AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi

2024-02-20T09:14:03Z

MBT:

[[Fil:B775100 CD0060 022977 - rosensgade 14-20.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti bag K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik i Rosensgade 14-20, 1904. Siddende i midten finder vi fabrikant K. Christiansen ved virksomhedens 25 års jubilæum. Fotograf: Ukendt]]

Industriminde fra den tidlige industrialisering. I husrækken [[Rosensgade]] 14-16-18-20 blev der fra 1863 til 1931 fremstillet strømper, trøjer, bukser og undertøj hos '''K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi'''. Fabrikken blev grundlagt i 1853 og blev i de første årtier af 1900-tallet byens største tekstilvirksomhed.

===Fabrikkens historie===
Fabrikken blev grundlagt i 1853 i et mindre hus i [[Tangen]] (nu [[Klostertorv]]) af [[Knud Christiansen (1827-1893)|Knud Christiansen]], der året efter fik [[borgerskab]] som væver. I 1863 flyttede han fabrikken til [[Rosensgade 18]], og senere erhvervede han også Rosengade 14, Rosengade 16 og Rosengade 20. Indretningen i en ældre midtbybebyggelse var karakteristisk for den tidlige industri. I 1872 havde fabrikken 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameundertøj.

Ved 50-års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi en af Danmarks største virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion og beskæftigede 120 ansatte. I 1905 fremstillede fabrikken ca. 1.000 stykker tøj om dagen. Uldspinderiet spandt om året 90.000 kg garn, der blev brugt til fremstilling af 240.000 sæt undertøj årligt.

K. Christiansens fabrik indgik i 1914 i en større fusion med A/S Dansk Jersey og Normalfabrik i Esbjerg, Dollerup Mølle ved Viborg og Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik i Brædstrup og blev til [[De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker]]. I 1931 flyttede produktionen til et nyopført og moderne udstyret fabriksanlæg på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]].

=== Se også ===
[[Tekstilindustri i Aarhus]]

==Kilder==
*De danske Byerhverv i Tekst og Billeder, 1905, s. 17-21.
*[http://img.kb.dk/iti/50/pdf/iti_50_0438.pdf Illustreret Tidende] nr. 33, 18/5 1909, s. 418.
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157673 longitude=10.210850>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210850, 56.157673] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

J.M. Mørks Gade 3

2023-12-05T11:17:29Z

MBT:

<div class="tright">{{#display_map:
56.154671766931976, 10.203796861287852~[[J.M. Mørks Gade 3]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.154671766931976, 10.203796861287852
|align=right
}}</div>

=== Kirker ===
Århus Pinsekirke, tidligere [[Filadelfiaforsamlingen|Filadelfia-Menigheden]], lå her til 1988.

=== Pensionater og hoteller i [[J.M. Mørks Gade]] 3 ===
* "Afholdshotellet Mørksgade 3" (Omkring 1926)
* "Spiserestaurationen Mørksgade 3" (1934). Et pensionat for "Handels- og Kontorfolk", drevet af Christian Bentzen Lyhne, der i 1936 blev indehaver af [[Café Hjørnet]] i naboejendommen.
* NIOGT (1935). Afholdspensionat drevet af en C. Jespersen. Pensionatet tog sit navn efter NIOGT (Nordisk Independent Order of Good Templars), der var en udbrydergren af afholdsbevægelsen [[IOGT Århus|International Order of Good Templars (IOGT)]], som i modsætning til moderorganisationen gik ind for at drikke hvidtøl.
* De Unges Hus". (1936-?). Nyt pensionat.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[J.M. Mørks Gade]].

== J.M. Mørks Gade 3 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=39359 J.M. Mørks Gade 3]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 221

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Immervad 4

2023-12-05T10:39:41Z

MBT:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15715129260866, 10.206947059843422~[[Immervad 4]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15715129260866, 10.206947059843422
|align=right
}}</div>

På denne adresse lå [[Matthias Theodor Thrue|Th. Thrues Bog- og Papirhandel]] og [[Victor Birger Barrit|Isenkræmmer Ludvig Schmidts Eftf.]], mens en fru C. Poulsen drev et pensionat på første sal i 1920'erne.
I dag ligger [[Magasin du Nord]] på adressen.

