AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Thorups Kælder

2026-07-09T10:41:55Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.157031,10.208947~[[Thorups Kælder]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.157031,10.208947
|align=right
}}</div>

På [[Store Torv 3]] finder man en af Aarhus' mere specielle barer, '''Thorups Kælder'''. Lokalerne, Thorups Kælder ligger i, er [[Fredede bygninger i Aarhus|fredede]], da kælderen stammer fra det 13. århundrede. Bygningen over er dog moderne.

Thorups Kælder blev åbnet af [[Albert Christian Thorup]] i 1885. Det var dog ikke første gang, der var blevet drevet vinhandel i kælderen. I 1712 havde postmester Weigner drevet vinhandel samme sted. Hvor længe kælderen blev drevet som vinhandel, står hen i det ukendte, men i 1885 åbnede Albert Thorup en vinhandel på stedet.

I dag er det ikke vinhandel, man kender Thorups Kælder for, men bodega. Bodegaen åbnede i 1903. Thorup havde dog søgt om tilladelse til at åbne den året før, men fik afslag. Tilladelsen fik han så året efter i 1903. Få år efter kunne man læse følgende annonce i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''”Den gamle Munkekælder som Vinhandler Thorup har paa St.Torv, er nu istandsat, og i Gaar indviede en lille udsøgt Kreds de morsomme Lokaler, der giver Byen en Tiltrækning mere. Her er da et Sted, hvor alle Fremmede maa hen....”''

Thorups Kælder afspejlede dens ejer Albert Thorup. Han havde en del lidt specielle holdninger. Blandt andet måtte der ikke komme kvinder i bodegaen, da han mente det var dårligt for vinen. Den idé havde han fra det gamle testamente. Albert Thorup var meget glad for at rejse. Han var ofte på længere ture i Sydeuropa og flyttede i 1919 permanent til Bordeaux, hvorfra han ville drive vinhandel. Hans søn, [[Knud Hakon Christian Thorup]] overtog derfor forretningen.

Knud Thorup drev Thorups Kælder frem til sin død i 1942, hvor stedet blev overdraget til hans datter og svigersøn, Kirsten og Erik Thorup Christensen. De nye ejere lavede ikke de store ændringer ved stedet. De fik [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møllers tegnestue]] til at stå for indretningen. [[Helge Søgaard]] der var direktør i [[Den Gamle By]] stod for at designe stolene. Bodegaen gik fra at være et sted, hvor de fine herrer kom, til et sted for alle aarhusianere.

Kirsten og Erik Thorup Christensen drev stedet indtil midt i 1980’erne, hvor det blev overdraget til Albert Hill. Senere blev det overtaget af Mike Wilson.

I dag har Thorups Kælder taget navneskift til Alberts og er fortsat opkaldt efter stedets første ejer. Stedet undergik en stor konceptændring (cocktailbar), og i den forbindelse valgte ejerne også at skifte navnet.

=== Se arkivalier omhandlende Thorups Kælder på AarhusArkivet.dk ===

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Thorups+k%C3%A6lder Thorups Kælder]}}

== Litteratur og kilder ==
* [http://sejrssedler.appspot.com/oas_lookup?id=000099235 Sejrs Sedler: Thorups Kælder i 1905]
* [https://bodegakultur.wordpress.com/2011/05/23/thorups-kaelder/ Aarhusiansk Bodegakultur om Thorups Kælder]]
* John W. Oldam – ”Træk af hotel-, pensionats- og restaurationslivet i Århus – 1921-1941” [[Erhvervsarkivet]]
* http://albertsbar.dk/om-alberts/historien

[[Kategori: Kost & logi]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Skovvejen 46N

2026-07-06T08:35:32Z

Hemik:

[[Fil:Skovvejen 46n .jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegaarden, Skovvejen 46N. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986. Den gamle By.]]

[[Fil:Villa, Klintegården. Skovvejen 46N..jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegaarden, Skovvejen 46N. <br>Foto: Gerda Dybkjær, 1920-1936. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16829813589701, 10.219144101975614~[[Skovvejen 46N]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16829813589701, 10.219144101975614
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Sunhill ===
Villa Sunhill blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46N''' i 1896. Villaen blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] og opført for konsul [[Carl von der Hude]].

Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå Villa Sunhill og Villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor Villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens Villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

=== SAVE-registrering ===
I 1996 blev villa Sunhill [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6. Men da villaen samtidig indgår i Klintegaardens samlede bebyggelse, er den fredet ligesom Klintegaarden.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Skovvejen 46N på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77453 Skovvejen 46N]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Hedda Lundh

2026-07-06T08:32:52Z

Hemik:

'''Hedda Lundh''' (født den 28. september 1921, død den 2. marts 2012) var journalist, gymnasielærer og aktiv i modstandsbevægelsen i Aarhus, hvor hun var medlem af en gruppe udelukkende bestående af kvinder.

Hun blev født i Korsør som den yngste af tre piger. Hendes far, der var redaktør på Sorø Amts Dagblad, kaldte hende i de tidlige år for ”familiens eneste dreng”, da hun var vildere end sine søstre og havde kortklippet hår. Hun begyndte i 1937 på Aurehøj Gymnasium. I 1938 var hun udvekslingsstudent i Wittenberg, hvor hun stiftede bekendtskab med nazismen. I begyndelsen var hun fascineret af udviklingen i det tyske samfund i 1930’erne, men efter Hitlers annektering af Tjekkoslovakiet og de følgende begivenheder i Tyskland, tog hun afstand fra nazismen.

Hun tog sin studentereksamen i 1940, kort tid efter den tyske besættelse af Danmark. Samme år blev hun gift med revisoren Carl-Einar Maaløe. Året efter startede hun på Almindelig og sammenlignende litteratur på Københavns Universitet.

=== Modstandskamp i Aarhus ===
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.

I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegaarden]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)|Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.

I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.

Herefter flygtede Lundh og hende mand til Sverige, hvor de opholdt sig indtil til besættelsestidens ophør. I Sverige meldte parret sig til Den danske brigade. Først efter den 4. maj 1945 fik hun kendskab til resten af kvindegruppens skæbne. De andre var vendt tilbage til arbejdet efter et par måneders pause, og blev i september 1944 taget af Gestapo, hvorefter de blev sat i Frøslevlejren. De var blevet stukket af den kendte Aarhus-stikker [[Grethe Bartram]].

=== Efter krigen ===
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, 'En kvindelig jernbanesabotør', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, 'Ikke noget theselskab'. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren 'Danske modstandskvinder'.

== Kilder og litteratur ==
*Hedda Lundh: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]

[[Kategori: Besættelsen]]

Hedda Lundh

2026-07-06T08:28:37Z

Hemik:

'''Hedda Lundh''' (født den 28. september 1921, død den 2. marts 2012) var journalist, gymnasielærer og aktiv i modstandsbevægelsen i Aarhus, hvor hun var medlem af en gruppe udelukkende bestående af kvinder.

Hun blev født i Korsør som den yngste af tre piger. Hendes far, der var redaktør på Sorø Amts Dagblad, kaldte hende i de tidlige år for ”familiens eneste dreng”, da hun var vildere end sine søstre og havde kortklippet hår. Hun begyndte i 1937 på Aurehøj Gymnasium. I 1938 var hun udvekslingsstudent i Wittenberg, hvor hun stiftede bekendtskab med nazismen. I begyndelsen var hun fascineret af udviklingen i det tyske samfund i 1930’erne, men efter Hitlers annektering af Tjekkoslovakiet og de følgende begivenheder i Tyskland, tog hun afstand fra nazismen.

Hun tog sin studentereksamen i 1940, kort tid efter den tyske besættelse af Danmark. Samme år blev hun gift med revisoren Carl-Einar Maaløe. Året efter startede hun på Almindelig og sammenlignende litteratur på Københavns Universitet.

=== Modstandskamp i Aarhus ===
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.

I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegaarden]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)|Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.

I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.

Herefter flygtede Lundh og hende mand til Sverige, hvor de opholdt sig indtil til besættelsestidens ophør. I Sverige meldte parret sig til Den danske brigade. Først efter den 4. maj 1945 fik hun kendskab til resten af kvindegruppens skæbne. De andre var vendt tilbage til arbejdet efter et par måneders pause, og blev i september 1944 taget af Gestapo, hvorefter de blev sat i Frøslevlejren. De var blevet stukket af den kendte Aarhus-stikker [[Grethe Bartram]].

=== Efter krigen ===
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren 'Danske modstandskvinder'.

== Kilder og litteratur ==
*Hedda Lund: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]

[[Kategori: Besættelsen]]

Hedda Lundh

2026-07-06T08:28:08Z

Hemik:

'''Hedda Lundh''' (født den 28. september 1921, død den 2. marts 2012) var journalist, gymnasielærer og aktiv i modstandsbevægelsen i Aarhus, hvor hun var medlem af en gruppe udelukkende bestående af kvinder.

Hun blev født i Korsør som den yngste af tre piger. Hendes far, der var redaktør på Sorø Amts Dagblad, kaldte hende i de tidlige år for ”familiens eneste dreng”, da hun var vildere end sine søstre og havde kortklippet hår. Hun begyndte i 1937 på Aurehøj Gymnasium. I 1938 var hun udvekslingsstudent i Wittenberg, hvor hun stiftede bekendtskab med nazismen. I begyndelsen var hun fascineret af udviklingen i det tyske samfund i 1930’erne, men efter Hitlers annektering af Tjekkoslovakiet og de følgende begivenheder i Tyskland, tog hun afstand fra nazismen.

Hun tog sin studentereksamen i 1940, kort tid efter den tyske besættelse af Danmark. Samme år blev hun gift med revisoren Carl-Einar Maaløe. Året efter startede hun på Almindelig og sammenlignende litteratur på Københavns Universitet.

=== Modstandskamp i Aarhus ===
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer.

I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende knyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegaarden]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade (1924-2016)|Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen.

I slutningen af juni 1944 tog Lundh og hendes mand til København for at deltage i hendes fars 60-års fødselsdag - tilfældigvis samme dag, som gruppen i Aarhus var blevet stukket. Mændene, som hun havde arbejdet sammen med, var blevet taget af Gestapo, og hendes egen lejlighed var blevet ransaget. Kvindegruppen var dog blevet advaret i tide og var gået under jorden.

Herefter flygtede Lundh og hende mand til Sverige, hvor de opholdt sig indtil til besættelsestidens ophør. I Sverige meldte parret sig til Den danske brigade. Først efter den 4. maj 1945 fik hun kendskab til resten af kvindegruppens skæbne. De andre var vendt tilbage til arbejdet efter et par måneders pause, og blev i september 1944 taget af Gestapo, hvorefter de blev sat i Frøslevlejren. De var blevet stukket af den kendte Aarhus-stikker [[Grethe Bartram]].

=== Efter krigen ===
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren, ''Danske modstandskvinder''.

== Kilder og litteratur ==
*Hedda Lund: Ikke noget theselskab, Var vi terrorister? Om en gruppe kvinder i modstandskampen [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23977540 Bestil materiale]
*[http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1828/origin/170/ Hedda Lundh, Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
*[https://www.information.dk/indland/2012/03/piger-lotter Nekrolog i Information d. 9. marts 2012 af Pia Fris Laneth]

[[Kategori: Besættelsen]]

Reginehøj

2026-07-06T08:22:06Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17979231789014, 10.202297357263113~Reginehøj;
56.17777388145403, 10.202790883745529~Gården Reginehøj - Nu nedrevet~~Red-marker.png;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17924890312414, 10.202308086130799
|align=right
}}</div>
[[Fil:Reginehoej kort.jpg|350px|thumb|right|Byplan for et nyt kvarter på Christiansbjerg.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1959.]]
[[Fil:Reginehoej oversigtsplan til bebyggelse ved vorregaards forlaengelse 1954.jpg|350px|thumb|right|Oversigtsplan til bebyggelse ved Vorregaards Allés forlængelse. Plan af Max Boje Rasmussen.<br> Kilde: Stadsarkitektens Kontor, 1954.]]
[[Fil:Reginehoej kort boligforeningen vesterbo 1958.jpg|350px|thumb|right|Reginehøj-bebyggelsen ved Boligforeningen Vesterbo. Situationsplan af Gravers, Richter og Boje Rasmussen. Kilde: Stadsarkiktektens Kontor, 1958.]]
''' Reginehøj''' (tidligere gård) er et bykvarter i [[Christiansbjerg]]-området i det nordlige Aarhus. Bykvarteret Reginehøj er opkaldt efter den tidligere gård Reginehøj, der lå placeret ved de nuværende gader [[Elmegade]] og [[Ny Tjørnegade]]. Gården blev nedrevet, og dens jorder blev senere omdannet til bykvarteret Reginehøj, der også er navnet på den store blokbebyggelse, der blev opført i 1960'erne.

=== Gårdens oprindelse ===
[[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften.

Det blev købmanden [[Thomas Sabroe]], der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær [[Anders Kruuse Houmann (1809-1893)|Anders Kruuse Houmann]], der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet blev også anvendt til det nye bykvarter, der voksede op omkring gården. I 1897 skiftede kvarteret Reginehøj navn til [[Christiansbjerg]].

=== Bebyggelsesplaner i 1950’erne ===
Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.

Den overvejende del af Reginehøj - orienteret mod [[Randersvej]] og [[Nordvestpassagen]] - var i begyndelsen af 1950’erne ejet af handelsgartner Søren Christensen. Udviklingen af området fandt sted i arealet mellem gartneriet mod vest, villakvarteret langs Nordvestpassagen mod nord, [[Uldalls Nationalhaver]] (omtalt som Uldalls Haver) på matrikel 86y i forlængelse af [[Klitrosevej]] – og de parcelgrunde der opstod af denne haveforening mellem Bethesdavej – mod øst og en grund på matrikel 67, der var ejet af Præstelønningskassen. Præstelønningskassen havde udlagt området til kolonihaver efter en aftale med kolonihaveforbundet, der i hvert fald i 1955 var løbende indtil 1959.

Et konsortium indsendte i 1952 forslag om et byggeprojekt på Søren Christensens grund. Forslaget var skitseret af arkitekt [[Max Boje Rasmussen]] og indebar toetagers rækkehuse på arealets østlige side og 3½-etagers boligbebyggelse på den vestlige af. Det blev afvist af Boligministeriet og senere af kommunen, fordi arealet var for småt og afstanden til villakvarteret ved Nordvestpassagen for kort. Samme konsortium og arkitekt indsendte derfor et revideret forslag. Denne gang med rækkehuse i 1½ etage øst for Vorregårds Allé og vest herfor huse i 2½ etage, garager og butikker. Projektet havde indarbejdet en 17 meters afstand til nordskel.
Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.

===Byggeplaner og højhuse i 1960’erne===
Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af [[Boligforeningen VesterBo]]. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ''”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse".''
Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj den 24. juni 1960.

I forbindelse med vedtagelsen af en bebyggelsesplan for matrikelnumrene 104c og 98b den 16. juni 1960 blev det vedtaget at skabe en forbindelsesvej mellem [[Vorregårds Allé]] og [[Finsensgade]]. Når Præstelønningskassen fremsatte ønsker om en udstykning eller beboelse af arealet matrikelnummer 67, måtte man forvente, at vejens anlæg ville blive påkrævet. Denne vej blev aldrig realiseret syd for Nordvestpassagen, men nord for kan man se den aftegnet i den brede Kornbakke Allé.

I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne [[A. Gravers]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]] og havearkitekt [[J. Arevad-Jacobsen]]. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omtalt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.

Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.

De omtalte vejforbindeler er aldrig realiseret. Der blev senere anlagt en børneinstitution på det ledige område ved den planlagte forlængelse af Vorregårds Allé.

På område ud mod Randersvej blev der anlagt en, senere to servicestationer.

Højhusplanen Reginehøj blev opført i 1964 i de planlagte syv etager.

=== Se også ===

* [[Christiansbjerg Mølle]] (Reginehøj Mølle)

== Reginehøj på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Regineh%C3%B8j Reginehøj]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
* Aarhus Stadsarkiv, Aarhus Kommunes arkiv, byrådsjournalsager 1862-1985, 1968, 20-130, heri sager fremlagt på 37-1968.

[[Kategori: Byer & bydele]]

Skovvejen 83

2026-07-06T08:16:34Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16680389, 10.21797015~[[Skovvejen 83]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16680389, 10.21797015
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 79,81, 83.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 83 - den hvide bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 83''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 83''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af arbejdsmand Jens Peter Andersen Hald i 1876. I 1932 installerede man vandklosetter.

Bygningen har 3½ etager og tre fag. Den er grundmuret, hvidmalet og har bølgeeternittag med en kvist og en skorsten. Ejendommen har en pudset hovedgesims, gennemgående, pudsede sålbænke på 2. og 3. etage samt pudsede vinduesindfatninger og fordakninger på 2. etage.

Skovvejen 83 har en pudset refendfuget og mørkere gråmalet underetage, der er afsluttet mod 2. etage af en kordongesims. Ejendommen har en glatpudset og gråmalet sokkel med profileret overgangsled, nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer, vindue i kvisten og et oprindeligt, hvidmalet, tofags kældervindue.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 83 ligger på matrikel nr. 1431 og havde derfor adressen Skovvejen 121 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 83 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 83 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserede Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 83 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77480 Skovvejen 83]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 83 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 83
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 83
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 83
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Studestalden

2026-07-06T08:14:18Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16425270624729, 10.216541019660461~[[Skovvejen 11]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center= 56.16425270624729, 10.216541019660461
|align=right
}}</div>

[[Fil:Studestalden.jpg|350px|thumb|right|Studestalden på Skovvejen 11. <br>Foto: Jens Tønnesen, 1992]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 11''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger '']]

'''Skovvejen 11''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Fra adressen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført som studestald i 1865 af bygmester [[Carl Steinbrenner]] for rådmand [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]].

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

{{WaVE|text=Skovvejen 11 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
Umiddelbart uden for [[Mejlgades Port]] blev der i januar 1865 påbegyndt et byggeri af købmand og brændevinsbrænder [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Byggeriet var en studestald beregnet til opstaldning af stude, der skulle opfedes af den bærme, der var restproduktet fra spritfabrikationen fra Liisbergs brændevinsbrænderi i [[Mejlgade 67-69]]. Bygningens loft var indrettet som lager, hvor foderet blev opbevaret. Stalden blev opført i gotisk stil efter tegning af arkitekt Carl Steinbrenner. Til byggeriet medgik 120.000 letbrændte og 38.000 hårdtbrændte mursten.

[[Aarhus Stiftstidende]] fulgte opførelsen af bygningen og kunne den 15. november 1865 berette, at rådmand H. Liisberg havde opført en studestald på den nordre side af byen ved vejen til [[Risskov]]. Avisen beskrev bygningen i rosende vendinger: ''”Omendskjøndt dens Ydre er smukt, er det navnlig dens Indre, som interesserer baade ved den hensigtsmæssige Indretning og ved de 142 smukke Jernsøiler, som bære de lave Hvælvinger, og som danne Adskillelsen mellem Baasene for ligsaa mange Stude”.''

Der hørte oprindeligt en 12-fags staldbygning til Liisbergs og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] spritfabrik i [[Mejlgade]], men myndighederne ville gerne have den fjernet, fordi man på den måde kunne slippe af med de mange gener, som kreaturer og bøndervogne skabe i midtbyen. Liisberg ønskede samtidig at udvide fabrikken, hvilket resulterede i, at han nødtvunget fandt en byggeplads uden for Mejlgades port – den grund på Skovvejen 11, hvor Studestalden ligger i dag.

Ved opførelsen af Studestalden var [[Sundhedskommissionen]] særligt opmærksom på, hvor man placerede møddingen. Den måtte ikke placeres for tæt på [[Knudriisbakken]], da der her fandtes en gangsti, og den måtte heller ikke ligge for tæt ved vejen. Desuden så man gerne, at møddingen blev forsynet med tag, så den blev beskyttet mod vejret.

Rådmand Liisbergs virksomhed blev opkøbt af [[De danske Spritfabrikker]] i 1881, og i 1895 ansøgte virksomheden om tilladelse til at opføre endnu en stald til 103 kreaturer på området. Man havde dog modtaget en del klager over stanken, der kom fra møddingen, og efter nogen tid blev byggeriet opgivet. Spritfabrikken byggede i stedet nogle studestalde på hjørnet af [[Aldersrovej]] og [[Otto Rudsgade]].

Opstaldningen af stude på Skovvejen 11 ophørte omkring 1917, og i tiden lige før og efter blev bygningen brugt til mange forskellige formål. [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] lejede blandt andet en del af stalden til lager for margarine til sin fabrik i en periode efter århundredeskiftet.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt 'Vejen til Grenaa' eller 'Grenaa Landevej' og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 11 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 47.

