AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Mathilde Hjort Bressum (1998-)

2026-03-30T06:36:30Z

Hemik:

{{Infoboks-person
|titel=Mathilde Hjort Bressum
|billede=Fil:000524732 l.jpg
|billedtekst=Portræt af politiker Mathilde Hjort Bressum. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Mathilde Hjort Bressum
|født=1998
|død=
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Politiker
|beskaeftigelse=Byrådsmedlem
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
[[Fil:Mathilde Bressum.jpg|350px|thumb|right|Mathilde Hjort Bressum, [[Venstre]]. <br>Foto: Lise Balsby, Aarhus Kommune.]]

'''Mathilde Hjort Bressum''' (født i 1998) var medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Venstre]] fra den 1. januar 2022. Hun blev ved folketingsvalget den 23. marts 2026 valgt ind i Folketinget, hvorefter hun stoppede i Aarhus Byråd. Partifællen [[Mikkel Strube-Weber]] indtrådte i byrådet i stedet for Mathilde Hjort Bressum.

Mathilde Hjort Bressum havde orlov fra byrådet fra den 9. august 2022 til den 1. februar 2023, hvor [[Louise Lingren Louring (1992-)|Louise Louring]] var hendes suppleant.

=== Byrådsposter ===
* Medlem af [[Sundhed- og Omsorgsudvalget]]
* Medlem af [[Børn og Unge-udvalget]]
* Medlem af [[Økonomi- og Erhvervsudvalget]]

=== Uddannelse og arbejde ===
* Uddannet i statskundskab på [[Aarhus Universitet]]
* PR-ansvarlig, Arla Danmark

=== Tillidshverv ===
* Politisk ordfører for Venstre i Aarhus

=== Politik ===
* 2022- : Medlem af Aarhus Byråd

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161385 Mathilde Hjort Bressum]}}

==Litteratur & kilder==

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]

Lotte Friis Böing (1993-)

2026-03-30T06:33:35Z

Hemik:

{{Infoboks-person
|titel=Lotte Friis Böing
|billede=Fil:000524727 l.jpg
|billedtekst=Portræt af politiker Lotte Friis Böing. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Lotte Friis Böing
|født=1993
|død=
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Politiker
|beskaeftigelse=Byrådsmedlem
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Lotte Friis Böing''' (født i 1993) er byrådsmedlem.

Hun har været medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2026 for [[Det Konservative Folkeparti]]. I marts 2026 meddelte hun imidlertid, at hun fra den 1. april 2026 til den 31. december 2026 af private årsager ønskede at tage orlov fra sit byrådsarbejde. Partifællen [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] afløser hende i perioden.

Ved kommunalvalget den 15. november 2025 fik Lotte Friis Böing 1.492 personlige stemmer.

===Byrådsposter===
* Medlem [[Børn og Unge-udvalget]]
* Medlem af [[Kulturudvalget]]

=== Politik ===
*2026 - : Medlem af Folkeoplysningsudvalget
*2026 - : Medlem af Kontaktkomiteen vedr. nordiske venskabsbyer

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161362 Lotte Friis Böing]}}

==Litteratur & kilder==

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Bünyamin Simsek (1970-)

2026-03-30T06:18:11Z

Hemik:

[[Fil:Bünyamin Simsek.jpg|thumbnail|450px|right|Bünyamin Simsek, [[Det Konservative Folkeparti]]. <br>Foto: Lise Balsby, Aarhus Kommune.]]

'''Bünyamin Simsek''' (født den 25. december 1970) er uddannet bygningskonstruktør, arbejder som kontorchef og var medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 2002 til den 31. december 2025 for [[Venstre]]. I november 2024 brød han med Venstre, hvorefter han blev løsgænger i byrådet. I januar 2025 meldte Bünyamin Simsek sig ind i [[Det Konservative Folkeparti]], for hvem han stillede op til byrådsvalget i 2025 - uden at blive valgt. Imidlertid tog partifællen [[Lotte Friis Böing (1993-)|Lotte Friis Böing]] fra den 1. april 2026 til den 31. december 2026 orlov fra sit byrådsarbejde, hvorefter Bünyamin Simsek som partiets 1. suppleant atter blev medlem af byrådet i den pågældende periode.

===Byrådsposter===
* Medlem af Økonomi- og Erhvervsudvalget
* Medlem af Kulturudvalget
* Næstformand for Børn og Unge-udvalget for tvangsfjernelser
* Medlem af [[Aarhus Havn]]s bestyrelse
* 2007-2009: Rådmand for Magistratsafdelingen Børn og Unge
* 2012-2013: Rådmand for Magistratsafdelingen Teknik og Miljø
* 2014-2017: Rådmand for Magistratsafdelingen for Børn og Unge
* 2018-2022: Rådmand for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

=== Uddannelse og erhverv ===
* Kontorchef
* Jobcenter Aarhus Centrum, Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune
* Kabinechef i Sterling, Billund Lufthavn
* Basekoordinator i Sterling, Billund lufthavn
* Teknisk assistent
* Byggetekniker
* Bygningskonstruktør, Byggeteknisk Højskole

=== Tillidshverv ===
* Formand for [[Østjyllands Brandvæsen]] 2018-
* Medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Letbane]] 2015-
* Medlem af [[Aarhus Festuge]]s bestyrelse 2012-2017
* Medlem af Det Regionale Beskæftigelsesråd 2011-2014
* Formand for Aarhus Kommunes første Integrationsråd 2000-2002
* Medlem af KL's Miljø- og Forsyningsudvalg 2018-
* Medlem af Dansk Affaldsforenings bestyrelse 2018-
* Medlem af Vækstforum for Region Midtjylland 2018-

=== Politik ===
* 2000-2002: Formand for Aarhus Kommunes første Integrationsråd
* Medlem af KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg 2014-2017

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=123221 Bünyamin Simsek]}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Lotte Friis Böing (1993-)

2026-03-30T06:12:48Z

Hemik:

{{Infoboks-person
|titel=Lotte Friis Böing
|billede=Fil:000524727 l.jpg
|billedtekst=Portræt af politiker Lotte Friis Böing. <br>Foto: Lise Balsby, 2025, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Lotte Friis Böing
|født=1993
|død=
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=
|partner=
|børn=
|erhverv=Politiker
|beskaeftigelse=Byrådsmedlem
|aktive_aar=
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Lotte Friis Böing''' (født i 1993) er byrådsmedlem.

Hun har været medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2026 for [[Det Konservative Folkeparti]]. I marts 2026 meddelte hun imidlertid, at hun fra den 1. april 2026 til den 31. december 2026 af private årsager ønskede at tage orlov fra sit byrådsarbejde. Partifællen [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] afløser hende i perioden.

Ved kommunalvalget den 15. november 2025 fik Lotte Friis Böing 1.492 personlige stemmer.

===Byrådsposter===
* Medlem [[Børn- og Ungeudvalget]]
* Medlem af [[Kulturudvalget]]

=== Politik ===
*2026 - : Medlem af Folkeoplysningsudvalget
*2026 - : Medlem af Kontaktkomiteen vedr. nordiske venskabsbyer

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=161362 Lotte Friis Böing]}}

==Litteratur & kilder==

{{Aarhusdk}}

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Summit Lighthouse

2026-03-06T08:31:53Z

Hemik:

'''Summit Lighthouse''' Århus er en gruppe, der hører til den verdensomspændende religiøse organisation Summit Lighthouse/Church Universal and Triumphant. Gruppen udspringer af teosofien og i særdeleshed I AM-bevægelsen. Navnet Summit Lighthouse skal forstås som ”Fyrtårnet på toppen af bjerget, der lyser vej for alle sjæle”. Et af kernepunkterne for gruppen er: ”At bane vej for menneskeheden på jorden, så vi på bedste vis kan komme ind i den nye tid, Vandmandens tidsalder”.

Summit Lighthouse ser sig selv som en religion, som indbefatter alle verdensreligionerne. Det vil sige, at man bruger forskellige elementer fra disse. Fra den jødisk-kristne tradition bruger man fx Jesus, nadveren, dåben, de katolske helgener og skytsenglene. Fra Østens religioner bruger man karma, reinkarnationstanken, Buddha, de hinduistiske guder, men især de tibetanske meditationsteknikker. Derfor anvender man også en lang række af helligskrifter, herunder Bibelen med Apokryferne, Dødehavsrullerne, Nag Hammaditekster, men mest af alt Summit Lighthouses egne udgivelser, som i dag oversættes til mange sprog. Sammen med De Opstegne Mestre (Ascended Masters) arbejder Summit Lighthouse på at fremme vejen til fred, sandhed og oplysthed. Dette samarbejde består i, at De Opstegne Mestre bringer budskaber til udvalgte nulevende personer, hvilket gør det muligt for menneskeheden at opfylde den guddommelige plan. De Opstegne Mestre er forskellige historiske personligheder (religiøse ledere, helgener etc.), der igennem en række livsforløb er genforenet med det, som Summit Lighthouse anser for at være den guddommelige kilde. Under ét omtales disse mestre som Det Store Hvide Broderskab, hvor hvid ikke refererer til race, men til den aura af hvidt lys, som mestrene får omkring sig, når de ikke længere er knyttet til en materiel krop. Gud eller det guddommelige beskrives som Fader/Moder-Gud, idet Gud forstås som værende af begge køn. Som Dorte M.G. Asbjerg, grundlægger af Summit Lighthouse Århus, beskriver det: ”Sjælen er feminin, Gud er ånden, som er maskulin”.

Summit Lighthouse blev stiftet i 1958 af Mark L. Prophet, der tidligere havde haft kontakt til teosofiske kredse og I AM-bevægelsen. Efter dennes ”opstigelse” (død) i 1973 overtog hans hustru, Elisabeth Clare Prophet, lederpositionen. Hun blev i sin levetid betragtet som Kristi stedfortræder og grundlagde i maj 1975 kirken Church Universal and Triumphant. Efter hendes ”opstigelse” (død) i 2009 er strukturen således, at de 24 ældste vælger en kvindelig præsident for organisationen, som sidder i fire år ad gangen. Gennem årene er der sket en betydelig organisatorisk udvikling. Summit Lighthouse fungerer i dag på verdensplan som en paraplyorganisation for forskellige organer og afdelinger, fx Keepers of the Flame Fraternity, hvor arbejdet for Det Store Hvide Broderskab foregår, samt organisationens kirke, Church Universal and Triumphant.

===Gruppens historie i lokalområdet===

Summit Lighthhouse Århus blev grundlagt i 1987, men allerede året efter blev medlemmerne kaldt til USA af hovedorganisationen. Stort set alle medlemmer tog af sted til hovedkvarteret, Royal Teton Ranch i Yellowstone National Park i Montana, USA. Her blev man efterhånden spredt for alle vinde, og i 1996 vendte den nuværende leder af Summit Lighthouse Århus, Dorte M.G. Asbjerg, tilbage til Danmark og genopstartede gruppen sammen med et tilbageværende medlem fra den oprindelige gruppe.

På det tidspunkt holdt de til i Ny Tids Aftenskole i [[Mejlgade]], men efter denne blev lukket, lejede de sig ind forskellige steder, bl.a. ved Teosofisk Center/Spirituelt Center i [[Skolegade]]. I dag holdes der studiekreds, åbne møder osv. i lånte lokaler i [[Viby]] Bibliotek og Åby Bibliotek. Hver fredag holdes den ugentlige fælles”tjeneste” for kommunikanter, hvor man mødes privat hos Dorte M.G. Asbjerg. Man forsøgte på et tidspunkt at starte en ungdomsgruppe, men på grund af manglende tilslutning eksisterer den ikke længere.

===Organisation===

De fleste Summit Lighthouse-afdelinger er opbygget som foreninger med bestyrelser. Da Summit Lighthouse Århus genstartede i 1996, var Dorte M.G. Asbjerg initiativtager og stod derfor med det fulde ansvar for opbygningen. Efterhånden blev gruppen mere etableret, og den fungerer i dag som en forening, hvor bestyrelsen i samarbejde tager beslutningerne. Dorte M.G. Asbjerg har som kommunikant i samarbejde med de to andre kommunikanter ansvaret for det organisatoriske arbejde i gruppen. Herudover har de ansvaret for at styre den kollektive religiøse praksis. Kun ved særlige lejligheder såsom dåb, konfirmation eller vielse kommer der en præst fra USA og varetager disse. Man har ikke som før to regionale præster i Skandinavien, men der er flere kommunikanter i Europa, som er ved at tage præsteuddannelsen, herunder Dorte M.G. Asbjerg.

Dorte M.G. Asbjerg blev i 2009 gift med Kell Asbjerg. De driver sammen forlaget Clare, som er ejet af Summit Lighthouse, og som udelukkende oversætter og udgiver publikationer om Summit Lighthouse.

===Medlemmer===

Indenfor Summit Lighthouse opereres der med tre forskellige grader af tilknytningsforhold til gruppen, som afhænger af, hvilken grad af engagement den enkelte person ønsker at have. For det første kan enhver vælge at komme til nogle af de åbne møder og anvende de teknikker, som man bliver introduceret for her. Da der ikke opereres med direkte medlemskab af Summit Lighthouse, kan man få en større tilknytning til gruppen ved at blive Keeper of The Flame Fraternity. Som keeper er det stadig muligt at være medlem af en anden trosretning, som fx folkekirken, men man skal betale fem dollars om måneden til hovedorganisationen i USA. Det forventes, at man indenfor de første syv måneder aflægger sig drikke- og rygevaner. Ligeledes ser man helst, at folk begrænser tv-forbruget, og at man tager afstand fra rockmusik, da det menes at bremse individets åndelige udvikling. For det tredje kan man blive medlem af kirken Church Universal and Triumphant, hvorved man får betegnelsen kommunikant. Som kommunikant må man ikke være medlem af et andet trossamfund, ligesom det forventes, at man betaler tiende til kirken (halvdelen betales til den danske afdeling, den anden halvdel til hovedorganisationen i USA). Som kommunikant aflægger man et løfte til kirken, som på en lang række områder ligner de katolske klosterløfter. Der afholdes fire årlige, verdensomspændende konferencer for keepere og kommunikanter. Man kan vælge at deltage på internettet, eller man kan tage til hovedkvarteret i USA.

Da Summit Lighthouse Århus genstartede i 1996, var der kun to medlemmer tilbage fra den oprindelige Aarhus-gruppe. Siden voksede gruppen, således at der i 2002 var syv personer med status som keepere. Status er i dag fem medlemmer; tre kommunikanter og to keepere. Aldersfordelingen ligger mellem 40 og 68, og kønsfordelingen er således, at der er tre kvinder og to mænd. Flere af medlemmerne har en fortid i teosofiske kredse eller kommer fra TM (Transcendental Meditation). Dem, der ellers benytter sig af gruppens tilbud, betegner Summit Lighthouse generelt som ”åbne” og ”søgende”. Dorte M.G. Asbjerg vurderer, at der er ca. 14 løst tilknyttede til Summit Lighthouse Århus. Summit Lighthouse annoncerer ikke længere med deres tilbud i Århus Onsdag, Nyt Aspekt eller Lyset, men udbreder i stedet kendskabet til gruppen og dens lære ved at deltage i messer, udgive bøger og holde foredrag. Man holder kontakt med de andre Summit Lighthouse-grupper i Danmark via Skype og e-mail. Dorte M.G. Asbjerg sender bl.a. foredrag til Aalborg-gruppen. Der vurderes sammenlagt at være ca. 40 keepere og kommunikanter i Danmark.

===Økonomiske forhold===

Summit Lighthouse er en selvfinansierende forening, der ikke modtager offentlig støtte fra kommunen, amt eller stat. De har som enhver anden forening mulighed for at benytte tilbuddet om gratis at låne offentlige kommunale lokaler, hvilket de benytter sig af ved lån af lokaler på Viby og Åby Bibliotek. Man modtager ikke støtte fra hovedorganisationen. Summit Lighthouse Århus’ egne indtægter kommer, udover donationer, fra indsamlinger/kaffepenge ved de åbne møder. Der er ingen lønnede medarbejdere, så alt arbejde foregår på frivillig basis. Indtægterne fra deres bøger balancerer så nogenlunde med deres udgifter til at producere dem.

