AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Forside

2026-10-28T06:44:08Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Aarhus Vandværk|Ugens wikiartikel: Aarhusianerne fik åvand i vandhanerne]]</h2>

[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg|centre|500px|thumb]]

Klima er et tema, der vedvarende fylder i vores hverdag og i den politiske debat. [[Aarhus Stadsarkiv]] sætter i en ny artikelserie fokus på klimaet. Hvis man tager de historiske briller på og ser på forholdet mellem natur, miljø og mennesker er vores nuværende klimadebat et forholdsvis nyt fænomen. I artikelserien ser Stadsarkivet nærmere på, hvordan aarhusianere rent historisk har levet sammen med naturen – på godt og ondt. I denne uge ser vi nærmere på [[Aarhus Vandværk]].

[[Aarhus Vandværk|Læs mere om Aarhus Vandværk]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Vandforsyningen i Aarhus

2026-10-26T11:31:56Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15532487315364, 10.190720052514893~Lokation for det første Aarhus Vandværk;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15532487315364, 10.190720052514893
|align=right
}}</div>
[[Fil:Oversigtskort Aarhus Vandværk 1872.jpg|thumb|350px|right|Situationsplan over Aarhus Vandværk, 1872.]]

Historien om den nyere tids vandforsyning i Aarhus knytter sig til opførelsen af byens første vandværk beliggende vest for [[Bryggeriet Ceres]]. Aarhus Vandværk blev taget i brug den 8. december 1872, og med indvielsen af dette nye store anlæg blev kimen lagt til en ny tidsalder, hvor forsyningen af vand til byens borgere og erhverv forbedredes og blev mere teknologisk avanceret for hvert årti, der skulle følge.

=== Vandværkets tilblivelse ===

Adgang til drikkevand, vand til brug i husholdningen og til husdyrhold har alle dage være af vital betydning for opretholdelsen af liv og sundhed. I ældre tider blev købstædernes vandforsyning primært tilvejebragt via brønde i ejendommenes gårde, og borgere i byen og på landet hentede formentlig også vand fra det omkringliggende landskabs naturlige ferskvandskilder og mindre vandløb. Vandløbene var dog ikke nødvendigvis stabile vandforsyningskilder, da de i varierende grad kunne være vandførende og til tider formentlig også være helt udtørrede. Udover de private gårdbrønde og de offentligt tilgængelige brønde på torve og pladser indtog den centralt løbende [[Aarhus Å]] også en væsentlig rolle i forsyningen af vand til store dele af midtbyens borgere, og i særdeleshed de ved åen beliggende gårde og værksteder.

Flere købstæder havde i 1850’ernes Danmark opført egentlige vandværk, men i Aarhus haltede en modernisering af byens vandforsyning efter de andre. Aarhus så til, imens sammenlignelige købstæder profiterede af en udbygning af vandforsyningen med de stærkt profilerede vandværker. Det ønskedes derfor også i Aarhus, at et nyopført vandværk ville bidrage til, at de praktiske og organisatoriske forhold for indhentning og forsyningen af vand blev af en helt anden kaliber end tidligere. Desuden anslog man, at et vandværk ville sørge for tydeligt forbedrede sanitære forhold for de borgere, der længe havde været påvirket af vandets ringe kvalitet. Brøndvandet havde budt på helbredsmæssige udfordringer for mange af byens borgere, og det dårlige vand sandsynliggjorde en øget risiko for sygdom og dødelighed. Sygdommen kolera spredtes ad to omgange, og dette særligt i områder af byen med dårligt vand. Sådanne epidemier og andre sygdomme, der formodedes at være relaterede til vandforsyningens dårlige kvalitet, betød, at overvejelserne om anlæggelsen af et vandværk i midten af 1860’erne blev særdeles seriøse.

I oktober 1865 blev en komité nedsat af Aarhus Kommunalbestyrelse med det formål ''”at undersøge hvorvidt og med hvilke bekostninger en vandforsyning for Aarhus Købstad vilde kunne tilvejebringes.”''. Mindre end to år senere forelå den første plan med et overslag udarbejdet af ingeniørerne English & Hansen på et anlæg, der skulle indtage vand fra Aarhus Å vest for [[Bryggeriet Ceres]], og derefter pumpe vandet videre til filtre anbragt på et afmålt terræn ved landevejene mod Viborg og Silkeborg. Det var ikke uden omkostninger, at et nyt vandværk skulle opføres, og det blev derfor anslået, at der forestod en større anlægsudgift forbundet med etableringen på mere end 140.000 rigsdalere. Desuden blev det vurderet, at der skulle afsættes en tillægsudgift på 25.000 rigsdalere til [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|mølleejer Weis]] for retten til at tage vand fra Aarhus Å. Disse omkostninger bragte panderynker frem hos kommunalbestyrelsen, der behandlede sagen, og man søgte derfor midlertidigt andre veje ved at undersøge muligheden for vandtilførsel igennem artesiske boringer og alternative vandløb syd for byen. Uenigheder om omkostninger og tvivl om vandmængder og tekniske forhold foranledigede [[Aarhus Byråd|byrådet]] til i 1869 at udsætte sagens behandling til sommeren 1870.

Efter i en periode at have fraveget det oprindelige forslag fra English & Hansen vendte stemningen sig i 1870 atter til, at det nedsatte udvalg ved en indstilling foreslog at basere det kommende vandværk på Aarhus Mølleå. Der skulle træffes de nødvendige foranstaltninger til en aftale med Mølleejer Weis samtidig med, at lokationen for et nyt vandværk skulle fastlægges til området vest for Ceres-bryggeriet. Der var udarbejdet et ny prisoverslag for mølleåprojektet, og omkostningerne stod til ca. 146.000 rigsdalere, og med en engangsbetaling til Mølleejer Weiss på 14.800 rigsdalere forpligtede mølleejeren sig fremover til at afstå vand til driften af vandværket.

I marts 1869 nedsattes et nyt udvalg til vandværkssagens fremme. Udvalget fremsatte en indstilling om det nye vandværk, som byrådet skulle forholde sig til den 2. juni 1870.

''Indstillingen:''
* ''At basere Vandværket paa Aarhus Mølleå istedetfor Bækløbene i Marselisborg Skov, og''
* ''At træffe fornødne Foranstaltninger til Afslutning af endelig Overenskomst med Ejeren af Aarhus Mølle, Weis, og''
* ''At Vandværket lægges nærmere Byen end oprindelig paatænkt, nemlig i den første Indskæring Vest for Bryggeriet "Ceres". Pumpeværket lægges i ca. 50 Alens Afstand fra aaen. Filtrene og Beholderne skulde lægges i en Afstand fra Pumpeværket af ca. 1700 Alen paa en ca. 90 Fod over Havfladen beliggende Bakke Nord for teglværket, omtrent 600 Alen Nordvest for Vesterport.
[[Fil:Aarhus Vandværk ca 1910-1922.jpg|thumb|350px|right|Udsigt over vandværksterrænet, ca. 1910-1922.]]

Den 16. juli 1870 vedtoges indstillingen, og dermed var planen for et nyt vandværk sat i kraft efter fem års lange forhandlinger. På det efterfølgende byrådsmøde blev det vedtaget at ændre lokationen for vandværkets beholdere og filtre til ''den Nord for Vesterbro Mølle værende Bakke, der ligger 110 Fod over Havfladen''. Efter udbudt licitation på det nye vandværk underskrev A.E. Andersen, E. Meisner, K. Nielsen samt Hassel & Teudt den 18. juli 1871 anlægskontrakten og forpligtede sig til at have færdigopført det nye vandværk til den 1. juli 1872. Fra Leeds i England købte man hos Kitson & Co. to dampmaskiner med tilhørende to dampkedler og fire vandpumper.
[[Fil:Luftfoto 1954.png|thumb|350px|right|Luftfoto af Aarhus Vandværk, 1954.]]
Det lykkedes ikke entreprenørerne at have anlægget køreklart den 1. juli 1872. I stedet blev vandværket taget i brug knapt et halvt år senere, den 8. december 1872. Men Aarhus havde fået sit vandværk, og ved enhver ejendom, hvor forbi hovedledningen førtes, påtog kommunen sig at føre et ledningsrør til bygningens forside. Den første vandhane i ejendommen blev anbragt mod betaling af en årlig afgift fastsat ud fra ejendommens assurancesum, og for hver yderligere hane lød den årlige afgift på to rigsdalere.

I stedet for den primitive måde, hvorpå vand tidligere blev hevet op af træ- og stenbrønde, blev byens nye vandværk spækket med tidens nyeste og mest moderne dampkedler og -maskiner, filtre, pumper, bundfældningsbassiner og højdebeholdere. Til at varetage vandværkets interesser udnævntes med virkning fra den 1. januar 1873 havne- og stadsingeniør [[Poul Breineberg Obel (1839-1903)|Poul Obel]] til vandinspektør, mens kobbersmed [[Hans Christian Birnbaum (1823-1899)|Hans Christian Birnbaum]] blev ansat som maskinmester.

Aarhus Å vedblev med at være den primære ressource for vandforsyningen i byen helt indtil 1902, hvorefter vandindtagningen blev oppumpet fra artesiske boringer i Stavtrup og Viby. Fra de artesiske boringer tilkobledes en gravitationsledning af beton til vandværket ved Silkeborgvej.

=== Vandværkets børnesygdomme ===

Der var stor tiltro til det nye vandværk, og blandt byens borgere opstod der ganske naturligt en forhåbning om nye tider uden uhumske forhold, der kunne føre til sygdomme og dødsfald. Selv med en kompetent bemanding, det nyeste maskineri og de avancerede metoder til rensning af vand oplevede Aarhus i midten af 1870’erne alligevel to mærkbare tyfusepidemier.

Stiftsfysikus [[Hans Christian Weis (1811-1882)|Chr. Weis]] skrev i juni 1876 i en meddelelse til byrådet: ''”Så længe som jeg har været læge i Aarhus, i henved 39 år, har denne by mere end nogen anden ligestillet været hjemsøgt af sygdomme og sygelighed, særlig af de sygdomme, som fortrinsvis står i årsagsforhold til slet drikkevand, nemlig tyfoid feber, diarré, kolerine, kirtelsyge, tæring, ligesom også andre epidemiske sygdomme her var mere ødelæggende end i andre byer”''. Rensning af vandet i vandværket skærpedes derfor yderligere med tilføjelse af et fjerde filter i 1878 tilsvarende de tre, der var blev bygget ved vandværkets anlæggelse i 1872.

Trods de mange forbedrede forhold for befolkningen opstod der alligevel flere særegne oplevelser af den negative slags. Der var behov for at skride ind overfor adskillige forureningskilder i nærheden af vandværket, og særligt henlæggelsen af møddinger med latringødninger på den nordlige side af åen kom i fokus. Byens drikkevand blev også i flere dage op mod julen i 1873 blandet med saltvand, da åens vand ved højvande var blevet bragt helt op til vandværket. Dette blev først løst med opførelsen af en ny slusebro ved Vester Allé i 1894, hvorved der blev lukket af for havvandets indtrængen. Der fandtes dog også andet end blot havvand, der kunne iblande sig det rene vand i byens vandledninger. For nogle af byens borgere fik sig en skræmmende oplevelse, da de ud fra deres vandhane kunne se igler, orme og ål der fra tid til anden fulgte med.

{| class="wikitable" style="float:right; margin-left: 15px;
|+ Det samlede m<sup>3</sup>-forbrug i udvalgte år i Aarhus
|-
! År !! Forbrug
|-
| 1872-73 || 394.200 m<sup>3</sup>
|-
| 1881 || 788.400 m<sup>3</sup>
|-
| 1884 || 1.051.100 m<sup>3</sup>
|-
| 1896 || 1.890.000 m<sup>3</sup>
|-
| 1901 || 2.500.000 m<sup>3</sup>
|-
| 1965 || 12.500.000 m<sup>3</sup>
|}

=== Vandværkets betydning ===
[[Fil:Vandværkets terrain ca 1922.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]
Det nævnes ofte, at havnen og jernbanen var væsentlige forudsætninger for byens store vækst i midten til slutningen af 1800-tallet, og mens disse bestemt var hovedårsager til udviklingen, bør det ej glemmes, at en god og stabil vandforsyning også bidrog til befolkningens ve og vel i disse årtier. Byen voksede, og behovet for at udvide vandforsyningen til at dække større dele af byen var af stor vigtighed. Der blev foretaget større anlægsarbejder for at ledningsnettet kunne følge med resten af byens infrastruktur. Brolægningen af Aarhus led i den henseende meget under de store omvæltninger i vand-, gas- og kloakledningsarbejdet i 1890’erne. De vedtagne budgetter og det omfangsrige arbejde med gader og veje kunne ikke holde trit med byens vækst. Over flere kloakledninger kunne det i 1896 konstateres at brolægningen havde sat sig og dermed gav anledning til dannelsen af store vandpytter, som gjorde nogle veje ganske ufarbare.

Med overgangen fra damptrykvandværk til vandindtagning via artesiske boringer igennem betonrørledninger med fald var et nyt kapitel i vandforsyningens historie påbegyndt. Et synligt og markant vartegn på denne nye tid varsledes ved opførelsen af det storslåede vandtårn ved Randersvej på Christiansbjerg. Også pumpestationer, rensningsanlæg og underjordiske beholdere blev et nyt bekendtskab for mange af byens borgere, der måtte koncentrere sig om at følge med i en tid med hurtige forandringer.
[[Fil:Aarhus Vandværk maskinhal ca 1910-1922.jpg|thumb|350px|right|Maskinhal ved Aarhus Vandværk, ca. 1910-1922.]]

=== Artesiske boringer og den moderne vandforsyning ===

Den tekniske udvikling tog fart i begyndelsen af 1900-tallet, og det kom særlig byboere til gode. I 1898 havde byrådet bevilget penge til et såkaldt artesisk boringsanlæg i Stavtrup. Fra det nye anlæg var det planen at opføre en betonvandledning til byens vandværk ved Silkeborgvej. Med den nye artesiske boring sikredes en stabil vandindvinding fra en naturlig grundvandskilde. Artesiske vandboringer fungerede ved at sørge for, at et tilpas stort tryk fra boringen gav vandet anledning til ved egen kraft at gennembryde eventuelle vandstandsende lag for derefter at presse sig op til overfladen – nogle gange med enorm kraft. Det nye anlæg og dertilhørende vandledning stod klar i 1902, og dermed var byen forsynet med grundvand, og ikke som tidligere, med vand kun fra Aarhus Å.
[[Fil:Generalstabens Kaart over Danmark Aarhus og Omegn 1875 1922 wiki.jpg|thumb|350px|Generalstabens Kaart over Danmark med optegnelse af vandledning og trykzoner. Overtryk efter Kobberstik opmaalt 1875. 1922.]]
Grundvandsboringerne frembragte nye muligheder for at dække større dele af byen, og for samtidig at fremskynde nedlægningen af brønde blev der iværksat en projektering af vandbeholdere og vandtårne i forskellige geografiske trykzoner, som byen var blevet inddelt i. De arealer, som Aarhus Vandværk skulle forsyne med vand, lå i forskellige højdebeliggenheder, og det det blev derfor besluttet at inddele forsyningsområdet i tre højdezoner - hver med sit særlige maskin- og pumpeanlæg. Det skete for at undgå at sende alt vandet til byen med et tryk svarende til den højest beliggende zone.

Forsyningen af vand fra de artesiske boringer banede vejen for videreudviklingen af teknikken bag vandindvinding og pumpeanlæggene, der stod for rensning og filtrering. Moderniseringer med hurtigfiltre og elektrisk betjente pumper, der krævede mindre plads, gav økonomisk bedre løsninger og driftsfordele. Vandforbruget steg fra at være omkring 50 liter pr. indbygger ved vandværkets opførelse til at være fire- eller femdoblet i 1950. Dette betød, at der begyndte at opstå interesse for mængden af det tilgængelige vand, som det moderne efterkrigssamfund krævede. Allerede ved århundredeskiftet var indbyggertallet steget til mere end 50.000, og derfor var der også behov for, at byens vandværk skulle følge udviklingen gennem flere udvidelser og ombygninger. Fra 1912 blev det bestemt, at vandforbruget blev betalt igennem en vandafgift aflæst ved en vandmåler i hver ejendom, som der i 1922 var installeret 4778 af i Aarhus.

I begyndelsen af 1900-tallet var åens vand således ikke længere den primære kilde til byens vandforsyning. I stedet havde grundvandsboringer og betonledninger ført rent vand frem til byens borgere, som nu kunne tappe det fra hanen i deres egne boliger, hvis de vel at mærke havde tilkøbt en opkobling på ledningsnettet. Aarhus Å havde dog ikke helt udspillet sin rolle, da der til stadighed blev pumpet vand ind til større industri såsom [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]] og [[Elektricitet i Aarhus|Elektricitetsværket]]. Åen var alligevel begyndt at blive betragtet som lidt af en hæmsko, og tanken om at overdække Aarhus Å havde i flere årtier floreret i byen. Lugtgener og forurenet vand kombineret med tanken om lettere adgang for tung trafik til havnen betød, at de luftige tanker forvandledes til et reelt politisk emne. Den tidligere så vigtige å i det centrale Aarhus blev i første omgang overdækket fra [[Frederiksbroen|Frederiks Bro]] til [[Christians Bro]] i 1932-33. De efterfølgende to årtier blev resten af åens strækning mod [[Mindet]] overdækket, og vandet forsvandt ude af syne i den indre by. Dette indtil byen indså vandets kvaliteter, og fritlægningen af Aarhus Å tog fart i begyndelsen af 1990'erne.

Flere vandindvindingsanlæg blev sat i drift i 1940’erne, hvor [[Constantinsborg]], [[Åbo]] og et nyt vandværk ved [[Stavtrup]] supplerede et i 1932 opført vandværk i Marselisborg. Der var på dette tidspunkt ikke decideret frygt for at løbe tør for vand, men med et forbrug af vand, der var mangedoblet i de første årtier af århundredet, var der behov for konstant at afsøge muligheder for at udbygge forsyningen. Der blev derfor ofte foretaget prøveboringer rundt om i kommunen, så udbredelsen af et moderne vandforsyningsnet kunne blive etableret. Flere steder på landet benyttedes nemlig stadig gårdbrønde som primære vandforsyninger i 1940’erne og 1950’erne. Udviklingen inden for vandindvinding gik dog hurtigt, og inden for få årtier var næsten hele landet tilkoblet et lokalt vandværk.

==== Vandtårnet ved Randersvej ====
Vandtårnet ved Randersvej blev projekteret af [[Stadsingeniørens Kontor]] og opført i perioden 1906-08 efter tegninger af arkitekt [[Charlo Andreas Valdemar Emil Wissing (1869-1907)|Charlo 'Charles' Wissing]]. Nordbyens nye vandtårn kom til at ligge på et stykke jord, som Aarhus Kommune i 1906 erhvervede fra gården [[Højvang]], der ejedes af proprietær [[Anders Faurschou (1845-1910)|Anders Faurschou]].

Det nyopførte vandtårn skulle dække et geografisk inddelt område ved navn "Trykzone III" med vand. Trykzone III dækkede til en begyndelse et område med blot 1000 beboere, men det forventedes at stige betydeligt i årene efter opførelsen, hvorfor man havde taget højde for ekstra stor kapacitet. Vandtårnets beholder kunne rumme 200 kubikmeter eller hvad der svarede til 1500 tønder vand. Vandet blev ført til vandtårnet fra vandværket ved Silkeborgvej igennem en 11.000 fod lang ni-tommers jernledning.

Tårnet var i drift til 1980, hvorefter det - i 1989 - blev solgt af Aarhus Kommune til "Fonden Vandtårnet på Randersvej", der forsøgte at indrette et kulturhus for lokalområdets børn og unge.

Læs mere her: ''[[Vandtårnet ved Randersvej]]''

=== Spildevandsudfordringer ===

[[Fil:B775100 CD0024 011158 Kloakpumpestationen 1914.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Kloakpumpestation ved opførelsen 1914.]]
Ved århundredeskiftet var det ikke kun en stabil vandforsyning der var essentiel i et sanitært øjemed. Der var opstået et øget fokus på spildevand, og det var strengt nødvendigt med en grundig løsning af byens kloakeringsudfordringer.

I takt med at Aarhus voksede, opstod behovet for at lede større mængder spildevand ud i [[Aarhusbugten]]. Åen havde siden middelalderen været benyttet til affald og andre efterladenskaber, og flere af byens senere afløb og primitive kloakledninger førte også direkte ud i byens gamle å. Det var uhygiejnisk og uhumsk, og der blev derfor løbende i 1800-tallet iværksat tilløb til større kloak- og vandafledningssystemer, der skulle afhjælpe de stigende problemer. Af sanitære hensyn skulle overgangen fra latriner til vandklosetter forceres, og Aarhus Kommune optog derfor lån for at finansiere de store anlægsarbejder forbundet til opførelsen af en pumpestation og iværksættelsen af Brolægningsudvalgets nye kloakplan af 1908.

I 1914 opførtes den arkitekttegnede [[Aarhus Kloakpumpestation]] for enden af [[Jægergårdsvej]]. Ved hjælp af afskærende ledninger blev spildevandet ført videre til centrifugalpumper på pumpestationen, der pumpede spildevandet så langt ud i bugten, at det kunne blive tilstrækkelig spredt og fortyndet. Indførelsen af rindende vand i flere af byens boliger samt muligheden for at pumpe vandet væk igen medførte en vækst i antallet af solgte vandklosetter. Byens borgere skulle betale en WC-afgift til kommunen for benyttelse af vandklosetter, og dette var ikke en ringe forretning for pumpestationen. I kommunens budget for 1914-15 forventedes det, at afgiften ville blive et aktiv for byen, såfremt den blev bibeholdt. Økonomien var også god i vandværket, der efter en afklaring af renter og lån kunne notere sig et større overskud i samme budgetoversigt. De nye anlæg var en succes for borgerne og for kommunen.

I de første årtier af 1900-tallet udledtes spildevandet hovedsageligt i Aarhus Å, og fra 1914 særligt ud i Aarhusbugten via pumpestation i [[Sydhavnen]]. I løbet af 1930’erne begyndte der i omegnskommunerne at opstå større interesse for at opføre egentlige rensningsanlæg, og det blev da også vedtaget til stor tilfredshed for mange grundejere - i blandt andet [[Viby Kommune]]. Et nyt projekt om afvanding og rensning af spildevand var også opstået på kanten til Aarhus Kommune ved [[Søren Frichs Vej]]. Her havde [[Åby Kommune|Aaby Kommune]] købt et større areal overfor [[Frichs fabrikken|Frichs fabrikker]] med henblik på at bygge et moderne rensningsanlæg. Det trak lidt ud med opførelsen af et renseværk i midtbyen, og først med anlæggelsen af [[Trøjborg Renseværk]] i 1944 fik Aarhus Kommune sit eget renseværk. Aarhus Kommune besluttede også at samarbejde med - og tage del i - Aaby og Højbjerg renseværker. Adskillige pumpestationer blev ligeledes opført rundt om i byen i 1940'erne og 1950’erne, før det store [[Marselisborg Renseværk]] blev sat i drift i 1966 efter at have været under opførelse siden 1962.

I 1972 vedtog [[Aarhus Byråd]] at lede spildevand fra Marselisborg- og Trøjborg-værkerne ud i Aarhus Bugt. Det kendte bugtrør fra [[Trøjborg]], der endte mellem [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]] og [[Den Permanente Søbadeanstalt]], fik folkeligt tilnavnet [[Marens Røvhul|”Marens Røvhul”]]. En forundersøgelse antydede, at udledningen ikke ville påvirke badevandet eller undervandslivet. Desværre resulterede spildevandet og anden forurening i høje niveauer af e-coli bakterier og kviksølv i vandet. I 1983 blev beslutningen taget om at lukke bugtrøret.

