AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Forside

2026-09-09T05:57:42Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
Velkommen til AarhusWiki 

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Viby Bibliotek|Ugens wikiartikel: Viby Bibliotek 70 år]]</h2>

[[Fil:B775100-CD0223-071235.jpg|centre|500px|thumb]]

For 70 år siden, den 30. august 1956, blev et nyt bibliotek indviet i [[Viby]]. Det var et moderne bibliotek med både læsesal, børneafdeling og foredragssal, og det blev hurtigt et samlingspunkt for byens borgere. Men selvom bygningen fylder 70 år, er historien om læselyst og biblioteker i Viby langt ældre.

[[Viby Bibliotek|Læs mere om Viby Bibliotek]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Aksel Munch

2026-09-09T05:52:44Z

JanneMarieBarslev:

'''Aksel Viktor Munch''', født den 7. december i Fredericia.

Han var søn af inspektionsbetjent J. S. Munch og Hustru Anna, født Jensen. Han var gift med Gerda Hansen, der var datter af skomagermester N. Hansen.

Bankuddannelse i Frederikssund og Omegns Bank 1920-1928. Handelsmedhjælperekspedient i Frederiksund 1921. Ansat i nationalbanken siden 1928, i Aarhus 1928-1935, i København siden 1935, fuldmægtig 1943. Medstifter af foreningen Aarhus Konservative Studenter samt denne forenings første formand. Medlem af Konservativ Ungdoms Landsledelse 1932-1935, sekretær 1932-1935, hovedkasserer 1934-1935. Medlem af Ligningskommissionen i Aarhus 1934-1935. Æresmedlem af Foreningen Konservativ Ungdom, Aarhus 1935. Udgaver af medlemsbladet for Konservative Ungdom, Aarhus 1932-1935. Munch har desuden skrevet adskillige avisartikler, særligt til Aarhus Stiftstidende.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Aksel_Munch]}}

== Litteratur og kilder ==
* Danske Slægtsforskeres Bibliotek. "Studenterne 1920. Ved 25 aars jubilæet". 1946.

[[Kategori: Politikere]]

Konservative Studenter i Aarhus

2026-09-08T10:16:08Z

JanneMarieBarslev: /* Tabel over... */

=== Konservative Studenter Aarhus===
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt '''KSAa''') er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet "For Danmark til Sejr".

=== Baggrund ===
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.

I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.

Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.

=== Stiftelsen i 1934 ===
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.

Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom.

Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af ''nationalt og socialt indstillede studenter'' og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.

=== En voksende studenterpolitisk organisation ===
Fra slutningen af 1950'erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960'erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet '''Linje 14''', hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.

Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere.

Perioden omkring 1960'erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.

=== Studenteroprøret i 68 ===
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970'erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.

=== Tidsskriftet Critique ===
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet ''Critique''. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.

Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960'erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990'erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire.

Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn '''Årsskriftet Critique'''.

=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love ''Love for Konservative Studenter i Århus'' fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.

I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således:
”''Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.''” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''

''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.

Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.

Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.

Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.

===Tabel over...===
{| class="wikitable"
|-
! Årstal !! Titel !! Navn
|-
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch
|-
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen
|-
| 1937-38 || Formand Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen Stud.jur. Halvor Skov
|-
| 1939-42 || ||
|-
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer
|-
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne
|-
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard
|-
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard
|-
| 1952 || ||
|-
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge
|-
| 1955-57 || ||
|-
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa
|-
| 1959 || Formand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen, Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh Stud.oecon. Ole Røsaa Stud.jur. Hans Bro-Nielsen
|-
| 1960 || Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh Stud.jur. Hans Bro-Nielsen
|-
| 1961 || Formand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.oecon. Niels Hammelsvang Stud.oecon. Jørgen M. Andersen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen
|-
| 1962 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.med. Svend Gøthgen Stud.oecon. Jørgen M. Andersen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.mag. Lis Klestrup Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.jur. Hans Bro-Nielsen Stud.oecon. Niels Hammelsvang Hans Peter Pedersen
|-
| 1963 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Jørgen Andersen Stud.mag. Lis Klestrup Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.oecon. Mogens K. Bohn Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen Stud.mag. Søren M. Andersen
|-
| 1963 (fra 10. oktober) || Formænd Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.mag. Søren M. Andersen
|-
| 1963 (fra 8. november) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.scient.pol. Niels Appelt Stud.mag. Lis Klestrup Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen Stud.theol. Lars Mandrup
|-
| 1964 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Hverveformand Studiekredsformand Int.sekretær Org.sekretær Diskussionsudvalg Pressesekretær Medlemsansvarlig Bestyrelsesmedlemmer Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober) Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode) Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup Stud.jur. Paul Bjørn Stud.jur. Per S. Greisen Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Hansen Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte Stud.oecon. Knud Brølund Jensen Stud.oecon. Knud Jørgensen Stud.oecon. Knud Brint Pedersen Stud.oecon. Gunnar kjær Stud.oecon. Frank V. Paulsen Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov Stud.jur. Hans Lewe Christiansen Stud.jur. Per Schöning Greisen Stud.jur. Lars Andreas Christensen Stud.jur. Anneré Dahl Stud.jur. Else Donsig Stud.jur. Jørgen Krøler Stud.jur. Hans Bro-Nielsen Stud.mag. Ellen Valentin Stud.mag. Lis Klestrup Andersen Stud.scient. Anders Holst Andersen Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen Stud.scient. Jørgen Andersen Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen Stud.scient.pol. Ralf Amstrup Stud.scient.pol. Karsten Borch Stud.scient.pol. Per Bendix Stud.theol. Jens Aage Helmig Stud.theol. Hans Villy Jørgensen Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup Stud.theol. Helmer Søndergaard Stud.med. Frans Henrik Thalwitser Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard Stud.med. Niels Axel Løvgreen Stud.odont. Robert Christensen
|-
| 1965 || Formand Org.sekretær Kasserer Sekretær Sekretær Redaktør Pressesekretær Mødearrangør Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.scient.pol. Erling Steffen Stud.oecon. Chr. Mikkelsen Stud.scient. Poul Louring Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.jur. Paul Bjørn Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen Stud.oecon. Bernt Hundetofte Stud.oecon. K.E. Mortensen
|-
| 1966 || Formand Org.sekretær Kasserer Sekretær Redaktør Mødearrangør Pressesekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen Stud.scient. Poul Louring Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober) Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober) Stud.jur. Paul Bjørn Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.oecon. Bernt Hundtofte
|-
| 1967 (fra april) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Pressesekretær Redaktør ”Linie 14” Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.oecon. Cristian Færch Jensen Stud.jur. Paul Bjørn Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.scient. Poul Louring Stud.oecon. Bernt Hundtofte
|-
| 1967 (fra oktober) || Formand Næstformand Org. sekretær Kasserer Sekretær Pressesekretær ”Linie 14” Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard Stud.oecon. Laurits Moustgaard Stud.oecon. Christian Færch Jensen Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.scient.pol. Helge Kofod Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.oecon. Bernt Hundtofte
|-
| 1968 || Formand Næstformand Kasserer Org.sekretær Sekretær Redaktør Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.scient.pol. Helge Kofod Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard Stud.jur. Lars Kjølbye
|-
| 1969 || Formand Kasserer Org.sekretær Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen Stud.jur. Ole Therkildsen Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK)) Stud.scient.pol. Kurt Israelsen Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen Stud.scient.pol. Alex Overgaard
|-
| 1970 || Formand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad Stud.scient.pol. Alex Overgaard Stud.scient. Erik Pedersen Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.jur. Lars Svenning Andersen Stud.scient.pol. Peter Sterup Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen Stud.mag. Grethe Carstensen Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen
|-
| 1971 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad Stud.mag. Chresten Dyhre Stud.scient.pol. Alex Overgaard Stud.scient. Erik Pedersen Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen Stud.scient.pol. Peter Sterup Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen Stud.scient.pol. Ole Frydensberg
|-
| 1972 || Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.odont. Kirsten Flethøj Stud.mag. Chresten Dyhre Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen
|-
| 1973 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj) Stud.jur. Anne Marie Dideriksen Stud.mag. Finn Pedersen Stud.scient.pol. Søren Agerskov Arkitektstuderende Kjeld Berg Stud.mag. Hans Jørgen Larsen
|-
| 1974 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.scient.pol. Søren Agerskov Arkitektstuderende Kjeld Bjerg Stud.med. Sven Trautner Stud.scient.pol. Henrik Bendix Stud.med. Lars Meulengracht Stud.jur. Claus Greve Thomsen Stud.jur. Henrik Seligmann
|-
| 1975-76 || || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.
|-
| 1977 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.odont. Mogens Bjarkam Stud.jur. Peter Jarly Stud.scient.pol. Søren Agerskov
|-
| 1978 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Mogens Bjarkam Stud.jur. Per Laurentz Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen Stud.merc. Henrik Viholm
|-
| 1979 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand) Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Palle Krøis Jensen Stud.odont. Mogens Bjarkam Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen
|-
| 1980 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen Stud.merc. Peter Jarly Stud.med. Ejner Kjær Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april) Stud.odont. Palle Krøis Jensen Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen Knud Rasmussen (indtil 16. april) Heller Loft (indtil 16 april) Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april) Stud.odont. Mogens Bjarkam Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen
|-
| 1981-82 || || Ingen ledelse og aktivitet
|-
| 1983 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen Ulrik Walther Stud.jur. Poul Bøje Schou
|-
| 1984 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj) Stud.oecon. Lars Galberg Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj) Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj) Stud.oecon. Christine Bert Henriksen Stud.merc. Poul Bøje Schou Erik Greve Stud.jur. Jes Grønbæk Stud.oecon. H.P. Balle Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård Student Anne Marie Knudsgård
|-
| 1985 || Formand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes) Stud.mag. Lene Schartau Andersen Stud.jur. Gregers Østergaard
|-
| 1986 || Formand Næstformand kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr (Vakant) Stud.jur. Gregers Østergaard Stud.mag. Lene Schartau Andersen Stud.jur. René Offersen Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen Stud.oecon. Lene Espersen
|-
| 1987 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.jur. Gregers Østergaard Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.jur. René Offersen Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen Stud.oecon. Lene Espersen Stud.theol. Marie Louise Andersen Karl Holm
|-
| 1988 || Formand Næstformand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen Stud.oecon. Lene Espersen Stud.jur. René Offersen Stud.jur. Christian Petri
|-
| 1989 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen Stud.oecon. Peter Borup Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.jur. Christian Petri Stud.merc. I. Henriette Kjær
|-
| 1990 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen Stud.merc. Jesper Steenbæk Stud.merc. Ole Christian Hansen
|-
| 1991 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen Stud.scient.pol. Claus Gjørret Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen Stud.merc. Knus Schøler
|-
| 1992 || Formand Næstformand Kasserer bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen Stud.merc. Ole Christian Hansen
|-
| 1993 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard Stud.merc. Søren Arlit Gade Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen
|-
| 1994 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Bankelev Sofie Ploug Andersen Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen Stud.theol. Kim Rahbek
|-
| 1995 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.merc. Bjarne Madsen Stud.theol. Kim Rahbek
|-
| 1996 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Bankelev Sofie Ploug Andersen Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.jur. Kim Rahbek Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.
|-
| 1997 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch Stud.jur. Elizabeth Hagemann Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kim Rahbek Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.scient. Anne Haarmark
|-
| 1998 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj Stud.jur. Niels Arevad Munch Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg Stud.jur. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.jur. Kim Rahbek Stud.scient. Anne Haarmark
|-
| 1999 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) (KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient.pol. Michael Christensen Stud.jur. Ole Esmark Stud.jur. Mads Fløe Holm Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)
|-
| 2000 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark Stud.mag. Heller Hvorslev Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen
|-
| 2000 (fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) (KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient. Anne Haarmark Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen Stud.mag. Andreas Bech Holm Stud.jur. Ole Esmark Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)
|-
| 2001 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient. Anne Haarmark Stud.jur. Søren Schnieber Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm Stud.jur. Kelvin Thelin Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker Stud.jur. Søren Bloch Studscient.dat. Janus Dam Nielsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe
|-
| 2002 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør LL-medlem Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen Stud.jur. Ole Esmark Stud.jur. Søren Schnieber Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen Stud.jur. Kelvin Thelin Stud.jur. Søren Bloch Stud.jur. Kresten Hoppe Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)
|-
| 2003 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.jur. Kresten Hoppe Stud.jur. Søren Schnieber Stud.jur. Michelle Lange Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch Stud.oecon. Andy Pless Fenger Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen
|-
| 2004 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou (Vakant) Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen Stud.jur. Michelle Lange Stud.mag. Søren Molbech Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Søren Bloch
|-
| 2005 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen Stud.jur. Bo Staal Andersen Stud.mag. Søren Molbech Stud.jur. Søren Bloch Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen
|-
| 2006 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen Stud.jur. Bo Staal Andersen Stud.jur. Linda Nielsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.jur. Marianne Halkjær
|-
| 2007 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.scient.pol. Anne Hansen Stud.jur. Jacob Moltke Hoff / senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl Stud.jur. Nicolaj Bang Stud.jur. Marianne Halkjær
|-
| 2008 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang Stud.mag. Christian Houlberg Schou Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk Stud.jur. Nanna N. Grøndahl Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient. Rasmus Ladekjær Stud.jur. Anders Mols Krarup
|-
| 2009 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.med. Andreas Engel Krag Stud.jur. Kasper Giødesen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.jur. Anders Mols Krarup Stud.jur. Monica Salling Johnson
|-
| 2010 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen Stud.jur. Andreas Engel Krag Stud.jur. Anders Mols Krarup Stud.mag. Hans Henrik Juhl Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen stud.scient.pol. Biel Larsen
|-
| 2011 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen
|-
| 2012 || Formand Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.) Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.mag. Louise Svane Pedersen Stud.mag. Mads Eliassen
|-
| 2012 (fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen Stud.mag. Henrik Dahlin
|-
| 2013 || Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Ph.d.-studerende Christian Egander Skov stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Anders Brogner Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag.- Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen Stud.mag. Henrik Dahlin
|-
| 2013 (fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Anders Brogner Stud.mag. Henrik Dahlin Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.mag. Espen Krogh Stud.mag. Jacob Aarslev Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn
|-
| 2014 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer ((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.oecon. Lars Bloch Jensen stud.mag. Henrik Dahlin Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer Stud.mag. Espen Krogh
|-
| 2014 (efter rekonstituering den 4. maj) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.mag. Jacob Aarslev Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Henrik Dahlin Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.jur. Thomas Hasselgren
|-
| 2015 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Malene Bruun Kristensen Stud.soc. Stefan Wolf Clausen Stud.jur. Thomas Hasselgren Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud,mag. Jacob Aarslev Stud.merc. Karoline Poulsen Stud.scient.pol. Anders Burlund
|-
| 2016 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.mag. Elisabeth Skautrup Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Line Loft Pedersen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.soc. Stefan Wolf Clausen Stud.jur. Christian Krap Jespersen Stud.mag. Jacob Aarslev
|-
| 2017 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.theol. Victoria Kilpatrick Stud.jur. Nikolaj Pedersen Stud.jur. Marc Ratzer Petersen Stud.merc Karoline Poulsen Stud.jur. Louise Staal
|-
| 2018 || Formand Næstformand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.theol. Victoria Kilpatrick Stud.merc. Karoline Poulsen Stud.jur. Marc Ratzer Petersen Stud. Anna Mogensen Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund
|-
| 2019 || Formand Næstformand Kassere Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.mag. Emil Træholt Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.merc. Karoline Poulsen
|-
| 2020 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen Stud.theol. Espen Brandt Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.mag. Emil Træholt
|-
| 2021 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.soc. Karina Grubak Stud.scient.pol. Sidsel Hjort Stud.mag. Emil Bang Træholt Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd Stud.mag. Max Bjerregaard Stud.scient.pol. Tenna Røberg
|-
| 2022 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.scient.pol. Sidsels Hjort Stud.scient.pol. Sidsels Hjort Stud.jur.Jacob Kampman Stud.soc. Karina Grubak Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe
|-
| 2023 || Formand Næstformand 1. kasserer 2. kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen Stud.scient.pol. Sidsel Hjort Stud.soc. Astrid Victoria Kilde Stud.theol. Søren Schrøder Stud.jur. Jacob Kampman Stud.jur. Tom Marquass Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen
|-
| 2024 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.jur. Mads Hvid Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen Stud.theol. Søren Schrøder Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen Stud.oecon. Simon Andersen Stud.jur. Jacob Kampman Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg
|-
| 2025 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FU i KSL) (FBJ-repr.) Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen Stud.jur. Mads Hvid Stud.oecon. Simon Andersen Stud.jur. Tom Marquass Stud.jur. Benjamin Sørensen Avrach Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen Stud.scient.pol. Nick Hauborg Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark
|}

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Konservative Studenter i Aarhus

2026-09-08T10:10:43Z

JanneMarieBarslev:

=== Konservative Studenter Aarhus===
Konservative Studenter Aarhus (også omtalt '''KSAa''') er en tværborgerlig studenterforening ved [[Aarhus Universitet]]. Foreningen blev stiftet den 5. september 1934 og har siden arbejdet med studenter- og uddannelsespolitik. KSAa opstiller kandidater til universitetsvalg, de arrangerer foredrag, debatmøder og sociale aktiviteter for studerende. I de første år anvendte foreningen sloganet "For Danmark til Sejr".

=== Baggrund ===
Konservative Studenter i Aarhus udsprang af den konservative studenterbevægelse, som havde sine rødder i København. Den københavnske forening blev stiftet i 1903 under navnet Den Konservative Vælgerforening i Studenterforeningen og blev hurtigt et samlingspunkt for konservative studerende.

I begyndelsen af 1900-tallet var Københavns Universitet præget af en stærk politisk debatkultur, selv om de studerende endnu ikke havde indflydelse på universitetets ledelse. Mange senere fremtrædende konservative politikere begyndte deres politiske engagement i den københavnske studenterforening - den kom også senere til at fungere som forbillede for lignende foreninger i resten af landet.

Da de første konservative studerende i Aarhus etablerede deres egen forening i 1934, var byen allerede hjemsted for en aktiv afdeling af Konservativ Ungdom. Oprettelsen af en særskilt studenterforening afspejlede ønsket om en organisation, der kunne varetage de studerendes særlige politiske og uddannelsesmæssige interesser. Forbindelsen til den københavnske forening blev bevaret gennem mange år, og den fungerede både som inspirationskilde og samarbejdspartner.

=== Stiftelsen i 1934 ===
Arbejdet med at etablere Konservative Studenter i Aarhus begyndte i foråret 1934, og den 5. september samme år blev foreningen officielt anerkendt. Datoen regnes som foreningens stiftelsesdag. Den første formand var Aksel Viktor Munch, der samtidig var blandt initiativtagerne til oprettelsen.

Ved stiftelsen fungerede Konservative Studenter som en fraktion inden for Den Aarhusianske Studenterforening. Foreningens aktiviteter skulle i første omgang udfolde sig inden for Studenterforeningens rammer og i samarbejde med Konservative Ungdom.

Den Aarhusianske Studenterforening var blevet stiftet i 1928 af en kreds af akademikere, som ønskede at skabe et studenterliv omkring det unge Aarhus Universitet. Da universitetet endnu ikke havde udviklet et egentligt campusmiljø, blev foreningens møder og arrangementer afholdt i [[Koncertpalæet]] på [[Bispetorvet]], hvor der fandtes koncertsale, læsestuer og restauration.
Studenterforeningen blev dog hurtigt præget af interne konflikter mellem de ældre stiftere, der havde opbygget og finansieret foreningen, og en yngre generation af studerende, som ønskede større selvbestemmelse. Denne udvikling fik også betydning for de politiske studenterforeninger. I 1936 omtalte Konservative Studenter sig fortsat som en fraktion under Studenterforeningen, men allerede året efter beskrev foreningen sig selv som en sammenslutning af ''nationalt og socialt indstillede studenter'' og fremhævede sit tætte tilhørsforhold til Konservative Ungdom. I modsætning til søsterforeningen i København udviklede Konservative Studenter i Aarhus sig dermed til en selvstændig lokalforening under Konservative Ungdoms landsorganisation.

=== En voksende studenterpolitisk organisation ===
Fra slutningen af 1950'erne voksede Konservative Studenter i takt med Aarhus Universitets kraftige udbygning. I løbet af 1960'erne udviklede foreningen sig til en af universitetets mest indflydelsesrige studenterpolitiske organisationer. Foreningen kombinerede det studenterpolitiske arbejde med en omfattende møde- og debatvirksomhed. Blandt initiativerne var debatforummet '''Linje 14''', hvor medlemmerne diskuterede samfundsforhold, ideologi og universitets politik.

Arkivalier bevaret på Aarhus Stadsarkiv viser en aktiv og ambitiøs forening, som arbejdede målrettet med politik. Foreningen har gennem tiden inviteret en lang række fremtrædende danske og internationale personligheder til foredrag og debatoplæg, heriblandt Martin Luther King Jr., tidligere statsministre Jens Otto Krag, Poul Schlüter og mange flere.

Perioden omkring 1960'erne var præget af en overgang fra en relativt lille og eksklusiv forening til en bredere studenterpolitisk organisation, der i stigende grad positionerede sig som et borgerligt modspil til tidens venstreorienterede strømninger og det fremvoksende studenteroprør. Foreningen nåede dog sit højdepunkt i 1966, hvorefter det gik stærkt ned ad bakke.

=== Studenteroprøret i 68 ===
Med studenteroprøret i 1968 skyllede en venstreorienteret bølge ind over de danske universiteter, hvilket marginaliserede de borgerlige studenterorganisationer. De politiske og kulturelle forandringer, som fulgte i kølvandet på oprøret, ændrede imidlertid magtbalancen på universiteterne og Konservative Studenter mistede gradvist både medlemmer, indflydelse samt sin position. I midten af 1970'erne gik foreningen i en længere periode i dvale, men fra 1983 blev aktiviteterne gradvist genoptaget. Siden da har Konservative Studenter været en kontinuerlig del af den borgerlige studenterbevægelse ved Aarhus Universitet.

=== Tidsskriftet Critique ===
Foreningen havde også sit eget tidsskrift. I 1964 udgav Konservative Studenter det første nummer af tidsskriftet ''Critique''. Bladet fungerede både som medlemsblad og som et idépolitisk tidsskrift med ambition om at skabe debat om konservative og borgerlige samfundssyn.
Tidsskriftet udkom seks gange årligt og blev sendt til medlemmer, folketingspolitikere og andre centrale personer i dansk politik og kulturliv. Redaktionen beskrev formålet som at styrke den politiske debat og fremme borgerlige synspunkter.

Tidsskriftets første redaktør var stud.merc. Carl Arne Ørberg-Pedersen. Critique hentede inspiration fra det norske konservative tidsskrift Minerva og blev betragtet som et af de tydeligste udtryk for foreningens intellektuelle ambitioner i 1960'erne. I 1969 var det slut med Critique. Først i slutningen af 1990'erne begyndte tanker om genfødslen af Critique at spire.

Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn '''Årsskriftet Critique'''.

=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===
Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love ''Love for Konservative Studenter i Århus'' fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.

I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således:
”''Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.''” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''

''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.

Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.

Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.

Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.

