https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Hhoej 2026-05-15T01:11:33Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Skt._Lukas_Kirke&diff=101707 2026-02-07T23:22:52Z

<p>Hhoej: /* Kirkens indre */</p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.14478046295776,10.19409266057064~[[Skt. Lukas Kirke]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.14478046295776,10.19409266057064<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> [[Fil:Skt lukas kirke boerge venge 1951.jpg|350px|thumb|right|Sankt Lukas Kirke ca. 1951. Foto: Børge Venge]]<br /> <br /> '''Skt. Lukas Kirke''' på [[Skt. Lucas Kirkeplads]] centralt ved [[Ingerslevs Boulevard]] er opført 1921-1926; krypten blev taget i brug i 1923 mens kirken blev indviet i 1926. Den er tegnet af arkitekt [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]] i nyklassicistisk stil. Skt. Lukas Kirke er i dag fredet.<br /> <br /> ===Jyllands største sogn===<br /> En stærk udbygning af [[Frederiksbjerg]] i starten af det 20. århundrede havde udviklet [[Skt. Pauls Sogn]] til Jyllands største, så en opdeling af sognet og en ny kirke var naturlig.<br /> <br /> Opførelsen tog sin begyndelse i 1921 og blev afsluttet i 1926. Den blev opført i kalksten fra Faxe. Kirkens arkitektur er tænkt ind i en overordnet ramme, der med [[Stadion Allé|Stadion Alléen]] som stringent akse forbinder den klassicistiske [[Aarhus Idrætspark|stadionbygning]] med en tilsvarende klassicistisk Skt. Lukas Kirke. Den afspejler derfor også tidens nyklassicistiske trend, kærligheden til den strenge symmetri, de lige linjer og akser. Den stringente akse finder sit slutpunkt i kirkens iøjnefaldende tårn, der knejser monumentalt på ryggen af den øvrige kirkebygning. Også kirkens dørparti kan med sine dimensioner siges at skrive sig ind i det overordnede monumentale udtryk, mens de rundbuede vinduespartier bløder det strenge udtryk op og tildeler kirken et forsonende skær. Arkitekterne har med kirken ønsket en bygning, der formåede at fylde pladsen og rummet ud på en myndig og autoritativ måde. Og dommerkomiteen lagde da også i sin bedømmelse vægt på, at der var tale om &quot;''... en god Bykirke med en kraftig og anseelig Architektur''.&quot;<br /> <br /> === Kirken som en del af en større helhedsplan ===<br /> Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte [[Aarhus Kommune]] i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Charles Ambt]], og den kongelige bygningsinspektør, [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.<br /> <br /> Udfaldet blev en ambitiøs byplan med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Skt. Lukas Kirke ikke var en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, viste det sig, at den alligevel passede smukt ind i deres lige linjer og lange alléer.<br /> <br /> Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Idéen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen|A.F. Frederiksens]] tanker om udnyttelse af den nordlige del af [[Marselisborgskovene|Marselisborg Skovene]] og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens &quot;Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse&quot;, hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Skt. Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand, [[Martin Frederik Lausen]], har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alléen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.<br /> <br /> ===Kirkens indre ===<br /> I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt [[Anders Bové Christensen]] fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linjer, og facaden er smykket med kalksten fra Bulgarien. Enkelheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer.<br /> <br /> === Et opsigtsvækkende klokketårn ===<br /> Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Dét viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og [[Århus Stiftstidende]] bragte en stor forsideartikel om, hvordan det lykkedes manden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: &quot;''Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde''&quot;. Manden, der passede klokken, har næppe været helt enig ...<br /> <br /> Klokken har dog alle dage været opsigtsvækkende – og til tider grænsende til det larmende; under rette vejrforhold kan kirkeklokkernes kimen nydes på otte kilometers afstand.<br /> <br /> == Galleri ==<br /> <br /> &lt;gallery widths=250px heights=250px perrow=3 &gt;<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 1.jpg<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 2.jpg<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 3.jpg<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 4.jpg<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 5.jpg<br /> Fil:Skt. Lukas Kirke 6.jpg<br /> &lt;/gallery&gt;<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Kirker i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> == Skt. Lukas Kirke på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2875 Sct. Lukas Kirke]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon<br /> * Arkitekten 1919.<br /> * Carsten Bach Nielsen, streng stil på Ingerslev, i: Antikken i Århus [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D27187935 Bestil materiale]<br /> * Mogens Brandt Poulsen, Århus arkitekturguide [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]<br /> * Niels Kayser Nielsen, AGF og Hack Kampmann - om byens ansigt udadtil ca. 1900-1920, i: Århus i Verden.<br /> * Århus Stiftstidende 1.7.2000.<br /> <br /> [[Kategori: Kirker]]<br /> [[Kategori: Arkitektur]]<br /> [[Kategori: Religion]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Haveforeningen_Skovlunden&diff=101706 2026-02-06T21:46:30Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Skovlunden have 1934.jpg|thumbnail|Kolonihaveforeningen Skovlunden, hvor nyt havehus er ved at blive opført i den nye haveforening. Foto 1934]]<br /> '''Kolonihaveforeningen Skovlunden''' ligger på [[Skovridervej]] i [[Marselisborgskovene]] som nabo til [[Forstbotanisk Have]] og tæt på [[Marselisborg Slot]].<br /> <br /> Starten til Skovlunden blev lagt i 1933. En haveforening ved navn Skovly lå på nogle af de jorder ved [[Havreballe Skov]], der skulle bruges til udvidelse af [[Aarhus Zoologiske Have]]. Zoo var blevet åbnet i 1932 og havde allerede året efter brug for udvidelse.<br /> <br /> Skovlys 64 haver havde fået deres opsigelse til den 15. oktober 1933. Herefter gik et udvalg i gang med at finde et nyt sted til kolonihaverne. Det blev området ved Skovridervej. Den 21. november 1933 holdt man Haveforeningen Skovlundens stiftende generalforsamling i [[Folkets Hus]].<br /> <br /> Skovlundens første bestyrelse blev formand Johs. Thomsen, kasserer A.L. Andersen, næstformand A. Petersen, bestyrelsesmedlemmerne T. Hoberg og E. Sørensen samt suppleanter P. Petersen og A. Mikkelsen. Som revisorer blev valgt A. Mikkelsen og G. Rasmussen.<br /> <br /> Herefter gik arbejdet i gang med at få vejene og haverne anlagt, og allerede den 13. marts 1934 afholdt man den første ordinære generalforsamling. I 1937 fik haveforeningen sit første marketenderi.<br /> <br /> Skovlundens formænd har gennem årene været: 1933-1952 Johs. Thomsen, 1952-1953 G. Isaksen, 1953-1955 J.P. Mathiasen, 1955-1961 F. Højer Petersen, 1961-1965 Harry Eriksen, 1965-1971 Helge Johansen, 1971-1976 Hans Chr. Meyer, 1976-1979 Agnes Søgård Hansen, 1979-1985 Knud Nielsen, 1985-1986 Sørensen Nielsen, 1986-1988 Kurt Boesen, 1988-2021 Frank Karlsen. Pr. 1. januar 2021 blev Annemarie Langkilde Vammen først konstitueret og kort efter valgt som formand. Ved generalforsamlingen 11. marts 2024 overtog Elenore Petersen formandskabet.<br /> <br /> Det er populært at få have ude i skoven, og der er en lang venteliste til en af de 133 kolonihaver i [https://haveforeningenskovlunden.dk/ Haveforeningen Skovlunden]. Ventelisten er i disse år lukket for tilgang.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2008/2011 <br /> * Kurt Lundskov: ''Haveforeningen Skovlunden. Et jubilæumsskrift på 60-årsdagen 1933-1993''. 1993<br /> <br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Haveforeningen_Skovlunden&diff=97188 2025-02-08T14:52:45Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Skovlunden have 1934.jpg|thumbnail|Kolonihaveforeningen Skovlunden, hvor nyt havehus er ved at blive opført i den nye haveforening. Foto 1934]]<br /> '''Kolonihaveforeningen Skovlunden''' ligger på [[Skovridervej]] i [[Marselisborgskovene]] som nabo til [[Forstbotanisk Have]] og tæt på [[Marselisborg Slot]].<br /> <br /> Starten til Skovlunden blev lagt i 1933. En haveforening ved navn &quot;Skovly&quot; lå på nogle af de jorder ved [[Havreballe Skov]], der skulle bruges til udvidelse af [[Aarhus Zoologiske Have]]. Zoo var blevet åbnet i 1932 og havde allerede året efter brug for udvidelse.<br /> <br /> Skovlys 64 haver havde fået deres opsigelse til 15. oktober 1933. Herefter gik et udvalg i gang med at finde et nyt sted til kolonihaverne. Det blev området ved Skovridervej. Den 21. november 1933 holdt man Haveforeningen Skovlundens stiftende generalforsamling i [[Folkets Hus]].<br /> <br /> Skovlundens første bestyrelse blev formand Johs. Thomsen, kasserer A.L. Andersen, næstformand A. Petersen, bestyrelsesmedlemmerne T. Hoberg og E. Sørensen samt suppleanter P. Petersen og A. Mikkelsen. Som revisorer blev valgt A. Mikkelsen og G. Rasmussen.<br /> <br /> Herefter gik arbejdet i gang med at få vejene og haverne anlagt, og allerede 13. marts 1934 afholdt man den første ordinære generalforsamling. I 1937 fik haveforeningen sit første marketenderi.<br /> <br /> Skovlundens formænd har gennem årene været: 1933-1952 Johs. Thomsen, 1952-1953 G. Isaksen, 1953-1955 J.P. Mathiasen, 1955-1961 F. Højer Petersen, 1961-1965 Harry Eriksen, 1965-1971 Helge Johansen, 1971-1976 Hans Chr. Meyer, 1976-1979 Agnes Søgård Hansen, 1979-1985 Knud Nielsen, 1985-1986 Sørensen Nielsen, 1986-1988 Kurt Boesen, 1988-2021 Frank Karlsen. Pr. 1. januar 2021 er Annemarie Langkilde Vammen konstitueret som formand. Ved generalforsamlingen i marts 2024 overtog Elenore Pedersen formandskabet.<br /> <br /> Det blev populært at få have ude i skoven, og der er en lang ventelister til en af de 133 kolonihaver i [https://haveforeningenskovlunden.dk/ Haveforeningen Skovlunden]. <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2008/2011 <br /> * Kurt Lundskov: ''Haveforeningen Skovlunden. Et jubilæumsskrift på 60-årsdagen 1933-1993''. 1993<br /> <br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Haveforeningen_Skovlunden&diff=97187 2025-02-08T14:48:53Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Skovlunden have 1934.jpg|thumbnail|Kolonihaveforeningen Skovlunden, hvor nyt havehus er ved at blive opført i den nye haveforening. Foto 1934]]<br /> '''Kolonihaveforeningen Skovlunden''' ligger på [[Skovridervej]] i [[Marselisborgskovene]] som nabo til [[Forstbotanisk Have]] og tæt på [[Marselisborg Slot]].<br /> <br /> Starten til Skovlunden blev lagt i 1933. En haveforening ved navn &quot;Skovly&quot; lå på nogle af de jorder ved [[Havreballe Skov]], der skulle bruges til udvidelse af [[Aarhus Zoologiske Have]]. Zoo var blevet åbnet i 1932 og havde allerede året efter brug for udvidelse.<br /> <br /> Skovlys 64 haver havde fået deres opsigelse til 15. oktober 1933. Herefter gik et udvalg i gang med at finde et nyt sted til kolonihaverne. Det blev området ved Skovridervej. Den 21. november 1933 holdt man Haveforeningen Skovlundens stiftende generalforsamling i [[Folkets Hus]].<br /> <br /> Skovlundens første bestyrelse blev formand Johs. Thomsen, kasserer A.L. Andersen, næstformand A. Petersen, bestyrelsesmedlemmerne T. Hoberg og E. Sørensen samt suppleanter P. Petersen og A. Mikkelsen. Som revisorer blev valgt A. Mikkelsen og G. Rasmussen.<br /> <br /> Herefter gik arbejdet i gang med at få vejene og haverne anlagt, og allerede 13. marts 1934 afholdt man den første ordinære generalforsamling. I 1937 fik haveforeningen sit første marketenderi.<br /> <br /> Skovlundens formænd har gennem årene været: 1933-1952 Johs. Thomsen, 1952-1953 G. Isaksen, 1953-1955 J.P. Mathiasen, 1955-1961 F. Højer Petersen, 1961-1965 Harry Eriksen, 1965-1971 Helge Johansen, 1971-1976 Hans Chr. Meyer, 1976-1979 Agnes Søgård Hansen, 1979-1985 Knud Nielsen, 1985-1986 Sørensen Nielsen, 1986-1988 Kurt Boesen, 1988-2021 Frank Karlsen. Pr. 1. januar 2021 er Annemarie Langkilde Vammen konstitueret som formand. Ved generalforsamlingen i marts 2024 overtog Elenore Pedersen formandskabet.<br /> <br /> Det blev populært at få have ude i skoven, og der er ofte lange ventelister til en af de 133 kolonihaver. <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2008/2011 <br /> * Kurt Lundskov: ''Haveforeningen Skovlunden. Et jubilæumsskrift på 60-årsdagen 1933-1993''. 1993<br /> <br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Anemonehuset&diff=65809 2022-03-19T16:41:29Z

<p>Hhoej: /* Trængende skovgæster */Rettet komnafejl</p> <hr /> <div>[[Fil:Nødtørftshuset, fotograf Nana Herluf, 2012.jpg|400px|thumb|right|Nødtørftsbygningen på hjørnet af [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]] fotograferet i 2012 før renoveringen.]]<br /> <br /> Nede ved [[Chr. Filtenborgs Plads]] – der hvor [[Skovbrynet]] løber ud i [[Kongevejen]] – har i mange år ligget en lille gul stråtækt bygning. Det lille hus er i dag hvidt og går under det idylliske navn navn ”'''Anemonehuset'''”. Ordlyden på bygningens side ”HERRER” og ”DAMER” vidner dog om bygningens tidligere og knap så idylliske kaldenavn ”''Tissehuset''”.<br /> <br /> ===Sporvejenes nødtørftsanstalt===<br /> I starten af 1900-tallet opførte aktieselskabet ”[[Sporvogne i Aarhus|Aarhus elektriske Sporvej]]” en [[Sporvognsremisen|remise]] og en [[Dalgas Avenue 54|administrationsbygning]] på hjørnet mellem [[Dalgas Avenue]], [[Kongevejen]] og [[Skovbrynet]], hvor man i dag finder en række ældreboliger. Grunden til det nye byggeri blev afstået af [[Aarhus Kommune|kommunen]], og ”Aarhus elektriske Sporvej” forpligtigede sig samtidigt til at opføre et nødtørftshus mellem administrationsbygningen og remisen. <br /> <br /> [[Fil:Plantegning over nødtørftshus 1908.jpg|300px|thumb|left|Plantegningen, der blev forelagt [[Aarhus Byråd|byrådet]] i april 1908, viser, hvordan en flytning af [[Aarhus Sporveje|Sporvejenes]] planlagte administrationsbygning, ville placere den op ad den planlagte toiletbygning. Byrådet enedes i stedet om at placere bygningen ved punkt A.]]<br /> <br /> Administrationsbygningen blev dog opført 15 alen - knap 9,5 meter - længere tilbage end først planlagt, hvilket ville placere nødtørftshuset helt op ad selskabet fine nye bygning. Med en anbefaling fra [[Skovudvalget]] søgte selskabet derfor 30. april 1908 [[Aarhus Byråd|byrådet]] om tilladelse til at opføre nødtørftsbygningen i skovbrynet syd for den nye bygning.<br /> <br /> Flere byrådsmedlemmer udtrykte dog bekymring over, at det nye nødtørftshus ville være til gene for skovgæsterne. Blandt disse var byrådsmedlem [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Filtenborg]], som selv havde bolig i den store [[Villa Alba]] ved hjørnet af [[Strandvejen]]. Filtenborg ''”ansaa det for en Fejl, at Selskabet ikke havde faaet Paabud om at lægge Anstalten inde i selve Administrationsbygningen”'', men ''”hvor kedeligt det end var, var der vel ingen anden Udvej end at lægge Anstalten ovre ved Skoven, hvor den vilde være ret skjult; men det var særdeles rimeligt, at man stillede større Fordringer til Bygningens Udseende.”''<br /> <br /> Selskabet fik dermed dets vilje, om end der måtte postes flere penge i nødtørftsbygningens udseende, så skovgæsterne og Filtenborg fik noget pænt at kikke på. Da det lille hus blev placeret ved, hvad der dengang var indgangen til skovområdet [[Friheden]], blev den kaldt ”''Nødtørftsanstalten Friheden''”.<br /> <br /> ===Trængende skovgæster===<br /> I februar 1909 blev det kommunens [[Brolægningsudvalget|Brolægningsudvalg]], frem for ”Aarhus elektriske Sporvej” der kunne overtage og fuldføre opførelsen af nødtørftshuset. Det lille tissehus skulle nemlig fungere som en af nødtørftsanstalterne ved den store [[Landsudstillingen i Aarhus|landsudstilling]], der skulle finde sted ved området omkring [[Tangkrogen]] om sommeren samme år. Under landsudstillingen kunne 1130 trængende personer benytte sig af det bemandede nødtørftshus i skovbrynet, mens det i samme periode året efter drejede sig om 1853 personer. <br /> <br /> Udflugter til skoven var populært i starten af 1900-tallet, og mange af skovgæsterne tog gerne sporvognen til remisen ved [[Chr. Filtenborgs Plads]], hvorfra de enten kunne gå et par hundrede meter hen til [[Restaurant Friheden]] eller tage en droske ud til [[Varna Pavillonen]] eller [[Ørnereden]]. Nødtørftshuset blev derfor flittigt benyttet i sommermånederne, mens det om vinteren ofte stod ubenyttet hen.<br /> <br /> ===Anemonehuset bliver til===<br /> I knap hundrede år levede det gamle tissehus en stille tilværelse, hvor husets tissekone sørgede for at holde det pænt og rent for gæsterne. <br /> <br /> Byrådet vedtog 21. januar 2004, at de offentlige toiletter, som administreres at Magistratens 2. Afdeling, Vej &amp; Kloak, og som var bemandet af såkaldte &quot;tissekoner&quot; skulle nedlægges 1. januar 2005. Toiletterne skulle erstattes med reklamefinansierede og brugerbetalte toiletter. Dette gjaldt også Anemonehuset.<br /> <br /> I 2012 gav kommunen tilladelse til, at børnehaven Solhjem kunne leje den efterhånden temmelig forfaldne bygning til brug for deres skovbørnehave. Mod en lav husleje skulle børnehaven selv stå for renoveringen, der først og fremmest indebar en afmontering af de gamle toiletter og nedrivning af skillevæggene. Gulv, loft og ydervægge blev renoveret, mens stråtaget fik en tiltrængt udskiftning. Samtidigt vendte det gamle tissehus tilbage til de oprindelige hvide farver, der var kendetegnende for landsudstillingen i 1909, der gik under tilnavnet ''”Den hvide by”''. Endelig i 2013 kunne ”Anemonerne” indtage deres nye ”Anemonehus”.<br /> <br /> [[Fil:Anemonehuset fotograf Nana Herluf.jpg|830px|thumb|centre|Anemonehuset efter renoveringen i 2014.]]<br /> <br /> <br /> <br /> &lt;big&gt;Se også&lt;/big&gt;<br /> ----<br /> * [[Pissoirerne i Aarhus]]<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Aarhus Byråds Forhandlinger 30.04.1908, 25.02.1909, 28.10.1909, 10.11.1910, 17.11.1910. 05.01.2005<br /> * Journalsager fra Aarhus Kommune J.nr. 87-1908, Erhvervsarkivet<br /> * Århus Stiftstidende 08.03.2013<br /> * [http://195.41.32.55/412566C800454806/UNIDSortInfo/BB86B7FFBDF0371CC1256F660037F18D?OpenDocument SAG 32. Opstilling af betalingstoiletter til erstatning for eksisterende bemandede toiletter]<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Skove]]<br /> [[Kategori: Strand &amp; bugt]]<br /> [[Kategori: Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Haveforeningen_Skovlunden&diff=55631 2021-01-19T20:19:58Z

