AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Dynkarkbroen

2020-03-30T17:13:10Z

Mahope:

[[Fil:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|350px|thumb|right|Dynkarkbroens originale konstruktion som rullebro. Set mod [[Dynkarken]] og hjørnet af [[Mindegade]]. Foto: Hammerschmidt, ca. 1903.]]

'''Dynkarkbroen''' var en bro over [[Aarhus Å]] ved [[Dynkarken]]. Ombygget i 1934.

===En ny bro til den øgede havnetrafik===

Der var allerede snak om en bro ved Dynkarken tilbage i 1873, næsten 30 år før den blev bygget. Havneudvalget skrev til Aarhus Byråd, med en anbefaling om at bygge en bro og en ansøgning om et tilskud til havnekassen, for byggeriet af den. Byrådet beder om tegninger og overslag, hvilket kommer næsten et år senere, i december 1873. Der var dog en indsigelse fra skibsredere og skibsførere, om at en ny bro ikke måtte indskrænke pladsen ved åhavnen. Argumentet var at forkortelsen af transport, ikke var værd at ofre kølhalingspladser for. Prisen for en klapbro blev på dette tidspunkt fastsat til ca. 9000 rd.

Sagen blev dog udsat, først med et år, og derefter på ubestemt tid, indtil Sankt Clemens Broen var færdig. Der sker dog ikke noget nyt i sagen før Byrådet i 1897 diskuterer behovet for en bro ved Dynkarken. Trafikken var steget i løbet af årtierne, og Mindebroen og Svingbroen var ikke nok til at håndterer den færdsel der var over åen ved havneområdet. Pladsmangel var dog stadig hovedargumentet imod en ny bro, men de fleste i Byrådet var for opførelsen. I 1899 skrev Indenrigsministeriet til Aarhus Byråd om en udgiftspost på 20.000 kr, til en ny bro ved havnen. De krævede en gennemgang af projektet, inden de ville godkende det. Havneingeniøren sender to udarbejdede projekter, begge lagde vægt på at broen skulle være bevægelig, for at imødekomme pladskravene fra åhavnen.

I 1900 godkender Indenrigsministeriet planerne, i et brev til byrådet, hvori man også kan læse at projektet vil komme til at koste 60.000 kr (svarende til ca. 4.5 millioner kr. i dag). Fordi broen først og fremmest kommer til at gavne den almene trafik over åen, og vil være til gene for havnen, imens byggeriet står på, mener ministeriet at kommunen skal hæfte for halvdelen af budgettet. Byrådet får dog forhandlet sig til en ny aftale, hvor kommunekassen skulle betale 25.000 kr., fordelt over 5 år. Derudover havde gasværket oplyst man kunne spare 20.000 kr. ved at lave en fast konstruktion, så der kunne lægges ordentlige gasledninger. Havneudvalget modsagde sig dette, og kommunekassen modtog derfor en kompensation på 10.000 kr. fra Indenrigsministeriet, for tabet af besparelsen. I oktober 1901 blev broens konstruktion testet og bestod. Der skulle dog gå lidt tid endnu inden den blev åbnet for offentligheden. Stiftstidende skrev at de i denne periode modtog flere læserbreve, med klager over at åbningen trak ud. Stiftstidende selv tilføjede at presset på Mindebroen var "enormt". Det lader dog til at den er taget i brug d. 3 marts 1902.

===Ombygning til en fast bro===

I 1934 begyndte Byrådet og Havneudvalget licitation af tilbud for ombygning broen. Der skulle nu være en fast bro, fremfor den rullebro der havde været indtil da. Arbejdet tilfaldte ''Christiani og Nielsen'', der i maj måned 1934, begyndte arbejdet med at demonterer den gamle bro. Arbejdet gik stødt frem og den stod færdig september samme år. I første omgang blev der dog kun åbnet for fodgængere. Flere ting trak arbejdet ud, først var det vejene der skulle kobles sammen, derefter skulle der lægges fjernvarmerør. Hvornår den endeligt blev åbnet vides ikke, men i 1935 lod den til at stå helt færdig.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==

'''Aarhus Stiftstidende'''
*19. november 1897
*8. oktober 1901
*3. marts 1902
*2. marts 1934
*19. april 1934
*28. april 1934
*2. maj 1934
*11. september 1934
*6. oktober 1934
*23. oktober 1934

'''Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller'''
*1873 16. januar, 11. december
*1875 7. januar
*1899 9. marts, 14. september
*1900 4. januar

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Svingbroen

2020-03-29T10:21:25Z

Mahope:

[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg|thumbnail|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]

'''Svingbroen''' kunne findes ved udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn|havnen]] og bestod som svingbro fra 1862-1943. Broen er blevet ombygget over flere omgang og i dag ligger der en helt anden konstruktion i form af [[Letbanebroen]].

Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>

===Færdsel på Svingbroen===

Broen vandt hurtigt indpas hos aarhusianerne, som i stor stil brugte den som overgang over åen, frem for [[Mindebroen]], der hidtil havde været den nærmeste overgang, mellem havneområderne nord og syd for åen. Det var dog ikke hensigtsmæssigt, da der kun var lavet en smal gangpassage, på den ene side af broen. Derfor endte folk med at trække deres cykler og vogne, og endda lede kreaturer, hen over skinnerne. Det gav åbenlyse problemer, når tog blev nødt til at bremse eller stoppe op, for at vente på fri passage.
[[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]], skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget.

I 1902 var der dog stadig for mange der tog turen over Svingbroen, selvom [[Dynkarkbroen]] var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen, som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd, med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene, med henvisning til det ikke tog meget længere tid, med den nye rullebro ved [[Dynkarken]]. Havneudvalget anbefalede dog imod at opstille et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ”medføre større fare”. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.” Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op og den portør der var ansat af Statsbanerne, til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente at hvis Byrådet insisterede på at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort.

Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] beretter om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib, rammer ind i ledningerne over åen, en lastbil bliver påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille.
I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage.

Derefter sker der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere, blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.

===En fast bro===

I 1945 blev en ny bro af beton færdig, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, samt bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før det ikke var nogen højrisiko.

==Se også==
[[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

==Kilder==
'''Århus Stiftstidende'''
*12. marts 1935
*18. september 1934
*16. juni 1945

'''Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller'''
*19. marts 1888
*21. februar 1889
*19. juni 1890
*12. februar 1902
*11. september 1902
*26. september 1935
*19. december 1935
*10. maj 1943

Svingbroen

2020-03-28T18:40:03Z

Mahope:

[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg|thumbnail|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen, ca. 1935.]]

'''Svingbroen''' kunne findes ved udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn|havnen]] og bestod som svingbro fra 1862-1943. Broen er blevet ombygget over flere omgang og i dag ligger der en helt anden konstruktion i form af [[Letbanebroen]].

Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>

===Færdsel på Svingbroen===

Broen vandt hurtigt indpas hos aarhusianerne, som i stor stil brugte den som overgang over åen, frem for [[Mindebroen]], der hidtil havde været den nærmeste overgang, mellem havneområderne nord og syd for åen. Det var dog ikke hensigtsmæssigt, da der kun var lavet en smal gangpassage, på den ene side af broen. Derfor endte folk med at trække deres cykler og vogne, og endda lede kreaturer, hen over skinnerne. Det gav åbenlyse problemer, når tog blev nødt til at bremse eller stoppe op, for at vente på fri passage.
[[Aarhus byråd]] og [[Havneudvalget]], skrev i 1888 til Statsbanerne, for at bede om en udvidelse af broen. De så gerne at det blev lettere at fragte vogne og kreaturer over broen. Broens konstruktion var ikke tiltænkt almindelig færdsel over skinnerne, så det var ikke altid lige let at komme over; vogne kom i klemme, kreaturer snublede. Statsbanerne var dog ikke enig i den vurdering og svarede tilbage at der var problemer nok for togkørselen, med den mængde trafik der var over broen allerede – der var ingen grund til at gøre det nemmere og dermed opfordre til det. Statsbanerne sagde dog god for at gøre gangpartiet bredere, så det ikke var nær så besværligt for forbipasserende at krydse broen. Det blev derfor besluttet at lave en mindre udvidelse af broen, som blev betalt af både Statsbanerne og Havneudvalget.

I 1902 var der dog stadig for mange der tog turen over Svingbroen, selvom [[Dynkarkbroen]] var åbnet. Mange anså stadig Svingbroen, som den hurtigste vej mellem havneområderne nord og syd for åen. Statsbanerne skrev derfor til Aarhus Byråd, med en forespørgsel om et forbud mod at tage turen over sporene, med henvisning til det ikke tog meget længere tid, med den nye rullebro ved [[Dynkarken]]. Havneudvalget anbefalede dog imod at opstille et forbud, da Svingbroen stadig var den hurtigste rute. Byrådet svarede tilbage, at der ikke burde ændres på færdslen over Svingbroen, men at man ville lægge mere vægt på forsigtighed, så det ikke ville ”medføre større fare”. Statsbanernes modsvar var kort og kontant: ”Der er ubetinget fare ved færdslen langs sporet over Svingbroen.” Det var ikke sikkert at tog kunne nå at standse op og den portør der var ansat af Statsbanerne, til at passe broen, skulle ikke stå alene med ansvaret for ulykker. De mente at hvis Byrådet insisterede på at der ikke skulle opsættes nogen spærringer eller kontrol over færdslen, så skulle ansvaret for ulykker også tilgå kommunen. Statsbanerne ville heller ikke gå med til yderligere at udvide gangpassagen på Svingbroen, som det var gjort tidligere, da Dynkarkbroen nu var færdiggjort.

Sagen blev lagt tid side, uden at der blev lavet yderligere forandringer ved Svingbroen. Men som Statsbanerne advarede om, så var det ikke en periode uden uheld. [[Aarhus Stiftstidende]] beretter om forskellige uheld ved Svingbroen: En mast på et skib, rammer ind i ledningerne over åen, en lastbil bliver påkørt at et tog, og en portør kom slemt til skade, da han blev klemt mellem toget og en bropille.
I 1935 blev spørgsmålet om sikring ved Svingbroen igen taget op, da politimesteren i Aarhus stillede forslag om sikring af færdslen over jernbanesporene, i henhold til loven om sikring af færdsel over overskæringer og vejkryds. Havneudvalget insisterede på at det ikke er nødvendigt, da det kun gjaldt ubevogtede steder, hvilket ikke var tilfældet ved Svingbroen. Statsbanerne påpegede dog, at broen ikke skulle opfattes som bevogtet og at der skulle være ordentlig sikring. Havneudvalget og byrådet var dog ikke enige i at der behøvedes mere end skiltning, som de havde tilbudt at betale for. Siden det åbenbart ikke var nok for Statsbanerne, trak de tilbuddet tilbage.

Derefter sker der tilsyneladende ikke mere omkring Svingbroen, før den næsten 10 år senere, blev erstattet af en ny, fastliggende bro af beton.

==Se også==
[[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

==Kilder==
'''Århus Stiftstidende'''
*12. marts 1935
*18. september 1934
*16. juni 1945

'''Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller'''
*19. marts 1888
*21. februar 1889
*19. juni 1890
*12. februar 1902
*11. september 1902
*26. september 1935
*19. december 1935
*10. maj 1943

Vestergade

2020-03-04T11:09:04Z

Mahope:

[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|400px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]

===Vestergade i vikingetiden===
I 900-tallet opstod der gradvist en bebyggelse vest for borgvolden. Formodentlig har der været tale om, at byen inden for volden har været kongens by – at volden så at sige har været et kongeligt befæstningsanlæg – en befæstet flådebase ved åmundingen. Denne nye bebyggelse har ganske givet bl.a. huset fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen.

I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentligt fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages '''Vestergade'''.

Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren [https://da.wikipedia.org/wiki/Reginbrand Reginbrand]. Om han nogensinde kom til Aarhus er usikkert. Men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommens officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe.
Under [https://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] (ca. 1019–1076) blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. Aarhus blev nu en stiftsby. Lille ganske vist – selv efter danske forhold.

Kort efter kirkens genetablerede værdighed i 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken var indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen.

Vestergade var nu handlens og kirkens bydel. Inden for volden herskede kongen.

===Vestergade i middelalderen===
I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.

