AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:39:47Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Hans far hed Herman Henrich Wessel og var toldassistent og hans mor hed Vilhelmine, f. Rasmussen. Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København som rejsende sælger.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned, og der blev bygget en ny bygning, som husede en stormagasin, som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet, bl.a. til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Theodor Wilhelm Wessel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108947 Theodor Wilhelm Wessel]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:39:36Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Hans far hed Herman Henrich Wessel og var toldassistent og hans mor hed Vilhelmine, f. Rasmussen. Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København som rejsende sælger.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned, og der blev bygget en ny bygning, som husede en stormagasin, som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr. Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet, bl.a. til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Theodor Wilhelm Wessel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108947 Theodor Wilhelm Wessel]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:39:07Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Hans far hed Herman Henrich Wessel og var toldassistent og hans mor hed Vilhelmine, f. Rasmussen. Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København som rejsende sælger.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned, og der blev bygget en ny bygning, som husede en stormagasin, som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet, bl.a. til Egypten, Indien og Amerika. 15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Theodor Wilhelm Wessel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108947 Theodor Wilhelm Wessel]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:38:09Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Hans far hed Herman Henrich Wessel og var toldassistent og hans mor hed Vilhelmine, f. Rasmussen.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned, og der blev bygget en ny bygning, som husede en stormagasin, som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Theodor Wilhelm Wessel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108947 Theodor Wilhelm Wessel]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:35:48Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Theodor Wilhelm Wessel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108947 Theodor Wilhelm Wessel]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:34:34Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby på Lolland, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere Magasin du Nord i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Lemming Emil Valentinus Vett på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108946 Lemming Emil Valentinus Vett]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:33:16Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby på Lolland, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Lemming Emil Valentinus Vett på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108946 Lemming Emil Valentinus Vett]}}

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:31:43Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby på Lolland, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:31:19Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby (Lolland), død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Emil Vetts Passage

2022-06-09T10:30:46Z

Maja1293:

[[Fil:Emil Vetts passage, 2003, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Emil Vetts Passage i 2003]]

'''Emil Vetts Passage''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden eller passagen benyttes primært af bybusserne, idet den skaber forbindelse mellem [[Åboulevarden]] og [[Vestergade]] og passerer forbi bagsiden af [[Magasin du Nord|Magasin]].

Navngivet i 1993 efter den danske manufakturhandler [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] (1843-1911). Han blev født i Rødby på Lolland. Efter endt folkeskole
kom han i lære hos [[C. B. Christensen]] i Aarhus – en stor hvidevareforretning. I
1868 etablerede han sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wessel]] en selvstændig forretning
i Aarhus, der i 1879 skulle blive til Magasin du Nord. Der kom flere forretninger
til, og da den økonomiske tyngde lå i København, flyttede han dertil i 1876.
Der kom senere betydelige industrielle virksomheder til. Han var en årrække
bestyrelsesmedlem i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

==Emil Vetts Passage på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=531 Emil Vetts Passage]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Emil Vetts Passage

2022-06-09T10:30:18Z

Maja1293:

[[Fil:Emil Vetts passage, 2003, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Emil Vetts Passage i 2003]]

'''Emil Vetts Passage''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden eller passagen benyttes primært af bybusserne, idet den skaber forbindelse mellem [[Åboulevarden]] og [[Vestergade]] og passerer forbi bagsiden af Magasin.

Navngivet i 1993 efter den danske manufakturhandler [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] (1843-1911). Han blev født i Rødby på Lolland. Efter endt folkeskole
kom han i lære hos [[C. B. Christensen]] i Aarhus – en stor hvidevareforretning. I
1868 etablerede han sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wessel]] en selvstændig forretning
i Aarhus, der i 1879 skulle blive til [[Magasin du Nord]]. Der kom flere forretninger
til, og da den økonomiske tyngde lå i København, flyttede han dertil i 1876.
Der kom senere betydelige industrielle virksomheder til. Han var en årrække
bestyrelsesmedlem i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

==Emil Vetts Passage på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=531 Emil Vetts Passage]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Emil Vetts Passage

2022-06-09T10:28:41Z

Maja1293:

[[Fil:Emil Vetts passage, 2003, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Emil Vetts Passage i 2003]]

'''Emil Vetts Passage''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden eller passagen benyttes primært af bybusserne, idet den skaber forbindelse mellem Åboulevarden og Vestergade og passerer forbi bagsiden af Magasin.

Navngivet i 1993 efter den danske manufakturhandler [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] (1843-1911). Han blev født i Rødby på Lolland. Efter endt folkeskole
kom han i lære hos C. B. Christensen i Aarhus – en stor hvidevareforretning. I
1868 etablerede han sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wessel]] en selvstændig forretning
i Aarhus, der i 1879 skulle blive til Magasin du Nord. Der kom flere forretninger
til, og da den økonomiske tyngde lå i København, flyttede han dertil i 1876.
Der kom senere betydelige industrielle virksomheder til. Han var en årrække
bestyrelsesmedlem i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

==Emil Vetts Passage på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=531 Emil Vetts Passage]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Magasin du Nord

2022-06-09T10:27:56Z

Maja1293:

[[Fil:Svaneapoteket, 1884, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Svaneapotekets bygning som Vett og Wessel startede op i i 1868. Fotografi fra 1884]]

'''Magasin du Nord''' er en kæde af stormagasiner, grundlagt i Aarhus i 1868

Magasin er grundlagt af [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] og [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]]. Det begyndte som en manufakturforretning, der åbnede i 1868 under navnet Emil Vett & Co. Forretningen lå på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse følgende annonce på åbningsdagen, 16. april: ''”Emil Vett & Co. Vestergade (I Svaneapotheket) aabne Løverdag den 18. April en fuldstændig assorteret Forretning med hvide Varer og Udstyrsartikler…”'' Forretningen udviklede sig hurtigt til at have mange forskellige vore og ikke kun hvidevare. De solgte blandt andet legetøj, herretøj og urtekram. I 1871 flyttede firmaet til [[Immervad]] 6, hvor de hurtigt gik i gang med ombygning af den gård de havde købt.

Firmaet udviklede sig hurtigt og åbnede filialer i Aalborg, Odense og København.

