AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Ålesundsvej

2026-05-29T10:40:53Z

Hemik:

'''Ålesundsvej''' er en vej på [[Christiansbjerg]] ved [[Frederikshaldsgade]]-[[Lillehammervej]], navngivet i 1941.

[[Kategori: Gader & veje]]

== Ålesundsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2843 Ålesundsvej]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Ålesundsvej

2026-05-29T10:40:45Z

Hemik:

Ålesundsvej er en vej på [[Christiansbjerg]] ved [[Frederikshaldsgade]]-[[Lillehammervej]], navngivet i 1941.

[[Kategori: Gader & veje]]

== Ålesundsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2843 Ålesundsvej]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Åbogade

2026-05-29T10:38:32Z

Hemik:

Gade ved [[Paludan-Müllers Vej]]-[[Katrinebjergvej]], navngivet i 1943.

[[Kategori: Gader & veje]]

==Åbogade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2819 Åbogade]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Yrsavej

2026-05-29T10:37:37Z

Hemik:

'''Yrsavej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen er en tværvej til [[Åbyvej]].

Navnegruppe med personer fra den nordiske mytologi syd for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Navngivet i 1913 efter den nordiske sagnhistoriske kvinde Yrsa. Sagnet fortæller,
at Helge besøgte dronningen af Saksland. Efter Helge var rejst hjem,
fødte hun en datter, som hun kaldte Yrsa. Efter en årrække kom Helge atter
til landet og forelskede sig i den unge kvinde Yrsa, som han bragte hjem og
giftede sig med. Hun blev mor til Rolf Krake. Dronningen af Saksland tog nu
hævn og fortalte, at Helge var far til Yrsa og derfor havde begået blodskam.
Yrsa måtte forlade Helge og blev senere gift med den svenske kong Adils.

==Yrsavej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2759 Yrsavej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Ydunsvej

2026-05-29T10:36:56Z

Hemik:

'''Ydunsvej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Fenrisvej]] og [[Silkeborgvej]].

Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.

Navngivet i 1910 efter gudinden Ydun eller Idun, der betyder ‘hun som fornyer’
og er gudinden for ungdom. Ydun er gift med Brage. I Eddaen fortælles
om Ydun, at hun i sit skrin opbevarer de guldæbler, som guderne skal bide i,
når de ældes, for derved at blive unge igen. Forestillingen om de livgivende
frugter kendes også fra andre kulturkredse. Yduns æbler kan sammenlignes
med både Livets Træ i Edens Have og de græske myter om Hesperiderne,
der vogter de gyldne evighedsfrugter.

==Ydunsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Ydunsvej Ydunsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Willemoesgade

2026-05-29T10:26:49Z

Hemik:

[[Fil:Willemoesgade (Ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|Willemoesgade, 1907. I forgrunden hjørnet af [[Niels Juels Gade]].]]

'''Willemoesgade''' ligger på [[Trøjborg]], [[Christiansbjerg]]. Gaden går fra [[Trøjborgvej]], krydser [[Nordre Ringgade]], og fortsætter til [[Skovvangsvej]].

Navnegruppe med danske søhelte på Trøjborg.

Navngivet i 1899 efter den danske søofficer Peter Willemoes (1783-1808). Født i Assens. Blev kendt for sin ledelse af et flådebatteri i kampen mod den britiske flåde i Slaget på Københavns Red den 2. april 1801. Faldt i 1808 om bord på linjeskibet Prins Christian Frederik i træfningen ved Sjællands Odde. Begravet i fællesgraven på Odden Kirkegård. Indskriften på mindesmærket: ''‘De Snekker mødtes i Kvæld paa Hav’'' er forfattet af Grundtvig.

I 1973 var der forslag om at ændre gadedelen nord for Nordre Ringgade til Stecher Christensens Gade efter borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]], der var borgmester i Aarhus fra 1942-1945. Forslaget blev dog ikke vedtaget i [[Aarhus Byråd|byrådet]].

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/locations/2755}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]

Vølundsvej

2026-05-29T10:21:33Z

Hemik:

'''Vølundsvej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen er en sidevej mod nord fra [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi.

Oprindelig navngivet '''Thyrasvej''', men ændret i 1939 til navn efter smeden
Vølund fra de norrøne Eddadigte. Digtet fortæller om, hvordan sagnkongen
Nidud tvinger Vølund til at smede kostbarheder for sig og om Vølunds hævn
over kongen. Vølund slår kongens to sønner ihjel og voldtager hans datter,
Bødvild. Ved magiens hjælp flyver Vølund bort, men først forbi kongen, så
Bødvild kan bekræfte, hvad der er sket. Han betegnes også som alfernes
konge, hvilket måske forklarer hans evne til at flyve.

==Vølundsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2749 Vølundsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vårvej

2026-05-29T10:20:37Z

Hemik:

'''Vårvej''' er en vej ved [[Solhvervsvej]] mod vest, navngivet i 1951.

[[Kategori: Gader & veje]]

==Vårvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2753 Vårvej]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vårkjærparken

2026-05-29T10:20:01Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12618593288785, 10.1478179849058~Vårkjærparken;
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.12618593288785, 10.1478179849058
|align=right
}}</div>
'''Vårkjærparken''' er en park beliggende i bydelen [[Viby]] nord for boligområdet af samme navn på [[Vårkjærvej]]. Parken blev anlagt i 1980'erne. Området afgrænses mod syd og øst af Vårkjærvej, mens parken mod nord afgrænses af parcelhusbebyggelse ved [[Langtoftevej]]. I vestlig retning grænser parken op til [[Viby Renseanlæg]].

== Vårkjærparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=V%C3%A5rkj%C3%A6rparken}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Beskæmmende. 01.-02.1983.
* Aarhus Stiftstidende. Løftebrud. 19.09.1980.
* Aarhus Stiftstidende. Fingrene væk fra de rekreative områder. 24.06.1980.

[[Kategori:Parker & anlæg]]

Volden

2026-05-29T10:18:54Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15884023550755,10.209577643245327:56.15872525688719,10.209459290918002:56.158598291988625,10.209303722401957:56.15856206948093,10.209242702033613:56.15847842153449,10.209013373166124:56.158364898859716,10.208789408540826:56.15833651834985,10.208744481796693:56.15816623357422,10.208572149711602:56.15805308350335,10.208495707108172:56.15754785799137,10.208113070446673
~Volden~Fra Store Torv til Graven~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=16
|align=right
}}</div>

[[Fil:Volden (Ukendt) 1910.jpg|350px|thumb|right|Volden set mod Borgporten, 1910.]]

'''Volden''' er en af Aarhus' ældste gader og ligger i [[Latinerkvarteret]] i den indre by. Gaden går mellem [[Graven]] og [[Store Torv]].

===Det sydlige gadestykke===
Gadestykket Volden går mellem Store Torv og Graven og er blevet anlagt ad flere omgange. Den ældste del af gaden ligger syd for [[Rosensgade]] og eksisterede formodentligt helt tilbage i 1100-tallet som en stengade, der løb langs indersiden af byens voldanlæg. Denne del af Volden hed indtil 1867 [[Pustervig]].

Voldanlægget bestod af en ca. tre meter høj vold, der omkransede den gamle bymidte med sydsiden langs åen, nordsiden ved Graven og den vestlige side ved Volden. Den østlige del af voldanlægget har gået langs kysten, men grundet manglende arkæologiske fund kendes forløbet ikke.

===Det nordlige gadestykke===
Gadestykket nord for Rosensgade blev først anlagt engang efter slutningen af 1400-tallet, hvor de gamle befæstningsvolde blev opgivet. Her blev voldanlægget udjævnet og den nordlige del af gaden Volden anlagt ovenpå den tidligere vold.

En længdeprofil af gaden viser, at den stiger fra begge sider mod midten af gadeforløbet.

Gadebetegnelsen Volden ser vi første gang omtalt i en skriftlig kilde fra 1512.

=== En bevaringsværdig gade ===
Volden er i dag præget af små ejendomme fra 1800-tallet, typisk i to etager. Gaden er de fleste steder smal, men enkelte steder bredere, f.eks. Volden 10-12, hvor 'nyere' ejendomme på tre etager opført i sidste halvdel af 1800-tallet er trukket tilbage, så facaderne i dag står forskudte.
De fleste af gadens ejendomme er af Slots- og Kulturstyrelsen vurderet som bevaringsværdige, og ejendommen på hjørnet af Rosensgade og Volden stammer helt tilbage fra 1600-tallet og er i dag fredet.

Se endvidere under [[Pustervig]]

===Adresser på Volden===
*[[Volden 2]]
*[[Volden 3]]
*[[Volden 4]]
*[[Volden 5]]
*[[Volden 6]]
*[[Volden 7]]
*[[Volden 9]]
*[[Volden 10]]
*[[Volden 11]]
*[[Volden 12]]
*[[Volden 13]]
*[[Volden 14]]
*[[Volden 15]]
*[[Volden 16]]
*[[Volden 17]]
*[[Volden 18-20|Volden 18]]
*[[Volden 19]]
*[[Volden 18-20|Volden 20]]
*[[Volden 21]]
*[[Volden 22]]
*[[Volden 23]]
*[[Volden 24]]
*[[Volden 25]]
*[[Volden 26]]
*[[Volden 27]]
*[[Volden 28]]
*[[Volden 29]]
*[[Volden 30]]
*[[Volden 31]]
*[[Volden 32]]

==Volden på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Volden Volden]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
*Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

[[Kategori: Gader & veje]]

Visbygade

2026-05-29T10:11:02Z

Hemik:

'''Visbygade''' blev navngivet i 1942 og 1954 og ligger mellem [[Stockholmsgade]] og [[Højvang Allé]].

[[Kategori: Gader & veje]]

==Visbygade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2732 Visbygade]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vingagade

2026-05-29T10:09:58Z

Hemik:

'''Vingagade''' blev navngivet i 1944.

