AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Søren Møller Dinesen (1788-1850)

2018-12-22T19:14:36Z

Klaus Dahl Thomsen:

'''Søren Møller Dinesen''', født i året 1788 i Fredericia, døde d. 24. april 1850 i Aarhus. Han var købmand og desuden tidligere skibskaptajn. Ydermere sad han i borgerrepræsentationen fra d. 26. sep. 1838 til d. 31. dec. 1839.

Søren Møller Dinesen var søn af møller Dines Dinesen og hustru Voldborg Møller. Søren Møller Dinesen blev ca. d. 14. feb. 1822 gift i Aarhus med enkemadame Maren Elisabeth Raae (født Kaarsberg, døbt d. 10 apr. 1783 i Aarhus domsogn og døde d. 6. dec. 1838 i Aarhus), datter af tobaksfabrikant Andreas Kaarsberg.

Søren Møller Dinesen tog borgerskab i Aarhus d. 12. sep. 1814 som skipper, men d. 21. juli 1834 skiftede han borgerskab til købmand. I 1820'erne handlede han hovedsageligt med kløverfrø. Hans forretning som lå i Mejlgade, havde varer som korn, tømmer, vin og brændevin, jerkram og urtekram. Ved sin død ejede han en jagt på 21½ kommercelæster, så søen slap han aldrig helt. Han var også den der stod for inddrivningen af restancer til Skipperfattigkassen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 59]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hans Frederik Madsen (1896-1946)

2018-12-22T19:05:47Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Hans Frederik Madsen (1896-1946).jpg|thumbnail|Hans Frederik Madsen]]
Kontorbestyrer '''Hans Frederik Madsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 5. maj 1943 for [[Socialdemokratiet]].

Født 3. juni 1896 i Aarhus, død 22. marts 1946 i Aarhus.
Forældre: Opsynsmand Mads Christian Madsen og hustru Thyra Sigsgaard.
Gift 1. gang med Klara Nordmand. Gift 2. gang 26. januar 1923 i Aarhus med fhv. kassererske Bertha Marie Edvarda Distler, født 29. november 1897 i Aarhus, datter af possementmager Otto Distler og hustru Marie Møller.

===Uddannelse og karriere===
Madsen var født og opvokset i Aarhus. Efter i 1911 at have afsluttet sin skolegang i [[Nørrebrogades Skole]] blev han udlært som typograf. Han sluttede sig tidligt til arbejderbevægelsen og allerede som 14-årig lærling meldte han sig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Efter i 1916-17 at have arbejdet i Norge som trykker og journalist ved »Tiden« i Arendal var han 1918-19 agitator i Socialistisk Ungdomsfront. Derpå arbejdede han ved sit fag og var trykker 1919 ved Viborg Folkeblad og 1920-29 ved [[Demokraten]] i Aarhus. I 1920'erne var han i flere perioder næstformand for [[Typografernes Fagforening Aarhus|typografernes fagforening i Aarhus]], sidst 1926-29. Fra 1925 og en årrække frem var han lærer ved [[Århus Arbejderskole]].

===Foreningslivet===
Også afholdsbevægelsen havde i en årrække en fortræffelig arbejdskraft i Madsen, der i en kort periode omkring 1930 var formand for [[De samvirkende Afholdsforeninger]] i Aarhus. I 1929 blev Madsen kontorbestyrer ved [[Arbejdsanvisningskontoret]] for Aarhus og Skanderborg amter. I denne stilling udførte han et stort og fra alle sider højt værdsat arbejde, og ved sin død var han øverste tillidsmand for anvisningskontorernes ledere i Danmark.

===Politik===
Efter ungdomstiden fortsatte Madsen partiarbejdet i Socialdemokratiet. I en årrække var han medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk forening, søndre kreds, og i et par år indtil 1944 var han formand. Han blev også valgt ind i byrådet, hvor han sad fra 1933 til 1943, da han ikke var genopstillet.

===Madsen og Rudolf Steiner===
Uden for det daglige arbejde var Madsens største interesse antroposofien. I en ung alder blev han grebet af dr. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige ideer, og i 1920 stiftede han [https://da.wikipedia.org/wiki/Antroposofi Antroposofisk Selskab Aarhus], som han var formand for fra stiftelsen til sin død. Ved sin død havde han også i mange år været næstformand for Antroposofisk Selskab i Danmark. Madsen døde af hjertelammelse i 1946 kun 49 år gammel.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for skolebørnsbespisningen 1933
*Udvalget efter lov om sygekasser 1933-37
*Brolægnings- og vejudvalget 1933-43
*Udvalget for andragender 1933-43
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1933-43
*[[Brandkommissionen]] 1933-43
*[[Sundhedskommissionen]] 1933-43
*[[Ole Rømer Observatoriet]] bestyrelse 1933-43
*Aarhus amts skoleråd 1933-43
*[[Overepidemikommissionen]] 1933-43
*Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1936-43
*Udvalget for skolevæsenet 1937-43
*Udvalget for børnebiblioteket 1939-43
*Lønudvalget 1940-43
*Mælkeudvalget for Stor-Århus 1940-43
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1942-43

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972)

2018-12-22T19:03:49Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972).jpg|thumbnail|Carl Ejner Mikkelsen]]
Muremester og entreprenør '''Carl Ejner Mikkelsen'''. medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. februar 1942-31. marts 1946 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Født 18. april 1890 i Aarhus.
Forældre: Murermester Jens Mikkelsen og hustru Mine Rasmussen.
Gift 2. november 1917 i Aarhus med Thyra Margrethe Nielsen, født 2. november 1893 i Aarhus, datter af murermester Rasmus Nielsen og hustru Charlotte Amalie Albrektsen.

===Karriere===
Ejner Mikkelsen fik sin uddannelse som murer hos faderen 1904-08 og tog konstruktøreksamen i Aarhus 1910. Han var svend, formand, konduktør og tegner bl.a. et år i Norge og Tyskland 1910-16. I 1916 tog han borgerskab som murermester og entreprenør i Aarhus og blev optaget som kompagnon i faderens virksomhed (grundlagt 1891). Fra 1921 var han eneindehaver. Firmaet omdannedes til aktieselskab 1956, og Mikkelsen blev direktør og formand for bestyrelsen i A/S Ejner Mikkelsen.

===Mikkelsens andre poster===
Mikkelsen havde gennem årene mange tillidshverv. Han var medlem af bestyrelsen for [[Århus Diskontobank]] fra 1922, formand fra 1933, [[Aarhus Savværk|A/S Århus Savværk]] fra 1929, formand fra 1945, [[Århus Murerlaug]] 1929-34, æresmedlem 1966, [[Aarhus Grundejerforening|Århus Grundejerforening]] 1933-49, formand 1938-49, æresmedlem 1954, Jydske Grundejeres Fællesforening 1939-53, Grundejernes Landsforbund 1946-49, vurderingsmand for [[Kreditforeningen Danmark|Ny jydske Kjøbstad-Creditforening]] 1925-52, medlem af repræsentantskabet og repræsentant for kreditforeningen i Aarhus søndre kreds 1952-65. Mikkelsen var også vurderingsmand for Aarhus kommune i forskellige kommissioner såvel før som efter sin byrådsperiode.

===Politik===
I byrådet indtrådte Mikkelsen 1. februar 1942 som suppleant ved tømrermester [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)|J.P.N. Siigs]] udtræden. I byrådet repræsenterede Mikkelsen naturligt håndværkernes og grundejernes interesser. Ved valget i 1946 ønskede han ikke genopstilling, da byrådsarbejdet var for tidkrævende ved siden af hans store, private virksomhed.

===Poster efter den politiske karriere===
Efter byrådsperioden blev Mikkelsen siddende i [[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds|Overformynderiets lånebestyrelse for Aarhus Amt]] til 1955. Den faglige uddannelse interesserede altid Mikkelsen stærkt og han var meget aktiv ved oprettelsen i april 1944 af et husbygningsteknikum i Aarhus. Han sad i Jydsk teknologisk Instituts lokaludvalg og økonomiudvalg 1942-49 og i byggeudvalget 1946-64, formand 1961-64, og var medlem af Teknisk Kollegiums byggeudvalg og senere af repræsentantskabet, formand indtil 1967.

===Mikkelsens bygningsarbejder i Aarhus===
Af Mikkelsens mange arbejder i Aarhus kan nævnes: [[Aarhus Amtssygehus]], [[Strandparken]], [[Aarhus Universitet|Aarhus Universitets]] hovedbygning med aula, [[Aarhus Kommunehospital|Aarhus Kommunehospitals]] neurologiske afd. og fjernsynstårnet på Søsterhøj.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Brolægnings- og vejudvalget 1942-43
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1942-43
*[[Bevillingsnævnet]] 1942-43
*[[Boligkommissionen]] 1942-43
*Bestyrelsen for [[Århus Turistforening]] 1942-43
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1942-46
*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1942-46
*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] 1942-46
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Aarhus Vandværk]], formand, 1943-46
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1943-46
*Bestyrelsen for [[A/S_Hads-Ning_herreders_jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1943-46
*Taksationskommissionen i naturfredningssager 1943-66
*Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Fogh Mogensen (1886-1938)

2018-12-22T19:02:35Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jens Fogh Mogensen (1886-1938).jpg|thumbnail|Jens Fogh Mogensen]]
Forretningsfører, senere vognmand, '''Jens Fogh Morgensen''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1925 - 31. marts 1929 og 11. april 1929 - 31. marts 1932 for [[Socialdemokratiet]].

Født 24. oktober 1886 i Pindstrup, Marie Magdalene sogn, Randers amt, død 18. juni 1938 Vejlby Fed, Vejlby sogn, Aarhus amt.
Forældre: Boelsmand Jens Mogensen og hustru Mette Jensen.
Gift 22. oktober 1910 i Aarhus med Alma Rasmussen, født 23. marts 1882 i Aarhus, død 1. januar 1963 i Aarhus, datter af vognmand L. Rasmussen og hustru Marie Poulsen.

===Opvækst og vejen til Aarhus===
Mogensen var født i Pindstrup på Djursland. Her tilbragte han sin barndoms- og ungdomstid, indtil han i 20-års alderen, i 1906 kom til Aarhus, hvor han blev vognmandskusk. Han meldte sig straks ind i [[Kuskenes Fagforening]], omkring 1910 kom han i bestyrelsen, og i 1915 blev han formand. Mogensen fik hurtigt mange andre tillidshverv.

===Mogensens poster===
Han var medlem af forretningsudvalget for arbejdsmændenes fællesledelse fra omkring 1910 til 1921, kasserer 1916-19, af repræsentantskabet for [[Arbejdernes Fællesorganisation]] 1915-21, næstformand 1917-21, og af bestyrelsen for [[Arbejdernes Aftenskole]] 1912-21. I 1920 blev Mogensen forvalter i [[Arbejdernes Produktionsforening]] og i 1921 forretningsfører, da Jacob Jensen fratrådte. Da Mogensen ikke mente at kunne forene stillingen som forretningsfører med formandsposten i Kuskenes Fagforening, nedlagde han formandsposten i sommeren 1921 og blev samtidig udnævnt til æresmedlem af fagforeningen.

Af Mogensens andre tillidshverv kan nævnes, at han i en lang årrække var medlem af repræsentantskabet for [[Brugskæderne|Århus Brugsforening]] fra 1925 og af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, midtkredsen, fra 1926. Mogensen var endvidere medlem af [[Aarhus Domkirke|Domsognets]] menighedsråd fra 1918 til sin død, valgt af Socialdemokratiet. Fra 1937 var han kirkeværge.

===Politik===
Mogensens kommunalpolitiske arbejde begyndte i den kommunale hjælpekasse, hvor han sad i bestyrelsen 1917-25, og var formand 1921-25. I 1925 blev han indvalgt i byrådet på den socialdemokratiske liste. Ved valget i 1929 opnåede han ikke genvalg, men han kom dog hurtigt i byrådet igen som suppleant for den nyudnævnte sporvejsdirektør [[Mads Christian Falk (1883-1950)|M.C. Falk]] og deltog i det første byrådsmøde i den nye samling i april 1929. Ved valget i 1933 var han ikke genopstillet. I slutningen af 1932 var Mogensen fratrådt som forretningsfører for Arbejdernes Produktionsforening og havde begyndt egen vognmands- og brændselsforretning. Han meldte sig atter ind i Kuskenes Fagforening og blev formand 1933-34. Men hans forretning fik efterhånden et sådant omfang, at han ikke kunne fortsætte som repræsentant for kuskene.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]] 1925-29
*Lønudvalget 1925-33
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1925-33
*[[Brandkommisionen]] 1925-33
*Brolægnings- og vejudvalget 1929-33
*Udvalget for skolebørnsbespisningen 1929-33
*Aarhus amts skoleråd 1929-33
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1930-33

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Martinus Carl Møller Rasmussen (1892-1981)

2018-12-22T19:01:43Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Martinus Carl Møller Rasmussen (1892-1981).jpg|thumbnail|Martinus Carl Møller Rasmussen]]
Købmand '''Martinus Carl Møller Rasmussen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. oktober 1936 - 31. marts 1946 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Født 7. juni 1892 i Aarhus.

Forældre: Arbejdsmand Anders Møller Rasmussen og hustru Birgitte.
Gift 13. maj 1922 i Aarhus med Mary Nielsen, født 13. maj 1894 i Aarhus, død 9. maj 1965 i Aarhus, datter af patruljebetjent Anders Nielsen og hustru Mette Kirstine Frandsen.

===Karriere===
Møller Rasmussen var født i Aarhus, gik i [[Nørrebrogade Skole]] til 1906, kom i koloniallære hos købmand Hans Steen, [[Nørre Alle]], 1906-10 og bestod i læretiden handelsskoleeksamen på [[Århus Købmandsskole|Århus Handelsaftenskole]]. Derpå var han kommis hos sin læremester 1910-11 og hos [[H.C. Jaster]], [[Mejlgade]], 1911-13. Han aftjente sin værnepligt i Roskilde og forrettede tjeneste som korporal indtil 1917. Han var bestyrer af købmand [[Rasmus Baden|Rs. Badens]] forretning, [[Fredensgade]], 1917-18, før han i 1918 - 25 år gammel - etablerede sig, idet han overtog købmandsbutikken i hjørneejendommen [[Tangen]] 18 - [[Klostergade]] 55. I 1921 erhvervede han købmandsbutikken [[Guldsmedgade 20]], som han efterfølgende drev.

===Organisationsarbejde===
Rasmussen gjorde sig gældende i det faglige organisationsarbejde. Han sad i bestyrelsen for [[Århus Handelsforening]] af 1887, 1927-29, det sidste år som sekretær, og 1933-39, heraf som kasserer 1934-35 og som formand 1935-39. For Århus Handelsforening af 1887's Stiftelse var Rasmussen kasserer 1934-35 og formand 1935-39. Endvidere sad han i bestyrelsen for Århus Handelsforening af 1887's Hjælpekasse 1934-39. Endelig var han medlem af bestyrelsen for Centralorganisationen af Købmandsforeninger i Jylland 1936-39.

