AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Rådhus (Store Torv)

2022-10-19T10:40:09Z

KPindstrup:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15705973672717,10.209779791991414~[[Rådhusets tidligere placering]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.157676635500664,10.207227415797007
|align=right
}}</div>

[[Fil:000415994 l.jpg|350px|thumb|right|Akvarel forestillende Store Torv med det gamle rådhus foran domkirken. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1855, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|350px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]

Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har haft én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. Den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritaget for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det nye og andet rådhus]] på Domkirkepladsen.

==Se også==
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]
* [[Aarhus Kommune]]

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960
*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Aarhus Festuge

2022-08-25T07:49:40Z

KPindstrup: Rettelse af ugyldige henvisninger til youtubeplaylister

[[Fil:1965 prg.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]]

===== Startskuddet =====
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers (1929-)|Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.

19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "''Aarhus Festuge''" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige.
Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Aarhus fra 1912 til 1965.

===== Den første festuge, 1965 =====
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben.
I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
[[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]]

Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.

Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.

Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og [[Den jyske Opera]].

===== Festuge 1966 =====
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet" og gæsteballet på programmet.

===== Festuge 1967 =====
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.

===== Festuge 1968 =====
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder.

Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmros]]´ debutfilm "En mærkelig kærlighed" har verdenspremiere.

===== Festuge 1969 =====

Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.

===== Festuge 1970 =====
Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl.

===== Festuge 1971 =====

Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.

===== Festuge 1972 =====
I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af [[Søndergade]] til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af [[Marselisløbet]]. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten.
Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale [[jazzfestival]]. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.

===== Festuge 1973 =====
Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity.
Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik [http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&list=PL355894404FC2EF97&index=20&feature=plpp_video| her:]

===== Festuge 1974 =====
I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i [[Rådhusparken]], hvor kunstneren [[Svend Wiig Hansen]] hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i [[Ridehuset]], holdt man "Koncert fra Gaden". Her spillede [[Aarhus By-Orkester]] og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.

===== Festuge 1975 =====
”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]] i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; [[Frederiksgade]] og [[Skt. Clemens Stræde]]. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.

===== Festuge 1976 =====
International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I [[Aarhus Kongreshus]] i [[Amaliegade]] var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også [[Aarhus Stadionhal]] lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.

===== Festuge 1977 =====
I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.

===== Festuge 1978 =====
Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus.
Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier.

===== Festuge 1979 =====
Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig "Dans i Centrum". Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.

===== Festuge 1980 =====
Året forinden havde det første festuge-tema været "Dans i Centrum", i 1980 var temaet "Idræt i Centrum", inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år.
Nok så vigtigt som OL havde [[AGF, Aarhus Gymnastik Forening]], 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede "Brechts Aske" og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum.

===== Festuge 1981 =====
Temaet "Rytmisk Musik" fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans.

===== Festuge 1982 =====
Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret "Musikhuset". Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.

===== Festuge 1983 =====
Temaet "Alsidighed" 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.

I 1983 fandt ÅrhusSpillet 83 sted med 11 premierer på 9 dage og over 700 personer involveret forskellige steder i byen. Afslutningen fandt sted på torvene omkring domkirken med flere tusinde tilskuere, der overværede "Torvene – et utidigt spil".

===== Festuge 1984 =====
Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med [[Aarhus Kammerorkester]], Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i [[Strandskoven]] ved [[Moesgaard]] var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og [[Anne Linnet]].

===== Festuge 1985 =====
Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under
Festugen 1985. Temaet var "Dans nu" med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.

===== Festuge 1986 =====
En slags "kulturelt supermarked" kaldte borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.

===== Festuge 1987 =====
I 1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge – som endda markerede starten på kultur-året. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou.

===== Festuge 1988 =====
”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200 års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.

===== Festuge 1989 =====
Festugens 25 års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med i hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemninsfuld laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også¨høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte [[Den Jyske Opera]] ”Tristan og Isolde”.

===== Festuge 1990 =====
”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis muren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik.

I 1990 opførte en lang række teatergrupper "En bøn for Europa" på Bispetorv og facaderne omkring torvet. Forestillingen blev set af flere tusinde tilskuere.

===== Festuge 1991 =====
"Nordisk Hvælv" hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed "Du skal passe på din have". Det var nordiske forfattere der dominerede i "Litteratur på scenen", der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for.

===== Festuge 1992 =====
Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet.
Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat.

===== Festuge 1993 =====
Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen.

===== Festuge 1994 =====
I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960´er temaet ”Twist & Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne.
Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni.

===== Festuge 1995 =====
”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown, med en blanding af eksotiske traditioner kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.

===== Festuge 1996 =====
Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.

===== Festuge 1997 =====
Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i [[Scandinavian Congress Center]]. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.

===== Festuge 1998 =====
Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.

===== Festuge 1999 =====
I 1999 fejrede Aarhus Festuge at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperfomarnce, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genre og teatret Volksbühne, opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede [[Steffen Brandt]] og [[TV-2]] sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR´s Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt andet Günter Grass og Ingo Schulze og de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.

===== Festuge 2000 =====
Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en 6 timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project” og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen.I Turbinehallen kunne man opleve "Get2Gether", [[Peter Sabroe Seminariet]]s festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.

===== Festuge 2001 =====
Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill. før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”.

===== Festuge 2002 =====
Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. [[Aarhus Sommeropera]] opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på [[Mathilde Fibigers Have]] bag [[Kvindemuseet]], hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002 at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen, og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyredes byrådet festugechef [[Dieter Jaenicke]] pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes [[Martin Lumbye]] som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006

===== Festuge 2003 =====
"Images of Asia - Asiatiske forbindelser" var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med "Interrogations", og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur.

===== Festuge 2004 =====
Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirke kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, [[Svend Åge Madsen]], Lars Bukdahl, Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen "XXX" satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner [[Fadavi]]. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen [[Aarhus Took It]], der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.

[http://www.b.dk/danmark/pornosatire-i-aarhus-festuge| Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.]

===== Festuge 2005 =====
Temaet i 2005 var ikke kun H.C. Andersens ”Mit Livs Eventyr”, men også aarhusianernes. Det kom bl.a. til udtryk på plakaten, der bestod af portrætter af aarhusianere, der tilsammen dannede H.C. Andersens kontrafej. Åbningsforestillingen med kinesiske Shenyang Acrobatic Troupes ”The Beautiful Legend” om den lille havfrue fik en blandet modtagelse, mens Aros´ udstilling ”Fairy Tales Forever”, der præsenterede 24 internationale kunstnere, var en succes. Det samme var scenekunstneren Jan Fabres ”History of Tears”. Og succesen med ”Pop Up” i Rådhusparken var stensikker; det sørgede bl.a. [[Thomas Helmig]], Kashmir, Spleen United og Tue West for. I gaderne kunne man hoppe på Eventyrbusser og få læst eventyr højt af forfatteren Thomas Winding. Det var første gang ”Present Aarhus” indgik i Festugen – præsenteret med bandet PowerSolo som hovednavn.

===== Festuge 2006 =====
”WOMANIA”. I festugen 2006 er der kunst og kultur for, med, af og om kvinder. Plakaten, der blev skabt i tre variationer, var et tydeligt og humoristisk grafisk symbol på temaet. Gallaåbningen var en gallakoncert, der hyldede danske sangerinder gennem 35 år. I ugens løb kunne man opleve den internationale balletstjerne Louise Lecavalier opførte en såkaldt powerballet, koncert med Anthony and the Johnsons. To cirkus-arrangementer var på plakaten; det walisiske No Fit State Circus og totalteater/cirkus-truppen öff öff fra Schweiz, der opførte deres kunstner, sang og akrobatik i 17 meters højde. Højt oppe på en mur ved Clemens Torv var der fastgjort en stol, hvor der ugen igennem sad forskellige kvinder; det tyske Angie Hiesls installation ”Mensch in Stuhl”, der vakte en del opmærksomhed. Kvindemuseet åbnede en udstilling om ”Prostitution og Trafficking” og brugte dermed temaet til at sætte en anden vinkel på kvinder. Efter festugen i 2006 fik Aarhus Festuge ny direktør, da [[Jens Folmer Jepsen]] afløste Martin Lumbye.

===== Festuge 2008 =====
I 2008 var temaet ”Åben by”, og plakaten blev skabt af en af verdens førende gadekunstnere, Zev. Ved gallaåbningen kunne kan opleve den eksostiske flamenco-stjerne Sara Baras. På [[Entréscenen]] opfører The New Riga Theatre forestillingen ”Long Life”, og så kan Teaterinstallationen ”UpsideDownTown”, der var skabt i et samarbejde mellem det franske installationsteater Groupe ZUR, de aarhusianske teatre [[Gruppe 38]], [[Svalegangen]] og [[Teater Refleksion]] samt [[Det Jyske Musikkonservatorium]] kan opleves i nogen af [[Mejlgade]]s baggårde. Med fortsættelse af succesen fra 2007 var der arrangeret Århussamtaler i [[Kunstbygningen]] i [[J.M. Mørksgade]]. Temaet var åbenhed, og bl.a.daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, bysbarnet [[Clement Kjærsgaard]] og journalist Martin Krasnik krydsede verbale klinger.

Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 [https://www.youtube.com/playlist?list=PL1B59638E77F73BCE&feature=edit_ok her.]

===== Festuge 2009 =====
Festugens tema var i 2009 ''"Fremtiden er nær"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 [https://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-USPDloNnmWKOMMjjYEJ2f5Q her.]

