AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:32:02Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Dømt som værnemager */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|275px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

=== Henvisninger ===
* Aarhus Stiftstidendes Samling
* [https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=Schi%C3%B8pffes+Samling&b=&c=&d=1&e=2015&f=&g=&h=&ngid=1261735&ngnid=2649827&heid=1261739&henid=1261739&epid=1261743&faid=11&meid=3268985&m2rid=6534699&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= C. F. Schiöpffes Samling: ''Danske som officerer i fremmed krigstjeneste 1815 - 1965'': Rigsarkivet]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1786544= Politiets registerblade om Krause-Jensen]
* [http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1998/146217_JOMSA_Vol49_4_25.pdf= Om fire århusianske piloter fra Første verdenskrig]
* [http://warnepieces.blogspot.dk/2013/02/armed-neutrality-2-danish-aviation.html Om danske piloter i Første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:31:45Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Fra flyverhelt til flyverpioner */

Fil:Goliath på Skejby mark.jpg

2016-05-30T09:30:30Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Flyveren Goliath på besøg i Aarhus 1919. E.A.Ebbesen. [[Den Gamle Bys billedsamling]].

== Licensering ==
{{cc-zero}}

Fil:Goliath på Skejby mark.jpg

2016-05-30T09:28:55Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Flyveren Goliath på besøg i Aarhus 1919. E.A.Ebbesen. [[Den Gamle Bys billedsamling]

== Licensering ==
{{cc-zero}}

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:25:34Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Henvisninger */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|290px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

=== Henvisninger ===
* Aarhus Stiftstidendes Samling
* [https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=Schi%C3%B8pffes+Samling&b=&c=&d=1&e=2015&f=&g=&h=&ngid=1261735&ngnid=2649827&heid=1261739&henid=1261739&epid=1261743&faid=11&meid=3268985&m2rid=6534699&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= C. F. Schiöpffes Samling: ''Danske som officerer i fremmed krigstjeneste 1815 - 1965'': Rigsarkivet]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1786544= Politiets registerblade om Krause-Jensen]
* [http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1998/146217_JOMSA_Vol49_4_25.pdf= Om fire århusianske piloter fra Første verdenskrig]
* [http://warnepieces.blogspot.dk/2013/02/armed-neutrality-2-danish-aviation.html Om danske piloter i Første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:23:11Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Henvisninger */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|290px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

=== Henvisninger ===
* Aarhus Stiftstidendes Samling
* [https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=Schi%C3%B8pffes+Samling&b=&c=&d=1&e=2015&f=&g=&h=&ngid=1261735&ngnid=2649827&heid=1261739&henid=1261739&epid=1261743&faid=11&meid=3268985&m2rid=6534699&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= C. F. Schiöpffes Samling: ''Danske som officerer i fremmed krigstjeneste 1815 - 1965'': Rigsarkivet]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1786544= Politiets registerblade om Krause-Jensen]
* [http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1998/146217_JOMSA_Vol49_4_25.pdf= Om fire århusianske piloter fra Første verdenskrig]
* [http://warnepieces.blogspot.dk/2013/02/armed-neutrality-2-danish-aviation.html Om danske piloter i Første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Leth Jensen

2016-05-30T09:21:27Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Henvisninger */

Pilot '''Niels Leth Jensen''', 14/3-1886-29/2-1968
[[Fil:B775100-CD0471-124084.jpg|300px|thumb|right|Niels Leth Jensen på [[Skejby Mark]] i 1912]]
Leth Jensen var født i Fårup lidt nord for Århus. Han var udlært smedesvend, og som 19 årig arbejdede han en kort periode i København. Sammen med sin broder opfinderen Christian Frederik Leth Jensen, byggede han hjemme i Aarhus selv en flyvemaskine af Antoinette typen, og tilbød i 1912 byens borgere rundflyvninger ind over byen mod betaling. Basen lå i Mundelstrup på [[Skejby Mark]]. I Frankrig fik han udstedt flycertifikat i 1913. Han blev hurtigt et kendt navn inden for flyveverdenen.

