AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Jellebakkeskolen

2016-05-10T08:39:19Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Da Vejlby-Risskov Kommune i slutningen af 1960´erne stod over for at skulle bygge en ny skole med det (som det skulle vise sig) foreløbige navn Bakkeskolen, valgte man ganske utraditionelt at indkvartere arkitekten (Sahl og Thomsens Tegnestue), stadsskoleinspektøren (M. Grue Sørensen) og fælleslærerrådets formand (Erik Wendelboe, som blev skolens første og mangeårige inspektør) på en kro i Nordjylland i en uges tid, for at de dér skulle udarbejde et projekt, som kunne lægges til grund for overvejelserne i en afsluttende beslutningsproces. Det kom der efter manges mening en god skole ud af, og Jellebakkeskolen blev på mange områder vejledende for de følgende års skolebyggeri i Århus.

Det kan således ikke undre, at Jellebakkeskolen fra starten fik karakter af forsøgsskole. Rundt om i landet holdt man øje med, hvad der skete ”på bakken”, og centralt i billedet står naturligvis det mur- og nagelfaste, d.v.s. den bygningsmasse, der kom ud af kroturen til det nordjyske. Man fulgte her ”lille skole”-princippet med fem små skoler i den store. Hertil kommer modulforsøget med timer af forskellig længde og længere frikvarterer og den udelte undervisning i 8. og 9. skoleår. Ligesom forældre og lærere allerede i 1977 var inde på tanken om et forsøg med et utraditionelt fritidshjem på skolen.

Byggeperioden strakte sig over årene fra 1969 til 1975, men allerede i august 1970 var en enkelt bygning klar, og her flyttede børnehave- og 1. klasserne ind sammen med deres lærere. I oktober overflyttedes 2.-4. klasserne fra [[Risskov Skole]], hvor de havde haft husly, og tilsammen var der nu 272 elever på skolen. Dette tal voksede til 745 i 1989 og 777 i 2000. I skoleåret 2000/01 omfatter skolefritidsordningen 245 børn.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Jellebakkeskolen 1970-1980. 1980. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05649560 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Skolebakken 3

2016-05-10T08:36:49Z

Kittelsen: /* Kilder */

[[Fil:Restaurant Palæ,1921, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Hvor [[Katedralskolen]]s udvidelse i dag ligger, blev Restaurant Palæ i 1921 opført.]]

I 1919 købte restauratør [[F.E. Gaarde]] en ejendom for 60.000 kr. på '''Skolebakken 3''' af købmand Larsen. Ejendom blev revet ned, og i stedet fik Gaarde opført Restaurant Palæ på grunden.

Den nye ejendom, der stod færdig på [[Skolebakken]] i 1921, blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]].

Restauranten var en af byens mest mondæne med udendørsservering med udsigt over det havnen.
Efter blot to år blev den øverste terrasse dog omdannet til dansesal - den voksende industrihavn var ikke længere en attraktiv udsigt.

Salen blev udlejet til forskellige foreninger, men trods dette kæmpede restauranten med økonomisk underskud, og i 1927 kom restauranten på tvangsauktion.

Nye ejere forsøgte at lokke kunder til med forskellige tiltag. I en annonce bragt i [[Århus Stiftstidende]] fra oktober 1928 kunne gæster eksempelv for 2,50 kr. opleve Cabaret, mens de indtog et varmt måltid mad. Der var også koncert med kapelmester [[Niels Jørgensen]], og dansant fra kl. 22.00-24.00 med et Jazzband. En diner, der bestod af østers, ristet brød, smør, andesteg, compot, salat og cep. Palæ kunne indtages for 2,50 kr.

Senere hen genåbnede restauranten flere gange med forskellige navne og forskellige ejere. I 1936 blev restauranten omdannet til Fiskerestauranten Palæ, og også Restaurant Plaza har holdt til i bygningen.

Slutteligt blev bygningen lejet ud til andre formål, frem til den i 1950'erne blev nedrevet for at gøre plads til [[Katedralskolen]]s udvidelser.

==Kilder==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]
* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
* [[Bernhardt Jensen]], ''Som Aarhus morede sig'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1966
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Kroghsgades Skole

2016-05-10T08:36:01Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Kroghsgades Skole havde været ikke-eksisterende i det meste af en snes år, da skoleforvaltningen i Århus i år 2000 flyttede den såkaldte Langkær-Nymarkskole fra henholdsvis Langkærvej i Tilst og Søren Nymarksvej i Højbjerg til en af de bygninger, som engang havde været en del af [[Aarhus Amtssygehus|Århus Amtssygehus]], og som fra begyndelsen af 50´erne til slutningen af 70´erne under navnet Kroghsgades Skole havde huset Åndssvageforsorgens første og i en periode største eksternatskole.

Det var heldagsskoler for henholdsvis arabiske og somaliske børn med svære tilpasnings- og indlæringsvanskeligheder, som fra Tilst og Højbjerg flyttede sammen for i ændrede rammer at hjælpe deres elever til at lære nye normer og undgå konflikter med omgivelserne, således at de på et tidspunkt ville være parate til at tage udfordringer op uden for et beskyttende miljø. Kroghsgades Skole hedder den nye specialskole, som i skoleåret 2000/01 har godt og vel 20 elever.

Åndssvageforsorgens skole i Århus var oprettet i 1944, og indflytningen i en mindre del af det gamle amtssygehus skete, efter at [[Sct. Anna Gades Skole]] kort forinden var blevet åbnet som ny skole i langt størstedelen af sygehuskomplekset. I 1963 havde skolen, som oprindelig var indrettet til 60, ikke mindre end 175 elever, og hertil kom afdelingen i Villa Kampen på [[Strandvejen]] med 70. Åndssvageforsorgens lejemål med [[Aarhus Kommune|Århus Kommune]] ophørte hen imod 1980, hvorefter en ny Kroghsgades Skole så dagens lys. Det var denne gang en amtskommunal specialskole for voksne med generelle indlæringsvanskeligheder, og med en lærerstab på 12 havde den plads til 40 elever.

I 1983 udlejede Århus Kommune Kroghsgades Skole til Dansk Flygtningehjælp, og i 2000 gjorde en skole, denne gang en primærkommunal, for tredje gang krav på navnet, Kroghsgades Skole.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Kaufmann

2016-05-10T08:34:05Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

'''Kaufmann''' har sine rødder tilbage til 1908, hvor [[Axel Kaufmann]] åbnede [[Flip-Centralen]] på hjørnet af [[Ryesgade]] og [[Banegårdspladsen]]. Kaufmann var kommet til byen med sin forlovede og så, hvor meget der skete i byen op til [[Landsudstillingen]], som skulle løbe af stablen året efter. Kaufmann mente, at han kunne tjene på det og åbnede derfor butikken. Butikken solgte papirflipper til skjorter, men tjente under Landsudstillingen specielt på paraplyer, da det regnede en stor del af året.

I 1915 åbnede Kaufmann [[Skjortefabrikken]], som lå i Ryesgade. Fabrikken producerede skjorter og senere også slips.

I 1921 stod [[Regina-Teatret|Regina-komplekset]] færdig, og Kaufmann overtog en stor butik i bygningens underetage. Her åbnede butikken ”Axel Kaufmanns Herreekviperingshandel,” hvor man kunne købe alt til herrebeklædning. [[Fil:Axel Kaufmann.jpg|300px|thumb|left|Axel Kaufmann i butikken efter moderniseringen i 1959.]]Butikken i Ryesgade lukkede, da huset skulle væltes som en del af byggeriet af en ny [[Aarhus Hovedbanegård]]. Kaufmanns butikken klarede sig godt, og blev i 1959, året efter 50-års jubilæet, blev butikken moderniseret.
Axel Kaufmann døde i 1970 og overlod butikken til hans søn, [[Axel Kaufmann jr.]]. I 1986 kom barnebarnet, [[Henrik Axel Kaufmann]] ind i butikken. Han blev senere administrerende direktør og hans søster, [[Anne Mette Kaufmann]] blev bestyrelsesformand.

=== Andre butikker ===
Kaufmann butikken har filialer i København og området omkring. I Jylland findes der i Silkeborg, Viborg og Kolding.

Derudover ejer firmaet også Axel-butikkerne, Quint og Quintess.

== Henvisninger ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]
* Lars Svendsen ”Strøget i smilets by,” udgivet af Gadeforeningen Strøget*Aarhus i 2013
* ”Butik i Århus,” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Alfred Mougaard (1905-1993)

2016-05-10T08:32:52Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

Murermester og entreprenør '''Alfred Mougaard''', 1905-1993.
[[Fil:Alfred Mougaard, 1950, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mougaard i 1950]]

Efter at have arbejdet med landbrug kom Mougaard i lære hos murermester Albert Buskbjerg i 1925. Han fik svendebrev i 1929. I 1932 tog han eksamen som bygningskonstruktør ved [[Aarhus Tekniske Skole]]. Han etablerede sig som murermester og entreprenør i Aarhus i 1935 efter at have arbejdet som skorstensbygger og murersvend. Som murermester var han med til at bygge [[Aarhus Kommunes Aldersrenteboliger]], [[Studenternes Bolighus]], [[Vejlby Skole]], [[Skt. Knuds Skole]], [[Frydenlundskolen]], [[Brobjergskolen]] og [[Anatomisk Institut]] ved [[Aarhus Universitet]]. I 1962 blev Mougaards firma omdannet til aktieselskab.

Mougaard var formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] fra 1969-1977. Han havde tidligere været medlem af [[Aarhus Murermesterforening]], hvor han også var medlem af bestyrelsen.

=== Byrådet ===
Mougaard blev valgt ind i [[Aarhus Byråd]] i 1954 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Han var med i byrådet indtil 1971. I sin tid i byrådet nåede han at være rådmand fra 1962-64, som rådmand for [[Magistratens 2. Afdeling]]. Han fratrådte pladsens som rådmand i 1964, da han blev udnævnt brandinspektør under [[Købstædernes Almindelige Brandforsikring]]. I 1966 overtog han jobbet som rådmand for [[5. Magistrats Afdeling]] efter [[Oluf Nielsen]].

=== Privatliv ===
Gift første gang i 1936 i [[Vejlby Kirke]] med [[Gerda Karlsen]]. Mougaard og Gerda skænkede i 1956 en bronzebjørn til Aarhus by. Bjørnen var udført af [[Carl Lobedanz]] og er opstillet på [[Chr. Filtenborgs Plads]]. Gerda døde i 1958 og i 1965 blev Mougaard gift med [[Karen Margrethe Lotte Haldbo]] i [[Viby Kirke]].

=== Henvisninger ===
* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/M/Alfred-Mougaard.aspx| Om Mougaard på Aarhus Kommunes hjemmeside]

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Håndværkere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Aarhus Motor Compagni

2016-05-10T08:32:14Z

Kittelsen: /* Kilder og litteratur */

'''Aarhus Motor Compagni''' (A.M.C.) begyndte sin virksomhed i 1925 i lejede lokaler på hjørnet af [[Grønnegade]] og [[Klostergade]]. Virksomheden forhandlede og udførte reparationerne på Fordbiler.

I 1937 flyttede virksomheden ind i en nybygget bygning på [[Skolebakken]] 2-4. Bygningen blev ofte omtalt som ''Ford-Huset''. [[Den tyske besættelse|Krigen]] blev svær for A.M.C., der blev beslaglagt af tyskerne.

