AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Åboulevarden 66

2026-09-11T10:45:21Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15698268920035, 10.207213700000015~[[Åboulevarden 66]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15698268920035, 10.207213700000015
|align=right
}}</div>

'''Åboulevarden 66''' er en adresse på [[Åboulevarden]] i Aarhus.

Adressen hed [[Aagade]] 1 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt, og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 66.

=== Restaurationer i Åboulevarden 66 ===
* Restaurant City (1928-1929)
# Spise- eller afholdsrestaurant. Stedet havde åbent fra kl. 7 til kl. 23.
* Moster Mette (1929-1936)
# Ejeren var formentlig frk. Gravesen. I 1935 annoncerede hun i Aarhus Stiftstidende med fuld kost; 10 kr. pr. uge og 40 kr. om måneden.
# I 1936 flyttede Moster Mette til [[Skolebakken 17]].
* Ukendt restauration (1936-1940)
# Ejer: Afholdsvært Jeppe Sandahl Sivebæk.
* Spisesalon Lizzi (1941-?)
# Ejer: Fru Søe Thomsen.
# Stedet var under skiftende ejere og navne indtil 1960'erne, hvorefter lokalerne ikke længere blev brugt til restauration.

== Åboulevarden på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=99513}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 72

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Åboulevarden 62

2026-09-11T10:44:26Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.156859362673245, 10.207428800000512~[[Åboulevarden 62]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.156859362673245, 10.207428800000512
|align=right
}}</div>

Adressen hed [[Aagade]] 7 indtil anlæggelsen af Åboulevarden i 1930'erne. Aagade forsvandt, og adressen kom i stedet til at hedde Åboulevarden 62.

=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 62 ===
* Ukendt café (1919/1920-1931)
# 1919/1920-1928: Ejet af S. Jensen Fjellerup, som tidligere havde været formand for Aarhus Hotelvært- og Beværterforening af 1881.
# Ca. 1928-1931: Ejet af restauratør Axel Christensen. Christensen istandsatte lokalerne i 1928, men caféen ophørte omkring 1931.

== Åboulevarden 62 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=99511}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 72

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Åboulevarden 18

2026-09-11T10:42:23Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.154747262050925, 10.211573424556647~[[Åboulevarden 18]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.154747262050925, 10.211573424556647
|align=right
}}</div>

[[Fil:Åboulevarden 18.jpg|300px|thumb|right|Åboulevarden 18, også kendt som Pressejernet, med Åboulevarden i forgrunden. Bygningen kaldes Pressejernet på grund af sin grundform, og fordi bygherren, byrådsmedlem H.F. Baess var skræddermester. Foto: Ib Nicolajsen, 2019. Aarhus Stadsarkiv.]]

Ejendommen på '''Åboulevarden 18''' - eller [[Skolegade]] 34 - blev opført i 1850-1851 efter en brand. Bygherren var byrådsmedlem og skræddermester [[Hans Frederik Baess (1810-1877)|H.F. Baess]] med [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)|Hans Wilhelm Schrøder]] som arkitekt.

Ejendommen, som populært kaldes Pressejernet, er en kileformet hjørneejendom med smigfag ud til [[Mindebrogade]] og facader til de to gader Åboulevarden og [[Skolegade]].

Det blev straks efter ejendommens opførelse debatteret, om den skulle bygges om, da bygningshøjden overskred de gældende bestemmelser på 18 alen (11,40 meter). I december 1851 gav Indenrigsministeriet dog tilladelse til, at bygningen måtte blive stående.

Ejendommen gennemgik senere en hovedistandsættelse for firmaet Frantz Hingelsberg A/S. I dag huser ejendommen forskellige virksomheder. I ca. 24 år - fra 1999 til 2023 - lå restauranten Globen Flakket i stueetagen på adressen.

=== Restaurationer i [[Åboulevarden]] 18 ===
* Café Pressejernet (1898-1932)
# 1898-1924: Indehaver Jens Rasmussen. I 1924 overtog Rasmussen Industricaféen i [[Skolegade 5]].
# 1924-1925: Bestyrer P. A. Johansen.
# 1925-1928: Bestyrer J. P. Jensen. Jensen døde i 1928, hvorefter hans hustru Ella fik Johansen tilbage som bestyrer.
# 1928-1932: Bestyrer P. A. Johansen.
* Skolegades Café (1932-1938)
# Bestyrer Inger Enevoldsen. I 1936 blev hun indehaver.
# Det er usikkert, hvorvidt det var fru Enevoldsen eller P.A. Johansen, der omdøbte stedet til Skolegades Café.
* Hos Holberg (1938-1940)
# Indehaver Anna Cathrine Holberg Møller. Hun flyttede beværtningen fra kælderen og op i stueetagen.
* Majgaards Café (1940-1956)
* Guds Menigheds Forsamlings Kaffehus (1972-?)
# Det kristne kaffehus og bogcenter åbnede i kælderetagen.
* Globen Flakket (1999-2023)

== Åboulevarden 18 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=99465}}

== Skolegade 34 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=75551}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 146-147
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Åboulevarden 18
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 34
* Aarhus Stiftstidende, 02.09.1994
* Aarhus Stiftstidende, 17.04.1999

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Wilstersgade

2026-09-11T10:33:01Z

Hemik:

'''Wilstersgade''' blev navngivet i 1885 efter digteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Wilster Christian Friedrich Emil Wilster](1797-1840). Hans oversættelser af forfatteren Homer er blandt de bedste i oversat græsk litteratur.

Vejen ligger mellem [[Ewaldsgade]] og [[Absalonsgade]] på [[Frederiksbjerg]].

===Mallings Toft===
Anledningen til byrådets vedtagelse af gadenavnet Wilstersgade i 1885 var en henvendelse fra en kreds af grundejere på Frederiksbjerg [herunder købmændene [[Rasmus Malling]] og [[John Gaarn Malling]], der på dette tidspunkt fortsat ejer det meste af området] om at få navngivet tre gader [[Absalonsgade]], [[Holbergsgade]] og Wilstersgade på den såkaldte Mallingske Toft [matr. nr. 5 oprindeligt ejet af købmand [[Andreas Malling]], nu under udstykning af sønnerne Rasmus og John Gaarn. Grundejerne begrunder henvendelsen med, at bebyggelsen af området allerede i nogle år har været i gang, ligesom mange nye byggepladser nu udstykkes. Man finder det derfor af mange grunde uheldigt, at gaderne mangler navne. På det vedlagte kort over området er de tre navneforslag afmærket med kryds, og en fjerde senere gade [over handelsgartner [[Niels Nielsen Weber]]s gartneri] er foreslået navngivet Niels Ebbesens Gade. Denne gade bliver dog senere den 27. april 1899 navngivet [[Ewaldsgade]].

Lodsejerne havde siden 1882 begået 'selvtægt' ved at kalde den senere Holbergsgade for Mallings Toft, som det fremgår af Aarhus Vejviser fra dette år.

Henvendelsen bliver videresendt til udvalget til erklæring, som resulterer i, at byrådet på sit møde den 18. juni 1885 under sag nr. 182/85 godkender navnet Wilstersgade.

Hverken grundejere eller byråd anfører en begrundelse for valget af navne. For general Wilster taler, at alle fire gade samt Frederiks Allé alle er meget kendte personer med tilknytning til krigshåndværket. Holberg var en meget kendt person i borgerskabet, men det er vel et spørgsmål, om digteren og forfatteren Christian Friedrich Emil Wilster var. Hertil kommer, at de tre Mallinger var ud af en familie med stærke bånd til Napoleon, ligesom et fjerde medlem [[Niels Malling]] (bror til Andreas Malling) i en lang årrække var premierløjtnant og kaptajn i [[Borgervæbningen]]. Så familien var rimelig velbevandret i militærhistorien.

===Gadenavne i Aarhus===
I en længere artikel i Aarhuus Stiftstidende den 19. februar 1898 på side 1 og 2 ironiserer lektor ved Katedralskolen [[Julius Jens Emil Hoffmeyer (1841-1911)|Julius Hoffmeyer]] over navngivningen af gaderne i Aarhus. Under overskriften: ''Gadenavne i Aarhus'' skriver han: ''”Vi har vore berømte Mænd paa Frederiksbjerg, siges der, ja, vi har en broget Samling derude. Absalon ligger ved Siden af Holberg. Begge munde ud i Læssøesgade (hvorfor ikke i Sorøgade, for der blev de jo begge begravede), medens General Wilster staar mæglende mellem dem.”'' Hoffmeyer er ikke i tvivl om fadderen til gadenavnet Wilstersgade.

Til gengæld harcelerer avisens skribent JANUS i en længere artikel på bladets forside den 15. juli 1900 under overskriften ''”Kommunal Navneskik”'' over, ”at den kommunale Navngivning er gaaet i Forfald”. Og videre hedder det: ''”Ikke blot nøjes man ikke med her som i København at opnævne Gader efter Digterne (Holbergs-, Hejbergs-, Wilstersgade), men de gruelige Ønavne har ogsaa forlængst faaet Indgang.”''

To kompetente personer er allerede omkring forrige århundredskifte og ikke længe efter navngivningen af Wilstersgade lodret uenige om fadderen til Wilstersgade.

===Opkaldt efter===
Aarhuus Stiftstidende den 23. februar 1938 støtter general-forklaringen på gadenavnet. På side 7 under overskriften ''Opkaldt efter -'' oplyser avisen: ''”I 1885 fremkommer Holbersgade, opkaldt efter den danske Skuespilplads' Fader, Ludvig Holberg, og Absalonsgade, opkaldt efter Københavns Grundlægger, Bispen og Hærføreren Absalon. En fjerde Gade i dette frederiksbjergske Kvarter faar Navnet Wilstersgade efter Generalløjtnant Ernst Wilster, der udmærkede sig som Kompagnichef for Kastelsjægerne i 1848 og som paa mønsterværdig Vis førte sin Brigade tilbage fra Dannevirkestillingen i 1864.”''

Desværre nævner artiklen ikke noget om, hvor oplysningerne stammer fra.

===Aarhus By's Gader og Veje===
At Wilstersgade skulle være opkaldt efter ovennævnte digter, fremgår af gadeskiltningen, hvor der er anført: ''Wilstersgade, Forfatter 1797-1840''. Dette skyldes formodentlig kommunens egne undersøgelser.

For i fagbogen: 'Aarhus By's Gader og Veje' fra 1948 oplyses der:

''"Wilstersgade: Dansk Digter, Oversætter af "Homer" (1797-1840)."''

Fadder til bogen skulle være kontorchefen, fuldmægtig Johannes Kadsted i Vejnavnekontoret på Aarhus Rådhus, som under den tyske besættelse 1940-1945 udarbejdede den første oversigt over byens gade i en maskinskrevet udgave, der efterfølgende dannede grundlaget for forannævnte bogudgave.

==Wilstersgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Wilstersgade Wilstersgade]}}

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* Aarhus By's Gader og Veje, Fortegnelse over gader, veje, stier, broer, kajgader og andre færdselsled i Aarhus købstad pr. ca. 1. april 1948, samlet af stadsingeniøren, afd. II, I overensstemmelse med § 2 i Vejvedertægt for Aarhus af 1934
* Gadeforvirring i Aarhus: lektor Wilster eller general Wilster?, artikel i Politiken den 10. august 2014 af arkivar Kenn Tabensen
* [http://www.aastrup.de/tng/index.php Købmandsslægten Malling i Aarhus]
* Aarhus Byråds Forhandlinger

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Vilhelmsborg

2026-09-11T10:26:22Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.066882969446645, 10.187754753314145~[[Vilhelmsborg]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.066882969446645, 10.187754753314145
|align=right
}}</div>
[[Fil:000207151 l.jpg|350px|thumb|right|Den klassicistiske hovedbygning ved Vilhelmsborg opført 1842-1844. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Herregården '''Vilhelmsborg''' ligger ca. ti km syd for Aarhus ved i [[Mårslet Sogn]] med adresse på [[Bedervej]] 101, 8320 [[Mårslet]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]] og har et jordtilliggende på 288 hektar.

Bygningen blev fredet i 1945.

=== Skumstrupgård ===
På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-tallet slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840'erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her.

I dag er kun fundamentet af den oprindelige herregård tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670'erne véd man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

I 1990'erne blev resterne af et fundament til den gamle hovedbygning udgravet, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.
[[Fil:000331626 l.jpg|350px|thumb|alt|Fundamentet til den oprindelige renæssanceherregård ved Vilhelmsborg. Stadsarkitektens Kontor, 1985, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Marselisslægten overtager ===
I første halvdel af 1600-tallet var både Skumstrup og det tætvedliggende [[Moesgård]] ejet af Friis-slægten, der i 1661/1662 solgte herregårdene til den hollandske [[Marselis slægten|Gabriel Marselis]]. Marselis havde under svenskekrigene udøvet økonomisk bistand til den danske stat og havde i 1660 fået overdraget herregårdene [[Havreballegård]] (Marselisborg) og [[Stadsgård]] (Constantinborg), som afbetaling af gælden.

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Marselis Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til 'baroniet Vilhelmsborg', og skiftede også selv navn til Güldencrone ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

=== Güldenkronernes Vilhelmsborg ===
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]] i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved [[Malling]] til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.

Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden hans og hustruens deltagelse i byens selskabsliv tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederik Julius Christian Güldencrones død i 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus, nemlig [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]].

Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning.

=== En klassicistisk hovedbygning ===
[[Fil:000207154 l.jpg|350px|thumb|right|Forvalterboligen på Vilhelmsborg set mod vest. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:000207160 l.jpg|350px|thumb|Træning ved [[Det Nationale Hestesportscenter]] ved Vilhelmsborg. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]
Den nye bygning blev opført som en fritliggende hovedbygning i en enkel, stramt klassicistisk arkitektur i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen fik en midterrisalit, hvilket vil sige, at bygningens midterparti blev trukket en anelse frem, ligesom fine detaljer som såkaldte lisener og en gennemgående frontispice prydede hovedbygningens facade. Der blev desuden anlagt en park i engelsk-romantisk stil.

I september 1855 udbrød en voldsom brand på Vilhelmsborg, og da et af brandens første ofre var gårdens brandsprøjte, nedbrændte store dele af godskomplekset, inden man fik styr på ilden. Den nye hovedbygning overlevede med nød og næppe, men flere stald- og ladebygninger - inklusive fire heste og 60 svin samt en netop bjerget høst - gik tabt.

Da bygningerne skulle genopføres, valgte Güldencrone at placere dem adskilt fra hovedbygningen. Det store ladegårdsanlæg ligger derfor i dag sydvest for hovedbygningen og er karakteriseret af storladne kampestensbygninger i nygotisk stil med murede, kamtakkede blændingsgavle tegnet af den tyske arkitekt Gustav Ludolf Martens.