===Politik===
Fra sin ungdom havde Rasmussen interesseret sig for kommunalpolitik, og 1. oktober 1936 kom han i byrådet som suppleant for bogtrykker [[Peter Johan Busch (1876-1937)|P. Busch]]. Hermed fik det konservative parti en dygtig arbejdskraft i gruppen og detailhandelen i Aarhus en energisk repræsentant. I byrådet hørte Rasmussen ikke til de meget talende, men i udvalgene udførte han et stort arbejde. Navnlig interesserede han sig stærkt for arbejdet i socialudvalget. Ved valget i 1946 opnåede han ikke genvalg. Rasmussen var fortsat medlem af forretningsudvalget for julekomiteen i Aarhus.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Lønudvalget 1936- 37
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1936-37
*Brolægnings- og vejudvalget 1936-42
*Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1936-46, formand 1943-46
*Bevillingsnævnet 1936-43
*Udvalget for socialforsorgen 1937-46
*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1937-46
*Brandkommissionen 1938-46
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1942-46
*Børneværnsudvalget 1943-46

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Gustav Marius Nielsen (1905-1992)

2018-12-22T19:00:51Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Gustav Marius Nielsen (1905-1992).jpg|thumbnail|Gustav Marius Nielsen]]
Tømrer, senere formand '''Gustav Marius Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1954 - 31. marts 1958 og 1. oktober 1958 - 31. marts 1970 for [[Socialdemokratiet]].

Født 16. maj 1905 i Fredericia.

Forældre: Væver Niels Peter Gustav Adolf Nielsen og hustru Else Marie.
Gift 26. december 1928 i Aarhus med Oda Mathilde Strøm Nielsen, født 8. april 1903 i København, datter af blikkenslager Thorvald Nielsen og hustru Emma.

===Karriere===
Efter mellemskoleeksamen fra Silkeborg kommunale Mellem- og Realskole kom Nielsen i tømrerlære. Han blev udlært i 1924 og arbejdede en årrække som tømrersvend i [[Hustømrerne_A/S|Hustømrernes A/S]] i Aarhus. Senere var han formand hos murermester K. Aasted Sørensen og i 1945-55 i entreprenørfirmaet [[Christiani & Nielsen]]. Foruden forskellige andre kurser tog han et tre måneders kursus i arbejdsforhold ved [[Aarhus Universitet]] i 1940.

===Forenings- og organisationsarbejde===
Nielsen kom tidligt ind i det faglige organisationsarbejde og blev i 1939 medlem af bestyrelsen for Hustømrernes Fagforening, for hvilken han var formand 1957-66. Herudover havde Nielsen en længere række tillidshverv. han var medlem af:

* Tømrernes Forbunds forretningsudvalg
* Jyske Tømreres Samvirke (formand)
* Byggefagenes Samvirke i Århus (formand)
* Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for Dansk Tømrerforbund (fra 1960)
* Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus søndre kreds (formand)
* [[Sygekassen Århus]] (fra 1950)
* Århus Brugsforening (kredsformand)
* Århus Lejerforening (næstformand)
* [[Demokraten|Demokratens]] kontrolkomité og bladudvalg
* Boligtilsynsrådet for Vestre Landsretskreds.

===Politik===
Nielsen indvalgtes i byrådet 1954. Han blev ikke genvalgt i 1958, men ved borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|S. Unmack Larsens]] udtræden 1. oktober samme år blev han atter medlem. Herefter blev han genvalgt i 1962 og 1966. Nielsen havde en alsidig virksomhed inden for den århusianske arbejderbevægelse og hans energiske og djærve personlighed prægede også hans arbejde i byrådet. Det er især de tekniske anliggender, der interesserede ham, og han gjorde en betydelig indsats som formand for [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og for [[Aarhus Renholdningsselskab]], hvor han en overgang i 1963 fungerede som direktør.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Brandkommissionen]] 1954-
*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker|kommunale værker]] 1954-1970
*[[Droscheudvalget]] 1954-
*[[Sundhedskommissionen]] 1954-
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1954 og 1962
*Huslejenævnet i søndre kreds 1954-, Teknisk udvalg 1954-58 og 1961-70
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskab]] 1959-
*Dispositionsplanskommonen 1962-
*[[Boligkommissionen]] 1962-
*Nævningegrundlisteudvalget 1962-
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1962-
*Egnsplanskommissionen 1962-
*Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskab 1962-
*Boliganvisningsudvalget 1966-
*Civilforsvarskommissionen og civilforsvarsforbundet 1966-
*Overtaksationskommissionen 1966-
*Vurderingsankenævnet 1966-
*Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole|Århus Teknikum]] 1966-
*Vurderingsmand i søndre skyldkreds, 2. distrikt, og maskinsynsmand 1966

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Peter Nielsen (1887-1967)

2018-12-22T19:00:10Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]

Banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør '''Jens Peter Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. januar - 31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].

Født 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 9. februar 1967 i Viby sogn, Aarhus amt.
Forældre: Portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen.
Gift 22. oktober 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født 5. september 1890 i Aarhus, død 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.

===Karriere===
Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved [[Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt]].

I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension per 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner. Efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig 1. november 1966.
Få måneder senere døde han.

===Foreningslivet og tillidsposter===
I en ung alder fik Nielsen de første tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Aarhus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Aarhus. Fra 1922 var han medlem af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue sogns]] menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da [[Skt. Markus Kirke|Skt. Markus sogn]] var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.

===Politik===
Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsen ikke genvalg.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Svend Aage Nielsen (1903-1981)

2018-12-22T18:58:02Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Svend Aage Nielsen (1903-1981).jpg|thumbnail|Svend Aage Nielsen]]
Fagforeningsmand, senere kontorbestyrer '''Svend Aage Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus byråd]] 1. april 1954 - 31. marts 1970 og 15. maj 1970 - 31. marts 1974 i stedet for [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]. [[Socialdemokratiet]].

Født 25. oktober 1903 i Aarhus, død 15. maj 1981.
Forældre: Havnearbejder Carl Antonius Nielsen og hustru Sørine Kirstine.
Gift 1. gang 2. marts 1924 i Aarhus med Maren Elly Jensen, født 20. maj 1905 i Aarhus, død 7. april 1966 i Aarhus, datter af arbejdsformand Jens Jensen og hustru Karen Marie Petersen.
Gift 2. gang 16. marts 1968 i Aarhus med Irma Korsgaard Andersen, f. Jensen, født 15. november 1916 i Aarhus.

===Karriere===
Efter folkeskoleuddannelse kom Svend Aage Nielsen i 1917 i lære hos en kolonialhandler og bestod handelsmedhjælpereksamen i 1921. På grund af vanskelige beskæftigelsesforhold tog han i 1922 arbejde ved havnen, først som vejer, senere som havnearbejder. I 1940 blev han kontrollør ved Arbejdsmændenes kontrolkontor.

===Foreningsarbejde===
Fra 1929 havde han været medlem af bestyrelsen for [[Havnearbejdernes Fagforening]]. I 1953 blev han valgt til fagforeningens formand og beholdt denne post, indtil han i 1958 blev ansat som kontorbestyrer ved Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbunds arbejdsanvisnings- og kontrolkontor.

===Nielsens tillidsposter===
Nielsen havde adskillige tillidshverv. Han var medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Aarhus nordre kreds og næstformand i 1929, medlem af Socialdemokratiets fællesbestyrelse, bestyrelsen for [[Mejeriet Enigheden]] i 1947 og for [[Sygekassen Århus]] i 1948. Herudover var han medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation, for [[DUI]] og for [[Aarhus Brugsforening]], senere Brugsforeningen HB, formand for [[Århus Stevedore Club]]. Herudover fungerede Nielsen som studiekredsleder i [[AOF]].

Nielsen gjorde en betydelig indsats for den århusianske arbejderbevægelse på flere områder: fagligt, politisk, inden for kooperationen og i oplysningsarbejdet. Han viste stor åbenhed og besindighed og det gode kammeratskab han udviste, prægede også hans arbejde i byrådet, hvor især havnens anliggender og [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] har haft hans interesse.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Bestyrelsen for [[Sygekassen "Århus"]] 1948-
*Samarbejdsnævnet 1954
*[[Havneudvalget]] 1954
*[[Droscheudvalget]] 1954-
*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Århus 1954-
*[[Teknisk udvalg]] 1954-58
*Århus amts skoleråd 1954-58
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker]] 1958-1970 og 1970-1974
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1959-
*Oplandssamvirket 1966-
*Organisationen, Europavej 3, 1966-
*Bestyrelsen for [[Århus Turistforening]] 1966-
*Tilsynsførende for [[Jydsk Væddeløbsbane]] 1959-

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Søren Nielsen Yth (1870-1924)

2018-12-22T18:57:06Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Søren Nielsen Yth.jpg|thumbnail|Søren Nielsen Yth]]
Arbejdsmand senere formand '''Søren Nielsen Yth''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1917-24. maj 1918 for [[Socialdemokratiet]].

Født 13. juni 1870 i Hevring, Ørsted sogn, Randers amt, død 30. juni 1924 i Aarhus.
Forældre: Pige Ane Pedersdatter og tjenestekarl Jens Nielsen (forældrene gift 1. oktober samme år).
Gift med Marie Kirstine, født 11. maj 1866 i Stevnstrup, Grensten sogn, Randers amt, død 3. november 1939 i Aarhus, datter af husmand Søren Nielsen og hustru Johanne Marie Bjerregaard.

===Karriere===
Yth kom hurtigt, efter at han var blevet bosat i Aarhus, ind i både det faglige og politiske arbejde inden for arbejderbevægelsen. I 1911 blev han valgt til formand for [[Arbejdsmændenes Fagforening]], der da var blevet så omfattende en organisation, at Yth som den første blev heldagsbeskæftiget på fast løn som formand og kasserer. Han var formand til 1. oktober 1917 og tillige formand for Arbejdsmændenes fællesledelse samt medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation. I 1918 blev Yth ansat som leder af kommunens tørveværker ved [[Moselund]] og [[Engesvang]], og herfra kom han senere som formand til [[Aarhus Gasværk]] men måtte på grund af alvorlig sygdom snart høre op med at arbejde.

===Politik===
Yth var medlem af byrådet fra 1. april 1917 til 24. maj 1918, da han måtte trække sig ud for at overtage den ovennævnte stilling ved tørveværkerne. I sin korte byrådsperiode kom han, der "hørte til de stille i Landet" ikke til at spille nogen nævneværdig rolle inden for byrådet.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Brolægnings -og vejudvalget 1917-18
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]] 1917-18
*Brandkommissionen 1917-18

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Leif Nilsson (1937-2000)

2018-12-22T18:56:02Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Leif Nilsson (1937-2000).jpg|thumbnail|Leif Nilsson]]
Disponent, senere prokurist, '''Leif Nilsson''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 26. december 1962 - 31. marts 1974 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Født 8. juni 1937 i Thorshavn, Færøerne.
Forældre: Disponent Frank Nilsson og hustru Gudrun Herskind.
Gift 9. december 1961 i Aarhus med Kirsten Juncker Adamsen, født 8. juli 1937 i Aarhus, datter af forretningsfører Carl Adamsen og hustru Oda.

===Karriere===
Efter realeksamen fra Maribo Gymnasium i 1954 kom Nilsson i lære inden for jern-, stål-, rør- og sanitetsbranchen og afsluttede sin uddannelse med handelseksamen fra Nykøbing Falster Handelsskole 1957. Efter aftjent værnepligt blev han i 1959 ansat som ekspedient hos [[S.C. Sørensen A/S]] i Randers, og flyttede samme år som salgsassistent til S.C. Sørensen A/S i Aarhus, hvor han i 1960 blev forfremmet til disponent. I 1963 blev han ansat hos gas- og vandmester Svend Erik Laursen, først som disponent og fra 1966 som prokurist.

===Politik===
Nilsson kom tidligt ind i det politiske ungdomsarbejde. Han blev formand for KU i Randers 1959, i Randers amt 1960 og i Aarhus 1961. Nilsson indtrådte i byrådet efter rådmand [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)|Aage Marchers]] død i december 1962 og genvalgtes i 1966, da han blev udpeget som suppleant for rådmanden for magistratens 2. afdeling. I byrådsarbejdet viste Nilsson interesse for tekniske anliggender, for [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og for hospitalsvæsenet. Uden for byrådet har han bl.a. været medlem af bestyrelsen for Dansk Ligbrændingsforenings Aarhus-afdeling.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1962-1974
*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1962-
*Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1962
*Tilsynsførende for [[Jydsk Væddeløbsbane]] 1962
*[[Slagtehusrådet]] 1962
*Bevillingsnævnet 1962-66
*[[Droscheudvalget]] 1962-66
*[[Børneværnsudvalget]] 1962-66
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskab]] 1962-66
*Ungdomsnævnet 1962-66
*Ungdomsskolenævnet 1962-66
*Århus amts skoleidræt 1962-66
*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker|kommunale værker]] 1963-66
*Boliganvisningsudvalget 1963-
*[[Boligkommissionen]] 1966
*Teknisk udvalg 1966-1974
*Brandkommissionen 1966-
Bestyrelsen for [[De vanføres Boligselskab]] 1966

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Frederik Nørgaard (1861-1937)

2018-12-22T18:54:42Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Frederik Nørgaard (1861-1937).jpg|thumbnail|Frederik Nørgaard]]
Bankdirektør, '''Frederik Nørgaard''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus byråd]] 18. december 1899 - 31. december 1908.

Født 4. august 1861 i København, død 24. februar 1937 i København.
Forældre: Grosserer Jens Peter Nørgaard og hustru Sophie Dorthea Margrethe Bjerring.
Gift 8. september 1892 i Birkenside, Earlston, Skotland, med Mary Logan, født 27. maj 1860 i Birkenside, død 25. juni 1928 i Hornbæk, datter af Robert Logan og hustru Margaret May Frier.

===Karriere===
Det var med visse betænkeligheder, at mange i 1888 så den da 27-årige Frederik Nørgaard overtage posten som direktør i [[Aarhuus Privatbank]]. En fortræffelig bankuddannelse og gode sprogkundskaber, som han havde erhvervet i udlandet, samt to år som korrespondent i Den danske Landmandsbank, var den ballast, hvormed han kom til byen, og al skepsis vedrørende hans modenhed skulle hurtigt blive gjort til skamme. Nørgaards meddirektør i Privatbanken, [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)|Harald Skovby]]bedømte ham straks efter hans ansættelse som ''"tiltalende og vellidt af alle, dannet og virkelysten""''. I løbet af kort tid fandt han sig til rette i byen, og snart så man ham dybt engageret i byens foreningsliv og i kommunale spørgsmål.

===Foreningslivet===
I 1894 indvalgtes han i bestyrelsen for [[Aarhus Handelsforening]], og han blev i 1899 formand for samme. Interessen for aarhusianske forhold førte endvidere med sig, at han modtog bestyrelsesposter i byens [[Aarhus Forskønnelsesforening|forskønnelsesforening]], [[Den Jydske Handelshøjskole]], Foreningen af jydske Handelsforeninger og Den danske Købstadsforening.

