AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=ML AarhusWiki - Brugerbidrag [da] 2026-04-21T07:49:39Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:ML&diff=40902 Bruger:ML 2018-09-25T06:58:07Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>Cand.mag i historie fra AU.<br /> <br /> <br /> Akademisk Medarbejder på Aarhus Stadsarkiv.</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:ML&diff=40901 Bruger:ML 2018-09-25T06:57:46Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>Cand.mag i historie fra AU.<br /> <br /> Akademisk Medarbejder på Aarhus Stadsarkiv.</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40894 Wallensteins Skanse 2018-09-25T06:49:52Z

<p>ML: /* Kilder og litteratur */</p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>.<br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> <br /> 1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.<br /> <br /> 2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40893 Wallensteins Skanse 2018-09-25T06:49:12Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen<sup>1</sup>.<br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> <br /> 1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): Aarhus Gennem Tiderne (bd.3), Nyt Nordisk Forlag, København 1941.<br /> <br /> 2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40892 Wallensteins Skanse 2018-09-25T06:48:21Z

<p>ML: /* Skansen mister militær funktion */</p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.<ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref> <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>2</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>3</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>4</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> <br /> 1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): Aarhus Gennem Tiderne (bd.3), Nyt Nordisk Forlag, København 1941.<br /> <br /> 2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40891 Wallensteins Skanse 2018-09-25T06:47:16Z

<p>ML: /* Kilder og litteratur */</p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.<ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref> <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> <br /> 1. Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): Aarhus Gennem Tiderne (bd.3), Nyt Nordisk Forlag, København 1941.<br /> <br /> 2. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 4. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Bruger:ML&diff=40764 Bruger:ML 2018-09-24T06:42:00Z

<p>ML: Oprettede siden med "Akademisk Medarbejder på Aarhus Stadsarkiv."</p> <hr /> <div>Akademisk Medarbejder på Aarhus Stadsarkiv.</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40194 Wallensteins Skanse 2018-09-17T11:48:42Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Flokken af frivillige bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.<ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref> <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40193 Wallensteins Skanse 2018-09-17T11:43:26Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.<ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): ''Aarhus Gennem Tiderne (bd.3)'', Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref> <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40192 Wallensteins Skanse 2018-09-17T11:32:11Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen.<ref>Clausen, Jens (red.), Haugsted, Ejler (red.), Knudsen, Regnar (red.) og Sejr, Emanuel (red.): Aarhus Gennem Tiderne bd.3, Nyt Nordisk Forlag, København 1941.</ref> <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanseparken&diff=40185 Skanseparken 2018-09-17T11:12:41Z

