AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Randersvej

2019-11-12T11:23:28Z

Labrc:

[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset ved [[Nordre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.

===Navneskifte===
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.

Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.

Vejen udviklede sig efter en udvidelse i slutningen af 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.

Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. 

[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set fra Nørrebrogadekrydset mod nordvest. [[Nørrevang, husvildelejr | Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]

===En ny bydel opstår===
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.

Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880. 
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han: 
[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"

I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]]. 
Området fik status af bydistrikt i 1920'erne. Indtil 1932 kunne man komme til og fra med privat rutebil, herefter blev bylinje 3 indsat med flere daglige afgange. 

At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.

Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var der kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen.

===Bedre forhold for cyklister og fodgængere===
I 1962 påbegyndtes etableringen af en gang- og cyklesti mellem det gamle byskel og [[Skejby]]. Den østlige del af stien og hovedparten af den vestlige del åbnede for trafik i oktober 1963, mens den resterende del kunne tages i brug i foråret 1964.

===Etablering af busbaner===
Trængselsproblemer på [[Nørrebrogade]]-Randersvej førte til, at Aarhus Byråd i slutningen af 2005 besluttede at adskille den individuelle og den kollektive trafik på strækningen til Nehrus Allé. 
Der var især problemer i myldretiden, og man forventede, at problemet kun ville vokse efter den planlagte udbygning af [[Lisbjerg]]-området og åbningen af [[Søften]]-[[Skødstrup]] motorvej i september 2008. 
Der er udarbejdet et skitseprojekt for gennemgående busbaner i begge retninger på hele strækningen samt prioritering af busser i kryds. For at projektet kunne realiseres måtte vejarealet udvides i begge sider, og det var nødvendigt at nedrive flere ejendomme på strækningen mellem [[Skovvangsvej]] og [[Malmøgade]] for at skaffe den nødvendige plads.

===Aarhus Letbane===
Aarhus Byråd besluttede i 2002, at der på sigt skulle indføres et skinnebårent kollektivt trafiksystem i Aarhus, og Aarhus Amt besluttede tre år senere, at det skulle være en letbane. Projektet kom på finansloven 2007, hvor Staten vedtog at bidrage til planlægningen. 

Første etape af letbanen kommer til at gå fra [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]] via Randersvej til [[Skejby Sygehus]] og videre til [[Lystrup]]. Projektets realisering har derfor medført en række ændringer af Randersvej og medfører også ændringer i området omkring. Selve letbanen kommer til at køre i et dobbeltspor midt i vejen, og busbanerne nedlægges og omdannes til almindelige vejbaner. [[Trøjborgvej]] forbindes med Nordre Ringgade i krydset over for [[Jens Chr. Skous Vej]] for at sikre fortsat adgang for den kørende trafik til [[Aarhus Sygehus]] (tidligere [[Kommunehospitalet]]) og den nordvestlige del af Trøjborg. 

Det forberedende anlægsarbejde på Randersvej og [[Nørrebrogade]] fra [[Nørreport]] til [[Nehrus Allé]] med blandt andet etablering af en sporkasse under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde blev udført fra juni 2014 til september 2015. 
Arbejdet med at opbygge skinner, elmaster, køreledninger og perroner gik i gang i efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016. 

[[Fil:Rytterfægtningen.jpg|400px|thumb|left|90-året for rytterfægtningen, der højtideligholdes ved en ceremoni på Randersvej. Stenen ses i venstre side ved flagstangen, og er siden blevet flyttet omkring 25 meter. 1939. Fotograf: [[Aage Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]]
===Historiske begivenheder i området===
I området mellem Randersvej, [[Skejbyvej]] og [[Grenåvej]] stødte danske og preussiske dragoner sammen under treårskrigens [[Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1849|rytterfægtning]] 31.maj 1849 i forbindelse med General Ryes tilbagetrækning fra Helgenæs. De tyske husarer rykkede frem fra Randersvej, men blev omringet af danske dragoner, anført af ritmester S. C. Barth, og måtte trække sig tilbage ad Randersvej til det besatte Aarhus. 
Der blev i flere år afholdt store militærparader til minde om begivenheden. I maj 1899 rejste [[Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn]] en mindesten ved Nørrebrogade/Trøjborgvej, og året før blev der plantet en blodbøg ved [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]] Men denne måtte lade livet, da letbanebyggeriet gik i gang. 

Under 2. verdenskrig blev smedemester [[Carl Bardino|Carl Frederik Bardino]] i slutningen af december skudt i sit hjem på Randersvej af tre mænd fra "Koldinggruppen", der var en jysk fraktion af den tyske terrorgruppe "Peter-gruppen", der var etableret med henblik på at skræmme den danske befolkning til at tage afstand fra modstandsbevægelsen.

==Kilder og litteratur==
* Byrådsindstilling fra Magistratens 5. Afdeling, 12.oktober 2005 Busprioritering på Randersvej
* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/peter-gruppen-tysk-terror-i-danmark-1944-45/
* http://aarhuswiki.dk/wiki/N%C3%B8rreport
* http://www.bymuseet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=81
* http://www.aarhusportalen.dk/letbanen_i_aarhus.asp
* http://www.letbanen.dk/anlaeg/randersvej/
* Rasmussen, Gunner: ”Reginehøj – ”Svinehøj” – Christiansbjerg” i "Århus dengang og nu", Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1971
* Aarhus Stiftstidende 21.oktober 1961: "En bydel voksede op om slagterens hus"
* Aarhus vejvisere
* Århus Kommunes beretning Magistratens 2.afdeling 1962/63 K 966/46138; 1963/64 K 966/46125; 1964/65 K 966/46152

[[Kategori:Gader & veje]]

Gammel Åby Kirke

2019-11-11T11:39:02Z

Labrc: /* Se også */

<mapframe text="" width=300 height=200 zoom=12 latitude=56.145637 longitude=10.162327>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.162327, 56.145637] },
"properties": {
"title": "Gl. Åby Kirke",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg|300px|thumb|right|]]

Gammel Åby Kirke er en af to kirker i Åby sogn. Den er placeret på Åby Kirkevej.

Kirkebygningen blev opført 1872-73, efter at det var blevet besluttet at en restaurering af den gamle sognekirke ikke var gennemførlig. Den Nye kirke blev opført i Nyromansk stil, hvorved den adskiller sig fra de fleste andre mindre danske sognekirker.

I kirken hænger en kopi af Åby-krucifikset, som stammer fra 1100-tallet, originalen er i dag på Nationalmuseet.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]
* [[Åbyhøj Kirke]]

Kirker i Aarhus Kommune

2019-11-11T11:38:24Z

Labrc:

'''Oversigtskort - Kirker i Aarhus'''
<mapframe text="Træk i kortet for at se kirker uden for den centrale del af Aarhus." width=850 height=650 zoom=13 latitude=56.154939 longitude=10.193927 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210567, 56.156916] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Domkirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206814, 56.160055] },
"properties": {
"title": "[[Apostolsk Kirke]]",
"description": "[[File:Apostolsk kirke noerre alle 1890-1900 hammerschmidt.jpg|175px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195584, 56.177663] },
"properties": {
"title": "[[Christianskirken]]",
"description": "[[File:Christianskirken 15-04-2019 01.jpg|150px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.101424, 56.151845] },
"properties": {
"title": "[[Brabrand Kirke]]",
"description": "[[Fil:Brabrand Kirke 1962. Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.133946, 56.155774] },
"properties": {
"title": "[[Gellerup Kirke]]",
"description": "[[Fil:Gellerup Kirke.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.174450, 56.114290] },
"properties": {
"title": "[[Holme Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204440, 56.151540] },
"properties": {
"title": "[[Katolsk Vor Frue Kirke]]",
"description": "[[File:Katolsk vor frue kirke ca 1928 dgb.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.194528, 56.039659] },
"properties": {
"title": "[[Malling Kirke]]",
"description": "[[Fil:Malling Kirke 1956, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182620, 56.165751] },
"properties": {
"title": "[[Møllevangskirken]]",
"description": "[[Fil:Møllevangskirken 1970, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203960, 56.146150] },
"properties": {
"title": "[[Sct. Pauls Kirke]]",
"description": "[[File:Sct pauls kirke hammerschmidt fotosamling 1893-1897.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210169, 56.169155] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Johannes Kirke]]",
"description": "[[File:Skt johannes ca 1909 den gamle by.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.193923, 56.144788] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Lukas Kirke]]",
"description": "[[File:Skt lukas kirke boerge venge 1951.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197655, 56.160850] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Markus Kirke]]",
"description": "[[File:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200214, 56.150914] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Nikolajs Kirke]]",
"description": "[[File:Apostolsk kirke sct nikolajs kirke boerge venge 1956.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213044, 56.158357] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Olufs Kirke]]",
"description": "[[File:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 01.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.165708, 56.128211] },
"properties": {
"title": "[[Viby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Viby Kirke 1954, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204861, 56.158106] },
"properties": {
"title": "[[Vor Frue Kirke]]",
"description": "[[File:Vor frue kirke ca 1905 dgb.jpg|175px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.157309, 56.155116] },
"properties": {
"title": "[[Åbyhøj Kirke]]",
"description": "[[Fil:Åbyhøj Kirke 1954, Poul Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.162327, 56.145637] },
"properties": {
"title": "[[Gl. Åby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.187247, 56.109285] },
"properties": {
"title": "[[Lyseng Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.183557, 56.129223] },
"properties": {
"title": "[[Fredenskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.178386, 56.141008] },
"properties": {
"title": "[[Langenæskirken]]",
"description": "[[File:Langenæs kirken boerge venge 1966.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.202141, 56.160957] },
"properties": {
"title": "[[Betlehemskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Metodist Kirke 15-04-2019 .jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.236320, 56.188192] },
"properties": {
"title": "[[Risskov Kirke]]",
"description": "[[Fil:Jørn Timm Risskov Kirke 1962.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.194848, 56.192284] },
"properties": {
"title": "[[Skelager Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.174678, 56.199871] },
"properties": {
"title": "[[Skejby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Skejby Kirke 1951, Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211815, 56.195161] },
"properties": {
"title": "[[Vejlby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Vejlby Kirke, Jørn Timm 1961.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.217810, 56.202135] },
"properties": {
"title": "[[Ellevang Kirke]]",
"description": "[[Fil:Ellevang Kirke 1977, Poul Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.265325, 56.216576] },
"properties": {
"title": "[[Egå Kirke]]",
"description": "[[Fil:Egå Kirke 1961, Jørn Timm.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.304557, 56.234084] },
"properties": {
"title": "[[Skæring Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.234103, 56.235499] },
"properties": {
"title": "[[Lystrup Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.167629, 56.180254] },
"properties": {
"title": "[[Helligåndskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.161186, 56.169720] },
"properties": {
"title": "[[Hasle Kirke]]",
"description": "[[Fil:Hasle kirke børge venge 1953.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.159854, 56.169126] },
"properties": {
"title": "[[Citykirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.186631, 56.165249] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Adventistkirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.187228, 56.108544] },
"properties": {
"title": "[[Saralystkirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.142631, 56.122670] },
"properties": {
"title": "[[Ravnsbjergkirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.060490, 56.124771] },
"properties": {
"title": "[[Ormslev Kirke]]",
"description": "[[Fil:Ormslev Kirke 1963, Pedersen, Thomas.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.070924, 56.109365] },
"properties": {
"title": "[[Kolt Kirke]]",
"description": "[[Fil:Kolt Kirke 1957, Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.061819, 56.103109] },
"properties": {
"title": "[[Bering Valgmenighedskirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.134896, 56.091936] },
"properties": {
"title": "[[Tranbjerg Kirke]]",
"description": "[[Fil:Tranbjerg Kirke 1998, Jens Tønnesen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.160336, 56.067683] },
"properties": {
"title": "[[Mårslet Kirke]]",
"description": "[[Fil:Mårslet Kirke 1956, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.216597, 56.059696] },
"properties": {
"title": "[[Beder Kirke]]",
"description": "[[Fil:Beder Kirke 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200351, 56.195000] },
"properties": {
"title": "[[Gratiakirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.131103, 56.209083] },
"properties": {
"title": "[[Kasted Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.122228, 56.174064] },
"properties": {
"title": "[[Skjoldhøj Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.111325, 56.192993] },
"properties": {
"title": "[[Tilst Kirke]]",
"description": "[[Fil:Tilst Kirke1955, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.070082, 56.209769] },
"properties": {
"title": "[[Fårup Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.168546, 56.221356] },
"properties": {
"title": "[[Lisbjerg Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197695, 56.241669] },
"properties": {
"title": "[[Elev Kirke]]",
"description": "[[Fil:Elev Kirke, Børge Andre Venge 1956.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.265087, 56.252330] },
"properties": {
"title": "[[Hjortshøj Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.191578, 56.146311] },
"properties": {
"title": "[[Immanuelskirken|Immanuelskirken (Aarhus Baptistkirke)]]",
"description": "[[Fil:Immanuelskirken (Aarhus Baptistkirke) 1970, Børge Andre Venge.jpg|400px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.229123, 56.245646] },
"properties": {
"title": "[[Elsted Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.167833, 56.151585] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Valgmenighed]]",
"description": "[[Fil:Aarhus Valgmenighed.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
]
}
</mapframe>

== Liste over kirker i Aarhus: ==

* [[Aarhus Domkirke]] på [[Store Torv]]
* [[Apostolsk Kirke]] på [[Nørre Allé]]
* [[Brabrand Kirke]] i [[Brabrand]]
* [[Christianskirken]] på [[Christiansbjerg]]
* [[Fredenskirken]] i [[Viby]]
* [[Gellerup Kirke]] i [[Gellerup]]
* [[Gl. Åby Kirke]] i [[Åby]]
* [[Holme Kirke]] i [[Holme]]
* [[Katolsk Vor Frue Kirke]] på [[Ryesgade]]
* [[Malling Kirke]] i [[Malling]]
* [[Møllevangskirken]] på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangsallé]]
* [[Sct. Pauls Kirke]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads]]
* [[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]]
* [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]]
* [[Skt. Markus Kirke]] på [[Skt. Markus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]
* [[Skt. Nicolai Domkirke]] – Aarhus tidligere domkirke. Det eneste der er tilbage er krypen under [[Vor Frue Kirke]]
* [[Skt. Nikolajs Kirke]] på [[Frederiks Allé]] 37
* [[Skt. Olufs Kirke]] lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Kirken styrtede sammen i 1548.
* [[Viby Kirke]] i Viby
* [[Vor Frue Kirke]] på [[Vestergade]]. Kirken er en del af [[Vor Frue Kloster]]
* [[Åbyhøj Kirke]] i [[Åbyhøj]]

[[Kategori: Kirker]]

Åbyhøj Kirke

2019-11-11T11:35:57Z

Labrc: Oprettede siden med "'''Åbyhøj Kirke''' er en sognekirke i bydelen Åbyhøj. Det er en af to sognekirker i Åby sogn. Trods sit middelalderlige udseende er kirken relativt ny. De før..."

'''Åbyhøj Kirke''' er en sognekirke i bydelen [[Åbyhøj]]. Det er en af to sognekirker i [[Åby sogn]].

Trods sit middelalderlige udseende er kirken relativt ny. De første planer om en ny kirke i sognet går tilbage til 1924, men det var først i 1942, at selve byggeriet kom igang. Den lange planlægningsfase skyldes først og fremmest økonomiske udfordringer.

Tegningen og projekteringen blev overdraget arkitekt H. Lønborg-Jensen, København. På grundlag af to skitser med henholdsvis tårn og tagrytter valgte menighedsrådet den nuværende bygning med tagrytter og indre orientering nord-syd med koret mod nord og hovedindgangen mod syd. Som normalt hos Lønborg-Jensen er stilformen blandet, og kirken er i sin opbygning i slægt med kirken i Løgumkloster og har derudover 400 siddepladser. I forbindelse med kirken indrettede man præsteværelse, dåbsværelse og ligkapel, og i krypten fandt man plads til to lokaler til møder og konfirmandundervisning.
Kirkens to klokker var af støbejern, fremstillet og foræret af [[Frichs fabrikken]]. På den største af dem ser man indskriften: ''"Jeg ringer ind over hvert et angst og betynget Sind Guds Naade og Fred."''

Om morgenen 5. maj 1945 lod klokkerne sine toner lyde ud over sognet for første gang, da de ringede befrielsen ind over Danmark. Samme år 24. november mellem kl. 17 og 18 lød klokkerne på ny, og dagen efter blev Aabyhøj Kirke indviet ved en festgudstjeneste.

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]
* [[Gl. Åby Kirke]]

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori:Religion]]

Viby Kirke

2019-11-11T10:16:22Z

Labrc:

<mapframe text="'''Viby Kirke'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.128207 longitude=10.165684>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.165684, 56.128207] },
"properties": {
"title": "Viby Kirke",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==

*[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om Viby Kirke]
*[http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie Viby Kirkes hjemmeside]

[[Kategori: Kirker]]

Viby Kirke

2019-11-11T10:15:09Z

Labrc:

<mapframe text="'''Viby Kirke'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.128207 longitude=10.165684>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.165684, 56.128207] },
"properties": {
"title": "Viby Kirke",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karens Gård]] i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==

*[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om Viby Kirke]
*[http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie Viby Kirkes hjemmeside]

[[Kategori: Kirker]]

Viby Kirke

2019-11-11T10:14:18Z

Labrc:

<mapframe text="'''Viby Kirke'''" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.128207 longitude=10.165684>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.165684, 56.128207] },
"properties": {
"title": "Viby Kirke",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

'''Viby Kirke''' ligger i [[Viby]]

Viby Kirke stammer fra slutningen af 1100-tallet. Kirken tilhørte oprindeligt kongen, der i år 1515 overdrog patronats retten over bebyggelsen til spedalskhedskolonien Sct. Karens Gård i Aarhus. Dog forblev den i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis]]. Gennem tiden har kirken haft forskellige ejere, blandt andre [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|Hans Peter Ingerslev]], der ejede kirken fra 1835-1895, hvor han solgte den til [[Aarhus Kommune]].