=== Magasin tager til København ===
I København startede firmaet med en engrosforretning med hvidevare under navnet Th. Wessel & Co. i 1871. I 1876 flyttede Vett til København og firmaet skiftede navn til Th. Wessel og Vett. Ledelsen af Aarhus filialen overgik til [[Carl Reff]], som tidligere havde ledet en af deres filialer. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.
[[Fil:Magasin, 1954, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|left|Magasin på Immervad i 1954]]
Firmaet udviklede sig hurtigt og kom i løbet af de næste år op på 50 filialer i provinsen.

For at kunne levere varer til de forskellige filialer og hovedforretningerne købte Vett og Wessel væverier, snedkerier og møbelfabrikker. Ideen havde de fået på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Wessel foretog flere rejser til udlandet for at købe varer til forretningerne.

=== Ny byggeri på Immervad ===
Magasin købte i 1943 [[Hotel Skandinavien]] for at bygge et nyt stormagasin. Ideen blev dog opgivet og i stedet på byggede Magasin nyt stormagasin på Immervad. Byggeriet og nedrivningen gik i gang i 1963. For at bygge det nye stormagasin blev der væltet en række gamle bygninger, blandt andet [[Lille Torv 1-3]], bygninger på Immervad og ved [[Åboulevarden]]. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og bygningen var helt færdig i 1971. Bygningen var tegnet af [[Aage C. Nielsen]] og [[Poul Andersen]].
[[Fil:Magasin, 1971, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Det nye Magasin i 1971]]

=== Magasins udvikling ===
Firmaet blev et aktieselskab i 1900 under navnet A/S Th. Wessel & Vett. I 1952 blev firmaet børsnoteret.

Firmaet har stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Rødovre og Kolding. I 1991 købte kæden stormagasinet Illum, og blev derigennem den største kæde i Norden.

Frem til 1990’erne var firmaet kontrolleret af efterkommere af Emil Vett. Indtil 2004 havde familien også et medlem af bestyrelsen.

Magasin blev i 2004 købt af islandske selskab, Baugur Group og blev i 2009 solgt videre til den britiske kæde Debenhams.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Magasin Om Magasin på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Magasin_du_Nord Om Magasin på Wikipedia]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:27:29Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)|Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:26:59Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk (Taarbæk), nord for København.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:26:06Z

Maja1293: Maja1293 flyttede siden Theodor Wilhelm Wessel til Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905): manglende årstal i titel

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk, nord for København.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:25:09Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

'''Theodor Wilhelm Wessel''' var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Født 27. februar 1842 i Odense, død 31. juli 1905 i Ny Tårbæk, nord for København.

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T10:22:06Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]], hvor Vett også i en årrække sad i bestyrelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:20:01Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

Theodor Wilhelm Wessel, 27. 2. 1842 – 31. 7. 1905, var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

15. november 1888 blev han ridder af Dannebrog.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T10:17:30Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

Theodor Wilhelm Wessel, 27. 2. 1842 – 31. 7. 1905, var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Magasin du Nord

2022-06-09T09:31:24Z

Maja1293:

[[Fil:Svaneapoteket, 1884, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Svaneapotekets bygning som Vett og Wessel startede op i i 1868. Fotografi fra 1884]]

'''Magasin du Nord''' er en kæde af stormagasiner, grundlagt i Aarhus i 1868

Magasin er grundlagt af [[Theodor Wilhelm Wessel]] og [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]]. Det begyndte som en manufakturforretning, der åbnede i 1868 under navnet Emil Vett & Co. Forretningen lå på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse følgende annonce på åbningsdagen, 16. april: ''”Emil Vett & Co. Vestergade (I Svaneapotheket) aabne Løverdag den 18. April en fuldstændig assorteret Forretning med hvide Varer og Udstyrsartikler…”'' Forretningen udviklede sig hurtigt til at have mange forskellige vore og ikke kun hvidevare. De solgte blandt andet legetøj, herretøj og urtekram. I 1871 flyttede firmaet til [[Immervad]] 6, hvor de hurtigt gik i gang med ombygning af den gård de havde købt.

Firmaet udviklede sig hurtigt og åbnede filialer i Aalborg, Odense og København.

=== Magasin tager til København ===
I København startede firmaet med en engrosforretning med hvidevare under navnet Th. Wessel & Co. i 1871. I 1876 flyttede Vett til København og firmaet skiftede navn til Th. Wessel og Vett. Ledelsen af Aarhus filialen overgik til [[Carl Reff]], som tidligere havde ledet en af deres filialer. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.
[[Fil:Magasin, 1954, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|left|Magasin på Immervad i 1954]]
Firmaet udviklede sig hurtigt og kom i løbet af de næste år op på 50 filialer i provinsen.

For at kunne levere varer til de forskellige filialer og hovedforretningerne købte Vett og Wessel væverier, snedkerier og møbelfabrikker. Ideen havde de fået på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Wessel foretog flere rejser til udlandet for at købe varer til forretningerne.

=== Ny byggeri på Immervad ===
Magasin købte i 1943 [[Hotel Skandinavien]] for at bygge et nyt stormagasin. Ideen blev dog opgivet og i stedet på byggede Magasin nyt stormagasin på Immervad. Byggeriet og nedrivningen gik i gang i 1963. For at bygge det nye stormagasin blev der væltet en række gamle bygninger, blandt andet [[Lille Torv 1-3]], bygninger på Immervad og ved [[Åboulevarden]]. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og bygningen var helt færdig i 1971. Bygningen var tegnet af [[Aage C. Nielsen]] og [[Poul Andersen]].
[[Fil:Magasin, 1971, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Det nye Magasin i 1971]]

=== Magasins udvikling ===
Firmaet blev et aktieselskab i 1900 under navnet A/S Th. Wessel & Vett. I 1952 blev firmaet børsnoteret.

Firmaet har stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Rødovre og Kolding. I 1991 købte kæden stormagasinet Illum, og blev derigennem den største kæde i Norden.

Frem til 1990’erne var firmaet kontrolleret af efterkommere af Emil Vett. Indtil 2004 havde familien også et medlem af bestyrelsen.