Studestalden var en af de første bygninger, der blev opført uden for [[Mejlgades Port]], og den lå derfor ved sin opførelse i landlige omgivelser. Under koleraepidemien i 1859 opførte man et lazaret i et lille hus, mens ellers var området ubebygget. Man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
I 1917 solgte De danske Spritfabrikker studestalden på Skovvejen 11 til [[Jydsk Telefon A /S]], der i en periode brugte den til lager for kul og koks, galvaniseret jerntråd, porcelænsartikler og telefonapparater. I midten af 1950’erne solgte Jydsk Telefon A/S stalden, der herefter løbende fik nye ejerforhold og anvendelse. I 1980’erne havde arkitekt [[Flemming C. Møller]] tegnestue i bygningen, og [[Bacchus Vinhus]] (import, en gros, vinklub) solgte italienske kvalitetsvine fra ejendommen. I 1983 rykkede [[Diggit Production Aps]], der var et pladestudie, ind i den gamle studestald.

====Bygningen og Aarhushistorien====
=====Landbrug, byerhverv og den tidlige industrialisering=====
Studestalden repræsenterer en del af den tidligste erhvervs- og industrihistorie i Aarhus. Bygningen står i dag som et vidnesbyrd om de tætte forbindelser, der var mellem landbrug og byerhverv i byens tidlige industrialisering. Fabrikken og studestalden spillede derudover en væsentlig rolle for flere af byens andre industrier, erhverv og handlende. Der blev i løbet af 1800-tallet skabt forskellige handelsnetværk i byen, hvor man kunne drage nytte af hinandens produktion og forretning. Af en notits i [[Aarhus Stiftstidende]] fra 1870 fremgår det, at andre virksomheder eller privatpersoner kunne opstalde deres kreaturer i Studestalden, og at det ligeledes var muligt at købe Bærme fra Liisberg og Meisners brænderi: ''”De, som ønske Kreaturer opstaldede hos os i aar ville behage at lade disse indtegne inden denne Maaneds Udgang. De, som iaar ønske Bærme fra vort Brænderi, ville ligeledes lade sig indtegne inden denne Maanedes Udgang. Aarhuus den, 12te August 1870. H. Liisberg & Meisner.”''

Liisberg og Meisner havde løbende annoncer i samtidens aviser. Fra oktober til maj solgte man den kreaturgødning, kreaturerne producerede, og fra april til maj, var det de opfedede dyr, der blev sat til salg. Kreaturerne blev både forhandlet på markedet, som lå på byens [[kvægtorvet|kvægtorv]], og sendt ud af byen som eksportvare. Det skete oftest via [[Aarhus Havns Historie|havnen]], der fra midten af 1800-tallet var under stor udvikling.

=====Studestalden blev reddet fra nedrivning =====
Den 23. november 1988 kunne Aarhus Stiftstidende berette, at studestalden på Skovvejen 11 muligvis skulle rives ned. Det var det lokale entreprenørfirma [[Ejner Mikkelsen A/S]], der ejede grunden og ønskede at opføre ældreboliger på syv etager. Det resulterede i udfærdigelsen af et forslag til en lokalplan, der skulle imødekomme bygherrens ønsker. Ifølge denne lokalplan ville det nye byggeri: ''”(…) styrke områdets karakter af sluttet facadebebyggelse og bidrage til en samlet helhedsløsning, i overensstemmelse med de visioner, der fra kommunens side er lagt frem for havnefronten”''. Forslaget resulterede i en lang periode, hvor debatten om studestaldens skæbne florerede i både medierne og i byrådet.

Året efter - i november 1989 - fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at studestalden nu var tæt på nedrivning. Et flertal i Aarhus Byråd mente ikke, at stalden skulle bevares. Kun ni ud af 17 stemte for, at man skulle sikre bygningen. Det blev samtidig diskuteret, om man blot kunne bevare halvdelen af bygningen og dermed opføre ældreboliger på den anden halvdel mod Skovvejen, eller om man evt. kunne flytte bygningen ud til Ridecenter [[Vilhelmsborg]].

Flere politikere og private involverede sig i kampen, og i 1990 var arkitektstuderende [[John Schmidt]] en af dem. I sit afgangsprojekt fra arkitektskolen lavede han en udstilling på [[hovedbiblioteket]], hvor bygningens historie, restaurering og eventuelle genanvendelse blev behandlet.

Den 31. maj 1990 slog SF, de rød-grønne og radikale sig sammen om at præsentere en lokalplan, der betød en bevaring af studestalden, selvom partierne var i mindretal i byrådet. Bevaringsplanen blev lavet sammen med den førnævnte arkitektstuderende John Schmidt, og foreslog blandt andet, at man i stedet kunne opføre nye boliger i 'hullet' mellem [[Nordre Kirkegård]] og Skovvejen 13-17. Byrådet besluttede herefter, at det nye forslag skulle sendes til Teknisk Udvalg og diskuteres på lige fod med den lokalplan, der imødekom bygherrens ønsker. Derefter skulle begge sendes til offentlig høring.

Den 17. marts 1991 forudså Aarhus Stiftstidende, at [[Aarhus Byråd]] formentlig ville give bygherre lov til at rive bygningen ned den første onsdag efter artiklens udgivelse. Avisen gjorde det dog klart, at mange beboere i området havde haft mange protester mod dette. Fredningskontoret havde ikke fundet bygningen fredningsegnet, og meget tydede således på, at bygherren fik lov til at gennemføre projektet.

Få dage efter den 21. marts 1991 vendte alt dog på en tallerken, da Aarhus Byråd besluttede at give stalden en ny chance og give magistraten lov til at undersøge, om man kunne skaffe penge til at redde bygningen. I april 1991 slog byrådsmedlemmerne en handel af. De politikere, der havde kæmpet studestaldens sag, tilbød politisk ro omkring to andre politisk problematiske byggerier, der indbefattede [[Glastårnet |Glastårnet]] ved Viborgvej og Den Gamle By og boligbyggeriet ved [[Brabrand Skovvej]].

Den 29. maj 1991 blev det endelig besluttet, at studestalden på Skovvejen skulle bevares, da socialdemokraterne havde ændret holdning og nu bakkede op om en bevaring. Det resulterede i, at et flertal var ''for'' bevaringen. Herpå overtog kommunen bygningen.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
1½-etages, pudset og hvidmalet bygning med tegltag. Bygningen er opført i gotisk stil. Gavlen inddeles af murpiller, der fremstår som lisener i syv fag. Gesimsen langs tagkanten afsluttes øverst i gotisk inspirerede kamtakker med vejrhane. Fire tætsiddende, høje, smalle blændinger i midterfag og i to mellemfag. Fremspringende, pudset sokkel ved murpiller og mellemfag. Sortbejdsede helglasvinduer i tre midterfag; endvidere to oprindelige, runde støbejernsvinduer. To oprindelige kældervinduer udført i støbejern. Ét blændet kældervindue. Opførelsesårstal udført i smedejern som muranker. Fire støbejernsankre på murpiller.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af en samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 11 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=122711 Skovvejen 11]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 11 en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
* Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
* Århus-Årbog 1985. Side 106-110. "Et sanitært gode - studestalden på Skovvejen."
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 11
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 11
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 11

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 109

2026-07-06T08:12:40Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1676503, 10.21809162~[[Skovvejen 109]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.1676503, 10.21809162
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 109, 111, 113.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 109 - den hvide bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv ]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 109''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 109''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af tømrer P. Nielsen i 1887. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Den er grundmuret, hvidmalet og har et tegltag med en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med synlige, udskårne spærender, pudsede og mørke grønmalede bånd mellem vinduer ved disses over- og underkant samt pudsede anfangs- og slutsten i stik over 1. etages muråbninger.

Bygningen har en høj, pudset og hvidmalet sokkel, nyere, ubehandlede, tofags vinduer med overrammer og et trefags vindue i kvisten. Indgangspartiet har et overvindue og en fyldningsdør ned sideparti.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 109 ligger på matrikel nr. 1444 og havde derfor adressen Skovvejen 135 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 109 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 109 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 109 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77496 Skovvejen 109]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 109 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 109
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 109
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 109
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 103

2026-07-06T08:10:08Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16739895, 10.21814489~[[Skovvejen 103]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16739895, 10.21814489
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 103 - den røde bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 103''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 103''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført i 1897 af købmand Kristensen. I midten af 1930’erne fandtes der et udsalg af kaminer og kakkelovne i ejendommens stueetage, og i slutningen af 1930’erne flyttede City Pelsreparation ind. Pelsforretningen var ejet af Jenny Skov og lå på adressen frem til 1965.

I 1965 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Den indebar blandt andet, at man opførte en butiksfacade i ejendommens stueetage, hvor der blev indrettet et cafeteria. Det første cafeteria hed Tarena Cafeteria, men det blev senere til en grillbar og pizzaria, der skulle ligge komme til at ligge på adressen under skiftende navne helt frem til 2014, hvor ejendommens stueetage blev ombygget til beboelse.

Skovvejen 103 har 3½ etager og er fire fag. Det er en rødstensbygning med et skifertag, som har to kviste og en skorsten. Ejendommen har en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger med tandsnit over vinduerne på 2. etage.

Bygningens underetage er pudset og hvidmalet, og ejendommen har nyere, brunbejdsede helglasvinduer. I underetagen er vinduerne nye og hvidmalede. Tegn på ændringer fra den tidligere butiksfacade kan ses. Indgangspartiet har en dør, der er udført i aluminium, med stor rude og sideparti.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 103 ligger på matrikel nr. 1441 og havde derfor adressen Skovvejen 131E frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 103 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 103 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 103 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77492 Skovvejen 103]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 103 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 103
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 103
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 103
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 101

2026-07-06T08:07:53Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16733298, 10.21811146~[[Skovvejen 101]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16733298, 10.21811146
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 101, 103, 105.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 101 - den lyserøde bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv ]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 101''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 101''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af maler Chr. Bech i 1897. Arkitekten bag var G. Nielsen.

Ejendommen har 3½ etager og er fire fag. Den er grundmuret, rosa-og gråmalet og har et tegltag med to kviste og en skorsten. Bygningen har en høj, pudset hovedgesims, pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage og fordakninger over vinduer på 2. etage. Der findes en gennemgående, profileret sålbænk på 3. etage og pudsede, profilerede sålbænke på 2. etage.

Skovvejen 101 har en pudset og refendfuget underetage, en pudset og udkrager indfatning ved døren, samt en konsolbåret fordakning, der er afdækket med malede tagsten. Bygningen har nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og tofags vinduer med tværsprosser i kvistene. Indgangspartiet har en nyere, hvidmalet dør med to vinduer og sideparti.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 101 ligger på matrikel nr. 1440 og havde derfor adressen Skovvejen 131D frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 101 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 101 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 101 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77491 Skovvejen 101]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 101 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 101
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 101
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 101
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 2

2026-07-06T08:04:52Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16323871040139,10.216445449071834~[[Skovvejen 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16323871040139,10.216445449071834
|align=right
}}</div>

[[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.<br>Foto: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.]]

'''Skovvejen 2''' er adressen, der dækker over den såkaldte [[Østbanegården|Østbanegård]] eller Østbanestation, der blev opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]].

Læs mere under [[Østbanegården]].

== Skovvejen 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skovvejen+2 Skovvejen 2]}}

== Litteratur og kilder ==
* http://www.slaegtsoglokalhistorie.dk/skovvejenhuselige.html

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 19

2026-07-06T08:04:12Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16466185618451, 10.217060308581566~[[Skovvejen 19]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16466185618451, 10.217060308581566
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 19A .JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 19A. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|200px|thumb|right|'''Skovvejen 19A''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme. '''Skovvejen 19D''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Villaer'']]

'''Skovvejen 19A''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 1911 for malermester [[Herman Poulsen]]. Det vides ikke, hvem arkitekten bag var. '''Skovvejen 19B''' og '''19C''' findes i baggården til nr. 19A. Ejendommene ligger separeret, men blev også opført i 1911 for malermester H. Poulsen. Nr. 19A og nr. 19B er opført i samme arkitektoniske stil. De tre ejendomme blev oprindeligt kaldt Solgaarden.

'''Skovvejen 19D''' findes i 2. baggård til Skovvejen 19A. Bygningen blev opført i 1902 for gartner [[Søren Sørensen| Søren Sørensen]], der havde gartneriet 'Sollund'.

'''Skovvejen 19E''' ligger ved siden af Skovvejen 19D. Bygningen blev opført som et værksted på én etage omkring 1923 af fuldmægtig [[Christian Hindby|C. Hindby]] og blev udvidet med en etage i 1932.

Ejendommene på Skovvejen 19 ligger alle på matriklen med nummeret 1118E, men de varierer arkitektonisk og har også særegne historiske fortællinger. Det lukkede baggårdsmiljø med 1.- og 2. baggård er velbevaret og efterlader et indblik i den byhistoriske udvikling og den befolkningsvækst og fortætning, der fandt sted i Aarhus fra midten af 1800-tallet.

{{WaVE|text=Skovvejen 19 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
[[Fil:Skovvejen 19D og E.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19D til højre og 19E til venstre. Nr. 19E blev først opført i 1923. Foto: Poul Pedersen, 1986]]

Skovvejen 19A, 19B og 19D blev i 2012 bedømt bevaringsværdige efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor de fik en bevaringsmæssig værdi på 4. Skovvejen 19C og 19E fik i den forbindelse en bevaringsmæssig værdi på henholdsvis 5 og 6.

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
===== Skovvejen 19D=====
Bygningen på Skovvejen 19D var den første af de nuværende ejendomme, der blev opført på Skovvejen 19. I 1902 købte handelsgartner [[Søren Sørensen]] grunden af lærer [[P. Ingerslev]] og opførte den villaejendom, der i dag har nummeret Skovvejen 19D. Søren Sørensen indrettede et gartneri på matriklen, der fik navnet 'Sollunden' eller 'Sollund'. Ejendommen på Skovvejen 19D lå tilbagetrukket på grunden, og foran den, mod [[Skovvejen]], indrettede Sørensen gartneriet med bede, drivhuse osv.

Sørensen boede på Skovvejen 57, der i dag er [[Skovvejen 23]], indtil 1902, hvorefter han flyttede med sin familie ind i den nyopførte villaejendom på Skovvejen 19D, som fik tilnavnet 'Villaen i haven' i Aarhus Vejviser.

I [[Aarhus Stiftstidende]] blev der den 21. oktober 1902 for første gang reklameret for gartneriet på Skovvejen. Her fremgik det, at gartner Søren Sørensen anlagde haver for byens borgere. Havde det interesse, kunne man kontakte ham på telefon 812.

I 1911 kunne avisen berette, at Sørensen havde solgt sit gartneri og grunden på Skovvejen 19 til malermester [[Herman Poulsen]]. Sørensen fortsatte gartneriet på [[Tordenskjoldsgade 1|Tordenskjoldsgade nr. 1.]]

=====Skovvejen 19A, 19B og 19C=====
Kort efter overtagelsen af matriklen påbegyndte Herman Poulsen nedrivningen af et lille hus, der hidtil havde ligget ud mod Skovvejen. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse, at Poulsen i forbindelse med nedrivningen af huset mod Skovvejen afholdt en auktion over de nedrevne materialer, da de var ”i god og brugbar Stand”.

Villaen på Skovvejen 19D blev stående, men på stykket ud mod Skovvejen opførte Poulsen de to etageejendomme, der i dag er Skovvejen 19A og 19B, samt den bygning, der i dag er Skovvejen 19C. Det nye byggeri på Skovvejen fik navnet 'Solgaarden' og var opkaldt efter S. Sørensens gartneri. Skovvejen 19D fortsatte som et gartneri under gartner Kjærbæk, mens de nye, store ejendomme ud mod Skovvejen blev benyttet til beboelse.

=====Skovvejen 19E=====
Den sidste bygning, der blev opført på Skovvejen 19, var Skovvejen 19E. Den 14. januar 1923 anmodede den daværende ejer, fuldmægtig Christian Hindby, om at få lov til at opføre en grundmuret, papdækket enetages halvtagsbygning på fire fag, som skulle bruges til værksted. Værkstedet skulle få en størrelse på 46 m<sup>2</sup>. Projektet blev godkendt, og bygningen blev opført ved siden af den gamle villa på Skovvejen 19D. I 1932 blev værkstedsbygningen udvidet med ét fag og én etage.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 19 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 53. Adressen blev i 1920’erne opdelt i A, B, C, D og E efter de bogstaver, som de enkelte ejendomme også har i dag. Skovvejen 19A var således Skovvejen 53A.

Før opførelsen af villaen på Skovvejen 19D i 1902 lå der et enkelt hus på to etager ud til Skovvejen. Det var det hus, der i 1911 blev revet ned til fordel for de nye beboelsesejendomme. Huset var opført i 1880’erne og lå alene på den store grund, der strakte sig fra Skovvejen til [[Knudrisgade|Knudrisbakken]], hvor [[Nordre Kirkegård]] ligger i dag. Matriklen var ejet af lærer P. Ingerslev, der i 1902 solgte grunden til gartner Søren Sørensen, som opførte den nye villa.

Villaen på Skovvejen 19D blev opført tæt op ad den nuværende kirkegård og lå dermed langt tilbagetrukket på matriklen. Det er blandt andet grunden til, at bygningen senere kom til at ligge i anden baggård til Skovvejen 19A.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
[[Fil:Skovvej 19C.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19C. Foto: Poul Pedersen, 1986]]

[[Fil:Skovvejen 19B.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 19B. Skovvejen 19D kan ses igennem porten, og Skovvejen 19A fornemmes i forgrunden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]

Skovvejen 19A, 19B og 19C blev opført som beboelsesejendomme. Enkelte erhverv har dog været på adresserne i tidens løb. Skovvejen 19D og 19E har til gengæld begge fungeret som erhvervsbygninger langt op i 1900-tallet.

Klientellet i ejendommene 19A, 19B og 19C hørte hovedsageligt til forskellige håndværkserhverv. I perioden 1911 til 1950 boede der blandt andet snedkere, murermestre og svende, skræddere, arbejdsmænd, klejnsmede, malermestre og svende og tømrere i ejendommene. Derudover husede adresserne en del fiskere, en fiskehandler, en møller, en detaillist, et postbud, en typograf, en elektriker og flere gartnere.

Efter Solgaardens opførelse i 1911 rykkede mejeriprodukthandler [[E. Christensen]] ind i stueetagen på Skovvejen 19A. Denne forretning blev senere til et mejeriudsalg, der fandtes på adressen frem til slutningen af 1940’erne. Undertiden kom mejeriudsalget til at høre under [[Mejerier i Aarhus|De Forenede Mejeriers Udsalg]].

Flere håndværkserhverv havde lokaler i bygningen på Skovvejen 19D i perioden 1911-1950. Blandt andet tømrere og metalstøbere, der samtidig havde værksted i bygningen på Skovvejen 19E, som lå lige ved siden af. I 1930’erne havde [[Johannes Olsen]] blandt andet sit metalstøberi på Skovvejen 19E, og i 1940’erne blev metalstøberiet overtaget af tømrermester [[Christian Holm|C. Holm]], der også ejede alle ejendommene på matriklen. Skovvejen 19E blev i denne periode også værksted for malermester [[Jens Willemoes]] og tømrermester [[V. Anker]].

==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
===== Byens villabebyggelser=====
Villaen, der blev opført på Skovvejen 19D i 1902, var blot én af mange villaer, der begyndte at [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)|dukke op fra 1860’erne]].

Industrialiseringen bevirkede, at Aarhus i løbet af 1800-tallet oplevede en stor befolkningstilvækst. Det medførte en fortætning af byen, og flere store boligkvarterer med ejendomme på op til fem etager samt bag-og sidehuse blev opført for at dække det store behov for boliger.

Byens udbygning skabte en forringelse af byens rum, som blev mørkere og mere indelukket. Som en reaktion herpå begyndte byens velstillede borgere at søge mod grønnere alternativer og stille krav om lys, luft og renlighed. Det resulterede i opførelsen af en lang rækker villaer, der blev placeret tæt ved den tidligere bygrænse. Villaerne tilbød landlige omgivelser, mere plads og bedre sundhed-og hygiejneforhold.

Villaen på Skovvejen 19D lå mod Risskov og landlige omgivelser på den anden side af den gamle bygrænse. Da villaen blev opført, lå den for sig selv og var omgivet af natur og plads. Senere steg befolkningstallet yderligere, og der skete en større udbygning af byen, som betød, at villaen pludselig lå placeret op af tæt bebyggelse. Dette er et mønster, der ses flere steder i byen. Byens gamle villakvarterer består af blandede bygningstyper med både villaer, byhuse og etageejendomme, hvilket vidner om byens historiske udvikling og udbygning.

