https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Louise+Hyllested+Gr%C3%B8nh%C3%B8jAarhusWiki - Brugerbidrag [da]2026-05-25T21:39:28ZBrugerbidragMediaWiki 1.44.2https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53653Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:51:44Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Civilingeniør Smith-Hansen.jpeg|300px|thumb|right|Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53. Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012) Dato: 1959-09-05]]Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. <br />
<br />
Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.<br />
<br />
Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53652Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:51:20Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.[[Fil:Civilingeniør Smith-Hansen.jpeg|300px|thumb|right|Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53. Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012) Dato: 1959-09-05]]<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. <br />
<br />
Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.<br />
<br />
Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53651Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:50:59Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.[[Fil:Civilingeniør Smith-Hansen.jpeg|300px|thumb|left|Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53. Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012) Dato: 1959-09-05]]<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. <br />
<br />
Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.<br />
<br />
Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Civilingeni%C3%B8r_Smith-Hansen.jpeg&diff=53650Fil:Civilingeniør Smith-Hansen.jpeg2020-04-01T07:47:29Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53
Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012)
Dato: 1959-09-05</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Civilingeniør Carl Vilhelm Smith-Hansen, der var taler til indvielsen af Civilforsvarsgården, Viborgvej 53<br />
<br />
Fotograf: Børge Andre Venge (1918-2012)<br />
<br />
Dato: 1959-09-05<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53649Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:28:43Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. <br />
<br />
Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.<br />
<br />
Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53648Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:28:21Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. <br />
Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.<br />
Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Vilhelm_Smith-Hansen_(1897-1991)&diff=53647Carl Vilhelm Smith-Hansen (1897-1991)2020-04-01T07:27:07Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende..."</p>
<hr />
<div>Carl Vilhelm Smith-Hansen var civilingeniør, født d. 28-08-1897 på Højen S., Vejle og død d. 13-06-1991 på Højbjerg i Aarhus (93 år gammel).<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Smith-Hansen flyttede til Aarhus Kommune i 1929, hvor han arbejdede frem til sin pension i 1973 og fortsat boede med sin familie frem til hans død i 1991.<br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev gift to gange i sit liv. Første gang var med Agnes Rahbek Smith-Hansen (født Nielsen) i 1925, da han var 27 år, som han fik 4 børn sammen med. Agnes blev født den 25. oktober 1899.Hans andet ægteskab var med Karen Elisabeth Smith-Hansen (født Mørch) i 1941, da han var 43 år gammel. Karen blev født den 21. oktober 1915.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref><br />
<br />
Hans børn hed: Kirsten, Olaf, Elisabeth og Henrik.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
=== Tidlige liv og karriere ===<br />
==== Inden Aarhus ====<br />
Carl Vilhelm Smith-Hansens forældre var Rasmus Smith-Hansen og Ane Marie Smith-Hansen (født Buch). Rasmus blev født den 17. januar 1869, i "Degngård " Højen skov Jerlev Vejle. Ane blev født den 17. december 1869, i "Skivdal" Højen skov Jerlev Vejle amt.<ref>MyHeritage: Carl Smith-Hansen. Udgivet af MyHeritage Ltd. Internetadresse: https://www.myheritage.dk/names/carl_smith-hansen - Besøgt d. 20.02.2020</ref> <br />
<br />
C. V. Smith-Hansen blev cand. polyt. i 1922. Herefter aftjente han sin værnepligt og gjorde tjeneste som kornet,<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> hvilket indenfor militæret var en officerselev med rang mellem korporal og sergent, der fandtes i den danske hær imellem 1923-1951.<ref>Den Danske Ordbog: kornet. Udgivet af Den Danske Ordbog. Internetadresse: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kornet - Besøgt d. 20.02.2020</ref> I 1924 blev han assisterende ingeniør ved stads- og havneingeniørkontoret i Vejle og i 1928 blev han ansat som teknisk vejassistent ved Randers Amts Vejvæsen.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref><br />
<br />
==== Stadsingeniørens Kontor i Aarhus ====<br />
I 1929 blev Smith-Hansen ansat ved Stadsingeniørens Kontor og i 1931 fik han titlen afdelingsingeniør på denne arbejdsplads.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> I 1930’erne og 1940’erne forestod han flere store byplanarbejder i Aarhus, hvoraf udbygningen af Frederiksbjerg-kvarteret, reguleringer i Aarhus Centrum og anlægningen af ringgaderne er eksempler.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref><br />
<br />
Som afdelingsingeniør ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus havde Smith-Hansen i 1943 anklaget Stadsingeniør Rambøll for at havde begunstiget leverandører til Aarhus kommune, for egen fordels skyld, hvilket blev taget op i Aarhus Byråd.<ref>Århus Stiftstidende 16-12-1943 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 16-12-1943, J. Nr. 1156-1943, s. 139</ref> Ved Aarhus Byrådsmødet i februar 1944 fandt man imidlertid frem til, for lukkede døre, at beskyldningerne var ubegrundede, hvilket fik konsekvenser for Smith-Hansen. Han blev tildelt 2 års orlov fra Aarhus Kommune pr. første kvartal 1944 med eventuel forlængelse, og fremover skulle stå for projekteringen af den nye flyveplads ved Tirstrup Lufthavn fra eget kontor, men med den samme løn som han hidtil har tjent som afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1944 – s. 1</ref><ref>Aarhus byrådsforhandlinger, 17-02-1944, J. Nr. 1156-1943, s. 180 – for lukkede døre</ref> Smith-Hansen gav mundtlig tilslutning til byrådets beslutning.<ref>Århus Stiftstidende 19-02-1944</ref><br />
<br />
=== Lufthavnschef ===<br />
Som konsekvens af begivenhederne på Stadsingeniørens Kontor blev Smith-Hansen Lufthavnschef for den kommunalt drevne civillufthavn i den militære lufthavn Tirstrup Lufthavn i 1950. Det lade til at han har trivedes i denne stilling, fordi han fortsatte med arbejdet frem til sin pension i 1973. Her spillede han en stor rolle indenfor beslutningstagen ang. Indenlandsk flyvning.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> Under hans ansættelse agerede han også luftfartssagkyndig for de fire byer: Aarhus, Randers Grenaa og Ebeltoft.<ref>Århus Stiftstidende 21-11-1952</ref> <br />
<br />
Han var en af nøglepersonerne i den meget omtalte debat om anlægningen af Hammel-Lufthavn, hvor Smith-Hansen var en af dem, der talte for anlægsplanerne. På trods af de høje udgifter, argumenterede han for at Tirstrup Lufthavn altid kun var ment som en midlertidig lufthavn, da dens udvidelsesmulighederne var begrænsede dels pga. terrænet og dels pga. militæret. Han fremlagde, at det ville kræve en fuldstændig ombygning, nedrivning af bygninger osv., hvis Tirstrup Lufthavn fortsat skal kunne anvendes. Prognoser han selv havde været med til at udarbejde, viste også at Tirstrup lufthavn aldrig vil kunne komme op på de samme passagertal og skaffe den samme profit, som Hammel-lufthavn ville.<ref>Århus Stiftstidende 19-01-1967 – s. 1 og 2</ref> Denne beslutningstagen fik betydning for Smith-Hansens stilling som Lufthavnschef, da hans ansættelse gentagende gange blev forlænget, indtil han selv meldte ud om sin tilbagetrækning i 1973.<ref>Århus Stiftstidende 28-08-1970, 11-06-1971 og 04-01-1973</ref> På daværende tidspunkt var det fortsat uklart om Hammel-Lufthavn blev til noget, og Tirstrup Lufthavn var under ombygning, for at imødekomme de civile brugere.<ref>Århus Stiftstidende 04-01-1973</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen trak sig officielt tilbage som Lufthavnschef med udgangen af oktober i 1973, hvormed Aarhus Byråd afholdt en reception i lufthavnens restaurant for at hylde hans gode arbejde. Ved receptionen deltog bl.a. Smith-Hansens efterfølger, SAS’ stationschef i Tirstrup, A.H. Svendsen.<ref>Århus Stiftstidende 28-10-1973</ref> Ved receptionen blev han bl.a. af SAS’ salgschef Jørgen Mæhl kaldt for ”en mand med faste principper” og ”et menneske, der var villig til at tage en fight for sine principper”, som en ros til hans fastholdelse i sine principper under forhandlinger og debatter. Ved denne anledning kaldte Bygnings-distriktschef Tråsdal Møller fra forsvarets Bygningstjeneste ham for ”en original”, som en henvisning til deres mange uoverensstemmelser under deres arbejde sammen.<ref>Århus Stiftstidende 01-11-1973</ref><br />
<br />
=== Leder af Civilforsvaret i Storaarhus ===<br />
I 1950 blev Carl Vilhelm Smith-Hansen udnævnt som leder af Civilforsvarskommissionen i Storaarhus. Dette blev bl.a. begrundet med at han under krigen var en af lederne af Uddannelsen af Fabriksluftværn og i krigens sidste tid havde han været den faktiske leder af Teknisk Tjeneste i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 18-04-1950</ref> Hans titel og ansvarsområde indenfor kommissionen var betegnet som kommissionens sekretær og daglige leder.<ref>Århus Stiftstidende 29-08-1950</ref> <br />