=== De små vandværk samles under en større paraply ===

I 1946 udskiltes vandforsyningen fra Stadsingeniørens område, og i 1962 blev Aarhus Vandforsyning lagt sammen med [[Aarhus Belysningsvæsen]] til den nye store sammensmeltning ved navn ”[[Aarhus Kommunale Værker]]”. Dannelsen af denne nye organisation blev startskuddet til flere årtier med overtagelser af vandværker og fjernvarmeanlæg. Særligt efter kommunalreformen i 1970 blev flere små vandværker overtaget, og Aarhus Kommunale Værker voksede sig til en mastodont med mange kommunale ansvarsområder. Foruden vandforsyning blev også gasværk, elforsyning, varmeforsyning, varmtvandsbadeanstalter, søbadeanstalter og rotteudryddelse en del af repertoiret.

=== Klima, miljø og vandhandlingsplaner ===

I 1960’erne begyndte tanker om beskyttelse af natur og miljø at vinde indpas, og man begyndte - både i offentligheden og på kommunalt niveau - at forstå den negative betydning af spredte gifte i vandmiljøer. Ophobning af gift såsom PCB i fisk og havfugle, der levede i og omkring vandmiljøer, vakte bekymring, om end det på dette tidspunkt endnu stod uklart hvordan det spredtes, når det primært fandtes i en bunden form såsom plastik, farvestoffer, varmeisolerende materialer og andet.

Miljøsager optog sindene, og landbruget kom derfor også helt naturligt i fokus i forhold til den mulige sammenhæng mellem overgødskning af afgrøder med kvælstof og en øget nitratforurening af grundvand og vandområder. Denne kobling bragte ofte sindene i kog mellem miljøforkæmpere og landbrugsorganisationer. I 1985 var forståelsen af at bevare gode vandmiljøer vokset, så der på politisk plan i amtskommunerne var blevet afsat samlet 100 millioner kroner til miljøbeskyttelse og yderligere 100 millioner til vandløb og vandforsyning. To år senere vedtog regeringen en stort proklameret vandmiljøhandlingsplan, der havde til formål at sikre, at kvaliteten af landets vandmiljøer forbedredes.

Der har siden vandværkets opførelse være en udbredt forståelse blandt byens borgere af, hvor dyrebart vandhanens klare dråber er. Ikke desto mindre lancerede Aarhus Kommunale Værker i 1988 en kampagne for at få borgerne til at spare på vandet. Det blev konkluderet at grundvandsspejlet var faldet op til ti meter flere steder i kommunen, og det var ifølge undersøgelser ikke de store industrierhverv, der tærede på ressourcerne, men de små private forbrugere. Det store spild mentes at komme fra vand, der løb fra toiletter, vandhaner og brusere. Befolkningen blev oplyst om at holde rør og haner ved lige for at bidrage til, at grundvandsreserverne ikke overbelastedes.

Vandhandleplaner og miljø- og klimabevægelser prægede 1980’erne og 1990’erne, og nye tanker om vandets rolle i vores samfund blev fremherskende for oprettelsen af [[Aarhus Vand]] i slutningen af 2000’erne.

=== Aarhus Vand A/S ===

Med udgangspunkt i den kommunale afdeling for Vand og Spildevand dannedes den 1. november 2009 den store organisation, der i dag håndterer og varetager kommunens vandrelaterede opgaver. Stiftelsen af Aarhus Vand A/S medførte, at byens store aktør på vandområdet blev et selvstændigt selskab ejet af Aarhus Kommune. Selskabet håndterer drikkevandsforsyningen for flere hundredtusinder private og erhvervskunder og arbejder med teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Grundvandsressourcerne er nogle af de mest dyrebare, der findes, og derfor tænkes der fra Aarhus Vand i nye og innovative løsninger til måder, hvorpå vi i Aarhus og omegn både kan spare på vandet og sikre tilgængeligheden fremadrettet.

Miljøforbedringer og bæredygtighed er udpeget som nøgleord for Aarhus Vand. Den forbedrede vandkvalitet i bugten som følge af rensningsprocesserne i byens renseværker har blandt andet givet et rygstød til opførelsen af det arkitekttegnede havnebad, der åbnede i sommeren 2018. Fra havnebadet kan byens borgere springe i bassiner med havvand, ligesom de i mange år har gjort fra Den Permanente Søbadeanstalt lidt længere oppe ad kysten.

=== Genanvendelsen af vand i nye boligområder ===

I den nyetablerede by [[Nye]] mellem [[Lisbjerg]] og [[Lystrup]] forsøges det at udnytte vandet som en ressource, hvor de stigende vandmængder som følge af klimaforandringerne er udset til at skulle indgå i landskabet som rekreative elementer i form af bl.a. søer og kanaler. Ligeledes forsøges det i Nye, at benytte alt afstrømmende overfladevand fra tage, veje og pladser til en central sekundavandsløsning, hvor det opsamlede vand ledes til et renseværk, inden det føres videre til brug ved toiletskyl og tøjskyl i områdets mange boliger. Udtrykket sekundavand dækker over, at det er vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, men som kan bruges til sekundære formål. Det anslås at opsamlingen af regnvand til husholdningerne vil kunne medføre, at der spares 40 % på grundvandet i området.

== Vandforsyningen i Aarhus på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vandforsyningen+i+Aarhus}}

== Litteratur og kilder ==
* O. Jørgensen. Aarhus Vandværk 1872-1922. Vandværksudvalgets Foranstaltning. Magnus Frederiksens Bogtrykkeri. 1922.
* Aarhus Byråds Forhandlinger, 26.07.1877, 15.03.1894
* Århus Kommune. Stadsingeniørens Kontor 1869-1994. 125års Jubilæumsskrift. Århus Kommunes Trykkeri.
* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.
* Aarhus Stiftstidende. Århus Vand A/S, Nyt navn - nyt selskab. 02-02-2010.
* Aarhus Stiftstidende. Århus skal spare på postevandet. 20-08-1988.
* Aarhus Stiftstidende. Amters satser mere på miljø. 08-10-1984.
* Aarhus Stiftstidende. Nitrat-rapport frikender landbruget. 06-07-1984.
* Aarhus Stiftstidende. Rensningsanlægget en Samfundsopgave. 29-11-1938.
* Aarhus Stiftstidende. Viby bygger kloaker for 170.000 kroner. 13-01-1939.
* Aarhus Stiftstidende. Kloak-Rensningsanlæg for nordre Bydel. 18-09-1941.
* Aarhus Stiftstidende. Farlig gift spredes. 23-11-1966.
* Århus Stiftstidende, 13.09.1895, ''”Artesisk Vand til Aarhus”''
* Århus Stiftstidende, 28.06.1898, ''”Artesisk Vand i Aarhus”''
* Århus Stiftstidende. 03-01-1873.
* Orientering fra Miljøstyrelsen. Vandmiljøhandlingsplan og tilsynsundersøgelse. Nr. 5 1987.
* J.P. Trap Danmark VIII, Århus Amt. Femte Udgave. G.E.C. Gads Forlag. 1963.
* Connie Jantzen: "Middelalderbyen Aarhus", Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
* Erik Frederiksen: Træk af Vandforsyningens historie fra oldtiden til vore dage. Aarhus Tekniske Skole. Fagklassen for Bogtrykarbejde. 1950.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022)

2026-10-22T08:34:06Z

JanneMarieBarslev:

'''Elisabeth Gjerluff Nielsen''' (født den 16. august 1957, død den 24. oktober 2022) var musiker, sanger og forfatter.

Hun blev uddannet ved DR og arbejdede her i en periode som radio- og tv-medarbejder. Fra 1979 til 1983 var hun medlem af det aarhusianske band Voxpop, som således var en del af den eksplosion af musik og kreativitet, der kom fra 1980’ernes Aarhus. Voxpops kendteste hit var ’Blå Mandag’ – med tekst af netop Elisabeth Gjerluff Nielsen.

I 1984 tog hun hul på en solokarriere, hvor sange som ’En sømand som dig’, ’Hud mod hud’ og ’Sotto Voce’ var blandt hitsene, ligesom hun indspillede en række børnesange. Desuden skrev hun sangtekster til andre kunstnere, bl.a. [[Lis Sørensen (1955-)|Lis Sørensen]], Søs Fenger og Sanne Salomonsen.

I 2001 udkom Elisabeth Gjerluff Nielsens spændingsroman ’Isdronningen’, og senere udgav hun erindringsbogen ’Store børn: Erindring om en familie’, hvor hun bl.a. fortæller om sit forhold til sine brødre, herunder [[Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)|Peter A.G. Nielsen]]. Desuden en række børnebøger, bidrag til antologier mv. Et halvt år før Elisabeth Gjerluff Nielsen døde, udgav hun bogen ’Salmen i blodet’, hvori hun bl.a. beskriver sit forhold til kirken og troen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161625 Elisabeth_Gjerluff_Nielsen_(1957-2022)]}}

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Rock i Aarhus

2026-10-21T09:44:18Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:000542284 l.jpg|350px|thumb|right|Ib "Rock Jensen optræder til den første rockkoncert i Aarhus i et telt på hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]] 7. oktober 1956. Fotograf Ib Hansen, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

I 1950'erne opstod Rock'n Roll kulturen i USA. Kulturen bragte nye danse- og musikformer med sig, ligesom bestemte klædemåder og opførsel blev knyttet sammen med Rock'n Roll kulturen. Første rock-arrangement i Aarhus blev afholdt 14. oktober 1956.

=== Alarmerende dansegalskab ===
Året var 1956, og fra den anden side af Atlanten blæste nye og farlige vinde. I hvert fald hvis man skulle tro på den aarhusianske presse. Rocken kom som en stormvind med Elvis Presley i front, og selv om de unge var begejstrede for det nye fænomen, var de aarhusianske borgerlige aviser mildest talt skeptiske.

Nogle måneder før rocken for alvor kom til Aarhus, kunne man læse i avisen om den nye dansestil, der fulgte med de nye rytmer: ''"En ny dans vil være over os til efteraaret. Dens navn er Rock'n Roll og de meddelelser, der indtil nu er indløbet om denne nye dansegalskab, er temmelig alarmerende"'', rapporterede [[Århus Stiftstidende]] i juli 1956. I august var rocken atter oppe at vende i Stiftstidende, denne gang med ordene: ''"Den nyeste amerikanske rædsel er den saakaldte "rock'n roll" genre, der er jazz, swing, cowboy-musik og hill-billy-rytmer sat op i et rædsomt format – en galskab, der faar sit publikum til at gaa helt amok".
''
De moralske fronter var dermed kridtet op, da det første rockarrangement rent faktisk blev afholdt i Aarhus. Det var ejeren af det navnkundige [[Pallis Tivoli]], [[Palle Sørensen]], som fik rocken til Aarhus, da han indgik en aftale med den københavnske danselærer Børge Kisbye om at få dennes ensemble til Aarhus den 14. oktober 1956. Ensemblet, der havde den unge sadelmager Ib "Rock" Jensen i front, havde i starten af oktober turneret rundt i landet med deres rockshow.

Aviserne havde i dagene op til koncerten i Aarhus derfor kunnet berette om koncerterne i blandt andet Randers og København, hvor der var opstået slagsmål og optøjer, og nu frygtede aviserne et lignende udfald i Aarhus. Som det ofte sker med profetier, blev også denne profeti selvopfyldende.

=== Læderjakkede bøller ===
I alt skulle der afholdes tre koncerter i Aarhus – en kl. 16, en kl. 19 og endelig en kl. 22.15. I modsætning til flere andre byer i landet havde politiet i Aarhus ikke noget imod koncertens afholdelse, så længe den ikke blev afholdt inde i midtbyen, og så længe der var mindst en time og 45 minutter mellem hver koncert. Den første tiltænkte placering ved [[Åboulevarden]] blev derfor skiftet ud med en placering på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Paludan-Müllers Vej]], hvor vi i dag har [[Vanggaard Centret]]. Her blev rejst et telt med plads til 1.300 mennesker, hvor billetpriserne lå mellem 4-6 kroner. For at undgå unødvendig provokation havde politiet kun udstationeret fire politibetjente, og de skulle i udgangspunktet kun dirigere trafikken.

Eftermiddagsforestillingen foregik i ro og orden, og der var heller ikke nogen problemer med selve afholdelsen af den første aftenkoncert. Stemningen i teltet havde været på kogepunktet af glade unge, der rokkede og rullede, men det var en glad og harmløs, om end løssluppen, affære. Optøjerne blev da heller ikke startet af koncertgæsterne. Politiassistent Bang Hansen kunne til [[Jyllands-Posten]] oplyse, at det blev startet ''"af ungdommelige, læderjakkede bøller, som ventede udenfor"''. Da gæsterne efter første aftenkoncert forlod teltet, begyndte de fremmødte unge at råbe ”Mere rock, mere rock, mere rock.” Rock Jensen og hans bandmedlemmer imødekom efterspørgslen og gik ud af teltet og spillede lidt.

=== Aflyst koncert ===
[[Fil:000542275 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Politi og stor menneskemængde på [[Paludan-Müllers Vej]] i anledning af den første rockkoncert i Aarhus 7. oktober 1956. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]
Stemningen vendte sig dog hurtigt, da en række unge begyndte at knuse ruder på de biler, der var blevet standset på Paludan-Müllers Vej af den store folkemængde. De tilstedeværende politifolk fik hurtigt tilkaldt forstærkninger, men ifølge Jyllands-Posten tog politiet ellers ''"yderst lempeligt paa sagen, og der blev ikke foretaget anholdelser. Men stavene blev dog brugt"''. Blandt ofrene for politiets stave var blandt andre Rock Jensen selv.

Århus Stiftstidendes udlægning af sagerne var noget mere dramatisk. Ifølge Stiftstidende varede kampene mod politiet i over tre timer: ''"Optøjerne tog et saadant omfang, at en udrykningsafdeling paa 35 politibetjente maatte trække stavene i en timelang kamp mod bøller - og desværre ogsaa imod nysgerrige i tusindtal, der dækkede over de ungdommelige bagmænd.”''

Aftenens sidste koncert blev aflyst på grund af urolighederne. Efterfølgende diskuterede pressen ivrigt, om dette var det sidste rockarrangement, som fik lov til at blive afholdt i Aarhus, men til det udtalte politifuldmægtig Moltke: ''”I øvrigt tror jeg ikke, at det er rock’n roll i sig selv, der skaber balladen. Skylden maa i højere grad lægges paa pressen, der fortæller om, at rock’ roll kan give anledning til uro – og saa kommer bøllerne.”''

Rent musikmæssigt havde lokalpressen heller ikke mange rosende ord at sige dagen efter. Fra Stiftstidendes reporter lød det: ''”… – og for at undgå at komme til at sluge tyggegummiet udstøder de rytmerokkende ind imellem lyde af forskellige art og klang. Stort set samme lyde, som man hører fra tilskuerpladserne, naar Erik Jensen laver maal på Aarhus Stadion.”''

=== En ny teenager-kultur ===
To år senere var der atter et stort rockarrangement i Aarhus. Denne gang var lokationen selve [[Aarhus-Hallen]] på [[Skt. Knuds Torv]], og den optrædende var det unge, britiske, rockikon Tommy Steele, der gav koncert 17. april 1958. Endnu engang blev der pisket en stemning op i lokalpressen, og politiet var denne gang mødt mere talstærkt op fra start. Urolighederne blev denne gang dog ganske få, og både koncerten og de efterfølgende timer foregik i god stemning uden nævneværdig uro.

Uro og læderjakke til side var 1950’erne årtiet, hvor de unge for alvor fik deres egen identitet og ikke længere blot var unge voksne. Selve begrebet teenager opstod i 1950’erne, og den nye betegnelse var en afspejling af, at der var opstået en ny ungdomskultur med anderumper og stramme cowboybukser til herrerne og hestehaler og strutskørter til frøknerne. Inspirationen kom ligesom rocken især fra USA, og stilikonerne var Hollywood-idoler som Brigitte Bardot og Marlon Brando.

For at imødekomme og korrekt influere teenagerne fik de unge aarhusianere i 1950’erne deres eget tilbagevendende dansearrangement, ”[[Det Unge Århus]]”. Bag arrangementet stod [[Fagforeningernes Fællesorganisation]], og på programmet var en blanding af moralprædikener og politisk agitation kombineret med jitterbug. På arrangementets første aften var der fra kl. 20-21 taler med blandt andre afholdsagitator [[Lars Larsen-Ledet|Larsen-Ledet]] og den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] kvindesagsforkæmper Klara Dupont, hvorefter den stod på dans indtil kl. 23.30.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=rock&date_from=19450101 Rock_i_Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]] 24.07.1956, ''"Vinterens dans vil sprænge klaveret"''
* Århus Stiftstidende 08.08.1956, ''"Plade-nyt"''
* Århus Stiftstidende 08.10.1956, ''" For 12.000 kr. rock’n roll i teltet i Aarhus"''
* Århus Stiftstidende 15.10.1956, ''" Folk hjalp bøller med 35 betjente, der trak stavene"''
* [[Jyllands-Posten]], 15.10.1956, ''"Rokke-Tumult i Aarhus i aftes"''

[[Kategori:Musik]]

Fil:000542275 l.jpg

2026-10-21T09:43:48Z

JanneMarieBarslev: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Politi]] og stor menneskemængde på [[Paludan-Müllers Vej]] i anledning af [[Rock i Aarhus|den første rockkoncert]] i Aarhus 7. oktober 1956.

Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Politi, brand & redning]]

== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000542275 l.jpg

2026-10-21T09:43:10Z

JanneMarieBarslev: Aarhus Politi og stor menneskemængde på Paludan-Müllers Vej i anledning af den første rockkoncert i Aarhus 7. oktober 1956. Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Musik ((Kategori: Politi, brand & redning]]

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Politi]] og stor menneskemængde på [[Paludan-Müllers Vej]] i anledning af [[Rock i Aarhus|den første rockkoncert]] i Aarhus 7. oktober 1956.

Fotograf Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Musik]]
((Kategori: Politi, brand & redning]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000542284 l.jpg

2026-10-21T09:38:27Z

JanneMarieBarslev: Ib "Rock Jensen optræder til den første rockkoncert i Aarhus i et telt på hjørnet af Paludan-Müllers Vej og Vestre Ringgade 7. oktober 1956. Fotograf Ib Hansen, 1956, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Musik

== Beskrivelse ==
Ib "Rock Jensen optræder til [[Rock i Aarhus|den første rockkoncert i Aarhus]] i et telt på hjørnet af [[Paludan-Müllers Vej]] og [[Vestre Ringgade]] 7. oktober 1956.

Fotograf Ib Hansen, 1956, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Musik]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Aarhus Vand

2026-10-21T08:26:34Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.10878707012905, 10.145743787803788~Hovedkontor for Aarhus Vand på Gunnar Clausens Vej;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.10878707012905, 10.145743787803788
|align=right
}}</div>
'''Aarhus Vand A/S''' er et aktieselskab ejet af [[Aarhus Kommune]]. Selskabet, der blev stiftet 1. november 2009 ovenpå kommunens afdeling for "Vand- og Spildevand", varetager kommunens behov for adgang til rent vand og håndterer desuden en lang række vandrelaterede opgaver herunder; regnvand, produktion og distribution af drikkevand, transport og rensning af spildevand, tømning af private spildevandstanke, samt sikring af et balanceret og sundt vandkredsløb.

Aarhus Vand arbejder også med bred faglig viden om vand, teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Aarhus Vand har holdt til på [[Gunnar Clausens Vej 34]] i [[Viby]] siden stiftelsen, men flytter i 2023 til et nybygget hovedkontor i det nye innovationsdistrikt for vandteknologi "The Spring" på [[Hasselager Centervej]] i samme byområde.

Med forbillede i Silicon Valley i Californien hvor mange store IT-virksomheder holder til, er der hos Aarhus Vand opstået en tilsvarende plan om at samle kræfter indenfor vandindustrien i et nyt fællesskab under navnet ”Water Valley”. Offentlige vandselskaber, startups samt store og små vandteknologivirksomheder kombineret med universiteternes talentportefølje er udset til at indgå i samarbejdet om at bidrage til en øget vækst i eksporten af dansk vandteknologi.

Et stort skridt i skabelsen af Water Valley i Østjylland er opførelsen af det nye innovationsdistrikt The Spring beliggende i det sydlige Aarhus ved Hasselager Centervej. Herfra vil Aarhus Vand fremover have sit hovedkontor, og når denne danske vandklynge er etableret som katalysator for vandområdet lægger området sig i en dansk målestok sig op ad de tilsvarende erhvervsklynger ved [[Agro Food Park]] ved [[Skejby]] og [[IT-byen Katrinebjerg]].

===Læs mere===
* [[Aarhus Vandværk|Læs om vandforsyningens historie i Aarhus]]

== Aarhus Vand på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110158}}

== Litteratur og kilder ==
* Årsrapport 2021 for Aarhus Vand.
* Aarhus Stiftstidende. Århus Vand A/S, Nyt navn - nyt selskab. 02-02-2010.

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]

Forside

2026-10-21T06:28:01Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Aarhus Å|Ugens wikiartikel: Åen blev gemt væk – og fundet frem igen]]</h2>

[[Fil:1932 åen.jpg|centre|500px|thumb]]

Klima er et tema, der vedvarende fylder i vores hverdag og i den politiske debat. [[Aarhus Stadsarkiv]] sætter i en ny artikelserie fokus på klimaet. Hvis man tager de historiske briller på og ser på forholdet mellem natur, miljø og mennesker er vores nuværende klimadebat et forholdsvis nyt fænomen. I artikelserien ser Stadsarkivet nærmere på, hvordan aarhusianere rent historisk har levet sammen med naturen – på godt og ondt. I denne uge ser vi nærmere på [[Aarhus Å]].

[[Aarhus Å|Læs mere om Aarhus Å]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Rock i Aarhus

2026-10-07T10:35:16Z

JanneMarieBarslev: Oprettede siden med "I 1950'erne opstod Rock'n Roll kulturen i USA. Kulturen bragte nye danse- og musikformer med sig, ligesom bestemte klædemåder og opførsel blev knyttet sammen med Rock'n Roll kulturen. Første rock-arrangement i Aarhus blev afholdt 14. oktober 1956. === Alarmerende dansegalskab === Året var 1956, og fra den anden side af Atlanten blæste nye og farlige vinde. I hvert fald hvis man skulle tro på den aarhusianske presse. Rocken kom som en stormvind med Elvis Presley..."

I 1950'erne opstod Rock'n Roll kulturen i USA. Kulturen bragte nye danse- og musikformer med sig, ligesom bestemte klædemåder og opførsel blev knyttet sammen med Rock'n Roll kulturen. Første rock-arrangement i Aarhus blev afholdt 14. oktober 1956.

=== Alarmerende dansegalskab ===
Året var 1956, og fra den anden side af Atlanten blæste nye og farlige vinde. I hvert fald hvis man skulle tro på den aarhusianske presse. Rocken kom som en stormvind med Elvis Presley i front, og selv om de unge var begejstrede for det nye fænomen, var de aarhusianske borgerlige aviser mildest talt skeptiske.

Nogle måneder før rocken for alvor kom til Aarhus, kunne man læse i avisen om den nye dansestil, der fulgte med de nye rytmer: ''"En ny dans vil være over os til efteraaret. Dens navn er Rock'n Roll og de meddelelser, der indtil nu er indløbet om denne nye dansegalskab, er temmelig alarmerende"'', rapporterede [[Århus Stiftstidende]] i juli 1956. I august var rocken atter oppe at vende i Stiftstidende, denne gang med ordene: ''"Den nyeste amerikanske rædsel er den saakaldte "rock'n roll" genre, der er jazz, swing, cowboy-musik og hill-billy-rytmer sat op i et rædsomt format – en galskab, der faar sit publikum til at gaa helt amok".
''
De moralske fronter var dermed kridtet op, da det første rockarrangement rent faktisk blev afholdt i Aarhus. Det var ejeren af det navnkundige [[Pallis Tivoli]], [[Palle Sørensen]], som fik rocken til Aarhus, da han indgik en aftale med den københavnske danselærer Børge Kisbye om at få dennes ensemble til Aarhus den 14. oktober 1956. Ensemblet, der havde den unge sadelmager Ib Jensen – bedre kendt som Rock Jensen – i front, havde i starten af oktober turneret rundt i landet med deres rockshow.

