AarhusWiki - Brugerbidrag [da]

Schouw & Co

2014-02-07T10:42:35Z

Christian D. Rasmussen:

I mere end 100 år var Schouw & Co. en fokuseret emballagevirksomhed. Historien begynder i en baggård i København og kulminerer med storproduktion af Pure-Pak kartoner i Lystrup ved Aarhus.

===1878 Victor Schouw===

Grundlæggeren af Aktieselskabet Schouw & Co., [[Victor Schouw]], tilbragte sine lærlingeår på Drewsens Papirfabrik "Strandmøllen" ved Skodsborg, og efter en årrække med ansættelse i forskellige handelsselskaber startede han den 10. januar 1878 egen virksomhed i et par lejede smårum i baggården til ejendommen Nordvestvej 14 på Nørrebro i København.

Starten var yderst beskeden, og af fremmed arbejdskraft var der kun nogle få unge piger, der sad og klistrede papirposer i hånden. Maskinel posefabrikation var på daværende tidspunkt endnu ikke kendt herhjemme.

Virksomheden voksede støt og kom efterhånden til at omfatte flere papir- og emballageaktiviteter. Victor Schouw havde ingen livsarvinger, og han fik derfor virksomheden omdannet til et aktieselskab i 1911.

===1930 Jyllands Papir-Værk===
[[Fil:B775100-CD0309-092391.jpg|450px|thumb|right|Arbejderne foran Jyllands Papir-værk fem år før Schouw overtager virksomheden. Bygningen ligger i Willemoesgade og bliver idag brugt af universitetet.
Ukendt fotograf, 1925.]]

I 1930 overtog Schouw & Co. [[Jyllands Papir-Værk A/S]] i [[Aarhus]]. I årene herefter var fabrikation af papirposer stadig virksomhedens vigtigste aktivitet, men senere kom vokspapir til rugbrød og andre typer emballage af karton og papir til at udgøre en voksende del af produktionen.

Jyllands Papir-Værk var blandt de allerførste herhjemme, der optog den maskinelle fremstilling af karton og papemballager i farvestrålende offsettryk, og med årene blev alle aktiviteterne koncentreret i Aarhus.

===1956 Pure-Pak===

I 1956 opnår Jyllands Papir-Værk, som den første virksomhed i Europa, licens til at producere de amerikanske Pure-Pak kartoner. Kartonerne til mælk, som på dette tidspunkt er ukendte på det danske marked, afsættes via Tyrstrup Mejeri til de amerikanske tropper i Tyskland. Fremstillingen af kartoner sker på traditionelle tryk- og stansemaskiner.

I 1967 indføres Pure-Pak kartoner som mælkeemballage i Danmark, og Jyllands Papir-Værk opfører en ny fabrik i Lystrup uden for Aarhus, med specialmaskiner til produktion af Pure-Pak kartoner. I 1973 flyttes også administrationen og den resterende del af produktionen fra Aarhus til Lystrup.

===Det moderne SCHOUW===

I 1986 ændrer Jyllands Papir-Værk navn til SCHOUW Packing A/S. Produktionen baseres nu udelukkende på Pure-Pak kartoner, og den resterende emballageproduktion frasælges.

I 1988 sælges 50% af aktierne i SCHOUW Packing til det norske Elopak a.s., som i mellemtiden har erhvervet rettighederne til Pure-Pak konceptet på verdensplan. Pengene fra dette salg banede vejen for Schouw & Co.’s afgørende strategiskifte: Fra fokus på et enkelt forretningsområde til udviklingen af et omfattende industrikonglomerat.

Partnerskabet med Elopak blev starten på en succesfuld periode, hvor aktiviteterne blev udvidet til også at omfatte Polen og Sverige.

===1988-2000: Konglomeratet opbygges===

I 1988 overtager Schouw & Co. hele aktiekapitalen i A/S P. Grene fra Grene-familien som led i et generationsskifte. Grene består på daværende tidspunkt væsentligst af moderselskabet A/S P. Grene samt de to driftsselskaber Chr. C. Grene A/S (reservedele og tilbehør til landbruget i Danmark) og Hydra-Grene A/S (hydraulik til landbrug og industri i Danmark).

I 1989 erhverver Schouw & Co. de første aktier i Schulstad Gruppen A/S, og i de følgende år udvides ejerandelen gradvist. I 1999 skifter Schulstad Gruppen navn til Schulstad A/S, og ved udgangen af 2001 var ejerandelen 37,3%.

I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. yderligere 24,4% af aktierne i Schulstad og opnåede derved en samlet ejerandel på 61,7%.

Ved indgangen til 2003 blev alle aktiviteterne i Schulstad afhændet til svenske Cerealia.

I 1994 erhverver Schouw & Co. 25% af aktierne i Micon A/S. Erhvervelsen sker i forlængelse af, at Micons grundlægger trækker sig tilbage, og i de følgende år øges ejerandelen.

I 1997 fusioneres Micon A/S med det børsnoterede Nordtank Energy Group A/S til virksomheden NEG Micon A/S, hvor Schouw & Co. stadig er den største aktionær.

I 2004 sammenlægges NEG Micon A/S med Vestas Wind Systems A/S. Schouw & Co. har herefter en aktiepost i Vestas Windsystems A/S.

I maj 1999 erhverver Schouw & Co. aktiemajoriteten i den børsnoterede virksomhed Martin Gruppen A/S fra selskabets store aktionærer. I den efterfølgende periode øges ejerandelen yderligere, og ved udgangen af 2000 udgjorde ejerandelen 69,2%.

I marts 2001 afgav Schouw & Co. købstilbud til alle aktionærerne i Martin Gruppen med henblik på at opnå fuldt ejerskab, hvilket blev opnået i juli 2001, og virksomheden blev herefter afnoteret fra Københavns Fondsbørs.

===2001-2005: Et større og stærkere Schouw & Co.===
Efter at Jens Bjerg Sørensen tiltrådte som adm. direktør i Schouw & Co. i 2000, blev strategien ’et større og stærkere Schouw & Co.’ lanceret. Målet var at øge antallet af virksomheder i porteføljen og sikre, at Schouw & Co. havde en størrelse, der kunne få den nødvendige opmærksomhed på Fondsbørsen.

I juni 2000 deltog Schouw & Co. i etableringen af Udviklingsparken i Aarhus. I februar 2001 blev engagementet i det østjyske iværksættermiljø for alvor styrket med etableringen af udviklings- og ventureselskabet Incuba A/S, som i 2013 har skiftet navn til Incuba Invest A/S, hvor Schouw & Co. aktuelt ejer 49%.

Incuba Invest har deltaget i etableringen af ventureaktiviteter, ligesom selskabet har et medejerskab af innovationsmiljøet og forskerparkerne i Aarhus.

I februar 2001 indgik Schouw & Co. aftale om nytegning af aktier i Dansk Biogas A/S. Da tegningen i årets løb blev fuldt gennemført, opnåede Schouw & Co. en ejerandel på 50%. I 2004 købte Schouw & Co. de resterende aktier i Dansk Biogas A/S, hvorefter alle aktiviteter blev overdraget til Xergi A/S.

I marts 2001 erhvervede Schouw & Co. 50% af aktierne i det svenske Elopak AB. Erhvervelsen skete som en naturlig konsekvens af det stigende behov for koordinering af emballageaktiviteterne på tværs af landegrænserne. I konsekvens af overtagelsen skiftede Schouw Packing A/S den 1. oktober 2002 navn til Elopak Denmark A/S.

I marts 2002 erhvervede Schouw & Co. hele aktiekapitalen i Fibertex A/S med den hensigt at støtte fortsættelsen af virksomhedens vækststrategi.

På daværende tidspunkt bestod aktiviteterne i Fibertex væsentligst af nonwovens til teknisk og industriel anvendelse. De to første produktionslinjer til hygiejneanvendelser var etableret i Danmark, og Fibertex havde markante planer for ekspansion i Sydøstasien.

I 2004 indgik Schouw & Co. i et fællesejet selskab med Hedeselskabet, hvor begge parter indskød driftsaktiviteter og ny kapital, således at hver part ejer 50% af aktierne i selskabet, som fik navnet Xergi. Selskabets aktivitet er etablering af biogasanlæg m.v.

I 2005 købte Schouw & Co. 68,82% af det børsnoterede selskab BioMar Holding A/S af Norsk Hydro.

Købet af BioMar var den største enkeltinvestering i Schouw & Co.’s historie, og investeringen løftede koncernens omsætning og indtjening betydeligt.

===2006 til i dag: Større og stærkere virksomheder===
Efter købet af BioMar i 2005 havde porteføljen en tilfredsstillende størrelse. Strategien ændredes fra at skabe en større portefølje til at skabe større og stærkere virksomheder i porteføljen. Dette skifte medførte også en fokusering i Schouw & Co., hvor hensigtsmæssige salg af virksomheder blev en realitet.

Schouw & Co. skaber i perioden værdi og vækst gennem aktivt ejerskab.

I efteråret 2006 blev de 50%-ejede emballagevirksomheder Elopak Denmark A/S og Elopak AB solgt til den norske medejer Elopak AS, og dermed skete der et brud med 129 års historie med emballageproduktion i Schouw & Co.

Salget var en naturlig konsekvens af den stigende internationalisering, hvor et samlet ejerskab styrkede virksomhedens udviklingsmuligheder.

I november 2007 overtog BioMar Provimis fiskefoderaktiviteter i Chile, Danmark og Spanien for 647 mio. kr. på gældfri basis. Med overtagelsen opnåede BioMar et væsentligt styrket sortiment med produkter, der supplerer hinanden på tværs af fiskearter, livscyklus og foderstrategier.

Købet cementerede BioMars position som verdens tredjestørste producent af kvalitetsfoder til industrialiseret fiskeopdræt.

I april 2008 opnåede Schouw & Co. fuldt ejerskab af BioMar ved at fusionere BioMar Holding A/S med moderselskabet Schouw & Co.

I forbindelse med fusionen udstedets fondsaktier i forholdet 1:1 til aktionærerne i Schouw & Co., og herefter blev én aktie i BioMar Holding byttet med én aktie i Schouw & Co.

Med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2009 blev Hydra-Grene A/S spaltet ud fra A/S P. Grene.

