AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Biblioteket i Mølleparken

2014-06-17T09:12:52Z

Man:

[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra Mølleparken.]]

'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' blev opført i [[Mølleparken]] i 1934.

=== Bygningen ===
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.

[[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

===Funktion===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[Urban Media Space|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.
Det er planen, at Hovedbiblioteket flytter til havnen i foråret 2015

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket Hovedbibliotekets hjemmeside]

[http://www.urbanmediaspace.dk Multimediehusets hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Biblioteket i Mølleparken

2014-06-17T09:07:05Z

Man:

[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra Mølleparken.]]

'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' blev opført i [[Mølleparken]] i 1934.

=== Bygningen ===
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.

[[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

===Funktion===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[Urban Media Space|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.
Det er planen, at Hovedbiblioteket flytter til havnen i foråret 2015

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket Hovedbibliotekets hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Aarhus Gymnastik Forening

2014-06-16T14:21:53Z

Man:

[[Fil:AGF.Aarhuus Gymnastikforening. Møde i Århus Handels- og Kontoristforening (Ukendt) 1887.jpg|400px|thumb|left|AGF.Aarhus Gymnastikforening 1887]]
<Br>Foreningen blev stiftet 26. september 1880 på initiativ af C. Christensen, Chr. Nielsen, C.R. Byberg, E. Floor, Axel Schmidt, O. Dewsen, Chr. Poulsen, J. Philipson, N. Pommerincke, M. Anchersen, A. Hvilsted.

Til den første bestyrelse valgtes som formand kaptajn F. Baumann, grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.

Foreningens oprindelige formål var:" at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer ". Senere blev det ændret til: "at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt ".

Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.

Grundlaget for AGF var som formålet siger hovedsageligt gymnastik, men i 1896 tog sergent J.C. Jensen initiativ til at oprette en atletikafdeling i gymnastikforeningen. Umiddelbart efter århundredskiftet, i årene fra 1902 til 1906, kom så yderligere afdelinger til i hurtigt tempo - de fleste på initiativ af den foretagsomme H.M. Lind. Fodbold (1902), svømning (1902), damegymnastik (1903) (først på dette tidspunkt fik kvinder adgang til foreningen) og tennis (1906). Derefter skulle der gå næsten 30 år før den næste afdeling kom til - håndboldafdelingen - som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år før AGF fik den foreløbig seneste afdeling - basketball - på programmet. Det skete i 1992.

I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre Søndre Skole, hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen. Svømningen foregik eksempelvis i starten i Aarhus Bugt. Fodboldafdelingen startede med at holde til på Galgebakken, men flyttede siden til det grønne område ved Dalgas Avenue - hvor også atletikken holdt til - og hvor man efter Landsudstillingen i 1909 overtog en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved Tangkrogen og op på Dalgas. I forbindelse med indvielsen af Aarhus Idrætspark i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

'''FREDENSVANG'''
I 1935 købte AGF et stort markareal i Fredensvang i Viby Sogn. I de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele det smukke idrætsanlæg blev indviet i 1942. AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i Badeanstalten i Spanien, og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte Aarhus Svømmestadion på Ingerslev Boulevard. Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil Marselisborg Gymnastikcenter på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i Aarhus Hallen i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til). Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.

AGF deltog som sagt i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, [[S.I.K.A.]] og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866 med måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 gjordes et nyt forsøg, ved at starte Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.

'''DANSKE MESTERSKABER'''
I 1912 vandt Einer Møbius AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF) som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!

I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.

AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græs-fodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

==Henvisninger==
*[http://www.agf.dk/ AGFs hjemmeside]

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Martin Niels Reimers

2014-06-16T08:15:56Z

Man:

[[Fil:Martin niels reimers.jpg|300px|thumb|right|Martin Niels Reimers]]
Apoteker '''Martin Niels Reimers''', født d. 2. juli 1874 i Aabenraa, død 7.marts 1963 i Skåde ved Aarhus.

Student (Aarhus) i 1892. Exam. pharm. i 1895. Cand. pharm. og Cand. phil. i 1897. Ophold i Halle A/S Berlin og Paris 1897-1900. Doktor ved Paris' universitet (Les Quinquinas de culture) 1900. Medhjælper på [[Løveapoteket]] 1900-1902, som hans far ejede. Apoteker sammesteds fra 11. juni 1902. Formand for Apoteker-Kredsfoeninge for Randers, Aarhus og omegn fra 1908. Medlem af bestyrelsen for Danmarks Apotekerforening fra 1909, [[Aarhus Museums]] kunstafdeling fra 1909, Turistforeningen fra 1908-1920 og for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] fra 1906. Korresponderende medlem af Sociètè de Pharmaciè de Paris.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Erik Dam: Aarhus Løveapotek, 1896

