https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Kenn+Tarbensen 2026-05-06T11:42:47Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Arbejdernes_Byggeforening&diff=14829 2014-03-19T20:33:27Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>Da [[Hans Laurits Hendric Bering Liisberg|rådmand Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttes det 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.<br /> <br /> Det er således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse der på ny går sammen i starten af 1872. 11. maj samme år kan man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand har sluttet sig sammen og indskudt 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard]], [[Carl Christian Langballe]], [[Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer]] er der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.<br /> <br /> ===Foreningen stiftes===<br /> [[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned]] <br /> <br /> <br /> Den 17. maj afholdes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening er stor. Over 500 mennesker møder frem, og omkring 100 køber på aftenen en andel i foreningen til 10 rigsdaler. Medlemskab koster ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerer som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerer man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skal fordeles. Måske er det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]] der medfører, at den nye forening arbejder hurtigt: I hvert fald forventedes de 10 første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.<br /> <br /> Den 8. juni afholdes der konstituerende generalforsamling. Da er foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegner sig for 180 andele. Til bestyrelsen vælges som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester [[Petersen]], foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.<br /> <br /> ===Frederiks Allé 22-40===<br /> 1. juli 1872 kunne foreningen som planlagt afholde sin første lodtrækning af de 10 nybyggede to-etagers huse i [[Frederiks Allé]] [[22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok er der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere bliver det i første omgang til, og de får som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Schmalfeldt]]. Hertil kommer Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Man kan formode, at dette sker for at komme kritikken i møde af, at så få arbejdere skal blive ejere af de første huse opført af foreningen, der trods alt har til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.<br /> <br /> ===Plankeværksfejden 1916-1925===<br /> [[Fil:Frederiks Allé 22-34.jpg|300px|thumb|left|Byggeforeningens boliger gemt bag plankeværk med reklameskilte for [[Vestergade]]s 30’s Barnevognsfabrik, H. Chr. Hansen og Trikotageforretningen ”Mona”.]]<br /> <br /> I årene 1916-1925 udspillede sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt er et krav fra kommunen om, at beboerne skal feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart har nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvises af en stor gruppe af ejerne, hvad der fører til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der er udlagt som forhaver.<br /> Stillet overfor denne trussel trækker størstedelen af ejerne sig og indvilger i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holder stand mod kommunen. Resultatet bliver, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lader opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgår en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.<br /> <br /> ===Valdemarsgade 9-29===<br /> Også i den nærliggende [[Valdemarsgade]] opførte byggeforeningen boliger, her i to etaper i 1876 og 1878. Heraf eksisterer de tre ejendomme 23-27 endnu. De resterende bygninger 9-21 blev sammen med alle boligerne i Frederiks Allé raget ned i 1965, for at give plads til [[Mejeriforeningens]] nye store bygning med front mod Frederiks Allé.<br /> <br /> ===Eksisterende ejendomme===<br /> Der eksisterer endnu en række af de oprindelige ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening, heriblandt:<br /> <br /> * [[Kirkegårdsvej]] [[Kirkegårdsvej 1-17|1-17]], opført 1884-1886, [[Kirkegårdsvej 14-24|14-24]], opført 1897-1903 og [[Kirkegårdsvej 12|12]] opført 1903<br /> * [[Sandgravvej]] [[Standgravvej 3-5|3-5]], opført 1894<br /> * [[Skovvejen]] [[Skovvejen 21-51| 21-51]], opført 1887-93<br /> * [[Valdemarsgade]] [[Valdemarsgade 23-27| 23-27]], opført 1876<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Aarhus Stiftstidende 29/1-1872, 11/5-1872, 18/5-1872, 10/6-1872, 2/7-1872 og 10/4 1916<br /> * Emanuel Sejr: Gamle Århusgader – anden samling, Århus byhistoriske Udvalg, 1961<br /> * Foreningens arkiv i Erhvervsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Arbejdernes_Byggeforening&diff=14828 2014-03-19T20:18:08Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>Da [[Hans Laurits Hendric Bering Liisberg|rådmand Liisberg]], [[Ulrich Christian von Schmidten|borgmester Schmidten]] og fabrikant [[Stampe]] i januar 1872 påbegyndte forarbejdet til Arbejdernes Byggeforening, havde i hvert fald Liisberg og von Schmidten allerede gjort sig erfaringer med et lignende arbejde i den kuldsejlede [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]]. Arbejdernes Byggeforening skulle imidlertid vise sig at blive væsentlig mere vellykket: Først efter ikke at have opført boliger i ti år besluttes det 4. maj 1972 at nedlægge foreningen, næsten præcis 100 år efter dens oprettelse.<br /> <br /> Det er således en del af inderkredsen fra Foreningen til Arbejderboligers Opførelse der på ny går sammen i starten af 1872. 11. maj samme år kan man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at en gruppe på omkring 30 mand har sluttet sig sammen og indskudt 9400 rigsdaler som startkapital til foreningen. Med folk som [[Lars Christian Meulengracht]], [[Niels Schack Aagaard]], [[Carl Christian Langballe]], [[Magnus Lazarus]] og [[Gerhard Peter Brammer]] er der tale om en blandet gruppe fra byens politiske og økonomiske top.<br /> <br /> ===Foreningen stiftes===<br /> [[Fil:Vestergade 22-34 1964.jpg|300px|thumb|right|Arbejdernes Byggeforenings huse i [[Frederiks Alle]] 1964, året før de blev revet ned]] <br /> <br /> <br /> Den 17. maj afholdes det første offentlige møde, og interessen for den nye forening er stor. Over 500 mennesker møder frem, og omkring 100 køber på aftenen en andel i foreningen til 10 rigsdaler. Medlemskab koster ved foreningens stiftelse én rigsdaler årligt og fungerer som optjening til at blive andelshavende. Ved køb af en andel kvalificerer man sig til de lodtrækninger, hvorved de af foreningen opførte huse skal fordeles. Måske er det erfaringerne fra [[Foreningen til Arbejderboligers Opførelse]] der medfører, at den nye forening arbejder hurtigt: I hvert fald forventedes de 10 første boliger allerede at stå klar til indflytning i oktober.<br /> <br /> Den 8. juni afholdes der konstituerende generalforsamling. Da er foreningen vokset til 139 medlemmer, der i alt tegner sig for 180 andele. Til bestyrelsen vælges som formand von Schmidten, som kasserer Liisberg og som næstformand støbemester [[Petersen]], foruden en alterdegn, kedelsmed, maler og snedker.<br /> <br /> ===Frederiks Allé 22-40===<br /> 1. juli 1872 kunne foreningen som planlagt afholde sin første lodtrækning af de 10 nybyggede to-etagers huse i [[Frederiks Allé]] [[22-40]]. Bemærkelsesværdigt nok er der imidlertid knap nogen arbejdere mellem vinderne. Kun to håndværkere bliver det i første omgang til, og de får som vindere selskab af bl.a. [[Mads Pagh Bruun]], overlærer [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg]], to officerer og tobaksfabrikant [[Schmalfeldt]]. Hertil kommer Liisbergs datter [[Ida Liisberg]], hvis bolig, meldes der om i Aarhus Stiftstidende, dog straks blev overladt af Liisberg til foreningens næstformand, støbemester Petersen. Man kan formode, at dette sker for at komme kritikken i møde af, at så få arbejdere skal blive ejere af de første huse opført af foreningen, der trods alt har til formål at skaffe gode og sunde boliger til byens arbejdere. At man har kunnet få det indtryk understøttes af, at det blev fundet nødvendigt at afvise noget påfaldende ved resultatet, da det meddeles i avisen dagen efter lodtrækningen.<br /> <br /> ===Plankeværksfejden 1916-1925===<br /> [[Fil:Frederiks Allé 22-34.jpg|300px|thumb|left|Byggeforeningens boliger gemt bag plankeværk med reklameskilte for [[Vestergade]]s 30’s Barnevognsfabrik, H. Chr. Hansen og Trikotageforretningen ”Mona”.]]<br /> <br /> I årene 1916-1925 udspillede sig en mindre konflikt mellem ejerne af byggeforeningens huse Frederiks Allé 22-36 og kommunen. Konfliktens omdrejningspunkt er et krav fra kommunen om, at beboerne skal feje fortovet foran deres ejendomme. Kravet, som kommunen ikke umiddelbart har nogen hjemmel i loven for at føre igennem, afvises af en stor gruppe af ejerne, hvad der fører til trusler fra kommunens side om at benytte deres ret til at tilbagekøbe de små jordlodder foran ejendommene, der er udlagt som forhaver.<br /> Stillet overfor denne trussel trækker størstedelen af ejerne sig og indvilger i at holde fortovene rene, men en hård kerne af tre ejere holder stand mod kommunen. Resultatet bliver, at kommunen i et forsøg på at knægte de genstridige ejere i april 1916 lader opføre et højt plankeværk ud mod gaden foran de tre ejendomme. Plankeværket fjernes først i 1925, da den sidste af de genstridige ejere indgår en aftale med kommunen om renholdelse af fortovet.<br /> <br /> ===Valdemarsgade 9-29===<br /> Også i den nærliggende [[Valdemarsgade]] opførte byggeforeningen boliger, her i to etaper i 1876 og 1878. Heraf eksisterer de tre ejendomme 23-27 endnu. De resterende bygninger 9-21 blev sammen med alle boligerne i Frederiks Allé raget ned i 1965, for at give plads til [[Mejeriforeningens]] nye store bygning med front mod Frederiks Allé.<br /> <br /> ===Eksisterende ejendomme===<br /> Der eksisterer endnu en række af de oprindelige ejendomme opført af Arbejdernes Byggeforening, heriblandt:<br /> <br /> * [[Kirkegårdsvej]] [[Kirkegårdsvej 1-17|1-17]], opført 1884-1886, [[Kirkegårdsvej 14-24|14-24]], opført 1897-1903 og [[Kirkegårdsvej 12|12]] opført 1903<br /> * [[Sandgravvej]] [[Standgravvej 3-5|3-5]], opført 1894<br /> * [[Skovvejen]] [[Skovvejen 21-51| 21-51]], opført 1887-93<br /> * [[Valdemarsgade]] [[Valdemarsgade 23-27| 23-27]], opført 1876<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Aarhus Stiftstidende den 29/1-1872, 11/5-1872, 18/5-1872, 10/6-1872, 2/7-1872, 10/4 1916<br /> * Gamle Århusgader – anden samling, Emmanuel Sejr, Århus byhistoriske Udvalg, 1961<br /> * Foreningens arkiv i Erhvervsarkivet<br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Socialdemokratiet&diff=12784 2013-11-13T19:24:57Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Jensen]], [[Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]<br /> <br /> 30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund. <br /> <br /> === Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===<br /> Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet. <br /> <br /> === Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===<br /> I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet. <br /> <br /> Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.<br /> <br /> [[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]<br /> <br /> === De første mærkesager ===<br /> I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet i mod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.<br /> <br /> === Forbundsfælle med Venstre ===<br /> I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrat blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre. <br /> <br /> === Ildsjælenes parti ===<br /> De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].<br /> <br /> === Den socialdemokratiske skole ===<br /> Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.<br /> <br /> Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.<br /> <br /> [[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]<br /> <br /> === Socialdemokratiet og kongehuset ===<br /> En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset. <br /> <br /> === Socialdemokratiske borgmestre ===<br /> * Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig. <br /> * I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]]. <br /> * H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger, havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.<br /> * Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den social forståelse han opnåede gennem Fattiggården og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.<br /> * I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej i gennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.<br /> * Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''<br /> * '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1971. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægning. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.<br /> * Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde [[Louise Gade]].<br /> *Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering <br /> * '''[[Jacob Bundsgaard]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.