AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Flydedok

2026-05-21T11:05:07Z

JanneMarieBarslev:

Aarhus Flydedok var et aarhusiansk skibsværft, grundlagt i 1945 af [[Hans Nielsen]]. Værftet voksede frem i den økonomiske fremgang efter Anden Verdenskrig og udviklede sig til en af Aarhus’ større arbejdspladser. Gennem sine 54 år oplevede virksomheden både perioder med vækst og kriser under skiftende ejerskab. I 1999 måtte værftet dog indgive konkursbegæring og lukkede dermed efter mange år i den aarhusianske skibsindustri.

=== Hans Nielsens Maskinfabrik ===
På [[Frichs fabrikken|Frichs Maskinfabrik]] var der i begyndelsen af 1900-tallet ansat en drejer ved navn [[Hans Nielsen]], som meget hellere ville arbejde med skibsbygning. I 1913 tog han det første skridt til at virkeliggøre tanken, da han startede et lille maskinværksted under navnet [[Hans Nielsens Maskinfabrik]]. Virksomheden gik ikke direkte ind i værtsdrift, men tog først en omvej omkring mobilkraner, elevatorer og transportanlæg. Ved Andens Verdenskrigs udbrud i 1939 og [[Den tyske besættelse|Tysklands besættelse]] af Danmark i 1940 var det kommet så vidt, at Hans Nielsens Maskinfabrik stod for næsten alle skibsreparationer, som blev udført ved kaj i [[Aarhus Havn]]. Desuden udførte Hans Nielsen underleverandørarbejde for Helsingør Skibsværft.

=== Oprettelsen af Aarhus Flydedok ===
Umiddelbart efter krigsslutningen i 1945 dannede Hans Nielsen sammen med Helsingør Skibsværft et nyt skibsværft i Aarhus under navnet '''I/S Aarhus Flydedok og Maskinkompagni'''. Værftets første opgave var at reparere tyske minestrygere, som skulle rense de indre danske farvande for miner. En flydedok, som tyskerne havde bygget i 1941 og anbragt som ubådsdok i Korsør, blev stillet til rådighed for Hans Nielsen, og den ankom til [[Aarhus Havn]] den 16. august 1945. Dokken var blevet saboteret af modstandsbevægelsen, men efter et par måneders reparation var den klar til at fungere som skibsværft. Samtidig blev der opført en skibsbyggerhal og et reparationsværksted. Ejerskabet til dokken blev afklaret i 1952, da den blev overdraget af de britiske myndigheder til den danske stat, hvorefter Orlogsværftet tegnede kontrakt med Aarhus Flydedok om leje med overgang til ejendom per 1. januar 1958.

=== Vækst og værftskrise ===
I 1948 omdannedes værftet til et aktieselskab under navnet Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S med Helsingør Skibsværft som majoritetsindehaver. Hans Nielsen fortsatte som direktør til 1954. Frem til 1967 var der en god ordretilgang og en forholdsvis stabil beskæftigelse på værftet, som i starten af 1960’erne havde omkring 900 ansatte. I tilgift til havneanlægget opførtes en værkstedshal på 2000 m<sup>2</sup> i [[Risskov]]. På grund af en international værftskrise med utilstrækkelig ordretilgang så værftet sig i 1968 nødsaget til at skære medarbejderstaben ned til ca. 450 ansatte. I 1970 overvejede bestyrelsen at nedlægge værftet, men i stedet skete der et ejerskifte, idet Rederiselskabet Dannebrog købte Aarhus Flydedok og Maskinkompagni A/S fra Helsingør Skibsværft. I 1972 skiftede værftet navn til Århus Flydedok A/S, mens der stadig blev drevet bivirksomhed under det gamle navn. I 1976 skiftede værftet atter navn, denne gang til '''Dannebrog Værft A/S''', Århus.

Fra 1972 til 1984 var der på ny en årrække med løbende overskud. Der var ordrer nok til at holde nybygningsafdelingen kørende, og værftet kunne opretholde en nogenlunde stabil beskæftigelse. Fra 1976 huserede en langvarig overkapacitetskrise i internationalt værft industri, hvor antallet af beskæftigede på danske værfter faldt fra 20.000 i 1976 til 14.000 i 1980. Altså faldt beskæftigelsen, men værftet klarede sig alligevel godt med økonomisk overskud (på grund af investeringer). Arbejderne oplevede dog, at deres arbejdsforhold og lønvilkår blev presset, samtidig med at arbejdsløsheden steg i hele værftsindustrien, hvilket skabte grobund for en række konflikter og strejker på Flydedokken.

=== Strejker og konflikter på Flydedokken ===
I 1970’erne var en række strejker knyttet til Flydedokken. Allerede i oktober 1974 havde man oplevet hvordan værftsmedarbejder nedlagde arbejde og strejkede i protest mod Arbejdsrettens dom over arbejderne på Svendborg Skibsværft. Strejken var et udtryk for solidaritet med andre værftsarbejdere og modstand mod statslige indgreb i faglige konflikter.

Konflikterne fortsatte i 1976, hvor [[Århus Stiftstidende]] bragte en artikel om politiske fyringer på Århus Flydedok – der nu havde ændret navn til Dannebrog Værft A/S, Århus. Artiklen handlede om skibsbygger Jens Nielsen, der mente, at han blev fyret på grund af sit politiske engagement og deltagelse i strejker: han havde blandet andet deltaget aktivt i en strejke mod rationaliseringscirkulæret i januar samme år. Nielsen påpegede, at han havde fået høje personlige tillæg og havde færre sygedage end gennemsnittet, hvilket efter hans mening modsagde ledelsens forklaring om manglende kvalifikationer.

Senere samme år strejkede omkring 50 svejsere på værftet i protest mod ændringer i akkordbetalingen. Efter forhandlinger fik de højere tillæg. Arbejderne på Dannebrog Værft deltog også i større proteststrejker sammen med andre virksomheder i Aarhusområdet mod regeringens økonomiske indgreb og ændringer i dyrtidsreguleringen.

I 1977 deltog værftets arbejdere i debatter om løn og solidaritet under overenskomstforhandlingerne. Strejkerne på Århus Flydedok blev dermed en del af en større kamp om løn, arbejdsforhold og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise.
Strejkerne på Århus Flydedok i 1970’erne var mere end blot enkelte arbejdsnedlæggelser. De var en del af en større kamp om arbejdspladser, lønforhold, politisk indflydelse og arbejdernes rettigheder i en tid præget af økonomisk krise og strukturelle forandringer.

=== Nedgangstider, nye ejere og det store forlis ===
I 1980’erne ramte krisen også Flydedokken. I 1989 faldt arbejdsstyrken til 180 timelønnede, det laveste antal medarbejdere siden 1945, og værftet var i lukningsfare. Endnu engang blev Flydedokken reddet ved et ejerskifte, idet den blev købt af Nordsøværftets Holding A/S i Ringkøbing (51 % af aktierne) sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Kommunernes Pensionsforsikring (hver 24,5 % af aktierne). Det gamle navn, Aarhus Flydedok A/S, blev igen taget i anvendelse, og aktiekapitalen blev fornyet. Flydedokkens nybygningsafdeling gik over til mindre produktioner i større serier, mens reparationsafdelingen fortsatte uændret.

Derefter fulgte en ny blomstringsperiode, men senere satte en ny krise ind, og i 1999 indgav værftet konkursbegæring. På det tidspunkt havde værftet ca. 800 medarbejdere. Det lukkede i 2003, men de sidste ordrer blev gennemført, efter at virksomheden egentlig var nedlagt.

==Aarhus Flydedok og Maskinkompagni på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109107 Aarhus Flydedok og Maskinkompagni]}}

==Litteratur og kilder==
*''Aarhus Flydedok A/S, Århus Flydedok A/S 1945-1995'', udgivet i anledning af værftets 50-års jubilæum i 1995. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21026875 Bestil materiale]
*Ammitzbøll, Pernille : "Pænt udbytte efter Flydedok-konkurs", Jyllands-Posten JP Århus 26.7.2003.
*Harrits, Kirsten Folke og Ditte Scharnberg (red.): ''I Dokkens verden'', Århus 2003. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D24711471 Bestil materiale]
*Harrits, Kirsten Folke: ''Dokken – En forsvundet verden'', København 2008. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27487548 Bestil materiale]
*Johansen, Erik Korr: "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125-127. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
*Tarbensen, Kenn og Kristian Buhl Thomsen: ''Industriminder i det gamle Århus'', Århus Byhistoriske Fond og Dansk Center for Byhistorie, 2010. Om Flydedokken se s. 145-150. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28631073 Bestil materiale].
* Århus Stiftstidende. Den 21. oktober 1974.
* Århus Stiftstidende. Den 15. april 1976.
* Århus Stiftstidende. Den 26. maj 1976.
* Århus Stiftstidende. Den 19. august 1976.
* Århus Stiftstidende. Den 29. marts 1977.

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori: Havnen]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ildervej 24

2026-05-21T10:55:28Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-bygning
|titel=Ildervej 24
|billede=Fil:2023 82 24 2 0013 00000589 ildervej 24 sdfi skraafotos .jpg
|billedtekst= Ildervej 24 set fra luften. 2023. Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
|motto=
|bygningstype= Landsted (oprindeligt sommerbolig)
|arkitektur= Nationalromantik
|adresse= Ildervej 24
|sogn= [[Skåde Sogn]]
|opført= 1899-1900
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= [[Sophus Frederik Kühnel]] (1851-1930)
|bygherre= Læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)|Anders Hvass Winge]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum= ca. 20.000 kr (for bygning)
|matrikel=1m
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save= 3<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1208002</ref>
|koordinater= 56.10590364677401, 10.224521897053183
|koordinatnavn= "Læge Winges Landsted" på Ildervej 24
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
[[Fil:B03852 014 5194x5136 danmark set fra luften 1958 sylvest jensen.jpg|350px|right|thumb|Ildervej 24 set fra luften. 1958. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
'''Ildervej 24''' er en adresse på [[Ildervej]] i [[Skåde Bakker]]. På adressen opførtes i 1899 et landsted til sommerbolig kaldet '''Tårnhøj''' for Hr. Læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)|Anders Hvass Winge]].

Sommerboligen blev tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]] og opførtes på et højdedrag tæt udenfor [[Marselisborgskovene]] og med fri udsigt til disse, til [[Aarhusbugten]] og med landskabet Mols som baggrund.

I foråret 1898 købte læge Winge et ca. 3 tdr. land stort grundareal på Skåde Mark med hensigt at opføre en sommerbolig. Bygningen skulle have et landligt præg hvor der blev taget hensyn til de smukke omgivelser, således at der fra alle værelser var fri udsigt og at der fra forskellige rum i sommerboligen var adgang til rummelige verandaer og altaner.

Ved opførelsen lagdes et betydeligt forarbejde med vejanlæg, og der opførtes endvidere sammen med ejeren af nabogrunden et mindre vandværk som også kunne forsyne flere omkringliggende huse med vand.

Det store haveanlæg med beplantning blev udført efter tegninger af landskabs- og anlægsgartner [[Lorents Christian Diedrichsen|Lorents C. Diedrichsen]], der også var fra Aarhus.

Kælder og stueetage i boligen er grundmuret, mens øverste etage er af bindingsværk. I kælderen blev der indrettet køkkenlokaler, vaske- og rullestue, elevator m.m. På stueetagen var der opholdsværelser, spisestue med tilstødende anretterrum, pigeværelse m.m, mens der på øverste etage var soveværelser og gæsteværelser.

Soklen på huset er i hele sin højde opført af røde mursten og fuget, mens der over soklen og imellem bjælkehovederne er muret en frise i mønstermuring med hvidtet bund, ligesom der anvendtes enkelte røde mursten ved vinduer og døre. Ellers blev alle murflader hvidtede.

Bindingsværket og det øvrige træarbejde, hvorpå der blev anvendt en del billedskærerarbejde, var malet med røde og grønne farver. På værelserne er bjælkerne synlige, og i spisestuen anvendtes der træpaneler som var så høje, at døren lå indbygget i panelet og udgjorde en del af dette.

Tagfladerne på ejendommen er tækkede med strå.

Murerarbejdet udførtes af murermester Chr. Jensen og tømrer- og snedkerarbejdet blev udført af Arnolf Thomsen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=38926 Ildervej 24]}}

== Litteratur og kilder ==
* Meddelelser fra Akademisk Architektforening Bind II. 1899-1900. Kjøbenhavn. 1. juni 1900. 2. aargang. no 17.

== Henvisninger ==

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T10:54:36Z

JanneMarieBarslev: /* Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Ildervej 24

2026-05-21T10:10:45Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-bygning
|titel=Ildervej 24
|billede=Fil:2023 82 24 2 0013 00000589 ildervej 24 sdfi skraafotos .jpg
|billedtekst= Ildervej 24 set fra luften. 2023. Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
|motto=
|bygningstype= Landsted (oprindeligt sommerbolig)
|arkitektur= Nationalromantik
|adresse= Ildervej 24
|sogn= [[Skåde Sogn]]
|opført= 1899-1900
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= [[Sophus Frederik Kühnel]] (1851-1930)
|bygherre= Læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)|Anders Hvass Winge]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum= ca. 20.000 kr (for bygning)
|matrikel=1m
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save= 3<ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1208002</ref>
|koordinater= 56.10590364677401, 10.224521897053183
|koordinatnavn= "Læge Winges Landsted" på Ildervej 24
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
[[Fil:B03852 014 5194x5136 danmark set fra luften 1958 sylvest jensen.jpg|350px|right|thumb|Den store sommerbolig set fra luften. 1958. Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
'''Ildervej 24''' er en adresse på [[Ildervej]] i [[Skåde Bakker]]. På adressen opførtes i 1899 et landsted til sommerbolig for Hr. Læge [[Anders Hvass Winge (1865-1948)|Anders Hvass Winge]].

Sommerboligen blev tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]] og opførtes på et højdedrag tæt udenfor [[Marselisborgskovene]] og med fri udsigt til disse, til [[Aarhusbugten]] og med landskabet Mols som baggrund.

I foråret 1898 købte læge Winge et ca. 3 tdr. land stort grundareal på Skåde Mark med hensigt at opføre en sommerbolig. Bygningen skulle have et landligt præg hvor der blev taget hensyn til de smukke omgivelser, således at der fra alle værelser var fri udsigt og at der fra forskellige rum i sommerboligen var adgang til rummelige verandaer og altaner.

Ved opførelsen lagdes et betydeligt forarbejde med vejanlæg, og der opførtes endvidere sammen med ejeren af nabogrunden et mindre vandværk som også kunne forsyne flere omkringliggende huse med vand.

Det store haveanlæg med beplantning blev udført efter tegninger af landskabs- og anlægsgartner [[Lorents Christian Diedrichsen|Lorents C. Diedrichsen]], der også var fra Aarhus.

Kælder og stueetage i boligen er grundmuret, mens øverste etage er af bindingsværk. I kælderen blev der indrettet køkkenlokaler, vaske- og rullestue, elevator m.m. På stueetagen var der opholdsværelser, spisestue med tilstødende anretterrum, pigeværelse m.m, mens der på øverste etage var soveværelser og gæsteværelser.

Soklen på huset er i hele sin højde opført af røde mursten og fuget, mens der over soklen og imellem bjælkehovederne er muret en frise i mønstermuring med hvidtet bund, ligesom der anvendtes enkelte røde mursten ved vinduer og døre. Ellers blev alle murflader hvidtede.

Bindingsværket og det øvrige træarbejde, hvorpå der blev anvendt en del billedskærerarbejde, var malet med røde og grønne farver. På værelserne er bjælkerne synlige, og i spisestuen anvendtes der træpaneler som var så høje, at døren lå indbygget i panelet og udgjorde en del af dette.

Tagfladerne på den store sommerbolig er tækkede med strå.

Murerarbejdet udførtes af murermester Chr. Jensen og tømrer- og snedkerarbejdet blev udført af Arnolf Thomsen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=38926 Ildervej 24]}}

== Litteratur og kilder ==
* Meddelelser fra Akademisk Architektforening Bind II. 1899-1900. Kjøbenhavn. 1. juni 1900. 2. aargang. no 17.

== Henvisninger ==

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T09:33:05Z

JanneMarieBarslev: /* Omtaler og eftermægle */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T09:32:43Z

JanneMarieBarslev: /* Omtaler og eftermægle */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Kong Christian IX børnehjem

2026-05-21T09:32:31Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16739714583361, 10.211675830050353~[[Peter Sabroes Gade 14]];
56.175131587492054, 10.191639073182346~[[Reykjaviksgade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.17286644144773, 10.198966128096206
|align=right
}}</div>
[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]].
Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Kong Christian IX børnehjem''' er et døgncenter med adresse på [[Reykjaviksgade 11]] i [[Aarhus N]]. Institutionen blev indviet som et børnehjem i 1909 på daværende [[Finsensgade]] 44 (nuværende [[Peter Sabroes Gade 14]]).

===Historie===
Den socialt engagerede politiker og redaktør [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] tog hånd om mange tragiske børnesager. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov, som [[Aarhus Byråd]] tog meget bogstavelig.

Året efter børnelovens indførelse døde Kong Christian IX, og et byrådsudvalg blev nedsat til at udarbejde et forslag til, hvordan man kunne ære den afdøde konge og sætte ham et synligt minde. Udvalget, som også Peter Sabroe deltog i, indstillede, at man oprettede et børnehjem bærende Kong Chr. IX’s navn, hvilket byrådet straks vedtog.

Byrådet skænkede en grund til byggeriet i [[Finsensgade]], (nuværende [[Peter Sabroes Gade]]) – en placering, man fandt hensigtsmæssig, da børnene skulle ud på landet, ud i den friske luft. Endvidere bevilgede man et beløb på 10.000 kroner og rettede herefter henvendelse til byens borgere om at yde bidrag til byggeriet. I alt blev ca. 80.000 kroner indsamlet.

Efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]] og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn.

Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn den 25. marts 1909.

Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15-årsalderen kunne komme ud at tjene.

===Ombygning og flytning===
Børnehjemmet blev i årenes løb udbygget og moderniseret flere gange, men i 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian IX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i [[Reykjaviksgade]], og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965.

Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium - senere omdøbt VIA-pædagoguddannelsen, Peter Sabroe. I dag er bygningerne på Peter Sabroes Gade igen ombygget og omdannet til lejligheder.

==Kong Christian IX børnehjem på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kong+Christian+IX+b%C3%B8rnehjem Kong Christian IX børnehjem]}}

==Litteratur & kilder==
''Mangler kilder''

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kong Christian IX børnehjem

2026-05-21T09:24:53Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16739714583361, 10.211675830050353~[[Peter Sabroes Gade 14]];
56.175131587492054, 10.191639073182346~[[Reykjaviksgade 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.17286644144773, 10.198966128096206
|align=right
}}</div>

[[Fil:000206102 l.jpg|350px|thumb|right|[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]].
Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Kong Christian IX børnehjem''' er et døgncenter med adresse på [[Reykjaviksgade 11]] i [[Aarhus N]]. Institutionen blev indviet som et børnehjem i 1909 på daværende [[Finsensgade]] 44 (nuværende [[Peter Sabroes Gade 14]]).

===Historie===
Den socialt engagerede politiker og redaktør [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] tog hånd om mange tragiske børnesager. Han var med sit engagement stærkt medvirkende til, at Danmarks første børnelov blev vedtaget i 1905 – en lov, som [[Aarhus Byråd]] tog meget bogstavelig.

Året efter børnelovens indførelse døde Kong Christian IX, og et byrådsudvalg blev nedsat til at udarbejde et forslag til, hvordan man kunne ære den afdøde konge og sætte ham et synligt minde. Udvalget, som også Peter Sabroe deltog i, indstillede, at man oprettede et børnehjem bærende Kong Chr. IX’s navn, hvilket byrådet straks vedtog.

Byrådet skænkede en grund til byggeriet i [[Finsensgade]], (nuværende [[Peter Sabroes Gade]]) – en placering, man fandt hensigtsmæssig, da børnene skulle ud på landet, ud i den friske luft. Endvidere bevilgede man et beløb på 10.000 kroner og rettede herefter henvendelse til byens borgere om at yde bidrag til byggeriet. I alt blev ca. 80.000 kroner indsamlet.

Efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Kühnel]] og under dennes ledelse blev der i året 1908 opført en stilfuld bygning med plads til 66 børn.

Alt blev godt indrettet efter reglerne i Børneloven af 1905. Det nyopførte børnehjem fik bevilling som en selvejende institution og modtog de tre første børn den 25. marts 1909.

Tilbuddet var rettet mod børn af enlige mødre, der ernærede sig ved prostitution, familier på fattighjælp, børn af kriminelle eller alkoholikere samt forældreløse børn. Børnene boede længe på børnehjemmet – ofte indtil de i 14-15-årsalderen kunne komme ud at tjene.

===Ombygning og flytning===
Børnehjemmet blev i årenes løb udbygget og moderniseret flere gange, men i 1958 besluttede Socialstyrelsen at flytte Kong Christian IX’s Børnehjem til påtænkte nyopførte bygninger på en grund i [[Reykjaviksgade]], og denne plan blev realiseret med indflytning i august 1965.

Bygningerne i Finsensgade blev herefter ombygget og udbygget til brug som socialpædagogisk seminarium - senere omdøbt VIA-pædagoguddannelsen, Peter Sabroe. I dag er bygningerne på Peter Sabroes Gade igen ombygget og omdannet til lejligheder.

==Kong Christian IX børnehjem på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Kong+Christian+IX+b%C3%B8rnehjem Kong Christian IX børnehjem]}}

==Litteratur & kilder==
''Mangler kilder''

[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:000206102 l.jpg

2026-05-21T09:24:25Z

JanneMarieBarslev: Kong Christian IX børnehjem på Peter Sabroes Gade 14 (oprindelig adresse Finsensgade 44. Bygningen var tegnet af arkitekt Sophus Frederik Kühnel (1851-1930). Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Ejendomme & bygningsværker Kategori: Socialpolitik & velfærd

== Beskrivelse ==
[[Kong Christian IX børnehjem]] på [[Peter Sabroes Gade]] 14 (oprindelig adresse
[[Finsensgade]] 44. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]].
Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1935, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T09:20:20Z

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T09:19:37Z

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T09:18:28Z

JanneMarieBarslev: /* Kasino Teater (1900) */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Kasino-Teatret

2026-05-21T09:18:18Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center= 56.152022, 10.206220
|align=right
}}</div>
[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.

Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.

Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

=== Direktører og forpagtere ===
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]].
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.

===Se også===
*[[Teatre i Aarhus]]

===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}

==Litteratur og kilder==
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Kasino-Teatret

2026-05-21T09:17:27Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.152022, 10.206220~[[Kasino-Teatret]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center= 56.152022, 10.206220
|align=right
}}</div>

[[Fil:000381205 l.jpg|350px|thumb|right|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.

Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og var et kendt forlystelsessted i Aarhus. Teatret havde dog flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.

Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

=== Direktører og forpagtere ===
* 1920-1923: Direktør [[Sofus Marinus Mikkelsen (1879-1947)|S.M. Mikkelsen]].
* 1923-1924: Direktør J. Christensen. I 1924 gik Kasino-teatret på tvangsauktion og blev købt af A. J. Andersen.
* 1924-1925: Direktør A. J. Andersen. Andersen bortforpagtede Kasino til Edmund Richard Amnitzbøll Mortensen.
* 1925-1942: Mortensen købte Kasino af Andersen for 275.000 kr.