===== Festuge 2010 =====
Festugens tema var i 2010 ''"Naboer"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 [https://www.youtube.com/playlist?list=PL4CDA8BC75F906DDD her.]

===== Festuge 2011 =====
Festugens tema var i 2011 ''"Beautiful mistakes"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 [https://www.youtube.com/playlist?list=PL355894404FC2EF97 her.]

===== Festuge 2012 =====
Festugens tema var i 2012 ''"Big - size matters"''

[[Rådhusparken]] og parken foran Musikhuset var ved årets festuge omdannet til en stor park kaldet [[Byparken]]. [[Frederiks Allé]] blev i den forbindelse lukket af for biler, og vejen blev overdækket med rullegræs.

Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 [https://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-UT47n-q44_BtfWFRv4AaxOa her.]

===== Festuge 2013 =====
Festugens tema var i 2013 ''"Tegn på liv - i en ny virkelighed"''

Ligesom foregående år blev Byparken etableret ved Rådhusparken og parken foran Musikhuset.

===== Festuge 2014 =====
Årets tema var ''"Same but different"''.

I 2014 blev festugen sparket i gang med en stor koncert i [[Mindeparken]] fredag 29. august. Hovednavnene var [[TV2]] og [[Thomas Helmig]] og traditionen tro var det festugens protektor Dronning Margrethe, som stod for den officielle åbningstale.
Året var desuden 50 års jubilæet for etableringen af Aarhus Festuge i 1964, og 50. gang festugen blev afholdt.

[[Banegårdspladsen]] var ved årets festuge lukket af for trafik, og omdannet til plads, mens rådhusparken og parken foran musikhuset var omdannet til "Centralparken" - dog uden at Frederiks Allé var lukket.

'''<big>ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.</big>'''

==Henvisninger==

* Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet

*[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]

[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Aarhus Festuge

2022-08-25T07:42:26Z

KPindstrup:

[[Fil:1965 prg.jpg|500px|thumb|right|Aarhus Festuge 1965. Program for Aarhus Festuge 1965.]]

===== Startskuddet =====
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem [[Inge Ehlers (1929-)|Inge Ehlers]], der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.

19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "''Aarhus Festuge''" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige.
Festugen var på sin vis en videreførelse af [[Rundskue i Aarhus|Rundskuet]], der var en årlig festattraktion i Aarhus fra 1912 til 1965.

===== Den første festuge, 1965 =====
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på [[Bispetorv]] og erklære Aarhus´ første festuge for åben.
I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
[[Fil:B2727.jpg|400px|thumb|left|Den Skandinaviske Ballet på Aarhus Teater, Festugen 1965.]]

Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.

Den første festuge-plakat blev tegnet af [[Carl Johan Westberg]] og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; [[Aarhus Stadion|stadion]], [[Aarhus Domkirke|Domkirken]], [[Den Gamle By]]. [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Aarhus Universitet|universitetet]] og [[Aarhus Teater]]. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.

Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at [[Aarhus Kunstmuseum]] udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På [[Svalegangen]] opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens [[Aarhus Teater]] havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og [[Den jyske Opera]].

===== Festuge 1966 =====
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på [[Rådhuspladsen]] af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og [[Ridehuset]] viste kunst, [[Vor Frue Kirke]] havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet" og gæsteballet på programmet.

===== Festuge 1967 =====
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i [[Kosmorama]]. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.

===== Festuge 1968 =====
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder.

Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både [[Aarhus Pigegarde]] og [[Jydske Pigegarde]]. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og [[Nils Malmros]]´ debutfilm "En mærkelig kærlighed" har verdenspremiere.

===== Festuge 1969 =====

Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. [[Skolegade]] blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.

===== Festuge 1970 =====
Rolling Stones optrådte i [[Vejlby-Risskov Hallen]] i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. [[Tivoli Friheden]] blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl.

===== Festuge 1971 =====

Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og [[Aarhus Kunstbygning]] viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.

===== Festuge 1972 =====
I 1972 dannede Festugen ramme om to temmelig signifikante Aarhus-begivenheder. Den ene var omdannelsen af [[Søndergade]] til byens første gågade. Den anden var første gennemførelse af [[Marselisløbet]]. Hele 3.000 deltagere løb med på ruten.
Der var masser af jazz på programmet; Hal Singer, Bill Coleman, Al Craig, Benny Waters og Clark Terry var en del af festugen - der også udgjorde Aarhus´ fjerde internationale [[jazzfestival]]. Beatmusikken manglede heller ikke. Vejlby-Risskov Hallen havde bl.a. den engelske gruppe Pentangle på scenen.

===== Festuge 1973 =====
Festugen i 1973 tog et kvantespring i omfang. Og her lagde ikke mindst Aarhus Kunstmuseum til med udstillingen "Mestertegninger fra Chatworth", der kunne præsentere aarhusianerne for tegninger af kunstnere som Raphael, Rubens, Rembrandt og Van Dyck. Musikalsk toppede ugen med BBC Northern Symphony Orchestra, dirigeret af Eduardo Mata, og gospel-ensemblet The Stars & Faith of Black Nativity.
Åbningstalen blev holdt af kulturminister Niels Matthiasen, og sammen med andre klip fra festugen 1973 kan den med et klik [http://www.youtube.com/watch?v=_WwayTNIKgI&list=PL355894404FC2EF97&index=20&feature=plpp_video| her:]

===== Festuge 1974 =====
I den tiende festuge ville man bl.a. involverede borgerne i selv at skabe kunst; det skete i [[Rådhusparken]], hvor kunstneren [[Svend Wiig Hansen]] hjalp og vejledte aarhusianerne i at tage hul på deres kreative evner. Lige overfor, i [[Ridehuset]], holdt man "Koncert fra Gaden". Her spillede [[Aarhus By-Orkester]] og Peder Pedersens Big Band. Også Svend Asmussen med Trio spillede jazz og The Juilliard String Quartet tog sig af en del af festugens klassiske repertoire.

===== Festuge 1975 =====
”Festugen er nået til det punkt, hvor det skal vise sig, om den har den modenhed, den bredde og styrke, der danner grundlaget for en videre god udvikling.” Sådan skrev borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]] i forordet til festugeprogrammet for 1975. Og festugen voksede. Aarhus Kunstmuseum kunne udstille malerier og tryk af Edvard Munch. Og endnu to gågader i byen blev indviet; [[Frederiksgade]] og [[Skt. Clemens Stræde]]. Samtidig fejredes Aarhus By-Orkesters 40 års jubilæum med den kendte dirigent Jorma Panula. Og Botanisk Have er oplyst med lygteoptog bestående af 200 fakler og 700 japanske lygter.

===== Festuge 1976 =====
International Folkemusikfestival var et af tilbuddene i 1976-festugen. Den bød bl.a. på Bert Jansch, Ralph McTell og Julie Felix. I [[Aarhus Kongreshus]] i [[Amaliegade]] var der Liederaften med operasangerinden Edda Moser og den franske jazzviolinist Jean Luc Ponty spillede i Vejlby-Risskov Hallen. Også [[Aarhus Stadionhal]] lagde gulvplads til musik med Orchestre de Paris, der blev dirigeret af den argentinsk-israelske pianist og digirent Daniel Barenboim.

===== Festuge 1977 =====
I 1977 bød festugen på ballet, denne gang fra New York City Ballet, der sendte stjernerne Peter Martins og Suzanne Farrell. Zubin Mehta dirigerede Israel Phukharmonic Orchestra i Stadionhallen. I den anden ende af skalaen kunne Syngepigerne fra Bakkens Hvile for første gang nogensinde opleves udenfor Bakken. De optrådte på [[Aarhus Musikteater]], der i festugens anledning blev bygget om til et serveringsteater. Og i Vejlby-Risskov Hallen spillede Cliff Richard med sit 10-mands band.

===== Festuge 1978 =====
Nu kunne det konstateres, at Aarhus Festuge var en fast - og obligatorisk - del af kulturlivet i Aarhus.
Festugens Internationale Jazzfestival blev udvidet til også at rumme rock. Men det var stadig store jazznavne der brillerede; trioen NHØP, Oscar Peterson og Joe Pass. Aarhus By-Orkester akkompagnerede operasangerinden Birgit Nilsson og på [[Arkitektskolen]] kunne man se udstilling med kunstneren, designeren og arkitekten LeCorbusier.

===== Festuge 1979 =====
Aarhus festuge havde i 1979 for første gang et tema, nemlig "Dans i Centrum". Baggrunden var 100-året for August Bournonvilles død. Som i 1977 kom Peter Martins og Suzanne Farrell fra New York City Ballet til byen. Som de ypperste repræsentanter for moderne dans kom Alvin Ailey American Dance Theatre. Jazzen rykkede ind i byens kirker, hvor man kunne opleve Svend Asmussen, NHØP, Kenny Drew, Ed Thigpen og flere andre.

===== Festuge 1980 =====
Året forinden havde det første festuge-tema været "Dans i Centrum", i 1980 var temaet "Idræt i Centrum", inspireret af de olympiske lege i Moskva samme år.
Nok så vigtigt som OL havde [[AGF, Aarhus Gymnastik Forening]], 100-års jubilæum, der fejredes med et internationalt gymnastikstævne. Og så var der VM-boksekamp i letmellemvægt, hvor den verdensmesteren Ayub Kalule mødte Buchy Bester. På [[Odin Teatret]] spillede "Brechts Aske" og man kunne se værker af [[Richard Mortensen]] på Aarhus Kunstmuseum.

