AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Vilhelmsborg

2015-07-31T12:10:22Z

Jakob KM: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske Marselis-slægt, der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.

Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til Gabriel Marselis

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.

Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg]].

Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

På den ene side af den gamle gårdsplads udgravede man i 1990’erne resterne af et fundament til en ældre hovedbygning, opført omkring 1600, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

===I dag===
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|330px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renovationer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].

Herefter diskuteredes det i byrådet og lokalpressen, hvad stedet skulle benyttes til. Allerede midt i halvfjerdserne var et af forslagene, at indrette et hestesportscenter, men området var også i spil som hjemsted for en ny golfbane. Der var nemlig ret bred enighed i byrådet om, at de eksisterende ni huller ved Mollerup ikke var tilstrækkelige.

I stedet for Vilhelmsborg blev det dog et område vest for Moesgård - som Aarhus Amt havde erhvervet i 1960 - der blev udlagt som golfbane. Vejen var nu banet for at Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg kunne åbne i 1989. I forbindelse hermed blev der vest for gården blandt andet opført flere ridehaller. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]
*Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Vilhelmsborg

2015-07-31T12:09:26Z

Jakob KM:

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske Marselis-slægt, der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.

Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til Gabriel Marselis

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.

Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg]].

Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

På den ene side af den gamle gårdsplads udgravede man i 1990’erne resterne af et fundament til en ældre hovedbygning, opført omkring 1600, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

===I dag===
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|330px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renovationer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].

Herefter diskuteredes det i byrådet og lokalpressen, hvad stedet skulle benyttes til. Allerede midt i halvfjerdserne var et af forslagene, at indrette et hestesportscenter, men området var også i spil som hjemsted for en ny golfbane. Der var nemlig ret bred enighed i byrådet om, at de eksisterende ni huller ved Mollerup ikke var tilstrækkelige.

I stedet for Vilhelmsborg blev det dog et område vest for Moesgård - som Aarhus Amt havde erhvervet i 1960 - der blev udlagt som golfbane. Vejen var nu banet for at Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg kunne åbne i 1989. I forbindelse hermed blev der vest for gården blandt andet opført flere ridehaller. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg

2015-07-31T12:07:37Z

Jakob KM: Fotograf Børge Venge, 15/9-1975. Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet, leveret af Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Fotograf Børge Venge, 15/9-1975. Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet, leveret af Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Vor Frue Kirke

2015-07-31T11:45:35Z

Jakob KM:

[[Fil:Vor Frue Kirke, Joseph Ludvig Kjær, ca 1898.jpg|300px|thumb|right|Brevkort med motiv af Vor Frue Kirke 1905.]]

Den nuværende '''Aarhus Vor Frue Kirke''' er beliggende i [[Vestergade]] i sydfløjen af det firfløjede [[Vor Frue Kloster|klosteranlæg]]. Klosterbygningen og kirken er arkitektonisk tæt forbundet, ligesom de to institutioners lange historie væver sig ind i hinanden.

I dag fungerer Vor Frue kirke som almindelig sognekirke, og klosterbygningerne er indrettet som ældreboliger.

===Domkirke og kloster===
[[Fil:Trap Danmark 1 Vor Frue.jpg|thumb|right|280px|Plantegning af Vor Frue kloster og kirke omkring 1858, før fundet af krypten.]]
Indtil omkring 1240 lå på stedet Aarhus' tidligere domkirke, [[Skt. Nicolai Domkirke]]. Da [http://da.wikipedia.org/wiki/Dominikanerordenen Dominikaner-ordenen] - også kaldet Sortebrødrene - på denne tid overtog kirken, rev de det meste af den ned og byggede i stedet en ny kirke, der sammen med opførelsen af tre klosterbygninger de følgende par hundrede år kom til at danne ramme om en firkantet klostergård.

Kirken og klosteret fungerede i denne periode i tæt sammenhæng med hinanden; klosterbrødrene varetog de kirkelig handlinger og oppebar tillige en velgørenhedsvirksomhed i klosteret. Bygningsprojekterne, der også kommer til at indeholde en ombygning af koret og opførelsen af et sideskib, fandt sted i teglsten, hvilket dominikanerne var nogle af de første til at finde anvendelse for.

===Sognekirke===
Under optakten til reformationen i 1536 blev en række katolske munkeordener fordrevet fra Danmark. Dominikanerne forlod således klosteret i Aarhus i 1530. Herefter fungerede kirken, nu under navnet Vor Frue, som almindelig sognekirke, mens klosteret i 1541, på Christian III’s befaling, igen blev indrettet som hospital. Senere fungerede bygningerne som boliger til byens fattige, og var hermed en del af byens fattigvæsen, indtil opførelsen af [[Fattiggården]] i 1870, men i dag er de indrettet som ældreboliger.

Klosterkompleksets arkitektur er en særskilt historie. Romansk og gotisk arkitektur ses side om side. Således er tårnet fra senmiddelalderen, men menes ændret i 1600-tallet, hvor det får sit karakteristiske løgformede spir med lanterne. Altertavlen i Vor Frue Kirke er sengotisk, og i klosterkirken findes et nyt vindue med et glasmaleri af Per Kirkeby. I forbindelse med en restaurering i år 2000, kommer der en ny prædikestol og døbefont til.

I 1967 overtog Vor Frue Sogns menighedsråd kirken, hvor der nu afholdes gudstjenester med adgang for alle interesserede.

===Krypten under Vor Frue og klosterets tidligste historie===
I 1955 stødte man på noget enestående under gulvet i Vor Frue kirke ved [[Klostertorv]], i forbindelse med den restaurering, der var påbegyndt året før. Årets vigtigste arkitektoniske fund, blev det kaldt. Det var resterne af [[Skt. Nicolai Domkirke|Aarhus’ første domkirkes]] gamle krypt, opført engang i de sidste årtier af 1000-tallet. Dengang var det byens første stenkirke og i dag er det byens ældste rum.
[[Fil:Vor Frue Kirke, Børge Venge 1957.jpg|thumb|right|300px|Da man 1955 genopdagede den knap 900 år gamle krypt under Vor Frue kirke, havde man i nogle årtier været opmærksom på, at korets gulv muligvis gemte på en overraskelse. I klostergården, på kirkens nordside, havde man således fundet en tilmuret dør, der tilsyneladende førte ned under koret, og på sydsiden havde fjernelsen af vildvin og efeu afsløret tre tilmurede vinduer i jordhøjde.]]
I Danmark kendes lignende krypter kun fra vores ældste domkirker, og krypten under Vor Frue er da også netop et levn fra Aarhus første domkirke, kendt som Skt. Nicolai. Endnu tidligere fandtes her en trækirke, der dog nedbrændte under den norske kong Harald Hårderådes overfald på byen i 1051.

Da Aarhus 10 år senere blev udråbt som et af Danmarks nye bispesæder, begyndte opførelsen af Skt. Nicolai. På grund af ligheder med kirker opført i Rhin-området lidt tidligere formodes den at være opført med hjælp fra rhinske kirkebyggere. Det var byens første stenkirke, og dens grundplan fulgte stort set den nuværende Vor Frue kirkes, med undtagelse af dennes senere sideskib. En del fråd- og kampesten fra Skt. Nicolai blev i øvrigt senere genbrugt under byggeriet af den nuværende kirke, og ses i den nederste del af muren ind mod klostergården.

I 1190’erne blev det besluttet at opføre [[Aarhus Domkirke|en ny domkirke]] indenfor voldene, på det nuværende [[Store Torv]]. Den stod færdig omkring år 1300 og har siden gennemgået adskillige ombygninger, men allerede 1239 var man så langt med byggeriet, at Skt. Nicolai blev skænket til dominikanerordenen.

En tid efter munkenes overtagelse blev krypten endnu benyttet som kirkerum, men siden er den overgået til opbevaringsrum for redskaber og brændsel. Endelig er kryptens loft på et tidspunkt blevet slået ned, samtidig med at gulvet i koret ovenpå blev sænket - måske i forbindelse med ombygninger i 1400-tallet, hvor det nuværende sideskib blev opført.

Den første søndag hver måned i vinterhalvåret afholdes der gudstjeneste i kryptkirken. Kirken og krypten er desuden åbne for besøgende i dagtimerne.

===Præster tilknyttet Vor Frue Kirke===

* 27.11.1829 - 11.02.1849 [[Jens Christensen Brix]]
* 25.05.1849 - 04.01.1861 [[Christian Frederik Kragerop]]
* 28.03.1861 - 19.10.1869 [[P.V. Bendix]]
* 23.06.1870 - 30.04.1904 [[Ferdinand Emil Seidelin]]
* 03.09.1904 - 10.01.1907 [[Jacob Nicolai Zahrtmann]]
* 04.06.1907 - 26.01.1923 [[F.L.J. Østrup]]
* 19.05.1923 - 26.02.1952 [[Johan Christian Balslev]]
* 12.06.1952 - ??.??.???? [[Aage Cæsius Wndel Krohn]]

===Katolsk Vor Frue Kirke===
Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Katolsk Vor Frue Kirke]], som ligger i [[Ryesgade]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon

*Gejl, Ib red.: ''Århus. Byens historie -1720'', bd. 1, Århus byhistoriske Udvalg 1996
*Holm, Peter: ''Vor Frue Kirke i Aarhus gennem otte hundrede Aar'', Århus 1924. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A10376548 Bestil materiale]
*Krohn, Aage: ''S. Nikolai kryptkirke, Klosterkirken, Vor Frue Kirke'', Århus 1967. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07512201 Bestil materiale]
*Lorenzen, Vilh. og C. Bræstrup: ''Vor Frue Kirke i Aarhus og hospitalet i Aarhus, forhen dominikanernes kirke og kloster'', Århus 1906. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A10487498 Bestil materiale]
*Zwergius, Ole: ''Arhus Vor Frue kloster 1239 -1541'', Århus 1991. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07311583 Bestil materiale]
*''Danmarks Kirker, Arhus Amt'', 3. bind, Kbh. 1933. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A02746336 Bestil materiale]
*''Dansk præste- og sognehistorie, 1849-1949'' (1965), samlet og udgivet af Paul Nedergaard, Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, København, 1966

==Henvisninger==
*[http://www.aarhusvorfrue.dk/ Vor Frue Kirkes hjemmeside]

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori:Turistvæsen]]

Fil:Trap Danmark 1 Vor Frue.jpg

2015-07-31T11:36:18Z

Jakob KM: Plantegning af Vor Frue kloster og kirke. I J.P.Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 1. udgave 1858-60.

== Beskrivelse ==
Plantegning af Vor Frue kloster og kirke. I J.P.Trap: Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, 1. udgave 1858-60.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Vilhelmsborg

2015-07-31T08:42:01Z

Jakob KM: /* Festspil og hestesport */

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos [[Marselis-slægten|Marselisdynastiet]] til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser [[Stadsgård]] og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Modernisering===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

Det var først, da [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] i 1824 overtog Vilhelmsborg efter sin far [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune.

===Festspil og hestesport===
Efter Aarhus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1989 ''[[Det nationale Hestesportscenter]]'' på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Moesgård

2015-07-31T08:24:18Z

Jakob KM:

[[Fil:Moesgård (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Moesgård 1910, set med hovedbygningen i baggrunden.]]

Oprindeligt blev '''Moesgård''', beliggende i [[Mårslet sogn]], oprettet som hovedgård i midten af 1500-tallet. Undersøgelser har imidlertid vist, at de ældste spor af bygninger på stedet kan dateres helt tilbage til 1396. I dag er der ikke noget tilbage af de oprindelige bygninger, idet hele gårdens bebyggelse blev ødelagt fuldstændig som følge af svenskekrigene omkring midten af 1600-tallet.

I 1780 påbegyndte lensbaron [[Christian Frederik Gyldenkrone]] en genopførelse af Moesgård som fornemt herresæde. Herregårdskomplekset, i klassicistiskstil, der stod færdig i 1784 blev opført efter tegninger af arkitekten Chr. Joseph Zuber, og er stadig bevaret i dag. I sin grundplan til Moesgårds hovedfløj lod Zuber sig stærkt inspirere af den opbygning omkring en lukket ottekantet slotsplads, som også Amalienborg er udlagt efter – og parallellerne til forbilledet er da også genkendelige i Moesgårds grundlæggende arkitektur.

Som en følge af Statsbankerotten i 1813 måtte familien Gyldenkrone i 1822 lade Moesgård gå på tvangsauktion, hvorefter det blev afhændet til den danske stat. Senere i 1838 blev godset overtaget af den kommende stiftamtmand [[Thorkild Christian Dahl]], i hvis families besiddelse det forblev frem til 1960. Stedet blev herefter solgt til [[Aarhus Amt]], og har fra 1964 og frem til i dag været hjemsted for [[Moesgård Museum]], det tidligere Forhistorisk Museum.