== Links ==

[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/Apoteker/M.N._Reimers | M.N. Reimers på Gyldendals Store Danske]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Teatercafeen (ved Aarhus Teater)

2012-10-03T14:45:47Z

Man:

I forbindelse med åbningen af det nye Aarhus Teater i år 1900 opstod også i den fløj, der vender over mod [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]], en teatercafe under teatrets ejerskab. Teatercafeen, der var rigt udstyret og indrettet, og hvor blandt andet Karl Hansen - Reistrups imponerende frescofrise med vilde dyr lyste op, var under ledelse af skiftende forpagtere, der til tider havde ganske svært ved at få cafeen til at hænge sammen økonomisk. Med stedets imponerende indretning og vedvarende satsning på levende musik samt et 1. klasses køkken søgte man ellers at cementere det som byens mest mondæne restaurant.

I 1914 overtog teatrets bestyrelse selv driften af restautanten ved forskellige bestyrere gennem årene, og der blev i umiddelbar forlængelse af overtagelsen satset kraftigt på en gennemgående renovering. I 1915 blev det muligt for teatrets publikum at bevæge sig direkte fra teatret og direkte ind i restauranten. Hermed søgte man i højere grad end hidtil at integrere restauranten i teaterets øvrige liv. I 1920'erne og 1930'ern holdt tidens nye toner i form af jazzen deres indtog i restauranten, og der blev tillige, trods bestyrelsen bekymring herved, givet tilladelse til offentligt bal på udvalgte ugedage. Dog udelukkende på restaurantens førstesal. Restaurantens økonomiske problemer forsvandt imidlertid ikke, og med tiden fremstod stedet utidsvarende, hvorfor restauranten i 1950'erne blev lukket. Herefter fik lokalerne forskellige funktioner i teatret og blev blandt andet brugt til det daglige prøvearbejde, som magasin, værksted mv.

Restauranten genåbnede i november 2001 under navnet Cafe Hack, efter arkitekten [[Hack Kampmann]]. Det lykkedes for teatret at genskabe Reistrups frescofrise, der ellers var gået tabt.

==Litteratur og kilder==
*Det gyldne hus - Aarhus teater i 100 år, red. Jørgen Heiner [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23116685 Bestil materiale]
*Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A02311771 Bestil materiale]
*John W. Oldam, Barer, beværtninger , cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet [http://www.aakb.dk/ting/search/Barer%2C%20bev%C3%A6rtninger%20%2C%20cafeer%2C%20hoteller%20og%20restaurationer Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.aarhusteater.dk/ Aarhus Teaters hjemmeside]

[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Musik]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Biblioteket i Mølleparken

2012-10-02T07:36:57Z

Man: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra Mølleparken.]]
'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' ligger i [[Mølleparken]].
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.

[[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

===Funktion===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[Urban Media Space|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.

==Litteratur og kilder==
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket Hovedbibliotekets hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Biblioteket i Mølleparken

2012-10-02T07:01:43Z

Man: /* Funktion */

[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra Mølleparken.]]
'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' ligger i [[Mølleparken]].
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus.

[[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|300px|thumb|right|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]]
Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

===Funktion===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[Urban Media Space|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.

==Litteratur og kilder==
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2012-09-25T11:09:25Z

Man:

'''- 1898-1988, arkitekt og professor -'''

Møller blev født i Skanderborg. Under sin uddannelsestid blev han tilknyttet Axel Høeg-Hansens tegnestue og læste en årrække også ved Kunstakademiet i København. I samarbejde med en kompagnon i København, Kay Fisker, vandt han i starten af 30’erne en arkitektkonkurrence om en udvidelse til [[Aarhus Kommunehospital|Århus Kommunehospital]] og Aarhus Universitet. Dette førte til at Møller flyttede tilbage til Århus for at involvere sig i Universitetets opførelse. Frem til sin død i 1988 fortsatte han som universitetets arkitekt.

Møller var endvidere ansvarlig for adskillige bygninger i Århus indre by og i særdeleshed store dele af området langs Ringgaden fra [[Paludan-Müllers Vej]] til [[Viborgvej]]. Fra 1953 til 1968 var han kongelig bygningsinspektør, og i 1965 blev han professor og rektor ved [[Arkitektskolen i Århus]].