<p>ML: /* Navn efter Wallensteins Skanse */</p> <hr /> <div>[[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og er anlagt som led i den byplan, [[Kampmann]] og [[Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. <br /> <br /> <br /> ===Navn efter Wallensteins Skanse===<br /> <br /> Parken har fået navn efter [[Wallensteins Skanse]], som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus. <br /> <br /> I forbindelse med byplanens anlægsarbejde, der gik i gang i 1901, blev det der var tilbage af skansevoldene udjævnet, og jordmasserne herfra brugt til at anlægge [[Aarhus Sydhavn]].<br /> <br /> Ved anlæggets færdiggørelse blev parken officielt navngivet "Skandsen". Navnet ændredes dog senere til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opførtes i nærheden og også kaldes "[[Skansen]]".<br /> <br /> ===Parkens udvikling gennem tiden===<br /> [[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]]<br /> Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. <br /><br /> <br /> Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. <br /><br /> Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet.<br /> Der blev indrettet et brolagt område med siddepladser, og jernhegnet omkring parken, som var udført af smedemester Møller-Holmstoél og opsat i 1902, blev fjernet og erstattet af en brostensmur. Der blev desuden etableret en ny trappe langs Svendborgvej og Strandvejen på strækningen fra Strandparkvej til ejendommen "Skansen". <br /><br /> <br /> ===Parkunderholdning===<br /> Fra 1939 til engang i har Skanseparken dannet ramme om forskellige typer underholdning. I somrene 1939-40 blev der fx afholdt friluftskoncerter under ledelse af koncertmester Carl Overgaard, og Skt. Hans aften 1945 sang ca. 400 sangere fra Fyn, Lolland og Falster i Skanseanlægget i forbindelse med Dansk sanger-forbunds landssangerstævne i Århus. Samme år og de følgende cirka 5 år kunne århusianerne flere aftener gennem sommermånederne høre et orkester fra Frivilligt Drengeforbund, FDF, musicere i anlægget. <br /><br /> Fra 1948 til starten af 1960erne blev der afholdt såkaldte [[Parkunderholdning|parkunderholdninger]] i Skanseanlægget og i flere af byens øvrige parker. I 1950 bestod programmet for de fem parkunderholdninger i anlægget således af vaudevillen "En søndag på Amager", en litterær aften (Aakjær-aften), en sportsaften med opvisning af idrætsmænd og kvinder, en havnefest med opvisning af samtlige århusianske søsportsklubber og en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma". Samme år blev der afholdt to harmoniorkesterkoncerter.<br /> <br /> ===Legepladsen===<br /> Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner.<br /><br /> <br /> Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har <br /> ca. fra slutningen af 1930erne været tilgodeset med en legeplads med legeredskaber. Pladsen var under stadigt opsyn.<br /><br /> I foråret 1944 blev der etableret ny legeplads i den sydøstligste del af parken ned mod Strandvejen. Den var på i alt 1400 m<sup>2</sup> og ligeledes forsynet med udstyr. I tilknytning til den var en sandlegeplads på 45 m<sup>2</sup>. Legepladsudstyret er i tidens løbet blevet suppleret med nyt eller udskiftet. I 1948 med legeredskaberne fra småbørnslegepladsen og i 1962 med moderne udstyr fra Danmark, Sverige og Tyskland. Trafikken var på det tidspunkt tiltagende, og man ville gerne gøre legepladsen mere interessant for børnene for på den måde at holde dem væk fra gader og veje. Allerede et par år efter blev der igen foretaget forbedringer. Stierne blev asfalteret, så børnene kunne køre på dem med nyindkøbte go-carts, og pladsen blev forsynet med en mere end tre meter høj børnerutchebane med overbygning indkøbt i Tyskland. <br /><br /> <br /> Legepladsen var meget populær. Da der i 1950 blev foretaget en optælling af, hvor mange besøgende, byens legepladser havde, var Skanseparkens legeplads en af de mest besøgte med i alt 12.087 og 2259 besøgende i perioden fra 14/5 - 17/9.<br /><br /> <br /> I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. <br /> Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. <br /> <br /> [[Fil:Skanseparken_2016.jpg|thumb|left|350px|Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden]]<br /> Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. <br /> I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge. <br /> Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området.<br /> Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt [[Frederiksbjerg]] og [[Læssøesgade]]. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent. <br /> I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *[[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]]. Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven<br /><br /> <br /> *Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990<br /><br /> <br /> *Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320<br /><br /> <br /> *Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000<br /><br /> <br /> *Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger 1.april 1939-31.marts 1940 s.452; 1.april 1940-31.marts 1941 s.539; 1.april 1944-31.marts 1945 s.699; 1.april 1945-31.marts 1946 s.379; 1.april 1947-31.marts 1948 s.719; 1.april 1948-31.marts 1949 s.817, s.820-21 og s.822; 1.april 1949-31.marts 1950 s.822; 1.april 1950-31.marts 1951 s.808; 1.april 1951-31.marts 1952 s.645<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Beretning 1952/53 s.s.331; 1953/54 s.352-53; 1954/55 s.345-46 og s.348-49; 1954/55 s.348-49; 1958/59 s.236; 1959/60 s.169; 1959/60 s.170; 1960/61 s.179; s.177; 1962/63 s.175; 1964/65 s.178<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Byrådsforhandlinger 21/2-1901; 16/1-1902<br /><br /> <br /> *Aarhus Kommunes hjemmeside om monumenter i Aarhus, https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Hendrik-Pontoppidan-i-Skanseparken.aspx<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917<br /><br /> <br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanseparken&diff=40184 Skanseparken 2018-09-17T11:12:11Z

<p>ML: /* Navn efter Wallensteins Skanse */</p> <hr /> <div>[[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og er anlagt som led i den byplan, [[Kampmann]] og [[Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. <br /> <br /> <br /> ===Navn efter Wallensteins Skanse===<br /> <br /> Parken har fået navn efter [[Wallensteins Skanse]], som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus. <br /> <br /> I forbindelse med byplanens anlægsarbejde, der gik i gang i 1901, blev det der var tilbage af skansevoldene udjævnet, og jordmasserne herfra blev brugt til at anlægge [[Aarhus Sydhavn]].<br /> <br /> Ved anlæggets færdiggørelse blev parken officielt navngivet "Skandsen". Navnet ændredes dog senere til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opførtes i nærheden og også kaldes "[[Skansen]]".<br /> <br /> ===Parkens udvikling gennem tiden===<br /> [[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]]<br /> Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. <br /><br /> <br /> Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. <br /><br /> Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet.<br /> Der blev indrettet et brolagt område med siddepladser, og jernhegnet omkring parken, som var udført af smedemester Møller-Holmstoél og opsat i 1902, blev fjernet og erstattet af en brostensmur. Der blev desuden etableret en ny trappe langs Svendborgvej og Strandvejen på strækningen fra Strandparkvej til ejendommen "Skansen". <br /><br /> <br /> ===Parkunderholdning===<br /> Fra 1939 til engang i har Skanseparken dannet ramme om forskellige typer underholdning. I somrene 1939-40 blev der fx afholdt friluftskoncerter under ledelse af koncertmester Carl Overgaard, og Skt. Hans aften 1945 sang ca. 400 sangere fra Fyn, Lolland og Falster i Skanseanlægget i forbindelse med Dansk sanger-forbunds landssangerstævne i Århus. Samme år og de følgende cirka 5 år kunne århusianerne flere aftener gennem sommermånederne høre et orkester fra Frivilligt Drengeforbund, FDF, musicere i anlægget. <br /><br /> Fra 1948 til starten af 1960erne blev der afholdt såkaldte [[Parkunderholdning|parkunderholdninger]] i Skanseanlægget og i flere af byens øvrige parker. I 1950 bestod programmet for de fem parkunderholdninger i anlægget således af vaudevillen "En søndag på Amager", en litterær aften (Aakjær-aften), en sportsaften med opvisning af idrætsmænd og kvinder, en havnefest med opvisning af samtlige århusianske søsportsklubber og en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma". Samme år blev der afholdt to harmoniorkesterkoncerter.<br /> <br /> ===Legepladsen===<br /> Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner.<br /><br /> <br /> Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har <br /> ca. fra slutningen af 1930erne været tilgodeset med en legeplads med legeredskaber. Pladsen var under stadigt opsyn.