Da A.M.C. i kunne fejre 25 års jubilæum, omtalte [[Århus Amtstidende]] virksomheden med 250 ansatte som Nordeuropas største bilværksted. Direktør for virksomheden var på det tidspunkt [[Eduard Hansen]].

Efter krigen kom der igen gang i A.M.C.s virksomhed, der kunne udvide sit marked betydeligt. I 1950 kunne virksomheden eksempel levere fem maskiner til undervisningsministeriet på Cuba. Samme år kunne virksomheden udvide bygningen for i alt 2,5 millioner kr., så facaden mod Skolebakken i alt blev på ca. 200 meter. Maskinproduktionen blev lagt i søsterselskabet [[Aarhus Maskin Compagni]].

I 1980 gik A.M.C. i betalingsstandsning efter flere års dårlig økonomi. 3. oktober samme år blev virksomheden erklæret konkurs.

Virksomheden overlevede dog, da den blev opkøbt af Arne Bundgaard Jensen, der tidligere havde stået i lære hos virksomheden. Herefter oplevede A.M.C. i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne opsving. I 1991 kunne A.M.C. eksempelvis hente en ordre på 30 værktøjsmaskiner til i alt 10 millioner kroner fra Iran hjem.

I 1992 flyttede virksomheden en del af sin produktion til en søsterfabrik i Galten. I forbindelse med flytningen blev 30 medarbejdere afskediget fra midtbyfabrikken.

A.M.C.'s store bygning langs Skolebakken blev sidenhen benyttet til forskellige formål, indtil den blev nedrevet i 1999.

==Kilder og litteratur==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]

[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Jakob Friederich Wilhelm Røse

2016-05-10T08:31:40Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

Købmand og skibsreder '''Jakob Friedrich Wilhelm Røse'''

Født 1788-1868.

Røse var søn af kantor Jacob Bernhard Røse og Johanne Dehm fra Schlesien.

Som købmand forhandlede han blandt andet cikorie, vine og stentøj. Han samarbejdede med [[Johan Freiderich Stellfeldt]], [[Harboe Galthen Meulengracht]] og [[Thomas Funder]] i arbejdet med en cikoriefabrik. Røse var med i bestyrelsen:

''”Cichoriefabrikken i Aarhuus Denne Fabrik som fortsættes under Firma Joh. Frdr. Stellfeld af et Interessent-skab, best. af d'Hrr. Agent H. Meulengracht & Søn, Tobakfabriquens Th. Funder. Købmand J. F. W. Røse og Undert., tillader jeg mig som Bestyrer paa det Bedste at anbefale. Aarhuus J. F. Stellfeld d. 15. Juli 1837.”''

=== Privatliv ===
Røse boede på [[Store Torv 3]] sammen med sin hustru Christiane Ingerslev.

Røse og Christianes børn:
* Johanne Elise Therese Røse
* Elisabeth Wilhelmine Mathilde Røse
* [[Christian Frederik Røse]]
* [[Frederik Bernhard Røse]]

I forbindelse med Røses død i 1868 kunne man læse følgende annonce i [Århus Stiftstidende]]: ''”En af vor Byes ældste Borgere, Købmand J. F. W. Røse ... afgaaet ved Døden ... næsten 80 Aar. F. i Zielenzich i Preussen, men kom i en ung Alder her til Byen, hvor han i 1817 etablerede en Colonialhandel, der efterhaanden udviklede sig til et betydeligt Omfang, saavel en gross som i Detail, og som i de senere Aar er bleven fortsat af hans Søn ... Han var den første her i Byen, som drev denne Forretning uden Forbindelse med Kornhandel, og han betegnes saaledes et skridt fremad i vore Handelsforhold, der senere er blevet efterfulgt af Flere, som den nyttíge og naturlige Udvikling af Forretningerne. Den afd. var en livsfrisk, venlig Natur, som bar sin høje alder ualm. godt; han efterlader Herfor mange Venner.”''

== Henvisninger ==
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?cursor=E-ABAOsB8gEJc3RhcnREYXRl-gELCICAyM-De5d75_wHsAYICKGoJc35vcGVuYXdzchsLEgxTZWFyY2hSZWNvcmQiCTAwMDA4Mzg2OQyIAgAU&collection=1&people=109591 Sejrs Sedler]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Stampes Klædefabrik

2016-05-10T08:30:07Z

Kittelsen: /* Kilder */

[[Fil:Stampe1920-wiki.jpg|300px|thumb|right|Stampes Klædefabrik omfattede syv bygninger på grunden mellem Fiskergade, Åboulevarden og Mindebrogade. På dette billede fra 1920 ses den moderne fabriksbygning, som blev opført i 1901.]]
I 1846 fik [[Peter Vincent Stampe]] (1819-1890) tildelt bevilling som kongeligt priviligeret farver og trykker, og i et hus i [[Fiskergade]] startede han et farveri. I 1850'erne påbegyndte han også tøjfremstilling, og i de følgende fire årtier udviklede virksomheden sig fra at være et farveri til at blive en stor klædefabrik ud mod [[Åboulevarden]] og [[Mindebrogade]]. I 1890 var der 60 ansatte fordelt på syv bygninger på adressen Fiskergade 89-97, og i 1901 opførtes en moderne fabriksbygning i røde mursten mod [[Aarhus Å|åen]].

Peter Vincent (nogle gange stavet Vincentz) Stampe var kendt for at afholde sig fra lånoptagning, altid betale kontant og ikke give kredit. Som aktionær og bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Spare- og Lånekasse]] måtte han dog i 1870'erne bidrage til dækningen af en akut kassemangel i banken. Fra 1877 til 1881 var han tillige medlem af [[Aarhus Byråd]].

Efter Stampes død i 1890 overtog hans søn [[Niels Stampe]] fabrikken. Fabrikken ledte i alle årene forurenet spildevand direkte ud i åen. Da åen i 1930’erne blev lagt i rør og overdækket, blev fabriksbygningerne nedrevet for at gøre plads til en udvidelse af Mindebroen, og alle spor efter klædefabrikken er i dag væk.

==Se også==
[[Tekstilindustri i Aarhus]]

==Kilder==
* [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/S/Peter-Vincentz-Stampe.aspx Borgere i byens råd, aarhus.dk].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?collection_tags=Peter+Vincent+Stampe Sejrs Sedler].
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Århus Firma Sport

2016-05-10T08:28:30Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''- Firmaernes Fodbold Forbund -'''

Firmaernes Fodbold Forbund stiftedes 3. juli 1933. Også før 1933 blev der dyrket sport i arbejdsregi, men nogen egentlig samlet organisering er der ikke tale om før den tid. Initiativtager til forbundet var [[Wagner Arndt]]. Tilstede ved det stiftende møde var [[FDB fabrikkerne|F.D.B.]], repræsenteret ved dekoratør [[Asplund]], [[Otto Mønsteds Margarinefabrik|Margarinefabriken O.M.A.]], repræsenteret ved [[Tage Lunding]], [[Aarhus Privatbank]], repræsenteret ved [[Frostholm]], [[Handelsbanken]], repræsenteret ved [[Testrup]], [[Magasin du Nord]], repræsenteret ved [[Alfred Jensen]] og [[Revisionskontoret]], repræsenteret ved [[Alfred Nielsen]].

Tilstede ved stiftelsen var også repræsentanter fra Amtmandstoften, [[Aarhus Gasværk|Århus Belysningsvæsen]], Ford Motor Compagni, Postbudene og [[Valdemar Tørsleff]].
Den første bestyrelse kom til at bestå af Wagner Arndt, som blev formand, Asplund, som blev næstformand og [[Høegh Guldberg]], som blev kasserer. Desuden valgtes [[Aage Jensen]], mens [[V. Bruun Jørgensen]] og [[Frostholm]] blev suppleanter.

Indtil 1936 dyrkes der kun fodbold i klubben. I 1953 optages Firmaernes Fodbold Forbund i De Danske skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger. Forbundet blev optaget som idrætsafdeling for [[Aarhus Amt]].

I starten havde klubben træningsbaner og et lille klubhus på [[Galgebakken]]. 14. juli 1962 inviedes en nyt klubhus i [[Vestergårdsgade]], hvor der også var træningsbaner.

I 1971 skiftede Firmaernes Fodbold Forbund til '''Århus Firma Sport'''. Året før i 1970 flyttede klubben til [[Valdemarsgade]], for i 1979 at udflytte til [[AIA]]s tidligere lokaliteter på [[Åhavevej]].

Endelig i 1993 flytter Århus Firma Sport til helt nye anlæg på [[Vestereng]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.181580|10.175806}}

Christen Bagge Frausing

2016-05-10T08:27:56Z

Kittelsen: /* Kilder */

Købmand '''Christen Bagge Frausing''', 29/7-1782 – 10/3-1840

Frausing blev født i Aarhus i 1782. Han blev døbt i [[Vor Frue Kirke]] den 21. august 1872. Hans far, [[Poul Frausing]] drev købmandsforretning i [[Borgmestergården]].

Frausing blev købmand lige som sin far. Han startede som købmandskarl og arbejde sig op gennem rækkerne indtil han kunne åbne sin egen købmandsforretning. I 1807 annoncerede han med følgende vare i [[Aarhus Stiftstidende]]:
''”Hos C.B.Frausing er at bekomme til de billigste Priser mueligt Hollandsk Biekube, beskaaren og ubeskaaren Postpapiir, de volle Knaster i hele, halve og fierdings Pundviis. Pontenborgs Tobak i Motter og Ruller, Pap-papiir, 8 Punds og 6 Punds Papiir, hollandsk Lin- og Roe-Olie i Ahner og Potviis med mere.”
''
Frausing samarbejde med flere af byens førende folk. I 1824 reklamerede han med et samarbejde med [[Marcus Galthen Bech]] i avisen.

Han drev butik på [[Lille Torv]] og senere på [[Immervad]]. Efter nogle år overtog han faderens forretning i [[Borgmestergården]] på Lille Torv.

Efter Frausings død i 1840 drev hans kone Ulrikke virksomheden videre indtil hun solgte den i 1843 til [[Hans V. Secher]].

=== Offentlige hverv ===
Frausing var medllem af [[Aarhus Overmynderi]] i 1839

=== Privatliv ===
Frausing blev gift med [[Ulrikke Sophie Frausing, f. Rasch|Ulrikke Sophie Rasch]] i 1806. Parret fik fem børn. Tre af børnene døde i deres barn- og ungdom. Kun døtrene [[Cathrine Marie Frausing]] og [[Johanne Frederikke Frausing]] overlevede forældrene.

Parret plejede omgangskreds med flere af byens spidser, hvilket blandt andet kan ses ved at Frausing jævnligt var fadder ved barnedåb.

Frausing blev begravet på [[Søndre Kirkegård]]

== Kilder ==
* [http://www.sejrssedler.dk Sejrs Sedler]
* [http://www.aastrup.de/tng/getperson.php?personID=I45&tree=Malling|Aastrups hjemmeside med oplysninger om Frausing]
* [http://www.oleborch.dk/HomePage/Familien/borch.web/per00398.htm Ole Borchs hjemmeside med oplysninger om Frausing]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Christen Bagge Frausing

2016-05-10T08:27:37Z

Kittelsen: /* Kilder */

Ove Schrøder

2016-05-10T08:24:34Z

Kittelsen: /* Kilder */

Civilingeniør og direktør aktieselskabet ''Ove Schrøder'' og har boet i ejendommen [[Dronning Margrethes Vej 71]].