===Religiøs/spirituel praksis===

I Summit Lighthouse mener man, at mennesket er kendetegnet ved at have en medfødt guddommelig gnist i hjertet. Målet for den enkelte er at gøre denne gnist større for til sidst at blive ét med Gud. Den centrale religiøse praksis, som udøves i Summit Lighthouse, er beskrevet af Mark L. Prophet og Elisabeth Clare Prophet i Videnskaben om det talte ord (Science of the Spoken Word). Det er en metode, hvor den enkelte kan få adgang til det guddommelige i sig selv. Metoden består af tre komponenter: bøn, meditation og dekreter (repeteret bøn). Ved at udføre disse tre handlinger påkalder man sig Guds lys og den violette flamme, hvis funktion er at omforme den dårlige karma, der er oplagret i mennesket og på planeten, til lys, visdom, styrke og kærlighed. Ved denne praksis menes man på det individuelle plan at kunne opnå at blive ét med Gud og på det planetariske plan at fremme udbredelsen af fred og kærlighed i verden. Forløbet og indholdet af disse ritualer (”tjenester”) er fastsat de enkelte dage, hvor lørdag ses som den vigtigste, idet det er dagen for den violette flammes ritual. De forskellige ritualer kan både foretages kollektivt og individuelt og er obligatoriske for kommunikanter (nadveren kan fx indtages individuelt, uden at en autoriseret person skal velsigne brødet og vinen).

I Summit Lighthouse Århus mødes kommunikanterne hver fredag eftermiddag og beder efter et fastsat ritualforløb. De andre dage, også ved lørdagstjenesten, kan keepere og kommunikanter selv foretage ritualerne, eller de kan følge recitationen af bønnerne, som bliver direkte transmitteret fra hovedorganisationen eller fra andre steder i verden. Udover de fastsatte ritualer modtager man som keeper og kommunikant individuel undervisning via lektioner tilsendt fra USA. Når der i Summit Lighthouse Århus udføres ritualer, er det vigtigt, at det foregår i en bestemt atmosfære, som bl.a. opnås ved at inddrage en lang række af symboler. Blandt disse anses det transportable alter (Chartret) for at have stor betydning. Det symboliserer, igennem religiøse genstande og billeder, menneskets samhørighed med Gud og viser, hvorledes den guddommelige gnist kan vokse, så mennesket bliver ét med Gud. Da gruppen ser sig som beslægtet med alle verdensreligionerne, benytter man også en lang række af symboler herfra. Man benytter bl.a. billeder af helgener, figurer af Jesus, figurer af Jomfru Maria, krystaller og bedekranse. Men man bruger også billeder eller figurer, som kun relaterer til Summit Lighthouse, herunder den violette flamme, billeder af De Opstegne Mestre og af Mark L. Prophet og Elisabeth Clare Prophet.

===Eksterne relationer===

Af udadrettede arrangementer er der åbne møder en gang om måneden, hvor alle er velkomne. Her holdes der foredrag om Summit Lighthouses teologi, om engle og andre relevante emner. Her udføres forskellige ritualer, fx nadveren eller bøn og sang. Der afholdes studiekreds ca. hver 14. dag. På nuværende tidspunkt er der 12-14 personer tilknyttet denne. Derudover deltager man på forskellige messer for at udbrede kendskabet til organisationen.

I Sverige er Summit Lighthouse et godkendt trossamfund, og med uddannelsen af en præst i Danmark er dette også målet for Summit Lighthouse Århus.

===Forandringer===

Der har ikke været store ændringer i Summit Lighthouse Århus siden 2002. Dorte M.G. Asbjerg fungerer dog ikke længere som præsident, men er stadig leder af afdelingen, og er i dag i gang med Summit Lighthouses præsteuddannelse. Der har været en medlemsnedgang på to medlemmer, ligesom ungdomsgruppen er blevet nedlagt. Man bruger ikke længere aviser og tidsskrifter som formidling, da holdningen er, at det ikke er der, kommende medlemmer søger efter information. Dette er også en af grundene til, at en hjemmeside er under udarbejdelse.

==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]

Blixens

2026-03-06T08:27:25Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16183779984038, 10.134443979831422~Blixens;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

'''Blixens''' er en kommunal administrationsbygning på [[Edwin Rahrs Vej]] i [[Gellerup]] beliggende for enden af [[Karen Blixens Boulevard]]. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet [[Arkitema Architects]], er på 22.800 m<sup>2</sup> og er opført i 2015-18 som et resultat af [[Helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj]]. Den har plads til 1.000 kontorarbejdspladser for Teknik og Miljø. Dertil kommer en lokalpolitistation, en kantine og en café.

== Kilder ==
* Omtale på [https://helhedsplangellerup.dk/saadan-goer-vi/projekter/blixens/ Helhedsplangellerup.dk].
* Omtale på Arkitemas [https://arkitema.com/da/arkitektur/erhverv/blixens hjemmeside].

[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Christians Bro

2026-03-06T08:26:04Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15605406909715, 10.203534125689046~[[Christians Bro]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15605406909715, 10.203534125689046
|align=right
}}</div>

[[Fil:Åboulevarden 1935, Aage Fredslund Andersen.jpg|350px|thumb|right|I knap 80 år var Christians Bro mellem [[Christiansgade]] og [[Grønnegade]] stedet hvor [[Aarhus Å|åen]] løb en under [[Åboulevarden]].]]

'''Christians Bro''' blev opført over [[Aarhus Å]] i 1910 og forbinder [[Christiansgade]] med [[Grønnegade]].

I årene fra 1900 til 1910 var området fra [[Vester Allé]] frem til Christiansgade blevet en del af den større indre bybebyggelse.

I 1898 anlagdes [[Louisegade]] på sydsiden af åen, hvor de første nyere bebyggelser blev opført. Senere dukkede også nye ejendomme op på nordsiden, der indtil da havde båret præg af at være en af Aarhus' gamle bydele. Det betød, at der opstod et behov for at etablere en ny broforbindelse, der kunne føre fra Christiansgade til [[Nørre Allé]].

=== Opførelsen af den nye bro ===
Allerede før 1906 var der interesse i at bygge en bro i området, så nord- og sydsiden af åen kunne blive bedre forbundet. Den 22. april 1909 vedtog Aarhus Byråd en færdigbearbejdet plan for broens anlæggelse, men for en tid var den ikke mulig at realisere på grund af økonomiske forhindringer og problemer med at få bevillinger fra ejerne af de grunde, der var nødvendige at tage i brug for at anlægge broen som ønsket. Alligevel fastlagde man i september samme år, hvem der skulle udføre arbejdet med at opføre broen, og valget faldt på tømrermester [[Niels Olsen|N.C. Olsen]] og stenhugger M. Christensen.

Snakken om den nye bro spredte sig til medierne. Den 30. november 1909 kunne man blandt andet læse, at der var sat to ejendomme til salg i Christiansgade, som var ''"særlig godt beliggende lige ved den projekterede Bro over Aaen"''. Selvom tilladelserne til projektet endnu ikke var kommet i hus, skabte broforbindelsen en bedre sammenhæng i området.

Den 27. februar 1910 kunne man læse i [[Aarhus Stiftstidende]], at den såkaldte Christiansgadebro, der havde været tiltrængt i området, ville stå færdig i løbet af foråret eller starten af sommeren samme år. Det var dog nok at tage munden for fuld, da alle tilladelser endnu ikke var på plads.

Den 28. april 1910 tog [[Aarhus Byråd]] en ansøgning fra 'Udvalget for Aarhus Kommunes brolægning, vejvæsen og hovedvandløb' om tilladelse til at anlægge en bro over [[Aarhus Å|åen]], på trækningen imellem [[Slusebroen]] og [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]] op til forhandling. Broen skulle forbinde Christiansgade og [[Grønnegade]]. Tilladelsen blev bevilliget med forbehold for, at broen skulle opfylde bestemte krav i forhold til byggematerialer, mål og hensyn til forlængelser af og forbindelser til gaderne langs Aarhus Å.

Den 8. maj 1910 var avisen - denne gang [[Aarhus Amtstidende]] - igen ude med nyheder om broen. Denne gang var meldingen, at broen ''"bygges af Tømrerm. Olsen og Stenhugger Christensen, blev paabegyndt 14. Novbr og skal være færdig i August. Den vil koste 23.000 Kr, indeholder 37.000 Pd. Jern og 9000 Pd. Beton og bliver forsynet baade med Kørebane og Fortov. Stenbolværket, der leveres af Ingeniørfirmaet Christiani & Nielsen, koster ca. 40.000 Kr."''

Denne tidsplan ser ud til at have holdt nogenlunde stik, da byrådet kunne udlicitere malerarbejdet på den nye bro til malermester P. Christensen den 25. august 1910. Broen var altså ved at være så færdig, at den sidste hånd snart skulle lægges på værket. Fra den 25. august 1910 begyndte der også at komme annoncer i aviserne om bl.a. gaderne og grundene beliggende ved ''"den ny Bro"'', som nu var blevet et pejlemærke for aarhusianerne.

I årene efter broens opførelse blev den både kaldt Christiansbro og Christiansgadebro. Det ser ud til, at navnet Christiansbro eller Christians Bro først blev fast, efter broen blev genopbygget ved frilæggelsen af Aarhus Å.

===Overdækningen af broen===
Allerede inden Christianbroen blev bygget, cirkulerede idéer om at overdække åen, som var blevet stærkt forurenet. Den øgede industri og beboelse i Aarhus havde haft den konsekvens, at åen var begyndt at virke spærrende for trafikken og havde hygiejniske ulemper for byen. Sagen blev behandlet i byrådet flere gange, men den store beslutning tog lang tid at vedtage. Først i 1932 påbegyndtes arbejdet med at rørlægge og overdække åen, og det fik sin start ved Christiansbroen. Broen fik dermed ikke nogen lang levetid, da den nu blev revet ned og inkluderet i overdækningen. Efter denne første etape af overdækningsarbejdet blev afsluttet i 1933, kom Christiansbroen til at markere overgangen mellem den overdækkede og den endnu åbne del af åen. Herfra bevægede arbejdet sig mod øst, indtil åen var overdækket helt til Dynkarkbroen, nutidens Europaplads, i 1957.

I 1989 vedtog byrådet af genåbne åen, og arbejdet med fritlægningen blev påbegyndt i 1995. Igen startede arbejdet ved Christiansbroen, der blev genopført som en traditionel bro, 2007-2008 blev broen nedrevet for at blive erstattet af en ny overgang, der mest af alt tager sig ud som en vej. I 2015 var fritlægningen af åen tilendebragt, men både overdækningen og frilægningen havde sat sine spor på de gamle broer over Aarhus Å.

=== Se også ===
* [[Broer over Aarhus Å (oversigtskort)]]

== Christians Bro på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113521 Se arkivalier omhandlende Christians Bro]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text= Christians Bro er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
* Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 15. marts 1906 – s. 757-758
* Aarhus Byrådsforhandlinger, Mødet d. 28. April 1910 – s. 35
* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 65-1909, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155323
* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 261-1909, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155553
* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 26-1910, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000155868
* Aarhus Byråds journalsager, J. Nr. 272-1910, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000156047
* Aarhus Stiftstidende, 30. november 1909, s. 5
* Aarhus Stiftstidende, 27. februar 1910, s. 3
* Aarhus Amtstidende, 8. maj 1910, s. 3, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A622a61fc-f5d4-40fe-9d95-285db9940e12/query/Christiansgade%2Bbro
* Demokraten, 25. august 1910, s. 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A06799e8b-8395-4250-903a-e258075584b1/query/louisegade%2Bbro
* Fode, Henrik, Århus Å: natur og mennesker. [1. oplag]. Århus: Århus Byhistoriske Fond, 2009

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Skovvejen 46N

2026-03-06T08:13:32Z

Hemik:

[[Fil:Skovvejen 46n .jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46n. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986. Den gamle By.]]

[[Fil:Villa, Klintegården. Skovvejen 46N..jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46n. <br>Foto: Gerda Dybkjær, 1920-1936. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16829813589701, 10.219144101975614~[[Skovvejen 46N]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16829813589701, 10.219144101975614
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Sunhill ===
Villa Sunhill blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46N''' i 1896. Villaen blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] og opført for konsul [[Carl von der Hude]].

Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegården]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegårdens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegården.

=== SAVE-registrering ===
I 1996 blev villa Sunhill [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse, er den fredet ligesom Klintegården.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Skovvejen 46N på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77453 Skovvejen 46N]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Rågevænget

2026-03-05T11:39:03Z

Hemik:

'''Rågevænget''' er en vej, som ligger i [[Højbjerg]]. Vejen er en sidevej til [[Jagtvej]] i Højbjerg.

Oprindelig navngivet Wingesvej efter sagfører [[Sigfred Victor Winge]], der havde en bolig ved vejen. Han var født i Middelfart og blev jurist i 1871. Fra 1878 til 1935 sagfører i Aarhus. Formand for Aarhus Sagførerforening fra 1899 til 1906. Havde kontor på bl.a. [[Lille Torv]] og sidenhen i [[Skt. Clemens Stræde]]. På nuværende Rågevænget 3 opførte han i 1907 [[Villa Hvilen]], hvor han boede indtil 1921. Vejnavnet blev ændret i 1955 til Rågevænget.

== Rågevænget på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2047 Rågevænget]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Rydersvej

2026-03-05T11:36:40Z

Hemik:

'''Rydersvej''' er en vej, som ligger i [[Riisvangen]]. Vejen ligger mellem [[Gustav Holms Vej]] og [[Risvang Allé]].

Navnegruppe med polarforskere i Riisvangen.

Anlagt i 1923 og navngivet i 1924 efter søofficer og grønlandsforsker Carl
Hartvig Ryder (1858-1923). Han var født i København. Kom tidligt ind i marinens
tjeneste og fik herigennem en stærk interesse for arktiske undersøgelser
og forskning. Ryder kom til at deltage i flere ekspeditioner til Vestgrønland
og fattede især interesse for nordboruinerne, men etablerede også
gode meteorologiske iagttagelser. I 1891-1892 foretog han med sælfangerskibet
Hekla en ekspedition til Østgrønland med henblik på opmålinger
langs kysten nord for Angmassalik (nu Tasiilaq). I 1902 blev Ryder kontorchef
i Marineministeriet og fem år senere direktør for Meteorologisk Institut.

== Rydersvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2005 Rydersvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Rosenvangs Allé

2026-03-05T11:34:51Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
|lines=:56.1371235852433 10.176730873520576
:56.137090317217876 10.176787258175377
:56.13703407422997 10.176880966675778
:56.13685395255724 10.177150638863544
:56.13647420317879 10.177691754477722
:56.13646713688827 10.177701697009311
:56.13634545202946 10.17786712633063
:56.136241335665886 10.177993623772254
:56.136233501370874 10.178001440996823
:56.135895514091416 10.178302335540097
:56.13560339114297 10.178551335913221
:56.13522926729421 10.178849489844422
:56.1340746964176 10.179577355421772
:56.133965675271 10.179646104764284
:56.13350156761536 10.179941485369087
:56.133102797821856 10.18018269333743
:56.132204790965126 10.180746822157984
:56.131486651937294 10.181194648603341
:56.13147828380066 10.181200286405312
:56.13142904682075 10.181238568497616
:56.131380794555 10.181276187500236
:56.13134437684835 10.181297757638124
:56.13115885016857 10.181408076663848
:56.130620723412676 10.18174490293717
:56.130498674980984 10.1818227333607
:56.13020148541834 10.182005001200817
:56.13008263112963 10.182078020444314
:56.12973233124566 10.182298797000007
:56.129601885319005 10.182380871189848
:56.129503622998584 10.182442534010157
:56.12886739822173 10.182842284694596
:56.12883602910998 10.182862076304406
:56.12856478763812 10.183028209841005
:56.128556329322144 10.18303349379971
:56.12797389214035 10.183404176944421
:56.127377173534576 10.183778564414796
:56.12720773479099 10.183885404309942
:56.127199221558165 10.183890521464448
:56.12685565531712 10.184078672549303
:56.12683235472746 10.184090987851414~Rosenvangs Allé;
:56.12630595692437 10.184459471328724
:56.12627830752488 10.184475513617857
:56.12620927203771 10.184515678961839
:56.12606261800272 10.184601285454221
:56.125399410268166 10.18501236242329
:56.12446580981198 10.185593834749234
:56.12389052207341 10.185953371319078
:56.12326244838786 10.186345695075577
:56.12325401957501 10.186351276291317
:56.12295385467324 10.186567793708555
:56.12294553629643 10.18657388814201
:56.122774783983296 10.18671799537765
:56.122631096290064 10.186851188781443
:56.122623292937725 10.186859174005182
:56.12249883804161 10.186988239658842
:56.122331166134465 10.187175972052257
:56.12217513509236 10.187366192625515
:56.122167874701866 10.18737567494137
:56.12196672698225 10.18764653776684
:56.12195961170453 10.187656361688347
:56.121697190681644 10.188072531386865
:56.12153427762479 10.188349655700447
:56.12152800203894 10.188361174510327
:56.12145947986944 10.188488798109443
:56.12139799364708 10.188626192227451
:56.12139198327176 10.188638029193834
:56.12090251362339 10.189571562237452
:56.120892217811274 10.189598560872565
:56.120767209802246 10.189836643613623
:56.120761166359095 10.189848376355089
:56.12015645110726 10.191022247943524
:56.11977032142123 10.1917661677676
:56.11976260564147 10.191784507394166
:56.119449863531834 10.192369399455995
:56.11924072933563 10.19277389674433
:56.118977877032584 10.193269696389297
:56.11893582493362 10.193352469176087
:56.1185993078195 10.1940145936662
:56.11846318947627 10.194292177357246
:56.11829421460938 10.194659456926162
:56.118232185077474 10.19481300611491
:56.11806149177023 10.19523513975204
:56.117971906180166 10.195494197837487
:56.11789423576949 10.195870106299177
:56.11766563596693 10.196974911134028
:56.11738029443461 10.198321194346567
:56.117318773185694 10.198663575996012
:56.11720539184125 10.199439478776492
:56.11719648855989 10.19951706414889
:56.11715729400158 10.199858416227999
:56.117092757941585 10.200510588241544
:56.117056557157156 10.200876447039777
:56.11694129582721 10.201993739692425
:56.11689910724301 10.2024028835741
:56.1168633222042 10.202750384111196
:56.11680569173417 10.203319335513385
:56.116767293661766 10.203698663029359
:56.11675609783283 10.203809291483827
:56.11669783997909 10.204393242427102
:56.11664128640655 10.204949580914164
:56.11658369823127 10.205493822683966
:56.116580411512594 10.205524922291978
:56.11653033691701 10.206036522397406
:56.11652721225695 10.206068495507127
:56.11650567834558 10.20627324249696
:56.11648083508097 10.206509506179207
:56.116414575398714 10.207139519426237
~Rosenvangs Allé~
|width=378
|height=200
|align=right
}}</div>
[[Fil:Nordre del af Rosenvangs Allé lavkantkort 1901 1945.jpg|350px|thumb|right|Den nordre del af Rosenvangs Allé med træer i vejkanten. Kort: Historiskatlas.dk. Lavkantkort. 1901-1945.]]
[[Fil:Rosenvangs Alle Sylvest Jensen Luftfoto 1956 B02291 010d 1.jpg|350px|thumb|right|Rosenvangs Allé med vejtræer ud for Rosenvangskolen og Fredenskirken. 1956. <br>Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek..]]
'''Rosenvangs Allé''' er en vej i det sydlige Aarhus, der fra en nordgående retning tager sin begyndelse i [[Kongsvang]] over [[Rosenvang]] og [[Fredensvang]] for at ende i [[Højbjerg]] ved krydset [[Højbjerg Torv]].

Som navnet Rosenvangs Allé antyder, har der på et tidligt stadie i vejens historie været en allé-lignende trærække med forskudte træer overfor hinanden, der dog kun dækkede den nordligste del af strækningen fra det nuværende kryds [[Skanderborgvej]]/[[Christian X's Vej]] og ned til [[Niels Bohrs Vej]]. Ved en senere udbygning af området langs Rosenvangs Allé var en strækning i midten af 1950'erne fra [[Rosenvangskolen]] hen forbi [[Fredenskirken]] mod [[Fredensvang Runddel]] præget af en allé i form af en græsrabat med plantede vejtræer overfor hinanden i hver side.

Vejen er blevet udvidet ad flere omgange og i flere faser og er blevet til en meget lang kurvet allé. Intet tyder dog på, at længere strækninger af Rosenvangs Allé senere har været præget af træer i vejkanten. Enkelte træer kan på den lange strækning have givet en 'allé-effekt' langs villahaverne. Det nærmeste, vejen senere kom på en klassisk allé, var de gamle telefonpæle, der stod i hver sin side af vejen. I dag er der ingen spor af allé-træer tilbage på Rosenvangs Allé.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1978 Rosenvangs Allé]}}

== Litteratur og kilder ==
* Historisk Atlas. Lavkantkort. 1901-1945.

[[Kategori: Gader & veje]]

Rouloen

2026-03-05T11:32:33Z

Hemik:

'''Rouloen''' er en vej, som ligger i [[Egå]]. Vejen er en vinklet vej mellem [[Skolevej]] og [[Egå Havvej]].

Navngivet i 1965 efter en afledning af ældre tiders marknavn [[Roglonds Agre]].
Roglond er blevet tolket som stedet med en rågekoloni, en rågelund.

== Rouloen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rouloen Rouloen]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Rudolph Wulffs Gade

2026-03-05T11:32:05Z

Hemik:

'''Rudolph Wulffs Gade''' er en gade på [[Frederiksbjerg]]. Gaden ligger mellem [[Kongsvang Allé]] og [[Marselis Boulevard]].

Navnegruppe med lokalpolitikere på Frederiksbjerg.

Navngivet i 1932 efter købmand og lokalpolitiker [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Født og opvokset på Bornholm, hvorfra han kom i handelslære og videreuddannede sig i Tyskland og England. I 1865 løste han handelsborgerskab i Aarhus og tog initiativ til regelmæssig rutesejlads til engelske kystbyer. Han specialiserede sig i handel med kul, jern og petroleum, hvoraf sidstnævnte i 1889 blev udskilt i Det Danske Petroleums-Aktieselskab. Han opførte søbadeanstalter nord og syd for byen og var den første, der slog til lyd for et universitet i Aarhus. Han var medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1893-1896.

== Rudolph Wulffs Gade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1984 Rudolph Wulffs Gade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Rugbakkevej

2026-03-05T11:29:09Z

Hemik:

'''Rugbakkevej''' er en vej, som ligger på [[Trøjborg]]. Vejen er en sidevej til [[Skovvangsvej]].

Oprindelig navngivet Rolighedsvej i 1922. Vejen ligger midt i [[Havebyen Skovbakken]].
I perioden 1919 til 1926 blev der opført 40 dobbelthuse og to enkelthuse af [[Arbejdernes Andels Boligforening]] efter tegninger af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Johannes Høeg-Hansen]]. I 1939 blev vejen omdøbt til Rugbakkevej efter marknavnet [[Roebaksfald]], der ses på et matrikelkort fra 1816. I markbogen fra 1683 omtales stedet som Røe Bancken. Forleddet er det gammeldanske navneord 'ruthi’ for rydning, og banke er blevet til bakke, som er en forhøjning i landskabet. Navnets oprindelige betydning har derfor været 'forhøjningen med rydningen’.

== Rugbakkevej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Rugbakkevej Rugbakkevej]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Lokalhistorisk Samling

2026-03-03T11:40:22Z

Hemik:

[[Fil:Lokalhistorisk samling 1978.jpg|thumbnail|Lokalhistorisk Samling på Hovedbiblioteket. Foto 1978]]
'''Lokalhistorisk Samling''' i Aarhus var en afdeling under Aarhus Kommunes [[Biblioteket i Mølleparken|hovedbibliotek]]. Den blev oprettet omkring 1948. Den nøjagtige dato kan ikke fastslås, men den optrådte første gang i bibliotekets årsberetning fra 1948/1949.

Det var stadsbibliotekar [[Aage Jakobsen Bredsted]], der lod litteraturen om Aarhus by og amt udskille fra det almindelige system, omkatalogisere og opstille i en særlig gruppe.

Fra 1950 blev samlingen henlagt som en underafdeling af Hovedbiblioteks læsesal.

Det blev læsesalens leder [[Kjeld Elkjær]] der stod for den videre udbygning med indsamling af stoffet, registrering, indretning og formidling samt arrangement af udstillinger. Da Elkjær trådte tilbage i 1986, fik samlingen status som en selvstændig afdeling af Hovedbiblioteket under ledelse af afdelingsbibliotekar Leif Dehnits.

Den kom til at disponere over et areal på 150 m<sup>2</sup> samt nærliggende magasiner. I afdelingen var ophængt gamle byprospekter og ældre malerier med aarhusmotiver.

====Fra tryksager til billeder====
Udover ca. 11.000 bogbind opbyggede afdelingen en stor samling af tryksager, udklip og bykort. Den havde også kopier af folketællingslister, kirkebøger, borgerskabsprotokoller og brandtaksationer fra Aarhus.

Endvidere rummede samlingen jubilæums- og festskrifter fra firmaer og foreninger. Samlingen af Århus Vejviser siden 1876 var komplet. Det var samlingen af Aarhuus Stiftstidende siden 1835 og Demokraten siden 1884 også.

Ikke mindst har Lokalhistorisk Samlings store arkiv med fotografier haft publikums interesse. 60.000 topografiske billeder og 11.000 portrætter var der i samlingen. Dele af billedsamlingen kan i dag ses på aarhusbilleder.dk.

Lokalhistorisk Samlings materialer overgik i 2011 til [[Den Gamle By]] og [[Aarhus Stadsarkiv]].

<big>Se også</big>
----
*[[Århus leksikon|Århus Leksikon]]
*[[Den Gamle Bys billedsamling]]

==Eksterne henvisninger==
*[http://danskebilleder.dk danskebilleder.dk]

==Kilder==
* [[Århus Årbog]] 1988, temaartikel
* Århus Årbog 1991

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]

True

2026-03-03T11:35:59Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17543419117429, 10.089215234652972~[[True]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.17543419117429, 10.089215234652972
|align=right
}}</div>

'''True''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere lå i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Byen hørte indtil 1984 til [[Brabrand Sogn]], men kom herefter til at høre under [[Skjoldhøj Sogn]], som blev oprettet omkring den nye [[Skjoldhøj Kirke]].
[[Fil:DSC 8168--True.jpg|350px|thumb|right|Den tidligere [[True Skole]], True Byvej 8. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]
== Historie ==
True kendes tilbage til første halvdel af 1300-årene, hvor byen benævnes som Trhyghæ. Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1783.

Omkring 1800-tallet havde True form som en firesidet polygon og er siden vokset med randbebyggelse langs de fire indfaldsveje, hvorved byen praktisk taget blev kvadratisk. I den gamle landsby, som let genkendes, var østsiden væsentlig kortere end de øvrige. Gårdene indrammede et polygonalt forte på over to hektar. Det er en landsbytype, som kun forekommer yderst sparsomt vest for Storebælt; i [[Aarhus Kommune]] er True den eneste. Bortset fra smedjen og skolen forblev fortepladsen næsten ubebygget indtil begyndelsen af 1870’erne. Siden da er den blevet opfyldt af huse for aftægtsfolk, arbejdere og håndværkere samt enkelte nyskabte smålandejendomme med tilkøbt jord. I gårdkransen begyndte udtynding allerede ved udskiftningen i 1783, men egentlig udflytning har altid været ringe; det betydelige antal ejendomme uden for byen er opstået ved deling eller udparcellering af statshusmandsbrug dels kort efter 1900 og dels i slutningen af 1920’erne.

Omkring 1900 fandtes: skole, mølle og bageri.

I 1960’erne begyndte en ny udvikling, idet tre af byens gårde og fire ejendomme på marken blev inddraget i den stor-aarhusianske parcelhusbebyggelse ([[Skjoldhøjparken]]). Også åbningen af varehuset Bilka i Tilst i 1970 har haft stor betydning for True, som kun er en kilometer væk fra varehuset.

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

True ligger på den sydlige kant af et større, småbakket plateau, der mod nord falder imod Lyngbygård Ådal og mod syd og øst mod Voldbækken. Den landskabelige placering opleves især ved byens afgrænsning mod syd og vest, hvorfra der er vidt udsyn over landskabet.

True kendes tilbage til første halvdel af 1300-årene, hvor byen benævnes som Trhyghæ. Landsbyen blev stjerneudskiftet i 1783, og de gamle skel og udskiftningshegn kan stadig tydeligt ses i landskabet omkring byen.

Landsbyen kan karakteriseres som en polygonal forteby. Den oprindelige gårdbebyggelse lå omkring en bred og kantet forte i byens midte.

Den tidligere bebyggelsesstruktur kan tydeligt aflæses i byen, hvor de ældre gårde stadig danner en klar og markeret overgang mellem bebyggelse og åbent land.

Den gamle fortes kantede afgrænsning kan mod nord, syd og øst følges i True Byvejs næsten kvadratiske forløb igennem byen. Den nordlige og vestlige del af den tidligere forte er domineret af den velbevarede skolebygning, der er opført i begyndelsen af dette århundrede, mens den sydlige og østlige del er præget af ældre småhuse.

Byens beplantning med alleer og store fritstående træer indgår i et fint samspil med bebyggelsen.

I byen er bevaret flere ældre landhuse og dele af de gamle bindingsværksgårde, men bebyggelsen er primært præget af de mange velbevarede gårdanlæg fra slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-årene. Byens klare struktur, afgrænsning og velbevarede udskiftningsfigur danner en bevaringsværdig helhed.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].''

==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].

==== Geografi og bevoksning: ====
True ligger ved sydranden af det plateau, der fra [[Tilst]]-området strækker sig mod sydvest mellem [[Egå]]-tunneldalen og den lavning, der indeholder Voldbækkens øvre løb. Set fra syd tegner True sig smukt mod horisonten, ligesom der ved udkørslen fra byen er et fint vue i modsat retning.
Bevoksningen er ret sparsom, især mod offentlig vej. Den rest af den store forteplads, der endnu ligger ubebygget i byens sydvesthjørne foran sognefogedgården ([[Espenhøjvej]] 1), bidrager heller ikke synderligt til højnelse af miljøet; den er nu opdyrket.