Også på andre områder fandt Nørgaards indsigt og energi anvendelse. Hans stærke nationale, filantropiske og faglige interesser bragte ham ind i et aktivt arbejde i Bankkomiteen 1908-09, Overskyldrådet 1803-27, Dansk Eksportforening, Sparekasse- og Bankkommission, Nationaløkonomisk Forening samt bestyrelsesrådet for Danmarks amerikanske Selskab, Det kgl. Vajsenhus og mange andre. Nørgaard slog som en af de første til lyd for en faglig revision og påviste, hvilken nytte det kunne have, og som den første by fik Aarhus sin revisionsanstalt i 1899. Ligeledes arbejdede han ivrigt for en aktielov, og han havde sæde i aktielovskommissionerne af 1900 og 1910.

===Nørgaard i byrådet===
I byrådet havde Nørgaard sæde i perioden 1899-1908, og han virkede her i samarbejdets ånd. Med den faglige dygtighed, han besad, kom det ikke som nogen overraskelse, da han i 1909 tog imod et tilbud om en direktørpost i Københavns Handelsbank, en stilling, han beklædte til 1931.

===Nørgaards titler og udmærkelser===
* Etatsråd
* Ridder af Dannebrog
* Dannebrogsmand
* Kommandør af 1. grad af Dannebrog
* Den Italienske Falk, storridder
* Belgiske Kong Alberts Medalje
* Franske Æreslegions Orden, Kommandør
* Ungarske røde Kors, 2. klasse.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Kasse- og regnskabsudvalget 1900-08
*Kirkeinspektionen for Aarhus [[Aarhus Domkirke|Domsogn]] 1900-09
*Udvalget for andragender 1902-04
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1902-08
*Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1902-09
*Sygehusudvalget 1903-09
*Udstillingsrådet for [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstillingen]] 1909

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Emil Paulli (1867-1927)

2018-12-22T18:53:48Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Emil Paulli (1867-1927).jpg|thumbnail|Emil Paulli]]
Kaptajn, skoleforstander '''Emil Paulli''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 28. maj 1909 - april 1910 for partiet [[Højre]].

Født 2. november 1867, død 30. september 1927 i København.
Forældre: Professor, læge Emil Paulli og hustru Augusta Jacobson.
Gift 9. juni 1896 med Maria Gamél Gad, født 19. juli 1872 på St. Hans hospital, Roskilde, datter af reservelæge, senere overlæge, dr. med. Karl August Gad og hustru Laurentze Adamine Felicite Gamél.

===Karriere===
Paulli blev student i 1885 og gik derefter militærvejen. I 1888 blev han sekondløjtnant, samme år premierløjtnant, 1893 adjudant ved 2. jyske brigade og i 1905 kaptajn ved 28. bataljon. Han tog sin afsked fra hæren i 1919.

Ved siden af militærtjenesten blev Paulli i 1899 lærer ved aftenskolen på [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] i Aarhus. Den 1. december 1904 blev han vikar for Teknisk Skoles forstander, og den 1. juli 1906 blev han forstander. Både som lærer, som forstander med en "betydelig indsigt i de fleste fag" og som administrator med en "udmærket forhandlingsevne" virkede Paulli for Teknisk Skole, som under hans ledelse fik "en rigere udvikling". I 1910 flyttede Paulli til København, hvor han til sin død var forstander for Det tekniske Selskabs skoler. Paulli var medlem af bestyrelsen for Foreningen af tekniske Skoler i Danmark, fra 1916 i skolerådet for den tekniske undervisning samt medlem af Dansk Studiefond.

===Paulli i byrådet===
Paulli var medlem af byrådet fra den 28. maj 1909 til april 1910. Han trådte ind i byrådet som afløser for [[Karen Mathilde Andrea Krarup (1873-1959)|Mathilde Krarup]] og blev ved sin udtræden afløst af købmand Carl Laursen. I den korte tid, Paulli var medlem af byrådet, kom han ikke til at spille nogen større rolle i rådets arbejde.

Ridder af Dannebrog.; Dannebrogsmand; Nederlandske Orden af Oranien-Nassau, Officer.; Norske St. Olavs Orden, ridder af 2. klasse.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for alderdomsunderstøttelse 1909-10
*Legatudvalget 1909-10
*Biblioteksudvalget 1909-10

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Militærpersonale]]

Anne Kristine Pedersen (1880-1963)

2018-12-22T18:52:46Z

Klaus Dahl Thomsen:

Boghandler '''Anne Kristine Pedersen''' (senere gift Nielsen) medlem af [[Aarhus Byråd]] 1930 - 1937 for [[Det Konservative Folkeparti]]

Født i Aarhus 17. januar 1880 og død samme sted 22. marts 1963.

Anne K. Pedersen var datter af arbejdsmand, detaillist og sener brygger Søren Pedersen og hustru Antoinette Margrethe Mikkelsen.

Anne K. Pedersen blev i København 21. marts 1939 gift med sognepræst Marius Theodor Nielsen, som var født i Knagstrup, Skader sogn under Randers amt 28. januar 1880 og døde i Aarhus 6. december 1950. Marius var søn af bolsmand Anders Peter Nielsen og hustru Karen Marie Pedersen

Anne K. Pedersen var indfødt århusianer. Hun tog i 1895 handelseksamen og stod derefter i lære hos en lokal boghandler, og seks år efter blev hun ansat hos Leth Bangs boghandel som boghandlermedhjælper. Her blev hun efter indehaverens død i 1925 medindehaver, og da enken af indehaveren i 1927 døde, overtog A.K. Pedersen boghandelen. Men i 1939 flyttede hun til København, da hun blev gift med sognepræsten for Kapernaums Kirke (København). Hun beholdt i nogle år boghandelen i Aarhus. Boghandlen fik dog i 1946 en medejer, og tre år efter valgte hun helt at forlade forretningen.

I foreningslivet var det mest kirken hun brændte for. I en årrække sad hun i menighedsrådet for Vor Frue, hun sad også en overgang som formand for KFUK´s hovedforening i Aarhus. Under hendes formandskab fik de opført KFUK's bygning i Christiansgade, hvor foreningen derefter havde til huse.

'''Politik'''

Anne K. Pedersen sad i en periode fra 8. februar 1930 - 31. marts 1937 i [[Aarhus Byråd]]. Først sad hun der for den [[Borgerlig Fællesliste|Borgerlige fællesliste]], da A. E. Baastrup gik af, og senere repræsenterede hun [[Det Konservative Folkeparti]].

Da hendes tid i byrådet var slut, valgte hun fortsat at sidde i bestyrelsen for Aarhus amts skoleråd, samt for Christian d. IX´s Børnehjem, men forlod bestyrelserne i 1939.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 181]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Peter Friis Olsen (1907-1961)

2018-12-22T18:51:22Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Peter Friis Olsen (1907-1961).jpg|thumbnail|Peter Friis Olsen]]
Forretningsfører '''Peter Friis Olsen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. juni 1949 - 28. september 1961. 1. næstformand 4. marts 1958 for [[Socialdemokratiet]].

Født 24. april 1907 i Aarhus, død 28. september 1961 i Aarhus.
Forældre: Bogholder, senere kontorchef Peter Friis Olsen og hustru Kirstine Pedersen.
Gift 28. juni 1933 i København med Valborg Christy, født 26. januar 1913 i San Juan, Puerto Rico, datter af kontorchef Alfred Christy og hustru Thyra Lorentzen.

===Karriere===
Efter realeksamen fra [[Aarhus Katedralskole]] 1923 blev Olsen ansat i [[Aarhuus Privatbank]] og gennemgik en grundig bankuddannelse, suppleret med et studieophold ved The New York Trust Company 1929-30. I 1933 tog han studentereksamen som privatist og blev samme år ansat i [[Sygekassen Århus]] og Aarhus Amts Middelstands Sygekasse. I 1940 udnævntes han til forretningsfører for de to sygekasser samt for rekonvalescenthjemmet Krathuset. Samtidig studerede han på egen hånd jura og blev cand.jur. fra Københavns Universitet 1943.

===Foreningslivet og tillidserhverv===
Olsen havde en lang række tillidshverv, primært i forbindelse med hans arbejde inden for sygekassevæsenet. Olsen blev således medlem af Voldgiftsrådet for Sygekasser og Læger 1948, Sygekassenævnet 1950, bestyrelsen for Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt 1940 (formand 1956), Sammenslutningen af Centralforeninger for Sygekasser i Jylland (formand 1949), forretningsudvalget for De Samvirkende Centralforeninger af Sygekasser i Danmark 1948 (formand 1958), repræsentantskabet for De Samvirkende Statskontrollerede Fortsættelsessygekasser, bestyrelsen for Danske Sygekassers Udligningskasse for Begravelseshjælp 1954 (formand 1958), de skandinaviske sygekassers stående udvalg, socialministeriets sygeforsikringskommission 1954-59, Association Internationale de la Sécurité Sociale (vicepræsident 949-55), bestyrelsen for Dansk Ligbrændingsforenings Aarhus-afdeling 1945 (formand 1951), repræsentantskabet for Dansk Ligbrændingsforening 1954, bestyrelsen for Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse 1958 og for Vanførefonden 1959, samt tilsynsrådet for Arbejder Spare- og Lånekassen 1959.

===Olsen i byrådet===
Olsen indtrådte i byrådet ved [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)|Sigvald Nielsens]] udtræden 1949 og havde sæde til sin tidlige død i 1961. Han var formand for den socialdemokratiske gruppe 1954-59 og 1. viceborgmester fra 1959. Olsens interesser delte sig mellem økonomi og socialpolitik. Inden for sygekassevæsenet var han en internationalt anset kapacitet. Som kommunalpolitiker gjorde han en betydelig indsats i kraft af sin omfattende viden, sit klare overblik og sine forhandlingsevner.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Lønudvalget 1949-50
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Aarhus Vandværk]] 1949-50
*Vejteknisk udvalget 1949-50
*Udvalget for andragender 1949-50
*Stor-Århus-kommissionen 1950-52
*Århus amts trafikudvalg 1950-52, 1954 og 1959
*Samarbejdsnævnet 1950-52, 1954 og 1959
*Teknisk udvalg 1950-61
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1950-61
*Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52
*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Århus 1951-52
*[[Droscheudvalget]] 1951-52
*Udvalget for vej- og kloakvæsenet 1952-53
*Udvalget for hospitalsvæsenet 1952-58
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1954 og 1959
*[[Økonomiudvalget]] 1954-61
*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1954-61
*Bestyrelsen for Købstadmuseet [[Den Gamle By|Den gamle By]] 1954-61
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1955-
*Universitetetsbestyrelsen 1958-61
*Undersøgelsesudvalget vedrørende byens udbygning 1959
*[[Tilsyn med biografteatervirksomhed]] 1959
*Overformynderiets lånebestyrelse 1959-61
*Bestyrelsen for [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1959-61

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Christen Pedersen (1839-1919)

2018-12-22T18:49:27Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Christen Pedersen (1839-1919).jpg|thumbnail|Christen Pedersen]]
Købmand, tømmerhandler '''Christen Pedersen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 7. januar 1891 - 31. december 1895.

Født 26. september 1839 i Skjoldelev, Lading sogn, Aarhus amt, død 23. januar 1919 i København.
Forældre: Gårdmand Peder Jensen og hustru Annemargrethe Pedersdatter.
Gift med Marie Antoinette Heumbert, født 1849 i Bordeaux.

===Karriere===
Petersen overtog i 1869 sammen med [[F.D. Matzen]] Chr. A. Bringers kolonial- og produktforretning, som de begge havde været ansat i gennem flere år. Forretningen fortsattes uforandret under firmanavnet [[Petersen & Matzen]] indtil 1878, da den overdroges til [[M. B. Hansen]]. Efter denne overdragelse videreførte Petersen og Matzen deres handel med tømmer og andre bygningsartikler, en forretning de havde drevet ved siden af den afståede kolonialhandel. De flyttede deres kontor ud til tømmerpladsen, der lå uden for[[ Vesterport]] og overtog samme år [[Aarhus Savværk|Århus Damp-Save- og Høvleværk]]. I 1896 brændte Petersen & Matzens tømmerhandel, og firmaet blev slået sammen med Jørgensen & Stillings Trælastforretning til Aktieselskabet [[Det Danske Trælastkompagni]].

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|Aarhus Vandværk]] 1891-96
*[[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1891-96
*Udvalget for markvæsenet 1891-96

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Gustav Pedersen (1893-1975)

2018-12-22T18:48:31Z

Klaus Dahl Thomsen:

Forretningsfører og senere statsrevisor og formand for Folketinget for Socialdemokratiet, '''Gustav Pedersen'''.

Født i Aarhus d. 3.4.1893, død i København d. 22.11.1975.

Gustav Pedersen var uddannet bankmand. Fra 1909 stod han i lære i Købmands- og Håndværkerbanken. Her blev han indtil 1916, hvorefter han aftjente sin værnepligt. I 1918 overtog han formandsposten for Handels- og Kontormedhjælperforening i Aarhus. I 1923 sad han som formand for Københavnsafdelingen, og i 1938 blev han Landsformand.

'''Politik'''

Allerede i en alder af 14 år viste Gustav Pedersen, at han ville være med til at ændre forholdene for arbejderklassen. Under og efter sin læretid var han aktivt medlem af Socialistisk Ungdom. Dette parti satte han al sin energi ind på, og han delte partiets meninger og retningslinjer til fulde.

Gustav Pedersen sad i en periode fra d. 1.4.1921 - d. 11.1.1923 i [[Aarhus Byråd]] for partiet Socialdemokratiet.
Han blev i 1924 valgt ind i Folketinget af Randers amtskreds. Ved valget to år senere blev han ikke genvalgt, men blev dog i 1934 valgt ind igen af selv samme valgkreds. Her sad han så indtil 1964. Gustav Pedersen sad i perioden fra 1950 til 1964 som formand for Folketinget, i samme periode sad han som medlem for Nordisk Råd.

'''Privatliv'''

Gustav Pedersen var søn af maler Jens Jacob Pedersen og hustru Emilie Carlson (født i Karlskrona, Sverige).

Gustav Pedersen blev d. 17.6.1924 gift med Gerda Frederiksen, som var født d. 12.7.1898 og datter af bryggeriarbejder F. Frederiksen og hustru Hansigne Petersen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 183]

[[Kategori: Politikere]]

Johan Pedersen (1859-1920)

2018-12-22T18:45:01Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Johan Pedersen (1859-1920).jpg|thumbnail|Johan Pedersen]]
Overretssagfører '''Johan Pedersen''', medlem af Aarhus Byråd 9. januar 1900 - 31. december 1905 for partiet [[Venstre]].

Født 17. november 1859 på Odder Bisgård, Odder sogn, død 13. januar 1920 i Aarhus.
Forældre: Gårdejer, sognefoged Peder Andersen og hustru Gunder Marie Pedersdatter.
Gift 18. oktober 1888 i Veng sogn, Skanderborg amt med Laura Øllegaard Anne Marie Rasmussen, født 4. maj 1866 i Veng sogn, Skanderborg amt, død 22. januar 1916 i Aarhus, datter af gårdejer Peder Rasmussen og hustru Ane Kirstine Pedersen.