Biskoppen over Aarhus Stift, Svend, smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] i Vestergade. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.

Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhus Bugten|Bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.

Hellig-Niels var ganske vist ikke officielt helgenkåret af paven, men det var menigmand ligeglad med. Ved eller på hans grav blev der opført et kapel af træ. Der opstod en omfattende kult omkring Niels og hans grav og mange strømmede i den anledning til bydelen omkring Domkirken og Vestergade. At Domkirken var indviet til Sct. Nicolaus (latin for Niels), gjorde selvsagt ikke noget. Pengegaverne strømme til Domkirken. Donorerne ville måske også gerne stå sig godt med egnens mægtigste slægt.

For kong Valdemar må det have lugtet af basis for oprør. Det var efterhånden tvivlsomt, om han kunne regne bispestolen i Aarhus for den trofaste støtte, den havde været siden Svend Estridsens tid. Noget måtte der gøres, så da biskop Svend døde i 1191, indsatte kongen og Absalon et trofast medlem af Hvideslægten, Peder Vognsen, som biskop. Det var første skridt. Fra nu af skulle stiftet have en ny domkirke, placeret inden for volden dvs. i kongens Aarhus. Det var andet skridt. Biskoppen skulle dermed også huses her. Kongens Aarhus blev identisk med kirkens Aarhus.

Det var skik og brug, at en ny domkirke blev til som en ombygning dvs. udvidelse af den gamle. Men sådan spillede klaveret ikke. Den nye domkirke i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden dvs. hen over Niels Knudsens grav med tilhørende kapel. De mange valfartende blev dermed berøvet målet for færden. Heller ikke navnet gik fri. Kirken i Vestergade forblev nogen tid endnu indviet til Sct. Nicolaus. Den nye domkirke derimod blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.
Grundigt arbejde må man sige; men kong Valdemar måtte hele tiden holde sig for øje, at biskop Valdemar i Slesvig i de år var hans farligste fjende.

Det blev til Nordens længste kirke på vel nok byens bedste byggegrund. Den gamle domkirke havde, vel nok af økonomiske grunde, ikke haft et domkapitel. [[Peder Vognsen]] overførte i 1203 den gamle domkirkes indtægter til sin nye domkirke. Han spædede desuden rundhåndet til af egne midler. Endelig overførte han også en del af bispestolens jordbesiddelser til domkapitlet. Samlet rakte det til, at 6 kannikker kunne leve ganske rigeligt af det. Desuden sørgede han for, at bispestolen havde langt større magt i forhold til domkapitler end i noget andet dansk stift.

Den således forarmede kirke i Vestergade gled effektivt ud på et sidespor. I 1220’erne overgik den til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sorte-brødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.

Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikkegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.

Århus var nu af gavn ikke længere kongens, men kirkens by. Volden skred sammen og blev ikke fornyet. Byen lå ganske vist stadig på kongens jord og var ham skat skyldig. Kongen var således stadsherre. Men ellers var kongens økonomiske aktiviteter i byen reduceret til en vandmølle vest for Vestergade. At den var særdeles indbringende var en anden sag, hjulpet på vej af et effektivt monopol. Helt der ude i vest ved kongens vandmølle blev der – formodentlig allerede i 1000-tallet – bygget en Vor Frue Kirke. Den forsvandt i løbet af middelalderen og dens navn overgik til kirken i Vestergade.

Midt i 1200-tallet blev volden åbnet ved Borgporten. Men endnu nogen tid endte Vestergade på det senere Lille Torv midt i et sumpet område omkring et vandhul.
Med tiden gled kongens magtfulde greb om byen ud af billedet til fordel for bystyret og ikke mindst biskoppen.

Peder Vognsen havde løst sin opgave så glimrende, at aarhusbisperne fik udstrakt skattefrihed. Kongemagt og bispestol holdt fremover sammen. Da Valdemar Atterdag prøvede at samle Danmark efter de kongeløse år, drog biskop Svend af Århus som den eneste danske stormand til Nordtyskland for at hjælpe ham. Valdemar Atterdags datter Margrethe 1. fik sin kansler Peder Jensen Lodehat udnævnt til biskop over Århus Stift, indtil han nogle år senere kunne få bispestolen i Roskilde, der var landets rigeste. Hans efterfølger fik en stor pengegave til at ombygge Domkirken for.

Sammenholdet var solidt. Taberen var for en tid Vestergade – og så alligevel. Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de 6 nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.

===Vestergade mellem reformation og næringsfrihed===
Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.

I 1529 forlod tiggermunkene klostret i Vestergade. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster på Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til det nyoprettede Aarhus Hospital i Vestergade. Godt 100 år senere måtte en økonomisk trængt kongemagt tage en del af gaven retur med det resultat, at hospitalet måtte indskrænke væsentligt.

Det blev indlysende for enhver, at man levede i en brydningstid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret, dvs. ville vinde. Det var også et spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi.

Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder.

Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene. De boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.

Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.
Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og acceptere sin plads i standshierarkiet. Man kunne ganske vist stige op, men så sandelig også falde ned. Det sikreste var at holde sig til sin stand, sin plads.

I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere. Efter lønningsdag blev en del af lønnen omsat på værtshusene, der bl.a. i Vestergade og Skolegade lå tæt.

En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere.

De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Århus hårdt. Handelsflåden svandt ind og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.

===Industrialismens, den frie handels og jazzens Vestergade===
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. [[Søren Frich (1827-1901)|Fabrikant Frichs]] anlagde [[Frichs fabrikken|et stort jernstøberi]], hvor senere [[Regina-Teatret|Reginakrydset]] opstod. Her støbte man bl.a. tagkonstruktionen til den nye banegård. Århus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.

Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.

Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.

Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900. Det var tegnet af [[Hack Kampmann]], der i disse år satte sit præg midtbyen med Teatret, Toldboden, [[Katedralskolen|Katedralskolens]] ’røde bygning’ ud mod [[Skolebakken]] og [[Statsbiblioteket]], hvor nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv|Stadsarkivet]] har til huse.

Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.

I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.

I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.

Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.

===De kulturelle vækstlags Vestergade===
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]

Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. I Odense kan man se, hvad det kunne være endt med. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.

Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.

Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.

I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.

Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]].

==Kilde==
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012.
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Vestergade

2020-03-04T11:08:28Z

Mahope:

[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|400px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]

===Vestergade i vikingetiden===
I 900-tallet opstod der gradvist en bebyggelse vest for borgvolden. Formodentlig har der været tale om, at byen inden for volden har været kongens by – at volden så at sige har været et kongeligt befæstningsanlæg – en befæstet flådebase ved åmundingen. Denne nye bebyggelse har ganske givet bl.a. huset fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen.

I denne nye bydel byggede nogle mennesker, formodentligt fremmede, en fremmedartet bygning – en kirke. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages '''Vestergade'''.

Den første biskop i byen var formodentlig tyskeren [https://da.wikipedia.org/wiki/Reginbrand Reginbrand]. Om han nogensinde kom til Aarhus er usikkert. Men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommens officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe.
Under [https://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] (1047–1076) blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. Aarhus blev nu en stiftsby. Lille ganske vist – selv efter danske forhold.

Kort efter kirkens genetablerede værdighed i 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken var indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen.

Vestergade var nu handlens og kirkens bydel. Inden for volden herskede kongen.

===Vestergade i middelalderen===
I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus|Niels Knudsen]] i Aarhus. Hans far var [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Knud_3._Hardeknud Knud 3.], en af kong [https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_den_Store Valdemar 1. den Stores] modkonger frem til kuppet i 1157 (Svend, Knud og Valdemar hed trioen, der i årene inden havde kæmpet med og ikke mindst mod hinanden). Niels' farfar var [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/magnus-nielsen-ca-1106-1134/ Magnus den Stærke]], der havde været sin fars, kong Niels’ medkonge i adskillige år.

Biskoppen over Aarhus Stift, Svend, smed ganske givet, hvad han havde i hænderne. Han var nemlig bortrejst, og nu skulle stiftets fornemste mand begraves fra og i [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] i Vestergade. At han ydermere havde været stiftets største jordbesidder, gjorde sagen endnu vigtigere. Slægten sad med deres store godser tungt på Østjylland. Mange mente, at den afdøde burde have været konge i stedet for Valdemar.

Afdødes yngre bror var biskop Valdemar af Slesvig og Bremen. Niels Knudsen blev begravet i Domkirken, men ret hurtigt flyttet til den østlige ende af byen og begravet indenfor volden ude ved skrænten mod [[Aarhus Bugten|Bugten]]. Hurtigt opstod der rygter om, at der skete mirakler ved Niels’ grav. Han fik tilnavnet ’Hellig-Niels’. Nu havde også denne gren af kongeslægten sin helgen, ganske som Valdemar-linjen havde Knud Lavard. Valdemarerne lod med støtte fra Absalon og dermed Hvide-slægten munken Saxo skrive en danmarkshistorie, der hyldede Valdemar som den rette, eneste og største konge af Danmark. Biskop Valdemar lod på sin side udfærdige en danmarkshistorie om sine forfædre og deres ret til tronen.

Hellig-Niels var ganske vist ikke officielt helgenkåret af paven, men det var menigmand ligeglad med. Ved eller på hans grav blev der opført et kapel af træ. Der opstod en omfattende kult omkring Niels og hans grav og mange strømmede i den anledning til bydelen omkring Domkirken og Vestergade. At Domkirken var indviet til Sct. Nicolaus (latin for Niels), gjorde selvsagt ikke noget. Pengegaverne strømme til Domkirken. Donorerne ville måske også gerne stå sig godt med egnens mægtigste slægt.

For kong Valdemar må det have lugtet af basis for oprør. Det var efterhånden tvivlsomt, om han kunne regne bispestolen i Aarhus for den trofaste støtte, den havde været siden Svend Estridsens tid. Noget måtte der gøres, så da biskop Svend døde i 1191, indsatte kongen og Absalon et trofast medlem af Hvideslægten, Peder Vognsen, som biskop. Det var første skridt. Fra nu af skulle stiftet have en ny domkirke, placeret inden for volden dvs. i kongens Aarhus. Det var andet skridt. Biskoppen skulle dermed også huses her. Kongens Aarhus blev identisk med kirkens Aarhus.

Det var skik og brug, at en ny domkirke blev til som en ombygning dvs. udvidelse af den gamle. Men sådan spillede klaveret ikke. Den nye domkirke i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden dvs. hen over Niels Knudsens grav med tilhørende kapel. De mange valfartende blev dermed berøvet målet for færden. Heller ikke navnet gik fri. Kirken i Vestergade forblev nogen tid endnu indviet til Sct. Nicolaus. Den nye domkirke derimod blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.
Grundigt arbejde må man sige; men kong Valdemar måtte hele tiden holde sig for øje, at biskop Valdemar i Slesvig i de år var hans farligste fjende.

Det blev til Nordens længste kirke på vel nok byens bedste byggegrund. Den gamle domkirke havde, vel nok af økonomiske grunde, ikke haft et domkapitel. [[Peder Vognsen]] overførte i 1203 den gamle domkirkes indtægter til sin nye domkirke. Han spædede desuden rundhåndet til af egne midler. Endelig overførte han også en del af bispestolens jordbesiddelser til domkapitlet. Samlet rakte det til, at 6 kannikker kunne leve ganske rigeligt af det. Desuden sørgede han for, at bispestolen havde langt større magt i forhold til domkapitler end i noget andet dansk stift.

Den således forarmede kirke i Vestergade gled effektivt ud på et sidespor. I 1220’erne overgik den til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sorte-brødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.

Domkirkens indtægter voksede støt. Nord for Domkirken lod bispen hurtigt en [[Aarhus Bispegård|bispegård]] opføre i mursten. På det senere [[Bispetorv]] byggede domkapitlet et stort kapitelhus, der husede domkapitlets administration. Mod slutningen af 1200-taller var domkapitlet oppe på 22 kannikker. Hver af dem var godsejere og havde en embedsbolig, en kannikkegård, syd for Kapitelhuset i den nuværende [[Kannikkegade]]. De sikrede udkommet for mange håndværkere, handlende og tjenestefolk.

