AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Graven 27

2026-10-29T09:54:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158775942645065, 10.209948738548373~[[Graven 27]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.158775942645065, 10.209948738548373
|align=right
}}</div>

'''Graven 27''' er en adresse på [[Graven]] i [[City|Aarhus Midtby]].

=== Restaurationer i Graven 27 ===
* [[Café Monopol]] (ca. 1920-1930)
# Indehaver: Laurs Jensen Jørgensen. Jørgensen havde tidligere drevet en café af samme navn på [[Revet]] 11. I 1928 eksisterede der i øvrigt også en Café Monopol på [[Søndergade]] 30.
# På et ikke nærmere kendt tidspunkt er bestyrerrollen blevet overtaget af først fru E.M. Rasmussen og derefter af fru K.M. Christensen.
* [[Café Rømer]] (ca. 1930-?)
# Indehaver: J. Petersen.
# Samtidig med at Petersen overtog Café Rømer, lukkede en café af samme navn på [[Frederiks Allé]] 125, på hjørnet af [[Ole Rømers Gade]], hvis ejer også hed J. Petersen. Der er muligvis tale om samme person.
# Midt 1930'erne: Restauratrice M.E. Petersen overtog caféen.
* [[Bryggergården]] (1970'erne)
# Beværtningen blev lukket og solgt med henblik på sanering efter et masseslagsmål i 1977. I 1979 stod bygningen tom og blev besat af [[Slumstormerne|slumstormere]]. Læs mere om dette i artiklen om [[Graven]]. Bygningen på Graven 27 blev til sidst revet ned.

== Graven 27 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=26877}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 36

[[Kategori: Adresser]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Graven 19

2026-10-29T09:52:08Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel=Graven 19 (nedlagt adresse)
|billede=Fil:Graven kortudsnit.jpg
|billedtekst=Kortudsnit af Graven med matrikel numre (1870).
|koordinater=56.158513699690445, 10.210723763105415
|koordinatnavn=Graven 19
|adresse=Graven 19
|nedrevet=
|matrikel= 721, Aarhus Købstads Bygrunde
|kulturmiljoe=[[Latinerkvarteret]]
}}
'''Graven 19''' var en adresse i [[Graven]] i [[Latinerkvarteret]]. På stedet har ligget flere byejendomme igennem tiderne. I dag er adressen nedlagt, og på stedet, hvor adressen Graven 19 og den tidligere skoletandklinik i [[Graven 21]] tidligere hørte til, er der nu et større hul i husrækken med adgangsvej til [[Rosenpassagen]] samt et lille grønt område oven på et gammelt beskyttelsesrum.

I 1891 havde huset på Graven 19 fået påbygget en 1. etage mod gaden ved Aakjær.

I oktober 1923 udfærdigede arkitekt og murermester Knud Nielsen for "Ejendomsselskabet 10 Oktober" og tømrermester [[Christian Nielsen Withen (1875-1943)|Chr. N. Withen]] tegninger til en smal treetagers bygning, der lige nøjagtig kunne klemmes ind mellem [[Graven 15-17]] og Graven 21. Det samlede areal var 156 m<sup>2</sup>, hvoraf det bebyggede areal udgjorde 49 m<sup>2</sup>.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=150906 Graven 19]}}

== Litteratur og kilder ==
* Graven 19. 425-23. Nedrevne Ejendomme, Aarhus Stadsarkiv.

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Gellerupparken

2026-10-29T09:49:21Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159357713394826, 10.134284031292909~[[Gellerupparken]];
|width=378
|height=200
|zoom=13
|center=56.159357713394826, 10.134284031292909
|align=right
}}</div>

[[Fil:Boligblok Gellerup.jpg|350px|thumb|right|Boligbloksfacade i Gellerupparken. <br>Foto: Jens Tønnesen, Aarhus Stadsarkiv, 1995]]
[[Fil:Udklip Gjellerup Nordgård.JPG|350px|thumb|right|Gellerup Nordgård lå frem til Gellerupparkens opførelse i 1968 isoleret fra anden bebyggelse. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1901-1945]]
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard, Den Gamle Bys billedarkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]]
[[Fil:Gellerupparken ved opførelse.jpg|350px|thumb|right|Familie kigger på lejligheder i den nye Gelleruppark, da området er under opførelse. <br>Foto: Ole Ryolf, Aarhus Stadsarkiv, 1970]]

'''Gellerupparken''' er et kvarter i [[Brabrand]], der ligger lige nord for den oprindelige landsby, [[Gellerup]].

Gellerupparken er tegnet af arkitekterne [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Knud Blach Petersen]] og [[Mogens Harbo]] og blev opført af [[Brabrand Boligforening]] i 1968-72 som første led i det storstilede byggeprojekt Gellerupplanen.

Gellerupparken udgør en væsentlig del af Aarhus - både i kraft af sin størrelse, sine mange beboere og den store opmærksomhed, der rettes mod området. I dag bor der ca. 5.600 mennesker i Gellerupparken og [[Toveshøj]], som er fordelt på flere end 80 nationaliteter. Der er store, grønne arealer, flere end 100 kolonihaver og mange legepladser, hvilket er med til at gøre det til et grønt område. Der findes beboerhuse, vuggestuer, børnehaver, bibliotek, kirke, [[Gellerup Badet]], [[Gellerup Scenen]], [[Cirkus Tværs]], en festplads, en kælkebakke, boldbaner og et stort privat indkøbscenter. Skolen blev revet ned i 2013.

===Navnet og forhistorien===
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der lå, hvor [[City Vest]] senere blev opført. Det meste af selve Gellerupparken blev opført på jord tilhørende [[Tousgård]]. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne var området ubebygget.
===Planerne blev lagt ===
I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at der kunne færdiggøres tre lejligheder om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor.

I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet Gellerupplanen. Gellerupplanen skulle primært bestå af byggerierne Gellerupparken og Toveshøj, men også andre områder som f.eks. bebyggelsen Holmstrup. Planen skulle komme til at rumme omkring 2.400 boliger. Den økonomiske krise i begyndelsen af 1970'erne medførte imidlertid, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning. Planen koncentrerede sig derefter hovedsageligt om Gellerupparken og Toveshøj.

Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke. 16 blokke havde fire etager, og syv blokke havde otte etager. Bebyggelsen var præget af modernismen og funktionalismen. Boligerne havde altaner eller små haver, og de var omgivet af lys, luft og grønne arealer. Vejnavnene blev givet i 1968 og kendetegnes ved fortrinsvis at være danske pigenavne, dog uden at være opkaldt efter kendte kvinder.

=== En by i byen ===
Tanken bag Gellerupparken var at skabe en by i byen med plads til omkring 10.000 beboere, som i en form for minisamfund kunne få opfyldt deres sociale og kulturelle behov i umiddelbar nærhed til boligen. I årene efter Gellerupparkens opførelse blev der i tilknytning til boligområdet opført skole, kirke, bibliotek, kulturcenter og svømmebad samt indkøbscenteret Gellerup Center. Foruden anlæggelsen af grønne områder mellem boligblokken blev der endvidere opført forskellige udendørs faciliteter såsom bold- og tennisbaner, kælkebakke og en såkaldt 'pædagogisk legeplads'.

=== Attraktive lejligheder ===
Gellerupparkens lejligheder var i de første år meget attraktive, og inden byggeriet var færdiggjort, stod folk i kø for at flytte ind i de moderne og relativt store boliger. Alle Gellerupparkens familielejligheder var på over 100 m<sup>2</sup> og var udstyret med to badeværelser, vaskemaskine, køle-fryseskab og andre moderne faciliteter.

=== Gellerupparken forandrede sig===
Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne, gik der ikke længe, før flere af byggerierne begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Beboersammensætningen ændrede sig desuden gradvist. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og flygtninge. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.

Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte [[Urbanprojekt|Urbanprogram]]; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter. Derudover blev en større områdefornyelse godkendt i 2010. Den blev iværksat med navnet Helhedsplanen.

===En helhedsplan blev igangsat===
I 2010 besluttede den daværende VK-regering at udforme de såkaldte 'ghettolister' over større udsatte boligområder. Ud fra kriterier som indkomstniveau, beskæftigelsesgrad, kriminalitetsniveau og uddannelsesniveau samt andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere blev Gellerupparken og Toveshøj tilføjet til listerne.

I 2010 igangsatte [[Aarhus Kommune]], [[Brabrand Boligforening]] og Landsbyggefonden derfor en helhedsplan for omdannelsen af Gellerupparken og Toveshøj. Planen skilte sig ud fra andre, fordi den omfattede en overordnet omstrukturering af hele Gellerupparken og Toveshøj i stedet for at have fokus på et mindre og mere specifikt område. Derudover ville man etablere nye funktioner og virksomheder, opføre nye boliger og renovere eksisterende boliger. Formålet med planen var at ændre Gellerupparken fra et socialt udsat område til en attraktiv, international bydel, som var en integreret del af Aarhus. Byrådet afsatte med budgetaftalen for 2008-2011 62,5 mio. kr. til en realisering af helhedsplanen under forudsætning af en tilsvarende medfinansiering fra Brabrand Boligforening. Det fysiske arbejde blev indledt i 2013.

I et politisk forlig om ghettoplanen i maj 2018 indgik det som et krav, at de pågældende boligområder i 2030 højst må have 40 % almene boliger. På den baggrund valgte Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i 2019 at revidere og udbygge den igangværende helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj.

===Helhedsplanens realisering===
En del af Helhedsplanen er anlæggelse af nye veje, da områdets meget store og ensartede boligblokke ligger spredt over et geografisk isoleret areal, hvilket bliver betragtet som et problem. De nye veje - bl.a. [[Karen Blixens Boulevard]], [[Trille Lucassens Gade]] og [[Inger Christensens Gade]] - er nu etableret, og disse medvirker til at binde området tættere sammen med Aarhus midtby og de nærliggende områder. Derudover er det planlagt, at letbanen skal gå igennem området; dette vil efter planen finde sted efter 2030.

Fra syd til nord er der etableret en stor naturpræget park med navnet Byparken, som er forbundet af broen over Edwin Rahrs Vej. Idéen med parken er, at den skal fungere som et attraktivt, trygt, smukt og grønt uderum, som er til glæde for områdets beboere og resten af Aarhus. I parken findes forskellige bevægelses- og aktivitetstilbud, og man kan blandt andet gå på opdagelse i frugtlunde, verdenshaver, bærbuske, legepladser og klatretårne. Derudover er der forskellige fitness- og sportsfaciliteter - bl.a. en kunstgræsbane. Byparken blev i 2021 nomineret til Mies van der Rohe Award - en prestigefyldt pris og EU's officielle arkitekturpris.

Nye boliger bliver desuden opført i området. Man ønsker flere mindre og mere forskelligartede kvarterer, der kan bryde den store skala. Derfor nedrives og omdannes de eksisterende blokke og nye boligtyper opføres. Blandt andet ejerboliger, ungdomsboliger og række-/klyngehuse. Planen indebærer, at alle kvarterer bliver udbygget og omdannet, så det ikke længere fremstår som et samlet boligområde. Derudover ønsker man at tiltrække flere socialgrupper og at skabe en større social variation. Ny arkitektur skal gøre bydelen mere varieret. Et nyt sports- og kulturcampus, et nyt erhvervshus, nye arbejdspladser og en ny bygade fra [[Bazar Vest]] til City Vest er del af helhedsplanens nye byggerier.

På Karen Blixens Boulevard er bygningen [[Blixens]] opført i 2018. De 22.800 m<sup>2</sup> er arbejdsplads for ca. 1.000 kommunale medarbejdere, ligesom Østjyllands Politi har en lokalafdeling her. Desuden holder [[Café Europa]] til på adressen.

Overfor Blixens er [[Aarhus Kollegiet]] opført. De første studerende kunne i 2019 flytte ind i det nye kollegium, der har plads til ca. 400 studerende.

Karen Blixen-kvarteret og Trille Lucassen-kvarteret er under udvikling frem til 2026. I denne periode indebærer planen nedrivning af 400 boliger og renovering af 816. Til gengæld er målet, at 676 nye boliger skal være opført, når planen er endeligt gennemført.

== Kilder ==
* ''Brabrand og Omegns Avis'', 08.05.1969, nr. 18 B, 17. Årgang.
* ''Brabrand Boligforening 1948-1988'', Brabrand Boligforening 1988.
* Helhedsplan: https://helhedsplangellerup.dk/
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
* Trap Danmark, Anne Winther Beckman, 2019: https://trap.lex.dk/Gellerupplanen

== Gellerupparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gellerupparken Gellerupparken]}}

[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Byer & bydele]]

Frederiksgade 75-77

2026-10-29T09:39:47Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15399578223316, 10.203607367268843~[[Frederiksgade 75-77]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15399578223316, 10.203607367268843
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Frederiksgade]] 75-77 ===
* Café og Hotel Hafnia (ca. 1919-1937?)
# Ca. 1919-1933: Bestyrer Severin Svendsen. Der er usikkerhed omkring efternavnet - det kan også være Svensson. Svendsen døde i 1933, og hans enke fortsatte arbejdet som bestyrer indtil 1935.
# 1930-1935: Bevillingshaver Rasmus Peter Jacobsen, som fra 1924-1930 drev Rutebil-Caféen i [[Rosensgade 28]], og som inden da var vært på Hotel Postgaarden i [[Skolegade 17]]. Jacobsen døde i 1935, og hans enke Laura fortsatte som bevillingshaver.
# Efter 1935 var der hyppige skift i bestyrerne, og det er usikkert, hvornår og hvor længe de har været i stillingen. Af bestyrere kan nævnes: T. Strøm Andersen, som var vært på [[Borgportens Vinstue]] fra 1935-1936, E. Lauridsen, som blev ansat i 1936, A.E. Skaarup og J.L. Moesgaard.

* Hafnia Bodega (????-2000)

* Die Kleine Bierstube (2006-)

== Frederiksgade 75-77 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Frederiksgade+75-77}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 60-61

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Frederiks Allé 129A

2026-10-29T09:37:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.14669175496991, 10.194831188866841~[[Frederiks Allé 129A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.14669175496991, 10.194831188866841
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet pensionat for mænd på adressen '''Frederiks Allé 129A'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Frederiks Allé]].

== Frederiks Allé 129A på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23941 Frederiks Allé 129A]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 229

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Frederiks Allé 47

2026-10-29T09:30:07Z

Hemik:

Af en avisnotits fra den 15. marts 1882 fremgår det, at bageren Jacob Gottlieb grundlagde bageriet og dernæst istandsatte huset [[Frederiks Allé 47]], der befinder sig mellem Banegårdsgade og Kriegersvej.

Bageriet blev i 1919 overtaget af en anden bagermester, nemlig [[Laurits Lyngfeldt (1892-1963)|Laurits Lyngfeldt]], der udvidede og moderniserede forretningen i henholdsvis 1928 og 1930.

Siden 1937 har L. Lyngfeldt været såkaldt 'oldermand' i [[Aarhus Bagerlaug]]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

==Frederiks Allé 47 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23871 Frederiks Allé 47]}}

Frederiks Allé 47

2026-10-29T09:29:10Z

Hemik:

Af en avisnotits fra den 15. marts 1882 fremgår det, at bageren Jacob Gottlieb grundlagde bageriet og dernæst istandsatte huset [[Frederiks Allé 47]], der befinder sig mellem Banegårdsgade og Kriegersvej.

Bageriet blev i 1919 overtaget af en anden bagermester, nemlig [[Laurits Lyngfeldt (1892-1963)|L. Lyngfeldt]], der udvidede og moderniserede forretningen i henholdsvis 1928 og 1930.

Siden 1937 har L. Lyngfeldt været såkaldt 'oldermand' i [[Aarhus Bagerlaug]]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

==Frederiks Allé 47 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=23871 Frederiks Allé 47]}}

Frederiks Allé 139

2026-10-29T09:27:06Z

Hemik:

'''Frederiks Allé 139''' er en adresse på [[Frederiks Allé]] i Aarhus.

I 1985-1987 drev organisationen Tvind en café og restaurant i Frederiks Allé 139. Ejendommen havde tidligere huset banken [[Bikuben]].

Tvinds restauration blev drevet under navnet 'Mette's Cafeteria & Galleri' og af Mette Rud Hansen. Her var det muligt at få Dagens Ret til 28 kr. og en kop kaffe til 30 kr.

Tvinds hensigt var ifølge [[Aarhus Stiftstidende]] at ''"skabe en ramme om kulturelle aktiviteter"'' - konkret et kunstgalleri, der i første omgang husede den i Aarhus bosatte maler, Gerh. Bays malerier med motiver fra fredsbevægelsens virke.

Selvom foretagendet var den første café, som Tvind havde drevet, emmede Aarhus på dette tidspunkt af betydelig Tvindinspireret aktivitet, herunder U-landshjælp fra Folk til Folk, Landsforeningen Danmark mod Krig m.fl. Tvind havde ligeledes kampagnebusser, der kørte ud til skoler for at oplyse om Tvindskolernes virke.

Det væsentlige karakteristika ved Tvindskolerne var, at de var alkoholfri, så det skulle caféen og restauranten i Frederiks Allé også være.

I forsøget på at henvende sig til danskerne nåede caféen at eksistere i lige knap to år, inden den måtte dreje nøglen om. Den daværende talsmand for Tvindskolerne, forstander Poul Jørgensen, understregede, at lukningen havde økonomiske årsager, hvilket var en grund til, at caféen ikke besøgsmæssigt kunne ses som en fiasko.

Efterfølgende blev ejendommen på Frederiks Allé 139 overtaget af [[Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening (1889-)|Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening]], efter de fraflyttede deres lokaler i [[Christiansgade]].

==Frederiks Allé 139 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=121963 Frederiks Allé 139]}}

== Kilder og litteratur==
*Preben Rasmussens Samling, Frederiks Alle 97 - 151, Aarhus Stiftstidende 10.5. 1985 og 16.5. 1987

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Religion]]

Harlekin

2026-10-26T11:45:44Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.153351, 10.205771;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.153351, 10.205771
|align=right
}}</div>

[https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=2679&wsektion=alle| Svend Rathsacks] skulptur '''Harlekin''' blev lavet i 1920 til forhallen til [[Regina-Teatret]]. [[Regina-bygningen]] og teateret i den stod færdig til indvielse i 1921, og siden da har Harlekin stået i midten af forhallen.

Skulpturen er forgyldt. Over skulpturen er en stjernebestrålet himmel i grågrøn. Forhallen har ændret sig lidt siden opførelsen i 1921. I 2014 er der restauration i forhallen.

== Henvisninger ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]
* Ib Gejl, REGINA – en storbiograf gennem tiderne, i Århus-årbog 1984, Århus byhistoriske Udvalg
* [https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbachRefresh.do?kunstnerId=2679&wsektion=alle| Om Svend Ratsack i Kunstindex Danmark og Weilbechs Kunstnerleksikon]

[[Kategori: Skulpturer & offentlig kunst]]

Hans Carl Petersen

2026-10-26T11:41:44Z

Hemik:

[[Fil:Hans carl p.jpg|300px|thumb|right|Hans Carl Petersen]]
'''Hans Carl Petersen''' (født den 30. marts 1854 i Underup ved Horsens) var overlærer.

Han dimitterede fra Lyngby Seminarium 1874. Ansat ved [[Forældreskolen|Latinskolens Forberedelseskole]] i Aarhus samme år. I 1880 lærer ved Aarhus skolevæsen på [[Søndre Byskole]].

Overlærer ved [[Ingerslevs Boulevards Skole|Borgerskolen]] på [[Ingerslevs Boulevard]] i 1903-1924.

Hans Carl Petersen var medstifter af og i syv år formand for Danmarks Købstadlærerforening. I flere år formand for sangforeningen Brage.

Udformede grundlag for skriveundervisning, der udelukker skrivekramper.

[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]

== Litteratur og kilder ==
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte X Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Jensen

2026-10-23T10:48:11Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158606, 10.213286~Kystvejen 5;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.158606, 10.213286
|align=right
}}</div>

'''Hans Jensen''' (født i 1835, død i 1912) var bademester.

Han var født i Tulstrup ved Frederiksborg.

Han arbejdede hos den engelske gesandt i København og var med under krigen i 1864.

Han var bestyrer af [[Sct. Olufs Badeanstalt]] på [[Kystvejen 5]] fra 1872 til 1892.

Herefter tog han til Aalborg, hvor han bestyrede og senere blev ejer af den Romerske Badeanstalt. Han døde i Aalborg i 1912.

=== Henvisninger ===
* [http://www.geni.com/people/Hans-Jensen/6000000001454650111| Om Hans Jensen på Geni]
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Hans Henrik Rohde ( - 1803)

2026-10-23T10:45:44Z

Hemik:

'''Hans Henrik Rohde''' (død den 17. juni 1803 i Aarhus) var kongelig [[Toldbestillingsmænd i Aarhus|toldkontrollør]] i Aarhus omkring 1803.

===Privatliv===
Hans Henrik Rohde var gift med Anna Cathrine Lehmann (død den 12. marts 1821).

==Kilder og litteratur==
* H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941
* Hoffmeyer: P.N. "100 Aars Dødsfald"

[[Kategori:Embedsmænd]]

Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)

2026-10-23T10:44:39Z

Hemik:

[[Fil:Hans Frederik von Levetzau.PNG|350px|thumb|right|Portræt af Hans Frederik von Levetzau (1711-1763) fra Palle Rosenkrantz' bog "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf.]]