<p>Hhoej: Ny formand 010121 Antal haver</p> <hr /> <div>[[Fil:Skovlunden have 1934.jpg|thumbnail|Kolonihaveforeningen Skovlunden, hvor nyt havehus er ved at blive opført i den nye haveforening. Foto 1934]]<br /> '''Kolonihaveforeningen Skovlunden''' ligger på [[Skovridervej]] i [[Marselisborgskovene]] som nabo til [[Forstbotanisk Have]] og tæt på [[Marselisborg Slot]].<br /> <br /> Starten til Skovlunden blev lagt i 1933. En haveforening ved navn &quot;Skovly&quot; lå på nogle af de jorder ved [[Havreballe Skov]], der skulle bruges til udvidelse af [[Aarhus Zoologiske Have]]. Zoo var blevet åbnet i 1932 og havde allerede året efter brug for udvidelse.<br /> <br /> Skovlys 64 haver havde fået deres opsigelse til 15. oktober 1933. Herefter gik et udvalg i gang med at finde et nyt sted til kolonihaverne. Det blev området ved Skovridervej. Den 21. november 1933 holdt man Haveforeningen Skovlundens stiftende generalforsamling i [[Folkets Hus]].<br /> <br /> Skovlundens første bestyrelse blev formand Johs. Thomsen, kasserer A.L. Andersen, næstformand A. Petersen, bestyrelsesmedlemmerne T. Hoberg og E. Sørensen samt suppleanter P. Petersen og A. Mikkelsen. Som revisorer blev valgt A. Mikkelsen og G. Rasmussen.<br /> <br /> Herefter gik arbejdet i gang med at få vejene og haverne anlagt, og allerede 13. marts 1934 afholdt man den første ordinære generalforsamling. I 1937 fik haveforeningen sit første marketenderi.<br /> <br /> Skovlundens formænd har gennem årene været: 1933-1952 Johs. Thomsen, 1952-1953 G. Isaksen, 1953-1955 J.P. Mathiasen, 1955-1961 F. Højer Petersen, 1961-1965 Harry Eriksen, 1965-1971 Helge Johansen, 1971-1976 Hans Chr. Meyer, 1976-1979 Agnes Søgård Hansen, 1979-1985 Knud Nielsen, 1985-1986 Sørensen Nielsen, 1986-1988 Kurt Boesen, 1988-2021 Frank Karlsen. Pr. 1. januar 2021 er Annemarie Langkilde Vammen konstitueret som formand.<br /> <br /> Det blev populært at få have ude i skoven, og der er ofte lange ventelister til en af de 133 kolonihaver.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * Første version af artiklen oprettet fra: Kurt Lundskov: ''Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens historie''. 2008/2011 <br /> * Kurt Lundskov: ''Haveforeningen Skovlunden. Et jubilæumsskrift på 60-årsdagen 1933-1993''. 1993<br /> <br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Folkekultur &amp; dagligliv]]<br /> [[Kategori: Skove]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Spanien&diff=54859 2020-09-25T13:46:35Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Bykort 1925-Grønland-Spanien.jpg|300px|thumb|right|Området omkring Spanien i 1925]]<br /> <br /> <br /> '''Spanien''' er i Århus et gadenavn. Den ligger i forlængelse af [[Strandvejen]] (den tidligere Hads Herredsvej) mod [[Dynkarken]] ved [[Sønder Allé]]. Gaden blev anlagt omkring 1800.<br /> <br /> === Gadenavnet ===<br /> Gadenavnet Spanien stammer fra starten af 1800-tallet og har fået navn efter et kontingent spanske soldater, der i 1808 var indkvarteret i byen.<br /> [[Fil:Jernbanebroen Spanien ca 1895.jpg|thumb|200px|left|Den ældste jernbanebro, bygget 1862, set fra syd mod [[Dynkarken]] ca. 1895.]]<br /> Året forinden var Danmark igen blevet involveret på fransk side i Napoleonskrigene, der hærgede Europa i de år. I den forbindelse blev en fransk-spansk hær - under ledelse af Jean Baptiste Bernadotte, fra 1818 konge af Sverige-Norge som Karl 14. Johan – sendt gennem Danmark, med Sverige som mål. En mindre del af den hær blev indkvarteret i Jylland – bl.a. i Koldinghus, der brændte ved deres besøg - og i april kom de til Aarhus.<br /> <br /> De spanske soldater fyldte godt i den lille by, der i begyndelsen af 1800-tallet havde omkring 4000 indbyggere. Det var eftersigende dem, der introducerede aarhusianerne til cigaretten, og dem, der plantede ramsløgene i [[Riis Skov]]; det sidste passer nu nok ikke, for ramsløget har været i Danmark lang tid før.<br /> [[Fil:spanien-1905.jpg|thumb|200px|right|Spanien set mod [[Dynkarken]]. 1905]]<br /> Indtoget førte bl.a. til en del militært nybyggeri. Der blev opført et nyt vagthus, skanserne mod havet blev udvidet, bl.a. ved [[Mejlgade]], og ”de spanske stalde” blev opført i [[Polakhaven]], der hvor [[Aarhus Rutebilstation|rutebilstationen]] i dag ligger. Her havde polske hjælpetropper i 1659 søgt ly under svenskernes angreb på byen, og dermed lagt navn til området. Endelig medførte spaniernes indtog en vis omsætning for byens næringsliv; bl.a. hos glarmesteren, der jævnlig måtte skifte ruderne i vagthuset, hvor det gik hedt for sig. Ligeledes i byens arrest var der liv og glade dage. Her måtte indkøbes nye madrasser - formodentlig til arrestforvalterens glæde: han fik et ekstragratiale på 3 skilling for hver spanier han husede.<br /> <br /> I august, efter et halvt år, var det forbi. De spanske tropper gjorde oprør mod Napoleon og hans bror Josef, der skulle indsættes som konge i Spanien. Over hals og hoved begav spanierne sig nu af sted fra hele Danmark - fra Aarhus vha. fire skibe, der blev beslaglagt i havnen.<br /> <br /> Gadenavnet ses første gang i [[Aarhus Byråd]]s protokoller i 1828, da [[Henrik Winderslew]] købte en grund ''&quot;paa det saakaldede Spanien&quot;'' uden for [[Mindeport]] (ved nuværende [[Sønder Allé]]). Købmand [[Rasmus Nielsen Malling]] (1767-1826)erhvervede en række ejendomme her.<br /> <br /> === Brugen af området ===<br /> [[Fil:Spanien 65.jpg|thumb|300px|right|Krydset [[Jægergårdsgade]]-Spanien set fra syd, ca. 1925. Bygningen i midten er [[Aarhus Kalkværk]]s kontorbygning, [[Spanien 65]], opført 1908.]]<br /> Oprindeligt var området ved det nuværende baneterræn ved Spanien, udset til at være kirkegård. Denne plan måtte dog udsættes på grund af spaniernes indkvartering. <br /> <br /> Efter spanierne tog af sted kom industrien til at præge Spanien. I 1850’erne lå her en cikoriefabrik og en sømfabrik, men udviklingen tog for alvor fart 1862 med åbningen af Jyllands første jernbane, mellem Aarhus og Randers. Da blev den første stationsbygning opført, og i forbindelse til den, mellem stationen og Spanien, også det jernbaneværksted, der i 1880 blev til DSB’s [[Centralværksted]]. Centralværkstedet blev en af byens største arbejdspladser – i nogle perioder den største – og lagde indtil 2009 beslag på hele den vestlige side af Spanien.<br /> <br /> I 1949 var der 1850 ansatte, og en del af dem havde ad- og udgang via Spanien, lige ved jernbanebroen. Den smalle og lave passage under broen, og de ansatte ved Centralværkstedet, gjorde sit til at besværliggøre de trafikale forhold - og lettere blev det ikke af, at der på den anden side af vejen var indgang til [[Midtkraft]], en af byens andre store virksomheder.<br /> Efter anlæggelsen af det første gasværk 1855 bredte [[Aarhus Belysningsvæsen]], siden Midtkraft, sig gradvis over området mellem Spanien og havnen. I takt med at byen fik brug for nye energikilder kom elværket til i 1901. I 1935, efter endnu en udvidelse, opslugte belysningsvæsenet helt den lille gade [[Grønland]], der lå mellem Spanien og havnen.<br /> <br /> === Spanien i dag === <br /> Det meste af den industri, der har præget gadens historie, er efterhånden forsvundet. Tilbage står nogle af de gamle bygninger: overfor det nybyggede [[Aarhus City Tower]] benyttes belysningsvæsnets gamle kontorbygning, [[Spanien 19]], nu af kommunen, og helt i bunden af Spanien troner [[Aarhus Kalkværk]]s gamle kontorbygning, på hjørnet til [[Jægergårdsgade]]. <br /> <br /> En anden markant bebyggelse på Spanien er [[Badeanstalten Spanien]], der blev indviet i 1933. Gaden har endvidere lagt adresse til blandt andet, kul- og koksfirmaet [[Kampmann, Møller &amp; Herskind]] og H.A. Langballes Aarhus Kalkværk.<br /> <br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=https://storage.googleapis.com/openaws-webonly/000173784_c.pdf}}<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> *''Rathlou, Viggo J.v. Holstein:'' Aarhus. Historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier. 1920<br /> *''Sejr, Emanuel:'' Gamle Århusgader. Anden Samling. 1961<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fotografer_i_Aarhus&diff=54789 2020-09-09T07:07:42Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div> Denne liste er ikke færdig og vil løbende blive udvidet.<br /> <br /> Den følgende liste viser i alfabetisk rækkefølge fotografer, der har været aktive i Aarhus. På listen angives muligheder for brug af fotografernes billeder på tryk i bøger, artikler og wikitekster og lignende i henhold til regler om ophavsret.<br /> <br /> * Når fotografen har været død i 70 år, kan billeder frit benyttes med angivelse af fotografens navn.<br /> * Aarhus Stadsarkiv har indgået særlig aftale med enkelte fotografer eller deres efterkommere, og her kan billederne i nogle tilfælde benyttes mindre end 70 år efter fotografernes død.<br /> * For billeder med ukendt fotograf anbefales det, at billederne først benyttes, når de er mindst 100 år. Dermed øges sandsynligheden for, at fotografen er død for mindst 70 år siden.<br /> <br /> I forbindelse med upload af billeder til AarhusWiki kan der læses mere om billedlicenser (Creative Commons og Public Domain) [[Speciel:Upload|her]].<br /> <br /> <br /> == A ==<br /> [[Per Allan]], pressefotograf på Demokraten, aktiv fra ca. 1967. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Joseph Allin]], født 1882, død 1945, aktiv 1907-? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Søren Alstrup]], født 1866, død 1933, aktiv 1898-? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Carl Johannes Andersen]], født 1890, død ????, aktiv i Aarhus fra ca. 1915. Billederne omfattet af ophavsret / dødsdato ukendt.<br /> <br /> [[Hans Andersen]], født 1848, død 1923, aktiv 1884-1903. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == B ==<br /> [[Peter Ibsen Bendix]], født 1844, død 1923, aktiv 1875-1905. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Hans Bloch]], født 1916, død 1985, amatørfotograf, særligt aktiv 1938-47 med mange billeder af Aarhus under besættelsen. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Theodor Carl Christian Bloch]], født. 1854, død 1906, aktiv 1880'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Johan Frederik Braae]], født 1840, død 1915, aktiv 1873-? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Niels Bryde]], født 1856, død 1840, aktiv 1884-1895. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Harald Theodor Bøgh]], født 1849, død 1912, aktiv 1877-1895. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Johan Emilius Bøgh (1815-1893)|Johan Emilius Bøgh]], født 1815, død 1893, aktiv 1849-1884. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == C ==<br /> [[Michele Alessio Caprani]], født 1860, død 1922, aktiv fra 1880'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Martin Marius Carlsen]], født 1883, død 1911, aktiv ? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Chili Foto &amp; Arkiv]]. Virksomheden blev grundlagt i 1980'erne af fotograferne [[Jens Tønnesen]], [[Claus Haagensen]] og [[Søren Holm]].<br /> <br /> [[Hans Peter Christiansen]], død 1896, aktiv ? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == D ==<br /> [[Hans Petrus Dannemand]], født 1868, død 1933, aktiv 1896-1927. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Ivar Frederik Dresler]], født 1820, død 1883, aktiv 1865-1883. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == E ==<br /> [[Emil Andersen Ebbesen]], født 1891, død 1931, pressefotograf i Aarhus ca. 1910. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Hans Andersen Ebbesen]], født 1848, død 1923, ejer af [[Aarhus Brevkort Forlag]]. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Frederikke Kathinca Alvilde Eckhardt]], født 1846, død 1921, aktiv 1884-1908. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Knud Jensen Emtkjær]], født 1822, død før 1877, aktiv ? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == F ==<br /> [[Martinus Nicolai Fabiansen]], født 1844, død 1917, aktiv 1886-1917. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Christian Frederik (Fritz) Wilhelm Fischer]], født 1852, død 1916, aktiv 1878-?. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Aage Fredslund Andersen]], født 1904, død 1976, pressefotograf hos [[Demokraten]] og [[Århus Amtstidende]]. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Andreas Fritz]], født 1828, død 1906, aktiv fra 1863, fotograf og maler. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == G ==<br /> [[Klaus Gottfredsen]]<br /> <br /> [[Gregers Gregersen]], født 1824, død 1891, aktiv fra 1860'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == H ==<br /> [[Peder Hansen Hadrup]], født 1864, død 1936, aktiv fra 1891. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Hammerschmidt Foto]]. Virksomheden var en udløber af stempel- og gravørfabrikken [[Hammerschmidt Kliché Fabrik]], etableret 1892 af Arthur Hammerschmidt (1863-1935). Efter aftale mellem [[Aarhus Stadsarkiv]] og arvingerne kan billeder i Stadsarkivets samling benyttes med angivelse af virksomhedens navn og evt. fotografnavn.<br /> <br /> [[Hans Hansen (fotograf)|Hans Hansen]], født 1865, død 1938, aktiv fra 1890. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Ib Hansen]], født 1918, død 2015, pressefotograf hos [[Århus Stiftstidende]], aktiv ca. 1945-2012. Billederne er omfattet af ophavsret frem til 2085.<br /> <br /> [[Jens Hasse]], medejer af [[Chili foto &amp; Arkiv]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Thomas Sørensen Hermansen]], født 1867, død 1930, aktiv 1899-1930. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Søren Holm]], uddannet pressefotograf på [[Århus Stiftstidende]] og siden 1980'erne medejer af [[Chili Foto &amp; Arkiv]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Preben Hupfeld]], født 1943, pressefotograf på [[Århus Stiftstidende]], 1971-2010, er fortsat aktiv. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Jørgen Georg Petersen Hurup]], født 1830, død?, aktiv fra 1860'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Ottar Højmose]] fotograf, Kaj Munksvej 66, 8260 Viby J<br /> <br /> [[Claus Haagensen]], fotografhos Chili Foto &amp; Arkiv 1987-2015 og derefter selvstændig. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> == I ==<br /> <br /> <br /> == J ==<br /> [[Søren Møller Jørgensen]], født 1794, død 1873, aktiv? Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == K ==<br /> [[Ketel Ketelsen]], født 1833, død 1908, især aktiv fra 1880'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Joseph Ludvig Kjær]], født 1861, død?, aktiv fra 1885. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Waldemar Riis Knudsen]], født 1880 - død 1960, aktiv i hele første halvdel af 1900-tallet. Billederne er under ophavsret indtil 2030. <br /> <br /> [[Jonas Frederik Ferdinand Krætzmer]], født 1837, død 1890, aktiv fra 1860'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == L ==<br /> * [[Bjarke Remme Larsen]], født 1929, død 1982, ansat ved [[Århus Stiftstidende]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> == M ==<br /> [[Niels Madsen]], født 1838, død 1898, aktiv fra 1870'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Master Foto]]. Virksomheden eksisterede ca. 1940'erne-1950'erne og havde flere ejere. Billederne er i de fleste tilfælde omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Allan Moe]]<br /> <br /> [[Edvard Monsrud]], født 1871, død 1938, aktiv fra 1902. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == N ==<br /> [[Christen Jürgen Nissen]], født 1837, død 1908, aktiv fra 1870'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Hans Wahlis Nolken Petersen]], født 1878, død 1926, aktiv fra ca. 1905. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == O ==<br /> [[Jørgen Christian Odense]], født 1822, død 1876, aktiv fra 1860'erne. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == P ==<br /> [[Poul Pedersen]], født 1928, aktiv siden 1945, søn af fotograf [[Thomas Pedersen]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Thomas Pedersen]], født 1900, død 1975, aktiv 1921-1975, far til fotograf [[Poul Pedersen]]. Billederne er omfattet af ophavsret frem til 2045.<br /> <br /> == Q ==<br /> <br /> == R ==<br /> [[Ib Rahbek-Clausen]], født 1925, død 1999, aktiv fra 1943, pressefotograf på [[Århus Amtstidende]] og [[Århus Stiftstidende]] fra 1950'erne til 1981. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == S ==<br /> [[Ernst Christian Skabelund]], født 1907, død 1966. Aktiv fra 1930'erne. Freelancefotograf med opgaver for [[Demokraten]]. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Robert Calli Martin Christian Skabelund]], født 1873, død 1920. Aktiv fra ca. 1900. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Jens-Kristian Søgård]], født 1949, pressefotograf på [[Demokraten]] 1969-74 og [[Århus Stiftstidende]] 1976-86, derefter lektor og rektor på [[Danmarks Journalisthøjskole]] og fra 1994 billedchef på [[Jyllands-Posten]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> == T ==<br /> [[Preben Tolstoy]], pressefotograf på Demokraten og senere Jyllands-Posten. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Bernhard Andreas Thun]], født 1866, død 1941, selvlært fotograf og formand for [[Aarhus fotografiske Amatørklub]]. Billeder må bruges med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> [[Jørn Timm]], født 1924, død 1996, pressefotograf på [[Århus Amtstidende]] og [[Århus Stiftstidende]]. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> ''Topsy'' - se under Westphal-Christiansen.<br /> <br /> [[Jens Tønnesen]], født 1963, død 2014, var i 1980'erne med til at grundlægge [[Chili Foto &amp; Arkiv]], fotograf hos [[Byens Fri Blad]] og [[LandbrugsAvisen]]. Udlært på [[Århus Stiftstidene]]. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == U ==<br /> <br /> == V ==<br /> [[Børge Venge]], født 1918, død 2012, aktiv 1932-2012, pressefotograf på Demokraten 1954-66 og på Århus Stiftstidende 1966-80. [[Aarhus Stadsarkiv]] har indgået aftale, så billeder i Stadsarkivets samling må benyttes med angivelse af fotografnavn.<br /> <br /> == W ==<br /> [[Kjeld Walther]], pressefotograf på [[Demokraten]]. Billederne er fortsat omfattet af ophavsret.<br /> <br /> [[Inger Westphal-Christiansen]], født 1909, død 1946, pressefotograf på [[Århus Stiftstidende]]. Arbejdede også for [[Kehlet Fotografi]] og [[Michele Alessio Caprani|Capranis Eft.]]. Gik under navnet ''Topsy''.<br /> <br /> == X ==<br /> <br /> == Y ==<br /> <br /> == Z ==<br /> <br /> == Æ ==<br /> <br /> == Ø ==<br /> [[Poul Østergaard]] (1933-2010)<br /> <br /> == Å og Aa==<br /> [[Aarhus Brevkort Forlag]]. Virksomheden var ejet af [[Hans Andersen Ebbesen]], og drevet videre af enken og sønnen [[Emil Andersen Ebbesen]] efter hans død.<br /> <br /> [[Århus Luftfoto]].<br /> <br /> [[Århus Skolefoto]].<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> == Henvisninger ==<br /> * Bjørn Ochsner: ''Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920'', Landsudvalget for indsamling og bevaring af fotografier og dokumentarfilm og Bibliotekscentralens Forlag, 1986.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Journalister &amp; fotografer]]<br /> [[Kategori: Kulturpersoner]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhus_Stiftstidende&diff=54333 2020-06-23T12:44:31Z

