https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Marianne+Ninna+Philipsen 2026-05-22T09:10:25Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mindeport&diff=13249 2013-11-29T06:14:15Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>Mindeport lå oprindeligt for enden af [[Mindegade]], hvor den blev omtalt i 1500-tallet. Det var herigennem, rejsende sydfra kom ind i Aarhus. Navnet henviser til åens munding, kaldet minde. Når man var kommet igennem porten skulle man over [[Mindebroen]], over åens munding, for at komme videre ind i [[Skolegade]] og byen. <br /> I 1690 blev Mindeport flyttet til [[Dynkarken]], ud for [[Ridderstræde]], men efterhånden som området blev tættere bebygget flyttedes den til Sønder Allé.<br /> Da konsumtionsgrænsen blev ophævet i 1857 blev Mindeport, i lighed med [[byporte|byens øvrige porte]] sløjfet.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mindeport&diff=13248 2013-11-29T06:06:11Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;Mindeport lå oprindeligt for enden af Mindegade, hvor den blev omtalt i 1500-tallet. Det var herigennem, rejsende sydfra kom ind i Aarhus. Navnet henviser til åens mun...&#039;</p> <hr /> <div>Mindeport lå oprindeligt for enden af [[Mindegade]], hvor den blev omtalt i 1500-tallet. Det var herigennem, rejsende sydfra kom ind i Aarhus. Navnet henviser til åens munding, kaldet minde. Når man var kommet igennem porten skulle man over [[Mindebroen]], over åens munding, for at komme videre ind i [[Skolegade]] og byen. <br /> I 1690 blev Mindeport flyttet til [[Dynkarken]], ud for [[Ridderstræde]], men efterhånden som området blev tættere bebygget flyttedes den til Sønder Allé.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12497 2013-10-29T10:34:28Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> ===== Jødefejder og &quot;Jødekongen&quot; Frederik VI =====<br /> <br /> På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. <br /> <br /> 1810´erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt &quot;litterære jødefejde&quot; i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter og diverse forsvarsskrifter havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849 at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik.<br /> <br /> Det fik derimod Frederik VI´s kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød &quot;jøde&quot; som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.<br /> <br /> Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus. <br /> <br /> ===== Driftige og dygtige borgere =====<br /> <br /> I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede bl.a. en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I 1818 var han byens rigeste - i hvert fald højest beskattede borger - og blev den første jøde i Danmark der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.<br /> <br /> I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' <br /> (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46)<br /> <br /> [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> ===== Synagogen i Vestergade =====<br /> <br /> I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Den Rosenørnske Gaard | sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted|Mønsteds gård]] ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah´er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. <br /> <br /> Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. <br /> <br /> ===== Den jødiske kirkegård =====<br /> <br /> I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have.Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om at den aldrig må sløjfes.<br /> <br /> <br /> ===== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 =====<br /> <br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> | '''1834 || '''1850''' || '''1860''' || '''1880''' || '''1890'''<br /> |-<br /> | 53 || 48 || 40 || 45 || 12<br /> |}<br /> <br /> <br /> == Litteratur om jøder i Danmark ==<br /> <br /> *Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.<br /> <br /> *Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973. <br /> <br /> *Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.<br /> <br /> *Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.<br /> <br /> *Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.<br /> <br /> *Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.<br /> <br /> *Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.<br /> <br /> *Kreth, R. &amp; Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.<br /> <br /> *Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.<br /> <br /> *Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> <br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Hartvig_Philip_R%C3%A9e_(1778-1859)&diff=12496 2013-10-29T06:11:06Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> Jødisk storkøbmand, fabrikant, skibsreder og åndspersonlighed. Født 1778 i Fredericia, død 1859 i København. Handelsuddannet i Hamborg-Altona.<br /> <br /> '''Hartvig Philip Rée''' var, indtil han flyttede til Københan, Aarhus' største skatteyder.<br /> <br /> I 1810 kom Hartvig Philip Rée til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede bl.a. en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I 1818 var han byens rigeste - i hvert fald højest beskattede borger - og blev den første jøde i Danmark der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.<br /> <br /> Han ejede [[Den Rosenørnske Gaard]] i [[Vestergade]], som senere blev købt af margarine-kongen [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Ved gården anlagde Rée en stor have, der strakte sig op over [[Brobjerg]] med egen bro over åen. I haven havde han rejst en borgruin, hvor han ofte afholdt koncerter.<br /> I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i førstesalen den nybyggede sidebygning i sin gård i Vestergade (senere Mønsteds gård ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah´er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.<br /> Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt.<br /> <br /> Hartvig Philip Rée var den ledende person i [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]], og flere af hans familiemedlemmer ligger begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård|den jødiske kirkegård]], der stadig kan ses foran [[Musikhuset]] ved [[Frederiks Allé]].<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Det_Mosaiske_Troessamfunds_Begravelsesplads&diff=12495 2013-10-28T20:53:43Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Mos3.jpg|300px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] <br /> [[Fil:Mos1.jpg|300px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] <br /> <br /> I 1824 blev fik [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]] indviet sin egen kirkegård ved [[Frederiks Allé]].<br /> <br /> I 1834 talte den mosaiske menighed i Aarhus blot 53 medlemmer med storkøbmanden [[Hartvig Philip Rée]] i spidsen. Rée ligger dog selv begravet i København.<br /> <br /> Kirkegården var i funktion indtil 1905, hvor enken efter Asser Levin som den sidste blev begravet på kirkegården. I alt er 62 jøder begravet på kirkegården, der ud over en række jødiske aarhus-borgere også tæller jøder fra [[Psykiatrisk Hospital|psykiatrisk hospital]] i [[Risskov]] og Horsens, der først fik en jødisk gravplads i 1850.<br /> <br /> Da gravene efter jødisk opfattelse til evig tid er den afdødes ejendom, kan gravstenene stadigt ses i dag i parken foran [[Musikhuset]].<br /> <br /> == Liste over begravede på den jødiske kirkegård i Aarhus ==<br /> <br /> Listen er udarbejdet af Julius Margolinsky i &quot;Jødiske kirkegårde i danske provinsbyer&quot; (1957)<br /> <br /> *DESSAUER, Helene - f. Michelsen, g. Julius, f. 9.4.1818 <br /> død 29.10.1848<br /> <br /> *ELSASS, Herman - rekrut, 14. bataillon, f. 4.10.71, Viborg<br /> død 28.5.1892<br /> <br /> *GERSON, Esther Marcus - g. Joseph (?), 57 år<br /> død 3.8.1832<br /> <br /> *GOLDSCHMIDT, Lea - Enke, f. 16.12.1763 i Hamburg <br /> død 8.12.1843<br /> <br /> *HEIMAN, Jacob - Slagter i Horsens, 40 år <br /> død okt. 1875<br /> <br /> *HEIMAN, Levin Marcus - Handelsmand, f. ca. 1788 i Fredericia<br /> død --.12.----<br /> <br /> *HEIMAN, Nine - f. Wulff, g. Moritz, f. 28.3.1834 i Fåborg<br /> død 11.12.1858<br /> <br /> *LAZARUS, Birgitte - f. Hertz, g. Lazarus Isaak, f. 22.9.1779 i Fredericia <br /> død 3.9.1855<br /> <br /> *LAZARUS, Edel - ugift, f. 10.11.1771 <br /> død 7.1.1836<br /> <br /> *LAZARUS, Isaak - f. 10.10.1802 <br /> død 9.6.1867<br /> <br /> *LAZARUS, Ludvig Nathan - Student, f. 9.11.1836 <br /> død 14.10.1855<br /> <br /> *LAZARUS, Nathan - Købmand, f. 6.1.1805 <br /> død 18.10.1846<br /> <br /> *LAZARUS, Sabine - f. Wilnau, g. Nathan, f.3.6.1813 i Nyborg <br /> død 1.12.1847<br /> <br /> *LAZARUS, Sally Wilnau - Barn, S. af Nathan, f. 8.10.1844 <br /> død 12.5.1845<br /> <br /> *LEVIN, Asser - Boghandler, f. 24.11.1813 I Nakskov <br /> død 15.8.1893<br /> <br /> *LEVIN, Fikke - f. Abraham, g. Joseph, 76 år, f. i Fredericia <br /> død 11.10.1841<br /> <br /> *LEVIN, Jette Leah - f. Elsass, g. Asser, f. 12.12.1811 i Nakskov <br /> død 11.2.1905<br /> <br /> *LEVIN, Mariane - Ugift, modehandlerinde, f. 11.8.1807 i Randers<br /> død 11.1.1886<br /> <br /> *LEVIN, Moritz Meyer - Bogholder (ugift), f. 1.3.1861 i Hamburg<br /> død 20.12.1890<br /> <br /> *LEVIN, Salomon - Købmand, f. 14.3.1773 i Burgunst <br /> død 3.9.1845<br /> <br /> *LEVIN, Viggoline - f. Elsass, g. Asser, f. 3.11.1814 i Nakskov <br /> død 1.4.1848<br /> <br /> *LEVIN, - Dødfødt pige, Datter af Asser L. <br /> død 3.11.1850<br /> <br /> *LEVIN, - Dødfødt pige, Datter af Asser L. <br /> død 10.1.1854<br /> <br /> *LEVY, Rebekka - Ugift, datter af Isac L. i Horsens, f. 21.10.1797 i Horsens <br /> død 7.6.1846<br /> <br /> *LEVY, Charlotte - Barn, datter af Herman M., f. 17.2.1874<br /> død 8.3.1874<br /> <br /> *LEVY, Meyer Levin - f. 29.12.1817 <br /> død 26.11.1831<br /> <br /> *LEVY, Moritz - Kantor og Schächter, 70 år <br /> død 13.1.1855<br /> <br /> *LEVY, Sara - f. Lazarus, g. Levy Meyer, 67 år (?), f. i København <br /> død 27.12.1857<br /> <br /> *MICHELSEN, Esther - f. Goldschmidt, g. Levin, f. 9.12.1795 <br /> død 24.7.1856<br /> <br /> *MICHELSEN, Levin - Bundtmager, f. 1.1.1787 <br /> død 20.5.1857<br /> <br /> *NATHAN, N.D. - Kommissionær, f. 22.2.1816 <br /> død 14.12.1871<br /> <br /> *RÉE, Bernhard Philip - Redaktør, M.F.L., f. 18.7.1813 <br /> død 13.11.1868<br /> <br /> *RÉE, Hanna - f. Hartvig, g. Philip Hartvig, f. 3.11.1759 i Fredericia <br /> død 14.2.1830<br /> <br /> *RÉE, Israel Philip - Købmand i Aarhus og Hamburg, f. 3.9.1786 i Fredericia <br /> død 25.7.1835<br /> <br /> *RÉE, Philip Hartvig - Købmand i Randers, f. 14.2.1807 i Fredericia <br /> død 18.9.1841¨<br /> <br /> *RÉE, Therese (Thamar)- f. Rée, g. Hartvig Philip, f. 1783 i Fredericia <br /> død 30.12.1850<br /> <br /> *RÉE, Wilhelmine Marie - Ugift, datter af Philip Hartvig R., f. ca. 1797 i Fredericia, død på Gammelgård <br /> død 17.2.1837<br /> <br /> *SACHS, Edward - Barn, søn af Ludvig S., 1 år <br /> død 10.5.1860<br /> <br /> *SACHS, Jeanette - Barn, søn af Ludvig S., f. 1.11.1856 <br /> død 29.8.1857<br /> <br /> *SACHS, Julius - Barn, søn af Ludvig S., f. 30.8.1855 <br /> død 25.10.1855<br /> <br /> *SACHS, Ludvig - Smedemester, f. 3.3.1816 i Odense <br /> død 19.10.1872<br /> <br /> *SACHS, Mathilde - Barn, datter af Ludvig S., 2 måneder <br /> død 29.5.1853<br /> <br /> *SACHS, Moritz - Barn, søn af Ludvig S., f. 22.6.1854<br /> død 20.10.1864<br /> <br /> *SCHOTTLÄNDER, Moses Aron - Handelsbetjent, 45 år<br /> død 18.10.1839<br /> <br /> *SIMONSEN, Charlotte Amalie - Barn, datter af Salomon S., f. 4.5.1855<br /> død 2.10.1857<br /> <br /> *SIMONSEN, Ludvig Philip - Søn af Salomon S., f. 14.2.1847 <br /> død 11.1.1873<br /> <br /> *SIMONSEN, Nathan Ferdinand - Barn, søn af Salomon S., f. 20.11.1845 <br /> død 3.3.1846<br /> <br /> *SIMONSEN, Siegfred Nathalius - Barn, søn af Salomon S., f. 26.11.1844 <br /> død 4.12.1846<br /> <br /> *SIMONSEN, - Barn af Salomon S., f. 17.2.1850 <br /> død 23.2.1850<br /> <br /> *WALUTA, Arthur Abraham - Barn, f. 22.10.1903 <br /> død 2.6.1904<br /> <br /> *WALLICH, Philip - Litterat, 83 år, f. i København <br /> død 26.10.1856<br /> <br /> *WARBURG, Ludvig - Proprietær, f. 2.1.1807 i Hamburg <br /> død 29.4.1854<br /> <br /> *WILNAU, Salomon Israel - Købmand i Nyborg, 72 år, f. i Wilna <br /> død 13.4.1843<br /> <br /> <br /> == Kilde ==<br /> * Gamle Århusgader – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961<br /> * Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983<br /> * De jødiske kirkegaarde i danske provinsbyer, Julius Margolinsky, 1957<br /> <br /> [[Kategori: Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori: Religion]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Mos3.jpg&diff=12494 2013-10-28T20:50:10Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Mosaisk Troessamfunds Kirkegård Aarhus Stadsarkiv, 2013.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Mosaisk Troessamfunds Kirkegård<br /> <br /> Aarhus Stadsarkiv, 2013.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Mos2.jpg&diff=12493 2013-10-28T20:49:08Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Mosaisk Troessamfunds Kirkegård Aarhus Stadsarkiv, 2013.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Mosaisk Troessamfunds Kirkegård<br /> <br /> Aarhus Stadsarkiv, 2013.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Mos1.jpg&diff=12492 2013-10-28T20:47:56Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Mosaisk Troessamfunds Kirkegård Aarhus Stadsarkiv, 2013.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Mosaisk Troessamfunds Kirkegård<br /> <br /> Aarhus Stadsarkiv, 2013.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12398 2013-10-09T10:34:47Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> ===== Jødefejder og &quot;Jødekongen&quot; Frederik VI =====<br /> <br /> På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. <br /> <br /> 1810´erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt &quot;litterære jødefejde&quot; i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter og diverse forsvarsskrifter havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849 at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik.<br /> <br /> Det fik derimod Frederik VI´s kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød &quot;jøde&quot; som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.<br /> <br /> Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus. <br /> <br /> ===== Driftige og dygtige borgere =====<br /> <br /> I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede bl.a. en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I 1818 var han byens rigeste - i hvert fald højest beskattede borger - og blev den første jøde i Danmark der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.<br /> <br /> I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' <br /> (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46)<br /> <br /> [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> ===== Synagogen i Vestergade =====<br /> <br /> I 1820´erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge i førstesalen den nybyggede sidebygning i [[Den Rosenørnske Gaard | sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted|Mønsteds gård]] ). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah´er var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. <br /> <br /> Da Rée i 1850 mistede sin hustru trak han sig tilbage fra sin virksomhed og rejste til København. Hans søn, Hertz Rée, overtog forretningen, der året efter solgte den del af ejendommen i Vestergade, hvor synagogen lå (Vestergade 15) til væver Mathiesen Duus på den betingelse, at synagogen fortsat skulle kunne anvendes af byens mosaiske menighed i ti år. Da fristen var udløbet, blev den første synagoge i Aarhus nedlagt. <br /> <br /> ===== Den jødiske kirkegård =====<br /> <br /> I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende Frederiks Allé. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have.Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om at den aldrig må sløjfes.<br /> <br /> <br /> ===== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 =====<br /> <br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> | '''1834 || '''1850''' || '''1860''' || '''1880''' || '''1890'''<br /> |-<br /> | 53 || 48 || 40 || 45 || 12<br /> |}<br /> <br /> <br /> == Litteratur om jøder i Danmark ==<br /> <br /> *Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.<br /> <br /> *Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973. <br /> <br /> *Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.<br /> <br /> *Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.<br /> <br /> *Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.<br /> <br /> *Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.<br /> <br /> *Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.<br /> <br /> *Kreth, R. &amp; Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.<br /> <br /> *Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.<br /> <br /> *Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> <br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12377 2013-10-09T07:40:42Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> ===== Jødefejder og &quot;Jødekongen&quot; Frederik VI =====<br /> <br /> På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. <br /> <br /> 1810´erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldt &quot;litterære jødefejde&quot; i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter og diverse forsvarsskrifter havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849 at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse.<br /> <br /> Det fik derimod Frederik VI´s kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød &quot;jøde&quot; som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester o.a. religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.<br /> <br /> Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus. <br /> <br /> ===== Driftige og dygtige borgere =====<br /> <br /> I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede bl.a. en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I 1818 var han byens rigeste - i hvert fald højest beskattede borger - og blev den første jøde i Danmark der blev optaget blandt de eligerede i byens råd.