'''Hans Frederik von Levetzau''' (født i november 1711 på Bygholm Hovedgård i Hatting Sogn, Skanderborg Amt, død den 16. september 1763 sammesteds) var stiftamtmand i Aarhus i 1752–1758.

Han var søn af Theodosius von Levetzau til Oxholm, Bygholm og Aalegaard (1665-1719) og Anna Margrethe von Brockdorff (1682-1763).

Gift den 22. september 1741 i Skamstrup Kirke ved Holbæk med Sophia von Eyndten (1718-1795), datter af generalløjtnant Albrecht Philip von Eyndten og hustru Vibeke Krag. Sammen med sin hustru fik Hans Frederik von Levetzau ni børn, hvoraf otte var sønner. Den ældste - Theodosius von Levetzau (1742-1817) - blev senere stiftamtmand over Aalborg Stift.

Inden Levetzau kom til Aarhus, havde han allerede skabt sig en lang karriere. I 1732 var han blevet kammerjunker, i 1741 konferensråd, i 1742 kammerherre, og i 1747 var han deputeret i Admiralitets- og General-Kommissariats-Kollegiet. Det førte til, at han i 1750 blev ridder af Dannebrog.

Hans Frederik von Levetzau blev i 1752 stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] samt amtmand over [[Havreballegaard Amt]] og [[Stjernholm Amt]], og i 1758 blev han udnævnt til gehejmeråd og vice-justitiarius i Højesteret.

Mens Levetzau boede i Aarhus, boede han i [[Vestergade 11]], der var en af Aarhus' bedste og største gårde, og hvor mange andre store profiler i byens historie siden kom til at bo. Han ejede desuden Oxholm, Bygholm og Aalgaard (Skræm Sogn).

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*finnholbek.dk om Hans Frederik von Levetzau, https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I7180&tree=2
*Sejrs sedler, 1955, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000056682
*Palle Rosenkrantz: "Amtmandsbogen - Portrætter og biografier af stiftamtmænd og amtmænd i Danmark 1660-1935", Arthur Jensens Forlag, 1936. Scannet af Slægtsforskernes Bibliotek, https://slaegtsbibliotek.dk/929042.pdf

[[Kategori:Embedsmænd]]
[[Kategori:Royale, adelige & godsejere]]

Hans Christiansen

2026-10-23T10:41:16Z

Hemik:

[[Fil:Hans christiansen.jpg|300px|thumb|right|Hans Christiansen]]
'''Hans Christiansen''' (født den 29. april 1858 i Aarhus) var direktør, fabrikant. Ridder af Dannebrog.

Han var søn af fabrikant [[Knud Christiansen (1827-1893)|Knud Christiansen]], grundlægger af forretningen i 1853. Spinderi og Trikotagefabrik. Overtaget af direktør Hans Christiansen i 1894. Forretningen overgik til Aktieselskabet [[De forenede jydske Farverier og Trikotage-Fabriker]] Aarhus 1914. I bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], kasserer i Tyendeforeningen og har været medlem af Aarhus [[Ligningskommission]].

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
- [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte VII Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus

Hans Jostesen ( - 1652)

2026-10-23T10:36:45Z

Hemik:

'''Hans Jostesen''' (født i Ribe, død i 1652 i Aarhus, begravet den 25. september samme år i [[Aarhus Domkirke]]) var borgmester i Aarhus i perioden 1650-1652, tillige rådmand i Aarhus i 1646, købmand i 1624, taxerborger i 1639.

===Privatliv===
Hans Jostesen tog borgerskab i Aarhus som købmand den 17. juni 1624 og var gift med Maren Clausdatter (død i 1665).
Datter: Maren Hansdatter (død i 1671), gift med Jørgen Rasmussenn Juel (død den 9. maj 1681), borgmester i Aarhus.

==Kilder og litteratur==
* H. Friis-Petersen, Embeds- og Bestillingsmænd i Århus, 1941
* Huberts II/190 - Hertel II/159,160 . Schytte 32,49 - A.g.T.I/398 Hoffmeyer I/504,506,II/16 - Hoffmeyer: P.N.

[[Kategori:Embedsmænd]]

Martin Frederik Lausen (1866-1959)

2026-10-23T06:51:38Z

Hemik:

[[Fil:Martin frederik lausen.jpg|350px|thumb|right|Martin Frederik Lausen]]

'''Martin Frederik Lausen''' (født den 25. august 1866 i Odense, død den 18. februar 1959) var direktør for [[Aarhus Oliefabrik]]. Efter sin uddannelse hos kornfirmaet Stokkebye & Hvalsøe, på Grüners Handelsakademi samt efter flere længerevarende ophold i Hamborg og London kom han til Aarhus.

===Direktør for Aarhus Oliefabrik===
Blot 25 år gammel blev Frederik Lausen i 1892 ansat som leder på Aarhus Oliefabrik. At den uprøvede Lausen blev leder i så tidlig en alder, kan med god sandsynlighed tilskrives direktøren Erik Stokkebye fra Stokkebye & Hvalsøe. Stokkebye var blandt pengemændene i Aarhus Oliefabrik, og det er nærliggende at tro, at det er ham, som bragte Lausen på banen.

Han blev nødtørftigt sat ind i olieproduktionen af den tidligere direktør for Aarhus Oliefabrik, [[Alfred V. Kieler]] assisteret af bl.a. en ingeniør for [[Frichs fabrikken|Frichs Jernstøberier og Maskinfabrik]]. Derefter måtte Lausen drage sine egne erfaringer.

===Samarbejde med Otto Mønsted===
I samarbejde med en af virksomhedens stærke pengemænd, margarineproducent og bestyrelsesmedlem [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]], udviklede og forfinede Lausen med uvurderlig hjælp fra virksomhedens tekniske leder kemiingeniøren [[Malthe Conrad Holst|M.C. Holst]] produktionen af spiseolier til margarineindustrien.

Siden oprettelsen i 1871 havde [[Aarhus Palmekernefabrik]], som oliefabrikken oprindeligt hed, produceret såkaldte palmekager, der primært blev anvendt i landbruget. Et biprodukt i denne produktion var den vegetabilske olie, som blev presset ud af palmekernerne. Olien eksporteredes de første mange år og blev efterhånden en vigtigere produktion end palmekagerne.

Otto Mønsted oprettede i 1883 - som et supplement til sin store købmandsforretning - en produktion af margarine. Til produktionen skulle bl.a. anvendes vegetabilske olier, og den kunne oliefabrikken passende levere til [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted A/S]].

Samspillet med Otto Mønsted A/S var medvirkende til at give den ellers hensygnende fabrik luft under vingerne og efterhånden udviklede den sig til et verdensforetagende.

===Verden som arbejdsplads===
Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu. Lausen var overbevist om, at virksomheden kun kunne vokse gennem en stigende eksport. På mindre end ti år havde Lausen udvidet fabrikken i Aarhus, etableret en ny fabrik ved Hamborg, oprettet flere handelsstationer i Vestafrika og Sydøstasien og oprettet et datterselskab i England. Lausen var en berejst mand, og dengang foregik den megen rejseaktivitet med tog eller skib til tider med måneds fravær til følge.

I 1910 blev fabrikken imidlertid solgt til ejeren af en engelsk margarinekoncern. En omstændighed, der dog ikke ændrede på, at Lausen fortsatte som fabrikkens direktør.
I 1918 lykkedes det Lausen at samle en dansk aktionærkreds, som herefter købte og overtog ledelsen med virksomheden – fortsat med Lausen som direktør og nu også som bestyrelsesformand.

===Exit - og dog ...===
I begyndelsen af 1920'erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausens dispositioner i bestyrelsen. Specielt bestyrelsesmedlem, højesteretssagfører [[C.L. David]] gik forrest i kritikken af Lausen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920'erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926 - efter 34 år - også trak sig som direktør.

Lausen slap dog ikke Aarhus Oliefabrik. Han trådte efterfølgende ind i oliefabrikkens bestyrelse, hvor han forblev medlem frem til sin død i 1959.

Efter tiden på Aarhus Oliefabrik flyttede Lausen til Kibæk. Her påbegyndte han nedrivningen og genopbygningen af godset Clasonborg, hvis jorder han opdyrkede til brug for kartoffelavl. Han oprettede i forbindelse med udvidelsen af godset De samvirkende jyske kartoffelsektioner (SAJYKA), som han selv var formand for fra 1936 til 1939.

Foruden sit engagement i oliefabrikken og kartoffeldyrkningen sad Lausen også i bestyrelsen for Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie A/S og i repræsentantskabet for [[Aarhus Privatbank]]. Han var endvidere medlem af Industrirådet og brasiliansk vicekonsul. I 1920 var Lausen gennem en donation med til at muliggøre oprettelse af et [[Naturhistorisk Museum]]. Tanken med museet var, at det skulle styrke byen i kampen om at få et universitet til byen.

===Idyllisk stadion===
[[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|I 1954 blev Frederik Lausen inviteret til genåbningen efter krigens sabotageaktion mod [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparkens hovedbygning]]. Bag ham ses en tavle ophængt i 1936, der stadig hænger i Søjlegården. Teksten på tavlen lyder: ''Aarhus Idrætspark er rejst på initiativ af Direktør Fr. Lausen og rejst med Hans, [[Aarhus Byråd|Byraadets]] og mange Borgeres støtte.]]

Lausen var en verdensmand, men han var også en lokalpatriot og donerede i flere afgørende situationer enorme summer til fremadskuende projekter i byen.
Frederik Lausen blev formand for [[AGF]] i 1916, Aarhus' største sportsklub, og var dermed en naturlig leder i planerne om en ny idrætspark.

Lausen var opsat på at få opført idrætsanlægget og tog på studietur til stadionanlæg i både Sverige og København. Med sig havde han, foruden repræsentanter fra [[Aarhus Byråd|byrådet]], også arkitekter, ingeniører og journalister samt den senere [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]].

Indenfor sportens verden var der dog strid om et nyt idrætsanlægs beliggenhed samt om, hvad der skulle ske med de fire ældre og nedslidte idrætsanlæg eller 'øvelsespladser', som også blev brugt af kommuneskolerne. Endvidere var der i flere omgange ikke enighed blandt politikere og i Lausens eget AGF.

Lausen tog kontakt til de lokale sportsklubber i Aarhus, og fik som den første skabt et overblik over sporten i byen. Han gjorde alt for at undgå kritik af sine planer om et nyt stadion og nedsatte i 1916 et forretningsudvalg med sig selv som formand samt et særligt agitationsudvalg, der skulle sælge idéen til politikere og befolkning.

Lausen havde udset sig byens sydlige kant, hvor der i disse år blev bygget i stor stil, og hvor der desuden var planer om at opføre en ny kirke, [[Skt. Lukas Kirke]]. Den idé opstod, at den kommende idrætsparks hovedbygning kunne forbindes i en lige linje med kirken.

Byggeriet af den samlede idrætspark blev godkendt af [[Aarhus Byråd]] den 16. maj 1918. Arealet var en gave fra byen, staten leverede genbrugte buer til de to haller fra Københavns Hovedbanegård, [[Aarhus Kommune|kommunen]] bidrog med 280.000 kr., mens de resterende 363.000 kr. blev indsamlet hos private.

Lausens var særdeles aktiv i indsamlingen. Hans brede netværk gjorde den succesfuld. [[Aarhus Idrætspark]] var dog ikke blevet til uden en enorm donation fra Lausen selv. Han betalte således af egen lomme 143.600 kr., eller hvad der svarer til mere end 20 % af de manglende driftsmidler på 643.360 kr.!

Det 97 meter lange idrætsanlæg stod færdigt i 1920. Anlægget rummede to haller – til venstre for indgangen en tennishal og overfor en hal til såkaldt 'fri idræt'. Hver hal kunne rumme 900 tilskuere.

===Universitetssagen===
Den måske største indsats lagde Lausen i at få oprettet et universitet i byen. Han var i 1919-25 medlem af kommissionen af 1919 for oprettelsen af et jysk universitet.

Lausens hovedformål med at gå ind i universitetsarbejdet var at sikre, at et kommende universitet fik til opgave at uddanne akademikere, der kunne varetage stillinger inden for dansk erhvervsliv.

I sin egen virksomhed havde Lausen følt et savn efter tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, som kunne sendes ud i verdenen. Lausen slog til lyd for, at der skulle oprettes et særligt handelsfakultet eller erhvervsfakultet, og i 1920 fik han af Generalforsamlingen bemyndigelse til at donere 100.000 kr. til fremme af 'Oprettelse af [[Aarhus Universitet|Universitet i Aarhus]]'.

Lausen havde svært ved at skjule sin skuffelse, da man - i 1928 af strategiske årsager og for overhovedet at komme i gang - valgte at begynde med humanistiske fag. Skuffelsen var dog ikke mere vedholdende, end at Lausen, da det kneb med at få indsamlet de nødvendige midler til opførelsen af Aarhus Universitets første bygning, forbarmede sig, og endnu en gang donerede et betydeligt beløb, som sikrede, at sagen kunne gennemføres.

===Hovedperson i Drachmannværk===
Lausen kom i 1916 i forbindelse med Povl Drachmann, som var sekretær i Industrirådet. Povl Drachmann, der var søn af den store danske forfatter Holger Drachmann, havde selv et skønlitterært forfatterskab bag sig med bøgerne Kraft (1912) og Gennembrud (1914). Povl Drachmann blev så betaget af Lausen og hans arbejde, at han skrev romanen Kampens Mænd, som er et protræt af Lausen og hans ensomme kamp mod den udenlandske trust. Lausen var glad for bogen og foreslog den efterfølgende filmatiseret.

==Litteratur og kilder==
*Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.
*Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red.): Trangen til vækst. Danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag 2011.
* Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
* Jørgen Fink, Kampens mand, i Trangen til vækst, danske erhvervsledere 1870-2010. Syddansk Universitetsforlag, 2011

==Henvisninger==
*http://www.au.dk/uhu/mb/marts2009/
*http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/Frederik_Lausen?highlight=Martin%20Frederik%20Lausen

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Johan Vondriak Richter (1925-1998)

2026-10-23T06:36:14Z

Hemik:

'''Johan Vondriak Richter''' - kendt som Johan Richter - (født den 4. december 1925 i Aarhus, død den 18. april 1998 i Aarhus) var arkitekt, kgl. bygningsinspektør, professor i bygningskunst ved [[arkitektskolen|Arkitektskolen Aarhus]].

Forældre: kontorchef ved Aarhus skattevæsen Johan Vondriak Richter (1892-1964) og hustru Agathe Johanne Christensen (1896-1974). Gift 1954 i Brabrand med Henny Svendsen (1928-2008).

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Harder

2026-10-22T09:43:08Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.155536, 10.207987~[[Søndergade 1A]];
|width=350
|height=200
|zoom=15
|center=56.155536, 10.207987
|align=right
}}</div>
'''Harder''' blev oprettet i 1895 af [[Marius Ditlev Harder]], der åbnede en tøjforretning i [[Borgporten]] 15. Forretningen fik navnet 'Århus Cravat-magasin og Skjortefabrik', hvilket henviste til, at butikkens sortiment hovedsageligt bestod af skjorter, løse kraver, hatte og manchetter. Butikkens overordnede sortiment blev betegnet som 'herrelingeri'. Harder drev butikken selv det første år, men antog i 1896 frk. Dybdahl som medarbejder - hun var i firmaet i over 50 år. Harder overtog i 1906 H.J. Rasmussen & Co.'s 'Herre-Lingeriforretning'.

I 1909 havde butikken brug for større lokaler og flyttede til [[Store Torv#Ejendomme | Store Torv 1]], i det såkaldte [[Klemenshus|Clemenshus]]. Senere flyttede butikken til huset ved siden af, [[Store Torv#Ejendomme | Store Torv 3]]. Butikken flyttede igen lokaler i 1935, da det hus, de havde til huse i, skulle rives ned.

Harder drev selv butikken i mange år, men i 1940 blev [[Ole Alban Knudsen]] kompagnon i selskabet, og overtog butikken ved Harders død i 1954. Efter Alban Knudsen blev kompagnon skiftede forretningen navn til Harder & Co.

I 1957 flyttede Harder til [[Søndergade 1]], hvor den stadig findes den dag i dag. Lokalerne var større og mere moderne end dem, de lå i tidligere.

[[Flemming Heine Jensen]] overtog butikken i 1977 efter at være blevet ansat som ekspedient i 1969. I 1986 blev butikken udvidet til dobbelt størrelse og undergik en gennemgribende modernisering.

Harder var i mange år det sted, aarhusianske studerende købte deres studenterhuer. I 1982 udtalte Flemming Heine Jensen til [[Aarhus Stiftstidende]], at butikken sælger omkring 600 huer om året. I 1992 er tallet steget til 1.500 huer.

[[Henrik Faurholt Jensen]], som i dag er medejer af butikken, begyndte i Harder i 1998 efter at have været i lære i [[Magasin]].

== Henvisninger ==
* [http://www.harder.dk/harder/ Harder, butikkens hjemmeside]
* Artikel i Aarhus Stiftstidende, den 26. marts 1982
* Artikel i Aarhus Stiftstidende, den 24. marts 1992.
* [http://www.sejrssedler.dk/|Sejrs Sedler]
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]

[[Kategori: Detailhandel & service]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Ankerhus

2026-10-22T09:12:24Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15558389241452, 10.208064024845333~Ankerhus;
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15558389241452, 10.208064024845333
|align=right
}}</div>
[[Fil:Ankerhus, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Ankerhus kort efter opførelsen.]]
'''Ankerhus''' var en etageejendom, der lå på [[Søndergade]] 1. Ankerhus blev ramt af schalburtage under besættelsen, hvorved størstedelen af bygningen raseredes. En lille rest af Ankerhus resterer dog i dag.

Bygningen er opført i 1895 af tømrermester [[A. K. Sørensen]]. Husets navn, Ankerhus, stammer formodentligt fra Skt. Clemens anker, som i mange år prydede rækværket ved [[Skt. Clemens Bro]].

=== Valdemar Nielsens buntmagerbutik ===
[[Valdemar Nielsen]] åbnede buntmagerbutik i Ankerhus i 1910, hvor han overtog hattemager [[R. S. Ross']] tidligere forretning. Valdemar Nielsens butik blev hurtigt for lille, og han overtog butikken ved siden af. I 1926 overtog han hjørneforretningen i huset, som havde lokaler ud mod Skt. Clemens Bro. Valdemar Nielsens butik bar hans eget navn.

=== Schalburgtage under Anden Verdenskrig ===
Natten til den 12. november 1944 blev Ankerhus ramt af [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]] med brand- og sprængbomber. Huset blev totalt ødelagt af bomberne. Der døde ingen under selve angrebet, men tømmerhandler og konsul [[P. Petersen]] på 82 år var meget medtaget af bomberne og døde få uger efter.

Bygningen var så slemt skadet af bomberne, at den - i modsætning til mange andre bombede bygninger - ikke kunne genopføres igen. Der blev derfor bygget et helt nyt hus på grunden. Navnet blev dog bibeholdt. Byggeriet af den nye bygning begyndte i august 1947. Den var tegnet af arkitekt [[Ry Andersen]] under ledelse af buntmager Valdemar Nielsens hustru, Magda Nielsen. Hendes mand, Valdemar Nielsen, ejede bygningen og havde butik i den.

I 1957 solgte Valdemar Nielsen ejendommen til [[Bennetts Rejsebureau]] for 1,5 millioner kr. Senere åbnede [[Harder]]s Hjørne i forretningslokalerne.

=== Forretninger i bygningen ===
* [[Aarhus Lysbadeanstalt]] (1908- )
* Buntmager [[Valdemar Nielsen]]s butik
* [[Bennetts Rejsebureau]] åbnede i huset i 1949.
* [[Johannes Kysters Galanterihandel]]
* [[Harders]] Hjørne åbnede i bygningen i 1957
* Guldsmed [[Anton Frandsen Rasmussen (1872-1941)|A.F. Rasmussens]] [[A. F. Rasmussen & Sønner|butik]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=153834 Ankerhus]}}

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Andreas Ejnar Johannes Aschlund

2026-10-22T08:59:22Z

Hemik:

'''Andreas Ejnar Johannes Aschlund''' (født den 1. december 1858, død den 13. maj 1926) var cand.pharm. og mineralvandsfabrikant.

Han var født i Haderslev, hvor hans far Conrad Frederik Bugge Aschlund, var sognepræst.

Aschlund havde drevet mineralvandsfabrik i Odense, inden han i 1894 købte [[Sct. Nicolauskildes Brøndanstalt]] af [[Anthon Theodor Ramsing]]. Han solgte fabrikken i 1903 og blev senere apoteker i blandt andet Kolding, København og Videbæk.

=== Privatliv ===
Aschlund var gift ad to omgange. Første gang med Thyra Margrethe Dreyer og anden gang med Janette Marie Kuhr.

