AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Vestergade 58

2024-01-30T14:56:50Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig (1964-)]], [[TV-2]] og [[Henning Stærk]]. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-30T14:55:37Z

Dannbj: /* Nye kulturelle strømninger */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig (1964-)]], [[TV-2]] og [[Henning Stærk]]. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-30T14:53:25Z

Dannbj: /* Nye kulturelle strømninger */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig (1964-)]], [[TV2]] og [[Henning Stærk]]. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-30T14:52:37Z

Dannbj: /* Nye kulturelle strømninger */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det jazzhuset [[Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne Trinbrædtet, [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], [[TV2]] og [[Henning Stærk]]. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-30T14:49:41Z

Dannbj: /* Aarhus Markfrøkontor */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen, arkivar [[Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000)]]. Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det [[Jazzhus Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. [[Teddy Wilson]] og [[Roland Kirk]], men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], TV2 og Henning Stærk. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-30T14:46:52Z

Dannbj: /* En stor tømmerplads */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp- Save- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det [[Jazzhus Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. [[Teddy Wilson]] og [[Roland Kirk]], men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], TV2 og Henning Stærk. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T13:38:22Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (restaureret efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det [[Jazzhus Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. [[Teddy Wilson]] og [[Roland Kirk]], men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], TV2 og Henning Stærk. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T13:28:47Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nikolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det [[Jazzhus Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. [[Teddy Wilson]] og [[Roland Kirk]], men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], TV2 og Henning Stærk. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:56:55Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand [[Peder Rasmussen Brandstrup]]. Senere ses [[Peder Nielsen Fynboe]] som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper [[Jens Madsen Haarup]], som menes at have solgt omkring 1740 til [[Oluf Nielsen]].

Dennes enke [[Anne Marichen Langballe]] overdrog ejendommen i 1765 til sin søn [[Henrich Jensen Langballe (1736-1801)]]. Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af [[Jens Langballe]] fra [[Vestergade 3]]. Han giftede sig i 1765 med [[Mette Margrethe Schiødstrup]], og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn [[Ole Haarbye Langballe (1773-1815)]] gift med [[Anne Margrethe Smith]]. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i [[Mejlgade]], men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 [[Vesterport 8]] og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til [[Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884)]]. Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis [[Harald Jørgensen]] og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler [[Niels Kaspersen]] ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Han blev gift i 1857 med [[Ane Kirstine Hansen]]. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder [[Anton Andersen]] og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere [[Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk]], som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer [[Hans Peter Agerschou (1861-1925)]] kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos [[Brdr. Døcker]] i [[Vestergade 6]]. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul [[Alfred Kraunsøe]] fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren [[Gerda Marie Nielsen]], som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer [[Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944)]] lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i [[Vestergade 24]]. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med [[Aslaug Jørgensen (1881-1965)]] fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i [[Vesterport 8]], som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet [[Aarhus Markfrøkontor]], at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det [[Jazzhus Trinbrædtet]], der fra 1968 tog over og hvor [[Arosia]] en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. [[Teddy Wilson]] og [[Roland Kirk]], men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte [[Galleri 58]]. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant [[Erik Bech Pedersen]] havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen [[Shit & Chanel]] i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af [[Anne Linnet]], et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne [[Gnags]], [[Thomas Helmig]], TV2 og Henning Stærk. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af [[Carola Alvarado]], som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu [[Casa Carola V58]]. I forhuset finder man [[Aarhus Brætspilcafé]] fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:46:57Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgerskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor, at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:44:36Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen, var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han til Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev derefter i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening [[Kronprindsens Klub]]. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig i 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor, at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendommen. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:38:19Z

Dannbj: /* Nye kulturelle strømninger */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet. Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:37:32Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Købmandsgård
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 1 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151435</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:35:51Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=504A, Århus Bygrunde
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:34:55Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58 A-X
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:32:26Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=1761
|ombygget=1975 (genopført efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:32:01Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=1761
|ombygget=1975 (efter større bygningsbrand)
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:30:22Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=1761
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:18:24Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:13:55Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=Fil:VG58.jpg
|billedtekst=Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Fil:VG58.jpg

2024-01-29T12:13:14Z

Dannbj: Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.

== Beskrivelse ==
Vestergade 58 B og C med caféen Bill's Coffee, landskabsarkitekt VEGA og Aarhus Brætspilscafé. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
== Licensering ==
{{cc-by-4.0}}

Vestergade 58

2024-01-29T12:09:38Z

Dannbj: /* MELLEMRUBRIK */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== En stor tømmerplads ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:09:14Z

Dannbj: /* MELLEMRUBRIK */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== MELLEMRUBRIK ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== Aarhus Markfrøkontor ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:08:15Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== MELLEMRUBRIK ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== MELLEMRUBRIK ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

==Nye kulturelle strømninger==

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:07:19Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== MELLEMRUBRIK ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

=== MELLEMRUBRIK ===

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:06:41Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

=== MELLEMRUBRIK ===

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

=== MELLEMRUBRIK ===

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:06:10Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

=== MELLEMRUBRIK ===

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

=== MELLEMRUBRIK ===

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T12:04:10Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far. Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.

Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.

Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet.

I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.

Indtil 1920 var ejeren Gerda Marie Nielsen, som det år overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]]. Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926.

Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.

En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.

Adressen blev kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne. Det var her kvinderockgruppen Shit & Chanel i 1976 fremførte "Smuk og dejlig skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.

I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58. I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T11:57:59Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 58
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 58
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]]. På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Det er en gammel købmandsgård, men med både første og anden baggård. Den ses i to etager opført i egebindingsværk. Vestfløjen har tidligere været et 17 fag langt gavlhus tilhørende nabogården nr. 60. Forhuset er formodentlig opført omkring år 1700 for købmand Peder Rasmussen Brandstrup. Senere ses Peder Nielsen Fynboe som ejer. Han solgte ejendommen i 1728 til skipper Jens Madsen Haarup, som menes at have solgt omkring 1740 til Oluf Nielsen.

Dennes enke Anne Marichen Langballe overdrog ejendommen i 1765 til sin søn Henrich Jensen Langballe (1736-1801). Da han overtog ejendommen var forhuset 11 fag lang og i to etager. Naboejendommen mod øst, der var på fire fag og ligeledes i to etager, hørte med i handelen, men var som regel udlejet. Først efter 1791 blev de føjet sammen til et 15 fag langt forhus. Ved taksationen i 1801 ses en havestue i tilknytning til et ti fag langt baghus. Henrich Jensen Langballe var født i Aarhus som søn af Jens Langballe fra Vestergade 3. Han giftede sig i 1765 med Mette Margrethe Schiødstrup, og sammen fik de ni børn. Henrich tog i 1767 borgeskab som købmand og slog sig ned i Vestergade 58. Varetog forskellige opgaver for magistraten og valgtes til eligeret borger i 1791 et hverv han bestred frem til 1800.