Formålet var at sikre den fortsatte udvikling af både Grene og Hydra-Grene og udbygge de respektive positioner som henholdsvis en førende leverandør af reservedele og tilbehør til landbruget og en førende leverandør af hydraulik og relaterede serviceydelser til landbrug og industri.

I september 2010 indgik BioMar aftale om at afhænde sin 51% ejerandel i den norske opdrætsvirksomhed Sjøtroll Havbruk.

BioMar blev medejer af Sjøtroll i 2004 som en del af en refinansieringsløsning og opnåede en forrentning af investeringen på ca. 17% p.a.

Fibertex Personal Care og Fibertex Nonwovens er på mange måder to helt forskellige virksomheder, og rent fysisk havde de i mange år været helt adskilt. Det var derfor helt natuligt at sikre fokus på en optimal udvikling af begge virksomheder ved at spalte det oprindelige Fibertex.

Personal Care aktiviteterne blev med virkning fra årsskiftet 2010/2011 udskilt i et separat selskab direkte under Schouw & Co., mens de industrielle aktiviteter fortsatte i det hidtidige selskab under navnet Fibertex Nonwovens.

I marts 2011 købte Fibertex Nonwovens 85% af aktierne i den franske producent af nonwovens Tharreau Industries.

Købet styrkede Fibertex Nonwovens platform inden for specielt automobilområdet, og gav en optimal geografisk tilstedeværelse for virksomheden, der efter købet har europæisk produktion i Tjekkiet, Danmark og Frankrig. Omsætningen i Fibertex Nonwovens blev næsten fordoblet ved købet.

I 2012 blev de resterende 15% aktier erhvervet, og den franske virksomhed er i dag et 100% ejet datterselskab under Fibertex Nonwovens.

Verdens førende producent af intelligent lys, Martin Professional, blev i slutningen af 2012 solgt til amerikanske Harman.

Martin blev ualmindelig hårdt ramt af den finansielle krise, men en markant tilpasning af forretningsmodellen og betydelige investeringer i innovation og produktudvikling betød, at Martin på salgstidspunktet havde en meget stærk platform til videre udvikling. Den vellykkede transformation var sammen med de synergier, der kan opnås ved at gå til markedet med et samlet tilbud om lyd, lys og video, medvirkende til, at Harman var villige til at sætte en meget markant værdi på Martin.

Salget af Martin var hensigtsmæssigt og understregede strategien om at afhænde virksomheder, hvis Schouw & Co. ikke længere er den ’bedste ejer’.

I 2013 blev Grene fusioneret med hollandske Kramp, og dermed blev Europas absolut største leverandør og distributør til landbruget skabt. Schouw & Co. fortsatte den mangeårige involvering i sektoren og fik efter fusionen en ejerandel på 20% i det nye selskab.

Ultimo 2013 afhændede Schouw & Co. den resterende beholdning af aktier i Vestas til et samlet nettoprovenu på 612 mio. kr.

Schouw & Co. har været investor i vindmølleindustrien siden 1994, hvor selskabet blev aktionær i det daværende Micon. I 1997 var Schouw & Co. en af initiativtagerne til fusionen mellem Micon og det dengang børsnoterede Nordtank Energy Group, som skabte NEG Micon, og i årene herefter reducerede Schouw & Co. gradvist ejerandelen til 25%. I 2004 blev NEG Micon en del af Vestas, og ved den sammenlægning fik Schouw & Co. en ejerandel på 5% i den samlede virksomhed, som til gengæld blev verdens førende vindmølleproducent.

Den samlede investering i vindmølleindustrien har udgjort 815 mio. kr., og den har givet et afkast på i alt 1.785 mio. kr. svarende til en årlig forrentning (IRR) på 27%.

I dag er Schouw & Co. under forandring, og et afgørende strategiskifte er under udvikling.

=== Direktører og formænd===
'''Administrerende Direktører:'''

1878 – 1911 Fabrikant Victor Schouw

1911 – 1927 Direktør Hans Hornsyld

1927 – 1961 Direktør Svend Hornsyld

1961 – 1971 Direktør Johs. Bitsch-Larsen

1971 – 1985 Direktør Erik Jørgen Jensen og Direktør A. Osterland

1985 - 2000 Direktør Erling Lindahl

2000 - Direktør Jens Bjerg Sørensen

'''Bestyrelsesformænd:'''

1911 – 1916 Fabrikant Victor Schouw

1916 – 1943 Ingeniør Eigil Neergaard

1943 – 1952 Overretssagfører Alb. Helweg-Larsen

1952 – 1961 Direktør Svend Hornsyld

1961 – 1977 Advokat J. Helweg-Larsen

1977 – 1982 Direktør Børge Ries

1982 – 1990 Konsul T. Bjerglund Andersen

1990 - Advokat Jørn Ankær Thomsen

==Litteratur og eksterne henvisninger:==
Teksten er skrevet af Scouw & Co og er lånt fra [http://www.schouw.dk/Historien.632.aspx Schouw & Co's hjemmeside].

Schouw & Co

2014-02-07T10:23:29Z

Christian D. Rasmussen: Oprettede siden med 'I mere end 100 år var Schouw & Co. en fokuseret emballagevirksomhed. Historien begynder i en baggård i København og kulminerer med storproduktion af Pure-Pak kartoner i L...'

Louisenlund

2014-01-07T13:20:46Z

Christian D. Rasmussen: /* Litteratur */

'''Louisenlund''' er en skovridergård i [[Marselisborgskovene]] fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i [[Marselisborg]]. I dag ligger den omgivet af [[Forstbotanisk Have]].

===Striden om skoven - inden Louisenlund ===
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

===Louisenlund bliver til===
I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra [[Constantinsborg]] (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.

Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.

===Navnet===
Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag.

Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til.

===Ejerforhold===
Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer (B. Jensen, Marselisborgskovene). I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede sig efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset , og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme (Aarhus Byraadsforhandlinger, 1896). De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.

===Skovridergårdens fremtid til debat===
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]].

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og [[Dyrehaven]].

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld Ladefoged var dr. agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital tinglysnings hjemmeside]
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 1896, s. 109, s. 117, s. 183, s. 228, s. 266, s. 312. Jr. nr.: 382/95

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Louisenlund

2014-01-07T11:05:28Z

Christian D. Rasmussen: /* Ejerforhold */

'''Louisenlund''' er en skovridergård i [[Marselisborgskovene]] fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i [[Marselisborg]]. I dag ligger den omgivet af [[Forstbotanisk Have]].

===Striden om skoven - inden Louisenlund ===
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

===Louisenlund bliver til===
I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra [[Constantinsborg]] (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.

Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.

===Navnet===
Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag.

Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til.

===Ejerforhold===
Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer (B. Jensen, Marselisborgskovene). I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset , og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme (Aarhus Byraadsforhandlinger, 1896). De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.

===Skovridergårdens fremtid til debat===
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]].

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og [[Dyrehaven]].

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld Ladefoged var dr. agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital tinglysnings hjemmeside]
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 1895, 1896.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Louisenlund

2014-01-07T11:04:18Z

Christian D. Rasmussen: /* Ejerforhold */

'''Louisenlund''' er en skovridergård i [[Marselisborgskovene]] fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i [[Marselisborg]]. I dag ligger den omgivet af [[Forstbotanisk Have]].

===Striden om skoven - inden Louisenlund ===
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

===Louisenlund bliver til===
I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra [[Constantinsborg]] (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.

Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.

===Navnet===
Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag.

Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til.

===Ejerforhold===
Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer. I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset , og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme(Aarhus Byraadsforhandlinger, 1896). De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.

===Skovridergårdens fremtid til debat===
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]].

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og [[Dyrehaven]].

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld Ladefoged var dr. agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital tinglysnings hjemmeside]
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 1895, 1896.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Louisenlund

2014-01-07T11:01:48Z

Christian D. Rasmussen: /* Litteratur */

'''Louisenlund''' er en skovridergård i [[Marselisborgskovene]] fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i [[Marselisborg]]. I dag ligger den omgivet af [[Forstbotanisk Have]].

===Striden om skoven - inden Louisenlund ===
I [[Kirkeskoven]], som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at [[baron Rodsteen]] af [[Marselisborg Gods]] solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, [[Niels Hansen Heide]], fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

===Louisenlund bliver til===
I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra [[Constantinsborg]] (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.

Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.

===Navnet===
Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]], og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag.

Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840. Denne har hun sandsynligvis lagt navn til.

===Ejerforhold===
Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 [[Caspar Ingerslev]]. Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, [[Hans Peter Ingerslev]], der blev Marselisborgs sidste private ejer. I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset, og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme. De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.

===Skovridergårdens fremtid til debat===
Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på [[Moesgård]].

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og [[Dyrehaven]].

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld Ladefoged var dr. agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital tinglysnings hjemmeside]
* Aarhus Byrådsforhandlinger, 1895, 1896.

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Louisenhøj

2014-01-07T08:39:28Z

Christian D. Rasmussen: /* Stefanshjemmet */

'''Louisenhøj''', nedlagt skovridergård og ejendom i Marselisborgskovene. Ejendommen blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferensrådinde [[Louise Charlotte Güldencrone]]. Den blev med tiden hjem for flere historiske personer og til sidst en del af [[Stefanshjemmet]].

===Louisenhøj skabes===

Huset var hjem for geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone i 7 år, fra 1840 til 1847. Stedet var en gammel skovridergård i 15 fag, hvor der hørte en del marker til. For at huset skulle være standsmæssigt passende for den adelige frue, blev der foretaget radikale ombygninger af ejendommen. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen 4 i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, 20 gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet købte proprietær Waldemar Møller ejendommen d. 1. november. Han boede på gården i 13 år, før han i 1860 flyttede ud. Han beholdt dog fortsat ejendommen, men lejede den ud til generalmajor [[Frederik Gotthold Müller]]. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a. havde været med i [[Rytterfægtningen]] 31. maj 1849 under [[general Rye]]. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat [[Generalindens Bænk]], som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

I 1873 flyttede Müller ud, og proprietær E.H.B. Petersen lejede sig ind. Han boede her dog kun i to år.

[[Fil:Louisenhøj 1907 Ukendt fotograf DB b775100 CD0019 010918.jpg|300px|thumb|right|Louisenhøj, fotograferet cirka 1907. Fotograf: Ukendt.]]

Kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen]] og sønnen, propreitær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han var medlem af [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd.