===== Festuge 1981 =====
Temaet "Rytmisk Musik" fik bl.a. Povl Dissing og Benny Andersen til [[Vennelystparken]]. På [[Strøget]] lød rytmerne til et børnekarneval. Victor Borge spillede i Stadionhallen. Det franske teater Théâtre du Campagnol havde skandinaviens-premieren på ’Le Bal’. Og så kunne man opleve det internationalt berømte - danske - balletdanserpar Vivi og Flemming Flindt give en opvisning i følelser og sindstilstande, udtrykt med krop og dans.

===== Festuge 1982 =====
Samtidig med festugens åbning i 1982 indviedes byens nye [[Musikhuset|Musikhus]] af H.M. Dronning Margrethe II. Årets tema var derfor oplagt; slet og ret "Musikhuset". Og i festugens løb dansede både Peter Schaufuss og The National Ballet Canada huset varmt, sangerinden Buffy Saint Marie lagde stemme til festugen og den internationalt anerkende organist Gillian Weir gav koncert.

===== Festuge 1983 =====
Temaet "Alsidighed" 1983 burde kunne garanteres med festugeprogrammets mere end 2.000 arrangementer. Af international kendt musik dækkede bl.a. The English Chamber Orchestra det klassiske repertoire. Ralph McTell viste sit talent som folkesanger og det flamboyante band Kiss markerede sig på rockscenen. The José Limón Dance Company dansede og i Aarhus Kunstbygning kunne man se kunst af den russisk-franske maler Nicolas Stäel.

I 1983 fandt ÅrhusSpillet 83 sted med 11 premierer på 9 dage og over 700 personer involveret forskellige steder i byen. Afslutningen fandt sted på torvene omkring domkirken med flere tusinde tilskuere, der overværede "Torvene – et utidigt spil".

===== Festuge 1984 =====
Tilbage i 1980 havde festugeplakaten ændret sig for første gang siden 1965. Den centrale fløjtespillende Pan-figur havde fået en stribet baggrund fremfor de genkendelige Aarhus-bygninger. Men i 1984 reduceredes fløjtenisten til at indgå i logoet, og festugeplakaten fik fra nu af et nyt udtryk hvert år. Der var store klassiske navne på programmet; violinisten Anne-Sophie Mutter spillede med [[Aarhus Kammerorkester]], Andreas Vollenweider spillede harpe og det internationalt kendte kammerensemble Beaux Arts Trio optrådte i ugens løb. Dansen stod bl.a. The Batsheva Dance Company for. Og i [[Strandskoven]] ved [[Moesgaard]] var der udendørs rockfestival med bl.a. Sneakers og [[Anne Linnet]].

===== Festuge 1985 =====
Gianni Nannini, Rory Gallagher og Billy Cross var bl.a. de optrædende til Maratonrock i Vejlby-Risskov Hallen under
Festugen 1985. Temaet var "Dans nu" med fokus på moderne dans. Det kunne opleves med eksotisk japansk buto-dans. Og det japanske Gagaku Ensemble gav koncert. Blandt de øvrige musikalske hovednavne var Orchestre de Paris dirigeret af Daniel Barenboim og The Philip Glass Ensemble.

===== Festuge 1986 =====
En slags "kulturelt supermarked" kaldte borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] Festugen i 1986. Blandt de mere end 1.500 arrangementer var for første gang en afrikansk kulturfestival på programmet, hvor man f.eks. kunne opleve musik og dans med ensemblerne Koteba og Wulomei. På grund af succesen blev der fra 1986 skabt tradition for, at afrikansk scenekunst blev en fast tilbagevendende del af Aarhus Festuge. Frankie Miller Band leverede festugens rockbrag.

===== Festuge 1987 =====
I 1987 var dansk-fransk kulturår, og det var også temaet for Aarhus Festuge – som endda markerede starten på kultur-året. Aarhus blev dermed bemærket også af Frankrig, der bl.a. sendte fem af sine førende danse-ensembler. På gader og stræder var der fransk gadeteater, musik og happenings. På Aarhus Kunstmuseum kunne man se den franske kunstmaler Jean Hélions værker. Også videokunst var kommet i vælten, og i Kunstbygningen kunne man opleve videokunst fra Pompidou.

===== Festuge 1988 =====
”Verdenstrommer” var temaet i 1988. Og nu havde festugen også fået et undertema; Australien, som havde 200 års jubilæum. Og der kom trommeslagere og trommegrupper fra hele verden, ikke kun Australien men Afrika, USA, Sydamerika, Indien, Italien, England og Frankrig. Klassiske fløjter havde festugen også, både James Galway og Michala Petri. Og den aarhusianske kunstnergruppe Ravnox lod gigantiske værker pynte byen op, så ingen kunne være i tvivl om, at der var fest i gaderne.

===== Festuge 1989 =====
Festugens 25 års jubilæum fejredes med, at hele midtbyen omskabtes til en ”lydhave i natlys”. Med tørresnore behængt med i hvidt og ensfarvet tøj ovenover alle gader, stemninsfuld laserlys og musik af alle slags på hvert gadehjørne. Anne-Sophie Mutter og Ravi Shankar kunne man også¨høre, dog ikke på gadehjørnerne. Det er blevet sagt, at Festugen 1989 var den med mindst vold nogensinde, en regulær ”love-fest”. Men den var også en teaterfest, fejret med gæstespil fra Sverige, Frankrig og Spanien - og broadwaymusicalen ”Sarafina”. Derudover opførte [[Den Jyske Opera]] ”Tristan og Isolde”.

===== Festuge 1990 =====
”Et vindue mod Øst” var temaet for første del af en festuge-trilogi, startende i 1990, der skulle sætte fokus på først østeuropæisk, så nordisk og til sidst vesteuropæisk kultur. Anledningen var naturligvis muren, der var faldet året før. En af hovedattraktionerne var Aarhus Kunstmuseums udstilling med ”Kunstskatte fra zarernes hof”. På gadeplan kunne man komme på Sigøjnercafé i Spejlteltet ved Ridehuset, hvor der bl.a. blev spillet slavisk musik.

I 1990 opførte en lang række teatergrupper "En bøn for Europa" på Bispetorv og facaderne omkring torvet. Forestillingen blev set af flere tusinde tilskuere.

===== Festuge 1991 =====
"Nordisk Hvælv" hed anden del af tretrinsraketten om europæisk kultur fra øst, nord og vest. Åbningen foregik på havnen med en stor event, der rummede både billeder, lys og lyd. Og hed "Du skal passe på din have". Det var nordiske forfattere der dominerede i "Litteratur på scenen", der kunne byde på oplæsning og samtaler med både norske Herbjørg Wassmo og de to svenske forfattere til værk om Olof Palme-mordet. Der traditionel nordisk folkemusik og dansen stod bl.a. grønlandske trommedansere og finske tangodansere for.

===== Festuge 1992 =====
Tredje og sidste del af Festuge-trilogien om Europa havde temaet ”Det ny Europa”. Fra England indtog percussionshowet ”Stomp” byen, ”Cirque O” fra Frankrig optrådte for første gang i Skandinavien og fra Berlin kom Deutsche Oper med en imponerende ballet.
Bybusserne ændrede karakter i i [[Aarhus Sporveje]]s og [[Kaospiloterne]]s projekt ”Moving Europe”, hvor 15 bybusser fra andre europæiske lande med hver deres lokale chauffører blev sat ind på forskellige busruter i Aarhus. Det er også Kaospiloterne, der står bag ”Street Agenda”, der betød uventede oplevelser, f.eks. forskellig levende musik, i gaderne, der i øvrigt over alt i midtbyen var overhængt med kulørt tøj på tørresnore. Aarhus-kunstneren [[Hans Oldau Krull]] havde lavet årets plakat.

===== Festuge 1993 =====
Fra i tre år før at have afgrænset festugens tema til Europa var temaet i 1993 ”Grænseløs” og handlede om kunstens universalitet. På det stort anlagte midnatsmødested Kosmopolitan spillede Björk, Rage Against the Machine og Stone Temple Pilots. Aarhus Kunstmuseum var indtaget af udstillingen ”Strange Hotel”, der viste værker af bl.a. Andy Warhol, Gerhard Ritcher, David Hockney og Roy Lichtenstein. Et andet `hotel´, nemlig performancegruppen Hotel Pro Forma, opførte en moderne billedopera; ”Opera: Orfeo”. The Wooster Group, USA´s førende avantgardeteater, gæstede også byen.

===== Festuge 1994 =====
I den 30. festuge tog man fat i det kulturelle miljø, der havde præget tiden omkring den første festuge. 1960´er temaet ”Twist & Shout” skulle bringe tresserne på bølgelinje med halvfemserne.
Så byen kan bl.a. byde på verdenspremiere med “The Glorious Beatles Circus Show” med bl.a. Michael Falch, Dodo og Michael Bundesen fra Shu-Bi-Dua og DR radiounderholdningsorkesteret. Den engelske komponist Michael Nyman optrådte også i byen, og Frankrig var til stede i Ridehuset med danseren Jean-Pierre Perreault og hans dansekompagni.

