AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Henning Enoksen

2016-09-26T12:41:43Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Henning Enoksen.jpg|300px|thumb|right|Henning Enoksen (i midten) sammen med [[John Amdisen]] og konditionstræner [[Ole Dorph-Jensen]]]]

'''Henning Enoksen''' (f. 26. september 1935 i Nykøbing Mors - d. 25. september 2016) var en dansk fodboldspiller, der scorede 83 mål i 115 kampe i sin tid i [[AGF Fodbold | AGF]]. Han var kendt for sin målfarlighed og stærke venstreben.

Henning Enoksen blev født i Nykøbing Mors i 1935, og spillede i sin ungdom i flere forskellige klubber på og omkring Mors. Han fik sit gennembrud i Nykøbing Idrætsforening, hvor han spillede i to omgange, afbrudt af en afstikker til Silkeborg, da han begyndte sin uddannelse til lærer på Th. Langs Seminarium i byen.

Da han i sommeren 1957 var færdig med sin læreruddannelse, fik han kontakt til Vejle Boldklub gennem en anden senere landsholdsspiller, Tommy Troelsen, som han kendte hjemme fra Nykøbing. Vejle var netop rykket op i den bedste danske række, 1. division, og her tog karrieren for alvor fart.

I sin anden sæson i 1958 blev han topscorer i 1. division med hele 27 mål fordelt på 22 kampe. Vejle vandt det år ’the Double’, da de blev mestre og vandt pokalfinalen samme år. Pokalfinalen mod KB var i øvrigt den første pokalfinale nogensinde mellem et jysk og et københavnsk hold. Vejle vandt kampen 3-2. Kort efter pokalfinalen fik Enoksen sin landsholdsdebut mod Curaçao på [[Aarhus Stadion]], hvor han scorede 2 mål.

Vejle gentog pokaltriumfen året efter i 1959 med en sejr over AGF efter omkamp. I 1961 flyttede Enoksen til Aarhus, da han blev tilbudt en stilling på [[Marselisborg Seminarium]], og det var derfor naturligt at skifte til rivalerne fra AGF. I sin tid i Vejle nåede Enoksen at score 111 mål i 132 kampe. Succesen fortsatte i Aarhus, hvor han huskes som en af de bedste spillere i klubbens historie. Det blev til i alt 83 mål fordelt på 115 kampe. Han blev topscorer i 1. division i både 1962 og 1966, og var med til at vinde pokalturneringen i 1965. Han stoppede karrieren i 1967.

I sin tid i AGF blev han tilbudt en stor kontrakt som professionel fodboldspiller i Italien, men han takkede nej til tilbuddet, der lød på en halv million kroner, for at blive i sit job på Marselisborg Seminarium.

De mange mål i den bedste danske fodboldrække, gør Enoksen til en af de mest scorende danske spillere nogensinde. Der er ikke officielle statistiker fra turneringens tidlige år, men Enoksens 154 mål menes kun overgået af Pauli Jørgensen. I 2014 var han nomineret som en af de ti bedste spillere i den bedste danske fodboldrække nogensinde.

Enoksen nåede også at spille 54 kampe på landsholdet, og med sine 29 må er han stadig i dag den syvende mest scorende på landsholdet nogensinde, en plads han deler med Nicklas Bendtner. Højdepunktet i Enoksens landsholdskarriere var målet til 2-0 mod Ungarn i OL-semifinalen i 1960. Målet blev forbavsende nok scoret med Enoksens højreben, som ellers sjældent blev brugt af angriberen. Danmark tabte senere finalen mod Jugoslavien og vandt altså sølv ved turneringen.

Efter karrieren flyttede Enoksens til Tønder, hvor han var lærer på Tønder Statsseminarium og senere på Haderslev Seminarium. Henning Enoksen har også skrevet flere fodboldbøger og var i 1973 kortvarigt landstræner for Island. I 2001 flyttede han til Grenå. Han døde den 25. september 2016 efter længere tids sygdom.

== Kilder og litteratur ==
*Henning Enoksen: Nej til millionkontrakt, Kbh. 1963
*[http://stiften.dk/foedselsdage/maal-paa-samlebaand-henning-enoksen-fylder-80-aar ”Mål på samlebånd: Henning Enoksen fylder 80 år” af Jørgen Larsen, i Århus Stiftstidende d. 26. september 2015]
*[http://stiften.dk/sport/byens-bedste-venstreben ”Byens bedste venstreben” af Søren Højlund Carlsen, i Århus Stiftstidende d. 10. juli 2014]
*[http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=186 Artikel af Michael Elgaard fra Totalbold.dk]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Skjoldhøj Kollegiet

2016-09-22T10:44:20Z

Jannikheiberg:

'''Skjoldhøj Kollegiet''' er det største kollegium i Aarhus og det næststørste i Danmark. Det består af 588 kollegieværelser, 100 etværelseslejligheder, 105 toværelseslejligheder og 54 rækkehuslejligheder, og har plads til lige over 1000 studerende.

* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].
* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma.
* Havearkitekt: Sven Hansen.

=== Opførelse og beliggenhed ===
På trods af flere nye kollegiebyggerier i Aarhus var der i slutningen af 1960’erne mangel på ungdomsboliger. ’Boligfonden for unge under uddannelse’ kæmpede længe for at finde en løsning på problemet, men havde svært ved at få opbakning til sit nye store projekt. Tilladelsen kom fra [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]], som på den tid havde gang i flere større udbygningsprojekter bl.a. [[Gellerupparken]] og [[Skjoldhøjparken]]. Det skete lige inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvilket betød at projektet alligevel endte under [[Aarhus Kommune]], som ellers ikke havde været interesseret i byggeriet.

Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De store betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gjorde det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark.

Internt var det formålet at skabe små fællesskaber i et hierarkisk system. Den mindste enhed var boliggruppen, som bestod af 12 værelser, herefter kom fællesskaberne omkring kollegiets gader, der havde små torve og delte flere praktiske funktioner som vaskeri og mødelokaler. Kollegiet skulle bindes sammen af det centrale bycenter med blandt andet dagligvarebutik, bar og vuggestue.

=== Udsmykning ===
Billedkunstneren Kasper Heiberg blev ansat til at udsmykke kollegiet og skabe kontrast til de store betonmure. I de første år flyttede han selv ind på kollegiet sammen med sin familie for at komme ordentligt i kontakt med omgivelserne og arkitekturen.

Udsmykningen tog udgangspunkt i kollegiets arkitektur, blandt andet med skulpturer, der mimede gavlens karakteristiske form. Han skabte også et værk, som skulle vise skyggen fra en af gavlene, som den faldt den 3. maj 1973 kl 13.15. Der ville således være overensstemmelse mellem den rigtige skygge og Heibergs malede felter to gange årligt. Udsmykningen bestod desuden af forskellige farverige træskulpturer på gangarealerne.

Flere eksperter har efterfølgende kaldt Heibergs udsmykning for et hovedværk i det 20. århundredes danske udsmykningskunst, men beboerne var generelt utilfredse med værket og ville eftersigende hellere selv have stået for udsmykningen – eller have haft en svømmehal. Det førte til flere stridigheder, hvor udsmykningen flere steder blev fjernet. Ligesom kollegiet har Heibergs udsmykning i dag set bedre tider, da tiden har tæret på både materialer og maling. Flere renoveringer har også været mere eller mindre mislykkede.

=== Protestaktioner i 1970'erne ===
Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Blot få måneder efter kollegiets indvielse, blev der i januar 1974 varslet en huslejestigning fra 375 kr til 450 kr for et værelse. Stigningen skyldtes ufordelagtige byggelån og faldende obligationskurser som følge af energikrisen.

De studerende protesterede højlydt og en økonomisk fallit truede. Der blev iværksat flere aktioner for at spare penge. Rengøringen blev sløjfet og beboerne overtog i høj grad selv driften af kollegiet for at spare lønninger til de ansatte. I maj var der 200 tomme værelser på kollegiet og mange flere havde planer om at flytte. Det påvirkede utvivlsomt fællesskabet og dermed et af kollegiets grundlag.

I maj 1974 førte det til et huslejeboykot, som de fastholdt i flere år. Det førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.

== Se også ==
* [[Kollegier i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Materiale på Aarhus Stadsarkiv om [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108446 Skjoldhøjbaren].
* Kira Kofoed: ''Kasper Heiberg: maler, billedhugger og pioner på stedets betingelser, 1928-1984'', 2013 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A50840999 Find på biblioteket]

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.168683|10.116063}}

Skjoldhøj Kollegiet

2016-09-15T11:31:35Z

Jannikheiberg:

'''Skjoldhøj Kollegiet''' består af 900 kollegieværelser og 50 lejligheder, der er opført 1970-73 i beton.
* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].
* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersen|Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma.
* Havearkitekt: Sven Hansen.

=== Opførelse og beliggenhed ===
Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De trekantede betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gør det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark. Kunsteren Kasper Heiberg har desuden i kollegiets omgivelser opført en række skulpturer og malet samtlige facadeudsnit og gavle.

=== Protestaktioner i 1970'erne ===
Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Årsagen var voldsomme huslejestigninger i 1974 på 20 procent fra 375 kr. til 450 kr. for et værelse, hvilket skyldtes ufordelagtige byggelån og øgede udgifter til vedligehold som følge af problemer med betonkonstruktionerne. Beboerne nægtede at betale og fastholdt op gennem 1970’erne et huslejeboykot, der bl.a. førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.

== Se også ==
* [[Kollegier i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Materiale på Aarhus Stadsarkiv om [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108446 Skjoldhøjbaren].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.168683|10.116063}}

Skjoldhøj Kollegiet

2016-09-15T11:30:44Z

Jannikheiberg:

'''Skjoldhøj Kollegiet''' består af 900 kollegieværelser og 50 lejligheder, der er opført 1970-73 i beton.
* Adresse: [[Spobjergvej]] 6, [[Brabrand]].
* Arkitekt: [[Friis og Moltke]] og [[Knud Blach Petersens]] Arkitektfirma.
* Havearkitekt: Sven Hansen.

=== Opførelse og beliggenhed ===
Skjoldhøjkollegiet blev opført 1970-73 efter tegninger af det i tiden toneangivende arkitektfirma Friis & Moltke i samarbejde med Knud Blach Petersen. De trekantede betonbygninger kom til at rumme 900 værelser og 50 lejligheder, hvis antal gør det til Jyllands største kollegium. Som et resultat af sin størrelse var Skjoldhøjkollegiet af arkitekterne tænkt som et lille bysamfund for sig selv med kollegiebar, cafeteria, dagligvarebutik i form af Brugsen og en børnehave.

Indtrykket af at være et selvstændigt samfund styrkes af blokkenes beliggenhed med ryggen til den omkringliggende bebyggelse uden for; mod syd et industrikvarter og mod nord et parcelhuskvarter. Mellem parcelhuskvarteret og kollegiet ligger en bypark. Kunsteren Kasper Heiberg har desuden i kollegiets omgivelser opført en række skulpturer og malet samtlige facadeudsnit og gavle.

=== Protestaktioner i 1970'erne ===
Kollegiets beboere var næsten fra første dag aktive i tidens ungdomsoprør. Årsagen var voldsomme huslejestigninger i 1974 på 20 procent fra 375 kr. til 450 kr. for et værelse, hvilket skyldtes ufordelagtige byggelån og øgede udgifter til vedligehold som følge af problemer med betonkonstruktionerne. Beboerne nægtede at betale og fastholdt op gennem 1970’erne et huslejeboykot, der bl.a. førte til støtteaktioner fra andre kollegier i både Aarhus og København. Både politiet og fogeden mødte op på kollegiet, men det var først omkring 1980, at konflikten ebbede ud gennem forhandlinger.

== Se også ==
* [[Kollegier i Aarhus]].

== Litteratur og kilder ==
* Andersen, Charles: ''Huslejeaktionerne på Skjoldhøj'', 1981. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05652545 Find på biblioteket].
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Materiale på Aarhus Stadsarkiv om [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=108446 Skjoldhøjbaren].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.168683|10.116063}}

Heimdal

2016-09-12T12:03:27Z

Jannikheiberg:

'''Heimdal''' (også Hejmdal, Heimdall, Hejmdall) en kulturel elevforening på [[Aarhus Katedralskole]]

Heimdal blev grundlagt den 19. oktober 1864 af elever på latinskolen. Dannelsen af Heimdal havde sit afsæt i tidens stærke nationalisme, der fulgte efter krigene med Tyskland og den efterfølgende besættelse. Foreningen havde en forløber på Aalborg Katedralskole, hvor elever havde oprettet den æstetiske forening ''Ydun'', som opfordrede andre latinskoler i landet til at tage initiativ til lignende foreninger.

Foreningen afholdt fra begyndelsen foredrag, diskussionsaftener, digtoplæsninger og fester. Det var formålet at give elever et rum til at udfolde sig og tage ansvar uden indblandelse fra skolens lærere. Foreningen har gennem tiden haft adskillige medlemmer, der siden er blevet fremtrædende kulturpersoner i Danmark.

== Kilder og litteratur ==
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejmdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*Finn Stein Larsen (red.) ''...imellem kirken og vandet, Aarhus Katedralskole 1195-1995'', Aarhus Katedralskole, 1995
*[http://www.akat.dk/elev/elevforeninger/heimdal/ Elevforeningen Heimdal]

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Heimdal

2016-09-12T12:02:43Z

Jannikheiberg:

'''Heimdal''' (også Hejmdal, Heimdall, Hejmdall) en kulturel elevforening på [[Aarhus Katedralskole]]

Heimdal blev grundlagt den 19. oktober 1864 af elever på latinskolen. Dannelsen af Heimdal havde sit afsæt i tidens stærke nationalisme, der fulgte efter krigene med Tyskland og den efterfølgende besættelse. Foreningen havde en forløber på Aalborg Katedralskole, hvor elever havde oprettet den æstetiske forening ''Ydun'', som opfordrede andre latinskoler i landet til at tage initiativ til lignende foreninger.

Foreningen afholdt fra begyndelsen foredrag, diskussionsaftener, digtoplæsninger og fester. Det var formålet at give elever et rum til at udfolde sig og tage ansvar uden indblandelse fra skolens lærere. Foreningen har gennem tiden haft adskillige medlemmer, der siden er blevet fremtrædende kulturpersoner i Danmark.

== Kilder og litteratur ==
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejmdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*Finn Stein Larsen (red.) ''...imellem kirken og vandet, Aarhus Katedralskole 1195-1995'', Aarhus Katedralskole, 1995
*[http://www.akat.dk/elev/elevforeninger/heimdal/ Elevforeningen Heimdal]

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Ernesto Dalgas (1871-1899)

2016-09-12T12:00:15Z

Jannikheiberg:

'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af [[Det danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]]. Han huskes især for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''.

=== Dalgas i Aarhus ===
Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere, og [[Maria Magdalene Dalgas]]. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet sætter sig spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer.

Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”Mine erfaringer med onani”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor moralsk trussel for det danske samfund.

Anekdoten er blevet et fast indslag i historien om Dalgas, og vidner om hans frygt for seksuallivet og det modsatte køn. Det fremgår dog i erindringer fra foreningen Heimdal, at hans væsentligste bidrag har været af litterær art, hvor han både optrådte med lettere emner som hyldestdigte og satirer over det småborgerlige samfund, men også fremførte længere lyriske digte, heriblandt digtene "Afrodite", "Poseidon" og "Thermopylæ". Han fremhæves i flere erindringer som den største lyriske begavelse i foreningen.

=== Flugten fra provinsen ===
Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter.

Psykisk gik det værre og værre for Dalgas og han var i perioder indlagt på Sct. Hans og [[Psykiatrisk Hospital]] i Risskov. Efter et større sammenbrud i 1893 var han året efter hjemme i Aarhus, hvor det hed blandt familien, at han havde ”forlæst og forfilosoferet sig” og desuden led af ”gammelmands-modenhed”. Samme år døde faren, Enrico Dalgas. Det nævntes i en notits om dødsfaldet, at sindssyge hos både sønnen, Ernesto, og en af døtrene havde taget hårdt på ham i den sidste tid.

I årene 1984-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.

I 1986 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr'', de eneste bøger som udkom i Dalgas’ egen levetid. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere, forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger som nåede at udkomme i hans egen levetid.

Han forlod endegyldigt universitet i 1897. Året efter oplevede han endnu et stort sammenbrud og var igen indlagt. Den 11. juli 1899 skød han sig selv ved Damhussøen i København, kun 28 år gammel. Selvmordet var planlagt, og han havde forinden givet sine tekster og et litterært testamente med instruktioner om kommende udgivelser til vennen Axel Mielche.

=== Forfatterskab ===
Dalgas’ posthume udgivelser var planlagt kronologisk, så de kunne læses som en udvikling af forfatterskabet. Af økonomiske grunde kunne vennen Mielche dog ikke følge planen, men sørgede alligevel for i udgivelsen af de to hovedværker, ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' i 1903, ligesom også to andre bøger blev udgivet omtrent samtidig. Det filosofiske værk ''Kundskabens'' Bog udkom først i sin helhed i 1995. Dog havde digteren Otto Gelsted udgivet mindre dele af værket i 1930’erne.

Dannelsesromanen ''Lidelsens Vej'' tager flere spor fra Dalgas’ eget liv op. Hovedpersonen er regnskabsføreren Salomon Simosen, der ligesom Dalgas selv vokser op i en dansk provinsby med en autoritær faderskikkelse og derefter flygter til København. Modsat Dalgas finder Simonsen ro efter et par udsvævende år og flytter tilbage til provinsen. Romanen er derfor udformet som en erindring nedskrevet ved livets slutning. Også i romanens kærlighedshistorie genkender man Dalgas’ tanker. Simonsen forelsker og forlover sig med pigen Prosa, men må senere bryde med hende for at søge en hellig dyrkelse af selvet.

Mens ''Lidelsens Vej'' blev modtaget fint af pressen ved udgivelsen, blev den anden store roman ''Dommedags bog'', for det meste forbigået. Det skyldes med al sandsynlighed, at det er en langt mere vanskellig og filosofisk roman. I ''Dommedags Bog'' føres pilgrimmen Peregrinus Peripateticus på tolv dagsrejser gennem underverdenen. Som Vergil ledsagede Dante i ''Den guddommelige Komedie'' er Johannes de Silentio, et af Søren Kierkegaards mange pseudonymer og udgiveren af Frygt og Bæven, vejviser for Peregrinus. Den hallucinerende rejse fører ham igennem mange livsanskuelser og møder med kulturhistoriske personligheder, ligesom også flere stilarter blandes i romanens stil.

Dalgas' vej til de danske læsere og kritikere har været lang, men han huskes i dag som en af de centrale skikkelser i 1890'ernes symbolistiske kredse og både ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' er blevet til nogle af tidens klassiske tekster.

== Kilder og litteratur ==
*[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejmdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur]
*"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Heimdal

2016-09-12T12:00:04Z

Jannikheiberg:

Geza Toldi

2016-09-12T11:59:37Z

Jannikheiberg:

'''Géza Toldi''' (f. Géza Tunikold, 1909 - 1985) var en ungarsk fodboldspiller og træner. Han var træner af to omgange i [[AGF Fodbold | AGF]] og vandt tre danske mesterskaber (1955, 1956 og 1960) og to pokaltitler med klubben (1955 og 1961).

=== Spillerkarriere ===
Toldi er født under navnet Géza Tunikold, men som ung talentfuld fodboldspiller blev det nye navn, Toldi, foreslået af formanden i fodboldklubben Ferencvaros. På den tid var det ungarske samfund præget af en sproglig national bølge. Tunikold havde tysk klang og måtte derfor udskiftes.

I 1930’erne blomstrede Toldi som spiller i ungarsk fodbold. På klubplan blev han ungarsk mester fire gange med klubben Ferencvaros. Han blev desuden topscorer i den ungarske liga i 1933/1934. Han opnåede 46 landskampe for Ungarn, hvor det blev til 25 mål. Han var en del af det ungarske hold, som vandt sølv ved VM i 1938. Han deltog desuden ved VM i 1934.

=== Træner i Finland og i OB ===
Efter at have været løjtnant i den ungarske hær under 2. verdenskrig, rejste Toldi efter krigen til Finland, hvor han havde fået et tilbud om at blive træner. Han høstede stor anerkendelse for sit arbejde, og da hans opholdstilladelse i Finland var ved at udløbe, blev han kontaktet af den danske fodboldboldklub OB, og fik således sit første trænerjob i Danmark.