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==

*[http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_2129-2150.pdf Danmarks Kirker om Viby Kirke]
*[http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie Viby Kirkes hjemmeside]

[[Kategori: Kirker]]

Frederikskirken

2019-11-11T09:50:57Z

Labrc:

Denne artikel mangler oplysninger om kilde og evt. litteratur
'''Frederikskirken''' er en sognekirke i [[Skåde]]. Kirken blev indviet første søndag i advent 1944 og er en af de sidst opførte kirke herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Efter 2. verdenskrig er arkitekturen ved de fleste nyopførte kirker gået andre veje. Arkitekt var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen
(Rinkenæs Korskirke, Lundtoft Kirke, restaurering af Brønshøj Kirke og Løgumkloster Kirke er nogle af hans mange kirkebygningsopgaver).

===Baggrund===
Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte, men dengang nyopførte [[Rio Teatret|Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og [[Oddervej]], blevet brugt som gudstjenestelokale - i sig selv et stykke moderne kirkehistorie: en kirke, der begynder i et biografteater.

Frederikskirken var i de første fem år annekskirke til [[Holme]], og Holmes sognepræst var dens første præst, men Skåde sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i 1949 og fik egen sognepræst. Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

:''SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.''

Man gav kirken navnet Frederikskirken efter daværende kronprins Frederik, den senere kong Frederik 9., efter forud indhentet tilladelse. På de 4 øverste stolestader ses initialerne for det daværende kongepar: Christian 10. og dronning Alexandrine samt for kronprinseparret, Frederik og Ingrid.

===Alteret===
Selve alterbordet er muret op af store teglsten i munkestensformat med et par pudsige "kaminer" i sidefladerne, inspireret fra Løgumkloster kirke, som Lønborg-Jensen tidligere havde restaureret. Alterbilledet er malet af den dengang 83-årige Axel Hou; det havde før kirkens indvielse været udstillet på Charlottenborg: ''"Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket"'', englene der viser sig for hyrderne på Betlehem mark - et ret usædvanligt alterbilledmotiv (hvor nadverbilleder eller korsfæstelsesmotiver er de almindeligste). På alteret står to tunge malmlysestager, skænket af daværende kronprins Frederik (9.) til kirkens indvielse.

Foran alteret blev der i 1983 lagt et smukt vævet tæppe i gyldne farver. Det skal med sit lyse parti i midten symbolisere lyset, der vælder ud fra Kristi opstandelse. Altertæppet er vævet af Esther Bové Reintoft, [[Solbjerg]], specielt til dette sted; hun har også vævet det tilsvarende pultklæde, der hænger ned fra prædikestolen. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i Frederiksgården.

===Døbefont===
Til den tunge og enkle granitdøbefont bruges ved dåbshandlinger et gammelt tin-dåbsfad fra 1687, med et billede af Kristi dåb omgivet af et stiliseret tulipanrankemotiv af hollandsk oprindelse. Fadet er oprindeligt skænket til Holme kirke af baron [[Marselis slægten|Constantin Marselis]] og hustru Sophia Carisius, hvis slægt stammede fra Karise på Sjælland, deraf det fine navn. De var ejere af [[Marselisborg Gods]], under hvilket Holme kirke en tid hørte. Fadet havde været bortkommet i mere end 200 år, men dukkede op på en kunstauktion i København, mens Frederikskirken var under opførelse, og det blev med en del besvær, på foranledning af kirkekomiteen, af en privat køber hjemkøbt til sognet og skænket til Frederikskirken, som jo dengang endnu lå i Holme sogn. Det bærer blandt andet indskriften: ''"Et Døbefad af Tin foræres Holme Kjerke - Gud, lad dit Naade - Bad os alle døbte vircke".'' Fadet er signeret med initialerne H N [S] (i kronebånd med rose). Det er fremstillet af Hans Nielsen Gotlænder i 1687.

===Orgel===
Kirkens orgel er på 21 stemmer og bygget af orgelfirmaet A. C. Zachariasen, Århus, men senere flere gange ombygget og nyintoneret.

===Kirkegården===
Kirkegården ved Frederikskirken er smukt og varieret anlagt. Nærmest kirken finder man traditionelle gravsteder omkranset af hæk og med individuel beplantning. Desuden forefindes urnegrave med sten i plæne, urnefællesgrav, samt et stort kuperet areal der er udlagt som park med træer/busketter, hvor gravstenen placeres. Endvidere er der en urneafdeling udformet i halvcirkler.

===Sognegården Frederiksgården===
Kraftig befolkningstilvækst prægede Skåde Sogn i 1950'erne og 1960'erne og man manglede i stigende grad lokaler til kirkens sognemøder og børnearbejde. Efter kommunalreformen i 1970 gik gode kræfter i Skåde Sogn i gang med byggeplaner for en sognegård og i 1973 kunne man så tage stiftets første sognegård, Frederiksgården, i brug. Frederiksgården er siden blevet renoveret to gange; i starten af 1990erne med en udvidelse af køkkenet og i 2001 med det nuværende trappetårn, forbedrede adgangsmuligheder og flere kontorfaciliteter. Kirkens oprindelige altertæppe, der efter 40 års brug ikke længere tålte slid, er nu ophængt som vægdekoration i sognets mødelokale. Det er et stjernetæppe, korsstingsbroderet af en kreds af sognets damer; også dronning Alexandrine har broderet et af felterne.

==Litteratur og kilder==

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.111815 longitude=10.213158>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213158, 56.111815] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Fredenskirken

2019-11-11T09:40:45Z

Labrc:

[[Fil:Fredenskirken.jpg|thumb|right]]
Fredenskirken er en sognekirke belligende i [[Fredens sogn]] ved Rosenvangs allé i [[Viby]]. Kirken er opført i 1958-60 efter tegning af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

Anlægget består af et kirkerum, som sammen med menighedslokaler og kapel lukker sig om en grønnegård. Derudover har kirken et fritstående åbent klokketårn med en karakteristisk "kobberhat".

Fredenskirkens navn var på indvielesestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig.
Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte
samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske
uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet
[[Fredensvang]]. Der var således tre gode grunde til at give kirken navnet
Fredenskirken.

Fredens sogn blev udskilt fra Viby 6. juni 1960.
== Se også ==

* [[Kirker i Aarhus]]

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Religion]]

Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg

2019-11-11T09:38:56Z

Labrc: Labrc lagde en ny udgave af Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg op

Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg

2019-11-11T09:37:18Z

Labrc: Labrc lagde en ny udgave af Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg op

Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg

2019-11-11T09:35:05Z

Labrc: Tømmer siden for indhold

Fredensvang

2019-11-11T09:34:28Z

Labrc:

Et villakvarter bygget på Fredensgårds jorder. Viby Kommune købte i 1939 gården med henblik på udstykning. En overgang blev gårdens bygninger brugt til husvildeboliger men er idag nedrevet. Afgrænses af Jyllands Allé, Terp Skovvej, Holmevej, Fredensgårdsvej, Junovej og [[Venusvej]].

I Fredensvang ligger [[Fredenskirken]] der er indviet i 1960.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Byer & bydele]]

