AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=KennTarbensen AarhusWiki - Brugerbidrag [da] 2026-04-21T06:20:10Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Sneedorff_Birch_(1805-1869)&diff=60623 Frederik Sneedorff Birch (1805-1869) 2021-10-13T16:19:48Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>Forfatter og folkemindesamler '''Frederik Sneedorff Birch'''<br /> <br /> Født 1. marts 1805 - 11. marts 1869 Halling, begravet på [[Søndre Kirkegård]] i Aarhus.<br /> <br /> Fr. Sneedorff Birch blev født i Maribo, hvor hans far [[Andreas Birch]] var biskop. I 1806 flyttede familien til Aarhus, da faderen blev biskop over [[Aarhus Stift]].<br /> <br /> Sneedorff Birch dimitterede fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1823. Ligesom faderen læste Birch teologi, og senere historie og sprog. <br /> <br /> I 1829 blev Sneedorff Birch ansat som lærer ved katedralskolen, uden at have afsluttet sin eksamen. I en kort periode var Birch også redaktør [[Aarhus Stiftstidende]]. I 1834 blev han adjunkt på katedralskolen, men måtte allerede fire år senere tage sin afsked på grund af alkoholproblemer.<br /> <br /> I 1839 blev Frederik Sneedorff Birch erklæret umyndig og levede efterfølgende et omvandrende liv i Jylland. Han gæstede flere præstegårde, hvor hans tidligere studiekammerater havde bopæl og ernærede sig blandt andet ved at sælge ud af sin faders malerisamling. Det siges at dele af Frederik Paludan-Müllers ''Ivar Lykkes Historie'' er baseret på Frederik Sneedorff Birch liv.<br /> <br /> Frederik Sneedorff Birch nåede i sin livstid at udgive flere forskellige værker lige fra digtsamlinger til operatekster. Han gjorde også sit til at bevare den danske kulturarv. Eksempelvis udgave Birch i 1836 et værk, hvor han havde samlet og systematiseret 1300 danske ordsprog. <br /> <br /> ===Familie===<br /> * Far Biskop over Aarhus Stift [[Andreas Birch]]<br /> * Mor [[Charlotte Marie Birch]] <br /> <br /> ==Kilder==<br /> [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Fr._Sneedorff_Birch Om Frederik Sneedorff Birch i Dansk Biografisk Leksikon]<br /> <br /> [[Kategori: Forfattere & digtere‏‎]]<br /> [[Kategori: Kulturpersoner]]<br /> <br /> <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.156620 longitude=10.211963><br /> {<br /> "type": "Feature",<br /> "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211963, 56.156620] },<br /> "properties": {<br /> "marker-symbol": "marker",<br /> "marker-size": "medium",<br /> "marker-color": "0050d0"<br /> }<br /> }<br /> </mapframe><br /> <br /> <br /> </div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Store_Torv_1&diff=58198 Store Torv 1 2021-05-16T10:49:53Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div><div class="tright">{{#display_map:<br /> 56.156900,10.209300~[[Store Torv 1]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=17<br /> |center=56.156900,10.209300<br /> |align=right<br /> }}</div><br /> <br /> [[Fil:000186238.jpg|350px|thumb|right|Bispetorvet set mod Store Torv og Skt. Clemens Torv. Yderst til venstre Hotel Skandinaviens bygning på Skt. Clemens Torv 6. Herefter Aarhus og Omegns Bank med adresse på Store Torv 1. Hammerschmidt Foto, 1937-1940, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> '''Store Torv 1''' er en adresse på [[Store Torv]], der danner hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> Her ligger i dag den såkaldte "Bankborg", der er tegnet af [[Axel Høeg-Hansen]] og opført i 1935-37 til Privatbanken i Kjøbenhavns nye Aarhusfilial.