[[Kategori: Gader & veje]]

==Vingagade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vingagade Vingagade]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Villadsensvej

2026-05-29T10:09:31Z

Hemik:

'''Villadsensvej''' ligger i [[Vejlby]]. Vejen er en sidevej til [[Grenåvej]] i Vejlby.

Navngivet i 1928 efter gårdejer Marius Villadsen (1874-1955), der var den sidste
ejer af gården Kirstinelyst, der lå for enden af vejen. Gården var blevet
opkaldt efter hans mor, Anne Kirstine Hansen. I 1947 solgte han gårdens
jorder til [[Vejlby-Risskov Kommune]]. Områdets beliggenhed på grænsen mellem
Aarhus og [[Vejlby]] gjorde, at der med mellemrum blev afgivet jord til byudviklingen
i Aarhus, bl.a. Aarhus Sporvejes garageanlæg (1952, nedrevet
2017).

==Villadsensvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Villadsensvej Villadsensvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vilhelmsborgvej

2026-05-29T10:08:56Z

Hemik:

'''Vilhelmsborgvej''' ligger i [[Mårslet]]. Vejen går fra [[Oddervej]] vestpå til godset [[Vilhelmsborg]].

Navngivet i 1960’erne efter godset Vilhelmsborg. Den hollandske bankier- og
handelsslægt Marselis havde i det 17. århundrede hjulpet kongerne med
at dække krigsomkostningerne og kom derved til at spille en afgørende rolle
i de danske finansforhold. For denne indsats og ved arv fik Vilhelm Marselis
(1645-1683) godset Skrumstrup i [[Mårslet Sogn]]. I 1673 blev det ophøjet til
friherreskabet Vilhelmsborg, og Vilhelm Marselis fik titel af baron og ret til
at føre navnet Gyldenkrone. Godset var i slægtens eje til 1923. Gennem Vilhelmsborg
Skov ligger Vilhelmsborg Allé.

==Vilhelmsborgvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vilhelmsborgvej Vilhelmsborgvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vidarsvej

2026-05-29T10:08:02Z

Hemik:

'''Vidarsvej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen ligger mellem [[Odinsvej]] og [[Ydunsvej]].

Navnegruppe med guder fra den nordiske mytologi nord for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Oprindelig navngivet Gormsvej, men ændret i 1939 til navn efter Odins søn
Vidar, der var næsten lige så stærk som sin bror, Thor. Ved Ragnarok skal
han sætte sin fod i gabet på Fenrisulven og dræbe den med et sværd. Dertil
har han fået en skindstøvle, som er lavet af alle de stumper, som skomagerne
kasserer. Vidar vil overleve kampen mod vilddyret og deltager senere i
opbygning af den nye verden efter Ragnarok.

==Vidarsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2701 Vidarsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Viby Torv

2026-05-29T10:07:16Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.12881328122366, 10.163668182617025~[[Viby Torv]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.12881328122366, 10.163668182617025
|align=right
}}</div>
[[Fil:Viby Torv Ib Nicolajsen 2018.jpg|350px|thumb|right|Panorama af Viby Torv. 2018.<br> Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Viby Torv''' er en vej og et torv beliggende centralt i bydelen [[Viby]] mellem den trafikerede [[Skanderborgvej]] og [[Grundtvigsvej]].

Selve vejen Viby Torv er en indsnævret fortsættelse af [[Viby Ringvej]], der stopper ved det store trafikale kryds, hvorigennem Skanderborgvej løber og adskiller bydelen i to dele.

Torvet består mestendels af en større superellipseformet parkeringsplads, brostensbelagt og med et mindre grønt græsområde i midten. Det grønne græsområde har en gennemgående sti anlagt med chaussésten, der centralt fører til en cirkulær chausséplads med to bænke. På græsområdet omkring er der plantet træer.

I den nordligste ende af Viby torv ligger 'Pølsevognen på Viby Torv'.

=== Historien ===

I 1970 blev flere ejendomme i Viby nedrevet for at gøre plads til offentlige parkeringspladser. Fire ejendomme ved Viby Torv var under nedbrydning i december 1970, herunder 3 ud til Skanderborgvej og én ejendom ved [[Kirkestræde]].

== Viby Torv på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2697}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Stiftstidende. Plads til parkering. 11.12.1970.

[[Kategori: Torve & pladser]]

Venusvej

2026-05-29T10:03:01Z

Hemik:

'''Venusvej''' ligger i [[Fredensvang]]. Vejen ligger mellem [[Junovej]] og [[Neptunvej]].

Navnegruppe med stjerne- og planetnavne i kvarteret Fredensvang i [[Viby]].

Navngivet i 1945 efter planeten Venus i vort solsystem. Den er den anden
planet regnet fra solen og er uden måner. Den kaldes også Jordens søsterplanet,
idet de næsten har samme størrelse og masse. Venus kan ses som
en klar stjerne lige før solopgang eller lige efter solnedgang. I den romerske
mytologi var Venus gudinde for forår, kærlighed og skønhed. Hun var gift
med Mars. Venus kan jævnføres med grækernes Afrodite og den nordiske
Freja. Venus har i de latinske lande givet navn til ugens sjette dag – bl.a. på
fransk, vendredi.

==Venusvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2659 Venusvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vejrøvej

2026-05-29T10:02:26Z

Hemik:

'''Vejrøvej''' blev navngivet i 1944.

[[Kategori: Gader & veje]]

==Vejrøvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2655 Vejrøvej]}}

== Kilder ==

* Aarhus by's gader og veje Tillæg nr. 2

Vejlegade

2026-05-29T10:01:56Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.145281856563074,10.19213224585509:56.14485749317448,10.192834984616992:56.144805194545256,10.192963730649707:56.144547954543654,10.19303548481048~Vejlegade~Fra De Mezas Vej til Ingerslevs Boulevard~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
'''Vejlegade''' ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden går mellem [[De Mezas Vej]] og [[Ingerslevs Boulevard]] på Frederiksbjerg.

Navnegruppe med jyske købstadnavne på Frederiksbjerg.

Anlagt og navngivet i 1912 efter den østjyske havneby og købstad Vejle. Fra
1915 og et par år fremover blev hele gaden bebygget med 4½-etagers rødstensejendomme,
hvilket er med til at give gaden et arkitektonisk homogent
præg. Særligt sydsidens karrébebyggelse karakteriserer gaden. Denne er med træk fra nybarokken tegnet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]].

Af væsentlige bygninger skal [[Vejlegade 7-9]] og [[Skt. Lukas Kirkeplads]] 7-9 fremhæves, hvilke er tegnet af arkitekt [[V. Puck]] i renæssancestil.

Pladsen foran [[Skt. Lukas Kirke]] er oprindeligt beplantet med fire kastanjetræer (Aesculus carnea) og har en miljømæssigt gunstig virkning på Vejlegades tilstødende del.

===Adresser på Vejlegade===
* [[Vejlegade 10]]
* [[Vejlegade 12]]

== Vejlegade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2654 Vejlegade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Frederiksbjerg Vest Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1981

[[Kategori: Gader & veje]]

Vejlbytoften

2026-05-29T10:00:35Z

Hemik:

'''Vejlbytoften''' 1-370 i [[Risskov]] er tegnet af [[Arkitektgruppen i Aarhus]].

== Vejlbytoften på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vejlbytoften Vejlbytoften]}}

== Litteratur og kilder ==

* Brandt Poulsen, Mogens, Århus arkitekturguide, 1999

[[Kategori: Gader & veje]]

Vegavej

2026-05-29T10:00:06Z

Hemik:

'''Vegavej''' ligger i [[Fredensvang]]. Vejen ligger mellem [[Holmevej]] og [[Uraniavej]] som en parallelvej til [[Rosenvangs Allé]].

Navnegruppe med stjerne- og planetnavne i kvarteret Fredensvang i [[Viby]].
Navngivet i 1924 efter den hvide hovedstjerne Vega i stjernebilledet Lyren.
Den er den næstklareste stjerne på den nordlige himmelhalvkugle. Dens alder
er kun en tiendedel af solens og er dermed en ganske ung stjerne.

==Vegavej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vegavej Vegavej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Vanløsevej

2026-05-29T07:47:41Z

Hemik:

'''Vanløsevej''' er en vej på [[Marselisborg]] i Aarhus.

Vanløsevej ligger mellem [[Ellemarksvej]] og [[Dyrehavevej]] og blev navngivet i 1932.

==Vanløsevej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2635 Vanløsevej]}}

[[Kategori: Gader & veje]]

== Kilder ==

Aarhus By's Gader og Veje 1948-50

Valhalvej

2026-05-29T07:46:46Z

Hemik:

'''Valhalvej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen er en sidevej til [[Søren Frichs Vej]].

Navnegruppe med emner fra den nordiske mytologi syd for [[Silkeborgvej]] i Åbyhøj.

Navngivet i 1966 efter hallen i Asgård, der i den nordiske mytologi er stedet,
hvor Odin opholder sig. Hallen er hjemsted for de vikinger, der dør ærefuldt
i kamp. De kæmper dagligt indbyrdes for at være klar til kampen mod jætterne
ved Ragnarok, og hver aften genoplives de faldne af valkyrierne og
bringes tilbage til Valhal, hvor de spiser flæsk skåret af grisen Særimner og
drikker mjød. Taget på Valhal er dækket med gyldne skjolde, og væggene er
lavet af spydskafter.

==Valhalvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Valhalvej Valhalvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Valdemarsfest

2026-05-29T07:45:43Z

Hemik:

[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|400px|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]]

En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet|Bispetorv]] og omkringliggende gader.

Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes.

Anledningen var Valdemarsdagen den 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag i 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner.

Den første Valdemarsfest blev en bragende succes, og en tradition var etableret. [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stifts-Tidende]] omtalte samme dag Valdemarsdagen med stor optimisme: ''”de Følelser og Tanker, hvorpaa Flagdagen bygger, er uden Tvivl i Vækst i Befolkningen. Og den voksende Lydhørhed overfor Flagets Tale skaber Flagdagens voksende Popularitet.”''