Kirker i Aarhus Kommune

2019-11-11T09:33:07Z

Labrc: /* Liste over kirker i Aarhus: */

'''Oversigtskort - Kirker i Aarhus'''
<mapframe text="Træk i kortet for at se kirker uden for den centrale del af Aarhus." width=850 height=650 zoom=13 latitude=56.154939 longitude=10.193927 align=center>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210567, 56.156916] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Domkirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.206814, 56.160055] },
"properties": {
"title": "[[Apostolsk Kirke]]",
"description": "[[File:Apostolsk kirke noerre alle 1890-1900 hammerschmidt.jpg|175px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.195584, 56.177663] },
"properties": {
"title": "[[Christianskirken]]",
"description": "[[File:Christianskirken 15-04-2019 01.jpg|150px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.101424, 56.151845] },
"properties": {
"title": "[[Brabrand Kirke]]",
"description": "[[Fil:Brabrand Kirke 1962. Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.133946, 56.155774] },
"properties": {
"title": "[[Gellerup Kirke]]",
"description": "[[Fil:Gellerup Kirke.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.174450, 56.114290] },
"properties": {
"title": "[[Holme Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204440, 56.151540] },
"properties": {
"title": "[[Katolsk Vor Frue Kirke]]",
"description": "[[File:Katolsk vor frue kirke ca 1928 dgb.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.194528, 56.039659] },
"properties": {
"title": "[[Malling Kirke]]",
"description": "[[Fil:Malling Kirke 1956, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182620, 56.165751] },
"properties": {
"title": "[[Møllevangskirken]]",
"description": "[[Fil:Møllevangskirken 1970, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203960, 56.146150] },
"properties": {
"title": "[[Sct. Pauls Kirke]]",
"description": "[[File:Sct pauls kirke hammerschmidt fotosamling 1893-1897.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.210169, 56.169155] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Johannes Kirke]]",
"description": "[[File:Skt johannes ca 1909 den gamle by.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.193923, 56.144788] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Lukas Kirke]]",
"description": "[[File:Skt lukas kirke boerge venge 1951.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197655, 56.160850] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Markus Kirke]]",
"description": "[[File:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200214, 56.150914] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Nikolajs Kirke]]",
"description": "[[File:Apostolsk kirke sct nikolajs kirke boerge venge 1956.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.213044, 56.158357] },
"properties": {
"title": "[[Skt. Olufs Kirke]]",
"description": "[[File:Sct Olufs Kirke 15-04-2019 01.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.165708, 56.128211] },
"properties": {
"title": "[[Viby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Viby Kirke 1954, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204861, 56.158106] },
"properties": {
"title": "[[Vor Frue Kirke]]",
"description": "[[File:Vor frue kirke ca 1905 dgb.jpg|175px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.157309, 56.155116] },
"properties": {
"title": "[[Åbyhøj Kirke]]",
"description": "[[Fil:Åbyhøj Kirke 1954, Poul Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.162327, 56.145637] },
"properties": {
"title": "[[Gl. Åby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Gl. Åby Kirke.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.187247, 56.109285] },
"properties": {
"title": "[[Lyseng Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.183557, 56.129223] },
"properties": {
"title": "[[Fredenskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.178386, 56.141008] },
"properties": {
"title": "[[Langenæskirken]]",
"description": "[[File:Langenæs kirken boerge venge 1966.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.202141, 56.160957] },
"properties": {
"title": "[[Betlehemskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Metodist Kirke 15-04-2019 .jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.236320, 56.188192] },
"properties": {
"title": "[[Risskov Kirke]]",
"description": "[[Fil:Jørn Timm Risskov Kirke 1962.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.194848, 56.192284] },
"properties": {
"title": "[[Skelager Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.174678, 56.199871] },
"properties": {
"title": "[[Skejby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Skejby Kirke 1951, Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211815, 56.195161] },
"properties": {
"title": "[[Vejlby Kirke]]",
"description": "[[Fil:Vejlby Kirke, Jørn Timm 1961.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.217810, 56.202135] },
"properties": {
"title": "[[Ellevang Kirke]]",
"description": "[[Fil:Ellevang Kirke 1977, Poul Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.265325, 56.216576] },
"properties": {
"title": "[[Egå Kirke]]",
"description": "[[Fil:Egå Kirke 1961, Jørn Timm.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.304557, 56.234084] },
"properties": {
"title": "[[Skæring Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.234103, 56.235499] },
"properties": {
"title": "[[Lystrup Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.167629, 56.180254] },
"properties": {
"title": "[[Helligåndskirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.161186, 56.169720] },
"properties": {
"title": "[[Hasle Kirke]]",
"description": "[[Fil:Hasle kirke børge venge 1953.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.159854, 56.169126] },
"properties": {
"title": "[[Citykirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.186631, 56.165249] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Adventistkirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.187228, 56.108544] },
"properties": {
"title": "[[Saralystkirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.142631, 56.122670] },
"properties": {
"title": "[[Ravnsbjergkirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.060490, 56.124771] },
"properties": {
"title": "[[Ormslev Kirke]]",
"description": "[[Fil:Ormslev Kirke 1963, Pedersen, Thomas.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.070924, 56.109365] },
"properties": {
"title": "[[Kolt Kirke]]",
"description": "[[Fil:Kolt Kirke 1957, Børge Andre Venge.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.061819, 56.103109] },
"properties": {
"title": "[[Bering Valgmenighedskirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.134896, 56.091936] },
"properties": {
"title": "[[Tranbjerg Kirke]]",
"description": "[[Fil:Tranbjerg Kirke 1998, Jens Tønnesen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.160336, 56.067683] },
"properties": {
"title": "[[Mårslet Kirke]]",
"description": "[[Fil:Mårslet Kirke 1956, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.216597, 56.059696] },
"properties": {
"title": "[[Beder Kirke]]",
"description": "[[Fil:Beder Kirke 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.200351, 56.195000] },
"properties": {
"title": "[[Gratiakirken]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.131103, 56.209083] },
"properties": {
"title": "[[Kasted Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.122228, 56.174064] },
"properties": {
"title": "[[Skjoldhøj Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.111325, 56.192993] },
"properties": {
"title": "[[Tilst Kirke]]",
"description": "[[Fil:Tilst Kirke1955, Thomas Pedersen.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.070082, 56.209769] },
"properties": {
"title": "[[Fårup Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.168546, 56.221356] },
"properties": {
"title": "[[Lisbjerg Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.197695, 56.241669] },
"properties": {
"title": "[[Elev Kirke]]",
"description": "[[Fil:Elev Kirke, Børge Andre Venge 1956.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.265087, 56.252330] },
"properties": {
"title": "[[Hjortshøj Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.191578, 56.146311] },
"properties": {
"title": "[[Immanuelskirken|Immanuelskirken (Aarhus Baptistkirke)]]",
"description": "[[Fil:Immanuelskirken (Aarhus Baptistkirke) 1970, Børge Andre Venge.jpg|400px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.229123, 56.245646] },
"properties": {
"title": "[[Elsted Kirke]]",
"description": "[[File:Aarhus Domkirke 1902.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
},
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.167833, 56.151585] },
"properties": {
"title": "[[Aarhus Valgmenighed]]",
"description": "[[Fil:Aarhus Valgmenighed.jpg|200px]]",
"marker-symbol": "religious-christian",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
]
}
</mapframe>

== Liste over kirker i Aarhus: ==

* [[Aarhus Domkirke]] på [[Store Torv]]
* [[Apostolsk Kirke]] på [[Nørre Allé]]
* [[Brabrand Kirke]] i [[Brabrand]]
* [[Christianskirken]] på [[Christiansbjerg]]
* [[Fredenskirken]] i [[Viby]]
* [[Gellerup Kirke]] i [[Gellerup]]
* [[Holme Kirke]] i [[Holme]]
* [[Katolsk Vor Frue Kirke]] på [[Ryesgade]]
* [[Malling Kirke]] i [[Malling]]
* [[Møllevangskirken]] på hjørnet af [[Fuglebakkevej]] og [[Fuglesangsallé]]
* [[Sct. Pauls Kirke]] på [[Skt. Pauls Kirkeplads]]
* [[Skt. Johannes Kirke]] på [[Trøjborg]]
* [[Skt. Lukas Kirke]] på [[Ingerslevs Boulevard]]
* [[Skt. Markus Kirke]] på [[Skt. Markus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]
* [[Skt. Nicolai Domkirke]] – Aarhus tidligere domkirke. Det eneste der er tilbage er krypen under [[Vor Frue Kirke]]
* [[Skt. Nikolajs Kirke]] på [[Frederiks Allé]] 37
* [[Skt. Olufs Kirke]] lå på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Kirken styrtede sammen i 1548.
* [[Viby Kirke]] i Viby
* [[Vor Frue Kirke]] på [[Vestergade]]. Kirken er en del af [[Vor Frue Kloster]]

[[Kategori: Kirker]]

Fredenskirken

2019-11-11T09:32:01Z

Labrc:

Fredenskirken er en sognekirke belligende i [[Fredens sogn]] ved Rosenvangs allé i [[Viby]]. Kirken er opført i 1958-60 efter tegning af arkitekterne F. Niclasen og Aksel Skov.

Anlægget består af et kirkerum, som sammen med menighedslokaler og kapel lukker sig om en grønnegård. Derudover har kirken et fritstående åbent klokketårn med en karakteristisk "kobberhat".

Fredenskirkens navn var på indvielesestidspunktet tæt knyttet til den netop afsluttede Anden Verdenskrig.
Navnet mindede om den nyvundne fred på det verdslige plan, men det fortalte
samtidig om kirkens åndelige opgave: at bringe fred til det enkelte menneske
uanset ydre omstændigheder. Endelig lå kirken i kvarteret med navnet
[[Fredensvang]]. Der var således tre gode grunde til at give kirken navnet
Fredenskirken.

Fredens sogn blev udskilt fra Viby 6. juni 1960.
== Se også ==

* [[Kirker i Aarhus]]

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Religion]]

Fredenskirken

2019-11-11T09:28:56Z

Labrc: Oprettede siden med "Fredenskirken er en sognekirke belligende i Fredens sogn ved Rosenvangs allé i Viby. Kirken er opført i 1958-60 efter tegning af arkitekterne F. Niclasen og Aksel..."

Brændevins-øen

2019-11-11T09:07:19Z

Labrc:

'''Brændevins-øen'''. Folkeligt kaldenavn for området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]]. Navnet er opstået på grund af områdets mange knejper og værtshuse.