Han overtog OB-holdet midtvejs i sæsonen 1950/1951, men på blot ni kampe førte han klubben fra en sidsteplads til sølvmedaljer. Et sensationelt resultat, og det endda med en klub, der umiddelbart forinden havde mistet sine to bedste spillere, der var blevet professionelle i Italien. Det blev også til bronzemedaljer i sæsonen 1952/1953. De gode resultater betød, at der hurtigt kom bud fra flere andre klubber.

=== Toldi fører AGF til mesterskabet ===
Før sæsonen 1954/1955 blev Toldi hentet til AGF. Han blev klubbens første fuldtidsprofessionelle træner, og det gav straks gode resultater og blev startskuddet til den bedste periode i klubbens historie. Bag sig havde Toldi en gylden generation af AGF-spillere med blandt andet [[Aage Rou Jensen]], [[Henry From]], [[John Amdisen]] og [[Jørgen Olesen]] på holdet.

I Toldis første sæson vandt klubben sit første danmarksmesterskab nogensinde og vandt desuden den nystartede pokalturnering. Året efter gentog Toldi successen, da han førte klubben til endnu et mesterskab. Det blev til et tredje mesterskab på stribe, men da havde Toldi allerede forladt klubben.

I 1956 forlod Toldi klubben efter uoverensstemmelser med klubformanden. Han var i den efterfølgende periode træner i Egypten, Sverige og Belgien.

På trods af den hårde afsked i 1956 vendte Toldi tilbage til AGF i 1960. Han var blevet kontaktet af flere danske klubber, men en aarhusiansk journalist fik mæglet mellem Toldi og AGF, og det blev besluttet at give Toldi en chance til.

Satsningen blev en succes, da han gentog triumfen fra sin debut sæson i klubben og genvandt ’the Double’. Flere af de gamle spillere var dog ved at være oppe i alderen, hvorfor det i de efterfølgende år blev vanskeligere at følge op på det gode resultat. Alligevel blev det til bronze i 1962 og sølv i 1964, hvorefter Toldi endegyldigt forlod klubben.

Han fortsatte med at være fodboldtræner i byen i nogle år, da han først tog et par sæsoner som træner i [[Viby IF]], og siden også i [[Skovbakken]]. I slutningen af trænerkarrieren kom han til den lille jyske serie-klub Brædstrup IF. Et opsigtsvækkende valg, der var kommet i stand, da en af klubbens spillere, Peter Mørk Thomsen, tilfældigvis var nabo til Toldi i [[Viby]]. Han nåede at føre klubben fra serie 3 til serie 1, inden han sluttede trænerkarrieren i 1975.

Han opnåede dansk statsborgerskab, og boede i Viby til sin død i 1985.

=== Toldis fodboldrevolution ===
Toldi krediteres som en stor fornyer af dansk fodbold. Han introducerede fra starten en mere fysisk krævende og teknisk betonet træningsform, der stod i modsætning til den almindelige træning, der normalt bare bestod af kamp til to mål. Da han skiftede til AGF fra OB, blev han stillet spørgsmålet, om der blev trænet rigtigt i de danske klubber. Toldi svarede, at de fleste klubber nok ville være bedre tjent med at ansætte en dommer end en træner, hvis de ville fortsætte med de primitive træningsmetoder.

Taktisk var han inspireret af den ungarske fodbold, som i 1950’erne var en af verdens førende fodboldnationer. Han indførte flere taktiske fornyelser i den danske fodboldrække, der dominerede i flere år fremefter.

== Kilder og litteratur ==
*Axel Hansen: Fodboldnavn på flygtningenpas, Kbh. 1962.
*[http://stiften.dk/agf/longread-troldmanden-fra-oest ”Longread: Troldmanden fra øst” af Henrik Skov Anhøj, i Århus Stiftstidende d. 12. oktober 2015]
*[http://www.ob.dk/artikel/oejeblikket-geza-toldi.aspx ”Øjeblikket: Géza Toldi” af Morten Oestermann, d. 4. januar, OB.dk]
*[http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/sport/ECE8328968/Succestr%C3%A6neren-der-gr%C3%A6dende-endte-i-guldstol-p%C3%A5-b%C3%B8hlandet/ ”Succestræneren, der grædende endte i guldstol på bøhlandet” af Thomas Lund Hansen, Jyllands-Posten d. 26. december 2012]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Heimdal

2016-09-12T11:52:27Z

Jannikheiberg:

'''Heimdal''' (også Hejmdal, Heimdall, Hejmdall) en kulturel elevforening på [[Aarhus Katedralskole]]

Heimdal blev grundlagt den 19. oktober 1864 af elever på latinskolen. Dannelsen af Heimdal havde sit afsæt i tidens stærke nationalisme, der fulgte efter krigene med Tyskland og den efterfølgende besættelse. Foreningen havde en forløber på Aalborg Katedralskole, hvor elever havde oprettet den æstetiske forening ''Ydun'', som opfordrede andre latinskoler i landet til at tage initiativ til lignende foreninger.

Foreningen afholdt fra begyndelsen foredrag, diskussionsaftener, digtoplæsninger og fester. Det var formålet at give elever et rum til at udfolde sig og tage ansvar uden indblandelse fra skolens lærere. Foreningen har gennem tiden haft adskillige medlemmer, der siden er blevet fremtrædende kulturpersoner i Danmark.

== Kilder og litteratur ==
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*Finn Stein Larsen (red.) ''...imellem kirken og vandet, Aarhus Katedralskole 1195-1995'', Aarhus Katedralskole, 1995
*[http://www.akat.dk/elev/elevforeninger/heimdal/ Elevforeningen Heimdal]

Heimdal

2016-09-12T11:50:26Z

Jannikheiberg: Oprettede siden med "'''Heimdal''' (også Hejmdal, Heimdall, Hejmdall) en kulturel elevforening på Aarhus Katedralskole Heimdal blev grundlagt den 19. oktober 1864 af elever på latinskol..."

'''Heimdal''' (også Hejmdal, Heimdall, Hejmdall) en kulturel elevforening på [[Aarhus Katedralskole]]

Heimdal blev grundlagt den 19. oktober 1864 af elever på latinskolen. Dannelsen af Heimdal havde sit afsæt i tidens stærke nationalisme, der fulgte efter krigene med Tyskland og den efterfølgende besættelse. Foreningen havde en forløber på Aalborg Katedralskole, hvor elever havde oprettet den æstetiske forening ''Ydun'', som opfordrede andre latinskoler i landet til at tage initiativ til lignende foreninger.

Foreningen afholdt fra begyndelsen foredrag, diskussionsaftener, digtoplæsninger og fester. Det var formålet at give elever et rum til at udfolde sig og tage ansvar uden indblandelse fra skolens lærere. Foreningen har gennem tiden haft adskillige medlemmer, der siden er blevet fremtrædende kulturpersoner i Danmark.

== Kilder og litteratur ==
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*Finn Stein Larsen (red.) ''...imellem kirken og vandet, Aarhus Katedralskole 1195-1995'', Aarhus Katedralskole, 1995

Ernesto Dalgas (1871-1899)

2016-09-12T10:54:35Z

Jannikheiberg:

'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af [[Det danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]]. Han huskes især for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''.

=== Dalgas i Aarhus ===
Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere, og [[Maria Magdalene Dalgas]]. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet sætter sig spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer.

Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”Mine erfaringer med onani”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor moralsk trussel for det danske samfund.

Anekdoten er blevet et fast indslag i historien om Dalgas, og vidner om hans frygt for seksuallivet og det modsatte køn. Det fremgår dog i erindringer fra foreningen Heimdal, at hans væsentligste bidrag har været af litterær art, hvor han både optrådte med lettere emner som hyldestdigte og satirer over det småborgerlige samfund, men også fremførte længere lyriske digte, heriblandt digtene "Afrodite", "Poseidon" og "Thermopylæ". Han fremhæves i flere erindringer som den største lyriske begavelse i foreningen.

=== Flugten fra provinsen ===
Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter.

Psykisk gik det værre og værre for Dalgas og han var i perioder indlagt på Sct. Hans og [[Psykiatrisk Hospital]] i Risskov. Efter et større sammenbrud i 1893 var han året efter hjemme i Aarhus, hvor det hed blandt familien, at han havde ”forlæst og forfilosoferet sig” og desuden led af ”gammelmands-modenhed”. Samme år døde faren, Enrico Dalgas. Det nævntes i en notits om dødsfaldet, at sindssyge hos både sønnen, Ernesto, og en af døtrene havde taget hårdt på ham i den sidste tid.

I årene 1984-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.

I 1986 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr'', de eneste bøger som udkom i Dalgas’ egen levetid. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere, forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger som nåede at udkomme i hans egen levetid.

Han forlod endegyldigt universitet i 1897. Året efter oplevede han endnu et stort sammenbrud og var igen indlagt. Den 11. juli 1899 skød han sig selv ved Damhussøen i København, kun 28 år gammel. Selvmordet var planlagt, og han havde forinden givet sine tekster og et litterært testamente med instruktioner om kommende udgivelser til vennen Axel Mielche.

=== Forfatterskab ===
Dalgas’ posthume udgivelser var planlagt kronologisk, så de kunne læses som en udvikling af forfatterskabet. Af økonomiske grunde kunne vennen Mielche dog ikke følge planen, men sørgede alligevel for i udgivelsen af de to hovedværker, ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' i 1903, ligesom også to andre bøger blev udgivet omtrent samtidig. Det filosofiske værk ''Kundskabens'' Bog udkom først i sin helhed i 1995. Dog havde digteren Otto Gelsted udgivet mindre dele af værket i 1930’erne.

Dannelsesromanen ''Lidelsens Vej'' tager flere spor fra Dalgas’ eget liv op. Hovedpersonen er regnskabsføreren Salomon Simosen, der ligesom Dalgas selv vokser op i en dansk provinsby med en autoritær faderskikkelse og derefter flygter til København. Modsat Dalgas finder Simonsen ro efter et par udsvævende år og flytter tilbage til provinsen. Romanen er derfor udformet som en erindring nedskrevet ved livets slutning. Også i romanens kærlighedshistorie genkender man Dalgas’ tanker. Simonsen forelsker og forlover sig med pigen Prosa, men må senere bryde med hende for at søge en hellig dyrkelse af selvet.

Mens ''Lidelsens Vej'' blev modtaget fint af pressen ved udgivelsen, blev den anden store roman ''Dommedags bog'', for det meste forbigået. Det skyldes med al sandsynlighed, at det er en langt mere vanskellig og filosofisk roman. I ''Dommedags Bog'' føres pilgrimmen Peregrinus Peripateticus på tolv dagsrejser gennem underverdenen. Som Vergil ledsagede Dante i ''Den guddommelige Komedie'' er Johannes de Silentio, et af Søren Kierkegaards mange pseudonymer og udgiveren af Frygt og Bæven, vejviser for Peregrinus. Den hallucinerende rejse fører ham igennem mange livsanskuelser og møder med kulturhistoriske personligheder, ligesom også flere stilarter blandes i romanens stil.

Dalgas' vej til de danske læsere og kritikere har været lang, men han huskes i dag som en af de centrale skikkelser i 1890'ernes symbolistiske kredse og både ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' er blevet til nogle af tidens klassiske tekster.

== Kilder og litteratur ==
*[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
*''Gymnasieforeningen "Hejmdal" 1864-1939'', Hejmdal, Aarhus Katedralskole, 1939
*''Gymnasiesamfundet "Hejdal" 1864-1924'', Aarhus Katedralskole, 1924
*[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur]
*"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Ernesto Dalgas (1871-1899)

2016-09-12T09:33:46Z

Jannikheiberg: Oprettede siden med "'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af Det danske Hedeselskab..."

'''Ernesto Emil Dalgas''' (født 22. juli 1871 – død 11. juli 1899) var en dansk forfatter og filosof. Han var søn af den berømte stifter af [[Det danske Hedeselskab]] [[Enrico Mylius Dalgas]]. Han huskes især for sine romaner ''Dommedags Bog'' og ''Lidelsens Vej''.

=== Flugten fra provinsen ===
Ernesto Dalgas blev født og voksede op i Aarhus. Han var søn af opdyrkeren af den jyske hede, Enrico Dalgas, der var en af byens store borgere, og [[Maria Magdalene Dalgas]]. Faderen var en meget udadvendt og autoritær skikkelse, der ikke gik godt i spænd med den filosofiske og indadvendte søn. Forholdet sætter sig spor i forfatterskabet, hvor faderopgøret er et af de tilbagevendende temaer.

Som 17-årig holdt Dalgas et foredrag i gymnasiastforeningen [[Heimdal]] på [[Aarhus Katedralskole]] med titlen ”Mine erfaringer med onani”. Foredraget blev til, fordi Dalgas havde læst bogen ''Selvbevaringen'' af tyskeren Dr. Retau (udkommet på dansk i 1886), der omhandlede sygdomme og svækkelser af nervesystemet forårsaget af onani. Foredraget var en prædiken mod onanien, som han så som en stor moralsk trussel for det danske samfund.

Da han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1889, vendte han straks ryggen til faderen og Aarhus og flyttede til København for at læse medicin. Han havde fra en ung alder været optaget af Søren Kierkegaard, og filosofien begyndte for alvor at overtage den unge Dalgas’ interesser i tiden i København. Han lagde medicinstudiet bag sig og begyndte at studere filosofi, hvor han blev elev af filosoffen Harald Høffding. Han nåede dog aldrig at gennemføre studiet. Sideløbende med studiet skrev Dalgas både digte, romaner og filosofiske småskrifter.

Psykisk gik det værre og værre for Dalgas og han var i perioder indlagt på Sct. Hans og [[Psykiatrisk Hospital]] i Risskov. Efter et større sammenbrud i 1893 var han året efter hjemme i Aarhus, hvor det hed blandt familien, at han havde ”forlæst og forfilosoferet sig” og desuden led af ”gammelmands-modenhed”. Samme år døde faren, Enrico Dalgas. Det nævntes i en notits om dødsfaldet, at sindssyge hos både sønnen, Ernesto, og en af døtrene havde taget hårdt på ham i den sidste tid.

I årene 1984-85 var Dalgas ansat som huslærer på godset Nørre-Elkjær ved Tversted i Nordjylland. Her var der forlydender om en forlovelse med en lokal pige, men forlovelsen blev aldrig gennemført – muligvis på grund af Dalgas’ seksualforskrækkelse.

I 1986 udgav han to bøger, ''Geografiske Digte'' og ''Krøniker og Æventyr'', de eneste bøger som udkom i Dalgas’ egen levetid. Bøgerne var henholdsvis en samling af læredigte til brug i folkeskolen og en samling af folkeeventyr, der i lighed med andre samtidige forfattere, forsøgte at forny det traditionelle eventyr. Begge hører til Dalgas’ mindre ansete udgivelser, men var de eneste bøger som nåede at udkomme i hans egen levetid.

Han forlod endegyldigt universitet i 1897. Året efter oplevede han endnu et stort sammenbrud og var igen indlagt. Den 11. juli 1899 skød han sig selv ved Damhussøen i København, kun 28 år gammel. Selvmordet var planlagt, og han havde forinden givet sine tekster og et litterært testamente med instruktioner om kommende udgivelser til vennen Axel Mielche.

=== Forfatterskab ===
Dalgas’ posthume udgivelser var planlagt kronologisk, så de kunne læses som en udvikling af forfatterskabet. Af økonomiske grunde kunne vennen Mielche dog ikke følge planen, men sørgede alligevel for i udgivelsen af de to hovedværker, ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' i 1903, ligesom også to andre bøger blev udgivet omtrent samtidig. Det filosofiske værk ''Kundskabens'' Bog udkom først i sin helhed i 1995. Dog havde digteren Otto Gelsted udgivet mindre dele af værket i 1930’erne.

Dannelsesromanen ''Lidelsens Vej'' tager flere spor fra Dalgas’ eget liv op. Hovedpersonen er regnskabsføreren Salomon Simosen, der ligesom Dalgas selv vokser op i en dansk provinsby med en autoritær faderskikkelse og derefter flygter til København. Modsat Dalgas finder Simonsen ro efter et par udsvævende år og flytter tilbage til provinsen. Romanen er derfor udformet som en erindring nedskrevet ved livets slutning. Også i romanens kærlighedshistorie genkender man Dalgas’ tanker. Simonsen forelsker og forlover sig med pigen Prosa, men må senere bryde med hende for at søge en hellig dyrkelse af selvet.

Mens ''Lidelsens Vej'' blev modtaget fint af pressen ved udgivelsen, blev den anden store roman ''Dommedags bog'', for det meste forbigået. Det skyldes med al sandsynlighed, at det er en langt mere vanskellig og filosofisk roman. I ''Dommedags Bog'' føres pilgrimmen Peregrinus Peripateticus på tolv dagsrejser gennem underverdenen. Som Vergil ledsagede Dante i ''Den guddommelige Komedie'' er Johannes de Silentio, et af Søren Kierkegaards mange pseudonymer og udgiveren af Frygt og Bæven, vejviser for Peregrinus. Den hallucinerende rejse fører ham igennem mange livsanskuelser og møder med kulturhistoriske personligheder, ligesom også flere stilarter blandes i romanens stil.

Dalgas' vej til de danske læsere og kritikere har været lang, men han huskes i dag som en af de centrale skikkelser i 1890'ernes symbolistiske kredse og både ''Lidelsens Vej'' og ''Dommedags Bog'' er blevet til nogle af tidens klassiske tekster.

== Kilder og litteratur ==
*[http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]
*[http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?nnoc=adl_pub&ff_id=3&p_fpkat_id=indl Ernesto Dalgas, forfatterportræt af Henrik Schovsbo, Arkiv for Dansk Litteratur]
*"Halvfemserprosaister" af Henrik Wivel i ''Dansk litteraturs historie'' bind 3. [http://denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/Halvfemserprosaister/Lidelsesikonet_-_Ernesto_Dalgas Se online]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Enrico Mylius Dalgas

2016-09-12T08:45:08Z

Jannikheiberg:

'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det danske Hedeselskab]].

[[Fil:Dalgas.jpg|500px|thumb|right|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

=== Opvækst ===
Dalgas forfædre var udvandret til Schweiz fra Frankrig. Dalgas bedstefar, Jean Marc Dalgas kom til Danmark som præst ved den reformerte kirke i Fredericia. Dalgas far, Jens Antonie Dalgas, var født i Danmark, men rejste til Napoli som forretningsmand. Dalgas blev født i Napoli i 1828. Hans far døde 7 år senere i 1835, hvorefter moderen, Johanne Tomine Stibolt, tog familien med til København. Dalgas begyndte på Efterslægtsselskabernes skole, hvor hans flittige arbejde førte til, at han som 18-årig bestod adgangseksamen til Den Kongelige Militaire Højskole.

=== Officer og vejinspektør ===
Dalgas nåede ikke at færdiggøre uddannelsen ved Den Kongelige Militaire Højskole før [[Besættelsen af Aarhus i 1849|Treårskrigen]] brød ud i i 1848. Han deltog i Treårskrigen fra 1848-50 som artillerist. I krigen deltog to af Dalgas brødre også - begge brødrene mistede livet. Efter krigen færdiggjorde han sine studier som ingeniørofficer. I 1853 var Dalgas færdiguddannet og blev ansat som premierløjtnant i ingeniørkorpsets vejdirektion i Viborg. Han arbejdede her med etableringen af landevejen mellem Randers og Viborg.

Arbejdet ved ingeniørkorpset medførte, at Dalgas fik arbejde inden som assistent for overvejsinspektøren, hvilket førte ham til Aarhus. Dalgas overtog stillingen som overvejsinspektør i 1885. I perioden blev der udført store vejanlægningsprojekter, som Dalgas var leder af. Et af disse projekter var hovedlandevejen fra Viborg til Holstebro. Arbejdet med vejanlægningen nødvendiggjorde en indsigt i de øvre jordlag. Det var under arbejdet med vejene på hedeegnene, at Dalgas fik indsigt i jordbrudsforholdene i egnen. Denne viden kunne han senere bruge ved sit arbejde i Hedeselskabet.

Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.

=== Det danske Hedeselskab ===
Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.

Det danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.
Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdte han de første syv år i Hedeselskabet.

Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

Dalgas blev den forenende person for hedesagen. Han havde udstråling, var fagligt dygtig og en god skribent og taler. Alle disse egenskaber gjorde ham til en kendt skikkelse i tiden. Den store indsats Dalgas gjorde for sagen havde dog visse omkostninger. Arbejdet kostede hans helbred, sled voldsomt på medarbejderne og gik ud over hans forhold til familien.

==== Forfatter ====
Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, og i en lang række bøger og artikler.

==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====
Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citater, ''”hvad udad tabes, skal indad vindes,”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H. P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.

En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.

Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre.

=== Privatliv ===
Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].
Dalgas og hans hustru fik otte børn:

* [[Suzette Dalgas]]
* [[Mette Marie Dalgas]]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død.
* Jean Dalgas, døde som 2 år gammel i 1865.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.
* [[Henrik Dalgas]]
* [[Ernesto Dalgas]] blev forfatter.

