AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Eskelund

2018-02-12T11:29:17Z

Kiojoergensen:

Grunden er et gammelt lossepladsareal, anlagt som park i 1990´erne, præget af dels [[Brabrandstien]] dels [[Aarhus Å]], der slynger sig igennem et landskab af skovplantninger og græsfælleder med en legeplads, som Lions Club i [[Viby]], donerede til [[Århus Kommune]].

== Kilder ==

* Århus-parkerne kort og beskrivelser

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

VUC Århus

2018-01-31T11:41:09Z

Kiojoergensen:

Eksamensmellemskole blev skolen på [[Ingerslevs Boulevard]] først fra og med skoleåret 1951/52, og allerede det følgende år gik man i gang med et 3-årigt præliminærkursus for elever, som ikke i første omgang havde vist sig modne og motiverede for mellem- og realskolen.

VUC Århus

2018-01-31T11:40:40Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Eksamensmellemskole blev Ingerslevs Boulevard først fra og med skoleåret 1951/52, og allerede det følgende år gik man i gang med et 3-årigt præliminærkursus for eleve..."

Eksamensmellemskole blev Ingerslevs Boulevard først fra og med skoleåret 1951/52, og allerede det følgende år gik man i gang med et 3-årigt præliminærkursus for elever, som ikke i første omgang havde vist sig modne og motiverede for mellem- og realskolen.

Ingerslev Boulevards Skole

2018-01-31T11:39:16Z

Kiojoergensen: Omdirigering til Ingerslevs Boulevards Skole oprettet

#REDIRECT [[Ingerslevs Boulevards Skole]]

Camilla Fabricius-Jensen (1971-)

2018-01-31T11:21:22Z

Kiojoergensen:

[[Fil:Camilla Fabricius-Jensen (1971-).jpg|thumbnail|Camilla Fabricius-Jensen]]
'''Camilla Fabricius-Jensen''' (1971-) 1971-10-20
Socialdemokraterne (S)
Medlem af [[Aarhus Byråd]] siden 4. februar 2009.
Camilla Fabricius er født den 20. oktober 1971.

=== Byrådsposter ===
*1. viceborgmester

*Magistratsmedlem

*Medlem af Økonomiudvalget

*Medlem af § 17 stk. 4-udvalg

=== Uddannelse og erhverv ===
*Uddannet lærer
*Selvstændig iværksætter

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
*Gruppeformand for Socialdemokraterne

*Medlem af DSU siden 1992

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Mødrehjælpen, Aarhus

2018-01-31T11:20:48Z

Kiojoergensen:

''Mødrehjælpsinstitutionen for Aarhus, Randers og Viborg Amter'' oprettedes i henhold til Lov af 15. marts 1939.
Institutionen overtog den 1. juni 1939 det arbejde, der tidligere blev drevet af "den private Mødrehjælp i Aarhus", der bagefter overgik til at være støtteforening under navnet [[Mødrehjælpsforeningen i Aarhus]].

= Administration og organisation ==

Mødrehjælpen havde en bestyrelse bestående af 7 medlemmer:
* Formand, Stiftsamtmand V. Hvidt, Skanderborg
* Institutionens leder, Cand. polit. Grethe Mondrup
* Læge, Dr. med. Axel Olsen, [[Fødselsanstalten]]

Mødrehjælpen havde til opgave at give gravide kvinder, gifte og ugifte, personlig, social og juridisk bistand, råd og vejledning.

== Kilder ==

* Århus gennem Tiderne Bind 4

[[Kategori:Foreninger]]

Aarhus Kioskselskab

2018-01-22T12:19:57Z

Kiojoergensen:

== Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==

[[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] på at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:

1) [[Skt. Clemens Torv]]
2) [[Munkegade]]
3) [[Paradisgade]]
4) [[Skt. Pauls Kirkeplads]]
5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]
6) [[Jægergårdsgade]] ved [[Frederiks Allé]]
7) [[Frederiksbjerg Torv]]
8) [[Vesterbro Torv]]
9) [[Vennelyst Torv]]
10) [[Skolebakken]]
11) [[Wærumsgade]]
12) [[Aaboulevarden]]
13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]

== Litteratur og kilder ==

* Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager

[[Kategori:Steder]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]

Aarhus Kioskselskab

2018-01-22T12:14:00Z

Kiojoergensen:

== Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==

[[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] på at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:

1) [[Skt. Clemens Torv]]
2) [[Munkegade]]
3) [[Paradisgade]]
4) [[Skt. Pauls Kirkeplads]]
5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]
6) [[Jægergaardsgade]] ved [[Frederiks Allé]]
7) [[Frederiksbjerg Torv]]
8) [[Vesterbro Torv]]
9) [[Vennelyst Torv]]
10) [[Skolebakken]]
11) [[Wærumsgade]]
12) [[Aaboulevarden]]
13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]

== Litteratur og kilder ==

* Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager

[[Kategori:Steder]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]

Aarhus Kioskselskab

2018-01-22T12:13:13Z

Kiojoergensen:

== Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==

[[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] på at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:

1) [[Skt. Clemens Torv]]
2) [[Munkegade]]
3) [[Paradisgade]]
4) [[Sct. Pauls Kirkeplads]]
5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]
6) [[Jægergaardsgade]] ved [[Frederiks Allé]]
7) [[Frederiksbjerg Torv]]
8) [[Vesterbro Torv]]
9) [[Vennelyst Torv]]
10) [[Skolebakken]]
11) [[Wærumsgade]]
12) [[Aaboulevarden]]
13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]

== Litteratur og kilder ==

* Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager

[[Kategori:Steder]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]

Aarhus Kioskselskab

2018-01-22T12:12:24Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med " == Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus == Aarhus Kioskselskab fik i 1937 koncession af Aarhus Byråd på at oprette og drive telefonkiosker i..."

== Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==

[[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] på at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:

1) [[Clemenstorv]]
2) [[Munkegade]]
3) [[Paradisgade]]
4) [[Sct. Pauls Kirkeplads]]
5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]
6) [[Jægergaardsgade]] ved [[Frederiks Allé]]
7) [[Frederiksbjerg Torv]]
8) [[Vesterbro Torv]]
9) [[Vennelyst Torv]]
10) [[Skolebakken]]
11) [[Wærumsgade]]
12) [[Aaboulevarden]]
13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]

== Litteratur og kilder ==

* Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager

[[Kategori:Steder]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-17T08:26:09Z

Kiojoergensen:

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [[Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i [[Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegården]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i [[Friheden]] ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41 i Stadsingeniørens Konror 1868 - 1954.

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-16T13:05:37Z

Kiojoergensen:

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i [[Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegården]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i [[Friheden]] ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41 i Stadsingeniørens Konror 1868 - 1954.

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-16T13:05:13Z

Kiojoergensen:

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i {{Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegården]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i [[Friheden]] ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41 i Stadsingeniørens Konror 1868 - 1954.

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-16T12:56:50Z

Kiojoergensen:

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i {{Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegården]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i [[Friheden]] ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-16T12:56:17Z

Kiojoergensen:

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i {{Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegården]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i "Friheden" ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Pissoirerne i Aarhus

2018-01-16T12:55:04Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus 1) Nødtørftsanstalten i Skolegade ved Aarhus Teater 2) Pissoiret i Rosensgade ved Kæmnerkontoret 3) Pissoiret i Aag..."

Fortegnelse over pissoirerne i Aarhus

1) Nødtørftsanstalten i [[Skolegade]] ved [[Aarhus Teater]]

2) Pissoiret i [[Rosensgade]] ved Kæmnerkontoret

3) Pissoiret i [[Aagade]] ved [[Immervad]]

4) Pissoiret ved [Vesterbro Torv]]

5) Pissoiret ved [[Østboulevarden]]

6) Pissoiret ved [[Trøjborgvej]]

7) Pissoiret i {{Nørrebrogade]] ved Borgerskolen

8) Pissoiret i [[Høegh Guldbergsgade]]

9) Pissoiret ved [[Østbanegaarden]]

10) Pissoiret i [[Spanien]] ved [[Grønland]]

11) Pissoiret ved [[Ingerslevs Boulevard]] og Torvet

12) Nødtørftsanstalten i [[Frederiks Allé]]

13) Nødtøftsanstalten i "Friheden" ved Sporvejsremisen

== Litteratur og kilder ==

* Fortegnelse fra den 22. september 1920 af Stadsingeniøren i Aarhus. Se æske 41

[[Kategori:steder]]
[[Kategori:Torve & pladser]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Oscar M. Haugaard

2017-12-19T09:15:25Z

Kiojoergensen:

Entreprenør i Aarhus, der af [[Aarhus Kommune]] i 1935 fik overdraget Jord- Vej- og Kloakarbejdet på Arealet langs Nordsiden af [[Silkeborgvej]] mellem [[Vestre Ringgade]] og kommunegrænsen ved [[Åbyhøj]].

== Litteratur og kilder ==

* Kontrakt. Stadsingeniørens Kontor a.4.y.1.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Oscar M. Haugaard

2017-12-19T09:15:14Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Entreprenør i Aarhus, der af Aarhus Kommune i 1935 fik overdraget Jord- Vej- og Kloakarbejdet på Arealet langs Nordsiden af Silkeborgvej mellem Vestre Ringgade..."

Entreprenør i Aarhus, der af [[Aarhus Kommune]] i 1935 fik overdraget Jord- Vej- og Kloakarbejdet på Arealet langs Nordsiden af [[Silkeborgvej]] mellem [[Vestre Ringgade]] og kommunegrænsen ved [[Åbyhøj]].

== Litteratur og kilder ==

* Kontrakt. Stadsingeniørens Kontor a.4.y.1.

[[Kategorier: Erhvervsfolk]]
[[Kategorier: Kommunal forvaltning]]

Sundhedsplejerskerne

2017-12-06T09:46:38Z

Kiojoergensen:

[[Aarhus Byråd]] besluttede den 23. juni 1938 i henhold til Lov Nr. 85 af 31. marts 1937 om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn, t ansætte 5 sundhedsplejersker fra 1. oktober 1938.
Deraf skulle én ansættes som leder.

Se også [[Den kommunale Sygepleje]].
== Litteratur og kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939-40.

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Den kommunale Sygepleje

2017-12-06T09:46:15Z

Kiojoergensen:

[[Aarhus Kommune]] oprettede i Henhold til Lov om offentlig Forsorg § 33 den ''kommunale Sygepleje'' omkring den 1. april 1936.
Før den dato blev sygeplejen i kommunen administreret af Menighedsdiakonisser.

Med Aarhus Kommunes overtagelse af sygeplejen ansattes 3 autoriserede Sygeplejersker, hvor én skulle fungere som ledende Sygeplejerske.

== Litteratur og Kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Den buxlundske stiftelse

2017-12-06T09:45:10Z

Kiojoergensen:

Den Buxlundske Stiftelse blev oprettet af Urmager Buxlund ved gavebrev af 22. december 1804, fremgår det af journalsag 50_b-1937/38 fra Stadsarkitektens Arkiv

== Litteratur og kilder ==

* Stadsarkitektens Kontor, journalsag 50_b-1937/38

[[Kategori: Penge & økonomi]]

Sundhedsplejerskerne

2017-12-01T10:43:26Z

Kiojoergensen:

[[Aarhus Byråd]] besluttede den 23. Juni 1938 i henhold til Lov Nr. 85 af 31. Marts 1937 om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn, at ansætte 5 Sundhedsplejersker fra 1. Oktober 1938.
Deraf skulle én ansættes som leder.