===== Festuge 1995 =====
”I Østen” havde Aarhus Festuge samlet inspiration og hentet kunstnere i 1995. Og hentet kinesiske kulturskatte gennem 4.000 år, der kunne ses på Aarhus Kunstmuseum. ”Dragernes Rige” hed udstillingen. Bispetorv omdannedes til et regulært Chinatown, med en blanding af eksotiske traditioner kunne opleves sideløbende med den nyeste teknologi, skabt på de breddegrader. Ridehuset bød på forestillingen ”Hiroshima” af den canadiske instruktør Robert Lepage. Knap så østligt, men ikke mindre festligt, kunne ”Rock i Festugen” bl.a. præsentere det amerikanske band Green Day.

===== Festuge 1996 =====
Med temaet ”Prolog til fremtiden” så Aarhus Festuge fremad i 1996. Og introducerede Univers på Bispetorv, der skulle komme til at stå i en årrække af festuger og blive et stort trækplaster med sit ret brede repertoire af bl.a. musik. Fra England kom bandet Suede og det verdensberømte City of Birmingham Symphony Orchestra, der blev dirigeret af Simon Rattle. Ballet fik Aarhus det år fra Frankfurt, anført af koreograf William Forsythe. Robert Lepage præsenterede Aarhus for sin fortolkning af Hamlet i soloforestillingen ”Elsinore”.

===== Festuge 1997 =====
Festuge-plakaten fra 1997 var trykt i Colombia og temaet var Latinamerika. Frugtbarheds- og solritualer på Store Torv, udført af Los Voladores de Papantha, var lidt af et trækplaster. Og fra Colombia var der en regnmand, der med hjemmegjorte maskinerier skulle holde regnen væk fra himlen over festugen. Ligeledes fra Colombia kom instruktør og dramatiker Enrique Vargas, hvis forestilling var tilløbsstykke i [[Scandinavian Congress Center]]. 1997 var det første år man kunne opleve natcabaret i Spejlteltet.

===== Festuge 1998 =====
Efter Latinamerika vendte festugen i 1998 tilbage til hjemlige himmelstrøg med ”Danske Visioner”. Ikke desto mindre var det ”Kinesisk Kompas” om Kinas historie, som Hotel Pro Forma optrådte med. Peter Schaufuss Balletten dansede ”Romeo og Julie”. Moderne dans og ballet er desuden repræsenteret af Alain Platel med ”Lets op Bach”. I Ridehuset var bandet Sorten Muld, videokunstneren Chris Kondek og koret Simili gået sammen om kunstprojektet ”Tragic 3.0”.

===== Festuge 1999 =====
I 1999 fejrede Aarhus Festuge at det var ”10 år efter Murens fald”. Fra Tyskland kom bl.a. ”Beckett-Songs”, musikteaterperfomarnce, der eksperimenterede med en sammensætning af en bred vifte af genre og teatret Volksbühne, opførte stykket ”Terrordom”. Også fra Ungarn var der teater med teaterkompagniet Moving House Theatre. I ”Manden der ønskede sig en havudsigt” arbejdede [[Steffen Brandt]] og [[TV-2]] sammen med Peter Schaufuss Balletten og DR´s Radiounderholdningsorkester om et fælles musikalsk show. Også projektet »Literatur Woche« med øst- og centraleuropæiske forfattere deltog, deriblandt andet Günter Grass og Ingo Schulze og de danske forfattere Kirsten Thorup, Henrik Nordbrandt og Jan Sonnergaard udgjorde et af festugens kulturtilbud. I Musikhusets Foyer kunne man opleve Råbekoret Tinnitus.

===== Festuge 2000 =====
Det blev besluttet, at festugen i 2000 ikke skulle have et tema, fordi programmet var så alsidigt og bredt, at det var svært at finde en fællesnævner. Et af de helt store arrangementer det år var ”Pæon Pavillonen”, en 6 timer lang kinesisk maratonopera, der havde 400 år på bagen. Robert Lepage gæstede festugen for tredje gang, denne gang med soloforestillingen ”The Far Side Of The Moon”, Brodsky Quartet opførte ”The Opus 18 Project” og det hele var blevet skudt i gang af violinisten Nigel Kennedy, der sammen med Radiosymfoniorkestret åbnede festugen.I Turbinehallen kunne man opleve "Get2Gether", [[Peter Sabroe Seminariet]]s festugearrangement, der blev en tilbagevendende begivenhed.

===== Festuge 2001 =====
Temaet ”Global - Lokal” gav vide rammer til festugen 2001. Festugen havde mistet penge i hhv. statstilskud og sponsorpenge. Det betød imidlertid at billetpriserne på diverse arrangementer faldt, hvilket skulle tiltrække flere gæster. Festugen stod i det hele med et samlet underskud på 1,2 mill. før festen blev skudt af i 2001. Der kom imidlertid kunstnere fra mange egne af verden; det israelske Batsheva Dance Company stod for åbningen med ”Virus of Ohad Naharin” og teaterstykket ”Aars!” af belgiske Luk Perceval og Peter Verhelst har skandinavienspremiere. Fra Japan kom Saburo Teshigawares med den strålende danseforestilling ”Luminous”. Rumænsk musik af Fanfare Ciocarlia lyder i midtbyens gader, og byen er bundet sammen af lokale og internationale kunstoplevelser i projektet ”Hidden Treasures”.

===== Festuge 2002 =====
Temaet ”Lusofonia” stod for kunst og kultur fra den portugisisk talende verden. En del af programmet var ”Kultur i favelaen”, udgjort bl.a. af dans med Cia Ethnica de Dance fra Rio og en fotoudstilling af Pedro Lobo og Severino Silva. Der var urpremiere på den dansk/brasilianske co-produktion ”Clássico do Samba”. [[Aarhus Sommeropera]] opførte 1. og 2. del af John Frandsens operatrilogi ”Tugt og utugt i mellemtiden”. Barokeksperten Andrew Lawrence-King spillede portugisisk og sydamerikansk barokmusik med ensemblet Concerto Copenhagen og på [[Mathilde Fibigers Have]] bag [[Kvindemuseet]], hvor der spilledes intime live-koncerter, kunne man bl.a. opleve bandet ”Danser med Drenge”. Det var i 2002 at man første gang kunne komme ud på ”Dokken 02” på havnen, og opleve rockmusik i anderledes rammer. Umiddelbart efter Festugen i 2002 fyredes byrådet festugechef [[Dieter Jaenicke]] pga. samarbejdsvanskeligheder. Herefter ansattes [[Martin Lumbye]] som direktør for Festugen, en stilling han bestred frem til 2006

===== Festuge 2003 =====
"Images of Asia - Asiatiske forbindelser" var temaet for festugen, og gallaåbningen blev opført af Yamato-kompagniet med forestillingen ”Voices of the Heart”. Musikhuset lagde gulv til balletfænomenet La La La Human Steps med balletten ”Amelia”. Fra Pakistan kom sangerinden Abida Parveen for første gang til Danmark med ’Songs to the Divine beloved’. Den japanske performer og forfatter Yoshi Oida optrådte med "Interrogations", og man kunne opleve multimedieforestillingen ”Finks” af Leni Basso. Lars H.U.G. spillede på Train og på Bispetorvs Univers kunne man bl.a. opleve Mew og Filur.

===== Festuge 2004 =====
Og der blev kærlighed - med temaet ”Fra Aros med Eros” i 2004. I Domkirke kunne man høre forskellige forfatteres ”Kærlighedstaler”, bl.a. Einar Már Gudmundsson, [[Svend Åge Madsen]], Lars Bukdahl, Ida Jessen. På Aarhus Teater havde man besøg af spanske La Fura dels Baus, der med forestillingen "XXX" satte et temmelig direkte fokus på den stigende pornoficering, bl.a. i medierne. Der var danmarkspremiere på ”Orfeu” af nycirkuskompagniet Tout Fou to Fly. Rundt omkring i midtbyen fejredes kærligheden i form af engleudsmykning, ikke mindst udført af den lokale kunstner [[Fadavi]]. Den israelskfødte sangerinde Keren Ann gæstede byen, NRGI Arena kunne man opleve selveste Sir Bob Geldoff med band. Hiphop-festivalen [[Aarhus Took It]], der allerede havde været en del af festugen i nogle år, fortsatte succesen i Ridehuset.

[http://www.b.dk/danmark/pornosatire-i-aarhus-festuge| Læs mere om XXX på Aarhus Teater her.]

===== Festuge 2005 =====
Temaet i 2005 var ikke kun H.C. Andersens ”Mit Livs Eventyr”, men også aarhusianernes. Det kom bl.a. til udtryk på plakaten, der bestod af portrætter af aarhusianere, der tilsammen dannede H.C. Andersens kontrafej. Åbningsforestillingen med kinesiske Shenyang Acrobatic Troupes ”The Beautiful Legend” om den lille havfrue fik en blandet modtagelse, mens Aros´ udstilling ”Fairy Tales Forever”, der præsenterede 24 internationale kunstnere, var en succes. Det samme var scenekunstneren Jan Fabres ”History of Tears”. Og succesen med ”Pop Up” i Rådhusparken var stensikker; det sørgede bl.a. [[Thomas Helmig]], Kashmir, Spleen United og Tue West for. I gaderne kunne man hoppe på Eventyrbusser og få læst eventyr højt af forfatteren Thomas Winding. Det var første gang ”Present Aarhus” indgik i Festugen – præsenteret med bandet PowerSolo som hovednavn.