Dalgas døde i 1894 og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Gravmonumentet blev skænket af [[Aarhus Byråd]].

[[Fil:Dalgasstatue.jpg|300px|thumb|right|Statuen af Dalgas ved Banegårdsgade i 1902, ukendt fotograf]]

=== Dalgas og Aarhus ===
* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.
* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af billedehuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1838 skulle det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.
*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.
* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.

== Henvisninger ==
* [http://www.hedeselskabet.dk/Enrico-Mylius-Dalgas.602.aspx| Hedeselskabet biografi af Dalgas]
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/E._Dalgas| Dalgas biografi i Dansk Biografisk Leksikon]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-sagde-dalgas-hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes/| Artikel: ”Myten – Sagde Dalgas ”hvad udad tabes skal indad vindes?”” af Niels Kayser Nielsen]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Dalgas|Om Dalgas på Wikipedia]
* [http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsfolk/E._Dalgas| Om Dalgas i Den store Danske]]
* [http://www.aarhus.dk/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Enrico-Mylius-Dalgas-paa-Dalgas-Avenue.aspx| Om Dalgas Statue]
* [http://www.lundskov.dk/kongehus/familygroup.php?familyID=F10659&tree=treeroyal| Om Dalgas familien]

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Militærfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Enrico Mylius Dalgas

2016-09-12T08:44:32Z

Jannikheiberg:

'''Enrico Mylius Dalgas''', 16/7 1828-16/4 1894, officer og vejingeniør. Kendt som direktør og medstifter af [[Det danske Hedeselskab]].

[[Fil:Dalgas.jpg|500px|thumb|right|Foto af Enrico Mylius Dalgas. Ukendt fotograf og årstal]]

=== Opvækst ===
Dalgas forfædre var udvandret til Schweiz fra Frankrig. Dalgas bedstefar, Jean Marc Dalgas kom til Danmark som præst ved den reformerte kirke i Fredericia. Dalgas far, Jens Antonie Dalgas, var født i Danmark, men rejste til Napoli som forretningsmand. Dalgas blev født i Napoli i 1828. Hans far døde 7 år senere i 1835, hvorefter moderen, Johanne Tomine Stibolt, tog familien med til København. Dalgas begyndte på Efterslægtsselskabernes skole, hvor hans flittige arbejde førte til, at han som 18-årig bestod adgangseksamen til Den Kongelige Militaire Højskole.

=== Officer og vejinspektør ===
Dalgas nåede ikke at færdiggøre uddannelsen ved Den Kongelige Militaire Højskole før [[Besættelsen af Aarhus i 1849|Treårskrigen]] brød ud i i 1848. Han deltog i Treårskrigen fra 1848-50 som artillerist. I krigen deltog to af Dalgas brødre også - begge brødrene mistede livet. Efter krigen færdiggjorde han sine studier som ingeniørofficer. I 1853 var Dalgas færdiguddannet og blev ansat som premierløjtnant i ingeniørkorpsets vejdirektion i Viborg. Han arbejdede her med etableringen af landevejen mellem Randers og Viborg.

Arbejdet ved ingeniørkorpset medførte, at Dalgas fik arbejde inden som assistent for overvejsinspektøren, hvilket førte ham til Aarhus. Dalgas overtog stillingen som overvejsinspektør i 1885. I perioden blev der udført store vejanlægningsprojekter, som Dalgas var leder af. Et af disse projekter var hovedlandevejen fra Viborg til Holstebro. Arbejdet med vejanlægningen nødvendiggjorde en indsigt i de øvre jordlag. Det var under arbejdet med vejene på hedeegnene, at Dalgas fik indsigt i jordbrudsforholdene i egnen. Denne viden kunne han senere bruge ved sit arbejde i Hedeselskabet.

Dalgas var ansat ved militæret indtil 1880. Ved sin afgang fra militæret havde han stillingen som oberstløjtnant. Han var derfor stadig ansat i militæret under krigen i 1864, hvor han blandt andet deltog i tilbagetrækningen fra Dannevirke over Dybbøl og videre over Fyn til Jylland.

=== Det danske Hedeselskab ===
Dalgas skrev i november 1865 to artikler i Berlingske Tidende om hedeopdyrkning. Disse artikler gjorde ham til et kendt navn inden for emnet.

Det danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på [[Hotel Royal]] i Aarhus. Blandt de stiftende mænd var Dalgas, overretsprodukrator George Morville og godsejer Ferdinand Mourier-Petersen. Formålet med foreningen var at organisere og samle kræfter til arbejdet med en opdykning og tilplantning af heden.
Dalgas blev Hedeselskabets direktør ved oprettelsen i 1866. Denne stilling bestred han til sin død i 1894. Sideløbende med Hedeselskabet arbejdede Dalgas stadig som vejinspektør. Dette arbejde beholdte han de første syv år i Hedeselskabet.

Arbejdet i Hedeselskabet blev i første omgang koncentreret omkring kortlægning af hedeområderne. Herefter etablerede selskabet vanding af de lavtliggende arealer og beplantning af læbælter. Selskabet forsøgte også at gøre beboerne på heden interesseret i udviklingen. Arbejdet blev støttet af frivillige donationer.

Dalgas blev den forenende person for hedesagen. Han havde udstråling, var fagligt dygtig og en god skribent og taler. Alle disse egenskaber gjorde ham til en kendt skikkelse i tiden. Den store indsats Dalgas gjorde for sagen havde dog visse omkostninger. Arbejdet kostede hans helbred, sled voldsomt på medarbejderne og gik ud over hans forhold til familien.

==== Forfatter ====
Arbejdet i Hedeselskabet gav Dalgas en stor indsigt i hedeegnene og naturen. Denne viden brugte han til formidling i Hedeselskabets tidsskrift, som blev udgivet fra 1866, og i en lang række bøger og artikler.

==== ''”Hvad udad tabes, skal indad vindes”'' ====
Når mange mennesker i dag tænker på Dalgas kommer citater, ''”hvad udad tabes, skal indad vindes,”'' ofte som en af de følgende tanker. Spørgsmålet er dog om citatet overhovedet kan tilskrives Dalgas? Citatet stammer fra digteren H. P. Holst, som ofte skrev digte til festlige lejligheder.

En anden mulig oprindelse af udtrykket er fra en skuemønt med citatet: ''”For hvert et Tab der kan Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes”.'' Skuemønten blev præget i forbindelse med Industri- og Kunstudstillingen i København i 1872, og har derfor intet med hedesagen at gøre, men omhandlede oprustningen efter tabet af Sønderjylland i 1864.

Citatet har derfor reelt intet med Dalgas at gøre.

=== Privatliv ===
Dalgas blev gift med [[M.P. Bruun]]s niece, [[Maria Magdalene Dalgas]], født Købke i Fredericia. Parret boede i [[Villa Montana]], som lå på hjørnet af det nuværende [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]].
Dalgas og hans hustru fik otte børn:

* [[Suzette Dalgas]]
* [[Mette Marie Dalgas]]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/| Johanne Dalgas, gift Langballe], kvindesagforkæmper.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Christian_Dalgas| Christian Dalgas] overtog direktørtitel i Hedeselskabet ved Dalgas død.
* Jean Dalgas, døde som 2 år gammel i 1865.
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Direkt%C3%B8r/Frederik_Dalgas| Frederik Dalgas] blev fabriksdirektør på fajancefabrikken Aluminia.
* [[Henrik Dalgas]]
* [[Ernesto Emil Dalgas]] blev forfatter.

Dalgas døde i 1894 og blev begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Gravmonumentet blev skænket af [[Aarhus Byråd]].

[[Fil:Dalgasstatue.jpg|300px|thumb|right|Statuen af Dalgas ved Banegårdsgade i 1902, ukendt fotograf]]

=== Dalgas og Aarhus ===
* [[Dalgas Avenue]]: Blev anlagt mellem 1902-1904 og opkaldt efter Dalgas. På avenuen står i dag en statue af Dalgas.
* [[Statue af Enrico Mylius Dalgas|Statue af Dalgas]]: Statuen er lavet efter Dalgas død i 1894 af billedehuggeren Rasmus Andersen efter en konkurrence og landsindsamling startet Hedeselskabet. Statuen blev afsløret den 16. juli 1901, ved siden af [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], ved hjørnet af [[M.P. Bruuns Gade]] og [[Banegårdsgade]]. I 1920'erne blev en ny banegård opført og statuen blev derfor i 1921 flyttet til den sydlige ende af [[Park Alle]], ved indgangen til [[Søndre Kirkegård]]. I 1838 skulle det nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] påbegyndes og statuen blev derfor endnu engang flyttet - denne gang til den nuværende placering ved Dalgas Avenue.
*[[Montanagade]]: Dalgas og hans hustru boede i Villa Montana. Den vej som huset lå på er i dag opkaldt efter huset, deraf navnet Montanagade. Montana er en henvisning til en bjergfyr (Pinus montana), som blev brugt til at beplante heden med.
* Boede en overgang på [[Fredens Torv]] i byens første moderne udlejningsejendom.

== Henvisninger ==
* [http://www.hedeselskabet.dk/Enrico-Mylius-Dalgas.602.aspx| Hedeselskabet biografi af Dalgas]
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Officer/E._Dalgas| Dalgas biografi i Dansk Biografisk Leksikon]
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/myte-sagde-dalgas-hvad-udad-tabes-skal-indad-vindes/| Artikel: ”Myten – Sagde Dalgas ”hvad udad tabes skal indad vindes?”” af Niels Kayser Nielsen]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Dalgas|Om Dalgas på Wikipedia]
* [http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Landbrug_og_havebrug/Landbrugsfolk/E._Dalgas| Om Dalgas i Den store Danske]]
* [http://www.aarhus.dk/borger/natur-og-miljoe/Park-og-skov/Monumenter-i-Aarhus/Enrico-Mylius-Dalgas-paa-Dalgas-Avenue.aspx| Om Dalgas Statue]
* [http://www.lundskov.dk/kongehus/familygroup.php?familyID=F10659&tree=treeroyal| Om Dalgas familien]

[[Kategori: Personer]]
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Militærfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Tage Skou-Hansen (1925-2015)

2016-09-08T13:22:19Z

Jannikheiberg:

'''Tage Skou-Hansen''' (født d. 12. februar 1925, død d. 11. november 2015) var en dansk forfatter.

=== Studietid og modstandsmand ===
Tage Skou-Hansen voksede op i Fredericia, Holsted og Kolding, inden han som 10-årig flyttede til Aarhus. I 1942 blev han student fra [[Marselisborg Gymnasium]]. Han begyndte herefter på almindlig og sammenlignende Litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]], hvor han studerede sammen med de to senere forfatterkollegaer Bjørn Poulsen og [[Thorkild Bjørnvig]], der begge kom til at have stor indflydelse på hans karriere. Han afsluttede studiet i 1950 med speciale om Henrik Pontoppidan.

Under [[Den tyske besættelse | besættelsen]] var Skou-Hansen en del af modstandskampen. Først i to studentergrupper og efter d. 29. august 1943 i en blandet gruppe, der også havde officerer og politifolk som medlemmer.

=== Tidsskriftet ''Heretica'' ===
Det litterære tidskriftet ''Heretica'' udkom i årene 1946-1953. Tage Skou-Hansen var fra begyndelsen med i kredsen omkring tidsskriftet, der i de to første år redigeredes af vennerne [[Thorkild Bjørnvig]] og Bjørn Poulsen. Han var i disse år bosat i et hus i Vedbæk, hvor mange af de andre forfattere også holdt til. I 1950 giftede han sig med kæresten, Ellen Porsgaard. Han var fra 1950 til 1958 konsulent på Wivels Forlag, der udgav ''Heretica''.

Tidsskriftet, der kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, havde sit udspring i efterkrigstidens kulturkrise, der kendetegnedes ved en skepsis over for samfundets ideologier og i stedet søgte en næsten religiøs dyrkelse af kunsten. Med i kredsen om tidsskriftet var flere fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen og Paul La Cour.

Skou-Hansen var en af kredsens yngste medlemmer, og delte ikke altid de andre medlemmers religiøse tilbedelse af kunsten. I et nummer i 1950 udkom Skou-Hansens berømte essay, ”Forsvar for prosaen”, hvor han forsvarer den realistiske prosa med virkelighed, engagement og fortælling i centrum.

I 1952-1953 overtog han tjansen som redaktør sammen med Frank Jæger. De var begge to en del af tidsskriftets yngre generation, og deres tid som redaktører blev tidsskriftets sidste periode. I 1954 fik grundlæggeren af Wiwels Forlag, Ole Wiwel, job på Gyldendal, da forretningsmanden Knud W. Jensen overtog aktiemajoriteten i forlaget. Herefter blev ''Heretica'' afløst af nyt tidsskrift, ''Vindrosen'', der var noget mere folkeligt end ''Heretica''. I de første fem år, hvor Tage Skou-Hansen var redaktør, fik ''Vindrosen'' dog aldrig samme åndelige betydning som ''Heretica'' havde, og han følte sig aldrig helt knyttet til opgaven. Først i 1959, hvor Skou-Hansen afløstes som redaktør af Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg tog tidsskriftet for alvor fat, og 60’er modernismen gjorde sit indtog i dansk litteratur.

=== Det litterære gennembrud ===
Selvom Tage Skou-Hansen længe havde været en del af den danske litteraturelite, var han endnu ikke sprunget ud som egentlig forfatter. Debuten kom først fremme i 1957 med romanen, ''De Nøgne Træer'', som trak på Skou-Hansens erfaringer fra modstandsbevægelsen i Aarhus. Romanen omhandler den jurastuderende Holger, som blev en central skikkelse i Skou-Hansens forfatterskab, da han senere dukkede op i yderligere seks romaner. I romanen kommer Holger med i en modstandsgruppe, hvorefter han forelsker sig i gruppens leders kone, Gerda.

Romanens stil var inspireret af amerikansk litteratur og film og præsenterede en mere hårdkogt og handlingsbaseret prosa, der levede op til Skou-Hansens idéer om praktisk handling.

Romanen blev en kæmpe succes og har siden sin udgivelse slået sig fast som en nyklasikker i dansk litteratur. Den bliver hyppigt læst på skoler og i gymnasier, og blev desuden filmatiseret i 1991 af Morten Henriksen.

Som følge af den store litterære succes blev Skou-Hansen tilbudt et job som lærer i litteratur på Askov Højskole, hvor han var ansat fra 1958 til 1967.

=== Tilbage til Aarhus ===
I 1967 flyttede han tilbage til Aarhus, hvor han til sin død var bosat i forstaden [[Egå]]. Samtidig valgte han at hellige sig forfattergerningen på fuld tid. Her vendte han i romanerne, ''Tredje halvleg'' (1971), ''Medløberen'' (1973), ''Den hårde frugt'' (1977), ''Over stregen'' (1980), igen tilbage til juristen Holger Mikkelsen fra ''De nøgne træer''. Det medførte en ny opblomstring i forfatterskabet, hvor han i årene efter modtog flere store litterære priser, bl.a. Kritikerprisen i 1977, Søren Gyldendal-prisen i 1979, Det danske Akademis pris i 1980 og De gyldne laurbær 1981.

I denne periode skrev han også to skuespil: ''Nedtælling'' (1978) og ''Nedenom og hjem'' (1982)
Fra 1986 til 1991 udgav han serien "Det Runde Bord", som består af fire romaner. Serien markerer endnu en genfødsel af forfatterskabet og den omhandler et studenterjubilæum, hvor snakken falder på den idealistiske Aksel, der blev nazist og endte sin dage ved fronten.

I sine to sidste romaner, ''På sidelinjen'' fra 1996 og ''Frit løb'' fra 2000, vendte Skou-Hansen tilbage til de elskede karakterer fra debuten, ''De nøgne træer'', Holger Mikkelsen og Gerda, der endelig i en moden alder fik hinanden.

=== Tage Skou-Hansen og fodbolden ===
Tage Skou-Hansen var gennem hele livet stor fan af fodboldklubben [[AGF Fodbold | AGF]], og var til sine sidste år at finde på stadion, når holdet spillede sine hjemmekampe. Han spillede som ung fodbold i klubben med de senere landsholdspillere [[Henry From]], [[Aage Rou Jensen]] og [[Jørgen Olesen]].

Romanen ''Medløberen'' fra 1973, som skildrede klubben indefra, krediteres som en af de første bøger, der bringer fodbolden (og sport generelt) ind i dansk litteratur.

I 1998 blev Tage Skou-Hansen, som en af de første, udnævnt til AGF-ambassadør.

== Bibliografi ==

==== Romaner ====
* De nøgne træer, 1957 (1. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Dagstjernen, 1962
* På den anden side, 1965
* Hjemkomst, 1969
* Tredje Halvleg, 1971 (2. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Tolvtemanden, 1972
* Medløberen, 1973 (3. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Den hårde frugt, 1977 (4. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Over stregen, 1980 (5. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Springet : en historie fra det runde bord, 1986
* Krukken og stenen : en historie fra det runde bord, 1987
* Det andet slag : en historie fra det runde bord, 1989
* Sidste sommer : en historie fra det runde bord, 1991
* På sidelinjen, 1996 (6. del i serien om Holger Mikkelsen)
* Frit løb (7. del i serien om Holger Mikkelsen)

==== Skuespil ====
*Nedtælling, 1978
*Nedenom og hjem, 1982

Har desuden udgivet et par samlinger af essays, kritik og erindring.

==Litteratur og kilder==
*Niels Gunder Hansen, Tage Skou-Hansen: et forfatterskabsportræt, Kbh. 2004. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25178386 Bestil materiale]
*Vagn Dybdahl (red.): Ung i Århus, Aarhus 1964
*[http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2925069/tage-skou-hansen-er-doed/ Nekrolog i Politikken d. 11. november 2015]
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zskou/print_zskou Præsentation af Tage Skou-Hansen, Forfatterweb ]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Thorkild Bjørnvig (1918-2004)

2016-09-08T13:17:37Z

Jannikheiberg:

'''Thorkild Bjørnvig''' (født 2. februar 1918 – død 5. marts 2004) var en dansk forfatter. Han var et vigtigt medlem af 1950’ernes litterære kreds omkring tidsskriftet Heretica.

=== Barndom i Risskov og Aarhus ===
Bjørnvig blev født i [[Mejlgade]] i Aarhus i 1918. Han var søn af fabriksinspektør Theodor Frese Pedersen Bjørnvig og hustru Adda Thomine Hammel Jensen. Familien flyttede jævnligt under Bjørnvigs barndom, og man kan i hans erindringsbog, ''Solens have og skolegården'' (1983), læse om blandt andet familiens bolig i [[Risskov]] nær [[Asylvej]] og flere minder fra midtbyen i 1920’erne og 1930’erne.

Bjørnvig blev student fra [[Aarhus Katedralskole]] i 1938 og læste derefter sammenlignende litteraturhistorie ved [[Aarhus Universitet]] sammen med bl.a. de senere forfatterkollegaer, [[Tage Skou-Hansen]] og [[Bjørn Poulsen]]. Han blev magister i 1947. Gymnasie- og studieårene er ligeledes beskrevet i henholdsvis, ''Hjørnestuen og månehavet'' (1984) og ''Jordens Hjerte'' (1986).

=== Heretica ===
Efter endt studietid flyttede Bjørnvig til Vedbæk, hvor han blev en del af kredsen omkring tidsskriftet ''Heretica''. Han var sammen med Bjørn Poulsen tidsskriftets første redaktører fra 1948-49. Senere blev også den gamle studiekammerat [[Tage Skou-Hansen]] redaktør for tidsskriftet.
I tiden efter krigen var ungdommen præget af en stor skepsis over for samfundets ideologier, og Heretica havde sit udspring i denne kulturkrise. De unge forfattere og tænkere søgte mod kunsten, som de dyrkede med en næsten religiøs tilbedelse. Tidsskriftet kom til at betegne 1950’ernes danske litteratur, og kredsen talte fremtrædende forfattere som Karen Blixen, Martin A. Hansen, Frank Jæger og Paul La Cour.

Bjørnvig debuterede samtidig som digter med digtsamlingen ''Stjærnen bag Gavlen'' i 1947. Den tidlige periode af forfatterskabet tæller desuden digtsamlingerne ''Anubis'' (1955) og ''Figur og Ild'' (1959), ''Vibrationer'' (1966) og ''Ravnen'' (1968). Han er en mere klassiskskolet digter end flere af de samtidige forfattere, og holder fast ved både rim og metrik i en verden, som ellers er i opbrud. Man ser også den store inspiration af den tysksprogede poesi i forfatterskabet, som også tæller oversættelser af blandt andet Friedrich Hölderlin, Rainer Maria Rilke og Gottfried Benn til dansk.