===Reaktion mod truslen udefra===
Man har næppe været klar over det, men uhyggeligt præcist spåede Stiften mærkedagens fremtid. Beyers initiativ faldt nemlig sammen med den politiske gæring i Tyskland, og Valdemarsfestens bevågenhed og omtale i dagbladene steg i takt med, at truslen i syd øgedes. I slutningen af 1930’erne oprustede Hitler og førte ekspansiv udenrigspolitik. På hjemmefronten udgjorde antinazistiske blade forløberen til den danske modstandsbevægelse, alt imens danskerne samlede sig i nationale fester for at markere tilknytningen til det nationalfællesskab, som føltes udsat. Dannebrog blev et symbol på nationalånden, og deltagelse i Valdemarsfesten blev således en stille protest mod nazismen og senere besættelsesmagten.

Valdemarsfesten i 1940 var en af de hidtil største, men den overskyggedes alligevel af 1941, hvor så mange som 4.000 deltagere indenfor (hvilket man senere indrømmede var for mange) og i titusindvis af tilskuere udenfor var mødt op. Aftenen var desuden speciel, fordi kronprinseparret for første gang besøgte Aarhus med den lille prinsesse Margrethe, og kronprinsen i øvrigt indviede [[Aarhus Bybanner]]. Bybanneret var tidligere på året blevet skænket byen af spejderkorpsene i anledning af byjubilæet, og det indtog herefter hæderspladsen ved fremtidige Valdemarsfester i domkirken.

I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag.

I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang.

[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet i 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940.

Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt.

==Litteratur og kilder==

[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Valdemar Poulsens Vej

2026-05-29T07:40:22Z

Hemik:

'''Valdemar Poulsens Vej''' ligger i [[Rosenvang]], [[Viby]]. Vejen ligger mellem [[Rosenvangs Allé]] og [[Edisonsvej]].

Navnegruppe med berømte opfindere i Kongsvang i Viby.

Oprindelig navngivet (St.) St. Blichersvej i 1920, men ændret i 1940 til Valdemar
Poulsens Vej efter den danske ingeniør og opfinder Valdemar Poulsen
(1869-1942). Han stod i lære hos [[Maskin- og metalindustri i Århus|Frichs Maskinværksted]] i Aarhus, men
kom i 1893 til Københavns Telefonselskab, hvor han blev leder af afdelingen
for fejlfinding. Opfandt i 1898 telegrafonen og i 1903 buegeneratoren (Poulsen-
generatoren). Han var en meget idérig forsker. Var medudvikler af et system
for radiotelegrafi med kontinuerlige bølger. I 1907 kunne han for første
gang fremvise en praktisk, brugbar form for radiotelefoni.

==Valdemar Poulsens Vej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2625 Valdemar Poulsens Vej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Uffesvej

2026-05-29T07:38:52Z

Hemik:

'''Uffesvej''' ligger i [[Kongsvang]], [[Viby]]. Vejen ligger mellem [[Christian X's Vej|Christian X’s Vej]] og [[Rosenvangs Allé]].

Navnegruppe af danske sagnpersoner syd for [[Skanderborgvej]] i Kongsvang i Viby.
Der var forslag om navn efter arkitekt [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]], der havde været ejer af
arealet, men navngivet i 1953 efter den danske sagnhelt Uffe med tilnavnet
hin Spage. Han var søn af kong Vermund og bl.a. skildret hos Saxo. På et
tidspunkt da Vermund var blevet gammel og blind, blev han udfordret af
sakserkongen. Den sløve Uffe vågnede pludselig op og tilbød i sin gamle
fars sted at kæmpe ene mod sakserkongens søn og dennes medkæmper.
Med Vermunds sværd, Skræp, kløvede Uffe begge saksere. ‘Det var Skræp,
der klang,’ udbrød den blinde kong Vermund. Tvekampen fandt sted på en
holm i Ejderen på det sted, hvor Rendsborg senere blev bygget.

==Uffesvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2611 Uffesvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Tørv

2026-05-29T07:36:34Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16257355095448, 10.219270378963074~Tørv - Streetfood på Aarhus Ø;
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.16257355095448, 10.219270378963074
|align=right
}}</div>
'''Tørv''' (eller Tørv Streetfood på Aarhus Ø) var et lille street food-marked med food trucks og madcontainere på [[Aarhus Ø]], Pier 3. Madmarkedet lå på kanten af Aarhus Ø og de gamle havnebygninger. Det var genbo til grillbaren [[Havnens Perle]] og den tidligere terminal til [[Molslinjen]].

Grunden, som Tørv lå på, var en del af lokalplanen for området. Meningen er, at der skal bygges på den, men det vides ikke præcist, hvornår det sker. Tørv åbnede i januar 2022 og lukkede i sensommeren 2024.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=T%C3%B8rv Tørv]}}

== Litteratur og kilder ==
* Spiseguiden Aarhus. https://spiseguidenaarhus.dk/toerv-streetfood/

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Tålforvej

2026-05-29T07:28:58Z

Hemik:

'''Tålforvej''' ligger i [[Egå]]. Vejen er en tværvej til [[Skæring Strandvej]].

Navngivet i 1962 efter en afledning af et ældre marknavn, Thoelfuld eller
Toldfald, hvor told skal forstås i betydningen prop. I forbindelse med
markvangene betyder det en smal strimmel jord, der kiler sig ind mellem to
nabomarker.

==Tålforvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2602 Tålforvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Tusindhandelen

2026-05-29T07:27:57Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15784187929355, 10.208183725386613~[[Volden 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=15
|center=56.15804968, 10.2130836
|align=right
}}</div>

'''Tusindhandelen''' var en købmandsbutik i Aarhus i [[Volden 1]].

Indehaveren var [[Anders Peter Hansen (1865-1922)|Anders Peter Hansen]], en aarhusiansk købmand, der drev købmandsforretning i Aarhus fra 1891, og ved sin død i 1922 havde han 'Tusindhandelen'.

== Tusindhandelen på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tusindhandelen}}

== Litteratur og kilder ==
* Viggo J. von Holstein Rathlou, Aarhus - Historisk-Topografisk beskrivelse med biografier, 1920

[[Kategori:Erhverv]]

Turisthotellet

2026-05-29T07:27:15Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.15195759731923, 10.207772441079895~[[Rosenkrantzgade 2]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.15195759731923, 10.207772441079895
|align=right
}}</div>

'''Turisthotellet''' var beliggende i [[Rosenkrantzgade 2]] i perioden 1920 til starten af 1950'erne. I 1920 overtog hotelejer J. Sørensen restaurationslokalerne fra restauratricerne M. Petersen og S. Laursen, som havde drevet Jernbanekaféen på adressen. Sørensen havde tidligere været på Hotel Nøjsomhed i [[Vestergade 41]] og [[Vestergade 43]]. I 1924 overtog S. Boutrup hotellet, men allerede i 1925 gik han konkurs, og hotellet blev sat på tvangsauktion. J. Sørensen overtog det igen som ufyldestgjort panthaver, og året efter fik han beværterbevilling.

I 1927 - natten til den 17. marts - gennemførte politiet en razzia på hotellet. Politiet havde holdt opsyn med en gruppe kvinder, som arbejdede som prostituerede, og de var begyndt at holde til på Turisthotellets værelser. Hotelkarlen blev anholdt og tiltalt for rufferi, og han blev ved kriminalretten i Aarhus idømt fire måneders fængsel. Efter at have anket dommen til landsretten, blev den nedsat til 40 dages fængsel på sædvanlig fangekost. Sørensen var til møde i [[Østergade]]s Forsamlingshus, da razziaen fandt sted, og i sidste ende opgav statsadvokaten at rejse tiltale mod ham på grund af manglende beviser. To af kvinderne blev idømt henholdsvis 14 og 20 dages fængsel.

I 1929 overtog enkefru Dorthea Økjær hotellet, og hun forblev ejer i hvert fald indtil 1941. Der kom ikke flere rufferisager, men i 1933 kom hotellet igen i avisen, da et forældrepar, som boede på et af værelserne, havde dræbt deres barn, hvorefter de havde forsøgt at begå selvmord.

Turisthotellet blev sat til salg i 1950, hvilket kunne læses i [[Aarhus Stiftstidende]]: ''"Turisthotellet. Rosenkrantzgade, m. Lokaler og 24 Vær., alt ledigt, velegn. til Kontor, lettere Engros-Forretning, Hotel Garni, Pensionat, sælges. Udbet. ca. 35.000 Kr."''. Lokalerne blev senere indrettet til kontorer.

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1920-1924: Ejer J. Sørensen.
* 1924-1925: Ejer S. Boutrup. I 1928 åbnede han Boutrups Café i [[Studsgade 17]].
* 1925-1929: Ejer J. Sørensen.
* 1929-?: Ejer Dorthea Økjær. Hun var enke efter Anders Økjær, som havde været ejer af Hotel Ryesborg, [[Ryesgade 45]].

== Rosenkrantzgade 2 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=67482}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 106-107
* Aarhus Stiftstidende, 04.03.1950

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Trøjborgvej

2026-05-29T06:57:30Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.16876122963297,10.218837615785684:56.168922507435084,10.21793102913865:56.16804210798572,10.217314121065225:56.168922830802714,10.217932096763999:56.1691787331076,10.216338836341604:56.169289107124825,10.215549784598581:56.16975598537135,10.212741751078113:56.17041435987551,10.208818833922274:56.17076041954679,10.20672307632597:56.17082612197908,10.206315380555706:56.1708768919634,10.20598815105589:56.17089182429897,10.20569847248228:56.1707902843027,10.205408793908672~Trøjborgvej~Fra Nørrebrogade til Dronning Margrethes Vej~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=14
|align=right
}}</div>

'''Trøjborgvej''' ligger på [[Trøjborg]]. Vejen går mellem [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Nørrebrogade]] på Trøjborg.