<br />
Et af hans mest almindelige opgaver var at holde byrådet, virksomheder, institutioner og den almindelige befolkning orienteret om civilforsvarets arbejde, samt hvilke love og rammer indenfor det civile forsvar der var gældende for de forskellige enheder i Aarhus Samfund. Smith-Hansen fik en meget stor betydning for civilforsvarets funktion og opbygning i Aarhus. Bl.a. stod han bag omlægningen af uddannelsesprogrammet for de frivillige i civilforsvaret.<ref>Århus Stiftstidende 20-11-1963</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen spillede herudover en rolle, hvad angik opfordringer til at den civile befolkning skulle hjælpe borgere i nødsituationer udenfor Aarhus. Efter en eksplosion på Aalborg gasværk, stod mange beboere i Aalborg uden adgang til gas. I Aarhus opfordrede Smith-Hansen, som civilforsvarets leder, aarhusianerne til at give en hjælpende hånd ved at udlåne campingudstyr og el-anlæg til de aalborgensere, der var påvirkede af manglen på gas.<ref>Århus Stiftstidende 11-01-1966</ref> <br />
<br />
Civilingeniør Smith-Hansen fik bevilget sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus pr 1. september 1967. Han forlod posten med den dertilhørende pension, men fortsatte som Lufthavnschef på Tirstrup Lufthavn.<ref>Århus Stiftstidende 23-06-1967</ref> Hans stedfortræder som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev civilforsvarsinspektør E. Lynggaard.<ref>Århus Stiftstidende 01-09-1967</ref> <br />
<br />
Efter sin afsked som leder af Civilforsvaret i Storaarhus blev Smith-Hansen d. 9. september 1967 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen,<ref>Århus Stiftstidende 09-09-1967</ref> og d. 15. oktober blev han hædret med et medlemskort af den engelske orden The British Empire (MBE).<ref>Århus Stiftstidende 15-10-1967</ref><br />
<br />
=== Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse ===<br />
Under 2. verdenskrig var Smith-Hansen meget engageret i at sikrer den civile befolknings vilkår og ifølge en artikel i Århus Stiftstidende var han leder af modstandsbevægelsens civile del i Aarhus.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> <br />
<br />
Smith-Hansen var én af stifterne af LAB i Aarhus (Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse) i 1940, sammen med direktør Carl Jacobsen. LAB huskes især for sine spildindsamlinger, der både skaffede arbejdspladser og produktivitet af affald, samt tøjreparationscentralen, der skaffede arbejdspladser til kvindelige arbejdsløse, der havde til opgave at reparerer og ombytte tøj til ubemidlede hjem, der havde behov for det. Skomagere blev også beskæftiget ved reparationer af indsamlede ødelagte sko. Smith-Hansen var den sidste formand for LAB, da foreningen lukkede i foråret 1967, sammen med organisationens sidste virksomhed, tøjreparationscentralen. Han så lukningen som en positiv ting, da det betød, at arbejdsløsheden og frygten herfor ikke længere var på det samme niveau som det var under krigen, hvormed der ikke længere var brug for foreningen.<ref>Århus Stiftstidende 09-04-1967</ref><br />
<br />
=== Fritid og Kulturliv ===<br />
Udover hans meget engagerede erhvervsliv, så var Smith-Hansen også meget aktiv i sin fritid og engageret i Aarhus’ kulturliv. <br />
<br />
Smith-Hansen var én af de 19 borgere, der udgjorde komiteen bag oprettelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Hjælpefond”, og opfordrede til økonomisk støtte af institutionen ”Den Jydske Opera” og dennes forestillinger, da disse hidtil har været gennemført på baggrund af et ”beskedent økonomisk Grundlag, saa beskedent, at selv en mindre Indskrænkning af de Midler, der har staaet til Raadighed for Den Jydske Opera, kan betyde en Fare for Institutionens fortsatte Eksistens.”<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref> <br />
<br />
Under den nedsatte komite blev der dannet et Arbejdsudvalg med Smith-Hansen som formand. I en artikel i Århus Stiftstidende, kaldet ”Borger-Komité beder om Støtte til Operaen”, nævnes Smith-Hansen stadig som Afdelingsingeniør, på trods af at artiklen er bragt efter afslutningen af sagen om Smith-Hansens anklager imod Stadsingeniør Rambøll, hvormed Smith-Hansen ikke længere var Afdelingsingeniør.<ref>Århus Stiftstidende 15-04-1951</ref><br />
<br />
Fra 1957 var Smith-Hansen også formand for den nyetablerede forening ”Den Jydske Operas Venner”, der ligesom ”Den Jydske Operas Hjælpefond” havde til formål at yde Den Jydske Opera økonomisk støtte.<ref>Århus Stiftstidende 17-04-1957</ref><br />
<br />
Allerede i 1962 gav Smith-Hansen udtryk for sit ønske om at udtræde fra bestyrelsen af foreningen ”Den Jydske Operas Venner”,<ref>Århus Stiftstidende 11-11-1962</ref> men problemer i foreningen udsatte dette. Medlemstallet faldt med 114 fra 490 til 376, hvormed Smith-Hansen opfordrede til en ny hvervekampagne for at skaffe nye medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 15-11-1962</ref> <br />
<br />
I 1964 blev de to foreninger ”Den Jydske Operas Venner” og ”Den Jydske Operas Hjælpefond” slået sammen ved en ekstraordinær generalforsamling efter afstemning fra foreningernes medlemmer.<ref>Århus Stiftstidende 17-03-1964</ref> Smith-Hansen fortsatte som formand for, hvad der siden blev kaldt for dobbeltforeningen, men sammenslutningen løste ikke problemerne med at skaffe penge til Den Jydske Opera, da foreningen kun kunne give ca. 15 % belægning til forårsoperaen i 1969.<ref>Århus Stiftstidende 28-03-1969</ref> <br />
<br />
I 1972 blev Den Jydske Operas jubilæumsbog ”Opera i Aarhus gennem Tiderne” udgivet og Smith-Hansen bidrog med et kapitel om hjælpefondens virksomhed fra 1951-1971,<ref>Århus Stiftstidende 08-05-1972</ref> hvoraf bl.a. hovedbibliotekaren for det danske stats- og universitetsbibliotek Emanuel Sejr har kommenteret på de betragtelige summer, Hjælpefonden i årenes løb indsamlede til Den Jydske Opera i artiklen ”Glæder og vanskeligheder – jysk opera gennem 25 år”.<ref>Århus Stiftstidende 24-06-1972</ref> <br />
<br />
Smith-Hansens arbejde med foreningerne ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner” er blevet rost flere gange. I en artikel fra august, 1972 blev Smith-Hansen kaldt for ”Den Jydske Operas ven og velgører”. I artiklen komplimenteres han for hans arbejde med Den Jydske Opera. Det nævnes specifikt, at da operaen havde vanskeligheder, gik han i spidsen for dannelsen af ”Den Jydske Operas Hjælpefond” og ”Den Jydske Operas Venner”, og også blev formand for.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1972</ref><br />
<br />
I 1973 gik Smith-Hansen af som formand for ”Den Jydske Operas Venner”, hvilket var omvæltende nok til at det skabte debat om hvorvidt selskabet helt skulle opløses eller fortsætte sin aktivitet, fordi han havde været formand siden selskabets stiftelse i 1967.<ref>Århus Stiftstidende 22-08-1973</ref><br />
<br />
=== Liv som pensionist ===<br />
Smith-Hansen fortsatte med at være meget aktiv i Aarhus’ samfund på trods af at han var gået på pension. Han opfordrede bl.a. til en fornyet indsats mod ungdomsarbejdsløshed i en artikel fra 1974 kaldet: ”Kræver indsats for de arbejdsløse unge”.<ref>Århus Stiftstidende 09-12-1974</ref> Han sad desuden i Legatbestyrelsen i det meste af sin pensionsalder.<ref>Århus Stiftstidende 11-10-1980</ref><br />
<br />
I en alder af 78 år var han i et alvorligt færdselsuheld, der medførte at han måtte indlægges på hospitalet i over et år og modtage adskillelige operationer.<ref>Århus Stiftstidende 27-08-1987</ref> Herefter begyndte han at motionerer og i en alder af 85 år i 1981 deltog han for første gang i det 12 kilometer lange Marselisløbet som ældste deltager og gennemførte.<ref>Århus Stiftstidende 07-09-1981</ref> Han deltog efterfølgende flere gange i det årlige løb.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref> <br />
<br />
D. 13. juni 1991 sov Smith-Hansen stille ind og bisættelsen fandt sted i Frederikskirken i Aarhus onsdag d. 19. juni. Han bortgang blev offentliggjort i Århus Stiftstidende d. 17. juni 1991, hvor hans bidrag til Aarhus kommune blev mindet og hyldet.<ref>Århus Stiftstidende 17-06-1991 – 2. del s. 4</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov_Bibliotek&diff=53511Risskov Bibliotek2020-03-10T12:43:44Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>[[Risskov]] Bibliotek blev oprettet i 1960, da den nye biblioteksbygning på Fortevej stod færdig. I dag findes biblioteket på Fortebakken.<br />
<br />
=== Risskov Biblioteks historie ===<br />
Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra [[Århus Stiftstidende]] kan det bekræftes, at [[Forstæder til Aarhus|sognekommunerne]] [[Vejlby]] og [[Risskov]], der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref><br />
<br />
I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref><br />
<br />
D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref><br />
<br />
Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på [[Vejlby Skole]], og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref><br />
<br />
Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.<br />
<br />
[[Kategori: Kunst & litteratur]]<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_Folkebibliotek&diff=53510Viby Folkebibliotek2020-03-10T12:43:26Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Viby Folkebibliotek blev oprettet i 1956 med bibliotekaren Erik Svendsen.<br />
<br />
=== Viby Folkebiblioteks historie ===<br />
Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen praktisk indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.<br />
<br />
