AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Fil:Vennelystparken Høegh-Guldberg gade.jpg

2016-01-04T12:14:39Z

ElisabethJA: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Indgangen til [[Vennelystparken]] med [[Høegh-Guldbergs Gade]] til venstre, taget fra [[Nørrebrogade]]. Ukendt fotograf, ca. 1900. Fra [[Den Gamle Bys billedsamling]], publiceret på:
http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=12524&encoding=UTF-8

== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:Vennelystparken Høegh-Guldberg gade.jpg

2016-01-04T12:13:58Z

ElisabethJA: Indgangen til Vennelystparken med Høegh-Guldbergs gade til venstre, taget fra Nørrebrogade. Ukendt fotograf, ca. 1900. Fra Den Gamle Bys billedsamling, publiceret på: http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catal...

== Beskrivelse ==
Indgangen til [[Vennelystparken]] med [[Høegh-Guldbergs gade]] til venstre, taget fra [[Nørrebrogade]]. Ukendt fotograf, ca. 1900. Fra [[Den Gamle Bys billedsamling]], publiceret på:
http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=12524&encoding=UTF-8
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:Åhavn med svingbro 1880.jpg

2016-01-04T12:05:53Z

ElisabethJA: Åhavnen med svingbroen i forgrunden. Ukendt fotograf, ca. 1880. Fra Den Gamle Bys billedsamling, publiceret på: http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=16532&encoding=UTF-8.

== Beskrivelse ==
Åhavnen med svingbroen i forgrunden. Ukendt fotograf, ca. 1880. Fra [[Den Gamle Bys billedsamling]], publiceret på:
http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=16532&encoding=UTF-8.
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:Vor Frue Kloster postkort.jpg

2016-01-04T11:21:22Z

ElisabethJA: /* Beskrivelse */

== Beskrivelse ==
Indgang til Vor Frue Kloster set fra Klostergade. Postkort af ukendt kunstner, ca. 1900. Publiceret fra Den Gamle Bys postkortsamling:
http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=11925&encoding=UTF-8

== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:Vor Frue Kloster postkort.jpg

2016-01-04T11:19:39Z

ElisabethJA: Indgang til Vor Frue Kloster set fra Klostergade. Postkort af ukendt kunstner, ca. 1900. Publiceret: http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=11925&encoding=UTF-8

== Beskrivelse ==
Indgang til Vor Frue Kloster set fra Klostergade. Postkort af ukendt kunstner, ca. 1900. Publiceret:
http://www.danskebilleder.dk/db/ShowRecord.jsp?server=QUARK&catalogName=Aarhus&recordID=11925&encoding=UTF-8
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Harder

2015-12-23T12:51:30Z

ElisabethJA:

'''Harder''' blev oprettet i 1895 af [[Marius Ditlev Harder]], der åbnede en tøjforretning i [[Borgporten]] 15. Forretningen fik navnet ”Århus Cravat-magasin og Skjortefabrik”, hvilket henviste til at butikkens sortiment hovedsageligt bestod af skjorter, løse kraver, hatte og manchetter. Butikkens overordnede sortiment blev betegnet som ”herrelingeri”. Harder drev butikken selv det første år, men antog i 1896 frk. Dybdahl som medarbejder - hun var i firmaet i over 50 år. Harder overtog i 1906 H. J. Rasmussen & Cos ”Herre-Lingeriforretning”.

I 1909 havde butikken brug for større lokaler og flyttede til [[Store Torv 1]], i det såkaldte Clemenshus. Senere flyttede butikken til huset ved siden af, [[Store Torv 3]]. Butikken flyttede igen lokaler i 1935, da det hus de lå i skulle rives ned.

Harder drev selv butikken i mange år, men i 1940 blev [[Ole Alban Knudsen]] kompangion i selskabet, og overtog butikken ved Harders død i 1954. Efter Alban Knudsen blev kompagnion skiftede forretningen navn til Harder & Co.

I 1957 flyttede Harder til [[Søndergade 1]], hvor den stadig findes den dag i dag. Lokalerne var større og mere moderne end dem de lå i tidligere.

[[Flemming Heine Jensen]] overtog butikken i 1977 efter at have været blevet ansat som ekspedient i 1969. I 1986 blev butikken udvidet til dobbelt størrelse og undergik en gennemgribende modernisering.

Harder var i mange år det sted aarhusianske studerende købte deres studenterhuer. I 1982 udtaler Flemming Heine Jensen til [[Aarhus Stiftstidende]] at butikken sælger omkring 600 huer om året. I 1992 er tallet steget til 1500 huer.

[[Henrik Faurholt Jensen]], som i dag er medejer af butikken, begyndte i Harder i 1998 efter at have været i lærer i [[Magasin]].

== Henvisninger ==
* [http://www.harder.dk/harder/ Harder, butikkens hjemmeside]
* Artikel i Aarhus Stiftstidende, den 26. marts 1982
* Artikel i Aarhus Stiftstidende, den 24. marts 1992.
* [http://www.sejrssedler.dk/|Sejrs Sedler]
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2013/4-kvartal/Preben-Rasmussens-Samling.aspx?sc_lang=da| Preben Rasmussens samling]

[[Kategori: Detailhandel & service]]

Gellerupscenen

2015-12-23T12:34:17Z

ElisabethJA:

'''Gellerupscenen''' var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor [[City Vest]].

Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbnede i 1984 som egnsteater for Gellerup. Teateret ønskede at skabe integration i lokalområdet via scenekunsten. Det var både i forhold til at lære etnisk og ikke-etniske danskere om hinandens kulturer, og at skabe fællesskab mellem grupperne. En del af de stykker, som blev opført på teateret gennem årene fokuserede på kulturmøder og særlige aspekter af både dansk og andre kulturer, som kunne virke anderledes eller mærkelige.

En del aarhusianere har sikkert haft vejen forbi for at se en af teaterets børneforestillinger. Gennem årene er stykker som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', 'Busters Verden' og 'Orla Frøsnapper' blevet opført på teaterets scene. Stykkerne blev opsat med amatørskuespillere og professionelle instruktører, som blev hyrede til de specifikke stykker. Teateret har også samarbejdet med blandt andet [[Kvindemuseet]] og [[Den Gamle By]] om fælles opsætninger. Dette har blandt andet resulteret i opførelsen af det humoristiske syngestykke 'Svend, Knud og Valdemar' på Helsingør Theater i Den Gamle By i 2012.

=== Teaterskole og lukning ===
I 2002 udvidede teateret sin virksomhed med en teaterskole. Skolen udbød hvert forår og efterår flere hold, hvor unge mellem 15 og 25 år kunne tilmelde sig og få undervisning og dyrke deres hobby. Mange af disse hold endte ud i en fælles forestilling i slutningen af sæsonen, hvor de unge kunne vise hvad de havde lært. Undervisningen var i alt fra musicalsang og dans over improvisationsteater og stunt performances til klassiske teatertekniker og deltagelse i opførelse af forskellige stykker.

Igennem de 28 år, som teateret eksisterede i Gellerup, nåede de at stå for mellem 11 og 18 produktioner om året. Det var en blanding af egne produktioner, samarbejdsproduktioner og gæstespil på andre scener. Da de var på sin højde tiltrak deres stykker 11.000-13.000 publikummer om året og havde ca. 500 unge og voksne til at deltage i produktionerne på og bag scenen årligt.

Teateret fik en betydelig årlig støtte fra Aarhus Kommune for at kunne holde de økonomiske hjul kørende. Det var i flere omgange lukningstruet på grund af trusler om at blive frataget den offentlige støtte, men overlevede hver gang. Blandt andet fastslog en rapport i 1993, at teateret ikke kunne få støtte på grund af sin kunstneriske tilskud, men at det kunne godkendes hvis der blev oprettet et dramacenter for børn i tilknytning til teateret. I 2011 besluttede byrådet dog at stoppe støtten til scenen og teateret måtte i 2012 flytte fra Gudrunsvej og ned på Godsbanen, hvor det blev til et projektteater. Det ophørte dog med at leje lokaler der ved udgangen af 2013 og har siden da ligget i hi.

== Litteratur og kilder ==
* Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.

[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Gellerupscenen

2015-12-23T12:33:20Z

ElisabethJA:

'''Gellerupscenen''' var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor [[City Vest]].

Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbnede i 1984 som egnsteater for Gellerup. Teateret ønskede at skabe integration i lokalområdet via scenekunsten. Det var både i forhold til at lære etnisk og ikke-etniske danskere om hinandens kulturer, og at skabe fællesskab mellem grupperne. En del af de stykker, som blev opført på teateret gennem årene fokuserede på kulturmøder og særlige aspekter af både dansk og andre kulturer, som kunne virke anderledes eller mærkelige.

En del aarhusianere har sikkert haft vejen forbi for at se en af teaterets børneforestillinger. Gennem årene er stykker som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', 'Busters Verden' og 'Orla Frøsnapper' blevet opført på teaterets scene. Stykkerne blev opsat med amatørskuespillere og professionelle instruktører, som blev hyrede til de specifikke stykker. Teateret har også samarbejdet med blandt andet [[Kvindemuseet]] og [[Den Gamle By]] om fælles opsætninger. Dette har blandt andet resulteret i opførelsen af det humoristiske syngestykke 'Svend, Knud og Valdemar' på Helsingør Theater i Den Gamle By i 2012.

I 2002 udvidede teateret sin virksomhed med en teaterskole. Skolen udbød hvert forår og efterår flere hold, hvor unge mellem 15 og 25 år kunne tilmelde sig og få undervisning og dyrke deres hobby. Mange af disse hold endte ud i en fælles forestilling i slutningen af sæsonen, hvor de unge kunne vise hvad de havde lært. Undervisningen var i alt fra musicalsang og dans over improvisationsteater og stunt performances til klassiske teatertekniker og deltagelse i opførelse af forskellige stykker.

Igennem de 28 år, som teateret eksisterede i Gellerup, nåede de at stå for mellem 11 og 18 produktioner om året. Det var en blanding af egne produktioner, samarbejdsproduktioner og gæstespil på andre scener. Da de var på sin højde tiltrak deres stykker 11.000-13.000 publikummer om året og havde ca. 500 unge og voksne til at deltage i produktionerne på og bag scenen årligt.

Teateret fik en betydelig årlig støtte fra Aarhus Kommune for at kunne holde de økonomiske hjul kørende. Det var i flere omgange lukningstruet på grund af trusler om at blive frataget den offentlige støtte, men overlevede hver gang. Blandt andet fastslog en rapport i 1993, at teateret ikke kunne få støtte på grund af sin kunstneriske tilskud, men at det kunne godkendes hvis der blev oprettet et dramacenter for børn i tilknytning til teateret. I 2011 besluttede byrådet dog at stoppe støtten til scenen og teateret måtte i 2012 flytte fra Gudrunsvej og ned på Godsbanen, hvor det blev til et projektteater. Det ophørte dog med at leje lokaler der ved udgangen af 2013 og har siden da ligget i hi.

== Litteratur og kilder ==
* Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.

[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Gellerupscenen

2015-12-23T12:33:05Z

ElisabethJA: Oprettede siden med ''''Gellerupscenen''' var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor City Vest. Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbne...'

'''Gellerupscenen''' var et teater og teaterskole, som havde til huse på Gudrunsvej 78, lige overfor [[City Vest]].

Teateret tog udspring i Århus Teaters Akademi og åbnede i 1984 som egnsteater for Gellerup. Teateret ønskede at skabe integration i lokalområdet via scenekunsten. Det var både i forhold til at lære etnisk og ikke-etniske danskere om hinandens kulturer, og at skabe fællesskab mellem grupperne. En del af de stykker, som blev opført på teateret gennem årene fokuserede på kulturmøder og særlige aspekter af både dansk og andre kulturer, som kunne virke anderledes eller mærkelige.

En del aarhusianere har sikkert haft vejen forbi for at se en af teaterets børneforestillinger. Gennem årene er stykker som 'Dyrene i Hakkebakkeskoven', 'Busters Verden' og 'Orla Frøsnapper' blevet opført på teaterets scene. Stykkerne blev opsat med amatørskuespillere og professionelle instruktører, som blev hyrede til de specifikke stykker. Teateret har også samarbejdet med blandt andet [[Kvindemuseet]] og [[Den Gamle By]] om fælles opsætninger. Dette har blandt andet resulteret i opførelsen af det humoristiske syngestykke 'Svend, Knud og Valdemar' på Helsingør Theater i Den Gamle By i 2012.