== Se også ==
* Bygninger og adresser på [[Immervad]].

== Immervad 4 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150327 Immervad 4]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 221

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Victor Birger Barrit

2023-12-05T10:32:37Z

MBT:

[[Fil:Victor birger barrit.jpg|300px|thumb|right|Victor Birger Barrit]]
Købmand '''Victor Birger Barrit''', f. 31 August 1884 i Horsens.

Uddannet som isenkræmmer. Løst borgerskab 16. August 1910. Formand for [[Aarhus isenkræmmerforening]] fra 1915-17 og 1919.

Som 26-årig overtog han udstyrsforretningen i [[Immervad 4]] efter isenkræmmer Ludvig Schmidt.

== Victor Birger Barrit på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110356 Se arkivalier omhandlende Victor Birger Barrit i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXIV Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Ny Munkegades Skole

2023-12-05T10:17:07Z

MBT:

[[Fil:Ny munkegades skole 1910.jpg|350px|right|thumb|Ny Munkegades Skole ca. 1910]]

'''Ny Munkegades Skole''' blev opført i 1894 som byens nye borgerdrengeskole. Det var arkitekterne A.J. Müllertz og Kühnel, som stod bag tegningerne til skolen i [[Ny Munkegade]]. Skolen lukkede i 1988, hvorefter privatskolen [[Elise Smiths Skole]] rykkede ind i bygningen.

===Baggrund===
Ny Munkegades Skole udgør, sammen med [[Christiansgades Skole]], et særligt kapitel af århusiansk skolehistorie.

I takt med at den økonomiske depression lettede sin skygge i 1820erne begyndte nye efterspørgseler på en mere omfattende undervisning, at skyde op. Det var primært de bedre stillede borgerer der efterspurgte en undervisningsform, som der gav mere end den almindelig lovpligte undervisning. Der manglede en undervisningsform der lagde sig imellem den utilstrækkelige fra de almene borgerskoler, og den for upraktiske på Latinskolen.

Ved siden af friskolen, eller fattigskolen, og [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]] - som var en lærd statsskole- voksede derfor et ønske fra byens politisk og socialt dominerende mellemlag af håndværkere og handlende, om en højere borgerskoler frem.

===Borgerdrengeskolens fødsel===
Ønsket om en udvidet borgerskole kom for kongen, og i januar 1838 kom der herfra en resultation om udvidelse af undervisningen på de højere borgerskoler i Købstæderne, finansieret af skolepenge. I 1847 kom så skoleordning, hvormed de højere drenge -og pigeborgerskolerne i Århus blev bragt til verden. Dermed var der nu fire former for kommunaleskoler i Aarhus: Den højere Borgerdrengeskole, den lavere borgerdrengeskole, borgerskolen for piger og til sidst den betalingsfri Friskole. Alle skolerne kom fra indvielsen 5. oktober 1847 til flytningen til [[Ny Munkegade]] i 1890 til at være hjemmehørende i den nye og til formålet udvidet skolebygningen i [[Vestergade]] 23. Pigerne i forhuset i den gamle bygning, og drengene i nybygningen ud mod [[Møllestien]].

En udvidet heldagsundervisning for borgerskabets børn var hermed etableret. De ringere stillede klasser var fortsat henvist til at gøre brug af [[Paradisgades Skole|den tarvelige betalingsfri friskole]] i [[Grønnegade]], som med flytningen til [[Paradisgade]] i 1862 kunne signalere nye tider under navnet Nordre Byskole.