===Se også===
*[[Teatre i Aarhus]]

===Kasino-Teatret på AarhusArkivet===
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=109696 Kasino-Teatret]}}

==Litteratur og kilder==
*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Fil:000381205 l.jpg

2026-05-21T09:16:06Z

JanneMarieBarslev: Teatret Svalegangen i det gamle Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af Sophus Frederik Kühnel (1851-1930). Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Ejendomme & bygningsværker Kategori: Teater, film, radio & tv

== Beskrivelse ==
Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T06:52:18Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Sophus Frederik Kühnel - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T06:50:45Z

JanneMarieBarslev: /* Mejlborg (1896-98) */

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte [[Mejlborg]] efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber [[Kystvejen]]. Fotograf: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T06:49:35Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
[[Fil:000200334.jpg|350px|thumb|right|[[Lille Torv 6]] og [[Lille Torv 6A|6A]] set fra [[Lille Torv]] mod [[Guldsmedgade]]. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Fil:Aarhus Brandstation ca. 1905.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Brandstation]], postkort fra ca. 1905, W. & M. Eneret No. 144, ukendt fotograf, Erhvervsarkivets billedsamling]]
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
[[Fil:Borgmestergården.jpg|350px|thumb|right|[[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] i [[Den Gamle By]]. Fotograf: [[Joachim Rye]], Den Gamle By.]]
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-21T06:44:09Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Bygninger i Aarhus af Kühnel (1882-1930) ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1882-84
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4-6]], Aarhus
| Ejendom for symaskinefabrikant A. Jensen
|

|-
| 1884
| [[Vester Allé]] 5, Aarhus
| Ombygning af [[Fattiggården]]
|

|-
| 1885-86
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]], Aarhus
| [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]], valgmenighedskirke
|

|-
| 1887-89
| [[Langelandsgade]], Aarhus
| [[Artillerikasernen]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1889
| [[Ny Munkegade]] [Ny Munkegade 13|13]], Aarhus
| [[Ny Munkegades Skole]]
| Med arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllerts]]

|-
| 1890
| [[Søndergade]] [[Søndergade 56|56]], Aarhus
| Ejendom for Købmand Jacob Sand
|

|-
| 1890
| [[Framlev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| Restaurering med ny korbue og nordvinduer
|

|-
| 1892
| [[Klostergade]] [[Klostergade 26|26]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
| Nedrevet

|-
| 1892
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17-19|17]], Aarhus
| Arkitektens egen ejendom
|

|-
| 1893
| [[Studsgade]] 5-7, Aarhus
| Pakhus
| Nedrevet

|-
| 1894
| [[Skolegade]] [[Skolegade 37|37]]
| Facadetegning for skibshandler J. P. Sejersen / ”Ankerhus” for tømrermester A. K. Sørensen
|

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| Villa for [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Etatsraad Meulengracht]]
| Nedrevet

|-
| 1895
| [[Silkeborgvej]] 1-3, Aarhus
| [[Bryggeriet Ceres]], Kul- og Kedelbygning
|

|-
| 1895
| [[Skt. Clemens Torv]] [[Skt. Clemens Torv 8|8]]
| [[Rømerhus]] for murermester [[Alfred Julius Petersen]]
|

|-
| 1895
| [[Vestergade]] [[Vestergade 3|3]]
| Ombygning for arkitektens svigermoder
|

|-
| 1896
| [[Klostergade]] [[Klostergade 15-17|15]]
| Ejendom
| Nedrevet 1988

|-
| 1896
| [[M.P. Bruuns Gade]] [[M.P. Bruuns Gade 46-48|46-48]]
| Ejendom for snedker P. Clemmensen
|

|-
| 1896
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4-6|4]]
| Ombygning og facadeændring af butiksetage
|

|-
| 1896-98
| [[Kystvejen]] 59-65 / Mejlgade 92
| Ejendomskomplekset ”[[Mejlborg]]”
| Nedbrændt 1899, genopført 1900

|-
| 1897
| [[Vennelystparken]]
| Arkitekt for Foreningen af Jyske Landboforeningers Jubilæumsskue i Aarhus
|

|-
| 1898
| [[Gammel Munkegade|Gl. Munkegade]] [[Gammel Munkegade 19|19]]
| Villa
|

|-
| 1898-99
| [[Søndergade]] [[Søndergade 3|3]]
| Ejendom for fru Elise Kloster
|

|-
| 1899
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 23|23]]
| Ejendommen Kystpalæ
|

|-
| 1899
| [[Ildervej]] [[Ildervej 24|24]], [[Skåde]]
| Læge Winges landsted, ”[[Ildervej 24|Tårnhøj]]” i [[Skåde Bakker]]
|

|-
| 1899
| [[Skt. Clemens Stræde]] [[Skt. Clemens Stræde 2|2]]
| Ejendom for skomager Poulsen
|

|-
| 1899
| [[Frederiks Allé]] [[Frederiks Allé 6|6]]
| Staldbygning
|

|-
| 1899
| Hørning Kirke, [[Aarhus Stift]]
| Orgelfacade
| Nu i Østervrå Adventistkirke - uden for nuværende [[Aarhus Kommune]]

|-
| 1899-01
| [[Kystvejen]] 59-65 / [[Mejlgade]] 92
| Genopførelse af ”[[Mejlborg]]” efter branden
|

|-
| 1899-00
| [[Lille Torv]] [[Lille Torv 6A|6A]]
| Ejendom for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]
|

|-
| 1900
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 21|21]]
| [[Kasino-Teatret]]
|

|-
| 1901
| [[Randersvej]] 37-41
| Generalkommandoboligen
|

|-
| 1901
| [[Rosenkrantzgade]] [[Rosenkrantzgade 19|19]]
| Ejendom for bygmester A. Andersen
|

|-
| 1902
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 40|40]]
| Ombygning af arkitektens egen villa
|

|-
| 1902-04
| [[Ny Munkegade]] [[Ny Munkegade 15|15]]
| [[Aarhus Brandstation]]
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 15|15]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903
| [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 17|17]] [[Guldsmedgade 19|-19]]
| Ændring af ejendommens butiksetage
|

|-
| 1903-06
| [[Strandvejen]] [[Strandvejen 86|86]]
| [[Villa Alba]] for Etatsråd [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Chr. Filtenborg]]
|

|-
| 1904
| [[Tivoli Friheden]]
| Skovrestaurationen ”[[Restaurant Friheden|Friheden]]”
|

|-
| 1905
| [[Søndergade]] [[Søndergade 4|4]][[Søndergade 6|-6]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1906-07
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af arrestbygningen til kontorer
|

|-
| 1907
| [[Søndergade]] [[Søndergade 11|11]]
| Ombygning af ejendommen
|

|-
| 1907-08
| [[Finsensgade]] 14
| [[Kong Christian IX børnehjem|Christian IX’s Børnehjem]]
|

|-
| 1907-08
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 1|1]]
| Ombygning af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]]’ indre
|

|-
| 1908-09
| [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen 1909]]
| Første genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1909
| [[Nordre Kirkegård]]
| Ombygning af [[Nordre Kirkegårds Kapel]]
|

|-
| 1911
| [[Nørre Allé]] [[Nørre Allé 23|23]]
| Ombygning af [[Apostolsk Kirke|Grundtvigs Kapel]]
|

|-
| 1912
| [[Dalgas Avenue]] [[Dalgas Avenue 42|42]]
| Tilbygning til bankdirektør Alstrups villa
|

|-
| 1913
| [[Skt. Lukas Kirke]]
| Konkurrenceforslag
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Anden genrejsning af [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Borgmestergårdens Lysthus (Den Gamle By)|Lysthuset]] fra [[Vestergade]] [[Vestergade 29|29]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Det Danske Urmuseum (Den Gamle By)|Frands Hansens Hus]] fra [[Mejlgade]]
|

|-
| 1913-14
| [[Den Gamle By]]
| Første genrejsning af bulhuset fra Sdr. Bjært
|

|-
| 1915
| [[Fredensgade]] [[Fredensgade 36|36]]
| Ombygning af kontorbygning ved [[Fredensgade 36|Bispegården]]
|

|-
| 1915
| [[Ormslev Kirke]], [[Aarhus Stift]]
| [[Ormslev Præstegård]]
|

|-
| 1916
| [[Den Gamle By]]
| Genrejsning af [[Kannikegadehuset|hjørnehuset]] fra [[Kannikegade]]
|

|-
| 1916
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
| Udvidelse af Marthahjemmet og vuggestuen
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Den første generalplan for Den Gamle By
|

|-
| 1917
| [[Den Gamle By]]
| Forslag til genopførelse af [[Tværgadehuset]]
|

|-
| 1918
| [[Bispetorvet]]
| Medvirker ved frilæggelsen af [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]
|

|-
| 1921
| Anlæg ved Runddelen, [[Risskov]]
| Genforeningssten 1864-1920
|

|-
| 1922-23
| [[Nordre Kirkegård]]
| Krematorium
| Nedrevet 1946

|-
| 1928
| [[Frederiksgade]] [[Frederiksgade 16|16]]
| Side- og baghus
|

|}

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)

2026-05-20T11:06:20Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Sophus Frederik Kühnel
|billede=Fil:Sophus_Frederik_Kühnel.jpg
|billedtekst=Arkitekt Sophus Frederik Kühnel
|navn=Sophus Frederik Kühnel
|født=1851
|død=1930
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Sognepræst Theodor Sextus Kühnel og ???
|ægtefælle=Caroline Frederikke Schaarup
|partner=
|børn=Maler Victor Georg Kühnel (1889-1971), Paul Oskar Kühnel (1892) og Anna Emilie (1895)
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
Sophus Frederik Kühnel (født 11. maj 1851 i Sæby, død 13. oktober 1930 i Risskov) var en dansk arkitekt, og er blandt andet kendt for at have tegnet bygninger som [[Aarhus Brandstation|brandstationen]] i [[Ny Munkegade]], [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] og [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]].

=== Baggrund ===
Sophus Frederik Kühnel var præstesøn. Han blev født den 11. maj 1851 i Sæby og døde den 14. oktober 1930 i Risskov, Aarhus. Han voksede op i Slesvig, hvor hans far, Theodor Sextus Kühnel, var sognepræst i Ulsnes ved Slien. De dramatiske begivenheder i forbindelse med landsdelens besættelse i 1864 medførte, at familien kort efter krigen flyttede til Kongeriget Danmark. Her blev pastor Kühnel sognepræst ved Farup Kirke nord for Ribe (slaegtsbibliotek.dk).

I oktober 1870 blev Kühnel optaget på Kunstakademiet i København, og den 14. januar 1878 dimitterede han som arkitekt. I 1879 kom han til Aarhus i forbindelse med restaureringen af [[Aarhus Domkirke]]. Herefter blev han en fast del af byens arkitektmiljø og kom til at præge Aarhus’ udvikling gennem en årrække. I 1885 blev han medlem af den indflydelsesrige [[Bygningskommission]], hvor han var tilknyttet i 26 år. Gennem dette arbejde fik han et indgående kendskab til byens udviklingsplaner og til stort set alle større byggeprojekter i byen. I 1888 giftede Kühnel sig med den aarhusianske vinhandlerdatter Caroline Frederikke Schaarup. Sammen fik de tre børn: Victor Georg (1889), Paul Oskar (1892) og Anna Emilie (1895) (slaegtsbibliotek.dk).

Der har hidtil været begrænset viden om Kühnels baggrund, og kun få bygninger i Aarhus er blevet knyttet direkte til hans navn. Det skyldes blandt andet, at det vigtigste dokumentationsmateriale – arkitektens korrespondance og tegningsarkiv – forsvandt efter hans død. En række bevarede kilder kan dog alligevel tegne et billede af både arkitekten og mennesket. Det drejer sig blandt andet om dokumenter i familiens eje, avisartikler, korrespondance og tegninger i [[Den Gamle By]]s arkiver samt tegninger i Aarhus Kommunes byggesagsarkiv og i Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

=== De tidligere år===
Efter at være flyttet fra Slevsvig til Ribe fortsatte Sophus Frederik Kühnel sin skolegang på Ribe Katedralskole frem til sin konfirmation. Faderen havde imidlertid ikke længere økonomisk mulighed for at lade sønnen fortsætte studierne, og Kühnel blev derfor sat i snedkerlære. I 1868 bestod han sin svendeprøve.

Kort efter svendeprøven flyttede han til København, tilsyneladende med et klart mål om at uddanne sig til arkitekt. Her fik han arbejde som snedkersvend samtidig med, at han i sin fritid arbejdede på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber. Ved professor Christian Hansens mellemkomst blev han senere optaget på arkitekt C. V. Nielsens private tegneskole, som fungerede som forberedelse til optagelse på Kunstakademiets Arkitekturskole. Det viste sig at være en klog beslutning, der støttede hans talent, for allerede i oktober 1870 blev han optaget på Kunstakademiet Charlottenborg, hvor han begyndte i den almindelige forberedelsesklasse. Charlottenborg dannede i forrige århundrede rammen om såvel Malerskolen, Billedhuggerskolen som Arkitekturskolen.

===Kunstakademiet Charlottenborg===
Mens Kühnel gik på Kunstakademiet Charlottenborg, blev undervisningen omorganiseret af den indflydelsesrige professor og direktør for Akademiets etatsråd Ferdinand Meldahl (1827-1908). I stedet for at gennemtegne de græske og romerske søjleordner og udtrykke sig i klassicismens strenge og saglige arkitektur, blev de studerende nu tvunget til at tegne bygninger i alle de historiske stilarter. De studerende kom desuden på studierejser under deres uddannelse ved Arkitekturskolen. Studierejserne var et væsentligt led i de unge arkitekters uddannelse, og målet var i denne periode især Italien og Rom, men også Paris og Wien.

Kühnel var på flere korte rejser i sin studietid. Han forsøgte også at få understøttelse til en studierejse til Frankrig og Italien fra Vallø Stift, men fik afslag. Han måtte vente nogle år før han selv kunne rejse og ved selvsyn studere den klassiske arkitektur. Kühnel manglede ikke inspiration til sine studier – i København var der adskillige store byggerier i gang, og det største foregik lige ude foran akademiets vinduer. Her opførte arkitekt Vilhelm Dahlerup (1836-1907) Det Kongelige Teater. Det må have gjort indtryk, for i studietiden fik Kühnel i en periode ansættelse på Dahlerups tegnestue.

Den 14. januar 1878 blev Kühnel færdiguddannet som arkitekt (slaegtsbibliotek.dk).

=== Fra København til Aarhus ===
Året før Kühnels afgang fra arkitekturskolen havde han fået ansættelse på etatsråd Meldahls tegnestue, hvor han arbejdede med den indvendige restaurering af Frederiksberg Slot. Det var en væsentlig og lærerig opgave for den unge Kühnel, hvor han i de følgende to år bl.a. tegnede på dekorationerne til prinsessefløjens rumudsmykninger. Han sagde imidlertid op i fuld overbevisning om at blive tildelt den før omtalte understøttelse fra Vallø Stift, men fik endnu engang afslag og opfattede dette som et nederlag, der gjorde det umuligt at vende tilbage til Meldahls tegnestue.

Samtidig søgte den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]] en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Kühnel fik stillingen og tiltrådte 1. april 1879. Da restaureringen i 1882 var afsluttet, nedsatte Kühnel sig som arkitekt i Aarhus. Han havde – mens arbejdet med domkirken stod på – knyttet mange forskellige forbindelser i Aarhus og mulighederne for arbejde var gode. Kühnel kom til Aarhus på et tidspunkt hvor der var kraftig ekspansion med udvidelse af [[Aarhus Havn|havnen]] og anlæggelse af nye jernbanelinjer. Byen udvidede sig hurtigt langs [[Søndergade]] mod [[Aarhus Hovedbanegård|Hovedbanegården]] og på arealerne uden for de gamle alléer. Indbyggertallet voksede, Aarhus skiftede ansigt, og blev i løbet af ganske få år landets næststørste by. Kühnel var med andre ord kommet til Aarhus på det helt rette tidspunkt.

=== Den historiske kontekst ===
I begyndelsen af 1900-tallet, hvor Kühnel for alvor satte sit præg på Aarhus, afspejlede arkitekturen en by i hastig forvandling fra købstad til moderne storby.

Indbyggertallet steg markant – fra 8.891 i 1855 til 86.197 i 1921 – drevet af industrialisering, jernbanens etablering i 1862 og den fortsatte udbygning af havnen, som tilsammen skabte grundlaget for byens vækst. Aarhus udviklede sig til Jyllands økonomiske centrum med stærke positioner inden for fødevareproduktion, jernindustri og transport. Den kraftige befolkningstilvækst og industrialiseringen skabte et pres for nye boligformer, hvilket førte til opførelsen af hele bydele som [[Frederiksbjerg]] og [[Trøjborg]]. Her skød etagebyggerier op uden for den gamle bykerne og markerede en ny, mere urban struktur.

Samtidig blev der opført en række monumentale offentlige bygninger, der skulle afspejle byens voksende betydning. Mange af disse blev tegnet af kgl. bygningsarkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der tiltrådte embedet i 1892. Arkitekturen bar tydeligt præg af europæiske strømninger og et ønske om at fremstå moderne og kulturelt ambitiøs.

Udbygningen af infrastruktur og offentlige institutioner – såsom hospitaler, skoler og administrative bygninger – vidner om en mere aktiv og planlæggende kommune, der i stigende grad formede byens udvikling. Samtidig opstod de første kulturinstitutioner og museer, hvilket understreger, at arkitekturen ikke blot opfyldte praktiske behov, men også bidrog til at skabe identitet og signalere status. Samlet set viser arkitekturen i Aarhus omkring 1900, hvordan byen både voksede fysisk, blev mere systematisk organiseret og udviklede sig til en moderne, repræsentativ storby.

Industrialiseringen tilførte samtidig byggeriet en lang række nye konstruktioner, materialer og teknikker – hvor arkitekterne skulle stå for kunsten. Undervisningen i konstruktionslære blev nedlagt, og der blev oprettet en særlig dekorationsskole, som de kommende arkitekter skulle gennemgå for at få et indgående kendskab til udsmykninger og dekorationer i historicismens ånd.

Opmålinger og publikationer blev en væsentlig inspirationskilde, hvorfra detaljerne blev kombineret på nye, fantasifulde måder. Man søgte at skabe en arkitektur med vægt på det udtryksfulde, stemningsskabende og individuelt prægede.

Samtidig var der i Danmark et stort behov for at fremhæve de beskedne rester af monarkiet oven på nederlaget i krigen tilbage i 1864. København skulle tilføres arkitektur, der viste, at den var en storby på linje med Wien, Paris og Berlin – det samme gjaldt om end i mindre grad for Aarhus. Den økonomiske højkonjunktur og befolkningsvandringen fra landet til hovedstaden gjorde det muligt at gennemføre nye, store projekter. Resultatet blev klunketidens boulevarder, boligbyggerier og offentlige bygninger i en frodig karnevalsarkitektur med dekorationer i forskellige stilarter.

=== Omtaler og eftermægle ===
Kühnel var i sin samtid en dygtig, anerkendt og højt respekteret arkitekt, hvis arbejde blev værdsat både af fagfolk og af byens borgere. Han besad ikke alene solide tekniske kundskaber, men også en udpræget kunstnerisk sans, der gjorde ham i stand til at arbejde med arkitektur på et niveau, hvor æstetik, historisk forståelse og funktion gik op i en højere enhed.

Hans evne til at håndtere komplekse opgaver blev bemærket. En af hans tidligere samarbejdspartnere, [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] (senere museumsdirektør for [[Den Gamle By]]) beskrev Kühnel i forbindelse med nedrivningen af [[Lille Torv 1-3|Den Secherske Gaard]] på [[Lille Torv]] og den efterfølgende genopførelse. Om arbejdet med Kühnel skrev han: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' (Århus Stiftstidende 1934).

Samtidig arbejdede han med opgaver, der krævede særlig indsigt i historisk arkitektur og restaurering – et felt, som på dette tidspunkt endnu ikke var fuldt udviklet, men som han i høj grad var med til at bane vejen for.

Det er ikke fordi Kühnel fyldte meget i samtidens avisspalter, men det er bemærkelsesværdigt, hvor konsekvent positiv omtalen af ham er, når han endelig nævnes. I [[Århus Stiftstidende]] fremstår han som en arkitekt, man havde tillid til. Hans navn var forbundet med kvalitet og sikker smag, og for mange aarhusianere fungerede det som en garanti for, at et byggeri var i gode hænder.

I det 19. århundredes sidste par år var [[Aarhus Teater]] på tegnebrættet og til at tegne det nye teater var udvalgt Hack Kampmann. Det faldt nogen for brystet, at udvælgelsen var sket uden forudgående arkitektkonkurrence, men til dette indrykkede Kühnel følgende i Århus Stiftstidende 16. juli 1897: ''”Idet jeg tillader mig at fremkomme med denne Berigtigelse, skal jeg tilføje, uden derom at have talt med mine Kolleger, at vi Arkitekter næppe nu kunne ønske en Konkurrence, særligt da Opgaven er lagt i saa dygtig en Mands hænder som Hr. Kampmanns. Jeg tror at kunne udtale, at det er et almindeligt Ønske iblandt Arkitekterne at Hr. Kampmann maa fuldende det Arbeide, han har paabegyndt, og der kan vist ikke være Tvivl om, at han vil løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade.”''. Kort efter stod Kühnel bag [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]], som blev det folkelige modstykke til Aarhus Teater.

Et andet eksempel på den måde, Kühnel omtales i aviserne, findes den 29. juni 1891 i forbindelse med byens sommerfest. Her strømmede folk sidst på dagen ud gennem Kühnels smukke æresport, som blev mødt med beundring og begejstring fra de fremmødte.

Da [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. IX Børnehjem]] i Aarhus stod færdigt i 1909, modtog Kühnel ligeledes stor ros i Århus Stiftstidende, hvor det blandt andet blev fremhævet: ''”Med faa Midler har han skabt en smuk facade – Et smukt minde om Kongen”''.

Kühnel havde også indflydelse på praktiske forhold i byen: da der skulle opsættes lygter i [[Klostergade]], måtte arbejdet afvente hans beslutning, og da han ikke ønskede ændringen, blev opsætningen udsat.

I Kühnels nekrolog i 1930 blev det i Århus Stiftstidende blandt andet fremhævet, at han besad ''”den fødte arkitekts kunstneriske sans for linjernes harmoni”'', samtidig med at han havde en praktisk tilgang til sit arbejde og var en mand med initiativ.

Kühnel blev desuden udnævnt til ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i sølv.

===Arbejde===
==== Restaurering af Domkirken (1879-)====
Den kongelige bygningsinspektør for Jylland, [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)]], søgte en konduktør til den udvendige restaurering af [[Aarhus Domkirke]]. Den 1. april 1879 tiltrådte Kühnel stillingen. I forbindelse med restaureringen af Domkirken skrev Århus Stiftstidende, at man den senere tid har været utilfreds med bygningen, men at nu var Kühnel blevet sat på opgaven og det var alle meget fortrøstningsfulde ved.

Det var i forbindelse med dette arbejde, at domkirkens karakteristiske tårnhætte blev erstattet med Walthers stejle tårnspir og tårnet forsynet med høje trekantgavle, ligesom korsarmenes gavle og den barokke vestportal blev ført tilbage i gotisk stil.

Walther og Kühnel tvivlede på, at de svære murpiller, der springer frem fra gavlvæggen, kunne være dele af den oprindelige portal: ''”han antog dem for at stamme (delvis) fra barokportalen. I lyset af murværkets tilstand ved genfremdragelsen 1925, under indtryk af Kühnels og Walthers vurdering og i betragtning af sokkelforløbet på korsarmen øst for indgangen (tilsvarende situation er ikke konstateret på vestsiden) tør vi da betragte pillerne som en tilføjelse, der ikke vedkommer den oprindelige portal.”'' (Danmarkskirker.dk. Århus Domkirke, ældste teglkirke, side 158.)

Hovedparten af det fjernede var tilføjet 100 år tidligere af arkitekten Joseph Zuber (1736-1802), men de kunstneriske værdier af dette var endnu ikke erkendt. Kühnel førte omhyggeligt dagbog over arbejdets forløb og søgte at udforske kirkens ældre stadier og skaffe sig arkæologisk belæg for rekonstruktionerne. Fra hans hånd er der i det bevarede materiale bl.a. en opmåling af spor efter nordre korsarms portal.

==== Mejlborg (1896-98) ====
[[Mejlborg]] ligger på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]] og blev opført i 1896-98, men nedbrændte allerede i 1899.

Inden Mejlborg blev bygget lå [[Mejlgades Port]] – én af Aarhus’ syv byporte, der fungerede som toldsted og adgang til Aarhus Købstad fra nord. Da tolden blev afskaffet i 1851, mistede byportene deres funktion og blev nedrevet. Dermed blev der plads til et nyt kapitel i byens historie, og ved slutningen af 1800-tallet opførtes den smukke ejendom Mejlborg. I dag, mere end hundrede år senere, er bygningen fortsat et markant vartegn i Aarhus’ historiske havnefront.

Mejlborg blev tegnet af Kühnel og opført af tømrermester L. Petersen i 1896-98. Bygningen fik en lang facade langs Kystvejen, hvor den strakte sig over flere husnumre, samt en mindre facade mod Mejlgade. Ved dens opførelsen var Mejlborg en af byens største beboelsesejendomme og en stor stolthed for kvarteret. Ejendommen rummede store herskabslejligheder, som i en annonce fra januar 1898 blev beskrevet som ''“komfortabelt udstyrede 5-, 6- og 7-værelsers lejligheder med henrivende udsigt over søen og skovene”''.