Aviserne havde i dagene op til koncerten i Aarhus derfor kunnet berette om koncerterne i blandt andet Randers og København, hvor der var opstået slagsmål og optøjer, og nu frygtede aviserne et lignende udfald i Aarhus. Som det ofte sker med profetier, blev også denne profeti selvopfyldende.

=== Læderjakkede bøller ===
I alt skulle der afholdes tre koncerter i Aarhus – en kl. 16, en kl. 19 og endelig en kl. 22.15. I modsætning til flere andre byer i landet havde politiet i Aarhus ikke noget imod koncertens afholdelse, så længe den ikke blev afholdt inde i midtbyen, og så længe der var mindst en time og 45 minutter mellem hver koncert. Den første tiltænkte placering ved [[Åboulevarden]] blev derfor skiftet ud med en placering på hjørnet af [[Vestre Ringgade]] og [[Paludan-Müllers Vej]], hvor vi i dag har [[Vanggaard Centret]]. Her blev rejst et telt med plads til 1.300 mennesker, hvor billetpriserne lå mellem 4-6 kroner. For at undgå unødvendig provokation havde politiet kun udstationeret fire politibetjente, og de skulle i udgangspunktet kun dirigere trafikken.

Eftermiddagsforestillingen foregik i ro og orden, og der var heller ikke nogen problemer med selve afholdelsen af den første aftenkoncert. Stemningen i teltet havde været på kogepunktet af glade unge, der rokkede og rullede, men det var en glad og harmløs, om end løssluppen, affære. Optøjerne blev da heller ikke startet af koncertgæsterne. Politiassistent Bang Hansen kunne til [[Jyllands-Posten]] oplyse, at det blev startet ''"af ungdommelige, læderjakkede bøller, som ventede udenfor"''. Da gæsterne efter første aftenkoncert forlod teltet, begyndte de fremmødte unge at råbe ”Mere rock, mere rock, mere rock.” Rock Jensen og hans bandmedlemmer imødekom efterspørgslen og gik ud af teltet og spillede lidt.

=== Aflyst koncert ===
Stemningen vendte sig dog hurtigt, da en række unge begyndte at knuse ruder på de biler, der var blevet standset på Paludan-Müllers Vej af den store folkemængde. De tilstedeværende politifolk fik hurtigt tilkaldt forstærkninger, men ifølge Jyllands-Posten tog politiet ellers ''"yderst lempeligt paa sagen, og der blev ikke foretaget anholdelser. Men stavene blev dog brugt"''. Blandt ofrene for politiets stave var blandt andre Rock Jensen selv.

Århus Stiftstidendes udlægning af sagerne var noget mere dramatisk. Ifølge Stiftstidende varede kampene mod politiet i over tre timer: ''"Optøjerne tog et saadant omfang, at en udrykningsafdeling paa 35 politibetjente maatte trække stavene i en timelang kamp mod bøller - og desværre ogsaa imod nysgerrige i tusindtal, der dækkede over de ungdommelige bagmænd.”''

Aftenens sidste koncert blev aflyst på grund af urolighederne. Efterfølgende diskuterede pressen ivrigt, om dette var det sidste rockarrangement, som fik lov til at blive afholdt i Aarhus, men til det udtalte politifuldmægtig Moltke: ''”I øvrigt tror jeg ikke, at det er rock’n roll i sig selv, der skaber balladen. Skylden maa i højere grad lægges paa pressen, der fortæller om, at rock’ roll kan give anledning til uro – og saa kommer bøllerne.”''

Rent musikmæssigt havde lokalpressen heller ikke mange rosende ord at sige dagen efter. Fra Stiftstidendes reporter lød det: ''”… – og for at undgå at komme til at sluge tyggegummiet udstøder de rytmerokkende ind imellem lyde af forskellige art og klang. Stort set samme lyde, som man hører fra tilskuerpladserne, naar Erik Jensen laver maal på Aarhus Stadion.”''

=== En ny teenager-kultur ===
To år senere var der atter et stort rockarrangement i Aarhus. Denne gang var lokationen selve [[Aarhus-Hallen]] på [[Skt. Knuds Torv]], og den optrædende var det unge, britiske, rockikon Tommy Steele, der gav koncert 17. april 1958. Endnu engang blev der pisket en stemning op i lokalpressen, og politiet var denne gang mødt mere talstærkt op fra start. Urolighederne blev denne gang dog ganske få, og både koncerten og de efterfølgende timer foregik i god stemning uden nævneværdig uro.

Uro og læderjakke til side var 1950’erne årtiet, hvor de unge for alvor fik deres egen identitet og ikke længere blot var unge voksne. Selve begrebet teenager opstod i 1950’erne, og den nye betegnelse var en afspejling af, at der var opstået en ny ungdomskultur med anderumper og stramme cowboybukser til herrerne og hestehaler og strutskørter til frøknerne. Inspirationen kom ligesom rocken især fra USA, og stilikonerne var Hollywood-idoler som Brigitte Bardot og Marlon Brando.

For at imødekomme og korrekt influere teenagerne fik de unge aarhusianere i 1950’erne deres eget tilbagevendende dansearrangement, ”[[Det Unge Århus]]”. Bag arrangementet stod [[Fagforeningernes Fællesorganisation]], og på programmet var en blanding af moralprædikener og politisk agitation kombineret med jitterbug. På arrangementets første aften var der fra kl. 20-21 taler med blandt andre afholdsagitator [[Lars Larsen-Ledet|Larsen-Ledet]] og den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] kvindesagsforkæmper Klara Dupont, hvorefter den stod på dans indtil kl. 23.30.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=rock&date_from=19450101 Rock_i_Aarhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* [[Århus Stiftstidende]] 24.07.1956, ''"Vinterens dans vil sprænge klaveret"''
* Århus Stiftstidende 08.08.1956, ''"Plade-nyt"''
* Århus Stiftstidende 08.10.1956, ''" For 12.000 kr. rock’n roll i teltet i Aarhus"''
* Århus Stiftstidende 15.10.1956, ''" Folk hjalp bøller med 35 betjente, der trak stavene"''
* [[Jyllands-Posten]], 15.10.1956, ''"Rokke-Tumult i Aarhus i aftes"''

[[Kategori:Musik]]

Forside

2026-09-30T15:34:37Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Nordre Kirkegård|Ugens wikiartikel: Nordre Kirkegård 150 år]]</h2>

[[Fil:Nordre Kirkegård, ca. 1885.jpg|centre|500px|thumb]]

For 150 år siden – den 9. oktober 1876 – var flere af byens præster, [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)|borgmester von Schmidten]] samt flere medlemmer fra byens råd mødt op til indvielse. Her var taler og sang, men modsat mange andre indvielser var stemningen andægtig. De fremmødte var nemlig samlet på [[Nordre Kirkegård]], der netop denne dag blev indviet med begravelsen af den 42-årige billettør Thomas Peter Henrichsen.

[[Nordre Kirkegård|Læs mere om Nordre Kirkegård]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Arkitektskolen

2026-09-25T05:56:05Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

<div class="tright">{{#display_map:
56.153117241357364, 10.192144555122983~AARCH, Arkitektskolen Aarhus;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.153117241357364, 10.192144555122983
|align=right
}}</div>
[[Fil:Arkitektskolen indvielse, Børge Venge, 1965.jpg|thumb|350px|I oktober 1965 var Arkitektskolens lærere [[Sven Hansen (1910-1989)|Sven Hansen]], [[Niels-Ole Lund]], [[S. Abrahamsen]], [[H. Bondo]], [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], [[Johannes Exner (1926-2015)|Johannes Exner]] og administrator [[Arne Sørensen]] klar til modtage elever i Seest gamle gård på [[Nørre Port]] 20.]]
'''Arkitektskolen Aarhus''' - i dag også brandet som AARCH - blev grundlagt i 1965 med adresse på [[Nørreport 20]]. I 2021 flyttede skolen ind i en nyopført bygning med adresse på [[Exners Plads 7]] på det tidligere godsbaneareal.

=== Etablering ===
Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]], skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]].

Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”.
Af samme grund måtte lærergruppen også mødes privat for at forberede undervisningen af de kommende studerende. Møderne foregik i C.F. Møllers have på [[Stadion Allé]]. C.F. Møller var kendt for sin påholdenhed, og det forlyder, at han på lærermøderne serverede guldøl til professorerne, mens lektorerne måtte nøjes med almindeligt øl.

=== En midlertidig løsning ===
Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København.

Sådan gik det ikke. I mere end 50 år havde Arkitektskolen hovedadresse på Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. I 2021 flyttede arkitektskolen til Godsbanearealerne på adressen Exners Plads 7.

=== Landsudstillingen gødede grunden ===
Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer, hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’.

Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.”

Den 26. august 1937 gav [[Aarhus Stiftstidende]] indlægget en fyldig omtale og konkluderede, at forslaget havde ''”Krav paa den største Opmærksomhed.”''

=== Et frugtbart samspil ===
Men så kom krigen, og man fik andet at tænke på. Først med velfærdsboomet i slutningen af 1950’erne og begyndelsen 1960’erne, hvor de aarhusianske arkitektfirmaer begyndte at mangle arbejdskraft, kom oprettelsen af en arkitektskole igen på dagsordenen. Den 5. maj 1962 nedsatte lokalafdelingen under Akademisk Arkitektforening en ”Komité vedrørende oprettelse af en arkitektskole i Jylland” – med 17 repræsentanter for den jyske arkitektstand. Borgmester Bernhardt Jensen, sognerådsformand Th. Jensen fra [[Brabrand-Aarslev Kommune]], fire jyske folketingsmedlemmer samt rektor for Aarhus Universitet, dr. Phil H. Bach, blev inddraget i komiteens arbejde. Komiteen fik foretræde for kulturminister Julius Bomholt, og i begyndelsen af 1963 nedsatte Kulturministeriet et udvalg vedrørende ”En arkitektskole i Jylland”. Den 4. september 1964 tiltrådte Finansudvalget et aktstykke om oprettelse af en arkitektskole i Aarhus. Arkitektskolen Aarhus var en realitet.

Det var i høj grad en ihærdig indsats fra det aarhusianske arkitektmiljø, der fik skabt grundlag for oprettelsen af Arkitektskolen Aarhus. Lige siden oprettelsen har skolen været fødekæde til byens mange arkitekt- og designfirmaer, som med årene er blevet flere og flere. Og netop dette tætte samspil mellem skole og erhverv er en væsentlig årsag til at Aarhus i dag har internationalt ry som arkitektur- og designby.

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er forfattet af Mogens Brandt Poulsen, arkitekt, tidligere rektor for Arkitektskolen i Aarhus og forfatter af bogen ” ”Den Gode Skole – og arkitektmiljøet i Aarhus”

* [[Århus Stiftstidende]], 21.05.1962, ''”Komité skal sikre arkitekt-skolen”''
* Århus Stiftstidende, 06.07.1962, ''”Udvalget opfordret til at lave undervisningsplan”''
* Århus Stiftstidende, 26.07.1962, ''”Venter paa udspil om arkitektskolen”''
* Århus Stiftstidende, 19.01.1963, ''”Nu lysner det for jysk arkitektskole”''

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ango Winther (1950-2026)

2026-09-23T06:59:58Z

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg|thumbnail|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.

=== Byrådsposter ===
*Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
*Medlem af [[Teknisk Udvalg]]

=== Uddannelse og erhverv ===
* Handelsskoleeksamen inden for kontor
* Køreplanlægger i Aarhus Kommune

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
* Medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for [[Midttrafik]]
* Næstformand i DANVA
* Bestyrelsesmedlem i Baglandet

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=122399 Ango Winther]}}

==Litteratur og kilder==
* [https://stiften.dk/politik/tidligere-byraadsmedlem-er-doed?teaser-referral=7bf93e04-1593-4d4f-b67d-44e49d81efc6-1 Århus Stiftstidende, 22.09.2026, ''"Tidligere byrådsmedlem er død"'']
* [https://stiften.dk/politik/mindeord-om-ango-winther-man-var-aldrig-i-tvivl-om-engagementet?teaser-referral=45f7306e-50c0-42a0-af58-fac81f5a71f2-13 Århus Stiftstidende, 22.09.2026, ''"Mindeord om Ango Winther: - Man var aldrig i tvivl om engagementet"'']
{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter

2026-09-23T06:56:49Z

JanneMarieBarslev: /* Baggrund */

<div class="tright">{{#display_map:
56.2716838717393, 10.306669635588344~[[Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.2716838717393, 10.306669635588344
|align=right
}}</div>

'''Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter''', idrætsanlæg og selvejende institution.

Midtpunktet åbnede i [[2012]], og er beliggende på adressen [[Bondehaven 1]] i [[Skødstrup]]. Midtpunktet består af 2 haller, gymnastiksal, multisale, cafe, mødelokaler og et spinningrum. Hallen anvendes af [[Skødstrup Skole]] og områdets foreningsliv med [[Skødstrup Sportsforening]] som den primære bruger.

Komplekset består i sin helhed delvist af nybyggeri og af en ældre hal og gymnastiksale. Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter står for den daglige drift.

=== Baggrund ===
Skødstrup Skole havde siden dens indvielse i [[1944]] været med til at danne baggrund for idrætsudøvelse i lokalområdet. I løbet af 1960'erne fik skolen en gymnastiksal i forbindelse med en generel udvidelse, og i [[1978]] blev en reel sportshal konstrueret ved skolen.

Skødstrup-Løgten oplevede dog stigende befolkningstilvækst i løbet af 2000'erne og 2010'erne, og det kom på tale at nyere, større faciliteter i Skødstrup var nødvendige for at understøtte det lokale sports- og foreningsliv. Det første skridt imod dette skete i [[2004]], hvor [[Skødstrup Fællesråd]] drøftede mulighederne med byrådsmedlemmerne [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] og [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]].

Siden startede en lokal indsamling, hvor der blandt andet blev arrangeret fester for at samle pengene ind.
I [[2007]] tog planerne form, da man i samarbejde med kommunen lavede et mageskifte med jord, så den nye hal kunne opføres op ad Skødstrup skole.

I budgetforhandlingerne pressede [[Venstre]] på og fik gennemført, at overskuddet fra mageskiftet skulle bruges til sportsformål i Skødstrup.

På grund af en faldende grundpris på jorden endte Skødstrup med et beløb på 25 millioner kr. til at bygge et idrætscenter.

Formanden for Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter blev Jes Retbøll, som også tidligere havde været formand for fællesrådet gennem 15 år.

I [[2012]] stod idrætscentret så færdigt og blev kaldt for Midtpunktet – Skødstrup Idræt- og Kulturcenter. Den gamle sportshal overgik i denne forbindelse fra kommunal til privat drift.

== Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=155667 Midtpunktet - Skødstrup Idræts- og Kulturcenter]}}

== Kilder og litteratur ==
* [[Aarhus Stiftstidende]], d. 12.09.2012
* [https://skoedstrupskole.aarhus.dk/vores-skole/om-skolen/ Skødstrup Skole - Om skolen]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Valgperiode 2018 - 2021

2026-09-23T06:56:36Z

JanneMarieBarslev:

{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Heidi Bank (1972- )|Heidi Bank]] || [[Venstre]]
|-
| [[Mette Bjerre (1988-)|Mette Bjerre]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] || [[Venstre]]
|-
| [[Theresa Blegvad (1972-)|Theresa Blegvad]] || [[Venstre]]
|-
| [[Dorthe Borgkvist (1967-)|Dorthe Borgkvist]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jan Ravn Christensen (1981-)|Jan Ravn Christensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Michael Krogh Hansen (1978-)|Michael Krogh Hansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lene Horsbøl (1988-)|Lene Horsbøl]] || [[Venstre]]
|-
| [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]] || [[Alternativet]] / [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Louise Lindskrog (1992-)|Louise Lindskrog]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Knud N. Mathiesen (1953-)|Knud N. Mathiesen]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Thomas Medom (1980-)|Thomas Medom]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Eva Borchorst Mejnertz (1980-)|Eva Borchorst Mejnertz]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Almaz Mengesha (1973-)|Almaz Mengesha]] || [[Liberal Alliance]]
|-
| [[Keld Hvalsø Nedergaard (1964-)|Keld Hvalsø Nedergaard]] ||[[Enhedslisten]]
|-
| [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Mette Skautrup (1963-)|Mette Skautrup]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Jette Skive (1951-)|Jette Skive]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]] || [[Venstre]]
|-
| [[Maria Sloth (1988-)|Maria Sloth]] ||[[Enhedslisten]]
|-
| [[Lone Norlander Smith (1953-)|Lone Norlander Smith]] ||[[Enhedslisten]]
|-
| [[Peter Sporleder (1971-)|Peter Sporleder]] || [[Venstre]]
|-
| [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Mahad Yussuf (1978- )|Mahad Yussuf]] || [[Socialdemokratiet]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 1994 - 1997

2026-09-23T06:56:23Z

JanneMarieBarslev:

{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Jamil Abu-Kabir (1934-)|Jamil Abu-Kabir]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lone Andersen (1954-)|Lone Andersen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jørgen Christensen (1934-2009)|Jørgen Christensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Mette Christensen (1964-)|Mette Christensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] || [[Venstre]]
|-
| [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Birte Bernt Henriksen (1935-1998)|Birte Bernt Henriksen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)|Jens Kloppenborg-Skrumsager]] || [[Venstre]]
|-
| [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Edward Pedersen (1939-2008)|Edward Pedersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Søren Egge Rasmussen (1961-)|Søren Egge Rasmussen]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]] || [[Venstre]]
|-
| [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Jørgen Skov (1952-)|Jørgen Skov]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Birthe Skaarup (1939-)|Birthe Skaarup]] || [[Fremskridtspartiet]] / [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Karl Nøhr Sørensen (1941-)|Karl Nøhr Sørensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] || [[Det Radikale Venstre]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 1998 - 2001

2026-09-23T06:56:11Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Byrådet, del 1 1999.jpg|thumbnail|Aarhus byråd 1999]]
[[Fil:Byrådet, del 2 1999.jpg|thumbnail|Aarhus byråd 1999]]
{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lone Andersen (1954-)|Lone Andersen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]] || [[Venstre]], [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Bettina Busk Christiansen]] || [[Dansk Folkeparti]], [[Fremskridtspartiet]]
|-
| [[Uffe Clausen (1944-)|Uffe Clausen]] || [[Venstre]], [[Liberale Borgere]], [[Den Frie Borgerliste]]
|-
| [[Marie Louise Ebdrup (1956-)|Marie Louise Ebdrup]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Frederik Gammelgaard (1973-)|Frederik Gammelgaard]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] || [[Venstre]]
|-
| [[Peter Kjellerup Hansen (1943-)|Peter Kjellerup Hansen]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Akhtar Hussain (1955-)|Akhtar Hussain]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]] || [[Socialistisk Folkeparti]], [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Brian Korsgaard (1966-)|Brian Korsgaard]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)|Jens Kloppenborg-Skrumsager]] || [[Venstre]]
|-
| [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Søren Egge Rasmussen (1961-)|Søren Egge Rasmussen]] || [[Enhedslisten]], [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]] || [[Venstre]]
|-
| [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Jørgen Skov (1952-)|Jørgen Skov]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Birthe Skaarup (1939-)|Birthe Skaarup]] || [[Fremskridtspartiet]], [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Karl Nøhr Sørensen (1941-)|Karl Nøhr Sørensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jens Winther (1968-)|Jens Winther]] || [[Venstre]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 2002 - 2005

2026-09-23T06:55:58Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Byrådet, del 1.jpg|thumbnail|Medlemmer af Aarhus Byråd 2002]]
[[Fil:Byrådet, del 2.jpg|thumbnail|Medlemmer af Aarhus Byråd 2002]]
{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Bo Abrahamsen (1977-)|Bo Abrahamsen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] || [[Venstre]]
|-
| [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]] || [[Venstre]] / [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] || [[Venstre]]
|-
| [[Frederik Gammelgaard (1973-)|Frederik Gammelgaard]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)|Carsten Linding Jakobsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ann Katrine Karoff (1973-)|Ann Katrine Karoff]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Brian Korsgaard (1966-)|Brian Korsgaard]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Keld Hvalsø Nedergaard (1964-)|Keld Hvalsø Nedergaard]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ejgil Rahbek (1946-)|Ejgil Rahbek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]] || [[Venstre]]
|-
| [[Hans Schiøtt (1938-)|Hans Schiøtt]] || [[Venstre]]
|-
| [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]] || [[Venstre]]
|-
| [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Jørgen Skov (1952-)|Jørgen Skov]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)|Karen Margrethe Sørensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jens Winther (1968-)|Jens Winther]] || [[Venstre]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 2006 - 2009

2026-09-23T06:55:48Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Byrådet 27.03.08.jpg|thumbnail]]
{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Susan Arac (1977-)|Susan Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] || [[Venstre]]
|-
| [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]] || [[Venstre]] / [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Ivan Dybvad (1952-)|Ivan Dybvad]] || [[Venstre]]
|-
| [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)|Niels Erik Eskildsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Uffe Elbæk (1954-)|Uffe Elbæk]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]] || [[Venstre]]
|-
| [[Ibrahim Gøkhan (1960-)|Ibrahim Gøkhan]] || [[Venstre]] / [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]] || [[Venstre]]
|-
| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Bjørn Kristensen (1963-)|Bjørn Kristensen]] || [[Venstre]]
|-
| [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Cemal Metin (1962-)|Cemal Metin]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Keld Hvalsø Nedergaard (1964-)|Keld Hvalsø Nedergaard]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Ali Nuur (1956-)|Ali Nuur]] || [[Venstre]]
|-
| [[Ejgil Rahbek (1946-)|Ejgil Rahbek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]] || [[Venstre]]
|-
| [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]] || [[Venstre]]
|-
| [[Poul B. Skou (1957-)|Poul B. Skou]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Reza Taremian (1960-)|Reza Taremian]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Claus Thomasbjerg (1973-)|Claus Thomasbjerg]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Henrik Vestergaard (1966-)|Henrik Vestergaard]] || [[Venstre]] / Uden for parti
|-
| [[Anna Gete Villefrance (1961-)|Anna Gete Villefrance]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]] || [[Socialdemokratiet]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 2010 - 2013

2026-09-23T06:55:36Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Byrådet 15.02.10.jpg|thumbnail|Aarhus byråd 15. februar 2010]]
{| class="wikitable"
|-
! Navn || Parti
|-
| [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] || [[Venstre]]
|-
| [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Brøchner (1946-2016)|Niels Brøchner]] || [[Venstre]], [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jan Ravn Christensen (1981-)|Jan Ravn Christensen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Anne Graversen (1955-)|Anne Graversen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Laura Hay (1977-)|Laura Hay]] || [[Venstre]]
|-
| [[Jette Jensen (1958-2025)|Jette Jensen]] || [[Enhedslisten]], [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Dorthe Laustsen (1945-)|Dorthe Laustsen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Thomas Medom (1980-)|Thomas Medom]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Lone Nielsen (1966-)|Lone Nielsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Kate Runge (1941-2023)|Kate Runge]] || [[Venstre]]
|-
| [[Eva Ryberg (1955 -)|Eva Ryberg]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)|Niels Christian Selchau-Mark]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Jette Skive (1951-)|Jette Skive]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Lars Skov (1960-)|Lars Skov]] || [[Dansk Folkeparti]], Uden for parti
|-
| [[Lone Norlander Smith (1953-)|Lone Norlander Smith]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Claus Thomasbjerg (1973-)|Claus Thomasbjerg]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Henrik Vestergaard (1966-)|Henrik Vestergaard]] || [[Venstre]], Uden for parti
|-
| [[Anne Mette Villadsen (1956-)|Anne Mette Villadsen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Hanne Vinther (1960-)|Hanne Vinther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]] || [[Socialdemokratiet]]
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Valgperiode 2014 - 2017

2026-09-23T06:55:22Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Gruppebillede 2014.jpg|thumbnail|Gruppebillede 2014-2017]]
{| class="wikitable"
|-
! Navn !! Parti
|-
| [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Henrik Arens (1982-)|Henrik Arens]] || [[Venstre]]
|-
| [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)|Rabih Azad-Ahmad]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Gert Bjerregaard (1963-)|Gert Bjerregaard]] || [[Venstre]]
|-
| [[Theresa Blegvad (1972-)|Theresa Blegvad]] || [[Venstre]]
|-
| [[Peter Hegner Bonfils (1980-)|Peter Hegner Bonfils]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Christian Budde (1981-)|Christian Budde]] || [[Venstre]]
|-
| [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Jan Ravn Christensen (1981-)|Jan Ravn Christensen]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Marc Perera Christensen (1979-)|Marc Perera Christensen]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lene Horsbøl (1988-)|Lene Horsbøl]] || [[Venstre]]
|-
| [[Jette Jensen (1958-2025)|Jette Jensen]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Esben Kullberg (1961-)|Esben Kullberg]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Lisbeth Laursen (1970-)|Lisbeth Laursen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Knud N. Mathiesen (1953-)|Knud N. Mathiesen]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Lars Boje Mathiesen (1975-)|Lars Boje Mathiesen]] || [[Liberal Alliance]] / Uden for parti / [[Nye Borgerlige]]
|-
| [[Thomas Medom (1980-)|Thomas Medom]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Rune Meilandt (1990 - )|Rune Meilandt]] || [[Liberal Alliance]]
|-
| [[Ali Nuur (1956-)|Ali Nuur]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Anne Nygaard (1989-)|Anne Nygaard]] || [[Det Radikale Venstre]]
|-
| [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] || [[Venstre]]
|-
| [[Jette Skive (1951-)|Jette Skive]] || [[Dansk Folkeparti]]
|-
| [[Hans Skou (1960-)|Hans Skou]] || [[Venstre]]
|-
| [[Maria Sloth (1988-)|Maria Sloth]] || [[Enhedslisten]] / [[Den Rød-Grønne Fællesliste|De Rød-Grønne]]
|-
| [[Steen Stavnsbo (1964-)|Steen Stavnsbo]] || [[Det Konservative Folkeparti]]
|-
| [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Claus Thomasbjerg (1973-)|Claus Thomasbjerg]] || [[Socialistisk Folkeparti]]
|-
| [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
| [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]] || [[Socialdemokratiet]]
|-
|}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Medlemmer af byens råd

2026-09-23T06:55:06Z

JanneMarieBarslev: /* W */

__NOTOC__
[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|350px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)|Frederik Ferdinand Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]], [[Erik Olesen (1860-1934)|Erik Olesen]], [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]].]]

