AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Buus

2014-09-05T18:10:48Z

Kurtl:

'''Buus''' er en isenkramforretning i [[Ryesgade 2]].
[[Fil:Ryesgade 2.jpg|300px|thumb|right|Buus' facade ses til højre i billedet. 1958]]
Grundlagt i 1876 af [[Christian Møller]]. Butikken flyttede ind i Ryesgade 2, da bygningen stod færdig i 1876. Butikken var oprettet kort tid før. Butikken var en isenkram- og udstyrsforretning. I 1909 overlod Christian Møller butikken til sin søn [[George Møller]] og sin svigersøn [[Alfred Buus]]. Forretningen blev delt mellem de to. Møller overtog udstyrsforretningen og Buus overtog isenkrammet. Året efter overtog Buus hele forretningen. Han drev virksomheden frem til sin død i 1914. Da blev butikken købt af [[Holger Christensen]]. Forretningen fik i 1939 navnet Alfred Buus’ Eftf. A/S og blev omdannet til et familieaktieselskab. Det er familien Christensen der stadig ejer butikken den dag i dag.

Butikken og bygningen den ligger i brændte i 1972. Buus købte bygningen efter branden for 2,1 millioner og renoverede den til at fremstå som før branden. Butikken åbnede igen året efter branden.

== Henvisninger ==
* Preben Rasmussens samling
* Butik i Århus, 1981
* [http://sejrssedler.appspot.com/| Sejrs Sedler]

[[Kategori: Detailhandel & service]]

Smedens Bro

2014-08-28T13:55:05Z

Kurtl:

'''Smedens Bro'''. Bro over [[Aarhus Å]] der forbinder Janus la Cours Gade og Vestergade med Thorvaldsensgade. Broen blev indviet i 1911.

Smedens Bro

2014-08-28T13:51:02Z

Kurtl:

'''Smedens Bro'''. Bro over [[Aarhus Å]] der forbinder Janus la Cours Gade, Vestergade og Thorvaldsensgade. Broen blev indviet i 1911.

Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)

2014-08-25T08:24:04Z

Kurtl:

'''Marcus Galthen Bech''' blev født 13. marts 1795 i Urlev, søn af sognepræst Oluf Nielsen Bech. Han blev gift i 1826 med sin kusine Jacobine Caroline Galthen. Bech virkede fra 1821 til sin død i 1863 som købmand, kradsuldsfabrikant og skibsreder, og var desuden kaptajn i [[Borgervæbningen|borgervæbningen]], og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48. Han døde 4. juni 1863.

[[Fil:Marcus Galthen Bech, ca. 1860.jpg|300px|thumb|right|Marcus Galthen Bech. Købmand i Aarhus 1821-63 og medlem af borgerrepræsentationen 1843-48]]

===Købmand og kludehandler===
Bech blev udlært købmand i Ålborg og Oslo, og åbnede 2. juni 1821 egen forretning i [[Borgporten]], Århus. En af de solgte varer var papir fra Strandmøllens Papirfabrik ved København. Datidens papir var kludepapir, der blev fremstillet af gamle klude, der blev findelt og stampet i møller. Kludene blev indsamlet og indkøbt fra byen og gårdene rundt omkring, og fra midten af 1820'erne var opkøbet af klude til Strandmøllens produktion blevet en del af Bechs forretning.

Indsamlet blev både linned og uld, men da man kun brugte linned til papir, blev uldkludene blot kasseret. I 1827 begyndte Bech i stedet at lade kludene opkradse, hvorefter de blev eksporteret til England, hvor man brugte dem til bl.a. gulvtæpper og madrasser.

===Kradsuldsmøllerne===
Opkradsningen foregik med en uldopkradsningsmaskine af Bechs eget design, da han ikke kunne få tilladelse til at indføre maskiner fra England. I starten blev maskinen drevet ved en hestemølle – trukket af 14 heste – i Bechs købmandsgård i Århus. Da der var mere uld at opkradse end hestemøllen havde kapacitet til, købte Bech i 1831 den efterhånden meget forfaldne [[Thors Mølle]] ved [[Skambækken]] ved Marselisborg, genopførte møllen og installerede to uldopkradsningsmaskiner.

Produktionen steg støt, og fra 1832 tog Bech også Pouls Mølle i brug, fra 1833 [[Varna Mølle]], og i 1837 nyopførte han [[Nymølle]], alle beliggende ved Skambækken. I 1831 beskæftigede Bech 79 personer ved produktionen, hertil 103 kludesamlere i hele landet. Senere udvidede han med fabrikker i Ålborg, Nørresundby, Gjøl og Nibe, og beskæftigede omkring 700 personer. De ansatte ved fabrikkerne var fattige, kvinder og børn, som Bech tilbød arbejde i stor stil. Han modtog ros for dette, men også beskyldninger om udnyttelse.

===Videre virke===
Foruden sin købmandshandel og kradsuldsproduktion indsamlede Bech ben, der blev sendt til England og formalede anvendt som gødning. Han førte skibsrederi i mindre omfang – ejede bl.a. "Prinsesse Caroline", der sejlede mellem Århus og København, og havde anpart i et Grønlandsfarende skib.

Bech gik fallit to gange: i 1837, hvor en økonomisk krise ramte flere århusianske købmænd, og i 1847, som følge af økonomisk krise i England. Han formåede begge gange at arbejde sig op igen.

Bech var kaptajn i borgervæbningen fra omkring 1829, og leder af det borgerlige artilleri. Fra januar 1843 til januar 1848 var han medlem af borgerrepræsentationen, og han var medlem af [[Aarhus Handelsforening]]s første bestyrelse.

Bech døde 4. juni 1863, hvorefter sønnerne [[Oluf Galthen Bech]] (1830-1905) og [[Marcus Galthen Bech (1840-1918)]] overtog købmandshandelen og kradsuldsproduktionen. Kort efter afhændede brødrene købmandshandelen, og førte kun kradsuldsfabrikationen videre. Denne overgik til dampkraft i 1877, hvorefter møllerne ved Skambækken blev nedlagt.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Bilag til Portrætsamlingen og Personalia under Arbejde, Lokalhistorisk Samling, HB.
*Peder Jensen: "Marselisborg skovmøller: Blade af nogle vandmøllers historie", Århus Stifts Årbøger, 51.-52. bind (1959), s. 18-59.
*Emanuel Sejr: "Bech, Marcus Galthen", Borgere i byens Råd (1968), s. 34-35. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
* Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte I Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]

Regina-Teatret

2014-08-08T13:27:03Z

Kurtl: /* Bevillingsstrid */ skuespiller Johannes Meyer

[[Fil:1922, Regina, ukendt.jpg|400px|thumb|right|Regina-komplekset på hjørnet af Søndergade og Sønder Alle anno 1922]]

På hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]] ligger det store Regina-kompleks, som også har givet navn til [[Regina-krydset]]. Her kunne aarhusianere fra 1. januar 1921 se film i byen mest moderne biograf '''Regina-Teatret'''. I mange år var Regina-Teatret et fyrskib i det aarhusianske biografmiljø, og det var også her, man kunne opleve den første talefilm udenfor København.

=== Opførsel ===
I den første halvdel af 1900-tallet var der gode penge i filmindustrien og produktionsselskabet [[A/S Fotorama]] formåede med en lang række filmproduktioner for en kort periode at gøre Aarhus til Hollywood. Samtidigt havde selskabet lejet bevillingen til stort set alle de aarhusianske biografer, så selskabet i 1917, sad på hele den aarhusianske biograf- og filmbranche. Det var, også A/S Fotorama som i 1919 stod bag købet af [[Frichs fabrikken|Frichs store fabriksgrund]] på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, og med [[Axel Høeg-Hansen|Høeg-Hansen]] som arkitekt, lod de her opføre den store nyklassicistiske bygning, som kom til at huse Regina-Teatret.

Budgetteringen var sat til 2,5 mill. Kr., men byggeriet endte med at koste over 4 mill. kr. For de mange penge fik byen ved den officielle indvielse 1. januar 1921, foruden Regina-Teatret, både restaurant, butikker, selskabslokaler, kontorer, [[Hotel Regina|hotel]] med køkken, vaskeri og personaleværelser. Den monumentale bygning blev pudset med porfyrit og vaser og sokkel blev udført i granit. Billedhuggeren Svend Rathsacks stod for dekorationerne i den store sal, samt den forgyldte [[Harlekin]], som stadig står i bygningens rotunde. Biografsalen havde 939 nummererede pladser, balkoner, loger og endda en kavalerloge til de fornemmeste gæster.

=== Dronningen og jomfruen til indvielse ===
Meget passende overværede Dronning Alexandrine indvielse af Regina, hvor [[Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen|Hans Hartvig Seedorf]] i skikkelse af Kong Harlekin fremførte en prolog. Ved den officielle åbning blev der vist film fra kongeparrets seneste udenlandsrejse, samt den amerikanske film ”Jomfruen fra Stambul”. Åbningsfilmen faldt i god jord hos [[Århus Stiftstidende]], som efterfølgende skrev: ”…Teatret har til Aabningsforestilling valgt en af disse Films, der en Undskyldning for mange af de Forsyndelser mod den gode Smag, der til daglig præsteres paa det hvide Lærred…”
Da filmene de første år var stumfilm blev de akkompagneret af et orkester med kapelmester [[Harald Andersen]] i spidsen. Harald Andersen og hans orkester stod også for musikken i [[Café-Regina]], som lå på 1. sal. Her forvandlede de sig til et svingende jazzorkester, som gav forestilling hver dag fra 16.00-17.30 og igen efter kl. 20.00.

=== Lyd på filmen ===
[[Fil:1939, Regina.jpg|400px|thumb|right|I mange år var Regina den førende biograf udenfor København, og havde alt det nye indenfor udstyr. På billedet er vi i 1939, hvor Regina-Teatret fik et nyt moderne lydanlæg. Det er overingeniør Erland Petersen fra Western Electric, som er i gang med installationen bag Regina-Teatres biograflærred.]]

I løbet af 1928 begyndte økonomien at halte for Regina. Inspireret af Palladium biografen i London indførte Regina i 1929 artistprogrammer for at lokke ekstra gæster i biografen. Publikum kunne således før hver forestilling i Regina opleve både balletdansere, akrobater og operasangere, som alligevel var hyret til at optræde i Café-Regina.

Artistprogrammerne fik kun en kort levetid, hvilket skyldes talefilmens premiere 14. september 1929. Den dag kunne blandt andre borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] overvære premieren på ”Den syngende nar”, som var den første talefilm i Danmark, der blev vist udenfor København. De næste to år var Regina den eneste biograf i Aarhus, som kunne fremvise talefilm. Der var dermed ikke længere behov for at have artistprogrammer for at trække aarhusianerne til Regina-Teatret.

=== Bevillingsstrid ===
I 1946 døde Oluf Jensen, der havde ledet biografen siden indvielsen i 1921 og teatermaler og instruktør fra Det kongelige Teater [[Svend Gade]] fik tildelt bevillingen af justitsministeriet. Gade flyttede fra København til Aarhus og fik film af høj kvalitet til Regina. Under Gade strakte repertoiret sig fra Ditte Menneskebarn til Askepot. Ved Gades død i 1952 tildelte justitsministeren Reginas bevilling til den københavnske skuespiller Johannes Siegfred Meyer, som på trods af et par lejede værelse på [[Park Allé]] ikke flyttede til byen. Dette faldt [[Aarhus Byråd|byrådet]] for brystet, da bevillingshaveren ifølge biografloven skulle have bopæl nær biografen. Flere gange forsøgte byrådet at få bevillingen frataget Johannes Meyer, men det lykkedes først i 1960, hvor [[Aarhus Kommune|kommunen]] selv overtog driften af Regina-Teatret.

=== Døde med Olsenbanden ===
I 1973 blev Regina-Teatret ombygget, så den nu indeholdt to biografsale med hhv. 601 og 108 pladser. Den lille sal blev kaldet Regina 2 og i den blev der fremvist kunstneriske film, for de mere kræsne aarhusianere, som især var unge studerende fra universitetet. Salen var lille og de store film, skulle stadig ses i den store sal.
Da Regina i 1970’erne kun havde Nordisk Film som fast filmleverandør, var det primært Olsenbanden, som holdt liv i biografen. Da ”Olsenbanden over alle bjerge” blev vist som den sidste Olsenbandefilm på Reginas hvide lærred i slutningen af 1981, var det også begyndelsen til enden for Regina. I maj 1983 besluttede byrådet at lukke Regina Teatret og i juni blev ”Døden i grotterne” vist, som den sidste film i Regina-Teatrets levetid.

== Kilder ==
* Ib Gejl, REGINA – en storbiograf gennem tiderne, i Århus-årbog 1984, Århus byhistoriske Udvalg

* Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Århus byhistoriske Udvalg, 1966

* Ib Gejl, Århus - byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998

* Ib Gejl, Århus - byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995

* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008

[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Anemonehuset

2014-05-26T08:48:48Z

Kurtl: /* Nedlæggelse */

[[Fil:Nødtørftshuset, fotograf Nana Herluf, 2012.jpg|400px|thumb|right|Nødtørftsbygningen på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] fotograferet i 2012 før renoveringen.]]

Nede ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] – der hvor [[Skovbrynet]] løber ud i [[Kongevejen]] – har i mange år ligget en lille gul stråtækt bygning. Det lille hus er i dag hvidt og går under det idylliske navn navnet ”'''Anemonehuset'''”. Ordlyden på bygningens side ”HERRER” og ”DAMER” vidner dog om bygningens tidligere og knap så idylliske kaldenavn ”''Tissehuset''”.

===Sporvejenes nødtørftsanstalt===
I starten af 1900-tallet opførte aktieselskabets ”[[Sporvogne i Aarhus|Aarhus elektriske Sporvej]]” en [[Sporvognsremisen|remise]] og en [[Dalgas Avenue 54|administrationsbygning]] på hjørnet mellem [[Dalgas Avenue]], [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]], hvor man i dag finder en række ældreboliger. Grunden til det nye byggeri blev afstået af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og ”Aarhus elektriske Sporvej” forpligtigede sig samtidigt til at opføre et nødtørftshus mellem administrationsbygningen og remisen.

[[Fil:Plantegning over nødtørftshus 1908.jpg|300px|thumb|left|Plantegningen, der blev forelagt [[Aarhus Byråd|byrådet]] i april 1908, viser, hvordan en flytning af [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] planlagte administrationsbygning, ville placere den op ad den planlagte toiletbygning. Byrådet enedes i stedet om at placere bygningen ved punkt A.]]

Administrationsbygningen blev dog opført 15 alen - knap 9,5 meter - længere tilbage end først planlagt, hvilket ville placere nødtørftshuset helt op ad selskabet fine nye bygning. Med en anbefaling fra [[Skovudvalget]] søgte selskabet derfor 30. april 1908 [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at opføre nødtørftsbygningen i skovbrynet syd for den nye bygning.

Flere byrådsmedlemmer udtrykte dog bekymring over, at det nye nødtørftshus ville være til gene for skovgæsterne. Heller ikke byrådsmedlem [[Christian Gøtzsche Filtenborg|Filtenborg]] var tilfreds med den nye placering, og han ''”ansaa det for en Fejl, at Selskabet ikke havde faaet Paabud om at lægge Anstalten inde i selve Administrationsbygningen”'', men ''”hvor kedeligt det end var, var der vel ingen anden Udvej end at lægge Anstalten ovre ved Skoven, hvor den vilde være ret skjult; men det var særdeles rimeligt, at man stillede større Fordringer til Bygningens Udseende.”''

Selskabet fik dermed dets vilje, om end der måtte postes flere penge i nødtørftsbygningens udseende. Da det lille hus blev placeret ved, hvad der dengang var indgangen til skovområdet [[Friheden]], blev den kaldt ”''Nødtørftsanstalten Friheden''”.

===Trængende skovgæster===
I februar 1909 blev det kommunens [[Brolægningsudvalget|Brolægningsudvalg]], frem for ”Aarhus elektriske Sporvej” der kunne overtage og fuldføre opførelsen af nødtørftshuset. Det lille tissehus skulle nemlig, fungere som en af nødtørftsanstalterne ved den store [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstilling]], der skulle finde sted ved området omkring [[Tangkrogen]] om sommeren samme år. Under landsudstillingen kunne 1130 trængende personer benytte sig af det bemandede nødtørftshus i skovbrynet, mens det i samme periode året efter drejede sig om 1853 personer.

Udflugter til skoven var populært i starten af 1900-tallet, og mange af skovgæsterne tog gerne sporvognen til remisen ved [[Chr. Filtenborgs Plads]], hvorfra de enten kunne gå et par hundrede meter hen til [[Restaurant Friheden]] eller tage en droske ud til [[Varna Pavillonen]] eller [[Ørnereden]]. Nødtørftshuset blev derfor flittigt benyttet i sommermånederne, mens det om vinteren ofte stod ubenyttet hen.

===Anemonehuset bliver til===
I knap hundrede år levede det gamle tissehus en stille tilværelse, hvor husets tissekone sørgede for at holde det pænt og rent for gæsterne.

Byrådet vedtog 21. januar 2004, at de offentlige toiletter, som administreres at Magistratens 2. Afdeling, Vej & Kloak, og som var bemandet af såkaldte "tissekoner" skulle nedlægges 1. januar 2005. Toiletterne skulle erstattes med reklamefinansierede og brugerbetalte toiletter. Dette gjaldt også Anemonehuset.

