AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Rådhus

2026-07-03T10:17:58Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15258104711212, 10.203066174561322~[[Aarhus Rådhus]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15258104711212, 10.203066174561322
|align=right
}}</div>
[[Fil:000318566 l.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Rådhus set fra [[Park Allé]]. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]

Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad.

Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[KØN]] (det tidligere Kvindemuseet).

Det nuværende rådhus blev fredet i 1995.

===En konkurrence for arkitekter===
Det første skridt til det store nye byggeri blev taget den 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel til den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker, man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri, var, at bygningen skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb den 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

===Et vinderprojekt i stormvejr===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne [https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jacobsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_M%C3%B8ller_(arkitekt) Erik Møller] som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse, arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet, og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.

===Tilbage på tegnebordet===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet den 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===En andenudgave med tårn===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med norsk marmor. For det andet - og nok mere væsentligt - var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer, de to arkitekter havde foreslået, var med andre ord alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede den 18. november 1937 - kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt - vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det nye rådhus.

===Det færdige rådhus===
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn-Olsen, Albert Naur og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann og Mogens Bøggild.

Det store ur på Rådhustårnet blev skænket af virksomheden [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)|J.C. Filtenborg]], der havde domicil i Aarhus.

Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Aarhus' nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.

Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

===Rådhusets indvielse===
[[Fil:Rådhusets indvielse 1941, Hans Bloch.jpg|thumb|right|350px|Byens ungdomsorganisationer marcherer i forbindelse med Rådhusets indvielse den 2. juli 1941.]]

Rådhuset blev indviet ved en stor folkelig begivenhed på byens 500-års købstadsjubilæum den 2. juli 1941. ''”Vejret var det bedste, og Stemningen lige saa høj som Solen. Takket være Højtaleranlæg kunde Folk omkring Raadhuset følge med i alt, hvad der foregik inden Døre. Man sang med, naar der skulde synges og raabte Hurra, naar der blev raabt Hurra indenfor Murene.”'' Sådan lød en stemningsrapport fra avisen [[Demokraten]]s udsendte ved åbningen. Besættelsestiden bød ikke på mange store festlige begivenheder, så der var tæt pakket af folk omkring det nye rådhus. Kombineret med en bagende sol bød dagen på mange besvimelser, og frivillige samaritanere havde travlt med at fragte utilpasse aarhusianere ned i den kølige rådhuskælder.

====Brandgo’ kantate====
Inden for dørene kunne indbudte gæster – her i blandt landets kronprinsepar – høre [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorffs]] kantate om det gamle Aarhus. Forfatteren selv tog sig af kantatens recitation, mens sangdelen blev fremført af blandt andet [[Arbejdernes Fælleskor]], Herrekoret [[Arion]] og [[Studentersangerne]]. ''”Maaske mere end noget andet bidrog Kantaten til, at Festen blev saa uforglemmelig”'', skrev [[Århus Stiftstidende]] dagen efter, mens [[Kong Frederik IX|kronprinsen]] ifølge Demokraten omtalte kantaten som ''”simpelthen Brandgo’”''.

Efter kantaten fulgte de traditionsrige taler. De mange fremmødte uden for rådhuset lyttede med, ''”men det er alligevel saadan sin egen Sag at staa ret op og ned i en stegende Solbrand og høre Tale efter Tale”'', skrev Stiften. Især under statsbibliotekars [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]]s tale om byens historie var der en del uopmærksomhed at spore blandt de fremmødte, rapporterede avisen. Kronprinsens korte tale med afslutningen ''”Held og Lykke, du By, med min Barndoms og Ungdoms skønneste Minder”'' vakte derimod jubel.

Byens mange ungdomsorganisationer deltog også aktivt i indvielsen. I et stort optog marcherede de fra [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] til rådhuset med et nyt bybanner, som hver eneste dreng og pige i optoget selv havde skænket 25 øre til. De mange tilskuere tav ærbødigt og tog hatten af, idet banneret passerede forbi på sin vej til rådhuset. På rådhuset modtog [[Ejnar Stecher Christensen|viceborgmesteren]] bybanneret og erklærede officielt rådhuset for åbent.

====Krig og dårligt vejr skabte forsinkelser====
Indvielsesdagen havde i lang tid været planlagt til at falde den 2. juli 1941, da det på denne dag var 500 år siden, at [[Christoffer af Bayern]] havde udstedt købstadsprivilegium til Aarhus.

At det nye rådhus ikke stod helt færdigt på den store dag, var der ikke noget at gøre ved. Mest synligt var det, at dele af bygningen stadig manglede sin marmorbeklædning. Krig og dårligt vejr havde været med til at skabe forsinkelser i det store byggeprojekt.

Hundredvis af lokale håndværksmestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre, at byen i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere, en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.

===Rådhuset under besættelsen: Mistanke, modstand og den illegale presse===
Aarhus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt, at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at forstå, hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke om, at der foregik illegal virksomhed ved Aarhus Rådhus.

Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte, et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt).

Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.

På rådhuset holdt Det Civile Beredskabs Vestre Luftværnskommando desuden til i kælderen. I maj 1944 kunne de holder fernisering på [[Vægmalerierne i Rådhuskælderen]].

====Modstandsbevægelsen og den illegale presse====
Under besættelsen var der flere modstandsgrupper i Aarhus, og rådhuset fungerede løbende som tilflugtssted for mange af dem. Det er ikke sandsynligt, at vi kan finde en specifik modstandsgruppe, som permanent arbejdede ud fra rådhuset, men mere at bygningen løbende blev anvendt af modstandsbevægelsen under besættelsen.

Hvad, der dog står klart, er, at rådhuset havde en vigtig rolle for både modstandsbevægelsen og den illegale presse. Borgmester Einar Stecher Christensen var tidligt under sin borgmesterperiode i forbindelse med modstandsbevægelsen, og flere af de ansatte i huset har hjulpet til.
Rådhusets forbindelse til modstandsbevægelsen ses blandt andet ved, at:

*bygningen har fungeret som skjul for bladet Budstikken, hvor man havde maskiner til print og makulering i kælderen. Dette blev dog fundet af tyskerne.
*rådhusforvalteren, Herluf Halding, var en del af modstandsbevægelsen, og den gruppe, han tilhørte, havde anvendt rådhuset som våbenlager. Det lykkedes dem at fjerne våbnene i rådhuset efter tyskernes razzia i 1944 uden at blive opdaget. Herluf Halding var en stor del af årsagen til, abonnementslisten for Budstikken, der var gemt på rådhuset, blev fjernet.
*rådhuset i ny og næ har fungeret som tilflugtssted for ledere i modstandsbevægelsen og kælderen brugt til træning.
*rådhuset havde udstedt falske legitimationskort til modstandsbevægelsen. Eksempler kan ses i værket fra Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen''.

====Schalburgtage af rådhuset====
To gange under krigen blev rådhuset beskadiget af bombesprængninger. Første gang den 21. februar 1945 og anden gang den 13. marts 1945.

Den 21. februar 1945 forårsagede en bombe nær Rådhuspladsen enorme ødelæggelser på rådhuset, hvor mange ruder blev blæst ind. Men også de nærliggende bygninger på Park Allé, [[Sønder Allé]], [[Søndergade]], [[Frederiksgade]], [[Ryesgade]] og på [[Banegårdspladsen]] tog stor skade. Det anslåes, at mellem 2000 og 3000 ruder blev knust.

Den 13. marts 1945 forsøgtes Aarhus Rådhus ødelagt for anden gang, og der skabes igen omfattende ødelæggelser. Bomberne var placeret ved tårnet i et forsøg på at vælte det. Kun efter langvarige undersøgelser efter krigen kunne det konstateres, at bygningen ikke havde lidt strukturel skade.

Aktionen blev udført af [[Petergruppen]], der sympatiserede med tyskerne, som udførte voldsomme terrorhandlinger i krigens sidste tid.

Ingen blev dræbt ved terroraktionerne mod rådhuset.

===Se også===
* Det første rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* [[Rådhusparken]]
* [[Rådhuspladsen]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

== Aarhus Rådhus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=aarhus+r%C3%A5dhus Aarhus Rådhus]}}

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus: Erhvervsarkivet, 1991 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]
*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus: Århus Kommune, 1950 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40949607 bestil materiale]
*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003
*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale]
*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale]
* Århus Stiftstidende, 14.08.1937, ''”Aarhus nye Raadhus er valgt: Det blev Arne Jacobsens Projekt, som fik Førstepræmien”''
* Århus Stiftstidende, 17.08.1937, ''”Det meget Glas afskrækker Folk med Erfaringer fra Universitet og Hospital”''
* Århus Stiftstidende, 24.08.1937, ''”Raadhuset”''
* Århus Stiftstidende, 04.09.1937, ''”Af Diskussionen om det nye Raadhus”''
* Århus Stiftstidende, 16.11.1937, ''”Bliver der Taarn paa Raadhuset”''
* Århus Stiftstidende, 18.11.1937, ''”I Eftermiddag vedtager Byraadet det ændrede Raadhusprojekt”''
* Århus Stiftstidende, 03.12.1940, ''"Akts. Filtenborg skænker Taarnur til Rådhuset"''
* Århus Stiftstidende, 02.07.1941, ''”Arkitekt Erik Møller er Aarhusianer”''
* Jyllands-Posten, 18.11,1937, ''”Taarn paa Aarhus nye Raadhus”''
* Jyllands-Posten, 19.11,1937, ''”Raadhuset i Aarhus vedtaget af Byraadet”''

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Aarhus Rådhus

2026-07-03T10:15:42Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15258104711212, 10.203066174561322~[[Aarhus Rådhus]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15258104711212, 10.203066174561322
|align=right
}}</div>
[[Fil:000318566 l.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Rådhus set fra [[Park Allé]]. Stadsarkitektens Kontor, ca. 1941, Aarhus Stadsarkiv.]]

Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad.

Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[KØN]] (det tidligere Kvindemuseet).

Det nuværende rådhus blev fredet i 1995.

===En konkurrence for arkitekter===
Det første skridt til det store nye byggeri blev taget den 28. april 1937, hvor byrådet, på baggrund af at man på det gamle rådhus på Domkirkepladsen led af en udpræget pladsmangel til den kommunale administration, udskrev en arkitektkonkurrence for opførelse af et nyt rådhus. De ønsker, man havde til bygningen, og som de deltagende arkitekter skulle forsøge at indfri, var, at bygningen skulle ”''udformes som en udpræget administrationsbygning, en arbejdsbygning uden noget tilstræbt pompøst og uden en forloren'' ”''rådhusstil''””. Da fristen for indlevering af forslag til byggeriet udløb den 2. august, var der indkommet ikke færre end 53 projekter, som konkurrencens dommerkomité skulle tage stilling til.

===Et vinderprojekt i stormvejr===
Afgørelsen kom ikke til at tage lang tid, idet dommerne allerede den 14. august kunne annoncere, at de enstemmigt havde vedtaget at udnævne det projekt, der var indsendt af arkitekterne [https://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Jacobsen Arne Jacobsen] og [https://da.wikipedia.org/wiki/Erik_M%C3%B8ller_(arkitekt) Erik Møller] som vinder af konkurrencen. Som begrundelse for valget angav dommerpanelet, at ”''Forslaget er en særdeles talentfuldt udformet og en indtagende og værdig Løsning af den stillede Opgave, som Fagdommerne anser for egnet til Opførelse…''”. Det var dog langt fra alle, der var enige i dommernes afgørelse og bedømmelsen af projektet, og de efterfølgende reaktioner afstedkom en langvarig offentlig debat i den lokale presse – en debat, der endda skulle komme til at forplante sig helt over til københavnerpressen. Under debatten blev planerne for den arkitektoniske udformning af det nye rådhus af modstanderne blandt andet karakteriseret ved følgende beskrivelse: ”''Tidens ordinære Stil, der her ytrer sig som en lidt afsvækket og traurig Funktionalisme med de kendte og halvt opslidte Virkemidler''”. Der var med andre ord temmelig langt mellem den opfattelse, arkitektkonkurrencens dommerpanel havde af planerne for byggeriet, og det syn, den stadigt voksende skare af modstandere havde på projektet. Samtidig var der ikke udsigt til, at man umiddelbart kunne nå til enighed.

===Tilbage på tegnebordet===
I et forsøg på at ende polemikken og finde en løsning på uenighederne blev de to arkitekter bag vinderprojektet den 28. oktober indkaldt til et møde. På mødet blev de bedt om at ændre deres projekt, så bygningen ville få en mere monumental karakter – en formulering, der nok kunne virke noget svævende. Der fulgte ikke nogen nærmere beskrivelse af, hvad der skulle til for at opnå dette, men kun at ændringerne efterfølgende skulle godkendes af [[Aarhus Byråd|byrådet]], for at de fortsat ville være forpligtet på udførelse af byggeriet.

===En andenudgave med tårn===
Den 15. november kunne arkitekterne sende en ny og revideret udgave af rådhusprojektet til godkendelse i byrådet. I den reviderede udgave af planen for rådhusbygningen var der to ændringer, der umiddelbart faldt i øjnene. For det første havde man i det nye projektudkast valgt at beklæde hele bygningen med norsk marmor. For det andet - og nok mere væsentligt - var der nu tilføjet et 60 meter højt tårn til bygningen. Et tårn, hvis tidligere mangel sandsynligvis havde været en af hovedårsagerne til den store modstand mod opførelsen af det nye rådhus. De to ændringer af rådhusbyggeriet kunne foretages, uden at man ellers ville være nødt til at forandre noget af betydning ved det oprindelige projekt. De forandringer, de to arkitekter havde foreslået, var med andre ord alene af kosmetisk betydning og ændrede dermed ikke ved bygningens oprindelige funktionalitet. På denne måde var det dermed lykkedes arkitekterne Arne Jacobsen og Erik Møller at tilføre deres bygning den monumentale karakter, den ifølge nogle havde savnet. Det betød, at byrådet allerede den 18. november 1937 - kun tre dage efter afleveringen af det reviderede projekt - vedtog, at man ville påbegynde opførelsen af det nye rådhus.

===Det færdige rådhus===
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn-Olsen, Albert Naur og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann og Mogens Bøggild.

Det store ur på Rådhustårnet blev skænket af virksomheden [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)|J.C. Filtenborg]], der havde domicil i Aarhus.

Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Aarhus' nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning.

Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur.

===Rådhusets indvielse===
[[Fil:Rådhusets indvielse 1941, Hans Bloch.jpg|thumb|right|350px|Byens ungdomsorganisationer marcherer i forbindelse med Rådhusets indvielse den 2. juli 1941.]]

Rådhuset blev indviet ved en stor folkelig begivenhed på byens 500-års købstadsjubilæum den 2. juli 1941. ''”Vejret var det bedste, og Stemningen lige saa høj som Solen. Takket være Højtaleranlæg kunde Folk omkring Raadhuset følge med i alt, hvad der foregik inden Døre. Man sang med, naar der skulde synges og raabte Hurra, naar der blev raabt Hurra indenfor Murene.”'' Sådan lød en stemningsrapport fra avisen [[Demokraten]]s udsendte ved åbningen. Besættelsestiden bød ikke på mange store festlige begivenheder, så der var tæt pakket af folk omkring det nye rådhus. Kombineret med en bagende sol bød dagen på mange besvimelser, og frivillige samaritanere havde travlt med at fragte utilpasse aarhusianere ned i den kølige rådhuskælder.

====Brandgo’ kantate====
Inden for dørene kunne indbudte gæster – her i blandt landets kronprinsepar – høre [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorffs]] kantate om det gamle Aarhus. Forfatteren selv tog sig af kantatens recitation, mens sangdelen blev fremført af blandt andet [[Arbejdernes Fælleskor]], Herrekoret [[Arion]] og [[Studentersangerne]]. ''”Maaske mere end noget andet bidrog Kantaten til, at Festen blev saa uforglemmelig”'', skrev [[Århus Stiftstidende]] dagen efter, mens [[Kong Frederik IX|kronprinsen]] ifølge Demokraten omtalte kantaten som ''”simpelthen Brandgo’”''.

Efter kantaten fulgte de traditionsrige taler. De mange fremmødte uden for rådhuset lyttede med, ''”men det er alligevel saadan sin egen Sag at staa ret op og ned i en stegende Solbrand og høre Tale efter Tale”'', skrev Stiften. Især under statsbibliotekars [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)]]s tale om byens historie var der en del uopmærksomhed at spore blandt de fremmødte, rapporterede avisen. Kronprinsens korte tale med afslutningen ''”Held og Lykke, du By, med min Barndoms og Ungdoms skønneste Minder”'' vakte derimod jubel.

Byens mange ungdomsorganisationer deltog også aktivt i indvielsen. I et stort optog marcherede de fra [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] til rådhuset med et nyt bybanner, som hver eneste dreng og pige i optoget selv havde skænket 25 øre til. De mange tilskuere tav ærbødigt og tog hatten af, idet banneret passerede forbi på sin vej til rådhuset. På rådhuset modtog [[Ejnar Stecher Christensen|viceborgmesteren]] bybanneret og erklærede officielt rådhuset for åbent.

====Krig og dårligt vejr skabte forsinkelser====
Indvielsesdagen havde i lang tid været planlagt til at falde den 2. juli 1941, da det på denne dag var 500 år siden, at [[Christoffer af Bayern]] havde udstedt købstadsprivilegium til Aarhus.

At det nye rådhus ikke stod helt færdigt på den store dag, var der ikke noget at gøre ved. Mest synligt var det, at dele af bygningen stadig manglede sin marmorbeklædning. Krig og dårligt vejr havde været med til at skabe forsinkelser i det store byggeprojekt.

Hundredvis af lokale håndværksmestre, svende og lærlinge havde gennem tre år arbejdet på at få bygningen til at stå klar, og byggeriet var med til at sikre, at byen i mindre grad end andre danske byer under krigen manglede arbejdspladser. Rådhusets gardiner blev leveret af byens to førende magasiner – [[Salling]] og [[Magasin]], mens klokkespillet var blevet til via donationer af messing, kobber og tin fra byens borgere, en indsamling som [[Århus Turistforening]] havde taget initiativ til.

===Rådhuset under besættelsen: Mistanke, modstand og den illegale presse===
Aarhus Rådhus havde en central rolle under besættelsen, og i dag er det kendt, at en del af de ansatte havde forbindelse til modstandsbevægelsen. Det er derfor ikke svært at forstå, hvorfor tyskerne i løbet af krigen fik større og større mistanke om, at der foregik illegal virksomhed ved Aarhus Rådhus.