Her finder du en præsentation af alle personer, der har været medlem af Aarhus Byråd siden 1838.

Oversigten bygger primært på de historiske biografier i 'Borgere i byens råd'. Bogen blev udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg i 1968. Bogen bærer undertitlen 'Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968'. Senere lod Byrådssekretariatet, Aarhus Kommune, udarbejde en webudgave. Hertil lod de biografierne supplere med portrætter af byrådsmedlemmer efter 1968. Af disse er det dog som udgangspunkt kun borgmestre og rådmænd, der er forsynet med en egentlig biografi - oprindeligt skrevet af historikeren Henrik Fode. Oplysningerne om de menige byrådsmedlemmer er mere kortfattede.

Aarhus Stadsarkiv supplerer hele tiden beskrivelserne - også for tiden før 1968.

Det er endnu ikke lykkedes at tilvejebringe fotos af alle tidligere byrådsmedlemmer, og en del af de anvendte fotos kunne også være af en bedre kvalitet. Vi modtager derfor gerne fotografier af et tidligere byrådsmedlem. Kontakt stadsarkiv@aarhus.dk.

Portrætfotografierne bringes enten efter aftale med rettighedsindehaverne eller er frigivet til offentligt eje. Det sidste gælder eksempelvis de billeder, Byrådssekretariatet samlede ind til Henrik Fodes beskrivelser, og andre beskrivelser til den hjemmeside, de vedligeholdt over medlemmer af byens råd. Skulle vi uberettiget have bragt et billede, vil vi gerne fjerne det.

I biografierne for perioden 1838-1868 har vi bevaret skrivemåden fra den oprindelige bogudgave. Det betyder bl.a., at 'Aarhus Kommune' skrives 'Århus kommune'.

Tak til Århus Byhistoriske Fond og mange andre, der gennem årene har bidraget med informationer til oversigten. Informationerne er dog offentligt eje.

== Læs mere ==
* [[Aarhus Byråd]]
* [[Aarhus Kommune]]
* [[Borgmester i Aarhus]]
* [[Medlemmer af byens råd]]
* [[Magistratsstyre]]
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Politiske partier]]
* [[Valgperioder]]

== A ==
* [[Bo Abrahamsen (1977-)]]
* [[Jamil Abu-Kabir (1934-)]]
* [[Esther Aggebo (1892-1981)]]
* [[Mattias Jonsson Agger (1991-)]]
* [[Søren Christian Almsten (1877-1959)]]
* [[Anders Peter Andersen (1838-1911)]]
* [[Andreas Eduard Andersen (1812-1888)]]
* [[Hanne Vibeke Andersen ]]
* [[Jens Julius Andersen (1855-1937)]]
* [[Lone Andersen (1954-)]]
* [[Steen Bording Andersen (1960-)]]
* [[Torben Maintz Andersen (1937-)]]
* [[Hüseyin Arac (1956-)]]
* [[Susan Arac (1977-)]]
* [[Henrik Arens (1982-)]]
* [[Kaj Armann (1930-2023)]]
* [[Rabih Azad-Ahmad (1976-)]]

== B ==
* [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)]]
* [[Hans Frederik Baess (1810-1877)]]
* [[Christian Baller (1980-)]]
* [[Christian Bang (1794-1870)]]
* [[Nicolaj Bang (1980-)]]
* [[Heidi Bank (1972- )]]
* [[Niels Barnow (1876-1955)]]
* [[Rudolph Theodor Bartels (1829-1901)]]
* [[Christian Heinrich Ferdinand Raymund Baumann (1835-1907)]]
* [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)]]
* [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)]]
* [[Anders Peter Baunsgaard (1874-1957)]]
* [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)]]
* [[Frederik Christian Bech (1779-1848)]]
* [[Marcus Gottlieb Galthen Bech (1795-1863)]]
* [[Oluf Galthen Bech (1830-1905)]]
* [[Carl Bentzen (1791-1857)]]
* [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)]]
* [[Annemarie Bering (1946-)]]
* [[Carl Bertelsen (1842-1916)]]
* [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)]]
* [[Lis Bisgaard (1936-)]]
* [[Andreas Bitsch (1873-1938)]]
* [[Mette Bjerre (1988-)]]
* [[Gert Bjerregaard (1963-)]]
* [[Poul Bjerregaard (1923-1991)]]
* [[Theresa Blegvad (1972-)]]
* [[Kai Hilmer Blicher (1889-1980)]]
* [[Margrethe Bogner (1941-)]]
* [[Peter Hegner Bonfils (1980-)]]
* [[Bonne Bonnesen (1783-1846)]]
* [[Dorthe Borgkvist (1967-)]]
* [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)]]
* [[Niels Brammer (1954-)]]
* [[Mathilde Hjort Bressum (1998-)]]
* [[Hans Broge (1822-1908)]]
* [[Nora Brogaard]]
* [[Jesper Andersen Bruun (1790-1845)]]
* [[Laura Bryhl (1995-)]]
* [[Niels Brøchner (1946-2016)]]
* [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)]]
* [[Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906)]]
* [[Christian Budde (1981-)]]
* [[Hans Christian Bursche (1806-1874)]]
* [[Peter Johan Busch (1876-1937)]]
* [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)]]
* [[Jens Christian Bøegh (1811-1876)]]
* [[Johan Emil Bøgh (1815-)]]
* [[Lotte Friis Böing (1993-)]]
* [[Alfred Erhardt Baastrup (1877-1955)]]

== C ==
* [[Lotte Cederskjold (1985-)]]
* [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)]]
* [[Hans Eiler Belvede Christensen (1921-2001)]]
* [[Hans Peder Christensen (1869-1945)]]
* [[Inga Christensen (1923-2015)]]
* [[Jan Ravn Christensen (1981-)]]
* [[Jens Christensen (1840-1923)]]
* [[Jørgen Christensen (1934-2009)]]
* [[Leif Gjørtz Christensen (1951-)]]
* [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)]]
* [[Marc Perera Christensen (1979-)]]
* [[Martin Christensen (1981-)]]
* [[Mette Christensen (1964-)]]
* [[Michael Christensen (1987-)]]
* [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]]
* [[Thomas Dyhr Christensen (1883-1952)]]
* [[Thomas Kastrup Christensen (1999-)]]
* [[Bettina Busk Christiansen ]]
* [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963)]]
* [[Knud Christiansen (1827-1893)]]
* [[Niels Christian Christiansen (1872-1941)]]
* [[Jakob Søgaard Clausen (1993-)]]
* [[Uffe Clausen (1944-)]]
* [[Clemen Peter Clemensen (1858-1922)]]
* [[Johan Georg Frederik Colding (1833-1907)]]
* [[Albert Rosenkrantz Conradsen (1997-)]]
* [[Annemette la Cour (1955-)]]

== D ==
* [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]
* [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)]]
* [[Søren Møller Dinesen (1788-1850)]]
* [[Bent Dohm (1934-2009)]]
* [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Christopher Loentz Drechsel (1858-1932)]]
* [[Martin Peter Drescher (1869-1944)]]
* [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)]]
* [[Matilde Dueholm (1985-)]]
* [[Polly Dutschke (1969-)]]
* [[Ivan Dybvad (1952-)]]

== E ==
* [[Marie Louise Ebdrup (1956-)]]
* [[Inge Ehlers (1929-)]]
* [[Rasmus Peter Pedersen Elbæk (1870-1935)]]
* [[Uffe Elbæk (1954-)]]
* [[Hans Madselius Ellermann (1824-1893)]]
* [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)]]
* [[Purnima Erichsen (1980-)]]
* [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)]]
* [[Niels Erik Eskildsen (1954-2006)]]
* [[Jørgen Victor Esmann (1827-1904)]]

== F ==
* [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)]]
* [[Mads Christian Falk (1883-1950)]]
* [[Jens Rudolf Fanger (1889-1958)]]
* [[Christian Faurschou (1808-1871)]]
* [[Peter Bernhard Fenger (1845-1922)]]
* [[Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)]]
* [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)]]
* [[Søren Frich (1827-1901)]]
* [[Henry Frostholm (1905-1973)]]
* [[Casper Gerhard Clemens Funch (1807-1893)]]
* [[Thomas Pedersen Funder (1804-1860)]]

== G ==
* [[Louise Gade (1972-)]]
* [[Frederik Gammelgaard (1973-)]]
* [[Lars Peter Gammelgaard (1945-1994)]]
* [[Wilhelm Herman Gamst (1822 - 1879 )|Wilhelm Herman Gamst (1822-1879 )]]
* [[Marius Geertsen (1863-1931)]]
* [[Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)]]
* [[Anders Grarup (1802-1871)]]
* [[Anne Graversen (1955-)]]
* [[Ibrahim Gøkhan (1960-)]]
* [[Carl Christian Gøtzsche (1833-1909)]]
* [[Jens Johnsen Gaarn (1813-1856)]]
* [[Max Gaarsted (1948-2008)]]

== H ==
* [[Jens Poulsen Hald (1787-1849)]]
* [[Nicolaj Hald (1828-1894)]]
* [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)]]
* [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)]]
* [[Ove Hammeleff (1914-1980)]]
* [[Anne Hammer (1989-)]]
* [[Louis Hammerich (1830-1916)]]
* [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)]]
* [[Axel Handevitt-Haar (1935-)]]
* [[Anders Hansen (1818-1883)]]
* [[Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)]]
* [[Leonhard Hansen (1887-1956)]]
* [[Michael Krogh Hansen (1978-)]]
* [[Morten Peter Hansen (1826-1868)]]
* [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)]]
* [[Peter Kjellerup Hansen (1943-)]]
* [[Robert Svane Hansen (1910-1984)]]
* [[Rasmus Hastrup (1911-1990)]]
* [[Thure Hastrup (1954-)]]
* [[Laura Hay (1977-)]]
* [[Ally Hedegaard (1930-2010)]]
* [[Jens Christian Hee (1806-1861)]]
* [[Isabella Heilmann (2004-)]]
* [[Birte Bernt Henriksen (1935-1998)]]
* [[Anton Henrik Michael Herskind (1817-1862)]]
* [[Peter Herskind (1804-1891)]]
* [[Søren S. Herskind (1815-1896)]]
* [[Christian Peter Hertz (1796-1875)]]
* [[Lone Hindø (1948-)]]
* [[August Bartholin Holm (1821-1912)]]
* [[Marie Holst (1938-)]]
* [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)]]
* [[Georg Holstebroe (1783-1849)]]
* [[Lene Horsbøl (1988-)]]
* [[Akhtar Hussain (1955-)]]
* [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)]]
* [[Asmus Harald Høegh (1826-1880)]]
* [[Christian Frederik Høegh (1794-1853)]]
* [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)]]
* [[Frederik Wilhelm Høyer (1826-1889)]]

== I ==
* [[Thorkild Ibsen (1948-)]]
* [[Knud Mynster Illum (1906-1983)]]

== J ==
* [[Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931)]]
* [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)]]
* [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)]]
* [[Sarah Jarsbo (1982-)]]
* [[Alexander Jensen (1893-1965)]]
* [[Alf Volmer Fris Jensen (1897-1967)]]
* [[Bernhardt Jensen (1910-1978)]]
* [[Bernt Julius Jensen (1878-1936)]]
* [[Christen Jensen (1837-1922)]]
* [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)]]
* [[Hans Evelyn Jensen (1909-1999)]]
* [[Hans Gundorph Jensen (1807-1871)]]
* [[Hans Peter Jensen (1831-1914)]]
* [[Hans Peter Jensen (1886-1975)]]
* [[Harald Otto Jensen (1851-1925)]]
* [[Jakob Jensen (1858-1942)]]
* [[Jens Jensen (1894-1961)]]
* [[Jens Michael Jensen (1875-1952)]]
* [[Jette Jensen (1958-2025)]]
* [[Knud Kildsgaard Jensen (1918-1981)]]
* [[Lilliann Lykke Jensen ]]
* [[Liv Gro Jensen (1981-)]]
* [[Niels Jensen (1854-1923)]]
* [[Niels Peter Jensen (1851-1913)]]
* [[Orla Th. Jensen (1929-2013)]]
* [[Peer Jensen (1865-1928)]]
* [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)]]
* [[Sander Jensen (1971-)]]
* [[Søren Jensen (1810-1858)]]
* [[Villy Tage Gotfred Jensen (1921-2004)]]
* [[Aage Jensen (1887-1933)]]
* [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)]]
* [[Mikael Johansen (1854-1931)]]
* [[Viggo Jonasen (1944-)]]
* [[Karen Juul (1957-)]]
* [[Knud Juul]]
* [[Villy Juhl (1932-)]]
* [[Johannes Juul-Nielsen (1899-1974)]]
* [[Børge Jørgensen (1927-2006)]]
* [[Eigill Jørgensen (1921-2000)]]
* [[Petrea Margrethe Jørgensen (1894-1986)]]

== K ==
* [[Sebastian Kaimson (1998-)]]
* [[Ann Katrine Karoff (1973-)]]
* [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)]]
* [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)]]
* [[Jesper Kjeldsen (1985-)]]
* [[Jacob Kjær (1826-1909)]]
* [[Jens Kloppenborg-Skrumsager (1970-)]]
* [[Edvard Valdemar Kloster (1876-1946)]]
* [[Thorvald Anton Klostergaard (1883-1961)]]
* [[Georg Nikolaj Knub (1879-1954)]]
* [[Anders Gunder Bech Knudsen (1822-1881)]]
* [[Flemming Knudsen (1946-)]]
* [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)]]
* [[Brian Korsgaard (1966-)]]
* [[Niels Nicolai Hansen Kraiberg (1814-1888)]]
* [[Karen Mathilde Andrea Krarup (1873-1959)]]
* [[Frederik Christian Krebs (1855-1930)]]
* [[Bjørn Kristensen (1963-)]]
* [[Per Kristensen (1946-)]]
* [[Palle Krog (1930-2004)]]
* [[Christian Hansen Christensen Krogh (1846-)]]
* [[Lauritz Peter Kruse (1834-1916)]]
* [[Esben Kullberg (1961-)]]
* [[Johan Frederik Kuur (1797-1857)]]
* [[Jens Ludvig Joachim Kaaber (1841-1918)]]

== L ==
* [[Poul Ladefoged (1918-2010)]]
* [[Andreas Langballe (1824-1907)]]
* [[Christian Carl Langballe (1805-1885)]]
* [[Otto Langballe (1843-1910)]]
* [[Carl Christian Eduard Lange (1828-1900)]]
* [[Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)]]
* [[Jens Mogens Christian Larsen (1844-1927)]]
* [[Lars Larsen (1813-1889)]]
* [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)]]
* [[Rasmus Lassen (1822-1876)]]
* [[Søren Nielsen Lauritzen (1883-1962)]]
* [[Olaf Preben Lauritzen (1924-2012)]]
* [[Carl Laursen (1866-1926)]]
* [[Frederik Niels Laurits Laursen (1889-1947)]]
* [[Lisbeth Laursen (1970-)]]
* [[Niels Johan Laursen (1855-1930)]]
* [[Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)]]
* [[Dorthe Laustsen (1945-)]]
* [[Johan Frederik Lehmann (1856-1920)]]
* [[Jørgen Lenger (1953-)]]
* [[Folmer Liboriussen (1937-1992)]]
* [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)]]
* [[Henrik Carl Liisberg (1810-1863)]]
* [[Jens Liisberg (1788-1855)]]
* [[Inger Lillelund (1923-2013)]]
* [[Erik Linde (1913-1990)]]
* [[Louise Lindskrog (1992-)]]
* [[Jeppe Ulrich Lomholt (1999-)]]
* [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)]]
* [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)]]
* [[Louise Lingren Louring (1992-)]]
* [[Joseph Ludvigs (1806-1848)]]
* [[Christian Peter Svane Lund (1824-1898)]]
* [[Jens Christian Lund (1788-1854)]]
* [[Johan Otto Lund (1855-1930)]]
* [[Walther Lund]]
* [[Grete Marie Løchte (1915-1991)]]

== M ==
* [[Edith Marie Madsen (1907-1989)]]
* [[Gurli Madsen (1928-2006)]]
* [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)]]
* [[Ole Nørgaard Madsen ]]
* [[Frederik Christian Mailand-Hansen (1850-1933)]]
* [[Aage Hansen Marcher (1897-1962)]]
* [[Jakob Peder Martin (1887-1968)]]
* [[Knud N. Mathiesen (1953-)]]
* [[Lars Boje Mathiesen (1975-)]]
* [[Marinus Meden (1827-1902)]]
* [[Thomas Medom (1980-)]]
* [[Rune Meilandt (1990 - )]]
* [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)]]
* [[Eva Borchorst Mejnertz (1980-)]]
* [[Almaz Mengesha (1973-)]]
* [[Cemal Metin (1962-)]]
* [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)]]
* [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)]]
* [[Birgit Mikkelsen (1943-)]]
* [[Carl Ejner Mikkelsen (1890-1972)]]
* [[Jens Mikkelsen (1859-1921)]]
* [[Alfred Mogensen (1930-1987)]]
* [[Jens Fogh Mogensen (1886-1938)]]
* [[Knud Erik Mortensen (1937-)]]
* [[Peter Morthorst-Jensen (1942-)]]
* [[Alfred Mougaard (1905-1993)]]
* [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)]]
* [[Solveig Munk (1952-)]]
* [[August Carl Louis Christoph Müller (1847-1928)]]
* [[Hans Jochum Müller (1821-1894)]]
* [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)]]
* [[Jens Christian Møller (1858-1945)]]
* [[Kurt Wissendorf Møller (1942-)]]
* [[Søren Møller (1811-1875)]]
* [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)]]
* [[Peter Mørch (1791-1868)]]
* [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]
* [[Albert Marius Mørup (1875-1930)]]

== N ==
* [[Keld Hvalsø Nedergaard (1964-)]]
* [[Rasmus Frederik Christian Nellemann (1836-1919)]]
* [[Anders Nielsen (1825-1898)]]
* [[Annie Niebuhr (1953-)]]
* [[Bernhard Nielsen (1927-2010)]]
* [[Ebba Dupont Nielsen ]]
* [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)]]
* [[Gustav Marius Nielsen (1905-1992)]]
* [[Jens Peter Nielsen (1887-1967)]]
* [[Katrine Vinther Nielsen (1976-)]]
* [[Knud Nielsen (1819-1897)]]
* [[Kristian Nielsen ]]
* [[Kristine Nielsen (1893-1953)]]
* [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)]]
* [[Lone Nielsen (1966-)]]
* [[Magnus Nielsen (1859-1918)]]
* [[Niels Hougaard Nielsen ]]
* [[Ole M. Nielsen (1924-1990)]]
* [[Oluf Emil Nielsen (1898-1970)]]
* [[Svend Aage Nielsen (1903-1981)]]
* [[Torben Brandi Nielsen (1953-)]]
* [[Torsten Nielsen ]]
* [[Leif Nilsson (1937-2000)]]
* [[Otto Henrik Nors (1821-1875)]]
* [[Ali Nuur (1956-)]]
* [[Jens Nicolai Børre Nybroe (1814-1867)]]
* [[Anne Nygaard (1989-)]]
* [[Frederik Nørgaard (1861-1937)]]

== O ==
* [[Erik Olesen (1860-1934)]]
* [[Peter Olesen (1945-)]]
* [[Albert Georg Olsen (1890-1949)]]
* [[Peter Friis Olsen (1907-1961)]]
* [[Jens Sørensen Ormslev (1841-1892)]]

== P ==
* [[Emil Paulli (1867-1927)]]
* [[Anna Kirstine Pedersen (1880-1963)]]
* [[Birgitte Pedersen (1953-)]]
* [[Christen Pedersen (1839-1919)]]
* [[Edward Pedersen (1939-2008)]]
* [[Frode Pedersen ]]
* [[Gunnar Nørskov Pedersen (1916-1984)]]
* [[Gustav Marius Pedersen (1893-1975)]]
* [[Irma Esther Pedersen (1930-1994)]]
* [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)]]
* [[Jens Magnus Pedersen (1906-1982)]]
* [[Johan Pedersen (1859-1920)]]
* [[Jørgen Flindt Pedersen (1940-)]]
* [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)]]
* [[Marthin Frederik Pedersen (1875-1926)]]
* [[Søren Pedersen (1859-1912)]]
* [[Aase Pedersen (1953-)]]
* [[Jens Perregaard (1880-1953)]]
* [[Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)]]
* [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)]]
* [[Jens Carl Petersen (1856-1919)]]
* [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)]]
* [[Orla Schartau Strange Petersen (1905-1971)]]
* [[Peter Petersen (1862-1945)]]
* [[Søren Petersen (1823-1898)]]
* [[Søren Petersen (1869-1941)]]
* [[Wilhelm Eduard Petersen (1811-1864)]]
* [[Anette Poulsen (1953-)]]
* [[Henning Poulsen (1927-1994)]]
* [[Schack Preetzmann (1911-1992)]]
* [[Anthon Peter Preis (1813-1868)]]
* [[Johan Casper Preis (1794-1865)]]
* [[Bruno Preisler (1834-1899)]]