===Tabel over...===
{| class="wikitable"
! Årstal !! Titel !! Navn
| 1934-35 || Formand || Assistent Aksel Viktor Munch
| 1936 || Formand || Stud.med. Friedrich Lorentzen
| 1937-38 || Formand Sekretær || Stud.jur. Knud Fr. Nielsen Stud.jur. Halvor Skov
| 1939-42 || ||
| 1943 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer
| 1944-46 || Formand || Stud.oecon. Ib Friis Fischer /alternativt stud.oecon. Loaf p. Lauritzen fra 1944 til slutningen af 1940’erne
| 1947-48 || Formand || Stud.jur. Carl Brydegaard
| 1949-51 || Formand || Stud.jur. Jørgen Hansen-Sværupgaard
| 1952 || ||
| 1953-54 || Formand || Stud.jur. H.C. Hauge
| 1955-57 || ||
| 1958 || Kontaktperson || Ole Røsaa
| 1959 || Formand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.jur. Arne Steenfeld Sørensen, Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh Stud.oecon. Ole Røsaa Stud.jur. Hans Bro-Nielsen
| 1960 || Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen Stud.oecon. Edwin Orla Bøgh Stud.jur. Hans Bro-Nielsen
| 1961 || Formand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.oecon. Niels Hammelsvang Stud.oecon. Jørgen M. Andersen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen
| 1962 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.med. Svend Gøthgen Stud.oecon. Jørgen M. Andersen Stud.jur. Arne Steenfeldt Sørensen Stud.scient.pol. Jørgen Jochimsen Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.mag. Lis Klestrup Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.jur. Hans Bro-Nielsen Stud.oecon. Niels Hammelsvang Hans Peter Pedersen
| 1963 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Jørgen Andersen Stud.mag. Lis Klestrup Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.oecon. Mogens K. Bohn Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.scient.pol. Hans Lauge Hansen Stud.mag. Søren M. Andersen
| 1963 (fra 10. oktober) || Formænd Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Mogens K. Bohnn Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.jur. Inge-Merethe Schøitte Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Pelle Thomsen Stud.mag. Birthe Kjølbye Stud.mag. Søren M. Andersen
| 1963 (fra 8. november) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.scient.pol. Niels Appelt Stud.mag. Lis Klestrup Stud.scient.pol. Niels Jørgen Thøgersen Stud.theol. Lars Mandrup
| 1964 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Hverveformand Studiekredsformand Int.sekretær Org.sekretær Diskussionsudvalg Pressesekretær Medlemsansvarlig Bestyrelsesmedlemmer Repræsentantskabet || Stud.scient.pol. Robert G. Heimann / stud.jur. Henning K. Matthiasen (efter 9. oktober) Stud.jur. Niels Junge Pedersen Stud.oecon. Bernt Hundtofte Stud.scient. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.merc. Carl Arne Øberg-Pedersen Stud.oecon. Chr. Mikkelsen (Rode) Stud.scient.pol. Chr. Oldenburg Stud.theol. Lars Emanuel Mandrup Stud.jur. Paul Bjørn Stud.jur. Per S. Greisen Stud.mag. Jørgen Seidelin Stud.oecon. Jørn Hansen Stud.jur. Inge-Merethe Schiøtte Stud.oecon. Knud Brølund Jensen Stud.oecon. Knud Jørgensen Stud.oecon. Knud Brint Pedersen Stud.oecon. Gunnar kjær Stud.oecon. Frank V. Paulsen Stud.oecon. Karsten Stetkær Hansen Stud.oecon. Ole Holmer Bretlau Stud.jur. Vagn Åge Hedenskov Stud.jur. Hans Lewe Christiansen Stud.jur. Per Schöning Greisen Stud.jur. Lars Andreas Christensen Stud.jur. Anneré Dahl Stud.jur. Else Donsig Stud.jur. Jørgen Krøler Stud.jur. Hans Bro-Nielsen Stud.mag. Ellen Valentin Stud.mag. Lis Klestrup Andersen Stud.scient. Anders Holst Andersen Stud.scient. Søren Schmidt Nielsen Stud.scient. Pete Gug-Kjeldsen Stud.scient. Jørgen Andersen Stud.merc. Hans Henrik Bach Christensen Stud.scient.pol. Ralf Amstrup Stud.scient.pol. Karsten Borch Stud.scient.pol. Per Bendix Stud.theol. Jens Aage Helmig Stud.theol. Hans Villy Jørgensen Stud.theol. Lars Imanuel Mandrup Stud.theol. Helmer Søndergaard Stud.med. Frans Henrik Thalwitser Stud.med. Niels Jørgen Søndergaard Stud.med. Niels Axel Løvgreen Stud.odont. Robert Christensen
| 1965 || Formand Org.sekretær Kasserer Sekretær Sekretær Redaktør Pressesekretær Mødearrangør Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Henning K. Matthiasen Stud.scient.pol. Erling Steffen Stud.oecon. Chr. Mikkelsen Stud.scient. Poul Louring Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.jur. Paul Bjørn Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen Stud.oecon. Bernt Hundetofte Stud.oecon. K.E. Mortensen
| 1966 || Formand Org.sekretær Kasserer Sekretær Redaktør Mødearrangør Pressesekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erling Steffen Stud.scient. Poul Louring Stud.oecon. Christian Mikkelsen/ Stud.oecon. Torben S. Frandsen (fra oktober) Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen/ stud.mag. Nis K. Buch (fra oktober) Stud.jur. Paul Bjørn Stud.jur. Lene Holm (Gammelgaard) Stud.oecon. Bernt Hundtofte
| 1967 (fra april) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Pressesekretær Redaktør ”Linie 14” Kasserer i DKS || Stud.jur. Erling Steffen Stud.scient.pol. Svenning Dalgaard til 8. maj Stud.oecon. Torben Skriver Frandsen til 8. maj / Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.oecon. Cristian Færch Jensen Stud.jur. Paul Bjørn Stud.scient.pol. Lars Gammelgaard Stud.scient. Poul Louring Stud.oecon. Bernt Hundtofte
| 1967 (fra oktober) || Formand Næstformand Org. sekretær Kasserer Sekretær Pressesekretær ”Linie 14” Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard Stud.oecon. Laurits Moustgaard Stud.oecon. Christian Færch Jensen Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.scient.pol. Helge Kofod Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.oecon. Bernt Hundtofte
| 1968 || Formand Næstformand Kasserer Org.sekretær Sekretær Redaktør Int.sekretær || Stud.scient.pol. Lars P. Gammelgaard Stud.scient.pol. Ole Egede Glahn Stud.oecon. Poul Bayer Knudsen Stud.scient.pol. Helge Kofod Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.oecon. Laurits Moustgaard / Jan Øberg-Pedersen og Lars P. Gammelgaard Stud.jur. Lars Kjølbye
| 1969 || Formand Kasserer Org.sekretær Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (Formand Linie 14) || Stud.scient.pol. Ole S. Egede Glahn Stud.oecon. Hans Beier / Stud.scient. Erik Pedersen Stud.jur. Ole Therkildsen Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.jur. Lars Svenning Andersen (Formand Udenrigspolitisk Klub (UK)) Stud.scient.pol. Kurt Israelsen Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad Stud.scient.pol. Gerd Gammelgaard-Jensen Stud.scient.pol. Alex Overgaard
| 1970 || Formand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnvad Stud.scient.pol. Alex Overgaard Stud.scient. Erik Pedersen Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.jur. Lars Svenning Andersen Stud.scient.pol. Peter Sterup Stud.scient.pol. Lisbeth Christensen Stud.mag. Grethe Carstensen Stud. Scient.pol. Peter Lorents Nielsen
| 1971 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Mogens Hegnsvad Stud.mag. Chresten Dyhre Stud.scient.pol. Alex Overgaard Stud.scient. Erik Pedersen Stud.mag. Hans Jørgensen Larsen Stud.scient.pol. Peter Sterup Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen Stud.scient.pol. Ole Frydensberg
| 1972 || Formand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.odont. Kirsten Flethøj Stud.mag. Chresten Dyhre Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard Stud.mag. Hans Jørgen Larsen Stud.scient.pol. Peter Lorentz Nielsen
| 1973 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Ulrik Nottelmann Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.scient.pol. Christian Kierkegaard Stud.odont. Kirsten Nottelmann (Flethøj) Stud.jur. Anne Marie Dideriksen Stud.mag. Finn Pedersen Stud.scient.pol. Søren Agerskov Arkitektstuderende Kjeld Berg Stud.mag. Hans Jørgen Larsen
| 1974 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Erik Bo Sørensen Stud.scient.pol. Søren Agerskov Arkitektstuderende Kjeld Bjerg Stud.med. Sven Trautner Stud.scient.pol. Henrik Bendix Stud.med. Lars Meulengracht Stud.jur. Claus Greve Thomsen Stud.jur. Henrik Seligmann
| 1975-76 || || Der lukkes midlertidigt ned, med henblik på videreførelse af det studenterpolitiske arbejde i DKS. Bestyrelsen fra 74 forsatte og der holdtes generalforsamling hvert år.
| 1977 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.merc. Henrik Vihom Stud.jur. Jens Ottosen-Støtt Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.odont. Mogens Bjarkam Stud.jur. Peter Jarly Stud.scient.pol. Søren Agerskov
| 1978 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Mogens Bjarkam Stud.jur. Per Laurentz Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen Stud.merc. Henrik Viholm
| 1979 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Peter Jarly (indtil den 1. juli hvor denne blev konst. Landsformand) Stud.odont. Otto Jonas Møller Stud.med. Ejner Kjær Stud.odont. Palle Krøis Jensen Stud.odont. Mogens Bjarkam Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen
| 1980 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Tage Andersen Stud.merc. Peter Jarly Stud.med. Ejner Kjær Stud.scient.pol. Poul B. Skou (indtil 16. april) Stud.odont. Palle Krøis Jensen Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen Knud Rasmussen (indtil 16. april) Heller Loft (indtil 16 april) Stud.scient.pol. Henrik Magnusson (indtil 16. april) Stud.odont. Mogens Bjarkam Ingeniørstuderende Michael Trønninge Nielsen
| 1981-82 || || Ingen ledelse og aktivitet
| 1983 || Formand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen Ulrik Walther Stud.jur. Poul Bøje Schou
| 1984 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Dan Enok Sørensen / Stud.jur. John Amund Andersen (efter 23. maj) Stud.oecon. Lars Galberg Stud.med. Hans Bjarke Rahr/ stud.oecon. Lene Schartau (efter 23 maj) Stud.mag. Lene Schartau / stud.oecon. Ann Pedersen (efter 23. maj) Stud.oecon. Christine Bert Henriksen Stud.merc. Poul Bøje Schou Erik Greve Stud.jur. Jes Grønbæk Stud.oecon. H.P. Balle Stud.scient.pol. Michael Kjærsgård Student Anne Marie Knudsgård
| 1985 || Formand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. John Amund Andersen (nu Tønnes) Stud.mag. Lene Schartau Andersen Stud.jur. Gregers Østergaard
| 1986 || Formand Næstformand kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr (Vakant) Stud.jur. Gregers Østergaard Stud.mag. Lene Schartau Andersen Stud.jur. René Offersen Stud.oecon. Christine Bernt Henriksen Stud.oecon. Lene Espersen
| 1987 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.med. Hans Bjarke Rahr Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.jur. Gregers Østergaard Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.jur. René Offersen Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen Stud.oecon. Lene Espersen Stud.theol. Marie Louise Andersen Karl Holm
| 1988 || Formand Næstformand Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Henrik (Reif) Andersen Stud.scient.oecon. Michael Liebak Hansen Stud.oecon. Lene Espersen Stud.jur. René Offersen Stud.jur. Christian Petri
| 1989 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Lars Søndergaard-Nielsen Stud.oecon. Peter Borup Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.jur. Christian Petri Stud.merc. I. Henriette Kjær
| 1990 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen Stud.merc. Jesper Steenbæk Stud.merc. Ole Christian Hansen
| 1991 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Niels B. Henriksen / Stud.oecon. Torben Dahl Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen Stud.scient.pol. Claus Gjørret Stud.oecon. Lisbeth Randrup Olesen Stud.merc. Knus Schøler
| 1992 || Formand Næstformand Kasserer bestyrelsesmedlemmer || Stud.mag. Bente Klercke Rasmussen Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard Stud.merc. Klaus Hougaard Pedersen Stud.merc. Ole Christian Hansen
| 1993 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient.pol. Søren Flinch Midtgaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard Stud.merc. Søren Arlit Gade Stud.jur. Maj-Britt Milter Jeppesen
| 1994 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Mogens Dyhr Vestergaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Bankelev Sofie Ploug Andersen Stud.jur. Majbritt Milter Jeppesen Stud.theol. Kim Rahbek
| 1995 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Frederik Gammelgaard Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.merc. Bjarne Madsen Stud.theol. Kim Rahbek
| 1996 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.scient. Ole Christensen / fra sept. stud.jur. Hans Sønderby Christensen Stud.jur. Hans Sønderby Christensen Bankelev Sofie Ploug Andersen Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.jur. Kim Rahbek Stud.scient. Anne Haarmark fra sept.
| 1997 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.jur. Niels Arevad Munch Stud.jur. Elizabeth Hagemann Stud.jur. R.C.R.A. Rønneberg Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kim Rahbek Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.scient. Anne Haarmark
| 1998 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-repr.) || Stud.jur. Elizabeth Hagemann / Stud. Jur. Asbjørn Kjær Schou fra maj Stud.jur. Niels Arevad Munch Stud.jur. R.C.R.A Rønneberg Stud.jur. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.jur. Kim Rahbek Stud.scient. Anne Haarmark
| 1999 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) (KP-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou /fra aug. stud.scient. Anne Haarmark Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient.pol. Michael Christensen Stud.jur. Ole Esmark Stud.jur. Mads Fløe Holm Stud.scient. Anne Haarmark (indtil august)
| 2000 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.sciet. Anne Haarmark Stud.mag. Heller Hvorslev Stud.oecon. Anne Lind Lauridsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen
| 2000 (fra ekstraordinær generalformsaling den 6. oktober) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) (KP-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient. Anne Haarmark Stud.oecon.. Anne Lind Lauridsen Stud.mag. Andreas Bech Holm Stud.jur. Ole Esmark Stud.scient.pol. Martin Koch Pedersen (til midt december, hvor KP nedlægges)
| 2001 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.scient. Anne Haarmark Stud.jur. Søren Schnieber Ph.d-stipendiat Andreas Beck Holm Stud.jur. Kelvin Thelin Stud.jur. Ole Esmark / fra aug. Stud.jur. Morten Eskildsen Snitker Stud.jur. Søren Bloch Studscient.dat. Janus Dam Nielsen Stud.jur. Henrik Taul Stud.jur. Søren Volder / fra juni stud.jur. Kresten Hoppe
| 2002 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør LL-medlem Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd) || Stud.jur. Kenneth Bøjer Andersen Stud.jur. Ole Esmark Stud.jur. Søren Schnieber Stud.merc. Lars Klostergaard Nielsen Stud.jur. Kelvin Thelin Stud.jur. Søren Bloch Stud.jur. Kresten Hoppe Stud.jur. Louise Charlotte Kvisgaard Stud.sceint.dat. Janus Dam Nielsen Stud.merc. Søren Lodahl (ind suppleret for Lars Klostergaard)
| 2003 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Redaktør Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou Stud.jur. Kresten Hoppe Stud.jur. Søren Schnieber Stud.jur. Michelle Lange Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen Stud.jur. Søren Volder (fra sommer 03 stud.jur. Søren Bloch Stud.oecon. Andy Pless Fenger Stud.scient.dat. Janus Dam Nielsen
| 2004 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Asbjørn Kjær Schou (Vakant) Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen Stud.jur. Michelle Lange Stud.mag. Søren Molbech Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Søren Bloch
| 2005 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Katrine Hovaldt Larsen Stud.jur. Bo Staal Andersen Stud.mag. Søren Molbech Stud.jur. Søren Bloch Stud.jur. Rune Spelling Ebbesen
| 2006 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-repr.) || Stud.jur. Nikolaj Hawaleschka Stenberg Stud.jur. Katrine Hovaldt Andersen Stud.jur. Bo Staal Andersen Stud.jur. Linda Nielsen Stud.jur. Kenneth Bøjler Andersen Stud.jur. Marianne Halkjær
| 2007 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. linda Nielsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.scient.pol. Anne Hansen Stud.jur. Jacob Moltke Hoff / senere stud.jur. Nanna Nedergaard Grøndahl Stud.jur. Nicolaj Bang Stud.jur. Marianne Halkjær
| 2008 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Nicolaj Bang Stud.mag. Christian Houlberg Schou Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.merc. Anna-Margrethe Engbæk Stud.jur. Nanna N. Grøndahl Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient. Rasmus Ladekjær Stud.jur. Anders Mols Krarup
| 2009 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.med. Andreas Engel Krag Stud.jur. Kasper Giødesen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.jur. Anders Mols Krarup Stud.jur. Monica Salling Johnson
| 2010 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.mag. Christian Houlberg Skov Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen Stud.jur. Andreas Engel Krag Stud.jur. Anders Mols Krarup Stud.mag. Hans Henrik Juhl Ph.d.-studerende Jens Wendel-Hansen stud.scient.pol. Biel Larsen
| 2011 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) || Stud.jur. Andreas Engel Krag Ph.d.-studerende Christian Houlberg Skov Stud.jur. Ann Christina Rindom Sørensen Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.jur. Anders Mols Krarup /efter september Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen
| 2012 || Formand Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter || Stud.jur. Emil Melchior Mikkelsen Ph.d.-studerende Christian Egander Skov (konstitueret fmd. juli-sept.) Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.mag. Louise Svane Pedersen Stud.mag. Mads Eliassen
| 2012 (fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen Stud.mag. Henrik Dahlin
| 2013 || Formand Næstformand Sekretær Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Ph.d.-studerende Christian Egander Skov stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Anders Brogner Stud.theol. Eva Elisabeth Houth Nielsen Stud.jur. Mikkel Press-Hansen Stud.mag.- Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Andreas Østerby-Jørgensen Stud.mag. Henrik Dahlin
| 2013 (fra ekstraordinær generalforsamling den 6. sept.) || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Anders Brogner Stud.mag. Henrik Dahlin Ph.d.-studerende Christian Egander Skov Stud.mag. Espen Krogh Stud.mag. Jacob Aarslev Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn
| 2014 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer ((KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.scient.pol. Peter Hedegaard-Degn Stud.oecon. Lars Bloch Jensen stud.mag. Henrik Dahlin Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer Stud.mag. Espen Krogh
| 2014 (efter rekonstituering den 4. maj) || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (KJ/FBJ-fmd.) || Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud.mag. Jacob Aarslev Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Henrik Dahlin Stud.jur. Nuunu Terese Juul Rømer Stud.mag. Rasmus Pedersen Stud.jur. Thomas Hasselgren
| 2015 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.jur. Anders Brogner Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.jur. Malene Bruun Kristensen Stud.soc. Stefan Wolf Clausen Stud.jur. Thomas Hasselgren Stud.mag. Hans Henrik Juhl Stud,mag. Jacob Aarslev Stud.merc. Karoline Poulsen Stud.scient.pol. Anders Burlund
| 2016 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer (KJ-fmd.) Suppleanter || Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.mag. Elisabeth Skautrup Stud.oecon. Lars Bloch Jensen Stud.mag. Line Loft Pedersen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.soc. Stefan Wolf Clausen Stud.jur. Christian Krap Jespersen Stud.mag. Jacob Aarslev
| 2017 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.theol. Victoria Kilpatrick Stud.jur. Nikolaj Pedersen Stud.jur. Marc Ratzer Petersen Stud.merc Karoline Poulsen Stud.jur. Louise Staal
| 2018 || Formand Næstformand Bestyrelsesmedlemmer || Stud.oecon. Kim Risbjerg Madsen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.theol. Victoria Kilpatrick Stud.merc. Karoline Poulsen Stud.jur. Marc Ratzer Petersen Stud. Anna Mogensen Stud.mag. Anna Ginnerskov Olsen Stud.merc.jur. Anders Krojgaard Lund
| 2019 || Formand Næstformand Kassere Bestyrelsesmedlemmer Suppleanter || Stud.oecon. Kim Risbjerg Stud.theol. Mikael Brorson Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.mag. Emil Træholt Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen Stud.ha.jur. Christian Korfitz Pedersen Stud.theol. Henrik Dahlin Stud.merc. Karoline Poulsen
| 2020 || Formand Næstformand Kasserer Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.theol. Mikael Brorson Stud.scient.pol. Anna Haaland Thomsen Stud.theol. Espen Brandt Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.mag. Emil Træholt
| 2021 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.soc. Karina Grubak Stud.scient.pol. Sidsel Hjort Stud.mag. Emil Bang Træholt Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.scient.pol. Nicolai Toxværd Stud.mag. Max Bjerregaard Stud.scient.pol. Tenna Røberg
| 2022 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.theol. Matias Tidemand Sørensen Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.scient.pol. Sidsels Hjort Stud.scient.pol. Sidsels Hjort Stud.jur.Jacob Kampman Stud.soc. Karina Grubak Stud.scient.pol. Sebastian Leapwood Stud.mag. Nicoline Møller Gaardsøe
| 2023 || Formand Næstformand 1. kasserer 2. kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.scient.pol. Emma Fladkjær Tonnesen Stud.scient.pol. Sidsel Hjort Stud.soc. Astrid Victoria Kilde Stud.theol. Søren Schrøder Stud.jur. Jacob Kampman Stud.jur. Tom Marquass Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg Stud.lign.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen
| 2024 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FBJ-repr.) || Stud.mag. Max Manøe Bjerregaard Stud.jur. Mads Hvid Stud.jur. Jacob Hagedoorn Hansen Stud.theol. Søren Schrøder Stud.jur. Tom Marquass*Stud.scient.pol. Nick Hauborg Stud.ling.merc. Katrine Jessica Hviid Hansen Stud.oecon. Simon Andersen Stud.jur. Jacob Kampman Stud.scient.pol. Emil Karlebjerg
| 2025 || Formand Næstformand Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlemmer (FU i KSL) (FBJ-repr.) Suppleanter || Stud.theol. Søren Schrøder Stud.merc.jr. Rose Lindskov Marquass Stud.jur. Jacob Hadedorn Hansen Stud.jur. Mads Hvid Stud.oecon. Simon Andersen Stud.jur. Tom Marquass Stud.jur. Benjamin Sørensen Avrach Stud.merc Christoffer Hagen Pedersen Stud.scient.pol. Line Brændgaard Christensen Stud.scient.pol. Nick Hauborg Stud.mag. (samf og bio) Emil Karlebjerg Stud.mag. (fil.) Max Manøe Bjerregaard Stud.jur. Jonathan Claudius Tengmark
|}

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
*

[[Kategori:]]

Thorkild Simonsens Park

2026-09-08T09:39:30Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15257138272963, 10.200022056248576~Thorkild Simonsens Park;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15257138272963, 10.200022056248576
|align=right
}}</div>
[[Fil:Musikhuset, Jens Tønnesen, 1982.jpg|350px|thumb|right|Parken, som den så ud ved sin nyanlæggelse i 1982, tegnet af Landskabsarkitekt og professor [[Sven Hansen (1910-1989)|Sven Hansen]], fotograferet fra Rådhustårnet kort efter indvielsen. Fotograf Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Thorkild Simonsens Park''' blev navngivet den 4. september 2026 efter i ca. 44 år at have heddet Musikhusparken.

Parken blev dermed opkaldt efter den mand, der om nogen var årsag til, at Aarhus fik sit musikhus i 1982. [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] blev byrådsmedlem i 1966 og var rådmand for Magistratens 4. afdeling (Undervisning og kultur) i Aarhus fra 1970 til 1982, inden han blev borgmester frem til den 1. januar 1998.

Da [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] stod klar den 27. august 1982, var forpladsarealet knapt færdigt – der gik et par år, før professor, landskabsarkitekt [[Sven Hansen (1910-1989)|Sven Hansen]]s tegninger var blevet til virkelighed, og Musikhusparken stod færdig.

Siden er der sket meget. Parken (der udover Musikhuset omkranses af [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]], [[Ridehuset]], den gamle [[Officersbygningen|officersbygning]], der huser [[Aarhus Musikskole]], samt [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]) blev i 2020’erne renoveret, udbygget og forskønnet – og stod i 2025 færdig.

Thorkild Simonsens Park består nu af et stort grønt areal, bl.a. med vandkunst og med mulighed for en udendørsscene og – om vinteren – en skøjtebane. Rundt om dette område er Ringen – en ellipseformet chaussébelagt sti. Desuden finder man som en del af parken: Officershaven, Serpentinerstien, et legeområde samt kunstværket ’As Seen Below – The Dome, a Skyspace’ af den amerikanske kunstner James Turrell og en del af ARoS’ samling.

Det er den aarhusianske tegnestue [[Schønherr]], der sammen med HABITATS, Artelia og billedkunstner Morten Stræde har designet parken. Anlægsarbejdet er udført af OKNygaard og Malmos.

Overfor Thorkild Simonsens Park – på den anden side af Frederiks Allé – ligger [[Rådhusparken]]. Der er udtrykt politisk ønske om at lægge de to parker sammen til én stor samlet park. Hvornår dette eventuelt vil blive gennemført, er pt. uvist.

Thorkild Simonsen døde den 4. september 2022.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155971 Thorkild_Simonsens_Park]}}

== Litteratur og kilder ==
* https://realdania.dk/nyhedsoverblik/nyheder/2025/06/musikhusparken-aabner
* https://www.musikhuset.dk/om-os/musikhusparken

[[Kategori:Parker & anlæg]]]]

Thorkild Simonsens Park

2026-09-08T09:36:52Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15257138272963, 10.200022056248576~Thorkild Simonsens Park;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15257138272963, 10.200022056248576
|align=right
}}</div>
'''Thorkild Simonsens Park''' blev navngivet den 4. september 2026 efter i ca. 44 år at have heddet Musikhusparken.

Parken blev dermed opkaldt efter den mand, der om nogen var årsag til, at Aarhus fik sit musikhus i 1982. [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] blev byrådsmedlem i 1966 og var rådmand for Magistratens 4. afdeling (Undervisning og kultur) i Aarhus fra 1970 til 1982, inden han blev borgmester frem til den 1. januar 1998.

Da [[Musikhuset Aarhus|Musikhuset]] stod klar den 27. august 1982, var forpladsarealet knapt færdigt – der gik et par år, før professor, landskabsarkitekt [[Sven Hansen (1910-1989)|Sven Hansen]]s tegninger var blevet til virkelighed, og Musikhusparken stod færdig.