<p>Hhoej: /* Theodor Julius Funch Thomsen overtager 1889-1920 */</p> <hr /> <div>'''Århus Stiftstidende''' blev grundlagt 1794, af den københavnskfødte bogtrykker [[Niels Lund]]. Det er Aarhus' ældste og længstlevende avis. Den udkom oprindeligt under navnet ''Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender'', og lagde sig efter flere variationer i 1821 fast på ''Aarhuus Stifts-Tidende'', der i 1989 fik den nuværende form ''Århus Stiftstidende''.<br /> <br /> Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Thomas Julius Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab, og overgik 1972 til fondseje.<br /> <br /> ===Avisens navne===<br /> ----<br /> [[Fil:Stiften 1915.jpg|thumb|500px|right|Aarhuus Stiftstidende flyttede i 1915 til Kannikegade 14.]]<br /> Avisen har haft flere forskellige navne &lt;ref&gt; [http://dedanskeaviser.dk/newspapers/59-1#this%7C De danske aviser] (link august 2018)&lt;/ref&gt;:<br /> *1794: Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender <br /> *1821: Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts- Tidende<br /> *1845: Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende<br /> *1871: Aarhuus Stiftstidende <br /> *1989: Århus Stiftstidende<br /> ----<br /> <br /> ===Tiden op til avisens grundlæggelse===<br /> Det er uklart præcist, hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen, hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på addressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen.<br /> <br /> De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekontor'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri.<br /> <br /> I en del år op til var der flere ansøgninger om privilegium på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stiftsby uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg]] og [[Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus Stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet.<br /> <br /> Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling blev den sendt videre til kongen. Med til anbefaling hørte dog et ønske om, at privilegiet skulle udstedes med en frist på et år for oprettelse af trykkeri og avis. Den var Lund ikke i stand til at indfri. Han var stadig ved at komme sig økonomisk efter forsøget i Fredericia, og han lykkedes ikke med at organisere et lån til formålet.<br /> <br /> I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i 1787, og biskop [[Hector Frederik Janson]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren, kammerherre Christian Rosenørn Teilmann, var indstillet på at vente.<br /> <br /> Før arbejdet kunne begynde, skulle privilegiet dog fornyes. Det har Niels Lund nok set som en rent formel sag, for han kunne jo stole på stiftsøvrighedens anbefaling, eftersom de selv finansierede. Det nye privilegium blev udstedt 12. april 1793 – efter Lund, på baggrund af sin fattigdom, havde fået nedsat gebyret fra 24 rigsdaler til 4. Som en tilføjelse, i forhold til det ældre privilegium, anførtes desuden, at Lund havde pligt til at indrykke diverse bekendtgørelser fra kongelige embedsmænd og stiftets borgere gratis.<br /> <br /> I løbet af sommeren 1793 gik Lund i gang med at anskaffe udstyr, og i september købte han en gård i [[Mejlgade]]. I alt kom oprettelsen af trykkeriet til at koste 1322 rigsdaler, men så kunne Lund også endelig, d. 3. januar 1794, sende første nummer på gaden.<br /> <br /> ===Avisen i Niels Lunds tid 1794-1812===<br /> [[Fil:Aarhuus Stiftstidende 1794.png|thumbnail|Aarhuus Stiftstidende 3. januar 1794. Forside af første nummer med navnet ''Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse=Contoirs Tidender'']]<br /> Fredag d. 3. januar 1794 udkom avisen første gang, på fire sider i kvart format. Prisen var sat til 1 rigsdaler årligt for indenbys abonnenter, mere for udenbys pga. portoafgifter. Den udkom to gange ugentligt, inden længe tre gange ugentligt, og fra 1811 fire gange ugentligt, hvad der dog måtte sættes ned til tre igen i 1813.<br /> <br /> Begyndelsen af 1800-tallet var generelt hårde tider for bladene pga. udbredt økonomisk krise og prisstigninger. Reklameindtægterne var endnu små, og mange af de nyheder, private kunne være interesserede i at oplyse til offentligheden, havde Lund alligevel pligt til at trykke vederlagsfrit. Det var både godt og skidt for avisens omsætning, for på den ene side måtte Lund åbne spalterne uden honorar; på den anden side var det med til at sikre efterspørgslen, at avisen på den måde kom til at fungere som det officielle organ for lokale oplysninger om ejendomshandler o.lign., bekendtgørelse af nye love og forordninger. <br /> <br /> Selvom Lund forsøgte sig med flere forskellige tidsskrifter og en lang række småudgivelser og pamfletter – de første bl.a. af litterær karakter, de andre først og fremmest prædikener og sange - var det primært avisen, der leverede indtægtsgrundlaget. Den bestod hovedsageligt af aftryk af de københavnske blade og lidt oversættelse fra Hamborgaviser. Det lokale stof var indskrænket til nogle få og kortfattede meddelelser om indtrufne begivenheder og rent praktiske oplysninger.<br /> <br /> Dette var i tråd med provinsens andre blade, og i det hele taget kunne det være svært, og risikabelt, at udgive aviser. 1770 havde Struensee godt nok hævet pressecensuren, men fra napoleonskrigenes udbrud 1799 strammedes den igen om det udenrigspolitiske stof, der ellers var stor efterspørgsel på i tiden efter Den Franske Revolution 1789. Der blev udstedt forbud mod rygter, uneutrale ytringer og informationer, der kunne være fjenden behjælpelig, og dødsstraffen for de groveste forseelser, som opfordring til oprør, blev genindført. Fra 1810 måtte udenrigspolitiske nyheder kun bringes af aviser med et særligt privilegium, der kunne fratages dem ved fejlgreb, og desuden blev de pålagt særlig censur. Det privilegium blev forbeholdt fem af landets stiftstidender - herunder Aarhus’ - samt tre provinsblade og tre københavnske blade.<br /> <br /> ===Avisen skifter ejer===<br /> Trykkeri og avis flyttede adresse to gange under Lund: første gang 1801, til en ny og større gård i Mejlgade, og i 1811 til [[Studsgade]]. Umiddelbart efter flytningen til Studsgade må Lund have besluttet at det var på tide at finde en afløser. Samme år indledte han forhandlinger med den unge [[Adolph Frederik Elmquist]], der netop havde åbnet byens første boghandel. De to må være kommet godt overens, og samme år overtog Elmquist bestyrelsen af trykkeriet og begyndte at redigere avisen sammen med Lund. Året efter, i maj 1812, ansøgte Elmquist om overtagelse af Lunds privilegium på Aarhuus Stiftsbogtrykkerie og Adresse-Kontor.<br /> <br /> Med ansøgningen fulgte bl.a. en udtalelse fra Lund om, at han ''”som en gammel og svagelig Mand”'' havde overdraget Elmquist driften. På det tidspunkt havde de to allerede truffet aftale om overdragelsen, der blev bestemt til en pris af 5000 rigsdaler samt 1000 rigsdaler årligt til Lund indtil hans død.<br /> <br /> ===Avisen under A. F. Elmquist 1812-1863===<br /> Adolph Friedrich Elmquist var søn af en indvandret svensk skomager og blev født 1788 i København. Han arbejdede en tid som skriver i Rentekammeret i København og deltog i forsvaret af byen under den engelske belejring i 1807. Efter en tid at have arbejdet som embedsmand gik han i lære hos boghandler J. H. Schubote, hvorefter han søgte til Aarhus.<br /> <br /> Her kastede Elmquist sig straks over forretningerne, og han virkede i de næste år med meget stor energi og ved mange forskellige projekter i sin nye hjemby: 1811 oprettede han byens første egentlige boghandel, der desuden solgte et bredt udvalg af kobberstik, skriveredskaber, papir og noder og med tiden også forskellige instrumenter. Hertil kom oprettelsen af et lejebibliotek, som Elmquist flittigt averterede for i avisen, og som han i 1817 solgte videre for 1000 specier.<br /> <br /> Efter to år i [[Mejlgade| Mejlgade 48]] rykkede han 1816 hele foretagendet – bogtrykkeri, lejebibliotek og boghandel - til Mejlgade 64. Den unge Elmquist havde travlt, og han ser i perioden ud til at have lagt det meste af sin energi uden for trykkeriet. Således var det kommet i dårlig stand da han i 1819 ansatte den erfarne typograf [[S. Warberg]], og denne gennemførte samme år en større restaurering af trykkeriet. Fra Warberg selv ved vi, at restaureringen skete med opbakning fra Niels Lund, der altså endnu i den tid har haft sin gang i trykkeriet.<br /> <br /> ===Avisen vokser===<br /> Foruden sin bogtrykkervirksomhed virkede Elmquist som udgiver af forskellige blade, herunder det litterære tidsskrift Læsefrugter, der udkom i i alt 66 bind i perioderne 1818-1833 og 1839-1840. Det blev en betydelig succes med over 500 abonnenter, og foruden tysk litteratur, oversat af Elmquist selv, bragte tidsskriftet værker af Oehlenschläger, Ingemann, H.C. Andersen og specielt St.St. Blicher, der fik flere af sine første noveller trykt i bladet.<br /> <br /> Det var dog stadigvæk avisen, der udgjorde trykkeriets økonomiske basis. Fra 400 abonnenter ved overtagelsen 1812 var antallet i 1824 vokset til 1500 og det til trods for, at privilegiet i 1810, med åbningen af Randers Avis, var indskrænket – hvad det yderligere blev med åbningen af Vejle Amts Avis 1828. <br /> <br /> Trods den forøgede konkurrence forblev avisen populær. Først og fremmest havde Elmquist sans for at skaffe underholdende materiale, ligesom faste underretninger fra København øgede avisens nyhedsværdi. Efterhånden fik Stiftstidende således status som den mest udbredte af provinsens aviser, dog stadig væsentligt mindre end de to førende københavnske aviser, Berlingske Tidende og Adresseavisen. Elmquist fik i 1830 desuden den ære at se sit trykkeri omtalt i udgivelsen Provincial-Lexicon over Danmark som ''”et stort Bogtrykkerie, udentvivl det betydeligste i Jylland”''. (Sejr, s. 101)<br /> <br /> ===Monopolet udfordres===<br /> I 1840 blev den første ansøgning om bevilling til at oprette yderligere et bogtrykkeri i Aarhus indsendt til forvaltningen i København. Bag den stod [[Mads Bjørn Falkenberg]], der selv var udlært som typograf ved Elmquists trykkeri. Ansøgningen, der lagde vægt på byens seneste vækst, måtte imidlertid først godkendes i [[Aarhus Borgerrepræsentation|Aarhus borgerrepræsentation]]. Her var medlemmerne ikke overbeviste om, at byen på det tidspunkt kunne opretholde endnu et trykkeri, hvorfor ansøgningen afvistes.<br /> <br /> Nu synes portene imidlertid at have åbnet sig, og i de følgende år indsendtes flere ansøgninger – af Falkenberg og andre. Samtidig ser der ud til at være opstået en begyndende irritation i byen, over hvad man opfatter som Elmquists udnyttelse af sit bogtrykkermonopol. Det kommer til udtryk i ansøgningerne, der bl.a. fremhæver Elmquists store formue, og i borgerrepræsentationen, hvor flere medlemmer beklager sig over det, der opfattes som bogtrykkeriets urimeligt høje priser.<br /> <br /> Endelig i januar 1846 åbnedes et nyt stentrykkeri af typograf [[Magnus Heymann]]. Stentrykkerierne kræver ikke privilegium, og inden længe begyndte Heymann at udsende en række mindre tryksager derfra. Samtidig kæmpede Elmquist imod udstedelsen af nye privilegier: Han afviste påstandene om, at han havde flere bestillinger end han kunne nå at ekspedere, og fremhævede stentrykkeriets konkurrence og en deraf faldende ordremængde. Lige lidt hjalp det: Magistraten og borgerrepræsentationen havde fået nok af Elmquist, der bl.a. anklagedes for en ''”overdreven Hang til Penge”''. (Sejr, s. 132)<br /> <br /> Måske var der faktisk noget om det: Det er i hvert fald ikke den eneste gang, Elmquist er beskrevet som en mand, der værnede om sine pengesager. Hans brud med St.St. Blicher sidst i 1820’erne synes at have været, i hvert fald delvist, forårsaget af uenighed om Blichers honorar, og Elmquist skal også have været kendt for altid at udsætte betalingen af f.eks. håndværkere så længe som muligt.<br /> <br /> Hvorom alting er, blev Elmquist en velhavende mand. Avisen var en succes, og i løbet af 1840’erne nåede annonceindtægterne op på over 3000 rigsdaler årligt, for i 1850’erne at nå over 4000. I 1860’erne var Elmquist en af byens største skattebidragere.<br /> <br /> ===A. F. Elmquists sidste år===<br /> Selvom Elmquists formue voksede, fulgte avisen kun dårligt med tidens udvikling på området. Den levede ikke rigtig op til de nye standarder, der begyndte at gøre sig gældende for nyhedsformidlingen på landets aviser, og stoffet bestod stadig af forholdsvis korte referater af andre avisers dækning. <br /> <br /> Modsat tendensen var avisen stort set uden politisk stof - den var partipolitisk neutral, om end klart konservativ, hvad der stemte overens med Elmquists opfattelse af provinsbladenes opgave. Den formulerer han i 1862, i anledning af sit eget 50-års jubilæum på avisen: ''”Provindsbladene i Almindelighed have en fra hovedstadens store Blade til deels forskjellig Opgave. Det er nemlig, mener jeg, ikke saa meget deres sag just at lede den Offentlige Mening som at referere Begivenheder og de dertil knyttede Tilstande, ei heller har jeg nogensinde kunnet beqvemme mig til at giøre Aarhuus Stiftstidende til et partiblad, men stedse holdt paa, at forskjellige, ja modsatte Anskuelser og Meninger kunne faa Adgang til deri at udtale sig.”'' (E. Sejr s. 153)<br /> <br /> ===H. F. Elmquist og Karen Elmquist 1867-1889===<br /> I 1867 overlod A.F. Elmquist avisen til sin søn [[Harald Fridleif Gudmans Elmquist]]. I modsætning til sin far blev H.F. Elmquists arbejde ved avisen relativt kort: 20. august 1883 døde han 65 år gammel, efter i 16 år at have varetaget avis og trykkeri.<br /> <br /> I Århus Stiftstidendes historie er det en periode uden stor udvikling. Avisens oplag holdt sig konstant omkring 3000, men udfordredes fra 1866 af oprettelsen af [[Aarhus Amtstidende]]. Den nye avis fik hurtigt opbakning fra oplandets bønder og tidens voksende bondebevægelse, der længe havde savnet et politisk talerør i Aarhus. Fra slutningen af 1860’erne var der ellers blevet forsøgt rettet op på Stiftens svage politiske profil, navnlig ved ansættelsen af folketingsmedlem for [[Højre]] (1861-73) [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)]]. Ved sin udtrædelse af Folketinget 1873 overtog han posten som ansvarshavende redaktør, hvor han fortsatte indtil april 1889.<br /> <br /> Ligeledes var den sideløbende bogtrykkerivirksomhed udsat for hård lokal konkurrence, og arbejdsopgaverne synes i perioden at have været yderst begrænsede her. Som den eneste undtagelse var et omfattende trykkearbejde for De danske Statsbaner, der i 1880’erne kom til at udgøre langt den største post i trykkeriet.<br /> <br /> Ved H.F. Elmquists død overtog hans kone [[Karen Elmquist]] avis og trykkeri. Hun var energisk, men hendes arbejde er siden blevet karakteriseret som impulsivt og manglende en fast linje. Indtil 1890 drev hun avis og trykkeri videre uden de store ændringer.<br /> <br /> ===Theodor Julius Funch Thomsen overtager 1889-1920===<br /> [[Fil:Aarhuus Stiftstidende 1912 22 juni.png|thumbnail|Aarhuus Stiftstidende 22. juni 1912. Om kong Christian 10. og dronning Alexandrine ankomst til Marselisborg Slot]]<br /> 11. august 1890 underskrev Karen Elmquist og [[Theodor Julius Funch Thomsen |Theodor Funch Thomsen]] en kontrakt om sidstnævntes forpagtning af avis og trykkeri, gældende for de næste 12 år. Efter en stagnationsperiode under H. F. og Karen Elmquist skulle perioden under Funch Thomsens lederskab, i lighed med A. F. Elmquists, vise sig at blive en ny blomstringsperiode for Aarhus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie.<br /> <br /> Funch Thomsen var født i Slagelse 6. april 1859, men siden rykket til Aarhus. Her arbejdede han 1878-80 som journalist ved den konkurrerende Aarhus-avis [[Jyllands-Posten]], grundlagt 1871. Allerede i tiden efter A. F. Elmquists død i 1883, ved vi, at Funch Thomsen har gået med tanker om at overtage Aarhuus Stiftstidende: han skal her have opsøgt Karen Elmquist og forhørt sig om muligheden for at købe virksomheden, hvad hun ved den lejlighed afviste.<br /> <br /> Da muligheden for finansiering viste sig i 1888, kontaktede han sammen med en forretningspartner igen Karen Elmquist, denne gang igennem sin sagfører. Købet var lige ved at gå igennem – prisen var sat til 425.000 kr., hvoraf 100.000 skulle betales straks – men da Karen Elmquist, ved de sidste forhandlinger, forhøjede prisen med 25.000 kr., måtte Funch Thomsen og kompagnon afslå.<br /> <br /> Dermed var den afgørende kontakt mellem Karen Elmquist og Funch Thomsen dog skabt. Ifølge [[Emanuel Sejr]] var hun blevet så indtaget af den energiske unge mand, at hun tilbød at ansætte ham som redaktør. Funch Thomsen accepterede - på den betingelse, at der skulle anskaffes nye maskiner til trykkeriet, trykkerilokalerne udvides og avisens format laves om. 1. april 1889 afløste Funch Thomsen så [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J. M. Mørk]] som redaktør.<br /> <br /> Resultatet af de nye kræfter udeblev ikke: I løbet af det næste år steg abonnements- og annonceindtægterne til det højeste siden H. F. Almquists død. Det var nok medvirkende til, at Funch Thomsen året efter, 11. august 1890, kunne indgå en 12-årig aftale om forpagtning af hele forretningen. Hermed overtog han redaktion og drift, mod en forpagtningsafgift til Karen Elmquist på årligt 24.000 kr. for avisen, og en varierende sats af 4-6000 kr. for trykkeriet, afhængigt af indtægterne. Funch Thomsen forpligtede sig til ikke uden Karen Elmquists samtykke at ændre udgivelsesmåde, format (''”særligt ogsaa den nuværende Titel og Titelbillede”'') og abonnements- og avertissementspris ''”i nogen væsentlig Henseende”''. (E. Sejr, tillæg nr. 55, s. 285ff.) Til gengæld opnåede han forkøbsret til foretagendet, hvis Karen Elmquist skulle beslutte sig for at sælge.<br /> <br /> Forpagtningen forløb problemfrit, og i 1904 indgik de to endelig aftale om salg for i alt 75.000 kr., et årligt beløb på 24.000 kr. indtil Karen Elmquists død og ved denne 100.000 kr. til hendes bo eller arvinger. Karen Elmquist døde 28. juli 1908.<br /> <br /> Helt fra begyndelsen af Funch Thomsens forpagtning kom der skub i udviklingen af avis og trykkeri. Avisens opsætning blev fornyet, der kom mere fokus på det lokale og almene nyhedsstof, og der blev tilføjet en borgerlig, polemisk kant, der ikke tidligere var set. Særligt i løbet af 1890’erne lykkedes det desuden at udvide trykkeriets ordremængde meget betydeligt.<br /> <br /> Den voksende succes betød et behov for nye og større lokaler, og i 1900 flyttede både avisredaktion og trykkeri til 'Emilienborg', [[Mejlgade| Mejlgade 11]], ved [[Bispetorv]]. Her var der plads til det hele: i stuen trykkeri og ekspedition, 1. sal sætteri og redaktion, 2. sal stentrykkeri, og 3. sal bogbinderi. Her residerede Aarhuus Stiftstidende og Stiftsbogtrykkerie indtil 1915, hvor pladsen atter blev for trang. Da overtog og ombyggede man [[Polyhymnia#Polyhymnias_Teater|Polyhymnias gamle klubbygning]] i [[Kannikegade]], lige over for [[Aarhus Teater]].<br /> <br /> ===Avis og trykkeri adskilles===<br /> I 1920, tre år før sin død, gennemførte Funch Thomsen en adskillelse af Aarhus Stiftstidende og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, der siden 1794 havde fungeret sammen. Dermed blev trykkeriet udskilt som særskilt aktieselskab under ledelse af Funch Thomsens søn, [[Th. Funch Thomsen, jr.]], og Aarhuus Stiftstidende blev solgt til den daværende redaktionssekretær, og derefter medredaktør, [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt| Louis Schmidt]]. Den endelige adskillelse skete 1. januar 1927, hvor Schmidt overtog ejendommen i Kannikegade samt avissætteri og –trykkeri.<br /> <br /> Endnu delte de to virksomheder dog adresse; avisen som ejer, trykkeriet som lejer. Det fortsatte de med indtil 1937, hvor trykkeriet flyttede til en nyopført bygning på [[Åboulevarden]].<br /> <br /> ===Louis Schmidt===<br /> Da [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt| Louis Schmidt]] (1885-1952) købte avisen for 1,2 millioner kr. i 1920, havde han allerede arbejdet ved avisen 12 år. Han var en ambitiøs mand, der hele livet havde arbejdet i avisbranchen - som avisbud, typograf, journalist og nu altså redaktør - og han ønskede at fortsætte avisens udvidelse. Til det formål nedtonede Louis Schmidt den politiske vinkling: Han ville bringe avisen i øjenhøjde med aarhusianerne, og han fokuserede på de lokale og menneskelige historier.<br /> <br /> Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største.<br /> <br /> ===Overgang til fondseje===<br /> Efter Louis Schmidts død i 1952 fortsatte hans søn [[Erik Schmidt]] udviklingen. I 1978 toppede oplaget med 78.000 i hverdage, og søndage knap 100.000. Erik Schmidt overdrog på sin 60 års-fødselsdag 3. december 1972 Aarhuus Stiftstidende til en fond, Aarhuus Stiftstidendes Fond. Fonden havde derefter ejerskabet af avisen. 1. januar 1998 solgte Fonden 35 procent til det Berlingske Officin og i 2000 yderligere aktier, så det Berlingske Officin kom til at eje samlet 90 procent. Siden er de sidste 10 procent også overgået til Officinet. Jysk Fynske Medier overtog Århus Stiftstidende den 1. januar 2016.<br /> <br /> ===Udflytning og tilbage til centrum===<br /> I Erik Schmidts tid havde avisen bredt sig langt ud over rammerne af huset i Kannikegade og havde nu hjemme i en halv snes bygninger i den umiddelbare nærhed og på begge sider af [[Åboulevarden]].<br /> <br /> Sidst i 1980’erne var pladsen i midtbyen definitivt blevet for trang, og efter næsten 200 år i området omkring [[Domkirken]] flyttede hele avisen i 1989 til [[Skejby]]. Her havde man fået opført et nyt bladhus på 14.500 kvadratmeter.<br /> <br /> Den 1. juli 2005 flyttede Århus Stiftstidende tilbage til centrum i et nyt bladhus på [[Banegårdspladsen]]. <br /> &lt;center&gt;<br /> {{#display_map:<br /> 56.15014,10.203567~2005-: [[Banegårdspladsen 11]];<br /> 56.155777,10.210479~1915-1989: [[Kannikegade 14]];<br /> 56.156335,10.211573~1900-1915: [[Emilienborg]];<br /> 56.189359,10.182126~1989-2005: [[Olof Palmes Allé 39]];<br /> |width=500<br /> |height=300<br /> |zoom=12<br /> |center=56.169771,10.187232<br /> |align=right<br /> }}<br /> ''Historiske lokationer på Århus Stiftstidende i Aarhus''<br /> &lt;/center&gt;<br /> ===Avisens oplag gennem tiden===<br /> <br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Oplag !! Søndagsoplag<br /> |-<br /> | 1812 || ca. 400 || <br /> |-<br /> | 1824 || 1500 || <br /> |-<br /> | 1840 || 2800 ||<br /> |-<br /> | 1860 || 3000 || <br /> |-<br /> | 1870 || 3200 || <br /> |-<br /> | 1880 || 3000 || <br /> |-<br /> | 1890 || 3800 || <br /> |-<br /> | 1895 || 4700 || <br /> |-<br /> | 1901 || 6300 || <br /> |-<br /> | 1906 || 6800 || <br /> |-<br /> | 1910 || 7300 || <br /> |-<br /> | 1913 || 8600 || <br /> |-<br /> | 1916 || 9400 || <br /> |-<br /> | 1920 || 11.300 || <br /> |-<br /> | 1925 || 12.600 || <br /> |-<br /> | 1930 || 17.600 || <br /> |-<br /> | 1935 || 22.000 ||<br /> |-<br /> | 1941 || 27.600 || <br /> |-<br /> | 1945 || 37.100 || 49.500<br /> |-<br /> | 1953 || 44.100 || 72.700<br /> |-<br /> | 1958 || 48.500 || 81.900<br /> |-<br /> | 1963 || 56.600 || 89.500<br /> |-<br /> | 1968 || 65.100 || 92.100<br /> |-<br /> | 1973 || 67.800 || 96.000<br /> |-<br /> | 1978 || 74.000 || 98.000<br /> |-<br /> | 1983 || 69.000 || 90.800<br /> |-<br /> | 1988 || 71.300 || 89.300<br /> |-<br /> | 2007 || 31.000 || 42.000<br /> |-<br /> | 2009 || 24.000 || 31.000<br /> |-<br /> | 2011 || 20.000 || 25.000<br /> |-<br /> | 2013 || 16.000 || 19.000<br /> |}<br /> <br /> ==Litteratur==<br /> *Aarhuus Stiftstidende Hundrede og Halvtreds Aar 1794-1944<br /> *Aarhuus Stiftstidende jubilæums magasin 175 år<br /> *De danske aviser 1634-1989, Jette Søllinge og Niels Thomsen<br /> *Emanuel Sejr, Arhuus Stiftsbogtrykkerie, Aarhus, 1937<br /> *Århus Stiftstidende 200 år<br /> *[http://www.dedanskeaviser.dk/newspapers/59-1#this| Om Århus Stiftstidende på De Danske Aviser]<br /> *[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920| Danmarks Statistik]<br /> *[https://www.dagens.dk/aarhus-stiftstidende | Århus Stiftstidende]<br /> <br /> [[Kategori:Kommunikation &amp; medier]]<br /> [[Kategori:1660-1814]]<br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Det 21. århundrede]]<br /> <br /> ==Noter==<br /> &lt;references/&gt;</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Kioskselskab&diff=54327 2020-06-22T12:22:49Z

<p>Hhoej: /* Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus */</p> <hr /> <div><br /> == Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==<br /> <br /> [[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] til at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:<br /> <br /> 1) [[Skt. Clemens Torv]]<br /> 2) [[Munkegade]]<br /> 3) [[Paradisgade]]<br /> 4) [[Skt. Pauls Kirkeplads]]<br /> 5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]<br /> 6) [[Jægergårdsgade]] ved [[Frederiks Allé]]<br /> 7) [[Frederiksbjerg Torv]]<br /> 8) [[Vesterbro Torv]]<br /> 9) [[Vennelyst Torv]]<br /> 10) [[Skolebakken]]<br /> 11) [[Chr. Wærums Gade]]<br /> 12) [[Åboulevarden]]<br /> 13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager <br /> <br /> [[Kategori:Steder]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Kioskselskab&diff=54326 2020-06-22T12:19:56Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> == Koncession på anlæg og drift af telefonkiosker i Aarhus ==<br /> <br /> [[Aarhus Kioskselskab]] fik i 1937 koncession af [[Aarhus Byråd]] på at oprette og drive telefonkiosker i Aarhus på følgende steder:<br /> <br /> 1) [[Skt. Clemens Torv]]<br /> 2) [[Munkegade]]<br /> 3) [[Paradisgade]]<br /> 4) [[Skt. Pauls Kirkeplads]]<br /> 5) [[Skovvejen]] ved [[Trøjborgvej]]<br /> 6) [[Jægergårdsgade]] ved [[Frederiks Allé]]<br /> 7) [[Frederiksbjerg Torv]]<br /> 8) [[Vesterbro Torv]]<br /> 9) [[Vennelyst Torv]]<br /> 10) [[Skolebakken]]<br /> 11) [[Chr. Wærums Gade]]<br /> 12) [[Åboulevarden]]<br /> 13) [[Thorvaldsensgade]] ved [[Slusebroen]]<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> <br /> * Oversigt over Koncession på Anlæg og Drift af Telefonkiosker i Aarhus, Stadsingeniørens Kontor 1868 - 1954, Journalsager <br /> <br /> [[Kategori:Steder]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=N%C3%B8rreport&diff=54297 2020-06-18T06:34:49Z