<br /> <br /> == På adressen ==<br /> *[[Klemenshus]]<br /> *[[Crome & Goldschmidts Fabriker]]<br /> *[[Harder|Harders tøjbutik]]<br /> *[[Joseph Ludvig Kjær|Fotograf Joseph Ludvig Kjær]]<br /> *[[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Fotograf Ivar Frederik Dresler]]<br /> <br /> == Se også ==<br /> * Bygninger og adresser på [[Store Torv]]<br /> * Bygninger og adresser på [[Skt. Clemens Torv]]<br /> <br /> == Store Torv 1 på Aarhusarkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Store+Torv+1 Store Torv 1]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> *Kenn Tarbensen og Nicolaj Falberg Jensen: "Torvehuse", Turbine Forlaget og Aarhus Byhistoriske Fond, 2021<br /> *Aarhus Kommenus byggesagsarkiv: Store Torv 1</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Andreas_Nicolai_Weng_(1842-)&diff=57176 Andreas Nicolai Weng (1842-) 2021-04-16T13:20:40Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>'''Andreas Nicolai Weng''' (født 16. februar 1842 i Skanderborg, død 29. januar 1927 i Aarhus) var uddannet exam.jur. i 1864, og var sagfører i Aarhus fra 1873, tillige kæmner i perioden 1877-1909 og justitsråd.<br /> ===Privatliv===<br /> Andreas Nicolai Weng blev gift 12. september 1896 med Dorthea Erhardi (1864-1946), datter af proprietær Carl B. Erhardi på Kongsgård.<br /> <br /> Andreas Nicolai Weng ligger begravet på [[Nordre Kirkegård]].<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941<br /> * Richter: "Exam.jur.1824-1894<br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christian_Martin_Kruse&diff=32473 Christian Martin Kruse 2017-08-08T18:46:57Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christian_Martin_Kruse.jpg|200px|thumb|right|Krigsassessor Christian Martin Kruse]]<br /> '''Krigsassessor Christian Martin Kruse''', Dannebrogsmand, Fortjenstmedaljen, med flere, født 20. maj 1842 i Rendsborg. Død i Aarhus 13. august 1929. <br /> <br /> Elev på Underofficerskolen i København fra 1856-1860, ansat som underofficer ved 6. Dragonregiment i Itzehoe. Deltager i felttoget 1864. 1865 ansat ved 3. Dragonregiment i Aarhus. <br /> <br /> Forlod 1901 hæren som stabssergent og blev ansat som kirkebetjent ved [[Aarhus Domkirke]].<br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Nekrolog i Aarhus Stiftstidende 13. august 1929 (s.2) og dødsannonce s.d. (s.9.)</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christian_Martin_Kruse&diff=32472 Christian Martin Kruse 2017-08-08T18:44:07Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Christian_Martin_Kruse.jpg|200px|thumb|right|Krigsassessor Christian Martin Kruse]]<br /> '''Krigsassessor Christian Martin Kruse''', Dannebrogsmand, Fortjenstmedaljen, med flere, født 20. maj 1842 i Rendsborg. Død i Aarhus 13. august 1929. <br /> <br /> Elev på Underofficerskolen i København fra 1856-1860, ansat som underofficer ved 6. Dragonregiment i Itzehoe. Deltager i felttoget 1864. 1865 ansat ved 3. Dragonregiment i Aarhus. <br /> <br /> Forlod 1901 hæren som stabssergent og blev ansat som kirkebetjent ved [[Aarhus Domkirke]].<br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte I. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Adolph_Vilhelm_Joseph_Meyer_(1835-1909)&diff=32296 Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909) 2017-06-16T16:18:10Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>Apoteker '''Adolph Vilhelm Joseph Meyer'''<br /> <br /> Født i København d. 25.5.1835 og døde i Aarhus d 1.2.1909.