Oprindelig har vejen været en markvej mellem Grenaa og [[Randers landeveje]].
Navngivet i 1897 efter [[Dronning Margrethes Vej 4|Villa Trøjborg]], der lå på [[Dronning Margrethes Vej 4]], indtil den blev nedrevet i 1982. Navnet Trøjborg forekommer første gang
i 1632 med en omtale af Trøjborg Bæk. Senere kendes det fra en have og
et traktørsted i området. I 1896 begyndte man byggerier mellem Dronning
Margrethes Vej og [[Tordenskjoldsgade]]. Finsensgades Skole (nu [[N. Kochs Skole]]) blev bygget i 1907, og Aarhus Seminarium i 1910. Efterfølgende skete
der en gradvis bebyggelse af gaden fra 1914 til 1937.

Gaden stiger jævnt fra Dronning Margrethes Vej mod Finsensgade og er karakteriseret af den markante forskel mellem karrébebyggelsen langs gadens nordside og kirkegårdens grønne arealer mod syd.
Da Trøjborgvej fungerer som forbindelses- og fordelingsgade for kvarteret, er det ellers gode gademiljø udsat for en stor trafikbelastning.

===Adresser på Trøjborgvej===
*[[Trøjborgvej 2D]]
*[[Trøjborgvej 36]]
*[[Trøjborgvej 58-66]]
*[[Trøjborgvej 74]]

== Trøjborgvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Tr%C3%B8jborgvej Trøjborgvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Aarhus bys gader og veje Tillæg nr. 2

[[Kategori: Gader & veje]]

Trygsvej

2026-05-29T06:55:17Z

Hemik:

'''Trygsvej''' ligger i [[Åbyhøj]]. Vejen er en sidevej til [[Haslevej]] i Åbyhøj.

[[Åby Kommune]] havde i 1913 taget eget gasværk i brug. Beboerne på vejen
anmodede i 1916 om at få anbragt en gaslygte ved vejen. Samtidig foreslog
de at kalde vejen Trygsvej – måske for at betone, at de ville føle sig trygge
gennem at få en belysning på vejen.

==Trygsvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Trygsvej Trygsvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Trouville

2026-05-29T06:48:38Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.101570629936965, 10.23849608861875~[[Naturcenter Ørnereden, pr. 2016]];
|width=378
|height=200
|zoom=14
|center=56.101570629936965, 10.23849608861875
|align=right
}}</div>

[[Fil:Ørnereden, 1911.jpg|350px|thumb|right|Postkort med motiver fra <br>Fra Ørneredens 'Trouville' 1911.]]

'''Trouville''' var en badeanstalt opført på stranden nedenfor [[Ørnereden]]

=== Ørneredens 'Trouville' ===
I starten af 1900-tallet havde der på stranden nedenfor Ørnereden om sommeren været opstillet to skure i vandkanten, hvor mænd og kvinder kunne bade i behørig afstand. Nu foreslog Ørneredens forpagter, at kommunen opførte en moderne badeanstalt tæt på skrænten med plads til at tage solbad på stranden foran. Som noget nyt i Aarhus skulle der være dame- og herreomklædning i samme bygning, og det skulle være de to køn tilladt at bade sammen. Forbilledet var det mondæne franske badested Trouville, som badeanstalten blev opkaldt efter.

===Kvinden i byrådet tog ordet===
Sagen blev behandlet i [[Aarhus Byråd|byrådet]] den 23. juni 1910. Her mente [[Højre|Højre-manden]] [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], at folk ville være alt for generte til fællesbadning på så smal en strand og i så lille en by som Aarhus, hvor alle kendte hinanden. I stedet burde man køre de badende ud i vandet på badevogne, så de undgik at vise sig i badedragt på stranden. Det gik imidlertid ikke an ved pålandsvind, indvendte borgmester og formand for skovudvalget, [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|Ernst Drechsel]]. Efter hans mening var det også på tide, at Aarhus som andre danske byer forsøgte sig med denne ''”friere og liberalere form for badning”''.

Størst støtte fik forslaget imidlertid fra byrådets første kvindelige medlem, [[Socialdemokratiet|socialdemokraten]] [[Dagmar Wilhelmine Petersen (1868-1951)|Dagmar Wilhemine Petersen]]. Hun havde opholdt sig 11 år i New York og dér set tusindvis af mænd og kvinder spadsere rundt imellem hinanden på den trange strand ved Coney Island, kun iført badedragt. Selv havde hun til at begynde med været ''”noget snerpet, men længe varede det ikke, inden hun tog badedragten på og morede sig fortræffeligt”''. Hun mente derfor, det var på tide at komme bort fra ''”det snerperi, at der skulle være noget stødende i, at mænd og kvinder badede sammen”''. Hendes tale fik Magnus Nielsen til at opgive sin modstand og stemme for bevillingen som det øvrige byråd.

===Hvad gør virkelige gentlemen og virkelige damer?===
Før bevillingen blev endeligt vedtaget ugen efter, kørte en heftig læserbrevsdebat i [[Aarhus Stiftstidende]]. ”En dame” lagde ud med at kræve badeforbud på bestemte tider af dagen, så ''”virkelige gentlemen og virkelige damer”'' ikke blev afskåret fra at besøge Ørnereden. Efter hendes mening ville fællesbadning føre til ''”frivolitet og råhed”'' og få ''”vor nuværende høje civilisation”'' til at nærme sig ''”negerrepublikken Haïti”''. En anden frue foreslog at give byrådsmedlemmerne en dukkert med en møllesten om halsen, til de indså at ''”heksedans”'' på stranden ville blive efterfulgt af hyrdetimer i skoven.

Blandt fortalerne var en fru Bendix Olesen, som mente, at det bedste middel til at fremme anstændigheden var at udrydde det ''”hysteriske skaberi, der uretmæssig smykker sig med navnet ”blufærdighed”''. Ved kønsadskilt badning blev kvinder nemlig ofte beluret af mænd med kikkerter. Hun fik støtte af en fabrikant, der mente at fællesbad ligesom fællesundervisning ville forbedre forholdet mellem kønnene med mere ''”naturlighed, ridderlighed og takt over for hinanden”''. Fortalerne fik støtte af politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]], som påpegede, at seksuelle udskejelser trivedes bedre i en lummer dansesal.

===Adam og Eva i sandet===
Badeskandalen blev grebet med begejstring af viseforfattere og revyer. Et postkort udkom med visen 'Badeliv med Ørnereden' og en tegning af det forventede vilde liv ved Ørnereden med badeløver og badepiger i stramme badedragter. Visens hovedperson er den lille Dorte med ”de nysselige ben”, som trodser dydens politi ved at gå i vandet med sin fætter Tevedor (se teksten nedenfor). I 1911 foregik [[Vennelyst-revyen]] i 'Trouvilles' dameafdeling med en hyldestsang til fællesbadet: ''”dér baded’ hver svend med sin pigelil / og leged’ Adam og Eva i sandet”''. Dog var der grænser for frisindet på scenen, for damekoret nægtede at optræde i badedragter og fik lov til at tage en badekåbe over.

[[Fil:Badeliv ved Ørnereden.jpg|thumb|right|350px|Postkortet 'Badeliv ved Ørnereden' fra 1910, hvor denne tegning på forsiden viste det forventede vilde liv ved den nye badeanstalt.]]

===Badeliv ved Ørnereden===
Tekst: P. Thorsen
<br>Melodi: Visen om Dorte af 'Høstmanøvrer'

1.
Den lille Dorte gik omkring og spekulerte på,
<br>hvorfor ved Ørnereden man i vandet ej må gå.
<br>Hun drømte om det tabte paradis, hvor Eva glad
<br>gik rundt og skærmede moralen med et figenblad.
<br>Lille Dorte var endnu så uskyldsren,
<br>hun havde et par nysselige ben;
<br>og hvis hun blot torde -
<br>hun var ingen Snerpedorte -
<br>skulle hun ´tros Magnus ikke være sen.

2.
Og Dortes badedragt blev efter modens sidste bud,
<br>den var jo nok lidt snæver hist og her - nå, herregud! -
<br>Så mødte hun sin fætter Tevedor - og Dorte gøs,
<br>dengang han sa', at dragten klædte hende "mageløs".
<br>"lille Dorte", hvisked han så ømt og blidt,
<br>"Skal vi nu ikke ta' og soppe lidt".
<br>Lille Dorte gjorde,
<br>hvad hun ikke borde.
<br>Men hvad gør man ej, når alting er så frit.

3.
Men inde bag skrænten, dér sad dydens politi
<br>og vogted på, at ej man drev ulovligt gramseri.
<br>For tænk, her blev jo åbenbaret, klart for alles blik,
<br>hvad før var skjult bag halvanden kjoletøjsbutik.
<br>"Se til Dorte og den lange Tevedor",
<br>si'r "en dame" med blufærdighedens ord.
<br>"Al moral er borte,
<br>hvor er dydens hvide skjorte?
<br>Hvad vil følge i letsindighedens spor?"

4.
Dog, der kom én, og der kom to, og der kom mange fler',
<br>Som fandt, at det i grunden dog var dejligt, dette her.
<br>Det hele gik så glat, og før man ret til samling kom,
<br>var "Ørnereden"s strand til et Trouville lavet om.
<br>Mange Dorter små forventningsfulde står:
<br>Mon det lykkes, at vi badestedet får?
<br>Dersom nu vi gjorde,
<br>hvad vi borde, men ej torde,
<br>snart vi hele rådet med i vandet får.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=156031 Trouville]}}

== Litteratur og kilder ==
* Bernhardt Jensen: ''Livet i Århus i gamle viser'', Universitetsforlaget i Århus 1975, s. 96-98.
* Bernhardt Jensen: ''Som Århus morede sig'', Universitetsforlaget i Århus 1966, s. 195-.
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: ''Marselisborgskovene.'' 1974
* Aarhus Byraads Forhandlinger - 23 & 30.06.1910
* Aarhus Stiftstidende - 25-30.06 & 03.-04.07.1910

[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Kyst, strand & bugt]]

Tretommervej

2026-05-29T06:33:36Z

Hemik:

'''Tretommervej''' ligger i [[Risskov]]. Vejen går mellem [[Grenåvej]] og [[Skovagervej]] i Risskov.