Se også [[Den kommunale Sygepleje]]
== Litteratur og kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Sundhedsplejerskerne

2017-12-01T10:42:52Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Aarhus Byråd besluttede den 23. Juni 1938 i henhold til Lov Nr. 85 af 31. Marts 1937 om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn, at ansætte 5 Sundhedsple..."

[[Aarhus Byråd]] besluttede den 23. Juni 1938 i henhold til Lov Nr. 85 af 31. Marts 1937 om Bekæmpelse af Sygelighed og Dødelighed blandt Børn, at ansætte 5 Sundhedsplejersker fra 1. Oktober 1938.
Deraf skulle én ansættes som leder.

Se også den [[kommunale Sygepleje]].

== Litteratur og kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Den kommunale Sygepleje

2017-12-01T10:27:09Z

Kiojoergensen:

[[Aarhus Kommune]] oprettede i Henhold til Lov om offentlig Forsorg § 33 den ''kommunale Sygepleje'' omkring den 1. April 1936.
Før den dato blev sygeplejen i kommunen administreret af Menighedsdiakonisser.

Med Aarhus Kommunes overtagelse af sygeplejen ansattes 3 autoriserede Sygeplejersker, hvor én skulle fungere som ledende Sygeplejerske.

== Litteratur og Kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Den kommunale Sygepleje

2017-12-01T10:27:00Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Aarhus kommune oprettede i Henhold til Lov om offentlig Forsorg § 33 den ''kommunale Sygepleje'' omkring den 1. April 1936. Før den dato blev sygeplejen i kommunen ad..."

[[Aarhus kommune]] oprettede i Henhold til Lov om offentlig Forsorg § 33 den ''kommunale Sygepleje'' omkring den 1. April 1936.
Før den dato blev sygeplejen i kommunen administreret af Menighedsdiakonisser.

Med Aarhus Kommunes overtagelse af sygeplejen ansattes 3 autoriserede Sygeplejersker, hvor én skulle fungere som ledende Sygeplejerske.

== Litteratur og Kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Det kommunale Herberg, Vester Allé 5

2017-12-01T10:20:55Z

Kiojoergensen:

Herberget blev taget i anvendelse den 1. Maj 1925 med lokaler i Arbejdsanstaltens Hovedbygning (se [[Århus amts arbejdsanstalt]]), men blev dog midlertidigt lukket fra og med den 7. Oktober som følge af at Arbejdsanstalten skulle bruges til soldaterindkvartering.

== Litteratur og Kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Det kommunale Herberg, Vester Allé 5

2017-12-01T10:19:58Z

Kiojoergensen:

Herberget blev taget i anvendelse den 1. Maj 1925 med lokaler i Arbejdsanstaltens Hovedbygning, men blev dog midlertidigt lukket fra og med den 7. Oktober som følge af at Arbejdsanstalten skulle bruges til soldaterindkvartering.

== Litteratur og Kilder ==

* Socialkontoret - Aarhus - Beretning for Regnskabsaaret 1939 - 40

[[Kategori: Kommunal forvaltning]]

Det kommunale Herberg, Vester Allé 5

2017-12-01T10:19:49Z

Kiojoergensen:

Det kommunale Herberg, Vester Allé 5

2017-12-01T10:19:42Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Herberget blev taget i anvendelse den 1. Maj 1925 med lokaler i Arbejdsanstaltens Hovedbygning, men blev dog midlertidigt lukket fra og med den 7. Oktober som følge af at A..."

Den buxlundske stiftelse

2017-11-28T14:12:15Z

Kiojoergensen:

Den Buxlundske Stiftelse blev oprettet af Urmager Buxlund ved Gavebrev af 22. December 1804, fremgår det af journalsag 50_b-1937/38 fra Stadsarkitektens Arkiv

== Litteratur og kilder ==

* Stadsarkitektens kontor, journalsag 50_b-1937/38

[[Kategori: Penge & økonomi]]

Den buxlundske stiftelse

2017-11-28T14:11:51Z

Kiojoergensen:

Den Buxlundske Stiftelse blev oprettet af Urmager Buxlund ved Gavebrev af 22. December 1804, fremgår det af journalsag 277-1937 fra Stadsarkitektens Arkiv

== Litteratur og kilder ==

* Stadsarkitektens kontor, journalsag 50_b-1937/38

[[Kategori: Penge & økonomi]]

Den buxlundske stiftelse

2017-11-28T14:09:24Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Den Buxlundske Stiftelse blev oprettet af Urmager Buxlund ved Gavebrev af 22. December 1804, fremgår det af journalsag 277-1937 fra Stadsarkitektens Arkiv"

Den Buxlundske Stiftelse blev oprettet af Urmager Buxlund ved Gavebrev af 22. December 1804, fremgår det af journalsag 277-1937 fra Stadsarkitektens Arkiv

Graven

2017-11-28T14:06:57Z

Kiojoergensen:

'''Gade i [[Latinerkvarteret]] i Aarhus'''.

===Gaden på voldgravene===
Graven hed oprindeligt Gravene og udtales derfor med langt a. Gaden har sit navn fra voldgravene langs den nordlige del af den vold, der blev anlagt rundt om Aarhus i Vikingetiden. Da volden blev sløjfet i slutningen af 1400-tallet, blev gaden anlagt ved, at man fyldte gravene med jord fra volden. I de skriftlige kilder omtales bebyggelse på Graven eller Gravene så tidligt som i 1462. I baggården til Graven nr. 18-20 har arkæologer fundet spor af to huse fra slutningen af 1400-tallet med smedje i det ene. Langt op i 1900-tallet blev gaden primært beboet af håndværkere som smede, snedkere og skomagere, som havde deres lavshus her i 1553. Skattelister fra 1600- og 1700-tallet viser, at Graven var et fattigkvarter med lange rækker af boder og næsten ingen huse og gårde.