<br /> <br /> Adolph V. J. Meyer tog i 1859 farmaceutisk eksamen og kort tid efter købte han for 63.00 rdlr. Svaneapoteket i Aarhus, han forandrede via håndværker helle bygningen både ved at udbygge den men lige så meget med alle udsmykninger. Grunden til sin stor interesse skal ikke alene tilskrives ham selv, men lige så meget at han var brorsøn af maleren Ernst Meyer. I løbet af sin levetid fik Adolph V. J. Meyer også opbygget en støre samling af datidens kunstværker, yderligere meldte han sig også ind i kunstforeningen og blev senere også formand for den. Andet område som han havde som hovedinteresse var musik og teater, han var i den forbindelse både en stor fortaler for det nye tager, det vi i dag kalder [[Aarhus teater]] der ligger på Bispetorvet og blev indvies d. 15.9.1900. <br /> <br /> <br /> '''Politisk'''<br /> Adolph V. J. Meyer sad i en periode fra d 17.11.1885 - d 31.12.1902 i [[Århus Byråd]], for partiet Højestbeskattede. <br /> <br /> <br /> '''Privatliv'''<br /> <br /> Adolph V. J. Meyer var søn af grosserer Abraham Meyer og hustru Betty von Halle. <br /> <br /> Adolph V. J. Meyer blev gift to gange i sit liv, første gang i Gentofte d. 1.7.1859 med Antoinette Vilhelmine Hansen, hun var født i Samarang på Java d. 15.10.1836 og døde i Næstved i 1904. Antoinette var datter af plantageejer August Vilhelm Rasmus Hansen og hustru Neeltje Louise Antoinette de Ville. <br /> Anden ægteskab indgik han d. 3.9.1901 med Natalia Cecile Lehmann, hun var født d. 25.6.1856 og døde i København d. 4.8.1922. Natalia var datter af skræddermester P. Lehmann.</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Andersen&diff=24746 Carl Christian Andersen 2016-02-07T16:35:50Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>Købmand og forretningsindehaver i Aarhus '''Carl Christian Andersen''', født i Horsens 3. november 1845. Han var søn af snedkermester Anders Andersen og hustru Karen Andersen, født Jensen.<ref>Kirkebog for Horsens Vor Frelser Sogn 1829-1846, fol. 63.</ref> Død på Kommunehospitalet i København 15. december 1893. Begravet på Vestre Kirkegård i København.<ref>Kirkebog for Sankt Matthæus Sogn 1892-94 (D), fol. 165.</ref><br /> <br /> C.C. Andersen etablerede i 1870 udsalg for [[Crome & Goldschmidts Fabriker]] på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]]. Han havde baggrund som rejsende for firmaet. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]].<br /> <br /> Senere - formodentlig ca. 1890 - etablerede han igen forretningen i nye lokaler, [[Klemenshus]] på hjørnet af Store Torv og [[Skt. Clemens Torv]]. Forud for opførelsen af denne nu fjernede bygning måtte Andersen betale erstatning til lejerne af de gamle huse på op imod 250.000 kr. <br /> <br /> Da Andersen i 1893 døde på et hospital i København, blev han af [[Århus Stiftstidende]] rost for sin sjældne grad af ''”Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen”''. (Århus Stiftstidende 16.12.1893). Andersen indlagde i lokalerne i Clemenshus som ''”den første og hidtil eneste Købmand”'' elektrisk lys. Andersen karakteriseredes ved sin død som meget plaget af nervøse lidelser, der tog til med forretningens voksende omfang.<br /> <br /> == Kilde ==<br /> * Århus Stiftstidende, div. årgange, anvendt efter [[Sejrs Sedler]]<br /> <br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24743 Klemenshus 2016-02-05T16:15:19Z

<p>KennTarbensen: /* Afløseren */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. <br /> <br /> Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne - foruden beboelse - bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”.'' Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ''”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken, og blev indviet i 1937.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24742 Klemenshus 2016-02-05T16:14:38Z

<p>KennTarbensen: /* "en sjælden Grad af Bypatriotisme" */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. <br /> <br /> Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne - foruden beboelse - bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”.'' Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ''”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken i København, og blev indviet i 1937.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24741 Klemenshus 2016-02-05T16:12:35Z