=== Leth Jensen i den franske hær ===
Leth Jensen havde meldt sig som frivillig til den franske hær i 1914. Tre måneder før første verdenskrig brød ud. I hæren fik han rig mulighed for at øve sine evner som pilot, da han blev en del af det franske flyvevåben. Der var i alt 10-12 danske frivillige i den franske hær. Heraf kom tre piloter fra Aarhus. Den ene Uffe Peter Goethe Jensen, blev skudt ned over Dugny i 1915, den anden hed Pauli Kruse Jensen. Selvom de alle tre hed Jensen, er myten om deres slægtsskab dog usand.

I starten af krigene var mange af piloternes opgaver rekognoscerings opgaver, hvor de skulle flyve ind bag fjendens linjer og rapportere tilbage. De fløj dog også på bombetogter ind bag fjendens linjer. I Aarhus fulgte man med i Leth Jensens bedrifter. I 1915 kunne man læse om Leth Jensen i [[Århus Stiftstidende]]. Artiklen havde overskriften ”De aarhusianske Helte ved Fronten” og beskrev hvordan Leth Jensen havde været i kamp med ti, tyske aeroplaner på en gang. Leth Jensen blev skudt ned tre gange i løbet af hans tid i den franske hær. Han overlevede dog alle gangene.

Leth Jensen var en dygtig pilot og han held på sine togter førte til at han steg i graderne fra menig til korporal, sergent, adjudant og sekundløjtnant. Han fik også en række fly i den franske hær døbt VIKING til hans ære. Han fik også tildelt ordnen Ridder af Æreslegionen.

=== Efter krigen ===
I 1919 trådte Leth Jensen ud af den franske hær og blev tildelt fransk statsborgerskab.

Efter krigen blev Leth Jensen i Frankrig. Han blev direktør for Société des Carburateurs i Paris.
Han udviklede og producerede her en flykarburator, der dels var brændstofbesparende, og hvor piloten kunne loope med flyet, uden at motoren gik i stå. Han tog patent på karburatoren der fik navnet "Carburateur Jensen"

=== Henvisninger ===
* Flyvehistorisk tidsskrift årgang 2006, 1 og 2005, 4
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Leth+Jensen&collection=1 Om Leth Jensens togter i Frankrig i 1915]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2226334&searchname= Politiets registerblade om Leth Jensen]
* [http://warnepieces.blogspot.dk/2013/02/armed-neutrality-2-danish-aviation.html Om danske piloter i første verdenskrig]
* [http://albindenis.free.fr/Site_escadrille/escadrille076.html Om Niels Leth Jensen i Frankrigs Eskadrille 76 under første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:19:37Z

Jonas Heidemann Jensen:

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|290px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

=== Henvisninger ===
* Aarhus Stiftstidendes Samling
* [https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=Schi%C3%B8pffes+Samling&b=&c=&d=1&e=2015&f=&g=&h=&ngid=1261735&ngnid=2649827&heid=1261739&henid=1261739&epid=1261743&faid=11&meid=3268985&m2rid=6534699&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= C. F. Schiöpffes Samling: ''Danske som officerer i fremmed krigstjeneste 1815 - 1965'': Rigsarkivet]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1786544= Politiets registerblade om Krause-Jensen]
* [http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1998/146217_JOMSA_Vol49_4_25.pdf= Om fire århusianske piloter fra Første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T09:17:23Z

Jonas Heidemann Jensen:

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|290px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

=== Henvisninger ===
* Aarhus Stiftstidendes Samling
* [https://www.sa.dk/daisy/fysiske_enheder_detaljer?a=Schi%C3%B8pffes+Samling&b=&c=&d=1&e=2015&f=&g=&h=&ngid=1261735&ngnid=2649827&heid=1261739&henid=1261739&epid=1261743&faid=11&meid=3268985&m2rid=6534699&side=1&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed= C. F. Schiöpffes Samling: ''Danske som officerer i fremmed krigstjeneste 1815 - 1965'': Rigsarkivet]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1786544= Politiets registerblade om Krause-Jensen]
* [http://www.omsa.org/files/jomsa_arch/Splits/1998/146217_JOMSA_Vol49_4_25.pdf= Om fire århusianske piloter fra Første verdenskrig]
* Johannes Ravn-Jonsen: ''Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne'': København, 1917
* Jan René Westh: ''Danske frifillige i Frankrig 1914-1918'': Ordenshistorisk forlag, 1998

