AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Idrætspark

2013-01-02T12:25:34Z

Klan: Fjerner version 8239 af Nicolaikm (diskussion)

[[Fil:Aarhus Stadion 2.jpg|400px|thumb|right|Indvielsen af Århus Idratspark 1920. I logen foran tribune på opvisningsbanen ses fra venstre: ingeniør Sardemann, direktør Lausen, D.I.F.s formand Nathansen og kong Christian X, derefter to personer vi ikke kan navngive og grosserer Langballe, som var medlem af byggeudvalget.]]

I 1920 blev Aarhus Idrætspark indviet ved det areal af [[Havreballe Skov]], som blev kaldt [[Friheden]]. Aarhus Idrætspark, som i dag hedder ''NRGi Park'' og ''NRGi Arena'', har gennem årene dannet rammerne om mange sportslige og kulturelle oplevelse i Aarhus. Idrætsparken blev indviet under overværelse af byens spidser samt Kong Christian X og Dronning Alexandrine indviet i 1920.

=== Ide og finansiering ===
Århus havde før idrætsparkens indvielse længe haft behov for moderne idrætsfaciliteter til især atletikken. I 1914 opstod ideen om en fælles sportsplads i byen inspireret af stadionbyggerierne i København og resten af norden. Det viste sig imidlertid vanskeligt, at enes om placering såvel som økonomi og omfang af byggeriet, hvorfor projektet for en stund blev lagt død.
Da direktøren for [[Århus Oliefabrik]] [[Martin Frederik Lausen|Frederik Lausen]] i 1916 blev valgt som formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastik Forening]], blev projektet imidlertid genoptaget med ny energi. Man enedes om placeringen ved Marselisborgskovene på området kaldet Friheden, projekteringen blev lagt i hænderne på ingeniør [[T. Engquist]] og arkitekt [[Axel Høegh-Hansen]]. Nu arbejdede man målrettet hen i mod en realisering af de arkitektoniske og sportslige planer i en omfattende helhedsplan, der også omfattede anlæggelsen af [[Stadion Allé]].
Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer fra Københavns Hovedbanegård til at indgå i byggeprojektet, kommunen bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 380.000 kr. måtte indsamles hos private. Det var ikke mindst Fr. Lausens indsats, der gjorde indsamlingen til en succes, ligesom Fr. Lausen også selv bidrog med en betragtelig sum.

=== Bygningen og faciliteter ===
[[Fil:Aarhus Stadion 1.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Idrætspark set fra fodboldbanen, ca. 1920.]]

Arkitektonisk rejste stadionbygningen sig som en monumental og moderne bygning med klare referencer til den klassicistiske tradition. Grundplanen kom således til at udgøre en streng symmetri med den åbne gård som hovedindgang og midterakse og to store haller på hver sin side. Facaden blev holdt i røde farver med hvide detaljer. Via midterpartiet, igennem de fire klassiske og hvide søjler, trådte man ind i selve søjlehallen, hvorfra der var adgang til de to buehaller, kontorerne og samlingsstederne. Søjlehallen fremstod som en åben forgård, en klassisk åben atriumgård i antik stil, hvor der i midten var placeret et regnbassin.
Som en del af facadekonceptet indgik tillige opstillingen af en række skulpturer, der skønt forskellige alle kunne siges at forholde sig til bygningens formål ved at kredse om det ideale menneske og de klassiske sportsidealer. Efter en brand i 1943 blev en del af disse genplaceret andre steder i byen, men [[Marathonløberen]], [[Fodboldspilleren]], [[Skraberen]] og [[Nævefægteren]] er dog endnu at finde ved stadion.
På bagsiden af stadionbygningen opførtes en tribune til tilskuere, hvorfra der var udsigt til fodboldbanen og den omkransende løbebane. Det samlede projekt omfattede også baner for fri idræt, tre tennisbaner samt en gymnastikplads.
Med årene blev der føjet nye elementer til det samlede idrætskompleks; i 1922 kom cykelbanen til, i 1923 væddeløbsbanen og i 1925 yderligere to fodboldbaner. Også tilskuerfaciliteterne i tilknytning til fodboldbanen blev udbygget. Ved indvielsen bestod tilskuerpladserne blot af en syv meter bred promenade og en terrasse med seks trin, der gav plads til 6.000 ståpladser. Efterhånden blev disse udbygget i en grad, så der blev plads til 24.000 tilskuere.

=== Besættelse og brand ===
Under besættelsen beslaglagde den tyske besættelsesmagt begge stadionhaller til eget brug. I 1943 nedbrændte den ene af hallerne under en sabotageaktion, og først i 1954 kunne man tage en erstatningshal i brug. Denne hal blev tegnet af [[Christian Frederik Møller|C.F. Møller]] i samme stil som den gamle. Samme år nedlagde man søjlegårdens funktion som klassisk atriumgård: gården fik en overdækning i glas, og regnbassinet blev fjernet.

=== Renovering og udvidelse ===
Aarhus Idrætspark har siden indvielsen i 1920 gennemgået flere omfattende renoveringer og udvidelser; alle udført i harmoni med Høegh-Hansens oprindelige rød-hvide klassicistiske stil. I 1971 etablerede man et moderne atletikanlæg, der var Nordeuropas første med kunststof på alle baner. Og i 1972 - 73 begyndte man politisk at overveje opførelsen af en moderne og mere tidsvarende hal til afvikling af idrætsarrangementer og musikalske oplevelser. Der skulle dog gå en lang tid før principbeslutningen om en sådan fra 1980 kunne føres ud i livet. I mellemtiden byggede man i 1991 et nyt Team Danmark Center ved stadion. I 1997 kunne det københavnske arkitektfirma BBP Arkitekterne kåres som vindere af den arkitektkonkurrence, som kommunen havde udskrevet med henblik på opførelsen af den nye hal. En omfattende ombygning af stadion indgik også i planerne. Og i 1993 - 2001 fandt opførelsen af hallen, færdiggørelsen af et nyt atletikanlæg og selve stadionsprojektet sted.
Med det omfattende projekt fik idrætsanlægget en hal med et glasbetrukket indgangsparti og en tilskuerkapacitet på 5000, samt en ny stadiontribune delt i to dæk med åbninger ud mod den omgivende skov, en gennemsigtig overdækning og med siddepladser til 16.500 tilskuere - en kapacitet der umiddelbart efter blev udvidet til 22.000 siddepladser. Hermed fik Århus det største stadion uden for hovedstadsområdet. Projektet var budgetteret til 250 mio. kr., men man kunne efterfølgende konstatere en overskridelse af dette med 48 mio. kr.