Den næste ejer blev Henrichs søn Ole Haarbye Langballe (1773-1815) gift med Anne Margrethe Smith. Han tog borgerskab som købmand i 1802 og videreførte derved forretningen efter sin far.
Da Ole Haarbye døde, blev ejendommen i 1815 solgt til købmand Jens Poulsen Hald (1788-1849). Han var født i Højbjerg sydøst for Viborg, hvor hans far var præst. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1810. Den første forretning oprettede han i Mejlgade, men i 1816 flyttede han hertil Vestergade. Han købte senere flere naboejendomme, først nr. 60-62 i 1837 og derefter i 1847 Vesterport 8 og etablerede i baggårdene forbindelse mellem ejendommene.
Hald fik ad åre flere forskellige tillidshverv for magistraten. Han var i 1815 og 1820 rodemester og i 1824-25 stokkemand. Han blev i 1816 udnævnt til premierløjtnant ved borgerbevæbningen. Gift i 1829 med en datter af købmandsfamilien Gjeding. Hald blev valgt til eligeret borger i 1834 og var det frem til 1837. Derefter valgt ind i borgerrepræsentationen, hvor han straks blev valgt til viceformand. Desuden var han medlem af den selskabelige forening ’Kronprindsens Klub’. Hald døde i 1849.
Arvingerne forsøgte snart efter at få ejendommen udlejet, og det blev til Niels Christian Marius Kaspersen (1818-1884). Han var født i Hammelev lige nord for Grenaa som søn af landsbyens skolelærer. Han erhvervede i 1850 borgerskab som købmand i Aarhus. Han gik i 1850 i kompagniskab med kommis Harald Jørgensen og lejede sig ind i Vestergade 58. Fire år senere købte Kaspersen sin partner ud af kompagniskabet. I 1857 købte tømmerhandler Niels Kaspersen ejendommen, der bød på en stor tømmerplads. Gift i 1857 med Ane Kirstine Hansen. Kaspersen udvidede fra 1869 virksomheden med tømmerhandel. Ved en ombygning i 1873 lod han førstesalen indrette til beboelse. Samme år udskilte han kolonial-, korn- og smørforretning samt maltfremstilling til sin bogholder Anton Andersen og fortsatte selv med tømmerhandlen. Kaspersen dannede sammen med andre tømmerhandlere i 1874 et konsortium med henblik på at etablere Aarhus Damp-, Sag- og Høvleværk, som blev opført 1875-76 på Hjortensgades østside. I 1883 blev dette ramt af en omfattende brand. Han drev tømmerhandelen frem til sin død i 1884, hvorefter enken Ane Kirstine Kaspersen fortsatte forretningen til 1896.

Isenkræmmer Hans Peter Agerschou (1861-1925) kom til Aarhus i 1884 og var kommis hos Brdr. Døcker i Vestergade 6. Han overtog denne forretning, inden han i 1897 købte Vestergade 58. Han var født i Gundersted nord for Aars som søn af en skolelærer. I 1899 gik han i gang med en ombygning af forhusets stueetage mod gaden med nye, store butiksruder og nye døre. Han forblev ikke længe i sin store købmandsgård, idet han i 1905 solgte den til konsul Alfred Kraunsøe fra Randers, som havde til hensigt at bygge et stort mejeri på den store grund. Agerschou rejste videre til Aalborg, hvor han var købmand til sin død i 1925.
Grosserer Johan Christian Helm-Petersen (1874-1944) lejede sig I 1908 ind i en af stueetagens butikker. Han havde etableret sig i 1901 som frøhandler i Vestergade 24. Han var født i Odense, hvor faderen var boghandler. Gift i 1903 med Aslaug Jørgensen (1881-1965) fra Svendborg. Handlen med mark- og havefrø gik så godt, at han i 1917 kunne købe ejendommen. To år senere investerede han i Vesterport 8, som han ejede indtil 1926. Fra 1921 var det under forretningsnavnet Aarhus Markfrøkontor at virksomheden ekspanderede med forretningskontorer på adressen Vesterport 8, medens butikslokalerne forblev i Vestergade. Engrosvirksomheden var i Vesterport 8 frem til 1930, hvorefter han flyttede den til Vestergade 58. Helm-Petersen beholdt ejendommen til sin død i 1944, og den forblev i familiens eje helt frem til 1973, hvor den var ejet af sønnen arkivar Preben Holger Helm-Petersen (1913-2000). Markfrøkontoret eksisterede indtil 1962. Forhuset, de to sidehuse og baghuset blev fredet i 1950.
[Billede eks.]
Det store dueslag med plads til 16 reder på første bagbygning blev benyttet af Brevdueforeningen ’Centrum’ fra omkring 1934 til 1953. Foreningen havde oprettet en ’brevduetotalisator’, som i 1936 blev flyttet til Vesterbro Torv. Fotografi: Forfatteren. 2021.

Den gamle købmandsgård gav i 1960’erne liv til nye kulturelle strømninger. Det drejede sig om jazz, rytmisk musik, kunst og teater. I en bagbygning kom der i 1966 et intimteater spillet af folk med tilknytning til Studenterscenen og med skuespiller Jens Okking i spidsen. Økonomien satte hurtigt en stopper for eksperimentet. Derefter blev det Jazzhus Trinbrædtet, der fra 1968 tog over og hvor Arosia en tid var husorkester. Internationale navne kom forbi f.eks. Teddy Wilson og Roland Kirk, men i 1974 var det slut.
En større tagbrand i 1971 i en mellembygning ramte Galleri 58. I bagsiden af mellembygningen sad i en af murtavlerne fire mursten, der dannede årstallet 1735, og dermed fortalte, at man stod med en ældre bygning. En større restaurering fandt sted i 1974-75 efter at møbelfabrikant Erik Bech Pedersen havde købt ejendonnem. En vellykket genopbygning medførte en bygningsfredning i 1975.
Musikspillestedet kom tilbage og det var her pigerockgruppen ’Shit & Chanel’ i 1976 fremførte ’Smuk og dejlig’ skrevet af Anne Linnet, et nummer der senere blev optaget i kulturkanonen. I 1980’erne var de store navne Gnags, Thomas Helmig, Steffen Brandt, Henning Stærk og Anne Linnet.
I 2016 blev stedet overtaget af Carola Alvarado, som flyttede sin latinamerikanske restaurant, danse- og eventsted til Vestergade 58. Stedet hedder nu Casa Carola V58.
I forhuset finder man Aarhus Brætspilcafé fra 2015 med bløde sofaer, god stemning og lavt til loftet.

Adressen er især kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

=== Restaurationer i Vestergade 58 ===
* Unavngiven restauration (?-1920)
# Ejer: Gerda Marie Nielsen, som i 1920 overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T11:53:14Z

Dannbj:

Vestergade 58

2024-01-29T11:43:28Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade XX
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade XX
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]].

På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Adressen er især kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

=== Restaurationer i Vestergade 58 ===
* Unavngiven restauration (?-1920)
# Ejer: Gerda Marie Nielsen, som i 1920 overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T11:41:45Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade XX
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade XX
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]].

På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Adressen er især kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

=== Restaurationer i Vestergade 58 ===
* Unavngiven restauration (?-1920)
# Ejer: Gerda Marie Nielsen, som i 1920 overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 58

2024-01-29T11:41:29Z

Dannbj:

UNDER UDARBEJDELSE

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade XX
|billede=
|billedtekst=
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade XX
|opført=
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=
|save=Værdi X (2012) <ref>LINK</ref>
|koordinater=56.15756320254729, 10.20108488652225
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:000186442 l.jpg|350px|thumb|right|Gårdparti fra Vestergade 58. Hammerschmidt Foto, ca. 1905, Aarhus Stadsarkiv.]]