Magasin blev i 2004 købt af islandske selskab, Baugur Group og blev i 2009 solgt videre til den britiske kæde Debenhams.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Magasin Om Magasin på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Magasin_du_Nord Om Magasin på Wikipedia]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Magasin du Nord

2022-06-09T09:30:51Z

Maja1293:

[[Fil:Svaneapoteket, 1884, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Svaneapotekets bygning som Vett og Wessel startede op i i 1868. Fotografi fra 1884]]

'''Magasin du Nord''' er en kæde af stormagasiner, grundlagt i Aarhus i 1868

Magasin er grundlagt af [[Theodor Wilhelm Wessel]] og [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]]. Det begyndte som en manufakturforretning, der åbnede i 1868 under navnet Emil Vett & Co. Forretningen lå på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse følgende annonce på åbningsdagen, 16. april: ''”Emil Vett & Co. Vestergade (I Svaneapotheket) aabne Løverdag den 18. April en fuldstændig assorteret Forretning med hvide Varer og Udstyrsartikler…”'' Forretningen udviklede sig hurtigt til at have mange forskellige vore og ikke kun hvidevare. De solgte blandt andet legetøj, herretøj og urtekram. I 1871 flyttede firmaet til [[Immervad]] 6, hvor de hurtigt gik i gang med ombygning af den gård de havde købt.

Firmaet udviklede sig hurtigt og åbnede filialer i Aalborg, Odense og København.

=== Magasin tager til København ===
I København startede firmaet med en engrosforretning med hvidevare under navnet Th. Wessel & Co. i 1871. I 1876 flyttede Vett til København og firmaet skiftede navn til Th. Wessel og Vett. Ledelsen af Aarhus filialen overgik til [[Carl Reff]], som tidligere havde ledet en af deres filialer. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.
[[Fil:Magasin, 1954, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|left|Magasin på Immervad i 1954]]
Firmaet udviklede sig hurtigt og kom i løbet af de næste år op på 50 filialer i provinsen.

For at kunne levere varer til de forskellige filialer og hovedforretningerne købte Vett og Wessel væverier, snedkerier og møbelfabrikker. Ideen havde de fået på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Wessel foretog flere rejser til udlandet for at købe varer til forretningerne.

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698,10.206519~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698,10.206519
|align=right
}}</div>

=== Ny byggeri på Immervad ===
Magasin købte i 1943 [[Hotel Skandinavien]] for at bygge et nyt stormagasin. Ideen blev dog opgivet og i stedet på byggede Magasin nyt stormagasin på Immervad. Byggeriet og nedrivningen gik i gang i 1963. For at bygge det nye stormagasin blev der væltet en række gamle bygninger, blandt andet [[Lille Torv 1-3]], bygninger på Immervad og ved [[Åboulevarden]]. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og bygningen var helt færdig i 1971. Bygningen var tegnet af [[Aage C. Nielsen]] og [[Poul Andersen]].
[[Fil:Magasin, 1971, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Det nye Magasin i 1971]]

=== Magasins udvikling ===
Firmaet blev et aktieselskab i 1900 under navnet A/S Th. Wessel & Vett. I 1952 blev firmaet børsnoteret.

Firmaet har stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Rødovre og Kolding. I 1991 købte kæden stormagasinet Illum, og blev derigennem den største kæde i Norden.

Frem til 1990’erne var firmaet kontrolleret af efterkommere af Emil Vett. Indtil 2004 havde familien også et medlem af bestyrelsen.

Magasin blev i 2004 købt af islandske selskab, Baugur Group og blev i 2009 solgt videre til den britiske kæde Debenhams.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Magasin Om Magasin på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Magasin_du_Nord Om Magasin på Wikipedia]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Magasin du Nord

2022-06-09T09:30:27Z

Maja1293:

[[Fil:Svaneapoteket, 1884, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Svaneapotekets bygning som Vett og Wessel startede op i i 1868. Fotografi fra 1884]]

'''Magasin du Nord''' er en kæde af stormagasiner, grundlagt i Aarhus i 1868

Magasin er grundlagt af [[Theodor Wilhelm Wessel]] og [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]]. Det begyndte som en manufakturforretning, der åbnede i 1868 under navnet Emil Vett & Co. Forretningen lå på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse følgende annonce på åbningsdagen, 16. april: ''”Emil Vett & Co. Vestergade (I Svaneapotheket) aabne Løverdag den 18. April en fuldstændig assorteret Forretning med hvide Varer og Udstyrsartikler…”'' Forretningen udviklede sig hurtigt til at have mange forskellige vore og ikke kun hvidevare. De solgte blandt andet legetøj, herretøj og urtekram. I 1871 flyttede firmaet til [[Immervad]] 6, hvor de hurtigt gik i gang med ombygning af den gård de havde købt.

Firmaet udviklede sig hurtigt og åbnede filialer i Aalborg, Odense og København.

=== Magasin tager til København ===
I København startede firmaet med en engrosforretning med hvidevare under navnet Th. Wessel & Co. i 1871. I 1876 flyttede Vett til København og firmaet skiftede navn til Th. Wessel og Vett. Ledelsen af Aarhus filialen overgik til [[Carl Reff]], som tidligere havde ledet en af deres filialer. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.
[[Fil:Magasin, 1954, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|left|Magasin på Immervad i 1954]]
Firmaet udviklede sig hurtigt og kom i løbet af de næste år op på 50 filialer i provinsen.

For at kunne levere varer til de forskellige filialer og hovedforretningerne købte Vett og Wessel væverier, snedkerier og møbelfabrikker. Ideen havde de fået på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Wessel foretog flere rejser til udlandet for at købe varer til forretningerne.

=== Ny byggeri på Immervad ===

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698,10.206519~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698,10.206519
|align=right
}}</div>

Magasin købte i 1943 [[Hotel Skandinavien]] for at bygge et nyt stormagasin. Ideen blev dog opgivet og i stedet på byggede Magasin nyt stormagasin på Immervad. Byggeriet og nedrivningen gik i gang i 1963. For at bygge det nye stormagasin blev der væltet en række gamle bygninger, blandt andet [[Lille Torv 1-3]], bygninger på Immervad og ved [[Åboulevarden]]. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og bygningen var helt færdig i 1971. Bygningen var tegnet af [[Aage C. Nielsen]] og [[Poul Andersen]].
[[Fil:Magasin, 1971, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Det nye Magasin i 1971]]

=== Magasins udvikling ===
Firmaet blev et aktieselskab i 1900 under navnet A/S Th. Wessel & Vett. I 1952 blev firmaet børsnoteret.

