AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)

2018-09-21T08:12:17Z

Jacob G.:

[[Fil:Jacob Bundsgaard Johansen (1976-).jpg|thumbnail|Jacob Bundsgaard Johansen]]
Politiker, rådmand, [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] '''Jacob Bundsgaard Johansen''', medlem af [[Aarhus Byråd]] siden 1. januar 2002 for [[Socialdemokratiet|Socialdemokraterne]]. Borgmester fra 10. august 2011.

Født 28. februar 1976 i Aarhus. Gift med teolog og lektor Kirstine Helboe Johansen. Sammen har de tre børn.
Cand.scient.pol. fra [[Aarhus Universitet]], analytiker.

=== Tillidshverv ===
*Næstformand for KL
*Formand for [[Aarhus Havn|Aarhus Havns]] bestyrelse
*Formand for [[Aarhus Festuge|Aarhus Festuges]] bestyrelse
*Formand for bestyrelsen i [[Kulturhovedstad 2017]]
*Formand for bestyrelsen bag [[Sculptures by the Sea|”Sculpture by the Sea Aarhus”]]
*Medlem af Kommunernes Lønningsnævn
*Medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Universitet|Aarhus Universitets]] Jubilæumsfond
*Medlem af bestyrelsen i [[Vor Frue Kloster]]

=== Opvækst, uddannelse og arbejde ===
*1983 – 1992 [[Skødstrup og Segalt skoler|Skødstrup Skole]]
*1992 – 1993: Udvekslingsophold i USA, 10. Klasse. Pasadena, syd for Houston, Texas
*1993 – 1996: Matematisk student fra Aarhus Katedralskole (matematik/kemi)
*1995 – 1996: Post Danmark, lørdagspostbud
*1996 – 1998 (halvandet år) London, arbejdsophold som tjener
*1998: Optaget på historie, Aarhus Universitet
*1998 - 1999: Tre måneders udlandsrejse til Australien
*1999: Optaget på Statskundskab, Aarhus Universitet
*2008 – 2009: Virksomhedskonsulent

=== Politik ===
*1998: Medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frit Forum og Socialdemokratiet
*2002: Valgt til Aarhus Byråd
*2002 – 2008: Politisk ordfører, Aarhus Byråd
*2002 – 2006: Medlem af [[Kulturudvalget]], Aarhus Kommune
*2006 – 2009: Formand Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune
*2009 – 2009: Rådmand for Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune
*2010 – 2011: Rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune
*August 2011 – Borgmester i Aarhus

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Karen Juul (1957-)

2018-09-21T08:09:31Z

Jacob G.:

[[Fil:Karen Juul (1957-).jpg|thumbnail|Karen Juul]]
'''Karen Juul''', mëdlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. januar 2002 - 31. december 2009. [[Socialdemokratiet]].

Født 12. januar 1957

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Beskæftigelsesmæssige Anliggender samt Børn og Unge 2002-2009
*[[Kulturudvalget]] 2006-2009

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Carsten Linding Jakobsen (1965-)

2018-09-21T08:08:34Z

Jacob G.:

[[Fil:Carsten Linding Jakobsen (1965-).jpg|thumbnail|Carsten Linding Jakobsen]]
'''Carsten Linding Jakobsen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. januar 2002 til 31. december 2005 for [[Socialdemokratiet]]

Født 19. februar 1965

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Tekniske Anliggender 2002-2005
*Udvalget for Sundhed og Omsorg 2002-2005

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Akhtar Hussain (1955-)

2018-09-21T08:06:03Z

Jacob G.:

[[Fil:Akhtar Hussain (1955-).jpg|thumbnail|Akhtar Hussain]]

Medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. januar 1998 til 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].

Født d28. juli 1955

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Sociale og Beskæftigelsesmæssige Anliggender
*Børn og Unge 1998-2001

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Akhtar Hussain (1955-)

2018-09-21T07:58:37Z

Jacob G.:

[[Fil:Akhtar Hussain (1955-).jpg|thumbnail|Akhtar Hussain]]- 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].

Født d28. juli 1955

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Sociale og Beskæftigelsesmæssige Anliggender
*Børn og Unge 1998-2001

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Edward Pedersen (1939-2008)

2018-09-21T07:51:48Z

Jacob G.:

[[Fil:Edward Pedersen (1939-2008).jpg|thumbnail|Edward Pedersen]]
'''Edward Pedersen''' (1939-2008)

Medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] fra 1.1.1986 til 31.12.1997. [[Socialdemokratiet]]

=== Medlem af... ===
*Udvalget for tekniske anliggender 1986-1997.
*Udvalget for kulturelle anliggender 1990-1993.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Villy Juhl (1932-)

2018-09-21T07:50:35Z

Jacob G.:

[[Fil:Villy Juhl (1932-).jpg|thumbnail|Villy Juhl]]
'''Villy Juhl''', medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. januar 1986 - 31. december 1993 for [[Socialdemokratiet]].

Født d.13. marts 1932.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for kulturelle anliggender 1986-1993

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Lone Hindø (1948-)

2018-09-21T07:49:58Z

Jacob G.:

[[Fil:Lone Hindø (1948-).jpg|thumbnail|Lone Hindø]]
Sognepræst, teolog, dåbsforsker, forfatter '''Lone Hindø''', medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialistisk Folkeparti]], derefter [[Socialdemokratiet]]

*1982 - 1986: Medlem af Aarhus Byråd
*1986 - 1994: Rådmand, Aarhus Købstads magistrat
*1994 - 1998: Medlem af Aarhus Amtsråd
*1998 - 2002: Medlem af Aarhus Byråd
*2018 - : Medlem af Aarhus Byråd

===De tidlige år===
Født 15. oktober 1948. Lone Hindø voksede op i Vestjylland og blev student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm. Herefter kom hun på Silkeborg Seminarium og fik en uddannelse som lærer. Lone Hindø er gift med biolog, lic.scient. Vagn Juhl-Larsen. Ægteparret bor på en mindre gård vest for Aarhus, hvor de bl.a. opdrætter heste. Hindø har bl.a. skrevet bogen, "Dagmar, den første kvinde i Århus Byråd" (1986)

===Arbejdet i byrådet===
I marts 1982 indgik hun ægteskab med SF´s rådmand [[Thorkild Ibsen (1948-)|Thorkild Ibsen]], hvorefter der blev udløst en sag om inhabilitet, da rådmanden som rådmand for skoleområdet kunne opfattes som arbejdsgiver for sin hustru, der var ansat som lærer ved byens kommunale skolevæsen. Sagen var rejst af Tilsynsrådet for Aarhus Amt. Den blev siden taget op af indenrigsminister Britta Schall-Holberg med henblik på at ændre praksis på området.

Lone Hindø fortsatte med byrådsarbejdet til 1994, da hun lod sig opstille til Aarhus Amtsråd, hvor hun sad på et SF-mandat i en enkelt periode frem til 1998. Efter valget i 1997 vendte hun tilbage til Aarhus Byråd, men nu valgt på den socialdemokratiske liste. Hun fortsatte med byrådsarbejdet frem til 2001, da hun ikke genopstillede.

===Arbejdet som rådmand i Aarhus===
I 1986 blev hun byens første kvindelige rådmand. Hun havde ved valget opnået et imponerende højt antal personlige stemmer - 8995 - eller godt 35 % af samtlige SF-stemmer. Efter en meget kompliceret konstitueringsaftale, hvor [[Venstre]] støttede SF overtog hun 5. afdeling med ansvar for el, vand og varme samt kollektiv trafik. Som kvinde ville hun ikke bære titlen ”rådmand”, der blev erstattet af det nye begreb ”rådkvinde” – også på det kommunale brevpapir. I 1990 skiftede hun rådmandspost, nu til skole- og kultur. Et af hendes initiativer var bl.a. [[Kulturhus Århus]], et koordineret samarbejde mellem midtbyens kulturinstitutioner, danseteater, [[Aarhus Festuge|festuge]], [[Musikhuset Aarhus|musikhus]] og meget mere. Lone Hindø markerede sig stærkt kvindepolitisk, og som rådkvinde og byrådspolitiker var hun en stærk støtte for [[Kvindemuseet]]. Som politiker var ”hun ikke altid let at samarbejde med, og i lukkede politiske forsamlinger er det fremført, at hun kunne være meget ”kontant” over for egne partikolleger, hvis de ikke fulgte hendes linie”.

===Efter den politiske karriere===
Efter et aktivt liv som politiker begyndte Lone Hindø at læse teologi på [[Aarhus Universitet|Universitetet]], og naturligt blev hendes politiske engagement sat på et vågeblus. I 1998 opnåede hun kandidatgraden, og derefter har hun været sognepræst indtil hun genindtrådte i byrådet 1. januar 2018. Lone Hindø har også interesseret sig for lokalhistorie, og flere bøger, bl.a. bogen ”Dagmar, den første kvinde i Aarhus Byråd”, der kom i 1986. Hun har tillige været meget aktiv som foredragsholder.

Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Økonomiske og administrative anliggender 1982-1985
*Udvalget for Sociale institutioner m.m. 1982-1985
*Udvalget for Sociale og Beskæftigelsesmæssige Anliggender samt Børn og Unge 1998-2001
*Udvalget for Sundhed og Omsorg 1998-2001
*Medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget 2018-
*Medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget 2018-

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Lis Særkjær Petersen (1940-2020)

2018-09-21T07:37:17Z

Jacob G.:

[[Fil:Lis Særkjær Petersen (1940-).jpg|thumbnail|Lis Særkjær Petersen]]
'''Lis Særkjær Petersen'''. Politiker. Rådmand

Født 31. oktober 1940.

===Den politiske karriere===
Sekretær Lis (Særkjær) Petersen blev indvalgt i [[Aarhus Byråd|byrådet]] 17. november 1981 som det eneste nye navn på den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] liste, der led et mandattab ved valget, fra 13 til 11. Ved valget fik 11 kvinder plads i byrådet. Det blev sagt, at det var ”kvindernes valgår”. Tre af de 11 kvinder var socialdemokrater. Hun blev valgt med stigende stemmetal til og med valget i 1998. Hun stod stærkt blandt kvinderne i partiet. Ved valget i efteråret 2001 stillede hun ikke op.

Ved [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]] pludselige afgang fra 1. Afdeling 11. august 1993 overtog Lis Særkjær Petersen rådmandsposten for 1. Afdeling frem til 31. december 1993. Januar 1994 efterfulgte hun [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]] som rådmand for Magistratens 3. Afdeling, Sundhed og Omsorg. Hun var første kvinde som rådmand på området, og hun følte det som sin opgave at effektivisere bl.a. plejehjemsområdet ved sammenlægninger af mindre enheder til større. Hun skabte herved et godt forhold til det meget kvindedominerede arbejdsområde, hvor antallet af kvindelige ledere voksede.

I byrådsgruppen samlede hun de kvindelige kolleger om sig, og på den måde blev der skabt en vis opposition, eller ligefrem splittelse, mod [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsens]] ledelse. Uroen betød, at borgmesterfløjen i flere tilfælde måtte holde ”hulemøder for at dæmpe besværlighederne i gruppen”. Der blev talt om fløje, og flere benyttede da også borgmesterens meget fravær til at promovere sig selv. Lettere blev det ikke af, at [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]], med hvem rådmanden delte adresse, i 1986 udgav en bog under titlen ”Politik bag dørene”, der karakteriserede byrådsgruppen og samarbejdet i denne. Som følge heraf måtte Vagn Særkjær forlade byrådsgruppen 31. marts 1986.

Ved Thorkild Simonsens afgang som borgmester 20. oktober 1997 meldte hun sig som borgmesterkandidat. Valget faldt imidlertid på [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]. Hun genopstillede ikke til byrådsvalget i 2002.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1982-1985.
*Udvalget for fast ejendom og grønne områder m.m. 1986-1989.
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1990-1993.
*Udvalget for tekniske anliggender 1986-1993.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside. - Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Eva Tørnæs (1947-)

2018-09-21T07:34:52Z

Jacob G.:

[[Fil:Eva Tørnæs (1947-).jpg|thumbnail|Eva Tørnæs]]
'''Eva Tørnæs'''

===Karriere===
Tørnæs var spået en stor politisk fremtid som [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsens]] efterfølger i borgmesterstolen. Hun blev valgt første gang i marts 1978 på den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] liste. Hendes titel var beskæftigelsesvejleder, mens hun ved det efterfølgende valg lod sig opstille som ”studerende”. Som helhed var det et dårligt valg for partiet. Forholdet til [[Socialistisk Folkeparti|SF]] havde i byrådsperioden været noget anstrengt, hvilket måske forklarer, at det var SF, der fik en del tidligere socialdemokratiske stemmer. Ved valget 19. november 1985 opnåede hun det næsthøjeste antal personlige stemmer efter Thorkild Simonsen med 1893, men dog med en betydelig afstand til Thorkild Simonsens 11.199 personlige stemmer.

===Udtrædelse af byrådet===
Politisk nåede hun efter valget i november 1989 frem i partiets første række med 2118 personlige stemmer og dermed igen det næsthøjeste antal på den socialdemokratiske liste. Hun kunne derfor blive rådmand for Magistratens 1. Afdeling: skattevæsen, grønne områder mm. Personlige problemer slog imidlertid hendes troværdighed i stykker. 11. august 1993 anmodede hun om at måtte udtræde af byrådet med virkning fra 1. august.
Forinden havde hun fået sæde i Rigsretten, en opgave hun fortsatte efter at have forladt byrådet. Det var sagen mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen, Rigsretten skulle behandle. Det krævede 26 dommere bredt sammensat af jurister og lægmænd. Fra 11. august 1993 frem til årsskiftet varetog [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis Særkjær Petersen]] rådmandsposten for 1. Afdeling.

===Tilbagevenden til socialdemokratiet===
Efter en politisk pause, blev Eva Tørnæs igen synlig i den socialdemokratiske bevægelse. Partiforeningerne er fundamentet for den socialdemokratiske organisation, og i Aarhus Kommune er der 25. Det er partiforeningerne, der har stemmeret i fællesbestyrelsen, og det er herfra, de socialdemokratiske folkevalgte rekrutteres, ganske som det er fra partiforeningerne, at de delegerede til repræsentantskabet findes. Den socialdemokratiske beslutningskraft kommer således naturligt fra partiforeningerne. Her kunne man fortsat drage nytte af Eva Tørnæs. Partiet har i dag nedsat såkaldte ”inspirationsgrupper”, og her er Eva Tørnæs formand for det såkaldte aktivitetsudvalg, mens Lone Hindø – også tidligere rådkvinde/-mand – står i spidsen for partiets ligestillingsudvalg, også kaldt Dagmars Døtre. Partiet har også benyttet Eva Tørnæs som medlem af en lang række bestyrelser, hvor partiet eller byrådsgruppen har haft indstillingsret. Fra 1982-90 var hun således medlem af bestyrelsen for Tangeværket, hvor hun ved sin afgang blev afløst af [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]], ligesom hun i en årrække havde sæde i bestyrelsen for Dansk Plakatmuseum og var medlem af Fredningsnævnet for Østjylland.

Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for sociale institutioner 1978-1989.
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1978-1989.
*Udvalg for økonomiske og administrative anliggender 1986-1989.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Socialdemokratiet

2018-09-21T07:18:50Z

Jacob G.:

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]'''.
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)|Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen (1854-1923)|Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931)|Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann (1856-1920)|Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen (1880-1940) |Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth (1870-1924)|Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen (1869-1941)|Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen (1893-1975)|Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen (1878-1936)|Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen (1886-1938)|Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963)|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen (1893-1965)|Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen (1887-1967)|Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen (1880-1949)|Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)|Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten (1877-1959)|Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen (1884-1948)|Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)|Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen (1894-1961)|Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen (1907-1961)|Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen (1905-1992)|Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen (1906-1982)|Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen (1904-1964)|Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen (1903-1981)|Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen (1909-1997)|Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen (1909-1999)|Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen (1940-)|Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek (1898-1983)|Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen (1923-2015)|Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)|Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek (1925-1974)|Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen (1927-2010)|Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen (1910-2001)|Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen (1921-)|Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen (1927-2006)|Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen (-2013)|Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen (1934-2009)|Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen (1927-1994)|Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen (1930-1987)|Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl (1932-)|Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen (1939-2008)|Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen (1937-1992)|Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen (1945-)|Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir (1934-)|Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther (1950-)|Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain (1955-)|Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)|Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac (1977-)|Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian (1960-)|Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance (1961-)|Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen (1955-)|Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen (1966-)|Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther (1960-)|Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen (1970-)|Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg (1961-)|Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Alfred Mogensen (1930-1987)

2018-09-21T07:15:18Z

Jacob G.:

[[Fil:Alfred Mogensen (1930-1987).jpg|thumbnail|Alfred Mogensen]]
'''Alfred Mogensen''' Medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. december 1978 - 31. december 1985 for [[Socialdemokratiet]].

Født 2. februar 1930.

Indtrådt i byrådet ved [[Bernhard Nielsen (1927-2010)|Berhard Nielsens]] udtræden.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for kulturelle anliggender 1978-1981
*Udvalget for tekniske anliggender 1978-1985
*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker|kommunale værker]] og [[Aarhus_Sporveje|kollektiv trafik]] m.m. 1982-1985

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Alfred Mogensen (1900-1986)

2018-09-21T07:12:06Z

Jacob G.:

[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Alfred Mogensen''' var en dansk arkitekt. Han var ansat som stadsarkitekt i Aarhus fra 1943 til 1968.