I 2002 udvidede teateret sin virksomhed med en teaterskole. Skolen udbød hvert forår og efterår flere hold, hvor unge mellem 15 og 25 år kunne tilmelde sig og få undervisning og dyrke deres hobby. Mange af disse hold endte ud i en fælles forestilling i slutningen af sæsonen, hvor de unge kunne vise hvad de havde lært. Undervisningen var i alt fra musicalsang og dans over improvisationsteater og stunt performances til klassiske teatertekniker og deltagelse i opførelse af forskellige stykker.

Igennem de 28 år, som teateret eksisterede i Gellerup, nåede de at stå for mellem 11 og 18 produktioner om året. Det var en blanding af egne produktioner, samarbejdsproduktioner og gæstespil på andre scener. Da de var på sin højde tiltrak deres stykker 11.000-13.000 publikummer om året og havde ca. 500 unge og voksne til at deltage i produktionerne på og bag scenen årligt.

Teateret fik en betydelig årlig støtte fra Aarhus Kommune for at kunne holde de økonomiske hjul kørende. Det var i flere omgange lukningstruet på grund af trusler om at blive frataget den offentlige støtte, men overlevede hver gang. Blandt andet fastslog en rapport i 1993, at teateret ikke kunne få støtte på grund af sin kunstneriske tilskud, men at det kunne godkendes hvis der blev oprettet et dramacenter for børn i tilknytning til teateret. I 2011 besluttede byrådet dog at stoppe støtten til scenen og teateret måtte i 2012 flytte fra Gudrunsvej og ned på Godsbanen, hvor det blev til et projektteater. Det ophørte dog med at leje lokaler der ved udgangen af 2013 og har siden da ligget i hi.

== Litteratur og kilder ==
Rapport om teater- og danseområdet i Aarhus Kommune, 1993.

[[Kategori: Teater, film, radio & tv]]

Heinrich Wenck

2015-12-23T12:15:15Z

ElisabethJA:

'''Heinrich Wenck''' var arkitekt og arbejdede næsten hele sin karriere ved Statsbanerne, hvor han var chefarkitekt i flere år. Han blev født i 1851 og døde i 1936.

I løbet af sin tid som arkitekt ved Statsbanerne tegnede han rigtig mange af stationerne ved både eksisterende og nye jernbaner. Han var blandt andet chefarkitekt for den nuværende Københavns Banegård og Kystbanens stationer, hvor han modtog præmier for sidstnævnte.

Af bygninger i Aarhus og omegn, som han har tegnet, kan nævnes alle stationer langs [[Hammelbanen]], inklusive [[Hammelbanegården]], kontorsbygningen til [[Centralværkstedet]] i Aarhus og [[Godsbanegården]].

== Litteratur og Kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekt/H._Wenck Artikel om Heinrich Wenck på denstoredanske.dk]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Wenck Wikipedia-artikel om Heinrich Wenck]

[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

Heinrich Wenck

2015-12-23T12:13:27Z

ElisabethJA: Oprettede siden med ''''Heinrich Wenck''' var arkitekt og arbejdede næsten hele sin karriere ved Statsbanerne, hvor han var chefarkitekt i flere år. Han blev født i 1851 og døde i 1936. I ...'

Hammelbanegården

2015-12-23T11:56:07Z

ElisabethJA:

'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt [[Heinrich Wenck]] og skulle huse både stationen samt banens administration.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.

=== Litteratur og kilder ===
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thors%C3%B8_Jernbane Wikipedia-artikel om Hammelbanen]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Huset

2015-12-23T10:53:40Z

ElisabethJA:

Bygning beliggende på [[Vester Allé]] bygget i 1877 af Møller [[Andreas Severin Weis]]. Den havde som udgangspunkt til formål at huse de billeder og historiske værker, som møllerfamilien havde samlet. Den fungerede derfor også i en årrække som museum, indtil samlingen blev flyttet til [[Vennelystparken]] og [[Moesgård Museum]].

Bygningen, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walter]], rejste sig i nyklassicistisk stil helt i tråd med tidens øvrige museumsbyggeri. Fra 1973 til 2008 fungerede bygningen som ramme for medborgerhuset, der i folkemunde blot blev kaldt Huset. Forestillingen om Huset som ramme for forskellige kulturelle aktiviteter blev født af Århus Ungdommens Fællesråd i 1965. Det skulle være et sted, hvor unge uden om de traditionelle foreninger kunne udfolde sig på forskellig vis. Ideen blev støttet af borgmester [[Bernhardt Jensen]]. Men først i 1969, efter at museet havde fået ny adresse, besluttede byrådet at støtte projektet økonomisk. Huset gennemgik en ombygning og nyindretning, og i august 1972 åbnede 'Huset officielt. I mellemtiden havde projektet imidlertid gennemgået en forandringsproces, der betød, at det nu ikke længere skulle være et decideret ungdomshus, men et åbent og bredt favnende kulturcenter uden en specifik ungdomskulturel profil. Den tilføjede apostrof i navnet skulle signalere dette. Det blev et rum for en mangfoldighed af aktiviteter som forskellige kreative værksteder, metalværksted, filmklub, musikteater, atelier, legeland mv. Det blev også et rum for intense diskussioner om blandt andet ledelsestruktur.

Medarbejderens rolle i den daglige ledelse var til stadighed til debat; der blev talt om kollektiv ledelse og demokratisering af lønningerne. Og der udviklede sig til tider, mest markant i 1970'erne, et decideret modsætningsforhold mellem den daglige leder og de øvrige medarbejdere. Kommunen fastholdt dog årene igennem en styrende enhed for 'Huset, der refererede til byrådet. I 1995 skiftede 'Huset navn til Huset uden apostrof. Dermed ønskede man at signalere, at man nu forfægtede en mere snæver og præcis formålsparagraf. Huset skulle stadig udgøre et åbent og kreativt miljø, men nu skulle der i højere grad end tidligere fokuseres på deciderede kulturaktiviteter.

I 2007 besluttede [[Aarhus Byråd]] i en omfattende og omdiskuteret sparerunde, at Huset skulle spares ud af bygningen på Vester Alle. Samtidig skulle det årlige driftstilskud på 4,6 millioner kr. skæres ned til 1,4 millioner kr. Huset var dermed truet af lukning, men i 2008 genåbnede det i nye lokaler i en lejlighed på [[Vesterbro Torv]], hvor dets eksistens skulle være sikret frem til 2010. Dog i en mere beskeden form grundet det beskårne driftstilskud. I 2012 flyttede Huset ned i [[Godsbanegården]], hvor det tog navneforandring til Godsbanens Åbne Værksteder.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Til hverdag og tæsk i 25 år, jubilæumsmagasin 1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91652137 Bestil materiale]
*'Huset - en rapport om 'Huset 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91172070 Bestil materiale]
*Fold dig ud - tusind tilbud, ny kultur, eksperimenter, service, hygge...En historie om Huset i Århus. Byens Ornamenter - en kunstvandring. Århus Stiftstidende 12.1.2

[[Kategori:Kulturinstitutioner]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Huset

2015-12-23T10:53:11Z

ElisabethJA:

Bygning beliggende på [[Vester Allé]] bygget i 1877 af Møller [[Andreas Severin Weis]]. Den havde som udgangspunkt til formål at huse de billeder og historiske værker, som møllerfamilien havde samlet. Den fungerede derfor også i en årrække som museum, indtil samlingen blev flyttet til [[Vennelystparken]] og [[Moesgård Museum]].

Bygningen, tegnet af arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther|V. Th. Walter]], rejste sig i nyklassicistisk stil helt i tråd med tidens øvrige museumsbyggeri. Fra 1973 til 2008 fungerede bygningen som ramme for medborgerhuset, der i folkemunde blot blev kaldt Huset. Forestillingen om Huset som ramme for forskellige kulturelle aktiviteter blev født af Århus Ungdommens Fællesråd i 1965. Det skulle være et sted, hvor unge uden om de traditionelle foreninger kunne udfolde sig på forskellig vis. Ideen blev støttet af borgmester [[Bernhardt Jensen]]. Men først i 1969, efter at museet havde fået ny adresse, besluttede byrådet at støtte projektet økonomisk. Huset gennemgik en ombygning og nyindretning, og i august 1972 åbnede 'Huset officielt. I mellemtiden havde projektet imidlertid gennemgået en forandringsproces, der betød, at det nu ikke længere skulle være et decideret ungdomshus, men et åbent og bredt favnende kulturcenter uden en specifik ungdomskulturel profil. Den tilføjede apostrof i navnet skulle signalere dette. Det blev et rum for en mangfoldighed af aktiviteter som forskellige kreative værksteder, metalværksted, filmklub, musikteater, atelier, legeland mv. Det blev også et rum for intense diskussioner om blandt andet ledelsestruktur.

Medarbejderens rolle i den daglige ledelse var til stadighed til debat; der blev talt om kollektiv ledelse og demokratisering af lønningerne. Og der udviklede sig til tider, mest markant i 1970'erne, et decideret modsætningsforhold mellem den daglige leder og de øvrige medarbejdere. Kommunen fastholdt dog årene igennem en styrende enhed for 'Huset, der refererede til byrådet. I 1995 skiftede 'Huset navn til Huset uden apostrof. Dermed ønskede man at signalere, at man nu forfægtede en mere snæver og præcis formålsparagraf. Huset skulle stadig udgøre et åbent og kreativt miljø, men nu skulle der i højere grad end tidligere fokuseres på deciderede kulturaktiviteter.

I 2007 besluttede [[Aarhus Byråd]] i en omfattende og omdiskuteret sparerunde, at Huset skulle spares ud af bygningen på Vester Alle. Samtidig skulle det årlige driftstilskud på 4,6 millioner kr. skæres ned til 1,4 millioner kr. Huset var dermed truet af lukning, men i 2008 genåbnede det i nye lokaler i en lejlighed på [[Vesterbro Torv]], hvor dets eksistens skulle være sikret frem til 2010. Dog i en mere beskeden form grundet det beskårne driftstilskud. I 2012 flyttede Huset ned i den gamle [[Godsbanegård]], hvor det tog navneforandring til Godsbanens Åbne Værksteder.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Til hverdag og tæsk i 25 år, jubilæumsmagasin 1997. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91652137 Bestil materiale]
*'Huset - en rapport om 'Huset 1988. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A91172070 Bestil materiale]
*Fold dig ud - tusind tilbud, ny kultur, eksperimenter, service, hygge...En historie om Huset i Århus. Byens Ornamenter - en kunstvandring. Århus Stiftstidende 12.1.2

[[Kategori:Kulturinstitutioner]
[[Kategori:Folkekultur & dagligliv]]

Aarhus Å

2015-12-23T10:48:03Z

ElisabethJA:

[[Fil:Aagade 1895.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Å anno 1895 set fra [[Skt. Clemens Bro]] med [[Fiskerbroen]] i forgrunden.]]

'''Aarhus Å''' udspringer ved Solbjerg sø, og under sin 32 km lange vandring til [[Aarhus Bugt]] løber den gennem Årslev Engsø og [[Brabrand Sø]] og er oftest blevet betegnet som [[Mølleåen]].
Åen har nemlig leveret drivkraft til [[Aarhus Mølle]], der var placeret i [[Vester Allé]] på [[Mølleparkens areal]].

Åen har gennem århundreder været byens livsnerve. Ja, selv navnet Aarhus er en forvanskning af det oprindelige navn for byen; nemlig Aros, der betyder åmunding. Navnet Aarhus dukker først op i de skriftlige kilder efter reformationen.

Det var ved åens nordlige bredder de allerførste aarhusianere boede, og det var herfra byen videreudviklede sig.

Efter en bogstaveligt talt mørk periode på ca. et halvt århundrede er åen igen blevet byens samlingspunkt.

=== Åhavnen ===
I vikingetiden fandtes der ikke en egentlig havn i åen. Vikingeskibene blev trukket direkte op på forstranden eller åens bredder, og indtil 1350 kunne langt de fleste bådtyper uden problemer sejle op i åen og lægge til ved et af åens små anløbssteder. I sidste halvdel af 1400-tallet blev det tilladt at bebygge søndrevold, som løb fra åmundingen til [[Immervad]]. På åens nordlige bred skød nu bolværker og anløbspladser frem og langs åen blev [[Aagade]] (senere [[Åboulevarden]]) anlagt; Aarhus fik nu en reel havn.