Firmaet har stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Rødovre og Kolding. I 1991 købte kæden stormagasinet Illum, og blev derigennem den største kæde i Norden.

Frem til 1990’erne var firmaet kontrolleret af efterkommere af Emil Vett. Indtil 2004 havde familien også et medlem af bestyrelsen.

Magasin blev i 2004 købt af islandske selskab, Baugur Group og blev i 2009 solgt videre til den britiske kæde Debenhams.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Magasin Om Magasin på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Magasin_du_Nord Om Magasin på Wikipedia]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Magasin du Nord

2022-06-09T09:29:32Z

Maja1293:

[[Fil:Svaneapoteket, 1884, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|right|Svaneapotekets bygning som Vett og Wessel startede op i i 1868. Fotografi fra 1884]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698,10.206519~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698,10.206519
|align=right
}}</div>

'''Magasin du Nord''' er en kæde af stormagasiner, grundlagt i Aarhus i 1868

Magasin er grundlagt af [[Theodor Wilhelm Wessel]] og [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]]. Det begyndte som en manufakturforretning, der åbnede i 1868 under navnet Emil Vett & Co. Forretningen lå på [[Vestergade]] i gården ved [[Svaneapoteket]]. I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man læse følgende annonce på åbningsdagen, 16. april: ''”Emil Vett & Co. Vestergade (I Svaneapotheket) aabne Løverdag den 18. April en fuldstændig assorteret Forretning med hvide Varer og Udstyrsartikler…”'' Forretningen udviklede sig hurtigt til at have mange forskellige vore og ikke kun hvidevare. De solgte blandt andet legetøj, herretøj og urtekram. I 1871 flyttede firmaet til [[Immervad]] 6, hvor de hurtigt gik i gang med ombygning af den gård de havde købt.

Firmaet udviklede sig hurtigt og åbnede filialer i Aalborg, Odense og København.

=== Magasin tager til København ===
I København startede firmaet med en engrosforretning med hvidevare under navnet Th. Wessel & Co. i 1871. I 1876 flyttede Vett til København og firmaet skiftede navn til Th. Wessel og Vett. Ledelsen af Aarhus filialen overgik til [[Carl Reff]], som tidligere havde ledet en af deres filialer. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.
[[Fil:Magasin, 1954, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|left|Magasin på Immervad i 1954]]
Firmaet udviklede sig hurtigt og kom i løbet af de næste år op på 50 filialer i provinsen.

For at kunne levere varer til de forskellige filialer og hovedforretningerne købte Vett og Wessel væverier, snedkerier og møbelfabrikker. Ideen havde de fået på Verdensudstillingen i Paris i 1867. Wessel foretog flere rejser til udlandet for at købe varer til forretningerne.

=== Ny byggeri på Immervad ===
Magasin købte i 1943 [[Hotel Skandinavien]] for at bygge et nyt stormagasin. Ideen blev dog opgivet og i stedet på byggede Magasin nyt stormagasin på Immervad. Byggeriet og nedrivningen gik i gang i 1963. For at bygge det nye stormagasin blev der væltet en række gamle bygninger, blandt andet [[Lille Torv 1-3]], bygninger på Immervad og ved [[Åboulevarden]]. Den første del af den nye bygning stod færdig i 1964 og bygningen var helt færdig i 1971. Bygningen var tegnet af [[Aage C. Nielsen]] og [[Poul Andersen]].
[[Fil:Magasin, 1971, Thomas Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Det nye Magasin i 1971]]

=== Magasins udvikling ===
Firmaet blev et aktieselskab i 1900 under navnet A/S Th. Wessel & Vett. I 1952 blev firmaet børsnoteret.

Firmaet har stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby, Rødovre og Kolding. I 1991 købte kæden stormagasinet Illum, og blev derigennem den største kæde i Norden.

Frem til 1990’erne var firmaet kontrolleret af efterkommere af Emil Vett. Indtil 2004 havde familien også et medlem af bestyrelsen.

Magasin blev i 2004 købt af islandske selskab, Baugur Group og blev i 2009 solgt videre til den britiske kæde Debenhams.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* ”Butik i Aarhus” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
* [http://www.denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Erhvervsvirksomheder/Magasin Om Magasin på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Magasin_du_Nord Om Magasin på Wikipedia]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Emil Vetts Passage

2022-06-09T09:28:02Z

Maja1293:

[[Fil:Emil Vetts passage, 2003, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Emil Vetts Passage i 2003]]

'''Emil Vetts Passage''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden eller passagen benyttes primært af bybusserne, idet den skaber forbindelse mellem Åboulevarden og Vestergade og passerer forbi bagsiden af Magasin.

Navngivet i 1993 efter den danske manufakturhandler [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] (1843-1911). Han blev født i Rødby på Lolland. Efter endt folkeskole
kom han i lære hos C.B. Christensen i Aarhus – en stor hvidevareforretning. I
1868 etablerede han sammen med Theodor Wessel en selvstændig forretning
i Aarhus, der i 1879 skulle blive til Magasin du Nord. Der kom flere forretninger
til, og da den økonomiske tyngde lå i København, flyttede han dertil i 1876.
Der kom senere betydelige industrielle virksomheder til. Han var en årrække
bestyrelsesmedlem i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

==Emil Vetts Passage på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=531 Emil Vetts Passage]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Theodor Wilhelm Wessel (1842-1905)

2022-06-09T09:26:38Z

Maja1293:

[[Fil:Wessel, 1890, efter maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Theodor Wessel]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157209,10.206803~[[Immervad 2, Magasins placering i Århus pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157209,10.206803
|align=right
}}</div>

Theodor Wilhelm Wessel, 27. 2. 1842 – 31. 7. 1905, var handelsmand og den ene af grundlæggerne af [[Magasin]].

Wessel stod i lærer i en købmandsforretning i Svendborg. I 1864 fik han arbejde i København, som rejsende sælger.

Wessel blev i 1868 gift med Elise Margrethe Sørenson.

I 1868 grundlagde han sammen med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]] en forretning i Aarhus, men blev dog ved med at bo i København. Grunden til at han beholdte sit job i København var at han fik en god stilling i firmaet I. H. Ruben, som indkøber. En del af hans stilling gik ud på at tage på indkøbsrejser til udlandet, hvor han også købte ind for hans forretning med Vett.