== R ==
* [[Ejgil Rahbek (1946-)]]
* [[Helge Valdemar Rahbek (1898-1983)]]
* [[Johannes Rahbek (1925-1974)]]
* [[Lise Rahm (1943-)]]
* [[Viggo Ludvig Rahr (1858-1931)]]
* [[Aage Rais (1969-)]]
* [[Anton Theodor Ramsing (1844-1922)]]
* [[Aksel Rasmussen (1921-)]]
* [[Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)]]
* [[Martinus Carl Møller Rasmussen (1892-1981)]]
* [[Rasmus Rasmussen (1861-1934)]]
* [[Søren Egge Rasmussen (1961-)]]
* [[Tage Emil Møller Rasmussen (1910-2001)]]
* [[Hertz Rée (1810-1881)]]
* [[Johannes Michael Mikkelsen Riber (1887-1954)]]
* [[Johannes Hermann Rohmann (1846-1929)]]
* [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)]]
* [[Berit Rousing (1973-)]]
* [[Kate Runge (1941-2023)]]
* [[Eva Ryberg (1955 -)]]
* [[Jens Sejersbøll Pedersen Røgind (1793-1853)]]
* [[Peder Christian Raae (1790-1849)]]

== S ==
* [[Peter Mauritz Sabroe (1794-1865)]]
* [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)]]
* [[Hans Peter Salling (1861-1931)]]
* [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)]]
* [[Robert Sartori (1914-2000)]]
* [[Hans Schiøtt (1938-)]]
* [[Carl Andreas Schjødt (1829-1899)]]
* [[Samuel David Schlamowitz (1906-1982)]]
* [[Christen Møller Schmidt (1809-1879)]]
* [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)]]
* [[Henning Schou (1930-2014)]]
* [[Hans Frederik Schourup (1842-1914)]]
* [[Johannes Zeuthen Schroll (1831-1916)]]
* [[Peter Rudolph Theodor Schwenn (1846-1902)]]
* [[Hans Weinholt Secher (1816-1890)]]
* [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)]]
* [[Johan Poul Seiersen (1831-1890)]]
* [[Niels Christian Selchau-Mark (1981-)]]
* [[Jens Peter Nielsen Siig (1870-1950)]]
* [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)]]
* [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)]]
* [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]]
* [[Bünyamin Simsek (1970-)]]
* [[Mette Skautrup (1963-)]]
* [[Jette Skive (1951-)]]
* [[Hans Skou (1960-)]]
* [[Poul B. Skou (1957-)]]
* [[Lars Skov (1960-)]]
* [[Jørgen Skov (1952-)]]
* [[Harald Martin Peter Skovby (1832-1896)]]
* [[Birthe Skaarup (1939-)]]
* [[Maria Sloth (1988-)]]
* [[Lone Norlander Smith (1953-)]]
* [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)]]
* [[Kristian Sommer (2002-)]]
* [[Adolf Speyer (1838-1901)]]
* [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)]]
* [[Peter Sporleder (1971-)]]
* [[Peter Vincentz Stampe (1819-1890)]]
* [[Steen Stavnsbo (1964-)]]
* [[Ib Stenberg (1950-2015)]]
* [[Wilhelm Ludvig Svendsen (1836-1922)]]
* [[Erik Svensson (1925-2016)]]
* [[Louise Svenstrup (1985-)]]
* [[Vagn Særkjær (1942-)]]
* [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)]]
* [[Jasmine Søgaard (1987-)]]
* [[Bent Søndergaard (1928-)]]
* [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen (1880-1940)]]
* [[Anna Schneider Sørensen ]]
* [[Frits Gundahl Sørensen (1940-)]]
* [[Jens Christian Sørensen (1895-1963)]]
* [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)]]
* [[Karen Sørensen (1904-1964)]]
* [[Karen Margrethe Sørensen (1938-)]]
* [[Karl Nøhr Sørensen (1941-)]]
* [[Richard Sørensen (1909-1997)]]
* [[Søren Frederik Sørensen (1884-1948)]]
* [[Tatiana Sørensen (1976-)]]

== T ==
* [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)]]
* [[Reza Taremian (1960-)]]
* [[Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)]]
* [[Claus Thomasbjerg (1973-)]]
* [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)]]
* [[Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)]]
* [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)]]
* [[Anna Thusgård (1996-)]]
* [[Peter Thyssen (1951-)]]
* [[Tove Tolstrup (1943-)]]
* [[Nanna Lippert Troelsen (2001-)]]
* [[Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard (1848-1922)]]
* [[Eva Tørnæs (1947-)]]

== U ==
* [[Peder Udengaard (1983-)]]

== V ==
* [[Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)]]
* [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)]]
* [[Henrik Vestergaard (1966-)]]
* [[Hilmar Vestesen (1860-1943)]]
* [[Vilhelm Carl Oluf Vetli (1872-1935)]]
* [[Anne Mette Villadsen (1956-)]]
* [[Anna Gete Villefrance (1961-)]]
* [[Hanne Vinther (1960-)]]
* [[Andreas Voetmann (1811-1909)]]
* [[Jørgen Jensen Vroue (1836-1926)]]

== W ==
* [[Nicolai Wammen (1971-)]]
* [[Joachim Ernst Warming (1821-1913)]]
* [[Peter Weiss (1792-1871)]]
* [[Steffen Wich (1966-)]]
* [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)]]
* [[Anders Winnerskjold (1992- )]]
* [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)]]
* [[Jens Winther (1968-)]]
* [[Ango Winther (1950-2026)]]
* [[Christian Frederik Wissing (1809-1870)]]
* [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)]]
* [[Kristian Würtz (1980-)]]
* [[Peter Wærum (1811-1898)]]
* [[Søren Christian Wærum (1842-1910)]]

== Y ==
* [[Søren Nielsen Yth (1870-1924)]]
* [[Mahad Yussuf (1978- )]]

== Z ==
* [[Johan Frederik C. Zehmann (1777-1848)]]

== Ø ==
* [[Finn Ørntoft (1924-2016)]]
* [[Bjarne Ørum (1935-2009)]]
* [[Poul Peter Ørum (1846-1925)]]
* [[Søren Ørum (1815-1888)]]

== Å ==
* [[Niels Schack Aagaard (1813-1895)]]

==Kilde==
*Århus Byhistoriske Udvalg: ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. 1968

[[Kategori: Samfund]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Socialdemokratiet

2026-09-23T06:54:33Z

JanneMarieBarslev: /* Socialdemokrater i byrådet */

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)|Frederik Ferdinand Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Chresten Jensen Mousten]], [[Erik Olesen (1860-1934)|Erik Olesen]], [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op, og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet den 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Conrad Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere forskellige sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer, som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var dog ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var, at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidig ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde, og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister, ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til, at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet Demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkedes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler - og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførelse i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer kom også stigende udgifter og dermed også en stigning i skatteprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til, at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag, som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker, var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt imod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes, at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt, og fra 1905 til 1919 sad '''[[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]]''' tungt på borgmesterposten. '''[[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig i borgmesterstolen, da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget og hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen af hjertelammelse under et ophold i København - 45 år gammel. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men var vokset op på [[Fattiggården]] som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, som han opnåede gennem sin barndom på Fattiggården, og hans akademiske systematik kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen, at [[Magistratsstyre|magistratsstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelse af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester, og en statue af ham med hans cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær, og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 tilfaldt over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg, efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede, da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten, indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i Aarhus Byråd.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men efter valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets bystyre gennem 82 år. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]'''.
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort, og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til Folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i Helle Thorning-Schmidts socialdemokratiske regering.
* '''[[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han var den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus, siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919. Jacob Bundsgaard havde været Aarhus' borgmester i lidt mere end 13 år, da han den 24. oktober 2024 meddelte, at han ville trække sig fra posten.
*'''[[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]]''' afløste den 6. november 2024 Jacob Bundsgaard som borgmester. Efter kommunalvalget i november 2025, hvor Anders Winnerskjold fik mere end 38.000 personlige stemmer, stod det klart, at han kunne fortsætte i borgmesterstolen fra den 1. januar 2026.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen (1865-1929)|Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)|Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen (1860-1934)|Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen (1854-1923)|Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten (1875-1962)|Christen Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931)|Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann (1856-1920)|Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen (1880-1940) |Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth (1870-1924)|Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen (1875-1926)|Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen (1875-1940)|Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen (1869-1941)|Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen (1893-1975)|Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum (1879-1958)|Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christian Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen (1878-1936)|Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard (1880-1953)|Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen (1886-1938)|Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963)|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen (1893-1965)|Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen (1887-1967)|Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen (1890-1949)|Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)|Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten (1877-1959)|Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen (1884-1948)|Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)|Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen (1894-1961)|Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen (1907-1961)|Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen (1905-1992)|Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen (1906-1982)|Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen (1904-1964)|Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen (1903-1981)|Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen (1909-1997)|Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen (1909-1999)|Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen (1940-)|Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek (1898-1983)|Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen (1923-2015)|Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)|Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek (1925-1974)|Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen (1927-2010)|Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen (1910-2001)|Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen (1921-)|Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen (1927-2006)|Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen (1929-2013)|Orla Th. Jensen ]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen (1934-2009)|Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen (1927-1994)|Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen (1930-1987)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen (1940-2020)|Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1997 - 2001, 2018 - 2025 || [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl (1932-)|Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen (1939-2008)|Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen (1937-1992)|Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen (1945-)|Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 - 2021 || [[Ango Winther (1950-2026)|Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - || [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir (1934-)|Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain (1955-)|Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 - 2017 || [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2024 || [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)|Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]]
|-
| 2006 - 2021 || [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2019 || [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2021 || [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac (1977-)|Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian (1960-)|Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance (1961-)|Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]]
|-
| 2010 – 2015 || [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2017 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2021 || [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen (1955-)|Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen (1966-)|Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther (1960-)|Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – || [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen (1970-)|Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg (1961-)|Esben Kullberg]]
|-
| 2018 - 2021 || [[Dorthe Borgkvist (1967-)|Dorthe Borgkvist]]
|-
| 2018 - 2021 || [[Louise Lindskrog (1992-)|Louise Lindskrog]]
|-
| 2018 - || [[Anders Winnerskjold (1992- )|Anders Winnerskjold]]
|-
| 2022 - 2024|| [[Polly Dutschke (1969-)|Polly Dutschke]]
|-
| 2022 - || [[Jesper Kjeldsen (1985-)|Jesper Kjeldsen]]
|-
| 2022 - || [[Eva Borchorst Mejnertz (1980-)|Eva Borchorst Mejnertz]]
|-
| 2022 - 2023, 2024 - 2025|| [[Aase Pedersen (1953-)|Aase Pedersen]]
|-
| 2022 - 2024 || [[Jasmine Søgaard (1987-)|Jasmine Søgaard]]
|-
| 2022 - || [[Steffen Wich (1966-)|Steffen Wich]]
|-
| 2026 - || [[Matilde Dueholm (1985-)|Matilde Dueholm]]
|-
| 2026 - || [[Berit Rousing (1973-)|Berit Rousing]]
|-
| 2026 - || [[Kristian Sommer (2002-)|Kristian Sommer]]
|-
| 2026 - || [[Anna Thusgård (1996-)|Anna Thusgård]]
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Ango Winther (1950-2026)

2026-09-23T06:38:45Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg|thumbnail|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle, en datter, svigersøn og deres børn.

=== Byrådsposter ===
*Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
*Medlem af [[Teknisk Udvalg]]

=== Uddannelse og erhverv ===
* Handelsskoleeksamen inden for kontor
* Køreplanlægger i Aarhus Kommune

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
* Medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for [[Midttrafik]]
* Næstformand i DANVA
* Bestyrelsesmedlem i Baglandet

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=122399 Ango Winther]}}

==Litteratur og kilder==
* [https://stiften.dk/politik/tidligere-byraadsmedlem-er-doed?teaser-referral=7bf93e04-1593-4d4f-b67d-44e49d81efc6-1 Århus Stiftstidende, 22.09.2026, ''"Tidligere byrådsmedlem er død"'']

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ango Winther (1950-2026)

2026-09-23T06:38:25Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg|thumbnail|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sig hustruen Helle og en datter og svigersøn og deres børn.

=== Byrådsposter ===
*Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
*Medlem af [[Teknisk Udvalg]]

=== Uddannelse og erhverv ===
* Handelsskoleeksamen inden for kontor
* Køreplanlægger i Aarhus Kommune

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
* Medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for [[Midttrafik]]
* Næstformand i DANVA
* Bestyrelsesmedlem i Baglandet

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=122399 Ango Winther]}}

==Litteratur og kilder==
* [https://stiften.dk/politik/tidligere-byraadsmedlem-er-doed?teaser-referral=7bf93e04-1593-4d4f-b67d-44e49d81efc6-1 Århus Stiftstidende, 22.09.2026, ''"Tidligere byrådsmedlem er død"'']

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ango Winther (1950-2026)

2026-09-23T06:37:54Z

JanneMarieBarslev:

[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg|thumbnail|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

Ango Winther døde 21. september 2026. Han efterlod sin hustruen Helle og en datter og svigersøn og deres børn.

=== Byrådsposter ===
*Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
*Medlem af [[Teknisk Udvalg]]

=== Uddannelse og erhverv ===
* Handelsskoleeksamen inden for kontor
* Køreplanlægger i Aarhus Kommune

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
* Medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for [[Midttrafik]]
* Næstformand i DANVA
* Bestyrelsesmedlem i Baglandet

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=122399 Ango Winther]}}

==Litteratur og kilder==
* [https://stiften.dk/politik/tidligere-byraadsmedlem-er-doed?teaser-referral=7bf93e04-1593-4d4f-b67d-44e49d81efc6-1 Århus Stiftstidende, 22.09.2026, ''"Tidligere byrådsmedlem er død"'']

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ango Winther (1950-2026)

2026-09-23T06:33:41Z

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Ango Winther (1950-) til Ango Winther (1950-2026)

[[Fil:Ango Winther (1950-).jpg|thumbnail|Ango Winther, [[Det Konservative Folkeparti]]]]
'''Ango Winther''' (født den 16. august 1950) var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1994 til 2021 oprindeligt for [[Socialdemokratiet]]. I november 2020 meldte han sig ud af Socialdemokratiet efter 26 år som byrådsrepræsentant for partiet og skiftede til [[Det Konservative Folkeparti]].

Ango Winther er gift og har en datter.

=== Byrådsposter ===
*Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
*Medlem af [[Teknisk Udvalg]]

=== Uddannelse og erhverv ===
* Handelsskoleeksamen inden for kontor
* Køreplanlægger i Aarhus Kommune

=== Tillidshverv/politisk karriere ===
* Medlem af bestyrelsen og repræsentantskabet for [[Midttrafik]]
* Næstformand i DANVA
* Bestyrelsesmedlem i Baglandet

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=122399 Ango Winther]}}

==Litteratur og kilder==
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Forside

2026-09-23T05:51:07Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Aarhus Katedralskole|Ugens wikiartikel: Aarhus Katedralskole - 800-års aarhusiansk skolehistorie]]</h2>

[[Fil:000200320 l.jpg|centre|500px|thumb]]

Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800 år har kunnet modtage undervisning på samme sted. I Aarhus kan vi dog godt prale af sådan et sted; nemlig [[Aarhus Katedralskole]] – eller Katten, som den kaldes i folkemunde.

[[Aarhus Katedralskole|Læs mere om 800-års aarhusiansk skolehistorie]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Forside

2026-09-23T05:49:35Z

JanneMarieBarslev:

<div id="front-page-box" style="background-color:#F8F8FF; padding:5px 10px 20px 10px; border:1px solid #C0C0C0; text-align:center; margin-left:auto; margin-right:auto; max-width:1200px; margin-top: 5px;">
<span style="font-size: 30px;">Velkommen til AarhusWiki</span><br>

AarhusWiki er en brugerstyret encyklopædi administreret af Aarhus Stadsarkiv, hvor alle kan bidrage med informationer og viden om Aarhus og omegn. Dette skaber en platform for fælles erindring og viden om byen. AarhusWiki indeholder lige nu '''{{NUMBEROFARTICLES}}''' artikler.
</div>
{| width="100%"
|-
| class="portal-column-left-wide" valign="top" | <h2>[[Aarhus Katedralskole|Ugens wikiartikel: 800-års aarhusiansk skolehistorie]]</h2>

[[Fil:000200320 l.jpg|centre|500px|thumb]]

Der findes ikke mange steder i verden, hvor unge mennesker i over 800 år har kunnet modtage undervisning på samme sted. I Aarhus kan vi dog godt prale af sådan et sted; nemlig [[Aarhus Katedralskole]] – eller Katten, som den kaldes i folkemunde.

[[800-års aarhusiansk skolehistorie|Læs mere om 800-års aarhusiansk skolehistorie]]

| class="portal-column-right-narrow" valign="top" | <h2>Seneste artikler</h2>
{{Special:NewestPages/-/15}}
[https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:Nyeste_sider?namespace=0&limit=50&redirects=1 Klik her for flere nye artikler]
|-
|}

Aarhus Domkirke

2026-09-23T05:43:28Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15686451662516,10.210868650136211~[[Aarhus Domkirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15686451662516,10.210868650136211
|align=right
}}</div>
[[Fil:000441913 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]]. <br>Foto: Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>

'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]] med [[Bispetorvet]] syd for og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.

=== Byens første domkirke ===
Kongen Svend Estridsen oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bisperne ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med [[Kristjern|biskop Christian]] som leder.

Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførelse biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførelsestidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnen i samme periode.

Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed. Derved fik kirken navnet Sankt Nicolai Kirke.

En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens [[Vor Frue Kirke]]. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på [[Vestergade]] overdraget til dominikaner-ordenen.

=== Den nuværende domkirke ===
I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Grundlæggelsen af den første kirke i sten ved den nuværende domkirke, for enden af nutidens Store Torv, kan ikke dateres præcist, men det formodes, at bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]], biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet.

Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus - med Sankt Clemens som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter og var formentlig den første helgen, en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker.

Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

Aarhus Domkirke rummer ca. 1.200 siddepladser.

Domkirken er 93 meter lang og er den længste og højeste kirkebygning i landet.

====Tårn og spir====
[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg|350px|thumb|right|Foto af Domkirken i 1902 med tårnkonstruktionen fra 1877-1882-ombygningen.]]
Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.

=====Ombygning 1877-1882=====
Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet.

=====Ombygning 1929-1931=====
Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke.

I forbindelse med tårnombygningen blev spirets vejrhane og kugle nedtaget i 1931 og sendt til renovering og efterfølgende forgyldt af malerfirmaet I. Kruse og Søn. I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet.

En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen.

Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller.

=====Renovering 1955=====
Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader.

Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955.

Ombygningen bød også på en mulighed for at genopfriske forgyldningen på vejrhanen samt kuglen under hanen. Arbejdet blev udført af malermester Johs. Jeremiassen.

=== Danmarks største kirkeorgel ===
Aarhus Domkirkes hovedorgel er Danmarks største. Orglet blev oprindeligt bygget i 1730 af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens og havde 43 registre fordelt på tre manualer og pedal. Siden er orglet blevet om- og udbygget ad flere omgange og har i dag 89 registre fordelt på fire manualer og pedal. Instrumentet har ca. 6.000 piber.

I sommeren 2018 påbegyndtes en restaurering af orglet, så den klanglige æstetik fra orglets ombygning og udvidelse i 1928 af Th. Frobenius kunne blive genskabt. Restaureringen var fuldført i 2020.

===Gravminder over biskop, adel og bedsteborger===
Frem til begyndelsen af 1800-tallet kunne man blive begravet inden for i Aarhus Domkirke, som af samme grund rummer [[Gravminder i Aarhus Domkirke|talrige gravminder]] over fortidige aarhusianere. Det var dog kun byens spidser, der kunne blive stedt til hvile i kirken, så som biskopper, adelige og borgere fra de allerøverste samfundslag.

Gravminderne findes i mange forskellige typer, former, materialer og størrelser. Nogle enkelte gravlagte har hele kapeller tilegnet dem og deres familie, mens de fleste andre har mindre gravminder, der er placeret rundt omkring i kirkens hovedrum. Disse er især udgjort af gravsten og gravfliser, epitafier og mindetavler. Adskillige af disse er blevet genbrugt til nye grave eller er forsvundet helt, hvorfor vi ikke kender til alle de gravlagte.

===Aarhus Domkirkes personale gennem historien===
====Lektorer ved Aarhus Domkirke====
*[[Laurits Jacobsen Oldorph ( - 1601)|Laurits Jacobsen Oldorph]], 1553-1576
*[[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Windstrup]], 1576-1578
*[[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)|Laurids Pedersen Bording]], 1578-1602
*[[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)|Hans Pedersen Horsens]], 1602-1817
*[[Johan Jacobsen Krog (1580-1629)|Johan Jacobsen Krog]], 1617-1629
*[[Søren Andersen Morsing eller Schytte (1585-1652)|Søren Andersen Morsing eller Schytte]], 1629-1652
*[[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Jensen Bording]], 1652-1677
*[[Hans Nielsen Wandal (1644-1685)|Hans Nielsen Wandal]], 1677-1685
*[[Eiler Jacobsen Eilertz (1654-1720)|Eiler Jacobsen Eilertz]], 1685-1699
*[[Jacob Lodberg (1672-1731)|Jacob Lodberg]], 1699-1701
*[[Oluf Matthiasen Worm (1672-1743)|Oluf Worm]], 1701-1743
Lektoratet blev ophævet den 3. maj 1743.

