AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Frederiksbjergs indlemmelse

2023-02-16T09:06:04Z

LS:

'''Da Frederiksbjerg blev koblet på Aarhus'''

[[Frederiksbjerg]] kender vi i dag som en bydel i Aarhus, men før 1874 var området en del af [[Viby]] Sognekommune. Det ændrede sig med anlæggelsen af jernbanestationen og dens placering i 1862. Aarhus Stadsarkiv fortæller her historien om bydelens indlemmelse i Aarhus Købstads-kommune.

Frederiksbjerg er en bydel i Aarhus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst. Hovedparten af Frederiksbjerg blev navngivet i 1870.

'''Baggrunden for indlemmelsen'''

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til Viby Sogn. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsen i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne. Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i Aarhus Byråd, hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade forløber i dag.

'''Hvad der ellers kunne være sket'''

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved Mejlgades Port.

'''M. P. Bruun og Bruuns Bro'''

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var Frederiks Allé og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til [[Bruunsbro]]. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruunsbro er fra 1920-21.

'''Vækst i den nye bydel'''

Frederiksbjerg voksede frem som et arbejderkvarter i de følgende årtier. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og Statsbanernes Centralværksteder. Da bydelen blev indlemmet i Aarhus, var beboerne i centrum af byen socialt blandet, mens arbejderne bosatte sig i nybyggeri på Frederiksbjerg og i [[Øgadekvarteret]]. Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000. På grund af den voldsomme stigning i befolkningstallet i Aarhus og på Frederiksbjerg, blev [[Sct. Pauls Sogn]] oprettet og en ny kirke, [[Sct. Pauls Kirke]], bygget i 1880’erne. Sognet Frederiksbjerg var omkring 1900 blevet det største i provinsen.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Frederiksbjergs indlemmelse

2023-02-16T09:04:13Z

LS:

'''Da Frederiksbjerg blev koblet på Aarhus'''

[[Frederiksbjerg]] kender vi i dag som en bydel i Aarhus, men før 1874 var området en del af [[Viby]] Sognekommune. Det ændrede sig med anlæggelsen af jernbanestationen og dens placering i 1862. Aarhus Stadsarkiv fortæller her historien om bydelens indlemmelse i Aarhus Købstads-kommune.

Frederiksbjerg er en bydel i Århus, der ligger inden for området [[Søndre Ringgade]], [[Ankersgade]], [[Hallssti]], (og nuværende) [[Værkmestergade]], [[Spanien]], [[Strandvejen]], [[Marselis Boulevard]] og [[Joh. Baunes Plads]]. Området opdeles reelt i Frederiksbjerg vest og Frederiksbjerg øst. Hovedparten af Frederiksbjerg blev navngivet i 1870.

'''Baggrunden for indlemmelsen'''

Jernbanestationen i Aarhus blev indviet i 1862 på samme sted som den i dag. Den lå for enden af [[Fredensgade]], da ingen af de andre tilstødende gader endnu var anlagt. Det var lige op til grænsen til Viby Sogn. Etableringen af banen og en havneudvidelse gav markante vækstmuligheder for byen, og det kaldte på byudvidelse og nybyggeri til både indbyggere og virksomheder. Området i den sydlige del af Aarhus havde udsigt til at blive fuldt udbygget, og på den anden side af kommunegrænsen, i Viby Sognekommune, var en del nybyggeri skudt op.

Det var urimeligt, mente [[Aarhus Kommune]], at de i Viby fik del i det vækstcentrum, der opstod omkring jernbanen, når det var skabt af Aarhus Kommune. Andre problemer for Aarhus Kommune var, at den ikke havde kontrol med bygnings- eller sundhedsvæsen i det nye kvarter, og at størstedelen af beboerne i kvarteret arbejdede i Aarhus, men betalte skat til Viby. I sognerådet i Viby var man derimod bekymret over udsigten til at få et arbejderkvarter og større udgifter til skolevæsenet uden at få tilstrækkeligt ekstra i kommunekassen fra skatterne. Fra begge sider var der interesse for at finde en løsning, også fordi der var en del flytteri frem og tilbage mellem Aarhus og Frederiksbjerg, hvilket var besværligt med hensyn til fattigforsørgelse, skolegang og politi. Dog var der ikke enighed i Aarhus Byråd, hvor 11 stemte for og 6 imod indlemmelsen. Mindretallet mente, at det ville blive alt for dyrt. Aarhus Kommunes forhandlinger med Viby Sognekommune resulterede i, at 88 tønder land blev indlemmet i 1874. Det indlemmede areal skubbede Aarhus’ sydlige bygrænse til omtrent der, hvor Ingerslevs Boulevard og Odensegade forløber i dag.

'''Hvad der ellers kunne være sket'''

Med til historien hører, at det var Rigsdagens lov om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget af 1861, der bestemte en linjeføring i Jylland og med Aarhus som knudepunkt. Aarhus-valgte medlemmer af Rigsdagen havde fået forhindret, at knudepunktet blev i Brabrand. De delegerede og Aarhus Byråd fik derimod ikke deres vilje, hvad banegårdens placering i Aarhus angik, for de havde ønsket den placeret i den nordlige ende af byen ved Mejlgades Port.

'''M. P. Bruun og Bruuns Bro'''

Af de 88 tønder land, der blev indlemmet, ejede fabrikant [[Mads Pagh Bruun]] de 28 tønder, så bystyret måtte forhandle med ham om køb af jord. M. P. Bruun (1809-1884) havde købt jorden i 1852 og anlagt en klædefabrik. Han var uddannet i faderens forretning i Assens, for i 1835 at blive medejer, og senere leder, af klædefabrikken Bruunshaab ved Viborg. Han var samtidig meget politisk aktiv som nationalliberal og blev medlem af både Rigsrådet, Lands- og Folketinget. Fra 1862-1869 var han formand for Landstinget. Han etablerede sig syd for Aarhus og flyttede ind i [[Jægergården]] i 1857, et oprindeligt markhus under [[Marselisborg Gods]]. Jægergården var i flere år samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede. Ifølge indlemmelsesbetingelserne skulle Aarhus bekoste en bro over banelinjen, fordi de eneste to forbindelsesveje til den nye bydel var Frederiks Allé og Spanien-Jægergårdsgade. M. P. Bruun skænkede det fornødne areal omkostningsfrit, mod at kommunen påtog sig at bygge broen og anlægge en vej op til Jægergårdsvej (fra 1924 Jægergårdsgade) – og navngive gaden efter giveren. Broen blev i første omgang kaldt Banegårdsbroen, men i folkemunde blev den til [[Bruunsbro]]. Anlæggelse af broen medregnet vand- og gasledninger kostede 15.200 rigsdaler. Selvom gadearealet blev kommunalt, skulle grundejere langs med vejen over Bruuns grund være med til at finansiere brobelægningen. Bruun kunne derfor love, at refundere 3.000 rigsdaler, når han fik solgt Jægergårdens marker. Broen blev med tiden meget befærdet og blev derfor udvidet på det østlige fortov i 1907. Den nuværende Bruunsbro er fra 1920-21.

'''Vækst i den nye bydel'''

Frederiksbjerg voksede frem som et arbejderkvarter i de følgende årtier. Bydelen kom også til at rumme en del fabriksvirksomheder som [[Aarhus Oliefabrik]] og Statsbanernes Centralværksteder. Da bydelen blev indlemmet i Aarhus, var beboerne i centrum af byen socialt blandet, mens arbejderne bosatte sig i nybyggeri på Frederiksbjerg og i [[Øgadekvarteret]]. Skønt Frederiksbjerg omkring 1880 stadig var så meget ude på landet, at beboerne måtte finde sig i risikoen for at blive kaldt ”bønder”, gik væksten på Frederiksbjerg stærkt. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede der 300 mennesker, i 1875 2.000 og omkring århundredeskiftet 10.000. På grund af den voldsomme stigning i befolkningstallet i Aarhus og på Frederiksbjerg, blev [[Sct. Pauls Sogn]] oprettet og en ny kirke, [[Sct. Pauls Kirke]], bygget i 1880’erne. Sognet Frederiksbjerg var omkring 1900 blevet det største i provinsen.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Stemmer Bygger Bro

2022-09-08T13:41:59Z

LS:

'''Stemmer Bygger Bro''' er et korprojekt arrangeret af Syng og Kor72, som samarbejder med [[Aarhus Festuge]] og diverse kulturinstitutioner. I festugen er de således medarrangør af et væld af kormusik og fællessang rundt om i byen.

På Facebook fortæller Stemmer Bygger Bro, at de hylder kor- og fællessangen og de fantastiske fællesskaber, sang kan skabe.

Aarhus Festuge havde i 2018 temaet "Bridging" og fik i samspil med Stemmer Bygger Bro lavet en sang: ''"Stille mirakler når mennesker mødes"'', skrevet af [[Iben Egekvist Krogsdal (1967- )]] og komponeret af Niels Nørgaard.

Tekst og noder kan ses her: http://www.kor72.dk/images/PDF/Stille-Mirakler-enst.--Klaver.pdf

og kan høres her: https://www.syng.dk/nyheder/stemmer-bygger-bro

Stemmer Bygger Bro

2022-09-08T13:37:27Z

LS: Oprettede siden med "'''Stemmer Bygger Bro''' er et korprojekt arrangeret af Syng og Kor72, som samarbejder med Aarhus Festuge og diverse kulturinstitutioner.i samspil med Aarhus Festuge 2018, som i det år havde temaet "Bridging." På sin facebook side fortæller Stemmer Bygger Bro, at de hylder kor- og fællessangen og de fantastiske fællesskaber, sang kan skabe. Aarhus Festuge havde i 2018 temaet "Bridging" og fik i samspil med Stemmer Bygger Bro lavet en sang: ''"Stille mirakle..."

'''Stemmer Bygger Bro''' er et korprojekt arrangeret af Syng og Kor72, som samarbejder med [[Aarhus Festuge]] og diverse kulturinstitutioner.i samspil med Aarhus Festuge 2018, som i det år havde temaet "Bridging."

På sin facebook side fortæller Stemmer Bygger Bro, at de hylder kor- og fællessangen og de fantastiske fællesskaber, sang kan skabe.

Aarhus Festuge havde i 2018 temaet "Bridging" og fik i samspil med Stemmer Bygger Bro lavet en sang: ''"Stille mirakler når mennesker mødes"'', skrevet af [[Iben Egekvist Krogsdal (1967- )]] og komponeret af Niels Nørgaard.

Teksten kan ses her: http://www.kor72.dk/images/PDF/Stille-Mirakler-enst.--Klaver.pdf

og kan høres her: https://www.syng.dk/nyheder/stemmer-bygger-bro

Aarhus Symfoniorkester

2022-09-06T11:57:25Z

LS:

Indtil åbningen af [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Århus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelyst Pavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret.

Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Århus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet, samt Aarhus Theaters kapelmester.

Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Århus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget der svarede til det musikhus, som Århus fik årtier senere. Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via dets forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn.

2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Gustav Albeck, Aarhus By-Orkester – Jydsk Symfonisk Orkester 1935-1945, Århus 1945. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08089353 Bestil materiale]
*Janne Lauritzen, Jens Rossel (red.), Aarhus Symfoniorkester 50 år 1935-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06326307 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 229-232. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 208-215. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
*De danske landsdels-orkestre, betænkning afgivet til Undervisningsministeriet af Landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07745745 Bestil materiale]

[[Kategori:Musik]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Allan Gravgaard Madsen (1984- )

2022-09-06T11:56:11Z

LS:

'''Allan Gravgaard Madsen''' er komponist, og er i årene 2018-2024 tilknyttet [[Aarhus Symfoniorkester]] som huskomponist. Bestyrelsesmedlem i Dansk Komponistforening.