=====Trange kår og havnemiljøet=====
Som tidligere nævnt hørte mange af beboerne og erhvervene i ejendommene på Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D og 19E til forskellige håndværksfag. Lejlighederne i ejendommene var forholdsvis små og ejendommenes beboere levede tæt op ad hinanden. Bygningerne blev opført i kølvandet af den store befolkningsvækst, der fandt sted i Aarhus fra 1850’erne, og som betød, at der flere steder skete en fortætning af byen. Det var hovedsageligt arbejderne og den laverestående del af befolkningen, der i denne periode levede under trange forhold. Da de nye ejendomme på Skovvejen 19 blev opført i 1911, tilbød de endog mere plads og bedre boligforhold end dem, der fandtes inde i den gamle bykerne.

Ejendommene ved Skovvejen 19 havde desuden en fordelagtig placering i forhold til det [[Aarhus Havn|voksende havnemiljø]], der lå lige ude foran ejendommene. Flere beboere var tilknyttet fiskeri og søfart, og meget handel foregik omkring havnen. Håndværkserhvervene, som fandtes på adresserne, havde derfor gode vilkår i forhold til handelsmuligheder ved det pulserende havnemiljø.

=====Skadedyrsproblemerne=====
I 1905 blev gartneriet 'Sollund' omdrejningspunktet i en debat om skadedyr, efter at flere døde katte var fundet i gartneriets drivhuse og bede. Skovvejen var i denne periode plaget af mange strejfende katte, der generede gadens beboere. For at få system på katteproblemet begyndte gadens beboere at skyde flere af de vilde katte med haglbøsser.

I en annonce i Aarhus Stiftstidende den 8. februar beklagede flere ”dyrevenner” sig over, at det var blevet helt normalt at skyde en kat uden at være sikker på, at den var død. Lidende katte blev gang på gang fundet i gaden. De lå ofte og led i flere døgn, indtil de døde af deres sår, eller til medlidende mennesker aflivede dem.

I annoncen kunne de dyrevenlige borgere berette, at det ikke kun var vilde katte, der blev ramt. En halv snes tamme katte skulle efter sigende også være blevet udsat for dødelige skudsår. Gadens beboere var derudover begyndt at forgifte kattene, der også på denne måde led en smertefuld død. Giften ramte også hunde og tamkatte. Artiklens forfattere beklagede det ”Afskyelige dyrplageri” og undrede sig særligt over, at man ville fjerne kattene, når nu rotter og mus havde deres indtog i gadens huse.

Slutteligt bad aarhusborgerne om en udtalelse fra Dyrenes Beskyttelse, da man mente, at ”råheden” burde kunne straffes efter ”Bølleloven”.

=====Handlen med mejeriprodukter i Aarhus=====
Skovvejen 19A lagde i flere år lokaler til mejerihandel. I begyndelsen af 1900-tallet var dagligvarehandelen i Aarhus vokset støt. Særligt specialforretninger med frugt og grønt, kaffe og te, ost, fisk eller tobak oplevede stor vækst mellem 1870 og 1930’erne. De gamle blandede kramboder i købmandsgårdene var på retur, og der var en stigende efterspørgsel efter eksportvarer som korn, kvæg og smør.
[[Mejerier i Aarhus|Mejeriudsalgene]] (mælk- og brødbutikkerne) sprængte alle rammer, efterhånden som konkurrencen mellem de mange mejerier tog til i mellemkrigsårene. Mere end 500 var de steget til i 1935 med gennemsnitligt 175 kunder til hver.

Den store efterspørgsel på smør resulterede i, at engroshandler [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] i slutningen af 1800-tallet startede Danmarks første produktion af margarine i Aarhus. Margarinen blev et billigere alternativ til smørret. I 1911 blev firmaet til [[OMA]] (Otto Mønsted Aarhus). Den offentlige lovgivning i Danmark favoriserede dog smørproduktionen, hvilket resulterede i, at Mønsted i slutningen af 1800-tallet åbnede fabrikker i England.

Eksporten af smørprodukter steg mellem 1870 og 1930’ere, og der opstod et stort marked for både smør og margarine i England. Før 1870 lå ingen af byens virksomheder på havneområdet. Dette ændrede sig med de nye handelsmønstre, der gjorde havneområdet til byens største arbejdsplads. Havnen var her porten til omverdenen, og mælkehandlen og mejeriudsalget på Skovvejen 19A lå dermed fordelagtigt i forhold til handelsforbindelser og import og eksport. Adressen befandt sig således både tæt på havnemiljøets muligheder og den dagligvarehandel, der koncentrerede sig om den gamle bykerne.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
=====Skovvejen 19A=====
Bygningen er en 4½-etages, trefags rødstensbygning med mansardskifertag, to kviste samt to skorstene. Delvis gulmalet facadepuds. Pudset karnap fra 2. til 4. etage afsluttet i kvist med skiferbeklædt pyramidetag. Bred, pudset hovedgesims samt gennemgående sålbænke på 2., 3. og 4. etage. Murede bryn over vinduer på 2., 3. og 4. etage. Refendfuget og gulmalet underetage afsluttet af kordongesims.

Glatpudsede brystninger under vinduer. Gangport i yderfag. Fremspringende, glatpudset og sortmalet sokkel. Nye, hvidmalede, et-, tre- og firefags vinduer med overrammer. Oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer i trappefag med småsprosset overvindue. Afblændede kældervinduer. Oprindeligt, lakeret indgangsparti med overvindue og fyldingsdør facetslebne ruder.

=====Skovvejen 19B=====
Ejendommen er en 4½-etages, femfags rødstensbygning med mansardtag. Tag udført med cementsten på mansarden og tegl på det øvrige tag; to kviste. Bred, pudset hovedgesims. Pudsede sålbænke og gennemgående bånd på 3. og 4. etage samt pudsede sålbænke på 1. og 2. etage. Murede bryn over 2., 3. og 4. etages vinduer. Underetagen afsluttet foroven af pudset gesims. Port i yderfag. Glatpudset sokkel. Oprindelige, hvidmalede, etfags vinduer med småsprossede overrammer i trappetårn. Nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer. Oprindelig, brunmalet fyldingsdør.

=====Skovvejen 19C=====
Bygningen er en toetagers, trefags, grundmuret og lys brunmalet bygning med tegltag og en skorsten. Tagudhæng med udskårne spærender, pudsede sålbænke, nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer. Oprindelig, pladebeklædt fyldingsdør med overvindue.

=====Skovvejen 19D=====
Ejendommen er en toetagers, trefags, grundmuret og delvis lys brunmalet bygning med gavl mod gårdrum; tegltag med en skorsten. Stort gavludhæng med falske bjælkehoveder og udskårne vindskeder. Murede og udkragede sålbænke på 2. og 3. etage med pudset flade. Pudsede sålbænke på 1. etage. Høj, udvendig trappe med smedejernsgelænder i tilknytning til oprindeligt bislag på 2. etage. Bislag opført i træ med udskårne stolper og spærender samt fladt tag belagt med pap. Nye, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer. trefags vinduer i gavl med meget smalt midterfag. Oprindelige, grønmalede og pladebeklædte døre.

=====Skovvejen 19E=====
Bygningen er opført som enetages værksted i fire fag. Udvidet med et fag og forhøjet en etage i 1932. toetagers, femfags, grundmuret og gulmalet bygning med bølgeeternittag. Muret, udkraget og gråmalet hovedgesims. Murede sålbænke. Nyere, hvidmalede helglasvinduer med overramme.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 19 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77413 Skovvejen 19]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 19 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
* Bygninger og miljøer i Århus Kommune, kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/index.htm
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 19A, 19B, 19C, 19D, 19E
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Erik Korr Johansen, "Byens liv, Erhverv og arbejde" i Ib Gejl: ''Århus: Byens historie'', Bind 3, 1870-1945. Århus: Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Carsten R. Nielsen, Skovvejens historie, slægtsoglokalhistorie.dk
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 19
*Aarhus Vejviser, 1876-1949
* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
* AarhusWiki, Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort), https://aarhuswiki.dk/wiki/Villaer_i_1800-tallets_Aarhus_(oversigtskort)
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 7. december 1888, s. 2
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 20. marts 1891, s. 2
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 21. oktober 1902, s. 1
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 26. marts 1911, s. 8
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 11. juli 1911, s. 5
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 6. februar 1903, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 8. marts 1903, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 29. marts 1903, s. 3
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 8. februar 1904, s. 2

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 15

2026-07-06T07:43:00Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.164484719015746, 10.216826803559794~[[Skovvejen 15 og Skovvejen 17]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center= 56.164484719015746, 10.216826803559794
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 15-17 (1).JPG|400px|thumb|right|Skovvejen 15 og Skovvejen 17. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 15 og Skovvejen 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Butikker'']]

'''Skovvejen 15 og Skovvejen 17''' ligger i samme bygning og beskrives derfor i én artikel. Bygningen ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Fra adressen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev opført i 2002 og er i dag ejet af Ejerforeningen Skovvejen 15-17.

Ejendommen har ingen bevaringsstatus.

{{WaVE|text=Skovvejen 15 og Skovvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
====Baggrundshistorie====
Den 9. februar 2000 anmodede [[Prisme Arkitekter]] om tilladelse til fjerne alle de eksisterende bygninger på en og to etager på Skovvejen 11-17. Studestalden på [[Skovvejen 11]] var dog undtaget, men skulle i stedet underlægges en istandsættelse. Arkitekterne fik en godkendelse af kommunen, og man kunne gå i gang med at fjerne byggeriet, der havde ligget på grunden siden 1954, hvor det var blevet opført af automobilforhandler [[Aage Heidemann]].

Året efter fremlagde Prisme Arkitekter deres plan med det nu ryddede område. Man ønskede at opføre en større bygning på fem etager, der skulle gå langs Skovvejen. I den nederste del ønskede arkitekterne i første omgang at indføre fitnesscenter, og på de øverste etager skulle der være kontorer. Dette blev dog afslået og bygningen kom i stedet til at indeholde en butik i nederste etage og lejligheder på de øvrige etager. Baggården blev indrettet med parkeringspladser.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 15 og 17 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 47. De lå på matrikel nr. 1119, en stor matrikel, hvor Studestalden på Skovvejen 11 også lå.

Det fremgår ikke af kilderne, hvornår den første bygning blev opført på Skovvejen 15-17. [[Studestalden]] på Skovvejen 11 var en af de første bygninger, der blev opført uden for [[Mejlgades Port]], og den lå derfor ved sin opførelse i landlige omgivelser. Man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne, og på historiske kort over området kan man se, at der frem til et stykke op i 1900-tallet ikke var bebyggelse på den del af matriklen, der i dag er Skovvejen 15-17. Af Aarhus Vejvisere fremgår det, at grunden på Skovvejen 15-17 hørte til Skovvejen 11 frem til 1935. Området fungerede blandt andet som lagerplads til studestalden og derefter Jydsk Telefon A /S. I 1935 blev et lille område af Skovvejen 15-17 bebygget, men det var kun et smalt stykke mod det nuværende Skovvejen 19, hvor en tagdækkervirksomhed havde lokaler. Området ud for Skovvejen 11 var stadig ubebygget. På et tidspunkt mellem 1935 og 1954 blev der dog opført en bygning med et baghus på det område, der i dag er Skovvejen 11-15. Bygningen lå tilbagetrukket fra gadelinjen og bestod af én etage samt en garage og en lagerbygning i træ på én etage. Byggeriet var formentlig det første, der lå nøjagtigt på det nuværende Skovvejen 15-17, men det vides ikke, hvornår det præcist blev opført.

I 1954 og 1955 anmodede matriklens ejer automobilforhandler Aage Heidemann om tilladelse til at fjerne bebyggelsen på adressen for til gengæld at opføre en enetages, syvfags bygning med søjle-/dragerkonstruktion. Byggeriet skulle inkludere en enetages, papdækket værkstedhal med ydermure af udmuret jernbetonskelet med kælder til garager, en enetages, grundmuret, jernbetondækket tilbygning til servicestation, en enetages grundmuret jernbetondækket tilbygning til værkførerkontorer og reservedelslager med delvis kælder til lager, en toetages grundmuret, papdækket tilbygning med stue til blikkenslagerværksted og førstesal til omklædning og frokoststue. Byggeriet var tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Herbert Jensen (1919-1967)|Herbert Jensen]]. I 1955 fik Heidemann tilladelse til at opføre byggeriet, og i 1959 blev ejendommen udvidet.

I 1983 blev byggeriet ændret således, at det i stedet for at være autoværksted nu kunne fungere som salgslokale for gulvtæpper.
Mellem 1983 og 2001 var der flere forespørgsler fra matriklens ejere, der ønskede at opføre forskellige bygninger på adressen. Byggerierne blev dog ikke godkendt eller opført. Det drejede sig eksempelvis om et kontorhus på fem etager og en bygning med butikker i stueetagen og ungdomsboliger på de andre etager.

Da studestalden i 2001 blev renoveret, opførte man samtidig den nuværende bygning på Skovvejen 15-17. Ejendommen fik fem etager, hvoraf de øverste fire var til beboelse, mens stueetagen skulle have plads til en dagligvarebutik.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
[[Fil:Vestergaards tæppe center, Skovvejen 15-17.jpg|400px|thumb|right|Skovvejen 15-17. Aage Heidemanns bygning fra 1954. Den gamle bilforhandler rummerede på dette tidspunkt både Vestergaards Tæppe Center og Kvik-Køkkencenter. Foto: Poul Pedersen (1928-2019), 1986]]

En af de tidligste erhverv, som fandtes på adressen, var S. Laursen og søn, der var en tagpapdækkerforretning, som blev drevet af [[H. Wilchen]]. Forretningen blev grundlagt i 1884, og flyttede formentlig til adressen i 1935. Virksomheden lå dog på et smalt stykke af grunden, der vendte ud mod Skovvejen 19, og dækkede således ikke hele det område, der i dag er Skovvejen 15-17.

Efter Aage Heidemanns opførelse af sin syvfags bygning i 1954 fungerede stedet som automobilforhandler, værksted og servicestation. Flere erhverv kom til med tiden, men en lille del af bygningen fungerede som automobilværksted helt frem til slutningen af 1900-tallet. Heidemanns forretning [[Skandinavisk Motor Co.]] lå i ejendommen i ca. 20 år fra 1954 til 1970’erne, og i 1980'erne fandtes [[J.K. Auto]] på det stykke, der lå tættest på den gamle studestald på [[Skovvejen 11]].

I 1980 åbnede en specialforretning for grafiske og tekniske tegnematerialer med udstillings-og salgslokaler på Skovvejen 17. Bag den nye forretning stod tidligere medarbejdere fra [[Clemens Art/Tegn]]. Forretningen satsede på totalleverancer til grafiske tegnestuer, arkitekt- og ingeniørkontorer og trykkerier.

I 1982 rykkede [[Lavpris Marked]] ind på Skovvejen 17. Her kunne man købe billige møbler og blandt andet få havebænke, drømmesenge og postkasser.

[[Vestergaards Tæppe Center]] åbnede i bygningen i 1985. Man kunne ved åbningen få 40 % til 50 % rabat og kunne købe alt fra græske hyrdetæpper til uldberbere og soverumstæpper. Vestergaards Tæppe Center lukkede i 1991, hvor der samtidig blev holdt ophørsudsalg. Det kæmpe varelager skulle bortsælges, og man kunne f.eks. få soverumstæpper i ”lækker velour” til 49 kr. pr. m<sup>2</sup>, eller ”kvalitetsvinyler med soft bagside” for 88 kr. pr. m<sup>2</sup>.

[[Kvik-køkkencenter]] rykkede ind i bygningen i slutningen af 1980’erne. Centeret forhandlede alt fra køkkener, badeværelser, døre og garderober.

Efter opførelsen af den nuværende bygning i 2002 rykkede dagligvareforretningen [[KIWI]] ind i ejendommens stueetage, og i 2018 blev den udskiftet med en [[Netto|Nettobutik]].

====Bygningen og Aarhushistorien====
I november 1992 kunne [[Aarhus Stiftstidende]] berette, at man havde fundet tegn på, at området på Skovvejen 11-17 var forurenet med olie. Avisen skrev: ''”I de seneste par dage har to af amtets miljøteknikere foretaget prøveboringer på Skovvejen 9-17, hvor Skandinavisk Motor Co. i 20 år solgte biler og benzin (…) én af dem viser tydelige tegn på olie”''.

Prøvernes tal var korrekte, og i februar 1993 kunne avisen konkludere, at jorden var forurenet og fra den pågældende dag kunne betegnes som affaldsdepot. I avisartiklen fremgik det, at det var en tidligere medarbejder ved Skandinavisk Motor Co., som året forinden havde givet Aarhus Stiftstidende oplysninger om den mulige forurening. Det blev formodet, at forureningen skyldtes, at tusindvis af liter benzin gennem tiderne var løbet ned i jorden fra utætte tanke. Derudover var området blevet forurenet af de spildolietanke, der hørte til værkstederne, og jorden indeholdt derfor petroleum. Man formodede ligeledes at området var forurenet af benzinudledninger.

Grunden var ejet af entreprenørfirmaet [[Ejner Mikkelsen A/S]], der ligeledes ejede studestalden på [[Skovvejen 11]]. Forureningsskandalen skulle blive begyndelsen på en lang periode med tovtrækkeri og uenigheder omkring områdets fremtid. Ejner Mikkelsen A/S havde kort før informationen om forureningen anmodet kommunen om tilladelse til at rive al bebyggelse på området Skovvejen 11-17 ned. Dette inkluderede også Skovvejen 11. I stedet ville firmaet opføre ældreboliger på området. Der blev i den sammenhæng udformet en lokalplan, som var ganske tæt på at blive gennemført, men i sidste øjeblik valgte kommunen alligevel at bevare den gamle studestald.

Ejner Mikkelsen A/S indledte efter informationerne om forureningen en retssag mod kommunen. Firmaet krævede at kommunen overtog grunden for ca. 26 mio. kr. Retssagen trak ud, fordi kommunen nægtede at betale, men til sidst besluttede kommunen sig alligevel for at finde pengene til at bevare studestalden og overtage området. Studestalden fik lov til at blive stående, men byggeriet på Skovvejen 15-17 blev fjernet, og området blev ryddet op, hvilket gav plads til opførelsen af ejendommen fra 2002.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Skovvejen 15-17 ligger med facaden ud mod Skovvejen. Bygningen har fire etage til beboelse, mens stueetagen er indrettet til butikslokaler. Butiksindgangen findes ud mod Skovvejen i ejendommens venstre side, mens indgangen til beboelseslejlighederne findes i baggården. Baggården fungerer desuden som parkeringsplads og depot for butikken. Bygningens tagdækning er flad folie med grus og sten, ydervæggen består af grå mursten, tegl, kalksandsten og cementsten.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 15 og 17 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77405 Skovvejen 15]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77407 Skovvejen 17]}}
== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 15 og Skovvejen 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
* Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon
* Århus-Årbog 1985. Side 106-110. "Et sanitært gode - studestalden på Skovvejen."
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 15 og 17
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 15 og 17
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Aarhus Vejviser, 1884-1992
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 11
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 15
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 17
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9-17

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 3

2026-07-06T07:29:53Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16367551412244,10.216221830949348~[[Skovvejen 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16367551412244,10.216221830949348
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 3.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 3. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 3''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Skovvejen 3''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev formodentligt opført i 1877 af restauratør [[Christian Hansen]]. Arkitekten bag er ukendt.

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

{{WaVE|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
Restauratør [[Christian Hansen]] opførte formentlig bygningen på Skovvejen 3 i 1877. Efter opførelsen boede der to herrer med navnet Chr. Hansen i ejendommen. Den ene var restauratør og ejede bygningen, mens den anden var arbejdsmand og boede en baghuset. Det formodes derfor, at det var restauratør Chr. Hansen, der stod bag opførelsen af Skovvejen 3.

Ejendommen blev opført til beboelse og året efter opførelsen havde Christian Hansen en notits i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for ejendommens lejligheder. Lejlighederne havde tre-fem værelser, et pigekammer, stor lofts- og kælderplads samt øvrige bekvemmeligheder. Desuden lå ejendommen overfor den nye jernbanestation, [[Østbanegården]].

==== Tidligere bebyggelse på matriklen ====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 3 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 39.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 3 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme, der formentlig blandt andet var Skovvejen 3. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over [[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme, og først herefter blev området for alvor bebygget. Ejendommen på Skovvejen 3 var derfor formodentligt et af de første byggerier i området og formentlig også det første byggeri på adressen.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen ====
Ejendommen på Skovvejen 3 blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder. Enkelte butikserhverv har dog været i ejendommens stueetage.

Kort tid efter ejendommens opførelse i 1877 åbnede bygningens ejer restauratør Christian Hansen et konditori og café i stueetagen på Skovvejen 3. I den forbindelse noterede han i Aarhus Stiftstidende: ''”Pinsedag (9de Juni) aabner jeg mit Condtori og Café paa Skovvejen nr. 39, lige for den nye Banegaard, og anbefaler samme i Publikums velvillige Erindring. Aarhus, den 7de Juni 1878. Chr. Hansen”''.