====Kantorer og kordegne ved Aarhus Domkirke====
*[[Hartvig Spliid]], kantor, omkring 1433
*[[Povl Hofmann ( - 1501)|Povl Hofmann]], kantor, -1501
*[[Peder Munch]], kantor, omkring 1512
*[[Peder Pustmann]], kantor, ukendt tidspunkt
*[[Jørgen Pedersen Samsing (- 1548)|Jørgen Pedersen Samsing]], kantor, 1526-1548
*[[Thomas Riber (- 1576)|Thomas Riber]], kantor, 1548-1576
*[[Laurits Jacobsen Oldorph ( - 1601)|Laurits Jacobsen Oldorph]], kantor, 1576-1585
*[[Peder Michelsen Spahatt]], kantor, 1585-
*[[Jørgen Sørensen]], kordegn, omkring 1619
*[[Christen Lauridsen ( - 1639)|Christen Lauridsen]], kordegn, -1639
*[[Niels Nielsen Krog (1615-1685)|Niels Nielsen Krog]], kordegn, 1639-1641
*[[Anders Sørensen Sjørup (1584-1663)|Anders Sørensen Sjørup]], kordegn, 1641-1660
*[[Henrik Christensen Blichfeld (1631-1703)|Henrik Christensen Blichfeld]], kordegn, 1660-1664
*[[Niels Eskesen]], kordegn, omkring 1673
*[[Jørgen Hansen Rhodius (1662-1731)|Jørgen Hansen Rhodius]], kordegn, 1688-1692
*[[Jens Jensen Mundelstrup ( - 1789)|Jens Jensen Mundelstrup]], kordegn, -1717
*[[Hans Olsen Raun (1685-1744)|Hans Olsen Raun]], kordegn, ca. 1717-1744
*[[Balthasar Jensen Halse (1712-1772)|Balthasar Jensen Halse]], kordegn, ca. 1744-1747
*[[Joachim Gregersen Bruun (1729-1797)|Joachim Gregersen Bruun]], kordegn, 1755-1758
*[[Johan Christian Hardung (1705-1769)|Johan Christian Hardung]], kordegn, ca. 1758-1769
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], kordegn, 1769-1781
*[[Jørgen Hasselbalch (1745-1820)|Jørgen Hasselbalch]], kordegn, 1781-1783
*[[Niels Lauritsen Liisberg (1755-1814)|Niels Lauritsen Liisberg]], kordegn, 1783-1785
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], kordegn, 1789-1792
*[[Niels Thomsen (1757-1804)|Niels Thomsen]], kordegn, 1792-1800
*[[Hans Emanuel Thygesen (1778-1832)|Hans Emanuel Thygesen]], kantor, 1806-1808
*[[Peder Kabell (1780-1812)|Peder Kabell]], kantor, 1808-1812
*[[Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)|Christian Nyemann Rosenkilde]], kantor, 1812-1815

====Organister ved Aarhus Domkirke====
*[[Johan Utrecht (1608-1661)|Johan Utrecht]], 1640-1661
*[[Johan Fach]], -1680 og 1715-
*[[Elias Vernischingen]], omkring 1700
*[[Frederik Stoltpenberg ( - 1742)|Frederik Stoltpenberg]], -1734 og 1741-
*Schytz, omkring 1742
*[[Ratche Clausen ( - 1759)|Ratche Clausen]], 1742-1759
*Ebeling, før 1769-1801
*[[Carl Emil Ulrich Marius Ebeling (1766-1836)|Carl Emil Ulrich Marius Ebeling]], 1801-1833
*[[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]], 1833-1847
*[[Christian A. G. Jung (1816-1883)|Christian A.G. Jung]], 1847-1883
*[[Robert William Otto Allen (1852-1888)|Robert William Otto Allen]], 1885-1888
*[[Arthur Ivan Allin (1847-1926)|Arthur Ivan Allin]], 1888-1915
*Jørgen Nielsen, 1915-

====Klokkere og alterdegne ved Aarhus Domkirke====
*[[Hans Hansen Skonning (1579-1651)|Hans Hansen Skaaning]], klokker, ca. 1617-1640
*[[Ove Ottesen ( - 1649)|Ove Ottesen]], klokker, 1640-1649
*[[Hans Hansen Skonning (1579-1651)|Hans Hansen Skaaning]], klokker, 1649-1651
*[[Johan Bertelsen Helsingør]], klokker, 1651-1696
*[[Peder Pedersen Schive (1641-1736)|Peder Pedersen Schive]], klokker, 1696-1736
*[[Niels Nielsen Ibsen Fogh (1690-1740)|Niels Nielsen Ibsen Fogh]], klokker, 1736-1740
*[[Johan Jørgen Rhodius (1698-1741)|Johan Jørgen Rhodius]], klokker, 1740-1741
*[[Christen Hansen Cramer (1699-1764)|Christen Hansen Cramer]], klokker, 1741-1764
*[[Jens Jensen Mundelstrup ( - 1789)|Jens Jensen Mundelstrup]], klokker, 1764-1789
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], klokker, 1789-1792
*[[Søren Mollerup (1757-1811)|Søren Mollerup]], klokker, 1792-ca. 1811
*[[Christian Rudolph Phillip Risom (1780-1827)|Christian Rudolph Phillip Risom]], klokker og alterdegn, ca. 1811-1827
*[[Thyrri Pedersen Bøggild (1754-1838)|Thyrri Pedersen Bøggild]], klokker, ca. 1827-1838
*[[Knud Schytte (1709-1789)|Knud Schytte]], alterdegn, 1827-1866
*[[Jens Olsen Cronholm (1808-1887)|Jens Olsen Cronholm]], klokker, 1829-1876
*[[Carl Christian Thoresen (1814-1874)|Carl Christian Thoresen]], alterdegn, 1867-1874
*[[Carl Severin Bertelsen Madsen (1832-1909)|Carl Severin Bertelsen Madsen]], alterdegn, 1875-1907
*[[Jens Madsen Rasmussen Ølsgaard (1864-)|Jens Madsen Rasmussen Ølsgaard]], alterdegn, 1907-1914
*[[Lars Jørgen Hansen]], alterdegn, 1915-1923
*[[Oluf A. A. Nielsen|Oluf A. A. Nielsen]], alterdegn, 1923-

=== Se også ===
* [[Gravminder i Aarhus Domkirke]]
* [[Aarhus Stift]]
* [[Embeds- og bestillingsmænd i Aarhus]]
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Galleri ==
{|
|-
| [[Fil:Vejrhane 1775.jpg|300px|thumb|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]]|| [[Fil:000391666 l.jpg|300px|thumb|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000441868 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Domkirke set fra [[Skt. Clemens Torv|Sct. Clemens Torv]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000487711 l.jpg|300px|thumb|Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
||[[Fil:000396643 l.jpg|300px|thumb|Portræt af biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Domkirke Aarhus Domkirke]}}

== Eksterne henvisninger ==
* Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen]
* Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Clemens_1. Sankt Clemens]

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
* Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21455822 Bestil materiale]
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
* Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21994626 Bestil materiale]
* http://www.aarhus-domkirke.dk
* Pamflet om Aarhus Domkirkes hovedorgel af Aarhus Domkirke. 2018.
*Nationalmuseets optegnelser over Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, Inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
* [[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955, ''"Aarhus skal betale for tyskernes modskabs-skydning mod domkirken"''
* Århus Stiftstidende, 08.07.1955, ''"Aarhus domkirkes irgrønne spir skal ikke have brune lapper"''
* Århus Stiftstidende, 12.08.1955, ''"Sidste gang stod stilladset om domkirkens spir i to aar"''

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Indtil 1536]]

Aarhus Domkirke

2026-09-23T05:43:15Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.15686451662516,10.210868650136211~[[Aarhus Domkirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15686451662516,10.210868650136211
|align=right
}}</div>
[[Fil:000441913 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirke set fra [[Bispetorvet]]. <br>Foto: Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Aarhus Domkirke tegning 1855.jpg|thumb|right|350px|Aarhus Domkirke. Tegning, 1855]] </li>

'''Aarhus Domkirke''', Sankt Clemens Kirke, ligger for enden af [[Store Torv]] med [[Bispetorvet]] syd for og [[Domkirkepladsen]] nord for. Kirken blev opført i 1200-tallet.

=== Byens første domkirke ===
Kongen Svend Estridsen oprettede som den første i 1060 en række velafgrænsede bispedømmer i Danmark. Tidligere havde der været tale om missionsbiskopper, der i praksis havde hele Norden under sig, men med den nye opdeling fik bisperne ansvar for hvert sit individuelt afgrænsede område. Aarhus blev et af disse nye bispedømmer med [[Kristjern|biskop Christian]] som leder.

Som centrum for et nyt stift skulle Aarhus have en domkirke, hvis opførelse biskop Christian igangsatte ved nutidens [[Vestergade]]. Placeringen var det sted, den nuværende [[Vor Frue Kirke]] befinder sig. Tidligere har Aarhus formentlig udelukkende haft trækirker, så den nye domkirke i frådsten var et fornemt værk, der også omfattede en kryptkirke. Opførelsestidspunktet antages at have været de sidste årtier af 1000-årene, da arkitekturen lader til at være inspireret af opførelser i Rhine-egnen i samme periode.

Indvielsen fandt sted i 1087, men denne dato repræsenterer formentlig nærmere vielsen til Sankt Nikolaj, hvis relikvier dette år blev overført fra Lilleasien (nuværende Tyrkiet) til Syditalien. Sankt Nikolaj er skytsengel for bl.a. søfolk og børn og sammenkobles ofte med gavmildhed. Derved fik kirken navnet Sankt Nicolai Kirke.

En del af den oprindelige stenkirke indgår fortsat som en del af nutidens [[Vor Frue Kirke]]. Ved opførelsen af den nuværende domkirke blev kirken på [[Vestergade]] overdraget til dominikaner-ordenen.

=== Den nuværende domkirke ===
I 948 fik Aarhus sin første biskop, Reginbrand. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende Aarhus Domkirke i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså i [[Vestergade]]. Teorien med en placering i Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende så man i Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Grundlæggelsen af den første kirke i sten ved den nuværende domkirke, for enden af nutidens Store Torv, kan ikke dateres præcist, men det formodes, at bygningsarbejdet blev igangsat mellem 1180 og 1200. Særligt biskop [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]], biskop i Aarhus fra 1191 til 1204, tildeles æren for at give projektet høj prioritet.

Den ny kirke overtog status som domkirke for Aarhus - med Sankt Clemens som helgen. Sankt Clemens var de søfarendes beskytter og var formentlig den første helgen, en kirke blev viet til i Aarhus, da byens første trækirke, beliggende samme sted som domkirken fra slutning af 1100-tallet, også antages at være viet til Sankt Clemens. Han symboliseres ved et anker.

Den oprindelige stenkirke blev udbygget op gennem 1200-tallet, så en romansk basilika stod færdig omkring år 1300. Den brændte i 1330, hvorefter en genopbygning i gotisk stil fandt sted frem til ca. år 1500. Selvom der er foretaget restaureringer og ombygninger igennem årene, er det i dag i grove træk fortsat den gotiske katedral fra år 1500, der består.

Aarhus Domkirke rummer ca. 1.200 siddepladser.

Domkirken er 93 meter lang og er den længste og højeste kirkebygning i landet.

====Tårn og spir====
[[Fil:Aarhus Domkirke 1902.jpg|350px|thumb|right|Foto af Domkirken i 1902 med tårnkonstruktionen fra 1877-1882-ombygningen.]]
Ved tårnets opførelse viste det sig svært at skaffe nok egetræ til en tårnkonstruktion. Det er usikkert om der er tale om den oprindelige tårnkonstruktion eller en senere ombygning. I følge nogle kilder ([[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955) blev løsningen blev at købe Tunøs gamle egeskov, som blev nedhugget. Til gengæld forpligtede man sig til at opføre en ny kirke på Tunø, som Domkirken havde vedligeholdelsespligt over indtil 1948.

=====Ombygning 1877-1882=====
Ved en tårnombygning i 1877-1882 fik tårnet højere spir på udført af tømrermester Peter Thomasen i Levring. En arbejder mistede livet under arbejdet, da han styrtede ned fra tårnet.

=====Ombygning 1929-1931=====
Tårnet blev igen udskiftet i årene 1929-1931 (rejsegilde i august 1931), så tårnet nu har en højde på 96 meter, inkl. kuglen og vejrhanen, som udgør de tre meter. Det nye spir blev udført af tømrermester A.P. Skorstensgaard. Arbejdet med tårnet trak ud - blandt andet på grund af strejke.

I forbindelse med tårnombygningen blev spirets vejrhane og kugle nedtaget i 1931 og sendt til renovering og efterfølgende forgyldt af malerfirmaet I. Kruse og Søn. I den store forgyldte kugle, som findes under vejrhanen, ligger i et hylster et dokument med navnene på de håndværkere, der i 1878-1880 samt 1929-1931 var med til at bygge tårnet.

En del af den gamle og mere tunge egetræskonstruktion fra 1877-1882-ombygningen blev beholdt ved ombygningen 1929-1931. Det er formodentligt denne gamle konstruktion, som gjorde at tårnet ikke styrtede sammen under den store [[4. juli katastrofen|4. juli katastrofe]] i 1944. I stedet for en sammenstyrtning virkede den gamle konstruktion som en kontravægt, der fik spiret til at svinge tilbage på plads efter det kraftige lufttryk fra eksplosionen på havnen.

Under besættelsen blev spiret kobbertag desuden beskadiget af tyske soldater, der brugte spiret som skydemål, hvorfor taget havde flere skudhuller.

=====Renovering 1955=====
Beskadigelserne betød, at vand kunne trænge ind i tårnet, men grundet økonomi og ressourcemangel blev tårnet først repareret i 1955, da kirkeministeriet påbød det. På dette tidspunkt havde vand i over ti år kunne trænge ind i konstruktionen, hvilket medførte store rådskader.

Selve kobbertaget blev restaureret af [[H. P. Salling & Sønner|kobbersmedemester Salling]], der også havde arbejdet på ombygningen i 1929-1931, mens stilladskonstruktionen blev beregnet af arkitekt og kongelig bygningkonstruktør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]], og bygget af tømrermester Fritz Laursen fra firmaet Skorstensgaard og Laursen. Fritz Laursen havde under 1929-1931 ombygningen været tømmersvend for A.P. Skorstensgaard. Der var således mange andengenerationshåndværkere fra 1929-1931-ombygingen, da tårnet blev renoveret i 1955.

Ombygningen bød også på en mulighed for at genopfriske forgyldningen på vejrhanen samt kuglen under hanen. Arbejdet blev udført af malermester Johs. Jeremiassen.

=== Danmarks største kirkeorgel ===
Aarhus Domkirkes hovedorgel er Danmarks største. Orglet blev oprindeligt bygget i 1730 af den tyske orgelbygger Lambert Daniel Kastens og havde 43 registre fordelt på tre manualer og pedal. Siden er orglet blevet om- og udbygget ad flere omgange og har i dag 89 registre fordelt på fire manualer og pedal. Instrumentet har ca. 6.000 piber.

I sommeren 2018 påbegyndtes en restaurering af orglet, så den klanglige æstetik fra orglets ombygning og udvidelse i 1928 af Th. Frobenius kunne blive genskabt. Restaureringen var fuldført i 2020.

===Gravminder over biskop, adel og bedsteborger===
Frem til begyndelsen af 1800-tallet kunne man blive begravet inden for i Aarhus Domkirke, som af samme grund rummer [[Gravminder i Aarhus Domkirke|talrige gravminder]] over fortidige aarhusianere. Det var dog kun byens spidser, der kunne blive stedt til hvile i kirken, så som biskopper, adelige og borgere fra de allerøverste samfundslag.

Gravminderne findes i mange forskellige typer, former, materialer og størrelser. Nogle enkelte gravlagte har hele kapeller tilegnet dem og deres familie, mens de fleste andre har mindre gravminder, der er placeret rundt omkring i kirkens hovedrum. Disse er især udgjort af gravsten og gravfliser, epitafier og mindetavler. Adskillige af disse er blevet genbrugt til nye grave eller er forsvundet helt, hvorfor vi ikke kender til alle de gravlagte.

===Aarhus Domkirkes personale gennem historien===
====Lektorer ved Aarhus Domkirke====
*[[Laurits Jacobsen Oldorph ( - 1601)|Laurits Jacobsen Oldorph]], 1553-1576
*[[Peder Jensen Windstrup (1549-1614)|Peder Jensen Windstrup]], 1576-1578
*[[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)|Laurids Pedersen Bording]], 1578-1602
*[[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)|Hans Pedersen Horsens]], 1602-1817
*[[Johan Jacobsen Krog (1580-1629)|Johan Jacobsen Krog]], 1617-1629
*[[Søren Andersen Morsing eller Schytte (1585-1652)|Søren Andersen Morsing eller Schytte]], 1629-1652
*[[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Jensen Bording]], 1652-1677
*[[Hans Nielsen Wandal (1644-1685)|Hans Nielsen Wandal]], 1677-1685
*[[Eiler Jacobsen Eilertz (1654-1720)|Eiler Jacobsen Eilertz]], 1685-1699
*[[Jacob Lodberg (1672-1731)|Jacob Lodberg]], 1699-1701
*[[Oluf Matthiasen Worm (1672-1743)|Oluf Worm]], 1701-1743
Lektoratet blev ophævet den 3. maj 1743.

====Kantorer og kordegne ved Aarhus Domkirke====
*[[Hartvig Spliid]], kantor, omkring 1433
*[[Povl Hofmann ( - 1501)|Povl Hofmann]], kantor, -1501
*[[Peder Munch]], kantor, omkring 1512
*[[Peder Pustmann]], kantor, ukendt tidspunkt
*[[Jørgen Pedersen Samsing (- 1548)|Jørgen Pedersen Samsing]], kantor, 1526-1548
*[[Thomas Riber (- 1576)|Thomas Riber]], kantor, 1548-1576
*[[Laurits Jacobsen Oldorph ( - 1601)|Laurits Jacobsen Oldorph]], kantor, 1576-1585
*[[Peder Michelsen Spahatt]], kantor, 1585-
*[[Jørgen Sørensen]], kordegn, omkring 1619
*[[Christen Lauridsen ( - 1639)|Christen Lauridsen]], kordegn, -1639
*[[Niels Nielsen Krog (1615-1685)|Niels Nielsen Krog]], kordegn, 1639-1641
*[[Anders Sørensen Sjørup (1584-1663)|Anders Sørensen Sjørup]], kordegn, 1641-1660
*[[Henrik Christensen Blichfeld (1631-1703)|Henrik Christensen Blichfeld]], kordegn, 1660-1664
*[[Niels Eskesen]], kordegn, omkring 1673
*[[Jørgen Hansen Rhodius (1662-1731)|Jørgen Hansen Rhodius]], kordegn, 1688-1692
*[[Jens Jensen Mundelstrup ( - 1789)|Jens Jensen Mundelstrup]], kordegn, -1717
*[[Hans Olsen Raun (1685-1744)|Hans Olsen Raun]], kordegn, ca. 1717-1744
*[[Balthasar Jensen Halse (1712-1772)|Balthasar Jensen Halse]], kordegn, ca. 1744-1747
*[[Joachim Gregersen Bruun (1729-1797)|Joachim Gregersen Bruun]], kordegn, 1755-1758
*[[Johan Christian Hardung (1705-1769)|Johan Christian Hardung]], kordegn, ca. 1758-1769
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], kordegn, 1769-1781
*[[Jørgen Hasselbalch (1745-1820)|Jørgen Hasselbalch]], kordegn, 1781-1783
*[[Niels Lauritsen Liisberg (1755-1814)|Niels Lauritsen Liisberg]], kordegn, 1783-1785
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], kordegn, 1789-1792
*[[Niels Thomsen (1757-1804)|Niels Thomsen]], kordegn, 1792-1800
*[[Hans Emanuel Thygesen (1778-1832)|Hans Emanuel Thygesen]], kantor, 1806-1808
*[[Peder Kabell (1780-1812)|Peder Kabell]], kantor, 1808-1812
*[[Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)|Christian Nyemann Rosenkilde]], kantor, 1812-1815

====Organister ved Aarhus Domkirke====
*[[Johan Utrecht (1608-1661)|Johan Utrecht]], 1640-1661
*[[Johan Fach]], -1680 og 1715-
*[[Elias Vernischingen]], omkring 1700
*[[Frederik Stoltpenberg ( - 1742)|Frederik Stoltpenberg]], -1734 og 1741-
*Schytz, omkring 1742
*[[Ratche Clausen ( - 1759)|Ratche Clausen]], 1742-1759
*Ebeling, før 1769-1801
*[[Carl Emil Ulrich Marius Ebeling (1766-1836)|Carl Emil Ulrich Marius Ebeling]], 1801-1833
*[[Johannes Kabell (1783-1855)|Johannes Kabell]], 1833-1847
*[[Christian A. G. Jung (1816-1883)|Christian A.G. Jung]], 1847-1883
*[[Robert William Otto Allen (1852-1888)|Robert William Otto Allen]], 1885-1888
*[[Arthur Ivan Allin (1847-1926)|Arthur Ivan Allin]], 1888-1915
*Jørgen Nielsen, 1915-

====Klokkere og alterdegne ved Aarhus Domkirke====
*[[Hans Hansen Skonning (1579-1651)|Hans Hansen Skaaning]], klokker, ca. 1617-1640
*[[Ove Ottesen ( - 1649)|Ove Ottesen]], klokker, 1640-1649
*[[Hans Hansen Skonning (1579-1651)|Hans Hansen Skaaning]], klokker, 1649-1651
*[[Johan Bertelsen Helsingør]], klokker, 1651-1696
*[[Peder Pedersen Schive (1641-1736)|Peder Pedersen Schive]], klokker, 1696-1736
*[[Niels Nielsen Ibsen Fogh (1690-1740)|Niels Nielsen Ibsen Fogh]], klokker, 1736-1740
*[[Johan Jørgen Rhodius (1698-1741)|Johan Jørgen Rhodius]], klokker, 1740-1741
*[[Christen Hansen Cramer (1699-1764)|Christen Hansen Cramer]], klokker, 1741-1764
*[[Jens Jensen Mundelstrup ( - 1789)|Jens Jensen Mundelstrup]], klokker, 1764-1789
*[[Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)|Henrik Ernst Grossmann]], klokker, 1789-1792
*[[Søren Mollerup (1757-1811)|Søren Mollerup]], klokker, 1792-ca. 1811
*[[Christian Rudolph Phillip Risom (1780-1827)|Christian Rudolph Phillip Risom]], klokker og alterdegn, ca. 1811-1827
*[[Thyrri Pedersen Bøggild (1754-1838)|Thyrri Pedersen Bøggild]], klokker, ca. 1827-1838
*[[Knud Schytte (1709-1789)|Knud Schytte]], alterdegn, 1827-1866
*[[Jens Olsen Cronholm (1808-1887)|Jens Olsen Cronholm]], klokker, 1829-1876
*[[Carl Christian Thoresen (1814-1874)|Carl Christian Thoresen]], alterdegn, 1867-1874
*[[Carl Severin Bertelsen Madsen (1832-1909)|Carl Severin Bertelsen Madsen]], alterdegn, 1875-1907
*[[Jens Madsen Rasmussen Ølsgaard (1864-)|Jens Madsen Rasmussen Ølsgaard]], alterdegn, 1907-1914
*[[Lars Jørgen Hansen]], alterdegn, 1915-1923
*[[Oluf A. A. Nielsen|Oluf A. A. Nielsen]], alterdegn, 1923-

=== Se også ===
* [[Gravminder i Aarhus Domkirke]]
* [[Aarhus Stift]]
* [[Embeds- og bestillingsmænd i Aarhus]]
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]
* [[Sogne i Aarhus Kommune]]

== Galleri ==

{|
|-
| [[Fil:Vejrhane 1775.jpg|300px|thumb|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]]|| [[Fil:000391666 l.jpg|300px|thumb|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000441868 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Domkirke set fra [[Skt. Clemens Torv|Sct. Clemens Torv]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000487711 l.jpg|300px|thumb|Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
||[[Fil:000396643 l.jpg|300px|thumb|Portræt af biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:Vejrhane 1775.jpg|thumb|none|200px|Vejrhane fra 1775. Oprindeligt opsat på Aarhus Domkirke. Billedet er bragt i Århus Stiftstidende 2 . august 1931. Fotograf og kunstner ukendt.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000391666 l.jpg|thumb|none|200px|Tagdækning med kobber af Aarhus Domkirke sommeren 1921. På taget ses mændene, der har arbejdet med taget. Ukendt fotograf, 1921, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441868 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Domkirke set fra [[Skt. Clemens Torv|Sct. Clemens Torv]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000487711 l.jpg|thumb|none|200px|Interiørbillede fra Aarhus Domkirke. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000396643 l.jpg|thumb|none|200px|Portræt af biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Lange]] på et udsnit af Bernt Notkes altertavle til Aarhus Domkirke fra 1479. Altertavlen var bestilt af biskoppen selv og doneret til Aarhus Domkirke, hvor altertavlen stadig står. Biskop Jens Iversen Lange er malet i bedende stilling med bispestaven i hans favn, til venstre for ham er hans våbenskjold med de tre røde roser afbilledet. Til højre for Biskoppen er hans værnehelgen, evangelisten Johannes, malet. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Domkirke Aarhus Domkirke]}}

== Eksterne henvisninger ==
* Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Svend_Estridsen Svend Estridsen]
* Wikipedia [http://da.wikipedia.org/wiki/Pave_Clemens_1. Sankt Clemens]

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon
* Hans Bjørn og Lise Gotfredsen, Århus Domkirke – Skt. Clemens, Århus 1996 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21455822 Bestil materiale]
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013
* Udvalgte Middelalderkirker i Østjylland, Højbjerg 1997 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21994626 Bestil materiale]
* http://www.aarhus-domkirke.dk
* Pamflet om Aarhus Domkirkes hovedorgel af Aarhus Domkirke. 2018.
*Nationalmuseets optegnelser over Danmarks Kirker, Aarhus Domkirke, Inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
* [[Århus Stiftstidende]], 26.03.1955, ''"Aarhus skal betale for tyskernes modskabs-skydning mod domkirken"''
* Århus Stiftstidende, 08.07.1955, ''"Aarhus domkirkes irgrønne spir skal ikke have brune lapper"''
* Århus Stiftstidende, 12.08.1955, ''"Sidste gang stod stilladset om domkirkens spir i to aar"''

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Indtil 1536]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:39:17Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
{|
|-
| [[Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra [[Skolebakken]]. Bygningen er tegnet af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200318 l.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af [[Bispetorvet]] mod [[Mejlgade]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200321 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000441949 l.jpg|300px|thumb|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:37:42Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
{|
|-
| [[Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200318 l.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200321 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000441949 l.jpg|300px|thumb|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:37:12Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
{|
|-
| [[Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200318 l.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200321 l.jpg|300px|thumb||Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000441949 l.jpg|300px|thumb|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:35:52Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
{|
|-
| [[Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.|| [[Fil:000200318 l.jpg|300px|thumb| Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]|| [[Fil:000200321 l.jpg|300px|thumb||Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]||
|-
|[[Fil:000441949 l.jpg|300px|thumb|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
|-
|
|}

<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2026-09-23T05:32:57Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

{{Infoboks-person
|titel=Hack Kampmann
|billede=Fil:Hack Kampmann.jpg
|billedtekst=Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.
|navn=Hack Kampmann
|født=1856
|død=1920
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt
|ægtefælle=Johanne f. Holm (1868-1920)
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
'''Hack Kampmann''' (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

=== Baggrundshistorie ===
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).

