AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Kvindeseminarium

2013-03-12T17:12:13Z

Kirsten Leth: Oprettede siden med 'Århus Kvindeseminarium 1910 Med opførelsen af Århus Kvindeseminarium, der slog dørene op i 1910, kastede Indre Miss...'

[[Fil:Århus Kvindeseminarium.jpg|300px|thumb|right|Århus Kvindeseminarium 1910]]
Med opførelsen af Århus Kvindeseminarium, der slog dørene op i 1910, kastede Indre Mission sig med ind i byggeboomet på Trøjborg.
Efter tre store monumentale byggerier, De Gamles Hjem, Skt. Johannes Kirke og Finsensgade Skole, skulle man tro, at området lige syd for Trøjborg ville få ro en tid, men nej.
Andre organisationer havde fået øje på området, og den næste på banen var Indre Mission, der kunne se store muligheder i området.
Denne organisation var flittig til at rejse seminarier rundt omkring i landet, og nu mente folkene bag organisationen, at tiden var kommet til Århus.
Ligesom ved byggeriet af Skt. Johannes kirke, var det her det private initiativ, som bar sagen.
Allerede året efter Finsensgade Skole stod færdig, sendte Indre Mission skrivelser ud til dens medlemmer om bidrag til rejsningen af kvindeseminariet i Århus.
Udover selve seminariet skulle bygningen også rumme et hjem, hvor omkring 30 elever kunne bo, fremgår det af en anbefalingskrivelse fra Indre Mission.

I 1909 mente man at have et økonomisk grundlag, som gjorde, at man kunne gå i gang med seminariet. Selve bygningen var endnu ikke rejst, så man lejede sig ind i en villa – Rosenvang - der endnu er beliggende på Ndr. Ringgade. Her kunne to klasser undervises i stueetagen, mens forstanderinden og en lærerinde boede på første sal.
Indre mission udnævnte frøken Astrid Blume til forstanderinde, men en kvinde kunne dengang ikke accepteres som eneforstander af ministeriet, så derfor måtte man ansætte sognepræsten ved Skt. Johannes kirke, H. O. Frimodt Møller, som medforstander.
En ordning som fortsatte til 1915, det år, hvor kvinderne fik valgret til rigsdagen.
Imens man startede lærerindeuddannelsen i villa Rosenvang, gik man i gang med at bygge selve seminarie-bygningen.
Grunden på Trøjborgvej var velvalgt, lige ved siden af den nyopførte Finsensgade Skole, med de deraf gode muligheder for seminaristernes afprøvning af kundskaberne i praksis med eleverne på skolen.
Det var et samarbejde, som stod på i mange år til glæde for både lærere og elever.
I 1910 stod så seminariebygningen færdig og indvielsesfesten fandt sted den 30. november.
Seminariebygningen er den mest markante af de nye bygninger i området og meget forskellig fra de andre byggerier. Den har også holdt trolig ud, selv om der er bygget til og om utallige gange i modsætning til de andre institutioner.
Fra villa Rosenvang til det store kompleks mellem Trøjborgvej og Ringgaden - seminariet har udviklet sig. Fra navnet "Kvindeseminariet i Aarhus" til "VIA University College Læreruddannelsen i Århus" - navnet har udviklet sig, og nu ender det hele måske på Ceres-grunden.

Fil:Århus Kvindeseminarium.jpg

2013-03-12T17:05:18Z

Kirsten Leth: 1910 - nok fra indvielsen

== Beskrivelse ==
1910 - nok fra indvielsen
== Licensering ==
{{cc-PD}}

De Gamles Hjem

2013-03-03T11:35:53Z

Kirsten Leth:

[[Fil:De gamles hjem 1904.jpg|300px|thumb|right|De Gamles Hjem Kirkegårdsvej 1904]]

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i Graven, men her var forholdene meget dårlige.
I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet.
Han var kendt som en nidkær talsmand for de svage grupper i samfundet: De fattige, de ældre og børnene.
Peter Sabroe blev kort efter formand for alderdomsudvalget og kastede derefter hele sin velkendte energi ind på at få et nyt asyl op at stå.
I 1902 begyndte byggeriet på Kirkegårdsvej, og allerede året efter stod den store og imponerende bygning klar.
Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med starten på kommunehospitalet, blev opført i de første ti år af 1900 tallet i området op til Trøjborg.
Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.
”Indvielsesfesten begyndte den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte Skt. Johannes Kirke, slog tolv,” kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde.
“De gamles hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.
De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 70’erne omdøbt til Lokalcenter Bakkegården og i 90’erne til Lokalcenter Trøjborg.

Fil:De gamles hjem 1904.jpg

2013-03-03T11:31:54Z

Kirsten Leth: Kirkegårdsvej og de Gamles Hjem 1904.

== Beskrivelse ==
Kirkegårdsvej og de Gamles Hjem 1904.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

De Gamles Hjem

2013-03-03T11:26:29Z

Kirsten Leth: Oprettede siden med 'Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i Graven, men her var forholdene meget dårlige. I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet. Han var kendt som en nidkær...'