<br /><br /> I foråret 1944 blev der etableret ny legeplads i den sydøstligste del af parken ned mod Strandvejen. Den var på i alt 1400 m<sup>2</sup> og ligeledes forsynet med udstyr. I tilknytning til den var en sandlegeplads på 45 m<sup>2</sup>. Legepladsudstyret er i tidens løbet blevet suppleret med nyt eller udskiftet. I 1948 med legeredskaberne fra småbørnslegepladsen og i 1962 med moderne udstyr fra Danmark, Sverige og Tyskland. Trafikken var på det tidspunkt tiltagende, og man ville gerne gøre legepladsen mere interessant for børnene for på den måde at holde dem væk fra gader og veje. Allerede et par år efter blev der igen foretaget forbedringer. Stierne blev asfalteret, så børnene kunne køre på dem med nyindkøbte go-carts, og pladsen blev forsynet med en mere end tre meter høj børnerutchebane med overbygning indkøbt i Tyskland. <br /><br /> <br /> Legepladsen var meget populær. Da der i 1950 blev foretaget en optælling af, hvor mange besøgende, byens legepladser havde, var Skanseparkens legeplads en af de mest besøgte med i alt 12.087 og 2259 besøgende i perioden fra 14/5 - 17/9.<br /><br /> <br /> I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. <br /> Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. <br /> <br /> [[Fil:Skanseparken_2016.jpg|thumb|left|350px|Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden]]<br /> Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. <br /> I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge. <br /> Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området.<br /> Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt [[Frederiksbjerg]] og [[Læssøesgade]]. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent. <br /> I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *[[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]]. Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven<br /><br /> <br /> *Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990<br /><br /> <br /> *Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320<br /><br /> <br /> *Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000<br /><br /> <br /> *Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger 1.april 1939-31.marts 1940 s.452; 1.april 1940-31.marts 1941 s.539; 1.april 1944-31.marts 1945 s.699; 1.april 1945-31.marts 1946 s.379; 1.april 1947-31.marts 1948 s.719; 1.april 1948-31.marts 1949 s.817, s.820-21 og s.822; 1.april 1949-31.marts 1950 s.822; 1.april 1950-31.marts 1951 s.808; 1.april 1951-31.marts 1952 s.645<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Beretning 1952/53 s.s.331; 1953/54 s.352-53; 1954/55 s.345-46 og s.348-49; 1954/55 s.348-49; 1958/59 s.236; 1959/60 s.169; 1959/60 s.170; 1960/61 s.179; s.177; 1962/63 s.175; 1964/65 s.178<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Byrådsforhandlinger 21/2-1901; 16/1-1902<br /><br /> <br /> *Aarhus Kommunes hjemmeside om monumenter i Aarhus, https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Hendrik-Pontoppidan-i-Skanseparken.aspx<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917<br /><br /> <br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanseparken&diff=40175 Skanseparken 2018-09-17T10:38:41Z

<p>ML: /* Navn efter Wallensteins Skanse */</p> <hr /> <div>[[Fil:Skanseparken 1000pix.jpg|thumb|right|350px|Skanseparken under Landsudstillingen 1909]] Skanseparken, som omkranses af [[Marselisborg Allé]], [[Strandvejen]], [[Heibergsgade]] og [[Svendborgvej]], er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det er byens andet kommunale anlæg efter [[Vennelystparken]] og er anlagt som led i den byplan, [[Kampmann]] og [[Ambt]] i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus. <br /> <br /> <br /> ===Navn efter Wallensteins Skanse===<br /> <br /> Parken har fået navn efter [[Wallensteins Skanse]], som blev anlagt under Svenskekrigen 1627-29 i forbindelse med, at de kejserlige tropper anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein besatte Aarhus. <br /> I forbindelse med anlægsarbejdet, der gik i gang i 1901, blev det der var tilbage af skansevoldene udjævnet, og jordmasserne herfra blev brugt til at anlægge [[Aarhus Sydhavn]].