===Kommunal ejendom===
Ejendommen blev lagt om i 1881, sandsynligvis i forbindelse med, at ejendommen overgik fra Waldemar Møller til [[Aarhus Kommune|kommunens]] ejerskab. Herefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opførtes et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flyttede ind. Han forpagtede herefter landbrugsjorden, imens boligen blev udlejet til kunstner og fotograf, [[Andreas Fritz]]. Han holdt meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver.

Aarhus Kommune overtog Marselisborgskoven i 1899, og i den forbindelse forbeholdt kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind, og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstykket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have.

Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke accepteret. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlagdes landbruget.

Den nye lejer var fabrikant [[Hilmar Vestesen]]. Han var fra 1885 medindehaver af Frichs. Han rev noget ned og byggede desuden stuehuset om, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod havet.

Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter kommunen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J.J. Jespersen, der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand [[Thomas Hermansen]]. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr.

===Stefanshjemmet===

Hermansen fik ejendommen solgt til direktøren for [[Aarhus Oliefabrik]], [[Janus Ørum Petersen]]. Ørum Petersens ejendom blev sat på auktion i 1923. Ved denne lejlighed var menighedsplejerne og Diakonhøjskolen højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet Stefanshjemmet. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923.

Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Loisenhøj - en ny kvindeafdeling. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. I 1967 begyndte Stefanshjemmets bestyrelse at tale om at rive den gamle bygning ned for at opføre noget nyt. Bestyrelsen mødte dog modstand fra Udvalget for bevaring af gamle bygninger i Aarhus, som gik ind i sagen. Det blev en lang debat, som fik sin afslutning d. 8. juni 1972. Byrådet vedtog at tilslutte sig Stefanshjemmets ønske om at rive bygningen ned. Louisenhøj var væk få måneder senere.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* [https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml Digital Tinglysnings hjemmeside]

[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Louisenlund

2013-12-16T10:17:10Z

Christian D. Rasmussen: Oprettede siden med ''''Louisenlund''' er en skovridergård i Marselisborgskovene fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder ...'

'''Louisenlund''' er en skovridergård i [[Marselisborgskovene]] fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i [[Marselisborg]]. I dag ligger den omgivet af [[Forstbotanisk Have]].

===Striden om skoven - inden Louisenlund ===
I [[Kirkeskoven]], som kom til at hør til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes at Baron Rodsteen af Marselisborg solgte [[Viby Kirke]] og de tilhørende jorde til [[Christian Charisius]]. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dets jorde. [[Albrit Aalum]], der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af Baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Så Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen i, der gav Charisius ret.
Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lader Vibys præst, Niels Hansen Heide fæste skoven. Niels Hansen har dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ de huggede i Kirkeskoven. Derfor vil præsten heller ikke betale det nu. Striden verser et stykke tid, før birketinget giver præsten medhold. Striden fortsætter mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

===Louisenlund bliver til===
I sidste halvdel af 1700-tallet dør præsten og Anders Christensen, også kaldet [[Anders Loft]], flytter ind på grunden. Hvornår dette præcist sker og om der har boet nogle på lodet imellem præsten og Loft ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra Constantinborg (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodet dog som fæstet til Anders Christensen. Loft har i forbindelse med at han flyttede til skoven opført et nyt hus, som med stor sansynlighed er starten på den bebyggelse der senere bliver kaldt Louisenlund. Loft blev skovfogede på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rdl. i løn for arbejdet. Loft døde i 1817 og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtager dog den gamle skovriders arbejde i 1923. Han forsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl.
Schou døde i 1839.

Efter hans død kom en ny skovrider til. Han hed [[Kristian Johan Pries]] og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag. Det er her, at Louisenlund fården udformning, det har i dag. Nogle mener også, at det er her at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. [[Bernhardt Jensen]] (se litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at Komtesse [[Louise Charlotte Güldencrone]] på dette tidspunkt flytter til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) mener dog at navnet dog allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til hvor denne benævnelse er henne. Begge er dog enige om. At det ikke vides med sikkerhed hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var Lensbaron [[Frederik Julius Christian Güldencrone]]s anden kone. Hun kom til Marselisborg på Louisenhøj i 1840 og som hun også sandsynligvis har lagt navn til.

Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, [[Arthur Edward Pries]], overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far, Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård.
Da Arthur Pries dør i 1919 kommer der en debat. Skal Aarhus overhovedet have en skovridder? Er der nok skov til det? Man diskuterer lønnen og ansættelsesforholdene, der er væsentlige elementer i diskussionen.
Man kommer dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende bliver besat at [[N. J. Bang]] fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og Dyrehaven.
Bang sagde op i 1946 og blev afløst af [[Kjeld Ladefoged]]. Kjeld ladefoged var Dr. Agro og desuden formand i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]] i 1964.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* www.tinglysning.dk

Louisenhøj

2013-12-16T09:22:34Z

Christian D. Rasmussen: Oprettede siden med ''''Louisenhøj''' blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone. Det blev med tiden hjem for flere historiske personer og til si...'

'''Louisenhøj''' blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferentsrådinde [[Louise Charlotte Güldencrone]]. Det blev med tiden hjem for flere historiske personer og til sidst en del af [[Stefanshjemmet]].

===Louisenhøj skabes===

Huset var hjem for geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone i 7 år, fra 1840 til 1847. Stedet var en gammel skovridergård i 15 fag, hvor der hørte en del marker til. For at huset skulle være standsmæssigt passende for den adelige frue, blev der foretaget radikale ombygninger af ejendommen. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen 4 i den vestlige ende. Herefter opførte man et stort grundmuret hus, 20 gange værdien af det tidligere stuehus.
I 1847 flytterde Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet køber proprietær Waldemar Møller ejendommen d. 1. november. Han bor på gården i 13 år, før han i 1860 flytter ud. Han beholder dog fortsat ejendommen, men lejer den ud til Generalmajor [[Frederik Gotthold Müller]]. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a havde været med i [[Rytterfægtningen]] 31. maj 1849 under General Rye. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter de flyttede ind. Efter hendes død insisterede Müller på at huset skulle forblive som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev der ”hendes værelse” og på en høj hvor parret ofte gik tur lå fortsat [[Generalindens Bænk]], som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.
I 1873 flytter han ud, og propreitær E. H. B. Petersen lejer sig ind. Han bor her dog kun i to år.

[[Fil:Louisenhøj 1907 Ukendt fotograf DB b775100 CD0019 010918.jpg|300px|thumb|right|Louisenhøj, fotograferet cirka 1907. Fotograf: Ukendt.]]

Kammerråd [[Niels Rasmus Erichsen]] og sønnen, propreitær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i [[Aarhus Byråd]]. Han var medlem af [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd.

===Kommunen overtager===

Ejendommen blev lagt om i 1881, sansynligvis i forbindelse med at ejendommen overgår fra Waldemar Møller til komunnens ejerskab. Hefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opføres et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flytter ind. Han forpagter herefter landbrugsjorden imens boligen lejes af en kunstner, [[Andreas Fritz]]. Han holdte meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver.

Aarhus Kommune overtager Marselisborgskoven i 1899 og i den forbindelse forbeholdte kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstukket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have.

Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke mødt af de potentielle købere, så det blev ikke solgt. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlægges landbruget.
Den nye lejer bliver fabrikant [[Hilmar Vestesen]]. Han var fra 1885 medindehaver af Frichs. Ud over de obligatoriske nedrivningsopgaver bygge han også stuehuset om, så det fik en sidefløj i stuehusets vestende og en karnap i østgavlen, vendt mod havet.
Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter Komunnen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J. J. Jespersen der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand [[Thomas Hermansen]]. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Han solgte det muligvis pga. en god indtjeningsmulighed. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr.

Hermansen fik ejendommen solgt til direktøren for Århus Oliefabrik, Janus Ørum Petersen.
Ørum Petersens ejendom blev sat på auktion i 1923. Her er det menighedsplejerne og Diakonhøjskolen der er de højestbydende med 60.000 kr. Her indretter man et hjem for de kronisk syge. Hjemmet får navnet Stefanshjemmet. Stefanshjemmet bliver indviet d. 14. september 1923.

Institutionen bygger løbende en del til. I 1932 opfører man bl.a. en grå bygning ved siden af Loisenhøj - en ny kvindeafdeling. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. Så i 1967 begynder Stefanshjemmets bestyrelse at snakke om, at rive den gamle bygning ned for at opføre noget nyt. Bestyrelsen mødte dog modstand fra Udvalget for bevaring af gamle bygninger i Aarhus, som gik ind i sagen. Det blev en lang debat, som fik sin afslutnind 8. Juni 1972. Byrådet vedtog at tilslutte sig Stefanshjemmets ønske om at rive bygningen ned. Louisenhøj var væk få måneder senere.

==Litteratur==
* Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
* August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
* www.tinglysning.dk

Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)

2013-12-13T11:16:55Z

Christian D. Rasmussen:

'''Niels Rasmus Erichsen''', kammeråd og byrådsmedlem.

Niels Rasmus Erichsen, 25. 12. 1814 – 31. 3. 1900, født i Horsens. Han kom i lære som guld-smed i Aarhus. Han rejste fra 1838-1842 til København, Sverige og Rusland hvor han forbed-rede sine evner som guldsmed.

Niels Rasmus Erichsen overtog i 1848 [[Hotel Jylland]] efter sin svigerfar Jens Brendstrup. Han blev dog ikke selv gæstgiver, men forpagtede hotellet ud. I stedet arbejde han med køb og salg af ejendomme, både i byen og på landet, samt med handel af stude. Han var medlem af borgerrepræsentationen fra 1848-1854. I 1857 solgte han Hotel Jylland og flyttede året efter til Mundelstrupgård hvor han drev landbrug.

Niels Rasmus Erichsen vendte i 1867 tilbage til Aarhus. I 1868 blev han formand for Aarhus Amts landøkonomiske Selskab. I 1870 blev han formand for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Fra 1872 sad blev han indvalg i bestyrelsen for Foreningen af jyske Landboforeningen, hvor han var med til at arrangere dyrskuer . Fra 1873-1875 sad han i [[Aarhus Byråd]].

Niels Rasmus Erichsen blev kammeråd i 1866 og ridder i 1870.