Han kom til Aarhus i 1927 og den 1. juli 1936 stiftede han sit private firma, N.M. Bak & Søn, hvilket i 1952 blev omdannet til aktieselskab.

Af en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 18.1.1961 fremgår det selv samme virksomhed, som Schrøder ledede, er af avisen benævnt som "en af Jyllands førende entreprenørvirksomheder med hovedsæde i Aarhus".

Schrøder startede sin karriere i virksomheden "Wright, Thomsen og Kier" og stiftede siden, som nævnt, entreprenørfirmaet i Aarhus, N.M. Bak.

I 1936 tog Schrøder en ny karrierenæssig drejning, nemlig ved at starte som selvstændig murer.

Ove Schrøder har parallelt bestredet en række tillidsposter, blandt andet formand for Entreprenørforeningen for Jylland og Fyn, medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening og Tilsynsraadet for Handelsskolen i Aarhus.

== Manden der byggede det nye Danmark ==

Én af Ove Schrøders entreprenørfirmas prestigeopgaver er opførelsen af [[Aarhus Universitet]] blandt andet bogtårnet mellem Langelandsgade og Ringgaden.

Endvidere har Schrøder præget byggeriet i Aarhus med byggeriet ved [[Midtkraft]], anlægning af fjernvarmetunneler- og kanaler, FDB´s byggeri i [[Viby]], flytningen af Thomas Ths. Fabrikker samt anlægningen af en række skole og boligbyggerier herunder VERI byggeriet på Grenaavej i [[Risskov]].

Med til at være en dygtig administrator og leder hører det, at besidde evnen til og ønsket om de gode relationer - noget Schrøder besad, hvilket han i en avis er citeret for:
"Det er værdifuldt at kende mange mennesker og vide, hvad der rører sig i dem. Og man kan lære meget, hvis man forstaar at lytte".

Ove Schrøder nyder desuden at tilbringe sin fritid i Søndrup Bakker nord for Horsens Fjord og nyder at være i "nær kontakt med naturen", hvilket han betragter som et personligt fristed fra hverdagen.

== Kilder ==

* Aarhus Stiftstidende, notits fra den 18.1.1961

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Marcus Wilnau (1807-1864)

2016-05-10T08:22:39Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''- 1807-1864 -'''

Marcus Wilnau blev født 30. juni 1807 i Nyborg. Hans far var købmand, og stammede fra den jødiske menighed i Vilnius, Litauen. Wilnau studerede ved Latinskolen i Nyborg, men tog ikke eksamen.

Senere boede han en årrække i Tyskland, hvor han oversatte, bearbejdede og udgav børnebøger under pseudonymet "Karl Dielitz". I 1842 flyttede han tilbage til Danmark – størstedelen af tiden bosat i Århus – hvor han fortsatte sin forfattervirksomhed.

I [[Århus Stiftstidende]] er han af og til at finde som forfatter af politiske indlæg. I 1853 oplyser han i avisen, at overskuddet fra salget af samlingen Epimetron (1853) vil tilfalde "''de Børn, som under Cholera-Epidemien have mistet deres Forsørgere''". Af lokalhistorisk interesse er specielt Wilnaus optegnelser over de tyske besættelser af Århus under henholdsvis [[Besættelsen af Århus i 1849|treårskrigen]] og [[Besættelsen af Århus i 1864|krigen i 1864]]: ''De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn'' (1849) og ''Aarhuus under Occupationen 1864'' (1864).

Wilnau døde 19. september 1864 i København, og nåede således ikke at se Århus befriet fra besættelsen.

===Udvalgt bibliografi===
*Æsop's Levnet: Bearb. for Ungdommen (oversat og bearbejdet 1844)
*De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91402351 Bestil materiale]
Epimetron: Nytaarsgave for 1854 (1853)
Den hemmelige Agent (oversat 1854)
Aarhuus under Occupationen 1864 (1864) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40893725 Bestil materiale]

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Thomas Hansen Erslew: Supplement til "Almindeligt Forfatter-Lexicon for kongeriget Danmark med tilhørende Bilande", indtil Udgangen af Aaret 1853, 3. bind: S-Ø (1868), s. 620. ]http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A01533010 Bestil materiale]
*"''Sejrs sedler''", Lokalhistorisk Samling, Hovedbiblioteket Aarhus.

[[Kategori:Kulturpersoner]]

[[Kategori:Kunst & litteratur]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Malling Kirke

2016-05-10T08:21:10Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

[[Fil:XMalling Kirke (Ukendt) 1875.jpg|300px|thumb|right|Malling Kirke 1875. Efter tegning i Geodætisk Institut.]]
Kirken i Malling menes opført år 1150. Der var oprindeligt tale om en beskeden middelalderkirke, blot 22 meter lang med skib og kor. Den opførtes i kampestenskvadre og var i besiddelse af romanske vinduer. I 1300 - tallet tilføjedes tårn og våbenhus af munkesten fremstillet på stedet. De indvendige trælofter blev erstattet med hvælvinger, længden på kirken blev udvidet til 31 meter, hvilket også er den nuværende længde, og man opførte i byggeprocessen tillige et 12 meter højt fæstningstårn på kirkegåden. Tårnet var et led i et forsvarsværk også omfattende et voldgravsystem. Forsvarsværkerne skulle beskytte kirken og lokalbefolkningen mod overgreb fra de røvere, ikke mindst i form af vendere, der hærgede Østjyllands østkyst. Kirken står i det store hele som dengang, den blev ombygget. Dog fandt der en ombygning af tårnet sted i 1767.

I 1992 fandt der en renovering sted, der blandt andet havde til formål at gøre kirkerummet mere lyst og imødekommende. I samme omgang erhvervedes et nyt orgel. Af kirkens inventar springer i øvrigt prædikestolen fra 1660 i øjnene. Den fremstår som et traditionelt barokarbejde udført af billedskærermesteren Peder Jenssøn fra Colding, og den er som sådan rigt udsmykket med engle og englehoveder, kristne symboler som duen, korset, stiger, spyd, hammer og nagler. Den bemærkelsesværdige altertavle er førreformatorisk, og daterer sig muligvis til samme periode som altertavlen i [[Vor Frue Kirke]], der er fra 1478.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Thorkild Wammen, Malling Kirke. Udvalgte middelalderkirker i Østjylland red. Inger Hørup. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21994626 Bestil materilae]
*Århus Stiftstidende 26.6.1996.

==Henvisninger==
*Malling Kirke og Sogns hjemmeside http://www.mallingkirke.dk/]

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Indtil 1536]]

Malling Kirke

2016-05-10T08:19:27Z

Kittelsen:

Harald Otto Jensen (1851-1925)

2016-05-10T08:16:49Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Harald_Otto_Jensen.jpg|200px|thumb|right|Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen]]

Landstingsmand og redaktør '''Harald''' Otto '''Jensen''', født 13.10.1851 København - 18.10 1925 Aarhus.

Harald Jensen blev i 1875 ansat som typograf ved [[Aarhus Amtstidende]]. Her mødte han [[Emil Marott]] og sammen dannede de to i 1882 [[Demokratisk Samfund]], der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig [[Socialdemokratiet]].

I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive [[Socialdemokratisk Ugeblad]], der året efter blev til avisen [[Demokraten]]. Harald Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

Harald Jensen blev det første Social Demokratiske [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]], hvor han sad i perioden 1894-1917, ligesom han var i folketinget i perioden 1890-92 og 1895-1906. Hans landpolitiske karriere gjorde at han ofte var fraværende ved byrådsmøderne hjemme i Aarhus. I 1906 var Harald Jensen også medlem af landstinget. Både i landstinget og folketinget sad Harald Jensen i finansudvalget - folketingets finansudvalg 1900-1906 og Landstingets finansudvalg fra 1906.

Harald Jensen var en dygtig agitator der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifæller som Emil Marott og [[Peter Sabroe]].

[[Harald Jensens Plads]] er opkaldt efter Harald Jensen.

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* Parti og by - Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, red. Ib Gejl og Finn H. Lauridsen, Socialdemokratiet i Århus, 1983
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Harald Otto Jensen (1851-1925)

2016-05-10T08:15:53Z

Kittelsen:

Børglum Kollegiet

2016-05-10T08:14:23Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''Børglum Kollegiet''' er opført 1963-67 efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]] og [[Paul Niepoort]]. Oprindeligt havde kollegiet 392 værelser, men efter en fusion med nabokollegiet Lille Børglum i 2010 er det samlede antal værelser i dag 489.
* Adresse: [[Børglumvej]] 2, [[Risskov]].
* Arkitekter: Harald Salling-Mortensen og Paul Niepoort.
* Landskabsarkitekt: [[J. Arvad Jacobsen]].

=== Arkitektur ===
Børglum Kollegiet består af syv fireetagers blokke i gule sten. Blokkene er forbunder med lavtligende gange, hvorved bygningsmassen har facon som blomster på en stilk. Denne udformning var et forsøg fra arkitekternes side på at bryde de hyppigst anvendte udformninger af kollegier med lange gange med værelser på hver side. Også blokkene afspejler dette brud, idet de er udformet med uregelmæssige kanter og værelser placeret i en halvcirkel omkring et fælleskøkken i midten. Som et resultat af den usædvanlige udformning er de fleste værelser femkantede, hvilket var tænkt som en mulighed for at skabe en individuel møblering og identitet i hvert værelse. På hver etage varierer antallet af værelser fra 12 til 16.

=== Lille Børglum ===
På Børglumvej 21-25 opførtes i 1991-94 kollegiet Lille Børglum med Børglum Kollegiet som bygherre og igen med tegninger fra Harald Salling-Mortensens Tegnestue. Lille Børglum blev dog i de første 19 år administreret som et selvstændigt kollegium. I 2010 valgte Lille Børglum og Børglum Kollegiet at fusionere under sidstnævnte kollegiums navn.

== Se også ==
[[Kollegier i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=887183&husnummer=25&vejnavn=B%C3%B8rglumvej byggesagsarkiv].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.188600|10.213273}}

Albrecht Christian von Rummelhoff

2016-05-10T08:12:40Z

Kittelsen: /* Eksterne links */

Major '''Albrecht Christian von Rummelhoff'''

Født 31. Oktober 1732 - død 28. August 1805

A.C. Rummelhoff var født ind i en den nordtyske adelige militærslægt Rummelhoff.
Sønnesøn af major Heinrich Johan von Rummelhoff (1645–1721) og søn af major Joachim Fredrik von Rummelhoff (1695–1758).

Tjente som kaptajn, først i Fredericia og fra 1786 i Aarhus.

Ved Rummelhoffs afskedigelse omkring 1800 modtog den tidligere kaptajn 300 Rd i årlig pension. Ved sin død fem år senere omtales Rummelhoff som major og ikke kaptajn.

I samtidige folketællinger skrives Rummelhoffs navn uden det adeligt klingende von, men i et advertisement i [[Aarhus Stiftstidende]] i 1. april 1809 omtaler Rummelhoffs enke både sig selv og sin afdøde mand med et von – altså major v. Rummelhoff.