Vilhelmsborg er i dag fredet. Fredningen omfatter ikke blot den gamle hovedbygning, men i alt 11 bygninger, der udover hovedbygningen rummer Avlsgårdens fire længer (Forvalterboligen, Kostalden, Hestestalden med vognremise og Agerumsladen), Smedjen (opført 1870), Herskabsstalden og fire af de såkaldte [[Polakhusene|Polakhuse]] (opført 1892 som arbejderboliger) langs [[Vilhelmsborgvej]].

=== Vilhelmsborg birk som selvstændig retskreds ===
Tidligere var Danmark inddelt i birker, herreder og købstæder, som var selvstændige retskredse. Et birk var et område, hvor den, der ejede jorden, havde ret til at ansætte retsbetjenten (birkedommeren), men ikke retten til selv at dømme. Det kunne være kongen eller en privat godsejer, som havde retten til at ansætte retsbetjenten. Under Vilhelmsborg Birk hørte alle godsets fæstebønder og husmænd, der kunne tiltales og dømmes og føre deres retssager ved birket.
Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil den 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)|Christen Rasmussen]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet, og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.

=== Prominente besøg ===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange, der havde deres daglige gang på godset i kraft af arbejde, havde godset også ofte fornemme gæster som eksempelvis forfatteren H.C. Andersen. I forbindelse med et besøg i 1853 skrev H.C. Andersen flere breve, der blandt meget andet fortalte om den smukke udsigt, forfatteren havde fra sit værelse, herregårdens smukke have, andegården med et 'romantisk' hus og en dramatisk køretur hjem fra Moesgård, hvor baronessen endte næsegrus kastet ud af hestevognen. Som ved flere andre af de danske godser siges det, at nogle af de eventyr, han skrev, skulle være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg.

En anden forfatter, der senere besøgte godset jævnligt, var Johan Skjoldborg, hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

=== I dag ===
[[Fil:000201712 l.jpg|350px|thumb|right|Operetten Farinelli opsættes på Vilhelmsborg som godsets 16. [[Vilhelmsborg Festspil|festspil]]. Karina Ørsted Nielsen spillede hovedrollen som Preciosa, mens Mark Kammer spillede den mandlige hovedrolle, Farinelli. <br>Foto: Peter Thyssen, 2005, Aarhus Stadsarkiv.]]
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere - i 1954 - overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]]. Godset var på dette tidspunkt i ringe stand og henlå i mange år.

Der var dog forskellige planer for det gamle gods. [[Stadsarkitektens Kontor|Stadsarkitekt]] [[Svend Pedersen]] stod i spidsen for et forslag om at indrette et lokalt Marienborg, hvor der kunne afholdes topmøder og konferencer. Et andet forslag var at bruge området til et nyt golfcenter, et transportsmiddelmuseum var også i spil, og endelig var der forslag om at etablere et hestesportscenter. I 1978 blev det endeligt besluttet, at det var sidstnævnte forslag, der skulle arbejdes videre med. Der kom dog til at gå 11 år, før hestene i 1989 kunne indtage Vilhelmsborg. Inden da havde Vilhelmsborg gennemgået en total istandsættelse samt opførelse af nye faciliteter som ridehaller. Den officielle indvielse fandt først sted den 1. juni 1991, hvor [[Det Nationale Hestesportscenter]] blev indviet med et stort gallashow.

Det er imidlertid ikke kun heste, som gæster har været underholdt af ved Vilhelmsborg. Fra 1991 frem til 2019 var Vilhelmsborg vært for friluftspillet [[Vilhelmsborg Festspil]]. Første år var det med operetten Landsmandsliv på scenen, og over de næste år blev klassikere som Sound of Music, My Fair Lady, Skatteøen og Grease opført på de skrå brædder ved Vilhelmsborg.

Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

===Ejere af Vilhelmsborg===
* 1486 Væbneren Orm
* 1529 Anders Ebbesen Galt
* 1543 Peder Ebbesen Galt
* 1543 Jost Andersen Ulfeld
* 1563 Anne Kaasdatter
* 1579 Anne Ulfeld
* 1625 Niels Friis
* 1651 Mogens Frijs
* 1662 [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]]
* 1673 [[Vilhelm Marselis Güldencrone (1645-1683)|Vilhelm Gyldenkrone]]
* 1683 Regitze Sophie Vind
* 1692 Christian Güldencrone
* 1746 Vilhelm Güldencrone
* 1747 Mathias Güldencrone
* 1753 [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)|Christian Frederik Güldencrone]]
* 1788 [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]
* 1824 [[Ove Christian Ludvig Güldencrone (1795-1863)|Ove Christian Ludvig Güldencrone]]
* 1883 Carl Vilhelm Ludvig Güldencrone
* 1895 Ove Theodor Güldencrone
* 1920 Holger Emerentz Güldencrone
* 1923 [[Lars Niels Christian Hviid]]
* 1954 [[Knud Gustav Hviid]]
* 1973 [[Aarhus Kommune]]

== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==

Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]]:

Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.

Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.

Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.

Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.

Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.

Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.

Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.

===Se også===
*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]
* [[Marselis slægten]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]

== Vilhelmsborg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107847}}

== Litteratur og kilder ==
* Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22979000 Bestil materiale]
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]
* Odder Avis, 29.05.1991, ''"Kongeligt besøg til indvielse af ridecenter i Beder"''
* Århus Stiftstidende, 06.06.1976, ''"Hvad skal man med en herregård"''
* Århus Stiftstidende, 10.09.1976, ''"Goldbane, ridebane friarealer eller..."''
* Århus Stiftstidende, 19.11.1978, ''"Nyt ridecenter ved Vilhelmsborg"''
* Århus Stiftstidende, 09.12.1978, ''"Kommunalt gods ubrugt i frem år"''
* Århus Stiftstidende, 26.01.1979, ''"Polak-husene rives alligevel ikke ned"''
* Århus Stiftstidende, 24.04.1990, ''"Vilhelmsborg bliver ét igen"''
* Århus Stiftstidende, 05.05.1991, ''"Drøm blev til virkelighed"''
* Århus Stiftstidende, 24.05.1991, ''"Kongelig åbning"''
* Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
* Århus Årbog 1978, ''"Det ældste Vilhelmsborg"''

== Henvisninger ==
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097044 Fredningssag ved Slots- og Kulturstyrelsen]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Wilhelmine Marie Rée (1797-1837)

2026-09-11T09:31:51Z

Hemik:

[[Fil:Gravsten Wilhelmine Marie Ree.jpg|350px|thumb|right|Wilhelmine Marie Rées gravsten på Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads ved Musikhusparken. På gravstenen står der:<br><br>"WILHELMINE MARIE<br>REE."<br><br>Foto: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Wilhelmine Marie Rée''' var en del af [[Jøder i Aarhus|det jødiske mindretal i Aarhus]] i 1800-tallet.

Født i ca. 1797 i Fredericia, død den 17. februar 1837 på Gammelgaard i Storring Sogn, Aarhus Amt. Her boede hendes søster [[Henriette Davidsen (1788-1829)|Henriette Davidsen]], og Wilhelmine Marie Rée har muligvis boet hos hende midlertidigt.

Datter af Philip Hartvig Rée og hustru [[Hanna Rée (1759-1830)|Hanna Rée]].

Wilhelmine Marie Rée var den næstyngste i en søskendeflok på 12. Hendes ældste storebror var storkøbmand [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)|Hartvig Philip Rée]].

Hun er begravet på [[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]], der ligger ud til [[Frederiks Allé]] i hjørnet af [[Musikhusparken]].

===Se også===
*[[Jøder i Aarhus]]
*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]]

== Wilhelmine Marie Rée på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Wilhelmine+Marie+R%C3%A9e Wilhelmine Marie Rée]}}

==Litteratur og kilder==
*Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.
*Rigsarkivets arkivalieronline, Anetavle over Réefamilien: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19876089#264992,49935937
*Julius Margolinsky: "Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1976", Dansk Historisk Håndbogsforlag, 1978.

[[Kategori:Personer]]

Wilhelm Meyers Allé

2026-09-11T09:28:04Z

Hemik:

'''Wilhelm Meyers Allé''' ligger i [[Universitetsparken]].

Navnegruppe med videnskabsmænd i Universitetsparken.

Navngivet i 1909 efter lægen Hans Wilhelm Meyer (1824-1895). Han var født
i Fredericia og tog i 1847 lægeeksamen. Nedsatte sig i 1853 som læge i København
og fik efterhånden en betydelig praksis. Han specialiserede sig i
ørets sygdomme og indrettede i 1865 en særlig øreklinik. Han blev kendt i
lægevidenskabelige kredse verden over, da han i 1867 fandt forklaringen på
sygdommen ‘adenoide vegetationer’, også kaldet polypper. Under en rekreationsrejse
til Italien i 1895 døde han i Venedig af en febersygdom.
Vejen havde oprindelig sin udstrækning på begge sider af [[Nørrebrogade]],
men den del, der lå på [[Aarhus Kommunehospital|kommunehospitalets]] område, blev nedlagt i 1937.

==Wilhelm Meyers Allé på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Wilhelm+Meyers+All%C3%A9 Wilhelm Meyers Allé]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vosnæs

2026-09-11T08:40:56Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.2835946973549, 10.354220183483731~[[Vosnæsgård]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.2835946973549, 10.354220183483731
|align=right
}}</div>

[[Fil:Vosnæsgård (Ukendt) 1910.jpg|350px|thumb|right|Vosnæs Gods, 1910.]]

'''Vosnæs''' eller '''Vosnæsgård''' ligger ca. fire km nordøst for [[Skødstrup]] og kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor godset fungerede som landsbyhovedgård i forbindelse med de to landsbyer Vosnæs og [[Indrup]], der dengang lå på stedet.

=== Godsets tidlige historie ===

Gårdens række af ejere kan føres tilbage til slutningen af 1400-tallet. Den først kendte af disse var Oluf Jepsen, der ejede stedet fra 1486 og frem til 1500. Herefter blev gården overtaget af adelsfamilien Strangesen, i hvis eje den forblev i mere end 100 år. I 1620 blev gården imidlertid afhændet til søstrene Lisbeth og Anne Friis, efter at Strangesens uforskyldt havde været involveret i en sag med falske gældsbreve udstedt af Christoffer Rosenkrantz. Efterfølgende har godset været ejet af en række af betydelige danske adelsfamilier.

=== Bygningerne ===

Vosnæs' nuværende hovedbygning er opført i 1897 og er tegnet af arkitekten August H. Klein. Inden denne bygning blev opført, har der tidligere ligget to andre store gårdbebyggelser på stedet. Den første af disse blev bygget i 1725 af Joachim Gersdorff og var en trefløjet hovedbygning i bindingsværk. Det var antageligt også i forbindelse med dette byggeri, at man inddrog en del af den omkringliggende landbrugsjord til anlæggelse af en niveau- og terrasseopdelt barokhave. Haven findes stadig i dag, men bærer nu i højere grad præg af en engelsk landskabshave, der skaber en fin sammenhæng mellem de lavtliggende vådområder, der omkranser godset. Inden opførelsen af denne hovedbygning var gården, under familien [http://da.wikipedia.org/wiki/Rosenkrantz Rosenkrantz], der var de forhenværende ejere, blevet gjort til adelig sædegård, med de privilegier dette medførte. Den anden hovedbygning, der har ligget på stedet, blev opført i 1851, mens godset var ejet af Kontreadmiral [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/S%C3%B8officer/Johan_Wilhelm_Cornelius_Krieger Johan Wilhelm Cornelius Krieger]. Denne gang var bygningen grundmuret i stedet for at være opført i bindingsværk.

Dét udseende og den udlægning, Vosnæs har i dag, kan i høj grad tilskrives greve Gebhardt F.H. Knuth, der i 1878 overtog godset efter sin far, greve Adam Carl Vilhelm Knuth. Ved overtagelsen satte han et større ombygningsprojekt i værk. I første omgang kastede han sig over en gennemgribende modernisering af de forhold, der havde med selve produktionen og landarbejdernes forhold at gøre. I denne forbindelse blev avlsgården flyttet et godt stykke mod sydøst i forhold til godsets hovedbygning, og der blev bygget nye stalde og lader. Der blev desuden opført en smedje samt nye, tidssvarende boliger til godsets medarbejdere. Med disse tiltag blev Vosnæs gjort til et - for sin tid - meget moderne landbrug, hvor der i modsætning til tidligere var blevet taget store hensyn til de forhold, de ansatte arbejdede og levede under. I 1897 påbegyndte Gebhardt F.H. Knuth opførelsen af en ny og mere moderne trefløjet hovedbygning til godset. Den nye hvidkalkede, toetagers bygning blev opført i nyrenæssancestil og var dengang i sit ydre stort set identisk med den bygning, som står der i dag.

Under 2. verdenskrig besatte tyske soldater godset, og det blev blandt andet i krigens sidste år brugt som militærskole. At tyskerne havde til huse på godset, var en omstændighed, der til tider kunne gøre livet både vanskeligt og farligt for godsets daværende ejer, greve Torben C. Knuth, idet han fungerede som aktivt medlem af modstandsbevægelsen. Som følge af den hårdhændede behandling, tyskerne under krigen havde udsat ejendommen for, var det efterfølgende nødvendigt at foretage en omfattende renovering og genopbygning. Det var særligt bygningens indre, der havde lidt under tyskernes besættelse, hvorfor det var her, de mest omfattende renoveringer fandt sted.

=== Godset i dag ===

Torben Knuths søn, greve Adam Kristian Knuth arvede i 1966 Vosnæs. Imidlertid var Adam Knuth på dette tidspunkt mindreårig, hvorfor hans mor Vibeke Knuth stod for driften frem til 1978.

I 2020 gennemførtes et generationsskifte, og Vosnæs overgik til Adam og Ann Knuths søn Kristian Knuth. Kristian og Adam Knuth drev dog Vosnæs i fællesskab indtil 2023, hvor Kristian Knuth overtog driften. I 2025 døde Adam Knuth.

Godset er dermed efter mere end 150 år fremdeles i slægten Knuths besiddelse. Den nuværende drift af gården er lagt an på planteavl med korn og frø, og i samarbejde med Løvenholm Fonden drives godt 300 hektar skov. Derudover drives der på godset et ridecenter, der alene fokuserer på terapi- og handicapridning. Godset beskæftiger tre medarbejdere og drives med forbindelse til Studstrupgården.

=== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ===

''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''

Vosnæsgård ligger i en smuk landskabelig sammenhæng i overgangen mellem Vosnæsgård Skov og de store herregårdsmarker, der falder ned mod Kalø Vig. Nord for gården er en langstrakt øst-vestgående lavning, hvorigennem Hulbækken har sit løb. Det skrånende terræn er elegant udnyttet til anlæggelsen af en terasseret have nord for hovedbygningen.

Vosnæsgård kendes tilbage til middelalderen som hovedgård i landsbyen Vosnæs. I 1725 blev en trefløjet bindingsværksbygning opført på stedet, og antagelig blev den terrasserede have også anlagt på dette tidspunkt. I 1850 blev dette anlæg afløst af en trefløjet, grundmuret hovedbygning i en etage. Hovedbygningen fik sit nuværende udtryk i 1897, hvor C.F.H. Knuth lod hovedbygningen ombygge ved arkitekten August Klein.