Wessel og Vetts firma udviklede sig hurtigt. De åbnede filialer i Aalborg, Odense og København. Firmaet i København hed Th. Wessel & Co indtil Vett flyttede til København i 1876 hvor det kom til at hedde Th. Wessel & Vett. I 1871 fik selskabet lokaler på Kongens Nytorv i det tidligere Hotel du Nord. I 1889 købte de bygningen ved siden af og i 1890 selve det gamle hotel. Begge ejendomme blev revet ned og der blev bygget en ny bygning som husede en stormagasin som både solgte manufaktur, konfektion og udstyr.

Wessel rejste ofte på indkøbsrejser til udlandet. Blandt andet til Egypten, Indien og Amerika.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Caroline Adolfine Vett

2022-06-09T09:23:59Z

Maja1293:

'''Caroline Adolfine Vett''', født Langballe, 15. 9. 1849.

Caroline Adolfine Vett, var datter af købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]] og hans hustru Hansine. Hun var gift med [[Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)|Lemming Emil Valentinus Vett]], som var grosserer og fabrikant.

[[Kategori:Husmødre & hustruer]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T09:22:55Z

Maja1293: Maja1293 flyttede siden Lemming Emil Valentinus Vett til Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911): manglende årstal i titel

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]].

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T09:22:02Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]].

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Litteratur og kilder ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T09:21:23Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890. Maleri af Otto Bache.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911 i København.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Vett kom som 14-årig i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Emil Vett & Co. i Aarhus. Det blev senere til A/S Th. Wessel & Vett (Vessel & Vett) ved [[Immervad]] i Aarhus. Denne forretning kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, [[Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse]].

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Kilde ==
* ”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
* ”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
* http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911)

2022-06-09T09:10:27Z

Maja1293:

[[Fil:Vett, 1890, maleri af Otto Bache.jpg|300px|thumb|right|Emil Vett i 1890]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.157698, 10.206519~[[Svaneapoteket, bag hvilken Vett stiftede forløberen for magasin]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.157698, 10.206519
|align=right
}}</div>

Lemming '''Emil''' Valentinus '''Vett''' var grosserer, fabrikant og medgrundlægger af [[Magasin]].

Født 7. november 1843 i Rødby, død 18. februar 1911.

Hans far var læge og hed Julius Theodor Vett og hans mor hed Karen Petrine, f. Bjørn.

Vett kom i handelslære hos [[C. B. Christensen]], som havde en hvidevareforretning. Han blev hos C. B. Christiansen i 9 år og arbejdede der de sidste år som leder under ejerens sygdom.

Vett blev i 1870 gift med [[Caroline Adolfine Vett]], der var datter af den rige Aarhus-købmand [[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]].

Sammen med [[Theodor Wilhelm Wessel]] stiftede Vett i 1868 forretningen Vett & Vessel ved [[Immervad]] i Aarhus. Vett & Wessel kom til at danne grundlaget for det senere [[Magasin du Nord]] i Aarhus og København. I 1876 flyttede Vett til København, hvor firmaet havde en forretning.

16. januar 1901 startede korpslæge Holger Rørdam og læge Carl Lorenzen i samarbejde med grosserer Emil Vett foreningen, Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.

Vett blev ridder af Dannebrog i 1896 og modtog fortjenstmedaljen i guld i 1909.

[[Emil Vetts Passage]] bag Magasin er opkaldt efter ham.

== Kilde ==
*”Magasin på tværs i 125 år” fra 1993
*”Saa gik der 75 aar – Magasin du Nord” fra 1943
*[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Emil_Vett Om Emil Vett på Den Store Danske]
*http://www.magasinmuseum.dk/index.php/2012-12-21-02-22-12/grundlaeggerne-wessel-og-vett
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157698 longitude=10.206519>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206519, 56.157698] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Cafe Trøjborg

2022-06-08T14:07:57Z

Maja1293:

<div class="tright">{{#display_map:
56.169515, 10.215511~[[Tordenskjoldsgade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.169515, 10.215511
|align=right
}}</div>

'''- Tordenskjoldsgade 1 -'''
<BR>Bygningen på hjørnet af [[Tordenskjoldsgade]] og [[Trøjborgvej]] blev opført år 1900. I 1905 blev der indrettet hotel i ejendommen, men efter nogle få år var det slut. I 1941 kom så beværtningen '''Café Trøjborg''', som eksisterede til slutningen af 1950’erne. Samtiden fortalte en morsom historie om stedet, der i folkemunde gik under betegnelsen ''’Gravens rand’'' som følge af beliggenheden lige over for [[Nordre Kirkegård]]. Således fortælles det, at et begravelsesfølge efter en bisættelse var på vej til beværtningen for at få en omgang gravøl, da en ikke stedkendt udenbys slægtning ville vide, hvor man var på vej hen og fik at vide, at man var på vej til ’Gravens rand’. Hertil svarede slægtningen: ''’Jamen, der kommer vi jo lige fra’''.

[[Kategori: Caféer & restauranter]]
[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Jyllandsbanken

2022-06-08T13:50:05Z

Maja1293:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156315, 10.208691~[[Jyllandsbanken på Skt. Clemens Torv 8]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156315, 10.208691
|align=right
}}</div>

'''Jyllandsbanken''', Aarhusbank, der eksisterede 1918-1926.

===Tanker bag oprettelsen===
Banken blev grundlagt i 1918 for at drage den kundekreds til sig, der dels bestod af de kunder, der havde forladt [[Andelsbanken]] efter, at denne bank havde slået sig ned med hovedsæde i København, dels af de Aarhusborgere, der aldrig havde taget Andelsbanken til sig. Andelsbanken havde siden oprettelsen i 1914 (formelt stiftet 1909) haft hovedkontor i Aarhus. Banken havde en overgang stærk fremgang, men havde også oplevet tilbagegang, da planer om et stort domicil sammenbygget med [[Aarhus Domkirke|domkirken]] havde lidt en krank skæbne.