Siden er der sket meget. Parken (der udover Musikhuset omkranses af [[ARoS Aarhus Kunstmuseum]], [[Ridehuset]], den gamle [[Officersbygningen|officersbygning]], der huser [[Aarhus Musikskole]], samt [[Frederiks Allé]] og [[Thomas Jensens Allé]]) blev i 2020’erne renoveret, udbygget og forskønnet – og stod i 2025 færdig.

Thorkild Simonsens Park består nu af et stort grønt areal, bl.a. med vandkunst og med mulighed for en udendørsscene og – om vinteren – en skøjtebane. Rundt om dette område er Ringen – en ellipseformet chaussébelagt sti. Desuden finder man som en del af parken: Officershaven, Serpentinerstien, et legeområde samt kunstværket ’As Seen Below – The Dome, a Skyspace’ af den amerikanske kunstner James Turrell og en del af ARoS’ samling.

Det er den aarhusianske tegnestue [[Schønherr]], der sammen med HABITATS, Artelia og billedkunstner Morten Stræde har designet parken. Anlægsarbejdet er udført af OKNygaard og Malmos.

Overfor Thorkild Simonsens Park – på den anden side af Frederiks Allé – ligger [[Rådhusparken]]. Der er udtrykt politisk ønske om at lægge de to parker sammen til én stor samlet park. Hvornår dette eventuelt vil blive gennemført, er pt. uvist.

Thorkild Simonsen døde den 4. september 2022.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155971 Thorkild_Simonsens_Park]}}

== Litteratur og kilder ==
* https://realdania.dk/nyhedsoverblik/nyheder/2025/06/musikhusparken-aabner
* https://www.musikhuset.dk/om-os/musikhusparken

[[Kategori:Parker & anlæg]]]]

Viby Bibliotek

2026-09-08T09:36:00Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Bibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
[[Fil:B775100-CD0223-071235.jpg|350px|thumb|right|Viby Bibliotek set fra [[Skanderborgvej]]. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], 1960, Den Gamle By.]]
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== De første bogsamlinger ===
Historisk set har bøger været en luksusgenstand, som primært var at finde i private samlinger, og langt størstedelen af landets befolkning havde hverken evner eller behov for at kunne læse. Dette ændrede sig efter 1736, hvor Christian 6. indførte en konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation obligatorisk, og i 1739 blev den fulgt op af en skoleforordning. Forordningerne indeholdt krav om undervisningsforløb i kristendommens rette lære, og selvom det var religiøst motiverede forordninger i en puritansk tid, kom de til at få stor indflydelse på det danske skolesystem. For at kunne blive hørt i de religiøse tekster, måtte børnene nemlig først lære at læse dem. Undervisning i skrivning og regning stod dog stadig for egen regning. Dette ændrede sig med skoleloven fra 1814, og op gennem 1800-tallet blev læsning som en fritidsinteresse udbredt til også almindelige danskere. Vejen var dermed også banet for en bredere adgang til bogsamlinger.

Den første i Viby kom formodentligt i 1822, hvor pastor Mehl grundlagde en lille lånebogsamling. I en ansøgning fra 1824 om støtte til sin bogsamling skrev pastor Mehl til landhusholdningsselskabet: ''"Læselysten er nu tilstrækkeligen vakt og mangen Aften, som før tilbragtes i Uvirksomhed eller i skadelige Forlystelser, anvendes nu til Læsning i Familiekredsen."'' Mehls udlånssamling fik dog en kort levetid og ophørte formodentligt i 1829, da Mehl forlod sit embede.

I 1846 behandlede [[Viby Sogneråd]] ønsket om at oprette et decideret sognebibliotek. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Til gengæld grundlagde [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1857 [[Viby højere Landboskole]], hvor der også blev oprettet et mindre udlånsbibliotek. Skolen blev nedlagt i 1899, og dermed forsvandt også dette udlånsbibliotek.

=== Afholdsforening drev bibliotek ===
De læselystne vibygensere var dog ikke ladt helt i stikken, da afholdsforeningen også drev et bibliotek under navnet ”Viby Folkebibliotek”. I oktober 1906 blev der desuden oprettet en sognebogsamling, der begyndte med en bogbestand på 150 bind. I 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”. ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på omkring 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den [[Viby Skole|hvide skolebygning]]. Kommunen gav et tilskud på 50 kr. årligt, men pengene var stadig små, og bibliotekets langsomme vækst blev afspejlet i dette. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne Vibys borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter.

I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor forgæves et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue. <ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

Ved slutningen af 1930’erne var bibliotekssamlingen ved at løbe tør for plads. En kommunal administrationsbygning, der også skulle rumme et nyt bibliotek, blev diskuteret, men ikke realiseret. I 1951 blev samlingen flyttet fra skolen til en midlertidig placering i kælderen til den nyopførte ejendom på [[Øster Allé]] 41.

=== Boligforening byggede biblioteket ===
[[Fil:000146194 l.jpg|350px|thumb|right|Overbibliotekar Erik Svendsen ved Viby Bibliotek fotograferet på det nyindrettede bibliotek dagen før indvielsen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
I sidste ende blev det [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]], som hjalp med at sikre biblioteket en mere permanent og selvstændig bygning. Boligforeningen havde en ny, stor afdeling, der skulle placeres langs [[Stenkildevej]] mellem [[Ormslevvej]] og [[Kongevej]] (nuværende [[Skanderborgvej]]) på tegnebrættet. Viby Sogneråd indgik i den forbindelse en aftale med boligforeningen om, at boligforeningen skulle opføre en selvstændig bygning, som kommunen kunne leje, til blandt andet at huse et bibliotek. Arkitekt bag hele [[Stenkildeparken]] og det nye bibliotek var den lokalfødte [[Charles K. Gjerrild]], der tegnede nogle hvide, stramme og funktionalistiske bygninger.

Til formålet fik boligforeningen i april 1954 bevilget et statslån på 664.200 kr. til opførelse af biblioteksbygningen, som man på daværende tidspunkt vurderede ville koste 1.325.000 kr. i alt at opføre.

Det nye biblioteks første overbibliotekar blev Erik Svendsen, der tiltrådte embedet den1. oktober 1955. Hans første opgave blev at planlægge indretningen af det kommende bibliotek. Også Erik Svendsens hustru, Marie Svendsen, blev ansat på biblioteket som børnebibliotekar.

=== Indvielse og vokseværk ===
Den 30. august 1956 stod biblioteket klar til indvielse under navnet Viby Kulturhus med taler fra blandt andre direktør for Statens Bibliotekstilsyn, Robert L. Hansen og sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)|Gunnar Clausen]]. Sidstnævnte indrømmede, at sognerådet havde været betænkelige ved at bruge så mange penge på projektet, men ved indvielsen erkendte han, at pengene var givet godt ud.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Og hvad havde vibygenserne så fået for pengene? Jo, de havde fået et moderne bibliotek, der rummede blandt andet et stort udlånslokale, læsesal, avislæsesal og en selvstændig børneafdeling. Den hvide farve fra bygningens facade gik igen i store hvide bærepiller, mens gulvet var et blåt linoleumsgulv, endevæggene var gule og loftet bestod af et mørkt træloft. I bygningens kælder fandtes studierum, samt en stor smuk foredragssal med træpaneler på væggene, en okseblodsfarvet endevæg, og et mørkeblåt scenetæppe. Ud over biblioteket husede bygningen desuden en sygekasse.

Rundt om i bygningen fandtes stole i teaktræ, mens huset ved indvielsen var udsmykket med kunst af de lokale kunstnere [[Erik Heide]], [[Henning Persson]], [[J. Brochstedt]], [[Chr. Knudsen]], [[Asger Muchitsch (1907-1982)|Asger Muchitsch]] og [[Aage Bruun Jespersen]].

Biblioteket blev et samlingspunkt i Viby, og ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]], hvor Viby blev en del af [[Aarhus Kommune]], var bogsamlingen vokset til 63.825 bøger. Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi [[Aarhus Byråd]], som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i [[Mølleparken]] i 1979.

Vibys befolkningstal var siden biblioteket indvielse i 1956 vokset til det dobbelte, og selvom huset i sin tid var blevet rost for sin størrelse, var pladsen nu ved at være trang. Pladsproblemerne blev delvist løst i 1971, da sygekassen forlod bygningen, og deres lokaler blev nu overtaget af biblioteket.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=155089 Viby Bibliotek]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Musikhusparken

2026-09-08T09:31:21Z

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Thorkild Simonsens Park oprettet

#REDIRECT [[Thorkild Simonsens Park]]

Åby Bibliotek

2026-09-08T06:35:43Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15635126969889, 10.163064946196831~Åby Bibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15635126969889, 10.163064946196831
|align=right
}}</div>
[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|350px|right|Åby Bibliotek. Fotograf Kio Ng Jørgensen.]]

'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].

===De første bogsamlinger===
I [[Åby]] blev det første kommunale bibliotek etableret omkring 1854. Biblioteket bestod dengang af en lille bogsamling på ca. 350 bind, der blev opbevaret på skolen i den endnu eksisterende bindingsværksbygning på [[Kærvej]] [[Kærvej 21|21]].

Initiativtager til biblioteket var pastor A. Elmquist, lærer J.J. Østergaard og ejeren af gården [[Elisabethsminde]], I. C. Krieger, der hver især også donerede bøger til samlingen. Af den oprindelige bogsamling er i dag bevaret 50 bøger, og i hver af dem er der noteret, hvem af de tre mænd, der har bidraget med bogen. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter at den sidste af de tre mænd gik bort, da udlånet blev nedlagt umiddelbart herefter. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

I 1904 blev I.C. Lassen ansat ved [[Åby Skole]], der i 1900 var flyttet ind i en nyopført skolebygning på [[Korsagervej]] [[Korsagervej 45|45]]. Lassen ”genopdagede” resterne af den gamle bogsamling, der nu holdt til i byens forsamlingshus, hvor værten også fungerede som bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Lassen fik flyttet bogsamlingen tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. Over de næste år voksede samlingen langsomt, og i 1914 var den oppe på 399 bind.

=== Overtaget af kommunen ===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. På grund af pladsmangel blev bøgerne pr. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret på [[Thorsvej]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. I 1937 tog kommunen en nye administrationsbygning i brug, og den gamle bygning blev overladt og ombygget til biblioteket. Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147-148</ref>

Over de næste godt 30 år voksede samlingen støt, så den i 1971 var nået op på knap 30.000 bind. Med en voksende bogsamling begyndte de tidligere så rummelige bygninger med tiden at virke trange. I november 1965 gav [[Åby Sogneråd|sognerådet]] derfor biblioteksudvalget tilladelse til at henvende sig til arkitekterne [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] med henblik på at udarbejde tegninger til en ny biblioteksbygning.

I august 1967 kunne sognerådet endeligt enstemmigt vedtage opførelsen af Åbyhøjs nye kulturcenter, der udover bibliotek også skulle rumme, udstillings- og foredragssal, studie- og musiklokaler på 1.600 kvadratmeter. Bygningen, der skulle opføres som seks selvstændige pavilloner forbundet af en lav forbindelsesbygning, skulle placeres lige nord for kommunens administrationsbygning. Desuden var biblioteket kørestolsvenligt uden trapper, hvilket absolut ikke var en selvfølge for offentlige bygninger på dette tidspunkt.

=== Et dyrt prestigebyggeri ===
[[Fil:Omg096.jpg|350px|thumb|right|Åby Bibliotek fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

Byggeriet fortsatte ufortrødent, og i februar 1971 var den nye bygning på [[Ludvig Feilbergs Vej]] klar til indflytning, og de 30.000 bind blev flyttet til deres nye hjem. Den 1. marts 1971 åbnede biblioteket dørene for borgerne, mens den officielle åbningsdag fandt sted den 2. april.

Den samlede pris blev ca. 7 millioner kr. <ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref> - noget mere end budgetteret og noget mere end [[Aarhus Byråd]] syntes om. Sagen var den, at fra beslutningen om det nye bibliotek var blevet taget af sognerådet til indvielsen fandt sted, var der sket meget. [[Åby Kommune|Åby Sognekommune]] var i mellemtiden blevet nedlagt ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform i 1970]] og var nu blot en forstad i [[Aarhus Kommune]]. I det nye byråd var det ikke alle, der var lige glade for den økonomi, som fulgte med byggeriet. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] udtalte, at den økonomiske situation i Aarhus ikke var til, at man byggede så flot.

Men økonomiske ærgrelser til trods var alle enige om, at det var et smukt hus, som nu var blevet indviet i Åbyhøj. Her var glidende glasdøre, lyse marmorgulve, bossé-maghogni på væggene, eventyrrum til børnene og alle mulige moderne biblioteksløsninger såsom grammofonlyttestationer.

=== Reddet af borgerne ===
Årene gik, og Åby Bibliotek udviklede sig til et samlingssted for diverse aktiviteter og foreninger. I 2006 var biblioteksidyllen dog truet, da bydelens borgere en septembermorgen pludseligt kunne læse, at byrådet havde besluttet, at biblioteket skulle lukkes.

Kommunen skulle spare 410 millioner kroner, og i sparekataloget stod lukningen af Åby Bibliotek. Borgmester [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] havde ellers allerede i juni meldt ud, hvilke områder som kunne forvente at blive ramt, så folk havde tid til at forberede sig, men biblioteket var ikke blevet nævnt her. Åby Bibliotek var ikke det eneste, som i disse år blev ramt af sparekniven. Landet over lukkede 65 biblioteker i perioden 2003-2006, og i 2007 måtte hele 105 biblioteker dreje nøglen om.

Borgerne i Åby og Åbyhøj lod dog ikke lukningen gå hen i det stille. Der blev samlet protestunderskrifter ind, afholdt støttekoncerter, fakkeltog og demonstrationer. Derudover blev [[Åby Biblioteks Venner]] stiftet. Hvert medlem betalte 100 kr. for at bliver medlem og foreningen fik hurtigt over 500 medlemmer. Alt sammen var med til at påvirke politikerne i en sådan en grad, at lukningsbeslutningen blev omstødt og biblioteket reddet.

''”Set i bakspejlet traf vi beslutningen på et mangelfuldt grundlag”'', udtalte borgmester Nicolai Wammen til [[Jyllands-Posten]], mens den daværende rådmand, [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], til [[Århus Stiftstidende]] sagde: ''”Aldrig før eller siden har jeg oplevet et lokalområde rejse sig på den måde. Som politiker er man vant til, at der kommer voldsomme protester, når man må lukke skoler og lignende. Men det, der skete i Åbyhøj, var af en helt anden verden”.''

Afgørende for omgørelsen af beslutningen var især, at borgerne ikke blot nøjedes med at protestere. De kom også med saglige og gennemtænkte alternativer til lukningen. De argumenterede blandt andet med at en genhusning af bibliotekets foreninger ikke blot ville sprede dem for alle vinde, men også koste 10-12 mio. kr., hvilket ikke stod mål med de 5.2 mio. kr. i driftsomkostninger, man vurderede man kunne spare ved en lukning af biblioteket. Det var dermed borgernes hurtige, gennemtænkte og passionerede initiativer, som gjorde, at det smukke bibliotek på Ludvig Feilbergs Vej stadig i dag kan holde dørene åbne for byens borgere.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ''”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”''
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ''”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”''
* [[Århus Stiftstidende]], 08.08.1967, ''"Åbyhøj får kulturcenter"''
* Århus Stiftstidende, 22.03.1969, ''"Åby Bibliotek bliver dyrere"''
* Århus Stiftstidende, 02.04.1971, ''"Biblioteket er mægtig flot"''
* Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ''"Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”''

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Åby Bibliotek

2026-09-08T06:34:40Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15635126969889, 10.163064946196831~Åby Bibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15635126969889, 10.163064946196831
|align=right
}}</div>
[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|350px|right]]

'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].

===De første bogsamlinger===
I [[Åby]] blev det første kommunale bibliotek etableret omkring 1854. Biblioteket bestod dengang af en lille bogsamling på ca. 350 bind, der blev opbevaret på skolen i den endnu eksisterende bindingsværksbygning på [[Kærvej]] [[Kærvej 21|21]].

Initiativtager til biblioteket var pastor A. Elmquist, lærer J.J. Østergaard og ejeren af gården [[Elisabethsminde]], I. C. Krieger, der hver især også donerede bøger til samlingen. Af den oprindelige bogsamling er i dag bevaret 50 bøger, og i hver af dem er der noteret, hvem af de tre mænd, der har bidraget med bogen. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter at den sidste af de tre mænd gik bort, da udlånet blev nedlagt umiddelbart herefter. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

I 1904 blev I.C. Lassen ansat ved [[Åby Skole]], der i 1900 var flyttet ind i en nyopført skolebygning på [[Korsagervej]] [[Korsagervej 45|45]]. Lassen ”genopdagede” resterne af den gamle bogsamling, der nu holdt til i byens forsamlingshus, hvor værten også fungerede som bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Lassen fik flyttet bogsamlingen tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. Over de næste år voksede samlingen langsomt, og i 1914 var den oppe på 399 bind.

=== Overtaget af kommunen ===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. På grund af pladsmangel blev bøgerne pr. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret på [[Thorsvej]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. I 1937 tog kommunen en nye administrationsbygning i brug, og den gamle bygning blev overladt og ombygget til biblioteket. Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147-148</ref>

Over de næste godt 30 år voksede samlingen støt, så den i 1971 var nået op på knap 30.000 bind. Med en voksende bogsamling begyndte de tidligere så rummelige bygninger med tiden at virke trange. I november 1965 gav [[Åby Sogneråd|sognerådet]] derfor biblioteksudvalget tilladelse til at henvende sig til arkitekterne [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] med henblik på at udarbejde tegninger til en ny biblioteksbygning.

I august 1967 kunne sognerådet endeligt enstemmigt vedtage opførelsen af Åbyhøjs nye kulturcenter, der udover bibliotek også skulle rumme, udstillings- og foredragssal, studie- og musiklokaler på 1.600 kvadratmeter. Bygningen, der skulle opføres som seks selvstændige pavilloner forbundet af en lav forbindelsesbygning, skulle placeres lige nord for kommunens administrationsbygning. Desuden var biblioteket kørestolsvenligt uden trapper, hvilket absolut ikke var en selvfølge for offentlige bygninger på dette tidspunkt.

=== Et dyrt prestigebyggeri ===
[[Fil:Omg096.jpg|350px|thumb|right|Åby Bibliotek fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

Byggeriet fortsatte ufortrødent, og i februar 1971 var den nye bygning på [[Ludvig Feilbergs Vej]] klar til indflytning, og de 30.000 bind blev flyttet til deres nye hjem. Den 1. marts 1971 åbnede biblioteket dørene for borgerne, mens den officielle åbningsdag fandt sted den 2. april.

Den samlede pris blev ca. 7 millioner kr. <ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref> - noget mere end budgetteret og noget mere end [[Aarhus Byråd]] syntes om. Sagen var den, at fra beslutningen om det nye bibliotek var blevet taget af sognerådet til indvielsen fandt sted, var der sket meget. [[Åby Kommune|Åby Sognekommune]] var i mellemtiden blevet nedlagt ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform i 1970]] og var nu blot en forstad i [[Aarhus Kommune]]. I det nye byråd var det ikke alle, der var lige glade for den økonomi, som fulgte med byggeriet. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] udtalte, at den økonomiske situation i Aarhus ikke var til, at man byggede så flot.

Men økonomiske ærgrelser til trods var alle enige om, at det var et smukt hus, som nu var blevet indviet i Åbyhøj. Her var glidende glasdøre, lyse marmorgulve, bossé-maghogni på væggene, eventyrrum til børnene og alle mulige moderne biblioteksløsninger såsom grammofonlyttestationer.

=== Reddet af borgerne ===
Årene gik, og Åby Bibliotek udviklede sig til et samlingssted for diverse aktiviteter og foreninger. I 2006 var biblioteksidyllen dog truet, da bydelens borgere en septembermorgen pludseligt kunne læse, at byrådet havde besluttet, at biblioteket skulle lukkes.

Kommunen skulle spare 410 millioner kroner, og i sparekataloget stod lukningen af Åby Bibliotek. Borgmester [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] havde ellers allerede i juni meldt ud, hvilke områder som kunne forvente at blive ramt, så folk havde tid til at forberede sig, men biblioteket var ikke blevet nævnt her. Åby Bibliotek var ikke det eneste, som i disse år blev ramt af sparekniven. Landet over lukkede 65 biblioteker i perioden 2003-2006, og i 2007 måtte hele 105 biblioteker dreje nøglen om.

Borgerne i Åby og Åbyhøj lod dog ikke lukningen gå hen i det stille. Der blev samlet protestunderskrifter ind, afholdt støttekoncerter, fakkeltog og demonstrationer. Derudover blev [[Åby Biblioteks Venner]] stiftet. Hvert medlem betalte 100 kr. for at bliver medlem og foreningen fik hurtigt over 500 medlemmer. Alt sammen var med til at påvirke politikerne i en sådan en grad, at lukningsbeslutningen blev omstødt og biblioteket reddet.

''”Set i bakspejlet traf vi beslutningen på et mangelfuldt grundlag”'', udtalte borgmester Nicolai Wammen til [[Jyllands-Posten]], mens den daværende rådmand, [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], til [[Århus Stiftstidende]] sagde: ''”Aldrig før eller siden har jeg oplevet et lokalområde rejse sig på den måde. Som politiker er man vant til, at der kommer voldsomme protester, når man må lukke skoler og lignende. Men det, der skete i Åbyhøj, var af en helt anden verden”.''

Afgørende for omgørelsen af beslutningen var især, at borgerne ikke blot nøjedes med at protestere. De kom også med saglige og gennemtænkte alternativer til lukningen. De argumenterede blandt andet med at en genhusning af bibliotekets foreninger ikke blot ville sprede dem for alle vinde, men også koste 10-12 mio. kr., hvilket ikke stod mål med de 5.2 mio. kr. i driftsomkostninger, man vurderede man kunne spare ved en lukning af biblioteket. Det var dermed borgernes hurtige, gennemtænkte og passionerede initiativer, som gjorde, at det smukke bibliotek på Ludvig Feilbergs Vej stadig i dag kan holde dørene åbne for byens borgere.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ''”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”''
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ''”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”''
* [[Århus Stiftstidende]], 08.08.1967, ''"Åbyhøj får kulturcenter"''
* Århus Stiftstidende, 22.03.1969, ''"Åby Bibliotek bliver dyrere"''
* Århus Stiftstidende, 02.04.1971, ''"Biblioteket er mægtig flot"''
* Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ''"Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”''

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Fil:Omg096.jpg

2026-09-08T06:33:04Z

JanneMarieBarslev: Åby Bibliotek fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
[[Åby Bibliotek]] fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1971. Fotograf Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Åby Bibliotek

2026-09-08T06:31:08Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|400px|right]]

'''Åby Bibliotek''' blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i [[Åbyhøj]].

===De første bogsamlinger===
I [[Åby]] blev det første kommunale bibliotek etableret omkring 1854. Biblioteket bestod dengang af en lille bogsamling på ca. 350 bind, der blev opbevaret på skolen i den endnu eksisterende bindingsværksbygning på [[Kærvej]] [[Kærvej 21|21]].

Initiativtager til biblioteket var pastor A. Elmquist, lærer J.J. Østergaard og ejeren af gården [[Elisabethsminde]], I. C. Krieger, der hver især også donerede bøger til samlingen. Af den oprindelige bogsamling er i dag bevaret 50 bøger, og i hver af dem er der noteret, hvem af de tre mænd, der har bidraget med bogen. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter at den sidste af de tre mænd gik bort, da udlånet blev nedlagt umiddelbart herefter. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

I 1904 blev I.C. Lassen ansat ved [[Åby Skole]], der i 1900 var flyttet ind i en nyopført skolebygning på [[Korsagervej]] [[Korsagervej 45|45]]. Lassen ”genopdagede” resterne af den gamle bogsamling, der nu holdt til i byens forsamlingshus, hvor værten også fungerede som bibliotekar og fik 2 øre for hvert udlån. Lassen fik flyttet bogsamlingen tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten, samt en årlig krone fra lånerne. Over de næste år voksede samlingen langsomt, og i 1914 var den oppe på 399 bind.

=== Overtaget af kommunen ===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev fremover bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. På grund af pladsmangel blev bøgerne pr. 1. februar 1928 flyttet til Kæmnerkontoret på [[Thorsvej]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. I 1937 tog kommunen en nye administrationsbygning i brug, og den gamle bygning blev overladt og ombygget til biblioteket. Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek. <ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147-148</ref>

Over de næste godt 30 år voksede samlingen støt, så den i 1971 var nået op på knap 30.000 bind. Med en voksende bogsamling begyndte de tidligere så rummelige bygninger med tiden at virke trange. I november 1965 gav [[Åby Sogneråd|sognerådet]] derfor biblioteksudvalget tilladelse til at henvende sig til arkitekterne [[Arne Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] med henblik på at udarbejde tegninger til en ny biblioteksbygning.