<p>Hhoej: /* Byrådsdiskussioner 1969-1970 */</p> <hr /> <div>&lt;mapframe text=&quot;&quot; width=500 height=380 zoom=15 latitude=56.161189 longitude=10.212463&gt;<br /> {<br /> &quot;type&quot;: &quot;Feature&quot;,<br /> &quot;geometry&quot;: { &quot;type&quot;: &quot;Point&quot;, &quot;coordinates&quot;: [10.212463, 56.161189] },<br /> &quot;properties&quot;: {<br /> &quot;marker-symbol&quot;: &quot;marker&quot;,<br /> &quot;marker-size&quot;: &quot;medium&quot;,<br /> &quot;marker-color&quot;: &quot;0050d0&quot;<br /> }<br /> }<br /> &lt;/mapframe&gt;<br /> <br /> === Beliggenhed ===<br /> Nørreport er en gade i det nordøstlige Aarhus, beliggende lige uden for den gamle købstads bygrund. Gaden går fra havnen mod Randersvej via Nørrebrogade og har forbindelse – i retning fra havnen – til Mejlgade, Studsgade, Kærlighedsstien, Nørregade og Knudrisgade.<br /> <br /> === Historie ===<br /> Historisk set har området først og fremmest været udkørsel til byens marker. Landevejen til Randers blev først anlagt omkring 1760. Dengang og ca. 100 år frem hed gaden ikke [[Nørreport]], men bestod af tre gadestrækninger med hvert sit navn. Nede fra havnen gik gaden [[Havgyden]]. På den anden side af Mejlgade lå gaden [[Fægyden]]. Fægyden gik frem til den gade, der stadig hedder [[Studsgade]]. Mod nord var gaden afgrænset af [[Studsgades Port]].<br /> <br /> Fægyden fik ikke noget langt liv som gadenavn. Det lugtede simpelthen for meget af ko. Beboerne fra gaden skrev i Århus Stiftstidende i 1867, at navnet forekom dem ''”utilladelig naivt, især i en By, der staar saa høit i Henseende til Smag og Intilligens som Aarhus.”'' De foreslog i stedet at kalde gaden for Folkegyden, men kommunen slog fast, at det nye navn skulle være [[Tværgade]] for strækningen mellem Nørre Allé og havnen.<br /> <br /> [[Fil:Tværgadehuset.jpg|300px|thumb|left|Tværgadehuset i Den Gamle By.]]Der er ikke mange huse tilbage fra dengang, men der ligger et ”[[Tværgadehuset]]” i [[Den Gamle By]]. I det gamle renæssancehus fra 1625 havde bogtrykker Niels Lund fra 1798-1811 trykt og udgivet Århus Stiftstidende. Det blev flyttet til Den Gamle By i 1922.<br /> <br /> Navnet Nørreport er ikke så gammelt, som man skulle tro. Det blev opfundet af stadsingeniøren og sendt til [[Aarhusegnens Gade- og Vejnavneudvalg]], som vedtog det på et møde den 29. november 1938, inden det gik videre til byrådet. Byrådet var i 1938 i gang med en større oprydning i gadenavnene, og byens politikere ønskede sig navnet Nørreport ”til minde om de gamle Byporte Studsgades Port og [[Mejlgades Port]] og i Analogi med Vester- og Sønderport.” Der har aldrig ligget en byport der med det navn, men Studsgades Port lå ud for [[Nørreport 20]], hvor [[Arkitektskolen]]s hovedbygning er.<br /> <br /> [[Nørrebrogade]] begynder ved krydset og fortsætter op til ringgaden. ’Brogader’ betyder indfaldsvej (’broen ind til byen’), og gaden fik sit navn i 1868. Det skete på samme byrådsmøde, som gaden uden for [[Vesterport]] fik navnet [[Vesterbrogade]], så der ligger en fælles holdning bag de to navne. <br /> <br /> [[Randersvej]] begynder i dag ved Ringgaden og går selvfølgelig til Randers. Den havde oprindeligt heddet Randers Landevej, men i 1904 fik byens vise fædre den ide, at vejen fra [[Nørre Boulevard]] og nordpå skulle være [[Niels Ebbesens Vej]] for at fejre nabokøbstadens glorværdige søn, der i 1340 huggede hovedet af den kullede holstenske greve (Gerhard 3.) i Randers. I 1939 – i forbindelse med den store navneoprydning i byen – indstillede byrådet, at strækningen nede fra Nørregadekrydset også skulle hedde Niels Ebbesens Vej. Det fik gadens handlende på op på mærkerne. Navnet lugtede af landevej og posten kom forsinket frem, fordi han ikke kunne finde ud af det. Byrådet måtte give sig. Året efter kom Besættelsen, og Kaj Munk gjorde Niels Ebbesen til nationalhelt, hvorfor det forkastede gadenavn måske havde været anderledes populært. <br /> [[Fil:B775100-CD0375-110738.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 1960, fotograf Poul Pedersen.]]<br /> <br /> === Planer om udvidelse === <br /> Nørreport var syv meter bred, og det var for lidt til den stigende trafik. I forbindelse med det udvalgsarbejde, der senere førte til den forkætrede [[Ny Hovedgade|Ny Hovedgade-plan]] fra 1954, fremkom de første tanker om at udvide gaden ved omfattende saneringer. Det var i 1935, at de første tanker opstod i byrådet om en ny hovedgade i Århus, og i 1944 blev der nedsat en [[Frederiksgade-Kommissionen|Frederiksgade-kommission]]. I 1954 afleverede den sit forslag til Ny Hovedgade. Disse planer havde Nørreport som en central trafikkorridor, der skulle lede trafikken væk fra midtbyen ved at være forbundet med en ny ”hovedgade”, der skulle føres gennem de centrale dele af Aarhus med udgangspunkt i Frederiksgade.<br /> <br /> I 1938 satte stadsingeniøren igennem, at vejen skulle være mindst 15 meter bred. Det krævede, at husene skulle rives ned eller rykkes ind. Kommunen havde opkøbt den store ejendom på hjørnet af Nørreport og [[Studsgade]], [[Hotel Jylland]], og her skulle der ske indrykning, når byggetomterne blev solgt. Stykket fra Mejlgade til Kystvejen var vanskeligere at regulere, men man måtte her satse på at skabe indrykning på nordsiden. På grund af krigen og diskussion om den overordnede byplan blev ejendommene dog stående.<br /> <br /> === Stadsarkitektens planer ===<br /> Som del af planerne for udvidelsen af den indtil da smalle Nørreport til en trafikal forbindelsesvej mellem Ringgaden og havnen udarbejdede [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor i 1958/59 en redegørelse med retningslinjer for det fremtidige byggeri langs gaden. Formålet var at undgå, at Nørreport i flere år ville være omgivet af ubebyggede tomter og baggårdsmiljøer.<br /> <br /> [[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg|270px|thumb|left|Det nedrevne Hotel Jylland - 1960]]<br /> <br /> === Saneringen principvedtages ===<br /> Nørreports udvidelse var et af de varmeste politiske emner i byrådsperioden 1958-1962, måske det varmeste. Efter utallige forhandlinger blev politikerne til sidst enige om et forslag, som Vejdirektoratet meget heldigt ville betale hovedparten af. Der var to etaper. Først til en bredde af 21,85 meter ved udbygning på sydsiden og siden en etape to, der med udbygning på nordsiden ville gøre gaden ca. 36 meter bred. På nordsiden kunne man dog enes om at vedtage anlæggelsen af et parkeringsanlæg over og under jorden ved [[Kærlighedsstien]], men ellers skulle denne side være genstand for ”byfornyelse”, som det hed.<br /> <br /> Diskussion inddrog mange i byen. 23. marts 1960 kunne Aarhus Stiftstidende bringe et luftfoto under overskriften ”Nyt Nørreport”, fordi det nu snart var slut med den flaskehals, der længe havde generet trafikken. Det første offer var Hotel ”Jylland”, der blev bragt til fald i 1960 sammen med andre ejendomme mellem Mejlgade og Studsgade.<br /> [[Fil:Hotel Jylland før.jpg|300px|thumb|right|Hotel Jylland, fotograf Thomas Pedersen, 1928. Den Gamle Bys billedarkiv]]<br /> <br /> Diskussion handlede om finansieringen og bredden af gaden; ingen gik imod nedrivningerne som sådan. De konservative og kommunens teknikere ønskede en bredde på 45 meter fra facade til facade til en pris af ca. 10 millioner kr. Socialdemokraterne med borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] i spidsen ville ”nøjes” med 35-36 meter mod nord og 32 meter nede ved haven. Til gengæld ville de ikke røre nordsiden. Den plan kostede 7,7 millioner kroner. Reelt var der ikke den store prisforskel for kommunen, for det statslige vejfond ville støtte de to modeller med hhv. 7,2 og 5,3 millioner kroner, så forskellen var på under en halv million.<br /> <br /> Stridens æble var husene på nordsiden, og fx Aarhus Amtstidende havde en klar holdning til, at de huse bare skulle væk: ''”Kritikken fremhæver, at de vil komme til at skæmme den nye Nørreport”.'' Hvorfor rev man dem dog ikke ned og gennemførte en ordentlig byfornyelse, ''”der skaber lys og luft i gaardene paa nordsiden samtidig med, at der kan opføres et betydeligt antal nye lejligheder”.''<br /> <br /> === De første nedrivninger ===<br /> De første nedrivninger fandt sted i 1960, inden planerne var endeligt udformede. Det var ikke lutter gamle huse, der skulle væk, men store, nyere 3-4 etagers ejendomme, de fleste ikke mere end 40 år gamle. Vognmand A.S. Skovfoged fik opgaven med at bryde de næste huse ned, og hans arbejdsfolk væltede snart Nørreport 1,3 og 5, Mejlgade 58 og Kystvejen 31-33. Husene blev pillet ned sten for sten, og materialerne blev solgt eller genbrugt, så kommunen kunne hente nogle få kroner hjem. Kommunen fik travlt med at genhuse 40 familier.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0375-110742.jpg|300px|thumb|left|Nørreport set mod Mejlgade, Kystvejen og Århus Havn, februar 1962. Fotograf: Ib Rahbek-Clausen, Den Gamle Bys billedarkiv.]]<br /> <br /> === Planen vedtages i 1962 ===<br /> Først i 1962 faldt afgørelsen. Da havde sagen været til udtalelse i Boligministeriet og Statens Vejdirektorat, og de statslige teknikere havde fundet på et columbusæg. Hvis der nu blev indrettet p-pladser på den byggetomt, der allerede fandtes på nordsiden, kunne man friholde syd-siden for parkering, og så ville man spare plads. Derved blev det. P-pladserne til 160 biler ved Kærlighedsstien var en del af 1. fase, der omhandlede Kystvejen-Studsgade strækningen. I 2. fase skulle man så rive de sidste huse ned på nordsiden, så gadebredden herefter nåede de 36 meter. Prisen inklusive kloakarbejder var nu 13 millioner kr., hvoraf vejfondet betalte 85 %. Syv år skulle det tage at gennemføre fase 1 og 2.<br /> <br /> 1. oktober 1963 var fase 1 fuldbragt, og alle ejendomme var ryddet på sydsiden fra Kystvejen til Studsgade. I mellemtiden havde kommunen forhandlet sig frem med ejerne af de huse, der lå frem mod [[Nørregade]] og [[Sabroes Plads]] (i dag bunden af [[Høegh-Guldbergs Gade]]). 4,5 millioner kroner skulle de af med, og så kunne nedrivningsmandskabet rykke frem. Den største ejendom, der faldt i denne omgang, var det store [[Sct. Clemens Apotek]], som byrådet i stedet forlagde til Vejlby-Risskov. Den p-plads, der skulle anlægges, var nu projekteret, og det skulle anlægges som et toetages anlæg på nordsiden ved siden af den nuværende Arkitektskole. Et stort hus på hjørnet af Knudrisgade og Nørregade forsvandt også og gav plads til et regnvandsbassin.<br /> <br /> [[Fil:Nørreport1967.jpg|300px|thumb|right|Ombygning af Nørreport, fotograf Børge Venge, 1967.]]<br /> Den offentlige holdning var stadig, at saneringen var en god ide. Århus Stiftstidende skrev i august 1965, at når man fik øje på boliger, der gemte sig inde bag de nu nedrevne ejendomme, så man lige ind i elendigheden: ''”dårlige og usunde boliger og værksteder, uden luft og sol. Nu falder elendigheden, og ingen kan beklage det.”''<br /> <br /> === En prop i udviklingen – Nørreport 20 (tidligere Studsgade 70) ===<br /> Nordsiden af Nørreport nød en særlig beskyttelse mod sanering på grund af tilstedeværelsen af en særlig ejendom, den nyklassicistiske købmandsgård, [[Nørreport 20]]. I 1960 købte Aarhus Kommunen ejendommen for 275.000 kr. Byrådet havde i de foregående år tilladt to fredede huse at blive nedrevet – Molbogården og frøfirmaet Dreyers ejendom i [[Dynkarken]] – men ønskede nu at gøre sit til at bevare denne købmandsgård. Hurtigt opstod ideen i [[Akademisk Arkitektforening]] om at indrette en arkitektskole, og i 1965 rykkede skolen ind i den fredede købmandsgård og i nabobygningen, Generalsboligen.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0298-091836.jpg|300px|thumb|right|Nørreport 20. Den jyske Arkitektskole, 1965. Fotograf: Børge Venge, Den Gamle Bys billedarkiv.]]<br /> <br /> === Konkurrerende byplaner ===<br /> [[Fil:B775100-CD0358-093804.jpg|300px|thumb|right|Udsigt fra Nørregade over kvarteret omkring Nørreport, 1965. I baggrunden Århus Havn. Fotograf Børge Venge, Den Gamle Bys billedarkiv]]<br /> Nørreport-projektet var hele tiden en brik i den store plan, Ny Hovedgade-planen, og det medførte, at dets gennemførelse blev forsinket i takt med den store plans udskydelse. Ny Hovedgade-planen forsvandt gradvist fra den offentlige dagsorden. Væsentligst fordi en ny plan – [[Allégadeplanen]] – fremlagt i 1965 – byggede på et andet princip, nemlig at trafikken skulle ledes rundt om bymidten og ikke igennem den. De eksisterende allégader skulle udvides ved nedrivninger, og en del af den frilagte plads skulle anvendes til parkeringsplader. Nørreport var stadig en vigtig krumtap i planen som fordelingsgade for biltrafikken ind og ud af byen. [[Egnsplanen]] fra 1966, fremlagt af Aarhus Amt, opererede yderligere med en placering af aflastningscentre uden for bykernen.<br /> <br /> === Byrådsdiskussioner 1969-1970 ===<br /> Konkurrencens udfald blev diskuteret på byrådsmøde 14. august 1969 (”Forslag om vedtagelse af partiel dispositionsplan for Nørreportområdet”). Rådmand for 2. afdeling, den konservative [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] indstillede, at man ikke benyttede sig af vinderforslagene, som var for vidtgående. I stedet havde 2. afdeling lavet en ”syntese” af de indkomne forslag, og det var denne ”retningsgivende bebyggelsesplan”, der på dette møde blev fremlagt for byrådet. Olaf P. Christensen måtte i den forbindelse ''”med nogen beklagelse sige, at der ikke er tale om et forslag til en meget avanceret byfornyelse, som kunne omdanne området til en del af et helt moderne bycenter, som vi kender det f.eks. fra Stockholm og London. Et sådant forslag var vi fremme med før konkurrencen, men det førte som bekendt ikke til noget.”'' Efter hans opfattelse var der tale om ''”et nøgternt, realistisk, tilpas fleksibel løsning, der vil være i rimelig grad hensynsfuld over for den bebyggelse, som skal bevares.”'' Efter modstand fra borgmester Bernhardt Jensen blev sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg. <br /> <br /> Sagen kom op igen i byrådet 22. januar 1970. I mellemtiden var der indkommet forslag til fredning af ejendommene Studsgade 27, 29, 31 og 33 fra Det særlige Bygningssyn. Gennemførelsen af disse fredninger ville ''”hindre de foreliggende planers gennemførelse”'', og derfor var det også et dagsordenspunkt at indsende en protest til Kulturministeriet. Bernhardt Jensen protesterede igen mod både byplanforslaget og Teknisk Udvalgs desavouering af [[Bevaringsudvalget]]. Byrådet vedtog forslaget om en partiel dispositionsplan, og protesten til Kulturministeriet blev også vedtaget af et enigt byråd med undtagelse af borgmester Bernhardt Jensen, der fik en mindretalsudtalelse vedlagt protesten. Diskussionen førte i første omgang til vedtagelsen af en dispositions- og byfornyelsesplan for Nørreport i 1971 (ikke beskrevet endnu).<br /> <br /> === Fase 2 opgives 1973 ===<br /> 20. september 1973 vedtog Aarhus Byråd at holde inde med gennemførelsen af fase 2 – rydningen af nordsiden. Rådmand Olaf P. Christensen fra magistratens 2. afdeling forklarede, at den store vejfondsrefusion for længst var faldet bort. Det var ikke lykkedes at få grundene på sydsiden solgt, men det blev nu opfattet som en fordel, for så kunne man nøjes med at udvide gaden til den side. ''”Nørreport har i dag en bredde, som er forsvarlig for trafikkens afvikling i øjeblikket”'', sagde den konservative rådmand. Han argumenterede også for at lade nordsiden stå. Han henviste til, at kommunen havde udarbejdet ''”omhyggelige planer for en ny, tiltalende bebyggelse langs den færdige gade”'', men at disse planer var blevet overhalet af stadig stigende krav til lys og friarealer. Hvis der skulle bygges boliger, skulle der faktisk rives endnu mere ned. Rådmanden opfordrede også til at tænke sig godt om, inden man gik i gang med at bygge på sydsiden ved Studsgade. Kommunen havde i dyre domme kastet sig over restaureringer i dette kvarter, og de penge skulle nødigt være spildte. Der var sket en holdningsændring. Trafikken havde fået sit, og nu skulle man i stedet ''”give hele dette citykvarter den rette udvikling, det rette udseende og det helt rigtige miljø”.''<br /> <br /> Onde tunger – og de lå i dette tilfælde hos Socialdemokratiet – spurgte rådmanden, om den nye retning hang sammen med, at staten ikke længere ville yde tilskud? I 1972 var Nørreport nemlig blevet til kommunevej. Slet ikke, svarede Olaf P., for ''”det ville jo være umoralsk”.''<br /> <br /> === Forsøg på arkitektonisk og byplanmæssig genopretning ===<br /> Der blæste nye arkitektoniske vinde, og det fik man også at se, da der langt om længe blev bygget på de tomme grunde. I 1979 kunne byens mange arbejdsløse stille op i køen i [[Arbejdsformidlingen]]s nye lokaler i [[Nørreport 15]]. Arkitekten [[Jørgen Malling]] havde efter pålæg fra Det særlige Bygningssyn tegnet to lave købstadsagtige bygninger.<br /> <br /> De sidste saneringer blev foretaget i karreen Nørregade-Nørreport-Studsgade-Paradisgade i 1984-1986. Her faldt blandt andet Østjysk Korn- og Foderstofs pakhus i Nørreport 23B med indgang fra [[Nørrebrogade 3]]. På området opførtes et stort beboelseskvarter, der også formedes som et lavt, købstadspræget byggeri.<br /> <br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rreport}}<br /> <br /> === Litteratur og kilder ===<br /> *Aarhus Byråds Forhandlinger 1938, s. 298/sag 21-2, 1966 A, s. 119, 1969/1970 A, s. 126-139, 1970/1971 A, s. 360-381, 1972/1973 A.<br /> *Aarhus Amtstidende 10.5.1961, 1.9.1961, 20.6.1962.<br /> *Århus Stiftstidende 5.4.1867, 16.10.1963, 2.8.1965, 6.7.1992.<br /> *P. Jensen: ”Bogtrykkeren i det gamle renæssancehus”, Århus dengang og nu, 1971.<br /> *Århus-Posten 21. september 1973.<br /> *Uddrag af Aarhus Communalbestyrelses Forhandlinger for 1868, s. 48.<br /> *Tilbuds-Avisen 4.4.1979.<br /> <br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: 1536-1660]]<br /> [[Kategori: 1660-1814]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=H%C3%B8egh-Guldbergs_Gade&diff=54281 2020-06-16T06:43:26Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]]<br /> <br /> '''Høegh-Guldbergs Gade''' løber fra [[Nørrebrogade]] til [[Kaserneboulevarden]].<br /> <br /> Gaden fik i 1875 navnet '''Guldbergsgade''' opkaldt efter stiftamtmand og minister [[Ove Høegh-Guldberg]]. Først i 1902 blev den navngivet Høegh-Guldbergs Gade. I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag.<br /> <br /> Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord <br /> for byen. <br /> <br /> Vejen begyndte først i midten af 1800-tallet at få en vis bymæssig betydning. I perioden 1824 til <br /> 1849 anlagde oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] et parkanlæg på et areal kaldet folddumperne (det nuværende [[Vennelyst]]) nord for vejen. <br /> <br /> I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. <br /> <br /> Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. <br /> <br /> Arealet mellem [[Fynsgade]] og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført. <br /> <br /> <br /> ====Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade====<br /> * [[Fynsgade]]<br /> * [[Samsøgade]]<br /> * [[Sølystgade]]<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> *Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004.<br /> * http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=H%C3%B8egh-Guldbergs_Gade&diff=54280 2020-06-16T06:42:50Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]]<br /> <br /> '''Høegh-Guldbergs Gade''' løber fra [[Nørrebrogade]] til [[Kaserneboulevarden]].<br /> <br /> Gaden fik i 1875 navnet '''Guldbergsgade''' opkaldt efter stiftamtmand og minister [[Ove Høegh-Guldberg]]. Først i 1902 blev den navngivet Høegh-Guldbergs Gade. I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag.<br /> <br /> Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord <br /> for byen. <br /> <br /> Vejen begyndte først i midten af 1800-tallet at få en vis bymæssig betydning. I perioden 1824 til <br /> 1849 anlagde oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] et parkanlæg på et areal kaldet folddumperne (det nuværende [[Vennelyst]]) nord for vejen. <br /> <br /> I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. <br /> <br /> Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. <br /> <br /> Arealet mellem [[Fynsgade]] og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført. <br /> <br /> Gaden hed oprindeligt ''Guldbergsgade'', men [[Aarhus Byråd]] vedtog denn 9. oktober 1902, at navnet skulle ændredes til Høegh Guldbergsgade. <br /> <br /> <br /> ====Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade====<br /> * [[Fynsgade]]<br /> * [[Samsøgade]]<br /> * [[Sølystgade]]<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> *Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004.<br /> * http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Kommunal forvaltning]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=H%C3%B8egh-Guldbergs_Gade&diff=54279 2020-06-16T06:41:09Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Høegh Guldbergs Gade, Poul Pedersen.jpg|300px|thumb|right|Høegh Guldbergs Gade set mod nordvest i 1982.]]<br /> <br /> '''Høegh-Guldbergs Gade''' løber fra [[Nørrebrogade]] til [[Kaserneboulevarden]].<br /> <br /> Gaden fik i 1875 navnet '''Guldbergsgade''' opkaldt efter stiftamtmand og minister [[Ove Høegh-Guldberg]]. Først i 1902 blev den navngivet Høegh-Guldbergs Gade. I 1870’erne blev [[infanterikasernen]] opført, hvor [[Steno Museet]] ligger i dag.<br /> <br /> Høegh-Guldbergs Gade har sin oprindelse i en markvej, der i 1700-tallet udgik fra landevejen til Randers uden for Studsgades port, passerede de nordlige tofter og førte frem til [[Galgebakken]] nord <br /> for byen. <br /> <br /> Vejen begyndte først i midten af 1800-tallet at få en vis bymæssig betydning. I perioden 1824 til <br /> 1849 anlagde oberst [[Julius Høegh-Guldberg (1779-1861)|Julius Høegh-Guldberg]] et parkanlæg på et areal kaldet folddumperne (det nuværende [[Vennelyst]]) nord for vejen. <br /> <br /> I 1860 opførte konsul [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] en gård ('Sølyst') på et areal ved hjørnet af [[Sølystgade]] og Høegh-Guldbergs Gade, og i begyndelsen af 1870'erne opførte man de første boligbebyggelser langs gadens østlige side. <br /> <br /> Bebyggelsen langs gadestykket fra [[Nørreport]] og til [[Samsøgade]], er opført i perioden 1870-1899. <br /> <br /> Arealet mellem [[Fynsgade]] og Kaserneboulevarden blev anvendt som haver helt frem til midten af 1930, hvor den nuværende karrébebyggelse blev opført. <br /> <br /> ====Sidegader til Høegh-Guldbergs Gade====<br /> * [[Fynsgade]]<br /> * [[Samsøgade]]<br /> * [[Sølystgade]]<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> *Århus Kommune: ''Århus Kommuneatlas. Registrant Gadebeskrivelser.'' 1997/2004.<br /> * http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000152460<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Artillerikasernen&diff=54278 2020-06-15T07:36:21Z