=== Brugere af Idrætsparken ===
I det omfattende idrætskompleks har blandt andre fodboldklubben [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF]], atletikklubben [[Aarhus Idrætsforening af 1900|Aarhus 1900 atletik og motion]], basketballholdet [[Bakken Bears]] samt håndboldklubben [[Århus GF]] hjemme, ligesom hallen benyttes til et væld af kulturelle og sportslige arrangementer.
Det er driftsselskabet [[Atletion A/S]], der står bag idrætskomplekset. I 2006 døbtes komplekset henholdsvis NRGi Park og NRGi Arena efter energiselskabet NRGi Danmark, der skød sponsorpenge i projektet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*P. Holm, Idrætsparken og Stadion ved Aarhus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91148544 Bestil materiale]
*H, Fode, Et anlæg til idræt, i: Idrætten I århus. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20925523 Bestil materiale]
*Antikken i Århus red. V. Nørskov. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A27187935 Bestil materiale]
*Århus - Byens historie bd. 3 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Århus - Byens historie bd. 4. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestilm materiale]
*Århus Stiftstidende 5.11.1997. 19.5.2000. 20.4.2003. 8.3.2006.

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Diskussion:Bazer vest

2013-01-02T12:24:22Z

Klan:

Skal slettes, er oprettet under [[Bazar Vest]] --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:24 (CET)

Diskussion:Bazer vest

2013-01-02T12:24:02Z

Klan: Skal slettes

Skal slttes, er oprettet under [[Bazar Vest]]

Diskussion:Vejlby-Risskov Hallen

2013-01-02T12:22:57Z

Klan: Bør kvalitetscheckes

Kan bruge et kvalitetscheck. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:22 (CET)

Diskussion:Ceres byen

2013-01-02T12:21:44Z

Klan: Bør kvalitetscheckes

Kan bruge et kvalitetscheck. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:21 (CET)

Diskussion:AGF fanclub Aarhus

2013-01-02T12:21:07Z

Klan: Bør kvalitetscheckes

Kan bruge et kvalitetscheck. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:21 (CET)

Diskussion:Riisvangen Stadion

2013-01-02T12:20:20Z

Klan: Bør kvalitetscheckes

Kan bruge et kvalitetscheck. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:20 (CET)

Diskussion:Aarhus fremad

2013-01-02T12:19:01Z

Klan: Bør kvalitetstjekkes

Kan bruge et kvalitetscheck. --[[Bruger:Klan|Klan]] ([[Brugerdiskussion:Klan|diskussion]]) 2. jan 2013, 13:19 (CET)

Strøget

2012-12-12T21:20:07Z

Klan: /* Henvisninger */ ny webadresse

[[Fil:Søndergade-strøget-1948.jpg|thumb|350px|right|En del af Strøget er Søndergade. Her ved Reginakrydset, Ryesgade - Sønder Allé. Dengang der kørte sporvogne. Omkring 1948]]
'''Strøget''' i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra [[Banegårdspladsen]] til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Strøget består af områderne: [[Ryesgade]], [[Søndergade]] og [[Sct. Clemens Torv]]. I alt er strækningen knap 900 meter lang. På Strøget i Aarhus findes ca. 120 detailbutikker - med Stormagasinet [[Salling stormagasin|Salling]] midt på strækningen - som den absolut største.

Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og [[Sporvogne i Århus|sporvogne]]. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til [[Bispetorvet]] til Gågade, som blev indviet den 9. september [[1972]]. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne.

I knap 30 år - frem til 2001 - fungerede Strøget som gågade med den flisebelægning, der var blevet lagt i 1972. Men så kunne den heller ikke mere. Derfor blev hele Strøgstrækningen totalrenoveret med ny flisebelægning i svensk granit og nyfremstillet gadeinventar i form af specialdesignede gadelamper, blomsterkummer og bænke. Det gjalt så også Ryesgade, som ved samme lejlighed også blev gjort til gågade.

De to gadeforeninger, Søndergade-foreningen og Ryesgade-foreningen, fusionerede ved samme moment og blev til den store forening, der kendes i dag: "Gadeforeningen Strøget*Aarhus".

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker. Gennemsnitligt lige under 50.000 mennesker går gennem Strøget i Aarhus hver dag hele året rundt.

===Juleudsmykningen===
Særlig kendt er Strøget i Aarhus for den imponerende juleudsmykning, som hænger over gaden gennem hele december måned. Det er en 850 meter lang og seks meter bred Stjernehimmel, som går gennem hele Strøgstrækningen - kun afbrud af et ophold hen over [[Sct. Clemens Bro]]. Stjernehimlen består af op mod en halv million små lysende pærer, hvoraf en del af dem blinker så himlen på dén måde også udsender massevis af små stjerneskud. Stjernehimlen ejes af "Gadeforeningen Strøget*Aarhus" og koster ca. 600.000,00 kr. årligt i afskrivning, vedligeholdelse, forsikring, lagerleje, strømforbrug samt opsætning og nedtagning. Det er medlemmerne - Strøgets butikker - som betaler dette.

Som den eneste gadeforening i Danmark har Strøgforeningen i Aarhus uhyre tæt på 100% tilslutning fra de forretningsdrivende. Man løfter i samlet flok på Strøget i Aarhus.

==Henvisninger==
*Hjemmeside for [http://www.stroeget-aarhus.dk/ Strøget Århus] ''(læst dec.2012)''

[[Kategori:Gader & veje]]

Strøget

2012-12-12T21:17:04Z

Klan: Fjerner version 7964 af Lars Svendsen (diskussion) - kopi af Strøgets egen hjemmeside

[[Fil:Søndergade-strøget-1948.jpg|thumb|350px|right|En del af Strøget er Søndergade. Her ved Reginakrydset, Ryesgade - Sønder Allé. Dengang der kørte sporvogne. Omkring 1948]]
'''Strøget''' i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra [[Banegårdspladsen]] til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Strøget består af områderne: [[Ryesgade]], [[Søndergade]] og [[Sct. Clemens Torv]]. I alt er strækningen knap 900 meter lang. På Strøget i Aarhus findes ca. 120 detailbutikker - med Stormagasinet [[Salling stormagasin|Salling]] midt på strækningen - som den absolut største.

Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og [[Sporvogne i Århus|sporvogne]]. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til [[Bispetorvet]] til Gågade, som blev indviet den 9. september [[1972]]. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne.

I knap 30 år - frem til 2001 - fungerede Strøget som gågade med den flisebelægning, der var blevet lagt i 1972. Men så kunne den heller ikke mere. Derfor blev hele Strøgstrækningen totalrenoveret med ny flisebelægning i svensk granit og nyfremstillet gadeinventar i form af specialdesignede gadelamper, blomsterkummer og bænke. Det gjalt så også Ryesgade, som ved samme lejlighed også blev gjort til gågade.

De to gadeforeninger, Søndergade-foreningen og Ryesgade-foreningen, fusionerede ved samme moment og blev til den store forening, der kendes i dag: "Gadeforeningen Strøget*Aarhus".

Strøget i Aarhus er et af de steder i Danmark, hvor der dagligt færdes flest mennesker. Gennemsnitligt lige under 50.000 mennesker går gennem Strøget i Aarhus hver dag hele året rundt.

