AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Å

2019-12-20T13:17:30Z

Jja: /* Omlægning eller overdækning */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen af Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev der stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T13:10:52Z

Jja: /* Omlægning eller overdækning */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen af Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T13:10:08Z

Jja: /* Omlægning eller overdækning */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 var åen overdækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T13:09:33Z

Jja: /* Omlægning eller overdækning */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelthen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 var åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T13:07:39Z

Jja: /* Omlægning eller overdækning */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T12:58:10Z

Jja: /* Åen og møllen */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T12:57:01Z

Jja: /* Åen og møllen */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejdede under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T12:54:53Z

Jja: /* Lystsejllads på åen */

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt andet kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Å

2019-12-20T12:23:58Z

Jja:

[[Fil:000241659.jpg|thumb|right|350px|[[Den Spanske Trappe]] ved [[Immervad]] med [[Aarhus Å]] i venstre side og [[Magasin]] i baggrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem [[Årslev Engsø]] og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

[[Fil:Aarhus Vandværk, Skabelund.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Vandværk fotograferet fra Gasbeholderen på Dollerupvej.]]

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maaske nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åens forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloaker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i [[Stavtrup]], men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i deres produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å.

Sidst i 1970’erne blev stillet forslag om genåbning af åen for at trafikfrede midtbyen og i 1977 blev sagen for første gang debatteret i byrådet. Som en følge af udskiftningen af Clemens Bro publicerede stadsarkitekten i 1984 først planer om genåbning af åen under broen og året efter var en projektplan for hele åens genåbning færdig. Modstanderne af planen om genåbning af åen frygtede dels muligheden for lugtgener, der havde været før overdækning af åen, og trafikkaos i midtbyen hvis Åboulevarden blev fjernet som færdselsåre.
Tilhængerne af en genåbning mente derimod, som det også blev nævnt i lokalplanen om åens genåbning, vedtaget i 1992, at der kunne skabes et rekreativt miljø langs åen med en ny strøggade, alt sammen som del af planen om at frede midtbyen for trafik. Arbejdet med fritlægningen af åen startede i 1995 og 20 år senere, i 2015, var åen fritlagt fra Mølleparken til udløbet i havnen. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

== Eksterne henvisninger ==
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Jørgen Grandts Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Byråd

2019-12-20T12:21:47Z

Jja: /* Fra parti til kandidat */

'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehavere).

===Oprindelsen i middelalderen===
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]''

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag.

Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen.

Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden.

===Eligerede borgere===
''Uddybende artikel:[[De eligerede borgere]]''

Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet.

I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem, traf stiftamtmanden beslutning.

===Aarhus Borgerrepræsentation===
''Uddybende artikel:[[Aarhus Borgerrepræsentation]]''

Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.

Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.

Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.

I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.

I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].

[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]

=== Den første borgerrepræsentation ===
Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Alstrup Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.

Byens seks eligerede borgere, købmand og oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]], skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]] og købmændene [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hals]], [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)|Jens Sørensen Simmelkiær]] og [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]] og [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], urmager [[Georg Holstebroe (1783-1849)|Georg Holstebroe]], guldsmed [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)|Asmus Harald Høegh]], murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)|Johan Casper Preis]], købmændene [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]], [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]], [[Hans Christian Bursche (1806-1874)|Hans Christian Bursche]] og nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)|Johan Frederik C. Zehmann]] I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang.
Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

=== Nye valgregler ===
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]]

===Aarhus Byråd 1868/1869===
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. Der var dog begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden Indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel.

Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.

Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk].

===De første byrådspolitikere===
Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]].

I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent.

===Kvindelig valgret og flere medlemmer===
Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21.

Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’

Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand!

=== Folkestyrets gennembrud ===
I 1919 blev den sidste væsentlige sten ryddet af vejen for det borgerlige selvstyre. Den kongeligt udpegede borgmester blev afskediget, og byrådet kunne nu for første gang selv udpege en borgmester. Afgående borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde været en god borgmester for Aarhus og havde store aktier i universitet og Den Gamle By.

Ved byrådsvalget i 1919 var der også røster fremme blandt de borgerlige om at genvælge borgmester Drechsel. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, så måtte man også besidde borgmesterposten. Og således gik det til, at socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] blev Aarhus' første folkevalgte borgmester.

Faktisk kom Socialdemokratiet til at sidde på borgmesterposten 82 år i træk, indtil Venstres Louise Gade i 2002 blev Aarhus’ første kvindelige borgmester.

Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget [[Aarhus Rådhus|rådhus]] på [[Rådhuspladsen]], hvor byrådet stadig holder til.

=== Den hårde borgmesterpost ===
Tjansen som borgmester i Aarhus var ikke så ligetil. Ud af de fem første folkevalgte borgmestre måtte fire stoppe den politiske karriere på grund af sygdom.

Den tyske besættelse blev især en hård periode – både på det personlige og på det politiske plan. De konstante krav og de utallige forhandlinger med besættelsesmagten kom til at tære hårdt på den siddende borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], der flere gange måtte lade sig hospitalsindlægge. I stedet trådte viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] til som vikar, og da H.P. Christensen helt måtte opgive borgmesterembedet i 1941, var Stecher Christensen den naturlige efterfølger.

Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer.

Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte frihedsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset.

Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop.

=== Kommunisterne i byrådet ===
Hvor det ikke lykkedes nazisterne at komme i byrådet, havde [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisterne]] mere succes. Aarhusianerne havde allerede i 1937 valgt kommunisten [[Thomas Dyhr Christensen (1883-1952)|Thomas Dyhr Christensen]] ind i byrådet. I 1941 blev han interneret til Horserød for senere at blive sendt i koncentrationslejren Stutthof. Ved valget i 1946 viste aarhusianerne deres taknemmelighed over for kommunisternes indsats under krigen ved at stemme Thomas Dyhr Christensen og to andre kommunister ind i byrådet.

=== Magistratsstyret indføres ===
Einar Stecher Christensens tidlige død fik direkte indflydelse på det politiske system i Aarhus. Unmack Larsen blev Aarhus’ næste borgmester, og han havde på tætteste hold set, hvordan borgmesterembedet havde slidt både H.P. Christensen og Stecher Christensen ned. En af hans politiske ambitioner var derfor at reformere det politiske system, så borgmesterembedet kunne blive aflastet. Løsningen blev indførelsen af [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i 1950. Fem magistrater med forskellige ansvarsområder blev indført, og byrådet og borgmesteren slap dermed for at skulle tage stilling til mange småsager. Kritikken mod magistratsstyret gik på, at de folkevalgte byrådsmedlemmer mistede indflydelse til fordel for magistraterne.

===Kommunesammenlægning===
Tyve år senere fandt endnu en omfattende reform sted. 1970 blev året for den store nationale kommunesammenlægning, hvor 1098 kommuner blev til 277 kommuner. I Aarhus kom det til at betyde, at 20 kommuner blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og byrådet blev udvidet fra 21 til 31 mandater.

Forud for den store kommunesammenlægning lå en periode med problemer. Flere og flere fabrikker og virksomheder flyttede fra midtbyen ud til forstæderne, hvor der var plads til udvidelser. Dette betød både faldende skatteindtægter og færre arbejdspladser for Aarhus Kommune. Kommunen manglede jord. Derfor blev [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] allerede 1. april 1962 indlemmet i Aarhus Kommune, og de næste par år var kommunen på indkøb i området, hvor op til 60 landejendomme blev købt.

Det var ikke kun virksomheder, der flyttede ud af kommunen. Nyopståede parcelhuskvarterer drænede op gennem 1960’erne Aarhus for familier. Undersøgelser viste blandt andet, at kun 32 % af Aarhus Kommunes lærerstab rent faktisk boede i Aarhus Kommune.

===Nye ansigter i byrådet===
Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970.

Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange perioder været helt fraværende fra byrådet. Med de mange landkommuner der nu blev lagt ind under Aarhus, fulgte mange af Venstres kernevælgere.

I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater.

1970’erne blev en tid med opgør og opbrud, og denne udvikling kom også til udtryk i byrådssalen. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune.

Der var dermed stor diversitet både i forhold til parti og tilhørssted, hvilket gjorde det sværere at opnå enighed i byrådssalen. I et forsøg på at undgå, at byrådsmøderne udviklede sig til maratondebatter forsøgte borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] at indføre begrænset taletid.

Mange af de nye partier i byrådet var nystiftede partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]].

[[Fil:28.02.1958 Valgplakat A.jpg|300px|thumb|left|[[Socialdemokratiet|Socialdemokratisk]] valgplakat ved [[Aarhus Havn|havnen]] ved kommunalvalget i 1958.]]

===Fra parti til kandidat===
Med den store kommunale valgreform fra 1908, hvor vælgerskaren blev betydeligt udvidet, fik de politiske partier behov for at møde deres vælgere på andre steder end ved de intime vælgermøder og gennem annoncer i avisen.

De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen.

De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd ''”Stauning eller Kaos”''. Ellers var det først i 1960’erne, at det var partikandidaterne, der kom i centrum på valgplakaterne. Grunden til dette var, at flere partier var gået over til sideordnet opstilling, hvorfor konkurrenter nu skulle findes lige så meget blandt partifællerne.

Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet igennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været stødt stigende. I 1970 blev den populære Bernhardt Jensen brugt til at profilere kommunesammenlægningen og Socialdemokratiet. Omvendt blev Orla Hyllested i 1981 brugt af andre til at splitte Socialdemokratiet. Mod sin vilje var borgmesteren, af nogle endnu ikke navngivne personer, blevet genopstillet som løsgænger, hvorefter han indrykkede denne annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' Orla Hyllested blev ikke valgt og kunne dermed nyde sit otium i fred.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

==Læs mere om==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== Kilder og litteratur ==

* Clausen, Jens et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne'', bind II. 1940
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968''. Universitetsforlaget 1968
* Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152613 longitude=10.203024>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203024, 56.152613] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Aarhus Byråd

2019-12-20T12:16:18Z

Jja: /* Nye ansigter i byrådet */

'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehavere).

===Oprindelsen i middelalderen===
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]''

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag.

Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen.

Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden.

===Eligerede borgere===
''Uddybende artikel:[[De eligerede borgere]]''

Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet.

I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem, traf stiftamtmanden beslutning.

===Aarhus Borgerrepræsentation===
''Uddybende artikel:[[Aarhus Borgerrepræsentation]]''

Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.

Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.

Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.

I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.

I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].

[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]

=== Den første borgerrepræsentation ===
Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Alstrup Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.

Byens seks eligerede borgere, købmand og oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]], skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]] og købmændene [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hals]], [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)|Jens Sørensen Simmelkiær]] og [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]] og [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], urmager [[Georg Holstebroe (1783-1849)|Georg Holstebroe]], guldsmed [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)|Asmus Harald Høegh]], murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)|Johan Casper Preis]], købmændene [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]], [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]], [[Hans Christian Bursche (1806-1874)|Hans Christian Bursche]] og nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)|Johan Frederik C. Zehmann]] I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang.
Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

=== Nye valgregler ===
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]]

===Aarhus Byråd 1868/1869===
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. Der var dog begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden Indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel.

Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.

Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk].

===De første byrådspolitikere===
Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]].

I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent.

===Kvindelig valgret og flere medlemmer===
Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21.

Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’

Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand!

=== Folkestyrets gennembrud ===
I 1919 blev den sidste væsentlige sten ryddet af vejen for det borgerlige selvstyre. Den kongeligt udpegede borgmester blev afskediget, og byrådet kunne nu for første gang selv udpege en borgmester. Afgående borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde været en god borgmester for Aarhus og havde store aktier i universitet og Den Gamle By.

Ved byrådsvalget i 1919 var der også røster fremme blandt de borgerlige om at genvælge borgmester Drechsel. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, så måtte man også besidde borgmesterposten. Og således gik det til, at socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] blev Aarhus' første folkevalgte borgmester.

Faktisk kom Socialdemokratiet til at sidde på borgmesterposten 82 år i træk, indtil Venstres Louise Gade i 2002 blev Aarhus’ første kvindelige borgmester.

Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget [[Aarhus Rådhus|rådhus]] på [[Rådhuspladsen]], hvor byrådet stadig holder til.

=== Den hårde borgmesterpost ===
Tjansen som borgmester i Aarhus var ikke så ligetil. Ud af de fem første folkevalgte borgmestre måtte fire stoppe den politiske karriere på grund af sygdom.

Den tyske besættelse blev især en hård periode – både på det personlige og på det politiske plan. De konstante krav og de utallige forhandlinger med besættelsesmagten kom til at tære hårdt på den siddende borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], der flere gange måtte lade sig hospitalsindlægge. I stedet trådte viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] til som vikar, og da H.P. Christensen helt måtte opgive borgmesterembedet i 1941, var Stecher Christensen den naturlige efterfølger.

Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer.

Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte frihedsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset.

Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop.

=== Kommunisterne i byrådet ===
Hvor det ikke lykkedes nazisterne at komme i byrådet, havde [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisterne]] mere succes. Aarhusianerne havde allerede i 1937 valgt kommunisten [[Thomas Dyhr Christensen (1883-1952)|Thomas Dyhr Christensen]] ind i byrådet. I 1941 blev han interneret til Horserød for senere at blive sendt i koncentrationslejren Stutthof. Ved valget i 1946 viste aarhusianerne deres taknemmelighed over for kommunisternes indsats under krigen ved at stemme Thomas Dyhr Christensen og to andre kommunister ind i byrådet.

=== Magistratsstyret indføres ===
Einar Stecher Christensens tidlige død fik direkte indflydelse på det politiske system i Aarhus. Unmack Larsen blev Aarhus’ næste borgmester, og han havde på tætteste hold set, hvordan borgmesterembedet havde slidt både H.P. Christensen og Stecher Christensen ned. En af hans politiske ambitioner var derfor at reformere det politiske system, så borgmesterembedet kunne blive aflastet. Løsningen blev indførelsen af [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i 1950. Fem magistrater med forskellige ansvarsområder blev indført, og byrådet og borgmesteren slap dermed for at skulle tage stilling til mange småsager. Kritikken mod magistratsstyret gik på, at de folkevalgte byrådsmedlemmer mistede indflydelse til fordel for magistraterne.

===Kommunesammenlægning===
Tyve år senere fandt endnu en omfattende reform sted. 1970 blev året for den store nationale kommunesammenlægning, hvor 1098 kommuner blev til 277 kommuner. I Aarhus kom det til at betyde, at 20 kommuner blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og byrådet blev udvidet fra 21 til 31 mandater.

Forud for den store kommunesammenlægning lå en periode med problemer. Flere og flere fabrikker og virksomheder flyttede fra midtbyen ud til forstæderne, hvor der var plads til udvidelser. Dette betød både faldende skatteindtægter og færre arbejdspladser for Aarhus Kommune. Kommunen manglede jord. Derfor blev [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] allerede 1. april 1962 indlemmet i Aarhus Kommune, og de næste par år var kommunen på indkøb i området, hvor op til 60 landejendomme blev købt.

Det var ikke kun virksomheder, der flyttede ud af kommunen. Nyopståede parcelhuskvarterer drænede op gennem 1960’erne Aarhus for familier. Undersøgelser viste blandt andet, at kun 32 % af Aarhus Kommunes lærerstab rent faktisk boede i Aarhus Kommune.

===Nye ansigter i byrådet===
Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970.

Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange perioder været helt fraværende fra byrådet. Med de mange landkommuner der nu blev lagt ind under Aarhus, fulgte mange af Venstres kernevælgere.