===== Festuge 2006 =====
”WOMANIA”. I festugen 2006 er der kunst og kultur for, med, af og om kvinder. Plakaten, der blev skabt i tre variationer, var et tydeligt og humoristisk grafisk symbol på temaet. Gallaåbningen var en gallakoncert, der hyldede danske sangerinder gennem 35 år. I ugens løb kunne man opleve den internationale balletstjerne Louise Lecavalier opførte en såkaldt powerballet, koncert med Anthony and the Johnsons. To cirkus-arrangementer var på plakaten; det walisiske No Fit State Circus og totalteater/cirkus-truppen öff öff fra Schweiz, der opførte deres kunstner, sang og akrobatik i 17 meters højde. Højt oppe på en mur ved Clemens Torv var der fastgjort en stol, hvor der ugen igennem sad forskellige kvinder; det tyske Angie Hiesls installation ”Mensch in Stuhl”, der vakte en del opmærksomhed. Kvindemuseet åbnede en udstilling om ”Prostitution og Trafficking” og brugte dermed temaet til at sætte en anden vinkel på kvinder. Efter festugen i 2006 fik Aarhus Festuge ny direktør, da [[Jens Folmer Jepsen]] afløste Martin Lumbye.

===== Festuge 2008 =====
I 2008 var temaet ”Åben by”, og plakaten blev skabt af en af verdens førende gadekunstnere, Zev. Ved gallaåbningen kunne kan opleve den eksostiske flamenco-stjerne Sara Baras. På [[Entréscenen]] opfører The New Riga Theatre forestillingen ”Long Life”, og så kan Teaterinstallationen ”UpsideDownTown”, der var skabt i et samarbejde mellem det franske installationsteater Groupe ZUR, de aarhusianske teatre [[Gruppe 38]], [[Svalegangen]] og [[Teater Refleksion]] samt [[Det Jyske Musikkonservatorium]] kan opleves i nogen af [[Mejlgade]]s baggårde. Med fortsættelse af succesen fra 2007 var der arrangeret Århussamtaler i [[Kunstbygningen]] i [[J.M. Mørksgade]]. Temaet var åbenhed, og bl.a.daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, bysbarnet [[Clement Kjærsgaard]] og journalist Martin Krasnik krydsede verbale klinger.

Se videoer fra Aarhus Festuge 2008 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL1B59638E77F73BCE&feature=edit_ok| her.]

===== Festuge 2009 =====
Festugens tema var i 2009 ''"Fremtiden er nær"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2009 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-USPDloNnmWKOMMjjYEJ2f5Q| her.]

===== Festuge 2010 =====
Festugens tema var i 2010 ''"Naboer"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2010 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL4CDA8BC75F906DDD| her.]

===== Festuge 2011 =====
Festugens tema var i 2011 ''"Beautiful mistakes"''

Se videoer fra Aarhus Festuge 2011 [http://www.youtube.com/playlist?list=PL355894404FC2EF97| her.]

===== Festuge 2012 =====
Festugens tema var i 2012 ''"Big - size matters"''

[[Rådhusparken]] og parken foran Musikhuset var ved årets festuge omdannet til en stor park kaldet [[Byparken]]. [[Frederiks Allé]] blev i den forbindelse lukket af for biler, og vejen blev overdækket med rullegræs.

Se videoer fra Aarhus Festuge 2012 [http://www.youtube.com/playlist?list=PLrTYAEIlJ-UT47n-q44_BtfWFRv4AaxOa| her.]

===== Festuge 2013 =====
Festugens tema var i 2013 ''"Tegn på liv - i en ny virkelighed"''

Ligesom foregående år blev Byparken etableret ved Rådhusparken og parken foran Musikhuset.

===== Festuge 2014 =====
Årets tema var ''"Same but different"''.

I 2014 blev festugen sparket i gang med en stor koncert i [[Mindeparken]] fredag 29. august. Hovednavnene var [[TV2]] og [[Thomas Helmig]] og traditionen tro var det festugens protektor Dronning Margrethe, som stod for den officielle åbningstale.
Året var desuden 50 års jubilæet for etableringen af Aarhus Festuge i 1964, og 50. gang festugen blev afholdt.

[[Banegårdspladsen]] var ved årets festuge lukket af for trafik, og omdannet til plads, mens rådhusparken og parken foran musikhuset var omdannet til "Centralparken" - dog uden at Frederiks Allé var lukket.

'''<big>ARTIKLEN ER ENDNU UNDER UDARBEJDELSE OG BLIVER LØBENDE OPDATERET.</big>'''

==Henvisninger==

* Aarhus Festuges Arkiv. Erhvervsarkivet

*[http://aarhusfestuge.dk/ Festugens hjemmeside]

[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Aarhus Stift

2021-08-18T10:57:04Z

KPindstrup: /* Stiftamtmænd i Aarhus */

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Under Aarhus Stift hører:

[[Aarhus Vestre Provsti]]

[[Aarhus Nordre Provsti]]

[[Aarhus Søndre Provsti]]

[[Aarhus Domprovsti]]

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.

====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1325–1352 Svend
* 1352–1369 Poul
* 1369–1386 Oluf
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1520–1536 [[Ove Bille]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1664–1691 Erik Grave
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]

===Stiftamtmand===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660–1661: [[Henrik Thott]]
* 1661–1666: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1666–1671: [[Jørgen Friis]]
* 1671–1674: [[Henrik Rantzau]]
* 1674–1675: [[Mogens Friis]]
* 1675–1681: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1681–1686: [[Ove Juul]]
* 1686–1688: [[Mogens Skeel]]
* 1688–1699: [[Niels Friis]]
* 1699–1702: [[Fredrik Vind]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1730: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1730–1740: [[Ejler Holck]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1747–1752: [[Christian Ulrik Nissen]]
* 1752–1758: [[Hans Frederik von Levetzau]]
* 1758–1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1763–1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1780–1784: [[Christian Frederik Güldencrone]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1803–1804: [[Caspar Vilhelm von Munthe af Morgenstierne]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1820–1828: [[Peter Otto Rosenørn]]
* 1828–1843: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1843–1857: [[Jens Andreas Graah]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894–1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]

==Se også bispegårde==
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]

==Kilder og litteratur==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)

[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Aarhus Stift

2021-08-18T10:56:41Z

KPindstrup: /* Stiftamtmænd i Aarhus */

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Under Aarhus Stift hører:

[[Aarhus Vestre Provsti]]

[[Aarhus Nordre Provsti]]

[[Aarhus Søndre Provsti]]

[[Aarhus Domprovsti]]

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.

====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1325–1352 Svend
* 1352–1369 Poul
* 1369–1386 Oluf
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1520–1536 [[Ove Bille]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1664–1691 Erik Grave
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]

===Stiftamtmand===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660–1661: [[Henrik Thott]]
* 1661–1666: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1666–1671: [[Jørgen Friis]]
* 1671–1674: [[Henrik Rantzau]]
* 1674–1675: [[Mogens Friis]]
* 1675–1681: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1681–1686: [[Ove Juul]]
* 1686–1688: [[Mogens Skeel]]
* 1688–1699: [[Niels Friis]]
* 1699–1702: [[Fredrik Vind]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1730: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1730–1740: [[Ejler Holck]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1747–1752: [[Christian Ulrik Nissen]]
* 1752–1758: [[Hans Frederik von Levetzau]]
* 1758–1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1763–1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1803–1804: [[Caspar Vilhelm von Munthe af Morgenstierne]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1820–1828: [[Peter Otto Rosenørn]]
* 1828–1843: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1843–1857: [[Jens Andreas Graah]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894–1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]

==Se også bispegårde==
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]

==Kilder og litteratur==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)

[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Aarhus Stift

2021-08-18T10:49:34Z

KPindstrup: /* Kilder og litteratur */

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Under Aarhus Stift hører:

[[Aarhus Vestre Provsti]]

[[Aarhus Nordre Provsti]]

[[Aarhus Søndre Provsti]]

[[Aarhus Domprovsti]]

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.

====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1325–1352 Svend
* 1352–1369 Poul
* 1369–1386 Oluf
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1520–1536 [[Ove Bille]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1664–1691 Erik Grave
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]

===Stiftamtmand===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660-1661: [[Henrik Thott]]
* 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1666-1671: [[Jørgen Friis]]
* 1671-1674: [[Henrik Rantzau]]
* 1674-1675: [[Mogens Friis]]
* 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1681-1686: [[Ove Juul]]
* 1686-1688: [[Mogens Skeel]]
* 1688-1699: [[Niels Friis]]
* 1699-1702: [[Fredrik Vind]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1730: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1730-1740: [[Ejler Holck]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1747-1752: [[Christian Ulrik Nissen]]
* 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1803-1804: [[Caspar Vilhelm von Munthe af Morgenstierne]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1820-1828: [[Peter Otto Rosenørn]]
* 1828–1843: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1843-1857: [[Jens Andreas Graah]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]

==Se også bispegårde==
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]

==Kilder og litteratur==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939
* Jørgen Bloch: ''Stiftamtmænd og Amtmænd i Kongeriget Danmark og Island 1660-1848''. 1895

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)

[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Aarhus Stift

2021-08-18T10:47:30Z

KPindstrup: /* Stiftamtmænd i Aarhus */

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Under Aarhus Stift hører:

[[Aarhus Vestre Provsti]]

[[Aarhus Nordre Provsti]]

[[Aarhus Søndre Provsti]]

[[Aarhus Domprovsti]]

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.