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref><br />
<br />
Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref><br />
<br />
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref><br />
<br />
[[Kategori: Kunst & litteratur]]<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85byh%C3%B8j_Bibliotek&diff=53509Åbyhøj Bibliotek2020-03-10T12:43:09Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Åbyhøj Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj<br />
<br />
=== Åbyhøj Biblioteks historie ===<br />
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref><br />
<br />
Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.<br />
<br />
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref><br />
<br />
Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref><br />
<br />
Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref><br />
<br />
[[Kategori: Kunst & litteratur]]<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53508Folkebiblioteket2020-03-10T12:42:05Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Aarhus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i [[Mølleparken]] i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
[[Aarhus Domkirke|Domkirken]]s bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Aarhus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek for den interesserede almindelige borger i Aarhus. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Aarhus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)|N. Kraiberg]] i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Aarhus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Aarhus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i [[Paradisgades Skole|friskolen]] på [[Paradisgade]] skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
<br />
Folkebiblioteket i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år var det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i [[Vestergade]], hvor folkebiblioteket stadig måtte nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbnede Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere. <br />
I takt med at tanker om et velfærdsamfund vandt frem, blev det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffede man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til [[Aarhus Kommune]] af mølleren [[Ernst August Weis|Weis]] og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til én offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. <br />
Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på [[Christiansbjerg]], [[Frederiksbjerg]], [[Møllevangskvarteret|Møllevangen]] og [[Randersvej]], og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begyndte man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref><br />
<br />
Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Aarhus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: [[Åby]], [[Viby]], [[Risskov]] og [[Højbjerg]].<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
=== Folkebiblioteket idag ===<br />
Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus [[Dokk1]] på [[Europaplads]] ved [[Aarhus Havn]]. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber. Det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref><br />
<br />
=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===<br />
* [[Åbyhøj Bibliotek]]<br />
* [[Viby Folkebibliotek]]<br />
* [[Risskov Bibliotek]]<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53507Folkebiblioteket2020-03-10T12:14:40Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt blev oprettet i Mølleparken i 1934. I dag findes hovedbiblioteket i Aarhus på Dokk1 på Hack Kampmanns Pl. 2.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger. Frem til slutningen af 1800-tallet var bøger forbeholdt samfundets eliter. Præster, embedsmænd, borgerlige klubber og andre rige og bemidlede personer kunne have adgang til private bogsamlinger, som resten af offentligheden ikke havde adgang til. Bøger var et privilegier, og det var først i 1820'erne at etableringen af offentlige biblioteker begyndte at komme på tale. <ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen på Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket, med en åbningstid på 2 timer om ugen.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
<br />
Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref> Det første år kommer der 500 lånere og der bliver lånt 5000 bøger. Efter kun 5 år er det ikke nok med de få lokaler på Paradisgade, så i 1874 flytter folkebiblioteket til Pigeborgerskolen i Vestergade, hvor folkebiblioteket stadig må nøjes med små og kummerlige lokaler. I 1902 åbner Statsbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme efterspørgslen på bøger der kan lånes af almindelige borgere. <br />
I takt med at tanker om et velfærdsamfund vinder frem, bliver det dog mere og mere aktuelt at finde frem til, hvordan man indretter et egentligt folkebibliotek for den offentlige befolkning. I 1928 træffer man derfor beslutningen at opfører et nyt folkebibliotek i Mølleparken, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Området blev skænket til Aarhus Kommune af mølleren Weis og hans Enke, der ejede området, med det pålæg at der skal være en offentlig park kun med plads til en offentlig bygning, folkebiblioteket. Folkebiblioteket åbnede i 1934 og var tegnet af arkitekterne Salling Mortensen og Alfred Mogensen. <br />
Nogenlunde samtidig indrettes bibliotekslokaler eller filialer rundt omkring i Aarhus Kommune, på Christiansbjerg, Frederiksbjerg, Møllevangen og Randersvej, og rundt omkring Aarhus i de små og støre Sognekommuner begynder man også at etablere sine egne biblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref><br />
<br />
Fra 1935 blev folkebiblioteket i Mølleparken omdannet til centralbibliotek for Århus amt m.v.. Fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker. Idag fungerer det ikke kun som et bibliotek, men som et læringcenter og et åbent rum for offentlige fællesskaber, og det er idag et af verdens mest anerkendte folkebiblioteker.<ref>Bibliotekerne i Aarhus - Fra Paradisgade til Dokk1 - https://www.aarhusarkivet.dk/records/000313145?fbclid=IwAR2ZxVYgm8xS3GM1OEQTEKY8mQws0jJhe0i4CpznEcpANbzuGrWnP48ozdw</ref><br />
<br />
=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===<br />
* [[Åbyhøj Bibliotek]]<br />
* [[Viby Folkebibliotek]]<br />
* [[Risskov Bibliotek]]<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53506Folkebiblioteket2020-03-10T11:17:25Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: /* Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus */</p>
<hr />
<div>Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref><br />
<br />
Fra 1935 fungerede Århus Folkebibliotek som centralbibliotek for Århus amt m.v. fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.<br />
<br />
=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===<br />
* [[Åbyhøj Bibliotek]]<br />
* [[Viby Folkebibliotek]]<br />
* [[Risskov Bibliotek]]<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53505Folkebiblioteket2020-03-10T11:17:08Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref><br />
<br />
Fra 1935 fungerede Århus Folkebibliotek som centralbibliotek for Århus amt m.v. fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.<br />
<br />
=== Folkebiblioteker i forstæderne til Aarhus ===<br />
[[Åbyhøj Bibliotek]]<br />
[[Viby Folkebibliotek]]<br />
[[Risskov Bibliotek]]<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov_Bibliotek&diff=53504Risskov Bibliotek2020-03-10T11:15:37Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>[[Risskov]] Bibliotek blev oprettet i 1960, da den nye biblioteksbygning på Fortevej stod færdig. I dag findes biblioteket på Fortebakken.<br />
<br />
=== Risskov Biblioteks historie ===<br />
Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra [[Århus Stiftstidende]] kan det bekræftes, at [[Forstæder til Aarhus|sognekommunerne]] [[Vejlby]] og [[Risskov]], der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref><br />
<br />
I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref><br />
<br />
D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref><br />
<br />
Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på [[Vejlby Skole]], og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref><br />
<br />
Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85byh%C3%B8j_Bibliotek&diff=53503Åbyhøj Bibliotek2020-03-10T11:04:21Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Åbyhøj Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj<br />
<br />
=== Åbyhøj Biblioteks historie ===<br />
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref><br />
<br />
Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.<br />
<br />
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref><br />
<br />
Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref><br />
<br />
Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref><br />
<br />
[[Kategori: Kunst & litteratur]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_Folkebibliotek&diff=53502Viby Folkebibliotek2020-03-10T11:01:26Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Viby Folkebibliotek blev oprettet i 1956 med bibliotekaren Erik Svendsen.<br />
<br />
=== Viby Folkebiblioteks historie ===<br />
Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen praktisk indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.<br />
<br />
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref><br />
<br />
Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref><br />
<br />
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_Folkebibliotek&diff=53501Viby Folkebibliotek2020-03-10T10:28:17Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div><br />
