AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Strøget

2013-10-24T06:02:06Z

Lars Svendsen:

Strøget

2013-10-24T06:00:22Z

Lars Svendsen:

Uffe Elbæk

2013-10-12T21:37:45Z

Lars Svendsen:

'''Uffe Elbæk''' har været medlem af [[Aarhus Byråd]], Folketinget og været kulturminister.

Uffe Elbæk er født den 15. 6. 1954. Han er uddannet socialpædagog fra [[Peter Sabroe Seminariet]] i 1982 og tog senere en journalistisk tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har arbejdet som freelancejournalist ved Dagbladet Information.

Han var blandt initiativtagerne til [[Frontløberne]] som han arbejdede for fra 1982 til 1991. I 1991 var han med til at grundligge uddannelsen [[KaosPiloterne]]. I 2007 flyttede han fra Aarhus til København for at være direktør for World Outgames 2009.

Han var medlem af Aarhus Byråd fra den 1. 1 2002 – januar 2007 for Det Radikale Venstre. Imens han sad i byrådet var han i en periode formand for skole og kulturudvalget.

Han blev valgt ind i folketinget i 2011. Fra den 3. oktober 2011 til december 2012 var han Kulturminister. Han var medlem af Det Radikale Venstre frem til 17. september 2013 og vedblev som medlem af Folketinget som løsgænger.

== Kilde ==
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Uffe_Elb%C3%A6k Om Uffe Elbæk på Wikipedia]
* [http://www.ft.dk/folketinget/findmedlem/rvufel.aspx Om Uffe Elbæk på Folketingets hjemmeside]
* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/E/Uffe-Elbaek.aspx Om Uffe Elbæk på Aarhus Kommunes hjemmeside]

[[Kategori: Embedsmænd]]

Christopher Wilhelm Frederik Bestle

2013-07-28T09:44:10Z

Lars Svendsen:

[[Fil:Bestle.jpg|300px|thumb|right|Chr.W.Fr. Bestle, ca.1890]]
[[Fil:E.mehls fabrik 1895.jpg|300px|thumb|right|Bestle´s parfumeforretning i E. Mehls Fabrik på Store Torv, ca- 1895.]]
[[Fil:Bestle kane.jpg|300px|thumb|left|Chr.W.Fr. Bestle med sin hustru Petrine Charlotte Margrethe Bestle og datteren Karen. Kusken hed Laurits Andreasen]]
[[Fil:Bestle interiør.jpg|300px|thumb|left|Stuen i Vestergade hos enkefru Bestle og fire af børnene, 1910.]]

'''Christopher Wilhelm Frederik Bestle''' (1857-1909).
Fabrikant, ejer af [[E. Mehls Fabrik]] 1889-1909, kirkeværge i Vor Frue Kirke og fransk konsul.
Søn af Kbh´sk vinhandler Bestle. Bestle blev uddannet cand.pharm. i 1881 og giftede sig i 1886 med apotekerdatteren Petrine Charlotte Margrethe Heiberg (f. 1860). Sammen fik de syv børn, hvoraf de to ældste er født i Kbh. Bror til etatsråd Bestle, der en periode ejede [[Hotel Royal]].
I 1889 købte Bestle´s far E. Mehls Fabrik af [[Bruno Preisler]] for 200.000 kr. til sønnen, som herefter stod i spidsen for den frem til sin død. Fabrikken og den tilliggende parfumeforretning lå på Store Torv, og i løbet af 1890´erne udvidede Bestle den succesrige virksomhed ved at købe hhv. [[Rosensgade]] nr. 28 og 32.

Foruden drift af virksomhed og forretning var Bestle aktiv i både velgørende, politiske og lokale og kulturelle sammenhænge. Foruden donationer til velgørenhed var han kasserer i [[Udvalget for Bespisning af fattige Børn i Aarhus Byskoler]] og sad i en årrække i bestyrelsen for [[Velgørenhedsselskabet]]. Han var desuden formand for [[Aarhus Roklub]] og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse i Aarhus.
Som kirkeværge i [[Vor Frue Kirke]] var han meget optaget af iværksættelsen af en tiltrængt renovering af kirken, som det lykkedes ham at rejse midler til. Dernæst bekostede han udgivelsen af en bog om kirkens historie. Politisk var han amtsformand i Understøttelsesforeningen af Købmand m.fl. i Danmarks Købstæder.

