https://aarhuswiki.dk/api.php?action=feedcontributions&feedformat=atom&user=Christianbrink 2026-04-21T21:57:34Z Brugerbidrag MediaWiki 1.44.2 https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Amt&diff=102084 2026-03-12T10:35:53Z

<p>Christianbrink: /* Aarhus Amtskommunes dannelse i 1970 */</p> <hr /> <div>[[Fil:AarhusAmt0.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Amt i 1885-1935.]]<br /> <br /> '''Aarhus Amt''' har en lang historie, hvorigennem det samlede område har varieret meget.<br /> <br /> Betegnelsen ''&quot;amt&quot;'' begyndte første gang at blive brugt om administrative områdeenheder i Danmark efter enevældens indførelse i 1660. Her foretog den nu enevældige konge ændringer i den regionale administration ved at ophæve de danske len og i stedet gøre dem til amter.<br /> <br /> Aarhus Amt blev først oprettet i 1793, men inden da dækkede amter med andre navne det samme område.<br /> <br /> ===Amternes ledelse===<br /> Ved indførelsen af amter blev det besluttet, at hvert amt skulle ledes af en amtmand, der var underlagt en kongeligt udpeget ''stiftsbefalingsmand''. Betegnelsen stiftsbefalingsmand blev senere ændret til ''stiftamtmand''.<br /> <br /> Stiftamtmanden stod sammen med biskoppen over Aarhus Stift for de særlige stiftsøvrighedsforretninger. Det vil sige, at de sammen varetog blandt andet kirkernes, skolernes, de fattiges og andre offentlige stiftelsers økonomiske forhold, men også meget andet. Derudover bestyrede stiftamtmanden et eller flere amter selv. I starten overvågede han også de amtmænd, der virkede i stiftets forskellige amter, men dette ophørte i løbet af 1700-tallet.<br /> <br /> Aarhus Stift har haft følgende stiftamtmænd:<br /> * 1660-1661: [[Henrik Thott (1606-1675)]]<br /> * 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1675-1681<br /> * 1666-1671: [[Jørgen Friis (1623-1680)]]<br /> * 1671-1674: [[Henrik Rantzau (1599-1674)]]<br /> * 1674-1675: [[Mogens Friis (1623-1675)]]<br /> * 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1661-1666<br /> * 1681-1686: [[Ove Juul (1615-1686)]]<br /> * 1686-1688: [[Mogens Skeel (1650-1694)]]<br /> * 1688-1699: [[Niels Friis (1665-1699)]]<br /> * 1699-1702: [[Frederik Vind (1662-1702)]]<br /> * 1702-1725: [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)]]<br /> * 1725-1730: [[Poul de Løvenørn (1686-1740)]]<br /> * 1730-1740: [[Eiler Holck (1695-1740)]]<br /> * 1740-1747: [[Jacob Benzon (1688-1775)]]<br /> * 1747-1752: [[Ulrik Christian Nissen (1691-1756)]]<br /> * 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)]]<br /> * 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)]]<br /> * 1763-1780: [[Peder Rosenørn (1711-1790)]]<br /> * 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]<br /> * 1784-1802: [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]<br /> * 1803-1804: [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]<br /> * 1804-1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]<br /> * 1820-1828: [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]<br /> * 1828-1843: [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]<br /> * 1843-1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]<br /> * 1858-1868: [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]<br /> * 1868-1870: [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]<br /> * 1870-1894: [[Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)]]<br /> * 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth (1850-1933)]]<br /> * 1895-1915: [[Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1845-1934)]]<br /> * 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]<br /> * 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]<br /> * 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]<br /> * 1999-2007: Peter Christensen<br /> * 2007-2019: Torben Sørensen<br /> * 2019-2022: Erling Brangstrup<br /> * 2022-&gt;: Jacob Hess<br /> <br /> ===Amtsinddelingen i 1660-1793===<br /> Hvert amt hørte til et af Danmarks ni stifter, der ledede den lokale administration. Ved omlægningen af len til amter fik [[Aarhus Stift]] først otte, forholdsvis små amter, der var:<br /> *[[Havreballegaard Amt]], der indbefattede [[Hasle Herred|Hasle]], [[Ning Herred|Ning]] og [[Vester Lisbjerg Herred|Vester Lisbjerg]] Herreder samt øen Tunø<br /> *[[Stjernholm Amt]], der indbefattede Bjerge, Hatting og Nim Herreder<br /> *Kalø Amt, der indbefattede Sønderhald, Øster Lisbjerg, Nørre, Sønder og Mols Herreder samt øen Anholt<br /> *Silkeborg Amt, der indbefattede Lysgaard, Hids, Vrads Herreder og størstedelen af Gjern Herred<br /> *Mariager Klosters Amt, der indbefattede Onsild Herred og Gislum Herred. Det var dog kun Onslid Herred, der hørte til Aarhus Stift, da Gislum Herred hørte til Viborg Stift<br /> *Dronningborg Amt, der indbefattede Gjerlev, Nørhald, Rougsø, Galten, Houlbjerg og Sønderlyng Herreder<br /> *Skanderborg Amt, der indbefattede Hjelmelev, Vor, Tyrsting, [[Framlev]] og [[Sabro]] Herreder samt Laasby, [[Tulstrup Sogn|Tulstrup]], Alling, Dallerup og Røgind Sogne af Gjern Herred.<br /> *Aakjær Amt, omfattende [[Hads Herred]] samt øerne Endelave og Alrø<br /> <br /> I løbet af de følgende år blev ovennævnte amter lagt sammen til fire større amter, så Aarhus Stift i 1716 bestod af:<br /> *Havreballegaard og Stjernholm Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> *Kalø Amt, indbefattende samme herreder som i 1660<br /> *Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> *Skanderborg og Aakjær Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> <br /> Denne inddeling fortsatte i det store hele frem til 1793, hvor der igen skete en større omlægning af amterne.<br /> <br /> ===Amtsomlægningen i 1794===<br /> I Danmarks Rentekammer opstod der i løbet af 1700-tallet et ønske om at udligne størrelsesforskellen mellem de meget store og meget små amter, der fandtes i hvert stift. Derfor opstillede man en række middeltal for amternes geografiske udstrækning, befolkningstal og hartkorn og omlagde amterne på baggrund deraf. Dermed blev der skabt større ensartethed mellem amterne, selvom det ikke kunne lade sig gøre at udligne forskellene fuldstændigt. <br /> <br /> For Aarhus Stifts vedkommende betød det, at det store område nu kun var inddelt i to amter, der efter lidt omfordeling frem til 1799 så ud som følgende:<br /> *Aarhus Amt, indbefattende Hasle, Ning, Vester Lisbjerg, Sabro, Framlev, Gjern, Hjelmslev, Tyrsting, Vor, Hads, Nim og Hids Herreder<br /> *Randers Amt, indbefattende Onsild, Gjerlev, Nørhald, Støvring, Rougsø, Sønderhald, Nørre, Øster Lisbjerg, Sønder, Mols og Galten Herreder<br /> <br /> I 1821 overgik Hids Herred til Viborg Amt, men samme år overgik Vrads Herred til gengæld til Aarhus Amt fra Ringkøbing Amt.<br /> <br /> I 1824 blev Skanderborg Amt udskilt fra Aarhus Amt og kom til at bestå af Hjelmslev, Gjern, Vor, Nim, Tyrsting og Vrads Herreder. Dermed kom Aarhus Stift til at bestå af tre amter. I 1867 blev Skanderborg Amt dog igen lagt under Aarhus Amt, indtil det i 1942 blev udskilt derfra endnu en gang.<br /> <br /> ===Aarhus Amtskommunes dannelse i 1970===<br /> I 1970 blev der vedtaget en stor [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]], hvorpå amtsinddelingen igen blev ændret. Her dannedes [[Aarhus Amtskommune]] af Aarhus Amt, Randers Amt, halvdelen af Skanderborg Amt, noget af Viborg og Samsø.<br /> <br /> I forbindelse med Strukturreformen blev amtet i 2007 en del af Region Midtjylland, med undtagelse af de nordligste dele af Mariager Kommune, der blev en del af Region Nordjylland.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Aarhus Amtskommune]]<br /> *[[Aarhus Stift]]<br /> *[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk Center for Byhistorie, Amternes administration 1660-1970, http://ddb.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=amter.xml<br /> *J. Bloch: &quot;Stiftamtmænd og amtmænd i Kongeriget Danmark&quot;, Rigsarkivet, 1895<br /> <br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Sogne, herreder &amp; provstier]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Amt&diff=102083 2026-03-12T10:35:27Z

<p>Christianbrink: /* Aarhus Amtskommunes dannelse i 1970 */</p> <hr /> <div>[[Fil:AarhusAmt0.jpg|500px|thumb|right|Kort over Aarhus Amt i 1885-1935.]]<br /> <br /> '''Aarhus Amt''' har en lang historie, hvorigennem det samlede område har varieret meget.<br /> <br /> Betegnelsen ''&quot;amt&quot;'' begyndte første gang at blive brugt om administrative områdeenheder i Danmark efter enevældens indførelse i 1660. Her foretog den nu enevældige konge ændringer i den regionale administration ved at ophæve de danske len og i stedet gøre dem til amter.<br /> <br /> Aarhus Amt blev først oprettet i 1793, men inden da dækkede amter med andre navne det samme område.<br /> <br /> ===Amternes ledelse===<br /> Ved indførelsen af amter blev det besluttet, at hvert amt skulle ledes af en amtmand, der var underlagt en kongeligt udpeget ''stiftsbefalingsmand''. Betegnelsen stiftsbefalingsmand blev senere ændret til ''stiftamtmand''.<br /> <br /> Stiftamtmanden stod sammen med biskoppen over Aarhus Stift for de særlige stiftsøvrighedsforretninger. Det vil sige, at de sammen varetog blandt andet kirkernes, skolernes, de fattiges og andre offentlige stiftelsers økonomiske forhold, men også meget andet. Derudover bestyrede stiftamtmanden et eller flere amter selv. I starten overvågede han også de amtmænd, der virkede i stiftets forskellige amter, men dette ophørte i løbet af 1700-tallet.<br /> <br /> Aarhus Stift har haft følgende stiftamtmænd:<br /> * 1660-1661: [[Henrik Thott (1606-1675)]]<br /> * 1661-1666: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1675-1681<br /> * 1666-1671: [[Jørgen Friis (1623-1680)]]<br /> * 1671-1674: [[Henrik Rantzau (1599-1674)]]<br /> * 1674-1675: [[Mogens Friis (1623-1675)]]<br /> * 1675-1681: [[Erik Rosenkrantz (1612-1681)]], også amtmand i 1661-1666<br /> * 1681-1686: [[Ove Juul (1615-1686)]]<br /> * 1686-1688: [[Mogens Skeel (1650-1694)]]<br /> * 1688-1699: [[Niels Friis (1665-1699)]]<br /> * 1699-1702: [[Frederik Vind (1662-1702)]]<br /> * 1702-1725: [[Christian Ludvig von Plessen (1676-1752)]]<br /> * 1725-1730: [[Poul de Løvenørn (1686-1740)]]<br /> * 1730-1740: [[Eiler Holck (1695-1740)]]<br /> * 1740-1747: [[Jacob Benzon (1688-1775)]]<br /> * 1747-1752: [[Ulrik Christian Nissen (1691-1756)]]<br /> * 1752-1758: [[Hans Frederik von Levetzau (1711-1763)]]<br /> * 1758-1763: [[Oluf Borch de Schouboe (1689-1763)]]<br /> * 1763-1780: [[Peder Rosenørn (1711-1790)]]<br /> * 1780-1784: [[Christian Frederik Güldencrone (1741-1788)]]<br /> * 1784-1802: [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]]<br /> * 1803-1804: [[Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne (1744-1811)]]<br /> * 1804-1820: [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)]]<br /> * 1820-1828: [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]<br /> * 1828-1843: [[Carl Gustav Rosenørn (1784-1858)]]<br /> * 1843-1857: [[Jens Andreas Graah (1787-1873)]]<br /> * 1858-1868: [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)]]<br /> * 1868-1870: [[Carl Bodilius August Dahl (1810-1870)]]<br /> * 1870-1894: [[Theodor August Jes Regenburg (1815-1895)]]<br /> * 1894-1894: [[Vilhelm Bardenfleth (1850-1933)]]<br /> * 1895-1915: [[Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1845-1934)]]<br /> * 1915-1926: [[Hans Carl Dons (1855-1937)]]<br /> * 1926-1951: [[Valdemar Hvidt (1881-1963)]]<br /> * 1981-1999: [[Leif Groth (1931-2009)]]<br /> * 1999-2007: Peter Christensen<br /> * 2007-2019: Torben Sørensen<br /> * 2019-2022: Erling Brangstrup<br /> * 2022-&gt;: Jacob Hess<br /> <br /> ===Amtsinddelingen i 1660-1793===<br /> Hvert amt hørte til et af Danmarks ni stifter, der ledede den lokale administration. Ved omlægningen af len til amter fik [[Aarhus Stift]] først otte, forholdsvis små amter, der var:<br /> *[[Havreballegaard Amt]], der indbefattede [[Hasle Herred|Hasle]], [[Ning Herred|Ning]] og [[Vester Lisbjerg Herred|Vester Lisbjerg]] Herreder samt øen Tunø<br /> *[[Stjernholm Amt]], der indbefattede Bjerge, Hatting og Nim Herreder<br /> *Kalø Amt, der indbefattede Sønderhald, Øster Lisbjerg, Nørre, Sønder og Mols Herreder samt øen Anholt<br /> *Silkeborg Amt, der indbefattede Lysgaard, Hids, Vrads Herreder og størstedelen af Gjern Herred<br /> *Mariager Klosters Amt, der indbefattede Onsild Herred og Gislum Herred. Det var dog kun Onslid Herred, der hørte til Aarhus Stift, da Gislum Herred hørte til Viborg Stift<br /> *Dronningborg Amt, der indbefattede Gjerlev, Nørhald, Rougsø, Galten, Houlbjerg og Sønderlyng Herreder<br /> *Skanderborg Amt, der indbefattede Hjelmelev, Vor, Tyrsting, [[Framlev]] og [[Sabro]] Herreder samt Laasby, [[Tulstrup Sogn|Tulstrup]], Alling, Dallerup og Røgind Sogne af Gjern Herred.<br /> *Aakjær Amt, omfattende [[Hads Herred]] samt øerne Endelave og Alrø<br /> <br /> I løbet af de følgende år blev ovennævnte amter lagt sammen til fire større amter, så Aarhus Stift i 1716 bestod af:<br /> *Havreballegaard og Stjernholm Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> *Kalø Amt, indbefattende samme herreder som i 1660<br /> *Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> *Skanderborg og Aakjær Amter, der samlet rummede de samme herreder, som de havde gjort hver især i 1660<br /> <br /> Denne inddeling fortsatte i det store hele frem til 1793, hvor der igen skete en større omlægning af amterne.<br /> <br /> ===Amtsomlægningen i 1794===<br /> I Danmarks Rentekammer opstod der i løbet af 1700-tallet et ønske om at udligne størrelsesforskellen mellem de meget store og meget små amter, der fandtes i hvert stift. Derfor opstillede man en række middeltal for amternes geografiske udstrækning, befolkningstal og hartkorn og omlagde amterne på baggrund deraf. Dermed blev der skabt større ensartethed mellem amterne, selvom det ikke kunne lade sig gøre at udligne forskellene fuldstændigt. <br /> <br /> For Aarhus Stifts vedkommende betød det, at det store område nu kun var inddelt i to amter, der efter lidt omfordeling frem til 1799 så ud som følgende:<br /> *Aarhus Amt, indbefattende Hasle, Ning, Vester Lisbjerg, Sabro, Framlev, Gjern, Hjelmslev, Tyrsting, Vor, Hads, Nim og Hids Herreder<br /> *Randers Amt, indbefattende Onsild, Gjerlev, Nørhald, Støvring, Rougsø, Sønderhald, Nørre, Øster Lisbjerg, Sønder, Mols og Galten Herreder<br /> <br /> I 1821 overgik Hids Herred til Viborg Amt, men samme år overgik Vrads Herred til gengæld til Aarhus Amt fra Ringkøbing Amt.<br /> <br /> I 1824 blev Skanderborg Amt udskilt fra Aarhus Amt og kom til at bestå af Hjelmslev, Gjern, Vor, Nim, Tyrsting og Vrads Herreder. Dermed kom Aarhus Stift til at bestå af tre amter. I 1867 blev Skanderborg Amt dog igen lagt under Aarhus Amt, indtil det i 1942 blev udskilt derfra endnu en gang.<br /> <br /> ===Aarhus Amtskommunes dannelse i 1970===<br /> I 1970 blev der vedtaget en stor [[Kommunalreformen i 1970|kommunalreform]], hvorpå amtsinddelingen igen blev ændret. Her dannedes [[Aarhus Amtskommune]] af Aarhus Amt, Randers Amt, halvdelen af Skanderborg Amt, noget af Viborg og Samsø.<br /> <br /> I forbindelse med Strukturreformen blev området i 2007 en del af Region Midtjylland, med undtagelse af de nordligste dele af Mariager Kommune, der blev en del af Region Nordjylland.<br /> <br /> ===Se også===<br /> *[[Aarhus Amtskommune]]<br /> *[[Aarhus Stift]]<br /> *[[Slotte, godser og herregårde i Aarhus Kommune]]<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Dansk Center for Byhistorie, Amternes administration 1660-1970, http://ddb.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=amter.xml<br /> *J. Bloch: &quot;Stiftamtmænd og amtmænd i Kongeriget Danmark&quot;, Rigsarkivet, 1895<br /> <br /> [[Kategori:Byer &amp; bydele]]<br /> [[Kategori:Sogne, herreder &amp; provstier]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%98stbaneg%C3%A5rden&diff=101882 2026-02-19T12:56:26Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100 CD0094 050552.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården og dens ansatte.&lt;br&gt;Ukendt fotograf, 1895, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> &lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.16323871040139,10.216445449071834~[[Østbanegården]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.16323871040139,10.216445449071834<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Østbanegården''' blev opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]. Der havde gennem mange år været snak om at lave en banestrækning til Ryomgård, så det var afslutningen på en lang debat da stationen åbnede i 1877.<br /> <br /> Banen var en privatbane lige som de fleste andre jernbaner på den tid og var derfor finansieret af privatpersoner. Østbanegården var placeret lige uden for byen i nærheden af virksomheder, hvis varer banen kunne transportere. Området omkring den nye østbanegård blev først bebygget i 1890’erne.<br /> <br /> === Bygningen ===<br /> Østbanegården blev tegnet af N.P.C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han tegnede blandt andet også stationerne i Faaborg, Thisted og Silkeborg, hvis arkitektoniske udtryk er stort set er identiske med Østbanegården, som blev opført fra 1876-1877. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal.<br /> <br /> === Driften af jernbanen ===<br /> Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privatpersoner, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå-banen til. Alle disse baner transporterede varer fra [[Aarhus Havn]].<br /> <br /> [[Fil:000138001.jpg|325px|thumb|left|Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden. &lt;br&gt;Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet leveret af Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til [[Aarhus Hovedbanegård]] og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre.<br /> <br /> Da statsbanerne overtog banen i 1881 kom der fast hestevognsdrift mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var først i 1894, at der kom togforbindelse mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var dog stadig Østbanegården, der var hovedstationen for Ryombanen. Det var her, at toget blev lastet og pakket.<br /> <br /> Banen transporterede også aarhusianerne, når de skulle på tur i [[Riis Skov]]. Toget havde holdeplads i området, hvor [[Den Permanente]] ligger i dag. Herfra kunne aarhusianerne tage på tur til [[Ferdinandspladsen]] og [[Salonen]]. Den del af togstrækningen gik under navnet ”Skovtoget” og blev nedlagt i 1898. Der var også mange, der tog toget ud til [[Vejlby]] fed, hvor [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] havde en cykelbane. Aarhus Bicycle Club kunne i 1894 indvie stien langs jernbanesporet til [[Risskov]]. De første år var det kun medlemmer, der kunne køre gratis, alle andre skulle betale ved en kontrolpost, når de kørte ind på stien.<br /> <br /> === Bygningens funktioner ===<br /> Bygningen havde mange funktioner. Den skulle fungere som ventesal, billetsalg, kiosk, og stationsforstanderen boede i den øverste etage. Der var også et pakhus og en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med [[Aarhus Hovedbanegård]] og brændte senere ned. Også pakhuset gik ud af brug med tiden. De øvrige funktioner forsvandt også langsomt fra bygningen. Billetsalget og kiosken lukkede.<br /> <br /> I perioden ca. 1914-1970 husede bygningen også Østbanegårdens Restauration. I 1914 hed restauratøren Th. Andersen, og i årene 1923-1926 blev stedet drevet af frk. Kirstine Dahl, som herefter blev afløst af frk. Minna Jensen.<br /> <br /> === Bygningen uden banegården ===<br /> I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side, at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegårdens funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.&lt;br&gt;Foto: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen.<br /> <br /> Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov til at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med møbelhuset Paustian, som befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård.<br /> <br /> == Østbanegården på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Østbanegården Østbanegården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens samling<br /> * Viggo Jonasen ”Østbanegården i Århus – tilblivelse, funktion og bevaring” udgivet af Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond i 2014.<br /> * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2014/3-kvartal/Historien-om-redningen-af-Oestbanegaarden-er-bevaret.aspx?sc_lang=da Artikel på Stadsarkivets hjemmeside om redningen af Østbanegården]<br /> * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 135<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Trafik &amp; transport]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%98stbaneg%C3%A5rden&diff=101881 2026-02-19T12:56:06Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:B775100 CD0094 050552.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården og dens ansatte.&lt;br&gt;Ukendt fotograf, 1895, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> &lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.16323871040139,10.216445449071834~[[Østbanegården]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.16323871040139,10.216445449071834<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Østbanegården''' blev opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]. Der havde gennem mange år været snak om at lave en banestrækning til Ryomgård, så det var afslutningen på en lang debat da stationen åbnede i 1877.<br /> <br /> Banen var en privatbane lige som de fleste andre jernbaner på den tid og var derfor finansieret af privatpersoner. Østbanegården var placeret lige uden for byen i nærheden af virksomheder, hvis varer banen kunne transportere. Området omkring den nye østbanegård blev først bebygget i 1890’erne.<br /> <br /> === Bygningen ===<br /> Østbanegården blev tegnet af N.P.C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han tegnede blandt andet også stationerne i Faaborg, Thisted og Silkeborg hvis arkitektoniske udtryk er stort set er identiske med Østbanegården, som blev opført fra 1876-1877. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal.<br /> <br /> === Driften af jernbanen ===<br /> Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privatpersoner, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå-banen til. Alle disse baner transporterede varer fra [[Aarhus Havn]].<br /> <br /> [[Fil:000138001.jpg|325px|thumb|left|Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden. &lt;br&gt;Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet leveret af Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til [[Aarhus Hovedbanegård]] og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre.<br /> <br /> Da statsbanerne overtog banen i 1881 kom der fast hestevognsdrift mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var først i 1894, at der kom togforbindelse mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var dog stadig Østbanegården, der var hovedstationen for Ryombanen. Det var her, at toget blev lastet og pakket.<br /> <br /> Banen transporterede også aarhusianerne, når de skulle på tur i [[Riis Skov]]. Toget havde holdeplads i området, hvor [[Den Permanente]] ligger i dag. Herfra kunne aarhusianerne tage på tur til [[Ferdinandspladsen]] og [[Salonen]]. Den del af togstrækningen gik under navnet ”Skovtoget” og blev nedlagt i 1898. Der var også mange, der tog toget ud til [[Vejlby]] fed, hvor [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] havde en cykelbane. Aarhus Bicycle Club kunne i 1894 indvie stien langs jernbanesporet til [[Risskov]]. De første år var det kun medlemmer, der kunne køre gratis, alle andre skulle betale ved en kontrolpost, når de kørte ind på stien.<br /> <br /> === Bygningens funktioner ===<br /> Bygningen havde mange funktioner. Den skulle fungere som ventesal, billetsalg, kiosk, og stationsforstanderen boede i den øverste etage. Der var også et pakhus og en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med [[Aarhus Hovedbanegård]] og brændte senere ned. Også pakhuset gik ud af brug med tiden. De øvrige funktioner forsvandt også langsomt fra bygningen. Billetsalget og kiosken lukkede.<br /> <br /> I perioden ca. 1914-1970 husede bygningen også Østbanegårdens Restauration. I 1914 hed restauratøren Th. Andersen, og i årene 1923-1926 blev stedet drevet af frk. Kirstine Dahl, som herefter blev afløst af frk. Minna Jensen.<br /> <br /> === Bygningen uden banegården ===<br /> I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side, at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegårdens funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.&lt;br&gt;Foto: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen.<br /> <br /> Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov til at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med møbelhuset Paustian, som befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård.<br /> <br /> == Østbanegården på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Østbanegården Østbanegården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens samling<br /> * Viggo Jonasen ”Østbanegården i Århus – tilblivelse, funktion og bevaring” udgivet af Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond i 2014.<br /> * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2014/3-kvartal/Historien-om-redningen-af-Oestbanegaarden-er-bevaret.aspx?sc_lang=da Artikel på Stadsarkivets hjemmeside om redningen af Østbanegården]<br /> * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 135<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Trafik &amp; transport]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%98stbaneg%C3%A5rden&diff=101880 2026-02-19T12:55:34Z