<p>Hhoej: /* Artilleristerne i Sukkerhuset */</p> <hr /> <div>[[Fil:Artillerikasernen ca. 1908.jpg|thumb|right|450px|Artillerikasernen på [[Langelandsgade]].]]<br /> <br /> Den gamle kaserne på [[Langelandsgade]], der nu huser de æstetiske fag på [[Aarhus Universitet]], blev opført i 1889 under navnet '''Artillerikasernen''' efter tegning af arkitekterne [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]] og [[Sophus Frederik Kühnel]]. Den var et led i det omfattende aarhusianske kasernebyggeri, der så dagens lys i slutningen af 1800-tallet, og som tillige omfattede [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]] og [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]]. <br /> <br /> ===Artilleristerne i Sukkerhuset===<br /> Fra 1875-1879 fik byens rytteri og fodfolk hver sin nyopførte kaserne på henholdsvis [[Vester Allé]] og [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I 1881 fik Aarhus forøget sin garnison med 3. Artilleriafdeling, men da byen endnu ikke havde en artillerikaserne, måtte artilleriet tage til takke med indkvartering i midlertidige kaserne som den gamle industribygning ”[[Sukkerhuset]]” på [[Brammersgade]], eller med privat indkvartering. <br /> <br /> Da 3. Artilleriafdeling kom til byen bestod den af 12 officerer, 3 stabssergenter, 4 oversergenter 7 sergenter, 6 korporaler, 13 underkorporaler, 18 konstabler, 27 trainkonstabler, 6 trompetere, 1 sadelmager, 1 beslagsmed og 2 hestepassere.<br /> Derudover ankom 7 officersheste, 91 stamheste, 8 feltkanoner af model 1876 med tilbehør, 8 ammunitionsvogne, 3 batterivogne. Det var dermed ikke så få soldater og heste, der skulle findes plads til.<br /> <br /> De temmelig kummerlige og fugtige forhold i Sukkerhuset medførte, at der i 1882 udbrød en tyfusepidemi blandt artilleristerne. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var ikke interesseret i at ofre mange penge på forbedringer i bygningen, da den kun var ment som en midlertidig løsning. Forhandlingerne om en artillerikaserne trak dog ud, og først i 1887 kunne byggeriet påbegyndes. To år senere – i september 1889 – kunne de første artillerister flytte ind på deres nye kaserne i [[Langelandsgade]].<br /> <br /> ===Bombet under krigen===<br /> Artillerikasernens hovedbygning var i tre etager med kælder og loft. I kælderen fandtes marketenderi, stueetagen husede bl.a. kontorer og undervisningslokaler, mens 1. og 2. sal samt loftsetagen især var forbeholdt belægningen af soldater. Dertil opførtes ridehus, værkstedsbygning, magasinbygning, stalde, fægtesal samt boliger for underofficerer, intendanten og kasernekommandanten. <br /> <br /> Under [[Den tyske besættelse|besættelsen]] var artillerikasernen, ligesom byens andre kaserne, beslaglagt af tyskerne. Allerede 9. april om aftenen ankom de første tyske soldater til kasernen, og hurtigt blev træbarakker opført i kasernegården. 31. oktober 1944 blev Gestapos hovedkvarter i det nærliggende universitet bombet af Royal Air Forces, og også artillerikasernen blev hårdt ramt. Omkring 50 tyske soldater blev dræbt, to staldbygninger samt værkstedsbygningen gik helt til grunde, mens andre bygninger blev stærkt beskadiget. Efter krigen blev skaderne udbedret, men kasernen var ved at være forældet. Først i 1965 blev der indlagt varmt vand i kasernen, og indtil da måtte soldaterne nøjes ét ugentligt varmt bad på [[Badeanstalter i Aarhus|byens badeanstalter]].<br /> <br /> ===Kolde bade og køjesenge===<br /> Efter besættelsen fremstod kasernen således medtaget og i dårlig stand. Der blev også jævnligt fremsat klager over toilet - og badeforholdene fra de menige på kasernen, der måtte nøjes med koldt vand i bruserne. Derfor etableredes et samarbejde med [[Badeanstalter i Aarhus|byens badeanstalter]], hvormed de menige en gang om ugen fik mulighed for at tage et varmt bad ude i byen. Først i 1965 fik kasernen selv varmt vand til badeforhold.<br /> <br /> I 1971 inviterede rekrutter fra Jydske Telegrafregiment forsvarsminister Knud Østergard til at komme og inspicere forholdene på kasernen. I invitationen gjorde rekrutterne blandt andet opmærksom på, at de 109 rekrutters eneste baderum kun indeholdte fire brusere samt et gammelt uhygiejnisk gulv med fodsvampekolonier. Derudover måtte hver belægningsstue med 24 mand deles om én stikkontakt, når den obligatoriske morgenbarbering skulle foretages. Løbende toiletter, køjesenge i tre etagers og manglende vandtryk blev der også klaget over.<br /> <br /> ===Soldaterne på kasernen===<br /> [[Fil:Langelandsgades kaserne 1955.jpg|300px|thumb|right|Nye rekrutter på kasernen på [[Langelandsgade]] i 1955. 271401 Madsen prøver sine nye støvler, mens 271403 Filtenborg hjælper 271402 Stenderup med at fæstne hærmærket på uniformen.]]<br /> <br /> 3. Artilleriafdeling skiftede i 1923 navn til 3. Feltartilleriafdeling og hørte nu ind under NJAR (Nørrejyske Artilleri Regiment).<br /> <br /> Mange forskellige enheder blev indkvarteret på Artillerikasernen: <br /> <br /> *1889-1923 3. Artilleriafdeling <br /> *1923-1940 3. Feltartilleriafdeling<br /> *1923-1932 14. og 15. Artilleriafdeling <br /> *1932-1937 8. Artilleriafdeling <br /> *1932-1940 Fra Dragonregimentet i Randers, Panservognskompagni, Motorcykeleskadron <br /> *1937-1940 14. Luftværnsartilleriafdeling <br /> *1940-1945 Besat af tysk militær <br /> *1945-1948 ? <br /> *1949-1950 2. Telegrafuddannelsesbataljon, fik senere betegnelsen Jydske Telegrafregiment <br /> *1951-1969 Jydske Telegrafregiment <br /> *1969 NJAR flytter til Skive. Der blev holdt afskedsparade 24. september 1969 <br /> *1978 Jydske Telegrafregiment flytter til Fredericia, afskedsparade 2. august 1978. En administrativ del af staben forbliver på kasernen indtil 1989<br /> *1991 Vestre Landskommando er i 1988 blevet flyttet til Langelandsgades Kaserne – senere en del Hærens Operative Kommando. Flyttes til Karup 1. august 1993<br /> *1993 Aarhus Universitet overtager Langelandsgades Kaserne<br /> <br /> ===Sidste kaserne===<br /> I 1987 var det kun staben fra Jydske Telegraf Regiment og Vestre Landsdels Kommando, der var tilbage på kasernen, og disse stod til at flytte inden for få år. Ligesom tilfældet havde været det ved lukningen af kasernene på Vester Allé og Høegh-Guldbergs Gade, var der uenigheder om bygningernes fremtid. <br /> <br /> På Høegh-Guldbergs Gade stod kun én bygning tilbage (i dag nedrevet), og på Vester Allé var det kun [[Ridehuset]] og [[Officersbygningen]], der var bevaret. Den gamle artillerikaserne var dermed eneste levn fra en svunden tid.<br /> <br /> Sjællandsgadekvarterets Beboerforeningen stillede forslag om, at der skulle indrettes ungdomsboliger, men [[Det Radikale Venstre|den radikale]] rådmand [[Bjarne Ørum (1935-2009)|Bjarne Ørum]] udtalte til [[Århus Stiftstidende]]: ''”VS’ere og andre kredse i byen forlanger, at jeg skal indrette ungdomsboliger i alle de gamle bygninger, der bliver ledige. Det er ikke noget, man sådan uden videre gør.”'' Ørum fik dog sat en undersøgelse i gang og Kollegiekontoret i Aarhus kunne konkludere, at omkring 100 ungdomsboliger kunne indrettes i den gamle kaserne. <br /> <br /> Selvom kommunen ejede jorden, tilhørte kasernebygningerne forsvarsministeriet, ligesom en tidligere vedtaget lokalplan dikterede, at Aarhus Universitet havde råderet over området, når det blev ledigt. Universitetet ønskede at rive bygningerne ned, for i stedet at opføre en ny forskerpark i de rigtige gule mursten. Det var derfor en torn i øjet på universitetet, da der i april 1988 blev stillet forslag om at frede bygningerne. Heller ikke borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-)|Thorkild Simonsen]] og rådmand [[Oluf P. Christensen]] synes om fredningsforslaget. De mente, at universitetet skulle have mest mulig råderet over området. Venstrefløjen håbede til gengæld, at en fredning ville få universitetet til at droppe sine planer om at benytte kasernebygningerne, som så i stedet kunne indrettes til ungdomsboliger. <br /> <br /> I slutningen 1989 var der [[Aarhus Byråd|valg i Aarhus]] og kasernebygningerne på Langelandsgade blev et af emnerne under valgkampen. Paradoksalt nok var det de antimilitaristiske partier [[Socialistisk Folkeparti|SF]] og de radikale, som kæmpede for kasernens bevarelse.<br /> <br /> ===Universitetet overtager===<br /> 1. august 1993 skulle Hærens Operative Kommandos stab, som den sidste militære enhed forlade kasernen, men endnu i starten af året var der usikkerhed om kasernebygningernes fremtidige benyttelse. At hovedbygningerne på kasernen skulle bevares var der nu stort politisk flertal for, og i starten af 1993 havde samtlige byrådsmedlemmer stemt for en bevaring af kasernens stenbygninger. Det var kun besættelsens tyske træbarakker, der måtte lade livet.<br /> <br /> Borgmesterens afdeling havde i marts 1993 efterlyst forslag til kasernebygningernes fremtidige benyttelse. Selvom forslagene var mange og spændte lige fra brandværnsmuseum til cirkusskole, blev det Aarhus Universitet der endte med at overtage alle bygningerne. Efter en modernisering af hovedbygningen, depotrummet og fægtesalen kunne de æstetiske fag rykke ind i de gamle militære bygninger på Langelandsgade.<br /> <br /> ===Se også===<br /> '''[[Aarhus og militæret]]'''<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og Per Priess og overført fra Århus Leksikon<br /> * Langelandsgades Kaserne Århus 100 år. Århus Stiftstidende 20.7.1997<br /> * Feltartilleriet i Aarhus 1881-1969, P. E. Niemann [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05681383 Bestil materiale]<br /> *De jysk-fynske styrkers Domiciler III, udg. af Vestre Landskommando 1976 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A05541573 Bestil materiale]<br /> * Århus Stiftstidende 10.08.1971, 03.01.1987, 02.02.1987, 30.03.1987, 15.09.1987, 14.10.1988, 10.11.1988, 29.03.1989, 19.11.1992, 20.12.1992, 14.01.1993, 23.03.1993, 18.05.1993, 11.07.1993,<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Militær]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54273 2020-06-12T11:40:57Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Lodstårnet.jpg|500px|thumb|right|Bassin 5 med Pier 3, Pier 2 og med Kystvejen i baggrunden. Midt i billedet ses Lodstårnet fra 1953. &lt;br&gt; Foto: Knud Nielsen 1983-1995 Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> Det fem etager høje Lodstårn har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev tegnet af [[Johan Richter]] fra [[C.F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue]] og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe. Bygningen var forberedt til otte etager, hvilket blev gennemført to år efter.<br /> <br /> Som det første lodshus i landet fik det radaranlæg i 1956. På 8. etage lå en vagtstue med skriveborde, telefon, VHF-radio, udkig og radar samt radiokommunikation med skibene, der meldte deres ankomst og aftalte, hvilken assistance, man ønskede.<br /> <br /> Bygningen husede omkring 7 lodser og 10 bådsmænd. I stuen boede en enkelt bådsmand. Her var der også cykelstald og værksted. Bådsmændene boede på 1., 2. og 3. sal, mens lodserne boede på 4., 5. og 6. sal. På etagerne 1-5 boede der tre mand på hver sal, og på 6. sal var der et kammer til én mand samt opholdtstue og køkken.<br /> <br /> Det var nødvendigt og praktisk, at hver mand havde sin egen køje og sit eget kammer, hvor han kunne hvile. Det førte til, at Lodshuset blev kaldt for &quot;sovesiloen&quot;.<br /> <br /> Bådsmændende var matroser eller fiskere af uddannelse. Deres opgave var at sejle lodsbådene, når lodserne skulle hentes i land igen, når skibene havde forladt [[Aarhus Havn]].<br /> <br /> Foruden opgaven med at sejle lodsbådene, var de også &quot;trossemænd&quot;, som tog imod trosserne, når skibene skulle fortøjres og igen lod trosserne gå, når skibene igen skulle til søs.<br /> <br /> Det var lodsens opgave at kravle om bord ad lodslejderen, der minder om en frithængende rebstige og dirigere skibet under indsejling til havnen. Dette var et risikabelt job i hårdt vejr.<br /> <br /> I dag (2020) benyttes Lodstårnet af [[Molslinjen]], og i perioder har [[Aarhus Kommune]] brugt tårnet til at huse gæster fra udlandet.<br /> <br /> Lodstårnet bliver ledigt, når Molslinjen flytter den 1. oktober 2020. Ved samme lejlighed overtager Aarhus Kommune området på Pier 3 omkring Lodstårnet. I den forbindelse drømmer Aarhus Søfarts Museum om at kunne flytte ind i bygningen.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * https://issuu.com/skjultesteder/docs/lokalhistorie_fra_skyline_h__fte<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Christian_Frederik_M%C3%B8ller_(1898-1988)&diff=54272 2020-06-12T11:38:37Z

<p>Hhoej: /* Ukomplet liste over C.F. Møllers Tegnestues bygninger */</p> <hr /> <div>Arkitekt '''Christian Frederik Møller''' (kendt som '''C.F. Møller'''). Dansk arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør. Professor og rektor ved Arkitektskolen Aarhus 1965-69.<br /> <br /> Født 31. oktober 1898 i Skanderborg, død 5. november 1988 i Aarhus.<br /> <br /> Søn af amtsvejinspektør Valdemar Møller og Nielssine Dalby. Gift 15. november 1928 med Bodil Marie Jacobsen (1904-1996).<br /> <br /> Under sin uddannelsestid blev han tilknyttet [[Axel Høeg-Hansen|Axel Høeg-Hansens]] tegnestue og læste en årrække også ved Kunstakademiet i København. I samarbejde med en kompagnon i København, Kay Fisker, vandt han i starten af 1930’erne en arkitektkonkurrence om en udvidelse til [[Aarhus Kommunehospital|Århus Kommunehospital]] og [[Aarhus Universitet]]. Dette førte til at Møller flyttede tilbage til Aarhus for at involvere sig i Universitetets opførelse. Frem til sin død i 1988 fortsatte han som universitetets arkitekt. <br /> <br /> C.F. Møllers Tegnestue var endvidere ansvarlig for adskillige bygninger i Aarhus indre by og i særdeleshed store dele af området langs [[Ringgaden]] fra [[Paludan-Müllers Vej]] til [[Viborgvej]]. Fra 1953 til 1968 var han kongelig bygningsinspektør, og i 1965 blev han professor og rektor ved [[Aarhus Arkitektskole|Arkitektskolen i Aarhus]]. <br /> <br /> === Ukomplet liste over C.F. Møllers Tegnestues bygninger ===<br /> * [[Aarhus Universitet]]<br /> * [[A.S. Andersens skotøjsfabrik|Skotøjsfabrikken]] i [[Grønnegade]]<br /> * [[Aarhus Kommunehospital]]<br /> * [[HTX i Viby]]<br /> * Etagebyggeri på [[Marselis Boulevard]], [[Skovvej]] og for [[Ringgården]]<br /> * [[Salling stormagasin]]<br /> * Restaurant i [[Aarhus-Hallen]]<br /> * [[Spare- og Lånekassen]]s bygning<br /> * [[4. maj kollegiet]]<br /> * Tilbygning til [[Aarhus Katedralskole]]<br /> * [[Møllevangskolen]]<br /> * [[Lodstårnet]]<br /> * [[Statsbiblioteket]]<br /> * [[Aarhus Kunstmuseum]] ved [[Nørreport]]<br /> * [[Codanhus]]<br /> * [[Handelshøjskolen]]<br /> * [[Radio-TV hus]]<br /> * [[Ravnsbjergkirken]] i Viby<br /> * [[Væksthusene i Botanisk Have]] i [[Botanisk Have]]<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Lars J. Jensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *''Ib Gejl'' (red.):Århus - Byens borgere 1165-2000. 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A23231646 Bestil materiale]<br /> *''Nils-Ole Lund'', Bygmesteren C.F. Møller. 1998. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22282573/query%3Abygmesteren%3Bentry%3A1 Bestil materiale]<br /> * [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=9582&amp;wsektion=alle Kunstindeks Danmark &amp; Weilbechs kunstnerleksikon]<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> [[Kategori: Undervisere, professorer &amp; forskere]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]<br /> <br /> &lt;mapframe text=&quot;&quot; width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.166207 longitude=10.208817&gt;<br /> {<br /> &quot;type&quot;: &quot;Feature&quot;,<br /> &quot;geometry&quot;: { &quot;type&quot;: &quot;Point&quot;, &quot;coordinates&quot;: [10.208817, 56.166207] },<br /> &quot;properties&quot;: {<br /> &quot;marker-symbol&quot;: &quot;marker&quot;,<br /> &quot;marker-size&quot;: &quot;medium&quot;,<br /> &quot;marker-color&quot;: &quot;0050d0&quot;<br /> }<br /> }<br /> &lt;/mapframe&gt;<br /> <br /> <br /> &lt;!-- Koordinaterne er på Aarhus Kommunehospital --&gt;</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54271 2020-06-12T07:46:20Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>[[Fil:Lodstårnet.jpg|400px|thumb|right|Bassin 5 med Pier 3, Pier 2 og med Kystvejen i baggrunden. Midt i billedet ses Lodstårnet fra 1953. &lt;br&gt; Foto: Knud Nielsen 1983-1995 Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> Det fem etager tårn har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev tegnet af Johan Richter fra C.F. Møllers Tegnestue og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at høje holde øje med de ankomne skibe. Bygningen var forberedt til otte etager, hvilket blev gennemført to år efter.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * https://issuu.com/skjultesteder/docs/lokalhistorie_fra_skyline_h__fte<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Lodst%C3%A5rnet.jpg&diff=54270 2020-06-12T07:44:03Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Bassin 5 med Pier 3, Pier 2 og med Kystvejen i baggrunden. Ca. midt i billedet ses Lodstårnet fra 1953. &gt;b: r&lt; Foto: Knud Nielsen 1983-1995 Stadsarkivet.</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54269 2020-06-12T07:38:18Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|300px|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Det fem etager tårn har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev tegnet af Johan Richter fra C.F. Møllers Tegnestue og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at høje holde øje med de ankomne skibe. Bygningen var forberedt til otte etager, hvilket blev gennemført to år efter.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * https://issuu.com/skjultesteder/docs/lokalhistorie_fra_skyline_h__fte<br /> <br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54268 2020-06-12T07:33:57Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|300px|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Det fem etager tårn har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev tegnet af Johan Richter fra C.F. Møllers Tegnestue og bygget i 1953 for at give lodserne mulighed for at høje holde øje med de ankomne skibe. Det var i planlagt til at blive otte etager, hvilket blev gennemført to år efter.<br /> <br /> <br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * https://issuu.com/skjultesteder/docs/lokalhistorie_fra_skyline_h__fte<br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54267 2020-06-12T06:39:25Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|300px|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54253 2020-06-10T08:35:56Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54252 2020-06-10T08:35:01Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Byer &amp; bydele]]<br /> [[Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Arkitekter &amp; bygmestre]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54249 2020-06-09T13:52:49Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn. &lt;br&gt;Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54248 2020-06-09T13:33:11Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af [[C. F. Møller|C.F. Møllers Tegnestue.]] <br /> <br /> Tårnet har i mange år været et vartegn for [[Aarhus Havn]]. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitektens]] planer for [[De bynære havnearealer|De bynære havnearealer]].</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Lodst%C3%A5rnet&diff=54247 2020-06-09T13:30:08Z

<p>Hhoej: Oprettede siden med &quot; Lodstårnet på Aarhus Havn Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970 Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvid...&quot;</p> <hr /> <div><br /> [[Fil:000335073 m.jpg|thumb|right|Lodstårnet på Aarhus Havn Foto: Jens-Kristian Søgaard (1949-) 12-06-1970]]<br /> Lodstårnet blev bygget i fem etager i 1953, og i 1955 udvidet til otte etager af Aarhus Havn efter tegninger af C.F. Møllers Tegnestue. <br /> <br /> Det har i mange år været et vartegn for Århus Havn. Det blev bygget for at give lodserne mulighed for at holde øje med de ankomne skibe.<br /> <br /> Lodstårnet indgår som et bevaringsværdigt bygningsværk i Stadsarkitektens planer for De Bynære Havnearealer.</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=BP-huset&diff=54242 2020-06-09T07:50:34Z