=== Henvisninger ===
* [https://www.sejrssedler.dk Sejrs sedler]
* [https://www.geni.com/people/Andreas-Einar-Aschlund/6000000040568012810 Slægtsforskningsside om Aschlund]
* [http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1517793&isbrowsing=1&searchname= Politiets Registreblade ]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Jacob Christian Kjær (1860-1922)

2026-10-22T08:52:52Z

Hemik:

{{Infoboks-person
|titel=Jacob Christian Kjær
|billede=Fil:000416054 l.jpg
|billedtekst=Satirisk tegning og akvarel forestillende <br>Jacob Christian Kjær, også kaldet 'Diamant Kjær'. <br>På bagsiden har kunstneren selv anført kommentaren ''"Jacobæus den Store. Vor Byes Stolthed"''. <br>Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), akvarel nr. 11, ca. 1898, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Jacob Christian Balle, Jacob Christian Kjær, 'Diamant Kjær'
|født=4. juli 1860 i [[Lindå]] i [[Todbjerg Sogn]]
|død=27. februar på 1922 Finsens Lysinstitut i København
|nationalitet=dansk
|ægtefælle=ugift
|partner=
|børn=
|erhverv=restauratør og direktør for [[Aarhus Varieté-Salon]] samt opvarter og overtjener på andre aarhusianske og danske etablissementer
|beskaeftigelse=
|aktive_aar
|koordinater=56.153961115455495, 10.211108682010092
|koordinatnavn=Aarhus Varieté-Salon
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Jacob Christian Kjær''', også kendt som "Diamant Kjær", (født den 4. juli 1860 i [[Lindå]] i [[Todbjerg Sogn]], død den 27. februar 1922 på Finsens Lysinstitut i København) var restauratør og direktør i Aarhus, hvor han i perioden 1888-1901 drev [[Aarhus Varieté-Salon]] i [[Mindegade]] sammen med sin mor Dorthea Kjær.

Han var søn af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)|Søren Grosen Poulsen Kjær]] og Dorthea Hoff (1838-). Jacob Christian Kjær blev født, inden ægteskabet blev indgået, og fik oprindeligt navnet Jacob Christian Balle. I dåbsattesten anførtes det, at ''"Som Barnefader blev udlagt Søren Poulsen Kjær af Balle"''. Efter ægteskabets indgåelse fik sønnen efternavnet Kjær.

Jacob Christian Kjær blev aldrig gift.

===Hjælper på Hotel Jylland===
Hans karriere begyndte i de små, da han i 1880'erne arbejde som 'opvarter' for sin far, der ejede [[Hotel Jylland]]. Faderen havde indrettet en dansesal og teater på hotellet, og den separate del, disse til sammen udgjorde, kaldte han for 'Etablissement National'. Her kunne man se teaterstykker og koncerter formedelst 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det var formodentlig her, at Kjær fik smag for underholdningsbranchen, for selvom Hotel Jylland lukkede ved faderens død i 1888, fortsatte han sin karriere i samme spor.

===Aarhus Varieté-Salon===
I 1888 blev Kjær direktør for sin mors nyoprettede artistvirksomhed '[[Aarhus Varieté-Salon]]' - senere kaldet '[[Øjet]]' - på 1. sal i bagermester Theils ejendom, der spændte over [[Mindegade 1]] og [[Mindegade 3]]. Aarhus Varieté-Salon havde som andre beværtninger forbud mod at lade de optrædende damer spadsere rundt ude på gaden, hvilket Kjær løste ved at leje en åben vogn for selv at køre damerne rundt i byen - dels for at de kunne få noget frisk luft, dels som reklame for varietéen. Han rejste også rundt til andre danske byer med sine ensembler, hvor de optrådte under navnet 'Nordens Varieté'. På rejserne havde Kjær havde altid en notesbog med sig, og i dén blev hans bedrifter hyldet af alle, som han kunne overtale til det.

Kjær var lidt af en karakter, og han nøjedes ikke med at arrangere andres optrædener i varietéen. Han optrådte også selv - altid iført en vest, der var et par år forud for tidens mode. Andre dage kunne man se ham spadsere i sin spadserepels med en violbuket i brystlommen eller iklædt ankelsko og knaphulsrose.

Varietéen blev formentlig en indbringende virksomhed, for Kjær begyndte at klæde sig som en velhavende indehaver. Han fik tilnavnet 'Diamant-Kjær', og ifølge en annonce i Demokraten skyldtes det, at ''"hans Fingre næsten var skjulte af 'Diamanter', hvoraf dog vist kun de færreste var ægte."'' Og Kjærs ekstravagance og grandiositet rakte meget videre, for i en beskrivelse af ham i [[Århus Stiftstidende|Aarhus Stiftstidende]] kan man læse følgende:

: ''Med Brillant-Brochen i Kravaten, med Fingrene funklende af Diamanter og med Violbuket i Brystlommen paa Spadserepelsen træder Hr. Direktør J. Kjær sirligt bukkende ind paa vort Redaktionskontor og udvikler efter mange Komplimenter, hvorledes han nu staar i Begreb med aterobre hele Jylland sin "Nordens Varieté". Da vi røbe en kompromitterende Uvidenhed om dette Etablissement, præsenterer Hr. Kjær os en sand Syndflod af Avisudklip fra Veile, Fredericia og Horsens, hvor man har været lige ved at tage Livet af ham og hans Personale med Hædersbevisninger. 20-50 fremkaldelser er det normale Udtryk for Begejstringen, "men det kommer af", siger Hr. Kjær med Haanden paa Brystet, "at det kun er den noble Kunst jeg Dyrker. Mine Damer optræde i lange Baby-Kostumer, man har endog bebreidet mig at Kjolerne er f o r lange, men jeg foretrækker det dannede Publikums, de gentile Familiers Gunst fremfor de unge Labaners raa Hyldest. Og nu gaar jeg som sagt paa Tourne med "Nordens Varieté" i sikker Forventning om store Triumfer." Hr. Kjær bliver aldrig skuffet.''

===Senere liv og karriere===
Det fik dog en ende, for Øjet kunne ikke blive ved med at klare sig. Efter han måtte lukke sin varieté i Mindegade, flyttede Kjær i 1901 til Helsingør, hvor han drev en sommervarieté kaldet 'Sommerlyst'. Det begyndte dog igen at gå ned ad bakke for Kjær, som blandt andet blev anholdt for at være stukket af fra en hotelregning i Roskilde.

Det varede ikke længe, før han igen oplevede tilbagegang og måtte skifte Sommerlyst ud med et arbejde som overkelner ved Birkerød Kro. I 1909 kunne man læse i Isefjordsposten, at han her skulle være ''"trivelig af Korpus som tidligere, men 'Diamanterne' er væk."''

Senere skiftede han posten som overkelner ud med et arbejde som almindelig kelner ved Strandmøllekroen nord for København - en stilling, han beholdt frem til sin død. På trods af faldet i rang fra tidligere direktør til kelner var Kjær tilsyneladende både eftertragtet og tilfreds. I 1917 kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at ''"han vel ikke har en saa straalende Nutid som hans Fortid var, men han bader sig dog fremdelen i Solskinnet af de mange fornemme Venner, der søger i Privatbil til Strandmøllekroen for at blive opvartet af Hr. Kjær."'' Ligeledes kunne man i 1920 læse i Aftenbladet fra København, at han var i byen ''"for at konferere med forskellige større Restauratører, der har ønsket at knytte den celebre Overkellner og Serveringskunstner til deres Etablissementer."'' Om der var pyntet på sandheden, er i dag svært at sige.

Senere arbejdede han som opvarter på Birkerød Kro og efterfølgende kunne han findes som overtjener på Rudersdal Kro.

==Litteratur og kilder==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 154
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Mindegade 1
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Mindegade 3
* Bernhardt Jensen, Fra det glade Aarhus, 1963
*Sejrs sedler, 1898-12-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049113
*Sejrs sedler, 1901, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049262
*Sejrs sedler, 1912, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000049109
*Mediestream, Demokraten (Århus) (1884-1974), 15. december 1908, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A685bfc74-b3ca-4d83-9e3c-89bb4e8b3ecd/query/%22Diamant%20Kj%C3%A6r%22
*Mediestrem, Isefjordsposten (1866-1952), 21. marts 1909, s. 2, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A7ff2acd2-0076-43cd-acd1-1039ac4256d3/query/%22Diamant%20Kj%C3%A6r%22
*Mediestream, Aftenbladet (København) (1887-1959), 24. december 1920, s. 3, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Af133bf81-fe3e-4795-8e91-12db7e4bef25/query/%22Diamant%20Kj%C3%A6r%22
*Århus Stiftstidende, 28. december 1898, side 2, "Hr. Kjærs Triumfer."
*Århus Stiftstidende, 15. februar 1917, side 2, "En gammel Aarhus-Bekendt."
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus, Todbjerg Sogn, Kontraministerialbog (1814-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892, Fødte mænd 1848-1865, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618713#391723,74287445
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus, Todbjerg Sogn, Kontraministerialbog (1814-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892, Viede 1848-1865, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618713#391725,74287490
*Arkivalieronline, Kirkebøger, Århus, Århus Domsogn, Kontraministerialbog (1814-2003) Ny Scanning i farver - indtil 1892, Døde mænd 1886-1890, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21618747#392554,74308579
*Arkivalieronline, Kirkebøger, København, Rosenvænget Sogn (Lutherkirken), Kontraministerialbog (1912 - 2002), Døde 1921-1928, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17117855#154901,25856809
*Arkivalieronline, Folketællinger, Landdistrikter 1870, Randers Amt, Todbjerg Sogn, s. 513, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=52920#52920,11809337
*Arkivalieronline, Folketællinger, Købstæder 1880, Århus, Studsgade, s. 360-361, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=56896#56896,12055963
*Arkivalieronline, Folketællinger, Købstæder 1901, Århus, Mindegade 1-3, s. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=25091#25091,2858835

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]

Herluf Eriksen (1924-2016)

2026-10-22T08:42:05Z

Hemik:

'''Herluf Eriksen''' (født den 1. april 1924 i Flynder, Ringkøbing Amt, død den 6. juni 2016 i [[Højbjerg]]) var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1979-1994.

Han var søn af sognerådsformand og gårdejer Ewald Christian Carl Eriksen og hustru Ane Kirstine Hartvigsen. Han var nummer syv af i en søskendeflok på 11.

I 1950 blev han gift med Marie Elisabeth Skadhede.

Herluf Eriksen blev uddannet cand.theol. i 1949, og i 1955 blev han cand.mag. i kristendomskundskab og historie. Herefter havde han mange forskellige beskæftigelser, bl.a. arbejdede han som lærer på Blågårds Seminarium, hjælpepræst, sognepræst, lektor ved Esbjerg Seminarium, afdelingsleder ved Danmarks Lærerhøjskole, og fra 1972 var han rektor ved Th. Langs Seminarium i Silkeborg.

I 1979 blev Herluf Eriksen valgt til biskop i Aarhus, en stilling, han bestred, indtil han i 1994 blev pensioneret. Han var med til at starte præsternes efteruddannelse og tog i 1980 initiativ til den forberedende konfirmandundervisning på 3. og 4. klassetrin, der blev udbredt praksis i hele landet.

Herluf Eriksen var medlem af mange kirkelige udvalg og bestyrelser blandt andet flere under Kirkeministeriet, og han modtog ærestitlen Kommandør af Dannebrogsordenen.

Det skabte stor debat, da han i 1989 nægtede at give en nyansat præst kollats (et brev, hvori biskoppen overdrager et folkekirkeligt præsteembede), da denne havde erklæret at tro på genfødsel.

Han skrev flere bøger, bl.a. 'Et grundtvigsk kirkeligt kulturcentrum. Liselund gennem 100 år', 'Kirkehistorie til folkeskolen' og 'Den forsømte børnelærdom'.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Århus Stiftstidende, april 2016
*Nordjyske/ Ritzau, april 2016
*Kristeligt Dagblad, marts 2016
*Kraks Blå Bog. 1992

[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]

Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)

2026-10-22T07:20:28Z

Hemik:

[[Fil:000336458 l.jpg|350px|thumb|right|Portræt af sanger og sangskriver Peter A.G. Nielsen fra det aarhusianske band Gnags. <br>Foto: Jens Tønnesen, 1997, Aarhus Stadsarkiv]]

'''Peter Andreas Gjerluff Nielsen''' - også kendt som '''Peter A.G.''' - (født den 17. december 1952 i Skjern) er en dansk singer-songwriter og komponist, der er mest kendt som forsanger i bandet [[Gnags]], som han stiftede sammen med sin storebror, Jens G. Nielsen (1951-), i 1966. Desuden bror til sangerinde, musiker og forfatter [[Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022)|Elisabeth Gjerluff Nielsen]].

== Peter A.G. i AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=124071 Find arkivalier omhandlende Peter A.G. i AarhusArkivet]}}

[[Kategori: Musik]]

Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022)

2026-10-22T07:18:51Z

Hemik: Oprettede siden med "'''Elisabeth Gjerluff Nielsen''' (født den 16. august 1957, død den 24. oktober 2022) var musiker, sanger og forfatter. Hun blev uddannet ved DR og arbejdede her i en periode som radio- og tv-medarbejder. Fra 1979 til 1983 var hun medlem af det aarhusianske band Voxpop, som således var en del af den eksplosion af musik og kreativitet, der kom fra 1980’ernes Aarhus. Voxpops kendteste hit var ’Blå Mandag’ – med tekst af netop Elisabeth Gjerluff Nielsen. I 1..."

'''Elisabeth Gjerluff Nielsen''' (født den 16. august 1957, død den 24. oktober 2022) var musiker, sanger og forfatter.

Hun blev uddannet ved DR og arbejdede her i en periode som radio- og tv-medarbejder. Fra 1979 til 1983 var hun medlem af det aarhusianske band Voxpop, som således var en del af den eksplosion af musik og kreativitet, der kom fra 1980’ernes Aarhus. Voxpops kendteste hit var ’Blå Mandag’ – med tekst af netop Elisabeth Gjerluff Nielsen.

I 1984 tog hun hul på en solokarriere, hvor sange som ’En sømand som dig’, ’Hud mod hud’ og ’Sotto Voce’ var blandt hitsene, ligesom hun indspillede en række børnesange. Desuden skrev hun sangtekster til andre kunstnere, bl.a. [[Lis Sørensen (1955-)|Lis Sørensen]], Søs Fenger og Sanne Salomonsen.

I 2001 udkom Elisabeth Gjerluff Nielsens spændingsroman ’Isdronningen’, og senere udgav hun erindringsbogen ’Store børn: Erindring om en familie’, hvor hun bl.a. fortæller om sit forhold til sine brødre, herunder [[Peter Andreas Gjerluff Nielsen (1952-)|Peter A.G. Nielsen]]. Desuden en række børnebøger, bidrag til antologier mv. Et halvt år før Elisabeth Gjerluff Nielsen døde, udgav hun bogen ’Salmen i blodet’, hvori hun bl.a. beskriver sit forhold til kirken og troen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Elisabeth_Gjerluff_Nielsen_(1957-2022)]}}

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Steffen Brandt (1953-)

2026-10-22T07:16:22Z

Hemik:

{{Infoboks-person
|titel=Steffen Brandt
|billede=Fil:000336502 l.jpg
|billedtekst=Portræt af musikeren og sangskriveren Steffen Brandt (1953-) fra det landskendte aarhusianske orkester [[TV-2]]. Fotograf Jens Tønnesen, 1998, Aarhus Stadsarkiv.
|navn=Steffen Brandt
|født=1953
|død=
|nationalitet=Dansk
|foraeldre=
|ægtefælle=Jo Dam Kærgaard
|partner=
|børn=
|erhverv=Musiker, sanger, tekstforfatter, sangskriver
|beskaeftigelse=
|aktive_aar=1974
|koordinater=
|koordinatnavn=
|tekst=
|underskrift=
}}
'''Steffen Brandt''' (født den 14. juni 1953 i [[Åbyhøj]]) er sanger, musiker og sangskriver.

Steffen Brandt er uddannet cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra [[Aarhus Universitet]] i 1979 efterfulgt af pædagogikum på Tørring Gymnasium. Allerede på dette tidspunkt var det imidlertid musikken, der trak i ham.

Sammen med guitaristen Hans Erik Lerchenfeld, bassisten Georg Olesen og trommeslageren Sven Gaul dannede Steffen Brandt således i 1974 symfonirockbandet Taurus, der senere – i 1981 – blev til det endnu eksisterende [[TV-2]]. Desuden var Steffen Brandt i 1980 kortvarigt medlem af det ligeledes aarhusianske band [[Kliché]].

TV-2 har med Steffen Brandt som frontmand udgivet op imod 30 albums inkl. live- og opsamlingsalbums. Med få undtagelser har Steffen Brandt skrevet tekst og musik til samtlige TV-2’s numre. Blandt disse er 'Fantastiske Toyota', 'Rigtige mænd', 'Tidens kvinder', 'Kys det nu (Det satans liv)', 'Det er samfundets skyld' og 'De første kærester på månen'. Steffen Brandt har desuden skrevet numre til andre kunstnere, bl.a. [[Flemming Bamse Jørgensen (1947-2011)|Flemming Bamse Jørgensen]], [[Lis Sørensen (1955-)|Lis Sørensen]], Peter Belli, Michael Falch og Sanne Salomonsen.

Både som solist og i TV-2-regi har Steffen Brandt sunget med en lang række andre kunstnere, bl.a. Povl Dissing, Tina Dickow, Poul Krebs, Michael Falck og Nanna Lüders.

Steffen Brandt er respekteret for sine sangtekster, der er både lyriske, ironiske og samfundskritiske, og han har modtaget adskillige priser, f.eks. Modersmål-Prisen (2003), Ingeniør Ernst B. Sunds Fonds Hæderspris (2007), Den Folkelige Sangs Pris (2016) og Statens Kunstfonds Hædersydelse (2016). Han er repræsenteret i Højskolesangbogen med sangen ’Kys det nu, det satans liv’. Blandt Brandts lyriske forbilleder er Bob Dylan og Per Højholt.

Steffen Brandt har ved visse lejligheder taget del i debatten om Aarhus og byens udvikling. Han har således været kritisk overfor f.eks. havneudvidelsen (som indtil videre er sat på pause) og [[Aarhus Ø]], som han har kaldt Nordens Dubai.

I 2016 udkom bogen ’Livet, døden og kærligheden’ om Steffen Brandt og hans sangtekster. Bogen er skrevet af Jesper Hougaard Larsen.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=120291 Steffen_Brandt_(1953-)]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende, 16.03.2025
* Aarhus Stiftstidende, 11.06.2023
* Din Avis, 18.01.2023

[[Kategori: Musik]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: Kunstnere, forfattere & skuespillere]]

Dansk Folkeparti

2026-10-20T10:40:15Z

Hemik: /* Medlemmer i byrådet */

'''Dansk Folkeparti''' blev dannet i 1995, da Pia Kjærsgaard sammen med tre andre brød med [[Fremskridtspartiet]]s folketingsgruppe.
Med de fire repræsentanter i Folketinget havde det nye parti allerede fra begyndelsen en solid base med god mulighed for eksponering. Til at begynde med var partiet landspolitisk funderet, men efterhånden skød lokalafdelinger op rundt om i landet.

=== Flyvende start ===
Et par måneder inde i 1996 var lokalafdelingen i Aarhus en realitet. [[Birthe Skaarup (1939-)|Birthe Skaarup]], som allerede på dette tidspunkt var en garvet lokalpolitiker med sæde i både byråd og amtsråd, var sprunget fra Fremskridtspartiet, og sammen med [[Hans Skaarup]] og [[Jette Skive (1951-)|Jette Skive]] var hun central i partiets etablering i Aarhus.
Trods tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens profeti om, at Dansk Folkeparti ’aldrig blev stuerene’, fik partiet en flyvende start.
Partiet stillede for første gang op til byrådet i 1997 godt støttet af partiets formand, Pia Kjærsgård, som prydede den lokale valgbrochure under sloganet ’Stem dansk!’.
På stemmesedlen kunne aarhusianerne finde en anden af partiets sværvægtere, som netop var Birthe Skaarup.
Dansk Folkeparti fik et imponerende debutvalg med over 10.000 stemmer. Resultatet gav to mandater i byrådet, og de tilfaldt Birthe Skaarup og [[Bettina Busk Christiansen|Bettinna Busk Christiansen]].

=== Uro på første række ===
Glæden over det flotte valg blev dog hurtigt afløst af uro internt i byrådsgruppen. Mindre end tre måneder efter valget repræsenterede hverken Birthe Skaarup eller Betinna Busk Christensen Dansk Folkeparti i [[Aarhus Byråd]].
Birthe Skaarup stillede i marts 1998 op til folketingsvalget og blev valgt ind – i øvrigt sammen med sønnen Peter Skaarup. Hun forlod derfor byrådsarbejdet.
Partiets andet byrådsmedlem, Betinna Busk Christiansen, var imponerende nok hurtigere ude af døren end Birthe Skaarup. Få dage inden folketingsvalget valgte hun at melde sig ud af Dansk Folkeparti og ind i [[Fremskridtspartiet]]. Forklaringen fra hendes side lød på problemer med partiets ledelsesstil. Så stod Dansk Folkeparti både med et mandat færre i byrådsgruppen og uden nogle af de oprindeligt valgte kandidater. Som afløser for Birthe Skaarup trådte suppleant [[Brian Korsgaard (1966-)|Brian Korsgaard]] ind i byrådet.
Også tiden efter har været præget af uro internt i byrådsgruppen. Da Betinna Busk Christiansen senere besluttede at opgive sit mandat i byrådet, faldt mandatet tilbage til Dansk Folkeparti. I hendes sted indtrådte [[Peter Kjellerup Hansen (1943-)|Peter Kjellerup Hansen]], der sammen med Brian Korsgaard udgjorde byrådsgruppen.
Kontroverserne mellem byrådsmedlemmerne Brian Korsgaard og Peter Kjellerup Hansen kulminerede, da sidstnævnte til avisen udtalte, at han ikke stolede på Korsgaard over en dørtærskel, og at han var en umoden barnerumpe. Udtalelserne gjorde, at Peter Kjellerup Hansen blev ekskluderet af Dansk Folkeparti. Så måtte man igen vende sig mod listen med suppleanter for at finde en ny kandidat. Valget faldt på Jette Skive, men det skete dog med hjælp fra Aarhus Amts Tilsynsråd, da der opstod splid om, hvem der egentlig var berettiget til posten.
I 2004 forlod Brian Korsgaard byrådsgruppen i utide og blev løsgænger. Også i den seneste valgperiode er [[Lars Skov (1960-)|Lars Skov]], som blev valgt for Dansk Folkeparti, trådt ud af byrådsgruppen og er i dag løsgænger.

