https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=LDe 2026-05-17T20:58:19Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Emmerys_Konditori&diff=13859 2014-01-23T19:10:39Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>Midt i Guldsmedgade lå konditoriet Emmery, der kunne være yderst velbesøgt. Det havde navn efter dets tidligere indehaver konditor Jens Emmery. Han blev født i Ørskovbjerg, Snejberg sogn ved Herning i 1874, hvor hans forældre var husmand Poul Kristian Jensen og Kirsten Marie Thomsen, og han fik navnet Jens Jensen. Han fik i 1906 bevilling til at måtte bære familienavnet Emmery. Gift i 1907 med Emma Christiane Jensen fra Aarhus. Han blev uddannet konditor i København og havde i begyndelsen flere forskellige ansættelsesforhold bl.a. en overgang i 1905 køkkenchef på Hotel Royal i Aarhus. I 1908 etablerede han sig som konditor i ejendommen Emilienborg i Skolegade 7. Samme år ansøgte han byrådet om tilladelse til udskænkning af spirituøse drikke, hvilket dog blev afslået. I 1911 overtog Jens Emmery bagermester Peer Jensens bageri og konditori i Volmerhus, Guldsmedgade 24-26. I 1918 købte han hele ejendommen, der var opført i 1897 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen for bagermester Johs. Jensen. Efter Jens Emmerys pludselige død i 1937 af en blodforgiftning, drev hans hustru forretningen videre i et års tid. Derefter bortforpagtede hun konditoriet til førstemanden gennem mange år konditor Børge Hougaard Frandsen, der i 1939 overtog forretningen. Han var født i 1912 på Udbyover Mark som gårdmandssøn. Han blev i 1938 gift med Tony Oda Sørensen, der var født i Fårvang i 1914 som datter af ugifte Kirsten Sørensen. Samme fik de en datter og en søn. Da Oda og Børge Hougaard Frandsen også overtager ejendommen blev Emma Emmery boende i lejligheden på anden sal i Klostergadefløjen indtil sin død i 1965. Allerede i 1969 faldt Børge om på fortovet udenfor forretningen og døde af et hjerteanfald. Oda Frandsen valgte at videreføre konditoriet og var over firs år, før hun slap tøjlerne. Per Brun (født 1961) overtog forretningen i 1996 og havde den frem til 2011 og den var da vokset til 23 butikker med ca. 450 medarbejdere og var blevet til en gourmet- og delikatessekæde i Aarhus og København. Økonomiske vanskeligheder gjorde, at kæden i 2011 blev overtaget af en udenlands investor. I 2013 åbnede der endnu en filialbutik, denne gang i M.P. Bruunsgade.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Marie_Christensens_Konditori&diff=13858 2014-01-23T19:09:57Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>Midt i Kannikegade lå konditoriet Marie Christensen, der var meget besøgt i forbindelse med torvedage og af teatergængere. Marie Christensen der lagde navn til konditoriet kom til Aarhus fra sydlige Ikast-område. Hun blev født i Over Isen i 1869, hvor forældrene var gårdmand Christen Svendsen og Kirstine Voldborg Pedersen, og døbt Else Marie Christensen. Hun flyttede fra Herning til Aarhus i 1900 og slog sig ned på adressen Munkegade 3. Her startede hun straks en butik med hjemmebageri. De første år havde hun hjælp af sin yngre søster Sidsel Marie. Ved at ansætte folk med erfaring i konditorarbejde blev konditorkager også en del af varesortimentet. Senere flyttede hun til Borgporten i Badstuefløjen i 1918 og var der i fire år. Marie Christensen købte i 1922 ejendommen Kannikegade 10 og indrettede et konditori. Bygningen blev opført i 1888 for købmand Hans Schourup med Vilhelm Puck som arkitekt. Da Marie Christensen døde i 1945 overgik konditoriet efter testamente til Jenny Hansen, der i flere år havde været førstedame på stedet. I 1940’erne var der beskæftiget ca. 60 personer. Ejendommen solgtes i 1963 til Aarhuus Stiftstidende. Konditoriet lukkede i 1972 efter at have haft skiftende forpagtere. Derefter blev førstesalen kantine for avisen, og der blev butik i stueetagen.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jarles_Konditori_og_Restaurant&diff=13857 2014-01-23T19:09:06Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>Midt på strøget, Søndergade 11, blev der i 1933 åbnet et konditori med navnet Jarle, som blev drevet af Ravn A/S ved Aage Emil Simonsen Raun, direktør i København. I 1936 gennemførtes en udvidelse ved arkitekt C.F. Møller med inddragelse af hele førstesalen i bygningen, således at der blev plads til 270 gæster. Den daglige drift blev forestået af sønnen konditor Holger Kolvig Raun (1910-1977) Han var født på Frederiksberg i København. Han giftede sig i 1940 i Aarhus med Alma Esther Jensen, der ligeledes var fra København. Hvad der er baggrund for navnet Jarle kendes ikke. I 1962 blev stedet overtaget af restauratør S.A. Stæhr. Efter at et par bagermestre havde forsøgt sig med at videreføre bager- og konditorforretningen blev stedet i 1964 omdøbt til ’Strøg Conditoriet’, men det holdt kun et år, så gik man tilbage til det gamle navn Jarles Konditori, som fortsatte frem til 1982 før det var slut. Efter konditor Holger Kolvig Raun forlod Søndergade overtog han en bagerforretning i Rundhøjcenteret. På førstesalen i Søndergade blev der i midten af 1960’erne indrettet natklub med restaurant, som kom til at bære navnet ’Chat Noir’. Efter nogle ændringer i 1968 og en ombygning i 1971 blev stedet nu til diskotek ’Sorte Kat’, men fik som sådan kun fem års levetid.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier, Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Leonards_Konditori&diff=13856 2014-01-23T19:06:22Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>I ejendommen Bropalæet lå tidligere et større konditori på adressen Sct. Clemens Torv 15 med navnet Leonards Konditori efter indehaveren konditor Edvard Leonard Petersen (1882-1962). Han var født i en købmandsgård i Javngyde, Tulstrup sogn, som søn af købmand Otto Theodor Petersen og Abelone Andreasen. Han kom som konditorsvend til Aarhus i 1908. Han blev gift i 1910 i Nørre Galten med Kristine Sofie Sørensen Hinge (1890-1980), og sammen fik de fire døtre. I 1911 flyttede familien til Kannikegade 12. Han begyndte i 1912 som selvstændig konditor på adressen Sct. Clemens Torv 11, hvor han overtog konditor Niels Peder Richardts forretning. Han fik i 1916 bevilling til at føre familienavnet Leonard. I 1930 flyttede han forretningen over Clemensbro til Sct. Clemens Torv 15 i Bropalæet opført 1906 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. I 1940’erne var der beskæftiget ca. 25 personer. Den yngste datter Lona blev uddannet konditor i faderens forretning i 1941. Edvard Leonard døde i januar 1962, hvorefter hans hustru Kristine og datteren Lona Leonard (født 1919 og gift Klixbüll) videreførte forretningen endnu nogle år. Konditoriet Leonard ophørte i 1969 og blev til et almindeligt spisested og café. Denne blev ombygget efter en brand i 1979 og kom da til at bære navnet ’Clemens Bro’.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kathrine_Andersens_Konditori&diff=13855 2014-01-23T19:05:41Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>Kathrine Andersen etablerede i 1910erne et af købstadens finere konditorier. Katrine Marie Herløv (1875-1942) var født i Silkeborg som datter af papirmager ved Silkeborg Papirfabrik, Jens Christian Herløv. Hun blev gift i Sporup i 1896 med postpakmester Bertel Andersen (1866-1929) fra Fredericia. Året efter fik de i Fredericia datteren Karen Marie. I 1901 fik Bertel job i Aarhus og familien flyttede til St. Blichersgade 10 og året efter til Sct. Paulsgade 12. Her startede Katrine med hjemmebageri. I 1908 overtog hun bagermester Peter Theodor Petersens bageri på adressen Bruunsgade 26, hvor der havde været bageri i baghuset siden 1896. Forhuset blev opført i 1885 af tømmermester Rasmus Andersen Kock. Allerede i 1908 er hun i gang med de finere konditorkager. I begyndelsen havde hun tre-fire medhjælpere til at hjælpe sig. I 1917 fraflyttede hendes mand hjemmet på anden sal, og da han døde i 1929 var han overpostpakmester i Silkeborg med bopæl sammesteds. Senere eksperimenterede Kathrine med konfekture, og det blev hurtigt en vigtig del af varesortimentet. Både konditoriet og de fyldte chokolader gav forretningen en god vækst, og fra 1922 til 1926 havde Kathrine Andersen en konfektforretning i Reginabygningen på adressen Søndergade 53. I 1929 forsøgte hun sig i Kannikegade 12, men lukkede igen i 1931. Nogle år senere i 1935 forsøgte hun sig på ny med en chokoladebutik i Søndergade men nu på adressen 42, lige overfor Salling. Denne blev i 1947 overtaget af en anden chokoladeforhandler. Da Kathrine Andersen døde i 1942 overtog datteren Karen Marie Andersen forretningen og drev den videre. Året efter giftede hun sig med enkemand og fhv. grosserer Carl Johnsson (1882-1960) fra Egtved. Hun ville ligesom moderen gerne have et butiksudsalg i centrum af Aarhus og etablerede således en forretning i Borgporten ud til Store Torv i 1956. Hun fortsatte med virksomheden indtil 1965. Herefter blev forretningen overtaget af bagermester Knud Kjærgaard Frandsen. I 1972 opgav man salgsstedet i Borgporten. Året efter døde Karen Marie Johnsson, der da boede i Hendrik Pontoppidans Gade 2. I 1979 flyttede chokoladeproduktionen fra første sal i Bruunsgade 26 til Oddervej 93 i Højberg, medens butikken fortsatte på adressen i Bruunsgade frem til 1987, hvor den blev solgt til en fotoforretning. I 1995 blev chokoladeproduktionen på Oddervej overtaget af Henrik Larsen, der i 2001 flyttede virksomheden til Vitten i Hinnerup kommune. Han havde virksomheden frem til 2007, hvor den blev overtaget af Jakob Skovsgaard og under mottoet: ’Chokolade er ikke bare chokolade, den skal altid være den bedste’ og lever som sådan videre under navnet Kathrine Andersen Chokolade.