https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Laura+B.AarhusWiki - Brugerbidrag [da]2026-04-05T09:11:40ZBrugerbidragMediaWiki 1.44.2https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69945Klostergadekvarteret2022-07-18T11:54:20Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse samt fattige og var præget af små byhuse og boder, men er i dag hovedsageligt præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
[[Fil:000381126 l.jpg|250px|thumb|right|Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.]]<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69944Klostergadekvarteret2022-07-18T11:53:25Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige og var præget af små byhuse og boder, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
[[Fil:000381126 l.jpg|250px|thumb|right|Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.]]<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69927Klostergadekvarteret2022-07-08T13:40:47Z<p>Laura B.: /* Større ejendomme og velstående borgere */</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
[[Fil:000381126 l.jpg|250px|thumb|right|Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.]]<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69926Klostergadekvarteret2022-07-08T13:37:39Z<p>Laura B.: /* Større ejendomme og velstående borgere */</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
[[Fil:000381126 l.jpg|250px|thumb|right|Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.]]<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69925Klostergadekvarteret2022-07-08T13:37:17Z<p>Laura B.: /* Større ejendomme og velstående borgere */</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
[[Fil:000381126 l.jpg|350px|thumb|right|Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.]]<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:000381126_l.jpg&diff=69924Fil:000381126 l.jpg2022-07-08T13:36:45Z<p>Laura B.: Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Bygningen, hvor chokoladefabriken Elvirasminde lå i Klostergade. Navnet står stadig på bygningen. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1995.<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69923Klostergadekvarteret2022-07-08T13:30:15Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69922Klostergadekvarteret2022-07-08T13:29:46Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
== Klostergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1286 Klostergadekvarteret]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69921Vestergadekvarteret2022-07-08T13:28:36Z<p>Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===Handelskvarteret voksede frem===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. <br />
<br />
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69920Klostergadekvarteret2022-07-08T13:27:55Z<p>Laura B.: /* Købmænd og velstående borgere */</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Større ejendomme og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69919Klostergadekvarteret2022-07-08T13:27:20Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Købmænd og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69918Klostergadekvarteret2022-07-08T13:21:33Z<p>Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klosterstien]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Købmænd og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klostergadekvarteret&diff=69917Klostergadekvarteret2022-07-08T13:21:09Z<p>Laura B.: Oprettede siden med "Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996 '''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over Klostergade, Klosterstien, Klostertorvet, Gammel Munkegade, Guldsmedgade og Frue Kirkeplads. Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var..."</p>
<hr />
<div>[[Fil:000381466 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
'''Klostergadekvarteret''' er en uofficiel betegnelse for området, der dækker over [[Klostergade]], [[Klosterstien]], [[Klostertorvet]], [[Gammel Munkegade]], [[Guldsmedgade]] og [[Frue Kirkeplads]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 15. århundrede og frem til det 21. århundrede. Kvarteret var tidligere karakteriseret ved at være et område for byens lavere middelklasse og fattige, men er i dag præget af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
Meget af vejstrukturen fra middelalderen og 1700-tallet er bevaret, og det er både i arkitekturen og vejstrukturen stadig muligt at fornemme, hvordan Klostergadekvarteret tidligere lå bag [[Vor Frue Kloster]] som den bagerste del af den gamle by. På den nordlige side af kvarteret lå haver og bymarken. Når man bevæger sig fra [[Klostergade]] ud mod [[Nørre Allé]], bliver det tydeligt, at arkitekturen og bebyggelsen ændrer sig. De mindre byhuse og gårde langs Klostergade, [[Guldsmedgade]] og [[Gammel Munkegade]] er ikke længere at finde, når man bevæger sig mod nord eller nordøst. Klostergadens forløb vidner desuden om, at gaden tidligere gik langs den gamle bygrænse. Gaden ”knækker” ved Gammel Munkegade og får en sydlig hældning mod både øst og vest og markerer dermed byens gamle grænse bag klosteret. <br />
<br />
Området blev allerede bebygget fra 900-tallet, selvom det dengang lå uden for byvolden og derfor formentlig husede de borgere, som ikke havde samme privilegier som dem, der levede inden for kongens vold.<br />
<br />
===Navngivet efter Klostergade===<br />
Navnet henviser til [[Klostergade]], som er opkaldt efter det kloster, der blev opført der, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Dominikanermunkene overtog stedet omkring 1240 og erstattede den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai]] med et kloster og tilhørende kirke. I 1313 benævnes gaden ‘apud fratres’ dvs. ved klosterbrødrene, og senere i 1562 kaldes den ‘Bag Klosteret’. Den del af Klostergade, der lå ved Vor Frue Kirke, husede byens allerfattigste og skiftede i 1700-tallet derfor navn til Skiden Gyde eller [[Skidenstræde]]. I 1858 blev hele gaden omdøbt til Klostergade. <br />
<br />
===De historiske gader===<br />
[[Fil:000198657 l.jpg|350px|thumb|right|Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.]]<br />
Det nuværende Klostergade delte sig oprindeligt i to foran [[Vor Frue Kloster]]. Den sydlige gade fortsatte ned langs klosteret mod det nuværende [[Klostertorvet]], mens den anden fortsatte mod nord og nogenlunde fulgte den strækning, som i dag er Klostergade. Når man i dag står på Klostertorvet, kan man fornemme strukturen efter den gamle vej, der tidligere gik langs torvets nordlige side. Fra middelalderen gik begge gader under navnet ”Bag Klosteret”. Navnet refererer til, at begge gader lå bagved Vor Frue Kloster. Den sydlige del mod det nuværende Klostertorv blev fra slutningen af 1600-tallet kaldt [[Tangen]], mens det stykke, der i dag er Klostergade, først fik sit navn i 1858. <br />
<br />
[[Guldsmedgade]] har eksisteret siden middelalderen, men gik kun fra [[Lille Torv]] til [[Klostergade]], hvis husrække mod nord var ubrudt. Først i 1891 blev den nye del af Guldsmedgade mod [[Nørre Allé]] anlagt, hvorefter den hurtigt blev en vigtig handelsgade. [[Frue Kirkerist]] var navnet på en smal gyde, der gik fra det nuværende [[Frue Kirkeplads]] til Guldsmedgade langs den sydligste del af den nuværende Klostertorv. <br />
<br />
[[Gammel Munkegade]] hed tidligere Munkeport, Munke Gaden og Munkegade efter den [[Munkeport|byport]], der lå på gaden fra 1600-tallet. Her opkrævede man forbrugsafgifter på indenlandske varer, der kom ind til byen – blandt andet korn, drikkevarer og kød. Det nuværende Frue Kirkeplads kom fra 1800-tallet til at hedde [[Hospitalsgade]] efter hospitalet i [[Vor Frue Kloster]]. <br />
<br />
[[Klosterport]] blev anlagt i 1912, og allerede dengang havde man et ønske om at lave et gadegennembrud, så gaden ville komme til at gå fra Nørre Allé til Hospitalsgade. Det blev dog imidlertid besluttet, at gaden i stedet skulle være en lukket gade, der gik fra Klostergade over Handels-og Kontoristforeningens have og nogle enkeboligers grund. Grunden var, at husejerne på strækningen satte sig imod. Ideen var dog, at gaden på sigt skulle gå over Klostergade, gennem Tangen og ned mod Vor Frue Kirke. Dette blev sat i gang i 1935-1936. Kommunen opkøbte ejendomme ved Tangen og Klostergade, så byggeriet kunne udføres. I samme omgang begyndte man at rive bygninger ned mellem Tangen og Frue Kirkerist, og da de sidste bygninger var revet ned i 1937, blev [[Klostertorvet]] dannet. Tangen og Frue Kirkerist blev dermed sløjfet. <br />
<br />
===Kvarteret bagved handelsgaden===<br />
Klostergadekvarteret lå oprindeligt bag det travle handelskvarter [[Vestergadekvarteret]], der var præget af store købmandsgårde. Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
Klostergade lå bagved dette handelsområde, og langt færre rejste gennem [[Munkeport]], som fandtes ved det nuværende Gammel Munkegade. Særligt efter anlæggelsen af [[Studsgades Port]] i 1757 mistede Munkeport sin betydning. Rejsende fra nord benyttede sig hovedsageligt af Studsgades Port eller [[Mejlgades Port]]. <br />
<br />
Klostergadekvarteret var derfor ikke i samme grad præget af store købmandsgårde, men var domineret af byhuse og boder, der var middelklassens og de fattiges boliger. Disse var særligt at finde i området bag Vor Frue Kirke. Husene var beskedne boliger, der oftest bestod af et forhus, som lå ud mod gaden. De havde 1-2 etager og var mellem fire og seks fag lange. Her boede ofte mennesker, der levede af håndværkserhverv. Boderne var byens mindste boliger, som både kunne være et enkelthus eller et rækkehus. Her boede byens fattigste ofte meget trangt. Bygningerne bestod som regel af én etage, men i begyndelsen af 1800-tallet blev flere opført med to. Der er ikke mange af disse boliger tilbage i kvarteret, da området med tiden er blevet saneret, og de små bygninger er blevet erstattet af 1800-tallets og 1900-tallets etagebyggeri. <br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Klostergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg og området var i mange år præget af fattigdom og små håndværkserhverv. Det skyldes nok hovedsageligt, at kvarteret indtil industrialiseringen lå i den yderste kant af byen gemt væk bag klosteret. [[Vor Frue Kloster|Klosteret]] i [[Vor Frue Kirke]] fungerede desuden som hospital for byens fattiglemmer, og i [[Klostergade]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. <br />