I virkeligheden fik Mejlborg kun lov til at stå i sin oprindelige form i omkring halvandet år. Den 18. august 1899 blev ejendommen næsten fuldstændig fortæret af flammer, da en voldsom brand brød ud. Ilden opstod på en nærliggende tømmerplads og udviklede sig hurtigt til en af de største brande i Aarhus’ historie. Tilbage stod kun dele af ydermurene. Da røgen havde lagt sig, lå Mejlborg i ruiner, og der var stor utilfredshed med især hærens indsats under branden. Det var dog alligevel hæren, der efterfølgende fik til opgave at rydde de farlige murrester. For at undgå sammenstyrtninger lod man 3. artilleriafdeling beskyde resterne med kanoner fra et batteri. Allerede to dage efter branden var bygningen dermed jævnet med jorden.

I Aarhus var der imidlertid ingen tvivl om, at Mejlborg skulle genopføres på den tomme grund. Arbejdet blev hurtigt sat i gang, og den nye bygning stod færdig allerede i 1900. Genopførelsen tog udgangspunkt i de oprindelige arkitekttegninger, men enkelte ændringer blev foretaget. Blandt andet blev hovedtårnet – sandsynligvis af brandtekniske årsager – opført betydeligt lavere, og bygningen blev samtidig forlænget langs Kystvejen.

Mejlborg er beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:
''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.''

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

==== Jysk Handels- og landbrugsbank (1900) ====
Bankbygningen på [[Lille Torv 6]] i Aarhus blev opført i 1899–1900 for [[Jydsk Handels- og Landbrugsbank]]. Banken havde tidligere haft til huse på [[Lille Torv 2]], men ønskede nu et mere repræsentativt og monumentalt hovedsæde. Bygningen blev tegnet af Kühnel, som i sin udformning lod sig tydeligt inspirere af renæssancepaladset Palazzo Rucellai i Florence. Opførelsen af banken krævede nedrivning af en tidligere købmandsgård på grunden. Gården havde tilhørt købmanden [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]], som efter en konkurs måtte sælge ejendommen. Med den nye bankbygning blev der skabt et markant og prestigefyldt indslag i bybilledet omkring [[Lille Torv]].

Arkitektonisk er bygningen et tydeligt eksempel på historicismen, hvor inspirationen fra den italienske renæssance kombineres med en monumental og repræsentativ udformning. Facaden er opført i kostbare og ægte materialer: Den høje underetage er beklædt med kløvet granit, mens overetagerne er rigt detaljeret i sandsten. Murværket består af blødstrøgne røde mursten med skrabefuger. Den kraftige rustikering og de klassisk inspirerede proportioner vidner om Kühnels indgående kendskab til renæssancens paladsarkitektur i Firenze.

Bygningen var også indvendigt udformet med stor pragt. Banklokalet var udsmykket med granitsøjler, hvælvinger dekoreret med limfarve og motivdetaljer fra handel og søfart og håndværk og landbrug.

Da bygningen stod færdig, fremstod den i en skala, der var usædvanlig for datidens Aarhus. Den høje underetage alene svarer næsten til to etager i de omkringliggende købstadsbygninger og skaber en markant kontrast til de lavere huse omkring torvet. I samtiden blev bygningen omtalt i Århus Stiftstidende, som beskrev den som et billede på “fremtidens Aarhus”. Avisen fremhævede samtidig, at Kühnel gennem længere tid havde haft tegninger og planer klar til denne monumentale og storstilede bygning – både i dens indre udformning og i dens ydre fremtræden. I 1955 skiftede banken navn til Handelsbanken.

Bygningen blev fredet i 1996. Af fredningssagen fra den 11. januar 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at bygningen havde de kulturhistoriske og fremragende arkitektoniske værdier, der kunne begrunde fredningen af en bygning under 100 år.

==== Kasino Teater (1900) ====
[[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]] blev opført for direktør [[Marinius Olsen]] og indviet i 1900 – samme år som [[Aarhus Teater]].

Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino Teatret som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som blandt andet var repræsenteret ved Aarhus Teater, der er tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden.

Det var landets første egentlige operetteteater, udformet som en storbyvarieté med en nygotisk teatersal, omløbende balkoner, restaurant på første sal og American Bar i stueetagen. Ud mod gaden fulgte facaden gadens husrække, og den symmetrisk opbyggede facade blev opført i blødstrøgne røde sten. Indgangspartiet blev markant fremhævet med tre stiliserede gavlmotiver i sandsten, der gav bygningen et karakterfuldt og repræsentativt udtryk. Facadens udsmykning hentede inspiration fra engelsk tudorstil og venetiansk gotik og havde tydelige slægtskaber med samtidige engelske byggerier.

=== Brandstation Ny Munkegade (1904) ===
[[Aarhus Brandstation]] blev opført i 1904 og ligger på [[Ny Munkegade]]. I slutningen af 1800-tallet var tiden løbet fra Aarhus Brandvæsens små sprøjtehuse, og byen havde brug for en stor og moderne brandstation. Initiativet kom især fra brand- og bygningsinspektør [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|Springborg]], som i 1901 bad [[Aarhus Byråd|byrådet]] om en grund på [[Bispetoften]]. I stedet valgte man en grund i [[Øgadekvarteret]], hvor brandvæsnet allerede havde et øvelsestårn. Springborg var utilfreds med placeringen og mente, at bygningen på den skæve grund ikke ville blive en pryd for kvarteret. Indvendingerne blev dog overhørt, og brandstationen blev opført med Kühnel som arkitekt. Det stejle terræn gav også praktiske problemer. Planeringen af grunden blev dyrere end selve byggeriet, og de hestetrukne brandvogne havde svært ved at komme op ad Ny Munkegade, selvom turen ned ad bakken gik hurtigt.

Kühnel benyttede i opførelsen af brandstationen det angelsaksiske motiv med tre stejle gavle til at fremhæve midterpartiet i den let krummede bygning med syv store porte i underetagen. De er her kobberafdækkede og forsynet med spidsbuede vinduespartier. Murværket er i røde, blødstrøgne sten, og taget er belagt med røde vingetagsten - karakteristiske eksempler på Kühnels udnyttelse af de karakterfulde hjemlige materialer i overensstemmelse med nationalromantikkens idealer. Gavlen ud imod gaden fik vinduer i spidsbuede blændinger omkring et fremspringende skorstensparti og afsluttedes med strømskifter langs taget. Slangetårnet, blev asymmetrisk placeret ved denne gavl og hentede sin høje, slanke udformning fra rådhuset i Siena.

Desværre blev anlægget ikke færdigbygget efter Kühnels oprindelige projekt. Af besparelseshensyn blev byggeriet opdelt i to etaper og beskåret med en toetages bygning til brandchef og mandskabsfunktioner, der skulle være placeret vinkelret på den bagerste gavl. Bygningen må betragtes som et af Kühnels bedste arbejder med en fri sammensætning af stilhistorisk inspirerede bygningselementer.

Århus Stiftstidende havde været på besøg på brandstationen kort før den officielle åbning. Her kunne avisen blandt andet reportere følgende fra bygningen, som var bygget i ''”nærmest gammel nordisk Borgstil”'': ''”Der er en morsom lille Enkelthed i den ny Bygning. Da vi gik igennem Sprøjtehuset opdagede vi i det ene Hjørne en Klatrestang, der ved nærmere Eftersyn viste sig at gaa op gennem et Hul i Loftet til Etagen ovenover”''. Det var naturligvis brandstangen, Stiftstidende var stødt på.

==== Flytning af Borgmestergaarden(1909) ====
Det var også Kühnel, der stod for arbejdet med at flytte [[Borgmestergården (Den Gamle By)|Borgmestergården]] (Den Secherske Gaard) på Lille Torv, da translatør [[Peter Holm (1873-1950)|Peter Holm]] og museumsassistent ved nationalmuseet Christian Axel Jensen fik ideen i 1908 om at flytte den Secherske bindingsværksgård, der i 1909 kom til at indgå i den store landsudstilling.

Komitéen for den historiske sektion ved Landsudstillingen blev udpeget den 8. december 1907. Den bestod af overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]], translatør Peter Holm og arkitekt Kühnel, samt to københavnske medlemmer. Opgaven gik ud på at lave en historisk udstilling om Aarhus by. Men allerede i julen 1907 kombinerede den idérige Peter Holm den nedrivningstruede Secherske gård fra Lille Torv med udstillingsplanerne. Komiteen blev enige om at flytte og genskabe renæssancegården som ramme om den historiske udstilling, og overvejede samtidig at genskabe den øvrige del af Lille Torv som kulisse. Kühnels arbejde lå i opmålingen, flytningen og genopførelsen af bygningen.

Hverken Kühnel eller Holm havde erfaring fra tilsvarende opgaver, og usikkerheden gav sig til kende i et intenst brevskriveri med Chr. Axel Jensen, der under hele byggeriet var dybt involveret i beslutningstagningen. Han var Nationalmuseets ekspert i dansk købstadsbindingsværk, og resultatets historiske korrekthed hvilede især på hans erfaringer og iagttagelser før og under nedtagningen.
Alt skete under meget stort tidspres. Der skulle laves projekter, indhentes tilbud, skaffes midler og udstillingsgenstande, inden man kunne nedtage gården og genrejse den til landsudstillingens åbning i maj 1909. Så da Hatting-Jørgensen (en ung arkitektstuderende, der arbejdede for Kühnel) ikke fremsendte de færdigtegnede opmålinger til den aftalte tid, skrev Kühnel prompte til ham: ”Haster! Haster! Haster!”. Der var ingen tid at spilde. Arkitektkollegaen Marcus Bech Fritz blev ansat som konduktør på opgaven og startede med en minutiøs registrering af murværket i soklen og udvalgte tavl. De blev gennemfotograferet stykke for stykke.

Borgmestergården blev placeret på Landsudstillingens højeste punkt, [[Wallensteins Skanse]], på grunden, hvor [[Strandparken]] senere blev opført. Landsudstillingen i 1909 druknede i den mest kolde og regnfulde sommer i mands minde, men Borgmestergården var en stor publikumssucces, der opmuntrede til en bevaring af gården som et museum efter udstillingsåret.

Kühnel fortsatte som arkitekt og var dybt involveret i byggesagen. Borgmestergården blev flyttet til sin nuværende plads i ’Haven ved Vesterbro’ ([[Botanisk Have]]), hvor den blev museet Den Gamle Bys første bygning. Kühnel fungerede som den gamle borgmestergårds arkitekt frem til 1923, hvor han uden foregående varsel forlod sit hverv og sin bestyrelsespost. (Slaegtsbibliotek.dk)

==== Peter Holm om arbejdet med Kühnel ====
Peter Holm beskrev i Stiften arbejdet omkring Landsudstillingen – samt sit samarbejde med Kühnel. Han skrev: ''”For Kühnel var det en anstrengende tid, thi han havde påtaget sig en opgave, hvis løsning krævede omfattende Viden på et arkitekturområde, der ikke kunde siges at være opdyrket, og dertil krævedes endvidere en Kunstners smag og finfølelse. Den dag i dag fortæller borgmestergården, at Kühnel var i besiddelse af alle de nævnte egenskaber.”'' Holm beskrev desuden hvordan de var under et enormt tidspres på projektet og at ved udstillingens åbning – som heldigvis gik godt – sad: ''”Medlemmerne af en rystfrysende, dødtræt sektion. Havde den kunnet se ind i Fremtiden, vilde den næppe den dag have mærket noget til Kulde, træthed eller mismod”''.

== Sophus Frederik Kühnel på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=109254 Se arkivalier omhandlende Sophus Frederik Kühnel i AarhusArkivet]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte IV. Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Mejlborg

2026-05-20T08:39:56Z

JanneMarieBarslev: /* Bygningen og Aarhushistorien */

<div class="tright">{{#display_map:
56.162184,10.215374~[[Mejlborg]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.162184,10.215374
|align=right
}}</div>

[[Fil:000186206.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg i sin oprindelige skikkelse. Bag plankeværket løber Kystvejen, og stengærdet til venstre markerer kystlinjen med Aarhusbugten lige på den anden side. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000186370.jpg|350px|thumb|right|Det nyopførte Mejlborg efter branden i 1899. På den anden side af plankeværket løber Kystvejen. Foto: Edvard Peter Søren August Arnesen Monsrud, <br>ca. 1910, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlborg''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Mejlborg''' er et større bygningskompleks på fire etager samt kælder og loft, der er tegnet af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel]], og som blev opført af tømrermester [[L. Petersen]] i 1896-98. Bygningen ligger mellem [[Mejlgade]], [[Kystvejen]] og [[Molsgade]] med hovedfacade ud til et lille torv, der dannes, hvor de tre gader møder hinanden.

Mejlborg er i virkeligheden flere ejendomme, herunder [[Kystvejen 59]], [[Kystvejen 61|61]], [[Kystvejen 63|63]] og [[Kystvejen 65|65]] samt [[Mejlgade 92]], der hver især udgør helheden Mejlborgkomplekset, selvom den arkitektonisk fremstår som én bygning. I bygningskomplekset indrettedes store herskabelige lejligheder, med udsigt til [[Aarhusbugten|bugten]]. I bygningens stuetage etableredes en mondæn restaurant, i første omgang udlejet til restauratør [[Chr. Madsen]].

Bygningskomplekset led en krank skæbne under [[Mejlborgbranden|den store brand]] i august 1899. Efter branden stod kun ydermuren tilbage af det imposante Mejlborg, men bygningen genopførtes straks herefter næsten i sin oprindelige skikkelse.

Etablissementet fungerede i en periode lige efter århundredeskiftet også som hotel, men oplevede aldrig den store belægning af gæster. I 1960 ophørte tiden med restaurant i Mejlborgs prægtigt indrettede stuelokaler, og der er sidenhen ikke blevet etableret restaurant i bygningen.

I 2005 lancerede TV2 boligprogrammet HUSET, der omhandlede fire par, der hver især skulle renovere en nedslidt lejlighed i boligkomplekset.

Mejlborg blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes SAVE-system, hvor den fik bevaringsværdi 3.

{{WaVE|text=Mejlborg er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse ===
==== Baggrundshistorie ====
Da Mejlborg blev opført, var det med store planer i bagtankerne: Hovedbygningen på hjørnet fra Mejlgade til Kystvejen skulle indrettes med en stor restauration med lokaler til selskaber og to verandaer på hvert side af hovedindgangen. Ud til Mejlgade blev der desuden indrettet butikslokaler, og ud til Kystvejen lavede man plads til café i stuen og butik i kælderen. I de øvrige etager blev der indrettet store herskabslejligheder på fem til syv værelser, der passede sig til det bedre borgerskab. Af arkitekttegningerne fremgår det, at værelser, spise- og dagligstuer så vidt muligt blev lagt ud mod gaderne, så de havde smuk udsigt til både hav og skov, mens pige- og pulterkamre samt tørrerum og køkkener blev lagt ind mod gården.

Hver del af det store bygningskompleks havde forskellige ejere. Mejlborgs hovedbygning, der lå på hjørnet fra Mejlgade 92 til Kystvejen 65, tilhørte tre håndværksmestre, nemlig malermester [[Jens Carl Petersen (1856-1919)|C. Petersen]], snedkermester [[P.K. Petersen]] og tømrermester [[P. Hansen]]. Derudover tilføjedes bygninger tilhørende snedkermester [[L. Jørgensen]] (Kystvejen 63), fabrikant [[J. Mikkelsen]] (Kystvejen 61) og [[tømrermester L. Petersen]] (Kystvejen 59) til komplekset mod syd.

Da Mejlborg blev bygget, havde der på torvet, hvor Mejlgade og Kystvejen løb sammen, længe ligget en offentlig holdeplads for kapervogne. Her var der især trafik om søndagen, hvor folk kunne hyre vognene til at køre sig på tur til [[Riis Skov]], der havde været en offentlig skov og foretrukken udflugtsdestination i århundreder.

[[Fil:Mejlborg 1897.jpg|350px|thumb|right|Mejlborg under opførelse. <br>Hovedbibliotekets Lokalhistoriske Samling, 1897.]]

Det oprindelige Mejlborg fik kun lov at stå ganske kort, da en storbrand i august 1899 efterlod bygningskomplekset i ruiner. Mejlborg blev dog hurtigt genopbygget og stod færdig i næsten oprindelig skikkelse allerede i 1900. Arbejdet blev forestået af S.F. Kühnels assistent, arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]], da Kühnel selv var på en længere udlandsrejse. Det var dog Kühnels tegninger fra det oprindelige byggeri, der blev brugt til genopførelsen. Nogle ændringer blev dog foretaget, blandt andet blev tårnet ved hovedfacaden bygget lavere, og et af tårnene på siden til Kystvejen blev udeladt.

[[Molsgade]], der i dag løber lige foran Mejlborg, var ved Mejlborgs oprindelige opførelse endnu ikke anlagt. Det blev den kun få år senere, i 1900, hvor man udnyttede, at branden i 1899 havde ryddet flere grunde, og at der nu kunne gøres plads til gaden. Samtidig anlagdes også [[Helgenæsgade]] og [[Kaløgade]]. Langs gaderne byggede man en lang række udlejningsejendomme, og et nyt boligområde opstod. Kvarteret akkommoderede et stigende behov for flere boliger i Aarhus, da indbyggertallet var steget kraftigt mod slutningen af 1800-tallet, og en fortsat befolkningstilvækst var i vente. Kvarteret kaldes i dag [[Nørre Stenbro kvarteret|Nørre Stenbro]] – en betegnelse, der først opstod i 1970’erne i forbindelse med, at en beboerforening blev oprettet for området.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Mejlborgs placering på Mejlgade svarer omtrent til det sted, hvor gadens gamle byport engang lå. Mejlgades port var én ud af syv byporte, der i århundreder havde fungeret som toldsted og adgangsportal til Aarhus Købstad, mens byen endnu var omgivet af en 'bymur' i form af et plankeværk. Selvom konsumptionstolden blev afskaffet i 1851 - og byportene dermed blev overflødige - stod dele af plankeværket fra Mejlgades port frem til 1857. Det var ved dette sted, Mejlborg senere blev bygget og således kom til at markere en del af Aarhus' forsvundne historie.

På pladsen, hvor Mejlborg i dag ligger, befandt sig indtil bygningen opførtes i 1896-98 et større haveområde, der tilhørte gården på [[Mejlgade 84]]. Mejlgade 84 havde inden [[Husnumre i Aarhus|det moderne husnummersystems]] indførelse i 1869 nummer 99.

Gårdens matrikel havde ligesom de fleste andre i Mejlgade haft baghave ud til [[Aarhusbugten]], indtil Kystvejen blev anlagt. Derefter blev matriklen forbundet med begge gader, hvor den ud til Mejlgade havde et forhus, mens der lå bagbygninger ud til Kystvejen.

Gården var en købmandsgård, der i 1844 blev beskrevet som solidt bygget og velholdt med en rummelig tømmerplads og en smuk have med frugttræer. Det kan formodes, at enten tømmerpladsen eller haven har ligget på arealet, hvor Mejlborg ligger i dag.

I årene op til 1896 var enten hele gården eller blot nogle af de dertilhørende tomme arealer mellem Kystvejen og Mejlgade ejet af konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Rudolph Wulff]]. Da han døde dette år, købte tømrermester Hansen m.fl. de tomme arealer fra Wulffs bo, og planerne om Mejlborg kunne begynde.

Mejlgade 84 blev imidlertid solgt til anden side, og i 1899 – året efter Mejlborg stod færdigt – byggedes fire ejendomme, der i dag strækker sig over husnumrene [[Mejlgade 84]], [[Mejlgade 86|86]], [[Mejlgade 88|88]] og [[Mejlgade 90|90]]. De løber dermed parallelt med Mejlborgs bygninger på Kystvejen. De fire bygninger blev opført af snedkermester L. Jørgensen og murermester S. Pedersen efter tegninger af arkitekt Charlo 'Charles' Wissing og fremstår i arkitektonisk sammenhæng med hinanden.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Da Mejlborg hovedsageligt har haft funktion som beboelsesejendom, er der ikke mange virksomheder, forretninger og lignende, der har ligget på matriklen. Det er derfor hovedsageligt beboernes erhverv, der er repræsenteret. På grund af Mejlborgs størrelse og adskillige opgange har der gennem tiden boet mange forskellige mennesker i bygningskompleksets lejligheder. På trods af de fornemme lejligheder i Mejlborgs hovedbygning, har ejendommen ikke kun huset byens velbemidlede, men også andre samfundslag. Blandt Mejlborgs beboere findes derfor alt fra syersker, vaskekoner og arbejdsmænd til grosserere, direktører og højtrangerende militærmænd.

Et erhverv, der dog har fyldt meget i Mejlborgs historie, er erhvervet som restauratør. Allerede i 1897 – inden Mejlborgkomplekset stod helt færdigbygget – blev en café indrettet i Mejlborgs stueetage. [[Café Mejlborg]], som den kom til at hedde, blev i den første tid drevet af restauratør Chr. Madsen. Madsen overdrog i maj 1899 caféen til restauratør Chr. Frederiksen, der tidligere havde været kelner ved St. a Porta og Fugmann i København. Frederiksen nåede dog kun at drive caféen i omkring tre måneder, inden en storbrand lagde Mejlborg i ruiner. Efter Mejlborg blev genopbygget frem til år 1900, blev caféen genetableret og driftedes herefter af skiftende ejere.

Caféen blev et populært spisested, og om sommeren blev der lavet udeservering på verandaerne på hver side af Mejlborgs hovedindgang. Herfra var der en smuk udsigt ud over Aarhusbugten, der længe nåede helt op til jernbaneskinnerne på den anden side af Kystvejen. Om aftenen blev cafégæsterne underholdt med dinérmusik, der hovedsageligt hørte til i den klassiske genre. I annoncer for caféen kan man se, at der eksempelvis fremførtes stykker af komponister som Mendelssohn, Beethoven og Wallace.

I 1930’erne begyndte det mondæne caféliv dog at ebbe ud, og Café Mejlborg blev mindre besøgt. I 1960 ophørte restaurationsvirksomheden i Mejlborg helt.

==== Bygningen og Aarhushistorien ====
===== Mejlborgbranden =====
[[Fil:000186369.jpg|350px|thumb|right|Mejlborgs ruiner efter branden. <br>Foto: Hammerschmidt Foto, 1899, <br>Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Mejlborgbranden]] er den nok mest kendte begivenhed i Mejlborgs historie og en af de største brande i Aarhus' historie.

Branden udbrød på en nærliggende tømmerplads den 18. august 1899 og havde i løbet af få timer fået tag i adskille ejendomme i og omkring Mejlgade. Brandvæsnet kæmpede med at få ilden under kontrol, men alligevel spredte den sig og nåede Mejlborg hen på eftermiddagen.

Branden tiltrak store menneskemængder. Mange af byens borgere strømmede til for at overvære det dramatiske og spektakulære syn. Da ilden begyndte at få fat i Mejlborg, havde den allerede ødelagt flere bygninger i nærheden. Alligevel blev der midt i flammerne serveret kaffe i Café Mejlborg. Caféejeren var på udflugt, og i hans fravær var der ingen, der tog beslutningen om at lukke. Først da flammerne nåede bygningens øverste etage, greb en aarhusiansk hotelejer ind og sørgede for, at serveringen blev stoppet.

Selv efter at caféen var blevet rømmet, fortsatte aktiviteten. Mens beboernes værdigenstande og ejendele blev båret ud af lejlighederne, hentede man også vin og champagne fra Café Mejlborgs kældre. Det varede derfor ikke længe, før mange af de soldater, der var blevet tilkaldt for at hjælpe med redningsarbejdet, var for berusede til at udføre deres opgaver.

Redningsarbejdet var desuden dårligt organiseret. En stor del af det indbo, der blev reddet ud af Mejlborg, blev lagt så tæt på branden, at det senere antændtes. Noget måtte flyttes i hast, mens andet endte med at blive kastet i havnen.

Mejlborg stod ikke til at redde og lå, da branden endelig var blevet slukket, i ruiner. To dage senere blev murresterne jævnet med jorden, og snart derefter påbegyndte man genopførelsen af bygningen. Det nye Mejlborg stod færdigt allerede i år 1900 og fik stort set sin oprindelige udformning.