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Schweizerbageriet&diff=13854 2014-01-23T19:04:24Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>På hjørnet af Bruunsgade og Brammersgade i Aarhus ligger der et bageri ved navn Schweizer Bageriet. Bagermester Jørgen Peter Jørgensen (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester Niels Christian Borggren. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester Hans Alfred Ridder (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester Viggo Knop (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester Ejvind Rasmussen (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i Studsgade. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på Frederiksbjerg. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet.<br /> <br /> Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftes kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København træffer man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var et tiår senere at man træffer en schweizerbager. Den 4. november 1814 skrev Aarhuus Stiftstidende: ’Louis Schucany aabner Konditori paa Store Torv, Indgang fra Svinetorvet’. Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med Anne Regina Malberg (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.<br /> <br /> Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizer Bageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere. I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev legetøjsbutikken på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (gift Alstrup) (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.<br /> <br /> I 2003 overtog bager Marius Emil Petersen (1974-2007) sammen med sin hustru lærer Tine Lajer Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizer Bageriet Århus Kommunes præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.<br /> <br /> [[Kategori: Konditorier]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Emmerys_Konditori&diff=13853 2014-01-23T19:01:56Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Midt i Guldsmedgade lå konditoriet Emmery, der kunne være yderst velbesøgt. Det havde navn efter dets tidligere indehaver konditor Jens Emmery. Han blev født i Ørskovb...&#039;</p> <hr /> <div>Midt i Guldsmedgade lå konditoriet Emmery, der kunne være yderst velbesøgt. Det havde navn efter dets tidligere indehaver konditor Jens Emmery. Han blev født i Ørskovbjerg, Snejberg sogn ved Herning i 1874, hvor hans forældre var husmand Poul Kristian Jensen og Kirsten Marie Thomsen, og han fik navnet Jens Jensen. Han fik i 1906 bevilling til at måtte bære familienavnet Emmery. Gift i 1907 med Emma Christiane Jensen fra Aarhus. Han blev uddannet konditor i København og havde i begyndelsen flere forskellige ansættelsesforhold bl.a. en overgang i 1905 køkkenchef på Hotel Royal i Aarhus. I 1908 etablerede han sig som konditor i ejendommen Emilienborg i Skolegade 7. Samme år ansøgte han byrådet om tilladelse til udskænkning af spirituøse drikke, hvilket dog blev afslået. I 1911 overtog Jens Emmery bagermester Peer Jensens bageri og konditori i Volmerhus, Guldsmedgade 24-26. I 1918 købte han hele ejendommen, der var opført i 1897 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen for bagermester Johs. Jensen. Efter Jens Emmerys pludselige død i 1937 af en blodforgiftning, drev hans hustru forretningen videre i et års tid. Derefter bortforpagtede hun konditoriet til førstemanden gennem mange år konditor Børge Hougaard Frandsen, der i 1939 overtog forretningen. Han var født i 1912 på Udbyover Mark som gårdmandssøn. Han blev i 1938 gift med Tony Oda Sørensen, der var født i Fårvang i 1914 som datter af ugifte Kirsten Sørensen. Samme fik de en datter og en søn. Da Oda og Børge Hougaard Frandsen også overtager ejendommen blev Emma Emmery boende i lejligheden på anden sal i Klostergadefløjen indtil sin død i 1965. Allerede i 1969 faldt Børge om på fortovet udenfor forretningen og døde af et hjerteanfald. Oda Frandsen valgte at videreføre konditoriet og var over firs år, før hun slap tøjlerne. Per Brun (født 1961) overtog forretningen i 1996 og havde den frem til 2011 og den var da vokset til 23 butikker med ca. 450 medarbejdere og var blevet til en gourmet- og delikatessekæde i Aarhus og København. Økonomiske vanskeligheder gjorde, at kæden i 2011 blev overtaget af en udenlands investor. I 2013 åbnede der endnu en filialbutik, denne gang i M.P. Bruunsgade.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Marie_Christensens_Konditori&diff=13852 2014-01-23T19:00:36Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Midt i Kannikegade lå konditoriet Marie Christensen, der var meget besøgt i forbindelse med torvedage og af teatergængere. Marie Christensen der lagde navn til konditorie...&#039;</p> <hr /> <div>Midt i Kannikegade lå konditoriet Marie Christensen, der var meget besøgt i forbindelse med torvedage og af teatergængere. Marie Christensen der lagde navn til konditoriet kom til Aarhus fra sydlige Ikast-område. Hun blev født i Over Isen i 1869, hvor forældrene var gårdmand Christen Svendsen og Kirstine Voldborg Pedersen, og døbt Else Marie Christensen. Hun flyttede fra Herning til Aarhus i 1900 og slog sig ned på adressen Munkegade 3. Her startede hun straks en butik med hjemmebageri. De første år havde hun hjælp af sin yngre søster Sidsel Marie. Ved at ansætte folk med erfaring i konditorarbejde blev konditorkager også en del af varesortimentet. Senere flyttede hun til Borgporten i Badstuefløjen i 1918 og var der i fire år. Marie Christensen købte i 1922 ejendommen Kannikegade 10 og indrettede et konditori. Bygningen blev opført i 1888 for købmand Hans Schourup med Vilhelm Puck som arkitekt. Da Marie Christensen døde i 1945 overgik konditoriet efter testamente til Jenny Hansen, der i flere år havde været førstedame på stedet. I 1940’erne var der beskæftiget ca. 60 personer. Ejendommen solgtes i 1963 til Aarhuus Stiftstidende. Konditoriet lukkede i 1972 efter at have haft skiftende forpagtere. Derefter blev førstesalen kantine for avisen, og der blev butik i stueetagen.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jarles_Konditori_og_Restaurant&diff=13851 2014-01-23T18:59:12Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Midt på strøget, Søndergade 11, blev der i 1933 åbnet et konditori med navnet Jarle, som blev drevet af Ravn A/S ved Aage Emil Simonsen Raun, direktør i København. I 1...&#039;</p> <hr /> <div>Midt på strøget, Søndergade 11, blev der i 1933 åbnet et konditori med navnet Jarle, som blev drevet af Ravn A/S ved Aage Emil Simonsen Raun, direktør i København. I 1936 gennemførtes en udvidelse ved arkitekt C.F. Møller med inddragelse af hele førstesalen i bygningen, således at der blev plads til 270 gæster. Den daglige drift blev forestået af sønnen konditor Holger Kolvig Raun (1910-1977) Han var født på Frederiksberg i København. Han giftede sig i 1940 i Aarhus med Alma Esther Jensen, der ligeledes var fra København. Hvad der er baggrund for navnet Jarle kendes ikke. I 1962 blev stedet overtaget af restauratør S.A. Stæhr. Efter at et par bagermestre havde forsøgt sig med at videreføre bager- og konditorforretningen blev stedet i 1964 omdøbt til ’Strøg Conditoriet’, men det holdt kun et år, så gik man tilbage til det gamle navn Jarles Konditori, som fortsatte frem til 1982 før det var slut. Efter konditor Holger Kolvig Raun forlod Søndergade overtog han en bagerforretning i Rundhøjcenteret. På førstesalen i Søndergade blev der i midten af 1960’erne indrettet natklub med restaurant, som kom til at bære navnet ’Chat Noir’. Efter nogle ændringer i 1968 og en ombygning i 1971 blev stedet nu til diskotek ’Sorte Kat’, men fik som sådan kun fem års levetid.