Navngivet efter ‘den saakaldte Tretommer Vei’. De tre tommer stammer fra
en bestemmelse i Fredsskovforordningen af 1805. Træstammer med en tykkelse
på op til tre tommer måtte borthugges og benyttes til hegnsstøtter
for de rishegn, der omgærdede landsbyens jorder. De tilhuggede pæle eller
staver blev banket ned i hegnslinjen med 0,75 til 1,0 meters afstand. Omkring
pælene blev der flettet risgærder, som kunne være af hassel, pil eller poppel.

== Tretommervej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2563 Tretommervej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Tretommerparken

2026-05-29T06:32:59Z

Hemik:

Boligbebyggelsen '''Tretommerparken''' 1-16 og 47-109 ligger i bydelen [[Risskov]] og er tegnet af arkitekt [[Thorkil Ry Andersen (1912-1994)|Thorkil Ry Andersen]].

Den lille homogene boligbebyggelse var i sin oprindelse opført, således at husene havde udsigt over [[Aarhusbugten]] til [[Mols]]. Bebyggelsen består af ti kædehuse og 32 rækkehuse og er placeret mellem forskelligartet byggeri og en stor trafikåre (se [[Grenåvej]]).
Husene har hver især en lille have tilknyttet. Resten af arealet er udlagt til fælles parkareal.

== Tretommerparken på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2562 Tretommerparken]}}

== Litteratur og kilder ==
* Arkitekten U 169/1956
* Brandt Poulsen, Mogens, Århus arkitekturguide, 1999

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Arkitektur]]

Trepkasgade

2026-05-29T06:31:44Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.144547588568315,10.188589352292645:56.146306599619564,10.192039616853181~Trepkasgade~Fra Hedemannsgade til Søndre Ringgade~red~0.40~10
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>

'''Trepkasgade''' ligger i [[Frederiksbjerg]]. Gaden ligger mellem [[Hedemannsgade]] og [[Søndre Ringgade]].

Navnegruppe på Frederiksbjerg af danske officerer, der deltog i de slesvigske krige.

Navngivet i 1901 efter den danske oberst Johan Christian Mathias Trepka
(1809-1850). Han var født i København som ældste søn i en officersfamilie.
Allerede som barn blev han knyttet til hæren. Han havde kommandoen over
13. bataljon og deltog med hæder i Slaget ved Isted, hvorunder han blev
ramt af en fjendtlig kugle. Gaden blev anlagt i perioden 1911 til 1925 og indgik
i den byplan, som stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)|Chr. Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] udformede i 1898

===Adresser på Trepkasgade ===
*[[Trepkasgade 5]]

== Trepkasgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Trepkasgade Trepkasgade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Tordenskjoldsgade 1

2026-05-29T06:26:17Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16951989045768, 10.215495031983~[[Tordenskjoldsgade 1]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.16951989045768, 10.215495031983
|align=right
}}</div>

Bygningen på '''Tordenskjoldsgade 1''' er tegnet og opført i 1900 af murermester A.J. Sørensen. Bygningen er en 4½-etages hjørneejendom i røde sten og med grå beklædning på stueetagens facade. Ejendommen har seks fag mod Tordenskjoldsgade, ét smigfag og tre fag mod [[Trøjborgvej]].

=== Restaurationer i [[Tordenskjoldsgade]] 1 ===
* [[Cafe Trøjborg|Café Trøjborg]] (1941-1950'erne)

== Tordenskjoldsgade 1 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=89106}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 133-134
* Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Tordenskjoldsgade 1

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Tousvej

2026-05-29T06:25:40Z

Hemik:

'''Tousvej''' ligger med sine knap 1.200 meter i [[Åbyhøj]] fra Silkeborgvej til [[Åbyvej]] i [[Åby|Gl. Åby]]. Dele af vejen nord for [[Silkeborgvej]] blev nedlagt ved anlæg af [[Hasle Ringvej]].

Gravhøjen Toushøj har i sin tid givet navn til Tous Mark, som var beliggende nord for ejerlavet Gjellerup. En tid havde denne mark hørt til [[Åby Sogn]]. Vejen til marken blev kaldt Snaabevejen (af snab = skovstrækning), fordi den gik hen over Snaabe Vangen.

På nogle sammenkøbte ejendomme, herunder Tousmarkjorden, opførtes i 1842-1843 en gård, der fik navnet [[Tousgård]]. Denne gård var fra 1871 til 1906 ejet af hofjægermester Iver Peter Theodor Quistgaard (1830-1910), der var gift med Severine Elisabeth Ingerslev, datter af [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)|C.P.R. Ingerslev]] til [[Marselisborg]].

Ved en genopmåling af vejen i 1889 blev den på et aftegnet kort omtalt som 'Den saakaldte Tousvej'. Forleddet 'Tous' er af usikker oprindelse, men en sideform til personnavnet Tôki er en mulig fortolkning. Navnet Toke findes på mange runesten.

I de første år af 1900-tallet besluttede sognerådet, at alle gader og veje i Aaby skulle have et navn, og første gang et gadenavn nævnes i deres forhandlingsprotokol er i 1905 - men Tousvej fik altså sit navn 16 år tidligere.

Jorderne omkring Aaby var i disse år præget af mange gartnerier. Ved starten af 1900 var der således en snes. I 1942 var det reduceret til 12 gartnerier, hvoraf fem alene lå på Tousvej. Det største her hed 'Belgrano' (af spansk: god høst) på Tousvej 79 på fem tønder land. Det meste af arealet blev i 1957 solgt til Boligforeningen [[Boligforeningen Solgården|Solgården]], og bygningerne er nu nedrevet.

===Tousparken===

I 1947 købte [[Åbyhøj Boligforening|Aabyhøj Boligforening]] jorder på Tousvej af gartner Juul Knudsen samt tilstødende jorde af gartner Leth Møller. Man satte arkitekt Bering Bryld i gang med at projektere boligbyggeriet Tousparken. Første del af byggeriet på fire blokke ligger ud til Tousvej og blev opført i årene 1948-1952. Disse blokke blev med 90 lejligheder med centralvarme, badekar og indbygget isskab. Endvidere blev der lavet fem butikker.

Allerede året efter - i 1953 - tilbyggede man næste afsnit mellem Tousvej og [[Vibyvej]]. Der var først planlagt 90 lejligheder, men inden byggeriet i 1955 var færdigt, var det blevet udvidet til 120 lejligheder, 34 garager samt en stor legeplads. Man havde i denne forbindelse købt yderligere jorder af gartnerne Larsen og John Madsen. Dermed blev hele Aabyhøj Boligforenings samlede antal boliger forøget fra 131 til 341 lejligheder.

Gennem de første år var der mange butikker i og omkring Tousparken: Kolonial Tousvej 61, kiosk i nr. 65 og Richards Blomster i nr. 55. Herudover var der slagter Fisker og Diderichsen i Tousparken 1, Mejeriudsalget Vesterbro i nr. 5, damefrisørsalonen Elegance i nr. 17 og skomager Knudsen i nr. 17.

== Tousvej på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2543 Tousvej]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* [https://www.lundskov.dk/menu/aabyhoj.htm Lundskovs hjemmeside] (læst 2023).

[[Kategori: Gader & veje]]

Torngade

2026-05-29T06:20:39Z

Hemik:

'''Torngade''' eller '''Tårngade''' var en gade, der engang lå i [[City|Aarhus Midtby]].

Gaden menes at have haft sit udspring i det lille torv mellem [[Aarhus Domkirke|Aarhus Domkirkes]] kor i øst og [[Skolegyde]], hvorfra den fulgte sydsiden af kirken, indtil den drejede rundt om det dengang nybyggede tårn mod vest. Måske fortsatte gaden mod nord i [[Bispegyde]]. Navnet Torngade eller Tårngade var derfor formodentlig afledt af det igangværende kirkebyggeri med tårnet i vest.

Torngade er det ældst nævnte navn på en gade i Aarhus. Gaden nævnes første gang i 1302 i det latinske skrift 'Liber Capituli Arhusiensis', som var en kirkelig dokumentsamling fra middelalderen. Omtalen af gaden findes i et skøde, der blev nedskrevet i forbindelse med overdragelsen af en gård, der lå i Torngade, til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Selvom det er første gang, at gaden nævnes i skriftlige kilder, kan den udmærket have eksisteret mange år forinden.

Arkivar [[Jacob Langebek (1710-1775)]] har udarbejdet følgende afskrift af skødet i ’Aarhusiensis Liber’, folie 83:

: ''De curia Andrea facerdotis in Torngatæ''
: ''Omnibus presens scriptum cernentibus, Andreas facerdos persona ecclesie Gasæmær, salutem in domino sempiternam. Noverint universi, me quondam curiam in Arus, quam diu in mea detinueram possessione, mense virorum discretorum, canonicorum ecclesie Arusiensis, scotavisse, recognoscens, me plenam recompensacionem pro dicta curia a presatis canonicis recepisse. In cajus rei testimonium figillummeum presentibus est appensum.
:''Datum Arus Anno MCCCII fabbato proximo post inventionem sancta crusis.''

(I oversættelse ved Jørn Knudsen:)

: ''Om Anders præsts gård i Torngade''
: ''Anders præst, tjenestegørende ved kirken i Gosmer, ønsker evig frelse i Herren for alle, som det foreliggende skrift [skøde] kommer for øje. Samtlige vil have erfaret, at jeg har skødet en vis gård i Aarhus, som jeg længe havde været i besiddelse af, til de velagtede mænd, kannikerne ved Aarhus [Dom]kirkes bord – idet jeg erkender, at jeg har modtaget den fulde godtgørelse for den nævnte gård af de fornævnte kanniker. Til hvilken tings vidnesbyrd mit segl er vedhængt de foreliggende sager.''
: ''Udstedt i Aarhus år 1302 på den første lørdag efter [mindedagen for] fundet af det hellige kors. [5. Maj 1302]''

Anders Præst fra Gosmer overdrog således sin gård til kannikerne ved Aarhus Domkirke i 1302. Efter skødet i 'Liber Capituli Arhusiensis' følger en lignende skrivelse, som er en fuldmagt til Niels Bosøn fra Anders Præst, fordi han ikke selv kunne afgive møde.