=== Uddannelse og eget arkitektkontor ===
Han blev født i Aarhus d. 15. marts 1900. Faderen Mogens Mogensen var snedkermester i byen. I 1920 tog han svendebrev som tømrer, og læste siden på [[Aarhus Tekniske Skole]] Efter sin uddannelse var han ansat på forskellige tegnestuer, heriblandt [[Stadsarkitektens Kontor]] i Aarhus. I 1931 blev han selvstændig arkitekt. Han stod i samarbejde med [[Harald Salling-Mortensen]] for byens nye [[Hovedbiblioteket | hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]], der blev opført i årene 1931-34. Med samme arkitekt var han med til at opføre [[Skovvangskolen | Skovvang-]] og [[Møllevangskolen]] i henholdsvis 1935 og 1945-51. Sidstnævnte var det første danske skolebyggeri med tosidig belysning i klasseværelserne.

Et andet stort projekt var det funktionalistiske boligbyggeri [[Strandparken]] ved [[Strandvejen]], der blev i opført årene 1935-38.

Fra 1934 var han medlem af Akademisk Arkitektforening.

=== Stadsarkitekt ===
I 1943 blev han ansat som stadsarkitekt i Aarhus, hvor han fortsatte frem til 1968. I de første år sideløbende med, at han havde sit eget private arkitektkontor. Som stadsarkitekt i efterkrigsårene fik han en stor indflydelse på den moderne byplanlægning i byen. Han var inde over opførelserne af mange institutionelle bygninger som eksempelvis skoler og plejehjem. Et af de større og mest vellykkede projekter var [[Vorrevangskolen]], der med sine små gårdhaver mellem klasseværelserne var revolutionerende som skolebyggeri.

Som stadsarkitekt var han også inde over planerne om [[Ny Hovedgade]], der aldrig blev gennemført. Enkelte dele af projektet blev dog realiseret, heraf [[Busgaden]] og den store åbning af [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] i 1960’erne.

Han døde d. 4. januar 1986.

== Kilder og litteratur ==
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
*Louise Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Alfred Mogensen (1900-1986)

2018-09-21T07:11:49Z

Jacob G.: Jacob G. flyttede siden Alfred Mogensen til Alfred Mogensen (1900-1986)

[[Fil:Alfred Mogensen.jpg|300px|thumb|right|Alfred Mogensen, stadsarkitekt, 1961. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Alfred Mogensen''' (1900-1986) var en dansk arkitekt. Han var ansat som stadsarkitekt i Aarhus fra 1943 til 1968.

=== Uddannelse og eget arkitektkontor ===
Han blev født i Aarhus d. 15. marts 1900. Faderen Mogens Mogensen var snedkermester i byen. I 1920 tog han svendebrev som tømrer, og læste siden på [[Aarhus Tekniske Skole]] Efter sin uddannelse var han ansat på forskellige tegnestuer, heriblandt [[Stadsarkitektens Kontor]] i Aarhus. I 1931 blev han selvstændig arkitekt. Han stod i samarbejde med [[Harald Salling-Mortensen]] for byens nye [[Hovedbiblioteket | hovedbibliotek]] i [[Mølleparken]], der blev opført i årene 1931-34. Med samme arkitekt var han med til at opføre [[Skovvangskolen | Skovvang-]] og [[Møllevangskolen]] i henholdsvis 1935 og 1945-51. Sidstnævnte var det første danske skolebyggeri med tosidig belysning i klasseværelserne.

Et andet stort projekt var det funktionalistiske boligbyggeri [[Strandparken]] ved [[Strandvejen]], der blev i opført årene 1935-38.

Fra 1934 var han medlem af Akademisk Arkitektforening.

=== Stadsarkitekt ===
I 1943 blev han ansat som stadsarkitekt i Aarhus, hvor han fortsatte frem til 1968. I de første år sideløbende med, at han havde sit eget private arkitektkontor. Som stadsarkitekt i efterkrigsårene fik han en stor indflydelse på den moderne byplanlægning i byen. Han var inde over opførelserne af mange institutionelle bygninger som eksempelvis skoler og plejehjem. Et af de større og mest vellykkede projekter var [[Vorrevangskolen]], der med sine små gårdhaver mellem klasseværelserne var revolutionerende som skolebyggeri.

Som stadsarkitekt var han også inde over planerne om [[Ny Hovedgade]], der aldrig blev gennemført. Enkelte dele af projektet blev dog realiseret, heraf [[Busgaden]] og den store åbning af [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] i 1960’erne.

Han døde d. 4. januar 1986.

== Kilder og litteratur ==
*Ib Gejl (red.): Århus – Byens borgere 1165-2000, Århus Byhistoriske Udvalg 2000
*Louise Jensen: Det muliges kunst, et essay i anledning af 75 års jubilæet for stadsarkitektens kontor i Århus Kommune, Aarhus 1974
*[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9444&wsektion=alle Alfred Mogensen, Weibachs Kunstnerleksikon]
*[http://www.rosekamp.dk/kbb_74_ALL/M.htm#MOGENSEN%20Alfred Alfred Mogensen, Kraks Blå Bog 1974]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Alfred Mogensen (1900-1986)

2018-09-21T07:11:07Z

Jacob G.:

Anna Schneider Sørensen

2018-09-21T07:02:49Z

Jacob G.:

[[Fil:Anna Schneider Sørensen .jpg|thumbnail|Anna Schneider Sørensen]]
'''Anna Schneider Sørensen'''

Medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] fra 1.4.1974 til 31.12.1985. [[Socialdemokratiet]].

=== Medlem af... ===
*Udvalget for sociale institutioner 1974-1978.
*Udvalget for kulturelle anliggender 1978-1985.
*Udvalget for tekniske anliggender 1982-1985.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)

2018-09-21T07:00:53Z

Jacob G.:

[[Fil:Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009).jpg|thumbnail|Jens Arbjerg Pedersen]]
'''Jens Arbjerg Pedersen''' (1931-2009), født d.06-02-1931.

===Karrieren inden for politik===
Pedersen er født på Vium Mark ved Ulfsborg under beskedne kår, et forhold der gennem hele livet prægede hans menneskesyn og dermed politiske holdning. Pedersen blev som nyuddannet agronom i 1958 og ansat på Malling Landbrugsskole. Snart blev han engageret i politik, og i årene fra 1962-70 blev han på [[Socialdemokratiet|socialdemokratisk]] liste indvalgt i det daværende Beder-Malling sogneråd. Da storkommunen blev skabt i 1970 efter kommunalreformen, var det naturligt for Pedersen at opstille til det nye [[Aarhus Byråd|byråd]]. Herefter gik det hurtigt. Borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]], der havde kæmpet hårdt for reformens lokale udformning, trådte i efter året 1971 tilbage. Ny borgmester blev [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], der forlod Magistratens 3. Afdeling – de sociale områder. Den tilfaldt herefter Pedersen. Dengang kunne ingen vide, at der skulle gå hele 22 år før den rådmandspost blev givet videre med udgangen af 1993.

===Rådmandsposten===
Valget af Pedersen var samtidig et udtryk for det gode samarbejde, der var skabt mellem købstaden og sognerådspolitikerne fra de gamle sognekommuner. Det var store opgaver, der lå og ventede. Han fik således ansvaret for at opbygge en moderne social- og sundhedsforvaltning, og så havde mange af de mere end 20 større som mindre kommuner, der var indgået i storkommunen, behov for moderne institutioner: børnehaver, lokalcentre og plejehjem. Det var også under ham, at de store lovkomplekser med bistandslov og særforsorg skulle administreres. I 1978 blev han formand for Sammenslutningen af sociale Udvalg i Danmark under Kommunernes Landsforening. Her var han formand i 12 år frem til 1990. Det er sagt om Pedersen, at han var bedre som administrator end som mediemenneske. Sproget og den stilfærdige fremtoning var karakteristisk for rådmanden, der som en af sine opgaver fandt, ”at socialvæsenet skulle være kundevenligt”. Man skulle ikke tage fejl af Pedersen. Udadtil optrådte han altid uhyre roligt, gav aldrig udtryk for vrede, men bag facaden lå en ”bondesnu politiker”, der almindeligvis med en stålsat vilje fik gennemført det, han ville. Da han i 1993 forlod byrådsarbejdet kunne han for alvor støtte sin hustru i arbejdet på Malling Kro, som familien havde ejet i adskillige år.

Forfatter: Henrik Fode, Århus Byhistoriske Fond, 2010.

=== Medlem af... ===
*Udvalget for Sociale Anliggender m.m. 1994-1997.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Johannes Rahbek (1925-1974)

2018-09-21T06:56:18Z

Jacob G.:

[[Fil:Johannes Rahbek (1925-1974).jpg|thumbnail|Johannes Rahbek]]
'''Johannes Rahbek''' (1925-1974), født d. 1925-05-08

Medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] fra 1.4.1970 til 27.10.1972, [[Socialdemokratiet]].

=== Medlem af... ===
*Udvalget for sociale institutioner m.m. 1970-1972.
==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Socialdemokratiet

2018-09-21T06:55:18Z

Jacob G.:

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]'''.
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)|Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen (1854-1923)|Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931)|Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann (1856-1920)|Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen (1880-1940) |Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth (1870-1924)|Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen (1869-1941)|Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen (1893-1975)|Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen (1878-1936)|Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen (1886-1938)|Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963)|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen (1893-1965)|Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen (1887-1967)|Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen (1880-1949)|Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)|Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten (1877-1959)|Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen (1884-1948)|Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)|Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen (1894-1961)|Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen (1907-1961)|Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen (1905-1992)|Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen (1906-1982)|Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen (1904-1964)|Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen (1903-1981)|Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen (1909-1997)|Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen (1909-1999)|Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen (1940-)|Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek (1898-1983)|Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen (1923-2015)|Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby (1917-2011)|Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek (1925-1974)|Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen (1927-2010)|Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen (1910-2001)|Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen (1921-)|Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen (1927-2006)|Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen (-2013)|Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen (1934-2009)|Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen (1927-1994)|Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl (1932-)|Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen (1939-2008)|Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen (1937-1992)|Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen (1945-)|Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir (1934-)|Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther (1950-)|Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain (1955-)|Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)|Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac (1977-)|Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian (1960-)|Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance (1961-)|Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen (1955-)|Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen (1966-)|Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther (1960-)|Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen (1970-)|Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg (1961-)|Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Inga Christensen (1923-2015)

2018-09-21T06:52:10Z

Jacob G.:

Syerske '''Inga Christensen''' Medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. april 1966 - 31. december 1989 for [[Socialdemokratiet]].

Født 23. maj 1923 i Aarhus.

Forældre: Oliearbejder Jens Peter Jensen og hustru Petra Nielsine Petersen.
Gift 27. maj 1945 i Aarhus med typograf Aksel Victor Christensen, født 1. august 1910 i Mariager.

Efter at have gået i [[Ingerslevs Boulevards Skole]] kom Inga Christensen i 1937 i lære hos [[Christen Anthon Christensen|Anthon Christensen]] A/S og afsluttede sin uddannelse som tilskærer 1940. Siden har hun arbejdet som syerske, først hos Anthon Christensen A/S, senere hos [[Jens Ludvig Frederik Tarp Wohlert|Ludvig Wohlerts]] konfektionsfabrik, og hun har deltaget i faglige kurser på Esbjerg, Roskilde og Herning højskoler. I 1963 blev hun kasserer i [[Syerskernes fagforening|Syerskernes Fagforening]].

I byrådsarbejdet har Inga Christensen særlig interesseret sig for de sociale anliggender.
=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

* Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1966-1989
* Udvalget for kulturelle anliggender 1966-1970
* Skolekommissionen 1966
* Aarhus amts skoleråd 1966
* [[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1966
* Nævningegrundlisteudvalget 1966
* Udvalget for fast ejendom og grønne områder m.m. 1986-1989

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)

2018-09-21T06:49:42Z

Jacob G.:

[[Fil:Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002).jpg|thumbnail|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
Forretningsfører '''Kaj Sølvsten Rasmussen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 16.08.1962 - 31.03.1970 og 19.05.1972 - 31.03.1974. [[Socialdemokratiet]].
Født 1. maj 1922 i Aarhus.

===Karriere===
Efter at have gået i [[Finsensgades Skole|Finsensgades]] og [[Nørrebrogades Skole]] kom Rasmussen i typograflære og blev udlært som trykker 1943. Efter videreuddannelse arbejdede han som maskinsætter i Aarhus fra 1946 til 1959. Allerede som lærling gik Rasmussen op i det faglige og politiske organisationsarbejde. Han blev medlem af bestyrelsen for Dansk Typograf-Forbund, Århus lærlingeafdeling, og for DSU's midtjyllandskreds, hvis tidsskrift »[[Gryet]]« han en tid var redaktør af. Senere har han været medlem af bestyrelsen for Typografernes Fagforening og af repræsentantskabet for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samt revisor i Socialdemokratisk Forening, Aarhus nordre kreds. En særlig indsats har han gjort inden for kooperationen og boligbyggeriet.

===Brugsforeningerne===
I [[Aarhus Brugsforening]] var han medlem af repræsentantskab og bestyrelse, til han i 1961 blev foreningens formand efter H.P. Jensen, og efter sammenslutningen i 1965 er han medlem af bestyrelsen for Brugsforeningen HB. Endvidere var han medlem af bestyrelsen for A/S Coordina, for [[Mejeriet Enigheden]], for Murernes Cooperative Forretning og for Forsikringsselskabet ALKA, forretningsudvalget for De Samvirkende Brugsforeninger, repræsentantskabet for FDB og for Det Kooperative Fællesforbund, FDB's strukturudvalg. Fra 1951 var han medlem af bestyrelsen for Boligforeningen Vesterbo, og efter at have taget ejendomsmæglereksamen 1957 blev han 1959 forretningsfører for boligforeningen. Fra 1967 virker han tillige som forretningsfører for Byggeselskabet Gontact, og han er medlem af repræsentantskabet for Fællesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber.

===Aarhus Byråd===
Rasmussen blev medlem af byrådet ved [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Georg Baunsgaards]] udtræden i august 1962 og genvalgtes 1966-1970. Han blev igen medlem af byrådet 19.05.1972, da han indtrådte i stedet for [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Jensen]]. I kraft af sin erfaring inden for boligbyggeriet havde Rasmussen naturligt nok kunnet gøre en særlig indsats i byggesager og i det hele taget i de tekniske anliggender, men hans interesser i byrådsarbejdet var i øvrigt præget af stor alsidighed.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Bevillingsnævnet 1962-.
*[[Droscheudvalget]] 1962-.
*Nævningegrundlisteudvalget 1962-.
*Brandkommissionen 1962-.
*Civilforsvarsforbundet 1962-.
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner.1962-1965 og 1972-1973.
*Økonomiudvalget 1964-65.
*Skolekommissionen 1964-66.
*Teknisk udvalg 1966-1970.
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1966-1970 og 1972-1974.
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1966-.
*Slagtehusrådet 1966-,
*Repræsentantskabet for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1966-.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Richard Sørensen (1909-1997)

2018-09-21T06:38:41Z

Jacob G.:

[[Fil:Richard Sørensen (1909-1997).jpg|thumbnail|Richard Sørensen]]
Præst '''Richard Sørensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1954-31. marts 1958 og 28. sept. 1961-1966 for [[Socialdemokratiet]].

Født 16. feb. 1909 i Hjelm, Damsholte sogn, Maribo amt.
Forældre: Gartner, senere gårdejer Hans Peter Marius Sørensen og hustru Dora Pedersen.
Gift 9. maj 1936 i Tranebjerg sogn, Holbæk amt med Ida Henriette Grønbek, født 12. sept. 1908 i Kolding, datter af postmester Reinhold Grønbek og hustru Anna Gynther.

===Karriere og foreningsliv===
Sørensen gik i Hjelm Skole. Han blev student fra Høng 1929, cand.theol. 1935 og besøgte menighedsskolen »Liselund« s.å. Han blev hjælpepræst i Vedbæk 1936 og kom 1938 til Aarhus som kaldskapellan ved [[Skt. Lukas Kirke]]. I 1943 blev han 2. residerende kapellan sammesteds. Han var formand for Kirkeligt Samfund 1950-54, Dansk Kirke i Udlandet 1952-62 og Sydslesvigsk udvalg i Aarhus samt medarbejder ved »Tidehverv« og »[[Demokraten]]«.