<br />
=== Viby Folkebiblioteks historie ===<br />
Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen praktisk indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.<br />
<br />
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref><br />
<br />
Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref><br />
<br />
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85byh%C3%B8j_Bibliotek&diff=53500Åbyhøj Bibliotek2020-03-10T10:26:27Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref><br />
<br />
Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.<br />
<br />
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref><br />
<br />
Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref><br />
<br />
Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref><br />
<br />
[[Kategori: Kunst & litteratur]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53499Folkebiblioteket2020-03-10T10:09:40Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref><br />
<br />
Fra 1935 fungerede Århus Folkebibliotek som centralbibliotek for Århus amt m.v. fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov_Bibliotek&diff=53498Risskov Bibliotek2020-03-10T10:09:08Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra Århus Stiftstidende kan det bekræftes, at sognekommunerne Vejlby og Risskov, der i d..."</p>
<hr />
<div>Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra Århus Stiftstidende kan det bekræftes, at sognekommunerne Vejlby og Risskov, der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref><br />
<br />
I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref><br />
<br />
D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref><br />
<br />
Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på Vejlby Skole, og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref><br />
<br />
Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85byh%C3%B8j_Bibliotek&diff=53497Åbyhøj Bibliotek2020-03-10T10:06:51Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82)..."</p>
<hr />
<div>Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref><br />
<br />
Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved Aaby Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.<br />
<br />
I 1919 overtaget biblioteket af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Århus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref><br />
<br />
Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref><br />
<br />
Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det sædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_Folkebibliotek&diff=53496Viby Folkebibliotek2020-03-10T10:04:29Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort n..."</p>
<hr />
<div>Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller kan man finde frem til at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen praktisk indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.<br />
<br />
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref><br />
<br />
Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref><br />
<br />
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Folkebiblioteket&diff=53484Folkebiblioteket2020-03-05T13:55:47Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Århus´ første folkebibliotek blev oprettet i 1869 og havde lokaler i den gamle pigeskole i [[Vestergade]] indtil et nyt oprettede et nyt folkebibliotek i 1934.<br />
<br />
=== Århus Kommunes Biblioteker ===<br />
Domkirkens bibliotek, der eksisterede fra 1100-tallet til 1654, var det første bibliotek i Århus. Efter dets forsvinden gik der lang tid, før man igen havde et bibliotek i Århus for den interesserede almindelige borger.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 9</ref><br />
<br />
Dannelsen af det første folkebibliotek i Århus blev startet i 1868, som følge af et øget fokus på arbejderoplysning. Projektet blev sat i gang da overlærer N. Kraiberg i Arbejdernes sygeforening holdt et foredrag, hvori han kom ind på folkebiblioteksforholdene i England. Kraiberg, der var stærkt optaget af politik og arbejderoplysning, var sammen med andre mænd i Århus af den holdning, at det nu var tid til at oprette et offentligt folkebibliotek for ubemidlede beboere. Her var der et specielt fokus på arbejderbefolkningen i Århus. Folkebibliotekets dannelse startede ligesom i andre steder i landet ved at offentligheden og privatpersoner blev opmuntret til at bidrage med gaver i form af penge og bøger. D. 23. december 1868 vedtog byrådet at et skoleværelse i friskolen i Paradisgade skulle overlades til folkebiblioteket.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. - s. 11</ref><br />
Folkebiblioteket i friskolen i Paradisgade åbnede officielt d. 10. marts 1869 med en samling på 500 bind.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 12</ref><br />
<br />
Fra 1935 fungerede Århus Folkebibliotek som centralbibliotek for Århus amt m.v. fra 1934 var det muligt at bringe nøjagtige statistiske, personalemæssige og andre oplysninger. Før denne tid var disse oplysninger spredte og vanskeligt tilgængelige. <br />
I 1935 startede centralbiblioteket med 33 sognebiblioteker og 45 udlånssteder.<ref>Bredsted Åge, 100 år med Århus Folkebibliotek 1869-1969, Udgivet i 1969 af Århus Kommunes Biblioteker. s. 7</ref><br />
<br />
Ved kommunesammenlægningen i 1970, blev der foretaget en administrativ inddeling af bibliotekerne i regioner omkring centralbiblioteket og omkring de 5 heltidsbiblioteker i de tidligere forstæder. Siden hen er regionsinddelingen blevet reguleret og begrænset til 4: Åby, Viby, Risskov og Højbjerg.<ref>Århus Kommunes Biblioteker, Udvikling og vækst, Udgivet i 1973 af Biblioteksudvalget. S. 6</ref><br />
<br />
Det største folkebibliotek i Aarhus er Hovedbiblioteket, der i mange år lå i Mølleparken i den centrale midtby, omtrent ti minutters gang fra hovedbanegården. Hovedbiblioteket blev i 2015 flyttet til det nye multimediehus DOKK1 på Europaplads ved Aarhus Havn. I forbindelse med dette projekt blev biblioteket udvidet og dermed et af Danmarks største folkebiblioteker.<br />
<br />
=== Åby ===<br />
Det første kommunebibliotek i Åby startede som en bogsamling fra ca. 1854 ved Aaby Skole på ca. 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), Lærer J. J. Østergaard (1847-82) og Ejeren af Elisabethsminde I. C. Krieger (døde i 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages at Sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de 3 mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref><br />
<br />
Da I. C. Lassen i 1904 blev ansat ved Aaby Skole, fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket får adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind. <br />
<br />
I 1919 overtaget biblioteket af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne d. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret, hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter at et aktivt arbejde starter med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Århus, for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da Kommunen flyttede over i sin nye administrationsbygning i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref><br />
<br />
Denne Bygning var den første selvstændige Biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder, og blev ny kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref><br />
<br />
Åby Kommunebibliotek flyttede d. 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergsvej i Åbyhøj, og på den officielle åbningsdag d. 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer deres nye Eventyrrum. Århus Stiftstidende kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det sædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste 7 millioner kr.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref><br />
<br />
=== Viby ===<br />
Ud fra Viby Sogns forhandlingsprotokoller at man allerede i 1846 har villet oprette et Sognebibliotek, men noget egentligt bevis på at der er gjort nogen indsats på området eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.<br />
<br />
Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, der også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt at et udvalg skulle oprette en Sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af Direktør for Træskofabrikken Chr. Bach, Pastor Zinn og Førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev Kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref> <br />
<br />
Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede Biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst gik småt, som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale der hidtil havde været Kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt Foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref><br />
<br />
I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted d. 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, som var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref><br />
<br />
=== Risskov ===<br />
Oplysningerne om biblioteksvæsnet i Risskov er meget uklart, men ifølge artikler fra Århus Stiftstidende kan det bekræftes, at sognekommunerne Vejlby og Risskov, der i dag begge hører under bydelen Risskov i Aarhus, har haft biblioteker og sognebiblioteker siden 1935.<ref>Århus Stiftstidende 12-09-1935, 19-09-1936 og 03-05-1937</ref><br />
<br />
I 1959 udkom en artikel i Århus stiftstidende om bygningen af et nyt bibliotek i Risskov, projekteret af arkitekt Olaf Sahl, hvor bygningen skulle rumme ca. 942 kvadratmeter etageareal til bl.a. en mødesal til ca. 100 mennesker. Denne artikel blev bragt i forbindelse med Vejlby-Risskov kommunes ansøgning om et statslån til byggeriet.<ref>Århus Stiftstidende 09-03-1959</ref><br />