==Litteratur og kilder==
*Århus - Byens Borgere, Århus 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]
*Nils-Ole Lund, "Bygmesteren", Århus 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22282573/query%3Abygmesteren%3Bentry%3A1 Bestil materiale]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

Den Gamle By

2012-09-24T13:53:39Z

Man:

[[Fil:Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' (Ukendt) 1915.jpg|300px|thumb|right|Den gamle Borgmestergaard og Frands Hansens gård i Danmarks Købstadmuseum 'Den Gamle By' 1915.]]
'''Den Gamle By''' er Danmarks eneste købstadmuseum. Med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. Tematiske udstillinger behandler visse emner i dybden. Museets enestående udstillingsform har dannet forbillede for tilsvarende museer især i de skandinaviske lande. Museets grundlægger og første direktør er [[Peter Holm]] (1873-1950).

Museets historie går tilbage til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909. Landsudstillingens historiske afdeling havde til huse i "Den gamle Borgmestergaard", der i 1914 blev flyttet til et hjørne af [[Botanisk Have]] som første bygning i Den gamle By. Museet er vokset op omkring "Borgmestergaarden" og rummer i 1996 ca. 75 huse, der er flyttet hertil fra hele landet; flere er fra Århus. De ældste huse er fra slutningen af 1500-tallet.

Museet er en selvejende institution og besøges årligt af over 350.000 gæster og har åbent hele året.

Adresse: Viborgvej 2, DK-8000 Århus C

==Litteratur og kilder==
*Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91019221 Bestil materiale]
*Elsebeth A. Schanz og Thomas B. Ravn (red.) m.fl., Den Gamle By 2009, Århus 2009 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A28021410 Bestil materiale]

==henvisninger==
[http://www.dengamleby.dk/ Den Gamle Bys hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Turistvæsen]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Malling Kirke

2012-01-26T10:28:06Z

Man:

[[Fil:XMalling Kirke (Ukendt) 1875.jpg|400px|thumb|left|Malling Kirke 1875. Efter tegning i Geodætisk Institut.]]
Kirken i Malling menes opført år 1150. Der var oprindeligt tale om en beskeden middelalderkirke, blot 22 meter lang med skib og kor. Den opførtes i kampestenskvadre og var i besiddelse af romanske vinduer. I 1300 - tallet tilføjedes tårn og våbenhus af munkesten fremstillet på stedet. De indvendige trælofter blev erstattet med hvælvinger, længden på kirken blev udvidet til 31 meter, hvilket også er den nuværende længde, og man opførte i byggeprocessen tillige et 12 meter højt fæstningstårn på kirkegåden. Tårnet var et led i et forsvarsværk også omfattende et voldgravsystem. Forsvarsværkerne skulle beskytte kirken og lokalbefolkningen mod overgreb fra de røvere, ikke mindst i form af vendere, der hærgede Østjyllands østkyst. Kirken står i det store hele som dengang, den blev ombygget. Dog fandt der en ombygning af tårnet sted i 1767.

I 1992 fandt der en renovering sted, der blandt andet havde til formål at gøre kirkerummet mere lyst og imødekommende. I samme omgang erhvervedes et nyt orgel. Af kirkens inventar springer i øvrigt prædikestolen fra 1660 i øjnene. Den fremstår som et traditionelt barokarbejde udført af biledskærermesteren Peder Jenssøn fra Colding, og den er som sådan rigt udsmykket med engle og englehoveder, kristne symboler som duen, korset, stiger, spyd, hammer og nagler. Den bemærkelsesværdige altertavle er førreformatorisk, og daterer sig muligvis til samme periode som altertavlen i [[Vor Frue Kirke]], der er fra 1478.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Thorkild Wammen, Malling Kirke. Udvalgte middelalderkirker i Østjylland red. Inger Hørup. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21994626 Bestil materilae]
*Århus Stiftstidende 26.6.1996.

==Henvisninger==
*Malling Kirke og Sogns hjemmeside http://www.mallingkirke.dk/]

Malling Kirke

2012-01-26T10:22:22Z

Man:

[[Fil:XMalling Kirke (Ukendt) 1875.jpg|400px|thumb|left|Malling Kirke 1875. Efter tegning i Geodætisk Institut.]]
Kirken i Malling menes opført år 1150. Der var oprindeligt tale om en beskeden middelalderkirke, blot 22 meter lang med skib og kor. Den opførtes i kampestenskvadre og var i besiddelse af romanske vinduer. I 1300 - tallet tilføjedes tårn og våbenhus af munkesten fremstillet på stedet. De indvendige trælofter blev erstattet med hvælvinger, længden på kirken blev udvidet til 31 meter, hvilket også er den nuværende længde, og man opførte i byggeprocessen tillige et 12 meter højt fæstningstårn på kirkegåden. Tårnet var et led i et forsvarsværk også omfattende et voldgravsystem. Forsvarsværkerne skulle beskytte kirken og lokalbefolkningen mod overgreb fra de røvere, ikke mindst i form af vendere, der hærgede Østjyllands østkyst. Kirken står i det store hele som dengang, den blev ombygget. Dog fandt der en ombygning af tårnet sted i 1767.