<p>Christianbrink: /* Bygningen */</p> <hr /> <div>[[Fil:B775100 CD0094 050552.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården og dens ansatte.&lt;br&gt;Ukendt fotograf, 1895, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> &lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.16323871040139,10.216445449071834~[[Østbanegården]];<br /> |width=378<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.16323871040139,10.216445449071834<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;<br /> <br /> '''Østbanegården''' blev opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård-banen]]. Der havde gennem mange år været snak om at lave en banestrækning til Ryomgård, så det var afslutningen på en lang debat da stationen åbnede i 1877.<br /> <br /> Banen var en privatbane lige som de fleste andre jernbaner på den tid og var derfor finansieret af privatpersoner. Østbanegården var placeret lige uden for byen i nærheden af virksomheder, hvis varer banen kunne transportere. Området omkring den nye østbanegård blev først bebygget i 1890’erne.<br /> <br /> === Bygningen ===<br /> Østbanegården blev tegnet af N.P.C. Holsøe, som havde tegnet en lang række jernbanerelaterede bygninger. Han tegnede blandt andet også stationerne i Faaborg, Thsted og Silkeborg hvis arkitektoniske udtryk stort set er identiske med Østbanegården, som blev opført fra 1876-1877. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal.<br /> <br /> === Driften af jernbanen ===<br /> Jernbanedriften Aarhus-Ryomgård var drevet af privatpersoner, da det var en privatejet jernbane. Det var dog ikke nogen succes for de private investorer. Jernbanen gav underskud, og allerede i 1881 blev selskabet overtaget af ”De Jysk-Fynske Statsbaner.” Den nye ejer udvidede banenettet, i 1898 blev der anlagt linje fra Trustrup til Ebeltoft, og senere kom også Djurslandsbanen og Gjerrild-Grenå-banen til. Alle disse baner transporterede varer fra [[Aarhus Havn]].<br /> <br /> [[Fil:000138001.jpg|325px|thumb|left|Lirekassemand på perronen med kiosken i baggrunden. &lt;br&gt;Foto: Ib Rahbek-Clausen, 1955, Århus Stiftstidendes billedsamling, Erhvervsarkivet leveret af Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> <br /> Der blev også transporteret passagerer med banen. De kom ofte med tog til [[Aarhus Hovedbanegård]] og måtte derefter enten gå eller tage en hestevogn til Østbanegården, hvor de kunne komme videre.<br /> <br /> Da statsbanerne overtog banen i 1881 kom der fast hestevognsdrift mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var først i 1894, at der kom togforbindelse mellem Hovedbanegården og Østbanegården. Det var dog stadig Østbanegården, der var hovedstationen for Ryombanen. Det var her, at toget blev lastet og pakket.<br /> <br /> Banen transporterede også aarhusianerne, når de skulle på tur i [[Riis Skov]]. Toget havde holdeplads i området, hvor [[Den Permanente]] ligger i dag. Herfra kunne aarhusianerne tage på tur til [[Ferdinandspladsen]] og [[Salonen]]. Den del af togstrækningen gik under navnet ”Skovtoget” og blev nedlagt i 1898. Der var også mange, der tog toget ud til [[Vejlby]] fed, hvor [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Club]] havde en cykelbane. Aarhus Bicycle Club kunne i 1894 indvie stien langs jernbanesporet til [[Risskov]]. De første år var det kun medlemmer, der kunne køre gratis, alle andre skulle betale ved en kontrolpost, når de kørte ind på stien.<br /> <br /> === Bygningens funktioner ===<br /> Bygningen havde mange funktioner. Den skulle fungere som ventesal, billetsalg, kiosk, og stationsforstanderen boede i den øverste etage. Der var også et pakhus og en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med [[Aarhus Hovedbanegård]] og brændte senere ned. Også pakhuset gik ud af brug med tiden. De øvrige funktioner forsvandt også langsomt fra bygningen. Billetsalget og kiosken lukkede.<br /> <br /> I perioden ca. 1914-1970 husede bygningen også Østbanegårdens Restauration. I 1914 hed restauratøren Th. Andersen, og i årene 1923-1926 blev stedet drevet af frk. Kirstine Dahl, som herefter blev afløst af frk. Minna Jensen.<br /> <br /> === Bygningen uden banegården ===<br /> I 1971 var der overvejelser om at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side, at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, som stod færdige i 1979. Det betød, at Østbanegårdens funktion som banegård forsvandt, og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom, og i perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|350px|thumb|right|Østbanegården.&lt;br&gt;Foto: Thomas Pedersen, 1986, Den Gamle Bys billedsamling.]]<br /> <br /> I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen.<br /> <br /> Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov til at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med møbelhuset Paustian, som befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård.<br /> <br /> == Østbanegården på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Østbanegården Østbanegården]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * Preben Rasmussens samling<br /> * Viggo Jonasen ”Østbanegården i Århus – tilblivelse, funktion og bevaring” udgivet af Forlaget Saxo og Århus Byhistoriske Fond i 2014.<br /> * [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Servicesider/Nyheder/2014/3-kvartal/Historien-om-redningen-af-Oestbanegaarden-er-bevaret.aspx?sc_lang=da Artikel på Stadsarkivets hjemmeside om redningen af Østbanegården]<br /> * John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 135<br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Trafik &amp; transport]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Leth&diff=99860 2025-10-28T13:05:34Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Jørgen Leth''' (født den 14. juni 1937 i Aarhus, død den 29. september 2025) var journalist, forfatter, lyriker, tv- og filminstruktør, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Han udgav siden 1960'erne talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og indspillede desuden flere spoken word-albums med blandt andre musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.<br /> <br /> Gift første gang med forfatteren Wivi Leth i 1963-66.&lt;br&gt;Gift anden gang med Ann Bierlich i 1970-1979.&lt;br&gt;Gift tredje gang med Hanne Uldal 1979-88.<br /> <br /> Jørgen Leth fik fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.<br /> <br /> === Årene i Aarhus ===<br /> Jørgen Leth blev født i Aarhus og voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykelløb på [[Aarhus Cyklebane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej. Interessen for cykelløb blev understøttet af, at Jørgen Leths onkel bogtrykker [[Erik Linde (1913-1990)]] i en periode var banechef på [[Aarhus Cyklebane]].<br /> <br /> Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent. Allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert. <br /> <br /> Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. Jørgen Leth startede sin karriere som skribent på aarhusavisen [[Demokraten]] allerede som teenager, hvor han var med til at skrive artikler til avisens tilbud til de unge: Ungdomsavisen. Han udgave i en periode også sit eget blad Jazzbladet som blev trykt på hans onkel Erik Lindes trykkeri. <br /> <br /> De nye interesser krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede i 1959 fra Aarhus til København for at arbejde som journalist på Dagbladet Aktuelt (1959-63) og Politiken (1964-68).<br /> <br /> === Det perfekte menneske ===<br /> I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.<br /> <br /> Midt i 1960’erne tog Leths filmkarriere fart, og især med sit hovedværk - kortfilmen Det perfekte menneske (1967) - brillerede han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.<br /> <br /> Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cyklebane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen Sportsdigte fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i helvede (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.<br /> <br /> === Det uperfekte menneske ===<br /> Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i perioden fra 1991 til 2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.<br /> <br /> Karrieren som filminstruktør, der talte mere end 40 film, fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen De fem benspænd (2003) udfordrede Leth til at genindspille Det perfekte menneske med en række benspænd udtænkt af von Trier. <br /> <br /> Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver og mistede både sin titel som konsul samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.<br /> <br /> Anden del af Leths selvbiografi, Guldet på havets bund, udkom i 2007, tredje del, Et hus er mere end en ting, udkom i 2012 og fjerde del, Mine helte, udkom i 2015.<br /> <br /> I juni 2025 udgav Jørgen Leth digtsamlingen Zombie - digte, der i høj grad omhandler døden, og som skulle blive Jørgen Leths sidste udgivelse.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542 Bestil materiale]<br /> *Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620 Bestil materiale]<br /> *[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]<br /> * DR LYD: Simpson &amp; Leth. En podcast om Jørgen Leths liv med jazz.<br /> <br /> [[Kategori:Kulturpersoner]]<br /> [[Kategori:Kunstnere, forfattere &amp; skuespillere]]<br /> [[Kategori:Journalister &amp; fotografer]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Leth&diff=99859 2025-10-28T13:04:39Z

<p>Christianbrink: /* Årene i Aarhus */</p> <hr /> <div>'''Jørgen Leth''' (født den 14. juni 1937 i Aarhus, død den 29. september 2025) var journalist, forfatter, lyriker, tv- og filminstruktør, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Han udgav siden 1960'erne talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og indspillede desuden flere spoken word-albums med blandt andre musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.<br /> <br /> Gift første gang med forfatteren Wivi Leth i 1963-66.&lt;br&gt;Gift anden gang med Ann Bierlich i 1970-1979.&lt;br&gt;Gift tredje gang med Hanne Uldal 1979-88.<br /> <br /> Jørgen Leth fik fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.<br /> <br /> === Årene i Aarhus ===<br /> Jørgen Leth blev født i Aarhus og voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykelløb på [[Aarhus Cyklebane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej. Interessen for cykelløb blev understøttet af, at Jørgen Leths onkel bogtrykker [[Erik Linde (1913-1990)]] i en periode var banechef på [[Aarhus Cyklebane]].<br /> <br /> Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent. Allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert. <br /> <br /> Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. Jørgen Leth startede sin karriere som skribent på aarhusavisen [[Demokraten]] allerede som teenager, hvor han var med til at skrive artikler til avisens tilbud til de unge: Ungdomsavisen. Han udgave i en periode også sit eget blad Jazzbladet som blev trykt på hans onkel Erik Lindes trykkeri. <br /> <br /> De nye interesser krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede i 1959 fra Aarhus til København for at arbejde som journalist på Dagbladet Aktuelt (1959-63) og Politiken (1964-68).<br /> <br /> === Det perfekte menneske ===<br /> I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.<br /> <br /> Midt i 1960’erne tog Leths filmkarriere fart, og især med sit hovedværk - kortfilmen Det perfekte menneske (1967) - brillerede han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.<br /> <br /> Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cyklebane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen Sportsdigte fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i helvede (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.<br /> <br /> === Det uperfekte menneske ===<br /> Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i perioden fra 1991 til 2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.<br /> <br /> Karrieren som filminstruktør, der talte mere end 40 film, fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen De fem benspænd (2003) udfordrede Leth til at genindspille Det perfekte menneske med en række benspænd udtænkt af von Trier. <br /> <br /> Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver og mistede både sin titel som konsul samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.<br /> <br /> Anden del af Leths selvbiografi, Guldet på havets bund, udkom i 2007, tredje del, Et hus er mere end en ting, udkom i 2012 og fjerde del, Mine helte, udkom i 2015.<br /> <br /> I juni 2025 udgav Jørgen Leth digtsamlingen Zombie - digte, der i høj grad omhandler døden, og som skulle blive Jørgen Leths sidste udgivelse.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542 Bestil materiale]<br /> *Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620 Bestil materiale]<br /> *[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]<br /> <br /> [[Kategori:Kulturpersoner]]<br /> [[Kategori:Kunstnere, forfattere &amp; skuespillere]]<br /> [[Kategori:Journalister &amp; fotografer]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Leth&diff=99858 2025-10-28T13:02:54Z

<p>Christianbrink: /* Årene i Aarhus */</p> <hr /> <div>'''Jørgen Leth''' (født den 14. juni 1937 i Aarhus, død den 29. september 2025) var journalist, forfatter, lyriker, tv- og filminstruktør, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Han udgav siden 1960'erne talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og indspillede desuden flere spoken word-albums med blandt andre musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.<br /> <br /> Gift første gang med forfatteren Wivi Leth i 1963-66.&lt;br&gt;Gift anden gang med Ann Bierlich i 1970-1979.&lt;br&gt;Gift tredje gang med Hanne Uldal 1979-88.<br /> <br /> Jørgen Leth fik fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.<br /> <br /> === Årene i Aarhus ===<br /> Jørgen Leth blev født i Aarhus og voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykelløb på [[Aarhus Cyklebane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej. Interessen for cykelløb blev understøttet af, at Jørgen Leths onkel bogtrykker [[Erik Linde (1913-1990)]] i en periode var banechef på [[Aarhus Cyklebane]].<br /> <br /> Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent. Allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert. <br /> <br /> Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. Jørgen Letth startede sin karriere som skribent på aarhusavisen [[Demokraten]], hvor han var med til at skrive artikler til avisens tilbud til de unge: Ungdomsavisen. Han udgave i en periode også sit eget blad Jazzbladet som blev trykt på hans onkel Erik Lindes trykkeri. De nye interesser krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede i 1959 fra Aarhus til København for at arbejde som journalist på Dagbladet Aktuelt (1959-63) og Politiken (1964-68).<br /> <br /> === Det perfekte menneske ===<br /> I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.<br /> <br /> Midt i 1960’erne tog Leths filmkarriere fart, og især med sit hovedværk - kortfilmen Det perfekte menneske (1967) - brillerede han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.<br /> <br /> Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cyklebane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen Sportsdigte fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i helvede (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.<br /> <br /> === Det uperfekte menneske ===<br /> Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i perioden fra 1991 til 2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.<br /> <br /> Karrieren som filminstruktør, der talte mere end 40 film, fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen De fem benspænd (2003) udfordrede Leth til at genindspille Det perfekte menneske med en række benspænd udtænkt af von Trier. <br /> <br /> Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver og mistede både sin titel som konsul samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.<br /> <br /> Anden del af Leths selvbiografi, Guldet på havets bund, udkom i 2007, tredje del, Et hus er mere end en ting, udkom i 2012 og fjerde del, Mine helte, udkom i 2015.<br /> <br /> I juni 2025 udgav Jørgen Leth digtsamlingen Zombie - digte, der i høj grad omhandler døden, og som skulle blive Jørgen Leths sidste udgivelse.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542 Bestil materiale]<br /> *Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620 Bestil materiale]<br /> *[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]<br /> <br /> [[Kategori:Kulturpersoner]]<br /> [[Kategori:Kunstnere, forfattere &amp; skuespillere]]<br /> [[Kategori:Journalister &amp; fotografer]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=J%C3%B8rgen_Leth&diff=99857 2025-10-28T12:59:07Z