===Juleudsmykningen===
Særlig kendt er Strøget i Aarhus for den imponerende juleudsmykning, som hænger over gaden gennem hele december måned. Det er en 850 meter lang og seks meter bred Stjernehimmel, som går gennem hele Strøgstrækningen - kun afbrud af et ophold hen over [[Sct. Clemens Bro]]. Stjernehimlen består af op mod en halv million små lysende pærer, hvoraf en del af dem blinker så himlen på dén måde også udsender massevis af små stjerneskud. Stjernehimlen ejes af "Gadeforeningen Strøget*Aarhus" og koster ca. 600.000,00 kr. årligt i afskrivning, vedligeholdelse, forsikring, lagerleje, strømforbrug samt opsætning og nedtagning. Det er medlemmerne - Strøgets butikker - som betaler dette.

Som den eneste gadeforening i Danmark har Strøgforeningen i Aarhus uhyre tæt på 100% tilslutning fra de forretningsdrivende. Man løfter i samlet flok på Strøget i Aarhus.

==Henvisninger==
*Hjemmeside for [http://www.stroeget-aarhus.dk/index.html Strøget Århus] ''(læst sept.2012)''

[[Kategori:Gader & veje]]

Boligforeningen af 1983

2012-12-07T14:52:01Z

Klan:

Foreningen er stiftet 14. juni 1946 og hed allerførst ASBO, derefter Jyas, for endelig i 1983 at blive omdannet til en andelsboligforening under nuværende navn. Bestyrelsen bestod efter stiftelsen af konsul G.A.K. Nielsen, som blev formand, købmand J.T. Johnsen, Århus, og lærer Axel Sørensen. I 1991 indtrådte foreningen i samarbejde med [[Boligforeningen Højbo]] under navnet Boligkontoret Århus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Foreninger]]

Astra biografen

2012-12-07T14:51:24Z

Klan:

[[Fil:Modernisering af biografsalen i Bio. Astra-Teatret, Åbyhøj (Ukendt) 1954.jpg|200px|thumb|right|Modernisering af biografsalen i Bio. Astra-Teatret, [[Åbyhøj]] 1954. Fra venstre: Schneider, Jens, sadelmager; Cramer, direktør; Fru Sørensen]]

På hjørnet af [[Thorsvej]] og [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj blev der midt i 1930'erne opført et biografteater efter tegninger af arkitekt Bering Bryld. Bygherre var fhv. hotelejer C.F. Christensen. Der var 321 siddepladser i salen. Under navnet '''Bio Aabyhøj''' åbnede biografen den 24. januar 1936 med sang-filmen "Letsindige Mariette". 3. juli 1957 skiftede den navn til '''Astra''' med den begrundelse at bedre kunne undgå forvekslinger hos filmudlejerne. I 1980'erne kom der mange pornofilm på plakaten, hvilket kunne have medvirket til at biografen måtte lukke i november 1986.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]

Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)

2012-12-07T14:47:59Z

Klan:

'''Caspar Peter Rothe Ingerslev''', født 2. august 1800 i Århus, døde 20. september 1864. Søn af rådmand Hans Peter Ingerslev (1762-1831) og Severine Elisabeth Rothe. Blev i 1828 gift med Marie Meulengracht (1800-1857), og blev far til bl.a. [[Hans Peter Ingerslev (1831)]].

C.P.R. Ingerslev var politiker, prokurator, justitsråd og kancelliråd. Efter sin juridiske eksamen i 1818 blev han godsforvalter på [[Lyngbygaard]]. I 1830 blev han godsejer til Ruggaard ved Ebeltoft og fra 1832 medejer af [[Marselisborg gods]].

Ingerslev var gennem årene aktiv i flere forskellige sammengænge: medstifter af Brandforsikringen Jylland, kassekontrollør ved Bankkontoret i Aarhus, medlem af [[Århus Amtsråd]] 1842-1864, formand for Viby-Tiset Sogneforstanderskab 1848-1864, formand i repræsentantskabet for Nørrejyske Kreditforening.

Endvidere var han Stænderdeputeret i Viborg, medlem af Folketinget 1853-1854, medlem af Landstinget 1862-1864 og Rigsrådets Landsting 1864.

==Litteratur og kilder==
* ''C.F. Bricka'': Dansk Biografisk leksikon. 1887-1905

[[Kategori:Politikere]]

Borgmestergården (Den Gamle By)

2012-12-07T14:46:37Z

Klan:

[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|right|Borgmestergården i Den Gamle By]]
Gården er bygget i 1597 af rådmand Niels Christensen Skriver og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag.

Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736).

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskab|Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.

Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
*Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Borgmestergården (Den Gamle By)

2012-12-07T14:44:49Z

Klan:

[[Fil:Borgmestergården.jpg|450px|thumb|left|Borgmestergården i Den Gamle By]]
Gården er bygget i 1597 af rådmand [[Niels Christensen Skriver]] og hans hustru Citzel Persdotter. Bygningen lå på [[Lille Torv]] på hjørnet af [[Vestergade]], hvor [[Magasin du Nord |Magasins stormagasin]] ligger i dag.

Det er en trefløjet bindingsværksgård i oprindelig tre (nu to) stokværk med udkragende stokværk båret af konsolknægte. Tavlene er udmurede med mønstermurværk. Til gården svalegang langs alle tre fløje.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter var den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker, indtil den blev revet ned i 1908.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre: [[Jacob Michelsen]] (død 1678), [[Jens Rasmussen Laasbye]] (død 1695) og [[Peder Laasbye]] (solgte 1736).

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” er første gang blevet brugt på [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen i 1909]], da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. I 1913 (indviet 1914) blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende [[Det Jydske Haveselskabs]], hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til [[Den Gamle By]]. Borgmestergaarden er stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade.

Brugen af gården er – over visse ændringer – nået frem til den indretning, vi kender i dag. 1914-22 var stueetagen således ramme om lokalhistoriske billeder, tekstiler samt personlige småting, men kun første etage var interiører. I dag rummer huset en kavalkade over boligkunstens udvikling fra ca. 1600 til 1850 samt en 1700-tals krambod med bønderstue og kontor.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
*Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Skt. Markus Kirke

2012-12-07T14:42:34Z

Klan:

[[Fil:Skt. Markus Kirke (Ukendt) 1934.jpg|200px|thumb|right|Grundstensnedlæggelse til Skt. Markus Kirke 1934. på Billedet ses Biskop F.C.Bruun-Rasmussen.]]
'''Skt. Markus kirken''' er beliggende på [[Skt. Markus Kirkeplads]], hvor den omkringliggende bebyggelse bygget i perioden 1953 - 1959 er tipasset kirkens arkitektur, så Kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

Den blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af Vor Frue Sogn, der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitktkonkurrence blev vundet af arkitekt Thomas havning fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af Sven Hausten Mikkelsen til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af Poul Gerhardt Andersen.