Kernen i det sammensatte anlæg er den fornemme hovedbygning, der ligger i overgangen til den lille lavning mod nord. Hovedhuset er opført i to etager og prydes af en gennemgående frontkvist med vælske gavle. Den hvidkalkede, teglhængte hovedbygning flankeres af to lavere sidefløje, der ligger lidt forskudt i forhold til hovedhusets akse.

Den terrasserede barokhave har i dag præg af en engelsk landskabshave, der ligger i en fin sammenhæng med det lavtliggende vådområde, der omkranses af skoven mod nord.

Langs Vosnæsvej ligger nogle bygninger, der klart knytter sig til godset, og mod øst danner den store, fornemme kampestenslade et effektfuldt punktum for herregårdsbebyggelsen.

===Se også===
*[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]

=== Vosnæsgård på AarhusArkivet ===
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=149459}}

== Litteratur og kilder ==
* Jan Kock: Østjyske Herregårde, Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22979000 Bestil materiale]
* [http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vosn%C3%A6sg%C3%A5rd Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vosnæsgård.]
* http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_landet/Arkitektur_byggeskik_landet_67.htm (01.09.11)
* [Vosnæs Gods: Godset i dag. http://www.vosnaes.dk/ Kommuneatlas – Arkitektur og byggeskik på landet: Vosnæsgård.]
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
* [http://www.vosnaes.dk/ Vosnæs Gods hjemmeside]

[[Kategori:Slotte & herregårde]]
[[Kategori:Land- & skovbrug]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Volden 28

2026-09-11T07:33:21Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15868073264898, 10.209239534707546~[[Volden 28]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15868073264898, 10.209239534707546
|align=right
}}</div>

'''Volden 28''' er en adresse på [[Volden]] i Aarhus.

=== Restaurationer i Volden 28 ===
* [[Café Volden]] (ca. 1921-1936)
# Restauratør 1921-1930: Søren Pedersen Sørensen.
# Restauratør 1930-1936: C. Jensen.
* Unavngivet afholdscafé (1936-1937)
# Ejer: Pensionatsejer Johannes B. Bendtsen, som tidligere havde haft [[Bendtsens Spisehus]] i [[Volden 18-20]] og afholdscaféen Café-City (tidligere [[City-Café]]) i [[Mejlgade 14]].
* Thomas Andersens Restaurant (1937-1940)
# Restauratør: Thomas Andersen.
* [[Café Thomas]] (1940-?)
# Ejer (fra 1939): A.P. Sabroe.

== Volden 28 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Volden+28&start=0 Volden 28]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 33

[[Kategori: Adresser]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 90

2026-09-11T07:31:07Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13746203434939, 10.2067956914655~[[Strandvejen 90]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13746203434939, 10.2067956914655
|align=right
}}</div>
'''Strandvejen 90''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1903 for grosserer Hald. Villaen blev navngivet Tertia og blev tegnet af arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]].

I 1957 tilbød enkefru Ingeborg Schmidt Villa Tertia til [[Dansk Museums Presseforening]] til minde om afdøde chefredaktør [[Louis Harald Olaf Joachim Schmidt (1885-1952)|Louis Schmidt]]. Dansk Pressemuseum flyttede derfor i 1958 fra bydelen Frederiksberg i hovedstaden til Villa Tertia. Pressemuseet lukkede i februar 1972, hvorefter samlingen blev opbevaret i [[Danmarks Medie- og Journalisthøjskole|journalisthøjskolens]] bygninger i [[Vennelystparken]], indtil pressemuseet kunne genåbne i journalisthøjskolens nye byggeri ved [[Randersvej]].

== Strandvejen 90 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84345}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv.
* Preben Rasmussens Samling.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 126

2026-09-11T07:28:24Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.128885,10.212637~[[Villa Ydernæs]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.128885,10.212637
|align=right
}}</div>

'''Strandvejen 126''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en ejendom opført i 1920 under navnet Villa Ydernæs - i dag også kaldet Lille Marselis. Ejendommen er placeret på hjørnet af [[Strandvejen]] og [[Oddervej]] og er tegnet af den københavnske arkitekt Helmuth Christiansen, mens aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] stod bag en ombygning i 1925, da huset blev delt op i to.

Villa Ydernæs blev opført for direktør [[Hans Peter Nielsen]], der købte grunden for 42.552 kroner. Direktør H.P. Nielsen havde blandt andet tjent sine penge som 'gullaschbaron' under Første Verdenskrig.

I 1925 blev ejendommen overtaget af murermester [[Bertel Marius Severinsen (1878-1965)|B.M. Severinsen]].

Efter blot tre år blev ejendommen i 1928 videresolgt til højesteretssagfører [[Carl Holst-Knudsen (1886-1956)|Carl Holst-Knudsen]], der ejede ejendommen indtil sin død i 1956.

I perioden 1956-1974 havde Ydernæs skiftende ejere, her i blandt civilingeniør Th. Bentsen.

Også i perioden 1980-1996 var ejerne skiftende, og den blev blandt andet ejet eller lejet af Knud Brogaard, lige som kaffehandler [[Fritz Hansen]] og Dorit Illum en overgang boede i ejendommen.

I 1997 overtog Peter Johansen fra lysfirmaet Martin villaen for ni millioner kr. Villaen var på dette tidspunkt i dårlig stand og Johansen lod villaen gennemgribende renovere.

Fra 2006-2010 var Ydernæs ejet af boligmatadoren Niels Jørgen Cramer, der købte ejendommen for 24 millioner kr.

I 2010 købte Susi og Jesper Øehlenschlæger Ydernæs for 18,7 millioner kr., men også de solgte ejendommen efter blot få år som ejere.

I 2012 blev ejendommen overtaget af Ulla og Erwin Stæt Andersen for 21,8 millioner kr. Ulla Stæt Andersen havde sammen med sin søster, Jette Rantala, grundlagt rejseselskabet [[Aarhus Charter]].

I 2020 blev Ydernæs atter solgt - denne gang for omkring 30 millioner kr. af Anders Grønborg fra virksomhederne Lasertryk og Ildpizza.

== Strandvejen 126 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84366 Strandvejen 126]}}

== Litteratur og kilder ==

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 92

2026-09-11T07:24:24Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13719114928364, 10.2068828632637~Strandvejen 92;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13719114928364, 10.2068828632637
|align=right
}}</div>
'''Strandvejen 92''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der ligger en storslået villa med navnet Villa Senta. Villaen blev opført i 1903 for amtsvejinspektør Carl Martin Petersen, og han fik ved grundens erhvervelse en ægte dansk bronzealderhøj, med navnet Røverhøj med i købet. Huset var tegnet af [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|V. Puck]] og var i starten af 1920'erne kendt som 'Købmand og Modehandler Bunkes Villa'.

I 1925 overtog grosserer Viggo Meyn villaen sammen med sin kone Kate. Grosserer Meyn fik arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] til at tegne en garagebygning til villaen i august 1925 samt en tilbygning til huset i marts 1927.

I januar 1943 forsøgte Meyn at sælge villaen til den tyske generalkonsul Herbert Hensel. Da salget ikke blev til noget, blev Meyn boende. I december 1943 blev Kate Meyn truet af revolvermænd fra modstandsbevægelsen. En af de logerende studenter var mistænkt for at være stikker, hvorfor hans værelse ransagedes og et kartotek med informationer blev stjålet.
I januar 1944 overgav Meyn villaen til Tyskland, hvilket i juni blev bekræftet med en kontrakt med den Rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best, hvor Meyn modtog en godtgørelse på 49.109,52 kr.

Hvem der helt præcist benyttede villaen, er der modstridende informationer om, men flere grene af de tyske styrker havde interesser i området, hvor andre huse var enten beslaglagt af eller overgivet til den tyske Kriegsmarine og invasionsforsvaret, Admiral Skagerrak.

Efter befrielsen overgik ejendommen til staten og har siden blandt andet huset forsvarschefen og chefen for søværnets operative kommando, indtil den blev solgt i 2010.

===Røverhøjen===
I 1919 kom gravhøjen Røverhøj på private hænder, da villaerne på Strandvejen 92 og [[Strandvejen 94]] fik lov til at inddrage det bagvedliggende skovareal i deres haver. En bevaring af højen var inden salget til debat i [[Aarhus Byråd|byrådet]], og den [[Socialdemokratiet|og det socialdemokratiske byrådsmedlem]] [[Jens Peter Marius Simonsen (1869-1939)|Simonsen]] talte for, at den store høj ikke måtte sløjfes – dog mest fordi der stod nogle store træer på højen. Socialdemokratiske [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]], der året efter kunne sætte sig på [[Borgmester i Aarhus|borgmesterposten]], syntes dog, at køberen skulle ''”have Lov til at gøre ved Kæmpehøjen, hvad han vilde”''. Den konservative [[Jens Christian Møller (1858-1945)|fabrikant Møller]] tilsluttede sig dette og tilføjede, at ''”Kæmpehøjen havde vist ingen historisk Fortid, men den blev nu til stor Gene for de omboende benyttet som Legeplads af Børnene.”''.

Resultatet blev, at byrådet gav de to nye gravhøjsejere - købmand Yhr og fabrikant Marcussen - lov til at gøre med gravhøjen, hvad de ville; de skulle dog gøre Nationalmuseet opmærksom forud for eventuelle indgreb i højen. [[Anthon Charles Marcussen|Marcussen]] i nr. 94 gik straks i gang med at anlægge et haveanlæg på højen samt grave ud til en garage. Han glemte dog at informere Nationalmuseet først. Ødelæggelserne af gravhøjen fik flere til at reagere; både ved læserbreve i [[Århus Stiftstidende]] og ved henvendelser til Nationalmuseet. Nationalmuseet afviste en fredning af højen, da den på det tidspunkt allerede var ødelagt. I stedet sendte museet i juni samme år museets arkæolog Hans Kjær til Aarhus for at foretage en udgravning af højen, der jo allerede var blevet åbnet op. Her blev det konkluderet, at højen var godt 20 meter i diameter og oprindeligt havde været omkranset af 2/3 meter høje sten. I bunden af højen blev fundet en kiste af kløvet egestamme, der påviste, at højen var fra den ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr. Udgravningen viste også, at gravhøjen i den yngre bronzealder ca. 800 f.Kr. var blevet genbrugt, og der var kommet et nyt jordlag på med en lille stenkiste med brændte knogler.

== Strandvejen 92 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Strandvejen+92 Strandvejen 92]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv
* Preben Rasmussens Samling

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 106

2026-09-11T07:18:59Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13532151871652, 10.208028944718428~[[Strandvejen 106]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13532151871652, 10.208028944718428
|align=right
}}</div>
[[Fil:Tvillingevillaerne Restalrig og Kampen 1956 Sylvest Jensen.jpg|350px|thumb|right|Lettere sløret farvebillede af tvillingevillaerne ved Strandvejen. Til venstre ses Restalrig, og Kampen til højre. 1956. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
'''Strandvejen 106''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der i dag ligger en større institutionsbebyggelse ved navn [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet er en selvejende institution og fik fra den 1. januar 2007 driftsoverenskomst med [[Aarhus Kommune]]. Stefanshjemmet er et socialpædagogisk botilbud og aktivitetscenter til mennesker, der har et fysisk handicap og/eller har pådraget sig en hjerneskade.

Tidligere har der på adressen ligget et tvillingehus til [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]]s prægtige nabohus [[Villa Kampen]]. Den nu nedrevne villa med navnet Villa Restalrig blev opført for bankdirektør Nørregaard ved [[Aarhuus Privatbank]] i nøjagtigt samme stil og størrelse som Kampmanns villa. Villaen blev nedrevet med tilladelse fra [[Aarhus Amt]] i 1962, da Stefanshjemmet skulle udvide.

== Strandvejen 106 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84354}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv.
* [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Preben Rasmussens Samling, Aarhus Stadsarkiv.]
* https://stefanshjemmet.dk/

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 98

2026-09-11T07:16:48Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1364404078715, 10.207423193500581~[[Strandvejen 98]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.1364404078715, 10.207423193500581
|align=right
}}</div>
'''Strandvejen 98''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i år 1904-05 af murermester [[J. Chr. Jensen]]. Villaen blev navngivet Marselis.

== Strandvejen 98 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84348}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv.
* Preben Rasmussens Samling.
* FBB - Fredede og bevaringsværdige bygninger. Kulturministeriet. Slots- og kulturstyrelsen. Strandvejen 98. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1132393

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 142

2026-09-11T07:16:19Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12643261883992, 10.21295573397594~[[Strandvejen 142]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12643261883992, 10.21295573397594
|align=right
}}</div>
[[Fil:B03849 008 Sylvest Jensen luftfoto 1958 udsnit.jpg|thumb|350px|right|Luftfoto af den store villa på Strandvejen 142. 1958. Foto: Sylvest Jensen luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]
[[Fil:Strandvejen 142 - V Puck 1919 arkitekttegning.jpg|thumb|350px|right|Arkitekttegning af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
[[Fil:Forslag til udvidelse Strandvejen 142 - V Puck 1935 arkitekttegning.jpg|thumb|350px|right|Ikke realiseret forslag til udvidelse af den oprindelige villa på Strandvejen 142.]]
'''Strandvejen 142''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en større villa opført i 1919-20, dog kraftigt ombygget i 1936 til en tidstypisk funkisstil. Den oprindelige storvilla blev navngivet Villa Maria og var opført for tømrermester L.P. Sørensen efter tegninger af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Vilhelm Puck]]. Villaen ligger på hjørnet af Strandvejen og [[Emil Hornemans Vej]] (tidligere [[Frydenlundsvej]]) og ligger dermed lige ved indgangen til [[Thorskov]].

Vilhelm Puck udarbejdede et forslag til en ombygning i 1935, som ville give villaen en mere moderne karakter, men stadig med flere markante klassiske træk bevaret. Dette forslag blev dog aldrig realiseret. I stedet foretog arkitekt [[Niels Christian Skjødt (1893-1972)|N. Chr. Skjødt]] for direktør Nielsen en omfattende ombygning og udvidelse af villaen i 1936, hvorefter villaen fremstod i en ny strømlinet funkisstil, hvor de fleste oprindelige karaktertræk var fjernet. Huset bevarede dog et stort tag med hældninger, om end tilpasset til det nye udseende.

== Strandvejen 142 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84376}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv. Strandvejen 142. https://www.aarhus.dk/borger/bolig-byggeri-og-miljoe/byggeri/find-papirerne-i-ejendomsarkivet/
* FBB - Fredede og bevaringsværdige bygninger. Kulturministeriet. Slots- og kulturstyrelsen. Strandvejen 142. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1153455

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 94

2026-09-11T07:13:13Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13696006530415, 10.207035232080608~[[Strandvejen 94]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13696006530415, 10.207035232080608
|align=right
}}</div>
'''Strandvejen 94''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1901 for assuranceagent O. Hedemann. Villaen blev navngivet Højly og blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]].