=== Arkitektonisk beskrivelse ===
Som beskrevet i registranten for Nørre Stenbro og Skovvejskvarteret, Århus, 1985:

''"Det anselige boligkompleks i fire etager er opført af røde mursten med enkeltheder som gule sten i vinduesfalse og i øvrigt rig anvendelse af sandsten. Huset har sin hovedfacade mod nord ud til pladsen, hvor Mejlgade og Kystvejen mødes. Facaden er tredelt med to vinduesfag på hvert sideparti. Midterfaget med husets hovedindgang danner et retkantet fremspring, som over første sal forvandles til en tresidet karnap og endelig i taghøjde bliver et ottekantet tårn med etagespir. Huset har kamtakkede gavle, og de gule vinduesindfatninger er opmuret i rustikastil og har kurvehanksbuede overliggere. Hoveddøren omgives af en sandstensportal. Det hele virker som et minde om den gotiske renæssance. Facaden mod Mejlgade er ret beskedent udformet med små risaliter og bæltegesimser af sandsten. Vinduerne af flagtype er i de to fremspring udviklet til trefagsvinduer med bred midterramme.

''Denne afvekslende facadeinddeling er med meget større kraft udfoldet i den lange facade mod Kystvejen. Tre risaliter på hver tre vinduesfag og med kamtakkede gavle veksler med mellempartier også på tre fag. I risaliterne og to af mellempartierne ses smukke, tresidede karnapper kronet af balkoner. En fjerde sydligere risalit er kun på et enkelt fag, men er kronet af et ottekantet tårn med et smukt løgkuppelspir. I karnapper og altaner er i vid udstrækning anvendt smukt tilhugget sandsten, og syd for det netop nævnte spir ses i første og anden sal et ved sandstenskarme og -poster gennemgående vinduesparti, hvis overligger er formet af fire sammenkoblede rundbuer af gule mursten. Som et minde om den gamle restaurant ses foran nordfløjen en balustrade med balustre af kunstsandsten. Husene er tækket med skifer, og de to tårnspir er beklædt med kobber.''

''Bygningshistorie: De oprindelige bygninger på blev opført i 1896-97. Bygningerne projekteredes af arkitekt S. F. Kühnel, som med dette arbejde har demonstreret sit kendskab til Frederiksborg Slot. Hans assistent, arkitekt Chr. Wissing, forestod genopførelsen efter branden den 18. august 1899, da Kühnel var på en længere udlandsrejse. De gamle tegninger var forudsat anvendt, men flere ændringer blev foretaget. Hovedtårnets murhøjde blev, formentlig af brandtekniske grunde, formindsket med to og en halv, og desuden blev det oprindeligt meget smukke renæssancespir genopført i en langt ringere udformning. Et af de oprindelige to småtårne med løgkuppelspir blev udeladt, ligesom Kystvejen nr. 59 blev forlænget med godt fem meter. Kystvejen nr. 59 og 61 genopførtes af snedkermester L. Jørgensen, nr. 63 af tømrermester H. Thorbrøgger, mens nr. 65 og Mejlgade nr. 92 blev genopført af tømrermester P. Hansen."''

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet, moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]] og [[Kystvejen]].

== Mejlborg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108551 Mejlborg]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mejlborg er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], Som Århus morede sig, Aarhus 1966. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02311771 Bestil materiale]
* Peder Jensen og [[Niels Jørgen Israelsen (1914-2006)|Niels Jørgen Israelsen]], Fra den sorte skole til middelgades port, Aarhus 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D02282887 Bestil materiale]
* John W. Oldam, Barer, beværtninger, cafeer, hoteller og restaurationer i Århus i 1900 - tallet 1 og 2, upubliceret registrant Lokalhistorisk Samling, Århus Hovedbibliotek. [http://www.aakb.dk/ting/search/restaurationer%20i%20%C3%85rhus Bestil materiale]
* Mogens Weinreich, Kend din by II - kendte og mindre kendte sider af Århus før og nu, Århus 2007. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27031102 Bestil materiale]
* Jyllands-Posten. Boligprogram indtager Århus. 23-08-2005.
* Emanuel Sejr: ”Gamle Århusgader *”, udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1960.
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018.
* Lars Nicolai Bock: ”Arkitektfagligt bidrag til projektet WAVE – 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus – ’Waterfronts of Aarhus’”, Aarhus Stadsarkiv, 2020. https://stadsarkiv.aarhus.dk/media/55979/wave-arkitektfagligt-bidrag-30062020-lars-nicolai-bock.pdf
* Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
* Aarhus Kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 92, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=58198
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Kystvejen 65A, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=61917
* Aarhus Vejviser 1869 og 1879-1975 (1878, 1889, 1916, 1945-48, 1950-53, 1974 mangler) på AarhusArkivet.dk, https://www.aarhusarkivet.dk/collections/204
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde, Original 1 Kort, Kort gyldigt 1888-1913, Plan 4, https://hkpn.gst.dk eller https://hkpn.gst.dk/mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=49455&elav=2006351
* Preben Rasmussens udklipssamling på AarhusArkivet.dk, Mejlborg, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000297786
* Aarhus Stiftstidende, 1908-08-31, nr. 271, 115. årgang, s. 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A91cea3e7-24df-4ce8-9348-7f480f35c720/query/Mejlborg
* Aarhus Stiftstidende, 1908-11-28, nr. 351, 116. årgang, s. 6, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7f3b5ca0-8151-4929-8e43-7ed5849b1d95/query/Mejlborg
* Demokraten, 1899-05-04, nr. 102, 16. årgang, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac7bba7b0-bdae-4073-be7f-38bbc8c679dc/query/Café%20Mejlborg
* Demokraten, 1899-08-19, nr. 192, 16. årgang, s. 2., https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Afefc74ee-7187-49e3-af6f-8ecdf68bd982/query/Café%20Mejlborg
* Horsens Folkeblad, 1899-08-19, nr. 190, 34. årgang, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af7a5afc5-ae52-40b6-8dd7-51e751574b7f/query/Mejlborg
* Jyllands-Posten, Mogens Weinreich: ”Kend din by: Molsgade opstod på en udbrændt tømmerplads”, 2002-07-06, s. 9, https://www.molsgade8.dk/uf/50000_59999/51205/97dce8edb380ebac8873f11b2f1fed5c.pdf
* Sejrs sedler, 1844-01-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000014086
* Sejrs sedler, 1877-08-31, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052532
* Sejrs sedler, 1899-05-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000024233
* Sejrs sedler, 1899-05-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000060220

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Mad & drikke]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:000501245 l.jpg

2026-05-20T07:18:20Z

JanneMarieBarslev:

== Beskrivelse ==
Det aarhusianske band [[TV-2|tv·2]] bestående af [[Steffen Brandt (1953-)]] (Vokal, guitar, keyboard), Hans Erik Lerchenfeld (Guitar), Georg Olesen (Basguitar) og Sven Gaul (Trommer). Her fotograferet foran [[Øst for Paradis]] i forbindelse med orkestrets turnéstart i 1991.

Foto: Preben Hupfeld (1943-), Aarhus Stadsarkiv.

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Fil:000501245 l.jpg

2026-05-20T07:18:05Z

JanneMarieBarslev:

== Beskrivelse ==
Det aarhusianske band [[TV-2|tv·2]] bestående af [[Steffen Brandt (1953)]] (Vokal, guitar, keyboard), Hans Erik Lerchenfeld (Guitar), Georg Olesen (Basguitar) og Sven Gaul (Trommer). Her fotograferet foran [[Øst for Paradis]] i forbindelse med orkestrets turnéstart i 1991.

Foto: Preben Hupfeld (1943-), Aarhus Stadsarkiv.

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Steffen Brandt (1953-)

2026-05-20T07:11:48Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Steffen Brandt
|billede=Fil:000336502 l.jpg
|billedtekst=Portræt af musikeren og sangskriveren Steffen Brandt (1953-) fra det landskendte aarhusianske orkester [[TV-2]]. Fotograf Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Steffen Brandt
|født=1953
|død=
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Jo Dam Kærgaard
|partner=
|børn=
|erhverv=Musiker, sanger, tekstforfatter, sangskriver
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=1974
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Steffen Brandt''' (født den 14. juni 1953 i [[Åbyhøj]]) er sanger, musiker og sangskriver.

Steffen Brandt er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra [[Aarhus Universitet]] i 1979 efterfulgt af pædagogikum på Tørring Gymnasium. Allerede på dette tidspunkt var det imidlertid musikken, der trak i ham.

Sammen med guitaristen Hans Erik Lerchenfeld, bassisten Georg Olesen og trommeslageren Sven Gaul dannede Steffen Brandt således i 1974 symfonirockbandet Taurus, der senere – i 1981 – blev til det endnu eksisterende [[TV-2]]. Desuden var Steffen Brandt i 1980 kortvarigt medlem af det ligeledes aarhusianske band [[Kliché]].

TV-2 har med Steffen Brandt som frontmand udgivet op imod 30 albums inkl. live- og opsamlingsalbums. Med få undtagelser har Steffen Brandt skrevet tekst og musik til samtlige TV-2’s numre. Blandt disse er 'Fantastiske Toyota', 'Rigtige mænd', 'Tidens kvinder', 'Kys det nu (Det satans liv)', 'Det er samfundets skyld' og 'De første kærester på månen'. Steffen Brandt har desuden skrevet numre til andre kunstnere, bl.a. [[Flemming Bamse Jørgensen (1948-2011)|Flemming Bamse Jørgensen]], [[Lis Sørensen (1955-)|Lis Sørensen]], Peter Belli, Michael Falch og Sanne Salomonsen.

Både som solist og i TV-2-regi har Steffen Brandt sunget med en lang række andre kunstnere, bl.a. Povl Dissing, Tina Dickow, Poul Krebs, Michael Falck og Nanna Lüders.

Steffen Brandt er respekteret for sine sangtekster, der er både lyriske, ironiske og samfundskritiske, og han har modtaget adskillige priser, f.eks. Modersmål-Prisen (2003), Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Hæderspris (2007), Den Folkelige Sangs Pris (2016) og Statens Kunstfonds Hædersydelse (2016). Han er repræsenteret i Højskolesangbogen med sangen ’Kys det nu, det satans liv’. Blandt Brandts lyriske forbilleder er Bob Dylan og Per Højholt.

Steffen Brandt har ved visse lejligheder taget del i debatten om Aarhus og byens udvikling. Han har således været kritisk overfor f.eks. havneudvidelsen (som indtil videre er sat på pause) og [[Aarhus Ø]], som han har kaldt Nordens Dubai.

I 2016 udkom bogen ’Livet, døden og kærligheden’ om Steffen Brandt og hans sangtekster. Bogen er skrevet af Jesper Hougaard Larsen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=120291 Steffen_Brandt_(1953-)]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 16.03.2025
* Aarhus Stiftstidende, 11.06.2023
* Din Avis,18.01.2023

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Fil:000336502 l.jpg

2026-05-20T07:10:45Z

JanneMarieBarslev: Portræt af musikeren og sangskriveren Steffen Brandt (1953-) fra det landskendte aarhusianske orkester TV-2. Fotograf Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Musik Kategori: Kulturpersoner Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere

== Beskrivelse ==
Portræt af musikeren og sangskriveren [[Steffen Brandt (1953-)]] fra det landskendte aarhusianske orkester [[TV-2]]. Fotograf Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Steffen Brandt (1953-)

2026-05-20T07:06:24Z

JanneMarieBarslev: /* {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet */

'''Steffen Brandt''' (født den 14. juni 1953 i [[Åbyhøj]]) er sanger, musiker og sangskriver.

Steffen Brandt er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra [[Aarhus Universitet]] i 1979 efterfulgt af pædagogikum på Tørring Gymnasium. Allerede på dette tidspunkt var det imidlertid musikken, der trak i ham. Sammen med guitaristen Hans Erik Lerchenfeld, bassisten Georg Olesen og trommeslageren Sven Gaul dannede Steffen Brandt således i 1974 symfonirockbandet Taurus, der senere – i 1981 – blev til det endnu eksisterende [[TV-2]]. Desuden var Steffen Brandt i 1980 kortvarigt medlem af det ligeledes aarhusianske band [[Kliché]].

TV-2 har med Steffen Brandt som frontmand udgivet op imod 30 albums inkl. live- og opsamlingsalbums. Med få undtagelser har Steffen Brandt skrevet tekst og musik til samtlige TV-2’s numre. Blandt disse er 'Fantastiske Toyota', 'Rigtige mænd', 'Tidens kvinder', 'Kys det nu (Det satans liv)', 'Det er samfundets skyld' og 'De første kærester på månen'. Steffen Brandt har desuden skrevet numre til andre kunstnere, bl.a. [[Flemming Bamse Jørgensen (1948-2011)|Flemming Bamse Jørgensen]], [[Lis Sørensen (1955-)|Lis Sørensen]], Peter Belli, Michael Falch og Sanne Salomonsen.

Både som solist og i TV-2-regi har Steffen Brandt sunget med en lang række andre kunstnere, bl.a. Povl Dissing, Tina Dickow, Poul Krebs, Michael Falck og Nanna Lüders.

Steffen Brandt er respekteret for sine sangtekster, der er både lyriske, ironiske og samfundskritiske, og han har modtaget adskillige priser, f.eks. Modersmål-Prisen (2003), Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Hæderspris (2007), Den Folkelige Sangs Pris (2016) og Statens Kunstfonds Hædersydelse (2016). Han er repræsenteret i Højskolesangbogen med sangen ’Kys det nu, det satans liv’. Blandt Brandts lyriske forbilleder er Bob Dylan og Per Højholt.

Steffen Brandt har ved visse lejligheder taget del i debatten om Aarhus og byens udvikling. Han har således været kritisk overfor f.eks. havneudvidelsen (som indtil videre er sat på pause) og [[Aarhus Ø]], som han har kaldt Nordens Dubai.

I 2016 udkom bogen ’Livet, døden og kærligheden’ om Steffen Brandt og hans sangtekster. Bogen er skrevet af Jesper Hougaard Larsen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=120291 Steffen_Brandt_(1953-)]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 16.03.2025
* Aarhus Stiftstidende, 11.06.2023
* Din Avis,18.01.2023

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Forside

2026-05-20T07:05:29Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Ugens wikiartikel: Knud Blach Petersen forenede hård beton og bløde værdier]]</h2>

[[Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg|centre|500px|thumb]]

Hvis man lægger beton og [[Brabrand]] sammen, vil regnestykkets resultat oftest pege i retning af arkitekt [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]], der i anden halvdel af 1900-tallet var et stort navn inden for arkitekturen. Han er blandt andet kendt for sit arbejde for [[Brabrand Boligforening]], der tæller projekter som [[Hans Broges Parken]], [[Søvangen]], og ikke mindst [[Gellerupparken]]. Brugen af beton skabte ham dog både tilhængere og kritikere gennem årene.

[[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Læs mere om Knud Blach Petersen]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

C.F. Møller Architects

2026-05-19T09:02:41Z

JanneMarieBarslev: /* {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet */

'''C.F. Møller Architects''' er en tegnestue grundlagt af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] i København i 1924 under navnet '''C.F. Møllers Tegnestue'''.

Efter at have vundet konkurrencen for at tegne [[Aarhus Kommunehospital]] i 1930 i samarbejde med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og i 1931 for [[Aarhus Universitet]] i samarbejde med Kay Fisker og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] flyttede C.F. Møller permanent sin tegnestue til Aarhus.

Tegnestuen er en af Skandinaviens ældste og største tegnestuer. Tegnestuen har i dag (2026) hovedsæde i [[Europahuset]] med adresse på [[Europaplads]] 2.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=107894 C.F._Møller_Architects]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://www.cfmoller.com/-da/ C.F. Møller Architects hjemmeside]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

C.F. Møller Architects

2026-05-19T08:52:07Z

JanneMarieBarslev:

'''C.F. Møller Architects''' er en tegnestue grundlagt af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] i København i 1924 under navnet '''C.F. Møllers Tegnestue'''.

Efter at have vundet konkurrencen for at tegne [[Aarhus Kommunehospital]] i 1930 i samarbejde med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og i 1931 for [[Aarhus Universitet]] i samarbejde med Kay Fisker og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] flyttede C.F. Møller permanent sin tegnestue til Aarhus.

Tegnestuen er en af Skandinaviens ældste og største tegnestuer. Tegnestuen har i dag (2026) hovedsæde i [[Europahuset]] med adresse på [[Europaplads]] 2.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=C.F.+M%C3%B8llers+Tegnestue C.F._Møller_Architects]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://www.cfmoller.com/-da/ C.F. Møller Architects hjemmeside]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

C.F. Møllers Tegnestue

2026-05-19T08:49:49Z

JanneMarieBarslev: Omdirigering til C.F. Møller Architects oprettet

#REDIRECT [[C.F. Møller Architects]]

C.F. Møller Architects

2026-05-19T08:49:39Z

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "'''C.F. Møller Architects''' er en tegnestue grundlagt af arkitekt Christian Frederik Møller (1898-1988) i København i 1924 under navnet '''C.F. Møllers Tegnestue'''. Efter at have vundet konkurrencen for at tegne Aarhus Kommunehospital i 1930 i samarbejde med arkitekt Kay Fisker og i 1931 for Aarhus Universitet i samarbejde med Kay Fisker og Povl Stegmann flyttede C.F. Møller permanent sin tegn..."

'''C.F. Møller Architects''' er en tegnestue grundlagt af arkitekt [[Christian Frederik Møller (1898-1988)]] i København i 1924 under navnet '''C.F. Møllers Tegnestue'''.

Efter at have vundet konkurrencen for at tegne [[Aarhus Kommunehospital]] i 1930 i samarbejde med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og i 1931 for [[Aarhus Universitet]] i samarbejde med Kay Fisker og [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] flyttede C.F. Møller permanent sin tegnestue til Aarhus.

Tegnestuen er en af Skandinaviens ældste og største tegnestuer.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=C.F.+M%C3%B8llers+Tegnestue C.F._Møller_Architects]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://www.cfmoller.com/-da/ C.F. Møller Architects hjemmeside]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T08:25:55Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|[[Gellerupparken]] under opførelse. Foto: [[Jens-Kristian Søgaard]], Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== Liste over bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1944-1951
| [[Brabrand]]
| [[Brabrandstien]]
| Tilknyttet som medhjælper.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1951-1952
| [[Hans Broges Vej]], [[Brabrand]]
| [[Hans Broges Parken]]
| 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke.<br><br>
Udarbejdet sammen med [[Jens Hogaard Andersen]] for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| 1951-1952
| [[Vandværksvej 14]], [[Brabrand]]
| Klub- og bådehus ved [[Brabrand Rostadion]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|-
| 1952-1959
| [[Louisevej]], [[Brabrand]]
| [[Søvangen]]
| 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| Indviet 1953
| [[Koltvej]] 15, [[Hasselager]]
| [[Bavnehøj Skole]]
| Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen.<br><br>
Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2.

|-
| 1953
| [[Fredensgade]] 45, Aarhus C
| [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i Aarhus
| I samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1957
| [[Silkeborgvej]], [[Brabrand]]
| [[Vest-Teatret]] i Brabrand
| I samarbejde med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Store Torv 3]], Aarhus C
| [[Landmandsbanken]]
| Udarbejdet i samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1959
| [[Høiriisgårdsvej]] 8, Brabrand
| [[Jaka]] direktørbolig
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Holme]]
| Coca-Cola tapperi
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17 og Spanien set mod Dynkarken | AarhusArkivet

|-
| 1959-1965
| [[Brabrand]]
| [[Skovgårdsparken]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10.

|-
| 1960
| [[Guldsmedgade]] 3-9, Aarhus C
| [[Søjlehuset]]
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1960-1962
| [[Louisevej]] 29, Brabrand
| Gellerupskolen (nu [[Sødalskolen]])
| Udarbejdet sammen med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-19T07:32:48Z

JanneMarieBarslev: /* Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) */

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Grundlægger af [[C.F. Møllers Tegnestue]].

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) ===

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1919
| [[Grønnegade]] [[Grønnegade 93|93]]
| Fabrik
|

|-
| 1930
|
| [[Aarhus Kommunehospital]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Kommunehospital

|-
| 1931
| [[Nordre Ringgade]] 1
| [[Aarhus Universitet]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Universitet (Hovedværk)

|-
| 1932
|
| Tegnestue i Aarhus
| C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] opretter tegnestue i Aarhus

|-
| 1934
| [[Ålborggade]] [[Ålborggade 15|15-15a]]
|
| Med [[Peter Alfred Brixen (1897-)|Peter Alfred Brixen]]

|-
| 1935
| [[Rolighedsvej]]
| Bank
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1935
| [[Skolegade]] [[Skolegade 17-19|17-19]]
| Garager
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1935
| [[Skovvejen]][[Skovvejen 9|9]]
| Ejendom
|

|-
| 1935
| [[Dyrehavevej]] 1-7
| [[Aarhus Badmintonhal|Badmintonhal]]
| Med Kay Fisker

|-
| 1935
| [[Langelandsgade]] 1-6
| [[Universitetskollegierne|Universitetskollegier]]
|

|-
| 1935
| [[Møllegade]] [[Møllegade 7|7]]
| Kontorhus
|

|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 51|51]]
|
| Ombygning

|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 59|59]]
|
| Pejs

|-
| 1936
| [[Skt. Knuds Torv|Skt. Knuds Gade]] 3-5
| [[Aarhus-Hallen]]
|

|-
| 1936
| [[Ny Banegårdsgade]] [[Ny Banegårdsgade 47|47-53]]
| Ejendomme
|

|-
| 1936
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 56|56]]
| Egen villa
|

|-
| 1936
| [[Oddervej]] 10-12-16
| Villaer
|

|-
| 1936
| [[Ryesgade]] [[Ryesgade 4-6|4-6]]
|
| Ombygning

|-
| 1936
| [[Store Torv]] [[Store Torv 8|8]]
| Kgl. Brands Hus
|

|-
| 1937
| [[Jyllands Allé]] [[Jyllands Allé 37|37]]
| Villa
|

|-
| 1937
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 6|6]]
| Villa
|

|-
| 1938
| [[Havnegade]] [[Havnegade 8|8]]
|
| Ombygning

|-
| 1938
| [[Randersvej]]
| [[Ortopædisk Hospital]]
| Med Harald G.

|-
| 1938
| [[Vejlbyvej]]
| Villa
|

|-
| 1938
| [[Vesterbro Torv]] [[Vesterbro Torv 10|10-12]]
|
| Ombygning

|-
| 1938
| [[M.P. Bruuns Gade]]
| Kontorhus for [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]]
| Projekt med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
|

|-
| 1939
| [[Finsensgade]] [[Finsensgade 10|10]]
| Villa
|

|-
| 1940
| [[Søndergade]] [[Søndergade 44|44]]
| Sparekasse
| (også i 1956)

|-
| 1940
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 63]]
|
| Pejs

|-
| 1941
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 43|43]]
|
| Ombygning

|-
| 1941
| [[Mindegade]] [[Mindegade 5|5]]
|
|

|-
| 1942
| [[Jens Baggesens Vej]] 22-50-58-74-76-82
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1943
| [[Ellemarksvej]] [[Ellemarksvej 11|11]]
|
| Ombyg.

|-
| 1943
| [[Jens Baggesens Vej]] 4-20
|
| Med E.T. og G.K.

|-
| 1943
| [[Stockholmsgade]] 17-39
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1943
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Adm. bygninger

|-
| 1944
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Hovedbygning efter bomb.

|-
| 1945
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
|
|

|-
| 1945
| [[Søndergade]]
| [[Salling |Salling Stormagasin]]
| (også i 1965)

|-
| 1945
| [[Otto Benzons Vej]] 3-13
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1945
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 4|4]]
|
| Ombyg.

|-
| 1947
|
| [[Aarhus Idrætspark]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Idrætspark (ombygning/tilbygning?)

|-
| 1959
| [[Langelandsgade]] [[Langelandsgade 150|150]]
| [[Studenternes Hus]]
|

|-
| 1959
| [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 26|26]]
| [[Aarhus Musikkonservatorium]]
|

|}

=== Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) ===

{| class="wikitable"
! År
! By
! Navn
! Noter

|-
| 1938
| Vejle
| Vejle Sygehus
|

|-
| 1942
|
| Audebolejren
| Med Kay Fisker

|-
| 1943
| Skanderborg
| Slotsbroen
|

|-
| 1951
| Give
| Give Sygehus
|

|-
| 1955
| Åbenrå
| Sønderjyllandshalle
|

|-
| 1957
| Glostrup
| Glostrup Statshospital
|

|-
| 1958
| Middelfart
| Middelfart Sygehus
|

|-
| 1958
| Fredericia
| Fredericia Sygehus
| (Også i 1973)

|-
| 1958
| Åbenrå
| Åbenrå Elværk
|

|-
| 1962
| Skanderborg
| Skanderborg Amtsgård
| Nuværende Hebe Rygcenter

|-
| 1962
|
| Serup Præstegård
|

|-
| 1963
| Herning
| Angli Fabrik
|

|-
| 1963
| Struer
| Skolehjem
|

|-
| 1965
| Kolding
| Kolding Sygehus
|

|-
| 1967
| Pindstrup
| Kirke
|

|-
| 1970
| Kolding
| Kolding Sygehus
| boliger

|-
| 1970
| Esbjerg
| Kollegium
|

|-
| 1973
| Hadsten
| Plejehjem
|

|-
| 1973
| Herning
| Carl Henning Pedersens Museum
|

|-
| 1973
| Kolding
| Danfoss
|

|-
| 1973
| Skanderborg
| Sølund
| (1938-77)

|-
| 1973
| Skanderborg
| Plejehjem
|

|-
| 1973
| Bjerringbro
| Bjerringbro skole
|

|-
| 1974
| Hammel
| Hammel skole
|

|-
| 1974
| Belgien
| Kollegium
| Projekt

|}

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-19T07:32:27Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Grundlægger af [[C.F. Møllers Tegnestue]].