[[Fil:DSC 8170--True.jpg|350px|thumb|left|Indgangen til den gamle sognefogedgård i True, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

==== Bygninger og erhverv: ====
Skønt gårde er stærkt fremtrædende i bybilledet, er True beboelsesorienteret. Det skyldes især ændret funktion af landbrugsbygninger, nye beboelseshuse forekommer kun i beskedent omfang. Efterkrigsforandringerne har også skabt en del nye arbejdspladser uden for landbruget, så at industri og service i 1974 beskæftigede mere end 3 gange så mange mennesker som landbruget. Den private service lå på næstlaveste niveau blandt de 5 grupper, undersøgelsen opererer med.
10 gårde, 31 beboelseshuse med udhuse, 2 købmænd, 1 autoværksted, 1 lakfabrik og 1 vognmandsforretning med tung kørsel. Desuden findes en skole med selvstændig gymnastiksal i det nedlagte forsamlingshus. 4 komplekser er tidligere landbrugsejendomme, hvoraf de to anvendes til beboelse og to til erhvervsformål.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget af både gennemgående biveje og mindre trafikerede biveje. [[Langhøjvej]] og [[Anelystvej]] er ret trafikerede og har en del gennemgående trafik, medens de andre veje i landsbyen er noget mindre trafikerede. Det interne vejnets form er stjerneformet og giver en vis miljømæssig værdi ved dets slyngede forløb. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der eksisterer et enkelt fortov langs Anelystvej.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 118
|-
| Antal bygninger ||
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 10 heraf to delvis fra 1700-tallet, alle i bindingsværk.
|-
| Særkende for landsbyen || True indtager en relativt beskeden plads med hensyn til miljøværdi. Det hænger blandt andet sammen med, at et par af de miljøpositive bygninger ikke er synlige fra offentlig vej. I sit anlæg er byen imidlertid højst bemærkelsesværdig. Forten er vel næsten bebygget, men ingen anden af kommunens landsbyer kan opvise en tilsvarende imponerende gårdkrans omkring den gamle byplads og et så tydeligt skel mellem de gamle gårde og fortens senere bebyggelse. Dette perfekte mønster kan imidlertid næppe bevares fremover.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== True på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107829 True]}}

== Litteratur og kilder: ==
* Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* http://www.brabrandarkiv.dk/
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
* https://digdag.dk/
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Castenschioldsvej

2026-03-03T11:29:03Z

Hemik:

''' Castenschioldsvej''' er en vej, som ligger i [[Højbjerg]]. Vejen ligger i Kragelundskvarteret i Højbjerg.

Anlagt i slutningen af 1920'erne og navngivet efter kammerjunker, cand.polyt. [[Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenschiold-Benzon (1873-1957)|Ludvig Helmuth Frederik Holger Castenschiold-Benzon]], som i 1909 kom til gården Kragelund. Han overtog først gården i 1915, men hans ejertid blev kort, idet han allerede afhændede ejendommen i september 1916, da han blev kaldt til Rusland som medlem af en krigsfangekommission. Han arvede i 1924 Gyllingnæs efter sin morbror, men afhændede godset året efter.

== Castenschioldsvej Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=354 Castenschioldsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Passage Vinstuen

2026-03-03T11:27:18Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.155235167442015, 10.208128723773397~[[Fiskergyde 15]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.155235167442015, 10.208128723773397
|align=right
}}</div>

'''Passage Vinstuen''' blev åbnet den 10. januar 1913 af [[William Maardt]], som kom fra beværtningen [[Bræddehytten]] i [[Vestergade]]. Bygningen, som huser Passage Vinstuen, er opført omkring år 1900, og ligger i [[Fiskergyde 15]]. Hvad der har befundet sig i Passage Vinstuens lokaler i stedets første 13 år, vides ikke.

Maardt havde borgerskab som vinhandler "med Ret til Udskænkning for siddende Gæster", og i de første år hed beværtningen 'Vinhandler Maardts Bodega'. Priserne var meget rimelige - i 1916 kunne man eksempelvis erhverve sig en kold sjus for 35 øre og tilmed få den serveret i haven. Maardt - og sidenhen enken [[Betty Berling Maardt]] - drev Passage Vinstuen frem til 1922. Efter denne periode havde beværtningen mange skiftende ejere.

''"En fredfyldt plet midt i Storbyens hektiske Trafik"'' - en sådan fornem omtale fik Passage Vinstuen i tobindsværket ’Aarhus – Jyllands hovedstad’. Det var jo dengang, den kørende trafik - fra sporvogne over hestevogn til lastbiler - pløjede ned gennem midtbyen og Søndergade.

På dette tidspunkt var Passage Vinstuen overtaget af [[Bjørn Rasmussen]], som også drev [[Cykelbanens Restaurant]].

I 1964 kunne man i bogen 'Ung i Århus' læse bibliotekar og digter Christian Stub-Jørgensens (1897-1988) artikel "På opdagelse i en halv storstad", hvori han erindrer sine besøg på Passage Vinstuen. Desværre daterede han ikke oplevelserne, men et af hans minder lyder således: ''"Her var tonen bramfri, og der appelleredes til Bacchusdyrkelsen med indskrifter på bjælkeloftet som f.eks.: "Pris være den gode St. Clemens. Han opfandt Whisky i Vandet. Dør man ikke af Tremens, saa dør man af noget andet""''. Inskriptionerne er sandsynligvis blevet fjernet i 1922, da restauratør K.P. Østergaard Andersen overtog vinstuen og fik restaurereret lokalerne.

I 1970'erne havde stedet et noget blakket ry som et tilholdssted for narkomaner, bøller og slagsbrødre. I 1980 overtog [[Karen Ballegaard]] og [[Carl Erik Jensen]] stedet, og de gjorde op med tidligere tiders problemer. Passage Vinstuen fik et tiltrængt løft og er fortsat et åndehul i midtbyens jag. Beværtningen lever primært af stamkunder og studerende. Ejer er Peter Trane (2026).

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1913-1920: Indehaver William Maardt.
* 1921-1922: Indehaver Betty Sofie Berling Maardt, William Maardts enke. Hun blev efterfølgende indehaver af Café Á Porta i [[Fiskergade 26]].
* 1922-1927: Vært K.P. Østergaard Andersen.
* 1927-1928: Vært Enkefru Marie Elisabeth Østergaard, som efterfølgende blev bestyrerinde på Café Porta i Fiskergade 26.
* 1928/1929-1929: Vært O.C. Jensen, som havde været bevillingshaver på Café Á Porta fra 1925-1928.
* 1929-1941: Vært Inger Frentz.
* 1941-?: Vært O.J. Karner.

== Fiskergyde 15 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=22925}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 74-75
* Vagn Dybdahl, Ung i Århus bd.1, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1964, 142-160

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

General Rye

2026-03-03T09:32:14Z

Hemik:

'''General Rye''' var et værtshus og restaurant beliggende i [[Ryesgade]]. Værtshuset åbnede på adressen [[Ryesgade 16]] den 9. maj 1972 og lukkede igen den 24. marts 2001. Restauranten var opkaldt efter general Olaf Rye, der var en norsk og senere dansk officer, især kendt for sin deltagelse i 1. Slesvigske Krig (el. Treårskrigen).

Restauratør for den nyåbnede restaurant i 1972 var direktør for 'Special Smørrebrød' Børge Wilhelmsen. Direktøren var historieinteresseret og mente, at telefonnummeret til restauranten skulle lede tankerne hen på slagene i 1848 under 1. Slesvigske Krig. Wilhelmsen kontaktede derfor Finansbanken i [[Søndergade]], som havde telefonnummeret 13 18 48 for at høre nærmere om muligheden for at overtage dette nummer. Stifteren af Finansbanken Alex Brask Thomsen indvilgede i en aftale om overdragelse af nummeret for et ukendt beløb.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://aarhusarkivet.openaws.dk/search?organisations=160311 General Rye]}}

== Litteratur og kilder ==
* Jyllands-Posten. Vemodigt farvel til Generalen. 06-03-2001. https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE3594157/Vemodigt-farvel-til-Generalen/
* Aarhus Stiftstidende. General Ryes telefonnummer. 03-05-1972.

[[Kategori: Detailhandel & service]]

Vagn Lundbye (1933-2016)

2026-03-03T09:02:10Z

Hemik:

'''Vagn Lundbye''' (født den 22. november 1933, død den 20. august 2016) var en dansk forfatter.

Vagn Lundbye blev født i Vanløse i 1933 og voksede op i Aarhus. Han tog realeksamen på [[Aarhus Akademi]] og blev siden uddannet som officer og lærer.

Han debuterede i 1966 med romanen Signalement og udgav siden mere end 50 bøger i mange forskellige genrer: romaner, noveller, digte, faglitteratur, rejseberetninger og børnebøger.

Lundbye var kendt for at beskæftige sig med myter, natur og kosmos. I særdeleshed var forfatterskabet inspireret af indianske og grønlandske myter, hvilket blandt andet resulterede i bøgerne Den indianske tanke (1974), Indianske fortællinger (1992) og Mytologisk rejse i et grønlandsk landskab (1985). Det mytologiske stof var sammen med Lundbyes visioner om natur og kosmos med til at gøre ham til en outsider i dansk litteratur.

Den mytologiske tanke har også ført til flere eksotiske rejser. I 1980'erne deltog Lundbye i to ekspeditioner til Grønland for at finde spor efter Danmark-ekspeditionen (1906-1908). Han skrev om Danmark-ekspeditionen og om sine egne rejser i Omkom 79’fjorden fra 1984 og en revideret udgave fra 2006.

Ligeledes var han kendt for sine rejseberetninger fra den danske provins, heriblandt Anholt, Langeland og en sidste tur med Storebæltsfærgen i 1997.

I 2002 modtog han Det Danske Akademis Store Pris for sin selvbiografiske roman Trefoldighedsbarn med erindringer fra barndommen i Aarhus fra 1935-1949. Den fortæller rystende om en opvækst med en voldelig og tyrannisk far.

I 2003 udkom også en cd, hvor Lundbyes Dyrefabler blev sat i musik af [[Holger Laumann (1942-2007)|Holger Laumann]]. De blev fremført af en lang række danske sangere, blandt andre kendte aarhusianere som [[Lis Sørensen]], [[Mek Pek]] og [[Flemming Jørgensen | Flemming 'Bamse' Jørgensen]].

Fra 1970 boede han det meste af sit liv på Langeland. Han døde den 20. august 2016.

== Litteratur og kilder ==
*Vagn Lundbye: ''Trefoldighedsbarn'', Kbh. 2002 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A24214362 Bestil materiale]
*[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zlundbye00/print_zlundbye00 Vagn Lundbye, Forfatterweb]
*[http://www.litteratursiden.dk/forfattere/vagn-lundbye Vagn Lundbye, Litteratursiden]
*[https://www.information.dk/kultur/2016/08/manden-kaldte-vagn Nekrolig i Information d. 23. august 2016 af Klaus Lynggaard]

[[Kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Fiskerhuset ved Giber Å

2026-03-03T07:40:06Z

Hemik:

<div class="tright">
{{#display_map:
56.085216286560104, 10.24853278214407~[[Fiskerhuset ved Giber Å]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.085216286560104, 10.24853278214407
}}
</div>
[[Fil:1908, fiskerhus Giber å, ukendt, danske.jpg|350px|thumb|right|Mundingen af Giber Å med Fiskerhuset i baggrunden, ca. 1908.]]
Ved [[Moesgård Strand]] på sydsiden af [[Giber Å|Giberåens]] udløb i [[Aarhus Bugt]] ligger der et lille gult stråtækt hus. I slutningen af 1700-tallet kendes fiskerhuse på dette sted. Det blev opført i 1793<ref>BBR- og boliginformationer</ref>.

Det nuværende hus blev bygget i 1856 og dets beboere har som godsfiskere skullet aflevere hovedparten af fangsterne fra Aarhusbugten til herskabet på [[Moesgård herregård |Moesgård]]. Da skoven - og dermed også stranden - blev erhvervet af [[Aarhus Kommune]] i 1935 og åbnet for offentligheden, blev det også muligt for husets beboere at supplere indtægterne med bådudlejning.

Ved [[Aarhus Å]] fandtes også et [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhus]], som indtil ca. 1922 fungerede som traktørsted.

== Fiskerhuset ved Giber Å på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150759}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Fiskeri & jagt]]

Filip Johannes Riisager

2026-03-03T07:38:25Z

Hemik:

'''Filip Johannes Riisager''' (født 1925 i Horne og død i 2010) var teolog fra [[Aarhus Universitet]] og sognepræst i Hasle-Skejby-Lisbjerg, tilknyttet i perioden 1955-59 med bolig i Lisbjerg sogn, senere provst over Hjørring Provsti.

=== Mødet med Karl Ludvig Reichelt og den Nordisk Kristne Buddhistmission ===

Filip Riisager forfattede i 1973 en licentiatafhandling ('Forventning og Opfyldelse') om den norske kinamissionær, Karl Ludvig Reichelt (født i Arendal 1877, død i Hong Kong 1952) og dennes oprettelse af det kristne center/institut 'Tao Fong Shan' i Hong Kong.
Afhandlingen blev fulgt op af bogen 'Tao-Vindens Bjerg' (2010), der blandt andet med udgangspunkt i Reichelts dagbøger diskuterer den tætte og ikke helt uproblematiske forbindelse mellem Reichelt og dennes samtids såkaldte teosofiske, antroposofiske strømninger.

== Kilder ==

* Hasle Sogns Historie - Fra landsby til Århus-forstad
* http://aalborgstift.dk/liv-tro/nyheder/2010/august/filip-riisager-tao-vindens-bjerg/

[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]

Filadelfiaforsamlingen

2026-03-03T07:34:10Z

Hemik:

'''Filadelfiaforsamlingen''' er en kirke, der teologisk og kirkeligt hører under Pinsebevægelsen. Kirken blev etableret i Aarhus i 1940 og har ligget i [[J.M. Mørks Gade]], i en bygning fra 1924, som arkitekten [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|W. Th. Klemann]] har tegnet.

== Kilder ==

* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus Historier fra byen, byens historie

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]

Lost Kids

2026-03-03T07:32:51Z

Hemik:

[[Fil:Lost Kids koncertAarhus.jpg|350px|thumb|right|Koncert med Lost Kids i Aarhus. <br>Foto: Dan Damm Sørensen]]
'''Lost Kids''' var et aarhusiansk punkband, der var aktivt i perioden fra 1978 til 1982.

Lost Kids var en del af [[Punk i Aarhus (1978-1988)|den første punkbølge]] i Danmark og udsendte den første danske punkplade, singlen 'Født Som Nul' i 1978.

Bandet udgav debutalbummet 'Bla Bla' i 1980. Her bestod bandet af:
*Jan Jet (Jan Nielsen): Vokal
*Pussi Punk (Kate Svanholm): Vokal
*Mek Pek (Mek Falk): Bas
*Kose (Karsten Bo Sørensen): Trommer
*Bølle (Kim Nielsen): Guitar
*Stefan Borum: Keys

Året efter udkom albummet 'Bla Bla 2'. Dette blev Lost Kids' sidste plade. Herefter gik det ned ad bakke for bandet, som gik i opløsning.

Selvom bandet kun udgav de to førnævnte fuldlængdes plader, blev det i mellemtiden til flere singler og bidrag til opsamlingsplader, heriblandt den legendariske [[Pære Punk]]-plade fra 1979.

Lost Kids har haft ry for en hård livsstil, hvor stofferne fyldte meget i bandet, hvorfor der også undervejs har været adskillige udskiftninger af bandmedlemmer.

Manden bag Lost Kids, Jan Jet, gik i 2022 bort i en alder af 70.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=%22Lost+Kids%22 Lost Kids]}}

== Litteratur og kilder ==
* ''Lost Kids''. Discogs.com. Tilgået d. 27/10/2023 fra: https://www.discogs.com/artist/444513-Lost-Kids?superFilter=Releases
* Aarhus Stiftstidende. ''Startede sit band på en stor fed løgn: Nu er Aarhus' første punker død''. 06/07/2022. https://stiften.dk/navne/startede-sit-band-paa-en-stor-fed-loegn-nu-er-aarhus-foerste-punker-doed

[[Kategori:Musik]]

Feedback Recording

2026-03-03T07:31:35Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13822451863258,10.174700482749993~[[Haraldsgade 27]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13822451863258,10.174700482749993
|align=right
}}</div>

[[Fil:000240494 l.jpg|350px|thumb|right|Gnags' indspilningsstudie Feedback Recording. Foto: Jens Tønnesen, 1986, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Feedback Recording''', '''Feedback Studiet''' eller bare '''Feedback''' var et indspilningsstudie ejet af bandet [[Gnags]] ved deres villakollektiv på [[Haraldsgade 27]] i [[Kongsvang]], [[Viby]].