I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet ''Klostergården'' i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Ø - gadekvarteret Århus registrant.
*Thomas Havning, Skt. Markus Kirke i Aarhus, i: Arkitekten Maanedshæfte 1924 årg. 44.
*JP. Århus 29.3.2003.

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Skt. Markus Kirke

2012-12-07T14:42:18Z

Klan:

[[Fil:Skt. Markus Kirke (Ukendt) 1934.jpg|200px|thumb|left|Grundstensnedlæggelse til Skt. Markus Kirke 1934. på Billedet ses Biskop F.C.Bruun-Rasmussen.]]
'''Skt. Markus kirken''' er beliggende på [[Skt. Markus Kirkeplads]], hvor den omkringliggende bebyggelse bygget i perioden 1953 - 1959 er tipasset kirkens arkitektur, så Kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

Den blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af Vor Frue Sogn, der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitktkonkurrence blev vundet af arkitekt Thomas havning fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af Sven Hausten Mikkelsen til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af Poul Gerhardt Andersen.

I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet ''Klostergården'' i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Ø - gadekvarteret Århus registrant.
*Thomas Havning, Skt. Markus Kirke i Aarhus, i: Arkitekten Maanedshæfte 1924 årg. 44.
*JP. Århus 29.3.2003.

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Væveriet (Den Gamle By)

2012-12-07T14:35:34Z

Klan:

[[Fil:Væveriet i Den Gamle By.jpg|400px|thumb|right|Væveriet i Den Gamle By som det ser ud i dag]]
'''Væveriet''' er navnet på et hus i købstadsmuseet [[Den Gamle By]] hvor det blev flyttet til og indviet i 1944, som ramme om uldspinderiet og dampvæveriet samt et ikke længere tilgængeligt possementmagerværksted. Navnet relaterer til husets brug på museet. Det er placeret i museets Toldbodsgade mellem [[Købmandsgården]] og [[Lemvighuset]].

Bygningen er en del af 1700-tals købmandsgårdskompleks i [[Vestergade]], kaldet 'Bendix Davidsens gård'. Huset er i bindingsværk i to stokværk. Fra 1818 har huset været brugt af [[Aarhus Borgerskole]], sidst var det husvildeboliger. Det blev nedtaget i 1938.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
*Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1944
* Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Væveriet (Den Gamle By)

2012-12-07T14:35:20Z

Klan:

[[Fil:Væveriet i Den Gamle By.jpg|400px|thumb|right|Væveriet i Den Gamle By som det ser ud i dag]]
Væveriet er navnet på et hus i købstadsmuseet [[Den Gamle By]] hvor det blev flyttet til og indviet i 1944, som ramme om uldspinderiet og dampvæveriet samt et ikke længere tilgængeligt possementmagerværksted. Navnet relaterer til husets brug på museet. Det er placeret i museets Toldbodsgade mellem [[Købmandsgården]] og [[Lemvighuset]].

Bygningen er en del af 1700-tals købmandsgårdskompleks i [[Vestergade]], kaldet 'Bendix Davidsens gård'. Huset er i bindingsværk i to stokværk. Fra 1818 har huset været brugt af [[Aarhus Borgerskole]], sidst var det husvildeboliger. Det blev nedtaget i 1938.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og Bue Beck
*Købstadsmuseet Den Gamle By. Årbog 1944
* Peter Holm: ”Den gamle By” i Aarhus. Aarhus 1951

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Turistvæsen]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Boligforeningen Århus Omegn

2012-12-07T14:34:06Z

Klan:

[[Fil:Rejsegilde i Byggeselskabet Århus Omegns boligbyggeri ved Kaj Munks Vej (Ukendt) 1963.jpg|200px|thumb|right|Rejsegilde i Byggeselskabet Århus Omegns boligbyggeri ved Kaj Munks Vej 1963]]
'''Boligselskabet Århus Omegn''' blev 25. august 1953 stiftet under navnet ''Byggeselskabet Aarhus Omegn'', og skiftede 6. oktober 1987 til nuværende navn. Det er et almennyttigt boligselskab dannet på baggrund af dels et privat ønske om at bygge, lokalbankens økonomiske interesser og dels almindelig interesse for en udbygning af [[Viby]]. Boligmangel har uden tvivl været en medvirkende faktor. Det har som formål at bygge og administrere boliger.

Den første bestyrelse bestod af civilingeniør Peder Albert Pedersen, gasværksbestyrer og sognerådsmedlem Svend Lind og bankbestyrer Viggo Christophersen og senere overingeniør Ernst baron von Schilling. Selskabet indgik i 1987 en administationsaftale med ''Århusbo''.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Boligforeningen Århus Omegn

2012-12-07T14:33:51Z

Klan:

[[Fil:Rejsegilde i Byggeselskabet Århus Omegns boligbyggeri ved Kaj Munks Vej (Ukendt) 1963.jpg|200px|thumb|left|Rejsegilde i Byggeselskabet Århus Omegns boligbyggeri ved Kaj Munks Vej 1963]]
'''Boligselskabet Århus Omegn''' blev 25. august 1953 stiftet under navnet ''Byggeselskabet Aarhus Omegn'', og skiftede 6. oktober 1987 til nuværende navn. Det er et almennyttigt boligselskab dannet på baggrund af dels et privat ønske om at bygge, lokalbankens økonomiske interesser og dels almindelig interesse for en udbygning af [[Viby]]. Boligmangel har uden tvivl været en medvirkende faktor. Det har som formål at bygge og administrere boliger.

Den første bestyrelse bestod af civilingeniør Peder Albert Pedersen, gasværksbestyrer og sognerådsmedlem Svend Lind og bankbestyrer Viggo Christophersen og senere overingeniør Ernst baron von Schilling. Selskabet indgik i 1987 en administationsaftale med ''Århusbo''.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Hallssti og Ewaldsbroen

2012-12-07T14:31:31Z

Klan:

Hallssti er på strækningen mellem [[Bruunsbro]] og [[Frederiks Allé]] resterne af Hallsvej, som blev reduceret i bredden, da man gik i gang med at udvide [[Banegraven]] i begyndelsen af 1920erne.

Denne strækning samt strækningen mellem [[Frederiks Allé]] og [[Ewaldsgade]] havde kommunen ved ekspropriationerne til banegravens udvidelse aftalt med Statsbanerne, at de skulle anlægge [[Hallssti]] langs med kanten til den nye banegrav.

===Hallssti vest for Ewaldsgade===

Derimod var der jf. den første og efterfølgende byplaner på strækningen mellem [[Ewaldsgade]] og [[Holbergsgade]] afsat plads til en forlængelse af [[Læssøesgade]], så den sammen med [[Ewaldsgade]] fik forbindelse med den siden 1896 planlagte [[Ewaldsbroen]] over [[Banegraven]] til Mølleengens boligområder.