I august 1967 kunne sognerådet endeligt enstemmigt vedtage opførelsen af Åbyhøjs nye kulturcenter, der udover bibliotek også skulle rumme, udstillings- og foredragssal, studie- og musiklokaler på 1.600 kvadratmeter. Bygningen, der skulle opføres som seks selvstændige pavilloner forbundet af en lav forbindelsesbygning, skulle placeres lige nord for kommunens administrationsbygning. Desuden var biblioteket kørestolsvenligt uden trapper, hvilket absolut ikke var en selvfølge for offentlige bygninger på dette tidspunkt.

=== Et dyrt prestigebyggeri ===
Som det ofte er med sådanne byggerier, viste det sig, at det oprindelige budget ikke holdt stik. En af årsagerne var en stor difference mellem arkitekternes overslag og de egentlige licitationstilbud. Detaljer som håndstrøgne sten og farvede fliser blev droppet til fordel for billigere løsninger, men størstedelen af de ekstra udgifter blev fundet i forøgede lån.

Byggeriet fortsatte ufortrødent, og i februar 1971 var den nye bygning på [[Ludvig Feilbergs Vej]] klar til indflytning, og de 30.000 bind blev flyttet til deres nye hjem. Den 1. marts 1971 åbnede biblioteket dørene for borgerne, mens den officielle åbningsdag fandt sted den 2. april.

Den samlede pris blev ca. 7 millioner kr. <ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref> - noget mere end budgetteret og noget mere end [[Aarhus Byråd]] syntes om. Sagen var den, at fra beslutningen om det nye bibliotek var blevet taget af sognerådet til indvielsen fandt sted, var der sket meget. [[Åby Kommune|Åby Sognekommune]] var i mellemtiden blevet nedlagt ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform i 1970]] og var nu blot en forstad i [[Aarhus Kommune]]. I det nye byråd var det ikke alle, der var lige glade for den økonomi, som fulgte med byggeriet. Rådmand [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] udtalte, at den økonomiske situation i Aarhus ikke var til, at man byggede så flot.

Men økonomiske ærgrelser til trods var alle enige om, at det var et smukt hus, som nu var blevet indviet i Åbyhøj. Her var glidende glasdøre, lyse marmorgulve, bossé-maghogni på væggene, eventyrrum til børnene og alle mulige moderne biblioteksløsninger såsom grammofonlyttestationer.

=== Reddet af borgerne ===
Årene gik, og Åby Bibliotek udviklede sig til et samlingssted for diverse aktiviteter og foreninger. I 2006 var biblioteksidyllen dog truet, da bydelens borgere en septembermorgen pludseligt kunne læse, at byrådet havde besluttet, at biblioteket skulle lukkes.

Kommunen skulle spare 410 millioner kroner, og i sparekataloget stod lukningen af Åby Bibliotek. Borgmester [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] havde ellers allerede i juni meldt ud, hvilke områder som kunne forvente at blive ramt, så folk havde tid til at forberede sig, men biblioteket var ikke blevet nævnt her. Åby Bibliotek var ikke det eneste, som i disse år blev ramt af sparekniven. Landet over lukkede 65 biblioteker i perioden 2003-2006, og i 2007 måtte hele 105 biblioteker dreje nøglen om.

Borgerne i Åby og Åbyhøj lod dog ikke lukningen gå hen i det stille. Der blev samlet protestunderskrifter ind, afholdt støttekoncerter, fakkeltog og demonstrationer. Derudover blev [[Åby Biblioteks Venner]] stiftet. Hvert medlem betalte 100 kr. for at bliver medlem og foreningen fik hurtigt over 500 medlemmer. Alt sammen var med til at påvirke politikerne i en sådan en grad, at lukningsbeslutningen blev omstødt og biblioteket reddet.

''”Set i bakspejlet traf vi beslutningen på et mangelfuldt grundlag”'', udtalte borgmester Nicolai Wammen til [[Jyllands-Posten]], mens den daværende rådmand, [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], til [[Århus Stiftstidende]] sagde: ''”Aldrig før eller siden har jeg oplevet et lokalområde rejse sig på den måde. Som politiker er man vant til, at der kommer voldsomme protester, når man må lukke skoler og lignende. Men det, der skete i Åbyhøj, var af en helt anden verden”.''

Afgørende for omgørelsen af beslutningen var især, at borgerne ikke blot nøjedes med at protestere. De kom også med saglige og gennemtænkte alternativer til lukningen. De argumenterede blandt andet med at en genhusning af bibliotekets foreninger ikke blot ville sprede dem for alle vinde, men også koste 10-12 mio. kr., hvilket ikke stod mål med de 5.2 mio. kr. i driftsomkostninger, man vurderede man kunne spare ved en lukning af biblioteket. Det var dermed borgernes hurtige, gennemtænkte og passionerede initiativer, som gjorde, at det smukke bibliotek på Ludvig Feilbergs Vej stadig i dag kan holde dørene åbne for byens borgere.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ''”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”''
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ''”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”''
* [[Århus Stiftstidende]], 08.08.1967, ''"Åbyhøj får kulturcenter"''
* Århus Stiftstidende, 22.03.1969, ''"Åby Bibliotek bliver dyrere"''
* Århus Stiftstidende, 02.04.1971, ''"Biblioteket er mægtig flot"''
* Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ''"Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”''

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-09-08T06:20:17Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
[[Fil:B775100-CD0223-071235.jpg|350px|thumb|right|Viby Bibliotek set fra [[Skanderborgvej]]. Fotograf [[Poul Pedersen (1928-2019)|Poul Pedersen]], 1960, Den Gamle By.]]
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== De første bogsamlinger ===
Historisk set har bøger været en luksusgenstand, som primært var at finde i private samlinger, og langt størstedelen af landets befolkning havde hverken evner eller behov for at kunne læse. Dette ændrede sig efter 1736, hvor Christian 6. indførte en konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation obligatorisk, og i 1739 blev den fulgt op af en skoleforordning. Forordningerne indeholdt krav om undervisningsforløb i kristendommens rette lære, og selvom det var religiøst motiverede forordninger i en puritansk tid, kom de til at få stor indflydelse på det danske skolesystem. For at kunne blive hørt i de religiøse tekster, måtte børnene nemlig først lære at læse dem. Undervisning i skrivning og regning stod dog stadig for egen regning. Dette ændrede sig med skoleloven fra 1814, og op gennem 1800-tallet blev læsning som en fritidsinteresse udbredt til også almindelige danskere. Vejen var dermed også banet for en bredere adgang til bogsamlinger.

Den første i Viby kom formodentligt i 1822, hvor pastor Mehl grundlagde en lille lånebogsamling. I en ansøgning fra 1824 om støtte til sin bogsamling skrev pastor Mehl til landhusholdningsselskabet: ''"Læselysten er nu tilstrækkeligen vakt og mangen Aften, som før tilbragtes i Uvirksomhed eller i skadelige Forlystelser, anvendes nu til Læsning i Familiekredsen."'' Mehls udlånssamling fik dog en kort levetid og ophørte formodentligt i 1829, da Mehl forlod sit embede.

I 1846 behandlede [[Viby Sogneråd]] ønsket om at oprette et decideret sognebibliotek. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Til gengæld grundlagde [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1857 [[Viby højere Landboskole]], hvor der også blev oprettet et mindre udlånsbibliotek. Skolen blev nedlagt i 1899, og dermed forsvandt også dette udlånsbibliotek.

=== Afholdsforening drev bibliotek ===
De læselystne vibygensere var dog ikke ladt helt i stikken, da afholdsforeningen også drev et bibliotek under navnet ”Viby Folkebibliotek”. I oktober 1906 blev der desuden oprettet en sognebogsamling, der begyndte med en bogbestand på 150 bind. I 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”. ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på omkring 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den [[Viby Skole|hvide skolebygning]]. Kommunen gav et tilskud på 50 kr. årligt, men pengene var stadig små, og bibliotekets langsomme vækst blev afspejlet i dette. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne Vibys borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter.

I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor forgæves et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue. <ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

Ved slutningen af 1930’erne var bibliotekssamlingen ved at løbe tør for plads. En kommunal administrationsbygning, der også skulle rumme et nyt bibliotek, blev diskuteret, men ikke realiseret. I 1951 blev samlingen flyttet fra skolen til en midlertidig placering i kælderen til den nyopførte ejendom på [[Øster Allé]] 41.

=== Boligforening byggede biblioteket ===
[[Fil:000146194 l.jpg|350px|thumb|right|Overbibliotekar Erik Svendsen ved Viby Bibliotek fotograferet på det nyindrettede bibliotek dagen før indvielsen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
I sidste ende blev det [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]], som hjalp med at sikre biblioteket en mere permanent og selvstændig bygning. Boligforeningen havde en ny, stor afdeling, der skulle placeres langs [[Stenkildevej]] mellem [[Ormslevvej]] og [[Kongevej]] (nuværende [[Skanderborgvej]]) på tegnebrættet. Viby Sogneråd indgik i den forbindelse en aftale med boligforeningen om, at boligforeningen skulle opføre en selvstændig bygning, som kommunen kunne leje, til blandt andet at huse et bibliotek. Arkitekt bag hele [[Stenkildeparken]] og det nye bibliotek var den lokalfødte [[Charles K. Gjerrild]], der tegnede nogle hvide, stramme og funktionalistiske bygninger.

Til formålet fik boligforeningen i april 1954 bevilget et statslån på 664.200 kr. til opførelse af biblioteksbygningen, som man på daværende tidspunkt vurderede ville koste 1.325.000 kr. i alt at opføre.

Det nye biblioteks første overbibliotekar blev Erik Svendsen, der tiltrådte embedet den1. oktober 1955. Hans første opgave blev at planlægge indretningen af det kommende bibliotek. Også Erik Svendsens hustru, Marie Svendsen, blev ansat på biblioteket som børnebibliotekar.

=== Indvielse og vokseværk ===
Den 30. august 1956 stod biblioteket klar til indvielse under navnet Viby Kulturhus med taler fra blandt andre direktør for Statens Bibliotekstilsyn, Robert L. Hansen og sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)|Gunnar Clausen]]. Sidstnævnte indrømmede, at sognerådet havde været betænkelige ved at bruge så mange penge på projektet, men ved indvielsen erkendte han, at pengene var givet godt ud.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Og hvad havde vibygenserne så fået for pengene? Jo, de havde fået et moderne bibliotek, der rummede blandt andet et stort udlånslokale, læsesal, avislæsesal og en selvstændig børneafdeling. Den hvide farve fra bygningens facade gik igen i store hvide bærepiller, mens gulvet var et blåt linoleumsgulv, endevæggene var gule og loftet bestod af et mørkt træloft. I bygningens kælder fandtes studierum, samt en stor smuk foredragssal med træpaneler på væggene, en okseblodsfarvet endevæg, og et mørkeblåt scenetæppe. Ud over biblioteket husede bygningen desuden en sygekasse.

Rundt om i bygningen fandtes stole i teaktræ, mens huset ved indvielsen var udsmykket med kunst af de lokale kunstnere [[Erik Heide]], [[Henning Persson]], [[J. Brochstedt]], [[Chr. Knudsen]], [[Asger Muchitsch (1907-1982)|Asger Muchitsch]] og [[Aage Bruun Jespersen]].

Biblioteket blev et samlingspunkt i Viby, og ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]], hvor Viby blev en del af [[Aarhus Kommune]], var bogsamlingen vokset til 63.825 bøger. Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi [[Aarhus Byråd]], som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i [[Mølleparken]] i 1979.

Vibys befolkningstal var siden biblioteket indvielse i 1956 vokset til det dobbelte, og selvom huset i sin tid var blevet rost for sin størrelse, var pladsen nu ved at være trang. Pladsproblemerne blev delvist løst i 1971, da sygekassen forlod bygningen, og deres lokaler blev nu overtaget af biblioteket.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=155089 Viby Bibliotek]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Fil:000146194 l.jpg

2026-09-08T06:19:28Z

JanneMarieBarslev: Overbibliotekar Erik Svendsen ved Viby Bibliotek fotograferet på det nyindrettede bibliotek dagen før indvielsen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1956, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Embedsmænd

== Beskrivelse ==
Overbibliotekar Erik Svendsen ved [[Viby Bibliotek]] fotograferet på det nyindrettede bibliotek dagen før indvielsen. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Embedsmænd]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:B775100-CD0223-071235.jpg

2026-09-08T06:17:14Z

JanneMarieBarslev: Viby Bibliotek set fra Skanderborgvej. Fotograf Poul Pedersen, 1960, Den Gamle By. Kategori: Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
[[Viby Bibliotek]] set fra [[Skanderborgvej]]. Fotograf Poul Pedersen, 1960, Den Gamle By.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{All-Rights-Reserved}}

Viby Bibliotek

2026-09-08T06:13:53Z

JanneMarieBarslev: /* Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet */

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== De første bogsamlinger ===
Historisk set har bøger været en luksusgenstand, som primært var at finde i private samlinger, og langt størstedelen af landets befolkning havde hverken evner eller behov for at kunne læse. Dette ændrede sig efter 1736, hvor Christian 6. indførte en konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation obligatorisk, og i 1739 blev den fulgt op af en skoleforordning. Forordningerne indeholdt krav om undervisningsforløb i kristendommens rette lære, og selvom det var religiøst motiverede forordninger i en puritansk tid, kom de til at få stor indflydelse på det danske skolesystem. For at kunne blive hørt i de religiøse tekster, måtte børnene nemlig først lære at læse dem. Undervisning i skrivning og regning stod dog stadig for egen regning. Dette ændrede sig med skoleloven fra 1814, og op gennem 1800-tallet blev læsning som en fritidsinteresse udbredt til også almindelige danskere. Vejen var dermed også banet for en bredere adgang til bogsamlinger.

Den første i Viby kom formodentligt i 1822, hvor pastor Mehl grundlagde en lille lånebogsamling. I en ansøgning fra 1824 om støtte til sin bogsamling skrev pastor Mehl til landhusholdningsselskabet: ''"Læselysten er nu tilstrækkeligen vakt og mangen Aften, som før tilbragtes i Uvirksomhed eller i skadelige Forlystelser, anvendes nu til Læsning i Familiekredsen."'' Mehls udlånssamling fik dog en kort levetid og ophørte formodentligt i 1829, da Mehl forlod sit embede.

I 1846 behandlede [[Viby Sogneråd]] ønsket om at oprette et decideret sognebibliotek. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Til gengæld grundlagde [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1857 [[Viby højere Landboskole]], hvor der også blev oprettet et mindre udlånsbibliotek. Skolen blev nedlagt i 1899, og dermed forsvandt også dette udlånsbibliotek.

=== Afholdsforening drev bibliotek ===
De læselystne vibygensere var dog ikke ladt helt i stikken, da afholdsforeningen også drev et bibliotek under navnet ”Viby Folkebibliotek”. I oktober 1906 blev der desuden oprettet en sognebogsamling, der begyndte med en bogbestand på 150 bind. I 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”. ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på omkring 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den [[Viby Skole|hvide skolebygning]]. Kommunen gav et tilskud på 50 kr. årligt, men pengene var stadig små, og bibliotekets langsomme vækst blev afspejlet i dette. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne Vibys borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter.

I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor forgæves et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue. <ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

Ved slutningen af 1930’erne var bibliotekssamlingen ved at løbe tør for plads. En kommunal administrationsbygning, der også skulle rumme et nyt bibliotek, blev diskuteret, men ikke realiseret. I 1951 blev samlingen flyttet fra skolen til en midlertidig placering i kælderen til den nyopførte ejendom på [[Øster Allé]] 41.

=== Boligforening byggede biblioteket ===
I sidste ende blev det [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]], som hjalp med at sikre biblioteket en mere permanent og selvstændig bygning. Boligforeningen havde en ny, stor afdeling, der skulle placeres langs [[Stenkildevej]] mellem [[Ormslevvej]] og [[Kongevej]] (nuværende [[Skanderborgvej]]) på tegnebrættet. Viby Sogneråd indgik i den forbindelse en aftale med boligforeningen om, at boligforeningen skulle opføre en selvstændig bygning, som kommunen kunne leje, til blandt andet at huse et bibliotek. Arkitekt bag hele [[Stenkildeparken]] og det nye bibliotek var den lokalfødte [[Charles K. Gjerrild]], der tegnede nogle hvide, stramme og funktionalistiske bygninger.

Til formålet fik boligforeningen i april 1954 bevilget et statslån på 664.200 kr. til opførelse af biblioteksbygningen, som man på daværende tidspunkt vurderede ville koste 1.325.000 kr. i alt at opføre.

Det nye biblioteks første overbibliotekar blev Erik Svendsen, der tiltrådte embedet den1. oktober 1955. Hans første opgave blev at planlægge indretningen af det kommende bibliotek. Også Erik Svendsens hustru, Marie Svendsen, blev ansat på biblioteket som børnebibliotekar.

=== Indvielse og vokseværk ===
Den 30. august 1956 stod biblioteket klar til indvielse under navnet Viby Kulturhus med taler fra blandt andre direktør for Statens Bibliotekstilsyn, Robert L. Hansen og sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)|Gunnar Clausen]]. Sidstnævnte indrømmede, at sognerådet havde været betænkelige ved at bruge så mange penge på projektet, men ved indvielsen erkendte han, at pengene var givet godt ud.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Og hvad havde vibygenserne så fået for pengene? Jo, de havde fået et moderne bibliotek, der rummede blandt andet et stort udlånslokale, læsesal, avislæsesal og en selvstændig børneafdeling. Den hvide farve fra bygningens facade gik igen i store hvide bærepiller, mens gulvet var et blåt linoleumsgulv, endevæggene var gule og loftet bestod af et mørkt træloft. I bygningens kælder fandtes studierum, samt en stor smuk foredragssal med træpaneler på væggene, en okseblodsfarvet endevæg, og et mørkeblåt scenetæppe. Ud over biblioteket husede bygningen desuden en sygekasse.

Rundt om i bygningen fandtes stole i teaktræ, mens huset ved indvielsen var udsmykket med kunst af de lokale kunstnere [[Erik Heide]], [[Henning Persson]], [[J. Brochstedt]], [[Chr. Knudsen]], [[Asger Muchitsch (1907-1982)|Asger Muchitsch]] og [[Aage Bruun Jespersen]].

Biblioteket blev et samlingspunkt i Viby, og ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]], hvor Viby blev en del af [[Aarhus Kommune]], var bogsamlingen vokset til 63.825 bøger. Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi [[Aarhus Byråd]], som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i [[Mølleparken]] i 1979.

Vibys befolkningstal var siden biblioteket indvielse i 1956 vokset til det dobbelte, og selvom huset i sin tid var blevet rost for sin størrelse, var pladsen nu ved at være trang. Pladsproblemerne blev delvist løst i 1971, da sygekassen forlod bygningen, og deres lokaler blev nu overtaget af biblioteket.

== Viby Bibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-09-08T06:13:34Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== De første bogsamlinger ===
Historisk set har bøger været en luksusgenstand, som primært var at finde i private samlinger, og langt størstedelen af landets befolkning havde hverken evner eller behov for at kunne læse. Dette ændrede sig efter 1736, hvor Christian 6. indførte en konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation obligatorisk, og i 1739 blev den fulgt op af en skoleforordning. Forordningerne indeholdt krav om undervisningsforløb i kristendommens rette lære, og selvom det var religiøst motiverede forordninger i en puritansk tid, kom de til at få stor indflydelse på det danske skolesystem. For at kunne blive hørt i de religiøse tekster, måtte børnene nemlig først lære at læse dem. Undervisning i skrivning og regning stod dog stadig for egen regning. Dette ændrede sig med skoleloven fra 1814, og op gennem 1800-tallet blev læsning som en fritidsinteresse udbredt til også almindelige danskere. Vejen var dermed også banet for en bredere adgang til bogsamlinger.

Den første i Viby kom formodentligt i 1822, hvor pastor Mehl grundlagde en lille lånebogsamling. I en ansøgning fra 1824 om støtte til sin bogsamling skrev pastor Mehl til landhusholdningsselskabet: ''"Læselysten er nu tilstrækkeligen vakt og mangen Aften, som før tilbragtes i Uvirksomhed eller i skadelige Forlystelser, anvendes nu til Læsning i Familiekredsen."'' Mehls udlånssamling fik dog en kort levetid og ophørte formodentligt i 1829, da Mehl forlod sit embede.

I 1846 behandlede [[Viby Sogneråd]] ønsket om at oprette et decideret sognebibliotek. Dette blev dog ikke til noget i første omgang. Til gengæld grundlagde [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]] i 1857 [[Viby højere Landboskole]], hvor der også blev oprettet et mindre udlånsbibliotek. Skolen blev nedlagt i 1899, og dermed forsvandt også dette udlånsbibliotek.

=== Afholdsforening drev bibliotek ===
De læselystne vibygensere var dog ikke ladt helt i stikken, da afholdsforeningen også drev et bibliotek under navnet ”Viby Folkebibliotek”. I oktober 1906 blev der desuden oprettet en sognebogsamling, der begyndte med en bogbestand på 150 bind. I 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”. ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på omkring 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den [[Viby Skole|hvide skolebygning]]. Kommunen gav et tilskud på 50 kr. årligt, men pengene var stadig små, og bibliotekets langsomme vækst blev afspejlet i dette. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne Vibys borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter.

I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor forgæves et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue. <ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

Ved slutningen af 1930’erne var bibliotekssamlingen ved at løbe tør for plads. En kommunal administrationsbygning, der også skulle rumme et nyt bibliotek, blev diskuteret, men ikke realiseret. I 1951 blev samlingen flyttet fra skolen til en midlertidig placering i kælderen til den nyopførte ejendom på [[Øster Allé]] 41.

=== Boligforening byggede biblioteket ===
I sidste ende blev det [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]], som hjalp med at sikre biblioteket en mere permanent og selvstændig bygning. Boligforeningen havde en ny, stor afdeling, der skulle placeres langs [[Stenkildevej]] mellem [[Ormslevvej]] og [[Kongevej]] (nuværende [[Skanderborgvej]]) på tegnebrættet. Viby Sogneråd indgik i den forbindelse en aftale med boligforeningen om, at boligforeningen skulle opføre en selvstændig bygning, som kommunen kunne leje, til blandt andet at huse et bibliotek. Arkitekt bag hele [[Stenkildeparken]] og det nye bibliotek var den lokalfødte [[Charles K. Gjerrild]], der tegnede nogle hvide, stramme og funktionalistiske bygninger.

Til formålet fik boligforeningen i april 1954 bevilget et statslån på 664.200 kr. til opførelse af biblioteksbygningen, som man på daværende tidspunkt vurderede ville koste 1.325.000 kr. i alt at opføre.

Det nye biblioteks første overbibliotekar blev Erik Svendsen, der tiltrådte embedet den1. oktober 1955. Hans første opgave blev at planlægge indretningen af det kommende bibliotek. Også Erik Svendsens hustru, Marie Svendsen, blev ansat på biblioteket som børnebibliotekar.

=== Indvielse og vokseværk ===
Den 30. august 1956 stod biblioteket klar til indvielse under navnet Viby Kulturhus med taler fra blandt andre direktør for Statens Bibliotekstilsyn, Robert L. Hansen og sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)|Gunnar Clausen]]. Sidstnævnte indrømmede, at sognerådet havde været betænkelige ved at bruge så mange penge på projektet, men ved indvielsen erkendte han, at pengene var givet godt ud.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Og hvad havde vibygenserne så fået for pengene? Jo, de havde fået et moderne bibliotek, der rummede blandt andet et stort udlånslokale, læsesal, avislæsesal og en selvstændig børneafdeling. Den hvide farve fra bygningens facade gik igen i store hvide bærepiller, mens gulvet var et blåt linoleumsgulv, endevæggene var gule og loftet bestod af et mørkt træloft. I bygningens kælder fandtes studierum, samt en stor smuk foredragssal med træpaneler på væggene, en okseblodsfarvet endevæg, og et mørkeblåt scenetæppe. Ud over biblioteket husede bygningen desuden en sygekasse.

Rundt om i bygningen fandtes stole i teaktræ, mens huset ved indvielsen var udsmykket med kunst af de lokale kunstnere [[Erik Heide]], [[Henning Persson]], [[J. Brochstedt]], [[Chr. Knudsen]], [[Asger Muchitsch (1907-1982)|Asger Muchitsch]] og [[Aage Bruun Jespersen]].

Biblioteket blev et samlingspunkt i Viby, og ved den store [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægning i 1970]], hvor Viby blev en del af [[Aarhus Kommune]], var bogsamlingen vokset til 63.825 bøger. Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi [[Aarhus Byråd]], som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i [[Mølleparken]] i 1979.

