AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)

2017-09-08T05:43:50Z

Claire W Jensen:

Snedkermester, møbelfabrikant, brandinspektør og Brandkaptajn. '''Lars Christopher Theilgaard'''

Han blev født d. maj. 1806 på Theilgård på Langeslund, Brovst sogn under Hjørring amt. Han døde d. 14. dec. 1876 i Aarhus.

Lars Christopher Theilgaard var søn af cand. theol. Hans Theilgaard og Marie Sophie Kindler.

Lars Christopher Theilgaard tog borgerskab d. 17. juni 1833 i Aarhus som snedkermester. Hans forretning var i Mindeport. Men i 1838 lå værkstedet på Frederiksgade og senere i 1842 i Mejlgade.

I 1854 slog han pjalterne sammen med købmand J. G. Lihme og købte dampfiner- og bræddeskæreri i Mejlgade. Hans eget snedkerfirma var på et tidspunkt byens største snedkervirksomhed. I 1868 havde han sammen med snedkermester Ørum snedkerarbejdet ved opførelsen af den nye toldbod.

'''Politik'''

Lars Christopher Theilgaard sad i Borgerrepræsentationen fra d. 22. jan. 1844 til d. 31. dec. 1849. I 1850 blev han valgt til valgmand til landstingsvalget.

'''I det offentlige liv'''

I Aarhus spillede han en væsentlig rolle og blev betragtet som en human, virksom og forstandig mand. I 1841 var han en del af Læseforeningens bestyrelse. Fra 1842 til 1844, og igen i 1847 til 1850 var han direktør for den borgerlige Skytteforening i Aarhus, og fra 1846 til 1876 sad han i bestyrelsen for Teknisk Skole. I 1848 blev han næstkommanderende for det borgerlige jægerkorps. Fra 1855 til 1862 var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. Det medførte at han i 1856 var delegeret til at tage til København omkring forhandlingerne af næringslovgivningen. I 1859 var han medlem af direktionen for Næringsstandsforeningen. I 1865 sad han som medlem af den konservative Augustforeningen. Samtidig var han fra ca. 1856 og til sin død chef for det borgerlige brandkorps. I 1857 blev han beskikket til brandinspektør for Aarhus købstad.

'''Privatliv'''

Lars Christopher Theilgaard blev gift d. 14. aug. 1838 med Anna Cathrine Lihme (født d. 17. okt. 1807 i Kastrup sogn under Præstø amt og døde d. 6. april 1882 i Aarhus). Hun var datter af skolelærer i Karup (senere sognepræst i Råbjerg og i Linå-Dallerup) Jens Faber Lihme og hustru Pouline Christine Bay.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 228-229]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)

2017-09-08T05:43:38Z

Claire W Jensen:

Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)

2017-09-08T05:43:07Z

Claire W Jensen:

Joachim Ernst Warming (1821-1913)

2017-09-08T05:37:22Z

Claire W Jensen:

Buntmager. '''Joachim Ernst Warming'''.

Født i året 1821 og døde okt. 1913 i København

'''Offentligheden'''

Joachim Ernst Warming tog borgerskab som buntmager i Aarhus d. 24. apr. 1854. Han åbnede en forretning på [[Kødtorvet]], her solgte han sine buntmager varer, men også hatte og kasketter fra Paris. For sine dyrskindstæpper vandt han udmærkelser ude i verden, såsom til verdensudstillingen i London i 1851, udstillingerne i Now York 1853, Oporto 1865 og Paris 1865. Men i 1870 på den internationale arbejderudstilling i London vandt han sølvmedalje og 3 år sener i Wien fik han et anerkendelsesdiplom og til sidst ved verdensudstillingen i Paris i 1878 vandt han bronzemedalje. Ved sin død blev hans forretning betragtet som en af de førende inde for den branche.

'''Poletik'''

Joachim Ernst Warming var medlem af [[Borgerrepræsentationen]] sener [[Århus Byråd]] fra d. 7. jan. 1867 og til ca. d 31. dec. 1869.

'''Privatliv'''

Joachim Ernst Warming blev gift med Thomine Ørbeck, hun døde d. 30. juni 1875 i Aarhus.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 232-233]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Joachim Ernst Warming (1821-1913)

2017-09-08T05:37:06Z

Claire W Jensen:

Buntmager. '''Joachim Ernst Warming'''.

Født i året 1821 og døde okt. 1913 i København

'''Offentligheden'''

Joachim Ernst Warming tog borgerskab som buntmager i Aarhus d. 24. apr. 1854. Han åbnede en forretning på [[Kødtorvet]], her solgte han sine buntmager varer, men også hatte og kasketter fra Paris. For sine dyrskindstæpper vandt han udmærkelser ude i verden, såsom til verdensudstillingen i London i 1851, udstillingerne i Now York 1853, Oporto 1865 og Paris 1865. Men i 1870 på den internationale arbejderudstilling i London vandt han sølvmedalje og 3 år sener i Wien fik han et anerkendelsesdiplom og til sidst ved verdensudstillingen i Paris i 1878 vandt han bronzemedalje. Ved sin død blev hans forretning betragtet som en af de førende inde for den branche.

'''Poletik'''
Joachim Ernst Warming var medlem af [[Borgerrepræsentationen]] sener [[Århus Byråd]] fra d. 7. jan. 1867 og til ca. d 31. dec. 1869.

'''Privatliv'''
Joachim Ernst Warming blev gift med Thomine Ørbeck, hun døde d. 30. juni 1875 i Aarhus.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 232-233]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Søren Frederik Sørensen (1884-1948)

2017-08-30T12:27:33Z

Claire W Jensen: Oprettede siden med "Murerformand. '''Søren Frederik Sørensen''' Født i Anst sorg under Ribe amt d. 21.5.1884 og døde i Aarhus den 4.12.1948. Søren F. Sørensen kom til Aarhus i 1910, h..."

Murerformand. '''Søren Frederik Sørensen'''

Født i Anst sorg under Ribe amt d. 21.5.1884 og døde i Aarhus den 4.12.1948.

Søren F. Sørensen kom til Aarhus i 1910, her blev han anderkendt at byens bygningshåndværker og i 1920 var han med til at starte den kooperative virksomhed Murerfagets Aktieselskab. Her sad han i bestyrelsen som lønnet formand. Men i 1925 valgte han nyt spor og blev formand afdelingen i Aarhus for Murernes Fagforening.

'''Politik'''

Søren F. Sørensen var i perioden d. 1.4.1937 - d. 5.5.1943 i [[Århus Byråd]] for partiet Socialdemokratiet som en repræsentant for bygningshåndværkerne.

Efter tiden i byrådet sad han som vurderingsmand og taksationsmand.

'''Privatliv'''

Søren F. Sørensen blev gift med Mettine "Tinna" Christine Rasmussen, hun blev født i Simmerbølle sogn under Svendborg amt d. 29.6.1883 og døde i Aarhus d. 20.6.1952.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 231-232]

[[Kategori: Politikere]]

Lars Christopher Theilgaard (1806-1876)

2017-08-28T11:55:04Z

Claire W Jensen:

'''Lars Christopher Theilgaard''' Snedkermester, møbelfabrikant, brandinspektør og Brandkaptajn. Han blev født d. maj. 1806 på Theilgård på Langeslund, Brovst sogn under Hjørring amt. Han døde d. 14. dec. 1876 i Aarhus.

Lars Christopher Theilgaard var søn af cand. theol. Hans Theilgaard og Marie Sophie Kindler.

Lars Christopher Theilgaard tog borgerskab d. 17. juni 1833 i Aarhus som snedkermester. Hans forretning var i Mindeport. Men i 1838 lå værkstedet på Frederiksgade og senere i 1842 i Mejlgade.

I 1854 slog han pjalterne sammen med købmand J. G. Lihme og købte dampfiner- og bræddeskæreri i Mejlgade. Hans eget snedkerfirma var på et tidspunkt byens største snedkervirksomhed. I 1868 havde han sammen med snedkermester Ørum snedkerarbejdet ved opførelsen af den nye toldbod.

'''Politik'''

Lars Christopher Theilgaard sad i Borgerrepræsentationen fra d. 22. jan. 1844 til d. 31. dec. 1849. I 1850 blev han valgt til valgmand til landstingsvalget.

'''I det offentlige liv'''

I Aarhus spillede han en væsentlig rolle og blev betragtet som en human, virksom og forstandig mand. I 1841 var han en del af Læseforeningens bestyrelse. Fra 1842 til 1844, og igen i 1847 til 1850 var han direktør for den borgerlige Skytteforening i Aarhus, og fra 1846 til 1876 sad han i bestyrelsen for Teknisk Skole. I 1848 blev han næstkommanderende for det borgerlige jægerkorps. Fra 1855 til 1862 var han medlem af Håndværkerforeningens bestyrelse. Det medførte at han i 1856 var delegeret til at tage til København omkring forhandlingerne af næringslovgivningen. I 1859 var han medlem af direktionen for Næringsstandsforeningen. I 1865 sad han som medlem af den konservative Augustforeningen. Samtidig var han fra ca. 1856 og til sin død chef for det borgerlige brandkorps. I 1857 blev han beskikket til brandinspektør for Aarhus købstad.

'''Privatliv'''

Lars Christopher Theilgaard blev gift d. 14. aug. 1838 med Anna Cathrine Lihme (født d. 17. okt. 1807 i Kastrup sogn under Præstø amt og døde d. 6. april 1882 i Aarhus). Hun var datter af skolelærer i Karup (senere sognepræst i Råbjerg og i Linå-Dallerup) Jens Faber Lihme og hustru Pouline Christine Bay.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 228-229]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)

2017-08-28T11:54:11Z

Claire W Jensen: Claire W Jensen flyttede siden Anton Aksel Scheel Thomsen til Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937) uden at efterlade en omdirigering

[[Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg|300px|thumb|right|Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med [[Harald Jensen]] det første [[Socialdemokratiet|Socialdemokratiske]] [[Aarhus Byråd|byrådsmedlem]]]]

Murermester, fabrikant, byrådsmedlem '''Anton Aksel Scheel Thomsen''' - født 11.03.1846 Ebeltoft - død 31.01.1937 Brabrand, Aarhus

Gift 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen, født 25. sept. 1854 i København, død 19. marts 1926 i Brabrand sogn, Århus amt.

A. Thomsen aflagde svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin broder B. Thomsen som murermester i Aarhus.

Sammen byggede de to brødre flere store bygninger i Aarhus. Her i blandt [[klostret]], [[Garnisonssygehuset]], [[Aarhus Hovedbanegård|banegården]], [[Skt. Pauls Kirke]] samt flere bygninger ved [[Skt. Clemens Bro]]. Brødrene var også virksomme i andre dele af landet.

I 1883 oprettede brødrene en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi. Firmaet kaldte de Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik, og brødrene Thomsen var i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. 1894 kom også en cementfabrik i Brabrand til virksomheden.

Thomsen var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Murermesterforening|murermesterforeningen]], som han var med til at stifte 1880. Han var også i bestyrelsen for [[Grundejerforeningen]] i 1882-84 og af [[Aarhus Håndværkerforening|håndværkerforeningen]] i 1893. Han var også medlem af teatrets repræsentantskab 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg til opførsel af det nye [[Aarhus Teater]].

Thomsen var meget interesseret i kommunalt arbejde og i 1894 blev han og [[Harald Jensen]] valgt ind i [[Aarhus Byråd|byrådet]], som de første [[Socialdemokratiet|socialdemokrater]]. Her sad han indtil december 1904.

Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for. Han var medstifter af og formand for [[Aarhus Folkeblad]] og en ivrig forkæmper for ligbrænding.

== Kilde ==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

{{#coordinates:primary|56.146195|10.203903}}

Restaurant Friheden

2017-08-28T11:53:36Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Pavillonen Friheden 31.07.1904.jpg|450px|thumb|right|Pavillonen Friheden ved for-indvielse 29. juli 1904. Ejeren [[Hans Rising]] ses længst til venstre ved det midterste bord. Herren i det går jakkesæt ved samme bord var den senere redaktør og pølsevogns-konge [[Louis C. Andersen]]. Stående nr. otte fra højre er det byrådsmedlem [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Thomsen]].]]

'''Restaurant Friheden''' blev opført i skovområdet [[Friheden]] i den bynære del af [[Marselisborgskovene]] i 1904. I dag hedder pavillonen '''Restaurant Terrassen''' og er en del af [[Tivoli Friheden]].

===Kogt vand i Ladegaardsskoven===
For 110 år siden var området Friheden velbesøgt og ved skovfogeden i [[Humlehavehuset]] kunne man få kogt vand til sin kaffe. Området hed egentligt Ladegaardsskoven, men var i folkemunde kendt under Friheden.

Tilnavnet skyldes, at der i skovområdet - i modsætning til resten af Marselisborgsskovene - til tider var adgang for almindelige aarhusianerne, og da der i 1896 blev lukket helt op for Marselisborgsskovene blev området umådeligt populært.

[[Arthur Edvard Pries|Skovrider Pries]] var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der til og med var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn [[Hans Rising]] blev hurtigt involveret i foretagendet.

===Anmodning til byrådet===
Rising var vokset op på [[Frederikshøj Kro]], som først [[Hans Peter Danielsen|morfaren]] og senere [[Restauratør Rasmus Christensen|stedfaren]] drev. Restaurationsbranchen var derfor langt fra fremmede for den unge Rising.

Selv om Rising kun havde få penge lykkedes det ham at samle investorer, der troede på projektet. Især bryggeriet på [[Trøjborg]] spyttede mange penge i projektet mod, at de kunne få serveret deres øl ved den kommende pavillon. Med en tegning fra arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel |Kühnel]] i hånden kunne Hans Rising 10. marts 1904 henvende sig til [[Aarhus Byråd|byrådet]] med en officiel anmodning:

''”For de mange Skovgæster, som besøge Marselisborg Skov ’Friheden’, har det længe været et stærkt følt Savn, at der ikke i denne findes en hyggelig og moderne indrettet Restauration.

Undertegnede Hans Rising har med dette for Øje grundig sat mig ind i Forholdene, og jeg nærer den faste Overbevisning, at der ikke alene er Trang til en saadan Restauation, men at denne ogsaa vil kunne betale sig.”''

===Hurtig opførelse===
5. maj 1904 indgik byrådet og Rising en overenskomst med ti punkter, som blandt andet fastsatte, at Rising for egen regning skulle opføre en restaurationspavillon til 25.000 kr., svarende til ca. 1.700.000 kr. i dag. Bygningen ville efter 22½ år tilfalde [[Aarhus Kommune|kommunen]] – at Rising nåede at være vært på Friheden i over 50 år, var der nok ikke nogen, der havde forudset i 1904.

Da overenskomsten var indgået, gik det stærkt, og allerede 31. juli kunne Hans Rising indvie sin nye pavillon.

Rising havde selv bopæl i pavillonen og 17. november 1904 måtte byrådet endnu engang behandle forholdende ved Friheden; denne gang med henblik på om Rising måtte holde hund.