Født 1984 i Viborg. Studerede Komposition ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i [[Aarhus]].

Inden for den klassiske musik har Allan Gravgaard arbejdet sammen med kunstnere som Efterklang og Annika Aakjær og har været bestyrelsesmedlem i SNYK og Young Music Days. Han har været radiovært for ''Taktløs'' på DR P2 og i årene 2017-2020 kunstnerisk leder af [[Århus Sinfonietta]], et kammerensamble, der har specialiseret sig i at spille ny kompositionsmusik. På tv er han kendt fra ''Den Klassiske Musikquiz'' og ''Operarejsen''.

Som huskomponist for Aarhus Symfoniorkester er Allan Gravgaard Madsen støttet af Statens Kunstfond og i aftalen indgår, at han skal lave 4 kompositioner: et kortere værk, Ouvert, som blev uropført i 2020, Concerto Grosso for strygekvartet og orkester, som blev uropført i foråret 2022 og så følger to værker, som uropføres i 2024.

Hans Concerto Grosso blev uropført af den amerikanske stjernekvartet JACK Quartet og Aarhus Symfoniorkester 19. maj 2022. En opførelse i fint selskab, for til samme koncert, Skæbneklange, opførte Symfoniorkesteret også Beethovens 5. symfoni (''Skæbnesymfonien'') og Verdis Ouverture til ''Skæbnens magt''. Ifølge programmet er det en levende og vibrerende Concerto Grosso, skabt ud af klangfarver, rum, toner og form:

''"Hans musik knytter an til både hans egen og musikernes personlige historie, tvivl, styrker og sårbarhed."''

Hans værker beskrives ofte som "poetisk insisterende" i deres udforskning af spændingen mellem stilstand og bevægelse.

Allan Gravgaard Madsen har fået sine værker opført af DR Symfoniorkestret, Aarhus Symfoniorkester, Ensemble Recherche (DE), JACK Quartet (USA), Mimitabu (SE), Cikada (NO), Ensamble Lemniscate (CH) og mange flere.

Han har modtaget adskillige talentpriser, blandt andet fra Leonie Sonning Music Fond, Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legat og Komponistforeningens Pris.

Den 22. november 2022 modtager han sammen med tre andre, oboisten Henrik Goldschmidt, pianisten Marianna Shirinyan og komponisten SØS Gunver Ryberg, ''Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Hæderslegat'' på hver 75.000 kr. Det sker i forbindelse med en koncert i [[Musikhuset]], hvor [[Aarhus Symfoniorkester]] opfører værker af de fire modtagere af hædersprisen og værker af Carl Nielsen. Det er første gang uddelingen finder sted i Aarhus.

I begrundelsen hedder det, at ''"Allan Gravgaard Madsen forløser med sin enkle konceptuelt stringente minimalisme orkestres evne til at forføre og fortrylle lytteren i koncertsalen. Begge komponister udvider dermed på hver deres måde det symfoniske reprrtoirer og bringer fremtidens publikum ind i den symfoniske akuastik."''

== Litteratur og henvisninger: ==

http://www.nielsen-legat.dk/

https://www.agm.dk/

[[Kategori: Musik]]

Holger Boland (1905-1989)

2022-06-30T12:46:21Z

LS:

'''Holger Boland''', f. i København 14. januar 1905, død på Frederiksbjerg 11. november 1989, var Kgl. operasanger (bas), skuespiller, instruktør, oversætter og pædagog. Han var medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]] i 1947 og i mange år drivkraften bag Sommeroperaen i [[Den Gamle By]].

Holger Boland tog først en uddannelse som radiotelegrafist og var ansat ved Post og Telegrafvæsenet, hvor han blev viceformand for Dansk Post og Telegrafforening. I 1932 blev han optaget på Det Kgl. Teaters Opera og Skuespilskole, hvor han debuterede i ''Jomfruburet'' i 1936, og det skulle vise sig, at være den første af i alt 125 operaroller i løbet af hans karriere. Han fik sin debut som operainstruktør i 1945, da han sammen med [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]], som dirigent, koncertopførte Mozarts ''Don Giovanni'' i København, hvorefter dirigenten for [[Århus byorkester|Århus By-Orkester]], [[Thomas Jensen (1898-1963)]], inviterede dem til at gentage den succes, som det blev, i Aarhus. Med opførelsen i Aarhus i 1947 blev Den Jyske Opera som institution født, med Holger Boland som kunstnerisk leder i mange år, ligesom han fungerede som udøvende kunstner samme sted.

Han var desuden gæsteinstruktør ved operaer i udlandet, var fast tilknyttet Drottningsholmteatern veed Stockholm fra 1957. og ved Det Kgl. Teater. Han medvirkede også i film, blandt andre i Erik Ballings ''Midt om natten'' fra 1984. Han var således en efterspurgt og populær kunstner og fik flere hædersbevisninger, blandt andre Hovteaters fortjenstmedalje i gud i 1961 og blev i 1965 Danske Teatermedarbejderes æreinstruktør. I Aarhus blev han i 1954 æreskunstner i Århus Studenterforening og fik i 1972 Århus Teaterforenings Ærespris.

Henvisninger:

https://biografiskleksikon.lex.dk/Holger_Boland

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=holgerboland

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

Holger Boland (1905-1989)

2022-06-30T12:43:16Z

LS: Oprettede siden med "'''Holger Boland''', f. i København 14. januar 1905, død på Frederiksbjerg 11. november 1989, var Kgl. operasanger (bas), skuespiller, instruktør, oversætter og pædagog. Han var medstifter af Den Jyske Opera i 1947 og i mange år drivkraften bag Sommeroperaen i Den Gamle By. Holger Boland tog først en uddannelse som radiotelegrafist og var ansat ved Post og Telegrafvæsenet, hvor han blev viceformand for Dansk Post og Telegrafforening. I..."

'''Holger Boland''', f. i København 14. januar 1905, død på Frederiksbjerg 11. november 1989, var Kgl. operasanger (bas), skuespiller, instruktør, oversætter og pædagog. Han var medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]] i 1947 og i mange år drivkraften bag Sommeroperaen i [[Den Gamle By]].

Holger Boland tog først en uddannelse som radiotelegrafist og var ansat ved Post og Telegrafvæsenet, hvor han blev viceformand for Dansk Post og Telegrafforening. I 1932 blev han optaget på Det Kgl. Teaters Opera og Skuespilskole, hvor han debuterede i ''Jomfruburet'' i 1936, og det skulle vise sig, at være den første af i alt 125 operaroller i løbet af hans karriere. Han fik sin debut som operainstruktør i 1945, da han sammen med [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]], som dirigent, koncertopførte Mozarts ''Don Giovanni'' i København, hvorefter dirigenten for [[Århus By-Orkester]], [[Thomas Jensen (1898-1963)]], inviterede dem til at gentage den succes, som det blev, i Aarhus. Med opførelsen i Aarhus i 1947 blev Den Jyske Opera som institution født, med Holger Boland som kunstnerisk leder i mange år, ligesom han fungerede som udøvende kunstner samme sted.

Han var desuden gæsteinstruktør ved operaer i udlandet, var fast tilknyttet Drottningsholmteatern veed Stockholm fra 1957. og ved Det Kgl. Teater. Han medvirkede også i film, blandt andre i Erik Ballings ''Midt om natten'' fra 1984. Han var således en efterspurgt og populær kunstner og fik flere hædersbevisninger, blandt andre Hovteaters fortjenstmedalje i gud i 1961 og blev i 1965 Danske Teatermedarbejderes æreinstruktør. I Aarhus blev han i 1954 æreskunstner i Århus Studenterforening og fik i 1972 Århus Teaterforenings Ærespris.

Henvisninger:

https://biografiskleksikon.lex.dk/Holger_Boland

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=holgerboland

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

Den jyske Opera

2022-06-29T12:31:32Z

LS:

Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08209464 Bestil materiale]
*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02303841 Bestil materiale]
*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21671525 Bestil materiale]
*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21340790 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

[[Kategori: Musik]]
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Den jyske Opera

2022-06-29T12:26:27Z

LS:

Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Johannes Schepelern (2015-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08209464 Bestil materiale]
*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02303841 Bestil materiale]
*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21671525 Bestil materiale]
*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21340790 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

[[Kategori: Musik]]
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Den jyske Opera

2022-06-29T12:25:50Z

LS:

Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern (2015-2004)]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08209464 Bestil materiale]
*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02303841 Bestil materiale]
*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21671525 Bestil materiale]
*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21340790 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

[[Kategori: Musik]]
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Malling Bjerge Festival

2022-06-28T12:24:18Z

LS:

'''Malling Bjerge Festival''' foregår i juli måned i [[Malling]] og blev afviklet for første gang i 2021. Arrangørerne kalder den selv for "Danmarks Hemmeligste Festival", fordi omtalen af den er stærkt begrænset og mest sker via mund til mund metoden.

Festivalen blev startet op under Coronaen, og mens der var et forsamlingsloft på 500 personer. Dengang syntes naboer i Malling, at der var et ekstra behov for en stor fest, og derfor blev, og bliver, festivalen afviklet under private rammer og med en begrænsning på deltagerantallet; Den skal være en hyggelig, mindre og eksklusiv musikfestival. I 2022 er grænsen sat ved 800 deltagere.

Selv om det er en lidt hemmelig festival, er det lykkedes at få kendte musikere til at spille. Det første år bød festivalen på navne som The Dodos, Sko & Torp og Mads Langer og året efter på blandt andre Andreas Odbjerg, Lis Sørensen, Thomas Buttenschøn, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Rugsted og Kreutzfeldt.

== Henvisninger: ==

https://aarhus.lokalavisen.dk/kultur/musik/ECE14146285/ukendte-malling-bjerge-festival-formaar-at-faa-store-navne-paa-plakaten/

[[Kategori: Musik]]

Malling Bjerge Festival

2022-06-28T12:23:23Z

LS: Oprettede siden med "'''Malling Bjerge Festival''' foregår i juli måned i Malling og blev afviklet for første gang i 2021. Arrangørerne kalder den selv for "Danmarks Hemmeligste Festival", fordi omtalen af den er stærkt begrænset og mest sker via mund til mund metoden. Festivalen blev startet op under Coronaen, og mens der var et forsamlingsloft på 500 personer. Dengang syntes naboer i Malling, at der var et ekstra behov for en stor fest, og derfor blev, og bliver, festivalen afvik..."

'''Malling Bjerge Festival''' foregår i juli måned i Malling og blev afviklet for første gang i 2021. Arrangørerne kalder den selv for "Danmarks Hemmeligste Festival", fordi omtalen af den er stærkt begrænset og mest sker via mund til mund metoden.

Festivalen blev startet op under Coronaen, og mens der var et forsamlingsloft på 500 personer. Dengang syntes naboer i Malling, at der var et ekstra behov for en stor fest, og derfor blev, og bliver, festivalen afviklet under private rammer og med en begrænsning på deltagerantallet; Den skal være en hyggelig, mindre og eksklusiv musikfestival. I 2022 er grænsen sat ved 800 deltagere.