Allerede få år efter i 1880 blev caféen øjensynligt lukket, og Chr. Hansen satte nu butikslokalerne i stueetagen til leje. Til butikslokalerne hørte en lejlighed, hvor den nye butiksejer kunne flytte ind.

I 1883 åbnede en mælkeforretning i ejendommens stueetage. Den blev forvaltet af en herre med efternavnet Selmer.

I 1950’erne lå [[Linoleumseksperten]] i butikslokalerne i ejendomme. Her kunne man købe alt fra linoleum, korkparket og gummi til magnesitgulve, der både kunne være ensfarvede og marmorerede. Indehaveren var E. Rasmussen.

==== Bygningen og Aarhushistorien ====
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

Ejendommen på Skovvejen 3 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der kun ganske få personer i bygningen, og de fleste var tilknyttet håndværkserhverv. I 1879 var det kun restauratør Chr. Hansen, der levede i ejendommens forhus, mens arbejdsmand Chr. Hansen og snedker Petersen holdt til i ejendommens baghus. I 1880’erne boede der blandt flere arbejdsmænd, en snedker, en fyrbøder, en murer samt en adjunkt og en pastor i ejendommen. I 1890’erne var billedet det samme. Flere med håndværkserhverv hørte til på adressen. Det drejede sig om murere og arbejdsmænd, mens en lokomotivfører, en bogtrykker og en portør endog også boede i ejendommen.

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværkserhvervene godt af.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Ejendommen er en treetages, femfags, pudset og gulmalet bygning med tegltag, to ovenlysvinduer og to skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Refendfugning på 2. og 3. etage og kvaderfugede hjørnelisener. Pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage, rundbuede på 3. etage med flade fordakninger, gennemgående i tre midterfag dels på 3. og dels på 2. etage.

Bygningen har trekantsfrontoner i yderfag på 2. etage. Pudsede sålbænke glatpudsede blændingsfelter under 2. etages vinduer. Glatpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet med kordongesims. Port og blænding med vinduesparti i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nye helglasvinduer i plast, på 3. etage med tværpost. Vinduesparti i butiksfacade med røde brystninger. Glasbyggesten til kælder. Nyere, brunbejdset port med oprindelig, opsprosset overvindue.

Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 3 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77391 Skovvejen 3]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 3 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
* Bygninger og miljøer i Århus Kommune, kommuneatlas, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/index.htm
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 3
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 3
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 3
* Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 4. januar 1878, s. 3
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 29. december 1879, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 7. januar 1880, s. 3
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 19. maj 1883, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 4. april 1880, s. 3
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 7. juni 1878, s. 4
* Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4
* Jyllandsposten (1871-1937), 23. august 1895, s. 4

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 46N

2026-07-06T07:23:56Z

Hemik:

[[Fil:Skovvejen 46n .jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegaarden, Skovvejen 46N. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986. Den gamle By.]]

[[Fil:Villa, Klintegården. Skovvejen 46N..jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegaarden, Skovvejen 46N. <br>Foto: Gerda Dybkjær, 1920-1936. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16829813589701, 10.219144101975614~[[Skovvejen 46N]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16829813589701, 10.219144101975614
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Sunhill ===
Villa Sunhill blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46N''' i 1896. Villaen blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] og opført for konsul [[Carl von der Hude]].

Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor Villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens Villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

=== SAVE-registrering ===
I 1996 blev villa Sunhill [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6. Men da villaen samtidig indgår i Klintegaardens samlede bebyggelse, er den fredet ligesom Klintegaarden.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Skovvejen 46N på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77453 Skovvejen 46N]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 46M

2026-07-06T07:21:04Z

Hemik:

[[Fil:Skovvejen 46m (Villa Højbo).jpg|350px|thumb|right|Villa Højbo, Klintegaarden, Skovvejen 46M. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1936. Den Gamle By.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16800728081218, 10.219225571198686~[[Skovvejen 46M]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16800728081218, 10.219225571198686
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Højbo ===
Villa Højbo blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46M''' i 1900 for konsul [[G. F. Stark]].

Efter konsul Stark boede den aarhusianske byfoged og politimester [[August Goll]] i villaen i nogle år, og senere igen var det overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], der boede i villaen.

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegaarden]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegaardens samlede bebyggelse, hvor Villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens Villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse, og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegaarden.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Højbo [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3. Men da villaen samtidig indgår i Klintegaardens samlede bebyggelse, er den fredet ligesom Klintegaarden.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Skovvejen 46M på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77452 Skovvejen 46M]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 46N

2026-07-06T07:17:57Z

Hemik:

[[Fil:Skovvejen 46n .jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46N. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986. Den gamle By.]]

[[Fil:Villa, Klintegården. Skovvejen 46N..jpg|350px|thumb|right|Villa Sunhill, Klintegården, Skovvejen 46N. <br>Foto: Gerda Dybkjær, 1920-1936. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16829813589701, 10.219144101975614~[[Skovvejen 46N]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16829813589701, 10.219144101975614
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Skovvejen]].

=== Villa Sunhill ===
Villa Sunhill blev opført på [[Trøjborg]] på adressen '''Skovvejen 46N''' i 1896. Villaen blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] og opført for konsul [[Carl von der Hude]].

Senere blev villaen overtaget af sagfører [[J. Jarding]].

Tilbage i 1934 opkøbte [[Ove Christensen]] arealerne ved Skovvejen til opførelsen af [[Klintegården]]. På området lå villa Sunhill og villa Højbo. I stedet for at rive villaerne ned, blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye byggeprojekt. I dag indgår villaerne således som en del af Klintegårdens samlede bebyggelse, hvor villa Sunhill blev bygget sammen med den hovedbygning, der ligger ud mod Skovvejen, mens villa Højbo er forblevet fritliggende.

Begge villaer anvendes i dag til beboelse og er indrettet til lejligheder ligesom resten af Klintegården.

=== SAVE-registrering ===
I 1996 blev villa Sunhill [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede villaen til at have en middel bevaringsmæssig værdi på 6. Men da villaen samtidig indgår i Klintegårdens samlede bebyggelse, er den fredet ligesom Klintegården.

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Skovvejen 46N på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77453 Skovvejen 46N]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv
* Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i Hus og Hjem i Århus 1890-1940, red. Vagn Dybdahl. Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.
* Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 5

2026-07-06T07:15:45Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.163886691109866, 10.216323112150562~[[Skovvejen 5]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.163886691109866, 10.216323112150562
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 5.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 5. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 5''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Skovvejen 5''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Bygningen blev tegnet af og opført for murer S. Sørensen i 1894. Mansardetagen blev påsat i 1925 og portgennemkørslen etableret i 1929. I 1994 gennemgik bygningen en større ombygning.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

{{WaVE|text=Skovvejen 5 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===

==== Baggrundshistorie ====
I marts 1894 anmodede murer [[S. Sørensen]] om tilladelse til at opføre et treetages forhus og et baghus på én etage på matrikel nr. 1121D, der i forvejen tilhørte ham. Byggeriet blev opført til beboelse, og lejlighederne var forholdsvis små og havde to-tre værelser. Sørensen indrykkede en række annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]], hvor han reklamerede for de nye lejligheder. Her blev der lagt vægt på ejendommens placering lige overfor [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og var således forholdsvis nyopført. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.

Allerede året efter opførelsen af ejendommen på Skovvejen 5, ønskede S. Sørensen at bortsælge bygningen. I en annonce i [[Jyllands-Posten]] den 29. april 1895 med overskriften "3000 Kr. Udbetaling", gjorde Sørensen det klart, at han søgte en køber til den nyopførte ejendom tæt ved Østbanegården. Bygningen var takseret til 25.000 kr. og havde en lejeindtægt på 1.600 kr. Sørensen ønskede at sælge straks, men var også interesseret i at bytte med en landejendom, der skulle have en værdi på omkring 15.000 kr.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 5 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 41.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 5 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Den store matrikel, der senere skulle få tildelt mange forskellige bogstaver, lå i byens udkant, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig over [[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 5 blev derfor det første større byggeri på adressen.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens stueetage.

Kort tid efter opførelsen af ejendommen rykkede skrædder M.M. Jensen og bogbinder A.B. Mikkelsen ind i ejendommens stueetage, hvorfra de også formentlig drev deres erhverv.

Allerede året efter i november 1895 åbnede bygherren S. Sørensen en klædetøjsbutik, der ligeledes skulle komme til at ligge i bygningens stueetage. I den forbindelse skrev han en notits til [[Aarhus Amtstidende]], hvor han gjorde opmærksom på åbningen: ''"Dersom De vil spare Penge, bør De gjøre Deres Indkøb i den nye herreekviperings- og skotøjsforretning, Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden, Hele Klædninger fra 15-40 Kr., Vinterfrakker fra 15-40 Kr. Fine hatte 2 2,5, 3 Kr. Et Parti Dame-og Børnefodtøj fra 2,4 og til højere priser. Kun gode varer føres. Husk nu Skovvejen 41, tæt ved Østbanegaarden”''.

Sørensen videresolgte dog allerede ejendommen året efter i marts 1896, og butikken blev derfor også sat til salg. I den sammenhæng noterede Sørensen i Aarhus Amtstidende, at hele forretningens lager var til salg til så: ''“(…) billige priser, saa at al Konkurrence er umulig”''. Den nye ejer af ejendommen var købmand [[Graabæk]], der rykkede ind på ejendommens stueetage sammen med savskærer P.J. Møller. Det fremgår ikke af kilderne, om de to drev deres erhverv eller havde privat bolig i lokalerne.

==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

Ejendommen på Skovvejen 5 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år boede der flere personer, som levede af håndværkserhverv. Det drejede sig blandt andet om skræddere, bogbindere, arbejdsmænd, skomagere, vævere og snedkere. Derudover boede der en redaktionssekretær og en fabriksarbejderske i 1895, en fotograf og postmester i 1896 samt en pudsemand og jernbanearbejder i 1897.

Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold de handels-og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød håndværks- og småerhvervene godt af.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Bygningen er en 3½-etages, femfags rødstensbygning med mansardtegltag, to kviste samt to skorstene. Pudset hovedgesims med tandsnit. Pudsede vinduesindfatninger, fordakninger og gennemgående sålbænke på 2. og 3. etage. Kvaderpudset og hvidmalet underetage, foroven afsluttet af kordongesims og med port i yderfag. Glatpudset og sortmalet sokkel. Nyere, hvidmalede helglasvinduer i plast, 1 kvist udført med to fag. Nyere, lakeret dør med glasfyldninger.

Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===

* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 5 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77394 Skovvejen 5]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==

{{WaVE|text=Skovvejen 5 en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 5
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 5
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 5
*Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 25. september 1894, s. 3
*Jyllandsposten (1871-1937), 29. april 1895. S. 2
*Aarhus Amtstidende (1866-1965), 31. oktober 1895, s. 4
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 4. marts 1896, s. 4

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 73

2026-07-06T07:08:58Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16651517, 10.21795862~[[Skovvejen 73]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16651517, 10.21795862
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 71 og 73.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 73 - den grå bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 73''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 73''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført til beboelse i 1876 af tømrer S. Petersen. I 1929 installerede man vandklosetter, og i 1992 gennemgik bygningen en større renovering. I samme omgang blev bygningens baghus fjernet, og en lejlighed blev etableret i tagetagen.

Skovvejen 73 er en bygning på tre etager med fire fag. Den er grundmuret, rødmalet og har et bølgeeternittag med et ovenlysvindue og en kvist. Ejendommen har blåmalet facadepuds, en muret konsolhovedgesims samt en gennemgående, pudset gesims under 2. og 3. etages vinduer. Ejendommen er glatpudset og har en gråmalet underetage, der er afsluttet af en kordongesims foroven.

Ejendommen har en glatpudset, sortmalet sokkel med profileret overgangsled, en støbt trappe ved indgangspartiet, nyere, brunbejdset, listebeklædt dør med overvindue. Bygningen har desuden en nyere, brunbejdset, pladebeklædt kælderdør med rude samt oprindelige kældervinduer udført i støbejern.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 73 ligger på matrikel nr. 1426 og havde derfor adressen Skovvejen 111 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 73 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 73 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 73 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77474 Skovvejen 73]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 73 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 73
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 73
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 73
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 77

2026-07-06T07:06:57Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16663369, 10.21795613~[[Skovvejen 77]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16663369, 10.21795613
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 75 og 77.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 77 - den hvide bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 77''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 77''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført af murer H. Hansen og arbejdsmand R. Thomsen i 1876. Stueetagen skulle indrettes som butik, mens de øvrige etager var til beboelse. I 1929 opførte man en toetagers papdækket grundmuret halvtagsbygning til stald og garage, og i 1932 indsatte man vandklossetter. Stueetagen blev senere ombygget til beboelse.

Ejendommen er 3½ etager og har fire fag. Den er pudset, lys gråmalet og har et bølgeeternittag med to kviste, to ovenlysvinduer og to skorstene. Bygningen har et mørkere gråmalet facadepuds på underetagen og soklen. Ejendommen har en pudset hovedgesims over et gennemgående, profileret bånd, pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage samt gennemgående, profilerede sålbænke på 2. og 3. etage. Ejendommen har desuden flade fordakninger over to fag på 2. etage.

Skovvejen 77 har en pudset underetage med refendfugning samt markerede stik over den rundbuede port og blænding med trefags vindue afsluttet mod 2. etage af kordongesims. Ejendommen har en glatpudset sokkel med profileret overgangsled, nyere, hvidmalede helglasvinduer, et trefags vindue i underetagen og etfags vinduer i kvistene. Den har desuden glasbyggesten til kælder og en nyere, gråmalet, listebeklædt port og overvindue af glasbyggesten.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 77 ligger på matrikel nr. 1428 og havde derfor adressen Skovvejen 115 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 77 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 77 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 77 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77477 Skovvejen 77]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 77 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 77
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 77
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 77
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 79

2026-07-06T07:02:26Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16669613, 10.21796567~[[Skovvejen 79]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16669613, 10.21796567
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 79,81, 83.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 79 - den mørkegrå bygning til venstre. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 79''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 79''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af arbejdsmand J. Jørgensen i 1876.

I 1956 anmodede de daværende ejere, der var arvinger af bådejer H.R. Hansen, om tilladelse til at fjerne den bagbygning, der siden ejendommens opførelse havde stået i baggården. Baghuset, som indtil 1951 var blevet benyttet til beboelse, var i så dårlig stand, at der var ”fare for en sammenstyrtning af ejendommen”. Bygningsinspektøren konstaterede, at ejendommen kun var blevet forhindret for sammenstyrtning, fordi man havde lavet en nødtørftig afstivning mod naboejendommen på [[Skovvejen 81]]. Arvingerne blev således pålagt at sikre området, så ingen kom til skade, inden nedrivningen gik i gang. I 1969 indrettede man bade- og wc-rum i kælderetagen, og i 1985 gennemførte man en lang række ændringer i ejendommen.

Skovvejen 79 har 3½ etager og er fem fag. Bygningen er pudset, gråmalet og har et bølgeeternittag og en kvist samt et ovenlysvindue. Ejendommen har en pudset hovedgesims, gennemgående, pudsede sålbænke under vinduerne på 2. og 3. etage, pudsede vinduesindfatning og fordakninger på 2. etage.

Bygningen har en underetage med refendfugning, som er afsluttet mod 2. etage af kordongesims. Den har en høj, glatpudset og gråmalet sokkel med skrå afslutning, nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer, trefags vindue i kvist samt et indgangsparti med todelt overvindue og en ny, gråmalet fyldingsdør. Der er ydermere en nyere fyldingsdør til kælder til kælderen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 79 ligger på matrikel nr. 1428 og havde derfor adressen Skovvejen 117 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 79 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 79 blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 79 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77478 Skovvejen 79]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 79 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 79
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 79
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 79
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 81

2026-07-06T06:44:00Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16674787, 10.21796585~[[Skovvejen 81]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16674787, 10.21796585
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 79,81, 83.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 81 - den lysegrå bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 81''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 81''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af kommis Niels Svenningsen i 1876. I 1932 installerede man vandklosetter, i 1984 rev man bygningens baghus ned, og i 2010 gennemførte man en større ombygning, hvor to ejerlejligheder blev opdelt i fem selvstændige lejligheder.

Ejendommen har 3½ etager og er tre fag. Den er grundmuret, rødmalet og har cementtagsten. På taget findes en kvist, et ovenlysvindue og en skorsten. Bygningen har en muret hovedgesims med savskifte over let fremtrukket skifte samt gennemgående, murede sålbænke i underetagen, der er udført af formsten.

Skovvejen 81 har en pudset og sortmalet sokkel med en skrå afslutning, nye, brunbejdsede, tofags vinduer med overrammer, et helglasvindue i kvist og et hvidmalet, tofags kældervindue med vandret sprosse. Bygningens indgangsdør har et opsprosset overvindue og en hvidmalet fyldningsdør med et todelt vindue. Til kælderen findes en hvidmalet fyldningsdør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 81 ligger på matrikel nr. 1430 og havde derfor adressen Skovvejen 119 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 81 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 81 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 81 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000300335 Skovvejen 81]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 81 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 81
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 81
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 81
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 89

2026-07-06T06:42:15Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1669853, 10.21799435~[[Skovvejen 89]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1669853, 10.21799435
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 85, 87, 89.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 89 – den røde bygning til højre. <br>Før istandsættelsen. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 89''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 89''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af murer Chr. Christensen i 1885. I 1934 installerede man vandklosetter, og i 1940 gjorde man plads til en butik i kælderetagen. Det indebar blandt andet, at der blev indsat et butiksvindue og en dør. I 1967 gennemførte man en større ombygning af ejendommen, og i 1978 blev kvisten påsat. I 2021 blev endnu en større ombygning og istandsættelse af bygningen sat i gang, da den havde fremstået faldefærdig og ubeboelig i adskillige år.

Bygningen er 3½ etager og tre fag. Det er en rødstensbygning med et bølgeeternittag, der har en stor taskekvist og en skorsten. Ejendommen har en muret, hvidmalet hovedgesims samt en gennemgående, pudset og hvidmalet sålbænk med bånd, som er udført i skifte med sparrenkopmotiv under 3. etages vinduer. Ejendommen har desuden murede og hvidmalede sålbænke på 2. etage.

Underetagen er beklædt med naturstensplader og muråbningerne er udført med rundbue og tilbagetrukne vindues- og dørpartier. Bygningen har brunbejdsede helglasvinduer på 2. og 3. etage og et helglasvindue i kvisten. Der findes brunmalede vinduer i underetagen, som har en vandret sprosse. Indgangspartiet har et overvindue samt en nyere, brunmalet, listebeklædt dør med rude i oprindelig karm.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 89 ligger på matrikel nr. 1434 og havde derfor adressen Skovvejen 127 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 89 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 89 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 89 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77485 Skovvejen 89]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 89 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 89
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 89
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 89
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 9

2026-07-06T06:39:24Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16397338, 10.21644048~[[Skovvejen 9]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center= 56.16397338, 10.21644048
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 9.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 9. <br>Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

{{WaVE|text=Skovvejen 9 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
I marts 1935 anmodede murermester H.H. Mortensen og glarmester O. Skau om tilladelse til at rive den bygning ned, der indtil da havde stået på matriklen, hvor Skovvejen 9 ligger i dag. Mortensen og Skau ønskede at erstatte det lille enetages forhus og sidehus med et grundmuret, papdækket våningshus (beboelseshus). Ejendommen skulle have fem etager med en tagetage og kælderetage til husbrug. Der skulle desuden være værelser under loftet. Byggeriet blev godkendt af bygningskommissionen i april samme år.
I maj 1935 indrettede man et centralvarmeværk med lokalt kedelanlæg i ejendommen, og i 1943 opførte man en skorsten på ejendommen. I 1945 blev tagetagen bygget om, således at tagetagen blev udvidet og værelserne blev lavet om til lejligheder.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 9 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 45. Ved opførelsen af den nye ejendom i 1935 var adressen altså netop blevet ændret til nr. 9.

Før opførelsen af den nuværende etageejendom på Skovvejen 9 lå der en ejendom, som bestod af et forhus, en sidebygning og et baghus, der alle havde én etage. Byggeriet var - frem til murermester Mortensens og glarmester Skaus overtagelse af matriklen - ejet af mejeriejer [[Poul Kallerup Sloth]]. Hvornår denne ejendom blev opført, er usikkert, men af matrikelkort over byen fremgår det, at bygningen i hvert fald fandtes på matriklen i 1876. I ejendommen boede der få personer ad gangen. Disse drev alle håndværks- og småerhverv. Der boede blandt andet slagtere, jernstøbere, vognmænd, møbelsnedkere og arbejdsmænd.

Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Den forhenværende enetages ejendom var derfor formodentligt den første ejendom på adressen.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet lå der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til.

I 1909 rykkede [[Anton Frederik Olesen (1875-1955)|A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for- og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag dét opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på fem etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere samt automobilværksted i det gamle for- og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.