<br />
Hospitalet i Vor Frue Kloster var i brug i perioden 1541-1870. Det var ikke et hospital, som vi kender det i moderne forstand, men et sted, hvor fattige fra Randers, Aarhus og Horsens kunne komme hen og blive forsørget, hvis de ikke havde andre muligheder. Hospitalet var kun for de fattige, der var gamle, syge, svage, sindssyge eller som ikke var arbejdsduelige. Til gengæld for opholdet på hospitalet skulle alle fattiglemmer arbejde, hvis de kunne. Det kunne blandt andet være i hospitalets spinderi. Hospitalets formål var således ikke at helbrede de fattige og syge, men derimod at give dem ophold, mad og faste rammer.<br />
<br />
Fattig-og enkeboderne i Klostergade var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, der ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Klostergade 61-63 og Klostergade 42-54. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Også private lejeboder var at finde i Klostergadekvarteret, men de førnævnte boder hørte alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, der var allerdårligst stillede. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Købmænd og velstående borgere ===<br />
Enkelte gårde lå i området, men de var oftest ikke så store og velhavende som de købmandsgårde, der lå i [[Vestergadekvarteret|Vestergadekvarteret]]. Få gårde findes stadig i kvarteret i dag, blandt andet [[Klostergade 56]] [[Klostergade 58]] og Klostergade 60, der er de eneste ældre gårde, som stadig kan ses i området. <br />
<br />
Der var tidligere forskel på velstanden i den ene og den anden ende af Klostergade. Området bag ved Vor Frue Kirke var lidt fattigere end den del, der lå omkring Guldsmedgade og Borggade. Det afspejlede sig både antallet af gårde, der før 1800-tallet lå i kvarteret, men også i 1800-tallets byggeri. I området mod Borggade fandtes særligt fra 1800-tallet flere større byhuse og etagebyggerier, hvor velstående aarhusborgere boede. Blandt andet Oberst Høegh-Guldberg, der var søn at statsminister, senere stiftamtmand i Aarhus, Ove Høegh-Guldberg. Klostergade 2, 5 og 10 er nogle af de ejendomme, der stadig kan ses i kvarteret i dag.<br />
<br />
===Industri og chokoladefabrik ===<br />
I løbet af 1800-tallet fandtes flere mindre industrivirksomheder i kvarteret. Kvarteret havde ellers hidtil været præget af små håndværksvirksomheder, men den industrielle revolution banede vejen for, at de kunne vokse sig større. I kvarteret lå blandt andet [[C. Bøjstrup & Søn]], der var en møbelfabrik på [[Klostergade 58]], og [[Hjernø A/S]], der producerede kobbervarer på Klostergade 10. Den største fabrik var dog [[Elvirasminde]], Chokoladefabrikken i Klostergade 32-34, der udviklede sig til at blive en af byens største fabriksvirksomheder. Fabrikken opkøbte nemlig nabogrundene i Klostergade og udvidede fabrikken betydeligt, så den i første halvdel af 1900-tallet voksede sig til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken lå på området Klostergade/Klosterport helt frem til 1960’erne.<br />
<br />
===Etagebyggeri i en moderne bydel===<br />
[[Fil:000185742 l.jpg|350px|thumb|right|Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, 1930 ~ 1935.]]<br />
Kvarteret ændrede sig efter industrialiseringens indtræden, anlæggelsen af den nordlige del af Guldsmedgade i 1891, anlæggelsen af Klosterport i 1912 og det endelige gadegennembrug i 1936. Flere store etagebyggerier blev opført, og området gik fra at ligge i udkanten af byen til at være centrum og en af byens ”årer”, hvorfor trafik og handel i området tog til. <br />
<br />
De gamle huse og boder, der tidligere dominerede kvarteret, blev erstattet af moderne etagebyggeri, og aviserne var spækket med annoncer, som allerede fra 1900-tallet søgte lejere til de nye lejligheder. Lejlighederne var moderne og udstyret med elektricitet, lys, varme og W.C. Bekvemmeligheder, som i begyndelsen af 1900-tallet ikke var en selvfølgelighed i de små bylejligheder. <br />
<br />
Kvarteret spiller i dag en central brik i byens trafik og er et knudepunkt for mange af byens busser, der dagligt kører igennem området. Klostergadekvarteret har således udviklet sig fra at være et fattigt yderområde til at være en del af det travle centrum. <br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*AarhusWiki, Elvirasminde <br />
*Aarhus Stiftstidende, 29. september 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 28. juni 1915<br />
*Aarhus Stiftstidende, 25. november 1913<br />
*Aarhus Stiftstidende, 13. september 1917<br />
*Aarhus Stiftstidende, 1. august 1916<br />
*Århus anno 1767, kobberstik efter tegning af H.C. Cramer. Kortet er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas, IV, 1768. <br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
*Preben Rasmussens samling, Klostergade, AarhusArkivet.dk <br />
*Preben Rasmussen samling, Klosterport, AarhusArkivet.dk <br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
*Historisk Atlas.dk. https://historiskatlas.dk/@56.0000000,10.0000000,7z?sm!80 <br />
*Danmarks Købstæder: Århus – Prospekter, Den Digitale Byport, Dansk Center for Byhistorie</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:000185742_l.jpg&diff=69916Fil:000185742 l.jpg2022-07-08T13:20:29Z<p>Laura B.: Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber,
Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv,
1930 ~ 1935.</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Gennembrydning fra Frue Kirkeplads over Klosterport mod Nørre Allé. Små byhuse blev fjernet for at gøre plads til gadegennembruddet. Foto: Ukendt skaber, <br />
Stadsingeniørens Kontors fotosamling (1900-1998), Aarhus Stadsarkiv, <br />
1930 ~ 1935.<br />
== Licensering ==<br />
{{All-Rights-Reserved}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:000198657_l.jpg&diff=69915Fil:000198657 l.jpg2022-07-08T13:15:13Z<p>Laura B.: Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Klostergade set fra Klostertorv. Det sted, hvor vejen delte sig i "Bag Klosteret" og "Tangen". Til venstre ses Vor Frue Kloster. Foto: Axel Thorkil Cammer Svendsen (1866-1951), Aarhus Stadsarkiv, 1915 ~ 1925.<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-PD}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:000381466_l.jpg&diff=69914Fil:000381466 l.jpg2022-07-08T13:12:10Z<p>Laura B.: Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Klostergade set mod Gammel Munkegade. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergade&diff=69913Vestergade2022-07-08T08:01:24Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div><div class="tright">{{#display_map:lines=<br />
56.15712565346554,10.198989540742076:56.15741919754579,10.200147185236501:56.15750291156179,10.20091048880431:56.15756270717475,10.201945145811578:56.15759967168792,10.202870480572292:56.15760836921576,10.203932468140835:56.157650769634834,10.204496649040829:56.15767142623152,10.205529353825908:56.15764098492656,10.207014965117928<br />
~Vestergade~Fra Vester Allé til Lille Torv~red~0.50~12<br />
|width=378<br />
|height=200<br />
|zoom=15<br />
|align=right<br />
}}</div><br />
<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
<br />
'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]] til [[Vester Allé]]. Gaden ligger i [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927. <br />
<br />
Vestergade var en indfaldsvej og tog imod hele trafikken fra vest, hvorfor handlen centrerede sig om denne. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her. <br />
<br />
===Det tidligste Vestergade===<br />
Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og som navnet siger, går den mod vest. Udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den senere ringvold og befæstning. Gaden blev af stor betydning ikke mindst efter placering af byens første trækirke og senere den første stenkirke lige nord for det ældste gadeafsnit. Omkring år 1080 påbegyndte man bygning af krypten i frådsten, og denne er nordens ældste bevarede hvælvede rum. I 1100-tallet blev den første domkirke bygget oven på krypten og blev i 1118 indviet til Sct. Nicolai. Da nuværende domkirke blev påbegyndt omkring år 1200, blev kirken ledig og blev overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, og den blev en del af klosteret. Ved reformationen i 1536 fik den navnet [[Vor Frue Kirke]] og fik status som sognekirke. <br />
<br />
Et spedalskhedshospital omtales i 1499 som Sct. Karens Gård. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til Vestergade 44 fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.<br />
<br />
===Gaden med købmandsgårde===<br />
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden - særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]] til og igangsatte i 1883 det, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.<br />
<br />
I 1750 åbnede byens andet apotek, Svaneapoteket, i Vestergade. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd Adolph Meyer (1835-1909) blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. I 2005 ophørte apoteket. I dag er gårdrummet overdækket, men delvist tilbageført.<br />
<br />
Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.<br />
<br />
===Gadens forløb===<br />
Ad landevejsgaden kunne man tidligere komme til Hasle, Viborg og Ry. Gadeafsnittet mellem Vestergade og [[Vesterbro Torv]] hed indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade, men skiftede da navn til [[Vesterport]]. I 1910 blev den tillagt Vestergade og fik navn efter denne. <br />
<br />
Vestergade videreførtes i 1911 fra Vester Allé mod vest frem til Århus Å. Fem år tidligere åbnede [[Hammelbanen]] med station i [[Carl Blochs Gade]], men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Dog manglede der en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt [[Smedens Bro]] med henvisning til sømfabrikant Christen Jensen i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til Thorvaldsensgade var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade. <br />