<br /> <br /> I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' <br /> (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46)<br /> <br /> <br /> [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> ===== Synagogen i Vestergade =====<br /> <br /> ------ '''''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE'''''''''''''''<br /> <br /> <br /> ===== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 =====<br /> <br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> | '''1834 || '''1850''' || '''1860''' || '''1880''' || '''1890'''<br /> |-<br /> | 53 || 48 || 40 || 45 || 12<br /> |}<br /> <br /> <br /> == Litteratur om jøder i Danmark ==<br /> <br /> *Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.<br /> <br /> *Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973. <br /> <br /> *Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.<br /> <br /> *Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.<br /> <br /> *Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.<br /> <br /> *Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.<br /> <br /> *Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.<br /> <br /> *Kreth, R. &amp; Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.<br /> <br /> *Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.<br /> <br /> *Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> <br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12376 2013-10-09T06:50:11Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> ===== Driftige borgere =====<br /> <br /> På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland. <br /> <br /> I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen, startede en saffiansfabrik og et farveri og etablerede en rederi-virksomhed. I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen; ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée | Rée]] og [[Magnus Lazarus | Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”'' (uddrag af Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959, s. 46)<br /> <br /> <br /> [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == Litteratur om jøder i Danmark ==<br /> <br /> *Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.<br /> <br /> *Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973. <br /> <br /> *Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.<br /> <br /> *Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.<br /> <br /> *Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.<br /> <br /> *Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.<br /> <br /> *Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.<br /> <br /> *Kreth, R. &amp; Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.<br /> <br /> *Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.<br /> <br /> *Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.<br /> <br /> <br /> <br /> ------ '''''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE'''''''''''''''<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> <br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12375 2013-10-09T05:09:23Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> [[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg|250px|thumb|right|Synagogen i Hartvig Rées gård i [[Vestergade]] 11. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby|Visby]] i ca. 1850]] <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == Litteratur om jøder i Danmark ==<br /> <br /> *Bing, Erik Henriques: Danmarks Jøder, Halleluja #4, 2009.<br /> <br /> *Blum, Jacques: Dansk og/eller jøde – en kultursociologisk undersøgelse af den jødiske minoritet i Danmark, Gyldendal 1973. <br /> <br /> *Blüdnikow, Bent og Klaus Rothstein: Oktober 43. Vidnesbyrd om flugten, Forum 1993.<br /> <br /> *Blüdnikow, Bent: Immigranter. Østeuropæiske jøder i København 1900-1917, Borgen 1986.<br /> <br /> *Borchsenius, Poul: Historien om de danske jøder, bind 4 af Spredt blandt folkeslagene, Fremad 1969.<br /> <br /> *Gelfer-Jørgensen, Mirjam (red.), Dansk jødisk kunst, Forlaget Rhodos 2002.<br /> <br /> *Goldberger, Leo (Ed.): The Rescue of the Danish Jews: Moral Courage under Stress, New York and London: New York University Press 1987.<br /> <br /> *Kreth, R. &amp; Mogensen, M.: Flugten til Sverige, Gyldendal 1995.<br /> <br /> *Thing, Morten: De russiske jøder i København 1882-1943, Gyldendal 2008.<br /> <br /> *Yahil, Leni: Et demokrati på prøve: Jøderne i Danmark under besættelsen, København 1967.<br /> <br /> <br /> <br /> ------ '''''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE'''''''''''''''<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Historiske personer]]<br /> <br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> <br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12294 2013-10-07T14:03:20Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> <br /> ===== Tag til Skanderborg =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> <br /> ------ '''''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE'''''''''''''''<br /> <br /> [[Kategori: PERSONER]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12258 2013-10-03T19:19:50Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus. =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> <br /> ===== Send dem til Skanderborg! =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.<br /> <br /> <br /> ------ '''''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE'''''''''''''''</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8der_i_Aarhus&diff=12257 2013-10-03T19:15:25Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039; ===== Jøderne i Danmark ===== Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var...&#039;</p> <hr /> <div><br /> ===== Jøderne i Danmark =====<br /> <br /> Ved folketællingen i 1834 var der 2500 jøder i København og 1600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder var kom til Danmark i 1630´erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt. <br /> <br /> I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder. <br /> I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede blev den sociale lavstatus fastholdt i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler, hvilket begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne. <br /> I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder. <br /> <br /> Omkring århundredskiftet (1800) blev det tilladt jødiske børn at komme i kristne skoler, ligesom der oprettedes forskellige tiltag til uddannelse af det mosaiske folk indenfor diverse håndværk og kunstarter. Dette skyldtes samarbejde mellem højtstående jøder i København, med væsentlig økonomisk ballast, og reformivrige mænd i enevoldsregeringen. <br /> <br /> <br /> ===== Konge, forskån os for jøder - i Aarhus. =====<br /> <br /> I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed, var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Hvorpå den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen opsagde sit, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent eller om der var tale om antisemitisme kan være svært at afgøre.<br /> <br /> Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de der hidtil havde haft forretning i byen var gået fallit og flyttet pga fattigdom. Så hvis kongen ville ”byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig.” <br /> <br /> <br /> ===== ''”Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder.”'' =====<br /> <br /> Fra Fredericia, der havde traditon for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgrmestrene [[Christen Jensen Basballe| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye| P.J. Laasbye]], mens to andre borgere, de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling| Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen| Gertsen]] (begge tobaksspindere) henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich: ”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.” Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon: ”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne Aarhus-borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.” <br /> <br /> <br /> ===== Send dem til Skanderborg! =====<br /> <br /> Da Stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ”erfaring har lært” ham om jøder: <br /> ”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.” Wagner kunne altså få lov til at slå sig ned i Skanderborg, så han ikke ville lokke handlende jøder til Aarhus under falske forudsætninger.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Det_Mosaiske_Troessamfunds_Begravelsesplads&diff=11640 2013-09-23T20:09:05Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Jødisk kirkegård, 1960.jpeg|300px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] <br /> <br /> I 1824 blev fik [[Det Mosaiske Troessamfund i Aarhus]] indviet sin egen kirkegård ved [[Frederiks Allé]].<br /> <br /> I 1834 talte den mosaiske menighed i Aarhus blot 53 medlemmer med storkøbmanden [[Hartvig Philip Rée]] i spidsen. Rée ligger dog selv begravet i København.<br /> <br /> Kirkegården var i funktion indtil 1905, hvor enken efter Asser Levin som den sidste blev begravet på kirkegården. I alt er 62 jøder begravet på kirkegården, der ud over en række jødiske aarhus-borgere også tæller jøder fra [[Psykiatrisk Hospital|psykiatrisk hospital]] i [[Risskov]] og Horsens, der først fik en jødisk gravplads i 1850.<br /> <br /> Da gravene efter jødisk opfattelse til evig tid er den afdødes ejendom, kan gravstenene stadigt ses i dag i parken foran [[Musikhuset]].<br /> <br /> == Liste over begravede på den jødiske kirkegård i Aarhus ==<br /> <br /> Listen er udarbejdet af Julius Margolinsky i &quot;Jødiske kirkegårde i danske provinsbyer&quot; (1957)<br /> <br /> *DESSAUER, Helene - f. Michelsen, g. Julius, f. 9.4.1818 <br /> død 29.10.1848<br /> <br /> *ELSASS, Herman - rekrut, 14. bataillon, f. 4.10.71, Viborg<br /> død 28.5.1892<br /> <br /> *GERSON, Esther Marcus - g. Joseph (?), 57 år<br /> død 3.8.1832<br /> <br /> *GOLDSCHMIDT, Lea - Enke, f. 16.12.1763 i Hamburg <br /> død 8.12.1843<br /> <br /> *HEIMAN, Jacob - Slagter i Horsens, 40 år <br /> død okt. 1875<br /> <br /> *HEIMAN, Levin Marcus - Handelsmand, f. ca. 1788 i Fredericia<br /> død --.12.----<br /> <br /> *HEIMAN, Nine - f. Wulff, g. Moritz, f. 28.3.1834 i Fåborg<br /> død 11.12.1858<br /> <br /> *LAZARUS, Birgitte - f. Hertz, g. Lazarus Isaak, f. 22.9.1779 i Fredericia <br /> død 3.9.1855<br /> <br /> *LAZARUS, Edel - ugift, f. 10.11.1771 <br /> død 7.1.1836<br /> <br /> *LAZARUS, Isaak - f. 10.10.1802 <br /> død 9.6.1867<br /> <br /> *LAZARUS, Ludvig Nathan - Student, f. 9.11.1836 <br /> død 14.10.1855<br /> <br /> *LAZARUS, Nathan - Købmand, f. 6.1.1805 <br /> død 18.10.1846<br /> <br /> *LAZARUS, Sabine - f. Wilnau, g. Nathan, f.3.6.1813 i Nyborg <br /> død 1.12.1847<br /> <br /> *LAZARUS, Sally Wilnau - Barn, S. af Nathan, f. 8.10.1844 <br /> død 12.5.1845<br /> <br /> *LEVIN, Asser - Boghandler, f. 24.11.1813 I Nakskov <br /> død 15.8.1893<br /> <br /> *LEVIN, Fikke - f. Abraham, g. Joseph, 76 år, f. i Fredericia <br /> død 11.10.1841<br /> <br /> *LEVIN, Jette Leah - f. Elsass, g. Asser, f. 12.12.1811 i Nakskov <br /> død 11.2.1905<br /> <br /> *LEVIN, Mariane - Ugift, modehandlerinde, f. 11.8.1807 i Randers<br /> død 11.1.1886<br /> <br /> *LEVIN, Moritz Meyer - Bogholder (ugift), f. 1.3.1861 i Hamburg<br /> død 20.12.1890<br /> <br /> *LEVIN, Salomon - Købmand, f. 14.3.1773 i Burgunst <br /> død 3.9.1845<br /> <br /> *LEVIN, Viggoline - f. Elsass, g. Asser, f. 3.11.1814 i Nakskov <br /> død 1.4.1848<br /> <br /> *LEVIN, - Dødfødt pige, Datter af Asser L. <br /> død 3.11.1850<br /> <br /> *LEVIN, - Dødfødt pige, Datter af Asser L. <br /> død 10.1.1854<br /> <br /> *LEVY, Rebekka - Ugift, datter af Isac L. i Horsens, f. 21.10.1797 i Horsens <br /> død 7.6.1846<br /> <br /> *LEVY, Charlotte - Barn, datter af Herman M., f. 17.2.1874<br /> død 8.3.1874<br /> <br /> *LEVY, Meyer Levin - f. 29.12.1817 <br /> død 26.11.1831<br /> <br /> *LEVY, Moritz - Kantor og Schächter, 70 år <br /> død 13.1.1855<br /> <br /> *LEVY, Sara - f. Lazarus, g. Levy Meyer, 67 år (?), f. i København <br /> død 27.12.1857<br /> <br /> *MICHELSEN, Esther - f. Goldschmidt, g. Levin, f. 9.12.1795 <br /> død 24.7.1856<br /> <br /> *MICHELSEN, Levin - Bundtmager, f. 1.1.1787 <br /> død 20.5.1857<br /> <br /> *NATHAN, N.D. - Kommissionær, f. 22.2.1816 <br /> død 14.12.1871<br /> <br /> *RÉE, Bernhard Philip - Redaktør, M.F.L., f. 18.7.1813 <br /> død 13.11.1868<br /> <br /> *RÉE, Hanna - f. Hartvig, g. Philip Hartvig, f. 3.11.1759 i Fredericia <br /> død 14.2.1830<br /> <br /> *RÉE, Israel Philip - Købmand i Aarhus og Hamburg, f. 3.9.1786 i Fredericia <br /> død 25.7.1835<br /> <br /> *RÉE, Philip Hartvig - Købmand i Randers, f. 14.2.1807 i Fredericia <br /> død 18.9.1841¨<br /> <br /> *RÉE, Therese (Thamar)- f. Rée, g. Hartvig Philip, f. 1783 i Fredericia <br /> død 30.12.1850<br /> <br /> *RÉE, Wilhelmine Marie - Ugift, datter af Philip Hartvig R., f. ca. 1797 i Fredericia, død på Gammelgård <br /> død 17.2.1837<br /> <br /> *SACHS, Edward - Barn, søn af Ludvig S., 1 år <br /> død 10.5.1860<br /> <br /> *SACHS, Jeanette - Barn, søn af Ludvig S., f. 1.11.1856 <br /> død 29.8.1857<br /> <br /> *SACHS, Julius - Barn, søn af Ludvig S., f. 30.8.1855 <br /> død 25.10.1855<br /> <br /> *SACHS, Ludvig - Smedemester, f. 3.3.1816 i Odense <br /> død 19.10.1872<br /> <br /> *SACHS, Mathilde - Barn, datter af Ludvig S., 2 måneder <br /> død 29.5.1853<br /> <br /> *SACHS, Moritz - Barn, søn af Ludvig S., f. 22.6.1854<br /> død 20.10.1864<br /> <br /> *SCHOTTLÄNDER, Moses Aron - Handelsbetjent, 45 år<br /> død 18.10.1839<br /> <br /> *SIMONSEN, Charlotte Amalie - Barn, datter af Salomon S., f. 4.5.1855<br /> død 2.10.1857<br /> <br /> *SIMONSEN, Ludvig Philip - Søn af Salomon S., f. 14.2.1847 <br /> død 11.1.1873<br /> <br /> *SIMONSEN, Nathan Ferdinand - Barn, søn af Salomon S., f. 20.11.1845 <br /> død 3.3.1846<br /> <br /> *SIMONSEN, Siegfred Nathalius - Barn, søn af Salomon S., f. 26.11.1844 <br /> død 4.12.1846<br /> <br /> *SIMONSEN, - Barn af Salomon S., f. 17.2.1850 <br /> død 23.2.1850<br /> <br /> *WALUTA, Arthur Abraham - Barn, f. 22.10.1903 <br /> død 2.6.1904<br /> <br /> *WALLICH, Philip - Litterat, 83 år, f. i København <br /> død 26.10.1856<br /> <br /> *WARBURG, Ludvig - Proprietær, f. 2.1.1807 i Hamburg <br /> død 29.4.1854<br /> <br /> *WILNAU, Salomon Israel - Købmand i Nyborg, 72 år, f. i Wilna <br /> død 13.4.1843<br /> <br /> <br /> == Kilde ==<br /> * Gamle Århusgader – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961<br /> * Friluftskunst i Århus, Poul Harris, Fonden til Bevarelse af Friluftskunst og Mindesmærker i Århus, 1983<br /> * De jødiske kirkegaarde i danske provinsbyer, Julius Margolinsky, 1957<br /> <br /> [[Kategori: Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori: Religion]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=11112 2013-09-13T05:33:40Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Løve ca 1865.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket før ombygningen.]]<br /> [[Fil:Løvebaggård 1875.jpg|300px|thumb|right|Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.]]<br /> <br /> '''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Caspersens efterfølger, [[Bernt Junger]], der kom fra Kolding og i 1604 aflagde borgered i Aarhus, var apoteker på Store Torv fra 1604-27. Det var en periode med en kortvarig pestepidemi i Aarhus, men om apotekets medikamenter slog til mod den sorte død, er nok tvivlsomt. Både Bernt Junger og hans efterfølger [[Folmer Thomsen]], der overtog efter Junger i 1627, måtte i perioder kæmpe for det daglige brød. Men apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid indimellem endog ret rimeligt. Da han døde i 1649, og blev gravsat i Domkirken, overtog hans enke, men krise- og krigstider betød; det var således et dårligt kørende apotek, hun solgte i 1661 og hun endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. <br /> <br /> Enkemadam Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager mod både naboer, familiemedlemmer, andre handlende og øvrigheden. Det kan have været denne udenomsaktivitet, eller den endog temmelig velhavende Thomsens velkendte pengepugeri, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trygge ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder. <br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. <br /> <br /> Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Selve apoteket lå i stueetagen til venstre for portalen mens apoteker Helms og hans familie boede i stueetagen til højre. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785.<br /> <br /> Det var i Helms´ tid, at apoteket på Store Torv fik sin første konkurrent i Aarhus, da [[August Ludvig Steube]] i 1750 åbnede [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Helms, der følte sig truet på sit brød, forsøgte at få Steube´s privilegier indskrænket, men uden held. Det blev en kortvarig rivaliseren for Helms, der døde i 1753, og hans bortauktionerede apoteket i 1755 – først til den højstbydende Steube fra Svaneapoteket. Det viste sig dog at Steubes køb var ulovligt iflg. de rammer der fra øvrighedens side var sat for salget af apoteket, handelen måtte gå ind og den næste apoteker på Store Torv blev [[Frederik Holmsted Høst]], der ikke fik de store problemer med konkurrenten i Vestergade; Steube gik fallit allerede i 1756 og Svaneapoteket til en ny ejer. <br /> <br /> Efter Frederik Holmsted Høst havde [[Mouritz Biering]] apoteket frem til 1785, hvor han satte det på auktion – inklusiv lejerettigheden til [[Kannikehaven]], hvor der dyrkedes medicinske urter. Det var i forbindelse med denne auktion, at apoteket første gang i de bevarede kilder omtales som Løveapoteket. Køberen, [[Ole Severin Bøggild]], havde oprindeligt stået i lære hos Jacob Helms og siden været på et apotek i København, men ikke desto mindre måtte han efter ti år opgive ævred på Store Torv i Aarhus, da han gik fallit (og blev skilt) pga. sin ødselhed. Hans efterfølger, [[Christian Peter Kold]] blev kun kortvarigt i Aarhus, da han fik mulighed for at gifte sig med en rigmandsdatter i København i 1797. <br /> <br /> ===== Et dramatisk apotek og en velgørende brygger =====<br /> <br /> [[Fil:Shn reddelien.jpg|300px|thumb|left|S.H.N. Reddelien.]]