[[Fil:Ny munkegade - undervisere 1892.jpg|350px|left|thumb|Lærerer på Munkegades skole 1892]]
Ny Munkegades Skole indledte altså sin tilværelse i 1847 i Vestergade som Den højere Borger-drengeskole. I begyndelsen var der fire, lidt senere fem klasser og et tilsvarende antal lærere. Kraiberg blev overlærer i 1862, og det var ikke mindst hans vedvarende pres på myndighederne, som i 1880 udløste betydelige ændringer i drengeborgerskolen. En realskole fik han ikke. Det politiske klima var endnu langt frem i tiden til en borgerskole indrettet efter borgerskabets behov, realskolen skulle tjene andre formål, og den måtte andre tage sig af. Den lavere drengeskole blev flyttet over til byskolerne, og den højere drengeskole kom til bestå af en forskole med to klasser og en hovedskole med fem, alt i alt et syvårigt skoleforløb for drenge fra 7 til 14.

Det var arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]], som leverede tegningerne til den nye borgerskole i Ny Munkegade. Det blev et skolehus i to etager med kælder, fritliggende gymnastiksal samt overlærerbolig. I skolebygningen var der foruden faglokaler indrettet 14 klasserum, og i 1894 var skolen med to parallelforløb, d.v.s. 14 klasser svarende til godt og vel 400 elever, fuldt udbygget. Real- eller præliminæreksamen var stadig et uopnåeligt mål, men fra 1900 til 1908 afsluttedes de syv års skolegang med borgerskoleeksamen.

Det var Loven om højere Almenskoler fra 1903, som for alvor ændrede tingenes tilstand. Mellemskoleundervisningen gik i gang 1906, de sidste 1.klasser i betalingsborgerskolen begyndte i 1909 og sluttede i 1916, efter at skolebetalingen var ophørt med udgangen af marts 1912. De første klasser med mellemskoleeksamen dimitteredes i 1910, de første realister i 1911, og Den højere Borger-drengeskole var således blevet afløst af Den kommunale Mellem- og Realskole, Ny Munkegade, som stadig var en ren drengeskole. Allerede 1907 havde skolemyndighederne med beslutningen om at betegne alle kommunens skoler som borgerskoler og dermed givet dette begreb et nyt indhold.

Elevtallet på Ny Munkegades Skole topper i 1950´erne. Skolen havde gennem en årrække konstant noget over 600 elever, og efter en ombygning og udvidelse med bl.a. en ny gymnastiksalsbygning 1953/55 blev der i 1956 for første gang i skolens historie givet grønt lys for optagelse af piger i den velrenommerede drengeskole. Munkegade var under skoleloven af 1958 først med uddelte klasser, men samtidig svækkedes elevtallet fra år til år. I begyndelsen af 80´erne gik der omkring 300 elever på skolen fordelt på en snes klasser, og da det hele sluttede med skolens nedlæggelse i 1988, havde skolen godt et par hundrede elever i 14 klasser. Også på [[Brobjergskolen]] og [[Finsensgades Skole]] blev flaget strøget for sidste gang fredag, den 17. juni 1988.

===Munkegadedrengenes krigserfaringer===
Ikke mindre end fire gange skulle den gamle drengeskole i Århus komme til at opleve krig og ufred. [[Besættelsen af Århus i 1849|Krigen i 1849]] betød, at eksamen måtte bortfalde, men langt værre gik det under anden verdenskrig. Her blev skolen beslaglagt af tyskerne fra midten af december 1942 til sommeren 1945 og undervisningen blev henvist til [[Frederiks Allé skole]].

Med orkester og overlærer Baden i spidsen kunne elever og lærere sammen med mange gamle Munkegadedrenge 18. juni forlade skolen i Frederiks Allé, for i samlet flok og lange rækker at vende tilbage til Munkegade, hvor Dannebrog straks gik til tops.

I 1989 overtager [[Ejendomsselskabet Olav de Linde|Olav de Linde]] bygningen.