=== Danskhed og varme hænder ===
Dansk Folkeparti er pr. 2013 landets største folkeparti med en bred vælgerappel. Den landspolitiske vælgerpopularitet har dog aldrig for alvor slået igennem i det traditionelt ’røde’ Aarhus. Siden partiet for første gang blev stemt ind i byrådet, har Dansk Folkeparti været repræsenteret med et til to mandater i hver valgperiode – dog undtaget 2006-2009, hvor man ikke var repræsenteret.
Som et af byrådets mindre partier har man hverken haft rådmands- eller udvalgsformandsposter. I stedet lader man mandaterne arbejde for indflydelse – gerne inden for social- og handicapområdet og på områder, hvor man kan styrke danskheden i samfundet.
Partiet har også skabt store avisomtaler. Størst omtale fik man, da partiet i 2001 brød den borgerlige alliance og vedtog et budgetforlig med oppositionen uden om borgmester, [[Louise Gade (1972-)|Louise Gade]]. Brian Korsgaard, daværende byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, forklarede manøvren med, at man var blevet træt af ikke at blive hørt i den borgerlige alliance.

=== Vælgerforeningen ===
Dansk Folkeparti har pr. 2013 en lokalafdeling for hele Storaarhus. Afdelingen har omkring 500 medlemmer med [[Knud N. Mathiesen (1953-)|Knud N. Mathiesen]] som formand.

Året 2013 har været turbulent for lokalafdelingen med kulmination, da næstformand og byrådsmedlem Lars Skov og formand [[Erik Troldhuus]] efter en intern magtkamp i partiet valgte at melde sig ud af partiet.

=== Medlemmer i byrådet ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1998 - 2001 || [[Birthe Skaarup (1939-)|Birthe Skaarup]] (Udtrådt i perioden)
|-
| 1998 - 2001 || [[Bettina Busk Christiansen]] (Skiftet til Fremskridtspartiet i perioden)
|-
| 1998 - 2001 || [[Brian Korsgaard (1966-)|Brian Korsgaard]] (Indtrådt for Birthe Skaarup)
|-
| 1998 - 2001 || [[Peter Kjellerup Hansen (1943-)|Peter Kjellerup Hansen]] (Indtrådt for Betinna Busk Christiansen)
|-
| 2002 - 2005 || [[Brian Korsgaard (1966-)|Brian Korsgaard]] (Udtrådt midt i perioden - løsgænger)
|-
| 2010 - 2013 || [[Lars Skov (1960-)|Lars Skov]] (Udtrådt midt i perioden - løsgænger)
|-
| 2013 - 2021 || [[Jette Skive (1951-)|Jette Skive]]
|-
| 2014 - 2021 || [[Knud N. Mathiesen (1953-)|Knud N. Mathiesen]]
|-
| 2022 - 2022 || [[Jakob Søgaard Clausen (1993-)|Jakob Søgaard Clausen]]
|-
| 2026 - || [[Thomas Kastrup Christensen (1999-)|Thomas Kastrup Christensen]]
|}

== Kilder ==
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-folkeparti/ danmarkshistorien.dk – opslag Dansk Folkeparti ]
* [http://www.aarhus.dk/politik/byraadet/byens-raad-dengang/byraadsdatabase.aspx?p=64C1053EC6B8489995155E224806759B&pi=4 Borgere i byens råd – opslag Dansk Folkeparti ]
* [http://jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4457020/dansk-folkeparti-pa-vej-med-nyt-byradsmedlem?page=1 Dansk Folkeparti på vej med nyt byrådsmedlem af Halldor Henriksen og Henrik Vinther Olesen i Jyllands-Posten 8. Maj 2000]
* [http://www.jyllands-posten.dk/aarhus/ECE4457311/tilsynsrsadet-ind-i-sag-om-df-s-byradsplads/ Tilsynsrådet ind i sag om DF’s byrådsplads af Henrik Vinther Olesen og Halldor Henriksen i Jyllands-Posten 15. Maj 2000]
* [http://jyllands-posten.dk/aarhus/politik/ECE5359677/lars-skov-har-forladt-df-i-vrede/ Lars Skov har forladt DF i vrede af Tina Bryld i Jylland-Posten, 21. April 2013]
* [http://www.b.dk/politiko/df-byraadsmedlem-misbrugte-medlemslister DF: Byrådsmedlem misbrugte medlemslister af Mads Mostrup Jensen i Berlingske Tidende, 22. april 2013]
* [http://www.aarhus.dk/politik/byraadet/byens-raad-dengang/byraadsdatabase.aspx?p=80C6E8FD0F724238A497FAAEA9D6D6E6&pi=11 Borgere i byens råd – opslag Fremskridtspartiet ]

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Christian X's Vej

2026-10-20T10:17:22Z

Hemik:

'''Christian X's Vej''' er en vej i [[Viby]]. Vejen går fra [[Skanderborgvej]] i Viby til [[Slet]], hvor den fortsætter i landevejen.

Oprindelig navngivet (B.S) Ingemanns Vej i 1917, men ændret i 1952 til Christian X's Vej efter [[Kong Christian X|kong Christian 10.]] Han var konge af Danmark fra 1912 til 1947 og søn af kong Frederik 8. og dronning Louise. Modtog [[Marselisborg Slot]] som sommerbolig i 1902. Dette var en bryllupsgave fra hele landet, men dog mest fra Aarhus. Når kronprinsen og kronprinsesse Alexandrine - og senere som konge og dronning - var på besøg, sås han ofte til hest på stier og veje i Marselisborgskovene. På Bispetorvet blev der i 1955 rejst en [[Rytterstatue af Christian 10. (Bispetorvet)|rytterstatue af kong Christian 10.]] udført af billedhugger Helen Schou.

== Christian X's Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=371 Christian X's Vej]}}

==Kilder==
* [https://danmarksadresser.dk/adresser-i-danmark/ Adresser i Danmark]
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]

Jomsborg

2026-10-20T09:45:53Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel= Jomsborg
|billede= Fil:Jomsborg.png
|billedtekst= Etageejendommen Jomsborg <br>med sine ikoniske kviste og karnapper <br>lå på hjørnet af Mindegade og Europaplads.<br> Foto: Phillip Fangel, 18-09-2020.
|motto=
|bygningstype= Etageejendom (bolig+erhverv)
|arkitektur= Nationalromantik
|adresse= [[Europaplads 6]], [[Mindegade 18]]
|sogn= [[Aarhus Domsogn]]
|opført= 1910
|ombygget=
|nedrevet= 2021
|arkitekt= [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]]
|bygherre= A.C. Severinsen og B. M. Severinsen
|anlægssum=
|matrikel= 89, 90
|areal=
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse= [[Dynkarken 2]], [[Mindegade 20]]
|fhvbygninger=
|save= 5
|koordinater=56.153288,10.211935
|koordinatnavn=Jomsborg
|tekst=
|kulturmiljoe
}}
[[Fil:Jomsborg mindet.jpg|thumb|350px|right|Jomsborg bagved [[Havnecafeen]] ved [[Dynkarkbroen]]. Ca. 1917-23. Foto: Hammerschmidt]]
'''Jomsborg''' var en etageejendom beliggende ved den historiske havnefront nær [[Aarhus Å|åens]] udløb ved [[Mindet]] og [[Dynkarken]]. Den 5½-etager høje murstensejendom blev opført i 1910 og udført i nationalromantisk stil efter tegninger af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

Jomsborg blev opført som kombineret erhvervs- og beboelsesejendom beliggende på hjørnet af Dynkarken (senere [[Europaplads]]) og [[Mindegade]]. Jomsborg blev nedrevet i foråret 2021, som følge af [[Aarhus Byråd|byrådets]] godkendelse af ejendomsinvestor Finn Bach Petersens højhusplaner for området.

Før dannelsen af Europaplads var ejendommens officielle adresse [[Dynkarken 2]] og [[Mindegade 18]], men det blev senere ændret til [[Europaplads 6]] og Mindegade 18.

=== Jomsborgs historie og stil ===
Byggeriet af Jomsborg blev påbegyndt i 1909, efter brødrene [[Bertel Marius Severinsen (1878-1965)|Bertel Marius Severinsen]] og [[Anders Christian Severinsen]] af [[Louis Hammerich (1859-1931)|Louis Hammerich]] og [[Viggo Ludvig Rahr (1858-1931)|Viggo L. Rahr]] havde købt og efterfølgende skaffet sig af med nogle rømmer af ældre bygninger på stedet. I stedet havde de til hensigt at opføre en moderne etageejendom. Tegningerne til den rigt detaljerede 5½-etagers ejendom stod den anerkendte og ofte benyttede arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] for. Da bygningen blev indviet i 1910 var der seks butikker, et kontorlokale, en restaurant og ni privatlejligheder. Jomsborg blev den første aarhusianske bygning, der fik etableret støvsugeranlæg i alle lejlighederne.

Bygningen blev opført i tidens nationalromantiske byggestil, og særligt vikingetiden blev for bygningen et gennemgående tema. De historiske referencer til vikingetiden prægede både udformning og udsmykning indvendigt i betydeligt omfang. Selve navnet Jomsborg hentydede også til fortiden, hvor det i Jomsvikingernes Saga bliver beskrevet som en legendarisk borg eller fæstningsby. Indvendigt i Café Jomsborg kunne man i mange år desuden se et grandiost vægmaleri af den landskendte kunstner [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)|K. Hansen Reistrup]]. Vægmaleriet fremviste en scene med Palnatoke og vikingekongen Svend Tveskæg, der efter et togt vendte hjem til det gamle Jomsborg.

Ud for hver side af dobbeltdørene inde i caféen var der påmalet dragelignende hoveder tilsvarende de udskårne dyr, der prægede stævnen på vikingernes langskibe. Dragehovederne vendte sig ind mod midten af døråbningen, hvorover en fuglelignende skikkelse med bredt vingefang præsenterede sig foran det, der kunne opfattes som en mægtig sol. Af udvendig dekoration sad der på toppen af Jomsborgs centrale kvist i mange år et lille sejlskib, mens de dekorative elementer på de øvrige kviste var skinnende kugler. Bygningens navn Jomsborg stod - i en slags latiniseret runeindskrift - indgraveret ovenover døråbningerne ved både Europaplads og Mindegade.

Bygningen husede mange typer af butikker og erhverv igennem tiderne. Den 23. oktober 1910 åbnede [[Café Jomsborg]], der bl.a. blev udsat for bombeattentat under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|besættelsen]].

[[Fil:Jomsborg vægmaleri.png|thumb|350px|right|Vægmaleri af K. Hansen-Rejstrup inde i Café Jomsborg. Postkort, 1910. Den Gamle Bys billedarkiv.]]

=== Bombeattentatet ===
Lidt før kl. 5 om morgenen den 6. januar 1944 sprang to bomber i Café Jomsborg. Den ene af bomberne var gemt i en sofa. Caféen, flere butikker i kælderetagen og samtlige lejligheder over caféen blev raseret af ødelæggelserne. Der var ingen større personskade. Flere ruder i nabolaget blev sprængt ud som følge at trykket af eksplosionerne. Café Jomsborg, der lå i stueetagen, blev trods sine omfattende ødelæggelser genåbnet den 4. juli 1944.

=== Nedrivningsplaner ===
I 2016 dukkede de første planer op omkring fornyelse af området ved Europaplads 6-8. Ejendomsinvestoren Finn Bach Petersen havde sammen med sin projektpartner Poul Kristiansen i flere år gået med tanker om at omdanne hjørnegrunden til et nyt markant byggeri. Arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] var blevet valgt til at tegne et højhusprojekt, der fremover skulle kendetegne hjørnet af Europaplads og Mindegade. Som følge af planerne om at opføre et 17-etager højt projekt, skulle Jomsborg og flere andre bygninger, herunder bevaringsværdige bygninger i Mindegade, rives ned. Projektet blev med konsulenthjælp navngivet "C", for at tilkendegive at bygningen ville ligge i Aarhus C - et ordspil, investorerne senere ønskede at bruge i flere sammenhænge. Det nyprojekterede højhus skulle fungere som kombineret bolig- og kontorbygning.

[[Fil:Jomsborg facade.jpg|thumb|350px|right|Blueprints for Jomsborgs facade mod Dynkarken. Scan: Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, 1909.]]

Investorerne havde i al hemmelighed gået stille med dørene om at opkøbe ejendommene, der skulle danne udgangspunkt for det godt 20.000 etagekvadratmeter store projekt, og i Aarhus Stiftstidende bekræftede Finn Bach Petersen i juni 2016 denne hemmeligholdelse: ''"Vi er gået meget stille med vores projekt hele vejen igennem, og det er også lykkedes at holde det under radaren indtil for ganske nylig."''. For at projektet kunne lykkes, skulle Europaplads 6-8 være omfattet af en ny kommunal højhuspolitik, men i sommeren 2017 besluttede daværende rådmand for Teknik og Miljø [[Kristian Würtz (1980-)|Kristian Würtz]], at Jomsborg (og det resterende område af Europaplads 6-8) ikke skulle være omfattet af den nye politik, og dermed faldt projektet i første omgang til jorden.

Ejendomsindehaveren fortsatte dog ihærdigt med planerne om at opføre et højhus på grundene ved Mindegade og Europaplads, og med [[Venstre]]-rådmanden [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] ved roret i Teknik og Miljø forsøgte grundejerne sig i 2019 med et nyt og revideret forslag. Det nye forslag blev skabt som følge af et ønske om skabe en bebyggelse til erhvervsformål, hvor forhuset til [[Mindegade 10]] skulle bevares som den eneste eksisterende bygning. Bebyggelsens samlede etageareal blev sat til ca. 16.300 m<sup>2</sup>, ekskl. Mindegade 10-forhuset. Højden på bygningen blev i lokalplanforslaget sat til ni etager, men efter en sen forhandling mellem visse politikere af Teknisk Udvalg og bygherren blev dette nedsat til otte etager. Dermed kunne et byrådsflertal støtte op om nedrivningen af det bevaringsværdige forhus i [[Mindegade 12]], sidebygningen til Mindegade 10, [[Europaplads 8|Europaplads nr. 8]] og Jomsborg på Europaplads nr. 6.

I april 2021 påbegyndtes nedrivningen af Jomsborg, og i maj 2021 var resterne af den engang så prominente havnefrontsbygning fjernet fra matriklen. Den 1. juli 2021 annonceredes det, at de to ejendomsinvestorer Finn Bach Petersen og Poul Kristiansen havde solgt projektet videre til Danica Ejendomme, der forventedes at lægge godt trekvart milliard i opførelsen af det otte etager høje kontorhus.

== Jomsborg på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=123394}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Danica investerer trekvart milliard i århusiansk kontorbygning: Byggeriet forventes at stå klar i 2023. 01-07-2021.
* Aarhus Stiftstidende. Det høje C. 12-06-2016
* Aarhus Stiftstidende. Nyt højhus bliver endnu en brik til Downtown Aarhus. 09-06-2016
* Aarhus Stiftstidende. Bombeeksplosion i Café Jomsborg ved Aarhus Havn. Store Ødelæggelser. 06-01-1944.
* Aarhus Stiftstidende. Den Aalholmske ejendom. 20-02-1910.
* Aarhus Stiftstidende. 20-10-1910.
* Aarhus Billeder: https://www.aarhusbilleder.dk/catalog/Aarhus/r/45461/

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Marselisborg Allé 5 A

2026-10-20T09:23:52Z

Hemik:

1½-etages gråmalet ejendom med bølgeeternittag, to ovenlysvinduer og en skorsten.
Ejendommen er opført som en villa i perioden 1886-87 for købmanden H. Borch og er tegnet af arkitekten [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]].

== Kilder ==

* Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Guldsmedgade 34

2026-10-20T08:17:35Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159692699120086, 10.20818669037404~[[Guldsmedgade 34]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.159692699120086, 10.20818669037404
|align=right
}}</div>
'''Guldsmedgade 34''' er en adresse på [[Guldsmedgade]].

=== Restaurationer og pensionater i Guldsmedgade 34 ===
* Hotel Guldborg (ukendt årstal, men før 1920)
# Restauratør [[Frederik Emanuel Olesen Gaarde (1867-1938)|Frederik Emanuel Olesen Gaarde]], som efterfølgende opførte [[Restaurant Palæ]] på [[Skolebakken 3]].
* Fru Svendsens Pensionat (slutningen af 1930'erne).
* Spiserestauranten Mors Mad (1940-?)

== Guldsmedgade 34 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28580 Guldsmedgade 34]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 29, 212

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Guldsmedgade 31

2026-10-20T08:13:47Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1599552948699, 10.20763602137541~[[Guldsmedgade 31]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1599552948699, 10.20763602137541
|align=right
}}</div>

'''Guldsmedgade 31''' er en adresse på [[Guldsmedgade]] i [[City|Aarhus Midtby]].

I slutningen af 1920'erne blev der drevet pensionat på adressen. Et af dem var 'Fru Epplers Pensionat', der tidligere havde ligget på [[Studsgade 3]] og flyttede til Guldsmedgade 31 i 1928. I 1930 flyttede hun imidlertid til [[Søndergade 56]].

Samme år som Fru Epplers Pensionat flyttede fra Guldsmedgade 31, åbnede Centralhotellet, der var et såkaldt hotel garni uden restauration, men med køkkener på værelset, på adressen. Centralhotellet på Guldsmedgade 31 - ikke at forveksle med [[Central-Hotel|hotellet af samme navn]] i [[Ryesgade]] - blev liggende på adressen indtil slutningen af 1930'erne.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Guldsmedgade]].

== Guldsmedgade 31 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28576 Guldsmedgade 31]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 211-212

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Guldsmedgade 26

2026-10-20T08:09:28Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel=Guldsmedgade 26
|billede=Fil:000331506 l.jpg
|billedtekst= Volmerhus på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade. Foto: Poul Pedersen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Volmerhus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom
|arkitektur=
|adresse= Guldsmedgade 26
|sogn= [[Aarhus Domsogn]]
|opført= 1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]
|bygherre= Bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Aarhus bygrunde 1084
|areal=1072m2
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.15928878563394, 10.207884110897746
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
[[Fil:000331511 l.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning af Guldsmedgade 24-26 - kaldet Volmerhus. Stadsarkitektens Kontor, 1987, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Guldsmedgade 26''' er en del af hjørneejendommen '''[[Volmerhus]]''', der dækker adresserne [[Guldsmedgade 24]], Guldsmedgade 26 og [[Klostergade 22]]. Ejendommen ligger på hjørnet af [[Klostergade]] og [[Guldsmedgade]].

Volmerhus stod færdigt i 1898 og blev opført for bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)|Peer Jensen]], og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]].

===Arkitektur===
Volmerhus er opført i røde mursten i tre etager med en mansardetage. Murstensfacaden er forsynet med detaljer i formsten og cementpuds i nyrenæssance-stil. Ud mod gaden er risalitter (dele af facaden er trukket frem i forhold til resten af facaden) med renæssancegavle. Første og sidste risalit mod Guldsmedgade har loggiaer (overdækket buegang - i dette tilfælde to lukkede altaner) i de to øvre etager. På hjørnet er en hængekarnap.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28569 Guldsmedgade_26]}}

== Litteratur og kilder ==
* Preben Rasmussens Samling
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus Kommune. Magistratens 2. afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Guldsmedgade 22

2026-10-20T08:06:16Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158802668516934, 10.20787828834325~[[Guldsmedgade 22]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.158802668516934, 10.20787828834325
|align=right
}}</div>

'''Guldsmedgade 22''' er en adresse på [[Guldsmedgade]] i [[City|Aarhus Midtby]].

=== Restaurationer i Guldsmedgade 22 ===
* [[Automatcaféen]] (ca. 1910-1940)
* [[Café Axelhus]] (1940-?)

== Guldsmedgade 22 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28562 Se arkivalier omhandlende Guldsmedgade 22]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 27-28

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Guldsmedgade 2

2026-10-20T08:05:16Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1580372095803, 10.207201780224295~[[Guldsmedgade 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1580372095803, 10.207201780224295
|align=right
}}</div>

I 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne blev der drevet et pensionat på første sal på adressen '''Guldsmedgade 2'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Guldsmedgade]].