<br /> [[Fil:Aagaard.jpg|300px|thumb|right|Niels Schack Aagaard.]]<br /> <br /> Da [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]] (1759 – 1833) overtog Løveapoteket i 1797, blev der snart lavet andet end medikamenter og mixturer på Store Torv 5. Der blev lavet teater. I 1800 var den amatørteaterbegejstrede apoteker medstifter af [[Det Dramatiske Selskab]], der bestod af en god portion af Aarhus´ borgerskab. Reddelien lagde lokaler til, og etagen over Løveapoteket kom til at rumme Aarhus´ første amatørteater – og blev i øvrigt også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. <br /> <br /> I 1815 opgav Reddelien dog sit teaterforetagende, og i april holdt han auktion over ”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.” Året efter åbnedes det første [[Aarhus Teater]] i Kannikegade.<br /> <br /> Da Reddelien døde i 1833 overgik Løveapoteket til hans søn, [[Knud Reddelien]], der efter 10, i 1843, solgte det videre til apoteker [[Niels Schack Aagaard]]. <br /> Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, og foruden apoteksdriften var mest optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt, men også som initiativtager og stort set altid til sygdomsbekæmpende formål. <br /> Han var dog også forretningsmand, og sammen med bl.a. sin forgænger, Knud Reddelien, var apoteker Aagaard med til at stifte [[Bryggeriet Ceres]] i Aarhus i 1856.<br /> <br /> Efter knap 30 år som apoteker på Store Torv solgte Aagaard Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. <br /> <br /> Aagaards plejesøn skrev siden et digt om, hvordan Løveapoteket havde set ud i Aagaards tid:<br /> <br /> ”Så skøn har bygningen aldrig været,<br /> <br /> som da muren var rødgul og soklen tjæret.<br /> <br /> Den høje stentrappe, dørfløje tunge<br /> <br /> - med dørhammer på, som lydt kan runge –<br /> <br /> de snirklede ornamenter små,<br /> <br /> men især den forgyldte løve, der lå<br /> <br /> rokokogrinende i portalen<br /> <br /> med opkrummet slikkende blodbrun tunge<br /> <br /> og med dobbeltbesætning af duske på halen ...”<br /> <br /> (fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f)<br /> <br /> <br /> I løbet af 1800-tallet var apoteket fulgt med byens vækst, og var blevet en indbringende og meget respekteret forretning, ligesom de skiftende apotekere havde et godt ry i hele branchen.<br /> Med succesen og væksten, der også gjaldt indenfor den medicinske videnskab og medicinalbranchen, fulgte også behovet for yderligere forbedrede rammer for forretningen. H.K.J. Grauer indledte sit ejerskab med at rive det gamle apotek ned og bygge et nyt.<br /> <br /> ===== Ombygning =====<br /> <br /> [[Fil:Løve interiør 1.jpg|300px|thumb|right|Løveapotekets officin efter ombygningen 1876.]]<br /> [[Fil:Løve 1896.jpg|300px|thumb|left|Løveapoteket 1896.]]<br /> <br /> I 1876, allerede året efter at han havde købt Løveapoteket af sin morbror, ombyggede Grauer apoteket til den bygning, der står på matriklen i dag. Fronten af huset blev ændret, porten gjordes større og løven fjernedes. Den blev indmuret i et af apotekets baghuse, hvor den stadig kan ses. I stedet blev der sat to vogtende løver ovenpå huset, der endnu skuer ud over Store Torv. Indvendig blev der foretaget en omfattende renovering og modernisering af både officinet og laboratoriet. <br /> <br /> Grauer, der var en meget vellidt mand i Aarhus, ejede Løveapoteket frem til sin død i 1888, hvor det blev købt af [[Diderik Martin Christian Reimers]], der var indehaver af Løveapoteket på Store Torv 1888-1902, hvorefter det overgik til hans søn [[Martin Niels Reimers]], der året efter sit 50 års jubilæum solgte det videre til [[Erik Bové Christensen]]. <br /> <br /> [[Fil:Løve ca 1916.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket, ca. 1916.]]<br /> <br /> Ifølge skattelisten fra 1672, var apoteket på Store Torv endnu det eneste i Aarhus, mens der i 1801 og stadig i 1840 var registreret 2 næringsdrivende apotekere i byen. 95 år senere, i 1935, havde Aarhus 10 apoteker.<br /> <br /> ===== Apotekere på Store Torv 5 i perioden 1710 til 1964 =====<br /> <br /> 1710 – 1727 [[Bernt Holmsted]]<br /> <br /> 1727 – 1755 [[Jacob Helms]]<br /> <br /> 1755 – 1767 [[Frederik Holmsted Høst]]<br /> <br /> 1767 – 1785 [[Mouritz Biering]]<br /> <br /> 1785 – 1795 [[Ole Severin Bøggild]]<br /> <br /> 1795 – 1997 [[Christian Peter Kold]]<br /> <br /> 1797 – 1833 [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]]<br /> <br /> 1833 – 1845 [[Knud Reddelien]]<br /> <br /> 1845 – 1875 [[Niels Schack Aagaard]]<br /> <br /> 1875 – 1888 [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]<br /> <br /> 1888 – 1902 [[Diderik Martin Christian Reimers]]<br /> <br /> 1902 – 1963 [[Martin Niels Reimers]]<br /> <br /> 1963 [[Erik Bové Christensen]]<br /> <br /> ===== Litteratur =====<br /> <br /> * Erik Dam: ''Løveapoteket 1596-1896'', 1896<br /> * Dam og Schæfer: ''De danske apotekers historie I-V'', 1964<br /> * H.O. Loldrup: ''Løve Apoteket. (31 nuværende og nedlagte Løve Apoteker)'', 2003<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm|Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek|Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm|Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=11111 2013-09-13T05:30:26Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Løve ca 1865.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket før ombygningen.]]<br /> [[Fil:Løvebaggård 1875.jpg|300px|thumb|right|Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.]]<br /> <br /> '''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Caspersens efterfølger, [[Bernt Junger]], der kom fra Kolding og i 1604 aflagde borgered i Aarhus, var apoteker på Store Torv fra 1604-27. Det var en periode med en kortvarig pestepidemi i Aarhus, men om apotekets medikamenter slog til mod den sorte død, er nok tvivlsomt. Både Bernt Junger og hans efterfølger [[Folmer Thomsen]], der overtog efter Junger i 1627, måtte i perioder kæmpe for det daglige brød. Men apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid indimellem endog ret rimeligt. Da han døde i 1649, og blev gravsat i Domkirken, overtog hans enke, men krise- og krigstider betød; det var således et dårligt kørende apotek, hun solgte i 1661 og hun endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. <br /> <br /> Enkemadam Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager mod både naboer, familiemedlemmer, andre handlende og øvrigheden. Det kan have været denne udenomsaktivitet, eller den endog temmelig velhavende Thomsens velkendte pengepugeri, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trygge ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder. <br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. <br /> <br /> Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Selve apoteket lå i stueetagen til venstre for portalen mens apoteker Helms og hans familie boede i stueetagen til højre. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785.<br /> <br /> Det var i Helms´ tid, at apoteket på Store Torv fik sin første konkurrent i Aarhus, da [[August Ludvig Steube]] i 1750 åbnede [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Helms, der følte sig truet på sit brød, forsøgte at få Steube´s privilegier indskrænket, men uden held. Det blev en kortvarig rivaliseren for Helms, der døde i 1753, og hans bortauktionerede apoteket i 1755 – først til den højstbydende Steube fra Svaneapoteket. Det viste sig dog at Steubes køb var ulovligt iflg. de rammer der fra øvrighedens side var sat for salget af apoteket, handelen måtte gå ind og den næste apoteker på Store Torv blev [[Frederik Holmsted Høst]], der ikke fik de store problemer med konkurrenten i Vestergade; Steube gik fallit allerede i 1756 og Svaneapoteket til en ny ejer. <br /> <br /> Efter Frederik Holmsted Høst havde [[Mouritz Biering]] apoteket frem til 1785, hvor han satte det på auktion – inklusiv lejerettigheden til [[Kannikehaven]], hvor der dyrkedes medicinske urter. Det var i forbindelse med denne auktion, at apoteket første gang i de bevarede kilder omtales som Løveapoteket. Køberen, [[Ole Severin Bøggild]], havde oprindeligt stået i lære hos Jacob Helms og siden været på et apotek i København, men ikke desto mindre måtte han efter ti år opgive ævred på Store Torv i Aarhus, da han gik fallit (og blev skilt) pga. sin ødselhed. Hans efterfølger, [[Christian Peter Kold]] blev kun kortvarigt i Aarhus, da han fik mulighed for at gifte sig med en rigmandsdatter i København i 1797. <br /> <br /> ===== Et dramatisk apotek og en velgørende brygger =====<br /> <br /> Da [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]] (1759 – 1833) overtog Løveapoteket i 1797, blev der snart lavet andet end medikamenter og mixturer på Store Torv 5. Der blev lavet teater. I 1800 var den amatørteaterbegejstrede apoteker medstifter af [[Det Dramatiske Selskab]], der bestod af en god portion af Aarhus´ borgerskab. Reddelien lagde lokaler til, og etagen over Løveapoteket kom til at rumme Aarhus´ første amatørteater – og blev i øvrigt også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. <br /> <br /> I 1815 opgav Reddelien dog sit teaterforetagende, og i april holdt han auktion over ”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.” Året efter åbnedes det første [[Aarhus Teater]] i Kannikegade.<br /> <br /> Da Reddelien døde i 1833 overgik Løveapoteket til hans søn, [[Knud Reddelien]], der efter 10, i 1843, solgte det videre til apoteker [[Niels Schack Aagaard]]. <br /> Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, og foruden apoteksdriften var mest optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt, men også som initiativtager og stort set altid til sygdomsbekæmpende formål. <br /> Han var dog også forretningsmand, og sammen med bl.a. sin forgænger, Knud Reddelien, var apoteker Aagaard med til at stifte [[Bryggeriet Ceres]] i Aarhus i 1856.<br /> <br /> Efter knap 30 år som apoteker på Store Torv solgte Aagaard Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. <br /> <br /> Aagaards plejesøn skrev siden et digt om, hvordan Løveapoteket havde set ud i Aagaards tid:<br /> <br /> ”Så skøn har bygningen aldrig været,<br /> <br /> som da muren var rødgul og soklen tjæret.<br /> <br /> Den høje stentrappe, dørfløje tunge<br /> <br /> - med dørhammer på, som lydt kan runge –<br /> <br /> de snirklede ornamenter små,<br /> <br /> men især den forgyldte løve, der lå<br /> <br /> rokokogrinende i portalen<br /> <br /> med opkrummet slikkende blodbrun tunge<br /> <br /> og med dobbeltbesætning af duske på halen ...”<br /> <br /> (fra: Michael Berg: Drossel og Orgel, 1891, s. 100f)<br /> <br /> <br /> I løbet af 1800-tallet var apoteket fulgt med byens vækst, og var blevet en indbringende og meget respekteret forretning, ligesom de skiftende apotekere havde et godt ry i hele branchen.<br /> Med succesen og væksten, der også gjaldt indenfor den medicinske videnskab og medicinalbranchen, fulgte også behovet for yderligere forbedrede rammer for forretningen. H.K.J. Grauer indledte sit ejerskab med at rive det gamle apotek ned og bygge et nyt.<br /> <br /> ===== Ombygning =====<br /> <br /> [[Fil:Løve interiør 1.jpg|300px|thumb|right|Løveapotekets officin efter ombygningen 1876.]]<br /> [[Fil:Løve 1896.jpg|300px|thumb|left|Løveapoteket 1896.]]<br /> <br /> I 1876, allerede året efter at han havde købt Løveapoteket af sin morbror, ombyggede Grauer apoteket til den bygning, der står på matriklen i dag. Fronten af huset blev ændret, porten gjordes større og løven fjernedes. Den blev indmuret i et af apotekets baghuse, hvor den stadig kan ses. I stedet blev der sat to vogtende løver ovenpå huset, der endnu skuer ud over Store Torv. Indvendig blev der foretaget en omfattende renovering og modernisering af både officinet og laboratoriet. <br /> <br /> Grauer, der var en meget vellidt mand i Aarhus, ejede Løveapoteket frem til sin død i 1888, hvor det blev købt af [[Diderik Martin Christian Reimers]], der var indehaver af Løveapoteket på Store Torv 1888-1902, hvorefter det overgik til hans søn [[Martin Niels Reimers]], der året efter sit 50 års jubilæum solgte det videre til [[Erik Bové Christensen]]. <br /> <br /> [[Fil:Løve ca 1916.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket, ca. 1916.]]<br /> <br /> Ifølge skattelisten fra 1672, var apoteket på Store Torv endnu det eneste i Aarhus, mens der i 1801 og stadig i 1840 var registreret 2 næringsdrivende apotekere i byen. 95 år senere, i 1935, havde Aarhus 10 apoteker.<br /> <br /> ===== Apotekere på Store Torv 5 i perioden 1710 til 1964 =====<br /> <br /> 1710 – 1727 [[Bernt Holmsted]]<br /> <br /> 1727 – 1755 [[Jacob Helms]]<br /> <br /> 1755 – 1767 [[Frederik Holmsted Høst]]<br /> <br /> 1767 – 1785 [[Mouritz Biering]]<br /> <br /> 1785 – 1795 [[Ole Severin Bøggild]]<br /> <br /> 1795 – 1997 [[Christian Peter Kold]]<br /> <br /> 1797 – 1833 [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]]<br /> <br /> 1833 – 1845 [[Knud Reddelien]]<br /> <br /> 1845 – 1875 [[Niels Schack Aagaard]]<br /> <br /> 1875 – 1888 [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]<br /> <br /> 1888 – 1902 [[Diderik Martin Christian Reimers]]<br /> <br /> 1902 – 1963 [[Martin Niels Reimers]]<br /> <br /> 1963 [[Erik Bové Christensen]]<br /> <br /> ===== Litteratur =====<br /> <br /> * Erik Dam: ''Løveapoteket 1596-1896'', 1896<br /> * Dam og Schæfer: ''De danske apotekers historie I-V'', 1964<br /> * H.O. Loldrup: ''Løve Apoteket. (31 nuværende og nedlagte Løve Apoteker)'', 2003<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm|Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek|Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm|Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=11110 2013-09-13T05:28:16Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Løve ca 1865.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket før ombygningen.]]<br /> [[Fil:Løvebaggård 1875.jpg|300px|thumb|right|Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.]]<br /> <br /> '''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Caspersens efterfølger, [[Bernt Junger]], der kom fra Kolding og i 1604 aflagde borgered i Aarhus, var apoteker på Store Torv fra 1604-27. Det var en periode med en kortvarig pestepidemi i Aarhus, men om apotekets medikamenter slog til mod den sorte død, er nok tvivlsomt. Både Bernt Junger og hans efterfølger [[Folmer Thomsen]], der overtog efter Junger i 1627, måtte i perioder kæmpe for det daglige brød. Men apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid indimellem endog ret rimeligt. Da han døde i 1649, og blev gravsat i Domkirken, overtog hans enke, men krise- og krigstider betød; det var således et dårligt kørende apotek, hun solgte i 1661 og hun endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. <br /> <br /> Enkemadam Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager mod både naboer, familiemedlemmer, andre handlende og øvrigheden. Det kan have været denne udenomsaktivitet, eller den endog temmelig velhavende Thomsens velkendte pengepugeri, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trygge ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder. <br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. <br /> <br /> Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Selve apoteket lå i stueetagen til venstre for portalen mens apoteker Helms og hans familie boede i stueetagen til højre. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785.<br /> <br /> Det var i Helms´ tid, at apoteket på Store Torv fik sin første konkurrent i Aarhus, da [[August Ludvig Steube]] i 1750 åbnede [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Helms, der følte sig truet på sit brød, forsøgte at få Steube´s privilegier indskrænket, men uden held. Det blev en kortvarig rivaliseren for Helms, der døde i 1753, og hans bortauktionerede apoteket i 1755 – først til den højstbydende Steube fra Svaneapoteket. Det viste sig dog at Steubes køb var ulovligt iflg. de rammer der fra øvrighedens side var sat for salget af apoteket, handelen måtte gå ind og den næste apoteker på Store Torv blev [[Frederik Holmsted Høst]], der ikke fik de store problemer med konkurrenten i Vestergade; Steube gik fallit allerede i 1756 og Svaneapoteket til en ny ejer. <br /> <br /> Efter Frederik Holmsted Høst havde [[Mouritz Biering]] apoteket frem til 1785, hvor han satte det på auktion – inklusiv lejerettigheden til [[Kannikehaven]], hvor der dyrkedes medicinske urter. Det var i forbindelse med denne auktion, at apoteket første gang i de bevarede kilder omtales som Løveapoteket. Køberen, [[Ole Severin Bøggild]], havde oprindeligt stået i lære hos Jacob Helms og siden været på et apotek i København, men ikke desto mindre måtte han efter ti år opgive ævred på Store Torv i Aarhus, da han gik fallit (og blev skilt) pga. sin ødselhed. Hans efterfølger, [[Christian Peter Kold]] blev kun kortvarigt i Aarhus, da han fik mulighed for at gifte sig med en rigmandsdatter i København i 1797. <br /> <br /> ===== Et dramatisk apotek og en velgørende brygger =====<br /> <br /> Da [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]] (1759 – 1833) overtog Løveapoteket i 1797, blev der snart lavet andet end medikamenter og mixturer på Store Torv 5. Der blev lavet teater. I 1800 var den amatørteaterbegejstrede apoteker medstifter af [[Det Dramatiske Selskab]], der bestod af en god portion af Aarhus´ borgerskab. Reddelien lagde lokaler til, og etagen over Løveapoteket kom til at rumme Aarhus´ første amatørteater – og blev i øvrigt også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker, og der var tilstødende små værelser, hvor skuespillerne kunne opholde sig inden forestillingen. <br /> <br /> I 1815 opgav Reddelien dog sit teaterforetagende, og i april holdt han auktion over ”adskilligt Apparatur til et Privat-Theater.” Året efter åbnedes det første [[Aarhus Teater]] i Kannikegade.<br /> <br /> Da Reddelien døde i 1833 overgik Løveapoteket til hans søn, [[Knud Reddelien]], der efter 10, i 1843, solgte det videre til apoteker [[Niels Schack Aagaard]]. <br /> Aagaard var en temmelig tilbageholdende mand, der helst holdt sig ude af offentlighedens søgelys, og foruden apoteksdriften var mest optaget af velgørenhed, som han udøvede i stor stil, ofte anonymt, men også som initiativtager og stort set altid til sygdomsbekæmpende formål. <br /> Han var dog også forretningsmand, og sammen med bl.a. sin forgænger, Knud Reddelien, var apoteker Aagaard med til at stifte [[Bryggeriet Ceres]] i Aarhus i 1856.