I 2012 gav kommunen tilladelse til, at børnehaven Solhjem kunne leje den efterhånden temmelig forfaldne bygning til brug for deres skovbørnehave. Mod en lav husleje skulle børnehaven selv stå for renoveringen, der først og fremmest indebar en afmontering af de gamle toiletter og nedrivning af skillevæggene. Gulv, loft og ydervægge blev renoveret, mens stråtaget fik en tiltrængt udskiftning. Samtidigt vendte det gamle tissehus tilbage til de oprindelige hvide farver, der var kendetegnende for landsudstillingen i 1909, der gik under tilnavnet ''”Den hvide by”''. Endelig i 2013 kunne ”Anemonerne” indtage deres nye ”Anemonehus”.

[[Fil:Anemonehuset fotograf Nana Herluf.jpg|830px|thumb|left|Anemonehuset efter renoveringen i 2014.]]

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 30.04.1908, 25.02.1909, 28.10.1909, 10.11.1910, 17.11.1910. 05.01.2005
* Journalsager fra Aarhus Kommune J.nr. 87-1908, Erhvervsarkivet
* Århus Stiftstidende 08.03.2013
* [http://195.41.32.55/412566C800454806/UNIDSortInfo/BB86B7FFBDF0371CC1256F660037F18D?OpenDocument SAG 32. Opstilling af betalingstoiletter til erstatning for eksisterende bemandede toiletter]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Skove]]
[[Kategori: Strand & bugt]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Anemonehuset

2014-05-26T08:48:31Z

Kurtl: /* Anemonehuset bliver til */

[[Fil:Nødtørftshuset, fotograf Nana Herluf, 2012.jpg|400px|thumb|right|Nødtørftsbygningen på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] fotograferet i 2012 før renoveringen.]]

Nede ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] – der hvor [[Skovbrynet]] løber ud i [[Kongevejen]] – har i mange år ligget en lille gul stråtækt bygning. Det lille hus er i dag hvidt og går under det idylliske navn navnet ”'''Anemonehuset'''”. Ordlyden på bygningens side ”HERRER” og ”DAMER” vidner dog om bygningens tidligere og knap så idylliske kaldenavn ”''Tissehuset''”.

===Sporvejenes nødtørftsanstalt===
I starten af 1900-tallet opførte aktieselskabets ”[[Sporvogne i Aarhus|Aarhus elektriske Sporvej]]” en [[Sporvognsremisen|remise]] og en [[Dalgas Avenue 54|administrationsbygning]] på hjørnet mellem [[Dalgas Avenue]], [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]], hvor man i dag finder en række ældreboliger. Grunden til det nye byggeri blev afstået af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og ”Aarhus elektriske Sporvej” forpligtigede sig samtidigt til at opføre et nødtørftshus mellem administrationsbygningen og remisen.

[[Fil:Plantegning over nødtørftshus 1908.jpg|300px|thumb|left|Plantegningen, der blev forelagt [[Aarhus Byråd|byrådet]] i april 1908, viser, hvordan en flytning af [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] planlagte administrationsbygning, ville placere den op ad den planlagte toiletbygning. Byrådet enedes i stedet om at placere bygningen ved punkt A.]]

Administrationsbygningen blev dog opført 15 alen - knap 9,5 meter - længere tilbage end først planlagt, hvilket ville placere nødtørftshuset helt op ad selskabet fine nye bygning. Med en anbefaling fra [[Skovudvalget]] søgte selskabet derfor 30. april 1908 [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at opføre nødtørftsbygningen i skovbrynet syd for den nye bygning.

Flere byrådsmedlemmer udtrykte dog bekymring over, at det nye nødtørftshus ville være til gene for skovgæsterne. Heller ikke byrådsmedlem [[Christian Gøtzsche Filtenborg|Filtenborg]] var tilfreds med den nye placering, og han ''”ansaa det for en Fejl, at Selskabet ikke havde faaet Paabud om at lægge Anstalten inde i selve Administrationsbygningen”'', men ''”hvor kedeligt det end var, var der vel ingen anden Udvej end at lægge Anstalten ovre ved Skoven, hvor den vilde være ret skjult; men det var særdeles rimeligt, at man stillede større Fordringer til Bygningens Udseende.”''

Selskabet fik dermed dets vilje, om end der måtte postes flere penge i nødtørftsbygningens udseende. Da det lille hus blev placeret ved, hvad der dengang var indgangen til skovområdet [[Friheden]], blev den kaldt ”''Nødtørftsanstalten Friheden''”.

===Trængende skovgæster===
I februar 1909 blev det kommunens [[Brolægningsudvalget|Brolægningsudvalg]], frem for ”Aarhus elektriske Sporvej” der kunne overtage og fuldføre opførelsen af nødtørftshuset. Det lille tissehus skulle nemlig, fungere som en af nødtørftsanstalterne ved den store [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstilling]], der skulle finde sted ved området omkring [[Tangkrogen]] om sommeren samme år. Under landsudstillingen kunne 1130 trængende personer benytte sig af det bemandede nødtørftshus i skovbrynet, mens det i samme periode året efter drejede sig om 1853 personer.

Udflugter til skoven var populært i starten af 1900-tallet, og mange af skovgæsterne tog gerne sporvognen til remisen ved [[Chr. Filtenborgs Plads]], hvorfra de enten kunne gå et par hundrede meter hen til [[Restaurant Friheden]] eller tage en droske ud til [[Varna Pavillonen]] eller [[Ørnereden]]. Nødtørftshuset blev derfor flittigt benyttet i sommermånederne, mens det om vinteren ofte stod ubenyttet hen.

===Nedlæggelse===
Byrådet vedtog 21. januar 2004, at de offentlige toiletter, som administreres at Magistratens 2. Afdeling, Vej & Kloak, og som var bemandet af såkaldte "tissekoner" nedlægges fra og med 1. januar 2005. Toiletterne skulle erstattes med reklamefinansierede og brugerbetalte toiletter. Dette gjaldt også det nuværende Anemonehuset.

===Anemonehuset bliver til===
I knap hundrede år levede det gamle tissehus en stille tilværelse, hvor husets tissekone sørgede for at holde det pænt og rent for gæsterne.

Byrådet vedtog 21. januar 2004, at de offentlige toiletter, som administreres at Magistratens 2. Afdeling, Vej & Kloak, og som var bemandet af såkaldte "tissekoner" skulle nedlægges 1. januar 2005. Toiletterne skulle erstattes med reklamefinansierede og brugerbetalte toiletter. Dette gjaldt også Anemonehuset.

I 2012 gav kommunen tilladelse til, at børnehaven Solhjem kunne leje den efterhånden temmelig forfaldne bygning til brug for deres skovbørnehave. Mod en lav husleje skulle børnehaven selv stå for renoveringen, der først og fremmest indebar en afmontering af de gamle toiletter og nedrivning af skillevæggene. Gulv, loft og ydervægge blev renoveret, mens stråtaget fik en tiltrængt udskiftning. Samtidigt vendte det gamle tissehus tilbage til de oprindelige hvide farver, der var kendetegnende for landsudstillingen i 1909, der gik under tilnavnet ''”Den hvide by”''. Endelig i 2013 kunne ”Anemonerne” indtage deres nye ”Anemonehus”.

[[Fil:Anemonehuset fotograf Nana Herluf.jpg|830px|thumb|left|Anemonehuset efter renoveringen i 2014.]]

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 30.04.1908, 25.02.1909, 28.10.1909, 10.11.1910, 17.11.1910. 05.01.2005
* Journalsager fra Aarhus Kommune J.nr. 87-1908, Erhvervsarkivet
* Århus Stiftstidende 08.03.2013
* [http://195.41.32.55/412566C800454806/UNIDSortInfo/BB86B7FFBDF0371CC1256F660037F18D?OpenDocument SAG 32. Opstilling af betalingstoiletter til erstatning for eksisterende bemandede toiletter]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Skove]]
[[Kategori: Strand & bugt]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Anemonehuset

2014-05-23T13:32:41Z

Kurtl: /* Sporvejenes nødtørftsanstalt */ link sporfogne i århus

[[Fil:Nødtørftshuset, fotograf Nana Herluf, 2012.jpg|400px|thumb|right|Nødtørftsbygningen på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] fotograferet i 2012 før renoveringen.]]

Nede ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] – der hvor [[Skovbrynet]] løber ud i [[Kongevejen]] – har i mange år ligget en lille gul stråtækt bygning. Det lille hus er i dag hvidt og går under det idylliske navn navnet ”'''Anemonehuset'''”. Ordlyden på bygningens side ”HERRER” og ”DAMER” vidner dog om bygningens tidligere og knap så idylliske kaldenavn ”''Tissehuset''”.

===Sporvejenes nødtørftsanstalt===
I starten af 1900-tallet opførte aktieselskabets ”[[Sporvogne i Aarhus|Aarhus elektriske Sporvej]]” en [[Sporvognsremisen|remise]] og en [[Dalgas Avenue 54|administrationsbygning]] på hjørnet mellem [[Dalgas Avenue]], [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]], hvor man i dag finder en række ældreboliger. Grunden til det nye byggeri blev afstået af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og ”Aarhus elektriske Sporvej” forpligtigede sig samtidigt til at opføre et nødtørftshus mellem administrationsbygningen og remisen.

[[Fil:Plantegning over nødtørftshus 1908.jpg|300px|thumb|left|Plantegningen, der blev forelagt [[Aarhus Byråd|byrådet]] i april 1908, viser, hvordan en flytning af [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] planlagte administrationsbygning, ville placere den op ad den planlagte toiletbygning. Byrådet enedes i stedet om at placere bygningen ved punkt A.]]

Administrationsbygningen blev dog opført 15 alen - knap 9,5 meter - længere tilbage end først planlagt, hvilket ville placere nødtørftshuset helt op ad selskabet fine nye bygning. Med en anbefaling fra [[Skovudvalget]] søgte selskabet derfor 30. april 1908 [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at opføre nødtørftsbygningen i skovbrynet syd for den nye bygning.

Flere byrådsmedlemmer udtrykte dog bekymring over, at det nye nødtørftshus ville være til gene for skovgæsterne. Heller ikke byrådsmedlem [[Christian Gøtzsche Filtenborg|Filtenborg]] var tilfreds med den nye placering, og han ''”ansaa det for en Fejl, at Selskabet ikke havde faaet Paabud om at lægge Anstalten inde i selve Administrationsbygningen”'', men ''”hvor kedeligt det end var, var der vel ingen anden Udvej end at lægge Anstalten ovre ved Skoven, hvor den vilde være ret skjult; men det var særdeles rimeligt, at man stillede større Fordringer til Bygningens Udseende.”''

Selskabet fik dermed dets vilje, om end der måtte postes flere penge i nødtørftsbygningens udseende. Da det lille hus blev placeret ved, hvad der dengang var indgangen til skovområdet [[Friheden]], blev den kaldt ”''Nødtørftsanstalten Friheden''”.

===Trængende skovgæster===
I februar 1909 blev det kommunens [[Brolægningsudvalget|Brolægningsudvalg]], frem for ”Aarhus elektriske Sporvej” der kunne overtage og fuldføre opførelsen af nødtørftshuset. Det lille tissehus skulle nemlig, fungere som en af nødtørftsanstalterne ved den store [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstilling]], der skulle finde sted ved området omkring [[Tangkrogen]] om sommeren samme år. Under landsudstillingen kunne 1130 trængende personer benytte sig af det bemandede nødtørftshus i skovbrynet, mens det i samme periode året efter drejede sig om 1853 personer.

Udflugter til skoven var populært i starten af 1900-tallet, og mange af skovgæsterne tog gerne sporvognen til remisen ved [[Chr. Filtenborgs Plads]], hvorfra de enten kunne gå et par hundrede meter hen til [[Restaurant Friheden]] eller tage en droske ud til [[Varna Pavillonen]] eller [[Ørnereden]]. Nødtørftshuset blev derfor flittigt benyttet i sommermånederne, mens det om vinteren ofte stod ubenyttet hen.

===Anemonehuset bliver til===
I knap hundrede år levede det gamle tissehus en stille tilværelse, hvor husets tissekone sørgede for at holde det pænt og rent for gæsterne. I 2005 gik kommunen over til betalingstoiletter, og de tidligere bemandede toiletter blev lukket.

I 2012 gav kommunen tilladelse til, at børnehaven Solhjem kunne leje den efterhånden temmelig forfaldne bygning til brug for deres skovbørnehave. Mod en lav husleje skulle børnehaven selv stå for renoveringen, der først og fremmest indebar en afmontering af de gamle toiletter og nedrivning af skillevæggene. Gulv, loft og ydervægge blev renoveret, mens stråtaget fik en tiltrængt udskiftning. Samtidigt vendte det gamle tissehus tilbage til de oprindelige hvide farver, der var kendetegnende for landsudstillingen i 1909, der gik under tilnavnet ''”Den hvide by”''. Endelig i 2013 kunne ”Anemonerne” indtage deres nye ”Anemonehus”.

[[Fil:Anemonehuset fotograf Nana Herluf.jpg|830px|thumb|left|Anemonehuset efter renoveringen i 2014.]]

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 30.04.1908, 25.02.1909, 28.10.1909, 10.11.1910, 17.11.1910. 05.01.2005
* Journalsager fra Aarhus Kommune J.nr. 87-1908, Erhvervsarkivet
* Århus Stiftstidende 08.03.2013

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Skove]]
[[Kategori: Strand & bugt]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Kongevejen

2014-05-23T12:31:42Z

Kurtl: Gl Skovvej

[[Fil:Kongevejen 1941.jpg|300px|thumb|right|Aarhusianere på vandretur ved Kongevejen i pinsen 1941.]]

'''Kongevejen''' løber fra [[Chr. Filtenborgs Plads]] i nord til [[Oddervej]] i syd.

Vejen hed ''Gammel Skovvej'' indtil den i 1937 blev navngivet efter kong [[Christian X]], idet vejen førte til [[Marselisborg Slot]], som dengang tilhørte Christian X.

Undervejs passerer Kongevejen [[Skovbrynet]], [[Havreballe Skovvej]], [[Marselisborg Grønnevej]], [[Carl Nielsens Vej]], [[Niels W. Gades Vej]] og [[Skovridervej]].

Vejen løber igennem [[Havreballe Skov]] og langs den sydøstlige side af vejen ligger [[Mindeparken]].

==Kilder==
* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S

[[Kategori: Gader & veje]]

Marselisborg Slot

2014-05-15T15:14:47Z

Kurtl:

'''Marselisborg Slot''' ligger på [[Kongevejen]] 100 i Århus, i den nordlige del af [[Marselisborgskov]] ved [[Mindeparken]].
[[Fil:Marselisborg Slot, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot i 1905]]
=== Indsamling og opførelse af Marselisborg Slot ===
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897. I 1898 stillede [[Aarhus Kommune]] 10 tønder land til rådighed til byggeriet. Jorden havde tidligere tilhørt [[Marselis slægten]] og senere [[Hans Peter Ingerslev]], som solgte det til kommunen. Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]], med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|left|Marselisborg Slot under opførelse i 1901]]
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret. Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.

=== Ejere af Marselisborg Slot ===
[[Fil:Christian den 10 foran Marselisborg, 1920, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Christian 10. foran Marselisborg Slot i 1920]]Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til kronprinsparret. Christian 10. og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog Frederik 9. slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe, som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far, og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.

=== Parkanlæg ===
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten [[L. Christian Diedrichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.

Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10, at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for 10 år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].

Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.

I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. I samme forbindelse overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.

== Kilde ==
* Preben Rasmussens samling
* Århus Årbog fra 1986
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]

Marselisborg Slot

2014-05-15T15:13:02Z

Kurtl: /* Ejere af Marselisborg Slot */

'''Marselisborg Slot''' ligger på [[Kongevejen]] 100 i den nordlige del af [[Marselisborgskov]] ved [[Mindeparken]].
[[Fil:Marselisborg Slot, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot i 1905]]
=== Indsamling og opførelse af Marselisborg Slot ===
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897. I 1898 stillede [[Aarhus Kommune]] 10 tønder land til rådighed til byggeriet. Jorden havde tidligere tilhørt [[Marselis slægten]] og senere [[Hans Peter Ingerslev]], som solgte det til kommunen. Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]], med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|left|Marselisborg Slot under opførelse i 1901]]
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret. Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.

=== Ejere af Marselisborg Slot ===
[[Fil:Christian den 10 foran Marselisborg, 1920, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Christian 10. foran Marselisborg Slot i 1920]]Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til kronprinsparret. Christian 10. og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog Frederik 9. slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe, som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far, og bruger det ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.

=== Parkanlæg ===
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten [[L. Christian Diedrichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.

Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10, at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for 10 år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].

Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.

I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. I samme forbindelse overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.

== Kilde ==
* Preben Rasmussens samling
* Århus Årbog fra 1986
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]

Marselisborg Slot

2014-05-15T15:12:10Z

Kurtl: /* Ejere af Marselisborg Slot */ arveretten til slottet

'''Marselisborg Slot''' ligger på [[Kongevejen]] 100 i den nordlige del af [[Marselisborgskov]] ved [[Mindeparken]].
[[Fil:Marselisborg Slot, 1905, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot i 1905]]
=== Indsamling og opførelse af Marselisborg Slot ===
Marselisborg Slot er givet som en folkegave til det senere kongepar, kong Christian 10 og dronning Alexandrine ved deres bryllup i 1898. Der blev samlet ind blandt private og firmaer. Indsamlingen til gaven begyndte i 1897. I 1898 stillede [[Aarhus Kommune]] 10 tønder land til rådighed til byggeriet. Jorden havde tidligere tilhørt [[Marselis slægten]] og senere [[Hans Peter Ingerslev]], som solgte det til kommunen. Marselisborg Slot er tegnet af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann]], med input af Christian den 10. Det blev bygget mellem 1899 og 1902.
[[Fil:Marselisborg under opførelse, 1901, ukendt fotograf.jpg|200px|thumb|left|Marselisborg Slot under opførelse i 1901]]
Slottet blev givet til kronprinsparret fuldt møbleret. Indretningen var også skitseret af Hack Kampmann. Det var dog et samarbejde mellem flere forskellige parter, der bestemte den endelige indretning. I de forskellige værelser findes byvåben fra flere jyske byer. Byerne havde fået tildelt et rum, hvor deres byvåben skulle findes, og de skulle hjælpe med indretningen.