Feedback opstod så småt fra 1974, hvor Gnags fik råd til at købe en mikserpult til deres bands kollektiv. Det skete på baggrund af, at de gennem det forgangne år havde oprettet [[Pladeselskabet Genlyd Grammofon|pladeselskabet Genlyd]], der på dette tidspunkt blot bestod af et skrivebord i kollektivet - hvorfra pladeselskabet blev administreret - for at udgive deres egen plade.

===Genlyd og Feedback opstår===
Bandets nye aktiviteter som både pladeselskab og begyndende indspilningsstudie var et resultat af, at man i 1970'erne ikke kunne indspille og udgive en plade uden at skulle til København. Det var en kostelig og omstændelig affære, som kun de færreste bands havde råd til at betale selv. Desuden var det også kun ganske få, der fik tilbud fra de etablerede pladeselskaber, der sad tungt på markedet. Disse var alle lokaliseret i København, og af samme grund var det stort set kun københavnske bands og solister, der fik chancen.

Gnags havde været gennem møllen i 1973, hvor de tog til København og betalte i dyre domme for at indspille pladen 'På Vej', der blev udgivet af Johnny Reimers Polygram. Da de omtrent et år senere ville lave pladen 'Del Af En Ring', måtte de igen til København og betale for indspilningen, men denne gang var der ingen, der ville udgive pladen. Dermed kunne Gnags ikke tjene pengene ind igen og stod i gæld til indspilningsstudiet uden en krone på lommen. Af nød - men også for at få deres nye plade ud i verden - oprettede Gnags derfor Genlyd fra kollektivet i Haraldsgade og udgav selv 'Del Af En Ring'. De fik herefter råd til mikserpulten og ombyggede deres øvelokale i kollektivets gamle snedkerværksted til et studie. Dermed fik Feedback sin spæde start.

===Hele Jyllands studie===
Med egne Feedback og Genlyd kunne Gnags nu både indspille og udgive sin egen musik - men også andres. Flere og flere musikere begyndte at tage til Kongsvang og hænge ud i det nye studie. Ud over at udgive tre af Gnags' egne plader frem til 1978, udgav Genlyd også musik fra bl.a. [[Lost Kids]], [[Blue Sun]] og [[Djursland Spillemændene]].

Gnags' musikalske karriere tog herefter fart, og op gennem 1980'erne blev de et af Danmarks mest populære og succesfulde bands. Det formåede at udgive hele ti plader, der blev hædret med platin, på rad frem til 'Lygtemandens Sang' i 1991.

Feedback voksede sig også større med årene og lagde i 1985 lokaler til, da støttesangen 'Afrika' skulle indspilles. Her blev alle de største danske stjerner samlet i Aarhus, hvilket markerede musikkens løsrivelse fra hovedstaden. Dette var højdepunktet i den store firseroptur, som det aarhusianske musikmiljø oplevede. Genlyd spillede ligeledes en stor rolle i denne udvikling, da pladeselskabet udgav store navne som [[Thomas Helmig (1964-)|Thomas Helmig]], [[Henning Stærk]], [[Mek Pek]], [[Elisabeth]], [[Michael Falch]], [[Arvid]], [[Kåre Norge]], [[Det Neodepressionistiske Danseorkester]] og [[Søs Fenger]].

Både Feedback og Genlyd blev de steder, man kunne gå til som aarhusiansk - eller bare jysk - musiker, når man ville indspille og udgive sin musik uden for det københavnske marked, men med lige så stor chance for succes. Det var lige indtil 1990, hvor Genlyd flyttede til København. Det efterlod et hul i det aarhusianske musikmiljø, og den eksplosive blomstring, som musikken i Aarhus havde oplevet gennem 1980'erne, stilnede af.

Feedback Studiet blev dog liggende på sin plads i Kongsvang og var fortsat samlingssted for mange aarhusianske kunstnere. Det lukkede imidlertid endeligt i 2011.

===Se også===
*[https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lydspor/ Byvandringen ''Byens Lydspor'' på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside]
*[https://shows.acast.com/byens-lydspor/episodes/byens-lydspor-genlyd-grammofon-feedback-recording Byens Lydspors podcastafsnit om Genlyd Grammofon og Feedback Recording]

==Feedback Recording på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Feedback Se arkivalier om Feedback Recording på AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
*Jørgen Nielsen et al.: "Rock i Århus - Brudstykker af en musikhistorie", Byhistorisk Fond, 2008

[[Kategori:Musik]]

Pladeselskabet Genlyd Grammofon

2026-03-03T07:24:05Z

Hemik:

'''Pladeselskabet Genlyd Grammofon''' eller blot '''Genlyd''' er et aarhusiansk pladeselskab, som blev oprettet i 1974 af [[Gnags]].

I 1990 blev det videresolgt til det tyske Bertelsmann-selskab BMG (det senere Sony Music Entertainment) for mere end 20 millioner kr.

Det startede i musikervillaen i [[Haraldsgade]] 27 i [[Viby]], hvor blandt andre [[Peter A.G. Nielsen]] og [[Jakob Riis-Olsen]] var blandt køberne i 1971. Bandet Gnags, med Peter A.G. i front, havde indtil da fået udgivet to plader i København, men for at spare penge, besluttede de selv at indspille det tredje album i villaen, som efterhånden blev beboet af 10-12 mennesker - musikerne, deres kærester og børn - og to store hunde. Det hele passede ind i hippiekulturen med selvbestemmelse og afstand fra det kommercielle musikmiljø i København, hvor det hele skete på det tidspunkt.

Men Aarhus begyndte at komme godt med og efterhånden voksede foretagendet med endnu en villa i Haraldsgade og et studie, [[Feedback Recording|Feedback Studiet]] (i 1976) i tilknytning til pladeselskabet, og i 1977-78 blev det første primitive øvelokale i den først købte villa omdannet til et professionelt studie, som der blev stor rift om, og det var i brug døgnet rundt. [[Thomas Helmig (1964-)|Thomas Helmig]] startede sin musikkarriere i studiet og blev selv medejer af det i en periode. Blandt andre kunstnere har Genlyd også udgivet: Dieters Lieder, Gangway, Henning Stærk, Stig Møller og Maria Key.

På et tidspunkt blev det hele for meget business med investeringer i millionstørrelsen, og for at få friheden igen til at lave sange uden de mange bekymringer, som efterhånden var fulgt med, blev det besluttet at sælge Genlyd til BMG i 1990.

Jakob Riis-Olsen blev i 1999 eneejer af Feedback Studiet og han lukkede det endeligt ned i 2011.

===Se også===
*[https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/byens-lydspor/ Byvandringen ''Byens Lydspor'' på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside]
*[https://shows.acast.com/byens-lydspor/episodes/byens-lydspor-genlyd-grammofon-feedback-recording Byens Lydspors podcastafsnit om Genlyd Grammofon og Feedback Recording]

== Litteratur og kilder ==
*https://www.berlingske.dk/kultur/igenlyd
*https://www.museumaarhus.dk/viden/historier-om-aarhus/musikkens-aarhus/feedback/

[[Kategori: Musik]]

VS Festival 82

2026-03-03T07:21:29Z

Hemik:

'''VS Festival 82''' var en todages sommerfestival arrangeret af det politiske parti [[Venstresocialisterne]]. Festivalen fandt sted 5.-6. juni 1982 ved [[Moesgård Strand]]. Flere tusinde mødte frem for at nyde godt af kombinationen af den varme danske sommer og festivalsprogrammet, og omkring 200 aktivister havde i løbet af weekenden skiftende vagter som ansvarlige for hver deres del af arrangementet.

=== Priser ===
* Weekendpris: 130 kr.
* Weekend i forsalg: 110 kr.
* Lørdag: 80 kr.
* Søndag: 60 kr.

Børn under 15 år havde gratis adgang.

=== Optrædende ===

{| class="wikitable"
|-
! Lørdag 5. juni (12.00-24.00) !! Søndag 6. juni (12.00-24.00)
|-
| [[Hjerter Knægt]] || [[Aphrodite]]
|-
| [[Fredsband]] || [[Doraz]]
|-
| [[Voxpop]] || [[Villos Banjoband]]
|-
| [[Snapshots]] || [[Big Mama]]
|-
| [[Anne Linnet Band]] || [[Gnags]]
|-
| [[JTB]] ||
|}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. 03.06.1982.
* Aarhus Stiftstidende. Afslapning på venstrefløjen. 06.06.1982.

[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori:Musik]]

Uraniavej

2026-03-03T07:18:16Z

Hemik:

'''Uraniavej''' ligger i [[Fredensvang]]. Vejen ligger mellem [[Rosenvangs Allé]] og [[Alphavej]].

Navnegruppe med stjerne- og planetnavne i kvarteret Fredensvang i [[Viby]].
Navngivet i 1926 efter asteroiden Urania, der bevæger sig i et stort asteroidebælte
mellem planeterne Mars og Jupiter. Urania blev opdaget i 1854.
Den bruger godt tre år til omløbet omkring solen. I græsk mytologi navnet
for astronomiens muse Urania.

==Uraniavej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Uraniavej Uraniavej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Universitetsparken

2026-03-03T07:09:36Z

Hemik:

'''Universitetsparken''' er en integreret del af livet i og omkring [[Aarhus Universitet]]. Den er omkranset af universitetets bygninger, [[Naturhistorisk Museum]] samt Kollegierne i Universitetsparken/Universitetsparkens kollegier.

Anlagt i 1933 ved havearkitekt C. Th. Sørensen som en 15 hektar stor rekreativ park har den med sine store græsarealer, egetræsbeplantninger og to kunstige søer fungeret dels som en naturlig forbinder af universitetets mange bygninger i et campuslignende landskab, dels som et naturligt frirum for universitetets mange studerende og ansatte, ligesom byens borgere har frekventeret parken flittigt.

I 1949 blev der syd for universitetets hovedbygning anlagt et friluftsauditorium som en arena med ca. 3.000 siddepladser. Det føjede yderligere dimensioner og muligheder til parken. Med parkens indbydende og varierede terræn fra det flade til det bakkede har det ikke mindst i sommerperioden inviteret til uformelle stunder, og det har dertil med årene udgjort den naturlige ramme for universitetet forskellige aktiviteter som f.eks. den årligt tilbagevendende kapsejlads.

Universitetslivets integrering i parkens grønne rum er symbolsk udtrykt ved det vildtvoksende vedbend og rådhusvin, der vokser op ad mange af universitets bygninger.

Den sydvestlige del af parken var oprindelig et kolonihaveområde med tjørnehække mellem haverne. Disse er gradvis blevet erstattet med egetræer, der i dag er med til at give parken dens egen særlige karakter.

==Universitetsparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Universitetsparken Universitetsparken]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Århus-parkerne: kort og beskrivelser, Århus 2003 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91970163 Bestil materiale]
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Unmack Larsens Gade

2026-03-03T07:06:11Z

Hemik:

'''Unmack Larsens Gade''' var et forslag til et navn på en gade på [[Christiansbjerg]].

I 1973 fremkom et forslag om at ændre navnet for [[Finsensgade]] på strækningen fra [[Nordre Ringgade]] til [[Skovvangsvej]] til Unmack Larsens Gade, men dette blev ikke gennemført. Navngivningen skulle være efter jurist og borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]]. Han var født i Aarhus, hvor faren var fattiginspektør. Student fra [[Aarhus Katedralskole]] og derefter uddannet jurist. Medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1933-1937 og igen i 1943-1958 for Socialdemokratiet, i 1945-1958 som borgmester. Der havde tidligere - i 1957 - været et forslag om at ændre navnet for samme strækning til [[Otto Mønsteds Gade]], men dette blev ligeledes afvist af byrådet.

Se under [[Finsensgade]]

==Unmack Larsens Gade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Unmack+Larsens+Gade Unmack Larsens Gade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Aarhus Husmoderskole

2026-03-02T07:57:23Z

Hemik:

[[Fil:000380085 l.jpg|350px|thumb|right|Dalgas Avenue 52, ca. 1915, ukendt fotograf, Stenders Forlag, Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.13965846234373, 10.205053202551994~[[Dalgas Avenue 52]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.13965846234373, 10.205053202551994
|align=right
}}</div>

'''Aarhus Husmoderskole''' flyttede ind på adressen [[Dalgas Avenue 52]] i 1907 efter at have fraflyttet den hidtidige adresse (siden 1902) [[Odensegade 9]] på 3. sal.

Da Aarhus Husmoderskole blev opført på Dalgas Avenue, lød byggetilladelsen på: ''"en grundmuret, teglhængt villabygning i 2 etager med kælder - til husbrug - og kamre paa loftet"''.

Og Servitutten af 4. juli 1907 talte om, at bygningen ikke måtte ''"indrettes til fabriksdrift, kreaturhold, restaurations- eller forlystelseslokale eller anden benyttelse, som kan medføre ulemper for kvarteret, særlig med hensyn til larm, røg eller ilde lugt" og "oldsager, som findes i grunden, skulle uden godtgørelse straks afleveres til museet i Aarhus"''.

=== Et uddannelsesmæssigt nybrud - en skole for husmødre opstår i Aarhus ===

At man på det tidspunkt på formaliseret vis uddannede husmødre var et uddannelsesmæssigt nybrud. Siden 1898 kunne man nemlig kun læse til husmoder i København og Fredericia.

=== Forstanderinden frøken Marie Jespersens opvækst ===

Den første leder af Aarhus Husmoderskole, frøken [[Marie Jespersen]], blev født i Ønslev på Falster i 1866 og døde i København i 1937.

Hun var overvejende pædagogisk uddannet, dels som lærerinde dels ved et norsk statskursus for køkkenlærerinder. Det var i den sammenhæng, at hun holdt en række foredrag og forfattede sammen med lægen dr.med. A. Rahlff ved [[Aarhus Kommune Hospital]] den såkaldte ''Diætbog for sygehuse''.

Husmoderskolen blev senere en del af Landbrugs- og husholdningskolen på Tretommervej i Risskov.

Da huset blev indviet til [[diakonskole]] den 15. november 1920, var også frøken Jespersen blandt de indbudte gæster.

=== Hjemsted for grønlænderne i Aarhus ===

Efter at diakonskolens villa blev overdraget til [[Aarhus Kommune]] den 1. juli 1975 blev den til et længe tiltrængt hjemsted for grønlænderforeningen Ka'jak.

== Kilder ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110599 Se arkivalier omhandlende Aarhus Husmoderskole på AarhusArkivet]}}

* Julebud 1975, Preben Rasmussens Samling

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Grønlænderhuset

2026-03-02T07:57:08Z

Hemik:

=== Grønlænderhuset: Dalgas Avenue 52 ===

Når man står foran havelågen til ejendommen [[Dalgas Avenue 52]], møder man et skilt med budskabet 'Kalaallit Illuat'.
Baggrunden for dette skal findes i, at [[Aarhus Kommune]] den 1. februar 1971 fik et hjem til sine grønlandske borgere, da 'Grønlænderhuset' blev indviet. Den grønlandske koloni flyttede således ind i en godt 1.000 m<sup>2</sup> stor ejendom, der tidligere fungerede som ramme for henholdsvis [[Aarhus Husmoderskole]] og [[Diakonhøjskolen]].

Grønlænderhuset har været – og er stadig - ejet af Aarhus Kommune, der stod for istandsættelsen for et millionbeløb, og drives som en selvejende institution. Rådmand Jens Arbjerg var i starten formand. De første forstandere var parret Ejvin og Inge Bavnbek. Til driften fik huset økonomisk tilskud fra både Aarhus Kommune og den daværende [[Århus Amtskommune]]. Også det såkaldte 'Grønlandsministerium' og Grønlænderforeningen Kajak har bidraget til at huset kunne blive oprettet.

Bavnbek-parret afløstes som forstander(e) af eskimologen Svend Kolte, den tidligere forstander på Knud Rasmussens Højskole i Sisimut (Holsteinsborg). (Aarhus Stiftstidende 29.10.1987).