<br />
I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt Frue Kirkeplads.<br />
<br />
=== Kulturlivet=== <br />
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linje 3, spillestedet Vestergade 58, teatret Svalegangen samt gallerier. <br />
<br />
== Vestergade på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kystvejen_55&diff=69911Kystvejen 552022-07-08T07:42:17Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div><div class="tright">{{#display_map:<br />
56.16136489, 10.21495152~[[Kystvejen 55 og 57]];<br />
|width=378<br />
|height=200<br />
|zoom=15<br />
|center=56.16136489, 10.21495152<br />
|align=right<br />
}}</div><br />
<br />
[[Fil:Kystvejen 55.JPG|350px|thumb|right|Kystvejen 55 og 57. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]<br />
<br />
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Kystvejen 55-57''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]<br />
<br />
'''Kystvejen 55''' og '''57''' ligger med facaden ud mod [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Adresserne hører begge til den samme bygning, og de vil derfor blive beskrevet som én ejendom. Bygningen blev opført i 1900 af murermester [[O. A. Buch]] og var tegnet af samme. <br />
<br />
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.<br />
<br />
{{WaVE|text=Kystvejen 55 og 57 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}<br />
<br />
=== Kulturhistorisk beskrivelse===<br />
==== Baggrundshistorie ====<br />
I februar 1900 ansøgte murermester O.A. Buch kommunen om tilladelse til at opføre en fireetages beboelsesejendom på matrikel 910 mod Kystvejen. <br />
<br />
Retiradebygningen skulle placeres et andet sted på matriklen, og vaskehuset skulle ligge i gården og ikke i kælderen, som det ellers var normalt. Det var nødvendigt, fordi kloakken lå så højt, at man ikke ville kunne få afløb derfra. De ekstra bygninger betød, at Buch måtte søge om tilladelse til at udbygge mere af grunden, end hvad egentlig var tilladt. <br />
<br />
Bygningen skulle oprindeligt have haft et spir på den midterste karnap, men af uvisse grunde blev det ikke opført.<br />
<br />
O.A. Buch havde allerede inden ejendommens opførelse flere notitser i de lokale aviser. Her lokkede han potentielle lejere med, at bygningens lejligheder både var store og varme. Hver lejlighed havde 5-6 værelser, og hvis man var interesseret, kunne man henvende sig på byggepladsen eller Falstergade 37. <br />
<br />
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====<br />
[[Fil:Nordlig side af kystvejen 1895-1867.JPG|350px|thumb|right|Udsnit af matrikelkort over Aarhus Bygrunde, 1865-1867. Kortet viser matrikel 910 i tiden før Kystvejen blev anlagt. Mejlgades matrikler gik hele vejen ned til kysten, og bebyggelsen lå mod Mejlgade. Udsnittet er taget fra kortet på Geodatastyrelsens Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 kort, Kort gyldigt 1865-1867, Plan 4]]<br />
<br />
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 910, hvor Kystvejen 55 og 57 senere skulle komme til at ligge.<br />
<br />
Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 97, mens den derefter og frem til slutningen af 1800-tallet var [[Mejlgade 80]]. Herefter blev matriklen delt, så stykket mod Mejlgade fortsat var Mejlgade 80, men området mod Kystvejen blev til Kystvejen 55 og 57. <br />
<br />
Inden opførelsen af den nye ejendom på Kystvejen i 1900, lå der en stor købmandsgård med adgang fra Mejlgade på matriklen. Det, der nu er Kystvejen 55 og 57, var baghave til købmandsgården. Gården var en del af en række af store købmandsgårde, der oprindeligt fandtes langs [[Mejlgade]], som på dette tidspunkt var en af byens vigtige handelsårer. <br />
<br />
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====<br />
Ejendommen på Kystvejen 55 og 57 blev opført til beboelse, og der har derfor hovedsageligt været privat bolig og kontorer i ejendommen. <br />
<br />
[[Hein og Møller-Holst]] var nogle af dem, der havde kontorlokaler i ejendommen efter opførelsen i 1900. Firmaet rykkede ind i 1901, hvorfra salget af person-og vareelevatorer blev administreret. I 1942 havde [[Emil Neckelmanns Maskinfabrik]] kontorlokaler i ejendommen på Kystvejen, og i 1928 havde [[Kirkens Korshær i Aarhus|Kirkens Korshærs Kvindearbejde]] til huse i bygningen. <br />
<br />
==== Bygningen og Aarhushistorien ====<br />
<br />
=====Ejendommens beboere=====<br />
Bygningen var ved sin opførelse mondæn, og klientellet var de bedre bemidlede aarhusborgere og byens førende familier. Der har blandt andet boet direktører, ejendomsmæglere og købmænd i ejendommen. Lejlighederne var store og præget af velstand, og af billeder fra direktør [[Kristian Kirk|Kristian Kirks]] lejlighed i 1925 ses det, at lejligheden havde franske møbler, engelske lædermøbler, engelske mahognimøbler, tæpper på gulvene, importerede gardiner og en stor privat kunstsamling. Lejligheden havde 6 værelser og var omkring 225 m2. Den kostede 1.550 kr. årligt og havde en fornem udsigt over [[Aarhusbugten]], hvorfor møblerne var orienteret mod vinduerne. <br />
<br />
Klientellet ændrede sig imidlertid i 1980’erne og 1990’erne. Det blev mere vanskeligt at sælge og leje de gamle lejligheder ud, og der blev holdt tvangsauktioner over flere af ejendommens lejligheder. <br />
<br />
=====Brande i ejendommen===== <br />
I både 1972 og 1982 var der store, ødelæggende brande i ejendommen på Kystvejen 55. I 1972 udviklede en brand i en af lejlighederne sig dramatisk, og et børneværelse brændte ned til grunden. Lejlighedens familie var heldigvis ikke hjemme, og ingen kom til skade. I 1982 slog en ung mand alarm, da der var brudt en brand ud i ejendommen på Kystvejen 55. I første omgang troede brandvæsenet, at der var tage om en påsat brand, fordi branden kun fandtes i et afgrænset område i opgangen. Det kom dog senere frem, at den unge mand, der anmeldte branden, var faldet i søvn med en brændende cigaret i hånden, og at der derpå var gået ild i hans sengetøj. For at undgå, at ilden spredte sig i sin egen lejlighed, havde manden taget det ud af lejligheden, men han måtte give slip på det ude på trappen. Noget af sengetøjet faldt ned i kælderen og i opgangen, hvor branden udviklede sig. <br />
<br />
=== Arkitektonisk beskrivelse===<br />
Kystvejen 55 og 57 beskrives her under ét, idet de fremstår som en samlet bebyggelse. Kystvejen 55 er en 4 1/2-etages, 8-fags bygning udført med gule forblændersten og på en høj kælder. Ejendommen har skifertag med 1 nyere kvist, 5 ovenlys og 4 skorstene. 2 symmetrisk anbragte risalitter foroven afsluttet med kraltig, pudset konsolgesims og våbenskjold. Mellem risalitter grundmuret, 3-sidet karnap udført i facadens fulde højde. Konsolbåren altan med oprindeligt støbejernsrækværk på 4. etage i yderfag mod syd og tilsvarende altan på 3. etage på den nordlige risalit. Gråmalet facadepuds. Høj, pudset konsolhovedgesims Gennemgående, pudset sålbænk på 2. og 3. etage samt pudsede og konsolbårne sålbænke på 4. etage. <br />
<br />
Bygningen har pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage. Fordakninger over vinduer på 2. og 3. etage, endvidere på 4. etage i risalitfag. Trekantsfrontoner med maskehoveder i risalitfag på 3. etage, ligeledes maskehoveder ved flad fordakning og segmentfronton ved karnap og flankerende vinduesfag på 3. etage. Trekantsfronton med maskehoved ved karnap og trekantsfrontoner ved flankerede vinduesfag på 2. etage. Pudsede dekorationer over vinduesfag på 4. etage og pudsede dekorationsfelter over vindue i karnap på 4. etage. Pudsede og dekorerede brystninger med konsoller ved vinduer på 2. etage og ligeledes på 3. etage ved sydlige risalit og i yderfag. Kvaderpudset underetage med pudsede sålbænke og foroven afsluttet i kraftig, profileret kordongesims. Pudset, refendfuget og sortmalet sokkel foroven afsluttet i profileret overgangsled. Pudset indfatning omkring indgangsparti med konsolbåren fordakning og trekantsfronton flankeret af 2 mindre obelisken. <br />
<br />
Kystvejen 55 fremstår med nye, sortbejdsede, 1- og 3-fags vinduer i stil med de oprindelige samt helglasvinduer i karnap. 2 små, nyere vinduer i gavltrekant. Nyere, lakeret, 2-fløjet naturtræsdør med glas i fast parti. 3-fløjet vindue over indgangsparti. Ny, grønmalet kælderdør med pladefylding og rude. <br />
Den arkitektoniske kvalitet: god. Den bygningsmæssige tilstand: god. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel.<br />
<br />
=== Miljøbeskrivelse ===<br />
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. <br />
<br />
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.<br />
<br />
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer. <br />
<br />
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.<br />
<br />
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by. <br />
<br />
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''<br />
<br />
== Se også ==<br />
* Bygninger og adresser på [[Kystvejen]].<br />
<br />
== Kystvejen 55 og 57 på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47703 Kystvejen 55]}} <br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=47704 Kystvejen 57]}} <br />
<br />
== Kulturmiljøer ved vandet ==<br />
{{WaVE|text=Kystvejen 55 og 57 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}<br />
<br />
== Litteratur og kilder ==<br />
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm <br />
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi<br />
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Kystvejen 55, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1123508 <br />
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde<br />
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 <br />
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 55, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62138 <br />
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 55<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Kystvejen 57<br />
*Aarhus Vejviser, 1876-1980<br />
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960. <br />