=== Ejere af Marselisborg Slot ===
[[Fil:Christian den 10 foran Marselisborg, 1920, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Christian 10. foran Marselisborg Slot i 1920]]Marselisborg Slot stod færdigt i 1902 og blev foræret til kronprinsparret. Christian 10. og Alexandrine brugte slottet meget. I 1912 blev slottet gjort til residensslot nr. 2 efter parrets slot i København. Marselisborg Slot blev givet på de vilkår, at det kun kan tilhøre den til enhver tid 'regerende konge'. Det er derfor kun regenter, der kan eje Marselisborg Slot.
Da dronning Alexandrine døde i 1952, overtog Frederik 9. slottet. I 1967 gav Frederik 9. brugsretten til slottet til sin datter, den senere dronning Margrethe, som fik det moderniseret. Dronning Margrethe arvede slottet efter sin far, og bruger ofte, blandt andet i sommerperioden, omkring jul og ved andre lejligheder.

=== Parkanlæg ===
Slotsparken blev anlagt af havearkitekten [[L. Christian Diedrichsen]] i samarbejde med prinsesse Alexandrine. Den har dog gennemgået store forandringer siden anlæggelsen.

Kort tid efter at have fået slottet overdraget foreslog Christian 10, at de 30 tønder land foran slottet mod bugten ikke skulle bebygges for at bibeholde havudsigten fra slottet. I 1902 godkendte [[Aarhus Byråd]] forslaget og forpagtede jorden for 10 år. Det er denne grund, der senere blev til [[Mindeparken]].

Christian 10. købte også jord til at udvide slotparken og haveområdet bagved. Mellem 1913-1917 købte han 23 tønder land.

I 1974 blev slotsparken åbnet for offentligheden, når slottet ikke er i brug. I samme forbindelse overtog Aarhus Kommune vedligeholdelsen af parken.

Slotsparken er gennem tiden blev udvidet mange gange. Parken inkluderer en rosenhave og urtehave samt en række skulpturer.

== Kilde ==
* Preben Rasmussens samling
* Århus Årbog fra 1986
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Slot Om Marselisborg Slot på Wikipedia]
* [http://kongehuset.dk/Slotte-og-Kongeskibet/marselisborg-slot/marselisborg-slot Om Marselisborg Slot på Kongehuset]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]

Marselisborg Gods

2014-05-09T21:46:23Z

Kurtl: /* Baroniet Marselisborg */

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård ([[Constantinsborg]]). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

* Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Henvisninger==
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marselisborg Gods

2014-05-09T21:45:11Z

Kurtl: /* Baroniet Marselisborg */

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – [[Constantin Marselis]] overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård ([[Constantinsborg]]). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Henvisninger==
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Jægergården

2014-05-09T21:42:39Z

Kurtl: /* Jægergården og skovriderne */

Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi [[Jægergårdsgade]], så er det formentlig de færreste der overvejer hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn.

'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''.
Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.

===Aarhus under Jægergårdens opførelse===
[[Fil:Billede 2. Udsigt fra Wallensteins skanse 1870.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]](Nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1870. I forgrunden th. ses [[Elvirasminde]] og bagved [[Hads Herredsvej]]en ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]). Øst for vejen ses [[kalkværket]] (uden skorsten), overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergårdens hvide skorsten anes mellem træerne.]]

Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere.

I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.

Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården.
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]].
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.

===Vekslende ejerskab===
[[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskjold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af [[Marselisborg Gods]] 1719-70]]

Jægergården blev opført som et markhus til [[Marselisborg Gods]] - opkaldt efter [[Constatin Marselis]].
Efter Constantins død, overgik godset først til [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og herefter [[Frederik Danneskjold-Samsøe]]. Det var under Frederik Danneskjold-Samsøe at Jægergården oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet.

Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.

===Jægergården og skovriderne===
Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til.

I starten af 1700-tallet, beskrives det, at Peder Nielsen boede i Marselisborg Markhus. Da han også var skytte blev det af og til betegnet som ''Skyttehuset'', men endnu ikke som Jægergården. Huset har formenligt også haft mindre prangende karakter dengang. I 1724 blev markhuset erstattet af en mere standsmæssigbygning, der for første gang omtales som ''Marselisborg Jægergaard''. Denne bindingsværksgård, lå omtrent midt imellem Aarhus og Marselisborg, og bygningens første beboer – [[Johan Christoffer Redder]]- fik titlen ''skovrider''. Nogen rider kunne han dog ikke ligefrem forbindes med, idet der findes flere eksempler på voldsdomme og lignende i hans forholdsvis korte arbejdstid på Jægergården.
Efter ham, blev [[Just Meihenerhausen]] gjort til skovrider og han passede, i langt højere grad end sin forgænger, sit embede frem til sin død i 1751.
I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wræum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel.

===Jægergården som traktørsted===
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.

Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.

===Den anden Jægergård===
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]]

1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen.

Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet.

Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen.

Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider.

Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.

===Jernbanens indtog...===
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]

I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.

Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant.

Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.

I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprette og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde.
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.

Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.

===...og Jægergårdens udgang===
[[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|350px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]]
Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Den fik adresse på den nyanlagte [[Værkmestergade]].

Jægergården, der havde startet sine dage som en storslået bygning udenfor byen, stod nu som et faldefærdigt fremmedelement mellem Centralværkstedets bygninger. Den blev derfor nedrevet, og den nye administrationsbygning blev opført i 1910 lidt længere oppe af gaden og var bygget i treetager samt under og overkælder.

Den nye Jægergård er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999 og blev indviet ved rådmand for Magistratens 1. Afdeling Lis Særkjær den 9. marts 2001.

Samme år fik Århus Kommune foræret et maleri af den gamle Jægergaard, som blev ophængt i bygningen. Maleriet, der er lavet af en ukendt kunstner efter et tidligere maleri af kunstneren C. Milton Jensen, blev skænket af en aarhusborger, der ti år tidligere havde købt det i en kunstforretning i Aarhus, dengang uvidende om, hvad billedet forestillede.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon
*''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale]
*''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]

Jægergården

2014-05-09T20:05:27Z

Kurtl: /* ...og Jægergårdens udgang */

Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi [[Jægergårdsgade]], så er det formentlig de færreste der overvejer hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn.

'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''.
Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.

===Aarhus under Jægergårdens opførelse===
[[Fil:Billede 2. Udsigt fra Wallensteins skanse 1870.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]](Nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1870. I forgrunden th. ses [[Elvirasminde]] og bagved [[Hads Herredsvej]]en ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]). Øst for vejen ses [[kalkværket]] (uden skorsten), overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergårdens hvide skorsten anes mellem træerne.]]

Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere.

I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.

Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården.
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]].
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.

===Vekslende ejerskab===
[[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskjold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af [[Marselisborg Gods]] 1719-70]]

Jægergården blev opført som et markhus til [[Marselisborg Gods]] - opkaldt efter [[Constatin Marselis]].
Efter Constantins død, overgik godset først til [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og herefter [[Frederik Danneskjold-Samsøe]]. Det var under Frederik Danneskjold-Samsøe at Jægergården oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet.

Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.

===Jægergården og skovriderne===
Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til.

I starten af 1700-tallet, beskrives det, at [[Peder Nielsen]] boede i Marselisborg Markhus. Da han også var skytte blev det af og til betegnet som ''Skyttehuset'', men endnu ikke som Jægergården. Huset har formenligt også haft mindre prangende karakter dengang. I 1724 blev markhuset erstattet af en mere standsmæssigbygning, der for første gang omtales som ''Marselisborg Jægergaard''. Denne bindingsværksgård, lå omtrent midt imellem Aarhus og Marselisborg, og bygningens første beboer – [[Johan Christoffer Redder]]- fik titlen ''skovrider''. Nogen rider kunne han dog ikke ligefrem forbindes med, idet der findes flere eksempler på voldsdomme og lignende i hans forholdsvis korte arbejdstid på Jægergården.
Efter ham, blev [[Just Meihenerhausen]] gjort til skovrider og han passede, i langt højere grad end sin forgænger, sit embede frem til sin død i 1751.
I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wræum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel.

===Jægergården som traktørsted===
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.

Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.

===Den anden Jægergård===
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]]

1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen.

Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet.

Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen.

Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider.

Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.

===Jernbanens indtog...===
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]

I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.

Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant.

Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.

I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprette og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde.
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.

Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.

===...og Jægergårdens udgang===
[[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|350px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]]
Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Den fik adresse på den nyanlagte [[Værkmestergade]].

Jægergården, der havde startet sine dage som en storslået bygning udenfor byen, stod nu som et faldefærdigt fremmedelement mellem Centralværkstedets bygninger. Den blev derfor nedrevet, og den nye administrationsbygning blev opført i 1910 lidt længere oppe af gaden og var bygget i treetager samt under og overkælder.

Den nye Jægergård er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999 og blev indviet ved rådmand for Magistratens 1. Afdeling Lis Særkjær den 9. marts 2001.

Samme år fik Århus Kommune foræret et maleri af den gamle Jægergaard, som blev ophængt i bygningen. Maleriet, der er lavet af en ukendt kunstner efter et tidligere maleri af kunstneren C. Milton Jensen, blev skænket af en aarhusborger, der ti år tidligere havde købt det i en kunstforretning i Aarhus, dengang uvidende om, hvad billedet forestillede.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon
*''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale]
*''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]

Jægergården

2014-05-09T19:50:11Z

Kurtl: /* ...og Jægergårdens udgang */ maleri af Jægergården

Når man i dag går på Frederiksbjerg og forbi [[Jægergårdsgade]], så er det formentlig de færreste der overvejer hvordan denne gade oprindeligt fik sit navn.

'''Jægergården''' var oprindeligt et markhus under [[Marselisborg Gods]]. Den blev efter nybygning i 1724 kaldt ''Marselisborg Jægergaard''. Navnet bæres dog fortsat videre i dag, idet Aarhus kommune i 2001 valgte at give sin administrationsbygning på Værkmestergade navnet ''Jægergården''.
Selvom bygningen er ny, er administration på Jægergården det dog ikke. Helt tilbage til den oprindelige bygning har der været administrative kræfter forbundet til denne.

===Aarhus under Jægergårdens opførelse===
[[Fil:Billede 2. Udsigt fra Wallensteins skanse 1870.jpg|right|thumb|350px|Udsigt mod Aarhus fra [[Wallensteins Skanse]](Nuværende [[Skanseparken]]) ca. år 1870. I forgrunden th. ses [[Elvirasminde]] og bagved [[Hads Herredsvej]]en ind mod Aarhus (nuværende [[Spanien]]). Øst for vejen ses [[kalkværket]] (uden skorsten), overfor her ses [[Jægergårdsgade|Jægergaardsvejen]] mod vest. Jægergårdens hvide skorsten anes mellem træerne.]]

Nuværende [[Marselisborg Allé]] var oprindelig en marksti der forbandt Jægergården med herregården og den gamle jægergård tjente bl.a. som bolig for skovridere, samt aftægtsbolig for enker og pensionerede forvaltere.

I midten af 1800-tallet var befolkningstallet i Aarhus fortsat forholdsvis lavt, og de knap 8.000 indbyggere boede bag plankeværk og byens syv byporte. I syd, ud mod Jægergården, var portene ved [[Dynkarken]] (v/nuværende politistation) og Frederiksport (Ved [[Frederiksgade]]s udmunding ved [[Sønder Allé]]). Selvom byen her kridtede sit skel op imellem land og by, gik byens bebyggelse endnu ikke helt ud til portene. Byen var fortsat centreret omkring domkirke kvarteret, mens området syd for åen fortsat var primært gartnerjord og jordlodder.

Udenfor byen var der nogle få indfaldsveje til Aarhus, hvoraf Hads Herredsvejen (beliggende på nuværende [[Spanien]], [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] ) gik forholdsvis tæt forbi Jægergården.
Udover vejene talte bebyggelsen ikke meget udenfor byen. Jægergården og [[Magdalene Mølle|Magdalenemøllen]] ved [[Vibyvej]], var de eneste før Marselisborg og [[Viby]].
På nuværende [[Langenæs]] var området præget af røgelkrat, mens [[Wallensteins Skanse]] (området omkring [[Skanseparken]] v/Odensegade) knejsede sig op i det åbne landskab mod øst.

===Vekslende ejerskab===
[[Fil:Frederik Danneskjold-Samsø.jpg|left|thumb|240px|[[Frederik Danneskjold-Samsøe]] (1703 1/11 - 1770 18/7) Ejer af [[Marselisborg Gods]] 1719-70]]

Jægergården blev opført som et markhus til [[Marselisborg Gods]] - opkaldt efter [[Constatin Marselis]].
Efter Constantins død, overgik godset først til [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og herefter [[Frederik Danneskjold-Samsøe]]. Det var under Frederik Danneskjold-Samsøe at Jægergården oprindeligt blev opført i midten af 1700-tallet.

Efter Danneskjold-Samsøe, overdrog [[Christian VI]] Marselisborg Gods til den første Gersdorff – [[R. Ph. Gersdorff]]- hvorefter flere Gersdorff’er fulgte. Efter Napoleons krigene gik den daværende ejer stiftamtmand Güldencrone fallit, og Marselisborg blev opkøbt af endnu en Gersdorff. Denne gik også fallit, og Marselisborg blev købt af Aarhus-sagfører og politiker [[Caspar Peter Rothe Ingerslev|Casper P.R. Ingerslev]] i 1833. Gården blev senere overgivet til dennes søn, senere indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev|H.P. Ingerslev]] – På dette tidspunkt var Jægergården dog solgt fra godset.

===Jægergården og skovriderne===
Fra herregården, kunne man ikke overskue opsynet med godset og flere ’administrations’ huse var derfor opført. Dengang var dette navn naturligvis ikke knyttet, men husene blev netop opført for, at administrere godset på de områder som herregården ikke selv kunne nå ud til.

I starten af 1700-tallet, beskrives det, at [[Peder Nielsen]] boede i Marselisborg Markhus. Da han også var skytte blev det af og til betegnet som ''Skyttehuset'', men endnu ikke som Jægergården. Huset har formenligt også haft mindre prangende karakter dengang. I 1724 blev markhuset erstattet af en mere standsmæssigbygning, der for første gang omtales som ''Marselisborg Jægergaard''. Denne bindingsværksgård, lå omtrent midt imellem Aarhus og Marselisborg, og bygningens første beboer – [[Johan Christoffer Redder]]- fik titlen ''skovrider''. Nogen rider kunne han dog ikke ligefrem forbindes med, idet der findes flere eksempler på voldsdomme og lignende i hans forholdsvis korte arbejdstid på Jægergården.
Efter ham, blev [[Just Meihenerhausen]] gjort til skovrider og han passede, i langt højere grad end sin forgænger, sit embede frem til sin død i 1751.
I 1754 omtales den nye skovrider [[Johan Wræum]] for første gang, og han fortsatte sin forgængers dedikerede eksempel.

===Jægergården som traktørsted===
Efter Johan Wræum ændrede Jægergårdens formål sig. Skovriderne blev centreret i Skovridergården i syd, og Jægergården i nord begyndte således at ændre karakter. Den tjente herefter i flere forskellige foretagender, heriblandt som enkesæde og tjenestebolig for Marselisborgs ansatte. Huset var ikke selv af prangende karakter, det blev i 1778 beskrevet til at bestå af stuehus, sidehus, lade, kreaturstald og et lille vognhus.

Det var i langt højere grad de omkringliggende herligheder, der tilskrev Jægergården værdi. I 1788 sikrede Marselisborgs gartner [[Henrik Anton Flentie]] sig selv og sin hustru lejemål for livstid i boligen og de tilknyttede herligheder. I 1793 blev herligheden udvidet med en mark der vendte ind imod Aarhus, og rettede dermed også Jægergården fokus ind imod Aarhus borgernes behov.

Aarhus’ borgere skulle have frugt og grønt, og derudover nærede de også et behov for at komme ud af de trange kår i byen. Derfor indrettede Henrik Anton Flentie i slutningen af 1790erne Jægergården som eftertragtet traktørsted. Omkring år 1800 sikrede byens fornemste klub - [[Kronprindsens Klub]]- sig særaftale med Flentie. Efter Flenties død i 1819 var der ikke nogen der åbnede samme succes.

===Den anden Jægergård===
[[Fil:Billede 3 Jægergården 1880.jpg|right|thumb|400px|Jægergårdens gårdsplads, som den omtrent tog sig ud i [[M.P. Bruun]]s tid. Fotografi af [[C.C. Petersen]], der var fotograf i Aarhus 1884-1888.]]

1831 udbrød koleraepidemi, og Jægergården blev bestemt til isolations lokaler såfremt Aarhus skulle blive ramt. Epidemien gik dog Aarhus forbi, men beredskabet bestod fortsat og først i 1837 blev der indbudt til auktion på koleralazarettets inventarer for Jægergården.
Omkring 1830 blev en ny bygning opført, det er dog ikke fastsat præcis hvornår. Det formodes dog, at det hang sammen med Amtmand [[Carl Gustav Rosenørn]]s bolignød i 1833, hvor stiftsamtmandens kontor flyttede til Jægergården og byens autoritet dermed rykkede udenfor byen.