I 1992 blev Ny Munkegades Skoles bygninger opkøbt af [[Elise Smiths Skole]], som i dag holder til i den gamle drengeskole.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
* Århus gennem tiderne III
* Chr. Buur: Aarhus skolevæsens historie
* A.H. Nellemann-Andersen: Ny Munkegades Skole 1847-1947. 1947. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07966555 Bestil materiale]
* Ikke for skolen - men for livet! En bog om Ny Munkegades Skole. 1988. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06835686 Bestil materiale]
* [http://www.munkegadedrengene.dk/ Hjemmeside om Ny Munkegades Skole]

====Se også====
* [[Skolevæsenet i Aarhus]]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Ny Munkegades Skole

2023-12-05T10:15:55Z

MBT: /* Munkegadedrengenes krigserfaringer */

Aarhus Lysbadeanstalt

2023-12-05T10:09:19Z

MBT: Oprettede siden med " == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == {{Aarhusarkivet|text=[http://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Lysbadeanstalt Aarhus_Lysbadeanstalt]}} == Litteratur og kilder == * Kategori:"

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[http://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Lysbadeanstalt Aarhus_Lysbadeanstalt]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Ankerhus

2023-12-05T10:03:45Z

MBT: /* Forretninger i bygningen */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15558389241452, 10.208064024845333~Ankerhus;
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15558389241452, 10.208064024845333
|align=right
}}</div>
[[Fil:Ankerhus, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Ankerhus kort efter opførelsen.]]
'''Ankerhus''' var en etageejendom der lå på [[Søndergade]] 1. Ankerhus blev ramt af Schalburtage under besættelsen, hvorved størstedelen af bygningen raseredes. En lille rest af Ankerhus resterer dog i dag.

Bygningen er opført i 1895 af tømrermester [[A. K. Sørensen]]. Husets navn, Ankerhus, stammer formodentligt fra Skt. Clemens anker, som i mange år prydede rækværket ved [[Skt. Clemens Bro]].

=== Valdemar Nielsens buntmagerbutik ===
[[Valdemar Nielsen]] åbnede buntmagerbutik i Ankerhus i 1910, hvor han overtog hattemager [[R. S. Ross]] tidligere forretning. Valdemar Nielsens butik blev hurtigt for lille, og han overtog butikken ved siden af. I 1926 overtog han hjørneforretningen i huset, som havde lokaler ud mod Skt. Clemens Bro. Valdemar Nielsens butik bar hans eget navn.

=== Schalburgtage under Anden Verdenskrig ===
Natten til den 12. november 1944 blev Ankerhus ramt af schalburgtage med brand- og sprængbomber. Huset blev totalt ødelagt af bomberne. Der døde ingen under selve angrebet, men tømmerhandler og konsul [[P. Petersen]] på 82 år var meget medtaget af bomberne og døde få uger efter.

Bygningen var så slemt skadet af bomberne, at den i modsætning til mange andre bombede bygninger ikke kunne genopføres igen. Der blev derfor bygget et helt nyt hus på grunden. Navnet blev dog bibeholdt. Byggeriet af den nye bygning begyndte i august i 1947. Den var tegnet af arkitekt [[Ry Andersen]] under ledelse af buntmager Valdemar Nielsens hustru, Magda Nielsen. Hendes mand, Valdemar Nielsen, ejede bygningen og havde butik i den.

Valdemar Nielsen solgte i 1957 ejendommen til [[Bennetts Rejsebureau]] for 1,5 millioner. Herefter åbnede [[Harder]]s Hjørne i forretningslokalerne.

=== Forretninger i bygningen ===
* [[Aarhus Lysbadeanstalt]] (1908- )
* Buntmager [[Valdemar Nielsen]]s butik
* [[Bennetts Rejsebureau]] åbnede i huset i 1949.
* [[Johannes Kysters Galanterihandel]]
* [[Harders]] Hjørne åbnede i bygningen i 1957
* Guldsmed [[Anton Frandsen Rasmussen (1872-1941)|A.F. Rasmussens]] [[A. F. Rasmussen & Sønner|butik]]

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]