===Tiden i Aarhus===
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]] (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Karl Hansen Reistrup]], der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af [[Aarhus Teater]] (1900) og en aarhusiansk filial af [[Statsbiblioteket]] (1902), der senere blev til [[Erhvervsarkivet]].

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra [[Banegraven]] til [[Marselisborgskovene]], blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)]], i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldbod]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.

Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på [[Bispetorvet]] med [[Teater Café]] og biografen [[Fotorama]]. Hammerschmidt Foto, 1924.]]

Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].

Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

=== Personlige historier ===
Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.

I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).

Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).

Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).

Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).

Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).

Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).

=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer ===
Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.

====Liste over bygninger i Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1895-1897 || [[Hack Kampmanns Plads]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Toldkammer]]/Toldboden || Kilde: Johan Bender, ''Arkitekt Hack Kampmann'', s. 561
|-
| 1897-1900 || [[Teatergaden]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Teater]] || Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
|-
| 1898 || || [[Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder]] || Udarbejdet med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. Kilde: s. 561
|-
| 1898-1902 || [[Vester Allé 12]], Aarhus C || [[Statsbiblioteket]] (nu retsbygning) ||
|-
| 1899-1902 || [[Kongevejen]] 100, Aarhus C || [[Marselisborg Slot]] ||
|-
| ca. 1900 || [[Krathusvej]] 7, Risskov || [[Krathusvej 7|Skovhuset]] || Villa
|-
| 1901-1902 || [[Strandvejen 104]], Aarhus C || Villa Kampen ||
|-
| 1902 || [[Niels W. Gades Vej]] [[Niels W. Gades Vej 7|7]], Aarhus C || Villa || Kilde: Thyge Klemann
|-
| 1902 || [[Strandvejen]] 106, Aarhus || [[Strandvejen 106|Villa Restalrig]] ||
|-
| 1902-1905 || [[Peter Sabroes Gade]] 20 || [[Skt. Johannes Kirke]] ||
|-
| 1903-1905 || [[Kannikegade]] 16 || [[Kannikegade 16|Post- og Telegrafbygning]] ||
|-
| 1904-1905 || [[Hans Broges Gade]] 2 || [[Hans Broges Gade 2|Handelshøjskole]] (nu advokatkontor) ||
|-
| 1905 || [[Kannikegade]] 4-6 || [[Aarhuus Privatbank]] || Udvidelse
|-
| 1905-1906 || [[Skolegyde]] 1-3 || [[Aarhus Katedralskole]] || Ny- og ombygning
|-
| 1907-1920 || [[Domkirkepladsen]] 2 || [[Aarhus Domkirke]] || Restaurering
|-
| 1908 || [[Kannikegade]] 18 || [[Kannikegaarden]] || Nyt tårn
|-
| 1916 || [[Kronhjortevej]] || Landsted for Christian Kampmann ||
|-
| 1917 || [[Høegh-Guldbergs Gade]] 8 || || Ombygning. Kilde: Thyge Klemann
|}

====Liste over bygninger uden for Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1887-1888 || Strandvejen 350, Vedbæk || Villa Miramare || Kilde: Johan Bender, s. 560
|-
| 1888-1890 || Bispensgade, Hjørring || Centralsygehuset i Hjørring || Kilde: s. 560
|-
| 1889-1891 || Viborg || Provinsarkivet i Viborg || Kilde: s. 560-561
|-
| 1889-1891 || Haslevvej 390, Ringsted || Sneslev Kirke || Restaurering
|-
| 1890-1896 || Valby || Glyptotek (første) || Om- og tilbygning
|-
| 1891 || Hjørring || Teknisk Skole || Kilde: s. 561
|-
| 1891-1893 || Stege || Stege Præstegård || Kilde: s. 561
|-
| 1894 || Hjørring || Sparekasse || Kilde: s. 561
|-
| 1894-1897 || Randers || Helligåndshuset || Istandsættelse
|-
| 1895 || Thisted || Thisted Kirke || Restaurering
|-
| 1897-1898 || Nørresundby || Nørresundby Kirke || Tilbygning
|-
| 1898 || Skive || Skive Gamle Kirke || Restaurering
|-
| 1898-1899 || Rønde || Kalø Jagthus ||
|-
| 1899-1910 || Aalborg || Budolfi Kirke || Restaurering og tilbygning
|-
| 1904-1906 || Ry || Herregården Rye Nørskov ||
|-
| 1904-1907 || Aalborg || Aalborg Kloster || Restaurering
|-
| 1905-1906 || Viborg || Kreditforeningen (nu Nykredit) || Sammen med Valdemar Schmidt
|-
| 1907-1908 || Skagen || Skagen Toldkammer ||
|-
| 1908-1910 || Aalborg || Post- og telegrafbygning ||
|-
| 1909-1910 || Hjørring || Amtmandsbolig ||
|-
| 1910 || Viborg || Toldkammer ||
|-
| 1910 || Hornslet || Ting- og Arresthus ||
|-
| 1911-1913 || Horsens || Horsens Toldkammer ||
|-
| 1911-1912 || Gl. Rye || Sankt Sørens Kirke || Nyt tårn
|-
| 1915 || Frederiksberg || Politi- og brandstation ||
|-
| 1916-1919 || København || Statsprøveanstalten ||
|-
| 1918-1924 || København || Politigården || Samarbejde med flere arkitekter
|-
| 1919-1920 || Aalborg || Aalborghus Slot || Ombygning
|-
| 1920 || Silkeborg || Silkeborg Toldkammer ||
|-
| Indviet 1921 || Ebeltoft || Toldkammer og Amtsstue || Nu Glasmuseet
|}

=== Se også ===
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]]

== Galleri ==

{|
|-
| [[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]|| [[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]|| [[Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb| [[Aarhus Katedralskole]], også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra [[Herman Sallings Plads|Havnepladsen]] mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]].]]||
|-
|[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
||[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu tilhørende Retten i Aarhus. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]||[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg‎|300px|thumb|Aarhus Teater, opført 1900. Hammerschmidt Foto, 1924]]
|-
|
|}

== Hack Kampmann i AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110935 Hack Kampmann]}}

== Litteratur og kilder ==

* Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908

* Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946

* Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012

* Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898

* Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993

* Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963

* Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950

* Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000

* Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925

* Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008

* [http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon]

* [http://runeberg.org/dbl/9/0099.html Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon via Runeberg.org]

* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]

* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Hack Kampmann - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Hack Kampmann (1856-1920)

2026-09-23T05:32:30Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

{{Infoboks-person
|titel=Hack Kampmann
|billede=Fil:Hack Kampmann.jpg
|billedtekst=Hack Kampmann (1856-1920), arkitekt. Ca. 1910.
|navn=Hack Kampmann
|født=1856
|død=1920
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=Provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt
|ægtefælle=Johanne f. Holm (1868-1920)
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|350px|thumb|right|Hack Kampmanns [[Toldbygningen (1898-1995)|toldkammerbygning]] på [[Aarhus Havn]], opført 1895-97. Foto ca. 1904]]
'''Hack Kampmann''' (født den 6. september 1856 i Ebeltoft, død den 27. juni 1920 på Frederiksberg) var arkitekt, kongelig bygningsinspektør og professor. Han var søn af provst Christian P.G. Kampmann og Johanne M. Schmidt i Ebeltoft. Hack Kampmann boede i Aarhus fra 1892 til 1908.

=== Baggrundshistorie ===
Kampmann uddannede sig som ganske ung til murer, hvorefter han startede på arkitektuddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han læste 1873-1878. Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

I 1882 rejste han til Paris, hvor han videreuddannede sig ved Ècole des Beaux-arts. I løbet af 1880'erne rejse han i store dele af Europa og studerede arkitektur og kunst; Italien, Sverige, Tyskland, Frankrig, Grækenland (sammen med brygger Carl Jacobsen) og i 1894 foretog han en rejse til Holland.

I 1888 åbnede han sin egen tegnestue, samtidig med at han var undervisningsassistent for sin tidligere lærer og mentor Hans J. Holm på Kunstakademiet. Samme år giftede Kampmann sig med Johanne Holm (1868-1920).

===Tiden i Aarhus===
I 1892 blev Hack Kampmann udnævnt til kongelig bygningsinspektør i Nørrejylland og bosatte sig i Aarhus, bl.a. i [[Strandvejen 12|Lille Rosenborg]] og [[Strandvejen 104|Villa Kampen]]. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Kampmann havde et nært forhold til Jylland, hvor han var født, og han opførte i sin karriere flere bygninger i landsdelen. Særligt kom Aarhus til at nyde godt af hans værker.

Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af [[Aarhus Havn|havnen]] og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var [[Aarhus Toldkammer|Toldboden]] (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke. Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|Karl Hansen Reistrup]], der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af [[Aarhus Teater]] (1900) og en aarhusiansk filial af [[Statsbiblioteket]] (1902), der senere blev til [[Erhvervsarkivet]].

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra [[Banegraven]] til [[Marselisborgskovene]], blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)]], i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Foruden Holm og Meldahl påvirkede arkitekten J.D. Herholdt også Kampmann, hvilket kom til udtryk i Provinsarkivet i Viborg, der var hans store gennembrudsværk. Stilen førte han videre i førnævnte [[Toldbygningen (1898-1995)|Aarhus Toldbod]], som han skabte med udgangspunkt i [[Aarhus byvåben]]. Den ligger som en port til byen via havnen, som var skabt ud fra lige dele individualistisk frihed og inspiration fra historisk og traditionel arkitektur.

Det var en dobbelthed, Kampmann havde med sig fra sin uddannelse og sine lærerige rejser, og som alle dage prægede hans arkitektoniske idealer. Dertil kom en forkærlighed for detaljerigdom, der var gennemgående i den periode, han arbejdede i; det personlige præg i form af organiske og en nogen gange prangende udsmykning. Løsenet var ”originalitet og uensartethed.”
[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg|350px|thumb|right|Det af Hack Kampmann tegnede Aarhus Teater på [[Bispetorvet]] med [[Teater Café]] og biografen [[Fotorama]]. Hammerschmidt Foto, 1924.]]

Med Kampmanns omfattende kendskab til og forståelse for historisk bygningskunst, heriblandt ikke mindst middelalderlig kirkearkitektur, var det en velkommen opgave at få teaterbygningen til at gå i dialog med [[Aarhus Domkirke | Domkirken]] lige på den anden side af [[Bispetorvet]].

Den ydre og indre udsmykning på teatret blev bekostet af [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] og rummer et rigt og fantasifuldt brug af bl.a. symboler, der understreger bygningens særegne anvendelse og den højere mening med teaterkunsten. Aarhus Teater og direktør [[Benjamin Pedersen]] kunne slå dørene op for publikum i september 1900.

Statsbiblioteket var den første statslige kulturinstitution i provinsen, og Kampmann implementerede et gennemtænkt program i bygningen, der skulle understrege bibliotekets vigtighed. F.eks. den ovenbelyste læsesal, der er bygningens centrum og understreger væsentligheden af oplysning/viden.

=== Personlige historier ===
Kampmann blev født i en præstegård på Grønningen i Ebeltoft (Århus Stiftstidende, 30. september 2023, s. 10) og døde den 27. juni 1920 i sit hjem på Frederiksberg. I tiden efter dødsfaldet blev der udgivet flere nekrologer.

I Århus Stiftstidende blev det beskrevet, hvordan han havde haft et dårligt helbred i tiden op til sin død. Specifikt havde hans hjerte ikke været stærkt nok, hvilket havde fået ham til at søge kurbehandling på Finsens Institut. Han blev beskrevet som en af de bedste arkitekter i Danmark, der havde “en stor kunstnerisk evne i sin frugtbarhed og mangfoldighed.” (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

I en anden nekrolog blev han beskrevet som en “kunstnersjæl,” samt som en “myndig,” og “stilfærdig” person. Kampmann var derudover vellidt af de unge arkitekter, der arbejdede for ham (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1).

Personlighedsmæssigt blev Kampmann beskrevet som introvert. Han sagde ikke flere ord end højest nødvendigt (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Han blev både beskrevet som arrogant og mut, mens folk tæt på beskrev ham som munter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 552). Kampmann skulle føle sig tryg ved folk, før han åbnede op, og han gik på ingen måder op i den berømmelse, som den succesfulde arkitektkarriere medførte (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 555-556).

Kampmanns vennekreds bestod af få, men nære venner. Det var blandt andet arkitekterne Axel Berg, Gotfred Tvede og Martin Borch, lægen Vilhelm Ryder, professor, skuespiller og teaterdirektør J.F.S. Dorph-Petersen, billedkunstner Erik Henningsen og arkitekt Martin Nyrop (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 557-558).

Kampmann havde også flere hobbyer. Han besad for eksempel store evner inden for tegning og var derudover en dygtig akvarellist. (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 14). Derudover holdt han af naturen, hvor han både lystfiskede, gik på jagt og vandrede (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 553).

Kampmann blev allerede i sin levetid anerkendt for sit arbejde. Fire år efter sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vandt han Akademiets lille guldmedalje i 1882. Den vandt han for sit forslag til en badeanstalt i italiensk renæssancestil. I 1884 blev han endnu engang anerkendt for sit arbejde, da han vandt Akademiets store guldmedalje. Denne gang for sit forslag til et rådhus i København (Århus Stiftstidende, 28. juni 1920, s. 1). Det åbnede muligheden for, at han kunne rejse ud i verden i to år fra 1884-1886. Kampmann kom blandt andet til Tyskland, Italien og Frankrig (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 17).

Inden han rejste afsted, så forlovede han sig med Johanne Holm, der var datter af hans arbejdsgiver arkitekt Hans J. Holm. Under rejsen forsømte Kampmann ikke Johanne derhjemme, men sendte mange kærlighedsbreve til hende (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 18). Parret giftede sig i 1888 og fik siden fire børn, hvor to af børnene fulgte i Kampmanns fodspor og blev arkitekter (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 22-23).

Selvom Hack Kampmann ikke var bosat i Aarhus, da Landsudstillingen i byen løb af stablen i 1909, så havde han en stor påvirkning på begivenheden som formand for kunstudvalget og som medlem af Landsudstillingens udstillingsråd (Johan Bender, Arkitekt Hack Kampmann, s. 500).

=== Kampmanns Aarhusbyggerier og -planer ===
Nedenstående lister kan ikke anses for fuldstændige.

====Liste over bygninger i Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1895-1897 || [[Hack Kampmanns Plads]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Toldkammer]]/Toldboden || Kilde: Johan Bender, ''Arkitekt Hack Kampmann'', s. 561
|-
| 1897-1900 || [[Teatergaden]] 1, Aarhus C || [[Aarhus Teater]] || Fortjenstmedalje i guld. Kilde: Thyge Klemann + Johan Bender, s. 562
|-
| 1898 || || [[Bebyggelsesplan for Marselisborg jorder]] || Udarbejdet med [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]]. Kilde: s. 561
|-
| 1898-1902 || [[Vester Allé 12]], Aarhus C || [[Statsbiblioteket]] (nu retsbygning) ||
|-
| 1899-1902 || [[Kongevejen]] 100, Aarhus C || [[Marselisborg Slot]] ||
|-
| ca. 1900 || [[Krathusvej]] 7, Risskov || [[Krathusvej 7|Skovhuset]] || Villa
|-
| 1901-1902 || [[Strandvejen 104]], Aarhus C || Villa Kampen ||
|-
| 1902 || [[Niels W. Gades Vej]] [[Niels W. Gades Vej 7|7]], Aarhus C || Villa || Kilde: Thyge Klemann
|-
| 1902 || [[Strandvejen]] 106, Aarhus || [[Strandvejen 106|Villa Restalrig]] ||
|-
| 1902-1905 || [[Peter Sabroes Gade]] 20 || [[Skt. Johannes Kirke]] ||
|-
| 1903-1905 || [[Kannikegade]] 16 || [[Kannikegade 16|Post- og Telegrafbygning]] ||
|-
| 1904-1905 || [[Hans Broges Gade]] 2 || [[Hans Broges Gade 2|Handelshøjskole]] (nu advokatkontor) ||
|-
| 1905 || [[Kannikegade]] 4-6 || [[Aarhuus Privatbank]] || Udvidelse
|-
| 1905-1906 || [[Skolegyde]] 1-3 || [[Aarhus Katedralskole]] || Ny- og ombygning
|-
| 1907-1920 || [[Domkirkepladsen]] 2 || [[Aarhus Domkirke]] || Restaurering
|-
| 1908 || [[Kannikegade]] 18 || [[Kannikegaarden]] || Nyt tårn
|-
| 1916 || [[Kronhjortevej]] || Landsted for Christian Kampmann ||
|-
| 1917 || [[Høegh-Guldbergs Gade]] 8 || || Ombygning. Kilde: Thyge Klemann
|}

====Liste over bygninger uden for Aarhus====
{| class="wikitable"
! År !! Adresse !! Navn !! Noter
|-
| 1887-1888 || Strandvejen 350, Vedbæk || Villa Miramare || Kilde: Johan Bender, s. 560
|-
| 1888-1890 || Bispensgade, Hjørring || Centralsygehuset i Hjørring || Kilde: s. 560
|-
| 1889-1891 || Viborg || Provinsarkivet i Viborg || Kilde: s. 560-561
|-
| 1889-1891 || Haslevvej 390, Ringsted || Sneslev Kirke || Restaurering
|-
| 1890-1896 || Valby || Glyptotek (første) || Om- og tilbygning
|-
| 1891 || Hjørring || Teknisk Skole || Kilde: s. 561
|-
| 1891-1893 || Stege || Stege Præstegård || Kilde: s. 561
|-
| 1894 || Hjørring || Sparekasse || Kilde: s. 561
|-
| 1894-1897 || Randers || Helligåndshuset || Istandsættelse
|-
| 1895 || Thisted || Thisted Kirke || Restaurering
|-
| 1897-1898 || Nørresundby || Nørresundby Kirke || Tilbygning
|-
| 1898 || Skive || Skive Gamle Kirke || Restaurering
|-
| 1898-1899 || Rønde || Kalø Jagthus ||
|-
| 1899-1910 || Aalborg || Budolfi Kirke || Restaurering og tilbygning
|-
| 1904-1906 || Ry || Herregården Rye Nørskov ||
|-
| 1904-1907 || Aalborg || Aalborg Kloster || Restaurering
|-
| 1905-1906 || Viborg || Kreditforeningen (nu Nykredit) || Sammen med Valdemar Schmidt
|-
| 1907-1908 || Skagen || Skagen Toldkammer ||
|-
| 1908-1910 || Aalborg || Post- og telegrafbygning ||
|-
| 1909-1910 || Hjørring || Amtmandsbolig ||
|-
| 1910 || Viborg || Toldkammer ||
|-
| 1910 || Hornslet || Ting- og Arresthus ||
|-
| 1911-1913 || Horsens || Horsens Toldkammer ||
|-
| 1911-1912 || Gl. Rye || Sankt Sørens Kirke || Nyt tårn
|-
| 1915 || Frederiksberg || Politi- og brandstation ||
|-
| 1916-1919 || København || Statsprøveanstalten ||
|-
| 1918-1924 || København || Politigården || Samarbejde med flere arkitekter
|-
| 1919-1920 || Aalborg || Aalborghus Slot || Ombygning
|-
| 1920 || Silkeborg || Silkeborg Toldkammer ||
|-
| Indviet 1921 || Ebeltoft || Toldkammer og Amtsstue || Nu Glasmuseet
|}

=== Se også ===
* [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan]]

== Galleri ==

{|
|-
| [[Fil:Johannes kirke.jpg|300px|thumb|Skt. Johannes Kirke, bygget af Kampmann 1902-5]]|| [[Fil:Post- og tele.jpg|300px|thumb| Hack Kampmanns Post- og Telegrafbygning i Kannikegade, (1903-05)]]|| [[Fil: Fil:000200320 l.jpg|300px|thumb| [[Aarhus Katedralskole]], også kaldet Latinskolen. Bygningen set fra [[Herman Sallings Plads|Havnepladsen]] mod hjørnet af [[Havnegade]], [[Skolegyde]] og [[Skolebakken]].]]||
|-
|[[Fil:Marselisborg slot.jpg|300px|thumb|Marselisborg Slot, opført 1899-1902. Postkort fra 1902]]
||[[Fil:Statsbiblioteket.jpg|300px|thumb|Statsbiblioteket på Bispetoften ved Vester Allé, nu tilhørende Retten i Aarhus. Opført af Kampmann 1898-1902. Foto: 1902]]||[[Fil:Aarhus Teater 000186163.jpg‎|300px|thumb|Aarhus Teater, opført 1900. Hammerschmidt Foto, 1924]]
|-
|
|}

== Hack Kampmann i AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=110935 Hack Kampmann]}}

== Litteratur og kilder ==

* Hack Kampmann: Domkirken i Aarhus, Akademisk Architektforening, 1908

* Hack Kampmann, ved Kay Fisker: Arkitekten, Professor Hack Kampmanns Rejsebreve og Skitser, 1946

* Johan Bender: Marselisborg Slot, 2012

* Hack Kampmann og Chr. Ambt: Forslag til bebyggelsesplan for en del af Marselisborg grund, 1898

* Ivan Kilpatrick: Hack Kampmann i Århus, Arkitekskolen i Aarhus, 1993

* Emanuel Sejr: Statsbiblioteket : forhistorie og tilblivelse : med en karakteristik af arkitekten Hack Kampmann, 1963

* Emanuel Sejr: Århus Teater gennem 50 år, 1950

* Jubilæumsudstilling. Udgivet i anledning af Aarhus Teaters 90 års fødselsdag som en hyldest til Hack Kampmann, 2000

* Albert Bayer: Aarhus Theater, 1925

* Vinnie Nørskov m.fl.: Antikken i Århus, 2008

* [http://www.rosekamp.dk/Weilweb/K.htm#Kampmann__Hack Kampmann i Weilbachs Kunstnerleksikon]

* [http://runeberg.org/dbl/9/0099.html Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon via Runeberg.org]

* [http://da.wikipedia.org/wiki/Hack_Kampmann Kampmann på wikipedia]

* [https://arkitekternesaarhus.dk/ Podcast om Hack Kampmann - afsnit i serien Arkitekternes Aarhus]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:000200320 l.jpg

2026-09-23T05:31:03Z

JanneMarieBarslev:

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Katedralskole]] (Rød Bygning), tegnet af [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Knud Friis (1926-2010)

2026-09-23T05:29:48Z

JanneMarieBarslev:

{{Infoboks-person
|titel=Knud Friis (1926-2010)
|billede=Fil:000336279 Jens Tønnesen Aarhusarkivet.jpg
|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Friis fra arkitektfirmaet [[Friis & Moltke]]. Foto: [[Jens Tønnesen]], 1996, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Knud Friis
|født=12. marts 1926
|død=25. november 2010
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Bodil Johanne Andersen
|partner=
|børn=
|erhverv=Arkitekt
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:000441949 l.jpg|350px|thumb|right|Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]] tegnet af Knud Friis, da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Knud Friis''' (født den 12. marts 1926 i Skanderup-Stilling, død den 25. november 2010) var arkitekt og én af stifterne af tegnestuen [[Friis & Moltke]].