<p>Christianbrink: /* Årene i Aarhus */</p> <hr /> <div>'''Jørgen Leth''' (født den 14. juni 1937 i Aarhus, død den 29. september 2025) var journalist, forfatter, lyriker, tv- og filminstruktør, foredragsholder, cykelkommentator m.m. Han udgav siden 1960'erne talrige digtsamlinger, dokumentar- og spillefilm og indspillede desuden flere spoken word-albums med blandt andre musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig.<br /> <br /> Gift første gang med forfatteren Wivi Leth i 1963-66.&lt;br&gt;Gift anden gang med Ann Bierlich i 1970-1979.&lt;br&gt;Gift tredje gang med Hanne Uldal 1979-88.<br /> <br /> Jørgen Leth fik fire børn, heriblandt musikeren og forfatteren Kristian Leth og filminstruktøren Asger Leth.<br /> <br /> === Årene i Aarhus ===<br /> Jørgen Leth blev født i Aarhus og voksede op i [[Regenburgsgade]] tæt ved [[Amtssygehuset]]. Leths familie ejede desuden en lille have med et skur på [[Atlasvej]] ved [[Fredensvang]] i [[Højbjerg]]. Her brugte Leth meget af sin ungdom på at tage til cykelløb på [[Aarhus Cyklebane]], hvor mange af datidens store sprinterstjerner kørte. Han var også en kort tid medlem af [[Aarhus Amatør Cyckleklub]] og arrangerede små cykelløb med vennerne på vejene omkring Atlasvej. Interessen for cykelløb blev understøttet af, at Jørgen Leths onkel bogtrykker [[Erik Linde]] i en periode var banechef på [[Aarhus Cyklebane]].<br /> <br /> Leth gik på [[Marselisborg Gymnasium]], hvorfra han i 1957 blev student. Her startede han karrieren som journalist og skribent. Allerede som 17-årig skrev han om bordtennis i [[Demokraten]], og han fortsatte siden også som avisens jazz-ekspert. <br /> <br /> Efter sin studentereksamen begyndte Leth at læse litteratur ved [[Aarhus Universitet]]. Omtrent på samme tid flyttede familien til [[Elverumvej]] på [[Christiansbjerg]]. For Leth betød det et farvel til det gamle kvarter og dermed også et midlertidigt farvel til cykelsporten. Leths interesse blev i stedet for rettet mod litteraturen, filmen og jazzen. De nye interesser krævede med tiden helt nye omgivelser, og Leth flyttede i 1959 fra Aarhus til København for at arbejde som journalist på Dagbladet Aktuelt (1959-63) og Politiken (1964-68).<br /> <br /> === Det perfekte menneske ===<br /> I København blev han i begyndelsen af 1960’erne en del af avantagardemiljøet sammen med blandt andre kunstnerne Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Han debuterede med digtsamlingen Gult Lys i 1962 og kortfilmen Stopforbud i 1963.<br /> <br /> Midt i 1960’erne tog Leths filmkarriere fart, og især med sit hovedværk - kortfilmen Det perfekte menneske (1967) - brillerede han. Filmen står den dag i dag som et af de vigtigste værker i dansk filmhistorie.<br /> <br /> Fra slutningen af 1960'erne fandt oplevelserne fra Aarhus Cyklebane i ungdomsårene igen vej ind i Leths karriere. Først i digtsamlingen Sportsdigte fra 1967 og siden i flere dokumentarfilm om cykelsporten, herunder Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i helvede (1976). Fra starten af 1990’erne blev han også kendt som cykelkommentator på TV2 sammen med makkeren Jørn Mader.<br /> <br /> === Det uperfekte menneske ===<br /> Jørgen Leth blev i 2000 udnævnt til dansk honorær konsul i Haiti, hvor han var bosat i perioden fra 1991 til 2010. Han flyttede fra øen i 2010 efter det voldsomme jordskælv i januar samme år, hvor hans hus kollapsede.<br /> <br /> Karrieren som filminstruktør, der talte mere end 40 film, fik en fornyet opblomstring, da instruktørkollegaen Lars von Trier i filmen De fem benspænd (2003) udfordrede Leth til at genindspille Det perfekte menneske med en række benspænd udtænkt af von Trier. <br /> <br /> Leths liv på Haiti trak i 2005 store overskrifter efter udgivelsen af selvbiografien Det uperfekte menneske. Han blev i den sammenhæng beskyldt for at holde sexslaver og mistede både sin titel som konsul samt sin faste tjans som cykelkommentator. I 2008 vendte han dog tilbage til skærmen i en ny konstellation med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.<br /> <br /> Anden del af Leths selvbiografi, Guldet på havets bund, udkom i 2007, tredje del, Et hus er mere end en ting, udkom i 2012 og fjerde del, Mine helte, udkom i 2015.<br /> <br /> I juni 2025 udgav Jørgen Leth digtsamlingen Zombie - digte, der i høj grad omhandler døden, og som skulle blive Jørgen Leths sidste udgivelse.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Jørgen Leth: Det uperfekte menneske [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A25863542 Bestil materiale]<br /> *Søren Højlund Carlsen m.fl. (red.): Århus i hjertet [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A28760620 Bestil materiale]<br /> *[http://www.forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen/print_leth00 Præsentation af Jørgen Leth, Forfatterweb]<br /> <br /> [[Kategori:Kulturpersoner]]<br /> [[Kategori:Kunstnere, forfattere &amp; skuespillere]]<br /> [[Kategori:Journalister &amp; fotografer]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Geza_Toldi&diff=99012 2025-08-26T08:45:03Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Géza Toldi''' (født i 1909, død i 1985) var en ungarsk fodboldspiller og træner. Han var træner ad to omgange i [[AGF Fodbold | AGF]] og vandt tre danske mesterskaber (1955, 1956 og 1960) og to pokaltitler med klubben (1955 og 1961).<br /> <br /> === Spillerkarriere ===<br /> Toldi blev født under navnet Géza Tunikold, men som ung talentfuld fodboldspiller blev det nye navn, Toldi, foreslået af formanden i fodboldklubben Ferencváros. På den tid var det ungarske samfund præget af en sproglig national bølge. Tunikold havde tysk klang og måtte derfor udskiftes. <br /> <br /> I 1930’erne blomstrede Toldi som spiller i ungarsk fodbold. På klubplan blev han ungarsk mester fire gange med klubben Ferencváros. Han blev desuden topscorer i den ungarske liga i 1933/1934. Han opnåede 46 landskampe for Ungarn, hvor det blev til 25 mål. Han var en del af det ungarske hold, som vandt sølv ved VM i 1938. Han deltog desuden ved VM i 1934.<br /> <br /> === Træner i Finland og i OB ===<br /> Efter at have været løjtnant i den ungarske hær under Anden Verdenskrig, rejste Toldi efter krigen til Finland, hvor han havde fået et tilbud om at blive træner. Han høstede stor anerkendelse for sit arbejde, og da hans opholdstilladelse i Finland var ved at udløbe, blev han kontaktet af den danske fodboldboldklub OB, og fik således sit første trænerjob i Danmark. <br /> <br /> Han overtog OB-holdet midtvejs i sæsonen 1950/1951, men på blot ni kampe førte han klubben fra en sidsteplads til sølvmedaljer. Et sensationelt resultat - og det endda med en klub, der umiddelbart forinden havde mistet sine to bedste spillere, der var blevet professionelle i Italien. Det blev også til bronzemedaljer i sæsonen 1952/1953. De gode resultater betød, at der hurtigt kom bud fra flere andre klubber.<br /> <br /> === Toldi fører AGF til mesterskabet ===<br /> Før sæsonen 1954/1955 blev Toldi hentet til AGF, hvor han startede 1. juli. Han blev klubbens første fuldtidsprofessionelle træner, og det gav straks gode resultater og blev startskuddet til den bedste periode i klubbens historie. Bag sig havde Toldi en gylden generation af AGF-spillere med blandt andre [[Aage Rou Jensen]], [[Henry From]], [[John Amdisen]] og [[Jørgen Olesen]] på holdet.<br /> <br /> I Toldis første sæson vandt klubben sit første danmarksmesterskab nogensinde og vandt desuden den nystartede pokalturnering. Året efter gentog Toldi successen, da han førte klubben til endnu et mesterskab. Det blev til et tredje mesterskab på stribe, men da havde Toldi allerede forladt klubben.<br /> <br /> I 1956 forlod Toldi klubben efter uoverensstemmelser med klubformanden. Han var i den efterfølgende periode træner i Egypten, Sverige og Belgien.<br /> <br /> På trods af den hårde afsked i 1956 vendte Toldi tilbage til AGF i 1960. Han var blevet kontaktet af flere danske klubber, men en aarhusiansk journalist fik mæglet mellem Toldi og AGF, og det blev besluttet at give Toldi en chance til. <br /> <br /> Satsningen blev en succes, da han gentog triumfen fra sin debutsæson i klubben og genvandt ’The Double’. Flere af de gamle spillere var dog ved at være oppe i alderen, hvorfor det i de efterfølgende år blev vanskeligere at følge op på det gode resultat. Alligevel blev det til bronze i 1962 og sølv i 1964, hvorefter Toldi endegyldigt forlod klubben. <br /> <br /> Han fortsatte med at være fodboldtræner i byen i nogle år, da han først tog et par sæsoner som træner i [[Viby IF]] og siden også i [[Skovbakken]]. I slutningen af trænerkarrieren kom han til den lille jyske serieklub Brædstrup IF. Et opsigtsvækkende valg, der var kommet i stand, da en af klubbens spillere, Peter Mørk Thomsen, tilfældigvis var nabo til Toldi i [[Viby]]. Han nåede at føre klubben fra serie 3 til serie 1, inden han sluttede trænerkarrieren i 1975. <br /> <br /> Han opnåede dansk statsborgerskab, og boede i Viby til sin død i 1985.<br /> <br /> === Toldis fodboldrevolution ===<br /> Toldi krediteres som en stor fornyer af dansk fodbold. Han introducerede fra starten en mere fysisk krævende og teknisk betonet træningsform, der stod i modsætning til den almindelige træning, der normalt bare bestod af kamp til to mål. Da han skiftede til AGF fra OB, blev han stillet spørgsmålet, om der blev trænet rigtigt i de danske klubber. Toldi svarede, at de fleste klubber nok ville være bedre tjent med at ansætte en dommer end en træner, hvis de ville fortsætte med de primitive træningsmetoder.<br /> <br /> Taktisk var han inspireret af den ungarske fodbold, som i 1950’erne var en af verdens førende fodboldnationer. Han indførte flere taktiske fornyelser i den danske fodboldrække, der dominerede i flere år fremefter.<br /> <br /> == Kilder og litteratur ==<br /> *Axel Hansen: Fodboldnavn på flygtningenpas, Kbh. 1962.<br /> *[http://stiften.dk/agf/longread-troldmanden-fra-oest ”Longread: Troldmanden fra øst” af Henrik Skov Anhøj, i Århus Stiftstidende d. 12. oktober 2015]<br /> *[http://www.ob.dk/artikel/oejeblikket-geza-toldi.aspx ”Øjeblikket: Géza Toldi” af Morten Oestermann, d. 4. januar, OB.dk]<br /> *[http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/sport/ECE8328968/Succestr%C3%A6neren-der-gr%C3%A6dende-endte-i-guldstol-p%C3%A5-b%C3%B8hlandet/ ”Succestræneren, der grædende endte i guldstol på bøhlandet” af Thomas Lund Hansen, Jyllands-Posten d. 26. december 2012]<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Liv_Gro_Jensen_(1981-)&diff=98825 2025-08-06T08:29:39Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:Liv Gro Jensen 1981.jpg|thumbnail|450px|right|Politiker Liv Gro Jensen, [[Socialistisk Folkeparti]]. Fotograf Lise Balsby, Aarhus Kommune.]]<br /> <br /> '''Liv Gro Jensen''' (født den 21. september 1981) er cand.mag. og projektleder samt medlem af [[Aarhus Byråd]] siden den 1. januar 2018 - oprindeligt for [[Alternativet]], senere for [[Socialistisk Folkeparti]]. <br /> <br /> ===Byrådsposter===<br /> * Formand for [[Social- og Beskæftigelsesudvalget]]<br /> * Medlem af [[Kulturudvalget]]<br /> * Medlem af [[Teknisk Udvalg]]<br /> <br /> ===Uddannelse og arbejde===<br /> * Cand.mag.<br /> * Projektleder<br /> <br /> ===Tillidshverv===<br /> * Medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen for [[Midttrafik]], 2018<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=156291 Liv Gro Jensen]}}<br /> <br /> ==Litteratur &amp; kilder==<br /> <br /> {{Aarhusdk}}<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Politik]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Alternativet&diff=98824 2025-08-06T08:15:02Z

<p>Christianbrink: /* Medlemmer i byrådet */</p> <hr /> <div>'''Alternativet''' er et politisk parti, der den 27. november 2013 blev stiftet af Uffe Elbæk, efter han havde forladt [[Det Radikale Venstre]]. <br /> <br /> Partiet fik ni mandater ved folketingsvalget i 2015 og opnåede dermed repræsentation i Folketinget.<br /> <br /> Ved kommunalvalget i Aarhus i 2017 fik Alternativet én plads i byrådet ved [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]. Hun repræsenterede partiet fra 2018 til 2020, hvorefter hun skiftede til [[Socialistisk Folkeparti]].<br /> I december 2024 tilsluttede [[Thure Hastrup (1954-)]] sig Alternativet og repræsenterer nu partiet i Aarhus Byråd.<br /> <br /> <br /> === Medlemmer i byrådet===<br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Navn<br /> |-<br /> | 2018 - 2020 || [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]<br /> |-<br /> |-<br /> | 2024 - || [[Thure Hastrup (1954-)|Thure Hastrup]]<br /> |-<br /> |}<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]] <br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Alternativet&diff=98823 2025-08-06T08:13:30Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Alternativet''' er et politisk parti, der den 27. november 2013 blev stiftet af Uffe Elbæk, efter han havde forladt [[Det Radikale Venstre]]. <br /> <br /> Partiet fik ni mandater ved folketingsvalget i 2015 og opnåede dermed repræsentation i Folketinget.<br /> <br /> Ved kommunalvalget i Aarhus i 2017 fik Alternativet én plads i byrådet ved [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]. Hun repræsenterede partiet fra 2018 til 2020, hvorefter hun skiftede til [[Socialistisk Folkeparti]].<br /> I december 2024 tilsluttede [[Thure Hastrup (1954-)]] sig Alternativet og repræsenterer nu partiet i Aarhus Byråd.<br /> <br /> <br /> === Medlemmer i byrådet===<br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Navn<br /> |-<br /> | 2018 - || [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]<br /> |-<br /> |}<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]] <br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Alternativet&diff=98822 2025-08-06T08:12:18Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Alternativet''' er et politisk parti, der den 27. november 2013 blev stiftet af Uffe Elbæk, efter han havde forladt [[Det Radikale Venstre]]. <br /> <br /> Partiet fik ni mandater ved folketingsvalget i 2015 og opnåede dermed repræsentation i Folketinget.<br /> <br /> Ved kommunalvalget i Aarhus i 2017 fik Alternativet én plads i byrådet ved [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]. Hun repræsenterede partiet fra 2018 til 2020, hvorefter hun skiftede til [[Socialistisk Folkeparti]].<br /> I december 2024 tilsluttede [[Thure Hastrup]] sig Alternativet og repræsenterer nu partiet i Aarhus Byråd.<br /> <br /> <br /> === Medlemmer i byrådet===<br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Navn<br /> |-<br /> | 2018 - || [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]<br /> |-<br /> |}<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]] <br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Alternativet&diff=98821 2025-08-06T08:11:59Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Alternativet''' er et politisk parti, der den 27. november 2013 blev stiftet af Uffe Elbæk, efter han havde forladt [[Det Radikale Venstre]]. <br /> <br /> Partiet fik ni mandater ved folketingsvalget i 2015 og opnåede dermed repræsentation i Folketinget.<br /> <br /> Ved kommunalvalget i Aarhus i 2017 fik Alternativet én plads i byrådet ved [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]. Hun repræsenterede partiet fra 2018 til 2020, hvorefter hun skiftede til [[Socialistisk Folkeparti]].<br /> I december 2024 tilsluttede [[Thure Hastrup]]]] sig Alternativet og repræsenterer nu partiet i Aarhus Byråd.<br /> <br /> <br /> === Medlemmer i byrådet===<br /> {| class=&quot;wikitable&quot;<br /> |-<br /> ! År !! Navn<br /> |-<br /> | 2018 - || [[Liv Gro Jensen (1981-)|Liv Gro Jensen]]<br /> |-<br /> |}<br /> <br /> <br /> <br /> [[Kategori: Foreninger]] <br /> [[Kategori: Politik]]<br /> [[Kategori: Politikere]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Thure_Hastrup_(1954-)&diff=98820 2025-08-06T08:09:20Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:Thure Hastrup.jpg|450px|thumb|right|Politiker Thure Hastrup, løsgænger. Fotograf Lise Balsby, Aarhus Kommune.]]<br /> <br /> '''Thure Hastrup''' (født i 1954) er medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2022 for [[Enhedslisten]]. I februar 2023 meldte han sig ud af Enhedslisten og var løsgænger i en periode. I December 2024 meldte Thure sig ind i Alternativet og er nu aktivt medlem som medlem af byrådet for Alternativet i Århus.<br /> <br /> === Byrådsposter === <br /> * Medlem af Kulturudvalget<br /> * Medlem af Magistraten<br /> <br /> === Uddannelse og arbejde ===<br /> * Cand.phil. i Latinamerikakundskab, Aarhus Universitet<br /> * 2005-2021 Udviklingskonsulent<br /> * 2009-2020 CISU (Civilsamfund i udvikling), Bevillingskonsulent<br /> * 2002-2005 Chefrådgiver, UNCDF, Kommune støtte program, Nicaragua<br /> * 1998-2001 Chefrådgiver, Danida, Program støtte til decentralisering og kommuneudvikling i Nicaragua. <br /> <br /> === Tillidshverv ===<br /> * 2018-2021 Bestyrelsesmedlem DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati.<br /> * 2016-2019 Medlem af bestyrelsen, Enhedslisten i Aarhus Kommune<br /> <br /> === Politik ===<br /> * 2022- : Medlem af Aarhus Byråd <br /> * 2022- : Medlem af bestyrelsen for Aarhus Vand A/S<br /> <br /> ==Litteratur &amp; kilder==<br /> <br /> <br /> {{Aarhusdk}}<br /> <br /> [[Kategori: Politikere]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85by_-_%C3%85byh%C3%B8j_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98810 2025-07-29T12:14:33Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv''' dækker Åby sogn på ca. 4 km2, men har et befolkningsunderlag på ca. 12.000.<br /> <br /> Arkivet administreres til dagligt af frivillige fra Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Forening.<br /> Arkivet er medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver, Lokalarkiver i Østjylland, samt Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film.<br /> Arkivet er officielt fra 1971, samtidig med at Åby Bibliotek blev indviet, men er muligvis startet nogle år før i biblioteksregi.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/aby-bibliotek/lokalarkiver/aby-abyhoj-lokalhistoriske-arkiv<br /> * https://aabyhojarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85by_-_%C3%85byh%C3%B8j_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98809 2025-07-29T12:13:37Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; dækker Åby sogn på ca. 4 km2, men har et befolkningsunderlag på ca. 12.000. Arkivet administreres til dagligt af frivillige fra Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Forening. Arkivet er medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver, Lokalarkiver i Østjylland, samt Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film. Arkivet er officielt fra 1971, samtidig med at Åby Bibliotek blev indviet, men er muligvis startet nogle år før i bibliot...&quot;</p> <hr /> <div>'''Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Arkiv''' dækker Åby sogn på ca. 4 km2, men har et befolkningsunderlag på ca. 12.000.<br /> <br /> Arkivet administreres til dagligt af frivillige fra Åby-Åbyhøj Lokalhistoriske Forening.<br /> Arkivet er medlem af Sammenslutningen af Lokalarkiver, Lokalarkiver i Østjylland, samt Landsforeningen til Bevaring af Foto og Film.<br /> Arkivet er officielt fra 1971, samtidig med at Åby Bibliotek blev indviet, men er muligvis startet nogle år før i biblioteksregi.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/viby-bibliotek/lokalarkiver/viby-lokalhistoriske-arkiv<br /> * https://vibylokalhistorie.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Preben_Rasmussens_samling&diff=98491 2025-06-27T09:25:42Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Preben Rasmussens samling''' er en samling af avisudklip, småtryk og beskrivelser om steder, personer og institutioner i Aarhus.<br /> <br /> Det er den tidligere kontorassistent ved [[Erhvervsarkivet]] Preben Rasmussen, der gennem en årrække har indsamlet disse mange lokalhistoriske informationer.<br /> <br /> [[Aarhus Stadsarkiv]] har udarbejdet en oversigt over samlingen. Disse er bevaret og findes i en række ringbind, der er opstillet i Aarhus Stadsarkivs fælles læsesal på [[DOKK1]] ved [[Aarhus Havn]]. Mapperne er sirligt emneopdelt og oversigten over indholdet i de enkelte mapper er tro mod Preben Rasmussens opdeling.<br /> <br /> I oversigten over Preben Rasmussens udklip er der også oplysninger om jyske slotte og herregårde. <br /> <br /> Samlingen består herudover af en omfattende gadeopdelt samling indeholdende udklip om begivenheder i de fleste gader og veje inden for [[Ringgaden]] i Aarhus. <br /> <br /> Hele samlingen kan ses ved personlig henvendelse på Aarhus Stadsarkivs læsesal.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> * [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Beskrivelse af Prebens Rasmussens samling på AarhusArkivet] (download pdf, 45 sider) (juli 2018)<br /> <br /> [[Kategori:Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori:Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori:Videnskab &amp; forskning]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98464 2025-06-27T07:01:17Z

<p>Christianbrink: Christianbrink flyttede siden Århundrede Festival til Århundredets Festival</p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> Århundredets Festival i Aarhus har haft forskellige temaer gennem årene:<br /> <br /> * 2026: VERDEN<br /> * 2025: Europa<br /> * 2026: Verden<br /> * 2024: Norden<br /> * 2023: Grænser<br /> * 2022: Revolution<br /> * 2020: Millennium<br /> * 2019: Mellemkrigstiden<br /> * 2018: La Belle Époque (Den skønne tid)<br /> * 2017: Europa (1950-2000)<br /> * 2016: Danmark 1900-1950<br /> * 2015: Eksistens<br /> * 2014: 1800-tallet<br /> * 2013: Kærligheden<br /> * 2012: 1700-tallet.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98462 2025-06-27T06:36:56Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> Århundredets Festival i Aarhus har haft forskellige temaer gennem årene:<br /> <br /> * 2026: VERDEN<br /> * 2025: Europa<br /> * 2026: Verden<br /> * 2024: Norden<br /> * 2023: Grænser<br /> * 2022: Revolution<br /> * 2020: Millennium<br /> * 2019: Mellemkrigstiden<br /> * 2018: La Belle Époque (Den skønne tid)<br /> * 2017: Europa (1950-2000)<br /> * 2016: Danmark 1900-1950<br /> * 2015: Eksistens<br /> * 2014: 1800-tallet<br /> * 2013: Kærligheden<br /> * 2012: 1700-tallet.<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98461 2025-06-27T06:33:52Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> Århundredets Festival i Aarhus har haft forskellige temaer gennem årene:<br /> <br /> * 2026: VERDEN<br /> * 2025: Europa<br /> * 2026: Verden<br /> * 2024: Norden<br /> * 2023: Grænser<br /> * 2022: Revolution<br /> * 2020: Millennium<br /> * 2019: Mellemkrigstiden<br /> * 2018: La Belle Époque (Den skønne tid)<br /> * 2017: Europa (1950-2000)<br /> * 2016: Danmark 1900-1950<br /> * 2015: Eksistens<br /> * 2014: 1800-tallet<br /> * 2013: Kærligheden<br /> * 2012: 1700-tallet<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98460 2025-06-27T06:32:29Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> * 2026: VERDEN<br /> * 2025: Europa<br /> * 2026: Verden<br /> * 2024: Norden<br /> * 2023: Grænser<br /> * 2022: Revolution<br /> * 2020: Millennium<br /> * 2019: Mellemkrigstiden<br /> * 2018: La Belle Époque (Den skønne tid)<br /> * 2017: Europa (1950-2000)<br /> * 2016: Danmark 1900-1950<br /> * 2015: Eksistens<br /> * 2014: 1800-tallet<br /> * 2013: Kærligheden<br /> * 2012: 1700-tallet<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98455 2025-06-26T11:03:58Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> 2026: VERDEN – Et globalt perspektiv på forbindelser mellem mennesker, kulturer og kontinenter.<br /> <br /> 2025: EUROPA – En rejse gennem Europas historie, fra menneskerettigheder og kunst til krige og kolonialisme 1.<br /> <br /> 2017: Europa 1950–2000 – Fokus på efterkrigstidens Europa og det moderne samfund.<br /> <br /> 2016: 1900–1950 – En periode præget af verdenskrige, teknologiske fremskridt og samfundsforandringer.<br /> <br /> 2014: 1800-tallet – Industrialisering, romantik og national identitet.<br /> <br /> 2013: Kærlighed – Et mere tematisk og følelsesmæssigt fokus.<br /> <br /> 2012: 1700-tallet – Oplysningstidens idéer og samfundsudvikling<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhundredets_Festival&diff=98454 2025-06-26T11:03:37Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Århundredets Festival&#039;&#039;&#039; er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af. ==Temaer== 2026: VERDEN – Et globalt perspektiv på forbindelser mellem mennesker, kulturer og kontinente...&quot;</p> <hr /> <div>'''Århundredets Festival''' er en vidensfestival, der finder sted i og omkring Aarhus. Den arrangeres af Folkeuniversitetet i samarbejde med en bred vifte af kultur- og uddannelsesinstitutioner. Festivalen kombinerer viden, kunst og kultur og sætter hvert år fokus på et aktuelt tema med det formål at skabe debat om vores liv og det samfund, vi er en del af.<br /> <br /> ==Temaer==<br /> 2026: VERDEN – Et globalt perspektiv på forbindelser mellem mennesker, kulturer og kontinenter.<br /> 2025: EUROPA – En rejse gennem Europas historie, fra menneskerettigheder og kunst til krige og kolonialisme 1.<br /> 2017: Europa 1950–2000 – Fokus på efterkrigstidens Europa og det moderne samfund.<br /> 2016: 1900–1950 – En periode præget af verdenskrige, teknologiske fremskridt og samfundsforandringer.<br /> 2014: 1800-tallet – Industrialisering, romantik og national identitet.<br /> 2013: Kærlighed – Et mere tematisk og følelsesmæssigt fokus.<br /> 2012: 1700-tallet – Oplysningstidens idéer og samfundsudvikling<br /> <br /> == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==<br /> <br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/INDSÆTKORREKTLINK Århundrede_Festival]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://aarhundredetsfestival.dk/om-festivalen/<br /> <br /> [[Kategori:]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_lokalhistoriske_Arkiv&diff=98416 2025-06-24T10:14:39Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Viby lokalhistoriske Arkiv''' går helt tilbage til 1961 og dækker den gamle Viby Kommune og sognene: Viby Sogn, Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn. <br /> <br /> Lokalarkivet har en fyldig hjemmeside med bl.a. en tidsliste, alle sognerådsmedlemmer og en total liste over gårde og husmandssteder. Hjemmesiden er fælles med Viby lokalhistoriske Forening, stiftet i 1989. Arkiv og forening samarbejder om opgaverne.