I begyndelsen af 1920'erne opgav Byrådet projektet med en bro over [[Banegraven]], men først i 1928 blev forlængelsen af [[Læssøesgade]] i 14 meter bredde opgivet og erstattet af [[Hallssti]] i 6 meter bredde med forbindelse til den øvrige del af Hallssti.

==Artikler==

* Torben Aastrup om Hallsstis betydning for [[Karré 81]]: [http://www.aastrup.de/joomla16/index.php/familiekroniken/karre-81 1896-12-00 Ewaldsbroen – som aldrig blev til noget]

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Officersbygningen

2012-12-07T14:28:53Z

Klan:

'''Officersbygningen''', også kaldet Skolekasernen, blev en del af det med tiden ganske omfattende kasernebyggeri ved [[Vester Allé]] og [[Frederiks Allé]], der havde til formål at huse Dragonregimentet, og som senere blandt andet kom til at huse Det Nørrejyske Artilleriregiment. Af æstetiske årsager var bygningen givet en placering i flugt med [[Ridehuset|Ridehusets]] gavl ved Vester Allé.

Det er en to-etagers bygning med kælder og tagetage. Den er opført i årene 1874-1878 sammen med de nu forsvundne kasernebygninger. Arbejdet blev projekteret af oberst Glahn i samarbejde med arkitekt Carl Lange. Bygningen er opført i røde mursten, hvor der er indføjet gule murstensbånd. Buerne over vinduer og yderdøre er ligeleds af gule mursten. Bygningen er af dekorative årsager smykket med hjørnetårne og stræbepiller. Bygningen skulle rumme belægningsstuer, samlingsstuer og undervisningslokaler for ca. 100 mand, mens det samtidig var bolig for flere officerer og underofficerer.

Efter militærets rømning af kasernearealet i 1969 blev bygningen stillet til rådighed for skiftende forenings- og interessegrupper. Og fra 1995 har [[Kulturhus Århus]] haft kontorer der, ligesom der er øvelokaler til musikalsk udfoldelse.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jens Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Rytterikasernen i Århus - Historie og nuværende tilstand. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05267706 Bestil materiale]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Militær]]

Børnenes Kontor

2012-12-07T14:21:53Z

Klan:

[[Fil:Børnenes kontor.jpg|300px|thumb|right|Pølsevogne foran Århus Teater 1939]]
[[Fil:Annonce.jpg|200px|thumb|right|Avisannonce fra Aarhus Stiftstidende, 1947. (Klik på annoncen for at se den i større format.)]]
Har du undret dig over, hvorfor der står ”Børnenes Kontor” på flere aarhusianske pølsevogne?
Børnenes Kontor er en selvejende humanitær organisation, som gennem snart 70 år har hjulpet udsatte aarhusianske børn. Organisationens økonomiske fundament er først og fremmest baseret på indtjeningen fra byens pølsevogne.

Stiftelsen af Børnenes Kontor i 1944 skete først og fremmest på rådmand [[Christian Carton Valdemar Nielsen|Christian Nielsens]] initiativ. Det var af Nielsens overbevisning, at der måtte gøres noget for at hjælpe de mange aarhusianske børn, som særligt under besættelsen levede en kummerlig tilværelse. I de første 25 år sørgede Børnenes Kontor for, at over 20.000 aarhusianske børn kom på sommerferie.

Fra 1949 kom Børnenes Kontors hovedindtjening fra Aarhus pølsekiosker, som samtidig synliggjorde organisationen i bybilledet. Børnenes Kontor lagde fra begyndelsen vægt på at sende byens børn på ferie på landet, og værtsfamilierne blev fundet gennem talrige avisannoncer i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] og [[Demokraten]]. Foruden den private indkvartering af de aarhusianske feriebørn, havde Børnenes Kontor i Aarhus adskillige feriekolonier rundt om i landet.

[[Kategori:Socialpolitik & velfærd ]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv ]]
[[Kategori:Foreninger]]

Hårup Skole

2012-12-07T14:19:19Z

Klan:

Hårup var oprindelig ikke skolebyen i Todbjerg-Mejlby Sognekommune. Her var der fra gammel tid skole i kirkebyerne [[Todbjerg]] og [[Mejlby]] og i [[Bendstrup]] og [[Balle]]. For dem alle betød bygningen af den nye centralskole i Hårup, at de lukkede og flyttede aktiviteterne til Hårup.

I Todbjerg ligger hovedskolen fra 1877, noget reduceret i længden, stadig på nuværende [[Bøggildsvej]] 20, og forskolen fra 1912 lidt længere henne ad vejen i nr. 22. I Mejlby byggede Frederik 4. i begyndelsen af 1720´erne en af sine mange rytterskoler. Som bygning stod den, ganske vist meget ændret som følge bl.a. af en brand i slutningen af 1700-tallet, i Gyden 2 til 1997, da den blev revet ned for at blive erstattet af en moderne efterligning. En mindetavle på den langt senere hovedskole med ordene ”Kongens Skole – Folkets Skole 1721-1913” sikrer, at rytterskolen ikke vil blive glemt, for så vidt som skolehuset på Kaløvej 2-4, der er bygget 1913, ikke lider samme skæbne som rytterskolen. Den gamle forskole fra 1901 ligger lige ved på Mejlbyvej 674, og begge skolehusene blev forladt af lærere og elever i 1960. Skolen i Balle på nuværende Nabovej 5 har eksisteret længe, måske helt tilbage i 1825, som det antydes med en indskrift på bygningen. Skolen i Bendstrup på nuværende Clemensvej 3 er yngre og tilhører slutningen af det 19. Århundrede.

Med K. Blach Petersen og Herbert Jensen som arkitekter byggedes omkring 1960 Hårup Skole som en 7-klasset centralskole for hele Todbjerg-Mejlby Kommune. En halv snes år senere udvidedes skolen ved arkitekterne Buhl og Klithøj, og det var således en forholdsvis ny skole med et nettoareal på knap 1.500 kvadratmeter og 219 elever, der ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Århus kommunale Skolevæsen.

Hårup Skole viste sig snart at være for lille, og det blev Sahl og Thomsens Tegnestue, som kom til at stå for en meget betydelig udvidelse i årene omkring 1980. Nettoarealet forøgedes til ca. 6.000 kvadratmeter, og som en station på vejen til de 11 klassetrin fra børnehave- til 10. klasse fik man nu 9. klasse med.

