AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Årstal i Aarhus' historie

2017-04-13T14:54:39Z

Gardar Rurak: /* År 1900-1950 */ Ret link

==Før år 1000==
700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]

940-erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

==År 1000-1100==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai

==År 1100-1200==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]

1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden

==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].

1686 Hekseproces i Aarhus

==År 1700-1800==
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.

1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.

1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.

1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.

1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.

1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.

1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver stiftamtmand over Aarhus.

1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].

1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.

1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.

1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.

==År 1800-1850==
1800 [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.

1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.

1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.

1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].

1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester [[Bonne Bonnesen (1783-1846)|Bonne Bonnesen]].

1820 Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.

1821 [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.

1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.

1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830 [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første [[Nationalbank]]

1838 [[Hotel Royal]] bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]

==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.

1853 Koleraepidemi i Aarhus

1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år

1856 [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres

1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges

1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges

1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies

1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester

1909 [[Landsudstillingen i Aarhus]]

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies

1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges

1928 [[Aarhus Universitet]] indvies

1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges

1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]

1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges

1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt

1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester

1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester

== 1950-2000 ==
1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus

1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages

[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester

1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus

1982 [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester

1982 [[Musikhuset]] indvies

1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik

1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes

1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

== 2000-2050 ==
2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.

2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester

[[Kategori: Andet]]

Volden

2017-01-04T18:16:17Z

Gardar Rurak: Fjern whitespace

[[Fil:Volden (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Volden 1910, Set mod Borgporten.]]
Gaden har sandsynligvis eksisteret allerede i den middelalderlige befæstede by. Arkæologiske udgravninger ved "''Søndervold''" har påvist en gade der forløb langs befæstningsvoldens inderside.

Den sydvestlige del af Volden hed indtil 1867 [[Pustervig]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Gader & veje]]

Volden

2017-01-04T18:15:47Z

Gardar Rurak: Normalt højrestillet

[[Fil:Volden (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Volden 1910, Set mod Borgporten.]]
<Br>Gaden har sandsynligvis eksisteret allerede i den middelalderlige befæstede by. Arkæologiske udgravninger ved "''Søndervold''" har påvist en gade der forløb langs befæstningsvoldens inderside.

Den sydvestlige del af Volden hed indtil 1867 [[Pustervig]].

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif dehnits og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori:Gader & veje]]

Møllestien

2017-01-03T18:47:18Z

Gardar Rurak: /* Fattigfolk og slum */ Ret stavefejl

[[Fil:Møllestien 2014.jpg|thumb|400px|right|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]]

'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]].
Gaden er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er Møllestiens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum.

===Historie===
Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag.

Møllestien har tidligere været opdelt i tre: Møllestien, [[Vestre Møllesti]] og [[Østre Møllesti]]. Gaden strakte sig fra Møllegade hen til området, hvor [[Lokalcenter Møllestien]] i dag er at finde. Her slog den et 90 graders knæk for endeligt at løbe ud i [[Vestergade]] ud for nr. [[Vestergade 26|26]]. Det tidligere gadeforløb er i dag markeret af en lille gangsti, der går rundt om lokalcenteret. Østre Møllesti var gadeforløbet øst for Grønnegade, mens Møllestien var gadeforløbet vest for Grønnegade. Gadestykket mellem Møllestien og [[Vestergade]], som i dag er Grønnegade, har tidligere heddet Vestre Møllesti. Gadenavnet Møllestien har også været benyttet til hele gadeforløbet.

Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et ærinde kom i Møllestien. Det var først i forbindelse med opførelsen af [[Christians Bro]] i 1910, at Vestre Møllesti – i dag Grønnegade – blev ført ned til [[Aarhus Å|åen]], og det stille, isolerede liv ved Møllestien var slut.

===Gartnerier og blegdam i Møllestien===
[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg|300px|thumb|left|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]]

Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] - området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført.

Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926.

Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte rykkes nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet [[Blegdammen]].

===Bygningerne ===
[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg|350px|thumb|right|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å|åen]] var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsens]] handelsgartneri bag ved [[Østre Møllesti]] 37.]]

Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne.

I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Frederik Visby]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien.

===Fattigfolk og slum===
Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboere.

I vejviseren fra 1888 findes der ikke færre end 14 enkemænd og 43 arbejdsmænd i Møllestien (inklusiv Vestre- og Østre Møllesti). Derudover var Østre Møllesti 25-27 hjemsted for [[Stæhrs Legatboliger]], der i 1768 var blevet oprettet af tidligere rådmand [[Andreas Stæhr]]. Legatboligerne var hjemsted for fire enker ad gangen.