<br /> <br /> Arkivet indeholder tusindvis billeder, oplysninger om personer, huse og gader samt hændelser i området. Desuden især foreningsarkivalier m.v. <br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/viby-bibliotek/lokalarkiver/viby-lokalhistoriske-arkiv<br /> * https://vibylokalhistorie.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Viby_lokalhistoriske_Arkiv&diff=98415 2025-06-24T10:14:07Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Viby lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; går helt tilbage til 1961, dækker den gamle Viby Kommune og dermed sognene: Viby Sogn, Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn. Lokalarkivet har en fyldig hjemmeside med bl.a. en tidsliste, alle sognerådsmedlemmer og en total liste over gårde og husmandssteder. Hjemmesiden er fælles med Viby lokalhistoriske Forening, stiftet i 1989. Arkiv og forening samarbejder om opgaverne. Arkivet indeholder tusindvis billeder, oplysninger om persone...&quot;</p> <hr /> <div>'''Viby lokalhistoriske Arkiv''' går helt tilbage til 1961, dækker den gamle Viby Kommune og dermed sognene: Viby Sogn, Fredens Sogn og Ravnsbjerg Sogn. <br /> <br /> Lokalarkivet har en fyldig hjemmeside med bl.a. en tidsliste, alle sognerådsmedlemmer og en total liste over gårde og husmandssteder. Hjemmesiden er fælles med Viby lokalhistoriske Forening, stiftet i 1989. Arkiv og forening samarbejder om opgaverne.<br /> <br /> Arkivet indeholder tusindvis billeder, oplysninger om personer, huse og gader samt hændelser i området. Desuden især foreningsarkivalier m.v. <br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/viby-bibliotek/lokalarkiver/viby-lokalhistoriske-arkiv<br /> * https://vibylokalhistorie.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vejlby-Risskov_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98260 2025-06-10T12:02:15Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv''' dækker de nuværende sogne Vejlby, Risskov og Ellevang.<br /> <br /> Arkivet blev formelt oprettet i 1991 som en forening, efter i flere år at have fungeret som en interessegruppe af beboere der samledes i de private hjem. <br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/risskov-bibliotek/lokalarkiver/vejlby-risskov-lokalhistoriske-arkiv<br /> * http://vejlbyrisskovarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Vejlby-Risskov_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98259 2025-06-10T11:58:28Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; dækker de nuværende sogne Vejlby, Risskov og Ellevang. === Lokalarkivernes historie === I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”. De lokalhistoriske samlinger...&quot;</p> <hr /> <div>'''Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Arkiv''' dækker de nuværende sogne Vejlby, Risskov og Ellevang.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/risskov-bibliotek/lokalarkiver/vejlby-risskov-lokalhistoriske-arkiv<br /> * http://vejlbyrisskovarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Trige-%C3%98lsted_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98257 2025-06-10T11:51:03Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv''' dækker Trige og Ølsted sogne og er lokalarkiv for området.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/trige-kombi-bibliotek/lokalarkiver/trige-olsted-lokalhistoriske-arkiv</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Trige-%C3%98lsted_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=98255 2025-06-10T11:50:18Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; dækker Trige og Ølsted sogne og er lokalarkiv for området.&quot;</p> <hr /> <div>'''Trige-Ølsted Lokalhistoriske Arkiv''' dækker Trige og Ølsted sogne og er lokalarkiv for området.</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tranbjerg_Lokalhistoriske_Samling&diff=98222 2025-06-04T09:57:01Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Tranbjerg Lokalhistoriske Samling&#039;&#039;&#039; blev grundlagt 1984-85 og dækker Tranbjerg Sogn. Arkivets hovedopgave er at få arkivmaterialet registreret, digitaliseret og gjort søgbart, således at det kan ses på formidlingsportalen Arkiv.dk. En del af arkivmaterialet kan ses på arkivets hjemmeside. === Lokalarkivernes historie === I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt samm...&quot;</p> <hr /> <div>'''Tranbjerg Lokalhistoriske Samling''' blev grundlagt 1984-85 og dækker Tranbjerg Sogn.<br /> <br /> Arkivets hovedopgave er at få arkivmaterialet registreret, digitaliseret og gjort søgbart, således at det kan ses på formidlingsportalen Arkiv.dk. En del af arkivmaterialet kan ses på arkivets hjemmeside.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/tranbjerg-bibliotek/lokalarkiver/tranbjerg-lokalhistoriske-samling<br /> * https://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Todbjerg-Mejlby_Egnsarkiv&diff=98218 2025-06-04T09:54:21Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv''' blev oprettet i 1974 og har til huse i ”Den Gamle Skole” i Mejlby.<br /> <br /> Arkivet dækker landsbyerne Balle, Bendstrup, Grøttrup, Hårup, Lindå, Mejlby og Todbjerg, hvoraf Hårup i dag er den største indbyggermæssigt.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver/todbjerg-mejlby-egnsarkiv<br /> * https://tranbjerglokalhistorie.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhus_K%C3%B8bmandsskole&diff=98106 2025-05-21T09:32:19Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.145106, 10.204016~[[Hans Broges Gade 2]];<br /> |width=350<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.145106, 10.204016<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;Siden 1865 har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op. <br /> <br /> Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen. <br /> <br /> Foreninger og interesseorganisationer skød op landet over – også i Aarhus, hvor bl.a. [[Aarhus Handelsforening]] i 1862 blev etableret. Her var enhver købmand med respekt for sig selv naturligvis medlem. <br /> <br /> Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jylland. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.<br /> <br /> [[Aarhus Handelsforening]] begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|M.R. Koppel]] og [[N.H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt den 8. marts 1865. <br /> <br /> Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J.J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]], efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil. <br /> <br /> Til at begynde med var handelsskolens undervisning mere en forlængelse af folkeskoleforløbet. Her forsøgte man at forbedre og styrke færdighederne i sprog og regning, men efterhånden fandt flere og flere egentlige handelsfag som bogføring og bogholderi også vej til skemaet.<br /> <br /> ===Aarhus-modellen viste vejen===<br /> Erfaringerne fra Aarhus havde vist, at det var muligt at skabe en levedygtig handelsskole. Med udgangspunkt i Aarhus-modellen spredte handelsskolebevægelsen efterhånden ud over landet. Horsens, Aalborg og Hjørring var blandt de næste byer, som fik en handelsaftenskole. I 1881 nåede idéen også helt til hovedstaden, da en kreds af fremtrædende københavnske købmænd stiftede en forening, der skulle stå for undervisningen. <br /> <br /> Handelsforeningens handelsskole kom dog hurtigt til at stå alene på et afgørende punkt. I 1891 gik andre jyske handelsskoler sammen om at lave en fælles plan for handelsskoleundervisningen. Striden gik specielt omkring skoleforløbets varighed. På de andre skoler tog forløbet tre år, men i Aarhus måtte eleverne igennem fire år, og det agtede forstander J.J. Olsen ikke at ændre på. Konsekvensen blev, at de aarhusianske elever ikke fik et afgangsbevis, som eleverne fik på de andre jyske handelsskoler. Dette forblev et stridspunkt frem til 1901, hvor Handelsforeningen valgte at afskedige forstander J.J. Olsen. <br /> <br /> Den nye forstander [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]] bragte på ganske elegant vis orden i sagerne. Eleverne kunne nu forlade skolen efter tre år, dog uden eksamen, eller tage det fjerde år med og få lov at afslutte uddannelsen med en officiel eksamen. For at blive indstillet til eksamen skulle man dog både være ’flink og dygtig’. <br /> <br /> ===Dygtige elever og umuliusser===<br /> Søren Pedersen blev i 1929 afløst af [[Holger Schou]]. Han var forstander frem til 1959, og under Schous ledelse tog skolen store skridt retning af den form, som købmandsskolen har i dag. Undervisningen blev specialiseret mod erhvervslivets behov. I 1930'erne bestemte Handelsministeriet, at handelsskolerne skulle opdeles i tre hovedlinjer indenfor butik, kontor og real- og præliminæreksamen. Fag som lak- og skilteskrivning, salgslære og maskinskrivning kom i denne tid på skemaet. I 1950'erne skete en yderligere specialisering med linjer indenfor apotekerlærer, bankfunktionærer og en korrespondentlinje henvendt til dygtige kvindelige kontorelever med en god realeksamen.<br /> <br /> Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''<br /> <br /> Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jydske Handelshøjskole]] ansat. <br /> <br /> De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].<br /> <br /> I 1962 købte Handelsforeningen den smukke Christiansgades Skole af [[Aarhus Kommune]], og undervisningen blev samlet her. I 1970 fusionerede skolen med Århus Købmandsskole og tog efterfølgende navneforandring efter fusionspartneren. Århus Købmandsskole var i 1905 oprettet under navnet Den Jyske Handelshøjskole. Skolen havde blandt andet til huse i Christiansgade Skole frem til 2004.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * Vagn Dybdahl, Finn H. Lauridsen: ''Handelsskolen i Aarhus 100 år'', Aarhus Handelsstandsforening, 1965<br /> * [http://www.aabc.dk/files/PDF/AABC-generel/Landkort/hbg_jubilæum.pdf Henrik Fode, Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole – En skolebygning gennem 100 år]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Undervisning &amp; uddannelse ]]<br /> <br /> <br /> <br /> &lt;!-- Koordinatet er på Hans Broges Gade 2 --&gt;</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=%C3%85rhus_K%C3%B8bmandsskole&diff=98105 2025-05-21T09:24:45Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>&lt;div class=&quot;tright&quot;&gt;{{#display_map:<br /> 56.145106, 10.204016~[[Hans Broges Gade 2]];<br /> |width=350<br /> |height=200<br /> |zoom=15<br /> |center=56.145106, 10.204016<br /> |align=right<br /> }}&lt;/div&gt;I over 150 år har '''Århus Købmandsskole''' (nu '''Aarhus Business College''') sørget for, at unge aarhusianere har fået en god og solid handelsuddannelse. Skolen var den første af sin art i Danmark, og den blev et forbillede for den bølge af handelsskoler, som efterfølgende skød op. <br /> <br /> Da fremsynede mænd arbejdede med planer om at oprette en handelsskole i Aarhus, var tiden var præget af opbrud. Folkestyret havde efterhånden fået fast grund under fødderne, og Forenings-danmark var så småt ved at blomstre. For at stå stærkt måtte man stå sammen. <br /> <br /> Foreninger og interesseorganisationer skød op landet over – også i Aarhus, hvor bl.a. [[Aarhus Handelsforening]] i 1862 blev etableret. Her var enhver købmand med respekt for sig selv naturligvis medlem. <br /> <br /> Aarhus var i en periode med markante forandringer. Med etableringen af en moderne havn og jernbanen blev byen efterhånden det naturlige handelscentrum i Jylland. Den nye position krævede stadig mere af den nye generations unge: For at udnytte mulighederne måtte der mere uddannelse til.<br /> <br /> [[Aarhus Handelsforening]] begyndte i 1864 at arbejde for etableringen af en lokal handelsskole. Man havde ikke mange succesfulde erfaringer at trække på. Rundt om i landet havde der ganske vist været flere forsøg på at etablere handelsskoler, men de var af forskellige årsager mislykkedes. Handelsforeningens foregangsmænd i denne sag, købmændene [[Carl Emil Secher (1818-1890)|Emil Secher]], [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|M.R. Koppel]] og [[N.H. Larsen]], arbejdede for at etablere undervisning for unge handelsbetjente og lærlinge. Undervisningen skulle foregå i aftentimerne, da eleverne jo fortsat skulle arbejde. Opbakningen var god, og 36 elever kunne tage plads på skolebænken, da den første undervisningsgang blev afholdt den 8. marts 1865. <br /> <br /> Mundret kan man ikke kalde skolens navn, [[Aarhus Handelsforenings Aftenskole]] - fra 1942 [[Aarhus Handelsstandsforeningens Handelsskole]], men det var jo sigende for tilhørsforholdet. Skolen fik lokaler på [[borgerdrengeskolen i Vestergade]], hvor også skolens forstander [[J.J. Olsen]] arbejdede som overlærer. Olsen virkede som handelsskolens leder i 36 år frem til 1901. Skolen flyttede i 1872 til lokalerne i [[Paradisgades Skole]], efter at Olsen to år før var blevet forflyttet hertil. <br /> <br /> Til at begynde med var handelsskolens undervisning mere en forlængelse af folkeskoleforløbet. Her forsøgte man at forbedre og styrke færdighederne i sprog og regning, men efterhånden fandt flere og flere egentlige handelsfag som bogføring og bogholderi også vej til skemaet.<br /> <br /> ===Aarhus-modellen viste vejen===<br /> Erfaringerne fra Aarhus havde vist, at det var muligt at skabe en levedygtig handelsskole. Med udgangspunkt i Aarhus-modellen spredte handelsskolebevægelsen efterhånden ud over landet. Horsens, Aalborg og Hjørring var blandt de næste byer, som fik en handelsaftenskole. I 1881 nåede idéen også helt til hovedstaden, da en kreds af fremtrædende københavnske købmænd stiftede en forening, der skulle stå for undervisningen. <br /> <br /> Handelsforeningens handelsskole kom dog hurtigt til at stå alene på et afgørende punkt. I 1891 gik andre jyske handelsskoler sammen om at lave en fælles plan for handelsskoleundervisningen. Striden gik specielt omkring skoleforløbets varighed. På de andre skoler tog forløbet tre år, men i Aarhus måtte eleverne igennem fire år, og det agtede forstander J.J. Olsen ikke at ændre på. Konsekvensen blev, at de aarhusianske elever ikke fik et afgangsbevis, som eleverne fik på de andre jyske handelsskoler. Dette forblev et stridspunkt frem til 1901, hvor Handelsforeningen valgte at afskedige forstander J.J. Olsen. <br /> <br /> Den nye forstander [[Søren Pedersen (1859-1912)|Søren Pedersen]] bragte på ganske elegant vis orden i sagerne. Eleverne kunne nu forlade skolen efter tre år, dog uden eksamen, eller tage det fjerde år med og få lov at afslutte uddannelsen med en officiel eksamen. For at blive indstillet til eksamen skulle man dog både være ’flink og dygtig’. <br /> <br /> ===Dygtige elever og umuliusser===<br /> Søren Pedersen blev i 1929 afløst af [[Holger Schou]]. Han var forstander frem til 1959, og under Schous ledelse tog skolen store skridt retning af den form, som købmandsskolen har i dag. Undervisningen blev specialiseret mod erhvervslivets behov. I 1930'erne bestemte Handelsministeriet, at handelsskolerne skulle opdeles i tre hovedlinjer indenfor butik, kontor og real- og præliminæreksamen. Fag som lak- og skilteskrivning, salgslære og maskinskrivning kom i denne tid på skemaet. I 1950'erne skete en yderligere specialisering med linjer indenfor apotekerlærer, bankfunktionærer og en korrespondentlinje henvendt til dygtige kvindelige kontorelever med en god realeksamen.<br /> <br /> Det tilfaldt nu ikke alle at få en god eksamen. Forstander Schou tordnede bemærkelsesværdigt og hårdt til skolens afslutning i 1947 mod eleverne. I Stiften var følgende gengivet. ''”I fjor havde vi i Skolen det hidtil daarligste resultat, men i Aar er det endnu ringere. Selv Umuliusser kan i Dag faa høj Løn, men det vil ikke blive ved at være saadan. Den Dag kommer igen, da der blive Konkurrence, og saa bliver det de Uinteresserede, der først ryger ud i Arbejdsløshedens Kvaler. Hvad Aarsagen nu end kan være, har Viljen til at gøre et Arbejde været alt for ringe i Aar. Det gælder navnlig Klasse 4D i Linie A.”''<br /> <br /> Ledelsen handlede prompte. Undervisningen blev flyttet fra aften- til dagtimerne, og man samlede den på en og samme dag. Foruden de timeansatte lærere blev også tre adjunkter fra [[Den Jydske Handelshøjskole]] ansat. <br /> <br /> De følgende år blev flere og flere elever optaget. Pladsen var efterhånden så trang på Paradisgades Skole, at der også blev undervist på [[Frederiks Allé Skole]], [[Nørrebrogades Skole]], [[Christiansgades Skole]] og [[Marselisborg Gymnasium]].<br /> <br /> I 1962 købte Handelsforeningen den smukke Christiansgades Skole af [[Aarhus Kommune]], og undervisningen blev samlet her. I 1970 fusionerede skolen med Århus Købmandsskole og tog efterfølgende navneforandring efter fusionspartneren. Århus Købmandsskole var i 1905 oprettet under navnet Den Jyske Handelshøjskole. Skolen havde blandt andet til huse i Christiansgade Skole frem til 2004.<br /> <br /> ==Kilder og litteratur==<br /> * Vagn Dybdahl, Finn H. Lauridsen: ''Handelsskolen i Aarhus 100 år'', Aarhus Handelsstandsforening, 1965<br /> * [http://www.aabc.dk/files/PDF/AABC-generel/Landkort/hbg_jubilæum.pdf Henrik Fode, Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole – En skolebygning gennem 100 år]<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Ejendomme &amp; bygningsværker]]<br /> [[Kategori: Detailhandel &amp; service]]<br /> [[Kategori: Undervisning &amp; uddannelse ]]<br /> <br /> <br /> <br /> &lt;!-- Koordinatet er på Hans Broges Gade 2 --&gt;</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Aarhus_Symfoniorkester&diff=97507 2025-04-03T13:07:51Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>Indtil åbningen af [[Aarhus Teater|Aarhus Theater]] i år 1900 havde Aarhus ikke noget fast orkester på nær de to militærorkestre i byen. Ved enkelte lejligheder lykkedes det dog at samle musikere sammen til egentlige koncerter, blandt andet i [[Vennelystpavillonen]]. På den tid da Aarhus Theater blev indstiftet, var det endnu almindeligt, at teatrene spillede musik for publikum i pauserne mellem akterne, og dette var et af hovedformålene, da teatret ansatte en lille gruppe musikere til at danne et fast orkester. Antallet af musikere lå mellem ti og tyve og varierede i takt med de ydre økonomiske omstændigheder for teatret. I 1919 blev der dannet det private Aarhus philharmoniske Selskab, der for sine betalende medlemmer garanterede adgang til seks årlige koncerter i Aarhus Theater. Da teatrets husorkester derved begyndte at afholde koncerter uden for skuespilsprogrammet, blev det begyndelsen til, at orkestret udviklede en selvstændig identitet i forhold til teatret. <br /> <br /> Den spirende selvfølelse hos musikerne gav sig udslag i mange rivninger med teatret om orkestrets lønninger og størrelse i året 1927. Den nytiltrådte dirigent Thomas Jensen måtte som sin første opgave søge at få standset den strejke, som musikerne havde igangsat, og i januar 1928 lykkedes det ham at få musikken i gang igen. Thomas Jensen havde internationalt ry for sine evner som dirigent, han var afholdt i orkestret, og han arbejdede igennem sine tre årtier som dets dirigent målbevidst på at udvide dets kunnen. I 1933 dannede musikerne deres egen forening kaldet Aarhus philharmoniske Orkester og begyndte for første gang at afholde regelmæssige koncerter uden for teatret. Det skete i form af en ugentlig prøveaften med gratis adgang for publikum, som fandt sted i den gamle børsbygning på havnen. Den 14. januar 1935 blev Aarhus By-Orkester som institution indstiftet på et møde på det nyåbnede [[Biblioteket i Mølleparken|Folkebibliotek i Mølleparken]]. Orkestret var også tænkt som Jyllands orkester, og det gik hurtigt i gang med at opdyrke en strategisk publikumsstøtte ved koncerter, især i Sønderjylland. Finansieringsgrundlaget bestod dels i orkestrets arbejde som Aarhus Theaters kapel, dels i indtægter fra egne koncerter, dels i bidrag fra Aarhus Kommune og en række private foreninger. Ledelsen kom hovedsagelig til at bestå af repræsentanter for Aarhus philharmoniske Selskab og byrådet samt Aarhus Theaters kapelmester. <br /> <br /> Omkring 1950’erne var der planer om bygningen af et stort musikhus i Aarhus, men enden på det blev et mere begrænset projekt, hvor Aarhus Theater i 1955 blev udbygget med Scala Salen. Det var en stor skuffelse for Thomas Jensen, der havde set frem til bygningen af noget, der svarede til det musikhus, som Aarhus fik årtier senere (i 1982). Thomas Jensen ønskede et musikhus med god akustik og plads til et stort orkester, og han længtes efter at få store rammer med tilsvarende koncertindtægter, der kunne bringe orkestret ud af spilleforpligtelsen for Aarhus Theater. Da byrådet i realiteten ikke ville tilbyde ham andet end en biografsal inden for teatret, valgte han at forlade stillingen som dirigent i 1957. Der fulgte et forsøg fra teatrets side på direkte at genindlemme orkestret, og en overgang havde teatret via sine forbundsfæller i byrådet tilsyneladende skaffet sig flertal inden for orkesterledelsen for at opløse det. Men mindretallet i ledelsen udnyttede det efterhånden veludviklede samarbejde med andre landsdelsorkestre til at sikre sig tilsagn fra fremtrædende folketingspolitikere om udvidet statsstøtte. På den baggrund blev byrådet også villigt til at forøge støtten, og orkestret overlevede. Forskellig lovgivning på landsplan, især landsdelsorkesterloven af 1961, kommunalreformen af 1971 og musikloven af 1977, har gradvist forøget orkestrets organisatoriske selvstændighed og finansielle råderum. Med tiden er det også blevet et stort orkester med mange instrumenttyper. Ved bygningen af [[Musikhuset]] i 1980’erne og dettes senere tilbygninger har orkestret fået det længe ønskede spillerum. I 1983 skiftede det navn til Aarhus Symfoniorkester, og det udgiver musik i eget navn. <br /> <br /> 2018-2024 er Allan Gravgaard Madsen tilknyttet Aarhus Symfoniorkester som huskomponist.<br /> <br /> ==Litteratur og kilder==<br /> *Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon<br /> *Gustav Albeck, Aarhus By-Orkester – Jydsk Symfonisk Orkester 1935-1945, Århus 1945. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D08089353 Bestil materiale]<br /> *Janne Lauritzen, Jens Rossel (red.), Aarhus Symfoniorkester 50 år 1935-1985, Århus 1985. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06326307 Bestil materiale]<br /> *Ib Gejl, &quot;Kultur og fritid&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 229-232. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]<br /> *Ib Gejl, &quot;I fritiden&quot;, i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 170-243, især s. 208-215. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]<br /> *De danske landsdels-orkestre, betænkning afgivet til Undervisningsministeriet af Landsdelsorkestrenes Samarbejdsudvalg, Århus 1955. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07745745 Bestil materiale]<br /> <br /> [[Kategori:Musik]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Todbjerg-Mejlby_Egnsarkiv&diff=97472 2025-04-02T08:42:02Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv&#039;&#039;&#039; blev oprettet i 1974 og har til huse i ”Den Gamle Skole” i Mejlby. Arkivet dækker landsbyerne Balle, Bendstrup, Grøttrup, Hårup, Lindå, Mejlby og Todbjerg, hvoraf Hårup i dag er den største indbyggermæssigt. === Lokalarkivernes historie === I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. Under bibliotekerne i Aar...&quot;</p> <hr /> <div>'''Todbjerg-Mejlby Egnsarkiv''' blev oprettet i 1974 og har til huse i ”Den Gamle Skole” i Mejlby.<br /> <br /> Arkivet dækker landsbyerne Balle, Bendstrup, Grøttrup, Hårup, Lindå, Mejlby og Todbjerg, hvoraf Hårup i dag er den største indbyggermæssigt.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver/todbjerg-mejlby-egnsarkiv<br /> * https://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov&diff=97353 2025-03-20T09:46:03Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:Risskov Postdistrikt.JPG|350px|thumb|right|Postdistriktet Risskov markeret med rødt.&lt;br&gt; Kilde: SpatialMap, Aarhus Kommune.]]<br /> '''Risskov''' er en nordlig bydel i Aarhus. Postdistriktet Risskov har postnummeret 8240. <br /> <br /> Risskov er opkaldt efter byskoven [[Riis Skov]] som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på [[Aarhus N]]. Tidligere var Risskov en del af [[Vejlby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune]], men i dag er det en selvstændig bydel. Risskov og Vejlby var også tidligere samlet under [[Vejlby Sogn]], men i 1940 blev Risskov sogn selvstændigt. <br /> <br /> === Bydelens tidlige historie ===<br /> Mange af Aarhus’ bydele er opstået omkring en gammel landsby eller en 1800-tals stationsby, men her skiller Risskov sig ud. Her fandtes ikke nogen hyggelig lille landsby ved navn Risskov, ligesom det heller ikke var jernbanen, der drev Risskovs byudvikling frem. I århundreder var området blot landbrugsjord eller kratområde tilhørende Vejlby, der til gengæld var en meget stor landsby med hele 30 gårde helt tilbage i 1600-tallet.<br /> <br /> Vejlbys bønder var dog ikke de første, der bosatte sig i området. Ud fra arkæologiske fund gjort ved udgravningen til [[Letbanen]] ved vi, at der i hvert fald har boet mennesker her siden jægerstenalderen. Fundene blev gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne, hvor rester fra en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev udgravet. Bopladsen lå dengang ud til kysten, da der tidligere gik en fjord fra kysten ind over [[Egå Engsø]] og helt ud til Lisbjerg. Selvom [[Egå Fjord]]en i dag er forsvundet, kan man stadig i dag fornemme terrænforskellene, hvor det flade [[Vejlby Fed]] dengang var fjordbund.<br /> <br /> === Jydske Asyl ===<br /> [[Fil:000207130 l.jpg|350px|thumb|right|Det gamle [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|psykiatriske hospital]] i Risskov, der i dag er en del af [[Bindesbøll Byen]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852. <br /> <br /> De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg. <br /> <br /> Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på [[Vor Frue Kloster]], først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk. <br /> <br /> På Jyske Asyl var der ikke dårekister, men derimod smukke omgivelser, hvor patienter kunne behandles i et roligt og isoleret miljø, der værnede patienterne mod omgivelserne og ikke omvendt. Også Vejlby nød godt af det nye hospital, da patienterne også fungerede som billig arbejdskraft for områdets mange gårde.<br /> <br /> I første omgang kunne hospitalet rumme 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, således at der blev plads til 400 patienter. <br /> <br /> === Bindesbøll Byen ===<br /> Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der blandt andet har tegnet [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]], der står bag byens store midtbyskoler samt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der har tegnet [[Sct. Pauls Kirke]]. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet. <br /> <br /> I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]].<br /> <br /> Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel [[Bindesbøll Byen]]. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen [[Arbejdernes Andels Boligforening|AAB]]. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne [[Skovhusene (Bindesbøll Byen)|Skovhusene]] og [[Parkhusene Syd (Bindesbøll Byen)|Parkhusene Syd]] bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af [[Arkitema Architects]]. <br /> <br /> === Vejlby Krat ===<br /> Før Jyske Asyl blev anlagt var området en del af det såkaldte [[Vejlby Krat]]. Som navnet afslører, var det et område med kratskov, der bestod af lave træer og buske. Hvor [[Riis Skov]] hørte til borgerne inde i Aarhus, hørte Vejlby Krat til Vejlbys bønder. Kratskoven var udelukkende en brugsskov, der leverede tømmer, brænde, græsning, olden mm. til landsbyen. Gennem århundreder var kratskoven blevet forhugget og ødelagt – formentlig også af det græssende kvæg og rodende svin, og da Jyske Asyl blev anlagt, blev størstedelen af kratskoven helt fjernet. Der var dog en rest tilbage af kratskoven på området mellem det nye hospital og Riis Skov. <br /> <br /> ===Udvikling som villakvarter===<br /> Det Risskov, vi kender i dag med de store og ikke mindst dyre villaer, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at flere af Aarhus’ bedre bemidlede borgere valgte at investere nogle af deres hårdt tjente penge i smukke villaer med højt til loftet, som i starten blot fungerede som sommerboliger.<br /> <br /> ==== Krathuset ====<br /> En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført i 1871.<br /> <br /> På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.<br /> <br /> Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt [[Krathuset]], og vejen, huset lå ved, kom til at hedde [[Krathusvej]]. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.<br /> <br /> ==== Den Norske Villa ====<br /> [[Fil:000207129 l.jpg|350px|thumb|right|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> 200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.<br /> <br /> I 1890 blev villaen genopført på [[Vestre Skovvej 2]] af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.<br /> <br /> Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.<br /> <br /> Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på [[Aarhus-Ryomgård-banen]], der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.<br /> <br /> ==== Villaen, der blev til kirke ====<br /> [[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]<br /> En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]s villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik [[Elvirasminde]], der havde til huse i [[Klostergade]]. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på [[Solbakken 2A]] til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget [[Risskov Sogn|sogn]]. Samme år ombyggedes huset af [[Aksel Skov]], der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag [[Risskov Kirke]]. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.<br /> <br /> === Cykelbane på Vejlby Fed ===<br /> Villaer var dog ikke det eneste, der blev opført i den nye bydel. <br /> <br /> I 1894 kunne [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicykle Club]] indvie en 400 meter lang cementbane med navnet [[Aarhusbanen]] på Vejlby Fed nordøst for Psykiatrisk Hospital. Banen var ved indvielsen nordens største cykelbane. Samme år kunne klubben også indvie cykelstien, der gik langs kysten fra [[Østbanegården]] til Risskov. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Badeanstalt]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr. Så lang tid holdt cykelbanen i Risskov dog ikke, og allerede i 1899 blev den ophugget. Statsbanerne ophørte med at stoppe i Risskov, og det var således stort set umuligt at trække tilskuere til banen.<br /> <br /> ===Risskov Badehotel===<br /> [[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917.]]<br /> Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.<br /> <br /> <br /> Den bymæssige udvikling kom tidlig i gang i det attraktive kystområde ved Risskov. De mange parallelle, helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan. <br /> <br /> Dele af [[Vejlby Fed]], også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse og overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af en byplanlægning og i 1929 blev &quot;Byplan for dele af [[Vejlby-Risskov Kommune]]&quot; godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier. <br /> <br /> I 1928 blev byplanen fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der bl.a. fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandalle]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt en noget vestligere forløb, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.<br /> <br /> === Skoler i Risskov ===<br /> Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Risskov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord, som fik sine første elever i 1970. <br /> <br /> [[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]]. <br /> <br /> === Idræt ===<br /> Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehallen]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Ellevang Sogn]]<br /> * [[Risskov Sogn]]<br /> * [[Vejlby Sogn]]<br /> <br /> == Risskov på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Risskov Risskov]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.<br /> * ''&quot;Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov&quot;'', Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022<br /> * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov&diff=97352 2025-03-20T09:43:35Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:Risskov Postdistrikt.JPG|350px|thumb|right|Postdistriktet Risskov markeret med rødt.&lt;br&gt; Kilde: SpatialMap, Aarhus Kommune.]]<br /> '''Risskov''' er en nordlig bydel i Aarhus. Postdistriktet Risskov har postnummeret 8240. <br /> <br /> Risskov er opkaldt efter byskoven [[Riis Skov]] som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på [[Aarhus N]]. Tidligere var Risskov en del af [[Vejlby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune]], men i dag er det en selvstændig bydel. Risskov og Vejlby var også tidligere samlet under [[Vejlby Sogn]], men i 1940 blev Risskov sogn selvstændigt. <br /> <br /> === Bydelens tidlige historie ===<br /> Mange af Aarhus’ bydele er opstået omkring en gammel landsby eller en 1800-tals stationsby, men her skiller Risskov sig ud. Her fandtes ikke nogen hyggelig lille landsby ved navn Risskov, ligesom det heller ikke var jernbanen, der drev Risskovs byudvikling frem. I århundreder var området blot landbrugsjord eller kratområde tilhørende Vejlby, der til gengæld var en meget stor landsby med hele 30 gårde helt tilbage i 1600-tallet.<br /> <br /> Vejlbys bønder var dog ikke de første, der bosatte sig i området. Ud fra arkæologiske fund gjort ved udgravningen til [[Letbanen]] ved vi, at der i hvert fald har boet mennesker her siden jægerstenalderen. Fundene blev gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne, hvor rester fra en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev udgravet. Bopladsen lå dengang ud til kysten, da der tidligere gik en fjord fra kysten ind over [[Egå Engsø]] og helt ud til Lisbjerg. Selvom [[Egå Fjord]]en i dag er forsvundet, kan man stadig i dag fornemme terrænforskellene, hvor det flade [[Vejlby Fed]] dengang var fjordbund.<br /> <br /> === Jydske Asyl ===<br /> [[Fil:000207130 l.jpg|350px|thumb|right|Det gamle [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|psykiatriske hospital]] i Risskov, der i dag er en del af [[Bindesbøll Byen]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852. <br /> <br /> De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg. <br /> <br /> Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på [[Vor Frue Kloster]], først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk. <br /> <br /> På Jyske Asyl var der ikke dårekister, men derimod smukke omgivelser, hvor patienter kunne behandles i et roligt og isoleret miljø, der værnede patienterne mod omgivelserne og ikke omvendt. Også Vejlby nød godt af det nye hospital, da patienterne også fungerede som billig arbejdskraft for områdets mange gårde.<br /> <br /> I første omgang kunne hospitalet rumme 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, således at der blev plads til 400 patienter. <br /> <br /> === Bindesbøll Byen ===<br /> Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der blandt andet har tegnet [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]], der står bag byens store midtbyskoler samt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der har tegnet [[Sct. Pauls Kirke]]. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet. <br /> <br /> I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]].<br /> <br /> Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel [[Bindesbøll Byen]]. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen [[Arbejdernes Andels Boligforening|AAB]]. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne [[Skovhusene (Bindesbøll Byen)|Skovhusene]] og [[Parkhusene Syd (Bindesbøll Byen)|Parkhusene Syd]] bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af [[Arkitema Architects]]. <br /> <br /> === Vejlby Krat ===<br /> Før Jyske Asyl blev anlagt var området en del af det såkaldte [[Vejlby Krat]]. Som navnet afslører, var det et område med kratskov, der bestod af lave træer og buske. Hvor [[Riis Skov]] hørte til borgerne inde i Aarhus, hørte Vejlby Krat til Vejlbys bønder. Kratskoven var udelukkende en brugsskov, der leverede tømmer, brænde, græsning, olden mm. til landsbyen. Gennem århundreder var kratskoven blevet forhugget og ødelagt – formentlig også af det græssende kvæg og rodende svin, og da Jyske Asyl blev anlagt, blev størstedelen af kratskoven helt fjernet. Der var dog en rest tilbage af kratskoven på området mellem det nye hospital og Riis Skov. <br /> <br /> ===Udvikling som villakvarter===<br /> Det Risskov, vi kender i dag med de store og ikke mindst dyre villaer, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at flere af Aarhus’ bedre bemidlede borgere valgte at investere nogle af deres hårdt tjente penge i smukke villaer med højt til loftet, som i starten blot fungerede som sommerboliger.<br /> <br /> ==== Krathuset ====<br /> En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført i 1871.<br /> <br /> På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.<br /> <br /> Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt [[Krathuset]], og vejen, huset lå ved, kom til at hedde [[Krathusvej]]. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.<br /> <br /> ==== Den Norske Villa ====<br /> [[Fil:000207129 l.jpg|350px|thumb|right|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> 200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.<br /> <br /> I 1890 blev villaen genopført på [[Vestre Skovvej 2]] af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.<br /> <br /> Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.<br /> <br /> Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på [[Aarhus-Ryomgård-banen]], der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.<br /> <br /> ==== Villaen, der blev til kirke ====<br /> [[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]<br /> En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]s villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik [[Elvirasminde]], der havde til huse i [[Klostergade]]. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på [[Solbakken 2A]] til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget [[Risskov Sogn|sogn]]. Samme år ombyggedes huset af [[Aksel Skov]], der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag [[Risskov Kirke]]. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.<br /> <br /> === Cykelbane på Vejlby Fed ===<br /> Villaer var dog ikke det eneste, der blev opført i den nye bydel. <br /> <br /> I 1894 kunne [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicykle Club]] indvie en 400 meter lang cementbane med navnet [[Aarhusbanen]] på Vejlby Fed nordøst for Psykiatrisk Hospital. Banen var ved indvielsen nordens største cykelbane. Samme år kunne klubben også indvie cykelstien, der gik langs kysten fra [[Østbanegården]] til Risskov. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Badeanstalt]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr. Så lang tid holdt cykelbanen i Risskov dog ikke, og allerede i 1899 blev den ophugget. Statsbanerne ophørte med at stoppe i Risskov, og det var således stort set umuligt at trække tilskuere til banen.<br /> <br /> ===Risskov Badehotel===<br /> [[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917.]]<br /> Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.<br /> <br /> <br /> Den bymæssige udvikling kom tidlig i gang i det attraktive kystområde ved Risskov. De mange parallelle, helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan. <br /> <br /> Dele af [[Vejlby Fed]], også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse og overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af en byplanlægning og i 1929 blev &quot;Byplan for dele af [[Vejlby-Risskov Kommune]]&quot; godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier. <br /> <br /> I 1928 blev byplanen fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der bl.a. fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandalle]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt en noget vestligere forløb, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.<br /> <br /> === Skoler i Risskov ===<br /> Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Risskov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970. <br /> <br /> [[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]]. <br /> <br /> === Idræt ===<br /> Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehallen]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Ellevang Sogn]]<br /> * [[Risskov Sogn]]<br /> * [[Vejlby Sogn]]<br /> <br /> == Risskov på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Risskov Risskov]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.<br /> * ''&quot;Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov&quot;'', Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022<br /> * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Risskov&diff=97351 2025-03-20T09:43:01Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>[[Fil:Risskov Postdistrikt.JPG|350px|thumb|right|Postdistriktet Risskov markeret med rødt.&lt;br&gt; Kilde: SpatialMap, Aarhus Kommune.]]<br /> '''Risskov''' er en nordlig bydel i Aarhus. Postdistriktet Risskov har postnummeret 8240. <br /> <br /> Risskov er opkaldt efter byskoven [[Riis Skov]] som ligger i den del af kvarteret der ligger tættest på [[Aarhus N]]. Tidligere var Risskov en del af [[Vejlby]] og [[Vejlby-Risskov Kommune]], men i dag er det en selvstændig bydel. Risskov og Vejlby var også tidligere samlet under [[Vejlby Sogn]], men i 1940 blev Risskov sogn selvstændigt. <br /> <br /> === Bydelens tidlige historie ===<br /> Mange af Aarhus’ bydele er opstået omkring en gammel landsby eller en 1800-tals stationsby, men her skiller Risskov sig ud. Her fandtes ikke nogen hyggelig lille landsby ved navn Risskov, ligesom det heller ikke var jernbanen, der drev Risskovs byudvikling frem. I århundreder var området blot landbrugsjord eller kratområde tilhørende Vejlby, der til gengæld var en meget stor landsby med hele 30 gårde helt tilbage i 1600-tallet.<br /> <br /> Vejlbys bønder var dog ikke de første, der bosatte sig i området. Ud fra arkæologiske fund gjort ved udgravningen til [[Letbanen]] ved vi, at der i hvert fald har boet mennesker her siden jægerstenalderen. Fundene blev gjort ved den grønne stribe mellem nuværende [[Hørgårdsvej]] og letbaneskinnerne, hvor rester fra en lille boplads fra den såkaldte Ertebøllekultur (5400-4000 f.Kr.) blev udgravet. Bopladsen lå dengang ud til kysten, da der tidligere gik en fjord fra kysten ind over [[Egå Engsø]] og helt ud til Lisbjerg. Selvom [[Egå Fjord]]en i dag er forsvundet, kan man stadig i dag fornemme terrænforskellene, hvor det flade [[Vejlby Fed]] dengang var fjordbund.<br /> <br /> === Jydske Asyl ===<br /> [[Fil:000207130 l.jpg|350px|thumb|right|Det gamle [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|psykiatriske hospital]] i Risskov, der i dag er en del af [[Bindesbøll Byen]]. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> I midten af 1800-tallet kom der en ny type beboer til området, men heller ikke i denne omgang var der tale om liebhavere, men derimod psykiatriske patienter. Vejlby var nemlig blevet valgt som placeringen til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov|Helbredsanstalten for Sindssyge i Nørrejylland]] – i folkemunde blot Jydske Asyl, der stod klar til indvielse i 1852. <br /> <br /> De første tegninger til det smukke bygningskompleks blev udført af arkitekt F.F. Friis, men blev efterfølgende overtaget og tilrettet af arkitekt Gottlieb Bindesbøll. Det endelige resultat blev en trefløjet hovedbygning i to etager med et ottekantet tårn samt to fritlæggende længer tegnet i den historicistiske stil med gule mursten prydet med bælter af røde mursten. Bygningskomplekset blev opført som en smuk, enkel helhed, samtidig med at det var rigt på detaljer. Der var murede sålbænks- og hovedgesimser, og bygningernes mange gavle – herunder trappegavle – blev opført med såkaldte vælske gavle, der gav bygningerne et gotisk præg. <br /> <br /> Indvielsen af Jyske Asyl var banebrydende i forhold til, hvordan man behandlede psykisk syge, der indtil da slet ikke blev behandlet, men blot opbevaret. De mest udadreagerende psykisk syge blev ofte opbevaret i de såkaldte dårekister, der oprindeligt var en burlignende kiste. I Aarhus blev dårekisten, der var på [[Vor Frue Kloster]], først nedlagt i 1862. På dette tidspunkt bestod dårekisten af en lille celle med fald i det murstensbelagte gulv, så urenheder kunne løbe væk. <br /> <br /> På Jyske Asyl var der ikke dårekister, men derimod smukke omgivelser, hvor patienter kunne behandles i et roligt og isoleret miljø, der værnede patienterne mod omgivelserne og ikke omvendt. Også Vejlby nød godt af det nye hospital, da patienterne også fungerede som billig arbejdskraft for områdets mange gårde.