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

=== Lister over bygninger i Aarhus (ukomplet) ===

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1919
| [[Grønnegade]] [[Grønnegade 93|93]]
| Fabrik
|

|-
| 1930
|
| [[Aarhus Kommunehospital]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Kommunehospital

|-
| 1931
| [[Nordre Ringgade]] 1
| [[Aarhus Universitet]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Universitet (Hovedværk)

|-
| 1932
|
| Tegnestue i Aarhus
| C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] opretter tegnestue i Aarhus

|-
| 1934
| [[Ålborggade]] [[Ålborggade 15|15-15a]]
|
| Med [[Peter Alfred Brixen (1897-)|Peter Alfred Brixen]]

|-
| 1935
| [[Rolighedsvej]]
| Bank
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1935
| [[Skolegade]] [[Skolegade 17-19|17-19]]
| Garager
| Med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1935
| [[Skovvejen]][[Skovvejen 9|9]]
| Ejendom
|

|-
| 1935
| [[Dyrehavevej]] 1-7
| [[Aarhus Badmintonhal|Badmintonhal]]
| Med Kay Fisker

|-
| 1935
| [[Langelandsgade]] 1-6
| [[Universitetskollegierne|Universitetskollegier]]
|

|-
| 1935
| [[Møllegade]] [[Møllegade 7|7]]
| Kontorhus
|

|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 51|51]]
|
| Ombygning

|-
| 1935
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 59|59]]
|
| Pejs

|-
| 1936
| [[Skt. Knuds Torv|Skt. Knuds Gade]] 3-5
| [[Aarhus-Hallen]]
|

|-
| 1936
| [[Ny Banegårdsgade]] [[Ny Banegårdsgade 47|47-53]]
| Ejendomme
|

|-
| 1936
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 56|56]]
| Egen villa
|

|-
| 1936
| [[Oddervej]] 10-12-16
| Villaer
|

|-
| 1936
| [[Ryesgade]] [[Ryesgade 4-6|4-6]]
|
| Ombygning

|-
| 1936
| [[Store Torv]] [[Store Torv 8|8]]
| Kgl. Brands Hus
|

|-
| 1937
| [[Jyllands Allé]] [[Jyllands Allé 37|37]]
| Villa
|

|-
| 1937
| [[Adolph Meyers Vej]] [[Adolph Meyers Vej 6|6]]
| Villa
|

|-
| 1938
| [[Havnegade]] [[Havnegade 8|8]]
|
| Ombygning

|-
| 1938
| [[Randersvej]]
| [[Ortopædisk Hospital]]
| Med Harald G.

|-
| 1938
| [[Vejlbyvej]]
| Villa
|

|-
| 1938
| [[Vesterbro Torv]] [[Vesterbro Torv 10|10-12]]
|
| Ombygning

|-
| 1938
| [[M.P. Bruuns Gade]]
| Kontorhus for [[Århus Oliefabrik|Aarhus Oliefabrik]]
| Projekt med [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]

|-
| 1939
| [[Store Torv]]
| Sparekasse
|

|-
| 1939
| [[Finsensgade]] [[Finsensgade 10|10]]
| Villa
|

|-
| 1940
| [[Søndergade]] [[Søndergade 44|44]]
| Sparekasse
| (også i 1956)

|-
| 1940
| [[Kystvejen]] [[Kystvejen 63]]
|
| Pejs

|-
| 1941
| [[Stadion Allé]] [[Stadion Allé 43|43]]
|
| Ombygning

|-
| 1941
| [[Mindegade]] [[Mindegade 5|5]]
|
|

|-
| 1942
| [[Jens Baggesens Vej]] 22-50-58-74-76-82
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1943
| [[Ellemarksvej]] [[Ellemarksvej 11|11]]
|
| Ombyg.

|-
| 1943
| [[Jens Baggesens Vej]] 4-20
|
| Med E.T. og G.K.

|-
| 1943
| [[Stockholmsgade]] 17-39
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1943
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Adm. bygninger

|-
| 1944
|
| [[Aarhus Universitet]]
| Hovedbygning efter bomb.

|-
| 1945
| [[Thunøgade]] [[Thunøgade 35|35]]
|
|

|-
| 1945
| [[Søndergade]]
| [[Salling |Salling Stormagasin]]
| (også i 1965)

|-
| 1945
| [[Otto Benzons Vej]] 3-13
|
| Med [[Gunnar Krohn]]

|-
| 1945
| [[Mejlgade]] [[Mejlgade 4|4]]
|
| Ombyg.

|-
| 1947
|
| [[Aarhus Idrætspark]]
| Første præmie i konkurrence om Aarhus Idrætspark (ombygning/tilbygning?)

|-
| 1959
| [[Langelandsgade]] [[Langelandsgade 150|150]]
| [[Studenternes Hus]]
|

|-
| 1959
| [[Fuglesangs Allé]] [[Fuglesangs Allé 26|26]]
| [[Aarhus Musikkonservatorium]]
|

|}

== Lister over bygninger uden for Aarhus (ukomplet) ==

{| class="wikitable"
! År
! By
! Navn
! Noter

|-
| 1938
| Vejle
| Vejle Sygehus
|

|-
| 1942
|
| Audebolejren
| Med Kay Fisker

|-
| 1943
| Skanderborg
| Slotsbroen
|

|-
| 1951
| Give
| Give Sygehus
|

|-
| 1955
| Åbenrå
| Sønderjyllandshalle
|

|-
| 1957
| Glostrup
| Glostrup Statshospital
|

|-
| 1958
| Middelfart
| Middelfart Sygehus
|

|-
| 1958
| Fredericia
| Fredericia Sygehus
| (Også i 1973)

|-
| 1958
| Åbenrå
| Åbenrå Elværk
|

|-
| 1962
| Skanderborg
| Skanderborg Amtsgård
| Nuværende Hebe Rygcenter

|-
| 1962
|
| Serup Præstegård
|

|-
| 1963
| Herning
| Angli Fabrik
|

|-
| 1963
| Struer
| Skolehjem
|

|-
| 1965
| Kolding
| Kolding Sygehus
|

|-
| 1967
| Pindstrup
| Kirke
|

|-
| 1970
| Kolding
| Kolding Sygehus
| boliger

|-
| 1970
| Esbjerg
| Kollegium
|

|-
| 1973
| Hadsten
| Plejehjem
|

|-
| 1973
| Herning
| Carl Henning Pedersens Museum
|

|-
| 1973
| Kolding
| Danfoss
|

|-
| 1973
| Skanderborg
| Sølund
| (1938-77)

|-
| 1973
| Skanderborg
| Plejehjem
|

|-
| 1973
| Bjerringbro
| Bjerringbro skole
|

|-
| 1974
| Hammel
| Hammel skole
|

|-
| 1974
| Belgien
| Kollegium
| Projekt

|}

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Banegårdsgade

2026-05-19T07:23:03Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.1505550673798,10.199718515955672:56.15049523884919,10.200359393123732:56.15041845876249,10.202067205534972:56.150454354296286, 10.203055747908463~Banegårdsgade~Fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade, 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til Banegaardsgade.

Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53 samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.

Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med det, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.

===Forretninger===
Gennem årene har gadens beboere haft gode muligheder for at klare næsten alle indkøb lokalt i gaden. Selv om gaden kun er godt 200 meter lang, har den haft mange forskellige forretninger. Blandt andre disse forretninger fra udvalgte årgange:

'''Ulige husnumre'''

* ''Nr. 1:'' Ved [[Frederiks Allé]]: - 1980: Video Paladset. - 1970: Flamenco spiserestaurant. Ninon modeforretning. Ruths Kjolesalon. - 1960: Ninnon modeforretning. Chris kjoler. Flamenco spiserestaurant. Automobilhandler Sørensen. - 1948: Kartoffellager. Glory fotografisk etalier. - 1935: Jensens Skræderværksted. - 1920: Barber Føns.

* ''Nr. 3:'' - 1980: Århus Kontor Service. Falke Rejser. - 1970-1960: (se nr. 1). - 1950: Lisbeths Pensionat. 1956: Horsbøls Kolonial. Antons Salgscentral. - 1935: Schibbys Mejeriudsalg. - 1920: Svenssons Uhrmagerforretning.

* ''Nr. 5:'' - 1970: Marskandiser Bang Sørensen. - 1960: Marskandiser Wilson. - 1956: Den billige Urmager. Banegaardsgades Dukkeklinik. - 1948: Den billige Uhrmager. - 1935: Olesens Guldsmedeværksted. - 1920: Skomager J. Rasmussen.

* ''Nr. 7:'' - 1980: Compu Service. - 1970: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1960: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1956: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. Jørgensens klejnsmedeværksted. - 1948: Hansens skomagerværksted. Jørgensens klejnsmedie. - 1935: J.H. Jensens skræderværksted. - 1920: Træhandler Th. Thomsen

* ''Nr. 9-11:'' - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskinfabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brændselsoplag.

* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldsbringende omdømme.

* ''Nr. 15:'' - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri.

* ''Nr. 17:'' - 1970: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1960: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1956: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1948: Aarhus Rullegardinfabrik. - 1935: Damefrisørsalon Amy.

* ''Nr. 19:'' - 1970: Børstefabrikken Pamas. Sax Konfektion. - 1960: Børstefabrikken Pamas. - 1956. Børstefabrikken Pamas. Aarhus Konfektionsfabrik. -1948: Kemikaliefabrikken Kemol. - 1920: [[Kvindehjælpen i Århus]].

* ''Nr. 21-23:'' Ingen virksomheder.

* ''Nr. 25:'' - 1980: Støvsuger Service. - 1970: Heesgaard Skjorteservice. Østjydsk Købs- og Salgscentral. - 1960: Østjydsk Salgscentral. Heesgaards Skjorteservice. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1956: Østjydsk Salgscentral. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1948: Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau.

* ''Nr. 27:'' - 1948: Møllers Kurvemageri. - 1935: Thomsens Rulleforretning.

* ''Nr. 29:'' - 1980: Friis Rejsebureau. - 1970: Gas- og vandmester Hinge. - 1960: Vand- og gasmester Hinge. - 1956: Vand- og gasmester Hinge. - 1948: G.Olsens Is-Bar. Aarhus Bud Assistance. - 1935: Jørgensens Cykelforretning.

* ''Nr. 31:'' - 1970: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. - 1960: J.L. Jacobsens Bogtrykkeri. - 1956: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Møbelpolstrerværksted. - 1948: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Kurvemager-værksted. - 1935: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Kurvemager A. Hansen. - 1920: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Skomager Joh. Lund

* ''Nr. 33:'' - 1980: Joye Burger. - 1970: Modehandler K. Dietz-Olsen. - 1960: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1956: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1948: Almskous Cykelforretning. - 1935: Købmand Opderbeck. - 1920: Kolonialhandler A. Nielsen.

* ''Nr. 35:'' - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Electronica Radio- og Fjernsyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.

* ''Nr. 37:'' - 1970: E.M. Møbler. Arno Duplikering. - 1960: Simonsens malerværksted. Rasmussens sadelmagerværksted. Bech Nielsens automobilhandel. - 1956: Motts vulkaniserings- og slidbanefabrik. Simonsens malerværksted. - 1948: Motts vulkaniseringsanstalt. Eriksens mekanikerværksted. - 1935: Aarhus Autohjælp. Eriksens mekanikerværksted. - 1920: Dahls Møbler en gros. Sadelmager Christiansen.

* ''Nr. 39:'' - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Baghus: Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Alexis Milwertz. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1910: Høkerske M. Nørlev.

* ''Nr. 41–57'' Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/ Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.

'''Lige husnumre'''

* ''Nr. 2-4:'' - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz.

* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, [[Savoy Hotel]], Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.

* ''Nr. 10:'' - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen.

* ''Nr. 12:'' - 1970: Tobakshandler H. Christiansen. - 1960: Tobakshandler H.Christiansen og Johannesen. - 1956: Cigarhandler Johannesen. - 1948: Cigarhandlerske G.M. Sloth. - 1935: E.P. Hansen Cigarforretning. - 1920: Cigarhandler Lilienstrøm. 1885: Detailhandler K. Knudsen.

* ''Nr. 14:'' - 1980: Århus Kopi Service. - 1960: Århus Radio- og Fjernsynsmagasin. Jørgensens malerværksted. - 1956: Århus Radiomagasin. - 1948: Henriksens glarmesterforretning. Smiths Stanseværksted4

* ''Ejendommene 16-24'' blev i 1962 nedrevet, og en stor ny ejendom blev opført som hjørneejendom til Orla Lehmanns Allé. Den nye ejendom fik adressen Banegårdsgade 16. Dermed udgik husnumrene 18-24. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 16:'' - 1970: Jens Aage Nielsen radio og fjernsyn. Århus Amtsstue. Politiets pas- og hittegodskontor. Aarhus Brændsels Compagni. Zürich Forsikring. Tandlæge Folmer Jensen. Advokaterne Olesen og Nielsen. - 1960: Damefrisørsalon Patti. - 1956: Glarmester R. Henriksen & Søn. Blomsterlageret. Damefrisørsalon Patti

* ''Nr. 18:'' - 1960-1956: C. Jensens rulleforretning. - 1948: Ørnstrands Vulkanisering. - 1935: R.S. Sørensens Rulleforretning. - 1910 Frelsens Hærs mødelokaler.

* ''Nr. 20:'' - 1980: Spies Rejser. Aktiv Banken. - 1935: N.P. Hansens Skomagerværksted.

* ''Nr. 22:'' (adressefællesskab med [[Orla Lehmanns Allé]] 2) - 1960: Restauration Skandia. - 1956: Restauration Skandia. - 1948: Restauration Skandia. - 1935: Købmand C. Reinsholm. Ved Orla Lehmanns Allé: - 1950'erne-1970'erne: Gulf Benzintank

* ''Ejendommene 24-34:'' I 1969 blev ejendommene nedrevet, og en ny stor ejendom blev opført med adressen Orla Lehmanns Alle 3. Den nederste del af den samme nye ejendom bevarede adressen Banegårdsgade 34. Dermed udgik husnumrene 24-32. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 24-26:'' Café Randers, der i 1950’erne blev til Café Danmark.

* ''Nr. 30:'' - 1935: Børstenbinder L.P. Larsen.

* ''Nr. 32:'' - 1960: Kaffebaren Metro. - 1956: Kaffebaren Metro. - 1948: Kaffebaren Metro. - 1944: Kaffebaren Metro.

* ''Nr. 34:'' - 1970: IBM, Laura Reklame og Marketing. Lufthansa. - 1960: Zaka Christensen manufakturforretning. Hera Radio. - 1956: Zaka Christensen manufakturforretning. City Radio. - 1948: Vaskeriet Aka. Kristensen Cykelforretning. - 1935: Skiltefabriken Royal. Sørensens Mekanikerværksted. Ørskovs Mejeriudsalg. Postvæsenets Garager.

* ''Nr. 36'' [[Demokraten|Demokratens hus]]: - 1980: Midt Rens. Gravør P.Christensen. - 1970: Banegårdsgades Støvsuger-Service. Marselis Tryk. - 1960: De forenede Mejeriers Udvalg. Evercold Køleanlæg. Marselis Tryk. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1956: De forenede Mejeriers Udsalg ved V.P. Blond. Evercold Køleanlæg. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1948: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Kølemaskiner. Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Emil Byskovs Bogbinderi og Protokolfabrik.

* ''Nr. 38:'' - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bogføringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.

* ''Nr. 40-46'' Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

===Banegårdsgades Sammenslutning===
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg - som en af initiativtagerne - var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade - i lighed med andre gader i byen - skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt, til den blev nedlagt i 1991.

===Beboere===
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1885) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.

Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:

* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8.

* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20.

* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.

* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatterne Acton Friis og Jeppe Aakjær.

* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).

* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv).

===Udvalgte adresser i Banegårdsgade===
*[[Banegårdsgade 4]]
*[[Banegårdsgade 6-8]]
*[[Banegårdsgade 18]]
*[[Banegårdsgade 19]]
*[[Banegårdsgade 22]]
*[[Banegårdsgade 25]]
*[[Banegårdsgade 34]]
*[[Banegårdsgade 37]]
*[[Banegårdsgade 39]]
*[[Banegårdsgade 41-43]]
*[[Banegårdsgade 44]]
*[[Banegårdsgade 46]]
*[[Ny Banegårdsgade 47]]
*[[Banegårdsgade 53]]

==Ny Banegårdsgade==
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.

==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ====
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=127 Banegårdsgade]}}

====Litteratur og kilder====
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2011
*Kurt Lundskov: Banegårdsgade. Familiegadens historie. Privattryk 2021
*Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
*Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
* Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune. Udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Banegårdsgade

2026-05-19T07:22:42Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.1505550673798,10.199718515955672:56.15049523884919,10.200359393123732:56.15041845876249,10.202067205534972~Banegårdsgade~Fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade, 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til Banegaardsgade.

Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53 samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.

Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med det, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.

===Forretninger===
Gennem årene har gadens beboere haft gode muligheder for at klare næsten alle indkøb lokalt i gaden. Selv om gaden kun er godt 200 meter lang, har den haft mange forskellige forretninger. Blandt andre disse forretninger fra udvalgte årgange:

'''Ulige husnumre'''

* ''Nr. 1:'' Ved [[Frederiks Allé]]: - 1980: Video Paladset. - 1970: Flamenco spiserestaurant. Ninon modeforretning. Ruths Kjolesalon. - 1960: Ninnon modeforretning. Chris kjoler. Flamenco spiserestaurant. Automobilhandler Sørensen. - 1948: Kartoffellager. Glory fotografisk etalier. - 1935: Jensens Skræderværksted. - 1920: Barber Føns.

* ''Nr. 3:'' - 1980: Århus Kontor Service. Falke Rejser. - 1970-1960: (se nr. 1). - 1950: Lisbeths Pensionat. 1956: Horsbøls Kolonial. Antons Salgscentral. - 1935: Schibbys Mejeriudsalg. - 1920: Svenssons Uhrmagerforretning.

* ''Nr. 5:'' - 1970: Marskandiser Bang Sørensen. - 1960: Marskandiser Wilson. - 1956: Den billige Urmager. Banegaardsgades Dukkeklinik. - 1948: Den billige Uhrmager. - 1935: Olesens Guldsmedeværksted. - 1920: Skomager J. Rasmussen.

* ''Nr. 7:'' - 1980: Compu Service. - 1970: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1960: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1956: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. Jørgensens klejnsmedeværksted. - 1948: Hansens skomagerværksted. Jørgensens klejnsmedie. - 1935: J.H. Jensens skræderværksted. - 1920: Træhandler Th. Thomsen

* ''Nr. 9-11:'' - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskinfabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brændselsoplag.

* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldsbringende omdømme.

* ''Nr. 15:'' - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri.

* ''Nr. 17:'' - 1970: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1960: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1956: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1948: Aarhus Rullegardinfabrik. - 1935: Damefrisørsalon Amy.

* ''Nr. 19:'' - 1970: Børstefabrikken Pamas. Sax Konfektion. - 1960: Børstefabrikken Pamas. - 1956. Børstefabrikken Pamas. Aarhus Konfektionsfabrik. -1948: Kemikaliefabrikken Kemol. - 1920: [[Kvindehjælpen i Århus]].

* ''Nr. 21-23:'' Ingen virksomheder.

* ''Nr. 25:'' - 1980: Støvsuger Service. - 1970: Heesgaard Skjorteservice. Østjydsk Købs- og Salgscentral. - 1960: Østjydsk Salgscentral. Heesgaards Skjorteservice. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1956: Østjydsk Salgscentral. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1948: Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau.

* ''Nr. 27:'' - 1948: Møllers Kurvemageri. - 1935: Thomsens Rulleforretning.

* ''Nr. 29:'' - 1980: Friis Rejsebureau. - 1970: Gas- og vandmester Hinge. - 1960: Vand- og gasmester Hinge. - 1956: Vand- og gasmester Hinge. - 1948: G.Olsens Is-Bar. Aarhus Bud Assistance. - 1935: Jørgensens Cykelforretning.

* ''Nr. 31:'' - 1970: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. - 1960: J.L. Jacobsens Bogtrykkeri. - 1956: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Møbelpolstrerværksted. - 1948: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Kurvemager-værksted. - 1935: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Kurvemager A. Hansen. - 1920: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Skomager Joh. Lund

* ''Nr. 33:'' - 1980: Joye Burger. - 1970: Modehandler K. Dietz-Olsen. - 1960: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1956: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1948: Almskous Cykelforretning. - 1935: Købmand Opderbeck. - 1920: Kolonialhandler A. Nielsen.

* ''Nr. 35:'' - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Electronica Radio- og Fjernsyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.

* ''Nr. 37:'' - 1970: E.M. Møbler. Arno Duplikering. - 1960: Simonsens malerværksted. Rasmussens sadelmagerværksted. Bech Nielsens automobilhandel. - 1956: Motts vulkaniserings- og slidbanefabrik. Simonsens malerværksted. - 1948: Motts vulkaniseringsanstalt. Eriksens mekanikerværksted. - 1935: Aarhus Autohjælp. Eriksens mekanikerværksted. - 1920: Dahls Møbler en gros. Sadelmager Christiansen.

* ''Nr. 39:'' - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Baghus: Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Alexis Milwertz. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1910: Høkerske M. Nørlev.

* ''Nr. 41–57'' Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/ Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.

'''Lige husnumre'''

* ''Nr. 2-4:'' - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz.

* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, [[Savoy Hotel]], Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.

* ''Nr. 10:'' - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen.

* ''Nr. 12:'' - 1970: Tobakshandler H. Christiansen. - 1960: Tobakshandler H.Christiansen og Johannesen. - 1956: Cigarhandler Johannesen. - 1948: Cigarhandlerske G.M. Sloth. - 1935: E.P. Hansen Cigarforretning. - 1920: Cigarhandler Lilienstrøm. 1885: Detailhandler K. Knudsen.

* ''Nr. 14:'' - 1980: Århus Kopi Service. - 1960: Århus Radio- og Fjernsynsmagasin. Jørgensens malerværksted. - 1956: Århus Radiomagasin. - 1948: Henriksens glarmesterforretning. Smiths Stanseværksted4

* ''Ejendommene 16-24'' blev i 1962 nedrevet, og en stor ny ejendom blev opført som hjørneejendom til Orla Lehmanns Allé. Den nye ejendom fik adressen Banegårdsgade 16. Dermed udgik husnumrene 18-24. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 16:'' - 1970: Jens Aage Nielsen radio og fjernsyn. Århus Amtsstue. Politiets pas- og hittegodskontor. Aarhus Brændsels Compagni. Zürich Forsikring. Tandlæge Folmer Jensen. Advokaterne Olesen og Nielsen. - 1960: Damefrisørsalon Patti. - 1956: Glarmester R. Henriksen & Søn. Blomsterlageret. Damefrisørsalon Patti

* ''Nr. 18:'' - 1960-1956: C. Jensens rulleforretning. - 1948: Ørnstrands Vulkanisering. - 1935: R.S. Sørensens Rulleforretning. - 1910 Frelsens Hærs mødelokaler.

* ''Nr. 20:'' - 1980: Spies Rejser. Aktiv Banken. - 1935: N.P. Hansens Skomagerværksted.