Gadens beboere havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.:

::''”Til gaardsiden er der slet ingen ydervæg, men kun en løs opstabling af sten … I stuelejligheden maatte familien udkæmpe en haard kamp for at faa en aaben latrintønde fjernet fra et af værelserne …, og lejerne maa stadigt affinde sig med, at natrenovationsfolkene ved tømning transporterer den ildelugtende, men nødvendige tønde gennem lejligheden.”''

Beboerne kunne klage over forholdene, men da alternativet var hjemløshed, fandt de fleste sig i de kummerlige forhold.

===Boligmangel===
I 1925 var boligforholdene i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden:

I den typiske bolig ville man i stueplanet finde to værelse fordelt på i alt 25 m2, og under første salens skrå vægge ville også være klemt et par værelser ind. I 1925 havde ni ud af ti boliger i Aarhus fået indlagt elektricitet – i Møllestien var det i mindre end hver tredje bolig, der kunne tændes for det elektriske lys. Når det kom til badefaciliteter, var der simpelthen ikke en eneste bolig i Møllestien, som havde et badeværelse, mens kun hver syvende bolig i gaden havde fået installeret et W.C. Gennemsnitligt havde hver voksne beboer i Møllestien 14m2 til rådighed. Til sammenligning havde hver af [[Kystvejen]]s voksne beboer på samme tidspunkt 44 m2 til rådighed, og her fandtes også både W.C. og badeværelse i de fleste lejligheder.

På trods af boligtilsynets anmærkninger blev der ikke udført de store forbedringer, og bygningerne fik lov at forfalde et halvt århundrede endnu, før der skete noget.

De kummerlige forhold i Møllestien har gemt på mange triste skæbner. I det nu nedrevne Møllestien 9 fandt politiet i 1928 en ældre dame, [[Jensigne Else Marie Lammert|fru Lammer]], liggende hjælpeløs og forfrossen på gulvet mellem skidt og rotter. 40 år tidligere havde fru Lammer fortryllet det ganske land som slangetæmmersken ”Den skønne Miss Cora”.

Ligesom [[Nygade]], der af Ekstra Bladet i 1950 var blevet kåret til ''”Danmarks ondeste gade”'', havde Møllestien i midten af det 20. århundrede et meget slet ry. Her var faldefærdige bygninger, smugkroer og prostitution.

===Restaurering og sanering===
I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag.

Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. Saneringsplanen fra 1960 blev effektueret løbende i 1960’erne og 70’erne. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter.

==Kilder==
* Århus Stiftstidende 26.12.1926, 28.09.1962, 14.09.1969
* Aarhus Byrådsforhandlinger B 30.06.1960
* [http://sejrssedler.appspot.com/ www.SejrsSedler.dk]
* Aarhus Vejviser 1888, Erhvervsarkivet
* Århus – Dengang og nu, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
* Bodil Bruun, Oasen midt i Århus i Ugebladet Hjemmet, 06.1980
* Vagn Dybdahl, ’'Ulykke, nød og brøde - Begivenheder i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg ved Forsikringsforeningen i Aarhus' jubilæum 1919-1969
* Henrik Fode, Boligtyper og kvarterer i Hus og hjem i Århus – 1890-1940, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1977
* Bettina Heltberg, Møllestien i Jul i Aarhus, 1968
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, Den Gamle By, 2013
* Bernhardt Jensen, Fra det glade Århus – de gamle varieteer og morskabsteatre, Århus Byhistoriske Udvalg, Universtietsforlaget i Aarhus, 1963
* Peer Hagbart Larsen, I og omkring Møllestien, 1983
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/~/media/Subsites/AarhusStadsarkiv/PDF-til-download/Preben-Rasmussens-samling.pdf Preben Rasmussens samling]
* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Den indre by – Århus, magistratens 2. Afdeling, 1984

[[Kategori: Gader & veje]]
[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Blegdammen

2017-01-03T18:26:07Z

Gardar Rurak: Ret tastefejl

[[Fil:Blegdammen Poul Pedersen 1979.jpg|300px|thumb|right|I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegdam, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses [[Åboulevarden]].]]

'''Blegdammen''' er i dag en lille gade der løber mellem [[Møllestien]] og [[Åboulevarden]].

Tilbage i 1600-tallet lå det en lille kirkegård kaldet [[Møllekirkegården]] tæt ved [[Aarhus Mølle]]. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor [[Møller Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913, fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet Blegdammen.

I første halvdel af 1800-tallet var det [[Jacob Jacobsen Blegmand]], som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.

I 1869 er det en Rasmus Petersen som er blegmand på stedet, og fra et advertissement i Stiftstidende fra 1871 fremgår det, at blegdammen også fungerede som vaskeri.

Først i 1913 blev Blegdammen officielt til den gade vi kender i dag.

==Kilder==
* [http://www.sejrssedler.dk www.sejrssedler.dk]
* Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
[[Kategori: Gader & veje]]
* Peer Hagbart Larsen, I og omkring Møllestien, 1983

Graven

2016-12-11T12:13:08Z

Gardar Rurak: Ret internt link

'''Gade i [[Latinerkvarteret]] i Aarhus'''.