Åens sydlige bred blev også inddraget, og her blev [[Fiskergade]] anlagt. Da der på denne side af åen ikke blev bygget bolværker før engang i 1600-tallet, lå Fiskergades grunde direkte ned til åen, så fiskerne kunne trække deres både op på land hver aften.

I begyndelsen af 1850’erne blev det første havnebassin udenfor åen indviet, men helt op til slutningen af 1800-tallet hørte strækningen mellem Immervad og bugten under [[Aarhus Havn|havnevæsenet]].

=== Lystsejllads på åen ===
[[Fil:Fiskerhuset i Viby, ca. 1910.jpg|350px|thumb|left|Sejlende gæster ved [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|fiskerhuset]] omkring 1910.]]

Åen og Brabrand Sø var i 1800-tallet et populært udflugtsmål for lystsejlere, som blandt kunne sejle til traktørstedet [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]] og få forfriskninger. I 1890'erne kunne man endda tage [[Dampbåden Constantin]], der sejlede både til Fiskerhuset og [[Constantinsborg]].

I 1896 udløste en afspærring af åen en større krise. Miseren udsprang ved at lodsejere langs Aarhus Å, her i blandt godsejer [[Alfred Pontoppidan|Pontoppidan]] fra Constantinsborg, med [[Aarhus Amtsråd|Amtsrådets]] tilladelse i juni 1896 gik sammen om at trække kæder tværs over åen, for at forhindre sejlads på åen. Tilsyneladende forårsagede lystsejlerne skade på engene, samtidigt med, at ’bøller’ fra Aarhus sejlede op ad åen og stjal fisk- og fiskeredskaber langs åbredderne. Konflikten varede i over et år, og med [[L.E. Voigt]] i spidsen blev 900 underskrifter indsamlet, flere protestmøder afholdt og til sidst blev indenrigsministeriet inddraget i konflikten. Det sidste fik amtsrådet til at reagere, og i slutningen af juli 1897 blev afspærringerne forlangt fjernet med henvisning til at afspærringen stred mod den tidligere givne tilladelse.

'''Erik Menved og Møllens opførelse'''

Kong Erik Menved (1286-1389) lod omkring 1286 Aarhus Mølle opføre.
Af geografiske hensyn byggedes den ved det nuværende Vester Allé.

=== Åen og møllen ===
[[Fil:Aarhus Mølle ca.1870.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Mølle]] med den oversvømmede [[Mølleengen|mølleeng]] til højre i billedet.]]

Ved det nuværende [[Mølleparken]] lå indtil 1926 [[Aarhus Mølle]]. Første gang en mølle ved Aarhus Å benævnes er i 1289. Ved møllen blev opført en sluse, så [[Mølleengen]] vest for åen, ofte lå helt under vand. Mølleren arbejde under kongeligt privilegium og havde retten til åens vand. Derfor måtte kommunen også punge ud, da den i sidste halvdel af opførte et vandværk ved åen.

I 1885 blev Mølleengen blev lagt ind under [[Aarhus Kommune]], hvorefter området blev drænet og bebygget. En af de første bygninger til at blive bygget på Mølleengen, var [[Huset|Aarhus Museum]], som blev til med støtte fra [[Andreas Severin Weis|møller Weis]]. Indtil 1903 var møllen i funktion, og den sidste Weis, mølleenke [[Wilhelmine Weis]], døde i 1926, blev møllen testamenteret til [[Den Gamle By]], hvor den er at finde i dag.

=== Vand fra åen ===
Fra slutningen af 1872 indtil juli 1902 fik de fleste aarhusianere leveret vand til vandhanerne fra Aarhus Å. 3. december 1872 kunne [[Aarhus Kommune]] ved siden af [[Bryggeriet Ceres]] indvie sit nye vandværk, tegnet af stadsingeniør [[P.B. Obel]]. Vandværket indeholdt ved indvielsen to dampkedler, to dampmaskiner og pumper, to bundfældningsbassiner, tre filtre og en højdebeholder. Da byen var i heftig vækst måtte vandværket konstant udvide for at følge med vandefterspørgslen.

Vandkvaliteten fra åen var bedre, end den havde været ved de tidligere bybrønde, der blandt andet havde fået skylden for spredningen af 1800-tallets kolera-epidemier. Vandet fra åen ville dog langt fra kunne leve op til vore tids standarder, og det hændte da også, at der indimellem smuttede en lille ål, regnorm eller igle ud når man tændte vandhanen. Ligeledes var det ikke til at få koldt vand ud af hanen om sommeren, da vandet havde åvandets temperatur.

=== Den stinkende, dybe muddergrøft ===
[[Fil:1932 åen.jpg|350px|thumb|left|Overdækning af åen i 1932 ved [[Immervad]]]]

Den forringede vandkvalitet skyldes nu ikke åens fauna, men menneskelig forurening.

11. juli 1895 kunne der læses følgende i [[Århus Stiftstidende]]: ''”Maa der bades i Aaen? spørger en Læser i et Brev til os. Med lige saa megen Harme som vistnok med Berettigelse anker han over, at Aaen ovenfor Vandværket hver Aften benyttes som alm. Badested af Voxne saavelsom Børn. Det er ikke appetitligt, og det er ikke morsomt, pludselig at se sig midt i en Flok badende Medmennesker, der maakse nok bliver renere, men, efter hvad vor Hjemmelsmand meddeler, ikke særlig høviske af et Bad i det Vand, vi drikker”.''

På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank.

Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''.

I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i Stautrup, men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i dets produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt.

=== Omlægning eller overdækning ===
Allerede i 1885 var der tale om at overdække af åen. Dels ville man på den måde komme lugtscenerne til livs. Dels ville man forberede infrastrukturen ned til havnen med brede veje på det gamle åløb. Byrådet afviste dog i første omgang planen, og i stedet foreslog overretssagfører [[Johan Pedersen]] simpelt hen at omlægge åen, så ’smukke boulevarder’ kunne anlægges i det udtørrede åløb. Den omlagte å skulle gå syd om byen for at løbe ud i havet ved [[Marselisborgskovene]]. Også dette forslag blev afvist – blandt andet med henvisning til at åen var med til at holde havnen isfri om vinteren. Til sidst var det forslaget om overdækning, der vandt. I 1932 påbegyndtes projektet ved [[Christiansbro]], og i 1940 ved åen overvækket helt ned til [[Dynkarken]].

55 år senere blev det omvendte projekt indledt, da man i 1995 påbegyndte frilægningen Aarhus Å. 1. etape gik fra Immervad til [[Skt. Clemens Bro]]. Langs åen er i dag flere rekreative områder som [[Den Spanske Trappe]] ved Immervad eller træbroerne ved [[Mølleparken]].

=== Åens broer ===
[[Frederiksbroen (ved Immervad)|Den første bro]] over åen fandtes ved Immervad. Hvornår den blev bygget er uklart, men da sydsiden af åen blev bebygget i 1400-tallet eksisterede broen, og måske også længe før det. Før broen blev bygget var Immervad et fast vadested over åen, og det eneste sted på strækningen mellem [[Årslev]] og mundingen, hvor åen let kunne passeres, da bredden her var fast og åen smal.

'''Ukomplet liste over åens broer:'''
* [[Ceres Broen]]
* [[Christians Bro]]
* [[Dynkarkbroen]]
* [[Fiskerbroen]]
* [[Fiskerhusbroen]]
* [[Frederiksbroen (ved Immervad)|Frederiks Bro]]
* [[Gangbro Møllegade - J. M. Mørksgade]]
* [[Lille Ringgadebro]]
* [[Mindebroen]]
* [[Museumsbroen]]
* [[Skt. Clemens Bro]]
* [[Slusebroen]]
* [[Smedens Bro]]
* [[Svingbroen]]
* [[Søren Frichs Bro]]

== Kilder ==
* Helge Søgaard, Det ældste Århus, Universitetsforlaget i Aarhus, 1961
* Fra Åhavn til kysthavn – Århus havns historie til 1914, Århus Byhistoriske Udvalg, 1990
* Bernhardt Jensen, Fra åhavnen til fiskerhuset – en billedbog om Århus Å, Århus Havn, 1978
* Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, 2008
* Emanuel Sejr, Århus profiler, Århus byhistoriske Udvalg, 1974
* Henrik Vedel-Schmidt, Det vand vi drikker, Århus-årbog 1987, Århus Byhistoriske Udvalg
* Århus Stiftstidende: 15.06.1896, 21.07.1896, 25.11.1896, 12.12.1896, 14.01.1897, 15.03.1897, 18.03.1897, 25.05.1897, 12.07.1897, 23.07.1897, 24.07.1897, 27.07.1901, 24.09.1909
* Aarhus Byråds Forhandlinger B: 18.12.1913, 19.02.1914

=== Eksterne henvisninger ===
[http://www.grandts.dk/Aarhus/broer.htm Side om åens broer]

[[Kategori: Åer & bække]]

Årstal i Aarhus' historie

2015-12-23T10:42:00Z

ElisabethJA:

==Før år 1000==
0700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]

0940 - erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

0948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

0988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

==År 1000-1100==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai

==År 1100-1200==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]

1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden

==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].

1686 Hekseproces i Aarhus

==År 1700-1800==
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.

1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.

1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.

1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.

1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.

1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.

1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver stiftamtmand over Aarhus.

1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].

1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.

1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.

1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.

==År 1800-1850==
1800 [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] bliver oprettet.

1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1803 Spindeskolen bliver omdannet til en arbejdsanstalt med spinderi og klædefabrik.

1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.

1815 Kronprindsens Klub og Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus bliver slået sammen til [[Polyhymnia]].

1817 Det første badehus åbent for offentligheden bliver bygget af skibsbygmester Bonne Bonnesen.

1820 Hospitalet på [[Vor Frue Kloster]] bliver lavet om til Arbejds- og Forsørgelsesanstalten.

1821 [[Aarhus Stiftsbibliotek]] bliver oprettet som det første offentligt tilgængelige bibliotek i Aarhus.

1827 Den jødiske kirkegård på Frederiks Allé bliver oprettet.

1828 Prins Ferdinands Tegneskole, forløberen til [[Aarhus Tekniske Skole]], åbner.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830 [[Vennelystparken]] åbner for offentligheden.

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første [[Nationalbank]]

1838 [[Hotel Royal]] bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]

==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1851 Den sidste stadsmusikant for Aarhus, Peter Albrecht, dør.

1853 Koleraepidemi i Aarhus

1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år

1856 [[Bryggeriet Ceres]] etableres på sin nuværende placering.

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1870 Fattiggården på Vester Allé åbner.

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres

1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges

1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges

1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies

1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester

1909 [[Landsudstilling i Aarhus]]

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies

1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges

1928 [[Aarhus Universitet]] indvies

1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges

1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]

1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges

1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt

1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester

1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester

1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus

1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages

[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester

1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus

1982 [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester

1982 [[Musikhuset]] indvies

1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik

1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes

1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.

2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester

Årstal i Aarhus' historie

2015-12-23T10:39:31Z

ElisabethJA:

==Før år 1000==
0700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]

0940 - erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

0948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

0988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

==År 1000-1100==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai

==År 1100-1200==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]

1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden

==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].

1686 Hekseproces i Aarhus

==År 1700-1800==
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.

1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.

1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.

1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.

1753 [[Aarhus Toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.

1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.

1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver stiftamtmand over Aarhus.

1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].

1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.

1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.

1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.

==År 1800-1850==
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første [[Nationalbank]]

1838 [[Hotel Royal]] bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]

==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres

1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges

1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges

1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies

1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester

1909 [[Landsudstilling i Aarhus]]

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies

1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges

1928 [[Aarhus Universitet]] indvies

1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges

1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]

1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges

1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt

1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester

1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester

1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus

1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages

[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester

1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus

1982 [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester

1982 [[Musikhuset]] indvies

1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik

1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes

1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.

2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester

Årstal i Aarhus' historie

2015-12-23T10:38:40Z

ElisabethJA:

==Før år 1000==
0700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]

0940 - erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

0948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

0988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

==År 1000-1100==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai

==År 1100-1200==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]

1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden

==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].

1686 Hekseproces i Aarhus

==År 1700-1800==
1710-1740 [[Christen Jensen Basballe]] var borgmester i Aarhus.