Selv om det er en lidt hemmelig festival, er det lykkedes at få kendte musikere til at spille. Det første år bød festivalen på navne som The Dodos, Sko & Torp og Mads Langer og året efter på blandt andre Andreas Odbjerg, Lis Sørensen, Thomas Buttenschøn, Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen og Rugsted og Kreutzfeldt.

== Henvisninger: ==

https://aarhus.lokalavisen.dk/kultur/musik/ECE14146285/ukendte-malling-bjerge-festival-formaar-at-faa-store-navne-paa-plakaten/

[[Kategori: Musik]]

Jesper Loeser Severinsen Nordin

2022-06-23T13:29:16Z

LS:

'''Jesper Loeser Severinsen Nordin''' (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for [[Aarhus Symfoniorkester]].
Han har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser.

==== Udannelser og ansættelser ====

Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som hornist ved Odense Symfoniorkester, men tog orlov i årene 2002-2006 for at uddanne sig som dirigent. På den baggrund har han dirigeret alle Danmarks professionelle orkestre og orkestre fra Sverige, Ungarn, Ukraine, Finland og England, og har fra 2004 været ansat som dirigerende assistent ved Det Kongelige Teater. Samme sted var han i perioden 2008-2010 ansat som Studienleiter (Indstuderingsleder). I 2019 blev han ansat som dirigent for Prinsens Musikkorps og har arbejdet som selvstændig dirigent med orkestre inden- og udenlands, frem til ansættelsen som musikchef i Aarhus.

Som musikchef har han visioner om, at publikum skal tættere på Aarhus Symfoniorkester, blandt andet eksperimenteres med Vellydskoncerter, som foregår andre steder end i [[Symfonisk Sal]] i [[Musikhuset]], for eksempel i [[Aarhus Domkirke]], og der er ønske om, at give børn mulighed for at opleve symfoniorkestret spille ved familiekoncerter.

==== Udmærkelser og priser ====

I 2002 modtog Jesper Nordin Sonning Stipendiat på 50.000 kr, som uddeles til særligt talentfulde unge inden for klassisk musik, i 2004 blev han vinder af "1st international Janos Conductor's Compotition and Masterclass" (I Ungarn) og i 2012 vandt han Dansk Kapelmesterforenings konkurrence for dirigenter.

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Jesper Loeser Severinsen Nordin

2022-06-23T13:28:24Z

LS:

'''Jesper Loeser Severinsen Nordin''' (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for [[Aarhus Symfoniorkester]].
Jesper Nordin har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser.

==== Udannelser og ansættelser ====

Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som hornist ved Odense Symfoniorkester, men tog orlov i årene 2002-2006 for at uddanne sig som dirigent. På den baggrund har han dirigeret alle Danmarks professionelle orkestre og orkestre fra Sverige, Ungarn, Ukraine, Finland og England, og har fra 2004 været ansat som dirigerende assistent ved Det Kongelige Teater. Samme sted var han i perioden 2008-2010 ansat som Studienleiter (Indstuderingsleder). I 2019 blev han ansat som dirigent for Prinsens Musikkorps og har arbejdet som selvstændig dirigent med orkestre inden- og udenlands, frem til ansættelsen som musikchef i Aarhus.

Som musikchef har han visioner om, at publikum skal tættere på Aarhus Symfoniorkester, blandt andet eksperimenteres med Vellydskoncerter, som foregår andre steder end i [[Symfonisk Sal]] i [[Musikhuset]], for eksempel i [[Aarhus Domkirke]], og der er ønske om, at give børn mulighed for at opleve symfoniorkestret spille ved familiekoncerter.

==== Udmærkelser og priser ====

I 2002 modtog Jesper Nordin Sonning Stipendiat på 50.000 kr, som uddeles til særligt talentfulde unge inden for klassisk musik, i 2004 blev han vinder af "1st international Janos Conductor's Compotition and Masterclass" (I Ungarn) og i 2012 vandt han Dansk Kapelmesterforenings konkurrence for dirigenter.

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Jesper Loeser Severinsen Nordin

2022-06-23T13:27:09Z

LS:

'''Jesper Loeser Severinsen Nordin''' (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for [[Aarhus Symfoniorkester]].
Jesper Nordin har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser.

==== Udannelser og ansættelser ====

Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som hornist ved Odense Symfoniorkester, men tog orlov i årene 2002-2006 for at uddanne sig som dirigent. På den baggrund har han dirigeret alle Danmarks professionelle orkestre og orkestre fra Sverige, Ungarn, Ukraine, Finland og England, og har fra 2004 været ansat som dirigerende assistent ved Det Kongelige Teater. Samme sted var han i perioden 2008-2010 ansat som Studienleiter (Indstuderingsleder). I 2019 blev han ansat som dirigent for Prinsens Musikkorps og har arbejdet som selvstændig dirigent med orkestre inden- og udenlands, frem til ansættelsen som musikchef i Aarhus.

Som musikchef har han visioner om, at publikum skal tættere på Aarhus Symfoniorkester, blandt andet eksperimenteres med Vellydskoncerter, som foregår andre steder end i [[Symfonisk Sal]] i [[Musikhuset]], for eksempel i [[Aarhus Domkirke]], og der er ønske om, at give børn mulighed for at opleve symfoniorkestret spille ved familiekoncerter.

==== Udmærkelser og priser ====

I 2002 modtog han Sonning Stipendiat på 50.000 kr, som uddeles til særligt talentfulde unge inden for klassisk musik, i 2004 blev han vinder af "1st international Janos Conductor's Compotition and Masterclass" (I Ungarn) og i 2012 vandt han Dansk Kapelmesterforenings konkurrence for dirigenter.

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Jesper Loeser Severinsen Nordin

2022-06-23T13:25:34Z

LS: Oprettede siden med "'''Jesper Loeser Severinsen Nordin''' (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for Aarhus Symfoniorkester. Jesper Nordin har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser. ==== Udannelser og ansættelser ==== Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som..."

'''Jesper Loeser Severinsen Nordin''' (Jesper Nordin), f. 1975, er uddannet orkestermusiker (valdhorn) og dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, fra 1.1. 2020 musikchef for [[Aarhus Symfoniorkester]].
Jesper Nordin har i særlig grad beskæftiget sig med opera og moderne kompositionsmusik og har dirigeret utallige uropførelser.

==== Udannelser og ansættelser ====

Efter uddannelsen som orkestermusiker i 1999, blev Jesper Nordin ansat som hornist ved Odense Symfoniorkester, men tog orlov i årene 2002-2006 for at uddanne sig som dirigent. På den baggrund har han dirigeret alle Danmarks professionelle orkestre og orkestre fra Sverige, Ungarn, Ukraine, Finland og England, og har fra 2004 været ansat som dirigerende assistent ved Det Kongelige Teater. Samme sted var han i perioden 2008-2010 ansat som Studienleiter (Indstuderingsleder). I 2019 blev han ansat som dirigent for Prinsens Musikkorps og har arbejdet som selvstændig dirigent med orkestre inden- og udenlands, frem til ansættelsen som musikchef i Aarhus.

Som musikchef har han visioner om, at publikum skal tættere på Aarhus Symfoniorkester, blandt andet eksperimenteres med Vellydskoncerter, som foregår andre steder end i [[Symfonisk Sal]] i [[Musikhuset]], for eksempel i [[Aarhus Domkirke]], og der er ønske om, at give børn mulighed for at opleve symfoniorkestret spille ved familiekoncerter.

==== Udmærkelser og priser ====

I 2002 modtog han Sonning Stipendiat på 50.000 kr, som uddeles til særligt talentfulde unge inden for klassisk musik, i 2004 blev han vinder af "1st international Janos Conductor's Compotition and Masterclass" (I Ungarn) og i 2012 vandt han Dansk Kapelmesterforenings konkurrence for dirigenter.

[[Kategori: Musik]]

Aarhus Jazz Orchestra

2022-06-16T13:34:36Z

LS:

'''Aarhus Jazz Orchestra''' fik sin start i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister, og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister. Orkestret støttes af Aarhus Kommune og Statens Kunstfund og har som selvejende institution til formål at videreudvikle, varetage og udbrede kendskabet til den rytmiske musik.

Jazzorkesteret blev startet af [[Jens Klüver]] sammen med studerende fra [[Aarhus Universitet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede dog hurtigt navn, i første omgang til ''Jens Klüvers Big band'', og igen i 2012 til Aarhus Jazz Orchestra, da Jens Klüver overlod styringen til [[Lars Møller]].

Aarhus Jazz Orhcestra spiller omkring 100 koncerter om året og kommer vidt omkring i samspillet med andre jazzikoner og med formidlingen af jazzgenren både lokalt og nationalt. De har arbejdet sammen med blandt andre den grammyvindende Kurt Elling, David Sanborn, David Liebman og Cæcilie Norby.

For orkestret er samarbejdet på tværs af kulturelle sektorer vigtigt, da de på den måde kan spille for en bred befolkningsgruppe. Herunder har de for eksempel aftaler med Børn & Unge og Sundhed & Omsorg i [[Aarhus Kommune]], som blandt andet har resulteret i, at orkestret spiller på Folkehuse rundt om i kommunen, med musik tilpasset Folkehusenes beboere, og koncerter for og med elever på skolernes mellemtrin.

Det er også blevet til flere anmelderroste udgivelser. Albummet ''Buchanan Requiem'' vandt i 2016 en Danish Music Award jazzpris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

[[Kategori: Musik]]

Aarhus Jazz Orchestra

2022-06-16T12:42:46Z

LS:

'''Aarhus Jazz Orchestra''' fik sin start i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister, og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister.

Jazzorkesteret blev startet af [[Jens Klüver]] sammen med studerende fra [[Aarhus Universitet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede dog hurtigt navn, i første omgang til ''Jens Klüvers Big band'', og igen i 2012 til Aarhus Jazz Orchestra, da Jens Klüver overlod styringen til [[Lars Møller]].

Aarhus Jazz Orhcestra spiller omkring 100 koncerter om året og kommer vidt omkring i samspillet med andre jazzikoner og med formidlingen af jazzgenren både lokalt og nationalt. De har arbejdet sammen med blandt andre den grammyvindende Kurt Elling, David Sanborn, David Liebman og Cæcilie Norby.

For orkestret er samarbejdet på tværs af kulturelle sektorer vigtigt, da de på den måde kan spille for en bred befolkningsgruppe. Herunder har de for eksempel aftaler med Børn & Unge og Sundhed & Omsorg i [[Aarhus Kommune]], som blandt andet har resulteret i, at orkestret spiller på Folkehuse rundt om i kommunen, med musik tilpasset Folkehusenes beboere, og koncerter for og med elever på skolernes mellemtrin.

Det er også blevet til flere anmelderroste udgivelser. Albummet ''Buchanan Requiem'' vandt i 2016 en Danish Music Award jazzpris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

[[Kategori: Musik]]

Aarhus Jazz Orchestra

2022-06-16T12:39:07Z

LS:

'''Aarhus Jazz Orchestra''' fik sin start i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister, og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister.

Jazzorkesteret blev startet af [[Jens Klüver]] sammen med studerende fra [[Aarhus Universitet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede dog hurtigt navn, i første omgang til ''Jens Klüvers Big band'', og igen i 2012 til Aarhus Jazz Orchestra, da Jens Klüver overlod styringen til [[Lars Møller]].

For orkestret er samarbejdet på tværs af kulturelle sektorer vigtigt, da de på den måde kan spille for en bred befolkningsgruppe. Herunder har de for eksempel aftaler med Børn & Unge og Sundhed & Omsorg i [[Aarhus Kommune]], som blandt andet har resulteret i, at orkestret spiller på Folkehuse rundt om i kommunen, med musik tilpasset Folkehusenes beboere, og koncerter for og med elever på skolernes mellemtrin.