'''Vestergade 58''' er en adresse i [[Vestergade]], der ligger i [[Vestergadekvarteret]] i [[City|Aarhus Midtby]].

På adressen ligger en gammel bindingsværksgård, som kan spores langt tilbage i historien.

Adressen er især kendt for at have huset spillestederne [[Trinbrædtet]], [[Musikernes Hus]] og [[V58]], som var samlingspunkter i det aarhusianske musikmiljø i 70'erne og 80'erne.

Vestergade 58 har også været hjem for et teater samt for bookingbureauet [[Musikernes Kontakt]], der senere blev [[Århus Musikkontor]].

=== Restaurationer i Vestergade 58 ===
* Unavngiven restauration (?-1920)
# Ejer: Gerda Marie Nielsen, som i 1920 overtog lokalerne i [[Vestergade 41]]-[[Vestergade 43|43]], hvor hun i 1921 etablerede [[Apollo]].

== Vestergade 58 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=113232}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 52

[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 62

2024-01-29T09:55:26Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 60
|billede=Fil:Vg62.jpg
|billedtekst=Vestergade 62 med forretningen AVA - Analog Vintage Audio og Vestergade 62B. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 60
|opført=1849
|ombygget=2006
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=502, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 6 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1157138</ref>
|koordinater=56.15751574930488, 10.200587696766553
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
'''Vestergade 62''' er en adresse i [[Vestergade]] i det centrale Aarhus.

Ejendommen ligger med et forhus på 5 fag ud til Vestergade, som lige siden 1761 har været i to etager. Ejendommen har været sammenhængende med naboejendommen nr. 60. Den har tilhørt købmand [[Gjøde Gjødesen (1721-1777)]]. Hans enke [[Johanne Jensdatter Wissing]] solgte den videre i 1794 til købmand købmand [[Lauritz Danielsen Kiellerup (1746-1829)]] og han i 1818 til svigersønnen købmand [[Niels Beck Kiellerup (1783-1834)]].

Den næste købmand i rækken var [[Jens Poulsen Hald (1788-1849)]]. Ved gravning på grunden i 1846 fandt man i ca. en meters dybde en sammenirret klump mønter. De 89 mønter var for størstedelen hanseatiske wittenpenninge fra slutningen af 1300-tallet. Hald frastykkede og solgte ejendommen i 1847 til bødker [[Christen Nielsen]], der straks ombyggede facaden til gaden i grundmur.

Næste ejer ombyggede i 1878 husets bagmur til grundmur. Fra dette tidspunkt skriver ejerne sig som detaillist, hvilket oftest vil betyde, at vedkommende handlede med få varer indenfor udvalgte kategorier.

Karnappen ved husets vestside blev tilføjet i 1922 for træhandler [[Jens Peter Hansen Fenger]] med [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)]] som arkitekt. Ved husets vestgavl var der en smal gang, som samtidig blev inddraget i bygningen. Fra 1930’erne og en snes år frem var ejendommen især ejet af tobakshandlere.

I de senere år har der været en butik med moderne kunst, og i 2023 ligger her butikken [[Analog Vintage Audio]]. Den pudsede facade fremtræder nu malet mellemblå.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94596&sort=date_to&direction=desc Vestergade 62]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 56

2024-01-29T09:19:10Z

Dannbj: /* Blikkenslagerne Salling */

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 56
|billede=Fil:Vg56.jpg
|billedtekst=Vestergade 56 med Galleri Lene Bilgrav. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 56
|opført=1750 (oprindelig ombygning)
|ombygget=2015
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=Søren Michelsen (ombygning 1750)
|matrikel=505, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1180179</ref>
|koordinater=56.15756193163837, 10.201376293258086
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg56gl.jpg|350px|thumb|right|Høns og nu nedrevne bygninger i baggården til Vestergade 56 i 1952. Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 56''' er en adresse på [[Vestergade]] i Aarhus med et hus, som med sikkerhed kan dateres til før 1750.

Over portåbningen til gården sidder en porthammer med årstallet 1750, som angiver det år, den to stokværk høje bindingsværksbygning blev ombygget. Desuden er navneinitialerne på bygherren og hans hustru gengivet på hver sin side af en fin udskåret roset. Til venstre Sø ME S Ha for avlsmand [[Søren Michelsen Hasle]] og til højre ME Je D Ha for hustruen [[Mette Jensdatter Hasle]].

Det 8 fag lange forhus med pudset facade fremtræder i dag kalket lysegul. Gården var i 1700-tallet et bylandbrug. Den første avlsmand man får kendskab til er Søren Michelsen Hasle fra porthammeren, der overtog ejendommen i 1725. Da hans hustru døde i 1755 omtales hun som enke, hvorfor han må være død forinden. De fik ikke megen glæde af deres nybyggede gård.

Det er nu sønnen [[Jens Sørensen Hasle]], der arver gården og driver den videre indtil sin død i 1768. Næste ejer af ejendommen blev købmand [[Niels Mogensen Schibye (1723-1783)]], og næsten hele det følgende århundrede afløste den ene købmand den anden. Kun lige afbrudt af slagter [[Niels Mouritzen (1750-1829)]]. Han flyttede hertil fra [[Frederiksgade]], idet han overtog stedet her i 1790 og havde det til 1815, hvor han sælger videre til købmand [[Jørgen Thykier Winther]].

=== Købmand solgte ulovligt bagerbrød ===
Efter Winther blev [[Hendrich Ahnfeldt]] ejer. Begge købmænd ejede ejendommen i kort tid. I 1826 blev den købt af købmand [[Rasmus Elkier Lemmich (1793-1843)]]. Han blev født i Aarhus og tog i 1827 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder. Efter hans død fortsatte enken [[Birgitte Simonsen]] forretningen nogle år, og i 1848 kunne den nye ejer annoncere i avisen: “Nyt Etablissement. At jeg fra idag fortsætter den i Enkemadame Lemmichs Gaard paa Vestergade hidtil førte Colonial- & Producthandel, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre. Aarhuus, den 16de Octbr. 1848. R. Lassen.”

Købmand [[Rasmus Jensen Lassen (1822-1876)]] var søn af skolelærer i Tovstrup Skole i Dallerup Sogn. Han erhvervede i 1848 borgerskab som købmand. I 1853 flyttede han til [[Klostergade 56]], en anden kendt købmandsgård. Ejendommen blev i 1855 købt af købmand [[Jacob Møller Bruun]].

Han var bagersøn fra [[Mejlgade]] i Aarhus og erhvervede i 1853 borgerskab som købmand. I 1856 anlagde [[Aarhus Bagerlaug]] sag mod købmand Bruun for såkaldt “uberettiget Næringsbrug", idet han skulle have solgt brød bagt på landet til byens “indvånere”. Senere på året vandt bagerlauget sagen ved Højesteret. Bruun opsagde i 1863 sit borgerskab.