* ''Nr. 22:'' (adressefællesskab med [[Orla Lehmanns Allé]] 2) - 1960: Restauration Skandia. - 1956: Restauration Skandia. - 1948: Restauration Skandia. - 1935: Købmand C. Reinsholm. Ved Orla Lehmanns Allé: - 1950'erne-1970'erne: Gulf Benzintank

* ''Ejendommene 24-34:'' I 1969 blev ejendommene nedrevet, og en ny stor ejendom blev opført med adressen Orla Lehmanns Alle 3. Den nederste del af den samme nye ejendom bevarede adressen Banegårdsgade 34. Dermed udgik husnumrene 24-32. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 24-26:'' Café Randers, der i 1950’erne blev til Café Danmark.

* ''Nr. 30:'' - 1935: Børstenbinder L.P. Larsen.

* ''Nr. 32:'' - 1960: Kaffebaren Metro. - 1956: Kaffebaren Metro. - 1948: Kaffebaren Metro. - 1944: Kaffebaren Metro.

* ''Nr. 34:'' - 1970: IBM, Laura Reklame og Marketing. Lufthansa. - 1960: Zaka Christensen manufakturforretning. Hera Radio. - 1956: Zaka Christensen manufakturforretning. City Radio. - 1948: Vaskeriet Aka. Kristensen Cykelforretning. - 1935: Skiltefabriken Royal. Sørensens Mekanikerværksted. Ørskovs Mejeriudsalg. Postvæsenets Garager.

* ''Nr. 36'' [[Demokraten|Demokratens hus]]: - 1980: Midt Rens. Gravør P.Christensen. - 1970: Banegårdsgades Støvsuger-Service. Marselis Tryk. - 1960: De forenede Mejeriers Udvalg. Evercold Køleanlæg. Marselis Tryk. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1956: De forenede Mejeriers Udsalg ved V.P. Blond. Evercold Køleanlæg. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1948: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Kølemaskiner. Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Emil Byskovs Bogbinderi og Protokolfabrik.

* ''Nr. 38:'' - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bogføringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.

* ''Nr. 40-46'' Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

===Banegårdsgades Sammenslutning===
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg - som en af initiativtagerne - var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade - i lighed med andre gader i byen - skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt, til den blev nedlagt i 1991.

===Beboere===
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1885) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.

Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:

* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8.

* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20.

* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.

* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatterne Acton Friis og Jeppe Aakjær.

* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).

* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv).

===Udvalgte adresser i Banegårdsgade===
*[[Banegårdsgade 4]]
*[[Banegårdsgade 6-8]]
*[[Banegårdsgade 18]]
*[[Banegårdsgade 19]]
*[[Banegårdsgade 22]]
*[[Banegårdsgade 25]]
*[[Banegårdsgade 34]]
*[[Banegårdsgade 37]]
*[[Banegårdsgade 39]]
*[[Banegårdsgade 41-43]]
*[[Banegårdsgade 44]]
*[[Banegårdsgade 46]]
*[[Ny Banegårdsgade 47]]
*[[Banegårdsgade 53]]

==Ny Banegårdsgade==
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.

==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ====
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=127 Banegårdsgade]}}

====Litteratur og kilder====
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2011
*Kurt Lundskov: Banegårdsgade. Familiegadens historie. Privattryk 2021
*Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
*Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
* Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune. Udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Banegårdsgade

2026-05-19T07:22:23Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.1505550673798,10.199718515955672:56.15049523884919,10.200359393123732:56.15041845876249,10.202067205534972:56.15041646447287,10.202779689154763:56.15072158963504,10.205359309349305:56.15094195630389,10.206787856880412~Banegårdsgade~Fra Frederiks Allé til Banegårdspladsen~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade, 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]]
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]].

Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først Stationsvej.

Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” det officielle navn Banegaardsvej.

I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til [[Søndre Kirkegård|Kirkegaarden]], skal blive staaende”''.

I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til Banegaardsgade.

Banegårdsgade gik oprindeligt fra [[Frederiks Allé]] til [[Ryesgade]]/Fredensgade og inkluderede husnumrene 41 til 53 samt numrene 34 til 46. De lige numre var en samling små og store huse med bagbygninger, som lå hvor i dag Demokratens bygning med nummer 36-38 ligger. Tre af husene havde små haver foran mod Banegaardsvejen. Gaden strakte sig dengang over 330 meter.

Da den nuværende banegård blev anlagt i årene 1918 til 1926, fik vejen fra Banegårdsgade 39 til Ryesgade i 1927 navnet [[Banegårdspladsen|Banegaardsplads]]. Husnumrene 41-53 blev nedrevet, og de nyopførte ejendomme fik i stedet adressen Banegaardsplads med nye numre 18-6. Banegårdsgade blev derved syv husnumre kortere, og længden blev tilmed reduceret til 220 meter.

Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med det, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen.

En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne.

===Forretninger===
Gennem årene har gadens beboere haft gode muligheder for at klare næsten alle indkøb lokalt i gaden. Selv om gaden kun er godt 200 meter lang, har den haft mange forskellige forretninger. Blandt andre disse forretninger fra udvalgte årgange:

'''Ulige husnumre'''

* ''Nr. 1:'' Ved [[Frederiks Allé]]: - 1980: Video Paladset. - 1970: Flamenco spiserestaurant. Ninon modeforretning. Ruths Kjolesalon. - 1960: Ninnon modeforretning. Chris kjoler. Flamenco spiserestaurant. Automobilhandler Sørensen. - 1948: Kartoffellager. Glory fotografisk etalier. - 1935: Jensens Skræderværksted. - 1920: Barber Føns.

* ''Nr. 3:'' - 1980: Århus Kontor Service. Falke Rejser. - 1970-1960: (se nr. 1). - 1950: Lisbeths Pensionat. 1956: Horsbøls Kolonial. Antons Salgscentral. - 1935: Schibbys Mejeriudsalg. - 1920: Svenssons Uhrmagerforretning.

* ''Nr. 5:'' - 1970: Marskandiser Bang Sørensen. - 1960: Marskandiser Wilson. - 1956: Den billige Urmager. Banegaardsgades Dukkeklinik. - 1948: Den billige Uhrmager. - 1935: Olesens Guldsmedeværksted. - 1920: Skomager J. Rasmussen.

* ''Nr. 7:'' - 1980: Compu Service. - 1970: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1960: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. - 1956: Hansens skomagerværksted. Aarhus Taske Service. Jørgensens klejnsmedeværksted. - 1948: Hansens skomagerværksted. Jørgensens klejnsmedie. - 1935: J.H. Jensens skræderværksted. - 1920: Træhandler Th. Thomsen

* ''Nr. 9-11:'' - 1980: Bager Jacobsen. - 1970: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Marlings Conditori. - 1960: Vulcano Maskinfabrik. Automobilforhandler Hovgaard-Jensens værksted. Bager Arnold Christensen. - 1956: Bager A.H. Christensen. Vulcano Maskinfabrik. - 1948: Vulcano Maskinfabrik. Bager Staberg. - 1935: Bager S. Jacobsen. Vulcano Automobilreparation. - 1920: Brændselsoplag.

* ''Nr. 13:'' Dette husnummer har aldrig eksisteret, hvilket det heller ikke gør i de fleste andre gamle gader. Formentlig på grund tallets uheldsbringende omdømme.

* ''Nr. 15:'' - 1970: Antik og Kunst. Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1960: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1956: Vaskeriet Activ. Ellen Storchs kjolesalon. - 1948: Vaskeriet Activ. - 1935: Woldums Vaskeri.

* ''Nr. 17:'' - 1970: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1960: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1956: Aarhus Rullegardin- og Persiennefabrik. - 1948: Aarhus Rullegardinfabrik. - 1935: Damefrisørsalon Amy.

* ''Nr. 19:'' - 1970: Børstefabrikken Pamas. Sax Konfektion. - 1960: Børstefabrikken Pamas. - 1956. Børstefabrikken Pamas. Aarhus Konfektionsfabrik. -1948: Kemikaliefabrikken Kemol. - 1920: [[Kvindehjælpen i Århus]].

* ''Nr. 21-23:'' Ingen virksomheder.

* ''Nr. 25:'' - 1980: Støvsuger Service. - 1970: Heesgaard Skjorteservice. Østjydsk Købs- og Salgscentral. - 1960: Østjydsk Salgscentral. Heesgaards Skjorteservice. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1956: Østjydsk Salgscentral. Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau. - 1948: Damefrisørsalon Amy. Hauns Afskrivningsbureau.

* ''Nr. 27:'' - 1948: Møllers Kurvemageri. - 1935: Thomsens Rulleforretning.

* ''Nr. 29:'' - 1980: Friis Rejsebureau. - 1970: Gas- og vandmester Hinge. - 1960: Vand- og gasmester Hinge. - 1956: Vand- og gasmester Hinge. - 1948: G.Olsens Is-Bar. Aarhus Bud Assistance. - 1935: Jørgensens Cykelforretning.

* ''Nr. 31:'' - 1970: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. - 1960: J.L. Jacobsens Bogtrykkeri. - 1956: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Møbelpolstrerværksted. - 1948: J.L.Jacobsens Bogtrykkeri. Hansens Kurvemager-værksted. - 1935: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Kurvemager A. Hansen. - 1920: Bogtrykker J.L.Jacobsen. Skomager Joh. Lund

* ''Nr. 33:'' - 1980: Joye Burger. - 1970: Modehandler K. Dietz-Olsen. - 1960: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1956: Almskous Cykelforretning. Brøndums Patent-Bureau. - 1948: Almskous Cykelforretning. - 1935: Købmand Opderbeck. - 1920: Kolonialhandler A. Nielsen.

* ''Nr. 35:'' - 1990’erne: Kelds Uhrmageri. - 1970: Antikvitetsforretning. Electronica Radio- og Fjernsyn. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1960: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1956: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1948: Østergaards Skomagerværksted. Opmaskningscentralen Speedomask. - 1935: Sørensens Elektronikfabrik.

* ''Nr. 37:'' - 1970: E.M. Møbler. Arno Duplikering. - 1960: Simonsens malerværksted. Rasmussens sadelmagerværksted. Bech Nielsens automobilhandel. - 1956: Motts vulkaniserings- og slidbanefabrik. Simonsens malerværksted. - 1948: Motts vulkaniseringsanstalt. Eriksens mekanikerværksted. - 1935: Aarhus Autohjælp. Eriksens mekanikerværksted. - 1920: Dahls Møbler en gros. Sadelmager Christiansen.

* ''Nr. 39:'' - 1970: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1960: Munks frisørsalon. Skjold Forsikring. - 1956: Munks frisørsalon. Skjolds Forsikring. 1948: Lundskov Jensens frisørsalon. Skjolds Forsikring. Tandtekniker Milwertz. Baghus: Aarhus Brugsforenings Møbellager. - 1935: Henriksens cigarforretning. Fyldepennecentralen. Tandtekniker Alexis Milwertz. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1920: Frihandler M. Nørlev. Livsforsikringsselskabet Dannebroge. - 1910: Høkerske M. Nørlev.

* ''Nr. 41–57'' Disse ejendomme hørte oprindelige under Banegaardsvejen/ Banegårdsgade. De blev opført mellem 1879 og 1881 og lå på strækningen Banegårdsgade til Ryesgade. De blev nedrevet i begyndelsen af 1920’erne i forbindelse med omlægningen af Banegårdspladsen 1918-1926 og anlæggelsen af Park Allé fra 1921. De nyopførte ejendomme fra midten af 1930’erne kom herefter under den nyanlagte Banegårdspladsen med nye husnumre.

'''Lige husnumre'''

* ''Nr. 2-4:'' - 1980: Frydendahl Hi-Fi. - 1970: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Cafax Kaffe. - 1960: Ebbe Nielsens Vinhandel. Blomsterforretning Firkløveret. Wittenborgs Automatfabrik. - 1956: Blomsterforretning Firkløveret. Fyldepenne-Centralen. Wittenborgs Automatfabrik. - 1948: Firkløveret Blomster og Frugt. Fyldepenne-Centralen. Bruhns Kontormaskiner. Budcentralen 3599. - 1935: Petersens kolonialhandel. Fyldepenne-Centralen. Frugthandler A.V. Hansen. - 1920: Købmand Gundel Schwartz.

* ''Nr. 6-8:'' - 1980: VVS Comfort. - 1970: Eriksens Hotel Garni. Aarhus Radio- og Fjersynsmagasin værksted. Hovgaards Automobilhandel. Rohdes Papirhandel. - 1960: Hovgaard Jensens Automobilforretning. Rohdes Papirhandel. Eriksens Hotel (tidligere navne Højskolehotellet, Wilsons Hotel, [[Savoy Hotel]], Hotel Garni, Hotel Astoria). - 1956: Hovgaards Jensens Automobilforhandling. Rohdes Papirhandel. - 1948: Papirhandler Rohde. - 1935: Papirhandler Rohde. - 1920: Wilsons Afholdsrestauration.

* ''Nr. 10:'' - 1980: Lady Look. - 1970: Ankers Kasseapparater. - 1960: Anker Kasseapparater. - 1956: Louis Zwiki Pianoforretning. - 1948: Jacobsens skomagerværksted. Hall Christensens Pianoudsalg. - 1935: Skomager Jacobsens værksted. - 1920: Skræder Clausen.

* ''Nr. 12:'' - 1970: Tobakshandler H. Christiansen. - 1960: Tobakshandler H.Christiansen og Johannesen. - 1956: Cigarhandler Johannesen. - 1948: Cigarhandlerske G.M. Sloth. - 1935: E.P. Hansen Cigarforretning. - 1920: Cigarhandler Lilienstrøm. 1885: Detailhandler K. Knudsen.

* ''Nr. 14:'' - 1980: Århus Kopi Service. - 1960: Århus Radio- og Fjernsynsmagasin. Jørgensens malerværksted. - 1956: Århus Radiomagasin. - 1948: Henriksens glarmesterforretning. Smiths Stanseværksted4

* ''Ejendommene 16-24'' blev i 1962 nedrevet, og en stor ny ejendom blev opført som hjørneejendom til Orla Lehmanns Allé. Den nye ejendom fik adressen Banegårdsgade 16. Dermed udgik husnumrene 18-24. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 16:'' - 1970: Jens Aage Nielsen radio og fjernsyn. Århus Amtsstue. Politiets pas- og hittegodskontor. Aarhus Brændsels Compagni. Zürich Forsikring. Tandlæge Folmer Jensen. Advokaterne Olesen og Nielsen. - 1960: Damefrisørsalon Patti. - 1956: Glarmester R. Henriksen & Søn. Blomsterlageret. Damefrisørsalon Patti

* ''Nr. 18:'' - 1960-1956: C. Jensens rulleforretning. - 1948: Ørnstrands Vulkanisering. - 1935: R.S. Sørensens Rulleforretning. - 1910 Frelsens Hærs mødelokaler.

* ''Nr. 20:'' - 1980: Spies Rejser. Aktiv Banken. - 1935: N.P. Hansens Skomagerværksted.

* ''Nr. 22:'' (adressefællesskab med [[Orla Lehmanns Allé]] 2) - 1960: Restauration Skandia. - 1956: Restauration Skandia. - 1948: Restauration Skandia. - 1935: Købmand C. Reinsholm. Ved Orla Lehmanns Allé: - 1950'erne-1970'erne: Gulf Benzintank

* ''Ejendommene 24-34:'' I 1969 blev ejendommene nedrevet, og en ny stor ejendom blev opført med adressen Orla Lehmanns Alle 3. Den nederste del af den samme nye ejendom bevarede adressen Banegårdsgade 34. Dermed udgik husnumrene 24-32. De nævnte virksomheder efter dette årstal er således i den nye ejendom.

* ''Nr. 24-26:'' Café Randers, der i 1950’erne blev til Café Danmark.

* ''Nr. 30:'' - 1935: Børstenbinder L.P. Larsen.

* ''Nr. 32:'' - 1960: Kaffebaren Metro. - 1956: Kaffebaren Metro. - 1948: Kaffebaren Metro. - 1944: Kaffebaren Metro.

* ''Nr. 34:'' - 1970: IBM, Laura Reklame og Marketing. Lufthansa. - 1960: Zaka Christensen manufakturforretning. Hera Radio. - 1956: Zaka Christensen manufakturforretning. City Radio. - 1948: Vaskeriet Aka. Kristensen Cykelforretning. - 1935: Skiltefabriken Royal. Sørensens Mekanikerværksted. Ørskovs Mejeriudsalg. Postvæsenets Garager.

* ''Nr. 36'' [[Demokraten|Demokratens hus]]: - 1980: Midt Rens. Gravør P.Christensen. - 1970: Banegårdsgades Støvsuger-Service. Marselis Tryk. - 1960: De forenede Mejeriers Udvalg. Evercold Køleanlæg. Marselis Tryk. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1956: De forenede Mejeriers Udsalg ved V.P. Blond. Evercold Køleanlæg. Emil Byskovs Bogbinderi. - 1948: De forenede Mejeriers Udsalg. Evercold Kølemaskiner. Arbejderpartiets Bogtrykkeri. Emil Byskovs Bogbinderi og Protokolfabrik.

* ''Nr. 38:'' - 1980-1970: Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Kullbergs tapet- og farvehandel. - 1960: Kullbergs tapet- og farvehandel. Aarhus Fjernsyns- og Radiomagasin. Arbejdernes Bogføringsinstitut ved Morten Christensen. Knud Rasmussens kjolesystue. - 1956: Kullbergs tapet- og farvehandel. Arbejdernes Bogføringsinstitut. Knud Rasmussens kjolesystue. 1948: Farvehandler N.H. Kullberg.

* ''Nr. 40-46'' Disse ejendomme var opført før 1875. Husene blev nedrevet i 1935-1936 i forbindelse med opførelsen af Demokratens bygning, hvormed det blev til adressen Banegårdsgade 36-38 og [[Banegårdspladsen]] 20.

===Banegårdsgades Sammenslutning===
I 1953 blev ''Banegaardsgades Sammenslutning'' stiftet på et møde på [[Ansgar (hotel)|Hotel Ansgar]], hvor farvehandler Henning Kullberg - som en af initiativtagerne - var mødeleder. Formålet var en sammenslutning af grundejere til at varetage gadens og dens beboeres interesse med henblik på juleudsmykning og lignende. Man enedes om, at Banegårdsgade - i lighed med andre gader i byen - skulle pyntes med lys m.v. i julemåneden. I 1980'erne havde foreningen 28 medlemmer blandt gadens forretningsdrivende. Foreningen stod herefter for den årlige julepynt, til den blev nedlagt i 1991.

===Beboere===
I slutningen af 1800-årene havde mange af gadens beboere stillingsbetegnelser, der hørte banevæsenet til. For eksempel jernbaneassistent, lokomotivfører, bremsevogter, fyrbøder og overbanemester. Dette hang sammen med, at de var ansat ved De jysk-fynske Statsbaner (DSB blev først oprettet i 1885) med arbejdsplads i tilknytning til banegården. Herudover var der stor variation af beboernes beskæftigelse med arbejdsmænd som den største gruppe.

Et udvalg af nogle særligt kendte beboere har været:

* I ''Banegårdsgade 5'' boede i 1940'erne købmand A.P. Thorving med familie. Han og hustruen havde i flere år den dengang kendte Thorvings legetøjsforretning på [[Banegårdspladsen]] 8.

* I et kulskur i ''Banegårdsgade 6-8'' startede i 1883 trykningen af ''Socialdemokratisk Ugeblad'', der i 1884 blev omdøbt til avisen [[Demokraten]]. Avisen flyttede i 1884 til Sønder Allé, senere til Østergade, for i 1936 at flytte til [[Banegårdspladsen]] 20.

* ''Banegårdsgade 19'' var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. <br>- På samme adresse boede i 1920'erne speditør Jens Frederik Wied, der var bror til forfatteren Gustav Johannes Wied, bl.a. kendt for romanerne 'Livsens Ondskab' og 'En Mindefest'.

* I ''Banegårdsgade 22'' boede forfatteren [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. Hans farbror, kommunelærer Søren Hjerrild Pedersen, boede en tid i ''Banegårdsgade 17'', hvor han ofte fik besøg fra kunstnerverdenen, blandt andre af forfatterne Acton Friis og Jeppe Aakjær.

* I ''Banegårdsgade 29'' boede i 1930'erne inkassator i Vaabenbrødreforeningen [[Henrik Søren Buckhøj (1867-1940)|Henrik Søren Buckhøj]], der var far til skuespilleren Per Buckhøj (1902-1964) og farfar til skuespilleren Jørgen Buckhøj (1935-1994).

* I ''Banegårdsgade 38'' boede Johannes Lassen, der fra 1941 til 1960'erne havde Restaurant Rico på [[Bruuns Bro]] (se her artikel Natteliv).

===Udvalgte adresser i Banegårdsgade===
*[[Banegårdsgade 4]]
*[[Banegårdsgade 6-8]]
*[[Banegårdsgade 18]]
*[[Banegårdsgade 19]]
*[[Banegårdsgade 22]]
*[[Banegårdsgade 25]]
*[[Banegårdsgade 34]]
*[[Banegårdsgade 37]]
*[[Banegårdsgade 39]]
*[[Banegårdsgade 41-43]]
*[[Banegårdsgade 44]]
*[[Banegårdsgade 46]]
*[[Ny Banegårdsgade 47]]
*[[Banegårdsgade 53]]

==Ny Banegårdsgade==
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade.

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes '''Ny Banegårdsgade'''. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser.

==== Banegårdsgade på AarhusArkivet ====
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=127 Banegårdsgade]}}

====Litteratur og kilder====
*Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2011
*Kurt Lundskov: Banegårdsgade. Familiegadens historie. Privattryk 2021
*Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960
*Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959.
* Leif Dehnits: Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune. Udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Ny Banegårdsgade

2026-05-19T07:21:04Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15072114406788, 10.205288855255299: 56.15083969054309, 10.206065084735064:56.15094195630389,10.206787856880412:56.15127898523089,10.207627441784902:56.15152327950517,10.207767074267656:56.15149037465393,10.208057080137001:56.151547210288356,10.208404371116343~Ny Banegårdsgade~Fra Banegårdspladsen til Fredensgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

'''Ny Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Banegårdspladsen]] og [[Fredensgade]].

På det område, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt stiftamtmand [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til [[Banegårdsgade]].

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til [[Banegårdspladsen]], men [[Aarhus Byråd|byrådet]] valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført Aarhus Rutebilstation med overdækkende perroner til 62 busser.

[[Kategori:Gader & veje]]

Ny Banegårdsgade

2026-05-19T07:20:42Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15083969054309, 10.206065084735064:56.15094195630389,10.206787856880412:56.15127898523089,10.207627441784902:56.15152327950517,10.207767074267656:56.15149037465393,10.208057080137001:56.151547210288356,10.208404371116343~Ny Banegårdsgade~Fra Banegårdspladsen til Fredensgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

'''Ny Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Banegårdspladsen]] og [[Fredensgade]].

På det område, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt stiftamtmand [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til [[Banegårdsgade]].

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til [[Banegårdspladsen]], men [[Aarhus Byråd|byrådet]] valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført Aarhus Rutebilstation med overdækkende perroner til 62 busser.

[[Kategori:Gader & veje]]

Ny Banegårdsgade

2026-05-19T07:19:57Z

JanneMarieBarslev: Fjernede omdirigering til Banegårdsgade

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15094195630389,10.206787856880412:56.15127898523089,10.207627441784902:56.15152327950517,10.207767074267656:56.15149037465393,10.208057080137001:56.151547210288356,10.208404371116343~Ny Banegårdsgade~Fra Banegårdspladsen til Fredensgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>

'''Ny Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Banegårdspladsen]] og [[Fredensgade]].

På det område, hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt stiftamtmand [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. Diagonalgaden, som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til [[Banegårdsgade]].

Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til [[Banegårdspladsen]], men [[Aarhus Byråd|byrådet]] valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført Aarhus Rutebilstation med overdækkende perroner til 62 busser.

[[Kategori:Gader & veje]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-19T07:06:27Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Grundlægger af [[C.F. Møllers Tegnestue]].