<br /> <br /> I første omgang kunne hospitalet rumme 130 patienter, men allerede i 1856 og 1861 blev der udvidet, således at der blev plads til 400 patienter. <br /> <br /> === Bindesbøll Byen ===<br /> Hospitalet fortsatte over de næste ca. 150 år med at blive udvidet. Der stod forskellige arkitekter bag tegningerne – her i blandt [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]], der blandt andet har tegnet [[Marselisborg Slot]] og [[Aarhus Teater]], [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)|L.A. Petersen]], der står bag byens store midtbyskoler samt [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|V. Th. Walther]], der har tegnet [[Sct. Pauls Kirke]]. På trods af de mange forskellige, prominente arkitekter holdt de sig alle til den oprindelige stil, som den blev udlagt af Bindesbøll, og hospitalet fremstår derfor stadig i dag som en smuk helhed. Bygningerne blev fredet i 1979, og i 1997 blev fredningen udvidet. <br /> <br /> I 2018 ophørte bygningerne med at fungere som psykiatrisk hospital, da de sidste patienter blev overført til Nyt Psykiatrisk Center, der er en del af [[Aarhus Universitetshospital]] i [[Skejby]].<br /> <br /> Siden hen har de gamle, fredede bygninger været under ombygning og indgår i dag i den nye Risskov bydel [[Bindesbøll Byen]]. Når den står færdig, kommer Bindesbøll Byen til at rumme godt 1.200 boliger, hvoraf knap hver sjette bliver almene boliger i regi af boligforeningen [[Arbejdernes Andels Boligforening|AAB]]. Størstedelen af de øvrige boliger bliver lejeboliger, mens projekterne [[Skovhusene (Bindesbøll Byen)|Skovhusene]] og [[Parkhusene Syd (Bindesbøll Byen)|Parkhusene Syd]] bliver ejerboliger. Boligerne er indrettet i dels de historiske bygninger, dels som nybyggeri i området. Bygningerne og området er tegnet af [[Arkitema Architects]]. <br /> <br /> === Vejlby Krat ===<br /> Før Jyske Asyl blev anlagt var området en del af det såkaldte [[Vejlby Krat]]. Som navnet afslører, var det et område med kratskov, der bestod af lave træer og buske. Hvor [[Riis Skov]] hørte til borgerne inde i Aarhus, hørte Vejlby Krat til Vejlbys bønder. Kratskoven var udelukkende en brugsskov, der leverede tømmer, brænde, græsning, olden mm. til landsbyen. Gennem århundreder var kratskoven blevet forhugget og ødelagt – formentlig også af det græssende kvæg og rodende svin, og da Jyske Asyl blev anlagt, blev størstedelen af kratskoven helt fjernet. Der var dog en rest tilbage af kratskoven på området mellem det nye hospital og Riis Skov. <br /> <br /> ===Udvikling som villakvarter===<br /> Det Risskov, vi kender i dag med de store og ikke mindst dyre villaer, begyndte at tage form i slutningen af 1800-tallet. Det var her, at flere af Aarhus’ bedre bemidlede borgere valgte at investere nogle af deres hårdt tjente penge i smukke villaer med højt til loftet, som i starten blot fungerede som sommerboliger.<br /> <br /> ==== Krathuset ====<br /> En af de allerførste til at flytte sommerteltpælene fra midtbyen til Risskov var brændevinsfabrikanten og politikeren med det lange navn [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg]]. Liisberg var en af en af byens rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og det var da heller ikke nogen lille rønne, men en stor pragtvilla Liisberg fik opført i Risskov. Villaen, der dengang blev kaldt Liisbergs landsted, blev opført i 1871.<br /> <br /> På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt Vejlby Krat. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.<br /> <br /> Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt [[Krathuset]], og vejen, huset lå ved, kom til at hedde [[Krathusvej]]. Efter at have fungeret som hjem for psykisk syge børn, samt en del af taleinstituttet er villaen atter i dag omdannet til privatvilla.<br /> <br /> ==== Den Norske Villa ====<br /> [[Fil:000207129 l.jpg|350px|thumb|right|Den fredede ejendom på [[Vestre Skovvej 2]] i Risskov Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]<br /> 200 meter fra Krathuset, ligger en anden villa, som nok er lidt mindre end Krathuset, men ikke står tilbage på charmefronten. Huset kaldes ikke uden grund Den norske Villa, og er er et rødmalet træhus, der oprindeligt var en del af Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling, der blev afholdt i København i 1888. Huset blev sammen med en række andre bygninger til udstillingen tegnet af arkitekten Martin Nyrop. Adskillige af de mindre udstillingsbygninger blev efterfølgende sat på auktion og genopført andre steder – her i blandt Den norske villa.<br /> <br /> I 1890 blev villaen genopført på [[Vestre Skovvej 2]] af Cecilia Meisner i det spirende villakvarter i Vejlby Krat, hvor det blev købt af købmand og konsul [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)|Peter Wilhelm Rudolph Wulff]]. Her ligger huset i dag – lige i skovbrynet til Riis Skov – og bruges stadig som privatbolig.<br /> <br /> Huset er i øvrigt den sidste overlevende bygning fra udstillingen i 1888.<br /> <br /> Krathuset og Den norske villa var naturligvis ikke de eneste villaer, der skød op i Vejlby Krat, og snart opstod en hel ny bydel af velhavervillaer sydøst for den gamle landsby Vejlby. I 1878 blev Risskov koblet på [[Aarhus-Ryomgård-banen]], der var blevet indviet året før. Teknisk set lå stationen lige på den anden side af kommunegrænsen og fungerede i starten primært som et sommertrinbræt for aarhusborgernes ture til forlystelsesetablissementerne i Riis Skov.<br /> <br /> ==== Villaen, der blev til kirke ====<br /> [[Fil:Risskov Kirke, 1935, Thomas Petersen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Kirke i 1935]]<br /> En anden Risskovvilla, som kan nævnes, er direktør [[Frits Georg Clausen (1871-1927)|Frits Georg Clausen]]s villa. Clausen var direktør af den store chokoladefabrik [[Elvirasminde]], der havde til huse i [[Klostergade]]. I 1922 fik Clausen opført en stor herskabsvilla på [[Solbakken 2A]] til sig selv og sin familie. Villaen var tegnet af arkitekt [[Carl Vilhelm Puck (1882-1954)|Carl Vilhelm Puck]] og kostede 480.000 kr., svarende til godt 17,5 millioner kr. anno 2025, at opføre. I 1934 skænkede Clausens arvinger villaen til Risskov Kirkekomité med det formål, at villaen skulle ombygges til kirke, så Risskov kunne få sit eget [[Risskov Sogn|sogn]]. Samme år ombyggedes huset af [[Aksel Skov]], der i 1935 tilføjede et rigtigt kirketårn. Således rummer chokoladefabrikantens villa i dag [[Risskov Kirke]]. Både ombygning og anlægsarbejde rundt om kirken blev støttet økonomisk af Clausen-familien.<br /> <br /> === Cykelbane på Vejlby Fed ===<br /> Villaer var dog ikke det eneste, der blev opført i den nye bydel. <br /> <br /> I 1894 kunne [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicykle Club]] indvie en 400 meter lang cementbane med navnet [[Aarhusbanen]] på Vejlby Fed nordøst for Psykiatrisk Hospital. Banen var ved indvielsen nordens største cykelbane. Samme år kunne klubben også indvie cykelstien, der gik langs kysten fra [[Østbanegården]] til Risskov. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Badeanstalt]] i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr. Så lang tid holdt cykelbanen i Risskov dog ikke, og allerede i 1899 blev den ophugget. Statsbanerne ophørte med at stoppe i Risskov, og det var således stort set umuligt at trække tilskuere til banen.<br /> <br /> ===Risskov Badehotel===<br /> [[Fil:Risskov badehotel, 1917, HAns Andersen Ebbesen.jpg|350px|thumb|right|Risskov Badehotel i 1917.]]<br /> Samtidig med, at cykelbanen var blevet anlagt, blev der også anlagt [[Risskov Badehotel]] ved siden af. Hotellet blev indviet i 1893 og var fra begyndelsen tænkt som et cykelsportshotel, der havde til formål at betjene ryttere og officials. Da cykelbanen blev nedlagt fortsatte badehotellet med at fungere som forlystelsesetablissement og hotel. Hovedbygningen blev udvidet flere gange, og i 1910 blev der tilføjet en stor veranda, hvorfra gæsterne, til lyden af levende musik, havde udsigt til stranden og bugten. Efter nogle år med stilstand forsøgte man i 1960'erne at genoplive stedet, men forsøget strandede – blandt andet grundet sognerådets modvilje mod at tildele stedet en spiritusbevilling. I 1970'erne blev det gamle badehotel revet ned. Badehotellets store baghus kaldet “Palæet” eksisterer imidlertid stadig på [[Lindevangsvej 5]]-7 og er i dag udstykket til lejligheder.<br /> <br /> <br /> Den bymæssige udvikling kom tidlig i gang i det attraktive kystområde ved Risskov. De mange parallelle, helt lige villaveje afspejler skellene mellem de oprindelige landbrug og strandparceller, der fra begyndelsen blev udstykket enkeltvis uden nogen samlet plan. <br /> <br /> Dele af [[Vejlby Fed]], også udtalt lavtliggende områder, blev bebygget med sommerhuse og overgik efterhånden til helårsbeboelse. Den uplanlagte udvikling skabte allerede i 1925 forståelse for nødvendigheden af en byplanlægning og i 1929 blev &quot;Byplan for dele af [[Vejlby-Risskov Kommune]]&quot; godkendt af amtsrådet. Planen, der blev udarbejdet af arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] m.f. og med støtte fra hele tidens bedste sagkundskab i kredsen omkring Dansk Byplanlaboratorium, beskæftigede sig især med fastlæggelse af de vigtigste vejlinier. <br /> <br /> I 1928 blev byplanen fulgt op af byplanvedtægt nr. 1, der bl.a. fastlagde [[Vestre Strandallé]] og [[Østre Strandalle]]. Den sidstnævnte vej var tiltænkt var tænkt som en lang, snorlige vej fra en strandpark helt til [[Lystrup]]. Vejen til Lystrup fik, da den senere blev anlagt en noget vestligere forløb, og i 1947 blev denne del af den gamle byplanvedtægt aflyst. Yderligere blev der gennem årene vedtaget en række byplanvedtægter for større og mindre dele af Risskov, fortrinsvis til sikring af bydelens villakarakter.<br /> <br /> === Skoler i Risskov ===<br /> Risskov har gennem tiden haft flere forskellige skoler. I dag er der tre offentlige skoler i Ris-skov, samt et gymnasium. [[Risskov Skole]] blev indviet i 1927, den var tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)|M. B. Fritz]]. Skolen blev dog hurtigt for lille til byens stigende indbyggertal og i blev bygget to nye skoler [[Strandskolen]] i 1965 og [[Jellebakkeskolen]] billigende i Vejlby Nord som fik sine første elever i 1970. <br /> <br /> [[Risskov Amtsgymnasium]] var fra dets oprettelse 1968 til 1969 placeret på Standskolen. I 1969 stod det nye gymnasium klar til at blive indtaget af sine elever. Gymnasiet var tegnet af arkitekt [[Knud Friis]]. <br /> <br /> === Idræt ===<br /> Idrætsforeninger og udøvelse har haft en lang historie i Risskov. [[Risskov Tennis Klub]] blev stiftet i 1937 på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde fra start 45 medlemmer som gerne ville dyrke deres sport på den bedst mulige måde. Klubbens baner blev åbnet samme år som klub-ben. [[Vejlby-Risskov Idrætsklub]] blev stiftet i 1937, lige som Risskov Tennis Klub, på [[Risskov Badehotel]]. Klubben havde baner ved den nuværende [[Bellevuehallen]], som blev bygget i 1966. Et centrum for idrætten i Risskov i dag er [[Vejlby-Risskov Hallen]].<br /> <br /> === Se også ===<br /> * [[Ellevang Sogn]]<br /> * [[Risskov Sogn]]<br /> * [[Vejlby Sogn]]<br /> <br /> == Risskov på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Risskov Risskov]}}<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.<br /> * ''&quot;Historier fra Risskov - fra køkkenmødding til Letbane - Ertebøllefolket i Risskov&quot;'', Grundejerforeningen Vejlby Fed, 2022<br /> * Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.<br /> <br /> <br /> [[Kategori: Byer &amp; bydele]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Olfert_Fischers_Gade&diff=97342 2025-03-18T12:04:30Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Olfert Fischers Gade''' er en gade, som ligger på [[Riisvangen]].<br /> <br /> Navnegruppe på [[Trøjborg]] med danske søhelte, men ligger mellem [[Aldersrovej]] og<br /> [[Willemoesgade]] uden for [[Nordre Ringgade]].<br /> <br /> Navngivet i 1939 efter den danske søofficer og kommandør Olfert Fischer (1747-1829). Han startede i 1763 i flåden som søkadet. Under en voldsom storm ved Kapstaden i 1799 reddede han sin besætning på linjeskibet Oldenborg<br /> ved at sætte det på grund. Skibet gik tabt, men besætningen blev<br /> reddet. Hjemme igen fik han ansvaret for Københavns søværts forsvar i forbindelse<br /> med Slaget på Reden i 1801. Herefter fik han kun mindre opgaver,<br /> men blev alligevel udnævnt til viceadmiral i 1825.<br /> <br /> == Olfert Fischers Gade på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Olfert+Fischers+Gade Olfert Fischers Gade]}}<br /> <br /> ==Kilder og Litteratur==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Olfert_Fischers_Gade&diff=97341 2025-03-18T12:04:21Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Olfert Fischers Gade''' er en gade, som ligger på [[Risvangen]].<br /> <br /> Navnegruppe på [[Trøjborg]] med danske søhelte, men ligger mellem [[Aldersrovej]] og<br /> [[Willemoesgade]] uden for [[Nordre Ringgade]].<br /> <br /> Navngivet i 1939 efter den danske søofficer og kommandør Olfert Fischer (1747-1829). Han startede i 1763 i flåden som søkadet. Under en voldsom storm ved Kapstaden i 1799 reddede han sin besætning på linjeskibet Oldenborg<br /> ved at sætte det på grund. Skibet gik tabt, men besætningen blev<br /> reddet. Hjemme igen fik han ansvaret for Københavns søværts forsvar i forbindelse<br /> med Slaget på Reden i 1801. Herefter fik han kun mindre opgaver,<br /> men blev alligevel udnævnt til viceadmiral i 1825.<br /> <br /> == Olfert Fischers Gade på AarhusArkivet ==<br /> {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Olfert+Fischers+Gade Olfert Fischers Gade]}}<br /> <br /> ==Kilder og Litteratur==<br /> * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018<br /> <br /> [[Kategori: Gader &amp; veje]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Tilst-Kasted_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=97323 2025-03-13T10:34:44Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; har til huse på Tilst Bibliotek og har åbent i bibliotekets normale åbningstid. I arkivets åbningstid er der et eller flere medlemmer fra arkivets arbejdsgruppe til stede på biblioteket. === Lokalarkivernes historie === I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsa...&quot;</p> <hr /> <div>'''Tilst-Kasted Lokalhistoriske Arkiv''' har til huse på Tilst Bibliotek og har åbent i bibliotekets normale åbningstid. <br /> <br /> I arkivets åbningstid er der et eller flere medlemmer fra arkivets arbejdsgruppe til stede på biblioteket.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/tilst-bibliotek/lokalarkiver/tilst-kasted-lokalhistorisk-arkiv<br /> * https://www.tilstarkiv.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=97320 2025-03-13T09:47:33Z

<p>Christianbrink: /* Datoer for AGF´s Danske mesterskaber */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom '''AGF''' tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0, var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Martin Frederik Lausen]] kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> [[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|[[Martin Frederik Lausen]] til genåbningen af Idrætsparkens hovedbygning i 1954]]<br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt, at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen; finalen kom til at stå mellem [[Aarhus 1900|Århus 1900]] og klubben [[Olympia]]. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastik Forening]] et fodboldhold - et hold, som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne, der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 til følge. Bedre var det gået tidligere, hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus]], hvor holdet besejrede Ringkøbing i den sidste kamp, der blev spillet på Marselisborg Skoles bane ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]].<br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], backen [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B.93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var seks hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semifinale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF-mandskab vandt finalen 4-1 og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev således overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøret mellem AGF og Randers Freja den 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær - alene på sit kontor - terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det, man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger, forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt, at aarhusianerne godt vidste, hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af, hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle alene fordi københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrige var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig otte spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn, og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af, at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården, mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold, der spillede resolut, og som både var udholdende og hurtigt. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing”-fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne tre mål, hvoraf to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år, inden man igen spillede en landskamp i provinsen. Den fandt sted den 27. september 1947, og endnu engang var det i Aarhus og mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesbrough-hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på [[Hotel Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. Aarhusianerne kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde, at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide, at man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om, at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om, at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme fredagsaften i august, som B1921 blev nedlagt, skete der dog det, at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC, og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]], der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelonaklubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik. F.eks. blev de beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs [[Oluf Skjelmose]] i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC i mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkede oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede, og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv, at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere, som da også både blev forsynet med gratis spilledragt og strømper samt vask af disse. Måske var det derfor, det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludselig fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved i 1932/33-sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot tre jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen, og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg - ÅB og Chang - samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog, at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold, der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52-sæsonen var den dog gal! AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage, da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med ti mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus' fodboldhistorie. Københavnerne, der havde domineret danmarksmesterskabet, tabte endelig monopolet i 1954, da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år, inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53-sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> <br /> 1954/55-sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtigt til at modstå modgang, og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang var spillernes evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjerregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og Centralhotellet i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende to år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane, så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op den 10. juni 1956, da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt, at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen til internationale turneringer. Første år, AGF vandt mesterskabet, faldt nemlig sammen med, at Europa Cuppen blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i Parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var halvprofessionelt, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende, når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det, at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF-spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år, inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midtfirserne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejredes en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89-sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup endnu engang Glenavon, der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold, der kom til byen, havde dog ændret sig - fra 1960'ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 1980’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving, man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt, og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man, der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt, at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner, inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973-sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga - og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96-sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Herefter gik det hurtigt ned ad bakke, med en 12. plads i 2005/06-sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse til 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10-sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14-sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> ===Spillerprofiler===<br /> * [[Hans Christian Wedelsted Nielsen (1928-1990)]]<br /> * [[Henry Petersen From (1926-1990)]]<br /> * [[Aage Rou Jensen (1924-2009)]]<br /> <br /> ===Datoer for AGF´s mesterskaber===<br /> * [[19. oktober 1986: 1-0 ude mod Herfølge i runde 22 ud af 26]]<br /> * [[13. november 1960 med 1-0 i en hjemmekamp mod OB foran 9800 tilskuere i næstsidste runde]]<br /> * [[17. november 1957: 2-1 over Frem hjemme med 20400 tilskuere i sidste runde]]<br /> * [[10. juni 1956: 4-1 på hjemmebane over AB i sidste runde]]<br /> * [[5. juni 1955: 3-1 ude over AB i sidste runde]]<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * &quot;Idrætten i Århus 1920-95&quot;. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> * Statistik over diverse fodboldturneringer.<br /> * Aarhus Stiftstidendes historiske aviser<br /> * agf-statistik.dk<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=97319 2025-03-13T09:47:10Z