I oktober 1867 etablerede [[Johan Georg Qvist (1833-1914)]] sig som sadelmager i ejendommen. Inden da boede han til leje i [[Vestergade 22]]. Han var født i Skanderborg, som søn af murermester [[Jens Svane Qvist (1779-1835)]], som var bror til murermester [[Peder Svane Qvist (1764-1841)]], der stod for opførelsen af [[Vestergade 29]]. Johan Georg Qvist købte ejendommen i 1885 og beholdt den til 1893.

=== Blikkenslagerne Salling ===
[[Fil:Vg56 Porthammer.jpg|350px|thumb|right|Porthammer over porten til nr. 56. Navneinitialer på hver side af en roset. Til venstre Sø ME S Ha for Søren Michelsen Hasle og til højre ME Je D Ha for Mette Jensdatter Hasle. ]]

Derefter havde blikkenslagerne [[Hans Peter Salling (1861-1931)]] og sønnen [[Søren Frederik Mathias Salling (1888-1965)]] forretning her fra 1896 og frem til 1965. Firmaet blev etableret af faderen kobbersmed [[Søren Salling (1817-1907)]] i 1846 og havde i en lang periode til huse i [[Vestergade 35]]. Hans Peter Salling var født i Aarhus og kom i lære hos faderen som kobbersmed. Da der ikke rigtig var arbejde for kobbersmede på daværende tidspunkt, videreuddannede han sig hos blikkenslagermester Blitz.

Derefter tog han på valsen, først til København og dernæst sydover. I Linz ved Donau hvor han mødte sin kommende hustru, [[Wettie Trølls]], som han giftede sig med i 1887, samme år som han løste borgerbrev som blikkenslagermester i Aarhus.

Firmaet har foretaget kobberdækningsarbejder bl.a. på [[Aarhus Domkirke]], [[Sct. Johannes Kirke]], [[Ting- og Arresthuset]], [[Vor Frue Kirke]], Nationalbanken, [[Hotel Royal]], [[Aarhuus Privatbank]] og [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]]. Hans Peter Salling var medlem af byrådet fra 1917 til 1929 og sad i den forbindelse i flere udvalg. Efter faderens død i 1965 overtog datteren [[Wetlie Petersen]] ejendommen.

Dorit og [[Lars Møller Witt]] etablerede galleri i 1997 i butikslokalerne i forhuset. [[Galleri MøllerWitt]] har vist international samtidskunst og har skaffet sine kunstnere gode udsmykningsopgaver. I 2011 flyttede galleriet til [[Christiansgade]]. [[Galleri Lene Bilgrav]] blev etableret i 2019. Galleriet viser samtidskunst i en bred vifte af medier som maleri, grafik, skulptur og installation.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=128328 Vestergade 56]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 56

2024-01-29T09:15:27Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 56
|billede=Fil:Vg56.jpg
|billedtekst=Vestergade 56 med Galleri Lene Bilgrav. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 56
|opført=1750 (oprindelig ombygning)
|ombygget=2015
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=Søren Michelsen (ombygning 1750)
|matrikel=505, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1180179</ref>
|koordinater=56.15756193163837, 10.201376293258086
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg56gl.jpg|350px|thumb|right|Høns og nu nedrevne bygninger i baggården til Vestergade 56 i 1952. Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 56''' er en adresse på [[Vestergade]] i Aarhus med et hus, som med sikkerhed kan dateres til før 1750.

Over portåbningen til gården sidder en porthammer med årstallet 1750, som angiver det år, den to stokværk høje bindingsværksbygning blev ombygget. Desuden er navneinitialerne på bygherren og hans hustru gengivet på hver sin side af en fin udskåret roset. Til venstre Sø ME S Ha for avlsmand [[Søren Michelsen Hasle]] og til højre ME Je D Ha for hustruen [[Mette Jensdatter Hasle]].

Det 8 fag lange forhus med pudset facade fremtræder i dag kalket lysegul. Gården var i 1700-tallet et bylandbrug. Den første avlsmand man får kendskab til er Søren Michelsen Hasle fra porthammeren, der overtog ejendommen i 1725. Da hans hustru døde i 1755 omtales hun som enke, hvorfor han må være død forinden. De fik ikke megen glæde af deres nybyggede gård.

Det er nu sønnen [[Jens Sørensen Hasle]], der arver gården og driver den videre indtil sin død i 1768. Næste ejer af ejendommen blev købmand [[Niels Mogensen Schibye (1723-1783)]], og næsten hele det følgende århundrede afløste den ene købmand den anden. Kun lige afbrudt af slagter [[Niels Mouritzen (1750-1829)]]. Han flyttede hertil fra [[Frederiksgade]], idet han overtog stedet her i 1790 og havde det til 1815, hvor han sælger videre til købmand [[Jørgen Thykier Winther]].

=== Købmand solgte ulovligt bagerbrød ===
Efter Winther blev [[Hendrich Ahnfeldt]] ejer. Begge købmænd ejede ejendommen i kort tid. I 1826 blev den købt af købmand [[Rasmus Elkier Lemmich (1793-1843)]]. Han blev født i Aarhus og tog i 1827 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder. Efter hans død fortsatte enken [[Birgitte Simonsen]] forretningen nogle år, og i 1848 kunne den nye ejer annoncere i avisen: “Nyt Etablissement. At jeg fra idag fortsætter den i Enkemadame Lemmichs Gaard paa Vestergade hidtil førte Colonial- & Producthandel, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre. Aarhuus, den 16de Octbr. 1848. R. Lassen.”

Købmand [[Rasmus Jensen Lassen (1822-1876)]] var søn af skolelærer i Tovstrup Skole i Dallerup Sogn. Han erhvervede i 1848 borgerskab som købmand. I 1853 flyttede han til [[Klostergade 56]], en anden kendt købmandsgård. Ejendommen blev i 1855 købt af købmand [[Jacob Møller Bruun]].

Han var bagersøn fra [[Mejlgade]] i Aarhus og erhvervede i 1853 borgerskab som købmand. I 1856 anlagde [[Aarhus Bagerlaug]] sag mod købmand Bruun for såkaldt “uberettiget Næringsbrug", idet han skulle have solgt brød bagt på landet til byens “indvånere”. Senere på året vandt bagerlauget sagen ved Højesteret. Bruun opsagde i 1863 sit borgerskab.

I oktober 1867 etablerede [[Johan Georg Qvist (1833-1914)]] sig som sadelmager i ejendommen. Inden da boede han til leje i [[Vestergade 22]]. Han var født i Skanderborg, som søn af murermester [[Jens Svane Qvist (1779-1835)]], som var bror til murermester [[Peder Svane Qvist (1764-1841)]], der stod for opførelsen af [[Vestergade 29]]. Johan Georg Qvist købte ejendommen i 1885 og beholdt den til 1893.

=== Blikkenslagerne Salling ===
[[Fil:Vg56 Porthammer.jpg|350px|thumb|right|Porthammer over porten til nr. 56. Navneinitialer på hver side af en roset. Til venstre Sø ME S Ha for Søren Michelsen Hasle og til højre ME Je D Ha for Mette Jensdatter Hasle. ]]

Derefter havde blikkenslagerne [[Hans Peter Salling (1861-1931)]] og sønnen [[Søren Frederik Mathias Salling (1888-1965)]] forretning her fra 1896 og frem til 1965. Firmaet blev etableret af faderen kobbersmed [[Søren Salling (1817-1907)]] i 1846 og havde i en lang periode til huse i [[Vestergade 35]]. Hans Peter Salling var født i Aarhus og kom i lære hos faderen som kobbersmed. Da der ikke rigtig var arbejde for kobbersmede på daværende tidspunkt, videreuddannede han sig hos blikkenslagermester Blitz.