<br /> <br /> Ved anlæggets færdiggørelse blev parken officielt navngivet "Skandsen". Navnet ændredes dog senere til det nuværende "Skanseparken", muligvis for at undgå forveksling med bygningen, som i 1908 opførtes i nærheden og også kaldes "[[Skansen]]".<br /> <br /> ===Parkens udvikling gennem tiden===<br /> [[Fil:Legeplads.jpg|thumb|right|350px|Legepladsen 1964. Fotograf: Børge Venge]]<br /> Skanseparken er gennem tiden blevet benyttet som rekreativt område, først af beboerne i de tilstødende bygningskomplekser [[Skansepalæet]] og [[Skansepalæet|Skansen]] og siden sommeren 1937, hvor den blev åbnet op for publikum, af alle århusianere. <br /><br /> <br /> Den har i årenes forløb gennemgået forskellige ændringer. I 1949 blev der opsat en bronzebuste af Hendrik Pontoppidan (1814-1901) med front mod gaden af samme navn. Busten af Pontoppidan, som var generalkonsul og ejer af godset [[Constantinsborg]] vest for Aarhus, er udført af Vilhelm Bissen og Rasmus Andersen, og har oprindelig haft sin plads på den nedlagte [[Skt. Olufs Kirkegård]]. <br /><br /> Parken gennemgik en del ændringer i starten/midten af 1950erne. Granitsøjljerne, som oprindeligt markerede indgangspartierne på hjørnet af Hejbergsgade/Marselisborgallé og Marselisborgallé/Svendborgvej blev fjernet.<br /> Der blev indrettet et brolagt område med siddepladser, og jernhegnet omkring parken, som var udført af smedemester Møller-Holmstoél og opsat i 1902, blev fjernet og erstattet af en brostensmur. Der blev desuden etableret en ny trappe langs Svendborgvej og Strandvejen på strækningen fra Strandparkvej til ejendommen "Skansen". <br /><br /> <br /> ===Parkunderholdning===<br /> Fra 1939 til engang i har Skanseparken dannet ramme om forskellige typer underholdning. I somrene 1939-40 blev der fx afholdt friluftskoncerter under ledelse af koncertmester Carl Overgaard, og Skt. Hans aften 1945 sang ca. 400 sangere fra Fyn, Lolland og Falster i Skanseanlægget i forbindelse med Dansk sanger-forbunds landssangerstævne i Århus. Samme år og de følgende cirka 5 år kunne århusianerne flere aftener gennem sommermånederne høre et orkester fra Frivilligt Drengeforbund, FDF, musicere i anlægget. <br /><br /> Fra 1948 til starten af 1960erne blev der afholdt såkaldte [[Parkunderholdning|parkunderholdninger]] i Skanseanlægget og i flere af byens øvrige parker. I 1950 bestod programmet for de fem parkunderholdninger i anlægget således af vaudevillen "En søndag på Amager", en litterær aften (Aakjær-aften), en sportsaften med opvisning af idrætsmænd og kvinder, en havnefest med opvisning af samtlige århusianske søsportsklubber og en operetteaften "Fra Offenbach til Oklahoma". Samme år blev der afholdt to harmoniorkesterkoncerter.<br /> <br /> ===Legepladsen===<br /> Det var Kampmann og Ambts oprindelige tanke, at parken skulle anlægges med legeplads med beplantning og boldspilsbaner.<br /><br /> <br /> Det ser ikke ud til, at planen om anlæggelse af boldbaner i parken nogensinde blev realiseret. Men områdets børn har <br /> ca. fra slutningen af 1930erne været tilgodeset med en legeplads med legeredskaber. Pladsen var under stadigt opsyn.<br /><br /> I foråret 1944 blev der etableret ny legeplads i den sydøstligste del af parken ned mod Strandvejen. Den var på i alt 1400 m<sup>2</sup> og ligeledes forsynet med udstyr. I tilknytning til den var en sandlegeplads på 45 m<sup>2</sup>. Legepladsudstyret er i tidens løbet blevet suppleret med nyt eller udskiftet. I 1948 med legeredskaberne fra småbørnslegepladsen og i 1962 med moderne udstyr fra Danmark, Sverige og Tyskland. Trafikken var på det tidspunkt tiltagende, og man ville gerne gøre legepladsen mere interessant for børnene for på den måde at holde dem væk fra gader og veje. Allerede et par år efter blev der igen foretaget forbedringer. Stierne blev asfalteret, så børnene kunne køre på dem med nyindkøbte go-carts, og pladsen blev forsynet med en mere end tre meter høj børnerutchebane med overbygning indkøbt i Tyskland. <br /><br /> <br /> Legepladsen var meget populær. Da der i 1950 blev foretaget en optælling af, hvor mange besøgende, byens legepladser havde, var Skanseparkens legeplads en af de mest besøgte med i alt 12.087 og 2259 besøgende i perioden fra 14/5 - 17/9.