1730 [[Aarhus Domkirke]] får nyt orgel.

1737 Byen får sit første sprøjtehus og dermed starten på et organiseret brandvæsen.

1749 Den første skole med gratis skolegang bliver oprettet i Aarhus.

1753 [[Aarhus toldkammer]] bliver oprettet i købmand Peder Brendstrups gård ved åen.

1776-84 Det nye herregårdskompleks på Moesgaard bliver opført.

1784 [[Ove Høegh-Guldberg]] bliver stiftamtmand over Aarhus.

1787 Spindeskolen åbner i det gamle [[Vor Frue Kloster]].

1789 Aarhus' første sygehus for fattige bliver oprettet på [[Rosensgade]] 11.

1794 [[Aarhus Stiftstidende]] udkommer for første gang.

1795 [[Kronprindsens Klub]] bliver stiftet.

==År 1800-1850==
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første [[Nationalbank]]

1838 [[Hotel Royal]] bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]

==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres

1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges

1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges

1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies

1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester

1909 [[Landsudstilling i Aarhus]]

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies

1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges

1928 [[Aarhus Universitet]] indvies

1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges

1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]

1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges

1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt

1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester

1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester

1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus

1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages

[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester

1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus

1982 [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester

1982 [[Musikhuset]] indvies

1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik

1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes

1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.

2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester

Årstal i Aarhus' historie

2015-12-23T10:33:10Z

ElisabethJA:

==Før år 1000==
0700-tallene Mindre bebyggelse på nordsiden af [[Aarhus Å|åen]]

0940 - erne Aros (Aarhus) anlægges i 940-tallet på kongens befaling som flådestation

0948 Reginbrand Aarhus-bisp. Der udnævnes 3 biskopper i Danmark. Den ene er R.

0988 - 1065 Ingen bisp i Aarhus

==År 1000-1100==
1037 -1047 Der præges mønter i Aarhusaf Hardeknud og Magnus

1043 Flådeslag på bugten ( Kong Magnus ctr. Sven Ulfsen)

1060’erne Christian bisp i Aarhus. Landet inddelt i 8 stifter, og Aarhus bliver stiftsby.

1070 Bisp Christian på plyndringstogt til England

1070 ca. Kryptkirke ([[Vor Frue Kirke]]) bygges og kaldes Sct. Nicolai

==År 1100-1200==
1132 Aarhusbugt som krigshavn af Magnus under stridigheder om kongemagten

1134 Illuge - bisp

1134 Ulkil - bisp. Dræbes tillige med 4 andre bisper i slag.

1158 Byen er brændt ved sørøveroverfald af venderne

1160 Volden er udvidet og forstærket

1165 Eskil - bisp til dette år

1165 - 1191 Svend - bisp i Aarhus

1176 Proces i Aarhusmed Absalon vedr. komplot mod Valdemar

1180 "Hellig-Niels" dør

1191 - 1204 Peder Vognsen - bisp

1195 [[Aarhus Domkirke|Domkirken]] på [[Bispetorv]] påbegyndes - [[Skt. Clemens Kirke]].

P. Vognsen testamenterer sin bogsamling til kirken

1197 Paven stadfæster biskop Peders oprettelse af 6 kannikeprebender

==År 1200-1300==
1200 ca. Den første [[Aarhus Katedralskole|Katedralskole]]

1203 [[Skt. Olufs Kirke]] og Vor Frue Kirke (hvis beliggenhed ikke kendes) nævnt i et gavebrev - domkirken er i brug

1200 - erne Den første bispegård opføres v/[[Nationalbanken]]

1204 - 1215 Skjalm Vognsen biskop (broder til Peder)

1215 - 1224 Biskop Ebbe (opretter 2 nye prebender ved domkirken)

1224 - 1246 Peder Elavsøn bisp - Øms klosters velynder

1231 Valdemar Sejrs jordebog: Aarhuser kongemagtens by, ca. 2000 personer excl. gejstlige i Aarhus

1235 ca. Skt. Nicolai (Vor Frue) omdannes til Dominikanerkloster)

1249 - 1262 Peder Ugotsøn bisp. Øm Klosters fjende

1250 ca. Volden åbnet og der er opført en stor portbygning - [[Borgporten]]

1250 - 1300 Kannikekomplekset opføres syd for Domkirken

1254 - 1255 Kommissioner nedsættes af paven: Skal Niels være Helgen

1262 - 1272 Tyge 1. bisp. Står mod Øm Kloster i striden med Kongen

1266 Tyge opretter et kantorembede i Domkirken

1284 Første gang der nævnes et byråd og et bysegl i Aarhus

1288 - 1306 Jens Assersen (Jens 1. ) bisp. Begravet i Domkirken. Alterpladen.

==År 1300-1400==
1300 beg. [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|Rådhus]] foran domkirken bygges

1303 Jens 1. bisp tillægger skolemesterembedet Vellev Kirke

1306 Bisp Jens 1. sikrer sig jord til udvidelse af kirken mod vest.

1322 Første gang der nævnes et Helligåndskapel & spedalskhedshospital

1325 Ruten mellem Aarhus og Kalundborg belagt med afgift. Afgiften måtte fjernes året efter

1350 ca. Den første domkirke på Bispetorvet færdig

1356 Ældste bysegl bevaret i Lübeck-arkiv

1386 - 1395 Peder Jensen Lodehat bisp.

1395 - 1424 Bo Mogensen bisp. Grundlægger Vestkapel, hvor han begraves.

==År 1400-1500==
1424 - 1449 Ulrik Stygge bisp - begravet i kirken

1441 1. priviligie fra Christoffer af Bayern

1449 - 1482 Jens Iversen Lange - bisp- begravet i kirken. Ombygger i gotik.

1450 ca. Domkirken ombygges.

1461 Kgl. befaling om, at gejstlige skulle betale skat af visse gårde og af alle tilkøb

1462 Der ligger et kapel på det senere karmelitterklosters grund.

1470'erne Jens Iversen Lange bygger ny bispegård v/Nationalbanken

1475 Forordning, der ”forbød” byens håndværkere at tjene føden ved andet end deres eget håndværk

1477 Der gives tilladelse til at bygge ned til åen, dvs. uden for voldene på betingelse af , at der afsættes jord til et stræde ved åen ([[Åboulevarden]]) og en kørevej mellem gammel og ny bebyggelse ([[Sct. Clemensstræde]]). Aarhuser således nedlagt som forsvarsby.

1482 Paven giver lov til bygning af kloster og kirke for karmelitterne

1482 - 1491 Ejler Bølle bisp - kamp mod byrådet.

1491 - 1520 Niels Clausen bisp - det gotiske kors' skaber

1496 Overenskomst mellem kirken og byen

1498 Skt. Jørgens bogen trykkes i Karmelitterklostret

==År 1500-1600==
1505 Privilegier til Aarhus, der forbød fremmede købmænd at handle med bønderne i en omkreds af 4 mil. Desuden måtte bønderne ikke handle med adelsmænd, præster eller andre bønder.

1508 Niels Klausen skænker flere ting til Domkirken bl.a. Lektoriet

1520 - 1536 Ove Bilde bisp - den sidste katolske

1522 Jens Andersen er den første, der prædiker Luther i Aarhus

1536 Man ved meget lidt om reformationen i Aarhus.

1537 Mads Lang er Aarhus’ første superintendent (bisp) og bor på Bispetorv. Lensmanden, Peder Galt, kom til at bo på den gamle bispegård. Lensmanden er nu den, der havde magten

1540 Byen brænder og kongen giver 5 års skattefrihed for borgerne

1541 Karmelitterklostret nedbrydes og anvendes til genbrugsmateriale

1546 Kongen udsteder befaling om, at byen skulle have tegltage

1564 Købstæderne betalte skat til kongen efter deres betydning. Aarhusi 3. kategori

1596 Aarhus får apotekerprivilegium. [[Løveapoteket]] - lå opr. på den anden side af gaden

==År 1600-1700==
1602 - 1603 Pest i Aarhus. 800 dør

1618 - 1620 Pest i Aarhus

1625 Aarhushavde 100 skibe

1627 Kongens folk plyndrer Aarhusog kort efter bliver byen besat af kejserens folk

1634 Børnekopper i Aarhus

1634 [[Mindebro]]. [[Mindegade]] meget fin gade med ydre og indre port

1642 Præstegården i [[Skolegade]] bygges - et renæssancehus

1642 Tordenvejr, lynnedslag ned i domkirken og tårnets træværk, 6 kirkeklokker og spiret brændte

1644 Torsteson-krigene: Fjenden er i Aarhus

1658 - 1660 Svenskekrigene. Herefter kom ”vennerne” polakker og brandenburgere, som også plyndrede og skulle indkvarteres

1659 Byen beskudt af 13 store svenske skibe, som lå uden for [[Mindet]]

1659 Pest i Aarhus

1684 Havreballegård gods bliver omdøbt til [[Marselisborg Gods]].

1686 Hekseproces i Aarhus

==År 1700-1800==

==År 1800-1850==
1801 Folketælling viser 4.102 indbyggere mod ca. 4000 omkring år 1500 dvs. uændret

1808 Byen er besat af [[Spanien|spanske lejesoldater]] fra 22. feb. til 9. aug.

1830 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for allé-gaderne

1830’erne Vejene til/fra Aarhus begyndte at blive forbedret

1837 Den første [[Nationalbank]]

1838 [[Hotel Royal]] bygges

1845 Et projekt for kysthavnen vedtages

1847 [[Hans Broge]] begynder sin virksomhed i [[Mindegade 8]]

==År 1850-1900==
1850 Ca. 8.000 indbyggere dvs. fordobling på 50 år

1854 [[Aarhus Havn]] er fra dette år

1857 Rådhuset flyttes

1857 Næringslov vedtages, der bryder købstædernes monopol

1859 Rådhuset foran domkirken nedrives

1862 [[Aarhus Hovedbanegård|Den første jydske jernbanelinie Aarhus- Langå indvies]]

1866 - 1886 Ulrik Chr. v. Schmidten kongeligt valgt borgmester

1871 Skolebakken og Kystvejen anlægges

1874 En del af [[Viby]] indlemmes i Aarhus

1879 En lokal byggevedtægt, der betød, at der skulle være mindst to trapper i huse på mere end to etager

1880 - 1882 [[Aarhus Amtssygehus|Det gamle amtssygehus]] opføres

1884 En ny [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] bygges

1884 [[Skt. Clemens Bro]] bygges

1886 - 1905 [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard|Fr. Chr. Bernh. S. Vestergaard]] kongelig valgt borgmester

1888 Dominikanernes tidligere kapitelsal indvies til hospitalskirke. Benævnes senere Klosterkirken

1892 - 1893 Kommunehospitaler opføres

1895 Ny byggevedtægt, der tillader højere bygninger

1896 Aarhus køber [[Marselisborg Gods]] med tilhørende jord

1899 Marselisborgs jorder indlemmes i Aarhus

==År 1900-1950==
1901 Ca. 52.000 indbyggere dvs. 6-7 dobling på 50 år, København og andre købstæder 3 dobling

1902 [[Marselisborg Slot]], [[Statsbiblioteket]] og [[Hammelbanen]] indvies

1904 [[Aarhus Sporveje|Den elektriske sporvogn]] Marselisborg og Risskov oprettes

1905 - 1919 [[Ernst Christopher Lorenz Drechsel|Ernst Christoph L. Drechsel]] kongeligt valgt borgmester

1909 [[Landsudstilling i Aarhus]]

1919 - 1932 Jakob Jensen første folkevalgte borgmester

1920 [[Aarhus Stadion]] ved [[Stadion Allé]] indvies

1921 - 1926 [[Lucaskirken]] bygges

1928 [[Aarhus Universitet]] indvies

1928 - 1938 [[Ringgaderne]] anlægges og [[Ringgadebroen]] bygges

1930 Aarhus får sin første [[Aarhus Rutebil|rutebilstation]]

1932 - 1939 [[Åboulevarden]] anlægges

1933 - 1941 [[Hans Peter Christensen]] borgmester

1940 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ringgaderne

1941 [[Aarhus Rådhus]] er færdigt

1942 - 1945 [[Ejner Stecher Christensen]] borgmester

1945 - 1958 [[Svend Unmarck Larsen]] borgmester

1954 [[6-dagesløb i Aarhus|6-dages løbene]] kommer til Aarhus

1955 [[Vor Frue Kirke|Kryptkirken]] genopdages

[[AGF Fodbold|AGF]] bliver 1. gang danske mestre i fodbold

1958 - 1971 [[Bernhardt Jensen]] borgmester

1965 Den første [[Aarhus Festuge|Festuge i Aarhus]]

1970 Indtil dette tidspunkt lå Aarhus inden for Ydre Ringvej

1971 - 1981 [[Orla Hyllested]] borgmester i Aarhus

1982 [[Thorkild Simonsen]] bliver borgmester

1982 [[Musikhuset]] indvies

1993 [[Åboulevarden]] lukkes for biltrafik

1995 [[Scandinavien Congress Center]] åbnes

1997 [[Flemming Knudsen]] bliver borgmester, da Thorkild Simonsen bliver indenrigsminister

2002 [[Louise Gade]] bliver borgmester.