I 1899 blev Bestle udnævnt til konsularagent (konsul) for den ny-etablerede afdeling af [[Det Franske Konsulat]], der blev oprettet i Aarhus.

I maj 1909 døde Bestle af et hjertestop i en alder af 52 år. Hans enke drev virksomheden videre, indtil hun året efter solgte den til [[S.T.P. Riis]].

== Kilder og litteratur ==

*Aarhus Stiftstidende 10.4.1889, 22.7.1892, 8.9.1893, 14.12.1894, 14.1.1896, 9.3.1896, 24.6.1897, 21.12.1897, 7.3.1898, 4.4.1898, 6.8.1898, 19.12.1898, 20.11.1899, 21.12.1899, 12.1.1900, 13.3.1900, 19.5.1900, 2.1.1901, 30.11.1901, 2.6.1902, 22.8.1903, 12.10.1903, 23.10.1903, 30.9.1904, 9.4.1906, 15.2.1907, 3.5.1909 og 22.11.1932.

*Aarhus Stifts Årbog 1964, s. 53

[[kategori: Erhvervsfolk]]

[[kategori: Historiske personer]]

[[kategori: Det 19. århundrede]]

Strøget

2012-12-12T08:26:16Z

Lars Svendsen:

[[Fil:Søndergade-strøget-1948.jpg|thumb|350px|right|En del af Strøget er Søndergade. Her ved Reginakrydset, Ryesgade - Sønder Allé. Dengang der kørte sporvogne. Omkring 1948]]
'''Strøget''' i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra [[Banegårdspladsen]] til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Strøget består af områderne: [[Ryesgade]], [[Søndergade]] og [[Sct. Clemens Torv]]. I alt er strækningen knap 900 meter lang. På Strøget i Aarhus findes ca. 120 detailbutikker - med Stormagasinet [[Salling stormagasin|Salling]] midt på strækningen - som den absolut største.

Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og [[Sporvogne i Århus|sporvogne]]. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til [[Bispetorvet]] til Gågade, som blev indviet den 9. september [[1972]]. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne.

I knap 30 år - frem til 2001 - fungerede Strøget som gågade med den flisebelægning, der var blevet lagt i 1972. Men så kunne den heller ikke mere. Derfor blev hele Strøgstrækningen totalrenoveret med ny flisebelægning i svensk granit og nyfremstillet gadeinventar i form af specialdesignede gadelamper, blomsterkummer og bænke. Det gjalt så også Ryesgade, som ved samme lejlighed også blev gjort til gågade.

De to gadeforeninger, Søndergade-foreningen og Ryesgade-foreningen, fusionerede ved samme moment og blev til den store forening, der kendes i dag: "Gadeforeningen Strøget*Aarhus".

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker. Gennemsnitligt lige under 50.000 mennesker går gennem Strøget i Aarhus hver dag hele året rundt.

===Juleudsmykningen===
Særlig kendt er Strøget i Aarhus for den imponerende juleudsmykning, som hænger over gaden gennem hele december måned. Det er en 850 meter lang og seks meter bred Stjernehimmel, som går gennem hele Strøgstrækningen - kun afbrud af et ophold hen over [[Sct. Clemens Bro]]. Stjernehimlen består af op mod en halv million små lysende pærer, hvoraf en del af dem blinker så himlen på dén måde også udsender massevis af små stjerneskud. Stjernehimlen ejes af "Gadeforeningen Strøget*Aarhus" og koster ca. 600.000,00 kr. årligt i afskrivning, vedligeholdelse, forsikring, lagerleje, strømforbrug samt opsætning og nedtagning. Det er medlemmerne - Strøgets butikker - som betaler dette.

Som den eneste gadeforening i Danmark har Strøgforeningen i Aarhus uhyre tæt på 100% tilslutning fra de forretningsdrivende. Man løfter i samlet flok på Strøget i Aarhus.