===Stiftelsen===
Det var således Andelsbanken, der via mellemmænd stod bag oprettelsen af Jyllandsbanken i 1918. Banken fik en egenkapital på 2 millioner, hvoraf Andelsbanken overtog henved halvdelen. I [[Århus Stiftstidende]] omtales stiftelsen 11.11.1917:

''"Paa et Møde, der i Lørdags afholdtes paa [[Hotel Royal]], vedtoges det at oprette en ny Bank under Navnet "Jyllandsbanken" med Sæde i Aarhus. Aktiekapital 2 Millioner med eventuel senere Udvidelse til 6 Millioner. Banken begynder sin Virksomhed snarest muligt, Bankraadet kom til at bestaa af [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Etatsraad Filtenborg]], Grosserer V. Brabrand, [[Edvard Rasmus Lau|kreditforeningsdirektør Lau]], fhv. Landstingsmand P. Nielsen, Lisbjerg Terp, og Godsejer F.G. Martins, Kolkjærgaard."''

Banken købte [[Rømerhus]] på [[Skt. Clemens Torv 8]] og indrettede først lokaler på 1. salen, men overtog senere også stueetagen. Som direktør blev udnævnt [[Svend Weis Fogh]], direktør for Esbjerg Bank. 30. marts kunne det annonceres:

''"Jyllandsbanken aabner paa Tirsdag sine Lokaler for Publikum. Ombygningen af Etagen, der før var Privat-lejligheder, er gaaet meget hurtigt, men Resultatet er ikke desto mindre blevet overordentlig nydeligt. Bankens Personale med Direktør Weiss-Fogh og Kasserer Windeløw-Rasmussen i Spidsen har allerede i flere Dage været travlt beskæftiget med at indrette alt til Publikums Modtagelse."''

===Vanskeligheder og likvidation===
1.10.1922 blev det imidlertid bekendt, at størstedelen af aktiekapitalens 2 millioner kr. var tabt, om end sparernes tilgodehavende var sikret.

I 1926 blev banken helt overtaget af Andelsbanken efter et par års vanskeligheder, og Andelsbanken flyttede sit kontor i Aarhus til Rømerhus. Der var dog ikke tale om den samme Andelsbanken, idet den første Andelsbanken var trådt i likvidation i 1925, hvorefter banken rekonstrueredes og fik en filial i Aarhus. Samme år, 1926, blev ejendommen overtaget af forsikringsselskabet [[Hafnia]] for 625.000 kr.

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], div. årgange, anvendt efter [[Sejrs Sedler]]
* ”Aarhus gennem Tiderne", bind 4.

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Penge & økonomi]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:04:39Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''[https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm Danske sagfører 1869-1919]''. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010.

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:04:18Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''[https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm Danske sagfører 1869-1919]''. 1941. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010.

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:03:38Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''[https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm Danske sagfører 1869-1919]''. 1941. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010; [https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere . Søren Christian Holmark: [https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian,].

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:02:06Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''Danske sagfører 1869-1919''. 1941. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010; [https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#H.]. Søren Christian Holmark: [https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian,].

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:00:36Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''Danske sagfører 1869-1919''. 1941. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010; https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere. Søren Christian Holmark: https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian.

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Søren Christian Holmark

2022-06-08T09:00:08Z

Maja1293:

[[Fil:Søren c holmark.jpg|300px|thumb|right|Søren Christian Holmark. Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

Sagfører '''Søren Christian Holmark''', født i Horsens 22. januar 1870.

Søn af skomagermester Carl Samuel H. og Johanne Sørensen. Han blev gift 26. april 1896 med Anna Caroline Hingelberg, som han fik datteren Inge Elisabeth Holmark (1899-1928), der blev gift med Laurits Luja Balslev, og sønnen Olaf Holmark med. Olaf Holmark blev sagfører, cand. jur., ligesom sin far. Sønnen fik beskikkelse i 1940.

Sagførerbestalling i 1896. I 11 år hos afdøde Sagfører N. Knudsen, derefter indehaver af forretningen. Mangeårigt medlem af [[Ligningskommissionen]]. Tidligere bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sagførerforening]] og Sagførerraadet 4de Kreds. Formand for [[Overligningskommissionen]].

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Hjorth-Nielsen, Henning Emil. ''Danske sagfører 1869-1919''. 1941. Det Danske Sagførersamfund. J. Jørgensen & co., København 1941. Digitaliseret af LFL's Bladfond 2010; https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.
- Søren Christian Holmark: https://www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm#Holmark,%20S%C3%B8ren%20Christian

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Paradisgades Skole

2022-06-07T11:16:59Z

Maja1293:

[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg|350px|thumb|right|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]]
I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalingsberettigede borgerskoler til den gratis friskole. Sammen med den nye lov af 1856 betød dette, at
den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]], snart blev for lille.

[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

===Fra Tværgade til Paradis===

<div class="tright">{{#display_map:
56.159963, 10.211027~[[Paradisgades Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159963, 10.211027
|align=right
}}</div>

En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

===Paradisets nedgang===
Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.

Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.

[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J.J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret|Munkebakken]] hvor [[Olsensvej]] først blev til [[Thunøgade]] i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.

I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06701108 Bestil materiale]
*Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07012098 Bestil materiale]

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Paradisgades Skole

2022-06-07T11:16:32Z

Maja1293:

[[Fil:Paradisgades Skole (Ukendt) 1912.jpg|350px|thumb|right|Paradisgades Skole 1912. Gruppebillede taget i anledning af skolens 50 års jubillæum.]]
I 1856 blev en ny skolelov vedtaget, som stillede krav til, hvor mange børn der måtte undervises i samme lokale af gangen. Allerede i løbet af de tidligere år oplevedes en markant flugt fra de betalingsberettigede borgerskoler til den gratis friskole. Sammen med den nye lov af 1856 betød dette, at
den daværende skole i [[Gammel Munkegade]], med facade mod [[Grønnegade]], snart blev for lille.

[[Aarhus Kommune]] købte i 1859 ejendommen ''Gamle Paradis'' i [[Studsgade]] 27 med henblik på, at gøre plads til alle de børn i byen, hvis forældre ikke var i stand til eller ikke ønskede at betale for deres børns undervisning på byens betalings- eller private skoler. Friskolens undervisningstilbud var langt fra på højde med betalingsskolerne; der var her færre undervisningstimer, markant højere klassekvotient og et treklasset skoleforløb mod fem fortløbende klasser i betalingsskolen. Ikke desto mindre var der altså sket en markant stigning i antallet af børn i friskolen, og derfor opstod det nye behov.