===Aarhus Byråd===
Siden 1961 var formand for Dansk Ligbrændingsforening, midtjysk afd. Han har været medlem af byrådet 1954-58 og 1961-66 og havde i disse to perioder at gøre med særdeles mange hverv ikke blot af kulturel og social, men også af praktisk art. Skolevæsen og omsorgen for de gamle havde dog særligt hans interesse. Ved valget i 1966 blev han placeret så lavt på socialdemokraternes kandidatliste, at han ikke ville kunne opnå valg. Det var ham en stor skuffelse, og han blev derefter medlem af det da nyoprettede Venstresocialisterne.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Skolenævnet for [[Læssøesgades Skole]] 1950-54, [[N.J. Fjordsgades Skole]] 1953-57 og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] 1953-59.
*Udvalget for kommissionens værker 1954-58.
*Boligkommissionen 1954-58.
*Bestyrelsen for [https://da.wikipedia.org/wiki/Marselisborg_Seminarium Marselisborg Seminarium] 1954-58.
*Skolekommissionen 1954-58 og 1962-66.
*Udvalget for kulturelle anliggender 1954-58 og 1962-66.
*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1954-62.
*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem |Christian d. IX's Børnehjem]] 1954-66.
*Århus amts skoleråd 1954-66.
*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1954-66.
*Økonomiudvalget 1961-64.
*Udvalget for hospitaler og sociale institutioner 1961-62 og 1964-66.
*Bestyrelsen for [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1961-67.
*Børneværnsudvalget 1962-66.
*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland|radiumstationen]] 1962.
*Tilsynet med biografteatervirksomhed 1962.
*Oplandssamvirket i Aarhus 1962.
*Tilsynsudvalget for [[Folkeparken Friheden|folkeparken]] 1962.
*Samarbejdsnævnet 1962.
*Universitetsbestyrelsen 1962-66.
*Repræsentantskabet for [[Århus byorkester]] 1962-66.
*Repræsentantskabet for [[Den jyske Opera]] 1962-66.
*Bestyrelsen for museets forhistoriske afdeling 1962-66.
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1962-66.
*Mælkeudvalget 1963-66.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Svend Aage Nielsen (1903-1981)

2018-09-21T06:28:20Z

Jacob G.:

[[Fil:Svend Aage Nielsen (1903-1981).jpg|thumbnail|Svend Aage Nielsen]]
Fagforeningsmand, senere kontorbestyrer '''Svend Aage Nielsen''', medlem af [[Aarus Byråd|Aarhus byråd]] 1. april 1954 - 31. marts 1970 og 15. maj 1970 - 31. marts 1974, i stedet for [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]. [[Socialdemokratiet]].

Født 25. oktober 1903 i Aarhus, død 15. maj 1981.
Forældre: Havnearbejder Carl Antonius Nielsen og hustru Sørine Kirstine.
Gift 1. gang 2. marts 1924 i Aarhus med Maren Elly Jensen, født 20. maj 1905 i Aarhus, død 7. april 1966 i Aarhus, datter af arbejdsformand Jens Jensen og hustru Karen Marie Petersen.
Gift 2. gang 16. marts 1968 i Aarhus med Irma Korsgaard Andersen, f. Jensen, født 15. nov. 1916 i Aarhus.

===Karriere===
Efter folkeskoleuddannelse kom Svend Aage Nielsen i 1917 i lære hos en kolonialhandler og bestod handelsmedhjælpereksamen i 1921. På grund af vanskelige beskæftigelsesforhold tog han i 1922 arbejde ved havnen, først som vejer, senere som havnearbejder. I 1940 blev han kontrollør ved Arbejdsmændenes kontrolkontor.

===Foreningsarbejde===
Fra 1929 havde han været medlem af bestyrelsen for [[Havnearbejdernes Fagforening]]. I 1953 blev han valgt til fagforeningens formand og beholdt denne post, indtil han i 1958 blev ansat som kontorbestyrer ved Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbunds arbejdsanvisnings- og kontrolkontor.

===Nielsens tillidsposter===
Nielsen havde adskillige tillidshverv. Han var medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus nordre kreds og næstformand i 1929, medlem af Socialdemokratiets fællesbestyrelse, bestyrelsen for [[Mejeriet Enigheden]] i 1947 og for [[Sygekassen Århus]] i 1948. Herudover var han medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation, for [[DUI]] og for [[Aarhus Brugsforening]], senere Brugsforeningen HB, formand for [[Århus Stevedore Club]]. Herudover fungerede Nielsen som studiekredsleder i [[AOF]].

Nielsen gjorde en betydelig indsats for den århusianske arbejderbevægelse på flere områder: fagligt, politisk, inden for kooperationen og i oplysningsarbejdet. Han viste stor åbenhed og besindighed og det gode kammeratskab han udviste, prægede også hans arbejde i byrådet, hvor især havnens anliggender og [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] har haft hans interesse.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*Bestyrelsen for [[Sygekassen "Århus"]] 1948-
*Samarbejdsnævnet 1954
*[[Havneudvalget]] 1954
*[[Droscheudvalget]] 1954-
*Bestyrelsen for dansk kommunalkursus i Århus 1954-
*[[Teknisk udvalg]] 1954-58
*Århus amts skoleråd 1954-58
*Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker]] 1958-1970 og 1970-1974
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1959-
*Oplandssamvirket 1966-
*Organisationen, Europavej 3, 1966-
*Bestyrelsen for [[Århus Turistforening]] 1966-
*Tilsynsførende for [[Jydsk Væddeløbsbane]] 1959-

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]

Jens Magnus Pedersen (1906-1982)

2018-09-21T06:25:12Z

Jacob G.:

[[Fil:Jens Magnus Pedersen.jpg|thumbnail|Jens Magnus Pedersen]]
Kriminaloverbetjent, senere kriminalassistent '''Jens Magnus Pedersen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1954-31. marts 1958 for [[Socialdemokratiet]].

Født 24. sept. 1906 i Hamburg
Forældre: Snedker, senere undersøger Peder Magnus Pedersen og hustru Johanne Augusta Ludovika Hornann.
Gift 30. april 1932 i Aarhus med Rigmor Dyveke Soele, født 4. okt. 1911 i Aarhus, datter af maskinarbejder Frands Soele og hustru Petra Katrine.

===Karriere===
Efter skolegang i Aarhus og uddannelse ved handelen søgte Pedersen ind til [[Aarhus Politi|politiet]] og blev i 1932 ansat som politibetjent i Aarhus. I 1939 flyttede han til [[Viby]], men vendte i 1942 tilbage til Aarhus med ansættelse i kriminalpolitiet. I 1947 blev han forfremmet til kriminaloverbetjent og i 1961 til kriminalassistent.

===Politik===
Fra sin drengetid var Pedersen stærkt sportsinteresseret, først som medlem af DUI, derefter af [[AIA-Tranbjerg|AIA]], hvor han var aktiv fodboldspiller, formand for fodboldafdelingen og endelig hovedformand. Som medlem af byrådet havde Pedersen - ligesom i privatlivet - særligt interesseret sig for idrættens anliggender. Han var bl.a. været en ivrig talsmand for udbygningen af [[Aarhus Idrætspark|Århus Stadion]] og indretning af et friluftsbad.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
[[Skolekommissionen 1954-57]], Skolenævnene for [[Sct. Annagades Skole]], [[Valdemarsgades Skole]] og [[Christiansgades Skole]] 1954-57, Udvalget for [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1954-58, Udvalget for kulturelle anliggender 1954-58, Århus amts skoleråd 1954-58, Repræsentant for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1954-58, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1954-58, Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1954-58.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Gustav Marius Nielsen (1905-1992)

2018-09-21T06:23:48Z

Jacob G.:

Tømrer og senere
[[Fil:Gustav Marius Nielsen (1905-1992).jpg|thumbnail|Gustav Marius Nielsen]]
Tømrer, senere formand '''Gustav Marius Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1954 - 31. marts 1958 og 1. oktober 1958-31. marts 1970 for [[Socialdemokratiet]].

Født 16. maj 1905 i Fredericia.
Forældre: Væver Niels Peter Gustav Adolf Nielsen og hustru Else Marie.
Gift 26. dec. 1928 i Aarhus med Oda Mathilde Strøm Nielsen, født 8. april 1903 i København, datter af blikkenslager Thorvald Nielsen og hustru Emma.

===Karriere===
Efter mellemskoleeksamen fra Silkeborg kommunale Mellem- og Realskole kom Nielsen i tømrerlære. Han blev udlært i 1924 og arbejdede en årrække som tømrersvend i [[Hustømrerne_A/S|Hustømrernes A/S]] i Aarhus. Senere var han formand hos murermester K. Aasted Sørensen og i 1945-55 i entreprenørfirmaet [[Christiani & Nielsen]]. Foruden forskellige andre kurser tog han et tre måneders kursus i arbejdsforhold ved [[Aarhus Universitet]] i 1940.

===Forenings- og organisationsarbejde===
Nielsen kom tidligt ind i det faglige organisationsarbejde og blev i 1939 medlem af bestyrelsen for Hustømrernes Fagforening, for hvilken han var formand 1957-66. Herudover havde Nielsen en længere række tillidshverv. han var medlem af:

* Tømrernes Forbunds forretningsudvalg
* Jyske Tømreres Samvirke (formand)
* Byggefagenes Samvirke i Århus (formand)
* Hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for Dansk Tømrerforbund (fra 1960)
* Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, Århus søndre kreds (formand)
* [[Sygekassen Århus]] (fra 1950)
* Århus Brugsforening (kredsformand)
* Århus Lejerforening (næstformand)
* [[Demokraten|Demokratens]] kontrolkomité og bladudvalg
* Boligtilsynsrådet for Vestre Landsretskreds.

===Politik===
Nielsen indvalgtes i byrådet 1954. Han blev ikke genvalgt i 1958, men ved borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|S. Unmack Larsens]] udtræden 1. oktober samme år blev han atter medlem. Herefter blev han genvalgt i 1962 og 1966. Nielsen havde en alsidig virksomhed inden for den århusianske arbejderbevægelse og hans energiske og djærve personlighed prægede også hans arbejde i byrådet. Det er især de tekniske anliggender, der interesserede ham, og han gjorde en betydelig indsats som formand for [[Aarhus Kommunale Værker|de kommunale værker]] og for [[Aarhus Renholdningsselskab]], hvor han en overgang i 1963 fungerede som direktør.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
*[[Brandkommissionen]] 1954-
*Udvalget for [[Aarhus_Kommunale_Værker|kommunale værker]] 1954-1970
*[[Droscheudvalget]] 1954-
*[[Sundhedskommissionen]] 1954-
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1954 og 1962
*Huslejenævnet i søndre kreds 1954-, Teknisk udvalg 1954-58 og 1961-70
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskab]] 1959-
*Dispositionsplanskommonen 1962-
*[[Boligkommissionen]] 1962-
*Nævningegrundlisteudvalget 1962-
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1962-
*Egnsplanskommissionen 1962-
*Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskab 1962-
*Boliganvisningsudvalget 1966-
*Civilforsvarskommissionen og civilforsvarsforbundet 1966-
*Overtaksationskommissionen 1966-
*Vurderingsankenævnet 1966-
*Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole|Århus Teknikum]] 1966-
*Vurderingsmand i søndre skyldkreds, 2. distrikt, og maskinsynsmand 1966

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]

Robert Svane Hansen (1910-1984)

2018-09-10T13:22:16Z

Jacob G.:

[[Fil:Robert Svane Hansen (1910-1984).jpg|thumbnail|Robert Svane Hansen]]
[[Fil:Robert Svane Hansen på talerstolen.jpg|thumb|300px|right|Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med "International camp.]]

Amtsborgmester i Aarhus, rådmand, byrådsmedlem m.m. for [[Socialdemokratiet]]. Født 1. februar 1910 – død 14. november 1984. Voksede op i et arbejderhjem med faderen: håndskomager Christian Hansen og mor Helene Sperling. Gift 29. oktober 1932 i Aarhus med Minna Antonie Christiansen. Bror til den tidligere statsminister [[H.C. Hansen]].

=== Fagforenings- og foreningsmand===
Efter endt folkeskole og diverse budpladser kom Robert Svane Hansen i lære som elektriker, hvor han blev svend i 1929, året efter tog han installatøreksamen. Fra 1932 blev han ansat som installatørassistent ved [[Aarhus Kommune|Aarhus kommune]] og fra 1946-50 bestred han posten som direktør for Dansk Folkeferies hotel i Aarhus, hvorefter han vendte tilbage til [[Aarhus Belysningsvæsen]] hvor han passede sit job som installatørassistent parallelt med sin plads i [[Aarhus Byråd]], indtil 1962.

Under sin læretid begyndte Robert Svane Hansen at interessere sig for foreningsarbejdet, han var formand for Elektrikernes Lærlingeforening og fra 1930 sad han i bestyrelsen for elektrikernes fagforening og fra 1954-1962 som formand for samme. Ydermere var han i 1934 medlem af svendeprøvekommissionen og formand for Elektrikerfagets lærlingesekretariat.

Udover de mange hverv indenfor sit fag var han også aktiv i mange andre foreninger der var overensstemmelse med hans sociale og politiske syn på livet. Af foreninger der kunne nyde godt af Robert Svane Hansens arbejde, ved siden af den ellers krævende rådmandsstilling, kan nævnes Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og hans Formandskab i Revalideringsvirksomhedernes Fællesrepræsentation, samt poster i forretningsudvalgene for landsforeningen til Gigtens Bekæmpelse og Landsforeningen mod Børnelammelse.

=== Politikeren ===
[[Fil:Robert Svane Hansen Grenå arrest.jpg|thumb|300px|left|Robert Svane Hansen på besøg i Grenå arrest, marts 1973.]]

Politisk var han ligesom med fagforeningerne tidligt engageret, han var f.eks. overgang lokalformand i DSU Århus Nordre. Han blev medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1946 og genvalgt i 1966, i denne periode var han i 1961-62 1. næstformand og fra 6. marts 1962 rådmand for magistratens 3. afdeling. Her havde han som rådmand fået socialvæsenet, børne- og alderdomsforsorgen samt revalideringen og hospitalerne under sig. Listen af Robert Svane Hansens medlemskaber eller repræsentantskab for byen i diverse udvalg er lang. Blandt andre kan nævnes: Sygehusudvalget 1946-50, Sportsudvalget 1947-50 og Civilforsvarskommissionen 1950-66. Den fulde liste kan ses [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Robert-Svane-Hansen.aspx her].

Frem til marts 1970 var Robert Svane Hansen rådmand, og endnu var [[Bernhardt Jensen]] borgmester, men alle vidste det kun var et spørgsmål om tid. Robert Svane Hansen blev anset som værende en kandidat til at afløse [[Bernhardt Jensen]], lige såvel som [[Orla Hyllested]]. Partiet havde altså ikke umiddelbart nogen direkte aftager, nogle tolker dette som forklaringen på at Robert Svane Hansen ved valget i marts 1970 stillede op til amtsrådsvalget i Aarhus.

[[Aarhus Kommune|Kommunalreformen]] i 1970 havde skabt amtskommuner, og disse skulle have en amtsborgmester, hvortil Robert Svane Hansen opstillede. Han blev valgt med knap 20.000 personlige stemmer, men samtidigt var han også opstillet til byrådet hvor hans ca. 1100 personlige stemmer langt overgik [[Orla Hyllested|Orla Hyllesteds]] 264. Historien fortæller siger at baglandet så [[Orla Hyllested]] som borgmesterkandidaten, og Robert Svane Hansen udtrådte af Aarhus Byråd 14. maj 1970 og sådan faldt ”arvefølgen” så at sige på plads.

Robert Svane Hansen fortsatte som amtsborgmester indtil 1981, og hvis folk havde håbet på at få en amtsborgmester der talte Aarhus’ sag så fik man ikke dette. Robert Svane Hansen førte sin egen politik, hvilket da også kunne medføre konfrontationer. Amtskommunerne fik ansvaret for hospitalerne, hvilket betød at Robert Svane Hansen fortsatte med at administrere [[Aarhus Kommunehospital]], nu blot i andet regi.

Robert Svane Hansen fik med sin post som amtsborgmester en fremtrædende rolle i den ”kamp” der opstod efter kommunalreformen 1970 omkring hvem der skulle dominere den politiske agenda i Østjylland. Samtidigt skulle han også forsøge at få den nye amtskommune til at fungere efter Folketingets visioner.

===Svane Hansens lufthavn===
[[Fil:Robert Svane Hansen her skal lufthavnen ligge.jpg|thumb|400px|right|Robert Svane Hansen udpeger positionen, hvor han mener [[Aarhus Lufthavn]] bør placeres i et interview med [[Århus Stiftstidende]] 2. januar 1971.]]

En anden af Robert Svane Hansens mærkesager var en ny lufthavn i Aarhus, beliggende ved Hammel.
Lufthavnsdebatten havde kørt i årtier, og i begyndelsen af 1970’erne blussede debatten op igen. Ministeriet for Offentlige Arbejder havde i en rapport fra 1968 fastslået, at Hammel med et langt større opland ville være en strategisk rigtig placering for en lufthavn i Østjylland. Hammelplanen fik en væsentlig og ihærdig fortaler i Robert Svane Hansen. Amtet fik overdraget sagen fra de fem kommuner Aarhus, Randers Silkeborg, Horsens og Skanderborg, som inden den nye storamts oprettelse med kommunalreformen i 1970 allerede var i forhandlinger med ministeriet om en mulig løsning.

Svane Hansen arbejdede målrettet med sagen, og i 1971 godkendte amtsrådet Hammelplanen med 18 for-stemmer ud af de 31 medlemmer. Lokalt og specielt landspolitisk mødte sagen modstand. Ikke alle hammelborgere ønskede en støjende lufthavn tæt ved deres hjem, og de lancerede en målrettet mediekampagne.

Sagen voksede, og den var ved at blive et kabinetsspørgsmål for regeringen Krag (1971-72). I regeringen var flere fremtrædende medlemmer og lufthavnsstøtter herunder statsministeren J. O. Krag netop var valgt i Århus Amt.

Presset på regeringen blev bl.a. skabt, fordi Hammelplanen var en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn. Lufthavnen var oprettet på privat initiativ af Kirk-familien, stifterne af Legokoncernen, i utilfredshed med at de ikke måtte bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning.

I Folketinget kunne der ikke skabes flertal for Hammelplanen, som derefter døde i et udvalg. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. Lufthavnssagen blev herefter lagt død i de kommende 20 år.

Udgangen på lufthavnssagen var en stor personlig skuffelse for Svane Hansen. Han mødte dog anerkendelse fra mange kommunalpolitikere, som mente, at amtets første borgmester gjorde en indsats ud over det sædvanlige, og at det lykkedes ham at skabe samling på det højst uensartede amt.