I 1919 blev grunden udvidet bagtil for både Strandvejen 92 og 94. Dette medførte, at gravhøjen Røverhøj blev en del af villaernes baghave. Gravhøjen eksisterer stadig i baghaven bag Villa Højly, mens den er blev bortgravet bag nr. 92.

== Strandvejen 94 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84347}}

== Litteratur og kilder ==
* Preben Rasmussens Samling.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Strandvejen 100

2026-09-11T07:11:54Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.13617120306047, 10.207585711526438~[[Strandvejen 100]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13617120306047, 10.207585711526438
|align=right
}}</div>
[[Fil:Strandvejen 100 facade mod syd aarhus ejendomsarkiv.jpg|right|350px|thumb|Arkitekttegning af Villa Broby set fra syd.<br>Scan: Aarhus Ejendomsarkiv]]
[[Fil:Arkitekttegninger stald strandvejen 100 klip.jpg|right|350px|thumb|Arkitekttegning af den tilknyttede staldbygning.<br>Scan: Aarhus Ejendomsarkiv]]
'''Strandvejen 100''' er en adresse på [[Strandvejen]], hvorpå der står en villa opført i 1901 for agent Julius Pedersen. Villaen blev navngivet Broby og blev tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]] i en stil præget i retning af lidt tyrolsk pastice med hjørnekarnap, stort tagudhæng og skiferspir.

Arkitekt Frimodt Clausen fik i januar 1902 af byens bygningsinspektør godkendt tegningerne til en staldbygning i tilknytning til hovedbygningen. I staldbygningen var der foruden hestestaldene også et kammer og en vognport. Mellem stalden og hovedbygningen var der en lille gårdsplads.

Arkitekt [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] boede i slutningen af 1930'erne i Villa Broby.

I 1942 godkendtes opførelsen af en dobbeltgarage til direktør [[Oscar Wandschneider]] efter tegninger af arkitekt Peder Møller.

For Finansministeriet indrettede arkitekt Ejnar Packness i 1947 villaen som amtsligningsinspektorat for Aarhus Amt. Amtsskatteinspektoratet satte ejendommen med dets 1.392 m<sup>2</sup> til salg i juni 1974. Ejendommen havde på dette tidspunkt en ejendomsværdi på 490.000 kr. og en grundværdi på 119.600 kr. Ejendommen bestod af 257 etage-m<sup>2</sup> fordelt på to etager med tagetage og en mindre kælder.

Den gamle villa indgår i dag som en del af [[Rudolf Steiner-skolerne|Rudolf Steiner Skolen i Aarhus]].

== Strandvejen 100 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=84351}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Ejendomsarkiv.
* Preben Rasmussens Samling.
* FBB - Fredede og bevaringsværdige bygninger. Kulturministeriet. Slots- og kulturstyrelsen. Strandvejen 100. https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1168443

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vilhelmsminde

2026-09-11T07:10:59Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.17548811488676, 10.18582812839121~[[Tidligere placering for Vilhelmsminde]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17548811488676, 10.18582812839121
|align=right
}}</div>
'''Vilhelmsminde''' var en ejendom nord for [[Aarhus Købstad]].

Vilhelmsminde havde matrikel nr. 113 på Aarhus Købstads Markjorder, hvilket i dag svarer til et større område på Katrinebjerg ved [[Møllevangs Allé]], [[Vågøgade]] og [[Myggenæsvej]].

Da en tidligere ejer af Vilhelmsminde, Jens Jørgensen, i 1866 ønskede at sælge ejendommen, annoncerede han følgende i [[Aarhus Stiftstidende]]:
: ''"Vilhelmsminde, beliggende på Aarhuus Mark, kan underhaanden erholdes tilkjøbs. Arealet udgjør 7 Tdr. Land g. M. Jordene ere drainede og i en fortrinlig Gjødningskraft. Bygningerne ere nye og beqvemt indrettede med 3 gibsede og tapetserede Værelser. Dens Beliggenhed er særdeles smuk med Udsigt over Byen og Havet. Lysthavende bedes at henvende sig til undertegnede Eier, der beboer Stedet.<br>Jens Jørgensen."''

Tilsyneladende lykkedes det Jørgensen at sælge ejendommen til en Hans Rasmussen, der dog solgte den videre allerede året efter til O.E. Weng af Foerlev Nymølle for 4.000 rigsdaler.

I 1890 blev Vilhelmsminde sat på offentlig auktion, hvor den formodentlig blev købt af enkefru [[Frederikke Christiane Marie Marcussen (1826-1892)|Frederikke Christiane Marie Marcussen]]. Hun ejede i hvert fald ejendommen, da hun døde to år senere, hvorefter den igen havnede på offentlig auktion. Denne gang blev den ikke solgt, men i stedet havde en proprietær H. Krogh, der sandsynligvis var enkefru Marcussens svigersøn, erholdt et såkaldt 'arveudlægningsskøde' for hendes dødsbo og dermed bevist, at han var arving til ejendommen.

I 1898 købte J.P. Nielsen Vilhelmsminde af H. Krogh. På et tidspunkt herefter blev den købt af [[Jens Christian Dyhr]], som døde i 1918. Enken efter ham solgte Vilhelmsminde til en P. Olsen for 105.000 kr. året efter.

Fra 1925 begyndte 'Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse' ved [[Aarhus Byråd]] at udlægge Vilhelmsborgs jorder til gadeudvidelser og ny bebyggelse.

== Vilhelmsminde på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=151343 Vilhelmsminde]}}

== Litteratur og kilder ==
* Sejrs sedler, 1866-08-09, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124538
* Sejrs sedler, 1867-12-06, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124539
* Sejrs sedler, 1892-12-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000018899
* Sejrs sedler, 1893-05-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061234
* Sejrs sedler, 1898-11-27, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000069560
* Sejrs sedler, 1919-01-14, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000124546
* Aarhus Stiftstidende, 1890-02-04, s. 3
* Aarhus Stiftstidende, 30. juli 1866, https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Ae41c672f-e056-4daf-825c-082347a49445/query/%22Vilhelmsminde%22
* Aarhus Byrådssager på aarhusarkivet.dk, 1925, Vilhelmsminde, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000169314

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Viby højere Landboskole

2026-09-11T07:07:50Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12852764126422, 10.166516728258365~Bjørnbaksvej 1;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12852764126422, 10.166516728258365
|align=right
}}</div>

[[Fil:000278589_l.jpg|350px|thumb|right|Vibyhus, ca. 1895-1905. Senere blev navnet Vibyhus flyttet til ejendommen på Bjørnbaksvej 5, mens det gamle Vibyhus blev til Bjørnbakhus. Ukendt fotograf, 1895-1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby højere Landboskole''' blev grundlagt i 1857 af skolelærer og politiker [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]]. I 1870 flyttede højskolen ind i den af Bjørnbak nyopførte ejendom [[Bjørnbakhus]], som på daværende tidspunkt hed Vibyhus. Ejendommen ligger på [[Bjørnbaksvej 1]]

Bjørnbak drev højskolen frem til sin død i 1878, hvorefter sønnen [[Viggo Bjørnbak (1853–1892)|Viggo Bjørnbak]] overtog ledelsen. Han var forstander indtil 1886, men efter flere års forsøg på at drive højskolen videre, blev det i 1899 besluttet at nedlægge skolen og sælge Vibyhus til privat bolig. Året efter købte redaktør for [[Aarhus Amtstidende]] [[Bertel Jensen (1862-1948)|Bertel Jensen]] ejendommen og flyttede ind med sin hustru Petrine og deres børn. I dag holder [[Børnehaven Bjørnbakhus]] til i ejendommen.

====Bondens almendannelse====
På Viby højere Landboskole skulle den "almindelige landbo" opnå en "passende grundig Almendannelse og saadanne Kundskaber og Færdigheder, som kunne være ham til Nytte i hans Virksomhed som Agerdyrker". Undervisningen skulle selvfølgelig også tilrettelægges efter bøndernes gårddrift, og derfor blev det i august 1860 annonceret, at højskolen først ville begynde årets fjerde vinterkursus den 1. november grundet den sene høst. Optagelse på skolen krævede ikke gennemførelsen af en prøve, men eleverne måtte betale ti rigsdaler for undervisning, lys og varme i vinterhalvåret.

Undervisningen fokuserede på det rent oplysende og opdragende og blev afsluttet med en eksamen. Bjørnbaks undervisningsform stod dermed i modsætning til de nyere grundtvigske "skoler for livet", som lagde vægt på erfaringsudveksling og samtaler mellem lærer og elev, hvor elevens naturlige nysgerrighed skulle opmuntres og udvikles.

====Viggo Bjørnbak====
Viggo Bjørnbak førte både højskolen i Viby og Aarhus Amtstidende videre efter sin fars død. Viggo Bjørnbak var 1884–1892 medlem af Folketinget for Højre, valgt i Odderkredsen.

== Viby højere Landboskole på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+H%C3%B8jere+Landboskole}}

==Kilder og litteratur==
* Kirsten Melsen m.fl. ''Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter'', Viby 2009.
* (Red.) K. Moesgård m.fl. ''Viby Skole 1906-1981'', Viby 1981
* Lars Bjørnbak, Dansk Biografisk Leksikon: https://biografiskleksikon.lex.dk/Lars_Bj%C3%B8rnbak
* Aarhus Stiftstidende, 28-08-1860, 4

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]

Viby Stadion

2026-09-11T07:02:23Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12657409109028, 10.156144401172893~[[Viby Stadion]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12657409109028, 10.156144401172893
|align=right
}}</div>
[[Fil:Viby Idrætspark H09062 042c sylvest jensen 1957.jpg|350px|thumb|right|Viby Stadion set fra luften. 1957.<br> Kilde: Sylvest Jensen Luftfoto, Det Kgl. Bibliotek.]]

'''Viby Stadion''' er et idrætskompleks med fodboldbaner, atletikfaciliteter, haller, tennis og mere i bydelen [[Viby]], beliggende [[Skanderborgvej 224]]. Viby Stadion er hjemmebane for fodboldklubben [[Viby IF]] og blev taget i brug i 1953.

=== Den første organiserede idræt ===
Der var selvfølgelig også blevet dyrket sport i Viby, inden kommunen fik sit nye stadion. [[Viby Idrætsforening]] blev stiftet i 1918 med atletik og gymnastik på programmet. Omtrent på samme tid blev [[Viby Gymnastikforening]] stiftet, og i 1921 fusionerede de to foreninger under navnet Viby Idrætsforening. Foreningen fik hurtigt også fodbold på programmet, og hvor gymnastikken fint kunne udøves på [[Viby Skole]], havde fodbold brug for større udendørsarealer. Hvor vi i dag har [[Grundtvigsvej]] 18-24 og [[Børnehuset Grundtvigsvej]] blev derfor anlagt en bane. Den nye opvisningsbane blev indviet søndag den 28. april 1935 med en fodboldkamp mellem klubberne Viby Idrætsforening og Odder Frem i JBU's A-række. Indvielsesdagen markeredes også med standerhejsning og med en ny klubdragt til vibyspillerne.

=== Store stadionplaner ===
Der gik dog ikke lang tid, efter den nye bane var indviet, før planerne om et nyt og større idrætsanlæg med både fodbold- og løbebaner samt et nyt og moderne klubhus begyndte at forme sig. Kommuneingeniør [[N.K. Hansen]] stod i slutningen af 1940'erne for at udarbejde planerne, der skulle føre til det nye idrætsanlæg. Man håbede på, at det nye stadion kunne stå færdigt i 1949 til en samlet pris af ca. 600.000 kr., hvoraf staten ville betale 225.000 kr. Det var dog først i foråret 1949, at man kunne påbegynde påfyldningen af 25.000 m<sup>3</sup> jord i den sænkning, hvor det nye stadion skulle anlægges. Først i 1953 - og med en samlet udgift på ca. 780.000 kr. - stod Viby Stadion klar til brug.

Rundt om den nye opvisningsbane blev der anlagt løbebaner og sandgrave til højde-, længde- og stangspring samt åbne trappetrinstribuner med plads til i alt 4.000 tilskuere. Ud over opvisningsbanen blev der på området op mod [[Vestergårdsskolen]], der var blevet indviet året før, også anlagt fire træningsbaner, to udendørs håndboldbaner samt et kasteområde til atletikken.

Første kampdag på Viby Stadion var den 29. marts 1953, hvor Viby IF tog imod Esbjerg fB. Ved højtideligheden før kampen måtte der hele seks mænd til at hejse Dannebrog i den 18 meter høje flagstang, da den stride forårsblæst voldte flere problemer. Trods føringer på 2-0 og 3-1 endte Viby IF med at tabe åbningskampen med 3-4 til Esbjergs divisionsreserver.

Nøjagtig et år senere - den 29. marts 1954 - kunne håndværkerne overrække nøglen til det nye klubhus til sognerådsformand [[Gunnar Theodor Clausen (1902-1959)|Gunnar Clausen]]. Også dette var tegnet af kommuneingeniør N.K. Hansen.

=== En hal til håndbold og med scene ===
I 1945 blev en selvstændig håndboldafdeling etableret i Viby Idrætsforening. Kårene var dog ikke de bedste, da håndbolden ikke havde sin egen hal, og måtte nøjes med sene aftentræninger ved [[Aarhus Stadion]]. På trods af dette begyndte Vibys håndboldherrer at blande sig i toppen af den danske liga, hvilket satte skub i ønsket om at få en rigtig hal til Viby. [[Viby Hallen]] blev indviet i 1961, og i sæsonen 1963-64 kunne Vibys herrer hive en bronzemedalje hjem ved de danske mesterskaber. Denne nye hal skulle ikke kun benyttes af Viby Idrætsforening, men skulle også fungere som ramme for blandt andet idrætsundervisning for eleverne på Viby Skole og Vestergårdsskolen. Da hallen ikke kun skulle tjene som idrætshal, men også til almennyttige formål for lokalsamfundet, blev der også opført en scene i bunden af hallen.

Siden har der været mange planer for udvidelser ved Viby Stadion. Nogle blev realiseret, f.eks. squashbaner og tennisbaner, mens andre kuldsejlede, f.eks. en svømmehal. I 1880'erne var foreningen langt med planer om en ny stor multihal med blandt andet bowlingbaner. Planerne blev dog aldrig realiseret, og foreningen stod tilbage med en anseelig gæld.

Aarhus Kommune åbnede i september 1991 for en udvidelse af Viby Idrætspark, og derigennem også for en udbygning af Viby Hallen. Der kom dog til at gå et stykke tid, før et reelt initiativ for projektet kunne realiseres, og først i 2005 kunne Hal 2 indvies.