===Søndagsudflugter i Friheden===
Med en placering ganske tæt ved sporvognens endestation, blev Restaurant Friheden hurtigt et yndet mål for aarhusianernes søndagsudflugt. Hver søndag spille et orkester på en lille friluftsscene og rundt om pavillonen var opstillet 125 faste borde og 235 små borde. Også Rising selv blev populær blandt aarhusianere. Pressen skrev positivt om hans etablissement og i tilfælde af, at han ikke havde fået udsolgt sine kager, inviterede han ofte skole- og børnehavebørn på kage og sodavand om mandagen.

Rising var en foregangsmand, der med kulørte lamper og de mest populære sangere kunne trække tusindvis af gæster til sit etablissement. Ved særlige lejligheder fik han endda overtalt byrådet til at spærre området af, så han kunne forlange entré ved sine særlige fyrværkerishows.

===Folkeparken Friheden===
[[Fil:Leonhard Hansen, Fotograf Aage Fredslund Andersen.jpg|300px|thumb|right|Den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]] taler ved 1. maj-arrangement i [[Friheden]] i 1938.]]

Det store besøgstal kaldte på en udvidelse af etablissementet og i 1927 kunne en ny festsal tegnet af Draiby tages i brug. Rising havde nu omkring 1000 indendørspladser og 3000 udendørspladser.

Området var blevet et sted, hvor aarhusianerne samlede sig ved store arrangementer som grundlovsdag, Skt. Hans og ikke mindst 1. maj. Mange store socialdemokrater som [[Hans Hedtoft]] og [[H.C. Hansen]] har gennem tiderne holdt 1.maj-taler i hvad der fra 1958 officielt hed [[Folkeparken Friheden]]. Ved de store begivenheder blev som regel også sat midlertidige forlystelser om, hvilket banede vejen for tankerne om et permanent [[Tivoli Friheden|tivoli]].

===Hårde tider===
Allerede i slutningen af 1930’erne var der planer om at omdanne Folkeparken Friheden til et tivoli, men med krigen faldt planerne til jorden. Samtidigt fik Rising sværere og sværere ved at trække folk til sin park. Tiderne havde forandret sig og efterhånden som aarhusianerne havde fået bil, søgte de gerne længere væk på deres søndagsudflugter. I forbindelse med pavillonens 50 års jubilæum spurgte Stiftstidendes reporter om jubilæet skulle fejres med endnu et fyrværkerishow, hvortil Rising svarede:

''”Tiderne er ikke til det, priserne jager folk fra restaurationerne, og hvor er de gode borgere henne? Forleden kom der en dame – en dame, siger jeg – og bestilte en porter og en lang cigar, og saa satte hun sig hen til vinduet for at kikke efter manden, der var ude at sværme med en anden … lille børn, hvad skal den slags dog ikke blive til.”''

Hans Risings pavillon ligger dog stadigt ude i Friheden. Lige ved siden af Pjerrots lille hus og [[Risings Have]]. I dag hedder den gamle pavillon Restaurant Terrassen. Selv om man ikke længere kan få en flaske akvavit til 27 øre, kan man stadigt fornemme stemningen, fra dengang Hans Rising bød velkommen til Friheden.

==Kilder==
* Aarhus Byråds Forhandlinger 10.03.1904, 05.05.1904, 17.11.1904
* Demokraten 30.07.1904, 17.03.1959
* Århus Stiftstidende 14.03.1954
* Bernhardt Jensen; Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Mad & drikke]]
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

{{#coordinates:primary|56.137179|10.195890}}

Fil:Anton Scheel Thomsen 1904.jpg

2017-08-28T11:53:06Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
[[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]], 1904, fotograf [[Frederik L. Borch]], Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

[[Kategori: Håndværkere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Socialdemokratiet

2017-08-28T11:52:35Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde [[Louise Gade]].
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Ting- og Arresthuset

2017-08-28T11:51:15Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Retsbygningen Børge Venge 1973.jpg|thumb|left|450px|Ting- og Arrestbygningen på [[Vester Allé]]]]

'''Ting- og Arresthuset''' - i daglige tale kaldet '''Retsbygningen''' - blev indviet på [[Vester Allé]] 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af [[Aarhus Kommune]] og [[Aarhus Amt]], hvorefter staten købte bygningen.

===Forhistorie===
Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Rosensgade]] var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor [[Kvindemuseet]] i dag ligger. Her holdt byens [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhus]], retten og [[Aarhus Politi|politiet]] til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.

Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.

=== Placering på Bispetoften ===
Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på [[Bispetoften]], og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]], der i 1901 var [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard (1837-1917)|F. Vestergaard]], [[Niels Anton Marthin Hansen (1859-1928)|Hansen]] fra [[Det Radikale Venstre]], [[Niels Peter Jensen (1851-1913)|N.P. Jensen]] fra [[Højre]], [[Adolf Vilhelm Joseph Meyer|A.J. Meyer]] fra Højre og [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|A.S. Thomsen]] fra [[Socialdemokratiet]].

En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I byrådsforhandlingerne fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler:

* Tinglokaler til byen
* Tinglokaler for herreder
* Lokaler til amtsrådet
* Lokaler til forligskommisionen
* Lokaler til en politivagtstation
* Lokaler til stadslægen
* kontor til arrestforvareren samt arkiv og biblioteksrum
* Arrestforvarerbolig på fire værelser med sol
* Rummeligt køkken, spisekammer og økonomikælder, hvor der skulle være plads til centralvarmeapparat med tilhørende brændselsrum, vaskekælder, rulle- og strygestue
* Depotrum til arrestanternes beklædninsgenstande
* Arresthus med 52 enkeltceller og otte fællesceller

===Budgetoverskridelse===
Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter [[Aarhus Amtsråd|amtsrådet]] og [[Aarhus Byråd|byrådet]] samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokaltbaserede [[Peter Marius Wier|arkitekt Wier]], der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtid drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projektet endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

===Bygningen===
Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende [[Christiansgades Skole|pigeborgerskole]] i [[Christiansgade]]. Det var [[Hack Kampmann]], som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.

Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup|Hansen Reistrup]], der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis [[Aarhus Teater]], udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger [[Elias Ølsgaard]]s værk.

Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod [[Emanuel Sejrs Gade]].

===Pressens modtagelse===
På 1. sal lå bygningens retslokaler med blandt andet bytingslokalet. På væggen hang her et skilt med inskriptionen ''”Ingen Lov er saa god at følge som Sandhed”'', hvortil avisen [[Demokraten]] kommenterede, at der også burde hænge et skilt med ordlyden: ''”En fattig Mand kan ogsaa være ærlig”''. Pressens modtagelse af den nye bygning var ellers meget positiv.

Demokraten kaldte bygningen for ''”en af vore mest imponerende offentlige Bygninger her i Byen”'', mens [[Århus Stiftstidende]] skrev, at bygningen ''”i sine mindre Dimensioner ingenlunde kan siges at staa tilbage for Københavns saa højtpriste Raadhus”''.

Indvielsen af bygningen blev en stor anlagt affære og alle, der havde haft en finger med i tilblivelsen af bygningen, holdt naturligvis tale. Demokratens udsendte kunne reportere, at 140 personer i alt var indbudt til indvielsen her i blandt: ''”Amts- og Byraad, Repræsentanter for Ministeriet, Dommerne, Sagførerne, Politibetjentene, Mestrene, Arbejderne og forskellige Korporationer samt Præsterne – hvad de sidste skulde der, fatter vi ikke”'', skrev avisen.

Faktisk virkede bygningen så imponerende, at flere mistog den for byens nye rådhus. Således kan man på postkort fra omkring 1910 se bygningen beskrevet ''Det nye Ting u. Raadhus''.

===Plads til landsretten===
[[Fil:Retsbygningen, 1990, Jørn Timm.jpg|300px|thumb|left|Landsrettens bitingslokale i Aarhus.]]

Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken.

Byggeudvalget, der i 1906 bestod af [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|borgmester Drechsel]], byfoged [[Christian Magdalus Jespersen|Chr. M. Jespersen]], tømrermester [[Tømrermester Søren Pedersen| Søren Pedersen]], murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]], og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i.

I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug.

Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen.

===Solgt til staten===
I 1930’erne begyndte der at være trængsel i retten på [[Vester Allé]]. I 1935 var [[Aarhus Retshjælp]] blevet oprettet, og også de fik hjem i bygning. Samtidigt blev domsmandsinstitutionen indført i 1937, og også [[Aarhus Politi|politiet]] kæmpede for deres plads i bygningen.

I 1937 blev ogdå vedtaget ny lov, der gjorde justitsministeren til øverste chef for politiet, samtidigt med at kommunerne nu var forpligtiget til at stille lokaler til rådighed for justitsministeriet kvit og frit. Med disse udsigter var det efterhånden ikke længere interessant for kommunen og amtet forsat at betale for drift og vedligeholdelse af bygningen. I 1940 blev der derfor indgået en aftale med justitsministeriet om en overdragelse af bygningen til staten, med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1938. Prisen for bygningen var 60.000 kr., hvoraf amtet fik de 10.000 kr. og kommunen de resterende.

===Renovering og ombygning===
Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005.

I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

==Kilder ==
* Aarhus Byråds forhandlinger 06.06.1901, 27.06.1901 10.10.1901, 31.10.1901, 28.11.1901, 15.05.1902
* Århus Stiftstidende 08.10.1906, 10.10.1906
* Demokraten 07.10.1906, 10.10.1906
* Henrik Fode, Retten på Bakken – Ting- og Arresthus i Århus gennem 100 år, Århus Byhistorisk Fond 2006, Special-Trykkeriet Viborg a-s
* Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, 1984
* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussens udklipssamling, Erhvervsarkivet]

[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori: Lovgivning & jura]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.154078|10.200806}}

Sct. Pauls Kirke

2017-08-28T11:50:25Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Sct. Pauls Kirke, 1890 Hans Andersen.jpg|350px|thumb|right|Skt. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af [[M.P. Bruuns Gade]], var ved kirken indvielse i 1887 endnu ubebygget.]]

'''Skt. Pauls Kirke''' ligger på [[Skt. Pauls Kirkeplads]] for enden af [[M.P. Bruuns Gade]]. Kirken blev opført i perioden 1884 - 1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt [[Vilhelm Theodor Walther]]. Skt. Pauls Kirke er opført på en grund doneret af [[M.P. Bruun]].

Kirken blev rejst i forbindelse med [[Sct. Pauls Sogn]]s udskillelse fra [[Aarhus Domsogn]], og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. Indvielsen fandt sted 6. februar 1887.

Skt. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. Bag opførslen stod blandt andre murermester [[Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)|Anton Aksel Scheel Thomsen]]. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)|A.J. Müllertz]]. Den romantiske stil lader sig blandt andet aflæse i det langstrakte skib inspireret af norditaliensk, romansk kirkebyggeri, samt de rundbuede former i vinduer og hvælv.

I 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside. Sognehuset var tegnet af arkitekterne [[Inger og Johs. Exner]]. Det udformedes som en ring, der lå uden for korrundingen. Indersiden blev koncentrisk formet, og hele tilbygningen blev opdelt i en forhal med glastag, hvorfra der blev adgang til en række opdelte sektioner med forskellige funktioner, hvor taget tog form som et kobberdækket glastag. Sogenhuset repræsenteret en udvidelse på 280 kvadratmeter, der på vellykket vis føjer sig til kirkens helhed.

I 1995 fandt en renovering sted; 5000 sten blev udskiftet på tårnene og sydgavlen. Reparationen løb op i 3 millioner kr.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Frederiksberg øst Århus Registrant. Mogens Brandt Poulsen, Århus Arkitekturguide. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22644815 Bestil materiale]
*Gúnner Rarmussen, Ændringer i bybilledet , Nørreport - Sct. Pauls Kirke, i: Århus Årbog 1979. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06683932 Bestil materiale]
*Århus Stiftstidende 4.10.1995.

[[Kategori: Kirker]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Religion]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori:Det 19. århundrede‏]]

{{#coordinates:primary|56.146195|10.203903}}

Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)

2017-08-28T11:47:27Z

Claire W Jensen: Claire W Jensen flyttede siden Mariane Elisabeth Thomsen til Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)

Mariane Thomsen var hospitalforstanderinde for [[Aarhus Hospital]] og medlem af [[Aarhus Byråd]] for [[Højre]].

Mariane Elisabeth Thomsen, 21. 3. 1869 – 23. 7. 1953, var vokset op i Aarhus. Hun boede i Aarhus Hospital, Vor Frue Kloster, hvor hendes far var forstander. I 1888-1889 gik hun på École supérieure i Lausanne i Schweiz hvor hun studerede fransk. Fra Schweiz tog hun til Italien for at studere arkitektur. Hun havde en drøm om at blive arkitekt, der ikke blev opfyldt da hun 2 gange fik afslag fra Kunstakademiet. I 1889-1897 underviste hun på [[Elise Smiths Skole]] i regning, fransk og tegning. Hun tog tegnelærereksamen i 1900 efter at have læst ved Tegne-Kunstindustriskolen for Kvinder. Hun tegnede blandt andet karikaturer til [[Dansk Kvindesamfund]].

I 1901 ændrede hendes liv sig, da hendes far blev syg og fik brug for hendes hjælp på hospitalet. Hun overtog hans job og blev efter faderens død i 1909 konstitueret forstander. Der gik nogle år før hun blev udnævnt til forstander, da hospitalets tidligere forstander var jurist, og man ikke havde haft en kvinde ansat før. Dette overkom Mariane Thomsen dog da hun efter 2 år i stillingen blev udnævnt til klosterforstander. Med det blev hun den første kvindelige klosterforstander i Danmark. På hospitalet arbejde Mariane Thomsen blandet med arvesager, da hospitalet blandt andet blev drevet via de beboerne efterlod dem. Hun var engageret i arbejdet med ældre og svagelige og blev derfor en afholdt forstander af beboerne. I 1941 havde hospitalet 400-års jubilæum og i denne anledning modtog hun Den Kongelige Belønningsmedalje i guld. I 1944 gik hun på pension efter at havde arbejdet som forstander i 33 år.

Mariane Thomsen var medlem af Aarhus Byråd, 1. 4. 1913 – 31. 3. 1925, som medlem fra Højre. Hun arbejde for at forbedre de sociale forhold blandt andet ved at være medlem af Ud-valget for skolevæsnet, Udvalget for fattigvæsnet og Udvalget for aldersdomsunderstøttelse i sin tid som byrådsmedlem. Mariane Thomsen arbejde også for at forbedre kvindernes stilling.
Hun rejste blandt andet sager for ligeløn til kvindelige kontorassistenter og lærere.

Mariane Thomsen arbejde tæt sammen med Dansk Kvindesamfund, hvilket kom til udtryk i hendes arbejde i Aarhus Byråd. I 1918 kom hun med udkast til [[Dansk Kvindesamfunds Hus|Kvindernes Hus]] i Aarhus, planerne blev dog først realiseret i 1927.

I 2009 blev det besluttet at der skulle opkaldes en gade efter Mariane Thomsen. Denne er blevet oprette i [[Aarhus Ø]], Mariane Thomsens gade.

Kilde
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1224/ Mariane Thomsens biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Socialpolitik & velfærd]]

{{#coordinates:56.159988|10.205675}}
{{#coordinates:56.157895|10.204265}}

Mariane Thomsens Gade

2017-08-28T11:46:24Z

Claire W Jensen:

'''Mariane Thomsens Gade''' kommer til at ligge ud til [[Bernhardt Jensens Boulevard]].