<br /> <br /> [[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]<br /> <br /> === Socialdemokrater i byrådet ===<br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Navn<br /> |-<br /> | 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen]]<br /> |-<br /> | 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen]]<br /> |-<br /> | 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]<br /> |- <br /> | 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]<br /> |- <br /> | 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen]]<br /> |-<br /> | 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Jakob Jensen]]<br /> |-<br /> | 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen]]<br /> |-<br /> | 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff]]<br /> |-<br /> | 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]<br /> |-<br /> | 1906 - 1925 || [[Niels Jensen]]<br /> |-<br /> | 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]<br /> |-<br /> | 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]<br /> |-<br /> | 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]] <br /> |-<br /> | 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen]]<br /> |-<br /> | 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]<br /> |-<br /> | 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann]]<br /> |-<br /> | 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]<br /> |-<br /> | 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum]]<br /> |-<br /> | 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth]]<br /> |-<br /> | 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk|Mads Christian Falk]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]<br /> |-<br /> | 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch]]<br /> |-<br /> | 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden]]<br /> |-<br /> | 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen]]<br /> |-<br /> | 1925 - 1946 || [[Johanne Berg]]<br /> |-<br /> | 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]<br /> |-<br /> | 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]<br /> |-<br /> | 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen]]<br /> |-<br /> | 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen]]<br /> |-<br /> | 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen]]<br /> |- <br /> | 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet]]<br /> |-<br /> | 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen]]<br /> |-<br /> | 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen]]<br /> |-<br /> | 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen]]<br /> |- <br /> | 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]<br /> |- <br /> | 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten]]<br /> |-<br /> | 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen]]<br /> |-<br /> | 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg]]<br /> |-<br /> |1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander]]<br /> |-<br /> | 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen]]<br /> |-<br /> | 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard]]<br /> |-<br /> | 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen]]<br /> |-<br /> | 1943 - 1962 || [[Jens Jensen]]<br /> |-<br /> | 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]] <br /> |-<br /> | 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen]]<br /> |-<br /> | 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen]]<br /> |-<br /> | 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen]]<br /> |-<br /> | 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen]]<br /> |-<br /> | 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen]]<br /> |-<br /> | 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen]]<br /> |-<br /> | 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested]]<br /> |-<br /> | 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen]]<br /> |-<br /> | 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek]]<br /> |-<br /> | 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen]]<br /> |-<br /> | 1966 - 1989 || [[Inga Christensen]]<br /> |-<br /> | 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]<br /> |-<br /> | 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby]]<br /> |-<br /> | 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]<br /> |-<br /> | 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]<br /> |-<br /> | 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]<br /> |- <br /> | 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen]]<br /> |-<br /> | 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen]]<br /> |- <br /> | 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]<br /> |- <br /> | 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær]]<br /> |-<br /> | 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen]]<br /> |-<br /> | 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen]]<br /> |-<br /> |1978 - 1988 || [[Henning Poulsen]]<br /> |-<br /> | 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]<br /> |-<br /> | 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs]]<br /> |-<br /> | 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen]]<br /> |-<br /> | 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø]]<br /> |-<br /> | 1986 - 1993 || [[Villy Juhl]] <br /> |-<br /> | 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen]]<br /> |-<br /> | 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]<br /> |-<br /> | 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen]]<br /> |-<br /> | 1990 – 1993 || [[Peter Olesen]]<br /> |-<br /> | 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen]]<br /> |-<br /> | 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup]]<br /> |-<br /> | 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner]]<br /> |-<br /> | 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir]]<br /> |-<br /> | 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen]]<br /> |-<br /> | 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen]]<br /> |-<br /> | 1994 - 2013 || [[Ango Winther]]<br /> |-<br /> | 1994 - 2005, 2010 - 2013 || [[Hüseyin Arac]]<br /> |-<br /> | 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted]]<br /> |-<br /> | 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain]]<br /> |-<br /> | 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen]]<br /> |-<br /> | 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen]]<br /> |-<br /> | 2002 - 2009 || [[Karen Juul]]<br /> |-<br /> | 2002 - 2013 || [[Hans Henrik Halvorsen]]<br /> |-<br /> | 2002 - 2013 || [[Jacob Bundsgaard Johansen]]<br /> |-<br /> | 2006 – 2009 || [[Susan Arac]]<br /> |-<br /> | 2006 – 2009 || [[Reza Taremian]]<br /> |-<br /> | 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance]]<br /> |-<br /> | 2006 - 2013 || [[Steen Bording Andersen]]<br /> |-<br /> | 2006 - 2013 || [[Niels Brammer]]<br /> |-<br /> | 2006 - 2013 || [[Camilla Fabricius-Jensen]]<br /> |- <br /> | 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen]]<br /> |-<br /> | 2006 - 2013 || [[Kristian Würtz]]<br /> |-<br /> | 2010 – 2013 || [[Lotte Cederskjold]]<br /> |-<br /> | 2010 – 2013 || [[Anne Graversen]]<br /> |- <br /> | 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen]]<br /> |- <br /> | 2010 – 2013 || [[Aage Rais-Nordentoft]]<br /> |-<br /> | 2010 – 2013 || [[Peder Udengaard]]<br /> |-<br /> | 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther]]<br /> |-<br /> |}<br /> <br /> == Kilder ==<br /> * Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998<br /> * Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995<br /> * Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983<br /> * Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010<br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Politik]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12779 2013-11-13T06:44:05Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Facadereklame small.jpg|300px|thumb|left|Den malede og murstensindfattede reklame t.h. for porten i Fiskergade 48-50 bærer præg af tidens tand. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i [[Fiskergade]] [[Fiskergade 48|48]] ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i [[Aarhus Byråd|Byrådet]] for [[Socialdemokratiet]].<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed [[J.M. Chr. Larsen]]. Omkring 1883 fik han arbejde på [[Centralværkstedet]], hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester.<br /> <br /> Bischoff var gift to gange, først med [[Martine Frederikke Jacobsen]] (ca. 1856-1883) og derefter med [[Maren Nielsen]] (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i [[Clemensstræde]]. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til [[Fiskergade]] [[Fiskergade 48|48-50]], hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af [[Metodistmenigheden]], der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen [[Posthussmøgen]] nr. [[Posthussmøgen 11|11 c]]. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> [[Fil:Smedeværkstedet small.jpg|300px|thumb|right|Smedeværkstedet lå i kælderen under kirkesalen, her set fra Posthussmøgen. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til [[Spiritistisk Menighed Mod Lyset]] - og altså med Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i [[Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn]], men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i [[De Fattiges Kasse]] i [[Vor Frue Sogn]], og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i [[Brolægnings- og Vejudvalget]] og [[Udvalget for Bygnings- og Inventariesager]]. Desuden var han medlem af [[Bygningskommissionen]]. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede kun de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for [[afholdsbevægelsen]] i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var han medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stiftstidende]], at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carl Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af [[A. Schneider]] under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med [[R. Bruun]], der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af [[N.O. Petersens Smedeværksted]], der virkede en halv snes år til engang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.<br /> <br /> [[Kategori: Erhvervsfolk]]<br /> [[Kategori: Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12773 2013-11-12T20:54:37Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Facadereklame small.jpg|300px|thumb|left|Den malede og murstensindfattede reklame t.h. for porten i Fiskergade 48-50 bærer præg af tidens tand. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester.<br /> <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> [[Fil:Smedeværkstedet small.jpg|300px|thumb|right|Smedeværkstedet lå i kælderen under kirkesalen, her set fra Posthussmøgen. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carl Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12772 2013-11-12T20:51:03Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Facadereklame small.jpg|300px|thumb|left|Den malede og murstensindfattede reklame t.h. for porten i Fiskergade 48-50 bærer præg af tidens tand. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester.<br /> <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> [[Fil:Smedeværkstedet small.jpg|300px|thumb|right|Smedeværkstedet lå i kælderen under kirkesalen, her set fra Posthussmøgen. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carls Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12771 2013-11-12T20:42:42Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Facadereklame small.jpg|300px|thumb|left|Den malede og murstensindfattede reklame t.h. for porten i Fiskergade 48-50 bærer præg af tidens tand. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester. <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> [[Fil:Smedeværkstedet small.jpg|300px|thumb|right|Smedeværkstedet lå i kælderen under kirkesalen, her set fra Posthussmøgen. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carls Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede til en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Smedev%C3%A6rkstedet_small.jpg&diff=12770 2013-11-12T20:38:50Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>== Licensering ==<br /> {{cc-zero}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12769 2013-11-12T20:35:35Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Facadereklame small.jpg|300px|thumb|left|Den malede og murstensindfattede reklame t.h. for porten i Fiskergade 48-50 bærer præg af tidens tand. Foto: Kenn Tarbensen, juli 2013.]]Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester. <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carls Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede til en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Facadereklame_small.jpg&diff=12768 2013-11-12T20:31:13Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>== Licensering ==<br /> {{cc-zero}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12767 2013-11-12T20:25:06Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester. <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carls Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> [[Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG‎ |300px|thumb|right|Annonce for C. Bischoffs Eftf. 31. oktober 1928 i Aarhuus Stiftstidende. Udklip i Preben Rasmussens Samling, Erhvervsarkivet]] <br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede til en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> <br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> <br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> <br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> <br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927.<br /> <br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Bischoff_eftf_annonce.JPG&diff=12766 2013-11-12T20:17:53Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>== Licensering ==<br /> {{cc-PD}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12765 2013-11-12T20:16:09Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus. Her fik han ansættelse hos kunstsmed J.M. Chr. Larsen. Omkring 1883 fik han arbejde på Centralværkstedet, hvor han var, til han under en strejke i 1891 blev afskediget og efterfølgende ikke blev genansat. Han etablerede sig samme år som selvstændig klejnsmedemester. <br /> Bischoff var gift to gange, først med Martine Frederikke Jacobsen (ca. 1856-1883), og derefter med Maren Nielsen (1859-1932). De fik en talrig børneflok, hvoraf flere døde som børn. Ved borgerskabsjubilæet i 1916 hed det sig, at de syv fortsat var i live, hvoraf to var udvandret til Amerika. <br /> <br /> '''Værkstedet i Fiskergade / Posthussmøgen'''<br /> <br /> Bischoffs første værksted lå i Clemensstræde. I 1913 flyttede Bischoff sit værksted til Fiskergade 58-50, hvor den malede reklame på facaden fortsat kan ses. Værkstedet lå i stueetagen i bagbygningen. Både forhus og baghus var opført i 1896-97 af Metodistmenigheden, der på det tidspunkt etablerede sig i Aarhus, og netop lod opføre baghuset med kirkesal på adressen Posthussmøgen nr. 11 c. Angiveligt var der allerede fra begyndelsen smedeværksted i kælderen under kirkesalen, der mod Fiskergade altså er stueetage. <br /> <br /> I 1913 søgte metodisterne væk og udlejede bygningen, bl.a. til Spiritistisk Menighed Mod Lyset - og altså Carl Bischoff som ny smedemester i kælderen. Fra 1919 overtog Mod Lyset bygningen, hvor spiritisterne endnu holder til, siden 1996 under navnet Lysets Hus. Tårnet mod Posthussmøgen kom til i 1919.<br /> <br /> '''Byrådsmedlem og andre hverv'''<br /> <br /> Carl Bischoff blev efter etableringen af eget værksted hurtigt bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kleinsmedemestre og Mekanikere for Aarhus og Omegn, men han engagerede sig også socialt og politisk. 1903-06 var han bestyrelsesmedlem i De Fattiges Kasse i Vor Frue Sogn, og i januar 1906 blev han medlem af Byrådet, hvor han fik plads i Brolægnings- og Vejudvalget og Udvalget for Bygnings- og Inventariesager. Desuden var han medlem af Bygningskommissionen. I byrådsarbejdet blev han beskrevet som ”en stilfærdig og smidig mand”, der udførte et stort arbejde ”uden at bruge de store ord.” Bischoffs tid som byrådsmedlem varede han kunne de tre år; til gengæld udførte han i en lang årrække et stort arbejde inden for afholdsbevægelsen i Aarhus. Allerede fra midten af 1880’erne var medlem af Danmarks Afholdsforening.<br /> <br /> '''Død og efterspil'''<br /> <br /> I en lille by som Aarhus kunne det være små ting, der kom i avisen. I november 1896 skrev Aarhuus Stiftstidende, at Bischoff på en cykeltur i Frederiks Allé var faldet og havde brækket sit ben. Langt værre var det godt 30 år senere. Carl Bischoff faldt af sporvognen og slog sig så slemt, at han ikke siden blev helt rask. Han døde et år senere.<br /> Tilbage som et minde om Carls Bischoff står reklamen på muren i Fiskergade 48-50. Og en masse godt smedehåndværk rundt om i Aarhus, som vi desværre ikke med sikkerhed kan fæstne hans navn på.<br /> Hans virksomhed blev i første omgang fortsat i Fiskergade 48-50 af A. Schneider under navnet Smedemester C. Bischoffs Eftf. Derpå fulgte nogle år i 1930’erne med R. Bruun, der havde en smede- og vægtfabrik. Han blev efterfulgt af N.O. Petersens Smedeværksted, der virkede til en halv snes år til en gang i 1960’erne. I Bischoffs gamle smedeværksted var i 1970 et oliefyrsværksted - fortsat med spiritisterne oven over.<br /> <br /> '''Litteratur og kilder'''<br /> <br /> Peder Jensen: ”Carl Bischoff”, i ''Borgere i byens råd'' (red. Ole Degn og Vagn Dybdahl), 1968, s. 38 f.<br /> ”Carl Ernst Ludwig Bischoff”, ''Danmarks Industri og Haandværk. Dansk Portrætgalleri'' (red. Johs. Madsen), bd. 2, 1905, sp.36.<br /> Poul Blak: ”Den indeklemte kirke”, ''JP-Århus'' 2. dec. 2001.<br /> ''Aarhus Vejvisere'', div. år.<br /> ''Aarhuus Stiftstidende'', 4/11-1896, 17/10-1916, 28/10-1927<br /> Ny jydske Kjøbstad-Creditforening arkiv i Erhvervsarkivet: Fiskergade 48-50: Vurderingsforretninger 1897, 1919 og 1928.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12762 2013-11-12T16:31:36Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden. Fra januar 1906 til marts 1909 sad han i Byrådet for Socialdemokratiet.<br /> <br /> '''Personalia'''<br /> <br /> Carl Bischoff var indvandrer fra Tyskland. Han blev født i Verden i staten Hannover 1. februar 1858, hvor hans fader var possementmager. Bischoff kom i lære som klejnsmed, og blev uddannet i 1876. Med sit svendebevis i hånden drog han i 1879 nordpå til Danmark, først til Viborg, og kort efter til Aarhus.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Ernst_Ludvig_Bischoff_(1858-1927)&diff=12761 2013-11-12T16:25:59Z

<p>Kenn Tarbensen: Oprettede siden med &#039;Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgel...&#039;</p> <hr /> <div>Som smedemester i Aarhus har Carl Bischoff (1858-1927) sat et markant præg på Aarhus. Hans arbejder er dog ret oversete; hans speciale var trappe-, altan- og gravstedsgelændere samt gitterporte, som de færreste bemærker. Han virkede i Aarhus fra 1891 til 1927 i byens store vækstperiode, og ganske mange af byens kunstneriske smedearbejder i og uden for bygninger fra denne tid skyldes ham. En oversigt over hans arbejder findes dog ikke, men i Fiskergade 48 ses endnu virksomhedens murstensindfattede og malede reklame på facaden.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sukkerhuset&diff=12733 2013-11-11T13:03:31Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>'''Sukkerhuset''' er den ældste industribygning på [[Frederiksbjerg]], beliggende i [[Brammersgade]] 37. <br /> <br /> Etatsråd [[M.P. Bruun]] lod bygningen opføre i 1852 som en filial af klædefabrikken 'Bruunshåb' øst for Viborg. Fabrikken i Aarhus kom til at hedde Ny Bruunshåb og lå på 12 tønder land som Bruun havde købt af godsejeren på [[Marselisborg Gods]]. <br /> <br /> === Ny Bruunshåb ===<br /> Bruuns bygning var i tre etager og bygget i gule mursten. Bygningen var tegnet af arkitekten [[Grandjean]] fra Verviers. Byggeriet foregik under ledelse af arkitekt [[H. W. Schrøder]]. I den nybyggede bygning blev placeret dampmaskiner til at drive væveriet. Ideen med bygningens beliggenhed var at den lå tæt ved [[Aarhus Havn|havnen]] og den planlagte jernbane ville også komme til at ligge tæt på. Placeringen gjorde derved at det blev lettere at transportere mellem klædefabrikken Bruunshåb i Viborg og Aarhus afdelingen. I Viborg kartede, spandt og farvede man garnet, herefter blev det sendt til Aarhus hvor det blev vævet. <br /> <br /> Klædefabrikken blev hurtigt en succes. I 1853 arbejde der 36 personer, her af 6 børn og i 1855 var det steget til 42 ansatte her af 13 børn. Ideen med at de to fabrikker skulle dele opgaverne fungerede dog ikke optimalt, da det kostede for meget i transport. Derfor besluttede man at lukke den ene af fabrikken. Bruun ønskede at man lukkede fabrikken i Viborg, men resten af familien mente at det skulle være omvendt. Derfor lukkede Ny Bruunshåb i 1856. <br /> <br /> === Sukkerraffinaderi ===<br /> Efter klædefabrikken var lukket og havde flyttet sine maskiner købte [[Johan Stelter]] og [[Otto Husom]] bygningen og omdannede den til sukkerraffinaderi. Købet var også støttet af [[Hans Broge]] og [[Anton Herskind]]. [[Frichs fabrikken|Frichs maskinfabrik]] leverede maskiner og kobberkedler til sukkerraffinaderiet. Produktionen begyndte i januar 1858. <br /> <br /> Sukkerraffinaderiet producerede sukker og sirup, der blandt andet blev eksporteret til Sverige. I 1861 trak Broge og Herskind sig ud af samarbejdet og firmaet kom derfor i pengenød. Der manglede penge til at købe råsukker som var nødvendig for produktionen. I 1862 blev sukkerraffinaderiet derfor stillet på auktion. Få dage senere kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]] at ''”Sukkerraffinadeur J. P. F. Stelter erklæres Umyndig som Sindssyg.&quot;'' Han blev indlagt på [[Jyske Asyl]] i [[Risskov]], hvor han døde året efter. <br /> <br /> Den planlagte auktion i 1862 blev ikke til noget og bygningen stod herefter tom indtil 1864 hvor der kom annoncer om at man kunne leje sig ind i bygningen. Følgende annonce blev bragt i Århus Stiftstidende den 3. Januar 1864.<br /> ''”Tilleie kan erholdes de forhen til Sukkerraffinaderi anvendte Bygninger tæt syd for Aarhuus. Hovedbygningen bestaar af tre Etager og egner sig til Beboelse og Pakhus. Man behage at henvende sig til Kbmd. H. Broge i Aarhuus.&quot;''<br /> Annoncen førte dog ikke til at huset blev udlejet og i forbindelse med krigen i 1864 at der kom beboere til Sukkerhuset som det blev kaldt.<br /> <br /> === Sukkerhuset === <br /> I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus markant forøget. Sukkerhuset blev derfor udlejet som kasserne for fodfolk. Dette var den frem til 1879 hvor fodfolkene flyttede op tilden nybyggede [[Infanterikasernen|kasserne]] på [[Høegh-Guldbergsgade]].<br /> <br /> I 1881, efter at have stået tom et par år, blev Sukkerhuset igen udlejet til militæret. I den forbindelse skrev [[Harald Skovby]] til [[Carl Ploug]] at ”M. P. Bruun har netop faaet sit gamle, faldefærdige &quot;&quot;Sukkerhus&quot;&quot; bortlejet til Kommunen for henad 1000 Kr. aarlig som Kaserne for den ny Artillerigarnison.&quot; Det var altså lykkes Bruun at få lejet bygningen ud til militæret. <br /> Huset blev brugt som kasserne for Hæres 3. artilleriafdeling som holdt til i bygningen indtil [[Artillerikasernen|kasserne]] på [[Langelandsgade]] stod klar i 1889. <br /> <br /> Herefter blev bygningen lejet ud til [[Otto Mønsted]] inden den blev solgt i 1892.<br /> <br /> === Aarhus Oliefabrik ===<br /> I 1892 solgte etatsrådsinde Bruun Sukkerhuset og tilhørende grund på 12.000 kv. Alen til [[Aarhus Oliefabrik]] for 30.000 kr. Aarhus Oliefabrik brugte bygningen som pakhus for råstoffer og de færdige vare. Der kunne blandt andet opbevares 1.400 tons sesamfrø. Aarhus Oliefabrik byggede videre ud på grunden og nedrev i den forbindelse kedelhuset, stalden og vognremisen i 1893. Der blev også ændret i størrelsen på vinduerne. I 1933 blev der bygget en stor silotank på området, som senere blev nedrevet. <br /> <br /> I 1990’erne fra flyttede Aarhus Oliefabrik bygningerne som blev ombygget til lejligheder under byggefirmaet [[Mogens de Linde]]. <br /> <br /> == Kilde ==<br /> * ”Århus Leksikon”, artikel af Leif Dehnits<br /> * ”Industriminder i det gamle Århus” af Kenn Tarbensen og Kristian Buhl Thomsen fra 2010.<br /> * &quot;Århus Stifts Årbøger&quot; artikel om Sukkerhuset af Fritz le Fevre fra 2002<br /> <br /> ==Henvisninger==<br /> *Læs mere om Bruunshaab på [http://da.wikipedia.org/wiki/Bruunshaab Wikipedia]<br /> <br /> [[Kategori:Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori:Militær]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dansk_Filmfabrik&diff=9483 2013-05-12T16:43:06Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg|thumb|400px|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33). <br /> <br /> Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jerninfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn &quot;Dansk Filmfabrik&quot;. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> [[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik skabt sig et udmærket ry. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlagde en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygende, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark. <br /> <br /> [[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)<br /> <br /> Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.<br /> <br /> == Fabrikkens produktion og skæbne ==<br /> Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar. <br /> <br /> I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.<br /> <br /> <br /> === Litteratur og Kilder ===<br /> * Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22<br /> * Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23<br /> * Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Teater, film, radio &amp; tv]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dansk_Filmfabrik&diff=9482 2013-05-12T16:40:06Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg|thumb|400px|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33). <br /> <br /> Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jerninfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn &quot;Dansk Filmfabrik&quot;. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> [[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik stablet et udmærket ry på benene. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlage en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygene, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark. <br /> <br /> [[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)<br /> <br /> Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.<br /> <br /> == Fabrikkens produktion og skæbne ==<br /> Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar. <br /> <br /> I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.<br /> <br /> <br /> === Litteratur og Kilder ===<br /> * Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22<br /> * Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23<br /> * Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Teater, film, radio &amp; tv]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dansk_Filmfabrik&diff=9481 2013-05-12T16:39:40Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg|thumb|400px|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33). <br /> <br /> Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jerninfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn &quot;Dansk Filmfabrik&quot;. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> [[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik stablet et udmærket ry på benene. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlage en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygene, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark. <br /> [[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, og i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)<br /> <br /> Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.<br /> <br /> == Fabrikkens produktion og skæbne ==<br /> Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar. <br /> <br /> I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.<br /> <br /> <br /> === Litteratur og Kilder ===<br /> * Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22<br /> * Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23<br /> * Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Teater, film, radio &amp; tv]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dansk_Filmfabrik&diff=9480 2013-05-12T16:34:56Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg|thumb|400px|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev grundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33). <br /> <br /> Bygningen er tegnet af arkitekten [[Wilhelm Klemann]], og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen består af i alt 4 etager, hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jerninfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget, som man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn &quot;Dansk Filmfabrik&quot;. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt en lille biograf til fremvisning af film.<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> [[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vendte i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik stablet et udmærket ry på benene. Han var en person, der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til, at han tog filmproduktion til sig, da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af, at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlage en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film, som han selv producerede, samt enkelte film, som han lejede fra udlandet. Det gik strygene, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, men i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham, der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)<br /> <br /> Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - filmproduktion. Det var denne, der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.<br /> <br /> == Fabrikkens produktion og skæbne ==<br /> Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet megen konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar. <br /> <br /> I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.<br /> <br /> <br /> === Litteratur og Kilder ===<br /> * Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22<br /> * Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23<br /> * Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Teater, film, radio &amp; tv]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Dansk_Filmfabrik&diff=9479 2013-05-12T16:18:43Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Dansk Filmfabrik 02.jpg|thumb|400px|Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.]]Dansk filmfabrik blev gundlagt i 1912 af [[Thomas S. Hermansen]], og står i baggården på adressen Nørre Allé 13 (tidligere Guldsmedgade 33). Bygningen er tegnet af arkitekten Wilhelm Klemann, og var dengang lidt anderledes konstrueret end mange andre fabrikker. Bygningen bestå af i alt 4 etager hvor den øverste var et atelier. Taget var lavet af jerninfattede ruder i råglas, for at få så meget lys ind som muligt til filmproduktionen (dette er dog senere blevet udskiftet med tagpap). Anden etage indeholdte mørkekammer til fremstilling af filmene. Dette er noget man også kan se på bygningens yderside. Her er der nemlig to tilmurede vinduesnicher, hvorpå man har skrevet fabrikkens navn &quot;Dansk Filmfabrik&quot;. Fabrikken har også indeholdt omklædningsrum til skuespillerne samt lille biograf til fremvisning af film.<br /> <br /> <br /> == Baggrund ==<br /> [[Thomas S. Hermansen]] rejste som ung til USA og vente i 1890'erne tilbage til Danmark. Han slog sig ned som fotograf, og fik stablet et udemærket ry på benene. Han var en person der altid skulle ske et eller andet omkring, og det var også grunden til at han tog filmproduktion til sig da den kom til Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] producerede i starten primært rapportager fra diverse begivenheder og lavede naturoptagelser som han kunne udleje til biografer. Dog fandt han hurtigt ud af at der var flere penge i at vise film end at lave dem, og det førte til at han grundlage en biograf i Aarhus med navnet [[Fotorama]] i 1906. Her kunne han så vise de film han selv producerede, samt enkelte film han lejede fra udlandet. Det gik strygene, og i løbet af bare et år havde [[Fotorama]] hele 12 filialer i Danmark. [[Thomas S. Hermansen]] tjente mange penge, men i 1907 havde [[Fotorama]] udviklet sig til at være en meget omfattende biograf og udlejningsvirksomhed. Han solgte den til nogle århusianere med pengepungen i orden, og dermed blev aktieselskabet [[A/S Thomas S. Hermansen]] oprettet, som en hyldest til ham der havde fået ideen. [[Thomas S. Hermansen]] fik 25.000 kr i aktiekapital, og 75.000 kr i kontanter. (Dog mistede han kontrollen med denne virksomhed, og endte med at blive smidt ud.)<br /> <br /> Med sin biografvirksomhed solgt kunne [[Thomas S. Hermansen]] begynde at koncentrere sig om det der virkelig interesserede ham - Filmprodukton. Det var det der førte til opførelsen af Dansk Filmfabrik, som i 1913 virkelig satte gang i sin produktion.<br /> <br /> == Fabrikkens produktion og skæbne ==<br /> Desværre var fabrikken allerede i pengenød fra sin åbning. Der var efterhånden også kommet meget konkurence indenfor filmproduktion. Der var ikke mindre end 15 producenter bare i Danmark. I løbet af sommeren 1913 producerede [[Thomas S. Hermansen]] 17 længere og 3 mindre stumfilm på sin filmfabrik. Dog var det svært at få filmene solgt med den hårde konkurence, og Dansk Filmfabrik endte ligesom mange andre nyopstartede filmfabrikker med at krakke. Det skete allerede i oktober 1913, og produktionen stoppede. Virksomheden blev endeligt likvideret i 1914, og solgt til [[Thomas S. Hermansens]] hustru [[Marie Hermansen]] for 25.000 kr. For den pris overtog hun både bygning, lager af film samt inventar. <br /> <br /> I dag bruges bygningen af flere små virksomheder.<br /> <br /> <br /> === Litteratur og Kilder ===<br /> * Jensen, Bernhardt, 1969, Da Århus var Hollywood, Universitetsforlaget i Aarhus, s. 12-13, 17, 22<br /> * Dinnesen, Niels Jørgen, 1983, Filmen i Danmark, Akademisk Forlag, s 20, 22, 23<br /> * Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen, 2010, Industriminder i det gamle Århus, Århus byhistoriske fond/Dansk center for byhistorie, s. 65-68<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Teater, film, radio &amp; tv]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Dansk_Filmfabrik_02.jpg&diff=9478 2013-05-12T16:09:14Z

<p>Kenn Tarbensen: Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.</p> <hr /> <div>== Beskrivelse ==<br /> Det gamle filmstudie i baggården i Nørre Allé har fået optegnet det gamle fabriksnavn på facaden. Foto: Kenn Tarbensen, august 2010.<br /> == Licensering ==<br /> {{cc-zero}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8953 2013-02-25T22:13:26Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Kruse i eftertiden */</p> <hr /> <div><br /> [[Fil:Kruse.JPG|300px|thumb|right|Carl Christian Kruse]]<br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===<br /> Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på Centralværkstedet. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København. <br /> <br /> Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i Viby. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]]. <br /> <br /> ===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===<br /> Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i Riis Skov i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag. <br /> <br /> I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”Galgebakken”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød. <br /> <br /> <br /> Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.<br /> <br /> Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.<br /> <br /> C.C. Kruse talte i 1872 ved flere møder i København og besøgte Louis Pio i arresten i København. Han lod sig også fotografere sammen med dansk ”Internationales” nye formand, cigarmager Carl Würtz. <br /> <br /> Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.<br /> <br /> I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse. <br /> <br /> ”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.<br /> <br /> ===Afsked og død===<br /> Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved Centralværkstedet bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold. <br /> <br /> En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten. <br /> <br /> Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i Frederiks Allé, men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i Nygade. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel. <br /> <br /> ===Kruse i eftertiden===<br /> <br /> C.C. Kruse blev begravet på den gamle kirkegård, hvor nu Rådhuset nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i modsætning til en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af Rådhusparken.<br /> <br /> Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> * Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse, Kbh. 1938, s.171-174.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8952 2013-02-25T21:29:23Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:Kruse.JPG|300px|thumb|right|Carl Christian Kruse]]<br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===<br /> Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på Centralværkstedet. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København. <br /> <br /> Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i Viby. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]]. <br /> <br /> ===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===<br /> Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i Riis Skov i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag. <br /> <br /> I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”Galgebakken”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød. <br /> <br /> <br /> Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.<br /> <br /> Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.<br /> <br /> C.C. Kruse talte i 1872 ved flere møder i København og besøgte Louis Pio i arresten i København. Han lod sig også fotografere sammen med dansk ”Internationales” nye formand, cigarmager Carl Würtz. <br /> <br /> Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.<br /> <br /> I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse. <br /> <br /> ”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.<br /> <br /> ===Afsked og død===<br /> Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved Centralværkstedet bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold. <br /> <br /> En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten. <br /> <br /> Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i Frederiks Allé, men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i Nygade. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel. <br /> <br /> ===Kruse i eftertiden===<br /> <br /> C.C. Kruse blev begravet på den gamle kirkegård, hvor nu Rådhuset nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i lighed med en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af Rådhusparken.