<br /><br /> <br /> I 1951 blev der opført læskur, toiletter og redskabsrum. Skuret blev efterhånden taget i brug som legehus til kortere ophold i dagtimerne og blev udvidet og forbedret ad flere omgange fra de oprindelige 30,7 m<sup>2</sup>. <br /> Første udvidelse skete i 1977, hvor der blev bygget 40,3 m<sup>2</sup> til og samtidig sat håndvaske op i toiletrummet. Den næste i 1979, hvor huset blev isoleret og udvidet med yderligere 28 m<sup>2</sup>. <br /> <br /> [[Fil:Skanseparken_2016.jpg|thumb|left|350px|Skanseparken 2016 med busten af Hendrik Pontoppidan i forgrunden og "Skansen" og legepladsens murstenshus i baggrunden]]<br /> Legepladsen var i fare for at blive nedlagt, da kommunen i 2009 havde planer om at bygge en børnehave på stedet. Men efter protester fra borgerne, der fremhævede legepladsen som det eneste sted i byen, hvor park og legeplads er placeret tæt ved hinanden, og hvor generationerne derfor kan mødes, blev beslutningen omstødt. <br /> I 2012 opførtes et nyt murstenshus på legepladsen tegnet af arkitekt Peter Skjalm og med inspiration og hjælp fra områdets børn anlagdes en ny legeplads af Havefirmaet Laursen og Junge. <br /> Huset har efter indvielsen været hjemsted for det pædagogisk ledede Skansen hus og have. Men toiletter, borde og bænke og andre faciliteter kan fortsat bruges af familier i området.<br /> Skansen hus og have er en del af Fritidscenter og skoledistrikt [[Frederiksbjerg]] og [[Læssøesgade]]. Det danner ramme om forskellige inden- og udendørs faciliteter for børn og unge fra 5 klasse op til 18 år. Der er fx minibibliotek og træværksted, og for de unge fra 7.klasse og opefter er der ind imellem aftenåbent. <br /> I nyere tid har Skansen i flere omgange dannet ramme om fællesspisning for beboerne i området. Senest er der i 2015 startede madhold i Skansen af Skansen Hus og Have og Ung i Aarhus i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationen 4H – Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Konceptet er, at maden laves af beboere i området i samarbejde med børnene på Skansen. Der arbejdes desuden på at etablere en taghave i foråret 2016.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *[[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens Samling]]. Strandvejen: ”Strandvejen”, håndskreven, Unavngiven<br /><br /> <br /> *Fink, Fode, Gejl, Johansen, Lauridsen og Vedel-Smith: ”En Sydhavn er på vej” i ”Fra åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914”, s.122, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, Erhvervsarkivet 1990<br /><br /> <br /> *Forslag til Byggeplan for en Del af Marselisborg Grund”. Ved Ch. Ambt og Kampmann, Ingeniøren nr.51 1898 s.320<br /><br /> <br /> *Preben Rasmussens Samling. Heibergsgade. Mogens Weinreich: Trappen er intakt, men heksene borte", Kend din by, JP Århus s. 6. 25/11-2000<br /><br /> <br /> *Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger 1.april 1939-31.marts 1940 s.452; 1.april 1940-31.marts 1941 s.539; 1.april 1944-31.marts 1945 s.699; 1.april 1945-31.marts 1946 s.379; 1.april 1947-31.marts 1948 s.719; 1.april 1948-31.marts 1949 s.817, s.820-21 og s.822; 1.april 1949-31.marts 1950 s.822; 1.april 1950-31.marts 1951 s.808; 1.april 1951-31.marts 1952 s.645<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Beretning 1952/53 s.s.331; 1953/54 s.352-53; 1954/55 s.345-46 og s.348-49; 1954/55 s.348-49; 1958/59 s.236; 1959/60 s.169; 1959/60 s.170; 1960/61 s.179; s.177; 1962/63 s.175; 1964/65 s.178<br /><br /> <br /> *Århus Kommunes Byrådsforhandlinger 21/2-1901; 16/1-1902<br /><br /> <br /> *Aarhus Kommunes hjemmeside om monumenter i Aarhus, https://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Hendrik-Pontoppidan-i-Skanseparken.aspx<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Tilladelse til opførelse af en papdækket 1-etages bygning, til læskur, toiletter og redskabsrum dateret 5.april 1951 Journalnr. 127-51<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Ibrugtagningstilladelse fra Stadsarkitektens kontor dateret 14/6-1977 Journalnr. 77-754<br /><br /> <br /> *http://www.minejendom.net/ Byggesager i Aarhus Kommune. Godkendelse af tilbygning fra Stadsarkitektens kontor dateret 10/9-1979 Journalnr. 