<p>Hhoej: /* Omstridte arkitekter */</p> <hr /> <div>[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg|450px|thumb|right|left|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]<br /> <br /> '''BP-huset''' ligger på [[Europaplads]] og blev indviet i 1959.<br /> <br /> ===Indledning===<br /> Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. <br /> Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet. <br /> <br /> Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag. <br /> <br /> Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen. <br /> <br /> Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]!<br /> <br /> De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.<br /> <br /> ===Brændevins-øen stod for fald===<br /> En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring. <br /> <br /> Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne. <br /> <br /> Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.<br /> <br /> ===Omstridte arkitekter===<br /> Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. <br /> Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.<br /> <br /> I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig. <br /> <br /> Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer, at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton. <br /> <br /> Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Bernhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. <br /> <br /> ”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.” <br /> <br /> Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk. <br /> <br /> Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr. <br /> <br /> BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.<br /> <br /> ===Arkitekternes spor===<br /> Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]]. <br /> <br /> I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. <br /> Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.<br /> * Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff<br /> * Den Store Danske opslag Montagebyggeri<br /> * Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961. <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=BP-huset&diff=54241 2020-06-09T07:40:04Z

<p>Hhoej: /* Brændevins-øen stod for fald */</p> <hr /> <div>[[Fil:BP huset, Børge Venge 01.1963, Den Gamle By.jpg|450px|thumb|right|left|BP-huset 1963. Fotograf: [[Børge Venge]] i [[Den Gamle Bys billedsamling]]]]<br /> <br /> '''BP-huset''' ligger på [[Europaplads]] og blev indviet i 1959.<br /> <br /> ===Indledning===<br /> Historien om BP-huset og Europaplads hænger uløseligt sammen. Den tog sin begyndelse i 1956 under et møde mellem ledelsen for det internationale BP Olie Kompagni og den århusianske højesteretssagfører [[S. Storm Mortensen]]. <br /> Her faldt snakken på, at BP var på udkig efter en ny domicilbygning i det midtjyske. Med havn, jernbane og uddannelsesinstitutioner og byens centrale beliggenhed var en placering i den gamle købstad interessant. Alle detaljer fra mødet, har Storm Mortensen sidenhen fortalt, blev griflet ned på en krøllet serviet. <br /> <br /> Nu skulle der findes en egnet byggegrund, og det var sværere end som så. Mod slutningen af 1950'erne var den gamle købstadskommune i krise. Boligbyggeriet og befolkningsvæksten stagnerede. Det samme gjorde kommunens indkomstgrundlag. <br /> <br /> Inden for kommunegrænsen var der stort set ikke mere ledigt areal at bebygge. Mange boliger var slidte og utidssvarende, flere uden varmt vand i hverken haner eller radiatorer. Midtbyens virksomheder lå ofte klemt inde mellem byens huse med støv- og lugtgener til følge og uden mulighed for at udvide produktionen. <br /> <br /> Mange borgere og virksomheder flyttede i disse år ud i forstadskommunerne, der lå som en bræmme rundt om den gamle købstad. Uden for [[Ringgaden]] var der grønne marker og god plads. Her var byggetrangen stor, og befolkningstallet i forstadskommunerne steg fra 1954 til 1959 med hele 10.000 indbyggere. Med en forsat vækst i den størrelsesorden ville forstæderne i 1969 have en lige så stor befolknings som [[Aarhus Kommune]]!<br /> <br /> De dystre fremtidsudsigter fik borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] til at forsøge at overtale sognerådene i [[Hasle]]-[[Skejby]]-[[Lisbjerg]] og [[Holme]]-[[Tranbjerg]] til at lade de to sognekommuner indlemme i Aarhus Kommune. Forhandlingerne var i første omgang resultatløse.<br /> <br /> ===Brændevins-øen stod for fald===<br /> En mulighed viste sig for Storm Mortensens projekt. Aarhus Havns [[Aarhus Havns nordre administrationsbygning|nordre administrationsbygning]] havde siden 1898 haft til huse i [[Toldbygningen (1869-1898)|det gamle toldkammer]], som lå ved brinken af den oprindelige [[å-havn]]. Bygningen havde man overtaget efter toldvæsenet, som var flyttet til [[Hack Kampmann]]s [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldbod]] på havnen. Administrationsbygningen var i elendig forfatning, og flere uheldige ombygninger gjorde den ikke lige frem til nogen skønhedsåbenbaring. <br /> <br /> Området omkring det gamle toldkammer blev i folkemunde kaldet [[Brændvins-øen]] efter de mange knejper og bodegaer. Disse og flere andre beboelsesejendomme i området mellem [[Mindebrogade]], [[Havnegade]] og [[Revet]] var også nedrivningsmodne. <br /> <br /> Næsten samtidig hermed igangsatte købstadskommunen en omfattende sanering af ejendomme i [[Dynkarken]], [[Toldbodgade]], [[Mindet]] samt en overdækning af den sidste del af åen, så [[Åboulevarden]] kunne forlænges helt ned til havnen. Lig saneringen i [[Nørreport]] få år forinden var formålet at skabe bedre trafikale forhold i bykernen, der med de smalle 1800-talsgader var særdeles uegnet til den hastigt stigende trafikmængde. Med ét slag ønskede man at fjerne de store trafikale flaskehalse for færdslen mellem havnen, centrum og udfaldsvejene Havnegade, Åboulevarden og Dynkarken/Spanien.<br /> <br /> ===Omstridte arkitekter===<br /> Med mulighed for at rydde et så stort område i hjertet Aarhus, fandt Storm Mortensen servietten frem igen. Med vigtig opbakning fra både BP og [[Aarhus Havn]], som også havde ønsker om at blive lejer i den kommende bygning, satte man gang i planerne. <br /> Et byggekonsortium bestående af BP og entreprenørfirmaet Brdr. Arnholm fra Randers blev dannet. Konsortiet købte administrationsbygningen med nedrivning for øje. Arkitekterne [[Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen]] fik til opgave at tegne den nye kontorbygning.<br /> <br /> I skærende kontrast til fortidens værtshusmiljø skabte de et moderne og stilrent og højhus i 12-etager, hvilket dengang var byens højeste etageejendom. Huset blev døbt BP-huset. Den anvendte byggemetode var banebrydende. 1950ernes byggeboom med traditionelt opmurede enfamilieshus gav efterhånden mangel på faglært arbejdskraft i byggebranchen. Det blev imødegået med stigende industrialisering af byggeriet. Blandt tiltagene var de præfabrikerede betonelementer, som blev anvendt i de store montagebyggerier. Det var en hurtig måde at bygge på, og så var den billig. <br /> <br /> Blach Petersen og Jensen tog som nogle af de første arkitekter den nye byggemetode i anvendelse i deres arbejde. BP-huset var således blandt de første etagebyggerier i Aarhus, som blev til efter de nye metoder. Byggeriet af BP-huset blev påbegyndt i 1957. Med en placering på åbrinken var en af de største udfordringer, at få huset ordentligt funderet. Der blev anvendt 4.600.000 kilo jernbeton. <br /> <br /> Det var en sand folkeforlystelse at se de gamle bygninger blive revet ned. Det foregik på brutal vis ved at lade en enorm betonklods ophængt i en mobil kran smadrer mod gamle bygningsmurer og inventar. Allerede i 1959 kunne borgmester Berhardt Jensen indvie den 42 meter høje bygning med 700 arbejdspladser. <br /> <br /> ”Det er i mit lod som borgmester at opleve, at store virksomheder, fordi Aarhus er i arealnød, er flyttet uden for byen”, udtalte borgmester Berhardt Jensen. ”Det er derfor med særlig glæde at fastslaa, at et landsomspændende firma, som BP nu gør Aarhus til midtjysk centrum for sin store virksomhed – vi kan fra bystyrets side kun udtale haabet om, at andre landsfirmaer vil følge BPs eksempel, og udnytte de rige muligheder i Aarhus og omegn.” <br /> <br /> Husets markante facade begyndte ret hurtigt at forfalde. Mosaikstifterne faldt ned, og efterhånden fik bygningen et noget miserabelt udtryk. <br /> <br /> Efter flere års tilløb påbegyndte man i 1993 en større istandsættelse af huset. Nye facader, ny isolering og en ny indgang. Det var [[C. F. Møller|C. F. Møllers tegnestue]], som havde udarbejdet ideerne til istandsættelsen, som beløb sig til 25 mill. Kr. <br /> <br /> BP frasolgte i 1983 bygningskomplekset til Danish Turnkey Dairies i Aarhus. Senere er bygningen blevet solgt og hedder i dag - meget passende - Europahuset.<br /> <br /> ===Arkitekternes spor===<br /> Knud Blach Petersen har sammen med kompagnonerne arkitekterne Herbert Jensen og [[Mogens Harbo]] sat sig markante spor i Aarhus. I 1960 og 1970erne var deres tegnestue særdeles anvendt. Mest kendt og berygtet er nok [[Gellerupparken]], men tegnestuen står bla. også bag [[Store Torv 3]], [[Rundhøjskolen]] og [[Skjoldhøjkollegiet]]. <br /> <br /> I eftertiden er de tre arkitekter blevet udskældt for deres kedelige, grå og kolde stil, men inden for de senere år har visse arkitekter taget denne opfattelse op til revision. For dem handler det ikke blot om byggeriet fysiske fremtoning, men også om de vilkår, tanker og visioner der bar byggeriet i sin tilblivelse. De ser Blach Petersens byggerier som udtryk for smukke tanker om lighed og socialt engagement med afsæt i visionen om lys, luft og sundhed for folket til grund for sine byggerier. I Gellerupparken var der gode boliger, god beliggenhed og udsigt over [[Brabrand Ådal]], men også indkøbsmuligheder, skole, teater, hotel osv. <br /> Inspirationen fra den verdenskendte schweizisk-franske arkitekt og byplanlægger Le Courbisiers tanker om den effektive, moderne by slående.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * Preben Rasmussens udklipssamling på Stadsarkivet/Erhvervsarkivets læsesal - opslag Europaplads, Åboulevarden, Dynkarken.<br /> * Ib Gejl (red), Århus - byens historie bd. 4, s. 6ff<br /> * Den Store Danske opslag Montagebyggeri<br /> * Århus Byråds Forhandlinger årgangene 1960, 1961. <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54125 2020-05-29T10:02:33Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/<br /> <br /> [[Kategori:Natur]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54124 2020-05-29T10:00:47Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/<br /> <br /> [[Kategori:Natur]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54123 2020-05-29T09:58:25Z

<p>Hhoej: /* Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940 */</p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].<br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/<br /> <br /> [[Kategori:Natur]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54122 2020-05-29T09:58:04Z

<p>Hhoej: /* Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940 */</p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|200px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]].<br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/<br /> <br /> [[Kategori:Natur]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54121 2020-05-29T09:57:16Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]]. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.<br /> <br /> ==Kilder==<br /> https://stadsarkiv.aarhus.dk/om-aarhus-stadsarkiv/nyheder/2019/ugens-aarhushistorie-traeer-med-roedder-i-historien/<br /> <br /> [[Kategori:Natur]]<br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Gader &amp; veje]]<br /> [[Kategori:Parker &amp; anlæg]]<br /> [[Kategori:Torve &amp; pladser]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Historiske_tr%C3%A6er&diff=54120 2020-05-29T09:49:00Z

<p>Hhoej: Oprettede siden med &quot;Træerne, der står rundt omkring i Aarhus by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten-...&quot;</p> <hr /> <div>Træerne, der står rundt omkring i [[Aarhus' historie|Aarhus]] by, har flere funktioner. De mindsker luftforurening. De har et æstetisk formål, der bryder de mange sten- og betonfacader, vi møder i byen. De fleste træer er nyere, men nogle af de træer, vi går forbi, har stået på deres plads i mange år. Når vi bevæger os rundt i bybilledet, mødes vi af fortiden gennem f.eks. bygninger og monumenter. Men træerne kan også fortælle historier. Nogle af dem bærer på spændende historier i sig selv, mens andre står som mindesmærker fra noget, der engang var.<br /> På denne 3 km lange rute kan du samtidig med, at du oplever Aarhus’ midtby, få fortalt historier om Aarhus’ gader, pladser, parker og bygninger med udgangspunkt i udvalgte træer og deres placering. <br /> <br /> <br /> ==Rådhusparken Frederiks Allé 37 - bøg 1860==<br /> [[Fil: Bøg i Rådhusparken 1860.jpg|300px|thumb|right|Bøg i Rådhusparken. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv&lt;/small&gt;]]<br /> Dette bøgetræ blev plantet i 1860, og på det tidspunkt befandt det sig på [[Søndre Kirkegård]]. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester [[Constantin Steinbrenner|Steinbrenner]]. Kapellet blev stærkt beskadiget af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtageangrebet]] på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i 1945, og blev revet ned samme år. <br /> I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af [[Park Allé]]. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus, tegnet af arkitekterne [[Arne Jacobsen]] og [[Erik Møller]]. Rådhuset blev officielt indviet i 1941. Resten af kirkegården er nu lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Ved åen stien mod vest ved Vester Allé - ask 1940==<br /> [[Fil:Ask Museumsgade.jpg|300px|thumb|left|Ask i Museumsgade. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]] <br /> På stien mellem [[Vester Allé]] og [[Museumsgade]] står et asketræ, der blev plantet i 1940. Stien går bag om det gamle [[Aarhus Museum|museum]], der nu rummer musikvirksomhed og spillestedet VoxHall. Allerede i 1866 var der planer om at finde lokaler til et museum. I 1873 foreslog daværende ejer af [[Aarhus Mølle]] [[Andreas Severin Weis]] at bygge museet på [[Mølleengen]]. Museet åbnede i 1877, og på det tidspunkt indeholdte det både Aarhus Malerisamling, Afstøbningssamling - Skulptursamlingen i Aarhus og Forhistorisk Museum. Førstnævnte kender vi i dag som [[ARoS Kunstmuseum]], Afstøbningssamlingen findes på Antikmuseet på Aarhus Universitet, og Det Forhistoriske Museum er flyttet syd for Aarhus og hedder i dag [[Moesgaard]]. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mølleparken - alm. ask og blodbøg 1850 og 1880==<br /> [[Fil:Mølleparken, E.A. Ebbesen, 1930 (dengamleby).jpg|400px|thumb|right|Ask i Mølleparken. <br /> Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By]]<br /> [[Mølleparken|Mølleparkens]] historie hænger sammen med [[Aarhus Mølle]], deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289, og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.<br /> I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af [[Hovedbiblioteket|biblioteket]] i 1964-1967 blev en række af dem fældet i forbindelse med anlæggelsen af nye diagonalveje.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Frue Kirkeplads 3 - vortebirk 1970==<br /> [[Fil:Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935.jpg|200ppx|thumb|left|Vortebirk Frue Kirkeplads, Hammerschmidt Foto, 1925-1935, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Denne birk er plantet i 1970, og den står i den lille have ved [[Vor Frue Kirke]] og kloster omkranset af gaderne [[Frue Kirkeplads]], [[Vestergade]] og [[Nygade]]. Stedets første kirke blev opført i sidste halvdel af 1000-tallet, og fungerede som Aarhus stifts domkirke. Den hed oprindeligt Skt. Nikolai Kirke. Siden kom dominikanerordenen til, da ordenen ville oprette et kloster i Aarhus i 1200-tallet, og fik overdraget stedet, hvor Vor Frue Kirke ligger i dag. De foretog en række ændringer og opførte både en nordlig og østlig fløj. Det er kun dele af den østlige del af den nordlige fløj, der er bevaret i dag. Efter reformationen gjorde Kong Christian 3. klosteret til et hospital for syge og fattige fra Aarhus, Horsens og Randers. Klosteret gennemgik en stor ombygning fra 1877-1879, hvor store dele blev revet ned, og nye bygninger blev bygget. I dag fremstår kirken som et resultat af en stor renovering, der fandt sted i 1950’erne.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Klostertorv - spidsløn eller ahorn 1910==<br /> [[Fil:Spidsløn Klostertorv x.jpg|300px|thumb|right|Spidsløn Klostertorv. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Før [[Klostertorv|Klostertorvs]] fritlæggelse i 1930’erne var der en trapez-formet bebyggelse omgivet af tre gader. Den sydlige gade hed Frue Kirkerist, og den nordlige hed [[Tangen]]. De mundede ud dels i [[Hospitalsgade]], dels i [[Guldsmedgade]]. Det store træ, der pryder pladsen, blev oprindeligt plantet inde i en baggård til en ejendom i Tangen. Efter sigende skulle træet være plantet omkring 1900-tallet af fru Christensen, nålemester Mogens Christensens kone, der plantede det i en urtepotte, men som træet voksede, omplantede hun det i gården. Da kommunen overtog ejendommen, lovede de Mogens Christensens svigerdatter at lade det gamle træ stå.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Paradisgade 6 - lindetræer 1932==<br /> [[Fil:Paradisgade, Thorkil Svendsen, 1935 (Dengamleby).jpg|200px|thumb|left|Lindetræer Paradisgade. Foto:Thorkil Svendsen, 1935 Den Gamle By]]<br /> De to lindetræer blev plantet i 1932, og træerne markerede [[Paradisgades Skole|Paradisgades Skoles]] indgang. Skolen var gratis, og den var for alle de børn, hvis forældre ikke ønskede eller ikke kunne betale for deres børns skolegang. I 1919 blev skolen lavet til en skole udelukkende for piger, men i 1955 blev drengene atter en del af skolen. Sidste skoledag på Paradisgade skole var 13. juni 1972.<br /> I Paradisgade nr. 3 lå Aarhus [[Håndværkerforeningen|Håndværkerforeningens]] bygning. 4. december 1945 blev bygningen udsat for [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]], da bygningen blev ramt af et bombeangreb udført af danske nazister. En kvindelig ansat døde, og flere blev såret, og bygningen blev også udsat for omfattende skade. Gadens navn stammer fra en lodtrækning grundet uoverensstemmelse om gadens navn i 1860’erne. Den anden mulighed var Nørre Tværgade. I dag ligger biografen [[Øst for Paradis]] i gaden.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Skt. Olufs Gade 3 - hestekastanje 1870==<br /> [[Fil:Badeanstalt Kystvejen.jpg|200px|thumb|right|Skt. Olufs Kirkegaard. Foto: Hammerschmidt Foto, 1878-1882, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I den lille park på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Kystvejen]] lå førhen [[Skt. Olufs Kirke]] med kirkegård. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke med hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af [[Mejlgade]].<br /> Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Den gamle hestekastanje blev plantet i 1870 og er altså fra dengang, hvor der stadig var kirkegård.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Mejlgade 1 Matilde Fibigers Have - lindetræ udateret== <br /> [[Fil:Mejlgade (Matilde Fibigers Have), lindetræ.jpg|200px|thumb|left|Lindetræ i Matilde Fibigers Have. Foto: Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Hvornår træet præcist er blevet plantet, er svært at sige. Men på et billede fra 1938 af Aarhus Politiorkester kan man se det store lindetræ, hvis det da ikke er blevet erstattet af et nyt siden da. Gaden er opkaldt efter kvindesagsforkæmperen [[Mathilde Fibiger|Mathilde Fibiger (1839-1872)]].<br /> Den lille gade, hvor lindetræet står, har gennem tiden haft flere navne. Fra 1857-1987 hed det Rådhusstræde, da det lå langs [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus’ daværende rådhus]]. Fra 1941-1984 fungerede huset som politistation, og i dag huser det [[Kvindemuseet]] og Besættelsesmuseet. I 1986 blev Kvindemuseet og den daværende Aarhusfilial af [[Nationalbankens Aarhus-filial|Nationalbanken]] enige om, at ændre navnet på strædet til Mathilde Fibigers Stræde. Først ved en renovering i 1994-95 opstod den [[Mathilde Fibigers Have]], som man kender i dag med haveanlæg.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Aarhus Katedralskole skolegården ved Skolegyde - lindetræer udaterede==<br /> [[Fil:Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer.jpg|200px|thumb|right|Aarhus Katedralskole (Skolegården ved Skolegyde), lindetræer. Foto Kio Jørgensen,2018, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Katedralskoles’ historie]] går langt tilbage. Skolen nævnes første gang i et brev fra 1195, men den menes at være ældre end det. Skolens udseende har ændret sig meget i årenes løb, og skolens bygninger repræsenterer mange forskellige arkitektoniske stilarter. Træerne i skolegården blev sandsynligvis plantet i starten af 1900-tallet. På et billede af Aage Petersen fra slutningen af 1920’erne kan man se unge træer på samme placering. Det tyder altså på, at træerne blev plantet omkring århundredeskiftet. Blandt nogle af skolens mest berømte elever kan nævnes videnskabsmanden [[Ole Rømer]], August Krogh og N.F.S. Grundtvig.<br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Bispetorv - eg 2015==<br /> [[Fil:Bispetorv, Aage Fredslund Andersen, 1931-1933.jpg|200px|thumb|left|Eg på Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> Selvom dette træ er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus i 2015, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne, og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen. <br /> <br /> [[Bispetorv]] har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til [[Aarhus Domkirke]]. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af [[Bispegården]] i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem [[Skt. Clemens Torv]] og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21. <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> <br /> ==Søndergade 1A - platantræer 1972==<br /> [[Fil:Platantræ Søndergade. Foto Jørgen Mührmann-Lund 1989.jpg|300px|thumb|right|Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. <br /> Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv]]<br /> I [[Søndergade]] befinder sig ni platantræer. De blev plantet i 1972 som en del af gadens forandring til gågade. Det var først i 1850’erne, at Søndergade etableredes, og Aarhus’ store handelsgade er derfor relativt ny. Før dette var Søndergade blot en mark ejet af købmand [[Henrik Schandorff]]. I 1884 da [[Sct. Clemens Bro]] stod færdig, kom [[Aarhus Sporveje|sporvognen]] også til at køre på Søndergade, i første omgang som en hestetrukket omnibus. Idéen med de ni platantræer var, at de skulle sammenbinde gadebilledet. Søndergade er sammen med [[Ryesgade]] og [[Skt. Clemens Torv]] en del af [[Strøget]] i Aarhus.</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Platantr%C3%A6_S%C3%B8ndergade._Foto_J%C3%B8rgen_M%C3%BChrmann-Lund_1989.jpg&diff=54112 2020-05-29T08:21:30Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Søndergade nr. 1A, Platantræer, 1972. Foto: Jørgen Mührmann-Lund, 1989, Aarhus Stadsarkiv</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Bispetorv,_Aage_Fredslund_Andersen,_1931-1933.jpg&diff=54111 2020-05-29T08:12:21Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Bispetorv. Foto: Aage Fredslund Andersen, 1931-1933, Aarhus Stadsarkiv</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Aarhus_Katedralskole_(Skoleg%C3%A5rden_v._Skolegyde),_lindetr%C3%A6er.jpg&diff=54109 2020-05-29T08:03:35Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Aarhus Katedralskole (Skolegården v. Skolegyde), lindetræer. Foto: Kio Jørgensen</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Mejlgade_(Matilde_Fibigers_Have),_lindetr%C3%A6.jpg&diff=54108 2020-05-29T07:44:13Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Mejlgade nr. 1 (Matilde Fibigers Have), lindetræ. Foto: Kio Jørgensen</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Paradisgade,_Thorkil_Svendsen,_1935_(Dengamleby).jpg&diff=54107 2020-05-29T06:26:35Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Lindetræer Paradisgade</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Spidsl%C3%B8n_Klostertorv_x.jpg&diff=54042 2020-05-27T11:02:20Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Spidsløn Klostertorv. Foto Kio Jørgensen, 2018, Aarhus Stadsarkiv</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Frue_Kirkeplads,_Hammerschmidt_Foto,_1925-1935.jpg&diff=54033 2020-05-27T09:55:33Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Vortebirk Frue Kirkeplads. Foto: Hammerschmidt Foto, 1925-1935</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:M%C3%B8lleparken,_E.A._Ebbesen,_1930_(dengamleby).jpg&diff=54032 2020-05-27T09:25:06Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Ask i Mølleparken plantet i 1850. Foto: E.A.Ebbesen, 1930, Den Gamle By</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:Ask_Museumsgade.jpg&diff=54030 2020-05-27T09:08:29Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Ask Museumsgade 1940 Foto: Kio Jørgensen 2018 Aarhus Stadsarkiv</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Fil:B%C3%B8g_i_R%C3%A5dhusparken_1860.jpg&diff=54027 2020-05-27T08:52:17Z