[[Kategori: Torve & pladser]]

Brændevins-øen

2019-11-11T09:06:58Z

Labrc:

'''Brændevins-øen'''. Kaldenavn for området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]]. Navnet er opstået på grund af områdets mange knejper og værtshuse.

[[Kategori: Torve & pladser]]

BP-huset

2019-11-11T09:05:25Z

Labrc: /* Omstridte arkitekter */

[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg|450px|thumb|right|left|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]

'''BP-huset''' ligger på [[Europaplads]] og blev indviet i 1959.

===Indledning===
Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]].
Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]!

De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

===Brændevins-øen stod for fald===
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.

Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.

===Omstridte arkitekter===
Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.
Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer, at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.

BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.

===Arkitekternes spor===
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv.
Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.

==Kilder og litteratur==
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
* Den Store Danske opslag Montagebyggeri
* Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961.
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

BP-huset

2019-11-11T09:04:49Z

Labrc: /* Omstridte arkitekter */

[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg|450px|thumb|right|left|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]

'''BP-huset''' ligger på [[Europaplads]] og blev indviet i 1959.

===Indledning===
Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]].
Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]!

De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

===Brændevins-øen stod for fald===
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.

Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.

===Omstridte arkitekter===
Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.
Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer, at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.

BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende Europahuset.

===Arkitekternes spor===
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv.
Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.

==Kilder og litteratur==
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
* Den Store Danske opslag Montagebyggeri
* Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961.
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

BP-huset

2019-11-11T09:02:44Z

Labrc: /* Omstridte arkitekter */

[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg|450px|thumb|right|left|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]

'''BP-huset''' ligger på [[Europaplads]] og blev indviet i 1959.

===Indledning===
Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]].
Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet.

Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag.

Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen.

Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]!

De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.

===Brændevins-øen stod for fald===
En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring.

Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne.

Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.

===Omstridte arkitekter===
Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne.
Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.

I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig.

Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejder. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton.

Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser.

”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.”

Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk.

Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr.

BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag meget passende Europahuset.

===Arkitekternes spor===
Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]].

I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv.
Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.

==Kilder og litteratur==
* Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.
* Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff
* Den Store Danske opslag Montagebyggeri
* Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961.
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Bryggeriet Ceres

2019-11-11T08:19:00Z

Labrc:

[[Fil:Ceres_første_bygninger.jpg|500px|thumb|right|Bryggeriet Ceres. Tegning af de første bygninger på Ceres set fra sydvest ned over Mølleengen, i Lokalhistorisk Samling på Aarhus Kommunes Biblioteker.]]

== Grundlæggelsen af Bryggeriet Ceres ==
I 1856 mødes tre af byens forretningsdrivende, købmand og brændevinshandler [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]] samt apotekerne [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]] og [[Knud Reddelien]] for at diskutere et interessant projekt. Resultatet af mødet blev, at de tre mænd blev enige om at etablere Aarhus’ første bryggeri til fremstilling af bayersk øl, der i disse år, måske som følge af de mange udenlandske soldaters indkvartering i byen de foregående år, så småt var begyndt at fortrænge de traditionelle øltyper som hvidtøl. Bryggeriet fik navnet Ceres efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed.

=== Fremsynet placering ===
Det var ikke kun hvad angår aarhusianernes ganer at de tre initiativrige partnere var fremsynede. De var det også med hensyn til placeringen af deres nye virksomhed. Den blev opført på det sted, hvor landevejene til Silkeborg og Viborg mødes.

I 1856 var dette et godt stykke uden for bygrænsen ved [[Vesterport]], og mens de store virksomheder i byens midte blev mere og mere indeklemte i takt med at Aarhus voksede, var til-kørselsforholdende og udvidelsesmulighederne gode.

En anden væsentlig grund til bryggeriet placering var, at [[Aarhus Å]] forsynede bryggeriet med vand, og at den forholdsvise høje beliggenhed betød, at der kunne bygges svale lagerlokaler ind i skråningen. På den måde undgik man at udgrave til en egentlig kælder men med alle de fordele et køligt lokale ville give samtidig med, at man ikke ville få nogen problemer med grundvandet. De store omkringliggende markarealer betød desuden, at bryggeriet i de første år kunne være selvforsynende med byg til fremstillingen af øl. Brygningen foregik dengang pr. håndkraft, og der blev ikke brygget hver dag.

=== De første bygninger ===
Bryggeriet bestod ved oprettelsen af to aflange bygninger, hvoraf den ene af bygningerne, det fornemt udførte [[Jyske Palæ]], trods en omfattende brand i 1982 fortsat kan nydes. Jyske Palæ blev opført i historicistisk stil i tre etager med en sidefløj til selve bryghuset. I bryghuset var de store kedler på første sal, mens hovedfløjen rummede kontorer og to kældre med lager for henholdsvis bayersk øl og hvidtøl.

=== Lottrup bliver eneejer ===
I 1857, altså allerede året efter etableringen og inden bryggeriet for alvor var kommet i gang, købte M. C. Lottrup de to medstiftere Schack Aagaard og Knud Reddelien ud og blev således eneejer af bryggeriet. Samme år solgte Lottrup sin købmandshandel i [[Vestergade]].

=== Ceres Haven ===
I 1865 anlagde Malthe Conrad Lottrup [[Cereshaven]] neden for bryggeriet ud mod åen. I en senere beskrivelse af haven fra 1920 kan man læse; ”Ceres’ gamle Have, der ligger ned til Aae, er berømt for sin Skønhed og bidrager til at gøre Roturen paa det første Stykke ud til ’[[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]]’ til lidt af en oplevelse”.
Anlægsgartner A. Otterstrøm, Langå, blev valgt som havearkitekt, og den samlede pris inklusiv planlægning, indkøb af træer, buske og anlægning af haven var på beskedne 51 rigsdaler 2 mark og 4 skilling. Unægtelig et noget andet beløb end det i dag ville have kostet, at anlægge den smukke have.

=== Hovedbygningen – den første udvidelse ===
At det var gode år for bryggeriet vidner opførelsen af den nye hovedbygning om. I 1866 opførte M.C. Lottrup [[Ceres Hovedbygning|Hovedbygningen]] i sin første skikkelse, og her indretter han blandt andet sin private bolig. Hovedbygningen var bygget i historicistisk stil og kom til at rumme bryggeriets administration. Bygningen udvidedes i 1887 og blev i den forbindelse dekorativt udsmykket med inspiration fra antik arkitektur.

== Overdragelsen til L. C. Meulengracht ==
I november 1870 døde M. C. Lottrup blot 55 år gammel. Inden da havde han kaldt sin nevø, [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]] hjem fra London og inddraget ham i virksomhedens drift.
Lottrup havde indgående kendskab Meulengrachts handelstalenter. Udover familierelationerne havde Meulengracht som 15-årig stået i lære ved Lottrup, og efter endt uddannelse i København og London stod han således godt rustet, da han den 1. januar 1871 overtog bryggeriet.

Aarhus var på det tidspunkt en by i fremgang og vækst. Nye virksomheder skød op, og mange fra landet drog mod byen håbet om at finde arbejde. Det stærkt stigende befolkningstal gav også et større afsætningsmarked for Ceres. På dette tidspunkt var der konkurrence fra specielt københavnske bryggerier, men Ceres viste sig stærkest i Aarhus.

=== Ceres i hastig vækst ===
[[Fil:Ceres 1889 tegning af Meulengrachts store byggeprogram formindsket.jpg|400px|thumb|right|Illustration af Bryggeriet Ceres, 1889. Læg mærke til Laurits Christian Meulengrachts store og omfattende udvidelser langs Silkeborgvej og Thorvaldsensgade. Illustration fra Danmarks industrielle Etablissement udgivet af familien Malmgren, 1887-1889]]

Lars Christian Meulengracht var en fremsynet leder, og han var ikke bange for at investere. Han iværksatte hurtigt en omfattende modernisering og ekspansion af virksomheden, hvor arbejdet indtil da fortsat blev udført med håndkraft.

Nye bygninger skød op med hastig fart, og virksomheden kunne med markante tekniske kraftspring øge produktionen ganske betragteligt.

Meulengracht påbegyndte allerede den første udvidelse af virksomheden i 1872. Han ansøgte kommunen om tilladelse til at opføre et ny malteri. Samme år blev der bygget til den eksisterende hovedbygning, således at der kunne installerede et dampkraftanlæg, og bryggeriet fik et nyt markant vartegn i form af en 35 alen eller 23,5 meter høj skorsten til at lede røgen væk. Dampmaskinen var indkøbt lokalt ved [[Frichs fabrikken]].

Og sådan fortsatte virksomhedens ekspansion og udbygning de kommende år. Et nyt aftapperi i 1878, et ishus 1879 og nyt inventar i bryghuset i 1880 samt funktionærboliger og en stald til 17 heste med tilhørende garage til hestekøretøjerne blot for at nævne nogle af byggerierne.