== Kilde ==
*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Embedsmænd]]
[[Kategori: Kost & logi]]

Peter Bernhard Fenger (1845-1922)

2013-12-09T09:12:17Z

Christian D. Rasmussen:

Skolebestyrer '''Peter Bernhard Fenger''' født 13.06.1845 på Lynge præstegård - død 18.03.1922 i København

Søn af sognepræst Johannes Ferdinand Fenger og hustru Marie Magdalene Boesen.

Gift 2. aug. 1873 med Jessine Frederikke Petersen.

Medlem af byrådet 6. jan. 1882-31. dec. 1893 for Højre.

Fenger blev uddannet cand.theol. 1870 og overtog i 1872 cand.theol. [[H.E. Meyling]]s [[Fengers Skole|private skole]] i [[Klostergade]] 14. I 1874 opnåede Fenger tilladelse til at afholde realeksamen. Tre år senere købte han for 31.000 kr. ejendommen [[Nørrebrogade]] (senere [[Nørreport]]) 6. Skolens navn blev derefter Aarhus private Realskole.

Da Danmarks Realskoleforening blev stiftet, blev Fenger medlem af den første bestyrelse, og senere udnævntes han til foreningens æresmedlem.

Fenger blev ydermere formand for [[Polyhymnias]] bestyrelse og formand også for [[Aarhus Gymnastikforening]]. Han var også bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]], og sammen med sin svoger [[overretssagfører Schwenn]] og [[overlærer Kleisdorff]] dannede han en Aarhus-kreds af Samfundet for Almenoplysningens Fremme.

I 1882 blev Fenger medlem af [[Aarhus Byråd]] for partiet [[Højre]]. Her sad han indtil 1893.

I 1910 solgte Fenger sin skole til skoleinspektør B.A. Brandt, hvorefter han flyttede til København.

==Kilde==
* Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968.

[[Kategori: Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori: Politikere]]

Aarhus Lufthavn

2013-12-03T12:25:44Z

Christian D. Rasmussen:

I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Byens borgere så flere flyveopvisninger i 1910'erne og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf Emil A. Ebbesen]]

===De første ideer===
Til flyveopvisningerne, som var populære, brugtes af og til [[Skejby Mark]]. En egentlig flyveplads blev dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kom ikke rigtig igen før i 20'erne. Det startede med, at virksomheden American Oil Comp. rettede henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Det førte til at Byrådet diskuterede økonomien i projektet. Det økonomiske aspekt endte med at bremse projektet. I Aarhus arbejder dele af byrådet dog videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men lufthavnen bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm opgave, som der ikke var økonomisk råderum til at løfte. Da der heller ikke var nogle private investorer, der ville bruge de nødvendige penge, endte planerne med ingenting.

===Kirstinesmindes Flyveplads===
I 1930'erne steg interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. I 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

I 1939 begyndte man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere realistiske øjne. Man diskuterede om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man rettede derfor henvendelse til Socialministeriet. Man havde bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet meldte tilbage, at de ville dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det blev tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd havde i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del havde hidtil været for tung. Med tilskudet havde kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen havde altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].

===Anden Verdenskrig og Tirstrup===
Næppe var det blevet vedtaget at opføre en flyveplads i skejby, før Danmark blev besat af tyske tropper. Tyskerne ønskede at styrke deres forsvarsmuligheder, bl.a. ved et system af flyvepladser. Tirstrup blev inspiceret af tyskerne i løbet af 1943 og 26. februar 1944 fik beboerne i Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts. Ejendommene skulle bruges i forbindelse med flyvepladsen. Anlæggelsen foregik med dansk arbejdskraft.

Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne.

5. Maj 1945 overtog RAF (Det britiske luftvåben) kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945,

Efter anden verdenskrig havde man pludselig to flyvpladser. Tirstrup blev fra 1946 anvendt som en 'Midlertidig lufthavn'. Tirstrup havde egentlig gode forhold, men placeringen var langt fra optimal. Man var ikke tilfreds med distancen imellem Tirstrup og Aarhus. Ikke desto mindre var økonomien hårdt trængt efter krigen. Derfor bestemte man sig for at bruge Tirstrup, indtil man havde fået bygget noget tættere på.

===Egå-planerne===
Derfor begyndte man at se på planer om en lufthavn ved Egå. Planerne var oprindeligt blevet startet i 1944. Men selvom man fik adgang til Tirstrup Flyveplads efter krigen, så fortsatte man med planerne om en flyveplads i Egå. Problematikken med Tirstrups beliggenhed og denne middelertidige status, har været en af grundene til det. Faktisk er det grunden til de efterfølgende 50 års udvikling af lufthavnsspørgsmålet. Selvom man har haft en funktionel lufthavn liggende i østjylland, så har det ikke været den løsning man har ønsket sig.
Planerne om Egås Lufthavn var faktisk ret seriøse. Man havde fra kommunens side tænkt sig at opføre en lufthavn i international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Planerne kunne dog kun ske under forudsætning af hjælp udefra. Kommunen kunne ikke selv løfte den økonomiske byrde. Derfor havde man ansøgt Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven. 29. nevomber 1946 fik man så de dårlige nyheder. Niels Elgaard, minister for offentlige arbejder, meddelte byens borgmester, at man ikke kunne give tilskud til byggeriet. Begrundelsen var den finansielle situation. Økonomien var endnu meget sløj efter krigen og desuden havde man allerede givet tilskud til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne. Man havde derfor ikke penge til også at give penge til en lufthavn i Aarhus.

===Midlertidige Tirstrup===
Op gennem 50'erne og 60'erne begynder man at bygge nogle af de bygninger, som man oprindeligt havde tænkt sig [[Kirstinesminde Flyveplads]] skulle have haft. Man opfører en administrationsbygning, en garage osv. Ikke desto mindre ser man stadig lufthavnen som en midlertidig løsning. i 1957-58 byggede man bl.a. en ny terminalbygning. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man skulle kunne kapere den stigende trafik.
I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: Børge Venge]]
===En lufthavn i Hammel===
I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr.
I 1971 kom der et lille håb, en mulighed for projektets gennemførelse. Man havde fået en ny socialdemokratisk regering. Og i modsætning til den foregående, så syntes denne at være meget mere positivt stemt for en lufthavn. Men det politiske spil ville det ikke sådan. Oppositionen var meget imod, og da Folketinget gik imod planerne om en ny lufthavn, blev det sidste i den runde.
I 1972 blev der gjort et sidste forsøg på at få en lufthavn i Hammel. Man forsøgte at få ministeren for offentlige arbejder til at godkende en bevilling. Igen blev den offentlige debat heftig og de lokale beboere rullede atter en massiv pressekampagne frem. Med den folkestemning ville ministeren ikke godkende bevillingen og projektet blev endeligt skrinlagt.

===Debat i 1990 og frem===
I 1990’erne skiftede lufthavnen ved Tirstrup navn til [[Aarhus Lufthavn]]. Det skulle gavne den internationale trafik. 90’erne bliver desuden også årtiet med den sidste lufthavns-debat. I 1995 dukker spørgsmålet om en lufthavn ved Aarhus nemlig op igen. Den daværende lufthavnsdirektør, Poul Stenbøg, lod offentligheden vide, at han mente der var behov for at flytte lufthavnen. Baggrunden var, at militæret ville trække sig ud af Tirstrup Lufthavn. Dermed røg der 8 mio. kr. Lejeindtægter årligt, i et budget der skulle dække 24 mio. kr. udgifter. Desuden var interesseorganisationen ATG ([[Aarhus Transport Group]]) gået ind i sagen. ATG havde som mål at fremme Aarhus’ infrastruktur og en international lufthavn tættere på Aarhus var et erklæret mål. Man indkaldte til debatmøder og man kontaktede Vejdirektoratet. Omvendt var aktører fra Vejle Amt og Billund Lufthavn aktive talere for, at man i Aarhus holdt ved løsningen med Tirstrup. Der var altså flere aktører.

Lufthavnen skulle dog vedtages af flere omgange, hvis det skulle blive til noget. Processen var ret kompliceret. Planen skulle udvikles et tillæg til regionsplanen og til kommuneplanen. Disse skulle så igennem offentlige høringsfaser og siden godkendes og vedtages af [[Aarhus Amtsråd]] og [[Aarhus Kommunebestyrelse]]. Desuden skulle planerne efterses og godkendes af Miljøministeriet og Trafikministeriet. Endelig skulle folketinget tage principiel stilling til en ny international lufthavn.

Konsekvenserne af en ny lufthavn var ikke kendte op gennem 1996, så disse var meget til debat. Særligt de økonomiske af slagsen, indvirkningen på erhvervslivet og de økologiske konsekvenser blev vendt og drejet. Amtsrådet var dog meget imod (25 ud af 31) planen.

I 2001 var forsøgte DML ([[Det Midtjydske Lufthavnsråd]]) at få vedtaget anlæggelsen af en lufthavn ved Thomasminde. Man håbede, at man efter valget kunne få en ny politisk sammensætning, der kunne skabe vejen for en lufthavn. Men selvom man havde fået et byråd med en [[Louise Gade|Venstre-borgmester]], der var for en lufthavn, så nedstemte byrådet et forslag om en lufthavn i oktober 2003.

==Litteratur:==
* [http://www.statsbiblioteket.dk/au/?query=Infrastruktur+og+erhvervsudvikling+i+%C3%98stjylland+siden+1945#/?_=0&recordId=sb_pure_ddfmxd:490ea37b-5274-4486-8c66-653838261add Henrik Mølgaard Frandsen, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 2011. Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945]
* Martin Hansen, En lufthavn ved Århus - "the never ending story", artikel bragt i Århus Stifts Årbøger 2005.
* Aarhus Byraadsforhandlinger, årgangene 1919-20, 1925-26, 1927-28, 1928-29, 1933-34, 1936-37, 1939-40, 1940-41, 1944-45, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1949-50, 1950-51, 1957-58, 1963-64.
* Byraadsforhandlingerne, Sagsregistrene 1915-1930, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1966 bd. I.

Aarhus Lufthavn

2013-12-03T12:21:11Z

Christian D. Rasmussen:

I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Byens borgere så flere flyveopvisninger i 1910'erne og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf Emil A. Ebbesen]]

===De første ideer===
Til flyveopvisningerne, som var populære, brugtes af og til [[Skejby Mark]]. En egentlig flyveplads blev dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kom ikke rigtig igen før i 20'erne. Det startede med, at virksomheden American Oil Comp. rettede henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Det førte til at Byrådet diskuterede økonomien i projektet. Det økonomiske aspekt endte med at bremse projektet. I Aarhus arbejder dele af byrådet dog videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men lufthavnen bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm opgave, som der ikke var økonomisk råderum til at løfte. Da der heller ikke var nogle private investorer, der ville bruge de nødvendige penge, endte planerne med ingenting.