<br /> <br /> Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> * Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse, Kbh. 1938, s.171-174.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8951 2013-02-25T21:25:22Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:Kruse.jpg|300px|thumb|right|Carl Christian Kruse]]<br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===<br /> Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på Centralværkstedet. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København. <br /> <br /> Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i Viby. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]]. <br /> <br /> ===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===<br /> Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i Riis Skov i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag. <br /> <br /> I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”Galgebakken”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød. <br /> <br /> <br /> Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.<br /> <br /> Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.<br /> <br /> C.C. Kruse talte i 1872 ved flere møder i København og besøgte Louis Pio i arresten i København. Han lod sig også fotografere sammen med dansk ”Internationales” nye formand, cigarmager Carl Würtz. <br /> <br /> Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.<br /> <br /> I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse. <br /> <br /> ”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.<br /> <br /> ===Afsked og død===<br /> Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved Centralværkstedet bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold. <br /> <br /> En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten. <br /> <br /> Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i Frederiks Allé, men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i Nygade. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel. <br /> <br /> ===Kruse i eftertiden===<br /> <br /> C.C. Kruse blev begravet på den gamle kirkegård, hvor nu Rådhuset nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i lighed med en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af Rådhusparken.<br /> <br /> Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> * Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse, Kbh. 1938, s.171-174.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8950 2013-02-25T21:23:00Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:Kruse.jpg|300px|thumb|right|Billedtekst]]<br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===<br /> Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på Centralværkstedet. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København. <br /> <br /> Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i Viby. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]]. <br /> <br /> ===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===<br /> Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i Riis Skov i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag. <br /> <br /> I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”Galgebakken”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød. <br /> <br /> <br /> Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.<br /> <br /> Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.<br /> <br /> C.C. Kruse talte i 1872 ved flere møder i København og besøgte Louis Pio i arresten i København. Han lod sig også fotografere sammen med dansk ”Internationales” nye formand, cigarmager Carl Würtz. <br /> <br /> Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.<br /> <br /> I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse. <br /> <br /> ”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.<br /> <br /> ===Afsked og død===<br /> Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved Centralværkstedet bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold. <br /> <br /> En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten. <br /> <br /> Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i Frederiks Allé, men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i Nygade. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel. <br /> <br /> ===Kruse i eftertiden===<br /> <br /> C.C. Kruse blev begravet på den gamle kirkegård, hvor nu Rådhuset nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i lighed med en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af Rådhusparken.<br /> <br /> Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> * Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse, Kbh. 1938, s.171-174.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8949 2013-02-25T21:20:57Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div><br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[Arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===<br /> Som mange af den tids håndværkere havde Kruse, der var født som landarbejdersøn på Falster i 1833, i sine unge dage vandret omkring som håndværkersvend i Tyskland og i Frankrig. Som uddannet karetmager kom Kruse til Aarhus, hvor han blev ansat på Centralværkstedet. I udlandet havde han mødt de nye socialistiske idéer, der optog ham. Nogen rabiat socialistisk agitator var der dog ikke i Kruse, og derfor var han noget ildeset blandt de revolutionære socialister i København. <br /> <br /> Ideologisk sluttede han sig især til den frisindede venstrepolitiker [[Lars Bjørnbak]] i Viby. I faghistorien beskrives Kruse da også som en elskværdig, jævn og tillidsvækkende mand med et sundt og roligt omdømme. Kort sagt en støt og solid natur, der blev venner med sine arbejdskammerater, og derfor valgte de ham til formand for det, der i længden udviklede sig til [[Socialdemokratiet i Aarhus]]. <br /> <br /> ===Kruse og arbejderbevægelsen i Aarhus===<br /> Anført af snedkersvend [[A.P. Berg]] stiftedes i Riis Skov i september 1871 en socialistisk arbejderforening i Aarhus, der tilmeldte sig ”Internationale” i København. Herefter holdtes med øget tilslutning flere arbejdermøder i Frandsens lokale [[Vinden]], der lå i [[Kannikegade]]. <br /> <br /> 21. oktober 1871 konstitueredes arbejderforeningen officielt som afdeling af ”Internationale”, og C.C. Kruse blev valgt som formand. Socialistføreren Poul Geleff talte fire dage senere i Aarhus for 700 tilhørere fra alle samfundslag. <br /> <br /> I løbet af 1872 voksede C.C. Kruses popularitet. Da det i selve Aarhus by var forbudt ”Internationale” at holde friluftsmøder ansøgte han om excerserpladsen ”Galgebakken”, hvilket militæret afslog. I stedet samlede han arbejderne på Kvægtorvet (!), mens dragonerne holdt sig parate til udrykning. Det kom dog ikke til sammenstød. <br /> <br /> <br /> Kruse blev kandidat til både byrådet og Folketinget. Blandt anbefalerne til Folketingsvalget i september 1872 sagde én, at Kruse ”hverken var Socialist eller Kommunist, men arbeider kun hen til, at de Smaa i Samfundet skal komme til deres Ret.” Men Kruse blev ikke valgt. På selve valgdagen trak han sin opstilling tilbage, da han ikke følte at kunne vinde over en af omegnens bønder.<br /> <br /> Kruse var en visionær mand, der tidligt bl.a. udkastede planer om rejsning af et forsamlingshus i Aarhus, hvor byens arbejdere og omegnens bønder kunne mødes. Han støttede derfor også opråbet om aktietegning i Den Folkelige Forsamlingsbygning, som Venstre lod opføre i Østergade i 1875.<br /> <br /> C.C. Kruse talte i 1872 ved flere møder i København og besøgte Louis Pio i arresten i København. Han lod sig også fotografere sammen med dansk ”Internationales” nye formand, cigarmager Carl Würtz. <br /> <br /> Som julegave forærede snedkersvendene i Aarhus ham en lænestol i taknemmelighed.<br /> <br /> I januar 1873 blev Kruse genvalgt som formand. Ved et Grundlovsmøde i Aarhus 5. juni 1873 hyldede Kruse socialistførerne Pio, Brix og Geleff. Mødet sluttede med en demonstration med musik og sang gennem byens gader og sluttede på Torvet med en stor hyldest til Kruse. <br /> <br /> ”Internationale” blev forbudt i august 1873. I Aarhus dannedes herefter [[Den demokratiske Arbejderforening for Aarhus og Omegn]]. Murer [[F. Sørensen]] blev nu formand, men Kruse var fortsat aktiv. Den ny forening svandt dog hurtig ind. Først 2. oktober 1882 blev der stiftet en arbejderforening, [[Demokratisk Samfund]], der havde de to typografer ved Aarhus Amtstidende [[Harald Jensen]] og [[Emil Marott]] som foregangsmænd. Sidstnævnte blev formand. 30. april 1883 vedtog Demokratisk Samfund på sin generalforsamling at antage Socialdemokratiets program og blev derved den første provinsafdeling af partiet.<br /> <br /> ===Afsked og død===<br /> Nogle måneder før Kruse i 1871 blev valgt til arbejdernes formand, havde ledelsen ved Centralværkstedet bekendtgjort, at arbejderne ikke måtte deltage i ”politiske Agitationer”. Stille og roligt arbejdede Kruse dog videre for at forbedre arbejdernes forhold. <br /> <br /> En ny og ret nidkær værkfører gav Kruse flere advarsler. Da Kruse i 1874 havde en kvart fridag til gode og ønskede denne anvendt 5. juni, så han kunne komme til Grundlovsfest, gik det galt. Han blev afskediget med den begrundelse, at han havde læst avis i arbejdstiden. Dermed røg Aarhus’ første arbejderleder ud af porten. <br /> <br /> Venstremænd i byens omegn hjalp ham til at blive selvstændig karatmager, men det rakte alligevel kun til sulteføde. Han fik først en lille arbejderbolig i Frederiks Allé, men måtte på grund af nød flytte ned i et lille værelse i Nygade. I juni 1876 var der socialdemokratisk kongres i København, og C.C. Kruse deltog som en syg og nedbrudt mand. 25. august samme år døde han, kun 43 år gammel. <br /> <br /> ===Kruse i eftertiden===<br /> <br /> C.C. Kruse blev begravet på den gamle kirkegård, hvor nu Rådhuset nu ligger. Arbejdskammerater og bjørnbakker rejste en sten på hans gravsted. Da kirkegården blev rømmet, blev hans sten ikke fundet bevaringsværdig i lighed med en række borgerlige personer, hvis gravsten bevaret og endnu står i den sydligste del af Rådhusparken.<br /> <br /> Stenen blev sløjfet og der er nu ikke andre minder om ham end lidt oplysninger spredt i den historiske litteratur. En af arbejderbevægelsens første historikere, Oluf Bertolt, gjorde i bogen ”Pionerer” (1938) status: ”Ved Hjælp af Fattigdom og Underernæring befriede det borgerlige Samfund sig for denne redelige Talsmand for Smaamandens Ret.”<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> * Oluf Bertolt: Pionerer. Mændene fra Halvfjerdsernes Arbejderbevægelse, Kbh. 1938, s.171-174.</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Carl_Christian_Kruse&diff=8948 2013-02-25T21:13:01Z

<p>Kenn Tarbensen: Oprettede siden med &#039; Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for arbejderbevægelsen i Aarhus. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen a...&#039;</p> <hr /> <div><br /> Karetmager Carl Christian Kruse var den første formand for [[arbejderbevægelsen i Aarhus]]. Arbejdskammerater valgte ham 21. oktober 1871 til leder af Aarhus-afdelingen af Internationale i Danmark. Ligesom andre af arbejderbevægelsens berømte pionerer – bl.a. Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff – blev hans skæbne hård.<br /> <br /> ===Baggrund===</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Kruse.JPG&diff=8947 2013-02-25T21:10:04Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>== Licensering ==<br /> {{cc-PD}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Edvard_Andr%C3%A9_Gl%C3%A6sel_(1880-1969)&diff=8931 2013-02-25T19:40:46Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Edvard andre´ græssel.jpg|300px|thumb|right|Edvard André Glæsel]]<br /> Overretssagfører Edvard André Glæsel, f. 31. december 1880 i Vaarskov ved Bandholm på Lolland, død i Aarhus 24. oktober 1969. Begravet på Vestre Kirkegård. <br /> <br /> Edvard A. Glæsel var i en menneskealder en velkendt skikkelse i byen. Han stammede fra Lolland og blev cand.jur. i 1905 fra Københavns Universitet. Han var derefter medarbejder ved Østsjællands Folkeblad, inden han efter endt værnepligt fik arbejde som sagførerfuldmægtig hos forskellige sagførere i København, Aarhus og Esbjerg, senest hos overretssagfører Bayer i Aarhus.<br /> <br /> I foråret 1910 blev Glæsel gift i Aarhus og fik bestalling som sagfører. Blot 3 år senere blev han overretssagfører, og i 1916 blev Glæsel beskikket som offentlig sagfører ved retterne i Aarhus Købstad, Hasle m. fl. og Ning herreders jurisdiktioner.<br /> <br /> Glæsel var i mange år et midtpunkt i det århusianske juristliv. I både tale og påklædning var han sprælsk og respektløs; en livskunstner fyldt med lune og vid. »Livet skal ikke være lutter jura«, sagde han, som da også havde en stor omgangskreds, hvor han var velanset som en festlig sjæl, der altid var klar med en vise.<br /> <br /> I 1963 kunne han som 82-årig markere sit 50 års jubilæum som overretssagfører; på det tidspunkt var han Jyllands, ja, måske endda Danmarks ældst praktiserende sagfører. At han endnu drev sin sagførerpraksis og var sund og rask mente han selv skyldtes, at han aldrig rigtig havde bestilt noget, men sandheden var snarere, at han altid kørte i højeste gear.