Århus var nu af gavn ikke længere kongens, men kirkens by. Volden skred sammen og blev ikke fornyet. Byen lå ganske vist stadig på kongens jord og var ham skat skyldig. Kongen var således stadsherre. Men ellers var kongens økonomiske aktiviteter i byen reduceret til en vandmølle vest for Vestergade. At den var særdeles indbringende var en anden sag, hjulpet på vej af et effektivt monopol. Helt der ude i vest ved kongens vandmølle blev der – formodentlig allerede i 1000-tallet – bygget en Vor Frue Kirke. Den forsvandt i løbet af middelalderen og dens navn overgik til kirken i Vestergade.

Midt i 1200-tallet blev volden åbnet ved Borgporten. Men endnu nogen tid endte Vestergade på det senere Lille Torv midt i et sumpet område omkring et vandhul.
Med tiden gled kongens magtfulde greb om byen ud af billedet til fordel for bystyret og ikke mindst biskoppen.

Peder Vognsen havde løst sin opgave så glimrende, at aarhusbisperne fik udstrakt skattefrihed. Kongemagt og bispestol holdt fremover sammen. Da Valdemar Atterdag prøvede at samle Danmark efter de kongeløse år, drog biskop Svend af Århus som den eneste danske stormand til Nordtyskland for at hjælpe ham. Valdemar Atterdags datter Margrethe 1. fik sin kansler Peder Jensen Lodehat udnævnt til biskop over Århus Stift, indtil han nogle år senere kunne få bispestolen i Roskilde, der var landets rigeste. Hans efterfølger fik en stor pengegave til at ombygge Domkirken for.

Sammenholdet var solidt. Taberen var for en tid Vestergade – og så alligevel. Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de 6 nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.

===Vestergade mellem reformation og næringsfrihed===
Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.

I 1529 forlod tiggermunkene klostret i Vestergade. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster på Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til det nyoprettede Aarhus Hospital i Vestergade. Godt 100 år senere måtte en økonomisk trængt kongemagt tage en del af gaven retur med det resultat, at hospitalet måtte indskrænke væsentligt.

Det blev indlysende for enhver, at man levede i en brydningstid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret, dvs. ville vinde. Det var også et spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi.

Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder.

Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende 3 århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene. De boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.

Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.
Med reformationen blev alle lige for Gud, men i det verdslige samfund måtte man finde og acceptere sin plads i standshierarkiet. Man kunne ganske vist stige op, men så sandelig også falde ned. Det sikreste var at holde sig til sin stand, sin plads.

I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere. Efter lønningsdag blev en del af lønnen omsat på værtshusene, der bl.a. i Vestergade og Skolegade lå tæt.

En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere.

De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Århus hårdt. Handelsflåden svandt ind og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.

===Industrialismens, den frie handels og jazzens Vestergade===
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. [[Søren Frich (1827-1901)|Fabrikant Frichs]] anlagde [[Frichs fabrikken|et stort jernstøberi]], hvor senere [[Regina-Teatret|Reginakrydset]] opstod. Her støbte man bl.a. tagkonstruktionen til den nye banegård. Århus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.

Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.

Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.

Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900. Det var tegnet af [[Hack Kampmann]], der i disse år satte sit præg midtbyen med Teatret, Toldboden, [[Katedralskolen|Katedralskolens]] ’røde bygning’ ud mod [[Skolebakken]] og [[Statsbiblioteket]], hvor nu [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Stadsarkiv|Stadsarkivet]] har til huse.

Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.

I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.

I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.

Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.

===De kulturelle vækstlags Vestergade===
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]

Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. I Odense kan man se, hvad det kunne være endt med. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.

Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.

Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.

I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.

Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]].

==Kilde==
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012.
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Svingbroen

2020-02-24T08:24:25Z

Mahope:

Svingbroen

2020-02-24T07:55:37Z

Mahope:

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

2020-02-20T08:55:47Z

Mahope:

'''Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å'''
<mapframe text="Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse. Rød markør viser lokationen for broer der ikke længere eksisterer." width=850 height=650 zoom=14 latitude=56.149702 longitude=10.183652 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208532, 56.156081] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Clemens Bro]]",
"description": "[[File:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212376, 56.153498] },
"properties": {
"title": "[[Dynkarkbroen]]",
"description": "[[File:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211332, 56.154434] },
"properties": {
"title": "[[Mindebro]]",
"description": "[[File:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206918, 56.156720] },
"properties": {
"title": "[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]",
"description": "[[File:Frederiks Bro 1907.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213430, 56.152698] },
"properties": {
"title": "[[Svingbroen]]",
"description": "[[File:Svingbroen, 1935-1940.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203566, 56.156040] },
"properties": {
"title": "[[Christians Bro]]",
"description": "[[File:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199370, 56.155418] },
"properties": {
"title": "[[Slusebroen]]",
"description": "[[File:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197117, 56.156123] },
"properties": {
"title": "[[Museumsbroen]]",
"description": "[[File:Museumsbroen, 1985.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197171, 56.156846] },
"properties": {
"title": "[[Smedens Bro]]",
"description": "[[File:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195297, 56.156681] },
"properties": {
"title": "[[Ceresbroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182802, 56.153622] },
"properties": {
"title": "[[Lille Ringgadebro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.181393, 56.153479] },
"properties": {
"title": "[[Søren Frichs Bro]]",
"description": "[[File:Søren Frichs Bro 1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173488, 56.143716] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerhusbroen]]",
"description": "[[File:Fiskerhusbroen 1958-1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209363, 56.155580] },
"properties": {
"title": "Thrues Bro",
"description": "[[File:Thrues Bro.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209026, 56.155789] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerbro]]",
"description": "[[File:Fiskerbro 1895 Thomas Sørensen.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.154593, 56.139676] },
"properties": {
"title": "[[Viby Ringvej|Viby Ringvej vejbro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.144510, 56.140292] },
"properties": {
"title": "[[Andebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205330, 56.156445] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Busgaden og Emil Vetts Passage",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205150, 56.156393] },
"properties": {
"title": "Bro over åen for enden af Åboulevardens kørebane",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199332, 56.156324] },
"properties": {
"title": "[[Møllebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213889, 56.152594] },
"properties": {
"title": "[[Bro mellem Europaplads og Hack Kampmanns Plads]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
]
}
</mapframe>

==Broer over Aarhus Å==
*[[Andebroen]]
*[[Ceresbroen]] (1935-)
*[[Christians Bro]] (1910-2008)
*[[Dynkarkbroen]]
*[[Europaplads]]
*[[Fiskerbro]] (Nuværende lokation: Bro mellem [[Fiskergyde]] og [[Harald Skovbys Gade]])
*[[Fiskerhusbroen]]
*[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]
*[[Lille Ringgadebro]]
*[[Mindebro]] Ombygget over flere omgange (Vindebro fra ~1600-1730, fast træbro 1730-1896, betonbro 1896-1930'erne)
*[[Museumsbroen]] (~1984-)
*[[Møllebroen]]
*[[Skt. Clemens Bro]] (1884-)
*[[Slusebroen]]
*[[Smedens Bro]] (1911-)
*[[Svingbroen]] (1862-1944)
*[[Søren Frichs Bro]] (1906-)
*[[Thrues Bro]]

'''Broer uden navn'''
*Bro mellem [[Busgaden]] og [[Emil Vetts Passage]] (2004-)
*Bro mellem [[Europaplads]] og [[Hack Kampmanns Plads]] (2004-)
*Bro over åen for enden af [[Åboulevardens]] kørebane (2006-)
*Bro over åen ved [[Viby Ringvej]]
*Diverse gangbroer over åen langs Åboulevarden

Eskelund

2020-02-12T13:38:24Z

Mahope:

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som [[Aarhus Å bugter]] sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider|Direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]], som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå indenfor det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

==Slamværk og renovation==

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.

Da Aarhus Kommune overtager Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man vil opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger.
Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker, om at udbygge Eskelund Slamværk, og foreslog i stedet at flytte til Aarhus Nord.

==Grønt Område==

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at de slog fast at udbygningen af slamværket var midlertidig.
I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang.

I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare.

Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand og man frygtede at forureningen ville nå derned. For at forhindre det at forureningen skulle nå grundvandet, lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlejeplads på området.

==Planerne om et turistankomscenter==

I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at dem, der skulle opføre det nye ankomstcenter som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.

Byrådet anså Eskelund som ideel, da det ligger der hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man køre mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år, blev argumentet om et kommende ankomstcenter, atter kommunens argument for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Man flyttede det planen om et ankomstcenter til Dokk1 og droppede tilsyneladende ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej, for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund til en fast koncertplads.

I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

'''Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller:'''

Opkøbet af Eskelund
*1944-05-11
*1944-05-25
*1944-06-08
Slamværk og renovation
*1954-12-22
*1963-08-15
*1977-08-24
*1977-09-14
*1977-10-28
*1978-12-20
*1980-09-24
*1983-01-19
*1983-05-05
*1986-02-26
*1986-05-28
Forureningssagen
*1986-11-05
*1986-11-05
*1986-12-03
*1994-01-12
Grønt område på Eskelunden
*1977-10-28
*1978-09-27
*1979-10-10
*1985-09-04 (samt efterfølgende møder frem til 1985-10-30)
*1991-11-06
*1992-03-11
*1992-11-18
*1993-01-27
*1993-08-11
*1994-07-12
*2010-06-09
Ankomstcenter Eskelund
*2000-05-24
*2000-12-06
*2012-08-07
Brandstation
*2002-11-20

'''Århus Stiftstidende'''

Ankomstcenter Eskelund
*2007-09-06
*2007-05-30
*2007-05-09
*2006-07-11
*2004-06-02
*2004-02-13
Forureningssagen
*1989-02-03
*1986-02-18
*1986-02-19
*1986-10-25

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Eskelund

2020-02-12T13:37:46Z

Mahope:

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som [[Aarhus Å bugter]] sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider|Direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]], som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå indenfor det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

==Slamværk og renovation==

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.

Da Aarhus Kommune overtager Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man vil opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger.
Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker, om at udbygge Eskelund Slamværk, og foreslog i stedet at flytte til Aarhus Nord.

==Grønt Område==

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at de slog fast at udbygningen af slamværket var midlertidig.
I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang.

I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare.

Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand og man frygtede at forureningen ville nå derned. For at forhindre det at forureningen skulle nå grundvandet, lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlejeplads på området.

==Planerne for et turistankomscenter==

I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at dem, der skulle opføre det nye ankomstcenter som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.

Byrådet anså Eskelund som ideel, da det ligger der hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man køre mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år, blev argumentet om et kommende ankomstcenter, atter kommunens argument for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[Aarhus Havn|havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Man flyttede det planen om et ankomstcenter til Dokk1 og droppede tilsyneladende ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej, for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund til en fast koncertplads.

I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

'''Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller:'''

Opkøbet af Eskelund
*1944-05-11
*1944-05-25
*1944-06-08
Slamværk og renovation
*1954-12-22
*1963-08-15
*1977-08-24
*1977-09-14
*1977-10-28
*1978-12-20
*1980-09-24
*1983-01-19
*1983-05-05
*1986-02-26
*1986-05-28
Forureningssagen
*1986-11-05
*1986-11-05
*1986-12-03
*1994-01-12
Grønt område på Eskelunden
*1977-10-28
*1978-09-27
*1979-10-10
*1985-09-04 (samt efterfølgende møder frem til 1985-10-30)
*1991-11-06
*1992-03-11
*1992-11-18
*1993-01-27
*1993-08-11
*1994-07-12
*2010-06-09
Ankomstcenter Eskelund
*2000-05-24
*2000-12-06
*2012-08-07
Brandstation
*2002-11-20

'''Århus Stiftstidende'''

Ankomstcenter Eskelund
*2007-09-06
*2007-05-30
*2007-05-09
*2006-07-11
*2004-06-02
*2004-02-13
Forureningssagen
*1989-02-03
*1986-02-18
*1986-02-19
*1986-10-25

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Eskelund

2020-02-12T13:37:06Z

Mahope:

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som [[Aarhus Å bugter]] sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider|Direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]], som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå indenfor det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

==Slamværk og renovation==

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.

Da Aarhus Kommune overtager Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man vil opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger.
Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker, om at udbygge Eskelund Slamværk, og foreslog i stedet at flytte til Aarhus Nord.

==Grønt Område==

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at de slog fast at udbygningen af slamværket var midlertidig.
I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang.