===Karriere===
Johan Pedersen skulle oprindelig have gået landbrugsvejen men brød af og blev student i 1881. I 1888 blev han cand.jur., og efter at have haft ansættelse som fuldmægtig nedsatte han sig i 1891 som sagfører i Nykøbing F, hvorfra han dog straks efter flyttede til Aarhus for at praktisere. I 1894 blev han overretssagfører, og fra 1909 påtog han sig de offentlige og beneficerede sager ved retterne i Aarhus, Hasle m.fl. herreder samt i [[Ning Herred]].

===Foreningsarbejdet===
Han var tillige tiendekommissær for Aarhus amts 6. kreds, 1897-1907 kasserer og sekretær i Aarhus Amts landøkonomiske Selskab, 1896-1904 formand for [[Aarhus Grundejerforening]] og i 1899 medstifter af og indtil 1905 formand for Fællesorganisationen af jyske Grundejerforeninger. Pedersen gjorde sig især bemærket ved sin interesse for valgtekniske problemer. Han er "opfinder" af en valgmetode, der går under navnet "fri valgret", og som kort karakteriseret går ud på, at ''"enhver, som kan og vil, møder for sig selv og med fuldmagt for så mange, som har villet betro ham eller hende deres stemme"''.

===Pedersens udgivelser===
I årene 1903-06 udgav han seks bøger om sine ideer, ligesom han i avisartikler og ved talrige foredrag over hele landet fremførte sine tanker. Fra 1906 til 1920 udgav han tidsskriftet [[Tidsskriftet Samstyre|Samstyre]], og han var tillige formand for Det universelle Samstyreparti. Pedersen ofrede så meget tid på sine valgteorier, at det gik ud over hans betydelige sagførervirksomhed. Han kom i økonomiske vanskeligheder, og på grund af uheldige forhold ved behandlingen af et dødsbo inddrog Justitsministeriet den 20. september 1911 hans sagførerbestalling.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1900-02
*Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1900-05
*Udvalget for [[Marselisborg]] 1900-05
*Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1900-05
*Udvalget for andragender 1900-05
*Kasse- og regnskabsudvalget 1903-05
*Repræsentantskabet for [[Århus-Randers elektriske bane]] 1904

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Jørgen Flindt Pedersen (1940-)

2018-12-22T18:43:33Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jørgen Flindt Pedersen (1940-).jpg|thumbnail|Jørgen Flindt Pedersen]]
Cand. scient. pol. og programsekretær, TV2-direktør '''Jørgen Flindt Pedersen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1962-1966 for [[Socialdemokratiet]].

Født 28. februar 1940 i Odense.
Forældre: Kontorist, senere disponent Leo Pedersen og hustru Inger Grethe Flindt Pedersen.
Gift 8. december 1962 i Hadsund med beskæftigelsesterapeut Birgitte Axel Nielsen, født 12. september 1939 i Hadsund, datter af advokat, senere justitsminister Knud Axel Nielsen og hustru Helga Kristine Behrens.

===Karriere===
Jørgen Flindt Pedersen blev student fra Odense Katedralskole 1958 og cand.scient.pol. fra [[Aarhus Universitet]] i 1964. I 1964-66 var han udenrigspolitisk redaktør ved [[Demokraten]], i 1966-67 korrespondent i London for Danmarks Radio og den socialdemokratiske presse, og i 1967 blev han ansat som programsekretær ved Danmarks Radio. I sin studietid var han medlem af Studenterrådet og af bestyrelsen for Frit Forum samt Aarhus-redaktør af Studenterbladet.

===Pedersen i byrådet===
I en alder af 22 år indvalgtes han i byrådet som et af Danmarks yngste byrådsmedlemmer. Det var særlig de kulturelle anliggender og ungdommens fritidsproblemer, der havde hans interesse. Han virkede for indretning af friluftsbad, skøjtebane og folkepark samt for arrangementet af en [[Århus Festuge|Århus Festuge]].

På storm- og regnfulde dage bør borgerne med taknemmelighed tænke på, at forslaget om læskure ved busstoppestederne kom fra Pedersen.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Udvalget vedrørende »de store årgange« i Stor-Århus 1962
*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Århus 1962-66
*[[Biblioteker_i_Aarhus|Biblioteksbestyrelsen]] 1962-66
*Repræsentantskabet for Købstadmuseet [[Den Gamle By]] 1962-66
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1962-66
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1962-66
*Udvalget for kulturelle anliggender 1962-65

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Magnus Pedersen (1906-1982)

2018-12-22T18:41:26Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jens Magnus Pedersen.jpg|thumbnail|Jens Magnus Pedersen]]
Kriminaloverbetjent, senere kriminalassistent '''Jens Magnus Pedersen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1954-31. marts 1958 for [[Socialdemokratiet]].

Født 24. september 1906 i Hamburg
Forældre: Snedker, senere undersøger Peder Magnus Pedersen og hustru Johanne Augusta Ludovika Hornann.
Gift 30. april 1932 i Aarhus med Rigmor Dyveke Soele, født 4. oktober 1911 i Aarhus, datter af maskinarbejder Frands Soele og hustru Petra Katrine.

===Karriere===
Efter skolegang i Aarhus og uddannelse ved handelen søgte Pedersen ind til [[Aarhus Politi|politiet]] og blev i 1932 ansat som politibetjent i Aarhus. I 1939 flyttede han til [[Viby]] men vendte i 1942 tilbage til Aarhus med ansættelse i kriminalpolitiet. I 1947 blev han forfremmet til kriminaloverbetjent og i 1961 til kriminalassistent.

===Politik===
Fra sin drengetid var Pedersen stærkt sportsinteresseret, først som medlem af DUI, derefter af [[AIA-Tranbjerg|AIA Tranbjerg]], hvor han var aktiv fodboldspiller, formand for fodboldafdelingen og endelig hovedformand. Som medlem af byrådet havde Pedersen, ligesom i privatlivet, særligt interesseret sig for idrættens anliggender. Han var bl.a. en ivrig talsmand for udbygningen af [[Aarhus Idrætspark|Århus Stadion]] og indretning af et friluftsbad.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1954-57
*Skolenævnene for [[Sct. Annagades Skole]], [[Valdemarsgades Skole]] og [[Christiansgades Skole]] 1954-57
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1954-58
*Udvalget for kulturelle anliggender 1954-58
*Århus amts skoleråd 1954-58
*Repræsentant for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1954-58
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1954-58
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1954-58

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)

2018-12-22T18:40:46Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943).jpg|thumbnail|Anton Marinus Peter Petersen]]
Snedkersvend, senere forvalter '''Anton Marinus Peter Petersen''', medlem af Aarhus Byråd 1. april 1903 - 25. april 1912 for [[Socialdemokratiet]].

Født 25. februar 1860 i Ålsrode, Ålsø sogn, Randers amt, død 18. december 1943 i Aarhus.
Forældre: Hjulmand Lars Petersen og hustru Kirsten Andreasen.
Gift 26. oktober 1889 med Bothilde Barbara Nielsen, født 28. december 1867 på Moesgaard, Mårslet sogn, Aarhus amt, død 16. januar 1943 i Aarhus, datter af kusk og indsidder Søren Nielsen og hustru Marie Gæsilie Kofod.

===Karriere===
Marinus Petersen kom efter sin konfirmation i snedkerlære i Tirstrup. Efter at være udlært bosatte han sig i 1883 i Aarhus, hvor han hurtigt kom med i det faglige og politiske arbejde. Fra 1900 til 1912 var han formand for Snedkernes Fagforening. Omkring 1900 blev han medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation, hvor han først var kasserer og dernæst indtil 1912 formand. I tiden 1900-1917 var Petersen i hovedbestyrelsen for Snedkerforbundet og 1901-14 i repræsentantskabet for De samvirkende Fagforbund. Han var tillige medlem af Snedkerforbundets voldgiftsret til 1917. Som anerkendelse for sit store arbejde inden for snedkernes faglige organisationer blev han i 1915 æresmedlem af [[Snedkernes Fagforening]] i Aarhus. Af øvrige tillidshverv kan nævnes, at Petersen fra 1906 var i bestyrelsen for [[Arbejdernes Produktionsforening]], bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund i Aarhus og fra 1922 i menighedsrådet for [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes]] sogn. Mens han var formand for Arbejdernes Fællesorganisation var han tillige faglig medarbejder ved [[Demokraten]]. I april 1912 blev Petersen ansat som forvalter på [[De gamles Hjem]] og var i denne stilling til 1930.

===Politik===
Petersen var medlem af byrådet fra 1. april 1909 til 25. april 1912, da han trådte ud for at blive forvalter. Han deltog i byrådsarbejdet i flere vigtige udvalg, bl. a. budgetudvalget, og han deltog i 1911 i arbejdet med at udarbejde forslag til den overenskomst mellem kommunen og de kommunale arbejdere, hvis vedtagelse vakte stor diskussion såvel i byrådet som i [[Aviser i Aarhus|byens aviser]].

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1909-12
*Udvalget til at tiltræde kasseudvalget som budgetudvalget 1909-12
*Udvalget for vedligeholdelse af kommunens bygninger 1909-12
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1909-12
*Bestyrelsen for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]] 1909- 12
*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Christian d. IX's Børnehjem]] 1911
*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] 1911-13
*Århus amts skoleråd 1911-16
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1912
*Bestyrelsen for hjælpekassen 1914-17

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Vilhelm Carl Oluf Vetli (1872-1935)

2018-12-22T18:29:02Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Vilhelm Carl Oluf Vetli (1872-1935).jpg|thumbnail|Vilhelm Carl Oluf Vetli]]
Baneingeniør '''Vilhelm Carl Oluf Vetli''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1914 - 26. august 1915 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog.

Født 8. marts 1872 i København, død 17. marts 1935 i København.
Forældre: Restauratør Ole Nielsen Vetli og hustru Berthine Christensen.
Gift 30. maj 1903 med Mary West, født 28. juli 1878 i Esrum, Esbønderup sogn, Frederiksborg amt, datter af skovkasserer Peter West og hustru Eleonora Friis.

===Karriere===
Vetli blev student i 1891, cand.phil. 1892 og cand.polyt. 1897. I 1898 blev han ansat som aspirant ved Statsbanerne, fra 1903 gjorde han tjeneste ved 2. telegrafdistrikt i Aarhus. I 1904 blev han udnævnt til ingeniørassistent og i 1911 til baneingeniør ved 3. banekreds i Aarhus. Herfra blev Vetli i 1915 forflyttet til Odense som leder af 6. banesektion. I 1920 blev han baneingeniør af 1. grad og gjorde fra 1924 til sin død tjeneste ved 1. distrikt i København. Han var 1917-18 medlem af Statsbanernes tjenestetidskommission.

===Politik===
Vetli var medlem af byrådet fra 12. marts 1914 til 26. august 1915. Han var ved byrådsvalget i 1913 opstillet som nr. 11 på den fælles liste for Højre og [[Venstre]], men opnåede ikke valg. I 1914 afløste han bagermester P. Jensen. Ved sin forflyttelse til Odense i 1915 måtte han træde ud af byrådet, hvor han i det korte tidsrum, han var medlem, havde ydet »gode tekniske bidrag« i det udvalgsarbejde, han deltog i.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Udvalget for [[Fattige i Aarhus|fattigvæsenet]] 1914-15
*Brolægnings- og vejudvalget 1914-15
*Forskønnelsesudvalget 1914-15
*Udvalget for [[Århus kommunes markvæsen|markvæsenet]] 1914-15
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1914-15

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)

2018-12-22T18:27:55Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Viggo Worsøe Laursen (1910-1972).jpg|thumbnail|Viggo Worsøe Laursen]]
Købmand '''Viggo Worsøe Laursen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1958 - 31. marts 1962 for [[Det Konservative Folkeparti]].

Født 12. april 1910 i Kolind sogn, Randers amt.
Forældre: Købmand Ivar Christian Laursen og hustru Johanne Andersen.
Gift 21. maj 1934 i København med Esther Antonie Dencker Rasmussen, født 9. juni 1911 i Ore, Åstrup sogn, Maribo amt, datter af tømrermester Carl Christian Rasmussen og hustru Martha Dencker.

===Uddannelse og karriere===
Efter præliminæreksamen fra Ryomgård Realskole blev Laursen uddannet som koloniallærling i Hobro 1925-28. I 1927 tog han handelsmedhjælpereksamen fra Hobro Handelsskole. Efter at have været kommis i Hobro og Kolind og forretningsbestyrer i et københavnsk vinfirma etablerede han sig 1932 som købmand i Aarhus. Han overtog en mindre kolonialhandel i [[Frederiksgade]] og arbejdede den op til en stor og alsidig forretning. I 1960 åbnede han en filial i [[Sønderborggade]] under navnet Worsøe Selvbetjening.

===Foreningslivet===
1935 blev Laursen medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Handelsforening|Århus Handelsforening]] af 1887, senere Aarhus Købmandsforening, og i 1963 valgtes han til foreningens formand efter [[Knud Starck Aagaard]]. Samme år blev han medlem af bestyrelsen for Centralorganisationen af Købmandsforeninger i Jylland og 1965 af De samvirkende Købmandsforeningers hovedbestyrelse. I 1940 og 1947 havde han udført en række rentabilitetsberegninger for kolonialbranchen, der indbragte ham en hædersgave fra Centralorganisationen. Som repræsentant for De samvirkende Købmandsforeninger deltog han 1952 i den af MSA Technical Assistance Program og Handelsministeriets produktionsudvalg arrangerede studierejse til USA for at besøge selvbetjeningsbutikker. Om rejsen har Laursen skrevet en række artikler i Dansk Handelsblad 1952-53.
Herudover var Laursen medlem af tilsynsrådet for Spare- og Laanekassen i Aarhus 1942 (formand 1966).

===Politik===
Laursen var medlem af repræsentantskabet for Århus Konservative Vælgerforening 1936-62, bestyrelsen for Silkeborg-systemet, Aarhus afd. 1964 og for Den Personlige Friheds Værn 1965. Han indvalgtes i byrådet 1958, men opnåede ikke genvalg i 1962, da han opstilledes på den konservative borgerliste C2 sammen med [[Orla Schartau Strange Petersen (1905-1971)|Orla Strange Petersen]].

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Økonomiudvalget]] 1958-62
*[[Havneudvalget]] 1958-62
*[[Bevillingsnævnet]] 1959
*Samarbejdsnævnet 1959
'Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1959
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1959

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på Aarhus Kommunes hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)

2018-12-22T18:27:07Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985).jpg|thumbnail|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
Maskinassistent, senere hospitalsforvalter '''Ernst Peder Ewald Winterberg''' medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1937 - 31. maj 1943 for [[Socialdemokratiet]].

Født 3. oktober 1904 i Aarhus, død 11. november 1985.
Forældre: Maskinarbejder Ewald Winterberg og hustru Jenny Sørine Christensen.

Gift 1. gang 1930 i Aarhus med Marie Vigen, født 14. juni 1908 i Hadsten sogn, Aarhus amt, datter af arbejdsmand Thomas Christian Pedersen Vigen og hustru Petrine Kirstine Pedersen; ægteskabet opløst.
Gift 2. gang 18. oktober 1941 i Aarhus med Elna Caroline Marie Rolander, født 19. januar 1913 i Aarhus, datter af oliearbejder [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957) |Ejnar Rolander]] og hustru Louise.