I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater.

1970’erne blev en tid med opgør og opbrud, og denne udvikling kom også til udtryk i byrådssalen. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune.

Der var dermed stor diversitet både i forhold til parti og tilhørssted, hvilket gjorde det sværere at opnå enighed i byrådssalen. I et forsøg på at undgå, at byrådsmøderne udviklede sig til maratondebatter forsøgte borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] at indføre begrænset taletid.

Mange af de nye partier i byrådet var nystiftede partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]].

[[Fil:28.02.1958 Valgplakat A.jpg|300px|thumb|left|[[Socialdemokratiet|Socialdemokratisk]] valgplakat ved [[Aarhus Havn|havnen]] ved kommunalvalget i 1958.]]

===Fra parti til kandidat===
Med den store kommunale valgreform fra 1908, hvor vælgerskaren blev betydeligt udvidet, fik de politiske partier behov for at møde deres vælgere på andre steder end ved de intime vælgermøder og gennem annoncer i avisen.

De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen.

De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd ''”Stauning eller Kaos”''. Ellers var det først i 1960’erne, at det var partikandidaterne, der kom i centrum på valgplakaterne. Grunden til dette var, at flere partier var gået over til sideordnet opstilling, hvorfor konkurrenter nu skulle findes lige så meget blandt partifællerne.

Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet i gennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været stødt stigende. I 1970 blev den populære Bernhardt Jensen brugt til at profilere kommunesammenlægningen og Socialdemokratiet. Omvendt blev Orla Hyllested i 1981 brugt af andre til at splitte Socialdemokratiet. Mod sin vilje var borgmesteren, af nogle endnu ikke navngivne personer, blevet genopstillet som løsgænger, hvorefter han indrykkede denne annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' Orla Hyllested blev ikke valgt og kunne dermed nyde sit otium i fred.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

==Læs mere om==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== Kilder og litteratur ==

* Clausen, Jens et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne'', bind II. 1940
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968''. Universitetsforlaget 1968
* Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152613 longitude=10.203024>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203024, 56.152613] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Aarhus Byråd

2019-12-20T11:39:34Z

Jja: /* Den første borgerrepræsentation */

'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehavere).

===Oprindelsen i middelalderen===
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]''

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag.

Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen.

Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden.

===Eligerede borgere===
''Uddybende artikel:[[De eligerede borgere]]''

Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet.

I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem, traf stiftamtmanden beslutning.

===Aarhus Borgerrepræsentation===
''Uddybende artikel:[[Aarhus Borgerrepræsentation]]''

Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.

Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.

Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.

I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.

I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].

[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]

=== Den første borgerrepræsentation ===
Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Alstrup Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.

Byens seks eligerede borgere, købmand og oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]], skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]] og købmændene [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hals]], [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)|Jens Sørensen Simmelkiær]] og [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]] og [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], urmager [[Georg Holstebroe (1783-1849)|Georg Holstebroe]], guldsmed [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)|Asmus Harald Høegh]], murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)|Johan Casper Preis]], købmændene [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]], [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]], [[Hans Christian Bursche (1806-1874)|Hans Christian Bursche]] og nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)|Johan Frederik C. Zehmann]] I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang.
Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

=== Nye valgregler ===
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]]

===Aarhus Byråd 1868/1869===
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. Der var dog begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden Indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel.

Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.

Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk].

===De første byrådspolitikere===
Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]].

I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent.

===Kvindelig valgret og flere medlemmer===
Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21.

Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’

Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand!

=== Folkestyrets gennembrud ===
I 1919 blev den sidste væsentlige sten ryddet af vejen for det borgerlige selvstyre. Den kongeligt udpegede borgmester blev afskediget, og byrådet kunne nu for første gang selv udpege en borgmester. Afgående borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde været en god borgmester for Aarhus og havde store aktier i universitet og Den Gamle By.

Ved byrådsvalget i 1919 var der også røster fremme blandt de borgerlige om at genvælge borgmester Drechsel. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, så måtte man også besidde borgmesterposten. Og således gik det til, at socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] blev Aarhus' første folkevalgte borgmester.

Faktisk kom Socialdemokratiet til at sidde på borgmesterposten 82 år i træk, indtil Venstres Louise Gade i 2002 blev Aarhus’ første kvindelige borgmester.

Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget [[Aarhus Rådhus|rådhus]] på [[Rådhuspladsen]], hvor byrådet stadig holder til.

=== Den hårde borgmesterpost ===
Tjansen som borgmester i Aarhus var ikke så ligetil. Ud af de fem første folkevalgte borgmestre måtte fire stoppe den politiske karriere på grund af sygdom.

Den tyske besættelse blev især en hård periode – både på det personlige og på det politiske plan. De konstante krav og de utallige forhandlinger med besættelsesmagten kom til at tære hårdt på den siddende borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], der flere gange måtte lade sig hospitalsindlægge. I stedet trådte viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] til som vikar, og da H.P. Christensen helt måtte opgive borgmesterembedet i 1941, var Stecher Christensen den naturlige efterfølger.

Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer.

Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte frihedsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset.

Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop.

=== Kommunisterne i byrådet ===
Hvor det ikke lykkedes nazisterne at komme i byrådet, havde [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisterne]] mere succes. Aarhusianerne havde allerede i 1937 valgt kommunisten [[Thomas Dyhr Christensen (1883-1952)|Thomas Dyhr Christensen]] ind i byrådet. I 1941 blev han interneret til Horserød for senere at blive sendt i koncentrationslejren Stutthof. Ved valget i 1946 viste aarhusianerne deres taknemmelighed over for kommunisternes indsats under krigen ved at stemme Thomas Dyhr Christensen og to andre kommunister ind i byrådet.

=== Magistratsstyret indføres ===
Einar Stecher Christensens tidlige død fik direkte indflydelse på det politiske system i Aarhus. Unmack Larsen blev Aarhus’ næste borgmester, og han havde på tætteste hold set, hvordan borgmesterembedet havde slidt både H.P. Christensen og Stecher Christensen ned. En af hans politiske ambitioner var derfor at reformere det politiske system, så borgmesterembedet kunne blive aflastet. Løsningen blev indførelsen af [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i 1950. Fem magistrater med forskellige ansvarsområder blev indført, og byrådet og borgmesteren slap dermed for at skulle tage stilling til mange småsager. Kritikken mod magistratsstyret gik på, at de folkevalgte byrådsmedlemmer mistede indflydelse til fordel for magistraterne.

===Kommunesammenlægning===
Tyve år senere fandt endnu en omfattende reform sted. 1970 blev året for den store nationale kommunesammenlægning, hvor 1098 kommuner blev til 277 kommuner. I Aarhus kom det til at betyde, at 20 kommuner blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og byrådet blev udvidet fra 21 til 31 mandater.

Forud for den store kommunesammenlægning lå en periode med problemer. Flere og flere fabrikker og virksomheder flyttede fra midtbyen ud til forstæderne, hvor der var plads til udvidelser. Dette betød både faldende skatteindtægter og færre arbejdspladser for Aarhus Kommune. Kommunen manglede jord. Derfor blev [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] allerede 1. april 1962 indlemmet i Aarhus Kommune, og de næste par år var kommunen på indkøb i området, hvor op til 60 landejendomme blev købt.

Det var ikke kun virksomheder, der flyttede ud af kommunen. Nyopståede parcelhuskvarterer drænede op gennem 1960’erne Aarhus for familier. Undersøgelser viste blandt andet, at kun 32 % af Aarhus Kommunes lærerstab rent faktisk boede i Aarhus Kommune.

===Nye ansigter i byrådet===
Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970.

Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange periode været helt fraværende fra byrådet. Med de mange landkommuner, der nu blev lagt ind under Aarhus, fulgte mange af Venstres kernevælgere.

I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater.

1970’erne blev en tid med opgør og opbrud, og denne udvikling kom også til udtryk i byrådssalen. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune.

Der var dermed stor diversitet både i forhold til parti og tilhørssted, hvilket gjorde det sværere at opnå enighed i byrådssalen. I et forsøg på at undgå, at byrådsmøderne udviklede sig til maratondebatter forsøgte borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] at indføre begrænset taletid.

Mange af de nye partier i byrådet var nystiftede partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]].

[[Fil:28.02.1958 Valgplakat A.jpg|300px|thumb|left|[[Socialdemokratiet|Socialdemokratisk]] valgplakat ved [[Aarhus Havn|havnen]] ved kommunalvalget i 1958.]]

===Fra parti til kandidat===
Med den store kommunale valgreform fra 1908, hvor vælgerskaren blev betydeligt udvidet, fik de politiske partier behov for at møde deres vælgere på andre steder end ved de intime vælgermøder og gennem annoncer i avisen.

De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen.

De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd ''”Stauning eller Kaos”''. Ellers var det først i 1960’erne, at det var partikandidaterne, der kom i centrum på valgplakaterne. Grunden til dette var, at flere partier var gået over til sideordnet opstilling, hvorfor konkurrenter nu skulle findes lige så meget blandt partifællerne.

Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet i gennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været stødt stigende. I 1970 blev den populære Bernhardt Jensen brugt til at profilere kommunesammenlægningen og Socialdemokratiet. Omvendt blev Orla Hyllested i 1981 brugt af andre til at splitte Socialdemokratiet. Mod sin vilje var borgmesteren, af nogle endnu ikke navngivne personer, blevet genopstillet som løsgænger, hvorefter han indrykkede denne annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' Orla Hyllested blev ikke valgt og kunne dermed nyde sit otium i fred.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

==Læs mere om==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== Kilder og litteratur ==

* Clausen, Jens et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne'', bind II. 1940
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968''. Universitetsforlaget 1968
* Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152613 longitude=10.203024>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203024, 56.152613] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Aarhus Byråd

2019-12-20T11:36:43Z

Jja: /* Oprindelsen i middelalderen */

'''Aarhus Byråd''' er det øverste politiske organ i byens styre, i dag valgt direkte af principielt alle voksne indbyggere i [[Aarhus Kommune]]. I tidligere tider et organ valgt af et mindretal blandt byens borgere, fortrinsvis velhavende mænd og mænd med selvstændige erhverv (borgerskabsindehavere).

===Oprindelsen i middelalderen===
''Uddybende artikel:[[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde]]''

Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af byråd var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede Århus alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthavere var ikke altid så klart defineret, som vi kender det fra i dag.

Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer. Dette antal blev dog formindsket i løbet af 1600- og 1700-tallet. Foruden rådsmedlemmerne var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat. Magistratens hovedopgaver var at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens betaling til kongen.

Ved reformationen i 1536 forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets magt mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Denne udvikling tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. I 1682 bestod magistraten af to borgmestre og tre rådmænd. De valgtes formelt af kongen. Tilsynet med købstæderne var lagt over til stiftamtmanden.

===Eligerede borgere===
''Uddybende artikel:[[De eligerede borgere]]''

Et mellemtrin frem mod moderne styreformer var indførelsen af eligerede borgere i mange købstæder i 1700-tallet. I Aarhus virkede disse fra 1740. De eligerede borgere virkede ved siden af magistraten og indgik i stiftamtmændenes bestræbelser på at svække byens borgmestre og rådmænd. De eligerede borgere kunne rådgive magistraten og skulle repræsentere borgerskabet. Magistraten valgte seks eligerede borgere blandt otte kandidater, indstillet af borgerskabet.

I 1787 blev magistraten og de eligerede borgere formelt sidestillede med stiftamtmanden som højere myndighed, men i tilfælde af uenighed mellem dem, traf stiftamtmanden beslutning.

===Aarhus Borgerrepræsentation===
''Uddybende artikel:[[Aarhus Borgerrepræsentation]]''

Borgerrepræsentationer afløste i 1837 de eligerede borgere. Det lyder fornemt, men i praksis var der tale om, at magistraten foreslog nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem. Magistraten bestod af en kongevalgt borgmester, der dog i de større byer som Aarhus var flankeret af en eller flere borgerlige rådmænd, men de var valgt eller godkendt af staten.

Borgerrepræsentationerne var et lille skridt mod demokratiet. Meget lille. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsudøvere, det vil sige havde borgerskab. Vælges kunne man kun, hvis man betalte tilpas meget i næringsskat.

Valget foregik i mange år på byens gamle [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], som dengang lå placeret umiddelbart foran [[Domkirken]]. Selve valghandlingen strakte sig over to dage. I Aarhus skulle der vælges 15 mænd til at styre byen sammen med embedsmændene i magistraten.

I 1844 var der 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

Det fik ikke folk til at flokkes på valgdagene. I 1840 var 15 procent af de stemmeberettigede mødt frem for at stemme, i 1848 – der ellers var det år, de store borgerlige revolutioner rullede hen over Europa, og folk overalt gik på barrikaderne for deres politiske rettigheder – var det kun 8 procent.

I 1860 blev reglerne om kommunal valgret demokratiseret, hvilket gjorde, at flere borgere fik mulighed for at stemme.

I 1857 fik byen nyt [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], hvor også Aarhus Borgerrepræsentation holdt til. Før holdt Borgerrepræsentationen til i et ældre [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] på [[Store Torv]].

[[Fil:Byråd 1899.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] med den samlede administration på deres årlige udflugt til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]] i [[Riis Skov]] i 1899.]]

=== Den første borgerrepræsentation ===
Til selve valghandlingen i 1838 indfandt der sig en talrig forsamling. [[Borgmester i Aarhus|Borgmesteren]], justitsråd [[Hans Alstrup Fleischer]], holdt som indledning en tale, hvori han opfordrede vælgerne til at vælge de dygtigste og bedste kandidater for byen uden hensyn til egne interesser.

Byens seks eligerede borgere købmand og oliemøller [[Christian Bang (1794-1870)|Christian Bang]], skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]], skræddermester [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)|Jens Sejersbøll Pedersen Røgind]] og købmændene [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)|Jens Poulsen Hals]], [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)|Jens Sørensen Simmelkiær]] og [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)|Søren Jensen Søegaard]] gik uden nyvalg over i borgerrepræsentationen, mens ni nye medlemmer blev valgt. De nyvalgte var tobaksfabrikanterne [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)|Thomas Pedersen Funder]] og [[Anders Grarup (1802-1871)|Anders Grarup]], urmager [[Georg Holstebroe (1783-1849)|Georg Holstebroe]], guldsmed [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)|Asmus Harald Høegh]], murermester [[Johan Casper Preis (1794-1865)|Johan Casper Preis]], købmændene [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)|Jens Pedersen Hammershøj]], [[Peder Christian Raae (1790-1849)|Peder Christian Raae]], [[Hans Christian Bursche (1806-1874)|Hans Christian Bursche]] og nålemagermester [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)|Johan Frederik C. Zehmann]] I 1844 var der således blot 174 valgbare borgere ud af 7.000 indbyggere.

En af den nyvalgte forsamlings første handlinger var at købe nyt møblement til rådhuset. Forsamlingen var jo vokset, og alle skulle have noget at sidde ved og på. Ellers var byens største udgifter til indkvartering af militær, fattig- og skolevæsenet i nævnte rækkefølge.

Ifølge bestemmelserne skulle der være valg hvert år i begyndelsen af januar. Der opstilledes ikke lister, der kunne i stedet stemmes på alle valgbare, der havde ladet sig indskrive i valgprotokollen. Valgkamp var der ikke noget af.