I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum-Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare.

Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand og man frygtede at forureningen ville nå derned. For at forhindre det at forureningen skulle nå grundvandet, lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlejeplads på området.

==Planerne for et turistankomscenter==

I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at dem, der skulle opføre det nye ankomstcenter som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.

Byrådet anså Eskelund som ideel, da det ligger der hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man køre mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år, blev argumentet om et kommende ankomstcenter, atter kommunens argument for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Man flyttede det planen om et ankomstcenter til Dokk1 og droppede tilsyneladende ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej, for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund til en fast koncertplads.

I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

'''Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller:'''

Opkøbet af Eskelund
*1944-05-11
*1944-05-25
*1944-06-08
Slamværk og renovation
*1954-12-22
*1963-08-15
*1977-08-24
*1977-09-14
*1977-10-28
*1978-12-20
*1980-09-24
*1983-01-19
*1983-05-05
*1986-02-26
*1986-05-28
Forureningssagen
*1986-11-05
*1986-11-05
*1986-12-03
*1994-01-12
Grønt område på Eskelunden
*1977-10-28
*1978-09-27
*1979-10-10
*1985-09-04 (samt efterfølgende møder frem til 1985-10-30)
*1991-11-06
*1992-03-11
*1992-11-18
*1993-01-27
*1993-08-11
*1994-07-12
*2010-06-09
Ankomstcenter Eskelund
*2000-05-24
*2000-12-06
*2012-08-07
Brandstation
*2002-11-20

'''Århus Stiftstidende'''

Ankomstcenter Eskelund
*2007-09-06
*2007-05-30
*2007-05-09
*2006-07-11
*2004-06-02
*2004-02-13
Forureningssagen
*1989-02-03
*1986-02-18
*1986-02-19
*1986-10-25

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Eskelund

2020-02-12T13:36:32Z

Mahope:

[[Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som [[Aarhus Å bugter]] sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.]]

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]] og ned til [[Åhavevej]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

Området Eskelund blev opkøbt af Aarhus Kommune i 1944 fra [[Axel Christian Hutzelsider|Direktør Hutzelsider]]. Arealet lå på dette tidspunkt uden for Aarhus by og bestod derfor af en række gårdbygninger med tilhørende landbrugsjord. Den største af disse gårdbygninger forsvandt først fra arealet i slutfirserne. Aarhus Kommune havde forinden opkøbt et område fra [[Mosegård]], som en del af udvidelsen af Aarhus by, og Eskelund lå indenfor det område. Det kunne derfor nemt tilføjes til planerne for Mosegårdsarealet.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

==Slamværk og renovation==

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965.

Da Aarhus Kommune overtager Eskelunden, benyttede man i starten området som losse- og fyldplads. I 1955 blev der udbygget med et komposteringsanlæg. Dette komposteringsanlæg skabte senere problemer, da man vil opføre et slamværk på arealet i 1965, fordi det havde gjort jorden usikker at bygge på. Slamværket ved Eskelund blev dog en realitet og værket kobledes til Marselisborg Renseanlæg.
I 1977 var der et ønske, om at udbygge forbindelsen mellem Eskelund Slamværk, Marselisborg Renseanlæg og [[Jægergårdsgade]] pumpestation. [[Århus Renholdningsselskab]], der indtil da havde ejet slamværket og området, ønskede derudover at udvide værket med flere bygninger.
Århus Renholdningsselskab gik dog forgæves med deres ønsker, om at udbygge Eskelund Slamværk, og foreslog i stedet at flytte til Aarhus Nord.

==Grønt Område==

Fra 1977 begyndte man at tale om muligheden for at området ved Eskelund kunne blive et grønt og rekreativt område. Aarhus Kommune luftede ideen om at overtage jorden ved Eskelund fra Århus Renholdningsselskab, samtidig med at de slog fast at udbygningen af slamværket var midlertidig.
I slutningen af 1970’erne begyndte man forsøgsvis at plante træer og buske langs Aarhus Å ved Eskelund. Forsøgende med beplantning havde i 1986, udviklet sig til reelt grønt område af bærbærende træer og buske. Den grønne omstilling forstærkes yderligere, ved at byrådet i 1983 indstiller at lukke komposteringsanlægget ved Eskelund, inden årets udgang.

I 1985 opstod der en debat om brugen af Eskelund som grønt område, da [[Centrum Demokraterne]] foreslog at benytte hele området til nærflyveplads. Denne nærflyveplads skulle overtage rollen som flyveplads fra [[Kirstinesminde]], der skulle lukkes. Forslaget vandt aldrig rigtigt genklang, da en sådan flyveplads ville skabe for store gener for de beboede områder omkring Eskelund. Allerede samme år blev forslaget forkastet.

I 1986 begyndte flere årtiers deponering af affald, fra både private såvel som industri, at volde problemer. Det var først i 1974 (Miljøbeskyttelsesloven) og 1976 (særlige regler på kemikalieaffaldsområdet), at der kom regler for hvad der måtte deponeres på lossepladser. Ifølge [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Rådmand Olaf P. Christensen]], var der højst sandsynligt deponeret affald, som i 1986 ville være ulovligt, og som der stadig var rester af i jorden. Der blev derfor foretaget en undersøgelse af undergrunden. Der fandt man blandt andet tegn på radioaktiv stråling, som blev sendt til nærmere undersøgelse hos Isotopcentralen, Statens Institut for Strålehygiejne og et laboratorium ved Risø. Deres rapport blev fremlagt ved byrådet 3. december 1986, og afkræftede bekymringerne for et større radioaktivt udslip. Der var tale om mængder, der var så små at de ikke udgjorde nogen fare.

Selvom der viste sig ikke at være nogen fare for radioaktivitet, var man dog stadig bekymret over anden kemikalieforurening. I nærheden af Eskelund var der et bassin af rent grundvand og man frygtede at forureningen ville nå derned. For at forhindre det at forureningen skulle nå grundvandet, lavede man boringer af dræn, der skulle lede det væk. I 1989 var disse færdige og kommunen kunne genoptage den almindelige drift af renovationsværkerne ved Eskelund.

I 1991 behandlede kommunen en indstilling, angående en strukturplan for Eskelundsarealerne. Strukturplanen omhandlede udførelsen af ”1. etape af grønt område på arealerne”. Planen var, endeligt at forvandle Eskelund til et, grønt område, der skulle åbnes op for borgerne og give dem mulighed for fritidsudfoldelse af uorganiseret karakter. Særligt var det dog, at [[Moesgaard Museum]] reserverede et område omkring Eskelundbakken til brug i undervisningen af ærtebøllekultur. I løbet af de næste par år, begyndte området omkring Eskelund at tage form. Imellem 1992 og 1993 fik området omkring Eskelundbakken udarbejdet et stinet, der blev placeret borde og bænke samt beplantet med eg, røn, tjørn og hassel. I 1994 behandlede man 4. etape af strukturplanen, hvor man fokuserede på det centrale Eskelund. Her skulle udføres jordforbedring, sås græs og plantes pil, ask, røn og tjørn.
I 1996 blev de grønne område ved Eskelund yderligere udbygget, da Lions Club Viby valgte at sponsorere opførelsen af en naturlejeplads på området.

==Planerne for et turistankomscenter==

I år 2000 blev der fremlagt planer for anlæggelsen af et ankomstcenter for turister. Der var ikke tale om en ny ide, da kommunen allerede i 1995 var blevet kontaktet af et benzinselskab, der tilbød af opføre ankomstcenter og opføre klublokaler mod at få lov til at opføre benzinstation på området. Kommunen valgte at sende det hele i udbud. I 1998 var dette stadig hovedargumentet for, at man ikke ville udføre omfattende renovationer af omklædningsrummet til det klubhus, der lå på Eskelund. Man regnede med, at dem, der skulle opføre det nye ankomstcenter som en del af huslejen, skulle opføre et helt nyt klubhus.

Byrådet anså Eskelund som ideel, da det ligger der hvor man kører fra motorvejen ind mod byen. Det ville dog kræve at man også anlagde en ny svingbane, så man kunne komme ind til Eskelund, når man køre mod byen. Det blev et af hovedargumenterne imod, da man mente, at det ville blive for farligt, hvis der skulle dirigeres bilister hen over den anden vejbane og skabe en mulig trafikknude.

Planerne om at opføre et ankomstcenter på Eskelund levede stadig i foråret 2007, hvor man i [[Århus Stiftstidende]] 9. marts kunne læse, at kulturhuset [[Global City Aarhus]] gik med planer om at opføre et kultur- og ankomstcenter på Eskelund. Så sent som i maj måned samme år, blev argumentet om et kommende ankomstcenter, atter kommunens argument for ikke at renovere det eksisterende klubhus ved Eskelund.

I 2007 blev planerne sat i bero, indtil man kunne finde en ordentlig løsning på de trafikale problemer. I september samme år, bragte Århus Stiftstidende nyheden om, at Aarhus Kommune og fonden Realdania var gået sammen om at opføre en ny stor bygning på [[havnen]], der ville få navnet [[Dokk1]], hvor mange forskellige organisationer og instanser kunne være. Man flyttede det planen om et ankomstcenter til Dokk1 og droppede tilsyneladende ideen om bygninger ved Eskelund. I 2009 overvejede man i stedet at inddrage en del af området til udvidelse af Åhavevej, for at forbedre trafikken til og fra Aarhus Havn. To år senere, i 2011, begyndte man at arbejde på at forvandle Eskelund til en fast koncertplads.

I 2002 blev [[Magistratens 2. afdeling]] bedt om, sammen med [[Borgmesterens Afdeling]] at komme med en analyse omkring mulighederne for opførelsen af en ny brandstation på Eskelund. Analysen viste dog, at det ikke ville give økonomisk mening at opføre en ny brandstation på området og brandstationen blev derfor aldrig en realitet på området.

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

'''Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller:'''

Opkøbet af Eskelund
*1944-05-11
*1944-05-25
*1944-06-08
Slamværk og renovation
*1954-12-22
*1963-08-15
*1977-08-24
*1977-09-14
*1977-10-28
*1978-12-20
*1980-09-24
*1983-01-19
*1983-05-05
*1986-02-26
*1986-05-28
Forureningssagen
*1986-11-05
*1986-11-05
*1986-12-03
*1994-01-12
Grønt område på Eskelunden
*1977-10-28
*1978-09-27
*1979-10-10
*1985-09-04 (samt efterfølgende møder frem til 1985-10-30)
*1991-11-06
*1992-03-11
*1992-11-18
*1993-01-27
*1993-08-11
*1994-07-12
*2010-06-09
Ankomstcenter Eskelund
*2000-05-24
*2000-12-06
*2012-08-07
Brandstation
*2002-11-20

'''Århus Stiftstidende'''

Ankomstcenter Eskelund
*2007-09-06
*2007-05-30
*2007-05-09
*2006-07-11
*2004-06-02
*2004-02-13
Forureningssagen
*1989-02-03
*1986-02-18
*1986-02-19
*1986-10-25

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Svingbroen

2020-02-12T11:37:21Z

Mahope:

[[Fil:Svingbroen, 1935-1940.jpg|thumbnail|Svingbroen ved Aarhus havn. [[Aarhus Domkirke]] i baggrunden og [[Aarhus Toldkammer]] ude til højre. Foto: Otto Johnsen.]]

Svingbroen kunne findes ved udløbet af [[Aarhus Å]] ud i [[Aarhus Havn|havnen]].

Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, så sejlskibe kunne lægge til længere inde.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref>

I 1945 blev en ny bro af beton færdig, der erstattede den forrige svingbro. Denne bro havde plads til et gangparti, samt bygget så en eventuel overdækning af åen, let kunne udføres. Broen blev konstrueret så den kunne klare tungere transport, hvilket var blevet nødvendigt. Det var planen, at der fra starten skulle være et rækværk af jern til gangpartiet. Det kom dog først nogle år senere, grundet manglen på jern under 2. verdenskrig, så de første par år var der et af træ. Det var ikke den eneste konsekvens krigen havde på broen, da hele projektet blev trukket ud i langdrag. Man var bange for at broen ville blive ramt af bomber, så man ville ikke spilde for mange resurser før det ikke var nogen højrisiko.