Ved siden af forfattergerningen var Bjørnvig også en stor akademiker. I 1964 blev han dr. phil. ved Aarhus Universitet med doktordisputatsen ''Kains Alter'', der omhandlede forfatteren, Martin A. Hansen, som ligeledes var tilknyttet Heretica. Hovedtesen var, at Martin A. Hansens forfatterskab byggede på en uforsonlig konflikt mellem kunst og kristendom, der til sidst bragte forfatterskabet til ende. Disputatsen udløste stor debat inden for både litteratur og teologi.

Fra 1960 var han medlem af Det Danske Akademi. I 1979 blev han æresdoktor ved Lunds Universitet.

=== Pagten med Karen Blixen ===
Privat har der været stor interesse for Bjørnvigs liv, og det er særligt det nære venskab med forfatterkollegaen, Karen Blixen, som der er blevet gravet i gennem årene.

Bjørnvig har selv udgivet et kapitel til historien med erindringsbindet ''Pagten'' (1974), der omhandler den pagt, han indgik med forfatterinden i 1950. I de fire efterfølgende år lagde den unge, lovende digter sit liv i den ældre forfatterindes hænder, hvilket resulterede i, at Bjørnvig flyttede fra sin daværende kone, Grethe Bjørnvig, som han havde et lille barn med.

En tredje kvinde kom dog i vejen for pagten med Blixen. Bjørnvig forelskede sig i en bekendt af Blixen, Benedicte Jensen, der dengang var gift med forretningsmanden, Knud W. Jensen, som var den økonomiske drivkraft bag Heretica-kredsen.

Forholdet endte ulykkeligt, og førte til Benedicte Jensens skilsmisse fra Knud W. Jensen og senere selvmord, samt til Bjørnvigs egen skilsmisse fra konen, Grethe Bjørnvig, i 1969. Detaljerne var i mange år ukendte for offentligheden, og det var først med Jørgen Stormgaards bog, ''Blixen og Bjørnvig'', i 2005, at der blev sandt navn på Bjørnvigs elskerinde.

=== Samsø og økologi ===
Efter den turbulente tid blev Bjørnvig i 1970 gift med politikeren Birgit Bjørnvig, som han fra 1973 bosatte sig med på Samsø i et hus i Nordby Bakker. Der opstod herefter et skifte i forfatterskabet, da Bjørnvig, som en af de første danske forfattere, begyndte at beskæftige sig med økologien. Det resulterede i to digtsamlinger med undertitlen "miljødigte", ''Delfinen'' (1975) og ''Abeguder'' (1981). De markerede en mere idealistisk periode i Bjørnvigs liv, hvor han protesterede stærkt mod forurening og naturødelæggelse. Han gjorde sig også bemærket som debattør i samfundet, og udgav i 1978 essaysamlingen, ''Også for naturens skyld: økologiske essays''.

Han døde i 2004 og ligger begravet på kirkegården i Nordby.

== Litteratur og kilde ==
*Thorkild Bjørnvig: Solens have og skolegården, erindringer 1918-33 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A05988292 Bestil materiale]
*Thorkild Bjørnvig: Hjørnestuen og månehavet, erindringer 1934-38 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A06138470 Bestil materiale]
*Thorkild Bjørnvig: Jordens hjerte, erindringer 1938-1946 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A06414931 Bestil materiale]
*Thorkild Bjørnvig: Ønsket, erindringer 1946-48 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A06609910 Bestil materiale]
*[http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Thorkild_Strange_Bj%C3%B8rnvig Thorkild Bjørnvig, Gyldendal - Den Store Danske]
*[http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/en-r%C3%B8rende-og-tragisk-k%C3%A6rlighedshistorie "En rørende og tragisk kærlighedshistorie" om Thorkild Bjørnvig og Benedicte Jensen, Kristeligt Dagblad d. 6. november 2013, af Nils Gunder Hansen]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Vagn Lundbye (1933-2016)

2016-09-08T13:13:49Z

Jannikheiberg:

'''Vagn Lundbye''' (22. november 1933 - d. 20. august 2016) var en dansk forfatter.

Vagn Lundbye blev født i Vanløse i 1933 og voksede op i Aarhus. Han tog realeksamen på [[Aarhus Akademi]] og blev siden uddannet som officer og lærer.

Han debuterede i 1966 med romanen ''Signalement'' og har siden udgivet mere end 50 bøger i mange forskellige genrer: romaner, noveller, digte, faglitteratur, rejseberetninger og børnebøger.

Lundbye var kendt for at beskæftige med myter, natur og kosmos. I særdeleshed har forfatterskabet været inspireret af indianske og grønlandske myter, hvilket blandt andet har resulteret i bøgerne ''Den indianske tanke'' (1974),''Indianske fortællinger'' (1992) og ''Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab'' (1985). Det mytologiske stof var sammen med Lundbyes visioner om natur og kosmos med til at gøre ham til en outsider i dansk litteratur.

Den mytologiske tanke har også ført til flere eksotiske rejser. I 1980’erne deltog Lundbye i to ekspeditioner til Grønland for at finde spor efter den Danmark-ekspeditionen i 1906-08. Han har skrevet om Danmark-ekspeditionen og om sine egne rejser i ''Omkom 79’fjorden'' (1984) og en revideret udgave fra 2006.

Ligeledes er han kendt for sine rejseberetninger fra den danske provins, heriblandt Anholt, Langeland og en sidste tur med Storebæltsfærgen i 1997.

I 2002 modtog han Det Danske Akademis Store Pris for sin selvbiografiske roman ''Trefoldighedsbarn'' med erindringer fra barndommen i Aarhus fra 1935-1949. Den fortæller rystende om en opvækst med en voldelig og tyrannisk far.

I 2003 udkom også en cd, hvor Lundbyes ''Dyrefabler'' blev sat på musik af [[Holger Laumann]]. De blev fremført af en lang række danske sangere, blandt andet kendte aarhusianere som [[Lis Sørensen]], [[Mek Pek]], [[Flemming Jørgensen | Flemming ”Bamse” Jørgensen]] og [[Jens Wilhelm Pedersen | Jens Wilhelm "Fuzzy" Pedersen]].

Fra 1970 boede han det meste af sit liv på Langeland. Han døde d. 20. august 2016.

== Litteratur og kilder ==
*Vagn Lundbye: ''Trefoldighedsbarn'', Kbh. 2002 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A24214362 Bestil materiale]
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zlundbye00/print_zlundbye00 Vagn Lundbye, Forfatterweb]
*[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/vagn-lundbye Vagn Lundbye, Litteratursiden]
*[https://www.information.dk/kultur/2016/08/manden-kaldte-vagn Nekrolig i Information d. 23. august 2016 af Klaus Lynggaard]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Svend Åge Madsen

2016-09-08T13:12:20Z

Jannikheiberg:

'''Svend Åge Madsen''' (f. 2. november 1939) er en århusiansk forfatter og dramatiker bosat i forstaden [[Risskov]]. Han regnes for en af de største nulevende danske forfattere.

=== Svend Åge Madsen og Aarhus ===

Få forfattere har så levende portrætteret en by, som Svend Åge Madsen har gjort det med Aarhus.

Hvis man ser bort fra længere rejser til Indien, Algeriet og USA, har Madsen været bosat i Aarhus hele sit liv. Han voksede op på Skjernvej midt mellem bryggeriet [[Ceres]] og [[Den Gamle By]]. Madsen var først elev på [[Møllevangsskolen]], kom senere på [[Munkegades Skole]], blev student fra [[Marselisborg Gymnasium]] i 1958, hvor han fulgte den matematiske linie. Han begyndte efterfølgende at læse matematik på [[Aarhus Universitet]], hvor han sideløbende tog den litterære virksomhed op.

Madsen debuterede i 1962 med novellen "Den ottende dag" i tidsskriftet ''Vindrosen''. Året efter udkom hans første roman ''Besøget''. Han opgav matematikstudiet for fra 1963 at ernære sig fuldtids som forfatter. I 1964 giftede han sig med ergoterapeuten, Bendte Ingerlise, og flyttede til Vestre Strandallé i [[Risskov]], hvor han har haft adresse lige siden.

Den litterære stil var i begyndelsen af karrieren præget af avantgardistiske træk med spor til den franske ''nouveau roman''. Den eksperimenterende stil ses eksempelvis i romanen ''Tilføjelser'' fra 1967, der er opdelt i fem små hæfter, som kan læses i vilkårlig rækkefølge. Aarhus begynder først for alvor at dukke op i forfatterskabet fra 1970'erne, men Madsen har ofte underholdt med en anekdote fra begyndelsen af karrieren, der illustrerer, hvordan de aarhusianske omgivelser altid har præget hans værker. Med sin første roman, ''Besøget'', havde han bevidst forsøgt at skrive en roman uden tids- og stedsbeskrivelser. Alligevel bemærkede en vågen kritiker, at romanen da måtte foregå i Aarhus, fordi hvor gik folk ellers ind bag i bussen?

Aarhus dukker for alvor op i forfatterskabet med den store gennembrudsroman, ''Tugt og utugt i mellemtiden'', der også introducerer en mere folkelig og fortællende stil. Siden har Madsen ikke kunnet slippe byen, og han har efterfølgende opbygget en stort persongalleri, som går igen på kryds og tværs af romanernes fiktive Aarhus.

Madsen var husdramatiker ved [[Aarhus Teater]] fra 1983-1986.

=== Temaer ===

Madsen er kendt som en ekstremt produktiv forfatter, og bibliografien tæller – ud over de mange romaner – også noveller, essays, børne- og ungdomsbøger, dramaer for teater, radio og tv, samt en bog med e-mailkorrespondancer. Han har ofte benyttet sig af populære stilarter, specielt science fiction-genren optræder i mange af Madsens romaner. Mest kendt er romanen ''Se dagens lys'' (filmatiseret i 2003 af Steen Rasmussen og Michael Wikke), der foregår i et fremtidssamfund, hvor menneskene hver morgen vågner op til et nyt liv med en ny og ukendt ægtefælle og et nyt job. I samarbejde med sin kone har også skrevet flere krimier under pseudonymet Marianne Kainsdatter.

Siden det afbrudte matematikstudie, har det matematiske tema haft en stor indflydelse på både indhold og form i forfatterskabet. Det vrimler med videnskabsmænd, tidsrejser og etiske problemstillinger knyttet til matematikken. I 1972 udkom bogen ''Dage med Diam eller Livet om natten''. Bogens to titler afspejler de valg, som læseren undervejs må tage, hvor man ved hvert endt stykke præsenteres for to mulige fortsættelser. I alt består bogen af 63 tekststykker, som kan kombineres til 32 unikke noveller med hver sin slutning. Her må læserne, som i den tidligere hæfte-roman, ''Tilføjelser'', selv finde deres egen vej gennem Madsens kringlede univers.

== Bibliografi og priser ==

==== Romaner ====
* Besøget, 1963
* Lystbilleder, 1964
* Tilføjelser, 1967
* Modsatterne og Omvendterne, 1967
* Liget og lysten, 1968
* Tredje gang så tar vi ham, 1969
* Sæt verden er til, 1971
* Dage med Diam eller Livet om natten, 1972
* Blodet på mine hænder, 1973 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
* Jakkels vandring, 1974
* Tugt og utugt i mellemtiden, 1976
* Hadets bånd, 1978
* Se dagens lys, 1980
* Den største gåde, 1982
* Vi? – Vi, Vi!, 1982
* Af sporet er du kommet, 1984
* Lad tiden gå, 1986
* Slægten Laveran, 1988
* At fortælle menneskene, 1989
* Jagten på et menneske, 1991
* Et ved jeg som aldrig dør, 1991 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
* Edens gave, 1993
* Syv aldres galskab, 1994
* Den usynlige myre, 1995
* Kvinden uden krop, 1996
* Finder sted, 1998
* Genspejlet, 1999.
* Nærvær og næsten: Tomas Fants familiekrøniker, 2000
* Engleskyts. Kriminalroman, 2002 (krimi under pseudonymet Marianne Kainsdatter)
* Den ugudelige farce, 2002
* De gode mennesker i Århus; Læselysten, 2003
* Levemåder, 2004
* Det syvende bånd, 2006
* Mange sære ting for, 2009
* Pigen i cementblanderen, 2013

Hertil har Svend Åge Madsen skrevet flere novellesamlinger, skuespil og diverse andre tekster.

==== Priser ====

* Louisiana-prisen, 1966
* Det Danske Akademis Store Pris, 1972
* Kritikerprisen, 1976
* Søren Gyldendal Prisen, 1985
* Danske Dramatikeres Hæderspris, 1987
* Holberg-Medaillen, 1990
* Radioens Romanpris, 1994
* De Gyldne Lauerbær, 2000
* Johannes Buchholtz-prisen, 2002
* Læsernes krimipris, 2003
* Ridderkorset af Dannebrogordenen, 2010

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Niels Dalgaard, Dage med Madsen - eller Livet i Århus, Kbh. 1996. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21519626 Bestil materiale]
*Eigil Søholm, Ordkvartet Århus, Århus 1990. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07141637 Bestil materiale]
*Anker Gemzøe, Metamorfoser i Mellemtiden, Medusa 1997. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A25083946/query%3AMetamorfoser%20i%20Mellemtiden%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Niels Dalgaard, Verdensjongløren - Svend Age Madsen og science fiction, Science Fiction Cirklen 1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A26982235 Bestil materiale]
*[http://dansklitteraturnu.blogspot.dk/2012/05/ogsai-arhus-er-der-gang-i-den-svend-age.html Interview med Svend Åge Madsen]
*[http://voksne.forfatterweb.dk/oversigt/zmadsen00/hele-portraettet-om-svend-aage-madsen Præsentation af Svend Åge Madsen, Forfatterweb ]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Peter Laugesen

2016-09-08T13:06:37Z

Jannikheiberg:

'''Peter Laugesen''' (født 5. marts 1942 i København) er en dansk digter og dramatiker bosat i [[Brabrand]]. Han står bag mere end 50 digtsamlinger og er en central personlighed i nyere dansk litteraturhistorie.

Han er far til forfatteren [[Gerd Laugesen]].

=== Mødet med Dan Turéll ===
Laugesen voksede op i [[Odder]], og blev i 1961 student fra [[Aarhus Katedralskole]]. Han begyndte allerede at skrive digte, da han var 16-17 år, med inspiration fra den amerikanske beatlitteratur, jazzmusik og den endnu tidlige rockmusik. Efter sin studentereksamen flakkede han omkring i Europa, hvor han bl.a. var med i den internationale kunstnergruppe Situationistisk Internationale, som Asger Jorn var medstifter af.

I 1964 flyttede han til Lyngby, hvor han tilfældigvis kom til at bo på gang med en anden vordende digter, Dan Turèll. Med den fælles kærlighed for beatlitteratur og jazz, blev de hurtigt venner og havde stor indflydelse på hinanden i begge forfatterskabers begyndelse. De arbejdede senere sammen af flere omgange, bl.a. med udgivelsen ''Dobbeltskrift'' fra 1973.

I disse år arbejdede Laugesen som journalist og korrekturlæser på forskellige dagblade, og i slutningen af 1960’erne kom han i lære på et trykkeri, hvor han blev udlært typograf. Typografuddannelsen har siden sat sit tydelige præg på opsætningen af Laugesens bøger, der stadig i dag bliver til på skrivemaskine.

=== Digteren Laugesen ===
Laugesen debuterede med digtsamlingen ''Landskab'' i 1967 – og siden har forfatterskabet været i konstant vækst med mere end 50 digtsamlinger, samt flere teaterforestillinger og diverse andre litterære projekter.

Med inspiration fra avantgarden og de amerikanske beatdigtere benytter Laugesen sig af et rytmisk sprog, der læner sig op af den automatiske og inspirerende skrift og dermed ser bort fra en stram redigering. Der har resulteret i en omfattende bibliografi, hvor kvantiteten har været et fast udgangspunkt. Laugesens digte indeholder ofte henvisninger til den faste kanon af helte, der omfatter flere af de store romantikere, modernister og avantgardister, bl.a. James Joyce, Samuel Beckett og Antonin Artaud.

Laugesen er derudover kendt for sin levende oplæsning, der igen understreger den musikalske inspiration i digtene. Det har også resulteret i udgivelsen af flere cd’er sammen med Singvogel, Mindspray og Christian Vuust.

I 1992 modtog Peter Laugesen Det Danske Akademis Store Pris og fra 1997 har Laugesen været medlem af Det Danske Akademi. Han sidder desuden i det udvalg, der nominerer danske forfatteres værker til Nordisk Råds litteraturpris, som han også selv var nomineret til i 2010 med digtsamlingen, ''Fotorama''.

=== Den umulige oversættelse ===
Laugesen kendes også som oversætter af udenlandsk litteratur. Her har han haft en forkærlighed for det umulige, og har gennem karrieren kastet sig ud i flere uoverkommelige og utopiske oversættelsesprojekter.

Først med oversættelsen af Gertrude Steins notorisk vanskellige ''Tender Buttons'', der udkom i 2004 med titlen ''Ømme dupper'', og sideløbende har han i mere end 20 år arbejdet på en fordanskning af dele af James Joyces ''Finnegans Wake'', der indtil videre kun er udkommet i et kort uddrag i det litterære tidsskrift Trappe Tusind. Værket, som Laugesen efter eget udsagn gerne læser en side af om dagen, er kendt for sin sproglige ekvilibrisme og som et af litteraturhistoriens mest uoversættelige værker.

=== Laugesen og Aarhus ===
Læsere af Laugesens digte vil utvivlsomt været stødt på flere henvisninger til de faste omgivelser i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]], hvor digteren går sine daglige ture med hunden. Også andre steder i Aarhus dukker ofte op i digtene.

I 2007 udkom en alternativ guidebog til Aarhus, hvor Peter Laugesen stod for teksten og Poul Ib Henriksen stod for bogens fotografiske indslag. Her finder man en kærlighedserklæring på godt og ondt til den by, som har været Laugesens bopæl i størstedelen af sit liv. Bogens korte prosatekster og digte beskriver både dagligdagen og den store by- og kulturhistorie i små anekdoter, der strækker sig fra Laugesens Brabrand til byens centrum og rundt i byens andre udkanter.

== Litteratur og kilder ==
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/laugesen-peter/hele-portraettet-om-peter-laugesen Præsentation af Peter Laugesen på Forfatterweb]
*[http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Peter_Laugesen Peter Laugesen, Gyldendal - Den Store Danske]
*Peter Laugesen og Poul Ib Henriksen: Århus [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A26907977 Bestil materiale]
* Ejgil Søholm (red.): Ordkvartet Århus [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07141637 Bestil materiale]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Kristian F. Møller

2016-09-08T12:58:29Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Løve 1896.jpg|300px|thumb|left|Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel), ca. 1896]]
[[Fil:Løve ca 1916.jpg|300px|thumb|left|Kristian F. Møller, ca. 1916]]

'''Kristian F. Møller''' er en boghandel i Aarhus beliggende på [[Store Torv]] 5.

Butikken blev grundlagt af Daniel Bang i 1888. Den var beliggende i [[Vestergade]] 7. I 1890 flyttede butikken til sin nuværende placering på Store Torv 5 ved siden af [[Løveapoteket]]. I 1893 overtog Willy Chr. Nielsen Juel butikken, der fik navnet Chr. Juels Boghandel. I 1903 overtog Carl Lind butikken, som han drev i to år under navnet Carl Linds Boghandel.

I 1905 overtog [[Kristian Frederik Møller]] butikken og den får sit nuværende navn. Butikken specialiserede sig, ud over bøger og andre papirvarer, i kunst, og fik efter en ombygning i 1913 plads til en speciel kunstsalon, hvor der blev udstillet malerier og franske raderinger for publikum. I 1922 fik butikken ret til at kalde sig Kongelig Hofleverandør.

Efter Kristian Frederik Møllers død i 1942 videreførtes butikken af dennes hustru Johanne Møller i samarbejde med børnene Jens Peter Møller og Anna Hou Møller. Jens Peter Møller overtog butikken efter morens død i 1969, og fra 1973 drev han den sammen med sin søn Jesper Møller, der senere overtog forretningen i 1982 efter farens død. I 1997 startede fjerde generation i butikken, i form af datteren Marianne Møller, som blev medindehaver i 2004 og gradvist overtog det fulde ansvar.