<br /> <br /> Som overretssagfører gjorde han gennem mange år et stort arbejde i [[Retshjælp for Ubemidlede]], [[Røde Kors i Aarhus]] og i [[Juridisk Forening]]. I sidstnævnte forening blev han æresmedlem, da han blev 80 år.<br /> <br /> Efter jubilæet i 1963 stoppede han dog som sagfører, men han forblev næsten til det sidste et trofast gymnastikmedlem i Old Boys.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * H. Hjorth-Nielsen: ''Danske Sagførere under Loven af 28. maj 1868'', 1941, s. 119-120.<br /> * Aarhus Amtstidende 23. marts 1963 (jubilæum).<br /> * Aarhuus Stiftstidende 28. okotber 1969 (nekrolog).</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Edvard_Andr%C3%A9_Gl%C3%A6sel_(1880-1969)&diff=8930 2013-02-25T19:35:19Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>[[Fil:Edvard andre´ græssel.jpg|300px|thumb|right|Edvard André Glæsel]]<br /> Overretssagfører Edvard André Glæsel, f. 31. December 1880 i Vårskov ved bandholm, Lolland. Juridisk embedseksamen 1905. Medarbejder ved &gt;østjyllands folkeblad&lt; 1905-06. Sagførerfuldmægtig i København, Aarhus og Esbjerg. Sagsførerbestalling 1910. Overretssagsfører 1913. Beskikkedes i 1916 som offentlig sagfører i Aarhus, Hasle m. fl. og Ning herreders jurisdiktioner. Medlem af bankrådet for A/S Aarhus disconto. Næstformand i bestyrelsen for &gt;restshjælp for ubemidlede&lt;<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Erhvervsfolk]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * H. Hjorth-Nielsen: ''Danske Sagførere under Loven af 28. maj 1868'', 1941, s. 119-120.<br /> * Aarhus Amtstidende 23. marts 1963 (jubilæum).<br /> * Aarhuus Stiftstidende 28. okotber 1969 (nekrolog).</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8858 2013-02-24T17:46:53Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.<br /> <br /> '''Baggrund'''<br /> <br /> Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.<br /> <br /> I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.<br /> <br /> '''Draibys arkitektur i Aarhus'''<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]].<br /> <br /> Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby.<br /> <br /> Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8857 2013-02-24T17:31:35Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.<br /> <br /> '''Baggrund'''<br /> <br /> Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.<br /> <br /> I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.<br /> <br /> '''Draibys arkitektur i Aarhus'''<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]].<br /> <br /> Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby.<br /> <br /> Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8856 2013-02-24T17:30:32Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.<br /> <br /> '''Baggrund'''<br /> <br /> Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.<br /> <br /> I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.<br /> <br /> '''Draibys arkitektur i Aarhus'''<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]].<br /> <br /> Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade/Trepkasgade skyldes også Draiby.<br /> <br /> Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8855 2013-02-24T17:27:25Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.<br /> <br /> '''Baggrund'''<br /> <br /> Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilh. Dahlerup.<br /> <br /> I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8854 2013-02-24T17:22:57Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død i Aarhus 16. april 1966.<br /> <br /> Frederik M. Draiby blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus. Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]] og [[Store Kapel]] på [[Vestre Kirkegård]] hører til hans fornemmeste værker.<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Frederik_Marius_Rasmussen_Draiby_(1877-1966)&diff=8853 2013-02-24T17:19:19Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Litteratur og kilder */</p> <hr /> <div>[[Fil:Frederik m r draiby.jpg|300px|thumb|right|Frederik Marius Rasmussen Draiby]]<br /> Stadsarkitekt Frederik Marius Rasmussen Draiby, født d. 28. april 1877 i Kirkehelsinge, Holbæk Amt.<br /> <br /> Lært murerfaget. Gennemgået teknisk skole i København og delvis kunstakademiet. Tegner hos arkitekterne Leuning Borch, Professor Thusen og Etatsråd Dahlerup. Derefter videreuddannet ved et syvårigt ophold i England og i engelske kolonier. Ansat på Stadsarkitektens kontor i København 1907-19. Udnævnt til Statsarkitekt i Aarhus 1. oktober 1919. Som privatarkitekt i København forestod han opførelsen af adskillige forretningsejendomme, fabrikker, garageanlæg og talrige villaer.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Historiske personer]]<br /> [[Kategori:Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Aarhus Borgere, 1915-1920, Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * Jørgen Fink: ”Draiby, Frederik”, i Ib Gejl (red.): Århus. Byens Borgere 1165-2000, Århus 2000, s.75.<br /> * Website: http://www.artefacts.co.za/main/Buildings/archframes.php?archid=416</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&diff=8403 2013-01-30T17:54:07Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Borgernes klub */</p> <hr /> <div>== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==<br /> <br /> === Borgerne spiller selv teater ===<br /> Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].<br /> <br /> Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. <br /> <br /> Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. <br /> <br /> Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. <br /> <br /> Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. <br /> <br /> Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. <br /> <br /> Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.<br /> <br /> === Borgernes klub ===<br /> Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.<br /> <br /> I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.<br /> [[Fil:Polyhymnia.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]<br /> <br /> I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.<br /> <br /> === Stiftstidende flytter ind ===<br /> Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.<br /> <br /> Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> *Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915.<br /> *Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581.<br /> *Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling.<br /> *http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]<br /> [[Kategori:Kulturinstitutioner]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&diff=8402 2013-01-30T17:53:15Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Stiftstidende flytter ind */</p> <hr /> <div>== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==<br /> <br /> === Borgerne spiller selv teater ===<br /> Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].<br /> <br /> Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. <br /> <br /> Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. <br /> <br /> Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. <br /> <br /> Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. <br /> <br /> Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. <br /> <br /> Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.<br /> <br /> === Borgernes klub ===<br /> Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.<br /> <br /> I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.<br /> [[Fil:Polyhymnia.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]<br /> <br /> I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.<br /> <br /> === Stiftstidende flytter ind ===<br /> Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.<br /> <br /> Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> *Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915.<br /> *Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581.<br /> *Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling.<br /> *http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]<br /> [[Kategori:Kulturinstitutioner]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&diff=8401 2013-01-30T16:42:32Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Litteratur */</p> <hr /> <div>== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==<br /> <br /> === Borgerne spiller selv teater ===<br /> Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].<br /> <br /> Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. <br /> <br /> Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. <br /> <br /> Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. <br /> <br /> Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. <br /> <br /> Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. <br /> <br /> Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.<br /> <br /> === Borgernes klub ===<br /> Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.<br /> <br /> I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.<br /> [[Fil:Polyhymnia.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]<br /> <br /> I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.<br /> <br /> === Stiftstidende flytter ind ===<br /> Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.<br /> <br /> Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> *Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915.<br /> *Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581.<br /> *Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling.<br /> *http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]<br /> [[Kategori:Kulturinstitutioner]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Kannikegade_14&diff=8400 2013-01-30T16:38:49Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Litteratur */</p> <hr /> <div>== Kannikegade 14 – klubbygning og avishus ==<br /> <br /> === Borgerne spiller selv teater ===<br /> Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].<br /> <br /> Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassike-re. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger. <br /> <br /> Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18. <br /> <br /> Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte. <br /> <br /> Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egebindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse. <br /> <br /> Klubhuset havde havestue, dansesal og salon i stueetagen og billardstue og biblioteksværelse på første sal. <br /> <br /> Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrej-sende teatertrupper tog endegyldigt over.<br /> <br /> === Borgernes klub ===<br /> Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]. Det gav alt sammen klubben lidt penge.<br /> <br /> I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.<br /> [[Fil:Polyhymnia.jpg|300px|thumb|right|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]<br /> <br /> I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rød, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.<br /> <br /> === Stiftstidende flytter ind ===<br /> Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var avisen klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og der er nok en og anden, der husker, da huset blev malet blåt i 1991.<br /> <br /> Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.<br /> <br /> == Litteratur ==<br /> Thorkil Baumgarten: ''Selskabet Polyhymnia gennem 100 Aar 1815 – 14. Januar – 1915'', Aarhus 1915.<br /> Gerda Bonderup: ”Afsmitningen af oplysningstidens societetsbevægelse på Århus ca. 1790-1830”, i ''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, bd. 17, 1989, hft. 4, s. 547-581.<br /> Polyhymnias arkiv i Statsbibliotekets håndskriftsamling.<br /> http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Foreninger]]<br /> [[Kategori:Kulturinstitutioner]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg&diff=7586 2012-11-09T16:14:16Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg.jpg|200px|thumb|right|Kaptajn og fhv. bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg]]<br /> '''Bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg''', født 25. februar 1848 i København, søn af kommandersergent Springborg. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 års god tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i guld. Død 1927.<br /> <br /> I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i ''Folk i Århus'' (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118<br /> * Ib Gejl: ”E. Springborg”, i ''Aarhus – Byens borgere'' (red. Ib Gejl), 2000, s. 307-308.<br /> * Per Ryolf (red.): ''Springborgs Drenge. Århus Brandvæsen gennem 125 år'', 2010, passim.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg&diff=7583 2012-11-09T13:15:05Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:Eduard_Ludvig_Frederik_Springborg.jpg|200px|thumb|right|Kaptajn og fhv. bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg]]<br /> '''Kaptajn og fhv. bygnings- og brandinspektør Eduard Ludvig Frederik Springborg''', født 25. februar 1848 i København, søn af kommandersergent Springborg. Ridder af Dannebrog, indehaver af Medaljen for 25 Års god Tjeneste i Brandkorpset og Det svenske Fortjenstkors i Guld. Død 1927.<br /> <br /> I tømrerlære 1864, svend 1869, rekrut 1870, sekundløjtnant 1872, premierløjtnant 1875. 