I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød, at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor [[Skandinavisk Motor Co.]] havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Ejendommen er en seksetages, femfags rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit.
Bygningen har nye, hvidmalede, to-, tre- og firefags vinduer samt tilsvarende altandøre; dog en enkelt, nyere altandøre på 4. etage. Oprindeligt, lakeret indgangsparti og dør med glasrude og sidepartier. Oprindelige, hvidmalede, trefags kældervinduer.
Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: dårlig. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===

* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 9 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77399 Skovvejen 9]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==

{{WaVE|text=Skovvejen 9 en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
* Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 9
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 9
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9-17

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 99

2026-07-06T06:32:52Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16727313, 10.21809456~[[Skovvejen 99]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16727313, 10.21809456
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 99.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 99. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 99''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 99''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af S.S. Petersen i 1897. I 1933 fjernede man udhusbygningen, installerede vandklosetter og opførte en trappeudbygning. I 2014 inddrog man tagetagen til beboelse.

Ejendommen er 3½ etager og fire fag. Det er en rødstensbygning med tegltag og en ny kvist. Bygningen har gulmalet facadepuds, en høj, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Der findes desuden indfatninger med markerede hjørner på 3. etage og fordakninger og pudsede brystninger ved vinduerne på 2. etage.

Bygningen har en delvis kvaderpudset underetage, der foroven er afsluttet i en kordongesims. Ejendommen har tilbagetrukne, murede brystninger ved de tidligere butiksvinduer, en glatpudset og gråmalet sokkel med kraftigt, profileret overgangsled samt oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer. På 1. etage findes helglasvinduer med trækruder og et trefags vindue findes i kvisten.

Skovvejen 99 har glasbyggesten til kælderen, et indgangsparti med listebeklædt fyldningsfelt og en nyere, hvidmalet fyldningsdør med sideparti.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 99 ligger på matrikel nr. 1439 og havde derfor adressen Skovvejen 131C frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 99 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 99 blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 99 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77490 Skovvejen 99]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 99 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 99
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 99
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 99
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 97

2026-07-06T06:30:31Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16720585, 10.21807596~[[Skovvejen 97]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16720585, 10.21807596
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 95 og 97.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 97 - den grå bygning til højre. <bR>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 97''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 97''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af J.T. Petersen i 1891. I 1932 installerede man vandklosetter, og i 1969 indsatte man et oliefyringsanlæg samt en 1.200 liters olielagertank. I 1986 gennemførte man en større ombygning og modernisering af ejendommen, og i 2006 blev kælderen ombygget til bolig.

Bygningen har tre etager og er tre fag. Den er grundmuret, lys gråmalet og har en høj kælder samt et tegltag og en skorsten. Ejendommen har en muret hovedgesims med savskifte, en høj, glatpudset sokkel samt nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og nye tofags kældervinduer. Skovvejen 97 har desuden en ny, blåmalet fyldningsdør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 97 ligger på matrikel nr. 1438 og havde derfor adressen Skovvejen 131B frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 97 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 97 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 97 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77489 Skovvejen 97]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 97 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 97
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 97
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 97
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 93

2026-07-06T06:27:20Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16709558, 10.21803436~[[Skovvejen 93]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16709558, 10.21803436
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 91, 93, 95, 97.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 93 - den blå bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv. ]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 93''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 93''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Bygningen blev opført af murer J.C. Poulsen i 1886. Bernhardt Jensen, den senere Aarhus-borgmester, blev født i ejendommen i 1910. I 1933 installerede man vandklosetter, og i 1970’erne gennemførte man en lang række ombygninger og en istandsættelse af ejendommen. I år 2000 opførte man altaner mod gården.

Bygningen har 2½ etager og er tre fag. Den er pudset, kvaderfuget, blåmalet og har en høj kælder samt et bølgeeternittag med en kvist og en skorsten. Ejendommen har en pudset hovedgesims, en gennemgående, profileret sålbænk på 2. etage og pudsede og profilerede sålbænke på 1. etage.

Ejendommen har en glatpudset, blåmalet sokkel, der foroven er afsluttet af en skråkant. Den har oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer samt et nyere, hvidmalet vindue i kvisten. Skovvejen 93 har oprindelige, blåmalede, tofags kældervinduer med tværsprosser. Indgangspartiet har et opsprosset overvindue og en nyere, blåmalet fyldingsdør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 93 ligger på matrikel nr. 1436 og havde derfor adressen Skovvejen 131 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 93 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 93 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 93 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77487 Skovvejen 93]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 93 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 93
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 93
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 93
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)

2026-07-03T08:59:10Z

Hemik:

[[Fil:B775100-CD0529-130379.jpg|350px|thumb|right|Malthe Conrad Lottrup. Ukendt fotograf, ca. 1840, Den Gamle By.]]

[[Fil:Ceres første bygninger.jpg|350px|thumb|right|Tegning af de første bygninger på Ceres med udsigt fra sydvest over Mølleengen.]]

[[Fil:Gravsten Lottrup.jpg|350px|thumb|right|Malthe Conrad Lottrups og Maren Wissing Lottrup f. Bechs gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Malthe Conrad Lottrup''' (født den 12. maj 1815 på Holmgård, Skals sogn, Viborg amt, død den 21. november 1870 i Aarhus) var købmand, brygger og brændevinsbrænder i Aarhus samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] i 1858-1867.

===Karriere===
Malthe Conrad Lottrup startede sin karriere i [[N.H. Beck]]s købmandsforretning i [[Vestergade]]. I 1843 døde Beck, og Lottrup giftede sig med Becks enke, Maren Wissing, der var ti år ældre end ham.

Herefter tog han borgerskab som købmand og overtog sin forgængers købmandsforretning, der omfattede produkt-, tømmer- og kolonialforretning samt et dampbrænderi. Han drev forretningen videre med stor succes.

I 1857 afstod Malthe Conrad Lottrup produkt-, tømmer- og kolonialhandelen til [[J. Kolding]] og stedsønnen [[Ole Beck]], men fortsatte for en tid med sit dampbrænderi, der lå i Vestergade. I 1856 var han nemlig blevet involveret i et projekt, der skulle vise sig at blive en god og langvarig virksomhed: Han blev medstifter af bryggeriet [[Ceres]] sammen med [[Knud Reddelin (1806-1861)|Knud Reddelin]] og
[[Niels Schack Aagaard (1813-1895)|Niels Schack Aagaard]], der begge var apotekere med tilknytning til [[Løveapoteket]]. Kun kort tid herefter overtog Lottrup hele projektet alene, men indgik senere i et samarbejde med H. Liisberg og Meisner.

På den tid fandtes i Aarhus adskillige hvidtølsbryggerier, men Ceres blev den første producent af bajersk øl, som ellers var blevet hentet til byen fra København. Øllen solgte Lottrup i egen forretning og i A.N. Gilbergs udsalg på [[Store Torv]].

=== Medlem af byråd og komiteer ===
* Sundhedskommissionen 1867
* Kassekomiteen 1857-67
* [[Århus_kommunes_markvæsen|Markdirektionen]] 1858-67
* [[Brolægningskommissionen]] 1858
* Medlem af komiteen for fiskeriets fremme

Året før sin død blev Malthe Conrad Lottrup medlem af repræsentantskabet for [[Polyhymnia]].

=== Død og eftermæle ===
Malthe Conrad Lottrup blev en velhavende og betydende borger i Aarhus, men døde allerede som 55-årig af tuberkulose i 1870.

Bryggeriet Ceres blev i 1871 overtaget af svigersønnen [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Lars Christian Meulengracht]], sønnesøn af storkøbmanden [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]]. Lars Christian Meulengracht var oplært hos Lottrup og blev gift med dennes datter, Ingeborg Christiane Lottrup. Han startede på en udvidelse og modernisering af bryggeriet allerede året efter overtagelsen. Bryggeriet eksisterede i 152 år, men i 2008 var det slut. Navnet, Ceres, fortsætter dog med at blive brugt i den nye bydel ([[Ceres Byen]]), der er skudt op omkring det gamle bryggeris placering, og som indeholder både bolig, erhverv og uddannelsesinstitutioner.

Malthe Conrad Lottrup døde den 21. november 1870 i Aarhus. I den forbindelse blev han mindet i [[Aarhus Stiftstidende]] med ordene:
: ''”....bukket under for en haabløs Sygdom - en af vor Byes hæderligste Borgere- almindelig Agtelse - 27 Aar siden han tog Borgerskab - 8 Aar i Borgerrepræsentationen - Hans Dristighed og Virksomhed ikke ringe. Bryggeriet "Ceres", der anlagdes 1856 skyldes saaledes blandt andet ham - forstod i høi Grad at vinde sine Undergivnes Hengivenhed.”''

Efter Malthe Conrad Lottrups død oprettede Lars Christian Meulengracht og hustru et legat i Malthe Conrad Lottrups navn, der uddelte penge til fattigfolk, der tidligere have arbejdet på Ceres.
: ''”M.C. Lottrups Legat, stiftet af Eieren af Bryggeriet "Ceres" Lars Christian Meulengracht ... og Hustru Ingeborg Christiane Lottrup ... med 20.000 Kroner, 1896 forøget med 10.000 Kroner, nu 39.850 kroner, hvis Renter uddeles i Portioner paa 180 - 420 Kroner til Folk, der have tjent mindst 7 Aar paa "ceres" og i Portioner paa 150-240 Kroner til deres Enker."''

===Privatliv===
Søn af proprietær Ole Christian Secher Lottrup og hustru Ingeborg Adser Jacobsen.

Gift den 31. januar 1844 i Aarhus med enkemadame [[Maren Wissing Lottrup (1801-1872)|Maren Wissing Lottrup]], født Bech, født den 2. april 1801 i Urlev sogn, Vejle amt, død den 20. oktober 1872 i Aarhus, datter af sognepræst Oluf Nielsen Bech og hustru Ane Mørch Galthen. Ved deres ægteskabs indgåelse fik Malthe Conrad Lottrup flere stedbørn, men parret fik også en datter, Ingeborg Christiane Lottrup, i 1846.

Bror til [[Jørgen Schydtz Lottrup (1828-1907)|Jørgen Schydtz Lottrup]].

Farbror til [[Ole Christian Ingvard Lottrup (1857-1908)|Ole Christian Ingvard Lottrup]].

=== Malthe eller Maltha ===
Lottrups fornavn er genstand for en del forvirring, da stavemåden ikke kan fastslås. I litteraturen kaldes han oftest for Malthe Conrad Lottrup, men nogle gange også [[Maltha Conrad Lottrup]]. Denne forvirring er forståelig, da navnet i kirkebogen for Skals Sogn, hvor han er født, er "Malthe Conrad Lottrup", mens der på hans gravsten, står "Maltha Conrad Lottrup".

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108912 Malthe Conrad Lottrup]}}

== Kilder og litteratur ==
* Erik Kaarsberg Lottrup: Min Slægts Historie.
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, 1968.
* Sejrs sedler, 1844-04-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058501
* Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058506
*Sejrs sedler, 1857-12-11, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058509
*Sejrs sedler, 1862-10-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000057151
*Sejrs sedler, 1870-11-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058521
*Sejrs sedler, 1896, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000058503

== Links ==
*[http://www.aarhus.dk/da/politik/Byraadet/Byens-raad-dengang/Byraadsdatabase/Byraadsmedlemmer/L/Malthe-Conrad-Lottrup.aspx M.C. Lottrup på aarhus.dk]
*[http://www.ceres.dk/Default.aspx?ID=25 Lottrup på Ceres.dk]

[[kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Politikere]]

Vagn Klæbel

2026-07-03T07:38:10Z

Hemik:

[[Fil:Vagn Klæbel 1950.jpg|350px|thumbnail|Bryggeridirektør Vagn Klæbel, 1950]]
[[Fil:Vagn Klæbel Dortmund 1961.jpg|350px|thumbnail|Vagn Klæbel og Gesandt ølreklame, 1961]]

'''Vagn Eyvind Klæbel''' (født den 18. oktober 1906 i Skagen, død den 12. januar 1992 i [[Åbyhøj]], boede da på [[Tjørne Allé| Tjørne Allé 2]]) var bryggeridirektør.

Han var søn af apoteker Christian Klæbel (død 1941) og hustru Anna Bruhn. Gift 1934 med Else Mogensen.

Uddannet cand.pharm., tog skandinavisk brygmestereksamen i 1933. Brygmester og driftsinspektør ved Carlsberg Bryggerierne og brygmester ved Wiibroes Bryggeri.

===Ceres, Dortmund og ærespriser===
Administrerende direktør ved Østjyske Bryggerier (senere [[Bryggeriet Ceres|Ceres Bryggerierne]]) i Aarhus og for Horsens Losnings- og Pakhusselskab fra 1950 til 1973. Her lancerede han øllene 'Dansk Dortmund' og den røde øl 'Rød Top', også kaldet 'Red Eric', som blev en succes. Var britisk vicekonsul, senere konsul fra 1961 til 1976.

Havde mange bestyrelsesposter, blandt andre bestyrelsesmedlem i Dansk Brygmesterforening og i Bryggeriforeningen. Bestyrelsesmedlem i Skagen Museum (som hans far havde stiftet) indtil 1987. Endvidere aktiv i Atlantsammenslutningen, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Dansk-Japansk Forening. Bestyrelsesmedlem i [[Århus Turistforening]] 1966-1977.

Aktiv i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, flygtede til Sverige i 1944 og vendte hjem efter krigen som løjtnant ved Den Danske Brigade.

Modtog i 1971 [[Århus Bys Ærespris]]. Udnævnt til ridder af Dannebrog.

Udgav sine erindringer i bogen 'Et liv med øl og kunst'.

==Kilder==
*''Kraks Blå Bog''
*Artikel ''Jyllands-Posten'', 15. januar 1992.
*''Sodemann Family Site'' Genealogy - Klæbel Family
*Ib Gejl (red.): ''Århus. Byens borgere 1165-2000''. 2000

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Kulbroen

2026-07-03T06:25:51Z

Hemik:

[[Fil:Kulbroen sdfi skraafotos 2023.jpg|350px|thumb|right|Resterne af Kulbroen set fra luften. 2023.<br> Kilde: Skråfotos, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
[[Fil:Kulbroen 1968, Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|350px|I 1968-69 blev det nye spaltgasværk opført, og kulbroen i baggrunden blev dermed overflødig, idet kranen på broen ikke længere skulle bruges til at skovle kul og koks.]]
'''Kulbroen''' (eller Kulkranbroen) var en del af et transportanlæg for kul i [[Sydhavnen]]. Broen havde påmonteret skinner, hvorpå kul ved hjælp af en kran blev transporteret rundt på energiselskabet [[Midtkraft|Midtkrafts]] grund.

Anlægget, der lå nord for [[Jægergårdsgade]], er blevet delvist bevaret, og af resterne er der skabt en ny bro for gående, der forbinder [[Frederiks Plads]] med Sydhavnen. Broen blev indviet i juli 2026. Sydhavnen blev fra begyndelsen af 2020'erne omdannet til et blandet bolig- og erhvervsområde - bl.a. med bygningskomplekset [[TRÆ]], der stod færdigt i foråret 2025. Desuden er der i Sydhavnen etableret et p-hus med plads til 700 biler med adgang fra Kulbroen.

På broen lå der tidligere skinner, hvorpå der stod en kran, som blev brugt til at skovle kul. Indtil Midtkrafts lukning i 1995 var dette område fyldt med bjerge af kul, som blev brugt i energiselskabets ovne. Kullene kom ind med skib til gasværkskajen langs [[Sydhavnsgade]] og blev losset og skovlet i et avanceret anlæg af kraner og transportbånd opført i 1920’erne. Tre kraner kørte på skinner på betonbroer, og blandt disse er den 166 meter lange kulbro i dag som den eneste bevaret.

=== Koksgasværket ===
Kulbroen indgik, som del af Midtkrafts koksgasværk, der blev opført i 1952, som det første af sin slags i Danmark. Her skovlede kranen på Kulbroen kullene op i en knusemaskine, og de knuste kul blev transporteret op i en ovn, hvor de blev brændt. Ved brændingen skete der en udvikling af gas, som kunne sendes videre ud til byens forbrugere. Samtidig blev kullene ved brændingen forvandlet til koks, som kunne bruges til opvarmning i kakkelovne i private hjem.

Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og som følge af en øget miljøinteresse blev det siden besluttet at indstille Midtkrafts kulfyrede el- og fjernvarmeproduktion for i stedet fra 1995 at udbygge [[Studstrupværket]]. Kulbjerge og kraner blev gradvist fjernet frem til 1997, og tilbage er der i dag kun to efterladte spor af det gigantiske anlæg. Det ene er [[Turbinehallen]] med det omkringliggende bygningskompleks, der er indrettet med restaurant, kongrescenter samt en [[Filmby Aarhus|filmby]]. Det andet spor er Kulbroen.

=== En grøn gangbro ===
I 2014-15 igangsatte gruppen Kulbroens Venner et arbejde for at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med [[Aarhus Havn|Sydhavnen]]. Inspirationen kom fra et lignende projekt på jernbanebroen High Line i New York.

Langs Sydhavnsgade findes en næsten identisk bro, der dog er bygget til at bære en fjernvarmeledning.

=== Se også ===
* [[Aarhus Gasværk]].
* [[Kalkværksgrunden]].

== Litteratur og kilder ==
* "Beretning og regnskab : Århus belysningsvæsens virksomhed fra 1. april 1951 til 31. marts 1952", ''Tillæg til Århus Byråds forhandlinger 1. april 1951-31. marts 1952 (del C)''. Er opstillet på Stadsarkivets læsesal.
* Flach, A.: "Århus nye koksværk", ''Ingeniøren'', 1953, Årg. 62, s. 85-88.
* Gierlev, Franz: ''Aarhus Elektricitetsværk'', 1930. [https://www.aakb.dk/ting/object/775100-katalog%3A91283530 Find bogen på biblioteket].
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling]: Se bl.a. Spanien 61a, 63, 65 m.fl.
* [http://www.aarhus2017.dk/nyheder/2015/miljoeminister-sparker-foerste-fase-af-kulbroen-i-gang Aarhus 2017].
* [http://www.undervaerker.dk/projekter/kulbroen Underværker].
* [https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2015/April/Hvad-er-Kulbroens-fremtid.aspx Aarhus.dk].

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Skovvejen 75

2026-06-30T10:45:59Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16657357, 10.21796724~[[Skovvejen 75]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16657357, 10.21796724
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 75 og 77.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 75 - den røde bygning til venstre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 75''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 75''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført i 1876. Det vides ikke, hvem bygherren og arkitekten bag byggeriet er. I 1932 og 1934 installerede man vandklosetter i ejendommen, og i 1981 blev kvisten påsat. I 2004 indrettede man fire lejligheder inklusive altaner på 1. og 2. sal i forhuset og en selvstændig lejlighed i baghuset.

Skovvejen 75 er en 3½-etagers rødstensbygning på fire fag. Ejendommen har et bølgeeternittag med en stor kvist og en skorsten. Den har en muret hovedgesims, en gennemgående, pudset sålbænk under vinduerne på 2. og 3. etage. Bygningen har en glatpudset og hvidmalet underetage, der foroven er afsluttet af en kordongesims.

Ejendommen har en glatpudset, sortmalet sokkel med profileret overramme, nyere, brunbejdsede helglasvinduer med trækruder samt et tredelt vindue i kvisten.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 75 ligger på matrikel nr. 1427 og havde derfor adressen Skovvejen 113 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 75 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 75 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 75 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77475 Skovvejen 75]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 75 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 75
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 75
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 75
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Rømerhus café

2026-06-30T09:35:51Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156504682239984, 10.208536858895494~[[Skt. Clemens Stræde 22]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156504682239984, 10.208536858895494
|align=right
}}</div>

'''Rømerhus café''' var beliggende i [[Skt. Clemens Stræde 22]] i [[Rømerhus]] i perioden ca. 1885-1983. Beværtningen blev åbnet i 1885 af P. Hansen, og i 1905 blev Carl Hansen (1884-1963) bestyrer, inden han i 1909 fik beværterbevilling. Carl Hansen drev caféen sammen med sin kone, Karen Ebba Hansen (1907-2000), frem til sin død i 1963. Fru Hansen fortsatte herefter driften, indtil hun trak sig tilbage i 1982, hvorefter Café Rømerhus blev overtaget af Bent Jespersen.

Carl og Karen Hansen arbejdede begge to på [[Pavillonen i Riis Skov]] sideløbende med, at de drev caféen. Carl Hansen var vært på Pavillonen i perioden 1912-1931, og i en årrække var det hans bror, Holger Hansen, som var bestyrer på Rømerhus café.

I 1985 blev Rømerhus café overtaget af Victor Watson og Jacob Acevedo, som indrettede stedet som en engelsk pub og omdøbte den til The Royal Oak.