Rosenørn måtte på grund af øjensygdom fratræde embedet og dermed fraflytte Jægergården i 1843, han blev herefter afløst af [[Jens Andreas Graah]]. Hvor Rosenørn havde været festlig og vellidt, var Graah langt mere stivbenet og arrogant. Han vandt derfor i sin tid hverken anerkendelse eller autoritet.

Da Rosenørn fratrådte i 1843, solgte godsejer Ingerslev Jægergården og de tilhørende 26 tønder land til købmand [[Anders Malling]]. Da Graah flyttede fra Jægergården og ind i byen i 1845, flyttede Malling selv ud på gården. Efter et par år måtte han dog indse, at det heller ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’, og også han flyttede tilbage. I 1851 solgte han Jægergården igen.

Denne gang var det kammerjunker [[Wichfeldt]] fra Lolland der overtog gården, han havde dog, ligesom sin forgængere, kort tid som ejer af Jægergården. I 1857 opkøbte Mads Pagh Bruun Jægergården, og dermed fulgte nye tider.

Under M.P. Bruun blomstrede Jægergården op på ny, men denne opblomstring forstrede samtidig dens endelige. [[Mette Marie Dalgas]] -barnebarn af [[Enrico Mylius Dalgas]] – har senere skildret livet på Jægergården som farverigt og skønt.

===Jernbanens indtog...===
[[Fil:Jægergården-1900.jpg|350px|thumb|left|Jægergården omkring 1900. Blev nedrevet i 1910.]]

I 1862 kom Den jyske jernbane til Aarhus, og dette fik stor betydning for eftertiden i Aarhus. Da jernbane skulle udvides mod syd begyndte der, at opstå røre i andedammen. Flere højtstående i hovedstaden så det provinsielle Aarhus som en stor konkurrent, og talte derfor for, at jernbane udvidelsen skulle gå fra [[Brabrand]]. Således skulle Aarhus blot blev et sidespor i stedet for en direkte konkurrent. Imod det forslag rejste der sig enorme protester og de betydningsfulde mænd i Aarhus gik sammen for, at sikre jernbaneudvidelsen. Blandt andre gik godsejer Ingerslev og [[M.P. Bruun]] på Jægergården sammen for, at sikre at deres repræsentant [[Johannes Magnus Mørk|J.M. Mørk]] fik en plads og en stemme i Folketinget. Mørk sikrede med denne hjælp, at jernbaneudvidelsen kom til at gå fra Aarhus.

Først i 1867 blev den daglige drift af jernbanen overtaget af staten, men frem til da besad M.P. Bruun en vigtig plads i bestyrelsen, som aktionærernes valgte repræsentant.

Året efter jernbaneanlæggets anlæg i 1862, blev det britiske banekompagni anlagt og dette var i en årrække byens største industrielle arbejdsplads. I begyndelsen var arbejdet ikke særlig omfattende, men med jernbaneudvidelsen på ca. 750 km. i 1880erne var der pludselig nok at gøre.

I 1880 blev de Danske Statsbaner(DSB) oprette og jernbaneværkstedet i Aarhus blev herunder gjort til hovedværksted for Jylland og Fyn. I den forbindelse skiftede det navn til ''[[Centralværkstedet]]''. Dette krævede yderlige udvidelser, og under disse var Jægergården efterhånden ved at blive klemt inde.
Under sin levetid havde M.P. Bruun allerede frasolgt sig områder til denne udvidelse, og kort tid efter hans død i 1884 solgte hans enke Jægergården til DSB.

Efter DSB’s overtagelse af Jægergården blev den i først omgang udlejet til maskinmester [[Otto Frederik August Busse|Busse]], men med ham ophørte den som hjemsted for ingeniør virksomhed. Herefter blev Jægergården igen ramme for administration, idet Centralværkstedet indrettede kontorer og tjenesteboliger i gården. Jægergården blev som tilknytning til DSB brugt til flere forskellige formål, men en udbygningsplan der strakte sig fra 1908-1918 gav Jægergården dødsstødet.

===...og Jægergårdens udgang===
[[Fil:Ny Jægergården 2005.jpg|thumb|350px|right|Kommunens administrationsbygning Jægergården, Foto 2005]]
Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Århus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget. Den har genantaget navnet Jægergården. Den fik adresse på den nyanlagte [[Værkmestergade]].

Jægergården, der havde startet sine dage som en storslået bygning udenfor byen, stod nu som et faldefærdigt fremmedelement mellem Centralværkstedets bygninger. Den blev derfor nedrevet, og den nye administrationsbygning blev opført i 1910 lidt længere oppe af gaden og var bygget i treetager samt under og overkælder.

Den nye Jægergård er opført af NCC Rasmussen og Schiøtz, med rådgivende arkitektfirma 3xNielsen og rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Byggeriet blev påbegyndt 15. oktober 1999 og blev indviet ved rådmand for Magistratens 1. Afdeling Lis Særkjær den 9. marts 2001.

Samme år fik Århus Kommune foræret et maleri af den gamle Jægergaard, som blev ophængt i bygningen. Maleriet, der er en kopi af et tidligere maleri af kunstneren C.Milton Jensen, blev skænket af en aarhusborger, der ti år tidligere havde købt det i en kunstforretning i Aarhus, dengang uvidende om, hvad billedet forestillede.

Nogle af husets ydervægge er beklædt med ca. 1400 glasplader, hvoraf 420 er beklædt med silketryk med motiver lavet over alfabetets bogstaver - kaldes 'kalligrammer'. Motiverne er udarbejdet af designer og arkitekt Finn Sködt.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Kenn Tarbensen og overført fra Århus Leksikon
*''Kurt Lundskov'' (red): Jægergården - fra landsted til byhus. Artikel af Kenn Tarbensen. 2001. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23400596 Bestil materiale]
*''Kurt Lundskov'': Den nye Jægergaard. Artikel i Personalebladet Mag'et. Nr.4. 1999
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2013-07-26T14:16:24Z

Kurtl:

[[Fil:Hack Kampmann.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.]]

[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904]]

'''Hack Kampmann'''. Født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg. Arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Bosiddende i Århus fra 1892 til 1908. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft.

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.

===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer =====

*[[Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen Reistrup]], fredet)
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]]1898, sammen med stadsingeniør [[Charles Ambt]])
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
*Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
*Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
*Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
*Den jydske Handelshøjskole, nu [[Aarhus Købmandsskole]], Hans Broges Gade (1904-05)
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)

{|
|-
| [[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]|| [[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]|| [[Fil: Aarhus katedralskole (ukendt) 1906.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906]]||
|-
|[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
||[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]||[[Fil: Aarhus_Teater_(Ukendt)_1904.jpg‎|300px|thumb|Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904]]
|-
|
[[Fil:Kampen.jpg|300px|thumb|Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.]]
|}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2013-07-26T08:44:19Z

Kurtl:

[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
[[Fil: Aarhus_Teater_(Ukendt)_1904.jpg‎|300px|thumb|right|Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904]]
[[Fil:Kampen.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.]]

'''Hack Kampmann'''. Født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg. Arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Bosiddende i Århus fra 1892 til 1908. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft.

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.

===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer =====

*[[Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen Reistrup]], fredet)
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]]1898, sammen med stadsingeniør [[Charles Ambt]])
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
*Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
*Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
*Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
*Den jydske Handelshøjskole, nu [[Aarhus Købmandsskole]], Hans Broges Gade (1904-05)
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)

{|
|-
| [[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]|| [[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]|| [[Fil: Aarhus katedralskole (ukendt) 1906.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906]]||
|-
|[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
||[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]
|}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2013-07-26T08:17:47Z

Kurtl:

[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
[[Fil: Aarhus_Teater_(Ukendt)_1904.jpg‎|300px|thumb|right|Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904]]
[[Fil:Kampen.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.]]

'''Hack Kampmann'''. Født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg. Arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Bosiddende i Århus fra 1892 til 1908. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft.

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.

===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer =====

*[[Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen Reistrup]], fredet)
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]]1898, sammen med stadsingeniør [[Charles Ambt]])
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
*Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
*Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
*Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
*Den jydske Handelshøjskole, nu [[Aarhus Købmandsskole]], Hans Broges Gade (1904-05)
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)
[[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|left|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]
[[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb|right| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]
[[Fil: Aarhus katedralskole (ukendt) 1906.jpg|300px|thumb|left| Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906]]
[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|right|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|left|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2013-07-26T08:14:51Z

Kurtl:

[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmanns toldkammerbygning på Aarhus Havn, opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
[[Fil: Aarhus_Teater_(Ukendt)_1904.jpg‎|300px|thumb|left|Aarhus Teater, opført 1900. Postkort, 1904]]
[[Fil:Kampen.jpg|300px|thumb|right|Hack Kampmann´s Villa Kampen, Strandvejen 104. Opført 1901-02.]]
[[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|right|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]
[[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb|left| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]
[[Fil: Aarhus katedralskole (ukendt) 1906.jpg|300px|thumb|left| Aarhus Katedralskole, også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra Havnepladsen mod hjørnet af Havnegade, Skolegyde og Skolebakken blev bygget af Hack Kampmann i 1906]]
[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|left|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|right|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu Erhvervsarkiv. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]

'''Hack Kampmann'''. Født 6.september 1856 i Ebeltoft, død 27.juni 1920 på Frederiksberg. Arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Bosiddende i Århus fra 1892 til 1908. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft.

Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. I forbindelse med og forlængelse af sin uddannelse arbejdede han som assistent for to af sine lærere, Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880´erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidl. lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede han sig med Holms datter, Johanne Holm (1868-1920).

I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i [[Aarhus Toldkammer]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur. Det var en dobbelthed Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”

Denne udsmykning kom i nogen af hans aarhusianske bygningsværker stærkt til udtryk gennem samarbejdspartneren keramiker [[Karl Hansen-Reistrup]], der dekorerede f.eks. [[Erhvervsarkivet]] og [[Aarhus Teater]], både udvendig og indvendig. Det blev anvendt et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understregede bygningernes særegne anvendelse.

===== Kampmanns Aarhus-byggerier og planer =====

*[[Aarhus Toldkammer]], Havnegade, Århus (1895-97, fredet)
*[[Aarhus Teater]] (1897-1900, udsmykket af [[Karl Hansen Reistrup]], fredet)
*Bebyggelsesplan for [[Marselisborg Gods | Marselisborg Jorder]]1898, sammen med stadsingeniør [[Charles Ambt]])
*[[Statsbiblioteket]], nu [[Erhvervsarkivet]], Bispetoften. 1898-1902, udsmykket af Karl Hansen Reistrup. Fredet.
*[[Marselisborg Slot]] (1899-1902)
*Villa Kampen, Strandvejen 104. (1901-02)
*Sankt Johannes Kirke på Trøjborg 1902-1905
*Post- og telegrafbygning, Kannikegade.(1903-05)
*Den jydske Handelshøjskole, nu [[Aarhus Købmandsskole]], Hans Broges Gade (1904-05)
*Udvidelse af [[Aarhus Privatbank]], Kannikegade (1905, nedrevet 1929)
*Nybygning og ombygning af [[Aarhus Katedralskole]] (1905-06)
*Landsted for grosserer [[Christian Kampmann]], Kronhjortevej (1916)
*Restaurering af [[Aarhus Domkirke]] (1907-20)

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]

Fiskerhuset ved Aarhus Å

2013-07-01T18:45:09Z

Kurtl: Beliggendhed

[[Fil:1918, Fiskerhuset, ukendt, danske.jpg|350px|thumb|right|Gæster ved Fiskerhuset i 1918.]]
'''Fiskerhuset''' lå tæt ved det sted, hvor jernbanebroen i dag går over Aarhus Å og krydser Brabrandstien, omtrent en halv kilometer vest for det daværende [[Ceres Bryggerierne]].

Oprindeligt blev huset opført i 1789 som funktionærbolig under [[Marselisborg Gods]].
Fiskerhuset lå på en bevokset banke, som skød sig ind i åen, og her kunne lystsejlerne gøre holdt og få forfriskninger.

I 1800-tallet og starten af 1900-tallet var Fiskerhuset et populært udflugtsmål for lystsejlere i Aarhus. I en lang periode blev Fiskerhuset bestyret af [[A. F. Gerker]], som udover at servere forfriskninger, også arrangerede koncerter og fyrværkeri-forestillinger på stedet. I 1910 blev Gerker efterfulgt af [[P. Petersen]], som fortsatte driften indtil ca. 1922.

Ved [[Giber Å]] ligger også et [[Fiskerhuset ved Giber Å|fiskerhus]].

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Fiskeri & jagt]]

Badeanstalter i Aarhus

2012-11-30T16:26:07Z

Kurtl: vandkuranstalt rettet

Århus har og har haft flere '''badeanstalter''' og badesteder. De er særkilt omtalt

==Se==
*[[Badeanstalten Spanien]]
*''Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*''Søbade Anstalten'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*''Nordre Badeanstalt'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*[[Skt. Oluf Badeanstalt]] på Kystvejen
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]
*[[Bellevue (strand)]]
*[[Ballehage]]
* [[Aarhus Vandkuranstalt]] i [[Valdemarsgade]]

[[Kategori:Strand & bugt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Badeanstalter i Aarhus

2012-11-29T20:31:38Z

Kurtl: Vandkuranstalten

Århus har og har haft flere '''badeanstalter''' og badesteder. De er særkilt omtalt

==Se==
*[[Badeanstalten Spanien]]
*''Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*''Søbade Anstalten'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*''Nordre Badeanstalt'' omtalt under [[Badeanstalten Spanien]]
*[[Skt. Oluf Badeanstalt]] på Kystvejen
*[[Den Permanente Søbadeanstalt]]
*[[Bellevue (strand)]]
*[[Ballehage]]
* Vandkuranstalten ved hjørnet af [[Valdemarsgade]] og [[Morten Børups Gade]], senere [[Sonnesgade]].

[[Kategori:Strand & bugt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Ryesgade

2012-11-29T11:29:00Z

Kurtl:

[[Fil:Ryesgade (Hammerschmidt Foto) 1913.jpg|300px|thumb|right|Ryesgade set mod Aarhus Hovedbanegård 1913.]]
'''Ryesgade''' forbinder [[Søndergade]] med [[Banegårdspladsen]]. Den er i dag travl forretningsgade og en del af [[Strøget]]. Efter større omlægninger blev gaden den 1. maj 1974 indviet som "halv" gågade med plads for ensrettet færdsel og gående.

Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Århus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia.

Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen|F.J.C. Jensens]] haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på kirkegården (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." <ref name="Sejr"> ''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader, bind I. 1960</ref>

Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af nuværende [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende.

==Gamle forretninger==
Gennem årene har Ryesgade blandt andet lagt adresse til: Bothillas smørrebørdsforretning i nr. 24, [[Aarhus Amtstidende|Aarhus Amtstidendes]] redaktion i nr. 20, Jørgensens Rejsebureaus Århus-kontor i nr. 20, Varehuset [[SBV]] i nr. 18, Afholdsrestaurant og konditori Manzana i nr. 18, James Thomsons Parkhotel i nr. 27. Endvidere [[Jernbaneapoteket|Jernbanepotheket]] på hjørnet af Ryesgade og Fredensgade i en nu nedrevet bygning, Centralhotellet på hjørnet ved Banegårdspladsen, Ritzaus Bureaus Århus-kontor (oprettet 1895), Tante Lauras Legetøjsforretning og [[Axel Kaufmann|Axel Kaufmanns]] konfektionsforretning i nr. 32 (startede 1908). Endelig kan [[Katolsk Vor Frue Kirke]] nævnes som en stadig markant bygning i gaden.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*''Forfatter og ophav: LDe, ÅKB 1999''
* ''Viggo v. Holstein Rathlou'': Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1921
* ''Vagn Dybdahl'' (red.): Århus dengang og nu, bind II. 1972
* ''Ib Gejl'' (red.): Århus-Årbog 1975
* Læs mere om [http://da.wikipedia.org/wiki/Olaf_Rye Olaf Rye] på Wikipedia

==Noter==
* <references/>

[[Kategori:Gader & veje]]

Ryesgade

2012-11-29T11:27:06Z

Kurtl: Sejr note

Rådhusparken

2012-11-26T20:08:05Z

Kurtl: ret link

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. [[Adolph Frederik Elmquist]] • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse som ikke alle forældre delte <ref name="park1950">Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne </ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]
==Noter==
<references/>

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Marselisborg Gods

2012-11-23T18:57:37Z

Kurtl: /* Lensgården Havreballegård */

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for [[Aarhusgård]], der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Henvisninger==
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marselisborg Gods

2012-11-22T23:55:55Z

Kurtl: henvis Illustreret tidende

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Henvisninger==
* Artikel om Marselisborg Gods i [http://illustrerettidende.dk/iti_pub/cv/main/HaefteSide.xsql?nnoc=iti_pub&p_AargangNr=37&p_HaefteNr=31&p_SideNr=475 Illustreret Tidende 1896]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marselisborg Gods

2012-11-22T18:58:50Z

Kurtl:

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

==Se også==
* [[Marselisborg Slot]]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Marselisborg Gods

2012-11-22T18:57:23Z

Kurtl: foto kort

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
[[Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg|thumb|350px|right|Kort over Marselisborg Gods. Udsnit af kort fra slutningen af 1800-tallet. Omtrent hvor Magdalenemøllen er aftegnet ligger i dag Marselisborg Hospital]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Fil:Marselisborg gods kort 1800tal.jpg

2012-11-22T18:53:27Z

Kurtl: Kort over Marselisborg Gods. Udsnit fra målebordsblad 1842-1899.