Fil:Krause Jensen 1914.jpg

2016-05-30T08:32:21Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Piloten Krause-Jensen i fransk uniform 1914
Ukendt Fotograf
Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne / udg. af J. Ravn-Jonsen, 1917

== Licensering ==
{{cc-PD}}

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T08:31:31Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Fra flyverhelt til flyverpioner */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|290px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-30T08:30:59Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Fra flyverhelt til flyverpioner */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot.

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|299px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyveren Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks dommen. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-29T08:33:47Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Dømt som værnemager */

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|300px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyverne Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks domme. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-29T08:33:13Z

Jonas Heidemann Jensen:

[[Fil:Krause_Jensen_1914.jpg‎|250px|thumb|right|Krause-Jensen i fransk uniform]]
Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''', født 19. maj 1894 i [[Aastrup]], [[Skødstrup]] sogn, død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]], født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentlig i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.

I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
[[Fil:Goliath på Skejby mark.jpg|300px|thumb|left|Krause-Jensen besøgte Aarhus i 1919 med flyverne Goliath]]
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks domme. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det, han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

Fil:Goliath på Skejby mark.jpg

2016-05-29T08:29:10Z

Jonas Heidemann Jensen: Flyveren Goliath på besøg i Aarhus 1919. E.A.Ebbesen. [[Den Gamle Bys billesamling]

== Beskrivelse ==
Flyveren Goliath på besøg i Aarhus 1919. E.A.Ebbesen. [[Den Gamle Bys billesamling]
== Licensering ==
{{cc-zero}}

Fil:Krause Jensen 1914.jpg

2016-05-29T08:18:28Z

Jonas Heidemann Jensen: Piloten Krause-Jensen i fransk uniform 1914

== Beskrivelse ==
Piloten Krause-Jensen i fransk uniform 1914
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Niels Paulli Krause-Jensen

2016-05-27T12:48:04Z

Jonas Heidemann Jensen: Oprettede siden med ' Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''',Født 19. maj 1894 i Aastrup, Skødstrup sogn. - død 30. januar 1970 i Aarhus. Søn af proprietær Søren Krause-Jensen og [[An...'

Pilot '''Niels Paulli Krause-Jensen''',Født 19. maj 1894 i Aastrup, Skødstrup sogn. - død 30. januar 1970 i Aarhus.

Søn af proprietær [[Søren Krause-Jensen]] og [[Ane Marie Krause-Jensen]] - født Nielsen.

===== Krause-Jensen flyver fra reden =====
Niels Paulli Krause-Jensen voksede op på slægtsgården Bøgely ved Aastrup tæt på Kalø Vig. Som den ældste i en børneflok på fem lå det formentligt i kortene, at han skulle overtage gården efter forældrene, men sådan gik det ikke. Da han i 1913 blev student fra [[Aarhus Katedralskole]], tog han i første omgang til København for at uddanne sig til ingeniør. Til faderens store ærgrelse afbrød han i begyndelsen af 1914 sit studie for at rejse til Frankrig for at uddanne sig til pilot

Det var en drøm, han havde haft, siden han første gang så en flyvemaskine på [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909. På det tidspunkt var flyvning fortsat nyt, og det var store nyheder, når der blev uddannet danske piloter. [[Aarhus Stiftstidende]] fik nys om historien og fulgte hen over de følgende måneder med i, hvordan det gik Krause-Jensen og et par andre unge århusianere, [[Uffe Peter Goethe Jensen]] og [[Niels Leth Jensen]], der ligeledes søgte at udleve deres pilotdrømme i Frankrig.