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1896-1898: Indehaver P. Hansen.
* 1898: Indehaver Søren Marius Jensen.
* ca. 1918-1963: Indehavere Carl og Karen Hansen
* 1963-1982: Indehaver Karen Ebba Hansen.
* 1982-1983: Indehaver Bent Jespersen.
* 1983: Indehavere Tina og Bobber.

== Skt. Clemens Stræde på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Skt.+Clemens+Str%C3%A6de}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 69
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skt. Clemens Stræde 22
* Aarhus Stiftstidende, 05. maj, 1896, 4
* Aarhus Stiftstidende, 28. oktober 1898, 4
* Aarhus Stiftstidende, 03. april 1918, 7
* Aarhus Stiftstidende, 20. maj 1979, 31
* Aarhus Stiftstidende, 7. juli 1983, 21

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 71

2026-06-30T09:33:14Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16644378, 10.21795596~[[Skovvejen 71]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16644378, 10.21795596
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 71 og 73.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 71 - den hvide bygning til venstre. <bR>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 71''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 71''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført til beboelse af tømrer S. Andersen i 1876. Stueetagen fungerede som butik, og fra omkring 1895 til 1960 fandtes her et bageriudsalg. I 1931 installerede man vandklossetter, og i 1949 opførte man en kvist mod gaden. I 1982 blev endnu en kvist opført.

Skovvejen 71 er en bygning på 3½ etager og fire fag. Den er gulmalet og har et tegltag med to kviste. Ejendommen har en muret konsolhovedgesims over et gennemgående skifte af formsten. Vinduesindfatningerne er udført med bryn af formsted over 1. og 2. etages vinduer. Bygningen har en grundmuret sokkel af formsted med dekorationsfrise under vinduet på 2. og 3. etage.

Den har desuden indfattet blænding under vinduerne på 1. etage, en glatpudset og gråmalet sokkel med profileret overgangsled, samt en støbt trappe ved indgangsparti. Bygningen har derudover nye, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer, trefags vinduer med tværsprosse i kviste samt en ny, hvidmalet fyldningsdør med sprossedelt overvindue og hvidmalet revlelem under vindue i 1. etage.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 71 ligger på matrikel nr. 1425 og havde derfor adressen Skovvejen 109 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 71 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 71 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 71 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77473 Skovvejen 71]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 71 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 71
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 71
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 71
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 57

2026-06-30T09:29:08Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16593743, 10.21790474~[[Skovvejen 57]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16593743, 10.21790474
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 57.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 57. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 57''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 57''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført som en beboelsesejendom for tømrermester [[Mads Rasmussen]] i 1901. Underetagen blev over en årrække benyttet til butik og husede blandt andet en slagterforretning i 1920’erne. Denne var ejet af slagtermester Jens Peter Jensen. I 1990’erne blev butikslokalerne bygget om til beboelse og butiksvinduet i stueetagen blev fjernet.

Ejendommen har 4½ etager og har en bredde på fem fag ud til gaden. Bygningen er beklædt med gule forblændersten og har et mansardtag med skiferbeklædt mansard og tagpap på det øvrigt tag. I mansardtaget findes tre kviste, og bygningen har karnapper i midterfaget på 2. og 4. etage samt en gennemgående sokkel af formsten over udkraget mønstermurværk på 2., 3. og 4. etage.

Underetagen har refendfugning og er foroven afsluttet af kordongesims med tandsnit. Ejendommen har en klinkebeklædt sokkel med overgangsled i formsten, nye, brunbejdsede, to- og trefags vinduer med overrammer, tofags vinduer i kviste og helglasvinduer i karnap. Indgangsporten er nyere, grønmalet og har fyldninger i yderfag.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, [[Husnumre i Aarhus|der findes i dag]]. Skovvejen 57 ligger på matrikel nr. 1111 og havde derfor adressen Skovvejen 93-95 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 57 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 57 blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 57 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=skovvejen+57 Skovvejen 57]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 57 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 57
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 57
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 57
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 55

2026-06-30T09:16:44Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16579584, 10.21781394~[[Skovvejen 55]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16579584, 10.21781394
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 55.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 55. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 55''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendomme'']]

'''Skovvejen 55''' blev opført i 1929 og er tegnet af arkitekt [[Charles K. Gjerrild]]. Bygningen blev opført som beboelsesejendom med værksted i kælderen. Den ligger på hjørnet af [[Sandgravvej]] og [[Skovvejen]].

Ejendommen er en 4½-etagers, 22-fags rødstenshjørnebygning med mansardtegltag. Den har 22 kviste samt tre skorstene. Bygningen har i alt 12 fag mod Skovvejen, et smigfag og ni fag mod Sandgravvej. Den har desuden en høj, delvis muret hovedgesims med pudset sparrenkopmotiv. Tre fag ved hjørneparti er fremtrukket som risalit. Ejendommen har pudsede vinduesindfatninger og sålbænke samt trekantsfrontoner over vinduer på 2., 3. og 4. etage i fremtrukket hjørneparti.

Bygningen har franske altaner med jerngitter på 2. til 4. etage i smigfag, to fag mod Sandgravvej og tre fag mod Skovvejen. Underetagen, der afsluttes mod 2. etage afpudset kordongesims, fremstår med tre butikker mod Skovvejen og tre nu nedlagte kælderbutikker mod Sandgravvej. Port med halvrundt overvindue mod Sandgravvej. Døre og vinduer i underetagen ligeledes med pudsede indfatninger og sålbænke.
Ejendommen har en udset sokkel. Nye, hvide, tofags plastvinduer med todelt overrude og altandøre med todelt overrude, ligeledes i plast.

Mod Sandgravvej findes tofags plastvinduer til kælder og oprindelige, brunmalede helglasvinduer til kælderbutikker; desuden oprindelig, lakeret port med flammeret beklædning. På hjørnet af Sandgravvej og Skovvejen er oprindelige, lakerede butiksvinduer og indgangsparti i smigfag med småsprosset overvindue samt dør med glasfylding. Mod Skovvejen ses delvist tilmurede butiksvinduer med afblændede, småsprossede overvinduer og indgangspartier med småsprossede overvinduer samt lakerede døre med glasfyldinger. Glasbyggesten indmuret til kælder.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, [[Husnumre i Aarhus|der findes i dag]]. Skovvejen 55 ligger på matrikel nr. 1114 og havde derfor adressen Skovvejen 89.

{{WaVE|text=Skovvejen 55 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 55 blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 55 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77460 Skovvejen 55]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 55 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 55
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 55
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 55
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 53

2026-06-30T09:12:11Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16559728, 10.21754261~[[Skovvejen 53]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16559728, 10.21754261
|align=right
}}</div>
[[Fil:Udklip.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 53. Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 53''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']]
'''Skovvejen 53''' var en adresse på [[Skovvejen]], hvorpå der blev opført et hus i 1866 for enkefru Petersen. Huset blev nedrevet i 2020-21, og i stedet opførtes en række moderne etagebebyggelser på grunden, hvorpå huset lå. Adressen Skovvejen 53 blev nedlagt og i stedet opførtes en gul murstensbebyggelse med adressen [[Sandgravvej 3A]].

Det gamle hus fra 1886 lå på matrikel nr. 1118i på hjørnet af [[Sandgravvej]] og Skovvejen. Udbygningen mod gaden blev opført i 1923. Taskekvisten blev påsat i 1931. Garagebygningen mod Sandgravvej blev opført i 1946.

Ejendommen bestod af en 1½-etages grundmuret og vandskuret bygning med bølgeeternittag mod gaden. Den frie gavl mod Sandgravvej var gulmalet. Bygningen havde en muret og pudset sokkel med overgangsled i formsten. Der fandtes et nyt, gråmalet vindue i tre fag og et nyere, tredelt kvistvindue.

Bygningen lå tilbagetrukket med forhave til gadelinjen. Mod Sandgravvej fandtes også en enetages garagebygning i røde sten, men gulmalet.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, [[Husnumre i Aarhus|der findes i dag]]. Skovvejen 53 havde adressen Skovvejen 87.

{{WaVE|text=Skovvejen 53 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 53 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 8. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 53 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77459 Skovvejen 53]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 53 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 53
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 53
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Aarhus Vejviser, 1884-1992
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 53
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 7

2026-06-30T09:05:24Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16384165, 10.21635173~[[Skovvejen 7]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16384165, 10.21635173
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 7.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 7. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 7''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Skovvejen 7''', der også hedder Weinerthus, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og [[Hjortholmsvej]]. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1876 af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]]. Arkitekten bag kendes ikke.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 3.

{{WaVE|text=Skovvejen 7 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
Ejendommen blev opført af gartner [[Poul Nielsen|P. Nielsen]] i 1876. Den blev opført til beboelse og bestod af forholdsvis små lejligheder på to-tre værelser. Af annoncer i [[Aarhus Stiftstidende]] fremgår det, at lejlighederne derudover havde køkken, spisekammer og ”øvrige bekvemmeligheder”. Det blev desuden fremhævet, at ejendommen befandt sig overfor den nyopførte [[Østbanegården]]. Østbanegården blev opført i 1877 og blev dermed opført omring samme tidspunkt som ejendommen på Skovvejen 7. Det nye jernbanenetværk udvidede byen, og det kunne derfor være en fordel for erhvervsdrivende at bo tæt på jernbanebygningen.

I 1877 var ejeren af ejendommen tømrer [[S. Pedersen Langballe]]. I juli samme år videresolgte han ejendommen på Skovvejen 7 til kommissionær [[P. Hansen]] for en købesum på 22.500 kr. P. Hansen drev derefter sit kontor i ejendommen, hvorfra han udlejede ejendomme.

I 1913 påførte man endnu en etage på den enetages sidebygning, der hørte til ejendommen. Vandklosetter blev installeret i ejendommen imellem 1915 og 1920, og en kælderbutik blev indrettet i ejendommen i 1928.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra [[Mejlgades Port|Mejlgades port]] og langs kysten neden for [[Risskov]]. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med [[Kystvejen]], da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 7 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 43.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, der hvor Skovvejen 7 blandt andet ligger i dag, stort set ubebygget. Den store matrikel, der senere skulle få tildelt mange forskellige bogstaver, lå i byens udkant, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Ejendommen på Skovvejen 7 var derfor et af de første byggerier i området.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Bygningen blev opført til beboelse og bestod hovedsageligt af private lejligheder. Enkelte erhverv har dog ligget i ejendommens høje kælder.

I de første år efter ejendommens opførelse lå der et værtshus og senere en restaurant i ejendommens kælder. Værtshusejeren hed Hansen og restauratøren hed [[S. Andersen]]. Andersen ejede også ejendommen efter kommissionær P. Hansen omkring 1879.

Andersen havde adskillige annoncer i de lokale aviser, hvor han søgte mænd, som var interesseret i at stifte middagsabonnementer i hans restaurant: ''”2 honnette mandspersoner kunne faa Kost og Logis, naar man henvender sig paa Skovvejen Nr. 43 lige over for den ny Banegaard. S. Andersen. NB. Flere Middagsabonnenter ønskes”''.

Der fandtes derudover flere slagtere i ejendommen frem til 1890’erne. I 1880’erne kunne man eksempelvis få varme blodpølser hver lørdag fra klokken 7 hos slagter Chr. Petersen.

i 1980'ernne lå der en cykelforretning i ejendommen på Skovvejen 7. I [[Alans Bike Bix]] blev hittecykler sat i stand og fik nyt liv. Butikken skilte sig ud, fordi kunderne trådte direkte ind i værkstedet, mens selve butikken lå i baglokalet. Det skulle give kunderne et indtryk af, hvordan cyklerne blev lavet. I en artikel i Aarhus Stiftstidende i 1988 forklarede Alan Wolk, at dette gav en mere direkte kontakt til kunderne.

==== Bygningerne og Aarhushistorien ====
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

Ejendommen på Skovvejen 7 var dog ikke så mondæn som nogle af de ejendomme, der ellers blev opført ved [[Skolebakken]], [[Havnegade]], [[Kystvejen]] og [[Mejlgade]]. I ejendommens første år frem til 1890’erne boede der flere personer, som levede af håndværks- og småerhverv. Det drejede sig blandt andet om flere arbejdsmænd, skomagersvende, gartnere, skibsførere og sømænd samt børstebindere og tømmersvende. Derudover boede der slagtere, murere, en jernbaneassistent, en portør, en urmagersvend, en damefrisør og en pakmester.
Ved bygningens opførelse i slutningen af 1800-tallet lå den i udkanten af byen og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der lå længere mod syd og derfor var mere attraktive for byens velstillede borgere. Ejendommen havde dog en god placering i forhold de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen og Østbanegården. Det nød både sømænd og håndværks- og småerhvervene godt af.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Ejendommen er en treetages, firefags, pudset og lys gråmalet bygning på høj kælder med tegltag og fire ovenlys. Lys brunmalet facadepuds. Pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger på 2. og 3. etage. Kvaderpudset underetage, foroven afsluttet af kordongesims og høj, lys brunmalet sokkel med profileret overgangsled.

Ejendommen har tilbagetrukket port- og indgangsfag. Oprindelige, hvidmalede, tofags vinduer med overrammer og brunmalede helglasvinduer til kælderbutik. Nyere, brunbejdset, todelt port og oprindelig, brunmalet kælderdør med glasfylding.
Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe II

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===

* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 7 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77396 Skovvejen 7]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==

{{WaVE|text=Skovvejen 7 en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 7
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 7
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 7
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 17. september 1885, s. 3
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 21. juli 1886, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 18. juli 1877, s. 2
* Jyllandsposten (1871-1937), 1. august 1877, s. 4
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 1. maj 1877, s. 3
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), 17. maj 1877, s. 3

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 69

2026-06-30T09:00:50Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16636842, 10.21795464~[[Skovvejen 69]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16636842, 10.21795464
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 65, 67, 69.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 69 - den gule bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 69''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 69''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført til beboelse af tømrer J. Andersen i 1876. I 1939 installerede man vandklosetter, og i 1917 udskiftede man ejendommens cementtagsten med eternitplader. I 1976 gennemførte man en større ombygning af ejendommen. Denne indebar blandt andet nedbrydningen af udhuset, forbedringer på trappen samt indretning og modernisering af badeværelser og køkkener. I 1989 blev taget endnu en gang udskiftet.

Skovvejen 69 er en bygning på 2½ etager og fire fag. Den er grundmuret og berappet og har en høj kælder samt en gavlkvist over midterfaget. Bygningen har et bølgeeternittage med fire ovenlysvinduer og en skorsten. Ejendommen har en høj, muret hovedgesims af let fremtrukne skifter. Facaden er inddelt i to yderfag og et dobbelt midterfag af lisener, der ved hovedgesimsen er yderligere fremtrukket og markeret med overgangsled, der er udført i formsten.

De to midterste lisener er afsluttet i gesimshøjde på gavlkvisten. Bygningen har derudover sålbænke udført af formsten samt blændingsfelter udført med dekorationsmedaljoner, som findes under 2. etages vinduer i yderfaget og i gavltrekanten. Ejendommen har en glatpudset sokkel med profileret overgangsled, nyere, hvidbejdsede helglasvinduer samt en indgangsport i yderfag.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 69 ligger på matrikel nr. 1424 og havde derfor adressen Skovvejen 107 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 69 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 69 blev i 1996 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 69 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77471 Skovvejen 69]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 69 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 69
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 69
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 69
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 67

2026-06-30T08:58:56Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16629032, 10.2179673~[[Skovvejen 67]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16629032, 10.2179673
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 65, 67, 69.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 67 - den grå bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 67''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 67''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev sammen med [[Skovvejen 65]] opført til beboelse af detailhandler Frederiksen i 1876. Stueetagen skulle fungere som butik. I 1937 blev butikslokalerne i stueetagen indrettet til lejligheden, og i 2016 gennemførte man en større ombygning af lejligheden i tagetagen. Denne indebar blandt andet udvidelse af kviste, opsætning af en altan på gårdsiden og en fransk altan mod gaden.

Skovvejen 67 er en 3½-etagers bygning i fire fag. Den er gråmalet og har tegltag samt to kviste og en skorsten. Ejendommen har en pudset hovedgesims, pudsede vinduesindfatninger og sålbænke på 2. og 3. etage. Den har derudover fordakninger over vinduerne på 2. etage.

Bygningen har en pudset og kvaderfuget underetage og er afsluttet mod 2. etage af en kordongesims. Den har en pudset, hvidmalet sokkel med profileret overgangsled, nyere, brunbejdsede helglasvinduer samt oprindelige, tværsprossede, tofags vinduer i kviste. Ejendommen har desuden brunmalede helglasvinduer til kælderen og et indgangsparti med overvindue samt en nyere, brunbejdset pladedør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 67 ligger på matrikel nr. 1424 og havde derfor adressen Skovvejen 105 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 67 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 67 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 67 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77470 Skovvejen 67]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 67 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 67
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 67
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 67
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 65

2026-06-30T08:57:08Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16622293, 10.21795906~[[Skovvejen 65]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16622293, 10.21795906
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 65, 67, 69.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 65 - den hvide bygning til venstre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 65''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage-<br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 65''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført til beboelse af detailhandler Frederiksen i 1876. I 1937 installerede man vandklosetter i ejendommen, en altankvist blev påsat i 1975, og man gennemførte en stor ombygning af 2. og 3. sal i 1985. Ombygningen indebar blandt andet et helt nyt toilet, fjernelse af skillerum samt udskiftning af vinduer.

Bygningen har 3½ etager og er firefag i bredden. Den er stænkpudset, gråmalet og har et med bølgeeternittag samt to nyere kviste og en skorsten. Ejendommen har en pudset hovedgesims, pudsede vinduesindfatninger og skorstene på 2. og 3. etage. Den har derudover flade fordakninger over vinduer på 2. etage.

Skovvejen 65 har en glatpudset underetage uden profilering og er afsluttet mod 2. etage af kordongesims. Bygningen har en glatpudset og gråmalet sokkel med profileret overgangsled. Den har desuden nyere, brunbejdsede helgiasvinduer med trækrude og brunmalede helglasvinduer til kælderen. Indgangspartiet fremstår med overvindue og nyere, listebeklædt, brunbejdset dør med rude.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 65 ligger på matrikel nr. 1422 og havde derfor adressen Skovvejen 103 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 65 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 65 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 65 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77469 Skovvejen 65]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 65 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 65
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 65
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 65
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 63

2026-06-30T08:55:15Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16616276, 10.21796619~[[Skovvejen 63]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16616276, 10.21796619
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 59.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 63 - den grå bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 63''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']]

'''Skovvejen 63''' er en adresse på [[Skovvejen]] i [[City|Aarhus Midtby]].

Ejendommen på adressen ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført i 1875 for murer [[Jens Petersen]]. Den blev opført til beboelse, mens den høje kælder blev benyttet til butik.

Ejendommen har 2½ etager og er tre fag. Den er grundmuret, rødmalet og har en høj kælder. Taget er af tegl og har en kvist og en skorsten. Facadepudset er gulmalet, og ejendommen har en pudset hovedgesims og pudsede vinduesindfatninger. Den har derudover en gennemgående, pudset sålbænk på 2. etage samt flade fordakninger over og pudsede brystninger under vinduerne på 1. etage.

Bygningen har oprindelige tofags vinduer med overrammer på 1. etage, nyere helglasvinduer med trækrude på 2. etage og et helglasvindue i kvist. Den har derudover et brunbejdset vindue og pladebeklædt dør med rude til den nu nedlagte kælderbutik. Indgangsparti fremstår med en nyere, hvidmalet, pladebeklædt dør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 63 ligger på matrikel nr. 1108 og havde derfor adressen Skovvejen 101 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 63 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 63 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 63 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77466 Skovvejen 63]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 63 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 63
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 63
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 63
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 6

2026-06-30T08:53:24Z

Hemik:

'''Skovvejen 6''' er en adressen på [[Skovvejen]] i Aarhus.

På adressen ligger en rødstensbygning i 2½ etager, der er opført i 1894 af tømrermester N. Svenningsen og tegnet af murermester A. Laursen.

==Skovvejen 6 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77395 Skovvejen 6]}}

== Kilder ==

* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 61

2026-06-30T08:52:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16610401, 10.21795742~[[Skovvejen 61]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16610401, 10.21795742
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 59.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 61 - den hvide bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 61''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse'']]

'''Skovvejen 61''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført af købmand [[C.M. Schmidt]] i 1869. Ved sin opførelse havde den kun én etage, men blev senere forhøjet til to etager. Kvisten blev påsat i 1978. I 1979 blev tagetagen ombygget til beboelse.

Ejendommen er en 2½-etagers, firefags, pudset og grønmalet bygning med bølgeeternittag, karnistagrende og en stor taskekvist. Den har en kvaderfuget underetage og refendfuget 2. etage samt en pudset hovedgesims. Ejendommen har desuden en gennemgående, pudset sålbænk på 2. etage og pudsede sålbænke i underetagen.