===Handel, håndværk, mælk og brændevin===
De fleste af gadens 2-etages huse er først opført i 1800-tallet. Ældst er den rødkalkede [[Mejlgade 19|købmandsgård]] på hjørnet af [Mejlgade], som er fra begyndelsen af 1600-tallet og siden 1845 har huset I.C. Juuls farvehandel. Næstældst er Graven nr. 8, som ifølge en bjælke i porten er bygget i 1642 for ”NS”. Et bomærke med to krydsede økser og inskriptionen ”andre byger til mig / jeg bygger til andre” tyder på, at bygherren har været tømrer. Det lange lave hus på Graven nr. 18-20 er oprindelig en koholdergård fra 1700-tallet. Her brændte man sikkert også brændevin, da bundfaldet fra brændevinsbrændingen blev brugt som foder til malkekøer. I 1804 var gården ejet af urmager [[Søren Buxlund]], som da skænkede fattigvæsenet et hus på den anden side af gaden til enkebolig.

===De gamles hjem===
I [[den buxlundske stiftelse]] på Graven nr. 21 kom til at bo en flok enker under meget trange forhold, da to måtte deles om et lille værelse, hvilket ofte gav anledning til konklikter. Derfor blev huset forhøjet til to etager i 1812 og i 1876 opførte kommunen i baghaven den bygning, som i dag huser [[den kommunale tandpleje]]. Bygningen blev efter indførelsen af alderdomsunderstøttelse i 1891 lavet til alderdomsasyl og adskilt fra den gamle enkebolig med et højt plankeværk for at understrege forskellen mellem fattighjælp og alderdomsunderstøttelse, som ikke medførte samme tab af borgerlige rettigheder. Dog blev de gamle påbudt at holde sig fra brændevin, at være i seng senest 21.30 og at rengøre deres værelser inden kl. 8. Uden baderum, ligstue eller en have viste bygningen sig hurtigt uegnet til alderdomshjem og blev i 1904 erstattet af [[De Gamles Hjem]] på [[Kirkegårdsvej]]. I 1938 blev den gamle enkebolig revet ned. På tomten blev først indrettet en legeplads, som under besættelsen måtte vige for en bunker. Ved siden af i nr. 15-17 står dog stadig skræddermester Villadsens legatbolig for enker af håndværksstanden, som blev oprettet i 1810 og udvidet af kommunen med opførelse af det nuværende hus i 1900.

===Den kommunale tandpleje===
I 1893 stiftedes en nordisk komité for bedre tandpleje hos skolebørn af ”de ubemidlede klasser”, men først i 1915 fik [[Aarhus Tandlægeforening]] overtalt byrådet til at etablere en skoletandklinik i det gamle alderdomshjem i Graven. Her blev indrettet to klinikker med elektriske bor fra Amerika og et venteværelse. Ældre aarhusianere husker et klapapparat med kliniknumre og et vægmaleri med nogle fæle tandtrolde, som satte en skræk i de ventende børn. Forældrene skulle indtil 1962 betale 1 kr. årligt for behandlingen med den begrundelse, at børnenes dårlige tænder skyldtes ”overdreven slikindtagelse, og forældrenes forsømmelighed”. Dengang kunne et barn i 1. klasse have op til 30 huller, men siden da har forebyggelse heldigvis bragt det tal ned. Mange af klinikkens opgaver er i dag lagt ud til skolerne og bygningen fremstår i dag ret nedslidt.

===Liv i gaden===
De fleste af Gravens huse er opført til små virksomheder i 1800-tallet. Graven nr. 3 blev opført i 1804 som pakhus for købmandsgården overfor, men i 1845 udskilt som selvstændig købmandsgård. Her kunne man i 1870’erne købe tørv og leje vogne. Ifølge en fortegnelse fra 1902 var der i stueetagen en stald med ni heste og lagerrum med alt fra tjære, grøn sæbe, akvavit, lakrids, tændstikker, kartoffelmel og sukker. Første sal blev brugt til beboelse for personalet og som sukkerskæreri, hvor sukkertoppe blev skåret til mindre portioner. Graven nr. 10 blev opført til vognmandsforretning af [[A. Dyhr]] i 1848 og i 1883 ført videre af sønnen [[J. Chr. Dyhr|Jens Christian Dyhr]], der fik stor succes med sin hestetrukne sporvognsrute mellem [[Hovedbanegården|Aarhus Hovedbanegård]] og [[Østbanegården]]. Graven nr. 23-25 blev opført i 1873 til karetmagerværksted og husede fra 1894 den litografiske anstalt ”Aros”, hvor den senere statsminister [[Hans Hedtoft]] stod i lære som stentrykker. I 1923 blev Graven nr. 19 revet ned for at give plads til udkørslen for byens første [[rutebilstation|Aarhus Rutebilstation]]. Byrådet kunne dog ikke støtte en plan om at udvide stationen med tandklinikkens grund, da man ønskede at få den tunge trafik ud af midtbyen, hvorfor stationen endte på sin nuværende plads ved hovedbanegården.

===Et fejlslagent gadegennembrud===
Byrådet overvejede i 1914 - på et møde 16. april - at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Initiativet var taget af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], der fremlagde planer til en ny forbindelsesgade mellem byen og havnen. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at brænde sammen. Havnens udvidelser mod syd havde skabt behov for bedre adgangsveje til og fra havnen.

[[Fil:A9830 (4).jpg|300px|thumb|left|I.C. Juuls Farvehandels Eftf., Mejlgade set mod Graven, ca. 1930.]]

Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved Katedralskolen. Den var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen ringgade. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[Skt. Olufs Gade]], men disse gader var af ringe betydning, og de afhjalp ikke behovet. Hertil sagde den konservative [[Jens Christian Møller|J. Chr. Møller]]: ''”Dette er saa meget mere uheldigt, som Trafiken derved tvinges til at gaa over de i Forvejen stærkt trafikerede Torve med de smalle Passager gennem [[Borgporten]] og omkring Domkirken.”'' Al trafik fra Otto Mønsteds margarinefabrik til havnen skulle klemmes igennem ved Borgporten.

Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. I dag stod der kun gamle huse i gaden, og bag denne var der haver og pakhuse, og hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H. C. Jaster|Jasters]] købmandsgård i [[Mejlgade 18]].

Herefter tog ordførerne over. Den første, Venstres mand, sagde, vent og se. Sydhavnen var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, socialdemokraten [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''

Senere i debatten kom den senere borgmester Jakob Jensen til. Han udpegede Borgporten til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. Skolegydes udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god ide at rive hjørneejendommen ved Mejlgade og Graven ned, så der blev større passage ned til Skt. Olufs Gyde. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der her mærkede kulden fra nedrivningstrusselen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget.

Andre talere var mere forbeholdne og nævnte behovet for at undersøge behovet, når først [[Aarhus Godsbanegård|godsbanegården]] som netop besluttet var flyttet ud til Mølleengen, ligesom man burde tage fat på at overdække åen. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik Jakob Jensen på banen igen. ''”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!”'' Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen i to år, inden det blev vedtaget at nøjes med at føre fortovet ind under Jasters ejendom i Mejlgade. Farvehandlerens huse på hjørnet – et af byens ældste og mest ejendommelige huse – fik lov at blive stående. Det samme gjorde Jasters købmandsgård.

===Da midtbyen skulle rives ned===
I takt med at den motoriserede trafik steg, voksede presset på at ændre det middelalderlige gadenet. I et sidste forsøg på at holde Rutebilstationen i [[Rosensgade]] foreslog stationens talsmand, tømrermester [[C.N. Withen|Christian Nielsen Withen]] i 1929 at rive hele karréen mellem Graven og Rosensgade ned for at gøre plads til både en udvidelse af rutebilstationen og et nyt rådhus. I 1930 anmodede områdets grundejere kommunen om en sanering af området omkring [[Badstuegade]], [[Volden]], [[Klostergade]] og Graven, som i 1938 blev betegnet som nogle "snævre og skumle gader" af en læserbrevsskribent i [[Aarhus Stiftstidende]]. De var ikke kun i vejen for trafikken, men også en skamplet på byen. I 1939 udarbejdede kommunen en plan til [[Bispegades|Bispegade]] forlængelse og udvidelse til en bredde af 19 meter. I 1960'erne genoptog man saneringsplanerne af sundhedsmæssige grunde, da kvarteret efterhånden var temmelig nedslidt. Den mest radikale plan for området blev foreslået af vinderne af en arkitektkonkurrence om Aarhus bymidte i 1967. Hele kvarteret omkring Rosensgade, Volden, Graven og [[Studsgade]] skulle erstattes af et overdækket butikscenter, som skulle kunne nås via motorveje langs havnen og [[Aaboulevarden|Åboulevarden]]. Andenpræmien derimod foreslog en mere nænsom byfornyelse med bevarelse af historiske bygninger og omdannelse af Graven til gågade. I byrådet talte borgmester [[Bernardt Jensen]] også for en ”fornyende bevaring”, der skulle gøre det historiske Aarhus til et eksklusivt forretningsområde med små intime restauranter, gallerier og modebutikker.

===Slumstormere og ”punkere”===
I 1970’erne fremstod Graven temmelig nedslidt, da boligspekulanter lod mange af de gamle huse stå og forfalde, så de kunne rives ned. Nattelivet var også råt. I 1977 blev tre politibetjente alvorligt kvæstede under en politiaktion mod et kæmpe gadeslagsmål udenfor værtshuset [[Bryggergården]] i nr. 27 på hjørnet af Graven og Volden. Som følge heraf blev stedet lukket og solgt med henblik på sanering. Den 21. juli 1979 blev den tomme bygning imidlertid besat af slumstormerne fra aktionsgruppen [[Boligkaravanen]], som da drog rundt og besatte tomme ejendomme i protest mod den tiltagende boligmangel. Efter at par dage blev de unge smidt ud af politiet, men senere den sommer vendte gruppen tilbage til Graven med en aktion mod nogle ”fupmoderniserede lejligheder” i nr. 14. I august 1983 blev enkeboligerne i Graven nr. 15-17 besat af en gruppe ”punkere”, som nåede at overspraye skoletandplejen med grafitti, inden politiet smed dem ud. Da de fleste var under 18, kom forældrene til at betale deres bøder. I 2003 endte en besættelse af bunkeren foran skoletandplejen med, at politiet måtte redde besætterne fra nogle højreradikale aktivister.

===Gammel gade i nye klæder===
Graven fik sit nuværende udseende i 1980’erne, hvor ejendomsmæglerne begyndte at sælge området som byens ny latinerkvarter. Med undtagelse af Bryggergården insisterede kommunen nu på, at de gamle huse skulle istandsættes. Ejerne af den gamle købmandsgård på nr. 3 havde da ladet bygningen forfalde så meget, at en pålagt restaurering i 1989 mere blev en rekonstruktion. Gradvist blev gaden det attraktive forretningsområde, Bernardt Jensen havde drømt om. Ikke alle var dog begejstrede for de nye cafeer, der invaderede kvarteret i det årti. Således indsamlede områdets erhvervsdrivende underskrifter imod flere cafeer, da [[Cafe Drudenfuss]] åbnede i 1986.