==Se også==
[[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

==Kilder==
*Århus Stiftstidende: 16. juni 1945
*Aarhus Byråds Forhandlingprotokoller: 10. maj 1943

Eskelund

2020-02-07T07:49:30Z

Mahope:

Fil:Luftfoto Eskelund 1966,.jpg

2020-02-07T07:46:16Z

Mahope: Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.

== Beskrivelse ==
Luftfoto af Eskelunden set fra vest i 1966. De hvide siloer fra slamværket kan ses i den østlige del af aralet, som Aarhus Å bugter sig rundt om. Foto: Ib Rahbek-Clausen (1925-1999), 1966.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Thrues Bro

2020-02-03T14:08:27Z

Mahope:

''Thrues Bro'' var en bro mellem [[Åboulevarden|Aagade]] og [[Theodor Valdemar Thrue|Theodor Valdemar Thrues]] ejendom på [[Fiskergade]] nr. 9.

I 1898 får [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]] tilladelse til at opføre en gangbro over [[Aarhus Å]]. Byrådet godkender projektet, trods en stærk bemærkning fra daværende stadsingeniør, [[Oscar Jørgensen]]. Jørgensen mente, at hvis man gav Thrue tilladelse til at opføre en privat gangbro, ville der ikke gå lang tid før andre fik samme ide. Man ville i så fald ende i en situation, hvor åen ville være pakket med en masse små broer af forskellig design og art. Jørgensen så helst, at medmindre åen helt blev overdækket, skulle man søge at holde den så fri som muligt.

Thrues bro stod færdig engang efter 1900, da den sidste godkendelse hos byrådet var på plads.

== Kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 10-02-1898, 01-03-1900

Møllebroen

2020-02-03T14:05:57Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.156448 longitude=10.199231>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199231, 56.156448] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle [[Slusebroen|slusebro]]. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

En rekonstruktion af Møllebroen blev opført i [[Den Gamle By]] i 1926, sammen med genoprejsningen af Aarhus Mølle.

==Kilder og litteratur==
*Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller: 26. august 1926
*''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

Thrues Bro

2020-02-03T14:02:18Z

Mahope:

Thrues Bro

2020-02-03T14:01:50Z

Mahope: Oprettede siden med "''Thrues Bro'' var en bro mellem Aagade og Theodor Valdemar Thrues ejendom på Fiskergade nr. 9. I 1898 får Theodor Vald..."

''Thrues Bro'' var en bro mellem [[Åboulevarden|Aagade]] og [[Theodor Valdemar Thrue|Theodor Valdemar Thrues]] ejendom på [[Fiskergade]] nr. 9.

I 1898 får [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]] tilladelse til at opføre en gangbro over [[Aarhus Å]]. Byrådet godkender projektet, trods en stærk bemærkning fra daværende stadsingeniør, [[Oscar Jørgensen]]. Jørgensen mente, at hvis man gav Thrue tilladelse til at opføre en privat gangbro, ville der ikke gå lang tid før andre fik samme ide. Man ville i så fald ende i en situation, hvor åen ville være pakket med en masse små broer af forskellig design og art. Jørgensen så helst, at medmindre åen helt blev overdækket, skulle man søge at holde den så fri som muligt.

Thrues bro stod færdig engang efter 1899, da den sidste godkendelse hos byrådet var på plads.

Stadsingeniørens Kontor

2020-02-03T13:55:30Z

Mahope: /* Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 */

[[Fil:000161489.jpg|thumb|right|350px|Ansatte på Stadsingeniørens Kontor omkring 1944.]]

Aarhus fik den første stadsingeniør i 1876 til at tage sig af vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.

===Oprettelsen===
[[Aarhus Byråd]] vedtog den 21. december 1876 at der uafhængig af hinanden skulle ansættes en ''Stadsingeniør'' og ''Havneingeniør''. Dermed var kimen lagt til etableringen af institutionen Stadsingeniørens Kontor, den senere forvaltning for teknik og miljø i [[Aarhus Kommune]].

Derefter var Stadsingeniøren henvist til de forretninger, der var underlagt udvalgene for henholdsvis vandværk, brolægning, vejvæsen, belysningsvæsen, byens udvidelse og bebyggelse, hovedvandløb og kasernebygninger med mere.
Stadsingeniøren havde til opgave, at udarbejde tegninger og forslag til de arbejdsopgaver, der var underlagt ham, og lede implementeringen af disse.

Stadsingeniøren skulle endvidere stå for at forbedre og vedligeholde ældre foretagender.

På det senere byrådsmøde den 26. juni 1919 indstillede Stadsingeniøren et forslag om at oprette følgende 3 afdelinger med en ingeniør som leder for hver:

* Sanitær-teknisk tjeneste med fokus på tilsyn af teknisk installationer i henholdsvis skoler, hospitaler og kommunale bygninger i almindelighed, undtagen belysningsvæsenet og sporvejene, [[kloakpumpestationen]] og vandværket.

* Vej- og broafdeling med fokus på gadeanlægning og broer, byplanlægning og opåling.

* Kloakanlæg og husspildevandsinstallationer.

En oversigt over embedets historie 1869-1941 blev skrevet i 1941, men ikke udgivet.

=== Baggrunden for Stadsingeniørens Kontor ===

Hvis man skal pege på en forløber for institutionen [[Stadsingeniørens Kontor]] i Aarhus, kan et bud være de såkaldte "havnefogeder". Havnefogederne havde til opgave, dels at forvalte driften af Havnen i almindelighed og dels være ansvarlige for at vedligeholde byens broer.

Årsagen til at embedet som [[stadsingeniør]] blev oprettet, finder man i industrialiseringen og dens påvirkning af samfundet. Industrialiseringen er hovedsageligvis kendetegnet ved vandringen fra land til by, "urbanisering", eksempelvis til København og Aarhus.

Hvor København fik sin første kommuneingeniør i 1858, fulgte Odense efter ti år senere og blot et år senere, i 1869 fik Aarhus også sin første stadsingeniør trods kommunale og statslige overvejelser og tovtrækkeri i forhold til en eventuel udformning.

Den historiske og sociale kontekst, hvor [[Aarhus Kommune]] etablerede embedet som stadsingeniør, er perioden 1850-70. En periode, hvor byen var præget af en betydningsfuld øgning af befolkningen samt trafikale og sundhedsmæssige udfordringer, som følge deraf.

=== Ansatser til oprettelsen af embedet som Stadsingeniør ===

Af ansatser til en form for teknisk forvaltning forud for oprettelsen af embedet som stadsingeniør kan eksempelvis nævnes det d. 1. maj 1939 godkendte "brolægningsreglement", der fastsatte retningslinier for brolægning og fortove samt foreskrev valg af en brolægningskommission indeholdende Politimesteren og fire grundejere.

Til ét medlem var det et krav at have kendskab til nivellering.

Endvidere fik Aarhus sin første Sundhedsvedtægt- og Sundhedskommission - i 1861, der fastsatte rammerne for (gade)fejning og skylning af rendestene.

Offentlig renovation var et område, der blev udliciteret til private aktører.

Der blev for eksempel d. 8.10 1867 stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om muligheden for at nedsætte en komité med henblik på at ansætte stadsingeniør.

23.10 1868: Tre kommunalbestyrelsesmedlemmer og to medlemmer af Havnekommissionen skal udarbejde retningslinjer for det stadsingeniørembede, man taler om at oprette.

Stillingen skulle dog ikke slåes op som ledig, men derimod besættes med den i Aarhus bosatte civilingeniør [[P.B. Obel]], forudsat, at man kunne opnå enighed om en løn i forbindelse med hans projekt og arbejde med byens vandværk.

I 1865 nedsatte man i oktober 1865 en Vandværkskomité med henblik på anvendelse af et vandværk, der blev realiseret i 1877.

== Udviklingen af Stadsingeniørens Kontor som organisation efter oprettelsen i 1869 ==

=== Oscar Jørgensen ===

Stadsingeniør fra 1. september 1894 til 18 marts 1930.

=== A.J. Rambøll ===

[[Axel Jørgensen Rambøll]], cand. polyt, født i Odense.
Ansat som stadsingeniør i [[Aarhus Kommune]] fra 1930-50. Se [[Stadsingeniørens Kontor]].

==== Dagrenovation i Aarhus under Rambøll ====

Da Rambøll besad embedet som stadsingeniør i Aarhus, skete der et markant fremskridt med den kommunale [[dagrenovation]].

Forud for Rambølls virke deponerede man nemlig dagrenovation på forskellige lossepladser, og omkring 1910 blev det et overvejende problem. Det betød, at et behov for en [[Aarhus Forbrændingsanstalt|forbrændingsanstalt]] begyndte at melde sig.

Som organisation bestod Stadsingeniørs Kontor i Aarhus af følgende fire afdelinger i 1934:

1) 1. Afdeling, Sanitær-teknisk Afdeling og Maskindeling
2) 2. Afdeling, Afdeling, Gader og Veje
3) 3. Afdeling, Kloakvæsen
4) 4. Afdeling, Regnskabsafdeling (uddybes på s. 29)

=== Perioden 1963-88 ===

Civilingeniør [[Johannes Marinus Sørensen]], f. 1918 i Løkken, fungerede som stadsingeniør i denne periode, efter at Hunø fra d. 1. juli 1963 havde begæret sin afsked.

== Kilder ==

* Stadsingeniørens Kontor Århus, 100 år 1869-1969
* Århus Kommune, Stadsingeniørens Kontors Historie 1869-1994 Annoteret udgave af 125 års jubilæumsskrift, 1994
* Århus Kommunalhåndbog 1951
* http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/aarhus-historie/288-1941-03-31-stadsingenioerens-kontor.

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

2020-02-03T11:35:11Z

Mahope:

'''Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å'''
<mapframe text="Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse. Rød markør viser lokationen for broer der ikke længere eksisterer." width=850 height=650 zoom=14 latitude=56.149702 longitude=10.183652 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208532, 56.156081] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Clemens Bro]]",
"description": "[[File:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212376, 56.153498] },
"properties": {
"title": "[[Dynkarkbroen]]",
"description": "[[File:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211332, 56.154434] },
"properties": {
"title": "[[Mindebro]]",
"description": "[[File:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206918, 56.156720] },
"properties": {
"title": "[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]",
"description": "[[File:Frederiks Bro 1907.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213430, 56.152698] },
"properties": {
"title": "[[Svingbroen]]",
"description": "[[File:Svingbroen, 1935-1940.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203566, 56.156040] },
"properties": {
"title": "[[Christians Bro]]",
"description": "[[File:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199370, 56.155418] },
"properties": {
"title": "[[Slusebroen]]",
"description": "[[File:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197117, 56.156123] },
"properties": {
"title": "[[Museumsbroen]]",
"description": "[[File:Museumsbroen, 1985.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197171, 56.156846] },
"properties": {
"title": "[[Smedens Bro]]",
"description": "[[File:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195297, 56.156681] },
"properties": {
"title": "[[Ceresbroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182802, 56.153622] },
"properties": {
"title": "[[Lille Ringgadebro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.181393, 56.153479] },
"properties": {
"title": "[[Søren Frichs Bro]]",
"description": "[[File:Søren Frichs Bro 1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173488, 56.143716] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerhusbroen]]",
"description": "[[File:Fiskerhusbroen 1958-1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209363, 56.155580] },
"properties": {
"title": "Thrues Bro",
"description": "[[File:Thrues Bro.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209026, 56.155789] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerbro]]",
"description": "[[File:Fiskerbro 1895 Thomas Sørensen.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.154593, 56.139676] },
"properties": {
"title": "[[Viby Ringvej|Viby Ringvej vejbro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.144510, 56.140292] },
"properties": {
"title": "[[Andebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205330, 56.156445] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Busgaden og Emil Vetts Passage",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205150, 56.156393] },
"properties": {
"title": "Bro over åen for enden af Åboulevardens kørebane",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199332, 56.156324] },
"properties": {
"title": "[[Møllebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213889, 56.152594] },
"properties": {
"title": "[[Bro mellem Europaplads og Hack Kampmanns Plads]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
]
}
</mapframe>