====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1325–1352 Svend
* 1352–1369 Poul
* 1369–1386 Oluf
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1520–1536 [[Ove Bille]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1664–1691 Erik Grave
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]

===Stiftamtmand===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1660-1661: [[Henrik Thott]]
* 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1666-1671: [[Jørgen Friis]]
* 1671-1674: [[Henrik Rantzau]]
* 1674-1675: [[Mogens Friis]]
* 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz]]
* 1681-1686: [[Ove Juul]]
* 1686-1688: [[Mogens Skeel]]
* 1688-1699: [[Niels Friis]]
* 1699-1702: [[Fredrik Vind]]
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1730: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1730-1740: [[Ejler Holck]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1747-1752: [[Christian Ulrik Nissen]]
* 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1803-1804: [[Caspar Vilhelm von Munthe af Morgenstierne]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1820-1828: [[Peter Otto Rosenørn]]
* 1828–1843: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1843-1857: [[Jens Andreas Graah]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]

==Se også bispegårde==
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]

==Kilder og litteratur==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)

[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Aarhus Stift

2021-08-18T10:27:57Z

KPindstrup: /* Stiftamtmænd i Aarhus */

[[Fil:Aarhus-stift-2018.jpg|thumbnail|right|Kort over Aarhus Stift 2018.]]
'''Aarhus Stift''' har i dag kontorer på [[Dalgas Avenue]] 46 i Aarhus.
Bispeembedet har gennem tiderne haft forskellige [[Bispegårde i Aarhus | bispegårde]] i byen.

Biskoppen for Aarhus Stift har siden 2015 været ''[[Henrik Wigh-Poulsen]]''. Stiftamtmanden for Aarhus er vicedirektør ''Torben Sørensen'', der i dag hører under Statsforvaltning Midtjylland med hovedsæde i Ringkøbing.
===Stift, provsti og sogne===
Et stift blev tidligere kaldt et bispedømme, og er det lokale område for biskoppens og stiftsøvrighedens funktioner. Aarhus er et af de 10 folkekirkelige stifter i Danmark.

Aarhus Stift strækker sig fra Horsens i syd til Silkeborg i vest og Hobro i nord, og omfatter i dag 14 provstier. I hvert provsti er der en sognepræst valgt til provst. Provsten er den nærmeste tilsynsførende med de øvrige præster i provstiet.

I Aarhus Stift er der under de 14 provstier 336 sogne, hvor der er ansat cirka 330 præster.

I hvert stift findes en [[Aarhus Domkirke | domkirke]], hvor biskoppen er den ledende præst. Biskoppen udgør sammen med stiftamtmanden stiftsøvrigheden for folkekirken i stiftet.

I Aarhus er stiftamtmanden (vice)direktøren for statsforvaltningen.

Under Aarhus Stift hører:

[[Aarhus Vestre Provsti]]

[[Aarhus Nordre Provsti]]

[[Aarhus Søndre Provsti]]

[[Aarhus Domprovsti]]

===Biskopper i Aarhus===
Aarhus er den ene af tre danske byer, som havde en biskop med ved et stort kirkemøde i Ingelheim i Tyskland i år 948. Den første biskop i Aarhus hed ''Reginbrand'' der blev bispeviet omkring 948. I 988 blev bispesædet nedlagt, men blev genoprettet i 1070, hvor byggeriet af byens første Domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke|Skt. Nicolai Kirke]], begyndte.

Biskoppen er ledende præst ved domkirken, og er den øverste gejstlige myndighed i Aarhus stift valgt af menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsbestyrelser. Biskoppens opgaver i dag er at ansætte, ordinere og føre tilsyn med stiftets præster. Deltager også ved kirkeindvielser.

====Biskopper før Reformationen====
* 1070? Christian (Kristjern)
* 1134? Ulkil (Ulkeld, Ulvketil)
* 1138? Illuge
* 1165? Eskil (Medvirkede til oprettelsen af et cistercienserkloster i Aarhus)
* 1165–1191 Svend (Øm klosters grundlægger)
* 1191–1204 [[Peder Vognsen]]
* 1204–1215 Skjalm Vognsen
* 1215–1224 Ebbe Vognsen
* 1224–1246 Peder Elavsøn
* 1246–1249 (Strid om bispevalg)
* 1249–1260 Peder Ugotsøn
* 1260–1261 (Strid om bispevalg)
* 1261–1272 Tyge 1.
* 1272–1276? Peder 4.
* 1276? -1288 Tyge 2.
* 1288–1306 Jens Assersøn
* 1306–1310 Esger Juul
* 1310–1325 Esger Bonde
* 1325–1352 Svend
* 1352–1369 Poul
* 1369–1386 Oluf
* 1386–1395 [[Peder Jensen Lodehat]]
* 1395–1424 Bo Mogensen
* 1424–1449 Ulrik Stygge
* 1449–1482 [[Jens Iversen Lange]]
* 1482–1490 Ejler Madsen Bølle
* 1490–1520 Niels Clausen
* 1520–1536 [[Ove Bille]]

====Biskopper efter Reformationen====
* 1537–1557 Mads Lang
* 1557–1587 Lauritz Bertelsen
* 1587–1590 Peder Jensen Vinstrup
* 1591–1593 Albert Hansen
* 1593–1626 Jens Gjødesen
* 1626–1643 Morten Madsen
* 1645–1660 Jacob Matthiesen
* 1660–1664 Hans Brochmand
* 1664–1691 Erik Grave
* 1691–1713 Johannes Braem
* 1713–1738 Johannes Ocksen
* 1738–1764 Peder Jacobsen Hygom
* 1764–1777 Poul Mathias Bildsøe
* 1777–1788 Jørgen Hee
* 1788-1805 Hector Frederik Janson
* 1805-1829 Andreas Birch
* 1829-1830 Peter Hans Mønster
* 1830-1845 [[Jens Paludan-Müller]]
* 1845-1881 [[Gerhard Peter Brammer]]
* 1881-1884 Bruun Juul Fog
* 1884-1905 [[Johannes Clausen]]
* 1905-1907 [[Fredrik Christian Nielsen]]
* 1907-1916 [[Hans Sophus Sørensen]]
* 1916-1931 [[Thomas Larsen Schiøler]]
* 1931-1940 [[Fritz Charles Bruun-Rasmussen]]
* 1940-1961 [[Christian Julius Skat Hoffmeyer]]
* 1962-1963 [[Kai Jensen (biskop)|Kai Jensen]]
* 1963-1979 [[Henning Niels Høirup]]
* 1979-1994 [[Herluf Eriksen]]
* 1994-2015 [[Kjeld Holm]]
* 2015- [[Henrik Wigh-Poulsen]]

===Stiftamtmand===
Efter enevældens indførelse udnævntes en amtmand i hvert stift til også at være stiftsbefalingsmand, der fra midten af 1700-tallet kaldtes stiftamtmænd. Som regel var det den amtmand, der boede i stiftsbyen, der blev stiftamtmand. Stiftamtmænd og amtmænd var kongens og centraladministrationens lokale repræsentanter.

Sammen med biskoppen udgør stiftamtmanden ''stiftsøvrigheden'' for folkekirken, som forvalter kirkens økonomiske anliggender i stiftet. Stiftamtmanden havde det overordnede tilsyn med stiftets amtmænd.

Indtil 1793 havde stiftamtmanden tilsynet med købstædernes forvaltning, som herefter overgik det til de almindelige amtmænd.

Stiftamtmænd og amtmænd stod i direkte korrespondance med regeringen, og skulle som kongens/regeringens lokale repræsentanter drage omsorg for, at alle kongelige forordninger og bestemmelser blev bragt til den stedlige befolknings kendskab.

Efter kommunalreformen i 2007 er det statsforvaltningens fem regionale direktører (eller vicedirektører), der er stiftamtmænd for de stifter, der er i deres respektive områder.

====Stiftamtmænd i Aarhus====
* 1702–1725: [[Christian Ludvig von Plessen]]
* 1726–1740: [[Poul Vendelbo Løvenørn]]
* 1740–1747: [[Jacob Benzon]]
* 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe]]
* 1763-1780: [[Peder Rosenørn]]
* 1784–1802: [[Ove Høegh-Guldberg]]
* 1804–1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1828–1858: [[Carl Gustav Rosenørn]]
* 1858–1868: [[Thorkild Christian Dahl | Torkild Christian Dahl]]
* 1870–1894: [[Theodor August Jes Regenburg]]
* 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth]]
* ---
* 1915-1926: [[Hans Carl Dons]]
* 1926-1951: [[Valdemar Hvidt]]
* ---
* 1981-1999: [[Leif Groth]]
* 1999-? [[Peter Christensen]]
* 2007->: [[Torben Sørensen]]

==Se også bispegårde==
*[[Aarhusgård]]
*[[Aarhus Bispegård]]
*[[Fredensgade 36|Bispegården Fredensgade]]

==Kilder og litteratur==
* J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie.'' Første Halvbind. 1904
* Jens Clausen et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne, I-IV''. 1939

==Eksterne henvisninger==
* [https://aarhusstift.dk Aarhus Stift] (link juli 2018)
* [https://www.statsforvaltningen.dk Statsforvaltningen] (link juli 2018)
* [http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kirkeret_og_kirkelig_forvaltning/stift Den Store Danske leksikon - Kirkelig forvaltning] (link juli 2018)
* [https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhus%27_bisper%C3%A6kke Wikipedia - Aarhus bisperække] (link juli 2018)
* [http://www.digdag.dk/index.php/enhedstyper/24-stiftamt| digdag.dk Stiftsøvrigheden historie] (link juli 2018)
* [https://www.kristendom.dk/kirkehistorie/f%C3%A5-indblik-i-biskoppernes-historie Kristendom.dk Bispeembedets historie] (link august 2018)

[[Kategori: Gejstlige]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Sogne]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Moesgård herregård

2020-07-23T10:40:36Z

KPindstrup: Flyttede overskrifter en tak ned, fordi de forstyrrede markering af ovenstående sætninger.