<br /> <br /> Efter knap 30 år som apoteker på Store Torv solgte Aagaard Løveapoteket til sin nevø, apoteker [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]. Det kom siden for en dag, at Aagaard havde lavet en aftale med apotekets nye ejer om, at hans tidl. personale fortsat kunne komme og få gratialer udbetalt ved højtider. <br /> <br /> I løbet af 1800-tallet var apoteket fulgt med byens vækst, og var blevet en indbringende og meget respekteret forretning, ligesom de skiftende apotekere havde et godt ry i hele branchen.<br /> Med succesen og væksten, der også gjaldt indenfor den medicinske videnskab og medicinalbranchen, fulgte også behovet for yderligere forbedrede rammer for forretningen. H.K.J. Grauer indledte sit ejerskab med at rive det gamle apotek ned og bygge et nyt.<br /> <br /> ===== Ombygning =====<br /> <br /> [[Fil:Løve interiør 1.jpg|300px|thumb|right|Løveapotekets officin efter ombygningen 1876.]]<br /> [[Fil:Løve 1896.jpg|300px|thumb|left|Løveapoteket 1896.]]<br /> <br /> I 1876, allerede året efter at han havde købt Løveapoteket af sin morbror, ombyggede Grauer apoteket til den bygning, der står på matriklen i dag. Fronten af huset blev ændret, porten gjordes større og løven fjernedes. Den blev indmuret i et af apotekets baghuse, hvor den stadig kan ses. I stedet blev der sat to vogtende løver ovenpå huset, der endnu skuer ud over Store Torv. Indvendig blev der foretaget en omfattende renovering og modernisering af både officinet og laboratoriet. <br /> <br /> Grauer, der var en meget vellidt mand i Aarhus, ejede Løveapoteket frem til sin død i 1888, hvor det blev købt af [[Diderik Martin Christian Reimers]], der var indehaver af Løveapoteket på Store Torv 1888-1902, hvorefter det overgik til hans søn [[Martin Niels Reimers]], der året efter sit 50 års jubilæum solgte det videre til [[Erik Bové Christensen]]. <br /> <br /> [[Fil:Løve ca 1916.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket, ca. 1916.]]<br /> <br /> Ifølge skattelisten fra 1672, var apoteket på Store Torv endnu det eneste i Aarhus, mens der i 1801 og stadig i 1840 var registreret 2 næringsdrivende apotekere i byen. 95 år senere, i 1935, havde Aarhus 10 apoteker.<br /> <br /> ===== Apotekere på Store Torv 5 i perioden 1710 til 1964 =====<br /> <br /> 1710 – 1727 [[Bernt Holmsted]]<br /> <br /> 1727 – 1755 [[Jacob Helms]]<br /> <br /> 1755 – 1767 [[Frederik Holmsted Høst]]<br /> <br /> 1767 – 1785 [[Mouritz Biering]]<br /> <br /> 1785 – 1795 [[Ole Severin Bøggild]]<br /> <br /> 1795 – 1997 [[Christian Peter Kold]]<br /> <br /> 1797 – 1833 [[Christopher Heinrich Nicolaus Reddelien]]<br /> <br /> 1833 – 1845 [[Knud Reddelien]]<br /> <br /> 1845 – 1875 [[Niels Schack Aagaard]]<br /> <br /> 1875 – 1888 [[Harald Knud Jeronimus Grauer]]<br /> <br /> 1888 – 1902 [[Diderik Martin Christian Reimers]]<br /> <br /> 1902 – 1963 [[Martin Niels Reimers]]<br /> <br /> 1963 [[Erik Bové Christensen]]<br /> <br /> ===== Litteratur =====<br /> <br /> * Erik Dam: ''Løveapoteket 1596-1896'', 1896<br /> * Dam og Schæfer: ''De danske apotekers historie I-V'', 1964<br /> * H.O. Loldrup: ''Løve Apoteket. (31 nuværende og nedlagte Løve Apoteker)'', 2003<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm|Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek|Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm|Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=11035 2013-09-10T15:16:20Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: /* De første apotekere på Store Torv */</p> <hr /> <div>[[Fil:Løve ca 1865.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket før ombygningen.]]<br /> [[Fil:Løvebaggård 1875.jpg|300px|thumb|right|Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.]]<br /> <br /> '''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på den nordre side af [[Store Torv]]. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Caspersens efterfølger, [[Bernt Junger]], der kom fra Kolding og i 1604 aflagde borgered i Aarhus, var apoteker på Store Torv fra 1604-27. Det var en periode med en kortvarig pestepidemi i Aarhus, men om apotekets medikamenter slog til mod den sorte død, er nok tvivlsomt. Både Bernt Junger og hans efterfølger [[Folmer Thomsen]], der overtog efter Junger i 1627, måtte i perioder kæmpe for det daglige brød. Men apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid indimellem endog ret rimeligt. Da han døde i 1649, og blev gravsat i Domkirken, overtog hans enke, men krise- og krigstider betød; det var således et dårligt kørende apotek, hun solgte i 1661 og hun endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. <br /> <br /> Enkemadam Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager mod både naboer, familiemedlemmer, andre handlende og øvrigheden. Det kan have været denne udenomsaktivitet, eller den endog temmelig velhavende Thomsens velkendte pengepugeri, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trygge ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder.<br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785, men det har muligvis haft sit navn siden oprettelsen af den første konkurrent, [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Løven sidder nu indmuret i en af apotekets baghuse. <br /> <br /> ''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE''<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm | Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek | Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm | Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_ca_1916.jpg&diff=10976 2013-09-09T10:22:27Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Løveapoteket fotograferet ca. 1916. Apoteket delte adressen Store Torv 5 med boghandler Kristian F. Møller og juvelér Hingelberg. Fotogra: Hans Andersen Ebbesen Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> [[Løveapoteket]] fotograferet ca. 1916. Apoteket delte adressen Store Torv 5 med boghandler [[Kristian F. Møller]] og juvelér [[Hingelberg]]. <br /> <br /> Fotogra: Hans Andersen Ebbesen<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_1896.jpg&diff=10975 2013-09-09T10:18:52Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Marianne Ninna Philipsen lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Løve 1896.jpg&amp;quot; op: Løveapoteket, ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel) og en handskeforretnin</p> <hr /> <div>[[Løveapoteket]], ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede [[Daniel Bangs Boghandel]] (v. Chr. Juel) og en handskeforretning. <br /> <br /> Fotograf: K. Ketelsen.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_1896.jpg&diff=10974 2013-09-09T10:16:22Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Marianne Ninna Philipsen lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Løve 1896.jpg&amp;quot; op: Løveapoteket, ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel) og en handskeforretnin</p> <hr /> <div>[[Løveapoteket]], ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede [[Daniel Bangs Boghandel]] (v. Chr. Juel) og en handskeforretning. <br /> <br /> Fotograf: K. Ketelsen.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_1896.jpg&diff=10973 2013-09-09T10:16:17Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Marianne Ninna Philipsen lagde en ny version af &amp;quot;Fil:Løve 1896.jpg&amp;quot; op: Løveapoteket, ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel) og en handskeforretnin</p> <hr /> <div>[[Løveapoteket]], ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede [[Daniel Bangs Boghandel]] (v. Chr. Juel) og en handskeforretning. <br /> <br /> Fotograf: K. Ketelsen.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_1896.jpg&diff=10972 2013-09-09T10:16:10Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Løveapoteket, ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel) og en handskeforretning. Fotograf: K. Ketelsen. Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>[[Løveapoteket]], ca. 1896. Apoteket lå på højre side af indgangsportalen, mens venstre side husede [[Daniel Bangs Boghandel]] (v. Chr. Juel) og en handskeforretning. <br /> <br /> Fotograf: K. Ketelsen.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_interi%C3%B8r_2.jpg&diff=10963 2013-09-09T07:46:21Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Interiør fra Løveapoteket, 1904. Fotograf: Ukendt. Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Interiør fra Løveapoteket, 1904.<br /> <br /> Fotograf: Ukendt.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_interi%C3%B8r_1.jpg&diff=10962 2013-09-09T07:44:11Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Interiør fra Løveapoteket, 1904. Fotograf: Ukendt. Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Interiør fra Løveapoteket, 1904.<br /> <br /> Fotograf: Ukendt.<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=10961 2013-09-09T07:19:19Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Løve ca 1865.jpg|300px|thumb|right|Løveapoteket før ombygningen.]]<br /> [[Fil:Løvebaggård 1875.jpg|300px|thumb|right|Fra Løveapotekets baggård, ca. 1875.]]<br /> <br /> '''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Også Caspersens efterfølgere, [[Bernt Junger]] og [[Folmer Thomsen]], kæmpede for det daglige brød. 1600-tallets Danmark var præget af sygdomsepidemier og krige, og i 1647 stod det så slemt til med Aarhus´ apotek, at det blev underkastet en visitats; dvs. en grundig vurdering fra læger og andre øvrighedspersoner, der havde mulighed for at fratage apoteket sit privilegium, hvis de fandt kvaliteten for dårlig. <br /> <br /> Apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid endog rimeligt, men hans enke, der solgte i 1661, endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager. Det kan have været denne udenomsaktivitet, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trykke ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder. <br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785, men det har muligvis haft sit navn siden oprettelsen af den første konkurrent, [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Løven sidder nu indmuret i en af apotekets baghuse. <br /> <br /> ''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE''<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm | Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek | Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm | Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8vebagg%C3%A5rd_1875.jpg&diff=10960 2013-09-09T07:17:55Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Baggårdsparti bag Løveapoteket, Store Torv 5, ca. 1875. Fotograf: K. Ketelsen Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Baggårdsparti bag Løveapoteket, Store Torv 5, ca. 1875.<br /> <br /> Fotograf: K. Ketelsen<br /> <br /> Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:L%C3%B8ve_ca_1865.jpg&diff=10959 2013-09-09T07:12:57Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Løveapoteket, Store Torv 5. Ca. 1865. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse. Fotograf: Andreas Fritz Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> [[Løveapoteket]], Store Torv 5. Ca. 1865. Over indgangsportalen ses frontonen med den karakteristiske løve, der nu sidder i muren på et af apotekets baghuse.<br /> <br /> Fotograf: Andreas Fritz<br /> Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling. <br /> == Licensering ==<br /> {{cc-by-3.0}}</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=L%C3%B8veapoteket&diff=10953 2013-09-08T19:58:58Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Løveapoteket&#039;&#039;&#039; ===== De tidligste apoteker ===== I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre,...&#039;</p> <hr /> <div>'''Løveapoteket'''<br /> <br /> ===== De tidligste apoteker =====<br /> <br /> I middelalderen var der ingen apoteker, lægemidler – dvs. urter og andre planter – fik man primært fra klostre, hvor de blev dyrket og præpareret af munke og nonner. Eller man købte dem af vejfarende, der kom på gennemrejse med eksotiske lægemidler fra sydligere himmelstrøg. <br /> Det var Christian II der gav Danmarks første apotekerprivilegium, i København 1514. Det var et udtryk for den længe voksede bevidsthed om behovet for en mere ensrettet og kontrolleret indsats indenfor sundhedsvæsenet, men det var en langsom udvikling. Behovet og dermed udbredelsen, voksede væsentligt efter reformationen i 1536, der havde nedlagt de fleste klostre og dermed lægeurtegårde i Danmark. <br /> <br /> I 1543 fik Aarhus som den første provinsby et apotek, der blev drevet af apotekeren [[Hans Jung]]. Allerede tre år efter, i 1546, forsvinder Hans Jung og hans apotek fra de aarhusianske annaler, muligvis pga. den brand der hærgede byen det år. <br /> <br /> ===== De første apotekere på Store Torv =====<br /> <br /> I 1589 kom [[Anders Caspersen]] fra Kolding til Aarhus som apoteker. Han fik kongeligt privilegium i 1596, og havde sit apotek på [[Store Torv]] nr. 6, 8 og10. Foruden medikamenter solgte Caspersen også vin; han havde – på betingelse af, at der var tale om god vin – fået bevilling til at holde beværtning, da holdningen var, at et apotek også burde føre vin. Der var generelt en del ufred mellem tidens apotekere og de øvrige handlende, da der herskede en del uklarhed om, hvem der havde monopol på at forhandle hvilke varer. <br /> <br /> Det var ikke en lukrativ forretning at være apoteker i Aarhus i de første par århundreder efter Hans Jung havde debuteret i byen. Også Caspersens efterfølgere, [[Bernt Junger]] og [[Folmer Thomsen]], kæmpede for det daglige brød. 1600-tallets Danmark var præget af sygdomsepidemier og krige, og i 1647 stod det så slemt til med Aarhus´ apotek, at det blev underkastet en visitats; dvs. en grundig vurdering fra læger og andre øvrighedspersoner, der havde mulighed for at fratage apoteket sit privilegium, hvis de fandt kvaliteten for dårlig. <br /> <br /> Apoteket klarede sig, i Folmer Thomsens tid endog rimeligt, men hans enke, der solgte i 1661, endte sit liv i stor fattigdom i [[Graven]]s [[enkeboliger]]. Thomsens efterfølger var [[Jacob Gesius]], der kom fra Odense og var en temmelig aktiv herre, der foruden apotekerdrift befattede sig med omfattende bolighandel og en lang række processer og retssager. Det kan have været denne udenomsaktivitet, der betød at apoteket igen forfaldt; hverken byens læger eller borgere var trykke ved Gesius´ medikamenter og søgte andre muligheder. <br /> <br /> ===== Løven i trekanten. =====<br /> <br /> Efter godt 50 år overlod Gesius i 1710 apotekerdriften i Aarhus til [[Bernt Holmsted]], der slog sig ned i nr. 5 på den modsatte side af Store Torv, hvor apoteket har ligget siden. Efter Holmsted kom [[Jacob Helms]] til i perioden 1727-1753. Helms klarede sig så godt, at han i 1746 kunne rive det gamle ned og give sit apotek stateligere rammer; det gamle forhus i bindingsværk blev revet ned og gav plads til et grundmuret barokhus i to etager, de midterste fag med et diskret risalitagtigt fremspring og ellers fokus på indgangspartiet i midten af bygningen, der indledtes med en høj stentrappe op til to fløjdøre, omgivet af pilastre og med en trekantet fronton foroven. Heri sad en løve, som kunne tyde på at apoteket allerede på daværende tidspunkt hed – eller omtaltes som - Løveapoteket. Hvor længe det havde heddet sådan fortaber sig dog i den dunklere historie; der findes ingen kilder der omtaler apoteket ved det navn før 1785, men det har muligvis haft sit navn siden oprettelsen af den første konkurrent, [[Svaneapoteket]] i [[Vestergade]]. Løven sidder nu indmuret i en af apotekets baghuse. <br /> <br /> ''ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE''<br /> <br /> == Links ==<br /> <br /> [[http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Farmakologi/apotek|Den Store Danske, apotek]]<br /> <br /> [[http://wayback.kb.dk:8080/wayback-1.4.2/wayback/20100107153228/http://www2.kb.dk/udstillinger/medhist/officiner/farmaci.htm | Dansk Medicinhistorie: Farmaci]]<br /> <br /> [[http://da.wikipedia.org/wiki/Apotek | Apoteker på Wikipedia]]<br /> <br /> [[http://www.farmacihistorie.dk/default.htm | Litteratur om apoteker]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jesper_Dupont&diff=10926 2013-09-05T19:00:00Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Jesper Dupont&#039;&#039;&#039;, skuespiller og sanger. Jesper Dupont er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2010, hvor han debuterede i forestillingen ”E...&#039;</p> <hr /> <div>'''Jesper Dupont''', skuespiller og sanger.<br /> <br /> Jesper Dupont er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2010, hvor han debuterede i forestillingen ”Engel”. Jesper Dupont har siden medvirket i ”Kasimir og Karoline”, musicalen Chess, som Trip Wyeth i ”Other Desert Cities”, prinsen på den hvide hest i ”Musicalen Snehvide” og i 2013 som Jean-Michel i ”La Cage aux Folles”. Jesper Dupont har desuden haft roller på Det Kongelige Teater, Odense Internationale Musikteater og på Teatret [[Svalegangen]] i forestillingen ”Besættelse”, for hvilken han i 2012 modtog Reumerts Talentpris. Jesper Dupont udgav i 2010 sit debutalbum ”Fly High” med 13 af sine egne jazznumre. Han har desuden lagt stemme til diverse tegnefilm, reklamer og tv-programmer.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thomas_Bang&diff=10925 2013-09-05T18:55:37Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Thomas Bang&#039;&#039;&#039; (f. 1970, skuespiller og sanger. Thomas Bang er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2001. Efter flere roller på Odense Teater, og en tur f...&#039;</p> <hr /> <div>'''Thomas Bang''' (f. 1970, skuespiller og sanger.<br /> <br /> Thomas Bang er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2001. Efter flere roller på Odense Teater, og en tur forbi Østre Gasværk, var han fra 2002-05 med i ensemblet på Aalborg Teater. På [[Aarhus Teater]] havde Thomas Bang i den gennemgående rolle som Jacob i ”Gregersen Sagaen” og som Kasimir i ”Kasimir og Karoline”. Thomas Bang var idémand, oversætter og skuespiller på den Reumertvindende ”Nick Cave Teaterkoncerten”, der havde urpremiere på Aarhus Teater i 2006. Siden har Thomas Bang bl.a. spillet på [[Teater Katapult]], Bellevue Teatret, Det kgl. Teater, Teater Nordkraft, Bådteatret, Husets Teater, Edison og Kaleidoskop. På film og tv har han blandt andet medvirket i ”Rejseholdet”, ”Anna Pihl” og den Robertnominerede kortfilm ”Forsvunden” samt i flere radiospil. Thomas Bang har desuden en fortid som forsanger og guitarist i bandene Stonk og M. Fra 2011 har Thomas Bang været ansat i Aarhus Teaters ensemble, hvor han lagde ud med at synge og spille i ”Teaterkoncert Leonard Cohen” og Josefine Klougarts ”Hallerne”. I 2013 har han medvirket i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og spillet den mandlige hovedrolle som Valmont i ”Farlige forbindelser”.