Under hver kandidats navn blev navnene indført på dem, som stemte på vedkommende. Hemmelig og skriftlige afstemninger, som vi i dag tager som en selvfølge, kendte man ikke til dengang.
Fornyelsen skete kun gradvis, og systemet sikrede derfor en vis form for kontinuitet i borgerrepræsentation.

Borgerrepræsentationen blev karakteriseret som meget mådeholdende med bevillingerne. De var dog ikke mere mådeholdende, end at byen i 1857 kunne tage et nyt rådhus i brug. En bygning, som havde kostet 57.000 rigsbankdaler, hvoraf Aarhus Kommune betalte mere end halvdelen. Det var et astronomisk beløb, men byen, som efterhånden begyndte at vokse ganske voldsomt, havde brug for et nyt og tidssvarende rådhus.

=== Nye valgregler ===
I 1860 vedtoges en ny lov om den kommunale valgret. Folkestyret var etableret med Grundloven i 1849, og et stigende ønske om at indføre lignende regler for kommunerne meldte sig efterfølgende. De nye regler fastsatte, at den større halvdel af byrådet skulle vælges af de stemmeberettigede til folketinget, mens den mindre halvdel skulle vælges af de højstbeskattede. Og så skulle man være over 30 år for at kunne stemme. Valget gjaldt for seks år, men der blev afholdt valg hver tredje år for henholdsvis alle vælgere og for de højst beskattede.
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|left|[[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]] blev i 1868 udpeget som den første kongeligt udpegede borgmester i Aarhus.]]

===Aarhus Byråd 1868/1869===
Med Loven om købstadskommunernes styrelse af 26. maj 1868 (med ikrafttræden januar 1869) blev Aarhus købstadskommunes borgerrepræsentation erstattet af et '''byråd'''. Aarhus blev nu administreret af et borgervalgt byråd, og byen udarbejdede sin egen vedtægt. Ifølge den skulle byrådet bestå af borgmesteren som formand og 19 medlemmer. Borgmesteren var kongevalgt frem til 1919. Til byrådet blev 10 af medlemmerne valgt af folketingsvælgere og de 9 af 1/5 af byens højest beskattede (som dermed havde 2 stemmer). Byrådsmedlemmerne sad i byrådet for 6 år, men der var valg hvert 3. år, da det var skiftevis de 10 og de 9, der blev skiftet ud. Først i 1908 blev det ændret, så alle byrådsmedlemmer blev valgt ind på samme tid og sad der 4 år.

Den forsigtige, gradvise proces, som havde været i gang siden 1700-tallet, hvor byens borgere (de mest velhavende, dvs. overvejende købmænd) fik indflydelse på magistratens bystyre, tog et stort skridt fremad med den nye lov. Der var dog begrænsninger for byrådets magt, idet det ikke uden Indenrigsministeriets tilladelse kunne afhænde eller erhverve ejendomme, bruge af byens kapital eller forhøje skatter med mere end en femtedel.

Også med hensyn til stemmeret og valgbarhed til byrådet var der fortsat restriktioner. For at kunne stemme skulle man have valgret til Folketinget, være en uberygtet mand, fyldt 25 år, have indfødsret, egen husstand og ikke have modtaget eller modtage fattighjælp, betale direkte skat og have boet i kommunen i 1 år. For at kunne vælges skulle man have valgret.

Men de borgervalgte byrådsmedlemmer fik markant mere indflydelse på administration af byen i forhold til før 1868, primært ved at forvaltningen via kommissioner og direktioner blev erstattet af byrådets styre. Forvaltningen kom til at foregå i 13 udvalg på 2-5 medlemmer inden for kommunekasse, havn, fattig- og skolevæsen, brolægning, vej, bygning, belysnings, sygehus, legat, skov, forskønnelse og markvæsen.

Det borgerinddragende element blev yderligere styrket ved, at der var mulighed for at nedsætte udvalg til behandling af stående sager, hvor personer uden for byrådet kunne blive medlem. Og politimesteren kunne deltage i byrådsmøder omhandlende politisager.

Dertil kom, at byrådets arbejde blev mere åbent for byens indbyggere: Byrådsmøderne var offentlige, men byrådet kunne vælge at holde lukkede møder. Meget væsentligt for større åbenhed over for borgerne var byrådets beslutning om, at byrådsmøderne skulle udgives i trykt form. Før da havde Aarhus Stiftstidende fået stillet et referat af møderne til rådighed, men fra 1867 udkom de i en trykt udgave, den første med titlen ”Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses forhandlinger i Aaret 1867.” Disse forhandlinger er i dag digitaliseret og udgivet af Aarhus Stadsarkiv [http://www.aarhusarkivet.dk på AarhusArkivet.dk].

===De første byrådspolitikere===
Den første kongeligt udpegede borgmester var generalkrigskommissær [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|Ulrich Christian von Schmidten]]. Hans borgmestertid faldt i en stærk vækstperiode for byen, og Schmidten engagerede sig aktivt i den lokale politik. Han var således en ivrig fortaler for havnens udvidelse og opførelsen af [[Skt. Clemens Bro]]. Schmidten søgte sin afsked i 1885 og blev afløst af [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard]].

I byrådet kunne spores uenighed om den politiske linje, men egentlige ideologiske skillelinjer var der i den første tid ikke tale om. Byrådet var i overvejende grad konservativt og præget af handelsstanden. Stemmeprocenten var fortsat lav. I 1870 stemte blot 290 ud af 2.078 vælgere. Da [[Venstre]] og [[Socialdemokratiet]] i henholdsvis 1883 og 1894 fik erobret plads i byrådet, fik den politiske diskussion en anderledes skarp tone. Der blev kamp om vælgernes gunst og pladserne. Nu var det pludseligt almindeligt med valgkampagner, og specielt de lokale aviser blev brugt som politiske talerør. Resultatet kunne aflæses i valgprocenten, som steg fra små 14 % i 1870 til 80 % i 1906 – et tal, som i øvrigt er helt på linje med nutidens stemmeprocent.

===Kvindelig valgret og flere medlemmer===
Demokratisk kunne man fortsat ikke kalde valgreglerne. Populært sagt udelukkede man’ en række F’er: Kvinder (’fruentimmere’), tjenestefolk (’folkehold’), fattige, forbrydere, fremmede og umyndiggjorte (’fjollede’). Specielt Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 kæmpet for at ændre reglerne, men man måtte vente helt frem til 1909, før der kom en ny kommunal valglov, som gav valgret til kvinder og til flere mænd end tidligere. Fra 1921 steg antallet af byrådsmedlemmer fra 19 til 21.

Og der var tale om helt nye tider. Således beretter Aarhus Stiftstidende i 1909 om datidens forhold. ’Det noteres som en Sensation, at der for første Gang er kvindelige Tilhørere ved Byraadets Møde, nemlig Lærerinde Frk. [[Hulda Hansen]] og Fruerne Drechsel og Goll. De tre Damer var kommet i en belejlig Stund, hedder det; mere "ildelugtende" Debat, end den, der blev ført i Aftes, skal der ledes om. Den drejede sig om Kloaker, W.C. og Nødtørftsrum.’

Der var flere kvinder på opstillingslisterne til valget i 1909, og det lykkedes også for [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]], Socialdemokratiet, og [[Mathilde Krarup]], Borgerlige liste, at blive valgt til byrådet. Krarup mødte dog aldrig op. Hun meddelte dagen efter første byrådsmøde, at hun havde fået lungebetændelse, og at hun derfor ønskede orlov. Midt i maj fik hun med en lægeerklæring tilladelse til at udtræde af byrådet og lade sig erstatte – af en mand!

=== Folkestyrets gennembrud ===
I 1919 blev den sidste væsentlige sten ryddet af vejen for det borgerlige selvstyre. Den kongeligt udpegede borgmester blev afskediget, og byrådet kunne nu for første gang selv udpege en borgmester. Afgående borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]] havde været en god borgmester for Aarhus og havde store aktier i universitet og Den Gamle By.

Ved byrådsvalget i 1919 var der også røster fremme blandt de borgerlige om at genvælge borgmester Drechsel. Fra socialdemokratisk side erkendte man fuldt ud hans indsats, men man mente imidlertid, at når man havde flertallet og dermed sad med hovedansvaret, så måtte man også besidde borgmesterposten. Og således gik det til, at socialdemokraten [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] blev Aarhus' første folkevalgte borgmester.

Faktisk kom Socialdemokratiet til at sidde på borgmesterposten 82 år i træk, indtil Venstres Louise Gade i 2002 blev Aarhus’ første kvindelige borgmester.

Fra 1941 rykkede byrådet ind i et nybygget [[Aarhus Rådhus|rådhus]] på [[Rådhuspladsen]], hvor byrådet stadig holder til.

=== Den hårde borgmesterpost ===
Tjansen som borgmester i Aarhus var ikke så ligetil. Ud af de fem første folkevalgte borgmestre måtte fire stoppe den politiske karriere på grund af sygdom.

Den tyske besættelse blev især en hård periode – både på det personlige og på det politiske plan. De konstante krav og de utallige forhandlinger med besættelsesmagten kom til at tære hårdt på den siddende borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]], der flere gange måtte lade sig hospitalsindlægge. I stedet trådte viceborgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] til som vikar, og da H.P. Christensen helt måtte opgive borgmesterembedet i 1941, var Stecher Christensen den naturlige efterfølger.

Oprindeligt skulle der have været afholdt kommunalvalg i 1941, men grundet besættelsen blev dette først afholdt 5. maj 1943. Det lykkedes at holde nazisterne ude af byrådet, og Socialdemokratiet og De Konservative delte mandaterne mellem sig med henholdsvis 11 og 10 mandater. Interessant var det, at borgmester Stecher Christensen kun fik 225 mod partikollegaen [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] 2707 stemmer.

Stecher Christensen var måske ikke en karismatisk mand, men han arbejde hårdt for byens rettigheder og var med til at støtte frihedsbevægelsen - blandt andet gennem økonomisk støtte og udlevering af falske legitimationskort, ligesom han tillod, at der blev gemt våben på rådhuset.

Det var en glad Stecher Christensen, der 5. maj 1945 i byrådet kunne åbne mødet med disse ord ''”For første Gang siden 9. April 1940 kan jeg aabne et Byraadsmøde med virkelig Lettelse i mit Sind”''. Fem uger senere døde den 45-årige Stecher Christensen af hjertestop.

=== Kommunisterne i byrådet ===
Hvor det ikke lykkedes nazisterne at komme i byrådet, havde [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunisterne]] mere succes. Aarhusianerne havde allerede i 1937 valgt kommunisten [[Thomas Dyhr Christensen (1883-1952)|Thomas Dyhr Christensen]] ind i byrådet. I 1941 blev han interneret til Horserød for senere at blive sendt i koncentrationslejren Stutthof. Ved valget i 1946 viste aarhusianerne deres taknemmelighed over for kommunisternes indsats under krigen ved at stemme Thomas Dyhr Christensen og to andre kommunister ind i byrådet.

=== Magistratsstyret indføres ===
Einar Stecher Christensens tidlige død fik direkte indflydelse på det politiske system i Aarhus. Unmack Larsen blev Aarhus’ næste borgmester, og han havde på tætteste hold set, hvordan borgmesterembedet havde slidt både H.P. Christensen og Stecher Christensen ned. En af hans politiske ambitioner var derfor at reformere det politiske system, så borgmesterembedet kunne blive aflastet. Løsningen blev indførelsen af [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i 1950. Fem magistrater med forskellige ansvarsområder blev indført, og byrådet og borgmesteren slap dermed for at skulle tage stilling til mange småsager. Kritikken mod magistratsstyret gik på, at de folkevalgte byrådsmedlemmer mistede indflydelse til fordel for magistraterne.

===Kommunesammenlægning===
Tyve år senere fandt endnu en omfattende reform sted. 1970 blev året for den store nationale kommunesammenlægning, hvor 1098 kommuner blev til 277 kommuner. I Aarhus kom det til at betyde, at 20 kommuner blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], og byrådet blev udvidet fra 21 til 31 mandater.

Forud for den store kommunesammenlægning lå en periode med problemer. Flere og flere fabrikker og virksomheder flyttede fra midtbyen ud til forstæderne, hvor der var plads til udvidelser. Dette betød både faldende skatteindtægter og færre arbejdspladser for Aarhus Kommune. Kommunen manglede jord. Derfor blev [[Skejby]] og [[Lisbjerg]] allerede 1. april 1962 indlemmet i Aarhus Kommune, og de næste par år var kommunen på indkøb i området, hvor op til 60 landejendomme blev købt.

Det var ikke kun virksomheder, der flyttede ud af kommunen. Nyopståede parcelhuskvarterer drænede op gennem 1960’erne Aarhus for familier. Undersøgelser viste blandt andet, at kun 32 % af Aarhus Kommunes lærerstab rent faktisk boede i Aarhus Kommune.

===Nye ansigter i byrådet===
Kommunesammenlægningen fik stor betydning for partisammensætningen i byrådet ved valget 3. marts 1970.

Aarhus var fortsat en rød by, og Socialdemokratiet med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen fik et godt valg med 17 mandater. Men som noget nyt fik Venstre med tre mandater fast sæde i byrådet. Partiet, som første gang kom i byrådet i 1888, havde aldrig opnået flere end to mandater og havde i lange periode været helt fraværende fra byrådet. Med de mange landkommuner, der nu blev lagt ind under Aarhus, fulgte mange af Venstres kernevælgere.

I det hele taget kom kommunesammenlægningen til at betyde større diversitet i byrådet. Efter valget i 1966 var fire partier repræsenteret i byrådet. Venstre havde siddet på ét mandat, [[Socialistisk Folkeparti]] havde to mandater, Det konservative Folkeparti syv mandater, mens Socialdemokraterne sad på de resterende elleve mandater.

1970’erne blev en tid med opgør og opbrud, og denne udvikling kom også til udtryk i byrådssalen. Efter kommunevalget i 1974 var hele ni partier repræsenteret i byrådet og 22 af byrådets 31 medlemmer var bosat uden for den ’gamle’ Aarhus Kommune.

Der var dermed stor diversitet både i forhold til parti og tilhørssted, hvilket gjorde det sværere at opnå enighed i byrådssalen. I et forsøg på at undgå, at byrådsmøderne udviklede sig til maratondebatter forsøgte borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]] at indføre begrænset taletid.

Mange af de nye partier i byrådet var nystiftede partier som [[Fremskridtspartiet]], [[Venstresocialisterne]] og [[Kristeligt Folkeparti]].

[[Fil:28.02.1958 Valgplakat A.jpg|300px|thumb|left|[[Socialdemokratiet|Socialdemokratisk]] valgplakat ved [[Aarhus Havn|havnen]] ved kommunalvalget i 1958.]]

===Fra parti til kandidat===
Med den store kommunale valgreform fra 1908, hvor vælgerskaren blev betydeligt udvidet, fik de politiske partier behov for at møde deres vælgere på andre steder end ved de intime vælgermøder og gennem annoncer i avisen.

De første valgplakater kom op i lygtepælene i slutningen af 1910’erne og valgkamp blev i højere grad noget, man førte ude i byen.

De første mange år var det partiet, der var i centrum. Valgplakaterne bestod af partibogstavet og et kort slogan – gerne i stærke farver. En undtagelse for dette så man på Socialdemokratiets valgplakater i 1935, hvor Stauning skulle få landet gennem krisen med den nok så kendte ordlyd ''”Stauning eller Kaos”''. Ellers var det først i 1960’erne, at det var partikandidaterne, der kom i centrum på valgplakaterne. Grunden til dette var, at flere partier var gået over til sideordnet opstilling, hvorfor konkurrenter nu skulle findes lige så meget blandt partifællerne.