2006 [[Nikolaj Wammen]] bliver borgmester

Hammelbanegården

2015-12-22T12:38:49Z

ElisabethJA:

'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationen samt banens administration.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.

=== Litteratur og kilder ===
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thors%C3%B8_Jernbane Wikipedia-artikel om Hammelbanen]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-22T12:36:32Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn af [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm Marselis]]. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som i 1684 blev ophøjet til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-22T12:35:42Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn af [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm Marselis]]. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som senere blev til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]

Når sneen falder over Aarhus

2015-12-21T11:24:31Z

ElisabethJA:

[[Fil:Kælkende børn, Børge Venge 1959.jpg|400px|thumb|right|Uanset om sneen er kommet til jul eller på andre tidspunkter har den altid vakt glæde hos børnene. Her er det en gruppe børn, som har taget kælken med i [[Botanisk Have]] i januar 1959.]]

Selv om det er langt fra hvert år, at det er hvid jul i Aarhus, så har aarhusianerne oplevet mange hvide julemåneder og juleaftener gennem tiderne. Det har både skabt mange glade ansigter på kælkebakken og sure miner i trafikken.

=== Hvid december ===
Gaderne og tagene i Aarhus har flere gange i løbet af 1900-tallet været dækket af sne enten juleaften eller på et andet tidspunkt i december. Temperaturen har også jævnligt ligget lavt i december gennem årene og medvirket til at give en vinterfølelse. Den koldeste december på landsplan var i 1981, hvor gennemsnitstemperaturen lå på minus 4°C. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer ned til minus 20°C natten til d. 18. december dette år, og man mente allerede på daværende tidspunkt, at december 1981 ville blive historisk på grund af de kolde temperaturer. I dagene op til havde Aarhus fået en masse sne og på grund af temperaturen blev den liggende til efter jul. Sneen fik masser af børn til at tage ud og kælke i parkerne, men resulterede også i store trafikale problemer i perioden omkring jul.

Det er også sket, at Aarhus har oplevet at have hvid jul fire år i træk. I årene 1938-41 var der i juledagene flotte hvide vinterlandskaber. Særligt i 1938 var der masser af sne, hvor snevejret startede allerede et stykke tid før jul og gav anledning til trafikproblemer og kaos op til jul. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Snerydningen blev i disse år gjort særlig besværlig af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen.

=== Sne på skinner og gader ===
Juleaften 1923 var der en stor snestorm over store dele af Danmark, som også ramte Aarhus. Aarhus Stiftstidende rapporterede om store trafikale problemer for togene denne aften og den følgende julenat. Det gjaldt både tog til og fra Aarhus, og særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov hele vejen fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri med sneploven og det kørte til Tvingstrup station, hvorfra passagererne kunne komme med et tog tilbage til Horsens.

I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul.

[[Fil:Væltende bydreng, Ib Hansen, 1955.jpg|300px|thumb|left|Det var ikke kun biler, tog og sporvogne, som blev påvirket af snevejret. Også bydrenge på cykler måtte passe på eller ende med at stå på næsen med varerne, som det skete for denne dreng i december 1955.]]

Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen.

=== Rydning af sne til debat ===
Når sneen falder skal det hurtigst muligt fjernes fra gader og fortov igen, så det er muligt at komme frem. Sådan har det været i mange år, men det har været diskuteret, hvem der havde ansvaret for at rydde byens gader og stræder.

I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ''”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.”'' Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist.

I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde.

=== Arbejdere søges til snekastning ===
[[Fil:Snekastere, Ib Rahbek-Clausen 1960.jpg|350px|thumb|right|Selv om kommunen i løbet af 1900-tallet fik indkøbt motordrevne sneplove, så blev der længe skovlet sne manuelt. Her er det i februar 1960, hvor to snekastere sørger for, at sneen kommer i havet.]]

Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i byerne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder og dermed holde øje med snekastningsarbejdet. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at ansatte folk til at udføre arbejdet, holdt øje med at det blev udført og udbetalte lønnen til de arbejdende.

Politiet havde overopsyn med både det kommunale og private snekastningsarbejde fra slutningen af 1800-tallet og frem. I 1930 valgte byrådet dog at samle al ansvar for den kommunale snekastning hos brolægningsvæsenet. Et af argumenterne for dette var netop, at brolægningsvæsenets arbejdere ofte ikke havde så meget at lave om vinteren, så det ville ære muligt at bruge den faste bemanding til snekastningsarbejdet. Fra 1930'erne og frem begyndte kommunen også at købe motoriserede snerydningsmaskiner, hvilket gradvist erstattede en stor del af den manuelle arbejdskraft.

Sneen blev ikke som i dag samlet i store bunker langs vejen eller stien, men kørt væk og oftest smidt i havet eller på udpegede pladser. Dette var et stort arbejde, som kommunen lejede de lokale vognmænd til at udføre. Der var ofte diskussion om prisen på dette arbejde, så kommunen valgte flere gange i starten af 1900-tallet at udlicitere arbejdet til den lavestbydende vognmand. I 1901 faldt valget på entreprenørerne [[Jens Nielsen]] og [[Jørgen Chr. Andersen]], da de kunne tilbyde den laveste pris. Det lød på 85 øre per læs, forudsat at kommunen sørgede for assistance ved læsningen af sne. Ellers ville det koste 1 kr. per læs, hvilket var den samme pris, som de tidligere vognmænd forlangte.

Det var ikke helt ufarligt at arbejde med snekastning. I 1929 kom en arbejder til skade under den kommunale snekastning. Han fik 69 kr. i skadeserstatning fra kommunen, men da politiets overtilsyn ansøgte samme år om at arbejderen måtte få mere i erstatning, besluttede byrådet sig for at holde det ved de 69 kr.

== Litteratur og Kilder ==
* http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2011/12/saadan-er-vinteren-nu-med-naesten-for-mange-tal/
* Folket århundrede – demokrati og velfærd. Arbejdermuseets skoletjeneste, 2001.
* Aarhus Byråds forhandlinger 1867-1930.
* Aarhus Stiftstidende 27.12.1915, 27.12.1923, 17.12.1969, 18.12.1969, 23.12.1969, 18.12.1981, 24.12.1981, 27.12.1981

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Hammelbanegården

2015-12-21T10:35:22Z

ElisabethJA:

'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationsfunktionen samt banens administration.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har Folkestedet holdt til i bygningen.

=== Litteratur og kilder ===
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thors%C3%B8_Jernbane Wikipedia-artikel om Hammelbanen]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Hammelbanegården

2015-12-21T10:33:31Z

ElisabethJA:

'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] 28 blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationsfunktionen samt banens administration.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har der

=== Litteratur og kilder ===
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thors%C3%B8_Jernbane Wikipedia-artikel om Hammelbanen]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T10:31:18Z

ElisabethJA:

Født i 1609, død i 1673.

Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under [[Christian d. 4.]]

Som betaling for sine tilgodehavender fik han flere større danske godser foræret af den danske stat, blandt andet [[Havreballegård]]. Godset blev senere omdøbt til Marselisborg gods af hans søn [[Constantin Marselis]].

Gabriel Marselis blev i 1665 adlet af Frederik d. 3.

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Gabriel_Marselis Gabriel Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-21T10:31:08Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn til [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm Marselis]]. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som senere blev til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]

Hammelbanegården

2015-12-21T10:30:28Z

ElisabethJA:

'''Hammelbanegården''' på [[Carl Blochs Gade]] blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902. Bygningen er tegnet af arkitekt Heinrich C. Wenck og skulle huse både stationsfunktionen samt banens administration.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63. Fra 1993 havde [[Bymuseet]] for Aarhus til huse i bygningen, indtil det i 2011 flyttede til [[Den Gamle By]]. Siden da har der

=== Litteratur og kilder ===
* Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.
* [http://bymuseet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=38&lang=da Bymuseets tidligere hjemmeside om bygningen]
* [https://da.wikipedia.org/wiki/Aarhus-Hammel-Thors%C3%B8_Jernbane Wikipedia-artikel om Hammelbanen]

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-21T10:23:52Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn til [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm Marselis]]. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som senere blev til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Adel & godsejere]]

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T10:21:32Z

ElisabethJA:

Født i 1609, død i 1673.

Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under [[Christian d. 4.]]

Som betaling for sine tilgodehavender fik han flere større danske godser foræret af den danske stat, blandt andet [[Havreballegård]]. Godset blev senere omdøbt til Marselisborg gods af hans søn [[Constantin Marselis]].

Gabriel Marselis blev i 1665 adlet af Frederik d. 3.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Gabriel_Marselis Gabriel Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T10:20:51Z

ElisabethJA:

Født i 1609, død i 1673.

Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under [[Christian d. 4.]]

Som betaling for sine tilgodehavender fik han flere større danske godser foræret af den danske stat, blandt andet [[Havreballegård]]. Godset blev senere omdøbt til Marselisborg gods af hans søn [[Constantin Marselis]].

Gabriel Marselis blev i 1665 adlet af Frederik d. 3.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Gabriel_Marselis Gabriel Marselis på denstoredanske.dk]

[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hammelbanegården

2015-12-21T10:18:14Z

ElisabethJA: Oprettede siden med ''''Hammelbanegården''' ved Carl Blochs Gade blev bygget i forbindelse med åbningen af Hammelbanen i 1902. Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsf...'

'''Hammelbanegården''' ved Carl Blochs Gade blev bygget i forbindelse med åbningen af [[Hammelbanen]] i 1902.

Fra starten blev løjtnant Verner-Lassen ansat som stationsforstander. I årene efter 1. verdenskrig havde banen dårlig økonomi, og i 1928 valgte man at slå stationsforstanderstillingen sammen med stillingen som driftsbestyrer for banen. Den daværende driftsbestyrer Buttenschøn fortsatte i den kombinerede stilling efter 1928. I perioder med dårlig økonomi holdt banens bestyrelse deres møder i et loftværelse i bygningen.

Hammelbanen lukkede i 1956 og efter det er banegården blevet brugt til lidt forskelligt. [[Erhvervsarkivet]] holdt til i bygningen i perioden 1957-1962/63.

=== Litteratur og kilder ===
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane gennem 40 aar. 1902-25.April-1942. Ingvart Ullerup, Aarhus Amtstidendes bogtrykkeri, 1942.

[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Erhvervsarkivet

2015-12-21T08:31:50Z

ElisabethJA:

'''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, er en del af Statens Arkiver. Arkivet har til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus.

Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger.

[[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]]
=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker ===
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave.

Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet.

Universitetet og Aarhus Kommune så med det samme betydningen og ydede ideen al mulig støtte. Byen var fattig på videninstitutioner, og jeg tror også, at den lidt rebelske opfattelse af, hvad der var vigtigt i historien, passede til byens selvforståelse. Professoren [[Albert Olsen]], der var universitetets første historiker, foreslog i 1942 ligefrem, at man nedlagde landsarkiverne i Aabenraa og Viborg for at samle kræfterne om et nyt arkiv i Aarhus.
Rigsarkivet havde måttet melde pas på opgaven. Tiden – især i 1950’erne – var præget af store forandringer af dansk erhvervsliv. Gamle virksomheder lukkede eller slog sig sammen, og mange forlod de gamle anlæg i bymidterne og flyttede ud til forstæderne, og så var det nærliggende at skille sig af med de gamle arkiver. Fantastiske samlinger blev reddet af Erhvervsarkivet, og protokoller og dokumenter fra købmandsgårde, handelshuse og fabrikker tilbage fra 1700-tallet fandt vej til hylderne.