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i Graven, men her var forholdene meget dårlige.
I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet.
Han var kendt som en nidkær talsmand for de svage grupper i samfundet: De fattige, de ældre og børnene.
Peter Sabroe blev kort efter formand for alderdomsudvalget og kastede derefter hele sin velkendte energi ind på at få et nyt asyl op at stå.
I 1902 begyndte byggeriet på Kirkegårdsvej, og allerede året efter stod den store og imponerende bygning klar.
Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med starten på kommunehospitalet, blev opført i de første ti år af 1900 tallet i området op til Trøjborg.
Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.
”Indvielsesfesten begyndte den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte Skt. Johannes Kirke, slog tolv,” kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde.
“De gamles hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.
De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 70’erne omdøbt til Lokalcenter Bakkegården og i 90’erne til Lokalcenter Trøjborg.

Rytterstenen

2013-03-02T13:44:40Z

Kirsten Leth:

[[Fil:Rytterstenen.jpeg|300px|thumb|right|Ca. 1902]]

'''Rytterstenen''' er en mindesten placeret ved hjørnet af [[Trøjborgvej]] og [[Nørrebrogade]]. Stenen er 3,5 meter høj og af granit.

Den er rejst af Vaabenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn den 31. maj 1899 til minde en træfning mellem danske dragoner og preussiske husarer i området mellem det nuværende [[Stjernepladsen]] og [[Riis Skov]] den 31. maj 1849. Øverst på stenen findes et relief i bronze, der viser to korslagte sabler dækket af en dragonhjelm. Træfningen, der var et led i den 1. slesvigske krig, varede knapt et kvarter.

Danskerne vandt en overbevisende og mindeværdig sejr over en talmæssigt ligeværdig styrke. Af de danske soldater døde 2, mens 5 blev sårede og 4 taget til fange. Af preusserne måtte 2 lade livet, 19 blev taget til fange og 23 blev såret.

''"...Retfærdighedens Gudinde gav de danske Vaaben Sejren"'', lyder en historikers vurdering. Det er dog mere sandsynligt, at danskernes gode soldateregenskaber og bedre lokalkendskab lå til grund for sejren.

==Litteratur==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Poul Larsen, Rytterfægtningen ved Aarhus 31. maj 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A42519634 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 14.2.2007.
*Viggo v. Holstein-Rathlou, Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. bd.3. 1925. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91230917 Bestil materiale]

[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Fil:Rytterstenen.jpeg

2013-03-02T13:29:50Z

Kirsten Leth: Sted ukendt. Fotograf ukendt.Ca. 1902

== Beskrivelse ==
Sted ukendt. Fotograf ukendt.Ca. 1902
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Kong Christian IX børnehjem

2013-02-28T14:37:32Z

Kirsten Leth: Oprettede siden med 'Chr. IX's Børnehjem i 1909 Den socialt engagerede politiker og redaktør Peter Sabroe tog hånd om mange tragiske b...'

[[Fil:Kong Chr. IX's Børnehjem.jpg|300px|thumb|right|Chr. IX's Børnehjem i 1909]]

Den socialt engagerede politiker og redaktør Peter Sabroe tog hånd om mange tragiske børnesager. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov som Århus Byråd tog meget bogstavelig.
Året efter børnelovens indførelse døde Kong Christian lX, og et byrådsudvalg blev nedsat til at udarbejde et forslag til, hvordan man kunne ære den afdøde konge og sætte ham et synligt minde. Udvalget, som også Peter Sabroe deltog i, indstillede, at man oprettede et børnehjem bærende Kong Chr.lX’s navn, hvilket byrådet straks vedtog.
Byrådet skænkede en grund til byggeriet i Finsensgade, (nuværende Peter Sabroes Gade) – en placering man fandt hensigtsmæssig, da børnene skulle ud på landet, ud i den friske luft. Endvidere bevilgede man et beløb på 10.000 kroner og rettede herefter henvendelse til byens borgere om at yde bidrag til byggeriet. I alt blev cirka 80.000 kroner indsamlet.
Efter tegninger af arkitekt Kunell og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn.
Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn 25. marts l909.
Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15 års alderen kunne komme ud at tjene.
Børnehjemmet blev i årenes løb udbygget og moderniseret flere gange, men i 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian lX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i Reykjaviksgade, og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965.
Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium. I dag har VIA-pædagoguddannelsen, Peter Sabroe, hjemsted der.

Fil:Kong Chr. IX's Børnehjem.jpg

2013-02-28T14:28:05Z

Kirsten Leth: Kong Christian IX's Børnehjem 1909

== Beskrivelse ==
Kong Christian IX's Børnehjem 1909
== Licensering ==
{{cc-zero}}

Vikingeklubben Jomsborg

2013-02-26T15:39:19Z

Kirsten Leth:

[[Fil:Vinterbadere Jomsborg.jpg|300px|thumb|right|Vinterbadere på Jomsborg vinteren 1934]]

31. december 1933 blev ”Vikingeklubben Jomsborg” stiftet med cirka 40 medlemmer, 36 mænd og 4 kvinder. Kontingentet blev dengang fastsat til 50 øre. Klubben holder til på den Permanente Badeanstalt ved Risskov i det nordlige Aarhus.