Robert Svane Hansen fyldte 70 år midt en i valgperiode, men efter overvejelse bad partiet ham om at fortsætte valgperioden ud. I 1981 blev han dog syg, og sygdommen tvang ham til at trække sig fra posten.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Sygehusudvalget 1946-50
*Vejteknisk udvalg 1946-50
*Parkudvalget 1946-50.
*Biblioteksudvalget 1946-50
*Udvalget for børnebiblioteket 1946-50
*Brandkommissionen 1946-58
*Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1947-50
*Sportsudvalget 1947-50
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-
*Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelse 1950-. Stor-Århus-komm. 1950-54
*Teknisk udvalg 1950-62. Civilforsvarsforbundets Århus-kreds 1950-62
*Bestyrelsen for [[Århus Turistforening]] 1950-66
*Havneudvalget 1950-66
*Civilforsvarskommissionen 1950-66
*[[Droscheudvalget]] 1954-62
*Boligkommissionen 1954-62
*Bestyrelsen for [[Aarhus-Hallen|A/S Århushallen]] 1954-62
*Repræsentantskabet for Oplandssamvirket 1954-62
*Nævningelisteudvalget 1955-61
*Orkesterkomiteen for [[Århus byorkester]] 1958-62
*Bestyrelsen for [[Aarhus Renholdningsselskab]] 1958-62
*Børneværnsudvalget Sundhedskommissionen Amtsrevalideringsudvalget
*Bestyrelsen for Århus amts forsorgshjem
*Overepidemikommissionen
*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem |Christian d. IX's Børnehjem]]
*Tilsynsrådet for private alderdoms- og plejehjem i Århus
*Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab Århus amts Børneværnsforening formand
*Bestyrelsen for revalideringsklinikken
*Bestyrelsen for Århus Børneforsorgsseminarium
*Børnehjemsudvalget for Stor-Århus
*Tilsynsrådet for iagttagelseshjemmet »Søndermarken«
*Sygehusberedskabsnævnet

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Robert Svane Hansen (1910-1984)

2018-09-10T13:11:14Z

Jacob G.:

[[Fil:Robert Svane Hansen (1910-1984).jpg|thumbnail|Robert Svane Hansen]]
[[Fil:Robert Svane Hansen på talerstolen.jpg|thumb|300px|right|Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med "International camp.]]

Amtsborgmester i Aarhus, rådmand, byrådsmedlem m.m. for Social Demokratiet. Født 1. februar 1910 – død 14. november 1984. Voksede op i et arbejderhjem med faderen: håndskomager Christian Hansen og mor Helene Sperling. Gift 29. oktober 1932 i Aarhus med Minna Antonie Christiansen. Bror til den tidligere statsminister [[H.C. Hansen]].

=== Fagforenings- og foreningsmand===
Efter endt folkeskole og diverse budpladser kom Robert Svane Hansen i lære som elektriker, hvor han blev svend i 1929, året efter tog han installatøreksamen. Fra 1932 blev han ansat som installatørassistent ved [[Aarhus Kommune|Aarhus kommune]] og fra 1946-50 bestred han posten som direktør for Dansk Folkeferies hotel i Aarhus, hvorefter han vendte tilbage til [[Aarhus Belysningsvæsen]] hvor han passede sit job som installatørassistent parallelt med sin plads i [[Aarhus Byråd]], indtil 1962.

Under sin læretid begyndte Robert Svane Hansen at interessere sig for foreningsarbejdet, han var formand for Elektrikernes Lærlingeforening og fra 1930 sad han i bestyrelsen for elektrikernes fagforening og fra 1954-1962 som formand for samme. Ydermere var han i 1934 medlem af svendeprøvekommissionen og formand for Elektrikerfagets lærlingesekretariat.

Udover de mange hverv indenfor sit fag var han også aktiv i mange andre foreninger der var overensstemmelse med hans sociale og politiske syn på livet. Af foreninger der kunne nyde godt af Robert Svane Hansens arbejde, ved siden af den ellers krævende rådmandsstilling, kan nævnes Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og hans Formandskab i Revalideringsvirksomhedernes Fællesrepræsentation, samt poster i forretningsudvalgene for landsforeningen til Gigtens Bekæmpelse og Landsforeningen mod Børnelammelse.

=== Politikeren ===
[[Fil:Robert Svane Hansen Grenå arrest.jpg|thumb|300px|left|Robert Svane Hansen på besøg i Grenå arrest, marts 1973.]]

Politisk var han ligesom med fagforeningerne tidligt engageret, han var f.eks. overgang lokalformand i DSU Århus Nordre. Han blev medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1946 og genvalgt i 1966, i denne periode var han i 1961-62 1. næstformand og fra 6. marts 1962 rådmand for magistratens 3. afdeling. Her havde han som rådmand fået socialvæsenet, børne- og alderdomsforsorgen samt revalideringen og hospitalerne under sig. Listen af Robert Svane Hansens medlemskaber eller repræsentantskab for byen i diverse udvalg er lang. Blandt andre kan nævnes: Sygehusudvalget 1946-50, Sportsudvalget 1947-50 og Civilforsvarskommissionen 1950-66. Den fulde liste kan ses [https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/H/Robert-Svane-Hansen.aspx her].

Frem til marts 1970 var Robert Svane Hansen rådmand, og endnu var [[Bernhardt Jensen]] borgmester, men alle vidste det kun var et spørgsmål om tid. Robert Svane Hansen blev anset som værende en kandidat til at afløse [[Bernhardt Jensen]], lige såvel som [[Orla Hyllested]]. Partiet havde altså ikke umiddelbart nogen direkte aftager, nogle tolker dette som forklaringen på at Robert Svane Hansen ved valget i marts 1970 stillede op til amtsrådsvalget i Aarhus.

[[Aarhus Kommune|Kommunalreformen]] i 1970 havde skabt amtskommuner, og disse skulle have en amtsborgmester, hvortil Robert Svane Hansen opstillede. Han blev valgt med knap 20.000 personlige stemmer, men samtidigt var han også opstillet til byrådet hvor hans ca. 1100 personlige stemmer langt overgik [[Orla Hyllested|Orla Hyllesteds]] 264. Historien fortæller siger at baglandet så [[Orla Hyllested]] som borgmesterkandidaten, og Robert Svane Hansen udtrådte af Aarhus Byråd 14. maj 1970 og sådan faldt ”arvefølgen” så at sige på plads.

Robert Svane Hansen fortsatte som amtsborgmester indtil 1981, og hvis folk havde håbet på at få en amtsborgmester der talte Aarhus’ sag så fik man ikke dette. Robert Svane Hansen førte sin egen politik, hvilket da også kunne medføre konfrontationer. Amtskommunerne fik ansvaret for hospitalerne, hvilket betød at Robert Svane Hansen fortsatte med at administrere [[Aarhus Kommunehospital]], nu blot i andet regi.

Robert Svane Hansen fik med sin post som amtsborgmester en fremtrædende rolle i den ”kamp” der opstod efter kommunalreformen 1970 omkring hvem der skulle dominere den politiske agenda i Østjylland. Samtidigt skulle han også forsøge at få den nye amtskommune til at fungere efter Folketingets visioner.

===Svane Hansens lufthavn===
[[Fil:Robert Svane Hansen her skal lufthavnen ligge.jpg|thumb|400px|right|Robert Svane Hansen udpeger positionen, hvor han mener [[Aarhus Lufthavn]] bør placeres i et interview med [[Århus Stiftstidende]] 2. januar 1971.]]

En anden af Robert Svane Hansens mærkesager var en ny lufthavn i Aarhus, beliggende ved Hammel.
Lufthavnsdebatten havde kørt i årtier, og i begyndelsen af 1970’erne blussede debatten op igen. Ministeriet for Offentlige Arbejder havde i en rapport fra 1968 fastslået, at Hammel med et langt større opland ville være en strategisk rigtig placering for en lufthavn i Østjylland. Hammelplanen fik en væsentlig og ihærdig fortaler i Robert Svane Hansen. Amtet fik overdraget sagen fra de fem kommuner Aarhus, Randers Silkeborg, Horsens og Skanderborg, som inden den nye storamts oprettelse med kommunalreformen i 1970 allerede var i forhandlinger med ministeriet om en mulig løsning.

Svane Hansen arbejdede målrettet med sagen, og i 1971 godkendte amtsrådet Hammelplanen med 18 for-stemmer ud af de 31 medlemmer. Lokalt og specielt landspolitisk mødte sagen modstand. Ikke alle hammelborgere ønskede en støjende lufthavn tæt ved deres hjem, og de lancerede en målrettet mediekampagne.

Sagen voksede, og den var ved at blive et kabinetsspørgsmål for regeringen Krag (1971-72). I regeringen var flere fremtrædende medlemmer og lufthavnsstøtter herunder statsministeren J. O. Krag netop var valgt i Århus Amt.

Presset på regeringen blev bl.a. skabt, fordi Hammelplanen var en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn. Lufthavnen var oprettet på privat initiativ af Kirk-familien, stifterne af Legokoncernen, i utilfredshed med at de ikke måtte bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning.

I Folketinget kunne der ikke skabes flertal for Hammelplanen, som derefter døde i et udvalg. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. Lufthavnssagen blev herefter lagt død i de kommende 20 år.

Udgangen på lufthavnssagen var en stor personlig skuffelse for Svane Hansen. Han mødte dog anerkendelse fra mange kommunalpolitikere, som mente, at amtets første borgmester gjorde en indsats ud over det sædvanlige, og at det lykkedes ham at skabe samling på det højst uensartede amt.

Robert Svane Hansen fyldte 70 år midt en i valgperiode, men efter overvejelse bad partiet ham om at fortsætte valgperioden ud. I 1981 blev han dog syg, og sygdommen tvang ham til at trække sig fra posten.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Sygehusudvalget 1946-50
*Vejteknisk udvalg 1946-50
*Parkudvalget 1946-50.
*Biblioteksudvalget 1946-50
*Udvalget for børnebiblioteket 1946-50
*Brandkommissionen 1946-58
*Udvalget for vandværket 1947-50
*Sportsudvalget 1947-50
*Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-
*Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelse 1950-. Stor-Århus-komm. 1950-54
*Teknisk udvalg 1950-62. Civilforsvarsforbundets Århus-kreds 1950-62
*Bestyrelsen for Århus Turistforening 1950-66
*Havneudvalget 1950-66
*Civilforsvarskommissionen 1950-66
*Droscheudvalget 1954-62
*Boligkommissionen 1954-62
*Bestyrelsen for A/S Århushallen 1954-62
*Repræsentantskabet for Oplandssamvirket 1954-62
*Nævningelisteudvalget 1955-61
*Orkesterkomiteen for Århus Byorkester 1958-62
*Bestyrelsen for Århus Renholdningsselskab 1958-62
*Børneværnsudvalget Sundhedskommissionen Amtsrevalideringsudvalget
*Bestyrelsen for Århus amts forsorgshjem
*Overepidemikommissionen
*Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem
*Tilsynsrådet for private alderdoms- og plejehjem i Århus
*Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab Århus amts Børneværnsforening formand
*Bestyrelsen for revalideringsklinikken
*Bestyrelsen for Århus Børneforsorgsseminarium
*Børnehjemsudvalget for Stor-Århus
*Tilsynsrådet for iagttagelseshjemmet »Søndermarken«
*Sygehusberedskabsnævnet

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Historiske personer]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:Robert Svane Hansen på talerstolen.jpg

2018-09-10T13:09:31Z

Jacob G.:

== Beskrivelse ==
[[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]] på talerstolen ved en ukendt begivenhed. Fotograf: [[Børge Venge]]. Ukendt dato. [[Demokraten]].
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}
[[Kategori: Politikere]]

Fil:Robert Svane Hansen her skal lufthavnen ligge.jpg

2018-09-10T13:09:13Z

Jacob G.:

== Beskrivelse ==
[[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]] udpeger hvor han mener [[Aarhus Lufthavn]] skal ligge. [[Aarhus Stiftstidende]] 1971-01-02. Fotograf: [[Børge Venge]]
== Licensering ==
{{cc-by-nc-3.0}}
[[Kategori: Politikere]]

Fil:Robert Svane Hansen Grenå arrest.jpg

2018-09-10T13:08:50Z

Jacob G.:

== Beskrivelse ==
Amtsborgmester [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]] besøger arresten i Grenå. Fotograf: Børge Venge. Marts 1973. [[Kategori: Embedsmænd]][[Kategori: Historiske personer]]
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)

2018-09-10T13:08:24Z

Jacob G.:

[[Fil:H.C. Hansen Sabroe fabrik, 1959, Ib Rahbek-Clausen .jpg|thumb|300px|right|Statsminister H. C. Hansen (til højre) på besøg hos [[Sabroe kølemaskiner|Sabroes fabrikker]] i 1959.]]

'''H.C. Hansen''' (Hans Christian Svane Hansen) Statsminister fra 1. februar 1955–19. februar 1960. Født 8. november 1906 i Aarhus og død 19. februar 1960 i København. Gift med Gerda Nielsen 26. april 1930–19.februar 1960. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]].

'''Ungdom i Aarhus:''' H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i Sjællandsgade 120, senere boede han med forældre og fire søskende i Falstersgade 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra Lollandsgade 23; hvor hans senere kollega, Hans Hedtoft, voksede op. Han kom i Samsøgades Skole, og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han, som mange andre børn fra trange kår, taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng – og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på Tangen 2 (nu Klostertorv), ved Guldsmedgade. I lærlingetiden blev H.C.H. fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge han uddannede blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland. Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og blev også i 1929 valgt til (lønnet!) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.

'''Politikeren:''' Blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933, og Formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev han finansminister; en plads han også bestred fra 1947–1950. Blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.

Som politiker og statsmand huskes han bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949, samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse – og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord – da Grønland dengang var et amt under Danmark.

'''Flere strenge:''' Mange kendte ham også som et meget lyrisk menneske, som i sine unge dage drømte om digtning og journalistik – og hele livet skrev han både digte og sange, som han gerne selv fremførte med sin gode sangstemme evt. akkompagneret af egen mandolin. Dette blev flere gange skildret humoristisk i Bo Bojesens tegninger, hvor H.C. og hans socialdemokratiske folketingskolleger benævnes "Sangforeningen Morgenrøden".
I øvrigt har han oversat flere skønlitterære værker til dansk.

H.C. Hansen blev bisat den 28. februar 1960 fra Københavns Rådhus og er begravet på Vestre Kirkegård i København.

[[Kategori: Historiske personer]][[Kategori: Embedsmænd]]

Aarhus Lufthavn

2018-09-10T13:08:07Z

Jacob G.:

[[Kirstinesminde]], [[Thomasminde]], [[Egå-planen]] og Hammelløsningen. Senest har også Østhavnen været nævnt og på de sociale medier har facebooksiden ’Lufthavn til Aarhus’ mere end 10.000 likes. Det til trods har Østjylland fortsat en lufthavn, som fra begyndelsen blot var ment som en midlertidig løsning.

[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|400px|thumb|right|Monoplanet 'Hugin' i en af de tidlige flyvninger på [[Skejby Mark]] i 1917.]]

===Flyvning på slagtemesterens mark===

Danmark fik de første flyvepladser i mellemkrigstiden. Blandt andre fik Aalborg og Esbjerg en flyveplads i henholdsvis 1936 og 1937. I Aarhus gik det langsommere.

Byens borgere var ellers vant til flyvere og flyveopvisninger. Så tidligt som 1909 foretog [[Léon Delagrange]] sin nærmest legendariske overflyvning af [[Landsudstillingen|Landsudstillingens]] arealer ved [[Tangkrogen]].

I takt med at de skrøbelige flyvere blev mere og mere driftsikre, steg deres egnethed som egentligt transportmiddel. I første omgang blev de blot brugt til rundflyvninger i det nære, men efterhånden fik de en større og større aktionsradius.

Flyvemaskinerne lettede og landede oftest fra [[Skejby Mark]] - lige nord for det nuværende vandtårn på [[Randersvej]].

Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester [[Frederik Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.

===De første ideer===
Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. Ideen nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten.

De dystre fremtidsudsigter lagde ikke ønskerne om en flyveplads i graven. Luftfarten var i en rivende udvikling fra midten af 1920'erne. Øgede investeringer i forskning og udvikling gav resultater, og konstruktion af flyvemaskiner blev en ingeniørdisciplin. Man blev i stand til at beregne flyets præstationer og afprøve det i vindtunneler, før det fløj. Det betød især, at man kunne konstruere trafikfly, der var profitable.

Flere private investorer henvendte sig til byrådet med henblik på en egentlig beflyvning af en rute fra Aarhus. En af de første kom fra virksomheden American Oil Comp., som i 1925 henvendte sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark som flyveplads for en fast luftforbindelse til København. Henvendelsen førte dog ikke til andet end fornyede og lange drøftelser.

Et nyt stridspunkt dukkede op. Hvor var den bedste og mest egnede placering for en lufthavn? [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden.

Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle medfinansere anlægsudgifterne. ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

[[Fil:Tirstrup Lufthavn, 1955, Børge Venge.jpg|350px|thumb|left|[[Tirstrup Lufthavn]] i maj 1955.]]