Familien Dahl fik også oprettet et [[Dahls familiegravsted|familiegravsted]] i godsets tilhørende park.

==Litteratur og kilder==
*Jytte Ortmann: Slotte og herregårde i Danmark, Kbh. : Sesam, 2003 [Bestil materiale http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24464067]
*Niels Peter Stilling: Danske herregårde – arkitektur, historie og landskab, Kbh. : Nyt Nordisk Forlag, 1999 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22738119 Bestil materiale]
*Niels Peter Stilling: Politikkens bog om Danmarks slotte og herregårde, Kbh. : Politikken, 2004 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A24036553 Bestil materiale]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]

Skt. Nicolai Domkirke

2015-07-29T12:41:38Z

Jakob KM:

'''Skt. Nicolai Domkirke''' var Aarhus bys første domkirke. Opførelsen er sandsynligvis påbegyndt omkring 1060, i forbindelse med at Aarhus blev udnævnt som en af Danmarks nye stiftsbyer. Skt. Nicolais grundplan var stort set identisk med den nuværende [[Vor Frue Kirke]], foruden dennes senere tilbyggede sideskib. Dele af Skt. Nikolais murværk - frådsten og kampesten - blev genanvendt i den nuværende kirkes nordlige mur og er i dag synligt fra klostergården. Domkirken var indviet til [http://da.wikipedia.org/wiki/Sankt_Nikolaus Skt. Nicolaus af Myra], ikke at forveksle med Aarhus' lokalhelgen, [[Skt. Niels af Århus|Nicolaus Arusiensis]] – Den hellige Niels.

Kirken blev bygget af mark- og frådsten, og erstattede en tidligere trækirke. Kirken var 40-45 m lang og 12 m bred, med et tårn i den vestlige ende og muligvis to lavere tårne på korets sider.

Det meste af domkirken blev revet ned omkring 1240, da Dominikanerne fik overdraget kirken og erstattede den med et kloster og en klosterkirke (Vor Frue Kirke).

I dag er kun krypten tilbage; den blev opdaget under en restaurering af Vor Frue Kirke i 1955. Krypten selv blev restaureret, og er forsøgt indrettet som kirkerum anno 1000. Kryptkirken blev genindviet 10. november 1957 og bruges i dag til gudstjenester.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
*Annette Damm (red.): Vikingernes Aros (2005) [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A25955951/query%3AAnnette%20Damm%3Bentry%3A2 Bestil materiale]
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens Historie, Bind 1: -1720 (1996) [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21566594 Bestil materiale]
*Helge Paludan m.fl.: Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid (1998) [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A06168566/query%3A%C3%85rhus%20Bys%20Historie%3Bentry%3A2 Bestil materiale]

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:Religion]]

Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)

2015-07-16T12:47:38Z

Jakob KM:

'''Vilhelm Marselis Güldencrone''' (født [[Marselis slægten|Marselis]]) var lensbaron og godsejer og desuden stamfader til slægten [[Güldencrone]].

Født 1645 i Amsterdam - død 1683.

Vilhelm Güldencrone var søn af [[Gabriel Marselis]], efter hvem han bl.a. overtog [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgård]], og bror til [[Constantin Marselis]]. Gift 1673 med [[Regitze Sophie Vind]] (1660-1692) med hvem han fik seks børn, heriblandt stiftamtmand og gehejmeråd [[Christian Güldencrone]] (1676-1746).

===I Danmark===
I 1761 blev Vilhelm immatrikuleret ved universitetet i Leiden, men kort tid efter har han sandsynligvis taget ophold i Danmark. Her havde hans far i 1662 erhvervet [[Vilhelmsborg|Skumstrup]] og [[Moesgård]]. Ved faderens død 1673 overtog Vilhelm de to godser. Samme år fik han ophøjet Skumstrup til baroniet Vilhelmsborg og på samme tid tog han selv adelsnavet '''Güldencrone''' (alternativ stavemåde: Gyldenkrone). I 1678 erhvervede Vilhelm desuden herregårdene Østergaard i Ning herred og i 1680 Urup i Vor herred.

Ved Vilhelms død i 1683 overtog hans kone Regitze Sophie driften af ejendommene, pga. arvingen Christian Güldencrones unge alder.

==Litteratur==
*''Dansk biografisk leksikon'', 2. udgave

[[Kategori: Adel & godsejere‏‎]]
[[Kategori: Personer]]

Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)

2015-07-16T12:43:34Z

Jakob KM: Oprettede siden med ''''Vilhelm Marselis Güldencrone''' (født Marselis) var lensbaron og godsejer og desuden stamfader til slægten Güldencrone. Født 1645 i Amster...'

Marselis slægten

2015-07-16T12:18:26Z

Jakob KM:

[[Fil:Århus Domkirke Marselis.jpg|thumb|300px|Epitafium i Århus Domkirke over baron Constantijn Marselis (t.h.), hans hustru Sophie Elisabeth Charisius og hendes 2. mand baron Peter Rodsteen (t.v.).

]]
Navnet '''Marselis''', som findes i flere sammenhænge i Århus, stammer fra den hollandske Marselis-slægt tilbage fra 1600-tallet. Slægten kan føres tilbage til den hollandske storkøbmand ''Gabriel Marselis'' der blev født omkring 1575. Han døde i Hamborg 16. juli 1643. Han var gift med Anna l'Hermite (død 1652).

De fik 8 børn, hvoraf de to fik tilknytning til Danmark. Det var ''Selio Marselis'' og ''Gabriel Marselis''.
[[Kategori: Historiske personer]]
==Selio og Gabriel Marselis==

===Selio Marselis===
''Selio Marselis'' (født 15. december 1600 i Rotterdam, død 20. marts 1663 i København) var storkøbmand og drev forretninger sammen med sin bror Gabriel. Han havde store tilgodehavender hos den danske stat, for hvilke han fik jordegods som betaling. Han havde også forbindelser til Norge, og blev blandt andet i 1653 direktør for det norske postvæsen.

===Gabriel Marselis===
Det var ''Gabriel Marselis'' (født marts 1609 i Hamburg, død 5. april 1673 i Amsterdam) der blev stamfader til den Marselis-slægt, som fik betydning for Århus. Han var også hollandsk storkøbmand, uddannet i sin fars købmandsforretning i Hamburg. Gennem faderen kom han i forbindelse med kong Christian IV, og blev storleverandør til den danske hær og hoffet, og drev bjergværker i Norge. Den danske stat kom i gæld til ham, og til dækning heraf fik han tildelt flere jordgodser her i landet. Han blev adlet i 1665. Han blev i 1635 gift med Isabeau van der Straaten, med hvem han fik 8 børn, blandt andre sønnerne Constantin og Vilhelm.

==Constantijn Marselis - navnefar til Marselisborg==
Den ene søn, ''Constantin van Marselis'' (døbt 28. november 1647 i Amsterdam, død 16. juni 1699 i Danmark), var på studierejser i både Frankrig, Østrig og Italien. Han blev, sammen med broderen Wilhelm, i 1667 kaldt til Danmark af kong Frederik III for at overtage bestyrelsen af de godser som faderen Gabriel havde overladt dem. Han blev i 1680 optaget i friherrestanden, og hans hovedgård Havreballegård i Århus blev ophøjet til baroniet [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

Han boede på Stadsgård, som efter ombygning i 1677 fik navnet [[Constantinsborg]]. Efter faderen død overtog han også flere store norske godser i blandt andet Buskeryd og Østfold Fylker.

Udover godserne ejede han også en stor gård på [[Store Torv]] i Århus ved [[Borgporten]].

Efter hans død i 1699, fik enken, Sophie Elisabeth Charisius - med hvem han var blevet gift i 1670 - ophøjet Constantinsborg til stamhus. Det var, med 900 tdr. land, omtrent lige så stort som Marselisborg.

Sofie Elisabeth blev atter gift i 1703 med baron Peter Rodsteen. Hun døde 21. maj 1706,og blev under stor pragtudfoldelse sammen med sin mand begravet i [[Århus Domkirke]]. I kirken er der et særligt kapel - Marselis-kapellet som slægten købte i 1702 - med Sofie Elisabeth og hendes to ægtefællers epitafium - der havde kostet 6450 rigsdalere, svarende til prisen for en halv snes af byens største købmandsgårde.

Constantijn og Sofie fik ingen børn.

Det er via ham flere firmaer, institutioner og gader i dag har fået tilknyttet navnet 'Marselis'. Eksempelvis [[Marselisborg Slot]], Hotel Marselis, [[Marselisborg Gymnasium]], [[Marselis Boulevard]], [[Marselisborg Allé]].

==Wilhelm Marselis Güldencrone==
Constantijns bror, ''Wilhelm Marselis'' (født 14. august 1645 i Amsterdam, død 1683), blev baron og godsejer i Århus. Han blev i 1673 gift med den da 13-årige Regitze Sophie Vind. Han blev i 1679 optaget i friherrestanden, og fik tillagt navnet ''Güldencrone''. I 1661 blev han optaget på Universitetet i Leiden, Tyskland, og kom herefter til Danmark. I 1673 overtog han herregårdene [[Moesgård]] og Skumstrup ved Århus. Skumstrup blev senere omdannet til baroniet [[Vilhelmsborg]], der i dag er ridecenter.

Wilhelm og Regitze Sofie fik i 1682 opsat en altertavle i [[Mårslet]] kirke med deres våben. Altertavlen blev senere flyttet til [[Den Gamle By]] i Århus. Wilhelm og Regitze blev begravet på Malling kirkegård.

Senere slægter af Wilhelm og Regitze gik under navnet Gyldenkrone (også skrevet Güldencrone).

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen - byens historie''. 2008

==Henvisninger==
*Læs mere om Marselis-slægtens stamtavle [http://www.lundskov.dk/kongehus/register.php?personID=I6230&tree=treeroyal&generations=6 Lundskovs Konger & Fyrster]

[[Kategori:Adel & godsejere]]
[[Kategori:Slotte & herregårde]]

Vilhelmsborg

2015-07-16T11:54:15Z

Jakob KM: /* Marselisslægten overtager */

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos [[Marselis-slægten|Marselisdynastiet]] til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser [[Stadsgård]] og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Modernisering===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

Det var først, da [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] i 1824 overtog Vilhelmsborg efter sin far [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune.

===Festspil og hestesport===
Efter Aarhus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1991 ''[[Det nationale Hestesportscenter]]'' på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Vilhelmsborg

2015-07-16T11:53:50Z

Jakob KM: /* Marselisslægten overtager */

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos [[Marselis-slægten|Marselisdynastiet]] til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser [[Stadsgård]] og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Modernisering===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

Det var først, da [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] i 1824 overtog Vilhelmsborg efter sin far [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune.

===Festspil og hestesport===
Efter Aarhus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1991 ''[[Det nationale Hestesportscenter]]'' på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Vilhelmsborg

2015-07-15T13:04:17Z

Jakob KM:

[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Skumstrupgård blev, sammen med [[Moesgård]], overdraget til hollænderen [[Gabriel Marselis]] omkring 1662. Overdragelsen skete, som en delvis afbetaling på de tilgodehavender Marselis havde hos kronen, i forbindelse med de lån der var blevet taget hos [[Marselis-slægten|Marselisdynastiet]] til finansiering af de kostbare svenskekrige. I forbindelse med afbetalingen havde Gabriel Marselis tidligere fået overdraget de to godser [[Stadsgård]] og [[Havreballegård]], som senere skulle blive til henholdsvis [[Constantinsborg]] og [[Marselisborg Gods|Marselisborg]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis]], Gabriel Marselis søn, Skumpstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række af efterkommer til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Modernisering===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

Det var først, da [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] i 1824 overtog Vilhelmsborg efter sin far [[Frederik Julius Christian Güldencrone]], at det igen blev hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens Avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til Aarhus Kommune.

===Festspil og hestesport===
Efter Aarhus Kommunes overtagelse af Vilhelmsborg åbnede i 1991 ''[[Det nationale Hestesportscenter]]'' på stedet. I forbindelse hermed opførte man vest for gården en stor ridehal til brug for stævner, træning og lignende aktiviteter. Senere i 1999 blev en påbegyndt restaureringen af hovedbygningen færdig, og den bruges i dag som konferencecenter. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]

==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Dynkarken

2015-07-15T11:17:56Z

Jakob KM: /* Dynkarkens navn */

[[Fil:Dynkarken, Edvard Monsrud, 1895.jpg|thumb|450px|right|Dynkarken i 1895. Set mod hjørnet af [[Mindegade]]]]

'''Dynkarken''' var oprindeligt en gade uden for byens [[Mindeport]], hvilket blev anset for at være langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus, som lå på adressen [[Dynkarken 12-14]]. I dag er der ingen der har adresse på Dynkarken. Aarhus Politigård ligger langs gaden, men har adresse på Ridderstræde 1. På den anden side af gaden ligger Restaurant Flammen og spillestedet Train, men de har adresse på Toldbodgade 6.