<p>KennTarbensen: /* Afløseren */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. <br /> <br /> Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”.'' Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ''”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken i København, og blev indviet i 1937.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24740 Klemenshus 2016-02-05T16:10:59Z

<p>KennTarbensen: /* "en sjælden Grad af Bypatriotisme" */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. <br /> <br /> Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”.'' Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ''”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken i København, nu en del af Nordea.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24739 Klemenshus 2016-02-05T16:05:24Z

<p>KennTarbensen: /* Opførelse og arkitektur */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. <br /> <br /> Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken i København, nu en del af Nordea.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24738 Klemenshus 2016-02-05T16:03:46Z

<p>KennTarbensen: /* Nedrivning og genopførelse */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Afløseren ===<br /> ”Klemenshus” blev erstattet af arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil. Den blev opført for [[Aarhus og Omegns Bank]] som filial af Privatbanken i København, nu en del af Nordea.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24737 Klemenshus 2016-02-05T15:58:22Z

<p>KennTarbensen: /* Opførelse og arkitektur */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys. Ejendommen blev ved servitut benævnt ”Klemenshus” med ”K” – og ikke ”C”, som vi normalt staver Aarhus’ skytshelgen, Sankt Clemens, med.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Nedrivning og genopførelse ===<br /> Hjørneejendommen ”Klemenshus” skråt over for Domkirken er et eksempel på dette. Siden 1937 har arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil ligget der, opført for [[Aarhus og Omegns Bank]], nu indgået i Nordea. Også inden denne ”bankborg” lå her en pragtbygning.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Klemenshus&diff=24736 Klemenshus 2016-02-05T15:57:46Z

<p>KennTarbensen: /* Nedrivning og genopførelse */</p> <hr /> <div>[[Fil:Klemenshus, Hammerschmidt, 1922.jpg|thumb|450px|right|Klemenshus. Den pragtfulde forretnings- og beboelsesejendom i nyrenæssancestil på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Sct. Clemens Torv]] blev bygget i 1891 og nedrevet i 1935.]]<br /> <br /> Cityejendommen '''Klemenshus''', [[Store Torv 1]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Skt. Clemens Torv]].<br /> <br /> ===Opførelse og arkitektur===<br /> Bygningen blev opført i 1891 af manufakturhandler [[C.C. Andersen|Carl Christian Andersen]] (1845-1893). Han var snedkermestersøn fra Horsens. I 1860’erne, hvor [[Crome & Goldschmidts Fabriker|Crome & Goldschmidt]] blev etableret som tekstilfabrik – med tugthusfangerne i Horsens som arbejdskraft – blev unge Andersen handelsrejsende for fabrikken. I 1870 etablerede han på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] i Aarhus det første af de udsalg for Crome & Goldschmidts Fabriker – Horsens Tugthus Udsalg, der skød op i danske provinsbyer. I 1875 flyttede han forretningen til [[Store Torv 7]]. I april 1890 afstod han Crome & Goldschmidt-forretningen, der flyttede til [[Borgporten]]. Samme år erhvervede han hjørnegrunden Store Torv og Sct. Clemens Torv.