'''STRØGETS HISTORIE'''

Strøget er en af de yngste gader/strækninger i det centrale Aarhus. Indtil midten af 1800-tallet var byen mod syd ved Domkirken og Sct. Clemens Torv afgrænset af åen. På den anden side af denne lå ”Købmand Hendrik Schandorff toft” – et forholdsvis stort markareal med græssende køer.
I 1854 indrykkede købmanden imidlertid en annonce i Aarhuus Stiftstidende, hvor han udbød grunde til salg udstykket fra den store mark. Det blev begyndelsen til Søndergade og omkringliggende sidegader. Købmanden påtog sig nemlig selv udgiften til anlæggelsen af disse gader.
I de følgende år blev der af de nye grundejere bygget større og især mindre huse i Søndergade. I 1857 gik byggerierne imidlertid i stå på grund af pengekrisen, og lå herefter stille i nogle år. Først op gennem 1860’erne blev Søndergade færdiggjort med bygninger i begge sider af gaden.
Nogen hovedfærdselsåre eller handelsgade var Søndergade imidlertid ikke. Byens strøg- og handelsgader på dét tidspunkt var stadig mestendels Mejlgade og Vestergade.

I 1862, hvor jernbanen mellem Aarhus og Randers åbnede, lå banegården et stykke udenfor byen – endnu sydligere end Søndergade. Faktisk dén placering banegården har i dag, omend det nu er en nyere banegård end på den tid. Forbindelsen mellem banegården og byen gik ad Fredensgade og Skolegade videre til Store- og Lille Torv.
Arealet mellem banegården og Søndergades sydligste ende var ejet af kommunen, men udlejet til handelsgartner F. J. Chr. Jensen. Efterhånden trampede folk en gangsti gennem gartneriets jord – i øvrigt til stor irritation for handelsgartneren – fordi det var den direkte vej fra banegården til Søndergade og videre derfra til torvene. Det var dog fortsat ret besværligt at komme fra Søndergade over åen og ind på torvene. Det var kun forbeholdt gående – hestevogne var udelukket. Først skulle man fra Søndergade ned ad en stejl skrænt og videre derfra på en lille gangbro over åen, før man rigtig var ”hjemme i Aarhus” igen!
I starten af 1870’erne begyndte kommunen imidlertid at arbejde med at gøre stien gennem handelsgartneriet til en gade, ligesom man ved samme lejlighed udstykkede byggegrunde. Gaden, som fik en bredde på 38 alen inklusive fortove mod Søndergades kun 20 alens bredde, fik navnet Ryesgade – opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye, som havde udmærket sig i Treårskrigen i slagene ved Bov, Slesvig og Dybbøl.
Og da man så i 1884 – efter adskillige års tovtrækkeri – endelig fik bygget Sct. Clemens Bro over åen, med direkte forbindelse fra Søndergade til torvene, ændrede trafikken i Aarhus sig med ét markant. Nu blev hovedfærdselsåren fra banegården ned gennem Ryesgade, videre ad Søndergade over Clemensbro og Clemens Torv til Store Torv. Man oprettede sågar en hestetrukken, étsporet sporvognslinie, som gik mellem banegården og Store Torv, med adskillige stoppesteder i både Ryesgade, Søndergade og på Sct. Clemens Torv. Den hidtidige rute ad Fredensgade og Skolegade blev nu kun brugt i ringe omfang.

I de følgende år udviklede strækningen fra banegården til Domkirken sig til et decideret strøg med flere og flere butikker. Omkring århundredskiftet var man også begyndt at rive de fleste af de små huse ned, og byggede i stedet både større og højere. Også flere husnumre blev lagt sammen, hvorved man kunne åbne større butikker. Den trafik er fortsat helt op til vore dage.
Sporvognslinien blev udvidet til to spor, og blev i øvrigt også forlænget til Kongsvang og Dalgas Avenue i syd, og til Marienlund i nord. Cyklisterne havde for længst taget Strøget til sig og snart afløste de nymodens biler også i stort tal de hestetrukne vogne.
Det blev et leben uden lige med gående på fortovene langs facaderne og stigende trafik i begge retninger på kørebanen.
Og i takt med at Aarhus op gennem 1900-tallet voksede sig større mod især syd med hele Frederiksbjerg-kvarteret kom Strøget – der jo var startet i byens udkant – til, sammen med torvene, at udgøre centrum i den efterhånden ganske store by, der efter først jernbanens komme og siden Landsudstillingen i 1909 var vokset med eksplosiv kraft.