Gaden er en forlængelse af [[Spanien]] fra [[Sønder Allé]] mod [[Havnegade]].

Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken, som var ejet af rådmand [[Jens Wegerslev]]. Købmand [[Mogens Blach]], der selv boede i [[Vestergade]], ejede i 1761 14 lejeboder i Dynkarken.

I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde, på den østlige side af vejen, bl.a. Malling-familiens i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|nr. 39-43]]. H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, i en periode hvor huset var udlejet til [[Anton Christian Kjærulff]].

===Den Videnskabelige Realskole===
[[Fil:B775100-CD0385-111236.jpg|thumb|300px|left|Et kig igennem den lille gade [[Ridderstræde]] til Dynkarken. Husene blev revet ned i 60'erne, i dag danner gaden indgang til en parkeringsplads bag politistationen.]]
1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den Videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det ny års begyndelse 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: i modsætning til Vestergade lå Dynkarken, efter aarhusianske forhold, langt fra de fleste studerende.

Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes - selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, fx [[Frichs fabrikken|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til katedralskolen, der oprettede en realafdeling.

Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå da i Vestergade, og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien, blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet – der kostede 213 århusianere, omkring 2,5 % af byens indbyggere, livet – købte kommunen bygningen, og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].

[[Fil:Dynkarken, 1958, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Indtil slutningen af 1960’erne var [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes kølefabrik]] dominerende på Dynkarken. I dag er det [[Aarhus Politigård|politigårdens]] store bygning fra 1984, som præger gadebilledet.]]

To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev man også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe, og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken-Sønder Allé. 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i Holme. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

===Dynkarken får sin nuværende form===
Fra omkring 1960 begyndte Dynkarken så småt at indtage den form, den har i dag. Hele den østlige side af gaden var blevet revet ned 1959-60. Det var gamle, saneringsmodne beboelsesejendomme med propfyldte baggårde – og de lå i vejen for den hastigt voksende trafik i midtbyen og til havnen. Efter nedrivningen blev vejen udvidet til fire spor, med skrå parkeringspladser i hver side. De blev sløjfet i 1970, da trafikken igen var blevet for hektisk – den var øget med 75 % på ti år – og i stedet blev der anlagt en midterrabat.

Efter [[Sabroe]] flyttede deres virksomhed til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig 1984, og har siden da, sammen med spillestedet Train og First Hotel Atlantic, på den modsatte side, udgjort Dynkarken.

===Dynkarkens navn===
[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|left|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra syd, året før den østlige side af gaden blev revet ned, for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]

Navnet "Dynkarken" kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et [http://aarhuswiki.dk/mediawiki/images/9/91/Aarhus_1675_Resen_atlas.jpg| kort over Aarhus], udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet stavet "Dynkercket".

Der er flere gisninger om, hvad gadenavnet Dynkarken i Aarhus egentlig kommer af:

'''Dunkerque.''' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer. Enten fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.

'''Søren Dynker.''' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.

'''Dynke-kar.''' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.

'''Mudderkrog.''' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne, eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.
'''

'''Dønkokkeriet.''' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted hvor man dvælede for at spise og drikke).

==Kilder==
* Første version af artiklen oprettet fra: ''Kurt Lundskov:'' Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie. 2011.

* Vagn Dybdahl: ''Århus dengang og nu'', Århus Byhistoriske udvalg, 1971
* Preben Rasmussens samling: Dynkarken, Erhvervsarkivets læsesal
* Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader. Anden Samling'', Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* http://www.tanker-i-gang.dk/turforslag/hcandersen/havnen/dynkarken.php

[[Kategori:Gader & veje]]

Skt. Pauls Gade

2015-07-15T10:25:01Z

Jakob KM:

[[Fil:Skt. Pauls Gade 1909, ukendt fotograf.jpg|thumb|right|400px|Hvis der ses bort fra påklædningen, gadelygter og hestevogn, er der ikke meget, der har ændret sig i Skt. Pauls Gade, siden dette billede blev taget i 1909.]]

Med en placering blot få 100 meter fra [[Aarhus Hovedbanegård]] er det svært at forestille sig, at '''Skt. Pauls Gade''' for under 150 år var markjord tilhørende [[Viby Kommune]]. Da [[Frederiksbjerg]], hvor Skt. Pauls Gade ligger, officielt blev navngivet i 1870, boede her ca. 300 mennesker – 30 år senere var indbyggertallet vokset til ca. 10.000.

===M.P. Bruuns tog initiativ===
At Skt. Pauls Gade blev anlagt skyldes i høj grad etatråd [[M.P. Bruun]]. 8. august 1883 modtog [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] en skrivelse fra hr. Bruun angående bebyggelse af den ham ejede Sukkerhustoft. Under punkt 2) i skrivelsen stod følgende:

: ''”At der tillige af Byraadet gives Approbation paa Anlæg af en Gade eller Vej (af 20 Al. Bredde, anlagt omtrent som [[Fredericiagade]]) i Vinkel med Fortsættelsen af [[Bruunsgade]], langs med [[Skt. Pauls Kirkeplads|Kirkepladsen]], dannende Forbindelse mellem [[Marselisborg Allé|Marselisborgalleen]] og Sukkerhustoftens vestlige Skjel, hvilket Anlæg dog maatte udsættes til Omstændighederne kræve det.”'' – altså en gade fra M.P. Bruuns Gade til Marselisborg Allé.

M.P. Bruun ejede jorden øst for M.P. Bruuns Gade, og han ville her lade kommunen anlægge veje. Byrådet så gerne den planlagte gade videreført over til [[Bülowsgade]], men denne jord var ejet af en frøken [[Frederikke Wilhelmine Kämpffe]]. Efter forhandlinger med frk. Kämpffe kunne anlæggelsen af Skt. Pauls Gade påbegyndes i 1886.

===Villakvarter===
Navnet Skt. Pauls Gade blev officielt i 1887 – samme år som [[Skt. Pauls Kirke]] blev indviet. Begge er opkaldt efter apostlen Paulus, der bl.a. findes siddende i [[Aarhus byvåben]]s højre side med et sværd. Omkring navngivningsåret fandtes der ikke meget andet end kirken og et par store villaer på Skt. Pauls Gade. På hjørnet af [[Montanagade]] lå eksempelvis hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas]]’ [[Villa Montana]], mens læge [[Tage Algreen Hansen|Tage-Hansen]] havde en villa tæt ved kirken. 15 år senere stod gaden omtrent, som den står i dag. Eneste reminiscens fra Skt. Pauls Gades tid som villakvarter er de tre store villaer i gadens sydøstligste hjørne.

===Støbejernsgitre og stokroser===
Byen spredte sig i sidste halvdel af 1800-tallet hastigt sydpå, og i løbet af 1890’erne blev stort set hele den nordlige side af Skt. Pauls Gade bebygget. Øst for kirken blev opført en række ensartede 3½ etagers ejendomme med forhaver omkranset af støbejernsgitre. Som helhed er forhaverne byens bedst bevarede og sammen med de ranke stokroser, der snart blomstrer, giver de gaden et særlig indbydende præg.
Også den vestlige side af gaden – fra kirken og ned mod [[Sct. Anna Gade]] - blev bebygget i denne periode. Modsat den østlige side blev gaden her præget af en forskelligartet bygningsmasse og -stil. Her blev eksempelvis opført små 1½ etagers arbejderboliger og 4½ etagers ejendomme med altaner og stukornamentering – der blev endog opført den italiensk inspirerede [[Villa Nico]] på nr. 42, der nu står til nedrivning.

===Børneasyl===
Den hastigt voksende befolkning på Frederiksbjerg medførte pasningsproblemer for de mødre, der af forskellige årsager var nødt til at arbejde. Derfor skænkede Dalgas, der som nævnt boede ved Montanagade, en del af sin grund til opførelse af et børneasyl. I 1892 kunne det nye børneasyl, opført for privat indsamlede midler, indvies på Skt. Pauls Gade 31 under det mundrette navn [[Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl]] – et navn, børnehaven bærer den dag i dag. Huset blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen|Frimodt Clausen]], der et årti senere også stod bag de fire hjørneejendomme, som vender ud mod Skt. Pauls Kirkeplads – heriblandt den store hjørneejendom [[Tagenhus]], der er fransk opført i 4½ etage i fransk renæssancestil med flere jugenddetaljer.

===Terror i Tagenhus===
I Tagenhus lå i over et halvt århundrede en købmandsbutik, som helt op i 1970’erne var indrettet i autentisk købmandsstil. Forretningen var 21. februar 1945 omdrejningspunktet for et tragisk drama, da ejeren [[Kaj Frode Baggesen Schmidt|Kaj Schmidt]] blev likvideret af medlemmer fra den tysksympatiserende [[Petergruppen]]. En måneds tid tidligere var stikker og købmand Søren Rasmussen Skaade likvideret i [[Restaurant Friheden]] af modstandsbevægelsen. Kaj Schmidt var en vellidt mand, og man var ikke i tvivl om hans nationale sindelag. Butiksvinduerne ud mod kirkepladsen var prydet med dannebrogsflag og på skilte stod der ”Alt for Danmark”. Et passende hævnoffer – en købmand for en købmand.

===En tidslomme på Frederiksbjerg===
I 1898 var gaden færdiganlagt, og i begyndelsen af 1900-tallet blev de sidste bygninger på gadens sydligste side opført. Skt. Pauls Gade var blevet et hjemsted for et bredt spektrum af byens beboere. Her boede både en borgmesterfuldmægtig og grosserere samt enkefruer og arbejdsmænd. I [[Skt. Pauls Gade 4|nr. 4]] fandtes endog både mejeri og bageri, hvilket den høje skorsten i baggården fortsat vidner om. Der er ikke nogen høj skorsten ved [[Skt. Pauls Gade 14|nr. 14]], men her lå også et bageri gennem mange år. I 1899 startede frk. [[Emilie Hastrup]] sit lille hjemmebageri i stuen. I 1907 blev hjemmebageriet overtaget af frk. [[Anna Worm]]. Der fandtes ingen butik på adressen. Kunder gik direkte ind i køkkenet, hvor frk. Hastrup og senere frk. Worm fremstillede klassisk dansk bagværk. Frk. Worm averterede i 1923 med bagværk:

: ''”Forretningens princip er at fremstille Bagværk for Hjemmene saa smukt og velsmagende, som en Husmoder kan ønske det. Saaledes er flere af Opskrifterne, hvorefter Kager og Tvebakker fremstilles, brugt i danske Hjem i over 200 Aar, og nye Ting fremstilles aldrig. Der er ingen Butik til Gaden, saaledes af Kunderne altid kan overvære Bagningen. Forretningen er og har altid været lukket Søn- og Helligdage.”''

Og mange forandringer er der da heller ikke sket i Skt. Pauls Gade siden – helt i frk. Worms ånd.

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 03.01.1884, 15.04.1886, 10.03.1887, 07.06.1894
* Jens Kaiser og Søren Tange Rasmussen ”Den aarhusianske massemorder”, Aarhus Byhistoriske Fond, 2011
* Frederiksbjerg Øst, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens samling, Rigsarkivet Aarhus]

[[Kategori: Gader & veje]]

Jazzhus Tagskægget

2015-06-29T11:54:59Z

Jakob KM:

[[Fil:Irc 1970.jpg|340px|thumb|right|Koncert i Tagskægget i Klostergade 1970.]]
Jazzhus Tagskægget var et spillested i Aarhus. Fra 28. oktober 1967 - 17. maj 1969 beliggende i [[Paradisgade]] 7-9, 2. sal, og fra 26. juli 1969 - 1980 i [[Elvirasminde|Klostergade 24]]. Bag spillestedet stod oprindeligt de fire studerende Lars Brock, Niels Kragelund, Jens Helm-Petersen og Peter Max Hansen. Sidstnævnte overtog med tiden hele driften.

Jazzen var ikke ny i Aarhus, da Tagskægget åbnede. Oprindeligt var den kommet til Danmark og Aarhus omkring første verdenskrigs afslutning og allerede i 1919 blev den første jazzkoncert afholdt, på det nyåbnede [[hotel Terminus]] i [[Ryesgade]] 3. Fire år efter blev aarhusianerne første gang præsenteret for saxofonens toner til en koncert i [[Vennelyst Pavillionen]]. Det fremmede instrument var selvfølgelig hjembragt fra USA.