== Kilder og litteratur ==
*Sejrs Sedler
*[http://aarhus.lokalavisen.dk/datter-af-bogorm-laeser-mindst-to-boeger-om-ugen-/20150201/artikler/702029941/1447 ”Datter af bogorm læser mindst to bøger om ugen” af Ina Bjerregaard i Lokalavisen d. 1. februar 2015]
*[http://www.boghandlereidanmark.dk/index.php?id=967&beskrivelsesnummer=1051&p_mode=beskrivelse&cHash=4b80cc032bf8e796ada86718ff025749 Kristian F. Møller, Boghandlere i Danmark]

[[Kategori:Detailhandel & service]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Kliché

2016-09-08T12:56:30Z

Jannikheiberg:

'''Kliché''' var en århusiansk rockgruppe, der blev dannet i 1977. Den bestod af Lars Hug (sang, guitar), Johnny Voss (bas, sang), Jens Valo (keyboards – senere udskiftet med Nils Torp) og Anders Brill (trommer).

Bandet opstod efter et møde mellem Lars Haagensen (Hug) og Johs Møller (Johnny Vos) på [[Det Jyske Kunstakademi]] i [[Mejlgade]]. De delte sammen en interesse for tidens nye musik, som David Bowie, Roxy Music, Brian Eno og Devo. Da Lars’ gamle ven Jens Danielsen også flyttede til Aarhus, dannede de tre bandet Kliché og skiftede de borgerlige navne ud med kunstnernavnene. Den ældre trommerslager, Anders Brill Gilberg, blev også en del af gruppen.

De debuterede på scenen i d. 5. maj 1978 på spillestedet [[Vestergade 58]]. D. 14. juli 1978 spillede de på [[Aarhus Musikteater]], der holdt til i [[Østergades Hotel]], sammen med to andre tidlige punkbands fra byen, [[The Lost Kids]] og Slim (sidstnævntes optræden inkluderede, ifølge en reklame på dagen i Aarhus Stiftstidende, også et stripshow).

D. 9. og 10. november samme år blev der afholdt en punkfestival på [[Huset]]. Festivalen skulle senere indtræde i historien, da den resulterede i den legendariske udgivelse, ''Pære Punk'', som udkom året efter i april. Med på pladen havde Kliché en tidlig udgave af hittet ”Militskvinder”, samt nummeret ”Farvel”

I 1980 udkom debuten ''Supertanker'', der i dag står som en af de store klassikere i dansk rock. Den dukker jævnligt op på lister over de bedste danske plader, og blev i 2006 blev optaget i den danske Kulturkanon.

Oven på pladens store succes, forlod Jens Valo bandet. På den efterfølgende turné blev han erstattet af en lokal musiker fra bandet Tauros. Hans navn var [[Steffen Brandt]], og han forlod bandet efter turnéen for at danne bandet [[TV-2]]. Han blev erstattet af Nils Torp.

Efter en længere periode med turné begyndte bandet at arbejde med plade nummer to. Den blev indspillet i foråret 1982 på Svinkløv Badehotel, der var blevet lejet til bandet af pladeselskabet Medley. Under indspilningen fik de hjælp fra guitaristen Hilmer Hassig, der dengang spillede i bandet Scatterbrain og som senere blev landskendt i bandet Love Shop. Indspilningerne resulterede i pladen ''Okay Okay Boys'', der udkom i 1982.

Efter udgivelsen gik bandet langsomt fra hinanden. Først efter en længere pause, hvor Lars Hug udsendte sit soloalbum ''City Slang'' (1984) og resten af bandets medlemmer gik sammen under navnet Voss/Torp/Brill, der udsendte pladen ''Dobbelt plus'' (1984). Bandet gik endeligt i opløsning i 1985.

== Kilder og litteratur ==
*Jørgen Nielsen (red.): ''Rock i Aarhus, brudstykker af en musikhistorie'', Aarhus, 2008 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A44489910 Bestil materiale]
*[https://www.information.dk/kultur/2011/03/pil-paa-himlen Klaus Lynggaard: "Som en pil på himlen", d. 17. marts 2011 i Information]

[[Kategori: Musik]]

Jørgen Leth

2016-09-08T12:48:55Z

Jannikheiberg:

'''Jørgen Leth''' (født 14. juni 1937) er en dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator, digter m.m.

Han har siden 1960'erne udgivet talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og har desuden indspillet flere spoken word-albums med musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.

Jørgen Leth har været gift tre gange: med forfatteren Wivi Leth 1963-66, med Ann Bierlich 1970-1979 og med Hanne Uldal 1979-88. Han har fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.

=== Årene i Aarhus ===
Han er født i Aarhus i 1937. Han voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykleløb på [[Aarhus Cykelbane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej.

Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent, og allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert.

Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til byens nordlige del, på [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. De nye interesserer krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede fra Aarhus til København i 1959 for at arbejde som journalist på ''Dagbladet Aktuelt'' (1959-63) og ''Politiken'' (1964-68).

=== Det perfekte menneske ===
I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterer selv med digtsamlingen ''Gult Lys'' i 1962 og kortfilmen ''Stopforbud'' i 1963.

Midt i 60’erne tager filmkarrieren fart, og især med hovedværket, kortfilmen ''Det perfekte menneske'' (1967), brillerer han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.

Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cykelbane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen ''Sportsdigte'' fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder ''Stjernerne og vandbærerne'' (1974) og ''En forårsdag i helvede'' (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.

=== Det uperfekte menneske ===
Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.

Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien ''Det uperfekte menneske''. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver, og mistede både sin titel som konsul, samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen, der stadig kommenterer løbet sammen.

Anden del af Leths selvbiografi, ''Guldet på havets bund'', udkom i 2007, tredje del, ''Et hus er mere end en ting'' udkom i 2012 og fjerde del, ''Mine helte'', udkom i 2015.

Karrieren som filminstruktør fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen ''De fem benspænd'' (2003) udfordrede Leth til at genindspille ''Det perfekte menneske'' med en række benspænd udtænkt af Von Trier.

==Litteratur og kilder==
*Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542 Bestil materiale]
*Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620 Bestil materiale]
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Jørgen Leth

2016-09-08T12:48:24Z

Jannikheiberg:

'''Jørgen Leth''' (født 14. juni 1937) er en dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator, digter m.m.

Han har siden 1960'erne udgivet talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og har desuden indspillet flere spoken word-albums med musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.

Jørgen Leth har været gift tre gange: med forfatteren Wivi Leth 1963-66, med Ann Bierlich 1970-1979 og med Hanne Uldal 1979-88. Han har fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.

=== Årene i Aarhus ===
Han er født i Aarhus i 1937. Han voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykleløb på [[Aarhus Cykelbane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej.

Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent, og allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert.

Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til byens nordlige del, på [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. De nye interesserer krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede fra Aarhus til København i 1959 for at arbejde som journalist på ''Dagbladet Aktuelt'' (1959-63) og ''Politiken'' (1964-68).

=== Det perfekte menneske ===
I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterer selv med digtsamlingen ''Gult Lys'' i 1962 og kortfilmen ''Stopforbud'' i 1963.

Midt i 60’erne tager filmkarrieren fart, og især med hovedværket, kortfilmen ''Det perfekte menneske'' (1967), brillerer han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.

Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cykelbane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen ''Sportsdigte'' fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder ''Stjernerne og vandbærerne'' (1974) og ''En forårsdag i helvede'' (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.

=== Det uperfekte menneske ===
Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat 1991-2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.

Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien ''Det uperfekte menneske''. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver, og mistede både sin titel som konsul, samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen, der stadig kommenterer løbet sammen.

Anden del af Leths selvbiografi, ''Guldet på havets bund'', udkom i 2007, tredje del, ''Et hus er mere end en ting'' udkom i 2012 og fjerde del, ''Mine helte'', udkom i 2015.

Karrieren som filminstruktør fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen ''De fem benspænd'' (2003) udfordrede Leth til at genindspille ''Det perfekte menneske'' med en række benspænd udtænkt af Von Trier.

==Litteratur og kilder==
*Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542]
*Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620]
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]

[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Jens Severin Kruuse (1908-1978)

2016-09-08T12:41:33Z

Jannikheiberg:

'''Jens Severin Kruuse''' (født 6. april 1908 i Odense – død 12. maj 1978 i Aarhus) var en dansk litteraturhistoriker, kritiker og forfatter. I mange år var han en fremtrædende kulturredaktør på [[Jyllands-Posten]], hvor han gik under kælenavnet ”Jyllands Trompet”. Han var også deltager i de populære [[Spørg Århus]]-programmer, der blev sendt på Danmarks Radio.

=== Succes på rekordtid ===
Kruuse voksede op i Odense. Han var søn af Peder Abraham Kruuse og Cornelia Kruuse. Faderen ejede en materialhandel og var i 1905 blandt foregangsmændene i Det Radikale Venstre. Kruuse blev født som femte og sidste barn i søskendeflokken, samme år som forældrenes førstefødte søn døde efter et fald fra et kirsebærtræ.

Kruuse blev nysproglig student fra Gl. Hellerup gymnasium i 1926. Som 23-årig blev han magister i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie, og blot 26 år gammel fuldførte han sin doktordisputats, ”Det følsomme drama”, som var skrevet efter studieophold i London og Cambridge. Herefter var han ansat som dansk lektor ved Sorbonne-universitet i Paris i fire år.

I 1939 tiltrådte han en nyoprettet stilling som docent i almindelig og sammenlignende litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. De tidlige forelæsninger var en kæmpe succes, og han blev i starten af 1940’erne en stor inspiration for en ung generation af aarhusianske forfatterspirer, heriblandt [[Thorkild Bjørnvig]] og [[Tage Skou-Hansen]]. Han var også bagmand for ’Musiske Studenter’, en teater- og litteraturforening, hvis møder på [[Sjette Frederiks Kro]] er portrætteret i romanen ''De nøgne træer'' af førnævnte Tage Skou-Hansen.

=== Jyllands Trompet ===
Kruuses tidlige succes havde en bagside. Han var kendt som en yderst fest- og spilleglad person med dyre vaner. Ofte gik turene med taxa til [[Sabro Kro]] blot for at spille billard. Da faderen døde i 1940 begyndte pengene at slippe op, og gennem sin stilling som docent begyndte Kruuse at bedrage og forfalske underskrifter. I 1942 blev det opdaget og han måtte tage sin afskedigelse med [[Aarhus Universitet]]. Jyllands-Posten, hvor Kruuse havde været litteraturkritiker fra 1941 tilbød at dække gælden, og Kruuse flyttede med familien til Askov Højskole, hvor han fortsatte sine populære undervisninger. Han var i disse år også aktiv i modstandskampen og var leder af en sabotagegruppe i Askov.

Kruuse var ansat på højskolen til 1949, hvor han endnu engang måtte se sig afskediget grundet pengesvindel. Herefter blev han kulturredaktør på [[Jyllands-Posten]], et hverv han forsatte frem til 1971. Som redaktør blev han betragtet som en af mest fremtrædende kulturskribenter uden for København. Han var elsket af læserne og høstede stor anerkendelse landet over.

I 1966 og de følgende år var han deltager i DRs populære tv-program, [[Spørg Århus]], som blev sendt direkte fra [[Stakladen]] ved [[Aarhus Universitet]]. Her svarede syv professorer fra universitetet på spørgsmål fra seerne.

Han opnåede også at komme tilbage til Aarhus Universitet i perioden 1970-1974, hvor han var lektor i dramaturgi.

Kruuse har sideløbende med undervisning og kritik udgivet et stort antal litteraturfaglige bøger, mest kendt er ''Den ny virkelighed'' fra 1948. Desuden har han udgivet sine erindringer, samt diverse bøger om blandt andet gastronomi og rejser.

Han modtog i 1968 boghandlernes de Gyldne laurbær for bogen ''Som vanvid – Oradour-sur-Glane'' om nazisternes massakre i den franske by Oradour-sur-Glane.

Privat var han først gift med norske Annabeth Holland (ægteskabet varede fra 1931 til 1974) og siden med journalist Helle Margrethe Nissen. Han er far til forfatteren [[Charlotte Strandgaard]].

== Kilder og litteratur ==
*Charlotte Strandgaard, Finn Slumstrup og Jens Kruuse: ''I lyset af glæde'', Kbh. 1996.
*Jens Kruuse: - og han levede lykkeligt, Kbh. 1976.
*[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Historie/Litteraturhistoriker/Jens_Kruuse Jens Kruuse, Gyldendals Den Store Danske]
*[http://www.sentura.dk/kruuse.html, Flemming Chr. Nielsen om Jens Kruuse]
*[http://www.au.dk/?id=273925 Jens Kruuse, AU Universitetshistorie]

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kunst & litteratur]]

Henry From

2016-09-08T12:36:25Z

Jannikheiberg:

'''Henry Petersen From''' (født 1. juni 1926 i Aarhus – død 31. august 1990 i Aarhus) var en fodboldmålmand, der spillede i [[AGF Fodbold | AGF]] fra 1948 til 1961. Han var med til at vinde fire danmarksmesterskaber (1955, 1956, 1957 og 1960) og fire pokaltitler (1955, 1957, 1960 og 1961). Han huskes desuden for sin deltagelse ved de Olympiske Lege i Rom i 1960, hvor han var med til at vinde sølv.

From voksede op i [[Brammersgade]] i Aarhus som en del af en søskendeflok på syv børn. Fodboldinteressen fik han fra flere af sine brødre, der spillede fodbold i AGF. Storebroren Holger From spillede endda som målmand på divisionsholdet i et par sæsoner.

Selv blev han medlem af AGF som 10-årig, og spillede i drengeårene ofte på stranden med venner fra klubben. Selv om det var beskedne kår med cykler som målstolper, endte flere spillere fra træningerne på stranden med at blive vigtige spillere i den gyldne AGF-generation i 1950’erne. Blandt deltagerne var de senere landsholdspillere [[Aage Rou Jensen]], [[Erik Jensen]] og [[Jørgen Olesen]].

From fik sin debut for AGF’s divisionshold i 1948 mod B 1903 i Idrætsparken, da den daværende førsteholdsmålmand, [[Ove Rohde]], sad ude med en knæskade. Senere blev han en vigtig brik på guldholdet, der fra 1955 hentede fire mesterskaber og fire pokaltitler til klubben.

From udviklede sig langsomt som spiller, og blev i begyndelsen af karrieren blot set som en gennemsnitlig målmand, der ofte blev meget nervøs og spillede dårlige kampe. Men succesen i AGF førte alligevel til debut på landsholdet få dage før hans 31 års fødselsdag i 1957. Han havde dog tidligere været med som reserve, blandt andet ved de Olympiske Lege i 1952.

Karrieren fik efter landholdsdebuten et stort opsving, og han nåede i alt 31 kampe på landsholdet. Den mest berømte var semifinalen ved OL i Rom i 1960 mod Ungarn, der står tilbage som et af de store minder i dansk fodboldhistorie. Danmark var foran 1-0, men havde lige brændt et straffespark, da ungarerne fik muligheden for at udligne på endnu et straffespark. Anføreren Pál Várhidi lagde bolden til rette og startede sit tilløb, men From løftede køligt sin ene arm, hvilket fik ungareren til at stoppe op. Derefter gik han roligt hen til den ene målstolpe og placerede sit tyggegummi på stolpen. Forvirret af situationen sparkede Várhidi ud mod stolpen med tyggegummiet og From kastede sig ned og reddede bolden. Danmark vandt kampen 2-0 og gik i OL-finalen, hvor de tabte til 3-1 til Jugoslavien.

Froms tyggegummitrick er blevet en legende, der sammenfatter Froms lange karriere. Men den selvsikre dristighed i semifinalen var på nogle måder misvisende for Froms temperament. Han var kendt som en beskeden spiller, der var sin egen største kritiker. Et eksempel er indledningen fra selvbiografien ''From klarer'', hvor han skriver, at den lige så godt kunne have fået titlen ''From forærer mål væk''.

Efter en flot afslutning på karrieren med mesterskab og OL-sølv i 1960 og pokaltitel i 1961 stoppede From den aktive karriere. Han var i 1968-69 landstræner for Danmark, hvor han nåede at stå i spidsen for holdet i 20 kampe. Han var også cheftræner for AGF i 1965-1966, samt i 1975. Han blev i 2016 valgt ind i fodboldens Hall of Fame.

Sideløbende med fodbolden var From ansat i DSB, hvor han arbejdede fra han var 16 år til han gik på pension. Han blev i 1949 gift med Else From (født Bak), og de fik i 1955 datteren Birthe.

Han døde i 2009 og ligger begravet på [[Vestre Kirkegård]] i Aarhus.

== Kilder og litteratur ==
*Henry From: ''From klarer'', Kbh. 1961
*Grimur Gunnarsson og Knud Lundberg: ''Bogen om Henry From'', Kbh. 1962.
*[http://www.dbu.dk/landshold/hall_of_fame/medlemmerne/henry_from Henry From, Fodboldens Hall of Fame]
*[http://www.dr.dk/sporten/ol/rio2016/fodbold/video-ol-minder-da-henry-froms-tyggegummi-vandt-over-ungarn Video fra Henry Froms berømte tyggegummiredning, DR]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Henning Enoksen

2016-09-08T12:29:44Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Henning Enoksen.jpg|300px|thumb|right|Henning Enoksen (i midten) sammen med [[John Amdisen]] og konditionstræner [[Ole Dorph-Jensen]]]]

'''Henning Enoksen''' (f. 26. september 1935 i Nykøbing Mors) er en tidligere fodboldspiller, der scorede 83 i 115 kampe i sin tid i [[AGF Fodbold | AGF]]. Han var kendt for sin målfarlighed og stærke venstreben.

Henning Enoksen blev født i Nykøbing Mors i 1935, og spillede i sin ungdom i flere forskellige klubber på og omkring Mors. Han fik sit gennembrud i Nykøbing Idrætsforening, hvor han spillede i to omgange, afbrudt af en afstikker til Silkeborg, da han begyndte sin uddannelse til lærer på Th. Langs Seminarium i byen.

Da han i sommeren 1957 var færdig med sin læreruddannelse, fik han kontakt til Vejle Boldklub gennem en anden senere landsholdsspiller, Tommy Troelsen, som han kendte hjemme fra Nykøbing. Vejle var netop rykket op i den bedste danske række, 1. division, og her tog karrieren for alvor fart.

I sin anden sæson i 1958 blev han topscorer i 1. division med hele 27 mål fordelt på 22 kampe. Vejle vandt det år ’the Double’, da de blev mestre og vandt pokalfinalen samme år. Pokalfinalen mod KB var i øvrigt den første pokalfinale nogensinde mellem et jysk og et københavnsk hold. Vejle vandt kampen 3-2. Kort efter pokalfinalen fik Enoksen sin landsholdsdebut mod Curaçao på [[Aarhus Stadion]], hvor han scorede 2 mål.

Vejle gentog pokaltriumfen året efter i 1959 med en sejr over AGF efter omkamp. I 1961 flyttede Enoksen til Aarhus, da han blev tilbudt en stilling på [[Marselisborg Seminarium]], og det var derfor naturligt at skifte til rivalerne fra AGF. I sin tid i Vejle nåede Enoksen at score 111 mål i 132 kampe. Succesen fortsatte i Aarhus, hvor han huskes som en af de bedste spillere i klubbens historie. Det blev til i alt 83 mål fordelt på 115 kampe. Han blev topscorer i 1. division i både 1962 og 1966, og var med til at vinde pokalturneringen i 1965. Han stoppede karrieren i 1967.

I sin tid i AGF blev han tilbudt en stor kontrakt som professionel fodboldspiller i Italien, men han takkede nej til tilbuddet, der lød på en halv million kroner, for at blive i sit job på Marselisborg Seminarium.

De mange mål i den bedste danske fodboldrække, gør Enoksen til en af de mest scorende danske spillere nogensinde. Der er ikke officielle statistiker fra turneringens tidlige år, men Enoksens 154 mål menes kun overgået af Pauli Jørgensen. I 2014 var han nomineret som en af de ti bedste spillere i den bedste danske fodboldrække nogensinde.

Enoksen nåede også at spille 54 kampe på landsholdet, og med sine 29 må er han stadig i dag den syvende mest scorende på landsholdet nogensinde, en plads han deler med Nicklas Bendtner. Højdepunktet i Enoksens landsholdskarriere var målet til 2-0 mod Ungarn i OL-semifinalen i 1960. Målet blev forbavsende nok scoret med Enoksens højreben, som ellers sjældent blev brugt af angriberen. Danmark tabte senere finalen mod Jugoslavien og vandt altså sølv ved turneringen.

Efter karrieren flyttede Enoksens til Tønder, hvor han var lærer på Tønder Statsseminarium og senere på Haderslev Seminarium. Henning Enoksen har også skrevet flere fodboldbøger og var i 1973 kortvarigt landstræner for Island. I 2001 flyttede han til Grenå, hvor han stadig bor i dag. Det berømte venstreben har han dog ikke mere, da det blev amputeret efter længere tids kræftsygdom.