Byggelysten fortsatte, og gårdspladsmiljøet omkring [[hovedbygningen]] blev efterhånden færdiggjort med en række mindre bygninger. I 1887-88 var man nået til det sidste større projekt – udvidelsen af hovedbygningen og opførelsen af et endnu nyt malteri ud mod [[Thorvaldsensgade]]. Det er senere blevet revet ned.

== Østjydske Bryggerier A/S ==
L. C. Meulengratch levede i et barnløst ægteskab med [[Ingeborg Christiane Meulengratch]], som var datter af bryggeriets grundlægger, M. C. Lottrup.

Uden arvinger var det måske derfor naturligt for Meulengracht at sikre virksomhedens fremtid gennem en fusion og oprettelse af et nyt storbryggeri, [[Østjydske Bryggerier A/S]].

Østjydske Bryggerier blev oprettet som en fusion mellem Ceres i Aarhus, Horsens Bajersk- og Hvidtøl Bryggeri, Bryggeriet Vejle og Bryggeriet Fredericia også kaldet ”Fæstningsbryggeriet”.
Hermed sluttede epoken med Ceres som selvstændigt bryggeri endeligt.

Ceres var juvelen i den nye sammenslutning, og det var med bryggeriets størrelse som landsdelens største in mente blot naturligt, at det nye bryggeris hovedsæde blev lagt i Aarhus. Produktionen fortsatte på de enkelte bryggerier i Fredericia, Horsens, Vejle og Aarhus.

Meulengracht trådte ud af direktionen, men han slap ikke tøjlerne fuldstændigt i det nye bryggeri, hvor han frem til sin død i 1903 i Monte Carlo havde en rådgivende rolle.

=== Den lokale konkurrence ===
1890’erne var en periode med industriel vækst i Danmark. Hjulende rullede hurtigere og konkurrencen var blevet skærpet. De fire lokale bryggerier [[Godthåb]], [[Sjællandsgade Bryggeri]], [[Bryggeriet Nørrebro]] og [[Vejlby bryggeri]] fusionerede i 1899 til det nystiftede [[A/S De forenede Bryggerier]], som hurtigt blev omdøbt til [[aktiebryggeriet Trøjborg]]. Dermed var Aarhus nede på blot tre bryggerier. Det var foruden Ceres og Trøjborg også [[Arbejdernes Produktionsanstalt]]. Aktiebryggeriet Trøjborg fik, trods økonomisk opbakning fra flere af byens spidser bl.a. [[Viggo Ormslev]] og [[Viggo L. Rahr]], en ganske kort levetid og blev således i 1905 opkøbt og lukket af Ceres.

Selvom konkurrencen i disse år var hård fortsatte Ceres investeringerne, og ved bryggeriets 50 års jubilæum i 1906 var bryggeriet moderniseret med et nyt stort køleanlæg og 17 lagerkældre med 800 store lagerfade.

=== Leverandør til Det Kongelige Danske Hof ===
I 1914 fik Ceres titlen som ’Leverandør til Det Kongelige Danske Hof’, og symbolet, kongekronen, og teksten pryder også i dag etiketterne.

=== Stærke kræfter og ædruelighedens fremme ===
Årene frem til 1. Verdenskrig var imidlertid ikke gunstig for bryggeribranchen. Afholdsbevægelsen stod stærkt i disse år – særligt i Jylland. Også i Aarhus havde afholdsbevægelsen fat med den stærke agitator [[Lars Larsen-Ledet|Larsen-Ledet]] som frontfigur. Gennem pres bl.a. fra afholdsbevægelsen blev den såkaldte beværterlov i 1912 gennemført. Loven gav mulighed for kommuneafstemninger, som mange steder betød, at kroer og handlende fik frataget deres bevilling til at handle med spiritus og stærke drikke, og det betød naturligvis forringede muligheder for bryggerierne for at afsætte deres varer.

=== Den usikre krigsproduktion ===
Med verdenskrigens udbrud i 1914 gik bryggeriet en usikkerhed tid i møde. På den ene side var efterspørgslen stigende både i indland og udland, blandt andet fordi de tyske bryggerier ikke kunne producere nok øl til den tyske hær. På den anden siden var det svært at skaffe korn, mens råvarepriserne og kulpriserne var kraftigt stigende. Lettelsen var derfor stor da krigen ophørte, og normale tilstande indtrådte.

=== Fra hest til biler ===
Nu kunne moderniseringen af bryggeriet fortsætte og i midten af 1920’erne udskiftedes mange af de gamle maskiner med ny teknologi, aftapperiet blev fornyet, mens de gamle træfade i lagerkældrene blev erstattet af aluminiumstanke. Det betød bl.a. at mange af bryggeriets bødkere måtte finde andre funktioner.
Mere synligt for byens borgere var den gennemgribende ændring på distributionssiden. De populære hestekøretøjer og bryggerhestene blev udskiftet med en moderne bilpark med store salgsbiler, og ved udgangen af 1924 var der kun 8 bryggerheste tilbage i staldene. I 1925 afvikledes ølhandlerleddet og Ceres overtog selv distributionen af øllet i byen og den nærmeste omegn. Samtidig benyttede man lejligheden til at sælge de sidste heste og i stedet indsætte seks nye store salgsbiler. Der kom moderne tempo over distributionen, og bryggeriet kunne nå kunderne hurtigere og længere væk. Flere beklagede sig efterfølgende over at de store bryggerheste savnedes i bybilledet, og bryggeriet delte også savnet, men forretningsmæssige hensyn måtte nu engang komme i første række.

[[Fil:Ceres 16.jpg|150px|thumb|right|Ceres Bryggerierne A/S. Mineralvandsfabrikkens produkter blev også hurtigt populære. Her ved Demokratens børnedag i 1953. Fotograf Børge Venge i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet]]

== Mineralvandsfabrikken Ceres ==
Noget af det første, som den nyudnævnte direktør [[Viggo Bie]] satte i værk, var anlæggelsen af en ny og selvstændig afdeling for mineralvand i 1926 - med eget personale og egne salgsbiler. Afdelingen havde en beskeden opstart, men voksede i løbet af nogle få år til provinsens største. [[Mineralvandsfabrikken Ceres]] blev anlagt i den store hvælvede kælder i bryggeriets ældste bygning fra 1856, og her var der også i en længere årrække plads til de løbende udvidelser, som den stigende produktion nødvendiggjorde.
I løbet af 1950erne blev kælderlokalerne for trange og i 1954 kunne en ny og moderne mineralvandsfabrik tages i brug. Alt var automatiseret på den nye fabrik, og her kunne man fremstille hele 100.000 flasker sodavand i døgnet.

=== Apollinaris, Pajanas og Svensk Sodavand ===
Mineralvandproduktionen begyndte med Apollinaris i 1926. Siden da er bl.a. A.B.C. Sportsvand, Citronvand, Favorit, Grape Tonic, Lemon, Orange Squash, Pajanas, Svensk Sodavand (almindeligvis kendt som rød sodavand), Topci og Tonic Water kommet til. I 1957 fremstillede Ceres 13 forskellige mineralvand.

=== 75 års jubilæum og jubilæumsskrift ===
I anledningen af Ceres 75-års jubilæum i 1931 blev der udgivet en jubilæumsbog om virksomhedens historie. Bogen indeholder udover en udførlig beskrivelse af virksomhedens første 75 år også en detaljeret og ganske interessant gennemgang af virksomhedens produktionsapparat og bygninger anno 1931. Bogen er den seneste samlede fremstilling af Ceres historie.

=== Drik jydsk Øl i Jylland ===
Under sloganet ’Drik Jysk Øl i Jylland’ blev Ceres’ ølprodukter i en årrække markedsført. Det var ikke blot tomme ord, for i mange år gjorde bryggeriet en dyd ud af at bruge jyske råvarer i deres produktion.

I bryggeriets første år anvendte man korn fra egne marker, men i takt med at produktionen blev mere omfattende, opkøbtes kornet forskellige steder i Jylland – men kun i Jylland. Dette fasthold man i en årrække, og i denne periode holdt sloganet jo vand.

=== Top pilsner ===
Det var den legendariske brygmester og mangeårige direktør for Ceres [[Vagn Klæbel]], der i begyndelsen af 1950erne fandt på at give Østjydske Bryggeriers tre pilsnere fra bryggerierne i henholdsvis Horsens, Vejle og Aarhus det fælles samlende navn ’Toppilsner’.

== Jubilæum, gaveregn ==
Ceres bryggerierne fyldte 100 år i 1956. Det blev fejret i [[Aarhus-Hallen]] med mere end 700 gæster. Bryggeriet gav i den anledning gaver til byen for 1/4 mill. kr. [[Aarhus Idrætspark]] fik et moderne lysanlæg, således at sporten fik bedre forhold i vinterhalvåret, og man sponsorerede også en film, der skulle gavne turisme i Aarhus.