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Leonards_Konditori&diff=13850 2014-01-23T18:57:55Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;I ejendommen Bropalæet lå tidligere et større konditori på adressen Sct. Clemens Torv 15 med navnet Leonards Konditori efter indehaveren konditor Edvard Leonard Petersen...&#039;</p> <hr /> <div>I ejendommen Bropalæet lå tidligere et større konditori på adressen Sct. Clemens Torv 15 med navnet Leonards Konditori efter indehaveren konditor Edvard Leonard Petersen (1882-1962). Han var født i en købmandsgård i Javngyde, Tulstrup sogn, som søn af købmand Otto Theodor Petersen og Abelone Andreasen. Han kom som konditorsvend til Aarhus i 1908. Han blev gift i 1910 i Nørre Galten med Kristine Sofie Sørensen Hinge (1890-1980), og sammen fik de fire døtre. I 1911 flyttede familien til Kannikegade 12. Han begyndte i 1912 som selvstændig konditor på adressen Sct. Clemens Torv 11, hvor han overtog konditor Niels Peder Richardts forretning. Han fik i 1916 bevilling til at føre familienavnet Leonard. I 1930 flyttede han forretningen over Clemensbro til Sct. Clemens Torv 15 i Bropalæet opført 1906 efter tegninger af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. I 1940’erne var der beskæftiget ca. 25 personer. Den yngste datter Lona blev uddannet konditor i faderens forretning i 1941. Edvard Leonard døde i januar 1962, hvorefter hans hustru Kristine og datteren Lona Leonard (født 1919 og gift Klixbüll) videreførte forretningen endnu nogle år. Konditoriet Leonard ophørte i 1969 og blev til et almindeligt spisested og café. Denne blev ombygget efter en brand i 1979 og kom da til at bære navnet ’Clemens Bro’.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kathrine_Andersens_Konditori&diff=13849 2014-01-23T18:55:45Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Kathrine Andersen etablerede i 1910erne et af købstadens finere konditorier. Katrine Marie Herløv (1875-1942) var født i Silkeborg som datter af papirmager ved Silkeborg ...&#039;</p> <hr /> <div>Kathrine Andersen etablerede i 1910erne et af købstadens finere konditorier. Katrine Marie Herløv (1875-1942) var født i Silkeborg som datter af papirmager ved Silkeborg Papirfabrik, Jens Christian Herløv. Hun blev gift i Sporup i 1896 med postpakmester Bertel Andersen (1866-1929) fra Fredericia. Året efter fik de i Fredericia datteren Karen Marie. I 1901 fik Bertel job i Aarhus og familien flyttede til St. Blichersgade 10 og året efter til Sct. Paulsgade 12. Her startede Katrine med hjemmebageri. I 1908 overtog hun bagermester Peter Theodor Petersens bageri på adressen Bruunsgade 26, hvor der havde været bageri i baghuset siden 1896. Forhuset blev opført i 1885 af tømmermester Rasmus Andersen Kock. Allerede i 1908 er hun i gang med de finere konditorkager. I begyndelsen havde hun tre-fire medhjælpere til at hjælpe sig. I 1917 fraflyttede hendes mand hjemmet på anden sal, og da han døde i 1929 var han overpostpakmester i Silkeborg med bopæl sammesteds. Senere eksperimenterede Kathrine med konfekture, og det blev hurtigt en vigtig del af varesortimentet. Både konditoriet og de fyldte chokolader gav forretningen en god vækst, og fra 1922 til 1926 havde Kathrine Andersen en konfektforretning i Reginabygningen på adressen Søndergade 53. I 1929 forsøgte hun sig i Kannikegade 12, men lukkede igen i 1931. Nogle år senere i 1935 forsøgte hun sig på ny med en chokoladebutik i Søndergade men nu på adressen 42, lige overfor Salling. Denne blev i 1947 overtaget af en anden chokoladeforhandler. Da Kathrine Andersen døde i 1942 overtog datteren Karen Marie Andersen forretningen og drev den videre. Året efter giftede hun sig med enkemand og fhv. grosserer Carl Johnsson (1882-1960) fra Egtved. Hun ville ligesom moderen gerne have et butiksudsalg i centrum af Aarhus og etablerede således en forretning i Borgporten ud til Store Torv i 1956. Hun fortsatte med virksomheden indtil 1965. Herefter blev forretningen overtaget af bagermester Knud Kjærgaard Frandsen. I 1972 opgav man salgsstedet i Borgporten. Året efter døde Karen Marie Johnsson, der da boede i Hendrik Pontoppidans Gade 2. I 1979 flyttede chokoladeproduktionen fra første sal i Bruunsgade 26 til Oddervej 93 i Højberg, medens butikken fortsatte på adressen i Bruunsgade frem til 1987, hvor den blev solgt til en fotoforretning. I 1995 blev chokoladeproduktionen på Oddervej overtaget af Henrik Larsen, der i 2001 flyttede virksomheden til Vitten i Hinnerup kommune. Han havde virksomheden frem til 2007, hvor den blev overtaget af Jakob Skovsgaard og under mottoet: ’Chokolade er ikke bare chokolade, den skal altid være den bedste’ og lever som sådan videre under navnet Kathrine Andersen Chokolade.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Schweizerbageriet&diff=13848 2014-01-23T18:46:53Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;På hjørnet af Bruunsgade og Brammersgade i Aarhus ligger der et bageri ved navn Schweizer Bageriet. Bagermester Jørgen Peter Jørgensen (1863-1934) indrettede som den fø...&#039;</p> <hr /> <div>På hjørnet af Bruunsgade og Brammersgade i Aarhus ligger der et bageri ved navn Schweizer Bageriet. Bagermester Jørgen Peter Jørgensen (1863-1934) indrettede som den første et bageri i ejendommen, der var blevet opført i 1897 af murermester Niels Christian Borggren. I 1913 blev bageriet overtaget af bagermester Hans Alfred Ridder (1875-1952), der havde det til 1919. Herefter kom bagermester Viggo Knop (1891-1954) til. Han blev født i Dragstrup på Mors. Efter Knops død i 1954 havde bageriet et par turbulente år. I 1956 købte bagermester Ejvind Rasmussen (1930-2003) forretningen. Han var blevet udlært i Horsens i 1948, og i 1955 kom han til et bageri i Studsgade. Her turde han dog ikke investere i dette bageris fremtid som følge af ’Ny-Hovedgade projektet’, der endnu ikke var blevet aflyst. Derfor satsede Ejvind Rasmussen på at forsøge sig i Bruunsgade på Frederiksbjerg. Her gav han hurtigt forretningen navnet Schweizer Bageriet.<br /> <br /> Tidligere i 1800’tallet kaldte man de bagere, der kunne fremstille konditorkager, for schweizerbagere, fordi de som oftes kom fra Schweiz og der havde lært konditorkunsten. I København træffer man således den første schweizerbager i 1802, mens det i Aarhus var et tiår senere at man træffer en schweizerbager. Den 4. november 1814 skrev Aarhuus Stiftstidende: ’Louis Schucany aabner Konditori paa Store Torv, Indgang fra Svinetorvet’. Han var født 1788 i kantonen Graubünden i Schweiz og var uddannet konditor. Samme måned i 1814 blev han gift med Anne Regina Malberg (1784-1849). I 1817 tog han borgerskab som traktør og destillatør, hvilket åbnede mulighed for at drive et gæstgiveri. Ægteskabet holdt ikke, og de blev skilt, hvorefter hun som levebrød forsøgte sig med et konditori i 1830. Louis Schucany døde i 1849 i Fredericia.<br /> <br /> Når bagermester Ejvind Rasmussen valgte navnet Schweizer Bageriet, var det sikkert, fordi han ville signalere, at han fremover også ville satse på konditorkager. Senere blev forretningen dog mest kendt for sine mange brødtyper bl.a. hjemmebagt rugbrød, brød bagt uden tilsætningsstoffer og brød til allergikere. I 1975 købte Ejvind Rasmussen hele ejendommen. I 1979 blev legetøjsbutikken på hjørnet mod Brammersgade tillagt bagerforretningen, hvorved butiksarealet blev fordoblet. I 1989 overtog datteren Jette (gift Alstrup) (født 1962 og gift Alstrup) den daglige drift af forretningen. Da sundhedsbølgen skyllede hen over landet i 1990’erne, blev sortimentet ændret fra hvidt brød, wienerbrød og flødekager til mange typer groft brød.<br /> <br /> I 2003 overtog bager Marius Emil Petersen (1974-2007) sammen med sin hustru lærer Tine Lajer Schweizer Bageriet. Han var født i Viborg og hun var født i 1975 i Skovby ved Galten. I 2006 blev butikken gennemmoderniseret, og i februar 2008 modtog Schweizer Bageriet Århus Kommunes præmiering for ’en smuk og kvalitetspræget facadeudførelse’. Emil Petersen fik ikke megen glæde af sine antrengelser, idet han døde i 2007 efter en hjerteoperation. Tine Lajer har fortsat forretningen, og hun lod i 2009 selve bageriet en ombygning og fornyelse som forberedelse til fremtiden.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestervang,_husvildelejr&diff=9295 2013-03-14T15:10:42Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Vestervang1931.jpg|350px|thumb|right|Husvildelejren Vestervang ved Silkeborgvej. 1931.]] <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1917 med adgang fra Vesterbrogade (nuværende Silkeborgvej) og med plads til 32 familier i et- og toværelseslejligheder. I begyndelsen hed de Ceres-barakkerne, men i 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Vestervang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1932 blev barakbyen nedrevet for at give plads til bebyggelsen ’Rosengaarden’ ved Silkeborgvej.