===Kirstinesmindes Flyveplads===
Mod slutningen af 1930'erne kunne byrådet ikke længere vende det blinde øje til. Ruteflyvningen havde gået sin sejrsgang. Fra Aalborg og Esbjerg blev der hurtigt etableret ruter til København, og den jyske længderute Aalborg-Ry-Esbjerg-Hamborg var en realitet i 1938.

Da Aarhus Byråd genoptog sagen i 1939, spillede et par gunstige forhold ind. For det første strakte staten en hjælpende hånd ud. Grundet den massive arbejdsløshed i 1930'erne, havde Rigsdagen vedtaget en lov om at yde økonomisk støtte til anlægsprojekter for at gavne beskæftigelsen. Socialministeriet tilbød derfor efter ansøgning fra Aarhus Kommune at dække arbejdsomkostningerne. I øvrigt i lighed med et af tidens andre store anlægsprojekter [[Ringgadebroen]].

Også Forsvarsministeriet skubbede på. Militæret havde udarbejdet ret detaljerede planer om at flytte kasernerne fra midtbyen til Skejby Mark. Såvel byen som militæret var interesseret i at få anlagt en flyveplads i forbindelse med soldaterbyen.

Kommunen købte i december 1939 gården [[Kirstinesminde]] på Skejby Mark – senere erhvervede man også nogle tilstødende arealer. Nu var det blot at afvente forårets komme, så man kunne komme i jorden og begynde anlæggelsen af [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].

===2. verdenskrig og Tirstrup===
Før spaden kunne sættes i jorden, måtte planen lægges i skuffen. Danmark var blevet besat af tyskerne.

2. verdenskrig endte dog med at give Aarhus to flyvepladser; en ved Kirstinesminde og en ved Tirstrup.

Flyvepladsen ved Kirstinesminde blev bygget af Royal Air Force (RAF) i 1945 umiddelbart efter krigens ophør. RAF manglende en flyveplads i den nærmeste omegn af Aarhus, og der blev derfor – betalt af Udenrigsministeriet og bygget af et dansk firma – anlagt to landingsbaner ved Kirstines Minde.

Flyvepladsen ved Tirstrup blev påbegyndt af tyskerne i 1943. Herfra kunne de omkringliggende havne patruljeres, og skovene omkring Tirstrup var et glimrende skjulested. Tirstrup blev inspiceret i løbet af 1943, og 26. februar 1944 fik beboerne i landsbyen Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts 1944. Efter krigens ophør fik beboerne mulighed for at vende tilbage til resterne af landsbyen, som i mellemtiden også havde været anvendt til flygtningelejr.

5. maj 1945 overtog RAF kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945.

===[[Egå-planen]]===
Efter 2. verdenskrig havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var inde i billedet som Aarhus Lufthavn.

Landingsbanerne ved Kirstinesminde Flyveplads var af en sådan elendig beskaffenhed, at de ikke kunne bruges til civile flyvninger, uden der blev bevilget yderligere midler. Og det ville byrådet ikke. Tirstrup Flyveplads havde egentlig gode forhold, men den lå for langt fra Aarhus.

Derfor begyndte byrådet at se på planer for en bynær lufthavn ved [[Egå]]. Planen var oprindeligt blevet introduceret i 1944, og den var både detaljeret og ambitiøs. Byrådet ønskede en lufthavn af international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Lufthavnen skulle anlægges på et område øst for Egå by ned mod vandet.

For at realisere planen behøvede kommunen økonomisk støtte fra staten. Man ansøgte Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven, men ministeriet gav afslag. Den danske økonomi var sløj efter krigen, og desuden havde lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne allerede modtaget tilskud.

===Midlertidige Tirstrup===
Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen]]s ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.

Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen.

Op gennem 1950'erne og 1960'erne blev anlægget løbende moderniseret og udvidet. I 1968 måtte de fire kommuner bag flyvepladsen bygge en ny terminal i forbindelse med flyvepladsens udbygning til et NATO-anlæg. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man forsøgte at vinde andele af den stigende lufttrafik.

I 1970’erne forsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

[[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene i Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledningen af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS’ kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]

===Hammelplanen===
I begyndelsen af 1970’erne blussede lufthavnsdebatten op igen. Ministeriet for Offentlige Arbejder havde i en rapport fra 1968 fastslået, at Hammel med et langt større opland ville være en strategisk rigtig placering for en lufthavn i Østjylland. [[Hammelplanen]] fik en væsentlig og ihærdig fortaler i den nyvalgte amtsborgmester [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]. Amtet fik overdraget sagen fra de fem kommuner Aarhus, Randers Silkeborg, Horsens og Skanderborg, som inden det nye storamts oprettelse med kommunalreformen i 1970 allerede var i forhandlinger med ministeriet om en mulig løsning.

Svane Hansen arbejdede målrettet med sagen, og i 1971 godkendte amtsrådet Hammelplanen.
Lokalt og specielt landspolitisk mødte sagen modstand. Ikke alle hammelborgere ønskede en støjende lufthavn tæt ved deres hjem, og de lancerede en målrettet mediekampagne.

Sagen voksede, og den var ved at blive et kabinetsspørgsmål for regeringen Krag (1971-72). I regeringen var flere fremtrædende medlemmer og lufthavnsstøtter herunder statsministeren J. O. Krag netop valgt i [[Århus Amt]].

Presset på regeringen blev bl.a. skabt, fordi Hammelplanen var en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn. Lufthavnen var oprettet på privat initiativ af Kirk-familien, stifterne af Legokoncernen, i utilfredshed med, at de ikke måtte bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning.

I Folketinget kunne der ikke skabes flertal for Hammelplanen, som derefter døde i et udvalg. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. Lufthavnssagen blev herefter lagt død i de kommende 20 år.

Udgangen på lufthavnssagen var en stor personlig skuffelse for Svane Hansen. Han mødte dog anerkendelse fra mange kommunalpolitikere, som mente, at amtets første borgmester gjorde en indsats ud over det sædvanlige, og at det lykkedes ham at skabe samling på det højst uensartede amt.

[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|350px|thumb|left|Amtsrådet ved afstemning om lufthavnsplanerne i 1971.]]

===Fornyede - men resultatløse diskussioner===
I 1990’erne blussede diskussionen om lufthavnen op igen. Daværende lufthavnsdirektør, [[Poul Stenbøg]], skød for alvor gang i sagen. Han lod offentligheden vide, at der var behov for at flytte lufthavnen. Fremtiden tegnede dyster. Militæret ville forlade Tirstrup Lufthavn, og det fordyrede driften af lufthavnen ganske betragteligt for de involverede kommuner. DSB blev også en alvorlig konkurrent på indenrigsmarkedet. Med Storebæltsbroen blev der barberet så meget af rejsetiden, at togturen blev et seriøst alternativ flyturen. Billund Lufthavn satsede mere og mere intensivt på charterturisme, og Tirstrup Lufthavn var således under pres på flere fronter.

Flere lokale politikere med borgmester [[Thorkild Simonsen]] i spidsen bakkede op om etableringen af en ny lufthavn. Også stærke kræfter i det østjyske erhvervsliv arbejdede ihærdigt for samme plan.
En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Boyter]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.

Men et flertal i amtsrådet støttet af amtsrådsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] var modstandere planerne – og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.

===Porten til Hjerl Hede===
[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] gik nu ind på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.

I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var for en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.

Det Midtjyske Lufthavnsråd nedlagde sit hverv i 2009, og siden hen har Aarhus Transport Group kæmpet videre for en lufthavn nærmere Aarhus.

Også på de sociale medier bliver der ført kampagne for, at Aarhus kan få en ny lufthavn. Facebookgruppen 'Lufthavn til Aarhus' tager aktivt del i debatten, og deres side har pr. januar 2014 over 10.000 likes.

På de sociale medier er der dog også en stor folkelig modstand mod en ny lufthavn.
Facebook gruppen "Nej til ny lufthavn i Aarhus nord" er således et modsvar til gruppen "Lufthavn til Aarhus"

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.statsbiblioteket.dk/au/?query=Infrastruktur+og+erhvervsudvikling+i+%C3%98stjylland+siden+1945#/?_=0&recordId=sb_pure_ddfmxd:490ea37b-5274-4486-8c66-653838261add Henrik Mølgaard Frandsen, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 2011. Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945]. Om lufthavnsdebatten se s. 129-36.
* Martin Hansen: En lufthavn ved Århus - "the never ending story", artikel bragt i Århus Stifts Årbøger 2005.
* Aarhus Byraadsforhandlinger, årgangene 1919-20, 1925-26, 1927-28, 1928-29, 1933-34, 1936-37, 1939-40, 1940-41, 1944-45, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1949-50, 1950-51, 1957-58, 1963-64.
* Byraadsforhandlingerne, Sagsregistrene 1915-1930, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1966 bd. I.
* Den Store Danske Encyklopædi/Dansk Biografisk Leksikon, opslag om [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Amtsborgmester/Robert_Svane_Hansen Robert Svane Hansen].

Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=110180 Aarhus Lufthavn].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/persons/109342 Tidligere erhvervschef Michael Bruuns samling].
** Materiale vedrørende Lufthavnssagen 1997-99 ligger i æske 52 og 53.
** Rapporten ''En økonomisk undersøgelse af en eventuel ny lufthavn i Århus området'', 1997, ligger i æske 59.

[[Kategori: Trafik & transport]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Orla Schartau Hyllested (1912-2000)

2018-09-10T13:07:24Z

Jacob G.:

[[Fil:Orla Hyllested 1965.jpg|350px|thumb|right|Orla Hyllested fotograferet ved [[Fagbo]]s bygninger i [[Stautrup]] i 1965]]

[[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] '''Orla''' Schartau '''Hyllested''' medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Socialdemokratiet]]

Født 4. august 1912 i Aarhus - død 10. juni 2000 i Aarhus

===Hyllesteds tidlige år i Aarhus===
Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på [[Valdemarsgades Skole]], og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart.

Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldt [[Boligforeningen Fagbo |Fagbo]]. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.

===Politik og indlemmelsen i byrådet===
I 1958 blev han indvalgt i [[Aarhus Byråd|byrådet]] på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester [[Steffen Bernhardt Jensen|Bernhardt Jensen]], da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]], der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store kommunalreform i 1970. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.

Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.

===Hyllested i den politiske sfære===
Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig.

Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel [[Socialistisk Folkeparti]], [[Danmarks Kommunistiske Parti]] som [[Venstresocialisterne]] med i alt 5 mandater.

Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.

===De sidste år===
Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds vidne og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:

''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''

Orla Hyllested blev efterfulgt af [[Thorkild Simonsen]] på borgmesterposten.

I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.

===Medlem af eller repræsentant i...===
*[[Skolekommissionen]] 1957-59
*Skolenævnene for [[Vorrevangsskolen]], [[Læssøesgades Skole |Læssøesgades]] og [[Christiansgades Skole *|Christiansgades]] skoler 1957-59
*Teknisk udvalg 1958-1970
*Bestyrelsen for Andelsselskabet [[Gudenåcentralen A/S |Gudenåcentralen]] 1958-
*[[Boligkommissionen]] 1958-59 og 1962-
*Udvalget for kulturelle anliggender 1958-62
*[[Boliganvisningsudvalget]] 1958-62
*[[Bygningsrådet]] 1959-, Århus amts skoleråd 1959
*Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1959-62
*[[Økonomiudvalget]] 1962-1970
*[[Feriefondsudvalget]] 1962-
*[[Dispositionsplanskommissionen]] 1962-
*Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1962-
*Repræsentantskabet for Jydsk Byplanråd 1962-
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Renholdningsselskabet]] 1962-
*Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1962-
*Egnsplanskommissionen 1962-
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1962-
*Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole|Teknisk Skole]] 1966-
*Bestyrelsen for Århusegnens Flyveplads 1966-
*[[Havneudvalget]] 1966-
*Vurderingsmand for Søndre skyldkreds 1. distrikt 1959
*Jordboniteringsmand 1962-

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Borgmester & byråd]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.166729|10.173763}}

Socialdemokratiet

2018-09-10T13:06:32Z

Jacob G.:

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde '''[[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]'''.
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen (1860-1943)|Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen (1854-1923)|Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen (1860-1931)|Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann (1856-1920)|Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen (1880-1940) |Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth (1870-1924)|Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen (1869-1941)|Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen (1893-1975)|Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen (1878-1936)|Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden (1888-1960)|Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen (1886-1938)|Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen (1895-1963)|Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen (1893-1965)|Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen (1887-1967)|Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen (1880-1949)|Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen (1896-1946)|Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)|Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten (1877-1959)|Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen (1884-1948)|Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard (1902-1988)|Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen (1901-1976)|Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen (1894-1961)|Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen (1910-1984)|Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen (1906-1985)|Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen (1907-1961)|Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen (1905-1992)|Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen (1906-1982)|Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen (1904-1964)|Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen (1903-1981)|Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen (1909-1997)|Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen (1913-1983)|Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen (1909-1999)|Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen (1940-)|Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek (1898-1983)|Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen (1922-2002)|Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen (1923-2015)|Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby (1917-)|Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek (1925-1974)|Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen (1927-2010)|Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen (1930-)|Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen (1910-2001)|Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen (1921-)|Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009)|Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen (1927-2006)|Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær (1942-)|Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen (-2013)|Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen (1934-2009)|Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen (1927-1994)|Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs (1947-)|Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen (1940-)|Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl (1932-)|Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen (1939-2008)|Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen (1937-)|Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen (1937-1992)|Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen (1945-)|Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen (1943-)|Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup (1943-)|Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner (1941-)|Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir (1934-)|Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen (1953-)|Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen (1953-)|Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther (1950-)|Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac (1956-)|Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted (1948-2008)|Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain (1955-)|Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen (1971-)|Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen (1965-)|Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul (1957-)|Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen (1947-)|Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard (1976-)|Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac (1977-)|Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian (1960-)|Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance (1961-)|Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen (1960-)|Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer (1954-)|Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen (1971-)|Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen (1976-)|Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold (1985-)|Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen (1955-)|Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen (1966-)|Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard (1983-)|Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther (1960-)|Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen (1953-)|Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen (1970-)|Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg (1961-)|Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais (1969-)|Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Jens Jensen (1894-1961)

2018-09-10T13:04:17Z

Jacob G.:

[[Fil:Jens Jensen (1894-1961).jpg|thumbnail|Jens Jensen]]
Maskinarbejder og senere maskinsynsmand '''Jens Jensen''', Medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 5. maj 1943-26. jan. 1961 for [[Socialdemokratiet]].

Født i Silkeborg d. 6.7.1894 og han døde i Aarhus d. 26.1.1961.
Forældre: Væver Anton Jensen og Hustru Petrea.
Gift 23. nov. 1918 i Aarhus med Lovise Josefine Kaimer, født 29. juni 1896 i Aarhus, datter af oliearbejder Harald Kaimer og hustru Othine.

===Karriere===
Jensen kom til Aarhus omkring århundredeskiftet og stod i lære hos [[Frichs fabrikken|Frichs]] i Aarhus fra 1908 og til 1913, efter endt skolegang i [[Valdemarsgades Skole]]. I den forbindelse valgte han at blive medlem at lærlingeklubben og kort tid efter blev han næstformand for klubben. Efter sin læretid arbejde han i en periode for sin læremester, derefter skulle han aftjene sin værnepligt. Efter værnepligten var aftjent arbejde Jensen lidt på må og få, indtil at han fandt tilbage til [[Frichs (1894-1961)|Frichs]] i 1917. Han valgte at derefter at vie sit liv til sine ligemænd, arbejderne.

===Politik===
Jensen blev fællestillidsmænd for hele afdelingen ved Frichs, hvilket efterfølgende medførte, at han i 1920érne blev medlem af Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening, han nåede også at være en del af hovedbestyrelsen. I forbindelse med sit virke som fællestillidsmand fik Jensen kælenavnet "Jens Tillid". Samtidigt påtog han sig også mange andre hverv Hos Frichs. Han blev i skuemester i perioden fra 1940 og til 1959 og fra 1949 til 1961 var han maskinsynsmand.

===Politik===
Jensens kommunalpolitiske arbejde startede i 1929, da han kom i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad indtil, kassen blev ophævet i 1933. I 1943 blev han valgt ind i byrådet på den socialdemokratiske liste, hvor han også senere blev genvalgt.

===Andet foreningsarbejde===
Som Idrætsparkens repræsentant kom Jensen i bestyrelsen for [[Århus Baneklub]], hvor han i 1950erne var formand.

Også for [[Arbejdernes Oplysningsforbund]] i Århus havde Jensen stor betydning. Han sad i bestyrelsen 1930-59, var en tid næstformand og endelig formand 1954-59. Fra 1944 til 1957 var Jensen medlem af forretningsudvalget for [[Arbejdernes Fællesorganisation]], og i en længere årrække var han bestyrelsesmedlem i [[Socialdemokratisk Forening]] for nordre kreds og i [[Arbejdernes Produktionsforening]], senere [[Fællesbageriet A/S]]. En beskrivelse af Jensen lød:

''Jensen var så ubetinget fagforeningsmanden i den århusianske arbejderbevægelse, selv om hans virke kom til at række vidt også på andre områder''.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1943-47, formand 1946-47, [[Lønudvalget]] 1943-47, formand 1945-47, Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]] og [[Aarhus Sporveje|sporvejene]] 1943-50, formand 1947-50, Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1943-50, formand 1946-50, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1943-58, Brandkommissionen 1943 -61, Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1945- 60, Bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske SKole|Teknisk Skole]] 1945-61, Sundhedskommissionen 1946-50, Overepidemikommissionen 1946-50, Bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskabet 1946-61, Mælkeudvalget for Stor-Århus 1946-61, Repræsentantskabet for Jydsk teknologisk Institut 1949-61, [[Havneudvalget]] 1950-58. Udvalget for de [[Aarhus Kommunale Værker|kommunale værker]] 1950-51, formand 1954-61, Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-61, Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelser i begyndelsen af 1950'erne, herudover maskinsynsmand 1949-61.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]

Hans Peter Jensen (1886-1975)

2018-09-10T13:00:20Z

Jacob G.:

[[Fil:Hans Peter Jensen (1886-1975).jpg|thumbnail|Hans Peter Jensen]]
Hans Peter Jensen (1886-1975) var viceborgmester 1946-58 og har lagt navn til [[H.P. Jensens Vej]] i [[Højbjerg]].