Rådhuset blev flere gange ransaget af tyske tropper, og der blev udført flere sabotagehandlinger af tyskvenlige grupperinger mod rådhuset. I september 1943 besatte tyskerne rådhuset, da de opløste politiet i Danmark. Dette fortsatte, et par timer før de trak sig tilbage, men som resultat af dette måtte borgmesteren i oktober kontakte tyskerne med en anmodning vedrørende den fængslede politimesters frihed, hvori Kriminalrat Schwietzgebel informerede borgmesteren om, at man havde mistanke om, at man fra rådhuset havde udstedt falske legitimationskort (hvilket man havde), og at der i rådhusets kælder blev opmagasineret våben (hvilket var sandt, men det vidste borgmesteren ikke på dette tidspunkt).

Grundet denne mistanke blev rådhuset offer for endnu en razzia i 1944, hvor man i kælderen fandt maskiner til printning af det illegale blad Budstikken, men hvor tyskerne dog ikke fandt våbnene. Havde de gjort dette, var rådhuset højst sandsynligt blevet taget permanent.

På rådhuset holdt Det Civile Beredskabs Vestre Luftværnskommando desuden til i kælderen. I maj 1944 kunne de holder fernisering på [[Vægmalerierne i Rådhuskælderen]].

====Modstandsbevægelsen og den illegale presse====
Under besættelsen var der flere modstandsgrupper i Aarhus, og rådhuset fungerede løbende som tilflugtssted for mange af dem. Det er ikke sandsynligt, at vi kan finde en specifik modstandsgruppe, som permanent arbejdede ud fra rådhuset, men mere at bygningen løbende blev anvendt af modstandsbevægelsen under besættelsen.

Hvad, der dog står klart, er, at rådhuset havde en vigtig rolle for både modstandsbevægelsen og den illegale presse. Borgmester Einar Stecher Christensen var tidligt under sin borgmesterperiode i forbindelse med modstandsbevægelsen, og flere af de ansatte i huset har hjulpet til.
Rådhusets forbindelse til modstandsbevægelsen ses blandt andet ved, at:

*bygningen har fungeret som skjul for bladet Budstikken, hvor man havde maskiner til print og makulering i kælderen. Dette blev dog fundet af tyskerne.
*rådhusforvalteren, Herluf Halding, var en del af modstandsbevægelsen, og den gruppe, han tilhørte, havde anvendt rådhuset som våbenlager. Det lykkedes dem at fjerne våbnene i rådhuset efter tyskernes razzia i 1944 uden at blive opdaget. Herluf Halding var en stor del af årsagen til, abonnementslisten for Budstikken, der var gemt på rådhuset, blev fjernet.
*rådhuset i ny og næ har fungeret som tilflugtssted for ledere i modstandsbevægelsen og kælderen brugt til træning.
*rådhuset havde udstedt falske legitimationskort til modstandsbevægelsen. Eksempler kan ses i værket fra Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen''.

====Schalburgtage af rådhuset====
To gange under krigen blev rådhuset beskadiget af bombesprængninger. Første gang den 21. februar 1945 og anden gang den 13. marts 1945.

Den 21. februar 1945 forårsagede en bombe nær Rådhuspladsen enorme ødelæggelser på rådhuset, hvor mange ruder blev blæst ind. Men også de nærliggende bygninger på Park Allé, [[Sønder Allé]], [[Søndergade]], [[Frederiksgade]], [[Ryesgade]] og på [[Banegårdspladsen]] tog stor skade. Det anslåes, at mellem 2000 og 3000 ruder blev knust.

Den 13. marts 1945 forsøgtes Aarhus Rådhus ødelagt for anden gang, og der skabes igen omfattende ødelæggelser. Bomberne var placeret ved tårnet i et forsøg på at vælte det. Kun efter langvarige undersøgelser efter krigen kunne det konstateres, at bygningen ikke havde lidt strukturel skade.

Aktionen blev udført af [[Petergruppen]], der sympatiserede med tyskerne, som udførte voldsomme terrorhandlinger i krigens sidste tid.

Ingen blev dræbt ved terroraktionerne mod rådhuset.

===Se også===
* Det første rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* [[Rådhusparken]]
* [[Rådhuspladsen]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

== Aarhus Rådhus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=aarhus+r%C3%A5dhus Aarhus Rådhus]}}

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: ''Byens hus.'' Århus: Erhvervsarkivet, 1991 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07235658 bestil materiale]
*Morten Børup: ''Gæst på rådhuset.''' Århus: Århus Kommune, 1950 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40949607 bestil materiale]
*Henning Spure Nielsen: ''Århus på tegnebrættet 1850-2000''. 2003
*[http://kum.dk/Documents/Temaer/Kulturkanon/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturministeriets Kulturkanon 2006]. Århus Rådhus Side 23. Pdf-fil. (læst 2012)
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale]
*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale]
* Århus Stiftstidende, 14.08.1937, ''”Aarhus nye Raadhus er valgt: Det blev Arne Jacobsens Projekt, som fik Førstepræmien”''
* Århus Stiftstidende, 17.08.1937, ''”Det meget Glas afskrækker Folk med Erfaringer fra Universitet og Hospital”''
* Århus Stiftstidende, 24.08.1937, ''”Raadhuset”''
* Århus Stiftstidende, 04.09.1937, ''”Af Diskussionen om det nye Raadhus”''
* Århus Stiftstidende, 16.11.1937, ''”Bliver der Taarn paa Raadhuset”''
* Århus Stiftstidende, 18.11.1937, ''”I Eftermiddag vedtager Byraadet det ændrede Raadhusprojekt”''
* Århus Stiftstidende, 03.12.1940, ''"Akts. Filtenborg skænker Taarnur til Rådhuset"''
* Århus Stiftstidende, 02.07.1941, ''”Arkitekt Erik Møller er Aarhusianer”''
* Jyllands-Posten, 18.11,1937, ''”Taarn paa Aarhus nye Raadhus”''

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

Forside

2026-07-01T11:05:10Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
Velkommen til AarhusWiki 

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Skåde|Ugens wikiartikel: Vesterbro – et område i forvandling]]</h2>

[[Fil:Vesterbro Torv 1935-37 Aero Ekspress.jpg|centre|500px|thumb]]

[[Vesterbro]] har gennem årene været centrum for flere forskellige funktioner. Det var her, oplandets bønder og byens købmænd mødtes for at handle kvæg i slutningen af 1800-tallet, det var her, flere af byens større industrier så dagens lys, og så har det i over 100 år været debatteret, om [[Vesterbro Torv]] skulle være et velsmurt trafikalt knudepunkt eller et rekreativt område. På en ny udstilling opstillet på Vesterbro Torv kan du dykke dybere ned i kvarterets historie.

[[Vesterbro|Læs mere om Vesterbro]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Vesterbro

2026-06-30T07:55:45Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Vejarbejde på Vesterbro Torv.jpg|350px|thumb|right|Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936]]

'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der dækker det trekantede område inden for [[Aarhus Å]] i syd, [[Vestre Ringgade]] i vest, [[Peter Holms Vej]] i nord og [[Vesterbro Torv]] i øst.

I kvarteret ligger blandt andet [[Ceres Byen]], [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have]] og [[Amtssygehuset|det gamle amtssygehus]].

Vesterbrokvarteret ligger i [[Sankt Markus Sogn]] og [[Vor Frue Sogn]].

=== Landevejen, der blev gade ===
[[Vesterbrogade]] var tidligere en del af [[Viborgvej|landevejen til Viborg]]. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved [[Vester Port|Vesterport]]. Efter anlæggelsen af [[Bryggeriet Ceres|Ceres]] i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af [[Nørregade]], for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over [[Hesselbækken]], som løber gennem [[Botanisk Have]] og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved [[Thorvaldsensgade]] og løber ud i [[Aarhus Å]]. At Nørrebrogade fik sit navn ved samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.

På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Severin Weis]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det Jydske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.

=== En række grimme ejendomme ===
Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou (1885-1965)|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ''”mere eller mindre grimme ejendomme”''. På nordsiden ses endnu en blanding af toetages huse fra slutningen af 1800-tallet og fire-fem-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]] og [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, [[Guldborg|Café Guldborg]]. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et femetagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset [[Hjorten]] (siden 1973) og ved siden af tidligere en halalslagter. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken Thor (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.

=== Damp, træ og is med vitaminer ===
Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[Vesterbro Trælasthandel|A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset [[Vesterbro]] og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til [[Ågården]].

=== Fra lokum i gården til liebhaverbolig ===
I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ''”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”''. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.

===Definition af Vesterbro som bykvarter===
Vesterbro i Aarhus er et eksempel på, hvordan en stedbetegnelse ikke opstår som en fastlagt administrativ størrelse, men gradvist formes gennem brug, funktion og byudvikling. De tidligste belæg for betegnelsen Vesterbro findes i 1860’erne. I en annonce i [[Århus Stiftstidende]] den 11. maj 1867 omtales en urtekramhandel, der genåbner ''“paa Vesterbro”'' i en ejendom ved det nuværende Vesterport. Allerede året efter, den 5. oktober 1868, behandles i byrådet en klage over slagterier og et garveri ''“paa Vesterbro”''. Sammenholdt med vejviseren fra 1876, hvor flere slagtere og en garver er registreret på Vesterbrogade, tegner der sig et klart mønster: Betegnelsen Vesterbro knytter sig i denne periode til området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for den daværende bygrænse.

Denne oprindelse hænger tæt sammen med områdets funktionelle karakter. Efter nedlæggelsen af Vesterport i 1857 udviklede området sig som en klassisk forstadszone, hvor pladskrævende og mindre attraktive erhverv blev placeret. Vesterbrogade, der blev brolagt i 1860 og officielt navngivet i 1868, udgjorde rygraden i denne udvikling. Oprindeligt havde vejen fungeret som indfaldsvej fra Viborg, men med etableringen af industrivirksomheder – ikke mindst [[Bryggeriet Ceres|Ceres-bryggeriet]] i 1856 – opstod en egentlig bebyggelse langs strækningen. Navnet “Vesterbro” kan enten henvise til en konkret bro over [[Hesselbækken]] eller være inspireret af de københavnske brokvarterer, men under alle omstændigheder peger det på en geografisk orientering: området vest for byen langs den centrale færdselsåre.

I de følgende årtier blev denne struktur yderligere konsolideret. På nordsiden af Vesterbrogade blev der opført arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen blev domineret af dampdreven industri. Samtidig udviklede der sig sidegader og mindre kvarterer, blandt andet omkring Møllebakken, hvor gader som [[Hjortensgade]] og [[Saltholmsgade]] blev anlagt fra 1860’erne og frem. Vest for bebyggelsen etableredes [[Botanisk Have]] i 1873, og fra 1914 også [[Den Gamle By]], hvilket markerer en tidlig institutionel forankring i området. På trods af denne vækst var betegnelsen Vesterbro dog stadig relativt snæver i sin anvendelse og knyttet til Vesterbrogade og dens nærmeste omgivelser.

Omkring år 1900 sker der imidlertid en vigtig forskydning. Med etableringen af [[Vesterbro Torv]] opstår et nyt centrum, hvor flere hovedfærdselsårer mødes. Torvet udvikler sig hurtigt til et trafikalt og funktionelt knudepunkt, og i takt med den stigende befolkningstilvækst under industrialiseringen fortættes bebyggelsen. Vesterbro begynder i denne periode i højere grad at fungere som en egentlig kvartérsbetegnelse frem for blot en geografisk angivelse. Samtidig afspejles områdets sociale karakter tydeligt i samtidige beskrivelser; i en topografisk skildring fra 1920 omtales Vesterbrogade eksempelvis som en række “mere eller mindre grimme ejendomme”, hvilket understreger kvarterets status som arbejderområde.

Virksomheder i området tager aktivt navnet til sig, hvilket er et vigtigt indicium for den lokale identitet. [[Vesterbro Trælasthandel]], placeret ved krydset mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]], og [[Mejeriet Vesterbro]] mellem [[Vestergade]] og Vesterbrogade er tydelige eksempler. Disse virksomheder havde ingen grund til at anvende betegnelsen, hvis den ikke allerede var meningsfuld og genkendelig for byens borgere. Samtidig viser deres placering, at Vesterbro stadig i praksis var centreret omkring Vesterbrogade og området ved torvet.

Det er først i løbet af det 20. århundrede, at betegnelsen begynder at “flyde”. Byens vækst, industrialiseringen og udbygningen af infrastrukturen omkring Vesterbro Torv medførte, at området blev tæt bebygget med arbejderboliger og erhverv. I denne proces synes Vesterbro gradvist at være blevet brugt mere fleksibelt om et større, men stadig relativt sammenhængende område vest og nordvest for den indre by. Denne udvidelse var dog ikke fastlagt gennem klare administrative grænser, men opstod snarere gennem daglig sprogbrug og funktionelle sammenhænge.

En moderne definition af Vesterbrokvarteret, som det store område der i en trekant afgrænses af [[Aarhus Å]] mod syd, [[Vestre Ringgade]] mod vest, [[Peter Holms Vej]] mod nord og [[Vesterbro Torv]] mod øst, og hvor markante lokaliteter som [[Ceres Byen]], Botanisk Have, Den Gamle By og det tidligere [[Aarhus Amtssygehus|amtssygehus]] inkluderes, repræsenterer et tydeligt brud med den historiske brug af betegnelsen. Hvor Vesterbro i sin oprindelse var tæt knyttet til Vesterbrogade som indfaldsvej og til området umiddelbart uden for Vesterport, omfatter den nutidige definition en række områder med forskellige historiske udviklingsforløb og funktioner. Særligt inddragelsen af områder langt fra den oprindelige landevej samt institutionelle og rekreative anlæg peger på, at afgrænsningen i højere grad er resultatet af senere planlægningsmæssige og administrative hensyn end af en kontinuerlig historisk praksis. Der er intet i det 19. eller tidlige 20. århundredes materiale, der indikerer, at Vesterbro skulle have omfattet så store og geografisk forskelligartede områder, og det bryder med den logik, som oprindeligt lå bag navnet: at det refererede til området vest for byen ved indfaldsvejen fra Viborg. Når områder øst for åen inkluderes, mister betegnelsen sin oprindelige geografiske betydning.

På den baggrund kan man argumentere for, at det er hensigtsmæssigt at operere med en sondring mellem en historisk og en moderne forståelse af Vesterbro. Historisk set må Vesterbro først og fremmest forstås som området langs Vesterbrogade umiddelbart vest for Vesterport, senere med et klart tyngdepunkt omkring Vesterbro Torv. Den moderne anvendelse af betegnelsen dækker derimod et langt større og mere heterogent område, som kun delvist overlapper med den historiske kerne.

Konklusionen er således, at Vesterbro som stednavn har gennemgået en betydelig betydningsudvidelse. Fra at være en præcis, funktionel og geografisk forankret betegnelse for et forstadsområde langs en indfaldsvej er det i dag blevet et bredere kvartérsnavn med mere flydende grænser. En kildebaseret tilgang til områdets historie taler derfor for at fastholde den snævrere, historiske forståelse, når man beskæftiger sig med Vesterbros oprindelse og udvikling, samtidig med at man anerkender den moderne afgrænsning som et produkt af senere tiders byudvikling og administrative praksis.

==Vesterbrokvarteret på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vesterbro Vesterbrokvarteret]}}

==Kilder og Litteratur==
* Emanuel Sejr: Gamle Århusgader, anden samling, Universitetsforlaget i Århus 1961, s. 133-142.
* Aarhus Kommuneatlas om Vesterbrogade.
* Preben Rasmussens Samling, udklip om Vesterbrogade.
* Viggo J. v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-topografisk beskrivelse med biografier, bd. 1, Aarhus 1920, s. 242-244.
* Jørgen Peder Clausager: "Vesterbrogade 24 i Århus. En ejendoms historie", Aarhus Stifts Årbøger 1971, s. 54-133.
* Erik Korr Johansen: "Høvleværket - fabrikken i Hjortensgade", i De skabte Aarhus - anden samling, Århus Byhistoriske Udvalg / Erhvervsarkivet 1992, s. 24-26.
* Mejeriet "Vesterbro" gennem 25 Aar, Aarhus 1930.
* Fra Græsset til Glasset. Træk af Konsummælkens Historie. Udsendt i Anledning af Mejeriet Vesterbros 50 Aars Jubilæum den 1 November 1955.
* Det danske trælastkompagni, aktieselskab, 1896, 23. april, 1971.
* A/S Vesterbro Trælasthandel, Århus 2000.
* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 07-01-1973, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.
* Jyllands-Posten 29.11.1984, 11.09.1999.
* Aarhus Byråds Forhandlinger - 01.10.1868, 11.11.1875, 01.03.1906, 21.06.1906, 12.07.1906, 06.12.1906, 17.12.1914, 22.03.1928, 27.09.1928, 30.03.1933.
* Om Café Guldborgs historie [https://bodegakultur.wordpress.com/2011/05/23/guldborg/]
* Byggesag til Vesterbrogade 2 [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?adresseId=62640]

[[Kategori:Byer & bydele]]

Vesterbrokvarteret

2026-06-30T06:21:28Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Vesterbrokvarteret til Vesterbro

#REDIRECT [[Vesterbro]]

Vesterbro

2026-06-30T06:21:28Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Vesterbrokvarteret til Vesterbro

Vester Port

2026-06-23T11:44:29Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158206764045524, 10.199761128837984~Omtrentlig placering af Vester Port;
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.158206764045524, 10.199761128837984
|align=right
}}</div>

'''Vester Port''' var byens vestlige port, der førte mod Viborg og stod for enden af nuværende [[Vesterport]]s udmunding i [[Vesterbro Torv]]. Portfunktionen ophørte i 1850, hvor konsumpitionsafgiften blev ophævet.

Siden 1910 har Vesterport været betegnelsen for gaden mellem [[Vestergade]] og Vesterbro Torv. Oprindeligt hed gaden Vestergade, idet denne tidligere bøjede skarpt nordpå. Da gaden ikke var så lang, hed denne del også Lille Vestergade.

===Se også===
*[[Byporte]] i Aarhus

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Byporte

2026-06-23T11:42:22Z

JanneMarieBarslev:

'''Byporte''' eller byens porte var fysiske strukturer oftest opbygget med en dør, port eller bom, der gav adgang til og fra den indre by.

Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1850, hvor konsumptionsafgiften blev ophævet, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente. Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød.

Bortset fra [[Frederiks Port]], blev alle portene nedrevet / fjernet i løbet af 1850'erne.