Gaden er opkaldt efter [[Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)|Mariane Elisabeth Thomsen]] der var hospitalsforstander og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1913-1925.

[[Kategori: Gader & veje]]

Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)

2017-08-28T11:44:31Z

Claire W Jensen:

Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'''.

Født i Broager sogn under Sønderborg amt d. 6.10.1834 og døde i Aarhus d. 27.1.1912.

Hans C. Thorbrøgger kom til Aarhus i 1867. I 1874 slog han sig ned som tømrermester. I en tid arbejdede han sammen med A. E. Andersen, de skabte bygningsværker rundt om i Aarhus. I løbet af årende blev han også ejer af en del ejendomme og han fungerede også som ejendomshandler.

Han var med til at oprette den første grundejerforening i Aarhus, det var i 1879, her sad han i bestyrelsen ind til 1883. Yderlige var han med til at stifte Århus Tømrermesterforening i 1880, han sad i denne bestyrelse som forman fra 1880 til 1886.

I 1885 oprettede han en tegnestue for bygningshåndværkere, i samme forbidels var han med til at danne Centralforeningen af Murer - og Tømrermester i Jylland, han sad selv som formand fra 1880-1886.

'''Politik'''

Hans C. Thorbrøgger sad i perioden fra d. 5.1.1894 og ca. til 31.12.1899 i [[Århus Byråd]] for Venstre. Her vragetog han hovedsageligt sager der var inden for hans eget håndværk.

Han politiske løbebane var en anden stor del af ham i 1881 var han med til at stifte den lokale venstreforening. Denne forening var han formand for og senere æresmedlem af.

'''Privatliv'''

Hans C. Thorbrøgger var søn af hyrsmand og farver Hans Christian Thorbrøgger (Taarbrøgger) og hustru Lovisa Frederikke Charlotte Gregersen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 231-232]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)

2017-08-28T11:44:09Z

Claire W Jensen:

Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'''.

Født i Broager sogn under Sønderborg amt d. 6.10.1834 og døde i Aarhus d. 27.1.1912.

Hans C. Thorbrøgger kom til Aarhus i 1867. I 1874 slog han sig ned som tømrermester. I en tid arbejdede han sammen med A. E. Andersen, de skabte bygningsværker rundt om i Aarhus. I løbet af årende blev han også ejer af en del ejendomme og han fungerede også som ejendomshandler.

Han var med til at oprette den første grundejerforening i Aarhus, det var i 1879, her sad han i bestyrelsen ind til 1883. Yderlige var han med til at stifte Århus Tømrermesterforening i 1880, han sad i denne bestyrelse som forman fra 1880 til 1886.

I 1885 oprettede han en tegnestue for bygningshåndværkere, i samme forbidels var han med til at danne Centralforeningen af Murer - og Tømrermester i Jylland, han sad selv som formand fra 1880-1886.

'''Politik'''
Hans C. Thorbrøgger sad i perioden fra d. 5.1.1894 og ca. til 31.12.1899 i [[Århus Byråd]] for Venstre. Her vragetog han hovedsageligt sager der var inden for hans eget håndværk.

Han politiske løbebane var en anden stor del af ham i 1881 var han med til at stifte den lokale venstreforening. Denne forening var han formand for og senere æresmedlem af.

'''Privatliv'''
Hans C. Thorbrøgger var søn af hyrsmand og farver Hans Christian Thorbrøgger (Taarbrøgger) og hustru Lovisa Frederikke Charlotte Gregersen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 231-232]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)

2017-08-28T11:43:23Z

Claire W Jensen: /* Litteratur og Kilder */

Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'''.

Født i Broager sogn under Sønderborg amt d. 6.10.1834 og døde i Aarhus d. 27.1.1912.

Hans C. Thorbrøgger kom til Aarhus i 1867. I 1874 slog han sig ned som tømrermester. I en tid arbejdede han sammen med A. E. Andersen, de skabte bygningsværker rundt om i Aarhus. I løbet af årende blev han også ejer af en del ejendomme og han fungerede også som ejendomshandler.

Han var med til at oprette den første grundejerforening i Aarhus, det var i 1879, her sad han i bestyrelsen ind til 1883. Yderlige var han med til at stifte Århus Tømrermesterforening i 1880, han sad i denne bestyrelse som forman fra 1880 til 1886.

I 1885 oprettede han en tegnestue for bygningshåndværkere, i samme forbidels var han med til at danne Centralforeningen af Murer - og Tømrermester i Jylland, han sad selv som formand fra 1880-1886.

'''Politik'''
Hans C. Thorbrøgger sad i perioden fra d. 5.1.1894 og ca. til 31.12.1899 i [[Århus Byråd]] for Venstre. Her vragetog han hovedsageligt sager der var inden for hans eget håndværk.

Han politiske løbebane var en anden stor del af ham i 1881 var han med til at stifte den lokale venstreforening. Denne forening var han formand for og senere æresmedlem af.

'''Privatliv'''
Hans C. Thorbrøgger var søn af hyrsmand og farver Hans Christian Thorbrøgger (Taarbrøgger) og hustru Lovisa Frederikke Charlotte Gregersen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 231-232]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)

2017-08-28T11:42:33Z

Claire W Jensen: Oprettede siden med "Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'''. Født i Broager sogn under Sønderborg amt d. 6.10.1834 og døde i Aarhus d. 27.1.1912. Hans C. Thorbrøgger kom til Aarhus i..."

Tømrermester '''Hans Carl Thorbrøgger'''.

Født i Broager sogn under Sønderborg amt d. 6.10.1834 og døde i Aarhus d. 27.1.1912.

Hans C. Thorbrøgger kom til Aarhus i 1867. I 1874 slog han sig ned som tømrermester. I en tid arbejdede han sammen med A. E. Andersen, de skabte bygningsværker rundt om i Aarhus. I løbet af årende blev han også ejer af en del ejendomme og han fungerede også som ejendomshandler.

Han var med til at oprette den første grundejerforening i Aarhus, det var i 1879, her sad han i bestyrelsen ind til 1883. Yderlige var han med til at stifte Århus Tømrermesterforening i 1880, han sad i denne bestyrelse som forman fra 1880 til 1886.

I 1885 oprettede han en tegnestue for bygningshåndværkere, i samme forbidels var han med til at danne Centralforeningen af Murer - og Tømrermester i Jylland, han sad selv som formand fra 1880-1886.

'''Politik'''
Hans C. Thorbrøgger sad i perioden fra d. 5.1.1894 og ca. til 31.12.1899 i [[Århus Byråd]] for Venstre. Her vragetog han hovedsageligt sager der var inden for hans eget håndværk.

Han politiske løbebane var en anden stor del af ham i 1881 var han med til at stifte den lokale venstreforening. Denne forening var han formand for og senere æresmedlem af.

'''Privatliv'''
Hans C. Thorbrøgger var søn af hyrsmand og farver Hans Christian Thorbrøgger (Taarbrøgger) og hustru Lovisa Frederikke Charlotte Gregersen.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 236-237]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Venstre

2017-08-28T11:06:10Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Ludolph andreas christensen .jpg|300px|thumb|right|Overretssagfører og venstremand [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]]]

Partiet '''Venstre''' blev stiftet i 1870 under navnet ’Det forenede Venstre’.

Som navnet antyder, bestod Det forenede Venstre af en række forskellige og ofte politisk meget uenige grupperinger. De samlende elementer var liberalisme, landbrug og oppositionen mod De Nationalliberale og Nationale Godsejere – senere partiet ’[[Højre]]’. Men selv inden for disse kerneværdier var der stridigheder inden for partiet, som i løbet af de første 40 år gentagne gange blev splittet og samlet – i 1905 brød [[Det Radikale Venstre]] endeligt helt med Venstre.

I Aarhus blev den første Venstre-vælgerforening stiftet i 1881 af blandt andre tømrermester [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]], der blev foreningens formand og sad i byrådet fra 1894-1899.

=== Venstre i byrådet ===
Selvom Aarhus senere blev en socialdemokratisk højborg, blev Venstre repræsenteret i [[Aarhus Byråd|byrådet]] før [[Socialdemokratiet]] blev det. Det skete 4. januar 1888, da [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]] trådte ind i byrådet. Ørum overhalede dermed den første socialdemokrat - [[Harald Jensen]] - med seks år.

Da Socialdemokratiet endeligt kom i byrådet, var det faktisk med Venstres støtte. De to partier havde i 1894 allieret sig mod Højre og stillede op på en fællesliste.

Ørum – der har lagt navn til [[P.P. Ørums Gade]] - var en markant personlighed, ivrig debattør og indtil 1899, hvor han flyttede til København, var han med til at sætte sit præg på Aarhus. Han havde sin egen homøopatiske lægepraksis i [[Mejlgade]] 52, og meget af hans arbejde i byrådet bar præg af hans interesse for hygiejniske forhold - især indenfor vand- og kødkvalitet, hvor han fik direkte indflydelse på oprettelse af vandværket i Stavtrup og kødkontrollen på [[Aarhus Offentlige Slagtehus|byens offentlige slagtehus]].

I 1891 og 1892 havde Ørum kortvarigt selskab i byrådet af venstremanden [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]. Busse var egentligt københavner, men kom til Aarhus i 1876 som maskinchef hos DSB, hvor han fik sin daglige gang på [[Centralværkstedet]]. I byrådet bistod han som følge af sit erhverv med maskintekniske råd; som eksempelvis ved køb af ny pumpe til vandværket. Senere blev han direktør for DSB’s maskinafdeling.

=== Venstre-personligheder ===
Af andre tidlige venstre-personligheder i Aarhus kan nævnes [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]], der sad i byrådet fra 1900-1906 og igen fra 1909-1921. Samtidigt blev Laursen gennem Kolding-kredsen i 1910 valgt til folketinget, hvor han sad indtil 1926.

I byrådet blev Laursen efterfulgt af [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph A. Christensen]], der sad i byrådet fra 1921-1925. Der er blevet sagt om hr. Christensen, at han ofte kunne ”''virke afvisende og tillukket, næsten bidsk”'', men hans faglighed kunne der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han blev provinsens første højesteretssagfører og fik gennem et hav et formands- og bestyrelsesmedlemsposter indflydelse på byens udvikling.

Fra 1970 var det den 35-årige [[Axel Haar-Nielsen]]s (senere navneforandring til Handevitt-Haar) tur til at sætte sit aftryk på byens råd. Efter blot et år i byrådet blev han i 1971 udnævnt til rådmand for [[Magistratsstyre|magistratets]] 5. afdeling, som dengang blandt andet havde ansvaret for [[Aarhus Sporveje|sporvejene]]. Det blev dermed Haar-Nielsen, som kom til at stå i spidsen for den endelig afvikling af [[Sporvogne i Aarhus|sporvognene i Aarhus]]. Rådmandsposten beholdte han indtil 1985, hvorefter han ikke ønskede at genopstille til byrådet.

=== Kommunesammenlægning gav fremgang ===
På trods af at det er 125 år siden Venstre første gang kom i byrådet, var der indtil [[Aarhus Kommune|kommunesammenlægning]] i 1970 langt mellem venstrefolkene i byrådet.

Fra 1913-1929 stillede Venstre op på Borger- og fælleslisten. Listen, som var en sammenslutning af de forskellige borgerlige partier, var en reaktion på Socialdemokratiets gode valg i 1909, hvor partiet fik 11 ud af 19 mandater. Højre og Konservative var de førende borgerlige partier og høstede derfor det største antal mandater i alliancen. Fra 1933 stillede Venstre endeligt op under egen liste, men først i 1946 lykkedes det at komme ind med et enkelt mandat – det samme gjorde sig gældende for årene 1958 og 1966.

Kommunesammenlægningen i 1970 betød fremgang for Venstre i byrådet. En del tidligere landkommuner blev nu lagt ind under Aarhus Kommune og med dem fulgte mange af Venstres kernevælgere. Samtidigt steg det samlede mandattal fra 21 til 31, og siden 1970 har den gennemsnitlige venstrerepræsentation i byrådet været på fem mandater. Vildest gik det for sig ved valgene i 2001 og 2005, hvor Venstre fik 11 mandater og [[Louise Gade]] kunne sætte sig på borgmesterposten, som den første ikke-socialdemokrat i 83 år.

Selvom Louise Gade blev den første kvindelige borgmester i Aarhus, skal vi helt frem til 1. april 1974 før Venstre kunne præsentere et kvindeligt medlem i Aarhus Byråd. Det skete da den tidligere formand for Venstre Ungdom for Århus og omegn [[Marie Holst]] blev valgt ind.

=== Medlemmer i byens råd ===

{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1888-1899 || [[Poul Peter Ørum (1846-1925)|Poul Peter Ørum]]
|-
| 1891-1892 || [[Otto Frederike August Busse (1850-1933)|Otto F. A. Busse]]
|-
| 1894-1899 || [[Hans Carl Thorbrøgger (1834-1912)|Hans Carl Thorbrøgger]]
|-
| 1900-1906 + 1909-1921 || [[Niels Johan Laursen (1855-1930)|Niels Johan Laursen]]
|-
| 1900-1905 || [[Johan Pedersen]]
|-
| 1910-1913 || [[Clement Peter Clemenssen]]
|-
| 1913-1917 || [[Jens Mikkelsen (1859-1921)|Jens Mikkelsen]]
|-
| 1913-1933 || [[Peter Petersen]]
|-
|1921-1925 || [[Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)|Ludolph Andreas Christensen]]
|-
| 1946-1950 || [[Jakob Peder Martin (1887-1968)|Jakob Peder Martin]]
|-
| 1958-1962 || [[Johannes Juul-Nielsen (1899-1974)|Johannes Juul-Nielsen]]
|-
| 1966-1970 || [[Paul Ladefoged]]
|-
| 1970-1976 || [[Kaj Armann]]
|-
| 1970-1985 || [[Axel Haar-Nielsen]] (Handevitt-Haar)
|-
| 1970-1974 || [[Rasmus Hastrup]]
|-
| 1974-1985 || [[Marie Holst]]
|-
| 1974-1981 || [[Gunnar Nørskov Pedersen]]
|-
| 1976-1978 || [[Niels Hougaard Nielsen]]
|-
| 1982-1987 || [[Frits Gundahl Sørensen]]
|-
| 1986-2005 || [[Hans Schiøtt]]
|-
| 1986-1989 || [[Bent Søndergaard]]
|-
| 1990-1997 || [[Mette Christensen]]
|-
| 1990-2001 || [[Louise Gade]]
|-
| 1994-1999 || [[Jens Kloppenborg-Skrumsager]]
|-
| 1994-2005 || [[Karen Margrethe Sørensen]]
|-
| 1998-2011 (udtrådt af Venstre 22.05.2007) || [[Niels Brøchner]]
|-
| 1998-2001 (udtrådt af Venstre 11.05.1999) || [[Uffe Clausen]]
|-
| 1999-2005 || [[Jens Winter]]
|-
| 2002-2005 || [[Bo Abrahamsen]]
|-
| 2002-2018 || [[Gert Bjerregaard]]
|-
| 2006-2009 || [[Ejgil Rahbek]]
|-
| 2002-2013 || [[Kate Runge]]
|-
| 2002-2018 || [[Bünyamin Simsek]]
|-
| 2002-2014 || [[Hans Skou]]
|-
| 2006-2007 || [[Bjørn Kristensen]]
|-
| 2006-2014 (udtrådt af venstre 03.08.2007) || [[Ibrahim Gøkhan]]
|-
| 2006-2013 || [[Laura Hay]]
|-
| 2006-2009 || [[Ali Nuur]]
|-
| 2006-2013 || [[Henrik Vestergaard]]
|-
| 2007 + 2009 || [[Ivan Dybvad]]
|-
| 2014-2018 || [[Lene Horsbøl]]
|-
| 2014-2018 || [[Christian Budde]]
|-
| 2014-2018 || [[Theresa Blegvad]]
|}

== Kilder ==
* Århus - Byens historie 1870-1945, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1998
* Århus - Byens historie 1945-1995, Red. Ib Gejl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1995
* Borgere i Byens Råd, red. Ole Degn og Vagn Dybdahl, Århus Byhistorisk Udvalg, 1968

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard (1848-1922)

2017-08-28T11:02:51Z

Claire W Jensen:

'''Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard''', Kaptajn. Født d. 10. maj 1848 og han døde d. 17. maj 1922 på Frederiksberg.

Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard blev i 1873 sekondløjtnant og i 1878 til premierløjtnant. Hans uddannelse til officer startede på officersskoleni 1882 og 6 år efter var han kaptajn. I 1894 var han stabschef ved 1. jyske brigade.

L. L. Tvilstedgaard var også i 13 år revisor for Århus Privatbank fra 1900 og til 1913.

'''Politik'''

Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 8. jan. 1897 og til ca. d. 31. dec. 1902 for Højre, men hans interesseområde var skolevæsnet og militære spørgsmål. Han nåede også at være medlem af ligningskommissionen i 1890.

'''Privatliv'''
Leopold Løvenskjold Tvilstedgaard var søn af seminarielære Jørgen Johan Tvilstedgaard og hustru Mette Marie Christensen.
L. L. Tvilstedgaard blev d. 5. feb. 1890 gift med Albertine Jacobine Trojel Salmer, hun var født d. 8. okt. 1855 på Vår, Farstrup sogn under Ålborg amt og hun døde d. 16. marts 1910 i Aarhus. Albertine var datter af forpagter Niels Johan Selmer og hustru Julie Laurentze Adelaida Augusta Troiel.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 232]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Militærpersonale]]

Joachim Ernst Warming (1821-1913)

2017-08-28T10:59:32Z

Claire W Jensen:

Buntmager. '''Joachim Ernst Warming'''.

Født i året 1821 og døde okt. 1913 i København

'''Offentligheden'''
Joachim Ernst Warming tog borgerskab som buntmager i Aarhus d. 24. apr. 1854. Han åbnede en forretning på [[Kødtorvet]], her solgte han sine buntmager varer, men også hatte og kasketter fra Paris. For sine dyrskindstæpper vandt han udmærkelser ude i verden, såsom til verdensudstillingen i London i 1851, udstillingerne i Now York 1853, Oporto 1865 og Paris 1865. Men i 1870 på den internationale arbejderudstilling i London vandt han sølvmedalje og 3 år sener i Wien fik han et anerkendelsesdiplom og til sidst ved verdensudstillingen i Paris i 1878 vandt han bronzemedalje. Ved sin død blev hans forretning betragtet som en af de førende inde for den branche.

'''Poletik'''
Joachim Ernst Warming var medlem af [[Borgerrepræsentationen]] sener [[Århus Byråd]] fra d. 7. jan. 1867 og til ca. d 31. dec. 1869.

'''Privatliv'''
Joachim Ernst Warming blev gift med Thomine Ørbeck, hun døde d. 30. juni 1875 i Aarhus.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 232-233]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:57:02Z

Claire W Jensen:

Skoleinspektør. '''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

Peter V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Politik'''

Peter V. Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter V. Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
Peter V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:55:55Z

Claire W Jensen: Claire W Jensen flyttede siden Peter Vestergaard Vesterbak til Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986) uden at efterlade en omdirigering

Skoleinspektør. '''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

P. V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Politik'''

Peter Vestergaard Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter Vestergaard Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
P. V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:54:54Z

Claire W Jensen:

Skoleinspektør. '''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

P. V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Politik'''

Peter Vestergaard Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter Vestergaard Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
P. V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:54:41Z

Claire W Jensen:

Skoleinspektør.'''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

P. V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Politik'''

Peter Vestergaard Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter Vestergaard Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
P. V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:54:20Z

Claire W Jensen:

Skoleinspektør.'''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

P. V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Politik'''

Peter Vestergaard Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter Vestergaard Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
P. V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Peter Vestergaard Vesterbak (1913-1986)

2017-08-28T10:53:58Z

Claire W Jensen:

Skoleinspektør.'''Peter Vestergaard Vesterbak'''.

Født d. 28.5.1913 i Aarhus og døde d. 13.10.1986.

Peter V. Vesterbak kom i lære i 1929 i en støbegodsforretning og afsluttede én uddannelse som handelsmedarbejder i 1933. 5 år efter bestod han lærereksamen fra Århus Seminarium, der efter levede han nogen år som vikar ved [[Frederiks Allé]]s Skole. Men i 1941 blev han fastansat under Aarhus kommunes skolevæsen. Han arbejdede som skolebibliotekar ved Nørrebrogades skole. Samtid tog han kurser der medførte at han i 1943 tog han sløjdlærereksamen. Med hans iver inden for skolevæsnet blev han i 1953 udnævnt til skoleinspektør ved Katrinebjergskole.

P. V. Vesterbak havde også en stor interesse inde for sporten og navnlig fodbold, det medførte at han var aktiv fodboldspiller og træner for Skovbakken og sener fra 1953 og til 1958 var han træner for [[AGF]], det resulterede i at han var med til at føre AGF første hold til Danmarksmesterskab i 1957.

'''Poletisk'''

Peter Vestergaard Vesterbak var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 1 apr. 1962 og til 1966. 2. næstformand fra d. 1. apr. 1962 og til 1966, han var inden for Det konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''

Peter Vestergaard Vesterbak var søn af forvalter Jørgen Andersen Jørgensen og hustru Jansine Sørensen.
P. V. Vesterbak blev d. 28. juli 1942 i Horsens gift med lærerinde Gerda Bie Thyssen, hun var født d. 10. apr. 1916 i Snejbjerg sogn under Ringkøbing amt. Gerda var datter af gårdejer Hans Peter Thyssen og hustru Maren Bie.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 233-234]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Kulturpersoner]]

Louisenhøj

2017-08-28T10:48:36Z

Claire W Jensen:

'''Louisenhøj''', nedlagt skovridergård og ejendom i [[Marselisborgskovene]]. Ejendommen blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferensrådinde [[Louise Charlotte Güldencrone]]. Den blev med tiden hjem for flere historiske personer og til sidst en del af [[Stefanshjemmet]].

===Louisenhøj skabes===

Huset var hjem for geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone i 7 år, fra 1840 til 1847. Stedet var en gammel skovridergård i 15 fag, hvor der hørte en del marker til. For at huset skulle være standsmæssigt passende for den adelige frue, blev der foretaget radikale ombygninger af ejendommen. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen 4 i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, 20 gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet købte proprietær Waldemar Møller ejendommen d. 1. november. Han boede på gården i 13 år, før han i 1860 flyttede ud. Han beholdt dog fortsat ejendommen, men lejede den ud til generalmajor [[Frederik Gotthold Müller]]. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a. havde været med i [[Rytterfægtningen]] 31. maj 1849 under general [[Olaf Rye]]. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat [[Generalindens Bænk]], som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

I 1873 flyttede Müller ud, og proprietær E.H.B. Petersen lejede sig ind. Han boede her dog kun i to år.

[[Fil:Louisenhøj 1907 Ukendt fotograf DB b775100 CD0019 010918.jpg|300px|thumb|right|Louisenhøj, fotograferet cirka 1907. Fotograf: Ukendt.]]

Kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)|Niels Rasmus Erichsen]] og sønnen, propreitær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han var medlem af [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd.

===Kommunal ejendom===
Ejendommen blev lagt om i 1881, sandsynligvis i forbindelse med, at ejendommen overgik fra Waldemar Møller til [[Aarhus Kommune|kommunens]] ejerskab. Herefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opførtes et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flyttede ind. Han forpagtede herefter landbrugsjorden, imens boligen blev udlejet til kunstner og fotograf, [[Andreas Fritz]]. Han holdt meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver.

Aarhus Kommune overtog Marselisborgskoven i 1899, og i den forbindelse forbeholdt kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind, og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstykket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have.

Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke accepteret. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlagdes landbruget.

Den nye lejer var fabrikant [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]]. Han var fra 1885 medindehaver af [[Frichs fabrikken|Frichs]]. Han rev noget ned og byggede desuden stuehuset om, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod havet.

Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter kommunen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J.J. Jespersen, der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand [[Thomas Hermansen]]. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr.

===Stefanshjemmet===

Hermansen fik ejendommen solgt til direktøren for [[Aarhus Oliefabrik]], [[Janus Ørum Petersen]]. Ørum Petersens ejendom blev sat på auktion i 1923. Ved denne lejlighed var menighedsplejerne og Diakonhøjskolen højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet [[Stefanshjemmet]]. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923.

Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Loisenhøj - en ny kvindeafdeling. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. I 1967 begyndte Stefanshjemmets bestyrelse at tale om at rive den gamle bygning ned for at opføre noget nyt. Bestyrelsen mødte dog modstand fra Udvalget for bevaring af gamle bygninger i Aarhus, som gik ind i sagen. Det blev en lang debat, som fik sin afslutning d. 8. juni 1972. Byrådet vedtog at tilslutte sig Stefanshjemmets ønske om at rive bygningen ned. Louisenhøj var væk få måneder senere.

==Litteratur==
* [[Bernhardt Jensen]] og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* Ernst Bodenhoff: "Drengeliv på Louisenhøj omkring 1864" fra bogen "Barn i Aarhus", 1956.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital Tinglysnings hjemmeside]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Fil:HilmarVestesen 1909.jpg

2017-08-28T10:48:06Z

Claire W Jensen:

[[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]] (1860-1943), fabrikant.

Fotograf: [[Joseph Allin]], 1909.

Aarhus Kommunes Biblioteker. [[Lokalhistorisk Samling]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

John Valdemar Wied

2017-08-28T10:47:37Z

Claire W Jensen:

[[Fil:J v wied.jpg|300px|thumb|right|John Valdemar Wied, fabrikant (1855-1944)]]
Fabrikant og direktør '''John Wied''', født 14. februar 1855 på Holmegaard ved Nakskov, død 27.marts 1944 i Hellerup, begravet i Aarhus. Gift 4.5.1888 i Aarhus med Amalie Winge, født 11.6.1864 i Århus, død 11.2.1952

Ridder af Dannebrog. 1884 cand. polyt., fra 1885 maskinfabrikant og jernstøber hos [[Frichs Efterfølgere]], som han havde overtaget efter [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] sammen med sin studiekammerat, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]]. Fra 1912-16 direktør i [[Frichs fabrikken|Frichs A/S]], men både han og Vestesen udtrådte af direktionen i 1916, men Wied blev siddende i bestyrelsen, som han var formand for fra 1917-1935.
[[Fil:John wied.jpg|200px|thumb|left|John Valdemar Wied]]
I 1893 indtrådte han i bestyrelsen for [[Aarhus Tekniske Skole]], hvor han var formand i perioden 1913-1933. Også i de langvarige bestræbelser for oprettelsen af et universitet i Aarhus var Wied særdeles aktiv. I 1903 var han med til at starte [[Sporvogne i Århus|A/S Aarhus elektriske Sporveje]], som han besad formandskabet for frem til 1928. Ved [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen]] i Aarhus 1909 var han formand for bedømmelseskomiteen. I 1917 var han medstifter af ingeniørforeningens Aarhus-afdeling, hvor han også blev bestyrelsesformand. Foruden flere forskellige aarhusianske og midtjyske virksomheder sad han også i bestyrelsen for bl.a. [[A/S Kragelund Teglværk]] og [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Thomas Th.s Sabroe & Co. A/S]]. Hans kulturelle interesse bragte ham i bestyrelsen for [[Aarhus Teater]] (1902-10), og også idrættens udvikling fulgte han på nært hold, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Dansk idrætsforbunds Aarhus-afdeling (formand 1922-26) og formand for [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|Aarhus Gymnastikforening]] i 1918-24.

Bror til forfatter Gustav Wied, der skildrede ham i sine erindringer "Digt og Virkelighed".

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere 1915-1920]], hæfte V. Udgiver: M.A.Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus.
* Gustav Wied: Digt og Virkelighed,

== Links ==
[http://www.virk-info.dk/Virk-F/Frichs/Frichs-Fabrikker.htm | Frichs Fabrikker]
[http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Handel_og_industri/Fabrikant/John_Wied |Den Store Danske Encyclopædi]

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.152867|10.175842}}

Frichs fabrikken

2017-08-28T10:47:12Z

Claire W Jensen:

[[Fil:AS Frichs (Ukendt) 1904.jpg|300px|thumb|left|Arbejdere og funktionærer samlet i Frichs fabrikkens gård i forbindelse med virksomhedens 50 års jubilæum i 1904.]]
Historien om Frichs fabrikken begyndte i 1854, da den ingeniøruddannede [[Søren Frich (1827-1901)|Søren Frich]] etablerede et nyt jern- og metalstøberi med tilhørende værksteder, kontorer, m.m. på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]]. I perioden 1867-71 blev fabriksbygningerne ombygget og udvidet, og der blev anskaffet flere nye maskiner. I 1875-76 og 1882 var der store tilbygninger og udvidelser af fabriksanlægget, og samtidig blev maskinparken kraftigt udvidet. Arbejdsstyrken voksede fra 26 mand i 1855 til 160 mand tredive år senere.

I begyndelsen fulgte Frichs fabrikken det almindelige mønster blandt datidens jernstøberier og fremstillede hovedsagelig byggestøbegods (inventar, bygningsmaterialer), landbrugsredskaber og landbrugsmaskiner. Men i 1860’erne omlagdes produktionen fuldstændigt, idet den vigtigste kategori blev jerngangtøj til vand- og vindmøllerier, fulgt af arbejdsmaskiner, dampkedler og dampmaskiner. I 1879 startede fabrikken en succesrig specialproduktion af automatiske smøreapparater til dampmaskinecylindere. Frichs fabrikken fik efterhånden en bred kundekreds, som især bestod af landmøllerier, de statslige jernbaner, mejerier og en lang række forskellige industrier.