Vibys befolkningstal var siden biblioteket indvielse i 1956 vokset til det dobbelte, og selvom huset i sin tid var blevet rost for sin størrelse, var pladsen nu ved at være trang. Pladsproblemerne blev delvist løst i 1971, da sygekassen forlod bygningen, og deres lokaler blev nu overtaget af biblioteket.

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Folkebibliotek

2026-09-08T06:00:58Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Viby Folkebibliotek til Viby Bibliotek

#REDIRECT [[Viby Bibliotek]]

Viby Bibliotek

2026-09-08T06:00:58Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Viby Folkebibliotek til Viby Bibliotek

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi Aarhus Byråd, som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i Mølleparken i 1979.

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Åby Bibliotek

2026-09-03T10:58:16Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|400px|right]]

Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.

=== Den første bogsamling ===
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik to øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

===Overtaget af kommunen===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

===Et prestigebyggeri===
Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ''”Bond og biblioteket lever”''
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ''”Slaget om Åby”''
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ''”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”''
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ''”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”''
* [[Århus Stiftstidende]], 08.08.1967, ''"Åbyhøj får kulturcenter"''
* Århus Stiftstidende, 22.03.1969, ''"Åby Bibliotek bliver dyrere"''
* Århus Stiftstidende, 02.04.1971, ''"Biblioteket er mægtig flot"''
* Århus Stiftstidende, 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ''"Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”''

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Åby Bibliotek

2026-09-03T09:36:13Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|400px|right]]

Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.

=== Den første bogsamling ===
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik to øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

===Overtaget af kommunen===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

===Et prestigebyggeri===
Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
* [[Århus Stiftstidende]], 18.02.1971, ''”30.000 bøger skal holde flyttedag”''
* Århus Stiftstidende, 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Forside

2026-09-03T06:29:57Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
Velkommen til AarhusWiki 

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Mølleparken |Ugens wikiartikel: Mølleparken – en dyr gave til hele byen]]</h2>

[[Fil:5084668883894272 000000211.jpg|centre|500px|thumb]]

I år er det 100 år siden, at enkefru Wilhelmine Weis døde, og dermed også 100 år siden, at Mølleparken begyndte at blive en realitet. Hvordan enkefruen, den gamle [[Aarhus Mølle]] og [[Mølleparken]] hænger sammen, kan du læse i denne uges historie fra Aarhus Stadsarkiv.

[[Mølleparken |Læs mere om Mølleparken ]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Åby Bibliotek

2026-09-02T09:09:57Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|400px|right]]

Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.

=== Den første bogsamling ===
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik to øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

===Overtaget af kommunen===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

===Et prestigebyggeri===
Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=154629 Åby Bibliotek]}}

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
* [[Århus Stiftstidende]], 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Åby Bibliotek

2026-09-02T09:08:34Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder: */

[[Fil:Åby Bibliotek, Kio Ng Jørgensen.jpg|thumb|400px|right]]

Åby Bibliotek blev oprettet i 1971, da Åby Kommunebibliotek flyttede ind i nye lokaler på bibliotekets nuværende adresse på Ludvig Feilbergs [[Ludvig Feilbergs Vej]] 7 i Åbyhøj.

=== Den første bogsamling ===
Det første [[Folkebiblioteket|kommunebibliotek]] i [[Åby]] startede som en bogsamling i ca. 1854 ved Aaby Skole på omtrent 350 bind. Pastor A. Elmquist (1853-64), lærer J.J. Østergaard (1847-82) og ejeren af Elisabethsminde, I.C. Krieger (død 1881) stod bag bibliotekets oprettelse ved at bidrage med boggaver. I nogle af 50 bevarede eksemplarer er der blevet noteret, hvem af de tre mænd der har bidraget med bøgerne. Alle 50 bøger er blevet anskaffet imellem 1854 og 1882. Det antages, at sognebogsamlingen er stagneret eller gået til grunde, efter den sidste af de tre mænd gik bort, da bogindsamlingen er stoppet umiddelbart herefter.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 145-147</ref>

Da I.C. Lassen i 1904 blev ansat ved [[Åby Skole]], fandt han resterne af bogsamlingen i byens forsamlingshus, hvor værten var bibliotekar og fik to øre for hvert udlån. Bøgerne blev nu flyttet tilbage til skolen, hvorefter biblioteket fik adgang til tilskud fra kommunen og staten samt en årlig krone fra lånerne. I 1914 er bogsamlingen vokset til 399 bind.

===Overtaget af kommunen===
I 1919 blev biblioteket overtaget af kommunen og blev herefter bestyret af Skoleudvalget. I løbet af de følgende år blev Sogne-, Børne- og Lærebogsamling samlet til ét bibliotek. Pga. pladsmangel blev bøgerne den 1. februar 1928 flyttet til [[Kæmnerkontoret]], hvor to lokaler blev indrettet til læsestue og udlånslokale. Det er herefter, at et aktivt arbejde blev indledt med lån af faglig litteratur fra Statens Biblioteker og efter 1935 fra Centralbiblioteket i Aarhus for at imødekomme bibliotekets stigende anvendelse og efterspørgsler fra brugerne. Da kommunen tog den nye administrationsbygning i brug i 1937, blev hele den gamle bygning overladt til biblioteket, og bygningen blev bygget om, så den var bedre tilpasset sit nye formål, og forsynet med moderne inventar.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 147</ref>

Denne bygning var den første selvstændige biblioteksbygning i Aarhus’ forstæder og blev nu kendt som Aaby Kommunebibliotek.<ref>Schmidt, August F., Aaby Sogns Historie (Halse Herred) 1-2, Udgivet i 1941 af Phønix-Trykkeriet i Aarhus. s. 148</ref>

===Et prestigebyggeri===
Åby Kommunebibliotek flyttede den 1. marts 1971 til nye lokaler på sin nuværende adresse Ludvig Feilbergs Vej i [[Åbyhøj]], og på den officielle åbningsdag den 2. april kunne Åbyhøj Bibliotek præsenterer sit nye Eventyrrum. [[Århus Stiftstidende]] kaldte det et ”prestigebyggeri” og kommenterede på det usædvanlige med marmor på gulvet i receptionen og bossé-træ på væggene. Det aarhusianske arkitektfirma A. Gravers og J. Richter havde projekteret bibliotekskomplekset, der kom til at koste syv millioner kroner.<ref>Århus Stiftstidende 18-02-1971 og 02-04-1971</ref>

==Litteratur og kilder==
* [[Jyllands-Posten]], 26.11.2006, ”Bond og biblioteket lever”
* Jyllands-Posten, 24.11.2006, ”Slaget om Åby”
* Jyllands-Posten, 09.06.2016, ”Da borgerne vandt slaget om Åby Bibliotek”
* [[Tv2-Østjylland]], 23.11.2016, ”10 år siden: Borgere fejrer redning af bibliotek”
* [[Århus Stiftstidende]], 24.07.2015, ”Det var mejslet i sten at bibliotek skulle dø”

==Henvisninger==

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Jens Peter Martinus Weis

2026-09-01T09:05:56Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Jens Peter Martinus Weis til Jens Peter Martinus Weis (1863-1923)

#REDIRECT [[Jens Peter Martinus Weis (1863-1923)]]

Jens Peter Martinus Weis (1863-1923)

2026-09-01T09:05:56Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Jens Peter Martinus Weis til Jens Peter Martinus Weis (1863-1923)

[[Fil:Jens peter martinus weis.jpg|300px|thumb|right|Jens Peter Martinus Weis]]

'''Jens Peter Martinus Weis''' (født den 31. oktober 1863 i [[Beder]], død i 1923) var kreaturkommissionær.

Weis var uddannet som slagter i 1878-82. Løste borgerskab i 1900. Han drev forretning i Beder i 17 år. Fra 1906 til 1911 var han direktør for andelsselskabet Aarhus eksportslagteri. Fra 1911 kreaturkommissionær. I tre år var Weis medlem af Beder-Malling sogneråd. Fra 1908 formand for bestyrelsen af Aarhus slagtermestres produktforening og formand for Aarhus slagtermestres tarmrenseri fra dets oprettelse 1915.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XI Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus

Svend Weis Fogh (1889-1972)

2026-09-01T09:04:29Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156315, 10.208691~Jyllandsbanken;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156315, 10.208691
|align=right
}}</div>

[[Fil:Svend weis fogh.jpg|300px|thumb|right|Svend Weis Fogh]]

Bankdirektør '''Svend Weis Fogh''' (født den 18. december 1889 i Bramminge, død den 16. februar 1972 i Aarhus)

Eksamen ved Statsskolen i Randers 1905. Bankuddannelse i Handels- og Landbrugsbanken i Herning 1905-10. Anlægger og leder af banken for Sindal og Omegn 1911-17. Adm. direktør for A/S Esbjerg Bank, Esbjerg 1917-18. Adm. direktør for [[Jyllandsbanken]], Aarhus fra 1918. Formand i bestyrelsen for [[A/S Jydsk Elektro]], Aarhus. Formand for [[Aarhus Lawn Tennis Selskab]].

===Privatliv===
Bror til Olaf Ejner Weis Fogh, Otto Weis Fogh

Gift i 1914 med Dagmar Foldager Larsen (1891-1980)

Far til zoolog og professor ved Cambridge, [https://en.wikipedia.org/wiki/Torkel_Weis-Fogh Torkel Weis-Fogh]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Svend Weis Fogh på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=118665 Se arkivalier omhandlende Svend Weis Fogh i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXV Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
* Aarhus Stiftstidende, 17.2.1972

Svend Weis Fogh

2026-09-01T08:53:46Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Svend Weis Fogh til Svend Weis Fogh (1889-1972)

#REDIRECT [[Svend Weis Fogh (1889-1972)]]

Svend Weis Fogh (1889-1972)

2026-09-01T08:53:46Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Svend Weis Fogh til Svend Weis Fogh (1889-1972)

<div class="tright">{{#display_map:
56.156315, 10.208691~Jyllandsbanken;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156315, 10.208691
|align=right
}}</div>

[[Fil:Svend weis fogh.jpg|300px|thumb|right|Svend Weis Fogh]]

'''Svend Weis Fogh''' (født den 18. december 1889 i Bramminge, død den 16. februar 1972 i Aarhus) var bankdirektør.

Eksamen ved Statsskolen i Randers 1905. Bankuddannelse i Handels- og Landbrugsbanken i Herning 1905-10. Anlægger og leder af banken for Sindal og Omegn 1911-17. Adm. direktør for A/S Esbjerg Bank, Esbjerg 1917-18. Adm. direktør for [[Jyllandsbanken]], Aarhus fra 1918. Formand i bestyrelsen for [[A/S Jydsk Elektro]], Aarhus. Formand for [[Aarhus Lawn Tennis Selskab]].

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Svend Weis Fogh på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=118665 Se arkivalier omhandlende Svend Weis Fogh i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXV Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
* Aarhus Stiftstidende, 17.2.1972

Andreas Severin Weis (1815-1889)

2026-09-01T08:50:31Z

JanneMarieBarslev: /* Familie */

[[Fil:B775100 CD0025 011250.jpg|350px|thumb|right|Portrætfoto af Andreas Severin Weis. Fotograf Frederikke Kathinca Alvilde Eckardt, ca. 1885, Den Gamle Bys billedsamling.]]

[[Fil:Andreas Severin Weis.jpg|200px|thumb|right|Møller Andreas Severin Weis (1815-1889)]]

'''Andreas Severin Weis''' (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) var cand.polyt. og ejer af [[Aarhus Mølle]] i 1846-89.

Andreas Weis tog i 1840 eksamen i polyteknik og rejste derfor til udlandet for at læse.

I 1846 købte han [[Aarhus Mølle]], som han drev succesfuldt. Han blev gift med [[Bertha Magdalene Weis]], med hvem han fik fem børn, hvoraf tre overlevede: Marie Magdalene Weis, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og Holger Weis. Ernst August Weis drev møllen videre efter sin fars død.

Medstifter af [[Aarhus Kunstforening]] og Aarhus' første Malerisamling på loftet af det gamle rådhus. Skænkede byen en del af sin grund ved [[Mølleparken]], hvilket muliggjorde opførelsen af Aarhus' første museum, det senere [[Huset]].

Opførte i 1847 [[Magdalene Mølle]] ved [[Frederiks Allé]].

=== Familie ===
* Far Distriktskirug [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] (25.02.1776 - 17.02.1845)
* Mor [[Marie Kirstine Bolette Weis]] f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821)
* Bror cand.jur., retsassessor [[Ernst Marcus Weis]] (14.09.1807 - 30.12.1873)
* Bror cand.jur., departementschef [[Carl Mettus Weis]] (09.04.1809 - 18.01.1872)
* Bror distriktslæge [[Hans Christian Weis (1811-1882)|Hans Christian Weis]] (28.11.1811 - 25.07.1882) - gift med Edvardine Reinholdine von Hoff Rosenkrone (1820-1901). Ét af børnene var overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Hans Christian Weis (1850-1916)]]. Senere Weis-Hoff-Rosenkrone
* Hustru [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)
* Søn Møllejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] (14.12.1848 - 07.08.1912) - Gift m. [[Wilhelmine Auguste Rambech (1851-1926)]]
* Datter Maja Weis (1850-1860)
* Datter [[Marie Magdalene Weis]] (08.03.1852 - 11.09.1928) - Gift m. Cand.jur. herredsfoged [[Frederik Johannes Ingerslev]] (25.04.1842 - 13.08.1924)
* Søn Proprietær, entomolog [[Holger Weis]] (01.11.1854 - 19.06.1933)

== Andreas Severin Weis på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113213 Se arkivalier omhandlende Andreas Severin Weis i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Andreas Severin Weis (1815-1889)

2026-09-01T08:49:56Z

JanneMarieBarslev: /* Familie */

[[Fil:B775100 CD0025 011250.jpg|350px|thumb|right|Portrætfoto af Andreas Severin Weis. Fotograf Frederikke Kathinca Alvilde Eckardt, ca. 1885, Den Gamle Bys billedsamling.]]

[[Fil:Andreas Severin Weis.jpg|200px|thumb|right|Møller Andreas Severin Weis (1815-1889)]]

'''Andreas Severin Weis''' (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) var cand.polyt. og ejer af [[Aarhus Mølle]] i 1846-89.

Andreas Weis tog i 1840 eksamen i polyteknik og rejste derfor til udlandet for at læse.

I 1846 købte han [[Aarhus Mølle]], som han drev succesfuldt. Han blev gift med [[Bertha Magdalene Weis]], med hvem han fik fem børn, hvoraf tre overlevede: Marie Magdalene Weis, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og Holger Weis. Ernst August Weis drev møllen videre efter sin fars død.

Medstifter af [[Aarhus Kunstforening]] og Aarhus' første Malerisamling på loftet af det gamle rådhus. Skænkede byen en del af sin grund ved [[Mølleparken]], hvilket muliggjorde opførelsen af Aarhus' første museum, det senere [[Huset]].

Opførte i 1847 [[Magdalene Mølle]] ved [[Frederiks Allé]].

=== Familie ===
* Far Distriktskirug [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] (25.02.1776 - 17.02.1845)
* Mor [[Marie Kirstine Bolette Weis]] f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821)
* Bror cand.jur., retsassessor [[Ernst Marcus Weis]] (14.09.1807 - 30.12.1873)
* Bror cand.jur., departementschef [[Carl Mettus Weis]] (09.04.1809 - 18.01.1872)
* Bror distriktslæge [[Hans Christian Weis (1811-1882)|Hans Christian Weis]] (28.11.1811 - 25.07.1882) - gift med Edvardine Reinholdine von Hoff Rosenkrone (1820-1901). Ét af børnene var overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Hans Christian Weis (1850-1916)]]. Senere Weis-Hoff-Rosenkrone
* Hustru [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)
* Søn Møllejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] (14.12.1848 - 07.08.1912) - Gift m. [[Wilhelmine Auguste Rambech]] (08.10.1851 - 18.05.1926)
* Datter Maja Weis (1850-1860)
* Datter [[Marie Magdalene Weis]] (08.03.1852 - 11.09.1928) - Gift m. Cand.jur. herredsfoged [[Frederik Johannes Ingerslev]] (25.04.1842 - 13.08.1924)
* Søn Proprietær, entomolog [[Holger Weis]] (01.11.1854 - 19.06.1933)

== Andreas Severin Weis på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113213 Se arkivalier omhandlende Andreas Severin Weis i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T08:49:42Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]], født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv, ligesom han lagde bestemmelser over, hvad jorden måtte bruges til.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes delvist genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157791 Ernst August Weis]}}

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T08:49:29Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, [[Bertha Magdalene Weis 1828-1902]], født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv, ligesom han lagde bestemmelser over, hvad jorden måtte bruges til.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes delvist genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157791 Ernst August Weis]}}

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Andreas Severin Weis (1815-1889)

2026-09-01T08:49:09Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:B775100 CD0025 011250.jpg|350px|thumb|right|Portrætfoto af Andreas Severin Weis. Fotograf Frederikke Kathinca Alvilde Eckardt, ca. 1885, Den Gamle Bys billedsamling.]]

[[Fil:Andreas Severin Weis.jpg|200px|thumb|right|Møller Andreas Severin Weis (1815-1889)]]

'''Andreas Severin Weis''' (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) var cand.polyt. og ejer af [[Aarhus Mølle]] i 1846-89.

Andreas Weis tog i 1840 eksamen i polyteknik og rejste derfor til udlandet for at læse.

I 1846 købte han [[Aarhus Mølle]], som han drev succesfuldt. Han blev gift med [[Bertha Magdalene Weis]], med hvem han fik fem børn, hvoraf tre overlevede: Marie Magdalene Weis, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weis]] og Holger Weis. Ernst August Weis drev møllen videre efter sin fars død.

Medstifter af [[Aarhus Kunstforening]] og Aarhus' første Malerisamling på loftet af det gamle rådhus. Skænkede byen en del af sin grund ved [[Mølleparken]], hvilket muliggjorde opførelsen af Aarhus' første museum, det senere [[Huset]].

Opførte i 1847 [[Magdalene Mølle]] ved [[Frederiks Allé]].

=== Familie ===
* Far Distriktskirug [[Ernst Peter Weis (1776-1845)]] (25.02.1776 - 17.02.1845)
* Mor [[Marie Kirstine Bolette Weis]] f. Marcussen (08.09.1786 - 26.04.1821)
* Bror cand.jur., retsassessor [[Ernst Marcus Weis]] (14.09.1807 - 30.12.1873)
* Bror cand.jur., departementschef [[Carl Mettus Weis]] (09.04.1809 - 18.01.1872)
* Bror distriktslæge [[Hans Christian Weis (1811-1882)|Hans Christian Weis]] (28.11.1811 - 25.07.1882) - gift med Edvardine Reinholdine von Hoff Rosenkrone (1820-1901). Ét af børnene var overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Hans Christian Weis (1850-1916)]]. Senere Weis-Hoff-Rosenkrone
* Hustru [[Bertha Magdalene Weis 1828-1902]], født Schønheyder (27.01.1828 - 06.10.1902)
* Søn Møllejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] (14.12.1848 - 07.08.1912) - Gift m. [[Wilhelmine Auguste Rambech]] (08.10.1851 - 18.05.1926)
* Datter Maja Weis (1850-1860)
* Datter [[Marie Magdalene Weis]] (08.03.1852 - 11.09.1928) - Gift m. Cand.jur. herredsfoged [[Frederik Johannes Ingerslev]] (25.04.1842 - 13.08.1924)
* Søn Proprietær, entomolog [[Holger Weis]] (01.11.1854 - 19.06.1933)

== Andreas Severin Weis på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=113213 Se arkivalier omhandlende Andreas Severin Weis i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T06:57:50Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv, ligesom han lagde bestemmelser over, hvad jorden måtte bruges til.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes delvist genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157791 Ernst August Weis]}}

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T06:57:31Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv, ligesom han lagde bestemmelser over, hvad jorden måtte bruges til.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157791 Ernst August Weis]}}

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T06:33:44Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=157791 Ernst August Weis]}}

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Brokvarteret

2026-09-01T06:33:16Z

JanneMarieBarslev:

'''Brokvarteret''' er et byudviklingsområde i Aarhus. Området strækker sig fra [[Godsbanen]] i [[Midtbyen]] langs [[Aarhus_Å|Aarhus Å]] og [[Søren Frichs Vej]] til [[Åbyhøj]].

Navnet Brokvarteret er et projektnavn, og der er ikke truffet en endelig beslutning om hvad bydelen officielt skal hedde. Navnet refererer til de klassiske brokvarterer i København og til dels [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Kvarteret er det første nye brokvarter i Aarhus siden etablering af netop [[Trøjborg]] og [[Frederiksbjerg]].

Området består tættest på byen af [[Godsbanegården|Godsbanearealerne]], som har været under udvikling siden 2010´erne, og på bagsiden af [[Ringgaden]] det tidligere erhvervsområde langs Søren Frichs Vej med [[Frichsparken]] og den gamle [[Fragtcentral]]. Også [[Ådalen]], hvor der en årrække blev afholdt [[Northside_Festival|NorthSide Festival]] er en del af Brokvarteret.

== Litteratur og kilder ==
* Udviklingsplan for Brovarteret (https://aarhus.dk/media/mwwfdy1t/udviklingsplan-for-brokvarteret-endelig-web.pdf)

[[Kategori: Byer & bydele]]

Ernst August Weis (1848-1912)

2026-09-01T06:32:13Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Ernst August Weis
|billede=Fil:B775100-CD0555-131652.jpg
|billedtekst=Portræt af Ernst August Weis. Fotograf: Arthur Gylstorff, 1885, Den Gamle Bys billedarkiv.
|navn=Ernst August Weis
|født=14. december 1848
|død=7. august 1912
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og [[Bertha Magdalene Weis (1828-1902)]]
|ægtefælle=Wilhelmine Auguste Weis f. Rambech
|partner=
|børn=
|erhverv=Mølleejer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af Aarhus Mølle, Ernst August Weis (1848-1912), med tre af parrets børn. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Ernst August Weis''' (født den 14. december 1848, død den 7. august 1912) var ejer af [[Aarhus Mølle]] fra 1889 til 1912.

Han var søn af møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] (født den 21. maj 1815, død den 28. april 1889) og hans hustru, Bertha Magdalene Weis, født Schønheyder, (født den 27. januar 1828, død den 6. oktober 1902).

Gift med Wilhelmine Auguste Rambech (født den 8. oktober 1851, død den 18. maj 1926).

Da Ernst August Weis' far, der havde ejet Aarhus Mølle siden 1846, døde i 1889, drev Ernst August Weis møllen videre efter ham.

Sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis, overdrog han [[Museumsbroen]] til de offentlige myndigheder i 1889, efter faderens død. Ved [[Aarhus Byråd]] blev det besluttet, at overdragelsen ville blive godkendt, hvis broen og [[Museumsgade|museumsgaden]] blev istandsat af ejerne, inden myndighederne overtog disse. Detaljerne herom kan findes i Aarhus Byråds forhandlingsprotokoller fra 1889, under mødet den 15. august. På daværende tidspunkt hed broen "Jernbroen" (eller "Jærnbroen").

Ernst August Weis blev ved med at drive møllen frem til 1903, hvorefter han påbegyndte afhændelsen af møllens jorde. Den vigtigste handel fandt sted i 1909, da [[Aarhus Kommune]] købte den gamle møllegrund. Weis og hans hustru forbeholdt sig dog rettighederne til at blive boende på møllen resten af deres liv.

Inden Ernst August Weis døde i 1912, lovede han direktøren for [[Den Gamle By]], at museet måtte få møllebygningerne, men først efter Wilhelmine Weis' død i 1926 gik kommunen og Den Gamle By i gang med deres planer for henholdsvis møllegrunden og bygningerne. Et forbehold for overtagelsen af grunden var, at haven, der hørte til møllen, skulle bevares som et frirum for byens borgere. Den gamle have danner i dag rammerne for [[Mølleparken]]. Aarhus Mølles bygninger kan i dag findes genopført i Den Gamle By.

===Privatliv===
Blev i 1877 gift med [[Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926)]] født Rambech. Wilhelmine var født 8. oktober 1851 i Meldalen, Trondhjem i Norge, hvor de to også blev gift.

Parret fik fire børn, men kun den yngste overlevede sine forældre.

* Datter Birtha Caroline Weis - født 27. december 1878 i Aarhus - død 8. februar 1879
* Søn Andreas Weis - født 14. maj 1880 i Aarhus - død 7. december 1890 i Aarhus
* Søn Christian August Weis - født 22. juli 1881 i Aarhus - død 11. marts 1904 i København
* Datter Inger Elisabeth Weis - født 3. marts 1883 i Aarhus - død 23. december 1947 i Aarhus

Skæbnen var hård ved Ernst og Wilhelmine Weis, der oplevede den sorg at miste tre børn.

Den ældste, Birtha Carolina, blev blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August Weis var stud.polyt, da han blev indlagt 2. marts 1904 kommunehospitalet i Københav, hvor han studerede. her døde han blot 22 år gammel 11. marts.