===Karriere===
Winterberg voksede op i et politisk interesseret hjem og deltog fra sin tidligste ungdom i arbejdet inden for den socialdemokratiske ungdoms- og partibevægelse. Han blev udlært som maskinarbejder på Hans Nielsens maskinfabrik, tog maskinisteksamen fra Aarhus Maskinistskole i 1923 og sejlede derefter som maskinassistent og mester fra 1924 til 1928. I 1928 blev han maskinassistent på [[Aarhus Elværk]] og i 1943 maskinmester på [[Marselisborg Hospital]], hvor han forestod moderniseringen af hospitalets tekniske anlæg. Han tog elektroinstallatøreksamen i 1945. I 1954 blev Winterberg forvalter på [[Aarhus Kommunehospital]].

===Foreningslivet===
Winterberg deltog flittigt i foreningslivet i såvel faglige som andre sammenslutninger. Han var således medlem af bestyrelsen for [[Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening]], amtsrepræsentant for [[Maskinmestrenes Forening]] 1944, medlem af sammes hovedbestyrelse 1946, bestyrelsesmedlem i Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsledere, medstifter af og første formand for [[Sygehusmaskinmestrenes Samvirke]] i 1949, videre i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forenings nordre kreds, for [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Cykelbane]] og medlem af Søretten 1946.

===Modstandsbevægelsen og politik===
Winterberg deltog i modstandskampen under den tyske besættelse og blev efter befrielsen medlem af den aktive modstandsbevægelses bykomité, senere medlem af Frihedsfondens hovedstyrelse og leder af fondens sociale arbejde i Stor-Aarhus. Han var kompagnichef i [[Hjemmeværnet i Århus|Hjemmeværnet]] 1951-54.

Winterberg var medlem af byrådet fra 1. april 1937 til 31. maj 1943. Valgperioden, der normalt udløb i 1941, blev på grund af besættelsen forlænget, først med ét år og derefter med endnu ét år. I byrådet deltog Winterberg med sin faglige viden i udvalgsarbejde af fortrinsvis teknisk art.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Sygehusudvalget 1937-42
*Brolægnings- og vejudvalget 1937-42
*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1937-43
*Brandkommissionen 1937-43
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1937-43
*Aarhus amts skoleråd 1939-43
*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]]
*[[Aarhus Sporveje|sporvejene]] 1942-43
*Biblioteksudvalget 1942-43

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)

2018-12-22T18:26:00Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912).jpg|thumbnail|Hans Carl Thorbrøgger]]
Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'', medlem af [[Aarhus Byråd]] 5. januar 1894 - ca. 31. december 1899 for [[Venstre]].

Født 6. oktober 1834 i Broager sogn, Sønderborg amt, død 27. januar 1912 i Aarhus.
Forældre: Hyrsmand og farver Hans Christian Thorbrøgger (Taarbrøgger) og hustru Lovisa Frederikke Charlotte Gregersen.
Gift med Chatarina Johansen, født 25. marts 1831 i Frøslev, Bov sogn, Aabenraa amt, død 13. februar 1904 i Aarhus, datter af bolsmand Hans Johansen og hustru Anna Nicolaysen.

===Karriere===
Thorbrøgger kom til Aarhus i 1867, hvor han etablerede sig som tømrermester 1874. Han har bygget adskillige ejendomme i byen, f.eks. [[Vennelyst Pavillonen]] 1876, Odd Fellow-bygningen, [[landsudstillingen]] m.fl., nogle sammen med A.E. Andersen. Selv ejede han flere ejendomme, og han handlede også en del med huse.

===Foreningsarbejde===
Thorbrøgger var medlem af det første udvalg, der nedsattes til at oprette en [[Aarhus Grundejerforening|grundejerforening i Aarhus]] 1879, og han var medlem af dens første bestyrelse til 1883. Han var også med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] i 1880 sammen med Jensen-Vroue som en modvægt mod en allerede oprettet fagforening for tømrersvende, som Thorbrøgger i øvrigt også havde været med til at stifte 1871, og hvis første formand han havde været. Mens han var formand for tømrermesterforeningen 1880-86, var han med til at drøfte to vigtige sager, nemlig licitation og lønforhandlinger.

===Thorbrøgger og håndværkerfaget===
Det drejede sig i virkeligheden om de første forhandlinger af den art i Aarhus, forhandlinger, som i øvrigt skete i samarbejde med både snedker- og murermesterforeningerne. Også en sag som skuemestre for svendeprøver stabiliseredes i hans tid, ligesom visse ændringer i byggevedtægten blev gennemført. Hans store interesse for sit fag og dets udøvere fik også udtryk på anden måde. Han oprettede 1885 en tegneskole for bygningshåndværkere, han var med til at danne Centralforeningen af Murer- og Tømrermestre i Jylland (formand 1880-86), og han var medlem af det af håndværkerforeningen 1887 nedsatte, meget vigtige udvalg vedrørende næringsloven. Han var medlem af ligningskommissionen, i bestyrelsen for Arbejdernes Byggeforening og Aarhus og Omegns Biavlerforening.

===Politik===
Thorbrøgger var stærkt politisk interesseret og indtog en fremtrædende stilling inden for den lokale venstreforening, som han var med til at stifte 1881, og som han var formand for og æresmedlem af. I 1894-99 var han medlem af byrådet, hvor han tog sig særlig af alle sager, der angik håndværk. Han var byrådets repræsentant som taksator i Kjøbstadkreditforeningen. Thorbrøgger var "en stovt håndværker, der altid havde et eller andet godt i dybet af sin overfrakkelomme", således som [[Hans Hartvig Seedorff|Seedorff]] mindes ham.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Brolægnings- og vejudvalget 1894-99
*Udvalget for bygninger og inventariesager 1894-99
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1894-99
*[[Brandkommissionen]] 1894-99
*Udvalget for [[Marselisborg]] 1896-99
*Sundhedskommissionen 1897-99

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

August Bartholin Holm (1821-1912)

2018-12-22T18:21:09Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:August Bartholin Holm (1821-1912).jpg|thumbnail|August Bartholin Holm]]

Farver, klædefabrikant '''August Bartholin Holm''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]senere [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 14. januar 1864 - 31. december 1881.

Født 26. august 1821 i Haderslev, død 14. august 1912 i Aarhus.
Gift 10. oktober 1846 med Eline Marie Jahnsen, født 1. juni 1829 i Aarhus, død 3. maj 1875 i Aarhus, datter af farver og rådmand Anders Rasmus Jahnsen og hustru Ane Carlsen.

===Holm i Aarhus===
Holm kom i 1846 til Aarhus, hvor han arbejdede som farver. Han opkøbte Anders Rasmus Jahnsens gård, hvor der i forvejen var farveri. Den lå i [[Fiskergade]] ved [[Frederiksbro]]. Der gik dog fire år før han tog borgerskab som farver i Aarhus den 21. januar 1850. Farveriet udvidede han, så fabrikken også fik sit eget dampspinderi i 1856. Men i 1874 solgte han fabrikken til sin søn [[Johan Christian Holm]], og dermed kom fabrikken til at hedde [[Holm & Søns Farveri og Klædefabrik]]. Fabrikken blev i sin levetid ramt af en brand, der medførte skader for cirka 150.000 kroner. Temmelig mange penge i datidens øjne. Efter at fabrikken var blevet genopført, kom der et nyt problem; økonomien var svækket, og da konjunkturerne blev mærkbart dårligere, medførte det at virksomheden i 1877 måtte lukke. Fabrikken blev solgt ved auktion og kom derefter til at hedde [[Holm & Voigt]].

===Andre poster===
Udover fabrikken nåede Holm også at have en del offentlige hverv - navnlig i brandvæsenet. I 1846 begyndte han ved brandvæsenet, tre år senere var han løjtant, og fra 1854 til 1857 var han brandkorpsets chef. Men i den forbindelse skulle uheldet også vise sig, for i 1857 kom han i forbindelse med et slukningsarbejde ud for en ulykke, som gjorde, at han derefter måtte udtræde af brandvæsenets tjeneste.

Holm var også en vigtig spiller i foreningslivet. I 1861 var han direktør for [[Industriforeningen]], og i 1863 var han viceformand i [[Riffelskytteforeningen]], hvor han blev genvalgt i 1865. Han nåede også at være direktør i [[Polyhymnia|Klubben Polyhymnia]] fra 1869 til 1871, og i 1869 sad han i bestyrelsen for Læse- og Industriforeningen for Aarhus og Omegn.

===Politik===
August Bartholin Holm var medlem af Borgerrepræsentationen fra den 14. januar 1864 til den 31. december 1881. Hans hovedområde var her fattigvæsenet, som han også kom til at sidde i udvalget for. Af yderligere udvalg, han nåede at sidde i, kan nævnes vandværskudvalget og indkvarteringskommissionen.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* [[Budgetkomiteen]] 1864-66
* [[Svendeprøvekommissionen]] 1864
* [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1864-92
* Komiteen til drøftelse, om der bør oprettes en sygeforening for arbejderklassen 1866
* Komiteen til dannelse af sygeforening for arbejdere 1867
* Komiteen for [[Aarhus Vandforsyning|vandforsyningen]] 1867
* Udvalget for bygninger og inventariesager 1869
* Udvalget for fattigvæsenet 1869-81
* Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1873-81

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Frederik Wilhelm Høyer (1826-1889)

2018-12-22T18:18:43Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Frederik Wilhelm Høyer .jpg|thumbnail|Frederik Wilhelm Høyer]]
Købmand '''Frederik Wilhelm Høyer''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd]] 1. januar 1864 - 31. december 1869.

Født ca. 1826 i København, død efter 1889.
Gift 17. maj 1859 i Aarhus, Vor Frue kirke, med Emilie Fransine Christine Hammershøi, døbt 30. december 1830 i Aarhus Vor Frue kirke, død 2. juni 1863 i Aarhus, datter af købmand, borgerrepræsentant [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.

===Liv og levned===
Frederik Høyer tog i marts 1854 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede et par uger senere en ny manufakturhandel i en ejendom beliggende mellem Store Torv og Lille Torv ved Borgporten. I hvert fald i 1870'erne havde han forskellige varer i kommission fra J.R. Schjelderups efterfølger i København. I 1889 solgte han ejendommen ved Borgporten og flyttede til København. Høyer havde adskillige hverv i byens offentlige liv. I årene 1860-64 var han ligningsmand, valgt af de [[Højestbeskattede]]. 1862-64 var han medlem af Aarhus Handelsforenings første bestyrelse. I 1871 var han medlem af bestyrelsen for Aarhus Kjøbmænds Hjælpekasse og tillige kasserer og sekretær.

=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
* Hospitalsdirektionen 1864-67
* Kassekontrolkomiteen 1867-68
* Budgetkomiteen 1867
* Kasse- og regnskabsudvalget 1869
* Udvalget for skolevæsenet 1869
* Kirkeinspektionen for Frue sogn 1869
* Bestyrelsen for de fattiges kasse for Frue sogn 1878-80
* Endvidere voldgiftsmand for jagtafløsningen 1872-77

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 95-96]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893)

2018-12-22T18:17:14Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893).jpg|thumbnail|Casper Gerhard Clemens Funch]]

Overlærer, lektor '''Casper Gerhard Clemens Funch''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]senere [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] januar 1864 - ca. 1879 [[Højestbeskattede]].

Født 22. januar 1807 på Jægersborg, Gentofte sogn, Københavns amt, død 20. august 1893 i Aarhus.
Forældre: Premierløjtnant, senere eskadronschef Michael Johannes V. Funch og hustru Wilhelmine Henriette Frederikke Wewer.
Gift med Cecilia Andrea Foersom, født 19. juni 1812 i København, død 14. april 1865 i Aarhus, datter af kgl. skuespiller Peter Thun Foersom og hustru Johanne Gatharine Ebbesen.

===Funchs lærergerning===
Funch havde taget alle sine eksaminer med udmærkelse lige fra studentereksamen til den teologiske embedseksamen, og ifølge hans nekrolog bevarede han »Livlighed og Aandsfriskhed« op i sin høje alderdom. Efter sin teologiske eksamen 1830 var han en tid alumnus på Borchs Kollegium og blev 1835 lærer ved Landkadetakademiet indtil 1839, da han ansattes som overlærer ved [[Den Videnskabelige Realskole]] i Aarhus. I 1853 nedlagdes denne skole, og Funch overflyttedes da til [[Aarhus Katedralskole]], hvor han afskedigedes 1873. Af alle eleverindringer fremgår det, at man »nærede baade Hengivenhed og Respekt« for ham. Orla Lehmann nævner ham allerede 1848 som en af de »fædrelandske og frisindede« borgere i byen, og det varede heller ikke længe, før Funch kom ind i det offentlige liv.

===Den politiske vej===
Funch indvalgtes allerede 1848 i bestyrelsen for den nyoprettede politiske forening; han holdt taler på grundlovsdagen og var 1856 opstillet til valg til rigsrådet uden dog at blive valgt. Han sad 1856-62 i [[De fattiges kasse]] i domsognet og valgtes 1860 til ligningskommissionen. Funch tog på flere måder del i velgørende arbejde, var medlem af [[Velgørenhedsselskabet]]s bestyrelse og sad i ikke mindre end 50 år i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]]. 1864-1880 var han medlem af byrådet og havde betydelig indflydelse på en række områder - han redigerede en tid byrådets forhandlinger, da man fra 1867 begyndte at lade dem trykke - men ganske særlig fik han betydning for skolevæsenet. Han var formand for [[Skoleudvalget]] og medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]], og han var det mest indflydelsesrige medlem af den kommission til omordning af skolevæsenet, som byrådet nedsatte 1873, og som 1879 kom med et ret radikalt forslag, der imidlertid ikke gennemførtes i sin helhed. Formodentlig skuffet over dette resultat ønskede Funch straks at udtræde af byrådet og lod sig ikke overtale til at blive. Han sad dog i Aarhus amts skoleråd til 1890, men at hans arbejde påskønnedes, viste en afskedsfest, man holdt for ham, hvor han som gave fik overrakt »en Samling af Portrætter af 37 nuværende og forhenværende Byraadsmedlemmer, anbragt paa et Mindeblad, der var smagfuldt tegnet med Arabesker, og i de fire Hjørner viste Raadhuset, Byraadssalen, Katedralskolen og den nye [[Brobjergskolen|søndre byskole]]«. Desuden modtog han en adresse, underskrevet af samtlige lærere i byen med tak for hans arbejde i skoleudvalget.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

Torkild Christian Dahl (1807-1872)

2018-12-22T18:13:55Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Torkild Christian Dahl, ca. 1860.jpg|250px|thumb|right|Torkild Christian Dahl]]
Landsoverretsprokurator, godsejer, [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] '''Torkild Christian Dahl''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]

Repræsentant uden valg 23. april 1848. Deltog kun i ét møde.