Gadenavnet kendes fra slutningen af 1500-tallet.

Navnet skulle egentlig være Gravene, fordi der var flere volde og grave til befæstning af byen. Navnet udtales fortsat med langt a som følge af den oprindelige flertalsform. Gaden blev anlagt før år 1500 langs med og oveni den da nedlagte middelalderlige voldgrav. Den syd for liggende vold er formodentlig blevet brugt til at opfylde graven med.

===Et fejlslagent gadegennembrud===

Byrådet overvejede i 1914 - på et møde 16. april - at forlænge Graven mod havnen og dermed bryde den middelalderlige gadeføring op. Initiativet var taget af [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]], der fremlagde planer til en ny forbindelsesgade mellem byen og havnen. Den indre mobilitet i Aarhus var – syntes man – ved at brænde sammen. Havnens udvidelser mod syd havde skabt behov for bedre adgangsveje til og fra havnen.

[[Fil:A9830 (4).jpg|300px|thumb|left|I.C. Juuls Farvehandels Eftf., Mejlgade set mod Graven, ca. 1930.]]

Det blev fremhævet, at der i virkeligheden kun var én god forbindelseslinje mellem havn og by, nemlig gennem [[Skolegyde]], den lille gade ved Katedralskolen. Den var blevet udvidet i 1902. Der var endnu ingen ringgade. De andre muligheder var gennem [[Skolegade]] og [[Skt. Olufs Gade]], men disse gader var af ringe betydning, og de afhjalp ikke behovet. Hertil sagde den konservative [[Jens Christian Møller|J. Chr. Møller]]: ''”Dette er saa meget mere uheldigt, som Trafiken derved tvinges til at gaa over de i Forvejen stærkt trafikerede Torve med de smalle Passager gennem [[Borgporten]] og omkring Domkirken.”'' Al trafik fra Otto Mønsteds margarinefabrik til havnen skulle klemmes igennem ved Borgporten.

Møller havde to forslag med fra udvalget. [[Kannikegade]] kunne føres igennem til [[Havnegade]] ved at rive to ejendomme ned, men det ville ikke give nok. Mere ræson var der i at føre Graven igennem til havnen ved at jævne seks ejendomme i [[Mejlgade]]. Det ville blive dyrt, men det var bedst at handle med det samme. I dag stod der kun gamle huse i gaden, og bag denne var der haver og pakhuse, og hvis der først kom nybyggeri, ville det være umuligt at gennemføre planen. De seks ejendomme indbefattede blandt andet [[H. C. Jaster|Jasters]] købmandsgård i [[Mejlgade 18]].

Herefter tog ordførerne over. Den første, Venstres mand, sagde, vent og se. Sydhavnen var under udvidelse og ville trække trafikken mod syd. Den næste, socialdemokraten [[Marius Simonsen]], ville handle; alt for ofte måtte eftertiden lide under, ''”at Fortidens Byraad ikke har været tilstrækkelig opmærksom på Fremtidens Krav.”''

Senere i debatten kom den senere borgmester Jakob Jensen til. Han udpegede Borgporten til ”det farligste Punkt i Byen”, men var skeptisk over for, om planerne med Graven skabte plads nok. Skolegydes udvidelse havde været en æstetisk og trafikal forbedring, men nu måtte man tage skridtet videre. Det ville i sig selv være en god ide at rive hjørneejendommen ved Mejlgade og Graven ned, så der blev større passage ned til Skt. Olufs Gyde. Det var [[Mejlgade 19|I.C. Juuls gamle farvehandel]], der her mærkede kulden fra nedrivningstrusselen. I øvrigt tilsluttede han sig forslaget.

Andre talere var mere forbeholdne og nævnte behovet for at undersøge behovet, når først [[Aarhus Godsbanegård|godsbanegården]] som netop besluttet var flyttet ud til Mølleengen, ligesom man burde tage fat på at overdække åen. Herom var der allerede løse planer. Den bemærkning fik Jakob Jensen på banen igen. ''”Det ville blive et Foretagende, som ville komme til at koste Millioner!”'' Enden blev i første omgang med stemmerne ti mod seks, at udvalget fik lov til at undersøge udgifterne en gang mere, dvs. lægge pres på havnen for at få denne til at betale til udvidelsen! Herefter døde sagen hen i to år, inden det blev vedtaget at nøjes med at føre fortovet ind under Jasters ejendom i Mejlgade

Farvehandlerens huse på hjørnet – et af byens ældste og mest ejendommelige huse – fik lov at blive stående. Det samme gjorde Jasters købmandsgård.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon
* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/ byraadet.aarhusarkivet.dk]
* [http://byraadet.aarhusarkivet.dk/records/000162404]

[[Kategori:Gader & veje]]