Den yngste, Inger Elisabeth, var blind fra barndommen og blev gennem 51 år passet af frk. Pauline Petersen. De sidste 13-14 år af sit liv blev hun passet af fru Møller-Jensen. Indtil 1926, hvor Wilhelmine døde, boede Inger Elisabeth hjemme på Aarhus Mølle, sammen med sin plejerske. Herefter flyttede hun til en lejlighed på [[Christiansgade]] [[Christiansgade 25|25]], 2th., hvor hun boede med sin plejerske og en husassistent. Hun døde 12. december 1947 efter at være blevet indlagt på [[Aarhus Amtssygehus]] med tegn på blindtarmsbetændelse. Her havde desuden sukkersuge og under sin indlæggelse fik hun også lungebetændelse.

== Litteratur og kilder ==
*''Bertha Weis' Historie - Århus mølle fra 1846'' af Lica Weis Næraa. Zeuner Bogtryk Offset, Århus, 1992.
* [[Århus Stiftstidende]], 27.12.1947, ''"Dødsfald Frk. Elisebeth Weis"''

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Mølleparken

2026-09-01T06:25:25Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156076475753245,10.20028243701132~[[Mølleparken]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156076475753245,10.20028243701132
|align=right
}}</div>
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og haverne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:5084668883894272 000000211.jpg|350px|thumb|right|Udsigt fra [[Bispetoften]] mod [[Aarhus Å|åen]] til området, hvor Mølleparken senere blev anlagt. Til venstre ses ejendommen [[Vester Allé 15]], der stadig eksisterer i dag. Til højre ses [[Aarhus Mølle]], der lå langs [[Vester Allé]]. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000505588 l.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Weis, gift med ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Ernst August Weis (1848-1912)]], med tre af parrets børn. Parrets ældste datter, Birtha Carolina døde 1879 blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, der ses til højre, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August døde i 1904, 22 år gammel. Det var kun den yngste, Inger Elisabeth, siddende på skødet, der overlevede sine forældre. Inger Elisabeth var født blind og boede hjemme på møllen med en plejerske indtil moderens død i 1926. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der siden juni 2025 har lagt lokaler til et kultursted/hotel, Roberta's Society.

{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

=== Mølleparkens historie ===
Mølleparken som sammenhængende park stod færdig i 1932, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289.

Det var under møller [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)|Wissings]] ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk, der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''.

===Salgstilbud til byrådet===
Den 4. juni 1908 henvendte den daværende ejer af Aarhus Mølle, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst Weis]], sig til [[Aarhus Byråd]] med et godt tilbud. Weis tilbød nemlig at sælge møllebygningerne samt den tilhørende grund langs Vester Allé. Sagen var den, at gassen var ved at gå af mølledriften. I 1870’erne var mølledriften overgået til dampdrift, og [[Mølleengen]], der før havde været opsamlingsområde for møllens vand, blev drænet, og udstykket til byggegrunde. I 1903 blev mølledriften helt nedlagt, og møller Weis stod nu med et stort bygningskompleks og en masse kvadratmeter, som han ikke længere skulle bruge.

Tilbuddet om at sælge hele molevitten til kommunen, var i sig selv et fint tilbud til en by med vokseværk, men det indeholdt en del betingelser, som fik flere af byrådets medlemmer til at stejle. Der var blandt andet krav om, at kommunen for egen regning straks skulle anlægge gader dikteret af Weis, selvom den fulde råderet over området først ville tilfalde kommunen efter, at både hr. og fru Weis var døde.

Derudover var der også krav til, hvad området måtte bruges til. I tilbuddet var det formuleret således: ''”Af Arealet … maa Kommunen anvende indtil een Trediedel til derpaa at bygge en smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt. Resten af Arealet maa aldrig bebygges, men skal henligge som Torv eller offentlig Park, der skal have Navnet henholdsvis "Mølletorvet" eller "Mølleparken''".

Det hjalp ikke Weis’ sag, at byrådet i forvejen havde ligget i ikke succesfulde forhandlinger med Weis angående jord på [[Bispetoften]] (det skrånende terræn mellem [[Aarhus Å|åen]] og nuværende [[Frederiksgade]]), og forholdet mellem mølleren og nogle af byrådsmedlemmerne var således noget anspændt.

Endelig var prisen langt højere end, hvad byrådet ville betale. Weis ønskede 250.000 kr. (svarerende til ca. 19.8 millioner kr. i dag) udstedt i obligationer med en fireprocents rente, som skulle betales til hr. Weis’ medarvinger, proprietær Holger Weis og svogeren, herredsfoged Ingerslev. Oveni dette kom 5.000 kr. (svarende til ca. 400.000 kr.) årligt til hr. og fru Weis, indtil de begge var afgået ved døden. Dette sidste punkt fik flere af byrådsmedlemmer til at spekulere i, hvor lang tid man kunne forvente, at de ville leve. Nogle mente, at da de begge var oppe i årene, kunne det ikke være mange år, mens andre nemt så 20 års længere levetid i dem. Det skulle vise sig, at Ernst Weis døde fire år senere, mens hustruen Wilhelmine først døde 18 år efter, at hendes mand havde henvendt sig til byrådet.

Sagen blev i første omgang behandlet bag lukkede døre efter ønske fra møller Weis, og byens aviser var underlagt et tavshedsløfte. [[Jyllands-Posten]] valgte dog at skrive om sagen den 12. juli 1908 med følgende begrundelse: ''”Hidtil har Sagen været behandlet i Byraadet for lukkede Døre, og der synes at være en vis Tendens til vedblivende at holde den gjemt der, indtil den pludselig kan præsenteres fix og færdig som et fait accompli. Sagen er imidlertid af den Beskaffenhed, at den i høj Grad tænger til en offentlig Drøftelse.”'' [[Århus Stiftstidende]] var hurtige til at samle depechen op og bragte dagen efter en lang artikel, hvor de også nævnte det tavshedsløfte, de havde været under: ''”I Gaar har ”Jyllp.” imidlertid bragt Sagen frem for Offentligheden, og derved er ogsaa vi løftet fra vores Tavshedsløfte. Vi skal da give Borgerskabet fuld Besked om det, der er passeret.”''

===Vedtagelse===
Først i marts 1909 blev sagen genbehandlet i byrådet. Med i den endelige aftale indgik nu også det forjættede jordstykke på 4.800 kvadratalen på Bispetoften mod, at Weis beholdt en del af jorden ved møllen. Derudover indgik der i købsaftalen 38.000 kvadratalen omkring møllen. Heraf skulle 10.000-12.000 udlægges til vejanlæg, mens resten skulle udlægges til park. Der var ikke længere noget krav om en offentlig bygning, men hvis der skulle bygges i parken, skulle bygningen have karakter af en stor monumental bygning. Derudover skulle kommunen nu kun bekoste halvdelen af gadeanlæggene.

Det var dog kun jordstykket på Bispetoften og en mindre del af møllehaven, som kommunen kunne overtage med det samme, mens jordstykket omkring møllen først ville tilfalde kommunen, når både Ernst Weis og hustru Wilhelmine var døde. Hele herligheden løb i alt op i 250.000 kr. – hvor 200.000 gik til medarvingerne og 50.000 til mølleejeren selv – stadig udbetalt i obligationer.

De fleste var stadig enige om, at prisen var høj, og fra kommunens side var man egentlig mest interesseret i jordstykket på Bispetoften, hvor kommunen i forvejen ejede en del jord. Samtidig fokuserede byrådet i disse år primært på byens udvikling mod syd og nord, hvorfor et jordstykke mod vest ikke var helt så interessant. Man kunne dog godt se fordelen ved at sikre sig et større jordstykke til en fremtidig offentlig ejendom og var opmærksom på, at jordpriserne kun ville stige med årene. På samme måde vurderede man, at Weis formodentligt bare ville sælge jorden videre til privatudstykning, hvis kommunen ikke tog imod tilbuddet.

Handlen blev endeligt vedtaget og kun et enkelt byrådsmedlem, [[Mikael Johansen (1854-1931)|Mikael Johansen]] fra [[Højre]], undlod at stemme for handlen.

===Vej- og parkanlæggelse===
Herefter begyndte udviklingen af området så småt. Langs åens nordlige side blev anlagt en gade, der i dag er en del af [[Åboulevarden]], mens [[Møllegade|Garvergyde]] (i dag Møllegade) blev forlænget fra [[Møllestien]] ned til den nyanlagte gade langs åen. Ved det møllehaveområde, som kommunen overtog, blev der anlagt lidt bede og opstillet sandkasser til områdets børn.

Det var dog først efter Wilhelmines død i 1926, at udviklingen for alvor tog fart. Møllebygningerne blev i overensstemmelse med kontrakten fra 1909 nedrevet med det samme, og en del af de gamle møllebygninger blev genopført i [[Den Gamle By]].

Tre år senere stod det klart, at den offentlige bygning, der skulle ligge i Mølleparken, blev et nyt [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]]. Samme år begyndte også planerne om opstilling af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|J.C. Bjergs]] skulptur [[Elskovskampen]] i parken, og året efter donerede Carlsbergfondet statuen til byen. Statuen med dens tilhørende bassin kom på mange måder til at diktere udformningen af parken, hvis stier og bede blev tilpasset bassinets form. Der blev dog så vidt muligt forsøgt at bevare de gamle træer fra møllehaven. I 1932 stod Mølleparken, planlagt af stadsgartner [[Leif Sandberg (1891-1968)|Sandberg]], samt Bjergs springvand- og skulpturkompleks færdigt.

===Bibliotekspark===
To år senere, i 1934, blev også byens nye store hovedbibliotek, tegnet af [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]], indviet.

I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Aarhus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hertil kom idéen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne følgende buster indvies i 1956:

* Johannes V. Jensen af Niels Hansen Jacobsen
* Harry Søiberg af Johannes Bjerg
* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff
* Jacob Paludan af August Keil
* J.P. Jacobsen af Johan Galster
* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
* Thøger Larsen af Astrid Noach
* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen, som grundet sygdom først kunne indvies i 1958.

===Omlæggelser===
I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Fritlægningen af Aarhus Å|fritlægning af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

==Udkast til købskontrakt indgået 1908==

'''Nedenstående udkast til en købskontrakt mellem E. A. Weis og Aarhus Byråd er behandlet af Aarhus Byråd 4. marts 1909.
'''
''Udkastet til Købekontrakten var saalydende: Købekontrakt. Undertegnede Proprietær Holger Weis af Frederiksberg og Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev af Holbæk sælger og afhænder herved til Aarhus Kommune de os tilhørende 2/3 - To Trediedele - af den Del af den os i Forening med Hr. Mølleejer E. Weis af Aarhus ifølge utinglæst Adkomst tilhørende Ejendom Matr. Nr. 2003, 431 a, 432, 433, 2135, 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde, der ligger vest for den i Garvergydens Forlængelse approberede Gade, og som iøvrigt begrænses mod Syd af den approberede Gade fra Vester Alle langs Aarhus Aa til Garvergydens Forlængelse, mod Vest af Vester Alle og mod Nord af de tilstødende Naboejendomme, hvilket Areal er angivet paa vedlagte Rids og betegnet med Bogstaverne a, g, h, c, og jeg Mølleejer E. A. Weis af Aarhus overdrager herved til Aarhus Kommune den mig tilhørende Anpart (1/3) - En Trediedel - i den samme Del af de nævnte Ejendomme med Undtagelse af min Anpart i det paa Kortet med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Areal. De paa de nævnte Arealer staaende Bygninger medfølger ikke i Overdragelsen. Det Aarhus Kommune saaledes tilkommende Areal overdrages den med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det hidtil har tilhørt os og de tidligere Ejere efter de tinglæste Adkomst- og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes: ad Matr. Nr. 2003, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at der 27. Marts 1872 er læst Kvittering for 29400 Kr. fra A. Weis i Henhold til foranstaaende Kontrakt, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse af Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst samme Dag. ad Matr. Nr. 432, at en tidligere Sælgerske mangler tinglæst Adkomst, jfr. Skøde læst 8. Juni 1854.''

''ad Matr. Nr. 433, at ifølge Skøde læst 17. Februar 1853 mangler en tidligere Sælgerske tinglæst Adkomst, og samme Skøde indeholder Bestemmelse om Hegn. ad Matr. Nr. 2135, at der er ældre Adkomstmangel til denne Parcel.
''
''ad Matr. Nr. 2134 b, at tidligere Skøde indeholder Bemærkninger om manglende Adkomst for Sælgeren, og at Skøde, læst 19. Juni 1902, ti lige er læst som servitutstifteude med Hensyn til Fælesgavl samt Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse og Benyttelse m. v., ad Matr. Nr. 484 c, at Deklaration til Aarhus Møle angaaende en Grundplads er læst 10. Marts 1859, at Skøde, læst 20. Juni 1876, indeholder Bemærkning om fæles Plankeværk, og at Deklaration angaaende Gavlfælesskab med Matr. Nr. 483 b, 484 d og 2134 a samt om eventuel Indretning af W. C. er læst den 9. April 1908 (denne Tinglæsning er imidlertid sket uberettiget af Trediemand). Overdragelsen sker iøvrigt paa følgende Vilkaar og Betingelser:''

''1. Arealet bliver, for saa vidt Udstykning skal foretages, snarest at udstykke ved Landinspektøren og Landbrugsministeriets Approbation paa Udstykningen at indhente.''

''2. Det overdragne overtages straks af Kommunen (jfr. dog § 5) og henligger fremtidig for dennes Regning og Risiko i enhver Henseende.''

''3. Ale af det overdragne gaaende Skatter og Afgifter ti) Staten, Kommunen eller andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M, betaler Kommunen, medens vi frigør Ejendommen for ale saadanne Udgifter til denne Dag.''

''4. IKøbesum for de mig Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og mig Proprietær Holger Weis tilkommende 2ls af det nævnte Areal svarer Køberen 200000 - To Hundrede Tusinde- Kroner, der berigtiges saaledes, at Aarhus Kommune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. ''

''Obligationerne clausuleres saaledes, at Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eller een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eller Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage mune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. ''

''Obligationerne clausuleres saaledes, at Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eler een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eler Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage Nytte af, som vi vil og kan, saa længe vi lever, kun at vi ikke maa udleje det til Karusel e ler Circus. ''

''Paa det paa vedhæftede Kort med a, b, c, d, e angivne Areal, det vil sige det Areal, som ligger melem Garvergydens approberede Forlængelse mod Øst, den approberede Gade langs Aaen mod Syd, Vester Alle mod Vest og den approberede Forbindelsesvej mellem Museumsgade og Møllestien mod Nord, lægges den stedseværende Servitut, at dette Areal aldrig maa bebygges, men stadig skal henligge som offentligt Torv eller offentlig Park, der skal have Navn henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades Kommunen paa Arealet at bygge een smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt, Bibliothek eller Torvehalle, men denne Bygning skal lægges i mindst 10 Alens Afstand fra den projekterede Gade mellem Museumsgade og Møllestien, og den bebyggede Del af Arealet maa ikke overstige 1/3 - en Trediedel - af det hele Areal (a, b, c, d, e) ligesom det bebyggede Areal med dertil hørende Gaardsplads ikke maa overstige 50 % af det nævnte Areal. Det tilføjes udtrykkeligt, at den foran staaende Angivelse af den Anvendelse, der maa gøres af nævnte Areal og Bygning er fuldstændig udtømmende, og at alene jeg E. A. Weis kan tilade anden Anvendelse af den, saaledes at ingen Forandring kan ske heri saalidt som i denne Paragrafs øvrige Indhold efter min Død. Det samme gælder forøvrigt ogsaa de øvrige servitutmæssige Bestemmelser i denne Paragraf, idet jeg forbeholder mig Ret til at lempe dem, om jeg vil, saa længe jeg er i Live, medens de ikke paa nogen Maade kunne forandres eller lempes, naar jeg er afgaaet ved Døden. Da jeg har ment at handle i hele Byens Interesse ved at paalægge Arealet de forangivne servitutmæssige Forpligtelser, og dette er Motivet til min Overdragelse af min Andel i Arealet til Byen, samt da jeg følgelig maa formene, at disses nøjagtige Overholdelse nu og i al Fremtid er i hele Byens Interesse, saa skal mulig efter min Død indtræffende Overtrædelse af de nævnte Bestemmelser - saa vel som af Bestemmelserne i denne Kontrakts § 8 - kunne paatales retslig og udenretslig af enhver i Aarhus bosiddende Mand eller Kvinde, uden at det skal kunne fordres, at vedkommende kan paavise nogen særlig Interesse i Paatalen, og enhver saadan rejst Paatale skal have samme Kraft og Vægt, som om Paatalen var foretaget af mig selv. Samme Paataleret skal derhos - ligeledes efter min Død - tilkomme den til enhver Tid værende Bestyrelse for Andreas og Berthea Weis’s Legat for Descendenter af afdøde Etatraad Frederik August Schønheyder og Hustru Maren Schønheyder født Bruun. Bestemmelsen idenne Paragrafs 2. Stk. skal naturligvis ikkevære til Hinder for, at de nu paa Grunden staaende Bygninger, som nævnt i §6, forbliver paadenne, til min Hustru og jeg ere afgaaede ved Døden(jfr. § 8). ''

''6. Samtlige de paa Ejendommen nuværende Bygninger tilhører fremtidig mig E. A. Weis og Hustru alene, og heri erklærer vi Herredsfoged Ingerslev og Proprietær Holger Weis os udtrykkelig enige, idet vi herved overdrager E. A. Weis vor Andel i disse Bygninger med Tilbehør af enhver Art. Med disse Bygninger forholdes saaledes: ''

''Den gamle Stublade, der er beliggende i Hjørnet mellem Aaen og Vester Alle fjernes af mig inden 1. Maj d. A. ''

''Det sydlige Bindingsværkspakhus - der ligger paa den af mig E. A. Weis reserverede Grund - skal Kommunen have Ret til vederlagsfrit at benytte til eget Brug eller Udlejning, men det er kun selve Pakhuset, Kommunen saaledes skal kunne benytte, idet saavel det Pakhuset i Syd ibyggede Beboelseshus med de til samme hørende Rum i Pakhuset som den bag Pakhuset liggende Del af det til mig E. A. Weis og Hustrus Brug reserverede Areal i denne Henseende er Kommunen uvedkommende, dog at Kommunen har Ret til Færdsel gaaende og kørende - til Pakhusets Bagside sønden om ovennævnte Pakhuset ibyggede Beboelseshus. Bygningen maa af Kommunen kun anvendes til Pakhus, og de Varer, som optages i den, maa ikke være af saadan Art, at de paa nogen som helst Maade ved Lugt, Rotter eller paa anden Maade kunne genere de omboende eller ved deres Brandfarlighed have en Forhøjelse af Assurancepræmien for Varerne i det grundmurede Pakhus eller Indboet i Beboelseslejligheden til Følge. Kommunen har til enhver Tid Ret til at opgive Retten til Brugen af Pakhuset, men kan da ikke senere atter indtræde i Retten. Saalænge Kommunen ikke har opgivet Brugsretten, skal den naturligvis selv vedligeholde Pakhuset i god og ordentlig Stand, ligesom den skal vedligeholde Hegnet mod Gaden ud for Pakhuset og besørge og bekoste Renholdelsen af Gaden og Gaarden foran og bag Huset. ''

''Samtlige øvrige Bygninger paa det Areal, jeg E. A. Weis har reserveret mig og Hustru Brugsretten til, kunne vi, da de jo er vor Ejendom, naturligvis handle med og benytte, som vi lyste, derunder nedrive dem helt eler delvist, omforandre dem etc., idet Bygningerne og deres Brug er Kommunen aldeles uvedkommende, men den Del af Bygningerne, der staar paa Arealet efter den Længstlevendes Død, uden at vi eller den Længstlevende af os paa anden Maade har disponeret over den til Fjernelse, hvortil vi har fuld Ret, tilfalder Kommunen til Ejendom uden Vederlag. ''

''Nedbrænder Bygningerne helt eller delvist, medens vi E. A. Weis og Hustru lever, tilfalder deres Assurancesum naturligvis os, og det bliver naturligvis vor egen Sag om og i hvilken Udstrækning vi ville anvende den til atter at bygge for. For de eventuelt saaledes opførte nye Bygninger gælder efter Opførelsen ganske de samme Bestemmelser som i denne Paragraf fastsat. For det sydlige Pakhus fastsættes dog i denne Henseende, at hvis det nedbrænder eller overgaar betydelig Ildsvaade, medens Kommunen har bevaret Brugsretten til det, da ryddes den Plads, det indtager, og Kommunen faar da Dispositionsret over den paa samme Maade som over det øvrige den da overgivne Areal, dog at jeg for min og Hustrus Livstid forbeholder os Ret til en 10 Alen bred Strimmel Jord langs det nordre Pakhus Gavl som Adgangsvej til Møllens Gaardsplads og Have. Kommunen tilkommer derhos for dette Tilfælde Renten af den mig udbetalte Forsikringssum for det sydlige Pakhus til den Tid, da den efter min og Hustrus Død faar liele Arealet overladt. Overgaar en mindre Ildsvaade det sydlige Pakhus, medens Kommunen har Brugsretten til dette, anvendes Assurancesummen til Skadens Udbedring, saa vidt det tilstrækker. Som mindre Ildsvaade forstaas en saadan, der ikke berettiger til Erstatning af over Vs af Assurancesummen. ''

''Assurancepræmien af de til min og Hustrus Disposition staaende Bygninger betales af os.''

''7. Imellem Arealet nord for Linien L, m, n, o. og Arealet syd for denne Linie samt paa Strækningen n, p, q, (jfr. vedhæftede Kort) bliver at anbringe Hegn, der paa Strækningen o, n, p, q, skal bestaa af et 3 Vs Alen højt Plankeværk af høvlede og pløjede Brædder og paa Strækningen n, m, L, af almindeligt Stakit, Bekostningen ved Anbringelsen og Vedligeholdelsen af dette Hegn bæres af mig E. A. Weis med Halvdelen og Aarhus Kommune med Halvdelen, saaledes at hver Part sætter og vedligeholder Halvdelen af Plankeværket og Halvdelen af Stakittet. Stakittet og Plankeværket tilhører følgelig Kommunen med Halvdelen og E. A. Weis med Halvdelen. ''

''8. Naar saa vel jeg E. A. Weis som min Hustru ere afgaaede ved Døden, og Kommunen saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, skal samtlige paa samme værende Bygninger, Hegn etc. inden 1 Aar derefter være nedrevne, og Arealet straks derefter tages i Brug efter sin Bestemmelse (se § 5, 2. Stk.). Det er en Selvfølge, at Kommunen, forinden den saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, ikke maa anvende den Del af dette, den allerede har overtaget, til Bebyggelse af nogen Art eller overhovedet anvende det paa anden Maade end til Have- eller Parkanlæg eller Torveplads. ''

''9. Aarhus Kommune anlægger straks paa egen Bekostning den approberede Gade fra Garvergyden til Aaen og fra Vester-A le langs Aaen til Garvergydens Forlængelse, begge saaledes som vist paa vedhæftede Plan og som i Overenskomst af 2. December 1907 bestemt. For førstnævnte Gades Vedkommende godtgøres Halvdelen af Bekostningen ved Anlæget, naar dette er færdigt, af Lodsejerne paa Gadens østlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden. Som i Overenskomsten nævnt overtages Gaderne straks efter Anlæget som offentlige til fremtidig Vedligeholdelse og Belysning af Kommunen. ''

''10. Bestemmelserne i denne Kontrakts §§ 5 og 8 ville være at tinglæse som servitutstiftende paa den her solgte Lod med Undtagelse af den Del af samme, der ligger nord for den projekterede Forbindelsesgade mellem Møllestien og Museumsgade. Hvilken Del af Arealet, Servituterne saaledes skal paalægges, vil nærmere blive angivet i Skødet. Om Paataleretten til Servituterne henvises til, hvad derom er bestemt i§ 5. ''

''11. Saasnart Udstykningen er i Orden, er Kommunen berettiget og forpligtet til mod Udstedelse af de forannævnte Obligationer i stemplet Stand at erholde Skøde meddelt paa det den overdragne. ''

''Samtlige med Udstykningen samt samtlige med denne Kontrakts Udstedelse og Stempling og Skødets Udstedelse, Stempling og Tinglæsning samt Udstedelse og Stempling af de i § 4 nævnte Obligationer forbundne Omkostninger betaler Aarhus Kommune alene, saaledes at Ordningen sker ganske uden Udgift for os. ''

''Udkastet til Mageskiftekontrakten var saalydende: ''

''Mageskiftekontrakt. Undertegnede Mølleejer E. A. Weis af Aarhus erkender herved at have mageskiftet og overdraget, ligesom jeg herved mageskifter og overdrager fra mig og Arvinger til Aarhus Kommune de mig ifølge Adkomst, læst henholdsvis 2. Juli 1873 og 28. Juni 1900, tilhørende Parceler Matr. Nr. 2004 og 1291 c af Aarhus Bygrund, skyldsat for Hartkorn henholdsvis 1 Fdk.''