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kim_Veisgaard&diff=10924 2013-09-05T18:23:00Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;Kim Veisgaard (f. 1954), skuespiller. Ridder af Dannebrog. Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. Han har i løbet af sin karriere spillet o...&#039;</p> <hr /> <div>Kim Veisgaard (f. 1954), skuespiller. Ridder af Dannebrog. <br /> <br /> Kim Veisgaard er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1978. Han har i løbet af sin karriere spillet over 80 roller, størsteparten på [[Aarhus Teater]], hvor han blev ansat i teatrets faste ensemble i 1982. Inden han blev ansat i teatrets faste ensemble i 1982, havde han haft fire år med roller på henholdsvis Aalborg Teater og [[Svalegangen]]. Gennem årene har Kim Veisgaard gjort sig bemærket i både klassiske og moderne forestillinger, fra bl.a. Shakespeares &quot;Hamlet&quot; over flere stykker af Molière, Holberg og Ibsen til ”Woyzeck”, &quot;The History Boys&quot; , &quot;Slottet&quot;, ”Mens vi venter på Godot”, ”Nekrologer” og en perlerække der imellem.<br /> Kim Veisgaard har medvirket i flere film og tv-serier, senest i ”Krøniken” og ”Forbrydelsen”. Bag kulisserne har han fungeret både som instruktør og som underviser på [[Skuespilleruddannelsen]]. Lauritzen Prisen, Olaf Poulsens Mindelegat og Olaf Ussings Fonds Legat er blandt de mange priser og legater, han har modtaget. I 2013 har Kim Veisgaard spillet med i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og i musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ene_%C3%98ster_Bendtsen&diff=10923 2013-09-05T18:15:52Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Ene Øster Bendtsen&#039;&#039;&#039; (f. 1981), skuespiller. Ene Øster Bendtsen har været en del af Aarhus Teaters faste ensemble, siden hun blev uddannet fra [[Skuespilleruddan...&#039;</p> <hr /> <div>'''Ene Øster Bendtsen''' (f. 1981), skuespiller.<br /> <br /> Ene Øster Bendtsen har været en del af [[Aarhus Teater]]s faste ensemble, siden hun blev uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved Aarhus Teater i 2007. Allerede inden da havde hun dog nået at medvirke i den største produktion nogensinde på Aarhus Teater: ”Gregersen Sagaen”. <br /> I sæson 08/09 spillede Ene Øster Bendtsen hovedrollen som Lyra i Aarhus Teaters eventyrforestilling, ”Det Gyldne Kompas 1 og 2”, en rolle, som hun modtog Reumerts Talentpris for. Siden er det blevet til mange roller på Aarhus Teater, bl.a. Sofia i ”Brødrene Løvehjerte”, Karoline i ”Kasimir og Karoline”, ”Pinocchio” og ”Fanny og Alexander”. Ene Øster Bendtsen spillede desuden Fru Linde i Ibsens ”Et Dukkehjem”, Effi i ”Sylfiden”, Dronning Elisabeth i ”Don Carlos” og medvirkede i stykkerne ”Idioten”, ”Hallerne” og ”Nekrologer”. Senest har hun spillet Elisabeth og Hunskabningen i ”Frankenstein” og i [[Christian Lollike]]s reumertvindende stykke Skakten.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Niels_Ellegaard&diff=10922 2013-09-05T18:10:37Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Niels Ellegaard&#039;&#039;&#039; (f.1962), skuespiller. Niels Ellegaard er uddannet skuespiller fra Cafe Teatret i 1983. Niels Ellegaard gæstede første gang Aarhus Teater i 199...&#039;</p> <hr /> <div>'''Niels Ellegaard''' (f.1962), skuespiller. <br /> <br /> Niels Ellegaard er uddannet skuespiller fra Cafe Teatret i 1983. Niels Ellegaard gæstede første gang [[Aarhus Teater]] i 1997 som Antonius Hjulmager i ”Den politiske Kandestøber”. Mange vil kende Niels Ellegaard for morsomme roller i bl.a. Cirkusrevyen. Han har dog spillet en række seriøse hovedroller på Aarhus Teater; blandt andet som Bo Gregersen i Kampmanns ”Gregersen Sagaen”, K i Kafkas ”Slottet”, Estragon i Becketts ”Mens vi venter på Godot”, som Polonius i [[Stefan Larsson]]s iscenesættelse af ”Hamlet”, i ”Jeppe på bjerget”, musicalen ”Snehvide” og som Georges i ”La Cage aux Folles” og i efteråret 2013 som fedtsylen Harpagon i Molières komedie ”Den gerrige”. <br /> Niels Ellegaard har desuden medvirket i film og tv-serier, bl.a. Nynne. Han har fungeret som instruktør af bl.a. [[Århus revyen]] og modtaget flere hædersbevisninger i revysammenhænge samt Reumerts rejselegat for sin rolle i ”Gregersen Sagaen”. I 2006 blev Niels Ellegaard den første modtager af Ove Sprogøe prisen, der tildeles en skuespiller, som har ydet en usædvanlig præstation på teatret eller på film. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jacob_Madsen_Kvols&diff=10921 2013-09-05T18:09:03Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Jacob Madsen Kvols&#039;&#039;&#039; (f. 1978), skuespiller. Jacob Madsen Kvols er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Han har siden været en del af ...&#039;</p> <hr /> <div>'''Jacob Madsen Kvols''' (f. 1978), skuespiller.<br /> <br /> Jacob Madsen Kvols er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2007. Han har siden været en del af teatrets faste ensemble, hvor han har spillet med i blandt andet ”Sylfiden”, teater-koncerterne ”Beach Boys”, ”Bob Dylan” (der også spillede på Østre Gasværk i København) og ”Mozart”. På tv har man kunnet se Jacob Madsen Kvols i ”Frank Molinos Forunderlige Verden”, ”Flemmings Helte” og ”Dicte”.<br /> På Aarhus Teater har Jacob Madsen Kvols endvidere spillet med i bl.a. ”Woyzeck”, ”Idioten”, ”Slottet”, ”Noras Sønner” og har haft hovedroller i ”Antichrist”, ”Brødrene Løvehjerte” og senest som Skabningen i ”Frankenstein” i 2012. Han har desuden medvirket i ”Kasimir og Karoline”, musicalen ”Chess” og spillede med i det [[Christian Lollike]]s Reumertvindende stykke ”Skakten” (der også spillede på CaféTeatret i København).<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Inge_Sofie_Skovbo&diff=10920 2013-09-05T18:06:57Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Inge Sofie Skovbo&#039;&#039;&#039;, skuespiller. Inge Sofie Skovbo er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1978. Hun var herefter ansat ved Odense Teater inden turen gik...&#039;</p> <hr /> <div>'''Inge Sofie Skovbo''', skuespiller.<br /> <br /> Inge Sofie Skovbo er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1978. Hun var herefter ansat ved Odense Teater inden turen gik til København og Det Danske Teater, Nørrebro Teater samt Det Kongelige Teater, hvor hun, som en del af ensemblet i tre sæsoner, havde adskillige roller, blandt andet som Nina i ”Mågen” sammen med Ghita Nørby. Inge Sofie Skovbo har desuden haft roller på CaféTeatret, Bådteatret, Fiolteatret, Folketeatret, Husets Teater, Betty Nansen Teatret, Rialto Teatret og Mammutteatret. Hun var medstifter af Grønnegårds Teatret i 1982, hvor hun frem til 1992 en del af ensemblet og sad med i det kunstneriske råd. Inge Sofie Skovbo har været fast tilknyttet [[Aarhus Teater]] siden 2004, hvor hun blandt meget andet har spillet Bea i ”Gregersen Sagaen”, den gamle i [[Christian Lollike]]s ”Undskyld gamle …”, farmor i ”Fanny og Alexander”, fru Alving i Ibsens ”Gengangere”, Silda Gruman i ”Other Desert Cities” og i 2013 Mme de Rosemonde i ”Farlige forbindelser”. Inge Sofie Skovbo har desuden medvirket i en række film og tv-produktioner, her i blandt ”Kun en pige” og ”Skyggen af Emma”.<br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Marie_Louise_Wille&diff=10919 2013-09-05T18:05:32Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Marie Louise Wille&#039;&#039;&#039;, skuespiller. Marie Louise Wille spillede teater med frie grupper i Stockholm, var medstifter af TEATER GROB og lavede ungdoms-tv for TV2, inden hu...&#039;</p> <hr /> <div>'''Marie Louise Wille''', skuespiller.<br /> <br /> Marie Louise Wille spillede teater med frie grupper i Stockholm, var medstifter af TEATER GROB og lavede ungdoms-tv for TV2, inden hun tog sin skuespilleruddannelse fra Statens Teaterskole. Herefter var hun del af Aalborg Teaters ensemble 2002-05, for siden at medvirke i diverse film- teater og tv-produktioner, bl.a. Som Nora i ”Et Dukkehjem” på Betty Nansen Teatret, Mille i tv-serien ”Sommer” samt i Peter Gantzlers film ”Dreng”. Marie Louise Wille modtog i 2005 en Reumert for Bedste birolle. Hun har også modtaget Reumerts rejselegat for bl.a. Mille, samt Prinsegemalens legat for roller på tv og teatret. Marie Louise Wille har været tilknyttet [[Aarhus Teater]] siden 2010, hvor hun bl.a. har spillet med i ”Other dersert cities” og [[Christian Lollike]]s ”Det normale liv” og ”All my dreams come true”. Hun medvirkede i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og i foråret 2013 havde hun stor succes i ”Farlige Forbindelser”. <br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mette_D%C3%B8ssing&diff=10918 2013-09-05T18:03:48Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>'''Mette Døssing''' (f. 1981), skuespiller <br /> <br /> Mette Døssing er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i ”Hvordan vi slipper af med de andre” har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas ”Slottet”, ”Det gyldne kompas 1 og 2”, ”Petra von Kants bitre tårer”, ”Mesteren og Margarita”, ”De andres drømme”, ”Fremtidens historie” af [[Christian Lollike]], ”Fanny og Alexander”, Molières ”Tartuffe”, ”Kasimir og Karoline”, ”Brødrene Løvehjerte”, Holbergs ”Jeppe på bjerget” og Ibsens ”Gengangere”. I efteråret 2012 spillede hun med i ”Nekrologer”. Herudover har hun medvirket i Odense Vinterrevy 2011.<br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mette_D%C3%B8ssing&diff=10917 2013-09-05T18:02:12Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>'''Mette Døssing''' (f. 1981), skuespiller <br /> <br /> Mette Døssing er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i ”Hvordan vi slipper af med de andre” har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas ”Slottet”, ”Det gyldne kompas 1 og 2”, ”Petra von Kants bitre tårer”, ”Mesteren og Margarita”, ”De andres drømme”, ”Fremtidens historie” af [[Christian Lollike]], ”Fanny og Alexander”, Molières ”Tartuffe”, ”Kasimir og Karoline”, ”Brødrene Løvehjerte”, Holbergs ”Jeppe på bjerget” og Ibsens ”Gengangere”. I efteråret 2012 spillede hun med i ”Nekrologer”. Herudover har hun medvirket i Odense Vinterrevy 2011.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mette_D%C3%B8ssing&diff=10916 2013-09-05T18:01:48Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;Mette Døssing(f. 1981), skuespiller Mette Døssing er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Te...&#039;</p> <hr /> <div>Mette Døssing(f. 1981), skuespiller <br /> <br /> Mette Døssing er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 2007. Herefter fik hun straks kontrakt med Aarhus Teater og har været en fast del af ensemblet siden. Efter sin debut i ”Hvordan vi slipper af med de andre” har hun medvirket i små som store forestillinger på teatret, blandt andet i Kafkas ”Slottet”, ”Det gyldne kompas 1 og 2”, ”Petra von Kants bitre tårer”, ”Mesteren og Margarita”, ”De andres drømme”, ”Fremtidens historie” af [[Christian Lollike]], ”Fanny og Alexander”, Molières ”Tartuffe”, ”Kasimir og Karoline”, ”Brødrene Løvehjerte”, Holbergs ”Jeppe på bjerget” og Ibsens ”Gengangere”. I efteråret 2012 spillede hun med i ”Nekrologer”. Herudover har hun medvirket i Odense Vinterrevy 2011.</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bue_Wandahl&diff=10915 2013-09-05T17:55:03Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>'''Bue Wandahl''', skuespiller.<br /> <br /> Bue Wandahl er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1990 og var herefter ansat i Aarhus Teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater, og spillede her blandt andet i ”The full Monty”, Hitler i ”Albert Speer” og Salieri i ”Amadeus”. I foråret 2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i ”Besættelse” på [[Svalegangen]], inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i ”Fanny og Alexander” i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i ”Hamlet” i [[Stefan Larsson]]s iscenesættelse og Ibsens ”Gengangere” i [[Mick Gordon]]s iscenesættelse. I efteråret 2012 har Bue Wandahl kunnet ses i ”Nekrologer”, ”Frankenstein”, Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Zacho_B%C3%B6ye&diff=10914 2013-09-05T17:54:30Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>'''Jens Zacho Böye''', skuespiller.<br /> <br /> Jens Zacho Böye er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1984, hvorefter han var tilknyttet Aarhus Teater frem til 1987, hvor han bl.a. medvirkede i Edward Bonds skuespil trilogi ”Krigsspil”. I 1986 smeltede han hvert et pigehjerte i landet som kalenderprinsen Valentin i DRs julekalender ”Jul på Slotte”t. Efter tre år i Aarhus blev Jens Zacho Böye freelancer og havde opgaver for flere københavnske teatre og tv. I 1990 vendte han tilbage til Aarhus teater og har her medvirket i en bred vifte af forestillinger, hvoraf kan nævnes lord Asriel i ”Det gyldne kompas 1 &amp; 2”, Darwin i ”Darwins Testamente”. Han har desuden spillet med i ”Idioten”,”Gregersen Sagaen”, ”Woyzeck”, ”Hjertets terrorister” og ”Slumprinsessen og De 7 Smalltime Hustlers”. Han havde hovedrollen i ”Macbeth”, spillede Kreon i ”Antigone eller Kreons Fald”, Søren Sibast i ”Den blinde Maler” og Gösta Berling i ”Gösta Berlings Saga”. Andre forestillinger han har medvirket i er ”Fanny og Alexander” og ”Kasimir og Karoline”. <br /> Jens Zacho Böye har siden 1988 haft Walt Disneys monopol i Danmark på Ninka Ninus’ stemme i ”Peter Plys”, foruden at han har lagt stemme til lydbøger, tegnefilm, TV-udsendelser samt et væld af TV-reklamer. Jens Zacho Boye har i 2011-12 medvirket i ”Frankenstein” samt spillet Leonid Ganjev i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og Eduard Dindon i musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jens_Zacho_B%C3%B6ye&diff=10913 2013-09-05T17:54:05Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Jens Zacho Böye&#039;&#039;&#039;, skuespiller. Jens Zacho Böye er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 1984, hvorefter han var tilknyttet Aarhus Teater fr...&#039;</p> <hr /> <div>'''Jens Zacho Böye''', skuespiller.<br /> <br /> Jens Zacho Böye er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1984, hvorefter han var tilknyttet Aarhus Teater frem til 1987, hvor han bl.a. medvirkede i Edward Bonds skuespil trilogi ”Krigsspil”. I 1986 smeltede han hvert et pigehjerte i landet som kalenderprinsen Valentin i DRs julekalender ”Jul på Slotte”t. Efter tre år i Aarhus blev Jens Zacho Böye freelancer og havde opgaver for flere københavnske teatre og tv. I 1990 vendte han tilbage til Aarhus teater og har her medvirket i en bred vifte af forestillinger, hvoraf kan nævnes lord Asriel i ”Det gyldne kompas 1 &amp; 2”, Darwin i ”Darwins Testamente”. Han har desuden spillet med i ”Idioten”,”Gregersen Sagaen”, ”Woyzeck”, ”Hjertets terrorister” og ”Slumprinsessen og De 7 Smalltime Hustlers”. Han havde hovedrollen i ”Macbeth”, spillede Kreon i ”Antigone eller Kreons Fald”, Søren Sibast i ”Den blinde Maler” og Gösta Berling i ”Gösta Berlings Saga”. Andre forestillinger han har medvirket i er ”Fanny og Alexander” og ”Kasimir og Karoline”. <br /> Jens Zacho Böye har siden 1988 haft Walt Disneys monopol i Danmark på Ninka Ninus’ stemme i ”Peter Plys”, foruden at han har lagt stemme til lydbøger, tegnefilm, TV-udsendelser samt et væld af TV-reklamer. Jens Zacho Boye har i 2011-12 medvirket i ”Frankenstein” samt spillet Leonid Ganjev i Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og Eduard Dindon i musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[kategori: Historiske personer]]<br /> [[kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bue_Wandahl&diff=10912 2013-09-05T17:52:17Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Bue Wandahl&#039;&#039;&#039;, skuespiller. Bue Wandahl er uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 1990 og var herefter ansat i Aarhus Teaters ensemble frem til...&#039;</p> <hr /> <div>'''Bue Wandahl''', skuespiller.<br /> <br /> Bue Wandahl er uddannet fra [[Skuespilleruddannelsen]] ved [[Aarhus Teater]] i 1990 og var herefter ansat i Aarhus Teaters ensemble frem til 2001. Fra 2001-2007 var han ansat i ensemblet på Aalborg Teater, og spillede her blandt andet i ”The full Monty”, Hitler i ”Albert Speer” og Salieri i ”Amadeus”. I foråret 2010 spillede Bue Wandahl fængselspræsten i ”Besættelse” på [[Svalegangen]], inden han vendte tilbage til Aarhus Teater i rollen som biskop Edvard i ”Fanny og Alexander” i efteråret 2010. Fra sæson 2011/2012 blev Bue Wandahl igen ansat i Aarhus Teaters faste ensemble og har bl.a. medvirket i ”Hamlet” i [[Stefan Larsson]]s iscenesættelse og Ibsens ”Gengangere” i [[Mick Gordon]]s iscenesættelse. I efteråret 2012 har Bue Wandahl kunnet ses i ”Nekrologer”, ”Frankenstein”, Tjekhovs ”Kirsebærhaven” og musicalkomedien ”La Cage aux Folles”.<br /> <br /> <br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Teater&diff=10911 2013-09-05T16:51:55Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1900.jpg|350px|thumb|left|Aarhus Teater under opførelse 1900. Foran teatret ses Fru Nicoline Ølsgaard f. Kjær med datter Sigrid.]]