Det er gennem 1900-tallet blevet mere og mere almindeligt at profilere partiet i gennem én markant person, ligesom det personlige antal stemmer også har været stødt stigende. I 1970 blev den populære Bernhardt Jensen brugt til at profilere kommunesammenlægningen og Socialdemokratiet. Omvendt blev Orla Hyllested i 1981 brugt af andre til at splitte Socialdemokratiet. Mod sin vilje var borgmesteren, af nogle endnu ikke navngivne personer, blevet genopstillet som løsgænger, hvorefter han indrykkede denne annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”'' Orla Hyllested blev ikke valgt og kunne dermed nyde sit otium i fred.

Der er stadig 31 medlemmer af Aarhus byråd.

==Læs mere om==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== Kilder og litteratur ==

* Clausen, Jens et al.: ''Aarhus Gennem Tiderne'', bind II. 1940
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd. 1838-1968''. Universitetsforlaget 1968
* Fode, Henrik: Byens styre i Gejl, Ib (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Gejl, Ib: ''Århus – byens historie'', bind 1-4. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg.
* Thorsen, Nils: Valgplakaten: Se 100 års magtkamp i lygtepælen, artikel i politiken 04.09.2011

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152613 longitude=10.203024>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.203024, 56.152613] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Eligerede borgere i Aarhus

2019-12-20T11:31:24Z

Jja:

De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.

Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.

Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker iblandt de eligerede.

De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

Eligerede borgere i Aarhus

2019-12-20T11:29:55Z

Jja:

De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentationens]] indførsel i 1837.

Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”[[De 24 mænd]]”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.

Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst en håndværker iblandt de eligerede.

De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde som man kan sige det om de valgte i [[Aarhus Byråd#Den første borgerrepræsentation|byrådets moderne styreformer]]. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T10:13:02Z

Jja: /* Kongens kontrol strammes */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmandens stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog kongen i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkede kongen lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd, der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T10:10:38Z

Jja: /* Kongens kontrol strammes */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmandens stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog konge i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning, ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkedes kongens lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T10:03:36Z

Jja: /* Andre institutioner i byen */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyrets selvstændige magt, idet han jo netop repræsenterede kongen og dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger, som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, at kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmanden stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog konge i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning, ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkedes kongens lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T10:01:13Z

Jja: /* Andre institutioner i byen */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne ydede indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmanden stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog konge i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning, ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkedes kongens lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T10:00:45Z

Jja: /* Rådsmedlemmer og rådsopgaver */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte, hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen at falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne yde indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmanden stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog konge i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning, ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkedes kongens lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde

2019-12-20T09:58:04Z

Jja: /* Baggrund */

===Baggrund===
Selve ordet råd som betegnelse for forsamlingen af bestyrelsen i Aarhus kendes tilbage fra 1200-tallet. Indførsel af
[[Aarhus Byråd|byråd]] var sandsynligvis inspireret af de bystyrer man havde i de nordtyske Hansastader. Da magten i middelalderens Danmark var langt mindre centraliseret end hvad vi kender fra i dag, administrerede det tidlige råd en høj grad af selvstændighed for Aarhus. Det betød dog ikke at rådet styrede byen alene, både kongen og kirken var vigtige magthavere i byen, men linjerne imellem disse forskellige magthaveres indflydelse var ikke altid så klart optrukket, som vi i dag er vant til fra moderne politik.

===Rådsmedlemmer og rådsopgaver===
Rådet bestod i 1500-tallet af op til ti rådsmedlemmer, derudover var der i Aarhus to borgmestre. Borgmestre og rådsmedlemmer blev tilsammen kaldt byens magistrat (ej at forveksle med det moderne kommunale magistratstyrer i Aarhus).

Byrådets hovedopgaver var, sammen med borgmestrene, at opretholde ro og orden, dømme i retssager, føre tilsyn med handel i byen og opkrævning af skatter, både til byens egne udgifter og til dens skattebetaling til kongen.

Rådsmedlemmerne blev udvalgt blandt byens købmænd som selv valgte hvilke nye medlemmer der skulle indtræde i rådet. Købmændene, som udgjorde en slags overklasse i byen, stod ofte i modsætning til byens håndværkere. I 1422 blev det ved kongelig forordning formelt forbudt håndværkere at deltage i byrådene. Rådet blev altså styret af byens økonomiske spidser.

Var man blevet valgt til byrådet blev man typisk siddende på livstid, med mindre højere stillinger eller muligheder udenbys åbnede sig, eller hvis man omvendt skulle gå hen af falde i økonomisk og social stand. De fleste medlemmer af rådet havde tidligere administrative erfaringer og var således allerede noget oppe i årene. Rådet bestod således efter tidens standart af halvgamle mænd, oftest i alderen 30-60 år, med en gennemsnitsalder midt i 40erne.

At side i byrådet var ikke direkte lønnet, men gav alligevel en række fordele. Foruden prestige og indflydelse på byens politik var rådsmedlemmerne blandt andet fritaget fra betaling til den beskedne men faste årlige byskat.

===Andre institutioner i byen===
Byrådet var ikke den eneste institution hvorigennem borgerne yde indflydelse på byens styre: fra midten af 1500-tallet kendes et råd kaldet ”[[De 24 mænd]]”, som havde indflydelse på byens økonomi og forfatning. De var også med til at bestemme, hvem der kunne få borgerskab i byen. Dette råd indeholdt i modsætning til byrådet både købmænd og håndværkere, og repræsenterede således et bredere udsnit af byens borgere og ikke kun købmandsoverklassen. Byrådsmedlemmerne havde ofte været en af ”De 24 mænd” før de blev optaget i byrådet.

Byrådet i Århus arbejdede tæt sammen med kongens mand i byen: Byfogeden. Denne fogede kunne dog også i nogle sager stå som en slags modstander til bystyret selvstændige magt idet han jo netop repræsenterede kongen dog dennes indflydelse. Oftest var fogeden dog en lokal borger som også havde lokale interesser. Det var således primært på højere administrativt niveau, kongen forsøgte at udøve sin magt over byen. Dette skete igennem lensmanden, som efter reformationen i 1536 holdt til på Aarhusgård.

===Kongens kontrol strammes===
I 1400-tallet ved middelalderens afslutning var Århus endnu ikke underlagt lensmanden stramme kontrol, samtidig var byfogeden på dette tidspunkt i høj grad under byrådets kontrol frem for kongens. Kongen stod således på dette tidspunkt forholdsvist svagt i byen. Selvom kirken med biskoppen i spidsen stadig stod stærkt i byen, kan tiden således siges at være et slags højdepunkt for byrådets selvstændighed.

Ved [[Aarhus' historie#Renæssancen og enevælden 1536-1770|reformationen i 1536]] forsvandt kirkens selvstændige magt i Aarhus. En konkurrent til kongens indflydelse i byen var således elimineret. Videre i løbet af 1500- og 1600-tallet tog konge i stigende grad styringen i byen, imens byrådets selvstændighed mindskedes sideløbende. Rådet beholdt dog også til en vis grad nogen betydning, ved at indgå i et samarbejde med kongemagten. Udviklingen tog for alvor fart i 1600-tallet, blandt andet ved købstadsforordningen af 1619, og enevældens indførsel i 1660. Kongens øgede magt bestod blandt andet i skærpet tilsyn af byen, og ved i højere grad at udpege borgmestre (i første omgang ved at tvinge dem til at blive udskiftet hvert år ved fastelavn) samt at regulere hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Samtidig styrkedes kongens lensmandens (efter 1660 amtmandens) kontrol over byen. Antallet af rådsmedlemmer blev også begrænset, idet det i 1619 blev reduceret fra 10 til 7, og senere igen yderligere reduceret. I 1682 bestod magistraten således af 2 borgmestre og 3 rådmænd der formelt valgtes af kongen.

===Litteratur===
*Århus byens historie bind 1.
*Aarhus gennem tiderne bind 1.

Aarhus' historie

2019-12-20T09:50:10Z

Jja: /* Byen udvides i parisisk ånd */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn [[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for at markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål, og er derfor blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:44:35Z

Jja: /* Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn [[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for at markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig sammen med en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:39:27Z

Jja: /* Den ordnede by */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn [[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for at markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:34:57Z

Jja: /* Romersk bad til det bedre borgerskab */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn [[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for at markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:32:48Z

Jja: /* Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn [[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:24:39Z

Jja: /* La Belle Époque: Modsætningernes by */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:19:23Z

Jja: /* På vej imod industrialiseringen */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus større end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:16:47Z

Jja: /* På vej imod industrialiseringen */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. Én af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:14:00Z

Jja: /* En stagneret by */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens ressourcer, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af den svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:09:59Z

Jja: /* Byråd og konge */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:06:34Z

Jja: /* Magten i byen */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale om mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T09:05:09Z

Jja: /* Magten i byen */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den samme lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T08:32:11Z

Jja: /* Aarhus' grundlæggelse */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T08:30:59Z

Jja: /* Aarhus' grundlæggelse */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser få andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser, som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T08:27:15Z

Jja: /* Aarhus'grundlæggelse */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus' grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser ganske andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser, som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Aarhus' historie

2019-12-20T08:27:07Z

Jja: /* Aarhus´ grundlæggelse */

'''Aarhus' historie''' falder i en række tidsafsnit med hver deres kendetegn, betydning og og arv til eftertiden. Periodiseringer kan altid diskuteres. I denne artikel tages der udgangspunkt i en forholdsvis traditionel forståelse af de store spring i byens udvikling.

==Vikingetiden 770 – 1060==
===Aarhus'grundlæggelse===

De nærmere omstændigheder ved grundlæggelsen af bydannelsen ved Aarhus kendes ikke, men arkæologiske udgravninger viser, at der med sikkerhed har været bebyggelse ved Aarhus allerede i 700-tallet. [[Aarhus Å]], som oprindeligt var en fjord ([[Brabrandfjorden]]), gav mulighed for at bringe skibe i sikkerhed inde i landet, hvilket sandsynligvis har været byens tidligste eksistensgrundlag. Helt ind til 1800-tallet lå havnen i Aarhus langs åen. I 900-tallet blev en vold opført omkring byen. Dette fæstningsværk har visse lighedstræk med de samtidige ringborge, hvilket sammen med dets størrelse tyder på, at dets opførsel har været et stort kongeligt organiseret projekt. Aarhus var således tidligt en fæstningsby og har dermed også været en kongelig magtbase. Byen blev i første omgang kendt under navnet [[Aros]].

I vikingetiden var byer endnu ikke et udbredt fænomen i Danmark. Aarhus er således en af landets ældste byer. Mens der endnu kun var grundlag for bydannelser ganske andre steder i Skandinavien, har fæstningen i Aarhus været med til at skabe rammerne for, at en permanent bybefolkning kunne bosætte sig.

Ikke kun strategisk, men også økonomisk har Aarhus haft en god placering midt i den frugtbare østjyske landbrugsjord og midt på flere naturlige handelsveje op langs den jyske kyst og fra Jylland til de danske øer, Norge og Skåne. Handelsforbindelser, som skulle blive vigtige mange århundreder frem i tiden.
Aarhus som by adskilte sig fra de omkringliggende landsbyer ved at huse folk, der ikke bare beskæftigede sig med landbrug, men med handel og specialiseret håndværk. Landbrug på markerne omkring byen (byens mark) var dog også en vigtig del af byboernes økonomiske liv helt ind til 1800-tallet.

Alt dette har været med til at sikre, at Aarhus har udviklet sig til en by af en vis betydning. Man må dog ikke overvurdere dens tidlige størrelse i vikingetiden. Det er næsten umuligt at sige noget præcist om det tidlige befolkningstal, men der har næppe været over 1.000 indbyggere. Den dominerende hustype i vikingetidens Aarhus har været grubehuset, bygget i træ og nedgravet i jorden.

==Højmiddelalderen 1060-1340==
===Fra vikingetid til middelalder===
Da vikingetiden ebbede ud og middelalderen begyndte, var Aarhus stadig en lille by, omkranset af en vold, på nordsiden af Aarhus Ås udmunding. I 1060 oprettede kong Svend Estridsen et bispedømme med hovedsæde i Aarhus, og i slutningen af 1000-tallet blev [[Aarhus Domkirke#Byens første domkirke|den første domkirke]] opført. Kirken blev dog bygget uden for byens volde på det sted, hvor [[Vor Frue Kirke]] i dag befinder sig. Placeringen uden for byen skyldes sandsynligvis enten, at der ganske enkelt ikke var plads inde i byen, eller at kristendommen endnu ikke var udbredt nok til, at den var velkommen inden for voldene. Senere i 1100-tallet blev flere kirkebygninger opført i og omkring byen. Den katolske kirke var således allerede på dette tidspunkt stærkt til stede i Aarhus.

Volden var ikke kun et levn fra vikingetiden, men den blev derimod forstærket og udvidet i løbet af 1100- og 1200-tallet. Den befæstede by Aarhus har således stadig været et vigtigt magtcenter for de danske kongers kontrol over Østjylland i starten af dansk middelalder. I selve byen blev kongens magt fra 1200-tallet repræsenteret af byfogeden. Fogederne har været med til at sikre, at skatter til kongen blev betalt. Allerede i 1000-tallet var skatter fra byer som Aarhus nemlig en vigtig indtægtskilde for de danske konger.

[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]

===Magtfulde biskopper og ny domkirke===
Omkring år 1200 påbegyndtes opførslen af en ny og [[Aarhus Domkirke|større domkirke]] (Sct. Clemens Kirke). På dette tidspunkt var biskoppen i byen en rig og magtfuld mand ved navn [[Peder Vognsen]]. Det var på Vognsens foranledning, og takket være hans personlige midler, at byggeriet påbegyndtes. Byggeriets konsekvenser kom dog til at række langt ud over Vognsens levetid. For det første, fordi Aarhus Domkirke fik sin nutidige, centrale, fysiske placering i byen inden for voldene. For det andet, fordi opførslen af den nye domkirke kan siges at markerer en øget kirkelig tilstedeværelse og magt i Aarhus, hvilket skulle komme til at præge byens historie resten af middelalderen.

Den øgede kirkelige tilstedeværelse bestod, ud over domkirken selv, blandt andet i, at en ny bispegård og en ny [[Aarhus Katedralskole|katedralskole]] blev opført, samt i Helligåndshospitalet, som kendes fra omkring år 1300. Samtidig blev den gamle domkirke doneret til dominikanermunkeordenen, som omdannede den til et kloster i løbet af 1200-tallet. Vigtigst af alt var dog måske de store mængder gods i byens omegn, som kom under biskoppens kontrol og dermed sikrede bispesædet stor økonomisk magt. Selve den nye domkirke blev opført i romansk stil, som stadig i år 1200 var den dominerende byggemode i Danmark. Kirkebyggeriet nåede imidlertid først sin foreløbige afslutning år 1300, kun 30 år før kirken brændte.