Kort over Marselisborg Gods. Udsnit fra målebordsblad 1842-1899.

Marselisborg Gods

2012-11-22T18:40:30Z

Kurtl:

[[Fil:Marselisborg gods 1896.jpg|thumb|350px|right|Marselisborg Gods set fra haven. 1896]]
'''Marselisborg Gods''' eller '''Marselisborg Herregård''' var et gods ved Aarhus der lå dér, hvor [[Marselisborg Gymnasium]] ligger i dag ved [[Marselis Boulevard]]. Dens oprindelige navn var '''Havreballegaard'''. Herregårdens historie kan føres tilbage til 1200-tallet.

=== Lensgården Havreballegård ===
Havreballegård var lensgård, dvs. kongens eje, og i 1544 blev den gjort til ladegård (avlsgård) for Aarhusgård, der lå nord for Domkirken.

Lensmændene, der bestyrede herregården, har ikke nødvendigvis selv boet der – men det er muligt at Erik Grubbe gjorde det, da han blev lensmand i 1636.

Efter enevælden blev indført i 1660, blev lensvæsenet lagt om, og Havreballegård kom i privat eje. Den første ejer var nederlænderen Gabriel Marselis, hvis familie havde lånt kongen store summer til Danmarks krige. Som afbetaling af gælden overdrog Frederik III gårde med tilhørende jorder i Danmark til Marselis.

=== Baroniet Marselisborg ===
Marselis flyttede ikke selv til Danmark, men hans sønner overtog senere gårdene – Constantin Marselis overtog Havreballegård, men boede selv på Stadsgård (Constantinsborg). Da han blev dansk baron i 1684, fik Havreballegård navnet Marselisborg.

Constantin Marselis døde barnløs, og Marselisborg var herefter på skiftende hænder. Heller ikke mange af de nye ejere boede selv på gården; bygningerne blev ikke betragtet som standsmæssige nok.

Læs mere om [[Marselis slægten]]

=== Fra privat til kommunal ===
[[Frederiksbjerg]] med sine 88 td. land var i slutningen af 1800-tallet ved at være udbygget, og Byrådet forhandlede ivrigt med godsejer og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev]] om køb af [[Marselisborg Gods]], der havde jorden og skovene syd for nutidens [[Ingerslevs Boulevard]] med skel til Frederiksbjerg. Det lykkedes, og ved et held underskrev Ingerslev den 18. april 1896 aftalen omfattende størstedelen af godset med forkøbsret på resten, hvorefter han døde to dage efter. Heldigvis stod kommunen ved hele aftalen og købte efterfølgende resten incl. skovene.

Kommunen drev i nogle år Marselisborg videre som landbrug. Imidlertid hærgedes gården af flere brande, og kommunen virkede ikke ked af at opsige landbruget i 1910, og udstykke jorden. 1911 blev hovedbygningen revet ned.

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
* Byens Historie 3, redaktion Ib Geil, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: Marselisborgskovene (1974), om Havreballegård/Marselisborg s. 27-44. Bestil materiale

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Fil:Marselisborg gods 1896.jpg

2012-11-22T18:39:02Z

Kurtl: Marselisborg gods set fra haven. 1896. Kilde: danskebilleder.dk. Foto: Joseph Ludvig Kjær

Marselisborg gods set fra haven. 1896. Kilde: danskebilleder.dk. Foto: Joseph Ludvig Kjær

Rådhusparken

2012-11-22T18:29:20Z

Kurtl:

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse som ikke alle forældre delte <ref name="park1950">Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne </ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]
==Noter==
<references/>

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Åby

2012-11-22T13:45:53Z

Kurtl: /* Henvisninger */

[[File:Aaby kirke 1924.jpg|thumb|250px|right|Aaby kirke 1924]]
'''Åby''' (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', det vil sige ved Århus Å. Nord for byen voksede bydelen [[Åbyhøj]] op omkring 1880'erne.

Byen kaldes i dag ''Gammel Aaby''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. 'Gammel' Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.

Åby var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred.

Den er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved Århus-bugten. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.

Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.

Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. ''Masager'' ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod [[Brabrand Sø]].

Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Aaby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

===Personer i Åby===
Af nævneværdige personer, som har boet i Åby, er blandt andre::
* ''Aaby Østergaard''. Var i en årrække ejet af etatsråd og læge Hans Christian Weis (1811-1882), der var bror til Århus-mølleren [[Andreas Severin Weis]].
* ''Gården Elisabethminde'' (senere Allégaarden). Var i flere år ejet af Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard.
* ''Aabygaard'' syd for Aaby Kirke. Har været ejet af Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup.

==Åby Kirke==
'''Aaby kirke''' er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.

Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Århus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

'''Aaby sogn''' er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med [[Åbyhøj kirke]].

==Litteratur og kilder==
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie''. 2008/2011
*August F. Schmidt: ''Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943''
*J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark. VII Bind.'' 1926

==Henvisninger==
<references/>

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Kirker]]

Åby

2012-11-22T13:45:41Z

Kurtl: /* Litteratur og kilder */

[[File:Aaby kirke 1924.jpg|thumb|250px|right|Aaby kirke 1924]]
'''Åby''' (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', det vil sige ved Århus Å. Nord for byen voksede bydelen [[Åbyhøj]] op omkring 1880'erne.

Byen kaldes i dag ''Gammel Aaby''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. 'Gammel' Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.

Åby var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred.

Den er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved Århus-bugten. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.

Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.

Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. ''Masager'' ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod [[Brabrand Sø]].

Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Aaby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

===Personer i Åby===
Af nævneværdige personer, som har boet i Åby, er blandt andre::
* ''Aaby Østergaard''. Var i en årrække ejet af etatsråd og læge Hans Christian Weis (1811-1882), der var bror til Århus-mølleren [[Andreas Severin Weis]].
* ''Gården Elisabethminde'' (senere Allégaarden). Var i flere år ejet af Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard.
* ''Aabygaard'' syd for Aaby Kirke. Har været ejet af Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup.

==Åby Kirke==
'''Aaby kirke''' er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.

Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Århus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

'''Aaby sogn''' er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med [[Åbyhøj kirke]].

==Litteratur og kilder==
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie''. 2008/2011
*August F. Schmidt: ''Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943''
*J.P.Trap: ''Kongeriget Danmark. VII Bind.'' 1926

==''Henvisninger''==
<references/>

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Kirker]]

Åbyhøj

2012-11-22T13:26:18Z

Kurtl: reference

[[Fil:Udsigt over Åbyhøj (Ukendt) 1948.jpg|300px|thumb|right|Udsigt over Åbyhøj. Midt i billedet [[Frichs fabrikken]].]]

'''Åbyhøj''' er en bydel og forstad til Århus. Den hører under [[Åby]] sogn.

Bydelen begyndte at vokse frem i slutningen af 1880'erne. Området blev i begyndelsen benævnt Valby, men på sognerådsmødet den 25. september 1902 blev det vedtaget at ændre navnet til Aabyhøj.

Grosserer [[Just Ludvig Homann|J.L. Homann]] (født omkring 1851, død omkring 1941 i Sorø), der i nogle år drev kolonialforretning i [[Klostergade]] 20-22 i Århus, købte den 26. november 1884 gården "Gl Aabyhøj" (nu [[Bakke Allé]] 1) af gartner J.P. Jensen. Da han i 1897 begyndte af udstykke en del af sine jorder, voksede kvarteret omkring Bakke Allé frem med store villaer<ref name="schmidt">''August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie I-II. 1941-1943</ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Niels Løgager Nielsen og overført fra Århus Leksikon
<references/>

[[Kategori:Byer & bydele]]

Åby

2012-11-22T13:22:00Z

Kurtl:

[[File:Aaby kirke 1924.jpg|thumb|250px|right|Aaby kirke 1924]]
'''Åby''' (indtil ca. 1300: Aby) betyder 'byen ved åen', det vil sige ved Århus Å. Nord for byen voksede bydelen [[Åbyhøj]] op omkring 1880'erne.

Byen kaldes i dag ''Gammel Aaby''. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget ''Åby'' (med bolle-Å)<ref name="bolleå"> [http://www.stednavneudvalget.ku.dk/autoriserede_stednavne/ Stednavnetudvalgets hjemmeside] </ref>. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugten kommune i Region Nordjylland. 'Gammel' Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge f.eks. firmanavne og foreninger.

Åby var tidligere selvstændig sognekommune i Hasle Herred.

Den er anlagt i tiden før år 800. Det var den ældste havn i Århus-dalen, indtil fjordindløbet sandede til, og havnen herefter lagdes ved Århus-bugten. Åby har oprindelig haft to bådehavne, og man brugte disse til sivsejlads og til fiskeri.

Åby omtales første gang i biskop Skjalm Vognsens gavebrev. Han arvede gods i Åby efter sin bror, og skænkede dette omkring 1210 til Århus Domkapitel.

Sivfletning var et stort bierhverv for åbyboerne, og sognet var kendt for sine sivsko, sivmåtter og sivskamler, der blev afsat helt ovre i København. ''Masager'' ved åen var i en periode også et yndet badested. Den var også et udflugtsmål, når man en sommereftermiddag sejlede op langs Århus Å mod [[Brabrand Sø]].

Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby, med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Aaby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.

===Personer i Åby===
Af nævneværdige personer, som har boet i Åby, er blandt andre::
* ''Aaby Østergaard''. Var i en årrække ejet af etatsråd og læge Hans Christian Weis (1811-1882), der var bror til Århus-mølleren [[Andreas Severin Weis]].
* ''Gården Elisabethminde'' (senere Allégaarden). Var i flere år ejet af Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard.
* ''Aabygaard'' syd for Aaby Kirke. Har været ejet af Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup.

==Åby Kirke==
'''Aaby kirke''' er oprindeligt fra 1200-1300-tallet. Den nuværende kirke blev bygget i 1872-1873.

Kirken har et krucifiks der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Århus.

Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Århus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken.

'''Aaby sogn''' er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med [[Åbyhøj kirke]].

==''Litteratur og kilder''==
*''Kurt Lundskov:'' Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008/2011
*''August F. Schmidt'': Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943
*''J.P.Trap'': Kongeriget Danmark. VII Bind. 1926

==''Henvisninger''==
<references/>

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Sogne]]
[[Kategori:Kirker]]

Rådhusparken

2012-11-22T13:17:47Z

Kurtl:

[[Fil:Rådhusparken 2006.jpg|thumb|300px|Rådhusparken set fra Rådhuset mod Frederiks Allé. 2006]]
'''Rådhusparken''' blev anlagt i forbindelse med opførelsen af [[Aarhus Rådhus]], der blev indviet i 1941. I området lå den tidligere [[Søndre Kirkegård]], der havde været i brug siden 1818.

Allerede i 1912 havde man besluttet, at kirkegårdsarealet indenfor de næste 25 år skulle udlægges til park og bebyggelse. Derfor ophørte salg af gravsteder, og den sidste begravelse fandt sted i 1926. Med rådhusets opførelse blev kun en del af det påtænkte areal udlagt til parkområde.

I Rådhusparkens linde-rotunde lå den tidligere kirkegårds kapel. I området, der grænser op mod rådhuset, blev der anlagt en stadig eksisterende lille blomsterpark. Ved opgangen fra [[Park Allé]] var der tidligere en legeplads med sandkaser og gynger. Denne blev nedlagt i forbindelse med omlægning og renovering af parken i 2008-2009.

I 1995 blev Rådhusparken fredet samtidig med Aarhus Rådhus. Der er offentlig adgang til parken hele døgnet.

==Grav- og mindesten==
[[Fil:Rådhusparken gravsten 2005.jpg|thumb|250px|Grav- og mindestenene i Rådhusparken. 2005]]
Ved nedlæggelse af kirkegården bevarede man nogle få gravminder af historiske og kunstneriske grunde. Oprindeligt bevarede man 35 gravsten, som blev opstillet i Rådhusparkens sydlige ende på hver side af en sti, der gik fra [[Frederiks Allé]] hen til nedgangen mod Park Allé. Senere er de alle blevet flyttet hen langs murene, der grænser op til Banegårdsgades haver og baggårde.

Af de oprindelige opstillede grav- og mindesten var:

1.Biskop [[Peter Hans Mønster]] • 2. Bogbinder A. Th. Svensen • 3.Købmand Harboe Meulengracht • 4.Købmand [[Rasmus Malling]] • 5.Anne Kirstine Mørch • 6.Købmand Johan Frederik Kuur • 7.Oliemøller Christian Bang • 8. Dyremaler [[Christian David Gebauer]] • 9.Birkedommer Chr. Rasmussen • 10.Proprietær Otto August la Cour • 11.Kochs Familiegravsted • 12. Generalmajor Fr. Gotthold v. Müller • 13.Købmand S. Søegaard • 14.Kancelliråd Otto Henrik Nors • 15.Købmand Chr. Skovby • 16.Kancelliråd H. Gundorph Jensen • 17.Købmand P. Larsen Schmidt • 18.[[Mathilde Fibiger]] • 19. Generalløjtnant J. Johnsen von Honnes • 20.Købmand Chr. A. Bünger • 21. Premierløjtnant P.W. Meulengracht • 22.Garver [[Carl Flach]] • 23.Købmand [[Malthe Conrad Lottrup]] • 24. Biskop [[Jens Paludan-Müller]] • 25. Overkrigskommissær A. Fr. Elmquist • 26. Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen • 27. Garver [[Christian Frederik Wissing]] • 28. Overlærer Har. Regn. Nielsen • 29. Byfoged Jørgen Nielsen • 30.Organist Johannes Kabell • 31. Købmand Peder Funder • 32. John Gaarn • 33. Høegh-Guldberg • 34. [[Jens Christian Seidelin]].

Endvidere en Mindesten over 40 Krigere fra Felttoget 1848-1850 og 1864.

To af de nævnte sten opbevares nu i [[Den Gamle By]]: nr. 8. C.B. Gebauer og nr. 31. Peder Funder. Sten nr.11 Kochs Familiegravsted blev fjernet i 1949 på grund af forvitret marmorplade. Sten nr. 33 er over familien til [[Julius Høegh-Guldberg]] og [[Ove Høegh-Guldberg]].

==Skulpturer==
I Rådhusparken er opstillet tre skulpturer: [[Århuspigen eller Vågnende Kvinde|Aarhuspigen]], [[Den svangre]] og [[Pigen af 1940]]

==Rådhusparken i 1950'erne==
[[Fil:Rådhusparken 1961.jpg|thumb|200px|right|Den "skumle sti" med gravstenene i Rådhusparken. 1961. Foto: Børge Venge]]
I det område af Rådhusparken, der grænsede op til [[Hotel Ansgar]] (nu Scandic Plaza Hotel), var der et par meget store jordvolde, der dækkede over delvist underjordiske beskyttelsesbunkere fra 2. Verdenskrig. Efter krigen var adgangen til bunkernes indre aflåst med dør og hængelås.

Denne del af parken blev i 1950'erne og starten af 1960'erne flittigt brugt som legeplads af de mange børn, som boede i kvarteret omkring [[Banegårdsgade]]. Børnene havde deres egen adgang til parken gennem gadens tilstødende gårde og haver ved at kravle over det træplankeværk, der adskilte. Mange af de store træer i denne del af parken blev brugt til klatring.

Stien langs gravstenene var nu og da befærdet i aftentimerne af personer med forskellige ærinder, blandt andre kærestepar der i sommermånederne her kunne udfolde sig uforstyrret (men ikke altid uset), eller ældre mænd på udkig efter fristende drengebørn. Stien var oprindeligt uden lys, hvilket den dog fik senere, formentlig som følge af den tvivlsomme aftenaktivitet.

På bænkene i linde-rotunden kunne man møde personer, der fik sig en tår over tørsten.

===Forbudt område med skeletter===
[[Fil:Rådhusparken gravsten 1954.jpg|thumb|200px|Hærværk mod gravsten i Rådhusparken. "Stoppenål" besigtiger skader. 1954. Foto: Børge Venge ]]
Det var egentlig forbudt område at lege i, ligesom græsset i hele parken ikke måtte betrædes. Noget som de uniformerede parkbetjente forgæves forsøgte at håndhæve i dagtimerne. Betjentenes opgave var herudover at sørge for, at Rådhusparken var renholdt. Til dette brug havde de en lang træstang isat et søm, som blev brugt til at opsamle papir og lignende affald. Denne aflange affaldsopsamler var formentlig grunden til, at disse betjente blandt børn blev kaldt "stoppenål".

Noget at dette parkområde - og legeområde - blev lidt indskrænket i 1955 da man lavede udgravninger til den første udvidelse af Hotel Ansgar, den senere gule bygning, der nu ligger i den lille Johannes Bjergs Gade. I forbindelse med disse udgravninger åbenbarede dig sig mange skeletrester fra den gamle kirkegård - menneskerester som de lokalkendte børn fandt spændende at indsamle, en arkæologisk interesse som ikke alle forældre delte <ref name="park1950">Kurt Lundskov: Afsnittet om Rådhusparken i 1950'erne </ref>.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Vagn Dybdahl (red): ''Århus. Dengang og nu''. 1971
*Poul Harris: ''Friluftskunst i Århus''. 1983
*Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus.aspx Monumenter i Aarhus med billeder]
<references/>

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Landsudstillingen i Aarhus

2012-11-21T22:07:51Z

Kurtl:

[[Fil:Landsudstillingen i Aarhus 1909, Tuborgs Fabrikker, Carlsberg Bryggerierne (Edvard Monsrud) 1909.jpg|300px|thumb|right|Landsudstillingen i Aarhus 1909. Bidraget fra Tuborgs Fabrikker og Carlsberg Bryggerier]]
[[Fil:Udstillingspostkort fra Landsudstillingen (Ukendt) 1909.jpg|280px|thumb|right|Udstillingspostkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909. Prisen for kortene var 25 øre for 6 stk.]]