=== Søren Frichs Efterfølgere ===
I 1885 frasolgte Søren Frich fabrikken. Den fik to nye indehavere, begge ingeniører, Frichs nevø [[Hilmar Vestesen (1860-1948)|Hilmar Vestesen]] og [[John Wied]]. Under deres ledelse udbyggedes fabrikken, og ved år 1900 var den nået op på omkring 400 ansatte. Der blev bygget mange elektricitetsværker omkring år 1900, og Frichs fabrikken leverede dampanlæg til et betydeligt antal af dem. I 1896 startede Frichs fabrikken en ny afdeling for elektrisk udstyr. Omkring 1910 begyndte dieselmotorer at udkonkurrere dampmaskiner, og Frichs fabrikken begyndte i 1911 at levere dieselmotorer, som i løbet af det næste årti blev til en af fabrikkens vigtigste produktioner.

En anden ny produktion, som Frichs fabrikken påbegyndte omkring år 1910 var lokomotivbygning. Det var blevet politisk besluttet, at fornyelsen af [[De Danske Statsbaner]]s lokomotivpark skulle ske fra danske leverandører. Da fabrikationsinvesteringerne var store mens forbruget var begrænset, blev det ligeledes besluttet, at én lokomotivfabrik skulle have eneret på leverancer til DSB, og valget fald på Frichs fabrikken. Efter en række prøveleverancer indgik Frichs fabrikken og DSB i 1919 en aftale om løbende leveringer af lokomotiver efter behov. Produktionen af lokomotiver blev efterhånden til grundstammen i Frichs fabrikkens økonomi.

I begyndelsen af 1900-tallet købte Frichs fabrikken et større areal i ådalen i [[Åby]] sogn, og i løbet af perioden 1908-12 flyttede hele fabrikken til et nyt stort kompleks på arealet. Ved en stor drejeskive var komplekset i Åby forbundet med [[Hammel-Jernbanen]], sådan at de nybyggede lokomotiver kunne køre direkte fra fabrikken til aftageren. I det samme tidsrum blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og få år senere trak Vestesen og Wied sig tilbage fra ledelsen. Overingeniør [[Peter Due-Petersen]] blev enedirektør. Han døde i 1945 og blev efterfulgt som direktør af sin søn [[Jens Due-Petersen]]. Denne overdrog i 1972 direktørposten til sin svigersøn [[Bent Bigård Sørensen]].

Indtil 1932 byggede Frichs fabrikken sine første 125 lokomotiver. De var alle damplokomotiver, og DSB var den største aftager. Frichs fabrikken tog derefter damplokomotiver ud af produktion, for i stedet at bygge dieselelektriske lokomotiver. Manglen på dieselolie under verdenskrigen 1939-45 medførte dog, at Frichs fabrikken i de første krigsår fik nye ordrer på damplokomotiver. I alt producerede fabrikken omkring 60 damplokomotiver til danske og finske jernbaner i krigsårene.

=== Udvikling inden for Frichs ===
I 1930’erne var Frichs fabrikken et stort navn uden for landets grænser og havde eksportleverancer til Thailand, New Zealand og en række europæiske lande. Frem til krigsudbruddet i 1939 producerede fabrikken mere end 220 lokomotiver og togvogne. Da DSB efter krigens slutning udskiftede alle sine damplokomotiver med dieselelektriske lokomotiver, indebar det for Frichs fabrikken, at den frem til 1955 fik ordrer på næsten 150 nye lokomotiver og motorvogne, m.v. I 1960’erne fik fabrikken en ny stor ordretilgang under fornyelsen af det københavnske S-togsmateriel. Beskæftigelsen på fabrikken steg til over 900 medarbejdere omkring 1939 og til hen ved 1.100 ansatte i de første efterkrigsår.

Fremgangen blev dog hurtigt afløst af en langvarig stilstand, hvor ordremængden langsomt svandt ind, mens produktudviklingen gik i stå. Fabrikken mistede sin stilling som eneleverandør af lokomotiver til DSB og blev i stigende grad henvist til en placering som underleverandør til andre producenter. I slutningen af 1960’erne havde fabrikken omkring 800 ansatte, men i 1970’erne satte en dyb krise ind. Togproduktionen standsede i 1977, og i 1979 gik fabrikken konkurs.

Kosankoncernen købte resterne og forsøgte med en formindsket arbejdsstyrke at opbygge en ny produktion af gasflasker og gasmotorer. I 1986 frasolgte Kosan hele fabrikskomplekset i Åby til byggeselskabet [[Brdr. de Linde]], som siden hen ombyggede det til en erhvervspark for mindre virksomheder, under navnet [[Frichsparken]]. Fabrikken fortsatte i stærkt reduceret form som producent og reparatør af motorer, og i nutiden ligger den i Horsens.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
*Fritz Le Fevre, "Søren Frich og hans fabrik", i: Henrik Fode, Ib Gejl, Erik Korr Johansen, Finn H. Lauridsen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 1984, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 34, s. 57-102. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Frichs – engang Danmarks lokomotivfabrik", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 27-36. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07304137 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 192. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22312294 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 125. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21139580 Bestil materiale]
*Berit Friis Adler Jensen & Birgitte Jespersen Jensen, "A/S Frichs lokomotiveksport til Siam 1930-1933", i: Ib Gejl & Henning Fode (red.),
*Erhvervshistorisk Årbog 2000, Meddelelser fra Erhvervsarkivet nr. 49, s. 7-25. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06596746 Bestil materiale]
*Thomas Nørgaard Olesen, Lokomotivfabrikken Frichs, København 2005. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25907965 Bestil materiale]
*Peter Christensen & John Poulsen, Motormateriellet fra Frichs og Scandia 1932-1978, Smørum 2009. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A28045832 Bestil materiale]
*Mogens Weinreich, "Industri: Frichs havde aftagere på", [[Jyllands-Posten]] JP Århus 26.10.2005.

[[Kategori:Håndværk & industri]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
{{#coordinates:primary|56.152867|10.175842}}

Lars Andreas Wilson (1845-1919)

2017-08-28T10:43:34Z

Claire W Jensen: Claire W Jensen flyttede siden Lars Andreas Wilson til Lars Andreas Wilson (1845-1919) uden at efterlade en omdirigering

[[Fil:Lars Andreas Wilson.jpg|300px|thumb|right|Lars Andreas Wilson]]

Kobbersmedemester og grundlægger af ''A. Wilsons Kobbersmedie'' Lars '''Andreas Wilson'''

Født 15. januar 1845 i Thisted - død 27. august 1919 i Aarhus.

Søn af bøssemager Lars Peter Wilson og Catharine Erichsen.

Gift 14. april 1872 i København med Wilhelmine Marie Hjersing, født 28. sept. 1848 i Randers, død 3. nov. 1913 i Aarhus, datter af malersvend

===Startede småt i Mejlgade===
Lars Andreas Wilson overtog i 1872 en kobbersmedje og butik i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 26|26]] efter den aldrende [[H.P. Gerstrøm]], som havde drevet en kobbersmedje i byen i 26 år.

Wilson selv kom fra Thisted, var udlært i Aalborg, havde arbejdet i både Tyskland og København, men det var i Aarhus, han grundlagde sit kobberimperium.

A. Wilson og hustruen Wilhelmine startede småt ud under beskedne forhold i Mejlgade. Wilson knoklede omme i smedjen, mens Wilhelmine stod i butikken og pudsede og polerede.

De næste par år brugte Wilson på at specialisere sig i at udføre apparater til især bryggerier, sprit- og brændevinsfabrikker. Han var en grundig mand, som undersøgte destillationsapparaturer ned til mindste deltalje og selv opfandt mange forbedringer til apparaturerne – opfindelser han aldrig tog patent på.

[[Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg|thumb|left|320px|Maleri af Wilsons kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Til højre i billedet ses Andreas Wilson selv.]]

På forskellige udstillinger – både inden- og udenlands - fremviste han sine komplicerede apparater, og altid med fine anmærkninger som følge. I 1876 kunne Wilson hive en sølvmedalje hjem ved Den første almindelige jyske Industriudstilling, der blev afholdt i [[Vennelyst Pavillonen|Vennelyst]] i Aarhus, for et apparat udført til et brænderi i Silkeborg. Året efter kunne man læse følgende i [[Århus Stiftstidende]]:

:''”Enhver Besøgende i Industriudstillingen iffjor vil erindre det af Kobbersmed A. Wilson paa [[Klostergade]] udførte, langs Endevæggen af Manufacturhallen opstillede Rectificeerapparat, der af Dommerne belønnedes med Sølvmedaille og en Roes for at være et ”overordentligt godt Arbeide”. Det nævnte Apparat var udført for et Brænderi i en Naboby; men i disse Dage er et lignende blevet opstillet i [[Jørgen Schydtz Lottrup |J.S. Lottrup]]s Dampbrænderi paa Meilgade, hvor det i den nærmeste Tid vil blive taget i Brug. Det vil da sætte det nævnte Brænderi istand til at levere saavel fuselfri Sprit som fuselfri Brændeviinssorter. Hr. Wilson har til dette Apparat, der er et mesterlig udført Stykke Kobbersmedarbeide, føiet samtlige den nyere Tids Forbedringer. ”''

I 1888 blev det til en medalje af første klasse for en model af forskellige apparater til spritfabrikker ved Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København.

Wilsons apparater var lidt af et tilløbsstykke – både for fagmanden, som kunne beundre de håndværksmæssige og tekniske færdigheder som lå bag apparaterne, og for lægmanden, der kunne undres over de mange moderne fremskridt.

===Skandinaviens største===
De fine udtalelser og det gode håndværk gjorde, at efterspørgslen på Wilsons kobbervarer steg. I forbindelse med en udstilling i Stockholm i 1897 kunne Stiftstidende rapportere følgende:

:''”Af Kobberarbeide er det ansete Aarhusfirma A. Wilsons de mest imponerende; en Model af et Brænderiapparat er meget fint Arbeide. Det er ogsaa særdeles interessant, at Hr. Wilson kan konkurrere med Held med den tydske og franske Industri; han har næsten altid større eller mindre Arbeider under Udførelse i Sverig og sender Folk herover fra Aarhus. ”''

Med den stigende mængde ordrer blev smedjen i Mejlgade hurtigt for lille, så i 1877 flyttede Wilson sin virksomheden til [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]], hvor han for 38.000 kr. havde købt en parcel af [[Cathrine Johanne Emilie Høegh-Guldberg|oberstinde Høegh-Guldberg]]s ejendom. Over de næste år tilpassede Wilson løbende ejendommene til virksomhedens formål. Der blev bygget om, udvidet, nedrevet og bygget nyt, og i 1896 kunne Wilson udvide med en helt ny bygning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 30|30]].

[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg|thumb|right|400px|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren Andreas Wilson.]]

Virksomhedens renomme var højt, og da Frederiksborg Slot i 1898 skulle have kobberrørledninger til et nyt Reck-varmeapparat var det med A. Wilson som leverandør. Omkring århundredeskiftet var der ikke nogen i branchen i hele Skandinavien, som kunne måle sig med A. Wilson.

===Håndværkerrødder===
Selv om Wilsons virksomhed efterhånden var blevet Skandinaviens største, glemte han aldrig sine håndværksmæssige rødder. Da [[Håndværkerforeningen]] i 1894 manglede en kandidat til byrådet efter gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)|N. Halds]] død, trådte Wilson til. Wilson sad i byrådet indtil 1999. Under hele perioden var han medlem af [[Kirkegårdsbestyrelsen]] og [[Brandkommisionen]], mens han fra 1896-1899 sad i [[Udvalget for det offentlige slagtehus]].

I 1897, ved A. Wilsons og Wilhelmines sølvbryllupsdag, forærede parret hver beboer i [[Aarhus Håndværkerforenings Asyl|håndværkerforeningens asyl]] 10 kr. Det lyder måske ikke meget i dag, men dengang svarede beløbet til over 700 kr. pr. beboer.

I 1902 måtte Wilson overlade virksomheden til sine to sønner [[Lauritz Peter Wilson]] og [[Andreas Wilson]]. Helbredet var ikke, hvad det havde været, og især sønnen Andreas havde allerede i en ung alder vist evner inden for kobberhåndværket, som snildt kunne måle sig med faderens.

===Privatliv===
I 1880 boede familien på samme adresse som virksomheden i Klostergade. Her var 12 personer i hustanden. Andreas Wilson selv, hustruen Wilhelmine, deres fem børn, Lauritz Peter, Marie Nielsine, Andreas, Marie Katrine og Sophie Wilhelmine, Wilhelmines moder Gjertrud Marie, en tjenestepige og tre lærlinge. Da bygningen i Guldsmedgade 30 stod klar i 1896 flyttede familien ind her.

Privat var Wilson en stille mand. Ud fra den nekrolog Århus Stiftstidende bragte i forbindelse med hans død i 1919, kan man læse at Wilson ikke blandede sig meget i byens offentlige liv. Forskellige indslag i Stiftstidende gennem tiden viser dog, at han var en habil skytte, der deltog i flere skydninger. Først gennem [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] og senere som medlem af [[Aarhus Skiveskydnings Selskab]].

[[Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg|thumb|right|300px|I 1947 flytte virksomheden A. Wilson til nye lokaler på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14|14]].]]

På sine gamle dage, efter sønnerne havde overtaget firmaet, brugte Wilson en del tid på sit lille værksted i Guldsmedegade, hvor han til det sidste fortsatte med at eksperimentere med forskellige legeringer og opfindelser.

Wilson døde i 1919 og blev efterfølgende begravet på [[Nordre Kirkegård]]. Hans gravmæle blev naturligvis forarbejdet i kobber, og er i dag det eneste af sin art på kirkegården.

===Virksomhedens senere liv===
Efter Wilsons død blev virksomhedens succesfuldt drevet videre af de to sønner.

Der blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på [[Trøjborg]] til [[Willemoesgade]] [[Willemoesgade 15|15]].

I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde som krævede omkring to tons kobber.

I 1947 blev firmaet omdannet til et aktieselskab – A. Wilson, Kobbersmedie og Metalvarefabrik A/S, og samtidigt flyttede virksomheden endnu engang domicil – denne gang til en ny bygning på [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14|14]] i Aarhus N. Blandt selskabets stiftere var flere medlemmer af Wilson-familien.

På dette tidspunkt var virksomheden også begyndt at arbejde med rustfrit stål, og i 1950’erne blev plast også tilføjet produktionen.

[[Fil:Domkirkens vejrhane, Børge Venge, 1955.jpg|thumb|right|250px|Sidst Wilsons forgyldte kobberhane havde fast grund under fødderne, var i 1955, hvor den blev nedtaget i forbindelse med en renovering. Det er i øvrigt Domkirkens daværende værges søn, Flemming Hammer Sørensen, som på billedet ses sammen med hanen.]]

I 1960 blev firmaet delt, så plast- og jernproduktionen blev skilt fra hinanden.

Akts. Rustfrit Stålmontage overtog kobber- og jernproduktionen, mens [[Einar A. Wilson A/S]] overtog plastproduktionen. Einar Wilson var sønnesøn af A. Wilson. Einar Wilson var i øvrigt det sidste medlem af Wilson-familien, som forlod bestyrelsen. Det skete i 1966.

Einar Wilson A/S eksisterer stadig i dag med adresse på [[Østre Kringelvej]] 13 i [[Egå]].