1887 afskedspatent som kaptajn, 1914-18 pladskommandant i Aarhus. 1. april 1877-1. oktober 1913 bygnings- og brandinspektør i Aarhus, mangeårig formand for Brandinspektørforeningen, æresmedlem af samme og af Aarhus Brandkorpsforening.<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Aarhus Borgere 1915-1920, hæfte II. Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.<br /> * E. Springborgs Levnedsbeskrivelse (1901), i ''Folk i Århus'' (red. Tage Kaarsted), 1987, s. 110-118<br /> * Ib Gejl: ”E. Springborg”, i ''Aarhus – Byens borgere'' (red. Ib Gejl), 2000, s. 307-308.<br /> * Per Ryolf (red.): ''Springborgs Drenge. Århus Brandvæsen gennem 125 år'', 2010, passim.<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Embedsmænd]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sk%C3%A5rupg%C3%A5rd&diff=7440 2012-11-07T09:47:58Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Tvangsauktion */</p> <hr /> <div>[[Fil:Skårupggård del 28102012.jpg|200px|thumb|right|Skårupgårds nuværende hovedbygning er fra 1770. Hjørnetårnet er tilføjet i 1987. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen.]] <br /> [[Fil:SkårupgårdSkov.jpg|200px|thumb|right|Den gamle herregårdsskov er åben for offentligheden. Foto 28. oktober 2012: Kenn Tarbensen]]<br /> '''Skårupgård''' er en herregård som ligger ca. 13 km. nord for Aarhus og umiddelbart nordvest for den gamle landsby Elsted, der nu er en del af Aarhus-forstaden Lystrup. Syd for herregården findes en gammel herregårdsskov, der bl.a. rummer en stor gravhøj fra ældre bronzealder. Gården er beliggende i den sydligste spids af Todbjerg sogn, og hørte før kommunalreformen i 1970 under Randers amt. <br /> <br /> ===Tidligste historie===<br /> Hvor langt tilbage Skårupgård kan dateres er ikke til at sige med sikkerhed, men i udkanten af Skårupgård Skov findes et højt voldsted, Ommestruphøj, hvorpå Skårupgårds bygninger sandsynligvis har ligget i ældre tid, formentlig tilbage til 1200-1300-tallet, men den tidligste historie frem til begyndelsen af 1600-tallet er ret usikker.<br /> <br /> I 1522 gav kronen Severin Poulsen livsbrev på Skårupgård. I 1600-tallets første halvdel var den forlenet til Kalø Len, og skal i 1631 være nedbrændt og atter genopbygget af bonden Peder Nielsen, der af kongen fik lov til at bruge tømmer fra skoven. I 1654 blev gården mageskiftet til rigsråd Gunde Rosenkrantz på Skaføgård. I 1659 ombyggede han Skårupgård og i 1661 fik han gjort den til en herregård, der var fri og uafhængig af kronen. Gunde Rosenkrantz måtte dog allerede året efter pantsætte den til Henrik Thott. Gården skal igen på denne tid være blevet ”nedrevet og plyndret ved nattetid af onde mennesker”, formentlig røverbander fra den bortdragende hær efter Svenskerkrigen.<br /> <br /> ===Ejendomshistorie i 1600-1700-tallet===<br /> I 1678 blev gården erhvervet af Jesper Nielsen Hutfeld, der opførte gården, hvor den nu står. Gennem 1700-tallet var der otte forskellige ejere. Størst betydning fik justitsråd Peder Nicolai Secher, der i 1769 overtog gården sammen med fæstegårde i bl.a. Todbjerg, Hårup, Bendstrup, Grøttrup, Lystrup, Elsted, Elev og Egå, et bøndergods, som han forøgede.<br /> <br /> I 1770 lod Secher atter gården opbygge fra grunden, herunder den endnu bestående hovedbygning. Gårdkomplekset udgøres af et trefløjet anlæg af avlsbygninger i forbindelse med gårdens hovedbygning, hvis placeringer tilsammen danner rammerne for en rektangulær gårdsplads. Både avlsbygningerne og hovedbygningen var oprindeligt opført i bindingsværk med mørkt tømmer og hvide felter. En sten, der nu står ved indkørslen til skoven, bærer årstallet 1774, og betegner sikkert afslutningen af byggeriet.<br /> <br /> ===Tvangsauktion===<br /> Peder Nikolaj Sechers ældste søn, justitsråd Niels Jørgen Secher, overtog Skårupgård i 1803. Han var en beleven mand, der førte sig flot frem, kørte med fire heste og rejste på kostbare udenlandsrejser, hvor hans opførsel var så ekstravagant, at den blev omtalt i franske aviser. <br /> <br /> Som andre herremænd solgte Niels Jørgen Secher mange af fæstegårdene til selveje. Under landbrugskrisen 1818-1828, der i særlig grad ramte storlandbrug, der var dårligt økonomisk ledet, røg hele Skårupgård i 1823 på tvangsauktion. Den blev overtaget af den danske stat, der først i 1838 atter fik den solgt.<br /> <br /> ===Landbrugsskole===<br /> Under distriktslæge F.E. Glæsels ejerskab (1855-1877) var der landbrugsskole på Skårupgård i årene 1855-1867. Den blev flyttet hertil fra Haraldslund ved Grundfør og flyttede siden til Daugård ved Vejle. Skolen, der formelt hed Skårupgård Agerdyrkningsinstitut, var ledet af J.B. Krarup. Undervisningen var beregnet til 1½ - 2 år med praktisk arbejde om sommeren og teoretisk undervisning om vinteren.<br /> <br /> ===Ejere i 1900-tallet===<br /> Gennem 1900-tallet har Skårupgård haft fem forskellige ejere. Efter kaptajn A.C.P. Jessen, der ejede gården fra 1887-1897, kom den på broderen, ingeniør Hans E.E. Jessens hænder. Han afstod den i 1919 til Mathias Sørensen, der øgede tilliggendet. I 1946 overtog J.C. Priergaard Petersen Skårupgård, og i 1978 solgte han videre til Ole Christiansen. Siden 1994 har gården været ejet af Rasmus Juhl Rasmussen.<br /> <br /> ===Storbranden i 1986===<br /> 12. september 1986 blev Skårupgård ramt af en storbrand, formentlig på grund af gårdens halmfyr. Størstedelen af avlsbygningerne nedbrændte, herunder den store gavlbygning og flere stalde. 300 baller halm og tonsvis af korn gik op i flammerne, men hverken mennesker eller dyr kom til skade. Kun i sidste øjeblik lykkedes det at redde hovedbygningen.<br /> <br /> ===Tårnet===<br /> Ved genopbygningen af gården i 1987 blev bl.a. ridehallen genopført i stil med den gamle hejselade. Desuden tilføjede ejeren, Ole Christiansen, som et nyt og markant vartegn et 17 meter højt, sekskantet tårn til hovedbygningen. Tårnet er opført af betonelementer og belagt med rødt tegl. Inspirationen var det foranstående 400 års jubilæum for Christian 4.s tronbestigelse i 1588, og tårnet er således tænkt som en hilsen til den byggeivrige konge.<br /> <br /> === Driften===<br /> I dag (2012) er gårdens drift udelukkende baseret på planteavl. Der hører 220 ha agerjord og 46 ha skov til ejendommen. Produktionen dækker over korn- og frøavl samt skovbrug med bl.a. pyntegrønt og juletræer. Derudover er der også til gården knyttet et stort ridecenter med tilhørende rideskole. Centret afholder desuden stævner, og tilbyder opstaldning af heste.<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder== <br /> *Peter Boller: ”Skårupgård”, i ''Sider af Todbjergs historie'', 2009, s.78-82.<br /> *J.P. Trap: ''Danmark'', 5. udg., bd. 7, 1963, s.1057-1059.<br /> *H.H.-L.: ”Skaarupgaard Agerdyrkningsinstitut”, ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udg., bd. 21, 1926.<br /> *Jan Kock: ''Østjyske Herregårde''. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]<br /> *Aarhus Stiftstidende 13. september 1986 og 20. december 1987.<br /> <br /> [[Kategori:Slotte &amp; herregårde]]<br /> [[Kategori:Land- &amp; skovbrug]]<br /> [[Kategori:Arkitektur]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Carl_Bartels&diff=7363 2012-11-04T17:22:05Z

<p>Kenn Tarbensen: /* Virke */</p> <hr /> <div>[[Fil:HerrBartels 12062008.jpg|200px|thumb|left|I 2006 åbnede en cocktailbar med navnet Herr Bartels i bygningen, opført af &quot;Hof Fiskehandler J.C. Bartels&quot;. Foto 12. juni 2008: Kenn Tarbensen.]]<br /> <br /> Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden og Harald Schoubys Gade. Siden 2006 har ejendommen huset cocktailbaren ”Herr Bartels”.<br /> <br /> ===Personalia===<br /> <br /> Johan Carl Bartels blev født i Esbønderup i Nordsjælland 23. februar 1858 som søn af mejeriforpagter Johan Henrik Bartels og hustru Caroline på Esromgaard. J.C. Bartels’ vej til Aarhus gik over en stilling som gårdbestyrer på Sønder Teglgaard ved Viborg. 29. december 1885 blev han i Aarhus Domkirke gift med Caroline Dorthea Frederikke Jessen, født i Aarhus 17. november 1862 som datter af fiskehandler Jes Søren Jessen og hans hustru Ane. Johan Carls og Carolines første børn er født i Viborg, de sidste i Aarhus.<br /> <br /> Han blev boende i »Aarhusborg« til sin død som 80-årig den 7. september 1938. I nekrologen i Aarhuus Stiftstidende samme dag hedder det om Bartels, at han var blevet ”en kendt og afholdt Borger i sin By, men havde nu i mange Aar levet ret tilbagetrukkent”. Han blev begravet på Nordre Kirkegård.<br /> <br /> ===Virke===<br /> <br /> J.C. Bartels startede i midten af 1890’erne som fiskehandler i Aagade. Svigerfaderen var død allerede som 55-årig i 1882 og i sommeren 1894 døde svigermoderen, ”Enkemadam og Fiskehandlerske” Ane Jessen. Hun ejede ejendommen Aagade 61, der bestod af et for- og baghus, og kort efter hendes død overtog J.C. Bartels, som da betegnedes som fisker, ejendommen. Senere regnes hans etableringstidspunkt som 14. april 1895. Det var hans forretning i dette hus, der siden satte ham i stand til at ekspandere langs Aagade, der i midten af 1930’erne blev omdøbt til Aaboulevarden. <br /> <br /> I slutningen af 1890’erne erhvervede han flere af ejendommene på nordsiden af åløbet. Her lod han i 1905-1906 »Aarhusborg« opføre, og med i alt 20 lejemål gjorde det ham også til boligudlejer i lidt større skala. <br /> <br /> Sin egen fiskehandel etablerede han i det største forretningslokale i Harald Schoubys Gade, mens familien rykkede ind i en fireværelseslejlighed på 1. sal. <br /> <br /> J.C. Bartels arbejdede fiskeforretningen frem med stor dygtighed, hvorunder sortimentet blev udvidet med vildt, en luksus, der blot var forbeholdt et fåtal af velhavende kunder. Større betydning for hans succes var utvivlsomt, at han ikke slog sig til tåls med detailhandel til århusianernes private husholdninger alene, men også satsede på storkunder. Byens hospitaler, garnisonen og de fleste hoteller købte fisk og vildt hos Bartels.<br /> <br /> Han havde også fået en ny kunde, nemlig hoffet på Marselisborg Slot. I 1914 udnævnte kong Christian X ham til kongelig hofleverandør, hvilket fik den lidt morsomme konsekvens, at J.C. Bartels af og til, bl.a. i folketællingen 1916, blev benævnt som ”Hof-Fiskehandler”. Aarhuus Stiftstidende anvendte prædikatet ”Kgl. Hof Fiske- og Vildthandler”, mens Bartels selv underskrev sig mere korrekt som ”kgl. Hof-Leverandør”. <br /> <br /> Den ene søn, Knud Bartels, blev også fiskehandler, idet han efter en start på havnen i 1915 i midten af 1920’erne overtog faderens forretning, som han flyttede til Nørregade 35. Her drev Knud Bartels forretning i knap 30 år, inden han flyttede til Hadsten, mens forretningen i Aarhus blev fortsat under navnet ”Bartels Eftf.” i Guldsmedgade 17.<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Kenn Tarbensen: &quot;Hof-Fiskehandler Bartels og hans &quot;Aarhusborg&quot;, i Århus Stifts Årbøger 2008, s.67-75.<br /> <br /> [[ kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[ kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Carl_Bartels&diff=7362 2012-11-04T16:40:19Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:HerrBartels 12062008.jpg|200px|thumb|left|I 2006 åbnede en cocktailbar med navnet Herr Bartels i bygningen, opført af &quot;Hof Fiskehandler J.C. Bartels&quot;. Foto 12. juni 2008: Kenn Tarbensen.]]<br /> <br /> Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden og Harald Schoubys Gade. Siden 2006 har ejendommen huset cocktailbaren ”Herr Bartels”.<br /> <br /> ===Personalia===<br /> <br /> Johan Carl Bartels blev født i Esbønderup i Nordsjælland 23. februar 1858 som søn af mejeriforpagter Johan Henrik Bartels og hustru Caroline på Esromgaard. J.C. Bartels’ vej til Aarhus gik over en stilling som gårdbestyrer på Sønder Teglgaard ved Viborg. 29. december 1885 blev han i Aarhus Domkirke gift med Caroline Dorthea Frederikke Jessen, født i Aarhus 17. november 1862 som datter af fiskehandler Jes Søren Jessen og hans hustru Ane. Johan Carls og Carolines første børn er født i Viborg, de sidste i Aarhus.<br /> <br /> Han blev boende i »Aarhusborg« til sin død som 80-årig den 7. september 1938. I nekrologen i Aarhuus Stiftstidende samme dag hedder det om Bartels, at han var blevet ”en kendt og afholdt Borger i sin By, men havde nu i mange Aar levet ret tilbagetrukkent”. Han blev begravet på Nordre Kirkegård.<br /> <br /> ===Virke===<br /> <br /> J.C. Bartels startede i midten af 1890’erne som fiskehandler i Aagade. Svigerfaderen var død allerede som 55-årig i 1882 og i sommeren 1894 døde svigermoderen, ”Enkemadam og Fiskehandlerske” Ane Jessen. Hun ejede ejendommen Aagade 61, der bestod af et for- og baghus, og kort efter hendes død overtog J.C. Bartels, som da betegnedes som fisker, ejendommen. Senere regnes hans etableringstidspunkt som 14. april 1895. Det var hans forretning i dette hus, der siden satte ham i stand til at ekspandere langs Aagade, der i midten af 1930’erne blev omdøbt til Aaboulevarden. <br /> <br /> I slutningen af 1890’erne erhvervede han flere af ejendommene på nordsiden af åløbet. Her lod han i 1905-1906 »Aarhusborg« opføre, og med i alt 20 lejemål gjorde det ham også til boligudlejer i lidt større skala. <br /> <br /> Sin egen fiskehandel etablerede han i det største forretningslokale i Harald Schoubys Gade, mens familien rykkede ind i en fireværelseslejlighed på 1. sal. <br /> <br /> J.C. Bartels arbejdede fiskeforretningen frem med stor dygtighed, hvorunder sortimentet blev udvidet med vildt, en luksus, der blot var forbeholdt et fåtal af velhavende kunder. Større betydning for hans succes var utvivlsomt, at han ikke slog sig til tåls med detailhandel til århusianernes private husholdninger alene, men også satsede på storkunder. Byens hospitaler, garnisonen og de fleste hoteller købte fisk og vildt hos Bartels.