===Tagskægget etableres i Paradisgade===
[[Fil:Nye åbningstider.jpg|150px|thumb|right|Folkene bag tagsægget reklamede i stor stil for arrangementer i aviser og på flyers og små plakater. Her informeres der om nye udvidede åbningstider.]]
Jazzhus Tagskægget åbnede den 28. oktober 1967 på 2. sal i Paradisgade 7-9. Det blev etableret af fire unge studerende: Lars Brock, Niels Kragelund, Jens Helm-Petersen og Peter Max Hansen. Ambitionerne bag Tagskægget, fortalte Peter Max Hansen til [[Århus Stiftstidende|Stiftstidende]] kort før åbningen, var at give plads til den rene jazz og at skabe et fristed for jazz, blues, viser og folkemusik, på et tidspunkt hvor popmusikken var på fremmarch.

Den ambition var de nu ikke alene om, for i løbet af 1960’erne havde man kunne høre jazz på en række skiftende adresser i byen. Der var [[Club Paname]] i [[Nørregade]], [[Club Harlem]] i [[Århus-Hallen]]s anneks, [[Caravellen]] på [[Åboulevarden]], [[Trinbrædtet]] i [[Vestergade]] [[Vestergade 58|58]], [[Saratoga]] i [[Rosenkrantzgade]] og fra 1965 [[Århus Studenterjazz]]’ arrangementer i Stakladen, med senere værtshusejer [[Bent J]] som formand.

Efter Karavellens lukning i foråret 1967 manglede byen dog et dedikeret jazz-sted og den rolle kom Tagskægget til at udfylde. På åbningsaftenen trak det lokale band ”[[Århus Fodvarmere]]”, senere kaldet ”Arosia”, fulde huse, og i aviserne kunne man efterfølgende læse om en ”sydende” stemning og nogle tætpakkede lokaler. Både entréen og øl-prisen var på tre kr., som i dag svarer til ca. 26 kr. Med levende lys og en intim stemning var der hyggeligt i lokalerne i Paradisgade, ikke ”kold gravkammerstemning som i Vestergade 58’s katakomber”, som en anmelder udtrykte det.

Alt imens aviserne skrev om den fremadstormende pop- og rockmusik, fik Jazzhus Tagskægget succes. Man udvidede snart åbningstiden fra en til to dage om ugen, og allerede indenfor det første år var der åbent hver dag fra 20 - 05.

===I Klostergade===
I sommeren 1969 flyttede Tagskægget til større lokaler i chokoladefabrikken [[Elvirasminde]]s tidligere personalekantine, og kælderen derunder, i [[Klostergade]] 24. Åbningen af de nye lokaler lod vente lidt på sig, men det gav til gengæld tid til andre projekter for folkene bag. Med støtte fra kommunen stablede man i juli 1969 en gratis ”Jazz-Beat Festival” på benene i [[Marselisborghallen]], og afholdelsen blev kombineret med åbningen af de ny lokaler i Klostergade. Efter syv timers jazz og beatmusik i hallen åbnede Tagskægget, og tidligt om morgenen blev her serveret gratis kaffe og rundstykker. Efter en kort pause åbnede dørene igen og de følgende 18 timer blev de nye lokaler indviet med en maraton-jamsession, med 14 forskellige orkestre.
[[Fil:Flyveblad flytning.jpg|375px|thumb|right|En flyer med informationer om lukningen af lokalerne i Paradisgade. På daværende tidspunkt havde man endnu ikke fundet de nye i Klostergade.]]
Alle arrangementerne i og omkring Tagskægget viser, at der var publikum for jazzen i Aarhus og at folkene bag besad det tilsvarende engagement. Med flytningen var det således blevet besluttet også at drive restaurant og åbningstiden blev derfor udvidet til kl. 11 – 05, hver dag. Men de spisende kunder svigtede og efter at år blev den plan droppet. Virkelysten var dog intakt og i 1972 udvidede man igen, denne gang med et stort spillested på [[Hotel_Royal#Med_p.C3.A5_noderne|Hotel Royal]], som fik navnet ”Royal Birdland”. Ved samme lejlighed blev lokalerne i Klostergade omdøbt til ’Det gamle Skæg’, der skulle fortsætte med lokalt musik. Projektet holdt dog ikke året ud, og ”Det gamle Skæg” blev igen til Tagskægget.

Fra midt i 1970’erne løb Tagskægget ind i nye problemer. Økonomisk var man presset – ligesom resten af samfundsøkonomien – og samtid kom man i konflikt med byens lokale musikere. En del af dem krævede indførelse af faste takster for deres arbejde, og pegede samtidig på, at de var underbetalte i forhold til de store udenlandske navne.

I 1980 lukkede Tagskægget efter 13 år som byens førende jazzhus.

==Kilder og litteratur==
*''Jazzens historie i Århus'', red. Carsten Ljungkvist, Husets Forlag, Århus: 1995
* Jazzhus Tagskæggets arkiv, Aarhus Stadsarkiv

Jazzhus Tagskægget

2015-06-29T11:52:53Z

Jakob KM: Oprettede siden med 'Koncert i Tagskægget i Klostergade 1970. Jazzhus Tagskægget var et spillested i Aarhus. Fra 28. oktober 1967 - 17. maj 1969 beliggen...'

Fil:Nye åbningstider.jpg

2015-06-29T11:49:40Z

Jakob KM: Flyer med informationer om nye åbningstider i Tagskægget 1968. Aarhus Stadsarkiv, Jazzhus Tagskæggets arkiv.

== Beskrivelse ==
Flyer med informationer om nye åbningstider i Tagskægget 1968. Aarhus Stadsarkiv, Jazzhus Tagskæggets arkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Flyveblad flytning.jpg

2015-06-29T11:45:12Z

Jakob KM: Jakob KM lagde en ny version af "Fil:Flyveblad flytning.jpg" op: filstørrelse

== Beskrivelse ==
Flyveblad med informationer om lukningen af Tagskægget i Paradisgade. Stadsarkivet, Jazzhus Tagskægget.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Flyveblad flytning.jpg

2015-06-29T11:44:25Z

Jakob KM: Flyveblad med informationer om lukningen af Tagskægget i Paradisgade. Stadsarkivet, Jazzhus Tagskægget.

== Beskrivelse ==
Flyveblad med informationer om lukningen af Tagskægget i Paradisgade. Stadsarkivet, Jazzhus Tagskægget.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Irc 1970.jpg

2015-06-29T11:33:52Z

Jakob KM: Koncert på Tagskægget, klostergade 1970. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.

== Beskrivelse ==
Koncert på Tagskægget, klostergade 1970. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, Århus Stiftstidendes billedarkiv, Erhvervsarkivet.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Mindet

2015-06-17T12:32:46Z

Jakob KM: /* Færgefarten udvides */

'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.

===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs [[Aarhus Å|åens]] bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet [[Aros]], som på oldnordisk betyder ''åens munding'', imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder ''mundingen''.

I ældre tid lå Mindet uden for [[Byporte|byporten]] [[Mindeport]]. Men efter opførelsen af [[Mindebro]] imellem [[Skolegade]] og [[Mindegade]] omkring 1634, blev åhavnens tyngdepunkt skubbet ud mod Mindet med en byvækst til følge omkring det, der kaldtes Mindehavnen. Derfor blev porten i 1690 flyttet til [[Dynkarken]]. Pladsen til ny bebyggelse i området blev samtidig øget som følge af, at der ved åudløbet blev aflejret smalle sandtanger kaldet [[Mindehovedet|Mindehovederne]], hvorved kystlinjen blev skubbet ud i havet. Denne landindvinding blev siden øget gennem menneskeligt arbejde.

Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som [[Aarhus og militæret|garnisonsby]]. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra [[Riis Skov]].

Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Hans fregat kunne ikke anløbe havneindløbet, der var fyldt med sand, tang og renovation, og han måtte bringes i land i en mindre båd. I 1635 var der dog blevet nedrammet pæle i havet ud for Mindet, og disse blev med tiden til egentlige moler, som frem til 1845 kunne lede skibene ind i åhavnen.

===Kapitalens centrum 1845-1920===
[[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|300px|right|Aarhus Børs omkring 1930.]]
Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.

I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, hvor det nuværende [[First Hotel Atlantic]] ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.

Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.

===Dampskibsbroen===
Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.

De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus, blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.

Men der var også klare fordele ved dampskibene, i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.

Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og massere af liv at betragte. [[Aarhus Børs|Den ny børs]] og [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbygning]], der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.

===Færgefarten udvides===
[[Fil:Peder Paars.jpg|370px|thumb|right|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]
I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.

Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation|havnestation]].

I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.

===Havnekvarter i det 20. århundrede===
[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg|300px|thumb|right|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. På stedet ligger i dag First Hotel Atlantic.]]

Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estiske skonnert kaldet Madonia.

I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til [[BP-Huset]] og [[Aarhus Havnestation]]. Havnestationen (populært kaldet Søbanegården) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.

Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.

==Litteratur og kilder==
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket].
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1994.
* Johnsen, N. C. D. (red.): ''Kalundborg-Århus overfarten 14. oktober 1960'', Christtreus Bogtrykkeri, ukendt år
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Torve & pladser]]

Elvirasminde

2015-06-17T10:45:40Z

Jakob KM:

===Chokoladefabrikken===
[[Fil:Gruppebillede fra Elvirasminde Chokoladefabrik (Ukendt) 1906.jpg|400px|thumb|right|Gruppebillede fra Elvirasminde Chokoladefabrik 1906.]]
I 1866 etablerede cand. farm. [[Eiler Christian Mehl]] (1815-1890) en chokoladefabrik på [[Hadherredsvej]] ved [[Wallensteins skanse]]. I 1875 blev fabrikken købt af cand. farm. og tidligere apoteker, [[Anton Theodor Ramsing]] (1844-1922), der gav fabrikken navnet ”Elvirasminde” efter sin hustru Elvira.

I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] 32-34. Ved opkøb af nabogrunde og gentagne tilbygninger i årene frem til 1922-23 voksede fabrikken ud til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken blev leveringsdygtig i alle former for chokolade- og sukkervarer, inklusive mange forskellige produkter indeholdende tørret frugt. Clausen udviklede også sin egen chokoladetype kaldet ”Danica”, som blev en stor salgssucces. I 1913 var der 325 ansatte på fabrikken, og senere voksede antallet til omkring 400, heraf mange under 18, med et stort flertal af piger.

Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men neger- eller skumbolleproduktionen havde været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte den. Komplekset i Klostergade / Klosterport blev solgt, og fabrikken flyttede til Hasselager. Da fabrikken brændte ned i 1985 blev produktionen flyttet til Skanderborg hvor fabrikken befinder sig endnu. Selskabet hedder i nutiden ”Elvirasminde”, mens chokoladebollerne kendes under navnet ”Samba”.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde, Jubilæumsskrift 1893-1918, Århus 1918.
*P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde A/S, Jubilæumsskrift 1893-1943, Århus 1943. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91155257 Bestil materiale]
*Finn H. Lauridsen, "Elvirasminde – en sød og broget mangfoldighed", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 97-104.[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07304137 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 198. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
*John Dal, "Chokoladegigantens storhed og fald", Århus Stiftstidende 17.3.1991.
*Uffe Normand, "De frække piger arbejdede på Elvirasminde", Århus Stiftstidende 29.9.2004.
*http://www.elvirasminde.dk/205-219-historie.htm

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Elvirasminde

2015-06-17T10:30:56Z

Jakob KM:

===Chokoladefabrikken===
[[Fil:Gruppebillede fra Elvirasminde Chokoladefabrik (Ukendt) 1906.jpg|400px|thumb|right|Gruppebillede fra Elvirasminde Chokoladefabrik 1906.]]
I 1866 etablerede cand. farm. [[Eiler Christian Mehl]] (1815-1890) en chokoladefabrik på [[Hadherredsvej]] ved [[Wallensteins skanse]]. I 1875 blev fabrikken købt af cand. farm. og tidligere apoteker, [[Anton Theodor Ramsing]] (1844-1922), der gav fabrikken navnet ”Elvirasminde” efter sin hustru Elvira.