Torngade eksisterede kun i få år, efter at skødet blev nedskrevet, da biskoppen i Aarhus, der på dette tidspunkt var [[Jens Assersøn (-1306)]], et par år senere ønskede at udvide kirkegården rundt kirken med mere plads til begravelser. Allerede i 1305 blev gadens strækning syd for domkirken således nedlagt. Den resterende del af Torngade vest for domkirken blev senere ændret til [[Bispegyde]] og i 1872 til [[Bispegade]].

I dag findes der en [[Tårnvej]] i [[Aarhus Kommune]]. Den blev navngivet i 1926 og ligger i [[Viby]], hvor den har udsigt til [[Viby Kirke]] i nord.

===Se også===
*[[Bispegade]]
*[[Aarhus Domkirke]]

==Torngade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Torngade Torngade]}}

==Litteratur og kilder==
* Første udgave af artiklen skrevet af Leif Dehnits, august 2018.
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori:Gader & veje]]

Tordenskjoldsgade

2026-05-29T06:17:09Z

Hemik:

'''Tordenskjoldsgade''' ligger på [[Trøjborg]]. Gaden ligger mellem [[Trøjborgvej]] og [[Skovvangsvej]].

Navnegruppe med danske søhelte på Trøjborg.

Navngivet i 1901 efter den norskfødte viceadmiral [https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Wessel_Tordenskiold Peter Jansen Wessel (1690-1720)]. Han blev født i Trondheim og kom tidligt ud at sejle som skibsdreng.
Kom på Søkadetakademiet i 1709 og blev 1712 under Store Nordiske
Krig chef for den nybyggede fregat Løvendals Galej. Han blev i 1716 adlet
under navnet Tordenskjold. Vandt samme år en opsigtsvækkende sejr over
en svensk forsyningsflåde i den svenske fjord Dynekilen. Led nederlag i 1717
i et angreb på fæstningen Nya Älvsborg ved Göteborg. I 1719 erobrede han
Marstrand med fæstningen Karlsten og ødelagde kort efter resten af den
svenske flåde i Göteborg. Han blev herefter udnævnt til viceadmiral. Tordenskjold
dræbtes i duel på kårde ved Hildesheim. Bebyggelsen langs gaden
tager sig forskelligartet ud som følge af, at opførelsen skete i flere tempi.

== Tordenskjoldsgade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2528 Tordenskjoldsgade]}}

==Kilder og Litteratur==
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

[[Kategori: Gader & veje]]

Knud Erik Mortensen (1937-2026)

2026-05-29T06:11:48Z

Hemik:

[[Fil:Knud Erik Mortensen (1937-).jpg|thumbnail|Knud Erik Mortensen, [[Socialdemokratiet]]]]
'''Knud Erik Mortensen''' (født den 20. juni 1937, død den 19. maj 2026) var medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1986 til den 31. december 2001 for [[Socialdemokratiet]].

=== Medlem af ... ===
*Udvalget for økonomiske og administrative anliggender 1986-2001
*Udvalget for kommunale forsyningsvirksomheder 1986-2001

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Politik]]

Grundlovsegen i Rådhusparken

2026-05-28T06:07:08Z

Hemik:

''''Grundlovsegen i Rådhusparken''' blev plantet i forbindelse med, at Grundloven havde 150-års jubilæum i 1999. Detet blev fejret i hele Danmark. Grundlovsfejringen i 1999 viste nye tendenser, hvor borgernes aktive medborgerskab var et stort tema. Særligt børn og unge spillede en stor rolle på grundlovsdagen.

Børneparlamentsdagen den 22. marts 1999, hvor 178 elever fra 60 danske grundskoler var inviteret ind på Christiansborg for at drøfte og stemme om en lang række lovforslag (formuleret af skoleklasser fra hele landet) med udvalgte ministre, var med til at præge og inspirere til grundlovsfejringen den 5. juni 1999.

Om fredagen den 4. juni drog 828 unge fra hele landet til København for at deltage i arrangementet næste dag. De repræsenterede Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), [[DGI-Huset|Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)]] og De Danske Skytteforeninger (DDS). Optoget i København bestod af flere historiske tableauer. De unge var bl.a. med til at samle et 100 kvadratmeter stort danmarkskort ude foran Christiansborg. For deres deltagelse fik de unge et egetræ med hjem til landets 275 kommuner. Egetræs-initiativet var opstået på baggrund af Folketingets Grundlovskomité. Folketingets formand Ivar Hansen (V) uddelte om morgenen på jubilæumsdagen et egetræ til tre unge fra hver kommune. De rejste herefter hjem med træerne, der blev plantet samme dag i forbindelse med lokale grundlovsfester.

I Aarhus blev Grundlovsegen plantet i [[Rådhusparken]] af borgmester [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] og de tre unge repræsentanter fra Aarhus (Malene, Sidsel og Anders) om eftermiddagen lørdag den 5. juni 1999. Efter plantningen fortsatte fejringen indenfor på [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] i ly for regnen.

Grundlovsegen er et symbol på demokratiet, som borgmester Flemming Knudsen uddybede i sin tale ved anledningen, som er citeret i [[Århus Stiftstidende]]: ''"Grundloven danner ramme om et af de bedste og mest rummelige demokratier i verden, og egetræet vil i årene fremover således komme til at symbolisere et demokratisk livsfællesskab, der knytter bånd mellem det centrale og decentrale demokrati sagde Flemming Knudsen blandt andet i sin takketale.”''

== Litteratur og kilder ==
* Peter Nørskov, "Et egetræ for grundloven", ''Århus Stiftstidende'', 6. juni 1999, 206 årgang, nr. 61.777.
* Danmarkshistorien.dk, "Grundlovsjubilæer 1899-1999", https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundlovsjubilaeer/.

[[Kategori:Natur]]
[[Kategori:Parker & anlæg]]
[[Kategori:Lovgivning & jura]]
[[Kategori:Politik]]

Passage Vinstuen

2026-05-26T10:55:23Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.155235167442015, 10.208128723773397~[[Fiskergyde 15]];
|width=378
|height=200
|zoom=17
|center=56.155235167442015, 10.208128723773397
|align=right
}}</div>

'''Passage Vinstuen''' blev åbnet den 10. januar 1913 af [[William Maardt]], som kom fra beværtningen [[Bræddehytten]] i [[Vestergade]]. Bygningen, som huser Passage Vinstuen, er opført omkring år 1900, og ligger i [[Fiskergyde 15]]. Hvad der har befundet sig i Passage Vinstuens lokaler i stedets første 13 år, vides ikke.

Maardt havde borgerskab som vinhandler "med Ret til Udskænkning for siddende Gæster", og i de første år hed beværtningen 'Vinhandler Maardts Bodega'. Priserne var meget rimelige - i 1916 kunne man eksempelvis erhverve sig en kold sjus for 35 øre og tilmed få den serveret i haven. Maardt - og sidenhen enken [[Betty Berling Maardt]] - drev Passage Vinstuen frem til 1922. Efter denne periode havde beværtningen mange skiftende ejere.

''"En fredfyldt plet midt i Storbyens hektiske Trafik"'' - en sådan fornem omtale fik Passage Vinstuen i tobindsværket ’Aarhus – Jyllands hovedstad’. Det var jo dengang, den kørende trafik - fra sporvogne over hestevogn til lastbiler - pløjede ned gennem midtbyen og Søndergade.

På dette tidspunkt var Passage Vinstuen overtaget af [[Bjørn Rasmussen]], som også drev [[Cykelbanens Restaurant]].

I 1964 kunne man i bogen 'Ung i Århus' læse bibliotekar og digter Christian Stub-Jørgensens (1897-1988) artikel "På opdagelse i en halv storstad", hvori han erindrer sine besøg på Passage Vinstuen. Desværre daterede han ikke oplevelserne, men et af hans minder lyder således: ''"Her var tonen bramfri, og der appelleredes til Bacchusdyrkelsen med indskrifter på bjælkeloftet som f.eks.: "Pris være den gode St. Clemens. Han opfandt Whisky i Vandet. Dør man ikke af Tremens, saa dør man af noget andet""''. Inskriptionerne er sandsynligvis blevet fjernet i 1922, da restauratør K.P. Østergaard Andersen overtog vinstuen og fik lokalerne restaureret.

I 1970'erne havde stedet et noget blakket ry som et tilholdssted for narkomaner, bøller og slagsbrødre. I 1980 overtog [[Karen Ballegaard]] og [[Carl Erik Jensen]] stedet, og de gjorde op med tidligere tiders problemer. Passage Vinstuen fik et tiltrængt løft og er fortsat et åndehul i midtbyens jag. Beværtningen lever primært af stamkunder og studerende. Ejer er Peter Trane (2026).

=== Bevillingshavere og bestyrere ===
* 1913-1920: Indehaver William Maardt.
* 1921-1922: Indehaver Betty Sofie Berling Maardt, William Maardts enke. Hun blev efterfølgende indehaver af Café Á Porta i [[Fiskergade 26]].
* 1922-1927: Vært K.P. Østergaard Andersen.
* 1927-1928: Vært Enkefru Marie Elisabeth Østergaard, som efterfølgende blev bestyrerinde på Café Porta i Fiskergade 26.
* 1928/1929-1929: Vært O.C. Jensen, som havde været bevillingshaver på Café Á Porta fra 1925-1928.
* 1929-1941: Vært Inger Frentz.
* 1941-?: Vært O.J. Karner.