Underetagen bliver afsluttet mod 2. etage af profileret bånd. Soklen er glatpudset, og ejendommen har nyere brunbejdsede, tofags vinduer med overrammer og to tværsprosser i underrammerne samt to trefags vinduer i kvist. Indgangspartiet fremstår med overvindue og brunbejdset, listebeklædt dør.

[[Skovvejen]] havde frem til 1934 andre husnumre [[Husnumre i Aarhus|end dem, der findes i dag]]. Skovvejen 61 ligger på matrikel nr. 1109 og havde derfor adressen Skovvejen 99 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 61 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 61 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 61 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77465 Skovvejen 61]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 61 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 61
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 61
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 61
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Andreas Wilhelm Kirkebye

2026-06-30T08:52:02Z

Hemik:

'''Andreas Wilhelm Kirkebye''' (født den 13. februar 1877 i Aarhus, død den 10. juli 1957) var grosserer.

Andreas Wilhelm Kirkebye blev uddannet i Danmark, hvorefter han tog til Tyskland og senere til Hull i England. I 1902 startede han et frugtengrosfirma i Hull. I løbet af få år havde han salgsagenter i Holland, Belgien, Tyskland, Skandinavien og Rusland. I 1906 fik han grossererborgerskab i København, hvor han videreudviklede sit firma.

Kirkebyes firma i Danmark blev hurtigt landets førende inden for bananer, appelsiner, citroner, vindruer og æbler. Kirkebye arbejdede på at lære danskerne at spise bananer, nærmere bestemt Fyffes bananer, som han importerede. Han gjorde stor brug af reklamer, både lysreklamer og annoncer. Han iværksatte også en storstilet kampagne for at udbrede viden om bananernes sundheds- og ernæringsmæssige værdi. For at forbedre bananernes kvalitet lavede han bananmodningsanstalter rundt om i landet, så der blev kortere mellem importør og forbruger.

I forbindelse med krisen i 1930’erne kom der begrænsninger på importen. Kirkebye tog derfor handlen med dansk frugt op i et hidtil ukendt omfang. Han oprettede store anlæg med transportbånd og automatiske sorteringsanlæg. I Aarhus lå A.W. Kirkebyes anlæg på [[Gebauersgade]] 3-11.

I 1939 blev firmaet omdannet til et aktieselskab uden navnet A.W. Kirkebye A/S, men han arbejdede også under navnene Banan-Centralen, Dansk Frugt-Central, Dansk Kartoffel-Central og Dansk Løg-Central. Anden Verdenskrig gav en del problemer med import af frugt, men efter krigen arbejdede Kirkebye videre med at forsyne danskerne med bananer. Han er i eftertiden blevet set som den, der lærte danskerne at spise bananer.

Kilde
*[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Grosserer/A.W._Kirkebye Om A. W. Kirkebye på Den Store Danske]
*”Fyffes’ kalender og frugthaandbog,” findes i Erhvervsarkivets samling

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Villa Montana

2026-06-29T09:27:59Z

Hemik:

[[Fil:Villa Montana.jpg|400px|thumb|right|Villa Montana fotograferet omkring 1890. I haven ses Enrico Mylius Dalgas og hans hustru Maria Magdalene Dalgas.]]

'''Villa Montana''' var en villa, der lå, ca. hvor [[Montanagade]] og [[Skt. Pauls Gade]] i dag krydser hinanden. Gaden er opkaldt efter villaen.

Villaen blev opført for [[Enrico Mylius Dalgas]] og hans hustru [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)|Maria Magdalene Dalgas]]. Grunden havde tidligere tilhørt Maria Magdalenes onkel [[Mads Pagh Bruun]].

Villa Montana er bygget på den daværende matr. nr. 3 Marselisborg Hovedgårds Jorder, Viby Sogn. 2)

N. Mallings enke (Mathilde Kirstine Linnemann, født den 11. marts 1819, gift den 10. juli 1847 med købmand Niels Malling; hun døde den 25. maj 1874) udbyder den 3. marts 1862 og den 28. februar 1868 en toft [matr. nr. 3] på ca. seks td. land i Viby til salg. 1)

Toften i nærheden af Sukkerhuset sælges den 27. marts 1868 til ingeniørkaptajn Dalgas: ''”Fru Malling har solgt sin i nærheden af Sukkerhuset smukt beliggende Toft til Ingeniørcapt. Dalgas for 4.000 Rdr. Kjøberen agter i Sommer at bygge sig en Bolig sammesteds.”'' 1)

Dalgas havde givet sin villa navn efter bjergfyren (Pinus montana), der anvendtes ved tilplantningen af hederne.

Villaen blev nedrevet i 1896.

==Kilder==

1) Aarhuus Stiftstidende jf. Sejrs Sedler for den pågældende dato

2) Matrikelkortet 1817-1860 Marelisborg Hovedgaards Jorder beliggende i Viby Sogn, Ning Herred, Aarhus Amt. Opmålt og udparselleret 1806 og 1807, prøvet copieret og tegnet 1816

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergadekvarteret

2026-06-29T09:22:06Z

Hemik:

[[Fil:Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gadebillede af krydset ved Vestergade og Grønnegade. Foto: Arne Nyboe, Aarhus Stadsarkiv, 2020.]]

'''Vestergadekvarteret''' dækker over gaderne: [[Vestergade]] (mellem [[Vester Allé]] og [[Lille Torv]]), [[Vesterport]], [[Møllegade]], [[Grønnegade]] (til [[Nørre Allé]]) og [[Nygade]].

Vestergadekvarteret er et sammensat bykvarter med bebyggelse fra det 16. århundrede og frem til det 21. århundrede. Området blev dog allerede bebygget fra 900-tallet i takt med, at man opførte en [[Vor Frue Kirke|kirke]] uden for den gamle byvold. Meget af den oprindelig vejstruktur omkring [[Vestergade]] og [[Klostergade]] er bevaret, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet af de baggårdsmiljøer, som opstod i forbindelse med købmandsgårdene i 1700- og 1800-tallet. Kvarteret bærer tydeligt præg af tidlig industri og af at have været et handelsområde i 1800-og 1900-tallet.

I dag er området et attraktivt sted for særligt unge mennesker. Gaden har et kollegie, flere små iværksættere har slået sig ned i kvarteret, og mange turister, besøgende og fastboende kommer for at drikke kaffe på de små caféer, slentre langs Vestergades små, lave bygninger og nyde atmosfæren i det gamle kvarter.

===Handelskvarteret voksede frem===
[[Fil:Baggård i Vestergade.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 6 - den Klugmannske gård, hvor gørtler F.E. Pedersen, smedemestermester R. Knudsen, snedkermester J. Madsen og bogbinder R.A. Frederiksen havde værksteder omkring 1890. Foto: Hammerschmidt Foto (1892-1987), Aarhus Stadsarkiv, 1890.]]
Volden om byen skred sammen i 1200-tallet og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet, endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. Den nedlagte vold banede dog vejen for, at Vestergadekvarteret kunne udvikle sig til at blive et handelsområde.

Købmændene blev bindeleddet mellem egnens bønder og godsejere på den ene side og byens indbyggere og eksportmarkederne på den anden side – mellem producent og konsument. I bybilledet blev det synligt gennem de mange købmandsgårde, som også Vestergade rummede en del af. De driftige købmænds velstand smittede af på klostret og dets kirke. I begyndelsen af 1500-tallet fik klosterkirken således en overdådig altertavle, der var lavet på [[Claus Berg]]s værksted.

Vestergade blev domineret af købmændene, men derudover fandtes flere i området, der beskæftigede sig med håndværksfag. Købmændene boede i større eller mindre købmandsgårde og drev deres erhverv fra adressen. Vestergade var den førende gade med 17 gårde tæt fulgt af [[Mejlgade]] med 16. Gårdene var for det meste på ingen måde imponerende. Pengene var ganske enkelt ikke til det. På kort sigt havde reformationen været et hårdt slag for byen og dens købmænd. Klostret, kirken og ikke mindst bispesædet havde betydet et stort økonomisk flow ind til byen.

Omkring og bag købmandsgårdene havde håndværkerne deres huse og de fattigere deres lejeboliger. I købmandsgårdene tog man imod omegnens bønder, der kom til byen for at sælge og købe.

I ”[[Den Gamle By]]” kan man se ”[[Borgmestergården]]” fra 1597, der lå, hvor [[Magasin du Nord]] ligger i dag. Med sine 300 m<sup>2</sup> markerede den afgørende forskellen til den gennemsnitlige lejeboligs 40 m<sup>2</sup>. Lejeboligerne (boder) var typisk ejet af købmændene. De blev ofte beboet af daglejere.

En del af de indkøbte varer blev solgt videre. De skulle transporteres til inden- eller udenlandske købere med skib, ganske som købmændene hentede en del af deres varer fra leverandører i andre byer. I starten måtte købmændene lade udenbys købmænds skibe fragte varerne, men i 1733 havde Aarhus landets største handelsflåde. Storkøbmændene havde deres egne skibe, andre måtte nøjes med anparter eller overlade transporten til en af de selvstændige skippere.

De urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten, og afståelsen af Norge ramte også Aarhus hårdt. Handelsflåden svandt ind, og mange købmænd klarede ikke nedgangen. I Vestergade lå fremdeles en del mellemstore og små købmandsgårde blandet med værtshuse. Fra købmændenes kramboder og gadens værtshuse var der flittig udskænkning – såvel lovligt som ulovligt. Det var en livlig gade – nok efter myndighedernes mening lidt vel livlig.

===Fattigdom og socialforsorg===
Vestergadekvarteret har gennem tiden spillet en rolle i den aarhusianske fattigforsorg. I Vestergade lå et manufakturhus, der skulle beskæftige de aarhusianske fattiglemmer, og på [[Møllestien]] lå enke- og fattigboder, hvor nogle af byens fattigste enker og familier boede. Manufakturhuset eksisterede dog kun i nogle få år, og fattigboderne lå bagved de store Købmandsgårde, som ellers prægede Vestergade.

Manufakturhuset lå i Vestergade på den adresse, der i dag er Vestergade 39. Manufakturhuset var en slags arbejdsanstalt, hvor fattiglemmerne, der fik understøttelses af fattigkassen, skulle arbejde for deres forsorg. Arbejdet bestod af forskellige håndværksfag. Formålet med dette var at beskæftige og opdrage de fattige, mens man samtidig fik billig arbejdskraft. Manufakturhuset i Vestergade lå kun ganske få år i gaden. Det blev oprettet i 1757 og lukkede i 1763 med et stort underskud.

Fattig- og enkeboderne på Møllestien var en del af de små boder, som fattigvæsenet stillede til rådighed for nogle af byens allerfattigste, som ikke kunne få hjælp andre steder. Boderne lå i perioden 1760-1810 på de adresser, der svarer til Møllestien 25-27. De fleste af byens boder var private lejeboder, hvor velstående aarhusborgere lejede små huse ud til byens fattige. Der lå blandt andet også private lejeboder på Møllestien. De førnævnte boder hørte dog alle under fattigvæsenet og var derfor tiltænkt nogle af de aarhusborgere, som hverken havde penge eller familie, der kunne hjælpe og støtte. Fattiglemmerne boede på ganske lidt plads, og der var ofte mange mennesker under samme tag.

===Industrialiseringen og den frie handel===
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade i 1899. Set mod [[Lille Torv]]]]
[[Fil:Otto Mønsteds hus.jpg|350px|thumb|right|Otto Mønsteds Hus i Vestergade 11. Foto: Anita Strømberg Kimborg, Aarhus Stadsarkiv, 1996]]
Fra midt i 1800-tallet blev dødvandet vendt i voldsomt tempo. Næringsfrihedsloven brød fra 1861 laugenes og købstadens monopoler. Forinden havde havnen fået en dampskibskaj. Der blev bygget jernbaner mod såvel Langå og Randers som Fredericia. Aarhus blev jernbaneknudepunkt med [[Hammelbanen]] som den sidste i 1901.

Den var et uomgængeligt krav fra lensgreven på Frijsenborg, at banen ikke skulle føres igennem til [[Aarhus Hovedbanegård|Banegården]], men ende tæt på Vestergade, der i hans optik stod som byens kommende hovedgade. Han blev støttet af købmændene i Vestergade, der frygtede for deres handel, hvis passagererne kunne køre igennem til Aarhus H. Heller ikke fra den anden endestation i Hammel måtte Hammel-banen forbindes med den østjyske længdebane. Her blev banen dog i 1914 forlænget til Thorsø. Næsten samtidig kom der et forbindelsesspor til Aarhus H, men det måtte kun benyttes til gods – den eneste undtagelse var, når lensgrevens gode ven, den tyske kronprins, kom med sin salonvogn.

Havnen er gennem de forløbne mere end 150 år konstant blevet udvidet og blev rammen om en stigende im- og eksport og en stadigt større handelsflåde. Sammenlagt var det en by i rivende udvikling, hvad der satte sit præg på det meste af byen kulminerende med [[Landsudstillingen i Århus]] 1909.

Fra nu af gik det stærkt. På 50 år næsten syvdoblede byen sit indbyggertal og rykkede dermed markant fra de øvrige provinsbyer. Der kom igen gang i handlen. I spidsen gik folk som storkøbmand [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broge]] og hans svigersøn, margarinefabrikant [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]]. Direkte eller indirekte stod de bag meget af det mere spektakulære byggeri i midtbyen – bl.a. det nye [[Aarhus Teater]] fra år 1900.

Otto Mønsteds bygning, der var centrum i hans handels- og industriimperium, kan stadig ses på [[Vestergade 11]], hvor også [[Handelshuset Ree]] og [[Schmalfelds Tobaksfabrik]] ([[oprindelig Funders Tobaks-fabrik]]) kom til at ligge. Mønsted startede i Vestergade en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt som ([[OMA]] – Otto Mønsted Aarhus!). I side- og bagbygninger lå masser af småindustri. Fortidens mange købmandsgårde var næsten borte. Vestergade var nu blevet en beboelses- og produktionsgade – og fremdeles en værtshusgade, hvor den beskedne ugeløn nemt kunne få ben at gå på.

I Vestergade lå desuden en borgerskole, dvs. en offentlig betalingsskole for middelklassens og de bedst stillede arbejderes børn. Omkring hjørnet i [[Grønnegade]] lå ydermere en friskole for de fattiges børn.

===Jazz i Vestergade===
I de swingende 1920’ere kunne man i Vestergade finde [[Apollo]], der med et fjedrende parketgulv reklamerede med ”byens bedste dansegulv”. Her var jazz-bal hver aften kl. 21-24 med gratis entré. Sideløbende kunne man forlyste sig med limfjordsøsters og halve hummere. Musikken blev bl.a. leveret af et ottemands jazzband med solister og ikke mindst danserinder. Repertoiret blev efterhånden udvidet med mascot-dancing og valseaftener. Stedet tog senere navneforandring til 'Røde Mølle'. I 1930’erne lagde Apollo og Vestergade 48 lokaler til et antal cykelklubber, hvis medlemmer primært var sene nattevandrere. Medlemsindtegningen skulle have været yderst uformel. Apollos nytårsaftener var i en del år tilløbsstykker.

===Krise og værtshuse===
Den store krise i 1930’erne ramte midtbyen hårdt. Industri og handel havde vanskelige tider, og der var krise i landbruget, der ikke blot leverede råstoffer, men som også aftog en del af produkterne. [[Nygade]] og Vestergade blev rammen om et blomstrende værtshusmiljø – omkring halvdelen var smugkroer. Også fra en pæn del af Jylland valfartede de mindst bemidlede og andre, som miljøet appellerede til, til kvarterets udbud af øl, brændevin, prostituerede og spil. Under besættelsen og de første år derefter udvidede man sortimentet med sortbørshandel.

===De kulturelle vækstlag===
[[Fil:Svalegangen,_1962.jpg|thumb|400px|Teatret Svalegangen blev født i et lille interimistisk baglokale i Vestergade 38. På svalegangen, som førte op til et baglokale med blot 52 pladser, ses de fire grundlæggere, skuespillerne Preben Harris, Gyrd Løfqvist, John Hahn-Petersen sammen med antikvitetshandler Finn Bøckmann. Skuespillerne fik af deres arbejdsgiver, Aarhus Teater, lov til at spille på det lille teater, når de var færdige med forestillingerne på Store Scene. Fotograf Ib Rahbek-Clausen, 18. november 1962, i Århus Stiftstidende, Den Gamle Bys billedsamling]]

Fra 1950’erne lagde man i byrådet plan efter plan for en radikal modernisering af midtbyen. Det meste skulle have været jævnet med jorden og erstattet med brede gennemfartsveje og betonbyggeri. Heldigvis nåede de fleste planer at blive forældede allerede på tegnebordet. I sin regeringstid satte borgmester Bernhardt Jensen desuden hælene i over for andre. Man fik realiseret en stærkt reduceret udgave af busgaden og ikke mindst en rydning af den værste del af Vestergade og hele Nygade. Den effektive sanering var måske nok nødvendig, men nybyggeriet, der afløste de nedrevne områder, var langt fra nogen arkitektonisk gevinst.

Fra 1960’erne var det imidlertid gået stærkt med udbygningen af undervisningssektoren. Universitetet voksede således næsten eksplosivt og seminarierne, ingeniøruddannelsen, Maskinmesterskolen og andre fulgte godt med. Byens natteliv blev nu domineret af studerende og deres lærere. Det nye publikum havde andre krav. Nu handlede det om jazz og anden rytmisk musik, kunst og teater. De nye kulturelle vækstlag blomstrede i og omkring Vestergade. [[Musikhuset Vestergade 58|Vestergade 58]] er et mønstereksempel. Den gamle købmandsgård genopstod som byens bedste spillsted. Gallerierne rykkede ind i gaden. Det samme gjorde for en tid forretninger med it-udstyr og musikinstrumenter.

Med base i bl.a. et tidligere møbellager i baghuset til [[Vestergade 58]] kom den medrivende bølge af ny musik, der i nogle år gjorde Århus til landets førende by inden for rytmisk og populær musik. I Vestergade 58 blev der i nogle få år også spillet teater af folk med tilknytning til Studenterscenen med Jens Okking i spidsen. Men musikken (beat, folk og jazz) bed sig sammen med udskænkning fast. De store navne var Gnags, Thomas Helmig, Henning Stærk og Anne Linnet, og dertil kom bl.a. en flok talenter med udgangspunkt i Århus Friskole i Stavtrup.

I et tidligere møbellager i Vestergade 38 indrettede antikvarboghandler Bøckmann og tre unge skuespillere fra [[Aarhus Teater]] en alternativ teaterscene ”[[Svalegangen]]”. Det blev en sådan succes, at kommunen gennem tilskud gjorde det muligt at flytte til større lokaler i [[Rosensgade]] 11.

Med succesen kom en del andre spillesteder i andre dele af byen, nogle af de store navne foretrak i det lange løb København, så også den bølge ebbede ud. På det seneste er Vestergade med sidegader imidlertid blomstret op igen med cafeer, restauranter og gallerier samt brugskunst og tøj. Parallelt med gaden går den frilagte å med alle dens muligheder og lillebyidyllen [[Møllestien]]. Der skulle netop nu være gode muligheder for firkanten vest for [[Busgaden]] og over mod Vester Allé – mellem Åen og [[Nørre Allé]].

== Vestergadekvarteret på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}

==Kilde==
*Martin Salmonsen: Oplæg ved ”Vestergadeforeningens” stiftende generalforsamling 8.8.2012
*Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Laura Berg: "Arbejdsomme fattige og den offentlige forsorg - om Aarhus Fattigvæsensbygninger 1760-1803", Historisk samfund for Aarhus Stift, Århus Stifts Årbøger, Årbog nr. 104, 2021

[[Kategori:Byer & bydele]]
[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Mogens Kruse Bøggild (1901-1987)

2026-06-29T09:01:35Z

Hemik:

[[Fil:Bøggild, Andre Wang Hansen.jpg|thumb|right|350px|Mosaik af Bøggild opsat i [[Forskerparken]]. <br>Foto: André Wang Hansen.]]

'''Mogens Kruse Bøggild''' (født den 11. juni 1901 i Hillerød, død den 25. april 1987 i København) var en billedhugger, der i Aarhus hovedsageligt kendes for [[Grisebrønden]].

Mogens Bøggild står bag blandt andet bag Ceresbrønden, også kaldet [[Grisebrønden]], der blev skænket af Ceres Bryggerierne i 1941 og indviet på [[Rådhuspladsen]] i 1950.

Ved opførelsen af [[Aarhus Rådhus]] blev Mogens Bøggild hyret til at udføre nogle store gulvmosaikker, der skulle pryde foyeren. Som medhjælper på projektet var Agnete Varming. Gulvmosaikkerne blev dog aldrig opsat på rådhuset. Dele af mosaikken blev i stedet opsat på væggen i biografen [[Fotorama]] ved [[Aarhus Teater]]. I 1982 blev mosaikken nedtaget og lagt på depot på Aarhus Kunstmuseum. I 1998 blev den samlet, restaureret, suppleret og genopsat af billedhugger Erik Varming og murermester Poul Pedersen på en væg i [[Forskerparken]], hvor den findes i dag.