==Litteratur og kilder==
* Kapitlet "Et fejlslagent gadegennembrud" er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon. [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000162404]
* Gravens ejendomshistorie i Kommuneatlas, [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/]
* Avisudklip om Graven i Preben Rasmussens Samling på Aarhus Stadsarkiv
* Aarhus - byens historie, Århus byhistoriske Udvalg 1995-96, bd. 1, s. 35-36, 247-248, bd. 3, s. 125, bd. 4, s. 36-38.
* Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, Århus byhistoriske Udvalg 1960, s. 51
* Mogens Weinreich: Kend din by II, Østjysk Hjemstavnsforening 2007, s. 54-57.
* Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-topografis Beskrivelse med Biografier, bd. 3, 1925, s. 425-436.
* Connie Jantzen: Middelalderbyen Aarhus, Den Gamle By 2013, s. 68, 75, 87, 98, 108-109, 127.
* Hans Sejerholt: "Enkeboderne paa Graven og Alderdomsasylet", i Aarhus gennem Tiderne, bd. 2, Kbh. 1940, s. 392-393.
* Lila Voss: "Fattigdom og forsorg i 1880'erne", i Sociale studier. Kriminalitet, prostitution og fattigdom i Aarhus 1870-1906, s. 420.
* Benjamin Gjørup: Århus kommunale tandpleje. En historisk oversigt 1915-1990. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-1915-1990--skrift-fra-75-aars-jubilaeet.pdf]
* Fl. Moss Hansen: Tidsbilleder. Århus Kommunale Tandpleje fra 1970 til 1999 - og lidt før...: en registrering af begivenheder. [https://www.aarhus.dk/da/borger/familie-boern-og-unge/Sundhed/Tandplejen/100-aar-i-Aarhus/~/media/Dokumenter/MBU/Tandplejen/100-aar-ny/Tandplejen-Aarhus-1970-1999.pdf]
* Kjeld Elkjær: "Sporvogne og busser", i Trafik i Århus før og nu, Århus byhistoriske Udvalg 1976, s. 73-74.
* "Offentlig idékonkurrence om en del af bykernen i Århus", Arkitekten nr. 30, 1968, s. 317-333.
* "Graven 3", Arkitekten nr. ?, 1988, s. 1-6.
* Tom bolig: Østbanegården d. 19. sep. Boligkaravanen 1979.
* "Boligkaravanen", i Blød By, nr. 7, 1980, s. 10-12.
* Århus Byråds Forhandlinger - 15.07.1875, 24.02.1876, 23.03.1876, 11.05.1876, 24.07.1876, 09.02.1882, 25.08.1892, Reglement for alderdomshjemmet i Graven 21 i tillæg til 1892, s. 20-26, 18.05.1893, 01.12.1898, 22.12.1898, 16.04.1914, 20.08.1914, 13.12.1916, 11.08.1929, 06.02.1936, 28.10.1937, 05.03.1942, 01.12.1960, 28.02.1967, 08.06.1967, 07.11.1968, 21.11.1968.
* Aarhus Stiftstidende - 25.11.1923, 04.11.1931, 31.03.1937, 25.10.1938, 11.07.1943, 01.08.1944, 17.01.1972, 30.10.1977, 03.11.1977, 21.07.1979, 22.07.1979, 03.02.1983, 06-09. & 18.08.1983, 04.10.1984, 28.01.1986, 01.02.1986, 15.05.1987, 02.03.1988, 19.07.1988, 27.11.1999
* Jyllandsposten - 14.12.2003 [http://www.aarhusportalen.dk/vis_artikel.asp?ArticleId=12126]

[[Kategori:Gader & veje]]

Akustiske signaler ved lyskryds

2017-11-27T11:34:19Z

Kiojoergensen:

Akustiske lydfyr monteret på lysstandere ved regulerede vejkryds gør det muligt for blinde og svagsynede fodgængere at vide, om trafiklyset er grønt eller rødt.

Langsomt signal betyder rødt lys, og hurtigt signal betyder grønt lys. Signalet orienterer derudover om retningen på fodgængerfeltet.
Standardsignaler er en lydtone på 880 Hz. Som et forsøg er der i visse kommuner og ved visse lyskryds et ”bankesignal”, som er mindst lige så tydeligt. Bankesignalet synes at være mindre generende for nærboende personer i forretninger eller boliger. Der klages ofte over akustiske lydfyr til kommuners teknikere, og derfor sker der uventet og vilkårlig regulering af signalernes styrke.

I Aarhus blev de første akustiske signaler ved lyskryds anlagt i 1985. Aarhus Byråd bevilgede 190.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[Banegårdsgade]] - [[Banegårdspladsen]]/[[M. P. Bruuns Gade]] - [[Park Allé]]. Og 195.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]] - [[Park Allé]]/[[Rådhuspladsen]] - [[Sønder Allé]].

Andreas Thranum (1902-1969)

2017-11-27T11:31:28Z

Kiojoergensen:

Fotograf '''Andreas Thranum'''.

Født 16. august 1902 i København.

Gift med Gerda Kirstine Thranum - født 2. maj 1903 i Horsens.

Søn af overkontrollør ved [[Toldkammeret]], [[Andreas Thranum (1872-1942)]].

Havde bolig og atelier på [[Museumsgade]] 22.

[[Kategori: Personer]]

Andreas Thranum (1902-1969)

2017-11-27T11:30:49Z

Kiojoergensen:

Akustiske signaler ved lyskryds

2017-11-16T13:36:33Z

Kiojoergensen:

Akustiske lydfyr monteret på lysstandere ved regulerede vejkryds gør det muligt for blinde og svagsynede fodgængere at vide, om trafiklyset er grønt eller rødt.