== Fiskergyde 15 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=22925}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 74-75
* Vagn Dybdahl, Ung i Århus bd.1, Aarhus Byhistoriske Udvalg, 1964, 142-160

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Sct. Pauls Kirke

2026-05-26T08:34:12Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.146148,10.203964~[[Sct. Pauls Kirke]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.146148,10.203964
|align=right
}}</div>

[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg|350px|thumb|right|Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]] var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget.]]

'''Sct. Pauls Kirke''' ligger på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] for enden af [[M.P. Bruuns Gade]] og midt på [[Skt. Pauls Gade]]. Kirken blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. Sct. Pauls Kirke er opført på en grund doneret af [[M.P. Bruun]].

Kirken blev rejst i forbindelse med [[Skt. Pauls Sogn]]s udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det, der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Indvielsen fandt sted den 6. februar 1887.

Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. Bag opførslen stod blandt andre murermester [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]]. Den romantiske stil lader sig blandt andet aflæse i det langstrakte skib inspireret af norditaliensk, romansk kirkebyggeri samt de rundbuede former i vinduer og hvælv.

I 1978 blev et nyt sognehus i forlængelse af kirkens bagside indviet. Sognehuset var tegnet af arkitekterne [[Inger Exner|Inger]] og [[Johannes Exner|Johs. Exner]]. Det udformedes som en ring, der lå uden for korrundingen. Indersiden blev koncentrisk formet, og hele tilbygningen blev opdelt i en forhal med glastag, hvorfra der blev adgang til en række opdelte sektioner med forskellige funktioner, hvor taget tog form som et kobberdækket glastag. Sognehuset repræsenterer en udvidelse på 280 m<sup>2</sup>, der på vellykket vis føjer sig til kirkens helhed.

I 1995 fandt en renovering sted; 5.000 sten blev udskiftet på tårnene og sydgavlen. Reparationen løb op i tre millioner kr.

=== Se også ===
* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

== Sct. Pauls Kirke på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2873}}

== Litteratur og kilder ==
* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
* Frederiksberg øst Århus Registrant. Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22644815 Bestil materiale]
* Gúnner Rarmussen, Ændringer i bybilledet , Nørreport - Skt. Pauls Kirke, i: Århus Årbog 1979. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06683932 Bestil materiale]
* Århus Stiftstidende. 4.10.1995.

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede‏]]

Vestergade

2026-05-22T10:27:41Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:lines=
56.15762087147567,10.206942879180007:56.157650746450166,10.2063474287787:56.157674646413035,10.205545448283248:56.157653733946354,10.204489360094149:56.15761041522913,10.203944871664126:56.15759846522959,10.202871988058169:56.15756410896016,10.201930532693941:56.15750137134542,10.200887153387148:56.15746402747848,10.200388262510378:56.15710475482622,10.198895056995783:56.15692948082395,10.197517039616576:56.15691151744968,10.197178660123711:56.15640535090322,10.195925518947963
~Vestergade~Fra Thorvaldsensgade til Lille Torv~red~0.50~12
|width=378
|height=200
|zoom=15
|align=right
}}</div>
[[Fil:Vestergade 1899.jpg|thumb|350px|Vestergade, set mod [[Lille Torv]], 1899.]]
[[Fil:Saneringsbog s38 vestergade foer og efter sanering .jpg|350px|thumb|right|'Før og efter'-skitser af sanering af dele af Vestergade. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]]
'''Vestergade''' er en gade i Aarhus Midtby, der strækker sig fra [[Lille Torv]], over [[Aarhus Å]] til [[Thorvaldsensgade]]. Gaden indgår som primærgade i kulturmiljøet [[Vestergadekvarteret]]. Indtil 1910 var navnet på den del af Vestergade, der ligger mellem [[Vester Allé]] og nuværende [[Vesterport]], '''Møllevejen''' eller '''Møllegade'''. Møllen, der henvises til, var [[Aarhus Mølle]], der lå i Vester Allé indtil 1927.

Historisk set var Vestergade at betragte som den vestlige indfaldsvej, der tog imod størstedelen af trafik fra vestlig retning, og som følge deraf opstod der derfor stor handelsaktivitet langs denne gade. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge [[Byporte|byporte]] førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

=== Byens første kirke lå (måske) i Vestergade ===
I 948 fik Aarhus sin første biskop. Der blev ved samme lejlighed opført en trækirke, som nævnes i forskellige skrifter fra 965 og 988. Det nævnes dog ikke, hvor denne kirke lå, og da der aldrig er fundet arkæologiske rester efter denne, kan man kun gisne om det. Nogle mener, den lå, hvor den nuværende [[Aarhus Domkirke]] i dag ligger, mens andre mener, at den lå, hvor nuværende [[Vor Frue Kirke]] ligger – altså ved Vestergade. Teorien med en placering ved Vestergade understøttes af, at det ville have givet mening at placere byens første kirke uden for byens volde, da de fleste aarhusianere på dette tidspunkt endnu var hedninge. Tilsvarende Ribe, hvor byens første kirke også blev placeret uden for byen.

Sikkert er det dog, at der i sidste halvdel af 1000-tallet blev påbegyndt byggeriet af en ny kirke, hvor vi i dag har Vor Frue Kirke, og denne gang blev kirken opført i sten. Kirken blev viet til Sct. Nicolai og var byens domkirke under navnet Sankt Nicolais Kirke. Det meste af den viden vi har om den første stenkirke, blev først opdaget i 1955, da kryptkirken under Vor Frue Kirke efter århundredes glemsel blev genopdaget under en større renovering af kirken.

Da den nuværende domkirke ved Store Torv blev indviet, blev kirken i Vestergade overtaget af dominikanermunkene omkring 1240. De ombyggede kirken, som nu blev en del af et [[Vor Frue Kloster|kloster]]. Ved reformationen i 1536 fik den navnet Vor Frue Kirke og fik status som sognekirke.

=== Gaden med købmandsgårde ===
Anselige købmandsgårde var med til at præge gaden – særligt gennem 1800-tallet. En af disse var [[Vestergade 11]], der samtidig havde byens største grundareal. I 1700-tallet var den bolig for flere stiftamtmænd, bl.a. den afsatte gehejmestatsminister [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]]. Herefter indtog storkøbmænd igen Vestergade 11. I 1869 kom grosserer [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Otto Mønsted]] til og igangsatte i 1883 dét, der skulle blive landets første og største margarinefabrik – produktet blev kaldt ’kunstsmør’ og senere [[OMA |OMA Margarine]]. Navnet sælger endnu, men selve fabrikken er væk. I dag er kun forhuset bevaret. Et andet stort industriforetagende var tobaksfabrikken Vestergade 29, hvor produktionen kom i gang i begyndelsen af 1800-tallet og varede indtil 1971. Herefter flyttede Aarhus Kunstakademi ind i bygningerne.

Efter politisk pres fra købmændene i Vestergade blev det i 1890’erne vedtaget at føre [[Hammelbanen]] ind i [[Mølleengen]] ud for Vestergade, så de derved kunne opretholde den vestlige oplandshandel.

=== Gadens forløb ===
Historisk set var Vestergade, som navnet afslører, den vestlige indfaldsvej ind mod byen. Vestergade er den ældste af byens retningsbestemte gader, og udgravninger på begge sider af gadens østligste del har påvist bebyggelse fra 900-tallet og dermed tidlig beboelse uden for den ringvold og befæstning, der blev opført i 900-tallet. Fra 1700-tallet lå [[Mølleport]] ved det nuværende [[Vester Allé]] og [[Vester Port]] ved det nuværende [[Vesterbro Torv]]. Begge byporte førte mod Vestergade, hvilket betød, at alle tilrejsende og handlende kom igennem her.

I 1910 blev der rykket rundt på flere vejnavne omkring den vestlige del af Vestergade. Indtil da hed vejstykket, der ligger mellem Vester Allé og nuværende Vesterport, [[Møllegade (Vestergade)|Møllegade]], men efter 1910 blev vejstykket blot en forlængelse af Vestergade. I 1918 genopstod navnet [[Møllegade]], da den daværende Garvergyde – en sidegade til Vestergade – blev omdøbt til Møllegade.
Derudover hed gadeafsnittet mellem Vestergade og Vesterbro Torv indtil 1910 også Vestergade – ofte benævnt Lille Vestergade – men skiftede nu navn til Vesterport.

Til gengæld blev Vestergade i 1911 videreført fra Vester Allé mod vest frem til [[Aarhus Å]]. Fem år tidligere åbnede [[Hammelbanen]] med station i [[Carl Blochs Gade]], men uden direkte forbindelse til købmandsgårdene i Vestergade. Der manglede blandt andet en bro over åen. Den blev bygget i 1910-1911 og blev fra 1913 kaldt [[Smedens Bro]] med henvisning til sømfabrikant [[Christen Jensen (1837-1922)|Christen Jensen]] i netop Vestergade. Gadeforløbet fra åen til [[Thorvaldsensgade]] var indtil 1944 benævnt Carl Blochs Gade, men blev herefter også en del af Vestergade.

I forbindelse med frilægning af Vor Frue Kirke blev husrækken Vestergade 10-22 nedrevet og i 1937 tillagt [[Frue Kirkeplads]].

=== Spedalskhedshopital og apotekergård ===
Udover kirker og købmandsgårde har der i Vestergade blandt andet også ligget et spedalskhedshospital, der i 1499 blev omtalt som [[Sct. Karens Gård]]. Ved en udgravning i 1924 på gårdspladsen til [[Vestergade 44]] fandt man rester af ca. 20 skeletter, formodentlig fra hospitalets kirkegård. Sct. Karens Gård kendes fra skattelister og skøder frem til 1600-tallet.

I 1750 fik gaden også et apotek, da byens andet apotek, [[Svaneapoteket]], slog dørene op i [[Vestergade 4]]. Efter overtagelse af den kunstinteresserede apoteker og etatsråd [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Adolph Meyer]] blev apoteket ombygget. Gården bag forhuset blev indrettet med springvand, statuer og freskobilleder i italiensk stil. Med tiden blev den smukke gård omdannet til parkeringsplads, og springvand og freskoer forsvandt. I dag er gårdrummet blevet overdækket, og det smukke gårdsrum er delvist tilbageført og er i dag en del af en forretning.