<br />
D. 24. oktober, 1960 åbnede det nye bibliotek på Fortevej, ikke uden problemer, da der var klager fra beboerne, i forbindelse med anlæggelsen af en ny parkeringsplads på bibliotekets grund.<ref>Århus Stiftstidende 24-10-1960</ref><br />
<br />
Der har ifølge Århus Stiftstidende været et bibliotek og en læsestue på Vejlby Skole, og at det pga. manglende udlån har været op til overvejelse på Vejlby-Risskovs Sogneråd, om biblioteket skulle sammensluttes med hovedbiblioteket og omdanne skolens bibliotek til et håndbogsbibliotek.<ref>Århus Stiftstidende 12-01-1960</ref><br />
<br />
Hovedbiblioteket i Risskov kan i dag findes på Fortebakken.<br />
<br />
== Kilder == <br />
<br />
* Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
<br />
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]<br />
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christians_Bro&diff=53375Christians Bro2020-01-31T07:30:59Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|250px|thumb|right|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]<br />
<br />
'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å|åen]] i 1910.<br />
<br />
Allerede før 1906 har der været interesse i en bro, der skulle forbinde de to gader over åen, Men det har ikke været muligt pga. forhindringer i form af økonomi og problemer med at få bevillinger fra bestemte borgere og ejere af de grunde, der har været nødvendige at anvende, for at kunne anlægge en bro.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758</ref><br />
<br />
D. 28. april, 1910 blev en ansøgning, fra Udvalget for Aarhus kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb, taget op til forhandling ved Aarhus Byråd, om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å|åen]], på trækningen imellem Slusebroen og Frederiks Bro. Broen skulle forbinde [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]]. Tilladelse blev bevilliget, med forbehold for at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål, og hensyntagen til forlængelser af og forbindelser til gaderne og vejen langs Aarhus Å.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35</ref><br />
<br />
I 1932 påbegyndtes projektet om at overdække åen helt. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen, hvormed det var blevet valgt at åen skulle overdækkes, ved hjælp af rørlægning. Broen kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og ikke overdækkede del af åen. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen og arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen, hvormed Christians bro blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny.<br />
<br />
==Kilder==<br />
*Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S <br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Trafik & transport]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christians_Bro&diff=53374Christians Bro2020-01-31T07:30:22Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|250px|thumb|right|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor[[Aarhus Å|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]<br />
<br />
'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å|åen]] i 1910.<br />
<br />
Allerede før 1906 har der været interesse i en bro, der skulle forbinde de to gader over åen, Men det har ikke været muligt pga. forhindringer i form af økonomi og problemer med at få bevillinger fra bestemte borgere og ejere af de grunde, der har været nødvendige at anvende, for at kunne anlægge en bro.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758</ref><br />
<br />
D. 28. april, 1910 blev en ansøgning, fra Udvalget for Aarhus kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb, taget op til forhandling ved Aarhus Byråd, om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å|åen]], på trækningen imellem Slusebroen og Frederiks Bro. Broen skulle forbinde [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]]. Tilladelse blev bevilliget, med forbehold for at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål, og hensyntagen til forlængelser af og forbindelser til gaderne og vejen langs Aarhus Å.<ref>Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35</ref><br />
<br />
I 1932 påbegyndtes projektet om at overdække åen helt. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen, hvormed det var blevet valgt at åen skulle overdækkes, ved hjælp af rørlægning. Broen kom til at markere overgangen mellem den overdækkede og ikke overdækkede del af åen. I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen og arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen, hvormed Christians bro blev til en traditionel bro igen. I 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny.<br />
<br />
==Kilder==<br />
*Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S <br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Trafik & transport]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Civilforsvaret_for_Stor%C3%A5rhus&diff=53318Civilforsvaret for Storårhus2020-01-29T08:28:21Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde: <br />
* En brandtjeneste, <br />
* En teknisk/rydningstjeneste, <br />
* En sanitetstjeneste, <br />
* En gas- og fosfortjeneste, <br />
* En socialtjeneste og <br />
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.<br />
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. <br />
<br />
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref><br />
<br />
=== Det tidlige civilforsvar ===<br />
Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.<br />
<br />
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.<br />
<br />
=== De første år ===<br />
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. <br />
<br />
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref><br />
<br />
Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref><br />
<br />
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===<br />
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:<br />
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio<br />
* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere<br />
* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)<br />
* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser<br />
* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.<br />
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.<br />
<br />
De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.<br />
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Opbrud og sammenlægning ===<br />
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.<br />
<br />
I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref><br />
<br />
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.<br />
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.<br />
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.<br />
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Det geografiske ansvarsområde ===<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om visse områder har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.<br />
<br />
Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref><br />
<br />
Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref><br />
<br />
Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref><br />
<br />
Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref><br />
<br />
== Kilder ==<br />
<br />
*Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx<br />
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/<br />
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.<br />
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.<br />
<br />
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Civilforsvaret_for_Stor%C3%A5rhus&diff=53317Civilforsvaret for Storårhus2020-01-29T08:26:48Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde: <br />
* En brandtjeneste, <br />
* En teknisk/rydningstjeneste, <br />
* En sanitetstjeneste, <br />
* En gas- og fosfortjeneste, <br />
* En socialtjeneste og <br />
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.<br />
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. <br />
<br />
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref><br />
<br />
=== Det tidlige civilforsvar ===<br />
Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.<br />
<br />
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.<br />
<br />
=== De første år ===<br />
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. <br />
<br />
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref><br />
<br />
Med kommunesammenlægningen i 1970 blev der også lavet nogle enkelte ændringer i beskrivelserne af Civilforsvarskommissionens opgaver. Der er her tale om opgaven om organisering af hjælpetjenesten. Tidligere har denne omfattet organiseringen og opretholdelsen af en signaltjeneste, men efter 1970 er denne opgave blevet skiftet ud med organiseringen og opretholdelsen af en indkvarteringstjeneste og forplejningstjeneste.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 54</ref><br />
<br />
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===<br />
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:<br />
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio<br />
* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere<br />
* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)<br />
* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser<br />
* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.<br />
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.<br />
<br />
De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.<br />