<div class="tright">{{#display_map:
56.159963, 10.211027~[[Paradisgades Skole]];
|width=325
|height=180
|zoom=15
|center=56.159963, 10.211027
|align=right
}}</div>

===Fra Tværgade til Paradis===
En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt, eller måske snarere tømrermester, Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik.

Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål.

===Paradisets nedgang===
Indtil 1870 havde der været "to skoler i skolen"; en for drenge og en for piger, men med hver sin overlærer. Fællesskolen afløstes i 1919 af en ren pigeskole, som i 1955 på ny bød drengene indenfor, og dette i en skole, der med udvidede og moderniserede undervisningsfaciliteter var i stand til at føre sine elever gennem et ubrudt forløb frem til realeksamen. Virkeligheden ville dog noget andet.

Elevtallet faldt fra nu af stærkt. I 1970/71 var der ved skoleårets start 287 elever, og i marts 1971 besluttede byrådet at nedlægge skolen med udgangen af det følgende skoleår. De sidste frugter blev dermed høstet af kundskabens træ i Paradisgade, og sidste skoledag i Paradiset var 13. juni 1972.

[[Århus Handelsforenings Aftenhandelsskole]] havde fra 1872 og indtil flytningen til [[Christiansgades Skole]] i 1962, hjemme i en del af Paradisgades Skole. Handelsskolens første forstander, den legendariske [[J.J. Olsen]] - identisk med den Olsen som fra 1870 til 1900 var overlærer ved Paradisgades Skole - opgav på grund af dunsterne fra [[Borrebækken]] efter ganske kort tid embedsboligen for i stedet, som en af de første, at bygge villa på [[Ø-gade kvarteret|Munkebakken]] hvor [[Olsensvej]] først blev til [[Thunøgade]] i 1889. Med en ny overlærer kom der i 1905, da skolens hovedfløj blev forlænget mod nord, også en ny overlærerbolig.

I sommeren 1945 indkvarteredes for en tid mellem 600 og 700 russiske krigsfanger i Paradisgades Skole. I begyndelsen af juni forlod russerne skolen for derefter at blive interneret i Fuglsølejren på Mols.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Paradisgades Skole 1862-1987. 1987. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06701108 Bestil materiale]
*Pigernes Skole. Red.: Adda Hilden og Anne-Mette Kruse. 1989. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07012098 Bestil materiale]

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Frederiks Allés Skole

2022-06-07T11:07:14Z

Maja1293:

[[Fil:Frederiks alle skole 1909.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Allé Skole 1909]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15154109746696, 10.19994106762201~[[Søndre Pigeskoles placering]];
|width=325
|height=180
|zoom=15
|center=56.15154109746696, 10.19994106762201
|align=right
}}</div>

Med opførelsen 1883/1884 af '''Frederiks Allés Skole''', som placeredes klos op ad skolen i [[Valdemarsgade]], fik byen en '''Søndre Pigeskole''' udelukkende for piger.

Den nye skole lignede på mange måder sin "tvilling" Søndre Drengeskole, men arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]] benyttede sig i modsætning til [[Vilhelm Puck]] af midtkorridorer.

Gymnastiksalen måtte skolerne være fælles om, og opførelsen af en overlærerbolig ud mod [[Skt. Nicolaus Gade|Thyrasgade - nu Skt. Nicolaus Gade]] i 1889 medførte, at begge skoler kunne inddrage de oprindelige overlærerlejligheder i hovedbygningerne og indrette dem til undervisningsformål.

Blev sammenlagt med [[Valdemarsgades Skole]] i 1961 og omdøbt til [[Brobjergskolen]].

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse ]]

Frederiks Allés Skole

2022-06-07T11:07:00Z

Maja1293:

[[Fil:Frederiks alle skole 1909.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Allé Skole 1909]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15154109746696, 10.19994106762201~[[Søndre Pigeskoles placering]];
|width=320
|height=180
|zoom=15
|center=56.15154109746696, 10.19994106762201
|align=right
}}</div>

Med opførelsen 1883/1884 af '''Frederiks Allés Skole''', som placeredes klos op ad skolen i [[Valdemarsgade]], fik byen en '''Søndre Pigeskole''' udelukkende for piger.

Den nye skole lignede på mange måder sin "tvilling" Søndre Drengeskole, men arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]] benyttede sig i modsætning til [[Vilhelm Puck]] af midtkorridorer.

Gymnastiksalen måtte skolerne være fælles om, og opførelsen af en overlærerbolig ud mod [[Skt. Nicolaus Gade|Thyrasgade - nu Skt. Nicolaus Gade]] i 1889 medførte, at begge skoler kunne inddrage de oprindelige overlærerlejligheder i hovedbygningerne og indrette dem til undervisningsformål.

Blev sammenlagt med [[Valdemarsgades Skole]] i 1961 og omdøbt til [[Brobjergskolen]].

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse ]]

Frederiks Allés Skole

2022-06-07T11:06:44Z

Maja1293:

[[Fil:Frederiks alle skole 1909.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Allé Skole 1909]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15154109746696, 10.19994106762201~[[Søndre Pigeskoles placering]];
|width=300
|height=170
|zoom=15
|center=56.15154109746696, 10.19994106762201
|align=right
}}</div>

Med opførelsen 1883/1884 af '''Frederiks Allés Skole''', som placeredes klos op ad skolen i [[Valdemarsgade]], fik byen en '''Søndre Pigeskole''' udelukkende for piger.

Den nye skole lignede på mange måder sin "tvilling" Søndre Drengeskole, men arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]] benyttede sig i modsætning til [[Vilhelm Puck]] af midtkorridorer.

Gymnastiksalen måtte skolerne være fælles om, og opførelsen af en overlærerbolig ud mod [[Skt. Nicolaus Gade|Thyrasgade - nu Skt. Nicolaus Gade]] i 1889 medførte, at begge skoler kunne inddrage de oprindelige overlærerlejligheder i hovedbygningerne og indrette dem til undervisningsformål.

Blev sammenlagt med [[Valdemarsgades Skole]] i 1961 og omdøbt til [[Brobjergskolen]].

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse ]]

Frederiks Allés Skole

2022-06-07T11:06:24Z

Maja1293:

[[Fil:Frederiks alle skole 1909.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Allé Skole 1909]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.15154109746696, 10.19994106762201~[[Søndre Pigeskoles placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15154109746696, 10.19994106762201
|align=right
}}</div>

Med opførelsen 1883/1884 af '''Frederiks Allés Skole''', som placeredes klos op ad skolen i [[Valdemarsgade]], fik byen en '''Søndre Pigeskole''' udelukkende for piger.