I slutningen af 1960’erne begyndte sammenslutningen af de handlende og kommunens embedsmænd i fællesskab, at snakke om det nye fænomen som vandt frem i udlandet: Gågade. I København havde man netop besluttet sig for at omdanne Strøget fra en trafikeret strækning til en gågade, og nu fulgte landets næststørste by efter.
Beslutningen blev truffet og 7. november 1971 kørte sporvognene for sidste gang gennem Strøget, ligesom også bilerne og cyklisterne fremover måtte finde andre veje gennem byen. Dagen efter var Strøget en gågade. Det vil sige, Ryesgade forblev en gade med kørende trafik – dog uden sporvogne – idet de handlende absolut ikke ville have deres gade omdannet til en gågade. De var bange for at miste omsætning, når bilerne blev forment adgang til gaden. En del handlende i Søndergade havde det på samme måde, men måtte bøje sig for flertallets ønske om en gågade.
I det følgende år brækkede kommunens vejfolk så Søndergade og Sct. Clemens Torv op, fjernede blandt andet sporvognsskinnerne, og lagde efterfølgende de fineste gågade-fliser fra væg-til-væg. I september måned 1972 indviede man så gågade-strækningen fra Regina-krydset til Domkirken med et brag af en fest. Snart sagt enhver aarhusianer var af hus og samledes på Strøget for at opleve alt dette nye. I Ryesgade kiggede de handlende mod Søndergade, og enkelte kunne ikke sige sig fri for at ærgre sig over, at man alligevel ikke var gået med. Vel var man stadig en del af hele Strøgstrækningen, men fokus på Strøget som begreb blev i de følgende år lagt på Søndergade og Sct. Clemens Torv, fordi det var denne del, som var gågade.

Og sådan var det så i de følgende 30 år. Man samarbejdede naturligvis om forskellige fælles-arrangementer, som skulle trække kunder ind til byen, men ellers kørte de to detailhandelsforeninger – Ryesgadeforeningen og Søndergadeforeningen – hver sit løb. En snert af konkurrence mellem de to gader og foreninger var der vel også.
Kort før årtusindskiftet tog bestyrelsesmedlemmer i Strøgforeningen kontakt til kommunen med henblik på at få renoveret gågadebelægningen på Strøget. Efter 30 års brug kunne den faktisk ikke længere. Stort set alle fliserne var knækkede og lå bestemt ikke helt plant længere. Og da samtidig resten af byen gennem de seneste år vi blevet smukkeseret efter alle kunstens regler – ny belægning på torvene, åbning af åen, Musikhus og meget andet – var kontrasten til Strøgets nedslidte gågade til at få øje på. Det var jo egentlig et paradoks: Det meste af byen tog sig smukt ud, men lige dér, hvor langt, langt flest mennesker dagligt færdedes, var både belægning og udseendet i øvrigt bestemt ikke noget at prale af!
Politikerne og kommunens embedsmænd kunne godt se det, men afviste i første omgang Strøgforeningens opfordring til renovering med den begrundelse, at det var der overhovedet ikke penge til. Strøgforeningen pressede alligevel vedvarende på, og da så Ryesgadeforeningen pludselig meldte sig på banen og i diskussionen med budskabet om, at de nu gerne – med 30 års forsinkelse – ville være med som gågade, vendte kommunen på en tallerken. Se, det var der virkelig perspektiv i – på trods af, at strøg-renoveringsprojektet derved ville blive næsten dobbelt så dyrt som først antaget. En gågade-strækning fra banegården og helt til Domkirken – det var da noget. Noget, som oven i købet kunne matche Strøget i København, både hvad angik længde og udseende.

Gennem hele 2001 og 2002 blev Søndergades og Sct. Clemens Torvs gamle fliser gravet op og erstattet af nye, ægte kinesiske og svenske granitfliser. Bilerne forsvandt samtidig fra Ryesgade, som herefter i hele det brede format fik den samme væg-til-væg-belægning, som resten af Strøget.
Ved samme lejlighed fusionerede de to gadeforeninger til én, nemlig Gadeforeningen Strøget*Aarhus, som er dén vi kender i dag. Danmarks største gadeforening med lige under 100% tilslutning fra strækningens butikker. 120 butikker er medlem af Strøgets gadeforening.
Gennem ca. 160 år har Strøget i Aarhus udviklet sig fra en mark med græssende køer til i dag at være den gågade i Danmark, som besøges af flest mennesker dagligt. I gennemsnit bevæger ca. 47.000 mennesker sig dagligt gennem Strøget i Aarhus i butikkernes åbningstid. Det giver over 14 millioner besøgende årligt. Ingen andre handelsgader eller –centre i landet kan præstere tilsvarende tal!