Han var søn af repræsentant Anton Friis og Petra Laurine Laursen og blev i 1950 gift med Bodil Johanne Andersen (1924-2010).

Knud Friis var student fra Herning Gymnasium i 1944 og var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen. I 1950 blev han uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, hvorefter han fik arbejde i Grønlandsstyrelsen og senere hos [[C.F. Møller]]s Tegnestue i Aarhus. Her mødte han arkitekten [[Elmar Moltke Nielsen (1924-1997)|Elmar Moltke Nielsen]], og i 1954 dannede de sammen tegnestuen Friis & Moltke.

=== Bygningerne ===
Mange af Friis og Moltkes første opgaver var villaer og enfamiliehuse, der blev opført i og omkring Aarhus – ikke mindst i [[Brabrand]]. Blandt andet tegnede Knud Friis i 1958 sin egen villa på [[Højen 13]] i netop Brabrand. Villaen blev udvidet i 1970, og i 2008 blev den – grundet sine arkitektoniske kvaliteter – fredet.

Senere stod Friis og Moltke bag en lang række større byggerier som f.eks. Vestteatret, Brabrand (i samarbejde med [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]]) (1957), Hotel Tre Ege, Brabrand (1963), Hotel Hvide Hus i Ebeltoft (1963), [[Hotel Marselis]] i Aarhus (1967), [[Vestervang]] (1967), Kursuscenteret Scanticon (nu Handelsfagskolen) i Skåde (1969), [[Risskov Gymnasium|Vejlby-Risskov Amtsgymnasium]] (1969), [[Brabrand-Hallen]] (1970), Brabrand Sognegård (1971), Odder Rådhus (1971), [[Skjoldhøjkollegiet]] (i samarbejde med Knud Blach Petersen) (1973), amtsgymnasiet i Skanderborg (1973), Viborg Gymnasium (1974), [[Ellevang Kirke]] (1974), [[Langkær Gymnasium og HF|Langkær Amtsgymnasium]] (1975), amtsgymnasiet i Silkeborg (1977), [[Skjoldhøj Kirke]] (1984), [[Scandinavian Center]] (1995) og højhuset [[Prismet]] (2001).

Alene i Brabrand er der i dag flere end 50 byggerier, som Friis & Moltke står bag.

Ud over de nævnte byggerier i og omkring Aarhus har Friis & Moltke stået bag projekter i det øvrige Danmark samt i bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Tyrkiet og USA.

Mange af Friis & Moltkes byggerier er i årenes løb blevet præmieret, ligesom makkerparret har modtaget priser, diplomer og medaljer for deres arbejde – bl.a. de fornemme udmærkelser Eckersberg Medaillen (1967) og C.F. Hansen Medaillen (1987). I 2005 modtog Knud Friis Aarhus Kommunes hædersbevisning for kvalitetsbyggeri.

Ud over samarbejdet med Elmar Moltke Nielsen havde Knud Friis på en del projekter desuden et nært samarbejde med en anden Aarhus-arkitekt, Knud Blach Petersen.

=== Brutalismen ===

Knud Friis var sammen med Elmar Moltke Nielsen eksponent for den retning indenfor arkitekturen, der kaldes brutalismen – om end i en mild udgave. Brutalisme er en arkitekturstil, der er kendetegnet ved bygninger, der er udført i helt rå og ubehandlede materialer – ofte beton – og med synlige installationer. Bygningerne kan virke voldsomme – brutale – i forhold til deres omgivelser og den natur, de bliver placeret i, men meningen er, at de også skal udtrykke en ærlighed, hvor intet er skjult eller ’pyntet’. Brutalismen voksede ud af modernismen og havde som ideal at bygge ærligt, ukompliceret, billigt og funktionelt byggeri til almindelige mennesker – både boliger (villaer, klyngehuse, gårdhavebebyggelse, lejlighedskomplekser mv.) og offentligt byggeri som skoler og andre institutioner.

Knud Friis regnes som en af Aarhus’ helt store arkitekter. Ud over sit betydelige fingeraftryk på byens arkitektur, var Knud Friis en af initiativtagerne til, at [[Arkitektskolen]] i Aarhus blev etableret i 1965. Selv var han lærer og professor på skolen fra 1967 til 1970. Desuden havde han tegnestue i USA i perioden fra 1979 til 1989, ligesom han var gæsteprofessor ved Ball State University, Indiana i USA i 1975.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111010 Knud Friis (1926-2010)]}}

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:26:56Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:26:24Z

JanneMarieBarslev: /* Galleri */

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:25:39Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

=== Galleri ===
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===
[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]
====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:25:13Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]

=== Galleri ===
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===

====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Aarhus Katedralskole

2026-09-23T05:24:29Z

JanneMarieBarslev:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156620,10.211963~[[Aarhus Katedralskole]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156620,10.211963
|align=right
}}</div>

[[Fil:000200320 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Katedralskole set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Aarhus Katedralskole''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Skoler'']]

'''Aarhus Katedralskole''' ligger på [[Skolegyde]] 1-3. Skolens oprindelse er ikke dokumenteret, men det anses for sikkert, at den eksisterede i 1195.

Katedralskolen blev fredet i 1996.

{{WaVE|text=Skolegyde 1-3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Vognsens bogsamling ===
Hvornår skolen præcist blev oprettet, fortaber sig lidt i fortidens tåger, men oprettelsen hænger med al sandsynlighed sammen med opførelsen af [[Aarhus Domkirke|Aarhus’ nuværende domkirke]], som blev påbegyndt et tidspunkt mellem 1180 og 1200. Indtil dennes indvielse fungerede Vor Frue Kirke som byens domkirke. I 1191 blev [[Peder Vognsen (-1204)|Peder Vognsen]] bisp i Aarhus, og han fik stor indflydelse på både domkirkens og katedralskolens opførelse. Fra hans hånd har vi et gavebrev dateret 1195, nærmere bestemt Thorp ''"femtedagen før februars Idus"'', dvs. den 9. februar, hvori han overdrog alle sine bøger ''"til den Salige Clemens til gavn for dem, der i fremtiden skal arbejde som tjenere i hans kirke"''. Om Peder Vognsen donerede til en allerede eksisterende katolsk skole, eller om den blev oprettet med hans gavebrev, er uvist, men det antages i dag, at skolen blev etableret omkring 1195.

I 1994-1995 udgravede et hold arkæologer fra [[Moesgaard Museum|Moesgård Museum]] områder ved skolen. Her blev der blandt andet fundet rester af den skolebygning, som bisp Vognsen fik opført på grunden i starten af 1200-tallet. Der blev ved udgravningen desuden også fundet levn fra en større bygning, som var placeret langs Skolegyde og kunne dateres til 1300-tallet.

=== Hvid, gul og rød bygning===
Skolens ældste eksisterende bygning er den såkaldte Hvid Bygning, der er tegnet i senbarokstil af arkitekt [[Christian Mørup]] og opført med facade ud mod Mejlgade fra 1763-1766, da [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)|Jens Worm]] var rektor. Den er siden blevet ombygget og renoveret – blandt andet i 1840’erne, hvor den fik en ekstra etage af [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]]. Ved denne lejlighed udførte overbygningsdirektør [[Jørgen Hansen Koch]] også nogle ikke specificerede korrektioner på bygningen. I starten af 1900-tallet blev bygningen ombygget af den navnkundige arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]. Ved ombygningen blev bygningen forlænget mod nord, men til gengæld forkortet mod syd, for at gøre plads til en udvidelse af [[Skolegyde]]. Bygningen indeholder i dag blandt andet skolens to gymnastiksale.

På skolens grund ligger også Gul Bygning, der en overgang fungerede som rektorbolig og blev fredet allerede i 1919. Gul Bygning var oprindelig ikke en del af skolen, men var en købmandsgård, der ad flere omgange er blevet ombygget. I 1808 blev gården forsynet med et nyt, fornemt forhus mod [[Mejlgade]].

Hack Kampmann har også sat sit helt eget aftryk på skolen, da han i starten af 1900-tallet stod bag Rød Bygning. Den store nye bygning med front mod [[Skolebakken]] blev taget i brug i 1905, men blev under stor festivitas officielt indviet den 1. september 1906af Frederik 8.

Endelig er der blandt de gamle bygninger også repræsenteret moderne funkisarkitektur. Det kom med to tilbygninger fra 1956-1957, der blev opført på hver side af skolegården og blev tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)|Knud Friis]], der dengang var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Tilbygningen ud mod Skolebakken rummede blandt andet en ny stor festsal, hvor et stort vægmaleri udført af [[Svend Engelund]] blev indviet i 1959. 27 år senere var vægmaleriet blevet godt medtaget af fugt, som viste sig at trænge igennem betonvæggen. Oprindeligt var maleriet blevet doneret til skolen af Statens Kunstfond, men fonden ønskede ikke at betale for en renovering, da skolen nu var overgået til amtet. Århus Amts Kultur- og Undervisningsudvalg ville gerne hjælpe, men kunne ikke rejse nok midler. Løsningen kom, da Svend Engelund tilbød sin arbejdskraft for et beskedent honorar. Væggen blev dermed isoleret, og Engelund og to hjælpere fik sat det store maleri i stand, som kunne genindvies i 1986.

=== Fredning og flytteovervejelser ===
I sagens natur er skolens bygninger gennem de mange århundreder blevet udskiftet og ombygget mange gange. Men modsat katedralskolerne i Ribe, Roskilde og Viborg, der godt nok alle er ældre end Aarhus Katedralskole, ligger skolen i Aarhus stadig på sin oprindelige placering, og det meste af det nuværende skolekompleks blev fredet i 1996.

Gennem årene er det ellers flere gange blevet diskuteret seriøst, hvorvidt skolen skulle flyttes fra sin plads i midtbyen til en ny lokation med bedre udvidelsesmuligheder. I 1902-1903 var det endnu ubebyggede grunde ved [[Ny Munkegade]] eller [[Marselisborg|Marselisborgarealet]], som var i spil, men i stedet for en flytning blev Kampmanns Røde Bygning opført. I 1930’erne var pladsen på skolens snævre grund endnu engang ved at blive for stram, og en flytning var atter oppe at vende. Endnu engang faldt valget på et nybyggeri ved de eksisterende bygninger, og Knud Friis’ bygninger blev opført. Til gengæld måtte en smuk [[Skolebakken 3|restaurationsejendom]] med facade mod Skolebakken fra 1921 tegnet af arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Frühstück]], samt [[Mejlgade 2]]-[[Mejlgade 4|4]], der tidligere blandt andet havde rummet diverse kommunal administration, lade livet.

=== 700 års drengevælde ===
Skolen har gennem årene haft flere prominente elever. Heriblandt har været astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)|Ole Rømer]], der dimitterede i 1662 og senere blev kendt for at opdage lysets hastighed, samt N.F.S. Grundtvig, der var katedralskoleelev fra 1798-1800. Hans skolegang på katedralskolen var godt nok med til at forme hans tanker om ”den sorte skole” med udenadslære og døde kundskaber, men ikke desto mindre fik han i 1959 sin egen mindeplade på facaden ud mod Mejlgade. I nyere tid har personer som forfatter [[Ole Lund Kirkegaard]], journalist [[Ulla Terkelsen]] og filminstruktør [[Niels Malmros]] også været elever på Katten.

Det tog over 700 år, før skolen gav adgang til piger. I 1903 blev loven om almenskoler vedtaget, og dette banede vejen for, at Ingeborg Brix og Else Bentzon, døtre af hhv. provst Jørgen Gad Olsen Brix, Skødstrup og driftsbestyrer Aage Bentzon, Odder, kunne starte på skolen samme år.

[[Georg Frederik Wilhelm Lund (1820-1891)|Rektor Lund]] på skolen havde dog allerede ved skoleåret 1881-1882 modtaget en henvendelse fra en nytilflyttet officer, der ønskede, at hans datter skulle fortsætte sin skolegang på skolenKilde.<ref>[https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre], Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk.</ref>. Rektor Lund ønskede ikke selv at tage stilling til dette og sendte henvendelsen videre til Kirke- og Undervisningsministeriet. Kvinder på uddannelsesinstitutioner var ikke et helt fremmed koncept, da Københavns Universitet i 1875 havde åbnet dørene for kvinder, men alligevel var ministeriet usikre på, om dette også skulle gælde landets gymnasiale uddannelser. De lavede en undersøgelse på landets 13 lærde skoler, og svaret fra alle disse var klart. De ønskede ikke piger på deres skoler. Der blev fremført argumenter som, at det ville svække pigernes vigtigste livsfunktioner og skabe udygtighed til at opfylde hendes fremtids bestemmelse, ligesom man mente, at det ville få konsekvenser for undervisningen, da manden besad en større tænkekraft og abstraktionsevne. Konsekvensen blev, at officeren og hans datter, der havde sat gang i hele debatten, fik afslag, og pigerne måtte vente yderligere godt 20 år, før de fik adgang på Aarhus Katedralskole. Sidenhen har pigerne overhalet drengene, så tre ud af fem elever på stx og hf i dag er piger.

Administrativt hørte skolen indtil reformationen under kirken, hvorefter den faldt under staten. Flere hundrede år senere – pr. 1. januar 1986 – overførtes skolen sammen med landets øvrige statsgymnasier til amtet. I dag er skolen selvejende, men er finansieret gennem statstilskud. I skoleåret 2025-2026 var knap 750 elever indskrevet på skolen.

=== Frednings detaljer ===
Af fredningssagen fra 28. oktober 1996 fremgår det, at fredningen blandt andet blev begrundet med, at den kulturhistoriske værdi ved Århus Katedralskole i det ydre var knyttet til bygningens fremtræden som skole, hvilket blev antydet af bygningernes komposition og facader, der havde statslig karakter på hver deres måde. Der var tillige flere af facadernes detaljerige udsmykninger med symboler, som repræsenterede forskellige skolefag og symboler, hvilket ledte tankerne hen på videnskabens verden. Der blev desuden lagt vægt på, at de forskellige skrifter på facaderne fastslog, at bygningerne blev opført som skole, mens våbenskjold og monogrammer på Den gamle skolebygning vidnede om kongerne, der havde regeret under skolens mange udvidelser. De forskellige symboler og skrifter var placeret på facaderne af Hack Kampmann, og havde i den forstand tillige kulturhistorisk værdi, da det var et karakteristisk træk for hans arkitektur, der ofte afspejlede den indre funktion i det ydre.

De bærende fredningsværdier for Århus Katedralskole knyttede sig til hele bygningskomplekset med de enkelte bygningers afsluttede form samt den indbyrdes relation imellem dem. Endelig gjaldt det overdækningen i gården.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det ydre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen og i alle facadedetaljerne samt bygnings-elementer. Hertil kom alle oprindelige, ældre eller traditionelle vinduer, døre og porte med alle detaljer samt de delvist ubrudte tagflader med skorstenspiber. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

De bærende fredningsværdier knyttede sig i det indre til hver af bygningernes arkitektoniske stilart, hvilket kom til udtryk i materialeanvendelsen samt i detaljeringen. Dette gjaldt især de ældre gulve, vægge og lofter samt bevarede bygningsdetaljer så som trapper, døre med alle detaljer, gerichter, paneler og lister samt vaske på gangene. Endelig gjaldt det den traditionelle materiale- og farveholdning for alle bygninger.

[[Fil:Lærerpersonalet, Aarhus Katedralskole, ca. 1892.jpg|350px|thumb|right|Lærerpersonalet ved Aarhus Katedralskole omkring 1892. Bageste række fra venstre: H.A.I. Baggesen, J.O. Lund, H. Mylord, Thomas Meldal, [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|J. Hoffmeyer]], M. Krag, [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|N.F. Stegmann]], U.C. Kofoed. Forreste række fra venstre: G.C.V. Christensen, [[Carl Frederik Christian Engell|C.F.C. Engell]], S. Sveinbjørnsson, J.C.L. Dahlenberg og H. Jenssen-Tusch. Ostermann, [[Frederik Christian Lorentzen|Lorentzen]] og [[Lesor Kleisdorff|L. Kleisdorff]] mangler.]]

== Galleri ==
<div><ul>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200320 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Rød Bygning) set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200318 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [[Fil:000200321 l.jpg|thumb|none|200px|Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
<li style="display: inline-block;"> [Fil:000441949 l.jpg|thumb|none|200px|Tilbygning til Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Tegnet af Knud Friis (1926-2010), da han var ansat på C.F. Møllers Tegnestue. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]] </li>
</ul></div>

===Undervisere og rektorer tilknyttet Aarhus Katedralskole i udvalg===

====Rektorer====
Kilde: https://akat.dk/historien/ansatte-siden-middelalderen/skolens-rektorer

* 1490-1521 [[Morten Børup (1446-1526)]]
* 1521-1530 [[Peder Vittesøn Vind (1492-1562)]]
* 1530-1533 [[Torkel Abildgaard (1498-1564)]]
* 1533-1547 [[Simon Christensen Wrold (1487-1565)]]
* 1547-1550 [[Lauritz Bertelsen (1514-1588)]]
* 1550-1551 Laurids Nielsen
* 1551-1553 [[Oluf Olufsen Horsens (????-1566)]]
* 1553-1557 [[Esbern Pedersen (????-1565)]]
* 1557-1563 [[Esbern Knudsen (1529-1576)]]
* 1563-1563 [[Johannes Pratensis (1543-1576)]]
* 1564-1566 [[Jacob Madsen Aarhus (1538-1586)]]
* 1566-1569 [[Hans Lauridsen (????-1575)]]
* 1569-1575 [[Laurids Nielsen (????-1605)]]
* 1575-1578 [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)]]
* 1578-1584 [[Peder Sørensen Kinderup (????-1584)]]
* 1584-1590 [[Hans Lauridsen Oldorph (1533-1602)]]
* 1590-1602 [[Hans Pedersen Horsens (1545-1617)]]
* 1602-1602 Peder Olufsen Aarhus
* 1602-1603 [[Jens Lauridsen Zeuthen (1573-1628)]]
* 1603-1603 Hans Sørensen
* 1604-1605 [[Christen Lauridsen Bording (1578-1640)]]
* 1605-1618 [[Jens Jacobsen Krog (1580-????)]]
* 1618-1633 [[Christen Hansen (1592-1633)]]
* 1633-1647 [[Jacob Knudsen (1603-1660)]]
* 1647-1685 [[Niels Nielsen Krog (1615-1685)]]
* 1686-1700 ????
* 1701-1728 [[Jørgen Hansen Rode (1662-1731)]]
* 1728-1732 [[Peder Jensen Saaby (1675-1732)]]
* 1733-1752 [[Johan Kyndesen Schmidt (1674-1652)]]
* 1752-1775 [[Jens Olufsen Worm (1716-1790)]]
* 1775-1805 [[Thure Krarup (1739-1808)]]
* 1805-1838 [[Jens Stougaard (1761-1838)]]
* 1838-1861 [[Hans Henrik Blache (1787-1871)]]
* 1861-1868 [[Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)]]
* 1868-1885 [[Georg Frederik Wilhelm Lund]] (1820-1891)
* 1885-1901 [[Jens Chr. Ludvig Dahlenborg (1831-1922)]]
* 1901-1906 [[Erik Jacobæus (1848-1911)]]
* 1906-1906 [[Carl Frederik Christian Engell (1844-1918)]]
* 1906-1924 [[Jon Vaupell (1854-1934)]]
* 1924-1947 [[Christian Lauritz Christiansen (1877-1963)]]
* 1947-1969 [[Aage Bertelsen (1901-1980)]]
* 1969-1987 [[Helge Qvortrup (1924-1994)]]
* 1988-1996 [[Henning Spure Nielsen (1937-2006)]]
* 1996-2014 [[Lars Scheibel (1947-)]]
* 2014- [[Lone Eibye Mikkelsen (1960-)]]

====Andre tilknyttede====
* Forfatter og overlærer [[Karl Gustav Brøndsted (1851-1945)]]
* Skoledirektør [[Christian Buur (1864-1941)|Christian Buur]] (1864-1941)
* Adjunkt og overlærer [[Edvard Christie Fleischer]] (1806-1846)
* Forfatter og lektor [[Olaf Jonas Hansen (1870-1932)]]
* Overlærer, redaktør, bibliotekar [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)]]
* Overlærer [[Lesor Kleisdorff]] (1832-1913)
* Overlærer [[Frederik Christian Lorentzen]] (1850-????)
* Lektor [[Jens Mathias Møller]] (1869-????)
* Overlærer [[Nikolaj Frederik Stegmann (1848-1929)|Nikolaj Frederik Stegmann]] (1848-1929)
* Gymnasielærer og byrådsmedlem [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] (f. 1951)
* Rektor og professor [[Jon Vaupell]] (1854-????)
* Organist og kantor [[Johannes Kabell (1783-1855)]], sangundervisning
* Tegnelærer [[Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)]]
* Lektor [[Sveinbjørn Gestur Sveinbjørnsson (1861-1924)]]

====Tidligere elever====
* Astronom [[Ole Christensen Rømer (1644-1710)]] - dimitteredes fra skolen i 1662
* Digter, teolog mm. Nikolai Frederik Severin Grundtvig - katedralskoleelev fra 1798-1800

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

== Aarhus Katedralskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108045 Aarhus Katedralskole]}}

==Litteratur og kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger: 29.12.1902, 29.01.1903, 09.07.1903
*".. imellem kirken og vandet". Aarhus Katedralskole 1195-1995. 1995.
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
* [https://www.historie-online.dk/temaer-9/minervas-doetre Minervas døtre, artikel af Kvindemuseet, bragt på historie-online.dk]
* Indbydelsesskrift til Afgang- og Aarsprøve i Aarhus Katedralskole 1906, Lauritz Bechs Bogtrykkeri.

==Henvisninger==

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:000200320 l.jpg

2026-09-23T05:22:47Z

JanneMarieBarslev:

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Katedralskole]] (Rød Bygning) set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000441949 l.jpg

2026-09-23T05:21:27Z

JanneMarieBarslev:

== Beskrivelse ==
Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Tegnet af [[Knud Friis (1926-2010)]], da han var ansat på [[C.F. Møllers Tegnestue]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000200321 l.jpg

2026-09-23T05:19:10Z

JanneMarieBarslev: Aarhus Katedralskole (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Undervisning & uddannelse Kategori: Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Katedralskole]] (Gul Bygning) set fra skolegården. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Fil:000200318 l.jpg

2026-09-23T05:18:18Z

JanneMarieBarslev: Aarhus Katedralskole (Hvid bygning) set fra enden af Bispetorvet mod Mejlgade. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Undervisning & uddannelse Kategori: Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Katedralskole]] (Hvid bygning) set fra enden af [[Bispetorvet]] mod [[Mejlgade]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Adam Abraham Engelbrecht (1767-1849)

2026-09-23T05:15:38Z

JanneMarieBarslev:

Fil:000200320 l.jpg

2026-09-23T05:13:18Z

JanneMarieBarslev: Aarhus Katedralskole set fra Skolebakken. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv. Kategori: Undervisning & uddannelse Kategori: Ejendomme & bygningsværker

== Beskrivelse ==
[[Aarhus Katedralskole]] set fra [[Skolebakken]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}