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T07:03:28Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|[[Gellerupparken]] under opførelse. Foto: [[Jens-Kristian Søgaard]], Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== Liste over bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1944-1951
| [[Brabrand]]
| [[Brabrandstien]]
| Tilknyttet som medhjælper.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1951-1952
| [[Hans Broges Vej]], [[Brabrand]]
| [[Hans Broges Parken]]
| 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke.<br><br>
Udarbejdet sammen med [[Jens Hogaard Andersen]] for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| 1951-1952
| [[Vandværksvej 14]], [[Brabrand]]
| Klub- og bådehus ved [[Brabrand Rostadion]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|-
| 1952-1959
| [[Louisevej]], [[Brabrand]]
| [[Søvangen]]
| 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| Indviet 1953
| [[Koltvej]] 15, [[Hasselager]]
| [[Bavnehøj Skole]]
| Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen.<br><br>
Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2.

|-
| 1953
| [[Fredensgade]] 45, Aarhus C
| [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i Aarhus
| I samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1957
| [[Silkeborgvej]], [[Brabrand]]
| [[Vest-Teatret]] i Brabrand
| I samarbejde med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Store Torv 3]], Aarhus C
| [[Landmandsbanken]]
| Udarbejdet i samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1959
| [[Høiriisgårdsvej]] 8, Brabrand
| [[Jaka]] direktørbolig
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Holme]]
| Coca-Cola tapperi
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17 og Spanien set mod Dynkarken | AarhusArkivet

|-
| 1959-1965
| [[Brabrand]]
| [[Skovgårdsparken]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10.

|-
| 1960
| [[Guldsmedgade]] 3-9, Aarhus C
| [[Søjlehuset]]
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1960-1962
| [[Louisevej]] 29, Brabrand
| Gellerupskolen (nu [[Sødalskolen]])
| Udarbejdet sammen med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T07:02:59Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|[[Gellerupparken]] under opførelse. Foto: [[Jens-Kristian Søgaard]], Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== Liste over bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1944-1951
| [[Brabrand]]
| [[Brabrandstien]]
| Tilknyttet som medhjælper.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1951-1952
| [[Hans Broges Vej]], [[Brabrand]]
| [[Hans Broges Parken]]
| 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke.<br><br>
Udarbejdet sammen med [[Jens Hogaard Andersen]] for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| 1951-1952
| [[Vandværksvej 14]], [[Brabrand]]
| Klub- og bådehus ved [[Brabrand Rostadion]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|-
| 1952-1959
| [[Louisevej]], [[Brabrand]]
| [[Søvangen]]
| 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| Indviet 1953
| [[Koltvej]] 15, [[Hasselager]]
| [[Bavnehøj Skole]]
| Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen.<br><br>
Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2.

|-
| 1953
| [[Fredensgade]] 45, Aarhus C
| [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i Aarhus
| I samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1957
| [[Silkeborgvej]], [[Brabrand]]
| [[Vest-Teatret]] i Brabrand
| I samarbejde med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Store Torv 3]], Aarhus C
| [[Landmandsbanken]]
| Udarbejdet i samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1959
| [[Høiriisgårdsvej]] 8, Brabrand
| [[Jaka]] direktørbolig
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Holme]]
| Coca-Cola tapperi
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17 og Spanien set mod Dynkarken | AarhusArkivet

|-
| 1959-1965
| [[Brabrand]]
| [[Skovgårdsparken]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10.

|-
| 1960
| [[Guldsmedgade]] 3-9, Aarhus C
| [[Søjlehuset]]
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1960-1962
| [[Louisevej]] 29, Brabrand
| Gellerupskolen (nu [[Sødalskolen]])
| Udarbejdet sammen med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T07:00:02Z

JanneMarieBarslev: /* Liste over bygninger i Aarhus */

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== Liste over bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1944-1951
| [[Brabrand]]
| [[Brabrandstien]]
| Tilknyttet som medhjælper.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1951-1952
| [[Hans Broges Vej]], [[Brabrand]]
| [[Hans Broges Parken]]
| 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke.<br><br>
Udarbejdet sammen med [[Jens Hogaard Andersen]] for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| 1951-1952
| [[Vandværksvej 14]], [[Brabrand]]
| Klub- og bådehus ved [[Brabrand Rostadion]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|-
| 1952-1959
| [[Louisevej]], [[Brabrand]]
| [[Søvangen]]
| 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for [[Brabrand Boligforening]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| Indviet 1953
| [[Koltvej]] 15, [[Hasselager]]
| [[Bavnehøj Skole]]
| Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen.<br><br>
Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2.

|-
| 1953
| [[Fredensgade]] 45, Aarhus C
| [[Aarhus Rutebilstation|Rutebilstationen]] i Aarhus
| I samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1957
| [[Silkeborgvej]], [[Brabrand]]
| [[Vest-Teatret]] i Brabrand
| I samarbejde med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Store Torv 3]], Aarhus C
| [[Landmandsbanken]]
| Udarbejdet i samarbejde med [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1959
| [[Høiriisgårdsvej]] 8, Brabrand
| [[Jaka]] direktørbolig
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| [[Holme]]
| Coca-Cola tapperi
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17 og Spanien set mod Dynkarken | AarhusArkivet

|-
| 1959-1965
| [[Brabrand]]
| [[Skovgårdsparken]]
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10.

|-
| 1960
| [[Guldsmedgade]] 3-9, Aarhus C
| [[Søjlehuset]]
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1960-1962
| [[Louisevej]] 29, Brabrand
| Gellerupskolen (nu [[Sødalskolen]])
| Udarbejdet sammen med [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]].<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T06:55:42Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== Liste over bygninger i Aarhus ==

{| class="wikitable"
! År
! Adresse
! Navn
! Noter

|-
| 1944-1951
| Brabrand
| Brabrandstien
| Tilknyttet som medhjælper.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1951-1952
| Hans Broges Vej, Brabrand
| Hans Broges Parken
| 58 lejligheder i tre fire-etagers blokke.<br><br>
Udarbejdet sammen med Jens Hogaard Andersen for Brabrand Boligforening.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| 1951-1952
| Vandværksvej 14, Brabrand
| Klub- og bådehus ved Brabrand Rostadion
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|-
| 1952-1959
| Louisevej, Brabrand
| Søvangen
| 70 kæde- og klyngehuse samt 371 lejligheder opført i fleretagers bygninger for Brabrand Boligforening.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8.

|-
| Indviet 1953
| Koltvej 15, Hasselager
| Bavnehøjskolen
| Udarbejdet sammen med arkitekt Jens Hogaard Andersen.<br><br>
Kilde: Århus Stiftstidende, 29. marts 1950, s. 2.

|-
| 1953
| Fredensgade 45, Aarhus C
| Rutebilstationen i Aarhus
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1957
| Silkeborgvej, Brabrand
| Vestteatret i Brabrand
| I samarbejde med Knud Friis.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| Store Torv 3, Aarhus C
| Landmandsbanken
| Udarbejdet i samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1959
| Høiriisgårdsvej 8, Brabrand
| Jaka direktørbolig
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 18.

|-
| 1959
| Holme
| Coca-Cola tapperi
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17 og Spanien set mod Dynkarken | AarhusArkivet

|-
| 1959-1965
| Brabrand
| Skovgårdsparken
| Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 10.

|-
| 1960
| Guldsmedgade 3-9, Aarhus C
| Søjlehuset
| I samarbejde med Herbert Jensen.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 15.

|-
| 1960-1962
| Louisevej 29, Brabrand
| Gellerupskolen (nu Sødalskolen)
| Udarbejdet sammen med Knud Friis.<br><br>
Kilde: Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17.

|}

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Knud Blach Petersen (1919-2008)

2026-05-19T06:53:19Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Blach Petersen
|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
|navn=Knud Blach Petersen
|født=1919
|død=2008
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Savværksejer Johannes Thorvald Petersen og Bertholine Blach
|ægtefælle=Alice Knudsen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.

Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

=== Biografi ===
Arkitekt Knud Blach Petersen blev født den 10. september 1919 i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus og døde den 2. april 2008 i [[Åbyhøj]].

Han var søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Han er især kendt for sit samarbejde med [[Brabrand Boligforening]], hvor han blandt andet har tegnet [[Hans Broges Parken]] (1951-1952), [[Søvangen]] (1952-1959) og [[Gellerupparken]] (1968-1972). Derudover stod han bag [[Landmandsbanken]] på [[Store Torv 3]] (1959), [[Jaka]] [[Høiriisgårdsvej 8|direktørbolig]] (1959), [[BP-huset]] (i dag Europahuset) (1961), hans egen villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]] (1964), [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] (1965), [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]] (indviet 1966), [[Busgadehuset]] (1972) og [[Skjoldhøj Kollegiet|Skjoldhøjkollegiet]] (indviet 1973).

Blach Petersen tog først en uddannelse som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue på [[Hjortensgade]] 56-58 i Aarhus. Den blev senere flyttet til [[Kystvejen 45]] i 1957, hvor den var til 1972. Undervejs i sin karriere samarbejdede han blandt andet sammen med arkitekterne [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] og [[Mogens Harbo]].

=== Arbejde ===
==== Generelt for perioden ====
Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Han er blevet beskrevet som en arkitekt, der udførte “en usentimental, modernistisk arkitektur, som fulgte den internationale udvikling uden større tilpasning til tidens danske strømninger, som andre arkitekter var optaget af.”

Da Blach Petersen arbejdede som arkitekt i 1960’erne, er der også ved at ske ændringer i arkitekturen. Brutalismen voksede ud af modernismen og vandt større indpas, hvor beton ofte var en af de centrale byggematerialer. Byggerierne kan virke voldsomme i forhold til omgivelserne, fordi der ikke er brugt mange kræfter på æstetikken. Derudover bruges der ikke tid på efterbearbejdning af bygningens materialer. Idealet var, at der skulle opføres billige og funktionelle bygninger. Det gjaldt både boliger til private og offentlige bygninger. Selvom beton og brutalisme blev tæt forbundet, så var det ikke meningen fra start af. Det blev det sidenhen, fordi beton var et meget udbredt byggemateriale i datiden. Da den arkitektoniske stil kom til Danmark, var store arkitekter som Arne Jacobsen ikke overbevist. Andre som [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]] og Knud Blach Petersen var omvendt mere begejstret. Allerede i starten af 1960’erne tegnede Blach Petersen [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], der blev indviet i 1966 med tydelig inspiration fra brutalismen gennem blandt andet de “pladsstøbte facader med aftryk af grove, ru forskallingsbrædder.”

==== Brabrand boligforening ====
Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder [[Hans Broges Parken]] sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt [[Gellerupparken]] (1968-1972), [[Toveshøj]] (1970-1974) og [[Holmstrup]] (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo]].

==== Gellerupparken (1968-1972) ====
Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med sin kompagnon arkitekt Mogens Harbo.
Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til den vestlige del af Aarhus.

Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. En forklaring på, hvorfor han brugte beton i projektet er, at staten kun ville støtte projektet i Gellerup, hvis det blev bygget i beton (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7).

Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.

Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening. Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 4-25).

==== Busgadehuset (1972) ====
[[Busgadehuset]] har adresse på [[Frederiksgade]] 25 og blev tegnet af Knud Blach Petersen. Huset var tre etager, blev opført i beton, stod færdigt i 1972 og fyldte 2000 kvadratmeter. Optimismen omkring projektet var stort, hvor ideen var, at det skulle være et butikscenter med flere forskellige forretninger. Ved rejsegildet blev det kaldt ''“den europæiske attraktion”'' og havde spændende ting som gode muligheder for parkering og ''“fik som den første her i landet udendørs rullende trapper af den type, der bruges ved højbaner og undergrundsstationer.”''

Selvom alt var på plads, så manglede der en ting: butikker. Der var store problemer med at leje bygningerne ud til erhvervsdrivende. Ejerne forsøgte blandt andet at nedsætte lejen med 60% for at lokke flere butikker til. ([[Århus Stiftstidende]], 19. oktober 1973); (Århus Stiftstidende, 14. februar 1972, s. 6). Århus Stiftstidende forklarede blandt andet den manglende udlejning med 1970’ernes krise: tidernes ugunst, erhvervslivets usikkerhed overfor Danmark og fællesmarkedet, valutakrise og en uheldig betalingsbalance (Århus Stiftstidende, 17. marts 1973, s. 5).

Et andet problem, som Busgadehuset løb ind i, var at ikke alle var begejstret for bygningens udseende. Fx skrev Århus Stiftstidende i 1983, at byrådsmedlem [[Jørgen Lenger (1953-)|Jørgen Lenger]] fra [[Venstresocialisterne]] mente, at Busgadehuset på Frederiksgade i Aarhus skulle fjernes til fordel for en park med aktivitetstorv. Han mente, at den 2000 kvadratmeter store “betonklods” slet ikke passede ind sammen med de ældre “velholdte” og “kønne” huse i Frederiksgade, der blev “skæmmet” af bygningen. Han mener, at alle om nogle år vil gå ind for, at den “betonprop” skal fjernes (Århus Stiftstidende, 24. juli 1983).

==== Jaka direktørboligen i Brabrand (1959) ====
Blach Petersen og arkitekt [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]] tegnede sammen [[Jaka]] direktørboligen i [[Brabrand]] i 1959. Bygningen er 230 kvadratmeter og blev bygget til direktøren for den daværende konservesfabrik Jaka, der lå i Brabrand.

Blach Petersen har søgt inspiration fra arkitekten Frank Lloyd Wrights hus i Pennsylvania “Fallingwater.” (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). Huset er placeret på en bakkeskråning med udsigt over [[Brabrand Sø]] og ådalen. Forholdene på stedet inspirerede arkitekterne til at lave et hus med en opholdsafdeling i nær kontakt med haven og en fremspringende soveafdeling, hvorunder hovedindgang og parkeringspladser er placeret. Fra hovedindgangen kommer man via en hængende trappe op til en stor central hall med pejs og gulv af marmor. Øvrige gulve var af teak ligesom alle døre.

Huset blev rost af pressen, men bønderne, der havde medejerskab af fabrikken og huset, var ikke helt tilfreds med prisen for huset. De mente godt, at det kunne have været billigere at udføre. I 2008 blev huset forladt, hvilket resulterede i flere års forfald og hærværk. I 2020 kunne en ny familie dog flytte ind i villaen efter en stor renovering (Jaka-villaen lever igen: Det var kærlighed ved første kig - Vores Brabrand).

==== Egen villa i Brabrand (1964) ====
Knud Blach Petersen og hans familie boede af flere omgange i bygninger, som han selv havde tegnet. Det skete blandt andet, da familien flyttede ind i en lejlighed i Hans Broges Parken i 1952 og igen i 1964, da familien skiftede adresse til en villa på [[Hans Broges Vej 9B]] i Brabrand.

Villaen var opført med konen Alice som bygherre og havde mange glasvægge, så familien kunne føle sig i kontakt med den omgivende natur. Intentionen var at få villaen og naturomgivelserne til at være så tæt vokset sammen som muligt. Det lykkedes blandt andet via mange træer og grønne arealer. Det var ikke kun familien, der satte pris på villaens udformning, da [[Aarhus Permanente Udstilling]] kårede villaen som årets smukkeste enfamilieshus i Stor-Aarhus i 1965. Begrundelsen for valget var følgende: ''“Her er tale om en overbevisende tilpasning af huset til det krævende areal, sagde Vilhelm Bøgh. Men resultatet er blevet en smuk og moderne arkitektur. Tillige er huset haandværksmæssigt godt udført, og det understreger hele kvaliteten af denne villa.”'' (Århus Stiftstidende, 22. januar 1965, s. 8).

Villaen gennemgik allerede i 1969 en ombygning af den ene fløj og en istandsættelse af resten af bygningen efter en brand i huset (Århus Stiftstidende, 24. november 1969, s. 1).

==== Glasalstrup i Hasselager (1965) ====
Blach Petersen stod også bag den brutalistiske administrationsbygning [[Glasalstrup]] i [[Hasselager]] i 1965, der er blevet kaldt det mest markante erhvervsbyggeri i landet i det 20. århundrede.

Bygningen blev opført for glasfirmaet [[J.A. Alstrup]], og væggene på bygningen består udelukkende af glas. Den fylder 2000 kvadratmeter og består også af en kælder. Der blev gjort forskellige tiltag for at afhjælpe høj varme under solskin ved at anbringe betonpiller uden om bygningen som støtter “en overdimensioneret grill,” der afhjælper solstrålerne i at opvarme. Derudover er der placeret vand på taget, der afleder varmen ved fordampning. Kontoret i administrationsbygningen var et stort rum med forskellige afdelinger adskilt af blomsterarrangementer. Storrumskontorer var ikke almindeligt på det tidspunkt, og det var et af de første i Danmark. I 1960’erne var der økonomisk fremgang i Danmark, hvilket skabte forudsætning for arbejdspladser med mindre hierarki og mere smidighed, hvilket storrumskontorerne blev et symbol på (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

Foruden selve administrationsbygningen blev der også opført en 10.000 kvadratmeter stor industrihal (Århus Stiftstidende, 30. april 1966, s. 6). Taget på administrationsbygningen er en gitterkonstruktion af beton, der bæres af flere søjler. Søjlerne er anbragt uden for glasvæggene. Glasåbninger i taget sikrer, at der er lys i hele kontoret (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 17). Da bygningen blev opført, havde man ikke set lignende før i landet, hverken inden for betonbyggeri eller erhvervsarkitektur grundet bygningens materialer, konstruktion og indretning. Bygningen har da også gennem tiden fået flere “kælenavne” som gulvrist, æggebakke eller havegrill (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

=== Personlige historier ===
Privat blev Knud Blach Petersen gift med Alice Knudsen fra [[Viby|Viby J]] i 1946. Familien blev siden udvidet med fire børn: Steen, Claus Peter, Jens og Ulla. De to førstnævnte blev, i deres voksne liv, arkitekter ligesom deres far. Socialt var han gode venner med arkitekterne [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]] og [[David Birnbaum]], som han mødte på C.F. Møllers Tegnestue.

I fritiden spillede han blandt andet tennis (Århus Stiftstidende, 7. september 1969, s. 27). Derudover var han glad for at rejse, hvilket førte ham til 19 lande (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 6). I hans nekrolog i Århus Stiftstidende blev han beskrevet som “myreflittig,” optimistisk, moderne og idealistisk (Århus Stiftstidende, 4. april 2008, s. 22).

Han forsøgte at bygge boliger, der gav de bedste betingelser for sine beboere (Årbogen Historisk Samfund for Århus Stift 2024: “Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” af Lars Nikolajsen s. 8). Han var derfor også skuffet over Gellerupparkens modtagelse (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 63). Han var en engageret arkitekt, der havde sit arkitektfirma frem til tiden omkring hans 80-års fødselsdag (Jyllands-Posten, 4. april 2008, s. 7). Derudover er han den arkitekt, der har bygget flest lejligheder i Aarhus (glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf).

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

== Litteratur og kilder ==
* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25
* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008
*glasalstrup-ebog-enkeltsidet.pdf
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Knud Blach Petersen - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-18T16:12:21Z

JanneMarieBarslev: /* Buer eller ej */

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han i interviewet i med Den Jydske Akademiker i 1946: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-18T16:11:28Z

JanneMarieBarslev: /* Buer eller ej */

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Kilder har gennem tiden fejlagtigt nævnt, at det første C.F. Møller skulle have spurgt til, da han 31. oktober blev gravet ud af ruinerne var, om tyskerne fik ramt på buerne. Selvom C.F. Møller var utilfreds med buerne, var dette dog ikke noget han nævnte på selve dagen for angrebet, hvor han selv var blevet såret.

Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-18T16:09:20Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Christian Frederik Møller (1898-1988)

2026-05-18T16:08:53Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

{{Infoboks-person
|titel=C.F. Møller
|billede=
|billedtekst=
|navn=Christian Frederik Møller
|født=31. oktober 1898
|død=5. november 1988
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] med C.F. Møller og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]]s bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene, i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
Arkitekt '''Christian Frederik Valdemar Møller''' - oftest blot omtalt som '''C.F. Møller''' - blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg og døbt i Skanderborg Slotskirke. Han døde den 5. november 1988 i Aarhus, hvor han blev begravet på Vestre Kirkegård.

Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

===Opvækst og uddannelse===
C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og de var i høj grad medvirkende til, at Danmarks – dengang - længste hovedvej A10 blev opført. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og det faldt efter sigende bankledelsen for brystet, at den unge mand strøg over bankdisken i ét spring, når dagen var omme.

I stedet kom han i murerlære – et håndværk der kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på [[Teknisk Skole]] i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur.

Han grundlagde i en alder af 26 år sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling. Et af de første projekter fra tegnestuen var Lejre Præstegård på Sjælland.

=== Samarbejde og arkitektkonkurrencer ===
Det var samarbejdet med arkitekt [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], der for alvor kom til at sætte Møller på landkortet. I 1928 fik de deres første større fælles opgave med boligbebyggelsen ved Skt. Jørgens Sø i København, og i 1930 vandt de førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af [[Aarhus Kommunehospital]]. Denne opgave blev et vendepunkt for C.F. Møller og førte ham på mange måder “hjem” til Jylland.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, arkitekt [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af [[Aarhus Universitet]]. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

I 1932 etablerede C.F. Møller og Kay Fisker et fælles kontor i Aarhus, og Møller slog dermed for alvor rod i det jyske.

=== Aarhus Universitet – Et hovedværk ===
Universitets første bygning stod klar i 1933, men blev grundlagt i 1928. Økonomien omkring universitetsbyggeriet var beskeden, men engagementet var stort. Resultatet var en arkitektur, der både var moderne og dybt forankret i sted og tradition. C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidsløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

=== Kgl. Bygningsinspektør og rektor på arkitektskolen ===
Parallelt med sit virke som praktiserende arkitekt spillede C.F. Møller en central rolle i det arkitektfaglige miljø. Han var kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for [[Aarhus Domkirke]]. Han sad i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

C.F. Møller satte også et særligt aftryk som initiativtager til oprettelsen af [[Arkitektskolen]] i Aarhus. Han blev skolens første rektor og professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

=== Anerkendelse, medaljer og død ===
I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, [[Aarhus Kommunes Ærespris]] i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag og blev efterfølgende begravet på [[Vestre Kirkegård]]. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske konsekvens ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit sande domæne.

=== Synet på C.F. Møller ===
En artikel i [[Århus Stiftstidende]] ''“Ham med tweedjakken og det viltre hår”'' fra den 31. oktober 1968 - i anledning af C.F. Møllers 70-års fødselsdag - tegner et nuanceret og usentimentalt portræt af arkitekten, der netop gennem sin kompleksitet fremstår som en markant personlighed. Selvom han af ministerielle årsager – relateret til alder – er blevet diskvalificeret som både kongelig bygningsinspektør og rektor for Arkitektskolen i Aarhus, understreger journalisten, at dette ikke markerer en afslutning, men snarere en fortsættelse af hans virke som arkitekt.

Det særlige ved C.F. Møller er ifølge artiklen, at han ikke alene fremstår som fagperson, men i lige så høj grad som menneske, hvilket vurderes som hans mest sympatiske træk set med ikke-akademiske øjne. Artiklen lægger ikke skjul på, at hans arbejde – særligt Aarhus Universitet – har været genstand for betydelig kritik og delte meninger i arkitektkredse, men fremhæver samtidig, at han konsekvent har været tro mod sine idéer fra første skitse til færdigt byggeri. Selv hans modstandere anerkender nu hans vision om at videreføre universitetet over generationer, hvilket ifølge journalisten kræver både vilje og personlighed – egenskaber, C.F. Møller i høj grad besidder.

Gennem hele artiklen roses han, men hele tiden i kontrast til de kritikere, der har fulgt ham, hvilket vidner om en arkitekt, der har vakt modstand netop fordi han stod fast. Arkitekt og redaktør [[Poul Erik Skriver]] beskriver ham som ambitiøs, men på en beskeden måde, og den karakteristiske tweedjakke nævnes drillende som et ydre symbol på hans person. Afslutningsvis fremhæver Ole ravn hans legendariske flid – han kan ganske enkelt ikke lade være – og det slås fast, at han stadig rummer et stort engagement og skaberkraft.

=== Arbejde ===
==== Aarhus Universitet ====
=====Landskabsintegrerede, funktionalistisk arkitektur=====
Oprettelsen af Aarhus Universitet var i sig selv en begivenhed af stor national betydning. Det var landets første universitet uden for København og markerede et afgørende skridt i retning af en mere decentral uddannelsesstruktur i Danmark. For C.F. Møller blev universitetet ikke blot en opgave, men et livsværk, som han kom til at forme og følge gennem mere end et halvt århundrede.

I 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri placeret i et grønt og bakket område i Aarhus’ nordlige udkant. Forslaget var udformet i funktionalistisk ånd. Planen lagde vægt på en åben, parkagtig bebyggelse, hvor bygningerne tilpassede sig terrænet frem for at dominere det – et princip, der allerede her adskilte universitetet fra mere monumentale institutionsbyggerier.