[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]]

Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistisk stil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Güldencrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat.

Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkild Christian Dahl]], i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960.

Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum.

===Moesgårds huse===
Godsejer Thorkild Dahl ønskede stabil arbejdskraft knyttet til godset. Derfor fik han nyindrettet eller opført en række huse, der blev lejet ud blandt andet på betingelse af, at lejerne skulle lave lønnet arbejde for godset, men ikke måtte arbejde for andre.<ref>J.B.Skriver: Moesgård</ref>

Der var 14 huse tilknyttet, blandt andre:
* '''Teglværkshuset''' var et 19 meter langs bindingsværkshus med to lejligheder, indeholdende fire værelser, to køkkener, to spisekamre, to bageovne, to kakkelovne og to separate kostalde. Teglbrænderen og skovfogeden måtte deles om det to lejligheder.
* '''Bødkerhuset''' ligger ensomt i skoven på Skovmøllevej, med afkørsel lige før [[Moesgård strand]]. Det blev opført 1793 <ref>BBR- og boliginformationer</ref> og kaldtes da ''Vægterhuset''. Det var dengang et 12½ meter langt bindingsværkshus med tre værelser, spisekammer og køkken. Der var både bageovn, komfur og kakkelovn.
* '''[[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]]''' ved Giber Å
* '''Tophuset''' på bakken over Skovmøllen. Var 11 1/3 meter langt med tre værelser, køkken, spisekammer, brændselsrum og kostald. Det havde tidligere været en del af [[Skovmøllen]].
* '''Smedehuset''' for enden af alléen til Moesgård var opført 1860 med 15 meter langt med tegltag, to værelser, køkken, tærskelo, kostald og smedje.
* '''Det røde hus''' ved for enden af alléen hed Hads Herreds Vej. Opført 1860. Var 11 1/3 meter langt med tegltag. To værelser, køkken, spisekammer og værksted. Ved siden af lå kostald. Blev i lang tid beboet af en hjulmand.
* '''Det hvide hus''' på østsiden af [[Hads Herreds Vej]]. Var 11 1/3 meter langt. Grundmuret, med tre værelser, spisekammer, køkken, tærskelo og bageovn. Med kostald ved siden af.
* '''Rosvaldhuset''' i Langballe krat (Hørret skov) var et af Sneglehusene, 10 meter langt, bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn og kostald.
* '''Sneglehuset''' opført senest 1860, var 9 3/4 meter langt bindingsværkshus med et værelse, køkken, spisekammer, brændehus, bageovn, kakkelovn og kostald.
* '''Bækhuset''' på Skåde mark var 9 3/4 meter langt bindingsværk med to værelser, køkken, spisekammer og kakkelovn. Ved siden af var der kostald og tærskelo.
* '''Skovfogedhuset''' ved Moesgård marks nordskel. Var indrettet med beboelse, stald, lade, svinehus og have samt 7 tønder land. Der kunne holdes køer, får, grise og høns. Huset var skovfogedhus så længe der var godsdrift på Moesgård.

===Ejere af Moesgård===
Moesgårds ejerskab er dels gået i adelig arv fra far til søn, den har været enkesæde, nogle gange gået over i fætter-kusine slægten. Undervejs har den være handlet til nye slægter. For i 1800-tallet at ende i en borgerlig slægt.

De første sikre ejerskaber af herregården Moesgård er fra 1463, mens de foregående i Gyldenstierne-slægten er noget usikre. Årstallene angiver hvornår de har overtaget gården og i parentes fødsels-dødsår. <ref>K.Lundskov: ''Det gamle Aarhus''</ref> <ref>J.B.Skriver: ''Moesgård''</ref>

*'''Gyldenstierne-slægten'''
**1396-ca.1425: Antagelig Gyldenstierne-slægten
**- 1455 Erik Nielsen Gyldenstierne (†1455)
**1455 Peder Eriksen Gyldenstierne arver, men døde 1458 inden boet var fordelt
**1463 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)
**1504 Lene Olufsdatter Gyldenstierne († o.1572)
*'''Ulfeldt-Kaas-slægten'''
**1543 Bjørn Kaas († 1581)
**1581 Anne Kaas († 1583) - Søster til Bjørn Kaas. Gift med Jost Andersen Ulfeldt,
**1583 Helvig Ulfeldt (†1638) - Datter af Anne og Jost. Kaldet 'Moesgaards moder'
**1638 Johan Brockenhus (1588-1648) - Søstersøn til Helvig
**1648 Helvig Eriksdatter Brockenhuus (1610-1674) - Enke efter Johan, som administrator for datteren...
**1648 Edel Brockenhuus (1643-1662) - Datter til Johan og Helvig
*'''Frijs-slægten'''
**1654 Mogens Frijs (1623-1675) - Barnebarn til Helvig Ulfeldts søster Anne Ulfeldt gift med Jørgen Friis. Halvfætter til Edel Brockenhuus.
*'''Marselis-Güldencrone-slægten'''
**1662 [[Gabriel Marselis]] (1609-1673)
**1673 Vilhelm (I) Marselis Güldencrone (1645-1683)
**1683 Regitze Vind (1660-1692) - Enke efter Vilhelm Güldencrone
**1692 Christian (II) Güldencrone, Jørgen Güldencrone, Vilhelm (2) Güldencrone
*''Den nye Moesgård fra omkring 1711''
**1701 Christian (I) Güldencrone (1676-1746)
**1746 Vilhelm (III) Güldencrone (1701-1747)
**1747 Matthias Güldencrone (1703-1753)
**1753 [[Christian Frederik Gyldenkrone|Christian (II) Frederik Güldencrone]] (1741-1788)
**1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] (1765-1824)
**1822 Den danske Stat
*'''Dahl-slægten'''
**1838 [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Thorkil Christian Dahl]] og Peder Jacob Møller i fællesskab
**1844 Thorkil Christian Dahl (1807-1872)
**1872 Eleonora Emilie Andersen Dahl (1824-1911) - Enke efter Thorkil Chr. Dahl
**1911 [[Bothilde Dahl]] (1861-1952) - Datter af Thorkil og Emilie
**1952 Thorkil Dahl (1887-1964) - Søn af Bothilde
**1960 Århus Amt og omegnskommuner
**1964 [[Forhistorisk Museum]]
**1970 [[Moesgård Museum]]

===Moesgårds gravplads===
Familien Dahl fik i 1870 tilladelse til at kunne begrave Thorkild Dahls lillebror Carl Dahl i Moesgårds park. Senere blev flere begravet på pladsen. Nogle ældre af familiens gravsten er dog overført fra [[Søndre Kirkegård|Søndre kirkegård]].

På gravpladsen er følgende gravsten opsat, dødsår i parentes:<ref>K.Lundskov: Det gamle Aarhus</ref>

*Johannes Dahl (1815) . Therkil Fogh (1816) . Frederik Dahl (1822) . Johanne K.E. Dahl (1822) . Christian Thansen Guldager (1834) . Anne Rosine Weise . Eric Andersen (1834) . Julius Dahl (1837) . Caroline Wagtmann (1839) . Frederik Suckow (1843) . Ane Kierstine Fogh (1851) . Engelke Jørgensen (1852) . Kierstine Fogh (1855) . Dorthea Suckow (1858) . Gjertrud Hertz (1863) . Carl Bodilius Dahl (1870) . Ulrik Syberg (1870) . [[Thorkild Christian Dahl]] (1872) . Johannes Dahl (1873) . Christian Hertz (1875) . H.F. Syberg (1885) . Theodor Bang (1896) . Johanne Syberg f. Bay (1904) . Anna Beck (1906) . Eleonore Dahl (1911) . Eleonore Bang f. Dahl (1922) . Frederik Dahl (1928) . Erik Dahl (1936) . Bothilde Dahl (1952) . Agnethe Dahl f. Lunn (1956) . Thorkil Dahl (1964) . Torben Dahl Olesen Østergaard (1994) . Samt fællesgravsten med ældre slægtsnavne.

==Litteratur og kilder==
*Jens B. Skriver: ''Moesgård. Historien om en herregård.'' 2001
*Jytte Ortmann: ''Slotte og herregårde i Danmark'', Kbh. : Sesam, 2003
*Niels Peter Stilling: ''Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab'', Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999
*Niels Peter Stilling: ''Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde'', Kbh. : Politikken, 2004
*Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie.'' 2008/2016

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:1660-1814]]

==Noter==
Koordinater <mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.088945 longitude=10.223380>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.223380, 56.088945] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Vejlby

2019-08-19T13:27:03Z

KPindstrup: Mindre rettelse af tekst.

'''Vejlby''' er en forstad nord for Aarhus.

Vejlby ligger ved Egåen og har haft bebyggelse siden middelalderen. Sognets kirke, Vejlby Kirke er et eksempel på dette.

På grund af beliggenheden tæt på Aarhus steg befolkningen voldsomt i den 20. århundrede. En stor del af befolkningen flyttede ned på området omkring [[Aarhus Bugten]] kendt som Vejlby Fed. Det var ofte tilflyttede fra Aarhus der flyttede til dette område.