<br /> <br /> === Teater i Aarhus før 1900 ===<br /> Amatørskuespil og levende musik og sang har antagelig altid eksisteret i Århus i form af lokale og private opførelser, indslag i gadebilledet, underholdning på beværtninger, osv. Indtil 1800-tallet fandtes avancerede kunstarter og professionelle kunstudøvere kun i tilknytning til samfundets allerøverste kredse, hovedsagelig omkring kongernes hof. <br /> <br /> I 1700-tallet fremvoksede der et borgerligt selskabsliv med en tilhørende avispresse i Århus, og den sceniske dramatik blev et led i dette selskabsliv. Oprindelig blev skuespillene opført af deltagerne selv, men i 1800-tallet skete der en professionalisering og kommercialisering, hvor faste spillesteder drev teaterskuespil som forretning. <br /> <br /> Selv om almindeligt godtfolk også havde adgang som publikum, var kundegrundlaget i Århus for lille til at oppebære en fast stab af professionelle skuespillere eller musikere, og i stedet blev skuespillerne hentet udefra til lejligheden. <br /> <br /> I begyndelsen af 1800-tallet arrangerede Det forenede dramatiske Selskab musik og skuespil oven over [[Løveapoteket]], hvor en hel etage blev indrettet til teater og balsal med plads til 200 mennesker. Selskabet havde mange medlemmer tilfælles med en anden kulturel forening under navnet [[Kronprindsens Klub]]. De to foreninger gik sammen i 1814 i foreningen [[Polyhymnia]], og den nye forening gik straks i gang med at opføre en egentlig teaterbygning i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> ===== Teaterselskaber og Svedekasse =====<br /> Aarhus´ første teater blev indviet i 1816, og salen kunne rumme ca. 500 tilskuere. Amatørismen gik af mode, og i 1822 ophørte Polyhymnia som dramatisk selskab og forblev frem til nedlæggelsen i 1978 en rent selskabelig forening. [[Teatret i Kannikegade]] blev herefter udlejet til omrejsende selskaber og musikopførelser, og denne anvendelse fortsatte efter at teatret overgik til privateje i 1851. Ved en ombygning i 1854 blev teatret udvidet til at kunne rumme ca. 700 tilskuere. <br /> <br /> Oprindelig var teatret veludstyret af et provinsteater at være, men tiden løb efterhånden fra det. På grund af dårlige isolations- og udluftningsforhold fik teatret tilnavnet &quot;Svedekassen&quot;, men det var også kendt som en brandfælde. Blandt de mange forskellige gæsteoptrædender i teatret var der lejlighedsvis også skuespillere fra Det Kongelige Teater. <br /> [[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1904.jpg|350px|thumb|right|Brevkort med motiv af Aarhus Teater, som det så ud i 1904 efter færdiggørelsen.]]<br /> Byens store vækst i befolkningstal og økonomisk aktivitet i 1800-tallets sidste årtier skabte grundlaget for et omfattende fritids- og forlystelsesliv, bl.a. i [[Vennelystparken]]. Jævne folk kunne til en overkommelig pris overvære dramatik og musik opført af trænede udøvere, af udmærket kvalitet, og underholdningsværdien var så god som nogensinde. Skuespillet trivedes som håndværk i Århus, men ikke som kunstart.<br /> <br /> === Aarhus Teater ===<br /> Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. Der blev opført en stor og pragtfuldt udstyret teaterbygning på [[Bispetorvet]], og åbningen fandt sted den 15. september 1900. Aarhus Theater fik fast adresse i bygningen, ligesom teatret også fik en fastlønnet skuespillerstab og administration. Samtidig blev Svedekassen revet ned og erstattet med et posthus. <br /> <br /> Teaterbygningen, der var tegnet af arkitekt [[Hack Kampmann]] (1856-1920), kunne rumme omkring 1000 mennesker. Grundplanen var orienteret mod barokken, mens teatrets indre var præget af tredimensionel rummelighed. Udsmykningen med dens righoldige ornamentik i jugendstil og gyldne farver var præget af romantikken. Udsmykningen var lavet af [[Frederik Carl Hansen Reistrup]], som i denne periode havde et tæt samarbejde med Kampmann bl.a. på [[Statsbiblioteket]]s bygning på [[Vester Allé 12]]. <br /> [[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1915.jpg|350px|thumb|left|Skuespillere ved Aarhus Teater 1915.]]<br /> <br /> Stifterkredsens motiver til at finansiere teatrets opførelse er blevet udlagt forskelligt af historikerne. Det var borgerskabets teater, og som sådan var dets indstiftelse en demonstration af gruppesammenhold og vilje til aktiv kulturpolitik fra pengeelitens side. Billetprisen var dog ikke socialt ekskluderende, om end der var stor forskel på priserne for de bedste og dårligste tilskuerpladser. <br /> <br /> Hvis der lå en politisk linje i repertoiret, gik den nærmest i retning af at dyrke forestillingen om landlivet som den rigtigste eksistensform, men som led i denne linje kom også husmandsvenner som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på plakaten. <br /> <br /> Uanset hvad stiftelseskredsen end måtte have haft af politiske bagtanker, fik teatret hurtigt sit eget liv og udviklede sin egen identitet. Stifterne havde håbet, at staten hurtigt ville træde til med store årlige beløb til teatrets drift, men der gik mange år, inden håbet blev indfriet. I de første år af teatrets eksistens var dets situation meget trykket, og den første direktør fra 1899 til 1908, [[Benjamin Pedersen]] (1851-1908), opnåede stor anerkendelse, men sled sig selv op i stillingen. <br /> <br /> På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter. <br /> <br /> Begyndelsen til teatrets identitetsdannelse lå allerede i ledelsens og aktionærkredsens valg af direktør. Der var brug for direktører med evne for både den regnskabsmæssige og den sceniske side af sagen, og mængden af egnede tilgængelige kandidater var altid begrænset. De enkelte kandidater havde hver især deres egen faglige baggrund, kunstneriske præferencer og favoritter i teaterbranchen.<br /> <br /> På disse grundvilkår har Aarhus Teater virket lige siden, og dets identitet er ikke blevet påvirket af, at der med tiden kom repræsentanter for folkestyret ind i teaterledelsen, efterhånden som tilskuddene fra kommunen og staten voksede. Teatret er kommet pænt gennem alle samfundsøkonomiens rutsjebaneture i dets 110-årige levetid. <br /> <br /> [[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig på trods af overvejelser om aflysning at gennemføre aftenens forestilling ''Et rigtigt Mandfolk''. [[Fil:WP 20130411 004.jpg|300px|thumb|right|På billedet fra forestillingen &quot;Et rigtigt Mandfolk&quot;, 1945, ses Inge Hvid Møller i rollen som Julie sammen med Maja Hartvig som Fru Meier og Per Buckhøj som Meier. Det fortørnede egern, hentet fra rekvisitmagasinet på Aarhus Teater, ses i sin fordums pragt på kaminhylden på billedet. Aarhus Teaters Arkiv]]<br /> Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren [[Inge Hvid Møller]], der var fuldendt i rollen som Julie, der skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade.<br /> I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat. <br /> Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret:<br /> <br /> [[Fil:Dagbog.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Teaters regissørs dagbog fra tirsdag d. 9. april 1940: Her oplyses hhv. hvilket nummer forestillingen havde: 15, hvilket nr. i hele sæsonen (210), aftenens billetindtægt (u. abonnement): 44,25 kr.) og antallet af forudbestilte abonnementsbilletter (F = Jydsk Folkescene, den tids abonnementsordning): 262. Aarhus Teaters Arkiv]]<br /> ''I Dag besatte Tyskerne Byen''<br /> <br /> ''- og hele Danmark.''<br /> <br /> ''Fiat Voluntas Tua!'' *<br /> <br /> &lt;small&gt;*Latin: Ske Din Vilje!&lt;/small&gt;<br /> <br /> <br /> Først langt senere tvang tyskernes besættelse teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev [[Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb]], men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne teatret genåbne den 2. september samme år. <br /> ===== Ombygninger =====<br /> Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille [[biograf]] under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge. <br /> Scala Salen skrånede nedad mod scenen i modsat retning af teatrets hovedscene, men ved en stor ombygning i 1981-82 blev salen reduceret i omfang og vendt i den modsatte retning. En hovedlinje i teatrets om- og tilbygninger siden 1945 har været, at sceneindretningen er blevet mere mobil og åben for eksperimenterede teater, samtidig med at skuespillerne har fået større øvelsesplads inde i bygningen.<br /> ===== Aarhus Teaters direktører =====<br /> *1900 - 1908 [[Benjamin Pedersen]]<br /> *1908 - 1913 [[Jacob Jacobsen]]<br /> *1913 - 1923 [[Aage Garde]]<br /> *1923 - 1954 [[Erik Henning-Jensen]]<br /> *1954 - 1963 [[Poul Petersen]]<br /> *1963 - 1964 [[Allan Fredericia]]<br /> *1964 - 1973 [[Edwin Tiemroth]]<br /> *1973 - 1979 [[Henrik Beering Liisberg]]<br /> *1979 - 1987 [[Jacob Kielland]]<br /> *1987 - 2004 [[Palle Jul Jørgensen]]<br /> *2004 - 2008 [[Madeleine Røn Juul]]<br /> *2009 - 2013 [[Stefan Larsson]]<br /> *2013 - [[Mick Gordon]]<br /> <br /> ===== SKUESPILLERE tilknyttet AARHUS TEATER i perioden 1900-1925 =====<br /> <br /> Caroline Aagaard <br /> <br /> Axel Andreasen<br /> <br /> Anker-Larsen<br /> <br /> Ellen Arctander<br /> <br /> Alfred Arnbach<br /> <br /> Anna Bald <br /> <br /> Ferdinand Bang<br /> <br /> Philip Bech<br /> <br /> Lolly Berendt<br /> <br /> Adolf Berggreen<br /> <br /> Jesta Berg<br /> <br /> Sophus Bernhard<br /> <br /> Maria Bertelsen<br /> <br /> Aase Birch <br /> <br /> Vilhelm Birch<br /> <br /> Svend Bille<br /> <br /> Maja Bjerre-Jensen <br /> <br /> Aage Bjørnbak<br /> <br /> Ludvig Brandstrup<br /> <br /> Gudrun Carlsen <br /> <br /> Sophie Causse<br /> <br /> Benjamin Christensen<br /> <br /> Georg Christensen<br /> <br /> Ragnhild Christensen<br /> <br /> Agnes Christiansen<br /> <br /> Carla Christiansen (f. Johansen)<br /> <br /> Peter Christiansen<br /> <br /> [[Gerda Christophersen]]<br /> <br /> Lauritz Clausen<br /> <br /> Alfred Cohn<br /> <br /> Otto Conradsen<br /> <br /> Hulda Didrichsen<br /> <br /> Ellen Diedrich<br /> <br /> Axel Døn<br /> <br /> Marius Egeskov<br /> <br /> Agnete Egeberg<br /> <br /> Sophie Eskildsen<br /> <br /> Valdemar Feddersen<br /> <br /> Ejner Federspiel<br /> <br /> Willy Fjeldgaard<br /> <br /> Søren Fjelstrup<br /> <br /> Herman Florentz<br /> <br /> Berthe Forchhammer<br /> <br /> Aage Foss<br /> <br /> Susanne Friis<br /> <br /> Tronier Funder<br /> <br /> Aage Fønss<br /> <br /> Ingeborg Gandrup<br /> <br /> Aage Garde<br /> <br /> Christine Garde<br /> <br /> Peter Gay<br /> <br /> Karen Margrethe Glahn<br /> <br /> Anna Guldbrandsen<br /> <br /> Johannes Guldbrandsen<br /> <br /> Agnes Hansen<br /> <br /> Clara Hansen<br /> <br /> Irvan Hansen<br /> <br /> Valborg Hansen<br /> <br /> Valdemar Hansen<br /> <br /> Irwin Hasselmann<br /> <br /> Martha Hegner<br /> <br /> Gunnar Helsengreen<br /> <br /> Martha Helsengreen<br /> <br /> Erik Henning-Jensen<br /> <br /> Karen Henning-Jensen<br /> <br /> Maj Hennings<br /> <br /> Carl Hillebrandt<br /> <br /> Paul Hofmann<br /> <br /> Christel Holck<br /> <br /> Ellen Holm<br /> <br /> Marie Hovgaard<br /> <br /> Tove Howard<br /> <br /> Jensen Højme<br /> <br /> Jon Iversen<br /> <br /> Anna Jacobsen<br /> <br /> Jacob Jacobsen<br /> <br /> Schack Jensen<br /> <br /> Alfred Jensen<br /> <br /> Axel Jensen<br /> <br /> Frk. Jensen-Eck<br /> <br /> Doris Johannessen<br /> <br /> Carla Johansen<br /> <br /> Astrid Jonassen<br /> <br /> Svend Josephsen<br /> <br /> Paul Juhl<br /> <br /> Johanne Juul<br /> <br /> Emanuel Jørgensen<br /> <br /> Paul Martin Jørgensen<br /> <br /> Peter Jørgensen<br /> <br /> Alfred Kaae<br /> <br /> Sigrid Kirccheiner<br /> <br /> Ida Kjær<br /> <br /> Peter Kjær<br /> <br /> William Knoblauch<br /> <br /> Alice Kolbye<br /> <br /> Ellen Kornbeck<br /> <br /> Dagmar Krarup<br /> <br /> Torben Krarup<br /> <br /> Anker Kreutz<br /> <br /> Jonna Kreutz<br /> <br /> Sigrid Kreutz-Hindborg<br /> <br /> [[Gerda Krum]]<br /> <br /> Otto Lagoni<br /> <br /> Andrea Lambert<br /> <br /> Antoinette Larsen<br /> <br /> Axel Larsen<br /> <br /> Ejnar Larsen<br /> <br /> Frk. Vang Lauridsen<br /> <br /> Carl Lauritzen<br /> <br /> Henny Lauritzen<br /> <br /> Lauritz Lauritzen<br /> <br /> Thorkild Lauritzen<br /> <br /> Bernhard Lehmann<br /> <br /> Kai Lind<br /> <br /> Gudrun Lundgren<br /> <br /> Dagmar Lund<br /> <br /> Karen Lund<br /> <br /> Valdemar Lund<br /> <br /> Dora Madsen<br /> <br /> Henrik Malberg<br /> <br /> Johannes Marer<br /> <br /> Sigrid Mathisen<br /> <br /> Anna Meyer<br /> <br /> Laura Mogensen<br /> <br /> Alfred Møller<br /> <br /> Carla Møller<br /> <br /> Christen Møller<br /> <br /> Evelyn Nathan<br /> <br /> [[Ludvig Nathansen]]<br /> <br /> Hans Neergaard<br /> <br /> Robert Neiiendam<br /> <br /> Anna Nichum<br /> <br /> Iben Nielsen<br /> <br /> Marie Niedermann<br /> <br /> Carl Nielsen<br /> <br /> Agnes Nørlund<br /> <br /> Marie Olsen<br /> <br /> E. Helsted Petersen<br /> <br /> Hans W. Petersen<br /> <br /> Viktoria Petersen<br /> <br /> Albert Price<br /> <br /> Ellen Price<br /> <br /> Chr. Raaschou<br /> <br /> Harald Rasmussen<br /> <br /> Johannes Rich<br /> <br /> Alli Riegels<br /> <br /> Svend Rindom<br /> <br /> Viking Ringheim<br /> <br /> Jenny Roelsgaard<br /> <br /> Thorkild Roose<br /> <br /> Inga Rosenberg<br /> <br /> Harriet Lehmann Rosenberg<br /> <br /> Poul Rosenberg<br /> <br /> Gerda Schebye<br /> <br /> Chr. Schenstrøm<br /> <br /> Aage Schmidt<br /> <br /> Henry Schmidt<br /> <br /> Charles Schwanenflügel<br /> <br /> Valdemar Skjerning<br /> <br /> Else Skouboe<br /> <br /> Gunnar Sommerfeldt<br /> <br /> Hans Starck<br /> <br /> Aksel Stevnsborg<br /> Alfred Stigaard<br /> <br /> Vilhelmine Stigaard<br /> <br /> Axel Strøm<br /> <br /> Holger Strøm<br /> <br /> Ellen Søeborg<br /> <br /> Ingeborg Terndrup<br /> <br /> Frk. I Thannum<br /> <br /> Carl Theill<br /> <br /> Vilhelm Thomsen<br /> <br /> P. Thouborg-Jensen<br /> <br /> <br /> Katy Valentin<br /> <br /> Sophie Walleen<br /> <br /> Adolf Wantzin<br /> <br /> Ludvig Wantzin<br /> <br /> Nicoline Wantzin<br /> <br /> Sigurd Wantzin<br /> <br /> Else Weng<br /> <br /> Dagmar Wildenbrück<br /> <br /> Erik Winther<br /> <br /> Julie Winther<br /> <br /> Maggi Zinn<br /> <br /> Poul Østergaard<br /> <br /> ===== Aarhus Teaters ensemble 2013 =====<br /> <br /> [[Bue Wandahl]]<br /> <br /> [[Jens Zacho Böye]]<br /> <br /> [[Mette Døssing]]<br /> <br /> [[Marie Louise Wille]]<br /> <br /> [[Thomas Bang]]<br /> <br /> [[Jesper Dupont]]<br /> <br /> [[Ene Øster Bendtsen]]<br /> <br /> [[Inge Sofie Skovbo]]<br /> <br /> [[Jacob Madsen Kvols]]<br /> <br /> [[Niels Ellegaard]]<br /> <br /> [[Kim Veisgaard]]<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08046891 Bestil materiale]<br /> *Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08093164 Bestil materiale]<br /> *Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40124071 Bestil materiale]<br /> *Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00998702 Bestil materiale]<br /> *Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23116685 Bestil materiale]<br /> *Jens Engberg, &quot;Byen under forvandling. Århus 1850-1900&quot;, i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 142-210, især s. 180f. [Bestil materiale]<br /> *Jens Christensen, &quot;En storby i provinsen. Århus 1900-1950&quot;, i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]<br /> *Ib Gejl, &quot;Kultur og fritid&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 211-243, især s. 230-235. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale]<br /> *Ib Gejl, &quot;Kultur og fritid&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]<br /> *Ib Gejl, &quot;I fritiden&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 185-192. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]<br /> * [[Aarhus Teaters Arkiv]]<br /> <br /> ==== Eksterne links ====<br /> [www.aarhusteater.dk]<br /> <br /> [[kategori: Teater, film, radio &amp; tv]] <br /> [[kategori: Kulturinstitutioner]]<br /> [[kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[kategori: Historiske personer]]<br /> [[kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Festuge&diff=10852 2013-09-03T08:40:00Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]]<br /> [[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]]<br /> <br /> ===== Startskuddet =====<br /> Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. <br /> <br /> 19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af &quot;''Aarhus Festuge''&quot; i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. <br /> Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964.<br /> <br /> ===== Den første festuge, 1965 =====<br /> Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. <br /> I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”<br /> [[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. <br /> <br /> Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 &quot;under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren&quot;, prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.<br /> <br /> Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens &quot;Ned med kulturen&quot;, mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens &quot;En kvinde er en straf&quot; og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. <br /> <br /> <br /> <br /> ===== Festuge 1966 =====<br /> <br /> Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, &quot;Glasmenageriet&quot; og gæsteballet på programmet. <br /> <br /> ===== Festuge 1967 =====<br /> <br /> I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.<br /> <br /> ===== Festuge 1968 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. <br /> Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmros]]´ debutfilm &quot;En mærkelig kærlighed&quot; har verdenspremiere. <br /> <br /> ===== Festuge 1969 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.<br /> <br /> ===== Festuge 1970 =====<br /> <br /> Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl. <br /> <br /> ===== Festuge 1971 =====<br /> <br /> Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.<br /> <br /> ===== Festuge 1972 =====<br /> <br /> I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af [[Søndergade]] til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af [[Marselisløbet]]. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten. <br /> Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale [[jazzfestival]]. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.<br /> <br /> ===== Festuge 1973 =====<br /> <br /> Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen &quot;Mestertegninger fra Chatworth&quot;, der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars &amp; Faith of Black Nativity. <br /> Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik [http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&amp;list=PL355894404FC2EF97&amp;index=20&amp;feature=plpp_video| her:]<br /> <br /> ===== Festuge 1974 =====<br /> <br /> I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i [[Rådhushaven]], hvor kunstneren [[Svend Wiig Hansen]] hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i [[Ridehuset]], holdt man &quot;Koncert fra Gaden&quot;. Her spillede [[Aarhus By-Orkester]] og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.