Aarhus Jazz Orhcestra spiller omkring 100 koncerter om året og kommer vidt omkring i samspillet med andre jazzikoner og med formidlingen af jazzgenren både lokalt og nationalt. De har arbejdet sammen med blandt andre den grammyvindende Kurt Elling, David Sanborn, David Liebman og Cæcilie Norby.

Det er også blevet til flere anmelderroste udgivelser. Albummet ''Buchanan Requiem'' vandt i 2016 en Danish Music Award jazzpris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

[[Kategori: Musik]]

Aarhus Jazz Orchestra

2022-06-16T12:38:32Z

LS:

'''Aarhus Jazz Orchestra''' fik sin start i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister.

Jazzorkesteret blev startet af [[Jens Klüver]] sammen med studerende fra [[Aarhus Universitet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede dog hurtigt navn, i første omgang til ''Jens Klüvers Big band'', og igen i 2012 til Aarhus Jazz Orchestra, da Jens Klüver overlod styringen til [[Lars Møller]].

For orkestret er samarbejdet på tværs af kulturelle sektorer vigtigt, da de på den måde kan spille for en bred befolkningsgruppe. Herunder har de for eksempel aftaler med Børn & Unge og Sundhed & Omsorg i [[Aarhus Kommune]], som blandt andet har resulteret i, at orkestret spiller på Folkehuse rundt om i kommunen, med musik tilpasset Folkehusenes beboere, og koncerter for og med elever på skolernes mellemtrin.

Aarhus Jazz Orhcestra spiller omkring 100 koncerter om året og kommer vidt omkring i samspillet med andre jazzikoner og med formidlingen af jazzgenren både lokalt og nationalt. De har arbejdet sammen med blandt andre den grammyvindende Kurt Elling, David Sanborn, David Liebman og Cæcilie Norby.

Det er også blevet til flere anmelderroste udgivelser. Albummet ''Buchanan Requiem'' vandt i 2016 en Danish Music Award jazzpris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

[[Kategori: Musik]]

Aarhus Jazz Orchestra

2022-06-16T12:37:47Z

LS: Oprettede siden med "'''Aarhus Jazz Orchestra''' startede i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister. Jazzorkesteret blev startet af Jens Klüver sammen med studerende fra Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede..."

'''Aarhus Jazz Orchestra''' startede i Aarhus i 1997. I dag består orkestret af professionelle musikere, dirigenter og komponister og flere af jazzmusikerne er internationalt anerkendte soloartister.

Jazzorkesteret blev startet af [[Jens Klüver]] sammen med studerende fra [[Aarhus Universitet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] og fik navnet ''Bred Ymer'', ment som en pendant til det københavnske jazzorkester ''Creme Fraiche''. Det aarhusianske orkester skiftede dog hurtigt navn, i første omgang til ''Jens Klüvers Big band'', og igen i 2012 til Aarhus Jazz Orchestra, da Jens Klüver overlod styringen til [[Lars Møller]].

For orkestret er samarbejdet på tværs af kulturelle sektorer vigtigt, da de på den måde kan spille for en bred befolkningsgruppe. Herunder har de for eksempel aftaler med Børn & Unge og Sundhed & Omsorg i [[Aarhus Kommune]], som blandt andet har resulteret i, at orkestret spiller på Folkehuse rundt om i kommunen, med musik tilpasset Folkehusenes beboere, og koncerter for og med elever på skolernes mellemtrin.

Aarhus Jazz Orhcestra spiller omkring 100 koncerter om året og kommer vidt omkring i samspillet med andre jazzikoner og med formidlingen af jazzgenren både lokalt og nationalt. De har arbejdet sammen med blandt andre den grammyvindende Kurt Elling, David Sanborn, David Liebman og Cæcilie Norby.

Det er også blevet til flere anmelderroste udgivelser. Albummet ''Buchanan Requiem'' vandt i 2016 en Danish Music Award jazzpris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.aarhusjazzorchestra.dk/

[[Kategori: Musik]]

Århus Sinfonietta

2022-06-09T13:17:30Z

LS:

'''Århus Sinfonietta''' er et ensemble, som fokuserer på ny dansk musik og repertoiret består både af værker for stort orkester, af kammermusik og værker for soloinstrumenter.

Blev dannet i 1990 af en gruppe musikere fra [[Aarhus Symfoniorkester]] og [[Det Jyske Ensemble]] i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen. Århus Sinfonietta har 17 faste medlemmer og dækker alle instrumentgrupper i et symfoniorkester. Medlemmerne er ansat i Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, EnsembleMidtVest og ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]].

Der spilles ofte uropførelser og bestillingsværker af danske komponister. Blandt uropførelser har været værker af Per Nørgaard, Bent Sørensen og Niels Mathinsen.

Siden 1990 har følgende været kunstnerisk leder af ensemblet: Hans Abrahamsen, Niels Mathinsen, Erik Kaltoft, Hjarne Fessel, [[Allan Gravgaard Madsen (1984- )]], Jakob Kullberg.

Litteratur og henvisninger:

https://www.deoo.dk/arhus-sinfonietta

https://www.sinfonietta.dk/

[[Kategori: Musik]]

Århus Sinfonietta

2022-06-09T13:08:46Z

LS: Oprettede siden med "'''Århus Sinfonietta''' er et ensemble, som fokuserer på ny dansk musik og repertoiret består både af værker for stort orkester, af kammermusik og værker for soloinstrumenter. Blev dannet i 1990 af en gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Det Jyske Ensemble i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen. Århus Sinfonietta har 17 faste medlemmer og dækker alle instrumentgrupper i et symfoniorkester. Medlemmerne er ansat i Aarhus Symfoniorkester, A..."

'''Århus Sinfonietta''' er et ensemble, som fokuserer på ny dansk musik og repertoiret består både af værker for stort orkester, af kammermusik og værker for soloinstrumenter.

Blev dannet i 1990 af en gruppe musikere fra [[Aarhus Symfoniorkester]] og [[Det Jyske Ensemble]] i samarbejde med komponisten Hans Abrahamsen. Århus Sinfonietta har 17 faste medlemmer og dækker alle instrumentgrupper i et symfoniorkester. Medlemmerne er ansat i Aarhus Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, EnsembleMidtVest og ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]].

Der spilles ofte uropførelser og bestillingsværker af danske komponister. Blandt uropførelser har været værker af Per Nørgaard, Bent Sørensen og Niels Mathinsen.

Siden 1990 har følgende været kunstnerisk leder af ensemblet: Hans Abrahamsen, Niels Mathinsen, Erik Kaltoft, Hjarne Fessel, Allan Gravgaard Madsen, Jakob Kullberg.

Litteratur og henvisninger:

https://www.deoo.dk/arhus-sinfonietta

https://www.sinfonietta.dk/

[[Kategori: Musik]]

Allan Gravgaard Madsen (1984- )

2022-06-09T12:13:48Z

LS:

'''Allan Gravgaard Madsen''' er komponist, og har i 2018-2021 været tilknyttet [[Aarhus Symfoniorkester]] som huskomponist. Bestyrelsesmedlem i Dansk Komponistforening.

Født 1984 i Viborg. Studerede Komposition ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i [[Aarhus]].

Inden for den klassiske musik har Allan Gravgaard arbejdet sammen med kunstnere som Efterklang og Annika Aakjær og har været bestyrelsesmedlem i SNYK og Young Music Days. Han har været radiovært for ''Taktløs'' på DR P2 og i årene 2017-2020 kunstnerisk leder af [[Århus Sinfonietta]], et kammerensamble, der har specialiseret sig i at spille ny kompositionsmusik. På tv er han kendt fra ''Den Klassiske Musikquiz'' og ''Operarejsen''.

Som huskomponist for Aarhus Symfoniorkester har han været støttet af Statens Kunstfond og i aftalen har været 3 kompositioner: en Concerto Grosso (en musikform fra barokken), et symfonisk orkesterværk og et tværdelt og rumligt orkesterværk.

Hans Concerto Grosso uropføres af den amerikanske stjernekvartet JACK Quartet og Aarhus Symfoniorkester 19. maj 2022. En opførelse i fint selskab, for til samme koncert, Skæbneklange, opfører Symfoniorkesteret også Beethovens 5. symfoni (''Skæbnesymfonien'') og Verdis Ouverture til ''Skæbnens magt''. Ifølge programmet er det en levende og vibrerende Concerto Grosso, skabt ud af klangfarver, rum, toner og form:

''"Hans musik knytter an til både hans egen og musikernes personlige historie, tvivl, styrker og sårbarhed."''

Allan Gravgaard Madsen har fået sine værker opført af DR Symfoniorkestret, Aarhus Symfoniorkester, Ensemble Recherche (DE), JACK Quartet (USA), Mimitabu (SE), Cikada (NO), Ensamble Lemniscate (CH) og mange flere.

Han har modtaget adskillige talentpriser, blandt andet fra Leonie Sonning Music Fond, Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legat og Komponistforeningens Pris.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.agm.dk/

[[Kategori: Musik]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T13:14:47Z

LS:

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor håndbogen ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk ''Italienerne på Hofteatret'' (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil. graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:

1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)

1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)

1970 ''Instrumenthåndbogen''

1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''

1988 ''Wagners operaer i Danmark''

1989 ''Giuseppe Siboni''

1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T12:42:17Z

LS:

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor håndbogen ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk ''Italienerne på Hofteatret'' (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil. graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:

1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)

1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)

1970 ''Instrumenthåndbogen''

1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''

1988 ''Wagners operaer i Danmark''

1989 ''Giuseppe Siboni''

1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T12:40:49Z

LS:

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor håndbogen ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk ''Italienerne på Hofteatret'' (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil.graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:

1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)

1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)

1970 ''Instrumenthåndbogen''

1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''

1988 ''Wagners operaer i Danmark''

1989 ''Giuseppe Siboni''

1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T12:40:02Z

LS:

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor håndbogen ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk ''Italienerne på Hofteatret'' (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil.graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:
1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)
1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)
1970 ''Instrumenthåndbogen''
1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''
1988 ''Wagners operaer i Danmark''
1989 ''Giuseppe Siboni''
1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T12:36:57Z

LS:

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk Italienerne på Hofteatret (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil.graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:
1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)
1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)
1970 ''Instrumenthåndbogen''
1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''
1988 ''Wagners operaer i Danmark''
1989 ''Giuseppe Siboni''
1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Gerhard Johannes Schepelern (1915-2004)

2022-06-08T12:35:38Z

LS: Oprettede siden med "'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af Den jyske Opera. Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004. Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør Holger Boland Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i..."

'''Gerhard Johannes Schepelern''' var dirigent, forfatter og medstifter af [[Den Jyske Opera|Den jyske Opera]].

Født 15. september 1915 i København, død 7. februar 2004.

Han studerede musik ved Københavns Universitet, studerede i 1939 hos den tyske dirigent Fritz Busck og var i en periode ansat ved Det Kgl. Teater som repetitør. I 1947 stiftede han sammen med operasanger og instruktør [[Holger Boland]] Den Jyske Opera. Her skulle Schepelern blive kapelmester i 22 år og fik i perioden dirigeret 29 forskellige operaer.