Langsomt signal betyder rødt lys, og hurtigt signal betyder grønt lys. Signalet orienterer derudover om retningen på fodgængerfeltet.
Standardsignaler er en lydtone på 880 Hz. Som et forsøg er der i visse kommuner og ved visse lyskryds et ”bankesignal”, som er mindst lige så tydeligt. Bankesignalet synes at være mindre generende for nærboende personer i forretninger eller boliger. Der klages ofte over akustiske lydfyr til kommuners teknikere, og derfor sker der uventet og vilkårlig regulering af signalernes styrke.

I Aarhus blev de første akustiske signaler ved lyskryds anlagt i 1985. Aarhus Byråd bevilgede 190.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[Banegårdsgade]] - [[Banegårdspladsen]]/[[M. P. Bruuns Gade]] - [[Park Allé]]. Og 195.000 kr. til etablering af svage akustiske signaler ved krydset [[H. H. Seedorffs Stræde]] - Park Allé/Rådhuspladsen - Sønder Allé.

Søren Justesen (1866-1925)

2017-11-08T10:14:32Z

Kiojoergensen:

[[Fil:Søren justesen.jpg|300px|thumb|right|Søren Justesen]]
Grosserer '''Søren Justesen''', Ridder af Dannebrog, født i Randers 9. Oktober 1866 - død i Aarhus i 1925.

Indehaver af [[Firmaet Brødr. Justesen]]. Lært Handelen hos S.B. Thykier, Randers og søn af stolefabrikant Justesen.
Senere uddannelse i Udlandet, bl.a. hos P. Hansen & Søn,Newcastle on Tyne.
Løst Borgerskab 8. Marts 1892. Medlem af bestyrelsen for forskellige Aktieselskaber og Foreninger.
Repræsentant for [[Det Danske Petroleums Aktieselskab]].

Søren Justesen startede, som nævnt, sin karriere som lærling hos Købmand S. B. Thykjær i sin hjemby, hvorefter han drog til Newcastle i England. Dér var Justesen blandt andet tilknyttet Skibsmægler og Kulfirmaet ”P. Hansen & Søn”, hvorefter han i 1892 blev medindehaver af det af hans bror, Konsul Jørgen Justesen, opstartede firma, ”Brødrene Justesen”.
Umiddelbart efter flyttede Søren Justesen tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig i Aarhus, nærmere bestemt i [[Søndergade]] 5, der blev omtalt som ”Rosenstands Ejendom”.

Går man til Aarhus Stiftstidendes kan man i en artikel fra den 10.8. 1916 læse, at Grosserer Justesen kunne fejre sit 25 års jubilæum. Af varer Grosserer Justesen har handlet med tæller blandt andet ”direkte import fra amerikanske møller” til import af kaffe.
Justesens jubilæum var en anledning til at han donerede 5000 kr. til Købmændenes Hjælpekasse samt forskellige beløb til en række ”humane Formaal” samt 10.000 kr. til [[Haandværkermuseet]] i [[Den Gamle By]].

== Salget af ejendommen Havnegade 20 til Sømandsmissionen ==

Går man til Aarhus Stiftstidende fra henholdsvi 1909-01-13 og 1910-09-04, fremgår det, at Sømandsmissionen erhvervede Søren Justesen's Ejendom [[Havnegade]] 20 for at oprette et nyt Sømandshjem.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
- Sejrs Sedler 1916-10-08 Aarhus Stiftstidende
- Sejrs Sedler 1917-03-07 Aarhus Stiftstidende
- Sejrs Sedler 1925-10-22 Aarhus Stiftstidende

Søren Justesen (1866-1925)

2017-11-08T10:09:21Z

Kiojoergensen:

[[Fil:Søren justesen.jpg|300px|thumb|right|Søren Justesen]]
Grosserer '''Søren Justesen''', Ridder af Dannebrog, født i Randers 9. Oktober 1866 - død i Aarhus i 1925.

Indehaver af [[Firmaet Brødr. Justesen]]. Lært Handelen hos S.B. Thykier, Randers og søn af stolefabrikant Justesen.
Senere uddannelse i Udlandet, bl.a. hos P. Hansen & Søn,Newcastle on Tyne.
Løst Borgerskab 8. Marts 1892. Medlem af bestyrelsen for forskellige Aktieselskaber og Foreninger.
Repræsentant for [[Det Danske Petroleums Aktieselskab]].

Søren Justesen startede, som nævnt, sin karriere som lærling hos Købmand S. B. Thykjær i sin hjemby, hvorefter han drog til Newcastle i England. Dér var Justesen blandt andet tilknyttet Skibsmægler og Kulfirmaet ”P. Hansen & Søn”, hvorefter han i 1892 blev medindehaver af det af hans bror, Konsul Jørgen Justesen, opstartede firma, ”Brødrene Justesen”.
Umiddelbart efter flyttede Søren Justesen tilbage til Danmark, hvor han bosatte sig i Aarhus, nærmere bestemt i [[Søndergade]] 5, der blev omtalt som ”Rosenstands Ejendom”.

Går man til Aarhus Stiftstidendes kan man i en artikel fra den 10.8. 1916 læse, at Grosserer Justesen kunne fejre sit 25 års jubilæum. Af varer Grosserer Justesen har handlet med tæller blandt andet ”direkte import fra amerikanske møller” til import af kaffe.
Justesens jubilæum var en anledning til at han donerede 5000 kr. til Købmændenes Hjælpekasse samt forskellige beløb til en række ”humane Formaal” samt 10.000 kr. til [[Haandværkermuseet]] i [[Den Gamle By]].