I 1901 standsede Ramsing fabrikken, men et par år senere blev den købt af fabrikant [[Frits Georg Clausen]] (1871-1927). Han ejede i forvejen [[P. Chr. Petersens Sukkervarefabrik]], som han havde omdøbt til ”P. Chr. Petersens Eftf.”. Han slog alle sine aktiviteter med produktion og handel sammen i én virksomhed, som fik til huse i [[Klostergade]] 24. Ved opkøb af nabogrunde og gentagne tilbygninger i årene frem til 1922-23 voksede fabrikken ud til et stort kompleks med to dampskorstene. Fabrikken blev leveringsdygtig i alle former for chokolade- og sukkervarer, inklusive mange forskellige produkter indeholdende tørret frugt. Clausen udviklede også sin egen chokoladetype kaldet ”Danica”, som blev en stor salgssucces. I 1913 var der 325 ansatte på fabrikken, og senere voksede antallet til omkring 400, heraf mange under 18, med et stort flertal af piger.

Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, men i 1950’erne begyndte afsætningen at gå tilbage, bl.a. som følge af høje afgifter og skærpet konkurrence. Fabrikken havde siden mellemkrigstiden forsømt at tilpasse sig udviklingen i detailhandelen i retning af kædesalg og mærkevarer. I et forsøg på at vende udviklingen lavede fabrikken store investeringer i nye maskiner, tog navneændring til Aida A/S, efter et produktmærke i 1930’erne, og skar arbejdsstyrken ned til 200 ansatte. Det reddede ikke fabrikken fra at træde i likvidation i juni 1967, men neger- eller skumbolleproduktionen havde været så vellykket, at det blev besluttet at fortsætte den. Komplekset i Klostergade / Klosterport blev solgt, og fabrikken flyttede til Hasselager. Da fabrikken brændte ned i 1985 blev produktionen flyttet til Skanderborg hvor fabrikken befinder sig endnu. Selskabet hedder i nutiden ”Elvirasminde”, mens chokoladebollerne kendes under navnet ”Samba”.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde, Jubilæumsskrift 1893-1918, Århus 1918.
*P. Chr. Petersens eftr., F. Clausen, Chokolade-, sukkervare- og confekturefabrikken Elvirasminde A/S, Jubilæumsskrift 1893-1943, Århus 1943. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91155257 Bestil materiale]
*Finn H. Lauridsen, "Elvirasminde – en sød og broget mangfoldighed", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 97-104.[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07304137 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 198. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
*John Dal, "Chokoladegigantens storhed og fald", Århus Stiftstidende 17.3.1991.
*Uffe Normand, "De frække piger arbejdede på Elvirasminde", Århus Stiftstidende 29.9.2004.
*http://www.elvirasminde.dk/205-219-historie.htm

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Mindet

2015-06-17T09:26:39Z

Jakob KM:

'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken.

===Mindehavnen fra vikingetiden til 1845===
Mindet havde en central betydning for vikingetidens bydannelse og bysamfund. I vikingetiden blev Mindets sandbanker brugt til at trække både op, og egentlige anløbspladser blev anlagt langs [[Aarhus Å|åens]] bredder. Måske af samme grund fik Aarhus by navnet Aros, som på oldnordisk betyder ''åens munding'', imens selve anløbspladsen fik navnet Mindet, som betyder ''mundingen''.

I ældre tid lå Mindet uden for [[Byporte|byporten]] [[Mindeport]]. Men efter opførelsen af [[Mindebro]] imellem [[Skolegade]] og [[Mindegade]] omkring 1634, blev åhavnens tygdepunkt skubbet ud mod Mindet med en byvækst til følge omkring det, der kaldtes Mindehavnen. Derfor blev porten i 1690 flyttet til [[Dynkarken]]. Pladsen til ny bebyggelse i området blev samtidig øget som følge af, at der ved åudløbet blev aflejret smalle sandtanger kaldet [[Mindehovedet|Mindehovederne]], hvorved kystlinjen blev skubbet ud i havet. Denne landindvinding blev siden øget gennem menneskeligt arbejde.

Aktiviteterne ved Mindet var i 1600-tallet præget af typiske havneerhverv såsom en skibsbyggeplads og et rebslageri. Dertil kom en blegeplads, hvor lærred og tøj blev vasket i åen og blev afbleget ved at ligge i sollyset. Syd for Mindet lå derudover byens losseplads. Udover havneerhvervene fandtes der også i 1600-tallet cordegårde, dvs. militæranlæg med mandskabslokaler og stalde, hvilket skyldtes Aarhus' status som [[Aarhus og militæret|garnisonsby]]. Et mindre skanseanlæg var også opført til at beskytte området, imens selve havneområdet var indhegnet af et gærde af træ fra [[Riis Skov]].

Fra Mindet har man kunnet betragte skibenes ankomster og afsejlinger til og fra åhavnen. Indsejlingsforholdene var dog helt frem til 1800-tallet vanskelige, hvilket bl.a. Christian 6. erfarede under et besøg i 1733. Hans fregat kunne ikke anløbe havneindløbet, der var fyldt med sand, tang og renovation, og han måtte bringes i land i en mindre båd. I 1635 var der dog blevet nedrammet pæle i havet ud for Mindet, og disse blev med tiden til egentlige moler, som frem til 1845 kunne lede skibene ind i åhavnen.

===Kapitalens centrum 1845-1920===
[[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|300px|right|Aarhus Børs omkring 1930.]]
Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer.

I 1866 opførte byen på næsten samme sted, som [[Dokk1]] i dag ligger, sin egen [[Aarhus Børs|børs]], hvor varer og værdipapirer kunne handles. Idéen til børsen kom fra kornhandler [[Oluf Galthen Bech]], der havde set lignende børsdrift i England, og han fik støtte til projektet fra [[Handelsforeningen]]. På samme tid opstod der hos toldvæsenet et behov for bedre forhold, idet havnen var knudepunkt for en stigende handel med udlandet. Aarhus havde i 1700-tallet langs åen haft en [[Toldbygningen (1753-1809)|toldbod]] i en privatejet bindingsværksbygning, som nu findes i [[Den Gamle By]], og senere i 1838 opførtes den første [[Toldbygningen (1838-1869)|statsligt ejede toldbygning]] ved åmundingen, hvor det nuværende [[First Hotel Atlantic]] ligger. Efter ca. 30 år viste denne placering sig ucentral, og i 1869 opførtes derfor en ny [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbod]] ved Mindet centralt beliggende for den udvidede havn på samme sted som det nuværende [[BP-Huset|BP-Hus]]. Både børsen og toldboden var et resultat af Aarhus’ vækst i 1800-tallets sidste halvdel, hvor befolkningstallet i takt med industriens fremkomst og vækst mere end femdobledes fra 9.000 i 1855 til 50.000 i 1900.

Toldbygningens funktion på stedet blev dog kortvarig. For som følge af øget handel af færdige industriprodukter med Aarhus som gennemgangshavn begyndte erhvervslivet at efterspørge frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Dette kunne ikke tilbydes i bygningen fra 1869. Allerede i 1898 måtte den derfor lukkes til fordel for [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] i dag velkendte trekantede toldbygning, opført lidt nord for Mindet. Børsen eksisterede til gengæld i noget længere tid, selvom driften dog med tiden løb ind i problemer. Efter 1. verdenskrig gjorde ny lovgivning det vanskelig at fortsætte børsdriften, og i 1920 fandt den allersidste handel sted.

===Dampskibsbroen===
Allerinderst i den gamle del af havnen, parallelt med åens udmunding, lå dampskibsbroen. Den blev anlagt 1856, i forbindelse med den generelle udbygning af Aarhus’ havn.

De første forsøg på at etablere fast rutefart med dampskib på Aarhus, blev gjort i 1820’erne. Selvom dampskibene, med en rejsetid på 20-24 timer til København og otte til Kalundborg, var hurtigere end sejlskibene, brød den ny teknologi ofte sammen undervejs. Det var også nødvendigt at indstille sejladsen hvert år over vinteren, fordi dampskibenes store skovlhjul blev ødelagt af isen.

Men der var også klare fordele ved dampskibene, i forhold til de gamle færgesmakker og paketbåde, der hidtil havde stået for persontransporten. De var langsommere og mindre komfortable, fordi de rejsende som regel var henvist til det åbne dæk og her udsat for rusk og regn. Men den største forandring var den forøgede kapacitet, som dampskibene medførte. Det lod sig for alvor mærke i løbet af 1840’erne, hvor der blev etableret fast rutefart til Aalborg, Kalundborg, København og de nordtyske havne. Det førte alt sammen til et mylder af folk på dampskibsbroen og resten af havnen, der netop i årene efter udvidelsen oplevede en stor stigning i godsmængde og passagerantal: Nu var det ikke længere 15-20 mennesker, der ankom med hvert skib, men sommetider over 100.

Trængslen blev ikke mindre af, at dampskibsbroen hurtigt blev en yndet promenade, som den lå der, næsten i lige forlængelse af Havnegade og Skolebakken. Til sammen udgjorde de en overkommelig rute med eftermiddagssol, læ fra byen og massere af liv at betragte. [[Aarhus Børs|Den ny børs]] og [[Toldbygningen (1869-1898)|toldbygning]], der blev opført 1860’erne lige ved dampskibsbroen, trak også mennesker til området.

===Færgefarten udvides===
[[Fil:Peder Paars.jpg|370px|thumb|right|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]]
I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer.

Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en havnestation.

I de følgende år blomstrede færgefarten igen. I 1961 sejlede den første Oslo-båd og året forinden blev den første hurtigfærge - ”Prinsesse Anne-Marie” eller ”Hurtig-Marie” – indsat på DSB’s direkte rute til Kalundborg. Det skar rejsetiden til København ned til fireenhalv time og dermed var ruten ligeså hurtig som lyntoget. Samtid fik Aarhus konkurrence som overfartssted til Sjælland, bl.a. fra de nye ruter Grenå-Hundested og Ebeltoft-Sjællands Odde. Imens Kalundborg-ruten snart nåede en million årlige rejsende, måtte den direkte sejlads til København indstilles i 1970, nøjagtig 100 år efter den begyndte.

===Havnekvarter i det 20. århundrede===
[[Fil:Toldbygningen1838-1869-2.jpg|300px|thumb|right|Mindet i 1895 i den øverste ende, som i dag kaldes [[Europaplads]]. På billedet ses den tidligere [[Toldbygningen (1838-1869)|toldbygning]], som på den tid karakteristisk for områdets værtshusmiljø rummede Gammel-Toldbods Restauration & Café. På stedet ligger i dag First Hotel Atlantic.]]

Mindet var ved indgangen til det 20. århundrede kendt som et havnekvarter befolket af matroser, fyrbødere og andre søfolk samt mange havnearbejdere. Dertil kom et selskabeligt liv med mange værtshuse, hvilket bl.a. skyldtes, at skibene tidligere lå længere tid i havnen, hvorfor søfolkene havde tid til at se nærmere på byens natteliv. I årene 1938-72 have [[Aarhus Politi]] en fast havnepolitistation på Mindet nr. 18. Bølgerne kunne nemlig til tider gå højt, hvilket bl.a. blev set i 1931, da en slåskamp opstod imellem havnearbejderne og søfolkene fra en estiske skonnert kaldet Madonia.

I det 20. århundrede forandrede Mindet sig betragteligt. Som nævnt i indledningen fik gaden i 1934 officielt tildelt det navn, som den var blevet kaldt siden vikingetiden. I 1957 blev den gamle børsbygning fra 1866 og den tidligere toldbod fra 1869 nedrevet. Siden ophøret af de oprindelige funktioner havde børsbygningen været anvendt af DSB, DFDS og Havnearbejdernes Fagforening, imens toldbygningen havde været anvendt som kontor for havnens administration. Bygningernes nedrivninger gav nu plads til [[BP-Huset]] og [[Aarhus Havnestation]]. Havnestationen (populært kaldet Søbanegården) blev opført i chokbeton efter tegninger af arkitekt Kay Kørbing. Bygningen fungerede som kombineret togstation og færgeterminal for DSB's færgefart imellem Aarhus og Kalundborg. Den fungerede frem til 1997, hvor færgelejet blev flyttet.

Da Europaplads blev anlagt i 1950’erne og blev navngivet i 1961, blev Mindet reduceret til at omfatte det lille vejstykke mellem Sydhavnsgade og Europaplads.

==Litteratur og kilder==
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra Åhavn til kysthavn - Århus havns historie til 1914'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1990. Om Mindet se s. 21-26 og Børsen s. 209-225. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07154445 Find bogen på biblioteket].
* Johansen, Erik Korr (red.): ''Fra kysthavn til storhavn - Århus havns historie 1915-1995'', Århus Byhistoriske Udvalg, 1994.
* Johnsen, N. C. D. (red.): ''Kalundborg-Århus overfarten 14. oktober 1960'', Christtreus Bogtrykkeri, ukendt år
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens udklipssamling], opstillet på Stadsarkivets læsesal.