I Aarhus fandtes følgende byporte:

* [[Mindeport]]
* [[Brobjerg Port]] (senere [[Frederiks Port]])
* [[Mølleport]]
* [[Vester Port]]
* [[Munkeport]]
* [[Studsgades Port]]
* [[Mejlgades Port]] (også kaldet Middelgades Port)

[[Vester Port]] er den eneste af byportene, hvor navnet i dag genfindes i et gadenavnet [[Vesterport]].

== Byporte på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Byporte}}

== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Byporte

2026-06-23T11:41:48Z

JanneMarieBarslev:

'''Byporte''' eller byens porte var fysiske strukturer oftest opbygget med en dør, port eller bom, der gav adgang til og fra den indre by.

Fra slutningen af 1600-tallet og frem til 1850, hvor konsumptionsafgiften blev ophævet, var hovedvejene ind i byen spærret af en række byporte bemandet med konsumptionsbetjente. Her blev der opkrævet forbrugsafgifter på indenlandske varer, bl.a. korn, drikkevarer og kød.

Bortset fra Frederiks Port, blev alle portene nedrevet / fjernet i løbet af 1850'erne.

I Aarhus fandtes følgende byporte:

* [[Mindeport]]
* [[Brobjerg Port]] (senere [[Frederiks Port]])
* [[Mølleport]]
* [[Vester Port]]
* [[Munkeport]]
* [[Studsgades Port]]
* [[Mejlgades Port]] (også kaldet Middelgades Port)

Vesterport er den eneste af byportene, hvor navnet i dag genfindes i et gadenavn.

== Byporte på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Byporte}}

== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-23T11:34:02Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.11537387248955, 10.207127494469116~[[Højbjerg]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.11537387248955, 10.207127494469116
|align=right
}}</div>
[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer [[Holme]] og [[Skåde]]. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under [[Holme Sogn]], ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

=== Banditter ved Skidenpyt ===
Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn '''Skidenpyt''' blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt '''Skitpøt Blokker'''. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor [[Rosenvangs Allé]] og [[Grumstolsvej]] møder [[Oddervej]] – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ''”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”''. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

=== Hovedgård og sommerboliger ===
Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt [[Saralystgården]], der i dag har adresse på [[Saralystvej]] 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet [[Marselisborg]]. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.

[[Fil:Hestehavegaarden, foto Harald Halaburt.jpg|350px|thumb|right|[[Hestehavegaarden]] på [[Oddervej]] 32. Foto Harald Halaburt.]]
En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er [[Hestehavegaarden]], der ligger på [[Oddervej]] 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]], der lå, hvor vi i dag har [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], der til daglig havde bopæl på [[Badstuegade]] inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i [[Marselisborgskovene]], da han ejede flere møller langs [[Skambækken]]. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på [[Pouls Mølle]] i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand [[Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende [[Grumstolsvej]] 13, som han derefter kaldte [[Villa Højbjerg]]. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning [[Højbjerg Vandværk]] (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

=== Forstadsliv ===
Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, [[Miltonsvej]] og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da [[Rio Teatret|Rio]] åbnede i 1939.

I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da [[Højbjerg Andelsboligforening]] i 1943 kunne indvie [[Højbjergparken]] på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte [[Frederiksparken]] tæt på [[Frederikskirken]], mens både [[Saralystparken]] og [[Mosegården]] ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

=== Butikscenter med alt i ét ===
Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne [[Kragelundskolen]] slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt [[Olaf Sahl]], der også tegnede Rio-biografen.

Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af [[Kridthøjcentret]], der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]]s nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.

Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-23T11:33:37Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.11644597450069, 10.207034888931295~[[Højbjerg]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.11644597450069, 10.207034888931295
|align=right
}}</div>
[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer [[Holme]] og [[Skåde]]. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under [[Holme Sogn]], ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

=== Banditter ved Skidenpyt ===
Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn '''Skidenpyt''' blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt '''Skitpøt Blokker'''. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor [[Rosenvangs Allé]] og [[Grumstolsvej]] møder [[Oddervej]] – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ''”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”''. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

=== Hovedgård og sommerboliger ===
Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt [[Saralystgården]], der i dag har adresse på [[Saralystvej]] 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet [[Marselisborg]]. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.

[[Fil:Hestehavegaarden, foto Harald Halaburt.jpg|350px|thumb|right|[[Hestehavegaarden]] på [[Oddervej]] 32. Foto Harald Halaburt.]]
En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er [[Hestehavegaarden]], der ligger på [[Oddervej]] 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]], der lå, hvor vi i dag har [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], der til daglig havde bopæl på [[Badstuegade]] inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i [[Marselisborgskovene]], da han ejede flere møller langs [[Skambækken]]. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på [[Pouls Mølle]] i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand [[Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende [[Grumstolsvej]] 13, som han derefter kaldte [[Villa Højbjerg]]. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning [[Højbjerg Vandværk]] (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

=== Forstadsliv ===
Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, [[Miltonsvej]] og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da [[Rio Teatret|Rio]] åbnede i 1939.

I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da [[Højbjerg Andelsboligforening]] i 1943 kunne indvie [[Højbjergparken]] på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte [[Frederiksparken]] tæt på [[Frederikskirken]], mens både [[Saralystparken]] og [[Mosegården]] ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

=== Butikscenter med alt i ét ===
Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne [[Kragelundskolen]] slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt [[Olaf Sahl]], der også tegnede Rio-biografen.

Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af [[Kridthøjcentret]], der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]]s nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.

Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-23T11:32:27Z

JanneMarieBarslev: /* Hovedgård og sommerboliger */

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer [[Holme]] og [[Skåde]]. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under [[Holme Sogn]], ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

=== Banditter ved Skidenpyt ===
Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn '''Skidenpyt''' blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt '''Skitpøt Blokker'''. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor [[Rosenvangs Allé]] og [[Grumstolsvej]] møder [[Oddervej]] – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ''”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”''. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

=== Hovedgård og sommerboliger ===
Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt [[Saralystgården]], der i dag har adresse på [[Saralystvej]] 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet [[Marselisborg]]. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.

[[Fil:Hestehavegaarden, foto Harald Halaburt.jpg|350px|thumb|right|[[Hestehavegaarden]] på [[Oddervej]] 32. Foto Harald Halaburt.]]
En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er [[Hestehavegaarden]], der ligger på [[Oddervej]] 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]], der lå, hvor vi i dag har [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], der til daglig havde bopæl på [[Badstuegade]] inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i [[Marselisborgskovene]], da han ejede flere møller langs [[Skambækken]]. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på [[Pouls Mølle]] i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand [[Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende [[Grumstolsvej]] 13, som han derefter kaldte [[Villa Højbjerg]]. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning [[Højbjerg Vandværk]] (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

=== Forstadsliv ===
Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, [[Miltonsvej]] og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da [[Rio Teatret|Rio]] åbnede i 1939.

I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da [[Højbjerg Andelsboligforening]] i 1943 kunne indvie [[Højbjergparken]] på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte [[Frederiksparken]] tæt på [[Frederikskirken]], mens både [[Saralystparken]] og [[Mosegården]] ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

=== Butikscenter med alt i ét ===
Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne [[Kragelundskolen]] slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt [[Olaf Sahl]], der også tegnede Rio-biografen.

Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af [[Kridthøjcentret]], der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]]s nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.

Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-23T11:30:47Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer [[Holme]] og [[Skåde]]. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under [[Holme Sogn]], ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

=== Banditter ved Skidenpyt ===
Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn '''Skidenpyt''' blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt '''Skitpøt Blokker'''. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor [[Rosenvangs Allé]] og [[Grumstolsvej]] møder [[Oddervej]] – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I [[Århus Stiftstidende]] kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ''”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”''. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

=== Hovedgård og sommerboliger ===
Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt [[Saralystgården]], der i dag har adresse på [[Saralystvej]] 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet [[Marselisborg]]. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.

En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er [[Hestehavegaarden]], der ligger på [[Oddervej]] 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]], der lå, hvor vi i dag har [[Marselisborg Gymnasium]]. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)|Marcus Galthen Bech]], der til daglig havde bopæl på [[Badstuegade]] inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i [[Marselisborgskovene]], da han ejede flere møller langs [[Skambækken]]. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på [[Pouls Mølle]] i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand [[Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende [[Grumstolsvej]] 13, som han derefter kaldte [[Villa Højbjerg]]. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning [[Højbjerg Vandværk]] (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

=== Forstadsliv ===
Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, [[Miltonsvej]] og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da [[Rio Teatret|Rio]] åbnede i 1939.

I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da [[Højbjerg Andelsboligforening]] i 1943 kunne indvie [[Højbjergparken]] på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte [[Frederiksparken]] tæt på [[Frederikskirken]], mens både [[Saralystparken]] og [[Mosegården]] ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

=== Butikscenter med alt i ét ===
Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne [[Kragelundskolen]] slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt [[Olaf Sahl]], der også tegnede Rio-biografen.

Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af [[Kridthøjcentret]], der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]]s nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.

Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-23T10:47:00Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

Højbjerg er blot en vårhare i sammenligning med sine naboer [[Holme]] og [[Skåde]]. Her har der i århundreder ligget fast etablerede landsbyer, mens området ved Højbjerg mere havde karakter af ganske få spredte ejendomme placeret i nærheden af Hads Herredslandevej (i dag Oddervej). Af samme grund havde Højbjerg heller ikke egen kirke, men hørte under [[Holme Sogn]], ligesom det fra kommunernes oprettelse i 1842 hørte under [[Holme-Tranbjerg Kommune]].

=== Banditter ved Skidenpyt ===
Navnet Højbjerg har ”kun” omkring 125 år på bagen. Første gang, vi støder på en stedsbetegnelse for det område, der senere kom til at udgøre Højbjerg, var i 1658, hvor det lidet flatterende navn '''Skidenpyt''' blev benyttet. Navnet blev ved med at hænge fast over de næste århundreder, og på et matrikelkort over Skåde By fra 1816 kunne det ses, at området blev kaldt 'Skitpøt Blokker'. Årsagen til navnet kan findes i det meget lavpraktiske problem, at der ved vores nuværende Højbjerg – omtrent hvor [[Rosenvangs Allé]] og [[Grumstolsvej]] møder [[Oddervej]] – var flere bække, som krydsede landevejen. Området var derfor ofte mudret og besværligt at passere for rejsende. Altså var det en skiden pyt.

Det var ikke kun besværligt at passere vejen her. Det kunne også være farligt. Banditter og røvere lå indimellem på lur her, og flere beretninger fortæller om folk, der ved Skidenpyt var blevet overfaldet og berøvet. Gennem årene fandt forskellige forsøg på opfyldning af vejen sted, ligesom der blev gjort forsøg med at anlægge en bro. I Århus Stiftstidende kunne man eksempelvis i december 1828 læse en notits om ”Istandsættelse af Træebroen over den saakaldte Skidenpøt i Marselisborg Skov”. Problemet blev først løst, da der blev anlagt en stenkiste, som kunne lede vandet under vejen. I dag er bækkene rørlagte og ude af syne.

Hovedgård og sommerboliger
Der findes kun ganske få stadigt eksisterende ældre ejendomme i vores nuværende Højbjerg. Den ældste er formodentligt Saralystgården, der i dag har adresse på Saralystvej 25C. Gården stod færdig i 1795 som hovedgård for baroniet Marselisborg. Gården lagde senere både jord og navn til det omkringliggende område.
En anden af Højbjergs stadigt eksisterende gamle ejendomme er Hestehavegaarden, der ligger på Oddervej 32, og som i 1810 blev opført under navnet Frederiksminde. Oprindeligt blev ejendommen opført som skovfogedbolig for herregården Marselisborg, der lå, hvor vi i dag har Marselisborg Gymnasium. I 1835 skiftede ejendommen funktion til sommerbolig for købmand og fabrikant Marcus Galthen Bech, der til daglig havde bopæl på Badstuegade inde i Aarhus. Galthen Bech var godt kendt i Marselisborgskovene, da han ejede flere møller langs Skambækken. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.
Omkring år 1900 fulgte flere aarhusborgere Galthen Bechs eksempel, og de første villaer begyndte at skyde op af jorden tæt ved landevejen. Villaerne var en del af en stigende tendens, som også fandt sted andre naturskønne steder tæt på købstaden Aarhus, hvor det bedre borgerskab opførte store, flotte sommerboliger uden for byen. Købmand Carl Frederik August Jensen overtog i 1902 fra et konkursbo en villa på nuværende Grumstolsvej 13, som han derefter kaldte Villa Højbjerg. På den sydlige side af vejen lå ejendommen Højbjerggård. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning Højbjerg Vandværk (1907), og navnet var nu efterhånden så udbredt, at tiden var moden til at udskifte Skidenpyt med det mere velklingende Højbjerg.

Forstadsliv
Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs Rosenvangs Allé, Miltonsvej og på gården Saralysts jorder tog udviklingen fart i årtierne efter. Det var ikke store liebhavervillaer, der blev opført her, men primært murermestervillaer og parcelhuse til funktionærer og håndværkere, ligesom kvarteret også fik sine første etageejendomme. Med boligerne fulgte også et forretningsliv, der blev centreret omkring krydset ved Rosenvangs Allé og Oddervej – altså åstedet for Skidenpyt. Her blev etableret købmand, slagterforretning, bager, isenkræmmer, farvehandel, blomsterforretning, mejeriudsalg, frisør og meget mere. I slutningen af 1930’erne fik Højbjerg endda sin egen biograf, da Rio åbnede i 1939.
I 1940’erne fandt også boligforeningerne vej til Højbjerg, da Højbjerg Andelsboligforening i 1943 kunne indvie Højbjergparken på hjørnet af Oddervej og Kragelunds Allé. I slutningen af 1940’erne fulgte Frederiksparken tæt på Frederikskirken, mens både Saralystparken og Mosegården ved Rosenvangs Allé blev opført i 1950’erne.

Butikscenter med alt i ét
Et voksende indbyggertal medførte et stigende behov for skolepladser. Der fandtes allerede skoler i Holme og Skåde, og i 1937 besluttede sognerådet at opføre en ny skole, der blev placeret i Højbjerg. Allerede året efter kunne Kragelundskolen slå dørene op for de første elever. Skolen var blevet opført delvist som et beskæftigelsesarbejde, og var tegnet af arkitekt Olaf Sahl, der tegnede Rio-biografen.
Med moderne bekvemmeligheders udbredelse, som køleskab, fryser og bil, blev forbrugsvaner ændret. Dag-til-dag-indkøb blev erstattet af færre, men større indkøb i de nye supermarkeder, som forhandlede næsten alle varegrupper. Ligesom i resten af landet betød det i Højbjerg, at flere specialvareforretninger måtte dreje nøglen om, men til gengæld banede det vejen for et nyt koncept, nemlig butikscentre, der samlede specialforretningerne på ét sted. I Højbjerg førte det til opførelsen af Kridthøjcentret, der blev opført i årene 1960-1963 i forlængelse af Arbejdernes Andelsboligforenings nye store afdeling med ca. 350 lejligheder. Kridthøjcentret rummede både brugs, mejeri, bager, slagter, fiskehandler, tøj- og skobutik, frisør, bank og isenkræmmer.
Højbjerg havde dermed udviklet sig fra ved århundredskiftet at have været et landliggerkvarter til at blive en travl forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Gader & veje]]

Skåde

2026-06-19T06:02:28Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.10691839776356, 10.216344909289703~[[Skåde]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.10691839776356, 10.216344909289703
|align=right
}}</div>
[[Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk]]
'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.

Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

=== Landsbyen i bakkerne ===
Ordet Skåde er formentlig udsprunget af ordet 'skot' (skud), som kan oversættes som noget, der er fremskudt, og ordet ses undertiden anvendt i stednavne om fremspringende højdedrag. Hvor gammel landsbyen præcist er vides ikke, men første gang vi ser den omtalt på skrift er i 1341, hvor ordet Scothæ benyttes. Landsbyen opstod i et kuperet morænelandskab, der var dannet i forbindelse med sidste istid med bakker og kløfter.

Landsbyen Skåde hørte under [[Holme Sogn]], og [[Holme]] var da også områdets hovedby. Det var her sognets kirke lå, og også her at sognets første skole blev åbnet omkring 1750. Først i midten af 1800-tallet fik Skåde sin egen skole. I 1682 lå der i Skåde ni gårde og fire huse mod Holmes 15 gårde og fem huse.

Skådes gårde lå samlet langs nuværende [[Skådevej]] og [[Jelshøjvænget]]. Området var rigt på naturlige ressourcer. Jorden var fed og god. Lige syd for landsbyen, lå en fælles sandgrav, mens der nordvest for landsbyen lå en fælles lergrav.

=== Teglværkscentrum ===
[[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg|350px|thumb|right|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser.

Et af af de store teglværker blev egentligt etableret ved nuværende [[Højbjerg]] i 1854 af Christian Rasmussen Schou og fik navnet [[Kragelund Teglværk]]. Teglværket blev senere købt af [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn, [[Rolf Vilhelm Heide]], overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården. Årsagen til den fine udvidelse var, at Rolf Vilhelm Heide var blevet gift med datteren til en rig teglværksejer fra Flensborg, og den nye svigerfar ønskede at datteren havde et passende hjem. Omkring 1898 flyttede teglværket til en placering lige nord for landsbyen Skåde, ved t-krydset ved Lyseng Allé og Oddervej

Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.

Lige på den anden side af nuværende Oddervej – ved den fælles lergrav – blev der i 1850’erne etableret yderligere to private teglværker. Det ene var [[Emiliedal Teglværk]], der blev etableret af Jes Pedersen, der pr. 1. april 1854 havde købt et husmandssted på Skåde Mark, som han hurtigt fik omdannet til et lille teglværk. Teglværket navngav han efter sin hustru, Emilie. Jes Pedersen var ejer af værket indtil 1858, hvorefter flere forskellige ejere overtog driften ved hjælp af bestyrere.

Omkring 1856 etablerede gårdejer Rasmus Pedersen fra Holme et teglværk på en nabogrund til Emiliedal Teglværk. Dette teglværk kom til at hedde [[Skåde Teglværk]]. I 1875 blev Skåde Teglværk købt af Thomas Jensen, der i 1882 også købte Emiliedal Teglværk. Et behov for kapitaltilførsel til opførelsen af en ringovn som erstatning for højovne betød, at Skåde Teglværk og Emiliedal Teglværk i 1897 blev lagt sammen i et nyt aktieselskab under navnet A/S Emiliedal Teglværk. Ejerkredsen blev udvidet og kom derefter til at omfatte yderligere tre murermestre og én tømrermester fra Aarhus. Direktøren for dette nye selskab var [[Søren Nymark]], der var Thomas Jensens ældste søn. Med Aarhus’ konstante vækst var der altid en arvtager af teglværket produktion, og Emiliedal Teglværk leverede blandt andre de gule mursten til opførelsen af [[Aarhus Universitet]].