<br /> <br /> Her lod han efter tegninger af arkitekt [[Vilhelm Puck]] bygge et imponerende hus i tre etager med mansardtag og hjørnetårn med spir. Byggestilen var nyrenæssance, og ejendommen fremstod som en prægtig og værdig modpol til Domkirken. I stueetagen var der butikker med store facadevinduer. I kælderen var lager-, brænde- og vaskerum. 1. og 2. sal var indrettet til lejligheder med kontorlokaler. Efter tidens standard var disse lejligheder også med herreværelse, men som noget nymodens også med børneværelser. I mansardetagen mod Store Torv indrettedes et stort fotografisk atelier. Butikslokalerne var de første i Aarhus med elektrisk lys.<br /> <br /> ===''"en sjælden Grad af Bypatriotisme"''===<br /> Forretningen C.C. Andersens Væveriudsalg rykkede i de første måneder af 1892 ind sammen med flere andre, bl.a. [[Th. Køsters Boghandel]] mod Store Torv. I annoncer her i avisen i de følgende år kan man se, at ”Klemenshus” blev et dynamisk forretningshus, hvor der i lejlighederne bl.a. blev lægepraksis og sagførerkontor. <br /> <br /> I [[Stiftstidende]] blev Andersen rost for ''”en sjælden Grad af Bypatriotisme ved Opførelsen af Pragtbygningen, (..) et Bygningsværk, der ved sit hele monumentale og stilfulde Ydre er en Pryd for Omgivelserne i Byens Centrum”. Som et hip til byens øvrige huse tilføjede avisen, at ”det kan vel uden Overdrivelse siges, at den store Hjørnebygning ved de to Torve er den smukkeste Bygning i Privatmands Eie i Aarhus.”''<br /> <br /> === Butikker og anvendelse ===<br /> De pæne ord stod i avisens nekrolog over C.C. Andersen. Han døde nemlig allerede i december 1893. Noget var gået galt for ham – byggeriet havde været dyrt, og hans nerver var tyndslidte. Så han solgte sin villa i [[Nørre Allé]] og rejste med familien til København – ifølge folkeviddet for ''”at leve i Ro”'' og genvinde helbredet. Forretningen blev dog ikke afstået, og i nogle år blev den videreført af enken. <br /> <br /> Så tog sønnen [[Walther Andersen]] over, og frem til midten af 1920’erne stod der fortsat ”C.C. Andersens Væveriudsalg” over butikken ud mod Clemens Torv. Crome & Goldschmidt, der bl.a. havde haft til huse i [[Rømerhus]] ved Clemensbro, havde i 1918 købt ejendommen, og rykkede nu selv ind. I 1933 købte Privatbanken i Kjøbenhavn ejendommen med det klare formål at etablere en bankfilial i Aarhus. I april 1935 flyttede alle lejerne i ”Klemenshus”. Ifølge Stiftstidendes nekrolog over C.C. Andersen havde han sat sig et varigt minde med pragtbygningen. Sådan skulle det ikke gå. Nedrivningen begyndte i sommeren 1935 – efter kun 44 år på det markante hjørne.<br /> <br /> === Nedrivning og genopførelse ===<br /> Hjørneejendommen ”Klemenshus” skråt over for Domkirken er et eksempel på dette. Siden 1937 har arkitekt [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] flotte bankbygning i funkisstil ligget der, opført for [[Aarhus og Omegns Bank]], nu indgået i Nordea. Også inden denne ”bankborg” lå her en pragtbygning.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artikel skrevet af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]<br /> [[Kategori: Detailhandel & service]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skolebakken_3&diff=24292 Skolebakken 3 2015-11-02T22:04:19Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Restaurant Palæ,1921, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Hvor [[Katedralskolen]]s udvidelse i dag ligger, blev Restaurant Palæ i 1921 opført.]]<br /> <br /> I 1919 købte restauratør [[F.E. Gaarde]] en ejendom for 60.000 kr. på '''Skolebakken 3''' af købmand Larsen. Ejendom blev revet ned, og i stedet fik Gaarde opført Restaurant Palæ på grunden.<br /> <br /> Den nye ejendom, der stod færdig på [[Skolebakken]] i 1921, blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]].<br /> <br /> Restauranten var en af byens mest mondæne med udendørsservering med udsigt over det havnen.