<p>Hhoej: </p> <hr /> <div>Bøg i Rådhusparken 1860</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Rottebek%C3%A6mpelse&diff=53832 2020-05-12T07:33:00Z

<p>Hhoej: Oprettede siden med &quot;Mennesker og rotter har gennem århundrede kæmpet om retten til at være i byerne. Denne har artikel giver et overblik over, hvordan man i Aarhus har grebet rottebekæmpels...&quot;</p> <hr /> <div>Mennesker og rotter har gennem århundrede kæmpet om retten til at være i byerne. Denne har artikel giver et overblik over, hvordan man i Aarhus har grebet rottebekæmpelsen an gennem tiderne.<br /> <br /> [[Fil:Uge 10 438x.jpg|thumb|Rotten har i århundrede været en forhadt nabo, og utallige metoder er gennem årene blevet brugt til at få bugt med det lille pelsede dyr. Her en plakat fra 1963. Fotograf [[Børge Venge]], [[Århus Stiftstidende|Århus Stiftstidendes arkiv]], Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> =Kreative måder at bekæmpe rotter på=<br /> <br /> Der er mange rotter i byen, og det diskuteres, om der er flere her end andre steder. Rotterne har deres egen handlingsplan, og med ejendomsskatten falder der et krav om at lægge et gebyr til at få bugt med rotterne. <br /> <br /> Europa var siden 1700-tallet blevet hjemsøgt af den brune rotte, formentlig fra Kina og Sibirien, og det uønskede høje antal gav og giver anledning til mere eller mindre kreative måder at dræbe rotterne på. Rotten var og er uvelkommen, blandt andet fordi den er smittebærer og spreder sygdomme, som rammer mennesker og (hus)dyr, og rotterne gnaver i alt og ødelægger installationer m.v. Ifølge miljøloven i Danmark har kommunerne pligt til at bekæmpe den. Men den er svær at bekæmpe på grund af dens gode evne til at tilpasse sig, og så er den forsigtig, eller snu om man vil. <br /> <br /> Men noget skulle gøres, og der er mange groteske eksempler på rottejagtens metoder. I London tog man i 1824 væddemål på, hvem der kunne knække nakken på flest rotter, rottedræberhunden Billy eller drengen Samuel. Drengen vandt. En gammelkendt metode var at føre en slags retssag, hvor rotten var den anklagede. Dommen var forvisning fra området. <br /> <br /> ==Omrejsende kammerjægere på rottejagt==<br /> <br /> I Aarhus var der så vidt vides ingen kendte ”Billy’er”, men i [[Aarhus Stiftstidende|Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende]] (Århus Stiftstidende) kunne man fra 1796 se annoncer fra kammerjægere, som rejste rundt i landet og bekæmpede skadedyr: ”Kammerjæger Chr. Laurig, er nyelig ankommen her til Byen og tilbyder sin Tienste for det høie og respective Publikum, saa vel her i Byen som paa Landet, med at fordrive Rotter, Mus og Muldvarper, ved et i America opfunden ganske nyt og for andre Dyr uskadeligt Middel. ” Man kunne finde jægeren hos en kok på Brobjerg, hvor han havde taget logi. <br /> <br /> Hos en anden kammerjæger kunne man samtidig få gjort noget ved ligtornene, som også skulle have været et udbredt problem I byen: <br /> <br /> ”Da vistnok ogsaa Mange her i Byen er plagede med Liigtorne, saa opholder sig her for Tiden en Liigtorneoperateur, Hr. Wagner fra København, der har meget fordelagtige Attester for sin Duelighed......Han er tillige Kammerjæger det vil sige han har Bevilling til at fordrive Rotter og andet Utøi efter en egen sikker Fremgangsmaade.” <br /> <br /> I avisen kunne man læse nyt fra nær og fjern om forskellige ulykker forårsaget af rotterne og menneskenes jagt på dem. Tit handlede det om børn, ældre eller ligefrem afdøde, der var blevet bidt og til dels spist af rotterne. Eller om børn, der havde spist noget, der var lagt ud til rotterne med stryknin i. Eller nedbrændte huse, som i et eksempel, hvor rotter havde undermineret bageovnen og spist sig gennem skillevæggen ind til en alkove med halm, så da ovnen tændtes, bredte ilden sig med rasende hastighed. Og så var der alle ulykkerne, hvor man under rottejagten kom til at skyde et familiemedlem eller husets kat i stedet – eller sig selv i foden. <br /> <br /> ==Uhygiejniske forhold i byen==<br /> <br /> Rotterne havde gode dage i [[Aarhus' historie|Aarhus by]], da der manglede kloakering, og der kun var en ringe renovation. Samtidig levede der mange dyr i byen, køerne blev drevet gennem byen på vej til og fra bymarken, og hos købmændene kunne rotterne boltre sig i kornlagrene. Først midt i 1800-tallet blev svinehold i byen forbudt, og der kom en sundhedsvedtægt og en sundhedskommission, som skulle føre tilsyn med den offentlige renhed, [[Aarhus Vandforsyning|vandforsyning]], afløb, møddinger og latrinvæsen. <br /> <br /> Sidst i 1800-tallet voksede byens indbyggertal markant, og mange mennesker levede tæt sammen under ofte meget uhygiejniske forhold. Skraldespandene kunne med de mere eller mindre løse låg i baggårdene være et eldorado for rotterne. <br /> <br /> Byen var altså stadig helt til rotterne, men nu skulle det være anderledes. I 1907 tog [[Aarhus Byråd|byrådet]] fat.<br /> [[Fil:Uge 11 438x.jpg|thumb|left|Gennem århundrede er mange midler taget i brug for at bekæmpe rotterne i Aarhus. Her et udsnit af de mere gifte bekæmpelsesmetoder, som rottebekæmper Wæver i 1963 kunne fremvise for avisen [[Demokraten|Demokratens]] fotograf. Fotograf [[Børge Venge]], 1963, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> =Byrådet tager kampen op=<br /> Rotterne væltede bogstaveligt talt op af jorden, da byerne voksede i slutningen af 1800-tallet. Trods alle historierne og plagerne blev en organiseret form for rottebekæmpelse fra det offentliges side først sat i værk omkring 1900, og det med privat initiativ som forløber. Det begyndte med, at ingeniør Emil Zuschlag i 1898 holdt et agitationsforedrag til københavnske grundejere om rotternes hærgen med store samfundsomkostninger til følge. Grundejerne stiftede herefter straks ”Foreningen til lovordnet Udryddelse af Rotter” i København i 1898. Foreningens vejledninger, som blev fulgt siden hen i flere lande, gik ud på, at der skulle sættes ind med en samlet bekæmpelse over hele landet, og at stat og kommuner skulle give tilskud til en pengepræmie pr. afleveret rottehale. <br /> <br /> [[Aarhus Byråd]] meldte sig i 1904 ind i foreningen. Byrådet tilsluttede sig et lovforslag fra Indenrigsministeriet, som var en følge af foreningens arbejde, om foranstaltninger til rationel udryddelse af rotter. I 1907 kom så den første lov fra staten om systematisk rottebekæmpelse. Den pålagde hver enkelt kommune at betale en præmie på mellem 5 og 10 øre pr. hale. 4 millioner haler fik kommunerne ind på den konto de følgende tre år. Ministeriet slog også fast, at der skulle være en mand til at modtage rotterne, og kommunerne skulle være i besiddelse af forskellige apparater til brug ved opsamlingen. I de større byer kunne brandstationen fungere som opsamlingssted.<br /> <br /> <br /> ==Rotterne brændes på gasværket==<br /> [[Sundhedskommissionen]] i Aarhus foreslog, at rotterne skulle tilintetgøres ved brænding enten på [[Aarhus Gasværk|Gasværket]] eller på destruktionsanstalten. <br /> På et møde i Aarhus Byråd i juni 1907 blev sagen diskuteret med næsten absurde indlæg. Direktøren for [[Frichs fabrikken|Frichs Fabrikker]], den konservative [[Hilmar Vestesen (1860-1943)|Hilmar Vestesen]] gik imod brugen af gasværket, da det ville bringe forstyrrelse i dets automatiske apparater, og pegede derimod på at bruge destruktionsanstalten. Det var til gengæld den berømte urfabrikant [[Christian Gøtzsche Filtenborg (1852-1919)|Christian G. Filtenborg]] modstander af, da affaldet herfra skulle bruges til svinefoder og med rotter iblandet var en afsætning tvivlsom. <br /> <br /> En anden konservativ, [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], gik ind for at bruge lossepladserne som opsamlingssteder, hvor tilsynsmændene kunne tilintetgøre rotterne ved enten at koge dem i en stor gryde eller overhælde dem med petroleum og derefter brænde dem. Formanden nedsatte et udvalg bestående af de to uenige herrer, Vestesen, Filtenborg og [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Ole Ingvard Lottrup]]. Man nåede dog frem til et kompromis, for udvalget indstillede nogle uger senere, at de dræbte rotter kun modtages til brænding på gasværket og skulle betales med 8 øre pr. stk. under forudsætning af, at ordningen var midlertidig. <br /> <br /> ==Kunne det betale sig at leve af rottejagt?==<br /> De 8 øre skal sammenholdes med, at en arbejder tjente omkring 50 øre i timen, så det kunne derfor svare sig for en lavindkomstfamilie at gå på rottejagt og hæve levestandarden på den måde. Loven havde taget højde for, at nogen ville tænke i større indtjeningsmulighed ved at smugle døde rotter til den bedst betalende kommune, så der var sat en bødestraf på 500 kr., hvis man gjorde dette.<br /> <br /> I 1908 foreslog udvalget, at byrådet bevilgede op til 1000 kr. til forsøg med udsætning af ratin, hvilket blev bevilget. Derimod afslog byrådet at betale 700 kr. til Bakteriologisk Laboratorium &quot;Ratin&quot; for at udrydde rotterne på [[Landsudstillingen]] i Aarhus i 1909. Ratin er en rendyrket kultur af en bakterie til udryddelse af rotter og mus og som fremkalder en smitsom tarmsygdom (ratin-sygdom) hos disse dyr.<br /> [[Aarhus Belysningsvæsen|Belysningsvæsenet]], som gasværket hørte under, kunne sidst på året 1909 oplyse, at der fra loven trådte i kraft 1. juli 1907 og frem til 31. oktober 1909, var indleveret 11.045 døde rotter til Aarhus Gasværk.<br /> Antallet blev opfattet som ringe, men da byrådet alligevel fandt, at der var en vågnende interesse for udryddelsen, blev ordningen forlænget med tre år. Nu skulle det være, rotterne skulle bekæmpes. Men sådan gik det heller ikke denne gang. <br /> <br /> <br /> [[Fil:Uge 12 438x.jpg|thumb|left|Det var ikke kun i 1930’erne at lossepladser medbragte rotteproblemer. I 1964 fik husmand Anders Hansen ødelagt hele sin bygmark ved True Mark, Brabrand. Rotterne kom fra Brabrand-Aarslevs losseplads, som ses i baggrunden. Fotograf [[Ib Rahbek-Clausen]], 1964, Århus Stiftstidende, Rigsarkivet, digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> =Rotter som folkeforlystelse i Mølleengen=<br /> <br /> I 1907 var Aarhus Byråd trådt ind i en national, lovbestemt kampagne mod rotterne. Det blev bestemt, at rotterne skulle indfanges og brændes på gasværket. De første 16 måneder blev der indleveret 11.045 døde rotter. Det var ikke som håbet, men ordningen blev forlænget tre år.<br /> <br /> At kommunen var skuffet over det relativt ringe antal indleverede døde rotter, er forståeligt, hvis man ser på Odense. Fra ordningen med præmier begyndte i 1907 og fire et halvt år frem, blev der i Odense indleveret 155.391 døde rotter (præmien i Odense pr. rotte var 5 øre frem til 1908, hvor den blev hævet til 10 øre), mens der fra 1907 og fire år frem i Aarhus blev indleveret omkring 21.000 rotter. Men forholdene i Odense kan have været anderledes, så de var mere tiltalende for rotter. Det kom da også frem på et byrådsmøde, at det i Aarhus væsentligt var de samme kvarterer, som gennem årene indleverede rotter.<br /> <br /> I 1913 kom der fra Fabrikant P. Madsen i København et tilbud om at udrydde rotter i samtlige kommunens bygninger og pladser for 900 kr. i et år. Det blev vedtaget i byrådet at takke ja til tilbuddet og samtidig beholde præmiesystemet i foreløbigt et år. Året efter blev kontrakten fornyet efter vedtagelse på et byrådsmøde, hvor det også oplystes, at man havde sendt grundejerforeningen en erklæring om, at man ville starte en krig mod rotterne, hvilket foreningen dog ikke mente, var nødvendigt.<br /> <br /> ==100.467 rotter indleveret==<br /> I årene 1907-1918 blev der i alt indleveret 100.467 rotter og udbetalt 11.210,56 kr. i dusør. På byrådet blev efter disse oplysninger udtalt: ”Det i Aarenes Løb indleverede Antal Rotter kunde tyde paa, at Aarhus ikke er særlig befængt hermed.” Foruden fornævnte beløb betalte kommunen fra 1913 de 900 kr. til P. Madsen til udryddelse af rotter i kommunens egne bygninger ”med tilfredsstillende resultat”. Det beløb blev i 1919 forhøjet til 1.350 kr. årligt og i 1920 til 1.800 kr. årligt. <br /> <br /> Der kom nye love til om rottebekæmpelse, i 1921 for eksempel blev enhver by med havn påbudt ved lov at foretage rottebekæmpelse, og med lovene fulgte for kommunen tilsvarende forhøjede udgifter og fornyelse af kontrakten med ”Ratin” eller H. Madsen. I forbindelse med den kommende lov i 1921 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende|Stiftstidende]] januar samme år læse overskriften ”Ingen rotteplage i Aarhus”. Grundejerforeningen udtalte, at der ingen rotter var i Aarhus, og amtslægen sagde, at der nok var rotter, men ikke mange. <br /> <br /> I sommeren 1921 kom loven, og i efteråret havde Aarhus Kommune det påbudte rottebekæmpelsestiltag på plads, rotter eller ej: En kontrakt med H. Madsen om at lægge gift ud (præparatet Scillatin, udvundet af strandløg) og et udryddelsesarbejde, der ville beskæftige fire mand. Prisen var 30.000 kr., hvor de 20.000 kr. blev hentet ind via grundejerne, som blev pålagt afgift fra 2 til 70 kr. efter ejendomsskyld, og resten af beløbet betalte kommunen, havnen og staten. Det var altså den samme ordning med gebyr eller afgift på ejendomsskatten, som byrådet vedtog i Rottehandlingsplanen 2016-2018.<br /> <br /> ==Den rottebefængte losseplads i Mølleengen==<br /> I 1933 var den alligevel gal. Der var losseplads i [[Mølleengen]] fra 1912 til omkring efteråret 1933, hvor forbrændingsanlægget i ”[[Spanien]]” blev taget i brug. I en artikel i Stiftstidende fortælles om lossepladsens problemer med rotter, og hvordan brugerne af den nærliggende havekoloni ”Møllehaven” oplevede, at deres dyrkede grøntsager blev spist at rotterne, som også gnavede sig ind i lysthusene. <br /> Mens præmiesystemet med 8 øre pr. rotte var i funktion, blev der fanget flere hundrede rotter hver dag på lossepladsen, og på den sidste dag fangede en enkelt mand 600 rotter. Det fremgik af avisartiklen, at der var 2 millioner rotter på lossepladsen. Og at det gift, der blev lagt ud, for eksempel af H. Madsen, ikke blev lagt de mest rottebefængte steder. Og der, hvor det blev lagt, var det kun de unge rotter, der spiste det, de gamle rotter var for kloge. Så hvor ville alle rotterne gå hen, når lossepladsen blev nedlagt? Ifølge avisen sandsynligvis til [[Hammelbanen]], hvor rotteplagen i forvejen var markant.<br /> <br /> ==Borgmesterens møde med et kompagni rotter==<br /> Borgmester [[Hans Peder Christensen (1869-1945)|H. P. Christensen]] modtog flere tilbud og forslag om rottebekæmpelse i Mølleengen, blandt andet om jerngitter, spunsanlæg, gasangreb, kanaler og højspænding. Han brød sig ikke om, at det var blevet en hel folkeforlystelse, hvor folk tog deres børn med ud til lossepladsen om aftenen for at se på rotter. Han mente også, at de fremsatte forslag til bekæmpelse var alt for dramatiske. <br /> Det mente han, lige indtil han en aften mødte et rottekompagni på march og derefter indledte et felttog mod dem. Med blandt andet vandspuling fra [[Aarhus Brandvæsen]] og efterfølgende stokkeslag til de halvt druknede rotter, samt autorisation som rottejæger i Mølleengen til en ung arbejdsløs, der fik 2 øre af kommunen pr. rotte – på et tidspunkt fremlagde han 3.000 rotter og fik 60 kr.<br /> Belysningsvæsenet kunne året efter fortælle, at der nok kun var få rotter tilbage i de sidste affaldsdynger på lossepladsen. <br /> <br /> ==Måske er alt, som det hele tiden har været?==<br /> Trods alle tiltag til rottebekæmpelse og selv om Aarhus Byråd for år tilbage flere gange stillede spørgsmålstegn ved, hvor slemt byen egentligt var plaget af rotter, havde Aarhus i 2017 det højeste antal anmeldelser af rotter af alle landets kommuner. 81 % var det steget på tre år.<br /> I hele 2017 fik kommunen 8.405 anmeldelser fra borgerne om rotter. Det siger selvfølgelig ikke noget om, hvor mange rotter borgerne rent faktisk har. Men sammenlignet med tallene fra 1907-1918, hvor der i gennemsnit blev indleveret 9.133 rotter om året (det laveste antal, 2.982 i 1907-08 og det højeste, 19.049, i 1914-15) kan man fristes til at tænke, at niveauet tilsyneladende er som i gamle dage.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Samfund]]<br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Borgmester &amp; byråd]]<br /> [[Kategori: Kommunal forvaltning]]<br /> [[Kategori: Det 17. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 18. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Knallertkongen_Willy_Johannsen&diff=53831 2020-05-12T07:20:50Z

<p>Hhoej: Oprettede siden med &quot;Fil:Willy-slottet lille.jpg|thumb|Willy Johannsen byggede dette store hus, kaldet &quot;Slottet&quot;, i Årslev for penge, han havde tjent for at arbejde for tyskerne. I 1945 fik h...&quot;</p> <hr /> <div>[[Fil:Willy-slottet lille.jpg|thumb|Willy Johannsen byggede dette store hus, kaldet &quot;Slottet&quot;, i Årslev for penge, han havde tjent for at arbejde for tyskerne. I 1945 fik han huset konfiskeret af staten. Fotograf Lars Nikolajsen]]<br /> <br /> <br /> Willy Johannsen – kaldet ”Derby Svejseren” – fik i 1950'erne og 1960'erne en meget stor betydning for dansk produktion af knallerter. Hans erhvervskarriere var meget speciel. <br /> <br /> Han var udlært svejser og gennem flere års ophold i udlandet, blandt andet ved den franske fremmedlegion i Algeriet, blev han ekspert i at svejse i stort set alt. I slutningen af 1930'erne etablerede han et lille svejsefirma, Derby Svejseriet og Maskinfabrik, i [[Grønnegade]]. Efter den tyske besættelse af Danmark i 1940 påtog han sig sin del af den danske samarbejdspolitik ved at lave reparationsarbejder for tyskerne. Det arbejde greb om sig, og på et tidspunkt beskæftigede han ca. 400 mand på en ny fabrik på [[Slippen]]. Han tjente mange penge herved og byggede sig da også en kæmpevilla i landsbyen [[Årslev]]. <br /> <br /> Efter befrielsen blev har tiltalt for værnemageri, og det endte med, at han fik en forholdsvis mild dom på 1½ års fængsel og mistede alt, også den store villa i Årslev. Der er ingen tvivl om, at han følte sig uretfærdigt behandlet, for han havde jo kun gjort det, som regeringen rent faktisk havde opfordret til.<br /> <br /> ==Røvskubberproducent== <br /> <br /> Efter løsladelsen fra fængslet startede han igen et svejseri i [[Grønnegade]]. Han mente, at der var store muligheder inden for transportsektoren. Han fokuserede her især på de såkaldte ”røvskubbere”, altså cykler, der havde fået påmonteret en motor på bagagebæreren og hvor kraften fra motoren blev overført til baghjulet via en rulle. Ved lidt af et tilfælde fik han fat i rettighederne til at producere en motor, og dermed var vejen åbnet til lidt af et industrielt eventyr. <br /> <br /> Han fik i starten af 1950'erne gang i produktionen af disse ”røvskubbere”, men han manglede kapital til at udvikle sin virksomhed. I 1953 gik han sammen med Vilh. Nellemann A/S, der havde en stor produktion af cykler på Skandinavisk Cykelfabrik. Det fik enorm betydning. I løbet af meget kort tid skabte de en egentlig dansk knallert, Skylon, der i løbet af 195'erne blev den mest solgte knallert i Danmark. <br /> <br /> Samarbejdet var dog ikke uden knaster, og i 1957 kom det til et brud mellem de to virksomheder, hvilket blandt andet skyldtes, at Willy Johannsen kunne se, at Skylon kvalitetsmæssigt måtte udvikles. Skylon var en et-gears knallert, mens udenlandske knallerter mere og mere blev to-gears. <br /> <br /> Willy Johannsen gik nu selv i gang med at udvikle en ny knallert med en to-gears motor, som han fik fra Ferrari-fabrikkerne i Italien. Knallerten fik navnet Derby og blev en enorm succes. Da det gik bedst produceredes 100 knallerter om dagen på fabrikken på [[Silkeborgvej]]. Dertil produceredes også motorer til andre knallertfabrikker. I alt blev der på Derby produceret langt over 100.000 motorer. <br /> <br /> [[Fil:Skylon-knallerter.jpg|thumb|left| Reklamebillede fra firmaet Vilhelm Nellemann. To piger fra Aarhus Pigegarde reklamerer for den i Aarhus og Randers producerede Skylon-knallert. Skylon blev produceret fra 1953 til 1965. Introduceret og udviklet af Motorfabrikken Derby i Aarhus og senere i samarbejde med Scandinavisk Cykelfabrik i Randers, hvor også firmaet Nellemann fabrikerede cykler. Fotograf: Aage Fredslund Andersen]]<br /> ==Derby vs. Puch==<br /> <br /> Men konkurrencen var hård. Især østrigste Puch var en hård konkurrent, fordi den i løbet 1960'erne blev produceret med tre gear. Det betød, at man i midten af 1960'erne måtte finde en ny motor til Derby-knallerten. Den fik man fra Husquarna fabrikken i Sverige, men den nye model blev ikke den store succes, selv om der blev gjort meget for at tiltrække de unge med masser af chrome og to oplagte udstødningsrør. <br /> <br /> I erkendelse af at en dansk knallertproduktion på sigt sikkert ville blive vanskelig, gik Willy Johannsen over til at importere knallerter. Her valgte han knallerter fra japanske Honda og italienske Benelli. Især Honda knallerten kunne klare sig over for Puch knallerterne, men i 1974 måtte han stoppe denne import, da Vilh. Nellemann i forbindelse med at få eneretten til import af Honda motorcykler også betingede sig retten til at importere firmaets knallerter. <br /> <br /> Dette slog dog ikke Willy Johannsen ud. Han havde gennem årene opkøbt jord og virksomheder inden for restaurationsbranchen. I løbet af 1960'erne blev han således ejer af f.eks. Natklubben La Cabana, Hotel Europa og Hotel Skanderborghus. Især den sidstnævnte trængte til at få et fornyet koncept og i løbet af få år blev hotellet renoveret med hjælp fra Verner Panton, og der blev lavet en helt ny måde at drive restauration på. <br /> <br /> Willy Johannsen var i sin fritid meget optaget af travsport. I mange år var han den mest vindende amatørkusk på [[Jydsk Væddeløbsbane|Aarhus Travbane]] og toppen nåede han i 1962, da han vandt Jydsk 2-årings Grand Prix med hesten ”Fyrstinden”. Hestene havde han i en stor stald, han fik bygget i Langdalen i [[Brabrand]]. Her byggede han også et stort hus, der var en knallertkonge værdig. De sidste år boede han dog på Hotel Skanderborghus. Han døde 73 år gammel i 1983 og er begravet på kirkegården i [[Årslev]].<br /> <br /> <br /> [[Kategori:Håndværk &amp; industri]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Beboerhuse_i_Aarhus&diff=53830 2020-05-12T07:01:15Z