=== Pragtvillaer ved skoven ===
I århundreder levede Skådes beboere primært af landbrug. Først som fæstebønder og siden som selvejere. Skåde var dermed omgivet af marker. Men ikke langt fra Skåde lå de store skovarealer under [[Marselisborgskovene]] – herunder [[Skåde Skov]], der med sine 116,51 hektar er den største af Marselisborgskovene. Den grænser i nord om mod [[Thorskov]], i syd mod [[Strandskoven]], og er med sine mange stejle bakker og dybe slugter, deriblandt [[Djævlekløften]], et populært udflugtsmål.

Skovene hørte i århundreder under herregården [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. I 1896 blev godset, samt al dens jord, opkøbt af [[Aarhus Købstadskommune]]. Selve herregården lå dengang i [[Viby Sogn]], mens den tilhørende jord lå dels i Viby og dels i Holme-Tranbjerg Kommune. Aarhus ejede med købet masse af jord, som ikke lå i dens egen kommune. Efter længere tids forhandlinger afgav Holme-Tranbjerg Kommune i 1907 Thors Skov, Skåde Skov og [[Hørhaven]] – i alt 321 tønder land – til Aarhus.

Omkring år 1900 begyndte en helt ny type bygninger for området at skyde op ved Skåde, nemlig villaer. Det var ikke små murmestervillaer, men derimod store villaer med tilhørende parklignende haver placeret langs skoven. Det var heller ikke de lokale beboere, som flyttede ind i villaerne, men derimod det bedre borgerskab inde fra Aarhus, som opførte villaerne som sommerboliger. Heriblandt var direktør [[John Valdemar Wied]] fra [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichsfabrikkerne]], der byggede storvillaen [[Villa Arnak]] i 1899. Andre velhavende, aarhusianske købmands- og industrifamilier fulgte efter, og [[Skåde Bakker]] udviklede sig på få år til det mondæne område, som det fortsat er i dag.

=== En ny gammel kirke ===
[[Fil:Frederikskirken.jpg|350px|thumb|right|[[Frederikskirken]] i Skåde. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Med en voksende befolkning fulgte også behovet for institutionsfunktioner heriblandt egen kirke. En sådan blev indviet første søndag i advent i 1944 under navnet [[Frederikskirken]]. Der blev ikke tale om nogen ny og modernistisk kirke med skarpe linjer, men derimod om en kirke som skuede tilbage, og så ud som om, at den altid havde ligget i den gamle landsby. Frederikskirken er da også er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Arkitekten var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen.

Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte – men dengang nyopførte [[Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og Oddervej – blevet brugt som gudstjenestelokale.

Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

''”SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.”''

=== Se også ===
* [[Skåde Skole]]
* [[Frederikskirken]]

== Skåde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107781 Skåde]}}

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]
* [https://dinavis.dk/samfund/ECE14278751/den-landlige-idyl-forsvandt-da-aarhus-opslugte-smaabyerne/ [[Din Avis]], 03.08.2022, ''"Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne"''
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/article4799265.ece [[Jyllands-Posten]], 06.08.2012, ''"Risskov og Skåde er ens og forskellige"'']
* [[Århus Stiftstidende]], 26.08.1873, ''”Tabt”''

== Henvisninger ==

[[Kategori: Byer & bydele]]

Højbjerg

2026-06-18T10:01:13Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

På et matrikelkort over [[Skåde |Skåde By]] fra 1816 kunne det ses, at området syd for [[Skambækken]] (Varnabækken) blev kaldt 'Skitpøt Blokker', som senere blev til 'Skidenpøt'. Dette lidet flatterende stednavn er senere blevet forklaret med, at det tidligere var et skident sted at komme forbi, når man færdedes ad Hads Herreds Vej, nu [[Oddervej]].

Omkring år 1900 kom der spredte villabebyggelser i området. Købmand [[Carl Frederik August Jensen|Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en nyere villa, som han derefter kaldte Villa Højbjerg. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning Højbjerg Vandværk (1907). Hermed var vejen i 1909 banet for at udskifte Skidenpøt med det mere velklingende Højbjerg.

Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs [[Rosenvangs Allé]], [[Miltonsvej]] og på gården [[Saralystgården|Saralysts]] jorder tog udviklingen fart i årtierne efter, og Højbjerg gik fra ved århundredskiftet at være et landliggerkvarter til at blive en fremtrædende forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* ''"Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde"'', Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling

[[Kategori: Gader & veje]]

Kragelundskolen

2026-06-18T09:38:06Z

JanneMarieBarslev:

Luftfotografier af '''Kragelundskolen''' taget fra tid til anden gennem det sidste halve århundrede afslører tydeligt, at skolen har været genstand for om ikke årligt tilbagevendende knopskydninger så dog jævnligt forekommende vækstfænomener. Skolen har fra første færd kunnet ses viden om, men fra at være en skole af beskeden størrelse med forholdsvis få facililiteter har den lidt efter lidt udviklet sig til en større skole, der kan imødekomme mange behov. Heraf har nogle og vel de fleste at gøre med den almindelige pædagogiske udvikling, mens andre har deres udspring i teoretiske overvejelser og et praktisk skoleliv, som har haft hjemme på og været kendetegnende for netop Kragelundskolen i perioder af dens hidtidige historie.

Det var i april 1937, sognerådet i [[Holme-Tranbjerg Kommune]] besluttede at bygge en ny skole nogenlunde midtvejs mellem de to gamle i [[Holme]] og [[Skåde]]. Kragelundskolen, tegnet af arkitekt [[Olaf Sahl]] og opført til dels som beskæftigelsesarbejde for arbejdsløse, modtog som købstadordnet skole med mellem- og realskole for hele Holme-Tranbjerg Kommune sine første elever den 12. oktober 1938, og det første hold af realister sprang ud i april 1944. Senere samme år kunne skolen købe 'Kragereden' ved Tange Sø til brug for ferie- og weekendaktiviteter, og ind under jul 1944 - den 15. december - beslaglagde tyskerne Kragelundskolen med ordre om, at alle bygninger skulle være rømmet inden næste dags morgen. Eksamensklasserne nød godt af [[Forældreskolen|Forældreskolens]] gæstfrihed, mens de øvrige elever spredtes for alle vinde og først kom i gang igen efter juleferien, og det skulle vare helt til den 7. januar 1946, før skolens 300 elever og deres lærere kunne vende tilbage til skolen, der efter den tyske besættelsesmagts kapitulation havde været brugt til internering af flygtninge.

I skoleåret 1966/67 afvikledes den første 10. klasse med 18 elever, idet 40 % i 9. klasse havde ønsket at fortsætte. Året efter blev skolegårdene ved en iøjnefaldende pionerindsats omdannet til kreative legepladser, og ved samme tid indførtes en skolefritidsordning, hvortil kommunen i 1973 bevilgede en fritidspædagog for en toårig periode, som senere blev forlænget. Ligeledes fra sidst i 1960'erne åbnedes skolen for handicappede elever og kørestolsbrugere, bl.a. fra Solbakken på Egebæksvej, hvorefter der i 1977 etableredes elevatorer i hoved- og mellembygningen. Skolens arbejde med integrering af handicappede elever resulterede i en rapport, som ikke alene hurtigt blev udsolgt, men også blev oversat til tysk og fransk. Som den første skole i Aarhus indkøbte Kragelundskolen i midten af 1980'erne en datamat og indvarslede dermed IT-alderen i det aarhusianske skolevæsen.

Skolens havde i 1970 et elevtal på 775, i 1989 på 577, i 1995 på 525 og i skoleåret 2000/01 på 576 med 175 børn i skolefritidsordningen. I skoleåret 2023/24 gik der 831 elever i 0. til 9. klasse på Kragelundskolen.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Kragelundskolen 1938-88. 1988. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06816134 Bestil materiale]

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Højbjerg

2026-06-17T12:04:44Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

På et matrikelkort over [[Skåde |Skåde By]] fra 1816 kunne det ses, at området syd for [[Skambækken]] (Varnabækken) blev kaldt 'Skitpøt Blokker', som senere blev til 'Skidenpøt'. Dette lidet flatterende stednavn er senere blevet forklaret med, at det tidligere var et skident sted at komme forbi, når man færdedes ad Hads Herreds Vej, nu [[Oddervej]].

Omkring år 1900 kom der spredte villabebyggelser i området. Købmand [[Carl Frederik August Jensen|Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en nyere villa, som han derefter kaldte Villa Højbjerg. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning Højbjerg Vandværk (1907). Hermed var vejen i 1909 banet for at udskifte Skidenpøt med det mere velklingende Højbjerg.

Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs [[Rosenvangs Allé]], [[Miltonsvej]] og på gården [[Saralystgården|Saralysts]] jorder tog udviklingen fart i årtierne efter, og Højbjerg gik fra ved århundredskiftet at være et landliggerkvarter til at blive en fremtrædende forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997
* Jubilæumsskrift 10 år Højbjerg og Holme Lokalhistorisk Samling
[[Kategori: Gader & veje]]

Højbjerg

2026-06-17T10:20:20Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Hoejbjerg Sylvest Jensen 1956 B00818 005.jpg|350px|thumb|right|Højbjerg set fra luften, 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek. ]]
'''Højbjerg''' er et kvarter i det sydlige Aarhus.

På et matrikelkort over [[Skåde |Skåde By]] fra 1816 kunne det ses, at området syd for [[Skambækken]] (Varnabækken) blev kaldt 'Skitpøt Blokker', som senere blev til 'Skidenpøt'. Dette lidet flatterende stednavn er senere blevet forklaret med, at det tidligere var et skident sted at komme forbi, når man færdedes ad Hads Herreds Vej, nu [[Oddervej]].

Omkring år 1900 kom der spredte villabebyggelser i området. Købmand [[Carl Frederik August Jensen|Carl Frederik August Jensen]] overtog i 1902 fra et konkursbo en nyere villa, som han derefter kaldte Villa Højbjerg. På den sydlige side af vejen lå ejendommen [[Højbjerggård]]. Nogle år senere etablerede man den private vandforsyning Højbjerg Vandværk (1907). Hermed var vejen i 1909 banet for at udskifte Skidenpøt med det mere velklingende Højbjerg.

Efter en langsom start i 1920’erne med spredte udstykninger og villabebyggelser langs [[Rosenvangs Allé]], [[Miltonsvej]] og på gården [[Saralystgården|Saralysts]] jorder tog udviklingen fart i årtierne efter, og Højbjerg gik fra ved århundredskiftet at være et landliggerkvarter til at blive en fremtrædende forstad.

Området præges i dag af næsten fuldt udbyggede villakvarterer og ganske få steder med etagebyggeri. Den vestlige del af Højbjerg er hovedsagelig præget af vejnavne efter fremtrædende danske kunstmalere.

== Højbjerg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=H%C3%B8jbjerg Højbjerg]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ''”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”'', udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Børge Møller-Madsen, ''"Billeder af Højbjerg historie"'', Aarhus University Press, 1997

[[Kategori: Gader & veje]]

Forside

2026-06-17T07:31:34Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
Velkommen til AarhusWiki 

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Skåde|Ugens wikiartikel: Skåde leverede tegl til Aarhus’ udvikling]]</h2>

[[Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg|centre|500px|thumb]]

I dag forbinder de fleste [[Skåde]] med prægtige liebhavervillaer gemt i områdets bølgende bakker og skove. Som så mange andre områder i Aarhus, var beboersammensætningen i Skåde for 125 år siden dog komplet anderledes. Her var ingen liebhaverboliger, men derimod bondegårde og [[Teglværker i Aarhus Kommune|teglværker]].

[[Skåde|Læs mere om Skåde]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Skåde

2026-06-12T11:21:28Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.10691839776356, 10.216344909289703~[[Skåde]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.10691839776356, 10.216344909289703
|align=right
}}</div>
[[Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk]]
'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.

Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

=== Landsbyen i bakkerne ===
Ordet Skåde er formentlig udsprunget af ordet 'skot' (skud), som kan oversættes som noget, der er fremskudt, og ordet ses undertiden anvendt i stednavne om fremspringende højdedrag. Hvor gammel landsbyen præcist er vides ikke, men første gang vi ser den omtalt på skrift er i 1341, hvor ordet Scothæ benyttes. Landsbyen opstod i et kuperet morænelandskab, der var dannet i forbindelse med sidste istid med bakker og kløfter.

Landsbyen Skåde hørte under [[Holme Sogn]], og [[Holme]] var da også områdets hovedby. Det var her sognets kirke lå, og også her at sognets første skole blev åbnet omkring 1750. Først i midten af 1800-tallet fik Skåde sin egen skole. I 1682 lå der i Skåde ni gårde og fire huse mod Holmes 15 gårde og fem huse.

Skådes gårde lå samlet langs nuværende [[Skådevej]] og [[Jelshøjvænget]]. Området var rigt på naturlige ressourcer. Jorden var fed og god. Lige syd for landsbyen, lå en fælles sandgrav, mens der nordvest for landsbyen lå en fælles lergrav.

=== Teglværkscentrum ===
[[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg|350px|thumb|right|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser. Det første af de store teglværker, [[Kragelund Teglværk]], blev etableret lige nord for landsbyen, ved t-krydset ved [[Lyseng Allé]] og [[Oddervej]], i 1842 af [[Christian Rasmussen Schou]]. I 1851 solgte Schou teglværket til [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn [[Rolf Vilhelm Heide]] overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården.

Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.

Lige på den anden side af nuværende Oddervej – ved den fælles lergrav – blev der i 1850’erne etableret yderligere to private teglværker. Det ene var [[Emiliedal Teglværk]], der blev etableret af Jes Pedersen, der pr. 1. april 1854 havde købt et husmandssted på Skåde Mark, som han hurtigt fik omdannet til et lille teglværk. Teglværket navngav han efter sin hustru, Emilie. Jes Pedersen var ejer af værket indtil 1858, hvorefter flere forskellige ejere overtog driften ved hjælp af bestyrere.

Omkring 1856 etablerede gårdejer Rasmus Pedersen fra Holme et teglværk på en nabogrund til Emiliedal Teglværk. Dette teglværk kom til at hedde [[Skåde Teglværk]]. I 1875 blev Skåde Teglværk købt af Thomas Jensen, der i 1882 også købte Emiliedal Teglværk. Et behov for kapitaltilførsel til opførelsen af en ringovn som erstatning for højovne betød, at Skåde Teglværk og Emiliedal Teglværk i 1897 blev lagt sammen i et nyt aktieselskab under navnet A/S Emiliedal Teglværk. Ejerkredsen blev udvidet og kom derefter til at omfatte yderligere tre murermestre og én tømrermester fra Aarhus. Direktøren for dette nye selskab var [[Søren Nymark]], der var Thomas Jensens ældste søn. Med Aarhus’ konstante vækst var der altid en arvtager af teglværket produktion, og Emiliedal Teglværk leverede blandt andre de gule mursten til opførelsen af [[Aarhus Universitet]].

=== Pragtvillaer ved skoven ===
I århundreder levede Skådes beboere primært af landbrug. Først som fæstebønder og siden som selvejere. Skåde var dermed omgivet af marker. Men ikke langt fra Skåde lå de store skovarealer under [[Marselisborgskovene]] – herunder [[Skåde Skov]], der med sine 116,51 hektar er den største af Marselisborgskovene. Den grænser i nord om mod [[Thorskov]], i syd mod [[Strandskoven]], og er med sine mange stejle bakker og dybe slugter, deriblandt [[Djævlekløften]], et populært udflugtsmål.

Skovene hørte i århundreder under herregården [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. I 1896 blev godset, samt al dens jord, opkøbt af [[Aarhus Købstadskommune]]. Selve herregården lå dengang i [[Viby Sogn]], mens den tilhørende jord lå dels i Viby og dels i Holme-Tranbjerg Kommune. Aarhus ejede med købet masse af jord, som ikke lå i dens egen kommune. Efter længere tids forhandlinger afgav Holme-Tranbjerg Kommune i 1907 Thors Skov, Skåde Skov og [[Hørhaven]] – i alt 321 tønder land – til Aarhus.

Omkring år 1900 begyndte en helt ny type bygninger for området at skyde op ved Skåde, nemlig villaer. Det var ikke små murmestervillaer, men derimod store villaer med tilhørende parklignende haver placeret langs skoven. Det var heller ikke de lokale beboere, som flyttede ind i villaerne, men derimod det bedre borgerskab inde fra Aarhus, som opførte villaerne som sommerboliger. Heriblandt var direktør [[John Valdemar Wied]] fra [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichsfabrikkerne]], der byggede storvillaen [[Villa Arnak]] i 1899. Andre velhavende, aarhusianske købmands- og industrifamilier fulgte efter, og [[Skåde Bakker]] udviklede sig på få år til det mondæne område, som det fortsat er i dag.

=== En ny gammel kirke ===
[[Fil:Frederikskirken.jpg|350px|thumb|right|[[Frederikskirken]] i Skåde. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Med en voksende befolkning fulgte også behovet for institutionsfunktioner heriblandt egen kirke. En sådan blev indviet første søndag i advent i 1944 under navnet [[Frederikskirken]]. Der blev ikke tale om nogen ny og modernistisk kirke med skarpe linjer, men derimod om en kirke som skuede tilbage, og så ud som om, at den altid havde ligget i den gamle landsby. Frederikskirken er da også er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Arkitekten var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen.

Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte – men dengang nyopførte [[Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og Oddervej – blevet brugt som gudstjenestelokale.

Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

''”SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.”''

=== Se også ===
* [[Skåde Skole]]
* [[Frederikskirken]]

== Skåde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107781 Skåde]}}

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]
* [https://dinavis.dk/samfund/ECE14278751/den-landlige-idyl-forsvandt-da-aarhus-opslugte-smaabyerne/ [[Din Avis]], 03.08.2022, ''"Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne"''
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/article4799265.ece [[Jyllands-Posten]], 06.08.2012, ''"Risskov og Skåde er ens og forskellige"'']
* [[Århus Stiftstidende]], 26.08.1873, ''”Tabt”''

== Henvisninger ==

[[Kategori: Byer & bydele]]

Skåde

2026-06-12T11:20:42Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.108407738967365, 10.214258721896659~[[Skåde]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.108407738967365, 10.214258721896659
|align=right
}}</div>
[[Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg|350px|thumb|right|Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk]]
'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.

Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

=== Landsbyen i bakkerne ===
Ordet Skåde er formentlig udsprunget af ordet 'skot' (skud), som kan oversættes som noget, der er fremskudt, og ordet ses undertiden anvendt i stednavne om fremspringende højdedrag. Hvor gammel landsbyen præcist er vides ikke, men første gang vi ser den omtalt på skrift er i 1341, hvor ordet Scothæ benyttes. Landsbyen opstod i et kuperet morænelandskab, der var dannet i forbindelse med sidste istid med bakker og kløfter.

Landsbyen Skåde hørte under [[Holme Sogn]], og [[Holme]] var da også områdets hovedby. Det var her sognets kirke lå, og også her at sognets første skole blev åbnet omkring 1750. Først i midten af 1800-tallet fik Skåde sin egen skole. I 1682 lå der i Skåde ni gårde og fire huse mod Holmes 15 gårde og fem huse.

Skådes gårde lå samlet langs nuværende [[Skådevej]] og [[Jelshøjvænget]]. Området var rigt på naturlige ressourcer. Jorden var fed og god. Lige syd for landsbyen, lå en fælles sandgrav, mens der nordvest for landsbyen lå en fælles lergrav.

=== Teglværkscentrum ===
[[Fil:Emiliedal Teglværk 1947 Sylvest Jensen L01791 036.jpg|350px|thumb|right|[[Emiliedal Teglværk]]. 1947. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
Den lerede jord kom til at spille en særlig rolle for Skåde, da den gav grobund for flere store teglværker, og dermed masser af arbejdspladser. Det første af de store teglværker, [[Kragelund Teglværk]], blev etableret lige nord for landsbyen, ved t-krydset ved [[Lyseng Allé]] og [[Oddervej]], i 1842 af [[Christian Rasmussen Schou]]. I 1851 solgte Schou teglværket til [[Hans Peter Heide]], der i forvejen var forpagter af Bygholm Teglværk ved Horsens. Heide tilkøbte yderligere nogle jordlodder, hvorpå han i 1851 opførte lystgården Kragelund, der blev centrum for godt 60 tønder landbrugsjord. H.P. Heides søn [[Rolf Vilhelm Heide]] overtog gården og teglværket i 1891. Umiddelbart efter overtagelsen udvidede han bygningerne med en betydelig herskabelig tværfløj, hvorefter han – i modsætning til sin far– bosatte sig på gården.

Selvom Kragelund som sådan ikke var en herregård, havde den med sin park og bygninger karakter af en herregård, og den blev et yndet udflugtsmål i det daværende [[Holme-Tranbjerg Kommune]]. Under navnet [[Hotel Kragelund]] blev den drevet som hotel og oplevede sin glansperiode i 1960'erne.

Lige på den anden side af nuværende Oddervej – ved den fælles lergrav – blev der i 1850’erne etableret yderligere to private teglværker. Det ene var [[Emiliedal Teglværk]], der blev etableret af Jes Pedersen, der pr. 1. april 1854 havde købt et husmandssted på Skåde Mark, som han hurtigt fik omdannet til et lille teglværk. Teglværket navngav han efter sin hustru, Emilie. Jes Pedersen var ejer af værket indtil 1858, hvorefter flere forskellige ejere overtog driften ved hjælp af bestyrere.

Omkring 1856 etablerede gårdejer Rasmus Pedersen fra Holme et teglværk på en nabogrund til Emiliedal Teglværk. Dette teglværk kom til at hedde [[Skåde Teglværk]]. I 1875 blev Skåde Teglværk købt af Thomas Jensen, der i 1882 også købte Emiliedal Teglværk. Et behov for kapitaltilførsel til opførelsen af en ringovn som erstatning for højovne betød, at Skåde Teglværk og Emiliedal Teglværk i 1897 blev lagt sammen i et nyt aktieselskab under navnet A/S Emiliedal Teglværk. Ejerkredsen blev udvidet og kom derefter til at omfatte yderligere tre murermestre og én tømrermester fra Aarhus. Direktøren for dette nye selskab var [[Søren Nymark]], der var Thomas Jensens ældste søn. Med Aarhus’ konstante vækst var der altid en arvtager af teglværket produktion, og Emiliedal Teglværk leverede blandt andre de gule mursten til opførelsen af [[Aarhus Universitet]].

=== Pragtvillaer ved skoven ===
I århundreder levede Skådes beboere primært af landbrug. Først som fæstebønder og siden som selvejere. Skåde var dermed omgivet af marker. Men ikke langt fra Skåde lå de store skovarealer under [[Marselisborgskovene]] – herunder [[Skåde Skov]], der med sine 116,51 hektar er den største af Marselisborgskovene. Den grænser i nord om mod [[Thorskov]], i syd mod [[Strandskoven]], og er med sine mange stejle bakker og dybe slugter, deriblandt [[Djævlekløften]], et populært udflugtsmål.

Skovene hørte i århundreder under herregården [[Marselisborg Gods|Marselisborg]]. I 1896 blev godset, samt al dens jord, opkøbt af [[Aarhus Købstadskommune]]. Selve herregården lå dengang i [[Viby Sogn]], mens den tilhørende jord lå dels i Viby og dels i Holme-Tranbjerg Kommune. Aarhus ejede med købet masse af jord, som ikke lå i dens egen kommune. Efter længere tids forhandlinger afgav Holme-Tranbjerg Kommune i 1907 Thors Skov, Skåde Skov og [[Hørhaven]] – i alt 321 tønder land – til Aarhus.

Omkring år 1900 begyndte en helt ny type bygninger for området at skyde op ved Skåde, nemlig villaer. Det var ikke små murmestervillaer, men derimod store villaer med tilhørende parklignende haver placeret langs skoven. Det var heller ikke de lokale beboere, som flyttede ind i villaerne, men derimod det bedre borgerskab inde fra Aarhus, som opførte villaerne som sommerboliger. Heriblandt var direktør [[John Valdemar Wied]] fra [[Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S|Frichsfabrikkerne]], der byggede storvillaen [[Villa Arnak]] i 1899. Andre velhavende, aarhusianske købmands- og industrifamilier fulgte efter, og [[Skåde Bakker]] udviklede sig på få år til det mondæne område, som det fortsat er i dag.

=== En ny gammel kirke ===
[[Fil:Frederikskirken.jpg|350px|thumb|right|[[Frederikskirken]] i Skåde. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
Med en voksende befolkning fulgte også behovet for institutionsfunktioner heriblandt egen kirke. En sådan blev indviet første søndag i advent i 1944 under navnet [[Frederikskirken]]. Der blev ikke tale om nogen ny og modernistisk kirke med skarpe linjer, men derimod om en kirke som skuede tilbage, og så ud som om, at den altid havde ligget i den gamle landsby. Frederikskirken er da også er en af de sidst opførte kirker herhjemme, der så direkte vedkender sig middelaldertraditionen. Arkitekten var den kendte kirkearkitekt og kirkerestaurator Harald Lønborg-Jensen.

Før og mens kirken blev opført, var den nu nedlagte – men dengang nyopførte [[Rio biograf]] i [[Højbjerg]] på hjørnet af [[Rosenvangs Allé]] og Oddervej – blevet brugt som gudstjenestelokale.

Kirkens opførelseshistorie er kort beskrevet på en tavle over prædikestolen med disse ord:

''”SOLI DEO GLORIA (Gud alene æren). År 1941, i Kong Christian d. X's 30. regeringsår, besluttede Borgere i Højbjerg, Saralyst og Skaade at rejse en kirke i Stil med vore gamle danske Landsbykirker, som til sene tider kan vidne om, at man i de ufredfyldte Aar 1941 til 1944, hvor næsten hele Verden var i Krig og vort gamle Land besat af den tyske Værnemagt, dog havde Fremtidshåb og Sammenhold til at bygge en hvid kirke til Guds Ære, som et Middel til at opelske Fredens Aand---.”''

=== Se også ===
* [[Skåde Skole]]
* [[Frederikskirken]]

== Skåde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107781 Skåde]}}

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]
* [https://dinavis.dk/samfund/ECE14278751/den-landlige-idyl-forsvandt-da-aarhus-opslugte-smaabyerne/ [[Din Avis]], 03.08.2022, ''"Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne"''
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/article4799265.ece [[Jyllands-Posten]], 06.08.2012, ''"Risskov og Skåde er ens og forskellige"'']
* [[Århus Stiftstidende]], 26.08.1873, ''”Tabt”''

== Henvisninger ==

[[Kategori: Byer & bydele]]

Fil:SkdeBySkde0 udsnit.jpg

2026-06-12T11:18:13Z

JanneMarieBarslev: Udsnit af kort over landsbyen Skåde omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk Kategori: Byer & bydele

== Beskrivelse ==
Udsnit af kort over landsbyen [[Skåde]] omkring forrige århundredeskifte. Kilde: Gregersen, historiskekort.dk

[[Kategori: Byer & bydele]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Skåde

2026-06-12T08:43:18Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.09980568202505, 10.20122081134386~[[Skåde]];
|width=378
|height=200
|zoom=12
|center=56.09980568202505, 10.20122081134386
|align=right
}}</div>

'''Skåde''' er en forstad, tidligere landsby, 6 km syd for Aarhus.

Skåde var oprindeligt en bydel der i løbet af 1900-tallet udviklede sig til en forstad til Aarhus. Forstaden voksede med herskabsvillaer i Skåde Bakker og bolig- og villabyggeri i andre dele af byen. I 1949 blev [[Skåde Sogn]] udskilt fra [[Holme|Holme Sogn]]. Skåde Sogn udgjorde sammen med [[Holme Sogn]] og [[Tranbjerg|Tranbjerg Sogn]] [[Holme-Tranbjerg Kommune]] indtil 1970, hvor den blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]].

Området er præget af [[Skåde Skov|Skåde skov]] og Storskov som ligger ud mod [[Aarhus Bugt]].

=== Se også ===
* [[Skåde Skole]]
* [[Frederikskirken]]

== Skåde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107781 Skåde]}}

== Litteratur og kilder ==

* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Jylland/Sk%C3%A5de Artikel om Skåde på Den Store Danske]
* [http://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A5de Wikipedia-artikel om Skåde]
* [https://dinavis.dk/samfund/ECE14278751/den-landlige-idyl-forsvandt-da-aarhus-opslugte-smaabyerne/ [[Din Avis]], 03.08.2022, ''"Den landlige idyl forsvandt, da Aarhus opslugte småbyerne"''
* [https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/article4799265.ece [[Jyllands-Posten]], 06.08.2012, ''"Risskov og Skåde er ens og forskellige"'']
* [[Århus Stiftstidende]], 26.08.1873, ''”Tabt”''

== Henvisninger ==

[[Kategori: Byer & bydele]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-12T07:43:14Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen. Ejendommen er opført i modernistisk stil med en hovedfløj beklædt med gråhvidt svensk marmor ud mod Rådhuspladsen og to sidefløje i gule mursten mod hhv. [[Frederiksgade]] og [[Hans Hartvig Seedorffs Stræde]].

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.

Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

==Arkivalier på AarhusArkivet==
=== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

=== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

=== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-12T07:42:06Z

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52.

Bortset fra en studerende, der blev blæst af sin cykel og slog hovedet i [[Frederiksgade]], var der ingen personskader ved angrebet. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

==Arkivalier på AarhusArkivet==
=== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

=== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

=== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-12T07:41:39Z

JanneMarieBarslev: /* Handelsbankens Hus */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|[[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]]. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]

|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|-
| 1937
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-11T11:31:19Z

JanneMarieBarslev: /* Bygninger i Aarhus */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]

|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|-
| 1937
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-11T07:44:08Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

==Arkivalier på AarhusArkivet==
=== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

=== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

=== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-11T07:43:28Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] i samarbejde med de tre ingeniører Niepoort, Wied og Haxen på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Forside

2026-06-11T07:39:39Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
Velkommen til AarhusWiki 

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Ugens wikiartikel: Kühnel formede Aarhus i Kampmanns skygge]]</h2>

[[Fil:Sophus Frederik Kühnel.jpg|centre|500px|thumb]]

[[Artillerikasernen|Den store kaserne]] på [[Langelandsgade]], det imposante [[Mejlborg]] ved [[Kystvejen]], [[Aarhus Brandstation|den gamle brandstation]] på [[Ny Munkegade]] og det nygotiske [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] er blandt de mange bygninger tegnet arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Sophus Frederik Kühnel]]. Hans navn er måske gået i glemmebogen, men med hans mange smukke ejendomme er han en af de arkitekter, som satte det største præg på Aarhus omkring år 1900.

[[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)|Læs mere om Sophus Kühnel]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-11T07:35:28Z

JanneMarieBarslev: /* Konkurrencer */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]])
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-10T10:29:04Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''
* [[Århus Stiftstidende]], 20.02.1944, ''"Jernbeton i seks etager"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Schalburgtage i Aarhus

2026-06-10T10:07:56Z

JanneMarieBarslev:

'''Schalburgtage''' er betegnelsen for den terror, som dansk-tyske terrorgrupper gennemførte under Besættelsen. Navnet stammer fra Schalburgkorpset, der var et militært korps af danskere i tysk tjeneste, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. Med drab og bombesprængninger forsøgte terrorgrupper at skræmme den danske befolkning.

'''Schalburgtage-angreb under anden verdenskrig'''

* 22. februar 1944 - Bombe ved kontoretableringsfirmaet Karl Randrups udstillingslokale i det nyindviede [[Handelsbankens Hus]] på [[Rådhuspladsen]] eksploderede kl. 23.52.
* 22. august 1944 – [[Aarhus Sporveje]]s sporvognsremise på [[Dalgas Avenue]] sprænges i luften. 25 sporvogne, 21 bivogne og 19 trambusser bliver ødelagt. Kun én bivogn blev skånet.
* 13. september 1944 – Hus i [[Fredensgade]] sprænges i luften.
* 26. september 1944 – Hus på [[Silkeborgvej 39]] sprænges i luften.
* 30. september 1944 – [[Aarhus-Hallen]] sprænges i luften. Huset ved siden af styrter sammen. Fem mennesker dør.
* 1. oktober 1944 – [[Lysagers Fjederfabrik]] i [[Viby]] og [[Johannes Torvin]]s villa i [[Åbyhøj]] sprænges i luften.
* 9. oktober 1944 – [[Petergruppen]] ødelægger [[Demokraten]]s bygning på [[Banegårdspladsen]].
* 18. oktober 1944 – [[Petergruppen]] ødelægger frugthandler [[Niels Kjelsen Nielsen]]s forretning i [[Nørregade]] og slagtermester [[Hørslev Nielsen]]s forretning i [[Samsøgade]] 75.
* 11. november 1944 – Fem bygninger på [[Strøget]] ødelægges af [[Petergruppen|Petergruppens]] bomber. [[Molles Kro]] i [[Kannikegade]] ødelægges.
* 12. november 1944 – Bygninger på [[Søndergade 1]], [[Søndergade 10-14|10-14]], [[Søndergade 23-25|23-25]], [[Søndergade 27|27]], [[Søndergade 29|29]] og [[Søndergade 58-60|58-60]] sprænges i luften eller udsættes for hærværk.
* 2. december 1944 – [[Aarhus Håndværkerforening]]s lokaler på [[Paradisgade 1-3|Paradisgade 3]] sprænges i luften. En servitrice, bliver dræbt.
* 21. januar 1945 – [[Vennelystpavillonen|Vennelyst Teater]]et i [[Vennelystparken]] sprænges i luften.
* 21. februar 1945 – Købmand [[Kaj Frode Baggesen Schmidt]] skydes på klos hold ved et såkaldt clearingmord i sin købmandsbutik i [[Tagenhus]] ved [[Skt. Pauls Kirke]].
* 21. februar 1945 – [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] udsættes for bombeangreb.
* 22. februar 1945 – [[Petergruppen]] udøver store ødelæggelser med fosfor-, spræng- og brandbomber i [[Guldsmedgade]], [[Nørregade]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Teater]]. Syv mennesker omkommer i brandene, og et vidne myrdes.
* 23. februar 1945 – Petergruppen forsøger at ødelægge [[Skt. Clemens Bro]]. Broen holder, men det går hårdt ud over bygninger i nærheden.
* 13. marts 1945 – Bombe på Risskovtoget, hvor to mennesker bliver dræbt.
* 13. marts 1945 – [[Aarhus Rådhus|Aarhus Rådhus]] bombes for anden gang.
* 28. marts 1945 – Bombeangreb mod [[Risskovtoget]] og [[Hammelbanen|Hammelbanens]] tog.
* 29. marts 1945 – Redaktør på [[Århus Stiftstidende]] [[Børge Schmidt (1910-1945)|Børge Schmidt]] bliver skudt og dræbt i sin seng i et clearingmord.
* 15. april 1945 – Natten til den 15. april 1945 omkring kl. 00.30 bombes [[Restaurant Bocken]] på hjørnet af [[Klostertorv]] og [[Guldsmedgade]]. Restauranten ødelægges totalt og hele ejendomskomplekset lider betydelig skade. Lufttrykket forårsager derudover ødelæggelser på andre ejendomme på Klostertorvet samt ejendomme på [[Lille Torv]] og i [[Vestergade]]. Ingen mennesker kommer til skade.
* 20. april 1945 – Frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i [[Studsgade]] ødelægges af en bombe. Det er anden gang Kjelsen Nielsens forretninger bliver ramt.
* 26. april 1945 – [[Troels Fink]]s hus på [[Gentoftevej]] 19 sprænges i luften.

[[Kategori: Besættelsen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-10T10:03:27Z

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt. Angrebet skete muligvis for at ramme Randrup, der tilsyneladende var blevet upopulær i nazistiske kredse (Illegalpresse.dk, Information, påsken 1944).

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Rådhuspladsen 1-5

2026-06-10T09:32:55Z

JanneMarieBarslev: /* Bombet under krigen */

{{Infoboks-bygning
|titel=Rådhuspladsen 1-5
|billede=Fil:000136306 l.jpg
|billedtekst= Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Handelsbankens Hus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom, Erhvervsbygning
|arkitektur=
|adresse= Rådhuspladsen 1-5
|sogn= [[Vor Frue Sogn]]
|opført= 1944
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)
|bygherre= [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Nr. 352, Århus Bygrunde
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15330856109558, 10.20338934163787
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
Rådhuspladsen 1-5 er en ejendom tegnet af arkitekt [[Harald Salling-Mortensen]] på [[Rådhuspladsen]] i Midtbyen.

Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, og blev kendt som '''Handelsbankens Hus''', da [[Jydsk Handels- & Landbrugsbank]] stod bag opførelsen af ejendommen.

===Historie===
Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var med tiden blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘[[Den Holst’ske Købmandsgaard]]’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt [[Harald Salling-Mortensen|Salling-Mortensen]] og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i [[Århus Stiftstidende]] læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten (Århus Stiftstidende).

27. november 1941 blev grundstenen nedlagt af borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Stecher Christensen]] og bankdirektør Niels Jensen. Ejendommen blev officielt indviet 20. februar 1944, da Handelsbanken åbnede. Bygningen var dog taget i brug i oktober 1943.

===Beskrivelse i Århus Stiftstidende===
''Århus Stiftstidendes beskrivelse af Handelsbankens Hus i 1944''

Adgangen sker gennem en fornem vestibule, hvor gulve og vægge er beklædt med marmor. Herfra fører to elevatorer og en hovedtrappe til de øvrige etager. Ved indgangen møder man portieren, som fra sin loge står til rådighed for hele huset, inden man træder ind i selve banklokalet.

Banklokalet udgør et ca. 600 m² stort, halvcirkulært rum beklædt med lyst, poleret asketræ, hvilket giver den besøgende et umiddelbart indtryk af elegance, lethed og festlighed.

Rummet har ingen vinduer. I stedet er loftet udført i mat glas, som hviler på en netlignende konstruktion. Over glasset er der skjult lysstofrør, der giver et lys, som ligger så tæt på dagslys som muligt. Sammen med den indirekte belysning over skrankerne gør dette brugen af lamper på pulte og skriveborde overflødig.

Et markant arkitektonisk træk i banklokalet er de to slanke søjler, der palmelignende breder sig ud under loftet og bærer dets jernbetonkonstruktion. Søjlerne er, ligesom væggene, beklædt med lyst asketræ.

Den buede vægs paneler er lyddæmpende og perforeret med i alt 120.000 huller. Akustikken er udarbejdet i samarbejde med professor Werne og dr. Jordan.

Lokalet er opdelt i personale- og publikumsafdeling ved en buet skranke. Stengulvet er udført i to farver, og bankens bomærke er indgraveret i gulvets centrum.

Publikumsafdelingen er indrettet med sofaer, stole og borde samt telefonbokse og to små ”fyrtårne”, hvorfra trekantede skriveklapper stråler ud.

Midt for skranken er kassen placeret, flankeret af henholdsvis indlåns- og udlånsafdeling.

Midt på bagvæggen, en halv etage oppe, er der indbygget et stort elektrisk ur med skive i gitterværk. Bag dette skimtes bankens telefondame, som herfra har overblik over hele lokalet og kan dirigere telefonopkaldene til de rette afdelinger.
Bankdirektørens kontor er møbleret i lyst cuba-mahogni med mellemblåt, uldent betræk.

Under banklokalet ligger bankens boksafdeling, hvortil der er adgang både via elevator og ad en karakteristisk snegletrappe. I kælderen findes desuden badeanlæg og garderober.

På bygningens øverste etage er indrettet en smagfuld frokoststue, hvis vægge prydes af tre danske landskabsmotiver malet af Kaj Mottlau, som også har dekoreret det tilstødende rygeværelse. Herfra er der adgang til en altan med udsigt mod rådhuset.

Langs Frederiks Allé er opholdsarealer møbleret med polstrede siddepladser, og en radio i hjørnet sørger for underholdning.

Udendørs er der etableret læskærme, hvor medarbejderne – når vejret tillader det – kan indtage frokosten og nyde den betagende udsigt over Aarhus.

Bygningens smukkeste rum er utvivlsomt bestyrelsesværelset. Her står to store, mørke borde i Cuba-mahogni, som kan samles til ét, omgivet af 24 højryggede lænestole. To P.H.-bombardementskroner kaster et festligt lys over rummet, når de tændes. I den ene endevæg findes et stort vindue, indrammet af frodige, grønne bladplanter.

===Landets smukkeste og mest moderne===
Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til [[Aarhus Rådhus]] (indviet 1941). Facaden mod [[Rådhuspladsen]] var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

===Bombet under krigen===
Ejendommen fik dog en hård start, da den allerede 22. februar 1944 blev udsat for et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]]. En bombe placeret ud for kontoretableringsfirmaet Karl Randrups store udstillingslokale i ejendommen eksploderede kl. 23.52. Der skete store skader på facaden samt på inventar i bygningen, ligesom andre ejendomme på Rådhuspladsen - heriblandt byens nye rådhus - fik blæst ruderne ud. Bankens egne lokaler var dog ikke værre ramt, end at arbejdet kunne fortsætte – dog i overtøj fordi varmeanlægget var blevet ødelagt.

Under et år efter indvielsen - 12. januar 1945 - var den gal igen, da ejendommen endnu engang blev blev udsat for et bombeangreb - denne gang et sabotageangreb. To danske modstandsfolk sænkede via affaldsskakten en bombe ned til en tysk kommandocentral, der holdt til i bygningen. I alt omkom fire tyskere som følge af aktionen, og bygningen led store skader.

Bygningen blev desuden også beskadiget ved de to schalburgtageangreb på [[Aarhus Rådhus]] hhv. 21. februar 1945 og 13. marts 1945.

== Rådhuspladsen 1 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70255 Rådhuspladsen 1]}}

== Rådhuspladsen 3 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70257 Rådhuspladsen 3]}}

== Rådhuspladsen 5 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=70259 Rådhuspladsen 5]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Amtstidende]], 28.11.1941, ''"Da Grundstenen lagdes til det nye store Bankhus i Aarhus"''
* Aarhus Amtstidende, 05.10.1942, ''"Rejsegilde paa Aarhus næststørste Bygningskompleks"''
* Aarhus Amtstidende, 21.02.1944, ''"Handelsbankens Hus paa Rådhuspladsen"''
* Aarhus Amtstidende, 23.02.1944, ''"Store Bombe-Ødelæggelser paa Handelsbankens ny Hus i Aarhus"''

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Aarhus Amtssygehus

2026-06-10T09:02:33Z

JanneMarieBarslev: /* Høeg-Hansens Amtssygehus */

<div class="tright">
{{#display_map:
56.15851382633983, 10.18648841872342~Det tidl. Amtssygehus på Tage-Hansens Gade;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15851382633983, 10.18648841872342
}}
</div>
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]

'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.

=== Amtssygehus i Viby ===

Amtssygehusets historie slog for alvor rødder i 1880. Det var en tid med store fremskridt og gennembrud indenfor sundhedsvidenskaberne. Specielt indenfor det kirurgiske felt havde nye bedøvelsesmetoder og infektionsbehandling tilført behandlingsformen nye dimensioner.

[[Aarhus Amtsråd]] gav, i øvrigt to år efter man havde besluttet at bygge Odder Sygehus, grønt lys til at bygge et nyt og moderne sygehus ved Aarhus. I 1882 stod byggeriet færdigt, og det blev indviet under pomp og pragt.

Sygehuset lå i [[Kroghsgade]], hvilket dengang var en del af [[Viby Kommune]]. Sygehuset var for amtets borgere, mens købstadens borgere var henvist til det gamle sygehus i [[Dynkarken]]. Mon ikke aarhusianerne på den anden side af købstadsgrænsen så med misundelse på det fornemme hospital? Sygehuset bestod til at begynde med af en hovedbygning og en bygning for epidemiske sygdomme med 42 sengepladser.
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1907.jpg|thumb|left|300px|Amtssygehuset nye hovedbygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] efter indvielsen i 1907. Den nu nedrevne bygning blev senere omdannet til Sct. Annagades Skole]]

=== To Tage-Hansen'er ===
Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.

Tage-Hansen var sygehusets leder i næsten 40 år frem til sin død i 1920. Umiddelbart efter Algreen Tage-Hansens død blev sygehusets organisation omstruktureret, og sygehuset blev delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling med hver deres ansvarlige overlæge. Den kirurgiske overlæge blev [[Cai Tage-Hansen]], søn af Tage Algreen Tage-Hansen. Han virkede frem til 1927, hvor han døde i en ung alder. Cai Tage-Hansen blev afløst af overlæge [[Johannes Fabricius-Møller]]. Som medicinsk overlæge valgte man i 1920 den kun 36-årige [[Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)]]. I 1928 indrettedes en selvstændig røntgen- og lysafdeling på sygehuset.

=== Pladsmangel ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus, ca. 1895.jpg|thumb|300px|right|Overlæge Tage Algreen Tage-Hansen med personale omkring 1885]]
Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser - den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907 - stod det i 1920'erne klart for amtsrådet, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område, Amtssygehuset dækkede, vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.

I første omgang hyrede [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] den kendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at lave et overslag på, hvor meget en udvidelse ville koste. Høeg-Hansens beregninger viste, at en modernisering af det efterhånden omfattende sygehuskompleks ville koste to mill. kr, mens et nybyggeri på anden grund ville beløbe sig til tre mill. kr.

Tallene sendte Amtsrådet i chok, og moderniseringsplanerne blev hurtigt forkastet. I stedet kastede man sig helhjertet ind i arbejdet med at bygge et nyt amtshospital, og her viste [[Aarhus Kommune]] sig som en gavmild medspiller.

=== Gratis grund på bakken ===

Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved Ingerslevs Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].

Amtsrådet var ikke sen til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] aftalen, der sikrede et nyt Amtssygehus.

=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===
[[Fil:000320560 l.jpg|thumb|right|300px|Det nye amtssygehus ved [[Vestre Ringgade]] set fra syd. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]

Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''

Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark. Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner på projektet var arkitekt [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]], der var ansat på hans tegnestue.

Høeg-Hansen skabte et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.

Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.

Og Høeg-Hansen klarede også den sværeste opgave af dem alle. Budgettet holdt – næsten da. Sygehusbygningerne endte med at koste 3.109.000 kr., men heri lå også uforudsete udgifter til forbedringer, som amtsrådet havde ønsket.

=== Sygehusparken ===
Sygehusparken er interessant at dvæle lidt ved, for den siger meget om udviklingen i behandlingen af syge. I dag foregår de fleste operationer ambulant – altså uden indlæggelse. Sådan var det ikke, da det nye Amtssygehus skulle anlægges. Den friske luft, blomsterduften og den gode plads blev set som et væsentligt parameter for en succesfuld behandling.

Stadsgartner Sandberg var kommet på noget af en opgave. Det var et kæmpe arbejde alene at nivellere det bakkede og skræntede område. Desuden havde området været udlagt til kolonihaver med dybe slaggergange og hække. Ved hovedbygningen anlagde Sandberg store rosenpartier og opholdssteder, hvor solskin og udsigten over parkens frugthaver og byen kunne nydes. Høeg-Hansens rød-gule hospitalsbygninger og Sandbergs park udgjorde i sandhed en smuk helhed.

Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.

''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker og var i udgangspunktet bygget for stort.

=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===
Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.

Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen havde opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.

=== Stort blev for småt ===
Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.

Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til ni dage.

Også antallet af medarbejdere voksede kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.

I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.

I 2011 fusionerede Aarhus Sygehus med [[Skejby Sygehus]]. Den nye organisatoriske enhed fik navnet [[Aarhus Universitetshospital]]. I 2017 rømmede Aarhus Universitetshospital bygningerne i Tage-Hansens Gade for at flytte til [[Det Nye Universitetshospital]] ved [[Skejby]].

== Aarhus Amtssygehus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=125}}

== Litteratur og kilder ==
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling – opslag hospitalsvæsen, Stadsarkivets læsesal]
* Jubilæumsavis udgivet i anledning af indvielsen på Amtssygehuset, 1935, Århus Stiftstidende

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Aarhus Amtssygehus

2026-06-10T08:27:46Z

JanneMarieBarslev: /* Høeg-Hansens Amtssygehus */

<div class="tright">
{{#display_map:
56.15851382633983, 10.18648841872342~Det tidl. Amtssygehus på Tage-Hansens Gade;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15851382633983, 10.18648841872342
}}
</div>
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right]]

'''Amtssygehuset''' var et sygehus der senest lå på [[Tage-Hansens Gade]] ved [[Vestre Ringgade]], som det havde gjort siden 1935. Historien om Amtssygehuset går dog endnu længere tilbage, og det oprindelige Amtssygehus blev indviet ved [[Kroghsgade]] nær [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

Amtssygehuset havde i mere end 130 år afgørende betydning for det aarhusianske sygehusvæsen, men den 2. november 2018 var det endegyldigt slut med sygehusdrift i de flotte gamle bygninger i Tage-Hansens Gade, da [[Aarhus Kommune]] overtog grunden for at udvikle en ny bydel.

=== Amtssygehus i Viby ===

Amtssygehusets historie slog for alvor rødder i 1880. Det var en tid med store fremskridt og gennembrud indenfor sundhedsvidenskaberne. Specielt indenfor det kirurgiske felt havde nye bedøvelsesmetoder og infektionsbehandling tilført behandlingsformen nye dimensioner.

[[Aarhus Amtsråd]] gav, i øvrigt to år efter man havde besluttet at bygge Odder Sygehus, grønt lys til at bygge et nyt og moderne sygehus ved Aarhus. I 1882 stod byggeriet færdigt, og det blev indviet under pomp og pragt.

Sygehuset lå i [[Kroghsgade]], hvilket dengang var en del af [[Viby Kommune]]. Sygehuset var for amtets borgere, mens købstadens borgere var henvist til det gamle sygehus i [[Dynkarken]]. Mon ikke aarhusianerne på den anden side af købstadsgrænsen så med misundelse på det fornemme hospital? Sygehuset bestod til at begynde med af en hovedbygning og en bygning for epidemiske sygdomme med 42 sengepladser.
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1907.jpg|thumb|left|300px|Amtssygehuset nye hovedbygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] efter indvielsen i 1907. Den nu nedrevne bygning blev senere omdannet til Sct. Annagades Skole]]

=== To Tage-Hansen'er ===
Den første sygehuslæge på Amtssygehuset var den anerkendte kirurg [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)|Tage Algreen Tage-Hansen]]. Han var en af den tids sidste store læger, der evnede at forene kirurgien, den indre medicin og den praktiserende læges gerning. Tage-Hansen fik bl.a. gennem studier i udlandet afgørende betydning for udviklingen af kirurgien i Danmark og i særdeleshed i Aarhus.

Tage-Hansen var sygehusets leder i næsten 40 år frem til sin død i 1920. Umiddelbart efter Algreen Tage-Hansens død blev sygehusets organisation omstruktureret, og sygehuset blev delt op i en medicinsk og en kirurgisk afdeling med hver deres ansvarlige overlæge. Den kirurgiske overlæge blev [[Cai Tage-Hansen]], søn af Tage Algreen Tage-Hansen. Han virkede frem til 1927, hvor han døde i en ung alder. Cai Tage-Hansen blev afløst af overlæge [[Johannes Fabricius-Møller]]. Som medicinsk overlæge valgte man i 1920 den kun 36-årige [[Aage Thomas Borregaard Jacobsen (1885-1979)]]. I 1928 indrettedes en selvstændig røntgen- og lysafdeling på sygehuset.

=== Pladsmangel ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus, ca. 1895.jpg|thumb|300px|right|Overlæge Tage Algreen Tage-Hansen med personale omkring 1885]]
Amtssygehuset oplevede hurtigt pladsproblemer. Trods omfattende udvidelser - den største var den store bygning langs [[Ingerslevs Boulevard]] i 1907 - stod det i 1920'erne klart for amtsrådet, at der på ny måtte investeres massivt i sygehuset for at sikre dets fremtid. Videnskabelige landvindinger inden for lægevidenskaben havde gjort det muligt at helbrede langt flere sygdomme end tidligere. Herudover var befolkningstallet i det område, Amtssygehuset dækkede, vokset eksplosivt. Derfor havde Cai Tage-Hansen frem til sin død kæmpet hårdt for, at sygehuset fik mere plads. I første omgang forsøgte man sig med nogle midlertidige barakker, men dette var en uholdbar løsning.

I første omgang hyrede [[Aarhus Amtsråds Sygehusudvalg]] den kendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at lave et overslag på, hvor meget en udvidelse ville koste. Høeg-Hansens beregninger viste, at en modernisering af det efterhånden omfattende sygehuskompleks ville koste to mill. kr, mens et nybyggeri på anden grund ville beløbe sig til tre mill. kr.

Tallene sendte Amtsrådet i chok, og moderniseringsplanerne blev hurtigt forkastet. I stedet kastede man sig helhjertet ind i arbejdet med at bygge et nyt amtshospital, og her viste [[Aarhus Kommune]] sig som en gavmild medspiller.

=== Gratis grund på bakken ===

Det viste sig, at [[Aarhus Kommune]] var stærkt interesseret i at købe sygehuskomplekset ved Ingerslevs Boulevard, som med tiden var kommet til at ligge indenfor den gamle købstadskommunes grænse. Kommunen bød 500.000 kr. for komplekset, der i 1950 blev omdannet til [[Sct. Annagades Skole]]. Oveni ville de stille en enorm grund til rådighed mellem [[Silkeborgvej]] og [[Viborgvej]] til et nyt sygehus. Godt nok var grunden stærkt skrånende, men den var gratis. Lignende tilbud om gratis grunde havde Amtsrådet fra beboere i [[Hasle]] og [[Brabrand - Sønder Årslev Kommune]].

Amtsrådet var ikke sen til at acceptere Aarhus Kommunes gunstige tilbud, som nok til dels skal ses i lyset af de mange arbejdspladser, man bevarede indenfor kommunegrænsen, og til dels skyldes Amtssygehusets væsentlige betydning for det nyoprettede [[Aarhus Universitet|universitet]] lidt længere oppe ad bakken. Amtsrådet med [[stiftsamtmand Hvidt]] underskrev i februar 1930 sammen med [[Borgmester i Aarhus|Aarhusborgmester]] [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] aftalen, der sikrede et nyt Amtssygehus.

=== Høeg-Hansens Amtssygehus ===
[[Fil:000320560 l.jpg|thumb|right|300px|Det nye amtssygehus ved [[Vestre Ringgade]] set fra syd. Stadsingeniørens Kontor, ca. 1943, Aarhus Stadsarkiv.]]

Amtsrådet valgte den velkendte aarhusarkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] til at slå stregerne til det nye sygehus. Høeg-Hansen har senere fortalt, at samarbejdet var forbilledligt trods amtsrådets benhårde fokus på budgetstyring. Formanden for Amtsrådets sygehusudvalg, [[Thomas Nielsen]], Grundfør, gentog gang på gang under byggeprocessen ''”Hvad der er nødvendigt, skal I have, hvad der er praktisk, det taler vi om, men luksus får I ikke.”''