Fra den 18. maj til 3. oktober 1909 fandt der en landsdækkende industri- og håndværksudstilling sted i Århus. Udstillingen dækkede det dengang åbne område mellem [[Århus Havn|havnen]], midtbyen og [[Dalgas Avenue]], i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt [[Anton Rosen]] der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne var opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet ''"Den hvide By"''. Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.

===Mange erhverv repræsenteret===
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Århus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning deltog kongefamilien.

===Afrikanske abessinier===
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Århus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.

===Halv million besøgende, men...===
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Århus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med hen ved 50%. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.

I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer Chr. G. Filtenborg donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Århus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Århus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og [[Sporvogne i Århus|sporvejene]].

===Forløber for Den Gamle By===
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af [[Den Gamle By]], og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Århus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80% originale materialer.

===Eftertidens meninger===
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Århus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere [[Aarhus Universitet|provinsens første universitet i Århus]] og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Århus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Århus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Århus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.

Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en århusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Århus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40959572 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
*Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27518834 Bestil materiale]
*Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
*Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.

==Henvisninger==
*Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på [http://da.wikipedia.org/wiki/Rebildfesten Wikipedia]

[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

Landsudstillingen 1909

2012-11-21T21:52:50Z

Kurtl: Omdirigering til Landsudstillingen i Århus oprettet

#REDIRECT [[Landsudstillingen i Århus]]

Marselis slægten

2012-11-21T12:49:20Z

Kurtl: /* Wilhelm Marselis Güldencrone */ også skrevet Güldencrone

[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg|thumb|300px|Epitafium i Århus Domkirke over baron Constantijn Marselis (t.h.), hans hustru Sophie Elisabeth Charisius og hendes 2. mand baron Peter Rodsteen (t.v.).

]]
Navnet '''Marselis''', som findes i flere sammenhænge i Århus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt tilbage fra 1600-tallet. Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand ''Gabriel Marselis'' der blev født omkring 1575. Han døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (død 1652).

De fik 8 børn, hvoraf de to fik tilknytning til Danmark. Det var ''Selio Marselis'' og ''Gabriel Marselis''.

==Selio og Gabriel Marselis==

===Selio Marselis===
''Selio Marselis'' (født 15. december 1600 i Rotterdam, død 20. marts 1663 i København) var storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.

===Gabriel Marselis===
Det var ''Gabriel Marselis'' (født marts 1609 i Hamburg, død 5. april 1673 i Amsterdam) der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Århus. Han var også hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV, og blev storleverandør til den danske hær og hoffet, og drev bjergværker i Norge. Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordgodser her i landet. Han blev adlet i 1665. Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten, med hvem han fik 8 børn, blandt andre sønnerne Constantijn og Wilhelm.

==Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg==
Den ene søn, ''Constantijn van Marselis'' (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), var på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. Han blev, sammen med broderen Wilhelm, i 1667 kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser som faderen Gabriel havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård Havreballegård i Århus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

Han boede på Stadsgård, som efter ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderen død overtog han også flere store norske godser i blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker.

Udover godserne ejede han også en stor gård på [[Store Torv]] i Århus ved [[Borgporten]].

Efter hans død i 1699, fik enken, Sophie Elisabeth Charisius - med hvem han var blevet gift i 1670 - ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

Sofie Elisabeth blev atter gift i 1703 med baron Peter Rodsteen. Hun døde 21. maj 1706,og blev under stor pragtudfoldelse sammen med sin mand begravet i [[Århus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - med Sofie Elisabeth og hendes to ægtefællers epitafium - der havde kostet 6450 rigsdalere, svarende til prisen for en halv snes af byens største købmandsgårde.

Constantijn og Sofie fik ingen børn.

Det er via ham flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet 'Marselis'. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], Hotel Marselis, [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].

==Wilhelm Marselis Güldencrone==
Constantijns bror, ''Wilhelm Marselis'' (født 14. august 1645 i Amsterdam, død 1683), blev baron og godsejer i Århus. Han blev i 1673 gift med den da 13-årige Regitze Sophie Vind. Han blev i 1679 optaget i friherrestanden, og fik tillagt navnet ''Güldencrone''. I 1661 blev han optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård]] og Skumstrup ved Århus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter.

Wilhelm og Regitze Sofie fik i 1682 opsat en altertavle i [[Mårslet]] kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til [[Den Gamle By]] i Århus. Wilhelm og Regitze blev begravet på Malling kirkegård.

Senere slægter af Wilhelm og Regitze gik under navnet Gyldenkrone (også skrevet Güldencrone).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008

==Henvisninger==
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]

[[Kategori:Adel & godsejere]]
[[Kategori:Slotte & herregårde]]

Marselis slægten

2012-11-21T12:48:15Z

Kurtl: /* Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg */ gods > Gods

[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg|thumb|300px|Epitafium i Århus Domkirke over baron Constantijn Marselis (t.h.), hans hustru Sophie Elisabeth Charisius og hendes 2. mand baron Peter Rodsteen (t.v.).

]]
Navnet '''Marselis''', som findes i flere sammenhænge i Århus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt tilbage fra 1600-tallet. Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand ''Gabriel Marselis'' der blev født omkring 1575. Han døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (død 1652).

De fik 8 børn, hvoraf de to fik tilknytning til Danmark. Det var ''Selio Marselis'' og ''Gabriel Marselis''.

==Selio og Gabriel Marselis==

===Selio Marselis===
''Selio Marselis'' (født 15. december 1600 i Rotterdam, død 20. marts 1663 i København) var storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.

===Gabriel Marselis===
Det var ''Gabriel Marselis'' (født marts 1609 i Hamburg, død 5. april 1673 i Amsterdam) der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Århus. Han var også hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV, og blev storleverandør til den danske hær og hoffet, og drev bjergværker i Norge. Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordgodser her i landet. Han blev adlet i 1665. Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten, med hvem han fik 8 børn, blandt andre sønnerne Constantijn og Wilhelm.

==Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg==
Den ene søn, ''Constantijn van Marselis'' (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), var på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. Han blev, sammen med broderen Wilhelm, i 1667 kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser som faderen Gabriel havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård Havreballegård i Århus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

Han boede på Stadsgård, som efter ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderen død overtog han også flere store norske godser i blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker.

Udover godserne ejede han også en stor gård på [[Store Torv]] i Århus ved [[Borgporten]].

Efter hans død i 1699, fik enken, Sophie Elisabeth Charisius - med hvem han var blevet gift i 1670 - ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

Sofie Elisabeth blev atter gift i 1703 med baron Peter Rodsteen. Hun døde 21. maj 1706,og blev under stor pragtudfoldelse sammen med sin mand begravet i [[Århus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - med Sofie Elisabeth og hendes to ægtefællers epitafium - der havde kostet 6450 rigsdalere, svarende til prisen for en halv snes af byens største købmandsgårde.

Constantijn og Sofie fik ingen børn.

Det er via ham flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet 'Marselis'. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], Hotel Marselis, [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].

==Wilhelm Marselis Güldencrone==
Constantijns bror, ''Wilhelm Marselis'' (født 14. august 1645 i Amsterdam, død 1683), blev baron og godsejer i Århus. Han blev i 1673 gift med den da 13-årige Regitze Sophie Vind. Han blev i 1679 optaget i friherrestanden, og fik tillagt navnet ''Güldencrone''. I 1661 blev han optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård]] og Skumstrup ved Århus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter.

Wilhelm og Regitze Sofie fik i 1682 opsat en altertavle i [[Mårslet]] kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til [[Den Gamle By]] i Århus. Wilhelm og Regitze blev begravet på Malling kirkegård.

Senere slægter af Wilhelm og Regitze gik under navnet Gyldenkrone.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008

==Henvisninger==
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]

[[Kategori:Adel & godsejere]]
[[Kategori:Slotte & herregårde]]

Havreballe Skov

2012-11-21T12:41:16Z

Kurtl:

[[Fil:Havreballeskov.jpg|400px|thumb|right|To drenge på ski igennem Havreballe Skov i December 1963]]

'''Havreballe Skov''' er den nordligste del af den store [[Marselisborgskovene|Marselisborgskov]]. Beliggende blot lidt over en kilometer fra [[Aarhus Hovedbanegård]] er skoven med sin bynære placering et yndet mål for aarhusianernes søndagstur, hvor gråænder og hættemåger glædeligt lader sig fodre. Ud over ænder huser skoven også et militær anlæg, [[Tivoli Friheden]] og tidligere var skoven også hjemsted for [[Aarhus Zoologisk Have]].

=== Baroniet Marselisborg ===
Skoven er opkaldt efter den tidligere Havreballegård, som var en kongelig lensgård. I 1684 blev gården omdøbt til [[Marselisborg Gods]], efter den hollandske [[Marselis slægten|Marselisslægt]]. Marselisslægten fik gården, det tilhørende land og en titel af baron af kongen som afbetaling af kongens gæld til slægten. Da Marselisborgskovene var under privat eje var det ikke tilladt at etablere skovrestaurationer i Havreballe Skoven; derfor holdt de første af disse til i den offentlige [[Riis Skov]].

=== Friheden ===
I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt [[Friheden]] og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.

I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Rising]] holde indvielsesfest på hans nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus|sporvognens]] endestations blev Friheden hurtigt utrolig populær.

Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev tivoliselskabet ”Friheden” etableret.

I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven; nemlig [[Aarhus Idrætspark]], hvor aarhusianerne stadigt i dag samles til fodboldkampe om søndagen.

=== Fra haveforening til zoologiskhave ===
Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da Aarhus Zoologisk Have åbnede i skoven.

Initiativtager til haven var [[Axel Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne zoologiskhave åbne op for publikum.

I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologiskhave fik hurtigt brug for en udvidelse og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.

Zoologiskhave i Aarhus fik kun 23 års levetid, men havde på sit højeste omkring 2000 dyr fordelt på 480 arter. 31. august 1960 var det slut med det eksotiske eventyr i Havreballe Skoven, og [[Århus Stiftstidende]] markerede dagen med overskriften ”En skamplet forsvinder”. Forud for lukningen, havde været perioder med svigtende indtægter, fodermangel og kummerlig kår for dyrene.

=== I bunkernes dyb ===
Under 2. Verdenskrig var store dele af Havreballe Skoven okkuperet af tyskerne, som fældede store dele af skoven. De byggede barakker, bunkere og veje, lagde miner ud og satte pigtråd op. Efter krigen blev de ødelagte områder plantet til med bøg og eg og barakkerne blev revet ned.

Bunkerne fik lov til at blive og blev efterfølgende overtaget Søværnets Operative Kommando. Fra bunkerne blev der under den kolde krig holdt øje med den militære søtrafik. Operationscenteret er stadigt i fuld funktion, men i dag er det den civile søtrafik i de danske farvande, der bliver holdt øje med. Det er også fra Havreballe Skoven, at der bliver iværksat redningsaktioner i tilfælde af ulykker eller olieudslip på skibene.

=== Skole- og skøjteskov ===
Efter zoologiskhave blev lukket i 1960 blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologiskhave og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.

Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden.

Selvom skoven ikke længere har titel af skoleskov er den stadigt et populært udflugtsmål for mange af byens skoler. I dag bruges de tidligere undervisningslokaler af billedhuggeren [[Jørn Rønnau]], som også har lavet mange skulpturer i skoven; her i blandt [[Hjertetræet]].

I slutningen af 1910’erne blev de sumpede områder i Havreballe Skoven inddæmmet til skovsøer. [[Stadionsøerne]], som de i dag kaldes, har siden deres oprettelse været et populært udflugtsmål for skøjteentusiaster om vinteren.

Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

== Litteratur og kilder ==
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Århus Stiftstidende 31.08.1960
* Aarhus Byråds forhandlinger 11.02.1932, 17.01.1963
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
* Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget, 1986
* http://www.aarhushavn.dk/download/bladet/marts_2005/sok_passer_paa_havet_omkring_danmark.pdf

Demokraten

2012-11-20T09:55:52Z

Kurtl:

[[Fil:Demokratens trykkeri i Østergade (Ukendt) 1908.jpg|300px|thumb|right|Demokratens trykkeri i Østergade 1908]]
[[Fil:Demokratens bygning på Banegårdspladsen (Ukendt) 1936.jpg|300px|thumb|right|Demokratens bygning på Banegårdspladsen 1936]]
Det socialdemokratiske dagblad '''Demokraten''' så dagens lys i et kulskur i [[Banegårdsgade]] 6 den 1. oktober 1884. Det afløste avisen ''Socialdemokratisk ugeblad'' der, med [[Harald Otto Jensen]] som primus motor, var sat i søen som et talerør for arbejdernes interesser. De beskedne forhold i Banegårdsgade afspejlede de økonomiske vanskeligheder, avisen oplevede i startfasen. I 1886 flyttede bladet til bedre, om end ikke prangende lokaler i [[Sønder Allé]]. I 1897 flyttede det igen, denne gang til gode lokaler i ejendommen [[Østergade]] 46. I 1936 flyttede det nok engang til et nybygget bladhus på hjørnet af [[Banegårdspladsen]] og [[Bruuns Bro]]. I samme forbindelse investerede man i en ny og moderne 48-siders trykpresse.

Avisen første redaktør, Harald Otto Jensen, afløstes i 1888 af den med tiden så berømte [[Peter Sabroe]]. Samme år måtte den københavnske partiavis Social-Demokraten overtage ejerskabet af avisen. Demokraten kæmpede trods succes og stadig flere abonnenter med en massiv gæld, der truede bladet på livet, og salget var at betragte som en redningsaktion. Tiden var præget af en klar politisk deling mellem socialdemokrater og borgerlige, der i en århusiansk sammenhæng ytrede sig i en stærk polarisering og konkurrence mellem Demokraten og [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]].

Ved begyndelsen af det 19. årh. havde Demokraten med et større oplag et lille overtag i forhold til ''Aarhuus Stiftstidende''. Fra 1930 kunne magtforholdet imidlertid siges at være vendt, og fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den århusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra. Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Aarhus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof.

Først i 1972 blev avisen selvstændig, men på dette tidspunkt havde de økonomiske problemer rodfæstet sig i en grad, så en redning viste sig umulig. En formindskelse af LO's økonomiske støtte var en ikke uvæsentlig årsag hertil. Den 17. august 1974 udkom avisen derfor for sidste gang. I 1981 stod LO bag en foreløbig genopstandelse af den hedengangne avis. 'Den ny Demokraten', som forsøget blev kaldt, var imidlertid kun på gaden i 5 måneder, før den måtte lukke.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Viggo J. v. Holstein-Ratlou, Aarhus - Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier, bd. 3, s. 529-531. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230917 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, "Presse", i: Jens Clausen m.fl., Aarhus gennem tiderne bd. 3, Kbh. 1941, s. 254-284. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035520 Bestil materiale]
*Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingeid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22026801 Bestil materiale]
*Peder Jensen, "Demokratens endeligt", Århus-Årbog 1975, s. 78-81

[[Kategori:Kommunikation & medier]]

Brugerdiskussion:Cjk

2012-11-20T09:37:03Z

Kurtl: /* Mulige skabeloner "stubs" */

=Kladde til skrivemanual=
==Arbejdstekst==
''':::: Dette er en min [KurtL's] arbejdstekst til en skrivemanual - ikke en godkendt standard ::::'''
Denne skrivemanual har det formål at få artiklerne i AarhusWiki til at ligne hinanden. Ligesom i et leksikon, hvor der også er en fælles systematik for artiklers opbygning. Hvis du bruger disse tips, bliver AarhusWiki nemmere at læse og bruge, og den bliver også nemmere at skrive og redigere.

==Ny artikel==
Inden du opretter en ny artikel, skal du først søge i AarhusWiki for at se, om artiklen skulle være oprettet i forvejen. Måske er den skrevet under et lidt andet navn, end du havde tænkt. I så fald, kan du supplere (redigere) i den eksisterende artikel

Du kan oprette en ny artikel på flere måder:
*1. Skriv navnet på den artikel du vil oprette, ved at skrive det i søgefeltet og klikke på "Søg". Hvis artiklen ikke er oprettet i forvejen, fremkommer en tekst som denne:
Søgningen gav ingen resultater.
Opret siden '''"Nyt artikelnavn"''' i denne wiki
Klik på denne tekst ("Nyt artikelnavn"), dermed oprettes artiklen, og du kan begynde at skrive på indholdet.

*2. Følg et af de røde links, du kan støde på i eksisterende artikler. Hvis du trykker på et sådant link, opretter du dermed automatisk en artikel med den titel som linket henviste til.
*3. En tredje mulighed er at se oversigten over de artikler, så savnes i AarhusWiki. Dette er artikelnavne, som der er lavet link til i andre artikler, uden at link-siden er oprettet. Er der et artikelnavn, som du gerne vil skrive om, klikker du på dette i listen.
:Listen findes under Specialsider [[Speciel:Ønskede_sider]]
====Skriv ad flere omgange====
Det kan være praktisk at lave din artikel ad flere omgange
*Skriv først din tekst
*Kontrollere herefter om teksten er læsbar og uden skrivefejl
*Formatér herefter teksten med
**relevante afsnitsopdelinger,
**overskrifter,
**fremhævninger (for eksempel kursiv),
**kilde- og litteraturhenvisninger
**kategorisering
*tilføj herefter billeder, enten fra allerede eksisterende i AarhusWiki, eller ved selv at at lægge et billede op.
====Sletning af artikel====
Når du har oprettet en artikel og gemt den, kan artikelnavnet '''ikke rettes eller slettes'''. Den skal i givet fald omdirigeres (flyttes) til en ny artikel med det rigtige navn. Hvordan dette gøres, kan du læse under [[Hjælp:Færdiggørelse_af_artikel#Omdirigeringer| Omdirigeringer]].