Født 11. september 1807 i Aarhus, død 4. april 1872 på [[Moesgård]], [[Mårslet]] sogn, Aarhus amt.
Forældre: Kaptajn, senere overkrigskommissær, landinspektør og ejer af [[Aarhus Mølle]] Johannes Dahl og hustru [[Kjerstine Fogh]].

Forlovet med Caroline Margrethe Wagtmann, der døde som 29-årig. Gift 28. maj 1852 i Aarhus med [[Eleonore Emilie Andersen]], født 12. februar 1824 i Bordeaux, død 1. november 1911 på Moesgård, Mårslet sogn, Aarhus amt, datter af skibskaptajn Eric Andersen og hustru Anne Rosine Weise.

===Uddannelse og karriere===
Dahl blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1827 og i 1834 blev han juridisk kandidat. Seks år senere udnævntes han til overretsprokurator i Aarhus. Hans sagførervirksomhed voksede sig efterhånden stor men blev kun en bibeskæftigelse for Dahl, da hans interesser kredsede om politik.

Dahl var engageret i den nationalliberale bevægelse, og i overensstemmelse med dennes frihedskrav slog han i begyndelsen af 40'erne til lyd for, at landkommunerne fik den samme administrationsfrihed, som købstadskommunerne havde. I 1847 valgtes han som stænderdeputeret, og han fremsatte hurtigt krav om en fri forfatning, ligesom han stillede sig i spidsen for den nationalliberale bevægelse i Jylland.

Af den grundlovgivende forsamling, hvortil Dahl var valgt i Skjoldelev-kredsen, fik han hvervet som sekretær for Grundlovskomiteen, og han talte her forgæves for optagelse af en løfteparagraf om virksomme landboreformer. I dette spørgsmål lå han i virkeligheden Bondevennerne langt nærmere end de nationalliberale. Han fik senere sæde i Landbokommissionen og var her med til at virkeliggøre ordninger for lens- og stamhuses afhændelse af fæstejord. Fra 1849 til kort efter sin udnævnelse til stiftamtmand i Aarhus i 1857 sad Dahl i Landstinget. At han i 1858 trak sig ud af aktiv politik og afslog Monrads tilbud i 1860 om indenrigsministerporteføljen, skyldtes sikkert hans skuffelse over, at hans politiske realitetssans og administrationstalent ikke havde bragt ham en ledende stilling på grund af de nationalliberales mistillid til hans landbopolitik.

Under den [[Besættelsen af Aarhus i 1849|preussiske okkupation]] i 1848 overlod [[Orla Lehmann]] Dahl administrationen af Skanderborg amt, og med dygtighed forstod han at bringe ordnede forhold og at moderere besættelsesstyrkernes krav. Dahl blev udnævnt til kammerherre, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

===Dahls indflydelse i Aarhus og ved Moesgaard===
Dahl fik stor betydning for Aarhus, og han fik opført et nyt kvarter omkring [[Fredensgade]]. Han var også med til at stifte Jysk Selskab for Historie og Topografi og Selskabet for den historisk-antikvariske Samling i Aarhus. Herudover gjorde han et stort stykke arbejde ved Kreditforeningen for jydske Landejendomme.

I 1838 købte han halvparten af [[Moesgård herregård|Moesgård]], og fra 1844 sad han som eneejer her.

I forbindelse med [[Besættelsen af Århus i 1864|besættelsen af Aarhus i 1864]] blev Dahl ført som gidsel til Rendsborg, og hans helbred fik her et knæk, han ikke kom sig over senere. I 1868 trak han sig tilbage fra det offentliges tjeneste.

I 1870 havde Dahl fået tilladelse til at begrave sin lillebror [[Carl Bodilius August Dahl|Carl Dahl]] i parken til Moesgaard. Da Dahl selv døde to år senere, blev også han begravet her. [[Moesgård herregård#Moesgårds gravplads| Familiegravstedet]] findes stadigt i Moesgaard park.
Kort før sin død i 1872 oprettede Dahl en fond for daglejerne på Moesgaard.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Adel & godsejere‏‎]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Anders Hansen (1818-1883)

2018-12-22T18:10:13Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Anders Hansen (1818-1883).jpg|thumbnail|Anders Hansen]]

Fæstemand, ejendomsmægler, lotterikollektør og assuranceagent '''Anders Hansen'', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation|Borgerrepræsentationen]] 11. januar 1861 - 14. januar 1864. [[Højestbeskattede]].

Født 7. juni 1818 i Ry sogn, Skanderborg amt, død 29. april 1883 i Aarhus.
Forældre: Husmand Hans Andersen og hustru Marie Catrine Sørensdatter.
Gift 6. oktober 1843 i Aarhus med Mariane Elisabeth Pederstrup, født ca. 1823 i Aarhus, død i Aarhus, datter af høker Søren Sørensen Pederstrup og hustru Ane Kirstine.

===Hansen i Aarhus===
Anders Hansen kom til Aarhus som meget ung, hvor hans første ansættelse var på kæmnerkontoret. I 1841 konstitueredes han som fæstemand. Men i kraft af sit gåpåmod, havde han mange andre jern i ilden. Det medførte, at han var lotterikollektør, assuranceagent og især ejendomsmægler. Sommetider averterede han på én gang 60-70 større og mindre land- og købstadsejendomme til salg. Men han spekulerede også selv i køb og salg af ejendomme og havde for det meste heldet med sig. Dermed blev han efterhånden en velstående mand.
På en rejse til Italien og Frankrig blev han stærkt inspireret af en villa, som han senere kopierede i hovedbygningen til sin lystejendom "Aldersro", der blev opført i 1860'erne nord for byen i det vi i dag kender som Aldersro-kvartereret omkring [[Aldersrovej]].

===Politik===
Fra 1853 og til 1859 fungerede Anders Hansen som kommunal revisor, ligesom han blev valgt til medlem af markdirektionen, inden han overhovedet kom ind i Borgerrepræsentationen.
Anders Hansen var medlem fra den 11. januar 1861 til den 14. januar 1864.
Efter at han var udtrådt af borgerrepræsentationen, valgte byrådet ham i 1869 som formand for markdirektionen, og i 1867 indvalgtes han i skovkommissionen.

===Medlem af eller repræsentant i...===
*Kassekomiteen 1859-61
*Budgetkomiteen 1861
*Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861
*Forskønnelseskomiteen 1861-62
*Skovkommissionen 1861-64
*[[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1859-64

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Johannes Magnus Mørk (1827-1889)

2018-12-22T18:07:18Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg|thumbnail|Johannes Magnus Mørk]]
Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd|byrådet]] 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.

===Karriere===
Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Aarhus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.

===Politik===
Allerede 1854 indvalgtes han i borgerrepræsentationen og blev trods sin unge alder dens formand 1858. Fra 1861-73 var han medlem af Folketinget, og det var for en stor del hans fortjeneste, at Aarhus blev hovedstation på den østjydske længdebane og ikke måtte nøjes med en stikbane fra [[Brabrand]]. Tidligt blev Mørk politisk medarbejder ved [[Århus Stiftstidende]], hvor han også refererede byrådsforhandlingerne. Da han i 1873 udtrådte af Folketinget, blev han bladets ansvarshavende redaktør.

===Mørks politiske indflydelse i Aarhus===
Hverken som politiker eller bladmand var det de store linjer, der interesserede Mørk mest. Han var realpolitiker og det var de enkelte konkrete sager, små såvel som store, han gik ind for. Især var alt der angik Aarhus i hans store interesse. Han var i alle forhold lokalpatriot, og han forstod at skrive om de lokale spørgsmål, så alle århusianere forstod ham. Derfor blev han også genvalgt til byrådet med store stemmetal. Da han i 1881 havde været medlem i 25 år, stiftede daværende og tidligere medlemmer af rådet 'J.M. Mørks jubilæumslegat' som anerkendelse af hans kommunale indsats.

===Andre poster===
Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for [[Århus Museum]], [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skole]] m.fl.. Hans private interesser gik i litterær retning og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i Aarhus, samt det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII's og grevinde Danners besøg i 1861.

===Mørks eftermæle i Aarhus===
Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. [[Demokraten]] skrev, at Mørk ''gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at faa slaaet fast, at han var en forsonlig Mand, og da Folk kunne gaa til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende Svar, så opnaaede han at blive den populæreste Mand i Aarhus''. Også [[Århus Amtstidende]] fastslog, at ''faa eller ingen har som han haft Rod i det brede Lag af Befolkningen her i Byen''. Mørk, der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.

I 1898 blev [[J.M. Mørks Gade]] opkaldt efter ham.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
* [[Kassekomiteen]] 1856-57
* [[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867
* Århus amts skoleråd 1856 og 1862
* Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1859-60
* Kassekomiteen 1861-62
* Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
* Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89
* [[Legatudvalget]] 1869-89
* [[Skovudvalget]] 1869
* [[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77
* [[Havneudvalget]] 1876-84
* Udvalget for skolevæsenet 1880-89

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Christian Faurschou (1808-1871)

2018-12-22T17:58:06Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand og brændevinsbrænder '''Christian Faurschou''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 17. januar 1855 - 31. december 1863

Født 28. oktober 1808 i Aarhus, død 2. januar 1871 i Aarhus.

Forældre: Købmand og brændevinsbrænder Anders Faurschou og hustru Ane Thuesen.
Gift marts 1840 i Grinderslev sogn, Viborg amt med Lovise Henriette Bjørn, født 31. januar 1812 i Grinderslev Kloster, Grinderslev sogn, Viborg amt, død 27. december 1850 i Aarhus, datter af godsejer Jakob Himmerig Bjørn.

===Handelskarriere===
Christian Faurschou var vokset op med handel fra han var helt lille. Han var søn af en Aarhus-købmand, og i 1833 fik han sin første betegnelse som handelsbetjent, men 18 januar 1836 tog han borgerskab i Aarhus som købmand. Samme år havde Faurschou skabt sig en handel i en gård ved [[Mejlgade]]s port. I begyndelsen var hans handel baseret på korn og frø. 33 år senere, i 1869, sad han som formand for den såkaldte kornkomité (stiftet i året 1869) – den senere Aarhus Handelstandsforening. Fra 1868 og til 1871 var Faurschou også i bestyrelsen for [[Handelsforeningen]].

===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1856
* Kirkeinspektionen for Domsognet 1856-58
* [[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1857-1860

Fra 1849 til 1851 havde han fungeret som ligningsmand. Faurschou var i 1865 medlem af den konservative Augustforeningen.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Wilhelm Eduard Petersen (1811-1864)

2018-12-22T17:57:11Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Wilhelm Eduard Petersen.jpg|thumbnail|Wilhelm Eduard Petersen]]
Bagermester '''Wilhelm Eduard Petersen''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 6. januar 1853 - 21. januar 1858

Født 1811 i Schwinemünde, Tyskland, død november 1864.
Gift 1840 med Dorthea Cathrine Mellerup, født 16. september 1820 i Ebeltoft, død 3. marts 1858 i Aarhus, datter af bager Anders Mellerup og hustru Maren Nielsdatter.

===Karriere===
Petersen, der var født i Schwinemünde i det daværende Preussen, tog den 30. april 1838 borgerskab som bagermester i Aarhus. Hans forretning lå på [[Tangen]]. I 1847 nævnes han som bisidder i bagerlavet, og 1851-1853 var han en af direktørerne for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. I 1851 var han medlem af direktionen for [[Klubben Enigheden]].

===Politik===
Arbejdet i borgerrepræsentationen begyndte Petersen i begyndelsen af 1853. Selvom han var med i fem år, til udgangen af 1857, var han blot med i en enkelt kommission; Fruekirkeinspektionen.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Kirkeinspektionen for Frue sogn 1854-58

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Christen Møller Schmidt (1809-1879)

2018-12-22T17:55:46Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Christen Møller Schmidt (1809-1879).jpg|thumbnail|Christen Møller Schmidt]]
Købmand, skibsreder '''Christen Møller Schmidt''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]8. januar 1852 - 20. januar 1858 og maj 1860 - december 1866. [[Højestbeskattede]].

Født 13. oktober 1809 i Aarhus, død 12. november 1879 i Aarhus.
Forældre: Købmand, eligeret borger Peder Larsen Schmidt og hustru Dorothea Sophie Smidt.
Ugift.

===Karriere===
Schmidt, der var købmandssøn fra Aarhus, erhvervede sin uddannelse som købmand i Lübeck og berejste navnlig Sverige og Finland. Den 13. februar 1843 tog han borgerskab som købmand i Aarhus og etablerede den 1. april samme år en handel i en gård ved [[Mindebro|Mindebroen]] med kolonialvarer og opkøb af landbrugsprodukter. Senere arbejdede han især som skibsreder med kulfart, og i oktober 1857 afstod han købmandsforretningen. I 1871 ejede han fem sejlskibe med en samlet tonnage på 636 bruttotons og havde dermed det tredjestørste rederi i Aarhus. Han var tillige ejer af flere ejendomme. I 1869 kunne Schmidt, der var ugift, stifte et legat på 50.000 kr., hvis renter skulle uddeles til 20 ældre honnette ugifte damer, fortrinsvis af slægten.

===Schmidts andre poster===
Gennem årene havde Schmidt flere offentlige hverv. I 1851 overtog han inkassationen af kontingenter til Skipperfattigkassen, i 1854 sad han i kommissionen for Søbadeanstalten i Aarhus, og i 1865 blev han revisor i den første bestyrelse for Dampskibsselskabet i Aarhus af 1865. Ved sin død betegnedes han som et af kommunalbestyrelsens virksomste og mest indflydelsesrige medlemmer.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Fattigkommissionen 1852-65
* Budgetkomiteen 1852, 1855, 1857 og 1861-67
* Sundhedskommissionen 1853
* Komiteen til gennemsyn af ligningen 1861

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lars Larsen (1813-1889)

2018-12-22T17:54:24Z

Klaus Dahl Thomsen:

Skomagermester '''Lars Larsen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 8. januar 1852 - 6. januar 1853.

Født 1813, død ca. 1889.
Gift med Caroline Liisberg, født 1823, død efter 1890.

===Karriere===
Efter et par års ophold i København og forfærdigelse af mesterstykke dér, tog Lars Larsen den 15. maj 1839 borgerskab som skomagermester i Aarhus. Hans virksomhed synes at have været af middelstørrelse med to skomagersvende og en skomagerdreng i 1845.

===Byrådet===
Larsens virke i borgerrepræsentationen blev kun af ét års varighed; fra begyndelsen af 1852 til udgangen af samme år. Herudover synes hans deltagelse i byens liv at have indskrænket sig til udøvelsen af hvervet som retsvidne gennem en lang årrække.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Andreas Voetmann (1811-1909)

2018-12-22T17:53:32Z

Klaus Dahl Thomsen:

Farver og trykker '''Andreas Voetmann''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 23. januar 1851 - 8. januar 1852.

Født 10. januar 1811 i Skive, død 11. juli 1909 i Randers<ref>f.Kirkebog Skive, Resen - d.Kirkebog Randers</ref>.

Forældre: Købmand Peter Marcus Voetmann og hustru Christine Elisabeth Blegvad.
Gift med Marie Kirstine Henriette Grarup, født 15. august 1810 i Aarhus, død 22. april 1889, datter af tobaksspinder [[Peder Andersen Grarup]] og hustru Maren Nielsdatter.