===Kirstinesmindes Flyveplads===
I 1930'erne steg interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviste endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. I 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

I 1939 begyndte man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere realistiske øjne. Man diskuterede om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].

===Anden Verdenskrig og Tirstrup===
Næppe er det blevet vedtaget at opføre en flyveplads i skejby, før Danmark bliver besat af tyske tropper. Tyskerne ønskede at styrke deres forsvarsmuligheder, bl.a. ved et system af flyvepladser. Tirstrup blev inficeret af tyskerne i løbet af 1943 og 26. februar 1944 fik beboerne i Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts. Ejendommene skulle bruges i forbindelse med flyvepladsen. Anlæggelsen foregik med dansk arbejdskraft.

Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne.

5. Maj 1945 overtog RAF (Det britiske luftvåben) kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945,

Efter anden verdenskrig havde man pludselig to flyvpladser. Tirstrup blev fra 1946 anvendt som en 'Midlertidig lufthavn'. Tirstrup havde egentlig gode forhold, men placeringen var langt fra optimal. Man var ikke tilfreds med distancen imellem Tirstrup og Aarhus. Ikke desto mindre var økonomien hårdt trængt efter krigen. Derfor bestemte man sig for at bruge Tirstrup, indtil man havde fået bygget noget tættere på.

===Egå-planerne===
Derfor begyndte man at se på planer om en lufthavn ved Egå. Planerne var oprindeligt blevet startet i 1944. Men selvom man fik adgang til Tirstrup Flyveplads efter krigen, så fortsatte man med planerne om en flyveplads i Egå. Problematikken med Tirstrups beliggenhed og denne middelertidige status, har været en af grundene til det. Faktisk er det grunden til de efterfølgende 50 års udvikling af lufthavnsspørgsmålet. Selvom man har haft en funktionel lufthavn liggende i østjylland, så har det ikke været den løsning man har ønsket sig.
Planerne om Egås Lufthavn var faktisk ret seriøse. Man havde fra kommunens side tænkt sig at opføre en lufthavn i international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Planerne kunne dog kun ske under forudsætning af hjælp udefra. Kommunen kunne ikke selv løfte den økonomiske byrde. Derfor havde man ansøgt Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven. 29. nevomber 1946 fik man så de dårlige nyheder. Niels Elgaard, minister for offentlige arbejder, meddelte byens borgmester, at man ikke kunne give tilskud til byggeriet. Begrundelsen var den finansielle situation. Økonomien var endnu meget sløj efter krigen og desuden havde man allerede givet tilskud til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne. Man havde derfor ikke penge til også at give penge til en lufthavn i Aarhus.

===Midlertidige Tirstrup===
Op gennem 50'erne og 60'erne begynder man at bygge nogle af de bygninger, som man oprindeligt havde tænkt sig [[Kirstinesminde Flyveplads]] skulle have haft. Man opfører en administrationsbygning, en garage osv. Ikke desto mindre ser man stadig lufthavnen som en midlertidig løsning. i 1957-58 byggede man bl.a. en ny terminalbygning. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man skulle kunne kapere den stigende trafik.
I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: Børge Venge]]
===En lufthavn i Hammel===
I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr.
I 1971 kom der et lille håb, en mulighed for projektets gennemførelse. Man havde fået en ny socialdemokratisk regering. Og i modsætning til den foregående, så syntes denne at være meget mere positivt stemt for en lufthavn. Men det politiske spil ville det ikke sådan. Oppositionen var meget imod, og da Folketinget gik imod planerne om en ny lufthavn, blev det sidste i den runde.
I 1972 blev der gjort et sidste forsøg på at få en lufthavn i Hammel. Man forsøgte at få ministeren for offentlige arbejder til at godkende en bevilling. Igen blev den offentlige debat heftig og de lokale beboere rullede atter en massiv pressekampagne frem. Med den folkestemning ville ministeren ikke godkende bevillingen og projektet blev endeligt skrinlagt.

===Debat i 1990 og frem===
I 1990’erne skiftede lufthavnen ved Tirstrup navn til [[Aarhus Lufthavn]]. Det skulle gavne den internationale trafik. 90’erne bliver desuden også årtiet med den sidste lufthavns-debat. I 1995 dukker spørgsmålet om en lufthavn ved Aarhus nemlig op igen. Den daværende lufthavnsdirektør, Poul Stenbøg, lod offentligheden vide, at han mente der var behov for at flytte lufthavnen. Baggrunden var, at militæret ville trække sig ud af Tirstrup Lufthavn. Dermed røg der 8 mio. kr. Lejeindtægter årligt, i et budget der skulle dække 24 mio. kr. udgifter. Desuden var interesseorganisationen ATG ([[Aarhus Transport Group]]) gået ind i sagen. ATG havde som mål at fremme Aarhus’ infrastruktur og en international lufthavn tættere på Aarhus var et erklæret mål. Man indkaldte til debatmøder og man kontaktede Vejdirektoratet. Omvendt var aktører fra Vejle Amt og Billund Lufthavn aktive talere for, at man i Aarhus holdt ved løsningen med Tirstrup. Der var altså flere aktører.

Lufthavnen skulle dog vedtages af flere omgange, hvis det skulle blive til noget. Processen var ret kompliceret. Planen skulle udvikles et tillæg til regionsplanen og til kommuneplanen. Disse skulle så igennem offentlige høringsfaser og siden godkendes og vedtages af [[Aarhus Amtsråd]] og [[Aarhus Kommunebestyrelse]]. Desuden skulle planerne efterses og godkendes af Miljøministeriet og Trafikministeriet. Endelig skulle folketinget tage principiel stilling til en ny international lufthavn.

Konsekvenserne af en ny lufthavn var ikke kendte op gennem 1996, så disse var meget til debat. Særligt de økonomiske af slagsen, indvirkningen på erhvervslivet og de økologiske konsekvenser blev vendt og drejet. Amtsrådet var dog meget imod (25 ud af 31) planen.

I 2001 var forsøgte DML ([[Det Midtjydske Lufthavnsråd]]) at få vedtaget anlæggelsen af en lufthavn ved Thomasminde. Man håbede, at man efter valget kunne få en ny politisk sammensætning, der kunne skabe vejen for en lufthavn. Men selvom man havde fået et byråd med en [[Louise Gade|Venstre-borgmester]], der var for en lufthavn, så nedstemte byrådet et forslag om en lufthavn i oktober 2003.

==Litteratur:==
* [http://www.statsbiblioteket.dk/au/?query=Infrastruktur+og+erhvervsudvikling+i+%C3%98stjylland+siden+1945#/?_=0&recordId=sb_pure_ddfmxd:490ea37b-5274-4486-8c66-653838261add Henrik Mølgaard Frandsen, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 2011. Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945]
* Martin Hansen, En lufthavn ved Århus - "the never ending story", artikel bragt i Århus Stifts Årbøger 2005.
* Aarhus Byraadsforhandlinger, årgangene 1919-20, 1925-26, 1927-28, 1928-29, 1933-34, 1936-37, 1939-40, 1940-41, 1944-45, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1949-50, 1950-51, 1957-58, 1963-64.
* Byraadsforhandlingerne, Sagsregistrene 1915-1930, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1966 bd. I.

Debatten om Aarhus Lufthavn

2013-12-03T11:25:36Z

Christian D. Rasmussen: Christian D. Rasmussen flyttede siden Debatten om Aarhus Lufthavn til Aarhus Lufthavn: Navnet fungere bedre i et opslagsværk

#REDIRECT [[Aarhus Lufthavn]]

Aarhus Lufthavn

2013-12-03T11:25:36Z

Christian D. Rasmussen: Christian D. Rasmussen flyttede siden Debatten om Aarhus Lufthavn til Aarhus Lufthavn: Navnet fungere bedre i et opslagsværk

I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Man så flere flyveopvisninger fra 1917 og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf Emil A. Ebbesen]]

===De første ideer===
Man benytter herefter af og til [[Skejby Mark]] i forbindelse med flyveopvisninger, som er meget populære. En egentlig flyveplads bliver dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kommer ikke rigtig igen før i 20'erne. Det starter med, at virksomheden American Oil Comp. retter henvendelse til [[Aarhus Byråd|byrådet]] i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Af hele den følgende diskussion kan man forstå, at det er det økonomiske aspekt, der bremser projektet. Man arbejder videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men projektet bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm stor opgave, som der ikke var økonomisk råderum til. Da der heller ikke var nogle private investorer, der ville bruge de penge, endte planerne med ingenting.

===Kirstinesmindes Flyveplads===
I 1930'erne stiger interessen igen. Men [[Aarhus Kommune|kommunen]] afviser endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. A 1933 tilføjer den [[Socialdemokratiet|socialdemokratiske]] borgmester [[Jakob Jensen]] en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

I 1939 begynder man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere økonomiske øjne. Man diskuterer om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. Aarhus Byråd har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre [[Kirstinesminde Flyveplads|Kirstines Mindes Flyveplads]].

===Anden Verdenskrig og Tirstrup===
Næppe er det blevet vedtaget at opføre en flyveplads i skejby, før Danmark bliver besat af tyske tropper. Tyskerne ønskede at styrke deres forsvarsmuligheder, bl.a. ved et system af flyvepladser. Tirstrup blev inficeret af tyskerne i løbet af 1943 og 26. februar 1944 fik beboerne i Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts. Ejendommene skulle bruges i forbindelse med flyvepladsen. Anlæggelsen foregik med dansk arbejdskraft.

Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne.

5. Maj 1945 overtog RAF (Det britiske luftvåben) kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945,

Efter anden verdenskrig havde man pludselig to flyvpladser. Tirstrup blev fra 1946 anvendt som en 'Midlertidig lufthavn'. Tirstrup havde egentlig gode forhold, men placeringen var langt fra optimal. Man var ikke tilfreds med distancen imellem Tirstrup og Aarhus. Ikke desto mindre var økonomien hårdt trængt efter krigen. Derfor bestemte man sig for at bruge Tirstrup, indtil man havde fået bygget noget tættere på.