Ingeniør [[Johann Heinrich Hermann Gustav Sardemann|Sardemann]] blev udpeget som rådgivende ingeniør, og stadsgartner [[Lejf Sandberg (1891-1968)|Sandberg]] skulle anlægge den store sygehuspark.

Høeg-Hansen skabte i samarbejde med [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]], der var ansat på hans tegnestue, et fornemt sammenhængende sygehuskompleks. Hospitalsdelen blev samlet i en 200 meter lang fireetagers patientbygning. Bygningen blev anlagt øst-vest, så sydsolens helbredende stråler kunne fosse ind i sygestuerne. Sygehuset var stærkt funktionsopdelt. I østfløjen lå den medicinske del, i vestfløjen den kirurgiske del og i bygningens midte lå en centralhal, der forbandt den såkaldte behandlingsbygning. Patientafdelingen var delt op i afsnit med 25 patienter i hver fordelt på tre sekssengsstuer, tre tosengsstuer og en enestue. I øvrigt en indretning, som er blevet opretholdt langt op i tiden. Sygehuset havde i alt 316 sengepladser. Funktionærbygningen blev placeret parallelt langs [[Vestre Ringgade|Ringgaden]] ud til [[Tage-Hansens Gade]], som naturligvis er opkaldt efter sygehusets første læge.

Ved indvielsen i 1935 kunne Høeg-Hansen se tilbage på en succesfuld, men også kompliceret byggeproces. Hele 4.000.000 mursten var lagt, og mange, mange tons jord omfordelt på grunden – nogle steder var op til fire meter blevet nivelleret ud.

Og Høeg-Hansen klarede også den sværeste opgave af dem alle. Budgettet holdt – næsten da. Sygehusbygningerne endte med at koste 3.109.000 kr., men heri lå også uforudsete udgifter til forbedringer, som amtsrådet havde ønsket.

=== Sygehusparken ===
Sygehusparken er interessant at dvæle lidt ved, for den siger meget om udviklingen i behandlingen af syge. I dag foregår de fleste operationer ambulant – altså uden indlæggelse. Sådan var det ikke, da det nye Amtssygehus skulle anlægges. Den friske luft, blomsterduften og den gode plads blev set som et væsentligt parameter for en succesfuld behandling.

Stadsgartner Sandberg var kommet på noget af en opgave. Det var et kæmpe arbejde alene at nivellere det bakkede og skræntede område. Desuden havde området været udlagt til kolonihaver med dybe slaggergange og hække. Ved hovedbygningen anlagde Sandberg store rosenpartier og opholdssteder, hvor solskin og udsigten over parkens frugthaver og byen kunne nydes. Høeg-Hansens rød-gule hospitalsbygninger og Sandbergs park udgjorde i sandhed en smuk helhed.

Den smukt anlagte park var et kapitel for sig med sine lyse og indbydende sol- og frugthaver, som med sikkerhed ville gøre patienternes rekreation godt. Det nye Amtssygehus fik i pressen stor ros, og flere kaldte det landets mest moderne og velindrettede sygehus.

''’Helbrede, lindre, trøste’'' står der mejslet over hovedindgangen til Amtssygehuset. Nu var det op til personalet at leve op til ordene. Amtssygehuset skulle ved indvielsen i 1935 betjene 70.000 mennesker og var i udgangspunktet bygget for stort.

=== Algreen Tage-Hansen flyttede med ===
Algreen Tage-Hansens havde afgørende indflydelse på Amtssygehusets tidlige udvikling. Derfor fandt man det også kun naturligt, at vejen fra Viborgvej ned forbi funktionærbygningen skulle navngives efter den gamle sygehuslæge.

Det nye Amtssygehus skulle bygge på de gode traditioner, som Algreen Tage-Hansen havde opbygget. For at markere dette udadtil medbragte man et stort og markant maleri af Tage-Hansen, som i mange år smykkede trappegangen i kirurgiske afdeling på hospitalet ved Ingerslevs Boulevard. Den gamle professor med de kloge milde øje blev hængt op i den hvide centralhal, som adskilte den medicinske og kirurgiske afdeling.

=== Stort blev for småt ===
Amtssygehuset fremstod ved sin lukning ganske forandret end ved indvielsen for 80 år siden. Sygehuset har gennemgået flere store udbygninger. De fleste blev ført igennem af tidligere sygehusdirektør [[Peder Borgholm]], som ledede Amtssygehuset i 35 år fra 1947 til 1982.

Udvidelserne og fornyelserne er båret af udviklingen. Sygehuset behandlede i sin sidste tid langt flere patienter end ved åbningen i 1935, hvor 2.800 var indlagt i løbet af et år. I 1985 var antallet af indlæggelser eksploderet til ca. 15.000 om året. Samtidig var den gennemsnitlige tid, patienterne var indlagt i, i samme periode faldet fra 28 dage til ni dage.

Også antallet af medarbejdere voksede kraftigt i perioden fra 1935 til 1985. I 1935 var der ca. 200 ansatte, mens der i 1985 var ca. 1300 ansatte.

I 2004 gennemførte Aarhus Amtsråd en større omstrukturering af sygehusområdet i amtet, hvor man lukkede en lang række funktioner på de mindre sygehuse i Odder, Grenå og på Samsø, mens Amtssygehuset fusionerede med [[Aarhus Kommunehospital]] til en organisatorisk enhed under navnet Aarhus Sygehus.

I 2011 fusionerede Aarhus Sygehus med [[Skejby Sygehus]]. Den nye organisatoriske enhed fik navnet [[Aarhus Universitetshospital]]. I 2017 rømmede Aarhus Universitetshospital bygningerne i Tage-Hansens Gade for at flytte til [[Det Nye Universitetshospital]] ved [[Skejby]].

== Aarhus Amtssygehus på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?collection=125}}

== Litteratur og kilder ==
* Knudsen, Erik (m.fl.), Århus Amtssygehus 1935-1985, (Århus Amtskommune, 1985)
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling – opslag hospitalsvæsen, Stadsarkivets læsesal]
* Jubilæumsavis udgivet i anledning af indvielsen på Amtssygehuset, 1935, Århus Stiftstidende

[[Kategori: Sundhedsvæsen]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:36:41Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede i begyndelsen af 1920’erne til Aarhus, hvor hans mor var født, og hans far var udlært maskinarbejder. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:35:21Z

JanneMarieBarslev: /* Ophav og familie */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester i Esbjerg Morten Mortensen (født 4. september 1871 i Rude) og Augusta Elisabeth Salling (født 24.8.1874 i Aarhus). Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:31:49Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902, Esbjerg
|død=15. oktober 1969, Aarhus
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:31:32Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=6. juli 1902
|død=15. oktober 1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T07:09:43Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling-Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-10T06:00:53Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling-Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling-Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-09T12:27:02Z

JanneMarieBarslev: /* Bygninger i Aarhus */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-09T12:15:10Z

JanneMarieBarslev: /* Bygninger i Aarhus */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

==== Bygninger i Aarhus ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13]] [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-09T12:14:31Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927
|
| Irlandsvej Skole
| Indkøbt (Med W. Nielsen)
|-
| 1931
|
| Simrishamn haveboliger
| Anden præmie (Med A. Mogensen)
|-
| 1934
|
| Enfamilieshuse
| (AM)
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
| Første præmie
|-
| 1938
|
| Randers Centralsygehus
| (Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]])
|-
| 1948
|
| Hjem for kronisk syge
| Første præmie
|}

== Bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable sortable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1927-1929
| [[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]] [[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]] [[Østergade]] [[Østergade 13|13 [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]] [[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
| Villa Villa Villa Villa Villa
|
|-
| 1931-1934
| [[Mølleparken]]
| [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
|-
| 1933-1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| [[Aarhus Amtssygehus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
|-
| 1935
| [[Skovvangsvej]]
| [[Skovvangskolen]]
| Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1935
| [[Tage-Hansens Gade]]
| Kiosk
|
|-
| 1936
| [[Kannikegade]] [[Kannikegade 14|14]]
| [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes Hus]]
| Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]
|-
| 1936
|
| [[Kragelundskolen]]
|
|-
| 1938
|
| Tribune til [[Jydsk Væddeløbsbane]]
|
|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
| Konkurrence
|-
| 1941-1944
| [[Rådhuspladsen]]
| [[Rådhuspladsen 1-5|Handelsbankens Hus]]
|
|-
| 1945
| [[Vilhelm Bergsøes Vej]] [[Vilhelm Bergsøes Vej 17-31|17-31]]
| Ejendomme
|
|-
| 1945
| [[Paludan-Müllers Vej]] 41-45
| Ejendomme
|
|-
| 1945-51
| [[Møllevangskvarteret]] (Nordvestlige Aarhus)
| [[Møllevangskolen]]
| [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
|-
|
| [[Rytterparken]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nordre Ringgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Aldersrovej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Louis Hammerichs Vej]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Finsensgade]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Møllevangen]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| [[Nygade 2-24]]
| Boligbebyggelse
|
|-
|
| 1947
| [[Mindegade]] [[Mindegade 8|8]] [[Rytterparken]] [[Vestre Ringgade 72-82]] [[Vilhelm Bergsøes Vej]] 33-47 [[Katrinebjergvej]] [[Katrinebjergvej 103|103]]
| Projekt Samlet plan Butik Ejendomme Expanko
|
|-
| 1951
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]]
| Egen villa
|
|-
| 1963-1967
| [[Børglumvej]]
| [[Børglum Kollegiet]]
| Sammen med [[Paul Niepoort]]
|-
| 1970
| [[Nygade]]
| [[Arbejdernes Andels Boligforening]], Afdeling 72
|
|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-09T11:58:18Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

===Lister===
==== Konkurrencer ====
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn

! Noter
1927

Irlandsvej Skole
Indkøbt (Med W. Nielsen)
-
1931

Simrishamn haveboliger
Anden præmie (Med A. Mogensen)
-
1934

Enfamilieshuse
(AM)
-
1936

[[Kragelundskolen]]
Første præmie
-
1938

Randers Centralsygehus
(Med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|A. Høeg Hansen]])
-
1948

Hjem for kronisk syge
Første præmie
}

==== Bygninger i Aarhus ====
{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn

! Noter
1927-1929
[[Eugen Warmings Vej]] [[Eugen Warmings Vej 2|2]]
Villa
-
[[Brendstrupvej]] [[Brendstrupvej 81|81]]
Villa
-
[[Østergade]] [[Østergade 13|13]]
Villa
-
[[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 19|19]]
Villa
-
[[Vagtelvej]] [[Vagtelvej 17|17]]
-
1931-1934
[[Mølleparken]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]]
Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)]]
-
1933-1935
[[Tage-Hansens Gade]]
[[Aarhus Amtssygehus]]
Sammen med [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]
-
1935
[[Skovvangsvej]]
[[Skovvangskolen]]
Sammen med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]
-
1935
[[Tage-Hansens Gade]]
Kiosk

-
1936
Kannikegade 14
Århus Stiftstidendes Hus
Sammen med Axel Johannes Høeg-Hansen
-
1936

Kragelundsskolen

-
1938

Tribune til Jydsk Væddeløbsbane

-
1939
Store Torv
Sparekasse
Konkurrence
-
1941-1944
Rådhuspladsen
Handelsbankens hus

-
1945
Bergsøesvej 17-31
Ejendomme

-
1945
Paludan Müllersvej 41-45
Ejendomme

-
1945-51
Møllevangskvarteret (Nordvestlige Aarhus)
Møllevangsskolen
Alfred Mogensen
-

Rytterparken
Boligbebyggelse

-

Nordre Ringgade
Boligbebyggelse

-

Aldersrovej
Boligbebyggelse

-

Louis Hammerichs Vej
Boligbebyggelse

-

Finsensgade
Boligbebyggelse

-

Møllevangen
Boligbebyggelse

-

Nygade 2-24
Boligbebyggelse

-
1946
Vestre Ringgade
Vestre Ringgade Skole
(Og i 1951 med Alfred Mogensen og Egon Knudsen-Willy Bøgely)
-
1947
Mindegade 8
Rytterparken
Vestre Ringgade 72-82
F. Bergsøesvej 33-47
Katrinebjergvej 103
Projekt
Samlet plan
Butik
Ejendomme
Expanko

-
1951
Adolph Meyers Vej 4
Egen villa

-
1963-1967
Børglumvej
Børglum Kollegiet
Sammen med Paul Niepoort
-
1970
Nygade
Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72

}
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)

2026-06-09T11:47:01Z

JanneMarieBarslev: /* Børglum Kollegiet */

{{Infoboks-person
|titel=Harald Salling Mortensen
|billede=Fil:Harald Salling-Mortensen.jpg
|billedtekst=Harald Salling Mortensen
|navn=Harald Salling Mortensen
|født=1902
|død=1969
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Lokomotivfører og borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling
|ægtefælle=Karen Christence Elisabeth Kjær
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Arkitekt '''Harald''' Søren '''Salling-Mortensen''' - født den 6. juli 1902 i Esbjerg, død den 15. oktober 1969 i Aarhus.

Han voksede op i Esbjerg og blev i 1921 udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole og i 1925-26 studerede han ved Kunstakademiet i København.

Harald Salling-Mortensens arbejde som arkitekt var koncentreret om Aarhus, men han stod også for flere sygehusprojekter udenbys. Han er særligt kendt for sine tegninger af institutionelle bygninger som skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

=== Ophav og familie ===
Harald Salling-Mortensens barnesko blev trådt i Esbjerg, og det var også her, at han i 1921 blev udlært tømrersvend. I 1923 dimitterede han fra Odense Tekniske Skole, og samme år blev han ansat hos den allerede anerkendte Aarhus-baserede arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] med hvem han havde et tæt samarbejde indtil 1937. I årene 1925–1926 studerede han ved Kunstakademiet i København. Fra 1941 til 1948 var han bestyrelsesmedlem i Akademisk Arkitektforenings jyske afdeling.

Salling-Mortensens arkitektoniske virke var i høj grad koncentreret omkring Aarhus, men han stod også bag en række større sygehusbyggerier uden for byen. Han er især kendt for sine institutionelle byggerier, herunder skoler, kollegier, biblioteker og sygehuse.

Harald Salling-Mortensen var søn af lokomotivfører og senere borgmester Morten Mortensen og Augusta Elisabeth Salling. Den 26. december 1934 blev han gift i Esbjerg med Karen Christence Elisabeth Kjær (født den 27. juni 1911 i Aarhus), datter af kommunelærer Christian Kjær og Anna Hansen. Parret fik børnene Hanne og Sune Salling-Mortensen. Harald Salling-Mortensen er begravet på Vestre Kirkegård.

=== Landskendt Aarhusiansk arkitekt ===
[[Fil:Aarhus Amtssygehus 1935, Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|Harald Salling-Mortensen tegnede i samarbejde med [[Axel Høeg-Hansen]] [[Aarhus Amtssygehus]] ved [[Tage-Hansens Gade]]. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]], 1935, Den Gamle By.]]
I forbindelse med Harald Salling-Mortensens død den 15. oktober 1969 skrev [[Århus Stiftstidende]], at selv om han var født i Esbjerg, regnede Aarhus ham for én af sine egne. Som ung flyttede han til Aarhus, hvor han som 24-årig blev ansat på [[Stadsarkitektens Kontor]].

Salling-Mortensen opførte i løbet af sin karriere flere sygehusprojekter. Han var blandt andet med til at tegne [[Aarhus Amtssygehus]] samt sygeplejeskoler i Roskilde og Esbjerg og medvirkede desuden ved projekteringen af Roskilde Sygehus og Odense Amts og Bys Sygehus. Derudover deltog han i sygehusprojekter på Færøerne samt i Maribo, Nykøbing F., Slagelse, Odder, Esbjerg, Nakskov, Sorø, Grindsted, Bogense, Hillerød, Ringsted og Horsens. Ved sin død arbejdede han på projekteringen af et større plejehjem for [[Aarhus Kommune]].

Århus Stiftstidende karakteriserede ham – efter sin død i 1969 – således: ''”Både i den traditionelle og den mere ’fri’ stil var arkitekt Salling-Mortensen en mand, der søgte – og gik – nye veje.”'' Særligt blev hans private bolig på [[Adolph Meyers Vej 4]] fremhævet som et markant eksempel på hans arkitektoniske virke.

=== Samarbejder ===
Harald Salling-Mortensen flyttede til Aarhus i begyndelsen af 1920’erne. Efter en kortere ansættelse på Stadsarkitektens Kontor fik han i 1923 arbejde hos arkitekt Axel Høeg-Hansen, som han senere indgik kompagniskab med. I 1930’erne fik han en række betydelige byggeopgaver i Aarhus, enten i samarbejde med den senere stadsarkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] eller med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

Salling-Mortensen var sammen med Høeg-Hansen involveret i opførelsen af Aarhus Amtssygehus samt Århus Stiftstidendes hovedbygning i [[Kannikegade]] (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000). Fra 1935 til 1940 indgik Salling-Mortensen i et formelt kompagniskab med Axel Høeg-Hansen. Under arbejdet med at opføre Aarhus Amtssygehus på [[Tage-Hansens Gade]] fungerede Salling-Mortensen som Høeg-Hansens nærmeste samarbejdspartner. Senere stod Salling-Mortensen selv for flere udvidelser og tilbygninger til sygehuset.

Samarbejdet med Alfred Mogensen førte blandt andet til opførelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus’ nye hovedbibliotek]] (1934), der blev placeret i [[Mølleparken]], og de to arkitekter arbejdede senere sammen om både [[Skovvangskolen]] (1935) og [[Møllevangskolen]] (1945). I disse år var Salling-Mortensen i særlig grad påvirket af Mogensens funktionalistiske stil. Samarbejdet med Mogensen om skolebyggerierne var præget af samtidens pædagogiske og arkitektoniske idealer om lys og luft, hvilket afspejles i skolernes planløsninger og rumlige disponering (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningerne fra denne periode bærer tydeligt præg af de to forskellige samarbejders karakter: Funktionalistiske træk ses i de projekter, hvor Alfred Mogensen deltog, og mere klassicistiske elementer i arbejderne sammen med Axel Høeg-Hansen (Gejl, Ib. Århus – Byens Borgere 1165–2000, 2000).

=== Tegnestue ===
Da Axel Høeg-Hansen i 1937 flyttede fra Aarhus, overtog Harald Salling-Mortensen Høeg-Hansens tegnestue. Denne drev Salling-Mortensen frem til sin død i 1969.