===Se også===
* [[Sports- og idrætshaller i Aarhus]]

== Viby Stadion på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+stadion Se arkivalier omhandlende Viby Stadion]}}

== Litteratur og kilder ==
* Viby Idrætsforening, artikel i Vibybogen 2004, Leif Willer Rasmussen, Viby Lokalhistoriske Forening.
* Århus Stiftstidende. Viby Stadion Indvies. 26-04-1935.
* Århus Stiftstidende. Viby Stadion koster 190.000 kr. mere end ventet i 1946. 18-09-1951.
* Århus Stiftstidende. Esbjerg vilde ikke flytte Viby-Kampen. 27-03-1953.
* Århus Stiftstidende. Viby tabte første Kamp paa det nye Viby Stadion. 30-03-1953.
* Århus Stiftstidende. Viby-idrætten har faaet klubhus til 308.000 kr. 30-03-1954.
* Århus Stiftstidende. Viby-hallen først færdig faa timer før indvielsen. 05-10-1961.
* Schmidt, F. August, Viby Sogns Historie Bind 1, 1942. s. 264.

[[Kategori: Parker & anlæg]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

Viby Centret

2026-09-11T06:51:15Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12943339833109, 10.162308487245294~Viby Centret;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12943339833109, 10.162308487245294
|align=right
}}</div>
'''Viby Centret''' er et indkøbscenter beliggende på hjørnet af [[Viby Ringvej]] og [[Skanderborgvej]] i bydelen [[Viby]]. Viby Centret slog for første gang dørene op i 1970 og er dermed Aarhus' ældste indkøbscenter. Viby Centret blev betegnet som et C-center, der var beregnet til at skulle forsyne en skarpt afgrænset bydel.

Opførelsen af centret havde længe været en del af udviklingsplanen for Viby Centrum, og ifølge en artikel i 1961 skulle centret indeholde ''"højhus-hotel, 60 forretninger, fodgængergader, svævende fortove og blokke med 170 lejligheder"'', ligesom der var planer om indretning af en biograf. Den 22. oktober 1970 åbnede Viby Centret med to supermarkeder (Føtex og Kvickly) og 20 specialbutikker med bank, posthus og apotek. Centret var åbent i udformning med en 150 meter lang og 18 meter bred gågade. Centrets samlede bebyggede areal var på 9.000 m<sup>2</sup>.

Centret blev overdækket i forbindelse med en større renovering i 1991 og er siden blevet renoveret løbende. Centret har en karakteristisk glaspyramide, der er med til at skabe et lysindfald ind i bygningen.

Viby Centret har både udendørsparkering samt parkeringskælder.

=== Kobberskulpturer i Viby Centret ===

Inden sognerådet blev nedlagt i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen i 1970]] bestiltes et større kobberkunstværk for opsparede midler i en kunstfond.

To kobberskulpturer, til en samlet pris af 200.000 kr., udført af billedhugger Chr. Lymann Hansen blev opstillet i det nye Viby Centret i 1970. Den ene skulptur opstilledes ude på pladsen foran Viby Centret med en form af orgelpiber, der udstyret med indbygget lys skulle fungere med vand rislende ned igennem kobberrørene til fundamentet, der var opfyldt med sten. Den anden kobberskulptur blev placeret i et bassin inde i Viby Centrets 'gågade', hvor den bestod af en gruppe af buede kobberplader, der blev bestrålet med vand for at afgive musik og lyd.

== Viby Centret på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156632}}

== Litteratur og kilder ==
* Viby Centret. https://vibycentret.dk/om-os/
* Århus Stiftstidende. Vibys centrum fornyes for 20 millioner kroner. 01-10-1961
* Århus Stiftstidende. Første C-center i Århus. 21-10-1970
* Århus Stiftstidende. Kobber imellem beton. 01-10-1970
* Viby Centret 25 år, artikel i Vibybogen 1995, Tove Glud Rasmussen, Viby Lokalhistoriske Forening
* Kirsten Melsen m.fl. Viby – et tilbageblik. Artikler m.m. fra de første 10 årsskrifter, Viby 2009

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Viby Gymnasium

2026-09-11T06:43:39Z

Hemik:

'''Viby Gymnasium''' (tidligere '''Viby Amtsgymnasium og Viby Gymnasium og HF''') er en af Aarhus' ungdomsuddannelsesinstitutioner beliggende i Sydbyen på [[Søndervangs Allé]] 45 i [[Viby]] J.

Gymnasiet skiftede navn til '''Viby Gymnasium og HF''' i 2007 i forbindelse med [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen]], men ændrede igen navn i 2011 til det nuværende Viby Gymnasium.

Gymnasiet tilbyder både den almene treårige studentereksamen (stx) og den toårige HF-uddannelse.

I 2006 begyndte Viby Gymnasium og HF at tilbyde kinesisk som fag på lige fod med fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk og spansk, som der bliver undervist i på de fleste danske gymnasier. Faget blev udbudt, efter man havde oplevet en fremgang af ansøgere samme år på [[Aarhus Universitet]] i netop kinesisk. Det blev fra august 2007 muligt at tage kinesisk på A-niveau på gymnasiet.

Buslinjerne 6a, 4a og 202 går stort set lige til døren og buslinje 200 går fra krydset mellem Ringvej Syd og [[Christian X's Vej]].

Udviklingen på gymnasieområdet illustrerer udmærket de samfundsændringer, som nødvendiggjorde en omfattende [http://da.wikipedia.org/wiki/Kommunalreformen_(1970) kommunalreform i 1970]. I Aarhusområdet ser man situationen udtrykt gennem forberedelserne til og oprettelsen af det gymnasium, der i allerførste omgang af politikere, embedsmænd og teknikere blev kendt som 'forbundsgymnasiet'.

Kommunerne stod, som det måske kan fornemmes, som ansvarlige initiativtagere, og det var først efter tre års indledende 'eksil' på [[Rundhøjskolen]], at 'Amtsgymnasiet i Viby J.' i november 1968 - nu under navnet Viby Amtsgymnasium - kunne indvies som det første amtskommunale gymnasium i landet.

Sognerådsformanden i Viby havde i planlægningsfasen lagt megen vægt på, at det var det indre indre liv og ikke de ydre rammer, det drejede sig om. Så i stedet for udskrivelse af en tids- og omkostningskrævende arkitektkonkurrence gjorde man hos arkitekt Jørgen Stærmose, Odense, bestilling på en 'typeskole' som dem, der allerede var på vej hos Mulerne i Odense og i Svendborg. Stærmoses skole lod vente lidt på sig, men da den stod klar til brug og indflytning, var HF'erne kommet til.

Fra 1992 til 1996 stod skolen i Viby, som nu kom til at hedde Århus HF-Center (efter amtsrådets beslutning uden gymnasieafdeling), men allerede fra 1996 var det af planlægningsmæssige årsager nødvendigt på ny at optage gymnasieelever i Viby. Under sit nye, 'gamle' navn, Viby Amtsgymnasium og HF, kunne skolen med god grund glæde sig over at være tilbage, hvor det hele begyndte.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
*Viby Amtsgymnasium 1965-1990. 1990 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07221584 Bestil materiale]
* ”Ens Gymnasier i Viby, Odense og Svendborg”, artikel i Århus Stiftstidende, 03.11.1964

[[Kategori:Undervisning & uddannelse]]

Viby Kommune

2026-09-11T06:36:56Z

Hemik:

[[Fil:Viby DigDag.jpg|450px|thumb|right|Kort, der viser kommunegrænserne ved Viby Kommune i 1969. Kilde: [http://digdag.dk/ http://digdag.dk/]]]

[[Viby]] har en lang og stolt historie. Her har ligget både en kongsgård, [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Bjørnbak]] anlagde sin berømte højskole her, og ved [[Kommunalreformen i 1970|kommunesammenlægningen]] i 1970 havde kommunen eget [[Viby Bibliotek|folkebibliotek]] og hele fire skoler. Med over 20.000 indbyggere var Viby i 1968 den største forstad uden for hovedstadsområdet og dermed også den indbyggermæssigt største af de tyve kommuner, der indgik i kommunesammenlægningen.

=== Kommunen ===
'''Viby Kommune''' blev oprettet i 1868 ved en deling af [[Viby-Tiset Kommune]], der var blevet dannet i 1842. Herved kom Viby Kommune til at bestå af [[Viby Sogn]], som havde et areal på 1.082 hektar. I henholdsvis 1874 og 1899 blev dele af kommunen indlemmet i Aarhus Kommune som det område, vi i dag kender som [[Frederiksbjerg]].

Kommunen blev ledet af et sogneråd, hvor præsten oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne skulle vælges. Sognerådet havde ansvaret for fattig-, skole- og vejvæsen samt den økonomiske forvaltning.

[[Viby Kirke]] blev opført engang i 1100-tallet, og indtil 1960, hvor [[Fredens Kirken]] blev indviet, bestod Viby Kommune af blot ét sogn.

=== Geografien ===
Geografisk lå Viby Kommune omgivet af [[Aarhus Købstadskommune]] og kommunerne [[Holme-Tranbjerg Kommune|Holme-Tranbjerg]], [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt]] og [[Åby Kommune|Åby]]. Indenfor kommunen lå forud for kommunesammenlægningen i 1970 kvartererne [[Viby-Terp|Terp]], [[Rosenvænget]], [[Kongsvang]], [[Kildevang]], [[Nordby]], [[Alderslyst]], [[Ravnsbjerg]], [[Rosenvang]], [[Præstevangen]] og [[Fredensvang]].

Viby Kommune strakte sig fra den flade ådal i nord til det bakkede morænelandskab i syd, hvor Ravnsbjerg er det højeste med sine 64 meter. I kommunens nordvestlige del ligger Høskoven, der i dag er gennemskåret af motorvej. Tidligere var [[Høskoven]] med sin smukke udsigt over [[Brabrand Sø]] et yndet udflugtsmål for kommunens beboere.

Hvornår Viby blev anlagt, véd man ikke præcist, men arkæologiske fund viser, at der har været beboelse ved Viby før år 800, herunder ikke mindst en kongsborg.

[[Fil:000137866 l.jpg|350px|right|thumb|Meget er forandret, siden [[Aarhus Pigegarde]] i 1956 marcherede gennem [[Viby]]. Bygningerne til venstre i billedet er siden blev nedrevet, og Viby Kommune er ikke længere en selvstændig kommune, men en del af [[Aarhus Kommune]]. <br>Foto: Børge Venge, 1956, Aarhus Stadsarkiv.]]

=== Udviklingen før 1900-tallet ===
Viby var tidligere delt i to ejerlav; i det ene ejerlav, som blev indlemmet i Aarhus Købstadskommune i 1899, lå [[Marselisborg Gods|herregården Marselisborg]]. Det andet ejerlav var Viby, hvor alle gårde og huse var fæstegods under Marselisborg. Da Marselisborg blev ophævet som baroni i starten af 1800-tallet, begyndte gårde at blive udstykket og mindre gårde blev bygget på de nye udstykninger. Udover landbrug havde kommunen i 1800-tallet en ikke ubetydelig industri med for eksempel sukkerraffinaderi, kalkbrænderier, teglværker og kradsuldsfabrik.

Det nordlige ejerlav blev ad to omgange indlemmet i Aarhus Købstadskommune. Ved indlemmelsen mistede Viby ikke blot jord, men også industrier og Marselisborg Gods med dets parceller som [[Jægergården]] og [[Louisenhøj]]. Også [[Frederikshøj Kro]] og traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å |Fiskerhuset]] blev ved indlemmelserne en del af Aarhus Kommune. Samtidig faldt indbyggertallet; i 1890 havde det været på 1.389, mens det i 1901 var 880.

=== Udviklingen i 1900-tallet ===
Ved indgangen til 1900-tallet stod Viby over for store forandringer. I 1901 ernærede 410 af kommunens 1.389 indbyggere sig stadig af jordbrug. 19 ernærede sig af fiskeri, 383 af industri, 76 af handel, syv af skibsfart, 130 af immateriel virksomhed, 256 af forskellig daglejervirksomhed, 39 var under fattigvæsenet, mens 37 levede af deres egne midler.

Omkring år 1900 begyndte der at opstå bymæssig bebyggelse med industrier forskellige steder i Viby. I Viby blev [[FDB fabrikkerne|FDB's fabriksanlæg]] taget i brug i 1906, og [[Kongevej]] udviklede sig til en rigtig handelsgade med ejendomme til beboelse og forretninger. I Kongsvang på Skanderborg Landevej blev der etableret både industrier og villakvarter, og allerede i 1896 var Rosenvænget blevet udstykket som den første større udstykning i Aarhusområdet.

I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemgik Viby en forrygende udvikling, og i 1960 var indbyggertallet på 15.036 indbyggere. [[Viby Skole]], der har rødder tilbage til 1600-tallet, blev indviet i 1906, i 1928 kunne [[Rosenvangskolen]] indvies, i 1952 stod [[Vestergårdsskolen]] klar, og lige før kommunesammenlægningen blev [[Søndervangskolen]] indviet i 1969.

I kommunens sidste år gennemgik den gamle bymidte i Viby store forandringer. Kongevej (i dag [[Skanderborgvej]]) ind mod Aarhus, var efterhånden blevet en flaskehals for trafik. Store dele af det gamle bycentrum blev derfor nedrevet i 1960'erne, hvor [[Nordbyvej]] (i dag [[Viby Ringvej]]) og Kongevej blev udvidet og [[Viby Centret]] anlagt.

=== Se også ===
*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

== Viby Kommune på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=109324 Se Viby Kommunes arkiv]}}

== Litteratur og kilder ==
* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
* Viby Lokalhistoriske Arkiv, [http://www.vibylokalhistorie.dk www.vibylokalhistorie.dk].
* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Byer & bydele]]

Viby Park

2026-09-11T06:27:58Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12701342750432, 10.16566375634957~Viby Park;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12701342750432, 10.16566375634957
|align=right
}}</div>
'''Viby Park''' er en park beliggende i bydelen [[Viby]] nær [[Viby Skole]]. Parken omkranses foruden skolen og Plejehjemmet Borgvold af vejene [[Kirkevej]] og [[Borgvold]].

Viby Park er en lille park med stier, grønne græsflader og en dam kaldet 'Bækken'. Arealet i parken skråner let ned mod søen. Der er desuden to stier, der går gennem parken samt flere bænke til ophold. I parken findes en buste af [[Lars Bjørnbak (1824-1878)|Lars Bjørnbak]], som var grundlægger af 'Viby Højere Landboskole'.

=== Baggrundshistorie ===

Beliggende på degnens lod blev jordstykket, der senere skulle blive til park, udlejet af kommunen til kolonihaver. Det kuperede terræn ønskede blandt andre sognerådsformand Jens Juul længe at omdanne til en bypark. Omkring 1935 begyndte sognerådet at arbejde hen imod realiseringen af tanken om en offentlig tilgængelig park, og med havearkitekt Bach-Thygesen formede der sig en egentlig anlægsplan for området. Anlægsgartner Chr. Salomonsen afleverede søndag den 19. juli 1936 det knap tre tdr. land store parkanlæg til højtidelig indvielse.