Derefter tog han på valsen, først til København og dernæst sydover. I Linz ved Donau hvor han mødte sin kommende hustru, [[Wettie Trølls]], som han giftede sig med i 1887, samme år som han løste borgerbrev som blikkenslagermester i Aarhus.

Firmaet har foretaget kobberdækningsarbejder bl.a. på [[Aarhus Domkirke]], [[Sct. Johannes Kirke]], [[Ting- og Arresthuset]], [[Vor Frue Kirke]], Nationalbanken, [[Hotel Royal]], [[Aarhuus Privatbank]] og [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]]. Hans Peter Salling var medlem af byrådet fra 1917 til 1929 og sad i den forbindelse i flere udvalg. Efter faderens død i 1965 overtog datteren [[Wetlie Petersen]] ejendommen.

Et af de gallerier der har været i Vestergade blev etableret af Dorit og [[Lars Møller Witt]] i 1997 i butikslokalerne i forhuset. [[Galleri MøllerWitt]] har vist international samtidskunst og har skaffet sine kunstnere gode udsmykningsopgaver. I 2011 flyttede galleriet til [[Christiansgade]]. [[Galleri Lene Bilgrav]] blev etableret i 2019. Galleriet viser samtidskunst i en bred vifte af medier som maleri, grafik, skulptur og installation.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=128328 Vestergade 56]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 56

2024-01-29T09:14:20Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 56
|billede=Fil:Vg56.jpg
|billedtekst=Vestergade 56 med Galleri Lene Bilgrav. Foto: Ib Nicolajsen, Aarhus Stadsarkiv, 2022.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 56
|opført=1750 (oprindelig ombygning)
|ombygget=2015
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=Søren Michelsen (ombygning 1750)
|matrikel=505, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1180179</ref>
|koordinater=56.15756193163837, 10.201376293258086
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg56gl.jpg|350px|thumb|right|Høns og nu nedrevne bygninger i baggården til Vestergade 56 i 1952. Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 56''' er en adresse på [[Vestergade]] i Aarhus med et hus, som med sikkerhed kan dateres til før 1750.

Over portåbningen til gården sidder en porthammer med årstallet 1750, som angiver det år den to stokværk høje bindingsværksbygning blev ombygget. Desuden er navneinitialerne på bygherren og hans hustru gengivet på hver sin side af en fin udskåret roset. Til venstre Sø ME S Ha for avlsmand [[Søren Michelsen Hasle]] og til højre ME Je D Ha for hustruen [[Mette Jensdatter Hasle]].

Det 8 fag lange forhus med pudset facade fremtræder i dag kalket lysegul. Gården var i 1700-tallet et bylandbrug. Den første avlsmand man får kendskab til er Søren Michelsen Hasle fra porthammeren, der overtog ejendommen i 1725. Da hans hustru døde i 1755 omtales hun som enke, hvorfor han må være død forinden. De fik ikke megen glæde af deres nybyggede gård.

Det er nu sønnen [[Jens Sørensen Hasle]], der arver gården og driver den videre indtil sin død i 1768. Næste ejer af ejendommen blev købmand [[Niels Mogensen Schibye (1723-1783)]], og næsten hele det følgende århundrede afløste den ene købmand den anden. Kun lige afbrudt af slagter [[Niels Mouritzen (1750-1829)]]. Han flyttede hertil fra [[Frederiksgade]], idet han overtog stedet her i 1790 og havde det til 1815, hvor han sælger videre til købmand [[Jørgen Thykier Winther]].

=== Købmand solgte ulovligt bagerbrød ===
Efter Winther blev [[Hendrich Ahnfeldt]] ejer. Begge købmænd ejede ejendommen i kort tid. I 1826 blev den købt af købmand [[Rasmus Elkier Lemmich (1793-1843)]]. Han blev født i Aarhus og tog i 1827 borgerskab som købmand og brændevinsbrænder. Efter hans død fortsatte enken [[Birgitte Simonsen]] forretningen nogle år, og i 1848 kunne den nye ejer annoncere i avisen: “Nyt Etablissement. At jeg fra idag fortsætter den i Enkemadame Lemmichs Gaard paa Vestergade hidtil førte Colonial- & Producthandel, tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre. Aarhuus, den 16de Octbr. 1848. R. Lassen.”

Købmand [[Rasmus Jensen Lassen (1822-1876)]] var søn af skolelærer i Tovstrup Skole i Dallerup Sogn. Han erhvervede i 1848 borgerskab som købmand. I 1853 flyttede han til [[Klostergade 56]], en anden kendt købmandsgård. Ejendommen blev i 1855 købt af købmand [[Jacob Møller Bruun]].

Han var bagersøn fra [[Mejlgade]] i Aarhus og erhvervede i 1853 borgerskab som købmand. I 1856 anlagde [[Aarhus Bagerlaug]] sag mod købmand Bruun for såkaldt “uberettiget Næringsbrug", idet han skulle have solgt brød bagt på landet til byens “indvånere”. Senere på året vandt bagerlauget sagen ved Højesteret. Bruun opsagde i 1863 sit borgerskab.

I oktober 1867 etablerede [[Johan Georg Qvist (1833-1914)]] sig som sadelmager i ejendommen. Inden da boede han til leje i [[Vestergade 22]]. Han var født i Skanderborg, som søn af murermester [[Jens Svane Qvist (1779-1835)]], som var bror til murermester [[Peder Svane Qvist (1764-1841)]], der stod for opførelsen af [[Vestergade 29]]. Johan Georg Qvist købte ejendommen i 1885 og beholdt den til 1893.

=== Blikkenslagerne Salling ===
[[Fil:Vg56 Porthammer.jpg|350px|thumb|right|Porthammer over porten til nr. 56. Navneinitialer på hver side af en roset. Til venstre Sø ME S Ha for Søren Michelsen Hasle og til højre ME Je D Ha for Mette Jensdatter Hasle. ]]

Derefter havde blikkenslagerne [[Hans Peter Salling (1861-1931)]] og sønnen [[Søren Frederik Mathias Salling (1888-1965)]] forretning her fra 1896 og frem til 1965. Firmaet blev etableret af faderen kobbersmed [[Søren Salling (1817-1907)]] i 1846 og havde i en lang periode til huse i [[Vestergade 35]]. Hans Peter Salling var født i Aarhus og kom i lære hos faderen som kobbersmed. Da der ikke rigtig var arbejde for kobbersmede på daværende tidspunkt, videreuddannede han sig hos blikkenslagermester Blitz.

Derefter tog han på valsen, først til København og dernæst sydover. I Linz ved Donau hvor han mødte sin kommende hustru, [[Wettie Trølls]], som han giftede sig med i 1887, samme år som han løste borgerbrev som blikkenslagermester i Aarhus.