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestervang,_husvildelejr&diff=9293 2013-03-14T15:01:25Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Filnavn.jpg|300px|thumb|right|Billedtekst]] <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1917 med adgang fra Vesterbrogade (nuværende Silkeborgvej) og med plads til 32 familier i et- og toværelseslejligheder. I begyndelsen hed de Ceres-barakkerne, men i 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Vestervang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1932 blev barakbyen nedrevet for at give plads til bebyggelsen ’Rosengaarden’ ved Silkeborgvej.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vestervang,_husvildelejr&diff=9292 2013-03-14T14:56:14Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039; Oprettet af Århus Kommune i 1917 med adgang fra Vesterbrogade (nuværende Silkeborgvej) og med plads til 32 familier i et- og toværelseslejligheder. I begyndelsen hed de ...&#039;</p> <hr /> <div><br /> Oprettet af Århus Kommune i 1917 med adgang fra Vesterbrogade (nuværende Silkeborgvej) og med plads til 32 familier i et- og toværelseslejligheder. I begyndelsen hed de Ceres-barakkerne, men i 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Vestervang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1932 blev barakbyen nedrevet for at give plads til bebyggelsen ’Rosengaarden’ ved Silkeborgvej.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rrevang,_husvildelejr&diff=9256 2013-03-12T19:57:38Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Nørrevang.jpg|350px|thumb|right|Nørrevang husvildelejr med Aarhus Universitet i baggrunden, 1936.]] <br /> <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et- og toværelseslejligheder. I 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Nørrevang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I tiden fra 1936 til 1938 blev barakbyen efterhånden nedrevet for at give plads til opførelsen af Ortopædisk Hospital.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rrevang,_husvildelejr&diff=9255 2013-03-12T19:56:38Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Nørrevang.jpg|300px|thumb|right|Nørrevang husvildelejr med Aarhus Universitet i baggrunden, 1936.]] <br /> <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et- og toværelseslejligheder. I 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Nørrevang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I tiden fra 1936 til 1938 blev barakbyen efterhånden nedrevet for at give plads til opførelsen af Ortopædisk Hospital.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rrevang,_husvildelejr&diff=9254 2013-03-12T19:51:42Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Nørrevang.jpg|300px|thumb|right|Nørrevang husvildelejr med Aarhus Universitet i baggrunden, 1936.]] <br /> <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et- og toværelseslejligheder. I 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Nørrevang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1938 blev barakbyen nedrevet for at give plads til opførelsen af Ortopædisk Hospital.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rrevang,_husvildelejr&diff=8922 2013-02-25T15:48:38Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Nørrevang.jpg|300px|thumb|right|Nørrevang husvildelejr]] <br /> <br /> <br /> Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et- og toværelseslejligheder. I 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Nørrevang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1938 blev barakbyen nedrevet for at give plads til opførelsen af Ortopædisk Hospital.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rrevang,_husvildelejr&diff=8920 2013-02-25T15:26:34Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et...&#039;</p> <hr /> <div>Oprettet af Århus Kommune i 1918 med adgang fra Niels Ebbesens Vej (nuværende Randersvej) og et år efter udvidet til det dobbelte, så der var plads til 104 familier i et- og toværelseslejligheder. I 1920 fik husvildelejren det pyntelige navn Nørrevang. I kølvandet på Første Verdenskrig skete der en nedgang i antallet af nyopførte lejligheder til det halve. En ekspropriering af ca. 300 lejligheder ved Hallsvej som forberedelse til udvidelse af Hovedbanegården medvirkede desuden yderligere til at forværre bolignøden i byen. I løbet af 1938 blev barakbyen nedrevet for at give plads til opførelsen af Ortopædisk Hospital.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jul_i_Aarhus&diff=8734 2013-02-18T15:02:05Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:jul 3.jpg|300px|thumb|right|Juletræet foran [[Aarhus Hovedbanegård]] i 1929.]]<br /> <br /> I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus. På flere torve står store juletræer pyntet med lyskæder og stjerner, og over [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] hænger den funklende stjernehimmel. Mange af disse traditioner har sit udsprang i mellemkrigstiden.<br /> <br /> === Kulørte lamper i Bruuns Gade ===<br /> I slutningen af 1920’erne havde de aarhusianske købmænd et problem; nemlig at mange af de handlende tog til Randers for at gøre deres juleindkøb. Sagen var, at nabokøbstaden efterhånden var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge lysende granguirlander, som kunne skabe den helt rigtige julestemning. Problemet for de aarhusianske købmand, var at sporvejnettet i Aarhus gjorde det svært at hænge guirlander op. <br /> <br /> I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade]] og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirke Plads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.<br /> <br /> === Sikken voldsom trængsel og alarm ===<br /> Ophængningen af juleudsmykningen foregik de første mange år ved hjælp af Wienerstier, og ofte var det de handelsdrivende selv, der måtte op på stigen. Med tiden overtog de forskellige gadeforeninger ophængningen af juleudsmykningen, som foreningerne selv måtte bekoste. Gadeforeningerne i Aarhus forsøgte flere gange forgæves at få [[Aarhus Kommune|kommunen]] til at bekoste den ekstra elregning. Med tiden lykkedes det dog foreningerne af få reduceret elprisen, da man argumenterede for, at juleudsmykningen kom alle til glæde.<br /> <br /> Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.<br /> <br /> [[Fil:jul 2.jpg|300px|thumb|right|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]]<br /> Også det aarhusianske postvæsen havde travl i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud. <br /> <br /> === De aarhusianske juletræer ===<br /> Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorv]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og i 1936 blev det [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur. <br /> <br /> Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand [[Oluf Nielsen]] søndag 10. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra [[DA-NO Linjen]]. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev i øvrigt sløjfet i begyndelsen af 1970’erne.<br /> Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren.<br /> <br /> I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne.<br /> <br /> === Mørke tider ===<br /> De fleste aarhusianere havde fået gas i 1910’erne, men på juleaftensdag, hvor julemiddagen blev tilberedt i alle de aarhusianske hjem, slog gasleverancen ofte ikke til. Derfor valgte mange husmødre at bruge den lokale bager som stegemester, mens høkassen kunne bruges til at færdigtilberede kartoflerne og risengrøden. Også under 2. verdenskrig, hvor der var gasrationering, blev bageren og høkasserne taget i brug. Alternativt kunne problemet løses ved at besøge bekendte på landet, som stadigt havde brændeovnskomfur.<br /> <br /> Besættelsen medvirkede også til at julehandlen i Aarhus blev fremskyndet. Mange populære julevarer som eksempelvis appelsiner og nødder blev en mangel vare, og også julegaveudvalget var væsentligt reduceret. Det blev derfor almindeligt at gøre sine juleindkøb allerede i november, da der ellers var risiko for at butikkerne var løbet tør for julevarerne.<br /> <br /> Under krigen måtte Aarhus også undvære de populære granguirlander, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.<br /> <br /> [[Fil:jul 1.jpg|300px|thumb|right|Mekaniske udstillinger som elektriske tog trak de julehandlende til butikkerne i 1930'erne]] <br /> === Bjørne, nisser og gaver ===<br /> Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Jul A. Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke. <br /> <br /> I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologisk Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.<br /> <br /> Ligesom de elektriske tog kunne trække drenge i alle aldre til butiksruderne, var de også et stort hit under juletræet. Det samme var dampmaskiner, tinsoldater og biler. Til pigerne var dukker og tilbehør i alle afskygninger populært, mens en rejsegrammofon stod højt på ønskesedlen hos de unge. Mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine, mens fars pakker tit bestod af manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.<br /> <br /> == Litteratur og Kilder ==<br /> * Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984<br /> * Chr. R. Jansen (red.), Butik i Århus, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, 1981<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Århus Stiftstidende 1946 05.12.1932, 11.12.1946<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Besættelsen]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Arrangementer &amp; festtraditioner]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Nationalhaver_i_Aarhus&diff=8731 2013-02-17T12:04:06Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>En særlig gren af kolonihavebevægelsen fremstod i 1907 med stiftelsen af ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' og som i daglig tale blev kaldet Uldalls haver, idet det var tømrermester N. Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.<br /> <br /> ===Uldall===<br /> <br /> '''Niels Andersen Uldall''' blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Århus og året efter giftede han sig med Ane Elisabeth Dagmar Svendsen, der var født i Århus. I forbindelse med de gode byggeår omkring århundredskiftet byggede han flere villaer på [[Trøjborg]] og fik en god tømmermesterforretning. Det blev da hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver der tog over. Han blev senere tilknyttet disse haver som driftsleder. N. Uldall døde i Århus i 1945.<br /> <br /> ===Havekolonierne===<br /> <br /> Allerede i 1902 oprettede han lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De følges op af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, idet der nu også anlægges en sportsplads i tilknytning til haverne.<br /> Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte man gården Kathrinebjerg og fra nu af optræder N. Uldall som driftsleder for virksomheden.<br /> I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] ([[Mågevej]] og [[Hejrevej]]). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Århus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. <br /> Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen.<br /> <br /> ===Rådgivning===<br /> <br /> Gennem udstykningsprojekterne fik man adgang til rådgivning: Gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.<br /> <br /> Der udviklede sig følgende motto: ’Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have’<br /> Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse.<br /> <br /> ===Informationsfolder===<br /> <br /> Selskabet udgav folderen &quot;Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser&quot; første gang i 1907 og siden regelmæssigt fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Arkitekten Thorkel Møller leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning. <br /> <br /> [[Kategori: Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Parker &amp; anlæg]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Jul_i_Aarhus&diff=7961 2012-12-11T12:29:17Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:jul 3.jpg|300px|thumb|right|Juletræet foran [[Aarhus Hovedbanegård]] i 1929.]]<br /> <br /> I dag findes der mange juletraditioner i Aarhus. På flere torve står store juletræer pyntet med lyskæder og stjerner, og over [[Søndergade]] og [[Ryesgade]] hænger den funklende stjernehimmel. Mange af disse traditioner har sit udsprang i mellemkrigstiden.<br /> <br /> === Kulørte lamper i Bruuns Gade ===<br /> I slutningen af 1920’erne havde de aarhusianske købmænd et problem; nemlig at mange af de handlende tog til Randers for at gøre deres juleindkøb. Sagen var, at nabokøbstaden efterhånden var blevet danmarksberømt for sin gadeudsmykning i julen. I de snævre randrusianske gader var det nemt at hænge lysende granguirlander, som kunne skabe den helt rigtige julestemning. Problemet for de aarhusianske købmand, var at sporvejnettet i Aarhus gjorde det svært at hænge guirlander op. <br /> <br /> I 1931 løste de forretningsdrivende i Ryesgade dette problem ved at hænge granguirlander op parallelt med husene. Året efter dukkede der også granguirlander op i [[Vestergade og [[M.P. Bruuns Gade]] – og denne gang med lys i. I Bruuns Gade havde man endda opstillet 30 kulørte lamper på to og en halv meter høje standere. ”Illumanitionens debut” i Bruuns Gade blev 5. december 1932 dækket af Århus Stiftstidende, som skrev: ”I tætte Stimer drog Folk fra den indre Bydel, gennem Strøggaderne og udefter mod [[Skt. Pauls Kirke Plads]], hvor det kæmpemæssige Juletræ lyste som en strålende Ildfakkel for enden af Brunnsgade … smukt tog den dobbelte Ildstribe sig ud, som den strakte sig fra Kirken helt ned til Broen”. Julesuccesen i Vestergade og Bruuns Gade gjorde, at i de følgende år fulgte gader som [[Frederiks Allé]], [[Immervad]], [[Jægergårdsgade]] og [[Nørregade]] trop. I slutningen 1930’erne var Aarhus således dækket af lysende granguirlander i december, og aarhusianerne behøvede ikke længere at tage til Randers for at opleve rigtig julestemning.<br /> <br /> === Sikken voldsom trængsel og alarm ===<br /> Ophængningen af juleudsmykningen foregik de første mange år ved hjælp af Wienerstier, og ofte var det de handelsdrivende selv, der måtte op på stigen. Med tiden overtog de forskellige gadeforeninger ophængningen af juleudsmykningen, som foreningerne selv måtte bekoste. Gadeforeningerne i Aarhus forsøgte flere gange forgæves at få [[Aarhus Kommune|kommunen]] til at bekoste den ekstra elregning. Med tiden lykkedes det dog foreningerne af få reduceret elprisen, da man argumenterede for, at juleudsmykningen kom alle til glæde.<br /> <br /> Gadepyntningen viste sig at være en god investering for de handelsdrivende, da den trak mange kunder til. På julesøndage i 1930’erne og frem kunne folkemængden blive så tæt at politiet måtte lukke for cykel- og biltrafikken i Søndergade, som ellers først blev en gågade i 1972. Ligeledes kunne sporvognene kun komme frem ved hjælp af et par betjente, som banede vejen gennem mylderet.<br /> <br /> [[Fil:jul 2.jpg|300px|thumb|right|En handelsdrivende er højt til vejrs på en wienerstige i starten af 1930'erne.]]<br /> Også det aarhusianske postvæsen havde travl i julen. At sende hilsner til hinanden ved jul og nytår er en tradition som går flere 100 år tilbage, men de første dansk producerede rigtige julekort kom først i handlen i 1882. Herefter kom der for alvor gang i juleforsendelserne. I 1930’erne talte postvæsnet i Aarhus om syndfloden i december, og arbejdsstyrken på hovedpostkontoret blev øget fra de faste 240 personer til godt 330 personer. Samtidigt måtte det postvæsenet ofte tage private vognmænd i brug for at få bragt al den ekstra decemberpost ud. <br /> <br /> === De aarhusianske juletræer ===<br /> Juletræernes Aarhus-historie er knap så kommerciel, som gadedekorationerne. Allerede i den første halvdel af 1800-tallet havde juletræet vundet indpas i de velstillede borgeres hjem, men det første store juletræ i Aarhus blev først tændt på [[Bispetorv]] i 17. december 1922. Skt. Pauls Kirke Plads fulgte hurtigt efter, og da man efter blot et par år flyttede juletræet på Bispetorv til [[Store Torv]], er det Skt. Pauls Kirke Plads der i dag har den længste juletræstradition. Efter Bispetorv og Skt. Pauls Kirke Plads kom [[Viby]], som i 1928 fik et juletræ og med [[Aarhus Hovedbanegård|den nye banegårds]] indvielse i 1929 blev også her opstillet et stort juletræ foran hovedindgangen. Hjørnet ved Tordenskjoldsgade og Otto Ruds Gade fik et juletræ i 1934 og [[Vesterbro Torv|Vesterbro Torvs]] tur. <br /> <br /> Traditionen med at ’plante’ et grantræ på pladsen foran rådhuset opstod i begyndelsen af 1960’erne. Træet blev pyntet med lyskæder og tændtes første gang af rådmand Oluf Nielsen søndag 10. december 1962. Træet stammede fra Telemarken og blev fragtet hertil fra Norge ombord på skibet Holger Danske fra DA-NO Linjen. Et optog gik gennem byen; der var nordmænd klædt i folkedragter og med sig havde de norsk fjeldsne, som blev drysset ud, ligesom skiløbere var en del af optoget. Året forinden fandt en lignende begivenhed sted – dog medbragte skibet ikke et træ. Skibsruten blev i øvrigt sløjfet i begyndelsen af 1970’erne.