4. august 1784 viet med [[Eleonora Christine Charlotte Seydevitz]] (f. 14.01.1850 – d. 26.12.1817), der selv nedstammede fra en dansk-tysk adelig militærfamilie.

I 1787 boede familien ved [[Immervad]], men i folketællingen fra 1801 er familien bosat i en firelængede gård ved [[Møllestien]], hvor ejendommene Møllestien 41-53 ligger i dag. Flere af disse ejendomme er rester og ombygninger af Rummelhoffs gård.

Efter Rummelhoffs død afholdt enken flere gange auktioner, hvor hun solgte ud af boet i Møllestien. Her blev solgt alt lige fra kåber, senge- og gangklæder til møbler, som slagbænk og klædeskab.

* Søn Friedrick Hans Joachim Rummelhoff (f. 1785)
* Søn Carl August Wilhelm Christian Rummelhoff (f. ca. 1786)
* Søn Johan Christoffer Heinrich Rummelhoff (f. ca. 1790) blev by- og herredsfoged i Nykøbing.

==Kilder==
* Århus Stiftstidende 28.08.1805, 25.09.1805, 15.04.1807, 11.03.1809
* www.Sejrssedler.dk

===Eksterne links===
* [http://sejrssedler.appspot.com/search_listing?people=Rummelhoff Søgning på www.sejrssedler.dk]
* [http://www.genealogi.no/mediawiki/index.php/Rummelhoff_(slekt) Læs mere om Rummelhoff-slægten på Norsk Slektshistorisk Forenings Wiki]

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militærfolk]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori:1660-1814]]

{{#coordinates:primary|56.156723|10.202771}}

Kriegersvej

2016-05-10T08:10:15Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

'''Kriegersvej''' ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Orla Lehmanns Allé]]. Den blev navngivet i 1874 efter juristen og politikeren [[Andreas Frederik Krieger]]. Vejen er kun bebygget på den ene side, den anden vender ud mod jernbaneterrænet.

På vejen lå Aarhus Maskinsnedkeri og Listefabrik, en gammel virksomhed der tidligere var savværk, hvis ejer havde forretning i Konstantinopel (Istanbul) fra 1896-1903. På vejen lå også i 1950'erne en købmandsbutik, hvis væsentlige salg af øl foregik efter lukketid; ejeren af købmandsbutikken var af ursansagelig grunde kendt som "Gok-Anna".

På hjørnet af Kriegersvej og Frederiks Allé ligger den gamle restaurant "Brocaféen" fra 1899, hvor der tidligere har været købmandshandel.

===Andreas Krieger===
Andreas F. Krieger (1817-1893) tog allerede som 20-årig juridisk embedseksamen. Professor i jura ved Københavns Universitet (1845-55). I 1848 valgte Køge-kredsen ham til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling, men modstanderne blandt Bondevennerne hindrede ham siden i at blive valgt til Folketinget for de Nationalliberale. Forberedte og gennemførte som indenrigsminister (1856-1858) næringsloven af 1857, der fik stor betydning for håndværk og industri i købstæderne. Fik samme år vedtaget loven om jernbane fra Århus via Langå til Struer med sidebane til Randers, der dog afløstes af ny lovgivning i 1860 med omtrent samme linieføring. Senere besad han forskellige ministerposter. Gennemførte som finansminister den møntlov der 1875 gav enhederne kroner og øre.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-biografisk Beskrivelse med Biografier.'' Bind 3. 1923.

==Henvisninger==
*Læs mere om Andreas Frederik Krieger på [http://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Frederik_Krieger Wikipedia]
*Læs mere om Bondevennerne på [http://da.wikipedia.org/wiki/Bondevennernes_Selskab Wikipedia]
*Læs mere om De Nationalliberale på [http://da.wikipedia.org/wiki/De_Nationalliberale Wkipedia]

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Kriegersvej

2016-05-10T08:08:27Z

Kittelsen:

Søndervangskvarteret

2016-05-10T08:07:04Z

Kittelsen: /* Kilde */

'''Søndervangskvarteret''' er et almennyttigt boligbebyggelse i [[Viby]] fra 1960´erne og 1970´erne.
Bebyggelsen består af cirka 1600 boliger og 150 parcelhuse.

Med hensyn til beboersammensætning har en betydende del af klientellet udenlandsk baggrund samtidig med at flere udsatte og socialt dårligt stillede familier bor i lejlighederne.

=== Den by- og socialpolitiske ramme med ansatser til den helhedsorienterede byfornyelse ===

Aarhus Kommune havde forud for sin ansøgning til den helhedsorienterede fornyelse af Søndervangskvarteret foretaget en række analyser af kommunens delområder, hvor der var behov for en myndighedsindsats.

I 1996 udsendte [[Aarhus Amt]] afslutningen på sin præventive rapport ''Skab trivsel i dit lokalområde'', som var lavet i samarbejde mellem [[Forebyggelsesrådet i Århus Amt]], [[BIFS]] og [[SUF]] (afdelingen for Sundhedsfremme, Udvikling og Forskning).

I forlængelse af den trivselsundersøgelse opstod et to-årigt temaprojekt, ''Tid til Mere'', som [[Forebyggelsesrådet]] havde fremsat med henblik på at afklare hvorvidt muligheden for at skabe yderligere trivsel og sundhed for mennesker, der stod udenfor arbejdsmarkedet.

I 1997 startedes et samarbejde på tværs af kommunens magistrater. Resultatet blev rapporten ''Bypolitik/Kvarterløft - en Beredskabsplan' fra september 1998.

Rapportens afsæt var kommunens hensigter med at sikre sammenhængen mellem økonomisk, fysisk og social/kulturel bæredygtighed.

=== Helhedsorienteret byfornyelse fra Kommunen ===

[[Aarhus Kommune]] fik i 1999 bevilget midler i form af 10 mio. kr. med det formål at løfte Søndervangskvarteret og skabe bedre rammer for beboerne, hvis udfordringer bestod af arbejdsløshed, misbrug og kriminalitet.

Byfornyelsesindsatsen havde tre sider:

* En social- og beskæftigelsesmæssig
* Sports- og legepladser
* Styrkelse af grønne områder
* Dæmpning af trafik

== Kilde ==

* Helhedsorienteret byfornyelse og beskæftigelse, 2003

[[Kategori:Byer & bydele ]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Skt. Markus Kirke

2016-05-10T08:05:09Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''Skt. Markus kirken''' er beliggende på [[Skt. Markus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]], hvor den omkringliggende bebyggelse bygget i perioden 1953 - 1959 er tilpasset kirkens arkitektur, så Kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed.

=== Indvielse af kirken ===
Den blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af Vor Frue Sogn, der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitktkonkurrence blev vundet af arkitekt Thomas Havning fra København, hvis prospekt i følge dommerkomiteen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme.

Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af Poul Gerhardt Andersen.

I 1982 indviede man et nyt anneks med navnet ''Klostergården'' i tilknytning til kirken. Her indrettede man konfirmandstue og kirkekontor. I 1998 var kirken genstand for en omfattende renovering.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Ø - gadekvarteret Århus registrant.
*Thomas Havning, Skt. Markus Kirke i Aarhus, i: Arkitekten Maanedshæfte 1924 årg. 44.
*JP. Århus 29.3.2003.

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Skt. Markus Kirke

2016-05-10T08:04:26Z

Kittelsen:

Aarhus Transport Group

2016-05-10T08:03:27Z

Kittelsen: /* Litteratur */

'''Aarhus Transport Group''' er dannet 1993.

Gruppen arbejder for at at styrke samarbejdet mellem transportens interessenter og sikre erhvervslivet øget konkurrencekraft gennem udvikling af regionens infrastruktur, teknologi, transportteknik og vidensniveau samt at gøre opmærksom på Århus som et af landets førende transport- og trafikcentre til lands, til vands og i luften.

Gruppen har medlemmer fra en bred vifte af de transportrelaterede fag: Århus Havn, shippingfirmaer, stevedores, spedition, færgefart, rederier, tally, kontrol, vejning, inspektion, kurér, luftfragtselskaber, lagerhoteller, distribution, containerreparation, vognmænd, fragtmænd, rutebiler, baneoperatører,rutebiler, charterselskaber, forsikring, olieselskaber, autoforhandlere, reservedele- og udstyr, advokater, arkitekter, banker, forsikring, revisorer, rådgivere, undervisning, entreprenører, bygherrer, eksporterende og importerende virksomheder.

Gruppen har bl.a. deltaget i i udarbejdelsen af Århus Kommunes erhvervshandlingsplaner, og har sammen med Det Midtjyske Lufthavnsråd arbejdet for etablering af Aarhus International Lufthavnen tættere ved Århus.

ATG’s bestyrelse pr. 2014

* Formand, advokat [[Henrik Kleis]], [[advokatfirmaet DELACOUR]]
* Vognmand [[Ole Glibstrup]], [[Glibstrup Transport A/S]]
* Direktør [[Jørn Grove]], fragtmandsfirmaet [[Viktor Sørensens Eftf. A/S]]
* Global Account Manager [[Jesper Hansen]], [[Wilson Logistics Denmark A/S]]
* Kontorchef [[Henrik Munch Jensen]], [[Århus Havn]]
* Teknisk direktør og næstformand i ATG: [[Knud Vang Nielsen]], [[FAA Holding A/S ]] ([[Århus Stevedore Kompagni]])
* Transportchef [[Niels Banche Petersen]], [[Arla Fods amba]]
* Direktør [[Poul Stenbøg]], [[Bergmann, Smith & Co]]
* Direktør [[Peter Sørensen]], Schenker for [[Østjyske Speditører]]
* Afdelingsleder [[Kristian Thiede]], [[ScanAM Transport A/S]] for [[Foreningen af Shippingfirmaer på Århus havn]]
* Direktør [[Preben Wolff]]

==Litteratur==
* [http://www.aarhustransportgroup.dk/index.php?id=6| Fakta om Aarhus Transport Group]

[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Modelparken Danmark

2016-05-10T08:02:27Z

Kittelsen:

Minitog/minijernbane er små tog man kan sidde på. Jernbanen er med 184 mm sporvidde og togene er i størrelsesforhold mellem 1:4 og 1:8, afhængig af om udgangspunktet er smalspor eller normalspor.
Denne størrelse tog egner sig til at køre med passagerer og er meget populær især hos børn og de mere ”nørdede” voksne.

Drivkraften er ofte damp, rigtige damplokomotiver der kører på kul og vand, men der køres også ved hjælp af batterier, samt med benzin- og dieselmotorer.

Foruden nogle private baner, køres der regelmæssigt med minitog ved teknisk- og jernbanemuseerne i Helsingør, Odense og Randers. Der findes desuden to store permanente minijernbaneanlæg, henholdsvis Brandhøjbanen ved Hedehusene og Modelparken nord for Århus.

'''Modelparken Danmark'''

Anlæg af Modelparken Danmark blev påbegyndt i 2010 ved et gartneri i [[Egå]] nord for Århus. I 2012 var der anlagt omkring 300 meter spor og der kunne holdes officiel åbning af parken. Foruden rundstrækning med perron, sporskifter og signalanlæg, er der serviceområde med drejeskive, remise, rangerspor, klargøringsområde og læssespor.

Området omkring banen er anlagt med græsplæner, blomsterbede og publikumsområde med borde, bænke og en lille kiosk. Senere kommer der flere bygninger, broer, søer, vandløb, tunneller, bjerge og meget andet omkring jernbanen, der med årene skal blive på ca. 2 km.