== Kilder og litteratur ==
*Henning Enoksen: Nej til millionkontrakt, Kbh. 1963
*[http://stiften.dk/foedselsdage/maal-paa-samlebaand-henning-enoksen-fylder-80-aar ”Mål på samlebånd: Henning Enoksen fylder 80 år” af Jørgen Larsen, i Århus Stiftstidende d. 26. september 2015]
*[http://stiften.dk/sport/byens-bedste-venstreben ”Byens bedste venstreben” af Søren Højlund Carlsen, i Århus Stiftstidende d. 10. juli 2014]
*[http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=186 Artikel af Michael Elgaard fra Totalbold.dk]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Hedda Lundh

2016-09-08T12:24:16Z

Jannikheiberg:

'''Hedda Lundh''' (f. 28. september 1921 – d. 2. marts 2012) var journalist, gymnasielærer og aktiv i modstandsbevægelsen i Aarhus, hvor hun var medlem af en gruppe udelukkende bestående af kvinder.

Hun blev født i Korsør, som den yngste af tre piger. Hendes far, der var redaktør på Sorø Amts Dagblad, kaldte hende i de tidlige år for ”familiens eneste dreng”, da hun var vildere end sine søstre og havde kortklippet hår. Hun begyndte i 1937 på Aurehøj Gymnasium. I 1938 var hun udvekslingsstudent i Wittenberg, hvor hun stiftede bekendtskab med nazismen. I begyndelsen var hun fascineret af udviklingen i det tyske samfund i 1930’erne, men efter Hitlers annektering af Tjekkoslovakiet og de følgende begivenheder i Tyskland, tog hun afstand fra nazismen.

Hun tog sin studentereksamen i 1940, kort tid efter den tyske besættelse af Danmark. Samme år blev hun gift med revisoren Carl-Einar Maaløe. Året efter startede hun på Almindelig og sammenlignende litteratur på Københavns Universitet.

=== Modstandskamp i Aarhus ===
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.

I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende tilknyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegården]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.

I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag. Tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.

Herefter flygtede Lundh og hende mand til Sverige, hvor de opholdt sig indtil til besættelsestidens ophør. I Sverige meldte parret sig til Den danske brigade. Først efter 4. maj 1945 fik hun kendskab til resten af kvindegruppens skæbne. De andre var vendt tilbage til arbejdet efter et par måneders pause, og blev i september 1944 taget af Gestapo, hvorefter de blev sat i Frøslevlejren. De var blevet stukket af den kendte Aarhus-stikker, [[Grethe Bartram]].

=== Efter krigen ===
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren, ''Danske modstandskvinder''.

== Kilder og litteratur ==
*Hedda Lund: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]

[[Kategori: Besættelsen]]

Else Marie Pade (1924-2016)

2016-09-08T12:18:20Z

Jannikheiberg:

'''Else Marie Pade''' (1924-2016, født Else Marie Haffner Jensen) var en dansk komponist. Hun var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Værket ''Syv cirkler'' (1958) er den første rent elektroniske indspilning i Danmark.

Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.

I 1946 blev hun gift med Henning Pade, som hun havde mødt i Frøslevlejren. De fik sammen to sønner. Parret blev skilt i 1960.

=== Barndom i Aarhus ===
Else Marie Pade blev født i Aarhus d. 2. december i 1924. Hun voksede op i en lejlighed i [[Marstrandsgade]] med udsigt over [[Aarhus Å]]. Hun var datter af Hans Christian Jensen og Nikoline Haffner. Forældrene havde før Else Marie Pades fødsel fået en datter, som døde af difteri kun 10 måneder gammel, og moderen var derfor meget overbeskyttende over for Else Marie Pade, der gennem barndommen var stærkt plaget af sygdom.

Hun led af nyrebækkenbetændelse og måtte ofte tilbringe flere dage i sengen.
Hun tillagde selv de mange sengeliggende perioder, hvor hun lå og lyttede til byens lyde, en stor indflydelse på hendes senere musikalske karriere. Musikken blev fra den tidlige barndom en del af hendes liv, og da hun opdagede jazzen var hun solgt. Til hendes forældres store irritation spillede hun Louis Armstrong derhjemme på en lånt pladespiller.

Hun gik også til sangundervisning, og blev en dag inviteret til at begynde klaverundervisning på Folkemusikskolen. Senere startede hun som sangerinde i jazzbandet The Blue Star Band, der spillede koncerter på skoler og i diverse foreninger.

Som 15-årig startede hun hos klaverlærerinden [[Karen Brieg]], på det tidspunkt en af Aarhus’ førende pianister og underviser på Musikkonservatoriet, hos hvem hun fik tilbudt gratis klaverundervisning.

=== Modstandskamp ===
Under [[den tyske besættelse]] introducerede Karen Brieg også Else Marie Pade til modstandsbevægelsen. Da Else Marie Pade en dag havde spyttet efter en gruppe tyske soldater, blev hun jagtet gennem midtbyen. Ved hjælp af sit kendskab til byen slap hun væk på en sporvogn, der kørte hende op til Karen Brieg i [[Klintegården]]. Her fortalte Karen hende, at hvis hun fortsat skulle gøre modstand, så måtte hun blive en del af modstandsbevægelsen, og hun indtrådte herefter som yngste medlem i en kvindelig modstandsgruppe under Briegs ledelse.

I krigens sidste år uddelte hun bl.a. illegale blade. Sammen med Brieg og makkeren [[Hedda Lundh]] arbejdede hun også med planer om at sabotere telefonkablerne i Aarhus. Aktionen var blevet beordret fra London og skulle udføres, hvis briterne gik i land i Jylland.

Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i [[Ting- og Arresthuset | Aarhus Arrest]], hvor hun blev afhørt og blev banket.
I arresten skrev hun sangen "Du og jeg og stjernerne" ved at ridse melodien ind i cellens mur med et spænde fra sin hofteholder. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder.

Under indsættelsen i lejren begyndte hun at komponere og besluttede sig for en uddannelse inden for musikken. Flere af Pades sange, i arrangement af Karen Brieg, kan høres på en cd udgivet i anledning af 60-årsdagen for befrielsen: ''Sange midt i mørket: musik i Frøslevlejren 1944-45''. Sangene fra Frøslevlejren blev også opført i månederne efter 5. maj 1945 på [[Kasino-Teatret]] i Aarhus

=== Musik ===
I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først som pianist, men her måtte hun stoppe grundet eftervirkninger fra opholdet i lejren, dernæst som komponist, hvor hun arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige.

I 1952 mødte hun radiomanden Pierre Schaeffer i Paris. Han var blandt de førende inden for en ny eksperimentel musikstil, som han kaldte ”musique concrete” (konkret musik). Gennem eksperimenter med optaget lyd og redigering, skabte han elektronisk bearbejdede værker af hverdagens reallyde. Op gennem 1960’erne og 1970’erne forsatte hun med at deltage i internationale kurser sammen med førende komponister inden for ny avantgardemusik, bl.a. Karlheinz Stockhausen og Pierre Boulez.

I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, ''En dag på dyrehavsbakken'', der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.

Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden. I 1959 blev hendes to værker, den rent elektroniske, ''Syv cirkler'', og det konkretmusikalske hovedværk, ''Symphonie magnétophonique'', sendt i radioen med en efterfølgende paneldebat. Men undervejs ombestemte radioen sig, og der blev i stedet spillet pausemusik med Schubert.

Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.
=== Den sene anerkendelse ===
Else Marie Pade opnåede først rigtig anerkendelse efter år 2000. Genopdagelsen startede i 2001 med en artikel i ''Dansk Musiks Tidsskrift'' af Ingeborg Okkels og Henrik Marstal. Samme år udkom en CD, der for første gang gjorde flere af Else Marie Pades værker tilgængelige. Endnu et gennembrud kom i 2002, da fem unge elektroniske musikere remixede hendes værk, ''Syv cirkler''. I 2003 modtog hun Årets Steppeulv, og året efter fik hun livsvarig støtte af Statens Kunstfond. Hun døde d. 18. januar 2016.

== Udvalgte værker ==
*En dag på Dyrehavsbakken, 1955
*Seks lydillustrationer af eventyr til Danmarks Skoleradio, 1956-1959
*Symphonie Magnétophonique, 1958-1959
*Syv cirkler, 1958-1959
*Glasperlespil I-II, 1960
*Faust, 1962
*Etude I, 1962
*Fire radiodigte, 1970, digte af Orla Bundgård Povlsen
*Illustrationer, 1995

== Kilder og litteratur ==
*[http://dvm.nu/theme/emp/ Præsentation af Else Marie Pade af Det Virtuelle Musikbibliotek]
*Troels Donnerborg: ''Klangen af en stjerne'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27994571 Bestil materiale]
*Andrea Bak: ''Else Marie Pade: En biografi'', Kbh. 2009. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A27997481 Bestil materiale]
*Hedda Lundh: ''Ikke noget theselskab: Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen'', Kbh. 2002. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://seismograf.org/fokus/else-marie-pade Seismograf om Else Marie Pade med flere henvisninger til eksterne tekster af og om komponisten]
*[http://www.snyk.dk/nye-lyde/else-marie-pade Agnete Seerup: "Oldemor til den elektroniske musik", undervisningsmateriale til gymnasiet]

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Besættelsen]]

Alfred Mogensen (1900-1986)

2016-09-08T12:10:41Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Alfred Mogensen''' (1900-1986) var en dansk arkitekt. Han var ansat som stadsarkitekt i Aarhus fra 1943 til 1968.

=== Uddannelse og eget arkitektkontor ===
Han blev født i Aarhus d. 15. marts 1900. Faderen Mogens Mogensen var snedkermester i byen. I 1920 tog han svendebrev som tømrer, og læste siden på [[Aarhus Tekniske Skole]] Efter sin uddannelse var han ansat på forskellige tegnestuer, heriblandt [[Stadsarkitektens Kontor]] i Aarhus. I 1931 blev han selvstændig arkitekt. Han stod i samarbejde med [[Harald Salling-Mortensen]] for byens nye [[Hovedbiblioteket | hovedbibliotek]] i Mølleparken, der blev opført i årene 1931-34. Med samme arkitekt var han med til at opføre [[Skovvangskolen | Skovvang-]] og [[Møllevangskolen]] i henholdsvis 1935 og 1945-51. Sidstnævnte var det første danske skolebyggeri med tosidig belysning i klasseværelserne.

Et andet stort projekt var det funktionalistiske boligbyggeri [[Strandparken]] ved [[Strandvejen]], der blev i opført årene 1935-38.

Fra 1934 var han medlem af Akademisk Arkitektforening.

=== Stadsarkitekt ===
I 1943 blev han ansat som stadsarkitekt i Aarhus, hvor han fortsatte frem til 1968. I de første år sideløbende med, at han havde sit eget private arkitektkontor. Som stadsarkitekt i efterkrigsårene fik han en stor indflydelse på den moderne byplanlægning i byen. Han var inde over opførelserne af mange institutionelle bygninger som eksempelvis skoler og plejehjem. Et af de større og mest vellykkede projekter var [[Vorrevangskolen]], der med sine små gårdhaver mellem klasseværelserne var revolutionerende som skolebyggeri.

Som stadsarkitekt var han også inde over planerne om [[Ny Hovedgade]], der aldrig blev gennemført. Enkelte dele af projektet blev dog realiseret, heraf [[Busgaden]] og den store åbning af [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] i 1960’erne.

Han døde d. 4. januar 1986.

== Kilder og litteratur ==
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
*Louise Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Aage Rou Jensen (1924-2009)

2016-09-08T12:08:36Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Aage Rou Jensen.jpg|300px|thumb|right|Aage Rou Jensen (til venstre) i 1938 sammen med [[AIA]]-spillerne Poul Henning Jensen og Ernst Pedersen]]

'''Aage Rou Jensen''' (født 24. september 1924 i Aarhus – død 8. juni 2009 i [[Risskov]]) var en dansk fodboldspiller. Han spillede hele sin karriere i [[AGF Fodbold | AGF]] og var med til at vinde fire danske mesterskaber og tre pokaltitler med klubben. Han huskes som en af de største spillere i klubbens historie.

Rou Jensens lange karriere på byens hold startede allerede som 8-årig på drengeholdet. Debuten på divisionsholdet kom som 17-årig, og han spillede fast på holdet til han blev 38 år. I alt blev det til 410 divisionskampe og 89 mål for klubben, og hertil en stor mængde kampe i andre turneringer, så det samlede antal kampe for klubben var over 600. Han spillede venstre innerwing og var i en lang årrække anfører i klubben.

Rou Jensen var en del af AGF's guldalder, hvor det blev til fire danske mesterskaber (1955, 1956, 1957 og 1960) og tre pokaltitler (1955, 1957 og 1960). Holdet blev ledet af den tidligere ungarske landsholdsspiller [[Geza Toldi| Géza Toldi]] og talte blandt andre legendariske spillere som [[Henry From]] og [[John Amdisen]]. Holdet havde også gode resultater i Europa Cup’en, hvor de i 1961 nåede en kvartfinale mod Benfica, der senere vandt turneringen.

Da AGF i 1955 blev de første vindere af den nystartede pokalturnering med en 4-0-sejr over Aalborg Chang, blev Rou Jensen efter kampen kåret som Årets Pokalfighter – og blev således den første vinder af titlen.

Som spiller var han kendt for at være yderst fair. Det siges, at han aldrig modtog én eneste henstilling i sin lange karriere. Også med sin udholdenhed gjorde Rou Jensen sig bemærket, da han i elleve sæsoner i træk var med i samtlige kampe.

Ligeledes han også var kendt for at træne ekstra på egne hånd, hvilket faldt helt naturligt, da han i flere år havde bolig lige op ad træningsanlægget. Faren Ras Rou var i 1940’erne blevet bestyrer for klubhuset og boldbanerne på det nybyggede træningsanlæg [[Fredensvang]], og familien boede derfor i den dertilhørende inspektørbolig.

Rou Jensen spillede desuden 30 A-landskampe, hvor han scorede 11 mål. Grunden til den beskedne landsholdskarriere var, at han spillede samme position som stjernespilleren, Knud Lundberg, og han blev derfor først sent i karrieren fast mand.

Rou Jensen var amatørspiller og tjente ved siden af fodbolden på [[Bryggeriet Ceres]], hvor han var ansat som direktionssekretær. I løbet af årene fik han flere tilbud fra udlandet om at blive professionel, men han takkede nej, da han vægtede samarbejdet i AGF højere og heller ikke ville stoppe sin civile karriere på Ceres.

Ved siden af fodbolden spillede Rou Jensen også håndbold på AGF’s divisionshold. Han opnåede endda tre landskampe som håndboldspiller, inden han måtte stoppe, da det ikke harmonerede med tilværelsen som fodboldspiller.

Aage Rou Jensen døde i 2009. Han blev valgt ind i fodboldens Hall of Fame i 2016.

== Kilder og litteratur ==
*Aage Rou: ''Aldrig færdig med fodbolden'', Kbh. 1961.
*[http://stiften.dk/mindeord/aage-rou-jensen-mindeord Nekrolog i Århus Stiftstidende af Steffen Olesen, 16. juni 2009.]
*[http://www.dbu.dk/landshold/hall_of_fame/medlemmerne/aage_rou_jensen Aage Rou Jensen, Fodboldens Hall of Fame]
*[http://www.agf.dk/klubben/klubhistorie/fredensvang/ Fredensvangs historie fra AGF.dk]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Kristian F. Møller

2016-09-08T11:34:52Z

Jannikheiberg: Oprettede siden med "Daniel Bangs Boghandel (v. Chr. Juel), ca. 1896 Kristian F. Møller, ca. 1916 '''Kristian..."

Kristian Frederik Møller

2016-09-08T11:01:07Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Kristian frederik møller.jpg|300px|thumb|right|Kristian Frederik Møller]]

Bog- og Kunsthandler '''Kristian Frederik Møller''', født 26 December 1879 i Nørre Felding.

Kom i lære 1896 hos boghandler Chr. Jensen, Holstebro. Medhjælper fra 1900 til 1904 hos boghandler Magnus A. Schultz, Aalborg. Overtog 1.Januar 1905 [[Chr. Juhls Boghandel]] på [[Store Torv]] 5 i Aarhus, der herefter fik navnet [[Kristian F. Møller]]. Bestyrelsesmedlem af Den danske Provinsboghandlerforening i perioden 1919-1935.

Han døde i 1942, hvorefter boghandleren blev videreført af konen Johanne Møller i samarbejde med sønnen Jens Peter Møller og datteren Anne Hou Møller. Senere af barnebarnet Jesper Møller og oldebarnet Marianne Møller.

[[Kategori:Kunst & litteratur]]

== Litteratur og kilder ==
*[[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXI Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
*”Butik i Århus,” udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1981
*[http://www.boghandlereidanmark.dk/index.php?id=967&beskrivelsesnummer=1051&p_mode=beskrivelse&cHash=4b80cc032bf8e796ada86718ff025749 Kristian F. Møller ApS, Boghandlere i Danmark]

Alfred Mogensen (1900-1986)

2016-09-07T11:46:23Z

Jannikheiberg: Oprettede siden med "Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling. '''Alfred Mogensen''' (1900-1986) va..."

[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Alfred Mogensen''' (1900-1986) var en dansk arkitekt. Han var ansat som stadsarkitekt i Aarhus fra 1943 til 1968.

=== Uddannelse og eget arkitektkontor ===
Han blev født i Aarhus d. 15. marts 1900. Faderen Mogens Mogensen var snedkermester i byen. I 1920 tog han svendebrev som tømrer, og læste siden på [[Aarhus Tekniske Skole]] Efter uddannelse var han ansat på forskellige tegnestuer, heriblandt [[Stadsarkitektens Kontor]] i Aarhus. I 1931 blev han selvstændig arkitekt. Her stod han i samarbejde med [[Harald Salling-Mortensen]] for byens nye [[Hovedbiblioteket | hovedbibliotek]] i Mølleparken, der blev opført i årene 1931-34. Med samme arkitekt var han med til at opføre [[Skovvangskolen | Skovvang-]] og [[Møllevangskolen]] i henholdsvis 1935 og 1945-51. Sidstnævnte var det første danske skolebyggeri med tosidig belysning i klasseværelserne.

Et andet stort projekt var det funktionalistiske boligbyggeri [[Strandparken]] ved [[Strandvejen]], der blev i opført årene 1935-38.

Fra 1934 var han medlem af Akademisk Arkitektforening.

=== Stadsarkitekt ===
I 1943 blev han ansat som stadsarkitekt i Aarhus, hvor han fortsatte frem til 1968. I de første år sideløbende med, at han havde sit eget private arkitektkontor. Som stadsarkitekt i efterkrigsårene fik han en stor indflydelse på den moderne byplanlægning i byen. Han var inde over opførelserne af mange institutionelle bygninger som eksempelvis skoler og plejehjem. Et af de større og mest vellykkede projekter var [[Vorrevangskolen]], der med sine små gårdhaver mellem klasseværelserne var revolutionerende som skolebyggeri.

Som stadsarkitekt var han også inde over planerne om [[Ny Hovedgade]], der aldrig blev gennemført. Enkelte dele af projektet blev dog realiseret, heraf [[Busgaden]] og den store åbning af [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] i 1960’erne.

Han døde d. 4. januar 1986.

== Kilder og litteratur ==
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
*Louise Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Strandparken

2016-09-07T11:25:44Z

Jannikheiberg:

Boligbyggeri i tre etages blokbebyggelse langs [[Strandvejen]] opført i 1935-56. Strandparken nr. 26-31 er opført 1954-56. Strandparken var en nyskabelse i det århusianske boligbyggeri og har Blidahparken i Charlottenlund og tilsvarende stokbebyggelser i København som forbillede. Den blev opført med funktionalismens ideer om lys og luft omkring boligen samt orientering af boligblokkene og indretning af lejlighederne efter lysindfaldet. Tegnet af arkitekt [[Alfred Mogensen]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

{{#coordinates:primary|56.143668|10.206856}}

Fil:Alfred Mogensen.jpg

2016-09-07T10:40:23Z

Jannikheiberg:

Stadsarkitekt [[Alfred Mogensen]] i 1961.

Fotograf [[Børge Venge]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Fil:Alfred Mogensen.jpg

2016-09-07T10:40:06Z

Jannikheiberg: Stadsarkitekt Alfred Mogensen i 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling. Kategori: Arkitekter & bygmestre

Stadsarkitekt Alfred Mogensen i 1961.