<p>Christianbrink: /* AGF´s Danske mesterskaber */</p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom '''AGF''' tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0, var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Martin Frederik Lausen]] kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> [[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|[[Martin Frederik Lausen]] til genåbningen af Idrætsparkens hovedbygning i 1954]]<br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt, at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen; finalen kom til at stå mellem [[Aarhus 1900|Århus 1900]] og klubben [[Olympia]]. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastik Forening]] et fodboldhold - et hold, som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne, der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 til følge. Bedre var det gået tidligere, hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus]], hvor holdet besejrede Ringkøbing i den sidste kamp, der blev spillet på Marselisborg Skoles bane ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]].<br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], backen [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B.93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var seks hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semifinale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF-mandskab vandt finalen 4-1 og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev således overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøret mellem AGF og Randers Freja den 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær - alene på sit kontor - terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det, man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger, forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt, at aarhusianerne godt vidste, hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af, hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle alene fordi københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrige var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig otte spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn, og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af, at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården, mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold, der spillede resolut, og som både var udholdende og hurtigt. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing”-fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne tre mål, hvoraf to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år, inden man igen spillede en landskamp i provinsen. Den fandt sted den 27. september 1947, og endnu engang var det i Aarhus og mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesbrough-hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på [[Hotel Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. Aarhusianerne kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde, at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide, at man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om, at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om, at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme fredagsaften i august, som B1921 blev nedlagt, skete der dog det, at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC, og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]], der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelonaklubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik. F.eks. blev de beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs [[Oluf Skjelmose]] i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC i mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkede oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede, og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv, at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere, som da også både blev forsynet med gratis spilledragt og strømper samt vask af disse. Måske var det derfor, det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludselig fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved i 1932/33-sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot tre jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen, og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg - ÅB og Chang - samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog, at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold, der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52-sæsonen var den dog gal! AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage, da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med ti mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus' fodboldhistorie. Københavnerne, der havde domineret danmarksmesterskabet, tabte endelig monopolet i 1954, da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år, inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53-sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> <br /> 1954/55-sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtigt til at modstå modgang, og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang var spillernes evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjerregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og Centralhotellet i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende to år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane, så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op den 10. juni 1956, da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt, at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen til internationale turneringer. Første år, AGF vandt mesterskabet, faldt nemlig sammen med, at Europa Cuppen blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i Parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var halvprofessionelt, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende, når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det, at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF-spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år, inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midtfirserne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejredes en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89-sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup endnu engang Glenavon, der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold, der kom til byen, havde dog ændret sig - fra 1960'ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 1980’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving, man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt, og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man, der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt, at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner, inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973-sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga - og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96-sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Herefter gik det hurtigt ned ad bakke, med en 12. plads i 2005/06-sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse til 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10-sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14-sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> ===Spillerprofiler===<br /> * [[Hans Christian Wedelsted Nielsen (1928-1990)]]<br /> * [[Henry Petersen From (1926-1990)]]<br /> * [[Aage Rou Jensen (1924-2009)]]<br /> <br /> ===Datoer for AGF´s Danske mesterskaber===<br /> * [[19. oktober 1986: 1-0 ude mod Herfølge i runde 22 ud af 26]]<br /> * [[13. november 1960 med 1-0 i en hjemmekamp mod OB foran 9800 tilskuere i næstsidste runde]]<br /> * [[17. november 1957: 2-1 over Frem hjemme med 20400 tilskuere i sidste runde]]<br /> * [[10. juni 1956: 4-1 på hjemmebane over AB i sidste runde]]<br /> * [[5. juni 1955: 3-1 ude over AB i sidste runde]]<br /> <br /> ==Kilder==<br /> * &quot;Idrætten i Århus 1920-95&quot;. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> * Statistik over diverse fodboldturneringer.<br /> * Aarhus Stiftstidendes historiske aviser<br /> * agf-statistik.dk<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=97317 2025-03-13T09:06:25Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom '''AGF''' tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0, var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Martin Frederik Lausen]] kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> [[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|[[Martin Frederik Lausen]] til genåbningen af Idrætsparkens hovedbygning i 1954]]<br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt, at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen; finalen kom til at stå mellem [[Aarhus 1900|Århus 1900]] og klubben [[Olympia]]. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastik Forening]] et fodboldhold - et hold, som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne, der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 til følge. Bedre var det gået tidligere, hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus]], hvor holdet besejrede Ringkøbing i den sidste kamp, der blev spillet på Marselisborg Skoles bane ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]].<br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], backen [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B.93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var seks hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semifinale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF-mandskab vandt finalen 4-1 og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev således overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøret mellem AGF og Randers Freja den 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær - alene på sit kontor - terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det, man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger, forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt, at aarhusianerne godt vidste, hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af, hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle alene fordi københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrige var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig otte spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn, og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af, at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården, mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold, der spillede resolut, og som både var udholdende og hurtigt. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing”-fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne tre mål, hvoraf to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år, inden man igen spillede en landskamp i provinsen. Den fandt sted den 27. september 1947, og endnu engang var det i Aarhus og mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesbrough-hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på [[Hotel Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. Aarhusianerne kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde, at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide, at man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om, at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om, at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme fredagsaften i august, som B1921 blev nedlagt, skete der dog det, at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC, og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]], der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelonaklubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik. F.eks. blev de beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs [[Oluf Skjelmose]] i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC i mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkede oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede, og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv, at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere, som da også både blev forsynet med gratis spilledragt og strømper samt vask af disse. Måske var det derfor, det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludselig fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved i 1932/33-sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot tre jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen, og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg - ÅB og Chang - samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog, at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold, der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52-sæsonen var den dog gal! AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage, da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med ti mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus' fodboldhistorie. Københavnerne, der havde domineret danmarksmesterskabet, tabte endelig monopolet i 1954, da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år, inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53-sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> <br /> 1954/55-sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtigt til at modstå modgang, og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang var spillernes evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjerregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og Centralhotellet i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende to år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane, så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op den 10. juni 1956, da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt, at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen til internationale turneringer. Første år, AGF vandt mesterskabet, faldt nemlig sammen med, at Europa Cuppen blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i Parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var halvprofessionelt, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende, når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det, at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF-spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år, inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midtfirserne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejredes en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89-sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup endnu engang Glenavon, der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold, der kom til byen, havde dog ændret sig - fra 1960'ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 1980’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving, man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt, og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man, der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt, at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner, inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973-sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga - og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96-sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Herefter gik det hurtigt ned ad bakke, med en 12. plads i 2005/06-sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse til 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10-sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14-sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> ===Spillerprofiler===<br /> * [[Hans Christian Wedelsted Nielsen (1928-1990)]]<br /> * [[Henry Petersen From (1926-1990)]]<br /> * [[Aage Rou Jensen (1924-2009)]]<br /> <br /> ===AGF´s Danske mesterskaber===<br /> * [[19. oktober 1986: 1-0 ude mod Herfølge i runde 22 ud af 26]]<br /> * [[13. november 1960 med 1-0 i en hjemmekamp mod OB foran 9800 tilskuere i næstsidste runde]]<br /> * [[17. november 1957: 2-1 over Frem hjemme med 20400 tilskuere i sidste runde]]<br /> * [[10. juni 1956: 4-1 på hjemmebane over AB i sidste runde]]<br /> * [[5. juni 1955: 3-1 ude over AB i sidste runde]]<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * &quot;Idrætten i Århus 1920-95&quot;. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> * Statistik over diverse fodboldturneringer.<br /> * Aarhus Stiftstidendes historiske aviser<br /> * agf-statistik.dk<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=AGF_Fodbold&diff=97316 2025-03-13T09:05:03Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>Fodbolden i Aarhus har en flot historie, der kan føres mere end 100 år tilbage. I 1920 blev [[Aarhus Stadion]] indviet under overværelse af kongeparret Christian 10. og dronning Alexandrine. Selvom '''AGF''' tabte indvielseskampen mod Akademisk Boldklub København med 2-0, var det en god kamp. Direktøren for [[Århus Oliefabrik]] samt formand for AGF [[Martin Frederik Lausen]] kunne omsider se resultatet af deres hårde arbejde. <br /> <br /> [[Fil:Frederik Lausen, Børge Venge.jpg|400px|thumb|right|[[Martin Frederik Lausen]] til genåbningen af Idrætsparkens hovedbygning i 1954]]<br /> <br /> ===Begyndelsen===<br /> Allerede ved indvielsen af stadionet havde man i mindst 23 år spillet fodbold i Aarhus. Det første eksempel kan findes i en notits fra 4. maj 1897, hvor det blev meddelt, at en fodboldkamp skulle afholdes om søndagen på eksercerpladsen ved fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]]. I dag er kasernen nedlagt og [[Steno Museet]] opført i stedet. Kampen stod mellem to udvalgte hold fra latinskolerne i Randers og Aarhus, hvor 3-400 tilskuere kunne se Aarhusholdet vinde 4-0. Ifølge [[Århus Stiftstidende]] stod spillerne fra Randers for den rå kraft, mens aarhusianerne stod for finesserne.<br /> <br /> I slutningen af århundredet blev spillet hurtigt populært, men Aarhus var stadig ikke nogen stor fodboldby. Man kunne f.eks. ikke stille hold, da man modtog udfordringer fra Aalborg og København. I København havde man spillet allerede fra 1887, og i 1888 var der 20 klubber. På foranledning af KB spillede man også den første turnering – som KB vandt. I Aarhus blev den første turnering afholdt i 1902 på eksercerpladsen; finalen kom til at stå mellem [[Aarhus 1900|Århus 1900]] og klubben [[Olympia]]. Kampen endte uafgjort, men i omkampen vandt Olympia og blev dermed den første Aarhusmester.<br /> <br /> I 1902 etablerede [[Aarhus Gymnastik Forening]] et fodboldhold - et hold, som med tiden skulle dominere i byen. Hvor det tidligere havde været latinskolerne, der havde spillet, kunne man nu arrangere kampe mellem AGF og Randers Freja – f.eks. spillede klubberne i juni 1944 2-2. Ifølge det lokale referat var spillerne fra Randers voldsomme og brutale. Det gik sågar så vidt, at AGF fik tildømt ét frispark! AGF lå ellers til at vinde kampen, inden der i afslutningen blev dømt et straffefrispark imod AGF, da en af deres spillere tog bolden med hånden.<br /> <br /> Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union (JBU), og allerede i sæsonen 1907/08 og 1908/09 vandt man det jyske mesterskab, der ellers var domineret af holdene fra Ålborg, som havde vundet alle turneringer hidtil. Samme år fik man besøg af AB, med et sviende nederlag til AGF på 6-1 til følge. Bedre var det gået tidligere, hvor man havde været på første udlandstur til Flensborg og havde vundet 16-1. AGF vandt yderligere en særlig turnering i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus]], hvor holdet besejrede Ringkøbing i den sidste kamp, der blev spillet på Marselisborg Skoles bane ved [[Friheden]]. <br /> <br /> I dag kendes klubben som hjemmehørende i [[Fredensvang]], men i starten af 1900-tallet havde idrætsforeningen til huse i centrum. Efter landsudstillingen blev fodbolden henlagt til foreningens egne baner ved [[Dalgas Avenue]].<br /> <br /> ===De gode 20’ere===<br /> Selvom der var flere fodboldklubber i Aarhus i 1920’erne, bl.a. det i 1918 oprettede [[Arbejdernes Idrætsklub Århus]] (AIA), stod der AGF på det sportslige, som gennem 20’erne spillede mange vigtige kampe på det nye stadion. I 1921 og 1923 vandt man det jyske mesterskab og provinsmesterskabet. De vundne mesterskaber skyldtes især fire spillere som udmærkede sig: Målmanden [[Carl Voigt]], backen [[Kaj Andersen]], venstre wing [[Knud Thiede]] og AGF’s første landsholdsspiller [[Haldur Lastein]], der senere flyttede til København og spillede for B.93.<br /> <br /> Igen i 1925 vandt AGF det jyske mesterskab med en sejr over Randers Freja på 3-1 i den afgørende kamp. Vejen til mesterskabet var dog mere simpel, da der kun var seks hold i JBU’s bedste række. Med det jyske mesterskab kom retten til at spille om provinsmesterskabet, der i 1925 foregik i Odense. Her mødte man først de fynske mestre OB, der efter en hård kamp blev slået 4-3. I finalen mødte man B1901, som var mestre fra Lolland-Falster. B1901 havde i deres semifinale slået de sjællandske mestre fra Korsør Boldklub. Et svagt spillende AGF-mandskab vandt finalen 4-1 og kunne dermed kalde sig provinsmestre. I denne periode begyndte AGF også at få tilhængere med til udekampe. Finalekampen blev således overværet af 3-400 medrejsende aarhusianere.<br /> <br /> [[Fil:B775100-CD0273-090567.jpg|400px|thumb|right|Fyldte tribuner til rivalopgøret mellem AGF og Randers Freja den 27. august 1933.]]<br /> <br /> Med provinsmesterskabet hjemme var man klar til kampen om danmarksmesterskabet, der blev spillet som en kamp mellem provinsmesteren og københavnsmesteren. Normalt blev kampen spillet på provinsmesterens bane, men i 1925 slog DBU’s sekretær - alene på sit kontor - terning om placeringen, og københavnsmestrene KB fik hjemmebane. Selvom KB blev anset som favoritter, var man i den københavnske presse positivt indstillet overfor AGF, der blev beskrevet som værende fri for det, man kaldte provinsspil, altså knokkelspil. Selvom flere af AGF’s spillere også blev beskrevet i rosende vendinger, forsvarede KB favoritværdigheden og vandt kampen 9-2. Herefter blev det sagt, at aarhusianerne godt vidste, hvordan man skulle spille. De var dog for langsomme og kunne ikke samtidigt tæmme bolden og finde ud af, hvad de skulle gøre med den, så det blev svært for dem at sætte deres ellers gode vilje igennem. Med i regnestykket skal man dog huske, at det først i 1954 lykkedes provinsen, repræsenteret ved Køge Boldklub, at vinde danmarksmesterskabet. <br /> <br /> 1925 blev også året hvor den første landskamp blev spillet i provinsen, da Aarhus Stadion lagde græs til landsholdets første kamp mod Finland. Til kampen blev hjemmebanefavoritten Haldur Lasthein udtaget, ifølge nogle alene fordi københavnerne kun stillede med spillere fra KB og Frem til rådighed, da de øvrige var optagede af den københavnske pokalturnering - i alt var der dog stadig otte spillere. Venstre wing Knud Thiede skulle også have været på banen, men var søndagen forinden røget ind i et rækværk ved en unionskamp i Odense og havde brækket et ribben og forvredet en hånd. Fra finnerne fremhævede man især målmand Tammisalo, der året forinden i en kamp mellem Finland og Norge havde haft intet mindre end 50 redninger i finnernes 2-0 sejr. Man havde derfor store forventninger i Aarhus, men dagen bød på silende regn, og der dukkede kun 6.000 tilskuere op, hvor man havde forventet op mod 10.000. Resultaterne udeblev også, da man spillede 3-3, efter at Danmark havde været bagud 3-1 ved pausen – dette på trods af, at finnerne havde overnattet i Fredericia og derfor først ankom med middagstoget til banegården, mens de første tilskuere allerede var på vej ind på stadion. Danskerne mødte et finsk hold, der spillede resolut, og som både var udholdende og hurtigt. Samtidig undgik de driblinger og spillede i stedet ”short-passing”-fodbold. Danskerne kom ellers foran på et finsk selvmål efter et kvarter, men i sidste halvdel af halvlegen lavede finnerne tre mål, hvoraf to var på drop fra KB’s målmand, Poul Graae. Selvom to mål af Pauli Jørgensen reddede lidt af æren, blev dagen altså aldrig en succes. Måske derfor skulle der gå hele 22 år, inden man igen spillede en landskamp i provinsen. Den fandt sted den 27. september 1947, og endnu engang var det i Aarhus og mod Finland.