<br /> <br /> ===== Festuge 1975 =====<br /> <br /> ”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester [[Orla Schartau Hyllested]] i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; [[Frederiksgade]] og [[Skt. Clemens Stræde]]. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.<br /> <br /> ===== Festuge 1976 =====<br /> <br /> International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I [[Aarhus Kongreshus]] i [[Amaliegade]] var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også [[Aarhus Stadionhal]] lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.<br /> <br /> ===== Festuge 1977 =====<br /> <br /> I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.<br /> <br /> ===== Festuge 1978 =====<br /> <br /> Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. <br /> Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier. <br /> <br /> ===== Festuge 1979 =====<br /> <br /> Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig &quot;Dans i Centrum&quot;. Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.<br /> <br /> ===== Festuge 1980 =====<br /> <br /> Året forinden havde det første festuge-tema været &quot;Dans i Centrum&quot;, i 1980 var temaet &quot;Idræt i Centrum&quot;, inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år.<br /> Nok så vigtigt som OL havde [[AGF, Aarhus Gymnastik Forening]], 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede &quot;Brechts Aske&quot; og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum.<br /> <br /> ===== Festuge 1981 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Rytmisk Musik&quot; fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans. <br /> <br /> ===== Festuge 1982 =====<br /> <br /> Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret &quot;Musikhuset&quot;. Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.<br /> <br /> ===== Festuge 1983 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Alsidighed&quot; 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.<br /> <br /> [[Fil:Festuge 1984.jpg|400px|thumb|left|Aarhus Festugeplakat 1984.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1984 =====<br /> <br /> Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med [[Aarhus Kammerorkester]], Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i [[Strandskoven]] ved [[Moesgaard]] var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og [[Anne Linnet]].<br /> <br /> ===== Festuge 1985 =====<br /> <br /> Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under <br /> Festugen 1985. Temaet var &quot;Dans nu&quot; med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.<br /> <br /> ===== Festuge 1986 =====<br /> <br /> En slags &quot;kulturelt supermarked&quot; kaldte borgmester [[Thorkild Simonsen]] Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.<br /> <br /> ===== Festuge 1987 =====<br /> <br /> I 1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge – som endda markerede starten på kultur-året. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou. <br /> <br /> ===== Festuge 1988 =====<br /> <br /> ”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200 års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.<br /> <br /> ===== Festuge 1989 =====<br /> <br /> Festugens 25 års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med i hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemninsfuld laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også¨høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte [[Den Jyske Opera]] ”Tristan og Isolde”. <br /> <br /> [[Fil:Festuge 1990.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festugeplakat 1990.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1990 =====<br /> <br /> ”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis muren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik. <br /> <br /> ===== Festuge 1991 =====<br /> <br /> &quot;Nordisk Hvælv&quot; hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed &quot;Du skal passe på din have&quot;. Det var nordiske forfattere der dominerede i &quot;Litteratur på scenen&quot;, der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for. <br /> <br /> ===== Festuge 1992 =====<br /> <br /> Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet. <br /> Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat.<br /> <br /> ===== Festuge 1993 =====<br /> <br /> Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen.<br /> <br /> ===== Festuge 1994 =====<br /> <br /> I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960´er temaet ”Twist &amp; Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne. <br /> Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni. <br /> <br /> ===== Festuge 1995 =====<br /> <br /> ”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown, med en blanding af eksotiske traditioner kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.<br /> <br /> ===== Festuge 1996 =====<br /> <br /> Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.<br /> <br /> ===== Festuge 1997 =====<br /> <br /> Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i [[Scandinavian Congress Center]]. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.<br /> <br /> ===== Festuge 1998 =====<br /> <br /> Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.<br /> <br /> ===== Festuge 1999 =====<br /> <br /> I 1999 fejrede Aarhus Festuge at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperfomarnce, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genre og teatret Volksbühne, opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede [[Steffen Brandt]] og [[TV-2]] sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR´s Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt andet Günter Grass og Ingo Schulze og de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.<br /> <br /> ===== Festuge 2000 =====<br /> <br /> Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en 6 timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project” og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen.I Turbinehallen kunne man opleve &quot;Get2Gether&quot;, [[Peter Sabroe Seminariet]]s festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.<br /> <br /> ===== Festuge 2001 =====<br /> <br /> Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill. før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”. <br /> <br /> ===== Festuge 2002 =====<br /> <br /> Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. [[Aarhus Sommeropera]] opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på [[Mathilde Fibigers Plads]] bag [[Kvindemuseet]], hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002 at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen, og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyredes byrådet festugechef [[Dieter Jaenicke]] pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes [[Martin Lumbye]] som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006<br /> <br /> ===== Festuge 2003 =====<br /> <br /> &quot;Images of Asia - Asiatiske forbindelser&quot; var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med &quot;Interrogations&quot;, og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur. <br /> <br /> ===== Festuge 2004 =====<br /> <br /> Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirke kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, [[Svend Åge Madsen]], Lars Bukdahl, Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen &quot;XXX&quot; satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner [[Fadavi]]. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen [[Aarhus Took It]], der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.<br /> <br /> [http://www.b.dk/danmark/pornosatire-i-aarhus-festuge| Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.]<br /> <br /> <br /> <br /> ===== Festuge 2005 =====<br /> [[Fil:2005 plakat.jpg|300px|thumb|left|Festugeplakaten 2005.]]<br /> <br /> Temaet i 2005 var ikke kun H.C. Andersens ”Mit Livs Eventyr”, men også aarhusianernes. Det kom bl.a. til udtryk på plakaten, der bestod af portrætter af aarhusianere, der tilsammen dannede H.C. Andersens kontrafej. Åbningsforestillingen med kinesiske Shenyang Acrobatic Troupes ”The Beautiful Legend” om den lille havfrue fik en blandet modtagelse, mens Aros´ udstilling ”Fairy Tales Forever”, der præsenterede 24 internationale kunstnere, var en succes. Det samme var scenekunstneren Jan Fabres ”History of Tears”. Og succesen med ”Pop Up” i Rådhusparken var stensikker; det sørgede bl.a. [[Thomas Helmig]], Kashmir, Spleen United og Tue West for. I gaderne kunne man hoppe på Eventyrbusser og få læst eventyr højt af forfatteren Thomas Winding. Det var første gang ”Present Aarhus” indgik i Festugen – præsenteret med bandet PowerSolo som hovednavn. <br /> <br /> [[Fil:Plakat 2006.jpg|300px|thumb|right|En af de tre festugeplakater, 2006.]]<br /> <br /> ===== Festuge 2006 =====<br /> <br /> ”WOMANIA”. I festugen 2006 er der kunst og kultur for, med, af og om kvinder. Plakaten, der blev skabt i tre variationer, var et tydeligt og humoristisk grafisk symbol på temaet. Gallaåbningen var en gallakoncert, der hyldede danske sangerinder gennem 35 år. I ugens løb kunne man opleve den internationale balletstjerne Louise Lecavalier opførte en såkaldt powerballet, koncert med Anthony and the Johnsons. To cirkus-arrangementer var på plakaten; det walisiske No Fit State Circus og totalteater/cirkus-truppen öff öff fra Schweiz, der opførte deres kunstner, sang og akrobatik i 17 meters højde. Højt oppe på en mur ved Clemens Torv var der fastgjort en stol, hvor der ugen igennem sad forskellige kvinder; det tyske Angie Hiesls installation ”Mensch in Stuhl”, der vakte en del opmærksomhed. Kvindemuseet åbnede en udstilling om ”Prostitution og Trafficking” og brugte dermed temaet til at sætte en anden vinkel på kvinder. Efter festugen i 2006 fik Aarhus Festuge ny direktør, da [[Jens Folmer Jepsen]] afløste Martin Lumbye. <br /> <br /> <br /> ===== Festuge 2008 =====<br /> <br /> I 2008 var temaet ”Åben by”, og plakaten blev skabt af en af verdens førende gadekunstnere, Zev. Ved gallaåbningen kunne kan opleve den eksostiske flamenco-stjerne Sara Baras. På [[Entréscenen]] opfører The New Riga Theatre forestillingen ”Long Life”, og så kan Teaterinstallationen ”UpsideDownTown”, der var skabt i et samarbejde mellem det franske installationsteater Groupe ZUR, de aarhusianske teatre [[Gruppe 38]], [[Svalegangen]] og [[Teater Refleksion]] samt [[Det Jyske Musikkonservatorium]] kan opleves i nogen af [[Mejlgade]]s baggårde. Med fortsættelse af succesen fra 2007 var der arrangeret Århussamtaler i [[Kunstbygningen]] i [[J.M. Mørksgade]]. Temaet var åbenhed, og bl.a.daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, bysbarnet [[Clement Kjærsgaard]] og journalist Martin Krasnik krydsede verbale klinger. <br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL1B59638E77F73BCE&amp;feature=edit_ok| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2009 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-USPDloNnmWKOMMjjYEJ2f5Q| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2010 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL4CDA8BC75F906DDD| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2011 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL355894404FC2EF97| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2012 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-UT47n-q44_BtfWFRv4AaxOa| her.]<br /> <br /> <br /> <br /> '''&lt;big&gt;ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.&lt;/big&gt;'''<br /> <br /> ==Henvisninger==<br /> <br /> * Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet<br /> <br /> *[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori:Arrangementer &amp; festtraditioner]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Festuge&diff=10842 2013-09-03T07:17:20Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: /* Festuge 2008 */</p> <hr /> <div><br /> [[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]]<br /> [[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]]<br /> <br /> ===== Startskuddet =====<br /> Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. <br /> <br /> 19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af &quot;''Aarhus Festuge''&quot; i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. <br /> Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964.<br /> <br /> ===== Den første festuge, 1965 =====<br /> Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. <br /> I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”<br /> [[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. <br /> <br /> Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 &quot;under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren&quot;, prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.<br /> <br /> Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens &quot;Ned med kulturen&quot;, mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens &quot;En kvinde er en straf&quot; og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. <br /> <br /> <br /> <br /> ===== Festuge 1966 =====<br /> <br /> Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, &quot;Glasmenageriet&quot; og gæsteballet på programmet. <br /> <br /> ===== Festuge 1967 =====<br /> <br /> I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.<br /> <br /> ===== Festuge 1968 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. <br /> Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmros]]´ debutfilm &quot;En mærkelig kærlighed&quot; har verdenspremiere. <br /> <br /> ===== Festuge 1969 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.<br /> <br /> ===== Festuge 1970 =====<br /> <br /> Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl. <br /> <br /> ===== Festuge 1971 =====<br /> <br /> Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.<br /> <br /> ===== Festuge 1972 =====<br /> <br /> I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af [[Søndergade]] til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af [[Marselisløbet]]. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten. <br /> Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale [[jazzfestival]]. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.<br /> <br /> ===== Festuge 1973 =====<br /> <br /> Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen &quot;Mestertegninger fra Chatworth&quot;, der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars &amp; Faith of Black Nativity. <br /> Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik [http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&amp;list=PL355894404FC2EF97&amp;index=20&amp;feature=plpp_video| her:]<br /> <br /> ===== Festuge 1974 =====<br /> <br /> I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i [[Rådhushaven]], hvor kunstneren [[Svend Wiig Hansen]] hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i [[Ridehuset]], holdt man &quot;Koncert fra Gaden&quot;. Her spillede [[Aarhus By-Orkester]] og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.<br /> <br /> ===== Festuge 1975 =====<br /> <br /> ”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester [[Orla Schartau Hyllested]] i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; [[Frederiksgade]] og [[Skt. Clemens Stræde]]. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.<br /> <br /> ===== Festuge 1976 =====<br /> <br /> International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I [[Aarhus Kongreshus]] i [[Amaliegade]] var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også [[Aarhus Stadionhal]] lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.<br /> <br /> ===== Festuge 1977 =====<br /> <br /> I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.<br /> <br /> ===== Festuge 1978 =====<br /> <br /> Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. <br /> Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier. <br /> <br /> ===== Festuge 1979 =====<br /> <br /> Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig &quot;Dans i Centrum&quot;. Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.<br /> <br /> ===== Festuge 1980 =====<br /> <br /> Året forinden havde det første festuge-tema været &quot;Dans i Centrum&quot;, i 1980 var temaet &quot;Idræt i Centrum&quot;, inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år.<br /> Nok så vigtigt som OL havde [[AGF, Aarhus Gymnastik Forening]], 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede &quot;Brechts Aske&quot; og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum.<br /> <br /> ===== Festuge 1981 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Rytmisk Musik&quot; fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans. <br /> <br /> ===== Festuge 1982 =====<br /> <br /> Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret &quot;Musikhuset&quot;. Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.<br /> <br /> ===== Festuge 1983 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Alsidighed&quot; 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.<br /> <br /> [[Fil:Festuge 1984.jpg|400px|thumb|left|Aarhus Festugeplakat 1984.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1984 =====<br /> <br /> Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med [[Aarhus Kammerorkester]], Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i [[Strandskoven]] ved [[Moesgaard]] var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og [[Anne Linnet]].<br /> <br /> ===== Festuge 1985 =====<br /> <br /> Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under <br /> Festugen 1985. Temaet var &quot;Dans nu&quot; med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.<br /> <br /> ===== Festuge 1986 =====<br /> <br /> En slags &quot;kulturelt supermarked&quot; kaldte borgmester [[Thorkild Simonsen]] Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.<br /> <br /> ===== Festuge 1987 =====<br /> <br /> I 1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge – som endda markerede starten på kultur-året. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou. <br /> <br /> ===== Festuge 1988 =====<br /> <br /> ”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200 års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.