Hans store viden om musik og opera kom også til udtryk i et omfattende forfatterskab, hvor ''Operabogen'' måske nok er hans mest kendte. For sit videnskabelige værk Italienerne på Hofteatret (1976),- blev han i 1980 tildelt lic.phil.graden fra [[Aarhus Universitet]].

Værker:
1946 ''Operabogen'' (1. udgave – 12. udgave i 2001)
1956 ''Koncerthåndbogen I-III'' (med Gereon Brodin)
1970 ''Instrumenthåndbogen''
1976 ''Italienerne på Hofteatret I-II''
1988 ''Wagners operaer i Danmark''
1989 ''Giuseppe Siboni''
1995 ''Operaens historie i Danmark 1634-1975''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.gravsted.dk/person.php?navn=gerhardschepelern

[[Kategori: Musik]]

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

[[Kategori: Kulturpersoner]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Den jyske Opera

2022-06-08T12:17:44Z

LS:

Lige så længe som Århus har haft teater i den ene eller anden form, har formentlig også sangteatret lejlighedsvist indgået heri. Da byens teater i perioden 1815-1900 lå i "Svedekassen" i [[Kannikegade]], var operetterne – datidens modstykke til en senere tidsalders fjernsynssæbeoperaer – en populær del af teatrets udbud. Enkelte egentlige operaer fandt også vej til Svedekassen, men teatrets økonomi og fysiske rammer var ikke beregnet på den storladne kunstart. Selv det langt bedre udstyrede [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] fra 1900 måtte give afkald på at have operaen som en fast del af repertoiret. Teatret kunne kun give operaer fra tid til anden. Blandt andet manglede teatret et fast og trænet kor til at indgå i rollerne, endsige et orkester af den størrelse som operaen fordrer. Det nydannede [[Aarhus Symfoniorkester|Aarhus By-Orkester]] fra 1935 bejlede til teatret for at få opført årlige operaer, men det i forvejen trængte teater havde ikke råd til det.

Den 17. marts 1945 gav en gruppe operasangere med Holger Boland som instruktør og [[Gerhard Schepelern]] som dirigent en koncertopførelse af Mozarts "Don Giovanni" i Koncertpalæet i København. Opførelsen blev meget rost, og efter endnu en opførelse blev gruppen inviteret til Århus af dirigenten for Aarhus By-Orkester, Thomas Jensen. Med byorkestret som kapel gav gruppen to opførelser på Aarhus Theater den 30.-31. januar 1946, og gruppen og orkestret gentog derefter forestillingen i Herning. Efter en nøjere udvælgelse af sangere blev gruppen gjort til en institution som Aarhus Operakor. Premieren, der regnes som Den jyske Operas fødsel, fandt sted med Webers "Jægerbruden" på Aarhus Theater den 17. marts 1947. Finansieringen blev sikret ved en garanti på 5.000 kr. fra Aarhus Journalistforening og en tilsvarende garanti fra [[Aarhus Byråd|Århus byråd]]. Omstændighederne i de første efterkrigsår var spartanske, og efter sigende måtte forøvelserne natten før premieren ske i et indesneet Aarhus Theater uden varme, hvor musikerne spillede med luffer på hænderne. Men premieren var en stor succes, både med hensyn til kritikere og publikum.

Den formelle organisering af koret som Den jyske Opera fandt sted i 1948. Der skulle søges opført to operaer på Aarhus Theater per sæson, teatret modtog leje for forestillingerne, men gav også tilskud til operaen, mens kommunen ydede garantier. Ledelsen blev sammensat af repræsentanter for byorkestret, teatret og byrådet. Den jyske Opera udvidede gradvist sit repertoire, og i 1953 blev der spillet ti operaaftener to gange om året. Operaen begyndte også at udvikle en turnévirksomhed, der efterhånden blev omfattende. I årtierne siden da er det gået op og ned for Den jyske Opera, men først og fremmest opad. Den er blevet organisatorisk selvstændiggjort og har fået status som landsopera, og i Musikhuset har den fået et fast hjemsted. Forholdene på Aarhus Theater var ikke i længden tilfredsstillende for operaen, idet blandt andet orkestergraven var for lille, men indtil bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne havde operaen ikke andre faste steder at holde til. Ved Musikhusets opførelse i 1980’erne fik operaen en ramme for store opførelser. Den greb til og gennemførte blandt meget andet en serie Wagner-opførelser af internationalt format.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Gustav Albeck, Den Jydske Opera 1947-1957, Århus 1957. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08209464 Bestil materiale]
*Gustav Albeck og Gerhard Schepelern, Opera i Aarhus, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02303841 Bestil materiale]
*Lars Ole Bonde (red.), Lisbeth Lorenzen og Ritta Røndal (medv.), Fra Århusopera til Landsopera – Den jyske Opera gennem 50 år 1947-97, Århus 1997. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21671525 Bestil materiale]
*Den Jyske Operas Kor, Den Jyske Operas Kor – Hele Danmarks operakor, Skødstrup 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21340790 Bestil materiale]
*Ib Gejl, "I fritiden", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 215-217. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]

[[Kategori: Musik]]
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:56.156165,10.211123}}
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152699 longitude=10.199353>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.199353, 56.152699] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Iben Egekvist Krogsdal (1967- )

2022-06-08T12:00:57Z

LS:

'''Iben Egekvist Krogsdal''' er billedkunstner, forfatter, salmedigter, foredragsholder og tidligere forsker.

Født 13, juli 1967 i Højslev i Salling og opvokset på Mors, men nu bosiddende i [[Hjortshøj]].

Iben Krogsdal er uddannet i Aarhus; først som billedkunstner fra [[Det Jyske Kunstakademi]] og senere blev hun ph.d. i religionsvidenskab fra [[Aarhus Universitet]], hvor hun frem til 2011 var ansat som forsker i moderne danskeres tro og livsvidenskab. Siden da har hun været forfatter og foredragsholder på fuld tid.

Hun debuterede som digter i 2000 med novellesamlingen ''Træfpunkter'' og som salmedigter i 2010 med salme- og digtsamlingen ''Vi som er søgende''. Hun har skrevet skønlitterære bøger, salmer til både børn og voksne og korværker, og har gennem årene modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Hendes sange og salmer er repræsenteret i sangbøger og antologier og, som noget ret usædvanligt, fik hun i den 19. udgave af ''Højskolesangbogen'' (fra 2020) hele fem salmer og fem sange med. Fascinationen af salmedigtning har hun forklaret i denne udtalelse:

''"Salmer er for mig en meget væsentlig, udfordrende og underbelyst litterær genre. Her italesætter man mere end i nogen anden genre mennesket i et spændingsfelt mellem magt og afmagt, og det er netop det spændingsfelt, der interesserer mig, både som forsker og forfatter."''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://litteratursiden.dk/index.php/forfattere/iben-egekvist-krogsdal

http://www.krogsdal.dk/

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Poul Krebs (1956- )

2022-06-02T13:44:17Z

LS: Oprettede siden med "'''Poul Krebs''' er pop-rock sanger og sangskriver. Født 28. maj 1956 og er født og opvokset i Aarhus Nord. Har boet på Samsø og flyttede siden til Risskov. Poul Krebs spillede håndbold på Skovbakkens første hold i sin ungdom og havde fra sin barndom haft et lille band, som spillede hjemme i garagen, The Young Inspiration Scociety. De fortolkede andres sange og havde et pænt stort publikum, men en af bandets medlems mor ville ikke have, at hendes..."

'''Poul Krebs''' er pop-rock sanger og sangskriver.

Født 28. maj 1956 og er født og opvokset i [[Aarhus Nord]]. Har boet på [[Samsø]] og flyttede siden til [[Risskov]].

Poul Krebs spillede håndbold på Skovbakkens første hold i sin ungdom og havde fra sin barndom haft et lille band, som spillede hjemme i garagen, The Young Inspiration Scociety. De fortolkede andres sange og havde et pænt stort publikum, men en af bandets medlems mor ville ikke have, at hendes søn spillede offentligt, så derfor var en videreudvikling af musikken for bandet udelukket og det blev opløst. Til en Bob Marley-koncert blev Poul Krebs dog overbevist om, at han måtte satse på musikken, fremfor håndbolden, og han startede med små spillejobs i Nordjylland i midten af 1970'erne.

Han debuterede i 1979 med ''Efter stormen'', og viste sig at blive en flittig sangskriver, pladeudgiver og festivaldeltager, som gjorde ham til et kendt navn. Men det 10. album, ''Små senstationer'', gav ham det helt store gennembrud i Danmark med blandt andet hittet ''Sådan nogen som os''. Han har spillet uden for landets grænser og har herhjemme ofte spillet sammen med bedstevennen Michael Falch, som han også har dannet et pladeselskab, KrebsFalch, sammen med. Poul Krebs har desuden deltaget i en række støttekoncerter for velgørende formål.

Som 66-årig har han bebudet, at 2022 bliver det sidste år han spiller på festivaler, efter at have spillet på dem i 40 år. Samme år kom der endnu et album, skrevet under Corona-nedlukningen, ''Sange til Natten,'' som er nummer 28, foruden flere opsamlingsalbum.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://danskefilm.dk/skuespiller.php?id=13710

[[Kategori: Musik]]

Lis Sørensen (1955-)

2022-06-01T12:47:17Z

LS:

'''Lis Sørensen''' er en aarhusiansk sanger, sangskriver, forfatter og komponist.

Lis Sørensen er uddannet musikpædagog på [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i Aarhus.
Hun har sunget med på over 100 album udgivet af andre musikere eller som medlem af et band, og hun har udgivet 16 soloalbum.

Født 28. maj 1995 i [[Brabrand]].

Lis Sørensen gik på [[Engdalskolen]] i Brabrand. Her fik hun [[Holger Laumann]] til musiklærer, som satte hende i gang med musikken.
Det førte til at hun sammen med nogle veninder dannede pigegruppen "De Fem".
I 1967 sang den kun 11-årige Lis Sørensen sangen "Cirkushingsten Claus" på den første single om "Morten Guldfisk."

Som 18-årig dannede hun sammen med andre [[Anne Linnet]] pigegruppen [[Shit & Chanel]], som eksisterede fra 1973 til 1982. Hendes stemme gjorde hende hurtigt til en efterspurgt korsangerinde, og som sådan har hun samarbejdet med blandt andre Gasolin (på nummeret ''Kvinde min''), Henrik Strube Band, Sebastian og Gnags. Hun var med i Sebastians band i ti år fra 1979, og han skrev sangen til hende, som gav hende et folkeligt gennembrud; Det skete den 13. juli 1980, da hun sang hans ''Stilhed før storm'' på DR.

Lis Sørensen medvirkede igen i [[Anne Linnet Band]] fra 1980 til 1982, hvorefter hun i 1983 debuterede som solist med albummet ''Himmelen ned på jorden''.

Diskografi:

Bedre tider, 2017

På sådan en morgen, 2013

For kærlighedens skyld, 2010

De allerstørste sange, 2007

Con amour, 2005

Nærvær og næsten, 2003

Girls Night Out, 2001 (sammen med Sanne Salomonsen og Tanra Rosanes)

Rose, 2000 (Sebastians sange)

Kærtegn, 1998

Indtil dig igen, Sørensens bedste, 1996

Du ka' få mig til alt, 1995

Under stjernerne et sted, 1993

Vis dit ansigt, 1991

Hjerternes sang, 1989

Sigøjnerblod, 1987

Lis Sørensen, 1985

Himmelen ned på jorden, 1983

De nævnte album fra 1996, 2007 og 2013 er opsamlingsalbum.