== Viby Park på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Park}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommune. Friluftsliv. Teknik og Miljø, Børn og Unge. https://friluftslivaarhus.dk/Home/LokationDetaljer/482

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Viby Kirke

2026-09-11T06:24:48Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.128214652831524,10.165795499957426~[[Viby Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.128214652831524,10.165795499957426
|align=right
}}</div>

[[Fil:000251931.jpg|350px|thumb|right|Viby Kirke.<br>Foto: Børge Andre Venge, 1963, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Viby Kirke''' ligger i på vestsiden af et jævnt stigende bakkedrag i [[Viby]], der tidligere var en mindre landsby, men nu er en forstad til Aarhus.

Viby Kirkes romanske skib, kor og apsis stammer fra omkring 1150 og erstattede efter al sandsynlighed en lille stavkirke, der før havde ligget på samme sted. Her lå også en hellig kilde og et kildekapel. Den romanske kirke opførtes af rå og kløvet kamp over en sokkel med skråkant samt kvadre i hjørner og åbninger og havde oprindeligt et fladt bjælkeloft. Den romanske døbefont, der stadig står i kirken, stammer fra omkring kirkens opførelse.

I 1400-tallet – formodentlig under [[Jens Iversen Lange (-1482)|Jens Iversen Langes]] tid som biskop i 1449-82 – indbyggedes gotiske krydshvælv i både skib og kor. Samtidig eller kort derefter opførtes et våbenhus i syd af munkesten i munkeforbandt og tårn i vest af munkesten i munkeskifte samt genanvendte romanske granitkvadre formodentlig fra en nedbrudt kirke. Omkring 1785 afkortedes tårnet ved en hovedreparation af kirken. Spiret fremstår i dag med tegl på den nederste del og kobber i toppen, men har i forskellige perioder været beklædt med træspån og zink. Resten af kirken har haft tegltage siden 1600-tallet.

På grund af et stigende befolkningstal i sognet blev der i 1932 og 1952 udtænkt planer om en udvidelse af Viby Kirke. Disse blev dog ikke til noget, og man valgte i stedet at opføre [[Fredenskirken]] i 1958-60 og blot restaurere Viby Kirke. Dette arbejde udførtes i 1962-63 ved arkitekt [[Aksel Skov]] og omfattede både istandsættelse af kirkens mure og tage samt ændringer i våbenhusets indre. Under restaureringen afdækkedes flere kalkmalerier fra tiden omkring hvælvslagningen, men næsten alle er igen blevet overhvidtet. Kun nogle få motiver er bevaret i korets østkappe, herunder Jens Iversens Langes våben ved siden af en dobbelt lilje samt to bomærker.

Kirken tilhørte oprindeligt kongen og var sammen med Viby landsby formodentlig knyttet til kongsgården, der menes at have ligget sydvest for kirken. I år 1515 overdrog kongen patronatsretten over området til spedalskhedskolonien [[Sct. Karensgård]] i Aarhus. Dog forblev kirken i kongens eje indtil 1661, hvor den overgik til den hollandske købmand, [[Gabriel Marselis (1609-1673)|Gabriel Marselis]]. Kirken nedarvedes herefter til Marselis’ søn, [[Constantin Marselis (1647-1699)|Constantin Marselis]], og gik efter hans død i 1699 videre til hans enke, [[Sophie Elisabeth Charisius (1647-1706)|Sophie Elisabeth Charisius]]. Hun giftede sig i 1706 med baron [[Peter Rodsteen]], der herefter ejede kirken og i 1710 solgte den til besidderen af stamhuset [[Constantinsborg]], [[Christian Charisius]]. Kirken gik derefter videre til hans søn, [[Constantin August Charisius]], der ved auktion i 1771 afhændede den til baron [[Christian Rudolph Philip von Gersdorff|Christian Rudolph Philip Gersdorff]] af [[Marselisborg]]. Kirken fulgte herefter [[Marselisborg Gods]], der i 1835 blev købt af familien Ingerslev, og indenrigsminister [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)|H.P. Ingerslev]] blev både godsets og kirkens sidste private ejer. I 1896 solgte han begge dele til [[Aarhus Kommune]], der året efter afstod Viby Kirke til [[Viby Sognekommune]]. Ved [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreformen i 1970]] blev kirken igen lagt under Aarhus Kommune, og i 1975 overgik den til selveje.

=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

== Viby Kirke på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Viby+Kirke Viby Kirke]}}

== Litteratur og kilder ==
* Nationalmuseet, Danmarks kirker, Viby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/viby-kirke/
* Viby Kirkes hjemmeside, Viby Kirke, Kirkens historie, http://vibykirke.dk/viby-kirke/kirkens-historie

[[Kategori: Kirker]]

Opera i parken - Den Jyske Opera

2026-09-11T06:01:27Z

Hemik:

'''Opera i parken''' er en gratis operakoncert med smagsprøver på de værker, som [[Den jyske Opera|Den Jyske Opera]] og [[Aarhus Symfoniorkester]] sammen opfører i den kommende sæson samt smagsprøver fra de mest populære operaer.

Partnerne bag Opera i parken er Den Jyske Opera, Aarhus Symfoniorkester og [[Aarhus Kommune]]. Udover at reklamere for den kommende operasæson er håbet også at tiltrække nye operaentusiaster.

Operakoncerten afholdtes i juni i 2018-2025 under åben himmel i [[Skanseparken]] - og fra 2026 i [[Musikhusparken]] (nu: [[Thorkild Simonsens Park]]). Operakoncerterne kan finde sted takket være støtte fra blandt andre [[Jyllands-Posten|Jyllands-Postens Fond]] og CAC-fonden.

'''2018'''<br>
Premieren på operakoncerten foregik i regnvejr, der tog til gennem begivenheden, men selv om mange gik hjem undervejs, blev endnu flere siddende eller stående under paraplyen og hørte koncerten til ende.

Konferencier var Mikkel Fønsskov, der guidede publikum gennem godbidder fra blandt andet Puccinis 'Turandot', Bizets 'Carmen', Rossinis 'Barberen i Sevilla' og fra Gershwins musical 'Porgy & Bess'

'''2019'''<br>
Det blev en koncert afholdt i strålende solskin og med anslået 5.000 tilskuere. Igen var Mikkel Fønsskov konferencier. Man hørte prøver fra operasæsonen 2019/2020, herunder Mozarts 'Bortførelsen fra Seraillet', Tjajkovskijs 'Eugen Onigen' og Paul von Klenaus 'Mikael Kohlhaas'. Dertil kom skøn musik af Saint-Saëns, Verdi, Rossini m.fl.

'''2020'''<br>
Operakoncerten blev aflyst på grund af coronarestriktionerne.

'''2021'''<br>
Operakoncerten var programsat til den 12. juni, og smagsprøverne på sæsonen 2021/2022 bød blandt andet på Verdis 'Aida', Lehárs 'Greven af Luxembourg' og Fundals 'Inkognito Royal'. Konferencieren var dette år Stine Rosengren.

'''2022'''<br>
Dette år - den 11. juni - var værkerne på programmet blandt andet 'Tryllefløjten' af Mozart samt musicalen 'Sunset Boulevard' af Lloyd Webber - foruden uddrag af operaer af blandt andre Verdi, Bizet, Leoncavallo og Puccini. Konferencieren var igen Stine Rosengren.

'''2023'''<br>
Det var femte gang, der blev afholdt Opera i Parken, og i dette lille jubilæum var der smagsprøver på blandt andet Carl Nielsens 'Maskerade' og Puccinis 'Tosca'. Desuden var der uddrag af værker af blandt andre Mozart, Rogers, Verdi og Donizetti. Konferencier: Stine Rosengren.

'''2024'''<br>
Med Den Jyske Operas musikchef (og dagens dirigent) Christopher Lichtenstein som konferencier kunne tilhørerne nyde operauddrag af en af de kendteste operaer af alle - 'Madame Butterfly' - af Puccini. Desuden var der værker af blandt andre Verdi, Mozart, Wagner og Gounod.

'''2025'''<br>
I årets udgave af 'Opera i Parken' var det komponister som Wagner, Strauss, Lehár, Verdi, Mozart og Puccini, der var på programmet. Årets konferencier var den fra radio og tv kendte pianist og musikformidler Mathias Hammer.

'''2026'''<br>
'Opera i Parken' var i 2026 flyttet fra Skanseparken til Musikhusparken, og igen i år var Mathias Hammer konferencier. På programmet var bl.a. ouverturen til Rossinis opera 'Barberen i Sevilla' samt arien 'Som en susen' fra samme opera, 'Cigaretkoret' fra Bizets 'Carmen' samt flere uddrag af Carl Nielsens komiske opera 'Maskerade'. Desuden var der værker af bl.a. Gounod, Otte Nicolai, Mascagni og Heise.

== Henvisninger ==
* Den Jyske Opera

[[Kategori: Musik]]

Havreballe Skovvej 20

2026-09-10T10:12:46Z

Hemik:

<div class="tright">
{{#display_map:
56.13585996226374, 10.201029223440269~[[Havreballe Skovvej 20]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.13585996226374, 10.201029223440269
}}
</div>
[[Fil:000313070 l.jpg|350px|thumb|right|Den tidligere skovfogedbolig Oldenhuset <br>på [[Havreballe Skovvej]] 20.]]

'''Oldenhuset''' ligger i [[Havreballe Skov]] på [[Havreballe Skovvej]] 20, mellem [[Restaurant Friheden|Friheden]] og [[Kongevejen]].

Det blev opført i 1933, hvor skovfoged August Nicolaisen flyttede ind. Efter ham boede [[Friheden|Frihedens]] direktør [[Dan Palmerston Christophersen (1917-2006)|Dan Palmerston Christophersen]] her. Siden har det være udlejet til skovarbejdere.

Bygningen er fredet med status 5.

===Se også===
* [[Skovfoged- og skovriderboliger i Aarhus Kommune]]

== Havreballe Skovvej 20 i AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=31909 Se arkivalier omhandlende Havreballe Skovvej 20 i AarhusArkivet]}}

==Litteratur og kilder==
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene''. 1974
* Kulturarv, [https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1163249 Fredede og bevaringsværdige bygninger] (læst maj 2020)

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Ole Rømer Observatoriet

2026-09-10T09:55:04Z

Hemik:

<div class="tright">
{{#display_map:
56.127658,10.193242~[[Ole Rømer Observatoriet]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.127658,10.193242
}}
</div>
[[Fil:Ole Rømer Oberservatoriet 1961, Jørn Timm.jpg|thumb|350px|right|Ole Rømer Observatoriet i [[Højbjerg]].]]

'''Ole Rømer Observatoriet''' er et observatorium opført til brug for astronomiske eller geofysiske observationer af himmellegemerne. Observatoriet er beliggende ved [[Jydsk Væddeløbsbane|travbanen]] og blev indviet i efteråret 1911. Observatoriet er opkaldt efter den aarhusianske astronom [[Ole Rømer]], men observatoriets virkelige ophavsmand er en tysker ved navn [[Friedrich Krüger]]. Ole Rømer Observatoriet samt direktør Friedrich Krügers nærliggende villa blev tegnet af arkitekt [[Anton Rosen]].

Bygningen blev fredet i 2005.

=== Den tyske astronom ===

Historien om Krüger og observatoriet indeholder intriger, bedrag, svigt og spionagebeskyldninger. Friedrich Krüger blev født i 1864 i Mecklenburg. Efter studietiden oprettede han sit eget observatorium i Altenburg, som han udstyrede med instrumenter for i alt 35.000 kr. – en meget stor sum penge omkring århundredeskiftet. Røg og støv fra den nærliggende minedrift gav dog dårlige observatorieforhold.
Derfor søgte Krüger i 1908 [[Aarhus Byråd]] om tilladelse til at flytte sit observatorium til Aarhus.

Den 1. oktober 1908 behandlede byrådet Krügers tilbud, og overlærer og byrådsmedlem [[August Carl Louis Christorph Müller (1847-1928)|August Müller]] var varm fortaler for at få Krüger til Aarhus. Müller var selv fra Tyskland, om end han havde dansk indfødsret og havde tilbragt store dele af sin barndom i Danmark.

I Aarhus Byråds forhandlinger fra den 3. juni 1909 kan man læse kontrakten mellem Krüger og Aarhus Byråd, hvor Krüger til gengæld for at donere sine instrumenter bliver direktør for det nye observatorium. Herefter listes Krügers samling op, som blandt andet indbefatter en kometsøger, en jernobservationskuppel og et bibliotek af astronomiske værker.

=== Observatoriets grundplan ===
Arkitekten Anton Rosen, som også stod bag tegningerne til [[Landsudstillingen i Århus|Landsudstillingen]] i 1909, fik til opgave at tegne det nye observatorium, der kunne indvies den 15. oktober 1911. Rosen tegnede også Krügers villa, som for Krügers egen regning blev bygget i forbindelse med observatoriet. Indtil [[Steno Museet]] blev indviet i 1994, husede Krügers villa [[Videnskabshistorisk Museum]].

Rosen havde nogle år forinden rejst rundt i Europa og studeret andre observatorier. Ole Rømer Observatoriet blev tegnet efter nogenlunde samme grundplan som Tycho Brahes observatorium Stjerneborg på Hven. Det nye observatorium fik to kupler til de to hovedinstrumenter. Kuplerne var begge forbundet med et arbejdsværelse, således at observatoriet var samlet i én bygning. I observatoriets forhal findes en mindeplade i kalksten af Ole Rømer.

Krüger gav den 18. september 1910 et interview til [[Aarhus Stiftstidende]], hvori indretningen af observatoriet omtales detaljeret.

Ved indvielsen af observatoriet 15. oktober 1911 var flere udenlandske professorer og astronomer inviteret. Der blev holdt flere taler, hvor temaet primært gik på Ole Rømers virke. Efter indvielsen ved observatoriet fik selskabet middag på [[Hotel Royal]].

=== Tyskerlede og tyfus ===
Friedrich Krüger nåede kun at være direktør for observatoriet i lidt over fire år. I december 1915 pådrog han sig tyfus og blev indlagt på [[Marselisborg Hospital]], hvor han døde i januar 1916.
Krüger havde sin nationalitet imod sig. Efter nederlaget til tyskerne i 1864 var store dele af den danske befolkning ikke specielt tysker-begejstrede. Aarhus Stiftstidende lagde i marts-april 1910 spalter til mange kritiske indlæg og læserbreve mod Friedrich Krüger. Blandt andet kunne man den 13. marts 1910 læse et indlæg fra overlærer ved [[Aarhus Katedralskole]], [[Frederik Christian Lorentzen]]: ''”De er tysk, men jeg er dansk. Det krænker min nationale Følelse at man indkalder Dem, en Udlænding, til at være Direktør for et Observatorium, som man oven i Købet drister sig til at kalde ”Ole Rømer”''.”

Derudover måtte Krüger og hans observatorium lægge navn til spionagebeskyldninger. Observatoriet blev omtalt som ”et tysk observationstårn”, der kunne bruges til at holde øje med søtrafikken. Disse spionagehentydninger blev ikke mindre ved 1. verdenskrigs udbrud i 1914.
Ikke nok med at Krüger blev beskyldt for spionage, han blev også franarret en stor sum penge; endda af sin allierede Müllers søn. Müller fik Krüger overtalt til at flytte store dele af sin formue til sin søns tvivlsomme vekselererforretning. I alt mistede Krüger omkring 100.000 kr. til Müller jr., som i 1912 fik seks måneder på vand og brød for sin udåd.