Firmaet har foretaget kobberdækningsarbejder bl.a. på [[Aarhus Domkirke]], [[Sct. Johannes Kirke]], [[Ting- og Arresthuset]], [[Vor Frue Kirke]], Nationalbanken, [[Hotel Royal]], [[Aarhuus Privatbank]] og [[Aarhus Kommunale Folkebadeanstalt]]. Hans Peter Salling var medlem af byrådet fra 1917 til 1929 og sad i den forbindelse i flere udvalg. Efter faderens død i 1965 overtog datteren [[Wetlie Petersen]] ejendommen.

Et af de gallerier der har været i Vestergade blev etableret af Dorit og [[Lars Møller Witt]] i 1997 i butikslokalerne i forhuset. [[Galleri MøllerWitt]] har vist international samtidskunst og har skaffet sine kunstnere gode udsmykningsopgaver. I 2011 flyttede galleriet til [[Christiansgade]]. [[Galleri Lene Bilgrav]] blev etableret i 2019. Galleriet viser samtidskunst i en bred vifte af medier som maleri, grafik, skulptur og installation.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=128328 Vestergade 56]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 49

2024-01-26T11:41:24Z

Dannbj: /* Grovvarehandler og galleri */

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 49
|billede=Fil:Vg49.jpg
|billedtekst=LYN-Fabrikken åbnede i baghuset til Vestergade 49 i 2022. Foto: Dann Bjarke Jensen, 2024. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 49
|opført=1761
|ombygget=1991
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=473, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 6 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1151155</ref>
|koordinater=56.15743160405351, 10.200608614926256
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg49gl.jpg|350px|thumb|right|Vestergade 49 i 1968 med den moderne damekonfektionforretning Pites Shop 49. Over porten til 49b viser skiltet vej til "Helioprint A/S - lystryksmaskiner - fotokopieringsmaskiner". Foto: Poul Pedersen, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 49''' er en adresse i [[Vestergade]] i det centrale Aarhus med en købmandsgård, hvor talrige købmænd har afløst hinanden.

Lige siden den første registrering af stedet i 1761 har den ene købmand afløst den anden indtil tiden mellem de to verdenskrige. Oprindelig lå der langs med gaden et 16 fag bindingsværk forhus i to etager. Det var en stor rummelig købmandsgård med både første og anden baggård. Ved arv efter sin mor, der døde i 1763, overtog [[Laurits Westergaard (1716-1774)]] gården. Han var født i Aarhus og i en sen alder erhvervede han i 1764 borgerskab som købmand og handlede især med korn, tømmer og grove varer.

Næste købmand var [[Terchild Fogh (1748-1816)]], der var født i [[Testrup]] i [[Mårslet Sogn]]. Han erhvervede i 1774 borgerskab som købmand. Året efter giftede han sig med [[Karen Olufsdatter]], og sammen fik de fire døtre. Den tredje datter, [[Kjerstine Fogh (1780-1855)|Kirstine Fogh]], blev i 1806 gift med landinspektør [[Johannes Dahl (1775-1815)|Johannes Dahl]] fra [[Aarhus Mølle]].

Annoncer i avisen fortæller om udenlandske varer i butikken: "Hollandsk Ost, engelsk Hvedemeel og Soya i Bouteiller, er til billigste Priser at bekomme hos T. Fogh paa Vestergade." (Aarhuus Stiftstidende, 1. marts 1797).

=== Købmand efter købmand ===
Ved årsskiftet 1816 synes Fogh ikke han magter købmandshandelen mere og annoncerer gården til salg. Fire måneder senere døde han, og hans arvinger skulle nu sælge gården.

Først i 1825 lykkedes det at få den solgt til købmand [[Jens Jensen Schmidt (1789-1874)]]. Han var købmandssøn, født i Aarhus og tog i 1810 borgerskab som købmand. Han blev gift i 1816 med [[Ane Joanne Hansen]] fra København. Efter nogle mislykkede investeringer kom han i 1823 til [[Vestergade 56]].

To år efter flyttede han til den anden side af gaden, til nr. 49 og drev her en almindelig købmandshandel. Da han solgte forretningen i 1837 flyttede han først til [[Mejlgade]] og efter nogle år til [[Frederiksgade 34]]. Her slog han på sine ældre dage på fremstilling af stearinlys som lysestøber.

De jødiske købmænd, brødrene [[Nathan Lazarus (1805-1846)|Nathan]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)|Magnus Lazarus]] købte gården i 1837 og to år efter omsatte de facademuren til gaden i grundmur. Det skulle vise sig at det var en midlertidig kapitalanbringelse, for fire år senere blev ejendommen solgt igen.

=== Edwin Rahr rykker ind ===
[[Fil:Vg49aan1.jpg|350px|thumb|right|Juleaften 1848 annoncerede Edwin Rahr både med sukkervarer og jernvarer. Måske for at henlede opmærksomheden på fremtiden for virksomheden. (Aarhuus Stiftstidende, 24. december 1848)]]

Straks efter at Edwin Rahr i november 1841 havde erhvervet sig borgerskab som købmand, indgik han kompagniskab med en anden købmand. Samme måned blev købmandsgården i nr. 49 overtaget af Ingwersen & Rahr, der åbnede en handel med alle slags varer. De kom begge fra Vejle amt. [[Charles Bunnick Ingwersen (1817-1885)]] var fra Viufgård og [[Edwin Friedleif Rahr (1815-1905)]] kom fra godset Haraldskær.

Allerede i 1843 skiltes deres veje. Rahr overtog Ingwersens andel og fortsatte virksomheden i Vestergade. Ingwersen valgte først at flytte til Horsens som købmand og i 1859 flyttede han videre til København med sin familie. I slutningen af 1840’erne begyndte Rahr en omstilling af virksomheden. Han så muligheder i at specialisere sig i jernvarer.

Da der blev en mulighed for at komme tættere på havnen i [[Mindegade]], flyttede han dertil i 1856. Her voksede virksomheden sig stor, og Rahr blev en af byens matadorer. I 1962 flyttede firmaet ud af byen til Ryvej i Brabrand Nord, hvor det i 1971 blev overtaget af Randersfirmaet [[S.C. Sørensen]], men allerede i 1973 blev bygningerne overtaget af Provinsbanken og blev til det man senere kendte som Danske Banks Datacenter. I 1963 blev [[Ryvej]] ændret til [[Edwin Rahrs Vej]].

=== Grovvarehandler og galleri ===

Købmand [[Ludvig Vilhelm Palle Koch (1833-1912)]] overtog ejendommen i 1866. Han var søn af en gartner på Ledreborg Gods vest for Roskilde. Han erhvervede borgerskab som købmand i 1858 og havde sin første forretning i [[Mejlgade]]. I 1860 etablerede han sammen med købmand [[Niels Stoustrup]] købmandshandel her i ejendommen.

Fra 1867 videreførte Koch selv forretningen. I første omgang som en blandet købmandshandel for siden at blive mere specialiseret. I slutningen af 1880’erne overlod han butikken til andre købmænd for at slå sig på handel med grovfoder til dyr. Fra 1891 blev arbejdsformidling det vigtigste, og han oprettede et fæstekontor og fik byrådets bevilling i 1894 som stadsfæstemand, og var dette det næste tiår.