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 24. juli 1900, s.4 <br />
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 10. juni 1900, s. 3<br />
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. november 1900, s. 4<br />
* Jyllandsposten (1871-1937), 6. marts 1901, s. 1<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69909Vestergadekvarteret2022-07-07T09:14:15Z<p>Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===Handelskvarteret voksede frem===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. <br />
<br />
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69908Vestergadekvarteret2022-07-07T09:12:36Z<p>Laura B.: /* Fattigdom og socialforsorg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===Handelskvarteret voksede frem===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. <br />
<br />
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69907Vestergadekvarteret2022-07-07T09:12:23Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===Handelskvarteret voksede frem===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. <br />
<br />
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69906Vestergadekvarteret2022-07-07T09:11:13Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===handelskvarteret voksede frem===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde. <br />
<br />
Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69900Ingerslevs Plads2022-07-06T07:31:27Z<p>Laura B.: /* Kampen med haveejerne */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende Aarhus HF & VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69899Ingerslevs Plads2022-07-06T06:41:13Z<p>Laura B.: /* En del af en storstilet byplan */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69898Ingerslevs Plads2022-07-06T06:35:49Z<p>Laura B.: /* Torvehandlen kom til Frederiksbjerg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69897Ingerslevs Plads2022-07-06T06:34:40Z<p>Laura B.: /* Kampen med haveejerne */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69896Ingerslevs Plads2022-07-06T06:32:03Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Badstuegade_1&diff=69891Badstuegade 12022-07-05T07:24:45Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Badstuegade 1.jpg|350px|thumb|right|Badstuegade 1 med forbindelsesbygningen til Det Meulengrachtste Palæ i baggrunden, 1975. Fotograf: Poul Pedersen.]]<br />
Badstuegade 1 blev opført i 1809 af købmanden og justitsråd [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]]. Bygningen blev opført som et pakhus til købmandsforretningen. I 1816 opførte Harboe Meulengracht Det Hvide Palæ, også kaldet ''Det Meulengrachtste Palæ'', som kom til at ligge på [[Lille Torv 2]]. <br />
<br />
På grund af de økonomiske problemer i forbindelse med Napoleonskrigene i starten af 1800-tallet blev byggeriet af Det Hvide Palæ forsinket i forhold til pakhuset. Det stod derfor færdigt først, og blev blandt andet benyttet af de spanske hjælpetropper, som var udstationeret i Aarhus. De afventede ordre til at invadere Sverige sammen med den danske hær og skulle derfor forsørges imens. Derfor blev de indkvarteret i Harboe Meulengracht's nyopførte pakhus. <br />
<br />
Da Det Hvide Palæ blev opført, blev bygningen derfor forbundet med pakhuset via en lavere bygning.<br />
<br />
===Fredningen===<br />
<br />
Pakhusets fredning i 1970 blev blandt andet begrundet med, at bygningen har en høj kulturhistorisk værdi, fordi den er et eksempel på, hvordan en stor købmandsgård opbevarede korn og andre varer. Bygningen er en vigtig brik i fortællingen om Aarhus by og livet omkring de store købmandsgårde.<br />
<br />
Bygningen indeholder eksempelvis endnu en række støbejernsvinduer, pakhus-åbninger og hejsekviste. Hejsekvisten mod gården har bevaret sin hejsebom, og på loftet findes et ældre hejseværk, der alt sammen giver et indblik i, hvordan gods blev transporteret til og fra pakhuset. <br />
<br />
===Tiden før pakhuset===<br />
Matriklens historie kan føres tilbage til den første brandtaksation fra 1761. Her fremgår det, at der lå en bindingsværksgård på matriklen, hvor pakhuset ligger i dag. Bindingsværksgården blev ejet af Laurs Pedersen Veng og bestod af et sidehus på 10 fag og et gadehus på to etager og et baghus på én etage.<br />
<br />
I 1770'erne boede hattemager Anders Jørgensen i en del af gården, mens en anden del var beboet af hattemager Knud Andersen. Begge har formentlig drevet deres forretning på adressen. I 1790 solgtes gården videre til kokken Søren Loft, og i brandtaksationen for 1801 kan man læse, at gården på dette tidspunkt bestod af et forhus på 10 fag med to etager og en seks fags udbygning. Den var bygget af egebindingsværk og havde fire jernkakkelovne med kølleskorsten og maltkølle. Gården havde desuden en indemuret kobberkeddel med et mæskekar og bestod ydermere af en kælder på under 3 fag, et baghus på 6 fag, en kostald og et brændehus. <br />
<br />
I 1809 overtog købmand Harboe Meulengracht matriklen. Den gamle købmandsgård blev revet ned, og pakhuset blev opført. I brandtaksationen fra 1811 beskrives pakhuset som et massivt grundmuret hus på 15 fag og 2 etager. <br />
<br />
==Badstuegade 1 på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=5188 Badstuegade 1]}}<br />
<br />
== Kilder og litteratur ==<br />
<br />
* Preben Rasmussens Samling.<br />
<br />
* Sejr, Emanuel: Gamle Aarhus' Gader, 1960.<br />
<br />
* [https://byhistorie.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/Latinerkvarteret_i_Aarhus.pdf Latinerkvarteret i Aarhus - Et historisk kvarter med mange ansigter]. Udarbejdet af Mia Gulvad Jørgensen og Laura Luise Løkke Berg for Dansk Center for Byhistorie og Den Gamle By. Den digitale udgivelsesrække nr. 9, september 2020<br />
<br />
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69888Ingerslevs Plads2022-07-04T12:20:48Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69887Ingerslevs Plads2022-07-04T12:14:17Z<p>Laura B.: /* Kilder */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69886Ingerslevs Plads2022-07-04T12:12:25Z<p>Laura B.: /* Torvehandlen kom til Frederiksbjerg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg|350px|thumb|right|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Torvedag_p%C3%A5_Ingerslevs_Plads.jpg&diff=69885Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg2022-07-04T12:11:43Z<p>Laura B.: Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69884Ingerslevs Plads2022-07-04T12:03:28Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69883Ingerslevs Plads2022-07-04T12:02:45Z<p>Laura B.: /* En del af en storstilet byplan */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG|350px|thumb|right|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]<br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.<br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Parker & anlæg]]<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Udkast_til_bebyggelse_-_Ambt_og_Kampmann.JPG&diff=69882Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG2022-07-04T12:00:47Z<p>Laura B.: Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt plan fremlagt i april 1898: Ingerslevs Plads
Kilde: Det kongelige Bibliotek. Originalfilen kan hentes i fuld format: http://www.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object68899/da/ (link juni 2018)</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt plan fremlagt i april 1898: Ingerslevs Plads<br />
<br />
Kilde: Det kongelige Bibliotek. Originalfilen kan hentes i fuld format: http://www.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/kortatlas/object68899/da/ (link juni 2018)<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-PD}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69881Ingerslevs Plads2022-07-04T11:55:52Z<p>Laura B.: /* Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden. <br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Parker & anlæg]]<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69880Ingerslevs Plads2022-07-04T11:55:28Z<p>Laura B.: /* Torvehandlen kom til Frederiksbjerg */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden. <br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg|350px|thumb|right|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ==<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Parker & anlæg]]<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Ingerslevs_Plads_Torvehandel.jpg&diff=69879Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg2022-07-04T11:54:54Z<p>Laura B.: Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Ingerslevs_Plads_1910.jpg&diff=69878Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg2022-07-04T11:46:03Z<p>Laura B.: /* Beskrivelse */</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.<br />
<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69877Ingerslevs Plads2022-07-04T11:45:41Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg|350px|thumb|right|Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1910.]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden. <br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ==<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Parker & anlæg]]<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Ingerslevs_Plads_1910.jpg&diff=69876Fil:Ingerslevs Plads 1910.jpg2022-07-04T11:44:41Z<p>Laura B.: Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv.</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Ingerslevs Plads fotograferet fra fra Montanagade med den nyindviede N.J. Fjordsgades Skole og Teknisk Skole. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv. <br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Plads&diff=69875Ingerslevs Plads2022-07-04T11:40:00Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.<br />
<br />
Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.<br />
<br />
Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.<br />
<br />
===Navnets historie===<br />
I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.” <br />
<br />
Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.<br />
<br />
===En del af en storstilet byplan=== <br />
Ingerslevs Plads var en del af en nøje gennemtænkt [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896. <br />