== Guldsmedgade 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28544 Guldsmedgade 2]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 211

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Guldsmedgade 19

2026-10-20T08:04:41Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15930112981826, 10.207559494920826~[[Guldsmedgade 19]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15930112981826, 10.207559494920826
|align=right
}}</div>

Der er blevet drevet pensionat på adressen '''Guldsmedgade 19'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Guldsmedgade]].

== Guldsmedgade 19 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28555 Guldsmedgade 19]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 211

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Guldsmedgade 17

2026-10-20T08:04:04Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159194331267834, 10.20753468448858~[[Guldsmedgade 17]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159194331267834, 10.20753468448858
|align=right
}}</div>

Der er blevet drevet pensionat på adressen '''Guldsmedgade 17'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Guldsmedgade]].

== Guldsmedgade 17 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28554 Guldsmedgade 17]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 211

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Guldsmedgade 1

2026-10-20T08:03:31Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158272726740286, 10.206967258841267~[[Guldsmedgade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.158272726740286, 10.206967258841267
|align=right
}}</div>

=== Restaurationer i [[Guldsmedgade]] 1 ===
* [[Restaurant Bocken]] (ca. 1909-1945?)

== Guldsmedgade 1 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28543 Guldsmedgade 1]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 26

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Guldsmedgade 24

2026-10-20T08:02:58Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel=Guldsmedgade 24
|billede=Fil:000331506 l.jpg
|billedtekst= Volmerhus på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade. Foto: Poul Pedersen, 1987, Aarhus Stadsarkiv.
|bygningsnavn=Volmerhus
|motto=
|bygningstype= Etageejendom
|arkitektur=
|adresse= Guldsmedgade 24
|sogn= [[Aarhus Domsogn]]
|opført= 1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt= [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]]
|bygherre= Bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)]]
|totalentreprenoer=
|anlægssum=
|matrikel= Aarhus bygrunde 1084
|areal=1072m2
|højde=
|glmatrikel=
|gladresse=
|fhvbygninger=
|save=
|koordinater= 56.159053839571534, 10.207891454473483
|koordinatnavn=
|tekst=
|kulturmiljoe=
}}
[[Fil:000331511 l.jpg|350px|thumb|right|Facadetegning af Guldsmedgade 24-26 - kaldet Volmerhus. Stadsarkitektens Kontor, 1987, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Guldsmedgade 24''' er en del af hjørneejendommen '''[[Volmerhus]]''', der dækker adresserne Guldsmedgade 24, [[Guldsmedgade 26]] og [[Klostergade 22]]. Ejendommen ligger på hjørnet af [[Klostergade]] og [[Guldsmedgade]].

Volmerhus stod færdigt i 1898 og blev opført for bagermester [[Peer Jensen (1865-1928)|Peer Jensen]] og tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]].

===Arkitektur===
Volmerhus er opført i røde mursten i tre etager med en mansardetage. Murstensfacaden er forsynet med detaljer i formsten og cementpuds i nyrenæssancestil. Ud mod gaden er risalitter (dele af facaden er trukket frem i forhold til resten af facaden) med renæssancegavle. Første og sidste risalit mod Guldsmedgade har loggiaer (overdækket buegang - i dette tilfælde to lukkede altaner) i de to øvre etager. På hjørnet er en hængekarnap.

===Konditori siden 1898===
Siden indvielsen i 1898 har Guldsmedgade 24 været hjemsted for et konditori.

Indtil 1911 havde Peer Jensen selv et konditori på adressen. Konditoriet var dengang en nyskabelse i cafélivet, og her blev serveret kaffe, chokolade og kager, hvilket specielt det kvindelige publikum tog til sig.

Efter 13 år blev konditoriet overtaget af [[Jens Emmery (1874-1937)|Jens Emmery]], der få år tidligere havde åbnet et konditori i [[Skolegade 7]], hvor den konditorkæde, vi i dag kender som [[Emmerys Konditori|Emmerys]], teknisk set startede. Men Emmery flyttede nu sit konditori til Guldsmedgade 24. I 1918 købte Emmery hele ejendommen af Peer Jensen.

Emmery har således haft haft adresse på Guldsmedegade i over 100 år – dog i en lang årrække under navnet [[Emmerys eftf. Hougaard Frandsens Konditori]]. Fru Oda Hougaard Frandsen stod bag disken, fra hendes mand, som tidligere førstemand ved Emmerys, overtog konditoriet i 1939, til hun selv gav tøjlerne videre i 1996.

=== Se også ===
* [[Klostergadekvarteret]]

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28565 Guldsmedgade_24]}}

== Litteratur og kilder ==
* Preben Rasmussens Samling
* Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Grønnegade 71

2026-10-20T07:58:34Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.159107716155496, 10.20170615958407~[[Grønnegade 71]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.159107716155496, 10.20170615958407
|align=right
}}</div>

Forretningsejendom og historisk domicil på hjørnet af [[Grønnegade]] og [[Nørre Allé]].

===Byhistorisk og arkitektonisk betydning===
Bygningen blev opført i 1884 af [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], i dag Realkredit Danmark. Den blev taget i brug i 1885. Det var et af de allerførste eksempler på et finansdomicil i palazzo-stil i Aarhus, og det var samtidig den ældste, stadig eksisterende ejendom opført af en finansinstitution i byen. Arkitekten fremgår ikke af byggesagen, men kan formodentligt identificeres fra kreditforeningens bevarede arkiv på [[Erhvervsarkivet]].
[[Fil:Grønnegade 71.jpg|300px|thumb|right|Ny Jydske-Kjøbstad Creditforening, ca. 1900.]]

===Baggrund og oprettelse===
Ny jydske Kjøbstad-Creditforening blev oprettet i 1871 i Hjørring, men overflyttet til Aarhus i 1878. Først havde den til huse på 1. sal i en ejendom på [[Immervad]] hos boghandler [[Theodor Valdemar Thrue|Thrue]]. I årene 1880-1885 holdt foreningen til på førstesalen i [[Hans Broge (1822-1908)|Hans Broges]] nyopførte ejendom i [[Mindegade]] 10. Foreningens vækst skabte dog hurtigt pladsproblemer, ikke mindst fordi de mange panteprotokoller skulle opbevares i brandsikre omgivelser.

I 1885 fik foreningen derfor denne bygning i [[Grønnegade 71]] (dengang Ny Grønnegade). Foreningen har tilsyneladende ikke haft midler til selv at opføre ejendomme, for den aftalte med købmand Hans Broge, at han lod bygningen opføre efter foreningens tegning og overdrog den til foreningen, når den stod færdig og i øvrigt blev fundet tilfredsstillende. Prisen skulle svare til omkostningerne. Det skulle være en toetagers bygning. Foreningen fik hele stueetagen, og forretningsføreren flyttede ind på førstesalen. Der var centralvarme fra kælderen.

===Kreditforeningen===
Formålet med disse første kreditforeninger var at finansiere moderniseringen af købstadssamfundene gennem udstedelse af realkreditlån i en forening med kollektiv hæftelse. Lånene blev ydet som 1. prioritets pantsikkerhed i fast ejendom og blev udbetalt i obligationer. Før kreditforeningernes dannelse var ejendomsmarkedet finansieret gennem private lån og pantebreve, dog var der en mindre kreditkasse i København fra 1797. Kreditforeningerne udsprang ligesom den øvrige foreningsdannelse af Grundlovens foreningsfrihed.

===Kreditforeningen fraflytter===
Kreditforeningen befæstede sin position som Nørrejyllands førende kreditforening, og der var ikke længere plads i bygningen. I 1912 tog foreningen derfor det store domicil på [[Åboulevarden|Åboulevarden 69]] i brug. Grønnegade 71 blev herefter overtaget af købmand [[J. Abildgaard Stabell]]. Siden da rummede bygningen detailhandel og lejligheder, og der blev drevet et pensionat på adressen i 1930'erne.

===Bygningsmæssige ændringer===

I 1913 blev de første butiksvinduer etableret i stueetagen i forbindelse med købmandsforretningen. I 1928 blev der indrettet endnu en butik i den resterende del af stueetagen. Efterfølgende har der her været flere ombygninger - senest i forbindelse med en stor malerforretning. I 1914 blev der etableret to lejligheder og tre pigeværelser i bygningens mezzanineetage med en stor muret kvist mod Grønnegade og flere større vinduer mod Nørre Allé på bekostning af den ellers gennemgående konsolgesims. Det oprindelige skifertag er i nyere tid udskiftet til tagpap.

I 2012 lukkede farveforretningen Glodi som den foreløbigt sidste butik på stedet.

=== Debatteret nedrivning ===

På trods af mange indsigelser fra ejerforeninger, butikker og eksperter - bl.a. fra kommunens eget 'Lokalt Kulturmiljøråd', som pegede på ejendommens historiske værdi for bymiljøet - besluttede Aarhus Byråd i 2014 med stort flertal at tillade nedrivningen af bygningen. I 2016 blev et femetagers hus i grå og sandfarvede mursten med butik i stuen og lejeboliger opført.

==Grønnegade 71 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28344 Grønnegade 71]}}

==Litteratur og kilder==
*Den nye Kreditforening for Kjøbstadgrundeejere (Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening) Aarhus 1871 - 25. Januar - 1921. Et Jubilæumsskrift. Eliassen, P, Kolding 1921.
*Bygningsinspektoratet, byggesagsarkivet.
*https://stiften.dk/artikel/aarhus-byråd-vil-tillade-nedrivning-af-1800-tals-ejendom
*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 211

[[Kategori:Penge & økonomi]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & Logi]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Grøttrup

2026-10-20T07:41:38Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.26314384742744, 10.248615142144644~[[Grøttrup]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.26314384742744, 10.248615142144644
|align=right
}}</div>

'''Grøttrup''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Todbjerg Sogn]], [[Aarhus Nordre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Grøttrup hørte i perioden 1842-1970 til [[Todbjerg-Mejlby Kommune|Todbjerg-Mejlby Sognekommune]], hvorefter den kom ind under Aarhus Kommune.

== Historie ==
Gammelvej er formentlig den oprindelige landsbygade, langs hvilken før udskiftningen byens tre andre gårde lå. Kun én af dem er tilbage på den gamle plads, de to andre må være udflyttet meget tidligt, måske i forbindelse med udskiftningen; til gengæld er der opført en del beboelseshuse langs vejen, og mod nordøst er der udlagt to mindre landejendomme.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 3]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Terrænet er det småkuperede østjyske israndslinjelandskab, her med talrige lavninger, hvoraf mange er vandfyldte eller optaget af moser, der i vid udstrækning har tjent til tørvegravning. Gøttrup ligger i en sådan lavning, hvis laveste parti sydvest for byen har været mose, men nu er omdannet til småsøer.

Der findes en del træer omkring gårde og huse, men den betydelige spredning bevirker, at bevoksningen ikke er fremtrædende, og en lille granplantning ved byens sydlige udkant er heller ikke iøjnefaldende. Af meget kraftig positiv virkning er derimod mosen, der ved tørvegravning for størstepartens vedkommende er omdannet til søer. Et større højspændingsnet løber umiddelbart sydvest for landsbyen og indvirker således noget på udsigten til søerne.

[[Fil:DSC 8429--Goettrup.jpg|350px|thumb|right|Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]]

==== Bygninger og erhverv: ====
Fire gårde, seks beboelseshuse og to komplekser med kombineret funktion. Landsbyens funktion bedømt efter bygninger må betegnes som ca. 50 % henholdsvis landbrugs- og beboelsesorienteret.
Byen er en landejendomsby (fire fungerende landbrugsejendomme), hvad den dog på grund af den store spredning ikke umiddelbart giver indtryk af. Der er ingen service, men i et af de ældre huse er der efter krigen indrettet konfektionsfabrik.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er præget, men ikke domineret, af den gennemgående bivej, [[Mejlbyvej]] (fra omkring 1940). [[Gammelvej]] udgør den svagt trafikerede lokale vejforbindelse. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove eksisterer ikke.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 32
|-
| Antal bygninger || 28 bygninger fordelt på 12 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || Eksempel
|-
| Særkende for landsbyen || Gøttrups fysiske miljø er jævnt. Byen ligger i et reliefsmukt landskab, som der er fri udsigt til. Søområdet er et bemærkelsesværdigt positivt element, men bebyggelsen er for spredt til at give det potentielle landsbyindtryk, og bygningsbestanden er uinteressant.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Grøttrup på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107592 Grøttrup]}}

== Litteratur og kilder: ==
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

https://digdag.dk/

[[Kategori: Byer & bydele]]

[[Kategori: Søer]]

[[Kategori: Gader & veje]]

Teglgården

2026-10-20T07:36:13Z

Hemik:

<div class="tright">
{{#display_map:
56.15948729556956, 10.198905087372196~[[Teglgården]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.15948729556956, 10.198905087372196
}}
</div>
'''Teglgården''' er en større boligkarré nord for [[Vesterbro Torv]] beliggende mellem [[Teglværksgade]], [[Langelandsgade]] og [[Sejrøgade]]. Den store boligkarré stod færdig i 1927 og var blandt [[Arbejdernes Andels Boligforening]]s første større projekter i Aarhus.

Ved Teglgården blev karréens areal i midten udnyttet til et haveanlæg med bl.a. legeplads til børnene og rekreative områder til karréens voksne.

== Teglgården på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Teglg%C3%A5rden}}

== Litteratur og kilder ==

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]]

Grønningen

2026-10-20T07:33:16Z

Hemik:

[[Grønningen]] er en plads, der ligger i den indre by. Pladsen ligger, hvor [[Sejrøgade]] og [[Teglværksgade]] mødes med [[Grønnegade]].

Grønningen er etableret som en lille plads, hvor [[Thunøgade]], [[Sejrøgade]] og [[Teglværksgade]] mødes. Pladsen blev anlagt og navngivet i 1917.
Anlæggelsen af Grønningen skete i umiddelbar forlængelse af, at det daværende [[Langballes Teglværk]] blev nedlagt.
Pladsen er desuden omkranset af en fire- og femetagers bebyggelse, heraf flere karakteristiske rødstensbygninger.

===Adresser på pladsen===
[[Grønningen]] 1 ([[Teglgården]]) er opført i 1917, tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]]. Huset har et facadeudtryk, der synligt bærer præg af nybarokken og skaber dermed en markant 1½-etages, svungen gavlkvist et samspil med en fremtrædende midtrisalit og buet karnap på den nyklassicistiske matrikel [[Grønningen 2]], som arkitekt W. Thomas Kleemann (formentlig menes der [[Wilhelm Theiland Klemann (1884-1963)|Wilhelm Th. Klemann]]) har tegnet.

Grønningen 1, det vil sige den førnævnte Teglgården, er tegnet af arkitekterne [[V. Puck]] og [[Thorkel Møller]] for [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1921.
Bygningens hjørneparti, der har karakter af en borg, bidrager til, at Grønningen virker isoleret - som en lille afsondret plads.

=== Se også ===

[[Christian Carl Langballe (1805-1885)|Christian Carl Langballe]]

== Grønningen på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gr%C3%B8nningen Grønningen]}}

== Kilder ==

Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. afdeling 1983

[[Kategori: Torve & gader]]

Grønnegade 64

2026-10-20T07:29:41Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15970823495982, 10.201442671551215~[[Grønnegade 64]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15970823495982, 10.201442671551215
|align=right
}}</div>
'''Grønnegade 64''' er en adresse på [[Grønnegade]], hvorpå der i 1914 opførtes et grundmuret teglhængt vaaningshus i fire etager med kælder og mansardetage til beboelse. Bygningen blev opført for murermester Alf Knudsen og blev tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)| Axel Høeg-Hansen]] og er en forlængelse af en tilsvarende arkitektonisk opført bebyggelse i [[Grønnegade 66]], [[Grønnegade 68]] og [[Grønnegade 70]].

== Grønnegade 64 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=28334}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes Ejendomsarkiv

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Gravminder i Aarhus Domkirke

2026-10-20T07:24:42Z

Hemik:

[[Fil:000186201 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Domkirkes interiør, kalkmalerier og gravminder. På væggen til venstre ses en mindesten, mens der til højre i billedet kan anes fire forskellige epitafier, der hænger på forskellige vægge. Hammerschmidt Foto, ca. 1912, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''[[Aarhus Domkirke]] er fyldt med gravminder''', da den gennem tidens løb har været begravelsesplads til en stor del af byens borgere. Det var dog kun dem, der på grund af stand, rang eller formue var fremtrædende personer, som fik lov at blive stedt til hvile et så fornemt sted. Af samme grund er det en god kilde til at udpege, hvem der har udmærket sig særligt meget i Aarhus gennem århundrederne.

Domkirken havde længe en kirkegård klos op ad kirkebygningen, men også den indvendige plads under gulvet blev udnyttet. I 1805 blev det dog forbudt at foretage begravelser her, men gravene, der allerede var oprettet, blev bibeholdt, og ligeså blev gravminderne over de begravede.

De talrige gravminder, der hovedsageligt fortæller om biskopper, adelige og bedsteborgere fra de allerøverste samfundslag, findes i mange forskellige typer, former, materialer og størrelser. Nogle enkelte gravlagte har hele kapeller tilegnet dem og deres familie, mens de fleste andre har mindre gravminder, der er placeret rundt omkring i kirkens hovedrum. Disse er især udgjort af gravsten og gravfliser, epitafier og mindetavler. Adskillige af dem er blevet genbrugt til nye grave eller er forsvundet helt, så i dag kender vi kun til et udsnit at de fortidige aarhusianere, der er blevet begravet i domkirken.

===Liste over gravminderne i Aarhus Domkirke===
Nedenfor findes en liste over gravminderne i Aarhus Domkirke. Listen indeholder kun gravminder, der stadig befinder sig i kirken, mens forsvundne gravminder er udeladt. Ligeledes er gravminder over ukendte personer, eksempelvis fordi indskriften ikke kan tydes, udeladt.