===Politisk arbejde===
Han begyndte sit politiske arbejde ved byrådsvalget 1917 og var medlem af bestyrelsen for [[Socialdemokratisk Forening]] i Århus' nordre kreds 1924-49, fra 1927 som næstformand. I 1937 blev han valgt ind i byrådet for [[Socialdemokratiet]]. Han var 1. næstformand fra 1946-ca.1951 og igen fra 1954-1958. Fra ca. 1951-1954 var han 2. næstformand. Fra juli til oktober 1952 var han medlem af magistraten.

===Civilt liv===
H.P. Jensen var uddannet gartner (1903-07). Han var afdelingsleder ved haveanlæg på [[Landsudstillingen]] i Århus 1909. Efter en periode som handelsgartner og planteskoleejer i Hammel 1910-15 fik han arbejde som arbejdsmand på [[Århus Oliefabrik]]. 
Han blev gift første gang i 1910 med Annette Pouline Søgaard (1888-1944) og anden gang i 1945 med Jessy Minny Petersen (1891-?). 
Fra 1922-25 var H.P. Jensen arbejdsleder ved udvidelsen af [[Botanisk Have]] mod nord, anlæggelsen af [[Vestre Kirkegård]] og anlæggelsen af [[Mindeparken]], og fra 1925 til 1956, hvor han tog sin afsked, ledede han kommunens gartneri »[[Højvang]]«. 
Han var medstifter af [[Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening]] i Århus i 1919 og sad også i bestyrelsen. Fra 1920-37 var han formand i [[Boligforeningen af 25. maj 1920]]. Han tog initiativ til dannelsen af en landssammenslutning af boligudvalg, og blev formand for samme.

===Aktiv i Aarhus Brugsforening===
Hans Peter Jensen var også aktiv i [[Aarhus Brugsforening]]. Han blev medlem af bestyrelsen i 1921 og af forretningsudvalget 1922. I 1934 blev han næstformand 1934, og 1936 formand. I 1941 kom han i repræsentantskabet for De samvirkende Brugsforeninger, hvor han var formand fra 1953. Han arbejdede for en samling af brugsforeningerne i Stor-Aarhus og blev formand for det lokale fællesråd ved oprettelsen 1947. Han nedlagde sine hverv i 1961 og blev samme år udnævnt til æresmedlem af brugsforeningen. 

===En Christiansbjerg-mand===
H.P. Jensen var meget engageret i sit lokalområde, [[Christiansbjerg]]. Han var medstifter af, formand for og bibliotekar ved [[Christiansbjergs Bibliotek]] 1924-34. En årrække var han formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]], og han var meget aktiv ved oprettelsen af Ungdomsgården »[[Skovvang]]« i 1951.

===Udvalgsarbejde mv.===
* Udvalget for skovvæsenet 1937-42, formand 1943-50.
* Udvalget for markvæsenet 1937-42, formand 1943-50.
* [[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1937-42.
* [[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse 1937-43.
* Bevillingsnævnet 1937-43.
* Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1938-45.
* Udvalget for bygninger og inventariesager 1940-43.
* Udvalget for socialforsorgen 1940-45.
* Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1943-50.
* Lønudvalget 1943-50.
* Kasse- og regnskabsudvalget 1945-58.
* Boliganvisningsudvalget, formand 1945-58.
* Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1945-58.
* Udvalget for sporten 1946-50, formand 1947-50.
* Bygningskommissionen 1946-54.
* Udvalget for kulturelle anliggender, formand 1950-58.
* Bibliotekssbestyrelsen 1950-58.
* Bestyrelsen for børnebiblioteket 1950-58.
* Århus amts skoleråd 1950-58.
* Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-58.
* Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52.
* Skolekommissionen 1954-58.
* Skolenævnet for [[Nørrebrogades Skole]] 1954-58.
* Skolenævnet for [[Katrinebjergskolen]] 1954-58.
* Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1954-58.
* Jordboniteringsmand 1937-58, formand 1943-58.

===Kilder og litteratur===
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* Aarhus Kommune: Borgere i byens råd - Hans Peter Jensen https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/J/Hans-Peter-Jensen.aspx

[[Kategori:Politikere]]

Hans Peter Jensen (1886-1975)

2018-09-10T12:59:40Z

Jacob G.:

[[Fil:Hans Peter Jensen (1886-1975).jpg|thumbnail|Hans Peter Jensen]]
Hans Peter Jensen (1886-1975) var viceborgmester 1946-58 og har lagt navn til [[H.P. Jensens Vej]] i [[Højbjerg]].

===Politisk arbejde===
Han begyndte sit politiske arbejde ved byrådsvalget 1917 og var medlem af bestyrelsen for [[Socialdemokratisk Forening]] i Århus' nordre kreds 1924-49, fra 1927 som næstformand. I 1937 blev han valgt ind i byrådet for socialdemokratiet. Han var 1. næstformand fra 1946-ca.1951 og igen fra 1954-1958. Fra ca. 1951-1954 var han 2. næstformand. Fra juli til oktober 1952 var han medlem af magistraten.

===Civilt liv===
H.P. Jensen var uddannet gartner (1903-07). Han var afdelingsleder ved haveanlæg på [[Landsudstillingen]] i Århus 1909. Efter en periode som handelsgartner og planteskoleejer i Hammel 1910-15 fik han arbejde som arbejdsmand på [[Århus Oliefabrik]]. 
Han blev gift første gang i 1910 med Annette Pouline Søgaard (1888-1944) og anden gang i 1945 med Jessy Minny Petersen (1891-?). 
Fra 1922-25 var H.P. Jensen arbejdsleder ved udvidelsen af [[Botanisk Have]] mod nord, anlæggelsen af [[Vestre Kirkegård]] og anlæggelsen af [[Mindeparken]], og fra 1925 til 1956, hvor han tog sin afsked, ledede han kommunens gartneri »[[Højvang]]«. 
Han var medstifter af [[Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening]] i Århus i 1919 og sad også i bestyrelsen. Fra 1920-37 var han formand i [[Boligforeningen af 25. maj 1920]]. Han tog initiativ til dannelsen af en landssammenslutning af boligudvalg, og blev formand for samme.

===Aktiv i Aarhus Brugsforening===
Hans Peter Jensen var også aktiv i [[Aarhus Brugsforening]]. Han blev medlem af bestyrelsen i 1921 og af forretningsudvalget 1922. I 1934 blev han næstformand 1934, og 1936 formand. I 1941 kom han i repræsentantskabet for De samvirkende Brugsforeninger, hvor han var formand fra 1953. Han arbejdede for en samling af brugsforeningerne i Stor-Aarhus og blev formand for det lokale fællesråd ved oprettelsen 1947. Han nedlagde sine hverv i 1961 og blev samme år udnævnt til æresmedlem af brugsforeningen. 

===En Christiansbjerg-mand===
H.P. Jensen var meget engageret i sit lokalområde, [[Christiansbjerg]]. Han var medstifter af, formand for og bibliotekar ved [[Christiansbjergs Bibliotek]] 1924-34. En årrække var han formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]], og han var meget aktiv ved oprettelsen af Ungdomsgården »[[Skovvang]]« i 1951.

===Udvalgsarbejde mv.===
* Udvalget for skovvæsenet 1937-42, formand 1943-50.
* Udvalget for markvæsenet 1937-42, formand 1943-50.
* [[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1937-42.
* [[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse 1937-43.
* Bevillingsnævnet 1937-43.
* Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1938-45.
* Udvalget for bygninger og inventariesager 1940-43.
* Udvalget for socialforsorgen 1940-45.
* Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1943-50.
* Lønudvalget 1943-50.
* Kasse- og regnskabsudvalget 1945-58.
* Boliganvisningsudvalget, formand 1945-58.
* Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1945-58.
* Udvalget for sporten 1946-50, formand 1947-50.
* Bygningskommissionen 1946-54.
* Udvalget for kulturelle anliggender, formand 1950-58.
* Bibliotekssbestyrelsen 1950-58.
* Bestyrelsen for børnebiblioteket 1950-58.
* Århus amts skoleråd 1950-58.
* Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-58.
* Udvalget til undersøgelse af forholdene vedrørende boligbyggeri i Århus 1951-52.
* Skolekommissionen 1954-58.
* Skolenævnet for [[Nørrebrogades Skole]] 1954-58.
* Skolenævnet for [[Katrinebjergskolen]] 1954-58.
* Bestyrelsen for [[Naturhistorisk Museum]] 1954-58.
* Jordboniteringsmand 1937-58, formand 1943-58.

===Kilder og litteratur===
* Degn, Ole og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* Aarhus Kommune: Borgere i byens råd - Hans Peter Jensen https://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/J/Hans-Peter-Jensen.aspx

[[Kategori:Politikere]]

Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)

2018-09-10T12:55:43Z

Jacob G.:

[[Fil:Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957).jpg|thumbnail|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
Oliearbejder (arbejdsmand), senere fagforeningskasserer '''Ejnar Marinus Georg Rolander''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 15. feb. 1938-31. maj 1943 og 21. juni 1945-31. marts 1946 for [[Socialdemokratiet]].

Født 11. feb. 1886 i Aarhus, død 25. dec. 1957 i Aarhus.
Forældre: Garver Lars Vilhelm Ferdinand Rolander og hustru Caroline Petrea Bruun.
Gift 1. gang 20. april 1908 med Christiane Louise Theodora Bruun, født 16. juni 1886 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 8. feb. 1939 i Aarhus, datter af Carl Bruun og hustru Marie.
Gift 2. gang 4. april 1941 i Aarhus med Alfrida Seerup, født 17. juni 1887 i København, datter af snedkermester Alfred Seerup og hustru Ane Elisabeth Rasmussen.

===Opvækst og karriere===
Rolander var som barn tjenestedreng på landet i nærheden af Mundelstrup og gik i landsbyskole. Efter sin konfirmation var han fortsat på landet som tjenestekarl, indtil han indkaldtes til militærtjeneste som infanterist i Aarhus. Herefter arbejdede Rolander som teglværksarbejder i Skade 1908-14 og som oliearbejder på [[Århus Oliefabrik]] 1914-54.

===Foreningsarbejdet===
Allerede som teglværksarbejder deltog Rolander i fagligt foreningsarbejde, og han var med i det forberedende arbejde, da Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening i Aarhus blev dannet 1919 og kom straks i bestyrelsen som kasserer, en post, han bevarede til 1956; i de første år var han tillige sekretær; og han var meget aktiv ved oprettelsen af fagforeningens begravelseskasse i 1920. Rolander var medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes Produktionsforening i en årrække, medlem af repræsentantskabet for Sygekassen i Aarhus 1923-53, medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse fra 1929 til den ophævedes 1933 og medlem af ligningskommissionen 1933-38.

===Byrådet===
Rolander var medlem af byrådet i to perioder, fra 15. feb. 1938 som suppleant ved [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitschs]] død til periodens udløb 31. maj 1943 og igen fra 21. juni 1945 som suppleant ved [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|E. Stecher Christensens]] død til periodens udløb 31. marts 1946. På Århus Oliefabrik fik Rolander også en række tillidsposter; han var formand for arbejdernes fællesrepræsentation (fællestillidsmand) 1936-54, og han har været med i arbejdet for alle de fonds og stiftelser, som med støtte fra fabrikkens ledelse er blevet oprettet til fordel for arbejderne på Århus Oliefabrik. - Rolanders indsats - måske mere uden for end i byrådet - falder på det sociale område. Han var »typen på den jævne, gode organisationsmand, hvis pålidelighed var legendarisk, og som alle så op til«, og på alle tillidsposter var han »arbejderne en udmærket talsmand, der aldrig glemte de dårligst stillede i samfundet«.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Brolægnings- og vejudvalget 1938-43.
*Udvalget for markvæsenet 1938-43.
*Bevillingsnævnet 1938-43.
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1938-43.
*Overformynderiets lånebestyrelse for Aarhus amt 1938-43.
*Vejteknisk udvalg 1945-46.
*Lønudvalget 1945-46.
*Udvalget for andragender 1945-46.
*Mælkeudvalget for Stor-Aarhus 1945-46.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957)

2018-09-10T12:54:42Z

Jacob G.:

[[Fil:Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957).jpg|thumbnail|Ejnar Marinus Georg Rolander]]
Oliearbejder (arbejdsmand), senere fagforeningskasserer '''Ejnar Marinus Georg Rolander''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 15. feb. 1938-31. maj 1943 og 21. juni 1945-31. marts 1946 for [[Socialdemokratiet]].

Født 11. feb. 1886 i Aarhus, død 25. dec. 1957 i Aarhus.
Forældre: Garver Lars Vilhelm Ferdinand Rolander og hustru Caroline Petrea Bruun.
Gift 1. gang 20. april 1908 med Christiane Louise Theodora Bruun, født 16. juni 1886 i Hammel sogn, Skanderborg amt, død 8. feb. 1939 i Aarhus, datter af Carl Bruun og hustru Marie.
Gift 2. gang 4. april 1941 i Aarhus med Alfrida Seerup, født 17. juni 1887 i København, datter af snedkermester Alfred Seerup og hustru Ane Elisabeth Rasmussen.

===Opvækst og karriere===
Rolander var som barn tjenestedreng på landet i nærheden af Mundelstrup og gik i landsbyskole. Efter sin konfirmation var han fortsat på landet som tjenestekarl, indtil han indkaldtes til militærtjeneste som infanterist i Aarhus. Herefter arbejdede Rolander som teglværksarbejder i Skade 1908-14 og som oliearbejder på [[Århus Oliefabrik]] 1914-54. Allerede som teglværksarbejder deltog Rolander i fagligt foreningsarbejde, og han var med i det forberedende arbejde, da Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening i Aarhus blev dannet 1919 og kom straks i bestyrelsen som kasserer, en post, han bevarede til 1956; i de første år var han tillige sekretær; og han var meget aktiv ved oprettelsen af fagforeningens begravelseskasse i 1920. Rolander var medlem af repræsentantskabet for Arbejdernes Produktionsforening i en årrække, medlem af repræsentantskabet for Sygekassen i Aarhus 1923-53, medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse fra 1929 til den ophævedes 1933 og medlem af ligningskommissionen 1933-38. Rolander var medlem af byrådet i to perioder, fra 15. feb. 1938 som suppleant ved [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitschs]] død til periodens udløb 31. maj 1943 og igen fra 21. juni 1945 som suppleant ved [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|E. Stecher Christensens]] død til periodens udløb 31. marts 1946. På Århus Oliefabrik fik Rolander også en række tillidsposter; han var formand for arbejdernes fællesrepræsentation (fællestillidsmand) 1936-54, og han har været med i arbejdet for alle de fonds og stiftelser, som med støtte fra fabrikkens ledelse er blevet oprettet til fordel for arbejderne på Århus Oliefabrik. - Rolanders indsats - måske mere uden for end i byrådet - falder på det sociale område. Han var »typen på den jævne, gode organisationsmand, hvis pålidelighed var legendarisk, og som alle så op til«, og på alle tillidsposter var han »arbejderne en udmærket talsmand, der aldrig glemte de dårligst stillede i samfundet«.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Brolægnings- og vejudvalget 1938-43.
*Udvalget for markvæsenet 1938-43.
*Bevillingsnævnet 1938-43.
*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1938-43.
*Overformynderiets lånebestyrelse for Aarhus amt 1938-43.
*Vejteknisk udvalg 1945-46.
*Lønudvalget 1945-46.
*Udvalget for andragender 1945-46.
*Mælkeudvalget for Stor-Aarhus 1945-46.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)

2018-09-10T12:42:02Z

Jacob G.:

[[Fil:Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985).jpg|thumbnail|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
Maskinassistent, senere hospitalsforvalter. '''Ernst Peder Ewald Winterberg''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1937-31. maj 1943 for [[Socialdemokratiet]].

Født 3. okt. 1904 i Aarhus, død 11. nov. 1985.
Forældre: Maskinarbejder Ewald Winterberg og hustru Jenny Sørine Christensen.
Gift 1. gang 1930 i Aarhus med Marie Vigen, født 14. juni 1908 i Hadsten sogn, Aarhus amt, datter af arbejdsmand Thomas Christian Pedersen Vigen og hustru Petrine Kirstine Pedersen; ægteskabet opløst.
Gift 2. gang 18. okt. 1941 i Aarhus med Elna Caroline Marie Rolander, født 19. jan. 1913 i Aarhus, datter af oliearbejder [[Ejnar Marinus Georg Rolander (1886-1957) |Ejnar Rolander]] og hustru Louise.