Der var behov for yderligere plads, og i 1962/63 kunne Erhvervsarkivet overtage [[Statsbiblioteket]]s bygning på [[Vester Allé 12]], Hack Kampmanns eventyrlige mesterværk. Men huset var statsejet, og derfor skulle arkivet også overgå til staten for at komme i betragtning som bruger. En særlig arkivlov banede vejen. I øvrigt lod byens nye borgmester, [[Bernhardt Jensen]], sig indvælge i bestyrelsen. Kommunen udvidede hele tiden samarbejdet, og fra disse år stammer aftalen om, at Erhvervsarkivet fik overdraget kommunens arkiv.

=== By og arkiv ===
Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.

Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.

I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.
Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet.

=== Farvel til Erhvervsarkivet ===
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg

2015-12-21T08:30:19Z

ElisabethJA: Stillads på læsesalen på Erhvervsarkivet i forbindelse med udskiftning af pærer og vedligeholdelse af lysekronerne. Ib Rahbek-Clausen, 16.3.1964. Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet, leveret af Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Stillads på læsesalen på Erhvervsarkivet i forbindelse med udskiftning af pærer og vedligeholdelse af lysekronerne.

[[Ib Rahbek-Clausen]], 16.3.1964. [[Århus Stiftstidende]]s billedsamling, [[Erhvervsarkivet]], leveret af [[Aarhus Stadsarkiv]].
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Erhvervsarkivet

2015-12-21T08:14:09Z

ElisabethJA:

'''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, er en del af Statens Arkiver. Arkivet har til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus.

Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger.

=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker ===
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave.

Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet.

Universitetet og Aarhus Kommune så med det samme betydningen og ydede ideen al mulig støtte. Byen var fattig på videninstitutioner, og jeg tror også, at den lidt rebelske opfattelse af, hvad der var vigtigt i historien, passede til byens selvforståelse. Professoren [[Albert Olsen]], der var universitetets første historiker, foreslog i 1942 ligefrem, at man nedlagde landsarkiverne i Aabenraa og Viborg for at samle kræfterne om et nyt arkiv i Aarhus.
Rigsarkivet havde måttet melde pas på opgaven. Tiden – især i 1950’erne – var præget af store forandringer af dansk erhvervsliv. Gamle virksomheder lukkede eller slog sig sammen, og mange forlod de gamle anlæg i bymidterne og flyttede ud til forstæderne, og så var det nærliggende at skille sig af med de gamle arkiver. Fantastiske samlinger blev reddet af Erhvervsarkivet, og protokoller og dokumenter fra købmandsgårde, handelshuse og fabrikker tilbage fra 1700-tallet fandt vej til hylderne.

Der var behov for yderligere plads, og i 1962/63 kunne Erhvervsarkivet overtage [[Statsbiblioteket]]s bygning på [[Vester Allé 12]], Hack Kampmanns eventyrlige mesterværk. Men huset var statsejet, og derfor skulle arkivet også overgå til staten for at komme i betragtning som bruger. En særlig arkivlov banede vejen. I øvrigt lod byens nye borgmester, [[Bernhardt Jensen]], sig indvælge i bestyrelsen. Kommunen udvidede hele tiden samarbejdet, og fra disse år stammer aftalen om, at Erhvervsarkivet fik overdraget kommunens arkiv.

=== By og arkiv ===
Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.

Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.

I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.
Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet.

=== Farvel til Erhvervsarkivet ===
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Erhvervsarkivet

2015-12-21T08:13:38Z

ElisabethJA:

'''Erhvervsarkivet''', Statens Erhvervshistoriske Arkiv, er en del af Statens Arkiver. Arkivet har til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus.

Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger.

Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave.

=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker ===
Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet.

Universitetet og Aarhus Kommune så med det samme betydningen og ydede ideen al mulig støtte. Byen var fattig på videninstitutioner, og jeg tror også, at den lidt rebelske opfattelse af, hvad der var vigtigt i historien, passede til byens selvforståelse. Professoren [[Albert Olsen]], der var universitetets første historiker, foreslog i 1942 ligefrem, at man nedlagde landsarkiverne i Aabenraa og Viborg for at samle kræfterne om et nyt arkiv i Aarhus.
Rigsarkivet havde måttet melde pas på opgaven. Tiden – især i 1950’erne – var præget af store forandringer af dansk erhvervsliv. Gamle virksomheder lukkede eller slog sig sammen, og mange forlod de gamle anlæg i bymidterne og flyttede ud til forstæderne, og så var det nærliggende at skille sig af med de gamle arkiver. Fantastiske samlinger blev reddet af Erhvervsarkivet, og protokoller og dokumenter fra købmandsgårde, handelshuse og fabrikker tilbage fra 1700-tallet fandt vej til hylderne.

Der var behov for yderligere plads, og i 1962/63 kunne Erhvervsarkivet overtage [[Statsbiblioteket]]s bygning på [[Vester Allé 12]], Hack Kampmanns eventyrlige mesterværk. Men huset var statsejet, og derfor skulle arkivet også overgå til staten for at komme i betragtning som bruger. En særlig arkivlov banede vejen. I øvrigt lod byens nye borgmester, [[Bernhardt Jensen]], sig indvælge i bestyrelsen. Kommunen udvidede hele tiden samarbejdet, og fra disse år stammer aftalen om, at Erhvervsarkivet fik overdraget kommunens arkiv.

=== By og arkiv ===
Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.

Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder [[Vagn Dybdahl]] vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.

I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.
Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet.

=== Farvel til Erhvervsarkivet ===
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T07:36:32Z

ElisabethJA:

Født i 1609, død i 1673.

Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under [[Christian d. 4.]]

Som betaling for sine tilgodehavender fik han flere større danske godser foræret af den danske stat, blandt andet [[Havreballegård]]. Godset blev senere omdøbt til Marselisborg gods af hans søn [[Constantin Marselis]].

Gabriel Marselis blev i 1665 adlet af Frederik d. 3.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/K%C3%B8bmand/Gabriel_Marselis Gabriel Marselis på denstoredanske.dk]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-21T07:34:23Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn til [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm Marselis]]. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som senere blev til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-21T07:34:05Z

ElisabethJA:

Født i 1647, død i 1699.

Søn til [[Gabriel Marselis]] og bror til [[Vilhelm]] Marselis. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte sig begge i landet derefter. Constantin arvede [[Havreballegård]], som senere blev til et baroni og han selv baron. I samme forbindelse omdøbte han stedet til Marselisborg gods.

Constantin var i flere år kammerjunker til Frederik d. 3.

Han døde barnløs og Marselisborg gods blev overdraget til en anden ejer.

== Litteratur og kilder ==
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Baron/Constantin_Marselis Constantin Marselis på denstoredanske.dk]

Constantin Marselis (1647-1699)

2015-12-21T07:33:55Z

ElisabethJA: Oprettede siden med 'Født i 1647, død i 1699. Søn til Gabriel Marselis og bror til Vilhelm Marselis. De to brødre arvede faderens mange godser i Danmark efter dennes død og bosatte...'

Vilhelmsborg

2015-12-21T07:27:53Z

ElisabethJA:

[[Fil:Vilhelmsborg ca. 1910.jpg|450px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]

===Skumstrup===
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar. På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.

Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.

===Marselisslægten overtager===
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.

Da den gæld skulle betales, overdrog kongen i 1660'erne de fire herregårde [[Moesgård]], [[Havreballegård]], [[Stadsgård]] og [[Skumstrupgård]] til [[Gabriel Marselis]].

I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.

===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.

[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|350px|thumb|left|På billedet ses [[Århus Rideklub]]s årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]

Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg]].

Det var først med Ove Güldencrones overtagelse af godset, at det blev det egentlige hjemsted for slægten. På dette tidspunkt var hovedbygningen imidlertid så utidssvarende, at han i første omgang måtte flytte ind i den tilhørende forvalterbolig, indtil han i 1842-44 fik opført den nuværende hovedbygning. Det blev en toetagers bygning i klassicistisk stil med høj sokkel, der sammen med tilhørende avlsbygninger omkransede en gårdsplads. Der blev desuden anlagt en park i engelskromantisk stil. Gårdens avlsbygninger brændte dog ned i 1855, hvorefter man valgte at opføre en avlsgård adskilt fra hovedbygningen. I forbindelse hermed blev der også etableret et mejeri på stedet.

På den ene side af den gamle gårdsplads udgravede man i 1990’erne resterne af et fundament til en ældre hovedbygning, opført omkring 1600, og dennes ydre mure er i dag markeret af hække.

===Prominente besøg===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr han skrev desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.

===I dag===
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renovationer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]

Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].

Herefter diskuteredes det i [[Aarhus Byråd|byrådet]] og lokalpressen, hvad stedet skulle benyttes til. Allerede midt i halvfjerdserne var et af forslagene, at indrette et hestesportscenter, men området var også i spil som hjemsted for en ny golfbane. Der var nemlig ret bred enighed i byrådet om, at de eksisterende ni huller ved Mollerup ikke var tilstrækkelige.

I stedet for Vilhelmsborg blev det dog et område vest for Moesgård - som Aarhus Amt havde erhvervet i 1960 - der blev udlagt som golfbane. Vejen var nu banet for at Det Nationale Hestesportscenter på Vilhelmsborg kunne åbne i 1989. I forbindelse hermed blev der vest for gården blandt andet opført flere ridehaller. Godsets jordtilliggender er bortforpagtet, og benyttes primært til korn-, frugt- og frøavl, men den tilstødende skov og park er i dag åben for offentligheden.

Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.

===Se også===
*[[Marselis slægten]]

==Litteratur og kilder==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]
*Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976

==Henvisninger==
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]

[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T07:25:34Z

ElisabethJA:

Gabriel Marselis (1609-1673)

2015-12-21T07:25:22Z

ElisabethJA: Oprettede siden med 'Født i 1609, død i 1673. Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under Christian d. 4.. Som betaling for sine tilgodehave...'

Født i 1609, død i 1673.

Hollandsk storkøbmand, som var leverandør til den danske flåde og det danske hof under [[Christian d. 4.]].

Som betaling for sine tilgodehavender fik han flere større danske godser foræret af den danske stat, blandt andet [[Havreballegård]]. Godset blev senere omdøbt til Marselisborg gods af hans søn [[Constantin Marselis]].

Gabriel Marselis blev i 1665 adlet af Frederik d. 3.

Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)

2015-12-21T07:17:13Z

ElisabethJA:

[[Fil:Gyldenkrone, maleri L. Lønberg.jpg|thumb|right|350px|Christian Frederik Gyldencrone til [[Vilhelmsborg]], stiftamtmand 1780-84 med familie efter maleri af L. Lønberg på Vilhelmsborg]]

Lensbaron '''Christian Frederik Gyldencrone'''

Født 3. juli 1741 i Rethwisch, Schleswig-Holstein, Tyskland - død 10. november 1788 på [[Moesgård]], [[Mårslet]] Ning Herred, Aarhus

===Familie===
* Søn af lensbaron [[Mathias Gyldenkrone]] - født 2 marts 1703 på [[Vilhelmsborg]], Mårslet (Ning H., Aarhus) - død 13 oktober 1753 og hustru Friderica Hedvig Albertine baronesse von Goertz - født 11 september 1704 - død 23 december 1779 i Hamburg, Schleswig-Holstein, Tyskland.

* Far til lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]

* Gift med Marie Salome von Gambs - født 1745 i Strassburg, Alsace, France - død 7 marts 1822 i Aarhus.

===Karriere===
Stiftamtmand over [[Aarhus Stift]] og Amtmand over [[Havreballegård]] og Stjernholm Amter, Gehejmeraad.
Han gjorde gennem hofgunst en hurtig karriere, blev i Struenseetiden gesandt i Stockholm, derpå stiftamtmand i Aarhus (1781 - 84) og tilsidst i fire år gesandt ved kejserhoffet i Wien. Som ung havde han opholdt sig ved hoffet i Versailles og havde der fået smag for et forfinet og kostbart liv; da han tilmed ikke forstod at få sine indtægter til at holde trit med udgifterne, måtte det ende med forskrækkelse. Ved hans død var hans bo insolvent og både baroniet og de to gårde stærkt behæftede. Gesandtens navn er knyttet til Moesgaard, da det er ham, der i årene 1780-84 har ladet den nuværende hovedbygning opføre

===Henvisninger===
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I1114&tree=ks Skeel & Kannegaard Genealogy]

[[Kategori: Adel & godsejere]]
[[Kategori: Personer]]

Når sneen falder over Aarhus

2015-12-18T07:12:28Z

ElisabethJA:

[[Fil:Kælkende børn, Børge Venge 1959.jpg|400px|thumb|right|Uanset om sneen er kommet til jul eller på andre tidspunkter har den altid vakt glæde hos børnene. Her er det en gruppe børn, som har taget kælken med i [[Botanisk Have]] i januar 1959.]]