I 2019 blev selvbiografien ''Jeg er kommet her for at synge'' udgivet. Her skriver Lis Sørensen om "jagten på sangene, og om havet, himlen, stemmen og kærligheden."

==Litteratur og kilder==
* Musikhus Aarhus' arkivæske 136 - Journalsag om Lis Sørensen & Ib Glindemanns orkester i Store Sal kl. 19.30 Søndag 21. september 2003

[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
[[Kategori:Musik]]

Pladeselskabet Genlyd Grammofon

2022-06-01T12:32:42Z

LS:

'''Pladeselskabet Genlyd Grammofon''' eller blot Genlyd, er et Aarhusiansk pladeselskab, som blev oprettet i 1974 af [[Gnags]].

I 1990 blev det videresolgt til det tyske Bertelsmann-selskab BMG (det senere Sony Music Entertainment) for mere end 20 millioner kr.

Det startede i musikervillaen i [[Haraldsgade]] i [[Viby]], hvor blandt andre [[Peter A. G. Nielsen]] og [[Jakob Riis Olsen]] var blandt køberne i 1971. Bandet Gnags, med Peter A. G. i front, havde indtil da fået udgivet to plader i København, men for at spare penge, besluttede de selv at indspille det tredje album i villaen, som efterhånden blev beboet af 10-12 mennesker - musikerne, deres kærester og børn - og to store hunde. Det hele passede ind i hippiekulturen med selvbestemmelse og afstand fra det kommercielle musikmiljø i København, hvor det hele skete, på det tidspunkt.

Men Aarhus begyndte at komme godt med og efterhånden voksede foretagendet med endnu en villa i Haraldsgade og et studie, Feedback Studiet (i 1976) i tilknytning til pladeselskabet, og i 1977-78 blev det første primitive øvelokale i den først købte villa omdannet til et professionelt studie, som der blev stor rift om, og det var i brug døgnet rundt. [[Thomas Helmig]] startede sin musikkarriere i studiet og blev selv medejer af det i en periode. Blandt andre kunstnere har Genlyd også udgivet: Dieters Lieder, Gangway, Henning Stærk, Stig møller og Maria Key.

På et tidspunkt blev det hele for meget business med investeringer i millionstørrelsen, og for at få friheden igen til at lave sange uden de mange bekymringer, som efterhånden var fulgt med, blev det besluttet at sælge Genlyd til BMG i 1990.
Jakob Riis Olsen blev i 1999 eneejer af Feedback Studiet og han lukkede det endeligt ned i 2011.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.berlingske.dk/kultur/igenlyd

https://www.museumaarhus.dk/viden/historier-om-aarhus/musikkens-aarhus/feedback/

[[Kategori: Musik]]

Holger Laumann (1942-2007)

2022-06-01T12:26:56Z

LS:

'''Holger Laumann''' var musiker, uddannet som oboist ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1972, men virkede også som komponist, saxofonist, korleder og folkeskolelærer. Han havde som initiativtager og organisator stor betydning for udviklingen af den rytmiske musik i Danmark og især i Aarhus.

Født den 16. december 1942 i Aarhus og død den 6. november 2007 på Frederiksberg.

Holger Laumann tog en seminarieuddannelse og en diplomeksamen i obo, sideløbende med at han siden midten af 1960'erne var medlem af forskellige jazz- og rockgrupper, blandt andet i Randersgruppen ''Saratoga Jazzband'', ''Det Beskidte Dusin'', ''Peter Fahrenholtz Kvintet.'' Han dannede sidst i 1960'erne ''Tears'', hvor [[Anne Linnet]] var en af frontfigurerne, i 1970'erne spillede han i perioder med i ''Cox Orange''.

Han medvirkede på et stort antal plader og skrev musicalen ''Sirenesang'' og musikken til teaterforestillingen ''Scumbags''. Virkede som kapelmester blandt andet på Sebastians ''Skatteøen,'' foruden at han også skrev musik til radioens Big Band og ''Radiounderholdningsorkestret''. Han var også kendt som saxofonist og for sit calypso-band. Han samarbejdede med kendte musikere i Trinidad og udgav plader sammen med dem.

Som folkeskolelærer fik han stor betydning for musikundervisningen, på [[Engdalskolen]] i [[Brabrand]], hvor han hjalp blandt andre [[Lis Sørensen]] i gang med musikken, og på [[Århus Friskole]], hvor han sammen med ægteparret Ivalo og [[Leif Falk]] og Ed Jones var fyrtårnene på skolen, hvor navne som [[Anne Dorte Michelsen]], [[Mek Pek]] og [[Thomas Helmig]] blev forstret.

Privat var han gift med sine seks børns mødre: Anne Linnet (fra 1974-1985) og senere med Mai Brostrøm.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/musiker-med-bred-palet

[[Kategori: Musik]]

Carpark North

2022-06-01T12:25:53Z

LS:

'''Carpark North''' er et elektro-rock band, som blev dannet i [[Beder]] 28. juli 1999 af Lau Højen (vokal, guitar), Søren Balsner (bas, synths) og Morten Thorhauge (trommer).

Søren Balsner og Lau Højen mødte hinanden på [[Mellerup Efterskole]], hvor de medvirkede med et band i DM i Rock i 1997, og senere mødtes Lau og Morten Thorhauge gennem bandet ''Spacekraft'' i [[Hinnerup]], de besluttede at danne deres eget band og inviterede Søren med som bassist. De spillede sammen første gang i juli 1999 i Beder og havde deres første optræden i december samme år på [[Musikcaféen]] i Aarhus, som deltager i DM i Rock. Bandet blev nummer to i konkurrencen, og kom stærkt igen ved Randersmesterskaberne i Rock og Midtjyllands Talentkonkurrence, hvor de vandt begge konkurrencer.

Demoen ''Carstereo'' med fem numre blev herefter indspillet og de kom med i P3's "Demodysten", som de vandt overlegent og de fik på P3 indspillet ''There's a Place'' som blev Ugens Uundgåelige. Sangen blev inkluderet på et nyt oplag af ''Carstereo'', som blev den bedst sælgende danske demo nogensinde.

Carpark North spillede i 2002 ved flere festivaler og i Univers i [[Aarhus Festuge]] og de fik skrevet kontrakt med Medley Reords. Debutalbummet ''Carpark North'' blev indspillet i Pukstudierne i Randers og udkom i 2003.

Bandet har haft den ære, at have fire af deres singler som Ugens Uundgåelige på P3: ''There's a Place'' (2001), ''40 Days'' (2002), ''Transparent & Glasslike'' (2003) og ''Human'' (2005).

Bandet stod bag Danmarks officielle sang ved OL i Tokyo i 2001: ''Vi kommer alle et sted fra'', som de har indspillet sammen med DR Pigekoret.

Diskografi:

Carpark North, 2003

All things to all people, 2005

Grateful, 2008

Lost, 2010

Phoenix, 2014

Hope, 2017

== Litteratur og henvisninger: ==

[[Kategori: Musik]]

Carpark North

2022-05-31T13:11:24Z

LS:

'''Carpark North''' er et elektro-rock band, som blev dannet i [[Beder]] 28. juli 1999 af Lau Højen (vokal, guitar), Søren Balsner (bas, synths) og Morten Thorhauge (trommer).

Søren Balsner og Lau Højen mødte hinanden på [[Mellerup Efterskole]], hvor de medvirkede med et band i DM i Rock i 1997, og senere mødtes Lau og Morten Thorhauge gennem bandet ''Spacekraft'' i [[Hinnerup]], de besluttede at danne deres eget band og inviterede Søren med som bassist. De spillede sammen første gang i juli 1999 i Beder og havde deres første optræden i december samme år på [[Musikcaféen]] i Aarhus, som deltager i DM i Rock. Bandet blev nummer to i konkurrencen, og kom stærkt igen ved Randersmesterskaberne i Rock og Midtjyllands Talentkonkurrence, hvor de vandt begge konkurrencer.

Demoen ''Carstereo'' med fem numre blev herefter indspillet og de kom med i P3's "Demodysten", som de vandt overlegent og de fik på P3 indspillet ''There's a Place'' som blev Ugens Uundgåelige. Sangen blev inkluderet på et nyt oplag af ''Carstereo'', som blev den bedst sælgende danske demo nogensinde.

Carpark North spillede i 2002 ved flere festivaler og i Univers i [[Aarhus Festuge]] og de fik skrevet kontrakt med Medley Reords. Debutalbummet ''Carpark North'' blev indspillet i Pukstudierne i Randers og udkom i 2003.

Bandet har haft den ære, at have fire af deres singler som Ugens Uundgåelige på P3: There's a Place (2001), 40 Days (2002), Transparant & Glasslike (2003) og Human (2005).

Bandet stod bag Danmarks officielle sang ved OL i Tokyo i 2001: "Vi kommer alle et sted fra," som de har indspillet sammen med DR Pigekoret.

Diskografi:

Carpark North, 2003

All things to all people, 2005

Grateful, 2008

Lost, 2010

Phoenix, 2014

Hope, 2017

== Litteratur og henvisninger: ==

[[Kategori: Musik]]

Carpark North

2022-05-31T13:05:03Z

LS:

'''Carpark North''' er et elektro-rock band, som blev dannet i [[Beder]] 28. juli 1999 af Lau Højen (vokal, guitar), Søren Balsner (bas, synths) og Morten Thorhauge (trommer).

Søren Balsner og Lau Højen mødte hinanden på [[Mellerup Efterskole]], hvor de medvirkede med et band i DM i Rock i 1997, og senere mødtes Lau og Morten Thorhauge gennem bandet ''Spacekraft'' i [[Hinnerup]], de besluttede at danne deres eget band og inviterede Søren med som bassist. De spillede sammen første gang i juli 1999 i Beder og havde deres første optræden i december samme år på [[Musikcaféen]] i Aarhus, som deltager i DM i Rock. Bandet blev nummer to i konkurrencen, og kom stærkt igen ved Randersmesterskaberne i Rock og Midtjyllands Talentkonkurrence, hvor de vandt begge konkurrencer.

Demoen ''Carstereo'' med fem numre blev herefter indspillet og de kom med i P3's "Demodysten", som de vandt overlegent og de fik på P3 indspillet ''There's a Place'' som blev Ugens Uundgåelige. Sangen blev inkluderet på et nyt oplag af ''Carstereo'', som blev den bedst sælgende danske demo nogensinde.

Carpark North spillede i 2002 ved flere festivaler og i Univers i [[Aarhus Festuge]] og de fik skrevet kontrakt med Medley Reords. Debutalbummet ''Carpark North'' blev indspillet i Pukstudierne i Randers og udkom i 2003.

Bandet har haft den ære, at have fire af deres singler som Ugens Uundgåelige på P3: There's a Place (2001), 40 Days (2002), Transparant & Glasslike (2003) og Human (2005).

Diskografi:

Carpark North, 2003

All things to all people, 2005

Grateful, 2008

Lost, 2010

Phoenix, 2014

Hope, 2017

== Litteratur og henvisninger: ==

[[Kategori: Musik]]

Carpark North

2022-05-25T12:57:43Z

LS: Oprettede siden med "'''Carpark North''' er et elektro-rock band, som blev dannet i Beder 28. juli 1999 af Lau Højen (vokal, guitar), Søren Balsner (bas, synths) og Morten Thorhauge (trommer). Søren Balsner og Lau Højen mødte hinanden på Mellerup Efterskole, hvor de medvirkede med et band i DM i Rock i 1997, og senere mødtes Lau og Morten Thorhauge gennem bandet ''Spacekraft'' i Hinnerup, de besluttede at danne deres eget band og inviterede Søren med som bassist. De sp..."