===Byens vokseværk===
Ikke alle nye bygninger i byen blev opført af kirken. Eksempelvis kan det nævnes, at den første kendte [[Aarhus Mølle|mølle]] ved Aarhus Å også er fra omkring år 1300. Omtrent samtidig, i begyndelsen af 1300-tallet, blev det første [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhus]] i byen opført. Rådhuset kan ses som et tegn på, at byens borgere på mere organiseret vis end tidligere blandede sig i byens styre. Vi ved, at [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] med rådsmedlemmer (hvis antal varierede over tid, men på et tidspunkt var oppe på 10) og [[Borgmester i Aarhus|borgmestre]] er opstået engang i 1200-tallet. Det ældste tegn på bystyret stammer fra omkring 1250. Rådmændene og borgmestrene gik også sammen under navnet ”byens magistrat”. Selvom de første kendte [[Århus købstads privilegium|købstadsprivilegier]] først dukker op i 1441, har byen sandsynligvis allerede på dette tidspunkt haft status af købstad.

Aarhus var generelt i vækst, og nye bebyggelser begyndte derfor også, i højere grad end tidligere, at sprede sig ud over voldene. Indbyggertallet er stadig på dette tidspunkt svært at sige noget præcist om, men hvor det i vikingetidens Aarhus nok skulle tælles i hundreder, er der næppe tvivl om, at middelalderens skal tælles i tusinder. Den første bro over åen er sandsynligvis anlagt ved [[Immervad]] i midten af 1200-tallet. Byen begyndte på denne tid også for alvor at sprede sig på begge sider af åen. Almindelige borgeres huse har normalt været bygget af træ, ler og bindingsværk. Kirkens store teglstensbygninger har således ikke været til at overse, men har hævet sig over den nærmest bondeagtige by og givet et stærkt indtryk.

Hvor voldene og byens rolle som fæstning har været grundlag for byens tidlige eksistens, er der næppe tvivl om, at kirkens massive tilstedeværelse må tilskrives en stor betydning for det stigende indbyggertal i højmiddelalderen. De kirkelige institutioner behøvede mad og andre varer og tiltrak dermed håndværkere og handel. Desuden førte Aarhusbispernes store godsbesiddelser, med dertil hørende produktion af landbrugsvarer, også handel til byen.

At Aarhus voksede i 1100- og 1200-tallet, var dog ikke enestående sammenlignet med andre byer. I netop denne periode opstod de fleste danske købstæder, og de, som allerede fandtes, voksede yderligere. Byernes vokseværk skyldtes en udvikling af middelalderens økonomi. Tiden var præget af befolkningsvækst og stigende handel i det meste af Europa. Handlen foregik i byerne, som derfor voksede og blev flere. Denne udvikling gik selvfølgelig ikke Aarhus forbi og må altså også tilskrives en stor del af grunden til byens vækst. Den gode østjyske landbrugsjord har tilladt et overskud af kornproduktion, som gennem Aarhus er blevet kanaliseret ud i et større dansk og nordeuropæisk handelsnetværk, i stigende grad med den tyske handelsby Lybeck som vigtigste forbindelse for Aarhus.

==Senmiddelalderen 1340-1536==
===Krise og genopblomstring===
I årene omkring 1350 hærgede pesten i Aarhus såvel som i resten af Europa, hvilket kostede mange mennesker livet. Det er svært præcist at sige, hvor stor en del af borgerne og bønderne i og omkring Aarhus, der døde. Man ved dog med sikkerhed, at udviklingen har påvirket Aarhus markant, idet det er anslået, at Danmark mistede omkring 40 % af sin befolkning i disse år.

I første omgang medførte pesten og det faldende indbyggertal krise. Befolkningstilbagegangen førte dog på lidt længere sigt til ny økonomisk fremgang for mange af dem, som overlevede. På landet var der færre tilbage til at konkurrere om den gode landbrugsjord, hvilket betød, at bøndernes arbejdskraft blev mere værd. Denne mangel på arbejdskraft betød også, at lønningerne i byer som Aarhus steg. Samtidig skabte udviklingen på landet nye muligheder for byen. Det pludselige overskud af jord i forhold til bønder betød, at der kunne skabes et større overskud af fødevarer, eller at der kunne produceres mere værdifulde landbrugsvarer, som f.eks. okser, der i stort antal blev eksporteret fra Danmark. Det var denne landbrugsudvikling, som muliggjorde ny fremgang for handel og bydannelse.

Aarhus blev aldrig hovedby for okseeksporten, men byens købmænd tjente alligevel penge på den stigende handel. Okser var langt fra den eneste vare, der blev handlet med. Byen fungerede stadig som bindeled mellem landbrugssamfundet og den omkringliggende verden. På torvedagene handlede bønderne med købmændene i øl, korn, humle, fisk, salt, håndværksvarer og meget andet, som de enten behøvede i deres daglige liv, eller som de kunne tjene penge ved at sælge. Af [[Håndværk i Aarhus|håndværk]] praktiseret i Aarhus på denne tid kan blandt andet nævnes: smed, bager, bødker, glarmester, skomager, sværdfeger, grydestøber, skrædder og skinder. Både handel og håndværk blomstrede således, og mange flyttede til byen.

Efter krisen i 1300-tallet bød udviklingen altså på ny på fremgang for Aarhus op igennem 1400- og 1500-tallet. I 1570 kulminerede byens foreløbige befolkningstal på 5.000, hvilket gjorde den til en af Danmarks største.

===Nye bebyggelser===

<mapframe text="Efter udbyggelser og vækst igennem middelalderen nåede Aarhus i 1500-tallet omtrent den fysiske udstrækning den beholdt 1800-tallet. Kortet markerer i grove træk dette område." width=400 height=400 zoom=12 align=right latitude=56.156925 longitude=10.210845>
{
"type": "FeatureCollection",
"features": [
{
"type": "Feature",
"properties": {},
"geometry": {
"type": "Polygon",
"coordinates": [
[
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
],
[
10.214066505432129,
56.15584030064613
],
[
10.213637351989744,
56.15772844087841
],
[
10.214259624481201,
56.16017810477468
],
[
10.211856365203857,
56.16096674381235
],
[
10.211191177368164,
56.160763611062876
],
[
10.207414627075195,
56.15883977117505
],
[
10.204946994781494,
56.158409582615874
],
[
10.201942920684814,
56.157071187402316
],
[
10.199539661407469,
56.15630636920257
],
[
10.199410915374756,
56.15572079497737
],
[
10.199968814849854,
56.15538617712727
],
[
10.202693939208984,
56.155063507154594
],
[
10.204131603240967,
56.15305572199134
],
[
10.20627737045288,
56.15287645035689
],
[
10.209174156188965,
56.153187187325024
],
[
10.211985111236572,
56.153234992789415
],
[
10.214431285858154,
56.154465963012505
]
]
]
}
}
]
}
</mapframe>

Det stigende indbyggertal i Aarhus betød, at bebyggelserne spredte sig, og byområdet nåede efterhånden mere og mere ud over de gamle volde. Selve voldene mistede med tiden deres militære værdi, og der blev derfor fra 1477 givet kongelig tilladelse til at bebygge den del af volden som lå ud imod åen (Sønder vold). Sidenhen, i 1500-tallet, blev også voldens øvrige dele bebygget. Voldenes forsvinden betød dog ikke, at skellet imellem land og by blev udvisket. Det eksisterede stadig, blandt andet som en toldgrænse, når bønder eller handelsfolk kom til byen med deres varer.

Aarhus fik samtidig flere og flere teglstenshuse, særligt i bymidten (selvom de dog stadig langtfra blev den dominerende bygningstype), som dermed udviklede sig på en måde, der i stigende grad adskilte den tydeligt fra landsamfundet. I løbet af 1400-tallet blev domkirken også ombygget i den mere moderne gotiske stil med himmelstræbende former, så den i år 1500 nåede en form, der minder om, hvad den har i dag.

===Magten i byen===
Man kan anskue magten i middelalderens Aarhus som opdelt imellem tre parter: kirken, kongen og byens borgere. Af disse tre stod kirken, med biskoppen i spidsen, på mange måder stærkest. En del af årsagen til biskoppernes magt skal findes i de økonomiske forandringer, som pesten medførte. Krisen efter pesten i 1300-tallet havde givet Danmarks storgodsejere en fordel i konkurrencen med mindre jordbesiddere, som havde et mindre robust økonomisk grundlag, og storgodsejerne vandt således ofte mere land. Som Østjyllands største godsejer stod Aarhusbiskoppen dermed i en yderligere styrket position efter krisen i 1400-tallet. Kirken var naturligvis en vigtig magtfaktor de fleste steder i det middelalderlige samfund, men i Aarhus var den, med byens velhavende biskopper, således ekstra magtfuld. Dette kulminerede midt i 1400-tallet, da byen under Christian 1. blev pantsat til biskoppen, idet kongen skyldte ham penge.

I modsætning til kirken ser kongen derimod ud til at være blevet mindre betydningsfuld end tidligere i byens historie. Aarhus skulle dog stadig, som alle andre byer, betale skat til kongen, som var dens officielle overhoved. Ved lejlighed skulle den også stille med væbnede mænd til kongens krige, som i 1481, hvor byen leverede 80 mand til kongelig tjeneste. Med voldenes forfald og bebyggelse var det slut med Aarhus som militært kongeligt magtcenter. [[Kalø Slot]] blev i stedet ved 1300-tallets midte den nye kongelige base i Østjylland (det kongelige slot i Skanderborg har dog også spillet en rolle i forhold til Aarhus). Men selv denne fæstning, med dens tilhørende len, var i starten af 1400-tallet i en periode pantsat til den magtfulde biskop i Aarhus.

Byens tredje magtpol, aarhusborgerne selv, vandt til gengæld mere og mere indflydelse i deres egen by. De gode tider for handel og håndværk var baggrunden for denne udvikling. Håndværkere og købmænd organiserede sig i gilder og lav og styrkede derved deres position. Samtidig blev byrådet og borgmesterembederne mere betydningsfulde. Borgerne skal dog ikke i alle sammenhænge opfattes som en samlet gruppe. Det var særligt byens overklasse, nemlig købmændene, som sikrede sig den politiske magt. Det var f.eks. kun købmænd, der kunne blive byrådsmedlemmer, en ordning som på landsplan blev fastsat ved lov i 1422. Det bidrog også til handelsoverklassens kontrol med byrådet, at dette var selvsupplerende. Rådsmedlemmerne tilhørte således ikke blot den sammen lille økonomiske overklasse men endte også ofte med at være slægtninge eller have andre nære personlige forbindelser.

I 1500-tallet blev byrådets magt dog delvist udfordret af et nyt borgerråd, med en lidt bredere social forankring, kaldet ”[[De 24 mænd]]” (selvom disse ikke udelukkende repræsenterede købmandseliten, var der dog stadig tale mænd iblandt byens bedre stillede). De 24 mænd kom til at yde en vis indflydelse på byens økonomi og forfatning, og virker til ved lejlighed at have gjort sig gældende frem til enevældens indførsel.

Aarhusborgerne lænede sig i høj grad op ad kongen, når byens position skulle stadfæstes eller forbedres. Hos ham søgte de således igennem 1400-tallet privilegier, der gav dem eneret på handel. I 1505 opnåede de ligefrem (som den første købstad i landet) det kongelige privilegium, at bønderne i en afstand af fire mil fra byen kun måtte handle med borgerne i Aarhus, om end med respekt for nabokøbstædernes tilsvarende tomilegrænser. Byfogeden, som officielt var kongens embedsmand i byen, kom samtidig mere og mere under byrådets indflydelse. Man kan tale om en slags alliance eller gensidig afhængighed imellem byrådet og kongen. Kongen tilbød selvstændighed og privilegier til gengæld for bystyrets opbakning til skattebetaling og borgere i militærtjeneste.

==Renæssancen og enevælden 1536-1770==

===Byråd og konge===

[[Fil:Aarhusgård 1675 Resenatlas.jpg|300px|thumbnail|Udsnit af [[Kort over Aarhus|Resens Atlas]] 1675. Aarhusgården er nederst til højre mellem tallene 5 og 6, som ligger nord for Domkirken. 51 er gaden Bag Bispegaard, i dag [[Rosensgade]]. Kortets orientering Syd øverst, Nord nederst]]

Reformationen og borgerkrigen ”Grevens Fejde” skabte store omvæltninger i Danmark. Aarhus slap billigt igennem urolighederne sammenlignet med de fleste andre store danske byer. De magtfulde biskoppers tid var dog slut, idet kongen beslaglagde det meste af kirkens jord.

Kongen, hvis magt i byen havde været trængt af kirke og bystyre, meldte sig nu igen på banen som vigtig spiller i bypolitikken. Op igennem 1500-, 1600- og 1700-tallet styrkedes kongemagten i Aarhus såvel som i Danmark som helhed, hvilket blandt andet tydeligt kan ses i købstadsforordningen af 1619 og ved Enevældens indførelse i 1660. Dette skete blandt andet ved, at kongen i højere grad end tidligere udpegede borgmestre (hvilket officielt var hans ret) samt ved en stigende regulering af, hvem der kunne blive rådsmedlemmer. Antallet af rådsmedlemmer blev samtidig løbende reduceret og var i 1682 nede på tre. Der blev også udskrevet flere og flere store ekstraskatter, særligt i forbindelse med 1600-tallets mange krige (Danmarks købstæder betalte derudover allerede faste årlige byskatter til kongen, men disse var dog blevet så små, at beløbet nærmest var symbolsk). Kongens lensmand, som fra 1536 holdt til på [[Aarhusgård]], blev en vigtig skikkelse i den praktiske gennemførelse af udviklingen, og kongen styrkede løbende dennes magtbeføjelser. I 1660 blev lensmandens rolle overtaget af det nyoprettede embede som amtmand (i Aarhus fra 1671 stiftsamtsmand). Amtmændene kom dog fortsat til også som kongens repræsentanter igennem 1600- og 1700-tallet at spille en større og større rolle i [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|bystyret]].

På trods af kongemagtens stigende indflydelse var [[Byråd og bystyre i Aarhus imellem middelalder og enevælde|rådet i Aarhus]] ikke kørt helt ud på et sidespor, for selvom det mistede selvstændig magt over for kongen, havde det stadig stor indflydelse inden for byens grænser, og det kan endog siges, at det var med til at administrere kongens magt i Aarhus. Bystyret stod f.eks. selv for skatteopkrævningen og opretholdelse af ro og orden. Til gengæld kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvor vidt de tre rådmænd og to borgmestre rent faktisk repræsenterede borgernes interesser.

Borgerne vandt da også en ny mulighed for indflydelse i 1740 ved oprettelsen af et nyt borgerudvalg kaldet [[De eligerede borgere|de eligerede borgere]]. De eligerede borgere blev dog, ligesom rådmændene, hovedsaligt udvalgt fra byens købmænd. Rådet og borgmestrene skulle for fremtiden rådføre sig med de eligerede borgere. Ordningen blev indført på amtmandens initiativ, nok med inspiration fra andre danske byer som på samme tid indførte lignende ordninger. Det var nok snarere amtmandens mistillid til rådet og borgmestre, end det var demokratiske hensyn, som motiverede til ordningens indførsel. I årene op til indførelsen var forholdet imellem byrådet og amtmanden nemlig præget af konflikt, og særligt hvad angår byens finanser, lader rådmænds og borgmestres beslutninger til hovedsaligt at have afspejle egoistiske motiver. I 1787 blev de eligerede borgere officielt sidestillet med rådet og borgmestrene.

===En stagneret by===
Ved udgangen af middelalderen var Aarhus en blomstrende by, denne udvikling vendte dog fra omkring 1500-tallets slutning.