===== Frivillig i fransk tjeneste =====
Den 16. juli 1914 kunne man i avisen læse, at Krause-Jensen havde erhvervet det længe ventede flyvecertifikat. Oven i det blev han ansat som testpilot ved en fransk flyvemaskinefabrik. Kort efter brød Første Verdenskrig imidlertid ud, og fabrikkens fly blev beslaglagt af den franske hær. I sin iver efter at fortsætte sin pilotkarriere, og måske for eventyrets skyld, meldte han sig straks i fransk krigstjeneste og blev med megen besvær indrulleret som militærpilot.

Krigsdeltagelsen gjorde naturligvis ikke interessen for Krause-Jensen mindre. I løbet af krigen skrev Stiften ofte både om ham og de øvrige århusianske piloter, som også var kommet i fransk tjeneste.
I august 1915 bragte avisen den drabelige historie om, hvordan Krause-Jensen på mirakuløs vis havde overlevet et styrt med sit fly, men at han i ulykken mistede sit højre øje. Til stor forundring var han allerede tilbage ved fronten kun få måneder senere og fløj atter rekognosceringer over de tyske skyttegrave. Han blev såret yderlige to gange under krigen, blev nævnt hele syv gange i den franske hærs dagsbefalinger og avancerede fra menig til løjtnant. Desuden fik han indtil flere ordensmedaljer for sit mod og sine bedrifter. Der var altså rigeligt at skrive hjem om, og det var tydeligvis avisens holdning, at Krause-Jensen gjorde både sin by og sit fædreland ære.

===== Fra flyverhelt til flyverpioner =====
Berømmelsen fra verdenskrigen varede ved efter krigen, hvor han fortsat blev nævnt i avisen med jævne mellemrum. Han forblev i Frankrig indtil 1925, men var ofte på visit i Danmark. Flere gange lagde han også vejen forbi Aarhus i det store franske Goliath-fly. I maj 1919 var han i audiens hos kong Christian 10, hvor han fik overrakt Ridderkorset, kun få dage efter sin 25-års fødselsdag.

Stiftens hyppige omtale af Krause-Jensen efter krigen skyldtes ikke mindst hans indsats for at fremme luftfarten i Danmark. I kraft af sine kontakter i Frankrig agiterede han blandt andet for oprettelsen af en luftrute mellem København og Paris. Desuden gav han i flere interviews sin mening til kende om luftfartsforholdene i Danmark. Her kritiserede han flyvepladsen på Amager og udtalte sig om fordelen ved flyvepladsen ved [[Skejby Mark]], sikkert til stor glæde for de århusianske læsere.

===== Dømt som værnemager =====
Efter de første års flyvereventyr levede Krause-Jensen en omskiftelig tilværelse. Under Anden Verdenskrig, hvor han var bosiddende i København, startede han en forretning med salg af entreprenørmateriale, men det fik et noget uheldigt udfald.

I juni 1945 blev Krause-Jensen interneret af de allierede styrker. Han blev sigtet for værnemageri, beskyldt for at have solgt for over 300.000 kr. entreprenørmateriale til den tyske værnemagt. I december 1947 blev han idømt 4 måneders fængsel. Krause-Jensen, der var mødt op i retten med alle sine medaljer fra Første verdenskrig, appellerede straks domme. Han hævdede kun at have arbejdet til gavn for modstandsbevægelsen ved at trække leverancerne ud og ved udelukkende at levere dårligt materiel. I august 1950 blev han så endelig frikendt ved landsretten, da man var enige i, at han snarere havde saboteret end hjulpet tyskernes arbejde. Dog blev han dømt for dårlig bogføring og fik derfor ikke erstatning for den allerede aftjente fængselsdom.

Da Krause-Jensen døde 20 år senere var den uheldige værnemagersag glemt, mens bedrifterne fra Første verdenskrig fortsat var det han blev huske for.”''Han oplevede i sit liv mere end de fleste, tog både eventyr og modgang med godt humør og var livsglad til det sidste''”. Det var de sidste rosende ord, Stiften gav ham med på vejen.