{| class="wikitable sortable"
|+ Gravminder i Aarhus Domkirke
|-
! Gravmindets type !! Opførelsesår !! De(n) gravlagte !! Noter m.m.
|-
| Mindetavle || 1572 || [[Wormfamilien]] || Ophængt nær Wormernes murede begravelse. Tavlen nævner 10 personer med dødsår fra 1565 til 1622. En af de nævnte er [[Johan Worm (1529-1601)]]. Befinder sig i søndre sideskib
|-
| Epitaf || 1576 || Adelsmand [[Erik Podebusk (-1573)]] og hustru [[Sidsel Oxe (-1593)]] || Befinder sig i koret
|-
| Mindetavle || 1584 || Byfoged [[Torkild Pedersen Abildgaard|Torkil Abildgaard (-1557)]] og broderen [[Peter Abildgaard (-1556)]] || ---
|-
| Epitaf || 1621 || Kæmner [[Peder Pedersen Saxe (1550-1621)]] og hustru Maren Terkelsdatter Abildgaard (-1614) || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || ukendt || Byfoged [[Jørgen Heitwinkel (-1636)]] || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1633 || Adelsmand [[Jørgen Skeel (1578-1631)]] og hustruerne, Kirsten Lunge (1581-1609) og Jytte Brock (1595-1640) || Befinder sig i koret
|-
| Epitaf (fragmenter) || 1637 (ca.) || Godsejer [[Laurits Lindenov (1583-1635)]] og hustruerne Sidsel Lunge (1586-1614) og Anne Friis (1587-1657) || Befinder sig i Lindenows kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1639 (ca.) || Adelsmand [[Laurids Ebbesen Udsen (1559-1646)]] og hustruerne Ellen Goye (1540-1626), Lisbeth Arenfeldt (1608-1632) og Sophie Staverskov (-1668) || Befinder sig i Laurids Ebbesens kapel i nordre sideskib. I dette kapel er også den legendariske sømand [[Christian Jacobsen Drakenberg]] begravet
|-
| Epitaf || 1653 (eller før) || Kannik ved domkirken [[Svend Hansen Arboe (1597-1658)]] og hustru Helle Jensdatter (1600-1680) || Snitværksarbejde. Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1653 (eller før) || Borgmester [[Anders Lydichsen|Anders Lydichsen (ca. 1597-1664)]] og hustru Maren Clemindtzdatter (-1690) || Domkirkens største epitaf
|-
| Epitaf || 1654 || Borgmester [[Rasmus Nielsen Skriver (1653)|Rasmus Nielsen Skriver (-1653)]] og hustru Magdalene Matthiasdatter (-1672)|| Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1654 (ca.) || Borger [[Hans Michelsen Storm (1596-1659)]] og hustru Karen Sørensdatter (1607-1642) samt to af deres sønner || Befinder sig i søndre koromgang
|-
| Epitaf || 1655 || Rådmand [[Peder Rasmussen (1590-1653)]] og hustruerne, Karen Mikkelsdatter (1570-1627) og Appelonne Laursdatter (1612-1650) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1656 || Adelsmand [[Otte Skeel (1605-1644)]] til Katholm og hustru Ide Lunge (1612-1671) || Befinder sig i koret
|-
| Epitaf || 1657 (ca.) || Ridder [[Christian Thomesen Sehested (1590-1657)]] til Stovgaard og hustru Mette Rosenkrantz [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)|Holgersdatter]] (1600-1644) af Rosenholm samt deres tre døtre || Stærkt reduceret ift. sin oprindelige størrelse. Befinder sig i Sehesteds kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1660 (ca.) || Biskop [[Jacob Matthiesen (1602-1660)|Jacob Matthiesen Aarhus (1602-1660)]] og hustru Anna Casparsdatter Bartolin || Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1666 (eller før) || Rådmand [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1604-1686)]] og hustru Margrethe Clausdatter (1595-1673) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1666-1692 (ca.) || Organist ved domkirken og forstander i hospitalet [[Johan Utrecht (1608-1661)]] hustru Anna Thomesdatter Reisen (1607-1692) || Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Mindetavle || 1675 || Købmand [[Michel Lassen (1626-1709)]] og hustru Citzel Jensdatter (1635-1704) || Materialer: Kalksten med senere tilsat trætavle
|-
| Epitaf || 1682-1683 || Borgmester [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)]] og hustru Margrete Christensdatter (1625-1689) samt rådmand [[Søren Michelsen Malling (1642 - 1682)|Søren Michelsen Malling (1642-1682)]] og hustru Anna Seyersdatter (1647-1683)|| Befinder sig i nordre koromgang
|-
| Epitaf || 1686 || Jurist [[Nicolaus Broberg (1637-1674)]] og hustru Kirstine Hansdatter Drostrup (1647-1731)|| Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Epitaf || 1690 (ca.) || Assessor i Admiralitetskollegiet [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lasson (1624-1690)]] og hustru Karen Benedixdatter (1638-1669) || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1691 (ca.) || Biskop [[Erik Mogensen Grave (1624-1691)]] og hustru Anna Zanders Henriksdatter || Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1693 || Handelsmand og overformynder [[Jens Rasmussen Lassen|Jens Rasmussen Lasson (1644-1693)]] og hustru Anne Jacobsdater Winter (1647-1713) || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1696 (ca.) || Overformynder [[Rasmus Pedersen Thestrup (1588-1656)]] med hustru og børn || Befinder sig i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1696 (eller senere) || Landkommissarius [[Jesper Nielsen Hutfeld (1626-1696)]] og hustru Citzel Clementin (1642-1712) || Udført af Thomas Quellinus. Befinder sig i det Hutfeldske kapel i nordre korsarm
|-
| Epitaf || 1702 || Biskop [[Johan Braem (1648-1713)]] og hustru Medea Harboe (1652-1709) samt sønnen [[Gothard Braem (1688-1733)]] || Udført af Thomas Quellinus. Befinder sig i landemodesalen
|-
| Gravmonument || 1704 || Adelsmand [[Constantin Marselis (1647-1699)]] og hustru [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)]] samt hendes anden mand, baron [[Peter Rodsteen (1662-1714)]] || Udført af Thomas Quellinus, bestilt af Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706). Befinder sig i Marseliskapellet
|-
| Epitaf || 1718 || Kgl. kontrollør ved Søtolden [[Hans Terchelsen Rosenqvist (1657-1726)]] og husturerne Karen Lauritz Datter (1662-1717) og Maria Jensdatter || Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Epitaf || 1725 || Stiftsskriver [[Christen Jensen Wegerslev (1650-1723)]] || Materialer: Sandsten og marmor med detaljer i egetræ. Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1727 || Købmandshustru Else Ollufsdatter (-1725) || Opsat af købmand Jens Andersen Müller (1668-1741) for sin hustru. Befinder sig i midterskibet
|-
| Epitaf || 1738 || Købmand [[Michel Pedersen Borre (1669-1724)]] og hustru Anne Mogensdatter Blach (1692-1726) || Befinder sig i midterskibet
|-
| Mindetavle || 1743 (ca.) || Skipper [[Frans Mortensen Aarhuus (1692-1743)]]|| Materialer: Træ
|-
| Epitaf || 1745 || Biskop [[Johannes Ocksen (1667-1738)]] og hustru Anna Petersen (1671-1743)|| Mindre epitaf i træ. Befinder sig i landemodesalen
|-
| Mindetavle || 1750 (ca.) || Borger [[Johan Zimmermann (1673-1750)]] og hustru Karen Sørensdatter (1667-1749) || Materialer: Træ
|-
| Epitaf || 1765 || Biskop [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]] og hustru Karen Welleius (1687-1767) || Materialer: Træ med marmorskriftplade. Befinder sig bag altertavlen
|-
| Mindetavle || 1784 || Assessor [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lasson (1624-1690)]] og hans oldebarn frøken Hedevig Margretha Lasson (1743-1785) || Materialer. Hvid marmorsten
|-
| Mindetavle || 1805 || Biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]] || Materialer: Sort marmor
|-
| Mindetavle || 1833 || Biskop [[Poul Mathias Bildsøe (1710-1777)]] og svigersønnen professor [[Thure Krarup (1739-1808)]] || Materialer: Brunrød sandsten
|-
| Mindetavle || 1868 || Godsejer og oberst [[Christoffer Hvas (1598-1658)]] || Materialer: Hvid marmor. Opsat i 1868 af justitsråd F. Hvass.
|-
| Mindetavle || 1868 || Kapitelsskriver ved domkirken [[Jens Hvas (1630-1709)]] og hustru Karen Frantsdatter || Opsat i 1868 af justitsråd F. Hvass.
|-
| Mindetavle || 1875 || Underkorporal [[Anders Petersen (1835-1864)|Andreas Petersen (1835-1864)]] || Materialer: Hvid marmor. Mindetavlens indskrift angiver fejlagtigt navnet ''Andreas'', da underkorporalen, som den blev opført som minde for, hed ''Anders'' Petersen. Han blev såret på Dybbøl Banke den 18. april og døde på lazaret i Flensborg den 9. maj 1864. Flensborgerne skænkede mindetavlen til Aarhus Domkirke i 1875 og i 1876 blev den opsat.
|-
| Gravsten || 1306 || Biskop [[Jens Assersøn (-1306)]] || ---
|-
| Gravsten || 1424 (ca.) || Biskop [[Bo Mogensen Lang (-1423)]] || Indskriften ender med sætningen: "Du som læser dette med eftertænksomt sind, husk, du skal dø"
|-
| Gravsten || 1482 (ca.) || Biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Biskop [[Eiler Madsen Bølle (-1501)]] || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Adelsmand [[Evert Eriksen Thott]] og hustru Margrete Bølle || ---
|-
| Gravsten || 1500 (ca.) || Biskop [[Niels Clausen Skade (-1531)]] || Domkirkens største gravsten
|-
| Gravsten || 1511 (ca.) || Kannik Peder Nielsen || ---
|-
| Gravsten || 1557 (ca.) || Biskop [[Mads Lang (-1557)]] || Første lutherske biskop i Aarhus
|-
| Gravsten || 1560 (ca.) || Biskop i Odense Knud Gyldenstjerne (ca. 1490-1560) og hustru Judit Podebusk (Ca. 1492-1573) samt hendes far Predbjørn Podebusk (ca. 1460-1541) || ---
|-
| Gravsten || 1563 (ca.) || Befalingsmand på [[Aarhusgård|Aarhusgaard]] [[Jens Juel (-1563)]] til Alsted og hustru Anne Skramsdatter (-1581) || ---
|-
| Gravsten || 1567 || Adelsmand [[Jørgen Bernekov (-1567)]] til Kjellerup hustru Anne Clausdatter (-1565) || ---
|-
| Gravsten || 1575 || Kannik [[Johan Hansen Lønborg (1607-1682)]] og hustru Christentze Jensdatter (1622-1667) || Med sekundær indskrift fra o. 1667
|-
| Gravsten || 1576 (eller før) || Kantor og hospitalsforstander [[Thomas Riber (- 1576)|Thomas Riber (-1576)]] og hustru Anne || Større dele af indskriften mangler
|-
| Gravsten || 1576 || Adelsmand [[Erik Podebusk (-1573)]] til Bidstrup og hustru [[Sidsel Oxe (-1593)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1577 (ca.) || Adelsbørnene Erik Bjørnsen (1569-1577) og Birgitte Urne (1573-1577) || Ung søn af adelsmanden [[Bjørn Andersen (1532-1583)]] til Stenalt og ung datter af adelsmanden [[Axel Urne (-1577)]] til Søgaard.
|-
| Gravsten || 1580 || Adelsmand [[Christen Munch (ca. 1530-1579)]] til Taagerup og hustruerne Else Jensdatter Ulfstandz og Dorithe Gyldenstiern || ---
|-
| Gravsten || 1587 (ca.) || Adelskvinde [[Mette Urne (-1587)]] || ---
|-
| Gravsten || 1599 (ca.) || Læge [[Peder Hansen (1557-1599)]] || ---
|-
| Gravsten || 1575 (ca.) || Magister [[Jens Nielsen Mundelstrup (1657-1701)]] og hustru Cæcilia Jensdatter Müller (1664-1747) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1701
|-
| Gravsten || 1600 (ca.) || Skipper [[Niels Andersen (1600-1668)]] og hans bror skipper [[Jens Andersen (1612-1675)]] samt dennes hustru Maren Ollufsdatter (1616-1681) || Genbrugt gravsten med sekundær indskrift fra o. 1680
|-
| Gravsten || 1608 || Borger Lauritz Rasmussen (-1608) og dennes søskende, der løbende døde efterfølgende, samt [[Niels Eskesen|Niels Eskesen (1637-1651)]] || Med sekundær indskrift fra o. 1651
|-
| Gravsten || 1609 (ca.) || Borgerdatter Anna Jensdatter (1596-1609) og dennes lillebror, Walentinus Egidius (1606-1606) || Børn af magister og senere biskop [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].
|-
| Gravsten || 1610 (ca.) || Oprindeligt over boghandler [[Jacob Abel (-1610)]] og hustru (-1631). Genanvendt i 1699 til købmand [[Jens Søndergaard]] og i 1755 til borgmester [[Ulrich Christian Müller|Ulrich Christian Müller (1710-1756)]] samt hustruerne Dorothea Kirstine Kiersgaard (1718-1754) og Anne Marie Schönnau || Genanvendt to gange
|-
| Gravsten || 1605 (ca.) || Købmand [[Mogens Mogensen Skov (-1678)]] og Giertrud Bartholomeidatter (-1682) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1682
|-
| Gravsten || 1613 (ca.) || Kantor og sognepræst ved [[Vor Frue Kirke]] [[Christen Stub (-1621)]] og hustruerne Barbra Knoff (-1606) og Anne Nielsdatter (-1613) || ---
|-
| Gravsten || 1617 (ca.) || Adelsmand [[Jørgen Skeel (1578-1631)]] og hans første hustru Kirsten Lunge (1581-1609) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1615 (ca.) || Rådmand [[Niels Christensen Friis ( - 1621)|Niels Christensen Friis (-1621)]] og hustru Karen Knudsdatter (-1615) || ---
|-
| Gravsten || 1616 (ca.) || Rådmand [[Niels Ibsen ( - 1642)|Niels Ibsen (1570-1642)]] og hustru Maren Olufsdatter (1590-1680) || ---
|-
| Gravsten || 1617 (ca.) || Oprindeligt over rådmand [[Oluf Sørensen Bonde (- 1617)|Oluf Sørensen Bonde (-1617)]]. Genanvendt i 1791 til købmand Jens Antonisen (1724-) og hustru Maria Christina Sonberg (1716-1795) || Med sekundær indskrift fra 1791
|-
| Gravsten || 1619 (ca.) || Oprindelig over kantor og præst Bonde Jensen (-1576), sognepræst og kannik Niels Villadsen (-1624) og deres fælles hustru Anne Jensdatter (-1619). Genanvendt i 1758 til kgl. kontrollør Valentin Feth og hustru Birthe Feth || Med sekundær indskrift fra 1758
|-
| Gravsten || 1620 || Kgl. livlæge [[Matthias Jacobsen Riber (1570-1636)]] og hustru Ingeborg Hansdatter (1584-1614) || ---
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Rådmand [[Clemen Jensen Smagbier (- 1626)|Clement Jensen (-1626)]] og hustruerne Maren Christensdatter (-1597) og Anne Olofsdatter (-1650) || ---
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Lærer C.H. Blichfeld (-1726) og jomfru M.H.D. Blichfeld (-1748) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1748
|-
| Gravsten || 1600-1625 || Kaptajn Andreas Søbøtker (-1752) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1752
|-
| Gravsten || 1622 (ca.) || Købmand [[Hans Albretsen Wood (1564-1650)]] og hustru Maren Jensdatter (1565-1622) samt Albret Hansen Wood || ---
|-
| Gravsten || 1623 (ca.) || Kæmner [[Jens Nielsen Mørche (1576-1627)|Jens Nielsen Mørk (1576-1627)]] og hustuerne Maren Jensdatter (1581-1618) og Margrethe Klausdatter || Sidstnævnte er også at finde på gravstenen over hendes anden mand, [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1603-1685)]]
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Kannik og præst [[Christen Nielsen Foss (1553-1625)]] || ---
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Rådmand [[Hans Andersen Grønbæk (- 1662)|Hans Andersen Grønbek (1581-1662)]] og hustruerne Karen Pedersdatter Saxe (1583-1616) og Kiersten Lauritzdatter || ---
|-
| Gravsten || 1625 (ca.) || Købmand [[Mickel Jensen Tunboe (1649-1723)]] og hustruerne Maren Sørensdatter (1639-1681) og Giertrud Mickelsdatter (1647-1718) samt sønnen [[Mickel Mickelsen (1685-1705)]], dennes svoger købmand [[Niels Jensen Hagested (-1712)]] og dennes hustru Maren Mickelsdatter Tunboe (-1747) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1723
|-
| Gravsten || 1626 (ca.) || Hofmester og kgl. befalingsmand [[Manderup Parsberg (1541-1626)]] til Hagesholm og hustru Ingeburg Iuel Hartvigsdatter til Kolderup || ---
|-
| Gravsten || 1635 (ca.) || Kaptajn og kgl. velbestalter [[Lauritz Andersen Holst (-1635)]] || ---
|-
| Gravsten || 1638 (ca.) || Kæmner [[Jens Madsen ( - 1650)|Jens Madtzen (1574-1650)]] og hustru Else Mickelsdatter (1574-1638) || ---
|-
| Gravsten || 1641 (ca.) || Kannik [[Peder Pedersen Saxe (1550-1621)|Peder Pedersen Saxe Aarhus (1585-1641)]] og hustruerne Sophrosyne Schewselius (-1622) og Ursula Andersdatter || ---
|-
| Gravsten || 1642 (ca.) || Provst, førstepræst og kannik [[Påske Jensen Høve (1588-1642)]] og hustru Mette Christensdatter || ---
|-
| Gravsten || 1646 (ca.) || Borgerhustru Elisabeth Menelaidatter (1614-1646) || Hustru til magister, rektor og senere professor i København Jacob Knudsen
|-
| Gravsten || 1647 || Kæmner [[Gregers Nielsen ( - 1643)|Gregers Nielsen (1576-1643)]] og hustruerne Dorite Hellisdatter (1552-1628) og Anne Jensdatter (1613-1672) || ---
|-
| Gravsten || 1648 (ca.) || Møllefæster [[Jacob Laursen Møller (-1673)]] og hustru Engel Andersdatter (1620-1648) || ---
|-
| Gravsten || 1650 (ca.) || Rådmand [[Peder Rasmussen (1590-1653)|Peder Rasmussen (-1653)]] med hustruerne Karen Mickelsdatter (1571-1627) og Appelonne Lauritzdater (1612-1650) || ---
|-
| Gravsten || 1625-1650 || Købmand [[Michel Lassen (1626-1709)]] og hustru Cidsel Jensdatter (1635-1704) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1709
|-
| Gravsten || 1625-1650 || Købmand [[Niels Jensen Kieldrup (1740-1789)]] og hustruerne Edel Maria Galten (1744-1769) og Dorethea Cornelia Sparre (1746-1783) || Den oprindelige skrift er slebet væk og erstattet med sekundær indskrift fra o. 1784
|-
| Gravsten || 1652 (ca.) || Borgmester [[Hans Jostsen (- 1652)|Hans Jostsen (-1652)]] og hustru Karen Clausdatter (1599-1665) || ---
|-
| Gravsten || 1660 || Rådmand [[Peder Sørensen ( - 1668)|Peder Sørensen]] og hustru Else Fredriksdatter (1592-1660) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1664 (ca.) || Borgmester [[Anders Lydichsen]] og hustru Maren Clemensdatter || Befinder sig i søndre korsarm
|-
| Gravsten || 1665 || Magister [[Hans Enevoldsen Brochmand (1821-1664)]] || ---
|-
| Gravsten || 1673 || Borger [[Jens Sørensen (1610-1658)]] og handelsmand Hans I. Strømensøn (1627-1669) og deres hustru Margrete Chrestensdatter (-1686) || ---
|-
| Gravsten || 1674 || Rådmand [[Søren Sørensen Ugelbølle (1603 - 1685)|Søren Sørensen Ugelbølle (1603-1685)]] || ---
|-
| Gravsten || 1682 || Præstehustru Cecilie Uch || Hustru til sognepræst ved domkirken og provst i [[Hasle Herred]]. På stenen står der: ''I denne dydens urne ligger fromhed og retskaffenhed, den himmelske Cecilie Uch, et langt liv værdig. Claus Andersen, med tilnavnet Trondhjem, beder nat og dag om, at han må komme til at ligge ved siden af.''
|-
| Gravsten || 1688 || Borgmester [[Jacob Michelsen ( - 1678)|Jacob Mickelsøn (-1678)]] og hustru Cidtel Nielsdatter (1620-1674) || ---
|-
| Gravsten || 1699 || Handelsmand [[Mickel Andersen Wern (1648-1713)]] og hustru Maren Pedersdatter (1640-1719) || ---
|-
| Gravsten || 1709 (ca.) || Handelsmand [[Jørgen Andersen Hørning ( - 1707)|Jørgen Andersen (1638-1707)]] og hustru Edel Christensdatter (1635-1709) || ---
|-
| Gravsten || 1716 (ca.) || Handelsmand [[Michel Sørensen Due|Mickel Sørensen Due (1647-1716)]] og hustru Mette Christensdatter (1648-1716) || ---
|-
| Gravsten || 1720 || Assessor i Admiralitetskollegiet [[Jens Lassen (1624-1690)|Jens Lassen (1626-1690)]] og hustru Karen Benedixdatter (1638-1669) || Genanvendt, ældre sten. Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1725 (ca.) || Købmand [[Kield Iversen Bendstrup (ca. 1733-1797)|Kield Iversen (-1797)]] og hustru Karen Jørgensdatter (-1785) || Måske genanvendt, ældre sten med sekundær indskrift fra 1781.
|-
| Gravsten || 1731 || Kæmner [[Jens Andersen Møller (1668-1741)|Jens Andersen Müller (1668-1741)]] og hustru Else Olufsdatter (1660-1725) || ---
|-
| Gravsten || 1744 (ca.) || Borgmester [[Thøger Clemmensen Kjersgaard (1666-1744)|Tøger Clemensen Kiersgaard (1667-1744)]] og hustruerne Cecilia Rasmusdatter Wærn (-1713) og Maren Olufsdatter (1695-1778) || ---
|-
| Gravsten || 1751 || Biskop [[Peder Jacobsen Hygom (1692-1764)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravsten || 1771 (ca.) || Handelsmand [[Peder Jensen Skriver|Peder Jensen Schriver (1715-1771)]] og hustru Maren Mogensdatter (1725-) || ---
|-
| Gravsten || 1784 || Handelsmand [[Frederik Jepsen Raae (1723-1783)|Friderich Raae (1723-1783)]] og hustru Cicilia Jensdatter Ahrendal (1719-1794) || ---
|-
| Gravsten || 1785-86 || Adelskvinde Hedevig Margaretha de Lasson (1743-1785) || Datter af etatsråd [[Thøger de Lasson (1706-1772)]] og Benedicta Antoinette Rosenørn
|-
| Gravsten || Ca. 1800 (ca.) || Prokurator [[Christian Westergaard (1750-1807)|Christian Westergaards (1750-1807)]] børn: Jørgen Hee (1788-1790), Dorthe Margrethe (1789-1790), Hans Jørgen (1790-1795) og en dødfødt søn (1800) || ---
|-
| Gravflise || 1649 (ca.) || Kunstmaler [[Johan Jørgensen Kulbars (-1649)]] og Lene Jensdatter || ---
|-
| Gravflise || 1650 (ca.) || Maria Benedigtsdatter og Peder Mouridtzsøn || ---
|-
| Gravflise || 1665 (ca.) || Apotekersøn Gotfried Gesius (-1665) || Søn af apoteker i Aarhus [[Jacob Gotfred Gesius (1634-1711)]]
|-
| Gravflise || 1675 (ca.) || Borgmester [[Niels Madsen ( - 1680)|Niels Madsen (-1680)]] og hustru Maren Rasmusdatter (-1710) || ---
|-
| Gravflise || 1680 || Rådmand [[Jacob Nielsen (- 1661)|Jacob Nielsen (-1661)]] og hustru Giertrud Lauridtzdatter (-1680) || ---
|-
| Gravflise || 1684 (eller senere) || Rådmand [[Hans Bendixen Harding (1634-1712)]] og hustruerne Mette Jensdatter Winter (-1681) og Margrethe Falenkamp (-1749) || ---
|-
| Gravflise || 1687 (ca.) || Visiterer og kontrollør [[Peder Rasmussen Halkier (1633-1698)]] og hustru Maren Rasmusdatter (-1688) || ---
|-
| Gravflise || 1688 || Købmand [[Søren Olufsen (-1687)]] og hustru Maren Gundersdatter (-1706) || ---
|-
| Gravflise || 1690 || Organist ved domkirken og forstander i hospitalet [[Johan Utrecht (1608-1661)]] hustru Anna Thomesdatter Reisen (1607-1692) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1699 || Handelsmand [[Hans Sørensen Gylling ( - 1691)|Hans Sørensen Gylling (-1691)]] og Bergete Jensdatter (1705) || ---
|-
| Gravflise || 1699 || Kæmner [[Caspar Nielsen Brandt (1641-1695)|Casper Nielsen Brantis (-1695)]] og Annæ Kielsdatter (-1711) || ---
|-
| Gravflise || 1699 || Stiftsprovst [[Ludvig Pontoppidan (-1706)]] og hustru Else Sophie Christensdatter Spend (-1707) || ---
|-
| Gravflise || 1700 || Rektor [[Anders Nielsen Regel (-1661)]], hans første og anden hustru, Margrethe Mogensdatter (-1661) samt [[Peder Christensen Basballe (-1711)]] og hustru Karen Andersdatter Regel (-1712) || ---
|-
| Gravflise || 1700 || [[Peder Pedersen Mørch (-1690)]] og hustru Maren Sørensdatter (-1713) || ---
|-
| Gravflise || 1700 (ca.) || Borgmester [[Michel Michelsen Malling (1638-1701)]] || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1701 || Byfoged [[Jens Nielsen Oustrup ( - 1699)|Jens Nielssøn Oustrop (-1699)]] og hustru Marie Jensdatter samt hendes anden mand, byfoged [[Oluf Andersen Løche|Ole Andersen (-1732)]] || ---
|-
| Gravflise || 1702 (ca.) || Karen Jacobsdatter Bødkers (1633-1702) || ---
|-
| Gravflise || 1702 || Købmand [[Niels Jensen Harlev (-1697)]] og hustru Maren Willumsdatter Thestrup samt hendes tredje mand, købmand og kæmner [[Jørgen Nielsen Friis ( - 1706)|Jørgen Nielsen Friis (-1709)]] || ---
|-
| Gravflise || 1704 (ca.) || Oberst [[Christian Bartholin (-1704)]] || ---
|-
| Gravflise || 1705 || Christen Knudsen og Else Poulsdatter || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1706 (ca.) || Skipper [[Peder Nielsen Læsøe (-1706)]] og hustru Anne Jørgensdatter (-1700) || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1706 || Rådmand, købmand og skipper [[Tønnes Michelsen (1663-1728)]] og hustru Birgitte Olufsdatter Hofgaard (-1734) samt måler og vejer [[Christen Jørgensen Skaarup ( - 1736)|Christen Jørgensen Skaarup (-1731)]] og hustru Maren Pedersdatter Lassen (-1709) || ---
|-
| Gravflise || 1709 || [[Hans Nielsen Todberg (-1709)]] || ---
|-
| Gravflise || 1710 || Præsteenke Anne Sørensdatter || Usikkerhed omkring den begravede
|-
| Gravflise || 1710 || Kontrollør [[Hans Terchelsen Rosenqvist (1657-1726)]] og hustru Karen Lauritzdatter (1662-1717) || Har også et epitaf hængende i kirken
|-
| Gravflise || 1710 || Købmand [[Jesper Sørensen Herskind]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1711 || Kæmner [[Jes Fæstersen ( - 1709)|Jess Fæstersen Farver (-1709)]] og hustru Mette Hansdatter Harding (-1709) || ---
|-
| Gravflise || 1712 || Skipper [[Marcus Mortensen Læssø (-1707)]] og hustru Kirsten Nielsdatter Engelbret (-1712) || ---
|-
| Gravflise || 1713 || [[Christen Overgaard]] og hustru Anne Hansdatter Gierne || ---
|-
| Gravflise || 1714 || Kirkeværge [[Christen Michelsen Secher (1660-1729)]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1714 || [[Niels Rasmussen Haarup (-1740)]] og hustru Karen Nielsdatter Brandt (-1720) || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1714 || [[Søren Rasmussen Bage]] (Bagge, Bager) og hustruerne Karen Jensdatter og Anne Maria Nielsdatter Sicher (-1738) || ---
|-
| Gravflise || 1716 || Kapellan ved domkirken [[Jens Lauritzen Harlev (-1716)]] og hustru Mette Johansdatter Lønborg (-17264 || ---
|-
| Gravflise || 1717 || Borgmester i København og tidligere borger i Aarhus [[Jørgen Fogh (1631-1685)]] og hustru Catharine Schumacher (1645-1699) || ---
|-
| Gravflise || 1721 || [[Las Nielsen Wissing]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1724 (ca.) || Elisabeth Pallisdatter (1656-1724) || ---
|-
| Gravflise || 1725 (ca.) || Kapellan [[Hans Jacob Block (1690-1725)]] || ---
|-
| Gravflise || 1729 || Maren Pedersdatter Thodberg (-1729) || Enke efter skipper [[Peder Rasmussen Thodberg (-1698)]]
|-
| Gravflise || 1720'erne || [[Mads Rasmussen Haarup (-1739)]] og hustru Gertrud Pedersdatter Kryssing || ---
|-
| Gravflise || 1730 || Sejlmager [[Johannes Hansen Buxlund]] og hustru || ---
|-
| Gravflise || 1731 || Assessor og handelsmand [[Jørgen Pedersen Westergaard (ca. 1685-1743]] og hustru Maren Olufsdatter Kryssing (1696-1763) || ---
|-
| Gravflise || 1733 || Købmand [[Christen Nielsen Haarbye (-1753)]] og hustruerne Johanne Laursdatter (-1726) og Maren Mortensdatter Wærn || ---
|-
| Gravflise || 1734 || Vinhandler [[Andreas Christensen Nyegaard (-1734)]] og hustru Marie Nielsdatter Brøchner samt hendes anden mand vinhandler [[Mads Pedersen Galthen (-1765)]] || ---
|-
| Gravflise || 1736 || Dorothea Christensdatter (-1759) og hendes første mand [[Claus Jørgensen Fynboe (-1716)]] || Hendes anden mand kirkeværge [[Peder Andersen (-1735)]] havde tidligere en gravflise sammesteds, men den er nu forsvundet
|-
| Gravflise || 1742 || Forpagter på [[Skårupgård]] [[Lauridts Pedersen Fogh (-1742)]] og hustru Christiana Stivart Moht (-1773) || ---
|-
| Gravflise || 1742 || Skipper [[Frantz Mortensen Aarhus (-1743)]] og hustru Johanne Frandsdatter || Usikkerhed omkring de begravede
|-
| Gravflise || 1743 (ca.) || Lektor [[Oluf Worm (1672-1743)]] || ---
|-
| Gravflise || 1758 (ca.) || [[Jens Glan (1678-)]] og hustru Maren Jensdatter (1679-1758) || ---
|-
| Gravflise || 1760 (ca.) || Købmand [[Mathias Thomasen Sabroe]] || ---
|-
| Gravflise || 1771 (ca.) || Skipper [[Knud Nielsen Bech (-1771)]] og hustru Anne Sorensdatter Gylling (-1770) || ---
|-
| Gravflise || 1778 (ca.) || Købmand [[Rasmus Thomasen Sabroe ( - ca. 1772)|Rasmus Thomasen Sabroe]] || ---
|-
| Gravflise || 1799 || Købmand [[Lauritz Gieding (-1811)]] og hustru Johanne Jensen (-1818) || ---
|}