''2 Album og«1»1«2» i i Album, og undertegnede Aarhus Byraad erkender herved paa Aarhus Kommunes Vegne at have mageskiftet og overdraget til Hr. Mølleejer E. A. Weis her af Staden af den Kommunen ifølge utinglæst Købekontrakt af D. D, med Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og Hr. Proprietær Holger Weis tilhørende 2/3 - To Trediedele af den paa vedhæftede Rids med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Parcel bestaaende af Matr. Nr. 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde og den Del af Matr. Nr. 2003 sammesteds, der ligger Nord for den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 approberede Gade fra Garvergyden til Vester A le i Forbindelse mellem Museumsgade og Møllestien. ''

''De paagældende Arealer overdrages de respektive Købere med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed de hidtil har tilhørt de respektive Sælgere og de tidligere Ejere ifølge de tinglæste Adkomst og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes: ''

''ad Matr. Nr. 2004, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse om Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst 29. Marts 1872, og at Overenskomst med Aarhus Byraad om Gadeanlæg er læst 28. Juni 1900. ad Matr. Nr. 1291 c, a t Deklaration til Aarhus Byraad angaaende Kloakledningen er læst 16. December 1880, og at en tidligere Ejer, Aarhus Bispeembede, har manglet tinglæst Adkomst til en Del af Matr. Nr. 1291. ad Matr. Nr. 2004 og 1291 c, at der paahviler Parcelen Forpligtelse overfor Aarhus Byraad med Hensyn til Deltagelse i Udgifterne ved Gadens Brolægning samt med Hensyn til Godkendelse af Facadetegning Overenskomst herom er tinglæst 28. Juni 1900, og Forpligtelsens nærmere Indhold er Byraadet bekendt. Mageskiftehandelen sker iøvrigt paa følgende nærmere Vilkaar og Betingelser: ''

''1. De mageskiftede Lodder overtages straks af Køberne og henligger fremtidig for disses Regning og Risiko i enhver Henseende. ''

''2. Samtlige af de mageskiftede Lodder gaaende Skatter og Afgifter til Staten, Kommunen eller andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M., betaler de respektive Erhververe for den erhvervede Grunds Vedkommende, ligesom Erhververne hver for sig oppebærer og tilkommer al af den erhvervede Ejendom for Tiden efter nævnte Dato gaaende Indtægt. Aarhus Kommune er bekendt med, at den paa Matr. Nr. 2004 og 1291 c staaende Cirkusbygning tilhører Tømrermester H. Bjerregaard Jensen, der er pligtig paa Forlangende at fjerne den. ''

''3. Værdien af Matr. Nr. 2004 og 1291 c er ansat til ........................... 100000 Kr. Et Hundrede Tusinde Kroner og Værdien af de Kommunen tilhørende 2 A i det forannævnte Areal til 50000 Kr. Differencen 50000 Kr. afgøres ved, at Kommunen samtidig med Mageskiftebrevenes Udstedelse omkostningsfrit for mig E. A. Weis meddeler mig 5 - fem - Obligationer hver a 10000 - Ti Tusinde - Kroner clausulerede saaledes, a t Gælden forrentes med 4 pCt. p. A. fra 4. Marts d. A., hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A. for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten - naar Opsigelsen afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med ½ Aars forudgaaende Varsel. Iøvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''4. Saasnart Kommunen har faaet meddelt Skøde paa de nævnte 2/3 af den paagældende Del af Matr. Nr. 2003 etc., bliver Handelen endelig at berigtige ved Mageskiftebreve, ved hvilke de paagældende Arealer overdrages de respektive Erhververe fri for andre Forhæftelser eller Byrder end de, Erhververne efter denne Kontrakt skal respektere, og under Udstedernes Hjemmelsansvar. ''

''5. Den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 melem Aarhus Kommune og Fru B. Weis’s Arvinger approberede fornævnte Gade fra Garvergyden til Vester Alle er Kommunen pligtig at anlægge paa egen Bekostning helt eller delvist, saa snart jeg E. A. Weis eller de senere Ejere af den nord for denne Gade liggende Del af Matr. Nr. 2003 forlanger det Gaden anlægges som nævnt i Overenskomsten, og af Omkostningerne ved Anlæggelsen - derunder dog naturligvis ikke Godtgørelse for det til Gaden medgaaende Areal - godtgøres Kommunen Halvdelen, naar Gaden er færdig, af Lodsejerne paa Gadens nordlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden Saafremt den paagældende Gade saaledes helt eller delvist bliver forlangt anlagt, forinden Kommunen faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden, er Ejerne af Arealet nord for Gaden dog pligtig foreløbig at refundere Kommunen hele det til Gadeanlæget medgaaende Beløb, hvoraf de faar Halvdelen uden Rente godtgjort af Kommunen, naar denne faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden. Denne Bestemmelse vil være at tinglæse som servitutstiftende paa den Kommunen tilhørende Del af Matr. Nr. 2003, der ikke omfattes af denne Handel, saaledes at det nærmere i Mageskiftebrevet angives, paa hvilket Matr. Nr. Tinglæsningen skal ske. ''

''6. Samtlige Omkostninger ved denne Mageskiftekontrakts Udstedelse og Stempling samt Mageskiftebrevenes Udstedelse og Tinglæsning bæres af Aarhus Kommune og E. A. Weis, hver med Halvdelen.''

== Mølleparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mølleparken Mølleparken]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 04.06.1908, 04.03.1909
* Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07995784 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035520 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91970163 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D43887742 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.
* Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.
* [[Jyllands-Posten]], 12.07.1908, ''”Aarhus Kommune og Møllerejer Weis”''
* Jyllands-Posten, 05.03.1909, ''”Aarhus Kommune og Møllerejer Weis - En Overenskomst afsluttet”''
* [[Århus Stiftstidende]], 13.07.1908, ''”En dyr ”Gave” – Skal Kommunen købe Mølleejer Weis ud?”''
* Århus Stiftstidende, 05.03.1909, ''”En større Handel mellem Aarhus Kommune og Møller Weis”''

==Henvisninger==
*Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på [http://da.wikipedia.org/wiki/Ny_Carlsbergfondet Wikipedia]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Fil:5084668883894272 000000211.jpg

2026-09-01T06:24:49Z

JanneMarieBarslev: Udsigt fra Bispetoften mod åen til området, hvor Mølleparken senere blev anlagt. Til venstre ses ejendommen Vester Allé 15, der stadig eksisterer i dag. Til højre ses Aarhus Mølle, der lå langs Vester Allé. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Byer & bydele

== Beskrivelse ==
Udsigt fra [[Bispetoften]] mod [[Aarhus Å|åen]] til området, hvor [[Mølleparken]] senere blev anlagt. Til venstre ses ejendommen [[Vester Allé 15]], der stadig eksisterer i dag. Til højre ses [[Aarhus Mølle]], der lå langs [[Vester Allé]]. Ukendt fotograf, ca. 1880, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Byer & bydele]]
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:000505588 l.jpg

2026-09-01T06:21:21Z

JanneMarieBarslev: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Wilhelmine Weis, gift med ejer af [[Aarhus Mølle]], [[Ernst August Weis (1848-1912)]], med tre af parrets børn. Parrets ældste datter, Birtha Carolina døde 1879 blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, der ses til højre, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August døde i 1904, 22 år gammel. Det var kun den yngste, Inger Elisabeth, siddende på skødet, der overlevede sine forældre. Inger Elisabeth var født blind og boede hjemme på møllen med en plejerske indtil moderens død i 1926. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Personer]]

== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:000505588 l.jpg

2026-09-01T06:19:29Z

JanneMarieBarslev: Wilhelmine Weis, gift med mølleejer Ernst August Weis (1848-1912) med tre af parrets børn. Parrets ældste datter, Birtha Carolina døde 1879 blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, der ses til højre, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August døde i 1904, 22 år gammel. Det var kun den yngste, Inger Elisabeth, siddende på skødet, der overlevede sine forældre. Inger Elisabeth var født blind og boede hjemme på møllen med en plejerske indtil moderens død i 1926. Fotog...

== Beskrivelse ==
Wilhelmine Weis, gift med mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)]] med tre af parrets børn. Parrets ældste datter, Birtha Carolina døde 1879 blot lidt over en måned gammel. Den næstældste, Andreas, der ses til højre, døde som 10-årig og den næstyngste, Christan August døde i 1904, 22 år gammel. Det var kun den yngste, Inger Elisabeth, siddende på skødet, der overlevede sine forældre. Inger Elisabeth var født blind og boede hjemme på møllen med en plejerske indtil moderens død i 1926. Fotograf F.K.A. Eckardt, ca. 1885, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Personer]]
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Mølleparken

2026-09-01T06:16:19Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156076475753245,10.20028243701132~[[Mølleparken]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.156076475753245,10.20028243701132
|align=right
}}</div>
[[Fil:000161342.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Mølleparken og Aarhus Å. Fotograf: Lisbeth Nøhr, 2009, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:1796 Århus Købstadskort.jpg|350px|thumb|right|Kort over Aarhus 1796. I hjørnet nederst til venstre ses Aarhus Mølle og haverne tilknyttet møllen. Kortet er opmålt af Heinen og tegnet af H. Glahn, 1796, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Mølleparken''' er en større bypark i det centrale Aarhus. Parken omkranses af [[Aarhus Å]] og vejene [[Møllegade]], [[Møllestien]] og [[Vester Allé]]. I den nordligste ende af parkområdet og med front ud til parken ligger det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Kommunes Hovedbibliotek]], der siden juni 2025 har lagt lokaler til et kultursted/hotel, Roberta's Society.

{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

=== Mølleparkens historie ===
Mølleparken som sammenhængende park stod færdig i 1932, men områdets historie strækker sig betydeligt længere tilbage. Mølleparken er uløseligt forbundet med historien om [[Aarhus Mølle]], hvis eksistens nævntes første gang i 1289.

Det var under møller [[Jens Jensen Wissing (1656-1697)|Wissings]] ejerskab i 1600-tallet, at det lykkedes at udvide møllegrundens areal ganske betragteligt, idet han erhvervede en række haver, der lå i umiddelbar tilknytning til det eksisterende mølleareal. Hermed lagdes grunden til senere mølleejeres velstand og til havens udvikling. Haven havde et særligt karakteristisk udtryk, der blev beskrevet som ''"romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer"''.

===Salgstilbud til byrådet===
Den 4. juni 1908 henvendte den daværende ejer af Aarhus Mølle, [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst Weis]], sig til [[Aarhus Byråd]] med et godt tilbud. Weis tilbød nemlig at sælge møllebygningerne samt den tilhørende grund langs Vester Allé. Sagen var den, at gassen var ved at gå af mølledriften. I 1870’erne var mølledriften overgået til dampdrift, og [[Mølleengen]], der før havde været opsamlingsområde for møllens vand, blev drænet, og udstykket til byggegrunde. I 1903 blev mølledriften helt nedlagt, og møller Weis stod nu med et stort bygningskompleks og en masse kvadratmeter, som han ikke længere skulle bruge.

Tilbuddet om at sælge hele molevitten til kommunen, var i sig selv et fint tilbud til en by med vokseværk, men det indeholdt en del betingelser, som fik flere af byrådets medlemmer til at stejle. Der var blandt andet krav om, at kommunen for egen regning straks skulle anlægge gader dikteret af Weis, selvom den fulde råderet over området først ville tilfalde kommunen efter, at både hr. og fru Weis var døde.

Derudover var der også krav til, hvad området måtte bruges til. I tilbuddet var det formuleret således: ''”Af Arealet … maa Kommunen anvende indtil een Trediedel til derpaa at bygge en smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt. Resten af Arealet maa aldrig bebygges, men skal henligge som Torv eller offentlig Park, der skal have Navnet henholdsvis "Mølletorvet" eller "Mølleparken''".

Det hjalp ikke Weis’ sag, at byrådet i forvejen havde ligget i ikke succesfulde forhandlinger med Weis angående jord på [[Bispetoften]] (det skrånende terræn mellem [[Aarhus Å|åen]] og nuværende [[Frederiksgade]]), og forholdet mellem mølleren og nogle af byrådsmedlemmerne var således noget anspændt.

Endelig var prisen langt højere end, hvad byrådet ville betale. Weis ønskede 250.000 kr. (svarerende til ca. 19.8 millioner kr. i dag) udstedt i obligationer med en fireprocents rente, som skulle betales til hr. Weis’ medarvinger, proprietær Holger Weis og svogeren, herredsfoged Ingerslev. Oveni dette kom 5.000 kr. (svarende til ca. 400.000 kr.) årligt til hr. og fru Weis, indtil de begge var afgået ved døden. Dette sidste punkt fik flere af byrådsmedlemmer til at spekulere i, hvor lang tid man kunne forvente, at de ville leve. Nogle mente, at da de begge var oppe i årene, kunne det ikke være mange år, mens andre nemt så 20 års længere levetid i dem. Det skulle vise sig, at Ernst Weis døde fire år senere, mens hustruen Wilhelmine først døde 18 år efter, at hendes mand havde henvendt sig til byrådet.

Sagen blev i første omgang behandlet bag lukkede døre efter ønske fra møller Weis, og byens aviser var underlagt et tavshedsløfte. [[Jyllands-Posten]] valgte dog at skrive om sagen den 12. juli 1908 med følgende begrundelse: ''”Hidtil har Sagen været behandlet i Byraadet for lukkede Døre, og der synes at være en vis Tendens til vedblivende at holde den gjemt der, indtil den pludselig kan præsenteres fix og færdig som et fait accompli. Sagen er imidlertid af den Beskaffenhed, at den i høj Grad tænger til en offentlig Drøftelse.”'' [[Århus Stiftstidende]] var hurtige til at samle depechen op og bragte dagen efter en lang artikel, hvor de også nævnte det tavshedsløfte, de havde været under: ''”I Gaar har ”Jyllp.” imidlertid bragt Sagen frem for Offentligheden, og derved er ogsaa vi løftet fra vores Tavshedsløfte. Vi skal da give Borgerskabet fuld Besked om det, der er passeret.”''

===Vedtagelse===
Først i marts 1909 blev sagen genbehandlet i byrådet. Med i den endelige aftale indgik nu også det forjættede jordstykke på 4.800 kvadratalen på Bispetoften mod, at Weis beholdt en del af jorden ved møllen. Derudover indgik der i købsaftalen 38.000 kvadratalen omkring møllen. Heraf skulle 10.000-12.000 udlægges til vejanlæg, mens resten skulle udlægges til park. Der var ikke længere noget krav om en offentlig bygning, men hvis der skulle bygges i parken, skulle bygningen have karakter af en stor monumental bygning. Derudover skulle kommunen nu kun bekoste halvdelen af gadeanlæggene.

Det var dog kun jordstykket på Bispetoften og en mindre del af møllehaven, som kommunen kunne overtage med det samme, mens jordstykket omkring møllen først ville tilfalde kommunen, når både Ernst Weis og hustru Wilhelmine var døde. Hele herligheden løb i alt op i 250.000 kr. – hvor 200.000 gik til medarvingerne og 50.000 til mølleejeren selv – stadig udbetalt i obligationer.

De fleste var stadig enige om, at prisen var høj, og fra kommunens side var man egentlig mest interesseret i jordstykket på Bispetoften, hvor kommunen i forvejen ejede en del jord. Samtidig fokuserede byrådet i disse år primært på byens udvikling mod syd og nord, hvorfor et jordstykke mod vest ikke var helt så interessant. Man kunne dog godt se fordelen ved at sikre sig et større jordstykke til en fremtidig offentlig ejendom og var opmærksom på, at jordpriserne kun ville stige med årene. På samme måde vurderede man, at Weis formodentligt bare ville sælge jorden videre til privatudstykning, hvis kommunen ikke tog imod tilbuddet.

Handlen blev endeligt vedtaget og kun et enkelt byrådsmedlem, [[Mikael Johansen (1854-1931)|Mikael Johansen]] fra [[Højre]], undlod at stemme for handlen.

===Vej- og parkanlæggelse===
Herefter begyndte udviklingen af området så småt. Langs åens nordlige side blev anlagt en gade, der i dag er en del af [[Åboulevarden]], mens [[Møllegade|Garvergyde]] (i dag Møllegade) blev forlænget fra [[Møllestien]] ned til den nyanlagte gade langs åen. Ved det møllehaveområde, som kommunen overtog, blev der anlagt lidt bede og opstillet sandkasser til områdets børn.

Det var dog først efter Wilhelmines død i 1926, at udviklingen for alvor tog fart. Møllebygningerne blev i overensstemmelse med kontrakten fra 1909 nedrevet med det samme, og en del af de gamle møllebygninger blev genopført i [[Den Gamle By]].

Tre år senere stod det klart, at den offentlige bygning, der skulle ligge i Mølleparken, blev et nyt [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]]. Samme år begyndte også planerne om opstilling af [[Johannes Clausen Bjerg (1886-1955)|J.C. Bjergs]] skulptur [[Elskovskampen]] i parken, og året efter donerede Carlsbergfondet statuen til byen. Statuen med dens tilhørende bassin kom på mange måder til at diktere udformningen af parken, hvis stier og bede blev tilpasset bassinets form. Der blev dog så vidt muligt forsøgt at bevare de gamle træer fra møllehaven. I 1932 stod Mølleparken, planlagt af stadsgartner [[Leif Sandberg (1891-1968)|Sandberg]], samt Bjergs springvand- og skulpturkompleks færdigt.

===Bibliotekspark===
To år senere, i 1934, blev også byens nye store hovedbibliotek, tegnet af [[Harald Søren Salling-Mortensen (1902-1969)|Harald Salling-Mortensen]] og [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]], indviet.

I forbindelse med Hovedbibliotekets indvielse, blev der af Jyske Husmænd (De Samvirkende Jydske Husmandsforeninger) skænket en buste af forfatteren Johan Skjoldborg, som var bevægelsens digter, til yderligere udsmykning af parken. Dette gav anledning til, at Aarhus Byråd i 1948 indkøbte en buste af Jeppe Aakjær, udformet af billedhugger Niels Hansen Jacobsen. Hertil kom idéen at lade yderligere buster opføre af forfattere og digtere med tilknytning til Jylland. Dermed kunne følgende buster indvies i 1956:

* Johannes V. Jensen af Niels Hansen Jacobsen
* Harry Søiberg af Johannes Bjerg
* Henrik Pontoppidan af Gottfred Eickhoff
* Jacob Paludan af August Keil
* J.P. Jacobsen af Johan Galster
* Marie Bregendahl af Henry Luckow-Nielsen
* Thøger Larsen af Astrid Noach
* St. St. Blicher af Arnoff Thomsen

Sidstnævnte udførte ligeledes en buste af Jakob Knudsen, som grundet sygdom først kunne indvies i 1958.

===Omlæggelser===
I forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af de gamle træer og hække fældet til fordel for anlæggelsen af nye diagonalveje. Der fandt endnu en omlæggelse sted i 1986-1987, hvor der etableredes bede i græsset og bøgehække langs ganglinjerne.

I 2006 fremlagdes en ny helhedsplan for Mølleparken i tæt sammenhæng med den omfattende [[Fritlægningen af Aarhus Å|fritlægning af åen]]. Med denne plan formuleredes tanken om, at parken i højere grad end hidtil skulle fungere som et rekreativt grønt område, en visuel pause midt i byens rum. Parken ville således tage form som et varieret rekreativt område med græs, store træer, blomster og ikke mindst et livligt vandlandskab, der blandt andet kommer til udtryk i en opholdstrappe, der formidler overgangen mellem parken og åen. Parken blev tilført nye granitbelægninger omkring store runde havearkitektoniske former, og skulpturgruppen Elskovskampen indtog en ny plads i parken i et granitbassin opført til lejligheden.

==Udkast til købskontrakt indgået 1908==

'''Nedenstående udkast til en købskontrakt mellem E. A. Weis og Aarhus Byråd er behandlet af Aarhus Byråd 4. marts 1909.
'''
''Udkastet til Købekontrakten var saalydende: Købekontrakt. Undertegnede Proprietær Holger Weis af Frederiksberg og Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev af Holbæk sælger og afhænder herved til Aarhus Kommune de os tilhørende 2/3 - To Trediedele - af den Del af den os i Forening med Hr. Mølleejer E. Weis af Aarhus ifølge utinglæst Adkomst tilhørende Ejendom Matr. Nr. 2003, 431 a, 432, 433, 2135, 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde, der ligger vest for den i Garvergydens Forlængelse approberede Gade, og som iøvrigt begrænses mod Syd af den approberede Gade fra Vester Alle langs Aarhus Aa til Garvergydens Forlængelse, mod Vest af Vester Alle og mod Nord af de tilstødende Naboejendomme, hvilket Areal er angivet paa vedlagte Rids og betegnet med Bogstaverne a, g, h, c, og jeg Mølleejer E. A. Weis af Aarhus overdrager herved til Aarhus Kommune den mig tilhørende Anpart (1/3) - En Trediedel - i den samme Del af de nævnte Ejendomme med Undtagelse af min Anpart i det paa Kortet med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Areal. De paa de nævnte Arealer staaende Bygninger medfølger ikke i Overdragelsen. Det Aarhus Kommune saaledes tilkommende Areal overdrages den med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed det hidtil har tilhørt os og de tidligere Ejere efter de tinglæste Adkomst- og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes: ad Matr. Nr. 2003, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at der 27. Marts 1872 er læst Kvittering for 29400 Kr. fra A. Weis i Henhold til foranstaaende Kontrakt, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse af Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst samme Dag. ad Matr. Nr. 432, at en tidligere Sælgerske mangler tinglæst Adkomst, jfr. Skøde læst 8. Juni 1854.''

''ad Matr. Nr. 433, at ifølge Skøde læst 17. Februar 1853 mangler en tidligere Sælgerske tinglæst Adkomst, og samme Skøde indeholder Bestemmelse om Hegn. ad Matr. Nr. 2135, at der er ældre Adkomstmangel til denne Parcel.
''
''ad Matr. Nr. 2134 b, at tidligere Skøde indeholder Bemærkninger om manglende Adkomst for Sælgeren, og at Skøde, læst 19. Juni 1902, ti lige er læst som servitutstifteude med Hensyn til Fælesgavl samt Indskrænkninger i Henseende til Bebyggelse og Benyttelse m. v., ad Matr. Nr. 484 c, at Deklaration til Aarhus Møle angaaende en Grundplads er læst 10. Marts 1859, at Skøde, læst 20. Juni 1876, indeholder Bemærkning om fæles Plankeværk, og at Deklaration angaaende Gavlfælesskab med Matr. Nr. 483 b, 484 d og 2134 a samt om eventuel Indretning af W. C. er læst den 9. April 1908 (denne Tinglæsning er imidlertid sket uberettiget af Trediemand). Overdragelsen sker iøvrigt paa følgende Vilkaar og Betingelser:''

''1. Arealet bliver, for saa vidt Udstykning skal foretages, snarest at udstykke ved Landinspektøren og Landbrugsministeriets Approbation paa Udstykningen at indhente.''

''2. Det overdragne overtages straks af Kommunen (jfr. dog § 5) og henligger fremtidig for dennes Regning og Risiko i enhver Henseende.''

''3. Ale af det overdragne gaaende Skatter og Afgifter ti) Staten, Kommunen eller andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M, betaler Kommunen, medens vi frigør Ejendommen for ale saadanne Udgifter til denne Dag.''