<br /> Herefter var man nødsaget til at finde årets træ herhjemme – nærmere betegnet i de store plantager ved Silkeborg. Det er blevet en tradition at byens juletræ tændes 1. søndag i advent af borgmesteren.<br /> <br /> I modsætning til gadeudsmykningen ville kommunen gerne bekoste opstilling og elregningen i forbindelse med juletræerne. Dette skyldes primært juletræets sociale funktion. Allerede byens første store juletræ på Bispetorv blev opstillet med det formål at indsamle penge og tøj til de trængende. Denne tradition fortsatte og indsamlingsbøsser, arrangementer og små julekoncerter, som opfordrede folk til at give en skilling var som regel at finde i forbindelse med juletræerne.<br /> <br /> === Mørke tider ===<br /> De fleste aarhusianere havde fået gas i 1910’erne, men på juleaftensdag, hvor julemiddagen blev tilberedt i alle de aarhusianske hjem, slog gasleverancen ofte ikke til. Derfor valgte mange husmødre at bruge den lokale bager som stegemester, mens høkassen kunne bruges til at færdigtilberede kartoflerne og risengrøden. Også under 2. verdenskrig, hvor der var gasrationering, blev bageren og høkasserne taget i brug. Alternativt kunne problemet løses ved at besøge bekendte på landet, som stadigt havde brændeovnskomfur.<br /> <br /> Besættelsen medvirkede også til at julehandlen i Aarhus blev fremskyndet. Mange populære julevarer som eksempelvis appelsiner og nødder blev en mangel vare, og også julegaveudvalget var væsentligt reduceret. Det blev derfor almindeligt at gøre sine juleindkøb allerede i november, da der ellers var risiko for at butikkerne var løbet tør for julevarerne.<br /> <br /> Under krigen måtte Aarhus også undvære de populære granguirlander, og de store juletræer måtte kun være tændt ganske få timer i døgnet og i 1944 slet ikke. På grund af gasrationeringen skal vi helt frem til 1948, før der igen var lysende granguirlander i Aarhus’ gader.<br /> <br /> [[Fil:jul 1.jpg|300px|thumb|right|Mekaniske udstillinger som elektriske tog trak de julehandlende til butikkerne i 1930'erne]] <br /> === Bjørne, nisser og gaver ===<br /> Juleudstillinger i butiksruder havde fundet sted i mange år, men også dette udviklede sig i Aarhus i 1930’erne. De første mekaniske juleudstillinger dukkede op i de aarhusianske butiksruder allerede i starten af 1910’erne. I [[Jacob Zeuner|Jacob Zeuners]] boghandel på [[Lille Torv]] kunne der eksempelvis opleves en nikkende klovn, mens der i [[Jul A. Jørgensen|Jul A. Jørgensens]] kaffeforretning i [[Guldsmedgade]] stod en kaffekande, hvis låg løftes og afslørede en dukke. <br /> <br /> I 1930’erme havde de mekaniske vinduesudstillinger spredt sig til resten af Aarhus, og elektriske tog kunne få flokke af drenge til at presse næserne flade mod butiksvinduerne, mens de voksne kunne nyde kunstige snelandskaber og vinkende nisser. En julesøndag i Guldsmedgade 1933 kunne man i et butiksvindue endda opleve tre levende Malajbjørne udlånt af [[Aarhus Zoologisk Have]]. Selvom levende bjørne hørte til sjældenhederne var ”rigtige” nisser blevet moderne og fra sidste halvdel 1930’erne, kunne man i flere af Aarhus’ butikker og gader opleve børn og voksne klædt ud som nisser.<br /> <br /> Ligesom de elektriske tog kunne trække drenge i alle aldre til butiksruderne, var de også et stort hit under juletræet. Det samme var dampmaskiner, tinsoldater og biler. Til pigerne var dukker og tilbehør i alle afskygninger populært, mens en rejsegrammofon stod højt på ønskesedlen hos de unge. Mor kunne ønske sig ting som silkestrømper, lingeri, kimonoer, forklæder og måske endda en symaskine, mens fars pakker tit bestod af manchetskjorter, slips, hatte, kraveskånere eller pyjamasser. Også gavekortet vandt frem i 1930’erne, og i det hele taget er mange af de traditioner, som vi i dag anser som hørende julen til, blevet udviklet i mellemkrigstiden.<br /> <br /> == Litteratur og Kilder ==<br /> * Århus i 1930erne – set gennem fotografen Åge Fredslund Andersens linse, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1984<br /> * Chr. R. Jansen (red.), Butik i Århus, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, 1981<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Århus Stiftstidende 1946 05.12.1932, 11.12.1946<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Besættelsen]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Arrangementer &amp; festtraditioner]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Cafe_Tr%C3%B8jborg&diff=7347 2012-11-03T14:44:17Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;- Tordenskjoldsgade 1 -&#039;&#039;&#039; &lt;BR&gt;Bygningen på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Trøjborgvej blev opført år 1900. I 1905 blev der indrettet hotel i ejendommen, men efter ...&#039;</p> <hr /> <div>'''- Tordenskjoldsgade 1 -'''<br /> &lt;BR&gt;Bygningen på hjørnet af Tordenskjoldsgade og Trøjborgvej blev opført år 1900. I 1905 blev der indrettet hotel i ejendommen, men efter nogle få år var det slut. I 1941 kom så beværtningen Café Trøjborg, som eksisterede til slutningen af 1950’erne. Samtiden fortalte en morsom historie om stedet, der i folkemunde gik under betegnelsen ''’Gravens rand’'' som følge af beliggenheden lige over for Nordre Kirkegård. Således fortælles det, at et begravelsesfølge efter en bisættelse var på vej til beværtningen for at få en omgang gravøl, da en ikke stedkendt udenbys slægtning ville vide, hvor man var på vej hen og fik at vide, at man var på vej til ’Gravens rand’. Hertil svarede slægtningen: ’Jamen, der kommer vi jo lige fra’.<br /> <br /> [[Kategori: Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Funkis_Bar&diff=7346 2012-11-03T14:39:39Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;- Kannikegade 12 -&#039;&#039;&#039; &lt;BR&gt;Åbnede i 1933 i Koncertpalæets ejendom i Kannikegade. Med sine forkromede stålmøbler, hessianforhæng og fotostater på væggene helt i funk...&#039;</p> <hr /> <div>'''- Kannikegade 12 -'''<br /> &lt;BR&gt;Åbnede i 1933 i Koncertpalæets ejendom i Kannikegade. Med sine forkromede stålmøbler, hessianforhæng og fotostater på væggene helt i funktionalismens ånd blev stedet hurtigt indtaget af de unge og især de studerende fra det nye universitet i Århus. Det var nogle små lokaler akkurat med plads til et meget lille dansegulv, et klaver og en mikrofon. Solisterne skiftede hyppigt. Restauranten ophørte i 1956.<br /> <br /> [[Kategori: Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Caf%C3%A9_N%C3%B8rrelyst&diff=7345 2012-11-03T14:35:54Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>'''- cafe -'''<br /> &lt;BR&gt;På hjørnet af Nørregade og Nørreport lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’Nørrelyst’, der skriver sig tilbage 1853. Cafeen opnåede i 1914 retaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede stedet navn til ”Nordlys”. Musik og dansestedet på 1ste salen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960 og dermed forsvandt bygningen helt.<br /> <br /> [[Kategori: Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Caf%C3%A9_N%C3%B8rrelyst&diff=7344 2012-11-03T14:35:21Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;- cafe - &lt;BR&gt;På hjørnet af Nørregade og Nørreport lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’Nørrelyst’, der skriver sig tilbage 1853. Cafeen opnåede i 191...&#039;</p> <hr /> <div>- cafe -<br /> &lt;BR&gt;På hjørnet af Nørregade og Nørreport lå ved forrige århundredskifte en café der hed ’Nørrelyst’, der skriver sig tilbage 1853. Cafeen opnåede i 1914 retaurationsbevilling og i 1920’erne blev lokalerne på 1ste salen indrettet til musik og dans. En annonce fra 1933 fortæller lystigt: ”Besøg Nørrelyst. Musik og Humør gi’r Livet Kulør”, således stillede et 4 mands orkester op med jazzmusik. Ved en forretningsoverdragelse i 1941 skiftede stedet navn til ”Nordlys”. Musik og dansestedet på 1ste salen forsvandt i midten af 1950’erne, mens café og bodega i stuen fortsatte frem til den store sanering af Nørreport, der tog sin begyndelse i 1960 og dermed forsvandt bygningen helt.<br /> <br /> [[Kategori: Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Caf%C3%A9_Mejlborg&diff=7343 2012-11-03T14:29:11Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>Efter genopførelsen af [[Mejlborg]], bygningen mellem Mejlgade og Kystvejen, efter branden i 1899 blev der i november 1900 genåbnet en restauration af samme navn i stueetagen. De første år blev der også drevet hotel på stedet, men dette ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til og det betød store forandringer, f.eks. fik han godkendelse til at bruge dele af restaurationen som koncertsal. Det var også ham der gik over til betegnelsen café i stedet for restauration. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over. Stedet fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet, jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen et ret dyrt sted og blev borgerskabets og dennes ungdoms samlingssted. Efter anden verdenskrig var café 'Mejlborg's tid forbi og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.<br /> <br /> [[Kategori: Restauranter]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Caf%C3%A9_Mejlborg&diff=7342 2012-11-03T14:25:25Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;Efter genopførelsen af Mejlborg, bygningen mellem Mejlgade og Kystvejen, efter branden i 1899 blev der i november 1900 genåbnet en restauration af samme navn i stueeta...&#039;</p> <hr /> <div>Efter genopførelsen af [[Mejlborg]], bygningen mellem Mejlgade og Kystvejen, efter branden i 1899 blev der i november 1900 genåbnet en restauration af samme navn i stueetagen. De første år blev der også drevet hotel på stedet, men dette ophørte efter få år. I 1906 kom C.F. Bye Jørgensen til og det betød store forandringer, f.eks. fik han godkendelse til at bruge dele af restaurationen som koncertsal. Det var også ham der gik over til betegnelsen café i stedet for restauration. Han drev stedet frem til 1930, hvorefter en datter tog over. Stedet fik gennem årene besøg af mange skiftende orkestre, altid med 'lødig' musik på programmet, jazz o.l. hørtes ikke. Det var i begyndelsen et ret dyrt sted og blev borgerskabets og dennes ungdoms samlingssted. Efter anden verdenskrig var café 'Mejlborg's tid forbi og i slutningen af 1950'erne lukkede caféen endeligt.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=City_Vest_Apotek&diff=7341 2012-11-03T14:15:11Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>'''City Vest Apotek''', [[Gudrunsvej]] 7, åbnede i 1973 i det nyopførte handelscenter City Vest som apoteksfilial af [[Åbyhøj Apotek]]. Fra 1998 som selvstændigt apotek. Første apoteker er Helle Kristensen Baunmøller (født 1955).<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85byh%C3%B8j_Apotek&diff=7340 2012-11-03T14:13:54Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Åbyhøj Apotek&#039;&#039;&#039;, Silkeborgvej 226, blev oprettet i 1936. Første apoteker var Jørgen Walther (1886-1939). På nuværende adresse fra 1938. Har apoteksudsalg i Has...&#039;</p> <hr /> <div>'''Åbyhøj Apotek''', [[Silkeborgvej]] 226, blev oprettet i 1936. Første apoteker var Jørgen Walther (1886-1939). På nuværende adresse fra 1938. Har apoteksudsalg i Hasle.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=City_Vest_Apotek&diff=7339 2012-11-03T14:10:55Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;City Vest Apotek&#039;&#039;&#039;, Gudrunsvej 7, åbnede i 1973 i det nyopførte handelscenter City Vest som apoteksfilial af Åbyhøj Apotek. Fra 1998 som selvstændigt apotek. F...&#039;</p> <hr /> <div>'''City Vest Apotek''', [[Gudrunsvej]] 7, åbnede i 1973 i det nyopførte handelscenter City Vest som apoteksfilial af Åbyhøj Apotek. Fra 1998 som selvstændigt apotek. Første apoteker er Helle Kristensen Baunmøller (født 1955).<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tr%C3%B8jborg_Apotek&diff=7338 2012-11-03T14:07:54Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Trøjborg Apotek&#039;&#039;&#039;, Tordenskjoldsgade 30, åbnede i 1925 i en nyopført bygning til Arbejdernes Andels Boligforening tegnet af arkitekt Vilhelm Puch. Første apoteke...&#039;</p> <hr /> <div>'''Trøjborg Apotek''', [[Tordenskjoldsgade]] 30, åbnede i 1925 i en nyopført bygning til Arbejdernes Andels Boligforening tegnet af arkitekt Vilhelm Puch. Første apoteker var Christian Ahnfeldt Mollerup (1874-1954).<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_Apotek&diff=7337 2012-11-03T14:04:05Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Viby Apotek&#039;&#039;&#039;, Viby Centret 15, åbnede i oktober 1934 på Kongevej 22. Første apoteker var Adsker Nielsen (1879-1967), der virkede til 1954. Flyttede i 1970 til nu...&#039;</p> <hr /> <div>'''Viby Apotek''', [[Viby Centret]] 15, åbnede i oktober 1934 på Kongevej 22. Første apoteker var Adsker Nielsen (1879-1967), der virkede til 1954. Flyttede i 1970 til nuværende adresse. Har håndkøbsudsalg i Rosenhøj, Stautrup og Kolt.<br /> <br /> [Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Stjerneapoteket&diff=7336 2012-11-03T14:01:03Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Stjerneapoteket&#039;&#039;&#039;, Funch Thomsens Gade 3 Åbnede i 1956 i midlertidige lokaler på hjørnet af A.H. Vingesvej og Funch Thomsens Gade. Første apoteker var Carlo Jens...&#039;</p> <hr /> <div>'''Stjerneapoteket''', [[Funch Thomsens Gade]] 3<br /> Åbnede i 1956 i midlertidige lokaler på hjørnet af A.H. Vingesvej og Funch Thomsens Gade. Første apoteker var Carlo Jensen (1904-1969). Flyttede i april 1958 til nuværende adresse på nordøstsiden af Stjernepladsen. Har et apoteksudsalg i Storcenter Nord.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=S%C3%B8ndergades_Apotek&diff=7335 2012-11-03T13:58:19Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Søndergades Apotek&#039;&#039;&#039;, Søndergade 40-42, åbnede i 1914 i en nyopført ejendom. Første apoteker var Johan August Andersen (1850-1931). Nedlagt i marts 1972. [[Kat...&#039;</p> <hr /> <div>'''Søndergades Apotek''', [[Søndergade]] 40-42, åbnede i 1914 i en nyopført ejendom. Første apoteker var Johan August Andersen (1850-1931). Nedlagt i marts 1972.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Munke_Apoteket&diff=7334 2012-11-03T13:55:26Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Munke Apoteket&#039;&#039;&#039;, Nørre Allé 35, åbnede i maj 1921 i en ejendom opført i 1913-14 efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller. Første apoteker var Joseph Otto Jo...&#039;</p> <hr /> <div>'''Munke Apoteket''', [[Nørre Allé]] 35, åbnede i maj 1921 i en ejendom opført i 1913-14 efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller. Første apoteker var Joseph Otto Johannes Wulff (1860-1932). Nedlagt i marts 1998.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Svaneapoteket&diff=7333 2012-11-03T13:46:24Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Svaneapoteket&#039;&#039;&#039;, Vestergade 4, blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steube (17??-1765), der tidligere havde været apoteker i Grenå. Det varede dog ikke l...&#039;</p> <hr /> <div>'''Svaneapoteket''', [[Vestergade]] 4, blev oprettet i 1750 af apoteker August Ludwig Steube (17??-1765), der tidligere havde været apoteker i Grenå. Det varede dog ikke længe, for i 1756 gik han fallit. Dengang bestod bygningen af et 12 fag langt bindingsværkhus i to etager. Der var adgang til gårdrummet bagved gennem en portgennemkørsel fra Frue Kirkerist (nu Klostertorvet). I 1812 blev forhuset forsynet med grundmur mod Vestergade. Apoteket blev i 1859 erhvervet af apoteker Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1859-1909), der desuden var kunstinteresseret. I 1867 lod han kgl. Bygningsinspektør V. Th. Walther ombygge facaden, så den kom til at fremstå i den udformning og udsmykning, som endnu kan anes. Gårdrummet blev nyindrettet i 1876 med fontæner, skulpturer og freskoer, som i dag er forsvundet. I 1901 blev hovedhuset forlænget mod vest med [[Hack Kampmann]] som arkitekt. Nedlagt i juli 2005.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Gustav_Holms_Vej&diff=7157 2012-10-30T20:36:47Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>'''Gustav Holms Vej''' er navngivet i 1938 efter søofficer og grønlandsforsker [http://da.wikipedia.org/wiki/Gustav_Holm Gustav Frederik Holm](1849-1940). Deltog 1876 i sin første grønlandsrejse til området omkring Julianehåb (Qaqortoq). Ledede 1883-85 en konebådsekspedition langs østkysten og fandt de hidtil ukendte eskimostammer ved Angmagssalik. Han var 1899-1909 direktør for Søkortarkivet og blev i 1929 æresdoktor ved Københavns Universitet.<br /> <br /> Navnegruppe af polarforskere i [[Riisvangen]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christian_Wentzel_Torn%C3%B8e&diff=7156 2012-10-30T19:28:27Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christian_Wentzel_Tornøe.jpg|200px|thumb|right|Apoteker Christian Wentzel Tornøe]]<br /> '''Apoteker Christian Wentzel Tornøe''', f. 28. februar 1838. Cand. pharm. 1861, bestyrer af Ringe og Vemmetofte apoteker 1870-77, derefter apoteker i Nørre Nebel og Aarup. <br /> <br /> Fik i 1899 kgl. bevilling til at drive apotek i Aarhus, hvilket åbnede året efter med navnet [[Vejlby Apotek|&quot;Sct. Clemens Apotek&quot;]]. <br /> <br /> I en årrække en af menighedsplejens distriktsforstandere samt i bestyrelsen for Arveprinsesse Carolines Børneasyl. Et skattet og aktivt medlem af Frimurerordenen. Død i Aarhus 1921.