Fotograf [[Børge Venge]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Biblioteket i Mølleparken

2016-09-07T10:20:05Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Grundplan 1936.jpg|400px|thumb|right|Grundplan over biblioteket anno 1936.]]
'''Århus Kommunes Hovedbibliotek''' blev opført i [[Mølleparken]] i 1934.
:''Se desuden [[Biblioteker i Aarhus]], for mere om de aarhusianske bibliotekers tidlige historie.''

=== Bygningen ===
Det nuværende Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten [[Poul Lund]]. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger.

Det er blevet sagt om Hovedbiblioteket, at det med dets "store centrale trappetrin og den brede indramning af vinduespartierne i de røde murstensfacader og hele den symmetriske opbygning rummer såvel nyklassicistiske som modernistiske træk". Sandt nok skriver bygningen sig ind i tiden mest dominerende arkitektoniske trend, der også har sat sit præg på andre byggeprojekter i perioden, ikke mindst det berømmede [[Aarhus Rådhus|Århus Rådhus]] af [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jakobsen]. Modernismen her udtrykt i funktionalismen har som sit ideal det ukunstlede og stilrene, ofte udtrykt i lige linier og kubiske former. Bibliotekets rolle som folkeopdrager kalder således på en præcis, nøgtern og alvorlig fordybelse, og med sin strenge symmetri skys enhver stilforvirring til fordel for den enkle struktur, der indrammer bygningens formål, dens funktion.

===Historie===
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende [[Folkebiblioteket|folkebibliotek]] var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Aarhus.

Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Aarhus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgstal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknik som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer.

===Funktion===
Det har været bibliotekets fornemmeste opgave at fremme oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Ligesom det har formidlet kommunal og statslig information samt information om samfundsforhold i øvrigt. Det har dermed udgjort en vigtig del af samfundets fortsatte folkeoplysningsprojekt.

Biblioteket fik i 1935 tillige status som centralbibliotek. Det betød, at biblioteket ikke blot skulle servicere henvendelser fra enkelte borgere, men tillige påtage sig opgaver for andre biblioteker i [[Århus Amt]], ligesom der blev oprettet en depotsamling for langtidslån for disse biblioteker. Rollen som centralbibliotek blev muliggjort af et årligt driftstilskud fra staten, og med årene blev funktionen som centralbibliotek identitetsskabende for biblioteket og dets ansatte. Efter en centralbiblioteksreform ophørte biblioteket i 2009 med at være centralbibliotek.

Biblioteket har på forskellige vis søgt at leve op til rollen som folkeoplysningens første bastion. Som udgangspunkt har dette betydet en fokusering på den klassiske læseoplevelse, men videnssamfundets forgrening i nye medier har resulteret i et bibliotek, der også formidler film og musik, giver adgang til elektroniske databaser, ligesom det eksperimenterer med bogen i digitaliseret form. Det danner dertil ramme for kulturelle arrangementer som oplæsninger, debataftener og koncerter. Det fremstår dermed i stigende grad som et moderne rum for kultur, oplevelser og livslang læring.

Det har været en løbende forandringsproces, der vil resultere i et nyt stort [[DOKK1|multimediehus]] på havnen, hvor kulturen og den livslange læring får optimale vækstbetingelser. Med opførelsen af dette hus vil det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken have udspillet sin rolle som bibliotek og folkeopdrager.
Det er planen, at Hovedbiblioteket flytter til havnen i foråret 2015

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Åge Bredsted: ''100 år med Århus Folkebibliotek. Udvidet hovedbibliotek i Århus'', særtryk af Bogens Verden. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A07970021/query%3A100%20%C3%A5r%20med%20%C3%85rhus%20Folkebibliotek%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Mogens Brandt Poulsen, ''Århus Arkitekturguide''. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]

==Henvisninger==
[http://www.aakb.dk/biblioteker/hovedbiblioteket Hovedbibliotekets hjemmeside]

[http://www.urbanmediaspace.dk Multimediehusets hjemmeside]

[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]

{{#coordinates:primary|56.159963|10.211027}}

Johannes Fabricius-Møller

2016-09-07T08:49:34Z

Jannikheiberg:

'''Johannes Fabricius-Møller''' blev født i 1885 i Vejle, og blev i 1911 udannet læge. På baggrund af en afhandling om blødninger fremkaldt af røntgenstråling blev han i 1922 dr. med. Han gjorde sig særligt bemærket med banebrydende forskning i behandlingen af sygdomme relateret til skjoldbruskkirtelen og aktivering af patienter, der tidligere var anbefalet inaktivitet ved sengeleje.

Størst betydning tillægges hans rolle som seksualreformator, hvor han blev kendt såvel nationalt som internationalt. Via samtale med sine patienter bemærkede han, at det seksuelle område ofte udgjorde et hidtil ukendt problem, da det blev betragtet som et tabu. I kraft af undervisning på [[Aarhus Universitet|Århus Universitet]], adskillige bogudgivelser og indlæg i medierne bidrog han i høj grad til at befolkningen kunne tale friere om seksualitet og kønsliv.

=== Overlæge på Aarhus Amtssygehus og institutleder ===

Da overlæge Cai Tage-Hansen, søn af [[Tage Algreen Tage-Hansen]], døde i en tidlig alder i 1927 overtog Johannes Fabricius-Møller stillingen som overlæge ved kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus. Han forblev i denne stilling frem til sin pension i 1955. Han var kendt for at have en meget karismatisk personlighed og som overlæge blev han hurtigt et kendt ansigt i Aarhus.

Fabricius-Møllers forskning var banebrydende på flere områder. Som gynækolog satte han fokus på svangerskabsafbrydelse, hvor han gennem utallige samtaler med patienter fik stor indsigt i det kontroversielle emne. Han tilskrives desuden enorm betydning for at være en af de første til at tvinge patienter op fra sengen kort efter en operation. Før Fabricius-Møllers var det almindeligt at være sengeliggende i mindst en uge efter en operation.

Da den første bygning på [[Aarhus Universitet]] stod færdig, tilbød Fabricius-Møller at varetage stillingen som institutleder ved normal-anatomisk institut, indtil der kom en professor i faget. Det hverv varetog han fra 1933-36. Med undtagelse af de senere foredrag i seksualhygiejne, blev det dog enden på Fabricius-Møllers tid ved universitetet, da han – modsat kollegaen [[Aage Th. B. Jacobsen]] – vendte universitet ryggen efter uoverensstemmelser på instituttet, der i stor stil blev styret af læger fra [[Kommunehospitalet]].

[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Amtssygehus, 1. oktober 1955. Johannes Fabricius-Møller (i midten til højre) går på pension samtidig med kollegaen [[Aage Th. B. Jacobsen]].]]

=== Populær foredragsholder og forfatter ===

På grund af Fabricius-Møllers interesse for gynækologi, blev han i 1934 tilbudt at afholde en række foredrag om seksualhygiejne på [[Aarhus Universitet]] for nye studerende på tværs af fakulteter. Det skulle vise sig at blive et yderst populært tiltag og han fortsatte med at holde foredragene til et stykke ind i 1960’erne, hvor han for længst var pensioneret som læge. Forelæsningerne var eftersigende så populære, at mange studerende måtte gå slukørede hjem, da de ikke kunne få plads i salen.

Fabricius-Møller afholdt også offentlige foredrag om seksuelle spørgsmål, der ligesom universitetsforedragene opnåede stor popularitet. Flere hundredetusinde menes, at have oplevet Fabricius-Møllers foredrag gennem årene. Han var også en flittig kronikforfatter og talte ofte i medierne om seksualitet og moral. Fabricius-Møller var stærk modstander af tabu og hykleri på det seksuelle område og talte for en åben og ærlig tilgang til seksualitet.

Efter 10 år med universitetsforedragene udkom Fabricius-Møllers foredrag i bogform i 1944 med titlen ''Kønslivet: Seks Universitetsforelæsninger''. Bogen blev en enorm succes og var at finde i mange danske husstande. Den blev også oversat til flere andre sprog.

Johannes Fabricius-Møller gik på pension i 1955, samme dag som kollegaen [[Aage Th. B. Jacobsen]]. Han døde i 1968.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Lars J Jensen og overført fra Århus Leksikon

*Århus - Byens Borgere, Århus 2000
[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011

* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]

Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)

2016-09-07T08:41:58Z

Jannikheiberg:

Overlæge '''Aage Th. B. Jacobsen''' levede fra 1885 til 1979. I 1921 blev han den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]], en stilling som han fortsatte i frem til 1955.

Aage Thomas Borregaard Jacobsen blev født på Frederiksberg d. 24. februar 1885. Han var søn af overlærer (senere skoleinspektør) [[Frithiof Jacobsen]]. Han blev student fra Schneekloths skole i 1903 og tog medicinsk embedseksamen i 1910. I studieårene foretog Jacobsen flere studierejser, og han studerede bl.a. i Lund, New York og Boston. Som læge fik han sin hoveduddannelse på Rigshospitalet, hvor han arbejdede som klinisk assistent hos overlæge Knud Faber, og på Bispebjerg Hospital, hvor han fungerede som 1. reservelæge.

=== Aarhus Amtssygehus og medicinsk forskning ===
Som ung læge specialiserede Jacobsen sig i sukkersyge, og i 1917 udkom hans doktordisputats om dette emne. Jacobsens specialisering var senere medvirkende til, at Aarhus Amtssygehus blev et af de første sygehuse uden for København til at indføre behandlinger med insulin.

I 1920 blev Aarhus Amtssygehus opdelt i to afdelinger, den medicinske og den kirurgiske. [[Cai Tage-Hansen]], søn af den tidligere sygehusleder [[Tage Algreen Hansen|Tage Algreen Tage-Hansens]], udnævntes som overlæge for den kirurgiske afdeling, mens Aage Th. B. Jacobsen udnævntes som den første medicinske overlæge på [[Aarhus Amtssygehus]] den 1. marts 1921. I forbindelse med delingen var der hos bestyrelsen en vis skepsis ved indførelsen af den nye medicinske afdeling, da man frygtede en stor stigning i udgifter til medicin og var i tvivl om den nye overlæges indsatsområde. Alligevel blev den nye struktur en succes, bestyrelsen blev hurtigt omvendt, og delingen mellem en kirurgisk og en medicinsk afdeling blev i løbet af de næste år almindelig over det meste af landet.

Jacobsen var fra begyndelsen af sin karriere optaget af medicinsk forskning og vægtede et hastigt voksende samarbejde med universiteterne højt. I 1924 var han vejleder på J.E. Holsts (1894-1975) disputats om let glukoseri, der var den første disputats, som udgik fra et hospital uden for København. Grundlaget for Jacobsens forskning var et ønske om at manifestere Aarhus som fremtidig universitetsby. Senere udgik fire disputatser fra medicinsk afdeling på [[Amtssygehuset]] under Jacobsens vejledning.

Jacobsens videnskabelige karriere var inspireret af dennes tidligere chef, [[Knud Faber]], der i mange år havde drømt om et universitet i Aarhus og som senere blev en af foregangsmændene for det nyoprettede universitet.

[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1955.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Amtssygehus, 1. oktober 1955. Aage Th. B. Jacobsen (i midten til venstre) går på pension samtidig med kollegaen [[Johannes Fabricius-Møller]].]]

=== Nyt amtssygehus, Aarhuskurser og professor ===

Planlægningen af det nye [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehus]] var et stort og fremsynet projekt, der blev planlagt i tæt samarbejde med overlægens ønsker, men på ét punkt kunne han ikke forudsige den store udvikling, som sygehuset skulle tage i årene fremover. I planlægningen af det nye byggeri var hans største bekymring, at det nye sygehus blev simpelthen blev for stort. Sygehusudvalgsformanden, [[Thomas Nielsen]], var dog mere fremsynet og gik imod Jacobsens og de andre overlægers anbefalinger. Han gjorde plads til flere senge end ønsket, hvilket siden skulle vise sig at være den rigtige beslutning.

Jacobsens indflydelse på [[Aarhus Amtssygehus|Amtssygehusets]] videnskabelige tradition anses for at være uvurderlig. Også i undervisningen brillerede han, og det menes, at hans inspirerende undervisning på de såkaldte ”Århuskurser”, der blev afholdt på sygehuset fra 1911 til 1940 i sommermånederne, var en af anledningerne til sygehusets popularitet, når det kom til valg af turnuspladser. Det fortaltes om Jacobsens undervisning, at han på kursets 14 dage kunne give de studerende viden nok til at bestå deres embedseksamen. Senere skulle de studerende også beriges med hans undervisning på det nyåbnede universitet i byen, da han i 1939 blev udnævnt som privatdocent og i 1944 blev den første professor ved den kliniske praktikantundervisning på [[Aarhus Universitet]].

Udnævnelsen til ordinær professor i intern medicin ved [[Aarhus Universitet]] skulle dog vente et par år endnu. Først i 1948 fik Jacobsen sin hæder. Grunden til den sene udnævnelse skal findes i en distancering af [[Aarhus Amtssygehus]] på fakultetet, hvor [[Kommunehospitalet]] havde den største indflydelse. Som praktikantprofessor var man nemlig ikke medlem af fakultetet. Modstanden mod at ansætte professorer fra [[Amtssygehuset]] havde tidligt fået en anden af sygehusets overlæger, Johannes Fabricius-Møller, til at vende ryggen til fakultet, mens Jacobsens kæmpede videre for at blive indlemmet og til sidst blev medlem. Alt for sent, ifølge flere kilder.

Aage Th. B Jacobsen gik på pension i 1955, samtidig med overlægen for den kirurgiske afdeling, [[Johannes Fabricius-Møller]]. Aage Th. B. Jacobsen havde været læge i 45 år, og døde i 1979.

== Kilder og litteratur ==

* Finn Hanberg Sørensen: Kirurgerne og kirurgien på Århus Amtssygehus, 2011
* ” - Jeg skjulte, at jeg var Sukkersyge-Specialist”, Aarhus Stiftstidende den 25. februar 1946 (Miss D.)
* ”Professor, Overlæge Aa. Th. B. Hansen bliver 60”, Aarhus Stiftstidende den 22. februar 1945 (Miss D.)
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* Bastrup-Madsen, Poul : Turnus på Århus Amtssygehus 1945-46: http://www.au.dk/fileadmin/www.au.dk/universitetshistorisk_udvalg/filer/Bastrup-Madsen-1.pdf
* Bechgaard, Poul m.fl. (red.): Festskrift til Aage Th. B. Jacobsen, Aarhus 1955
* Poul Bastrup-Madsen og Poul Bechgaard: Nekrolog i Ugeskrift for Læger, 1979, Årg. 141, s. 1871-1872: http://www.au.dk/om/profil/historie/showroom/oversigter/nekrologer/aageth.b.jacobsen1885-1979/

[[Kategori:Sundhedsvæsen]]

Fil:Mejeriet Enigheden.jpg

2016-09-07T08:07:44Z

Jannikheiberg:

== Beskrivelse ==
[[Mejeriet Enigheden]] i krydset mellem [[Silkeborgvej]] og [[Vestre Ringgade]]. I baggrunden ses den store gasbeholder ved [[Dollerupvej]]. August 1952.

[[Hammerschmidt Foto]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Mejerier i Aarhus

2016-09-07T08:07:12Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg|400px|thumb|left|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]

Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

I 1940’erne blev der gennemført en rationalisering af mælkesektoren i købstæderne, herunder i Århus, som kraftigt nedbragte antallet af bymejerier, mælkedetaillister og udsalgssteder. Rationaliseringen gennemførtes i medfør af national lovgivning fra august 1940. Kommunalbestyrelserne blev pålagt at nedsætte forbrugerprisen på mælk og fik samtidig bemyndigelse til at rationalisere mælkeforsyningen i byerne. Mælkeforsyningen skulle centraliseres på færre mejerier og distributører. Under krigstidens økonomiske forhold blev hensynet til prisniveauet for bybefolkningen som helhed tillagt større vægt end hensynet til de mange mælkesælgere der mistede et levebrød ved rationaliseringen.

I 1940 blev Århus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Århus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by. Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Århus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.

Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg|400px|thumb|right|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
[[Fil:Mejeriet Enigheden facade.jpg|300px|thumb|right|Mejeriet Enighedens facade, 1961.]]
Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

Århus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Århus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Århus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Århus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods, i nutiden Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Århus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91133229 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 130-131. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
*Linda Ahrendt Laursen, "Mælkeloven 1940: Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus", i: Chr. R. Jansen, Lone Hedegaard Lijlegren, medv. Jørgen Fink (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2007, bd. 56, s. 85-130. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]
*Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06488269 Bestil materiale]
*Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21134775 Bestil materiale]
*Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllandsposten JP Østjylland 1.8.1996.
*Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.
*Jacob Svendsen, "Et blødende Kløver Mælk gav sig til sidst", Århus Stiftstidende 11.3.1999.
*Uffe Normand, "Skal man græde over lukkede mejerier?", Århus Stiftstidende 10.4.1999.
*Louis Illum Honoré, "Dansk-svensk mælkebryllup", Århus Stiftstidende 6.10.1999.
*Bjarne Jensen, "Nu er det slut med Enigheden", Århus Stiftstidende 3.10.2004.

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Fil:Mejeriet Enigheden facade.jpg

2016-09-07T08:04:21Z

Jannikheiberg: Mejeriet Enigheden facade, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling. Kategori:Ejendomme & bygningsværker Kategori:Håndværk & industri Kategori:Det 20. århundrede

== Beskrivelse ==
[[Mejeriet Enigheden]] facade, 1961.

Fotograf [[Børge Venge]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Mejerier i Aarhus

2016-09-07T08:01:52Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Aarhus Mælkeforsyning (Ukendt) 1900.jpg|400px|thumb|left|Den såkaldte christensenske Gård. Her påbegyndte Høilund Carlsen og Hjortshøj i 1895 deres virksomhed: Aarhus Mælkeforsyning, 1900]]

Fra omkring 1890 udviklede der sig et vildtvoksende handels- og distributionsmellemled mellem forbrugerne af mælk i købstæderne og producenterne i de omkringliggende landområder. En stor del af dette mellemled bestod i de såkaldte bymejerier, der som regel ikke var mælkeforarbejdende i større omfang, men behandlede og solgte konsummælk. Landmejerierne i købstædernes omegne kunne også optræde som bymejerier, på den måde at de reserverede en del af råmælken til konsummælk for forbrugerne i købstæderne. Konsummælken blev distribueret til forbrugerne gennem et stort antal små detailforhandlere. Salget af mælk til konsum foregik dels fra butikker, dels fra vogne. Adgangen til at nedsætte sig som mælkesælger var meget fri, og den kunne virke som indkomstgrundlag i perioder med høj arbejdsløshed. Mælkesælgerne stod som regel i et leje- eller aflønningsforhold til et bymejeri eller til et landmejeri i byens omegn. Eksistensen af mange små sælgere medførte høje distributionsomkostninger, som følge af det lille kundegrundlag, fraværet af stordriftsfordele ved afkøling m.v., samt de mange mellemled mellem mælkens oprindelige producenter og forbrugerne. Resultatet var, at mælken ofte var uforholdsmæssigt dyr for forbrugerne, uden at landmændene eller mejerierne blev aflønnet tilsvarende.

I 1940’erne blev der gennemført en rationalisering af mælkesektoren i købstæderne, herunder i Århus, som kraftigt nedbragte antallet af bymejerier, mælkedetaillister og udsalgssteder. Rationaliseringen gennemførtes i medfør af national lovgivning fra august 1940. Kommunalbestyrelserne blev pålagt at nedsætte forbrugerprisen på mælk og fik samtidig bemyndigelse til at rationalisere mælkeforsyningen i byerne. Mælkeforsyningen skulle centraliseres på færre mejerier og distributører. Under krigstidens økonomiske forhold blev hensynet til prisniveauet for bybefolkningen som helhed tillagt større vægt end hensynet til de mange mælkesælgere der mistede et levebrød ved rationaliseringen.

I 1940 blev Århus by forsynet med mælk fra 18 mejerier, heriblandt syv bymejerier og et forstadsmejeri. Tre koholderier i Århus solgte mælk fra stalddøren, og tre mælkeforhandlere i forstæderne aftappede selv mælken. I salgsleddet var der 430 butiksudsalg og 125 mælkevogne i Århus by. Ved rationaliseringen, som i det væsentlige var gennemført i 1942, fik otte mejerier i Århus og omegn koncession på salg af mælk i byen. Kriterierne for udvælgelsen af de otte mejerier var ikke klart formuleret. Kriterierne synes at have været: størrelsen af mejeriernes mælkeproduktion; hvor stor en del af deres mælkeproduktion de solgte i Århus by; hvor mange udsalg de havde i byen; hvor stor en del af mælken de fik fra egne leverandører blandt landmænd. Tre af de udvalgte otte mejerier lå i landdistrikterne (Skovby Nord, Mundelstrup, Lisbjerg), ét af dem lå i forstæderne (Viby), og de sidste fire lå i byen. De fire tilbageværende bymejerier var: De forenede Mejerier, [[Mejeriet Enigheden]], [[Jysk Mælkekompagni]] og [[Mejeriet Vesterbro]]. Antallet af butiksudsalg blev reduceret til 191, mens antallet af mælkevogne blev sænket til 6. Før rationaliseringen havde udsalgene været jævnt fordelt over byen, og det var i det store og hele ligeledes tilfældet bagefter.