<br />
Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område. Ingerslevs Boulevard skulle oprindeligt strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden. <br />
<br />
===Kampen med haveejerne===<br />
I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. <br />
<br />
Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===<br />
Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.<br />
<br />
Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.<br />
<br />
Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten|demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P. <br />
<br />
Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”. <br />
<br />
Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].<br />
<br />
== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ==<br />
Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. <br />
<br />
== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ingerslevs+Plads Ingerslevs Plads]}}<br />
<br />
== Kilder==<br />
* https://www.slaegt-aarhus.dk/forsk-i-aarhus/32-gader-og-sogne<br />
*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).<br />
*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979<br />
*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk) <br />
*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902<br />
*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902<br />
*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903<br />
*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903<br />
*Demokraten, d. 23. maj 1903<br />
*Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved *Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard <br />
<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Parker & anlæg]]<br />
[[Kategori:Torve & pladser]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Ingerslevs_Boulevard&diff=69867Ingerslevs Boulevard2022-07-01T08:32:09Z<p>Laura B.: /* Torvehandlen */</p>
<hr />
<div>[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right|400px|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]<br />
<br />
'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].<br />
<br />
Navnegruppe med erhvervsmænd og lokalpolitikere på Frederiksbjerg.<br />
<br />
Boulevarden blev påbegyndt anlagt i 1899. I dag lægger boulevarden asfalt til de kendte torvedage onsdage og lørdage og bagagerumsmarked på søndage.<br />
<br />
===Kampmann og Ambt===<br />
Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.<br />
<br />
De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus.<br />
<br />
===Nye gader – nye navne===<br />
[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg|thumb|left|350px|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]]<br />
<br />
Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i [[Odensegade]]. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] - ved det nuværende Harald Jensens Plads.<br />
<br />
Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne [[Marselisborgudvalget]] præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området H.P. Ingerslev fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere [[Dalgas Avenue]]).<br />
<br />
===Skolernes boulevard===<br />
Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]]. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.<br />
<br />
Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var [[Ludvig Adolph Petersen|L.A. Petersen]], der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig [[N.J. Fjordsgades Skole]], som også blev tegnet af L.A. Petersen.<br />
<br />
På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.<br />
<br />
===Jyllands største sogn===<br />
Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde af Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1978 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]], blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde dog været så stort, at krypten allerede var begyndt benyttet i 1923. <br />
<br />
Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da [[Aarhus Svømmestadion]] stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.<br />
<br />
[[Fil:Ingerslevs Boulevard 1952, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Hvor den østlige ende af Ingerslevs Boulevard er domineret af forskellige offentlige byggerier, dominerer store, ensartede beboelseskarreer boulevardens vestlige ende. På billedet besigtiger områdets nysgerrige drenge skaderne efter en vinterstorm i februar 1952.]]<br />
<br />
Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.<br />
<br />
Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]]. <br />
<br />
===Boulevardens udseende===<br />
Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.<br />
<br />
I 1996 måtte kommune fælde de resterende af de gamle elmetræer langs boulevarden på grund elmesyge. Samtidigt blev det besluttet at midterrabatten skulle renoveres med blandt 126 lindetræer. Det blev landskabsarkitekt Torben Schønherr, der kom til at stå bag renoveringen.<br />
<br />
== Ingerslevs Boulevard på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1118 Ingerslevs Boulevard]}}<br />
<br />
==Kilder og litteratur==<br />
* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller 01.05.1902, 25.09.1902, 28.02.1952, 31.03.1952, <br />
* JP Århus 25.08.1999<br />
* Aarhus Amtstidende 12.01.1949<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
<br />
[[Kategori: Gader & veje]]<br />
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestergadekvarteret&diff=69844Vestergadekvarteret2022-06-24T07:12:13Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]<br />
<br />
'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]]. <br />
<br />
Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.<br />
<br />
I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små cafeer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.<br />
<br />
===Vikingetiden===<br />
I 900-tallet opstod der gradvist bebyggelse vest for borgvolden, hvor Vesterbrokvarteret ligger i dag. Inden for volden lå kongens by - volden var så at sige et kongeligt befæstningsanlæg. Den nye bebyggelse omkring det nuværende Vestergade husede derfor formentlig fremmede og andre, der ikke havde noget at gøre i fæstningen. <br />
<br />
I denne nye bydel uden for volden opførte man en kirke, og det satte skub i områdets udvikling. Det var en beskeden træbygning, som den der kan ses rekonstrueret på [[Moesgaard Museum]]. Den lå, hvor [[Vor Frue Kirke]] ligger i dag. Vejen ud forbi kirken er vore dages Vestergade.<br />
<br />
Den første biskop i byen var antageligt tyskeren [https://da.wikipedia.org/wiki/Reginbrand Reginbrand]. Om han nogensinde kom til Aarhus er usikkert, men under alle omstændigheder var kirken nu stiftets domkirke trods sin beskedne størrelse. Denne værdighed forsvandt dog midlertidigt med kristendommens officielle indførelse o. 970. Der nævnes på det tidspunkt kun to bispesæder, Viborg og Ribe.<br />
Under [https://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen] (ca. 1019–1076) blev Danmark inddelt i 8 stifter, hver med en biskop. Aarhus blev nu en stiftsby. Lille ganske vist – selv efter danske forhold.<br />
<br />
I 1000-tallet gik man i gang med at bygge en ny kirke på den gamles plads. Den nye blev opført af kampesten og frådsten. Den var 40 m lang, hvid og formodentlig med et tårn i vest og to lave tårne på siderne af koret. Under koret med højaltret blev efter udenlandsk forbillede anlagt en kryptkirke. Kirken blev i 1118 indviet til Sct. Nicolaus. Den må have været et imponerende syn – også inde fra byen.<br />
<br />
===Middelalderen===<br />
I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus|Niels Knudsen]] i Aarhus. Niels Knudsen blev ikke officielt helgenkåret af paven, men mange mennesker rejste alligevel til bydelen omkring Domkirken og Vestergade, og pengegaverne strømmede til Domkirken. Af frygt for, at bispestolen ville vende sig mod ham, sørgede kong Valdemar for at opføre en ny domkirke inden for voldene. Kongens Aarhus blev således identisk med kirkens Aarhus. <br />
<br />
Den [[Aarhus Domkirke|nye domkirke]] i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden og blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener.<br />
<br />
Kirken i Vestergade mistede således status som domkirke, hvilket også påvirkede kvarteret rundt om. I 1220’erne overgik kirken til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sortebrødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen.<br />
<br />
I slutningen af 1200-tallet voksede domkirkens indtægter støt, og kirken fik ligeledes mere magt. Volden om byen skred sammen og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. <br />
<br />
Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de seks nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke.<br />
<br />
===Mellem reformation og næringsfrihed===<br />
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
Den nye tid var handlens tid. Købmanden blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.<br />
<br />
I 1529 forlod tiggermunkene klostret i Vestergade. Samme år rømmede karmeliterne i øvrigt deres ret nybyggede kloster på Broberg i den senere [[Frederiksgade]]. Rømningen af klostret må have rystet kvarteret omkring Vestergade. Efterfølgende blev klostrets indtægter 1541 givet til det nyoprettede Aarhus Hospital i Vestergade. Godt 100 år senere måtte en økonomisk trængt kongemagt tage en del af gaven retur med det resultat, at hospitalet måtte indskrænke væsentligt.<br />
<br />
Det blev indlysende for enhver, at man levede i en brydningstid. Det var ikke kun et spørgsmål, om den katolske kirke eller lutheranismen havde ret, dvs. ville vinde. Det var også et spørgsmål om økonomi, for kirke, klostre og bispestol havde været krumtappen i byens økonomi. <br />
<br />
Efter 3 års borgerkrig vandt den lutherske kong Christian 3. i 1536. Kirke-, kloster- og bispegods tilfaldt kongemagten. I nogle år var kongen landets største godsbesidder.<br />
<br />