===Karriere===
Winterberg voksede op i et politisk interesseret hjem og deltog fra sin tidligste ungdom i arbejdet inden for den socialdemokratiske ungdoms- og partibevægelse. Han blev udlært som maskinarbejder på Hans Nielsens maskinfabrik, tog maskinisteksamen fra Aarhus Maskinistskole i 1923 og sejlede derefter som maskinassistent og mester fra 1924 til 1928. I 1928 blev han maskinassistent på [[Aarhus Elværk]] og i 1943 maskinmester på [[Marselisborg Hospital]], hvor han forestod moderniseringen af hospitalets tekniske anlæg. Han tog elektroinstallatøreksamen i 1945. I 1954 blev Winterberg forvalter på [[Aarhus Kommunehospital]].

===Foreningslivet===
Winterberg deltog flittigt i foreningslivet i såvel faglige som andre sammenslutninger. Han var således medlem af bestyrelsen for [[Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening]], amtsrepræsentant for [[Maskinmestrenes Forening]] 1944, medlem af sammes hovedbestyrelse 1946, bestyrelsesmedlem i Fællesrepræsentationen for danske Arbejdsledere, medstifter af og første formand for [[Sygehusmaskinmestrenes Samvirke]] i 1949, videre i bestyrelsen for Socialdemokratisk Forenings nordre kreds, for [[Aarhus Cykelbane]] og medlem af Søretten 1946. W.

===Modstandsbevægelsen og politik===
Winterberg deltog i modstandskampen under den tyske besættelse og blev efter befrielsen medlem af den aktive modstandsbevægelses bykomité, senere medlem af Frihedsfondens hovedstyrelse og leder af fondens sociale arbejde i Stor-Århus. Han var kompagnichef i hjemmeværnet 1951-54.

Winterberg var medlem af byrådet fra 1. april 1937 til 31. maj 1943. Valgperioden, der normalt udløb i 1941, blev på grund af besættelsen forlænget, først med ét år og derefter med endnu ét år. I byrådet deltog Winterberg med sin faglige viden i udvalgsarbejde af fortrinsvis teknisk art.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Sygehusudvalget 1937-42, Brolægnings- og vejudvalget 1937-42, [[Skolekommissionen]] 1937-43, Brandkommissionen 1937-43, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1937-43, Aarhus amts skoleråd 1939-43, Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]] og s[[Aarhus Sporveje|sporvejene]] 1942-43, Biblioteksudvalget 1942-43.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]

Søren Frederik Sørensen (1884-1948)

2018-09-10T12:40:36Z

Jacob G.:

[[Fil:Søren Frederik Sørensen (1884-1948).jpg|thumbnail|Søren Frederik Sørensen]]
Murerformand '''Søren Frederik Sørensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1937-5. maj 1943 for [[Socialdemokratiet]].

Født 21. maj 1884 i Anst sogn, Ribe amt, død 4. dec. 1948 i Aarhus.
Gift med Mettine ("Tinna") Christine Rasmussen, født 29. juni 1883 i Simmerbølle sogn, Svendborg amt, død 20. juni 1952 i Aarhus.

===Karriere===
Sørensen var født på Koldingegnen og kom omkring 1910 til Aarhus, hvor han i årenes løb blev en kendt og populær mand navnlig blandt byens bygningshåndværkere. I 1920 var han medstifter af den kooperative virksomhed Murerfagets Aktieselskab, og han fik sæde i selskabets første bestyrelse.

===Fagforenings- og organisationsarbejde===
I 1925 blev Sørensen valgt til lønnet formand for Murernes Fagforening i Aarhus. Senere blev han medlem af forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation i Aarhus og medlem af hovedbestyrelsen for Murerforbundet i Danmark.

===Politik===
Sørensens interesser var ikke begrænsede til det faglige, men omfattede også kommunalpolitik. I 1937 blev han indvalgt i byrådet på den socialdemokratiske liste som repræsentant for bygningshåndværkerne. Ved det følgende valg i 1943 var han ikke genopstillet. Efter byrådsperioden fortsatte han som vurderingsmand og taksationsmand til sin død og var medlem af Boligkommissionen til 1946 og af bestyrelsen for Frederiksbjerg Boligselskab 1943-46.

===Sørensens andre poster===
Også brugsforeningstanken havde Sørensens interesse. I en længere årrække sad han i repræsentantskabet for [[Aarhus Brugsforening|Århus Brugsforening]], og dette tillidshverv bevarede han til sin død. Ligeledes i en længere årrække var han medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, nordre kreds, og i 1938 efterfulgte han [[Andreas Bitsch (1873-1938) |Andreas Bitsch]] som medlem af [[Demokraten||Demokratens]] kontrolkomité. Sørensen ''"kunne være barsk, men langt hellere var han vennesæl og gemytlig. I vennernes kreds var han fuld af humør"''. Hans myndige optræden gjorde ham til en meget benyttet dirigent ved generalforsamlinger o.l., ''"hvor hans høje, stovte skikkelse med det tætte, hvide hår ragede op over mængden"''.

I 1942 opnåede Sørensen ikke genvalg som formand i sin fagforening, men han forblev i bestyrelsen. I den følgende tid afviklede han en del af sine tillidshverv. Han fik dog en ny kreds at virke for, idet han blev vicevært i aldersrenteboligerne på Skovvangsvej, hvor hans lederevner kom til at gøre fyldest på en ny måde.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Brolægnings- og vejudvalget 1937-38, [[Havneudvalget]] 1937-43, Udvalget for bygninger og inventar 1937-43, formand 1940-43, Lønudvalget 1937-43, [[Bygningskommissionen]] 1937-43, Børneværnsudvalget 1940-43, Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1941-43, [[Boligkommissionen]] 1941-46, Bestyrelsen for [[Frederiksbjerg Boligselskab]] 1943-46, Endvidere vurderingsmand i Århus nordre skyldkreds, 3. distrikt, 1937-48, samt taksationsmand 1941-48.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]

Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954)

2018-09-10T12:34:43Z

Jacob G.:

[[Fil:Laurits Sigvald Nielsen (1898-1954).jpg|thumbnail|Laurits Sigvald Nielsen]]
Elektriker '''Laurits Sigvald Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 12. dec. 1935-31. marts 1937, igen 1. aug. 1940-1. juni 1949 for [[Socialdemokratiet]].

Født 25. maj 1898 i Aalborg, død 3. jan. 1954 i Aarhus.
Gift 27. sept. 1924 i Åby sogn, Aarhus amt, med syerske, senere kollektrice Lykke Vaaben Hansen, født 9. juni 1902 i Svendborg, død 22. aug. 1966 i Aarhus.

===Karriere===
Sigvald Nielsen blev født i Aalborg, men allerede da han var et par år, rejste forældrene til Aarhus, hvor han kom til at tilbringe hovedparten af sit liv. Efter sin skolegang kom han i elektrikerlære hos Marius Nielsen i [[Vestergade]] og blev udlært i efteråret 1917.

===Fagforeningslivet===
I sine første svendeår rejste Nielsen meget rundt i Jylland og havde da ikke tid til at give sig af med den faglige og politiske arbejderbevægelse. Men i begyndelsen af 1920'erne groede han fast i Aarhus og tog snart aktivt del i sin fagforenings problemer. I 1923 blev han kasserer, og fra 1934 beklædte han posten som lønnet formand og kasserer. Inden han blev formand, havde han fået sæde i forretningsudvalget for [[Arbejdernes Fællesorganisation]] i Aarhus og allerede i 1926 var han kommet i elektrikerforbundets hovedledelse, hvor han fra 1934 fik sæde i forretningsudvalget. Hovedparten af disse hverv bevarede Nielsen livet igennem. Det faglige arbejde havde hans store interesse.

===Politik===
Som socialdemokrat kom Nielsen også til at deltage i det kommunalpolitiske liv. Han sad i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse fra 1929 til 1933, da den ophævedes. I den sidste del af perioden var han næstformand. I december 1935 fik han sæde i byrådet som suppleant for [[Holger Edvard Eriksen (1894-1988)|Holger Eriksen]], der var blevet folketingsmedlem. Ved valget i 1937 gled Nielsen ud, men kom ind igen som suppleant i august 1940 ved [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|G.V. Jaquets]] død. I juni 1949 trådte han ud af byrådet for helt at hellige sig sine fagforeningsinteresser. På dette tidspunkt havde han forladt fællesorganisationens forretningsudvalg.

===Nielsens andre poster===
Nielsen havde også andre tillidshverv. Han var i 1938 medstifter af og første formand for [[Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning]]. Han var endvidere i mange år medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forenings nordre kreds og af [[Demokratens Kontrolkomité]], og han blev formand for kontrolkomiteen efter [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H.P.Christensen]]. Nielsen var ''"en af dem, der gik hårdt på. Man lever kun en gang, sagde han, og lod ingen i tvivl om, at han var til sinds at få det mest mulige ud af livet"''. Han døde 55 år gammel efter at have været syg et års tid, og efter, kort forinden, at have nedlagt sin formandspost i fagforeningen.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1936-37 og 1940-47, [[Skolekommissionen]] 1936-37, Udvalget for socialforsorgen 1940-43, Legatudvalget 1940-43, Udvalget for andragender 1941-49, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1942-49, Århus amts skoleråd 1942-46, Vejteknisk udvalg 1943-49, [[Bygningskommissionen]] 1943-46, [[Brandkommissionen]] 1943-46, Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1946-49, Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1947-49, Lønudvalget 1947-49, Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1947-49.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]

Hans Frederik Madsen (1896-1946)

2018-09-10T12:31:05Z

Jacob G.:

[[Fil:Hans Frederik Madsen (1896-1946).jpg|thumbnail|Hans Frederik Madsen]]
Kontorbestyrer '''Hans Frederik Madsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1933-5. maj 1943, for [[Socialdemokratiet]].

Født 3. juni 1896 i Aarhus, død 22. marts 1946 i Aarhus.
Forældre: Opsynsmand Mads Christian Madsen og hustru Thyra Sigsgaard.
Gift 1. gang med Klara Nordmand. Gift 2. gang 26. jan. 1923 i Aarhus med fhv. kassererske Bertha Marie Edvarda Distler, født 29. nov. 1897 i Aarhus, datter af possementmager Otto Distler og hustru Marie Møller.

===Uddannelse og karriere===
Madsen var født og opvokset i Aarhus. Efter i 1911 at have afsluttet sin skolegang i [[Nørrebrogades Skole]] blev han udlært som typograf. Han sluttede sig tidligt til arbejderbevægelsen og allerede som 14-årig lærling meldte han sig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund. Efter i 1916-17 at have arbejdet i Norge som trykker og journalist ved »Tiden« i Arendal var han 1918-19 agitator i Socialistisk Ungdomsfront. Derpå arbejdede han ved sit fag og var trykker 1919 ved Viborg Folkeblad og 1920-29 ved [[Demokraten]] i Aarhus. I 1920'erne var han i flere perioder næstformand for [[Typografernes Fagforening Aarhus|typografernes fagforening i Aarhus]], sidst 1926-29. Fra 1925 og en årrække frem var han lærer ved [[Århus Arbejderskole]].

===Foreningslivet===
Også afholdsbevægelsen havde i en årrække en fortræffelig arbejdskraft i Madsen, der i en kort periode omkring 1930 var formand for De samvirkende Afholdsforeninger i Aarhus. I 1929 blev Madsen kontorbestyrer ved [[Arbejdsanvisningskontoret]] for Aarhus og Skanderborg amter. I denne stilling udførte han et stort og fra alle sider højt værdsat arbejde, og ved sin død var han øverste tillidsmand for anvisningskontorernes ledere i Danmark.

===Politik===
Efter ungdomstiden fortsatte Madsen partiarbejdet i Socialdemokratiet. I en årrække var han medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk forening, søndre kreds, og i et par år indtil 1944 var han formand. Han blev også valgt ind i byrådet, hvor han sad fra 1933 til 1943, da han ikke var genopstillet.

===Madsen og Rudolf Steiner===
Uden for det daglige arbejde var M.'s største interesse antroposofien. I en ung alder blev han grebet af dr. Rudolf Steiners åndsvidenskabelige ideer, og i 1920 stiftede han [[Antroposofisk Selskab Aarhus|Antroposofisk Selskabs Aarhus-afdeling]], som han var formand for fra stiftelsen til sin død. Ved sin død havde han også i mange år været næstformand for Antroposofisk Selskab i Danmark. Madsen døde af hjertelammelse i 1946 kun 49 år gammel.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for skolebørnsbespisningen 1933, Udvalget efter lov om sygekasser 1933-37, Brolægnings- og vejudvalget 1933-43, Udvalget for andragender 1933-43, [[Skolekommissionen]] 1933-43, [[Brandkommissionen]] 1933-43, [[Sundhedskommissionen]] 1933-43, [[Ole Rømer Observatoriet|Observatoriets]] bestyrelse 1933-43, Aarhus amts skoleråd 1933-43, Overepidemikommissionen 1933-43, Udvalget for [[Aarhus Offentlige Slagtehus|det offentlige slagtehus]] 1936-43, Udvalget for skolevæsenet 1937-43, Udvalget for børnebiblioteket 1939-43, Lønudvalget 1940-43, Mælkeudvalget for Stor-Århus 1940-43. Udvalget for byens udvidelse og bebyggelse 1942-43.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Journalister & fotografer]]
[[Kategori: Politikere]]

Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)

2018-09-10T12:20:58Z

Jacob G.:

[[Fil:Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940).jpg|thumbnail|Georgius Valdemar Jaquet]]
Arbejdsmand '''Georgius Valdemar Jaquet''', medlem af [[Aarhus Byråd]] fra d. 1.4.1933 og til d. 24.7.1940, hvor han sad for [[Socialdemokratiet]].

Født i Aarhus d. 27.6.1883, død i Aarhus d. 24.7.1940.
Forældre: Arbejdsmand Henrik Edvard Jaquet og hustru Else Marie Andersen.
Gift 8. jan. 1910 i Aarhus med Alma Marie Christine Sørensen, født 20. nov. 1880 i Aarhus, død 25. marts 1949 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mads Sørensen og hustru Ane Dorthea Jensen.

===Karriere===
Efter sin skolegang og konfirmation kom Jaquet i lære hos sadelmagermester [[Jens Frederik Berg |J.F. Berg]] i [[Frederiksgade]], men uddannelsen blev ikke gennemført. Fra 1902 til 1907 var Jaquet karl og lagerist hos en købmand Rasmus Baden i [[Fredensgade]], en bagermester og en ostegrosserer, inden han i 1907 blev arbejdsmand ved [[Centralværkstedet|DSB's Centralværksted i Aarhus]], hvor han arbejdede resten af sit liv.

===Foreningslivet===
På grund af ulykkelige forhold i barndomshjemmet blev Jaquet allerede 1900 medlem af afholdsforeningen Aurora og 1908 af Aarhus socialdemokratiske Afholdsforening; omkring 1920 var han medlem af bestyrelsen for denne forening. Jaquet forblev afholdsmand til sin død.

I en anden del af foreningslivet kunne man finde han som medlem i to perioder for Arbejdsmændenes Fagforening DSB, første gang fra 1909 og til 1911 og anden gang fra 1913 og til 1921, i denne forening blev han i 1915 næstformand.

===Politik===
Jaquets kommunalpolitiske arbejde begyndte 1913 i [[Ligningskommissionen]], hvor han i 1922 blev næstformand og i 1931 formand. I begyndelsen af 1920'erne var han medlem af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund i Aarhus, og da dette i 1924 blev delt i tre partiforeninger, blev Jaquet kasserer i foreningen for søndre kreds. Dette hverv bestred han med stor dygtighed til sin død. I 1933 blev han indvalgt i byrådet på den socialdemokratiske liste og udtrådte i den forbindelse af ligningskommissionen. Ligningsarbejdet genoptog han i 1939, da han blev medlem af [[Aarhus Skatteråd]].

I byrådet, hvor han sad til sin død, fik Jaquet straks sæde i en række socialt prægede udvalg og bestyrelser.

''Det var sjældent, han tog ordet i byrådssalen. Den politiske taktik var aldrig Jaquets sag, endsige hans interesse''.

Jaquet var medlem af repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark]] og fra 1938 af forretningsudvalget. Dette arbejde interesserede ham, og det var foran indgangen til cykelbanen, hvor han ville overvære åbningen af byens nye cykelbane, at han døde, ramt af et hjerteslag.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
[[Bevillingsnævnet]] 1933-38, udvalget for forsørgelsesvæsenet 1933-40, [[Børneværnsudvalget]] 1933-40, udvalget for bygninger og inventariesager 1933-40, hvoraf formand 1937-40, [[Legatudvalget]] 1933-40, repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1933- 40, Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1937-40, udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1938-40.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori:Politikere]]

Jens Peter Nielsen (1887-1967)

2018-09-10T12:08:03Z

Jacob G.:

[[Fil:Jens Peter Nielsen (1887-1967).jpg|thumbnail|Jens Peter Nielsen]]

Banearbejder ved DSB, senere forvalter, repræsentant og direktør '''Jens Peter Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. jan.-31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].

Født 28. marts 1887 i Sattrup, Østbirk sogn, Skanderborg amt, død 9. feb. 1967 i Viby sogn, Aarhus amt.
Forældre: Portner Mikkel Nielsen og hustru Anna Thornsen.
Gift 22. okt. 1910 i Aarhus med syerske Anna Marie Lindhardt, født 5. sept. 1890 i Aarhus, død 30. marts 1959 i Viby, Aarhus amt, datter af murersvend Peter Lund Lindhardt og Christiane Madsen.

===Karriere===
Nielsen var født i Sønderjylland. Han kom tidligt til Aarhus, hvor han blev jordarbejder, inden han i 1908 blev banearbejder ved Statsbanerne. I årene 1911-14 var han tilsynshjælper ved bygningen af Funder-Bramminge banen. Derpå forrettede han igen tjeneste i Aarhus til 1918, hvor han blev ansat som forvalter ved [[Århus Kommunale Forsørgelsesanstalt]].