===Ukomplet liste over Andreas Wilsons arbejde i Aarhus===
* Hane og kugle på [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] spir (1877)
* Hane på og kugle [[Vor Frue Kirke]]s spir (1878) – udskiftet i 1908
* Urskive på [[Christiansgades Skole]] (1900)
* Lysekrone i barokstil til domkirken (1903)
* Døbefont til [[Skt. Johannes Kirke]] (1905)

== Kilde og Litteratur ==
* Gunnar Rasmussen, "Wilson - med løvefødder og gesvejsninger" artikel i "De Skabte Aarhus - Anden samling" Århus Byhistoriske Udvalg, 1992, red. Ib Gejl
* Århus Borgere 1915-1920, Udgiver: M. A. Caprani's Fotografiske Atelier, Århus. Hæfte II.
* Ole Degn (red.): ''Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968''. 1968'
* [http://www.sejrssedler.dk/ SejrsSedler.dk]

[[kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori:Politikere]]

{{#coordinates:primary|56.213740|10.266722}}

Lauritz Peter Wilson

2017-08-28T10:43:02Z

Claire W Jensen:

[[Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg|thumb|right|400px|A. Wilsons Kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]] i 1904. Til venstre med jakkesæt og bowlerhatte ses brødrene Lauritz Peter Wilson og [[Andreas Wilson]], mens herren med bowlerhat i højre side af billedet er grundlæggeren [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|Andreas Wilson]].]]

Kobbersmedjemester og fabrikant '''Lauritz Peter Wilson'''

Født 1872. Søn af kobbersmedjemester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|Andreas Wilson]] og Wilhelmine Marie Wilson f. Hjersing.

Voksede op i faderens kobbersmedje - først i [[Mejlgade]] [[Mejlgade 26|26]], senere i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Stod svend ved i faderens virksomhed og overtog i 1902 sammen med broderen [[Andreas Wilson]] ejerskabet af virksomheden.

[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Fil:Domkirkens vejrhane, Børge Venge, 1955.jpg

2017-08-28T10:40:42Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
Domkirkens vejrhane til restaurering. Hanen er oprindelig støbt af [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|Lars Andreas Wilson]].

Fotograf [[Børge Venge]], 1955, [[Århus Stiftstidendes arkiv]], [[Rigsarkivet]], leveret [[Aarhus Stadsarkiv]].
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:A. Wilson, Helsingforsgade 14, Waldemar Riis Knudsen, 1947.jpg

2017-08-28T10:40:07Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
[[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]], [[Helsingforsgade]] [[Helsingforsgade 14|14]].

Fotograf: [[Waldemar Riis Knudsen]], 1947.

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:A. Wilsons Kobbersmedie. Karl Adolf Wieghorst 1904.jpg

2017-08-28T10:39:36Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
[[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]]s Kobbersmedje. [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]].

Fotograf: [[Karl Adolf Wieghorst]], 1904

[[Kategori: Håndværk & industri]]
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Fil:A. Wilsons kobbersmedie. Julius Petersen, 1888.jpg

2017-08-28T10:38:58Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
[[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]]s kobbersmedie i [[Klostergade]] [[Klostergade 14|14]]. Efter maleri af [[Julius Petersen]], 1888

[[Kategori: Håndværk & industri]]
[[Kategori: Kunst & litteratur]]
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Ludolph Andreas Christensen (1883-1953)

2017-08-28T10:38:24Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Ludolph andreas christensen .jpg|300px|thumb|right|Ludolph Andreas Christensen]]

Højesteretssagfører '''Ludolph Andreas Christensen'''. Født 13. januar 1883 i Ikast - død 1. september 1953 i Skodshoved.

Medlem af [[Aarhus Byråd]] fra 1. april 1921 til 31. marts 1925 for [[Venstre]].

Fuldstændig juridisk embedseksamen 1909. Sagførerbestalling i Aarhus 1912, overretssagfører 1915 og højesteretssagfører 1934. Fra 1. april 1915 i kompagni med sagfører [[Hans Vilhelm Krag Møller|Krag Møller]] siden 1. januar 1921 eneindehaver af forretningen.

Derudover var Christensen medlem af betyrelsen for Aarhus sagførerforening - fra 1928 formand. Formand for kredsbestyrelsen for 10. sagførerkreds. Medlem af Aarhus købstads ligningskommission. Medlem ad aktieselskabet Jyllandsbankens repræsentantskab. Bestyrelsesmedlem for Værne kloster mælkefabrikker i Danmark A/S, af A/S Jysk elektro, A/S watt motor og A/S [[Christian Gøtzsche Filtenborg|J. G. Filtenborg]]. Formandsuppleant i Værgerådet for Aarhus nordre værgerådskreds. Medlem af bestyrelsen for Universitetssamvirket i Aarhus; formand i bestyrelsen for Studenterkollegierne i Aarhus, samt formand i bestyrelsen for Marselisborg Studentergård.

Yderligere var Christensen i bestyrelsen for [[Aarhus Museum]]s historiske afdeling, for Det jydske Musikkonservatorium og for Aarhus Venstreforening. Medlem af konkurslovkommissionen; formand for bestyrelsen for Akts. De forenede jyske Farverier og Trikotagefabriker, for Ejendomsaktieselskabet skabet D.F.T., for Ejendomsaktieselskabet [[Skt. Pauls Gade]] 25, for Akts. Aarhuus Stiftsbogtrykkerie, for Akts. [[Aarhus Amtstidende]], for Akts. De jyske Kølehus og Isværk, for Akts. [[Aarhus-Hallen]] og for Akts. [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]], Kobbersmedie og Metalvarefabrik; medlem af tilsynsrådet for [[Aarhus og Omegns Bank]].

Af væsen kunne Christensen ''»ofte virke afvisende og tillukket, næsten bidsk«''; han hørte ikke til dem, ''»der går i folk med træsko på, men han kommer der — og han bliver«.'' Som jurist nød han ''»overmåde anseelse for sin retsbevidsthed, omfattende viden og fremragende evne til at trænge ind til en sags kerne«.'' Han var provinsens første højesteretssagfører. Som medlem af Aarhus Byråd 1921-25 tog han jævnlig del i forhandlingerne, ikke mindst når formelle administrationsforhold drøftedes.

== Kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XXIII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Andreas Wilson (1876-1942)

2017-08-28T10:37:31Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Andreas wilson.jpg|300px|thumb|right|Andreas Wilson]]

Kobbersmed og metalvarefabrikant '''Andreas Wilson'''

Født 12. August 1876 i Aarhus - død 1942.

Udlært svend i faderen [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]]s firma i 1897.

Allerede året før Wilson var udlært skabte han opmærksomhed på en udstilling i Malmø. Her præsenterede han en kobberkedel til kaffe og te, udhamret af én plade kobber. Med kedlen hev den unge Wilson en sølvmedalje hjem og en udtalelse fra en svensk avis, som efterfølgende blev gengivet i [[Århus Stiftstidende]]: ''"en Kaffe- og Thekjedel, der lover godt for den unge Mands Fremtid, ligesom Fagets Udøvere maatte ønske at kunne fremvis mange saadanne Svendeprøver".''

Efter flere års ophold i udlandet overtaget faderens sammen med sin broder 1902, [[Lauritz Peter Wilson]].

Virksomheden blev udvidet med en underafdeling i København, mens virksomheden i Aarhus flyttede på [[Trøjborg]] til [[Willemoesgade]] [[Willemoesgade 15|15]].

I 1934 leverede firmaet de ekstra kroner samt en vindfløj med flag og kors, som ved en renovering blev tilføjet spiret på Christiansborgs Slot – et arbejde som krævede omkring to tons kobber.

Bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Håndværkerforening]] 1907-15.

[[Kategori:Erhvervsfolk]]

== Litteratur og kilder ==
* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XX Udgiver: [[M.A. Caprani]]´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Fil:Lars Andreas Wilson.jpg

2017-08-28T10:35:54Z

Claire W Jensen:

== Beskrivelse ==
Kobbersmedemester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|Lars Andreas Wilson]]

Fotograf [[Michele Alessio Caprani]]

[[Kategori: Erhvervsfolk]]
== Licensering ==
{{cc-PD}}

Toldbygningen (1898-1995)

2017-08-28T10:35:24Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Toldkammer 1904.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Toldkammer, ca. 1904]]

Aarhus’ ældste toldbygninger lå inde i [[Aarhus Å]], som dengang var byens havn. Det første [[Toldbygningen (1753-1809)|toldkammer]], vi kender, lå således også ved åens bredder, hvor kgl. vejer og måler [[Peder Brendstrup]] havde ladet det opføre i 1753. Den stolte – og med tiden faretruende skæve – toldbod hvilede på træpæle ud over vandet, så skibene kunne losse deres varer direkte op i tolderens magasin. Det kan man forvisse sig om i [[Den Gamle By]], hvortil boden heldigvis blev overført i 1938. Toldboden var toldkammer frem til 1809. Herefter klarede man sig med nogle midlertidige bygninger, der i takt med havnens udvidelse blev flyttet længere ud mod [[Aarhus Bugten|bugten]].

I 1868 lod staten opføre et [[Toldbygningen (1869-1898)|mere stateligt toldkammer]], men det kunne heller ikke følge med byens rivende udvikling – og blev for øvrigt revet ned i 1957 efter til sidst at have gjort tjeneste som havnekontor. På stedet opførte man [[BP-huset]] (i dag [[Europahuset]]). I mellemtiden havde byen – med penge fra Rigsdagen – ladet bygge en nyt og prægtig ekspedition til fortoldning af varer.

===Et hus formet som et byvåben===
Aarhus var nemlig langt fra færdig med at ekspandere – hverken byen eller havnen. I 1865 havde 3100 skibe anløbet havnen, men tredive år senere var det tal næsten tredoblet. Skibenes last skulle igennem tolden, og til det formål fik man nu kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|Hack Kampmanns]] enestående hus.

Kampmann fik stillet en nærmest umulig, trekantet grund til rådighed mellem jernbanen, [[Havnegade]] og havnens store midterbassin ved [[Pier 1]]. Det lykkedes ham her at tegne et ikonisk og stærkt symbolladet hus, der stod klar til åbning i 1898. Ikke at det var nemt. Der skulle nedrammes 2400 pæle. Bygningen er opført i røde mursten på en granitsokkel med sandstensbånd. Anlægget er en fri komposition med mange fantasifulde enkeltheder med byvåbenet som overordnet tema. Synligt på lang afstand for enhver, der anløber Aarhus Havn, knejser det 14 meter høje midtertårn med pyramidetag og de to sidetårne. Kampmann overførte grundens trekantede form til bygningen – og kunne dermed netop imitere [[Aarhus Byvåben|byens våben]].

===Frilagre og elevatorer===
Toldbygningen var dog ikke kun et kunstværk, men også en arbejdsplads. Der var en kontorfløj til told- og havneadministration, en midterbygning, en vejerbod og et pakhus. [[Aarhus Havn]] var blevet en omladningsstation mellem skibenes verdensomspændende fragtruter og det jyske jernbanenet, og de handlende skreg på frilagre, hvor varer kunne henligge uden at være fortoldet. Det bragte derfor stor glæde, at der blev plads til frilagrene på bygningens første sal. Intet mindre end to elevatorer blev installeret til at fragte varer fra frilagrene til vejerbod og pakhus.

Arbejdet tog tre og et halvt år, og de fleste entrepriser blev udført af lokale håndværkere, bl.a. kobbersmed [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|Wilson]] og Frichs Efterfølgere. Prisen løb op i 366.160 kr., inden huset – som dengang også blev kaldt Toldkammeret – kunne åbnes i februar 1898. Bygningen blev i 1985 fredet.

===Toldvæsenets opgaver===
Toldkammeret skulle opkræve told, føre tilsyn med skibsfarten og toldstedets kyster, forvalte en række forbrugsbeskatningslove samt føre tilsyn med ind - og udførsel. Med Aarhus' status som havneby og toldvæsenets berøring med skibsfarten og vareimporten var toldkammerets opgaver derfor af særdeles stor vigtighed.

===Afvikling af toldopgaven===
I 1990 ophørte Århus Toldkammer med at fungere som selvstændig etat. Herefter indgik det i Told - og Skatteregion Århus. I 1995 flyttede Told - og Skatteregionen til nye lokaliteter, og Toldbygningen blev efterfølgende sat til salg. I 1996 overgik bygningen fra Skatteministeriet til Kulturministeriet, hvormed Arkitektskolens indflytning i den gamle toldbygning blev muliggjort. I 2004 solgte staten komplekset til et interesseselskab med ingeniøren Jørn Tækker som bagmand. Siden 2004 har huset haft to funktioner, dels har det dannet rammen om Studenterhusets aktiviteter, og dels er det et hus for byens erhvervsliv, hvor blandt andet [[Jensens Bøfhus]] holder til i bygningen.

==Se også==
[[Aarhus Toldkammer]]: Oversigt over toldkammerets bygninger 1753-1995.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Århus Stiftstidende 1.5.1990. 25.6.1996. 29.4.2004.
*Aarhus gennem tiderne bd. 4. Den indre by i Århus red. Ole Østergaard. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08035539 Bestil materiale]
*Erik Korr Johansen (red.): Fra åhavn til kysthavn. Århus Havns historie til 1914. Århus Byhistoriske Udvalg, 1990.

[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.155667|10.213330}}

Skt. Johannes Kirke

2017-08-28T10:34:46Z

Claire W Jensen:

[[Fil:Skt. Johannes Kirke (Ukendt) 1906.jpg|400px|thumb|left|Skt. Johannes Kirke 1906.]]
Initiativet til en ny kirke beliggende i det nordlige Århus, der på dette tidspunkt fremstod ganske ubebygget, blev taget i 1899, da Århus havde 45.000 indbyggere, men kun tre sognekirker. På denne baggrund mente biskop Clausen det timeligt at nedsætte en kirkekomite til sagens løsning. Århus Kommune stillede en byggegrund til rådighed, og en indsamlingskomite tog fat på at rejse de nødvendige midler til opførelsen. Komiteen, med [[Frederik Christian Bernhardt Stephan Vestergaard (1837-1917)|borgmester Vestergaard]] i spidsen, fandt det således afgørende på baggrund af byens fortsatte vækst'',"...at Udviklingen af det aandelige Livs forskellige Sider nogenlunde holder Skridt med den materielle Udvikling''", hvorfor man med tilfredshed noterede stor privat interesse i foretagendet med 100.000 kr. som resultat. Staten støttede med 30.000 kr., og hertil føjede der sig en række gaver i form af inventar.

Det var Klg. bygningsinspektør [[Hack Kampmann|H. Kampmann]], der sammen med arkitekt Waldemar Schmidt påtog sig opgaven med at udforme den nye kirke. Bygningen var under opførelse i perioden 1902 - 1905, og blev indviet den 19. februar 1905. Bygningen er i sin arkitektur traditionelt udformet. Der er således tale om en korskirke med et kobberdækket tårn i vest, der er opført i røde mursten med moderate nyromantiske stilformer. I overensstemmelse med de bagvedliggende intentioner opførtes altså en kirke i klassisk stil og med funktionelle hensyn. Med 700 siddepladser blev der tillige tale om en ganske stor kirke, der med tårnets kobberdækkede spir og placering højt over havets overflade kunne ses viden om.