===Egå-planerne===
Derfor begyndte man at se på planer om en lufthavn ved Egå. Planerne var oprindeligt blevet startet i 1944. Men selvom man fik adgang til Tirstrup Flyveplads efter krigen, så fortsatte man med planerne om en flyveplads i Egå. Problematikken med Tirstrups beliggenhed og denne middelertidige status, har været en af grundene til det. Faktisk er det grunden til de efterfølgende 50 års udvikling af lufthavnsspørgsmålet. Selvom man har haft en funktionel lufthavn liggende i østjylland, så har det ikke været den løsning man har ønsket sig.
Planerne om Egås Lufthavn var faktisk ret seriøse. Man havde fra kommunens side tænkt sig at opføre en lufthavn i international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Planerne kunne dog kun ske under forudsætning af hjælp udefra. Kommunen kunne ikke selv løfte den økonomiske byrde. Derfor havde man ansøgt Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven. Den 29. nevomber 1946 fik man så de dårlige nyheder. Niels Elgaard, minister for offentlige arbejder, meddelte byens borgmester, at man ikke kunne give tilskud til byggeriet. Begrundelsen var den finansielle situation. Økonomien var endnu meget sløj efter krigen og desuden havde man allerede givet tilskud til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne. Man havde derfor ikke penge til også at give penge til en lufthavn i Aarhus.

===Midlertidige Tirstrup===
Op gennem 50'erne og 60'erne begynder man at bygge nogle af de bygninger, som man oprindeligt havde tænkt sig [[Kirstinesminde Flyveplads]] skulle have haft. Man opfører en administrationsbygning, en garage osv. Ikke desto mindre ser man stadig lufthavnen som en midlertidig løsning. i 1957-58 byggede man bl.a. en ny terminalbygning. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man skulle kunne kapere den stigende trafik.
I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: Børge Venge]]
===En lufthavn i Hammel===
I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr.
I 1971 kom der et lille håb, en mulighed for projektets gennemførelse. Man havde fået en ny socialdemokratisk regering. Og i modsætning til den foregående, så syntes denne at være meget mere positivt stemt for en lufthavn. Men det politiske spil ville det ikke sådan. Oppositionen var meget imod, og da Folketinget gik imod planerne om en ny lufthavn, blev det sidste i den runde.
I 1972 blev der gjort et sidste forsøg på at få en lufthavn i Hammel. Man forsøgte at få ministeren for offentlige arbejder til at godkende en bevilling. Igen blev den offentlige debat heftig og de lokale beboere rullede atter en massiv pressekampagne frem. Med den folkestemning ville ministeren ikke godkende bevillingen og projektet blev endeligt skrinlagt.

===Debat i 1990 og frem===
I 1990’erne skiftede lufthavenen navn til [[Aarhus Lufthavn]]. Det skulle gavne den internationale trafik. 90’erne bliver desuden også årtiet med den sidste lufthavns-debat. I 1995 dukker spørgsmålet om en lufthavn ved Aarhus nemlig op igen. Den daværende lufthavnsdirektør, Poul Stenbøg, lod offentligheden vide, at han mente der var behov for at flytte lufthavnen. Baggrunden var, at militæret ville trække sig ud af Tirstrup Lufthavn. Dermed røg der 8 mio. kr. Lejeindtægter årligt, i et budget der skulle dække 24 mio. kr. udgifter. Desuden var interesseorganisationen ATG ([[Aarhus Transport Group]]) gået ind i sagen. ATG havde som mål at fremme Aarhus’ infrastruktur og en international lufthavn tættere på Aarhus var et erklæret mål. Man indkaldte til debatmøder og man kontaktede Vejdirektoratet. Omvendt var aktører fra Vejle Amt og Billund Lufthavn aktive talere for at man i Aarhus holdt ved løsningen med Tirstrup. Der var altså flere aktører.
Lufthavnen skulle dog vedtages af flere omgange, hvis det skulle blive til noget. Processen var ret kompliceret. Planen skulle udvikles et tillæg til regionsplanen og til kommuneplanen. Disse skulle så igennem offentlige høringsfaser og siden godkendes og vedtages af [[Aarhus Amtsråd]] og [[Aarhus Kommunebestyrelse]]. Desuden skulle planerne efterses og godkendes af Miljøministeriet og Trafikministeriet. Endelig skulle folketinget tage principiel stilling til en ny international lufthavn.
Konsekvenserne af en ny lufthavn var ikke kendte op gennem 1996, så disse var meget til debat. Særligt de økonomiske af slagsen, indvirkningen på erhvervslivet og de økologiske konsekvenser blev vendt og drejet. Amtsrådet var dog meget imod (25 ud af 31) planen.
I 2001 var forsøgte DML ([[Det Midtjydske Lufthavnsråd]]) at få vedtaget anlæggelsen af en lufthavn ved Thomasminde. Man håbede at man efter valget kunne få en ny politisk sammensætning, der kunne skabe vejen for en lufthavn. Men selvom man havde fået et byråd med en Venstre-borgmester, der var for en lufthavn, så nedstemte byrådet et forslag om en lufthavn i oktober 2003.

==Litteratur:==
* [http://www.statsbiblioteket.dk/au/?query=Infrastruktur+og+erhvervsudvikling+i+%C3%98stjylland+siden+1945#/?_=0&recordId=sb_pure_ddfmxd:490ea37b-5274-4486-8c66-653838261add Henrik Mølgaard Frandsen, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 2011. Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945]
* Martin Hansen, En lufthavn ved Århus - "the never ending story", artikel bragt i Århus Stifts Årbøger 2005.
* Aarhus Byraadsforhandlinger, årgangene 1919-20, 1925-26, 1927-28, 1928-29, 1933-34, 1936-37, 1939-40, 1940-41, 1944-45, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1949-50, 1950-51, 1957-58, 1963-64.
* Byraadsforhandlingerne, Sagsregistrene 1915-1930, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1966 bd. I.

Aarhus Lufthavn

2013-12-02T10:00:47Z

Christian D. Rasmussen: Oprettede siden med 'I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsomme...'

I Mellemkrigstiden begyndte mange byer at lege med tanken om lufthavn. Blandt andet fik Esbjerg og Aalborg deres Lufthavn i 1936 og 1937. I Aarhus gik det dog lidt langsommere. Man så flere flyveopvisninger fra 1917 og frem. De første drøftelser om en landingsplads kommer også hurtigt frem i Byrådsforhandlingerne. Der skulle dog gå en del år, før man kom frem til en løsning, der endnu den dag i dag kan komme til debat.
[[Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg|450px|thumb|right|En af de første flyvninger i Aarhus i 1917. Fotograf Emil A. Ebbesen]]

===De første ideer===
Man benytter herefter af og til [[Skejby Mark]] i forbindelse med flyveopvisninger, som er meget populære. En egentlig flyveplads bliver dog ikke etableret. Drøftelserne om sådan en kommer ikke rigtig igen før i 20'erne. Det starter med, at virksomheden American Oil Comp. retter henvendelse til byrådet i 1925, for at få tilladelse til at bruge Skejby Mark til at lave en fast luftforbindelse til København. Af hele den følgende diskussion kan man forstå, at det er det økonomiske aspekt der bremser projektet. Man arbejder videre med projektet, hvor man bl.a. kigger på [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]]. Men projektet bliver ikke til noget. projektet var ganske simpelt en enorm stor opgave, som der ikke var økonomisk råderum til. Da der heller ikke var nogle private investorer der ville bruge de penge, endte planerne med ingenting.

===Kirstinesmindes Flyveplads===
I 1930'erne stiger interessen igen. Men kommunen afviser endnu at have råd til det store anlægninsprojekt. A 1933 tilføjer den socialdemokratiske borgmester Jakob Jensen en kommentar til afvisningen af en foreslået flyveplads: "Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag." (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)
I 1939 begynder man at se på planerne om en flyplads med nogle lidt mere økonomiske øjne. Man diskuterer om man evt. kunne starte med blot at anlægge landingspladsen og så undvære de større administrationsbygninger osv. Generelt ser man langt mere på hvad der kan lade sig gøre, og ikke hvad man kunne ønske sig. Man retter derfor henvendelse til Socialministeriet. Man har bedt dem om et tilskud til oprettelse af en flyveplads i [[Skejby]]. Grunden til at man hendvendte sig til Socialministeriet var en ny lov, der blev vedtaget i 1938. Med den havde staten selv forpligtet sig til at sikre beskæftigelse til arbejdsløse. Socialministeriet melder tilbage, at de vil dække alle arbejdsomkostninger af hensyn til beskæftigelsen. Det bliver tungen på vægtskålen. [[Aarhus Byråd]] har i lang tid ønsket sig at kunne anlægge en flyveplads, men den økonomiske del har været for tung. Med tilskudet har kommunen dog stadig en ret stor post tilbage: Erhvervelse af grunden, materialerne og væktøjet. Ud af det samlede budget på 1.680.000 udgør disse poster næsten 9.000.000 kr. Kommunen har altså endnu over halvdelen af udgifterne. D. 14. december 1939 vedtager byrådet at opføre Kirstines MIndes Flyveplads.

===Anden Verdenskrig og Tirstrup===
Næppe er det blevet vedtaget at opføre en flyveplads i skejby, før Danmark bliver besat af tyske tropper. Tyskerne ønskede at styrke deres forsvarsmuligheder, bl.a. ved et system af flyvepladser. Tirstrup blev insiceret af tyskerne i løbet af 1943 og d. 26. februar 1944 fik beboerne i Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden den 15. marts. Ejendommene skulle bruges i forbindelse med flyvepladsen. Anlæggelsen foregik med dansk arbejdskraft.
Hvorfor lige netop [[Tirstrup]] skulle anvendes vides ikke med sikkerhed. Skoven har ganske givet fungeret godt til at skjule mandskab, materiel og bygninger for eventuelle bombninger. Desuden har placeringen sikret en hurtig responstid til 4 nærtliggende havne.
D. 5. Maj 1945 overtog RAF (Det britiske luftvåben) kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk komando d. 30. november 1945,

Efter anden verdenskrig havde man lige pludselig to flyvpladser. Tirstrup blev fra 1946 anvendt som en 'Midlertidig lufthavn'. Tirstrup havde egentlig gode forhold, men placeringen var langt fra optimal. Man var ikke tilfreds med distancen imellem Tirstrup og Aarhus. Ikke desto mindre var økonomien hårdt trængt efter krigen. Derfor bestemte man sig for at bruge Tirstrup, indtil man havde fået bygget noget tættere på.