==Henvisninger==
*Hjemmeside for [http://www.stroeget-aarhus.dk/index.html Strøget Århus] ''(læst sept.2012)''

[[Kategori:Gader & veje]]

Holme Kirke

2012-10-18T22:32:25Z

Lars Svendsen: Oprettede siden med 'Oprindeligt lå der en middelalderlig romansk kirke, hvor Holme Kirke ligger i dag. Den gamle kirke blev nedbrudt i 1882 på grund af dårlig vedligeholdelse. Samme år blev...'

Oprindeligt lå der en middelalderlig romansk kirke, hvor Holme Kirke ligger i dag. Den gamle kirke blev nedbrudt i 1882 på grund af dårlig vedligeholdelse. Samme år blev den nuværende kirke rejst på den gamle kirkes plads, på en banke midt i den tidligere landsby, der i løbet af 1960`erne blev omdannet til en hurtigt voksende forstad til Århus.
Den nye kirke blev opført ved kongelig bygningsinspektør for Jylland, Vilhelm Theodor Walther (1819-92), der også står bag opførelsen af Gammel Aaby Kirke (1872-73) og Skt. Pauls Kirke, Aarhus (1884-87). Kirken blev indviet 1. søndag i advent 1882.
Kirken bestod af kor og skib med tårn i vest og våbenhus i syd. Bygningen var holdt i nyromanske stilformer med rundbuede arkadeblændinger på korets tre sider samt i våbenhusgavlen, hvis rundbuede døråbning indeholdt et nyhugget, glat tympanonfelt. Over skibets østgavl var en lille tagrytter, der camouflerede skorstenen.
I 1968 indledte man en omfattende restaurering, og kirken blev stærkt ombygget og udvidet ved arkitekterne Aksel Skov, der er arkitekten bag Risskov Kirke i 1934, og Aage Kristensen. Koret blev revet ned, og skibet blev forlænget. Idag fremstår Holme Kirke som et stort langhus. Efter ombygningen blev kirken taget i brug igen den 21. december 1969.

'''Kirken.''' Murene er af små røde teglsten over en høj sokkel af genanvendte kvadre fra den romanske kirke. Nederst er der et granitskifte med skråkant, herover tre skifter glaserede teglsten samt tre skifter rustikkvadre med afbankede hjørner. Tårnet afsluttes med en ottesidet overdel med rundbuede glamhuller og ottedelt pyramidespir. Mosaikruden er udført i 1982 af Valdemar Foersom Hegndal (1916-2002), der også har tegnet to af kirkens messehagler. Bænkestolene er fra 1969. Stolegavlene langs væggene er fra 1688, på nær to, der er fra 1882. I kirkens loft hænger en fregat fra omkring år 1750 med en løve som gallionsfigur. Orglet med 15 stemmer er bygget i 1968 af firmaet Marcussen og Søn. Krucifikset er fra ca. 1675 og er lavet af egetræ. Fra ca. samme år er Kirkens to store lysestager i blik-messing. Den gamle altertavle, der nu hænger på kirkens sydside, er fra 1637. Epitafiet på kirkens nordside er af eg og bærer årstallet 1682. Der findes også et par romanske gravsten i kirken. Altersølvet er fra 1727. Alterkalken bærer på en af fodpladens tunger et graveret alliancevåben for Frederik greve Danneskiold-Samsøe til Marselisborg og Dorothea komtesse Wedell.
Holme kirke er omgivet af en stor og smuk kirkegård.

Frederikskirken

2012-10-18T22:23:54Z

Lars Svendsen:

'''Frederikskirken i Skåde''' er den sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen; i årene efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de mange nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).
Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte RIO-biograf i Højbjerg (hjørnet af Rosenvangsalle og Oddervej) blevet brugt som gudstjenestelokale - i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater!

Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til Holme, og Holmes sognepræst var dens første præst, men Skåde sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:
"SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren).

År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---."
Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik den Niende, efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: Chr. X og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.

'''Alteret.''' Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket", englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik til kirkens indvielse.
Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, Solbjerg, specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

'''Døbefont.''' Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme kirke af baron Constantin Marselis og hustru Sophia Carisius (hendes slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn!) de var ejere af Marselisborg gods, under hvilket Holme kirke en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn.
Det bærer blandt andet indskriften:
"Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke".
Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose).
Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.

'''Orgel.''' Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A. C. Zachariasen, Århus, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.