Parken holder åben hver søndag fra midt i april til og med efterårsferien.

Det hele startede som en forening ”Viby Minitog” tilbage i 2002, som stillede op med en let transportabel bane blandt andet ved den årlige [[Århus Festuge]], hvor der blev kørt med de små tog i 10 dage. Det hele fungerer fortsat som en forening, men navnet er nu ændret til ”Modelparken Danmark”.

http://www.modelparken.dk

'''Eksterne henvisninger'''

http://www.brandhojbanen.dk Brandhøjbanen i Hedeland syd for Hedehusene

http://www.parkbanen.dk Parkbanen ved Teknisk Museum i Helsingør

http://www.jernbanemuseet.dk Jernbanemuseet i Odense

http://www.museumstog.dk Museumstog i Randers

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt ]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Magnus Nielsen (1859-1918)

2016-05-10T08:00:34Z

Kittelsen: /* Kilde */

[[Fil:Magnus Nielsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester og byrådsmedlem Magnus Nielsen fotograferet omkring 1904]]

Murermester '''Magnus Nielsen''' - Født 01.10.1859 i Aarhus - død 19.09.1918 i København.

Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, 25 års Fortjenstmedalje som Brandofficer.

===Murermester og byrådsmedlem===
Magnus Nielsen blev uddannet murersvend hos faderen murermester [[Knud Nielsen]] i 1879. Derefter opholdte han sig i udlandet i 3 år, hvor han arbejdede som Murersvend og gennemgik Teknisk Fagskole i Buxtehude, Tyskland, hvorfra han tog en Diplom som Murermester.

I 1884 etablerede Magnus Nielsen sig som murermester i Aarhus.

I Aarhus fik Magnus Nielsen flere bestyrelses-, udvalgs- samt og tillidsposter, som eksempelvis taksationsmand for Købstædernes Brandforsikring, medlem af det ordinære Provstisyn af 1897, medlem af Kontrolkomitéen for [[Aarhus Hypotekerforening]] og af Direktionen for Jydsk Hypotekforenings Aarhus-Afdeling.

Ligesom faderen tidligere havde været det blev Magnus Nielsen i 1902 medlem af [[Aarhus Byråd]] for partiet [[Højre]]. Han blev også formand for [[Aarhus Håndværkerforening]] fra 1907, ligesom han var i bestyrelsen i Fællesrepræsentationen for dansk Håndværk og Industri fra 1908. Han var medlem af Direktionen for Spare- og Lånekassen i Aarhus og næstformand i [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] bestyrelse fra 1912. han var også medlem af taksationskommissionen vedrørende Statens Arealer-hvervelse ved Udvidelserne af Aarhus, Esbjerg, Vejle, Randers, Kolding og Frederikshavn Banegårde og han nåede at være brandofficer i 26 år.

===Familie===
Magnus Nielsen var søn af murermester [[Knud Nielsen]] og hustru [[Karen Marie Halling]].

Han blev gift 8. maj 1885 med [[Emma Margrethe Kaspersen]] (26.01.1862 - 20.09.1955)

Far til [[Knud Magnus Nielsen]], der også blev uddannet murermester.

==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: ''"Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"''; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Magnus Nielsen (1859-1918)

2016-05-10T07:58:55Z

Kittelsen: /* Murermester og byrådsmedlem */

Banegårdsgade

2016-05-10T07:56:54Z

Kittelsen: /* Litteratur */

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|300px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
'''Banegårdsgade''' har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse og indvielse den 2. september 1862, og opførelsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]].

Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].

Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''Stationsvej''.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” sit officielle navn ''Banegaardsvej''.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne i gaden måtte blive fjernet. Men byrådet ville kun tillade træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”.

I 1899 fik vejen, efter nogen polemik, navneforandring til ''Banegaardsgade''. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet Banegårdspladsen.

Gaden gik oprindeligt stejl ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.

===Ny Banegårdsgade===
I slutningen af 1930'erne blev Banegårdsgade delt således, at gaden fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen bevarede navnet Banegårdsgade, mens stykket fra Banegårdsplads til Fredensgade og videre syd om [[rutebilstationen]] til [[Sønder Allé]] fik navnet ''Ny Banegårdsgade'' i 1939. Gadestykket fra Fredensgade til Sønder Allé, der tidligere hed ''Diagonalgaden'', blev anlagt i 1930 i området der hed ''[[Amtmandstoften]]''.

==Litteratur==
*''Kurt Lundskov'': Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 20ll
*''Emanuel Sejr'': Gamle Århusgader. 1960
*''Hans Hartvig Seedorff'': Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi

2016-05-10T07:53:22Z

Kittelsen: /* Kilder */

I husrækken [[Rosensgade]] 14-16-18-20 blev der fra 1863 til 1931 fremstillet strømper, trøjer, bukser og undertøj hos '''K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi'''. Fabrikken blev grundlagt i 1853 og blev i de første årtier af 1900-tallet byens største tekstilvirksomhed.

===Fabrikkens historie===
Fabrikken blev grundlagt i 1853 i et mindre hus i [[Tangen]] (nu [[Klostertorv]]) af [[Knud Christiansen]], der året efter fik [[borgerskab]] som væver. I 1863 flyttede han fabrikken til [[Rosensgade 18]], og senere erhvervede han også nr. [[Rosengade 14|14]], [[Rosengade 16|16]] og [[Rosengade 20|20]]. Indretningen i en ældre midtbybebyggelse var karakteristisk for den tidlige industri. I 1872 havde fabrikken 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameundertøj. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi en af Danmarks største virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion og beskæftigede 120 ansatte. I 1905 fremstillede fabrikken ca. 1.000 stykker tøj om dagen. Uldspinderiet spandt om året 90.000 kg garn, der blev brugt til fremstilling af 240.000 sæt undertøj årligt.

K. Christiansens fabrik indgik i 1914 i en større fusion med A/S Dansk Jersey og Normalfabrik i Esbjerg, Dollerup Mølle ved Viborg og Vestbirk Garn- og Trikotagefabrik i Brædstrup og blev til [[De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker]]. I 1931 flyttede produktionen til et nyopført og moderne udstyret fabriksanlæg på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]].

==Se også==
[[Tekstilindustri i Aarhus]]

==Kilder==
*De danske Byerhverv i Tekst og Billeder, 1905, s. 17-21.
*[http://img.kb.dk/iti/50/pdf/iti_50_0438.pdf Illustreret Tidende] nr. 33, 18/5 1909, s. 418.
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi

2016-05-10T07:53:10Z

Kittelsen: /* Kilder */

Gjellerupskolen

2016-05-10T07:50:52Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

Med til historien hører, at det skoledistrikt, som var Gjellerupskolens ved indvielsen 13. august 1962, i perioden 1815-1896 havde været ”underlagt” [[Åby Skole]]. Hermed være også antydet, at vi med den nye skole befinder os i den østlige del af den gamle Brabrand-Årslev Kommune.

Byggeriet på Gjellerup Hovgårds jorder var projekteret af arkitekterne K. Blach Petersen, Knud Friis og E. Moltke Nielsen, og det indledtes i 1960. Resultatet blev i første omgang en skole med 32 klasseværelser fordelt på fire bygninger samt fire særklassefløje samt to gymnastiksale og en aula. Senere, i årene 1966/69, føjede andet byggeafsnit endnu fem fløje samt en gymnasiksal til det bestående, men sportshallen udeblev. Skolen var bygget til 750 elever, men allerede fra starten måtte man acceptere at skulle huse omkring 800. I 1970 var der 916, tyve år senere knap det halve og i skoleåret 2000/01 endnu færre, nemlig 359 på klassetrin fra børnehave- til 9. klasse, et tal som dog er udtryk for en stigende tendens. Skolefritidsordningen omfatter 39 børn. Af skolens elever er 57,4 procent i skoleåret 2000/01 to-sprogede, og af disse 206 elever undervises omkring en femtedel i særlige modtagelsesklasser.

I sommeren 1988 troede mange, at skolens dage var talte. Et flertal i byrådet havde besluttet, at Gjellerupskolen skulle nedlægges med udgangen af juli 1989. Beboerne i skoledistriktet havde imidlertid en anden mening, og med mere end 2.000 underskrifter krævede de i henhold til lovgivningen afholdt folkeafstemning om skolens nedlæggelse eller fortsatte eksistens i hvert fald indtil udgangen af 1994. Afstemningen fandt sted 13. september 1988, og med 2.535 JA-stemmer fra 72,9 procent af skoledistriktets vælgere var der tale om en klar afgørelse. 60 procent havde været nok, der var godt og vel 400 stemmer i overskud, Gjellerupskolen overlevede.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Gjellerupskolen 1962-1987. 1987. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06676545 Bestil materiale]

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Anker Christensen Svanhede

2016-05-10T07:49:15Z

Kittelsen:

[[Fil:Anker Christensen Svanhede.jpg|thumb|right|300px]]

Konstruktør og forretningsfører '''Anker Christensen Svanhede'''

Født 1. juni 1909 i Aarhus - død 1993

Søn af skræddermester [[Michael Svanhede]] og Frederikke Kirstine Svanhede f. Pedersen.

Uddannet murer, [[Aarhus Tekniske Skole]] på [[Nørre Allé]] 31 og blev efterfølgende uddannet konstruktør i Hadsten.

Bliver omkring 1938 ansat ved [[Stadsingeniørens Kontor]].

På det tidspunkt er han bosat i [[Åbyhøj]] med sin hustru Inga Gunhild Svanhede og datteren Nina (f. 1935). Da Svanhede bliver ansat ved [[Aarhus Kommune]], må familien ikke blive boende i Åbyhøj. De flytter derfor til en lejlighed på [[Silkeborgvej]] 132 - lige på den anden side af kommunegrænsen.

Igennem kommunen fik Svanhede stillet en lille hjørnegrund til rådighed på [[Fuglebakken]]. Grunden var oprindeligt udlagt til legeplads. Her opførte han sammen med en svoger, som også var uddannet murer, et hus på [[Fasanvej]] [[Fasanvej 19|19]] i 1939. Huset var tegnet af Svanhede selv.

Omkring 1942 blev Svanhede sekretær for [[Boligkommisionen]]. Her var hans arbejde blandt andet at filme og fotograferede Aarhus' mindre velbevarede områder, som [[Nygade]] og [[Møllestien]]. Arbejdet bragte ham ind i skumle lejligheder og smugkroer - et arbejde som hustruen Inga ikke altid satte pris på. Ofte måtte Svanhede ved ankomst til hjemmet på Fasanvej, klæde sig af i kælderen, da tøjet ofte var fyldt med utøj. Ydermere hilste de letlevende kvinder, som Svanhede igennem sit arbejde mødte, ind imellem på hr. og fru Svanhede.

Omkring 1947 blev Svanhede forretningsfører for [[Boligforeningen Højbo|Andelsboligforeningen det Sociale Boligbyggeri for Aarhus og Omegn]]. Her var han ansat i over 25 år - først da de holdt til på [[Jens Baggesens Vej]], og senere da de flyttede til [[Paludan Müllers Vej]].

Svanhede var med til at stifte [[Idrætsforeningen Fuglebakken]], og sad her i bestyrelsen. Han forlod dog foreningen, da den begyndte at optage medlemmer fra [[Ringgården]], som Svanhede ikke mente burde være en del af Fuglebakkens idrætsforening.