==Broer over Aarhus Å==
*[[Andebroen]]
*[[Ceresbroen]] (1935-)
*[[Christians Bro]] (1910-2008)
*[[Dynkarkbroen]]
*[[Europaplads]]
*[[Fiskerbro]] (Nuværende lokation: Bro mellem [[Fiskergyde]] og [[Harald Skovbys Gade]])
*[[Fiskerhusbroen]]
*[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]
*[[Lille Ringgadebro]]
*[[Mindebro]] Ombygget over flere omgange (Vindebro fra ~1600-1730, fast træbro 1730-1896, betonbro 1896-1930'erne)
*[[Museumsbroen]] (~1984-)
*[[Møllebroen]]
*[[Skt. Clemens Bro]] (1884-)
*[[Slusebroen]]
*[[Smedens Bro]] (1911-)
*[[Svingbroen]] (1862-1944)
*[[Søren Frichs Bro]] (1906-)
*[[Thrues Bro]]

'''Broer uden navn'''
*Bro mellem [[Busgaden]] og [[Emil Vetts Passage]] (2004-)
*Bro mellem [[Europaplads]] og [[Hack Kampmanns Plads]] (2004-)
*Bro over åen for enden af [[Åboulevardens]] kørebane (2006-)
*Bro over åen ved [[Viby Ringvej]]
*Diverse gangbroer over åen langs Åboulevarden

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

2020-02-03T11:18:04Z

Mahope:

'''Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å'''
<mapframe text="Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse. Rød markør viser lokationen for broer der ikke længere eksisterer." width=850 height=650 zoom=14 latitude=56.149702 longitude=10.183652 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208532, 56.156081] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Clemens Bro]]",
"description": "[[File:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212376, 56.153498] },
"properties": {
"title": "[[Dynkarkbroen]]",
"description": "[[File:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211332, 56.154434] },
"properties": {
"title": "[[Mindebro]]",
"description": "[[File:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206918, 56.156720] },
"properties": {
"title": "[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]",
"description": "[[File:Frederiks Bro 1907.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213430, 56.152698] },
"properties": {
"title": "[[Svingbroen]]",
"description": "[[File:Svingbroen, 1935-1940.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203566, 56.156040] },
"properties": {
"title": "[[Christians Bro]]",
"description": "[[File:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199370, 56.155418] },
"properties": {
"title": "[[Slusebroen]]",
"description": "[[File:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197117, 56.156123] },
"properties": {
"title": "[[Museumsbroen]]",
"description": "[[File:Museumsbroen, 1985.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197171, 56.156846] },
"properties": {
"title": "[[Smedens Bro]]",
"description": "[[File:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195297, 56.156681] },
"properties": {
"title": "[[Ceresbroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182802, 56.153622] },
"properties": {
"title": "[[Lille Ringgadebro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.181393, 56.153479] },
"properties": {
"title": "[[Søren Frichs Bro]]",
"description": "[[File:Søren Frichs Bro 1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173488, 56.143716] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerhusbroen]]",
"description": "[[File:Fiskerhusbroen 1958-1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209363, 56.155580] },
"properties": {
"title": "Thrues Bro",
"description": "[[File:Thrues Bro.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209026, 56.155789] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerbro]]",
"description": "[[File:Fiskerbro 1895 Thomas Sørensen.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.154593, 56.139676] },
"properties": {
"title": "[[Viby Ringvej|Viby Ringvej vejbro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.144510, 56.140292] },
"properties": {
"title": "[[Andebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205330, 56.156445] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Busgaden og Emil Vetts Passage",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205150, 56.156393] },
"properties": {
"title": "Bro over åen for enden af Åboulevardens kørebane",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199332, 56.156324] },
"properties": {
"title": "[[Møllebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213889, 56.152594] },
"properties": {
"title": "[[Bro mellem Europaplads og Hack Kampmanns Plads]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
]
}
</mapframe>

==Broer over Aarhus Å==
*[[Andebroen]]
*[[Ceresbroen]] (1935-)
*[[Christians Bro]] (1910-2008)
*[[Dynkarkbroen]]
*[[Europaplads]]
*[[Fiskerbro]] (Nuværende lokation: Bro mellem [[Fiskergyde]] og [[Harald Skovbys Gade]])
*[[Fiskerhusbroen]]
*[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]
*[[Lille Ringgadebro]]
*[[Mindebro]] Ombygget over flere omgange (Vindebro fra ~1600-1730, fast træbro 1730-1896, betonbro 1896-1930'erne)
*[[Museumsbroen]] (~1984-)
*[[Møllebroen]]
*[[Skt. Clemens Bro]] (1884-)
*[[Slusebroen]]
*[[Smedens Bro]] (1911-)
*[[Svingbroen]] (1862-1944)
*[[Søren Frichs Bro]] (1906-)
*[[Thrues Bro]]

'''Broer uden navn'''
*Bro mellem [[Busgaden]] og [[Emil Vetts Passage]] (2004-)
*Bro over åen for enden af [[Åboulevardens]] kørebane (2006-)
*Bro over åen ved [[Viby Ringvej]]
*Diverse gangbroer over åen langs Åboulevarden

Møllebroen

2020-02-03T11:11:53Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.156448 longitude=10.199231>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199231, 56.156448] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle [[Slusebroen|slusebro]]. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

En rekonstruktion af Møllebroen blev opført i [[Den Gamle By]] i 1926, sammen med genoprejsningen af Aarhus Mølle.

==Kilder og litteratur==
*Aarhus Byrådsforhandlingsprotokoller: 26. august 1926
*''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

Møllebroen

2020-02-03T11:09:04Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.156448 longitude=10.199231>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199231, 56.156448] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle [[Slusebroen|slusebro]]. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

En rekonstruktion af Møllebroen blev opført i [[Den Gamle By]] i 1926, sammen med genoprejsningen af Aarhus Mølle.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

Slusebroen

2020-02-03T11:07:17Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.155425 longitude=10.199429>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199429, 56.155425] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
[[Fil:000186627.jpg|thumb|350px|right|Den tidligere [[Mølleengen|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]][[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|thumb|350px|right|Slusebroen som den tog sig ud i 1922. Foto: Hans Andersen Ebbesen.]]

'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].

=== De tidligere sluser ===
I et kongebrev fra 1241, afgiver Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke|domkapitlet i Aarhus]], som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse, var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen. Enten fordi åen løber over sine bredder eller fordi vandet løber for langsomt, eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren, [[Kirstine Guldager]], aftale ikke at dæmme for meget op, mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.

=== Den gamle træbro (-1894) ===
Beskrivelse fra Byrådforhandlinger (24-01-1895): 

''Træbroen bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod.''

=== 1894: "Den Nye Slusebro" ===

I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle træbro skulle erstattes med en helt ny moderne bro. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894.

De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder:
* Tømmermester P. Frederiksen: Jord- og tømmerarbejde
* Brødrene Thomsen: Murarbejde
* L. Andersen: Jernarbejde

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev åbnet for vognfærdslen den 15. december.

Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden den lå i forlængelse af havde.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Omlægning af Vesterallee. 26-10-1894.
* Aarhus Stiftstidende. En Forandring til det Bedre. 07-12-1894.
* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896.
* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Møllebroen

2020-02-03T11:06:10Z

Mahope:

Møllebroen

2020-02-03T11:05:28Z

Mahope:

Eskelund

2020-02-03T11:00:30Z

Mahope:

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965. Slamværkets påvirkning af området var oppe og vende flere gange i byrådet, og i 1994 blev det besluttet af ombygge slamværket til et mere moderne renovationscenter og genbrugsplads.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Mølleparken

2020-02-03T10:59:25Z

Mahope:

Den nuværende '''Mølleparken''' beliggende foran bygningen, der tidligere husede [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]] er anlagt oven på [[Mølleengen|de gamle mølleenge]] ved [[Aarhus Å]].

Mølleparken blev indviet i 1926. Parkens historie strækker sig imidlertid betydeligt længere tilbage end 1926. Arealets historie er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævnes første gang i 1289, og som menes anlagt af Valdemar Sejr.

Det var under møller Wissings ejerskab i 1600-tallet, at det lykkes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet man erhverver en række haver, der ligger i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lægges grunden til senere mølleres velstand og til havens udvikling, dens karakteristiske udtryk beskrevet som "romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer".

Selve møllen blev nedlagt i 1903, og da først møller Weis dør i 1912, og senere dennes enke i 1926, overgår den romantiske have til offentlig eje. I 1926 indviedes den, og i 1930 anlægges i forbindelse med opførelsen af hovedbiblioteket den park, der i årtier kommer til at fremstå som et rekreativt område midt imellem hovedbiblioteket og [[Vester Allé]].

Anlæggelsen sker ved stadsgartner L. Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og en donation af Ny Carlsberg Fondet muliggør, at den smukke springvandsgruppe med titlen '[[Elskovskampen]]' udført af billedhuggeren [[Johannes Clausen Bjerg]] kan udgøre et naturligt centrum i parken.

I 1933 kom seks amoriner udført af samme kunstner til gruppen, og med tiden føjedes en række buster af kendte danske forfattere til parkens udsmykning. I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinieme.

I 2006 blev der fremlagt en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Frilægningen af Aarhus Å|frilægning af åen]]. Med denne plan formuleres tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07995784 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A43887742 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.

==Henvisninger==
*Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på [http://da.wikipedia.org/wiki/Ny_Carlsbergfondet Wikipedia]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156599 longitude=10.200246>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200246, 56.156599] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Møllebroen

2020-02-03T10:30:28Z

Mahope:

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle [[Slusebroen|slusebro]]. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

En rekonstruktion af Møllebroen blev opført i [[Den Gamle By]] i 1926 sammen med genoprejsningen af Aarhus Mølle.

Møllebroen

2020-02-03T10:30:11Z

Mahope:

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle [[Slusebroen|slusebro]]. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

En rekonstruktion af Møllebroen blev opført i [[Den Gamle By]] i 1926 sammen med genoprejsningen af Aarhus Mølle.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

Møllebroen

2020-02-03T10:26:45Z

Mahope:

Møllebroen

2020-02-03T10:26:15Z

Mahope:

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|[[Aarhus Mølle|Aarhus Mølles]] facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle slusebro. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

Eskelund

2020-02-03T09:20:37Z

Mahope:

Eskelunden er et grønt areal umiddelbart syd for [[Åby]], langs sydsiden af [[Aarhus Å]]. Det blev anlagt som park i 1993. Området er præget af dels [[Brabrandstien]] dels løbet, der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

På områdets østside ligger der i dag en genbrugsstation, der oprindeligt blev bygget som slamværk i 1965. Slamværkets påvirkning af området har været oppe og vende flere gange i byrådet, og i 1994 blev det besluttet af ombygge slamværket til et mere moderne renovationscenter og genbrugsplads.

Fra 2021 bliver en del af området afsat som event- og koncertplads, for bl.a. [[Northside Festival]]

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Slusebroen

2020-01-27T10:25:38Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.155425 longitude=10.199429>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199429, 56.155425] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
[[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|thumb|350px|right|Slusebroen som den tog sig ud i 1922. Foto: Hans Andersen Ebbesen.]]
[[Fil:000186627.jpg|thumb|350px|right|Den tidligere [[Mølleengen|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]

'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].

=== De tidligere sluser ===
I et kongebrev fra 1241, afgiver Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke|domkapitlet i Aarhus]], som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse, var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over opdæmning af åen. Enten fordi åen løber over sine bredder eller fordi vandet løber for langsomt, eller helt stopper sit løb, så vandet bliver surt og råddent. I 1840 måtte mølleren, [[Kirstine Guldager]], aftale ikke at dæmme for meget op, mellem 1. maj og 1. september, så høsten ikke led skade.

=== Den gamle træbro (-1894) ===
Beskrivelse fra Byrådforhandlinger (24-01-1895): 

''Træbroen bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod.''

=== 1894: "Den Nye Slusebro" ===

I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle træbro skulle erstattes med en helt ny moderne bro. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894.

De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder:
* Tømmermester P. Frederiksen: Jord- og tømmerarbejde
* Brødrene Thomsen: Murarbejde
* L. Andersen: Jernarbejde

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev åbnet for vognfærdslen den 15. december.

Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden den lå i forlængelse af havde.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Omlægning af Vesterallee. 26-10-1894.
* Aarhus Stiftstidende. En Forandring til det Bedre. 07-12-1894.
* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896.
* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Slusebroen

2020-01-27T10:21:29Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.155425 longitude=10.199429>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199429, 56.155425] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
[[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|thumb|350px|right|Slusebroen som den tog sig ud i 1922. Foto: Hans Andersen Ebbesen.]]
[[Fil:000186627.jpg|thumb|350px|right|Den tidligere [[Mølleengen|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]

'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].