=== Observatoriet under Aarhus Universitet ===
Efter Krügers død blev [[Ruben Andersen]] udnævnt som ny direktør for observatoriet. Det var dog først i 1927, da den unge astronom [[Axel Vilfred Nielsen]] blev ansat som assistent, at der for alvor kom gang i forskningen på observatoriet. I 1956 blev Ole Rømer Observatoriet overtaget af [[Aarhus Universitet]], og den københavnske astronom [[Mogens Rudkjøbing]] blev professor ved og leder for det nye astronomiske institut.

I dag bruges observatoriet stadig til undervisning af vordende astronomer. Derudover er observatoriet åbent for offentligheden fra september til april, hvor man kan komme på rundvisninger. Områdets amatørastronomiske forening, kaldet [[Østjyske Amatør Astronomer]], har de senere år holdt deres månedlige møder på Ole Rømer Observatoriet.

=== Se også ===
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]
* [[Kongelunden]]

== Ole Rømer Observatoriet på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ole+R%C3%B8mer+Observatoriet Ole Rømer Observatoriet]}}

== Litteratur og kilder ==
* Ole Degn, Da det var nyt i Århus – set i illustrede tidsskrifter 1876-1940, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1970
* Århus årbog 1990
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
* Århus Stiftstidende, marts-april 1910, oktober 1911
* Aarhus Byråds forhandlinger, 3. juni 1909
* Århus Byens Borgere 1165-2000, red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 2000
* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

* Hans Buhl, Ole J. Knudsen, Axel V Nielsen, Ole Rømer-Observatoriet – forskning og folkeoplysning i 100 år, Steno Museets Venner, 2011

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Videnskab & forskning]]
[[Kategori: Undervisning & uddannelse]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Nørregade 42

2026-09-10T09:45:05Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16049238319188,10.208308554725658~[[Nørregade 42]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16049238319188,10.208308554725658
|align=right
}}</div>

I perioden 1924-1931 blev der drevet intet mindre end fire pensionater på adressen '''Nørregade 42''' - dog ikke alle på samme tid.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørregade]].

== Nørregade 42 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60892 Nørregade 42]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 208-209

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørregade 40

2026-09-10T09:43:56Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16056127659094, 10.208720768092638~[[Nørregade 40]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.16056127659094, 10.208720768092638
|align=right
}}</div>

'''Nørregade 40''' er en adresse på [[Nørregade]] i Aarhus.

I 1920'erne og 1930'erne drev en række forskellige personer pensionater på adressen. I 1927 åbnede pensionatet 'Metropol' på adressen, men det var et ''"svindelforetagende, hvis ejer havde franarret en del indskydere betydelige beløb"'', som John W. Oldam skriver. I 1931 åbnedes et nyt pensionat på adressen. Det voksede, til det havde ikke færre end 20 udlejningsværelser. Det skiftede i 1936 navn til 'City-Pensionatet'.

=== Restaurationer i Nørregade 40 ===
* [[Restauration Rex]] (1925-ca.1929)
* Konditori og bageri ved Harald Nielsen (1935-?)
* Tortilla Flats (1984-1987?)
# Indehavere: Carl Erik Jørgensen og Jens Peter Jørgensen.

== Nørregade 40 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60891 Nørregade 40]}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 21-22, 208
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Nørregade 40

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Nørregade 38

2026-09-10T09:42:13Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.1606608917223, 10.208941242300504~[[Nørregade 38]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1606608917223, 10.208941242300504
|align=right
}}</div>

Ejendom i 4½ etager med skiferbeklædt mansardtag og tre tofags kviste.
Bygningen er opført i 1908 for C. Christian Nielsen og er tegnet af arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)|Rudolf Frimodt Clausen]].

Karakteristisk for ejendommen er dens to karnapper og den nybarokke pilastreinddelte facade, der er dekoreret over 2. og 3. etage.

Underetagen er indrettet til butikker.

==Nørregade 38 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60888 Nørregade 38]}}

== Kilder ==

*Ø-Gade Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørregade 18-20

2026-09-10T09:41:15Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16132395113705,10.210101382817921~[[Nørregade 18-20]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16132395113705,10.210101382817921
|align=right
}}</div>

Der blev drevet pensionat på adressen '''Nørregade 18-20''' omkring 1930.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørregade]].

== Nørregade 18-20 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=N%C3%B8rregade+18-20 Nørregade 18-20]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 208

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørregade 16

2026-09-10T09:39:53Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.161445992318356, 10.210111814214377~[[Nørregade 16]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.161445992318356, 10.210111814214377
|align=right
}}</div>

'''Nørregade 16''' er en adresse på [[Nørregade]] i Aarhus.

På adressen ligger en rødstensbygning i 3½ etage med tegltag og to kviste, opført i 1930 for mekaniker Peter Simonsen.

Ejendommen er tegnet at arkitekten Erik Verner-Lassen.

Bygningens kviste er fra 1945 og den aktuelle butiksfacade er fra 1952.

==Nørregade 16 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60874 Nørregade 16]}}

== Kilder ==

* Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Nørregade 14

2026-09-10T09:38:49Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16150729219913,10.21037284488139~[[Nørregade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16150729219913,10.21037284488139
|align=right
}}</div>

'''Nørregade 14''' er en hjørneadresse på hjørnet af [[Nørregade]] og [[Hjelmensgade]]. Der blev drevet pensionat på adressen i 1920'erne og 1930'erne, blandt andet pensionatet 'Det jydske Køkken', der i 1933 flyttede til [[Vesterport 8]].

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørregade]].

== Nørregade 14 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60872 Nørregade 14]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 208

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørrebrogade 14

2026-09-10T09:36:54Z

Hemik:

[[Fil:000150397 l.jpg|thumb|400px|right|En parade bevæger sig forbi flere af de nu nedrevne ejendomme i [[Nørrebrogade]] i 1950’erne. De tre lyse ejendomme til venstre i billedet blev nedrevet for år tilbage, og senere kom turen til ejendommene Nørrebrogade 2-14. Nr. 14, som vi har undersøgt i denne artikel, er den lyse ejendom med to kviste, der ses som nr. tre fra højre. <br>Foto: [[Børge Venge]], ca. 1955, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Nørrebrogade 14''' er en adresse på [[Nørrebrogade]], hvorpå der stod en af de ejendomme, som skød op uden for den gamle [[Studsgades Port]] efter, at [[Byporte|byportene]] var blevet sløjfet i 1851. Nørrebrogade 14 er et klassisk eksempel på de bygninger, som inden for en kort årrække blev opført på de tidligere markjorde, for at huse byens hastigt voksende befolkning. Selvom der blev opført mange ejendomme af denne type, er der i dag ikke mange af dem tilbage i byen.

=== Byggesager og bevaringsværdier ===
I 1997 blev der udarbejdet to [http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ kommuneatlasser] over bevaringsværdige bygninger i byen. Disse kan i dag tilgås online, og her kan vi se, at Nørrebrogade 14 blev opført 1882, mens baghuset [[Nørrebrogade 14B]] blev opført i 1902. På denne side kan vi også se, at ejendommen har en bevaringsværdi på 4, hvilket svarer til en middelværdi. Ydermere står der på siden, at bygninger med værdien 1-4 er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige. Siden bliver ikke længere opdateret, så skal man være på sikker grund, skal man over i en national database over fredede og bevaringsværdige bygninger, FBB.

I [http://www.minejendom.aarhus.dk byggesagsarkivet] vil man kunne finde alle de dokumenter, der vedrører opførelse og ombygninger af byens ejendomme. Dette arkiv er digitaliseret og lagt på nettet. Det er dog ikke alle dokumenter, der har overlevet tidens tand. F.eks. mangler de ældste ejendomme fra oplandet ofte. I forhold til Nørrebrogade 14 er de ældste dokumenter, vi kan finde, en facadetegning fra 1900. Og der er derfor ikke oplysninger om bygherre på ejendommen. Derimod kan vi se, at der i 2006 blev givet afslag på nedrivning af ejendommen med henvisning til, at ejendommens lejligheder stadig var beboet, og at sagen samme år blev henlagt.

Et andet brugbart sted at finde informationer om bygninger er [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/000000201 Preben Rasmussens udklipssamling]. Preben Rasmussen var ansat på [[Erhvervsarkivet]], og gennem en årrække skabte han sin omfattende udklipssamling ved at klippe ud fra aviser, bøger og artikler. Størstedelen af samlingen, der kan ses på stadsarkivets læsesal, er inddelt topografisk. I opslaget om Nørrebrogade 14 kan vi blandt andet læse, at ejendommen er en 2½-etagers ejendom med syv fag og en port, og den blev opført for lærer Yde i 1882. I Preben Rasmussens udklipssamling vil man også ofte kunne se annoncer fra eller artikler om diverse virksomheder og personer, som har haft adresse i ejendommen. I forhold til Nørrebrogade 14 må vi dog nøjes med førnævnte informationer.

=== Hvem boede her? ===
Hvem der boede i ejendommen, kan vi se i [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/204 Aarhus Vejvisere], der kan ses både på stadsarkivets læsesal og frem til 1940 er lagt online.

I forhold til netop Nørrebrogade kan det være lidt svært at finde den rigtige ejendom, da Nørrebrogade oprindeligt startede længere nede, så den nuværende Nørrebrogade nr. 14 i sin tid svarede til nr. 22. Samtidig har gaden både heddet Nørrebrogade, [[Niels Ebbesens Vej]], [[Randersvej]] og så tilbage til Nørrebrogade.

Når den rigtige ejendom er fundet, kan vi se, at ejendommen primært var hjem for arbejderklassen og småkårsfolk. Her boede enkemænd og enkefruer, arbejdsmænd og enlige frøkner, men der er gennem tiden også blevet plads til en overhornblæser, kontorister og diverse svende. I vejviseren kan vi også se, hvem ejendommens ejer var. Et tilfældigt nedslag viser, at i 1902 var ejeren tømrer J. Yde, der selv havde adresse i [[Falstersgade]] 36. Det var samme Yde, som fik opført baghuset i dette år.

Hvis vi vil have det fulde overblik over ejendommens beboer, er [http://www.aarhusarkivet.dk skattemandtalslisterne] stedet at lede. Også disse er tilgængeligt online indtil 1940. Her kan man se en oversigt over samtlige af ejendommens beboere, og ikke kun husoverhovedet som i vejviseren.

Hvis man vil dykke længere ned i historierne om det levede liv, må man ofte ty til erindringer. På erindringsportalen [http://www.2017%20aarhusianer.dk ”2017 aarhusianer”] kan vi læse [http://www.2017aarhusianere.dk/marie-rasmine-knudsen-jensen Marie Rasmine Knudsen Jensens] erindringer om netop ejendommene fra [[Knudrisgade]] til [[Kirkegårdsvej]] fra 1920’erne til 1970’erne. Nogle af disse er allerede nedrevet, men historierne lever videre i Rasmines erindringer. Da Marie Rasmine flyttede til gaden i 1920’erne, havde gaden et landligt præg med mødding, høns og heste i baggårdene, og over for lå pladsen med [[Peter Sabroes statue|statuen af Peter Sabroe]] og indgangen til den smukke [[Vennelystparken]] med springvand, åkander og japanske kirsebærtræer. Marie Rasmine selv boede først i nr. 22 og siden i nr. 16, men også beboerne i nr. 14 får en beskrivelse i hendes erindring. I ejendommen var der seks lejligheder, og gennem årene boede der mange skiftende aarhusianere her, hvoraf mange havde sjove øgenavne. Her boede blandt andre 'Goddag', 'Danselæreren', 'Tarzan', 'Kaffekanden', 'Søadmiralen' og 'Skeløje'. I kælderen lå en forretning, hvor Sigrid og Niels Juel Enevoldsen gennem mange år drev en kolonialforretning, mens der i gården lå en værkstedsbygning, hvor blandt andet 'Tak for tilliden' eller 'Kristian Kravebryst', som han også blev kaldt, kom i sit jakkesæt med stive flipper.

== Nørrebrogade 14 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60843 Nørrebrogade 14]}}

== Litteratur og kilder ==
* Byggesagsarkivet: http://www.minejendom.aarhus.dk
* Kommuneatlas: http://webgis.aarhus.dk/kommuneatlas/ NB: Siden opdateres ikke længere.
* Fredede og bevaringsværdige bygninger: https://www.kulturarv.dk/fbb/offentligbygningsoeg.pub
* Preben Rasmussens udklipssamling: https://www.aarhusarkivet.dk/collections/000000201
* Aarhus Vejvisere: https://www.aarhusarkivet.dk/collections/204
* Aarhus Kommunes skattemandtalslister: http://www.aarhusarkivet.dk – fritekstsøg på skattemandtalsliste + ønsket adresse.
* Adgang til aviser: http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis, http://www.stiften.dk
* Erindringssitet 2017 aarhusianere: http://www.2017aarhusianere.dk

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 96

2026-09-10T09:24:54Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.158652542027106, 10.200171915521054~[[Nørre Allé 96]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.158652542027106, 10.200171915521054
|align=right
}}</div>

'''Nørre Allé 96''' er en adresse på [[Nørre Allé]] i Aarhus.

I begyndelsen af 1940'erne blev der drevet et pensionat for "Forretningsfolk og Studerende" på adressen '''Nørre Allé 96'''.

== Nørre Allé 96 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60827 Nørre Allé 96]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørre Allé 81-83

2026-09-10T09:23:57Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15847430197025, 10.200397760284636~[[Nørre Allé 81-83]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15847430197025, 10.200397760284636
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet et pensionat på adressen '''Nørre Allé 81-83'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørre Allé]].

== Nørre Allé 81-83 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60810 Nørre Allé 81-83]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørre Allé 64

2026-09-10T09:23:16Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15993666133382, 10.203661919900135~[[Nørre Allé 64]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15993666133382, 10.203661919900135
|align=right
}}</div>

Omkring 1930 blev der drevet et pensionat for unge på adressen '''Nørre Allé 64'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørre Allé]].

== Nørre Allé 64 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60789 Nørre Allé 64]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørre Allé 44A

2026-09-10T09:22:31Z

Hemik:

[[Fil:Nørre Allé 44A. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa, Nørre Allé 44A. <br>Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16059210619604, 10.204951792303927~[[Nørre Allé 44A]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16059210619604, 10.204951792303927
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44A''' ligger en 1½-etages gulstensvilla fra 1884. Villaen blev opført for enkefru Larsen af Tømrermester O.J. Larsen.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Nørre Allé 44A på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60750 Nørre Allé 44A]}}

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 44

2026-09-10T09:21:00Z

Hemik:

[[Fil:Nørre Allé 44. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1876, Nørre Allé 44. <br>Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.160155915208094, 10.205144781411613~[[Nørre Allé 44]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.160155915208094, 10.205144781411613
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 44''' ligger en 1½-plans pudset villa fra 1876. Villaen blev opført for tømrer J.P. Jensen.