Sportshalsbyggeriet ved skolen i 1988 fremhæves af skoleforvaltningen som et af de meget gode eksempler på brugerindflydelse. Områdets pensionister var der i første omgang ikke tænkt på. De havde forlængst etableret sig i skolens kælderregioner hinsides vanskelige adgangsforhold og stejle trapper. Pensionisterne gik imidlertid på banen og argumenterede for en plads ”i solen”, nu da der alligevel skulle bygges nyt. Skoleforvaltningen havde ikke penge på budgettet, men i socialforvaltningen lykkedes det at finde de fornødne midler, og i kraft af et utraditionelt samspil mellem de berørte magistratsafdelinger kunne man så bygge en stor idrætshal med de dertil hørende omklædningsrum og mødelokaler til skole og idræt, men også med et kontor til ældreomsorgen og et mødelokale til pensionisterne. Elevtallet var ved denne tid på omkring 300. Det nøjagtige elevtal ved skoleårets start i august 2000 var 299 med 85 børn tilmeldt skolefritidsordningen.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*S.A. Poulsen og Povl Jørgensen: Mejlby Sogns Historie. II. 1942. To epoker med Thorkild. Århus Skolevæsen. 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07542577 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Valdemarsgade

2012-12-03T10:42:54Z

Klan:

[[Fil:Valdemarsgade (Ukendt) 1950.jpg|300px|thumb|right|Valdemarsgade med Valdemarsgades Skole 1950.]]
'''Valdemarsgade''' forløber parallelt med [[Frederiks Allé]] mellem [[Morten Børups Gade]] og [[Skt. Nicolaus Gade]]. I den nordlige ende var den tidligere forbundet med den nu nedlagte Dagmarsgade. Gaden blev navngivet i 1875 efter kong Christian IX's søn prins Valdemar.

I Valdemarsgade har ligget det militære [[Garnisonssygehus]], der senere blev overtaget til socialkontor. For enden af gaden ved Morten Børups Gade har ligget en [[Aarhus Kuranstalt|kuranstalt]]. Endvidere har [[Brobjergskolen]], den tidligere Valdemarsgade skole, samt [[Scandinavisn Congress Center]] til huse i gaden.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Gader & veje]]

Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)

2012-11-27T21:44:39Z

Klan:

[[Fil:Frederik_Carl_Christian_Johansen_Baune.jpg|200px|thumb|right|Købmand Frederik Carl Christian Johansen Baune]]

'''Frederik Carl Christian Johansen Baune''' (døbt ''Frederik Carl Christian Johansen'', kendt som ''Joh. Baune''), født 6. februar 1848 i Galten, død 15. juni 1933. Han var søn af Johan Jensen, der blev kaldt Baune efter en bavnehøj i hjemsognet,

Han startede i 1876 egen forretning med landbrugsgrovvarer. Hans dygtighed medførte, at han indtog formandsposten i bestyrelserne for [[Korn- og Foderstof-Kompagniet]], Jydsk-Engelsk Dampskibsselskab, [[Thomas Ths. Sabroe]] & Co., Hads-Ning Herreders Jernbaneselskab og [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefon A/S]]. Han var 1894-99 formand for [[Århus Handelsforening]], og var medlem af [[Aarhus Byråd]] 1891-1896 og var især optaget af [[Århus Havn|havnens]] udvikling.

[[Joh. Baunes Plads]] på [[Frederiksbjerg]] er navngivet efter ham.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Lars Eriksen, i: Ole Degn og Vagn Dybdahl (red.), Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968, Århus 1968, s. 30-31. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
*Ib Gejl, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 25-26 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Jens Julius Andersen (1855-1937)

2012-11-27T21:34:54Z

Klan:

Fabrikant '''Jens Julius Andersen''', født 30. september 1855 i Randers, død 11. maj 1937.

Jens Andersen kom i 1870'erne til Århus, efter at han i sin tidligste ungdom havde arbejdet som møllersvend på landet.

I 1892 løste han borgerskab i Århus hvor han etablerede sig med et olieblanderi og en sæbefabrik.

Han var medlem af Aarhus byråd 1900-1913. I 1907 kom det imidlertid til en konflikt mellem ham og partiet, da han imod dettes principper modtog ridderkorset som en anerkendelse af sine fortjenester i afholdssagen. Han blev dermed ekskluderet af partiet.

Han var endvidere medlem af Aarhus Amts skoleråd fra 1903 og af Værgerådet fra 1905.

Han var optaget af afholdsbevægelsen, og i begyndelsen af 1880'erne var han med til at stifte den første I.O.G.T.-loge 'De 10 Brødre' i Aarhus.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte V. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* Aarhus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/A/Jens-Julius-Andersen.aspx Medlemmer af byens råd]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)

2012-11-27T21:17:26Z

Klan:

'''Adolph Frederik Elmquist''' blev født 19. september 1788 i København, døde 10. oktober 1868 i Århus. Han var søn af skomagermester Gudmann Elmquist (ca.1729-1814).

Han var skomagersøn fra København og kom i boghandlerlære i Odense.

Han bosatte sig i Aarhus omkring 1810 og oprettede boghandel og lejebibliotek. I 1811 overtog han redaktionen af 'Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende', der senere blev til [[Århus Stiftstidende]], og året efter fik han bevilling som bogtrykker og overtog udgivelsen af avisen, som han redigerede i 54 år.

I hans tid ved avisen steg antallet af abonnenter fra 400 til 3000. Han udgav også litteraturtidsskrifterne 'Læsefrugter, samlede paa Literaturens Mark' - med bidrag af bl.a. St. St. Blicher og H.C. Andersen og udenlandske forfattere - og 'Almuevennen Cimbria'. I 1866 flyttede han tilbage til København, hvor han døde 1868.

I Århus spillede han en fremtrædende rolle i blandt andet klubben [[Polyhymnia]], og blev desuden kaptajn i [[Borgervæbningen]] og beskæftigede sig med byggeforetagender og ejendomssalg.

== Litteratur og kilder ==
* Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

Anders Andersen (revisor)

2012-11-27T21:01:14Z

Klan: Klan flyttede siden Anders Andersen til Anders Andersen (revisor): flyttet da flere kan blive noteret med navnet

Statsautoriseret revisor '''Anders Andersen''', født 10. september 1855 i Herskind. Gennemgik Hærens Elevskole 1871-74. Medstifter og medindehaver af Revisionskontoret i Aarhus, der blev stiftet i 1899. Han var bogholder i Spare- og Laanekassen i Aarhus 1888-1910, og medlem af Spare- og Laanekassens repræsentantskab fra 1912. Modtog i 1913 bestalling som statsautoriseret revisor.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte V. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Anders Andersen (revisor)

2012-11-27T21:00:40Z

Klan:

Martin Peter Drescher (1869-1944)

2012-11-27T20:58:14Z

Klan:

'''Martin Peter Drescher''' (født 24. februar 1869 i Egens sogn på Als, død 11. juni 1944 i Risskov)

Han fik 1885 præliminæreksamen i Vejle, og efterfølgende en alsidig handelsuddannelse i en købmandsforretning i Kolding. Efter militærtjenesten i Livgarden arbejdede han i forskellige virksomheder i Vejle, og blev i 1894 bestyrer for en handelsmølle i Randers.

I 1896 startede han sammen med sin svoger A. W. Mammen firmaet [[Mammen & Drescher]], en pakhus- og stevedoreforretning med hovedkontor i Aarhus og afdelinger i København, Nyborg og Aalborg.