===Egå-planerne===
Derfor begyndte man at se på planer om en lufthavn ved Egå. Planerne var oprindeligt blevet startet i 1944. Men selvom man fik adgang til Tirstrup Flyveplads efter krigen, så fortsatte man med planerne om en flyveplads i Egå. Problematikken med Tirstrups beliggenhed og denne middelertidige status, har været en af grundene til det. Faktisk er det grunden til de efterfølgende 50 års udvikling af lufthavnsspørgsmålet. Selvom man har haft en funktionel lufthavn liggende i østjylland, så har det ikke været den løsning man har ønsket sig.
Planerne om Egås Lufthavn var faktisk ret seriøse. Man havde fra kommunens side tænkt sig at opføre en lufthavn i international standard, som samtidigt kunne håndtere store mængder indenrigsflyvning. Planerne kunne dog kun ske under forudsætning af hjælp udefra. Kommunen kunne ikke selv løfte den økonomiske byrde. Derfor havde man ansøgt Ministeriet for Offentlige Arbejder om tilskud til opgaven. Den 29. nevomber 1946 fik man så de dårlige nyheder. Niels Elgaard, minister for offentlige arbejder, meddelte byens borgmester, at man ikke kunne give tilskud til byggeriet. Begrundelsen var den finansielle situation. Økonomien var endnu meget sløj efter krigen og desuden havde man allerede givet tilskud til lufthavnsbyggeri i Aalborg, Kastrup og Rønne. Man havde derfor ikke penge til også at give penge til en lufthavn i Aarhus.

===Midlertidige Tirstrup===
Op gennem 50'erne og 60'erne begynder man at bygge nogle af de bygninger, som man oprindeligt havde tænkt sig [[Kirstinesminde Flyveplads]] skulle have haft. Man opfører en administrationsbygning, en garage osv. Ikke desto mindre ser man stadig lufthavnen som en midlertidig løsning. i 1957-58 byggede man bl.a. en ny terminalbygning. De omfangsrige tilpasninger af lufthavnens kapacitet var en konsekvens af, at man skulle kunne kapere den stigende trafik.
I 70’erne forsatte udvidelserne. Charterrejserne var begyndt at blive store og lufthavnen til at håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have et flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen, til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg.

[[Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavnsplanerne i 1971. Fotograf: Børge Venge]]
===En lufthavn i Hammel===
I starten af 70’erne begyndte man at overveje mulighederne for en lufthavn i [[Hammel]]. Det blev primært båret af initiativer fra Amtsborgmesteren. Projektet mødte dog massiv modstand fra flere sider. De lokale i Hammel ønskede ikke en støjende lufthavn tæt ved deres hjem. De fik lanceret en større mediekampagne, med et helt klar budskab: Ingen lufthavn i Hammel. Der var heller ikke megen hjælp at finde længere oppe ad den politiske rangstige. I Folketinget var stemningen ikke særligt meget for en ny lufthavn. Både indenrigsministeren og ministeren for offentlige arbejder lukkede kassen i. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr.
I 1971 kom der et lille håb, en mulighed for projektets gennemførelse. Man havde fået en ny socialdemokratisk regering. Og i modsætning til den foregående, så syntes denne at være meget mere positivt stemt for en lufthavn. Men det politiske spil ville det ikke sådan. Oppositionen var meget imod, og da Folketinget gik imod planerne om en ny lufthavn, blev det sidste i den runde.
I 1972 blev der gjort et sidste forsøg på at få en lufthavn i Hammel. Man forsøgte at få ministeren for offentlige arbejder til at godkende en bevilling. Igen blev den offentlige debat heftig og de lokale beboere rullede atter en massiv pressekampagne frem. Med den folkestemning ville ministeren ikke godkende bevillingen og projektet blev endeligt skrinlagt.

===Debat i 1990 og frem===
I 1990’erne skiftede lufthavenen navn til [[Aarhus Lufthavn]]. Det skulle gavne den internationale trafik. 90’erne bliver desuden også årtiet med den sidste lufthavns-debat. I 1995 dukker spørgsmålet om en lufthavn ved Aarhus nemlig op igen. Den daværende lufthavnsdirektør, Poul Stenbøg, lod offentligheden vide, at han mente der var behov for at flytte lufthavnen. Baggrunden var, at militæret ville trække sig ud af Tirstrup Lufthavn. Dermed røg der 8 mio. kr. Lejeindtægter årligt, i et budget der skulle dække 24 mio. kr. udgifter. Desuden var interesseorganisationen ATG ([[Aarhus Transport Group]]) gået ind i sagen. ATG havde som mål at fremme Aarhus’ infrastruktur og en international lufthavn tættere på Aarhus var et erklæret mål. Man indkaldte til debatmøder og man kontaktede Vejdirektoratet. Omvendt var aktører fra Vejle Amt og Billund Lufthavn aktive talere for at man i Aarhus holdt ved løsningen med Tirstrup. Der var altså flere aktører.
Lufthavnen skulle dog vedtages af flere omgange, hvis det skulle blive til noget. Processen var ret kompliceret. Planen skulle udvikles et tillæg til regionsplanen og til kommuneplanen. Disse skulle så igennem offentlige høringsfaser og siden godkendes og vedtages af [[Aarhus Amtsråd]] og [[Aarhus Kommunebestyrelse]]. Desuden skulle planerne efterses og godkendes af Miljøministeriet og Trafikministeriet. Endelig skulle folketinget tage principiel stilling til en ny international lufthavn.
Konsekvenserne af en ny lufthavn var ikke kendte op gennem 1996, så disse var meget til debat. Særligt de økonomiske af slagsen, indvirkningen på erhvervslivet og de økologiske konsekvenser blev vendt og drejet. Amtsrådet var dog meget imod (25 ud af 31) planen.
I 2001 var forsøgte DML ([[Det Midtjydske Lufthavnsråd]]) at få vedtaget anlæggelsen af en lufthavn ved Thomasminde. Man håbede at man efter valget kunne få en ny politisk sammensætning, der kunne skabe vejen for en lufthavn. Men selvom man havde fået et byråd med en Venstre-borgmester, der var for en lufthavn, så nedstemte byrådet et forslag om en lufthavn i oktober 2003.

==Litteratur:==
* [http://www.statsbiblioteket.dk/au/?query=Infrastruktur+og+erhvervsudvikling+i+%C3%98stjylland+siden+1945#/?_=0&recordId=sb_pure_ddfmxd:490ea37b-5274-4486-8c66-653838261add Henrik Mølgaard Frandsen, ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet 2011. Infrastruktur og erhvervsudvikling i Østjylland siden 1945]
* Martin Hansen, En lufthavn ved Århus - "the never ending story", artikel bragt i Århus Stifts Årbøger 2005.
* Aarhus Byraadsforhandlinger, årgangene 1919-20, 1925-26, 1927-28, 1928-29, 1933-34, 1936-37, 1939-40, 1940-41, 1944-45, 1946-47, 1947-48, 1948-49, 1949-50, 1950-51, 1957-58, 1963-64.
* Byraadsforhandlingerne, Sagsregistrene 1915-1930, 1930-1940, 1940-1950, 1950-1966 bd. I.

Fil:Aarhus Byråd ved afstemning om lufthavn 1971, Fotograf Børge Venge.jpg

2013-12-02T09:40:30Z

Christian D. Rasmussen: Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavns-spørgsmål i 1971. Fotograf Børge Venge.

Aarhus Byråd ved afsteming om Lufthavns-spørgsmål i 1971.
Fotograf Børge Venge.

Fil:Flyvemaskiner på Skejby Mark, 1917. Fotograf E. A. Ebbesen.jpg

2013-12-02T09:38:39Z

Christian D. Rasmussen: Flyvemaskiner på Skejby Mark 1917. En af de første flyvninger i Aarhus. Fotograf Emil Andersen Ebbesen.

== Beskrivelse ==
Flyvemaskiner på Skejby Mark 1917. En af de første flyvninger i Aarhus.
Fotograf Emil Andersen Ebbesen.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:Gruppefotografering af OMAs arbejdere 1908 Fotograf Ukendt.jpg

2013-12-02T08:19:35Z

Christian D. Rasmussen: Gruppefoto af Otto Mønsteds Aarhus' Arbejdere i 1908. Fra Danske Billeder: b775100_CD0091_050441

Gruppefoto af Otto Mønsteds Aarhus' Arbejdere i 1908.
Fra Danske Billeder: b775100_CD0091_050441

Fil:Otto Mønsted N.V.Dorph 1915 Ukendt fotograf.jpg

2013-12-02T08:11:29Z

Christian D. Rasmussen: Affotograferet maleri af N. V. Dorph fra 1915, affotograferet i 1924. Fra Danske Billeder: b775100_CD0026_011272. Fotograf: Ukendt.

== Beskrivelse ==
Affotograferet maleri af N. V. Dorph fra 1915, affotograferet i 1924.
Fra Danske Billeder: b775100_CD0026_011272.
Fotograf: Ukendt.
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

2013-11-26T09:11:31Z

Christian D. Rasmussen: /* Medlemmerne */

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i [[Riis Skov]], hvor selskabet har holdt til siden den blev opført i 1880. År 1950. Fotograf: Ukendt.]]
'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

===Medlemmerne===
Da selskabet blev dannet i 1834 ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer startede i 1852, hvor [[Frederik VII]] Var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VII ville indvie deres nye skydebane i Vennelyst og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. 7. Insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.
Gennem tiden har man haft Frederik VII., Christian IX, Frederik d. 8., Frederik IX, prins Henrik og Dronning [[Margrethe II]] som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre osv.

Selskabets selektive medlemshvervning blev i praksis understøttet af en indmeldelsesprocedure med en del krav. Først skulle aspiranten indstilles af en person, der i forvejen var medlem. Efterfølgende skulle 2/3 af generalforsamlingen stemme for kandidaten. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet.

===Skydeselskabet rundt i Aarhus===
Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i [[Vennelystparken]], før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede Pavillonen i Riis Skov.
Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man gået tilbage til at skyde i Riis Skov ved Ferdinandspladsen.