=== De tidligere sluser ===
I et kongebrev fra 1241, afgiver Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke|domkapitlet i Aarhus]], som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse, var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

Igennem 1700-tallet findes flere kilder, hvor bønder klager over problemer med

=== Den gamle træbro (-1894) ===
Beskrivelse fra Byrådforhandlinger (24-01-1895): 

''Træbroen bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod.''

=== 1894: "Den Nye Slusebro" ===

I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle træbro skulle erstattes med en helt ny moderne bro. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894.

De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder:
* Tømmermester P. Frederiksen: Jord- og tømmerarbejde
* Brødrene Thomsen: Murarbejde
* L. Andersen: Jernarbejde

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev åbnet for vognfærdslen den 15. december.

Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden den lå i forlængelse af havde.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Omlægning af Vesterallee. 26-10-1894.
* Aarhus Stiftstidende. En Forandring til det Bedre. 07-12-1894.
* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896.
* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Slusebroen

2020-01-27T10:14:11Z

Mahope:

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=16 latitude=56.155425 longitude=10.199429>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199429, 56.155425] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>
[[Fil:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|thumb|350px|right|Slusebroen som den tog sig ud i 1922. Foto: Hans Andersen Ebbesen.]]
[[Fil:000186627.jpg|thumb|350px|right|Den tidligere [[Mølleengen|mølleeng]] i 1892 med [[Aarhus Museum]] til højre for åen. Til venstre [[Bryggeriet Ceres]]. I baggrunden [[Vesterbro Mølle]]. Stien til venstre for åen, er det, der senere bliver til [[Thorvaldsensgade]]. Museumsbroen kan ses til venstre på billedet. I forgrunden ses Slusebroen.]]

'''Slusebroen''' lå på [[Vester Allé]] ved [[Thorvaldsensgade]] og [[Åboulevarden]]. I dag er selve overgangen over Aarhus Å en del af et større trafikkryds. Der har igennem tiderne ligget flere variationer af en broforbindelse på stedet ved Vester Allé og [[Aarhus Mølle]].

=== Den tidligste sluser ===
I et kongebrev fra 1241, afgiver Erik Menved (1274-1319) Aldrup mølle til [[Aarhus Domkirke|domkapitlet i Aarhus]], som kompensation for skader, da en sluse fik broen til at løbe over. Det er uklart om denne sluse, var placeret samme sted som de senere. Det viser dog, at der allerede dengang var opdæmning for åløbet til mølledrift.

=== Den gamle træbro (-1894) ===
Beskrivelse fra Byrådforhandlinger (24-01-1895): 

''Træbroen bestod af 4 Gennemløb med 10 ¾ Fod Aabninger med Aag af egepæle, med Grundbjælke af Eg og med Brodæk af Fyrrebjælker med Plankedæk og et Slidlag af Brædder og Træ-Rækværk. Bredden af Broen udgjorde ca. 14 Fod, hvoraf 4 Fod var Fortov og dens Længde var ca. 47 Fod.''

=== 1894: "Den Nye Slusebro" ===

I 1893 påbegyndtes projekteringen af Slusebroens ombygning. Den gamle træbro skulle erstattes med en helt ny moderne bro. Ved samme lejlighed havde byrådet besluttet at Vester Alle fra Slusebroen til [[Frederiks Allé]] skulle omlægges. Budgettet til opførelsen af den nye bro lå på 30.000 kr. Havneingeniør [[Thorvald Severin Wilken Hornemann (1831-1910)|Thorvald Horneman]] stod bag tegningerne til den nye slusebro, og han stod også for tilsynet med arbejdets udførelse.

Ved licitation indkom der 12 tilbud på arbejderne. De 3 lavestbydende blev udvalgt til at stå for bygge den nye slusebro. Kontrakterne blev indgået 6. juli 1894.

De 3 udvalgte aarhusianske virksomheder:
* Tømmermester P. Frederiksen: Jord- og tømmerarbejde
* Brødrene Thomsen: Murarbejde
* L. Andersen: Jernarbejde

Broen, der havde en bred kørebane og asfalterede fortove, hvilede på afrundede solide betonpiller med granitbeklædning. I december 1894 stod den nye slusebro så godt som færdig. De første fodgængere havde taget broen i brug allerede den 20 november, mens der blev åbnet for vognfærdslen den 15. december.

Den nye broretning afveg fra den ældre, idet den gik i forlængelse af gaden imellem Aarhus Mølles og [[Aarhus Museum|museets]] grund, mens den gamle lå skævt på denne retning. Kørebanen på den nye bro fik samme bredde på 22 fod som også gaden den lå i forlængelse af havde.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Omlægning af Vesterallee. 26-10-1894.
* Aarhus Stiftstidende. En Forandring til det Bedre. 07-12-1894.
* Uddrag af Aarhus Byråds Forhandlinger for 1895. Tryk i Stiftsbogtrykkeriet, Aarhus, 1896.
* ''Århus Å - Natur og Mennesker''. Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond. Silkeborg Bogtryk, 2009.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Møllebroen

2020-01-27T09:11:10Z

Mahope:

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Mølles facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Længere nede ad vejen, lå den gamle slusebro. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

Møllebroen

2020-01-27T09:07:55Z

Mahope:

[[Fil:Møllebroen ca 1865.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Mølles facaden ud mod [[Vester Allé]] og [[Mølleengen|Mølledammen]]. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

Fil:Møllebroen ca 1865.jpg

2020-01-27T09:05:43Z

Mahope: Mahope lagde en ny udgave af Fil:Møllebroen ca 1865.jpg op

== Beskrivelse ==
Aarhus Mølles facaden ud mod Vester Allé og Mølledammen. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen.
Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:Møllebroen ca 1865.jpg

2020-01-27T09:03:09Z

Mahope: Mahope lagde en ny udgave af Fil:Møllebroen ca 1865.jpg op

Fil:Møllebroen ca 1865.jpg

2020-01-27T09:00:34Z

Mahope: Aarhus Mølles facaden ud mod Vester Allé og Mølledammen. Midt i billedet ses en mand, der læner sig op ad gelænderet på Møllebroen. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1865, Aarhus Stadsarkiv

Møllebroen

2020-01-22T13:53:04Z

Mahope:

'''Møllebroen''' var en bro der gik over [[Aarhus Å]] ved [[Aarhus Mølle]]. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om [[Mølleparken]], da grunden blev afgivet til Aarhus Kommune i 1909.

Åløbet broen gik hen over eksisterer ikke længere, efter området omkring [[Mølleengen]] blev tørlagt.

Møllebroen

2020-01-22T13:50:50Z

Mahope: Oprettede siden med "'''Møllebroen''' var en bro der gik over Aarhus Å ved Aarhus Mølle. Broen forbandt møllens bygninger med haven. Denne have kom senere til at danne rammer om M..."

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

2020-01-22T13:47:34Z

Mahope:

'''Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å'''
<mapframe text="Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse. Rød markør viser lokationen for broer der ikke længere eksisterer." width=850 height=650 zoom=14 latitude=56.149702 longitude=10.183652 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208532, 56.156081] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Clemens Bro]]",
"description": "[[File:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212376, 56.153498] },
"properties": {
"title": "[[Dynkarkbroen]]",
"description": "[[File:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211332, 56.154434] },
"properties": {
"title": "[[Mindebro]]",
"description": "[[File:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206918, 56.156720] },
"properties": {
"title": "[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]",
"description": "[[File:Frederiks Bro 1907.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213430, 56.152698] },
"properties": {
"title": "[[Svingbroen]]",
"description": "[[File:Svingbroen, 1935-1940.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203566, 56.156040] },
"properties": {
"title": "[[Christians Bro]]",
"description": "[[File:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199370, 56.155418] },
"properties": {
"title": "[[Slusebroen]]",
"description": "[[File:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197117, 56.156123] },
"properties": {
"title": "[[Museumsbroen]]",
"description": "[[File:Museumsbroen, 1985.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197171, 56.156846] },
"properties": {
"title": "[[Smedens Bro]]",
"description": "[[File:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195297, 56.156681] },
"properties": {
"title": "[[Ceresbroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182802, 56.153622] },
"properties": {
"title": "[[Lille Ringgadebro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.181393, 56.153479] },
"properties": {
"title": "[[Søren Frichs Bro]]",
"description": "[[File:Søren Frichs Bro 1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173488, 56.143716] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerhusbroen]]",
"description": "[[File:Fiskerhusbroen 1958-1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209363, 56.155580] },
"properties": {
"title": "Thrues Bro",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209026, 56.155789] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Fiskergyden og Harald Skovbys Gade",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.154593, 56.139676] },
"properties": {
"title": "[[Viby Ringvej|Viby Ringvej vejbro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.144510, 56.140292] },
"properties": {
"title": "[[Andebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205330, 56.156445] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Busgaden og Emil Vetts Passage",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205150, 56.156393] },
"properties": {
"title": "Bro over åen for enden af Åboulevardens kørebane",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199332, 56.156324] },
"properties": {
"title": "[[Møllebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
]
}
</mapframe>

==Broer over Aarhus Å==
*[[Andebroen]]
*[[Ceresbroen]] (1935-)
*[[Christians Bro]] (1910-2008)
*[[Dynkarkbroen]]
*[[Europaplads]]
*[[Fiskerhusbroen]]
*[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]
*[[Lille Ringgadebro]]
*[[Mindebro]] Ombygget over flere omgange (Vindebro fra ~1600-1730, fast træbro 1730-1896, betonbro 1896-1930'erne)
*[[Museumsbroen]] (~1984-)
*[[Møllebroen]]
*[[Skt. Clemens Bro]] (1884-)
*[[Slusebroen]]
*[[Smedens Bro]] (1911-)
*[[Svingbroen]] (1862-1944)
*[[Søren Frichs Bro]] (1906-)
*[[Thrues Bro]]

'''Broer uden navn'''
*Bro mellem [[Busgaden]] og [[Emil Vetts Passage]] (2004-)
*Bro mellem [[Fiskergyde]] og [[Harald Skovbys Gade]]
*Bro over åen for enden af [[Åboulevardens]] kørebane (2006-)
*Bro over åen ved [[Viby Ringvej]]
*Diverse gangbroer over åen langs Åboulevarden

Svingbroen

2020-01-22T12:33:08Z

Mahope:

Svingbroen

2020-01-22T12:32:57Z

Mahope:

Broer over Aarhus Å (oversigtskort)

2020-01-22T11:31:11Z

Mahope:

'''Oversigtskort - Broerne over Aarhus Å'''
<mapframe text="Zoom ind på kortet for at se broerne i en anden kortstørrelse. Rød markør viser lokationen for broer der ikke længere eksisterer." width=850 height=650 zoom=14 latitude=56.149702 longitude=10.183652 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208532, 56.156081] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Clemens Bro]]",
"description": "[[File:Skt. Clemens Bro 1905.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.212376, 56.153498] },
"properties": {
"title": "[[Dynkarkbroen]]",
"description": "[[File:Dynkarken og Dynkarkbroen 1903.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211332, 56.154434] },
"properties": {
"title": "[[Mindebro]]",
"description": "[[File:Mindebroen set fra Revet Hammerschmidt.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206918, 56.156720] },
"properties": {
"title": "[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]",
"description": "[[File:Frederiks Bro 1907.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213430, 56.152698] },
"properties": {
"title": "[[Svingbroen]]",
"description": "[[File:Svingbroen, 1935-1940.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203566, 56.156040] },
"properties": {
"title": "[[Christians Bro]]",
"description": "[[File:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199370, 56.155418] },
"properties": {
"title": "[[Slusebroen]]",
"description": "[[File:Slusebroen-Ebbesen 1922.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197117, 56.156123] },
"properties": {
"title": "[[Museumsbroen]]",
"description": "[[File:Museumsbroen, 1985.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197171, 56.156846] },
"properties": {
"title": "[[Smedens Bro]]",
"description": "[[File:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195297, 56.156681] },
"properties": {
"title": "[[Ceresbroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182802, 56.153622] },
"properties": {
"title": "[[Lille Ringgadebro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.181393, 56.153479] },
"properties": {
"title": "[[Søren Frichs Bro]]",
"description": "[[File:Søren Frichs Bro 1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.173488, 56.143716] },
"properties": {
"title": "[[Fiskerhusbroen]]",
"description": "[[File:Fiskerhusbroen 1958-1968.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209363, 56.155580] },
"properties": {
"title": "Thrues Bro",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "ff0000"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.209026, 56.155789] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Fiskergyden og Harald Skovbys Gade",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.154593, 56.139676] },
"properties": {
"title": "[[Viby Ringvej|Viby Ringvej vejbro]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.144510, 56.140292] },
"properties": {
"title": "[[Andebroen]]",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205330, 56.156445] },
"properties": {
"title": "Bro mellem Busgaden og Emil Vetts Passage",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205150, 56.156393] },
"properties": {
"title": "Bro over åen for enden af Åboulevardens kørebane",
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
]
}
</mapframe>