M.P.Drescher fik en lang række tillidshverv og blev bestyrelsesmedlem og formand for mange selskaber, blandt andre [[Århus Handelsforening]], Centralforeningen af jyske Handelsstandsforeninger, [[Den jyske Handelshøjskole]] og Dansk Arbejdsgiverforening. Han var også formand for [[Sønderjysk Forening for Århus og Omegn]] og sad i bestyrelsen for en del idrætsforeninger, f.eks. [[Århus Idrætspark]].

Han arbejdede som medlem af [[Universitetssamvirket i Århus]] og var aktivt for oprettelse af et universitet uden for København. Også film havde hans interesse dels i [[Fotorama]] dels i Nordisk Film Kompagni. Han var russisk konsul, et hverv han dog frasagde sig efter den russiske revolution. Nogle få måneder i 1908 var han medlem af [[Århus Byråd]] for Højre.

Han blev Ridder af Dannebrog i 1914 og Dannebrogsmand i 1935.

== Litteratur og kilder ==
* Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
* Århus Kommunes hjemmeside. [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/D/Martin-Peter-Drescher.aspx Medlemmer ab byens råd]
* [http://monomani.dk/sejrssedler/ Sejrs Sedler]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2012-11-16T21:37:17Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Arkitekt Sophus Frederik Kühnel''', født 11. maj 1851. Ridder af Dannebrog og Fortjenstmedaljen i Sølv.

Afgang fra Kunstakademiet 1877, kom til Aarhus 1879 som prof. Walthers tilsynsførende ved Domkirkens restaurering og selvstændig arkitekt i Aarhus siden 1882. Medlem af Bygningskommissionen i 26 år, i en årrække medlem af Akademiets Arkitektforenings bestyrelse samt medlem af bestyrelsen for "Den gamle Borgmestergaard" (nu [[Den Gamle By]]).

Har arbejdet på bl.a. Jysk Handels- og Landbrugsbank, Christian 9.'s børnehjem, etatsråd Filtenborgs villa, Krematoriet i Aarhus, samt alle de gamle bygninger i "Den gamle Borgmestergaard".

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sigfred Victor Winge

2012-11-16T21:36:59Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Sagfører Sigfred Victor Winge''', født 6. oktober 1851. Ridder af Dannebrog. Autorisation som sagfører 13. december 1878.

Formand for Aarhus Sagførerforening 1889-1906. Medlem af hovedbestyrelsen for Den danske Sagførerforening 1894-1910. Medlem af Ligningskommissionen og overligningskommissær for Aarhus Købstad 1896-1901.

Medlem af Skolekommissionen 1897-1900, fra 1898 i direktionen for Spare- og Laanekassen i Aarhus, fra 1916-18 formand for Huslejenævnet for Frue Sogn i Aarhus.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Peter Hansen Erichsen

2012-11-16T21:36:40Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Købmand Peter Hansen Erichsen''', født 16. oktober 1851 i Æreskøbing. Ridder af Dannebrog. Uddannet som manufakturhandler, 1873 kommis i sin nuværende forretning, som han blev ejer af i 1875.

Medlem af Ligningskommissionen 1880-86, Handelsforeningens bestyrelse i 12 år, bestyrelsen for Købmændenes Hjælpekasse i 25 år, Dansk Provins-Manufakturhandlerforening i 20 år (de sidste seks som formand), medlem af Aarhus Privatbanks repræsentantskab fra 1904. Formand for Velgørenhedsselskabet.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Nicolai Christian Guldmann

2012-11-16T21:36:15Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Købmand og direktør Nicolai Christian Guldmann''', født 12. juli 1852. I Hans Broges forretning i ca. 16 år, grosserer i København 1881, købmand i Aarhus 1887, kompagnon i Joh. Baune & Co. 1887-96, direktør ved Korn- og Foderstofkompagniet i Aarhus 1896-1908.

Medlem af bestyrelsen for Korn- og Foderstofkompagniet fra 1917, af bestyrelsesrådet for Thomas Ths. Sabroe & Co. A/S fra 1915 og af repræsentantskabet for Spare- og Laanekassen i Aarhus fra 1916.

Medlem af Aarhus Ligningskommission 1889-92, af Vejlby sogneråd 1913-17, medlem af Prisreguleringskommissionen og Huslejenævnet for Vejlby Kommune, fra 1918 medlem af Huslejenævnet for Aarhus Amt.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Michael Lollesgaard Nielsen

2012-11-16T21:35:53Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Sagfører Michael Lollesgaard Nielsen''', født 6. juli 1851 på Vejlegaard på Fyn. Student fra Odense Katedralskole 1870, fra 1880 fuldmægtig hos og 1886 kompagnon med justitsråd, hospitalsforstander og sagfører C. Thomsen. Fra 1909 selvstændig sagførerforretning.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Lorents Christian Diedrichsen

2012-11-16T21:35:34Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Landskabsgartner, parkplantør og geoplastiker Lorents Christian Diederichsen''', født 30. oktober 1847 i Oxbølle på Als.

Efter læretiden i Danmark videre uddannelse i England. Etablerede sig i Aarhus i 1875 og har indtil 1913 stået for planlægningen og udførelsen af de kommunale anlæg i Aarhus - bl.a. [[Vennelystparken|Vennelyst]], [[Skansen|Skanseanlægget]], Knudrisbakke, Kirkegårdsanlæggene, Allébeplantninger samt Marselisborg Park (1898-1903 og 1914-1918).

Fra 1894-1906 har han som konsulent for Udvalget for Lystanlæggene i Aalborg planlagt og ledet udførelsen af an række anlæg, tillige anlagt Mølleparken ved Bangsbo, anlægget ved Amtssygehuset i Silkeborg m. m.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)

2012-11-16T21:35:06Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Forfatter og overlærer Karl Gustav Brøndsted''', født 12. april 1851 i København. Ridder af Dannebrog. Student 1869, cand. filol. 1874, adjunkt i Rønne 1881, ved [[Aarhus Katedralskole]] 1894, overlærer samme sted 1902.

Forfatter til en række romaner: "Frihed", "Borretaarn", "Funkerne", "Smaa Danske Snobber", "Tolv Historier fra Italien", "Fra det fjerne", "En Æsthetiker", "Mange Strenge" m. fl.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]

Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)

2012-11-16T21:34:32Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Kunstsmed Jens Mogens Christian Larsen''', født 6. april 1844 i Odense. Ridder af Dannebrog.

Etablerede sig i Aarhus d. 14. september 1872 og har udført en mængde tillidshverv: i 14 år formand for Håndværkerforeningen, oldermand i Smedelauget, formand for Centralforeningen af Smedemestre i Jylland, for Grundejerforeningen og for Skipperlauget.

Desuden medlem af bestyrelsen for Teknisk Skole, Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk (nu Håndværksrådet), medlem af byrådet, næringslovkommissionen, ligningskommissionen, Udvalget til Forberedelse af Landsudstillingen m. m.