===Se også===
*[[Aarhus Domkirke]]
*[[Aarhus Stift]]
*Byvandringen [https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/gravminder/biskop-adel-og-bedsteborgere-i-aarhus-domkirke/ ''Biskop, adel og bedsteborger i Aarhus Domkirke''] fra projektet [https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/gravminder/ ''Gravminder''] på Aarhus Stadsarkivs hjemmeside.

== Aarhus Domkirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Aarhus+Domkirke Se arkivalier om Aarhus Domkirke]}}

==Litteratur og kilder==
*Nationalmuseet om Aarhus Domkirke - inventar og gravminder, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/aarhus-domkirke/
*Dansk biografisk leksikon på runeberg.org, http://runeberg.org/dbl/
*Grethe Foss: "Århus Domkirke", 1982

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori:Skulpturer & offentlig kunst]]

Giber Å

2026-10-20T07:14:25Z

Hemik:

[[Fil:Vadested over Giber Å.JPG|thumb|280px|right|Et vadested gennem Giber Å tæt på stien "Fædriften" ved [[Fulden]] i 2020. Foto: Sten Porse.]]

'''Giber Å''' (tidligere skrevet Gibber Å) har sit udspring ved Testrup Mose i [[Tranbjerg]] og sit udløb i Kattegat ved [[Fiskerhuset ved Giber Å|Fiskerhuset]] ved Moesgård Strand i [[Strandskoven]].

Giber Å får sit første vand fra to bække: Ballebæk, der afvander [[Tulsebæk]] fra [[Tranbjerg]], og Morsebæk, som har sit vand fra Testrup Mose. Ved tilløb fra sin venstre side modtager Giberen først vand fra en lille bæk, der udspringer umiddelbart øst for Mårslet. Dernæst fra [[Kapelbæk]]ken, der afvander engene syd for [[Hørret Skov]], og som løber til Giber Å, kort før åen passerer Fulden. Ved tilløb fra åens højre side får den først vand fra Beder Bæk, som udspringer ved én af de gamle mergelgrave på Vilhelmsborgs jorde vest for [[Beder]]. Endelig får Giber Å tilløb nord for Beder og fra åens højre side af [[Hovedgrøften]], der afvander engområderne mellem Beder og Malling.

Den har en længde på 12 km. Den passerer undervejs [[Mårslet]] og [[Beder]] samt herregården [[Vilhelmsborg]] og [[Skovmøllen]].

Se også [[Rokballe Mølle]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107586 Giber Å]}}

[[Kategori:Åer, bække & kilder]]

Gammel Harlev

2026-10-20T07:11:59Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13318726098394, 10.010174895023223~[[Gl. Harlev]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.13318726098394, 10.010174895023223
|align=right
}}</div>

[[Fil:DA00364 032.jpg|350px|thumb|right|Gammel Harlev med blandt andet [[Harlev Kirke]] og den fredede ejendom Harlev Præstegård.
Dana Luftfoto, 1949, Det Kgl. Bibliotek.]]

'''Gammel Harlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], der tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Harlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]].

Gammel Harlev ligger 1,5 km sydøst for stationsbyen [[Harlev]].

=== Ældre historie ===
Det Harlev, som vi kender i dag, blev først blev etableret i forbindelse med [[Hammelbanen]]s indvielse i 1902.

Landsbyen Harlev har mange hundrede år på bagen og bærer i dag meget passende det officielle navn Gammel Harlev. Vi finder landsbyen på et lille plateau i Aarhus Ådal, ca. 12,5 kilometer vest for midtbyen. Byens profil med det store, massive kirketårn ses vidt omkring, og landsbyen ligger i et smukt samspil med landskabet, hvor den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.

I skriftlige kilder kan vi se Harlev nævnt i begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som '''Hathelef''' og i 1400-tallet som '''Harløff'''. Landsbyen er dog grundlagt tilbage i 300- eller 400-tallet, og nu forsvundne oldtidsminder vidnede i sin tid om, at der i sognet også har boet mennesker i jernalderen.

Byen ligger i krydsningspunktet mellem [[Harlev Kirkevej]] og [[Harlev Møllevej]], [[Stallinggårdvej]] og [[Højbyvej]]. Hvor vejene mødes, danner de en lille åben plads. Den kan have fungeret som forte, men det er ikke nogen egentlig forteplads, bebyggelsen er og har ikke tidligere været organiseret om en plads, men følger fra gammel tid vejnettet. Lignende kan siges om pladsen ved dammen i den modsatte ende af landsbyen.

=== Udviklingen betød mistede gårde ===
I 1688 lå der otte gårde samt et enkelt husmandssted i landsbyen. Omkring år 1800 var en af gårdene nedlagt, så Harlev nu bestod af syv gårde, kirken, en rytterskole (til almuens børn i det kongelige distrikt, der forsynede rytteriet med ryttere og heste), to små gårde (såkaldte bolsteder) og en håndfuld huse placeret omtrent som bebyggelsen i dag. De to bolsteder og tre af gårdene langs vestsiden af Harlev Kirkevej, de resterende fire gårde langs østsiden. Der boede også husmændene med undtagelse af en enkelt, der havde en lille lod langs Højbyvej ved skolen. I løbet af 1800-tallet gennemgik Harlev dog en meget atypisk udvikling for en landsby på den tid.

Hele fem af landsbyens gårde forsvandt. Inden 1875 var det ene bolsted og to af gårdene flyttet ud, hvilket var ganske normalt i 1800-tallet. Men allerede i løbet af første halvdel af 1800-tallet var tre af landsbyens andre gårde forsvundet, da de blev opkøbt og efterhånden nedrevet af proprietærgården Ludvigsholm, der i dag er vendt tilbage til sit oprindelige navn, Harlev Mølle.
Af de oprindelig ni landbrugsejendomme var i 1875 således kun tre tilbage - de samme tre, som endnu findes i Gammel Harlev. Den ovenfor nævnte fjerde ejendom er et husmandssted dannet af sammenkøbt jord omkring 1. verdenskrig. De forladte tomter blev enten opdyrket eller overtaget til huse og haver for arbejdere, aftægtsfolk og håndværkere. Inden 1875 blev også husmandslodden ved Højbyvej bebygget med småhuse. Gammel Harlev havde dermed fået den struktur, der præger den i dag.

=== Harlev Kirke ===

[[Fil:000309560.jpg|350px|thumb|right|Vue mod Gammel Harlev set mod sydvest fra [[Højbyvej]]. På billedet ses [[Harlev Kirke]] samt ejendomme langs [[Harlev Kirkevej]] og Højbyvej. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2018, Aarhus Stadsarkiv.]]

Efter i senmiddelalderen og efter reformationen at have været under [[Aarhus Domkapitel]] og senere kongen blev [[Harlev Kirke]] ved grevskabet [[Frijsenborg]]s oprettelse i 1672 indlemmet herunder - for øvrigt sammen med annekskirken i [[Framlev]]. I 1724 var kirken igen under kronen som del af Skanderborg rytterdistrikt. Ryttergodset blev nedlagt, og borgmester i Aarhus, [[Rasmus Müller]], købte kirken i 1767 på auktion. Samme år erhvervede han [[Harlev Mølle]], og kirken kom herefter til at følge møllens skiftende besiddere. I 1913 overgik kirken til selveje.

=== Harlev Præstegård ===
[[Harlev Præstegård]] er én af Aarhus Kommunes mere end 130 fredede bygninger. Ejendommen, der har adresse på [[Harlev Kirkevej 11]], blev fredet i 1950. Stuehuset - den midterste længe - er opført i 1732 af provst Jens Jepsen og hustru Christine Sophie Gyberg. Sidelængerne er fra 1757. Stuehuset fungerer stadig som præstebolig og længerne som konfirmandstue og graverens kontor. Fra fredningssagen hedder det blandt andet:

''"Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt til dens imponerende størrelse, der gør den til en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet i Danmark. Tillige fortæller størrelsen om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender."
''

===Harlev Mølle===
[[Fil:L01779 032.jpg|350px|thumb|right|Harlev Mølle. <br>Sylvest Jensen Luftfoto, 1941, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Harlev Mølle]], der i 1800-tallet var skyld i, at Harlev mistede tre af sine gårde, ligger godt 500 meter syd for kirken. På stedet, hvor [[Aarhus Å]] løber under [[Harlev Møllevej]], ligger stadig nogle smukt bevarede bygninger fra 1700-tallet, som i dag lægger kulisse til blandt andet bryllupper.

Møllen ses første gang, vi ser møllen omtalt i skriftlige kilder, i et dokument fra 1340, hvor en Andreas Knudsen skødede "Hathløfmølnæ" til hr. Ascerus, der var prior i Rind Kloster.

=== Gammel Harlev i dag ===
Gammel Harlev er det, man kalder en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde og huse ses også stadig i landsbyen. Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed. Øst for kirken ligger den gamle, smukke skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Rytterskolen fungerer i dag som privatbolig. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med et par fine velbevarede bindingsværkshuse. Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

Omkring år 2000 forsøgte beboerne i Gammel Harlev forgæves at få ændret landsbyens navn til '''Harlev Kirkeby'''.

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
Kernelandsby i [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|klasse 1]].

==== Geografi og bevoksning: ====
Landsbyen ligger ejendommeligt på toppen og nordskråningen af en lille plateauagtig bakke i Aarhus-tunneldalen, ½ km nordvest for [[Aarhus Å]]. Nærmer man sig den fra øst ad Højbyvej, tiltrækker den straks opmærksomheden, skønt den kun hæver sig lidt over det omgivende terræn. Endnu mere iøjnefaldende er den, når man kommer til den nordfra ad Harlev Kirkevej og fra dalens nordskråning kigger ned over den. Placeringen på plateauets nordskråning betinger de niveauforskelle, der udmærker det interne vejnet.

Gl. Harlev rangerer ligeledes højt for så vidt angår bevoksning. Indkørslen østfra ad Højbyvej markeres af et langt levende hegn, og selve landsbyen domineres af store, smukke træer omkring bebyggelsen på Harlev Kirkevej. Specielt skal fremhæves præstegården, hvis imponerende have udgør en værdig pendant til de usædvanlige bygninger. Også de smukke stendiger og hække, der omgiver kirkegården og flere af haverne, skal påpeges. Ved vejkrydset ved kirken når de enkelte elementer klimaks og danner tilsammen et fysisk miljø af en bevaringskvalitet, der hører til de mest oplagte i kommunen.

==== Bygninger og erhverv: ====
Fire landbrug, idet præstegården i denne forbindelse er regnet som landbrugsejendom. Hertil kommer kirken og forsamlingshuset. Gl. Harlev er således beboelsesorienteret. Visuelt er gårdene dog ganske fremtrædende. Landbrug er bortset fra den offentlige service i forbindelse med kirken eneste lokale erhverv.

Bygningsmassen er relativt den fornemste i samtlige kommunens landsbyer. I 1974 bestod ikke mindre end 60 % af den af traditionalistiske bygninger.

==== Vejnet: ====
De trafikale forhold er karakteriseret ved en del gennemgående trafik. Det interne vejnets form er af stjernetypen med tyngdepunkt i landsbyens centrale del. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, og fortove eksisterer ikke.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 70
|-
| Antal bygninger|| 29 bygninger fordelt på 19 ejendomme
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige|| 17. Præstegården er fredet.
|-
| Særkende for landsbyen || Landsbyen besidder således et meget fint centralt miljø med fine gamle velholdte bindingsværkshuse. Den gamle præstegård sætter et afgørende præg på landsbyen, specielt den centrale del, mens den gamle skolebygning ligger noget tilbagetrukket. Udsigten fra landsbyen er i alle retninger udmærket. Omgivelserne er i øvrigt karakteriseret ved landbrugsjord og placeringen i et bredt dalstrøg.
|}

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

På et lille plateau i Århus Ådal ligger landsbyen Harlev, og byens profil med det store massive kirketårn ses vidt omkring. Landsbyen ligger i et usædvanlig flot samspil med landskabet, og den let åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række flotte landskabelige kig ud af byen.

Harlev kendes tilbage til begyndelsen af 1200-årene, hvor byen benævnes som Hathelef. Byen er en slynget vejby, og den ældre gård- og husbebyggelse ligger langs den slyngede bygade, hvis forløb er formet af det bakkede terræn. Den ældre vejstruktur er velbevaret, og flere af de ældre gårde er bevaret i byen.

Bebyggelsen fortættes i vejsammenskæringen vest for kirken, hvorfra der er smukke udsigter over landskabet og kig mod præstegården, der er opført i 1732. De tre fornemme, stråtækte bindingsværkslænger er sammen med den store præstegårdshave og kirken en enestående helhed.

Øst for kirken ligger den gamle skole, der er opført under Skanderborg Ryttergods i 1721. Langs Harlev Kirkevej, der slynger sig ned i lavningen mod nord, er der et smukt bebyggelsesforløb med flere velbevarede bindingsværkshuse.

Langs sydsiden af Højbyvej ligger en række af lave, enkle småhuse, som danner en usædvanlig fin helhed.

Samspillet mellem den velbevarede gård- og husbebyggelse, landskabet og kirken, præstegården og rytterskolen er en helhed med store kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter.

== Gammel Harlev på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Gammel+Harlev Gammel Harlev]}}

== Litteratur og kilder ==
* Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
* Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
* De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
* Fredningssagen af Harlev Præstegård: https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097059
* https://www.harlevframlev.dk/om-kirken/kirkernes-historie/udfoerlig-historisk-beskrivelse/
* Det Skanderborgske rytterdistrikt, S. Nygård, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1919
* Fra Harlev Sogn i gamle Dage, S. Leth Danielsen, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1921
* Vandmøller i Aarhus Amt, Chr. Heilskov, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1941
* Bidrag til Harlev Sogns Historie, August F. Schmidt, artikel i Historisk Samfund for Aarhus Stifts årsskrift, 1960
* https://digdag.dk/

[[Kategori: Byer & bydele]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Geding

2026-10-20T06:54:37Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.207380845932214, 10.094499642075483~[[Geding]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.207380845932214, 10.094499642075483
|align=right
}}</div>

'''Geding''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], hører under [[Tilst Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Byen hørte frem til 1970 til [[Tilst-Kasted Kommune|Tilst-Kasted Sognekommune]], hvorefter den kom under Aarhus Kommune.