I 1960 byggedes koret i kirken om, så kirken tilførtes et dåbsventeværelse og et præsteværelse. Det skete efter tegninger af arkitekt Aage Nielsen. Og i 1971 opførtes sognets kirkelige hus Johannesgården ved siden af præsteboligen. Kirken kom med tiden til at indeholde en række bemærkelsesvædige genstande; ikke mindst kunne den i bronzedrevne døbefont udført af kobbersnedkermester [[Lars Andreas Wilson (1845-1919)|A. Wilson]], der havde haft et godt øje til døbefonten i Milanos domkirke, siges at vække opsigt. Alterbilledet malet af maleren Knud Larsen havde nadveren som motiv, og i 1975 hængtes på kirkens sydvæg et stort krucifix i egtræ fremstillet af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen. Kirkens seneste udsmykning så dagens lys i 2005; her var det fire glasmosaikker i vinduerne ved kirkens sydside udført af kunstneren [http://da.wikipedia.org/wiki/Arne_Haugen_S%C3%B8rensen Arne Haugen Sørensen], der blev indviet.

==Litteratur og kilder==
*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
*Hundrede år ung, Festskrift for Skt. Johannes Kirke. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A25680987 Bestil materiale]
*Architekten - meddelelser fra akademisk architektforening.
*A. herholdt og J.O. Madsen, Kirken på bakken, i: Jul i Aarhus 1960. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A03279898 Bestil materiale]
*Indsamlingsliste for bidrag til Opførelsen af en ny kirke for den nordre De

[[Kategori:Kirker]]
[[Kategori:Arkitektur]]
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
[[Kategori:Religion]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]

{{#coordinates:primary|56.169142|10.210092}}

Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)

2017-08-28T08:28:02Z

Claire W Jensen:

Maskinassistent og senere hospitalsforvalter. '''Ernst Peder Ewald Winterberg'''.

Født i Aarhus d. 3.10.1904 og døde d. 11.11.1985.

Hele hans barndom var præget af politik fra hans forælder og omgangskreds, det gjorde at han u ungdomstiden hurtig blev en del af den socialdemokratiske ungdoms- og partibevægelse. Han stod i lære hos Hans Nilsens makinfarbrik som maskinarbejder og i 1923 tog han så maskinisteksamen i Århus Maskinistskole. I perioden fra 1924 og til 1928, sejlede han som maskinassistent og mester. Da han kom i land igen i 1928 blev han ansat som maskinassistent på Aarhus Elværk sener i 1943 optræder han som maskinmester på Marselisborg Hospital. 2 år sener i 1945 tog han eksamen som elektronstallatør. 10 år sener sad han som forvalter på Aarhus Kommunehospital.

I foreningslivet var han ivrig medspiller. Han sad som medlem for Smede og Maskinarbejdernes Fagforening. I 1944 sad han som amtsrepræsentant for Maskinmesternes Forening og 2 år senere sad han i hovedbestyrelsen.
Han var også medstifter i 1949 af Sygehusmaskinmestrenes Samvirke.

Under 2. verdenskrig var han med i modstandsbevægelsen og efter krigen blev han medlem af den aktive modstandsbevægelse bykomité. Senere sad han også i bestyrelsen for Frihedsbevægelsen. I samme forbindelse var han medlem af hjemmeværnet 1951-1954.

'''Politik'''

Ernst P. E. Winterberg sad i perioden fra d. 1.4.1937 - 31.5.1943 i [[Aarhus Byråd]] for Socialdemokratiet.

'''Privatliv'''

Ernst P. E. Winterberg var søn af maskinarbejder Eweld Winterberg og hustru Janny Sørine Christensen.
Ernst P. E. Winterberg blev i Aarhus i året 1930 gift med Marie Vigen, der var født i Hadsten sogn under Aarhus amt d. 14.6.1908. Marie var datter af arbejdsmand Thomas Christian Pedersen Vigen og hustru Patrine Kirstine Pedersen. De blev dog skilt.
Ernst P. E. Winterberg indgik i Aarhus d. 18.10.1941 ægteskab med Elna Caroline Marie Rolander. Elna var også født i Aarhus men d. 19.1.1913, hun var datter af oliearbejder Ejnar Rolander og hustru Louise.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 236-237]

[[Kategori: Politikere]]

Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)

2017-08-28T08:27:13Z

Claire W Jensen:

Købmand '''Viggo Worsøe Laursen'''

Født i Kolind sogn under Randers amt. d. 12.4.1910 - døde d. 19.2.1972.

Viggo W. Laursen tog uddannelsen i Hobro som koloniallærling, som han færdigjorde i 1928. Året inden fik han handelsmedhjælpereksamen. I 1932 etablerede han sig som købmand i Aarhus, han havde sin virksomhed på [[Frederiksgade]], som med årende vokse til at være en anset virksomhed. I 1960 åbnede han en butik Worsøe Selvbetjenning i [[Sønderborggade]].

Foreningslivet var også en stor del af han virke i Aarhus, i 1963 sad han på formandposten for [[Århus Handelsforening]] af 1887, som sener kom til at hedde Århus Købmandsforening. Selv samme år blev han medlem i bestyrelsen for Centralorganisationen af Købmændsforeninger i Jylland, i 1965 sad han så i hovedbestyrelsen.
I 1966 sad han som formand for Spare- og Lånekassen i Aarhus.

'''Politik'''

Viggo W. Laursen sad i en periode i [[Århus Byråd]] fra d. 1.4.1958 - 1.3.1962, for partiet Det Konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''
Viggo W. Laursen var søn af købmand Ivar Christian Laursen og hustru Johanne Andersen.

Viggo W. Laursen blev i København d. 31.5.1934 gift med Esther Antonie Dencker Rasmussen, hun var født i Ore, Åstrup sogn under Maribo amt d.9.6.1911. Esther var datter af tømmermester Carl Christian Rasmussen og hustru Martha Dencker.

== Litteratur og Kilder ==
[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 238-239]

[[Kategori: Politikere]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)

2017-08-28T07:52:54Z

Claire W Jensen: Oprettede siden med "Maskinassistent og senere hospitalsforvalter. '''Ernst Peder Ewald Winterberg'''. Født i Aarhus d. 3.10.1904 og døde d. 11.11.1985. '''Privatliv''' Ernst P. E. Wint..."

Maskinassistent og senere hospitalsforvalter. '''Ernst Peder Ewald Winterberg'''.

Født i Aarhus d. 3.10.1904 og døde d. 11.11.1985.

'''Privatliv'''

Ernst P. E. Winterberg var søn af maskinarbejder Eweld Winterberg og hustru Janny Sørine Christensen.
Ernst P. E. Winterberg blev i Aarhus i året 1930 gift med Marie Vigen, der var født i Hadsten sogn under Aarhus amt d. 14.6.1908. Marie var datter af arbejdsmand Thomas Christian Pedersen Vigen og hustru Patrine Kirstine Pedersen. De blev dog skilt.
Ernst P. E. Winterberg indgik i Aarhus d. 18.10.1941 ægteskab med Elna Caroline Marie Rolander. Elna var også født i Aarhus men d. 19.1.1913, hun var datter af oliearbejder Ejnar Rolander og hustru Louise.

Socialdemokratiet

2017-08-28T07:40:36Z

Claire W Jensen: /* Socialdemokrater i byrådet */

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde [[Louise Gade]].
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985)|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Socialdemokratiet

2017-08-28T07:39:19Z

Claire W Jensen: /* Socialdemokrater i byrådet */

[[Fil:Socialdemokratiet 1906.jpg|300px|thumb|right|De Socialdemokratiske byrådsmedlemmer afbilledet på en plakat i 1906. På billedet ses [[Søren Pedersen|Søren Petersen]], [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]], [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]], [[Frederik Ferdinand Samuelsen|Frederik F. Samuelsen]], [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Bischoff]], [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]], [[Kristen Mousten]], [[Erik Olesen]], [[Peter Sabroe]] og [[Jens Peter Marius Simonsen]].]]

30. april 1883 kunne '''Socialdemokratiet''' i Aarhus, som den første provinsafdeling, tilslutte sig Socialdemokratisk Forbund.

=== Den Internationale Arbejderforening – Første internationale ===
Forløberen for Socialdemokratiet, Den Internationale Arbejderforening, var blevet stiftet i 1871 med Louis Pio i spidsen. Her blev der allerede samme år tilknyttet en Aarhus-afdeling med karetmager [[Carl Christian Kruse|C.C. Kruse]] som formand. I 1872 arresterede politiet Louis Pio samt to andre af Internationales fremtrædende mænd. De tre mænd skulle den følgende dag have holdt taler på Nørre Fælled i København. I stedet blev det til sammenstød mellem politiet og Internationales tilhængere i, hvad der blev kendt som Slaget på Fælleden. Efter slaget blev Internationale forbudt, men forskellige socialistiske foreninger blev ved med at dukke op og i 1878 blev det første egentlige politiske arbejderparti Socialdemokratiet stiftet.

=== Socialdemokratiet stiftes i Aarhus ===
I Aarhus blev diskussionsforeningen [[Demokratisk Samfund]] stiftet 2. oktober 1882 af [[Aarhus Amtstidende]] to typografer [[Emil Marott]] og [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] - førstnævnte blev valgt som foreningens formand. Året efter blev foreningen på foranledning af Harald Jensen omdannet til det politiske parti Socialdemokratiet.

Tilslutningen til Socialdemokratiet voksede hurtigt. Blandt andet gennem Marott og Jensens avis [[Demokraten]], som de to begyndte at udgive i 1883 under navnet [[Socialdemokratisk Ugeblad]]. I 1887 blev den senere folketingspolitiker [[Peter Sabroe]] også fast tilknyttet Demokraten og Socialdemokratiet i Aarhus.

[[Fil:Sabroe.jpg|250px|thumb|left|[[Peter Sabroe]] var en af socialdemokratiets helt store profiler i starten af 1900-tallet. Han var en medrivende agitator, som ikke stod tilbage for at benytte alternative midler i kampen for de udsattes rettigheder. I 1913 blev han dræbt i en tragisk togulykke, og hans efterfølgende begravelse blev en af de største begivenheder i Aarhus' historie]]

=== De første mærkesager ===
I Aarhus kæmpede partiet for flere sager. Aarhus havde som kaserneby et stort militært liv, og Socialdemokratiet agiterede stærkt imod garnisonens officerer som i Demokraten blev omtalt som ”''Pyntedukker, der kun betaler 2 pct. i Skat…”''. Også den hårdhændede behandling af de underordnede soldater kæmpede Socialdemokratiet imod. Kvinders rettigheder og kampen mod prostitution var også på partiets dagsorden, ligesom adskillelse af kirke og stat var det. Flere af Socialdemokratiets medlemmer var desuden fortalere for afholdsbevægelsen, men det var ikke en del af det officielle partiprogram.

=== Forbundsfælle med Venstre ===
I Socialdemokratiets første år havde partiet en forbundsfælle i [[Venstre]]. Omkring 1884 dannede Venstre riffelforeninger landet over. Årsagen til dannelsen af disse foreninger var at Venstre gjorde sig klar til at bekæmpe Estrups højreregering. Da Socialdemokratiet også var stærkt imod regeringen og samtidigt ønskede den stående hær erstattet af et folkeværn, støttede partiet op om Venstres borgervæbning. I 1886 formaliserede Socialdemokratiet og Venstre deres samarbejde og de følgende år havde partierne fælles opstillingslister ligesom de stod sammen ved grundlovsfester. I 1894 førte samarbejdet til at Harald Jensen og [[Anton Aksel Scheel Thomsen|Scheel Thomsen]] som de første socialdemokrater blev valgt til [[Aarhus Byråd|byrådet]]. Ved byrådsvalget i 1900 stillede Socialdemokratiet for sidste gang op på samme liste som Venstre.

=== Ildsjælenes parti ===
De første socialdemokrater i byrådet var markante personligheder som Harald Jensen, Peter Sabroe og den senere borgmester [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]. Fælles for dem var, at de alle var præget af deres dybe engagement og stædighed, når det kom til partiets mærkesager. Da flere af dem også var tilknyttet demokraten, blev deres politiske sager tæt dækket gennem kampagner i avisen. Socialdemokratiet fik efterhånden opbygget sig en stor vælgerskare i Aarhus, og ved valget i 1909 lykkes det partiet egenhændigt at få absolut flertal i byrådet. 1909 blev også året, hvor byrådet fik sit første kvindelige byrådsmedlem – nemlig den socialdemokratiske [[Dagmar Petersen]].

=== Den socialdemokratiske skole ===
Siden 1883 havde Socialdemokratiet ønsket at indføre enhedsskolen i Aarhus, men det var først efter kanonvalget i 1909, at det lykkedes partiet at få enhedsskolen gennemført. Indtil da havde eleverne været fordelt på de gratis, men dårligere byskoler og dyrere, men bedre borgerskoler. Efter den endelige gennemførsel i 1912 kunne aarhusianske skoleelever gå gratis i skole, ligesom skolerne skulle følge den samme undervisningsplan. Socialdemokratiet havde også afgørende indflydelse på det store skole-bygge-boom, der fandt sted i Aarhus i starten af 1900-tallet.

Med Socialdemokraternes sociale forbedringer, kom også stigende udgifter, og dermed også en stigning i skattenprocenten. I 1900 havde skatten været på 6,25 %, mens den i 1912-1913 var på 11,3 %. Det stigende skattetryk var hovedårsagen til at Socialdemokratiet mistede sit flertal ved valget i 1913, hvorefter skatten straks blev nedsat.

[[Fil:Socialdemokratisk Forening 1938.jpg|350px|thumb|right|Socialdemokratiet styrkede sin position op gennem krisen i 1930'erne, og også i Aarhus steg tilslutningen til partiet. Her er vi til møde i Socialdemokratisk Forening i [[Aarhus-Hallen]] i 1938]]

=== Socialdemokratiet og kongehuset ===
En sag som de første mange år skilte vandene indenfor Socialdemokratiets egne rækker var forholdet til kongehuset. Langt de fleste socialdemokrater var republikanere, så da fabrikant og byrådsmedlem [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|J.J. Andersen]] i 1907 modtog ridderkorset for sin indsats i afholdsbevægelsen, blev han opfordret til at sende det tilbage. Andersen nægtede og blev efterfølgende ekskluderet fra partiet. Jakob Jensen prøvede forgæves at forsvare Andersen. Jakob Jensen havde sammen med Peter Sabroe og Harald Jensen ved flere lejligheder deltaget i middage med kronprinseparret på Marselisborg Slot, hvilket faldt mange socialdemokrater for brystet. Det var især byrådsmedlemmet [[Marthin Pedersen]], der agiterede stærkt i mod socialdemokraternes kontakt med kongehuset.