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Opbrud og sammenlægning ===<br />
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.<br />
<br />
I Aarhus blev der i denne forbindelse i 1993 oprettet en Beredskabskommission, sammenlagt af civilforsvarskommissionen og brandkommissionen, der på byrådets vegne varetager ledelsen af kommunens civilforsvar og brandvæsen. Beredskabskommissionen har ansvar for udførelsen af de civilforsvarsmæssige opgaver.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1990, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 57</ref><br />
<br />
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.<br />
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.<br />
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.<br />
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Det geografiske ansvarsområde ===<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus har altid haft et geografisk område, denne har haft ansvar for, bestående af Aarhus Købstad og et antal af de omkringliggende sognekommuner. Men frem til kommunesammenlægningen i 1970 har visse sognekommuner delt sig og/eller lagt sig sammen på forskellige måder, og dette har påvirket, om sognekommunerne har hørt under Civilforsvarskommissionens ansvarsområde.<br />
<br />
Fra 1949 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Sdr. Aarslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61</ref><br />
<br />
Fra 1959 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle-Skejby-Lisbjerg og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1959, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 71</ref><br />
<br />
Fra 1962 dækkede det geografiske ansvarsområde Aarhus Købstad og sognekommunerne Viby, Aaby, Vejlby-Risskov, Holme-Tranbjerg, Hasle og Brabrand-Årslev.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1962, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 73</ref><br />
<br />
Med kommunesammenlægningen pr. 1. april 1970 bestod Civilforsvarskommissionens geografiske ansvarsområde af hele den nye kommune. Grænsen fulgte den tidligere købstadkommune og de seks tidligere forstæder, hvilket i praksis svarer til civilforsvarsområdet, der også var gældende før kommunesammenlægningen.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1972, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 53</ref><br />
<br />
== Kilder ==<br />
<br />
*Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx<br />
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/<br />
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.<br />
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.<br />
<br />
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Civilforsvaret_for_Stor%C3%A5rhus&diff=53261Civilforsvaret for Storårhus2020-01-27T07:35:11Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde: <br />
* En brandtjeneste, <br />
* En teknisk/rydningstjeneste, <br />
* En sanitetstjeneste, <br />
* En gas- og fosfortjeneste, <br />
* En socialtjeneste og <br />
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.<br />
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. <br />
<br />
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref><br />
<br />
=== Det tidlige civilforsvar ===<br />
Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.<br />
<br />
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.<br />
<br />
=== De første år ===<br />
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. <br />
<br />
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref><br />
<br />
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===<br />
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:<br />
* Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio<br />
* Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere<br />
* En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)<br />
* Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser<br />
* Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.<br />
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.<br />
<br />
De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.<br />
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Opbrud og sammenlægning ===<br />
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.<br />
<br />
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.<br />
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.<br />
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.<br />
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
<br />
== Kilder ==<br />
<br />
*Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx<br />
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/<br />
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.<br />
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.<br />
<br />
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Civilforsvaret_for_Stor%C3%A5rhus&diff=53260Civilforsvaret for Storårhus2020-01-27T07:34:22Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde: <br />
* En brandtjeneste, <br />
* En teknisk/rydningstjeneste, <br />
* En sanitetstjeneste, <br />
* En gas- og fosfortjeneste, <br />
* En socialtjeneste og <br />
* En beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.<br />
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. <br />
<br />
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref><br />
<br />
=== Det tidlige civilforsvar ===<br />
Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.<br />
<br />
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.<br />
<br />
=== De første år ===<br />
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. <br />
<br />
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref><br />
<br />
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===<br />
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:<br />
• Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio<br />
• Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere<br />
• En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)<br />
• Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser<br />
• Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.<br />
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.<br />
<br />
De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.<br />
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Opbrud og sammenlægning ===<br />
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.<br />
<br />
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.<br />
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.<br />
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.<br />
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
<br />
== Kilder ==<br />
<br />
*Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx<br />
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/<br />
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.<br />
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.<br />
<br />
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Civilforsvaret_for_Stor%C3%A5rhus&diff=53259Civilforsvaret for Storårhus2020-01-27T07:28:28Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Civilforsvarskommissionen for Storaarhus var en lovbestemt kommission som fungerede fra 1949-1993, hvorefter den blev afløst af Beredskabsstyrelsen. Kommissionen blev nedsat i henhold til § 21 i lov nr. 152 af 1.april 1949 om Civilforsvaret. I henhold til lovens § 22 var det kommissionens ansvar, i fredstid, at organisere og opretholde: <br />
• En brandtjeneste, <br />
• en teknisk/rydningstjeneste, <br />
• en sanitetstjeneste, <br />
• en gas- og fosfortjeneste, <br />
• en socialtjeneste og <br />
• en beskyttelse af kommunale livsvigtige virksomheder.<br />
Derudover var det kommissionens opgave at føre tilsyn med bedriftsværnene, samt den frivillige lokale beskyttelse (karré- og villaværn). Sidst men ikke mindst skulle kommissionen opretholde de offentlige beskyttelsesrum, sikre reservevandsforsyningstjenesten samt organisere eventuelle evakueringer. <br />
<br />
Kommissionens medlemmer var en blanding af forskellige dele af det Aarhusianske beredskab. De første mange år bestod samlingen af: Borgmesteren, politimesteren og civilforsvarschefen. Dertil kom medlemmer valgt af Aarhus byråd, samt medlemmer udpeget af Civilforsvarsforbundets Aarhus kreds. Særligt i kommissionens første årtier blev der udpeget et medlem fra ”Danske kvinders beredskab, Aarhus”.<ref>Århus Kommunalhåndbog 1951, Udgivet af Århus Kommunes Statistiske Kontor, s. 61-62.</ref><br />
<br />
=== Det tidlige civilforsvar ===<br />
Det danske civilforsvar blev oprettet i 1930’erne i lyset af de voksende spændinger i Europa og frygten for de civile ødelæggelser som følge af bombeflyenes øgede betydning under en krig. I 1934 blev Dansk Luftværnsforening stiftet som en frivillig organisation, og den stiftede i 1940 Danske Kvinders Beredskab (DKB). I 1938 blev Statens Civile Luftværn oprettet ved lov som en organisation, der kunne stille værnepligtige til rådighed for civilforsvaret. Disse organisationer spillede under Anden Verdenskrig en væsentlig rolle i at mindske de civile omkostninger som følge af de allieredes bombninger af Danmark, bl.a. ved at oprette et varslingssystem med sirener og ved at bygge offentlige beskyttelsesrum. I 1941 blev Civilbeskyttelsestjenestens Udrykningskolonner (CBU) oprettet under Statens Civile Luftværn, der var en national beredskabstjeneste. Kolonnerne bestod af køretøjer, der skulle yde assistance til det lokale luftværn, hvis der enten udbrød krig eller indtraf en anden form for katastrofe. De enkelte kolonner blev udstationerede rundt om i landet på CBU-kaserner, der blev oprettede eller inddragede til anledningen.<br />