==== De første vidnesbyrd i 1500-tallet ====
De første skriftlige vidnesbyrd om beboere i Geding har vi i 1500-tallet. En fortegnelse (regnskaber for Skanderborg len) fra 1573 over landsbyens gårde viser fem gårde, som oprindeligt kan have været en stor gård, og sandsynligvis er landsbyen Geding grundlagt omkring Kristi fødsel. Gården er så senere blevet delt i forbindelse med arv. Den ene gård understøtter også teorien om, at Geding er et slægtsnavn i flertal, dannet til personnavnet 'Ged', så måske der var tale om gedeavl?

==== Sognet ====
Geding hørte oprindeligt til [[Fårup Sogn]] i [[Sabro Herred]]. Tilst Sogns vestgrænse har været bestemt af naturen i form af den sydvestligste udløber af Egåen, der har udgjort både sogne- og herredsgrænse. [[Geding Sø]] har også ligget i grænseregionen, men på grund af egnens forandringer er Geding flyttet fra Sabro Herred til [[Hasle Herred]] og dermed kommet til at høre under Tilst Sogn. Men endnu i 1676 hørte Geding til Sabro Herred, hvilket fremgår af Kronens Skøder, i forbindelse med at greve Valdemar Christian fik en gård i Geding.

[[Fil:DSC 8363--Geding.jpg|350px|thumb|left|Geding 2018. Foto: Ib Nicolajsen.]]

==== Selvejerbønderne til kamp ====
I 1666 blev der udstødt et kongeligt skøde på de fem gårde i Geding, vel at mærke uden at det fremgik, at det var selvejere. Skøderne blev i 1675 solgt til godsejeren Hans von Lossow på [[Ristrup]] (få km fra Geding ved Sabro), og han blev opsøgt af bønderne, der klagede over, at de skulle udføre arbejde svarende til fæstebønderne. Bønderne havde fattet mod efter Danske Lov (1683) lovbestemte, at en selvejerbonde kun skulle yde en fjerdedel hoveri i forhold til en fæstebonde. Godsejeren afviste klagen, som derfor gik videre til herredsfogeden og til landstinget i Viborg, begge steder med samme nedslående resultat. Tre af selvejerbønderne ankede i midlertidig landstingsdommen til Højesteret, hvor de fik medhold. Godsejeren, Hans von Lossow, fik lov til at betale de 30 rigsdaler, klagerne havde brugt på sagen.

Dommen i Højesteret var den første, der omhandlede Danske Lovs bestemmelser om selvejernes hoveri.

Selvejerbønderne var tilknyttet Ristrup frem til 1800-tallet, som deres husbond i datidens forstand, det vil sige, at godsejeren modtog de faste skatter og gæsteriydelser fra hver gård. Bønderne i Geding måtte kæmpe for deres rettigheder, og det gjorde de, indtil 1800 og årene derefter, hvor godsejeren til Ristrup solgte sine rettigheder (herlighedsrettigheder) i gårdene. Hver selvejer måtte betale fra 1.000 til 1.450 rigsdaler for at erhverve sig godsejerens anpart.
Forud havde udskiftningen i Geding fundet sted i 1782.

==== Indbyggerne i Geding ====
For øvrigt var de fleste beboere på gårdene omkring 1800 i familie med hinanden på en eller anden måde, fordi de blandt andet via ægteskab havde fastholdt selvejet gennem årene. Det ændrer sig efter 1800, og efter at bønderne havde fået fuldt skøde på deres gårde, for herefter blev de fleste af gårdene efterhånden overtaget af tilflyttere.

Ved første folketælling, fra 1787, var der 116 personer i Geding, med 67 personer på ni gårde (inklusive aftægtsfolk, børn og tjenestefolk, 42 personer i 15 huse (daglejere og håndværkere).

Fra 1834 til 1870 holdt indbyggertallet sig omkring 150, men det var i 1890 steget til 189 indbyggere med 92 personer på 13 gårde (heraf 40 tjenestefolk) og 97 personer i 25 huse. Udviklingen i samfundet med industrialisering og jernbane, kan aflæses i Geding, ved at der i 1890 boede to mejerister, to ledvogtere, en banearbejder og otte arbejdere på [[Mundelstrup Gødningsfabrik]]. Fabrikken startede i 1871 og var med til at gøre Geding til mere en arbejderby end en landbrugsby.

==== Lov om almueskole og Gedings første skole ====
I 1736 udstedtes den såkaldte konfirmationsforordning, der gjorde konfirmation lovpligtig, og det blev krævet, at børnene skulle gå i skole for at blive undervist i kristendommen som forudsætning for at blive konfirmeret. Christian 6.s skolelov fra 1739 fulgte op på kravet.
I 1814 kom loven om almueskole - gældende for hele landet - med undervisningspligt (ikke skolepligt, forældrene kunne selv sørge for kvalificeret undervisning) for alle 7-14 årige. Loven var blevet forberedt siden 1789 af Den Store Skolekommission. Denne lov havde også til formål at opdrage til kristne mennesker og i "borgerlige dyder". Eleverne skulle erhverve sig kundskaber, som var nødvendige for at blive nyttige borgere i staten, ved at modtage undervisning i religion, skrivning, regning og læsning.

[[Århus Amt]] blev derfor i 1814 inddelt i skoledistrikter af Århus Amts Skoledirektion, og Geding blev udpeget til at være skoleby for et distrikt, der også dækkede [[Kvottrup]] og [[Mundelstrup]]; [[Geding Skoledistrikt]]. Geding havde tidligere hørt til skolen i Tilst. Der havde også været en skole i Fårup, for beboerne i Mundelstrup og Kvottrup nægtede at sende deres børn til Geding og sendte dem i stedet til Fårup. Selv som medlemmer af skolekommissionen blev gårdmændene fra de to byer væk fra møderne, og deres børn mødte ikke op til "klassifikationseksamen". Det fik økonomiske konsekvenser for forælderene, men de fik opbakning fra godsejeren på Ristrup, som ejede Fårup skole og hans svigersøn, Peder Otto Rosenørn, som i 1820 blev stiftsamtmand i Århus.

Derfor trak det ud med bygning af en skole i Geding. Siden vinteren 1815 havde en af gårdmændene i Geding, Christen Pedersen, stillet sin stue til rådighed for undervisning, og endelig i 1819 fik Geding en skole - og skolen i Fårup blev nedlagt, så børnene fra Mundelstrup og Kvottrup blev alligevel elever på Geding Skole. I 1901 blev der bygget en ny skole i Geding, men i 1955 blev eleverne herfra overført til Tilst Skole.

==== Andelsmejeri og andelsvandværk ====
[[Geding Mejeri]], Geding Søvej 7, blev startet 1887.
I 1925 blev bygningen solgt til private og indrettet til Forsamlingshus. Den er i dag privatbolig.

[[Geding Vandværk]] blev startet på andelsbasis i 1950 og frem til 1984, hvor det blev overdraget til [[Aarhus Kommunale Værker]].

== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten [[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974]].

==== Klassificering: ====
[[Landsbymiljø i Århus Kommune 1974|Kernelandsby i klasse 1]].

[[Fil:DSC 8359--Geding.jpg|350px|thumb|left|Ægte landsbymiljø i Geding 2018, fotograferet af Ib Nicolajsen.]]

==== Geografi og bevoksning: ====
Byen ligger højt på tværs af kammen på et i sydvestlig nordøstlig retning orienteret markant bakkedrag i det kuperede landskab i randzonen bag den østjyske israndslinje. Mod sydøst begrænses ryggen af det dybe dalstrøg med Geding Sø mellem [[Mundelstrup]] og [[Geding Mose]]. Denne topografi betinger betydelige miljøpositive niveauforskelle inde i byen og bemærkelsesværdige udsigter fra og mod den.

==== Bygninger og erhverv: ====
Bygningerne består af 7 gårde, 28 beboelseshuse med udhuse, 1 bygning anvendt som kro og 1 bygning anvendt som forsamlingshus.
Indtrykket af den traditionelle bygningsmæssige tveklang i de gamle landsbyer - på den ene side gårdene og på den anden "husene" - er stærkere her end i nogen anden landsby i kommunen. Det hænger sammen med, at gårde og huse fra gammel tid har ligget hver for sig, og at ændringerne i bebyggelsesmønsteret har været beskedne; kun 3 af de oprindelige 9 gårde i byen er forsvundet.

Trods gårdenes fremtrædende plads i bybilledet er Geding beboelsesorienteret; men beskæftigelsesmæssigt er landbrug langt vigtigst. Der var i 1974 i alt 7 landbrugsejendomme (inklusive et gartneri), der fungerede som lige så mange bedrifter. Den private service omfattede en købmandshandel og en kiosk samt, i det i 1925 nedlagte mejeri, et forsamlingshus og traktørsted. Af disses funktioner eksisterer købmandshandelen og kiosken stadig.

Alle 9 bevaringsværdige bygninger er i bindingsværk og spredt ud over byen, men hertil kommer en række uprætentiøse bygninger, der i kraft af positiv helhedsvirkning er af afgørende betydning for det samlede bybillede. Det drejer sig især om småhusene i den sydøstlige del af byen.

==== Vejnet: ====
Geding Byvej og Geding Søvej har en funktion for gennemgående trafik, men er ikke ret meget trafikeret. Belægningen på disse veje er asfalt, mens de øvrige (interne) veje er grusveje. Vejnettet som helhed kan beskrives som grenet, slynget. Fortove findes ikke.

{| class="wikitable"
|-
| År || 1974
|-
| Indbyggertal || 80
|-
| Antal bygninger || 61
|-
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige || 9
|-
| Særkende for landsbyen || Geding er for så vidt angår fysisk miljø en af de bedste byer i kommunen. Det skyldes heldigt samspil mellem adskillige faktorer, der hver for sig uden at ligge helt i top har betydelig miljøværdi. Det gælder navnlig terrænplacering, vejnetform, opdeling og bygningsbestand. I negativ retning trækker i nogen grad en ret betydelig gennemgående trafik ad [[Geding Byvej]]. Eventuelle udvidelser og udretninger af byens veje vil dog være af langt alvorligere virkning; ændringer i fysiognomiet bør i det hele taget foretages med største nænsomhed.
|}

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

== Geding på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107583 Geding]}}

== Litteratur og kilder: ==
''Landsbymiljø i Århus Kommune 1974'', Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Poul Verner Christiansen: ''En østjysk landsbys rødder I og II'', 1996.

August F. Schmidt: ''Bidrag til Tilst Sogns historie'' (Historisk Samfund for Århus Stift, 1949 s. 31-46).

http://www.tilstarkiv.dk/gedingbyvandring/kort_gedingtur.htm

https://digdag.dk/

[[Kategori: Byer & bydele]]

Fynboen

2026-10-20T06:39:50Z

Hemik:

Redskabsvogn for [[Aarhus Brandvæsen]] kaldet '''Fynboen'''.

Produceret hos Thrige på Fyn - deraf navnet 'Fynboen' - leveret til Aarhus Brandvæsen i 1917.

Umiddelbart før anskaffelsen af 'Fynboen' havde brandvæsenet anskaffet sig Jyllands første automobile brandsprøjte, '[[Svenskeren]]'. 'Fynboen' og 'Svenskeren' kunne levere en hidtil ukendt effektiv brandbekæmpelse, hvorved brandvæsenets heste blev overflødige.

'Fynboen' var i brandvæsenets besiddelse indtil 1945, hvor den blev solgt til ophugning.

==Kilder==
* Springborgs Drenge - Århus Brandvæsen gennem 125 år, Red. Per Ryolf, Aarhus Brandvæsen og Aarhus Brandkorpsforening, 2010

[[Kategori: Politi, brand & redning]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Frederiks Port

2026-10-20T06:32:01Z

Hemik:

'''Frederiks Port''' var en af Aarhus’ [[byporte]], den lå i det nuværende [[Frederiksgade]].
[[Fil:Frederiks port, 1850, Frederik Visby.jpg|300px|thumb|right|Frederiks Port i 1850]]

Frederiks Port er oprettet på grund af et besøg af [[Frederik VI]] i 1824. Kongen skulle besøge byen, men havde problemer med at komme ind af [[Brobjerg Port]], da den var for lille til, at kongens vogn kunne komme ind. Derfor måtte han køre uden om byen til [[Munkeport]]. Borgmester [[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Fleischer]] undskyldte til festmåltidet på [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhuset]] og lovede at lave en ny port. Den nye port kom til at hedde Frederiks Port og erstattede Brobjerg Port. Ved samme lejlighed gav Frederik VI tilladelse til, at [[Brobjerggade]] kunne omdøbes til [[Frederiksgade]] til ære for Majestæten.

I 1857 blev den told, som havde gjort byportene nødvendige, afskaffet. I den anledning blev det et problem, hvad der skulle gøres med Frederiks Port. Porten var ikke bare var en byport, men et monument til ære for kongen og kunne derfor ikke bare rives ned. Porten havde også kostet 1.000 Rdr. at opføre, hvilket var en betydelig sum. Porten blev dog med tiden revet ned.

=== Se også ===
* [[Byporte|Byporte i Aarhus]]

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 25-27

2026-10-20T06:25:13Z

Hemik:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 25-27 (nedlagt)
|billede=Fil:Vg25.1.jpg
|billedtekst=Hjørneejendommen Vestergade 25-27, Thomashus, set fra hjørnet af Grønnegade i 1935. Længere nede kan man skimte bindingsværksejendommen på Vestergade 23. Foto: Aarhus Stadsarkiv.
|koordinater=56.157484, 10.203258
|koordinatnavn=Vestergade 25-27
|adresse=Vestergade 25-27 indtil 1969. Nummer 25 indgår i Lokalcenter Møllestien, nummer 27 er nedlagt.
|nedrevet=1969, begge bygninger. Grunden er nu en del af Lokalcenter Møllestien.
|nedlagt=
|glmatrikel= 435, Aarhus Bygrunde
|kulturmiljoe=[[Vestergadekvarteret]]
}}

'''Vestergade 25-27''' var to ejendomme på hjørnet til [[Grønnegade]] med fælles historie. Bygningerne blev nedrevet i 1979 og området er nu en del af [[Lokalcenter Møllestien]].

I sidste halvdel af 1700-tallet var nr. 25 en landbrugsgård med køer og heste i stalden. Ejeren af gården blev benævnt avlsmand. Om sommeren blev dyrene drevet til græsning på en af byens tre vange. Man træffer først [[Jens Søren Trige]] og derefter [[Jens Olsen]] i gården. Nabogården Vestergade 27 (også benævnt
Grønnegade 28) var en af de mange købmandsgårde i [[Vestergade]]. Her holdt familien Bøggild til, far og derefter søn, frem til 1799.

Efter nogle år at have været hjemsted for knivsmed [[Jens Frandsen]] blev de to gårde i 1805 overtaget af købmand [[Hans Nielsen Bech (1770-1834)|Hans Nielsen Bech]]. I 1794 havde han erhvervet borgerskab som købmand "med alle slags Vahrer, undtagen Alenkram".

Han tog del i byens offentlige liv, hvor han i forbindelse med indførelsen af skoleloven i 1814 kom til at sidde i byens skolekommission. Han tog ivrigt del i [[Aarhus Borgervæbning|købstadens borgervæbning]] og fungerede i en årrække som Stadshauptmand, dvs. den øverstbefalende. Han tilkøbte i 1816 nabogården nr. 27, som han ombyggede en del.

===Ceres grundlægges===
[[Fil:Vg25.2.jpg|350px|thumb|right|Cyklister i krydset ved Vestergade og Grønnegade i første halvdel af 50'erne. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]]

Gårdene følges nu ad gennem hele 1800-tallet. Da den daværende ejer Hans Nielsen Bech, døde i 1834, var det tanken, at sønnen [[Niels Hansen Bech (1796-1838)|Niels Hansen Bech]] skulle føre virksomheden videre, men han fik kun fire år, før han døde. Hans anden hustru [[Maren Wissing Bech (1814-1872)|Maren Wissing Bech]] overtog i 1843 gårdkomplekset.

Året efter giftede hun sig med den tidligere købmandselev [[Malthe Conrad Lottrup (1815-1870)|Malthe Conrad Lottrup]], der var udlært i forretningen. Lottrup var født på hovedgården Holmgård i Skals Sogn ved Møldrup og kom i handelslære hos købmand Bech. I 1844 erhvervede han borgerskab som købmand.

Det var en almindelig købmandsforretning, han giftede sig til, men derudover var der et dampbrænderi. Lottrup satsede meget på at øge omsætningen fra spritbrænderiet, men han var oppe imod andre købmænd med samme mål. Ufarligt var det heller ikke. I 1862 forårsagede en sprængning af en destillationskedel, at der udbrød brand i en sidebygning.

Sammen med apotekeren fra [[Løveapoteket]] på [[Store Torv]] kastede han sig sideløbende over tilvirkning af bajersk øl. Hvidtøl blev lavet i mange småbryggerier rundt om i byen, men ikke bajersk øl. På banken ved [[Vesterbro]] ned til [[Aarhus Å]] lod Lottrup i 1856 opføre et nyt og stort bryggeri.

Da korn indgik i malten, fik bryggeriet navn efter den romerske gud for kornavl, [[Bryggeriet Ceres | Ceres]]. Når bryggeriet fik så stor succes med bajersk øl, skyldes det sikkert, at brygmesteren [[Julius Schmidt]] oprindelig var fra Goldberg i Preussen med stort kendskab til produktion af denne øltype.

Julius Schmidt satte sit hvidtølsudstyr til salg, da han flyttede fra [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|Harboe Meulengracht]] på [[Lille Torv]] og til Lottrup i Vestergade. Det var nye anderledes remedier, han nu skulle til at anvende.

===Nu med "baiersk Øl"===
[[Fil:VG25.3-.jpg|350px|thumb|right|Krydset Vestergade og Grønnegade i 1975. Til venstre er der i 1970 kommet nye bygninger på det ene hjørne. På det andet hjørne er der stadig bager i stueetagen Vestergade 25-27. Foto: Poul Pedersen. ]]

Der kom dog til at gå et helt år, før det første bryg var klar. I en annonce i avisen i december 1857 stod der: ''"Fra Bryggeriet ’Ceres’ kan nu erholdes nyt baiersk Øl samt flere Slags Huusholdnings-Øl. Bestillinger modtages saavel paa Bryggeriet som hos M.C. Lottrup".''

Trods ny hovedbygning i 1866 ved bryggeriet på Vesterbro forblev Lottrup boende i Vestergade. Han døde i 1870 og blev begravet på [[Søndre Kirkegård]] ([[Rådhusparken]]), hvor gravstenen fortsat findes.

Da hans enke, [[Maren Wissing Lottrup (1801-1872) | Maren Wissing Bech]] døde i 1872 blev gårdene solgt til tobaksfabrikanterne [[Carl Ludvig Petersen]] og [[Lauritz Emil Nobel]], og ejendommene blev de næste 30 år tobaksfabrik. Nr. 25 blev nu udelukkende benyttet til produktion og pakhus, mens beboelse blev opretholdt i nr. 27. Det var her, der fra 1893 til 1900 var fælleskontor for jyske brugsforeninger, hvorefter de som FDB flyttede til [[Vesterport 5]].

===Bager-ejendom===
[[Fil:Vgkryds.JPG|350px|thumb|right|Hjørnet anno 2023 med Lokalcenter Møllestien. Foto: Dann Bjarke Jensen, Aarhus Stadsarkiv.]]
Bygningerne, der havde huset tobaksfabrikken, var efterhånden blevet så nedslidte, at de alle blev nedrevet i 1909 og i 1911 erstattet af fireetagers beboelsesejendomme med tre opgange tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]]. I gadeplanet har flere forretninger haft til huse, bl.a. De Forenede Mejeriers Udsalg, slagter, Frugthuset, galanteri og bager.

Ejendommen på hjørnet til Grønnegade, [[Thomashus]], fik navn efter sin anden ejer, bager [[Martinus Thomsen (1885-1966)|Martinus Thomsen]]. Han blev født i Jeksen og etablerede sig i 1912 på [[Christiansbjerg]] på [[Niels Ebbesens Vej 98]]. Han købte i 1919 ejendommen i Vestergade og var bager her gennem mange år. Den sidste bager på hjørnet blev bagermester [[Svend Olesen]], der var kendt for sine gode "træstammer". Han overtog bageriet i 1970 og forblev her til 1978.

I 1960’erne og 1970’erne begyndte en omfattende sanering, der strakte sig mod syd til [[Møllestien]]. Randbebyggelsen mod Vestergade blev som det sidste nedrevet i begyndelsen af 1979.

Byggeriet af Lokalcenteret Møllestien, som en randbebyggelse til Vestergade og Grønnegade, kom også til at omfatte den ledige grund til nr. 23, der havde stået tom siden bygningerne i 1938-40 blev taget ned og flyttet til Den Gamle By.

Lokalcenteret Møllestien blev tegnet af arkitektfirmaet [[C.F. Møller]] og indviet juni 1982. Det elegante knæk i facaden mod Vestergade er med til at give et smukt eksempel på et moderne byggeri i gamle omgivelser, der er lykkedes.

== Vestergade 25-27 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vestergade+25-27 Vestergade 25-27]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]