=== Vejlby-Risskov ===
Vejlby og [[Risskov]] har længe været tæt knyttet. De to byer var en del af [[Vejlby - Risskov Kommune]] og ligger i samme sogn. Det er også grunden til at de to er knyttet sammen både inden for sport, skoler og lignende. Vejlby-Risskov Kommune blev en del af [[Aarhus Kommune]] ved [[Kommunesammenlægningen i 1970]].

=== Vejlby Kirke ===

Vejlby Kirke blev opført i 1100-tallet og udvidet med tårn, våbenhus og hvælvinger i 13-1400-tallet. Kirken blev restaureret over flere omgang siden opførelsen. ved restaureringen i 1941 fremkom flere kalkmalerier, som dog var så beskadigede at de blev dækket igen. I den ene hvælving er en kalkmalet indskrift, som fortæller om opførelsen af hvælvingerne i 1492.

Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet, og dåbsfadet stammer fra anden halvdel af 1500-tallet, og er fremstillet i Sydtyskland. Prædikestolen er fra 1639.

=== Befolkningsudvikling i Vejlby Sogn===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Befolkning
|-
| 1801 || 440
|-
| 1850 || 785
|-
| 1901 || 2195
|-
| 1930 || 4819
|-
| 1955 || 3979
|-
| 1960 || 6454
|-
| 2015 || 7215
|}

=== Artikler om Vejlby ===
I Vejlby finder man blandt andet:
* [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]]
* [[Vejlby Stadion]]
* [[Vejlby IK]]
* [[Vejlby Skole]]
* [[Vejlby Apotek]]

=== Henvisninger ===
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Vejlby Om Vejlby på Wikipedia]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bytyper-landsbyen/ Film om landsbyer på Danmarkshistorien.dk]

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Sogne]]

Aarhus Kommune

2019-08-16T13:23:20Z

KPindstrup: Mindre rettelse af billedtekst.

'''Aarhus Kommune''' består af Aarhus by og omliggende byer. Aarhus Kommune blev skabt med kommunalreformen i 1970, før var Aarhus en del af Aarhus Købstadskommune

[[Fil:Kort Aarhus Kommune 2018.png|thumbnail|Kort over Aarhus Kommune (klik for større kort)]]
=== Kommunesammenlægning ===
Behovet for en kommunalreform var først og fremmest opstået på grund af de store ændringer i befolkningens erhverv og byernes vækst. Før kommunalsammenlægningen var der stort set ikke en ledig byggegrund i Aarhus kommune. I forstads- og omegnskommunerne bestod problemerne i, at deres små forvaltninger ikke kunne følge med det stigende omfang af kommunale opgaver. Befolkningstallet var stigende, og borgerne efterspurgte moderne servicetilbud. Elev kommune, som var den mindste af omegnskommunerne, bestod kun af 240 sjæle. Her var administrationen simpel, økonomien solid, men til gengæld manglede borgerne svømmehaller, sportsanlæg, biblioteker, moderne skoler, og der var udfordringer omkring trafik og miljø, som kommunen havde svært ved at løfte alene.

Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne.
Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.

===Indlemmelse eller ej===
Efter krigen blev sammenlægningsplanerne genoplivet af blandt andet borgmester Svend Unmack Larsen, der nedsatte en ’Stor-Aarhus kommission’. Kommissionen skulle belyse fælles økonomiske og administrative forhold i Aarhus kommune og forstads- og omegnskommunerne. Kommissionsarbejdet udmøntedes i en rapport i 1954, der dog gik relativt ubemærket hen. Rapporten søgte at tilgodese for manges interesser, og derfor blev anbefalingerne vage og ukonkrete. Væsentligst var det nok, at planen ikke indeholdt krav om at nedlægge de kommunale sogneråd og etablere ét byråd.

[[Fil:Luftfotografi af Aarhus Universitet, Fotograf Børge Venge, 1957.jpg|400px|thumb|right| Før kommunesammenlægningen i 1970 markerede Ringvejen grænsen mellem Aarhus kommunes nordlige del og forstadskommunerne. I 1957 var Aarhus kommune ved at vokse ud over sine grænser mod de tyndt bebyggede forstadskommuner. Fotograf Børge Venge, 05.09.1957, Århus Stiftstidendes billedsamling, Rigsarkivet Aarhus.]]

Fra 1955 begyndte befolkningstallet at stagnere i Aarhus kommune. Mange valgte at søge lykken i de mange nye parcelhuse, der skød op i forstadskommunerne. Her var skatteprocenten tilmed også lavere. Udsigterne fik i 1959 Aarhus Byråd til at henvende sig til Hasle-Skejby-Lisbjerg kommune og senere til Holme-Tranbjerg kommune om at lade sig indlemme. Disse forsøg blev afvist, da forstadskommunerne stadig ikke ønskede at afgive selvbestemmelse. Derudover hjalp det ikke, at daværende borgmester Bernhardt Jensen, konsekvent betegnede Aarhus kommune som ’centralkommunen’. Forstadskommunerne viste dog forståelse for Aarhus kommunes arealproblemer. Dette mente de kunne løses ved indlemmelse af nogle ganske få sogne. I 1962 lykkedes det derfor at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.

Sideløbende foregik der et kommissionsarbejde i en meget bred arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommune og stort set alle forstads- og omegnskommuner. Selvom der således var et samarbejde, var dagsordenen fra forstads- og omegnskommunerne klar. De ønskede at bevare deres selvstyre.

Politikerne i forstadskommunerne var opmærksomme på, at befolkningstallet var vigtigt for at sikre en bæredygtig økonomi, og dermed deres selvstyre. Der blev derfor igangsat store byudviklingsprojekter, ofte for lånte penge, i form af moderne kommunekontorer, sportsfaciliteter, skolebyggeri og udlejningsejendomme. Det var eksempelvis på dette tidspunkt, at Gellerup-planen blev igangsat i Brabrand-Årslev kommune, og store dele af den gamle landsby i Vejlby-Risskov blev revet ned til fordel for en helt ny bydel med storhotel og indkøbscenter.

===Én by – én kommune===
Lige lidt hjalp det. I maj 1967 vedtog folketinget loven om revision af den kommunale inddeling. Loven byggede på princippet: én by, én kommune. Loven indeholdt en bestemmelse om, at der skulle foretages en særlig undersøgelse af de befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og økonomiske forhold i Aarhus, Ålborg og Odense. Konklusionen var klar: Aarhus kommune, forstadskommunerne og omegnskommunerne måtte knyttes sammen politisk og administrativt. Kommunerne kunne dog ikke nå til enighed, og derfor tvang indenrigsministeren og Folketinget sammenlægningen igennem i maj 1969. Dermed forkastede man idéen fra 1939 om folkeafstemninger i forstads- og omegnskommunerne, og de efterfølgende politiske forhandlinger om sammenlægning. Den 1.april 1970 blev landets mest omfattende kommunesammenlægning en realitet. 150 kommunalpolitikere blev erstattet med 31, der alle blev placeret på Aarhus rådhus. Reformen satte rammerne for det geografiske, politiske og administrative landskab, som Aarhus kommune har i dag.

I dag består Aarhus kommune således af de samme sognekommuner og kommuner, der blev indlemmet i starten af 1960erne og ved kommunalremorten i 1970, som er følgende:

*[[Beder-Malling Kommune]]
*[[Borum-Lyngby Kommune]]
*[[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]
*[[Elev Kommune]]
*[[Elsted Kommune]]
*[[Harlev-Framlev Kommune]]
*[[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune]]
*[[Hjortshøj-Egå Kommune]]
*[[Holme-Tranbjerg Kommune]]
*[[Mårslet Kommune]]
*[[Ormslev-Kolt Kommune]]
*[[Sabro-Fårup Kommune]]
*[[Skødstrup Kommune]]
*[[Tilst-Kasted Kommune]]
*[[Todbjerg-Mejlby Kommune]]
*[[Trige Kommune]]
*[[Solbjerg Kommune]]
*[[Vejlby-Risskov Kommune]]
*[[Viby Kommune]]
*[[Åby Kommune]]
*Aarhus kommune

=== Kommunens ledelse ===
Aarhus Kommune bliver ledet af [[Aarhus Byråd]] med en [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] i spidsen. Byrådet har 31 medlemmer, som holder møder på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]]. Udover borgmesteren og byrådet bliver byen ledet af et [[Magistratsstyre]] med borgmesteren som leder. Byens ledelse er opdelt i fem magistrater, som hver bliver ledet af en rådmand. Rådmændene bliver valgt blandt medlemmer af byrådet, og posterne fordeles som led i byrådets konstituering. De fem magistrater er fordelt på følgende måde:
*Borgmesterens Afdeling
*Sociale forhold og Beskæftigelse
*Teknik og Miljø
*Sundhed og Omsorg
*Kultur og Borgerservice
*Børn og Unge

=== Aarhus Kommune i dag ===
Aarhus Kommune består i dag af omkring 315.000 indbyggere. Kommunens budget ligger på cirka 13 mia. kroner. Kommunen er landets næststørste, kun overgået af Københavns Kommune. Med kommunalreformen i 2007 blev Aarhus Kommune en del af Region Midtjylland.

== Læs mere ==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== Kilder ==
* [http://www.aarhus.dk/da/politik.aspx Aarhus Kommunes hjemmeside]
* http://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus_Kommune

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]