Siden 2025 har Marie Annelise Kahlig været direktør for huset - det første års tid som konstitueret.

=== Grønlandske borgere i Danmark i historisk sammenhæng ===

Efter afslutningen på 2. verdenskrig optrappede de danske myndigheder deres planer for at udvikle Grønland.
Deraf opstod et øget behov for faglærte og højere uddannede grønlændere, hvilket fik et flertal af grønlændere til at søge mod Danmark.
Resultat blev på det kulturelle felt i 1962 i en aarhussammenhæng stiftelsen af Grønlænderforeningen 'Kajak' , og op gennem 60'erne blev foreningens medlemstal kraftigt forøget.

Ifølge en af Grønlænderhusets daværende forstandere, [[Ejvin Bavnbek]], var pointen med huset, dels at undgå at grønlændere blev udstødt i mødet med det danske samfund og dels skabe et frirum på grønlænderes præmisser, hvor de kunne have socialt samvær blandt deres egne.

=== Forstander Bavnbeks fortid på Grønland og starten på et kærlighedsforhold ===

Ejvin Bavnbek var uddannet maskinarbejder. Det var i den sammenhæng at han i 1950'erne opholdt sig i sydgrønlandske Ivigtut. Opholdet var, skulle det vise sig, begyndelsen på et langvarigt kærlighedsforhold til det grønlandske. 15 år senere ville han og konen Inge nemlig hjælpe socialt udsatte grønlandske borgere i Aarhus.

=== Grønlænderhusets sociale funktion og grænse for hjælpearbejdet ===

Lige fra indvielsen af Grønlænderhuset har institutionen haft en social funktion – at være et roligt startsted for unge grønlændere med henblik på udslusning i det danske samfund ud fra et ønske om at undgå fænomenet ”sociale tabere” (Amtsavisen, den 29.12.1981).

Husets sociale funktion blev især understreget ved tilstedeværelsen af prominente personer som forfatteren J. Beck Nygaard, domprovst Jørgen Bøgh, pastor J. Nørgaard fra Diakonhøjskolen, den grønlandske folketingsmand Ole Berglund, tidligere borgmester for Julianehåb, Oluf Høegh, uddannelsesinspektør Bo Christensen, Grønlandsministeriet, rektor Finn Rasmussen fra [[Jydsk Børnehaveseminarium]] og forstander Holger Johns, Brøruphus Ungdomsskole, hvis grønlandske klientel blev omfattet som hørende til Aarhus.
Repræsentanter fra Aarhus Byråd var ligeledes til stede: Borgmester [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Hyllested]], rådmændene [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]], [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)|Olaf P. Christensen]] og [[Axel Handevitt-Haar (1935-)|A. Haar Nielsen]] samt fra Aarhus Amt, kulturudvalgsmanden Karl Anker Pedersen.

Til husets personale var der ansat en grønlandsk assistent, Johan Hansen fra Nanortalik i Sydgrønland.

Hensigten med huset er i en avisartikel fra den 30.11.76 beskrevet på følgende vis:
''”Huset skal være samlingssted for grønlændere på Århus-egnen”.''

Grønlænderhuset i Dalgas Avenue 52 afløste det gamle grønlænderhjem i Sønder Allé, der gennem syv år var placeret i Sabroes gamle administrationsbygning.
Hjemmet i Sønder Allé var et privat foretagende, som en gruppe danskere og grønlændere i fællesskab startede. Én af dem var fru Hedvig Andersen, der åbnede sit hjem. En anden, fru Elna Stieger. Elna var søster til en grønlandsk kvinderetsforkæmper, Gudrun Chemnitz samt skibstømrer Johan Clemmensen og forstanderparret, Inge og Ejvin Bavnbek.

Grønlænderhuset havde imidlertid en kompetencemæssig grænse for sit sociale arbejde, hvilket forstander Bavnbek i et avis interview er inde på: ''”Hvis grønlændere i nød henvender sig, taler vi naturligvis med dem og forsøger at finde frem til problem-årsagen, men som regel ønsker de ikke at diskutere netop det punkt. Desværre er vi ikke selv i stand til at sætte hjælpeforanstaltninger i gang"'' (Amtsavisen 29.12.81).

=== En ramme for foredrag om Grønland ===

Umiddelbart efter indvielsen indledte Grønlænderhuset og AOF et samarbejde med henblik på afholdelse af fælles grønlandsforedrag under titlen: 'Hvad vil politikerne gøre for at forbedre forholdet mellem grønlændere og danskere?'.

==Grønlænderhuset på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=110881 Grønlænderhuset]}}

== Kilder ==

* Aarhus Stiftstidende, 30.11.1976
* Aarhus Stiftstidende, 29.10.1982
* Aarhus Stiftstidende, 29.10.1987
* Jyllands-Posten, 16.02.2026

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Socialpolitik & velfærd]]
[[Kategori:Ud- & indvandring]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]

Aarhus International School

2026-03-02T07:31:19Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.10834366396721, 10.188552412798842~Før-skole og børnehave;
56.14265484680139, 10.20146411469584~Skoleklasser;
|width=378
|height=200
|zoom=11
|center=56.13069086437079, 10.187956511196381
|align=right
}}</div>
'''Aarhus International School''' (AIS), tidligere kendt som Aarhus Academy for Global Education (AAGE), er en privatskole oprettet i 2011. Skolen er blevet til, for at give familier med udenlandsk baggrund samt danske familier med en interesse for et engelsksproget skoleprogram de bedste forudsætninger for at forberede sig til videreuddannelse i uddannelsessystemet.

Skolen hører til på to adresser i Aarhus. Børnehave og førskole-programmet hører til på [[Bushøjvej]] i [[Højbjerg]], mens 1.-10. klasserne hører til på det tidligere [[Marselisborg Seminarium]]s bygninger på [[Dalgas Avenue 12]] på [[Frederiksbjerg]] i det centrale Aarhus.

== Aarhus International School på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+International+School}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus International School. The Story Behind AIS. https://www.ais-aarhus.com/about-ais/

[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Aarhus Internationale Sejlsportscenter

2026-03-02T07:24:14Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel= Aarhus Internationale Sejlsportscenter
|billede= Fil: Aarhus internationale sejlsportscenter sdfi skraafotos 2023 82 24 2 0013 00000577.jpg
|billedtekst= Aarhus Internationale Sejlsportscenter set fra luften. 2023.<br> Foto: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
|koordinater= 56.16879065446774, 10.226102207777204
|koordinatnavn= Aarhus Internationale Sejlsportscenter på Aarhus Ø.
|adresse= Esther Aggebos Gade 80A-C
|bygningstype= Sejlsportscenter
|opført= 2018
|areal= 3.000 m²
|matrikel= 2148ev
|arkitekt= Entasis
|bygherre= Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter
|anlægssum= 38 mio. kr.
}}
'''Aarhus Internationale Sejlsportscenter''' er en sejlsportsbygning beliggende for enden af [[Kystpromenaden]] ved tippen af [[Aarhus Ø]]. Bygningen stod færdigopført i 2018 og blev officielt indviet af daværende kronprins Frederik den 23. maj 2018.

Ved bygningen er der etableret et slæbested, der fungerer som omdrejningspunktet for sejlsportscenterets aktiviteter.

Det store sejlsportscenter indeholder to bådehaller (en stor og en mindre), værksteder, omklædningsfaciliteter, administrations-, undervisnings- og mødefaciliteter, herunder VIP-lokaliteter samt multifunktionelle lokaler for afholdelse af blandt andet skippermøder, stævnearrangementer, træningssamlinger og overnatning.

=== Baggrund ===

I 2008-2009 stod en gruppe initiativtagere bag indsendelsen af en vision til [[Aarhus Kommune]] om et sejlsportscenter på De Bynære Havnearealer, et tidligere havneindustriområde, der var planlagt til at blive urbaniseret. Det fik Aarhus Kommune til at indskrive visionen om et sejlsportscenter i '2009-2012 Sport & Fritidspolitiken'. Kommunen ydede endvidere et tilskud til ''“yderligere kvalificering af visionsoplægget samt udarbejdelse af en foreløbig finansieringsplan, som kunne danne grundlag for fundraising”''. I samme tidsperiode var Aarhus Kommunes kulturudvalg på studiebesøg i Barcelona, hvor man besøgte bl.a. Barcelona International Sailing Center.

I perioden 2010-2011 fortsatte en arbejdsgruppe bestående af initiativtagerne og andre hovedkræfter fra sejlsportsmiljøet i Aarhus det videre arbejde med kvalificeringen af visionen, herunder også at præsentere den for beslutningstagere hos offentlige myndigheder og private virksomheder. Rammerne for den videre organisering af arbejdet sattes, herunder udpegning af en fondsbestyrelse, udarbejdelse af vedtægter, igangsætning af fundraising, afklaring af planforhold, indledende projektbeskrivelse mv.

I 2012 ydede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal et betydeligt beløb til afholdelse af en international arkitektkonkurrence, og der blev indgået aftale med Cowi A/S som konkurrencerådgiver, og arbejdet med at forberede konkurrencen påbegyndtes.

Konkurrencebetingelserne blev offentliggjort i juni 2013, hvorefter der blev indbudt til prækvalificering til projektkonkurrencen. 33 danske og udenlandske projektteams fremsendte en ansøgning, og fem blev endeligt udvalgt til konkurrencen. De fem udvalgte projektteams bestod af [[Arkitema Architects]], [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller Architects]], [[Entasis]], [[Rubow Arkitekter|Rubow]] og [[Schmidt Hammer Lassen Architects]].

Kort før nytår 2013 blev det københavnske arkitektfirma Entasis a/s udpeget som vinder af projektkonkurrencen. Entasis bød på konkurrencen i samarbejde med Rådgivende Ingeniører Henry Jensen A/S samt Schønherr Landskab A/S.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=157530 Aarhus Internationale Sejlsportscenter]}}

== Litteratur og kilder ==

* Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Forløbet. https://www.sejlsportscentret.dk/
* NCC. Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Aarhus. https://www.ncc.dk/projekter/sejlsportscenter-aarhus/

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Samuel Morses Vej

2026-02-27T08:25:28Z

Hemik:

'''Samuel Morses Vej''' er en vej, som ligger i [[Skejby]]. Vejen ligger mellem [[Graham Bells Vej]] og [[P.O. Pedersens Vej]].

Navnegruppe med opfindere i industrikvarter Aarhus Nord.

Navngivet i 1966 efter den amerikanske opfinder og kunstmaler Samuel Finley
Breese Morse (1791-1872). Han blev født i Charlestown, Boston, Massachusetts
som søn af en præst. 20 år gammel drog han til London for at blive
maler. Fra 1815 tilbage i USA, hvor han malede mange portrætter af kendte
amerikanere. Efter sin hustrus pludselige død i 1825 gav han sig i kast med
at udvikle langdistancekommunikation. Han konstruerede i 1832 grundlaget
for et telegrafalfabet, der bestod af prikker og streger af forskellig længde,
morsealfabetet. Udviklede over flere år den elektromagnetiske telegraf,
som han i 1847 fik patent på. Morsealfabetet blev i 1852 af telegrafinspektør
F.C. Gerke forbedret til det internationale og entydige alfabet til telegrafi,
som vi kender det i dag.

== Samuel Morses Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2071 Samuel Morses Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Jens Andersen Schmidt (1736-1789)

2026-02-27T08:24:06Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15234519472119,10.211760085891623~Omtrent placering for det forhenværende [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|Dynkarken 39-41]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15234519472119,10.211760085891623
|align=right
}}</div>

'''Jens Andersen Schmidt''' (født den 7. september 1736, død den 12. marts 1789 i [[Aarhus Domsogn]]) var købmand og [[Eligerede borgere i Aarhus|eligeret borger]] i Aarhus.

Jens Andersen Schmidt nåede igennem sit 52-årige liv som søn af en købmand at nå helt til tops i Aarhus Købstads liv med stillinger som købmand, skibsreder, eligeret borger, kirkeværge og havneinspektør. Han blev endda begravet i sit eget gravkammer inde i Aarhus Domkirke, hvilket var få beskåret.

Han blev gift første gang den 24. april 1760 med [[Abelone Jacobsdatter Geding]] og havde frem til dette ægteskab formodentlig købt og opført dele af [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]].

På trods af sine mange børn, der endte med at tælle en flok på 16, blev det hans tredje og sidste kone, [[Margreta Pedersdatter Kaarsberg (1750-1806)|Margreta Pedersdatter Kaarsberg]], som kom til at føre købmandsforretningen videre. Som enke indgik hun efterfølgende i et ægteskab med den noget yngre købmand, [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]], der ligesom Jens Andersen Schmidt også kom til at høre til blandt de største skatteydere i byen.

Jens Andersen Schmidts datter, [[Dorothea Sophie Schmidt (1776-1850)|Dorothea Sophie Schmidt]], giftede sig i 1794 med købmand [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]]. I 1792 blev en anden datter, Maren Jensdatter Schmidt (ca. 1769-1844), gift med købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]].

I sin levetid købte og ejede Jens Andersen Schmidt flere ejendomme: Et hus udlejet til tre familier i det, der i dag svarer til [[Fiskergade]] 38-40, matr. nr. 203, et hus udlejet til én familie i [[Dynkarken]] 37, matr. nr. 55 (naboejendommen nord for købmandsgården), mens han selv boede med sin familie i [[Købmandsgården Dynkarken 39-41]], matr. nr. 54.

==Kilder og litteratur==
* Torben Aastrup om hans liv og ejendomme

[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]
[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker‏‎‏]]

Hans Betzer (Ca. 1709-1763)

2026-02-27T08:11:03Z

Hemik:

'''Hans Betzer''' var købmand i Aarhus.

Født i ca. 1709 på Samsø, død i 1763, begravet den 26. oktober samme år.

Gift med [[Anna Jensdatter Gylling]].

Hans Betzer tog borgerskab som købmand i Aarhus i 1749. Han var medlem af havnekommissionen i 1756-57 og tavledrager i [[Aarhus Domkirke]] i 1758, hvor han også blev begravet.

==Litteratur og kilder==
*Anna Thestrup: Eligerede borgere i Århus 1740-1837, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, 1964.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Embedsmænd]]

Åbyhøj Mølle

2026-02-27T08:01:46Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15521784880307, 10.15945211498342~[[Åbyhøj Mølle]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15521784880307, 10.15945211498342
|align=right
}}</div>
[[Fil:B775100 CD0175 061512.jpg|350px|thumb|right|Åbyhøj Mølle ved hjørnet af [[Silkeborgvej]] og [[Carit Etlars Vej]]. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle By.]]
'''Åbyhøj Mølle''' blev opført i 1866 og lå ved hjørnet af [[Carit Etlars Vej]] og [[Silkeborgvej]] i nuværende [[Åbyhøj]].

Møllen hed til at starte med '''Aaby Mølle''', men blev senere omdøbt til Åbyhøj Mølle.

Møllens første ejer var Carl Rasmussen, der solgte møllen i 1898 til P. Schjørring. Schjørring forpagtede møllen til Hans Peter Kofoed, efter at have solgt dele af jorden fra.

I 1943 blev møllen købt af Aksel Sørensen.

Møllen var i drift indtil udgangen af 1962 (de sidste år uden møllevinger) og blev nedrevet i februar 1963.

===Se også===
* [[Møller i Aarhus Kommune]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=161102 Åbyhøj Mølle]}}

== Litteratur og kilder ==
* [https://aabyhojarkiv.dk/aabyhoej-moelle/ Artikel på Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside]

[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Aarhus Havnebad

2026-02-27T07:53:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16371906972849, 10.225168547442108~Havnebadet;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16371906972849, 10.225168547442108
|align=right
}}</div>
[[Fil:Indvielse af havnebadet.jpg|350px|thumb|right|Kig fra Havnebadet mod Aarhus Ø. Indvielsen i 2018. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2018]]
'''Aarhus Havnebad''' (eller Havnebadet) er et offentligt havnebad beliggende ved Bassin 7 på [[Aarhus Ø]]. Havnebadet åbnede den 30. juni 2018.