=== Et nyt bryghus ===
Med halvtredserne og tresserne fulgte nogle gode år for virksomheden. Mens mineralvands-produktionen i disse år blev stærkt udvidet, moderniseredes og udvidedes produktionen af øl således, at virksomheden blandt andet i foråret 1950 installerede to helautomatiske pasteuriseringsapparater fra ’Nybo og Nielsen’ samt en etiketteringsmaskine fra ’Althuon og Nielsen’ i aftapperiet. I 1957 installerede man desuden moderne tappemaskiner. I januar 1966 ændrede virksomheden navn fra "Østjydske Byggerier" til "Ceres Bryggerierne Akts. - Århus, Horsens, Vejle". I 1967 kunne bryggeriet indvie det nye markante bryghus med vinduer ud mod Silkeborgvej.

== Fusioner og nye koncernnavne ==
Efter nogle fremgangrige år kom selskabet i begyndelsen af halvfjerdserne i økonomiske problemer, som resulterede i at ejerskabet overgik til andre danske bryggerier med De Forenede Bryggerier i spidsen. I 1976 indgik Ceres, grundet vigende salgstal, i en fusion med Thor i Randers og Urban i Aalborg under navnet Jyske Bryggerier. Det var en fusion, der tidligere havde syntes utænkelig grundet bryggeriernes stærkt lokale forankring, men det lokale var i opbrud, og forretningen måtte sikres.

[[Fil:Billede 9, exporten til wiki.jpg|200px|thumb|left|Ceresøl på vej mod eksportmarkeder. Foto i Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkiver. Fotograf Børge Venge, 1965.]]

I 1989 blev Jyske Bryggerier enige med Faxe Bryggeri om en sammenlægning. Det skete for at styrke bryggeriernes konkurrenceevne indlands såvel som udlands. Navnet på bryggeriet blev Faxe Jyske A/S. Kort tid efter sammenlægningen og i forbindelse med at direktøren for Jyske Bryggerier gik på pension i 1990 blev den øverste administrative ledelse af Faxe Jyske flyttet fra Aarhus til Faxe. I 1992 ændredes virksomhedens navn til Bryggerigruppen A/S og i 1998 gik man på Børsen.

I skarp konkurrence med Carlsberg A/S opkøbte man i 2000 Bryggeriet Albani A/S fra Odense.

=== Eksport og ekspansion i udlandet ===
Ceres har haft en lang tradition for at eksportere øl. I mange år har bryggeriets øl-produkter været blandt de mest populære importøl i Italien. Foruden store markedsandele i Italien var Bryggerigruppen også velkonsolideret i Baltikum, og i perioden 1999-2001 købte Bryggerigruppen to større litauiske bryggerier, AB Vilnius Tauras og Kalnapilis AB.

I 2004 ekspanderes Bryggerigruppen i Letland ved at købe først CIDO Grupa, den største pro-ducent af læskedrikke og Lacplesa Alus A/S, som producerede øl.

I 2005 overtog man den polske bryggerivirksomhed Brok-Strzelec S.A., og i 2007 erhvervedes bryggeriet Lomza, som stod stærkt i det nordøstlige Polen.

=== Royal Unibrew ===
Med et stigende aktivitetsniveau i udlandet ændrede Bryggerigruppen i 2005 navn til det mere internationalt klingende Royal Unibrew.

== Ceres lukker ==
Et mundheld indenfor forretningsverdenen siger, at enten spiser man sine konkurrenter, eller også bliver man selv spist. Det sidste var tilfældet for Ceres i 2008. Gennem historien havde Ceres være med til at opkøbe og fusionere sig til flere markedsandele rundt om i flere jyske købstæder for derefter at lukke produktionen, og nu var turen altså kommet til Ceres og Aarhus.
Den internationale finanskrise tærede på Royal Unibrews kapital, og man besluttede derfor i 2008 at stoppe produktionen på Ceres og frasælge grunden.
28. november 2008 blev det sidste øl brygget på Ceres, og efter 152 års ølbrygning var det endegyldigt slut, og den indenlandske produktion koncentreredes nu udelukkende på bryggerierne Albani og Faxe. Dette efterlod Ceresgrunden tilbage uden noget formål.

== CeresByen - mod nye tider ==
Efter et par år uden liv på Ceres blev det besluttet, at der på den 140.000 kvadratmeter store grund skulle etableres en helt ny bydel [[CeresByen]] med boliger, erhvervslokaler, butikker samt uddannelsesinstitutioner. Royal Unibrew er fortsat ejer af en del af grunden, mens en anden del er frasolgt til det aalborgbaserede entreprenørfirma A. Enggaard.

Den 12. juni 2012 lød startskuddet endelig til realiseringen af den nye bydel, da Folketingets finansudvalg gav grønt lys til opførelsen af VIAs nye 37.000 kvadratmeter store campus til en pris af ca. 780 millioner kroner og med plads til 5000 studerende inden for lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelserne.

Efter planen vil VIA [[Campus Aarhus C]] stå færdig i 2015. Herudover er der plads til i alt 30-40.000 kvadratmeter erhvervsanvendelse, i synlige omgivelser, til store og små virksomheder. Der ligger også planer for opførelsen af omkring 600 boliger med plads til ca. 1.000 indbyggere. Som en ekstra bonus vil den gamle [[Cereshave]] blive en offentlig park, som får dobbelt størrelse af dens nuværende areal.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*C.P.N. Nørgaard, Bryggeriet Ceres Historie gennem 75 år. De skabte Aarhus red. Ib Geil. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07304137 Bestil materiale]
*Kristian Buhl Thomsen, Bryggeriet i Ceres Allé, i Kenn Tarbensen og Kristian Buhl Thomsen, Industriminder i det gamle Århus, (Aarhus Byhistoriske Fond, 2010) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A28631073/query%3Aindustriminder%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Bryggeriet Ceres arkiv på Erhvervsarkivet i Aarhus
*[[Preben Rasmussens samling|Preben Rasmussens udklipssamling]] på Aarhus Stadsarkiv
*Århus Stiftstidende 7.1.2008. 13.1.2008. 6.5.2008.

==Henvisninger==
[http://www.royalunibrew.com/ Royal Unibrew A/S hjemmeside]
[http://www.ceresbyen.dk/ CeresByens hjemmeside]
[http://www.enggaard.dk/ Entreprenørfirmaet A. Enggaards hjemmeside]

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Mad & drikke]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.155479 longitude=10.189756>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.189756, 56.155479] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Lars Andreas Wilson (1845-1919)

2019-11-11T08:00:04Z

Labrc:

[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg|300px|thumb|right|Lars Andreas Wilson]]

Kobbersmedemester og grundlægger af ''A. Wilsons Kobbersmedie'' '''Lars Andreas Wilson''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1894-1899.

Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.

Søn af bøssemager Lars Peter Wilson og Catharine Erichsen.
Gift 14. april 1872 i København med Wilhelmine Marie Hjersing, født 28. september 1848 i Randers, død 3. november 1913 i Aarhus, datter af malersvend Jacob Hansen Hjersing og hustru Marie Cathrine Møller.

===Startede småt i Mejlgade===
Lars Andreas Wilson overtog i 1872 en kobbersmedje og butik i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 26|26]] efter den aldrende [[H.P. Gerstrøm]], som havde drevet en kobbersmedje i byen i 26 år.

Wilson selv kom fra Thisted, var udlært i Aalborg, havde arbejdet i både Tyskland og København, men det var i Aarhus, han grundlagde sit kobberimperium.

A. Wilson og hustruen Wilhelmine startede småt ud under beskedne forhold i Mejlgade. Wilson knoklede omme i smedjen, mens Wilhelmine stod i butikken og pudsede og polerede.

I begyndelsen lavede han tekedler, kander, pander og lignende husholdningsgenstande; forretningen gik støt og roligt, og den udviklede sig til at blive en større, førende fabrik for indviklede maskiner til industrien, som fandt afsætning over hele Norden og i Tyskland.

De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv opfandt mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.

[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg|thumb|left|320px|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]

På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup |J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.

Wilsons apparater var lidt af et tilløbsstykke – både for fagmanden, som kunne beundre de håndværksmæssige og tekniske færdigheder som lå bag apparaterne, og for lægmanden, der kunne undres over de mange moderne fremskridt.

===Skandinaviens største===
De fine udtalelser og det gode håndværk gjorde, at efterspørgslen på Wilsons kobbervarer steg. I forbindelse med en udstilling i Stockholm i 1897 kunne Stiftstidende rapportere følgende:

:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''

Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade|Guldsmedgade]] 30.

[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg|thumb|right|400px|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]

Virksomhedens renomme var højt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.

===Håndværkerrødder===
Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1899. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Udvalget for det offentlige slagtehus]].

I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.

===Privatliv===
I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.

Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Århus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].

[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg|thumb|right|300px|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14|14]].]]

På sine gamle dage, efter sønnerne havde overtaget firmaet, brugte Wilson en del tid på sit lille værksted i Guldsmedegade, hvor han til det sidste fortsatte med at eksperimentere med forskellige legeringer og opfindelser.