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Torve & pladser]]

Vennelystparken

2015-05-08T07:21:50Z

Jakob KM: /* Litteratur og kilder */

[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|left|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] i baggrunden.]]
'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

Allerede i 1830 åbnede parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og [[Aarhus Kommune|kommunen]] og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.

===Underholdningen===
[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg|350px|thumb|right|Vennelystparkens pavillon i 1892.]]
I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|Børneasylet]] og [[Drejerlauget]] til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

Det blev også til adskillige luftballon-opsendelser ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære og [[Århus Stiftstidende|Stiftens]] journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.” Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende [[arhus Kommunehospital|kommunehospital]] og [[De Gamles Hjem]], opført 1904 på [[Kirkegårdsvej]]. 1905 førte deres klager til at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.

===Etablissementer===
[[Fil:Vennelystparken (Ukendt) 1911.jpg|250px|thumb|right|Indgangen til Vennelystparken fra hjørnet af [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Nørrebrogade]] 1911.]]
Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed man havde for den levende belysning om aftenen.

Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon der blev opført 1897. Den var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i ”nordisk stil” udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.

Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”
[[Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg|220px|thumb|left|Vennelystparkens udstrækning i 1914]]

Men en pavillon måtte man have i Vennelystparken og allerede året efter er der opført en ny. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lægger brædder til sommerrevyen. Den nye scene trækker mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers har holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsætter underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprænges pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Denne gang opstod pavillonen ikke igen.

===I dag===
I takt med at [[Aarhus Universitet|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].

I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, faældet gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 7/2-1989
*Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91218364 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07557639 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelser. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
* [http://microformats.dk/kort/hack4dk/sejrvennelyst.html Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Vennelystparken

2015-05-08T07:21:23Z

Jakob KM:

[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|left|Udsigt over Vennelystparken 1905 med [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] i baggrunden.]]
'''Vennelystparken''' ligger midt i Aarhus mellem [[Vennelyst Boulevard]] og [[Nørrebrogade]]. Det er den ældste park i Aarhus. Dens historie strækker sig tilbage til 1820'erne, hvor den under navnet "Folddumperne" lagde grund til græsning af de lokale bønders kvæg. Arealet var på det tidspunkt et sumpet og vanskeligt terræn, men i 1824 lejede oberst [[Julius Høegh-Guldberg]] grunden af kommunen med henblik på fornyelse og forskønnelse af området. Lejen var tidsbegrænset til 25 år, og obersten forpligtigede sig til at tilbagegive arealet i beplantet stand.

Allerede i 1830 åbnede parken under navnet "Vennelystparken" for første gang for offentligheden, og det er et ganske andet syn, der på dette tidspunkt møder de aarhusianske blikke; mudderpølen har forandret sig til et smukt haveanlæg med blomster og træer. Parken udvikler sig til et yndet fristed for hungrende aarhusianere, der flittigt bruger de grønne områder til stævnemøder, skovture og almindelig fornøjelse. Adgangen til haven gives kun via de til lejligheden opførte indgangsporte, og [[Aarhus Kommune|kommunen]] og forpagteren ser strengt på de borgere, der måtte hoppe over hegnet, ligesom der i det hele taget opstilles et striks reglement for parkens benyttelse.

===Underholdningen===
[[Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg|350px|thumb|right|Vennelystparkens pavillon i 1892.]]
I 1849 overtog gartner E. Petersen forpagtningen, og han fik tilladelse til at drive restauration i parken. Det blev starten på Vennelysts storhedstid, for med den nybyggede [[Vennelystpavillonen|pavillon]] – der vel at mærke nedbrænder året efter, for straks at blive genopbygget – fulgte et væld af arrangementer. Udover alverdens fester for byens foreninger, fra [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl|Børneasylet]] og [[Drejerlauget]] til [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn|Våbenbrødreforeningen]], lagde parken plads til en lang række af turnerende teatertrupper og varietéer. I 1880 blev den første sommerrevy opført og det blev en tradition, der holdt sig over 60 år i Vennelystparken.

Udover forestillingerne var det musik- og sangoptrædener, der trak aarhusianerne til. Man kunne f.eks. høre ”søde Melodier af diverse kortskørtede Sirener”, som en journalist fra Illustreret Tidende udtrykte det i 1863. Men det var også i Vennelyst, at de omrejsende cirkusser havde deres faste plads, og i efteråret 1896 kunne man endda komme på [[Abessinierlejren på Landsudstillingen|menneskeudstilling]]. Da gæstede en ”Lappe-Karavane” parken, i form af to samiske familier på i alt 10 personer, otte rensdyr og deres hunde. Mod et mindre gebyr blev de vist frem i teatersalen, som den faste kulissemaler havde indrettet til et passende vinterligt landskab. Det fortælles i øvrigt, at samernes hunde formerede sig kraftigt i løbet af besøget og faktisk gik hen og blev højeste mode blandt aarhusianerne.

Det blev også til adskillige luftballon-opsendelser ligesom der var en lang tradition for fyrværkeriopvisninger i parken. De sidste var særdeles populære og [[Århus Stiftstidende|Stiftens]] journalist følte tydeligvis inspirationen, da han juni 1891 beskrev den foregående aftens højdepunkt, nemlig ”en art Sol, der bevægede sig vandret. Fra dens Midte skød i Ædelstenes klare Farver hundreder af legende Lys op, krydsede i uberegnelige Svingninger over Trætoppene, dvælede et Sekund i Luften og forstyrrede med deres høje blaa, rubinrøde, smaragdgrønne, safrangule og ametystlilla Glans Junihimmelens højtidelige Ro.” Larmen fra fyrværkeriet blev dog efterhånden for meget for det nærliggende [[arhus Kommunehospital|kommunehospital]] og [[De Gamles Hjem]], opført 1904 på [[Kirkegårdsvej]]. 1905 førte deres klager til at byrådet forbød kanonslag ved opvisningerne og i 1916 indførtes et generelt forbud mod tivoli og cirkus i parken.

===Etablissementer===
[[Fil:Vennelystparken (Ukendt) 1911.jpg|250px|thumb|right|Indgangen til Vennelystparken fra hjørnet af [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Nørrebrogade]] 1911.]]
Igennem tiden har der været en lang række forskellige etablissementer i parken – mange af dem kun for ganske kort tid. Ikke så få af dem er nemlig brændt ned, nok ikke mindst pga. den forkærlighed man havde for den levende belysning om aftenen.

Det gik bl.a. ud over en af de mest markante bygninger i parkens historie, nemlig den pavillon der blev opført 1897. Den var tegnet af [[Thorvald Jørgensen]], som senere stod bag det nuværende Christiansborg i København, og opført i ”nordisk stil” udelukkende i træ. Dens særlige kendetegn var et 35 meter højt udkigstårn.

Allerede tre måneder efter åbningen var det nær gået galt, da der udbrød brand i kælderen under den store sal. Denne gang lykkedes det tjenere og gæster at slukke ilden og endnu to gange skulle der opstå brand, før ilden en vinteraften 1908 fik rigtig fat og pavillonen nedbrændte. ”Højdepunktet”, fortæller et øjenvidne, var da det store tårn styrtede sammen ”med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.”
[[Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg|220px|thumb|left|Vennelystparkens udstrækning i 1914]]

Men en pavillon måtte man have i Vennelystparken og allerede året efter er der opført en ny. I 1910 suppleres den af en friluftsscene, der bl.a. lægger brædder til sommerrevyen. Den nye scene trækker mange folk til parken, ikke mindst fra det bedre borgerskab der ellers har holdt sig lidt på afstand af forestillingerne.

I løbet af 1920’erne og 30’erne fortsætter underholdningen i Vennelystparken med pavillonen som det naturlige centrum, men i de sidste måneder af [[den tyske besættelse]] kom det til en brat afslutning. I januar 1945 sprænges pavillonen i luften ved et [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangreb]], udført af danske nazi-sympatisører som hævn for modstandsbevægelsens arbejde. Denne gang opstod pavillonen ikke igen.

===I dag===
I takt med at [[Aarhus Universitet|universitetet]] har bredt sig på dens område er den blevet noget mindre, og i dag udgør den en lille hale på [[universitetsparken]].

I 1990 investerede kommunen en halv million kr. til en omfattende foryngelse af parken. Der blev plantet nye træer, faældet gamle og to af parkens damme blev lagt sammen til en mens den tredje dam blev fjernet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Stiftstidende 30/1-1853, 27/6-1891, 07.02.1989
*Victor Jensen, Vennelyst i hverdag og fest. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91218364 Bestil materiale]
*Emanuel Sejr, Vennelyst gennem hundrede år. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07557639 Bestil materiale]
*Århus-parkerne: kort og beskrivelser. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91970163 Bestil materiale]
* [http://microformats.dk/kort/hack4dk/sejrvennelyst.html Sejrs Sedler - Vennelyst i et #HACK4DK udvalg]

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Kost & logi]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Fil:Vennelystparken kort 1914.jpg

2015-05-08T07:14:51Z

Jakob KM: Vennelystparken på bykort, 1914.

== Beskrivelse ==
Vennelystparken på bykort, 1914.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:B775100-CD0455-123287 1892 ukendt Pavillionen.jpg

2015-05-08T07:03:50Z

Jakob KM: Vennelystparkens pavillon 1892. Ukendt fotograf, i Danske Billeder: Den gamle by.

== Beskrivelse ==
Vennelystparkens pavillon 1892. Ukendt fotograf, i Danske Billeder: Den gamle by.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Schalburgtage i Aarhus

2015-04-10T06:34:02Z

Jakob KM:

'''Schalburgtage angreb i under anden verdenskrig'''

* 22. august 1944 – [[Aarhus Sporveje]]s sporvognsremise på [[Dalgas Avenue]] sprænges i luften. 25 sporvogne, 21 bivogne og 19 trambusser bliver ødelagt. Kun en bivogn blev skånet.
* 13. september 1944 – Hus i [[Fredensgade]] sprænges i luften
* 26. september 1944 – Hus på [[Silkeborgvej 39]] sprænges i luften
* 30. september 1944 – [[Aarhus-Hallen]] sprænges i luften. Huset ved siden af styrter sammen. Fem mennesker dør.
* 1. oktober 1944 - [[Lysagers Fjederfabrik]] i [[Viby]] og [[Johannes Torvin]]s villa i [[Åbyhøj]] sprænges i luften.
* 9. oktober 1944 – Petergruppen ødelægger [[Demokraten]]s bygning på [[Banegårdspladsen]].
* 18. oktober 1944 – Petergruppen ødelægger frugthandler [[Niels Kjelsen Nielsen]]s forretning i [[Nørregade]] og slagtermester [[Hørslev Nielsen]]s forretning i [[Samsøgade]] 75.
* 11. november 1944 – Fem bygninger på Strøget ødelægges af Petergruppens bomber. [[Molles Kro]] i [[Kannikegade]] ødelægges.
* 12. november 1944 – Bygninger på [[Søndergade]] 10-14, 23-[[Søndergade 27| 27]], [[Søndergade 29|29]] og 58-60 sprænges i luften eller udsættes for hærværk
* 2. december 1944 – [[Aarhus Håndværkerforening]]s lokaler på [[Paradisgade]] 3 sprænges i luften. En person, en servitrice, bliver dræbt.
* 21. januar 1945 – [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst Teater]]et i [[Vennelystparken]] sprænges i luften.
* 21. februar 1945 – [[Aarhus Rådhus]] udsættes for bombeangreb.
* 22. februar 1945 – Petergruppen udøver store ødelæggelser med fosfor-, spræng- og brandbomber i [[Guldsmedgade]], [[Nørregade]], [[Ryesgade]] og [[Aarhus Teater]]. Syv mennesker omkommer i brandene og et vidne myrdes.
* 23. februar 1945 – Petergruppen forsøger at ødelægge [[Skt. Clemens Bro]]. Broen holder, men det går hårdt ud over bygninger i nærheden.
* 13. marts 1945 – Bombe på Risskovtoget, hvor to mennesker bliver dræbt. Aarhus Rådhus bombes for anden gang.
* 28. marts 1945 – Bombeangreb mod Risskovtoget og Hammelbanens tog.
* 29. marts 1945 - Redaktør på [[Århus Stiftstidende]] [[Børge Schmidt]] bliver skudt og dræbt i sin seng i et såkaldt clearingmord.
* 20. april 1945 – Frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i [[Studsgade]] ødelægges af en bombe. Det er anden gang Kjelsen Nielsens forretninger bliver ramt.
* 26. april 1945 – [[Troels Fink]]s hus på [[Gentoftevej]] 19 sprænges i luften.