====Ingen skrifttegn====
Der bør ikke være punktum, komma, citationstegn eller andre skrifttegn i artikelnavnet.
Aldersrovej (ikke: Aldersrovej. )
Skulpturen Kvindefigur (ikke: Skulpturen "Kvindefigur")

====Store og små====
Wikien skelner mellem store og små bogstaver i artikelnavne
''Marselisborg Allé'' og ''Marselisborg allé'' vil blive registreret som to forskellige artikler

====Flertydigt navn====
Hvis navnet på din artikel kan have flere betydninger, kan du eventuelt uddybe betydningen i parentes efter navnet, når du opretter artiklen
'''Christen Jensen (borgmester)'''
'''Christen Jensen (kreaturhandler)'''
'''Fiskerhuset (Åby)''' - eller: '''Fiskerhuset i Åby'''
'''Fiskerhuset (Moesgård)''' - eller: '''Fiskerhuset ved Moesgård'''

====Fremhæv titel i teksten====
Når du begynder at skrive artiklens tekst, bør titlen eller emnet gentages med fed skrift som en del af teksten i den første tekstlinje
'''Mads Pagh Bruun''' [Artikelnavn]
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809.

'''Hotel Skandinavien''' [Artikelnavn]
Byens næstældste hotel var '''Hotel Skandinavien''', som lå på Skt. Clemens Torv
Hvis artiklen indeholder flere opslagsord fremhæves de alle med fed skrift
'''Åboulevarden''' blev navngivet i 1934. Tidligere har den heddet '''Aagade''' og '''Louisegade'''.

* Ellers bør fremhævning med fed skrift begrænses mest muligt i resten af artiklen. Brug i stedet for ''kursiv skrift'' ved andre fremhævninger.

==Sproget==
Skriv på almindeligt hverdagsdansk, så teksten bliver let at læse. Læs gerne teksten igennem flere gange for at fange eventuelle skrive- og forståelsesfejl.

Du må gerne rette i artiklen så mange gange, der er behov for det, indtil du selv synes, at teksten er i orden.

====Skriv i datid====
Historiske artikler bør normalt skrives i datid.
Herregården blev opført i 1737 (ikke: Herregården bliver opført i 1737)
Hans Peter Jensen var borgmester fra 1911-1920 (ikke: Hans Peter Jensen er borgmester fra 1911-1920)

====Forkortelser====
Brug så få forkortelser som muligt, hvilket gør teksten nemmere at læse.
for eksempel (er bedre end: fx)
det vil sige (er bedre end: dvs.)
blandt andet (er bedre end: bl.a.)
født den (er bedre end: f.d.)

====Korrekte navne====
Vær omhyggelig med at skrive korrekte navne på personer, virksomheder, gader, steder og lignende. Brug den "officielle" stavemåde. Er du i tvivl, så slå navnet op i litteraturen, på landkort eller lignende. Dette kan blandt andet have betydning, når der søges i artikler.
Aarhus-Hallen (ikke Århus Hallen)
Raadhuus Kafeen (ikke Rådhus Cafeen)

* Se også nedenfor under ''Personnavne''.

====Sankt, Skt., Sct.====
Sankt, Skt. Sct. - denne betegnelsen forekommer i mange forbindelser. Det anbefales, at du skriver '''Skt.''', medmindre en anden skriveform benyttes i det officielle navn på for eksempel en virksomhed.
Skt. Nicolaus kilde (navnet på kilder i Århus)
Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt (mineralvandsfabrik)

Hvad skal praksis være?

====Å eller Aa====
Hvis navnet er et gammelt sted, en virksomhed eller andet, hvor man tidligere skrev det med Aa, bruges også Aa i artiklen.

Hvad skal praksis være?

==Personer==
====Hele personnavnet====
Skriv så vidt muligt personnavnene fuldt ud ved navngivning (oprettelse) af artikler. Hvis personen er kendt med forkortelser i navnet eller under pseudonym, kan du skrive dette i selve teksten efter det fulde navn.
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809 i Fredericia.
'''Niels Søren Andreasen''' (kendt som Uglemanden) blev født 16. april 1890 i Odder, døde i 1974 i Århus.

====Oplys fødselsdato====
Artikler om personer bør så vidt muligt have oplysninger om fødselsdato (og sted), samt dødsdato (og sted) i begyndelsen af artiklen. Enten som en del af teksten eller i parentes efter navnet. Hvis du kun kender årstallene skrives dette.
'''Peter Sabroe''' blev født 23. januar 1867 i bebyggelsen Sølund i Gødvad ved Silkeborg. Han omkom ved en togulykke ved Bramminge den 26. juli 1913.
'''Peter Sabroe''' (født 23. januar 1867 i Gødvad, død 26. juli 1913 ved Brammminge)
'''Peter Sabroe''' (1867-1913)

==Gadenavne==
Gadenavne skrives som de kendes med forkortelser. Med punktum efter forkortelserne, uden mellemrum mellem flere forkortelser, men med mellemrum mellem sidste forkortelser og det første navn
M.P. Bruuns Gade (ikke MP Bruuns Gade, M.P.Bruuns Gade, M. P. Bruuns Gade eller Bruunsgade)

==Datoer==
Datoer skrives med tal og bogstaver. Dette kan også få betydning ved søgning. Årstal skrives fuldt ud med 4 cifre.
5. september 1809 (ikke 5.9.1809 eller 05-09-1809)
I 1980'erne (ikke I 80'erne - for er det så 1880 eller 1980 der menes)

==Citater==
Citater bør angives i anførelsestegn med kursiv skrift. Citater skal skrives ordret som i kildeteksten. Brug den samme skrivemåde, for eksempel navneord med stort, aa i stedet for å, og hvad det nu ellers kan være.
"''Den 16. Decbr. kjöbtte jeg den liden Gaard paa Brobierig''", fortalte købmand Malling

==Litteratur og kilder==
Hvis det er muligt, skal du sidst i artiklen som selvstændigt afsnit oplyse litteratur og kilder. Hver titel på ny linje punktopstillet.

Standarden er:
* Forfatterens for- og efternavn, efterfulgt af kolon: ''Hele den nøjagtige bogtitel, med kursiv''. Eventuelt bogbind nummer. Udgivelsesår

Er der flere forfattere til bogen, kan du skrive dem alle eller kun hovedforfatteren. Er der angivet en redaktør af bogen, kan du blot skrive redaktørens navn efterfulgt af (red.)

Hvis du vil henvise til en konkret kilde for et bestemt afsnit, kan du gøre dette ved at skrive henvisningsnummer efter afsnittet (1), og markere dette under kilder. Citationshenvisningen sættes før eventuelt punktum eller andet tegn.
Dette er en henvisning (1). Den efterfølgende tekst. (ikke: Dette er en henvisning. (1). Den efterfølgende tekst.)

Henvisningstallet kan også hæves1) ved at skrive: <nowiki> 1)</nowiki>.
==Litteratur og kilder==
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind II. 1941.
*Kurt Lundskov (red.): ''Jægergården - fra landsted til byhus''. 2001.
*(1) Emanuel Sejr: ''Århus-mosaik. 1967. Side 12-13

==Henvisninger==
Henvisninger til eksterne kilde (hjemmesider) uden for AarhusWiki markeres ikke i selve teksten, men skrives som selvstændigt afsnit sidst i artiklen
==Henvisninger==
*Læs mere om Peter Sabroe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Sabroe Wikipedia]

===Se også===
Hvis du vil henvise til en anden artikel på AarhusWiki, som ikke er nævnt og linket i artiklen, kan du eventuelt gøre dette under henvisningsteksten '''Se også'''
==Se også==
*<nowiki>[[Vikingemuseet]]</nowiki>

==Kategorier==
Når du er færdig med din artikel, skal du sætte kategori på den. Dette gør du allernederst under den færdige tekst. En artikel kan have en eller flere kategorier.
Du finder de forskellige kategorier under [[AarhusWiki:Kategorier|Kategorier]].
Et eksempel på kategorisering kan se sådan ud:
<nowiki> [[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Byer & bydele]]</nowiki>

==Praktiske eksempler==
Her er et par eksempler på sider, som du kan hente skriveideer fra - en lille og en stor artikel.
På siderne kan du klikke på fanen "Vis kildetekst", hvor du kan se, hvordan teksterne er formateret (kodet).
* [[Bruunsbro]]
* [[Hotel Skandinavien]]

==Hjælp til formatering==
På [[Hjælp: færdiggørelse af artikel|hjælpesiderne]] kan du læse mere om hvordan du formaterer din tekst, for eksempel
* Artikeloverskrifter: <nowiki>==Artikeloverskrift==</nowiki>
* Mellemoverskrifter: <nowiki>=== Mellemoverskrift===</nowiki>
* Fremhævning med ''kursiv'': <nowiki>''kursiv skrift''</nowiki>
* Fremhævning med '''fed''': <nowiki>'''fed skrift'''</nowiki>
* Punktopstilling: *
* Flytning af side: <nowiki>#REDIRECT[[Nyt artikelnavn]]</nowiki>

==Mulige skabeloner "stubs"==
''Eksempler på hjælpetekster som kunne indsættes i artikler, ved hjælp af skabeloner ("stubs"). Hver stub skulle lægges ind på side, så man kan få overblik over sider med mangler, ligesom Ønskede sider m.fl.''
[ikon] Denne artikel er under udarbejdelse - rediger venligst ikke i den lige nu

[ikon] Denne artikel er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[ikon] Denne artikel kan forbedres med formatering - opdeling af tekst, overskrift med mere. Få hjælp her [link]

[ikon] Denne artikel mangler kilde- og/eller litteraturhenvisning

[ikon] Denne artikel bør opdateres - noget af indholdet ser ud til at være uaktuel eller forældet

[ikon] Denne artikel er ikke umiddelbar relevant på Aarhuswiki - den slettes hvis den ikke omskrives

Brugerdiskussion:Cjk

2012-11-20T09:28:50Z

Kurtl: /* Sproget */

=Kladde til skrivemanual=
==Arbejdstekst==
''':::: Dette er en min [KurtL's] arbejdstekst til en skrivemanual - ikke en godkendt standard ::::'''
Denne skrivemanual har det formål at få artiklerne i AarhusWiki til at ligne hinanden. Ligesom i et leksikon, hvor der også er en fælles systematik for artiklers opbygning. Hvis du bruger disse tips, bliver AarhusWiki nemmere at læse og bruge, og den bliver også nemmere at skrive og redigere.

==Ny artikel==
Inden du opretter en ny artikel, skal du først søge i AarhusWiki for at se, om artiklen skulle være oprettet i forvejen. Måske er den skrevet under et lidt andet navn, end du havde tænkt. I så fald, kan du supplere (redigere) i den eksisterende artikel

Du kan oprette en ny artikel på flere måder:
*1. Skriv navnet på den artikel du vil oprette, ved at skrive det i søgefeltet og klikke på "Søg". Hvis artiklen ikke er oprettet i forvejen, fremkommer en tekst som denne:
Søgningen gav ingen resultater.
Opret siden '''"Nyt artikelnavn"''' i denne wiki
Klik på denne tekst ("Nyt artikelnavn"), dermed oprettes artiklen, og du kan begynde at skrive på indholdet.

*2. Følg et af de røde links, du kan støde på i eksisterende artikler. Hvis du trykker på et sådant link, opretter du dermed automatisk en artikel med den titel som linket henviste til.
*3. En tredje mulighed er at se oversigten over de artikler, så savnes i AarhusWiki. Dette er artikelnavne, som der er lavet link til i andre artikler, uden at link-siden er oprettet. Er der et artikelnavn, som du gerne vil skrive om, klikker du på dette i listen.
:Listen findes under Specialsider [[Speciel:Ønskede_sider]]
====Skriv ad flere omgange====
Det kan være praktisk at lave din artikel ad flere omgange
*Skriv først din tekst
*Kontrollere herefter om teksten er læsbar og uden skrivefejl
*Formatér herefter teksten med
**relevante afsnitsopdelinger,
**overskrifter,
**fremhævninger (for eksempel kursiv),
**kilde- og litteraturhenvisninger
**kategorisering
*tilføj herefter billeder, enten fra allerede eksisterende i AarhusWiki, eller ved selv at at lægge et billede op.
====Sletning af artikel====
Når du har oprettet en artikel og gemt den, kan artikelnavnet '''ikke rettes eller slettes'''. Den skal i givet fald omdirigeres (flyttes) til en ny artikel med det rigtige navn. Hvordan dette gøres, kan du læse under [[Hjælp:Færdiggørelse_af_artikel#Omdirigeringer| Omdirigeringer]].

====Ingen skrifttegn====
Der bør ikke være punktum, komma, citationstegn eller andre skrifttegn i artikelnavnet.
Aldersrovej (ikke: Aldersrovej. )
Skulpturen Kvindefigur (ikke: Skulpturen "Kvindefigur")

====Store og små====
Wikien skelner mellem store og små bogstaver i artikelnavne
''Marselisborg Allé'' og ''Marselisborg allé'' vil blive registreret som to forskellige artikler

====Flertydigt navn====
Hvis navnet på din artikel kan have flere betydninger, kan du eventuelt uddybe betydningen i parentes efter navnet, når du opretter artiklen
'''Christen Jensen (borgmester)'''
'''Christen Jensen (kreaturhandler)'''
'''Fiskerhuset (Åby)''' - eller: '''Fiskerhuset i Åby'''
'''Fiskerhuset (Moesgård)''' - eller: '''Fiskerhuset ved Moesgård'''

====Fremhæv titel i teksten====
Når du begynder at skrive artiklens tekst, bør titlen eller emnet gentages med fed skrift som en del af teksten i den første tekstlinje
'''Mads Pagh Bruun''' [Artikelnavn]
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809.

'''Hotel Skandinavien''' [Artikelnavn]
Byens næstældste hotel var '''Hotel Skandinavien''', som lå på Skt. Clemens Torv
Hvis artiklen indeholder flere opslagsord fremhæves de alle med fed skrift
'''Åboulevarden''' blev navngivet i 1934. Tidligere har den heddet '''Aagade''' og '''Louisegade'''.

* Ellers bør fremhævning med fed skrift begrænses mest muligt i resten af artiklen. Brug i stedet for ''kursiv skrift'' ved andre fremhævninger.

==Sproget==
Skriv på almindeligt hverdagsdansk, så teksten bliver let at læse. Læs gerne teksten igennem flere gange for at fange eventuelle skrive- og forståelsesfejl.

Du må gerne rette i artiklen så mange gange, der er behov for det, indtil du selv synes, at teksten er i orden.

====Skriv i datid====
Historiske artikler bør normalt skrives i datid.
Herregården blev opført i 1737 (ikke: Herregården bliver opført i 1737)
Hans Peter Jensen var borgmester fra 1911-1920 (ikke: Hans Peter Jensen er borgmester fra 1911-1920)

====Forkortelser====
Brug så få forkortelser som muligt, hvilket gør teksten nemmere at læse.
for eksempel (er bedre end: fx)
det vil sige (er bedre end: dvs.)
blandt andet (er bedre end: bl.a.)
født den (er bedre end: f.d.)

====Korrekte navne====
Vær omhyggelig med at skrive korrekte navne på personer, virksomheder, gader, steder og lignende. Brug den "officielle" stavemåde. Er du i tvivl, så slå navnet op i litteraturen, på landkort eller lignende. Dette kan blandt andet have betydning, når der søges i artikler.
Aarhus-Hallen (ikke Århus Hallen)
Raadhuus Kafeen (ikke Rådhus Cafeen)

* Se også nedenfor under ''Personnavne''.

====Sankt, Skt., Sct.====
Sankt, Skt. Sct. - denne betegnelsen forekommer i mange forbindelser. Det anbefales, at du skriver '''Skt.''', medmindre en anden skriveform benyttes i det officielle navn på for eksempel en virksomhed.
Skt. Nicolaus kilde (navnet på kilder i Århus)
Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt (mineralvandsfabrik)

Hvad skal praksis være?

====Å eller Aa====
Hvis navnet er et gammelt sted, en virksomhed eller andet, hvor man tidligere skrev det med Aa, bruges også Aa i artiklen.

Hvad skal praksis være?

==Personer==
====Hele personnavnet====
Skriv så vidt muligt personnavnene fuldt ud ved navngivning (oprettelse) af artikler. Hvis personen er kendt med forkortelser i navnet eller under pseudonym, kan du skrive dette i selve teksten efter det fulde navn.
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809 i Fredericia.
'''Niels Søren Andreasen''' (kendt som Uglemanden) blev født 16. april 1890 i Odder, døde i 1974 i Århus.