==Broer over Aarhus Å==
*[[Andebroen]]
*[[Ceresbroen]] (1935-)
*[[Christians Bro]] (1910-2008)
*[[Dynkarkbroen]]
*[[Europaplads]]
*[[Fiskerhusbroen]]
*[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiksbroen]]
*[[Lille Ringgadebro]]
*[[Mindebro]] Ombygget over flere omgange (Vindebro fra ~1600-1730, fast træbro 1730-1896, betonbro 1896-1930'erne)
*[[Museumsbroen]] (~1984-)
*[[Skt. Clemens Bro]] (1884-)
*[[Slusebroen]]
*[[Smedens Bro]] (1911-)
*[[Svingbroen]] (1862-1944)
*[[Søren Frichs Bro]] (1906-)
*[[Thrues Bro]]

'''Broer uden navn'''
*Bro mellem [[Busgaden]] og [[Emil Vetts Passage]] (2004-)
*Bro mellem [[Fiskergyde]] og [[Harald Skovbys Gade]]
*Bro over åen for enden af [[Åboulevardens]] kørebane (2006-)
*Bro over åen ved [[Viby Ringvej]]
*Diverse gangbroer over åen langs Åboulevarden

Europaplads

2020-01-22T11:28:34Z

Mahope:

Historien om [[BP-huset]] og [[Europaplads]] hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den aarhusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. Her faldt snakket på, at BP var på udkik efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

Nu skulle der jagtes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som Aarhus Kommune!

De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i Hasle-Skejby-Lisbjerg og Holme-Tranbjerg til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

[[Fil:000139123.jpg|400px|thumb|right|left|Europaplads blev i sin tid ryddet for at skabe plads til stigende bilisme og nye bygninger, men der var naturligvis fortsat plads til det traditionelle fastelavnsoptog med Sluppen til hest.]]

===Brændevins-øen stod for fald===
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmanns]] [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.

Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så Åboulevarden kunne forlænges helt ned til havnen. Dette betød at [[Dynkarkbroen]], der lå som overgang over åen, blev afmonteret. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med et slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene [[Havnegade]], Åboulevarden og Dynkarken/[[Spanien]].

===Omstridt arkitekt===
Med mulighed at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og Aarhus Havn, som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetoden var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|400px|thumb|left|Arkitekt MAA [[Knud Blach Petersen]] med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden.]]

Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på å-brinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.

BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende Europahuset.

Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by er slående.

===Europæisk pris gav navn til Europaplads===
Europaplads er navngivet i 1961 af borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]. I rådhushallen står en montre med et efterhånden falmet bevis for, at Aarhus i 1960 modtog en fornem Europapris. Prisen blev givet til Aarhus af Europarådet som tak for byens store virke for europæisk og mellemfolkeligt samarbejde. Ved overrækkelse af prisen, som skete ved en officiel ceremoni i juni 1961, navngav borgmester Bernhardt Jensen på byrådets vegne pladsen ved BP-huset, Europaplads.

I dag er Europapladsen under drastisk forandring. Det sidste stykke af den overdækkede å, beliggende ved Europaplads er ved at blive fritlagt i forbindelse med at det nye havnebyrum ved [[Dokk1]].

== Europaplads 6, Aarhus´ Chinatown ==

Ejendommen har udgjort rammen om to af de første af byens kinesiske restauranter:

* Bamboo
* [[Restaurant Hong Kong]]

== Restaurant Hong Kong og en kinesisk kunstners besøg i Aarhus ==

Den 11.8. 1990 bragte [[Århus Stiftstidende]] historien ''Kinarød and fra Hong Kong''.
I artiklen stiller en kinesisk kunstner, Hsiao Chin, der på det tidspunkt besøgte byen i anledning af at have en billedsamling hængende i Aarhus Kunstbygning, følgende spørgsmål til journalisten Birgit Balslev :

''"Hvor ligger den bedste kinesiske restaurant i Århus?"
''
Det umiddelbare svar er Restaurant Hong Kong. Et spisested, som kunsteren, opvokset i Beijing og siden bosiddende i Milano, besøgte med sin østrigske kone og lokale venner.

Birgit Balslev, der var med, var en forholdsvis nervøs over den kinesiske kunstners umiddelbare reaktion på maden - en fornemmelse, der blev gjort til skamme.

Menuen bød på:
* "wan-tan-suppe", karakteriseret som dampede melboller
* ''kuo tioh'' (en form for forstørrede ravioli med kød, ingefærd og grøntsager)
* ''Gongbao'' kinesiske rejer tilberedt på japansk
* Kylling med stærkt krydrede svampe
* Hong Kong-and
* Tofu med krappekød

Da råvarerne på det tidspunkt var forholdsvis utilgængelige i en dansk sammenhæng, var en mulighed at bestille det udefra.
Fru Xuan Ngoc Tieu, én af restaurantens ejere, bestilte nemlig disse "ueuropæiske råvarer" gennem sin i Hong Kong bosiddende mor, som videresendte det med luftfragt.

== Fra grillbar til forholdsvis autentiske restaurant ==

Den kinesiske familie, der ejede restaurant Hong Kong, havde som ansats drevet en grillbar i [[Nørre Allé]].
I grillbaren havde familien mulighed for at eksperimentere med danske madvaner og tilpasse det kinesiske køkken til et dansk publikum og samtidig rummede en hvis grad af autenticitet.

Det var ikke uden grund at kunder blev opfordret til at købe husets specialmenu, der bestod af:

* Wan-tan suppe, kuo tioh, Gongboa kinarejer, Hong Kong and og kylling i karry som dessert, frugten Rambutan som dessert.

Kunstneren Hsiao Chin kunne derfor med glæde sige: Tak for mad.

==Kilder og litteratur==
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
* Den Store Danske opslag Montagebyggeri
* Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961.
* Kinarød and fra Hong Kong, Aarhus Stifttidende 11.8.1990

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ud- & indvandring]]
[[Kategori: Torve & pladser]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Smedens Bro

2020-01-22T10:40:36Z

Mahope:

<mapframe text="" width=302 height=250 zoom=16 latitude=56.156870 longitude=10.197077>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197077, 56.156870] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "small",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Smedensbro 1 juli 1911 Michele Alessio Caprani.png|thumbnail|Smedens Bro. Med Thorvaldsensgade til venstre og Vestergade til højre. Foto 1911]]

'''Smedens Bro''' krydser [[Aarhus Å]] og forbinder [[Janus la Cours Gade]] og [[Vestergade]] med [[Thorvaldsensgade]]. Broen blev indviet 3. august 1911, med taler og hyldest af [[Hans Peter Jensen|Etatsråd Hans Peter Jensen]], bl.a. af Ulkjær, der var repræsentatnt for beboerne i Vestergade. Efterfølgende var festmiddag i [[Håndværkerforeningen]], arrangeret af næringsdrivende og grundejerforeningen.
Om den forestående indvielse skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] d. 3 august 1911:
:"En Højtidelighed i Aften. Naar [[Aarhus Domkirke|Domkirkeuhret]] i Aften sender sine seks rungende Slag ud over Byen, vil der paa den nye Bro over Aaen ved Vestergades Forlængelse være samlet en lille Skare Mænd, i hvis Midte man vil kunde finde den nyudnævnte Vestergade-Etatsraad, Fabrikant Jensen. Etatsraaden vil med et Par velvalgte Ord erklære, at nu er den nye Bro aaben for Færdsel, hvorefter der fra Forsamlingen vil blive rettet en Tak til Hr. Jensen for hans store Arbejde og Offervillighed med Hensyn til Broen. Hvorpaa man vil gaa ned i Haandværkerforeningen og spise Indvielsesmiddagen med mange Taler."

Daværende justitsråd Jensen, der i 1911 blev etatsråd, havde lovet beboerne på Vestergade en bro, så de kunne få adgang til [[Hammelbanen]]. Jensen havde allerede nogle år forinden fremlagt en plan for byrådet, om en bro i forlængelse af Vestergade for byrådet. Dengang stemte byrådet dog imod, da de mente at planen var for primitiv i sin udformning. Da Jensen i 1910 fremlægger en ny plan, blev den stemt igennem, og projektet kunne gå i gang.
Arkitekttegninger af broen, viser at der var planer for, hvordan [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] skulle køre hen over broen og fortsætte ud ad [[Nørre Allé]]. I byrådet blev der behandlet forskellige forslag til, hvordan denne linie kunne placeres, og hvor man skulle have stoppesteder. Ingen af forslagene blev dog modtaget godt, og i sidste ende, blev denne sporvognslinie aldrig anlagt.

[[Fil:Smedens Bro plantegning 1910.jpg|thumbnail|Et af forslagene til hvordan en sporvognslinie over broen kunne have set ud. Hammelbanestationen lå mod sydvest, ud ad [[Carl Blochs Gade]], som sporvognene skulle forbindes med. Det blev dog ikke til nogen sporvogne på den strækning.]]

Direktøren af [[Aarhus Trælasthandel A/S|Aarhus Trælasthandel]], [[Gerhard Stilling]] (søn af [[Jens Marius Stilling]]), en stor støtte af projektet, og leverede en del af kapitalen til at få broen bygget. Mølleejer [[Ernst August Weis]] bakkede også op om projektet, som han afgav et stykke jord til. Weis stod derudover også for at anlægge kloakrør og gasledninger i jorden.
Aarhus Trælasthandel havde sikkert en stor interesse i oprettelsen af broen, da den lettede adgangen til Hammelbanen, fra deres trælager.

I opløbet blev der foretaget ændringer, hvor man nedjusterede broens størrelse fra 20 tons til 15. Da den stod færdig, blev der udført en test af broens bæreevne, ved at lade to damptromler køre over broen. Der blev målt at broen gav sig 1 millimeter, hvilket var indenfor den godkendte ramme, og der kunne endeligt blive åbnet for offentlig adgang.
Smedens Bro er navngivet efter Hans Peter Jensen, der var hovedrivkraften for og bygmester ved bebyggelsen af broen. Navnet er en reference til Jensens erhverv som klejnsmed. Et andet forslag var ’Etatsråd Jensens Bro’, men man mente det uheldigt at navngive en bro med en titel.

==Konstruktion og udseende==
Smedens Bro er tungt konstrueret, da det var planen at der skulle placeres en sporvognslinie hen over broen. Broens bredde kan sandsynligvis også tilskrives den plan, samt at den skulle samle to veje, Janus la Cours Gade og Vestergade, i den ene ende.

Broen har tidligere været belagt med fliser, men er i dag brolagt med brosten. Brostenene er lagt i et mønster, hvor man med lysere sten har formet bølger, der driver i samme retning som åen.
I broens sider er der i hver ende opsat hvidmalede søjler. Disse afbilleder på indersiden og ydersiden figurer, såkaldte solgryller, så det ligner de står i højt græs, med blå himmel over sig. Langs siderne af broen er der opsat et hvidmalet gitter, og i midten af hver side finder man [[Aarhus byvåben]], som ligeså er farvelagt.

Broen der oprindeligt førte direkte ind til Aarhus Trælasthandel, er i dag omgivet af boligkvarterer.

== Se også ==
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller, 26. maj 1910, 19. oktober 1911, 6. marts 1913
* Århus Stiftstidende, 3. aug. 1911, 4. aug. 1911, 28. sept. 1911, 20 okt. 1911 15. maj 1914

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]