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Anker Christensen Svanhede

2016-05-10T07:48:50Z

Kittelsen:

Knud Nielsen (1819-1897)

2016-05-10T07:44:40Z

Kittelsen: /* Kilde */

[[Fil:Knud Nielsen, 1885.jpg|300px|thumb|right|Murermester Knud Nielsen fotograferet omkring 1885.]]

Murermester '''Knud Nielsen''' - født 01.04.1819 i Aarhus - død 10.02.1897 i Aarhus

===Familie===
Søn af daglejer Niels Lausen og hustru Maren Knudsdatter. Gift 18.12.1846 med [[Karen Marie Halling]], (1820-1904).

Far til murermester og byrådsmedlem [[Magnus Nielsen]].

Farfar til murermester [[Knud Magnus Nielsen]].

===Oldermand og æresmedlem===
Knud Nielsen kunne 3. juli 1843 tage [[borgerskab]] som murermester i Aarhus. Han oprettede en stor virksomhed med mange ansatte og flere bygninger i [[Nørregade]], [[Østergade]] og [[Frederiksgade]] blev opført af Knud Nielsen.

I slutningen af 1840'erne og igen 1861-63 var han oldermand for murerlauget, i den sidste periode som lavets sidste oldermand. Fra stiftelsen af Aarhus Håndværkerforening i 1862 og til sin død var Knud Nielsen medlem af foreningens bestyrelse og var 1880-81 formand; i 1888 udnævntes han til æresmedlem. I 1869 blev han valgt til vurderingsmand og fungerede som sådan endnu i 1896. I 1894 udnævntes han til murermesterforeningens første æresmedlem. Ved sin død var han kirkesynsmand og brandsynsmand for Købstadkreditforeningen.

Fra omkring 1857 var Knud Nielsen medlem af [[Ligningskommissionen]] og i 1859 var han løjtnant i [[Aarhus Brandvæsen|brandkorpset]].

===Byrådet og udvalgsposter===
Knud Nielsen opnåede også at blive medlem af [[borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd|byrådet]], hvor han sad i perioden 19.01.1860-31.12.1872.

Derudover var Knud Nielsen medlem af eller byens repræsentant i [[Bygningskommissionen]] 1859-93. [[Brolægningskommissionen]] 1860-72. [[Svendeprøvekomiteen]] 1864. [[Udvalget for den offentlige belysning]] 1869. [[Udvalget for vejvæsenet]] 1870-72. [[Markdirektionen]] 1871. Endvidere taksationsmand 1873-96.

==Kilde==
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Charles Dornonville de la Cour (1838-1921)

2016-05-10T07:43:53Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

[[Fil:Charles la Cour, L. Forbech.jpg|thumb|350px|right|Officer og skuespiller Charles Dornonville de la Cour.]]

Officer og skuespiller '''Charles Dornonville de la Cour'''

Født 22. juni 1838 i København – død 10. juli 1921 i København

Søn af officer Niels la Cour og Emilie Antoinette Bruun

===Militærkarriere===
Som 15-årig var la Cour på et tre måneder langt togt til England og tog dernæst 1853-54 styrmandseksamen i København. Han var også det følgende år til søs (i Vestindien og New York) og 1855-56 i England, hvorfra han, efter at have lidt havari, rejste hjem til København via Frankrig, Belgien og Tyskland. Han søgte ind på Søkadetakademiet, men bestod ikke adgangsprøven og skiftede derfor spor til Landkadetakademiet, hvor han blev optaget.

La Cour blev landkadet i 1856, sekondløjtnant i 1858 og var som sådan ansat ved [[3. dragonregiment]] i Aarhus. Han blev overflyttet til 6. regiment i Wandsbek 1863, blev adjutant hos forpostkommandøren ved Dannevirke og i Dybbølstillingen under 2. Slesvigske Krig 1864 og blev Ridder af Dannebrog den 27. juni 1864. Han var dernæst i Kolding, men kom efter eget ønske 1865 tilbage til Aarhus dragoner, tog i forbindelse med Hærlovens reduktion sin afsked 28. maj 1866 med årpenge og med rang af premierløjtnant.

===Livet i Aarhus===
I Aarhus blev la Cour gift første gang 22. juni 1865 med [[Karen Christiane Judithe Christensen]] (11. marts 1838 i Aarhus – 5. oktober 1875 i København), datter af købmand, jernstøber og borgerkaptajn [[Christen Christensen]] og Caroline Agnete Brorson Schinnerup. Hun var en yndet sanglærerinde og havde senere et agtet navn som sangerinde.

Efter sin afgang fra Hæren anlagde han et kalkbrænderi ved [[Risskov]], som han dog lukkede allerede i efteråret 1867. Derpå blev han assistent ved [[De jysk-fynske Statsbaner]]s drift oktober 1867 og kom til Jernvejskontoret 1870, hvorfra han dog tog afsked 1872.

I 1872 kastede han sig over skuespillet og forlod Aarhus.

==Henvisninger==
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Charles_la_Cour Charles Dornonville de la Cour på Wikipedia]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Lyseng I.F.

2016-05-10T07:41:03Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''Lyseng I.F.''' er et resultat af en sammenlægning af Kragelund Idrætsforening ( tidl. [[Skåde Boldklub]]) og [[Holme Idrætsforening]].

''Skåde Boldklub'' stiftedes 5. juli 1922, med det formål at fremme boldspillet for de unge i Skåde og omegn. I starten trænedes på baner ved [[Skåde Skole]]. Stedet kaldtes Hønsegården på grund af dens indhegning og klubhuset Hønsehuset.

I 1934 overdrog Andelsselskabet Kragelund et jordareal til klubben til brug for en idrætspark. Navnet blev [[Kragelund Idrætspark]] og indviedes 14. juni 1936. I 1937 ændrede Skåde Boldklub navn til Kragelund Idrætsforening.

Den første bestyrelse for den selvejende institution Kragelund Idrætspark bestod blandt andet af 3 repræsentanter fra Skåde Boldklub: inspektør [[Albert Sørensen]], slagtermester Dalsgaard Jensen og gartner Hemmingsen.

I 1940 overtages banen af sognekommunen og i 1941 indvies det første klubhus.

''Holme Idrætsforening'' stiftedes 1. april 1952. Den første bestyrelse bestod af formand Jørgen Dall samt Knud Rasmussen, Hans Clausen, Jørgen Skov, H. Bukdahl og Chr. Fredensborg. I starten dyrkedes fodbold og gymnastik. Der trænedes på engen ved Holme skole. På dette tidspunkt havde foreningen omkring 300 medlemmer. Efter at [[Kongsvang Idrætsforening]] var nedlagt begyndte flere seniorspillere hos Holme Idrætsforening.

Den 25. juli 1955 indviedes et nyt baneanlæg ved Lysenggård men først i 1970 fik foreningen fast tilholdssted i lokaler ved [[Rundhøjskolen]].

Gennem årene havde Holme Idrætsforening fået flere opfordringer til sammenlægning med K.I.F., første gang i 1953. Også Fremad var for eksempel på et tidspunkt interesseret i en sammenlægning med både K.I.F. og H.I.K.

Efter kommunesammenlægningen i 1970 blev fusionen en realitet. Idrætsforeningen Lyseng stiftedes 18. juni 1970. Idrætsanlægget Lyseng indviedes 22. maj 1975 og 1. november 1980 inviedes det nye klubhus i Lyseng.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

[[Kategori:Foreninger]]

[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Risskov

2016-05-10T07:39:41Z

Kittelsen: /* Kilde */

'''Risskov''' ligger nord for Aarhus.
[[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|300px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]
Risskov er opkaldt efter [[Riis Skov]] som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på [[Aarhus N]]. Tidligere var Risskov en del af [[Vejlby]], men i dag er det en selvstændig del. Risskov og Vejlby var også tidligere et samlet sogn, Risskov sogn blev først oprettet i 1940. [[Risskov Kirke]] er derfor også en ny kirke. Den består af en ombygget villa og blev indviet i 1934.

=== Transport ===
Risskov fik i 1877 sin første jernbane med åbningen af jernbanestrækningen [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård]]. Der gik også rutebiler mellem Risskov og Aarhus.

[[Fil:Rutebil Vejlby-Risskov-Aarhus, 1920, E. A. Ebbesen.jpg|300px|thumb|left|Rutebilen mellem Vejlby-Risskov og Aarhus, 1920]]

=== Skoler i Risskov ===
Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] som fik sine første elever i 1970.

[[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet ar arkitekt [[Knud Friis]].
[[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|300px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917]]

=== Idræt ===
Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehal]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].

[[Kategori: Byer & bydele]]

== Kilde ==
* Sejrs Sedler
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Mathilde Lucie Fibiger (1830-1872)

2016-05-10T07:35:30Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''Mathilde Fibiger''', forfatter, kvindesagsforkæmper.

[[Fil:Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872 (Ukendt).jpg|200px|thumb|right|Mathilde Fibiger, forfatter, kvindesagsforkæmper. Født 31. dec. 1830 - død 17. juni 1872]]

Mathilde Fibiger (1830-1872) er mest kendt for sin brevroman "Clara Raphael - 12 breve", som udkom anonymt i 1850. Bogen vakte en del opsigt, da den beskæftigede sig med kvindernes frigørelse på et tidspunkt, hvor kvinderne hverken var personligt eller økonomisk myndige. Den gav navn til "Clara Raphael fejden", som var en holdningskamp om kvindernes frigørelse. Kritikken af bogen var imidlertid dårlig. Det samme var den da hun senere forsøgte sig som forfatter.

Derefter opgav hun forfatterskabet og levede af at være privatlærerinde og af malerarbejde på Den kongelige Porcelænsfabrik. I 1863 lykkedes det hende at blive den første kvindelige telegrafistelev ved Den danske Statstelegraf. Efter endt uddannelse blev hun som tjenestemand forflyttet i 1870 til Århus, hvor hun døde i 1872. Hun blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ved det nuværende [[Aarhus Rådhus|Rådhus]]. Hendes gravsten står stadig i [[Rådhusparken]].

Mathilde Fibiger var en af de første medlemmer af Dansk Kvindesamfund, da foreningen blev stiftet i 1871. Passagen mellem [[Kvindemuseet]] og Nykredit er navngivet [[Mathilde Fibigers Have]] efter hende.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lene Mørk og overført fra Århus Leksikon
*Uffe Andreasen, i: Sv. Cedergreen Bech (red.), Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., bd. 4, Kbh. 1980, s. 390-391. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05510279 Bestil materiale]
*Lise Busk-Jensen, i: J. Larsen, G. Ilsøe, H.R. Nielsen (red.), Dansk Kvindebiografisk Leksikon, 1. udg., bd. 1, Kbh. 2000, s. 477-479. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23353571 bestil materiale]
*Bodil Olesen, i: Ib Gejl (red.), Århus - Byens borgere 1165-2000, Århus 2000, s. 89-90. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)

2016-05-10T07:28:58Z

Kittelsen: /* Litteratur */

[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|200px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn]]
'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København - død 30. november 1861 i Aarhus). Oberst. Land- og søkrigskommissær. Medlem af borgerrepræsentationen i Aarhus.