<br /> Efter blot to år blev den øverste terrasse dog omdannet til dansesal - den voksende industrihavn var ikke længere en attraktiv udsigt. <br /> <br /> Salen blev udlejet til forskellige foreninger, men trods dette kæmpede restauranten med økonomisk underskud, og i 1927 kom restauranten på tvangsauktion. <br /> <br /> Nye ejere forsøgte at lokke kunder til med forskellige tiltag. I en annonce bragt i [[Århus Stiftstidende]] fra oktober 1928 kunne gæster eksempelv for 2,50 kr. opleve Cabaret, mens de indtog et varmt måltid mad. Der var også koncert med kapelmester [[Niels Jørgensen]], og dansant fra kl. 22.00-24.00 med et Jazzband. En diner, der bestod af østers, ristet brød, smør, andesteg, compot, salat og cep. Palæ kunne indtages for 2,50 kr.<br /> <br /> Senere hen genåbnede restauranten flere gange med forskellige navne og forskellige ejere. I 1936 blev restauranten omdannet til Fiskerestauranten Palæ, og også Restaurant Plaza har holdt til i bygningen.<br /> <br /> Slutteligt blev bygningen lejet ud til andre formål, frem til den i 1950'erne blev nedrevet for at gøre plads til [[Katedralskolen]]s udvidelser.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]<br /> * [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]<br /> * [[Bernhardt Jensen]], ''Som Aarhus morede sig'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1966</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skolebakken_3&diff=24291 Skolebakken 3 2015-11-02T22:03:39Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Restaurant Palæ,1921, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Hvor [[Katedralskolen]]s udvidelse i dag ligger, blev Restaurant Palæ i 1921 opført.]]<br /> <br /> I 1919 købterastauratør [[F.E. Gaarde]] en ejendom for 60.000 kr. på '''Skolebakken 3''' af købmand Larsen. Ejendom blev revet ned, og i stedet fik Gaarde opført Restaurant Palæ på grunden.<br /> <br /> Den nye ejendom, der stod færdig på [[Skolebakken]] i 1921, blev opført efter tegninger fra arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]].<br /> <br /> Restauranten var en af byens mest mondæne med udendørsservering med udsigt over det havnen.<br /> Efter blot to år blev den øverste terrasse dog omdannet til dansesal - den voksende industrihavn var ikke længere en attraktiv udsigt. <br /> <br /> Salen blev udlejet til forskellige foreninger, men trods dette kæmpede restauranten med økonomisk underskud, og i 1927 kom restauranten på tvangsauktion. <br /> <br /> Nye ejere forsøgte at lokke kunder til med forskellige tiltag. I en annonce bragt i [[Århus Stiftstidende]] fra oktober 1928 kunne gæster eksempelv for 2,50 kr. opleve Cabaret, mens de indtog et varmt måltid mad. Der var også koncert med kapelmester [[Niels Jørgensen]], og dansant fra kl. 22.00-24.00 med et Jazzband. En diner, der bestod af østers, ristet brød, smør, andesteg, compot, salat og cep. Palæ kunne indtages for 2,50 kr.<br /> <br /> Senere hen genåbnede restauranten flere gange med forskellige navne og forskellige ejere. I 1936 blev restauranten omdannet til Fiskerestauranten Palæ, og også Restaurant Plaza har holdt til i bygningen.<br /> <br /> Slutteligt blev bygningen lejet ud til andre formål, frem til den i 1950'erne blev nedrevet for at gøre plads til [[Katedralskolen]]s udvidelser.