Wilson døde i 1919 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravmæle blev naturligvis forarbejdet i kobber, og er i dag det eneste af sin art på kirkegården.

===Virksomhedens senere liv===
Efter Wilsons død blev virksomhedens succesfuldt drevet videre af de to sønner.

Der blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på [[Trøjborg]] til [[Willemoesgade]] [[Willemoesgade 15|15]].

I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde som krævede omkring to tons kobber.

I 1947 blev firmaet omdannet til et aktieselskab – A. Wilson, Kobbersmedie og Metalvarefabrik A/S, og samtidigt flyttede virksomheden endnu engang domicil – denne gang til en ny bygning på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14|14]] i Aarhus N. Blandt selskabets stiftere var flere medlemmer af Wilson-familien.

På dette tidspunkt var virksomheden også begyndt at arbejde med rustfrit stål, og i 1950’erne blev plast også tilføjet produktionen.

[[Fil:Domkirkens vejrhane, Børge Venge, 1955.jpg|thumb|right|250px|Sidst Wilsons forgyldte kobberhane havde fast grund under fødderne, var i 1955, hvor den blev nedtaget i forbindelse med en renovering. Det er i øvrigt Domkirkens daværende værges søn, Flemming Hammer Sørensen, som på billedet ses sammen med hanen.]]

I 1960 blev firmaet delt, så plast- og jernproduktionen blev skilt fra hinanden.

Akts. Rustfrit Stålmontage overtog kobber- og jernproduktionen, mens [[Einar A. Wilson A/S]] overtog plastproduktionen. Einar Wilson var sønnesøn af A. Wilson. Einar Wilson var i øvrigt det sidste medlem af Wilson-familien, som forlod bestyrelsen. Det skete i 1966.

Einar Wilson A/S eksisterer stadig i dag med adresse på [[Østre Kringelvej]] 13 i [[Egå]].

===Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus===
* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] spir (1877)
* Hane på og kugle [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908
* Urskive på [[Christiansgades Skole]] (1900)
* Lysekrone i barokstil til domkirken (1903)
* Døbefont til [[Skt. Johannes Kirke]] (1905)

== Kilde og Litteratur ==
* Gunnar Rasmussen, "Wilson - med løvefødder og gesvejsninger" artikel i "De Skabte Aarhus - Anden samling" Århus Byhistoriske Udvalg, 1992, red. Ib Gejl
* Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.
* Ole Degn (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. 1968'
* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]

[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.213740 longitude=10.266722>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.266722, 56.213740] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Risskov Kirke

2019-11-11T07:51:13Z

Labrc:

[[Risskov]] Kirke etableret i 1934 og belligende på Solbakken 2A, 8240 Risskov. Den blev opført i 1922 som villa for chokoladefabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927), grundlægger af chokoladefabrikken [[Elvirasminde]], og var tegnet af arkitekt [[Vilhelm Carl Puck]].

I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål at oprette en kirke på stedet. Samme år ombyggedes huset af Aksel Skov, der i 1935 ændrede tårnet.
[[Fil:Jørn Timm Risskov Kirke 1962.jpg|300px|thumb|right|Risskov Kirke 1962]]

== Se også ==
* [[Kirker i Aarhus]]

[[Kategori:Kirker]]

Vandtårnet ved Brendstrupvej på Christiansbjerg

2019-11-07T12:34:44Z

Labrc:

Tårnet var 31 meter højt og blev opført i jernbeton sommeren 1952. Beholderen havde en diameter på 13 meter og kunne rumme 800 kubikmeter vand. Vandtårnet blev taget ud af drift i sommeren 2002, efter myndighederne havde fået en mistanke om bakteriologisk forurening af drikkevandet i det nordlige Aarhus. Kilden til denne forurening viste sig at stamme fra utætheder i tårnets betonkonstruktion.

Da man skønnede at vandtårnet ikke længere var tidsvarende, blev det taget ud af vandforsyningen og endeligt revet ned i 2003.

==Litteratur og kilder==

https://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4443454/Vandt%C3%A5rn-rives-ned/

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Behandlingshjemmet Dalgaarden

2019-11-06T10:19:38Z

Labrc:

'''Behandlingshjemmet Dalgaarden, 1961-2018''' var en døgninstitution for børn og unge på adressen Oddervej 249, Højbjerg.

Institutionen blev oprettet i 1961 med det formål at tage hånd om udsatte og omsorgsvigtede børn. Ved hjælp af tidens nye pædagogiske teknikker forsøgte man på behandlingshjemmet at give børnene en sikker, sund og faglig opvækst. En døgnanbringelse var dog altid sidste udvej, og kunne ikke erstatte en rigtig familie. Derfor forsøgte man så vidt muligt at minimere børnenes ophold på stedet. Enten ved øget social støtte til familierne, eller ved at det anbragte barn kom ud i en plejefamilie. Anbringelserne var derfor – i modsætning til f.eks. [[Kong Christian IX børnehjem]] - relativt korte. Ofte var der kun tale om et år eller to, inden man fandt en anden løsning.

==== Dalgaarden udvider ====
I de første mange år modtog Dalgården primært børn fra Aarhus området, men med tiden fik behandlingshjemmet henvendelser fra store dele af Jylland. Institutionen blev flere gange udvidet, og havde en overgang plads til et halvt hundrede beboere. Af samme årsag gik Dalgaarden fra at være et lille behandlingshjem til at være en af de største døgninstitutioner i Aarhusområdet. Institutionen havde således både egen skole, adskillige afsnit med plads til både dag og døgnanbragte børn og en overgang et familie-afsnit, hvor hele familier blev indlogeret sammen.

==== Institutionen lukker ====

Behandlingshjemmets sidste år var præget af dårlig omtale med flere meldinger om vold mod de anbragte børn. Samtidig kulminerede økonomiske, administrative og faglige problemer med at [https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/udskaeldt-institution-lukker-kommune-smaekker-kassen-i Aarhus Kommune til sidst trak støtten fra institutionen]. Eftersom kommunen udgjorde langt størstedelen af Dalgaardens økonomiske grundlag, måtte institutionen lukke i efteråret 2018 efter 57 års virke.

==== Kilder ====

Diverse informationspjecer fra Dalgaardens arkiv

Socialpædagogen, Årg. 44, nr. 6 (1987)0105-5399, s 128-131

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/udskaeldt-institution-lukker-kommune-smaekker-kassen-i

[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]

Behandlingshjemmet Dalgaarden

2019-11-06T10:19:10Z

Labrc:

Behandlingshjemmet Dalgaarden

2019-11-06T10:17:57Z

Labrc: Dalgaarden var en døgninstitution i Højbjerg, som eksisterede i perioden 1961 til 2018.

'''Behandlingshjemmet Dalgaarden''' var en døgninstitution for børn og unge på adressen Oddervej 249, Højbjerg.

Institutionen blev oprettet i 1961 med det formål at tage hånd om udsatte og omsorgsvigtede børn. Ved hjælp af tidens nye pædagogiske teknikker forsøgte man på behandlingshjemmet at give børnene en sikker, sund og faglig opvækst. En døgnanbringelse var dog altid sidste udvej, og kunne ikke erstatte en rigtig familie. Derfor forsøgte man så vidt muligt at minimere børnenes ophold på stedet. Enten ved øget social støtte til familierne, eller ved at det anbragte barn kom ud i en plejefamilie. Anbringelserne var derfor – i modsætning til f.eks. [[Kong Christian IX børnehjem]] - relativt korte. Ofte var der kun tale om et år eller to, inden man fandt en anden løsning.

==== Dalgaarden udvider ====
I de første mange år modtog Dalgården primært børn fra Aarhus området, men med tiden fik behandlingshjemmet henvendelser fra store dele af Jylland. Institutionen blev flere gange udvidet, og havde en overgang plads til et halvt hundrede beboere. Af samme årsag gik Dalgaarden fra at være et lille behandlingshjem til at være en af de største døgninstitutioner i Aarhusområdet. Institutionen havde således både egen skole, adskillige afsnit med plads til både dag og døgnanbragte børn og en overgang et familie-afsnit, hvor hele familier blev indlogeret sammen.

==== Institutionen lukker ====

Behandlingshjemmets sidste år var præget af dårlig omtale med flere meldinger om vold mod de anbragte børn. Samtidig kulminerede økonomiske, administrative og faglige problemer med at [https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/udskaeldt-institution-lukker-kommune-smaekker-kassen-i Aarhus Kommune til sidst trak støtten fra institutionen]. Eftersom kommunen udgjorde langt størstedelen af Dalgaardens økonomiske grundlag, måtte institutionen lukke i efteråret 2018 efter 57 års virke.

==== Kilder ====

Diverse informationspjecer fra Dalgaardens arkiv

Socialpædagogen, Årg. 44, nr. 6 (1987)0105-5399, s 128-131

https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/udskaeldt-institution-lukker-kommune-smaekker-kassen-i

[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]