Fil:Krause jensen 1914.jpg

2016-05-27T12:20:20Z

Jonas Heidemann Jensen: Krause-Jensen i fransk uniform

== Beskrivelse ==
Krause-Jensen i fransk uniform
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Niels Leth Jensen

2016-05-03T08:29:16Z

Jonas Heidemann Jensen: /* Henvisninger */ Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne / udg. af J. Ravn-Jonsen, 1917

Pilot '''Niels Leth Jensen''', 14/3-1886-29/2-1968
[[Fil:B775100-CD0471-124084.jpg|300px|thumb|right|Niels Leth Jensen på [[Skejby Mark]] i 1912]]
Leth Jensen var født i Fårup lidt nord for Århus. Han var udlært smedesvend, og som 19 årig arbejdede han en kort periode i København. Sammen med sin broder opfinderen Christian Frederik Leth Jensen, byggede han hjemme i Aarhus selv en flyvemaskine af Antoinette typen, og tilbød i 1912 byens borgere rundflyvninger ind over byen mod betaling. Basen lå i Mundelstrup på [[Skejby Mark]]. I Frankrig fik han udstedt flycertifikat i 1913. Han blev hurtigt et kendt navn inden for flyveverdenen.

=== Leth Jensen i den franske hær ===
Leth Jensen havde meldt sig som frivillig til den franske hær i 1914. Tre måneder før første verdenskrig brød ud. I hæren fik han rig mulighed for at øve sine evner som pilot, da han blev en del af det franske flyvevåben. Der var i alt 10-12 danske frivillige i den franske hær. Heraf kom tre piloter fra Aarhus. Den ene Uffe Peter Goethe Jensen, blev skudt ned over Dugny i 1915, den anden hed Pauli Kruse Jensen. Selvom de alle tre hed Jensen, er myten om deres slægtsskab dog usand.

I starten af krigene var mange af piloternes opgaver rekognoscerings opgaver, hvor de skulle flyve ind bag fjendens linjer og rapportere tilbage. De fløj dog også på bombetogter ind bag fjendens linjer. I Aarhus fulgte man med i Leth Jensens bedrifter. I 1915 kunne man læse om Leth Jensen i [[Århus Stiftstidende]]. Artiklen havde overskriften ”De aarhusianske Helte ved Fronten” og beskrev hvordan Leth Jensen havde været i kamp med ti, tyske aeroplaner på en gang. Leth Jensen blev skudt ned tre gange i løbet af hans tid i den franske hær. Han overlevede dog alle gangene.

Leth Jensen var en dygtig pilot og han held på sine togter førte til at han steg i graderne fra menig til korporal, sergent, adjudant og sekundløjtnant. Han fik også en række fly i den franske hær døbt VIKING til hans ære. Han fik også tildelt ordnen Ridder af Æreslegionen.

=== Efter krigen ===
I 1919 trådte Leth Jensen ud af den franske hær og blev tildelt fransk statsborgerskab.

Efter krigen blev Leth Jensen i Frankrig. Han blev direktør for Société des Carburateurs i Paris.
Han udviklede og producerede her en flykarburator, der dels var brændstofbesparende, og hvor piloten kunne loope med flyet, uden at motoren gik i stå. Han tog patent på karburatoren der fik navnet "Carburateur Jensen"

=== Henvisninger ===
* Flyvehistorisk tidsskrift årgang 2006, 1 og 2005, 4
* [http://www.sejrssedler.dk/search_listing?local_tag=Leth+Jensen&collection=1 Om Leth Jensens togter i Frankrig i 1915]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=2226334&searchname= Politiets registerblade om Leth Jensen]
* [http://warnepieces.blogspot.dk/2013/02/armed-neutrality-2-danish-aviation.html Om danske piloter i første verdenskrig]
* [http://albindenis.free.fr/Site_escadrille/escadrille076.html Om Niels Leth Jensen i Frankrigs Eskadrille 76 under første verdenskrig]
* Danske frivillige i Verdenskrigen : soldaterbreve fra fronterne / udg. af J. Ravn-Jonsen, 1917
[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Militær]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]