====Oplys fødselsdato====
Artikler om personer bør så vidt muligt have oplysninger om fødselsdato (og sted), samt dødsdato (og sted) i begyndelsen af artiklen. Enten som en del af teksten eller i parentes efter navnet. Hvis du kun kender årstallene skrives dette.
'''Peter Sabroe''' blev født 23. januar 1867 i bebyggelsen Sølund i Gødvad ved Silkeborg. Han omkom ved en togulykke ved Bramminge den 26. juli 1913.
'''Peter Sabroe''' (født 23. januar 1867 i Gødvad, død 26. juli 1913 ved Brammminge)
'''Peter Sabroe''' (1867-1913)

==Gadenavne==
Gadenavne skrives som de kendes med forkortelser. Med punktum efter forkortelserne, uden mellemrum mellem flere forkortelser, men med mellemrum mellem sidste forkortelser og det første navn
M.P. Bruuns Gade (ikke MP Bruuns Gade, M.P.Bruuns Gade, M. P. Bruuns Gade eller Bruunsgade)

==Datoer==
Datoer skrives med tal og bogstaver. Dette kan også få betydning ved søgning. Årstal skrives fuldt ud med 4 cifre.
5. september 1809 (ikke 5.9.1809 eller 05-09-1809)
I 1980'erne (ikke I 80'erne - for er det så 1880 eller 1980 der menes)

==Citater==
Citater bør angives i anførelsestegn med kursiv skrift. Citater skal skrives ordret som i kildeteksten. Brug den samme skrivemåde, for eksempel navneord med stort, aa i stedet for å, og hvad det nu ellers kan være.
"''Den 16. Decbr. kjöbtte jeg den liden Gaard paa Brobierig''", fortalte købmand Malling

==Litteratur og kilder==
Hvis det er muligt, skal du sidst i artiklen som selvstændigt afsnit oplyse litteratur og kilder. Hver titel på ny linje punktopstillet.

Standarden er:
* Forfatterens for- og efternavn, efterfulgt af kolon: ''Hele den nøjagtige bogtitel, med kursiv''. Eventuelt bogbind nummer. Udgivelsesår

Er der flere forfattere til bogen, kan du skrive dem alle eller kun hovedforfatteren. Er der angivet en redaktør af bogen, kan du blot skrive redaktørens navn efterfulgt af (red.)

Hvis du vil henvise til en konkret kilde for et bestemt afsnit, kan du gøre dette ved at skrive henvisningsnummer efter afsnittet (1), og markere dette under kilder. Citationshenvisningen sættes før eventuelt punktum eller andet tegn.
Dette er en henvisning (1). Den efterfølgende tekst. (ikke: Dette er en henvisning. (1). Den efterfølgende tekst.)

Henvisningstallet kan også hæves1) ved at skrive: <nowiki> 1)</nowiki>.
==Litteratur og kilder==
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind II. 1941.
*Kurt Lundskov (red.): ''Jægergården - fra landsted til byhus''. 2001.
*(1) Emanuel Sejr: ''Århus-mosaik. 1967. Side 12-13

==Henvisninger==
Henvisninger til eksterne kilde (hjemmesider) uden for AarhusWiki markeres ikke i selve teksten, men skrives som selvstændigt afsnit sidst i artiklen
==Henvisninger==
*Læs mere om Peter Sabroe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Sabroe Wikipedia]

===Se også===
Hvis du vil henvise til en anden artikel på AarhusWiki, som ikke er nævnt og linket i artiklen, kan du eventuelt gøre dette under henvisningsteksten '''Se også'''
==Se også==
*<nowiki>[[Vikingemuseet]]</nowiki>

==Kategorier==
Når du er færdig med din artikel, skal du sætte kategori på den. Dette gør du allernederst under den færdige tekst. En artikel kan have en eller flere kategorier.
Du finder de forskellige kategorier under [[AarhusWiki:Kategorier|Kategorier]].
Et eksempel på kategorisering kan se sådan ud:
<nowiki> [[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Byer & bydele]]</nowiki>

==Praktiske eksempler==
Her er et par eksempler på sider, som du kan hente skriveideer fra - en lille og en stor artikel.
På siderne kan du klikke på fanen "Vis kildetekst", hvor du kan se, hvordan teksterne er formateret (kodet).
* [[Bruunsbro]]
* [[Hotel Skandinavien]]

==Hjælp til formatering==
På [[Hjælp: færdiggørelse af artikel|hjælpesiderne]] kan du læse mere om hvordan du formaterer din tekst, for eksempel
* Artikeloverskrifter: <nowiki>==Artikeloverskrift==</nowiki>
* Mellemoverskrifter: <nowiki>=== Mellemoverskrift===</nowiki>
* Fremhævning med ''kursiv'': <nowiki>''kursiv skrift''</nowiki>
* Fremhævning med '''fed''': <nowiki>'''fed skrift'''</nowiki>
* Punktopstilling: *
* Flytning af side: <nowiki>#REDIRECT[[Nyt artikelnavn]]</nowiki>

==Mulige skabeloner "stubs"==
''Eksempler på hjælpetekster som kunne indsættes i artikler, ved hjælp af skabeloner ("stubs"). Hver stub skulle lægges ind på side, så man kan få overblik over sider med mangler, ligesom Ønskede sider m.fl.''
[ikon] Denne side er under udarbejdelse - rediger venligst ikke i den lige nu

[ikon] Denne side er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[ikon] Denne side kan forbedres med formatering - opdeling af tekst, overskrift med mere. Få hjælp her [link]

[ikon] Denne side mangler kilde- og/eller litteraturhenvisning

[ikon] Denne side bør opdateres - noget af indholdet ser ud til at være uaktuel eller forældet

[ikon] Denne sides indhold er ikke umiddelbar relevant på Aarhuswiki - den slettes hvis den ikke omskrives

Brugerdiskussion:Cjk

2012-11-20T08:45:01Z

Kurtl:

=Kladde til skrivemanual=
==Arbejdstekst==
''':::: Dette er en min [KurtL's] arbejdstekst til en skrivemanual - ikke en godkendt standard ::::'''
Denne skrivemanual har det formål at få artiklerne i AarhusWiki til at ligne hinanden. Ligesom i et leksikon, hvor der også er en fælles systematik for artiklers opbygning. Hvis du bruger disse tips, bliver AarhusWiki nemmere at læse og bruge, og den bliver også nemmere at skrive og redigere.

==Ny artikel==
Inden du opretter en ny artikel, skal du først søge i AarhusWiki for at se, om artiklen skulle være oprettet i forvejen. Måske er den skrevet under et lidt andet navn, end du havde tænkt. I så fald, kan du supplere (redigere) i den eksisterende artikel

Du kan oprette en ny artikel på flere måder:
*1. Skriv navnet på den artikel du vil oprette, ved at skrive det i søgefeltet og klikke på "Søg". Hvis artiklen ikke er oprettet i forvejen, fremkommer en tekst som denne:
Søgningen gav ingen resultater.
Opret siden '''"Nyt artikelnavn"''' i denne wiki
Klik på denne tekst ("Nyt artikelnavn"), dermed oprettes artiklen, og du kan begynde at skrive på indholdet.

*2. Følg et af de røde links, du kan støde på i eksisterende artikler. Hvis du trykker på et sådant link, opretter du dermed automatisk en artikel med den titel som linket henviste til.
*3. En tredje mulighed er at se oversigten over de artikler, så savnes i AarhusWiki. Dette er artikelnavne, som der er lavet link til i andre artikler, uden at link-siden er oprettet. Er der et artikelnavn, som du gerne vil skrive om, klikker du på dette i listen.
:Listen findes under Specialsider [[Speciel:Ønskede_sider]]
====Skriv ad flere omgange====
Det kan være praktisk at lave din artikel ad flere omgange
*Skriv først din tekst
*Kontrollere herefter om teksten er læsbar og uden skrivefejl
*Formatér herefter teksten med
**relevante afsnitsopdelinger,
**overskrifter,
**fremhævninger (for eksempel kursiv),
**kilde- og litteraturhenvisninger
**kategorisering
*tilføj herefter billeder, enten fra allerede eksisterende i AarhusWiki, eller ved selv at at lægge et billede op.
====Sletning af artikel====
Når du har oprettet en artikel og gemt den, kan artikelnavnet '''ikke rettes eller slettes'''. Den skal i givet fald omdirigeres (flyttes) til en ny artikel med det rigtige navn. Hvordan dette gøres, kan du læse under [[Hjælp:Færdiggørelse_af_artikel#Omdirigeringer| Omdirigeringer]].

====Ingen skrifttegn====
Der bør ikke være punktum, komma, citationstegn eller andre skrifttegn i artikelnavnet.
Aldersrovej (ikke: Aldersrovej. )
Skulpturen Kvindefigur (ikke: Skulpturen "Kvindefigur")

====Store og små====
Wikien skelner mellem store og små bogstaver i artikelnavne
''Marselisborg Allé'' og ''Marselisborg allé'' vil blive registreret som to forskellige artikler

====Flertydigt navn====
Hvis navnet på din artikel kan have flere betydninger, kan du eventuelt uddybe betydningen i parentes efter navnet, når du opretter artiklen
'''Christen Jensen (borgmester)'''
'''Christen Jensen (kreaturhandler)'''
'''Fiskerhuset (Åby)''' - eller: '''Fiskerhuset i Åby'''
'''Fiskerhuset (Moesgård)''' - eller: '''Fiskerhuset ved Moesgård'''

====Fremhæv titel i teksten====
Når du begynder at skrive artiklens tekst, bør titlen eller emnet gentages med fed skrift som en del af teksten i den første tekstlinje
'''Mads Pagh Bruun''' [Artikelnavn]
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809.

'''Hotel Skandinavien''' [Artikelnavn]
Byens næstældste hotel var '''Hotel Skandinavien''', som lå på Skt. Clemens Torv
Hvis artiklen indeholder flere opslagsord fremhæves de alle med fed skrift
'''Åboulevarden''' blev navngivet i 1934. Tidligere har den heddet '''Aagade''' og '''Louisegade'''.

* Ellers bør fremhævning med fed skrift begrænses mest muligt i resten af artiklen. Brug i stedet for ''kursiv skrift'' ved andre fremhævninger.

==Sproget==
Skriv på almindeligt hverdagsdansk, så teksten bliver let at læse. Læs teksten igennem flere gange for at fange eventuelle skrive- og forståelsesfejl.

Du må gerne rette i artiklen så mange gange, der er behov for det, indtil du selv synes, at teksten er i orden.
====Forkortelser====
Brug så få forkortelser som muligt, hvilket gør teksten nemmere at læse.
for eksempel (er bedre end: fx)
det vil sige (er bedre end: dvs.)
blandt andet (er bedre end: bl.a.)
født den (er bedre end: f.d.)

====Korrekte navne====
Vær omhyggelig med at skrive korrekte navne på personer, virksomheder, gader, steder og lignende. Brug den "officielle" stavemåde. Er du i tvivl, så slå navnet op i litteraturen, på landkort eller lignende. Dette kan blandt andet have betydning, når der søges i artikler.
Aarhus-Hallen (ikke Århus Hallen)
Raadhuus Kafeen (ikke Rådhus Cafeen)
====Sankt, Skt., Sct.====
Sankt, Skt. Sct. - denne betegnelsen forekommer i mange forbindelser. Det anbefales, at du skriver '''Skt.''', medmindre en anden skriveform benyttes i det officielle navn på for eksempel en virksomhed.
Skt. Nicolaus kilde (navnet på kilder i Århus)
Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt (mineralvandsfabrik)

====Å eller Aa====
Hvis navnet er et gammelt sted, en virksomhed eller andet, hvor man tidligere skrev det med Aa, bruges også Aa i artiklen.

Hvad skal praksis være?

==Personer==
====Hele personnavnet====
Skriv så vidt muligt personnavnene fuldt ud ved navngivning (oprettelse) af artikler. Hvis personen er kendt med forkortelser i navnet eller under pseudonym, kan du skrive dette i selve teksten efter det fulde navn.
'''Mads Pagh Bruun''' (kendt som M.P. Bruun) blev født den 5. september 1809 i Fredericia.
'''Niels Søren Andreasen''' (kendt som Uglemanden) blev født 16. april 1890 i Odder, døde i 1974 i Århus.

====Oplys fødselsdato====
Artikler om personer bør så vidt muligt have oplysninger om fødselsdato (og sted), samt dødsdato (og sted) i begyndelsen af artiklen. Enten som en del af teksten eller i parentes efter navnet. Hvis du kun kender årstallene skrives dette.
'''Peter Sabroe''' blev født 23. januar 1867 i bebyggelsen Sølund i Gødvad ved Silkeborg. Han omkom ved en togulykke ved Bramminge den 26. juli 1913.
'''Peter Sabroe''' (født 23. januar 1867 i Gødvad, død 26. juli 1913 ved Brammminge)
'''Peter Sabroe''' (1867-1913)

==Gadenavne==
Gadenavne skrives som de kendes med forkortelser. Med punktum efter forkortelserne, uden mellemrum mellem flere forkortelser, men med mellemrum mellem sidste forkortelser og det første navn
M.P. Bruuns Gade (ikke MP Bruuns Gade, M.P.Bruuns Gade, M. P. Bruuns Gade eller Bruunsgade)

==Datoer==
Datoer skrives med tal og bogstaver. Dette kan også få betydning ved søgning. Årstal skrives fuldt ud med 4 cifre.
5. september 1809 (ikke 5.9.1809 eller 05-09-1809)
I 1980'erne (ikke I 80'erne - for er det så 1880 eller 1980 der menes)

==Citater==
Citater bør angives i anførelsestegn med kursiv skrift. Citater skal skrives ordret som i kildeteksten. Brug den samme skrivemåde, for eksempel navneord med stort, aa i stedet for å, og hvad det nu ellers kan være.
"''Den 16. Decbr. kjöbtte jeg den liden Gaard paa Brobierig''", fortalte købmand Malling

==Litteratur og kilder==
Hvis det er muligt, skal du sidst i artiklen som selvstændigt afsnit oplyse litteratur og kilder. Hver titel på ny linje punktopstillet.

Standarden er:
* Forfatterens for- og efternavn, efterfulgt af kolon: ''Hele den nøjagtige bogtitel, med kursiv''. Eventuelt bogbind nummer. Udgivelsesår

Er der flere forfattere til bogen, kan du skrive dem alle eller kun hovedforfatteren. Er der angivet en redaktør af bogen, kan du blot skrive redaktørens navn efterfulgt af (red.)

Hvis du vil henvise til en konkret kilde for et bestemt afsnit, kan du gøre dette ved at skrive henvisningsnummer efter afsnittet (1), og markere dette under kilder. Citationshenvisningen sættes før eventuelt punktum eller andet tegn.
Dette er en henvisning (1). Den efterfølgende tekst. (ikke: Dette er en henvisning. (1). Den efterfølgende tekst.)

Henvisningstallet kan også hæves1) ved at skrive: <nowiki> 1)</nowiki>.
==Litteratur og kilder==
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind II. 1941.
*Kurt Lundskov (red.): ''Jægergården - fra landsted til byhus''. 2001.
*(1) Emanuel Sejr: ''Århus-mosaik. 1967. Side 12-13

==Henvisninger==
Henvisninger til eksterne kilde (hjemmesider) uden for AarhusWiki markeres ikke i selve teksten, men skrives som selvstændigt afsnit sidst i artiklen
==Henvisninger==
*Læs mere om Peter Sabroe på [http://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Sabroe Wikipedia]

===Se også===
Hvis du vil henvise til en anden artikel på AarhusWiki, som ikke er nævnt og linket i artiklen, kan du eventuelt gøre dette under henvisningsteksten '''Se også'''
==Se også==
*<nowiki>[[Vikingemuseet]]</nowiki>

==Kategorier==
Når du er færdig med din artikel, skal du sætte kategori på den. Dette gør du allernederst under den færdige tekst. En artikel kan have en eller flere kategorier.
Du finder de forskellige kategorier under [[AarhusWiki:Kategorier|Kategorier]].
Et eksempel på kategorisering kan se sådan ud:
<nowiki> [[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Byer & bydele]]</nowiki>

==Praktiske eksempler==
Her er et par eksempler på sider, som du kan hente skriveideer fra - en lille og en stor artikel.
På siderne kan du klikke på fanen "Vis kildetekst", hvor du kan se, hvordan teksterne er formateret (kodet).
* [[Bruunsbro]]
* [[Hotel Skandinavien]]

==Hjælp til formatering==
På [[Hjælp: færdiggørelse af artikel|hjælpesiderne]] kan du læse mere om hvordan du formaterer din tekst, for eksempel
* Artikeloverskrifter: <nowiki>==Artikeloverskrift==</nowiki>
* Mellemoverskrifter: <nowiki>=== Mellemoverskrift===</nowiki>
* Fremhævning med ''kursiv'': <nowiki>''kursiv skrift''</nowiki>
* Fremhævning med '''fed''': <nowiki>'''fed skrift'''</nowiki>
* Punktopstilling: *
* Flytning af side: <nowiki>#REDIRECT[[Nyt artikelnavn]]</nowiki>

==Mulige skabeloner "stubs"==
''Eksempler på hjælpetekster som kunne indsættes i artikler, ved hjælp af skabeloner ("stubs"). Hver stub skulle lægges ind på side, så man kan få overblik over sider med mangler, ligesom Ønskede sider m.fl.''
[ikon] Denne side er under udarbejdelse - rediger venligst ikke i den lige nu

[ikon] Denne side er kun påbegyndt - Du kan hjælpe med at forbedre den med tilføjelser

[ikon] Denne side kan forbedres med formatering - opdeling af tekst, overskrift med mere. Få hjælp her [link]

[ikon] Denne side mangler kilde- og/eller litteraturhenvisning

[ikon] Denne side bør opdateres - noget af indholdet ser ud til at være uaktuel eller forældet

[ikon] Denne sides indhold er ikke umiddelbar relevant på Aarhuswiki - den slettes hvis den ikke omskrives

Diskussion:Kong Christian X

2012-11-18T14:40:19Z

Kurtl: Skal slettes. Kongeartikel om Christian X

Bør slettes. Kongerækken skal vel ikke på Aarhuswiki? --[[Bruger:Kurtl|KurtL]] ([[Brugerdiskussion:Kurtl|diskussion]]) 18. nov 2012, 15:40 (CET)