Aarhus bevarede handelsforbindelser til det meste af Nordeuropa, men der var ikke samme vækst som tidligere. Hvor byen slap nogenlunde helskindet igennem Grevens Fejde, var dette ikke tilfældet med 1600-tallets krige. Særligt de sene svenskekrige i 1600-tallets anden halvdel tog hårdt på byens resurser, både fordi byen flere gange blev både plyndret og besat, blandt andet af en svenske hær i 1657, men også fordi den stadigt stærkere kongemagt krævede hårdere og hårdere skatter af byen til finansiering af krigene. Samtidig gik mange handelsskibe med base i Aarhus tabt under urolighederne. Byen havde i 1600-tallets begyndelse haft Jyllands største handelsflåde, men mistede altså nu denne position. Da den sidste store svenskekrig (Store Nordiske Krig) endte i 1721, stod byen således nærmest over for en genopbygning.

Umiddelbart var der dog ikke fremgang i sigte, idet begyndelsen af 1700-tallet også bød på dårlige handelskonjunkturer og dermed dårlige vækstmuligheder for købstæderne. Da det var blevet svært af afsætte landbrugsvarer til Vesteuropa, blev Norge nu i stedet Aarhus´ primære langdistance-handelsforbindelse. Byen stod dog indenfor denne eksport i skyggen af Aalborg, som var Jyllands største købstad.

Der var også i 1700-tallet tegn på udpining af den ellers så frugtbare østjyske landbrugsjord. Samtidig var skovområderne (hvoraf [[Riis Skov]] var den betydeligste) omkring Aarhus blevet drevet hårdt, så man kom således i 1700-tallet til at mangle træ til bygninger og til brændsel. På mange måder kan man altså sige, at byen var stagneret, i hvert fald rent økonomisk. Sammenlignet med 1500-tallets vækst var der tale om tilbagegang. Indbyggertallet i Aarhus var da også faldet siden 1570, hvor det toppede med ca. 5.000, til kun at være på omkring 3.600 i 1769.

Byens indbyggere boede nu i overvejende grad i bindingsværkshuse. Imod 1700-tallets slutning begyndte teglsten dog for alvor at blive at blive anvendt som byggemateriale, idet træ til opførelsen af bindingsværk var blevet en mangelvare.

==Oplysningstid og begyndende industri 1770-1870==
===På vej imod industrialiseringen===
Fra omkring 1770 gik handlen i Danmark og i Aarhus lysere tider i møde. Allerede omkring 1740 var der tegn på forbedring, som dog i første omgang hovedsageligt kom København til gode. Den positive udvikling spredte sig dog med tiden til bl.a. Aarhus, som altså igen kom til at opleve stigende handel og tilflytning.

I begyndelsen af 1800-tallet indtraf en kort økonomisk opbremsning, bl.a. som følge af Danmarks indblanding i Napoleonskrigene. Men allerede i 1830’erne var der igen fremgang for Aarhus. Det var industrialiseringen i England og det øvrige Vesteuropa, som skabte efterspørgsel på danske landbrugsvarer og dermed satte gang i tingene. Handel og skibsfart accelererede yderligere som følge af anlæggelse, og senere udbygning, af en ny [[Aarhus Havn|havn]] efter beslutning i slutningen af 1830’erne.

Som noget nyt var det dog ikke kun handel med landbrugsvarer, som dannede grundlag for den økonomiske udvikling i byen. Omkring år 1800, vandt [[Aarhus under industrialiseringen|industrivirksomhed]] efterhånden også indpas i Aarhus selv. Op igennem 1700-tallet var der løbende gjort mindre forsøg på at producere varer på manufakturer i byen. For det meste løb disse foretagender dog ud i sandet grundet dårlig økonomi. En af udfordringerne for etableringen af industri bestod i juridiske begrænsninger på, hvem der måtte fremstille hvad. Blandt andet havde byens håndværkerlav eneret på fremstilling af mange varer. Fra 1700-tallets slutning blev begrænsningerne dog lempet, og der blev i stigende grad givet dispensationer til produktion af industrivarer.

I 1850’erne slog liberaliseringen for alvor igennem, og med afskaffelsen af lavene ved Næringsfrihedsloven i 1857 var vejen yderligere banet for Aarhus som industriby. Som en del af udviklingen fik byen også Jyllands første [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbaneforbindelse]] i 1862, som forbandt den med Randers. I de følgende årtier kom flere og flere forbindelser til.

[[Fil:Udsigt mod Aarhus fra Wallensteins Skanse, 1864-1865.jpg|400px|thumb|right|Aarhus fra Wallensteins Skanse under den tidlige industrialisering, byen var i disse år under kraftig udvikling, 1864-1865.]]

De første [[:Kategori:Håndværk & industri|industrivirksomheder]] i Aarhus var små. Mange beskæftigede i første omgang kun under 10 mand. Der var til gengæld stor alsidighed i de virksomhedstyper, som efter 1800 voksede frem i byen. Tekstil- og tobaksfabrikker fik i første omgang størst betydning. Fra århundredets midte voksede efterspørgslen på maskiner og andre jernprodukter eksplosivt i takt med, at industrien og jernbanernes udbygning vandt indpas. Jernstøberier og maskinfabrikker blev derfor efterhånden byens klart vigtigste industri. [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberi og Maskinfabrik]], etableret i 1854, og [[Centralværkstedet|Jernbaneværkstedet]], etableret sammen med jernbanen 1862, blev på den måde byens vigtigste arbejdspladser. Ved industritællingen i 1855 var der 30 industrivirksomheder i Aarhus, som tilsammen beskæftigede 472 mand. I 1872 var begge disse tal steget markant til 43 virksomheder og 1.014 mand. Ud over at denne stigning i sig selv er voldsom, er det værd at bemærke, at de enkelte industrivirksomheder samtidig må være vokset, idet antallet af ansatte steg mere markant end antallet af virksomheder.

Sideløbende med industrien voksede selve byen. Alene fra 1840 - 1870 fordobledes indbyggertallet fra 7.000 til 15.000. I 1840 blev Aarhus stører end Randers, i 1850 blev Aalborg overhalet som Jyllands største by, og i 1870 var byen også blevet større end Odense. Aarhus var således blevet Danmarks næststørste by, kun overgået af København. Mange af byens nye indbyggere blev arbejdere på fabrikkerne, men udviklingen skabte også nye jobs i andre brancher, som for eksempel murere og smedehåndværkere. Samtidig fyldte landbrug mindre og mindre, idet landbrug drevet fra selve Aarhus på de omkringliggende marker løbende mistede sin betydning. [[Aarhus mark|Byens mark]], som i århundreder var blevet drevet af borgerne i fællesskab, blev udskiftet, først delvist i 1801-02 og siden fuldstændigt i 1841-42.

Nye bygninger og gader skød op til at huse Aarhus’ nye beboere. Husene blev nu hovedsageligt bygget i teglsten, som altså ikke længere var forbeholdt særligt fornemme bygninger. I begyndelsen af 1800-tallet dannede det, der i dag er [[Sønder Allé]], [[Vestre Allé]] og [[Nørre Allé]], groft sagt bygrænsen. De følgende årtiers udbygninger fandt særligt sted syd for denne gamle by, omkring den nye banegård, og langs ydersiden af Nørre Allé.

===Nyt borgerskab og Borgerrepræsentationens indførsel===
Aarhus fik altså en arbejderklasse. Denne skulle dog ikke i første omgang forvente politisk indflydelse på bystyret. Overklassen derimod oplevede en stigende indflydelse på byens styre. I første omgang igennem de eligerede borgere, som løbende opnåede mere og mere indflydelse blandt andet gennem forbedret samarbejde med rådmænd og borgmestre. Rådmandsposterne og borgmesterposterne var, som tidligere, under kongelig kontrol, og disse kom nu i stigende grad til at minde om kongelige embedsmænd. Antallet af rådmænd blev også yderligere formindsket, først fra tre til to i 1766, og siden til én i 1803. I 1821 blev borgmesterposten ligefrem et formelt kongeligt embede, idet byfogeden overtog posten.

I 1800-tallet begyndte demokratiske strømninger at sprede sig i Europa, dette fik også sin virkning i Aarhus. I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en demokratisk valgt [[Aarhus Borgerrepræsentation|borgerrepræsentation]]. Denne måtte foruden at deltage i byens styring sammen med borgmesteren og rådmændene også vælge, hvem der skulle besætte to nyoprettede rådmandsposter. Indflydelsen forblev dog hos overklassen, idet der var høje krav til økonomisk velstand, enten i form af fast ejendom eller borgerskab som næringsdrivende, for at opnå valgret. I 1844 havde kun 174 borgere, ud af en befolkning på ca. 7.000, således valgret. Borgerrepræsentationen fungerede frem til 1869, hvor det [[Aarhus Byråd#Aarhus Byråd 1868/1869|moderne Aarhus Byråd]] blev indført.

Ikke kun politisk men også kulturelt var 1800-tallet en ny og mere prægende tid for borgerskabet. Allerede ved 1700-tallets slutning gjorde nye strømninger deres indtog. Byen fik f.eks. sin første permanente avis, [[Århus Stiftstidende]] i 1794. Klubkulturen blev i disse år centrum for byens spidsers kulturelle liv. Den første og vigtigste klub blev stiftet i 1772, og fik med tiden navnet [[Kronprinsens Klub]]. Medlemmerne bestod af købmænd, officerer, lærere, præster og embedsmænd. Foruden daglig socialt samvær i klubbens lokaler, dannede den også rammerne for boglæsning, koncerter, baller, dramatiske forestillinger osv.

Den nye borgerkultur repræsenterede dog langt fra hele befolkningen. Langt størstedelen af de mange nye indbyggere i Aarhus levede stadig under, hvad vi i dag ville kalde kummerlige forhold og fattigdom.

==1870-1914 Jyllands hovedstad og begyndende storby==

===La Belle Époque: Modsætningernes by===

Perioden kendes internationalt som la Belle Époque, den skønne tid. Den faldt mellem afslutningen af Den Fransk-tyske krig i 1871 og udbruddet af Første Verdenskrig i 1914. Europa og Amerika udnyttede fredstiden til et boom uden sidestykke for teknologi, innovation, uddannelse og international samhandel. Den moderne by så dagens lys i denne periode. Vandforsyning, renovation, parker, skoler, byplanlægning, varmeværker, gadelys og trafikreguleringer hørte nu til dagens orden.

[[Fil:000186195_l.jpg|300px|thumb|right|Den endnu ubebyggede Mølleengen omkring år 1900. I midten af billedet løber Vester Allé med Aarhus Mølle og som sidegade til denne Museumsgade. Til højre i billedet ses Aarhus Museum, mens der fra venstre i horisonten ses domkirken og Wormhus ved Clemens Bro. Billedet er højst sandsynligt taget fra Ceres Bryggeri. Aarhus udvidede sig i alle retninger under La Belle Époque – ud over bugten og, som billedet viser, ud over den Mølleengens våde områder. Hammerschmidt Foto, 1900-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men under overfladen så man et andet billede. Social og nationalistisk uro herskede i en grad, der til sidst kastede verden ud i en ødelæggende krig. I kolonierne blev befolkningen fastholdt i et regime, der mange steder var direkte umenneskeligt. Mennesket var for alvor begyndt at tage for sig af naturens ressourcer, både i den afrikanske jungle og i de europæiske byer.

For Aarhus var det på mange måder også en skøn tid. I hvert fald målt i befolkningsmæssig fremgang. Byudvikling, handel og teknologi stod på sit hidtil højeste. Men også her var de sociale forskelle enorme.

15.000 indbyggere i 1870 var i 1914 blevet til lidt under 70.000. Byen var spækket med unge mennesker fra landet, uden uddannelse og klar til at påtage sig det dårligst betalte arbejde. Og af børn. Det var en ung by med mod på livet, men også med masser af udfordringer, der skulle overvindes.

De første fotografer begyndte at fastholde udviklingen med deres kameraer. De har efterladt sig fantastiske vidnesbyrd, også fra Aarhus. La Belle Époque var var også startskuddet til den moderne forvaltning. Stadsarkivet bugner derfor af akter, tegninger og kort fra perioden.

====De fattigste nærede de rigeste====
I en blanding af innovationsånd, fremgang og afgrundsdyb fattigdom trådte Aarhus ind i la Belle Époque.
Fattigdommen så ud til at være en tragisk betingelse for væksten. Den gamle købstad havde altid haft en talrig underklasse, men nu væltede det ind med unge mennesker, der havde opgivet håbet om at skabe sig et godt liv på landet og i stedet søgte lykken i byerne.

[[Fil:000186443_l.jpg|300px|thumb|left|Foto af Nygade ca. 1865. Vor Frue Kirke ses i baggrunden. Andreas Fritz, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Aarhus havde tilsyneladende meget at byde på. [[Aarhus Hovedbanegård|Jernbanen]] havde siden 1862 sat fart i hjulene, ikke bare på damplokomotiverne, men også for handelen, der var ved at udbygge sine forbindelser fra den nye havn til store dele af Europa.

Men lønnen var lav, og beskæftigelsen var sæsonbetinget. Uden familie var der ikke noget netværk til at samle forliste skæbner op. Børn af udearbejdende forældre var overladt til sig selv i dagtimerne. Mange fattige blev forrået og forarmet som aldrig før. I hast skød lejeejendomme og hurtigt sammenflikkede huse op.

[[Nygade]] var en af disse gader. Den voksede frem i 1800-tallet. Gaden kom til at huse nogle af de hårdest ramte i byen. En af Aarhus’ første fotografer, maleren [[Andreas Fritz]], fik et helt enestående billede i kassen af byens underklasse i 1865. I dag er gaden væk, forsvundet fra byens overflade efter saneringer i 1950’erne og erstattet af et nyt boligkompleks.

====Købmandsgårdene forsvandt på torvene====
[[Lille Torv]] og [[Store Torv]] havde siden middelalderen været hjertet i handelslivet. De var hjemsted for byens borgerlige og kirkelige elite. Lille Torv var omkranset af gamle købmandsgårde, hvor handelsslægter gennem århundreder havde levet godt af handelen med bønder. Bønderne kom ind til torvet fra vest ad [[Vestergade]], fra syd ad [[Frederiksgade]] og fra nordvest ad [[Guldsmedgade]] og [[Klostergade]].

[[Fil:000186137_l.jpg|Lille Torv med Borgporten og Store Torv set mod Aarhus Domkirke.|300px|thumb|right|Foto af Lille Torv, Borgporten og Store Torv set mod Århus Domkirke, 1880, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Men torvene var under forandring. Det store palæ, hvor [[Lille Torv 2|Illum’s]] i dag holder til, var oprindeligt én købmands domicil, men blev efterhånden delt op i forskellige butikker og lejemål.
Senere forsvandt den gamle købmandsgård på Lille Torv 6. Den havde engang været ejet af en købmand med det ildevarslende navn Lazarus. Navnet var nærmest en selvopfyldende profeti, og han gik konkurs, men i mange år bar ejendommens hans navn. I 1899 blev den revet ned og gav plads til [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken var tegnet af arkitekten [[Sophus Frederik Kühnel]] og var inspireret af Palazzo Rucellai i Firenze.

Købmandsgårdene havde rummet alskens forretningsgrene under samme tag. Det hørte op. Detailhandelen blev udskilt til butikker. Handel med korn, brændsel, foderstoffer, jern mv. blev til specialiserede grossistvirksomheder.

Aarhus blev midtpunkt for Jyllands engroshandel. Købmændenes bankudlån blev til banker, eller købmændene kastede deres penge efter at oprette banker som aktieselskaber. Bønderne og arbejderne etablerede sig med sparekasser.