=== Kulturlivet===
Fra 1970’erne gav flere af de gamle købmandsgårde husly for kulturelle udfoldelser såsom showgruppen Linie 3, spillestedet [[V58|Vestergade 58]], teatret [[Svalegangen]] samt gallerier.

=== Adresser på Vestergade ===
* [[Vestergade 1]]
* [[Vestergade 3]]
* [[Vestergade 4]]
* [[Vestergade 5]]
* [[Vestergade 6]]
* [[Vestergade 7]]
* [[Vestergade 8]]
* [[Vestergade 10]]
* [[Vestergade 11]]
* [[Vestergade 19]]
* [[Vestergade 21]]
* [[Vestergade 23]]
* [[Vestergade 24]]
* [[Vestergade 25]]
* [[Vestergade 26]]
* [[Vestergade 27]]
* [[Vestergade 29]]
* [[Vestergade 30]]
* [[Vestergade 31-33]]
* [[Vestergade 35]]
* [[Vestergade 36]]
* [[Vestergade 37]]
* [[Vestergade 38]]
* [[Vestergade 39]]
* [[Vestergade 40]]
* [[Vestergade 41]]
* [[Vestergade 42]]
* [[Vestergade 43]]
* [[Vestergade 44]]
* [[Vestergade 45]]
* [[Vestergade 46]]
* [[Vestergade 47]]
* [[Vestergade 48]]
* [[Vestergade 49]]
* [[Vestergade 50]]
* [[Vestergade 51]]
* [[Vestergade 53]]
* [[Vestergade 52]]
* [[Vestergade 54]]
* [[Vestergade 56]]
* [[Vestergade 58]]
* [[Vestergade 60]]
* [[Vestergade 62]]
* [[Vestergade 64]]
* [[Vestergade 69]]
* [[Vestergade 72]]
* [[Vestergade 73]]
* [[Vestergade 74]]
* [[Vestergade 84]]

=== Se også ===
* [[Vesterport]]
* [[Møllegade]]

== Vestergade på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=vestergade Vestergade]}}

== Litteratur og kilder ==
* Preben Rasmussens udklipssamling, Rigsarkivet Aarhus
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Tarm Bogtryk A/S, Connie Jantzen og Den Gamle By, 2013

[[Kategori:Gader & veje]]
[[Kategori:Vikingetiden]]
[[Kategori:Indtil 1536]]
[[Kategori:1536-1660]]
[[Kategori:1660-1814]]
[[Kategori:Det 19. århundrede]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]
[[Kategori:Det 21. århundrede]]

Skovvejen 59

2026-05-22T10:04:57Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16604581, 10.21793725~[[Skovvejen 59]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center=56.16604581, 10.21793725
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 59.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 59 - den røde bygning til venstre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 59''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etage- <br>ejendommene'']]

'''Skovvejen 59''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]], [[Aarhus Lystbådehavn]] og [[Aarhus Ø]]. Bygningen blev opført som en beboelsesejendom for arbejdsmand [[S.P. Petersen]] i 1898. Senere blev stueetagen benyttet til butik, og i 1916 blev et butiksvindue sat ind. I 1961 blev stueetagen dog igen bygget om til beboelsesformål.

Ejendommen er en 3½-etages firefags rødstensbygning med paptag, to kviste og en skorsten. Den har hvidmalet facadepuds, en bred, pudset hovedgesims med tandsnitsmotiv, pudsede vinduesindfatninger og sålbænke på 2. og 3. etage samt fordakninger og pudsede brystninger på 2. etage.

Bygningen har en delvis kvaderpudset underetage og er foroven afsluttet af kordongesims. Den har en pudset og mørk gråmalet sokkel med profileret overgangsled, nyere, brunbejdsede helglasvinduer og todelte vinduer i kviste samt et indgangsparti med overvindue og hvidmalet fyldingsdør.

[[Skovvejen]] havde frem til 1934 andre husnumre [[Husnumre i Aarhus|end dem, vi har i dag]]. Skovvejen 59 ligger på matrikel nr. 1110B og havde derfor adressen Skovvejen 97 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 59 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 59 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5. Det betyder, at bygningen ikke er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 59 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77463 Skovvejen 59]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 59 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 59
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 59
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 59
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 111

2026-05-22T09:44:23Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16770809, 10.21812466~[[Skovvejen 111]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.16770809, 10.21812466
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 109, 111, 113.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 111 – den røde bygning i midten. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 111''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 111''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af murer Hans Hansen i 1887. Den ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Skovvejen 111 har 1½ etage og er fire fag. Det er en rødstensbygning med bølgeeternittag, to kviste, et ovenlysvindue og en skorsten. Bygningen har tagudhæng med udskårne spærender, pudsede og hvidmalede bånd mellem vinduer, en høj, pudset og hvidmalet sokkel samt en fritrappe af beton med nyere brunbejdset gelænder.

Ejendommen har nyere, hvidmalede, tofags vinduer i kvistene og nyere hvidmalede vinduer til kælderen. Indgangspartiet har et sprossedelt overvindue og en lakeret fyldingsdør.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 111 ligger på matrikel nr. 1445 og havde derfor adressen Skovvejen 137 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 111 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 111 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 111 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77497 Skovvejen 111]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 111 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 111
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 111
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 111
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 113

2026-05-22T09:42:40Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16776748, 10.21816041~[[Skovvejen 113]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.16776748, 10.21816041
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 109, 111, 113.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 113 – den hvide bygning til højre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 113''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 113''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af murer A. Pedersen i 1887. Vinduesfaget på 1. etage blev etableret i 1947. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Den er pudset, hvidmalet og har et eternitskifertag med en kvist, to ovenlysvinduer og en skorsten. Bygningen har desuden et tagudhæng med udskårne spærender, en høj, pudset og sortmalet sokkel med profilerede overgangsled, en nyere, høj fritrappe af beton med gelænder af jernrør.

Skovvejen 113 har et nyere hvidmalet, tredelt vindue på 1. etage og et nyere, hvidmalet, tredelt vindue i kvisten. Til kælderen findes der nye, hvidmalede helglasvinduer. Indgangspartiet findes med overvindue og nyere, lakeret og listebeklædt dør. Oprindelig, hvidmalet fyldingsdør til kælder med glas i de øverste fyldinger.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 113 ligger på matrikel nr. 1446 og havde derfor adressen Skovvejen 139 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 113 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 113 er blevet bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 7.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 113 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/records/000300351 Skovvejen 113]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 113 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Skovvejen 113
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 113
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 113
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 119

2026-05-22T09:40:45Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16796143, 10.21823428~[[Skovvejen 119]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.16796143, 10.21823428
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 119 og Skovvejen 121.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 119 - den røde bygning til venstre. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 119''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 119''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af overportør Christensen i 1886. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Det er en rødstensbygning med tegltag, som har en kvist og en skorsten. Bygningen har desuden tagudhæng med udskårne spærender, kraftige, pudsede, profilerede og hvidmalede sålbænke samt en pudset og hvidmalet sokkel med profileret overgangsled.

Skovvejen 119 har nyere, hvidmalede, to- og trefags vinduer med overrammer samt oprindelige støbejernsvinduer til kælderen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934. Skovvejen 119 ligger på matrikel nr. 1449 og havde derfor adressen Skovvejen 145 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 119 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 119 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 5.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 119 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77501 Skovvejen 119]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 119 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 119
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 119
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Skovvejen 115

2026-05-22T09:35:41Z

Hemik:

<div class="tright">{{#display_map:
56.16782001, 10.21819009~[[Skovvejen 115]];
|width=378
|height=200
|zoom=16
|center= 56.16782001, 10.21819009
|align=right
}}</div>

[[Fil:Skovvejen 115.JPG|350px|thumb|right|Skovvejen 115. <br>Foto: Ib Nicolajsen, 2020, Aarhus Stadsarkiv]]

[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 115''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Huse]]

'''Skovvejen 115''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]]. Ejendommen blev opført af murer A. Petersen i 1887. Bislaget blev påsat i 1914, men er dog fjernet igen. Bygningen ligger tilbagetrukket med forhave til gadelinjen.

Ejendommen har 1½ etage og er tre fag. Det er en pudset, gråmalet bygning med et tegltag, der har en større kvist og en skorsten. Den har desuden tagudhæng med udskårne spærender. Ejendommen har pudsede og profilerede sålbænke, en pudset, gråmalet sokkel med profileret overgangsled samt en fritrappe af beton.

Skovvejen 115 har nyere, hvidmalede, tredelte vinduer i kvisten og nyere, hvidmalede todelte vinduer på stueetagen. Mod kælderen findes et nyere, hvidmalet, todelt vindue. Indgangspartiet havde oprindeligt et bislag fra 1914, men i dag fremstår det med et overvindue og en hvidmalet fyldingsdør med et sprossedelt vindue. Ejendommen har derudover en hvidmalet revledør med rude til kælderen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre end dem, vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen fik man først de nuværende numre i 1934.
Skovvejen 115 ligger på matrikel nr. 1447 og havde derfor adressen Skovvejen 141 frem til 1934.

{{WaVE|text=Skovvejen 115 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

=== SAVE-registrering ===
Skovvejen 115 blev i 2012 bedømt efter Aarhus Kommunes [[SAVE]]-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 6.

=== Miljøbeskrivelse ===
[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes som kompakte og omsluttende - som en bevidst konstrueret mur. Den let kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserede Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

=== Se også ===
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]].

== Skovvejen 115 Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=77499 Skovvejen 115]}}

== Kulturmiljøer ved vandet ==
{{WaVE|text=Skovvejen 115 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}

== Litteratur og kilder ==
* Fredede og bevaringsværdige bygninger. Slots- og Kulturstyrelsen, Skovvejen 115
* Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
* AarhusWiki, Skovvejen
* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 115
*Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]