79-917<br /><br /> <br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40171 Wallensteins Skanse 2018-09-17T10:26:25Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40170 Wallensteins Skanse 2018-09-17T10:25:51Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps af svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40167 Wallensteins Skanse 2018-09-17T10:23:50Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40166 Wallensteins Skanse 2018-09-17T10:23:33Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen(1643-45)holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40165 Wallensteins Skanse 2018-09-17T10:23:07Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen (1643-45) holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> <br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40157 Wallensteins Skanse 2018-09-17T09:34:48Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Wallensteins_Skanse&diff=40156 Wallensteins Skanse 2018-09-17T09:34:04Z

<p>ML: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100_CD0100_050876.jpg‎|thumb|right|350px|Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse ca.1870]]Wallensteins Skanse lå i det område, hvor vi i dag finder [[Skanseparken]] og bygningskomplekset [[Skansen og Skansepalæet]].<br /><br /> Skansen blev anlagt under Svenskekrigene 1627-29, da de kejserlige tropper, anført af den tyske greve og feltherre Wallenstein, besatte Aarhus.<br /><br /> <br /> Anlægget blev muligvis opført af fjenden. Men blev i så fald overtaget af danskerne, efter at de fjendtlige hære var fortrængt. Lensregnskaberne viser, at danskerne efter besættelsen bekostede reparation og anskaffelse af en stor lænke til vindebroen. <br /><br /> <br /> Under Torstenssonkrigen holdt et korps svenske okkupationstropper skansen besat indtil August 1644, hvor en flok danske frivillige, anført af ejeren af [[Moesgård]] og Østergård, Johan Brockenhuus, stormede og erobrede den. Folkene bestod hovedsageligt af bønder, og man formåede samtidigt også at erobre omkring 30 skibe i havnen. <br /><br /> Svenskerne og deres polske hjælpetropper blev under Karl Gustav Krigene i 1658-59 beskyldt for at have nedbrudt de yderste huse i Brobjerggaden, nu kendt som Frederiksgade, for at bruge materialerne til udbedring af skansen.<br /><br /> <br /> <br /> ===Skansen mister militær funktion===<br /> <br /> Efter krigene i 1658-59 mistede Skansen sin militære funktion, og voldene i Skanseanlægget begyndte efterhånden at forfalde. Området hørte indtil 1898 under [[Marselisborg Gods]] i det daværende Viby Sogn, men det afholdt ikke Aarhus borgere fra at hente sand i området. I 1850 blev det ejeren, godsejer C. [[Ingerslev]], for meget, og han indrykkede en annonce i Aarhus Stiftstidende:<br /><br /> <br /> ”Da i den senere Tid Mange tillade sig at hente Sand i den saakaldte Skandse, uden Tilladelse og uden at rette dem efter de for Afbenyttelsen fastsatte Regler, men grave dybe Huller i Veien dertil, forbydes al Afbenyttelse deraf uden speciel Tilladelse. - En aflaaset Svingel er desaarsag sat for Indkjørslen”<sup>1</sup>.<br /><br /> <br /> Han indså senere, at der var penge at tjene ved i stedet at sælge sandet, og begyndte fra 1875 at opkræve kontant betaling på 25 øre for et læs sand. <br /><br /> <br /> Der er også foregået andre ting i Skanse-området. I juli 1803 annoncerer Paulsen i [[Aarhus Stiftstidende]], at han samme eftermiddag vil lade to luftballoner, en Montgolfier og en la Blanchard samt en ” Figur, nemlig en Karl i Legemsstørrelse”<sup>2</sup> opstige fra skuepladsen på Skandsen. Og i juni 1912 kan man læse, hvordan den århusianske filmpioner [[Thomas Sørensen Hermansen]], der var ved at filme ”en større Brandscene ude ved Skansen”<sup>3</sup> på dramatisk vis er væltet i sin bil på vej hjem for at hente mere film.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> 1. Sejrs Sedler, dateret 25.10.1850<br /><br /> <br /> 2. Sejrs Sedler 23.07.1803<br /><br /> <br /> 3. Sejrs Sedler, Aarhus Stiftstidende 11.06.1912<br /><br /> <br /> [[Kategori: Parker & anlæg]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> <br /> {{#coordinates:primary|56.146168|10.207550}}<br /> </div>

ML