Den nye skole lignede på mange måder sin "tvilling" Søndre Drengeskole, men arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]] benyttede sig i modsætning til [[Vilhelm Puck]] af midtkorridorer.

Gymnastiksalen måtte skolerne være fælles om, og opførelsen af en overlærerbolig ud mod [[Skt. Nicolaus Gade|Thyrasgade - nu Skt. Nicolaus Gade]] i 1889 medførte, at begge skoler kunne inddrage de oprindelige overlærerlejligheder i hovedbygningerne og indrette dem til undervisningsformål.

Blev sammenlagt med [[Valdemarsgades Skole]] i 1961 og omdøbt til [[Brobjergskolen]].

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse ]]

Frederiks Allés Skole

2022-06-07T10:56:50Z

Maja1293:

[[Fil:Frederiks alle skole 1909.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Allé Skole 1909]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.151295, 10.200068~[[Frederiks Allé Skole]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.151295, 10.200068
|align=right
}}</div>

Med opførelsen 1883/1884 af '''Frederiks Allés Skole''', som placeredes klos op ad skolen i [[Valdemarsgade]], fik byen en '''Søndre Pigeskole''' udelukkende for piger.

Den nye skole lignede på mange måder sin "tvilling" Søndre Drengeskole, men arkitekt [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)|Carl Lange]] benyttede sig i modsætning til [[Vilhelm Puck]] af midtkorridorer.

Gymnastiksalen måtte skolerne være fælles om, og opførelsen af en overlærerbolig ud mod [[Skt. Nicolaus Gade|Thyrasgade - nu Skt. Nicolaus Gade]] i 1889 medførte, at begge skoler kunne inddrage de oprindelige overlærerlejligheder i hovedbygningerne og indrette dem til undervisningsformål.

Blev sammenlagt med [[Valdemarsgades Skole]] i 1961 og omdøbt til [[Brobjergskolen]].

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse ]]

Nicolai Christian Zethner Møller (1869-1940)

2022-05-31T11:34:14Z

Maja1293:

[[Fil:Nicolai c z møller.jpg|250px|thumb|right|Portræt af Nicolai Christian Zethner Møller fra værket "[[Aarhus Borgere, 1915-1920]]". Fotograf: [[Michele Alessio Caprani]].]]

'''Nicolai Christian Zethner Møller''' (senere ændret til Zethner-Møller) var sagfører, senere landsretssagfører, i Aarhus.

Født 16. december 1869 i Horsens, død 9. marts 1940 i København.

Han blev gift med Anna Cathrine Zethner-Møller (f. Sørensen) og sammen fik de tre børn; Gerda Zethner-Møller, Aage Zethner-Møller og Poul Zethner-Møller.

Han fik sagførerbestalling i 1897 og påbegyndte selvstændig forretning i Aarhus i 1899. Fra 1912 var han bestyrelsesmedlem i Aarhus Sagførerforening. Medlem af [[Ligningskommissionen]] fra 1919.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Embedsmænd]]

Nicolai Christian Zethner Møller (1869-1940)

2022-05-31T11:27:41Z

Maja1293:

[[Fil:Nicolai c z møller.jpg|250px|thumb|right|Nicolai Christian Zethner Møller. Fotograf: Michele Alessio Caprani.]]

'''Nicolai Christian Zethner Møller''' (senere ændret til Zethner-Møller) var sagfører, senere landsretssagfører, i Aarhus.

Født 16. december 1869 i Horsens, død 9. marts 1940 i København.

Han blev gift med Anna Cathrine Zethner-Møller (f. Sørensen) og sammen fik de tre børn; Gerda Zethner-Møller, Aage Zethner-Møller og Poul Zethner-Møller.

Han fik sagførerbestalling i 1897 og påbegyndte selvstændig forretning i Aarhus i 1899. Fra 1912 var han bestyrelsesmedlem i Aarhus Sagførerforening. Medlem af [[Ligningskommissionen]] fra 1919.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Embedsmænd]]

Nicolai Christian Zethner Møller (1869-1940)

2022-05-31T11:27:07Z

Maja1293: Maja1293 flyttede siden Nicolai Christian Zethner Møller til Nicolai Christian Zethner Møller (1869-1940): manglende årstal i titel

[[Fil:Nicolai c z møller.jpg|250px|thumb|right|Nicolai Christian Zethner Møller. Fotograf: Michele Alessio Caprani.]]

'''Nicolai Christian Zethner Møller''' (senere ændret til Zethner-Møller) var sagfører, senere landsretssagfører, i Aarhus.

Født 16. december 1869 i Horsens, døde 9. marts 1940 i København.

Han blev gift med Anna Cathrine Zethner-Møller (f. Sørensen) og sammen fik de tre børn; Gerda Zethner-Møller, Aage Zethner-Møller og Poul Zethner-Møller.

Han fik sagførerbestalling i 1897 og påbegyndte selvstændig forretning i Aarhus i 1899. Fra 1912 var han bestyrelsesmedlem i Aarhus Sagførerforening. Medlem af [[Ligningskommissionen]] fra 1919.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Embedsmænd]]

Nicolai Christian Zethner Møller (1869-1940)

2022-05-31T11:19:53Z

Maja1293:

[[Fil:Nicolai c z møller.jpg|250px|thumb|right|Nicolai Christian Zethner Møller. Fotograf: Michele Alessio Caprani.]]

'''Nicolai Christian Zethner Møller''' (senere ændret til Zethner-Møller) var sagfører, senere landsretssagfører, i Aarhus.

Født 16. december 1869 i Horsens, døde 9. marts 1940 i København.

Han blev gift med Anna Cathrine Zethner-Møller (f. Sørensen) og sammen fik de tre børn; Gerda Zethner-Møller, Aage Zethner-Møller og Poul Zethner-Møller.

Han fik sagførerbestalling i 1897 og påbegyndte selvstændig forretning i Aarhus i 1899. Fra 1912 var han bestyrelsesmedlem i Aarhus Sagførerforening. Medlem af [[Ligningskommissionen]] fra 1919.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Embedsmænd]]