'''Kirkegården.''' Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav, samt et stort kuperet areal der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.

'''Sognegården/Frederiksgården.''' Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950erne og -60erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

Frederikskirken

2012-10-18T22:14:37Z

Lars Svendsen:

Frederikskirken

2012-10-18T22:10:48Z

Lars Svendsen: Oprettede siden med ''''Frederikskirken i Skåde''' er den sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen; i årene efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved...'

'''Frederikskirken i Skåde''' er den sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen; i årene efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de mange nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen (Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).
Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte RIO-biograf i Højbjerg (hjørnet af Rosenvangsalle og Oddervej) blevet brugt som gudstjenestelokale - i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater!
Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til Holme, og Holmes sognepræst var dens første præst, men Skåde sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:
"SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren).
År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---."
Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik den Niende, efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: Chr. X og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.

'''Alteret.''' Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket", englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik til kirkens indvielse.
Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, Solbjerg, specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

'''Døbefont.''' Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme kirke af baron Constantin Marselis og hustru Sophia Carisius (hendes slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn!) de var ejere af Marselisborg gods, under hvilket Holme kirke en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn.
Det bærer blandt andet indskriften:
"Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke".
Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose).
Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.

'''Orgel.''' Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A. C. Zachariasen, Århus, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.

'''Kirkegården.''' Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav, samt et stort kuperet areal der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.

The Beach Boys i Aarhus

2012-09-26T21:03:05Z

Lars Svendsen: Fjerner version 4876 af Lars Svendsen (diskussion)

Den californiske surf-rock-gruppe The Beach Boys gav onsdag 1. august 2012 - en pragtfuld lun sommeraften - koncert på Musikhuset Aarhus' udendørs Amfiscene. Knap 5.000 mennesker (plus en del gratister på Kunstmuseet Aros' tag) overværede den to timer og 40 minutter lange koncert, der indeholdt godt 40 numre fra gruppens omfattende bagkatalog af hits. The Beach Boys konkurrerede i rockmusikkens barndom op gennem 1960'erne med Englands The Beatles, om at være verdens mest pladesælgende rockband.

Koncerten var kommet i stand som en del af The Beach Boys 50-års jubilæumsturné, der bragte gruppen rundt til 70 koncerter overalt på kloden. Kun tre steder i Norden blev der givet koncert: i Göteborg, i Oslo - og i Aarhus. The Beach Boys, som blev dannet i slutningen af 1961 i Los Angeles-forstaden Hawthorne, bestod af brødrene Brian, Dennis og Carl Wilson, deres fætter Mike Love, skolekammeraten Al Jardine og nabosønnen Dave Marks. I 1965 kom også Bruce Johnston til. I 1983 omkom trommeslageren Dennis Wilson ved en drukneulykke og i 1998 døde leadguitaristen Carl Wilson af lungecancer. Umiddelbart efter Carl Wilsons død i 1998 blev gruppen spredt for alle vinde med efterfølgende skænderier og sågar retsager mod hinanden. Det kom derfor som en overraskelse, at det lykkedes at forlige de tilbageværende bandmedlemmer i forbindelse med 50-året for gruppens fødsel, samle dem igen - og sende dem på dén verdenstourné, som altså bl. a. bragte gruppen til Aarhus.

Det blev noget af en Aarhus-begivenhed. Beach Boys-medlemmerne, som alle på koncerttidspunktet var lige over eller lige under 70 år, var lige så gode som for 50 år siden, og gav den i knap tre timer gas med numre som: Surfin' Safari, Help Me Ronda, California Girls, Good Vibrations, Fun Fun Fun, Barbara Ann og Surfin USA - for bare at nævne nogle få fra den lange setliste.

The Beach Boys i Aarhus

2012-09-26T21:00:41Z

Lars Svendsen:

The Beach Boys i Aarhus

2012-09-26T20:52:46Z

Lars Svendsen:

The Beach Boys i Aarhus

2012-09-26T20:50:08Z

Lars Svendsen: Oprettede siden med 'Den californiske surf-rock-gruppe The Beach Boys gav onsdag 1. august 2012 - en pragtfuld lun sommeraften - koncert på Musikhuset Aarhus' udendørs Amfiscene. Knap 5.000 me...'