Selv om det er langt fra hvert år, at det er hvid jul i Aarhus, så har aarhusianerne oplevet mange hvide julemåneder og juleaftener gennem tiderne. Det har både skabt mange glade ansigter på kælkebakken og sure miner i trafikken.

=== Hvid december ===
Gaderne og tagene i Aarhus har flere gange i løbet af 1900-tallet været dækket af sne enten juleaften eller på et andet tidspunkt i december. Temperaturen har også jævnligt ligget lavt i december gennem årene og medvirket til at give en vinterfølelse. Den koldeste december på landsplan var ifølge [[DMI]] i 1981, hvor gennemsnitstemperaturen lå på minus 4°C. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer ned til minus 20°C natten til d. 18. december dette år, og man mente allerede på daværende tidspunkt, at december 1981 ville blive historisk på grund af de kolde temperaturer. I dagene op til havde Aarhus fået en masse sne og på grund af temperaturen blev den liggende til efter jul. Sneen fik masser af børn til at tage ud og kælke i parkerne, men resulterede også i store trafikale problemer i perioden omkring jul.

Det er også sket, at Aarhus har oplevet at have hvid jul fire år i træk. I årene 1938-41 var der i juledagene flotte hvide vinterlandskaber. Særligt i 1938 var der masser af sne, hvor snevejret startede allerede et stykke tid før jul og gav anledning til trafikproblemer og kaos op til jul. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Snerydningen blev i disse år gjort særlig besværlig af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen.

=== Sne på skinner og gader ===
Juleaften 1923 var der en stor snestorm over store dele af Danmark, som også ramte Aarhus. Aarhus Stiftstidende rapporterede om store trafikale problemer for togene denne aften og den følgende julenat. Det gjaldt både tog til og fra Aarhus, og særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov hele vejen fra Aarhus til Tvingstrup nord for Horsens juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri med sneploven og det kørte til Tvingstrup station, hvorfra passagererne kunne komme med et tog tilbage til Horsens.

I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul.

[[Fil:Væltende bydreng, Ib Hansen, 1955.jpg|300px|thumb|left|Det var ikke kun biler, tog og sporvogne, som blev påvirket af snevejret. Også bydrenge på cykler måtte passe på eller ende med at stå på næsen med varerne, som det skete for denne dreng i december 1955.]]

Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen.

=== Rydning af sne til debat ===
Når sneen falder skal det hurtigst muligt fjernes fra gader og fortov igen, så det er muligt at komme frem. Sådan har det været i mange år, men det har været diskuteret, hvem der havde ansvaret for at rydde byens gader og stræder.

I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ''”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.”'' Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist.

I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde.

=== Arbejdere søges til snekastning ===
[[Fil:Snekastere, Ib Rahbek-Clausen 1960.jpg|350px|thumb|right|Selv om kommunen i løbet af 1900-tallet fik indkøbt motordrevne sneplove, så blev der længe skovlet sne manuelt. Her er det i februar 1960, hvor to snekastere sørger for, at sneen kommer i havet.]]

Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i byerne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder og dermed holde øje med snekastningsarbejdet. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at ansatte folk til at udføre arbejdet, holdt øje med at det blev udført og udbetalte lønnen til de arbejdende.

Politiet havde overopsyn med både det kommunale og private snekastningsarbejde fra slutningen af 1800-tallet og frem. I 1930 valgte byrådet dog at samle al ansvar for den kommunale snekastning hos brolægningsvæsenet. Et af argumenterne for dette var netop, at brolægningsvæsenets arbejdere ofte ikke havde så meget at lave om vinteren, så det ville ære muligt at bruge den faste bemanding til snekastningsarbejdet. Fra 1930'erne og frem begyndte kommunen også at købe motoriserede snerydningsmaskiner, hvilket gradvist erstattede en stor del af den manuelle arbejdskraft.

Sneen blev ikke som i dag samlet i store bunker langs vejen eller stien, men kørt væk og oftest smidt i havet eller på udpegede pladser. Dette var et stort arbejde, som kommunen lejede de lokale vognmænd til at udføre. Der var ofte diskussion om prisen på dette arbejde, så kommunen valgte flere gange i starten af 1900-tallet at udlicitere arbejdet til den lavestbydende vognmand. I 1901 faldt valget på entreprenørerne [[Jens Nielsen]] og [[Jørgen Chr. Andersen]], da de kunne tilbyde den laveste pris. Det lød på 85 øre per læs, forudsat at kommunen sørgede for assistance ved læsningen af sne. Ellers ville det koste 1 kr. per læs, hvilket var den samme pris, som de tidligere vognmænd forlangte.

Det var ikke helt ufarligt at arbejde med snekastning. I 1929 kom en arbejder til skade under den kommunale snekastning. Han fik 69 kr. i skadeserstatning fra kommunen, men da politiets overtilsyn ansøgte samme år om at arbejderen måtte få mere i erstatning, besluttede byrådet sig for at holde det ved de 69 kr.

== Litteratur og Kilder ==
* http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2011/12/saadan-er-vinteren-nu-med-naesten-for-mange-tal/
* Folket århundrede – demokrati og velfærd. Arbejdermuseets skoletjeneste, 2001.
* Aarhus Byråds forhandlinger 1867-1930.
* Aarhus Stiftstidende 27.12.1915, 27.12.1923, 17.12.1969, 18.12.1969, 23.12.1969, 18.12.1981, 24.12.1981, 27.12.1981

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Når sneen falder over Aarhus

2015-12-18T07:12:03Z

ElisabethJA:

[[Fil:Kælkende børn, Børge Venge 1959.jpg|400px|thumb|right|Uanset om sneen er kommet til jul eller på andre tidspunkter har den altid vakt glæde hos børnene. Her er det en gruppe børn, som har taget kælken med i [[Botanisk Have]] i januar 1959.]]

Selv om det er langt fra hvert år, at det er hvid jul i Aarhus, så har aarhusianerne oplevet mange hvide julemåneder og juleaftener gennem tiderne. Det har både skabt mange glade ansigter på kælkebakken og sure miner i trafikken.

=== Hvid december ===
Gaderne og tagene i Aarhus har flere gange i løbet af 1900-tallet været dækket af sne enten juleaften eller på et andet tidspunkt i december. Temperaturen har også jævnligt ligget lavt i december gennem årene og medvirket til at give en vinterfølelse. Den koldeste december på landsplan var ifølge [[DMI]] i 1981, hvor gennemsnitstemperaturen lå på minus 4°C. I Aarhusområdet blev der målt temperaturer ned til minus 20°C natten til d. 18. december dette år, og man mente allerede på daværende tidspunkt, at december 1981 ville blive historisk på grund af de kolde temperaturer. I dagene op til havde Aarhus fået en masse sne og på grund af temperaturen blev den liggende til efter jul. Sneen fik masser af børn til at tage ud og kælke i parkerne, men resulterede også i store trafikale problemer i perioden omkring jul.

Det er også sket, at Aarhus har oplevet at have hvid jul fire år i træk. I årene 1938-41 var der i juledagene flotte hvide vinterlandskaber. Særligt i 1938 var der masser af sne, hvor snevejret startede allerede et stykke tid før jul og gav anledning til trafikproblemer og kaos op til jul. I flere af vintrene under den tyske besættelse var der desuden lange perioder med kulde og sne. Snerydningen blev i disse år gjort særlig besværlig af, at motordrevne sneplove var forbudte på grund af benzinrationeringen.

=== Sne på skinner og gader ===
Juleaften 1923 var der en stor snestorm over store dele af Danmark, som også ramte Aarhus. Aarhus Stiftstidende rapporterede om store trafikale problemer for togene denne aften og den følgende julenat. Det gjaldt både tog til og fra Aarhus, og særligt vakte det opsigt, at man måtte sende en sneplov hele vejen fra Aarhus til [[Tvingstrup]] nord for [[Horsens]] juledagsmorgen for at befri et tog fra Fredericia. Det lykkedes at få toget fri med sneploven og det kørte til Tvingstrup station, hvorfra passagererne kunne komme med et tog tilbage til Horsens.

I midten af december 1969 blev mange veje i Aarhus og omegn lukkede på grund af et kraftigt snevejr, som varede mere end halvandet døgn. Falck blev nødt til at indkalde ekstra personale for at kunne hjælpe alle de bilister, som sad fast i trafikken. Sneen blev liggende og nogle få dage senere blæste det op. Snefygningen dækkede veje og skinner til igen og gjorde det besværligt for alle trafikanter, som ville rejse hjem til jul.

[[Fil:Væltende bydreng, Ib Hansen, 1955.jpg|300px|thumb|left|Det var ikke kun biler, tog og sporvogne, som blev påvirket af snevejret. Også bydrenge på cykler måtte passe på eller ende med at stå på næsen med varerne, som det skete for denne dreng i december 1955.]]

Juleaftensdag 1915 var der snestorm, som blev beskrevet som ''”[d]et ublide Vejr”'' i Aarhus Stiftstidende få dage senere. Mange aarhusianske husmødre trodsede vejret og gik ud for at foretage sine sidste juleindkøb, og vejret påvirkede kun i mindre grad handelen denne dag. 'Ublid' dækkede dengang over lidt barskere forhold end det gør i dag, men alligevel må man beundre journalisterne og husmødrenes afslappede forhold til en snestorm, som kom i vejen for julen.

=== Rydning af sne til debat ===
Når sneen falder skal det hurtigst muligt fjernes fra gader og fortov igen, så det er muligt at komme frem. Sådan har det været i mange år, men det har været diskuteret, hvem der havde ansvaret for at rydde byens gader og stræder.

I 1800-tallet havde kommunen ansvaret for den såkaldte snekastning af de offentlige pladser og torve samt vejene udenfor byen. Grundejerne havde ansvaret for at rydde fortove og veje ved sine bygninger, men denne ordning forsøgte grundejerforeningerne i flere omgange at få ændret. Dette skete blandt andet i 1893, hvor [[Aarhus Grundejerforening]] skrev et andragende til byrådet. Deres argument for at overdrage ansvaret for rydningen af gaderne til kommunen lød således: ''”At Sneen hurtig bliver ført bort, er jo en Foranstaltning til Gavn for alle Byens Indbyggere uden Forskjel, og det forekommer os derfor at være en Uretfærdighed, naar man paalægger en enkelt Klasse, Byens Grundejere, Arbejdet og Bekostningen med at udføre denne Foranstaltning.”'' Aarhus Grundejerforening mente, at kommunen skulle påtage sig ansvaret, ligesom det var normen i flere andre større købstæder. Byrådet svarede dog, at det ikke kunne lade sig gøre, da omkostningerne for kommunal snerydning ville være for stor. Samtidig mente de, at sneen hurtigere blev ryddet væk, hvis grundejerne havde ansvaret. Det ville skabe for mange problemer for kommunen at påtage sig ansvaret og udgifterne, så grundejerforeningens andragende blev afvist.

I december 1929 forsøgte grundejerne igen, denne gang med [[Frederiksbjerg]] Grundejerforening i spidsen. Det førte til en længere diskussion i byrådet, hvor det økonomiske aspekt igen var i centrum. Flertallet mente stadig, at snerydningen ville blive for dyr for kommunen, da det i regnskabsåret 1928-29 havde kostet 114.000 kr. at rydde bare de pladser og gader, som kommunen i forvejen havde ansvaret for. Et forslag på at lade udgiften for snerydningen blive betalt ved at lægge lidt oveni grundskylden blev afvist, og det samme blev grundejerforeningernes andragende. Efterhånden overtog kommunen ansvaret for en større del af snerydningen og i dag er det som bekendt kun fortovet og private veje, som grundejerne har ansvar for at rydde.

=== Arbejdere søges til snekastning ===
[[Fil:Snekastere, Ib Rahbek-Clausen 1960.jpg|350px|thumb|right|Selv om kommunen i løbet af 1900-tallet fik indkøbt motordrevne sneplove, så blev der længe skovlet sne manuelt. Her er det i februar 1960, hvor to snekastere sørger for, at sneen kommer i havet.]]