Anlagde telefonen i Aarhus og Kalundborg og har indenfor sit fag udført en række betydelige opgaver.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Jens Christian Sørensen

2012-11-16T21:34:07Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Fhv. arrestforvarer Jens Christian Sørensen''', født 13. maj 1851 i Grejs. Dannebrogsmand. Var først ved Landvæsenet i 9 år, aftjente derefter sin værnepligt ved 3. dragonregiment (som korporal) og var så ansat i Aarhus Politi fra 1877-88. Derefter arrestforvarer i Aarhus fra 1. maj 1888-1. november 1915.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Embedsmænd]]

Jens Christian Jensen

2012-11-16T21:33:47Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Murermester Jens Christian Jensen''', født 28. januar 1850 i Hasle Præstegård. Blev udlært i Aarhus og etablerede sig samme sted i 1877.

I bestyrelsen for Guldbryllupsasylet, Arveprinsesse Carolines Børneasyl, medlem af Privatbankens repræsentantskab og tilsynsførende ved Hæren. Har tidligere været formand for Murermesterforeningen og medlem af Ligningskommissionen.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Harald Otto Jensen (1851-1925)

2012-11-16T21:33:26Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen''', født 13. oktober 1851 i København. 1884 medstifter og redaktør af [[Demokraten]], byrådsmedlem 1894-1917, folketingsmand 1890-92 og 1895-1906. Landstingsmand fra 1906. Medlem af Folketingets finansudvalg 1900-1906 og Landstingets finansudvalg fra 1906.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Hans Morten Michael Petersen

2012-11-16T21:33:06Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Bogbindermester Hans Morten Michael Petersen''', født 29. december 1850. Uddannet i Holstebro, etablerede sig i Aarhus i 1876, i 1896 medstifter af Bogbindermesterforeningen i Aarhus og af Centralforeningen af Bogbindermestre for Jylland og Øerne. I flere år formand for mesterforeningen i Aarhus og bestyrelsesmedlem i centralforeningen.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Frederik Bayer

2012-11-16T21:32:26Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Overretssagfører Frederik Bayer''', født 8. oktober 1851 i Kalundborg. Ridder af Dannebrog.

Cand. jur. 1874, kom til Aarhus 1879 som fuldmægtig på Ning Herreds kontor. 1886 overretssagfører og samtidig stiftskasserer. Formand for kontrolkomitéen for Aarhus Hypotekforening siden dens oprettelse i 1896, medlem af kontrolkomitéen for Jysk Hypotekforening og af repræsentantskabet for Aarhus Privatbank.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Ernst Warming

2012-11-16T21:31:45Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Professor og forstander Ernst Warming''', født 20. september 1852 i København. Ridder af Dannebrog, Ridder af V.I., Office d'Académie og Russiske Røde Kors i Guld.

Student fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolen]] 1870, tandlæge i Silkeborg 1875-1907 og har derefter praktiseret i Aarhus. Oprettede i 1895 Den jydske Ganespalteklinik, som senere blev den offentlige Klinik for Ganespaltelidende i Jylland og idag varetages af Rigshospitalet og Aarhus Sygehus.

Bl.a. stifter af Jysk-Fynsk Tandlægeforening (formand 1892-99), formand for den alm. danske Tandlægeforening 1895-96, formand for Aarhus Gymnastikforening 1908-16 (derefter æresmedlem), medlem af Dansk Idrætsforbunds bestyrelse og Dansk Gymnastikforbunds hovedbestyrelse m. m.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Carl Frederik August Jensen

2012-11-16T21:31:10Z

Klan: foto eksisterer ikke

'''Købmand Carl Frederik August Jensen''', født 7. oktober 1852 i Randers. Har drevet forretning i Aarhus fra 1888 i isenkram, jern og stål.

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Fodboldspillere (skulptur)

2012-11-11T17:25:11Z

Klan: Klan flyttede siden Fodboldspillere til Fodboldspillere (skulptur)

[[Fil:Fodboldspilleren.jpg|300px|thumb|right|Jean Gauguins "Fodboldspilleren" opført ved Aarhus Stadion i 1939.]]

'''Fodboldspillere''' er en skulptur, der er opstillet ved [[Århus Idrætspark|Aarhus Stadion]]. Skulpturen blev afsløret ved stadion den 13. juli 1936, og blev udført af billedhuggeren ''Jean Gauguin''. Det var en gave til Århus fra 15 anonyme borgere.

Tidligere landsholdsspiller Frits Tarp fra B93 har stået model til den ene af figurerne.

Jean Gauguin var også kunsteren bag [[Nævefægteren]], som også er opstillet ved Aarhus Stadion.

''Jean René Gauguin'' blev født 12. april 1881 i Paris, søn af kunstmaleren Paul Gauguin og Mette Sofie Gad. Han døde 21. april 1961 i København.

==Litteratur==
*''Poul Harris:'' Friluftskunst i Århus. 1983

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Tousvej

2012-11-11T17:24:20Z

Klan:

[[Fil:Tousvej (Ukendt) 1947.jpg|300px|thumb|right|Rækkehuse på Tousvej, mellem [[Silkeborgvej]] og Ths. Thaarups Vej 1947]]
Gravhøjen Toushøj har i sin tid givet navn til Tous Mark, som var beliggende nord for ejerlavet [[Gjellerup]]. En tid havde denne mark hørt til [[Åby]] sogn. Vejen til marken blev kaldt Snaabevejen, fordi den gik henover Snaabe Vangen. På nogle sammenkøbte ejendomme, herunder Tousmarkjorden, opførtes 1842-43 en gård, der fik navnet Tousgård. Ved en genopmåling af vejen i 1889 blev den omtalt som den såkaldte '''Tousvej'''.

Forleddet er af usikker oprindelse, men en sideform til personnavnet Tôki har været foreslået.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Gader & veje]]

Hans Hartvig Seedorffs Stræde

2012-11-11T17:22:08Z

Klan:

[[Fil:asylgade-1945-db.jpg|300px|thumb|right|Asylgade mod Østergade i 1945. Asylet Børnely til venstre]]
'''Hans Hartvig Seedorffs Stræde''' er navngivet efter den århusianske forfatter [[Hans Hartvig Seedorff | Hans Hartvig Otto Seedorff Pedersen]] (1892-1986). Strædet går mellem [[Rådhuspladsen]] og [[Østergade]].

Frem til 1892 hed det ''Pistolstræde'', da det var her rytteriet havde sine skydebaner. Senere blev navnet ændret til ''Asylvej'' efter asylet ''[[Børnely]]'' som blev oprettet her i 1883.

Gadenavnet blev i 1954 ændret til ''Asylgade''. I 1977 blev gadenavnet så atter ændret til nuværende Hans Hartvig Seedorffs Stræde - der nu ikke er et stræde, men en trafikeret gade med buskørsel.

[[Kategori:Gader & veje]]