=== Socialdemokratiske borgmestre ===
* Selvom Socialdemokratiet allerede i 1909 havde haft flertal i byrådet, kom den første borgmesterpost først i 1919. Dette skyldes at [[Borgmester i Aarhus|borgmesteren]] indtil 1919 var kongevalgt og fra 1905 til 1919 sad [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)|E. Drechsel]] tungt på borgmesterposten. '''[[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]''' var i slutningen af 1910’erne partiets førstemand i Aarhus, og det var også ham, der kunne sætte sig på borgmesterposten da chancen bød sig.
* I 1933 blev Jakob Jensen afløst af '''[[H.P. Christensen]]''', også ofte kaldet ”Smeden”. Tilnavnet skyldes både Christensens baggrund i faget, men også hans til tider lidt larmende facon. H.P. Christensen blev drivkraften bag flere større byggerier, som blandt andet [[Badeanstalten Spanien]] og [[Aarhus Rådhus|Det nye Rådhus]].
* H.P. Christensens efterfølger var '''[[Einar Stecher Christensen]]''', der sad på borgmesterposten under [[Den tyske besættelse]]. 12. juni 1945 døde Stecher Christensen, 45 år gammel, af hjertelammelse under et ophold i København. De mange krigsforhandlinger havde slidt hårdt på den korrekte mand, der stille og stejlt havde kæmpet for byens rettigheder under krigen.
* Borgmesterposten tilfaldt nu '''[[Svend Unmack Larsen]]''', der i perioden 1939-1940 havde været justitsminister under Staunings regering. Han var uddannet jurist, men vokset op på [[Fattiggården]], som søn af [[L.M. Larsen|inspektøren]]. Blandingen af den sociale forståelse, han opnåede gennem Fattiggården, og hans akademiske systematik, kom til at præge hans borgmestertid, hvor en række afgørende reformer blev gennemført. Det var også under Unmack Larsen at [[Magistratsstyre|magistratstyret]] i Aarhus blev indført. En af grundende til indførelsen var blandt andet at aflaste borgmesterembedet, som havde slidt Stecher Christensen op.
* I 1958 blev en sygemeldt Unmack Larsen afløst på borgmesterposten af den tidligere journalist '''[[Bernhardt Jensen]]''', der havde siddet i byrådet siden 1943. Bernhardt Jensen havde en stor passion for lokalhistorie og kæmpede for bevaring og restaurering af de gamle kvarterer frem for nedrivning. Især den omfattende udvidelsen af [[Nørreport]] og planerne om anlæggelsen af en hovedvej igennem det gamle bycentrum kæmpede han imod. Han blev kendt som den cyklende borgmester og en statue af ham med sin cykel kan i dag ses ved [[Immervad]]. Bernhardt Jensen var umådelig populær og ved valget efter kommunesammenlægningen i 1970 var over halvdelen af de socialdemokratiske stemmer afgivet til ham personligt.
* Også Bernhardt Jensen måtte trække sig fra borgmesterposten på grund af sygdom, hvilket i 1971 gav plads til '''[[Orla Hyllested]]'''. Ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille, men blev mod sin vilje opstillet som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen: ''”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”''
* '''[[Thorkild Simonsen]]''' blev den nye borgmester efter valget i 1981. Han fik en vanskelig start på sit embede da økonomien skrantede efter kommunesammenlægningen. Han blev dog hurtigt populær og styrkede både sin egen og partiets position. Thorkild Simonsen sad på borgmesterposten indtil han 20. oktober 1997 blev udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrups regering. I alt nåede Thorkild Simonsen at sidde 31 år i byrådet.
* Det blev '''[[Flemming Knudsen]]''', som fik den svære opgave at overtage borgmesterposten efter Thorkild Simonsen. Det efterfølgende valg samme år blev et godt valg for Flemming Knudsen med 21.000 personlige stemmer, men ved valget i 2001 var det slut med Socialdemokratiets 82-årige bystyre. Borgmesterposten blev overtaget af den unge venstrekvinde [[Louise Gade]].
*Venstres tid på borgmesterposten blev kort og i 2006 kunne den socialdemokratiske '''[[Nicolai Wammen]]''' sætte sig på posten. Wammen blev manden, som fik kranerne til Aarhus med det ambitiøse byudviklingsprojekt på den gamle containerhavn, der i dag kendes som [[Aarhus Ø]]. I efteråret 2011 forlod Wammen byrådet til fordel for en opstilling til folketinget. Her kunne han 3. oktober 2011 sætte sig på posten som europaminister i den nye socialdemokratiske regering
* '''[[Jacob Bundsgaard]]''' blev Aarhus’ nye borgmester efter Nicolai Wammens afgang. Han er den 10. socialdemokratiske borgmester i Aarhus siden Jakob Jensen satte sig på posten i 1919.

[[Fil:Kristen mousten.jpg|300px|thumb|right|Med sine 40 år! i [[Aarhus Byråd]] fik [[Kristen Mousten]] stor indflydelse på politikken i Aarhus.]]

=== Socialdemokrater i byrådet ===
{| class="wikitable"
|-
! År !! Navn
|-
| 1894 - 1906 || [[Anton Aksel Scheel Thomsen]]
|-
| 1894 - 1897, 1900 - 1917 || [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Otto Jensen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Søren Pedersen]]
|-
| 1900 - 1909 || [[Rasmus Petersen Sabroe|Rasmus Peter Sabroe]]
|-
| 1900 - 1917 || [[Frederik Ferdinand Samuelsen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1913 || [[Jens Julius Andersen (1855-1937)|Jens Julius Andersen]]
|-
| 1900 - 1903, 1906 - 1933 || [[Borgmester Jakob Jensen|Jakob Jensen]]
|-
| 1903 – 1906 || [[Anton Marinus Peter Petersen]]
|-
| 1906 – 1909 || [[Carl Ernst Ludvig Bischoff (1858-1927)|Carl Ernst Ludvig Bischoff]]
|-
| 1906 - 1921 || [[Erik Olesen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Niels Jensen]]
|-
| 1906 - 1925 || [[Jens Peter Marius Simonsen]]
|-
| 1906 - 1946 || [[Christen Jensen Mousten|Christen (Kristen) Jensen Mousten]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Hans Peder Christensen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Rasmus Peter Jacobsen]]
|-
| 1909 – 1913 || [[Dagmar Wilhelmine Petersen]]
|-
| 1913 – 1917 || [[Johan Frederik Lehmann]]
|-
| 1913 - 1943 || [[Andreas Johannes Kjeld Sørensen]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Magnus Vilhelm Brøndum (1877-1946)|Magnus Vilhelm Brøndum]]
|-
| 1917 – 1921 || [[Søren Nielsen Yth]]
|-
| 1917 - 1929 || [[Marthin Frederik Pedersen]]
|-
| 1917 - 1937 || [[Lauritz Valdemar Pedersen]]
|-
| 1917 - 1921, 1925 - 1929 || [[Søren Petersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Gustav Marius Pedersen]]
|-
| 1921 - 1925 || [[Otto Axel Oluf Julius Sørensen Sneum]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Mads Christensen Falk (1883-1950)|Mads Christian Falk]]
|-
| 1921 - 1929 || [[Bernt Julius Jensen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Leonhard Hansen (1887-1956)|Leonhard Hansen]]
|-
| 1921 - 1933 || [[Jens Perregaard]]
|-
| 1921 - 1943 || [[Andreas Bitsch (1873-1938)|Andreas Bitsch]]
|-
| 1925 - 1929 || [[Hans Jørgen Baden]]
|-
| 1925 - 1933 || [[Jens Fogh Mogensen]]
|-
| 1925 - 1946 || [[Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963)|Johanne Berg]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Einar Stecher Christensen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Jens Carl Christian Marinus Christiansen]]
|-
| 1929 - 1933 || [[Holger Edvard Eriksen (1894-)|Holger Edvard Eriksen]]
|-
| 1929 - 1962 || [[Christian Carton Valdemar Nielsen (1890-1980)|Christian Carton Valdemar Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937 || [[Alexander Jensen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Jens Peter Nielsen]]
|-
| 1933 – 1937 || [[Albert Georg Olsen]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Georgius Valdemar Jaquet (1883-1940)|Georgius Valdemar Jaquet]]
|-
| 1933 - 1943 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1950 || [[Hans Frederik Madsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1950 || [[Laurits Sigvald Nielsen]]
|-
| 1933 - 1937, 1943 - 1958 || [[Svend Unmack Larsen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Søren Christian Almsten]]
|-
| 1937 - 1943 || [[Søren Frederik Sørensen]]
|-
| 1937 – 1943 || [[Ernst Peder Ewald Winterberg (1904-1985|Ernst Peder Ewald Winterberg]]
|-
|1937 - 1946 || [[Ejnar Marinus Georg Rolander]]
|-
| 1937 - 1958 || [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]]
|-
| 1943 – 1946 || [[Albert Laurits Georg Baunsgaard]]
|-
| 1943 - 1946 || [[Erna Hedtoft Larsen]]
|-
| 1943 - 1962 || [[Jens Jensen]]
|-
| 1943 - 1974 || [[Steffen Bernhardt Jensen]]
|-
| 1946 – 1950 || [[Robert Svane Hansen]]
|-
| 1946 - 1962 || [[Rudolf Thomas Peter Jensen]]
|-
| 1946 - 1974 || [[Peter Friis Olsen]]
|-
| 1954 - 1958 || [[Gustav Marius Nielsen]]
|-
| 1954 – 1958 || [[Jens Magnus Pedersen]]
|-
| 1954 - 1966 || [[Karen Sørensen]]
|-
| 1954 - 1974 || [[Svend Aage Nielsen]]
|-
| 1954 - 1958, 1970-1974 || [[Richard Sørensen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Eva Tjuba Hemmer Hansen]]
|-
| 1958 – 1962 || [[Orla Schartau Hyllested (1912-2000)|Orla Schartau Hyllested]]
|-
| 1958 - 1970 || [[Hans Evelyn Jensen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Jørgen Flindt Pedersen]]
|-
| 1962 – 1966 || [[Helge Valdemar Rahbek]]
|-
| 1962 - 1974 || [[Kaj Sølvsten Rasmussen]]
|-
| 1966 - 1989 || [[Inga Christensen]]
|-
| 1966 - 1997 || [[Thorkild Simonsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Søren Alfred Dalby]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Knud Juul]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ole Nørgaard Madsen]]
|-
| 1970 – 1974 || [[Ebba Dupont Nielsen]]
|-
| 1970 - 1974 || [[Johannes Rahbek]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Walther Lund]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Bernhard Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Kristian Nielsen]]
|-
| 1970 - 1978 || [[Jørgen Hedegaard Sørensen]]
|-
| 1970 - 1981 || [[Tage Emil Møller Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1989 || [[Aksel Rasmussen]]
|-
| 1970 - 1997 || [[Jens Arbjerg Pedersen]]
|-
| 1974 - 1981 || [[Børge Jørgensen]]
|-
| 1974 - 1985 || [[Anna Schneider Sørensen]]
|-
| 1974 - 1989 || [[Vagn Særkjær]]
|-
| 1978 – 1981 || [[Orla Th. Jensen]]
|-
| 1978 - 1997 || [[Jørgen Christensen]]
|-
|1978 - 1988 || [[Henning Poulsen]]
|-
| 1978 - 1985 || [[Alfred Mogensen]]
|-
| 1978 - 1993 || [[Eva Tørnæs]]
|-
| 1982 - 2001 || [[Lis Særkjær Petersen]]
|-
| 1982 - 1993 ([[SF]]), 1998 - 2001 || [[Lone Hindø]]
|-
| 1986 - 1993 || [[Villy Juhl]]
|-
| 1986 - 1997 || [[Edward Pedersen]]
|-
| 1986 - 2001 || [[Knud Erik Mortensen]]
|-
| 1986 - 2009 || [[Flemming Knudsen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Folmer Liboriussen]]
|-
| 1990 – 1993 || [[Peter Olesen]]
|-
| 1990 - 2001 || [[Birgit Mikkelsen]]
|-
| 1990 - 2005 || [[Tove Tolstrup]]
|-
| 1990 - 2009 || [[Margrethe Bogner]]
|-
| 1994 – 1997 || [[Jamil Abu-Kabir]]
|-
| 1994 - 2001 || [[Birgitte Pedersen]]
|-
| 1994 - 2005 || [[Torben Brandi Nielsen]]
|-
| 1994 - 2018 || [[Ango Winther]]
|-
| 1994 - 2005, 2010 - 2013, 2014 - 2018 || [[Hüseyin Arac]]
|-
| 1994 - 1997, 2002 - 2005 || [[Max Gaarsted]]
|-
| 1998 - 2001 || [[Akhtar Hussain]]
|-
| 1998 - 2013 || [[Nicolai Wammen]]
|-
| 2002 – 2005 || [[Carsten Linding Jakobsen]]
|-
| 2002 - 2009 || [[Karen Juul]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Hans Henrik Halvorsen]]
|-
| 2002 - 2013, 2014-2018 || [[Jacob Bundsgaard Johansen]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Susan Arac]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Reza Taremian]]
|-
| 2006 – 2009 || [[Anna Gete Villefrance]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Steen Bording Andersen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Niels Brammer]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Camilla Fabricius-Jensen]]
|-
| 2006 - 2013 || [[Tatiana Sørensen]]
|-
| 2006 - 2013, 2014 - 2018 || [[Kristian Würtz]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Lotte Cederskjold]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Anne Graversen]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Lone Nielsen]]
|-
| 2010 – 2013, 2014 - 2018 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
| 2010 – 2013, 2014-2018 || [[Peder Udengaard]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Hanne Vinther]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Anette Poulsen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Lisbeth Laursen]]
|-
| 2014 – 2018 || [[Esben Kullberg]]
|-
| 2010 – 2013 || [[Aage Rais-Nordentoft]]
|-
|}

===Se også===
* [[Politik i Aarhus]]
* [[Borgmester i Aarhus]]

== Kilder ==
* Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
* Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
* Parti og by – Socialdemokratiet i Århus 1883-1983, Socialdemokratiet i Aarhus 1983
* Socialdemokraterne – Århus Midtbys 40 års jubilæumsskrift for 1970-2010, Socialdemokraterne – Århus Midtby, 2010

[[Kategori: Foreninger]]
[[Kategori: Politik]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 20. århundrede]]
[[Kategori: Det 21. århundrede]]

Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)

2017-08-28T07:33:54Z

Claire W Jensen:

Viggo Worsøe Laursen (1910-1972)

2017-08-24T12:01:40Z

Claire W Jensen: Oprettede siden med "Købmand '''Viggo Worsøe Laursen''' Født i Kolind sogn under Randers amt. d. 12.4.1910 - døde d. 19.2.1972. Viggo W. Laursen tog uddannelsen i Hobro som koloniallærlin..."

Købmand '''Viggo Worsøe Laursen'''

Født i Kolind sogn under Randers amt. d. 12.4.1910 - døde d. 19.2.1972.

Viggo W. Laursen tog uddannelsen i Hobro som koloniallærling

'''Politik'''
Viggo W. Laursen sad i en periode i [[Århus Byråd]] fra d. 1.4.1958 - 1.3.1962, for partiet Det Konservative Folkeparti.

'''Privatliv'''
Viggo W. Laursen var søn af købmand Ivar Christian Laursen og hustru Johanne Andersen.

Viggo W. Laursen blev i København d. 31.5.1934 gift med Esther Antonie Dencker Rasmussen, hun var født i Ore, Åstrup sogn under Maribo amt d.9.6.1911. Esther var datter af tømmermester Carl Christian Rasmussen og hustru Martha Dencker.