===Karriere===
Voetmann, der var født i Skive, forpagtede i begyndelsen af 1830'erne med kautionister fra fødebyen et farveri i Thisted men forlod det uden at betale forpagtningsafgift og uden at opgive hvorhen. Ved kongelig bevilling af 4. juli 1837 fik han tilladelse til at etablere sig i Aarhus som farver og trykker og tog den 24. juli samme år borgerskab som farver i byen. Han købte farver [[Anders Rasmus Jahnsen|Rasmus Jahnsens]] gård på [[Store Torv]] med de i bygningen værende farveredskaber.

Hans virke i Aarhus - hvor han i øvrigt var kendt som en god l'hombre-spiller - kom blot til at strække sig over en kortere årrække, og hans deltagelse i byrådsarbejdet varede blot et år, fra begyndelsen af 1851 til udgangen af samme år. I hvert fald i 1853 boede han i Odder, hvor han fortsatte med farverivirksomhed. I 1855 brændte dér hans gård sammen med en betydelig mængde tøj, han havde til farvning, og i 1858 gik han fallit, hvorefter familien formentlig atter er flyttet.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

==Noter==

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hertz Rée (1810-1881)

2018-12-22T17:52:21Z

Klaus Dahl Thomsen:

Agent '''Hertz Rée''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 23. januar 1851 - 14. januar 1857. Viceformand 18. maj 1854-1856.

Født 30. september 1810 i Fredericia, død 27. maj 1881 i København.
Forældre: Købmand, eligeret borger Hartvig Philip Rée og hustru Thamar Rée.
Gift 29. maj 1839 i Aarhus med Mariane Rée, født 3. juni 1814 i Aalborg, død 22. januar 1901 i København, datter af købmand Simon Philip Rée og hustru Doris Schwabach.

===Karriere===
Rée voksede op i et højt kultiveret hjem, der var præget af religiøs, jødisk tradition men samtidig tillod liberale synspunkter. Faderen, [[Hartvig Philip Rée]], var som største skatteyder og eligeret borger en af byens mest ansete forretningsdrivende; han ejede et stort handelshus, der havde eget sukkerraffinaderi, kramhandel, trykkeri og farveri, og hvis produkter høstede anerkendelse landet over. Dette hus havde den betydeligste andel i byens omsætning med udlandet. I 1840'erne blev Rée optaget i firmaet, og i denne periode udviklede det sig til en rederivirksomhed med egne skibe i udenrigsfart. Ved moderens død i 1850 overlod faderen forretningen til Rée og flyttede til København.

Imidlertid nåede hans evner ikke faderens. Forretningen oplevede en række stagnations- og tilbagegangsår, og i begyndelsen af 1860'erne besluttede han at ophæve virksomheden i Aarhus og at etablere sig i København. Her døde han i 1881 uden at have haft særlig held med sin forretning.

===Politik===
Rée overtog nu faderens position og navn i byen, og han besatte i de følgende år en række tillidsposter. Således optrådte han i 1850 som valgmand til landstingsvalget, og året efter valgtes han med stort stemmetal til borgerrepræsentationen, hvori han havde sæde til 1857. Endvidere deltog han i ledelsen af byens [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab|borgerlige skydeselskab]] og [[Aarhus Musikforening|musikforening]] samt Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn, og han nåede at blive almindelig vellidt, bl.a. på grund af sin godtgørenhed.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Kassekomiteen 1852-57
* Budgetkomiteen 1853
* Havnekommissionen 1855-56

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Andreas Eduard Andersen (1812-1888)

2018-12-22T17:49:55Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Andreas Eduard Andersen (-1888).jpg|thumbnail|Andreas Eduard Andersen]]
Tømrermester '''Andreas Eduard Andersen''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 26. april 1849 - 31. december 1863.

Født i 1812 i København, død 7. juni 1888 i Aarhus.

Man regner med at Andreas Eduard Andersen kom til Aarhus inden 1840. Andreas Eduard Andersen blev gift med Christine Cathrine Kopperholdt (født d. 17. november 1815 i Aarhus og døde omkring 11. juni 1881 i Aarhus), hun var datter af skibskaptajn [[Jørgen Kopperholdt]] og Elise Marie Creutzberg.

===Karriere===
Andreas Andersen synes at være kommet til Aarhus allerede før 1840. Han blev valgt i 1849 til Borgerrepræsentationen, hvor han til 1863 var et meget virksomt medlem og især interesseret i håndværks- og bygningsspørgsmål. Han var således medlem af [[Bygningskommissionen]], allerede inden han kom i byrådet. I 1848 var han med til at stifte [[Århus Håndværkerforening]]. Han sad i flere perioder i bestyrelsen og i perioden 1859-61 som formand. I 1881 blev han udnævnt han til æresmedlem. Andreas Andersen spillede i det hele taget en betydelig rolle i byen; blev valgt i 1853 til valgmand til Landstinget, var medlem af bestyrelsen for Grundlovsforeningen for Aarhus og Omegn, kasserer i Læseforeningen, i bestyrelsen for Foreningen for Arbejderboligers Opførelse, ligesom han sad i direktionen for [[Sparekassen Århus Bikube]].

===I det offentlige liv===
A.E. Andersen havde ofte store arbejder, averterede således efter »16 à 20 duelige tømrersvende«; i januar 1864 drejede det sig om 80 svende til »arbejde ved Danevirkestillingen«. I 1876 forestod han sammen med tømrermester Thorbrøgger opførelsen af udstillingsbygningerne i Vennelyst til den første almindelige jyske industriudstilling. Han synes at have været en god arbejdsgiver; i 1862 blev han i avisen takket af »mange Tømrer- og Murersvende«, og det understreges, at det ikke er første gang, han har »udvist Humanitetshensyn til Svendeklassen«. I sine sidste leveår nødte svagelighed ham til at trække sig tilbage fra en del af de offentlige hverv; ved hans død betegnedes han som en »højst agtværdig og dygtig Mand«.

=== Medlem af eller byens repræsentant i ... ===
* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1840
* Udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af Vennelyst 1849
* Budgetkomiteen 1849-50
* Kassekomiteen 1850-53 og 1855-56
* Sundhedskommissionen 1853
* Gaskomiteen 1859
* Komiteen til forslag om oprettelse af [[Sygekassen i Aarhus|forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse]] 1862-63

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Jensen (1810-1858)

2018-12-22T17:47:41Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand '''Søren Jensen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]
1. januar 1848 - ca. januar 1851

Født 26. april 1810 i Fjelsø sogn under Viborg amt, død 18. oktober 1858 i Aarhus.
Forældre: Skoleholder Jens Christensen og hustru Maren Christiansdatter.
Gift 27. oktober 1841 i Blegind præstegård, Skanderborg amt, med Georgine Ivartine Olivia Schinnerup, født 1827 i Thisted, død 12. november 1871 i Aarhus, datter af sognepræst Peder Mikkelsen Schinnerup og hustru Karen Stadeli Toft.

===Karriere===
Søren Jensen tog borgerskab som købmand i Aarhus fra 30. maj 1836, og kort tid efter åbnede han forretning i Sabros gård på [[Store Torv]]. Butikkens hovedområde var isenkram, porcelain, fajance og glasvarer. Men i året 1837 flyttede han dog sin butik til hjørnet af Lille Torv og Store Torv. Samt igen i året 1845 til [[Immervad]] og sidste gang i året 1852 til hjørnet af [[Lille Torv]] og [[Borgporten]]. Han blev i vide kredse anset som en agtet borger.

===Død===
I 1858 blev Søren Jensen myrdet i Marselisborg Skov ved et røveri begået af en sindssyg svensk arbejdskarl.

=== Medlem af ...===
* [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1848-49

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jens Christian Bøegh (1811-1876)

2018-12-22T17:46:32Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jens Christian Bøegh (1811-1876).jpg|thumbnail|Jens Christian Bøegh]]

Bogbinder '''Jens Christian Bøegh''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 1. januar 1848 - 25. januar 1849 og 8. januar 1852 - 31. december 1857.

Født 9. november 1811 i København, død 2. marts 1876 i Aarhus.
Gift 25. oktober 1839 i [[Aarhus Domkirke]] med Marie Severine Kjerstine Bøgh, født 3. juli 1813 i Aarhus Domsogn, død 12. maj 1888 i Aarhus, datter af malermester Christian Bøgh og hustru Mariane Sørensdatter Smidt.

===Karriere===
Han var en dygtig udøver indenfor sit fag. Han sad i udvalg, som for de flestes vedkommende ikke var så betydningsfulde, og hos håndværkere var der generelt ikke den fornødne vedholdenhed og interesse for lokal politik. Men han gjorde et godt stykke arbejde for at inddrage visse kredse, der indtil da ikke havde haft lejlighed til at deltage i bystyret, i det politiske liv.

===Politik===
Jens Christian Bøegh var en del af Borgerrepræsentationen af to omgange. Første gang fra 1. januar 1848 til 25. januar 1849 og anden gang 8. januar 1852 - 31. december 1857. I disse perioder var han også medlem af eller repræsentant i
*Bestyrelsen for Borgervæbningen 1848
*[[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1849
*Kassekommissionen 1852-56

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Joseph Ludvigs (1806-1848)

2018-12-22T17:45:37Z

Klaus Dahl Thomsen:

Skomagermester '''Joseph Ludvigs''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]]

Født 1806 i København, død 20. september 1848 i Aarhus.
Moder: Esther Cantor. Gift 20. marts 1835 i Aarhus med Lovise M. Brodersen, født 1815 i København, død efter 1851.

===Karriere===
Ludvigs var født i København, men havde lært skomagerhåndværket i St. Petersborg og arbejdede først der, siden i København. Den 23. juli 1832 tog han borgerskab i Aarhus som skomagermester. Han åbnede et udsalg på en 1. sal i [[Mejlgade]] og havde i markedstiden udsalg på [[Store Torv]] ved [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Siden flyttede han en del omkring.

===Politik===
I 1844 var Ludvigs ligningsmand, og tre år senere, i begyndelsen af 1847, blev han valgt ind i byrådet. Hans arbejde her blev af kort varighed, idet han døde det følgende år.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Brandkommissionen 1847
* Komiteen til at anvise regninger 1847
* Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke|Frue sogn]] 1847-48

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)

2018-12-22T17:44:02Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Lars Christopher Theilgaard (1806-1876).jpg|thumbnail|Lars Christopher Theilgaard]]
Snedkermester, møbelfabrikant, brandinspektør og brandkaptajn '''Lars Christopher Theilgaard''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 22. januar 1844 - ca. 31. december 1849.

Født 4. maj 1806 på Theilgård på Langeslund, Brovst sogn, Hjørring amt, død 14. december 1876 i Aarhus.

Forældre: Cand.theol. Hans Theilgaard og hustru Marie Sophie Kindler.
Gift 14. august 1838 i [[Aarhus Domkirke]] med Anna Cathrine Lihme, født 17. oktober 1807 i Kastrup sogn, Præstø amt, død 6. april 1882 i Aarhus, datter af skolelærer i Karup, senere sognepræst i Råbjerg, senere i Linå-Dallerup Jens Faber Lihme og hustru Pouline Christine Bay.

===Karriere===
Theilgaard tog den 17. juni 1833 borgerskab som snedkermester i Aarhus og åbnede en forretning i en gård ved [[Mindeport]]. I 1838 flyttedes værkstedet til [[Frederiksgade]], i 1842 til [[Mejlgade]]. Virksomheden omfattede ikke blot bygningssnedkeri og fremstilling af ligkister men en tid også ornamentskæreri og machefabrik. I 1854 købte Theilgaard sammen med købmand Johan Grundtvig Lihme (1814-1890) det af mekanikus Bøgh anlagte dampfiner- og bræddeskæreri i Mejlgade. Theilgaards snedkerforretning nåede et betydeligt omfang, og den var en overgang byens største og beskæftigede hele 22 svende, dengang et betydeligt tal. Theilgaard udførte arbejder på større herregårde og i det hele bygningssnedkeri "af mere solid natur". I 1868 havde han sammen med snedkermester [[Søren Ørum (1815-1888)|Ørum]] snedkerarbejdet ved opførelsen af den ny toldbod. I byens liv tog Theilgaard aktivt del.

===Theilgaards andre poster===
I 1841 sad han i Læseforeningens bestyrelse, 1842-44 og 1847-50 var han direktør i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], 1846-76 var han medlem af [[Aarhus Teknisk Skole|Teknisk Skoles]] bestyrelse. Fra 1848 var han næstkommanderende for det borgerlige jægerkorps. I 1850 blev han valgt til valgmand til landstingsvalget, 1851-52 var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse for en udstilling af jyske håndværks- og fabriksarbejder, afholdt i Aarhus i slutningen af maj 1852. I perioden 1855-62 var han medlem af bestyrelsen for Håndværkerforeningen. I juli 1856 var han som delegeret i København i anledning af forhandlingerne om næringslovgivningen. I 1859 var han medlem af direktionen for Næringsstandsforeningen, og i 1865 var han medlem af den konservative Augustforeningen.

===Brandvæsenet===
Endelig var han de sidste 20 år af sit liv chef for det borgerlige [[Aarhus Brandvæsen|brandkorps]], idet han i oktober 1857 blev beskikket som brandinspektør for Aarhus købstad. Han røgtede i det hele stillingen med stor dygtighed, og til sin død vedblev han som chef, om end den egentlige styrelse pga. hans tiltagende svaghed de sidste år lå hos den næstkommanderende. Ved sin død betegnedes Theilgaard som en forstandig, virksom og human mand, der havde hørt til den liberale kreds, men som med årene var blevet stærkt konservativ.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Komiteen til at anvise regninger 1844-47
* [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1845-69
* Udvalget vedrørende bortleje og anvendelse af [[Vennelyst]] 1849
* Bestyrelsen for de fattiges kasse for [[Aarhus Domkirke|Domsognet]] 1856-ca. 1869

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Johan Frederik Kuur (1797-1857)

2018-12-22T17:43:03Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand, Johan '''Frederik Kuur''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 22. januar 1844 - 8. januar 1846 og 28. januar 1847 - 8. januar 1852

Viceformand var han fra 27. januar 1848 og blev dernæst formand fra 25. januar 1849 til 23. januar 1850.
Han blev i 1850 valgt som valgmand til landstingsvalget.

Født 16. april 1797 i Lomanshave, Elling sogn under Hjørring amt, død ca. 16. oktober 1857 i Aarhus.

===Købmandsskab===
Johan Frederik Kuur var i 1818 kommet i tjeneste hos købmand Rasmus Møller i Aarhus. I 1822 var han handelsbetjent og i 1833 var han handelsfuldmægtig.
Johan Frederik Kuur tog borgerskab 2. november 1835 som købmand. Den 21. november 1835 åbnede han egen forretning i J.J. Wellejus’s tidligere købmandshandel i [[Skolegade]] 38. Her handlede Johan Frederik med kaffe, sukker, te, ris, rom, brændevin m.m.

I 1856 overdrog han forretningen til sin kommis Andreas Theodor Emborg.