I 1937 blev Nielsen på grund af manglende agtsomhed i sin embedsførelse afskediget med 2/3 pension pr. 1. april fra sin stilling ved Forsørgelsesanstalten. I 1940'erne var han derpå repræsentant, inden han i 1950 blev forretningsfører for det netop da fra København til Aarhus overflyttede firma »Ottensten, Specialfirma for kontortilbehør«, der efterhånden specialiserede sig i hæftemaskiner; efter nogle år blev han direktør for firmaet og bevarede denne stilling, til han trak sig tilbage som 79-årig 1. nov. 1966.

Få måneder senere døde han.

===Foreningslivet og tillidsposter===
I en ung alder fik Nielsen de første tillidsposter. Han var medlem af bestyrelsen for Dansk Jernbane Forbunds baneafdeling 1909-18 og blev i 1918 æresmedlem af D.J.F.'s Århus-afdeling. I tiden 1918-22 var han medlem af bestyrelsen - til sidst som formand - for De samvirkende Afholdsselskaber i Århus. Fra 1922 var han medlem af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue sogns]] menighedsråd, hvor han blev formand for byggeudvalget til opførelse af en ny kirke. Da [[Skt. Markus Kirke|Skt. Markus sogn]] var udskilt i 1935, blev Nielsen formand for det nye sogns menighedsråd og bevarede dette hverv til 1937.

===Politik===
Nielsen havde også tidligt gjort sig gældende inden for Socialdemokratiet. Han var medstifter af Socialdemokratisk Forening i Grindsted i 1912. I Aarhus kom han ligeledes i den socialdemokratiske partiledelse, og 1925-33 sad han i bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, fra 1930 som formand. I januar 1933 fik han sæde i byrådet som suppleant, da borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jacob Jensen]] trådte ud på grund af alder. Der var kun knap tre måneder tilbage af byrådsperioden, og byrådet besluttede derfor ikke at foretage suppleringsvalg til udvalg m.m., således at Nielsen ikke fik tildelt udvalgsposter. Ved valget i marts 1933 opnåede Nielsen ikke genvalg.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]

Alexander Jensen (1893-1965)

2018-09-10T12:05:52Z

Jacob G.:

[[Fil:Alexander Jensen (1893-1965).jpg|thumbnail|Alexander Jensen]]
Politibetjent og senere slagtehusinspektør '''Alexander Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1933-31. marts 1937, for partiet [[Socialdemokratiet]].

Født 19. marts 1893 i Skjern sogn, Ringkøbing amt, død 15. juni 1965 i Aarhus.
Forældre: Gendarm Christen Jensen og hustru Jone Margrethe Zachariasen.
Gift 23. okt .1915 i Aarhus med Bertha Maria Pedersen, født 28. feb. 1890 i Foldby sogn, Aarhus amt, død 27. feb. 1946 i Aarhus, datter af indsidder Laurs Peter Pedersen og hustru Johanne Pedersen.

===Karriere===
Alexander Jensen kom til Århus i 1907 og fik uddannelse i snedkerfaget som stolemager. Politisk tilsluttede han sig allerede fra sin tidligste ungdom Socialdemokratiet. Fra 1920-36 var han ansat først som politibetjent og derefter som inspektionsbetjent i det dengang [[Aarhus Politi|kommunale politi]]. Han var medlem af bestyrelsen for Aarhus Politiforening 1922, af hovedbestyrelsen for Dansk Politiforbund 1925-28 og formand for Politiets Idrætsforening i flere år. Fra 1936 til 1954 var han slagtehusinspektør ved det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] i Aarhus.

===Forenings- og organisationslivet===
Jensen kom tidligt ind i organisationslivet; i sin ungdom var han medlem af bestyrelsen for [[Snedkernes Fagforening]], medstifter af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]] og denne forenings første kasserer. 1929-33 var han medlem af hjælpekassens bestyrelse, og han har været formand for arbejdersangkoret "Capella". Men hans største interesse var vistnok sporten. Han har været formand for [[AIA-Tranbjerg|A.I.A.]] og foreningens æresmedlem, formand for Jysk Atletforbund 1914-45 og næstformand i Dansk Atletikforbund samt formand for Aarhus Baneklub. Desuden sad han i forretningsudvalget for [[Aarhus Idrætspark]].

Jensen blev medlem af byrådet i 1933 og sad der til 1937, men spillede ikke nogen fremtrædende rolle. Under den tyske besættelse var han vagtchef for Aarhus Byvagt, der blev oprettet i oktober 1944 for at holde ro og orden, efter at politiet var blevet fjernet den 19. september samme år.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
[[Bygningskommissionen]] 1933-37. Udvalget for [[Aarhus Vandforsyning|vandværket]] 1933-37. Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1933-37. Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1933-37. Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1933-37. Udvalget for [[Aarhus Skovvæsen|skovvæsenet]] 1933-37.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Alexander Jensen (1893-1965)

2018-09-10T11:55:05Z

Jacob G.:

[[Fil:Alexander Jensen (1893-1965).jpg|thumbnail|Alexander Jensen]]
Politibetjent og senere slagtehusinspektør '''Alexander Jensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1933-31. marts 1937, for partiet [[Socialdemokratiet]].

Født 19. marts 1893 i Skjern sogn, Ringkøbing amt, død 15. juni 1965 i Aarhus.
Forældre: Gendarm Christen Jensen og hustru Jone Margrethe Zachariasen.
Gift 23. okt .1915 i Aarhus med Bertha Maria Pedersen, født 28. feb. 1890 i Foldby sogn, Aarhus amt, død 27. feb. 1946 i Aarhus, datter af indsidder Laurs Peter Pedersen og hustru Johanne Pedersen.

===Karriere===
Alexander Jensen kom til Århus i 1907 og fik uddannelse i snedkerfaget som stolemager. Politisk tilsluttede han sig allerede fra sin tidligste ungdom Socialdemokratiet. Fra 1920-36 var han ansat først som politibetjent og derefter som inspektionsbetjent i det dengang [[Aarhus Politi|kommunale politi]]. Han var medlem af bestyrelsen for Aarhus Politiforening 1922, af hovedbestyrelsen for Dansk Politiforbund 1925-28 og formand for Politiets Idrætsforening i flere år. Fra 1936 til 1954 var han slagtehusinspektør ved det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] i Aarhus.

===Forenings- og organisationslivet===
Jensen kom tidligt ind i organisationslivet; i sin ungdom var han medlem af bestyrelsen for [[Snedkernes Fagforening]], medstifter af [[Arbejdernes Andels Boligforening|Arbejdernes Andelsboligforening]] og denne forenings første kasserer. 1929-33 var han medlem af hjælpekassens bestyrelse, og han har været formand for arbejdersangkoret "Capella". Men hans største interesse var vistnok sporten. Han har været formand for [[AIA-Tranbjerg|A.I.A.]] og foreningens æresmedlem, formand for Jysk Atletforbund 1914-45 og næstformand i Dansk Atletikforbund samt formand for Aarhus Baneklub. Desuden sad han i forretningsudvalget for [[Aarhus Idrætspark]].

Jensen blev medlem af byrådet i 1933 og sad der til 1937, men spillede ikke nogen fremtrædende rolle. Under den tyske besættelse var han vagtchef for Aarhus Byvagt, der blev oprettet i oktober 1944 for at holde ro og orden, efter at politiet var blevet fjernet den 19. september samme år.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
[[Bygningskommissionen]] 1933-37. Udvalget for [[Aarhus Vandværk|vandværket]] 1933-37. Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1933-37. Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1933-37. Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1933-37. Udvalget for [[Aarhus Skovvæsen|skovvæsenet]] 1933-37.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]

Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)

2018-09-10T11:51:53Z

Jacob G.:

[[Fil:Christian Nielsen, Hammerschmidt.jpg|thumb|right|300px|Rådmand Christian C.V. Nielsen]]

Oliearbejder, senere rådmand '''Christian''' Carton Valdemar '''Nielsen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1929-31. marts 1962. Rådmand 1950-1962 for [[Socialdemokratiet]].

Født 6. juni 1890 i Osted, Osted sogn, Københavns amt. Død 4. juli 1980 i Aarhus.
Forældre: Parcellist Carl Nielsen og hustru Sofie Sørensen.
Gift 1. gang 31. jan. 1915 i Aarhus med Sidsel Marie Nielsen, født 2. aug. 1890 i Bjergby sogn, Thisted amt, død feb. 1967 i Aarhus.
Gift 2. gang 1. okt. 1938 i Aarhus med Johanne Marie Ehlersen, født 22. marts 1903 i Grædstrup sogn, Skanderborg amt, datter af husmand og arbejdsmand Anders Peter Ehlersen og hustru Nielsine Vangeline Hansen.

Christian Nielsen voksede op på landet på Sjælland, gik i en grundtvigsk friskole til 1904 og arbejdede derpå ved landbruget først på hjemegnen, senere ved Grenå, inden han kom til Aarhus. Her var han vognmandskusk 1912-13 og oliearbejder på [[Århus Oliefabrik]] 1913-33.

===Foreningsarbejde og politik===
Nielsens faglige og politiske interesser udvikledes gennem tillidsmandsarbejde på oliefabrikken. Han var medstifter af Olie- og Sæbeindustriarbejdernes Fagforening i Aarhus i 1919 og næstformand i bestyrelsen 1919-30.I 1921 startedes Nielsens kommunalpolitiske karriere, idet han blev medlem af bestyrelsen for den kommunale hjælpekasse, hvor han sad til 1929, fra 1925 som formand. I årene fra midten af 1920'erne og op til 1930 blev Nielsen herudover medlem af bestyrelserne for Århus Oliefabriks Arbejderes Syge- og Hjælpeforening og for Socialdemokratisk Vælgerforening for Århus midtkreds, samt indvalgt i repræsentantskaberne for [[Demokraten]], for [[Arbejdernes Produktionsforening]] og for Sygekassen i Aarhus, hvor han sad 1930-32 og 1934-53.

===Byrådet===
I 1929 indvalgtes Nielsen i byrådet. Fra april 1933 var han formand, og fra sommeren 1933 - i forbindelse med socialreformens gennemførelse - lønnet formand for udvalget for forsørgelsesvæsenet. Ved magistratsordningens indførelse 1. okt. 1950 blev Nielsen rådmand for 3. afd. (forsørgelsesvæsenet, hospitalsvæsenet og sundhedsvæsenet) og bevarede denne post til han på grund af alder udtrådte af byrådet i 1962. I perioden 1933-62 havde Nielsen således det politiske ansvar først for socialreformens gennemførelse i Aarhus og fra 1950 for udbygningen af byens hospitalsvæsen til et fuldt moderne forsknings- og undervisningscenter i tilknytning til [[Aarhus Universitet]]. Nielsens indsats på disse to områder gav ham i folkemunde navnene "Christian Afslag" og "Byens dyreste mand". Nielsens evner blev også udnyttet i mellemkommunalt samarbejde og i landsomfattende humanitært arbejde. Han var formand for sammenslutningen af købstædernes sociale udvalg 1937-62, æresmedlem fra 1962, formand for Aarhus amts børneværn 1938-62, medlem af repræsentantskabet for Dansk Børneværnsforening 1938-62, og medlem af bestyrelsen for Sygehusforeningen i Danmark 1954-62. Nielsen var desuden formand for en række aarhusianske børnehaver og er medstifter af og sekretær og næstformand for [[Børnenes Kontor]] fra 1945.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Lønudvalget 1929-34 og 1946-50, formand 1950, Havneudvalget 1929-46, Udvalget for socialforsorgen 1929-50, formand 1933-50, Børneværnsudvalget 1933-62, formand 1937-62, Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1933-62, næstformand 1950-58, formand 1958-62, Udvalget for skovvæsenet 1942-50, Legatudvalget 1943-46, Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1943-46, Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1945-50, Vejteknisk udvalg 1946-50, Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|offentlige slagtehus]] 1946-50, [[Tilsyn med biografteatervirksomheden]] 1946-50, Aarhus amts skoleråd 1946-50, Bestyrelsen for [[Stefanshjemmet]] 1946-62, Bestyrelsen for virksomheden for erhvervshæmmede 1947-62, formand, Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1948-51, Stor-Århus-kommissionen 1950, Vejkrydsningsudvalget for Århus amt 1950, Repræsentantskabet og bestyrelsen for [[Aarhus Turistforening]] 1950-54, [[Sundhedskommissionen]] 1950-62, Overepidemikommissionen 1950-62, Repræsentantskabet for [[Midtkraft I/S|I/S Midtkraft]] 1950-62, Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland |radiumstationen]] 1950-62, Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1954-58.

==Litteratur og kilder==
*Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000''. 2000
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.146403|10.198191}}

Holger Edvard Eriksen (1894-1988)

2018-09-10T11:50:25Z

Jacob G.:

[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg|thumbnail|Holger Edvard Eriksen]]
Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].

Født 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.

Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.
Gift 18. november 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. januar 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.

===Opvækst og karriere===
Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i Aarhus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.

===Foreningsarbejde og politik===
Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
*Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1929-35.
*Lønudvalget 1933-35. [[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1933-35.
*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1929-33.
*[[Ole Rømer Observatoriet |Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33.
*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33.
*Skolekommissionen 1929-35.
*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35.
*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36.
*Århus amts skoleråd 1930-35.
*Overepidemikommissionen 1931-33.
*Universitetsbestyrelsen 1933-37.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Jens Fogh Mogensen (1886-1938)

2018-09-10T11:22:30Z

Jacob G.:

[[Fil:Jens Fogh Mogensen (1886-1938).jpg|thumbnail|Jens Fogh Mogensen]]
Forretningsfører, senere vognmand, '''Jens Fogh Morgensen''', medlem af [[Aarhus Byråd|byrådet]] 1. april 1925-31. marts 1929 og 11. april 1929-31. marts 1932 for [[Socialdemokratiet]].

Født 24. okt. 1886 i Pindstrup, Marie Magdalene sogn, Randers amt, død 18. juni 1938 Vejlby Fed, Vejlby sogn, Aarhus amt.
Forældre: Boelsmand Jens Mogensen og hustru Mette Jensen.
Gift 22. okt. 1910 i Aarhus med Alma Rasmussen, født 23. marts 1882 i Aarhus, død 1. jan. 1963 i Aarhus, datter af vognmand L. Rasmussen og hustru Marie Poulsen.

===Opvækst og vejen til Aarhus===
Mogensen var født i Pindstrup på Djursland. Her tilbragte han sin barndoms- og ungdomstid, indtil han i 20-års alderen - i 1906 - kom til Aarhus, hvor han blev vognmandskusk. Han meldte sig straks ind i [[Kuskenes Fagforening]], omkring 1910 kom han i bestyrelsen, og i 1915 blev han formand. Mogensen fik hurtigt mange andre tillidshverv.

===Mogensens poster===
Han var medlem af forretningsudvalget for arbejdsmændenes fællesledelse fra omkring 1910 til 1921, kasserer 1916-19, af repræsentantskabet for [[Arbejdernes Fællesorganisation]] 1915-21, næstformand 1917-21, og af bestyrelsen for [[Arbejdernes Aftenskole]] 1912-21. I 1920 blev Mogensen forvalter i [[Arbejdernes Produktionsforening]] og i 1921 forretningsfører, da Jacob Jensen fratrådte. Da Mogensen ikke mente at kunne forene stillingen som forretningsfører med formandsposten i Kuskenes Fagforening, nedlagde han formandsposten i sommeren 1921 og blev samtidig udnævnt til æresmedlem af fagforeningen.

Af Mogensens andre tillidshverv kan nævnes, at han i en lang årrække har været medlem af repræsentantskabet for [[Århus Brugsforening]] fra 1925 og af bestyrelsen for Socialdemokratisk Forening, midtkredsen, fra 1926. Mogensen var endvidere medlem af [[Aarhus Domkirke|Domsognets]] menighedsråd fra 1918 til sin død, valgt af Socialdemokratiet. Fra 1937 var han kirkeværge.

===Politik===
Mogensens kommunalpolitiske arbejde begyndte i den kommunale hjælpekasse, hvor han sad i bestyrelsen 1917-25, og var formand 1921-25. I 1925 blev han indvalgt i byrådet på den socialdemokratiske liste. Ved valget i 1929 opnåede han ikke genvalg, men han kom dog hurtigt i byrådet igen som suppleant for den nyudnævnte sporvejsdirektør [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|M.C. Falk]] og deltog i det første byrådsmøde i den nye samling i april 1929. Ved valget i 1933 var han ikke genopstillet. I slutningen af 1932 var Mogensen fratrådt som forretningsfører for Arbejdernes Produktionsforening og havde begyndt egen vognmands- og brændselsforretning. Han meldte sig atter ind i Kuskenes Fagforening og blev formand 1933-34. Men hans forretning fik efterhånden et sådant omfang, at han ikke kunne fortsætte som repræsentant for kuskene.

===Medlem af eller byens repræsentant i...===
Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|belysningsvæsenet]] 1925-29, Lønudvalget 1925-33, [[Skolekommissionen]] 1925-33, [[Brandkommisionen]] 1925-33, Brolægnings- og vejudvalget 1929-33, Udvalget for skolebørnsbespisningen 1929-33, Aarhus amts skoleråd 1929-33, Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1930-33.

== Litteratur og Kilder ==
* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]