[[Kategori: Besættelsen]]

Den tyske besættelse

2015-03-31T11:40:20Z

Jakob KM:

”Den 9. April om Morgenen blev Byens Indbyggere vækket ved Støjen fra store Sværme af rovgridske tyske Flyvemaskiner, der truende strøg hen over Byen.” Sådan blev besættelsen af Danmark i 1940 beskrevet, fra aarhusiansk perspektiv, lige efter krigens ophør.

Et enkelt af de tyske fly nødlandede på Vejlby mark, nord for vandtårnet, og trak en del lokale tilskuere. Fra flyene var de berømte flyveblade med ”Oprop! Til de Danske Soldater og Danske Folk” blevet kastet ned over byen, men ellers lod tyskerne vente på sig.

Hele dagen indløb der meldinger om, at de var ankommet til Aarhus, men hver gang viste det sig, at tropperne skulle videre op i Jylland. De eneste blivende tyskere bestod således foreløbig i tre armerede trawlere, der ankom til havnen om eftermiddagen, og nedlage forbud mod, at andre skibe forlod havnen.

Først dagen efter, d. 10. april, ankom omkring 250 tyske soldater til Aarhus. Officererne blev indkvarteret på [[hotel Royal]], de menige på [[Infanterikasernen|Høegh-Guldberg Gades kaserne]] og [[Læssøegades skole]], og der blev gjort klar til yderligere 200 på Langelandsgades og Sønder Allés kaserner. De 180 danske soldater, der var indkvarteret i Aarhus, flyttede til [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjemmet i Risskov]] og senere til Forsørgelsesvæsenets bygning på Vester Allé, [[Fattiggården|den tidligere fattiggård]]. Tyskernes hovedkvarter blev indrettet i [[Regina-bygningen]] midt i byen, hvor det lå krigen ud.

=== Danmark under besættelsen: Samarbejdspolitk og modstand ===
[[Fil:Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, Silkeborgvej 39 (Hammerschmidt Foto) 1944.jpg|400px|thumb|left|Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, [[Silkeborgvej]] 39 i 1944.]]
Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus.

Befolkningen måtte indstille sig på mange ting som et resultat af besættelsen, og den følgende liste er ikke udtømmende. Politiske fængslinger, bombeattentater, engelske bombeangreb fra luften, ammunitionsulykker, sabotage, mord og henrettelser, forsamlingsforbud, censur, spærretid om natten, mørklægning, omfattende bunkerbyggeri, mineudlægning til vands og til lands, udlevering af gasmasker i tusindvis til befolkningen, hjemmeundervisning af børn da tyskerne inddrog skoler til kasernebrug. Den jødiske befolkning i Danmark måtte i 1943 flygte til Sverige for at undgå at blive sendt til de tyske koncentrationslejre. Man undgik at få hungersnød i Danmark, men det blev rationeringernes og papirgenbrugstøjets tidsalder.

Efter den 9. april 1940 blev udenrigshandelen og nationaløkonomien indrettet på tyske betingelser. Den danske regering forblev i landet og fastholdt i teorien den danske neutralitetspolitik. Den organiserede modstand mod besættelsen begyndte, da kommunisterne blev tvunget under jorden i 1941, og modstanden voksede stærkt fra 1942 og fremefter.

De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt.

Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik [[Schalburgtage i Aarhusǀterror mod civilsamfundet med bombeattentater]] og såkaldte clearingmord på sagesløse personer. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.

=== Forordninger og forholdsregler ===
Fra besættelsens første dag fik aarhusborgerne travlt med at indrette sig efter de regler og forordninger, som byrådet og politimesteren udstedte i byens aviser. Det var bl.a. mørklægningen, der blev indført fra første dag, og betød at al udendørs belysning var forbudt, og at alle husstande skulle mørklægges hver aften. Al privat kørsel blev forbudt mellem solnedgang og -opgang, og fodgængere skulle i samme tidsrum iføre sig hvidt bind om armen eller hatten. Der blev indført begrænsninger i salget af petroleum, og i de første dage et forbud mod salg af alkohol. Det sidste skete antagelig for at sikre ro og orden, et mantra der fra flere sider blev gentaget i aviserne; af kongen og regering, i avisernes ledere og af politimesteren.

Til at stå for roen i Aarhus’ gader indkaldte man fra 11. april 300 værnepligtige som hjælpepoliti. Iført gul kedeldragt, skråhue og grønt armbind patruljerede de byen om natten, for at kontrollere mørklægningen og kørselsforbuddet, og traf de nogen, der ikke kunne gøre rede for sit formål, kunne hjælpepolitiet i sidste ende arrestere dem.

Byrådet tog også hånd om fødevaresituationen. Op til vinteren nedsattes et Velfærdsudvalg, der på handelsminister Christmans Møllers opfordring stod for indkøb af 12.000 saltede baconsider og ligeså mange tønder kartofler, til videresalg til aarhusianerne. Intentionerne var gode, men den frygtede fødevareknaphed udeblev og kommunen fik ikke afsat det store parti. De følgende år nøjedes man med at købe kartofler, og ikke nær så mange.

Byrådet havde mere succes med det folkekøkken, der blev oprettet i [[Klostergade]] 28-30. En af bevæggrundene var risikoen for mangel på gas og brændsel – og dermed problemer for befolkningen med at tilberede måltider. Fra september ’43 blev en del af de studerende, der var blevet hjemløse ved beslaglæggelsen af flere af universitetskollegierne desuden indkvarteret i bygningen.

=== Aarhus som strategisk punkt ===
I takt med at krigen skred frem blev Aarhus stadig vigtigere for den tyske besættelsesmagt. Stillingen som et jysk jernbaneknudepunkt med stor [[Aarhus Havn|havn]] og anselig metalindustri gjorde Aarhus til en vigtig by, både i rent militær henseende og i forhold til krigsøkonomien. De Danske Statsbaner (DSB) med [[Centralværkstedet]] i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og [[Frichs fabrikken|Frichs Lokomotivfabrik]] i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne.

[[Fil:Sabotage i AS Frichs (Ukendt) 1944.jpg|400px|thumb|right|Sabotage på A/S Frichs Lokomotivfabrik i 1944.]]

=== Tyske indkvarteringer ===
De første par år af besættelsen forløb relativt fredeligt i Aarhus. Der foregik et vist samarbejde mellem bystyret og besættelsesmagten. Endnu var det begrænset, hvor mange tyske soldater byen husede, og det lykkedes som regel at finde indkvartering til tyskerne, uden de store problemer.

Fra 1942 steg det tyske pres på Aarhus, i takt med at byen blev vigtigere for besættelsesmagten, og flere administrative opgaver blev placeret i Aarhus.

De betød at de ret gode indkvarteringsmuligheder, der var i byen i 1940, efterhånden blev opbrugt. I løbet af 30’erne var der blevet bygget mange nye boliger i Aarhus, men som besættelsen skred frem kom der stadig flere tyske soldater til byen – både permanent og på gennemrejse. November ’42 kunne den tyske Standortältester - de tyske troppers øverstbefalende i byen - meddele byrådet, at der indenfor de næste dage ville ankomme over 2.000 soldater til byen. Det betød at undervisningen på de tre kommuneskoler i Læssøegade, Samsøgade og Nørrebrogade måtte indstilles helt, og gymnastiksale inddrages fra byens øvrige skoler. Som konsekvens blev der indført hver anden dags skolegang på byens andre skoler – indtil undervisningen brød helt sammen i starten af ’45, pga. yderligere skolebeslaglæggelser.

Med augustoprøret i ’43 ophørte samarbejdet mellem byrådet og besættelsesmagten i vid udstrækning. Det stadigt stigende antal indkvarteringer tyskerne krævede, ordnede de nu med beslaglæggelser, uden om byrådet.

Det anslås, at der ved krigens ophør befandt sig 6-7000 tyske soldater i Aarhus, hvoraf op mod halvdelen var sårede. Hertil kom omkring 1500 krigsfanger i tysk varetægt og 6000 civile, tyske flygtninge.

=== Aarhus Havn under krigen ===
Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Aarhus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted.

Allerede i august ’41 havde et enkelt fly fra det britiske RAF bombet Kongsvang-viadukten i Viby, og i den forbindelse beskadiget et par villaer. Natten til den 21. oktober vågnede byens indbyggere igen op til eksplosioner, denne gang da RAF kastede bomber over [[Aarhus Oliefabrik]] på havnen. Her ødelagde fem 500-kg bomber store dele af fabrikken. Først efter krigen kom det frem, at fabrikken kun ved et uheld var blevet ramt: de britisk fly var sat ud efter mål i nordtyskland men havde mistet orienteringen, og derefter fulgt den jyske kystlinje nord på. Ved Aarhus kom de under beskydning af de tyske skibe i havnen, og besluttede da at kaste bomberne over dem. Ved en fejl ramte de i stedet oliefabrikken.

4. juli ’44 indtraf så den såkaldte [[4. juli katastrofen|Havnekatastrofe]]. Her var et tysk skib i færd med at laste ammunition, da det pludselig sprang i luften. 150 tons ammunition eksploderede, og over 2000 fragmenter blev kastet op til 1000 meter væk. 33 blev dræbt og 250 såret, heraf mange havnearbejdere.

=== [[Schalburgtage i Aarhus]] ===
[[Fil:31 okt stort.jpg|400px|thumb|left|På opfordring af den jyske modstandsbevægelse bombede RAF 31. oktober '44 Gestapos hovedkvarter i Aarhus, der lå i Kollegie 4 og 5 i universitetsparken. Angrebet var en succes - de første bomber faldt før luftalarmen lød - adskillige Gestapomænd blev dræbt og deres arkiv ødelagt. I alt døde 75 i angrebet, heriblandt 10 danske håndværkere, der arbejdede i hovedbygningen.]]
Specielt fra augustoprøret 1943 og frem tiltog sabotagehandlinger og tyske gengældelsesangreb. Det gik bl.a. ud over [[Århus Sporveje]], der 29. august ’44 oplevede at få sprængt samtlige sporvogne i luften, med undtagelse af én gammel vogn. Der var et hårdt slag mod byens kollektive trafik, der i stedet måtte varetages af utilstrækkelige buslinjer.

I oktober var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget d. 31. oktober '44, da det britiske Royal Air Force (RAF) på opfordring af den jyske modstandsbevægelse angreb Gestapos hovedkvarter i Aarhus, der lå i Kollegie 4 og 5 i [[Universitetsparken]]. Tyskerne var ikke forberedt og bomberne ramte deres mål - de første faldt før luftalarmen lød – og mange gestapomænd blev dræbt og deres arkiv ødelagt. I alt døde 75 i angrebet, heriblandt 10 danske håndværkere, der arbejdede i hovedbygningen.

Blandt de bombemål som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig var [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Skt. Clemens Bro]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]], dagbladet [[Demokraten]], [[Vennelyst Pavillonen|teater- og restaurationskomplekset]] i [[Vennelystparken]] og mange bygninger i [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Østergade]]. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem.

=== Lokalstyret under krigen ===
Mange begivenheder i Aarhus under besættelsen må ses i en landspolitisk og international sammenhæng, hvor højere hensyn fik de lokale involverede til at vise tilbageholdenhed.

Tyskland havde en voksende mangel på soldater og arbejdskraft. Modstandsbevægelsen vidste, at tyskerne kun ville sætte alle midler ind, hvis de følte sig tvunget til det, men også at de i så fald ville gøre det. På den anden side var tyskerne klar over, at modstandsbevægelsen måtte prioritere sine midler mellem sabotage og oprustning til en eventuel landkrig i Danmark. Derfor blev den politiske faktor betydningsfuld ligesom Tysklands krigsøkonomiske interesser i Danmark. På lokalt plan kunne tyskerne samarbejde med de stedlige danske myndigheder under hele besættelsen, samtidig med at tyskerne opretholdt den daglige forretningsgang med den danske forvaltning på nationalt plan også efter august 1943.

Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb.

===Befrielsen på film===
'''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]'''

== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon

Litteraturen om den tyske besættelse af Danmark 1940-45 er meget omfattende, og på dette sted vil der kun blive henvist til nogle få nyere oversigtsværker.