Efter Harald Salling-Mortensens død i 1969 blev tegnestuen overtaget af Erik Andersen i samarbejde med tre andre partnere. I 1996 blev tegnestuen solgt til Falch & Larsen A/S. Senere blev tegnestuen drevet videre under navnet Aarhus Arkitekterne A/S, men blev i 2016 opkøbt af det norske Link Arkitektur.

=== Salling-Mortensens gravsten ===
Harald Salling-Mortensens gravsten, der findes på [[Vestre Kirkegård]], er bemærkelsesværdig og adskiller sig fra traditionelle gravminder. Han deler gravsten med sin hustru, som døde mere end 30 år efter ham.

Gravstenen afspejler i sin udformning tydeligt Salling-Mortensens arkitektoniske idealer: et modernistisk og funktionalistisk formsprog præget af rene linjer, kubiske former, funktionalitet og fravær af unødig dekoration. Selv typografien er stramt geometrisk opbygget, centreret og opdelt af en lodret midterlinje (Gravsted.dk).

=== Arbejde ===
==== Hovedbiblioteket 1934 ====
[[Fil:000492356 l.jpg|350px|thumb|Det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]]. Set mod nordøst. i dag er biblioteket flyttet til [[Dokk1]] og bygningen huset et hostel. Foto: Stadsarkitektens Kontor, ca. 1990, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Biblioteket i Mølleparken|Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] (opført 1934, udvidet 1967) blev tegnet af Harald-Salling Mortensen i samarbejde med arkitekt [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]]. Bygningen er orienteret med sin lange facade og hovedindgang mod Mølleparken, [[Aarhus Å]] og de store institutioner på [[Bispetoften]]. Gennem årene er bygningen blevet om- og tilbygget uden at have sat væsentlige spor i hovedfacadens udtryk. Facaden fremstår med et markant centralt indgangsparti, bredt indrammede vinduer i den lange røde murstensfacade og en gennemført symmetrisk opbygning. Her kommer en tydelig blanding af nyklassicistiske og modernistiske idealer til udtryk. Til gengæld er bygningens planløsning blevet fuldstændigt ændret i forhold til de oprindelige tegninger fra Salling-Mortensen og Mogensen. Oprindeligt var biblioteket udformet med en T-formet plan, hvor den centralt placerede indgang gav adgang til udlån for voksne, læsesal og børnebibliotek (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

I takt med ændrede forestillinger om folkebibliotekets funktion og drift blev den tidligere stramme opdeling mellem afdelingerne opløst, og nye funktioner kom til. Samlet set fik biblioteket en mere uformel og åben atmosfære.

I 2015 flyttede hovedbiblioteket til [[Dokk1]] på [[Aarhus Havn]]. Efter hovedbibliotekets flytninger, var der flere diskussioner om, hvad bygningen i Mølleparken skulle bruges til. [[Naturhistorisk Museum]] var interesseret i at overtage bygningen, men kunne ikke finde finansiering til at gennemføre den krævede ombygning. Ejendommen blev i stedet ombygget til at rumme hostel-/hotelvirksomhed.

===== Folkebibliotekets betydning for Aarhus =====
Den 27. oktober 1934 bragte Århus Stiftstidende en omfattende artikel i anledning af det nye biblioteks åbning den efterfølgende mandag. Artiklen er forfattet af bibliotekar [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)|Emanuel Sejr]], som både redegør for bibliotekets arkitektoniske tilblivelse og for dets betydning som kulturel institution i Aarhus.

Det nye bibliotek blev realiseret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev vundet af Alfred Mogensen og Salling-Mortensen. Ifølge Sejr var biblioteket ikke blot ønskværdigt, men decideret nødvendigt for byen. Han understregede betydningen med ordene:
''“Som den sidste af de større Købstæder i Danmark har Aarhus da endelig faaet et moderne Folkebibliotek, og et Bibliotek, som fuldt ud staar paa Højde med Tidens Fordringer”'' (Århus Stiftstidende).

Sejr lagde i artiklen ikke skjul på, at bibliotekets udformning og arkitektoniske udtryk kan give anledning til delte meninger. Alligevel betoner han bygningens værdighed og placering, idet han skriver: ''“og enten man synes om Bygningens Udseende eller ej, maa man indrømme, at det er en anselig Bygning, og at den ligger overordentlig smukt i smilende Omgivelser”.''

==== Møllevangskolen ====
[[Fil:000150378 l.jpg|350px|thumb|right|Lutfotograf af den nyligt indviede [[Møllevangskolen]]. I baggrunden ses [[Peter Holms Vej]], der løber under [[Vestre Ringgade]]. Fotograf [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Møllevangskolen]] på [[Møllevangs Allé]] 20 i [[Aarhus V]] er tegnet af Harald Salling-Mortensen i samarbejde med [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]].

Forarbejdet til Møllevangsskolen blev påbegyndt i 1941. Projekteringen og disponeringen af bygningsanlægget var i høj grad præget af krigstidens materialemangel, som fik afgørende indflydelse på arkitekturen. Dette særligt ses i udformningen af klassefløjene, hvor klasseværelserne vender deres korte side mod facaden. Hensigten var at begrænse bygningernes samlede udstrækning mest muligt. De relativt dybe klasseværelser oplyses fra to sider: dels via facadevinduer og dels gennem atelierlys fra vinduer placeret over midterkorridoren, hvilket sikrede et tilfredsstillende dagslys trods de kompakte bygningsvolumener (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Endeligt størstedelen af skolen opført i ét plan, hvilket gjorde den til et af landets første ét-plans-skoler. Løsningen gjorde, at skolen kunne bygges i etaper og de forskellige afdelinger kunne tages i brug efterhånden som de blev færdige.

Skolen skulle fremstå som et symmetrisk opbygget anlæg med aula og specialklasser placeret i lave, enetages fløje. Den konsekvente anvendelse af rødt tegl, både i murværk og tagflader, skulle give anlægget et homogent og markant arkitektonisk udtryk. Det var planen, at skolen skulle opføres med to hovedfløje med i alt 36 normalklasser, en særklassefløj med aula samt faglokaler til skolekøkken, sløjd, naturhistorie og fysik, ligesom anlægget omfattede tre gymnastiksale. Desuden skulle der opføres en hjælpeskole, som samlede elever fra byens såkaldte hjælpeklasser.

==== Handelsbankens Hus ====
[[Fil:000136306 l.jpg|350px|thumb|right|Handelsbankens Hus på Rådhuspladsen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
I starten af 1944 blev [[Handelsbankens Hus]] indviet på [[Rådhuspladsen]] som genbo til [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] (indviet 1941). Det betragtes som et af arkitektens hovedværker og markerer en ny og mere international stilart.

Handelsbankens daværende domicil lå på [[Lille Torv 6]], men denne var blevet for lille. Byens udvikling og bankens ekspansion medførte behov for oprettelse af afdelinger. Den første - Søndre Afdeling - blev indviet i 1927. Men trods overførsel af en del af forretningerne til et afdelingsnet, stod det allerede i 1930’erne klart, at bankens hovedcentral måtte udvides. Det var baggrunden for, at banken i 1937 erhvervede den grund, hvor ‘Den Holst’ske Købmandsgaard’ lå, og projektet for det nye bankhus blev overdraget til arkitekt Salling-Mortensen og civilingeniørerne Niepoort og Wied og civilingeniør Haxen.

I juli 1941 kunne man i Århus Stiftstidende læse, at handelsbanken endeligt havde fået lov at bygge, men at ''“Der skal søges Tilladelser i Øst og Vest”''. Danmark var på dette tidspunkt besat af Tyskland under 2. Verdenskrig, og det var derfor sværere at opnå byggetilladelser. Arbejdet på det nye bankhus var regnet til at koste 3,5 million kroner og den estimerede byggetid var sat til to år. Planen var desuden at bruge en jernbeton-konstruktion i hovedbygningen, men i stedet måtte man bruge mursten.

Der var fra banken og Salling-Mortensens side gjort meget for, at bygningen kunne være en værdig genbo til Aarhus Rådhus. Facaden mod Rådhuspladsen var således beklædt med gråhvidt svensk marmor: Giallo Fleuri, der betyder en specifik overfladebehandling (en type snit/finish) til natursten, ofte gul kalksten, der giver stenen et blødt, bevægeligt udseende, som om den er formet af vinden, med synlige makrofossiler i et sandfarvet mønster, perfekt til at skabe rustikke eller antikke gulve og vægge (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online).

Den nye bank blev i pressen kaldt en af landets smukkeste og mest moderne, og man hæftede sig ved, at der i banklokalet næppe var en bog at se, fordi man havde afskaffet de store hovedbøger og var gået over til maskinbogholderi (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Århus Stiftstidende skrev den 20. februar 1944 blandt andet, at Handelsbankens Hus i krigens år blev bygget med næsten “amerikansk hastighed”.

Inde i banken var en stor bagvæg, der var beklædt fra gulv til loft med et asketræspanel– gennembrudt med ikke færre end 120.000 huller, der skulle dæmpe støjen i lokalet. På bagvæggen var indbygget et ur, bag hvis fine tremmeværk man kunne skimte telefonbetjeningen, som herfra kunne overse hele lokalet (“Indvielse på Rådhuspladsen” i Danskernes Historie Online). Bankens lokaler var trukket tilbage fra facaden, som blev forbeholdt til butikker.

Ejendommen fik dog en hård start, da blot to dage efter indvielsen blev udsat for et schalburgtageangreb, hvor facaden samt store dele af bygningens inventar blev ødelagt. Under et år senere var det et sabotageangreb, der ramte bygningen, hvor der ud over materiale skader omkom fire tyskere på en kommandocentral, der holdt til i bygningen.

==== Egen villa på Adolph Meyers Vej ====
I 1951 tegnede Harald Salling-Mortensen sit eget hus på [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 4|4]], hvor han boede sammen med sin hustru frem til sin død i 1969.

I forbindelse med et salg i 2025 blev huset beskrevet i Århus Stiftstidende som et velbevaret og helstøbt arkitektonisk værk fra efterkrigstiden. Ifølge husets købere, Realdania By og BYs administrerende direktør Peter Cederfeld, er Salling-Mortensens tidligere hjem et resultat af hans erfaringer fra de store institutionsbyggerier omsat til en mindre og mere intim skala. De samme arkitektoniske temaer – funktion, dagslys og materialitet – udfoldes her med en sjælden præcision og sensibilitet.

Huset er opført på en skrånende grund og forskudt i niveauer, så det fremstår i to etager mod den ene side og én etage mod den anden. Bygningen vender sig væk fra vejen og åbner sig mod haven med store vinduespartier og terrassedøre, som giver stue, spisestue og køkken direkte kontakt til udelivet.

Salling-Mortensens hus fremstår ikke blot som tidløst, men også som særdeles gennemtænkt i detaljen. Køkkenet blev udformet i samarbejde med køkkenkonsulent Ulla Tafdrup fra DAB, der målte og analyserede husmorens arbejdsrutiner og herefter indrettede rummet i klare funktionszoner. Denne arbejdsmetode blev senere et vigtigt greb i dansk boligarkitektur.

Den samme omhu genfindes i facadens udformning, hvor intet fremstår tilfældigt. Garageporten er udsmykket med inspiration fra kunstneren Richard Mortensen, kendt for sin geometrisk-abstrakte kunst med et stramt, men legende formsprog og fokus på linje, flade, rum og farve. Kældervinduernes tremmer er malet i regnbuens farver, tagrenderne er trekantede, og felter med filigranmurværk er indarbejdet for at trække dagslys ind i bygningen.

====Børglum Kollegiet====
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet i [[Vejlby-Risskov]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Børglum Kollegiet]] i Risskov fra 1967 repræsenterer i både planløsning og form et markant opgør med tidligere tiders kollegiebyggeri, som var præget af lange korridorer og en monoton gentagelse af ensartede værelser med hotelagtig indretning. Anlægget er organiseret omkring en lav, langstrakt fællesbygning, som flankeres af syv fritliggende boligblokke, hver i fire etager. Fra hovedindgangen i vest løber et langt, indre strøg gennem fællesbygningen og videre mod øst, hvor det forbinder sig med et butikscenter, hvori kollegiets intense arkitektoniske formsprog er videreført. Fra dette strøg udgår overdækkede gangforløb til de enkelte boligblokke, og alle terrænforskelle er optaget i lange, sammenhængende ramper (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

De syv boligblokke er ens disponeret. På hver etage er der placeret mellem 12 og 16 værelser i en vifteform omkring et fællesrum med køkken og balkon. Hvert værelse har sin egen udsigt, hvilket – sammen med muligheden for individuel møblering – giver de små boliger en tydelig identitet (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

Bygningsanlægget er opført i gule tegl, mens de murede vægge i interiøret er hvidmalede. Belægningerne i og omkring fællesbygningen er udført i rødgule tegl. Det beherskede og konsekvente materialevalg bidrager til en stærk helhedsvirkning i det skulpturelt formede anlæg, der kendetegnes af utraditionelle rumforløb og en ofte effektfuld behandling af dagslyset (Poulsen, Mogens Brandt. Aarhus Arkitekturguide, 1999).

==== Arbejdernes Andels Boligforening, Afdeling 72 ====
I dag kender vi området [[Nygade]] for [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s røde boligbebyggelse med facader mod Vestergade, som er resultatet af den kommunale sanering i 1960’erne, hvor de små huse fra 1800-tallet blev nedrevet. Oprindeligt – i slutningen af 1950’erne – arbejdede kommunale politikere og planlæggere med visioner om at opføre et 11-etagers højhus på grunden. Baggrunden var, som både dengang og i dag, ønsket om en intensiv udnyttelse af byens arealer for at imødekomme en stigende befolkning. Hos det statslige Saneringsnævn, som skulle godkende og yde støtte til projektet, var der imidlertid modstand mod et højhusbyggeri på det begrænsede areal tæt ved [[Vor Frue Kirke]] og [[Vor Frue Kloster|Kloster]], og projektet blev derfor reduceret til bebyggelse i to etager.

Selve nybyggeriet blev først realiseret i 1970, da Arbejdernes Andels Boligforening opførte afdeling 72. Bebyggelsen blev udformet som funktionalistiske blokke i røde mursten. Arkitekt Harald Salling-Mortensen opfattede selv projektet som en moderne fortolkning af Nyboder i København. I en artikel i Århus Stiftstidende fra 2015, der gennemgår Nygades historie, bemærker journalisten dog nøgternt: ''“Om denne ambition lykkedes, må nok være op til beskueren at afgøre”''.

I en tidligere artikel fra Århus Stiftstidende den 1. juni 1975 beskrives gaden i et tilbageblik: ''“’Danmarks ondeste gade’ – det kaldtes for en 20–30 år siden Nygade i Århus. I dag er arealet et boligmiljø, som – på moderne vis – har udviklet sit eget særpræg.”'' Artiklen fremhæver et levende og velfungerende boligmiljø med en blandet beboersammensætning af unge og ældre samt mange børn. Området beskrives som et sted, hvor beboerne opholder sig udendørs mellem husblokkene, benytter fællesarealerne og samles omkring det centrale bassin – en markant kontrast til gadens tidligere ry.

Året efter, den 31. juli 1976, skrev Århus Stiftstidende yderligere om forvandlingen: ''“Nu er Nygade pæn og sirlig: Gaden blev ryddet, og der blev bygget nydelige rødstenshuse, der – som den gamle Nygade – miljøpræger kvarteret. Der er tale om stilrene bygninger, som man skal vænne sig til.”''

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111399 Harald Salling-Mortensen]}}

== Kilder og litteratur ==
* Ib Gejl (red.): Århus: Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg, 2000
* Weilbachs kunstnerleksikon
* Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik i byen (http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/Arkitektur_byggeskik_byen_15.htm)
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Harald Salling-Mortensen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Børglum Kollegiet

2026-06-09T11:46:35Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.18803594242655, 10.21271124018646~[[Børglum Kollegiet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.18803594242655, 10.21271124018646
|align=right
}}</div>
[[Fil:000276375 l.jpg|350px|thumb|right|Børglum Kollegiet tegnet af arkitekt [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]] og [[Paul Niepoort]]. Fotograf Ib Hansen, 1967, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Børglum Kollegiet''' er opført 1963-67 efter tegninger af [[Harald Salling-Mortensen]] og [[Paul Niepoort]]. Oprindeligt havde kollegiet 392 værelser, men efter en fusion med nabokollegiet Lille Børglum i 2010 er det samlede antal værelser 486. Fusionen blev først juridisk gennemført i 2019, hvor den administrative ledelse fik den tinglyst. Det havde man glemt tidligere.

* Adresse: [[Børglumvej]] 2, [[Risskov]].
* Arkitekter: Harald Salling-Mortensen og Paul Niepoort.
* Landskabsarkitekt: [[J. Arvad Jacobsen]].

=== Arkitektur ===
Børglum Kollegiet består af syv fireetagers blokke i gule sten. Blokkene er forbundet med lavtliggende gange, hvorved bygningsmassen har facon som blomster på en stilk. Denne udformning var fra arkitekternes side et forsøg på at bryde de hyppigst anvendte udformninger af kollegier med lange gange med værelser på hver side. Også blokkene afspejler dette brud, idet de er udformet med uregelmæssige kanter og værelser placeret i en halvcirkel omkring et fælleskøkken i midten. Som et resultat af den usædvanlige udformning er de fleste værelser femkantede, hvilket var tænkt som en mulighed for at skabe en individuel møblering og identitet i hvert værelse. På hver etage varierer antallet af værelser fra 12 til 16.

=== Lille Børglum ===
På Børglumvej 21-25 opførtes i 1991-94 kollegiet Lille Børglum med Børglum Kollegiet som bygherre og igen med tegninger fra Harald Salling-Mortensens Tegnestue. Lille Børglum blev dog i de første 19 år administreret som et selvstændigt kollegium. I 2010 valgte Lille Børglum og Børglum Kollegiet at fusionere under sidstnævnte kollegiums navn.

=== Se også ===
[[Kollegier i Aarhus]].

== Børglum Kollegiet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=111263 Børglum Kollegiet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Poulsen, Mogens Brandt: ''Århus arkitekturguide'', Arkitektskolen i Aarhus, 1999. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A22644815 Find på biblioteket].
* Aarhus Kommunes [http://byggesager.aarhuskommune.dk/Byggesag/Liste?ejendomsnummer=887183&husnummer=25&vejnavn=B%C3%B8rglumvej byggesagsarkiv].

[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]