[[Fil:Gris1.jpg|thumb|right|350px|[[Grisebrønden]] udført af Bøggild på [[Rådhuspladsen]].]]

[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Skolebakken 17

2026-06-26T10:31:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15804968, 10.2130836~[[Skolebakken 17]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15804968, 10.2130836
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skolebakken 17.JPG|350px|thumb|right|Skolebakken 17. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skolebakken 17''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

[[Fil:Skolebakken ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|Panoramabillede over Skolebakken og Kystvejen taget fra havnepakhuset Karens Mølle, ca. 1910. Skolebakken 17 ses til venstre for Skt. Olufs Kirkegaard. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling]]

[[Fil:Skolebakken inden kystvejen.jpg|350px|thumb|right|Skolebakken med udsigt mod nord (Skovvejen og Riis Skov i baggrunden). Før Kystvejens anlæggelse. Det ses, hvordan Skolebakken på dette tidspunkt var en kort promenade, og hvordan Mejlgades matrikler havde deres baghaver ned til stien. Promenadestrækningen på Skolebakken blev anlagt i 1862. Dato: 1863 ~ 1867. Taget fra Hammerschmidt Fotosamling (1863-1940).]]
'''Skolebakken 17''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Skt. Olufs Gade]] og [[Skolebakken]]. Ejendommen har facade ud mod [[Den historiske havnefront|havnefronten]] og [[havnepladsen]]. Til højre for bygningen ligger [[Skt. Olufs Kirkegård]] og [[Skt. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]].

Bygningen er opført i 1890 og er ombygget i 1967. Bygherren og arkitekten bag er ukendte.

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

{{WaVE|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

===Kulturhistorisk beskrivelse===
====Baggrundshistorie====
Den nuværende ejendom på Skolebakken 17 blev opført i 1890 og tilhørte snedkermester [[R. Christiansen]]. Af Aarhus Vejviser fremgår det, at ejendommen formentlig blev opført til både beboelse og erhverv.

I 1890 var adressen på den nye ejendom [[Sct. Olufsgade 4]]. Ejendommen blev opført med en butik i kælderen og lejligheder til de velstående aarhusborgere på de andre etager. Efter dens opførelse i 1890 fandtes der en cigarforretning i kælderen, mens de andre etager var beboet. I stuen boede Købmand handelsagent [[R. Winding]] og hotelejer [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]]. På ejendommens 2. sal boede fabriksejer [[Chr. Kjærtinge]].

[[Skolebakken]] befinder sig imellem [[Kystvejen]] og [[Havnegade]] og er den ældste af de tre. Vejen var dog oprindeligt ikke en gade, men en promenade – og før det en bakke. Før anlæggelsen af promenaden i 1862, gik [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler helt ned til kysten, og det område, der nu er Skolebakken, var på dette tidspunkt Mejlgades baghaver. Stranden herudfor blev blandt andet benyttet som losseplads og besørgelsessted for [[katedralskolen|katedralskolens]] elever. Ved promenadens opførelse blev området i større grad et forsamlingssted for byens indbyggere. Skolebakken 17 var en af de første bygninger, der blev opført ved den nye promenade. De andre bygninger på strækningen blev opført i begyndelsen af 1900-tallet.

I [[Aarhus Stiftstidende]] fra den 28. marts 1890 kunne man læse om de udgravninger, der blev foretaget i forbindelse med opførelsen af den nye bygning. Avisen belyste, hvordan der i den grund, som blev udgravet på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Skolebakken, blev fundet ''”kranier og menneskeben i stor mængde”''. Det blev forklaret med, at [[Skt. Olufs Kirkegård]] også havde strakt sig over dette terræn, hvor man først holdt op med at begrave i 1813. Avisen beskrev, at det gjorde et uhyggeligt indtryk at se, hvor ofte forbigående standsede ved udgravningen og sparkede til kranierne for at undersøge, hvor meget modstand de kunne klare mod jernbeslået træsko. Avisen efterlyste mere omsorg for de døde, og at man i stedet samlede knoglerne ind og gravede dem ned på kirkegården.

====Tidligere bebyggelse på matriklen====
Inden Skolebakken blev anlagt i 1862, gik Mejlgades matrikler hele vejen ned til kysten og [[Aarhusbugten]]. Det, der nu er Skolebakken, var indtil da strand og kystlinje. Husene vendte mod Mejlgade, og det område, der nu er Skolebakkens matrikler, var Mejlgades baghaver. Dette gælder også for matrikel 866, der senere skulle blive Skolebakken 17. Før [[Husnumre i Aarhus|det nye husnummersystems]] indførelse i 1869 var adressen Mejlgade 59, og frem til 1890 var adressen Mejlgade 20. Efter den nye bygnings opførelse i 1890, var adressen Skt. Olufs Gade 4, men i 1920 blev matriklerne delt, og stykket mod Kysten blev til Skolebakken 17.

Tidligere fandtes en ejendom med værksted på matriklen, der hvor [[Mejlgade 20]] ligger i dag. I første halvdel af 1800-tallet boede der både sadelmagere, tapetserere og pottemagere. [[Johannes Nielsen]] og hans familie levede blandt andet i ejendommen. Johannes Nielsen var pottemager og havde løbende logerende boende. I 1856 overtog købmand [[L. Larsen]] matriklen og opførte en købmandsgård på grunden mod Mejlgade. På stykket langs Skt. Olufs Gade blev et pakhus opført.

I anden halvdel af 1800-tallet overtog snedkermester R. Christiansen gården på Mejlgade 20, hvor han startede et møbelmagasin. I Aarhus Stiftstidende kunne man læse om etableringen af det nye møbelmagasin, hvor der fandtes ''”et større Udvalg af saavel fine som ordinaire Meubler, der til billige Priser anbefales til et æret Publikums Opmærksomhed”''. I slutningen af 1800-tallet blev R. Christiansens møbelmagasin på Mejlgade 20 til A. Christiansen og Co’s møbelfabrik. Christiansen ejede hele matrikel 866 og var også ejeren af den bygning, der i 1890 blev opført på den del af grunden, der førte mod kysten, og som senere skulle blive til Skolebakken 17.

====Erhverv, virksomheder og andre formål repræsenteret på matriklen gennem tiden====
Bygningens fordelagtige placering i forhold til den handel, der fandtes omkring [[Den historiske havnefront|havnen]] og den gamle bykerne, gjorde, at der fandtes mange erhverv på matriklen gennem tiden. Der har historisk set altid været erhverv i ejendommen kælderetage, mens de resterende etager både blev benyttet til beboelse og til erhverv.

Ved bygningens opførelse i 1890 havde [[A. Ussing]] sin cigarforretning ’Royal’ i ejendommens kælder. Ussing solgte både cigarer og senere også vin fra adressen. Forretningen lå på Skolebakken 17 frem til 1940’erne, hvor [[Christian Vinderslev]] overtog og fortsatte forretningen under navnet ’[[Chr. Vinderslevs Cigarforretning]]'. Fra 1950’erne hed den nye cigarhandler [[Nordentoft]], mens [[Einer Møller]] havde tobakshandlen i kælderen på Skolebakken 17 fra 1960’erne.

Omkring 1920 havde [[De forenede jydske Produktforretninger]] adresse her.

I slutningen af 1920’erne rykkede [[Stevedore-Compagniet]] ved Hassing og Drescher også ind i ejendommens kælder. Virksomheden lå på ejendommen frem til slutningen af 1930’erne. I denne periode flyttede [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] ind i ejendommens kælderetage.

I 1920’erne havde [[Dansk Andels Kulforretning]] lokaler på ejendommens stueetage, og fra 1925 og frem til 1940’erne havde [[K.F.U.M.]] (Kristelig Forening for Unge Mænd) en arbejdervarmestue på ejendommens 3. sal.

Fra omkring 1930 drev fru C. Poulsen et pensionat på adressens 2. sal. Imidlertid fandt den nu pensionerede politiassistent [[André Grove Hauerbach]] (1866-1934)), der boede på etagen ovenover, pensionatets unge beboere for støjende, og gik til boligretten for at få Poulsen og hendes "slæng" smidt ud. Udfaldet af sagen er uvist, men i alle tilfælde flyttede Poulsen snart sit pensionat til [[Søndergade 8]]. I 1938 åbnede en ny indehaverske, [[Moster Mette]], et nyt pensionat på adressen. I 1940 åbnede hun yderligere en restaurant, også kaldt Moster Mette, i ejendommens stueetage, mens [[A/S Aarhus Motor-Compagni]] rykkede ind på ejendommens 2. sal. Motor Kompagniet lå i ejendommen frem til anden halvdel af 1900-tallet.

I 1950’erne og 1960’erne lå [[A/S Handel, Håndværk og Export]] med direktør A.E. Hansen i ejendommens stueetage sammen med [[A.M.C. Maskin Compagni A/S]] og [[Autotextil A/S]] (automobiltilbehør). Her var direktøren M. Jensen.

Fra 1968 rykkede [[Hotel Windsor]] ind på adressen, og i 1983 åbnede en fiskehandler og restaurant [[Fiskekælderen]] under hotellets bodega. Fiskekælderen flyttede i 1992 til stueetagen og bodegaens gamle lokaler blev nu til en restaurant med navnet [[Fisk & Bøf]].

====Bygningen og Aarhushistorien====
=====En mondæn bygning blev opført=====
Da ejendommen på Skolebakken 17 blev opført, var bygningen en af del af de nye og moderne ejendomme, der blev opført langs [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]]. Flere af byens velstillede borgere flyttede ind i ejendommens nyopførte lejligheder. [[Carl Larsen]], der ejede [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]] og [[Bispegade]], boede blandt andet i ejendommens stueetage lige efter bygningens opførelse.

[[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]], der blandt andet var arkitekten bag Hotel Royal i 1901, boede fra midten af 1920’erne på ejendommens 3. sal. Møller stod bag en række prominente bygninger i Aarhus. Han var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]], og i sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]].

=====Nyt hotel med bodega=====
I 1967 købte direktørparret Christophersen Skolebakken 17 og indrettede et hotel i ejendommen – [[Hotel Windsor]]. [[Aarhus Stiftstidende]] kunne den 16. juli 1968 berette om, at det nye hotel ville få 16 medhjælpere, 38 værelser, en restaurant med plads til 75 og en bodega med plads til 60 gæster. Værelserne ville blive udstyret med telefon og radioanlæg med flere valgmuligheder.

Restauranten skulle blive indrettet ”i almuestil” med pejs, eg og læder. Filt blev lagt på gulvene og automatiske vandstrålingsafbrydere ville blive sat op på toiletterne – i hvert fald herretoiletterne. Ombygningen krævede at tobakshandler Møller rykkede ud af sin butik, og så ville byggeriet stå færdig i september samme år. Enkeltværelser kostede fra 15 til 23 kr. for en nat. Dobbeltværelser fra 23 til 48 kr.

Pengene til ombygningen kom fra [[Erik Rasmussen]] og [[J. Hasager]], der blandt andet også stod bag finansieringen af [[Ambassadør]] og [[Peter Gift]].

Den 19. november 1968 fremgik det af Aarhus Stiftstidende, at hotel Windsor nu havde fået en ny bodega ”som i gamle dage”. Avisen understregede, at bodegaen var ''”Centralt beliggende og med en atmosfære, der får alle gæsterne til at føle sig ”hjemme” — en atmosfære, der gør WINDSOR BODEGA til noget helt specielt”''. Næste dag kunne avisen med tilfredshed berette, at lokalet var smukt restaureret, og at stolene var ''”de gode, gamle fra Peter Gift”''. Bodegaen fik senere navnet [[Windsor Pub]].

=====Fiskekælderen=====
I 1983 åbnede Aarhus’ første fiskerestaurant [[Fiskekælderen]] under Windsor Pub i kælderen på Skolebakken 17. Her kunne man blandt andet få fransk fiskesuppe, gravad laksekotelet, kammuslinger, torsk en cocotte og vol au vent.

Af Aarhus Stiftstidende fra den 19. marts 1983 fremgik det, at indehaveren [[Jan Kock Jensen]] selv måtte stå og ryge hjemmerøgede ørreder over køkkengassens stærke varme. Avisens journalist beskrev restauranten med rosende vendinger, idet det indtil da havde været svært ''”at få bid på krogen”'', hvis man havde lyst til fisk i Aarhus-området. Kun friturestegte fiskefileter fremgik af menukortene på de andre restauranter. Journalisten undrede sig over, ''”at det i en by ved havet, hvor fisk i den grad optager sindene, ikke har været til at købe sig til smagsprøver”''. Hidtil havde der kun været en lunken interesse for fisk. Avisen skrev: ''”Indehaveren Fiskekælderen, Jan Kock Jensen, der også er kok, har taget konsekvensen, er sprunget ud på det dybe vand og præsenterer et omfattende, fristende spisekort”''.

===Arkitektonisk beskrivelse===
Ejendommen på Skolebakken 17 har fire etager, en tagetage og en kælder. Bygningens ydervæg er af mursten, tegl, kalksandsten og cementsten. Ejendommens tag er saddeltag, heltag, mansardtag og valmtag med en tagdækning af skiffer og asbestcement.

At ejendommen i 2012 fik en bevaringsmæssig værdi på 5 hænger blandt andet sammen med, at det er en hjørnebygning med karnap fra 2.-4. etage, og at bygningen har en dekorativ kordangesims mellem 2. og 3. etage.

Bygningens karnap sidder lige på bygningens hjørne mellem Skt. Olufs Gade og Skolebakken. Døren er ny, og bygningen har en grundmuret gavl og en muret gesims med puds og stuk. Bygningen har 11 kviste og en sokkel af granit og kampesten. Vinduerne er retkantede og rundbuede.

Bygningen har karakteristiske historicistiske træk og er udsmykket med friser, bånd samt lodrette skulpturelle elementer (søjler).

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skolebakken]].

== Skolebakken 17 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75527 Skolebakken 17]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skolebakken 17 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skolebakken 17, https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1135008
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skolebakken 17, https://minejendom.aarhus.dk/Byggesag/Liste?adresseId=70990
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018.
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 234
*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken 17
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skolebakken
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 20
*Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1834
* Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling, 1845
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), raad at træffe Bestemmelse angaaede, s. 2, 28. marts 1890
* Aarhus Amtstidende (1866-1965), Ud i det, s. 2, 14. juli 1890
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), s, 2, 10. september 1890
* AarhusWiki, Hotel Royal, https://aarhuswiki.dk/wiki/Hotel_Royal,
* AarhusWiki, Skolebakken, https://aarhuswiki.dk/wiki/Skolebakken
* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946)

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Mejlgade 105

2026-06-26T10:19:10Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1629455, 10.21557969~[[Mejlgade 105]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1629455, 10.21557969
|align=right
}}</div>

[[Fil:Mejlgade 105.JPG|350px|thumb|right|Mejlgade 105. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Mejlgade 105''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']]

'''Mejlgade 105''' er en adresse på [[Mejlgade]] i [[City|Aarhus Midtby]].

Ejendommen på adressen ligger med facaden mod [[Østbanetorvet]], [[Kystvejen]] og [[Aarhusbugten]]. Bygningen blev opført i 1895 for tømrermester [[R.N. Holst]], mens arkitekten var [[Nic. Petersen]]. I 1922 blev ejendommen forhøjet med en etage og kvistene påsat for fabrikanterne Jul. Jensen og Madsen. Arkitekten bag dette projekt var [[Vilhelm Carl Puck (1844-1926)|Vilhelm Carl Puck]].

Ejendommen blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

{{WaVE|text=Mejlgade 105 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== Kulturhistorisk beskrivelse===
==== Baggrundshistorie ====
I november 1893 anmodede tømrermester R.N. Holst om tilladelse til at opføre en treetages beboelsesbygning med kælder på matrikel 1121, som han ejede. Kælderen skulle også indrettes til beboelse, og derudover skulle der opføres to sidehuse og en retiradebygning på matriklen.

Byggeriet blev godkendt på de betingelser, at hele gården blev kloakeret og forsynet med de behørige kummer med ned- og afløb, at gårdspladsen blev tildækket med beton efter sundhedskommissionens anvisning, og at der i gården ikke blev opført noget fast som eksempelvis skure, halvtag osv.

I 1912 installerede man vandklosetter, og i 1914 søgte den daværende ejer, dampskibsekspeditør [[I.P. Petersen]], om tilladelse til at opføre en treetages tilbygning til WC og badeværelse på ejendommen. Byggeriet blev godkendt.

I 1919 søgte man om lov til at indrette mansardetagen til pigeværelser. Byggeriet blev godkendt på betingelse af, at der blev anbragt en faststående kakkelovn i hvert værelse.

I 1922 opførte man en ekstra etage af grundmur ud mod gaden. Etagen skulle bruges til beboelse.

==== Tidligere bebyggelse på matriklen====
Inden [[Kystvejen]] blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne, gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje. Dette gjaldt også for matrikel 1121, hvor Mejlgade 105 senere skulle komme til at ligge. Foran matriklen strakte Mejlgade sig, og lige foran den lå kysten.

I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121 stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører N. Knudsen, og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire små ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig mellem [[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Byggeriet på Mejlgade 105 blev derfor det første på den adresse.

==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
Bygningen blev opført til beboelse og har hovedsageligt bestået af private lejligheder.

==== Bygningen og Aarhushistorien ====
Bygningen var ved sin opførelse en del af en lang række beboelsesejendomme, som blev opført ved [[Den historiske havnefront|kyststrækningen]] i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Mange af ejendommene var tiltænkt de velstillede aarhusborgere, der søgte væk fra den trange og sammenklemte bymidte. De nye ejendomme tilbød plads, luft og udsigt over [[Aarhusbugten]].

Ejendommen på Mejlgade 105 var dog ikke så mondæn som eksempelvis naboejendommen på [[Mejlgade 101]] og [[Mejlgade 103|103]]. I ejendommens første år boede der gartnere, bogholdere, sømænd, arbejdsmænd og en kreaturhandler. Kreaturhandleren, [[Victor Ziegler]], solgte blandt andet hø og halm fra adressen.

Ved bygningens opførelse lå den i udkanten af byen, og var derfor ikke så centralt placeret som de ejendomme, der blandt andet lå længere mod syd på [[Kystvejen]] eller [[Skolebakken]]. Alligevel havde ejendommen en god placering i forhold til de handels- og arbejdsmuligheder, der knyttede sig til havnen. For sømænd og andre, der i deres erhverv var tilknyttet havnen, lå bygningen godt. Sømanden M. Christensen, også kaldet 'Rulle', var en af dem, der boede i ejendommen og arbejdede på havet og ved havnen.

=== Arkitektonisk beskrivelse===
Bygningen er en 4 1/2-etages, firefags, grundmuret, rødmalet bygning på en høj kælder. Ejendommen er udført med tegltag og fire kviste. Konsolbåren karnap fra 2.-4. etage, foroven afsluttet i stor, dominerende kvist: Kikkenborg. Karnappens konsoller hviler på pilastre i kælder- og underetagen. Beigemalet facadepuds. Mindre, pudset hovedgesims, muret trempel med blændingsfelter og kraftig pudset bånd over 4. etages vinduer. Gennemgående, pudsede sålbænke samt pudsede vinduesindfatninger på 2. til 4. etage. Fordakninger over 2. og 3. etages vinduer.

Underetagen er udført med pudsede dør- og vinduesindfatninger med fordakninger samt pudsede brystninger med bosser under vinduerne. Muret kælderetage med pudset og profileret bånd mod underetage. Pudset, gråmalet sokkel og skiferbelagt trappe ved indgangsparti. Nye, hvidmalede helglasvinduer med fast overrude samt nyere, hvidmalede helglasvinduer med todelt trækrude til kælder. Oprindelig fyldingsdør i naturtræ med sidepartier og overvindue.

Ejendommen har en ny, gråmalet, pladebeklædt kælderdør med fast sideparti isat rude. Oprindeligt støbejernsgelænder ved kældernedgang. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: god. Omgivelsernes helhedskarakter: god. Kvalitetsgruppe II.

===Miljøbeskrivelse===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Mejlgade]].

== Mejlgade 105 på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=54900 Mejlgade 105]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Mejlgade 105 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
*Aarhus Kommunes registrant, http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/registranter/stenbro/side10.htm
* Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
*Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Mejlgade 105
*Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Mejlgade 105
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Mejlgade, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejlgade
* Aarhus Vejviser, 1876-1980
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Mejlgade 105
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 15. december 1898, s. 4
* Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 2. marts 1894, s. 4
* Jyllandsposten (1871-1937), 26. marts 1893, s. 4

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]