*Georg Andrésen (red.), Aarhus under besættelsen, 2. oplag, Århus 1946. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07558066 Bestil materiale]
*Barsøe Sørensen, Hans Rishøj, O. Stegger Sørensen (red.), Aarhus i billeder under besættelse og befrielse, Århus 1946. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40909710 Bestil materiale]
*Ib Gejl (red.), Århus besat, Århus byhistoriske Fond, 2005. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A43625357 Bestil materiale]
*Ib Gejl (red.), Århus befriet, Århus byhistoriske udvalg. Erhversarkivet, 1995
*Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed, Frank Weber, Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig 1-2, Århus 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06822355 Bestil bd. 1] - [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06822371 Bestil bd. 2]
*Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen: En politisk historie, 2. udg., 1. oplag, Odense 2004. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A25555643/query%3AHans%20Kirchhoff%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer (red.), Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945, København 2005. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25750640 Bestil materiale]
*Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen, Jakob Sørensen, Danmark besat: krig og hverdag 1940-45, 3. rev. udg., 1. oplag, København 2009. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A26238242/query%3AClaus%20Bundg%C3%A5rd%20Christensen%3Bentry%3A4 Bestil materiale]
*Mogens Weinreich, "Befrielsen: Internering med element af selvtægt", Jyllands-Posten 4.5.2003.
*Peter Nørskov, "Naboens sønner blev helvedesmaskiner", Århus Stiftstidende 28.11.2004.
*Mogens Weinreich, "Krigsminder: Krigens illegale fotograf", Jyllands-Posten 30.11.2004.
*Christian Friis Hansen, "Rådhus bygget i krigens skygge", Jyllands-Posten Århus 30.4.2005.
*Uffe Normand, "Det strammer til", Århus Stiftstidende 2.5.2005.
*Uffe Normand, "Hun stak sin far, bror og 50 modstandsfolk", Århus Stiftstidende 3.5.2005.
*Ivar Rønsholdt, "Haven er blevet et minde-bykort", Århus Stiftstidende 4.5.2005.
*Annelise Bistrup, "Side om side med Flammen og Citronen", Jyllands-posten 30.3.2008.
*Knud Esmann, "En grimme karl", Jyllands-Posten 9.4.2008.
*Mogens Weinreich, "Forår i en voldsspiral", Jyllands-Posten 12.4.2008.
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.

[[Kategori:Besættelsen]]

Den tyske besættelse

2015-03-20T14:13:53Z

Jakob KM:

'''- 1940-1945 -'''

Den tyske besættelse af Danmark fra den 9. april 1940 til den 5. maj 1945 bragte verdenshistorien ind i lokalhistorien, og forholdene på landsplan svarede stort set til situationen i Aarhus. Befolkningen måtte indstille sig på mange ting som et resultat af besættelsen, og den følgende liste er ikke udtømmende. Politiske fængslinger, bombeattentater, engelske bombeangreb fra luften, ammunitionsulykker, sabotage, mord og henrettelser, forsamlingsforbud, censur, spærretid om natten, mørklægning, omfattende bunkerbyggeri, mineudlægning til vands og til lands, udlevering af gasmasker i tusindvis til befolkningen, hjemmeundervisning af børn da tyskerne inddrog skoler til kasernebrug. Den jødiske befolkning i Danmark måtte i 1943 flygte til Sverige for at undgå at blive sendt til de tyske koncentrationslejre. Man undgik at få hungersnød i Danmark, men det blev rationeringernes og papirgenbrugstøjets tidsalder.

[[Fil:Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, Silkeborgvej 39 (Hammerschmidt Foto) 1944.jpg|400px|thumb|left|Sabotage mod Carl Christensens cylinderfabrik, [[Silkeborgvej]] 39 i 1944.]]

=== Samarbejdspolitk og modstand ===
Efter den 9. april 1940 blev udenrigshandelen og nationaløkonomien indrettet på tyske betingelser. Den danske regering forblev i landet og fastholdt i teorien den danske neutralitetspolitik. Den organiserede modstand mod besættelsen begyndte, da kommunisterne blev tvunget under jorden i 1941, og modstanden voksede stærkt fra 1942 og fremefter. De første dødsdomme for sabotage førte til omfattende strejker og uroligheder i august 1943, også kaldet folkestrejken. Da tyskerne satte hårdt mod hårdt, blev resultatet en politisk krise, der endte med, at regeringen gik af uden efterfølger, hvorefter Danmark blev styret af embedsmænd. Modstandsfolkene undgik helst at ramme tyske soldater, da hovedmålene var sabotage og illegal presseaktivitet, men tyskvenlige angivere og infiltrationsagenter, under ét kaldet "stikkere", levede livet farligt. Sabotage og stikkerlikvideringer blev gengældt ved, at grupper af tyskvenlige danskere begik terror mod civilsamfundet med bombeattentater og såkaldte clearingmord på sagesløse personer. Voldsspiralen og lovløsheden fik en tand til, da tyskerne den 19. september 1944 arresterede det danske [[Aarhus Politi|politi]]. Tyskerne tillod oprettelsen af uniformerede, ubevæbnede borgerværn, men overtog selv den væbnede ordensmagt og tilsidesatte det danske retsvæsen.

=== Aarhus som strategisk punkt ===
Oprindelig stod Århus lidt på sidelinjen under besættelsen. Den 9. april 1940 stormede tyskerne over København og Nordjylland til Norge, deres egentlige mål, og de deres egentlige indrykning i Aarhus skete først dagen efter. Men som krigen trak ud, blev strategiske interesser mere fremtrædende. Stillingen som et jysk jernbaneknudepunkt med stor [[Aarhus Havn|havn]] og anselig metalindustri gjorde Aarhus til en vigtig by for tyskerne, både i rent militær henseende og i forhold til krigsøkonomien. De Danske Statsbaner (DSB) med [[Centralværkstedet]] i Århus blev i realiteten integreret med det tyske jernbanesystem, og [[Frichs fabrikken|Frichs Lokomotivfabrik]] i Åby blev en betydelig leverandør af transportmidler til tyskerne.

[[Fil:Sabotage i AS Frichs (Ukendt) 1944.jpg|400px|thumb|right|Sabotage på A/S Frichs Lokomotivfabrik i 1944.]]

=== Aarhus Havn under krigen ===
Henover 1942 førte byens voksende betydning til, at krigen blev nærværende. Tyskerne begyndte for alvor at bruge Aarhus som krigshavn, sabotagen tog sin begyndelse, og de første luftangreb fandt sted. Især [[Aarhus Oliefabrik|Oliefabrikken]] fik en hård medfart, da dens havneafdeling i september 1942 blev ramt af engelske bomber. I 1944 rykkede volden ind i hverdagen. Frem til befrielsen blev forholdene sådan, at enhver kunne blive dræbt hvor og når som helst. Den 4. juli 1944 sprang et tysk våbenlagerskib i luften i Århus havn, formentlig ved en ulykke, med store ødelæggelser og mange dødsfald til følge.

=== Schalburgtage i Aarhus ===
Fra den 22. august kørte der ikke længere [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] og kun få busser i Aarhus, efter at tyskernes håndlangere havde forvandlet Århus Sporvejes vognpark til en skrotbunke. I oktober var det tyske optrevlingsarbejde ved at skabe en farlig situation for modstandsbevægelsen i Jylland, men krisen blev afværget, da englænderne gennemførte et vellykket præcisionsbombardement på det tyske sikkerhedspolitis hovedkvarter på [[Aarhus Universitet]]. Blandt de bombemål som tyskdirigerede terrorister udvalgte sig var [[Aarhus Rådhus|rådhuset]], [[Skt. Clemens Bro]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Håndværkerforening|Håndværkerforeningen]], dagbladet [[Demokraten]], [[Vennelyst Pavillonen|teater- og restaurationskomplekset]] i [[Vennelystparken]] og mange bygninger i [[Guldsmedgade]], [[Søndergade]] og [[Østergade]]. Blandt ofrene for deres clearingmord var helt tilfældige mennesker, men også udvalgte personer, som enten hørte til byens mest kendte og respekterede borgere eller var i familie med dem.

=== Lokalstyret under krigen ===
[[Fil:31 okt stort.jpg|400px|thumb|left|På opfordring af den jyske modstandsbevægelse bombede RAF 31. oktober '44 Gestapos hovedkvarter i Aarhus, der lå i Kollegie 4 og 5 i universitetsparken. Angrebet var en succes - de første bomber faldt før luftalarmen lød - adskillige Gestapomænd blev dræbt og deres arkiv ødelagt. I alt døde 75 i angrebet, heriblandt 10 danske håndværkere, der arbejdede i hovedbygningen.]]
Mange begivenheder i Aarhus under besættelsen må ses i en landspolitisk og international sammenhæng, hvor højere hensyn fik de lokale involverede til at vise tilbageholdenhed. Tyskland havde en voksende mangel på soldater og arbejdskraft. Modstandsbevægelsen vidste, at tyskerne kun ville sætte alle midler ind, hvis de følte sig tvunget til det, men også at de i så fald ville gøre det. På den anden side var tyskerne klar over, at modstandsbevægelsen måtte prioritere sine midler mellem sabotage og oprustning til en eventuel landkrig i Danmark. Derfor blev den politiske faktor betydningsfuld ligesom Tysklands krigsøkonomiske interesser i Danmark. På lokalt plan kunne tyskerne samarbejde med de stedlige danske myndigheder under hele besættelsen, samtidig med at tyskerne opretholdt den daglige forretningsgang med den danske forvaltning på nationalt plan også efter august 1943. Heri ligger sandsynligvis forklaringen på, at tyskerne ikke besatte Aarhus Rådhus og heller ikke ransagede det, selv om [[Aarhus Byråd|byrådet]] så igennem fingrene med, at modstandsbevægelsen benyttede bygningen. Det ville i så fald også være forklaringen på, at tyskerne undlod at besætte kraftværkerne i Aarhus, men tværtimod lod et væbnet borgervagtværn holde kraftværkerne som en veritabel fæstning for at forhindre sabotage og bombeangreb.

===Befrielsen på film===
'''[http://aarhusfilm.dk/video/49234056#/video/49233320 Se film fra befrielsen i 1945]'''

== Litteratur og kilder ==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon

Litteraturen om den tyske besættelse af Danmark 1940-45 er meget omfattende, og på dette sted vil der kun blive henvist til nogle få nyere oversigtsværker.

*Georg Andrésen (red.), Aarhus under besættelsen, 2. oplag, Århus 1946. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07558066 Bestil materiale]
*Barsøe Sørensen, Hans Rishøj, O. Stegger Sørensen (red.), Aarhus i billeder under besættelse og befrielse, Århus 1946. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40909710 Bestil materiale]
*Henrik Fode (red.), Århus besat, Århus 2005. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A43625357 Bestil materiale]
*Henrik Skov Kristensen, Claus Kofoed, Frank Weber, Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig 1-2, Århus 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06822355 Bestil bd. 1] - [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06822371 Bestil bd. 2]
*Hans Kirchhoff, Samarbejde og modstand under besættelsen: En politisk historie, 2. udg., 1. oplag, Odense 2004. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A25555643/query%3AHans%20Kirchhoff%3Bentry%3A1 Bestil materiale]
*Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen, Aage Trommer (red.), Gads Leksikon Hvem var hvem 1940-1945, København 2005. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25750640 Bestil materiale]
*Claus Bundgård Christensen, Joachim Lund, Niels Wium Olesen, Jakob Sørensen, Danmark besat: krig og hverdag 1940-45, 3. rev. udg., 1. oplag, København 2009. [http://www.aakb.dk/ting/collection/775100%3A26238242/query%3AClaus%20Bundg%C3%A5rd%20Christensen%3Bentry%3A4 Bestil materiale]
*Mogens Weinreich, "Befrielsen: Internering med element af selvtægt", Jyllands-Posten 4.5.2003.
*Peter Nørskov, "Naboens sønner blev helvedesmaskiner", Århus Stiftstidende 28.11.2004.
*Mogens Weinreich, "Krigsminder: Krigens illegale fotograf", Jyllands-Posten 30.11.2004.
*Christian Friis Hansen, "Rådhus bygget i krigens skygge", Jyllands-Posten Århus 30.4.2005.
*Uffe Normand, "Det strammer til", Århus Stiftstidende 2.5.2005.
*Uffe Normand, "Hun stak sin far, bror og 50 modstandsfolk", Århus Stiftstidende 3.5.2005.
*Ivar Rønsholdt, "Haven er blevet et minde-bykort", Århus Stiftstidende 4.5.2005.
*Annelise Bistrup, "Side om side med Flammen og Citronen", Jyllands-posten 30.3.2008.
*Knud Esmann, "En grimme karl", Jyllands-Posten 9.4.2008.
*Mogens Weinreich, "Forår i en voldsspiral", Jyllands-Posten 12.4.2008.
*Jens Kaiser, "En by i frygt", Jyllands-Posten 21.3.2010.
*Jens Kaiser, "Da Århus fejrede friheden", Jyllands-Posten Århus 2.5.2010.

[[Kategori:Besættelsen]]