Koncentrationen af bymejerier fortsatte efter 1942, men dog ikke nær så hurtigt. Da koncessionerne blev fornyet i 1959, var der fem mejerier tilbage som ønskede at fortsætte handlen i Århus, nemlig Mejeriet Vesterbro, De forenede Mejerier og Enigheden A/S, samt landmejerierne i Mundelstrup og Lisbjerg. I 1968 slog Mejeriet Vesterbro og De forenede Mejerier sig sammen under navnet Centralmejeriet, med beliggenhed på [[Vestre Ringgade]].

[[Fil:Mejeriet Enigheden.jpg|400px|thumb|right|Mejeriet Enighedens bygning på [[Silkeborgvej]], 1952.]]
Mejeriet Vesterbro var blevet grundlagt i 1905 som et andelsselskab af mælkeproducenter i Århus omegn, som var utilfredse med de priser bymejerierne tilbød dem for mælken. De forenede Mejerier havde været fusioneret med Mejeriaktieselskabet Vendsyssel i perioden 1902-28, men havde derefter fortsat på egen hånd som et andelsselskab. Mejeriet Enigheden var blevet oprettet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1936, og i 1946 begyndte det at producere ispinde under mærket Pyramide Is. Ispindene var populære i Midtjylland, men mærket blev i 1969 solgt til det amerikanske selskab Grace, der senere solgte det videre til Frisko Is. Unilever, som ejede Frisko Is, flyttede hele sin danske produktion af iscreme til Århus og købte Enighedens bygning på hjørnet af [[Ringgaden]] og [[Silkeborgvej]]. Omkring 1990 havde Frisko fabrikken på Silkeborgvej godt halvdelen af det danske hjemmemarked i iscreme foruden en betydelig eksport, og den havde mellem 200 og 350 ansatte, afhængigt af sæsonen. Selv om fabrikken klarede sig godt, blev den i 1997 lukket som led i Unilevers fordeling af produktioner mellem koncernens anlæg i forskellige lande.

I løbet af efterkrigstiden, og især fra 1960’erne og fremefter, måtte langt de fleste mejerier i Danmark lukke ned. De fleste overlevende andelsmejerier i Jylland slog sig sammen i ét selskab under navnet Mejeriselskabet Danmark (MD), i nutiden benævnt Arla Foods. Som konsekvens af Danmarks indtræden i det Europæiske Fællesskab i 1972 blev koncessionsordningerne i købstæderne ophævet og erstattet med et frit marked, og MD øjnede derefter muligheden for at vinde markedsandele i de store byer. I Århus blev der etableret kontakter mellem Foreningen af Danske Brugsforeninger (FDB) og Enigheden om en eventuel leverandøraftale, og på det var hensigten, at Enigheden skulle opføre et helt nyt mejeri i [[M.H. Jægers Pengeskabsfabrik]] i Brabrand, efter salget af Enighedens ejendom på Silkeborgvej til Frisko. Det lykkedes imidlertid MD at komme først og etablere sin egen aftale med FDB. I april 1977 blev det bekendtgjort, at MD, Enigheden og FDB havde besluttet at lave et selskab kaldet Danmælk I, som skulle producere surmælksprodukter fra en fabrik i Århus. I juli 1977 besluttede Centralmejeriet at fusionere med MD, som overtog dets anlæg på [[Vestre Ringgade]] og videreførte det indtil 1988. I oktober 1977 blev det bekendtgjort, at MD og FDB havde dannet et selskab, Danmælk II, der bl.a. skulle forsyne samtlige brugser med sød-, let- og skummetmælk. Planen var, at Danmælk I produktionen skulle foregå hos Enigheden på pengeskabsfabrikken i Brabrand, og Enigheden ønskede ligeledes Danmælk II produktionen anbragt dér, men MD foretrak at placere Danmark II produktionen på Centralmejeriets anlæg. Enden på det blev, at Enigheden trak sig ud af både Danmælk I og II, og opgav planen om at flytte til Brabrand. I stedet flyttede Enigheden til Skejby, hvor mejeriet havde købt Nordisk Tekstiltryks bygninger. Efter nyindretning blev bygningerne taget i brug til mejeridrift i 1979. Snart efter mistede Enigheden en anden af sine store kunder, Dansk Supermarked, til MD. Senere blev aktiemajoriteten på 51 % i Enigheden solgt til MD’s store konkurrent Kløver Mælk, og Enigheden fulgte derfor med, da MD og Kløver Mælk i 1999 indgik et fusionslignende landsdækkende samarbejde under navnet MD Foods. I 2004 blev Enigheden lukket.

Århus har et mere mangesidigt forhold til mejerisektoren end de andre større byer i Danmark. Forskellen består i, at Århus er det økonomiske og transportmæssige midtpunkt for det jyske landbrug, som på sin side udgør Danmarks største mælkeproducerende region. Esbjerg er en stærk konkurrent som eksporthavn, men Århus har en mere central placering i Danmark. De Danske Mejeriers Fællesorganisation lagde i 1912 sit hovedkvarter i Århus og beholdt det dér, mens de fleste andre landbrugsorganisationer flyttede deres hovedsæde til København. For MD var aftalerne med FDB og overtagelsen af Centralmejeriet i 1977 et stort gennembrud i retning af at blive en dominerende faktor i mejerisektoren på landsplan. MD Foods, i nutiden Arla Foods, valgte at placere sit landsdækkende hovedkvarter i Viby ved Århus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*De forenede mejerier, De forenede Mejerier 50 år 1899-1949, Århus 1949. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91133229 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199-200. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 130-131. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
*Linda Ahrendt Laursen, "Mælkeloven 1940: Rationalisering af mejerier og mejeriudsalg i Århus", i: Chr. R. Jansen, Lone Hedegaard Lijlegren, medv. Jørgen Fink (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2007, bd. 56, s. 85-130. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]
*Svend Winther Kristensen, Kampen om mælken: En erhvervshistorie om Mejeriselskabet Danmark, Odense 1986. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06488269 Bestil materiale]
*Hans Vedholm, Kernen i mejeribruget: MD Foods fra 1970-1995, Silkeborg 1995. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21134775 Bestil materiale]
*Karin Gråbæk, "Mr. Magnum", Jyllandsposten JP Østjylland 1.8.1996.
*Bjarne Jensen, "Den sidste is fra Frisko", Århus Stiftstidende 16.12.1999.
*Jacob Svendsen, "Et blødende Kløver Mælk gav sig til sidst", Århus Stiftstidende 11.3.1999.
*Uffe Normand, "Skal man græde over lukkede mejerier?", Århus Stiftstidende 10.4.1999.
*Louis Illum Honoré, "Dansk-svensk mælkebryllup", Århus Stiftstidende 6.10.1999.
*Bjarne Jensen, "Nu er det slut med Enigheden", Århus Stiftstidende 3.10.2004.

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Fil:Mejeriet Enigheden.jpg

2016-09-07T07:58:13Z

Jannikheiberg: Mejeriet Engiheden i krydset mellem Silkeborgvej og Vestre Ringgade. I baggrunden ses den store gasbeholder ved Dollerupvej. August 1952. Hammerschmidt Foto, Den Gamle Bys billedsamling. [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]...

== Beskrivelse ==
[[Mejeriet Engiheden]] i krydset mellem [[Silkeborgvej]] og [[Vestre Ringgade]]. I baggrunden ses den store gasbeholder ved [[Dollerupvej]]. August 1952.

[[Hammerschmidt Foto]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Henning Enoksen

2016-09-07T07:11:30Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Henning Enoksen.jpg|300px|thumb|right|Henning Enoksen (i midten) sammen med [[John Amdisen]] og konditionstræner [[Ole Dorph-Jensen]]]]

'''Henning Enoksen''' (f. 26. september 1935 i Nykøbing Mors) er en tidligere fodboldspiller, der scorede 83 i 115 kampe i sin tid i [[AGF Fodbold | AGF]]. Han var kendt for sin målfarlighed og stærke venstreben.

Henning Enoksen blev født i Nykøbing Mors i 1935, og spillede i sin ungdom i flere forskellige klubber på og omkring Mors. Han fik sit gennembrud i Nykøbing Idrætsforening, hvor han spillede i to omgange, afbrudt af en afstikker til Silkeborg, da han begyndte sin uddannelse til lærer på Th. Langs Seminarium i byen.

Da han i sommeren 1957 var færdig med sin læreruddannelse, fik han kontakt til Vejle Boldklub gennem en anden senere landsholdsspiller, Tommy Troelsen, som han kendte hjemme fra Nykøbing. Vejle var netop rykket op i den bedste danske række, 1. division, og her tog karrieren for alvor fart.

I sin anden sæson i 1958 blev han topscorer i 1. division med hele 27 mål fordelt på 22 kampe. Vejle vandt det år ’the Double’, da de blev mestre og vandt pokalfinalen samme år. Pokalfinalen mod KB var i øvrigt den første pokalfinale nogensinde mellem et jysk og et københavnsk hold – Vejle vandt kampen 3-2. Kort efter pokalfinalen fik Enoksen sin landsholdsdebut mod Curaçao på [[Aarhus Stadion]], hvor han scorede 2 mål.

Vejle gentog pokaltriumfen året efter i 1959 med en sejr over AGF efter omkamp. I 1961 flyttede Enoksen til Aarhus, da han blev tilbudt en stilling på [[Marselisborg Seminarium]], det betød et skifte til rivalerne fra AGF. I sin tid i Vejle nåede Enoksen at score 111 mål i 132 kampe. Succesen fortsatte i Aarhus, hvor han huskes som en af de bedste spillere i klubbens historie. Det blev til i alt 83 mål fordelt på 115 kampe. Han blev topscorer i 1. division i både 1962 og 1966, og var med til at vinde pokalturneringen i 1965. Han stoppede karrieren i 1967.

I sin tid i AGF blev han tilbudt en stor kontrakt som professionel fodboldspiller i Italien, men han takkede nej til tilbuddet på en halv million kroner for at blive i sit job på Marselisborg Seminarium.

De mange mål i den bedste danske fodboldrække, gør Enoksen til en af de mest scorende danske spillere nogensinde. Der er ikke officielle statistiker fra turneringens tidlige år, men Enoksens 154 mål menes kun overgået af Pauli Jørgensen. I 2014 var han nomineret som en af de ti bedste spillere i den bedste danske fodboldrække nogensinde.

Enoksen nåede også at spille 54 kampe på landsholdet, og med sine 29 må er han stadig i dag den syvende mest scorende på landsholdet nogensinde, en plads han deler med Nicklas Bendtner. Højdepunktet i Enoksens landsholdskarriere var målet til 2-0 mod Ungarn i OL-semifinalen i 1960. Målet blev forbavsende nok scoret med Enoksens højreben, som ellers sjældent blev brugt af angriberen. Danmark tabte senere finalen mod Jugoslavien og vandt altså sølv ved turneringen.

Efter karrieren flyttede Enoksens til Tønder, hvor han var lærer på Tønder Statsseminarium og senere på Haderslev Seminarium. Henning Enoksen har også skrevet flere fodboldbøger og var i 1973 kortvarigt landstræner for Island. I 2001 flyttede han til Grenå, hvor han stadig bor i dag. Det berømte venstreben blev amputeret efter længere tids kræftsygdom.

== Kilder og litteratur ==
*Henning Enoksen: Nej til millionkontrakt, Kbh. 1963
*[http://stiften.dk/foedselsdage/maal-paa-samlebaand-henning-enoksen-fylder-80-aar ”Mål på samlebånd: Henning Enoksen fylder 80 år” af Jørgen Larsen, i Århus Stiftstidende d. 26. september 2015]
*[http://stiften.dk/sport/byens-bedste-venstreben ”Byens bedste venstreben” af Søren Højlund Carlsen, i Århus Stiftstidende d. 10. juli 2014]
*[http://www.totalbold.dk/readarticle.php?article_id=186 Artikel af Michael Elgaard fra Totalbold.dk]

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Fil:Henning Enoksen.jpg

2016-09-07T07:08:32Z

Jannikheiberg: AGF. Konditionstræner og tidligere atlet Ole Dorph-Jensen instruerer fodboldspillerne John Amdisen og Henning Enoksen. 16. januar 1962. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling. [[Kategori...

== Beskrivelse ==
AGF. Konditionstræner og tidligere atlet [[Ole Dorph-Jensen]] instruerer fodboldspillerne [[John Amdisen]] og [[Henning Enoksen]]. 16. januar 1962.

Fotograf [[Ib Rahbek-Clausen]], [[Århus Stiftstidende]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Svalegangen

2016-09-07T06:30:06Z

Jannikheiberg:

[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|300px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]

'''Teatret Svalegangen''' er et eksperimenterende teater, som har eksisteret siden d. 3. juni 1963. Det er beliggende i [[Rosenkrantzgade]], og har tidligere haft til huse i [[Vestergade]] 38 og [[Rosensgade]] 11.

=== Stor succes på møbellageret i Vestergade ===
Teaterets historie begynder i 1963, hvor skuespillerne Preben Harris, John Hahn-Petersen og Gyrd Løfqvist gik sammen om at starte deres eget teater i et gammelt møbellager i [[Vestergade]]. Lokalet blev stillet til rådighed af antikvariatboghandler Finn Bøckmann, der også var aktiv medspiller i planenerne om den nye teaterscene.

Åbningen af det nye teater var inspireret af Fiolteatret i København, som var åbnet året forinden. De præsenterede et mindre og mere eksperimenterende og politisk teater for danskerne.

I teatrets opstart var spilletiden begrænset til to-tre forestillinger om ugen – og de begyndte først sent om aftenen, kl 22.30, når skuespillerne var færdige med at spille på Aarhus Teater.

Ved åbningen var det Danmarks mindste teater. Billetprisen for premiereforestillingen d. 3. juni 1963 var 100 kr, men herefter var prisen i omegnen af 10 kr pr. forestilling. Der var plads til 54 tilskuere. Ud over de tre bagmænd optrådte også Hanne Ribens og Elin Reimer i teatrets første forestilling, ''Du store verden.''

Åbningen var en stor succes, og blev af kulturanmelderen [[Jens Kruuse]] i [[Jyllands-Posten]] kaldt for landets bedste teater. Stykket var blandt andet baseret på tekst af den aarhusianske forfatter [[Svend Åge Madsen]], og det udgjorde hans debut som dramatiker og forfatter. Først et par måneder senere udkom Madsens debutroman ''Besøget''.

Teaters anden forestilling var Fri for lur med tekster af Benny Andersen og Jesper Jensen. I 1966 fik også [[Jørgen Leth]] sin debut som dramatiker i huset med en omskrivning af Hamlet. Kunstneren Per Kirkeby stod for at lave dekorationer til forestillingen, der blandt andet havde Jens Okking på plakaten.

Af andre tidlige succeser kan nævnes på opførelsen af Erik Knudsens ''Ned med kulturen'', der havde premiere d. 1. maj 1965 og som nåede at spille hele 69 gange på scenerne i Vestergade.

Teatret stod desuden for flere musikaftener og Svale-bio, der arrangerede visninger af eksperimentalfilm i teatrets lokaler.

[[Fil:Svalegangen rosensgade.jpg|200px|thumb|right|Teatret Svalegangen og Bøckmanns Antikvariat i Rosensgade 11, 1968]]
=== Flytning til Rosensgade ===
Blot få år efter teatrets opstart var eksistensen truet, da kommunen havde besluttet, at den gamle bygning i [[Vestergade]] skulle rives ned. Teatret blev sammen med [[Bøckmanns Antikvariat]] tilbudt at flytte til bygningen i [[Rosensgade]] 11, der førhen blandt andet havde huset Jyllands første hospital. Teatret holdt til på 1. sal, mens antikvariatet rådede over stuen.

Flytningen betød også et farvel til de tre skuespillere, der havde været drivkraften bag teatret. De blev erstattet af den unge teateranmelder Henrik Bering-Liisberg, som blev ansat som Svalegangens første egentlige direktør.

I 1977 debuterede en anden stor aarhusiansk forfatter, [[Tage Skou-Hansen]], som dramatiker på Svalegangen. Det skete med stykket Nedtælling, der meget forudseende omhandlede to terroristers plan om at sprænge Jyllands-Posten i luften.

Bygningen i Rosensgade huser i dag [[Ambassaden]], der drives i samarbejde med [[Teater Katapult]].

[[Fil:Svalegangen rosenkrantzgade.jpg|200px|thumb|right|Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21, november 1982]]
=== Teateret finder sin nuværende form ===
De små lokaler i Rosensgade blev hurtigt for trange, og i 1982 overtog teatret de gamle bygninger i [[Rosenkrantzgade]] 21, hvor [[Kasino-Teatret]] havde holdt til fra 1900 til 1943. Efter krigen var bygningen blevet brugt til blandt andet jazzklub, og fra 1962 havde den været hjemsted for Danmarks Radio, der i 1981 var flyttet til sit nye domicil i det nordlige Aarhus.

Den nye bygning blev indviet d. 13. februar i 1982 med åbningsforestillingen ''Dansemus'' instrureret af Caspar Koch.

Flytningen blev gjort mulig, da kommunen opkøbte bygningen og stillede de nederste etager til rådighed for teatret. Her holder Teatret Svalegangen stadig til i dag, og er siden vokset til at være landets fjerde største teater uden for København.

Det har tre scener: Gammel Sal med plads til ca. 190 gæster, Ny Sal med plads til ca. 135 gæster og Lille Sal med plads til 75 gæster.

Fra 1987 til udgangen af sæsonen 2015/2016 rummede teatret derudover ''Svalegangens Dukketeater'', Danmarks eneste professionelle papirteater. Dukketeatret fusionerede herefter med ''Meklenborg Dukketeater'' og skiftede navn til ''Papirteatret Meklenborg'', der i dag har hjemme på [[Teater Katapult]].

I april 2013 modtog teatret 22.7 mio. kr. i fondsmidler fra Købmand [[Herman Christian Salling | Herman Sallings]] Fond. Pengene skulle bruges til en omfattende renovering af teatret, der blandt andet første til opførelsen af Ny Sal. Martin Weinberg Mortensen fra arkitekterne [[Friis og Moltke]] stod for tegningerne.

== Kilder og litteratur ==
*Flemming Sørensen: ''Teaterliv'', Aarhus 2013.
*[http://stiften.dk/kultur/50-aar-med-teater-paa-svalegangen ”50 år med teater på Svalegangen” af Kirstine Lefevre Sckerl, Århus Stiftstidende d. 2. juni 2013]
*[http://stiften.dk/nyheder/lille-scene-med-stor-betydning ”Lille scene med stor betydning” af Kirstine Lefevre Sckerl, Århus Stiftstidende d. 2. juni 2013]
*[http://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/da-svalegangen-fik-sin-plads-i-dansk-teaterhistorie ”Da Svalegangen fik sin plads i dansk teaterhistorie” af Rikke Rottensten i Kristeligt Dagblad d. 18. juni 2013.]
*[http://jyllands-posten.dk/aarhus/article5561226.ece ”Det lille teater, der blev stort” af Tina Bryld, Jyllands-Posten d. 3. juni 2013]

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]

Fil:Svalegangen rosenkrantzgade.jpg

2016-09-07T06:27:57Z

Jannikheiberg: Teatret Svalegangen i Rosenkrantzgade 21, november 1982. Fotograf Thomas Pedersen, Den Gamle Bys billedsamling. kategori: Teater, film, radio & tv kategori: Kulturinstitutioner Kategori:Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
Teatret [[Svalegangen]] i [[Rosenkrantzgade]] 21, november 1982. Fotograf [[Thomas Pedersen]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Fil:Svalegangen rosensgade.jpg

2016-09-07T06:23:17Z

Jannikheiberg: Teatret Svalegangen og Bøckmanns Antikvariat i Rosensgade 11, 1968. Fotograf Thomas Pedersen, Den Gamle Bys billedsamling. kategori: Teater, film, radio & tv kategori: Kulturinstitutioner [[Kategori:Ejendomme & bygningsv...

== Beskrivelse ==
Teatret [[Svalegangen]] og [[Bøckmanns Antikvariat]] i [[Rosensgade]] 11, 1968. Fotograf [[Thomas Pedersen]], [[Den Gamle Bys billedsamling]].

[[kategori: Teater, film, radio & tv]]
[[kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}