<p>Hhoej: /* Beboernes Hus */</p> <hr /> <div>[[Fil:Sommerfest i Øgadekvarteret.jpg|400px|thumb|right|Den gamle brødfabrik i Sølystgade blev i 1973 til et beboerhus grundlagt af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Her er vi til jubilæumsfest i august 1994. <br /> Foto: Jens Tønnesen, 1994, Aarhus Stadsarkiv. Foto: Jens Tønnesen 1994]]<br /> <br /> ==Beboerhuse skabte nyt liv i gamle boligområder==<br /> <br /> ”Beboerhuset er et hus skabt af beboere til beboere.” Sådan lød det fra de mange græsrødder og boligaktivister, der i 1970’erne omdannede tomme bygninger til beboerhuse fyldt med kultur og arrangementer. Det skete især i [[Øgadekvarteret]], på [[Trøjborg]] og på [[Frederiksbjerg]].<br /> Et tilbageblik over de mange beboerhuse, der skabte nyt liv i de gamle boligområder i 1970’erne og 1980’erne, viser en mangfoldighed i projekter, foreninger og arrangementer, der trak områdernes beboere til. Her blev der holdt fester, spillet musik og opført teaterstykker, danset og spillet banko, ligesom der var plads til foredrag og kunstneriske udfoldelser af alskens slags.<br /> <br /> ==Beboerhus med børnehave og legepladser==<br /> <br /> Blandt de måske mest omtalte beboerhuse er Beboernes Hus i [[Sølystgade]] i Øgadekvarteret. Her blev også etableret Børnenes Jord og Beboernes Børnehave, en børnehave for børnene i kvarteret ved siden af beboerhuset.<br /> Beboernes Hus har siden 70’erne været et frivilligstyret, lokalt kulturhus, der fungerer som samlingssted for alle slags folk i Aarhus Midtby. Her er der mulighed for at benytte et musikværksted eller skrive- og syværksted, her er mødelokaler samt en stor sal. <br /> Beboerhuset blev grundlagt i 1973 af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, og i 1977 blev bygningen officielt overdraget til foreningen af [[Aarhus Kommune]].<br /> <br /> [[Fil:Sjællandsgades Beboerhus' 10 års jubilæum.jpg|200px|thumb|left|Sjællandsgades Beboerhus' 10 års jubilæum. Foto: Jens Tønnesen 1985]]<br /> ==Beboerhus med kommunal velsignelse==<br /> <br /> På en løbeseddel kunne man i gaderne på [[Trøjborg]] i foråret 1975 læse følgende: <br /> ”INDVIELSE” Trøjborg Beboerforening holder officiel indvielse af ”Beboerhuset”, [[Tordenskjoldsgade|Tordenskjoldsgade 31]] (over gården) lørdag den 7. juni mellem kl. 10 og 14. Der vil blive serveret kaffe-kager”. Samme dags aften var der fest for de aktive i beboerforeningen og beboerhuset.<br /> Modsat oprettelsen af beboerhuset i Øgadekvarteret var kommunen involveret fra starten. I april 1974 havde kommunen debatteret et ønske fra Trøjborg Beboerforening om økonomisk støtte til et beboerhus, men sagde nej. Men da foreningen med støtte fra Trøjborg Grundejerforening i januar 1975 kom med et nyt forslag til et beboerhus placeret i lokaler for en tidligere automatfabrik og systue, sagde byrådet ja og gav tilsagn om økonomisk støtte i en forsøgsperiode. <br /> Overtagelsen af fabrikslokalerne skete i februar 1975, og foreningens medlemmer satte lokalerne så hurtigt i stand, at man allerede efter fem måneder kunne indvie det længe ønskede beboerhus.<br /> <br /> ==Beboersammensætning blev ændret==<br /> <br /> Blandet småerhverv, butiksvirksomhed og beboelse var typisk for Øgadeområdet og Trøjborg, ligesom der blev etableret enkelte mellemstore virksomheder. <br /> Men særligt i 1970’erne og i takt med nedlæggelse af erhvervsvirksomheder i områderne ændrede beboersammensætningen sig gradvist. Kvartererne udviklede sig. Tidligere havde de været overvejende været hjem for arbejdere og håndværkere. Nu blev de attraktive og populære boligområder, som tiltrak vellønnede børnefamilier og mange højtuddannede og studerende fra byens store uddannelsessteder.<br /> <br /> ==Frederiksbjerg fik sit beboerhus i 1977==<br /> <br /> I en af fløjene på den gamle [[Sct. Annagades Skole]] blev der i 1977 indrettet et beboerhus. Frederiksbjerg Beboerhus, som beboerhuset kom til at hedde, blev hurtigt et samlingspunkt for lokalområdet med et stort udvalg af sociale aktiviteter. Huset fik også sin egen cafe, Café Anna, som blev et populært spisested for både unge og ældre i bydelen. <br /> Beboerhuset er nu flyttet, efter bygningerne blev revet ned til fordel for [[Frederiksbjerg Skole]].<br /> ==Stadig liv i beboerhusene i kommunen==<br /> Op gennem 00’erne og 2010’erne lukkede flere beboerhuse i kommunen, men der er stadig beboerhuse at finde i Aarhus.<br /> Blandt andet på Skelagervej i det nordlige Aarhus, hvor Beboerhuset Nordlys holder til. I samme område er der Højvang Beboerhus på [[Randersvej]], ligesom man finder det gamle beboerhus Lisbjerg-Skejby-Terp Beboerhus på Randersvej i [[Lisbjerg]]. Ikke langt derfra finder man Elsted-Lystrup Beboerhus på Elsted Skolevej i [[Lystrup]]. <br /> Beboerhuset Tousgårdsladen er at finde i [[Brabrand]] på adressen [[Edwin Rahrs Vej]], og længere mod sydøst findes Beboerhuset Pottemagertoften i [[Højbjerg]].<br /> I den centrale del af Aarhus ligger Vesterbro Beboerhus stadig på adressen i [[Hjortensgade]].<br /> <br /> ==Oversigt over beboerhuse==<br /> <br /> <br /> ===Beboernes Hus===<br /> Adresse:<br /> <br /> [[Sølystgade]] [[Sølystgade 30|30]]<br /> <br /> 8000 Aarhus C<br /> <br /> Beboernes Hus er forsamlingshus for [[Øgadekvarteret]] og blev officielt indviet i 1977 i dét, der tidligere fungerede som rugbrødsfabrik. <br /> Den gamle fabriksbygning kom til at huse dels et beboerhus og dels Beboernes Børnehave. Førstnævnte bestod af henholdsvis en festsal, et køkken, skrivestue, bibliotek, café, badeværelse og mødelokaler.<br /> <br /> Beboerhuset har fra sin indvielse dannet ramme om en række sociale tiltag, hvorfor cirka 800 – 1000 personer ugentligt har anvendt huset. Aktiviteterne tæller: Bankospil, efterfødselsgymnastik, kurser, foredrag, legestue, sang, Tai Chi, afspænding og teatersport med videre.<br /> <br /> ===Elsted–Lystrup Beboerhus===<br /> Adresse:<br /> <br /> [[Elstedvej]] [[Elstedvej 156|156]]<br /> <br /> 8520 [[Lystrup]]<br /> <br /> Den gamle skole i Elsted danner rammen om Elsted-Lystrup Beboerhus. <br /> Beboerhuset har dannet ramme om en forskellige aktiviteter, eksempelvis folkedans, banko, frimærkesamlere, musik, teater og gymnastik, hvilket har haft betydning for det lokale foreningsliv, idet unge som gamle er kommet i huset og har taget ejerskab derpå. <br /> <br /> ===Frederiksbjerg Beboerhus===<br /> [[Frederiksbjerg]] [[Frederiksbjerg Beboerhus|Beboerhus]] blev indviet i 1977 i én af fløjene på den i dag nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Huset var en rødstensbygning, der dannede rammen om sociale aktiviteter og var samlingspunkt for lokalområdet for cirka 1200 – 1500 mennesker ugentligt i alle aldersgrupper. <br /> <br /> Ét af initiativerne i huset var [[Café Anna]], et spisested der havde åbent mandag til torsdag. <br /> Huset havde desuden huset en række sociale funktioner, idet det var hjemsted for henholdsvis Børnetelefonen, juridisk rødgivning (gratis), ”Skiftesporet” – en forening for førtidspensionister samt Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner. <br /> <br /> Endvidere har både [[Frederiksbjerg Miljøgruppe]] og ”Rejsekammeraten” lånt lokaler i huset. <br /> Sidstnævnte formidlede rejseoplysninger og erfaringer og har stået for udlejning af cykler og udlån af fritidsudstyr og organiseret rejseforedrag. <br /> I dag er Sct. Annagades Skole nedrevet og foreningsaktiviteterne er i stedet rykket over på den gamle [[N.J. Fjordsgades Skole]].<br /> <br /> ===Højvang Beboerhus===<br /> <br /> Højvang Beboerhus blev indviet i 1981. Det er indrettet i [[Aarhus Kommune]]s gamle lokaler i ejendommen [[Kalmargade]] [[Kalmargade 40|40]], en bygning, opført i 1925. <br /> <br /> Huset er omkranset af dels Højvangs boligblokke dels af grønne arealer med borde, bænke, legeplads og bocciabane. <br /> <br /> ===Beboerhuset Nordlys===<br /> <br /> Beboerhuset Nordlys ligger i [[Skejby]] og er et kultur- og aktivitetshus bestående af fire samarbejdende elementer: Beboerhuset Nordlys, Nordlys Bibliotek, legestuen Gyngehesten og BOF (Beboernes Oplysningsforbund). <br /> <br /> == Kilder ==<br /> <br /> * Århuse Beboerhuse i Århus - en præsentation <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Samfund]]<br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Politi, brand &amp; redning]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Kultur &amp; fritid]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br />  </div>

Hhoej https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Beboerhuse_i_Aarhus&diff=53829 2020-05-12T07:00:48Z

<p>Hhoej: /* Frederiksbjerg Beboerhus */</p> <hr /> <div>[[Fil:Sommerfest i Øgadekvarteret.jpg|400px|thumb|right|Den gamle brødfabrik i Sølystgade blev i 1973 til et beboerhus grundlagt af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Her er vi til jubilæumsfest i august 1994. <br /> Foto: Jens Tønnesen, 1994, Aarhus Stadsarkiv. Foto: Jens Tønnesen 1994]]<br /> <br /> ==Beboerhuse skabte nyt liv i gamle boligområder==<br /> <br /> ”Beboerhuset er et hus skabt af beboere til beboere.” Sådan lød det fra de mange græsrødder og boligaktivister, der i 1970’erne omdannede tomme bygninger til beboerhuse fyldt med kultur og arrangementer. Det skete især i [[Øgadekvarteret]], på [[Trøjborg]] og på [[Frederiksbjerg]].<br /> Et tilbageblik over de mange beboerhuse, der skabte nyt liv i de gamle boligområder i 1970’erne og 1980’erne, viser en mangfoldighed i projekter, foreninger og arrangementer, der trak områdernes beboere til. Her blev der holdt fester, spillet musik og opført teaterstykker, danset og spillet banko, ligesom der var plads til foredrag og kunstneriske udfoldelser af alskens slags.<br /> <br /> ==Beboerhus med børnehave og legepladser==<br /> <br /> Blandt de måske mest omtalte beboerhuse er Beboernes Hus i [[Sølystgade]] i Øgadekvarteret. Her blev også etableret Børnenes Jord og Beboernes Børnehave, en børnehave for børnene i kvarteret ved siden af beboerhuset.<br /> Beboernes Hus har siden 70’erne været et frivilligstyret, lokalt kulturhus, der fungerer som samlingssted for alle slags folk i Aarhus Midtby. Her er der mulighed for at benytte et musikværksted eller skrive- og syværksted, her er mødelokaler samt en stor sal. <br /> Beboerhuset blev grundlagt i 1973 af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, og i 1977 blev bygningen officielt overdraget til foreningen af [[Aarhus Kommune]].<br /> <br /> [[Fil:Sjællandsgades Beboerhus' 10 års jubilæum.jpg|200px|thumb|left|Sjællandsgades Beboerhus' 10 års jubilæum. Foto: Jens Tønnesen 1985]]<br /> ==Beboerhus med kommunal velsignelse==<br /> <br /> På en løbeseddel kunne man i gaderne på [[Trøjborg]] i foråret 1975 læse følgende: <br /> ”INDVIELSE” Trøjborg Beboerforening holder officiel indvielse af ”Beboerhuset”, [[Tordenskjoldsgade|Tordenskjoldsgade 31]] (over gården) lørdag den 7. juni mellem kl. 10 og 14. Der vil blive serveret kaffe-kager”. Samme dags aften var der fest for de aktive i beboerforeningen og beboerhuset.<br /> Modsat oprettelsen af beboerhuset i Øgadekvarteret var kommunen involveret fra starten. I april 1974 havde kommunen debatteret et ønske fra Trøjborg Beboerforening om økonomisk støtte til et beboerhus, men sagde nej. Men da foreningen med støtte fra Trøjborg Grundejerforening i januar 1975 kom med et nyt forslag til et beboerhus placeret i lokaler for en tidligere automatfabrik og systue, sagde byrådet ja og gav tilsagn om økonomisk støtte i en forsøgsperiode. <br /> Overtagelsen af fabrikslokalerne skete i februar 1975, og foreningens medlemmer satte lokalerne så hurtigt i stand, at man allerede efter fem måneder kunne indvie det længe ønskede beboerhus.<br /> <br /> ==Beboersammensætning blev ændret==<br /> <br /> Blandet småerhverv, butiksvirksomhed og beboelse var typisk for Øgadeområdet og Trøjborg, ligesom der blev etableret enkelte mellemstore virksomheder. <br /> Men særligt i 1970’erne og i takt med nedlæggelse af erhvervsvirksomheder i områderne ændrede beboersammensætningen sig gradvist. Kvartererne udviklede sig. Tidligere havde de været overvejende været hjem for arbejdere og håndværkere. Nu blev de attraktive og populære boligområder, som tiltrak vellønnede børnefamilier og mange højtuddannede og studerende fra byens store uddannelsessteder.<br /> <br /> ==Frederiksbjerg fik sit beboerhus i 1977==<br /> <br /> I en af fløjene på den gamle [[Sct. Annagades Skole]] blev der i 1977 indrettet et beboerhus. Frederiksbjerg Beboerhus, som beboerhuset kom til at hedde, blev hurtigt et samlingspunkt for lokalområdet med et stort udvalg af sociale aktiviteter. Huset fik også sin egen cafe, Café Anna, som blev et populært spisested for både unge og ældre i bydelen. <br /> Beboerhuset er nu flyttet, efter bygningerne blev revet ned til fordel for [[Frederiksbjerg Skole]].<br /> ==Stadig liv i beboerhusene i kommunen==<br /> Op gennem 00’erne og 2010’erne lukkede flere beboerhuse i kommunen, men der er stadig beboerhuse at finde i Aarhus.<br /> Blandt andet på Skelagervej i det nordlige Aarhus, hvor Beboerhuset Nordlys holder til. I samme område er der Højvang Beboerhus på [[Randersvej]], ligesom man finder det gamle beboerhus Lisbjerg-Skejby-Terp Beboerhus på Randersvej i [[Lisbjerg]]. Ikke langt derfra finder man Elsted-Lystrup Beboerhus på Elsted Skolevej i [[Lystrup]]. <br /> Beboerhuset Tousgårdsladen er at finde i [[Brabrand]] på adressen [[Edwin Rahrs Vej]], og længere mod sydøst findes Beboerhuset Pottemagertoften i [[Højbjerg]].<br /> I den centrale del af Aarhus ligger Vesterbro Beboerhus stadig på adressen i [[Hjortensgade]].<br /> <br /> ==Oversigt over beboerhuse==<br /> <br /> <br /> ===Beboernes Hus===<br /> Adresse:<br /> <br /> [[Sølystgade]] [[Sølystgade 30|30]]<br /> <br /> 8000 Aarhus C<br /> <br /> Beboernes Hus er forsamlingshus for [[Øgadekvarteret]] og blev officielt indviet i 1977 i dét, der tidligere fungerede som rugbrødsfabrik. <br /> Den gamle fabriksbygning kom til at huse dels et beboerhus og dels Beboernes Børnehave. Førstnævnte bestod af henholdsvis en festsal, et køkken, skrivestue, bibliotek, café, badeværelse og mødelokaler.<br /> Beboerhuset har fra sin indvielse dannet ramme om en række sociale tiltag, hvorfor cirka 800 – 1000 personer ugentligt har anvendt huset. Aktiviteterne tæller: Bankospil, efterfødselsgymnastik, kurser, foredrag, legestue, sang, Tai Chi, afspænding og teatersport med videre.<br /> <br /> ===Elsted–Lystrup Beboerhus===<br /> Adresse:<br /> <br /> [[Elstedvej]] [[Elstedvej 156|156]]<br /> <br /> 8520 [[Lystrup]]<br /> <br /> Den gamle skole i Elsted danner rammen om Elsted-Lystrup Beboerhus. <br /> Beboerhuset har dannet ramme om en forskellige aktiviteter, eksempelvis folkedans, banko, frimærkesamlere, musik, teater og gymnastik, hvilket har haft betydning for det lokale foreningsliv, idet unge som gamle er kommet i huset og har taget ejerskab derpå. <br /> <br /> ===Frederiksbjerg Beboerhus===<br /> [[Frederiksbjerg]] [[Frederiksbjerg Beboerhus|Beboerhus]] blev indviet i 1977 i én af fløjene på den i dag nedrevne [[Sct. Annagades Skole]]. Huset var en rødstensbygning, der dannede rammen om sociale aktiviteter og var samlingspunkt for lokalområdet for cirka 1200 – 1500 mennesker ugentligt i alle aldersgrupper. <br /> <br /> Ét af initiativerne i huset var [[Café Anna]], et spisested der havde åbent mandag til torsdag. <br /> Huset havde desuden huset en række sociale funktioner, idet det var hjemsted for henholdsvis Børnetelefonen, juridisk rødgivning (gratis), ”Skiftesporet” – en forening for førtidspensionister samt Anonyme Alkoholikere og Anonyme Narkomaner. <br /> <br /> Endvidere har både [[Frederiksbjerg Miljøgruppe]] og ”Rejsekammeraten” lånt lokaler i huset. <br /> Sidstnævnte formidlede rejseoplysninger og erfaringer og har stået for udlejning af cykler og udlån af fritidsudstyr og organiseret rejseforedrag. <br /> I dag er Sct. Annagades Skole nedrevet og foreningsaktiviteterne er i stedet rykket over på den gamle [[N.J. Fjordsgades Skole]].<br /> <br /> ===Højvang Beboerhus===<br /> <br /> Højvang Beboerhus blev indviet i 1981. Det er indrettet i [[Aarhus Kommune]]s gamle lokaler i ejendommen [[Kalmargade]] [[Kalmargade 40|40]], en bygning, opført i 1925. <br /> <br /> Huset er omkranset af dels Højvangs boligblokke dels af grønne arealer med borde, bænke, legeplads og bocciabane. <br /> <br /> ===Beboerhuset Nordlys===<br /> <br /> Beboerhuset Nordlys ligger i [[Skejby]] og er et kultur- og aktivitetshus bestående af fire samarbejdende elementer: Beboerhuset Nordlys, Nordlys Bibliotek, legestuen Gyngehesten og BOF (Beboernes Oplysningsforbund). <br /> <br /> == Kilder ==<br /> <br /> * Århuse Beboerhuse i Århus - en præsentation <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Samfund]]<br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Bolig, byggeri &amp; byplanlægning]]<br /> [[Kategori: Socialpolitik &amp; velfærd]]<br /> [[Kategori: Politi, brand &amp; redning]]<br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Kultur &amp; fritid]]<br /> <br /> <br /> <br /> <br />  </div>

Hhoej