AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Aarhus Rådhus (Store Torv)

2019-05-24T10:40:47Z

Hidane: /* Se også */Rettet 'tredje' til 'fjerde'

[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]
Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det nye og andet rådhus]] på Domkirkepladsen.

==Se også==
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960
*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Aarhus Rådhus (Store Torv)

2019-05-24T10:40:09Z

Hidane: /* Se også */Rettet 'andet' til 'tredje'

[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]
Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det nye og andet rådhus]] på Domkirkepladsen.

==Se også==
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960
*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)

2019-05-24T10:39:27Z

Hidane: /* Se også */Rettet 'tredje' til 'fjerde'

[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|Aarhus gamle rådhus ved hjørnet af Domkirkepladsen og Mejlgade.]]
'''Det tredje rådhus''' på hjørnet af [[Domkirkepladsen]] og [[Mejlgade]] blev opført i årerne 1856-1857 efter tegning af arkitekt og kgl. bygningsinspektør C.G.F. Thielemann. Oprindeligt var det tænkt, at bygningen skulle fungere både som rådhus, domhus og arresthus. Tidspunktet for rådhusets opførelse faldt imidlertid tæt sammen med det tidspunkt, hvor byen for alvor begyndte at vokse. Det betød, at allerede få år efter rådhuset stod færdigt, var det egentlig for lille til at rumme en omfangsrig kommunal administration, som en by i voldsom udvikling kræver. Den offentlige forvaltning der egentlig burde have til huse på rådhuset begyndte på grund af pladsmangel derfor også langsomt at sprede sig til de omkringliggende bygninger. Dette var dog absolut ikke en holdbar løsning i længden, og i løbet af 1930erne erkendte man, at den eneste ordentlige løsning var at bygge et nyt rådhus.

Efter at den kommunale administration i 1941 var flyttet til den nye [[Aarhus Rådhus|rådhusbygning]] i [[Park Allé]], blev det gamle rådhus overgivet til politietaten, og fungerede i perioden 1941-1984 som byens [[Aarhus Politigård|politistation]]. Siden da, og frem til i dag, har bygningen huset [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet og de aktiviteter, der har knyttet sig hertil.

==Se også==
* Det første og andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Store Torv)]]
* Det fjerde rådhus [[Aarhus Rådhus]]

==Litteratur og kilder==
*Henrik Fode: Byens hus. Århus : Erhvervsarkivet, 1991. s. 9-11 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07235658 bestil materiale]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Arkitektur]]

<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.157169 longitude=10.211378>
{
"type": "Feature",
"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.211378, 56.157169] },
"properties": {
"marker-symbol": "marker",
"marker-size": "medium",
"marker-color": "0050d0"
}
}
</mapframe>

Aarhus Rådhus (Store Torv)

2019-05-24T10:30:21Z

Hidane: Fjernet overflødige ord i en sætning

[[Fil:Aarhus Raadhus Store Torv plan.jpg|thumb|300px|Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850]]
Byens '''første rådhus''' blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på [[Store Torv]]. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

Byens '''andet rådhus''' tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte [[Det forenede dramatiske Selskab]] tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|det nye og andet rådhus]] på Domkirkepladsen.

==Se også==
* Det andet rådhus [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]
* Det tredje rådhus [[Aarhus Rådhus]]

==Litteratur og kilder==
*J. Hoffmeyer: ''Blade af Aarhus Bys Historie''. Andet bind. 1911
*Jens Clausen: ''Aarhus gennem Tiderne''. Bind I-IV. 1939-1941
*Viggo J.v. Holstein Rathlou: ''Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier''. 1925
*Emanuel Sejr: ''Gamle Århusgader''. Bind 1. 1960
*Connie Jantsen: ''Middelalderbyen Aarhus''. 2013, s. 123-126

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kommunal forvaltning ]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]

Clemensborg

2018-07-11T17:52:11Z

Hidane:

[[Fil:Clemensborg 2.jpg|300px|thumb|right|Clemensborg i 1901]]

'''Clemensborg''' ligger på [[Skt. Clemens Torv]] 10 med udgange mod [[Aarhus Å]], [[Åboulevarden]], [[Fiskergade]] og [[Skt. Clemens Bro]]. Huset har været kendt under flere navne: ''Clemenshus'', ''Clemensborg'', ''Skt. Clemensborg'' og ''Telefonhuset'' på grund af, at [[Jydsk Telefon]] i mange år holdt til i bygningen.

=== Bygningens opførsel og første lejere ===
Ejendommen blev opført mellem 1899-1900 af murermester [[N. P. Knudsen]] efter tegninger af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]].
[[Fil:Clemensborg efter branden i 1911.jpg|300px|thumb|left|Clemensborg efter branden i 1911. Ukendt fotograf.]]
Da bygningen stod færdig, fik Jydsk Telefon-Aktieselskab sæde i huset. Selskabet var i begyndelse lejere i bygningen, men købte i 1911 ejendommen for 282.000 kr. Bygningen blev solgt af tømrermester [[P. Christian Petersen]], murermester N. P. Knudsen og enkefru Arp. Overtagelsen skete den 13. juni 1911.

=== Brand i bygningen ===
Den 29. juni 1911 brændte dele af bygningen ned. Branden var blevet opdaget kl. 1.30 om natten, og [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsnet]] blev straks tilkaldt. Ilden havde kraftigt fat i bygningen, hvilket medførte, at man tilkaldte [[3. Dragonregiment|dragonerne]] til at hjælpe med redningsarbejdet. På toppen af bygningen var placeret et meget stort telefonstativ. Dette styrtede ned gennem alle bygningens etager, og blandt andre [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]] og underbrandinspektør Bøstrup kom alvorligt til skade.