<br /> <br /> AGF havde dog i 20’erne også besøg af andre internationale hold. I 1921 kom et skotsk hold, i 1922 Wiener Sports-Club, og i 1925 forsøgte man at få Arsenal til Aarhus, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre økonomisk. I maj 1927 lykkedes det at få et stærkt Middlesbrough-hold til Aarhus, der kom dagen før og overnattede på [[Hotel Skandinavien]]. Kampen i sig selv var ikke nogen succes for AGF. Aarhusianerne kunne være nogenlunde med spillemæssigt, men tabte kampen 6-2. Englænderne sagde, at de var overraskede over det gode spil, da de i København havde fået at vide, at man ikke kunne spille fodbold i Aarhus. Der var dog også en generel holdning om, at englænderne nok havde skruet lidt ned for tempoet, så AGF’erne kunne være med, selv om de var pressede.<br /> <br /> ===Århus Fodbold Club===<br /> [[Fil:AFC - Vejle.jpg|400px|thumb|left|AFC mod Vejle, 22. august 1932]]<br /> I årene efter 1. verdenskrig opstod der planer om, at man skulle have en konkurrent til AGF, hvilket førte til oprettelsen af B1921 - allerede i 1929 blev den dog nedlagt. Samme fredagsaften i august, som B1921 blev nedlagt, skete der dog det, at man oprettede [[Århus Fodbold Club]], AFC. Sammenfaldet var ikke tilfældigt, da AFC indtrådte i JBU’s B-række på B1921's plads. Fjorten dage senere opslugte man også [[Boldklubben Frem]]. Derfor kunne man uden at spille overtage deres plads i A-rækken.<br /> <br /> Det gik godt for AFC, og i februar 1930 kunne man også indlemme [[Afholdsfolkenes Idrætsforening]] i klubben og dermed bruge deres klubhus og baner, bag AGF’s baner ved Dalgas Avenue. Senere i foråret blev man jyske mestre i A-rækken og rykkede op i JBU’s mellemrække. Klubben tiltrak store spillere som [[Agner Petersen]], der senere blev AGF’er og landsholdsspiller. Derudover personligheden [[Frimodt Jørgensen]] der var hjemvendt fra Spanien, hvor en akillesskade, pådraget under et fodbad, satte en stopper for hans forsøg på at blive professionel i Barcelonaklubben Jupiter. AFC’s måde at tilknytte spillere på var dog udsat for en del kritik. F.eks. blev de beskyldt for at købe spillere efter først at have drukket dem fulde.<br /> [[Fil:Oluf Skjelmose.jpg|300px|thumb|right|AFCs [[Oluf Skjelmose]] i 1936]]<br /> Ved begyndelsen af 1930’erne havde Aarhus AGF og AIA i JBU’s mesterrække, og Århus 1900 og AFC i mellemrækken. I 1932 skiftede [[Oluf Skjelmose]] Holstebro ud med Aarhus, og med hans hjælp rykkede AFC samme år op i mesterrækken, og i 1933 rykkede de op i oprykningsserien. DBU havde nemlig i 1931 ændret systemet, så man havde to oprykningsserier, en øst- og en vestserie. Vinderne af hver pulje skulle så spille om oprykning i det, der kom til at hedde Mesterskabsserien, hvor AGF var det eneste hold fra Aarhus. AFC havde ellers muligheden for oprykning, men i oprykningskampene spillede man først 3-3 på udebane mod Helsingør og tabte siden 2-1 på hjemmebanen. Efter den mislykkede oprykning faldt tingene efterhånden fra hinanden. Bestyrelsen gik af, publikum svigtede, og kreditorerne begyndte at stille spørgsmål. <br /> <br /> AFC hævdede selv, at de var den klub i Danmark, der ydede mest for deres spillere, som da også både blev forsynet med gratis spilledragt og strømper samt vask af disse. Måske var det derfor, det lykkedes dem at få spillere til klubben, når de pludselig fik job i Aarhus. Rygterne om at AFC fiskede spillere og dermed overtrådte amatørbestemmelserne fortsatte helt op til 1938, hvor klubbens eksistens reelt ophørte, da den indgik i Århus 1900. Det halvsmarte forsøg på at lave konkurrence til AGF mislykkedes, og ud over at fiske spillere ved at skaffe dem arbejde i Aarhus var der ikke så meget andet at påpege om klubben.<br /> <br /> ===Fodbold under krigen===<br /> Mens AFC slog fejl, tog AGF sig af det sportslige ved i 1932/33-sæsonen at blive nr. 3 og dermed bryde den københavnske dominans i toppen af DBU’s Mesterskabsserie. I 1936 indførtes dobbeltturneringen med både ude- og hjemmekampe, AGF var et af de blot tre jyske hold i mesterskabsserien, men man formåede dog ikke i årene op til krigen at placere sig bedre end nr. 7.<br /> <br /> Efter 1940 blev det sværere at opretholde turneringen, og man oprettede derfor kredse. AGF indgik i en kreds for Jylland og Fyn de første år, inden man yderligere måtte opdele kredsene i distrikter. I distrikterne kom AGF til at spille mod to hold fra Ålborg - ÅB og Chang - samt den evige rival Randers Freja. Det lykkedes hvert år at afholde et slutspil, men det blev altid vundet af et københavnerhold.<br /> <br /> Vigtigst, og med allerstørst betydning for AGF i krigsårene, var dog, at klubben flyttede til [[Fredensvang]]. Her blev der i 1940 opført et klubhus, og i 1941 kunne man tage banerne i brug.<br /> <br /> ===De gyldne år===<br /> Efter krigen vendte fodbolden tilbage til de normale forhold, og i de første år var AGF det eneste jyske hold, der konstant var at finde i den bedste række. I 1951/52-sæsonen var den dog gal! AGF var hårdt ramt af skader hele sæsonen, og et hold med kvalitet til mere stod i sidste ende overfor en nedrykningskamp mod Frem. Kun en sejr kunne rede AGF, da Frem lå lige over AGF med to point. Inden kampen var selvsikkerheden høj i Aarhus, og man var sikker på en sejr. AGF’s målmand [[Henry From]] var nervøs i starten af kampen, og Frem nettede to gange indenfor den første halve time. De op mod 20.000 tilskuere til kampen fik en lille smule håb tilbage, da venstre wing [[Frede Kjeldsen]] reducerede på et hovedstød. Håbet blev dog i samme sekund vendt til mismod, da målscoreren brækkede kæben i scoringsøjeblikket og faldt bevidstløs om på banen! Den gang spillede man ikke med udskiftere, så AGF måtte spille videre med ti mand og tabte nedrykningsslaget med 4-2.<br /> <br /> Selvom det så sort ud, blev nedrykningen et vendepunkt i Aarhus' fodboldhistorie. Københavnerne, der havde domineret danmarksmesterskabet, tabte endelig monopolet i 1954, da Køge vandt, og der skulle faktisk gå 12 år, inden Hvidovre tog titlen tilbage til hovedstaden. I mellemtiden skulle AGF nå at gå igennem klubbens gyldne år. AGF spillede sig i sikker stil tilbage i den bedste række i 1952/53-sæsonen med ti point ned til nærmeste konkurrent. Sæsonen 1953/54 blev brugt til at komme op på niveau med de bedste hold, men i 1954/55 kom der rigtig gang i den. Man havde det hidtil bedste hold i klubbens historie. Det var et modent hold med bl.a. Henry From på mål, en målmand ud af den klassiske Jasjin-skole, hvor opgaven er, med alle midler, at holde hele feltet frit. Træneren hed [[Geza Toldi]] (f. Geza Tunikold), der oprindeligt kom fra Budapest, men som kom til Aarhus i 1954 via trænerjobs i Finland og Odense. For første gang kom AGF til at fremstå nærmest professionelt, hvor spillerne både skulle træne kondition og styrke deres svage sider.<br /> [[Fil:AGF og Chang spillere.jpg|400px|thumb|left|AGF og Ålborg Chang spillere i omklædningsrummet på [[Dalgas Avenue]] i marts 1933]]<br /> <br /> 1954/55-sæsonen var spændende helt hen til sidste kamp. AGF skulle møde AB i Idrætsparken i København i en direkte duel om mesterskabet. De to hold havde pointlighed, men AB kunne på grund af en bedre målscore nøjes med uafgjort. 35.000 tilskuere fyldte Parken, og de 1.500 tilrejsende aarhusianere kunne se AGF komme hurtigt bagud, da AGF kludrede med bolden, hvilket AB udnyttede til at bringe sig foran. AGF havde dog fået sat et rutineret hold sammen, der var dygtigt til at modstå modgang, og mest karakteristisk ved holdet fra Fredensvang var spillernes evne til at komme igen. I løbet af et kvarter lavede [[Gunner Kjeldberg]] to mål, og i anden halvleg lukkede [[Henning Bjerregård]] kampen med sin scoring til 3-1. AGF var danmarksmestre! Desværre foregik triumfen på udebane, så alt for få kunne følge sejren, selvom man radiotransmitterede kampen direkte, speaket af Gunner Nu Hansen, til [[Stadionhallerne]] og Centralhotellet i Odder. For at runde sæsonen af lykkedes det også AGF ugen efter, igen i Parken, at vinde finalen i den netop oprettede landspokalturnering med 4-0 over Ålborg Chang.<br /> <br /> De efterfølgende to år, samt i 1960, lykkedes det også mandskabet fra Fredensvang at vinde mesterskabet – de to efterfølgende endda på hjemmebane, så hjemmepublikummet også kunne deltage i fejringen. 23.400 tilskuere mødte op den 10. juni 1956, da mesterskabet igen blev vundet med en sejr på 4-1, igen over AB. Med den store succes var det heller ikke så mærkeligt, at AGF i slutningen af 1950’erne stillede med det halve landshold.<br /> <br /> ===AGF i Europa===<br /> Med mesterskaberne kom også indgangen til internationale turneringer. Første år, AGF vandt mesterskabet, faldt nemlig sammen med, at Europa Cuppen blev indført. De første to år trak AGF de professionelle hold Reims og Nice, hvilket var for stor en overmagt for amatørerne fra Fredensvang. Første gang mod Reims tabte man 2-0 i Parken og spillede siden 2-2 i returopgøret, selvom træner Toldi havde forsøgt at dæmme op for det sydlandske pasningsspil med sene afslutninger. <br /> <br /> Næste år hed modstanderen så Nice, og det lykkedes AGF at spille 1-1 på hjemmebanen, der igen hed Parken. Derfor var der masser af optimisme inden returopgøret. Det blev dog hurtigt skudt i sænk, da Nice scorede efter 34 sekunder og vandt 5-1.<br /> <br /> Spillerne fik dog erfaring med fra kampene, og da man for tredje år i træk deltog, smilede heldet dog til AGF. De skulle i første runde møde Glenavon fra Lurgan, 30 km fra Belfast. Det nordirske hold var halvprofessionelt, så her øjnede man en chance, plus at man nu endelig fik en kamp på hjemmebane i Aarhus. Første hjemmekamp endte 0-0. Alligevel var de 14.000 tilskuere tilfredse - det var underholdende, når man spillede mod irerne. I returopgøret vandt AGF 3-0, og dermed var man videre til næste runde. Her ventede Sevilla. Spanierne vandt den første kamp 4-0, så lige lidt hjalp det, at AGF fik revanche og vandt 2-0 foran 18.000 tilskuere i Aarhus.<br /> <br /> I 1960 kom man endnu engang med i turneringen, og det er vist også den mest succesfulde. I første runde skulle man møde det halve polske landshold i form af militærholdet Legia fra Warszawa. Det var samme år, som Henry From lavede det famøse tyggegummitrick ved semifinalen til OL i Rom mod Ungarn, og som sikrede vejen til dansk OL-sølv. Henry From var dog skadet til første kamp. Toldi stillede op i en 6-1-3-opstilling, og det skulle vise sig at være en succes. Første kamp blev vundet 3-0, så selvom returopgøret blev tabt 1-0, var AGF videre. I anden runde trak man Frederiksstad fra Norge, der uden problemer blev besejret i to kampe, 3-0 og 1-0. I kvartfinalen skulle man ”bare” besejre Benfica, inden de derefter, ved at vinde over Malmø eller Rapid Wien, stod i finalen. Benfica var dog på vej mod den absolutte top i europæisk fodbold. De vandt turneringen i 1961 og 1962 og var finalister i 1963, 1965 og 1968. Samtidig var AGF’s spillere ved at være godt oppe i alderen. Selvom Toldi igen forsøgte sig med 6-1-3 opstillingen, blev det til et acceptabelt 3-1-nederlag i Lissabon, selvom portugiserne ikke var tilfredse med aarhusianernes destruktive fodboldstil. Der var en lille optimisme i Aarhus op til kampen, der sammen med håbet om kvalitet i spillet tiltrak returkampen 22.500 tilskuere. Benfica var dog overbevisende. De var både hurtigere og bedre taktisk end AGF og vandt sikkert 4-1.<br /> <br /> [[Fil:AGF spillere før afrejsen til Skotland.jpg|400px|thumb|left|AGF-spillere før afrejsen til Skotland i 1965]]<br /> <br /> Det betød i første omgang et farvel til AGF i Mesterholdenes Europa Cup. I løbet af 60’erne, både i 1961/62- og 1965/66-sæsonerne deltog de i Pokalvindernes Europa Cup. Første gang røg man ud til Werder Bremen med et 2-3-nederlag ude, og et 2-0-nederlag hjemme i første runde. Anden gang gik man videre fra første runde ved at vinde 2-1, både ude og hjemme, over portugisiske Vitória Setubal. I anden runde blev Celtic fra Glasgow endestationen, da AGF ikke formåede at score mod skotterne, der vandt 1-0 i Aarhus og 2-0 hjemme på den famøse Celtic Park i det østlige Glasgow.<br /> <br /> Herfra skulle der gå næsten 15 år, inden AGF igen blev en del af det fine selskab. I 1979 kom Bayern München på besøg i anden runde af UEFA Europa League. Bayern München vandt 2-1 i Aarhus, hvor 22.000 tilskuere så et defensivt AGF-hold indkassere to scoringer af Karlheinz Rummenigge på hovedstød. Samlet tabte man 2-5, hvorved det var slut med europæisk fodbold den sæson.<br /> <br /> Midtfirserne bød på hurtige exits fra Europa League i 1983/84, igen mod Celtic, 1984/85 og i 1985/86. I 1986 var AGF blevet danske mestre, hvilket betød adgang til Mesterholdenes Europa Cup i 1987. I første runde besejredes en overkommelig modstander fra Luxembourg, Jeunesse Esch, samlet 4-2. Det betød avancement til anden runde, hvor den onde ånd fra 1960/61, portugisiske Benfica, ventede. Med 0-0 hjemme og 0-1 på udebane røg man ud af turneringen med æren i behold, selvom man i Aarhus sikkert gerne ville have haft revanche.<br /> <br /> I 1988/89-sæsonen oplevede man igen lidt succes. Her hed modstanderen i første runde af Pokalvindernes Europa Cup endnu engang Glenavon, der blev slået 3-1 hjemme og 4-1 ude, inden man i anden runde ordnede walisiske Cardiff 4-0 i Aarhus og 2-1 i Wales. I kvartfinalen mødte man mægtige Barcelona, hvilket resulterede i nederlag hjemme på 0-1 og 0-0 i Spanien. Barcelona endte med at vinde turneringen.<br /> <br /> Oplevelsen af de store professionelle hold, der kom til byen, havde dog ændret sig - fra 1960'ernes Benfica, der spillede for at underholde, og frem til 1980’ernes professionalisering af sporten og det økonomiske opsving, man oplevede. Det gjorde, at stjernerne nu blot kom og gjorde deres arbejde, da programmet var blevet hårdt, og der stod store summer på spil. Hvor man før var til en idrætsbegivenhed, blev fodbolden en del af underholdningsindustrien med betalte aktører – hvis pligt er at vinde.<br /> <br /> ===Fodbolden bliver professionaliseret===<br /> De professionelle klubber var begyndt at sprede sig i udlandet, og også i Aarhus mærkede man, der kom flere penge. I den tidligere nævnte kamp mod Bayern München tjente AGF’s spillere 6.000 kr. hver. Inden klubberne blev professionelle, skulle AGF dog igennem en sløj periode fra slutningen af 1960’erne og frem. Det gik så galt, at man i 1969 rykkede ned i den næstbedste række, hvor man befandt sig i tre sæsoner, inden man igen, i 1972, var tilbage i 1. division. Her blev det dog kun til endnu to sæsoner, inden man igen i 1973-sæsonen trak det korteste strå. Også i 1974, 1975 og 1976 måtte man i Aarhus nøjes med 2. divisionsfodbold. <br /> <br /> At man i 1977 igen rykkede op i den bedste række, var dog noget af et lykketræf. Det år indførte man nemlig betalingsfodbolden i Danmark. I starten blev penge spredt over divisionerne, men hurtigt skete der en koncentration af penge - især efter indførelsen af Superligaen i 1991. I starten var professionalismen ikke en let leg i Aarhus. Især AGF’s konkurrent fra [[Skovbakken]] havde det svært. Her havde man ikke råd til en seriøs økonomisk drift. Alligevel blev det til to sæsoner i 1. division, i 1978 og 1979, hvor man også spillede fire lokalopgør mod AGF, som vandt de tre af kampene og spillede den sidste uafgjort.<br /> <br /> I firserne oplevede man i AGF igen en lille fremgang. Fra 1982 og til 1988 blev det til tre bronze- og to sølvmedaljer, mens man i 1986 vandt mesterskabet. Og to år i træk, 1987 og 1988, vandt man pokalturneringen. I 1990’erne blev der lidt længere mellem snapsene, men i 1991 blev det til en 3. plads i den nyligt indførte Superliga - og året efter endnu en pokaltriumf. I 1995/96-sæsonen fik man sølv i Superligaen og vandt pokalfinalen, og året efter kom endnu en bronzemedalje i hus. <br /> <br /> Herefter gik det hurtigt ned ad bakke, med en 12. plads i 2005/06-sæsonen skulle man året efter igen ned og snuse til 1. division. Med en 2. plads sikrede man sig dog oprykning efter kun én sæson. I 2009/10-sæsonen var den dog gal igen, og AGF måtte se en skuffende 11. plads føre til endnu en nedrykning. Endnu engang blev det til en hurtig genkomst til Superligaen, inden det i 2013/14-sæsonen blev til endnu en smertefuld nedrykning til 1. division.<br /> <br /> ===Spillerprofiler===<br /> * [[Hans Christian Wedelsted Nielsen (1928-1990)]]<br /> * [[Henry Petersen From (1926-1990)]]<br /> * [[Aage Rou Jensen (1924-2009)]]<br /> <br /> ===AGF´s Danske mesterskaber===<br /> * [[19. oktober 1986: 1-0 ude mod Herfølge i runde 22 ud af 26]]<br /> * [[13. november 1960 med 1-0 i en hjemmekamp mod OB foran 9800 tilskuere i næstsidste runde]]<br /> * [[17. november 1957: 2-1 over Frem hjemme med 20400 tilskuere i sidste runde]]<br /> * [[10. juni 1956: 4-1 på hjemmebane over AB i sidste runde]]<br /> * [[5. juni 1955: 3-1 ude over AB i sidste runde]]<br /> <br /> <br /> ==Kilder==<br /> * &quot;Idrætten i Århus 1920-95&quot;. Redigeret og tilrettelagt af Ib Gejl. Århus Byhistoriske Udvalg.<br /> * Statistik over diverse fodboldturneringer.<br /> <br /> [[Kategori: Forlystelser, spil &amp; idræt]]<br /> [[Kategori: Foreninger]]<br /> [[Kategori: Det 19. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 20. århundrede]]<br /> [[Kategori: Det 21. århundrede]]</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sp%C3%B8rring_Egnsarkiv&diff=97172 2025-01-30T08:42:39Z

<p>Christianbrink: </p> <hr /> <div>'''Spørring Egnsarkiv''' blev oprettet af Spørring Borgerforening omkring 1970.<br /> <br /> Tanken var at samle både billeder og genstande til en slags lokalt museum. Derfor har vi stadig en del genstande som f.eks. gammelt værktøj og andre genstande.<br /> <br /> Arkivet har frivillige, der mødes hver onsdag og arbejder med registrering mv. Derudover er der andre frivillige, som hjælper med at skrive artikler, arrangere byvandringer eller med at lave udstillinger. Arkivet laver hvert år en udstilling i forbindelse med byfesten, og har flere gange lavet arrangementer sammen med menighedsrådet.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver/sporring-egnsarkiv<br /> * https://xn--sprring-by-1cb.dk/foreninger/spoerring-egnsarkiv/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Sp%C3%B8rring_Egnsarkiv&diff=97171 2025-01-30T08:42:04Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Spørring Egnsarkiv&#039;&#039;&#039; blev oprettet af Spørring Borgerforening omkring 1970. Tanken var at samle både billeder og genstande til en slags lokalt museum. Derfor har vi stadig en del genstande som f.eks. gammelt værktøj og andre genstande. Arkivet har frivillige, der mødes hver onsdag og arbejder med registrering mv. Derudover er der andre frivillige, som hjælper med at skrive artikler, arrangere byvandringer eller med at lave udstillinger. Arkivet laver hvert...&quot;</p> <hr /> <div>'''Spørring Egnsarkiv''' blev oprettet af Spørring Borgerforening omkring 1970.<br /> <br /> Tanken var at samle både billeder og genstande til en slags lokalt museum. Derfor har vi stadig en del genstande som f.eks. gammelt værktøj og andre genstande.<br /> <br /> Arkivet har frivillige, der mødes hver onsdag og arbejder med registrering mv. Derudover er der andre frivillige, som hjælper med at skrive artikler, arrangere byvandringer eller med at lave udstillinger. Arkivet laver hvert år en udstilling i forbindelse med byfesten, og har flere gange lavet arrangementer sammen med menighedsrådet.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/solbjerg-bibliotek/lokalarkiver/solbjerg-og-omegns-lokalhistoriske-arkiv<br /> * http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/</div>

Christianbrink https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Solbjerg_og_Omegns_Lokalhistoriske_Arkiv&diff=97128 2025-01-28T10:21:17Z

<p>Christianbrink: Oprettede siden med &quot;&#039;&#039;&#039;Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv&#039;&#039;&#039; dækker sognene Astrup, Tulstrup, Hvilsted og Tiset sogne. Arkivet blev startet i 1965 og har i dag plads på biblioteket, hvor frivillige medarbejdere står klar til at hjælpe med oplysninger om egnens historie. Der er udgivet 5 Solbjerg bøger, hvor første bind udkom i 1979 og sidste bind i 2021 i forbindelse med byens 150-års jubilæum. Bøgerne dækker meget af lokal historien i de fire sogne fra 1870 til 2019....&quot;</p> <hr /> <div>'''Solbjerg og Omegns Lokalhistoriske Arkiv''' dækker sognene Astrup, Tulstrup, Hvilsted og Tiset sogne. <br /> <br /> Arkivet blev startet i 1965 og har i dag plads på biblioteket, hvor frivillige medarbejdere står klar til at hjælpe med oplysninger om egnens historie. <br /> <br /> Der er udgivet 5 Solbjerg bøger, hvor første bind udkom i 1979 og sidste bind i 2021 i forbindelse med byens 150-års jubilæum. Bøgerne dækker meget af lokal historien i de fire sogne fra 1870 til 2019. Foruden disse bøger er der også udgivet 13 små hæfter, som f.eks. omhandler Ask Højskoles sidste 10 år, Ungdomsskolens 50 år og historien om Karnov familien.<br /> <br /> === Lokalarkivernes historie ===<br /> I forbindelse med kommunalreformen i 1970 var der stort fokus på lokalhistorien i de mindre kommuner (omegnskommuner), som blev lagt sammen med Aarhus Kommune. <br /> Under bibliotekerne i Aarhus Kommune nedsatte man et udvalg, som i 1973 udfærdigede forslag til ”Retningslinjer for lokalhistoriske samlinger”.<br /> De lokalhistoriske samlinger blev i denne tekst tilknyttet bibliotekerne. Administrativt blev samlingerne beskrevet som en del af biblioteksvæsenet.<br /> <br /> Læs den fulde historie om [[Lokalarkiver i Aarhus|lokalarkiverne i Aarhus]].<br /> <br /> == Litteratur og kilder ==<br /> * https://www.aakb.dk/lokalarkiver<br /> * https://www.aakb.dk/solbjerg-bibliotek/lokalarkiver/solbjerg-og-omegns-lokalhistoriske-arkiv<br /> * http://www.egnsarkivetsolbjerg.dk/</div>

Christianbrink