Kommunen brugte løst ansatte arbejdere til at udføre den kommunale snekastning. De blev hyret på timebasis og skulle selv medbringe redskaber til at udføre arbejdet. I 1909 var lønnen for at arbejde som snekaster 43 øre i timen. Til sammenligning fik en ufaglært arbejder i byerne 3,33 kr. for en dags arbejde i 1901. Byrådet udpegede et par af byens borgere til at være snefogeder og dermed holde øje med snekastningsarbejdet. Snefogederne fik et mindre vederlag mod at de sørgede for at ansatte folk til at udføre arbejdet, holdt øje med at det blev udført og udbetalte lønnen til de arbejdende.

Politiet havde overopsyn med både det kommunale og private snekastningsarbejde fra slutningen af 1800-tallet og frem. I 1930 valgte byrådet dog at samle al ansvar for den kommunale snekastning hos brolægningsvæsenet. Et af argumenterne for dette var netop, at brolægningsvæsenets arbejdere ofte ikke havde så meget at lave om vinteren, så det ville ære muligt at bruge den faste bemanding til snekastningsarbejdet. Fra 1930'erne og frem begyndte kommunen også at købe motoriserede snerydningsmaskiner, hvilket gradvist erstattede en stor del af den manuelle arbejdskraft.

Sneen blev ikke som i dag samlet i store bunker langs vejen eller stien, men kørt væk og oftest smidt i havet eller på udpegede pladser. Dette var et stort arbejde, som kommunen lejede de lokale vognmænd til at udføre. Der var ofte diskussion om prisen på dette arbejde, så kommunen valgte flere gange i starten af 1900-tallet at udlicitere arbejdet til den lavestbydende vognmand. I 1901 faldt valget på entreprenørerne [[Jens Nielsen]] og [[Jørgen Chr. Andersen]], da de kunne tilbyde den laveste pris. Det lød på 85 øre per læs, forudsat at kommunen sørgede for assistance ved læsningen af sne. Ellers ville det koste 1 kr. per læs, hvilket var den samme pris, som de tidligere vognmænd forlangte.

Det var ikke helt ufarligt at arbejde med snekastning. I 1929 kom en arbejder til skade under den kommunale snekastning. Han fik 69 kr. i skadeserstatning fra kommunen, men da politiets overtilsyn ansøgte samme år om at arbejderen måtte få mere i erstatning, besluttede byrådet sig for at holde det ved de 69 kr.

== Litteratur og Kilder ==
* http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2011/12/saadan-er-vinteren-nu-med-naesten-for-mange-tal/
* Folket århundrede – demokrati og velfærd. Arbejdermuseets skoletjeneste, 2001.
* Aarhus Byråds forhandlinger 1867-1930.
* Aarhus Stiftstidende 27.12.1915, 27.12.1923, 17.12.1969, 18.12.1969, 23.12.1969, 18.12.1981, 24.12.1981, 27.12.1981

[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Trafik & transport]]

Henrik Ernst Grossmann (1732-1811)

2015-12-17T13:06:32Z

ElisabethJA:

Henrik Ernst Grossmann blev født i 1732 og var kantor ved [[Aarhus Domkirke]] fra 1760. Han underviste discipline fra [[Aarhus Katedralskole]] og skrev selv musik. Han var desuden en flittig gæst hos [[Frederik Danneskiold-Samsøe]] i dennes gård på [[Vestergade 11]], hvor han jævnligt opførte stykker til koncerter.

Henrik Ernst Grossmann døde i 1811. På dette tidspunkt havde han været lam i 20 år og blind i 22 år, men alligevel forsøgt at holde sig aktiv og skrevet musik frem til 1801.

== Litteratur og Kilder ==
Århus - Byens Historie bd. 2, 1720-1870. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.

[[Kategori: Kulturpersoner]]
[[Kategori: 1660-1814]]

Vor Frue Kloster

2015-12-17T11:13:26Z

ElisabethJA:

Omkring år 1230 overdrager biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønsker at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende tohundrede år udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.

Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.

=== Hospital og spinderi ===
Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af Christian d. 3. i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til cirka 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til.

Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle bare give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig og fokus lå på at de skulle blive raske kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet.

De fattige på hospitalet skulle også arbejde for føden, da man ikke mente, at det hjalp dem til et bedre liv at bare få hjælpen forærende. Arbejdet lå i at spinde, sy eller strikke, afhængig af hvad man havde kræfter til. Omkring år 1790 blev der oprettet en spindeskole for tiggende børn i den vestlige fløj, hvor arbejdet blev kombineret med skolegang i en lille skolestue oprettet til formålet i samme bygning. Skolen blev i 1803 omdannet til en egentlig arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik.

=== Fattigvæsen og ombygning ===
Omkring år 1800 var der plads til 32 personer i hospitalet og op til 50 børn i spindeskolen. Behovet for plads var dog større og i 1820 fik man inddraget en større del af af klosterbygningerne til fattigvæsenet og stedet blev til Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Nu var der plads til 100 fattige, som kunne bo og arbejde der og 16-20 syge i sygehuset.

Arbejdet var fortsat hårdt og bestod af især spinderi og væveri. På en officiel besigtigelse i 1818 erklærede embedsmanden O. J. Rawert, at stedet var det værste af alle de sygehuse og hospitaler, som han havde set på sin rundrejse i Danmark. Der blev foretaget mindre forbedringer i 1820'erne, men ellers fungerede anstalten på samme vis indtil man flyttede over i [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]]. Sidenhen er bygningen blevet brugt som ældreboliger under stiftelsen Vor Frue Kloster i Aarhus.

I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.

== Litteratur og Kilder ==
* Århus – Byens Historie bd. 1 (-1720) og bd. 2 (1720-1870). Red. Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg, 1995-1996.
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]

[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Vor Frue Kloster

2015-12-17T11:08:44Z

ElisabethJA: /* Litteratur og Kilder */

Omkring år 1230 overdrager biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønsker at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende to århundrede udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.

Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.

=== Hospital og spinderi ===
Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af Christian d. 3. i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til cirka 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til.

Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle bare give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig og fokus lå på at de skulle blive raske kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet.

De fattige på hospitalet skulle også arbejde for føden, da man ikke mente, at det hjalp dem til et bedre liv at bare få hjælpen forærende. Arbejdet lå i at spinde, sy eller strikke, afhængig af hvad man havde kræfter til. Omkring år 1790 blev der oprettet en spindeskole for tiggende børn i den vestlige fløj, hvor arbejdet blev kombineret med skolegang i en lille skolestue oprettet til formålet i samme bygning. Skolen blev i 1803 omdannet til en egentlig arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik.

=== Fattigvæsen og ombygning ===
Omkring år 1800 var der plads til 32 personer i hospitalet og op til 50 børn i spindeskolen. Behovet for plads var dog større og i 1820 fik man inddraget en større del af af klosterbygningerne til fattigvæsenet og stedet blev til Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Nu var der plads til 100 fattige, som kunne bo og arbejde der og 16-20 syge i sygehuset.

Arbejdet var fortsat hårdt og bestod af især spinderi og væveri. På en officiel besigtigelse i 1818 erklærede embedsmanden O. J. Rawert, at stedet var det værste af alle de sygehuse og hospitaler, som han havde set på sin rundrejse i Danmark. Der blev foretaget mindre forbedringer i 1820'erne, men ellers fungerede anstalten på samme vis indtil man flyttede over i [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]]. Sidenhen er bygningen blevet brugt som ældreboliger under stiftelsen Vor Frue Kloster i Aarhus.

I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.

== Litteratur og Kilder ==
* Århus – Byens Historie bd. 1 (-1720) og bd. 2 (1720-1870). Red. Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg, 1995-1996.
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]

[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

Vor Frue Kloster

2015-12-17T11:08:20Z

ElisabethJA:

Omkring år 1230 overdrager biskoppen den tidligere domkirke [[Skt. Nicolai Domkirke]] til dominikanerordenen, som ønsker at oprette et kloster i byen. De rev kirken ned og byggede en ny, i dag [[Vor Frue Kirke]], og i løbet af de følgende to århundrede udbyggede de klosteret med tre fløje. I dag ved vi praktisk talt intet om hvordan klosteret har set ud indvendigt i middelalderen, da man efter reformationen valgte at fjerne alle indvendige mure. Der er dog bevaret nogle flotte kalkmalerier i den vestlige fløj, som menes at være fra reformationsperioden eller lige før.

Dominikanerne var en tiggermunkeorden, som hjalp de fattige og syge og de var derfor populære, også i Aarhus. Klosteret modtog en del gaver og ydede stor hjælp til de personer, som henvendte sig til munkene. Disse måtte dog forlade klosteret i 1530 i optakten til reformationen, hvor mange katolske munke- og nonneordener blev tvunget til at forlade landet.

=== Hospital og spinderi ===
Efter reformationen blev klosteret overdraget til byen af Christian d. 3. i 1541, dog med den forordning, at bygningerne skulle bruges som hospital i byen. I den forbindelse valgte man som nævnt at rive de fleste af de indvendige mure ned, så der var plads til bygningernes nye formål: At give ophold til fattige, ældre og syge. I 1620 var der plads til cirka 60 fattiglemmer i det gamle kloster. Efterhånden skulle hospitalet også huse sindssyge i dårekister, som var tremmebure lavet af træ. Omkring år 1800 var hospitalet det sted, hvor man husede de allerfattigste og så mange af byens sindssyge, som der var plads til.

Selv om hospitalet fik tilført en del indtægter i form af andele af tiende i 1500-tallet, så havde de svært ved at klare sig økonomisk. Det skal siges, at hospitaler på dette tidspunkt ikke havde til formål at forsøge at helbrede de syge – de skulle bare give dem ophold og føde. Et sted, hvor syge kunne opholde sig og fokus lå på at de skulle blive raske kom først med de egentlige sygehuse i slutningen af 1700-tallet.

De fattige på hospitalet skulle også arbejde for føden, da man ikke mente, at det hjalp dem til et bedre liv at bare få hjælpen forærende. Arbejdet lå i at spinde, sy eller strikke, afhængig af hvad man havde kræfter til. Omkring år 1790 blev der oprettet en spindeskole for tiggende børn i den vestlige fløj, hvor arbejdet blev kombineret med skolegang i en lille skolestue oprettet til formålet i samme bygning. Skolen blev i 1803 omdannet til en egentlig arbejdsanstalt med både spinderi og klædefabrik.

=== Fattigvæsen og ombygning ===
Omkring år 1800 var der plads til 32 personer i hospitalet og op til 50 børn i spindeskolen. Behovet for plads var dog større og i 1820 fik man inddraget en større del af af klosterbygningerne til fattigvæsenet og stedet blev til Arbejds- og Forsørgelsesanstalt. Nu var der plads til 100 fattige, som kunne bo og arbejde der og 16-20 syge i sygehuset.

Arbejdet var fortsat hårdt og bestod af især spinderi og væveri. På en officiel besigtigelse i 1818 erklærede embedsmanden O. J. Rawert, at stedet var det værste af alle de sygehuse og hospitaler, som han havde set på sin rundrejse i Danmark. Der blev foretaget mindre forbedringer i 1820'erne, men ellers fungerede anstalten på samme vis indtil man flyttede over i [[Fattiggården]] på [[Vester Allé]]. Sidenhen er bygningen blevet brugt som ældreboliger under stiftelsen Vor Frue Kloster i Aarhus.

I årene 1877-79 blev klosterbygningerne bygget om og sat i stand. Hele østfløjen og det meste af nordfløjen blev revet ned og der blev bygget nye bygninger på samme sted. I samme forbindelse blev hospitalets kapel i østfløjen flyttet til vestfløjen. Salen bliver i dag brugt som kirke og kaldes Vor Frue klosters kirke.

== Litteratur og Kilder ==
* Århus – Byens Historie bd. 1 (-1720) og bd. 2 (1720-1870). Red. Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg, 1995.
* Århus gennem tiderne, bd. 1 og 2. Red. Jens Clausen et al. Nyt Nordisk Forlag, 1939-1940.
* [http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vor-frue-kirke-og-kloster/ danmarkshistorien.dk's artikel om Vor Frue Kirke og Kloster]

[[Kategori: Indtil 1536]]
[[Kategori: 1536-1660]]
[[Kategori: 1660-1814]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]