Bygningen har siden [[2018]] huset [[Aarhus Børnehøjskole]], et initiativ under [[Aarhus KFUM]] og [[Aarhus KFUK|KFUK]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Nørre Allé 44 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60749 Nørre Allé 44]}}

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 42B

2026-09-10T09:07:26Z

Hemik:

[[Fil:Nørre Allé 42B. Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor..jpg|350px|thumb|right|Villa fra 1895, Nørre Allé 42B. <br>Foto: Poul Pedersen, Stadsarkitektens Kontor, 1978-1985. Aarhus Stadsarkiv.]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.16087598093441, 10.205361421415345~[[Nørre Allé 42B]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16087598093441, 10.205361421415345
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nørre Allé]].

På adressen '''Nørre Allé 42B''' ligger en 1½-plans gulstensvilla fra 1895. Villaen blev opført af murer J.P. Hansen.

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villaen [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.

=== Se også ===
* Artikel om [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Nørre Allé 42B på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60735 Nørre Allé 42B]}}

== Kilder ==
* Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
* Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nørre Allé 59

2026-09-10T09:06:07Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15896787989689,10.201325817944227~[[Nørre Allé 59]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15896787989689,10.201325817944227
|align=right
}}</div>

I slutningen af 1920'erne og i starten af 1930'erne blev der drevet et pensionat på adressen '''Nørre Allé 59'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørre Allé]].

== Nørre Allé 59 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60782 Nørre Allé 59]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nørre Allé 51

2026-09-10T09:05:21Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15947396233355,10.202537781570884~[[Nørre Allé 51]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15947396233355,10.202537781570884
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet et pensionat på adressen '''Nørre Allé 51'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Nørre Allé]].

== Nørre Allé 51 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=60761 Nørre Allé 51]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Ny Munkegade 2

2026-09-10T09:02:03Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16001189209415, 10.204237912790468~[[Ny Munkegade 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16001189209415, 10.204237912790468
|align=right
}}</div>
'''
'''Ny Munkegade 2''' var en hjørneadresse på hjørnet af [[Ny Munkegade]] og [[Nørre Allé]]. I starten af 1920'erne blev der drevet et pensionat på adressen.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Ny Munkegade]].

== Ny Munkegade 2 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=59370 Ny Munkegade 2]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Ny Munkegade

2026-09-10T09:00:53Z

Hemik: /* På cykel i Ny Munkegade */

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.159893444544984,10.204117148247365:56.16164572623051,10.20334245200437:56.16195340511656,10.203133239701208:56.16231484998011,10.202881112053808:56.162715123793994,10.202548518135961:56.164013139958406,10.20126360072437:56.16481730401409,10.200444750213812:56.1650336072658,10.200162226370812:56.16662668567185,10.198223044067237:56.16665058005038,10.198121120124672:56.166671487619425,10.197697331100319
~Ny Munkegade~Fra Nørre Allé til Langelandsgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

[[Fil:Ny Munkegade 1905, postkort.jpg|350px|thumb|right|Ny Munkegade ca. 1905 set mod syd med den nyopførte [[Aarhus Brandstation|brandstation]] til højre i billedet.]]

'''Ny Munkegade''' er en gade, som ligger i den indre by. Gaden går fra [[Nørre Allé]] til [[Langelandsgade]], dog afbrudt ved [[Kaserneboulevarden]].

Gaden opstod som en naturlig forlængelse af den gamle [[Gammel Munkegade|Munkegade]]. Ny Munkegade blev tidligere kaldt Munkebakken, Galgebakkevej, og i slutningen af 1800-tallet hed den Jordbrovej. Da den hed Galgebakkevej førte den til [[Galgebakken]], hvor en af byens galger stod. I 1882 fik gaden sit nuværende navn.

=== Bødlen og rakkeren i Ny Munkegade ===
For 300-400 år siden var Ny Munkegade ikke et sted, aarhusianere færdedes af lyst. Dengang startede den optrampede jordvej ved [[Munkeport]], og på turen nordpå kunne man både risikere at støde ind i bødlen i [[Gammel Munkegade|Bøddelgyde]] eller natmanden i rakkerkulen. Længere ude ad jordvejen fandtes byens galge, hvor tyveknægte og banditter hang eller var sat på hjul og stejle. Natmanden, der også blev kaldt rakkeren, tog sig af alt det urene og afskyvækkende arbejde, som andre ikke ville røre ved. Han rensede eksempelvis latringruber, fjernede kadavere, skidt og skarn fra byens gader, og ofte fungerede han også som bødlens højre hånd. Folk som rakkeren og bødlen ville aarhusianerne ikke have boende tæt på, og derfor var deres usle embedsboliger placeret uden for byens mure ved den nuværende Ny Munkegade. Grundet Ny Munkegades faciliteter blev vejen også kaldt Galgebakkevej. Ironisk nok lå Galgebakken, hvor oplysningens højborg, [[Aarhus Universitet|Universitetet]], ligger i dag.

=== Fra markvej til gade ===
[[Fil:Steinbrennes Teglværk 1880.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over den sydlige del af Ny Munkegade i ca. 1880 med [[Steinbrenners Teglværk]] med den høje skorsten i midten af billedet.]]

Oprindeligt var Ny Munkegade et isoleret kvarter, der ikke blev videreført af en landevej, men kun blev benyttet af byens egne borgere, når de skulle ud til deres jordlodder nordvest for byen. Isolationen gjorde, at stedet var godt egnet til byens krudttårn; langt væk fra byen og dens mange brandfarer. Udover krudttårnet, lå der i starten af 1800-tallet en række fattighaver i området omkring den nordlige del af gaden, mens [[Steinbrenners Teglværk|Steinbrenners store Teglværk]] var at finde i gadens nederste vestlige del omkring 1870.
I årene 1872-1900 begyndte Ny Munkegade, som vi kender den i dag, at tage form, og den tidligere markvej blev belagt med chaussésten. I 1875 blev byens nye [[Epidemisygehuset i Munkegade|epidemisygehus]] opført på hjørnet af Ny Munkegade og [[Samsøgade]], men da der ved [[Marselisborg Hospital|Marselisborg Hospitals]] indvielse i 1913 endnu ikke havde været et af de frygtede kobber- eller koleraudbrud, blev sygehuset nedrevet til fordel for opførelsen af [[Samsøgades Skole]].

I 1882 fik gaden sit nuværende navn Ny Munkegade, og syv år senere indtog 3. artilleriafdeling [[Artillerikasernen|en nybygget kaserne]] for enden af Ny Munkegade - i dag beliggende på [[Langelandsgade]]. Den nye kaserne brugte sammen med [[Infanterikasernen]] i [[Høegh-Guldbergs Gade]] ofte området omkring Ny Munkegade som øvelsesareal, hvilket flere gange fik [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Rasmus Peter Sabroe]] til at indrykke klager i [[Demokraten]] over den brutale adfærd og tone, der var blandt soldaterne.

Mere kæft, trit og retning var der på [[Ny Munkegades Skole]], som blev indviet i 1890. Skolen blev hurtigt fyldt op med drenge fra de renæssance-inspirerede ejendomme, som skød frem i Ny Munkegade i perioden 1890-1899. Skolebygningerne blev i 1992 købt af [[Elise Smiths Skole]], som stadigt holder til i den gamle drengeskole.

=== På cykel i Ny Munkegade ===
Ny Munkegade kandiderer stærkt til betegnelse Aarhus' Alpe d’Huez, og for 100 år siden vakte gadens stejle beskaffenhed også problemer for byens cyklister. I 1913 behandlede [[Aarhus Byråd]] flere gange en indstilling fra politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]] om at forbyde cykelkørsel på Ny Munkegades nederste del. Indstillingen kom efter gentagne ulykker med cyklister, som ikke nåede at bremse inden de ramte [[Nørre Allé]]. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] mente dog, at ''”... Efterhånden kunde der blive saa mange Paabud, at man kunde risikere at blive mulkteret [idømt bøde], naar man færdedes paa Gaderne.”'' Ikke desto mindre blev indstillingen vedtaget.

=== Ny Munkegade 15 ===

Den stejle bakke blev dog en fordel, da byens nye og moderne [[Aarhus Brandstation|brandstation]] blev taget i brug i 1904 i '''Ny Munkegade 15'''. Ved udrykningen kunne brandkøretøjerne hurtigt få fart på ned ad Ny Munkegade. Noget langsommere gik det, når de hestetrukne køretøjer skulle hjem igen. Bag tegningerne til den nye brandstation stod arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|S. F. Kühnel]], som også tegnede [[Ny Munkegades Skole]] og den nuværende [[Elise Smiths Skole]].

=== Adresser på Ny Munkegade===
*[[Ny Munkegade 1]]
*[[Ny Munkegade 2]]
*[[Ny Munkegade 14]]
*[[Aarhus Brandstation|Ny Munkegade 15]]
*[[Ny Munkegade 65]]

==Ny Munkegade på AarhusArkivet==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1753 Ny Munkegade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Byrådsforhandlinger 1913,
* Århus – Byens historie 1720-1870, bind 2, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1997
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Dengang og nu, 2. samling, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1972
* Bernhardt Jensen beretter om Aarhus, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1979
* Ø-Gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, 1983

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Ny Munkegade 14

2026-09-10T08:58:09Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16069367894836, 10.203947291351287~[[Ny Munkegade 14]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16069367894836, 10.203947291351287
|align=right
}}</div>

I 1920'erne blev der drevet et pensionat på '''Ny Munkegade 14'''.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Ny Munkegade]].

== Ny Munkegade 14 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=59391 Ny Munkegade 14]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Ny Munkegade 65

2026-09-10T08:56:40Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16275979122065, 10.202201694228757~[[Ny Munkegade 65]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16275979122065, 10.202201694228757
|align=right
}}</div>

'''Ny Munkegade 65''' er en hjørneadresse på hjørnet af [[Ny Munkegade]] og [[Samsøgade]]. I slutningen af 1930'erne blev pensionatet Munkeborg drevet af en fru Einar Søe-Thomsen på adressen.

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Ny Munkegade]].

== Ny Munkegade 65 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=59419 Ny Munkegade 65]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 210

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Kost & logi]]

Nordre Skakklub

2026-09-10T08:54:38Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.174005, 10.186183;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.174005, 10.186183
|align=right
}}</div>

'''Nordre Skakklub''' blev stiftet den 17. november 1931 og har aner til både [[Århus Skakklub]] og [[Skakklubben Aros]]. Tanken var at få en klub med en mere differentieret medlemsskare, end Århus Skakklub havde. Desuden deltog medlemmer af Aros ved dannelsen af Nordre Skakklub - blandt andet med det formål at få en mere folkelig klub.

Klubben havde hjemsted i nordbyen på [[Niels Ebbesens Vej]] og i [[Christiansbjerg Forsamlingshus]]. I 1932 indmeldte klubben sig i Dansk Arbejder-Skakforbund. Mange af klubbens spillere var startet i en varmestue ved navn Hytten, som lå ved [[Aarhus Havn|havnen]]. Klubben havde i starten ca. 40 medlemmer.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Foreninger]]
[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]

Nordre Ringgade 70

2026-09-10T08:53:18Z

Hemik:

[[Fil:Nordre Ringgade 70 (Villa Rødebøge).jpg|350px|thumb|right|Villa Rødebøge, Nordre Ringgade 70. <br>Foto: Poul Pedersen, november 1982. <br>[[Den Gamle By]].]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.1723004807725, 10.210418899865987~[[Ringgade 70]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.1723004807725, 10.210418899865987
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nordre Ringgade]].

=== Villa Rødebøge ===
Villa Rødebøge er en 1½-etages villaejendom beliggende i den nordlige del af [[Trøjborg]] på adressen '''Nordre Ringgade 70'''. Villaen er opført i 1900 af tømrermester N. Uldahl.

=== Et gammelt villakvarter ===
Villa Rødebøge ligger opført på den side af Nordre Ringgade, der sammen med [[Aldersrovej]] og [[Barthsgade]] indrammer et af de små villakvarterer, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.

N. Uldahl har opført mange af kvarterets villaer og har blandt andet også opført Villa Montana på [[Aldersrovej 29]], Villa Frem på [[Aldersrovej 31]], Villa Lindehøj i [[Barthsgade 20]], Villa Solvænge på [[Nordre Ringgade 58]], Villa Mimosa på [[Nordre Ringgade 60]] og Villa Rosenvang på [[Nordre Ringgade 68]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Rødebøge [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

=== Se også ===
*Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

==Nordre Ringgade 70 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=58488 Nordre Ringgade 70]}}

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Nordre Ringgade 68

2026-09-10T08:51:17Z

Hemik:

[[Fil:Nordre Ringgade 68 (villa Rosenvang).jpg|350px|thumb|right|Villa Rosenvang, Nordre Ringgade 68. <br>Foto: Poul Pedersen, november 1982. <br>[[Den Gamle By]].]]

<div class="tright">{{#display_map:
56.17226785439533, 10.210160355485716~[[Nordre Ringgade 68]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.17226785439533, 10.210160355485716
|align=right
}}</div>

Villaejendom på [[Nordre Ringgade]].

=== Villa Rosenvang ===
Villa Rosenvang er en 1½-etages villaejendom beliggende i den nordlige del af [[Trøjborg]] på adressen '''Nordre Ringgade 68'''. Villaen blev opført i 1900 af tømrermester N. Uldahl.

Villa Rosenvang har i en periode været lejet ud til Indre Mission i forbindelse med opførelsen af en seminariebygning til [[Århus Kvindeseminarium]], som stod færdig i 1910.

=== Et gammelt villakvarter ===
Villa Rosenvang ligger opført på den side af Nordre Ringgade, der sammen med [[Aldersrovej]] og [[Barthsgade]] indrammer et af de små villakvarterer, som voksede frem i slutningen af 1800-tallet, dengang borgerskabets drømme om et bedre liv i grønnere omgivelser fik dem til at søge udenfor den daværende bygrænse i en ny og foretrukken boligtype: villaen.

N. Uldahl har opført mange af kvarterets villaer og har blandt andet også opført Villa Montana på [[Aldersrovej 29]], Villa Frem på [[Aldersrovej 31]], Villa Lindehøj i [[Barthsgade 20]], Villa Solvænge på [[Nordre Ringgade 58]], Villa Mimosa på [[Nordre Ringgade 60]] og Villa Rødebøge på [[Nordre Ringgade 70]].

=== SAVE-registrering ===
I 2012 blev villa Rosenvang [[SAVE]]-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en høj bevaringsmæssig værdi på 3.

==Nordre Ringgade 68 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Nordre+Ringgade+68 Nordre Ringgade 68]}}

=== Se også ===
* Læs mere om Aarhus' gamle byvillaer, bevaringsværdier og SAVE-systemet i artiklen [[Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort)]].

== Kilder ==
* Trøjborg Kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1984.
* Kulturarvsstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]