Den nye herskende gruppe i byen var klart købmændene. De følgende tre århundreder ændrede ikke meget ved det. Vestergade blev som resten af byen domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.<br />
<br />
Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.<br />
<br />
I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m2 markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m2. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.<br />
<br />
En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Århus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere. <br />
<br />
De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.<br />
<br />
===Fattigdom og socialforsorg===<br />
[[Fil:Vor Frue Kloster.jpg|350px|thumb|right|Vor Frue Kloster set fra klosterhaven. Foto: Ib Nicolajsen, 2015]]<br />
[[Fil:Enkeboliger og i Klostergade.jpg|359px|thumb|right|Enkeboderne i Klostergade 44-50. Enkeboderne kunne både enkelte små huse eller små rækkehuse. Bygningens inddeling viser, hvor små enke-og fattigboderne var. Bygningerne er i dag nedrevet, og adressen findes ikke længere. Foto: Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]<br />
<br />
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. Klosteret i [[Vor Frue Kirke]] fungerede som hospital for byens fattiglemmer, i Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke-og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede.<br />
<br />
Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud. <br />
<br />
Fattig-og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads og der var ofte mange mennesker under samme tag.<br />
<br />
===Industrialiseringen og den frie handel===<br />
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]<br />
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]<br />
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.<br />
<br />
Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.<br />
<br />
Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.<br />
<br />
Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.<br />
<br />
Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.<br />
<br />
I Vestergade lå desuden en borgerskole dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedststillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.<br />
<br />
===Jazz i Vestergade===<br />
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et 8 mands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dansing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.<br />
<br />
===Krise og værtshuse===<br />
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.<br />
<br />
===De kulturelle vækstlag===<br />
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]<br />
<br />
Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.<br />
<br />
Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.<br />
<br />
Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.<br />
<br />
I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.<br />
<br />
Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]]. <br />
<br />
== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}<br />
<br />
==Kilde==<br />
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012<br />
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus<br />
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br />
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021<br />
<br />
[[Kategori:Byer & bydele]]<br />
[[Kategori:Gader & veje]]<br />
[[Kategori:Vikingetiden]]<br />
[[Kategori:Indtil 1536]]<br />
[[Kategori:1536-1660]]<br />
[[Kategori:1660-1814]]<br />
[[Kategori:Det 19. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 20. århundrede]]<br />
[[Kategori:Det 21. århundrede]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Mejlgade_7&diff=69817Mejlgade 72022-06-22T06:02:47Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:000207078 l.jpg|450px|thumb|right|Den gamle og nu fredede købmandsgård i Mejlgade 7. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
<br />
<div class="tright">{{#display_map:<br />
56.15785316513852, 10.211791178819993~[[Mejlgade 7]];<br />
|width=378<br />
|height=200<br />
|zoom=17<br />
|center=56.15785316513852, 10.211791178819993<br />
|align=right<br />
}}</div><br />
<br />
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Gårdene og Erhvevsbygninger'']]<br />
<br />
'''Mejlgade 7''' er en fredet købmandsgård beliggende på matrikelnummer 712 og opført i 1848 i senklassicistisk stil.<br />
<br />
=== Købmandsgården på prædikestolen ===<br />
Mejlgade 7 blev opført i 1848 for købmand [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]], hvis far, [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)]], i øvrigt var bygherre til en anden fredet bygning – nemlig [[Frederiksgade 77-79]], hvor A. Herskind selv voksede op. Tidligere lå der tre små ejendomme på grunden i Mejlgade. Disse ejendomme lå på en lille bakke hævet over gadeniveau – måske en rest fra et gammel voldanlæg, og derfor havde stedet tilnavnet prædikestolen. De tre ejendomme havde med husnummersystem, der galt fra 1827-1869 nr. 148, 149 og 150. Herskind ragede de tre små ejendomme ud mod gaden ned og planerede samtidigt området, så det nye for- og sidehus kom i niveau med resten af gaden. Et stort pakhus fra 1804 lod Herskind dog stå. <br />
<br />
Mejlgade 7 har mange ligheder med [[Mindegade 8]]. Den helt åbenlyse lighed er, at de to bygninger er opført i klassicistisk stil med samme facadetype, hvor fuger i pudset opdeler facaden i kvadre, og to fremskudte sidepartier. At bygningerne ligner hinanden, er ikke tilfældigt, da de begge har [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] som arkitekt, og de er opført inden for to år. <br />
<br />
Herskind havde indledt sin købmandsforretning i [[Christen Møller Schmidt (1809-1879)|C.M. Schmidts]] gård ved [[Mindebroen]] i 1843. Forretningen gik så godt, at han som blot 31 år gammel havde råd til at opføre sin nye store flotte købmandsgård med hele 14 kakkelovne og to komfurer i Mejlgade, hvortil forretningen nu blev flyttet. Da Herskind kun handlede en gros, var forhuset ikke indrettet med en butik i stueetagen. I stedet bestod forhuset af to separate lejligheder, hvor Herskind selv boede i den ene. Forretningen fortsatte med at gå strygende, og i 1860 fik Herskind forlænget sit sidehus. Herskind døde dog som blot 45 år gammel i 1862, og hans enke, [[Jacobine Marie Herskind (1824-1902)]], var nu ejer af ejendommen. <br />
<br />
Enkefru Herskind, der blev boende i ejendommens ene lejlighed, lejede gården ud til en anden meget vigtig aarhusiansk personlighed; nemlig [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], der fra 1865 drev købmandsvirksomhed fra gården. Ud over at blive storkøbmanden [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]]s svigersøn – der i øvrigt var ejer af Mejlgade 7’s ”tvilling” i Mindegade 8 – blev Mønsted også grundlægger af margarineimperiet [[OMA]]. Mønsted blev kun fire år i Mejlgade, hvorfra han handlede med blandt andet smør og korn, så OMA blev grundlagt i [[Vestergade]], hvor Mønsted anlagde sin store fabrik.<br />
<br />
=== Et kaffeimperium i Mejlgade ===<br />
I 1871 solgte enkefru Herskind Mejlgade 7 til grosserer Sigfried Rée for 25.000 rigsdaler. Blot fem år senere solgte Rée ejendommen videre til grosserer N.F. Munk for 64.000 kr. I 1880 var det købmand [[Carl Bertelsen (1842-1916)|Carl Bertelsen]]s tur til at kalde sig ejer af Mejlgade 7. Bertelsen var en af de første købmænd til at importere direkte fra produktionsstedet, og han skabte sig en stor karriere igennem engroshandel, hvor især handelen med kaffe blev en lukrativ affære for ham. Bertelsen udvidede og opførte nye bygninger i den store gård til Mejlgade 7. Mest bemærkelsesværdigt var den udbygning af sidehuset han fik lavet, så sidehuset fik en slags tårn. Efter sigende kunne Bertelsen fra sit tårn holde øje med, hvad der foregik på havnen. <br />
<br />
I 1902 trak Bertelsen sig tilbage, og både gården og virksomheden blev købt af [[Victor Brabrand (1868-1945)|Victor Brabrand]], der drev den videre under navnet [[Carl Bertelsen & Co]]. I en periode siges virksomheden at have været det største kolonialfirma uden for København. I en beskrivelse af firmaet fra 1905 kan vi læse, at der i de store pakhuse blandt andet var sække med ris og kasser med the fra Østasien, fint hvedemel og sirup fra Amerika, blommer fra Tyrkiet og mandler fra Sicilien. Der var også lofter stuvende fulde med kaffe i forskellige sorter som Java, Mocca, Domingo, Santos og Rio. Duften i pakhusene bag Mejlgade 7 må have været ganske eksotisk dengang i begyndelsen af 1900-tallet. I 1918 optog Brabrand sin mangeårige repræsentant [[Carl Christian Aagaard (1874-1946)|Carl Christian Aagaard]] som kompagnon, og denne drev fra 1919 firmaet videre alene.<br />
<br />
=== Fra forfald til fredning ===<br />
[[Fil:000207079 l.jpg|350px|thumb|right|Sidehuset til Mejlgade 7 med [[Carl Bertelsen (1842-1916)|Bertelsens]] ”tårn” i midten. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br />
<br />
Efter Carl Bertelsen & Co ophørte i 1966, stod Mejlgade 7 tom i en årrække. Først var det store ejendomskompleks ejet af den københavnske advokat H. Cohn og derefter af [[Fotorama|A/S Fotorama]], men ingen af disse brugte ejendommen eller ofrede penge på at vedligeholde de over 100 år gamle bygninger, der blev mere og mere forfaldne. I et læserbrev, der blev bragt 1. maj 1976 i [[Århus Stiftstidende]], af tidligere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] blev Mejlgade 7’s forfald nævnt som et eksempel på en af de ting, der var med til at skræmme folk væk fra midtbyen. <br />
<br />
I 1979 kom redningen i form af arkitekterne [[Johan Richter]] og [[Werner Kjær]], der gik i gang med at renovere ejendommen, som arkitekterne selv flyttede deres tegnestue ind i. Tegnestuen holder i øvrigt stadig til i den gamle købmandsgård. <br />
<br />