''4. IKøbesum for de mig Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og mig Proprietær Holger Weis tilkommende 2ls af det nævnte Areal svarer Køberen 200000 - To Hundrede Tusinde- Kroner, der berigtiges saaledes, at Aarhus Kommune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. ''

''Obligationerne clausuleres saaledes, at Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eller een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eller Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage mune, saasnart Udstykningen er i Orden, og i hvert Fald inden 1. Juni d. A. med dertil erhvervet ministerielt Samtykke udsteder og til os udlevere følgende Obligationer til mig Herredsfoged Ingerslev 2 Obligationer a 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. til mig Proprietær H. Weis 2 Obligationer h 50000 Kr. altsaa tilsammen for Et Hundrede Tusinde Kr. ''

''Obligationerne clausuleres saaledes, at Gælden forrentes med 4% p a. fra 4. Marts 1909, hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten -, naar Opsigelse afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med Vs Aars forudgaaende Varsel. løvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''5. Som Vederlag for det af mig E. A. Weis overdragne forbeholder jeg mig og min Hustru, saa længe vi eler een af os lever, uindskrænket Brugsret af Arealet nord for den paa vedhæftede Kort angivne Linie L, m, n, o, - saaledes at Kommunen, saa længe een af os lever, ingen Brugs- eler Dispositionsret har over dette Areal, som jeg E. A Weis og Hustru skal kunne drage Nytte af, som vi vil og kan, saa længe vi lever, kun at vi ikke maa udleje det til Karusel e ler Circus. ''

''Paa det paa vedhæftede Kort med a, b, c, d, e angivne Areal, det vil sige det Areal, som ligger melem Garvergydens approberede Forlængelse mod Øst, den approberede Gade langs Aaen mod Syd, Vester Alle mod Vest og den approberede Forbindelsesvej mellem Museumsgade og Møllestien mod Nord, lægges den stedseværende Servitut, at dette Areal aldrig maa bebygges, men stadig skal henligge som offentligt Torv eller offentlig Park, der skal have Navn henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades Kommunen paa Arealet at bygge een smuk Bygning til Anvendelse til Raadhus, Museum, Universitet eller anden lignende højere Undervisningsanstalt, Bibliothek eller Torvehalle, men denne Bygning skal lægges i mindst 10 Alens Afstand fra den projekterede Gade mellem Museumsgade og Møllestien, og den bebyggede Del af Arealet maa ikke overstige 1/3 - en Trediedel - af det hele Areal (a, b, c, d, e) ligesom det bebyggede Areal med dertil hørende Gaardsplads ikke maa overstige 50 % af det nævnte Areal. Det tilføjes udtrykkeligt, at den foran staaende Angivelse af den Anvendelse, der maa gøres af nævnte Areal og Bygning er fuldstændig udtømmende, og at alene jeg E. A. Weis kan tilade anden Anvendelse af den, saaledes at ingen Forandring kan ske heri saalidt som i denne Paragrafs øvrige Indhold efter min Død. Det samme gælder forøvrigt ogsaa de øvrige servitutmæssige Bestemmelser i denne Paragraf, idet jeg forbeholder mig Ret til at lempe dem, om jeg vil, saa længe jeg er i Live, medens de ikke paa nogen Maade kunne forandres eller lempes, naar jeg er afgaaet ved Døden. Da jeg har ment at handle i hele Byens Interesse ved at paalægge Arealet de forangivne servitutmæssige Forpligtelser, og dette er Motivet til min Overdragelse af min Andel i Arealet til Byen, samt da jeg følgelig maa formene, at disses nøjagtige Overholdelse nu og i al Fremtid er i hele Byens Interesse, saa skal mulig efter min Død indtræffende Overtrædelse af de nævnte Bestemmelser - saa vel som af Bestemmelserne i denne Kontrakts § 8 - kunne paatales retslig og udenretslig af enhver i Aarhus bosiddende Mand eller Kvinde, uden at det skal kunne fordres, at vedkommende kan paavise nogen særlig Interesse i Paatalen, og enhver saadan rejst Paatale skal have samme Kraft og Vægt, som om Paatalen var foretaget af mig selv. Samme Paataleret skal derhos - ligeledes efter min Død - tilkomme den til enhver Tid værende Bestyrelse for Andreas og Berthea Weis’s Legat for Descendenter af afdøde Etatraad Frederik August Schønheyder og Hustru Maren Schønheyder født Bruun. Bestemmelsen idenne Paragrafs 2. Stk. skal naturligvis ikkevære til Hinder for, at de nu paa Grunden staaende Bygninger, som nævnt i §6, forbliver paadenne, til min Hustru og jeg ere afgaaede ved Døden(jfr. § 8). ''

''6. Samtlige de paa Ejendommen nuværende Bygninger tilhører fremtidig mig E. A. Weis og Hustru alene, og heri erklærer vi Herredsfoged Ingerslev og Proprietær Holger Weis os udtrykkelig enige, idet vi herved overdrager E. A. Weis vor Andel i disse Bygninger med Tilbehør af enhver Art. Med disse Bygninger forholdes saaledes: ''

''Den gamle Stublade, der er beliggende i Hjørnet mellem Aaen og Vester Alle fjernes af mig inden 1. Maj d. A. ''

''Det sydlige Bindingsværkspakhus - der ligger paa den af mig E. A. Weis reserverede Grund - skal Kommunen have Ret til vederlagsfrit at benytte til eget Brug eller Udlejning, men det er kun selve Pakhuset, Kommunen saaledes skal kunne benytte, idet saavel det Pakhuset i Syd ibyggede Beboelseshus med de til samme hørende Rum i Pakhuset som den bag Pakhuset liggende Del af det til mig E. A. Weis og Hustrus Brug reserverede Areal i denne Henseende er Kommunen uvedkommende, dog at Kommunen har Ret til Færdsel gaaende og kørende - til Pakhusets Bagside sønden om ovennævnte Pakhuset ibyggede Beboelseshus. Bygningen maa af Kommunen kun anvendes til Pakhus, og de Varer, som optages i den, maa ikke være af saadan Art, at de paa nogen som helst Maade ved Lugt, Rotter eller paa anden Maade kunne genere de omboende eller ved deres Brandfarlighed have en Forhøjelse af Assurancepræmien for Varerne i det grundmurede Pakhus eller Indboet i Beboelseslejligheden til Følge. Kommunen har til enhver Tid Ret til at opgive Retten til Brugen af Pakhuset, men kan da ikke senere atter indtræde i Retten. Saalænge Kommunen ikke har opgivet Brugsretten, skal den naturligvis selv vedligeholde Pakhuset i god og ordentlig Stand, ligesom den skal vedligeholde Hegnet mod Gaden ud for Pakhuset og besørge og bekoste Renholdelsen af Gaden og Gaarden foran og bag Huset. ''

''Samtlige øvrige Bygninger paa det Areal, jeg E. A. Weis har reserveret mig og Hustru Brugsretten til, kunne vi, da de jo er vor Ejendom, naturligvis handle med og benytte, som vi lyste, derunder nedrive dem helt eler delvist, omforandre dem etc., idet Bygningerne og deres Brug er Kommunen aldeles uvedkommende, men den Del af Bygningerne, der staar paa Arealet efter den Længstlevendes Død, uden at vi eller den Længstlevende af os paa anden Maade har disponeret over den til Fjernelse, hvortil vi har fuld Ret, tilfalder Kommunen til Ejendom uden Vederlag. ''

''Nedbrænder Bygningerne helt eller delvist, medens vi E. A. Weis og Hustru lever, tilfalder deres Assurancesum naturligvis os, og det bliver naturligvis vor egen Sag om og i hvilken Udstrækning vi ville anvende den til atter at bygge for. For de eventuelt saaledes opførte nye Bygninger gælder efter Opførelsen ganske de samme Bestemmelser som i denne Paragraf fastsat. For det sydlige Pakhus fastsættes dog i denne Henseende, at hvis det nedbrænder eller overgaar betydelig Ildsvaade, medens Kommunen har bevaret Brugsretten til det, da ryddes den Plads, det indtager, og Kommunen faar da Dispositionsret over den paa samme Maade som over det øvrige den da overgivne Areal, dog at jeg for min og Hustrus Livstid forbeholder os Ret til en 10 Alen bred Strimmel Jord langs det nordre Pakhus Gavl som Adgangsvej til Møllens Gaardsplads og Have. Kommunen tilkommer derhos for dette Tilfælde Renten af den mig udbetalte Forsikringssum for det sydlige Pakhus til den Tid, da den efter min og Hustrus Død faar liele Arealet overladt. Overgaar en mindre Ildsvaade det sydlige Pakhus, medens Kommunen har Brugsretten til dette, anvendes Assurancesummen til Skadens Udbedring, saa vidt det tilstrækker. Som mindre Ildsvaade forstaas en saadan, der ikke berettiger til Erstatning af over Vs af Assurancesummen. ''

''Assurancepræmien af de til min og Hustrus Disposition staaende Bygninger betales af os.''

''7. Imellem Arealet nord for Linien L, m, n, o. og Arealet syd for denne Linie samt paa Strækningen n, p, q, (jfr. vedhæftede Kort) bliver at anbringe Hegn, der paa Strækningen o, n, p, q, skal bestaa af et 3 Vs Alen højt Plankeværk af høvlede og pløjede Brædder og paa Strækningen n, m, L, af almindeligt Stakit, Bekostningen ved Anbringelsen og Vedligeholdelsen af dette Hegn bæres af mig E. A. Weis med Halvdelen og Aarhus Kommune med Halvdelen, saaledes at hver Part sætter og vedligeholder Halvdelen af Plankeværket og Halvdelen af Stakittet. Stakittet og Plankeværket tilhører følgelig Kommunen med Halvdelen og E. A. Weis med Halvdelen. ''

''8. Naar saa vel jeg E. A. Weis som min Hustru ere afgaaede ved Døden, og Kommunen saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, skal samtlige paa samme værende Bygninger, Hegn etc. inden 1 Aar derefter være nedrevne, og Arealet straks derefter tages i Brug efter sin Bestemmelse (se § 5, 2. Stk.). Det er en Selvfølge, at Kommunen, forinden den saaledes faar Dispositionsret over hele Arealet, ikke maa anvende den Del af dette, den allerede har overtaget, til Bebyggelse af nogen Art eller overhovedet anvende det paa anden Maade end til Have- eller Parkanlæg eller Torveplads. ''

''9. Aarhus Kommune anlægger straks paa egen Bekostning den approberede Gade fra Garvergyden til Aaen og fra Vester-A le langs Aaen til Garvergydens Forlængelse, begge saaledes som vist paa vedhæftede Plan og som i Overenskomst af 2. December 1907 bestemt. For førstnævnte Gades Vedkommende godtgøres Halvdelen af Bekostningen ved Anlæget, naar dette er færdigt, af Lodsejerne paa Gadens østlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden. Som i Overenskomsten nævnt overtages Gaderne straks efter Anlæget som offentlige til fremtidig Vedligeholdelse og Belysning af Kommunen. ''

''10. Bestemmelserne i denne Kontrakts §§ 5 og 8 ville være at tinglæse som servitutstiftende paa den her solgte Lod med Undtagelse af den Del af samme, der ligger nord for den projekterede Forbindelsesgade mellem Møllestien og Museumsgade. Hvilken Del af Arealet, Servituterne saaledes skal paalægges, vil nærmere blive angivet i Skødet. Om Paataleretten til Servituterne henvises til, hvad derom er bestemt i§ 5. ''

''11. Saasnart Udstykningen er i Orden, er Kommunen berettiget og forpligtet til mod Udstedelse af de forannævnte Obligationer i stemplet Stand at erholde Skøde meddelt paa det den overdragne. ''

''Samtlige med Udstykningen samt samtlige med denne Kontrakts Udstedelse og Stempling og Skødets Udstedelse, Stempling og Tinglæsning samt Udstedelse og Stempling af de i § 4 nævnte Obligationer forbundne Omkostninger betaler Aarhus Kommune alene, saaledes at Ordningen sker ganske uden Udgift for os. ''

''Udkastet til Mageskiftekontrakten var saalydende: ''

''Mageskiftekontrakt. Undertegnede Mølleejer E. A. Weis af Aarhus erkender herved at have mageskiftet og overdraget, ligesom jeg herved mageskifter og overdrager fra mig og Arvinger til Aarhus Kommune de mig ifølge Adkomst, læst henholdsvis 2. Juli 1873 og 28. Juni 1900, tilhørende Parceler Matr. Nr. 2004 og 1291 c af Aarhus Bygrund, skyldsat for Hartkorn henholdsvis 1 Fdk.''

''2 Album og«1»1«2» i i Album, og undertegnede Aarhus Byraad erkender herved paa Aarhus Kommunes Vegne at have mageskiftet og overdraget til Hr. Mølleejer E. A. Weis her af Staden af den Kommunen ifølge utinglæst Købekontrakt af D. D, med Herredsfoged Frederik Johannes Ingerslev og Hr. Proprietær Holger Weis tilhørende 2/3 - To Trediedele af den paa vedhæftede Rids med Bogstaverne f, g, h, i betegnede Parcel bestaaende af Matr. Nr. 2134 b og 484 c af Aarhus Bygrunde og den Del af Matr. Nr. 2003 sammesteds, der ligger Nord for den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 approberede Gade fra Garvergyden til Vester A le i Forbindelse mellem Museumsgade og Møllestien. ''

''De paagældende Arealer overdrages de respektive Købere med de samme Herligheder, Rettigheder, Byrder og Forpligtelser, hvormed de hidtil har tilhørt de respektive Sælgere og de tidligere Ejere ifølge de tinglæste Adkomst og andre Dokumenter, i hvilken Henseende særlig bemærkes: ''

''ad Matr. Nr. 2004, at Kontrakt med Aarhus Byraad om Kommunens Ret til Vandforsyning til Vandværket i Aarhus er læst 26. Oktober 1870, at Landvæsenskommissionsforretning til Bestemmelse om Grundbjælkens Højde i Slusebroen er læst 29. Marts 1872, og at Overenskomst med Aarhus Byraad om Gadeanlæg er læst 28. Juni 1900. ad Matr. Nr. 1291 c, a t Deklaration til Aarhus Byraad angaaende Kloakledningen er læst 16. December 1880, og at en tidligere Ejer, Aarhus Bispeembede, har manglet tinglæst Adkomst til en Del af Matr. Nr. 1291. ad Matr. Nr. 2004 og 1291 c, at der paahviler Parcelen Forpligtelse overfor Aarhus Byraad med Hensyn til Deltagelse i Udgifterne ved Gadens Brolægning samt med Hensyn til Godkendelse af Facadetegning Overenskomst herom er tinglæst 28. Juni 1900, og Forpligtelsens nærmere Indhold er Byraadet bekendt. Mageskiftehandelen sker iøvrigt paa følgende nærmere Vilkaar og Betingelser: ''

''1. De mageskiftede Lodder overtages straks af Køberne og henligger fremtidig for disses Regning og Risiko i enhver Henseende. ''

''2. Samtlige af de mageskiftede Lodder gaaende Skatter og Afgifter til Staten, Kommunen eller andre, der vedrører Tiden fra og med 1. d. M., betaler de respektive Erhververe for den erhvervede Grunds Vedkommende, ligesom Erhververne hver for sig oppebærer og tilkommer al af den erhvervede Ejendom for Tiden efter nævnte Dato gaaende Indtægt. Aarhus Kommune er bekendt med, at den paa Matr. Nr. 2004 og 1291 c staaende Cirkusbygning tilhører Tømrermester H. Bjerregaard Jensen, der er pligtig paa Forlangende at fjerne den. ''

''3. Værdien af Matr. Nr. 2004 og 1291 c er ansat til ........................... 100000 Kr. Et Hundrede Tusinde Kroner og Værdien af de Kommunen tilhørende 2 A i det forannævnte Areal til 50000 Kr. Differencen 50000 Kr. afgøres ved, at Kommunen samtidig med Mageskiftebrevenes Udstedelse omkostningsfrit for mig E. A. Weis meddeler mig 5 - fem - Obligationer hver a 10000 - Ti Tusinde - Kroner clausulerede saaledes, a t Gælden forrentes med 4 pCt. p. A. fra 4. Marts d. A., hvilken Rente betales halvaarsvis bagud i hver 11. Juni og 11. December Termin, første Gang i 11. Juni Termin d. A. for Tiden fra 4. Marts d. A., at Gælden er uopsigelig fra Kreditors Side i 10 Aar, men derefter kan opsiges til Udbetaling i en af de nævnte Terminer med Va Aars forudgaaende Varsel, saaledes at den tidligst kan opsiges til Udbetaling i 11. December Termin 1918 - Atten - naar Opsigelsen afgives inden 11. Juni 1918, og at Gælden fra Debitors Side til enhver Tid kan opsiges til Udbetaling i en 11. Juni eler 11. December Termin med ½ Aars forudgaaende Varsel. Iøvrigt clausuleres Obligationerne som det denne Kontrakt vedhæftede Udkast. ''

''4. Saasnart Kommunen har faaet meddelt Skøde paa de nævnte 2/3 af den paagældende Del af Matr. Nr. 2003 etc., bliver Handelen endelig at berigtige ved Mageskiftebreve, ved hvilke de paagældende Arealer overdrages de respektive Erhververe fri for andre Forhæftelser eller Byrder end de, Erhververne efter denne Kontrakt skal respektere, og under Udstedernes Hjemmelsansvar. ''

''5. Den ifølge Overenskomst af 2. December 1907 melem Aarhus Kommune og Fru B. Weis’s Arvinger approberede fornævnte Gade fra Garvergyden til Vester Alle er Kommunen pligtig at anlægge paa egen Bekostning helt eller delvist, saa snart jeg E. A. Weis eller de senere Ejere af den nord for denne Gade liggende Del af Matr. Nr. 2003 forlanger det Gaden anlægges som nævnt i Overenskomsten, og af Omkostningerne ved Anlæggelsen - derunder dog naturligvis ikke Godtgørelse for det til Gaden medgaaende Areal - godtgøres Kommunen Halvdelen, naar Gaden er færdig, af Lodsejerne paa Gadens nordlige Side i Forhold til deres Facade mod Gaden Saafremt den paagældende Gade saaledes helt eller delvist bliver forlangt anlagt, forinden Kommunen faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden, er Ejerne af Arealet nord for Gaden dog pligtig foreløbig at refundere Kommunen hele det til Gadeanlæget medgaaende Beløb, hvoraf de faar Halvdelen uden Rente godtgjort af Kommunen, naar denne faar Dispositionsret over Arealet syd for Gaden. Denne Bestemmelse vil være at tinglæse som servitutstiftende paa den Kommunen tilhørende Del af Matr. Nr. 2003, der ikke omfattes af denne Handel, saaledes at det nærmere i Mageskiftebrevet angives, paa hvilket Matr. Nr. Tinglæsningen skal ske. ''

''6. Samtlige Omkostninger ved denne Mageskiftekontrakts Udstedelse og Stempling samt Mageskiftebrevenes Udstedelse og Tinglæsning bæres af Aarhus Kommune og E. A. Weis, hver med Halvdelen.''

== Mølleparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Mølleparken Mølleparken]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mølleparken er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 04.06.1908, 04.03.1909
* Århus Dengang og Nu, 2. samling, red. Vagn Dybdahl og Erik Korr Johansen, Århus 1972. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07995784 Bestil materiale]
*Aarhus gennem tiderne bd. III, red. Jens Clausen m.fl., Kbh. 1941. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08035520 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelse, Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91970163 Bestil materiale]
*Helhedsplan fra Mølleparken til Stenhuggergrunden, Århus 2006. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D43887742 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 2.12.2007.
* Aarhus Amtstidende. Ti Buster opstillet foran Aarhus Folkebibliotek. 17/09/1956.
* [[Jyllands-Posten]], 12.07.1908, ''”Aarhus Kommune og Møllerejer Weis”''
* Jyllands-Posten, 05.03.1909, ''”Aarhus Kommune og Møllerejer Weis - En Overenskomst afsluttet”''
* [[Århus Stiftstidende]], 13.07.1908, ''”En dyr ”Gave” – Skal Kommunen købe Mølleejer Weis ud?”''
* Århus Stiftstidende, 05.03.1909, ''”En større Handel mellem Aarhus Kommune og Møller Weis”''

==Henvisninger==
*Læs mere om Ny Carlsberg Fondet på [http://da.wikipedia.org/wiki/Ny_Carlsbergfondet Wikipedia]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Viby Bibliotek

2026-08-31T08:58:44Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

Kommunesammenlægningen blev hård for Erik og Marie Svendsen, der følte, at deres hjertebarn blev taget fra dem. Hvor de før havde haft stor bevægelsesfrihed, skulle alle beslutninger nu ind forbi Aarhus Byråd, som efter kommunesammenlægningen skulle tage stilling til stort og småt i alle de 20 tidligere selvstændige sognekommuner. Derudover blev en stor ordblindesamling, som Viby møjsommeligt havde samlet gennem årtier flyttet til hovedbiblioteket i Mølleparken i 1979.

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-08-31T08:27:39Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Viby sogns lånebogsamling"'' af Bente Klercke Rasmussen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-08-27T07:52:48Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf ''"Træk af Viby Folkebiblioteks historie"'' af Ejlif Salomonsen, Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/938425.pdf ''"Viby Biblioteks senere år"'' af Tove Glud Rasmussen, Vibybogen 2017, Viby Lokalhistoriske Forening]
===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-08-27T07:04:25Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Bibliotek''' blev indviet på [[Skanderborgvej]] 170 (dengang Kongevej 45) i Viby den 30. august 1956, under navnet '''Viby Kulturhus'''. Kort efter blev dette til Viby Folkebibliotek, og i dag bruges blot navnet Viby Bibliotek.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]

===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-08-27T06:23:14Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Folkebibliotek''' er et bibliotek i [[Viby]], der blev oprettet i 1956 med bibliotekaren Erik Svendsen i spidsen.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ''”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”''
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ''”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”''
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ''”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”''
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]

===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Viby Bibliotek

2026-08-27T06:22:44Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13057280803564, 10.164720010604652~Viby Folkebibliotek;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13057280803564, 10.164720010604652
|align=right
}}</div>
'''Viby Folkebibliotek''' er et bibliotek i [[Viby]], der blev oprettet i 1956 med bibliotekaren Erik Svendsen i spidsen.

=== Viby Folkebiblioteks historie ===
Ud fra [[Viby Sogn|Viby Sogns]] forhandlingsprotokoller kan man finde frem til, at der allerede i 1846 var ønske om at oprette et sognebibliotek, men noget egentligt bevis på, at der er gjort nogen praktisk indsats på området, eksisterer ikke. Det antages derfor, at eftersom Viby Højskoles Bibliotek har været anvendt som udlånsbibliotek, blev der ikke for alvor taget noget biblioteksarbejde op før Højskolens nedlæggelse i 1899.

Det første egentlige bibliotek der kendes til i Viby, var derfor biblioteket som Afholdsforeningen ejede, og som også hed ”Viby Folkebibliotek”. Dette har tilsyneladende ikke fungeret særligt godt, eftersom det til et foredragsmøde i oktober 1906 blev bestemt, at et udvalg skulle oprette en sognebogsamling Den første bestyrelse for ”Viby Sognebogsamling” bestod af direktør for træskofabrikken Chr. Bach, pastor Zinn og førstelærer Olsen. Samlingen begyndte med en bogbestand på 150 bind. De efterfølgende år blev kommunens tilskud ved med at falde fra starttilskudet på 75 kr. til 20 kr., og i 1910 blev ”Viby Folkebibliotek” og ”Viby Sognebogsamling” slået sammen under navnet ”Viby Sogns Folkebogsamling”.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 152</ref>

Bogsamlingen befandt sig nu på Afholdshjemmet og havde en bogbestand på 400 bind og et udlån på 1000 bind om året. I 1916 flyttede biblioteket ind i den gamle skole, og da denne blev revet ned i 1917, blev biblioteket flyttet over i den hvide skolebygning. I 1917 steg kommunens tilskud til 50 kr. Bibliotekets vækst var behersket som konsekvens af de meget få midler, der blev arbejdet med. I 1928 flyttede biblioteket over i Gymnastiksalsbygningen i det lokale, der hidtil havde været kæmnerkontor. Herefter kunne bibliotekets borgere låne bøger gratis fra biblioteket, hvilket hidtil havde været forbeholdt foreningens medlemmer. Tilskuddet fra kommunen steg i 1930 til 400 kr. og hvert år gik det fremad herefter. I 1938 var biblioteket kendt under navnet ”Viby Folkebibliotek” og det overtog udlånet til børn, der hidtil var sket igennem skoleklasserne. Efterspørgslen var herefter stigende fra byens borgere, og biblioteket efterspurgte derfor et tilstrækkeligt stort udlånslokale og en læsestue, men da forholdene og lokalerne ikke var hertil, måtte biblioteket vente.<ref>Schmidt, August F., Viby Sogns Historie 1, Udgivet i 1942 af Viby Kommune. s. 153-154</ref>

I 1956 fik man i Viby endelig en selvstændig stor biblioteksbygning med bibliotekaren Erik Svendsen. Den officielle indvielse fandt sted 30. august, hvor det blev kaldt ”Vibys Kulturhus” og fik megen ros for ikke at være for lille ved indvielsen, hvilket var sket ved andre biblioteker.<ref>Århus Stiftstidende 31-08-1956</ref>

== Viby Folkebibliotek på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Folkebibliotek}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]], 27.04.1954, ”Viby vil forhandle med Aarhus om tranbusserne”
* Århus Stiftstidende, 30.08.1956, ”Godt en million for Vibys Folkebibliotek”
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ”Stenkildeparken – et storbyggeri i Viby”
* Århus Stiftstidende, 31.08.1956, ”Sagt om Viby kulturhus: Vil danne forbillede – ogsaa for købstæder.”
* [https://slaegtsbibliotek.dk/2023/925675.pdf Årsskrift for Viby lokalhistoriske Forening 1996]

===Henvisninger===

[[Kategori: Kunst & litteratur]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kulturinstitutioner]]