I 60’erne talte man i kommunen om at nedlægge anstalten blandt andet på grund af bygningernes forfald samt forurenet havvand. Aktive vikinger kæmpede for bevarelsen af anstalten. Det lykkedes - et længere kloakrør blev lagt, en bedre rensning af spildevandet blev indført og bygningerne renoveret.
I 1966 var medlemstallet i Jomsborg cirka 200. Der blev da stillet forslag om en sauna, men først i 1972 byggede man den første. Nytårsdag 2000 blev den fjerde sauna så indviet.

Toilet- og badeforhold er renoveret de senere år. Der er dog stadig kun koldt vand i bruserne. Omklædning foregår stadig i kabiner uden lys med direkte adgang til hav og vejrguder - en prioritering der er foretaget for at bevare enkeltheden i klubben. De indendørs faciliteter er dog gradvist blevet bedre. Bl.a. etablering af et klublokale med tekøkken samt andre lokaler, der anvendes ved arrangementer i løbet af sæsonen.
Ved Vikingeklubben Jomsborgs 75-års jubilæum i 2008, kom medlemstallet op på 4000. Klubben har i dag over 5000 medlemmer.

Vikingeklubben Jomsborg

2013-02-26T15:16:25Z

Kirsten Leth:

[[Fil:Vinterbadere Jomsborg.jpg|300px|thumb|right|Vinterbadere på Jomsborg vinteren 1934]]

31. december 1933 blev ”Vikingeklubben Jomsborg” stiftet med cirka 40 medlemmer, 36 mænd og 4 kvinder. Kontingentet blev dengang fastsat til 50 ører. Klubben holder til på den Permanente Badeanstalt ved Risskov i det nordlige Aarhus.

I 60’erne talte man i kommunen om at nedlægge anstalten blandt andet på grund af bygningernes forfald samt forurenet havvand. Aktive vikinger kæmpede for bevarelsen af anstalten. Det lykkedes - et længere kloakrør blev lagt, en bedre rensning af spildevandet blev indført og bygningerne renoveret.
I 1966 var medlemstallet i Jomsborg cirka 200. Der blev da stillet forslag om en sauna, men først i 1972 byggede man den første. Nytårsdag 2000 blev den fjerde sauna så indviet.

Toilet- og badeforhold er renoveret de senere år. Der er dog stadig kun koldt vand i bruserne. Omklædning foregår stadig i kabiner uden lys med direkte adgang til hav og vejrguder - en prioritering der er foretaget for at bevare enkeltheden i klubben. De indendørs faciliteter er dog gradvist blevet bedre. Bl.a. etablering af et klublokale med tekøkken samt andre lokaler, der anvendes ved arrangementer i løbet af sæsonen.
Ved Vikingeklubben Jomsborgs 75-års jubilæum i 2008, kom medlemstallet op på 4000. Klubben har i dag over 5000 medlemmer.

Vikingeklubben Jomsborg

2013-02-26T13:49:09Z

Kirsten Leth: Oprettede siden med '31. december 1933 blev ”Vikingeklubben Jomsborg” stiftet med cirka 40 medlemmer, 36 mænd og 4 kvinder. Kontingentet blev dengang fastsat til 50 ører. Klubben holder ti...'

31. december 1933 blev ”Vikingeklubben Jomsborg” stiftet med cirka 40 medlemmer, 36 mænd og 4 kvinder. Kontingentet blev dengang fastsat til 50 ører. Klubben holder til på den Permanente Badeanstalt ved Risskov i det nordlige Aarhus.

I 60’erne talte man i kommunen om at nedlægge anstalten blandt andet på grund af bygningernes forfald samt forurenet havvand. Aktive vikinger kæmpede for bevarelsen af anstalten. Det lykkedes - et længere kloakrør blev lagt, en bedre rensning af spildevandet blev indført og bygningerne renoveret.
I 1966 var medlemstallet i Jomsborg cirka 200. Der blev da stillet forslag om en sauna, men først i 1972 byggede man den første. Nytårsdag 2000 blev den fjerde sauna så indviet.

Toilet- og badeforhold er renoveret de senere år. Der er dog stadig kun koldt vand i bruserne. Omklædning foregår stadig i kabiner uden lys med direkte adgang til hav og vejrguder - en prioritering der er foretaget for at bevare enkeltheden i klubben. De indendørs faciliteter er dog gradvist blevet bedre. Bl.a. etablering af et klublokale med tekøkken samt andre lokaler, der anvendes ved arrangementer i løbet af sæsonen.
Ved Vikingeklubben Jomsborgs 75-års jubilæum i 2008, kom medlemstallet op på 4000. Klubben har i dag over 5000 medlemmer.