Høegh-Guldberg var ud af en børneflok på 7, søn af statsminister og stiftamtmand [[Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem. Han blev gift to gange, først gang i 1805 med Margrethe Pallene Hahn (1782-1835) med hvem han fik 8 børn, anden gang i 1841 med Cathrine Johanne Emilie Friis (1813-1899) med hvem han fik en søn. Denne søn var [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg|Julius Høegh-Guldberg]], opkaldt efter faderen, der senere kom til at sidde i Folketinget.

Han tog i 1821 initiativ til oprettelse af ''[[Aarhus Stiftstbibliotek]].'' Gennem årene etablerede han en stor samling oldsager, som han senere skænkede til ''det historisk-antikvariske selskab'', der blev begyndelsen til [[Moesgård Museum|forhistorisk museum]] i Aarhus.

Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med ''Prins Frederik Ferdinands Tegneskole'', forløberen for [[Teknisk Skole]]. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].

I 1825 lejede han af kommunen de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]], og beplantede dem de følgende år. Dette blev begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken]], som blev kaldt "Guldbergs have".

Fra 1840-1852 var han medlem af borgerepræsentationen ([[Aarhus Byråd|byrådet]]) i Aarhus. Som medlem af borgerrepræsentationen skrev han referater af deres møder til brug for [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], som var første gang man offentliggjorde oplysninger fra disse møder.

Høegh-Guldberg blev også fattigforstander i byen og medlem af skovkommissionen.

==Litteratur==
*''Ole Degn og Vagn Dybdahl'': Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation. Århus Byhistoriske Udvalg. 1968
* ''Ib Gejl'' (redaktion): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg. 2000

[[Kategori:Politikere]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Ankerhus

2016-05-10T07:23:37Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

[[Fil:Ankerhus, 1895, ukendt fotograf.jpg|300px|thumb|right|Ankerhus kort efter opførelsen o. 1950.]]
'''Ankerhus''' lå på [[Søndergade]] 1.

Bygningen er opført i 1895 af tømrermester [[A. K. Sørensen]]. Husets navn, Ankerhus, stammer formodentligt fra Skt. Clemens anker, som i mange år prydede rækværket ved [[Skt. Clemens Bro]].

=== Valdemar Nielsens buntmagerbutik ===
[[Valdemar Nielsen]] åbnede buntmagerbutik i Ankerhus i 1910, hvor han overtog hattemager [[R. S. Ross]] tidligere forretning. Valdemar Nielsens butik blev hurtigt for lille, og han overtog butikken ved siden af. I 1926 overtog han hjørneforretningen i huset, som havde lokaler ud mod Skt. Clemens Bro. Valdemar Nielsens butik bar hans eget navn.

=== Schalburgtage under Anden Verdenskrig ===
Natten til den 12. november 1944 blev Ankerhus ramt af schalburgtage med brand- og sprængbomber. Huset blev totalt ødelagt af bomberne. Der døde ingen under selve angrebet, men tømmerhandler og konsul [[P. Petersen]] på 82 år var meget medtaget af bomberne og døde få uger efter.

Bygningen var så slemt skadet af bomberne, at den i modsætning til mange andre bombede bygninger ikke kunne genopføres igen. Der blev derfor bygget et helt nyt hus på grunden. Navnet blev dog bibeholdt. Byggeriet af den nye bygning begyndte i august i 1947. Den var tegnet af arkitekt [[Ry Andersen]] under ledelse af buntmager Valdemar Nielsens hustru, Magda Nielsen. Hendes mand, Valdemar Nielsen, ejede bygningen og havde butik i den.

Valdemar Nielsen solgte i 1957 ejendommen til [[Bennetts Rejsebureau]] for 1,5 millioner. Herefter åbnede [[Harder]]s Hjørne i forretningslokalerne.

=== Forretninger i bygningen ===
* Buntmager [[Valdemar Nielsen]]s butik
* [[Bennetts Rejsebureau]] åbnede i huset i 1949.
* [[Johannes Kysters Galanterihandel]]
* [[Harders]] Hjørne åbnede i bygningen i 1957
* Guldsmed [[A. F. Rasmussen]]s [[A. F. Rasmussen & Sønner|butik]]

== Henvisninger ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

VækstVirk

2016-05-10T07:21:07Z

Kittelsen: /* Kilder */

''Første udgave af den følgende tekst er skrevet af tidligere erhvervschef [[Michael Otto Bruun|Michael O. Bruun]] i 2015 og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.''

VækstVirk blev etableret i 2004 som et iværksætterhus for kulturelle og kreative erhverv i Aarhus.

Idéen til VækstVirk blev formuleret i erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_III.2C_2001-2005|Vækst i Århus III]] (2001- 2005) som en del af 3.3 ”Nye virksomheder inden for det kulturelle og kreative miljø samt styrket samspil med andre erhverv”. Under delinitiativ 1 hed det ”Der etableres et iværksætterhus for de kulturelle og kreative erhverv, som kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling i Aarhus”.

I foråret 2003 forberedte [[Aarhus Kommunes Erhvervsafdeling]] et EU-udbud om et udviklingsmiljø for kulturelle iværksættere. Den 17. juni 2003 blev udbuddet offentliggjort. Det skete på baggrund af en [[Erhvervspuljen|erhvervspuljebevilling]] på tre millioner kr. tiltrådt af byrådet 5. december 2002. Der var tale om en bevilling dækkende tre års drift. I alt tre danske organisationer bød ind på EU-udbuddet, men den ene faldt hurtigt fra. Tilbage var [[Kaospiloterne]] med deres ”K-fab”-projekt samt [[PLS Rambøll]] med deres ”Superflex”-projekt. Efter en passende runde med tilbudsgiverne valgtes ”Superflex” fra PLS Rambøll i september 2003, og en kontrakt på tre millioner kr. over tre år blev forhandlet på plads (underskrevet 30. oktober 2003).

I foråret 2004 etableredes en midlertidig løsning på det ønskede iværksættercenter for kulturelle iværksættere. Senere etableredes en mere permanent løsning i form af et miljø i selve [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbodens maleriske bygning]] på havnen med plads til en snes iværksættere.

Centret fik navnet VækstVirk og blev indviet ultimo 2004.

== Se også ==
[[Erhvervspolitik i Aarhus]].

== Kilder ==
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&collection=39 Michael Bruuns arkiv]:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109945 VækstVirk].

[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Erhverv]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Ivar Frederik Dresler (1820-1883)

2016-05-10T07:20:00Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

Fotograf, maler og politiker '''Iver Frederik Dresler''', 16/10-1820-23/11-1883.
Dresler blev født i Flintige i Maribo Sogn, hvor hans far var sognepræst.

=== Malermester ===
Dresler nedsatte sig som malermester i Aarhus i 1848. Han malede hovedsageligt landskabsmalerier, men var også teatermaler. Teaterdelen af hans virksomhed blev understøttet af at han også havde et lille teater som han lejede ud. Der var trængte vilkår for en malermester og Dresler fabrikerede også persienner og spån-jalouiser.

=== Fotograf ===
Dresler udvidede i 1865 sin virksomhed til at rumme fotografi. Han startede et atelier sammen med [[Andreas Fritz]] på [[Store Torv 1]]. Samarbejdet holdt ikke længe, og Dresler overtog selv firmaet. Han holdt dog stadig fat i sit malerfirma og drev de to sideløbende.

Dresler var en dygtig fotograf. Han vandt et hædersdiplom på en udstilling i Stokholm i 1866. Diplomet var for ”fotografisk afbildning af oldsager”.

=== Borgerrepræsentationen ===
Dresler blev i 1864 valgt ind i [[Aarhus Borgerrepræsentation]]. Det var dog kun kort tid han var med, da han allerede i 1866 søgte om udtrædelse.

=== Privatliv ===
Dresler blev gift med [[Julie Caroline Madsen]] i Aarhus i 1857.

Dresler døde i 1883 efter at være blevet ”revet omkuld og kvæstet” af løbske heste. Hans hustru indrykkede i forbindelse med hans død følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”At min gode retskafne Mand, Photograph Iver Frederik Dresler i går aftes er afg. ved en blid og rolig Død, bekjendtgøres af hans dybtsørgende Hustru og Børn Aarhuus, d. 23. November 1883 25.11.: Følgerne af de farlige Contusioner, han fik ved forleden at blive kastet af Vognen, da hestene for denne løb løbsk. ... Var i sin tid medlem af Byrådet, nød megen Agtelse.”''

== Se også ==
[[Fotografer i Aarhus]]

== Henvisninger ==
* [http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/D/Ivar-Frederik-Dresler.aspx| Om Ivar Frederik Dresler i Byens Råd]
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Iver%20Frederik%20Dresler| Dødsannonce i Århus Stiftstidende]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Stensagerskolen

2016-05-10T07:17:29Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

På Stensagerskolen, Stensagervej 9 i Viby, som er en amtskommunal folkeskole (specialskole) for fysisk og psykisk udviklingshæmmede børn med generelle indlæringsvanskeligheder, arbejdes der ud fra fagintegrerede og helhedsorienterede undervisningsprincipper.

Der er ca. 150 børn i alderen 6-18 år på Stensagerskolen og lige så mange ansatte fordelt på lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, pedeller og administrativt personale. Endvidere er der tilknyttet sundhedspersonale som en betydningsfuld støttefunktion for skolens virksomhed.

Undervisningen er underkastet folkeskolens bestemmelser om fag og emner. Undervisningen tager udgangspunkt i eleverne og ikke i fagene. Eleverne skal opleve indholdet i undervisningen som vigtigt og vedkommende. I de overordnede mål for skolen fremhæves det, "at det enkelte barn oplever sine forudsætninger kendte og accepterede".

Skolen er opdelt i en skoledel med eget personale og på linie hermed en fritidsdel (SFO) ligeledes med eget personale.

Åndssvageforsorgens skole i Århus oprettedes i tiden omkring krigens afslutning, og i starten holdt den til på [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotekets]] loft i [[Mølleparken]]. I 1950 flyttede skolen som Åndssvageforsorgens første og i en periode største eksternatskole ind i en del af det gamle [[Aarhus Amtssygehus|Århus Amtssygehus]] ved [[Ingerslevs Boulevard]], og det var først i 1969, at en deling mellem de tungest og de bedre begavede fandt sted, således at den første gruppe i en træningsskole med fortsat brug af navnet [[Kroghsgades Skole]] forblev i byen, mens den anden gruppe flyttede til den nye, "grønne skole" på Stensagervej i Viby. Med åndssvageforsorgens udlægning i 1980 overtog amtskommunen Stensagerskolen, som i 1995 totalrenoveredes. Den hurtigt og billigt opførte "grønne skole" havde bygherren oprindelig tillagt en levetid på 10 år. Det viste sig altså, at der skulle gå 25, før en ny fase i skolens liv kunne tage sin begyndelse.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Max Jørgen Brammer (1874-1966)

2016-05-10T07:09:18Z

Kittelsen: /* Kilder */

[[Fil:Marx j brammer.jpg|300px|thumb|right|Max Jørgen Brammer mellem 1915-1920]]

'''Max Jørgen Brammer''', overlæge og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Det Radikale Venstre]].

Født 24. november 1874 – død 15. januar 1966

Max Brammer voksede op i Hømlund ved Ribe. Han tog medicinsk eksamen i 1901 og efter at have arbejdet et par år i København kom han til Aarhus i 1903, hvor han arbejdede som reservelæge på [[Aarhus Amtssygehus]].