'''Carpark North''' er et elektro-rock band, som blev dannet i [[Beder]] 28. juli 1999 af Lau Højen (vokal, guitar), Søren Balsner (bas, synths) og Morten Thorhauge (trommer).

Søren Balsner og Lau Højen mødte hinanden på [[Mellerup Efterskole]], hvor de medvirkede med et band i DM i Rock i 1997, og senere mødtes Lau og Morten Thorhauge gennem bandet ''Spacekraft'' i [[Hinnerup]], de besluttede at danne deres eget band og inviterede Søren med som bassist. De spillede sammen første gang i juli 1999 i Beder og havde deres første optræden i december samme år på [[Musikcaféen]] i Aarhus, som deltager i DM i Rock. Bandet blev nummer to i konkurrencen, og kom stærkt igen ved Randersmesterskaberne i Rock og Midtjyllands Talentkonkurrence, hvor de vandt begge konkurrencer.

Demoen ''Carstereo'' med fem numre blev herefter indspillet og de kom med i P3's "Demodysten", som de vandt overlegent og de fik på P3 indspillet ''There's a Place'' som blev Ugens Uundgåelige. Sangen blev inkluderet på et nyt oplag af ''Carstereo'', som blev den bedst sælgende danske demo nogensinde.

Carpark North spillede i 2002 ved flere festivaler og i Univers i [[Aarhus Festuge]] og de fik skrevet kontrakt med Medley Reords. Debutalbummet ''Carpark North'' blev indspillet i Pukstudierne i Randers og udkom i 2003.

Diskografi:

Carpark North, 2003

All things to all people, 2005

Grateful, 2008

Lost, 2010

Phoenix, 2014

Hope, 2017

== Litteratur og henvisninger: ==

[[Kategori: Musik]]

Holger Laumann (1942-2007)

2022-05-24T13:57:43Z

LS:

'''Holger Laumann''' var musiker, uddannet som oboist ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1972, men virkede også som komponist, saxofonist, korleder og folkeskolelærer. Han havde som initiativtager og organisator stor betydning for udviklingen af den rytmiske musik i Danmark og især i Aarhus.

Født den 16. december 1942 i Aarhus og død den 6. november 2007 på Frederiksberg.

Holger Laumann tog en seminarieuddannelse og en diplomeksamen i obo, sideløbende med at han siden midten af 1960'erne var medlem af forskellige jazz- og rockgrupper, blandt andet i Randersgruppen ''Saratoga Jazzband'', ''Det Beskidte Dusin'', ''Peter Fahrenholtz Kvintet.'' Han dannede sidst i 1960'erne ''Tears'', hvor [[Anne Linnet]] var en af frontfigurerne, i 1970'erne spillede han i perioder med i ''Cox Orange''.

Han medvirkede på et stort antal plader og skrev musicalen ''Sirenesang'' og musikken til teaterforestillingen ''Scumbags''. Virkede som kapelmester blandt andet på Sebastians ''Skatteøen,'' foruden at han også skrev musik til radioens Big Band og ''Radiounderholdningsorkestret''. Han var også kendt som saxofonist og for sit calypso-band. Han samarbejdede med kendte musikere i Trinidad og udgav plader sammen med dem.

Som folkeskolelærer fik han stor betydning for musikundervisningen, på [[Engdalskolen]] i [[Brabrand]], hvor han hjalp blandt andre [[Lis Sørensen]] i gang med musikken, og på Århus Friskole, hvor han sammen med ægteparret Ivalo og Leif Falk og Ed Jones var fyrtårnene på skolen, hvor navne som [[Anne Dorte Michelsen]], [[Mek Pek]] og [[Thomas Helmig]] blev forstret.

Privat var han gift med sine seks børns mødre: Anne Linnet (fra 1974-1985) og senere med Mai Brostrøm.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/musiker-med-bred-palet

[[Kategori: Musik]]

Holger Laumann (1942-2007)

2022-05-24T13:03:20Z

LS:

'''Holger Laumann''' var musiker, uddannet som oboist ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1972, men virkede også som komponist, saxofonist, korleder og folkeskolelærer. Han havde som initiativtager og organisator stor betydning for udviklingen af den rytmiske musik i Danmark og især i Aarhus.

Født den 16. december 1942 i Aarhus og død den 6. november 2007 på Frederiksberg.

Holger Laumann tog en seminarieuddannelse og en diplomeksamen i obo, sideløbende med at han siden midten af 1960'erne var medlem af forskellige jazz- og rockgrupper, blandt andet i Randersgruppen ''Saratoga Jazzband'', ''Det Beskidte Dusin'', ''Peter Fahrenholtz Kvintet.'' Han dannede sidst i 1960'erne ''Tears'', hvor [[Anne Linnet]] var en af frontfigurerne, i 1970'erne spillede han i perioder med i ''Cox Orange''.

Han medvirkede på et stort antal plader og skrev musicalen ''Sirenesang'' og musikken til teaterforestillingen ''Scumbags''. Virkede som kapelmester blandt andet på Sebastians ''Skatteøen,'' foruden at han også skrev musik til radioens Big Band og ''Radiounderholdningsorkestret''. Han var også kendt som saxofonist og for sit calypso-band. Han samarbejdede med kendte musikere i Trinidad og udgav plader sammen med dem.

Privat var han gift med sine seks børns mødre: Anne Linnet (fra 1974-1985) og senere med Mai Brostrøm.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/musiker-med-bred-palet

[[Kategori: Musik]]

Holger Laumann (1942-2007)

2022-05-24T13:01:06Z

LS: Oprettede siden med "'''Holger Laumann''' var musiker, uddannet som oboist ved Det Jyske Musikkonservatorium i 1972, men virkede også som komponist, saxofonist, korleder og folkeskolelærer. Han havde stor betydning for udviklingen af den rytmiske musik i Danmark og især i Aarhus. Født den 16. december 1942 i Aarhus og død den 6. november 2007 på Frederiksberg. Holger Laumann tog en seminarieuddannelse og en diplomeksamen i obo, sideløbende med at han siden midten af 1960'erne..."

'''Holger Laumann''' var musiker, uddannet som oboist ved [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i 1972, men virkede også som komponist, saxofonist, korleder og folkeskolelærer. Han havde stor betydning for udviklingen af den rytmiske musik i Danmark og især i Aarhus.

Født den 16. december 1942 i Aarhus og død den 6. november 2007 på Frederiksberg.

Holger Laumann tog en seminarieuddannelse og en diplomeksamen i obo, sideløbende med at han siden midten af 1960'erne var medlem af forskellige jazz- og rockgrupper, blandt andet i Randersgruppen ''Saratoga Jazzband'', ''Det Beskidte Dusin'', ''Peter Fahrenholtz Kvintet.'' Han dannede sidst i 1960'erne ''Tears'', hvor [[Anne Linnet]] var en af frontfigurerne, i 1970'erne spillede han i perioder med i ''Cox Orange''.

Han medvirkede på et stort antal plader og skrev musicalen ''Sirenesang'' og musikken til teaterforestillingen ''Scumbags''. Virkede som kapelmester blandt andet på Sebastians ''Skatteøen,'' foruden at han også skrev musik til radioens Big Band og ''Radiounderholdningsorkestret''. Han var også kendt som saxofonist og for sit calypso-band. Han samarbejdede med kendte musikere i Trinidad og udgav plader sammen med dem.

Privat var han gift med sine seks børns mødre: Anne Linnet (fra 1974-1985) og senere med Mai Brostrøm.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/musiker-med-bred-palet

[[Kategori: Musik]]

Lis Sørensen (1955-)

2022-05-19T13:35:10Z

LS:

'''Lis Sørensen''' er en aarhusiansk sanger, sangskriver, forfatter og komponist.

Lis Sørensen er uddannet musikpædagog på [[Det Jyske Musikkonservatorium]] i Aarhus.
Hun har sunget med på over 100 album udgivet af andre musikere eller som medlem af et band, og hun har udgivet 16 soloalbum.

Født 28. maj 1995 i [[Brabrand]].

Lis Sørensen gik på [[Engdalskolen]] i Brabrand. Her fik hun [[Holger Laumann]] til musiklærer, som satte hende i gang med musikken.
Det førte til at hun sammen med nogle veninder dannede pigegruppen "De Fem".
I 1967 sang den kun 11-årige Lis Sørensen sangen "Cirkushingsten Claus" på den første single om "Morten Guldfisk."

Som 18-årig dannede hun sammen med andre [[Anne Linnet]] pigegruppen [[Shit & Chanel]], som eksisterede fra 1973 til 1982. Lis Sørensen medvirkede også i [[Anne Linnet Band]] fra 1980 til 1982, hvorefter hun i 1983 debuterede som solist med albummet ''Himmelen ned på jorden''.

Hendes stemme gjorde hende hurtigt til en efterspurgt korsangerinde, og som sådan har hun samarbejdet med blandt andre Gasolin (på nummeret ''Kvinde min''), Henrik Strube Band, Sebastian og Gnags. Hun var med i Sebastians band i ti år fra 1979, og han skrev sangen til hende, som gav hende et folkeligt gennembrud; Det skete den 13. juli 1980, da hun sang hans ''Stilhed før storm'' på DR.

Diskografi:

Bedre tider, 2017

På sådan en morgen, 2013

For kærlighedens skyld, 2010

De allerstørste sange, 2007

Con amour, 2005

Nærvær og næsten, 2003

Rose, 2000

Kærtegn, 1998

Indtil dig igen, Sørensens bedste, 1996

Du ka' få mig til alt, 1995

Under stjernerne et sted, 1993

Vis dit ansigt, 1991

Hjerternes sang, 1989

Sigøjnerblod, 1987

Lis Sørensen, 1985

Himmelen ned på jorden, 1983

De nævnte album fra 1996, 2007 og 2013 er opsamlingsalbum.

I 2019 blev selvbiografien ''Jeg er kommet her for at synge'' udgivet. Her skriver Lis Sørensen om "jagten på sangene, og om havet, himlen, stemmen og kærligheden."

==Litteratur og kilder==
* Musikhus Aarhus' arkivæske 136 - Journalsag om Lis Sørensen & Ib Glindemanns orkester i Store Sal kl. 19.30 Søndag 21. september 2003

[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
[[Kategori:Musik]]

Pladeselskabet Genlyd Grammofon

2022-05-19T13:05:26Z

LS: Oprettede siden med "'''Pladeselskabet Genlyd Grammofon''' eller blot Genlyd, er et Aarhusiansk pladeselskab, som blev oprettet i 1974 af Gnags. I 1990 blev det videresolgt til det tyske Bertelsmann-selskab BMG (det senere Sony Music Entertainment) for mere end 20 millioner kr. Det startede i musikervillaen i Haraldsgade i Viby, hvor blandt andre Peter A. G. Nielsen og Jakob Riis Olsen var blandt køberne i 1971. Bandet Gnags, med Peter A. G. i front, havde indtil da..."

'''Pladeselskabet Genlyd Grammofon''' eller blot Genlyd, er et Aarhusiansk pladeselskab, som blev oprettet i 1974 af [[Gnags]].

I 1990 blev det videresolgt til det tyske Bertelsmann-selskab BMG (det senere Sony Music Entertainment) for mere end 20 millioner kr.