Havnebadet er tegnet af den internationalt anerkendte danske arkitekt [[Bjarke Ingels]] og er blevet til takket være en donation på 40 millioner kroner fra [[Købmand Herman Sallings Fond]].

Havnebadet består af et 50-meter bassin, et børnebassin med skrå bund, et bassin til juniorer samt et springbassin.

== Havnebadet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156135}}

== Litteratur og kilder ==
* https://www.aarhus.dk/borger/kultur-natur-og-idraet/idraetsfaciliteter/havnebadet/

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Jens Olsens Vej

2026-02-27T07:45:15Z

Hemik:

''' Jens Olsens Vej''' er en vej, som ligger i [[Skejby]]. Vejen ligger mellem [[Graham Bells Vej]] og [[P.O. Pedersens Vej]].

Navnegruppe med opfindere i industrikvarter Aarhus Nord.

Navngivet i 1966 efter den danske urmager og astromekaniker Jens Olsen
(1872-1945). Han var født i en fattig væverfamilie i Ribe. Uddannet som
klejnsmed tog han i 1897 på valsen i Tyskland, Schweiz, Frankrig og England.
I disse lande fik han rig lejlighed til at studere urmagerhåndværk. Hjemkommet
i 1902 etablerede han værksted i København. Her kom han til at fremstille
specialure og reparere historiske ure. Han konstruerede sammen med
astronomiprofessor Elis Strömgren et lommeur, der kunne vise både middelsoltid
og stjernetid. Byggede det berømte Verdensur, som står på Københavns
Rådhus, og som blev indviet i 1955, ti år efter hans død.

== Jens Olsens Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=+Jens+Olsens+Vej Jens Olsens Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Jens Lauridsen Bording (-1647)

2026-02-27T07:44:18Z

Hemik:

'''Jens Lauridsen Bording''' (død i ca. 1647) var [[borgmester i Aarhus]] i 1628 og i perioden 1641-1642.

Han tog [[borgerskab]] i Aarhus den 4. juli 1605, hvorefter han var [[Rådmænd i Aarhus|rådmand]] i omkring 1620-1646 samt oldermand i kræmmerlauget i 1641.

===Privatliv===
Jens Lauridsen Bording var søn af lektor i teologi ved [[Aarhus Domkirke]] [[Laurids Pedersen Bording (1542-1602)|Laurids Pedersen Bording]].

Han fik børnene [[Laurids Jensen Bording (1610-1677)|Laurids Jensen Bording]], lektor i teologi i Aarhus og ejer af Ryomgaard, og Karen Jensdatter Bording.

==Kilder og litteratur==
*H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* Huberts II/98 - Hoffmeyer: P.N. - A.g.T.I/397
*Skifte 21. juli 1647.

[[Kategori:Embedsmænd]]

Jens Dahl Ahrentzen

2026-02-27T07:40:25Z

Hemik:

'''Jens Dahl Ahrentzen''' var gæstgiver i Aarhus og i en periode den eneste, der havde bevilling til at drive herberg i byen.

Gift med Elisabeth Marie Ahrentzen.

Jens Dahl Ahrentzen kom formodentlig til Aarhus omkring 1809, hvor han købte [[Vestergade 3]] af gæstgiver [[Ludvig Brun (1757-1837)|Ludvig Brun]]. Her startede Ahrentzen sin egen gæstgivervirksomhed og skabte sig et navn i byen.

Den 25. september 1812 blev Ahrentzen tildelt kongelig bevilling til ''"at holde Giestgiverie i hans Eiendomsgaard i Aarhuus"''. I den forbindelse annoncerede han en detaljeret om sit virke i en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han skrev:
: ''"Endelig; - i Kraft af det mig nu tilstaaende Privilegium - seer jeg mig istand til, for mine uden-indenlands Venner og Bekiendtere, ligesom og for de Reisende, som hidtil, ukiendt og uvidende om, hvor de under deres Ophold i Aarhuus imodtages og beværtes uden utidig og uforsvarlig Indvending, samt for andre Reisende fra Omegnen, herved offf. at bekiendtg: At jeg i min Gaard paa Vestergade ved Torvet imodtager og til forventende tilfredshed vil opvarte og beværte alle og enhver, som meldt, efter stand, Vilkaar og Tiderne, saa vel muligt. Da ingen af Byens Indvaanere hidtil i de 3 aar jeg har afgivet mig med at gieste Reisende, eiheller fremdeles, saalænge jeg agter at fortsætte samme, har havt eller klage over, at jeg har gjort mindste Indgreb i nogen Mands Næringsbrug eller Rettighed, saa skylder man mig (det jeg ventes er billigt) ikke under nogen slags paaskud eller Undtagelse at skade mig paa nogen Maade eller gjøre mig Forfang og Indgreb i denne min Næring og Levebrød, da jeg som Privilligeret og berettiget i Medhold af ant Privilegeum og de Kongelige Anordninger, kiender og skal vide at afhielpe ved Øvrighedens Hielp, i mødende Tilfælde at Leilighed ikke hos mig gives, den Forlegenhed og Mangel paa Logie, som Tilfældigviis muligt nu og da kunne indtræffe; Ligesom jeg og ved Lovens Tvangsmidler nødsages at sætte Grænse for Alle og Enhver som tillader sig imod min Rettidighed og Villie at tage imod nogen som er eller kan ansees som Reisende, da ved Misbrug intet ordentlig Giestgiverie kan bestaae og de Reisende saa ofte geraade i Forlegenhed.<br>Ahrentzen"''

Allerede den 27. november samme år, indrykkede han en påmindelse om sine privilegiers omfang og begrænsninger for andre med ordene:
: ''"For at forebygge enhver Incommodite for Reisende, mig selv og mit Huus, tiener til behagelig Efterretning og Advarsel at jeg ikke imodtager eller beværter andre uden Reisende og saadanne som disse nu og da maatte indbyde til Giest for deres Regning.<br>Giestgivergaarden i Aarhuus, d. 26. Novbr. 1812<br>Ahrentzen"''

Alligevel var det ikke alle, der rettede sig efter reglerne, og i januar 1813 kunne Ahrentzen sagsøge købmand [[Engelbrecht Wahl (1760-1825)|Engelbrecht Wahl]] for at have ''"herbergeret Reisende"'' i modstrid med Ahrentzens gæstgiverprivilegium. Wahl blev idømt en bøde på 20 Rdr. til Aarhus bys fattigkasse samt en erstatning af sagens omkostninger på 30 Rdr. Herefter blev Ahrentzen genstand for hån i aviserne, bl.a. da Wahl i august samme år kunne annoncere, at han nu også havde fået bevilling til at drive gæstgiveri med en sarkatisk tilføjelse om, at folk kunne være forvissede om, at han ikke ville ''"indvikle dem i Rettergangsretter for reene Ubetydeligheder"''.

Ahrentzen havde altså fået skabt sig en fjende i Wahl og blev offentligt udstillet, men hvor meget, det reelt betød for ham, er svært at sige. Han havde flere betydningsfulde venner og bekendte blandt borgerskabet i Aarhus, bl.a. byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Schumacher]], læge [[Ernst Peter Weis (1776-1845)|Ernst Peter Weis]], købmændene [[Peder Larsen Schmidt (1758-1823)|Peder Larsen Schmidt]], og [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]], apoteker Theodor Køster, vinhandler [[Frantz Fulling (1780-1840)|Frantz Fulling]], kaptajn [[Peder Albrecht (1770-1851)|Peder Albrecht]], så helt galt er det formodentlig ikke gået ham. Alligevel begyndte han i juni 1813 at forsøge at sælge eller udleje sin gæstgivergård, hvilket måske kan tyde på, at pusten var blevet taget ud af ham eller hans virksomhed. Det pludselige ønske om at afhænde Vestergade 3 kunne dog også skyldes sygdom, for i februar 1814 annoncerede han, at han på grund af svageligt helbred og planen om at skifte næringsvej stadig ønskede at sælge. Denne gang lykkedes det, og gården blev købt af gæstgiver Peter Juncher.

==Litteratur og kilder==
*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre i Aarhus, Aarhus Stadsarkiv.
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Aarhus Amt, Vor Frue Sogn, Enesteministerialbog (1726-1813), s. 400, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17128524#173497,29187772
*Sejrs sedler, 1812-10-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000761, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000762 og https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000763
*Sejrs sedler, 1812-11-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000764
*Sejrs sedler, 1813-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114849
*Sejrs sedler, 1813-03-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000766 og https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000767
*Sejrs sedler, 1813-03-19, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000768
*Sejrs sedler, 1813-07-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000769
*Sejrs sedler, 1813-08-10, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000770
*Sejrs sedler, 1814-02-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000771
*Sejrs sedler, 1814-10-18, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000775
*Sejrs sedler, 1815-05-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000114861
*Sejrs sedler, 1815-09-22, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000045488
*Sejrs sedler, 1816-08-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000000779
*Mediestream, Fyens Kongelig allene privilegerede Adressecomtoirs Aviser, 28. juli 1797, side 8, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aab87df8b-2b5f-44f6-98c2-6b01e1ac15f3/query/%22Ahrentzen%22
*Mediestream, Fyens Kongelig allene privilegerede Adressecomtoirs Aviser, 28. juli 1797, 29. november 1797, side 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ac78a53df-9945-48a3-a789-012917152d24/query/%22Ahrentzen%22
*Mediestream, Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 15. september 1802, side 4, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A38b0b8c7-1878-42a7-af49-814056a425aa/query/%22Ahrentzen%22
*Mediestream, Lollands Falsters Stifts Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 4. januar 1831, side 3, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A613ef9c4-699b-40c3-88dd-583f3d258ee8/query/%22Jens%20Dahl%20Ahrentzen%22
*Mediestream, Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 26. juni 1895, side 5, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aeeeb8921-ffe7-402d-95f8-395cf71aa868/query/%22Jens%20Dahl%20Ahrentzen%22

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Jelshøjvej

2026-02-27T07:37:47Z

Hemik:

'''Jelshøjvej''' er en vej, som ligger i [[Skåde]], [[Højbjerg]]. Vejen ligger mellem [[Hørretvej]] og [[Ringvej Syd]] i Skåde.

Navnet kan være afledt af Jarls høj. [[Jelshøj]] er med 128 meter over havet det
højeste punkt i nærheden af Aarhus. Den ligger i Holme Bjerge, som er et
bølgende randmorænelandskab dannet under det østjyske isfremstød ved
slutningen af sidste istid. Højen er formodentlig anlagt i ældre bronzealder,
men den er aldrig blevet udgravet. På toppen af højen står et geodætisk granitpostament
med årstallet 1873, som er året, hvor opstillingen fandt sted.
Postamentet indgår som et af hovedmålepunkterne i det danske opmålingsnet.
Ifølge et gammelt sagn skulle der i Jelshøjen bo en trold, der havde
sine bataljer med trolden i [[Eshøjen]] i Borum. De havde det med at kaste store
sten efter hinanden. En beretning om sagnhelten Svend Felding knyttes
også til højen. Jelshøj blev fredet i 1935.

== Jelshøjvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jelsh%C3%B8jvej Jelshøjvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Jehovas Vidner

2026-02-27T07:37:10Z

Hemik:

'''Jehovas Vidner''' blev oprindeligt stiftet i 1881 i USA af den amerikanske forretningsmand Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet ”Zion’s Watch Tower Tract Society” eller ”Bibelstudenterne”. Charles Russell søgte at klarlægge tidspunktet for Kristi genkomst via forskellige talbeviser. Den efterfølgende leder, Joseph Franklin Rutherford, foretog nogle markante ændringer, og bevægelsen har siden 1931 været kendt som Jehovas Vidner, som er det navn, de fleste kender organisationen under. Det er en organisation med omkring 7,5 millioner medlemmer på verdensplan. De udspringer af kristendommen og anser sig selv som Jesu disciple. Jehovas Vidner anses dog ikke af andre kirker som en kristen kirke og defineres også i nogle forskningsmæssige sammenhænge primært som en ”nyreligiøs bevægelse”. Jehovas Vidner anser sig selv for at være kristne, og grundlaget for deres forkyndelse og lære er Bibelen. De har dog deres egen version af Bibelen, som kirken selv har oversat og navngivet Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, hvoraf der findes en tilsvarende udgave på 106 forskellige sprog.

Navnet Jehovas Vidner er et beskrivende navn, der har sin oprindelse i skriftstedet Esajas 43: 10, hvor Herren (eller Jehova) siger til sit folk: ”I er mine vidner”. Navnet betegner, at de, der bærer navnet, vidner eller aflægger vidnesbyrd om Jehova. Jehova som navn er en omskrivning af det hebraiske ord JHWH, der forekommer i Det Gamle Testamente. Der eksisterer mange andre omskrivninger såsom Herren eller Jahve, men Jehovas Vidner har valgt at benytte Jehova, som det står i forkyndelsen.

===Gruppens historie i lokalområdet===

Jehovas Vidner har forkyndt i Danmark siden 1890’erne under navnet Bibelstudenterne indtil deres navneændring i 1931. I 1915 blev den første menighed i Danmark oprettet i Aarhus. Rigssalen på [[Heimdalsvej]] 13 i Aarhus har siden 2. verdenskrig dannet ramme om deres faste møder. Baggrunden for grundlæggelsen i Aarhus skal ses i Jehovas Vidners ønske om at udbrede evangeliet om Gudsriges snarlige genkomst til hele verden.

===Organisation===

Jehovas Vidner i Danmark er en del af den større internationale organisation med hovedkontor i New York, USA. Jehovas Vidner taler om teokrati (gudsstyre), hvor Jehova har den absolutte magt sammen med Kristus, som intet menneske på jorden kan hæve sig over. Der skal være en præsident til at repræsentere dette gudsstyre på jorden, og denne præsident er bosat i New York sammen med Det Styrende Råd. Det Styrende Råd består af 6-10 salvede medlemmer, som er en gruppe erfarne Ældste-brødre. De anses for at være Jehovas Vidners repræsentanter på jorden. Rådet leder det verdensomspændende arbejde med fx at udgive bøger og blade. I hele verden er der over 100 afdelingskontorer, der styrer arbejdet i det pågældende land og sørger for oversættelse af bøger og blade til det pågældende sprog. Hvert af disse steder er der frivillige, der hjælper med at fremstille og sende bibelsk læsestof. Det er også herfra, at forkyndelsesarbejdet i området organiseres. I 2002 var der 220 menigheder med 14.500 aktive vidner i alt.

Lokalmenighedens øverste instans er De Ældste eller tilsynsmænd, der tilsammen danner Ældsterådet. De leder tilsammen den lokale menighed og har løbende kontakt med hovedkontoret i USA. Ældste-ordningen, som vi kender den i dag, blev indført i 1970’erne. Ældsterådets funktion er at undervise medlemmer af menigheden i Bibelen og stå for menighedens møder, hvor de sætter dagsordenen. Derudover varetager de alle praktiske opgaver og tager sig villigt af menighedens åndelige behov. De kan give hjælp, støtte og trøst, når nogen er i vanskelige situationer. De Ældste assisteres af menighedstjenere, som er mænd, der udpeges af Ældsterådet. Det er vigtigt at fremhæve, at menighedstjenerne ikke er hævet over resten af menigheden og ikke tiltales med særlige titler eller skiller sig særligt ud fra mængden. Menighedstjenerne arbejder ulønnet.

Der er ingen kvinder repræsenteret i ledelsen i Jehovas Vidner, hverken nationalt eller internationalt. Jehovas Vidner er et patriarkalsk religiøst samfund, hvor mændene er dem, der fører ordet, som der findes belæg for i særlige skriftsteder i deres bibel. Til rigssalsmøderne er det dog ikke længere velanset, at kvinderne helst skal tie og ikke må stille sig op og tale. Tværtimod er det meget normalt, at kvinderne er med i dialogen under rigssalsmøderne og også gerne må give deres mening til kende under svar-tiltale-delen.