Mejlgade 7 blev fredet i 1992, og bag fredningsbegrundelsen lå følgende: ''”Bygningssynet fandt, at forhuset, opført 1848 ved tømrermester Hans Wilhelm Schrøder, samt sidehuset fra 1848, forlænget 1860 og delvis forhøjet 1887, har de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der begrunder en fredning. Som helhed er bygningerne et eksempel på en århusiansk købmandsgård, omend en lagerbygning fra 1913 nu er nedrevet. Det smukke senklassicistiske forhus er usædvanligt velbevaret såvel i det ydre som i det indre.”''<br />
<br />
== Se også ==<br />
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].<br />
<br />
==Litteratur & kilder==<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54772 Se arkivalier omhandlende Mejlgade 7 på AarhusArkivet]}}<br />
<br />
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097399 Fredningssag ved Slots- & Kulturstyrelsen]<br />
* Århus Stiftstidende: 15.02.1871, 23.08.1876, 20.09.1973, 01.05.1976, 06.03.1982<br />
* Århus årbog 1979<br />
* Mejlgade - Fra den sorte skole til Middelgades Port, Peder Jensen og N.J. Israelsen, 1968.<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanderborgvej_275&diff=69695Skanderborgvej 2752022-06-14T08:06:45Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Store Ravnsbjerg, som var en gård, der tidligere lå på Skanderborgvej 275. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]<br />
<br />
'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
===Landskabet===<br />
På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved [[Viby]], fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet [[Brabrandfjorden]]. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.<br />
<br />
===Oldtiden===<br />
[[Fil:1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]] <br />
Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer. <br />
<br />
===Navnets historie===<br />
”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]]. <br />
<br />
Navnet kommer højst sandsynligt fra den høj, der også i dag kaldes Store Ravnsbjerg, og som ligger på Skanderborgvej 275. I markbogen fra 1683 kan man se, at marken omkring højen i 1683 blev kaldt “Store Rafnsbierges Ager”. Navnet referer til, at jordstykket lå ved siden af højen Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området. <br />
<br />
===Gårdens ejere===<br />
[[Fil:A. Nielsen.JPG|350px|thumb|right|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]<br />
<br />
Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården. <br />
<br />
I 1830 købte Povel Vedel Storm gården for 2900 Rigsbankdaler. Povel Vedel Storm døde på gården den 25. februar 1857, 77 år gammel, og de næste mange år var gården ejet af proprietær Anton Julius August Nielsen. <br />
<br />
Proprietær Anton Julius August Nielsen mentes at være et uægte barn af Frederik VI, men var i virkeligheden søn af Christopher Nielsen, som var brygger i København. Christopher Nielsen levede i barndommen af tiggeri, men fik senere i livet penge til at starte et bryggeri i Gothersgade 23 i København. Rygtet om, at A. Nielsen i virkeligheden skulle være søn af Frederik VI, opstod formentlig, fordi A. Nielsen blev forældreløs som 8-årig, men i 1842 i en alder af 25 år havde nok penge til at købe Hovedgården Rask i Sønderborg amt for 54.000 rigsbankdaler sølv. Den rigtige forklaring på, at en forældreløs og søn af en brygger i sit voksne liv kom til penge, er nok snarere, at A. Nielsen sandsynligvis i en tidlig alder arvede sine forældre, alle sine søskende og sin plejefar, der døde uden at have efterladt sig andre arvinger. <br />
<br />
Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.<br />
<br />
I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr. <br />
<br />
Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999. <br />
<br />
===Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby=== <br />
[[Fil:1901-1945.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.]]<br />
Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet. <br />
<br />
I 1933 havde gården en grund på 53 hektar. Jorden var fordelt på 44 hektar ager, 5,5 hektar eng, 2,5 hektar skov og 1 hektar have og gårdsplads. Kvægbesætningen bestod af 20-24 malkekøer, 2 tyre og 20 ungkreaturer, hvilket var meget på den tid. Der var seks arbejdsheste af jysk og belgisk race, og svinebesætningen bestod af 25-30 søer. Derudover havde man omkring 40 fjerkræ på gården.<br />
<br />
Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.<br />
<br />
===Byudviklingens konsekvenser===<br />
[[Fil:1999.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999. ]]<br />
<br />
Efter 2. Verdenskrig voksede Aarhus og Viby hastigt. Byudviklingen betød, at der fra 1970’erne blev solgt jord fra Store Ravnsbjerg til byggeri af etageboliger, parcelhuskvarterer, kollegier m.m. Byudviklingen opslugte med tiden gården, og den blev omgivet af bebyggelse. Gårdejer Søren Loft var dog selv med til at opkøbe gårde til nye boligområder, bl.a. det nye kvarter ved Fredenskirken. <br />
<br />
Selvom gården efter den frasolgte jord kun havde ca. 20 tdr. land, drev Søren Loft den alligevel videre indtil sin død i 1999. <br />
I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969. <br />
<br />
===Arlas overtagelse=== <br />
Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg. <br />
Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til. <br />
<br />
==Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*Historisk Atlas, historiskatlas.dk <br />
*Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013<br />
*Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64 <br />
*Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942<br />
*Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44<br />
*Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder. <br />
*Aarhus Stiftstidende 16. august 1992 <br />
*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016<br />
*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanderborgvej_275&diff=69694Skanderborgvej 2752022-06-14T08:06:03Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Store Ravnsbjerg, som var en gård, der tidligere lå på Skanderborgvej 275. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]<br />
<br />
'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
===Landskabet===<br />
På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved [[Viby]], fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet [[Brabrandfjorden]]. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.<br />
<br />
===Oldtiden===<br />
Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer. <br />
<br />
===Navnets historie===<br />
[[Fil:1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]] <br />
”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]]. <br />
<br />
Navnet kommer højst sandsynligt fra den høj, der også i dag kaldes Store Ravnsbjerg, og som ligger på Skanderborgvej 275. I markbogen fra 1683 kan man se, at marken omkring højen i 1683 blev kaldt “Store Rafnsbierges Ager”. Navnet referer til, at jordstykket lå ved siden af højen Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området. <br />
<br />
===Gårdens ejere===<br />
[[Fil:A. Nielsen.JPG|350px|thumb|right|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]<br />
<br />
Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården. <br />
<br />
I 1830 købte Povel Vedel Storm gården for 2900 Rigsbankdaler. Povel Vedel Storm døde på gården den 25. februar 1857, 77 år gammel, og de næste mange år var gården ejet af proprietær Anton Julius August Nielsen. <br />
<br />
Proprietær Anton Julius August Nielsen mentes at være et uægte barn af Frederik VI, men var i virkeligheden søn af Christopher Nielsen, som var brygger i København. Christopher Nielsen levede i barndommen af tiggeri, men fik senere i livet penge til at starte et bryggeri i Gothersgade 23 i København. Rygtet om, at A. Nielsen i virkeligheden skulle være søn af Frederik VI, opstod formentlig, fordi A. Nielsen blev forældreløs som 8-årig, men i 1842 i en alder af 25 år havde nok penge til at købe Hovedgården Rask i Sønderborg amt for 54.000 rigsbankdaler sølv. Den rigtige forklaring på, at en forældreløs og søn af en brygger i sit voksne liv kom til penge, er nok snarere, at A. Nielsen sandsynligvis i en tidlig alder arvede sine forældre, alle sine søskende og sin plejefar, der døde uden at have efterladt sig andre arvinger. <br />
<br />
Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.<br />
<br />
I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr. <br />
<br />
Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999. <br />
<br />
===Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby=== <br />
[[Fil:1901-1945.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.]]<br />
Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet. <br />
<br />
I 1933 havde gården en grund på 53 hektar. Jorden var fordelt på 44 hektar ager, 5,5 hektar eng, 2,5 hektar skov og 1 hektar have og gårdsplads. Kvægbesætningen bestod af 20-24 malkekøer, 2 tyre og 20 ungkreaturer, hvilket var meget på den tid. Der var seks arbejdsheste af jysk og belgisk race, og svinebesætningen bestod af 25-30 søer. Derudover havde man omkring 40 fjerkræ på gården.<br />
<br />
Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.<br />
<br />
===Byudviklingens konsekvenser===<br />
[[Fil:1999.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999. ]]<br />
<br />
Efter 2. Verdenskrig voksede Aarhus og Viby hastigt. Byudviklingen betød, at der fra 1970’erne blev solgt jord fra Store Ravnsbjerg til byggeri af etageboliger, parcelhuskvarterer, kollegier m.m. Byudviklingen opslugte med tiden gården, og den blev omgivet af bebyggelse. Gårdejer Søren Loft var dog selv med til at opkøbe gårde til nye boligområder, bl.a. det nye kvarter ved Fredenskirken. <br />
<br />
Selvom gården efter den frasolgte jord kun havde ca. 20 tdr. land, drev Søren Loft den alligevel videre indtil sin død i 1999. <br />
I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969. <br />
<br />
===Arlas overtagelse=== <br />
Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg. <br />
Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til. <br />
<br />
==Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*Historisk Atlas, historiskatlas.dk <br />
*Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013<br />
*Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64 <br />
*Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942<br />
*Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44<br />
*Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder. <br />
*Aarhus Stiftstidende 16. august 1992 <br />
*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016<br />
*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skanderborgvej_275&diff=69693Skanderborgvej 2752022-06-14T08:05:02Z<p>Laura B.: </p>
<hr />
<div>[[Fil:Store Ravnsbjerg.JPG|350px|thumb|right|Luftfoto af Store Ravnsbjerg. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947]]<br />
<br />
'''Skanderborgvej 275''' er en ubebygget matrikel, som ligger i krydset mellem [[Skanderborgvej]] og [[Ringvejen|Ringvej Syd]] i [[Viby]]. På grunden lå tidligere en større gård, der gik under navnet Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
===Landskabet===<br />
På matrikel 16a, hvor Skanderborgvej 275 ligger, findes to naturligt skabte høje. Den største går under navnet Store Ravnsbjerg, mens den lille kaldes Lille Ravnsbjerg. Flere høje præger landskabet ved [[Viby]], fordi området er en smeltevandsdal. Afsmeltningen af istidens sidste gletsjere medførte for 8-9.000 år siden en kraftig stigning af havenes vandstand, hvilket betød, at havvand trængte ind i Aarhusdalen. Den blev dermed omdannet til en 12 km lang saltvandsfjord, kaldet [[Brabrandfjorden]]. I oldtiden lå Store Ravnsbjerg og Lille Ravnsbjerg derfor for enden af en vig, der strakte sig fra fjorden og sydpå ind i landet.<br />
<br />
===Oldtiden===<br />
Arkæologiske udgravninger har vist, at der i oldtiden var en bosættelse lige øst for den største høj, Store Ravnsbjerg, på grunden ved Skanderborgvej 275. Der er blandt andet fundet bopladslevn i form af markildssteder og rester efter nedgravninger til f.eks. huse eller grave. Menneskene i oldtiden har således levet tæt op ad Brabrandfjorden og har formodentlig levet af dens ressourcer. <br />
<br />
===Navnets historie===<br />
[[Fil:1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Gården Store Ravnsbjerg mellem de to høje. Gården lå ved sin opførelse i begyndelsen af 1800-tallet forholdsvis isoleret fra anden bebyggelse. Kun andre gårde lå omkring den i landskabet. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899.]] <br />
”Ravnsbjerg” er et navn, man flere steder støder på, når man færdes i og omkring Viby, f.eks. [[Ravnsbjergvej]], [[Ravnsbjergkirken]] og [[Ravnsbjergkollegiet]]. <br />
<br />
Navnet kommer højst sandsynligt fra den høj, der også i dag kaldes Store Ravnsbjerg, og som ligger på Skanderborgvej 275. I markbogen fra 1683 kan man se, at marken omkring højen i 1683 blev kaldt “Store Rafnsbierges Ager”. Navnet referer til, at jordstykket lå ved siden af højen Store Ravnsbjerg. <br />
<br />
I begyndelsen af 1800-tallet opførtes en større gård på grunden mellem de to høje. Gården gik under navnene ”Ravnsbjerg” eller ”Store Ravnsbjerg”, og det har formentlig haft betydning for, at navnet blev spredt yderligere i området. Højen har øjensynligt givet navn til gården, som har givet navn til området. <br />
<br />
===Gårdens ejere===<br />
[[Fil:A. Nielsen.JPG|350px|thumb|right|Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.]]<br />
<br />
Den første ejer af gården Store Ravnsbjerg hed Jens Pedersen. Han boede på gården med sin hustru omkring 1810. Jens Pedersen gik tilsyneladende fallit og måtte flytte fra gården. <br />
<br />
I 1830 købte Povel Vedel Storm gården for 2900 Rigsbankdaler. Povel Vedel Storm døde på gården den 25. februar 1857, 77 år gammel, og de næste mange år var gården ejet af proprietær Anton Julius August Nielsen. <br />
<br />
Proprietær Anton Julius August Nielsen mentes at være et uægte barn af Frederik VI, men var i virkeligheden søn af Christopher Nielsen, som var brygger i København. Christopher Nielsen levede i barndommen af tiggeri, men fik senere i livet penge til at starte et bryggeri i Gothersgade 23 i København. Rygtet om, at A. Nielsen i virkeligheden skulle være søn af Frederik VI, opstod formentlig, fordi A. Nielsen blev forældreløs som 8-årig, men i 1842 i en alder af 25 år havde nok penge til at købe Hovedgården Rask i Sønderborg amt for 54.000 rigsbankdaler sølv. Den rigtige forklaring på, at en forældreløs og søn af en brygger i sit voksne liv kom til penge, er nok snarere, at A. Nielsen sandsynligvis i en tidlig alder arvede sine forældre, alle sine søskende og sin plejefar, der døde uden at have efterladt sig andre arvinger. <br />
<br />
Der går historier om, at A. Nielsen var ”stor på den”, og at han slog efter folk med sin pisk, hvis de ikke veg til side for ham eller hilste ærbødigt nok. Efter hans død i 1874 overtog enken Christine Johanne Breckling gården efter ham og drev den videre.<br />
<br />
I 1905 fik Niels Peter Sørensen skøde på gården, og efter at have været i hænderne på ejendomshandlere og endnu to ejere blev gården i 1935 solgt til Søren Loft, der købte den for 184.000 kr. <br />
<br />
Søren Loft var landbrugsuddannet fra Malling Landbrugsskole og ugift, da han overtog gården, men blev senere gift med Ida Loft. Søren Loft var gennem sit liv Venstre-politiker og sad fra 1943 i Viby Sogneråd. Store Ravnsbjerg var i Lofts eje frem til hans død i 1999. <br />
<br />
===Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby=== <br />
[[Fil:1901-1945.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg var den største gård i Viby Sogn i første halvdel af 1900-tallet. Bebyggelsen i Viby rykkede dog også tættere på gården. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945.]]<br />
Store Ravnsbjerg var i begyndelsen af 1900-tallet den største gård i Viby Sogn. Da gården blev opført i begyndelsen af 1800-tallet, fik den først matrikelnummer 16a, men i takt med, at gården fik mere og mere jord, kom Store Ravnsbjerg efterhånden til at dække over 27 forskellige matrikelnumre. Gården voksede med tiden, og flere avlsbygninger blev tilføjet. <br />
<br />
I 1933 havde gården en grund på 53 hektar. Jorden var fordelt på 44 hektar ager, 5,5 hektar eng, 2,5 hektar skov og 1 hektar have og gårdsplads. Kvægbesætningen bestod af 20-24 malkekøer, 2 tyre og 20 ungkreaturer, hvilket var meget på den tid. Der var seks arbejdsheste af jysk og belgisk race, og svinebesætningen bestod af 25-30 søer. Derudover havde man omkring 40 fjerkræ på gården.<br />
<br />
Mælken, som blev produceret på gården, blev leveret til De forenede Mejerier, der lå i Jægergårdsgade i Aarhus, og som drev mejeri og isfabrik i byen.<br />
<br />
===Byudviklingens konsekvenser===<br />
[[Fil:1999.JPG|350px|thumb|right|Store Ravnsbjerg blev fra 1970’erne omsluttet af by. Kun et lille område med marker hørte i slutningen af 1900-tallet til gården. Det er dette område, der i dag er matrikel 16a på Skanderborgvej 275. Udklip af et luftfoto fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1999. ]]<br />
<br />
Efter 2. Verdenskrig voksede Aarhus og Viby hastigt. Byudviklingen betød, at der fra 1970’erne blev solgt jord fra Store Ravnsbjerg til byggeri af etageboliger, parcelhuskvarterer, kollegier m.m. Byudviklingen opslugte med tiden gården, og den blev omgivet af bebyggelse. Gårdejer Søren Loft var dog selv med til at opkøbe gårde til nye boligområder, bl.a. det nye kvarter ved Fredenskirken. <br />
<br />
Selvom gården efter den frasolgte jord kun havde ca. 20 tdr. land, drev Søren Loft den alligevel videre indtil sin død i 1999. <br />
I dag findes Søren Lofts Vej lige overfor Arlas gamle grund, hvor Store Ravnsbjerg tidligere lå. Vejen er opkaldt efter Søren Loft og blev registreret den 22. maj 1969. <br />
<br />
===Arlas overtagelse=== <br />
Da Søren Loft døde i 1999, købte mejerivirksomheden Arla Store Ravnsbjerg af Lofts enke, Ida Loft. Der blev dog indgået en aftale om, at hun skulle have ret til at blive boende på gården, så længe hun levede. I 2002 fremlagde Aarhus Kommune en lokalplan for en udvidelse af Arlas hovedkvarter. Hovedkvarteret lå på Skanderborgvej 277 og var således nabogrund til Store Ravnsbjerg. <br />
Ida Loft døde i 2008, og gården stod derefter tom i en kort periode. I 2009 opstod en brand på ejendommen, og da Arla endelig kunne overtage gården, havde virksomheden besluttet sig for i stedet at flytte ind på området ved Sønderhøj, hvor de i dag har hovedkontor. Gården blev revet ned, og markerne groede til. <br />
<br />
==Store Ravnsbjerg på AarhusArkivet ==<br />
<br />
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Ravnsbjerg Store Ravnsbjerg]}}<br />
<br />
==Kilder og Litteratur==<br />
*Historisk Atlas, historiskatlas.dk <br />
*Jantzen, Connie. Middelalderbyen Aarhus. 1. oplag. Århus: Den Gamle By, 2013<br />
*Nielsen. Per. Vendsyssel årbog, ”Bryggeren fra Vrensted”, 2013, s. 59-64 <br />
*Schmidt, August F. og Poul. Rasmussen. Viby Sogns Historie. Aarhus: Viby Kommune, 1942<br />
*Sørensen, Karen Margrethe. Østjysk Hjemstavn, ”Store Ravnsbjerg præger Viby”, 2004, s. 39-44<br />
*Aarhus Kommunes GIS-kort, SpatialMap: Fund og Fortidsminder. <br />
*Aarhus Stiftstidende 16. august 1992 <br />
*Aarhus Stiftstidende 18. marts 2016<br />
*Aarhus Vejvisere 1859 – 2007, AarhusArkivet.dk<br />
<br />
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:A._Nielsen.JPG&diff=69692Fil:A. Nielsen.JPG2022-06-14T08:04:31Z<p>Laura B.: Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Fotografi af Anton Julius August Nielsen, ejer af St. Ravnsbjerg, fotograferet i forbindelse med hans 50-års fødselsdag i 1867. Fotograf: Ukendt. Arkiv.dk, Viby lokalhistoriske Arkiv.<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-PD}}</div>Laura B.https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Store_Ravnsbjerg.JPG&diff=69691Fil:Store Ravnsbjerg.JPG2022-06-14T07:59:41Z<p>Laura B.: Luftfoto af Store Ravnsbjerg. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947</p>
<hr />
<div>== Beskrivelse ==<br />
Luftfoto af Store Ravnsbjerg. Gården var i første halvdel af 1900-tallet sognets største. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. Danmark set fra luften. Det Kongelige Bibliotek, 1947<br />
== Licensering ==<br />
{{cc-by-4.0}}</div>Laura B.