<br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vejlby_Apotek&diff=7155 2012-10-30T19:25:59Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>'''Vejlby Apotek''', [[Vejlbygade]] 16A<br /> <br /> Åbnede som Sct. Clemens Apotek på hjørnet af [[Studsgade]] (41) og [[Nørreport]] i oktober 1900 i en bygning tegnet af arkitekten R. Frimodt Clausen og opført 1899-1900. Første apoteker var [[Christian Wenzel Tornøe]] (1838-1921). Flyttede i august 1964 til midlertidige lokaler på [[Smedegade]] 7 i Vejlby, da den tidligere bygning blev nedrevet i forbindelse med gennemførelse af Nørreport-projektet. Flyttede igen i oktober 1969 til nuværende adresse og opgav samtidig det gamle navn.<br /> <br /> Har apoteksudsalg i Egå, Lystrup og Skejby.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhus_Jernbane_Apotek&diff=7154 2012-10-30T19:18:01Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Århus Jernbane Apotek&#039;&#039;&#039;, Banegårdspladsen 8, åbnede i 1879 på hjørnet af Banegårdsvej og Ryesgade som Frederiksbjerg Apotek. Første apoteker var [[Niels Bygom...&#039;</p> <hr /> <div>'''Århus Jernbane Apotek''', [[Banegårdspladsen]] 8, åbnede i 1879 på hjørnet af Banegårdsvej og Ryesgade som Frederiksbjerg Apotek. Første apoteker var [[Niels Bygom Krarup]] (1834-1917). Skiftede navn i 1918 til Jernbane-Apoteket. Flyttede i 1929 hen midt på Banegårdspladsen til nuværende adresse. Døgnvagtapotek fra 1976 til 1991.<br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sct._Lukas_Apotek&diff=7153 2012-10-30T19:01:56Z

<p>LDe: Oprettede siden med &#039;&#039;&#039;&#039;Sct. Lukas Apotek&#039;&#039;&#039;, Frederiks Alle 178, åbnede på Harald Jensens Plads 1 i marts 1941. Første apoteker var Hans Christian Larsen Schougaard (1889-1962). Flytted...&#039;</p> <hr /> <div>'''Sct. Lukas Apotek''', [[Frederiks Alle]] 178, åbnede på Harald Jensens Plads 1 i marts 1941. Første apoteker var Hans Christian Larsen Schougaard (1889-1962). Flyttede til [[Harald Jensens Plads]] 1A i 1992, hvor en bankfilial havde haft til huse. I 2011 indrettede man apoteket på ny i en tidligere bankfilial på nuværende adresse, ’Alpehus’, som er opført i år 1900. <br /> <br /> [[Kategori: Apoteker]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christiansbjerg&diff=7142 2012-10-30T14:02:18Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christiansbjerg Mølle og Christianskirken (Ukendt) 1943.jpg|300px|thumb|right|Christiansbjerg Mølle og Christianskirken 1943.]]<br /> &lt;Br&gt;Området hed tidligere [[Reginehøj]] efter en landejendom af samme navn. Denne var i en periode ejet af proprietær Anders Kruse Houman, der havde en datter Regine (født i 18..) som kom til at lægge navn til stedet. Gårdens jorder på den nordøstlige side af [[Randersvej]] blev i 1880'erne gradvis udstykket. Christiansbjerg kom officielt i brug fra 1897 og skal ses som modpart til [[Frederiksbjerg]]. I folkemunde kaldtes området tidligere også &quot;Svinehøj&quot;. Grunden hertil var, at det i modsætning til Århus By, indtil 1887 var tilladt at holde svin. <br /> Igennem 1870'erne udbygges især det område, der lå langs vejen mod Brendstrup. Bydelen udviklede sig med årene til et selvforsynet område med forretninger, bedesal (senere bygges [[Christianskirken]]), skole, politistation, vandtårn, foreningsbygninger m.m.<br /> <br /> ==Literatur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Amaliegade&diff=7141 2012-10-30T13:54:30Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Amaliegade,_set_mod_Østergade_(ukendt)_1956.jpg|300px|thumb|right|Amaliegade, set mod Østergade 1956]]<br /> <br /> <br /> Den hed oprindelig Fabrikstrædet efter den fabrik som [[Søren Frich]] i 1854 lod bygge ud mod [[Sønder Allé]]. Navnet Fabrikstrædet ses første gang i 1855 i dåbsprotokollen for Vor Frue Sogn. En vandrehistorie fortæller, at gaden skulle være opkaldt efter den først fødte pige, men hun blev ifølge dåbsprotokollen navngivet Caroline Henriette den 11. juli samme år. I 1857 blev gaden omdøbt til Amaliegade, et navn den sandsynligvis har fået efter enkedronning Caroline Amalie (1796-1881).<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lundingsgade&diff=7139 2012-10-30T13:49:35Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Lundingsgade (Ukendt) 1930.jpg|200px|thumb|right|Lundingsgade 1930]]<br /> &lt;Br&gt;Anlagt i 1900 men navngivet i 1899 efter den danske generalmajor [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Lunding Niels Christian Lunding] (1795-1871). Han var i 1849 kommandant i Fredericia. Udmærkede sig ved sin indsats for sejren i slaget om byen d. 6. juli. I 1864 måtte han rømme Fredericia efter ordre fra regeringen. Ved gadens anlæggelse indgik den som en del af stadsingeniør Chr. Ambt og arkitekt Hack Kampmanns byplan fra 1898.<br /> <br /> Navnegruppe på [[Frederiksbjerg]] af danske officerer der deltog i de slesvigske krige. <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Poul_Martin_M%C3%B8llers_Vej&diff=7138 2012-10-30T13:45:35Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Poul Martin Møllersvej (Ukendt) 1933.jpg|300px|thumb|right|Poul Martin Møllersvej 79-89, 1933.]]<br /> &lt;Br&gt;Navngivet i 1920 efter forfatteren og filosoffen [http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Martin_M%C3%B8ller Poul Martin Møller] (1794-1838). Efter teologisk embedseksamen 1816 var han skibspræst på en rejse til Kina 1819-21. Sidenhen lektor i filosofi i Christiania i 1826 og fra 1828 professor. 1831-38 professor i filosofi i København. Under Kinarejsen skrev han en parodi på tidens yndede sognebeskrivelser Statistisk Skildring af Lægdsgården i Ølsebymagle. Den aldrig fuldførte roman En Dansk Students Eventyr (1824) er et hovedværk i dansk litteratur, og er med sin friskhed og realisme forud for sin tid. Han oversatte tillige dele af Odysseen.<br /> <br /> Navnegruppe af danske forfattere i kvarteret nord for [[Botanisk Have]]. <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skovgaardsgade&diff=7136 2012-10-30T13:39:56Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Skovgaardsgade (Ukendt) 1947.jpg|300px|thumb|right|Skovgaardsgade 1947, set mod Hammelbanegården.]]<br /> &lt;Br&gt;Navngivet i 1899 efter maleren [http://da.wikipedia.org/wiki/P.C._Skovgaard Peter Christian Thamsen Skovgaard] (1817-1875). Han har hovedsagelig gjort sig kendt som landskabsmaler, især skovbilleder. Han magtede en let og åndfuld iscenesættelse af et billede og evnede at gengive idylliske stemninger fra de Nordsjællandske landskaber.<br /> <br /> Navnegruppe i [[Mølleengen]] med danske kunstnere. <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]<br /> [[kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Kulturpersoner]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Schleppegrellsgade&diff=7135 2012-10-30T13:37:27Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Schleppegrellsgade (Ukendt) 1926.jpg|300px|thumb|right|Schleppegrellsgade 1926, set mod Frederiksbjerg Torv. Gaden blev anlagt 1899-1910.]]<br /> &lt;Br&gt;Anlagt i perioden 1899-1910 og navngivet i 1899 efter den norskfødte general [http://da.wikipedia.org/wiki/Friderich_Adolph_Schleppegrell Frederik Adolf Schleppegrell] (1792-1850). Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen] deltog han i slagene ved Nybøl, Kolding og Fredericia. I 1850 såredes han dødeligt i slaget ved Isted. Gaden indgik i den byplan, som stadsingeniør Chr. Ambt og arkitekt [[Hack Kampmann]] i 1898 udformede.<br /> <br /> Navnegruppe på [[Frederiksbjerg]] af danske officerer der deltog i de slesvigske krige. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]</div>

LDe https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Gutenbergs_Vej&diff=7134 2012-10-30T13:25:27Z

<p>LDe: </p> <hr /> <div>[[Fil:Gutenberg (fra wiki).jpg|250px|thumb|right|Bogtrykker Johann Gutenberg.]]<br /> &lt;Br&gt;Navngivet i 1966 efter den tyske bogtrykker [http://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Gutenberg Johann Gutenberg] (ca. 1399-1468). Omkring 1440 opfinder han teknikken til fremstilling af og trykning med enkelte bogstavtyper i den vestlige verden. Han udviklede et støbeinstrument til fremstilling af løse blylegeringstyper. Det var med sådanne typer, at den omvandrende tyske bogtrykker Melchior Blumme i 1519 lod bogen med titlen &quot;Breviarium Aarhusiense&quot; trykke i Århus - det ældst kendte bogtryk fra området. <br /> <br /> Navnegruppe af opfindere i industrikvarter Århus Nord. <br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]</div>

LDe