<br /> <br /> ===== Festuge 1989 =====<br /> <br /> Festugens 25 års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med i hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemninsfuld laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også¨høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte [[Den Jyske Opera]] ”Tristan og Isolde”. <br /> <br /> [[Fil:Festuge 1990.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festugeplakat 1990.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1990 =====<br /> <br /> ”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis muren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik. <br /> <br /> ===== Festuge 1991 =====<br /> <br /> &quot;Nordisk Hvælv&quot; hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed &quot;Du skal passe på din have&quot;. Det var nordiske forfattere der dominerede i &quot;Litteratur på scenen&quot;, der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for. <br /> <br /> ===== Festuge 1992 =====<br /> <br /> Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet. <br /> Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat.<br /> <br /> ===== Festuge 1993 =====<br /> <br /> Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen.<br /> <br /> ===== Festuge 1994 =====<br /> <br /> I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960´er temaet ”Twist &amp; Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne. <br /> Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni. <br /> <br /> ===== Festuge 1995 =====<br /> <br /> ”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown, med en blanding af eksotiske traditioner kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.<br /> <br /> ===== Festuge 1996 =====<br /> <br /> Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.<br /> <br /> ===== Festuge 1997 =====<br /> <br /> Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i [[Scandinavian Congress Center]]. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.<br /> <br /> ===== Festuge 1998 =====<br /> <br /> Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.<br /> <br /> ===== Festuge 1999 =====<br /> <br /> I 1999 fejrede Aarhus Festuge at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperfomarnce, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genre og teatret Volksbühne, opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede [[Steffen Brandt]] og [[TV-2]] sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR´s Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt andet Günter Grass og Ingo Schulze og de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.<br /> <br /> ===== Festuge 2000 =====<br /> <br /> Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en 6 timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project” og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen.I Turbinehallen kunne man opleve &quot;Get2Gether&quot;, [[Peter Sabroe Seminariet]]s festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.<br /> <br /> ===== Festuge 2001 =====<br /> <br /> Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill. før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”. <br /> <br /> ===== Festuge 2002 =====<br /> <br /> Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. [[Aarhus Sommeropera]] opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på [[Mathilde Fibigers Plads]] bag [[Kvindemuseet]], hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002 at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen, og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyredes byrådet festugechef [[Dieter Jaenicke]] pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes [[Martin Lumbye]] som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006<br /> <br /> ===== Festuge 2003 =====<br /> <br /> &quot;Images of Asia - Asiatiske forbindelser&quot; var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med &quot;Interrogations&quot;, og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur. <br /> <br /> ===== Festuge 2004 =====<br /> <br /> Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirke kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, [[Svend Åge Madsen]], Lars Bukdahl, Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen &quot;XXX&quot; satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner [[Fadavi]]. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen [[Aarhus Took It]], der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.<br /> <br /> [http://www.b.dk/danmark/pornosatire-i-aarhus-festuge| Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2008 =====<br /> <br /> I 2008 var temaet ”Åben by”, og plakaten blev skabt af en af verdens førende gadekunstnere, Zev. Ved gallaåbningen kunne kan opleve den eksostiske flamenco-stjerne Sara Baras. På [[Entréscenen]] opfører The New Riga Theatre forestillingen ”Long Life”, og så kan Teaterinstallationen ”UpsideDownTown”, der var skabt i et samarbejde mellem det franske installationsteater Groupe ZUR, de aarhusianske teatre [[Gruppe 38]], [[Svalegangen]] og [[Teater Refleksion]] samt [[Det Jyske Musikkonservatorium]] kan opleves i nogen af [[Mejlgade]]s baggårde. Med fortsættelse af succesen fra 2007 var der arrangeret Århussamtaler i [[Kunstbygningen]] i [[J.M. Mørksgade]]. Temaet var åbenhed, og bl.a.daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, bysbarnet [[Clement Kjærsgaard]] og journalist Martin Krasnik krydsede verbale klinger. <br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL1B59638E77F73BCE&amp;feature=edit_ok| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2009 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-USPDloNnmWKOMMjjYEJ2f5Q| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2010 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL4CDA8BC75F906DDD| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2011 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL355894404FC2EF97| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2012 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-UT47n-q44_BtfWFRv4AaxOa| her.]<br /> <br /> <br /> <br /> '''&lt;big&gt;ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.&lt;/big&gt;'''<br /> <br /> ==Henvisninger==<br /> <br /> * Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet<br /> <br /> *[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori:Arrangementer &amp; festtraditioner]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Festuge&diff=10833 2013-09-03T05:10:11Z

<p>Marianne Ninna Philipsen: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:1965 prg.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]]<br /> [[Fil:Bernhardt 1965.jpg|400px|thumb|right|Bernhardt Jensens åbningstale ved første Festuge.]]<br /> <br /> ===== Startskuddet =====<br /> Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen. <br /> <br /> 19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af &quot;''Aarhus Festuge''&quot; i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. <br /> Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964.<br /> <br /> ===== Den første festuge, 1965 =====<br /> Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben. <br /> I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”<br /> [[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen. <br /> <br /> Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 &quot;under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren&quot;, prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.<br /> <br /> Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens &quot;Ned med kulturen&quot;, mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens &quot;En kvinde er en straf&quot; og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den [[Jydske Opera]]. <br /> <br /> <br /> <br /> ===== Festuge 1966 =====<br /> <br /> Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, &quot;Glasmenageriet&quot; og gæsteballet på programmet. <br /> <br /> ===== Festuge 1967 =====<br /> <br /> I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.<br /> <br /> ===== Festuge 1968 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. <br /> Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmros]]´ debutfilm &quot;En mærkelig kærlighed&quot; har verdenspremiere. <br /> <br /> ===== Festuge 1969 =====<br /> <br /> Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.<br /> <br /> ===== Festuge 1970 =====<br /> <br /> Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl. <br /> <br /> ===== Festuge 1971 =====<br /> <br /> Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.<br /> <br /> ===== Festuge 1972 =====<br /> <br /> I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af [[Søndergade]] til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af [[Marselisløbet]]. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten. <br /> Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale [[jazzfestival]]. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.<br /> <br /> ===== Festuge 1973 =====<br /> <br /> Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen &quot;Mestertegninger fra Chatworth&quot;, der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars &amp; Faith of Black Nativity. <br /> Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik [http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&amp;list=PL355894404FC2EF97&amp;index=20&amp;feature=plpp_video| her:]<br /> <br /> ===== Festuge 1974 =====<br /> <br /> I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i [[Rådhushaven]], hvor kunstneren [[Svend Wiig Hansen]] hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i [[Ridehuset]], holdt man &quot;Koncert fra Gaden&quot;. Her spillede [[Aarhus By-Orkester]] og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.<br /> <br /> ===== Festuge 1975 =====<br /> <br /> ”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester [[Orla Schartau Hyllested]] i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; [[Frederiksgade]] og [[Skt. Clemens Stræde]]. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.<br /> <br /> ===== Festuge 1976 =====<br /> <br /> International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I [[Aarhus Kongreshus]] i [[Amaliegade]] var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også [[Aarhus Stadionhal]] lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.<br /> <br /> ===== Festuge 1977 =====<br /> <br /> I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.<br /> <br /> ===== Festuge 1978 =====<br /> <br /> Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus. <br /> Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier. <br /> <br /> ===== Festuge 1979 =====<br /> <br /> Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig &quot;Dans i Centrum&quot;. Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.<br /> <br /> ===== Festuge 1980 =====<br /> <br /> Året forinden havde det første festuge-tema været &quot;Dans i Centrum&quot;, i 1980 var temaet &quot;Idræt i Centrum&quot;, inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år.<br /> Nok så vigtigt som OL havde [[AGF, Aarhus Gymnastik Forening]], 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede &quot;Brechts Aske&quot; og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum.<br /> <br /> ===== Festuge 1981 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Rytmisk Musik&quot; fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans. <br /> <br /> ===== Festuge 1982 =====<br /> <br /> Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret &quot;Musikhuset&quot;. Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.<br /> <br /> ===== Festuge 1983 =====<br /> <br /> Temaet &quot;Alsidighed&quot; 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.<br /> <br /> [[Fil:Festuge 1984.jpg|400px|thumb|left|Aarhus Festugeplakat 1984.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1984 =====<br /> <br /> Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med [[Aarhus Kammerorkester]], Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i [[Strandskoven]] ved [[Moesgaard]] var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og [[Anne Linnet]].<br /> <br /> ===== Festuge 1985 =====<br /> <br /> Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under <br /> Festugen 1985. Temaet var &quot;Dans nu&quot; med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.<br /> <br /> ===== Festuge 1986 =====<br /> <br /> En slags &quot;kulturelt supermarked&quot; kaldte borgmester [[Thorkild Simonsen]] Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.<br /> <br /> ===== Festuge 1987 =====<br /> <br /> I 1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge – som endda markerede starten på kultur-året. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou. <br /> <br /> ===== Festuge 1988 =====<br /> <br /> ”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200 års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.<br /> <br /> ===== Festuge 1989 =====<br /> <br /> Festugens 25 års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med i hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemninsfuld laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også¨høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte [[Den Jyske Opera]] ”Tristan og Isolde”. <br /> <br /> [[Fil:Festuge 1990.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Festugeplakat 1990.]]<br /> <br /> ===== Festuge 1990 =====<br /> <br /> ”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis muren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik. <br /> <br /> ===== Festuge 1991 =====<br /> <br /> &quot;Nordisk Hvælv&quot; hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed &quot;Du skal passe på din have&quot;. Det var nordiske forfattere der dominerede i &quot;Litteratur på scenen&quot;, der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for. <br /> <br /> ===== Festuge 1992 =====<br /> <br /> Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet. <br /> Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat.<br /> <br /> ===== Festuge 1993 =====<br /> <br /> Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen.<br /> <br /> ===== Festuge 1994 =====<br /> <br /> I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960´er temaet ”Twist &amp; Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne. <br /> Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni. <br /> <br /> ===== Festuge 1995 =====<br /> <br /> ”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown, med en blanding af eksotiske traditioner kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.<br /> <br /> ===== Festuge 1996 =====<br /> <br /> Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.<br /> <br /> ===== Festuge 1997 =====<br /> <br /> Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i [[Scandinavian Congress Center]]. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.<br /> <br /> ===== Festuge 1998 =====<br /> <br /> Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.<br /> <br /> ===== Festuge 1999 =====<br /> <br /> I 1999 fejrede Aarhus Festuge at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperfomarnce, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genre og teatret Volksbühne, opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede [[Steffen Brandt]] og [[TV-2]] sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR´s Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt andet Günter Grass og Ingo Schulze og de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.<br /> <br /> ===== Festuge 2000 =====<br /> <br /> Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en 6 timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project” og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen.I Turbinehallen kunne man opleve &quot;Get2Gether&quot;, [[Peter Sabroe Seminariet]]s festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.<br /> <br /> ===== Festuge 2001 =====<br /> <br /> Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill. før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”. <br /> <br /> ===== Festuge 2002 =====<br /> <br /> Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. [[Aarhus Sommeropera]] opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på [[Mathilde Fibigers Plads]] bag [[Kvindemuseet]], hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002 at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen, og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyredes byrådet festugechef [[Dieter Jaenicke]] pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes [[Martin Lumbye]] som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006<br /> <br /> ===== Festuge 2003 =====<br /> <br /> &quot;Images of Asia - Asiatiske forbindelser&quot; var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med &quot;Interrogations&quot;, og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur. <br /> <br /> ===== Festuge 2004 =====<br /> <br /> Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirke kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, [[Svend Åge Madsen]], Lars Bukdahl, Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen &quot;XXX&quot; satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner [[Fadavi]]. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen [[Aarhus Took It]], der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.<br /> <br /> [http://www.b.dk/danmark/pornosatire-i-aarhus-festuge| Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2008 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL1B59638E77F73BCE&amp;feature=edit_ok| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2009 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-USPDloNnmWKOMMjjYEJ2f5Q| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2010 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL4CDA8BC75F906DDD| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2011 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL355894404FC2EF97| her.]<br /> <br /> ===== Festuge 2012 =====<br /> <br /> Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-UT47n-q44_BtfWFRv4AaxOa| her.]<br /> <br /> <br /> <br /> '''&lt;big&gt;ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.&lt;/big&gt;'''<br /> <br /> ==Henvisninger==<br /> <br /> * Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet<br /> <br /> *[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]<br /> <br /> [[Kategori:Arrangementer &amp; festtraditioner]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]</div>

Marianne Ninna Philipsen