===I det offentlige liv===
Johan Frederik Kuur var anset som en mand, der var trofast, retskaffen og redelig. Da han døde i 1857, efterlod han sig også en klækkelig formue, der kom mange til gode: I 1857 lod han et legat stifte, og samme år uddelte han 2.000 til [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].

Kuur Fattiglegat blev stiftet ved Testamente af 26. september 1857 med 6.000 kr., hvis renter kunne tildeles livsvarigt til trængende familier, enker og enkemænd uden for fattigvæsenet. Det skete i portioner. 4 à 40 kr. og 4 à 20 kr.
Til familie og enkelte venner skænkede han 32.000 rigsdaler.

===Privatliv===
Johan Frederik Kuur var søn af handelsmand Christen Elling Kuur og hustruen Marie Elisabeth Hedegaard. Han selv blev aldrig gift. Han boede i Skolegade 38, hvor beboerne i 1845 var: Johan Frederik Kuur 47, ugift, Købmand + 1 Handelsbetjent, 1 Handelslærling og 1 Husholderske. Desuden synes Bankassistent Chr. Fr. Nyholm, 44 Aar, at have været logerende.

Han døde 16. oktober 1857 efter flere års tiltagende svagelighed. Da Johan Frederik Kuur nu havde testamenteret en del af sin store formue til velgørenhed, kunne man tre dage efter hans død læse følgende meddelelse i Aarhus Stiftstidende den 19. oktober 1857: ”Kort førend Gud kaldte ham, havde han nøje bestemt alt betræffende hans Begravelse etc. Enkelte Bestemmelser i hans skrevne sidste Vilje kaste et Lysglimt over hans ædle Characteer og gode Hjerte"

Året efter var der auktion over hans dødsbo: ”…forskjellige gode Meubler, 2 Kakkelovne, Sengeklæder, Krølhaarsmadratser, Dækketøi og Linned, Gangklæder, en Reisepelts, Kjøkkentøi, en Messing-Selvkogermaskine, noget Sølvtøi… endeel Procellain og Glasvarer m.m. og Auktion over Vine og Spirituosa og saltet Kød fra Kuur's Dødsbo i Boets Gaard Nr. 38 paa Skolegade.”

===Medlem af eller repræsenteret i ...===
* [[Aarhus og militæret|Indkvarteringskommissionen]] 1839
* [[Fattigkommissionen]] 1841-49
* Komiteen til at anvise regninger 1844-47
* Budgetkomiteen 1848-51
* Kassekomiteen 1850-52

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 127-128]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)

2018-12-22T17:40:24Z

Klaus Dahl Thomsen:

Skibskaptajn '''Jens Johnsen Gaarn''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 22. januar 1844 - 8. november 1849.

Døbt 12. febuar 1813 i Aarhus, død 15. maj 1856 på skibet »Palmoill« i Javahavet. Han blev begravet på kirkegården i Anjer ved Sundastrædet.

Forældre: Skibskaptajn [[John Gaarn|John Jensen Gaarn]] og hustru Mette Kirstine Creutzberg.
Gift 1841 med An(n)e Elisabeth Strand, født 1818 i Bergen, død efter 1858.

Jens Johnsen Gaarn tog borgerskab som skipper og benævnte sig selv som skibskaptajn i Aarhus den 4. september 1837.

===Politik===
Jens Johnsen Gaarn sad i Borgerrepræsentationen fra 22. januar 1844 til 8. november 1849. I januar 1849 blev han valgt ind i byrådet, men i november bad han selv om at blive fritaget. Dog havde han fra 1844 været medlem af flere kommissioner, han var for eksempel indtil 1855 medlem af [[Skolevæsenet i Aarhus|skolekommissionen]] men var på grund af sit arbejde ikke ofte til møderne.

===I det offentlige liv===
I Aarhus spillede han ikke en mærkbar rolle, idet hans erhverv holdt ham væk. Inden sin død havde han i en årrække sejlet ved Indiens og Amerikas kyster.

===Medlem af eller repræsentant i ...===
* Havnekommissionen 1844-50
* Skovkommissionen 1844-55
* Komiteen til at anvise regninger 1844-47
* Budgetkomiteen 1848

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jens Liisberg (1788-1855)

2018-12-22T17:39:06Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Jens Liisberg (1788-1855).jpg|thumbnail|Jens Liisberg]]
Drejermester '''Jens Liisberg''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 4. januar 1841 - 28. januar 1847

Født 1788, død 20. november 1855 i Aarhus.
Forældre: Drejermester Johannes Liisberg og hustru Kierstine Marie Leth.
Gift med Ane Margrethe Rasmusdatter, født 25. september 1791, død 22. juli 1830.

===Karriere===
Liisberg havde taget borgerskab som drejermester 12. juli 1813, altså i det samme fag som faderen udøvede. Han synes at have været en dygtig håndværker men synes ikke at have spundet guld ved sit arbejde. Han blev oldermand i sit lav, men der kan ikke heraf sluttes noget om hans yndest eller dygtighed som administrator, da faget talte så få mestre, at det ikke kunne undgås, at hver af dem før eller senere fik betroet denne post.

===Håndværkerne i Aarhus===
Det varede længe inden håndværkerne fik nogen indflydelse på byens styre. Først efter indførelsen af et folkevalgt byråd havde de mulighed for at være med til at stemme om de lokale anliggender. Det var på denne tid kun mestrene, der beskæftigede sig med politik, og deres stilling, over for de akademisk uddannede embedsmænd og den gamle kreds af købmænd, var vanskelig, fordi de på forhånd blev mødt med en vis ringeagt.

Jens Liisberg og hans standsfæller fik derfor en vanskelig opgave i at give deres gruppe i befolkningen en jævnbyrdig indflydelse. Hvor svært det var ses af, at Liisberg kun fik overladt medlemskab i få og lidet betydende udvalg.

===Politik===
Før sin indtræden i byrådet var Liisberg i 1839 blandt de udpegede til at udarbejde ligninger over kørsel og gangarbejde til landevejen.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1841-47
*Komiteen til at anvise regninger 1841-47
*[[Brandkommissionen]] 1847

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Peter Weiss (1792-1871)

2018-12-22T17:37:07Z

Klaus Dahl Thomsen:

Felbereder (garver) '''Peter Weiss''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 - 8. januar 1846.

Døbt 26. februar 1792 i Aarhus, død 2. maj 1871 i Horsens.
Forældre: Felbereder Ludvig Weis og hustru Anne Pedersdatter Røigaard.
Gift 1. gang ca. 1822 med Marie Michelsen, født 1787, død 19. juli 1838 i Aarhus.
Gift 2. gang 30. juni 1840 i Viby sogn, Aarhus amt, med Ingeborg Brandt, døbt 11. april 1797 i Fredericia, død 29. oktober 1858 i Aarhus, datter af skomagermester Lars Brandt og hustru Maren Andersdatter.

===Karriere===
Weiss nævnes i 1813 og 1814 i Aarhus som felberedersvend. Den 29. oktober 1827 tog han borgerskab som felbereder. Allerede den 14. oktober 1822 havde han dog etableret et felberederi eller garveri i [[Fiskergade]] ved [[Aarhus Å|åen]], og han fortsatte denne virksomhed til 1861. Det var ikke nogen stor virksomhed; den lå i et af de små huse i denne gade. Dog drev Weiss i nogle år [[Silistria Stampemølle]] sammen med broderen, felbereder [[Johan Fr. Weiss]]. Brødrene modtog indtil slutningen af 1832 vadmel til stampning men nævnte år udlejedes stampemøllen til en Århuskøbmand, og Weiss nøjedes med felberederiet.

===Weiss' andre poster===
Weiss' offentlige hverv var få. I 1831 var han sammen med en skomagermester ansat i 2. rode som "assistent" for den nedsatte sundhedskomité i anledning af den truende kolera. I 1856 var han en tid oldermand for [[Aarhus Skipperliglav]].

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
* Komiteen til at anvise regninger 1840-45

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Peter Mørch (1791-1868)

2018-12-22T17:35:03Z

Klaus Dahl Thomsen:

[[Fil:Peter Mørch (1791-1868).jpg|thumbnail|Peter Mørch]]
Købmand '''Peter Mørch''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 26. september 1838 - 31. december 1849.

Døbt 23. februar 1791 i Aarhus, død 9. maj 1868 i Aarhus.
Forældre: Skipper Johannes Mørch og hustru Karen Johansdatter, enke efter købmand Erik Bohm.
Gift 1. gang 30. maj 1826 i Aarhus med Severine Gjern, født 19. september 1799 i Aarhus, død 18. august 1831 i Aarhus, datter af købmand Mogens Blach Gjern og hustru Maren Becher.
Gift 2. gang 11. juli 1832 i Aarhus med Marie Rasmussen, født ca. 1805, død 22. juli 1853 i Aarhus.

Mørch tog den 3. december 1810, kun 24 år gammel, borgerskab som købmand i Aarhus. En lang årrække havde han købmandsgård i [[Frederiksgade]]. I 1834 og 1836 havde Mørch den betydningsfulde post som overformynder. Et par år, 1856-58, var han medlem af herrebestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]].

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
* [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1838-46
* Komiteen til at anvise regninger 1840-47
* Kassetilsyn 1844-ca. 1850

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Møller Dinesen (1788-1850)

2018-12-22T17:34:20Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand, tidligere skibskaptajn '''Søren Møller Dinesen''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 26. september 1838 - 31. december 1839

Født 1788 i Fredericia, død 24. april 1850 i Aarhus.
Forældre: Møller Dines Dinesen og hustru Voldborg Møller.
Gift omkr. 14. februar 1822 i Aarhus med enkemadame Maren Elisabeth Raae, født Kaarsberg, døbt 10. april 1783 i Aarhus domsogn, død 6. december 1838 i Aarhus, datter af tobaksfabrikant Andreas Kaarsberg.

===Karriere===
Søren Møller Dinesen tog borgerskab i Aarhus 12. sepember 1814 som skipper, men 21. juli 1834 skiftede han borgerskab til købmand. I 1820'erne handlede han hovedsageligt med kløverfrø. Hans forretning, som lå i [[Mejlgade]], havde varer som korn, tømmer, vin og brændevin, jernkram og urtekram. Ved sin død ejede han en jagt på 21½ kommercelæster, så søen slap han aldrig helt. Han var også den der stod for inddrivningen af restancer til Skipperfattigkassen.

===Poster i Aarhus===
* Havnekommissionen 1836-1844
* [[Århus kommunes markvæsen|Markdirektionen]] 1838-1839
* Komiteen til at anvise regninger 1840-1843
* Skovkommissionen 1842-1844

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Jensen Søegaard (1779-1843)

2018-12-22T17:33:22Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand '''Søren Jensen Søegaard''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.

Søren Jensen Søegaard blev født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, og døde 28. april 1843 i Aarhus. Han var barn af gårdejer Jens Thygesen.
Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.

Søren Søegaards datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]].

====Købmand og bankmand====
Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved [[Søren V. Schmidt]], hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport.

Han tog borgerskab som købmand 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.

Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i [[Studsgade]] (daværende nr. 153).
Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor [[Johannes Kabell]], som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden [[Nationalbankens Aarhus-filial | Nationalbanken]]s oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da [[Aarhus Privatbank]] med [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] som administrerende direktør, åbnede.

====Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand====
At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:

”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. føle Trykket."

Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen
F.W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

====Det offentlige arbejde====
Søren Søegaard blev rodemester i 1818.
En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester.

Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig.

Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821.
I 1834 blev han konstitueret kæmner.

Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand.
Medlem af borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 222]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Penge & økonomi]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)

2018-12-22T17:31:21Z

Klaus Dahl Thomsen:

Købmand '''Jens Sørensen Simmelkjær''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 2. april 1838 - 31. december 1839.

Født 24. november 1783*) i Ørre sogn, Ringkøbing amt, død ca. 6. november 1848 i Aarhus.
Forældre: Søren Overkær og hustru.

Gift 1. gang 12. juli 1809 i Aarhus med enkemadame Elisabeth Sophie Koch, født Munch, født 1760, død 19. oktober 1820 i Aarhus. Gift 2. gang ca. 1821 med Cathrine Jahnsen, født ca. 1795, død 31. marts 1867, datter af farver, eligeret borger Niels Fr. Jahnsen og hustru Ida Cathrine Lassen.

===Karriere===
Simmelkjær, der i 1809 benævntes som handelsmand, tog den 22. januar 1810 borgerskab som købmand i Aarhus og åbnede en forretning i [[Tangen]], hvor han i de følgende 38 år drev omfattende købmandshandel. Herudover drev han også en rederivirksomhed. I 1840 var således et skib, han havde part i, strandet ved Hollands kyst. Ikke længe efter sin nedsættelse som købmand kom Simmelkjær til at deltage i det offentlige liv.

===Simmelkjærs poster===
I 1815 var han rodemester, en tid var han fattigforstander, og fra omkring 1819 til 1826 var han overformynder. I det sidstnævnte hverv identificerede han sig i den grad med stillingen, at han efter sin fratræden nægtede at udlevere de kvitteringer, han havde modtaget for udbetalte renter af kapitalerne. I den anledning førte han sag for Højesteret, men tabte den. I 1834 blev Simmelkjær eligeret borger, og som sådan overgik han i 1838 til borgerrepræsentationen. Her sad han blot et par år - til udgangen af 1839.

=== Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*[[Skolevæsenet i Aarhus|Skolekommissionen]] 1831 og 1833
*Komiteen til at anvise regninger 1838
*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1839-40
*Brolægningskommissionen 1838-40

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)

2018-12-22T17:29:52Z

Klaus Dahl Thomsen:

Skræddermester, værtshusholder, borgerkaptajn '''Jens Sejersbøll Pedersen Røgind''' medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 2. april 1838 - 31. december 1839

Født 10. februar 1793 i [[Aarhus Domkirke|Aarhus domsogn]], død 14. september 1853 i Aarhus.

Forældre: Skræddermester Peder Røgind og hustru Johanne Andersdatter Schaltz.
Gift 10. april 1824 med Anne Marie Helene Lemme, født 15. marts 1793 i Skanderborg, død 24. marts 1881 i Aarhus, datter af sadelmager Franz Hendrich Lemme.

Røgind tog den 7. august 1820 borgerskab som skræddermester i Aarhus og oparbejdede efterhånden en stor forretning, således at han i 1834 havde fem svende og tre læredrenge. Senere gik det dog tilbage for ham. I 1845 havde han blot to svende og en læredreng. Måske af samme grund tog han den 16. november 1846 borgerskab som værtshusholder og overdrog skrædderforretningen til en af sine tidligere ansatte, der var blevet mester. Allerede i 1820'erne var Røgind løjtnant i det frivillige borgerlige jægerkorps, og i 1841 avancerede han til kaptajn. Ellers synes han ikke, ud over arbejdet i borgerrepræsentationen, at have deltaget i det offentlige liv. Arbejdet i byens tjeneste begyndte han i 1834, da han blev eligeret borger. Som sådan overgik han i 1838 til borgerrepræsentationen, hvor han sad i et par år til udgangen af 1839.

===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
*Komiteen til at anvise regninger

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]