Bispetoften

2014-09-21T21:02:41Z

Mørkholdt:

[[Fil:Bispetoften ca.1885.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over en del af det endnu ubebyggede Bispetoften omkring 1885. I midten af billedet løber [[Aarhus Å|åen]]. I baggrunden ses blandt andet [[Vor Frue Kirke]] og [[Otto Mønsted]]s [[OMA|fabrik]].]]

Aarhus var hen mod slutningen af 1800-tallet endnu engang ved at vokse ud over sine grænser. Det lille område mellem [[Frederiks Allé]] og [[Aarhus Å|åen]] lå endnu ubebygget hen, som den sidste plet inden for det gamle allésystem.

Kun '''Bispetoften''', den lille plet fra [[Frederiks Port]] til [[Mølleengen]], lå endnu ubebygget hen inden for Allégadesystemet. I 1896 blev området inddraget i byplanlægningen, og da byrådet i 1898 navngav områdets fire gader [[Christiansgade]], [[Louisegade]], [[Biblioteksgade]] og [[J.M. Mørks Gade]] var området klar til at blive bebygget.

Christiansgade og Louisegade blev opkaldt til ære for det daværende regentparret Kong Christians IX og dronning Louise, mens Biblioteketsgade fik sit navn grundet [[Statsbiblioteket]] på [[Vester Allé]] [[Vester Allé 12|12]]. J. M. Mørks Gade blev opkaldt efter den aarhusianske købmand, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk]]. Biblioteksgade og Louisegade har sidenhen ændret navn.

Oprindelige var der store planer med flere offentlige prestigebygninger for Bispetoften. Området skulle indeholde statsbibliotek (blev realiseret), teater, moderne latinskole og et universitet. Planerne blev aldrig realiseret til fulde. Andre forhold kom på tværs.

To af gaderne er sidenhen forsvundet fra bykortet. Biblioteksgade blev i 1965 omdømt til [[Emanuel Sejrs Gade]]. Statsbiblioteket rejste i 1962 fra Bispetoften til nye og større lokaler i [[Bogtårnet]] ved [[Universitetsparken]], og uden et bibiliotek i gaden, var det vel kun naturligt at lede efter et nyt navn.

Oplagt var det at navngive gaden Emanuel Sejrs Gade efter den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket Emanuel Sejr, som også havde ydet et enormt arbejde for det aarhusianske kulturliv. Herved beholdt gaden også forbindelsen til biblioteket.

Mere kontroversielt var det at omdøbe Louisegade med de royale rødder til [[Åboulevarden]]. I forbindelse med åens overdækning blev der fremsat ønske om, at byens nye hovedfærdselsåre skulle have det samme navn fra Vester Allé til [[Aarhus Havn|havnen]]. Gradvist voksede Åboulevarden frem, og den endelige plan blev realiseret, da byrådet i 1935 vedtog at omdøbe Louisegade til Åboulevarden.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Risskov

2014-09-21T19:13:36Z

Mørkholdt: /* Transport */

'''Risskov''' ligger nord for Aarhus.
[[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|300px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]
Risskov er opkaldt efter [[Riis Skov]] som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på [[Aarhus N]]. Tidligere var Risskov en del af [[Vejlby]], men i dag er det en selvstændig del. Risskov og Vejlby var også tidligere et samlet sogn, Risskov sogn blev først oprettet i 1940. [[Risskov Kirke]] er derfor også en ny kirke. Den består af en ombygget villa og blev indviet i 1934.

=== Transport ===
Risskov fik i 1877 sin første jernbane med åbningen af jernbanestrækningen [[Ryomba-nen|Aarhus-Ryomgård]]. Der gik også rutebiler mellem Risskov og Aarhus.

[[Fil:Rutebil Vejlby-Risskov-Aarhus, 1920, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|left|Rutebilen mellem Vejlby-Risskov og Aarhus, 1920]]

=== Skoler i Risskov ===
Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] som fik sine første elever i 1970.

[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet ar arkitekt [[Knud Friis]].
[[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917]]

=== Idræt ===
Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehal]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].

[[Kategori: Byer & bydele]]

== Kilde ==
* Sejrs Sedler

AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Bispetoften

Risskov