Med købmand [[Julius Rasmussen]] fra 1906 og til [[Jens Christensen]] fra 1912 blev det grovvarehandel der kom til at præge den gamle købmandsgård og i 1917 tilhørte stedet [[A/S Korn- og Foderstofkompagniet]], som benyttede de gamle store magasiner i baggården.

Grosserer [[Lauritz Christian Boisen]] købte i 1942 ejendommen og lod i 1949 nogle af de sydligste bagbygninger nedrive. Efter tegninger af arkitekt [[Per Kyed Jensen (1932-2013)]], Odense, blev der opført en moderne tre-etagers industribygning, der skulle fungere, som det man i dag kalder en erhvervspark. Her kunne man leje sig ind for kortere eller længere tid. Eksempelvis har [[Aarhus Possementfabrik A/S]] ved [[Knud-Erik Gloggengieser (1908-1985)]] haft til huse her i en kortere periode fra 1961. [[Peter Bjerregaard]] havde danseskole her fra 1953 til 1960.

[[Bodil Billeskov Bøving]] havde i 1978 etableret galleri nord for Skjoldelev i en tætbebyggelse af gårde og huse, der hedder Hummeluhre og opkaldt efter dette sted blev det til [[Galleri Hummeluhre]]. Det flyttede i 1989 hertil Vestergade for at komme tættere på sine kunder og var her det næste tiår frem til 2002. Galleriet har været et springbræt for mange kunstnere.

I 2002 blev stedet købt af murermester [[Ole K. Villumsen]], Risskov, som siden løbende renoveret på ejendommen. Siden 2002 har en del af huset heddet [[LYN-Fabrikken]], og det var en af de første caféer i Aarhus, hvor der var plads til at sidde og læse eller arbejde, mens man nød en kop kaffe med tilhørende friskbagt surdejsbolle.

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94555&sort=date_to&direction=desc Vestergade 49]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 54

2024-01-26T11:34:11Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 54
|billede=Fil:Vg54.jpg
|billedtekst=Vestergade 54 med [[Coiffure Alexander]] i 2022. Foto: Ib Nicolajsen.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 54
|opført=1890
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=506, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 6 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1200000</ref>
|koordinater=56.157572031540035, 10.201523584304477
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg54.gl.jpg|350px|thumb|right|I kælderen hos rebslager Ole Peter Schmidt (1835-1912) lå i en årrække Vestergades Øl-Tapperi. Det var her fra 1884 til 1903. Man modtog store tønder med øl fra bryggerierne, hvorefter øllet blev tappet på de flasker, kunderne mødte op med. Det er øltapper Søren Peter Petersen, der står i kælderhalsen. Foto: Hammerschmidt, 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 54''' er en adresse i det centrale Aarhus og en del af [[Vestergadekvarteret]].

Ejendommen var ved brandtaksationen i 1761 fem fag lang og i en etage. Ejeren var avlsmand [[Søren Sørensen Fracher (1714-1785)]] som selv boede i nabohuset mod øst. Han havde udlejet huset til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

I hele 1700-tallet har ejendommen været et købstadslandbrug. Siden har der været forskellige små erhverv og små handlende. I 1800-tallet boede her en overgang en toldbetjent, en skomager og en rebslagermester.

Det var skomager [[Hans Sørensen (1807-1878)]], der i 1845 forhøjede huset til to etager. Han havde derfor denne annonce i avisen: “I mit Sted paa Vestergade er en Leilighed med 2de Kakkelovne, bestaaende af: en Stue til Gaden og een til Gaarden, samt Sovekammer, Kjøkken, Spisekammer og Kjælder, og, om ønskes, et Overkammer, til anstundende Maidag at faae tilleie. H. Sørensen, Skomagermester.” (Aarhuus Stiftstidende, 17. februar 1846)

I 1900-tallet var det først delikatesser og derefter cykler der blev handlet med. Efter en større istandsættelse i begyndelsen af 1980’erne kom der i 1989 en frisørforretning [[Coiffure Alexander]] ved [[Alexander Patrick Harholt]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94568&sort=date_to&direction=desc Vestergade 54]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 54

2024-01-26T11:31:28Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 54
|billede=Fil:Vg54.jpg
|billedtekst=Vestergade 54 med [[Coiffure Alexander]] i 2022. Foto: Ib Nicolajsen.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 54
|opført=1890
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=506, Aarhus Bygrunde
|save=Værdi 6 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1200000</ref>
|koordinater=56.157572031540035, 10.201523584304477
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg54.gl.jpg|350px|thumb|right|I kælderen hos rebslager Ole Peter Schmidt (1835-1912) lå i en årrække Vestergades Øl-Tapperi. Det var her fra 1884 til 1903. Man modtog store tønder med øl fra bryggerierne, hvorefter øllet blev tappet på de flasker, kunderne mødte op med. Det er øltapper Søren Peter Petersen, der står i kælderhalsen. Foto: Hammerschmidt, 1895, Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 54''' er en adresse i det centrale Aarhus og en del af [[Vestergadekvarteret]].

Ejendommen var ved brandtaksationen i 1761 fem fag lang og i en etage. Ejeren var avlsmand [[Søren Sørensen Fracher (1714-1785)]] som selv boede i nabohuset mod øst. Han havde udlejet huset til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

I hele 1700-tallet har ejendommen været et købstadslandbrug. Siden har der været forskellige små erhverv og små handlende. I 1800-tallet boede her en overgang en toldbetjent, en skomager og en rebslagermester.

Det var skomager [[Hans Sørensen (1807-1878)]], der i 1845 forhøjede huset til to etager. Han havde derfor denne annonce i avisen: “I mit Sted paa Vestergade er en Leilighed med 2de Kakkelovne, bestaaende af: en Stue til Gaden og een til Gaarden, samt Sovekammer, Kjøkken, Spisekammer og Kjælder, og, om ønskes, et Overkammer, til anstundende Maidag at faae tilleie. H. Sørensen, Skomagermester.”(Aarhuus Stiftstidende, 17. februar 1846)

I 1900-tallet var det først delikatesser og derefter cykler der blev handlet med. Efter en større istandsættelse i begyndelsen af 1980’erne kom der i 1989 en frisørforretning [[Coiffure Alexander]] ved [[Alexander Patrick Harholt]].

== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=94568&sort=date_to&direction=desc Vestergade 54]}}

==Litteratur og kilder==
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 51

2024-01-26T09:37:58Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 51
|billede=Fil:VG51.jpg
|billedtekst=Vestergade 51 med ølbaren Mundhæld. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 51
|opført=1774
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=474A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 5 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1207434</ref>
|koordinater=56.157377541436084, 10.200355023313524
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
'''Vestergade 51''' er en adresse på [[Vestergade]] i [[City|Aarhus Midtby]].

I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.

Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk var 12 fag langt og i to etager og havde en port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.

Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen "Byens og Distriktets Sygehus".

Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853.

Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]], og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.

I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.

I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.
[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].

Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og Vestergade 51 fra 2018 til 2019 og derefter ølbaren [[Mundhæld]].

== Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vestergade+51}}

== Litteratur & kilder ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 48
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]

Vestergade 52

2024-01-26T09:15:13Z

Dannbj:

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jydsk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jydsk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved [[Balslevs Tegnestue]]. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T09:02:52Z

Dannbj: /* Støvsugermagasinet tog plads */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jydsk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jydsk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved [[Balslevs Tegnestue]]. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:56:52Z

Dannbj: /* Indrettes som vægtfabrik */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jydsk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jydsk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:54:18Z

Dannbj: /* Indrettes som vægtfabrik */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jydsk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:49:49Z

Dannbj: /* Indrettes som vægtfabrik */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jysk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:49:37Z

Dannbj: /* Indrettes som vægtfabrik */

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[CChristian X's Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jysk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:44:31Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X’s Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jysk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:44:03Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950) samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X’s Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jysk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

Vestergade 52

2024-01-26T08:37:51Z

Dannbj:

UNDER REDIGERING

{{Infoboks-bygning
|titel=Vestergade 52
|billede=Fil:Vg52.1.jpg
|billedtekst=Vestergade 52 med caféen Street Coffee. Foto: Ib Nicolajsen, 2022. Aarhus Stadsarkiv.
|bygningstype=Etageejendom
|arkitektur=
|adresse=Vestergade 52
|opført=1898
|ombygget=
|nedrevet=
|arkitekt=
|bygherre=
|matrikel=507A, Århus Bygrunde
|save=Værdi 4 (2012) <ref>https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1187743</ref>
|koordinater=56.15757316930205, 10.20166827071457
|kulturmiljoe=Vestergadekvarteret
}}
</pre>
</noinclude>
[[Fil:Vg52.2.jpg|350px|thumb|right|Vestergade fotograferet ud for Møllegade mod vest. På højre side ses først Vestergade 52 med "Den gule kiosk", efterfulgt af nr. 54 med K.V. Eriksens cykelhandel. Foto: Poul Pedersen, 1954. Aarhus Stadsarkiv.]]
'''Vestergade 52''' er en adresse i Vestergadekvarteret i det centrale Aarhus.

Oprindelig var her i 1761 et købstadslandbrug og hvor ejeren benævnes avlsmand. Hovedhuset ud til gaden var 9 fag langt og i to etager. Side og baghus var ligeledes i to etager, mens endnu et baghus var et etage højt og 10 fag langt og brugt til kornlade. Avlsmanden [[Søren Fracher (1714-1785)]] ejede også huset nr. 54 mod vest, men dette var udlejet til glarmester [[Henrich Asmussen Krull (1731-1806)]].

Næste ejer var også avlsmand, nemlig [[Niels Jensen Alling (1750-1812)]]. Derefter var [[Julius Høegh-Guldberg]] kortvarigt ejer af stedet, dog uden selv at bo der. Det forblev et købstadslandbrug og i 1808 overtaget af [[Peder Laursen]]. Efter udleje og nogle mellemhandler blev ejendommen i 1824 købt af vognmand [[Hans Christian Sørensen Galthen]] og i de næste mange årtier fulgte vognmændene [[Søren Peter Meier]] og [[Jens Peter Olsen]].

Så kom der en gartner og et par snedkere, der kunne anvende baghusene til værksteder. Det er således snedkermester [[Jørgen Peter Jensen (f. 1856)]] der har ladet det nuværende forhus opføre i 1898-99 i 4 etager efter egne tegninger, men med tydelig inspiration fra arkitekt Rudolf Frimodt Clausens samtidige bygninger, f.eks. [[Vesterhus]] længere vestpå i gaden.

==Indrettes som vægtfabrik==
I 1920 havde vægtfabrikant [[Jens Peder Abrahamsen]] købt Vestergade 52 af mølleejer [[Søren Jensen Daugaard]] for at kunne flytte sin virksomhed hertil. [[Jens Peder Abraham Abrahamsen (1872-1945)]], der var søn af smed Mads Abrahamsen fra Sejling, blev uddannet smed. Gift første gang med [[Ane Kirstine Sørensen]] og gift anden gang i november 1900 med [[Marie Louise Pedersen]] fra Rise i Tjele Sogn. Sammen fik de seks sønner og tre døtre.

[[Jens Peder Abrahamsen]] kom til Aarhus i 1913 og indtrådte i 1915 i [[Hans Sørensens Vægtfabrik]]. Samme år skiftede den navn til [[J.P. Abrahamsen Vægtfabrik]]. Fra 1932 indtrådte sønnerne [[Arthur Helmuth Abrahamsen (1901-1984)]] og [[Hans Børge Abrahamsen (1907-1993)]] i virksomheden, som herefter kaldte sig [[J.P. Abrahamsen & Sønner Vægtfabrik]].

Jens Peder udtrådte i 1935 af virksomheden, men blev boende på adressen som rentier, og her døde han i 1945. Der var i søskendeflokken fire af brødrene, der var flasket op med vægte, og derfor siden etablerede deres egne vægtfabrikker. De to ældste forblev indtil videre i Vestergade og omkring 1952 rykkede vægtfabrikken ind i nabohuset nr. 50 og var her indtil 1959, hvor de flyttede firmaet til [[Christian X’s Vej]] i [[Viby]] og skiftede ved samme lejlighed navn til [[Aarhus Vægtfabrik]].

De to yngste brødre etablerede i 1946 [[Jydsk Vægtfabrik]], og den var således ledet af [[Alfred Abrahamsen (1916-1997)]] og [[Henry Gerhard Abrahamsen (1913-1997)]]. I 1969 flyttede Aarhus Vægtfabrik til videre til [[Tomsagervej]] i [[Åbyhøj]] og samme år fusionerede de to vægtfabrikker og videreførtes under navnet Jysk Vægtfabrik. I 1974 blev vægtfabrikken opkøbt af [[Kosan Vemas]], men beholdt navnet. [[Jysk Vægtfabrik A/S]] har i dag kontorer på [[Nordlandsvej]] i [[Vejlby]].

==Støvsugermagasinet tog plads==
Sideløbende med vægtfabrikken kom i 1954 [[Jydsk Forniklings- og Forkromningsanstalt]], etableret i 1920 af fabrikant [[Niels Jensen (1883-1964)]], hertil fra [[Frederiksgade]], og siden 1945 med sine sønner, [[Louis Wagner Hylleberg Jensen (1912-1977)]] og [[Gunnar Henning Wasa Jensen (f. 1917)]], som medindehavere. Forniklingsanstalten lå her indtil 1977.

Fra 1958 til 1993 var [[Støvsugermagasinet]] i butikken i forhuset og reklamerede med "Alt til alle", hvor en af betydningerne var, at man her kunne få repareret alle mærker og modeller.

Vestergade 50, 52 og 56 blev i 1984 overtaget af Jimmy Carstensen og Wagn Jensen og restaureret for flere millioner i 1986 ved Balslevs Tegnestue. [[Gårdlauget Vestergade 50-56]] blev etableret i 2020.

== Vestergade 52 på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=108261 Vestergade 52]}}

== Kilder og litteratur ==
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 216
* Leif Dehnits, [[Kilder til Vestergades ejendomshistorie]], Aarhus Wiki

==Henvisninger==

[[Kategori:Adresser]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]