I 1904 blev han praktiserende læge og var kendt for at have en god menneskelig forståelse. Max Jørgen Brammer havde speciale i kirurgiske kvindesygdomme. Han arbejde fra 1907 som 2. kirurg ved [[Skt. Josephs Hospital]] og blev senere overlæge der.

Fra 1936-1950 var Brammer også jernbanelæge. På samme tid med sit virke som læge sad Max Jørgen Brammer i en del forskellige faglige organisationer, så som: Formand for Jydsk-fynsk Jernbanelæge forening fra 1936-1950 og formand for [[Guldbryllupsasylet]] fra 1921-1946.

Max Jørgen Brammer interesserede sig i kunst og arbejde derfor på at fremme kunstlivet i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for [[Aarhus Kunstforening af 1847]] fra 1913, hvor han var med til at introducere [[Grønningen]]s malere, som vakte stor diskussion i samtiden. Max Jørgen Brammer var formand for [[Aarhus Kunstbygning A/S]] og var med til at få bygget en [[Aarhus Kunstbygning|kunstudstillingsbygning]] på [[Bispetoften]].

Politisk repræsenterede Max Jørgen Brammer [[Det Radikale Venstre]] og sad i [[Aarhus Byråd|byrådet]] for dem fra 1917-1928. Han arbejde specielt indenfor kulturelle og sundhedsmæssige spørgsmål. Da han blev 60 år, udtalte han i forbindelse med et interview ''”Jeg har i min byrådsperiode kun arbejdet for Århus by, ikke for partiet.”''

== Kilder ==
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
*Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XVIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Læger & medicinsk personale]]
[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Dårekiste

2016-05-10T07:06:28Z

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

'''Dårekisten''' er at betragte som forløberen for den nyere "sindssygeanstalt", hvilket i dagens sprogbrug svarer til et psykiatrisk hospital. Med dårekisten tilstræbte man ingen behandling af de syge; der var alene tale om opbevaring i ofte ganske små lukafer, som de sindssyge ikke måtte forlade.

I Aarhus fortælles om dårekister, der sammenlignes med kvægfolde og svinestier. Dårekisten var således belagt med et murstensgulv med et fald til en åbning, hvor urenhederne kunne flyde igennem. I døren fungerede en lille firkantet åbning som den eneste kilde til lys og luft. På gulvet var strøet halm, der blev skiftet hver 14. dag. Der fortælles om dårekister i Aarhus i det 17. og 18. årh. Disse var placeret ved det daværende hospital, den nuværende [[Vor Frue Kirke]]. Det var imidlertid ikke muligt at skaffe plads til alle sindssyge ved hospitalet, hvorfor der tillige blev indrettet private dårekister, hvor de syge kunne holdes indespærrede af deres familie eller andre, der af fattigkommisionen fik betaling for kost.

Omend der med årene kunne spores en modernisering og forbedring af dårekisterne, var sagen den, at man betragtede sindssygdom som et moralsk onde, der skulle undertrykkes med tvang og straf. Den moderne opfattelse, hvor man anskuede sindsygdom som noget, der lod sig behandle, var længe undervejs. Og først i 1852 fik Århus sin første [[Psykiatrisk Hospital|Helbredelsesanstalt]], forløberen for det moderne psykiatriske hospital, hvor man tilstræbte egenlig behandling af patienterne, mens dårekisten ved Århus Hospital blev nedlagt i 1862.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Cornelia Petersen, Hospitaler og Sygepleje i Aarhus indtil 1856,i: Århus Stifts Årbøger 1939. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20574968 Bestil materiale]
*Hoffmeyer, Blade af aarhus Bys Historie bd. 2. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A04957318 Bestil materiale]
*Fr. hallger, Jydske Asyl 1852 - 1902. Hübertz, Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus II. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07755120 Bestil materiale]

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Dårekiste

2016-05-10T07:04:56Z

Kittelsen:

Frederik Wilhelm Meulengracht (1830-1864)

2016-05-10T06:59:37Z

Kittelsen: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Frederik Wilhelm Meulengract, ca. 1862.jpg|250px|thumb|right|Premierløjtnant Frederik Wilhelm Meulengracht]]

[[Fil:Meulengracht død 1864.jpg|thumb|left|250px|Telegram i [[Aarhuus Stiftstidende]] 6. februar 1864, Annoncering om premiereløjtnant Frederik Wilhelm Meulengrachts død.]]

Premierløjtnant '''Frederik Wilhelm Meulengracht '''

Født 29. april 1830 ('''''1''''') i Aarhus - død 3. februar 1864

Voksede op på en købmandsgård på [[Lille Torv]] [[Lille Torv 2|2]].

Frederik Wilhelm Meulengracht var premierløjtnant i 4. Dragonregiment. Under 2. Slegsvigkrig deltog Meulengracht ved slaget ved Mysunde 2. februar 1864, hvor han skulle rekognisere fjendens tropper. Meulengracht blev involveret i kamphandlinger og blev såret i sin venstre arm. Meulengracht skrev efterfølgende til sin eksadronchef: ''"Er bleven let såret. Håber det ikke får langvarige følger. Beder Hr. ritmesteren om at drage omsorg for min bagage."'' Armen måtte dog amputeres, og Meulengracht døde den efterfølgende dag, på vej til feltlazarat i Flensborg.

Han blev bisat fra [[Aarhus Domkirke]] og gravlagt på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Det var [[stiftsprovst Boesen]], der med orderne ''"Vær tro indtil Døden"'', holdt mindetale over Meulengracht.

I dag er kirkegården blevet [[Rådhusparken|rådhuspark]], men Meulengrachts gravsten er stadigt bevaret i parken, ligesom der i parken er opstillet i [[monument for faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1949 og 1864]].

===Familie===
* Far købmand [[Lars Christian Meulengracht (1793-1836)]]
* Mor [[Jacobine Meulengracht]] - født Bech
* Farfar købmand [[Harboe Meulengracht]]
* Fætter bryggeriejer [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]]

'''''1''' I kirkebogen fra Vor Frue 1825-1834 er Frederik Wilhelm Meulengracht oplyst til at være født 29. april 1830, mens der på Meulengrachts gravsten er oplyst datoen 28. april 1830.''

==Kilder og litteratur==
* Sune Wadskjær Nielsen, Det danske rytteri - De sidste krige til hest 1848-1864, Lindhardt og Ringhof
* Århus Stiftstidende 06.02.1864, 15.02.1864
* Diverse kirkebøger og folketællinger

[[Kategori: Militærfolk]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Thomas Pedersen

2016-05-10T06:56:58Z

Kittelsen:

[[Fil:B775100-CD0531-130472.jpg|300px|thumb|right|Thomas Pedersen]]
Fotograf '''Thomas Pedersen''' (1900-1975).

Pedersen blev født på Mors. Hans far byggede et fotografisk atelier til hans søster Mette, som ikke kunne få læreplads som fotograf. En kvindelig fotograf fra Kolding blev ansat som hendes læremester, og Pedersen fik også undervisning i fotografi. Han kom derefter i lære i Viborg og i Skive. I sin tid i Viborg lærte han [[Aage Fredslund Andersen]] at kende, som også blev fotograf i Aarhus. I 1921 kom han i fagskole i Købehavn og derefter hos en fotograf i Aalborg og en i København. Han havde også været på studierejse til Tyskland og Italien.

I 1926 overtog Pedersen et atelier i [[Guldsmedgade 22]], som han drev med stor succes. Han var med på flere internationale fotoudstillinger og var kredsformand for Dansk Fotografisk Forening. Fra 1948-59 var han forstander for fotografforeningens fagskole på [[Ingerslevs Plads]]. Pedersen udgav to lærebøger om fotografi, mens han underviste - Lærebog i Fotografi og Fotografisk Håndbog.

Pedersen optog sin søn, [[Poul Pedersen]], i forretningen i 1953. Sønnen tog sig af de eksterne opgaver, og Pedersen selv varetog portrætfotograferingen. I 1970 flyttedes atelieret til [[Nørre Alle 44b]], hvor Poul Pedersen videreførte forretningen under begges navne efter Poul Pedersens død i 1975.

Thomas Pedersens fotografisamling findes i dag flere steder. En del af samlingen indgår i Det Kongelige Biblioteks samling. En anden del af [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/2-kvartal/Kulturperle-afleveret-til-Aarhus-Stadsarkiv.aspx?sc_lang=da|Thomas Poul Pedersens samling] findes i dag på [[Aarhus Stadsarkiv]]. En tredje del blev afleveret til Aarhus Kommunes Lokalhistoriske Samling og indgår i dag i [[Den Gamle Bys billedsamling]].

== Se også ==
[[Fotografer i Aarhus]]

== Henvisninger ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Fotografi/Fotograf/Thomas_Pedersen| Om Thomas Pedersen på Den Store Danske Encyklopædi]
* [http://www.3generationer.dk/| Ole Hein Pedersens hjemmeside]

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Thomas Pedersen

2016-05-10T06:55:41Z

Kittelsen: /* Henvisninger */

[[Fil:B775100-CD0531-130472.jpg|300px|thumb|right|Thomas Pedersen]]
Fotograf '''Thomas Pedersen''' (1900-1975).

Pedersen blev født på Mors. Hans far byggede et fotografisk atelier til hans søster Mette, som ikke kunne få læreplads som fotograf. En kvindelig fotograf fra Kolding blev ansat som hendes læremester, og Pedersen fik også undervisning i fotografi. Han kom derefter i lære i Viborg og i Skive. I sin tid i Viborg lærte han [[Aage Fredslund Andersen]] at kende, som også blev fotograf i Aarhus. I 1921 kom han i fagskole i Købehavn og derefter hos en fotograf i Aalborg og en i København. Han havde også været på studierejse til Tyskland og Italien.

I 1926 overtog Pedersen et atelier i [[Guldsmedgade 22]], som han drev med stor succes. Han var med på flere internationale fotoudstillinger og var kredsformand for Dansk Fotografisk Forening. Fra 1948-59 var han forstander for fotografforeningens fagskole på [[Ingerslevs Plads]]. Pedersen udgav to lærebøger om fotografi, mens han underviste - Lærebog i Fotografi og Fotografisk Håndbog.

Pedersen optog sin søn, [[Poul Pedersen]], i forretningen i 1953. Sønnen tog sig af de eksterne opgaver, og Pedersen selv varetog portrætfotograferingen. I 1970 flyttedes atelieret til [[Nørre Alle 44b]], hvor Poul Pedersen videreførte forretningen under begges navne efter Poul Pedersens død i 1975.

Thomas Pedersens fotografisamling findes i dag flere steder. En del af samlingen indgår i Det Kongelige Biblioteks samling. En anden del af [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/2-kvartal/Kulturperle-afleveret-til-Aarhus-Stadsarkiv.aspx?sc_lang=da|Thomas og Poul Pedersens samling] findes i dag på [[Aarhus Stadsarkiv]]. En tredje del blev afleveret til Aarhus Kommunes Lokalhistoriske Samling og indgår i dag i [[Den Gamle Bys billedsamling]].

== Se også ==
[[Fotografer i Aarhus]]

== Henvisninger ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Fotografi/Fotograf/Thomas_Pedersen| Om Thomas Pedersen på Den Store Danske Encyklopædi]
* [http://www.3generationer.dk/| Ole Hein Pedersens hjemmeside]

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]