Kort efter branden begyndte genopførelsen af de brændte dele.

Den 17. maj 1966 var den gal igen. Der var brand i Clemensborg i Jydsk Telefons afdeling. Branden blev forholdsvis hurtigt slukket, men skaderne forløb sig alligevel til omkring 150.000 kr.

=== Jydsk Telefon flytter ud, og Aarhus Kommune flytter ind ===
Jydsk Telefon flyttede ud af bygningen i 1981. Der var ikke plads til at følge med tidens teknologiske udvikling i bygningen på Skt. Clemens Torv. Firmaet flyttede derfor til nye lokaler i Slet. Herefter blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], som indrettede bygningen til at rumme Social- og sundhedsforvaltning.

I 1990 satte Aarhus Kommune bygningen til salg.

=== Total ombygning af Clemensborg ===
I 2001 begyndte en totalrenovering af Clemensborg. Det eneste, der står tilbage af den oprindelige bygning er facaden. Renoveringen blev tegnet af [[Schmidt, Hammer og Lassen]]. Bygningen blev lavet om til et butikscenter med butikker i flere plan. Centralt i renoveringen var en rulletrappe med et åbent rum omkring som gik igennem alle etager af bygningen. Den nyrenoverede bygning stod færdig i 2002.

I 2010 blev bygningen igen renoveret. Dette medførte blandt andet en fjernelse af den centrale rulletrappe og den tidligere opdeling mellem butikkerne.

== Henvisninger ==
*Preben Rasmussens Samling
*[http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/byggeriet-af-clemensborg-i-aarhus-begynder-i-dag/ Angående renovering i 2002 – Byggecentrum]
*[http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4473679/nyt-clemensborg-abner-til-sommer/ Artikel angående renoveringen i 2010 - Jyllandsposten]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.155984|10.208072}}

Clemensborg

2018-07-11T17:51:24Z

Hidane:

[[Fil:Clemensborg 2.jpg|300px|thumb|right|Clemensborg i 1901]]

'''Clemensborg''' ligger på [[Skt. Clemens Torv]] 10 med udgange mod [[Aarhus Å]], [[Åboulevarden]], [[Fiskergade]] og [[Skt. Clemens Bro]]. Huset har været kendt under flere navne: ''Clemenshus'', ''Clemensborg'', ''Skt. Clemensborg'' og ''Telefonhuset'' på grund af, at [[Jysk Telefon]] i mange år holdt til i bygningen.

=== Bygningens opførsel og første lejere ===
Ejendommen blev opført mellem 1899-1900 af murermester [[N. P. Knudsen]] efter tegninger af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen]].
[[Fil:Clemensborg efter branden i 1911.jpg|300px|thumb|left|Clemensborg efter branden i 1911. Ukendt fotograf.]]
Da bygningen stod færdig, fik Jydsk Telefon-Aktieselskab sæde i huset. Selskabet var i begyndelse lejere i bygningen, men købte i 1911 ejendommen for 282.000 kr. Bygningen blev solgt af tømrermester [[P. Christian Petersen]], murermester N. P. Knudsen og enkefru Arp. Overtagelsen skete den 13. juni 1911.

=== Brand i bygningen ===
Den 29. juni 1911 brændte dele af bygningen ned. Branden var blevet opdaget kl. 1.30 om natten, og [[Aarhus Brandvæsen|brandvæsnet]] blev straks tilkaldt. Ilden havde kraftigt fat i bygningen, hvilket medførte, at man tilkaldte [[3. Dragonregiment|dragonerne]] til at hjælpe med redningsarbejdet. På toppen af bygningen var placeret et meget stort telefonstativ. Dette styrtede ned gennem alle bygningens etager, og blandt andre [[Eduard Ludvig Frederik Springborg|brandinspektør Springborg]] og underbrandinspektør Bøstrup kom alvorligt til skade.

Kort efter branden begyndte genopførelsen af de brændte dele.

Den 17. maj 1966 var den gal igen. Der var brand i Clemensborg i Jydsk Telefons afdeling. Branden blev forholdsvis hurtigt slukket, men skaderne forløb sig alligevel til omkring 150.000 kr.

=== Jydsk Telefon flytter ud, og Aarhus Kommune flytter ind ===
Jydsk Telefon flyttede ud af bygningen i 1981. Der var ikke plads til at følge med tidens teknologiske udvikling i bygningen på Skt. Clemens Torv. Firmaet flyttede derfor til nye lokaler i Slet. Herefter blev bygningen overtaget af [[Aarhus Kommune]], som indrettede bygningen til at rumme Social- og sundhedsforvaltning.

I 1990 satte Aarhus Kommune bygningen til salg.

=== Total ombygning af Clemensborg ===
I 2001 begyndte en totalrenovering af Clemensborg. Det eneste, der står tilbage af den oprindelige bygning er facaden. Renoveringen blev tegnet af [[Schmidt, Hammer og Lassen]]. Bygningen blev lavet om til et butikscenter med butikker i flere plan. Centralt i renoveringen var en rulletrappe med et åbent rum omkring som gik igennem alle etager af bygningen. Den nyrenoverede bygning stod færdig i 2002.

I 2010 blev bygningen igen renoveret. Dette medførte blandt andet en fjernelse af den centrale rulletrappe og den tidligere opdeling mellem butikkerne.

== Henvisninger ==
*Preben Rasmussens Samling
*[http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/byggeriet-af-clemensborg-i-aarhus-begynder-i-dag/ Angående renovering i 2002 – Byggecentrum]
*[http://jyllands-posten.dk/aarhus/erhverv/ECE4473679/nyt-clemensborg-abner-til-sommer/ Artikel angående renoveringen i 2010 - Jyllandsposten]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.155984|10.208072}}