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]<br /> * [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]<br /> * [[Bernhardt Jensen]], ''Som Aarhus morede sig'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1966</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Borgporten&diff=24290 Borgporten 2015-11-02T20:51:46Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>===Byport===<br /> <br /> Måske hovedporten blandt de ældste byporte, og måske med tilknytning til det gamle voldanlæg. Fæstningsporten kan spores tilbage til 1300-årene. Bygningen havde fire trappegavle og henover midten rejste der sig et højere tårn, hvori var anbragt en vagtklokke. I kælderen var der indrettet en arrest for kriminelle, der var fradømt livet. Galgen stod ikke langt derfra på [[Store Torv]]. Udviklingen medførte en øget trafik gennem porten mellem [[Vestergade]]-kvarteret og centrum ved [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Borgporten gav besvær for trafikken, hvorfor den blev nedrevet i 1683. Vagtklokken blev da flyttet til Domkirken.<br /> <br /> ===Indkøbscenter===<br /> <br /> På nordsiden af gaden Borgporten lå en større købmandsgård som på 1800-tallet tilhørte [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]] og kom til at lyde hans navn. Marcus Bechs gård blev købt og nedtaget i 1915 af hotelejer og restauratør [[F.E. Gaarde]]. Efterfølgende blev den gamle købmandsgård genopført i [[Den Gamle By|Købstadmuseet Den Gamle By]]. Et nyt bygningskompleks, hvor facaden blev trukket ca. 4 meter tilbage, blev opført 1915-16 efter tegninger af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]]. Ejendommen danner en karré med en 7 meter bred arkade mellem de langsgående bygninger, der ligger som en randbebyggelse til henholdsvis Volden og Badstuegade. Inspirationen til arkadebygningen synes at være hentet fra Paris eller London. Oprindeligt var der 16 butikker omkring arkaden og 30 lejligheder i etagerne ovenover. Det var byens første overdækkede butiksgade eller indkøbscenter.<br /> <br /> Ejendommens officielle adresse er Store Torv 18, men lejlighedsvis ser man Borgporten 18 anvendt. <br /> <br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori: Gader & veje]]</div>

KennTarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Emanuel_Olesen_Gaarde_(1867-1938)&diff=24274 Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938) 2015-11-01T19:37:33Z

<p>KennTarbensen: </p> <hr /> <div>Hotelejer og restauratør '''Frederik''' Emanuel Olesen '''Gaarde'''<br /> <br /> Født 11. december 1867 i Hover sogn, Tørrild Herred. Død i Aarhus 10. februar 1938 (Begravet fra Vor Frue på Vestre Kirkegård 16. februar 1938). <br /> <br /> F.E. Gaarde kom til Aarhus omkring forrige århundredeskifte, hvor han etablerede [[Café Guldborg]] i [[Guldsmedgade]]. <br /> <br /> Gaarde var en driftig mand, og i 1899 købte han for 45.000 kr. desuden [[Hotel Carl]] i [[Banegårdsgade]] af hotelejer [[Carl Sørensen]]. I forlængelse af købet sagsøgte Gaarde godt to år senere hotelejer [[Ole Jensen]] for 5.000 kr. for en misligholdelse af en aftale. Ole Jensen blev dog frifundet af både under- og overretten.<br /> <br /> I 1908 blev det i [[Århus Stiftstidende]] offentliggjort at Gaarde havde en skatteindtægt på 10.000 kr., hvoraf han betalte 850 kr. i skat.<br /> <br /> I 1914 gjorde Gaarde yderligere udvidelser i Aarhus da han overtog [[Marcus Galten Bech|Galthen Bechs]] købmandsgård ved [[Store Torv]]. Ejendommen som lå mellem [[Volden]] og [[Badstuegade]] blev købt for 360.000 kr. Gården blev nænsomt nedtaget, da den efterfølgende blev genopført i [[Den Gamle By]] under navnet [[Renæssancegården]]. På grunden fik Gaarde opført [[Borgporten]] – en ny stor beboelse- og butiksejendom - efter tegninger fra arkitekt [[ Christian Frühstück Nielsen]]. <br /> <br /> I 1919 købte Gaarde for 60.000 kr. en ejendom på [[Skolebakken]] af købmand Larsen. Her kunne Gaarde i 1921 indvie sin nye [[Restaurant Palæ]]. Ligesom ved Borgporten blev Restaurant Palæ opført efter tegninger fra Frühstück Nielsen.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Kost & logi]]<br /> [[Kategori: Mad & drikke]]</div>

KennTarbensen