<br /> <br /> Han havde også fået en ny kunde, nemlig hoffet på Marselisborg Slot. I 1914 udnævnte kong Christian X ham til kongelig hofleverandør, hvilket fik den lidt morsomme konsekvens, at J.C. Bartels af og til, bl.a. i folketællingen 1916, blev benævnt som ”Hof-Fiskehandler”. Aarhuus Stiftstidende anvendte prædikatet ”Kgl. Hof Fiske- og Vildthandler”, mens Bartels selv underskrev sig mere korrekt som ”kgl. Hof-Leverandør”. <br /> <br /> Den ene søn, Knud Bartels, blev også fiskerhandler, idet han efter en start på havnen i 1915 i midten af 1920’erne overtog faderens forretning, som han flyttede til Nørregade 35. Her drev Knud Bartels forretning i knap 30 år, inden han flyttede til Hadsten, mens forretningen i Aarhus blev fortsat under navnet ”Bartels Eftf.” i Guldsmedgade 17.<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Kenn Tarbensen: &quot;Hof-Fiskehandler Bartels og hans &quot;Aarhusborg&quot;, i Århus Stifts Årbøger 2008, s.67-75.<br /> <br /> [[ kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[ kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Carl_Bartels&diff=7361 2012-11-04T16:34:40Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:HerrBartels 1206208.jpg|200px|thumb|left|I 2006 åbnede en cocktailbar med navnet Herr Bartels i bygningen, opførst af &quot;Hof Fiskehandler J.C. Bartels. Foto 12. juni 2008: Kenn Tarbensen. ]]<br /> <br /> Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden og Harald Schoubys Gade. Siden 2006 har ejendommen huset cocktailbaren ”Herr Bartels”.<br /> <br /> ===Personalia===<br /> <br /> Johan Carl Bartels blev født i Esbønderup i Nordsjælland 23. februar 1858 som søn af mejeriforpagter Johan Henrik Bartels og hustru Caroline på Esromgaard. J.C. Bartels’ vej til Aarhus gik over en stilling som gårdbestyrer på Sønder Teglgaard ved Viborg. 29. december 1885 blev han i Aarhus Domkirke gift med Caroline Dorthea Frederikke Jessen, født i Aarhus 17. november 1862 som datter af fiskehandler Jes Søren Jessen og hans hustru Ane. Johan Carls og Carolines første børn er født i Viborg, de sidste i Aarhus.<br /> <br /> Han blev boende i »Aarhusborg« til sin død som 80-årig den 7. september 1938. I nekrologen i Aarhuus Stiftstidende samme dag hedder det om Bartels, at han var blevet ”en kendt og afholdt Borger i sin By, men havde nu i mange Aar levet ret tilbagetrukkent”. Han blev begravet på Nordre Kirkegård.<br /> <br /> ===Virke===<br /> <br /> J.C. Bartels startede i midten af 1890’erne som fiskehandler i Aagade. Svigerfaderen var død allerede som 55-årig i 1882 og i sommeren 1894 døde svigermoderen, ”Enkemadam og Fiskehandlerske” Ane Jessen. Hun ejede ejendommen Aagade 61, der bestod af et for- og baghus, og kort efter hendes død overtog J.C. Bartels, som da betegnedes som fisker, ejendommen. Senere regnes hans etableringstidspunkt som 14. april 1895. Det var hans forretning i dette hus, der siden satte ham i stand til at ekspandere langs Aagade, der i midten af 1930’erne blev omdøbt til Aaboulevarden. <br /> <br /> I slutningen af 1890’erne erhvervede han flere af ejendommene på nordsiden af åløbet. Her lod han i 1905-1906 »Aarhusborg« opføre, og med i alt 20 lejemål gjorde det ham også til boligudlejer i lidt større skala. <br /> <br /> Sin egen fiskehandel etablerede han i det største forretningslokale i Harald Schoubys Gade, mens familien rykkede ind i en fireværelseslejlighed på 1. sal. <br /> <br /> J.C. Bartels arbejdede fiskeforretningen frem med stor dygtighed, hvorunder sortimentet blev udvidet med vildt, en luksus, der blot var forbeholdt et fåtal af velhavende kunder. Større betydning for hans succes var utvivlsomt, at han ikke slog sig til tåls med detailhandel til århusianernes private husholdninger alene, men også satsede på storkunder. Byens hospitaler, garnisonen og de fleste hoteller købte fisk og vildt hos Bartels.<br /> <br /> Han havde også fået en ny kunde, nemlig hoffet på Marselisborg Slot. I 1914 udnævnte kong Christian X ham til kongelig hofleverandør, hvilket fik den lidt morsomme konsekvens, at J.C. Bartels af og til, bl.a. i folketællingen 1916, blev benævnt som ”Hof-Fiskehandler”. Aarhuus Stiftstidende anvendte prædikatet ”Kgl. Hof Fiske- og Vildthandler”, mens Bartels selv underskrev sig mere korrekt som ”kgl. Hof-Leverandør”. <br /> <br /> Den ene søn, Knud Bartels, blev også fiskerhandler, idet han efter en start på havnen i 1915 i midten af 1920’erne overtog faderens forretning, som han flyttede til Nørregade 35. Her drev Knud Bartels forretning i knap 30 år, inden han flyttede til Hadsten, mens forretningen i Aarhus blev fortsat under navnet ”Bartels Eftf.” i Guldsmedgade 17.<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Kenn Tarbensen: &quot;Hof-Fiskehandler Bartels og hans &quot;Aarhusborg&quot;, i Århus Stifts Årbøger 2008, s.67-75.<br /> <br /> [[ kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[ kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Carl_Bartels&diff=7360 2012-11-04T16:30:27Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>[[Fil:HerrBartels_1206208.jpg|200px|thumb|left|I 2006 åbnede en cocktailbar med navnet Herr Bartels i bygningen, opførst af &quot;Hof Fiskehandler J.C. Bartels. Foto 12. juni 2008: Kenn Tarbensen. ]]<br /> <br /> Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden og Harald Schoubys Gade. Siden 2006 har ejendommen huset cocktailbaren ”Herr Bartels”.<br /> <br /> ===Personalia===<br /> <br /> Johan Carl Bartels blev født i Esbønderup i Nordsjælland 23. februar 1858 som søn af mejeriforpagter Johan Henrik Bartels og hustru Caroline på Esromgaard. J.C. Bartels’ vej til Aarhus gik over en stilling som gårdbestyrer på Sønder Teglgaard ved Viborg. 29. december 1885 blev han i Aarhus Domkirke gift med Caroline Dorthea Frederikke Jessen, født i Aarhus 17. november 1862 som datter af fiskehandler Jes Søren Jessen og hans hustru Ane. Johan Carls og Carolines første børn er født i Viborg, de sidste i Aarhus.<br /> <br /> Han blev boende i »Aarhusborg« til sin død som 80-årig den 7. september 1938. I nekrologen i Aarhuus Stiftstidende samme dag hedder det om Bartels, at han var blevet ”en kendt og afholdt Borger i sin By, men havde nu i mange Aar levet ret tilbagetrukkent”. Han blev begravet på Nordre Kirkegård.<br /> <br /> ===Virke===<br /> <br /> J.C. Bartels startede i midten af 1890’erne som fiskehandler i Aagade. Svigerfaderen var død allerede som 55-årig i 1882 og i sommeren 1894 døde svigermoderen, ”Enkemadam og Fiskehandlerske” Ane Jessen. Hun ejede ejendommen Aagade 61, der bestod af et for- og baghus, og kort efter hendes død overtog J.C. Bartels, som da betegnedes som fisker, ejendommen. Senere regnes hans etableringstidspunkt som 14. april 1895. Det var hans forretning i dette hus, der siden satte ham i stand til at ekspandere langs Aagade, der i midten af 1930’erne blev omdøbt til Aaboulevarden. <br /> <br /> I slutningen af 1890’erne erhvervede han flere af ejendommene på nordsiden af åløbet. Her lod han i 1905-1906 »Aarhusborg« opføre, og med i alt 20 lejemål gjorde det ham også til boligudlejer i lidt større skala. <br /> <br /> Sin egen fiskehandel etablerede han i det største forretningslokale i Harald Schoubys Gade, mens familien rykkede ind i en fireværelseslejlighed på 1. sal. <br /> <br /> J.C. Bartels arbejdede fiskeforretningen frem med stor dygtighed, hvorunder sortimentet blev udvidet med vildt, en luksus, der blot var forbeholdt et fåtal af velhavende kunder. Større betydning for hans succes var utvivlsomt, at han ikke slog sig til tåls med detailhandel til århusianernes private husholdninger alene, men også satsede på storkunder. Byens hospitaler, garnisonen og de fleste hoteller købte fisk og vildt hos Bartels.<br /> <br /> Han havde også fået en ny kunde, nemlig hoffet på Marselisborg Slot. I 1914 udnævnte kong Christian X ham til kongelig hofleverandør, hvilket fik den lidt morsomme konsekvens, at J.C. Bartels af og til, bl.a. i folketællingen 1916, blev benævnt som ”Hof-Fiskehandler”. Aarhuus Stiftstidende anvendte prædikatet ”Kgl. Hof Fiske- og Vildthandler”, mens Bartels selv underskrev sig mere korrekt som ”kgl. Hof-Leverandør”. <br /> <br /> Den ene søn, Knud Bartels, blev også fiskerhandler, idet han efter en start på havnen i 1915 i midten af 1920’erne overtog faderens forretning, som han flyttede til Nørregade 35. Her drev Knud Bartels forretning i knap 30 år, inden han flyttede til Hadsten, mens forretningen i Aarhus blev fortsat under navnet ”Bartels Eftf.” i Guldsmedgade 17.<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Kenn Tarbensen: &quot;Hof-Fiskehandler Bartels og hans &quot;Aarhusborg&quot;, i Århus Stifts Årbøger 2008, s.67-75.<br /> <br /> [[ kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[ kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:HerrBartels_12062008.jpg&diff=7359 2012-11-04T16:23:52Z

<p>Kenn Tarbensen: </p> <hr /> <div>== Licensering ==<br /> {{cc-zero}}</div>

Kenn Tarbensen https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Johan_Carl_Bartels&diff=7358 2012-11-04T16:14:39Z

<p>Kenn Tarbensen: Oprettede siden med &#039;Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden ...&#039;</p> <hr /> <div>Johan Carl Bartels var en markant fiske- og vildthandler i 1900-tallets første årtier. Han lod 1905-1906 opføre ejendommen ”Aarhusborg” på hjørnet af Aaboulevarden og Harald Schoubys Gade. Siden 2006 har ejendommen huset cocktailbaren ”Herr Bartels”.<br /> <br /> ===Personalia===<br /> <br /> Johan Carl Bartels blev født i Esbønderup i Nordsjælland 23. februar 1858 som søn af mejeriforpagter Johan Henrik Bartels og hustru Caroline på Esromgaard. J.C. Bartels’ vej til Aarhus gik over en stilling som gårdbestyrer på Sønder Teglgaard ved Viborg. 29. december 1885 blev han i Aarhus Domkirke gift med Caroline Dorthea Frederikke Jessen, født i Aarhus 17. november 1862 som datter af fiskehandler Jes Søren Jessen og hans hustru Ane. Johan Carls og Carolines første børn er født i Viborg, de sidste i Aarhus.<br /> <br /> Han blev boende i »Aarhusborg« til sin død som 80-årig den 7. september 1938. I nekrologen i Aarhuus Stiftstidende samme dag hedder det om Bartels, at han var blevet ”en kendt og afholdt Borger i sin By, men havde nu i mange Aar levet ret tilbagetrukkent”. Han blev begravet på Nordre Kirkegård.<br /> <br /> ===Virke===<br /> <br /> J.C. Bartels startede i midten af 1890’erne som fiskehandler i Aagade. Svigerfaderen var død allerede som 55-årig i 1882 og i sommeren 1894 døde svigermoderen, ”Enkemadam og Fiskehandlerske” Ane Jessen. Hun ejede ejendommen Aagade 61, der bestod af et for- og baghus, og kort efter hendes død overtog J.C. Bartels, som da betegnedes som fisker, ejendommen. Senere regnes hans etableringstidspunkt som 14. april 1895. Det var hans forretning i dette hus, der siden satte ham i stand til at ekspandere langs Aagade, der i midten af 1930’erne blev omdøbt til Aaboulevarden. <br /> <br /> I slutningen af 1890’erne erhvervede han flere af ejendommene på nordsiden af åløbet. Her lod han i 1905-1906 »Aarhusborg« opføre, og med i alt 20 lejemål gjorde det ham også til boligudlejer i lidt større skala. <br /> <br /> Sin egen fiskehandel etablerede han i det største forretningslokale i Harald Schoubys Gade, mens familien rykkede ind i en fireværelseslejlighed på 1. sal. <br /> <br /> J.C. Bartels arbejdede fiskeforretningen frem med stor dygtighed, hvorunder sortimentet blev udvidet med vildt, en luksus, der blot var forbeholdt et fåtal af velhavende kunder. Større betydning for hans succes var utvivlsomt, at han ikke slog sig til tåls med detailhandel til århusianernes private husholdninger alene, men også satsede på storkunder. Byens hospitaler, garnisonen og de fleste hoteller købte fisk og vildt hos Bartels.<br /> <br /> Han havde også fået en ny kunde, nemlig hoffet på Marselisborg Slot. I 1914 udnævnte kong Christian X ham til kongelig hofleverandør, hvilket fik den lidt morsomme konsekvens, at J.C. Bartels af og til, bl.a. i folketællingen 1916, blev benævnt som ”Hof-Fiskehandler”. Aarhuus Stiftstidende anvendte prædikatet ”Kgl. Hof Fiske- og Vildthandler”, mens Bartels selv underskrev sig mere korrekt som ”kgl. Hof-Leverandør”. <br /> <br /> Den ene søn, Knud Bartels, blev også fiskerhandler, idet han efter en start på havnen i 1915 i midten af 1920’erne overtog faderens forretning, som han flyttede til Nørregade 35. Her drev Knud Bartels forretning i knap 30 år, inden han flyttede til Hadsten, mens forretningen i Aarhus blev fortsat under navnet ”Bartels Eftf.” i Guldsmedgade 17.<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> Kenn Tarbensen: &quot;Hof-Fiskehandler Bartels og hans &quot;Aarhusborg&quot;, i Århus Stifts Årbøger 2008, s.67-75.<br /> <br /> [[ kategori:Erhvervsfolk]]<br /> [[ kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Kenn Tarbensen