I 1992 fandt der en renovering sted, der blandt andet havde til formål at gøre kirkerummet mere lyst og imødekommende. I samme omgang erhvervedes et nyt orgel. Af kirkens inventar springer i øvrigt prædikestolen fra 1660 i øjnene. Den fremstår som et traditionelt barokarbejde udført af biledskærermesteren Peder Jenssøn fra Colding, og den er som sådan rigt udsmykket med engle og englehoveder, kristne symboler som duen, korset, stiger, spyd, hammer og nagler. Den bemærkelsesværdige altertavle er førreformatorisk, og daterer sig muligvis til samme periode som altertavlen i [[Vor Frue Kirke]], der er fra 1478.

''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2008''

==Litteratur og kilder==
*Thorkild Wammen, Malling Kirke. Udvalgte middelalderkirker i Østjylland red. Inger Hørup. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21994626 Bestil materilae]
*Århus Stiftstidende 26.6.1996.
Malling Kirke og Sogns hjemmeside http://www.mallingkirke.dk/]

Bazar Vest

2012-01-24T13:10:16Z

Man:

Dette overdækkede forretningsområde beliggende på [[Edwin Rahrs vej]] i Brabrand er med sine 7000 kvadratmeter kendt som Skandinaviens største basar. Det indeholder 70 forskellige forretninger, der handler med fødevarer og nonfood - produkter, og som beskæftiger mere end 200 mennesker med et væld af forskellige nationaliteter. Med dets 20.000 besøgende om ugen fremstår det i stigende grad som en forretningsmæssig succes, et velbesøgt indkøbscenter, der også appellerer til turisterne.

Basaren har imidlertid ikke altid været omgærdet med den nuværende optimisme. Manden bag basaren, ejendomsmanden Olaf de Linde, valgte i 1996 at gøre den gamle kedelfabrik i Brabrand til en orientalsk inspireret basar, der udover at være en regulær forretning skulle tage form som et socialt eksperiment, et forsøg på styrkelse af integrationsindsatsen i Århus. Som sådan blev den mødt med velvijle fra [[Århus Kommune]], der dog ikke fulgte velviljen op med konkret økonomisk støtte. Kommunen fandt det således ikke muligt at skyde penge ind i projektet, men lejede dog en del af arealet til værksteder og undervisning som et led i den kommunale indsats på integrationsområdet. Olaf de Linde måtte dog tidligt konstatere, at basaren tegnede konturerne af en stadig dårligere forretning. Det viste sig vanskeligt at leje alle staderne ud, og besøgstallet var svingende. Basaren viste sig sårbar og følsom i forhold til den til enhver tid gældende indvandrerdebat, hvorfor problemer med urolige indvandrerunge i Gellerupområdet havde betydning for basarens besøgstal. I en periode fremstod basaren derfor også som en udpræget dagligvarebutik for udlændinge med begrænset appel til øvrige samfundsgrupper. Basaren gik derfor en usikker fremtid i møde, der blev talt om lukning, hvorfor det politiske liv gik aktivt ind i sagen. Et flertal i [[Århus Byråd]] ønskede at komme det trængte projekt i møde ved at leje stadepladser i basaren og lade et antal personer på revalidering starte forretninger i disse for kommunale penge. Ideen blev imidlertid skudt ned af Socialministeriet, der ikke ville give dispensation fra de gældende bestemmelser i socialloven, da initiativet kunne opfattes som erhvervspolitik. Basaren måtte derfor klare sig selv, men Olaf de Linde valgte at lade basaren fortsætte trods et voksende underskud.

Med tiden blev nedgangen imidlertid vendt til succes, stadig flere fik øje på basarens kvaliteter, ikke mindst hvad angik fødevareområdet, og i 2002 kunne det konstateres, at basaren var blevet økonomisk levedygtig. I 2003 gav den begyndende optimisme derfor anledning til at investere et tocifret millionbeløb i en udvidelse af basarens areal. Og i 2007 gav et flertal i Århus Byråd tilladelse til, at basaren kunne udvides med yderligere 9000 kvadratmeter, hvoraf 4000 af disse skulle bruges til nye butikker og resten til kulturhus, værksteder, musiklokaler og restaurant. Udvidelsen stod færdig i 2009.

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende 8.4.1997. 14.1.1999. 17.3.1999. 18.1.2002. 14.11.2003. 3.5.2007.
*24timer 11.12.2007.

==Henvisninger==
[http://www.bazarvest.dk/Default.aspx Bazar Vests hjemmeside]