<br />
Efter krigen påtog Statens Civile Luftværn sig opgaven med at tilse de tyske flygtninge, der befandt sig i Danmark ved krigens afslutning. Samtidig stod det klart, at beskyttelsen af civile mod bombninger bl.a. med atomvåben ville få øget betydning under en krig. De eksisterende brand- og redningskorps ville slet ikke være tilstrækkelige i en krigssituation. I 1949 blev Statens Civile Luftværn derfor omdannet til et egentligt beredskab bestående af Civilforsvarsstyrelsen under Indenrigsministeriet og et lokalt civilforsvar under kommunerne.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref> Aarhus lokale civilforsvar blev organiseret af den såkaldte Civilforsvarskommision for storaarhus. Dansk Luftværnsforening ændrede i samme anledning navn til Civilforsvars-Forbundet (CFF). I 1950’erne blev dette civilforsvar suppleret af de øvrige offentlige myndigheders krigsplanlægning, som blev endeligt fastlagt ved lov om det civile beredskab i 1959.<br />
<br />
=== De første år ===<br />
Efter Koreakrigens udbrud i juni 1950 blev sirenevarslingssystemet fra Anden Verdenskrig retableret, de offentlige beskyttelsesrum istandsat og Civilforsvarskorpset iværksatte en opbygningsplan med anskaffelse af nye køretøjer, brandslanger, radioudstyr, udstyr til måling af radioaktivitet mv. Samtidig blev der udsendt regler om oprettelse af sogneværn, villaværn, karréværn og bedriftværn som led i det lokale civilforsvar. I 1953 blev ”Bernstorff bunkeren” bygget som Landskommando for Civilforsvarsstyrelsen i krigstid. <br />
<br />
Civilforsvaret bestod herefter af en stående styrke bl.a. af værnepligtige i det statslige Civilforsvarskorps (CF) samt et stort antal frivillige og tidligere værnepligtige, som kunne indkaldes i en krise- eller krigssituation. Desuden blev der allerede i fredstid opbygget kommandocentraler, beskyttelsesrum, mobiliseringsstationer, kaserner og depoter med udrustning, hospitalsudstyr, køretøjer og brændstof. Ud over Civilforsvarets egne køretøjer ville mange private lastbiler, varevogne, busser, gravemaskiner mv. blive udskrevet til brug for Civilforsvaret i tilfælde af krig.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
I Aarhus afdelingen var der i efterkrigstiden en hektisk aktivitet. Mange af byens større industrivirksomheder blev påbudt at oprette bedriftværn, og afholde brand- og redningsøvelser.<ref>Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv</ref> Loven krævede, at alle virksomheder med over 75 medarbejdere skulle stille med et komplet bedriftværn, hvilke ofte var forbundet med store omkostninger. Derfor forsøgte flere virksomheder at slippe for værnet, ved bl.a. at søge om dispensation. Det var dog ikke alle virksomheder, der frivilligt rettede ind. Hos tøjfabrikant Tage Vanggaard A/S tog man kampen op med den nye lovgivning. Trods gentagne advarsel og trusler om et retsligt efterspil, nægtede fabrikken at efterkomme myndighedernes krav om et bedriftværn. Sagen endte i folketinget og i 1974 oprettede fabrikken et bedriftværn.<ref>Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.</ref><br />
<br />
=== Den kolde krig og ”Hvis krigen kommer ===<br />
Under den kolde krig havde Civilforsvarets til opgave at organisere:<br />
• Et varslingssystem for luftalarm mv. ved brug at sirener, højtalervogne, kirkeklokker og Danmarks Radio<br />
• Sikrings- og beskyttelsesrum i kældre og fritliggende bunkere<br />
• En hjælpetjeneste (brandtjeneste, rednings- og rydningstjeneste, teknisk tjeneste, socialtjeneste mv.)<br />
• Ambulancetjeneste, nødhospitaler og gravpladser<br />
• Evakueringer under ledelse af Politiet samt forplejning og indkvartering i skoler og hos private mv.<br />
Samtidig stod Civilforsvaret for oplysning og uddannelse af civilbefolkningen, bl.a. afholdelse af kurser i førstehjælp og brandslukning samt udsendelse af oplysningspjecer og vejledninger. Den mest kendte pjece er nok Statsministeriets ”Hvis krigen kommer” fra 1962.<br />
<br />
Civilforsvarskommissionen for Storaarhus havde til formål at beskytte civilbefolkningen i Aarhus Kommune i tilfælde af krig.<br />
<br />
De hidtidige CBU-kolonner blev videreført som CF-kolonner i Civilforsvarskorpset eller CF-korpset, som det blev kaldt. Det bestod af 11 udrykningsenheder samlet i tre brigader med i alt 10.600 mand fordelt over hele landet. Mandskabet bestod for en stor dels vedkommende af værnepligtige. Kolonnerne blev organiseret som et motoriseret hjælpekorps, der skulle assistere redningsarbejdet i byer, der havde været udsat for angreb.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Civilforsvaret var en del af totalforsvaret, som gav anledning til et tæt samarbejde mellem civile og militære myndigheder under regeringens ledelse. I en krise- eller krigssituation skulle den politiske og administrative ledelse af det civile beredskab og forsvar foregå fra de etablerede regeringsanlæg for hhv. Vest- og Østdanmark (Regan Vest og Regan Øst) og operativt fra Civilforsvarsstyrelsens Landskommando og fra de regionale og kommunale kommandocentraler, f.eks. Bernstorff bunkeren i Gentofte og Odense Kommandocentral. Totalforsvarets civile elementer var organiseret i 7 regioner, som kunne træffe de nødvendige beslutninger uafhængigt af hinanden, hvis de blev afskåret fra hinanden og fra den centrale ledelse.<br />
Fra 1953 indgik Civilforsvaret også i NATO-samarbejdet, og Civilforsvaret deltog i en række NATO-øvelser, hvor bl.a. varslingstjenesten og mobiliseringen af det lokale civilforsvar blev afprøvet.<ref>Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/ - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
=== Opbrud og sammenlægning ===<br />
I november 1989 brød Berlinmuren sammen, og i 1991 ophørte Sovjetunionen med at eksistere. Dermed forsvandt behovet for at opretholde en organisation, der var møntet på at yde civil beskyttelse i en krigssituation. Civilforsvarsloven og brandloven blev afløst af beredskabsloven i 1993, og Civilforsvarsstyrelsen blev lagt sammen med Statens Brandinspektion i Beredskabsstyrelsen.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsen og det tilhørende beredskabskorps blev etableret d. 1. januar 1993, og fokus blev rettet mod de opgaver, som styrelsen løser i dag. De omfatter blandt andet brandforebyggelse, operative assistancer i forbindelse med ekstreme vejrsituationer, uddannelsesvirksomhed og international katastrofehjælp.<ref>Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx - Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
Det er kort sagt styrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger. Skader på personer, ejendom og miljø skal undgås.<br />
<br />
I 2001 blev betegnelsen beredskabskorpset udfaset, og nu benyttes navnet Beredskabsstyrelsen, både om myndigheden og myndighedens operative del.<br />
<br />
Beredskabsstyrelsens virksomhed er opdelt på tre hovedområder.<br />
Operativt beredskab – styrelsens fem beredskabscentres varetagelse af det statslige assistanceberedskab, internationale indsatser, uddannelse af værnepligtige, atomberedskabet, det kemiske beredskab mv.<br />
Skolevirksomhed – beredskabsfaglig uddannelsesvirksomhed for alle aktører på beredskabsområdet.<br />
Myndighedsopgaver – opgaver vedrørende forebyggelse og beredskabsplanlægning, styrkelse af samfundets robusthed, beredskabsudvikling, tilsyn og rådgivning i relation til de kommunale redningsberedskaber, varsling og frivillige i beredskabet mv.<ref>Frederik Schydt: Beredskabsstyrelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Internetadresse: http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45929 – Besøgt d. 23.01.2020</ref><br />
<br />
<br />
== Kilder ==<br />
<br />
*Århus Kommunalhåndbog 1951<br />
*Beredskabsstyrrelsen: Historie. Udgivet af Beredskabsstyrelsen. Sidst opdateret: 04.02.2019. Internetadresse: https://brs.dk/omstyrelsen/historie/Pages/Historie.aspx<br />
*Danmark under den kolde krig: Civilforsvaret. Udgivet af Jens Perch Nielsen og koldkrig-online.dk 2017. Sidst opdateret: 2020. Internetadresse: http://koldkrig-online.dk/forsvaret/civilforsvaret/<br />
*Journalnummer 5,3 Bedriftværn, af Arkivskaber ”Civilforsvarskommissionen for Storaarhus”, Bevaret på Aarhus Stadsarkiv.<br />
*Arkivserien ”Bedriftværn (1974-1974)” af Arkivskaberen ”A/S Tage Vanggaard, Bestyrelsen (1974-1974)” – Bevaret på Rigsarkivet m. pakkenr. 1.<br />
<br />
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Svingbroen&diff=52817Svingbroen2019-12-13T10:54:24Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Oprettede siden med "Svingbroen kunne findes ved Åhavnen. Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der..."</p>
<hr />
<div>Svingbroen kunne findes ved Åhavnen.<br />
<br />
Det var den første jernbanebro over åen, og den gav togtrafikken adgang til havneterræn i den nye havn. Broen var en svingbro, der kunne åbnes så større skibe kunne passere, eksempelvis til beddingen, hvor det store sejlskib ligger til reparation.<ref>https://www.aarhusarkivet.dk/records/000186635</ref></div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ernst_August_Weis_(1848-1912)&diff=52816Ernst August Weis (1848-1912)2019-12-13T10:44:11Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Ernst August Weis (14.12.1848 - 07.08.1912), ejer af Aarhus Mølle fra 1889 til 1912. Han drev møllen videre efter sin fars død.<br />
<br />
Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog de Museumsbroen til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved Aarhus Byråd blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og museumsgaden blev istandsat af ejerne inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet d. 15. august. På daværende tidspunkt hed broen Jernbroen/Jærnbroen.<br />