Torvehandelen forsvandt også med tiden. Den elektriske sporvogn fik fra 1904 holdeplads midt på Lille Torv. Med tiden fortrængte sporvogne, busser og biler fodgængerne ud til fortovet. En anden gammel købmandsgård blev pillet ned og genopført som museumsbygning på [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]]. Den blev senere den første bygning i [[Den Gamle By]]. Det gamle Aarhus var på vej på museum.

====Bindingsværk forsvinder, men byen udvikles====

I en gammel købmandsgård i Vestergades indre del boede en buntmager ved navn[[Klugmann]]. Han bad i 1883 kommunen om lov til at rive hele herligheden ned.

Det fik han. Til gengæld ville han bygge et nyt hus i tre-fire etager. Men der var et mellemspil, for han ville gerne indrette en tilkørselsvej ud mod klostret og Vor Frue Kirke. Ville det nu ikke larme for meget? Han fik lov på betingelse af, at han betjente sig af et lydsvagt køreunderlag. Kirken betingede sig også, at de ikke skulle se på en butik eller et handelslokale i facaden over mod kirkepladsen.
Det varede nogle år, men i 1890 kunne Klugmann så fremlægge sine arkitektfremstillede tegninger af det nye pragtbyggeri.

[[Fil:000186097_l.jpg||300px|thumb|left|Billedet viser den Klugmannske Gård, Vestergade 6-8, tæt ved Lille Torv. Købmandsgården er i dag revet ned. Her havde gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen værksteder ved denne tid.]]

Klugmann var en af mange, der byggede nyt. La Belle Èpoque var ledsaget af synet af hus efter hus, der blev bygget. Og af lyden af næsten lige så mange, der blev revet ned.

Det var ikke kun Klugmann, der ville af med de gamle bindingsværksbygninger og købmandsgårde. Nye byggeteknikker og lave håndværkerlønninger gjorde det fordelagtigt at bygge nyt. Byen undergik en næsten fuldstændig udskiftning af bygningsmassen. Forandring og fornyelse var det almindelige. Bevaring tænkte de færreste på.

Småindustri og maskindrevne værksteder var for alvor kommet til byen efter 1870. I baggård efter baggård fandt man disse virksomheder. Her lå de klemt inde mellem baghuse og forhuse, brønde, møddinger og brændestabler. Det gav mening, da de blev bygget, for det var tæt på kunderne, og grundene var billige.
Efterhånden blev bymidten omdannet til City. Butikker og kontorer fortrængte mange boliger, og baggårdsværkstederne var ikke rentable. Vestergade 6 var tæt ved Lille Torv, der var et forretnings- og bankcentrum. Klugmann havde set rigtigt, for snart rykkede mere mondæne lejere ind i hans nye ejendom.
Længere ude ad Vestergade blev den blandede bebyggelse ved i længere tid. Her var der frem til 1950’erne stadig liv i baggårdene – på godt og ondt.

====Romersk bad til det bedre borgerskab====
La Belle Époque betød internationalt udsyn. Borgerskabet fulgte med i trends fra de førende storbyer. Det var for eksempel blevet moderne at pleje sin personlige hygiejne. Måske for markere afstand til det voksende proletariat. Måske fordi pengene var blevet flere.

Aarhus havde længe haft forskellige private badeanstalter. Nogle lå i det åbne vand i bugten, andre i mindre byggerier. Det var ikke godt nok til alle. Førende personer som købmand [[Hans Broge (1822-1908)]] og direktøren for Jydsk Handels- og Landbrugsbank ville gerne afvaskes under finere forhold. I 1872 fik de åbnet for hanerne i [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på Kystvejen 5 i 1872. Det var kun et år efter, selve Kystvejen var blevet anlagt. Det var altså helt ude i byens udkant. Bygningen lod de arkitekten [[Vilhelm Puck]] tegne.

[[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg||300px|thumb|left|Badeanstalt_Kystvejen.jpg|Kystvejen med Skt. Olufs Kirkegård og Skt. Olufs Badeanstalt, 1878-1882. Bagved badeanstalten ses bagsiden af Mejlgades ejendomme. Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

På badeanstalten kunne gæsterne opleve varme, russiske, romerske bade og styrtebade. Vandet blev pumpet ind fra havnen. Det var derfor saltvand, de fleste bade bestod af. Ved oprettelsen gik den under navnet ”Den romerske Badeanstalt”.

I Stiftstidende var en beskrivelse af badet på åbningsdagen. I stueetagen boede bademesteren med familie. Badene var på første sal:

::”Her træder man først ind i en Ventesal med tilstødende Cabinet, alt smukt monteret og med Gasindlæg. Derefter føres man til venstre til de romerske Bade, og kommer da navnlig først ind i Frigidariet (Kjølerum), hvor der foruden 2 varme Bade findes Plads til 4 Badegjæster. Efter Afklædning der kommer man ind i Tepidariet (Varmrum), smagfuldt dekoreret med ægyptiske Landskaber paa Væggene. Derpaa følger Sudatoriet (Svederum) som har en ligeledes meget smagfuld romersk Decoration. Endelig kommer den sidste Afdeling Lavatoriet (Vaskerum), hvor der findes temperede Regn- og Styrtebade, Skelet- og Sædebad, hvorpaa tilbage til Frigidariet. Fra Ventesalen ad opvarmet Corridor til to særlige varme Bade, til et russiske Bad og et særskilt Styrtebad”.::

Der var badeanstalt i bygningen frem til 1945. I mellemtiden vaskede de fleste almindelige aarhusianere sig i et kar i stuen, ungerne blev smidt i bugtens kolde vand. Nogle få skoler havde baderum. Mange vaskede sig ikke ret meget. Først efter første verdenskrig blev det mere almindeligt med bad i almindelige boliger.

====Den ordnede by====
Alt ånder fred og idyl på dette billede af [[Sct. Clemens Torv]] fra 1877. Det må være tidlig morgen. Det offentlige pissoir næsten læner sig op ad den offentlige brønd. Der er sat rækværk op foran Domkirken, hvor en større renovering netop er sat i værk. Bag ved kirken ses gavlen af [[Nationalbankens Aarhus-filial]]s. Til højre for domkirken er en husrække, der i dag er væk.
[[Fil:Sct._Clemens_Torv.jpg|300px|thumb|right|Skt. Clemens Torv set mod Aarhus Domkirke, 1877. Lige til venstre for domkirken ses Nationalbankens aarhusfilial. Til højre ses de i dag nedrevne bygninger på Skt. Clemens Torv 1-7, mens der til venstre ses lidt af Hotel Skandinavien. Fotograf: Hammerschmidt Fotosamling, Aarhus Stadsarkiv.]]

Nødtørftsanstalter og brønde var en del af byens offentlige udstyr. Det samme var gadehandel. Torvet havde faktisk først skiftet navn til Sct. Clemens Torv i 1868 efter at være kaldt Svinetorvet, Grisetorvet eller Kjødtorvet. Her huserede slagterne. Kød blev solgt under åben himmel. Denne brug af byrummet havde rødder helt tilbage til byernes oprindelse, men under la Belle Époque tog man fat på at bringe mere orden i sagerne. Det handlede om lige dele æstetik, hygiejne og byplanlægning.

Området ved Domkirken stod for skud. Det var umoderne, trangt og beskidt. Den gamle bispegård lå på pladsen, hvor [[Bispetorvet]] i dag ligger. Den blev revet ned. Der skulle åbnes op. Byrådet sagde, det var for at tage vare på ”skønhedssynet”. Domkirken skulle ”præsentere sig på en for Landet og vor By værdig Maade”. Det var Kirkeministeriet med på. Men det betingede sig, at der ikke måtte opføres skure, slagterboder eller andet, der bragte den arkitektoniske værdighed i fare.

Snart efter rullede trafikken hen over den i 1884 åbnede [[Sct. Clemens Bro]]. Den hestetrukne omnibus fulgte efter. Senere fulgte den rigtige sporvogn, da byen havde sig et elektricitetsværk. Trafikken fik forrang på gader og stræder. Pissoirer blev fortrængt til siderne, brøndene blev gravet op.

Hvis æstetikken var i orden, kunne der godt findes plads til nyt inventar i byrummet. Der kom ordentligt lys i gaderne, da gassen blev erstattet af el. Lamperne var de smukkeste værker. Kloakdækslerne fik byvåben på, og overalt vandt designtanken frem.

I 1900 opstillede [[Aarhus Kioskselskab]] sin telefonkiosk med kobbertag og løgformet kuppel. Pænt trukket over mod Domkirken, så der var passage. Den var selvfølgelig arkitekttegnet. Ordenssans og skønhedssans var blevet to sider af samme sag.

====Villaer skyder op uden for købstaden, og landliggerlivet tager fart====
[[Krathuset]] blev bygget i 1871 af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, brændevinsfabrikanten og politikeren [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Dermed trådte Liisberg i Hans Broges fodspor, for ligesom han, der i 1860'erne havde bygget sig en pragtvilla i [[Hans Broges Bakker]], fik Liisberg nu sin villa i skønne omgivelser på [[Krathusvej]] i brynet ved [[Riis Skov]].

[[Fil:Krathuset.jpg|300px|thumb|right|Krathuset fotograferet i 1890'erne af ukendt fotograf, (Aarhus Stadsarkiv). På billedet er der børn, der spiller kroket. Kroket var i la Belle Époque et spil, der gav klare signaler om at tilhøre den del af samfundet, der havde råd til at holde fri. Og holde ferie. I 1900 var det endda på De Olympiske Leges program.]]

Hvis Liisberg flyttede ud af byen for at komme fri af byens stank, var det paradoksalt. For han stod selv bag en stor del af stanken fra sin brændevinsfremstilling. Liisberg fik borgerskab 31. oktober 1842 som købmand i Aarhus. Da billedet blev taget mellem 1880 og 1890, boede hans kone, senere enke, og familie stadig i Krathuset. Selv døde han i 1883.

Ved sin død var Liisberg indehaver af byens største brændevinsfabrik. Eller rettere sagt havde han netop afhændet den. Køberen var aktieselskabet De danske Spritfabrikker. Fabrikken lå i Mejlgade. Her havde Liisberg etableret sig med sammen en partner i 1847 i nummer 72, inden han gik solo kort tid efter.

Der var gang i forretningen, og Liisberg fremstillede lige så meget brændevin som alle andre tilsammen i Aarhus. Fabrikken blev rykket til nr. 67-69, men er i dag nedbrændt. Herudover modtog Liisberg kreaturer til opfedning på brænderiets affaldsmaterialer. Denne del af forretningen var så god, at han i 1865 kunne opføre en ny stald på Skovvejen. [[Studestalden]] er således Liisbergs værk.

Liisberg havde længe haft en grund uden for [[Mejlgades Port]]. Her havde han have og badebro. Den solgte han for at søge længere ud. Det var ham, der ejede jorden ud for [[Østbanegården]], hvor i dag [[Østbanetorvet]] ligger. Han solgte jorden til byggegrunde. De mest fremsynede havde som Liisberg en god forretning ved at byggemodne og sælge grundstykker i alle retninger ud fra byen. Byen voksede som aldrig før.

Liisberg var en af de borgere, der søgte skovens og landliggerlivets ro og fred. Dermed grundlagde de den moderne forstad. Liisbergs enke hed Julie, og hun tilbragte sin sensommer i Krathuset. Hun skal efter sigende have været den største skatteyder i Vejlby. I tiden, da de boede i Aarhus, havde hendes mand også opnået den ære, om end han måtte dele den med købmand Hans Broge.

====Byen udvides i parisisk ånd====
Fra Banegårdspladsen stiger man den dag i dag langsomt op ad mod [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. Det er ikke bare en fysisk opstigen. Det er også en fremvisning af social og arkitektonisk opstigen, sat i scene under la Belle Èpoque.

[[Fil:000186124_l.jpg|300px|thumb|right|Skt. Pauls Gade ved Jægergårdsgade, set mod M.P. Bruuns Bro, 1905-1910, Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv.]]

Området syd for [[Aarhus Hovedbanegård]] blev erhvervet af Aarhus Kommune fra 1870’erne til slutningen af 1890’erne. Det blev snart til [[Frederiksbjerg]]. Noget var gammel herregårdsjord, andet havde ligget i Viby Sognekommune. Den inderste del, nærmest banegraven, var hjemsted for den første generation af arbejdere og funktionærer. De kom til byen under industrialiseringen i 1860’erne og 1870’erne. Husene er derefter. Lave, billige, med plads til to eller tre familier.

Arbejderne her tjente til dagen og vejen ved [[Centralværkstedet|De Danske Statsbaners Centralværksted for Jylland og Fyn]], på banegården eller på Palmekærnefabrikken, senere [[Århus Oliefabrik]].

Længere oppe ad bakken rejste borgerskabets Frederiksbjerg sig. [[M.P. Bruuns Gade]] blev adgangsvejen til den nye kirke. [[Sct. Pauls Kirke]] ligger på Skt. Pauls Kirkeplads for enden af gaden.
Kirken blev rejst mellem 1884 og 1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Pengene kom fra lokale velgørere. Men kirken tegnede rent arkitektonisk ikke fremtiden. Den blev opført i nyromantisk stil. Omgivelserne var mere moderne og opført efter internationale forbilleder.

Skt. Pauls Kirkeplads er rammet ind af smukke hjørneejendomme. Flere af dem er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen]], indfødt aarhusianer og bispesøn. Han havde taget bestik af Paris.
En af ejendommene er [[Tagenhus]]. Den har adresse på Skt. Pauls Kirkeplads 7, 9, 11 og Skt. Pauls Gade 7A, 7B og 9.

Det var arkitekter, der trak udlandets tendenser til Aarhus, men det var andre, der betalte for det. Bag opførelsen af Tagenhus (1901-1903) stod en murer og en snedkermester. Hjørneejendommen er symmetrisk og opført i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer i 4½ etage. Hjørnekarnappen er afsluttet med kraftigt hjørnetårn med barokinspireret tagform og lille karakteristisk zinkspir. Mod Skt. Pauls Gade er underetagen velbevaret, mens den ud mod Skt. Pauls Kirkeplads siden bygningens opførelse har været benyttet til forretningsmål og derfor er blevet ombygget igen og igen.

Paris lå lige uden for Banegården! Med et lille stænk Berlin og en smule Wien. Det var de metropoler, arkitekter kiggede længselsfuldt efter.

==Byen efter 1800-tallet==
I kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater|teater]] i 1900. Aarhus var dog fortsat i 1900-tallet en udpræget industriby, med virksomheder som [[Århus Oliefabrik]] og [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]] som førende virksomheder. Efter [[Aarhus Universitet|Universitets]] åbning i 1928 har byen også i stigende grad fået en central rolle som uddannelsesby.

I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

==Henvisninger==
*Clausen, Jens, Haugsted, Ejler, Regnar, Knudsen og Sejr, Emanuel: Aarhus gennem tiderne bind 1. 1939
*Degn, Ole: Aarhus Historie, på Den Store Danske http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Jylland_-_byer/%c3%85rhus/%c3%85rhus_(Historie)
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 1, 1996
*Gejl, Ib: Århus – byens historie, bind 2, 1997
*Jantzen, Connie: Middelalderbyen Aarhus, 2013
*Kristensen, Hans Krongaard og Poulsen, Bjorn: Danmarks byer i middelalderen, 2016
*Thestrup, Anna: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, 1964
*Dansk Center for Byhistorie http://ddb.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=74
*[[Vikingemuseet]]

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]

Den almindelige Kirkegård

2019-12-20T08:00:18Z

Jja: /* Kongens ordre i 1805 */

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''.