Det startede i musikervillaen i [[Haraldsgade]] i [[Viby]], hvor blandt andre [[Peter A. G. Nielsen]] og [[Jakob Riis Olsen]] var blandt køberne i 1971. Bandet Gnags, med Peter A. G. i front, havde indtil da fået udgivet to plader i København, men for at spare penge, besluttede de selv at indspille det tredje album i villaen, som efterhånden blev beboet af 10-12 mennesker - musikerne, deres kærester og børn - og to store hunde. Det hele passede ind i hippiekulturen med selvbestemmelse og afstand fra det kommercielle musikmiljø i København, hvor det hele skete, på det tidspunkt.

Men Aarhus begyndte at komme godt med og efterhånden voksede foretagendet med endnu en villa i Haraldsgade og endnu et studie, Feedback Studiet (i 1976), og i 1977-78 blev det første primitive øvelokale i den først købte villa omdannet til et professionelt studie, som der blev stor rift om, og det var i brug døgnet rundt. [[Thomas Helmig]] startede sin musikkarriere i studiet og blev selv medejer af det i en periode. Blandt andre kunstnere har Genlyd også udgivet: Dieters Lieder, Gangway, Henning Stærk, Stig møller og Maria Key.

På et tidspunkt blev det hele for meget business med investeringer i millionstørrelsen, og for at få friheden igen til at lave sange uden de mange bekymringer, som efterhånden var fulgt med, blev det besluttet at sælge Genlyd til BMG i 1990.
Jakob Riis Olsen blev i 1999 eneejer af Feedback Studiet og han lukkede det endeligt ned i 2011.

== Litteratur og henvisninger: ==

https://www.berlingske.dk/kultur/igenlyd

https://www.museumaarhus.dk/viden/historier-om-aarhus/musikkens-aarhus/feedback/

[[Kategori: Musik]]

Anne Dorte Michelsen (1958- )

2022-05-19T12:02:13Z

LS:

'''Anne Dorte Michelsen''' er sanger, sangskriver, journalist og debattør, og er især kendt for at have medvirket
i popgruppen ''Tøsedrengene''.

Født 17. juli 1958 i Aarhus.

==== Musikalsk træning i Aarhus ====
Anne Dorte Michelsen startede allerede som 5-årig med at spille klaver og skrev, som elev på [[Århus Friskole]], sin første sang.
Årene på Aarhus Friskole fik stor betydning for starten på hendes musikalske udvikling, og som 16-årig flyttede hun til København, for at gå på Det Frie Gymnasium, da udsigten til ellers at skulle gå på [[Risskov Gymnasium]] virkede for kedeligt. Om Aarhus Friskole har hun udtalt:

''"Og så husker jeg selvfølgelig min fantastiske tid på den "kinesiske akrobratskole", som jeg kalder Aarhus Friskole, fordi vi der fik en musikalsk træning igennem leg, sang, dans, teater og musikalsk samspil, som er helt uden sidestykke, og som bragte mig ind i musikbranchen med nogle færdigheder, der gjorde det let for mig at lykkes."''

==== Tøsedrengene ====
I 1977 var hun i København blevet medlem af bandet Caracas og på deres første plade fra 1980, ''En strålende tid'', fik hun sin debut som sanger og sangskriver med nummeret Hjem til Aarhus. Pladen blev produceret af [[Holger Laumann]]. Bandet gik i opløsning i 1981, men Anne Dorte havde sideløbende oprettet bandet ''Sødsuppe'' sammen med barndomsveninden Gitte Naur. De øvede samme sted som ''Tøsedrengene'', der på det tidspunkt havde udgivet en enkelt plade, men de manglede en sangskriver. Det fik de i den grad med Anne Dorte, som sammen med Klaus Kjellerup skrev ''Tøsedrengene''s gennembrudsnummer ''Sig du kan li' mig'' og i årene 1981-1985 fik bandet skabt det ene hit efter det andet. Det nåede at udgive 5 album mere, hvor Anne Dorte var med, og hun skrev stort set alle tekster.

==== Travlhed efter Tøsedrengene ====
I 1983 udgav Anne Dorte Michelsen soloalbummet ''Mellem dig og mig'', som også blev en stor succes. Efter ''Tøsedrengene''s opløsning i 1985, udsendte hun tre soloalbum med egne tekster, hvoraf ''Næste dans'', 1986, også solgte godt i Sverige, Norge og Japan. Sangen ''Fortrolighed'' blev brugt som titelnummer i en japansk tv-serie. I starten af årtusindeskiftet udkom tre album med ældre danske sange og salmer. Og derefter igen tre album med egne tekster.
Fra 1994 havde hun også travlt med kvindegruppen ''Venter på far'', som udgav tre album og turnerede landet tyndt med en humoristisk tilgang til kønsrollemønstre og ligestilling. Fra 2013 har hun sammen med Maria Bramsen optrådt med sangene fra ''Tøsedrengene''. Anne Dorte Michelsen er desuden en aktiv debattør, tv-anmelder og klummeskriver.

Diskografi:

''Caracas'': ''En strålende tid'', 1980

''Tøsedrengene'':

''Sig du kan li' mig'', fra ''Tiden står stille'', 1981

''Tøsedrengene 3'', 1982

''Alle vore håb'', 1983

''Tiden er klog'', 1984

''Pas på dine blå øjne'', 1985

''I sikre hænder'', 1985

''Det bedste'' (opsamling), 1992

''Komplet'' (opsamling), 2006

''Sig du kan li' mig - de 40 bedste sange'', 2014

Soloplader:

''Mellem dig og mig'', 1983

''Næste dans'', 1986

''Alting vender tilbage'', 1987

''24 Hits'', 1988

''Elskerindens have'', 1989

''Den ordløse time'', 1990

''Min karriere som kvinde'', 1992

''De store & de stile (opsamling)'', 1998

''Mørke vande - lyse strande'', 2000

''Fred hviler over land og by'', 2002

''Så stille som sne'', 2003

''Hvor var det nu vi var?'', 2007

''Hvis du vidste'', 2011

''De voksnes rækker'', 2015

''Venter på Far'':

''Vupti'', 1994

''Undskyld'', 1998

''Du har så evig ret'', 2005

== Litteratur og henvisninger: ==

http://annedortemichelsen.dk/

https://aarhuspanorama.dk/ordet-frit-anne-dorte-michelsen/

[[Kategori: Musik]]

Iben Egekvist Krogsdal (1967- )

2022-05-18T12:58:02Z

LS:

'''Iben Egekvist Krogsdal''' er billedkunstner, forfatter, salmedigter og foredragsholder.

Født 13, juli 1967 i Højslev i Salling og opvokset på Mors, men nu bosiddende i [[Hjortshøj]].

Iben Krogsdal er uddannet i Aarhus; først som billedkunstner fra [[Det Jyske Kunstakademi]] og senere blev hun ph.d. i religionsvidenskab fra [[Aarhus Universitet]], hvor hun frem til 2011 var ansat som forsker i moderne danskeres tro og livsvidenskab. Siden da har hun været forfatter og foredragsholder på fuld tid.

Hun debuterede som digter i 2000 med novellesamlingen ''Træfpunkter'' og som salmedigter i 2010 med salme- og digtsamlingen ''Vi som er søgende''. Hun har skrevet skønlitterære bøger, salmer til både børn og voksne og korværker, og har gennem årene modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Hendes sange og salmer er repræsenteret i sangbøger og antologier og, som noget ret usædvanligt, fik hun i den 19. udgave af ''Højskolesangbogen'' (fra 2020) hele fem salmer og fem sange med. Fascinationen af salmedigtning har hun forklaret i denne udtalelse:

''"Salmer er for mig en meget væsentlig, udfordrende og underbelyst litterær genre. Her italesætter man mere end i nogen anden genre mennesket i et spændingsfelt mellem magt og afmagt, og det er netop det spændingsfelt, der interesserer mig, både som forsker og forfatter."''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://litteratursiden.dk/index.php/forfattere/iben-egekvist-krogsdal

http://www.krogsdal.dk/

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Iben Egekvist Krogsdal (1967- )

2022-05-18T12:57:01Z

LS:

'''Iben Egekvist Krogsdal''' er billedkunstner, forfatter, salmedigter og foredragsholder.

Født 13, juli 1967 i Højslev i Salling og opvokset på Mors, men nu bosiddende i [[Hjortshøj]].

Iben Krogsdal er uddannet i Aarhus; først som billedkunstner fra [[Det Jyske Kunstakademi]] og senere blev hun ph.d. i religionsvidenskab fra [[Aarhus Universitet]], hvor hun frem til 2011 var ansat som forsker i moderne danskeres tro og livsvidenskab. Siden da har hun været forfatter og foredragsholder på fuld tid.

Hun debuterede som digter i 2000 med novellesamlingen ''Træfpunkter'' og som salmedigter i 2010 med salme- og digtsamlingen ''Vi som er søgende''. Hun har skrevet skønlitterære bøger, salmer til både børn og voksne og korværker, og har gennem årene modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Hendes sange og salmer er repræsenteret i sangbøger og antologier og, som noget ret usædvanligt, fik hun i den 19. udgave af ''Højskolesangbogen'' (fra 2020) hele fem salmer og fem sange med. Hendes fascinationen af salmedigtningen har hun forklaret i denne udtalelse:

''"Salmer er for mig en meget væsentlig, udfordrende og underbelyst litterær genre. Her italesætter man mere end i nogen anden genre mennesket i et spændingsfelt mellem magt og afmagt, og det er netop det spændingsfelt, der interesserer mig, både som forsker og forfatter."''

== Litteratur og henvisninger: ==

https://litteratursiden.dk/index.php/forfattere/iben-egekvist-krogsdal

http://www.krogsdal.dk/

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Iben Egekvist Krogsdal (1967- )

2022-05-18T12:56:41Z

LS:

'''Iben Egekvist Krogsdal''' er billedkunstner, forfatter, salmedigter og foredragsholder.

Født 13, juli 1967 i Højslev i Salling og opvokset på Mors, men nu bosiddende i [[Hjortshøj]].

Iben Krogsdal er uddannet i Aarhus; først som billedkunstner fra [[Det Jyske Kunstakademi]] og senere blev hun ph.d. i religionsvidenskab fra [[Aarhus Universitet]], hvor hun frem til 2011 var ansat som forsker i moderne danskeres tro og livsvidenskab. Siden da har hun været forfatter og foredragsholder på fuld tid.

Hun debuterede som digter i 2000 med novellesamlingen ''Træfpunkter'' og som salmedigter i 2010 med salme- og digtsamlingen ''Vi som er søgende''. Hun har skrevet skønlitterære bøger, salmer til både børn og voksne og korværker, og har gennem årene modtaget flere arbejdslegater fra Statens Kunstfond.

Hendes sange og salmer er repræsenteret i sangbøger og antologier og, som noget ret usædvanligt, fik hun i den 19. udgave af ''Højskolesangbogen'' (fra 2020) hele fem salmer og fem sange med. Hendes fascinationen af salmedigtningen har hun forklaret i denne udtalelse:

"Salmer er for mig en meget væsentlig, udfordrende og underbelyst litterær genre. Her italesætter man mere end i nogen anden genre mennesket i et spændingsfelt mellem magt og afmagt, og det er netop det spændingsfelt, der interesserer mig, både som forsker og forfatter."

== Litteratur og henvisninger: ==

https://litteratursiden.dk/index.php/forfattere/iben-egekvist-krogsdal

http://www.krogsdal.dk/

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

[[Kategori: Kunst & litteratur]]