<br />
Ernst Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da Aarhus kommune købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv. <br />
<br />
Ernst August Weis var gift med Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851 - 18.05.1926) og hans forældre var Andreas Severin Weis (21. maj 1815 - 28. april 1889) og Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902).<br />
<br />
Inden Ernst Weis døde i 1912, lovede han direktøren for Den Gamle By, at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By igang med planerne med henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Aarhus Mølles bygninger kan idag findes genopført i Den Gamle By.</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ernst_August_Weis_(1848-1912)&diff=52815Ernst August Weis (1848-1912)2019-12-13T10:43:43Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Ernst August Weis (14.12.1848 - 07.08.1912), ejer af Aarhus Mølle fra 1889 til 1912. Han drev møllen videre efter sin fars død.<br />
<br />
Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog de Museumsbroen til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved Aarhus Byråd blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og museumsgaden blev istandsat af ejerne inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet d. 15. august. På daværende tidspunkt hed broen Jernbroen/Jærnbroen.<br />
<br />
Ernst Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da Aarhus kommune købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv. <br />
<br />
Ernst August Weis var gift med Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851 - 18.05.1926) og hans forældre var Andreas Severin Weis (21. maj 1815 - 28. april 1889) og Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902).<br />
Inden Ernst Weis døde i 1912, lovede han direktøren for Den Gamle By, at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By igang med planerne med henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Aarhus Mølles bygninger kan idag findes genopført i Den Gamle By.</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ceresbroen&diff=52806Ceresbroen2019-12-13T08:44:43Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>'''Ceresbroen'''. Bro over [[Aarhus Å]] for [[Thorvaldsensgade]]. brobygningen blev påbegyndt i 1934 og broen stod færdig i 1935.<br />
<br />
Da Å-overbygningen imellem Christiansbro og Immervad kostede 387.000 kr. imens budgettet for var på 491000 kr., endte man med et overskud på 104.000 kr. Det blev i denne sammenhæng bestemt, at overskuddet skulle gå til reguleringen af Thorvaldsensgade og bebyggelsen af en ny bro over Aarhus Å ved Bryggeriet Ceres.<br />
<br />
Stadsingeniør Rambøll havde arbejdet på et projekt og overslag for Thorvaldsensgades gennemførelse fra Carl Blochs gade til Vesterbrogade. Derunder bygningen af en ny bro over åen ved Ceres.<ref>Århus Stiftstidende d. 29-03-1933</ref><br />
<br />
Udvalget for Udvidelse og Bebyggelse indstillede til Byrådet, at sætte arbejdet i gang, hvor byrådet vurderede at projektet antageligt kunne godkendes, med de rigtige godkendelser.<ref>Århus Stiftstidende d. 30-03-1933</ref> <ref>Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller, mødet d. 30. marts 1933 – s. 331-332</ref><br />
<br />
Projektet blev imidlertid holdt tilbage pga. krav på tilladelser fra overinspektoratet, samt at udvidelsen af Thorvaldsensgade ville ende med at skære i et betydeligt areal af Den botaniske have, hvilket krævede yderligere planlægning.<ref>Århus Stiftstidende d. 31-03-1933</ref><br />
<br />
Ceresbroen blev udbudt efter Landvæsenskommissionen afgav betænkning, hvilket blev gennemført af dommer Spleth,<ref>Århus Stiftstidende d. 08-09-1934</ref> og d. 28. november 1934 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende at bygningen af broen var i fuld gang.<ref>Århus Stiftstidende d. 28-11-1934</ref><br />
<br />
D. 13. maj 1935 i Aarhus Stiftstidende, kunne man læse, at Thorvaldsensgade, Vesterbrogade og Ceresbroen var antaget at være åben for trafik pr. d. 1. juni samme år.<ref>Århus Stiftstidende d. 13-05-1935</ref> <br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Trafik & transport]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ceresbroen&diff=52805Ceresbroen2019-12-13T08:11:48Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>'''Ceresbroen'''. Bro over [[Aarhus Å]] for [[Thorvaldsensgade]]. brobygningen blev påbegyndt i 1934 og broen stod færdig i 1935.<br />
<br />
Da Å-overbygningen imellem Christiansbro og Immervad kostede 387.000 kr. imens budgettet for var på 491000 kr., endte man med et overskud på 104.000 kr. Det blev i denne sammenhæng bestemt, at overskuddet skulle gå til reguleringen af Thorvaldsensgade og bebyggelsen af en ny bro over Aarhus Å ved Bryggeriet Ceres.<br />
<br />
Stadsingeniør Rambøll havde arbejdet på et projekt og overslag for Thorvaldsensgades gennemførelse fra Carl Blochs gade til Vesterbrogade. Derunder bygningen af en ny bro over åen ved Ceres. <br />
<br />
Udvalget for Udvidelse og Bebyggelse indstillede til Byrådet, at sætte arbejdet i gang, hvor byrådet vurderede at projektet antageligt kunne godkendes, med de rigtige godkendelser. <br />
<br />
Projektet blev imidlertid holdt tilbage pga. krav på tilladelser fra overinspektoratet, samt at udvidelsen af Thorvaldsensgade ville ende med at skære i et betydeligt areal af Den botaniske have, hvilket krævede yderligere planlægning. <br />
<br />
Ceresbroen blev udbudt efter Landvæsenskommissionen afgav betænkning, hvilket blev gennemført af dommer Spleth, og d. 28. november 1934 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende at bygningen af broen var i fuld gang. <br />
<br />
D. 13. maj 1935 i Aarhus Stiftstidende, kunne man læse, at Thorvaldsensgade, Vesterbrogade og Ceresbroen var antaget at være åben for trafik pr. d. 1. juni samme år. <br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Trafik & transport]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ceresbroen&diff=52804Ceresbroen2019-12-13T08:11:24Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>'''Ceresbroen'''. Bro over [[Aarhus Å]] for [[Thorvaldsensgade]]. brobygningen blev påbegyndt i 1934 og broen stod færdig i 1935.<br />
<br />
Da Å-overbygningen imellem Christiansbro og Immervad kostede 387.000 kr. imens budgettet for var på 491000 kr., endte man med et overskud på 104.000 kr. Det blev i denne sammenhæng bestemt, at overskuddet skulle gå til reguleringen af Thorvaldsensgade og bebyggelsen af en ny bro over Aarhus Å ved Bryggeriet Ceres.<br />
Stadsingeniør Rambøll havde arbejdet på et projekt og overslag for Thorvaldsensgades gennemførelse fra Carl Blochs gade til Vesterbrogade. Derunder bygningen af en ny bro over åen ved Ceres. <br />
Udvalget for Udvidelse og Bebyggelse indstillede til Byrådet, at sætte arbejdet i gang, hvor byrådet vurderede at projektet antageligt kunne godkendes, med de rigtige godkendelser. <br />
Projektet blev imidlertid holdt tilbage pga. krav på tilladelser fra overinspektoratet, samt at udvidelsen af Thorvaldsensgade ville ende med at skære i et betydeligt areal af Den botaniske have, hvilket krævede yderligere planlægning. <br />
Ceresbroen blev udbudt efter Landvæsenskommissionen afgav betænkning, hvilket blev gennemført af dommer Spleth, og d. 28. november 1934 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende at bygningen af broen var i fuld gang. <br />
D. 13. maj 1935 i Aarhus Stiftstidende, kunne man læse, at Thorvaldsensgade, Vesterbrogade og Ceresbroen var antaget at være åben for trafik pr. d. 1. juni samme år. <br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Trafik & transport]]</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ernst_August_Weis_(1848-1912)&diff=52788Ernst August Weis (1848-1912)2019-12-13T07:33:11Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: </p>
<hr />
<div>Ernst August Weis (14.12.1848 - 07.08.1912), ejer af Aarhus Mølle fra 1889 til 1912. Han drev møllen videre efter sin fars død.<br />
<br />
Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog de Museumsbroen til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved Aarhus Byråd blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og museumsgaden blev istandsat af ejerne inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet d. 15. august. På daværende tidspunkt hed broen Jernbroen/Jærnbroen.<br />
<br />
Ernst August Weis var gift med Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851 - 18.05.1926) og hans forældre var Andreas Severin Weis (21. maj 1815 - 28. april 1889) og Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902).</div>Louise Hyllested Grønhøjhttps://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ernst_August_Weis_(1848-1912)&diff=52786Ernst August Weis (1848-1912)2019-12-13T07:28:48Z<p>Louise Hyllested Grønhøj: Ernst August Weis (14.12.1848 - 07.08.1912), mølleejer</p>
<hr />
<div>Ernst August Weis (14.12.1848 - 07.08.1912), ejer af Aarhus Mølle fra 1889 til 1912. Han drev møllen videre efter sin fars død.<br />
<br />
Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog de Museumsbroen til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved Aarhus Byråd blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og museumsgaden blev istandsat af ejerne inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet d. 15. august. På daværende tidspunkt hed broen Jernbroen/Jærnbroen.<br />
<br />
Ernst August Weis var gift med Wilhelmine Auguste Rambech (08.10.1851 - 18.05.1926) og hans forældre var Andreas Severin Weis (21. maj 1815 - 28. april 1889) og Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)</div>Louise Hyllested Grønhøj