==Tiden op til 1805==

Efter at det først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

==Kongens ordre i 1805==

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed; lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen, hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

==Aarhus Bys Almen Kirkegård==

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

==Almen Kirkegård==

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

==Jens Moss og hans toft uden for Mindeport==

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

''”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.”'' 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|300px|thumb|center|Tofterne sønden for Aarhus]]

==Kilder:==

14) Den Store Danske Encyklopædi

35) Aarhus Vejviser, 1869#23

38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]

==Artikler:==

* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Den almindelige Kirkegård

2019-12-20T07:59:17Z

Jja: /* Tiden op til 1805 */

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''.

==Tiden op til 1805==

Efter at det først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

==Kongens ordre i 1805==

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed, lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

==Aarhus Bys Almen Kirkegård==

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

==Almen Kirkegård==

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

==Jens Moss og hans toft uden for Mindeport==

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

''”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.”'' 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|300px|thumb|center|Tofterne sønden for Aarhus]]

==Kilder:==

14) Den Store Danske Encyklopædi

35) Aarhus Vejviser, 1869#23

38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]

==Artikler:==

* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Den almindelige Kirkegård

2019-12-20T07:57:47Z

Jja:

I Aarhus har vores kirkegårde gennem tiden alle fået forskellige navne, hvor de mest kendte er: [[Vor Frue Kirkegård]], [[Domkirkegården]], [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Søndre Kirkegård]] (fra 1876 Den gamle Kirkegård), [[Nordre Kirkegård]] og [[Vestre Kirkegård]]. Mens kirkegården anlagt på det nordøstlige hjørne af den nuværende [[Rutebilstationen| Rutebilstation]] mod [[Badeanstalten Spanien| Svømmehallen]] i sin korte levetid ikke opnåede en benævnelse. Oprindelig blev den benævnt Almen Kirkegård men siden hen også den almindelige kirkegård.

Almen: fælles for, gældende for alle personer eller tilfælde. I dag ville vi sige en offentlig kirkegård i modsætning til de mange sognekirkegårde, som i princippet er private som en del af sognekirkens myndighed. 38)

I det efterfølgende omtaler vi den som '''Almen Kirkegård'''.

==Tiden op til 1805==

Efter at det var først var blevet udelukket at få begravet ligene omkring byens kirker og i 1805 forbudt at begrave lig i inde i kirkerne, benyttede man i en tid Skt. Olufs Kirkegård indtil den var overfyldt, hvorefter man anlagde en begravelsesplads: Almen Kirkegård på en toft uden for Mindeport. 35)

==Kongens ordre i 1805==

Den 22. februar 1805 forbyder kongen, at landets borgere fremover kunne blive begravet inde i kirkerne, som det hidtil havde været gængs især for den velhavende del af landets borgere og kirkens folk. Forbuddet skyldtes æstetiske overvejelser, hygiejne og sundhed, lugten var slem under nedbrydningen af liget men også en stigende pladsmangel. I Aarhus betød det, at begravelserne i Domkirken og Vor Frue Kirke måtte bringes til ophør.

Ved samme lejlighed bød han også, at købstæderne inden 2 år skulle anlægge en kirkegård uden for byen,hvis man ikke i forvejen havde en sådan.

==Aarhus Bys Almen Kirkegård==

I forbindelse med nedlæggelsen af Søndre Kirkegård, da man skulle opføre [[Aarhus Rådhus|Rådhuset]] i den nuværende [[Rådhusparken]], har en medarbejder i Begravelsesvæsenet været i de gamle protokoller og fundet en tekst, som beskriver historien om Søndre Kirkegårds forgænger: Almen Kirkegård. Han har transskriberet den gotiske tekst og lavet en maskinskrevet udateret udgave til brug for forvaltningens arbejde. 81)

==Almen Kirkegård==

''”Til den almindelige kirkegård blev først antaget en toft uden for [[Mindeporten]], der havde tilhørt afgangne [afdøde] købmand Jens Mors [skal være købmand [[Jens Moss]] død 1807] og blev 1813 den 1. september indviet som almindelig kirkegård. -

''Efter at have begravet adskillige lig på denne kirkegård opdagedes, at der næsten over alt var vand end også efter en dybde af 1 ½ alen [0,94 m]. -''

''Pladsen blev gennemgraven ved vandgrøften 1814 med uden at få nogen nytte til følge, derpå blev af en gammel mand navnlig Johannes Wendelboe, der havde været forpagter på landet og som man antog havde mangen erfaring foreslået at lade 2 dybe hovedgrøfter grave omkring kirkegården, hvilket arbejde og så blev udført udi august 1816 og kostede kirkegården 783 m 40 s [783 mark og 40 skilling] – men aldeles uden at få nogen nyttig indflydelse på vandafladningen [vandafledningen] i nogen henseende. -''

''Almindelig misfornøjelse sporedes ved et hvert ligs begravelse og bestandige klager over at gravene var for det meste fulde af vand, når lig skulle begraves. - Dette gjorde det nødvendigt, at der måtte tænkes på en anden plads til kirkegård. -''

''Efter at have taget flere pladser i øjesyn, fandt man som den bedste og mest bekvemme en toft uden for [[Brobjerg Port]] [[Frederiksgade]]/[[Frederiks Allé]].''

''Den henhørte som embedstoft til borgmesterembedet her i byen. - ''

''Der sendtes anmodning til byens daværende borgmester hr. cancelliråd Schumacher, som straks var villig til at overlade toften imod passende godtgørelse af anden jord af byens ejendomme. -” ... 81)''

Her fortsætter man med beskrivelsen af indvielsen af denne toft uden for byens [[Brobjerg Port]]: [[Søndre Kirkegård]] onsdagen den 2. novbr. 1818 som almidelig kirkegård, se denne

==Jens Moss og hans toft uden for Mindeport==

Købmand Jens Moss efterlyser den 16. august 1806 vidner til et tyveri af kartofler fra hans toft uden for Mindeport:

''”Da jeg har erfaret at nogle af mine Kartofler udi min Toft uden Mindeporten er bortstiaalen, og jeg intet heller ønskede end at kunne opdage hvem disse nedrige maate være, saa udloves, til den som derom ville meddele mig Underretning en Douceur af 2 Rdr. J. Moss.”'' 7)16. august 1806

På matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By opmålt i 1816 er kirkegården markeret med matr. nr. 15. 56)

De ovennævnte kilder peger på, at Almen Kirkegård udgør matr. nr. 15 tidligere ejet af købmand Jens Moss.

==Matrikelkortet over tofterne sønden for Aarhus By 56)==

[[Fil:1816-1860_RN9001_Aarhus Bygrunde_matr._nr._5.jpg|300px|thumb|center|Tofterne sønden for Aarhus]]

==Kilder:==

14) Den Store Danske Encyklopædi

35) Aarhus Vejviser, 1869#23

38) Ordbog over det danske sprog www.ordnet.dk

56) Kort over Tofterne henhørende til- og beliggende i Frue Sogn sønden for Aarhus Bys/Købstad i Ning Herred, Aarhuus Amt. Opmålt fuldstændig i september 1816. Dækker perioden 1816-1860 iflg. Geodatastyrelsen 1:4000

81) Materiale vedr. Søndre Kirkegård, Århus Kommune, Begravelsesvæsenet. Sag nr. 5-3-7-8. Oversættelse af den gotiske indledning i protokol for familiegrave på den gamle Kirkegaard [[Søndre Kirkegård]]

==Artikler:==

* Torben Aastrup om Den almindelige Kirkegård:[http://www.aastrup.de]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Heibergsgade 15-17

2019-12-19T10:23:45Z

Jja:

[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg|350px|thumb|right|Tv. dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. Th. dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. Foto: Thomas Pedersen, 1978. Den Gamle By]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146594 longitude=10.208246>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208246, 56.146594] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom i [[Heibergsgade]].

I 1894 blev villa Stenhøj opført på adressen '''Heibergsgade 15-17''' for karetmager Seier Frandsen. Ejendommen blev opført som en 1 1/2-etages dobbeltvilla i gule mursten.

Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 9-11]].

====SAVE-registrering====
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Heibergsgade 9-11

2019-12-19T10:23:04Z

Jja:

[[Fil:Heibergsgade 9-11, 15-17.jpg|350px|thumb|right|Tv. dobbeltvilla, Heibergsgade 9-11. Th. dobbeltvilla, Heibergsgade 15-17. Foto: Thomas Pedersen, 1978. Den Gamle By]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146783 longitude=10.208301>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208301, 56.146783] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom i [[Heibergsgade]].

På adressen '''Heibergsgade 9-11''' ligger en 1 1/2-etages dobbeltvilla fra 1894 opført i gule mursten. Villaen blev opført af tømrermester Martin Christensen for karetmager Seier Frandsen.

Samme år fik Seier Frandsen ligeledes opført en dobbeltvilla i [[Heibergsgade 15-17]].

====SAVE-registrering====
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Strandvejen 12

2019-12-19T10:21:50Z

Jja:

[[Fil:Strandvejen 12 (Lille Rosenborg).jpg|350px|thumb|right|Villa 'Lille Rosenborg', Strandvejen 12. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147324 longitude=10.208529>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208529, 56.147324] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom på [[Strandvejen]].

'Lille Rosenborg' er en villaejendom beliggende på '''Strandvejen 12'''. Villaen blev opført i 1873 for gårdejer P. Rasmussen og var tegnet af arkitekt [[Carl Lange]].

Det er en 2 1/2-etagers rødstensvilla, som oprindelig blev opført med en kvist og tårnbygning, hvorfra spiret efterfølgende er blevet fjernet.

I 1916 købte fabrikant [[Paul Zwiebler]] ejendommen og fra 1945 havde [[redningskorpset Zonen | Zone Redningskorps]] hovedstation på adressen. Redningskorpset flyttede senere til [[Søren Frichs Vej]] på grund af pladsmangel.

====SAVE-registrering====
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Marselisborg Allé 5C

2019-12-19T10:20:46Z

Jja:

[[Fil:Marselisborg Allé 5c (5a).jpg|350px|thumb|right|Villa beliggende i baggård, Marselisborg Allé 5C. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147631 longitude=10.208468>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.208468, 56.147631] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom på [[Marselisborg Allé]].

I baggården bag Marselisborg Allé 5 ligger en mindre villa fra 1886/87. Ejendommen blev opført for købmand H. Borch og er tegnet af arkitekt [[Thomas Arboe]].

====SAVE-registrering====
I 1996 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en lav bevaringsmæssig værdi på 7.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Marselisborg Allé 7

2019-12-19T10:19:44Z

Jja:

[[Fil:Marselisborg Alle 5-7.jpg|350px|thumb|right|Tv. villa, Marselisborg Allé 5. Th. villa, Marselisborg Allé 7. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147602 longitude=10.207742>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207742, 56.147602] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom på [[Marselisborg Allé]].

På adressen '''Marselisborg Allé 7''' ligger en rødstensvilla fra 1876. Ejendommen blev opført for grosserer I. Westesen.

====SAVE-registrering====
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Marselisborg Allé 10

2019-12-19T10:18:43Z

Jja:

[[Fil:Marselisborg Allé 10.jpg|350px|thumb|right|Th.: Villa, Marselisborg Allé 10. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147632 longitude=10.207182>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207182, 56.147632] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "FF0000"
}
}
</mapframe>

Nedrevet villaejendom på [[Marselisborg Allé]].

På adressen '''Marselisborg Allé 10''' lå oprindelig en 1 1/2-etages gulstensvilla opført for organist P. Dybdal i 1895.

Krejleren [[Preben Jensen]], som også var kendt som 'Danmarks Jensen', solgte i 1987 villaen til murer- og bygmester [[Ole Villumsen]]. Ole Villumsen fik en kommunal tilladelse til at rive villaen ned, og i stedet opførte han en etageejendom, der udlignede højdeforskellen mellem de to naboejendomme og lukkede et hul i karréen i overensstemmelse med såkaldt infill-byggeri.

====SAVE-registrering====
Ingen SAVE-registrering.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Marselisborg Allé 10

2019-12-19T10:18:14Z

Jja:

[[Fil:Marselisborg Allé 10.jpg|350px|thumb|right|Th.: Villa, Marselisborg Allé 10. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.147632 longitude=10.207182>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.207182, 56.147632] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "FF0000"
}
}
</mapframe>

Nedrevet villaejendom på [[Marselisborg Allé]].

På adressen '''Marselisborg Allé 10''' lå oprindelig en 1 1/2-etages gulstensvilla opført for organist P. Dybdal i 1895.

Krejleren [[Preben Jensen]], som også var kendt som 'Danmarks Jensen', solgte i 1987 villaen til murer- og bygmester [[Ole Villumsen]]. Ole Villumsen fik en kommunal tilladelse til at rive villaen ned, og istedet opførte han en etageejendom, der udlignede højdeforskellen mellem de to naboejendomme og lukkede et hul i karréen i overensstemmelse med såkaldt infill-byggeri.

====SAVE-registrering====
Ingen SAVE-registrering.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Skt. Pauls Gade 3

2019-12-19T10:16:32Z

Jja:

[[Fil:Skt. Pauls gade 3.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls Gade 3. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146371 longitude=10.205744>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205744, 56.146371] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På adressen '''Skt. Pauls Gade 3''' ligger en 2-etagers villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af tømrermester N. Hald og opført for R. K. Winther.

Villaen er opført i italiensk inspireret stil med en karakteristisk klassicistisk karnap mod gaden med udsmykkede kompositte søjler.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 1]] og [[Skt. Pauls Gade 5]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5.

====SAVE-registrering====
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Skt. Pauls Gade 5

2019-12-19T10:15:28Z

Jja:

[[Fil:Skt. Pauls gade 5.jpg|350px|thumb|right|Villa, Skt. Pauls gade 5. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, Aarhus Kommune, 1978. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.146393 longitude=10.205459>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205459, 56.146393] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom i [[Skt. Pauls Gade]].

På adressen '''Skt. Pauls Gade 5''' ligger en villa fra 1891 opført. Villaen blev tegnet af murermester N. Hald og opført af tømrer S. P. Sørensen.

N. Hald har yderligere tegnet villaerne beliggende på adresserne [[Skt. Pauls Gade 1]] og [[Skt. Pauls Gade 3]].

Da Skt. Pauls Gade blev navngivet i 1887 bestod kvarteret af [[Skt. Pauls Kirke]] og enkelte store villaejendomme. Oprindelig lå [[Enrico Mylius Dalgas]]' [[villa Montana]] og læge [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansens]] villa også i kvarteret, men begge villaer er i dag revet ned. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre tilbageværende villaer i Skt. Pauls Gade 1, Skt. Pauls Gade 3 og Skt. Pauls Gade 5.

====SAVE-registrering====
I 2012 blev ejendommen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 5.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1979.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

Nørre Allé 44

2019-12-19T10:12:48Z

Jja:

[[Fil:Nørre Allé 44. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1876, Nørre Allé 44. Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.160169 longitude=10.205090>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.205090, 56.160169] },
"properties": {
"marker-symbol": "building",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44''' ligger en 1 1/2-plans pudset villa fra 1876. Villaen blev opført for tømrer J. P. Jensen.

====SAVE-registrering====
I 2012 blev villaen SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

==== Se også====
*Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

====Kilder====
*Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
*Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.