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

===Kongeskydningen===
Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her hvor man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Det har hvert år foregået på en helt bestemt måde. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Den første dag startede med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

===Fugleskydningen===
Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til salonen, hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

===Skydeselskabet i dag===
I dag er selskabet endnu aktivt med Heine Bach som formand for de 175 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Fugleskydning og Kongeskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen giver tillader helt ekstraordinært kvinder til selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

==Litteratur==
* Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskab 150 Års Jubilæumsskrift 1834-1984, 1984. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1934, 1934 19S. P. Josephsen. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1920, 1920. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

2013-11-26T09:11:12Z

Christian D. Rasmussen: /* Skydeselskabet rundt i Aarhus */

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i [[Riis Skov]], hvor selskabet har holdt til siden den blev opført i 1880. År 1950. Fotograf: Ukendt.]]
'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

===Medlemmerne===
Da selskabet blev dannet i 1834 ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer startede i 1852, hvor [[Frederik VII]] Var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VI ville indvie deres nye skydebane i Vennelyst og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. 7. Insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.
Gennem tiden har man haft Frederik VII., Christian IX, Frederik d. 8., Frederik IX, prins Henrik og Dronning [[Margrethe II]] som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre osv.

Selskabets selektive medlemshvervning blev i praksis understøttet af en indmeldelsesprocedure med en del krav. Først skulle aspiranten indstilles af en person, der i forvejen var medlem. Efterfølgende skulle 2/3 af generalforsamlingen stemme for kandidaten. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet.

===Skydeselskabet rundt i Aarhus===
Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i [[Vennelystparken]], før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede Pavillonen i Riis Skov.
Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man gået tilbage til at skyde i Riis Skov ved Ferdinandspladsen.

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

===Kongeskydningen===
Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her hvor man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Det har hvert år foregået på en helt bestemt måde. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Den første dag startede med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

===Fugleskydningen===
Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til salonen, hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

===Skydeselskabet i dag===
I dag er selskabet endnu aktivt med Heine Bach som formand for de 175 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Fugleskydning og Kongeskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen giver tillader helt ekstraordinært kvinder til selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

==Litteratur==
* Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskab 150 Års Jubilæumsskrift 1834-1984, 1984. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1934, 1934 19S. P. Josephsen. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1920, 1920. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

2013-11-22T13:02:05Z

Christian D. Rasmussen: /* Fugleskydningen */

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i [[Riis Skov]], hvor selskabet har holdt til siden den blev opført i 1880. År 1950. Fotograf: Ukendt.]]
'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

===Medlemmerne===
Da selskabet blev dannet i 1834 ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer startede i 1852, hvor [[Frederik VII]] Var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VI ville indvie deres nye skydebane i Vennelyst og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. 7. Insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.
Gennem tiden har man haft Frederik VII., Christian IX, Frederik d. 8., Frederik IX, prins Henrik og Dronning [[Margrethe II]] som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre osv.

Selskabets selektive medlemshvervning blev i praksis understøttet af en indmeldelsesprocedure med en del krav. Først skulle aspiranten indstilles af en person, der i forvejen var medlem. Efterfølgende skulle 2/3 af generalforsamlingen stemme for kandidaten. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet.

===Skydeselskabet rundt i Aarhus===
Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i [[Vennelystparken]], før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i [[Riis Skov]], hvor man byggede [[Pavillonen i Riis Skov]].
Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man gået tilbage til at skyde i Riis Skov ved Ferdinandspladsen.

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

===Kongeskydningen===
Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her hvor man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Det har hvert år foregået på en helt bestemt måde. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Den første dag startede med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

===Fugleskydningen===
Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til salonen, hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte [[Den Permanente Søbadeanstalt|Badeanstalt]] fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

===Skydeselskabet i dag===
I dag er selskabet endnu aktivt med Heine Bach som formand for de 175 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Fugleskydning og Kongeskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen giver tillader helt ekstraordinært kvinder til selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

==Litteratur==
* Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskab 150 Års Jubilæumsskrift 1834-1984, 1984. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1934, 1934 19S. P. Josephsen. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1920, 1920. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.

[[Kategori: Kulturinstitutioner]]

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

2013-11-22T12:58:35Z

Christian D. Rasmussen: /* Kongeskydningen */

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i [[Riis Skov]], hvor selskabet har holdt til siden den blev opført i 1880. År 1950. Fotograf: Ukendt.]]
'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

===Medlemmerne===
Da selskabet blev dannet i 1834 ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer startede i 1852, hvor [[Frederik d. 7.]] Var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik d. 7. ville indvie deres nye skydebane i Vennelyst og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. 7. Insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.
Gennem tiden har man haft Frederik d. 7., Christian d.9., Frederik d. 8., Frederik d. 9., prins Henrik og [[Dronning Margrethe d. 2.]] som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politi-mestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre osv.

Selskabets selektive medlemshvervning blev i praksis understøttet af en indmeldelsesprocedure med en del krav. Først skulle aspiranten indstilles af en person, der i forvejen var medlem. Efterfølgende skulle 2/3 af generalforsamlingen stemme for kandidaten. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet.

===Skydeselskabet rundt i Aarhus===
Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i [[Vennelystparken]], før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i Riis Skov, hvor man byggede [[Pavillonen i Riis Skov]].
Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man gået tilbage til at skyde i Riis Skov ved Ferdinandspladsen.

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

===Kongeskydningen===
Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her hvor man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Det har hvert år foregået på en helt bestemt måde. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Den første dag startede med afmarch fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fej-redes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

===Fugleskydningen===
Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til salonen, hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte Badean-stalt fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

===Skydeselskabet i dag===
I dag er selskabet endnu aktivt med Heine Bach som formand for de 175 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Fugleskydning og Kon-geskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskyd-ning. Dronningeskydningen giver tillader helt ekstraordinært kvinder til selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

==Litteratur==
* Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskab 150 Års Jubilæumsskrift 1834-1984, 1984. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1934, 1934 19S. P. Josephsen. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1920, 1920. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab

2013-11-22T12:54:10Z

Christian D. Rasmussen: Oprettede siden med '[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i Riis S...'

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Pavillonen_i_Riis_SKov_1950_Ukendt_fotograf_CD0236-071868.jpg|450px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab samlet foran pavillonen i Riis Skov, hvor selskabet har holdt til siden den blev opført i 1880. År 1950. Fotograf: Ukendt.]]
'''Aarhus Borgerlige Skydeselskab''' er et gammelt selskab. Det blev dannet af en kreds af Aarhus’ prominente borgere i 1834. Siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskaber: Kongeskydningen og Fugleskydningen.
Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834. Undtagelserne har været når landet har været besat. Skydningerne er blevet sprunget over to gange under besættelsen (1940 og 1944) og så i 1864.

===Medlemmerne===
Da selskabet blev dannet i 1834 ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab. Dvs både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer startede i 1852, hvor [[Frederik d. 7.]] Var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik d. 7. ville indvie deres nye skydebane i Vennelyst og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik d. 7. Insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.
Gennem tiden har man haft Frederik d. 7., Christian d.9., Frederik d. 8., Frederik d. 9., prins Henrik og [[Dronning Margrethe d. 2.]] som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politi-mestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre osv.

Selskabets selektive medlemshvervning blev i praksis understøttet af en indmeldelsesprocedure med en del krav. Først skulle aspiranten indstilles af en person, der i forvejen var medlem. Efterfølgende skulle 2/3 af generalforsamlingen stemme for kandidaten. Først herefter kunne man modtage ærestegnet der følger med medlemskabet.

===Skydeselskabet rundt i Aarhus===
Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved [[Saralyst]]. Man gik dog hurtigt over til dalen i [[Riis Skov]], hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i [[Trøjborg]]. Fra 1852 til 1879 befandt de sig i [[Vennelyst]], før de i 1880 begyndte at holde til på [[Ferdinandspladsen]] i Riis Skov, hvor man byggede [[Pavillonen i Riis Skov]].
Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i [[Egå]] i 1904-18. Herefter er man gået tilbage til at skyde i Riis Skov ved Ferdinandspladsen.

[[Fil:A. Borgerl.Skydeselskab_Afhentning_af_skyttekongen_Th._Thrue_1915.07.12.jpg|300px|thumb|right|Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen [[Theodor Valdemar Thrue]], der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.]]

===Kongeskydningen===
Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her hvor man hvert år kårer årets Skyttekongen, selskabets fornemmeste titel. Det har hvert år foregået på en helt bestemt måde. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Den første dag startede med af-march fra [[Rådhuspladsen]] til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, en gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som fx et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, et slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fej-redes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

===Fugleskydningen===
Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Det forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af 6 geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen gik man til salonen, hvor man holdte fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selv samme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte Badean-stalt fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

===Skydeselskabet i dag===
I dag er selskabet endnu aktivt med Heine Bach som formand for de 175 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Fugleskydning og Kon-geskydning. Dertil kommer 3 årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskyd-ning. Dronningeskydningen giver tillader helt ekstraordinært kvinder til selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

==Litteratur==
* Traditionen Tro, 1834-2009. Af Niels Høyer-Nielsen, Eigil Jacobsen og Steen Kræmer Rasmussen. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie, 1916. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskab 150 Års Jubilæumsskrift 1834-1984, 1984. Udgivet af Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1934, 1934 19S. P. Josephsen. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.
* Aarhus Borgerlige Skydeselskabs Historie 1834-1920, 1920. Af Th. Thrue. Udgivet af Th. Thrues Bogtrykkeri.

Fil:A. Borgerl.Skydeselskab Afhentning af skyttekongen Th. Thrue 1915.07.12.jpg

2013-11-22T12:50:54Z

Christian D. Rasmussen: Christian D. Rasmussen lagde en ny version af "Fil:A. Borgerl.Skydeselskab Afhentning af skyttekongen Th. Thrue 1915.07.12.jpg" op: www.DanskeBilleder.dk Ukendt fotograf 1915

== Beskrivelse ==
www.DanskeBilleder.dk
Ukendt Fotograf
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}

Fil:A. Borgerl.Skydeselskab Afhentning af skyttekongen Th. Thrue 1915.07.12.jpg

2013-11-22T12:34:06Z

Christian D. Rasmussen: www.DanskeBilleder.dk Ukendt Fotograf

== Beskrivelse ==
www.DanskeBilleder.dk
Ukendt Fotograf
== Licensering ==
{{cc-by-3.0}}