Den californiske surf-rock-gruppe The Beach Boys gav onsdag 1. august 2012 - en pragtfuld lun sommeraften - koncert på Musikhuset Aarhus' udendørs Amfiscene. Knap 5.000 mennesker (plus en del gratister på Kunstmuseet Aros' tag) overværede den to timer og 40 minutter lange koncert, der indeholdt godt 40 numre fra gruppens omfattende bagkatalog af hits. The Beach Boys konkurrerede i rockmusikkens barndom op gennem 1960'erne med Englands The Beatles, om at være verdens mest pladesælgende rockband.

Koncerten var kommet i stand som en del af The Beach Boys 50-års jubilæumsturné, der bragte gruppen rundt til 70 koncerter overalt på kloden. Kun tre steder i Norden blev der givet koncert: i Göteborg, i Oslo - og i Aarhus. The Beach Boys, som blev dannet i slutningen af 1961 i Los Angeles-forstaden Hawthorne, bestod af brødrene Brian, Dennis og Carl Wilson, deres fætter Mike Love, skolekammeraten Al Jardine og nabosønnen Dave Marks. I 1983 omkom trommeslageren Dennis Wilson ved en drukneulykke og i 1998 døde leadguitaristen Carl Wilson af lungecancer. Umiddelbart efter Carl Wilsons død i 1998 blev gruppen spredt for alle vinde med efterfølgende skænderier og sågar retsager mod hinanden. Det kom derfor som en overraskelse, at det lykkedes at forlige de tilbageværende bandmedlemmer i forbindelse med 50-året for gruppens fødsel, samle dem igen - og sende dem på dén verdenstourné, som altså bl. a. bragte gruppen til Aarhus.

Det blev noget af en Aarhus-begivenhed. Beach Boys-medlemmerne, som alle på koncerttidspunktet var lige over eller lige under 70 år, var lige så gode som for 50 år siden, og gav den i knap tre timer gas med numre som: Surfin' Safari, Help Me Ronda, California Girls, Good Vibrations, Fun Fun Fun, Barbara Ann og Surfin USA - for bare at nævne nogle få fra den lange setliste.

Strøget

2012-09-25T23:03:53Z

Lars Svendsen: Oprettede siden med 'Strøget i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra Banegårdsplads til Domkirken. Strøget består af områderne: Ryesgade, Søndergade og Sct. Clemens Torv. I a...'

Strøget i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra Banegårdsplads til Domkirken. Strøget består af områderne: Ryesgade, Søndergade og Sct. Clemens Torv. I alt er strækningen knap 900 meter lang. På Strøget i Aarhus findes ca. 120 detailbutikker - med Stormagasinet Salling midt på strækningen - som den absolut største.

Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og sporvogne. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til Bispetorv til Gågade, som blev indviet den 9. september 1972. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne.

I knap 30 år - frem til 2001 - fungerede Strøget som gågade med den flisebelægning, der var blevet lagt i 1972. Men så kunne den heller ikke mere. Derfor blev hele Strøgstrækningen totalrenoveret med ny flisebelægning i svensk granit og nyfremstillet gadeinventar i form af specialdesignede gadelamper, blomsterkummer og bænke. Det gjalt så også Ryesgade, som ved samme lejlighed også blev gjort til gågade. De to gadeforeninger, Søndergade-foreningen og Ryesgade-foreningen, fusionerede ved samme moment og blev til den store forening, der kendes i dag: Gadeforeningen Strøget*Aarhus.

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker. Gennemsnitligt lige under 50.000 mennesker går gennem Strøget i Aarhus hver dag hele året rundt.

Særlig kendt er Strøget i Aarhus for den imponerende juleudsmykning, som hænger over gaden gennem hele december måned. Det er en 850 meter lang og seks meter bred Stjernehimmel, som går gennem hele Strøgstrækningen - kun afbrud af et ophold hen over Sct. Clemens Bro. Stjernehimlen består af op mod en halv million små lysende pærer, hvoraf en del af dem blinker så himlen på dén måde også udsender massevis af små stjerneskud. Stjernehimlen ejes af Gadeforeningen Strøget*Aarhus og koster ca. 600.000,00 kr. årligt i afskrivning, vedligeholdelse, forsikring, lagerleje, strømforbrug samt opsætning og nedtagning. Det er medlemmerne - Strøgets butikker - som betaler dette. Som den eneste gadeforening i Danmark har Strøgforeningen i Aarhus uhyre tæt på 100% tilslutning fra de forretningsdrivende. Man løfter i samlet flok på Strøget i Aarhus.