===Medlemmer===

Et medlem af Jehovas Vidner betegnes som et vidne. Indenfor menigheden benyttes der også andre betegnelser, der knytter sig til de funktioner, man udfører. Der er eksempelvis en skoletjener, som står for undervisning, og så er der økonomitjenere, som styrer økonomien i menigheden. Indenfor menigheden er der også både specialpionerer, pionerer og såkaldte hjælpepionerer. Specialpionerer betegner de vidner, der har forpligtiget sig på 90 timer om måneden i forkyndelsen, hvor pionerer har valgt at bruge 70 timer om måneden, og hjælpepionerer har valgt at bruge 50 timer om måneden. De resterende vidner i menigheden omtales døbte forkyndere, som er vidner, der

Jehovas Vidner er i 2012 er repræsenteret med 10 menigheder i Aarhus. De er fordelt med henholdsvis to menigheder i [[Lystrup]], to i [[Viby]], to menigheder i [[Aarhus V]] og to menigheder i Aarhus midtby, og derudover er der også en tamilsk menighed samt en engelsk menighed. Tilsammen udgør disse menigheder 1.100 aktive vidner i Aarhus. Jehovas Vidner praktiserer voksendåb, hvorfor børn og ikke-døbte ikke er medregnet i de nævnte 1.100 aktive medlemmer. For at et vidne kan blive aktivt medlem, skal man lade sig døbe og have læst nogle særlige bøger og leve op til kravene i 1. Tim 3: 1-10. Jehovas Vidner har ikke noget eksplicit ønske om at ekspandere blot for at blive større og ser derfor ikke forkyndelsen som en måde at tilegne sig nye medlemmer. De ser det snarere som en pligt at sprede budskabet om Gudsrigets snarlige komme til flest mulige. Forkyndelsen om dette budskab omfatter både dørmission, gademission og telefonmission.
Menigheden på Heimdalsvej er en af de mindre menigheder i Aarhus og rummer både vidner fra Polen og Spanien, og ofte er det sådan, at én bestemt etnisk gruppe knytter sig til én bestemt menighed. Menigheden på Heimdalsvej består overvejende af kvinder, hvilket ifølge Jehovas Vidner er begrundet i, at kvinder som oftest lever længere tid end mænd og har en større interesse for åndelige spørgsmål. Rent geografisk dækker menigheden østdelen af Aarhus samt centrum. Den centrale placering gør menigheden lidt speciel i forhold til aldersfordelingen, da der er mange unge i alderen 20-30 år og så ældre, da det typisk er unge og ældre, der bor i det centrale Aarhus. I de fleste andre menigheder vil man typisk se mange børnefamilier.
Til trods for etniske og sproglige forskelle betragter vidnerne i Jehovas Vidner hinanden som familie og tiltaler hinanden broder eller søster. Når de rejser på tværs af lande, opleves der ligeledes et unikt og familiært bånd imellem dem, hvor det er det universelle budskab om Kristi genkomst, der står i centrum. Med denne indstilling mener Jehovas Vidner at kunne nedbryde de grænser, der hersker i dag imellem forskellige etniske grupper.

===Økonomiske forhold===

Jehovas Vidner er et filantropisk selskab; således må ingen have økonomisk vinding af arbejdet indenfor fællesskabet. Økonomien baseres derfor udelukkende på frivillige bidrag. Idet Jehovas Vidner er et anerkendt trossamfund, er de, der yder økonomisk bidrag til fællesskabet, omfattet af skattelovgivningens fradragsregler om støtte til foreninger. Man kan derfor tegne en såkaldt forpligtigelseserklæring, hvori man forpligter sig til at donere et vist beløb til fællesskabet om året. I Jehovas Vidner bliver der ikke holdt øje med, hvem der giver hvad, og det er således op til det enkelte vidne, om man vil bidrage økonomisk til fællesskabet. Pengene går hovedsageligt til forbedringer eller opførelse af rigssale, andre større investeringer eller økonomisk støtte til vidner, der missionerer i udlandet. Alle menigheder sparer penge op i en fælles pulje, der skal dække disse større investeringer. Det er hovedorganisationen, der varetager at administrere disse penge og udbetale penge til de enkelte menigheder efter behov. Ellers baserer ombygninger og deslige sig fortrinsvis på frivilligt arbejde.

===Religiøs/spirituel praksis===

Jehovas Vidner har flere forskellige religiøse aktiviteter, der omfatter bøn, dåb, bryllup, rigssalsmøder, møder i private hjem, sommerstævne, vinterstævne, mindehøjtiden, forkyndelse. Menighederne holder almindeligvis møder i en rigssal, som er en betegnelse, Jehovas Vidner anvender om deres mødelokaler, og som skal ses som et tilbedelsessted, de benytter i deres tjeneste for Gud. De fleste af disse er ganske enkle bygninger, som frivillige blandt Jehovas Vidner har opført. Der er ingen kors, helgenbilleder eller lignende. Jehovas Vidner samles altid tirsdag eller torsdag og søndag. De emner, der behandles til møderne, er bestemt af Det Styrende Råd, og tekststykkerne behandles på samme måde på samme tid alle steder i verden. Rigssalsmøderne lægger meget vægt på undervisning og er typisk delt op i tre sektioner. 1. Menighedsbibelstudie; her bliver der gennemgået bibelspørgsmål. 2. Den Teokratiske Skole (teo-krati = guds-styre); vidnerne modtager undervisning i forkyndertjeneste og læren gennem studietekster fra bladet Vagttårnet. 3. Tjenestemødet.

Deres mest centrale religiøse begivenhed, som er den eneste egentlige højtid for Jehovas Vidner, er mindehøjtiden. At den regnes som den eneste højtid, legitimeres ud fra Bibelen, hvor der indstiftes rituel praksis omkring det sidste måltid inden Jesu død. Mindehøjtiden er altså et minde om Jesu død. Højtiden indledes med en halv times foredrag, hvor der fortælles om Jesu betydning, og hvorledes pagten, som er indstiftet med hans død, har betydning for menneskers liv i dag. Efter denne tale indtages brød og vin som symbolerne for Jesu død. Det er kun den himmelske skare eller regering, der har lov til at nyde brødet og vinen. Den himmelske skare omtales i Johannes’ Åbenbaring 7: 4 og 14: 1. Disse mennesker har modtaget den ånd, som Paulus omtaler i Rom 8: 15-17, som et vidnesbyrd om, at de skal være med Kristus i himmelen, når
Gudsriget genetableres. Alle andre er kun udstyret med et jordisk håb, hvorfor de skal leve i det jordiske paradis.

Vielser af vidner finder sted til selve rigssalsmøderne, hvor der typisk holdes en halv times foredrag for de to, som skal vies. Derefter afholdes en reception hos de nygifte for familie og dele af eller hele menigheden. To gange om året afholdes der nationale stævner, vinterstævne og sommerstævne, hvor dåben forrettes, og som anses for meget vigtige. Derudover afholdes der lokale områdestævner to gange om året.

===Eksterne relationer===

Jehovas Vidner er et forholdsvis lukket religiøst fællesskab, når man ser på forholdet til andre religiøse grupperinger. De går ikke ind for økumenisk og tværreligiøst arbejde, hvorfor de ikke har noget samarbejde med andre religiøse grupper. I forhold til deres mission er de et meget udadrettet trossamfund, der gør meget for at udbrede deres budskab, typisk via dør-, gade- og telefonmission.

===Forandringer===

Der er ikke noget i den religiøse praksis, der har ændret sig i Jehovas Vidners menighed på Heimdalsvej i de sidste 10 år. Det eneste, der har ændret sig væsentligt, er antallet af medlemmer. Her er der sket et frafald af medlemmer, men det er svært at give et entydigt svar på hvor mange, idet mange af dem, der ophører med at være aktive medlemmer, senere starter igen. Rent demografisk sker der meget med en by som Aarhus på 10 år, så derfor kan det være svært at sammenligne de aktuelle ”medlemstal” for 10 år siden med tallet i 2012. I Danmark som et hele har Jehovas Vidner haft en stigning i medlemstal på lidt over 1 % om året. De skønner selv, at der kommer en-tre nye medlemmer til hver enkelt menighed hvert år. Når nogle medlemmer indenfor Jehovas Vidner ekskluderes, betragtes de som inaktive og medregnes derfor ikke som medlemmer.

==Original kilde==

''Religion i Aarhus 2013 En kortlægning af religion og spiritualitet''. Redigeret af Lars Ahlin, Jørn Borup, Marianne Qvortrup Fibiger, Brian Jacobsen og Marie Vejrup Nielsen 2. reviderede udgave. Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet, 2015.

Link: [http://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2013/online_med_forside.pdf Religion i Aarhus 2013 (online PDF-fil)] (hentet den 15. august 2017)

ISBN: 978-87-92829-45-0

{| style="border:1px solid black; background-color:#EEEEEE; width:100%;padding:0.5em;"
|'''NOTE:''' Artiklen er kopieret fra 2. reviderede udgave af "Religion i Aarhus 2013" (2015), som er udgivet af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet. Kopieringen er foretaget med samtykke fra både forfatter og redaktører.

|}

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Religion]]

Jarlsmindevej

2026-02-27T07:36:45Z

Hemik:

'''Jarlsmindevej''' er en vej, som ligger i [[Stavtrup]], [[Ormslev]]. Vejen er en sidevej til [[Ormslevvej]] i Stavtrup.

Navngivet efter gården [[Jarlsminde]] i Stavtrup, der havde et jordtilliggende på 22,1 hektar, og som igen havde fået navnet efter godset og stamhuset Jarlsberg beliggende 3 kilometer nordvest for Tønsberg i Vestfold Fylke i Norge.

== Jarlsmindevej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jarlsmindevej Jarlsmindevej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Jacob Knudsens Vej

2026-02-27T07:35:57Z

Hemik:

'''Jacob Knudsens Vej''' er en vej, som ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[St. Blichers Vej]] og [[Johannes Ewalds Vej]] i Åbyhøj.

Navnegruppe af danske forfattere nord for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Navngivet i 1936 efter forfatter og højskolelærer Jakob Christian Lindberg
Knudsen (1858-1917). Han var født i Rødding, hvor faren var højskolelærer. I
1875 kom han på studenterkursus i København. I 1881 blev han cand.theol.
fra Københavns Universitet og derefter lærer ved Askov Højskole. Fra 1890
til 1897 var han valgmenighedspræst i Mellerup ved Randers. Forfatterskabet
var præget af moralske, sociale og pædagogiske problemer ud fra et
kristent livssyn. Allerede i 1881 havde han skrevet den kendte salme 'Se, nu
stiger Solen af Havets Skød'. Han fik i 1899 et gennembrud med romanen 'Den
Gamle Præst'. De senere år levede han som forfatter og foredragsholder. I
[[Mølleparken]] blev der i 1958 opstillet en buste af Jakob Knudsen udført af
billedhugger Arnoff Thomsen.

== Jacob Knudsens Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1140 Jacob Knudsens Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

J. Skjoldborgs Vej

2026-02-27T07:32:57Z

Hemik:

'''J. Skjoldborgs Vej''' er en vej, som ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger som sidevej til [[Silkeborgvej]] og nord for denne i Åbyhøj.

Navnegruppe af danske forfattere nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.

Navngivet i 1923 efter den danske forfatter Johan Martinus Nielsen Skjoldborg
(1861-1936). Han var født i Øsløs vest for Fjerritslev. Læreruddannet i
1881 fra Ranum Seminarium. Skrev romaner og fortællinger om jyske bonde- og
husmandsmiljøer. Gennembruddet skete med romanen En Stridsmand
fra 1896 og blev efterfulgt af Gyldenholm fra 1902. I 1915 kom Dynæsdigte,
der indeholdt sangen Når vinteren rinder i grøft og i grav. Fra 1907 til 1914
boede han som husmand på Dynæs ved Laven, hvor han arrangerede sommerstævner.
Hans sidste år tilbragte han i Løgstør. I Mølleparken blev der i
1934 opstillet en buste af Skjoldborg udført af billedhugger Carla Christensen
i 1924.

== J. Skjoldborgs Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J.+Skjoldborgs+Vej J. Skjoldborgs Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

J.P. Larsens Vej

2026-02-27T07:29:30Z

Hemik:

'''J.P. Larsens Vej''' er en vej, som ligger i [[Brabrand]]. Vejen løber mellem [[Stenbækvej]] og [[Truevej]].

Navngivet i 1948 efter urgrosserer Jens Peter Larsen (1875-1947). Han blev
født i Krungerup ved Sakskøbing som søn af gårdejer Jørgen Larsen og hustru
Ane Jensdatter. Efter folkeskolen kom han i urmagerlære i Nykøbing
Falster. Efter et års ophold i udlandet bosatte han sig i Aarhus. Her grundlagde
han en urforretning, først som reparationsværksted og siden som et
postordrefirma med ure og guldvarer. Fra 1911 kom virksomheden til at ligge
i [[Søndergade 51]]. Han blev i 1928 ejer af ejendommen Oscarshøj på [[Hejredalsvej]]
i Brabrand. Den nyindrettede villa kaldte han Villa Casablanca. I 1943
skænkede han Brabrand-Aarslev Kommune det areal, hvor Brabrand Torv
flere år senere blev indrettet. Han skænkede i 1945 en 31 hektar stor skovejendom
ved Hinge Sø til [[Aarhus Kommune]], som dog i 1989 afhændede
denne.

== J.P. Larsens Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J.P.+Larsens+Vej J.P. Larsens Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

J.P.E. Hartmanns Vej

2026-02-27T07:28:55Z

Hemik:

[[Fil:Gadeskilt-PE Hartmanns Vej.jpg|350px|thumb|right|Gadeskilt ved P.E. Hartmanns Vej. <br>Foto: Kurt Lundskov, 2018]]
'''J.P.E. Hartmanns Vej''' er en vej, som ligger ved [[Marselisborg]]. Vejen er en tværvej til [[Niels W. Gades Vej]].

Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved [[Strandvejen]].

Anlagt i 1925, men allerede navngivet i 1909 efter den danske komponist Johan Peter Emilius Hartmann (1805-1900). Han var født i en musikerfamilie i København. Blev uddannet jurist, men det var musikken, der optog ham. Allerede i 1824 blev han organist ved Garnisonskirken. Med scenemusikken til Guldhornene slog han for alvor igennem. Han skrev melodierne til sangene Flyv, Fugl, Flyv og I Sne står Urt og Busk i Skjul. Hartmann var med til at starte Musikforeningen i København og senere Studenter-Sangforeningen. I 1867 var han sammen med sin svigersøn, komponisten Niels W. Gade, medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

== J.P.E. Hartmanns Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J.P.E.+Hartmanns+Vej J.P.E. Hartmanns Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

J.H. Wessels Vej

2026-02-27T07:27:28Z

Hemik:

'''J.H. Wessels Vej''' er en vej, som ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Tousvej]] og [[Thomas Thaarups Vej]] i Åbyhøj.

Navnegruppe af danske forfattere syd for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Navngivet i 1950’erne efter den norsk-danske forfatter Johan Herman Wessel
(1742-1785). Han var født i Norge og grandnevø til Peter Wessel Tordenskjold.
Student i 1758 fra Kristiania (Oslo) Katedralskole. Kom til København
for at studere, men tog aldrig nogen eksamen. Skrev i 1772 hovedværket
Kierlighed uden Strømper, en sørgespilsparodi over de tomme normer.
Kendt er også hans versfortællinger som Smeden og Bageren, Herremanden
og Gaffelen. Hans sidste år var præget af sygdom, og han hutlede
sig igennem med arbejder som privatundervisning og oversættelse.

== J.H. Wessels Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=J.H.+Wessels+Vej J.H. Wessels Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]