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
- Sejrs Sedler 1916-10-08 Aarhus Stiftstidende
- Sejrs Sedler 1917-03-07 Aarhus Stiftstidende
- Sejrs Sedler 1925-10-22 Aarhus Stiftstidende

Det Historisk-antikvariske Selskab

2017-10-27T12:48:18Z

Kiojoergensen:

Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. ”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum - underskrevet af: Stiftamtmand Dahl, adjunkt Edvard Erslev, Ritmester Frederiksen, Kammerherre v. Güldencrone, Wilhelmsborg, borgmester Christian Ehlers Hertz, fabrikant Mehl, konsul J.M. Mørk og snedkermester Chr. Theilgaard. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.

Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær [[Edvard Erslev Frederiksen]] viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.
I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] som samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.

Det Historisk-antikvariske Selskab

2017-10-27T12:47:50Z

Kiojoergensen:

Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i [[Aarhus Stiftstidende]] vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. ”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum - underskrevet af: Stiftamtmand Dahl, adjunkt Edvard Erslev, Ritmester Frederiksen, Kammerherre v. Güldencrone, Wilhelmsborg, borgmester Christian Ehlers Hertz, fabrikant Mehl, konsul J.M. Mørk og snedkermester Chr. Theilgaard. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.

Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på [[Aarhus Rådhus]]. Selskabets sekratær Edvard Erslev Frederiksen viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.
I juli skænkede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] som samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte [[Aarhus Stiftsbibliotek]] og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.

Det Historisk-antikvariske Selskab

2017-10-27T12:46:08Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i Aarhus Stiftstidende vedrørende dannelsen af et hist..."

Det historisk-antikvariske Selskab blev oprettet i 1861. Den 25. januar indrykkede en række Aarhus borgere et opråb i Aarhus Stiftstidende vedrørende dannelsen af et historisk-antikvarisk selskab. ”Opraab om Dannelse af et historisk-antikvarisk Selskab som Baggrund for et Museum - underskrevet af: Stiftamtmand Dahl, adjunkt Edvard Erslev, Ritmester Frederiksen, Kammerherre v. Güldencrone, Wilhelmsborg, borgmester Christian Ehlers Hertz, fabrikant Mehl, konsul J.M. Mørk og snedkermester Chr. Theilgaard. Kort efter selskabets oprettelse begyndte de at indsamle genstande.
Selskabets første møde blev holdt den 22. april og foregik på Aarhus Rådhus. Selskabets sekratær Edvard Erslev Frederiksen viste rundt og fortalte om de genstande selskabet allerede havde.
I juli skænkede oberst Julius Høegh-Guldberg som samling oldsager til selskabet. Høegh-Guldberg havde i 1821 været med til at stifte Aarhus Stiftsbibliotek og var derefter begyndte at samle på oldsager. Selskabet fik blandt andet en række smykker, flinte og bronze genstande. Samlingen var allerede i september 1861 oppe på at rumme 750 genstande. Genstandene som selskabet indsamlede, blev enten doneret eller også købte medlemmer dem. Selskabets samling rummede ikke kun oldsager, også kunst, bøger og andre historiske genstande blev doneret.

Urmagerforeningen i Aarhus

2017-10-18T12:35:23Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Forening for urmagere, der har løst borgerskab som urmager, stiftet den 27. oktober 1893 med det formål, at støtte urmageres fælles interesser. Bestyrelse: Georg Peter..."

Forening for urmagere, der har løst borgerskab som urmager, stiftet den 27. oktober 1893 med det formål, at støtte urmageres fælles interesser.

Bestyrelse: Georg Petersen (formand), A. Madsen (kasserer) og S. P. Johnsen.

== Litteratur og kilder ==

* Århus Vejviser 1918

[[Kategori:Foreninger]]

Aarhus Ido-Klub

2017-10-18T12:30:33Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Forening, stiftet i Aarhus under navnet ''Ido Klubo di Aarhus'' den 7. september 1912. Foreningens formål var at udbrede verdenssproget "Ido". == Litteratur og kilder ==..."

Forening, stiftet i Aarhus under navnet ''Ido Klubo di Aarhus'' den 7. september 1912.
Foreningens formål var at udbrede verdenssproget "Ido".

== Litteratur og kilder ==

* Århus Vejviser 1918

[[Kategori:Foreninger]]

Kuhlaus Vej

2017-10-18T08:22:47Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Vej ved villakvarteret syd for Louisenhøj, navngivet i 1909 efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''. == Litteratur og kilder == * Aarhus..."

Vej ved villakvarteret syd for [[Louisenhøj]], navngivet i 1909 efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus byråds journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]

Heises Vej

2017-10-18T08:21:02Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Gade ved Villakvarteret Syd for Louisenhøj, navngivet i 1909 efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''. == Litteratur og kilder == * Aarhus..."

Gade ved Villakvarteret Syd for [[Louisenhøj]], navngivet i 1909 efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus byråds journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]

Weyses Alle

2017-10-18T08:18:14Z

Kiojoergensen:

Vej ved villakvarteret syd for [[Louisenhøj]], navngivet i 1909, efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus byråds journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]

Weyses Alle

2017-10-18T08:18:06Z

Kiojoergensen: Oprettede siden med "Vej ved villakvarteret syd for Louisehøj, navngivet i 1909, efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''. == Litteratur og kilder == * Aarhus..."

Vej ved villakvarteret syd for [[Louisehøj]], navngivet i 1909, efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus byråds journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]

J. P. E. Hartmanns Vej

2017-10-18T08:15:44Z

Gade ved Villakvarteret Syd for [[Louisenhøj]], navngivet i 1909 efter indstilling fra ''Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse''.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus Byråds Journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]

N. W. Gades Vej

2017-10-18T08:13:27Z

Kiojoergensen:

Villavej ved kvarteret Syd for [[Louisenhøj]], navngivet i 1909 på baggrund af en indstilling fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse.

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus Byråds Journalsager 21_3-1909

[[Kategori:Gader & veje]]