Kort efter konkurrencesejren opstod imidlertid en mulighed, der skulle få afgørende betydning for universitetets arkitektoniske udtryk. Flere kilder hævder, at universitet - ligesom kommunehospitalet på modsatte side af [[Nørrebrogade]] - oprindeligt skulle have været opført i røde mursten. De jyske teglværker tilbød at donere mursten til den første etape af byggeriet. Da økonomien var stram tog man mod dette tilbud på trods af, at murstenen var gule og ikke røde, og allerede i 1933 rejste den første bygning sig i gule tegl. Valget viste sig så vellykket, at de gule mursten siden blev fastholdt som det gennemgående materiale for hele anlægget. Andre kilder hævder dog, at de gule mursten var en del af det oprindelige design. Det endelige resultat lykkedes med at integrere et traditionsbundet byggemateriale i den danske funktionalisme og skabe et alternativ til den internationale modernismes hvide betonarkitektur.

Arkitekternes arbejde med universitetet var ikke kun forankret i danske traditioner, men også inspireret af samtidens internationale arkitektur. Under et besøg i Berlin i 1931 havde C.F. Møller og Kay Fisker været i Bernau, lidt uden for byen, hvor de så den nyopførte fagforeningsskole tegnet af Hannes Meyer. Skolen gjorde stort indtryk med sine lange fløje, opdelt i mindre enheder og forskudt både horisontalt og vertikalt for at følge det kuperede terræn. Denne frie og landskabsintegrerede arkitektur blev en væsentlig inspirationskilde for udformningen af Aarhus Universitet, hvor bygningerne netop er placeret i et dynamisk samspil med parkens bakker og dale.

=====Samarbejdsstop og clearingsmord=====
I 1934 begyndte man officielt at bruge navnet Aarhus Universitet. Med midler indsamlet af Universitetssamvirket, blev der opført studenterkollegier og professorboliger langs parkens yderkanter, alle i overensstemmelse med den oprindelige helhedsplan. I 1940 påbegyndtes opførelsen af hovedbygningen på bakketoppen i parkens nordlige ende – tænkt som universitetets arkitektoniske og funktionelle centrum. Det var C.F. Møller, der i praksis kom til at stå for den konkrete udformning og videreudvikling af byggeriet.

Samarbejdet mellem Møller og Kay Fisker ophørte i 1942-1943. I november 1944 blev Povl Stegmann offer for et clearingmord udført af [[Petergruppen]] under den tyske besættelse, mens landskabsarkitekt C.Th. Sørensen fortsatte arbejdet med udformningen af universitetsparken. Trods de triste omstændigheder blev helhedstanken fastholdt, og universitetets arkitektur udviklede sig konsekvent inden for det oprindelige formsprog.

Besættelsestiden satte dog sit tydelige præg på universitetets udvikling, og man gjorde hvad man kunne for at udsætte byggeriet så ikke Gestapo vil “bosætte” sig der. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, alligevel fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter. Den 31. oktober 1944 - på C.F. Møllers 46-års fødselsdag - blev bygningerne totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og færdiggørelsen blev betydeligt forsinket. C.F. Møller blev selv begravet i murbrokker den dag, men overlevede trods flere måneders efterfølgende indlæggelse. Først den 11. september 1946 kunne hovedbygningen indvies, med institutbiblioteker og professorkontorer som det bærende funktionelle element.

=====Hæder og kritik=====
Udbygningen af Aarhus Universitet er sket over en periode på mere end 50 år, men fastholdelsen af det oprindelige arkitektoniske ideal har været konsekvent. Foruden institutbygningerne og Statsbibliotekets markante bygningsvolumen er der i området omkring Universitetsparken skabt plads til en række beslægtede institutioner – blandt andet [[Aarhus Kunstmuseum]] – tegnet i samme formsprog og materialeholdning.

Denne konsekvente videreførelse har gjort universitetsområdet til et enestående bygningsensemble, der har opnået stor international anerkendelse. I C.F. Møllers nekrolog blev arkitekturen beskrevet som næsten tidsløs – et udsagn, der i høj grad forklarer, hvorfor Aarhus Universitet i dag fremstår som et af hovedværkerne i moderne dansk arkitektur.

Aarhus Universitet mødte dog også tidlig kritik. I 1983 fortalte arkitekten C.F. Møller, hvordan Kong Christian X ved sit første besøg i 1933 var utilfreds med universitetets udseende – en reaktion Møller selv mente var forståelig. Kongen skal have sagt: “Unge mand, se på de danske herregårde.” Kritikken kom også fra offentligheden. I en sporvogn blev Møller udpeget som arkitekten bag de “grimme” universitetsbygninger, som nogle mente lignede fabriksbygninger med værksteder og lagre. Læserbrevene var mange.

=====Samtidig omtale=====
Når man følger oprettelsen af Aarhus Universitet gennem samtidens presse, træder det tydeligt frem, hvor stor en begivenhed universitetet blev opfattet som – ikke blot for Aarhus, men for hele Jylland. Især Århus Stiftstidende fungerede som talerør for både den lokale stolthed og den bredere nationale betydning, som blev tillagt det nye universitet.

Allerede den 25. november 1932 vidner avisens opsætning om begivenhedens vægt. Midtersektionen domineres af den store overskrift: ''“Rejsegilde paa Universitetet 13. December''”, ledsaget af underrubrikken ''“Der indløber næsten daglig Gaver til Universitet”''. Artiklen gør det klart, at byggeriet skrider planmæssigt frem. Ifølge C.F. Møller er alle opførelsesfrister overholdt, og rejsegildet kan derfor afholdes som planlagt – en præstation, som avisen fremhæver som særlig bemærkelsesværdig, når man erindrer, at grundstenen først blev nedlagt den 30. august samme år.

Samtidig dvæler Stiften ved universitetets beliggenhed og arkitektoniske virkning. Bygningen beskrives som smukt placeret højt på bakkekammen, med dalstrøgene som et naturligt, grønt forland mod syd. Ifølge avisen står bygningen ''“glimrende til omgivelserne”'' og har en markant virkning i landskabet. Forventningen er, at universitetet – hvis vinteren ikke bliver for streng – vil kunne afleveres i august og tages i brug ved semesterstart i september. Artiklen nævner også forhandlinger med Ny Carlsbergfondet om støtte til anlæggelsen af universitetsparken og afsluttes med endnu en konstatering af den fortsatte strøm af gaver til byggeriet.

===== Den 11. september 1933: Den store fejring af Universitetet =====
Et år senere, den 11. september 1933, kulminerer denne begejstring. Denne dag pryder Aarhus Universitet hele forsiden af Stiftstidende med overskriften: ''“AARHUS UNIVERSITET – DET YNGSTE SKUD PAA DEN NORDISKE VIDENSKABS STAMME”''. Indvielsen beskrives som en begivenhed af helt usædvanligt format. Statsministeren, undervisningsministeren, landstingsmænd, partiledere, kongeparret og kronprinsen er alle til stede. Fejringen kan ifølge avisen ikke rummes i én enkelt højtidelighed, men strækker sig over en hel uge. Stiften understreger, at universitetet i Jylland var et folkeønske. I den forbindelse opridses universitetssagens lange historiske forløb.

Fejringen omfattede også en festforestilling på [[Aarhus Teater]], som ifølge Stiften rummede flere prominente gæster, end teatret nogensinde tidligere havde set. Programmet bød på Holberg-skuespil, udsmykninger tegnet af arkitekt C.F. Møller, blomster, musik og taler, der tilsammen gik op i en højere helhed. Aftenen sluttede med, at statsminister Thorvald Stauning fra sin loge udbragte et leve for Aarhus Teater. Undervisningsminister Frederik Borgbjerg rundede festlighederne af med en lykønskning til Aarhus og universitetet og udtalte de ord, som Stiften gengiver med tydelig stolthed: ''“Ja, aarhusianere – var jeg ikke københavner, så blev jeg aarhusianer.”''

=====Buer eller ej=====
I september 1946 bringer Den Jydske Akademiker et interview med Aarhus Universitets arkitekt, C.F. Møller. Interviewet åbner overraskende direkte. Journalisten spørger som det første: ''“Er De ikke bitter på Royal Air Force?”'' Spørgsmålet giver mening i samtiden. Kun to år tidligere, i 1944, var dele af Aarhus Universitet blevet bombet under et britisk luftangreb, der havde til formål at ramme Gestapos aarhusianske hovedkvarter, som havde indrettet sig i Kollegium 4 og 5.

Møllers reaktion er bemærkelsesværdig. Han ler, tygger stadig maden færdig – journalisten er kommet midt i frokosten – og svarer roligt: ''“Nej da, slet ikke.”'' Han fortæller endda, at han efter sit hospitalsophold havde håbet, at buerne omkring gårdrummet ved hovedbygningen var blevet ramt. ''“Men,”'' siger han tørt, ''“de var selvfølgelig uskadte, og så fik de lov at blive stående.”'' Svaret er sigende: Møller er hverken vred eller bitter over bombningen af sit arkitektoniske værk. Tværtimod møder han journalisten med humor og en næsten selvironisk distance til sin egen arkitektur.

Om hovedbygningen siger han: ''“Helt tilfreds er man vel aldrig, men så meget er sikkert, at i sin tid, da man startede foretagendet, drømte jeg ikke om, at det skulle blive så stor en historie.”'' Interviewet tegner et billede af en arkitekt, der fremstår ydmyg og nede på jorden – langt fra den selvhøjtidelige mesterfigur.

Journalisten bemærker, at der i den nye hovedbygning er sket ændringer i byggemetoden og spørger, om det er udtryk for en ændret holdning til funktionalismen. Det afviser Møller. Ændringerne skyldes ikke ideologi, men økonomi. Da den første hovedbygning blev opført, var midlerne begrænsede, og som han siger, måtte han ''“vende og dreje hver en sten for at få den til at fylde mest muligt.”'' Funktionalismen fremstår her ikke som et dogme, men som en praksis tilpasset konkrete vilkår.

Samtalen berører også fordelingen af plads i bygningen. Journalisten påpeger, at teologerne har fået relativt meget plads. Igen ler Møller og svarer diplomatisk, at han ikke ønsker at få fingrene i klemme. Men han tilføjer, at interessen for kristendommen i andre lande er steget i de senere år – og at man kunne forestille sig en lignende udvikling i Danmark. ''“I den retning ved man jo aldrig, hvad en krigsperiode kan medføre,”'' bemærker han.

Også parkens veje bliver diskuteret. Journalisten sætter spørgsmålstegn ved deres hensigtsmæssighed. Møller svarer med et modspørgsmål: Er de da ikke gode? Han forklarer, at vejene bevidst er anlagt smukt og snoet, fordi bygningerne skal opleves fra flere sider. Indtil nu, siger han med et glimt i øjet, har det næsten kun været kommunens havefolk, der har haft glæde af parken. Her opstår en fin ironisk kontrast: funktionalismens arkitekt forsvarer veje, som de studerende ikke nødvendigvis oplever som funktionelle.

==== Aarhus Katedralskole ====
=====Pladsmangel=====
[[Aarhus Katedralskole]] har gennem århundreder udviklet sig i takt med byens og undervisningens forandringer. I første halvdel af det 20. århundrede blev pladsproblemerne stadig mere presserende. Allerede omkring 1930 steg antallet af gymnasieelever i Aarhus markant, og hverken Katedralskolen eller [[Marselisborg Gymnasium]] kunne længere rumme behovet. Midlertidige løsninger, herunder studenterkurser ved [[Aarhus Akademi]] og udvidelser af Marselisborg Gymnasium, blev foretaget, men hjalp kun midlertidigt. I 1937 konstaterede man, at en egentlig udvidelse af Katedralskolen på dens centrale placering var vanskelig. Derfor blev det af flere omgange overvejet at flytte skolen. Trods gentagne drøftelser førte disse planer ikke til handling, og spørgsmålet om skolens fremtid forblev uafklaret i flere årtier.

===== En moderne skole =====
Efter Anden Verdenskrig blev behovet for moderne undervisningsfaciliteter endnu tydeligere, særligt inden for de naturvidenskabelige fag. I 1946 forelå der planer om en udvidelse langs [[Mejlgade]] og [[Skolebakken]], med bygninger tilpasset den eksisterende arkitektur, men heller ikke disse planer blev realiseret. Først i 1956 traf man, efter langvarige diskussioner og fortsatte overvejelser om en flytning, den endelige beslutning om at modernisere og udbygge Katedralskolen på dens historiske grund. Udvidelsen blev udført 1956–57 efter tegninger af arkitekt C.F. Møller. Han opførte to nyere funktionalistiske (rene, simple linjer) bygninger. Ud mod Skolebakken blev [[Restaurant Palæ]] nedrevet for at gøre plads til skolens nye udvidelse. Samtidig blev et ældre baghus i skolegården fjernet for at skabe mere sammenhæng og åbenhed.

===== C.F. Møllers egen mening om byggeriet =====
Formålet med byggeriet var at udbygge skolen med flere normalklasser, skabe særklasser, skabe festsal og slutteligt, at udvide skolegården til det dobbelte uden særlig stort tilskud af grund. C.F. Møller siger desuden også at, der ikke var et ønske om at fortætte med samme slags vinduer, og den nye bygnings forhold til den gamle, måtte derfor blive noget andet. Han erkender dog at lysreflekserne i glasvinduerne ud mod Kystvejen har været lidt en ærgrelse for ham. Han fortsætter: ''“Den nye bygnings glas-forhal er nemlig direkte bygget op til den gamle bygnings mur, og jeg havde håbet, at man udefra ville kunne se noget af den gamle, noget af tårnet, sådan at man havde fået indtrykket af, at her sluttedes den af.”'' C.F. Møller forklarer, at der med arbejdet af Katedralskolen, har været meget at tage hensyn til – også rent arkitektonisk. Han havde alligevel set at fløjen ud mod Mejlgade var blevet en etage lavere, så den var kommet ned på højde med de andre bygninger, men der ville være blevet uoverensstemmelser i flugtningen af tagene. Han tilføjer yderlige, at de ikke ville kunne have skåret den etage af uden at måtte bygge ud i skolegården.

===== Aarhusianerne var ikke imponeret =====
Sammenføjningen af gammelt og nyt var ikke uden udfordringer og gav anledning til kritik, især fordi den moderne fløj mod Mejlgade stod i skarp kontrast til de ældre bygninger. C.F. Møller sagde selv: ''“Der har været folk, der var kede af, at Århus Katedralskoles normalklassefløj ud mod Mejlgade stod så voldsomt moderne op mod den 200- årige skolebygning på den ene side og den 150 -årige rektorbolig op den anden side”''. C.F. Møller forsvarede imidlertid løsningen med henvisning til, at man også i tidligere perioder – eksempelvis i rokokotiden – byggede konsekvent i samtidens stil mellem ældre huse, hvilket eftertiden ofte har vurderet positivt. Særligt fremhæves, hvordan det gamle tårns buer blev gentaget i de nye bygningers rotunder, hvilket skabte en vis arkitektonisk dialog.

===== Tradition og fornyelse mødes =====
C.F Møller beskriver selv, at han, rent stilmæssigt, vil kalde bygningens Mejlgade facade for ‘Moderne Empire’ med dets høje vinduer og lodrette linjer - således er der tænkt over den arkitektoniske sammenhæng med gadens andre bygninger, selvom den er i stærk kontrast.
Udvidelsen fra 1950’erne regnes som Katedralskolens sidste store bygningsmæssige udvidelse og blev fredet i 1996. Som historiker og lærer Johan Bender formulerede det i skolens årsskrift 1987–88, fremstår Katedralskolen i dag som et sammensat, men harmonisk skolemiljø, hvor flere århundreders byggestile mødes. Naboskabet til Domkirken og byens pulserende liv understreger skolens særlige placering i Aarhus’ historie. Når man bevæger sig gennem porten og ind i skolegården, kan man fornemme både fortidens tyngde, nutidens liv og fremtidens perspektiver – samlet i et sted, hvor tradition og fornyelse eksisterer side om side.

==== Salling på Strøget ====
[[Salling|Salling Stormagasin]] er centralt placeret på [[Strøget]] i Aarhus og har gennem mere end hundrede år været en markant del af byens handelsliv og urbane identitet. Stormagasinet er ikke blot et handelssted, men også et arkitektonisk pejlemærke, hvis udvikling afspejler skiftende tiders forbrugskultur, byudvikling og arkitektoniske idealer.

===== C.F. Møller og G. Krohn vinder arkitektkonkurrence =====
I 1906 åbnede Sallings første forretning i [[Søndergade 34]] i Aarhus. Omkring ti år senere flyttede [[Frederik Ferdinand Salling|Ferdinand Salling]] forretningen til den modsatte side af gaden, til [[Søndergade 27]]. I takt med forretningens succes blev lokalerne løbende udvidet, og ambitionen voksede fra en traditionel detailforretning til et egentligt stormagasin. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig udskrev Ferdinand Salling en arkitektkonkurrence med henblik på at skabe en moderne bygning, der kunne løfte forretningen til et nyt niveau. Konkurrencen blev vundet af arkitekt C.F. Møller, og sammen med [[Gunnar Georg Krohn (1914-2005)|Gunnar Georg Krohn]] tegnede han den ombygning, som i store træk skabte det Salling, man kender i dag. Ombygningen stod færdig i 1948 og muliggjorde blandt andet en mere effektiv udnyttelse af bygningens arealer og vinduespartier, hvilket understøttede den moderne stormagasinoplevelse.

===== Salling skulle have haft et tårn =====
Ifølge Århus Stiftstidende i 1963 var der lagt en særlig byggeplan for Salling – et omfattende forretningsbyggeri med en samlet anlægssum på 60 millioner kroner, hvoraf 25 millioner var afsat til byggeriet i Aarhus. Oplysningerne fremkom i forbindelse med rejsegildet for sjette og næstsidste etape af stormagasinets udbygning, som alene kostede cirka fire millioner kroner. På dette tidspunkt havde Salling siden 1946 investeret omkring 25 millioner kroner i sit bygningskompleks på Strøget, hvilket administrerende direktør [[Herman Christian Salling (1919-2006)|Herman Salling]] understregede ved rejsegildet. Samtidig bemærkede han, at projektet endnu ikke var realiseret helt i overensstemmelse med virksomhedens ambitioner. Man havde nemlig, som et markant arkitektonisk og kommercielt højdepunkt, projekteret et 14 meter højt tårn, placeret oven på næstsidste udvidelsesafsnit og hævet cirka 30 meter over gadeniveau. Tårnets øverste punkt ville have nået en højde på 44 meter over gaden og skulle rumme fire restauranter. På trods af velvilje fra [[Aarhus Byråd]]s side blev projektet imidlertid afvist af Boligministeriet, som nægtede tilladelse til opførelsen.

===== C.F. Møller italesætter H. Sallings betydning for byen =====
Ved rejsegildet holdt C.F. Møller, der på dette tidspunkt fungerede som kongelig bygningsinspektør, en tale, hvori han fremhævede Herman Salling og betegnede udbygningen som en stor begivenhed i Aarhus’ historie. Møller pegede på, hvordan Salling siden krigens afslutning var blevet udvidet kontinuerligt, og hvordan opførelsen af et af Danmarks største stormagasiner i Aarhus – med udspring i en ganske lille forretning – udgjorde et markant kapitel i byens udvikling. Herman Salling kvitterede i sin takketale ved at fremhæve den hurtighed, som havde præget samarbejdet mellem bygherrer, arkitekter og myndigheder gennem byggeprocessen.

===== Salling udvides endnu engang i 2003 =====
I takt med ændrede forbrugsmønstre og nye måder at handle på blev stormagasinet igen for lille. I 1995 opstod der derfor planer om endnu en omfattende udvidelse. Først i 2003 blev arbejdet igangsat, efter at [[C.F. Møllers Tegnestue]] havde vundet førstepræmie i en indbudt arkitektkonkurrence. Udvidelsen, som stod færdig i 2005, omfattede seks etager, heraf én under terræn, og blev opført i forlængelse af den eksisterende bygning på to nabomatrikler langs Strøget. Projektet indebar samtidig en gennemgribende omstrukturering af de eksisterende etager, nye indgangspartier samt en samlet facaderenovering af hele bygningskomplekset. Et centralt arkitektonisk greb var etableringen af et stort, gennemgående atrium, skabt ved en udskæring i etagedækkene, som tilfører bygningen lys, rumlighed og visuel sammenhæng mellem etagerne. Atriet rummer samtidig rulletrapper, der understøtter den åbne og dynamiske bevægelse gennem stormagasinet. Facademæssigt markerer tilbygningen sig med et markant, kobberbeklædt massiv mod Strøget, som tydeligt signalerer stormagasinets tilstedeværelse i bybilledet.

I dag fremstår Salling Stormagasin som et eksempel på, hvordan handel, arkitektur og byliv kan udvikle sig i samspil og fortsat udgøre en central del af Aarhus’ kulturelle og historiske identitet.

==== Møllevangskirken ====
[[Møllevangskirken]] er en sognekirke på [[Møllevangs Allé]], opført i 1958, mens C.F. Møller var Kgl. Bygningsinspektør . Kirken ligger i den nordlige del af Aarhus, omgivet af boligbyggeri i kvarteret [[Møllevangen]]. Møllevangskirken ligger i et bånd af bygninger, formet i den samme tegl: [[Handelshøjskolen]], [[4. Maj Kollegiet]], [[Tandlægekollegiet]] og [[Det Jyske Musikkonservatorium]] har alle tag og facade af rødbrun tegl. Det der gør, at man ikke er i tvivl om, at det er en kirke, er dets vældige, særligt formede tag. Kirken blev af professor Tobias Faber anmeldt i Arkitektur: ''“Der er tale om et af de bedste forsøg på en nutidig kirkeform, vi har set herhjemme”''.

===== Kirkemangel =====
Efter Anden Verdenskrig oplevede Aarhus en kraftig befolkningsvækt. Nye boligområder, især i udkanten af byen som Møllevangskvarteret, voksede hurtigt, og de eksisterende sogne blev alt for store. [[Sankt Markus Sogn]] havde allerede omkring 23.000 indbyggere og var landets folkerigetse sogn. Behovet for nye kirker kunne ikke længere dækkes. I 1953 blev der nedsat en kirkekomité for at arbejde for at arbejde for opførelsen af en ny kirke i Møllevang. Initiativet blev drevet af frivilligt engagement og omfattende indsamling blandt sognets beboere. Omkring 2.400 bidrog fast, og kirken blev opført for knap 600.000 kr. – sidste gang frivillig indsamling var et krav for kirkebyggeri.

===== C.F. Møllers første kirke =====
Arkitekten blev C.F. Møller, for hvem kirken var hans første kirkebyggeri. Han tegnede en moderne, men klart dansk kirke, inspireret af de gamle jyske landsbykirker. Undervejs justerede han bl.a. lysindfaldet i kirkerummet ved at tilføje det runde vindue.
Grundstenen blev lagt 24. juni 1958, og Møllevangskirken blev indviet 21. juni 1959. Interessen var så stor, at der måtte udstedes adgangskort. Kirken blev godt modtaget, selvom dens arkitektur adskilte sig fra traditionelle danske kirker. C.F. Møller beskrev selv målet sådan: ''“Den skulle gerne synes dansk.”''

Kirken stod ved indvielsen enkelt udsmykket, i tråd med arkitektens tanke om, at menigheden med tiden skulle finde de rette kunstneriske udtryk. Møllevangskirken blev hurtigt et samlingspunkt for et nyt sogn, præget af tidens vækst, nytænkning og stærkt lokalt engagement.

Hele bygningskomplekset er opført i materialer, der tager afsæt i den danske kirkebyggetradition, nemlig med tegl og træ som de gennemgående materialer. Grundplanen for selve kirkerummet er prismeformer, en uregelmæssig femkant, der giver en forstærket dybdevirkning fordi linjer fra både vægge og tag samler sig hen mod alterpartiet. Møllevangskirken står altså som et moderne udformet monument, som også kigger bagud til tidligere tiders historiske kirkebyggeri.

== Christian Frederik Møller på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000
* ''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998.
* Mathiasen H., Egon. Kirkens Historie. Møllevangkirke.dk
* Møller, Mads. Fortællinger // Tales C.F. Møller.
* C.F. Møller Architects: https://www.cfmoller.com/f/History-i13163.html
* Lex, Aarhus Universitet 1928- : https://danmarkshistorien.lex.dk/Aarhus_Universitet,_1928-
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&wsektion=alle Kunstindeks Danmark & Weilbechs kunstnerleksikon]
* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om C.F. Møller - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

* Der er desuden nævnt kilder i selve artiklen

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]